LYDBØGER PÅ CD OG MP3

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
August 2010- juni 2011
Institution
Herningsholm Gymnasium
Uddannelse
HTX
Fag og niveau
Dansk A
Lærer(e)
Benedicte Fundrup
Hold
3.2 og 3.3
Titel 1 Tema.1: Periodelæsning 1920-45
Titel 2 Mytemotiver i dansk litteratur
Titel 3 Værklæsning: Nordkraft
Titel 3 Studieområde 2, tværfagligt projekt:Dansk-teknikfag
Titel 4 Temalæsning: Nyeste tid
Side 1 af 7
Titel 1
Tema 1: Periodelæsning 1920-45
Indhold
Baggrundsstof:
Fra runer til graffiti. Keld B Jessen.fl. Systime 1996. S 172-200
Dansk Læsebog. Steen Lassen m.fl. Systime.1997:
Hans Kirk: En plads i verden
Harald Herdal. Kolonihaven
Kjeld Abell: af ”Melodien der blev væk”
Halfdan Rasmussen: Skal de ha’ lov til det?
Sikken et perspektiv. Anne Birgitte Richard og Søren Schou. Dlf.1993:
Thit Jensen: af Frivilligt moderskab
A.S. Neill: af Vanskelige børn
Hans Scherfig; af Idealister (Kap. 34)
Hagekorset i Norden. Karsten Koch. Dlf. 1983:
Ukendt: Brydningstid
De bedst egnede. Om race og racehygiejne. Mette Borits. Tendenser i Mellemkrigstiden.
Skoletjenesten 2008.
Analyser af nazistisk kunst.
Analyse af surrealistisk kunst,
Opgaver til funktionalisme og kulturradikalisme
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Digtere, dæmoner og dogmebrødre, Udsendelsesrække fra DR2
Perioden 1920-30, 1930-40
Udsendelse: PH som samfundsrevser
August -oktober
Faglige mål
– tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende
tekster og værker med udbytte
– læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier
– genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det
er mest hensigtsmæssigt at anvende
– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster
– anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form
− anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker og analySide 2 af 7
sere og perspektivere dem med henblik på indhold og form
Kernestof:
Det tekstuelle stofområde
– fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa.
Væsent
ligste
arbejds
former
Klassesamtale
Individuelt arbejde
Gruppefremlæggelser
Individuelle fremlæggelser
Titel 2
Mytemotiver i dansk litteratur
Indhold
Mytemotiver i dansk litteratur. Ove Benn m.fl. Systime 1999:
1.Mosebog, kap. 2: Mennesket i Edens have
Naja Marie Aidt: Den blomstrende have
af Ovids ”Forvandlinger”: Daedalus og Icarus
Naja Marie Aidt: Som englene flyver
af Ovids ”Forvandlinger”: Narcissus og Ekko
Bjarne Reuter: af Lille spejl på væggen der...
Martin A. Hansen: Paradisæblerne. Samlerens antologi
Omfang
Særlige fokuspunkter
Vintereventyr : Karen Blixen: Skibsdrengens fortælling (Ikarosmyten)
Højskolesangbogen: Steen Steensen Blicher: Hulde Engel (syndefaldsmyten)
November-december
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Faglige mål :
– tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større
sammenhængende tekster og værker med udbytte
– læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give
begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier
– genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken
teksttype, det er mest hensigtsmæssigt at anvende
– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning,
perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster
– anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og
værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form
Kernestof:
Side 3 af 7
Det tekstuelle stofområde
– fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa.
Væsentligste arbejdsformer
Klassesamtale
Individuelt arbejde
Gruppefremlæggelser
Individuelle fremlæggelser.
Titel 3
Værklæsning
5. hovedværk: Nordkraft af Jacob Ejersbo, Gyldendals Paperback, 2002
Omfang
November
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål
– tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende
tekster og værker med udbytte
– læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier
– genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det
er mest hensigtsmæssigt at anvende
– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster
Kernestof:
Det tekstuelle stofområde
– fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa.
Væsent
ligste
arbejds
former
Klassesamtale
Gruppefremlæggelser
Titel 4
Tværfagligt projekt (studieområde 2). Dansk - Teknikfag
Indhold
Først læstes en række debattekster om behovet for formidling af naturvidenskabeligt stof som optakt til de artikler, eleverne selv skal skrive i dette projekt.
Weekendavisen den 1-6, 2007: Vågn op (Lone Frank)
Weekendavisen den 15-6, 2007: diverse læserbreve
Omfang
Januar
Side 4 af 7
Særlige fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Faglige mål :
– tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende tekster og værker med udbytte
– læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier
– genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det er mest hensigtsmæssigt at anvende
– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster
– anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker
og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form
Kernestof:
Det tekstuelle stofområde
– fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa.
Væsentligste
arbejdsformer
Klassesamtale
Individuelt arbejde
Gruppefremlæggelser
Individuelle fremlæggelser.
Side 5 af 7
Titel 4
Indhold
Periodelæsning: Nyeste tid. 1980-2004
Fra runer til graffiti. Keld B. Jessen m.fl. Systime 1996.
Kilde: Nye eventyr. Red.: Jette K. Thomsen m.fl. Munksgaard 1995:
Michael Strunge: Drøn
Michael Strunge: Den hæslige by
Danske Forfatterskaber 1985-2005, Susan Mose m. fl. Systime 2005:
Christina Hesselholdt: Af Køkkenet, gravkammeret og landskabet
Christina Hesselholdt: Af Det skjulte
Charlotte Weitze: Flammer
Naja Marie Aidt: Betragtning
Helle Helle: To kilometer
Kilde: Fem års litteratur. 1998-2002. Stefan Emkjær m.fl. Systime 2005
Kristian Ditlev Jensen: af Det bliver sagt
Jens Blendstrup: Manden der blandt andet var en sko
TV-udsendelserne ”Digtere, divaer og dogmebrødre” 1980-2000
6.Hovedværk:Jan Sonnergaard: Radiator. Gyldendal
Omfang
Februar-maj
Særlige fokuspunkter
– tilegne sig skriftligt formidlede synspunkter og oplevelser og læse større sammenhængende tekster og værker med udbytte
– læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier og give begrundede bedømmelser af skriftsprog ud fra formelle og æstetiske kriterier
– genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken
teksttype, det er mest hensigtsmæssigt at anvende
– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning,
perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster
– anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper
og værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og form
Kernestof:
Det tekstuelle stofområde
– fiktionslitteratur, herunder roman, drama, novelle, lyrik, folkeviser og ræsonnerende prosa.
Side 6 af 7
Side 7 af 7