docÆldre gårde Jerslev1 - egnsmindesamlingen.dk
download 
Report Transcription
Ældre gårde Jerslev1 - egnsmindesamlingen.dk
LÆRERVEJLEDNING For sejl i 1000 år Lærervejledning om Danmarks kulturelle, historiske, maritime udvikling fra vikingskib til de store fuldriggere Forfattere: Mads Lindevall Kristiansen Helle Hahn-Petersen Hildegunn Johannesen Christen Bonde Henriette Odgaard Udgivet med støtte fra Undervisningministeriets Tips og Lotto midler LÆRERVEJLEDNING For sejl i 1000 år Udgiver: Steffen Møller Sverigesgade 16, 5000 Odense C Tekst: Mads Lindevall Kristiansen, Helle Hahn-Petersen, Hildegunn Johannesen, Christen Bonde og Henriette Odgaard Grafisk tilrettelæggelse: Line Falk Corfixen, Ole Palm Rasmussen Illustrationer: Peter Sterobo Olesen, For sejl i 1000 år Fotograf: Christian Petersen Trykt hos Grafisk Hus Ørbæk 1. udgave 1. oplag Copyright 2005 For sejl i 1000 år ISBN 87-990673-0-7 Udgivet af foreningen For Sejl I 1000 år www.forsejl.dk Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra Indholdsfortegnelse For sejl i 1000 år...............................................................................side 5 www.forsejl.dk Levende historie – en spændende dag på havnen Denne lærervejledning Emnearbejde/projektarbejde Vikingetiden.....................................................................................side 7 Vikingetidens skibe Forslag til fokusområder fra vikingetiden: 1. Erik den Røde og Leif den Lykkelige 2. At bygge et vikingeskib Projektarbejde om vikingetiden Forslag til undervisningslitteratur Middelalderen..................................................................................side 11 Middelalderens skibe Forslag til fokusområder fra middelalderen: 1. Den sorte død 2. Marco Polos eventyrrejse Projektarbejde om middelalderen Forslag til undervisningslitteratur 1500-tallet........................................................................................side 14 1500-tallets skibe Forslag til fokusområder fra 1500-tallet: 1. Den første verdensomsejling 2. Christian II og Elisabeth Projektarbejde om 1500-tallet Forslag til undervisningslitteratur 1600-tallet........................................................................................side 19 1600-tallets skibe Forslag til fokusområder fra 1600-tallet: 1. De danske kolonier 2. Renæssancen kom til Danmark! Projektarbejde om 1600-tallet Forslag til undervisningslitteratur 1700-tallet........................................................................................side 22 1700-tallets skibe Forslag til fokusområder fra 1700-tallet: 1. Tordenskiold og den danske slavehandel 2. Den florissante handelsperiode Projektarbejde om 1700-tallet Forslag til undervisningslitteratur 1800-tallet........................................................................................side 24 1800-tallets skibe Forslag til fokusområder fra 1800-tallet 1. Søhelten Peter Willemoes 2. Galatheas rejse Projektarbejde om 1800-tallet Forslag til undervisningslitteratur Søfarten i danmarkshistorien............................................................side 28 Forslag til undervisningslitteratur For sejl i 1000 år Sekretariatet ”For sejl i 1000 år” afholder Danmarks største historiske, maritime festivaler. Smukke skibe fra vikingetiden og frem til 1800-tallets stolte fuldriggere er hovedelementet. Autentiske historiske miljøer på land er med til at skabe en spændende ramme, hvor den levende historie kan udfolde sig. ”For sejl i 1000 år” følger et stringent historisk koncept, hvor gode oplevelser og kvalitet er i højsædet. Derfor støtter Undervisningsministeriet, Syddansk Universitet, Amtscentret for Undervisning og museer i hele landet festivalerne. Formidlingen af søfartshistorien har fået stor ros. ”For sejl i 1000 år” er Danmarkshistorie levende fortalt fra vikingernes storhedstid til den moderne verdens frembrud i slutningen af 1800-tallet. Søfarten er i centrum, som den har været det i hele Danmarks historie. Et Danmark uden skibe og søfart er utænkeligt, og i tusind år har denne søfart været domineret af sejlet. www.forsejl.dk Alle arrangementer i ”For sejl i 1000 år” regi præsenteres på vores hjemmeside www.forsejl.dk. Her opdateres programmet løbende, og der er en bred historisk oversigt, nyhedsbrev og billeder af de skibe, der kommer til de forskellige arrangementer. Vi opbygger en grundig interaktiv hjemmeside, hvor læring går hånd i hånd med oplevelser. Brug derfor www. forsejl.dk til at holde dig ajour med de seneste nyheder! Levende historie – en spændende dag i det fri Identifikation er et nøglebegreb for historieformidling. For såvel skoleelever som alle andre betyder identifikationen med de historiske personer meget. Når fortiden kan sammenlignes med og holdes op imod nutiden, bliver den mere levende. Det er en helt anden oplevelse at få lov til at affyre en pil fra en bue, end det er at se nok så mange pilespidser i en glasmontre på et museum. At røre ved en rigtig hest, at mærke tyngden af en ringbrynje på ens skuldre, at se et sejl blive sat, at høre en kanon der tordner, at fornemme lugten af mad der tilberedes og blander sig med røgen fra et bål. Alt sammen er med til at skabe en historisk bevidsthed, som man ikke tilnærmelsesvist kommer op på siden af ved at terpe kongerækker. Omvendt kan den levende historie skabe en interesse, der kan gøre kongerækker såvel som historiebøger interessante. Når en skoleklasse har set vikinger lave mad over bålet og sætte sejl på deres skibe, synes vikingetiden, som den beskrives i skolebøgerne, ikke helt så fjern. Når børnene har set to riddere tørne sammen og selv har fægtet med træsværd, synes middelalderen knap så mørk. Når de har set Tordenskiold besejre svenskerne til lyden af dundrende kanoner, er de dansk-svenske magtkampe pludselig lyslevende, og når de har været ombord på 1800-tallets store handelsskibe, kravlet i riggen og lænet sig op ad stormasten, er historien om andelsbevægelsernes opståen ganske nær. Vi har skabt ”For sejl i 1000 år” af netop disse årsager: for at gøre historien levende for dem, der lever i dag. For at give nutidens skolebørn en chance for at prøve 5 Kronologien i de enkelte afsnit er som følger: Hver tidsperiode indledes med en gennemgang af periodens historie. Dernæst følger en beskrivelse af tidens skibe og søfartens udvikling. Et par fokusområder fra perioden trækkes ud og behandles selvstændigt. Til hver tidsperiode er der endelig forslag til projektarbejde og undervisningslitteratur, samt links til relevante hjemmesider. Emnearbejde/projektarbejde kræfter med historien. Det vil være oplagt at arbejde emneorienteret, projektorienteret eller værkstedsorienteret med ”For sejl i 1000 års” arrangementer og gerne tværfagligt. Der kan inddrages fag som historie, dansk, hjemkundskab, natur og teknik, billedkunst, matematik m.m. Denne lærervejledning Danmark har gennem tiderne været en stor søfartsnation, og derfor ser vi det som en spændende vinkling af historien at få søfarten og udviklingen på havet som centrum for samfundets udvikling. Lærervejledningen har denne maritime, historiske vinkling. Den giver et historisk overblik, og der fokuseres på følgende historiske perioder: Vikingetiden Middelalderen 1500-tallet 1600-tallet 1700-tallet 1800-tallet Desuden afsluttes der med en bred gennemgang af søfart generelt. 6 Der er flere måder at gribe et emnearbejde an på. Vi foreslår, at man udvælger én historisk periode, som klassen så fordyber sig i. Alternativt kan klassen arbejde på tværs af tidsperioderne, hvor skibsfarten og dens betydning for samfundsudviklingen undersøges. Endelig kan det være hensigtsmæssigt at inddrage flere tidsperioder til et historisk emne. Arbejder klassen f.eks. med renæssancen, vil det være oplagt både at inddrage 1500-tallet og 1600-tallet. Vikingetiden Danmarks eneste bevarede skibsgrav. Vikingerne var dygtige søfolk, der i deres skibe drog på togter med handel såvel som plyndring for øje. Hjemme dyrkede de jorden og grundlagde en række byer, hvis navne er bevarede i dag. Vikingetiden indledtes for det danske områdes vedkommende omtrent år 800 og var afrundet frem mod år 1100 med det sidste egentlige vikingetogt i 1085. Vikingerne var barske, og de afgjorde ofte strid gennem tvekamp, hvorved mange mistede livet. I vikingetiden overgik man fra asatroen til kristendommen. Fra at have haft en hel række guder med Odin og Thor i spidsen, begyndte man nu at dyrke én gud. Fra at have haft gamle helligsteder, opførte man nu kirker. Det var dog en process over lang tid, og et stykke op i middelalderen blev de gamle guder dyrket af folket side om side med den kristne tro. Vikingetiden var et fælles skandinavisk fænomen. Man forstod hinandens sprog og dyrkede de samme guder. Perioden var præget af en stor rejselyst. Vikingerne nåede som de første Amerika via Island og Grønland. Ad Europas floder nåede man langt ind i Rusland og kunne udveksle varer helt til Bagdad. Mod slutningen af vikingetiden var store områder i både Sverige, Norge og De britiske Øer under den danske krone. Et sådant rige kunne kun holdes sammen ved hjælp af en mægtig flåde. Skibenes betydning var derfor helt central. Have og floder var med til at forbinde den kendte verden, og beherskede man disse områder, var man gunstigt stillet. Vikingerne navigerede ved hjælp af himmellegemerne, og det længste danske vikingeskib, man har fundet, er på 36 meter. Skibe af denne størrelse brugte man til længere togter, mens man havde mindre skibe til transport over kortere afstande. Vikingekongen sikrede tryghed og stabilitet for sine undersåtter, der til gengæld betalte kongen gennem skatter og afgifter på handel. Vikingernes våben var deres statussymboler, og de blev begravet med dem. Enkelte store konger blev endda begravet sammen med deres skibe. I Kerteminde kan man se Ladbyskibet, der er Fyn med fjorde og vige var et vigtigt område i vikingetiden, da det var med til at knytte landet sammen. Harald Blåtand, den første kristne danske konge, placerede da også en af sine store ringborge i Odense, dér, hvor Nonnebakken ligger i dag. Desuden blev den sidste egentlige vikingekonge Knud ( senere Skt. Knud ) dræbt i Skt. Albani kirke, hvor den nuværende domkirke, der er opkaldt efter Skt. Knud, ligger. Dette kongemord skete i 1086, og i krypten, under Skt. Knuds kirke kan man i dag se resterne af Skt. Knuds skelet. Vikingetidens skibe Skibet var det altoverskyggende grundlag for vikingernes verden. Skibene var både vikingetidens ypperste statussymbol og en del af deres gamle asatro. Det var ombord på skibene, at vikingernes horisont og verdensbillede blev skabt og udvidet. Vikingetidens store nyhed var sejlet, der reelt gjorde, at der skulle færre mænd til at bemande skibene. Sejlet var som regel lavet af uld. Før sejlet kom skibene frem udelukkende ved brug af årer. Overgangen til sejlet betød dog, at der var brug for mere stabile skibe, når udfordringerne fra de åbne have skulle overvindes. 7 Overordnet kan man inddele vikingetidens skibe i to typer, nemlig krigsskibe og handelsskibe. Der var dog mange specialvarianter, og mange navne såsom knarr, langskib, snekke og skeid optræder. Det er dog svært med sikkerhed at sige, hvad betegnelserne har dækket. Vikingernes skibe var klinkbyggede, hvilket betyder, at de enkelte planker overlappede hinanden. Det foretrukne materiale var eg, men også andre træsorter blev brugt. Krigsskibene var meget manøvredygtige og hurtige. Handelsskibene var vigtige, når nye områder skulle koloniseres, da der var plads til både mennesker og dyr. Vikingetidens omfattende skibsfart medførte et behov for havne. Mange af de nutidige danske havne blev grundlagt i vikingetiden. tre år senere. Han fortalte nu om et sted, han kaldte for Grønland med sommerens “frodighed” i frisk erindring og ganske sikkert for at lokke flere folk med sig mod nord. Erik den Røde grundlagde herefter kolonier på Grønland, der klarede sig et godt stykke ind i middelalderen, hvorefter de bukkede under. Eriks søn Leif den Lykkelige var mindst lige så rejselysten. Fra Grønland ledte han en ekspedition mod vest. Her fandt han, hvad han kaldte for Vinland. Det er dog tvivlsomt, om det havde noget med vin at gøre. Vigtigst er det, at det var det nuværende Nordamerika, som Leif allerede omkring år 1000 skabte bosættelser på. Altså lang tid før Columbus ”gen”opdagede Amerika. 2. At bygge et vikingeskib I den nordiske mytologi optræder de to skibe Naglfar og Skibladner, som vidner om, at skibe har optrådt overalt i vikingernes verdensbillede. Det fortælles, at Naglfar er bygget af døde mænds negle. Og sagnet siger videre, at skibet fyldt op med jætter og med Loke ved roret dukker op under Ragnarok. Skibladner var Frejs magiske skib, som kunne foldes sammen og være i en pung. Praktisk nok havde det altid medvind! For vikingerne var deres skibe ét og alt. Med dem grundlagde de deres handelsruter og drog på opdagelsesrejser. Det tog lang tid at bygge et vikingeskib, og det krævede grundige forberedelser. De helt rigtige træer skulle findes i skovene, med økser skulle de fældes, og der skulle udhugges planker. Øksen har været helt Forslag til fokusområder fra vikingetiden 1. Erik den Røde og Leif den Lykkelige To af de mest rejselystne vikinger var Erik den Røde og hans søn Leif den Lykkelige. Da Erik den Røde i år 980 blev landsforvist fra Island, fordi han havde begået mord, drog han med en lille flok mænd af sted mod nord. Han vendte først tilbage 8 central i dette arbejde, men vikingerne har haft et helt arsenal af specielle redskaber, der gjorde skibsbygningen til et omfattende håndværk. Byggeteknikken var så god, at den blev bevaret langt op i middelalderen. I dag bygges der kopier af de gamle vikin- indretning, udseende, husenes indbyrdes placering. • Hvordan var byernes placering? • Hvad levede de af? Togter, venner/uvenner. • Hvordan var en typisk vikingefamilie? Størrelse, familieforhold, navne osv. • Kvindernes stilling i vikingesamfundet. • Vikingernes tro. Hvad betød deres tro for dem? Forslag til undervisningslitteratur Bøger: geskibe i hele Norden. Samarbejdet mellem dygtige skibshåndværkere på den ene side og historikere såvel som arkæologer på den anden side er helt centralt. Detalje for detalje genskabes de stolte vikingeskibe ved at efterligne fund af historiske vikingeskibe. Derfor er det den dag i dag på ny muligt at se vikingeskibe i de danske farvande. Projektarbejde om vikingetiden De ældste klasser kan vælge at arbejde projektorienteret med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være en inspiration for eleverne til at komme i gang. • Hvordan så vikingernes skibe ud? Funktion, udseende, størrelse. • Hvordan byggede de deres skibe, og af hvilke materialer? • Hvordan navigerede skibene? Vejr, vind, vikingekompas, stjerner. Havets/skibenes betydning for vikingerne. • Hvor sejlede vikingerne hen? Sørøveri. • Hvad havde de med? Proviant, våben. • Sejlads: Hvem var med ombord, hvordan var reglerne, hierarkiet? • Hvordan boede vikingerne? Husenes Danske heltesagn fra skatkisten: Synøve Lien og Kirsten Meldgård, Dansklærerforeningen, 1994 I lære som viking (arbejdsdage i et historisk værksted): Trine Theut, Op – Forlag Aps. 1994 Guld og frihed – en bog om vikingerne: Niels Aage Jensen, Gyldendal, 1992 Træd ind i vikingetiden: Phillip Steele, Flachs, 1998 Vikinger – pioneer, handelsfolk og krigere: Ole Helmer Jensen, 1994 Vikinger mod vest: Kåre Bluitgen, Gyldendal, 1998 Vikinger: Knud Erik Larsen, Gyldendal Uddannelse, 2002 Vikinger: Susan M Margeson, Flachs, 1999 Vikingernes Historie – Kort fortalt: Karsten Gabrielsen, Aschehoug, 2000 På sporet af vikingerne: nye fund – ny viden: Knud Erik Andersen, Borgen, 2000 Danmarks Vikingetid: Kåre Johannessen, Politikens Forlag A/S, 2001 Tegneserier: Harald Blåtand: Freddy Milton, Nordisk Bog Center, 2001 Svend, Knud og Valdemar: Freddy Milton, Nordisk Bog Center, 2001 Illustreret Danmarks-historie for folket: Claus Deleuran, 1997 Links: www.born.natmus.dk/born/viklistb.htm www.bbc.co.uk/schools/vikings 9 10 Middelalderen I Danmark betegnes perioden fra vikingetidens afslutning til Reformationen i 1536 traditionelt som middelalderen. Selv om bønderne udgjorde mere end 90% af befolkningen, var det konge, adel og kirke, der ejede jorden. Det var vigtigt for de mange byer, der blev anlagt i denne periode at have adgang til havet. Det skabte den handel, der var ensbetydende med indtægter til byen. Hvor vikingerne især havde transporteret luksusvarer, begyndte man i middelalderen at fragte mere dagligdagsvarer som korn og fisk. Det danske riges tyngdepunkt havde tidligere ligget mod vest, men i begyndelsen af middelalderen ændrede dette sig. Østersøen og de baltiske lande kom nu i fokus. Lige som landene længere sydpå i Europa havde også Danmark sin korstogsbevægelse. Korsriddere søgte med deres sværd at underkaste sig ikke-kristne områder. Mens man i Europa drog mod det hellige land ( området man senere kaldte Palæstina ), koncentrerede de danske korstog sig især om Baltikum og Nord- tyskland. I 1168 indtog danskerne under Valdemar den Store borgen Arkona på Rügen og ødelagde vendernes statue af guden Svantevit. Fra korstogenes tid stammer også sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen i Estland i 1219 og gav Valdemar Sejr kræfter til at vinde slaget ved Lyndanis. I det nordtyske område voksede et forbund af mellem 60 og 200 byer, ( de såkaldte hansestæder ) sig så stort, at det kom til at kontrollere en stor del af handlen i Norden. Det foregik ved hjælp af dygtigt købmandskab og gode skibe, nemlig de såkaldte kogger. Hanseforbundets magt og indflydelse førte til krige mellem danskerne og hansestæderne, der endte til sidstnævntes fordel. Ikke mindst fordi de havde et forspring, hvad skibsbygning angik, men også fordi Hansaen, med sit veludbyggede net af ”kontorer” og repræsentationer i f.eks. London og Novgorod, kunne transportere varer fra henholdsvis Nordsøen og Østersøen syd om Danmark. Gennem middelalderen opnåede Danmark en nordisk førerposition, ikke mindst gennem Kalmarunionen fra 1397, der blev gennemført under Margrethe den Første, og som forenede Danmark, Norge og Sverige. Mod middelalderens slutning strakte det danske rige sig ud over det meste af Norden. En flåde, der kunne forbinde disse områder, var derfor af afgørende betydning. Runerne blev gennem middelalderen udskiftet med de bogstaver, vi kender i dag. Fra midten af 1300-tallet blev udbredelsen og produktionen af papir større, hvilket var et af middelalderens store nybrud, og derfor har man langt flere skriftlige kilder fra middelalderen end fra tidligere perioder. I middelalderen begyndte et 11 egentligt skriftligt lovmateriale også at vinde frem og de første danske bøger blev trykt i Odense i 1482. Inden da var man nødt til at kopiere alt i hånden. detegner denne tid. Her var skibet kravellebygget, og plankerne lå side om side i modsætning til i klinkbygningen, hvor de overlappede hinanden. Middelalderens skibe Forslag til fokusområder fra middelalderen Vikingernes skibstyper og byggeteknikker blev bevaret et godt stykke op i middelalderen. Senere vandt nye skibstyper dog frem. En af disse var koggen. I modsætning til vikingeskibene var koggens bund flad, kun sider og stævnen var endnu klinkbyggede. Koggens præcise oprindelse er uvis, og under alle omstændigheder er den ikke en dansk opfindelse. Ofte associeres den med Hansestæderne. Med tiden vandt koggen dog også indpas i den danske flåde. Koggen var mere rummelig end vikingernes skibe. Den ekstra plads gjorde koggen god til især to formål. For det første var den god til at transportere store mængder af varer, og for det andet var der plads ombord til riddere klædt i tunge harnisker. Med et skib som koggen kunne transporten af dagligvarer for alvor tage fart. Nu kunne det betale sig at fragte landbrugsvarer, sild, salt med mere. Derfor blev middelalderens skibsfart i høj grad præget af købmænd og handel. I vikingetiden deltog alle i sejlads, bygning af skib, i landbrug og jagt. I middelalderen begyndte specialiseringen med skibsbyggere, riggere, sejlmagere m.v. Der blev derfor brug for egentlige sømænd. En anden af middelalderens skibstyper var holken, der dog først sent vandt indpas i den danske flåde. I senmiddelalderen begyndte man at bygge skibe med flere master og sejl, som forbedrede mulighederne for at manøvrere betydeligt. Især skibstypen kravellen eller karavellen ken12 1. Den sorte død I 1347 stiftede Europa for første gang bekendtskab med en ny type pest, der overgik alt, hvad man hidtil havde set. En bakterie, der sandsynligvis stammede fra Kina, havde inficeret den sorte rotte, og nu spredtes sygdommen via lopper til mennesker. På sin vej op igennem Europa efterlod pesten landområder, hvor op til halvdelen af befolkningen var død – oftest efter kun få dages smitte. Alle blev således ramt af et eller flere dødsfald i den nærmeste familie. Det fik enorme konsekvenser for livsvilkårene i flere hundrede år fremefter, lige som de overlevendes syn på verden forandrede sig for altid. Mange troede, at dommedag var kommet, hvilket fremgår af den samtidige kunst, der var spækket med død og lidelse. Pesten spredte sig i løbet af de næste to år hele vejen op gennem Europa. Også i Danmark, hvortil pesten kom i 1350, døde op mod halvdelen af befolkningen. Senere kom sygdommen endvidere tilba- ge adskillige gange – sidste gang i begyndelsen af 1700-tallet, hvor den hærgede i København og Helsingør. 2. Marco Polos eventyrrejse Venetianeren Marco Polo (1254-1324) rejste i 1271 med sin far og sin onkel til Kina, og der skulle gå 23 år, før han atter var tilbage i Italien. Den mongolske kejser, Khubilai Khan, var fremmede gæster venligt stemt, og Marco Polo kom i hans tjeneste og rejste rundt i det kinesiske rige for at indsamle oplysninger. I 1292 påbegyndte Marco Polo sin tilbagerejse til Europa, der for en stor dels vedkommende foregik til vands. Da Venedig få år efter Polos tilbagevenden kom i krig mod Genova, blev Marco Polo taget til fange. Under sit fangenskab kom Marco Polo i kontakt med en forfatter, der nedskrev hans skildringer af rejserne i Kina. Disse beretninger blev hurtigt kendt vidt omkring, men de fleste troede ikke på dem. Kinesernes anvendelse af papir som skrivemateriale og sorte sten (kul), der kunne brænde, måtte absolut være fri fantasi! Der gik mange år, før det gik op for omverdenen, at Marco Polos oplevelser havde hold i virkeligheden. Projektarbejde om middelalderen De ældste klasser kan vælge at arbejde projektorienteret med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være en inspiration for eleverne til at komme i gang. • Hvordan så deres skibe ud? Funktion, udseende, størrelse. • Hvordan byggede de deres skibe og af hvilke materialer? • Hvordan navigerede skibene? Vejr, vind, stjerner, hjælpemidler. • Havets/skibenes betydning for middelalderfolket/samfundet. • Hvor sejlede man hen? • Hvad sejlede man med? • Hvem var ombord på skibene? • Hvordan var reglerne for livet ombord på et skib? • Opdagelsesrejser. • Sørøveri. • Hvilket tøj gik man i i middelalderen? Hvordan blev tøjet fremstillet? • Forskellen på rig og fattig. • Hørte de musik? Hvilken? Hvornår? Hvilke instrumenter? • Hvad spiste man? • Hvordan boede de? Husets udseende og indretning. • Hvad havde de af møbler/ hvordan blev de fremstillet? • Kvinders stilling i samfundet. • Kongernes magt/modstandshære. • Hvilke våben havde de/riddernes udrustning? • Kirkens betydning. • Klosterliv. • Middelaldermarkedet. • Lægevidenskaben. Hvem var helbreder? Med hvilke metoder? Forslag til undervisningslitteratur Bøger: Hav og sømand: Ove Andersen, Vejen, 1996 Konger og søfarere: Christer Öhman og Anders Nyberg, Ålborg, 2000 Middelalderens riddere: David Nicolle, Forlaget Flachs, 2002 Middelalderliv: Andrew Langley, Forlaget Flachs, 1999 På besøg i middelalderen: Annette Lerche Trolle og Henrik Bjerggrav, Ålborg, 1999 Venderne – et folk der forsvandt: Klaus Ebbesen, Holme Olstrup, 2003 Links: www.sa.dk (Saxos børneside) www.skolernes-video.dk (middelaldervideoer samt div. undervisningshæfter kan bestilles) 13 1500-tallet I Danmark er 1500-tallet det århundrede, der markerer overgangen mellem middelalder og renæssance, og både her i landet og ude i Europa falder begivenheder og forandringer nærmest over hinanden. Da kong Hans døde i 1513, efterfulgtes han af sønnen, Christian II (konge 151323), der blev en af de mest omstridte konger i danmarkshistorien. Svenskerne, der måtte lide den tort at få næsten 100 af landets mest fornemme mænd halshugget under Det stockholmske Blodbad (1520), gav Christian tilnavnet ”Tyran”, og episoden betød også enden på Kalmarunionen. Men Christian II var også både fremsynet og interesseret i nye strømninger inden for politik, kultur og religion. Uanset, hvilket syn man har på Christian II, var han en person, der direkte eller indirekte havde stor indflydelse helt frem til sin død i 1559. Et af de varige spor efter Christian II er “hollænderbyen” ( St. Magleby ) på Amager. I 1521 gav Christian II, med sit privilegiebrev, 24 hollandske familier ejendomsretten til næsten hele Amager. Dermed blev en række hidtil ukendte grønsager introduceret i Danmark, bl.a. gulerødder, selleri og pastinak. I hele 1500-tallet måtte Danmarks konger underskrive en såkaldt håndfæstning for at blive valgt af rigsrådet. Selv om 14 kongemagten i hele perioden faktisk gik fra far til søn (med undtagelse af Frederik I, der efterfulgte sin nevø, Christian II), var embedet altså betinget af, at kongen accepterede rigsrådets betingelser. Opbrud og nybrud Inden for rigets grænser var århundredet præget af magtkampe mellem konge, rigsråd og kirke, og uden for landets grænser gærede det inden for næsten alle områder. Den kristne kirke stod foran sin sprængning ( ved Reformationen ) og renæssancekulturen, der var startet i Italien, spredte sig nu helt op til Nordeuropa. De store opdagelsesrejsers tidsalder var begyndt, og med den fulgte en hidtil ukendt stræben efter viden om alt mellem himmel og jord. 1500-tallet var således en af de perioder i historien, hvor det sydede og boblede overalt. Lige som andre steder i det nordlige Europa var den danske kirke omkring år 1500 godt i gang med at udvikle sig til en nationalkirke, der var løsrevet fra pavens magt. Fyrster og konger så naturligvis en klar fordel i at overtage rollen som kirkens øverste. Samtidig opstod der en gejstlig bevægelse, der protesterede mod pavemagtens pragt og rigdom. Disse faktorer havde stor betydning for den forholdsvis udramatiske indførelse af den lutheranske kirkeordning i Danmark. Da Christian III (konge 1534-59) i 1536 arresterede biskopperne og konfiskerede deres gods, var dette således blot kulminationen på en udvikling, der havde været undervejs i flere årtier. Under Frederik II (konge 1559-88) begyndte en periode med mere eller mindre konstante krige mod Sverige, der følte sig truet af naboen mod syd. Den nordiske Syvårskrig (1563-70) bragte ingen forandring på den militære front, og økonomisk havde den været dyr. Peder Oxe, der tidligere var flygtet til udlandet, anklaget for korruption, blev atter rigshofmester og fik landet på fode igen. Herefter oplevede Danmark en periode med økonomisk vækst og stigende eksport. lem krigs- og handelsskibe, men det blev der nu! Tidligere foregik søkrig ved, at man entrede fjendens skibe og kæmpede mand mod mand. De nye krigsskibe fik kanoner, der var så kraftige, at de kunne sænke et fjendtligt fartøj. Kongen blev havenes herre! Forslag til fokusområder fra 1500-tallet 1. Den første verdensomsejling 1500-tallets skibe I det 16. århundrede begyndte danskerne at bygge skibene på en ny måde. Tidligere holdt skibsplankerne hele skibet sammen, men problemet var, at skibene blev meget stive. Derfor var skibene svære at navigere i søgang, for store bølger kunne vride dem i stykker. Desuden kunne de ikke være særligt store. Inspireret af skibstyperne i Middelhavet begyndte man nu at bygge dem, så skibets skelet i stedet blev udgjort af de tværgående spanter. Ud over at de blev mere sødygtige og større og kunne sejle længere, sparede man således også mange af de tunge og dyre jernnagler, der før holdt det hele sammen. Men det var ikke det hele! Da danskerne stadig handlede mest med de tyske og vendiske hansebyer, var sørøveriet i Østersøen en stor plage for fredelige handelsskibe. For at beskytte de danske skibe mod overfald, søgte kong Hans omkring 1500 at opbygge en egentlig krigsflåde. Ved Tordesillastraktaten i 1494 var verden ved en pavelig bestemmelse blevet opdelt i en østlig og en vestlig del. Spanien fik retten til at opdage og besidde lande i den vestlige del, og portugiserne fik den samme ret i den østlige del. Den portugisiske adelsmand Fernando de Magellan var i årene 1505-12 en af de søfarere, der var med til at stække arabernes magt og indflydelse i den østlige verdensdel. De Magellan blev imidlertid uvenner med den portugisiske konge og meldte sig i stedet i den spanske konges tjeneste med et forslag om at finde den vestlige søvej til Molukkerne, hvor portugiserne sad på krydderihandelen. Med 5 skibe og ca. 270 mand forlod de Magellan Spanien i 1519. I oktober-november 1520 rundede han Sydamerikas spids og sejlede gennem strædet ved Ildlandet. Flåden var nu reduceret til 3 skibe, og forsyningerne skrumpede stadigt mere ind. Den 16. marts 1521 nåede skibene frem til Filippinerne, men allerede en måned senere var de Magellan død – dræbt i kamp med de indfødte. Nu blev Sebastián de Elcano leder af ekspeditionen, og det lykkedes dem at nå frem til Molukkerne. I september 1522 var ekspeditionen, der nu kun bestod af skibet Vittoria og 17 mand, tilbage i Spanien som den første, der havde sejlet hele jorden rundt. Indtil da var der ikke et skarpt skel mel15 2. Christian II og Elisabeth Kongelige ægteskaber i det 16. århundrede var ikke et spørgsmål om kærlighed. Det gjaldt først og fremmest om at skabe alliancer, der var fordelagtige på den storpolitiske front. Den 11. juni 1514 blev Christian II gift med den 14-årige Elisabeth, der var barnebarn af den tysk-romerske kejser Maximilian. Vielsen foregik i Bruxelles med rigsråd Mogens Gøye som kongens stedfortræder. Men året efter kom Elisabeth til Danmark, hvor det rigtige bryllup og dronningekroningen fandt sted i København den 12. august 1515. Christian, der var mere end dobbelt så gammel som Elisabeth, havde på det tidspunkt haft en elskerinde, Dyveke, i ca. 8 år. Og Dyvekes mor, Sigbrit, var en af kongens vigtigste rådgivere. Trods protester fra Elisabeths faster, Margrethe af Burgund, opgav Christian ikke sit forhold til Dyveke, selv om han nu var en gift mand. Da Dyveke døde i 1517, ser det dog ikke ud til, at Christian tog sig en ny elskerinde. Sammen med Elisabeth fik kongen 6 børn, hvoraf de 3 døde som spæde, og den ældste, Hans, døde allerede som 14-årig. De to døtre, Dorothea og Christine, blev gift med europæiske fyrster. Dronning Elisabeth døde som 25-årig i 1526, og Christian II giftede sig aldrig igen. • Hvilke instrumenter gjorde det muligt eller nemmere for de store opdagelsesrejsende at sejle? • Den humanistiske bevægelse i Danmark i begyndelsen af 1500-tallet. • Astrologi. • Hvad skete der med Christian II efter hans flugt i 1523? • Tyge Brahe på Hven. • Hvilke nye madvarer førte opdagelsesrejserne med sig? Forslag til undervisningslitteratur Litteraturforslag: Christian 2. Mellem middelalder og renæssance: Peter Jordt Jørgensen, Museet på Sønderborg Slot, 2004 De store opdagelser: Thomas Ohrt, Århus, 2001. Hekse, dem brænder man (Dramastykker): Ove Vith, Gråsten, 2000. Konger og søfarere: Tekst af Christer Öhman, oversat af Peter H. Petersen, Risskov, 2001. Tøj og mode i nyere tid: Af Christine Hatt, oversat af Annette Lerche Trolle, Holte, 2001. Helgener og korsriddere: Tekst af Christer Öhman, oversat af Jesper Wad, Risskov, 2000. Den gamle medicinkiste: Brian Moses, Frederiksberg, 2000. Tyge Brahe.En dansk naturvidenskabsmand : Nils Hartmann, Gyldendal 1999. Rejsen til Jakobs by, Nils Hartmann, Gyldendal 1999. Danmark forandrer sig. Fra kirkeskiftet til bondens frigørelse, Nils Hartmann, Gyldendal 1997. Projektarbejde om 1500-tallet Romaner for børn: Ild og våde: Michael Næstved Nielsen, Vinderup, 2001. Røverliv – en fortælling om Jens Landkniv: Knud Erik Larsen, Gyldendal 1998. Den uægte: Niels Jensen, Glamsbjerg, 1996. • Hvem var medlemmer af rigsrådet i Danmark? • Hvor mange byer var der, og hvor store var de? • Hvilke befolkningsgrupper var mest begejstrede for Martin Luthers nye kirkesyn? • Hvad skete der med de katolske klostre og munke? • Hvordan levede bønderne? Links: www.folkekirken.dk www.katolsk.dk www.thm.dk (Tøjhusmuseet ) www.historie-online.dk www.oresundstid.dk www.sa.dk/lak/saxo.htm ( Saxos børneside ) www.dfi.dk/dfi/undervisning/middelalderavis/index.html ( Det danske Filminstitut med yderligere links til historiske film ) www.ribesvikinger.dk www.danskekonger.dk 18 1600-tallet Svenskekrigene 1600-tallet var præget af krige mod Sverige om herredømmet i Østersøen. Det danske rige talte ved indgangen til 1600-tallet bl.a. Norge og store dele af det sydlige Sverige. Sverige havde derfor ringe adgang til indsejlingen ved Øresund og dette førte til en række krige, der går under betegnelsen Svenskekrigene (15631721). Øresundstolden var Danmarks hovedindtægt, og Christian IV udbyggede derfor den danske flåde for at kunne imødegå svenske trusler mod den danske position. Øresundsregionen var et knudepunkt i den europæiske handel, og den dansksvenske strid havde derfor storpolitisk interesse. Ud fra et europæisk kontinentalt synspunkt måtte en af øresundsmagterne ikke blive for stærk. Det kunne føre til toldstigninger og dermed virke hæmmende på handelen. Især Nederlandene virkede for en balancepolitik. Først støttede de Sverige i Torstenssonkrigen (1643-1645), senere Danmark under Gustav-krigen (1657-1660). Christian IV regerede fra 1588-1648 og hans politik kom til at påvirke perioden. Også indenfor byggekunsten. Christian IV står for eftertiden som den store bygherre i Norden. Han var optaget af renæssancens byggeidealer og for blot at nævne et par eksempler, opførte han Rundetårn, Rosenborg Slot og Børsen. I 1625 deltog kongen i Trediveårskrigen (1618-1648). Danmark gik ind i krigen på opfordring af England, Frankrig og Nederlandene. Kongen så krigen som en mulighed for at skaffe sig landområder i Nordtyskland, og samtidig at hævde sig overfor Sverige, der ikke ønskede at deltage i alliancen. Christian IV led et knusende nederlag i 1626 ved Lutter am Barenberg, og måtte trække sine tropper tilbage. England og Frankrig havde ellers givet lovning på at hjælpe den danske konge men hjælpen udeblev. De danske konger led nederlag i de fleste Svenskekrige. Danmark måtte således afstå skånelandene i 1658 og mistede herefter sin stormagtsstilling i Østersøen. Nederlagene betød økonomisk og befolkningsmæssig nedgang og sygdomsepidemier huserede landet. Frederik III benyttede i 1660 det splittede og kriseramte Danmark til at styrke sin kongemagt og indførte enevælden. Peder Schumacher senere adlet Grieffenfeld udarbejdede Kongeloven fra 1665, som er verdens eneste nedskrevne enevoldslov. Den ældre enevælde kendetegnes af en stærk kongemagt. Landet blev inddelt i amter, og kongen udnævnte fastlønnede amtmænd, der stod for skatteindkrævningen. 1600-tallets skibe Der skete ikke noget nævneværdigt indenfor udviklingen af nye skibstyper i 1600-tallet. De eksisterende skibstyper fuldriggere, karaveller, galeaser og galioner 19 blev blot udviklet og forbedret. De blev moderniseret, effektiviseret og mere tidssvarende i forhold til krigsførelsen. I slutningen af 1500-tallet var den danske flåde genstand for en massiv udbygning. Christian IV fortsatte fra 1600-tallets start denne udvikling, og viste stor interesse i alle aspekterne af arbejdet. Skibsbyggere fra Holland og England blev importeret, og kom med de nyeste principper indenfor skibsbyggeriet. Christian IVs engagement i flådens udbygning står for eftertiden som en vital epoke i flådens historie. Efter Christian IVs død var der lavvande i statskassen, og flåden forfaldt frem til enevældens indførelse i 1660. Herefter skete der en gradvis opbygning af den danske flåde både under Frederik III og Christian V. Med hollandsk hjælp og efter Nederlandsk mønster fik man udrustet og moderniseret flåden. Målet med udbygningen af flåden var, at genvinde de tabte områder øst for Øresund, og dermed for opnå herredømmet i Østersøen. Forslag til fokusområder fra 1600-tallet 1. De danske kolonier Danmark var i 1600-tallet en del af den oversøiske søfart og handel. Christian IV havde stor interesse for handel og i 1616 etablerede han sammen med københavnske handelsfolk Ostindisk Kompagni. I Trankebar på Indiens østkyst, blev et dansk handelsstøttepunkt grundlagt. Fra midten af 1600-tallet begyndte danske skibe at vende sejlene mod Guldkysten i Afrika, hvor danske hovedkvarterer blev etableret i det nuværende Ghana (Dansk Guinea). I 1666 koloniserede Danmark St. Thomas, og få år efter kom de andre 20 caribiske øer St. Croix og St. Jan også under den danske krone. Egentlige danske kolonier blev kun de Dansk Vestindiske øer. Dansk Guinea og Trankebar var blot lejet. I 1917 solgte vi Dansk Vestindien til USA. Fra disse tre støttepunkter foregik den danske oversøiske handel. Der blev bragt flotte tekstiler og kaurimuslingeskaller hjem fra Indien, og fra Guldkysten blev der handlet med afrikanske slaver. Disse blev fragtet til De Dansk-Vestindiske Øer for at arbejde i sukkerplantagerne. Sukkerraffinering var en af Københavns største produktioner, og derfor særdeles vigtig for den danske økonomi. Egentlige danske kolonier blev kun De Dansk-Vestindiske Øer. Dansk Guinea og Trankebar blot lejet. I 1917 solgte vi Dansk-Vestindien 2. Renæssancen kom til Danmark! Renæssancen bliver ofte brugt som betegnelsen for den periode, der følger efter middelalderen. Begrebet stammer fra fransk og betyder genfødsel. Genfødsel, fordi man nu vendte tilbage til antikkens idealer for byggestil og menneskesyn, men begrebet renæssancestil findes også både indenfor malerkunst, musik og litteratur. Hvor middelalderen havde nedvurderet det jordiske liv og baseret alt på Guds magt og vilje, kom der nu nyt fokus på det enkelte menneske og på, hvad man som menneske kunne udrette. Der blev sat spørgsmålstegn ved mange af kirkens forklaringer og læresætninger, og naturvidenskaben fik magt i form af naturiagttagelse og eksperimenter. Det var således i denne periode, at Kopernikus skabte opmærksomhed ved at fremsætte, at det er solen og ikke jorden, der er centrum i universet. I Danmark er det ikke mindst Tycho Brahe og hans forskningscenter på Hven, der videreførte de videnskabelige strømninger. Det typiske renæssancemenneske blev imidlertid fyrsten eller købmanden, der så stort på moral og med alle midler stræbte efter at nå sine mål. I Danmark er Christian d. IV, hans bedrifter og bygningsværker et godt eksempel på den drivkraft, der lå i tiden og i interessen for videnskab og kultur. Mens herregården Hesselagergård beliggende mellem Nyborg og Svendborg, er den første renæssancebygning i Danmark, udgjorde perioden fra 1550-1600 højrenæssancen i Danmark. Her blev bl.a. Rosenborg Slot, Frederikborg Slot og Børsen i København opført eller ombygget til det, vi kender i dag. Karakteristisk er brugen af teglsten kombineret med sandsten, volutsvungne gavle samt bly- eller kobbertækte tårne og spir. Projektarbejde om 1600-tallet De ældste klasser kan vælge at arbejde med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være en inspiration for eleverne til at komme i gang. • Hvordan var livet på et dansk handelsskib? Rangorden, skibslove, dødelighed og sygdomme • Hvordan så krigsskibene ud? Våben, kanoner, uniformer • Hvilke folk valgte at sejle ud på de store verdenshave? Drenge, mænd, kaptajner • Hvilke farer kunne de danske sømænd møde på havet? Sørøvere og barbarer • Hvilke danske søfarere sejlede på verdenshavet? Jens Munk og Ove Gjedde • Hvilke handelsruter benyttede Danmark? Trekantshandelen, Østersøen • Hvordan boede befolkningen? Bonden, adelen, gejstlige og kongen • Hvem var vi i krig med? Svenskekrigene • Hvilke bygninger, tøjstil og musik var moderne i 1600-tallet? Højrenæssance og Christian IV • Hvordan var livet i de danske kolonier? • Grundlæggelsen og slavehandelen Forslag til undervisningslitteratur Bøger: Kort og godt om danske krige: Lars Bugge, Aschehoug Dansk Forlag, 2000 Danmarks fjerne kolonier: Heino Døygaard, Haslev, 2002 Rundt om friherren – bondeplager på Herningsholm: Niels Jensen, Herning, 1988 Jon Olafsens rejser ( tilhørende opgavehæfte og vejledning ): Thorbjørn Lorentzen, Godthåb, 1984 Den hængtes datter og andre folk i 1600-tallet: Bente Scocozza, København, 1984 Exquemelin og sørøverne i Caribien: Oversat til dansk af Anders Johansen ( fra serien Jeg var der selv ), Horsens, 1994 En dreng i 30 årskrigen: Tekst af H.J.C. Von Grimmelshausen ( personlig beretning, originaludgave 1169, genfortalt af Asger Møller ), 1995 Konger og søfarere: Tekst af Christer Öhman - oversat til dansk af Peter H. Petersen, Risskov, 2000 Romaner for børn: Bag krigens kærre: Erik Christian Haugaard, Høst 1971 Skibsdrengen Jean: Mogens Møller, Gjellerup 1970 Flugten til jernets land (bd 1): Tekst af Maj Bylock - oversat til dansk af Nils Hartmann, 2000 Den sortes hemmelighed (bd 2): Tekst af Maj Bylock - oversat til dansk af Allan Poulsen, 2001 Pocahontas: Tekst af Susan Donnell - oversat til dansk af Anne Vibeke Mortensen, København, 1995 Tegneserier: Serien Rakkertøsen, samhørende: Herle (bd 1), Stimænd (bd 2), Sjællænderen (bd 3), Orla Klausen, Bagsværd, 1985-86 Serien Jens Langkniv, samhørende: Jens Langkniv (bd 1), Landsknægte (bd 2), Heksene (bd 3): Orla Klausen, 1984-85 Gøngehøvdingen, 5 bind: Orla Klausen, København, 1992 Links: www.danskekonger.dk www.bredalsparken.dk/¨soren-kretzschmer/index.html ( Europas stormagters historie og krige ) www.orlogsmuseet.dk ( om søkrigshistorie ) www.duda.dk ( grundfaget historie links til renæssancen ) www.oresundstid.dk ( Øresundsregionens historie ) 21 1700-tallet I 1700-tallet var Danmark et enevælde. Al myndighed i landet var samlet hos kongen og havde været det siden kongeloven fra 1665. Slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet var præget af strid mellem Danmark og Sverige om herredømmet i Norden. Store nordiske krig 1709-1720 blev en kulmination på Svenskekrigene. Her gjorde søhelten Tordenskiold lynkarriere. Han fik afgørende betydning i slaget ved Dynekilen, hvor han gennem en række dristige manøvrer fik erobret en række svenske skibe og kanoner. I det hele taget var flåden danskernes stærkeste våben i denne krig, ikke mindst da den forhindrede svenskerne i at erobre Norge fra søsiden. Struensee og de danske reformer I 1770 overtog kongens tyske livlæge Johann Friedrich Struensee magten og indledte sit kortvarige diktatur. Han isolerede den enevældige og sindssyge konge, og fik ham til at underskrive en række ordrer. Samtidig indledte han et kærlighedsforhold til den unge dronning. Struensee var meget reformivrig, og han fik blandt andet indført trykkefrihed. Udviklingen gik dog for hurtigt for mange. Kun to år senere i 1772 blev Struensee arresteret og henrettet. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet. Det betød at bønderne nu ikke længere var bundet til deres landsby. Herefter fulgte en række store landboreformer, der indvarslede yderligere forandringer. Jorden blev opmålt og udskiftet, så hver bonde fik samlet sin jord på ét sted. Bønderne fik også muligheden for at blive selvejende og kunne nu købe jorden af deres godsejer. 22 1700-tallets danske skibe Gennem 1500-tallet og 1600-tallet blev skibene større og fik flere sejl og master. Samtidig blev kanonerne videreudviklet, så man nu kunne ramme fjendens skibe på længere afstand og skade dem voldsomt. I 1700-tallet rådede krigsflåderne derfor over store, tungt armerede skibe. Kongens flåde bestod af orlogsskibe, som egentlig bare betyder krigsskibe. Ordet orlog stammer fra hollandsk og betyder krig eller søkamp. Der var flere skibstyper i kongens flåde. De vigtigste var fregatter og linieskibe. Forskellen på de to typer skibe var antallet af kanoner. Fregatten havde færre kanoner, men var til gengæld lettere at manøvrere. Linieskibet var større og havde dårligere manøvreegenskaber, men havde til gengæld flere kanoner. Det var især konger og andre statsoverhoveder, der var i besiddelse af så store skibe. Mindre skibe kaldte man for skuder, og det var dem, der var flest af i de danske farvande. Der var en række forskellige typer skuder, hvor jagten var den mest almindelige. Den havde kun en enkelt mast, og blev benyttet i en masse transportsammenhænge, blandt andet til postsejlads. Af andre skudetyper fra 1700-tallet kan nævnes smakker, krejerter og galioter. København til en rig by med mange store, flotte palæer. Danske skibe begyndte at handle flere og flere steder ude i verden. Skibene hjembragte mange varer der tidligere havde været sjældne og dyre at komme i besiddelse af. Driftige danske købmænd systematiserede handel og vareproduktion, og man oprettede konsulater i mange udenlandske havne, og søgte at forbedre handelsforbindelserne yderligere. Forslag til fokusområder fra 1700-tallet 1. Tordenskiold og den danske slavehandel Før Tordenskiold (rigtigt navn: Peder Johansen Wessel) blev berømt som en stor søhelt, oplevede han verdens elendighed. I 1706 søgte han ind på søakademiet i København, men blev ikke optaget. I stedet blev han skibsdreng på et slaveskib, der deltog i den såkaldte trekantshandel. Da skibet sejlede fra Danmark var det ladet med blandt andet våben, træ og spiritus. Varerne skulle sælges på Afrikas vestkyst, og der skulle købes flere hundrede slaver i stedet. De blev nu sejlet til den danske ø Skt. Thomas i Vestindien. Forholdene om bord var meget uhumske, fordi mange slaver skulle leve på kun lidt plads. Når slaverne ikke altid kunne nå hen til toiletspandene, brugte de skibsdækket som toilet. Så selv om blev røget med enebærkviste i lastrummet, stank skibet så slemt, at forbipassende helst sejlede forbi i vindsiden. Det er derfor måske ikke så underligt, at Tordenskiold igen søgte ind til marinen! 2. Den florissante handelsperiode Det, som man i dansk historie kalder den florissante handelsperiode, startede i sidste tredjedel af 1700-tallet. Det gjorde Men det var ikke det hele! Mens de fleste europæiske lande dengang var i krig og ikke kunne sejle til deres kolonier, fordi deres fjender stoppede deres handelsskibe, udnyttede Danmark situationen, og møvede sig ind på disse markeder. De danske skibe sejlede nu til Afrika og Indien, Kina og Vestindien og mange andre fjerne steder. De danske kolonier fik også større betydning, og blev også her oprettet store private handelskompagnier, som varetog langdistancehandelen. Projektarbejde om 1700-tallet De ældste klasser kan vælge at arbejde projektorienteret med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være en inspiration for eleverne til at komme i gang. • Hvordan så 1700-tallets skibe ud? Funktion, udseende, størrelse. • Hvordan byggede de deres skibe? Hvilke materialer brugte man dengang? • Hvordan navigerede man skibene? Vejr, vind, navigation. • Hvad betød havet og skibene for det danske samfund? • Hvem var de danske søhelte i denne periode? • Hvad opnåede de? • Hvem var Tordenskiold? Tordenskiolds skibe og bedrifter. • Hvordan var skibsuniformerne? • Kanonerne: Udformning, hvordan blev 23 de lavet? Hvor blev de brugt/til hvad? • Hvilke våben havde de i den periode? • Hvor havde Danmark kolonier? Forslag til undervisningslitteratur Bøger: Sørøvere: Philip Steele, Holte, 1997 Sørøverliv: Ole L. Jewnsen, Risskov, 1995 Tordenskjold: Niels Jønsson, Holte, 1995 Tordenskjolds tempo: Carsten Overskov, Kolding, 1800-tallet 1800-tallet blev indledt med Napoleonskrigene, hvor det meste af Europa deltog. Danmark kunne ikke bevare sin neutrale position, da både franskmændene og englænderne krævede danskernes støtte. Da englænderne i 1807 bombarderede København og stjal flåden, trådte danskerne ind i krigen på fransk side. 2002 Verdens bedste bog om pirater: Philip Steele. Holte, 1997 Slaveskibet Fredensborg og dansk-norsk slavehandel i 1700-tallet: Leif Svalesen, København, 1996 Romaner for børn: Løvendals Galej: Irene Pedersen, København, 1990 Man gav ham navnet Tordenkiold: Robert Fisker, København, 1980 Søhelten: Bent Faurby, København, 1989 Tordenskiold: Inge Damm, Klampenborg 1990 Video: Af jord er du kommet – om landboreformer, bøndernes vilkår, livet til søs og handel med slaver, DR-Video & Munksgaard, 1995 Links: www.thm.dk/dkhist/index.htm www.milhist.dk/ www.danske-tordenskiold-venner.dk Bøger: Nu måtte danskerne klare sig med små kanonbåde og kaperskibe. Disse var til stor gene for de engelske handelsskibe, der måtte beskyttes af store linieskibe og fregatter. Krigsdeltagelsen blev dog for stor en mundfuld. Efter den danske statsbankerot i 1813, led vi nederlag i 1814, hvor vi mistede Norge. Det moderne Danmark Enevælden blev afskaffet med Junigrundloven fra 1849, hvor Danmark fik demokratisk styre. I 1800-tallet levede nogle af dansk åndslivs mest berømte personer. Det var i denne periode at Kierkegaard, H. C. Andersen, Grundtvig og H. C. Ørsted slog deres navne fast. Treårskrigen fra 1848-1850 førte til optimisme og begejstring. Her var den stærke danske flåde af stor betydning, da man kunne blokere handelsvejene til søs. I 1864 led man til gengæld et overvældende nederlag til preussiske og østrigske tropper. Den danske helstat mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det danske landbrug stod i 1800-tallet overfor store udfordringer, for billigt korn sejlet med fuldriggere fra Amerika udkonkurrerede den danske korneksport. Derfor omlagde mange bønder deres 24 produktion og satsede i stedet på kvæg og svinehold. I forarbejdet stand kunne man så med tiden eksportere mejeriprodukter og kød. Især smør og bacon blev store eksportartikler, som hovedsageligt blev solgt til England. Verdens længste bevarede sejlskib er Fregatten Jylland, der nu er museumsskib og er i tørdok i Ebeltoft. Det tremastede skib blev bygget 1860 og måler 71 meter fra stævn til agter. Hertil kommer det lange bovspryd. I 1864 deltog Fregatten Jylland i slaget ved Helgoland. Ti år senere blev den ombygget til kongeskib, og den udgik først af flådens tal i 1908. En skibstype, der for alvor vandt frem i 1800-tallet, er skonnerten. I begyndelsen byggede man den med to master, men senere blev især den tremastede skonnert et populært handelsfartøj. Til oversøisk handel og længere sejladser benyttede man de store fuldriggere, hvor brigger og barker var mest brugt af danske handelsselskaber. Fra 1870 til 1900 brød den moderne verden igennem i Danmark. Her skabtes grundlaget for det Danmark, vi kender i dag. Industrialiseringen vandt frem, folk flyttede fra land til by og fabrikker og jernbaner blev en del af landskabet. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet udvandrede godt 300.000 danskere til Amerika. De var mere drevet af økonomisk nød end af eventyrlyst. Slutningen af 1800-tallet blev de store sejlskibes bedste tid. Aldrig før havde der sejlet så mange store sejlskibe på verdenshavene, og de blev hele tiden bygget større, bedre og hurtigere. Man kan nærmest tale om, at der blev bygget rene sejlmaskiner i denne periode, så hurtigt sejlede de store skibe. 1800-tallets skibe Sejlskibene blev stadig større gennem 1800-tallet, og som noget nyt begyndte man fra midten af århundredet at bygge dem af jern og stål. Før havde man kun brugt træ. En række forbedringer gjorde desuden skibene nemmere at betjene. Flere forskellige former for spil betød, at der skulle færre folk til at hejse sejlene. Alligevel blev det også de store sejlskibes sidste store århundrede, da en ny skibstype vandt frem. Det var det kulfyrede dampskib, der kunne komme frem i al slags vejr i modsætning til sejlskibet, der var meget afhængigt af vejrforholdene. Til 25 at begynde med sejlede man både med sejl og damp, og dampskibet tog først helt over i starten af 1900-tallet. Dampskibet var også meget efterspurgt i krigssammenhænge, hvor det kunne udmanøvrere sejlskibene. I begyndelsen af 1900-tallet dukkede det oliefyrede motorskib op. Forslag til fokusområder fra 1800-tallet 2. Galatheas rejse Den første danske jordomsejler, Galathea, stævnede ud fra København i 1845, og vendte først tilbage to år senere. En så lang rejse var ikke ufarlig dengang, så Galathea var et af søværnets skibe, der kunne forsvare sig med sine 26 kanoner. Da Galathea vendte tilbage medbragte det en stor samling af spændende museumsgenstande fra Kina, Indien og Sydamerika. 1. Søhelten Peder Willemoes Peder Willemoes er en af 1800-tallets mest kendte danske søhelte. Ligesom Tordenskiold startede han i en meget ung alder, og blev søkadet allerede som 12-årig og udnævnt til sekondløjtnant som 17-årig. Den 2. april 1801 angreb englænderne de danske krigsskibe ud for København i Slaget på Reden. Her var Willemoes øverstkommanderende for et flådebatteri, det vil sige en artilleripram med 24 kanoner og en besætning på 129 mand. De kæmpede overfor det engelske flagskib. Selv den kommanderende engelske admiral, lord Nelson, mente, at den unge, men pligtopfyldende Willemoes var en rigtig helt. Peder Willemoes sejlede de efterfølgende år forskellige steder rundt i verden med danske krigsskibe, men efter nogle år gik han i russisk militærtjeneste. Da den englænderne i 1807 angreb København, meldte han sig igen under den danske fane. Snart sejlede han med danske tropper med et dansk linjeskib, som havde undgået det engelske overfald. I begyndelsen af 1808 overraskede en overlegen engelsk flåde det danske skib ud for Sjællands Odde, og Peder Willemoes blev dræbt under kampen. 26 Det var nu ikke hele formålet med rejsen. Efter den danske verdenshandel havde ligget død i en godt menneskealder, ville den danske regering igen have kontakter ude omkring. Derfor skulle man også undersøge natur-, kultur- og handelseforhold som var værd at vide for fremtidige danske søhandlende og undersøge, hvorvidt Danmark kunne indgå handelstraktater med de lande, som skibet besøgte undervejs. Desuden skulle Galathea aflægge det sidste danske besøg de danske kolonier på det indiske fastland, som netop var blevet solgt til England. Projektarbejde om 1800-tallet De ældste klasser kan vælge at arbejde projektorienteret med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være en inspiration for eleverne til at komme i gang. • Hvordan så 1800-tallets skibe ud? Udseende, størrelse, sejlføring, funktion. • Hvordan var livet ombord på et skib? Arbejde, vagtskifte, regler, afstraffelse, mad, hyre. • Hvordan byggede de deres skibe og af hvilke materialer? • Hvordan navigerede skibene? Vejr, vind, hjælpemidler, sekstant, søkort, fyr m.m. • Hvad betød havet og skibene for det danske samfund? • Hvad sejlede man med? Hvor til? • Hvor sejlede Fregatten Jylland hen? Hvad blev skibet brugt som gennem tiden? • Hvordan var Fregatten Jylland bygget? • Hvordan sejlede skibet når der var vindstille? • Hvordan levede besætningen ombord på Fregatten Jylland? Hvem, og hvor mange, var ombord? • Hvorfor udvandrede mange danskere dengang til Amerika? • Hvad betød det, at skibene kunne transportere korn fra andre dele af verden? • Hvorfor opstod Andelsbevægelsen? Hvad betød den? • Hvorfor var der danske kaperskibe? Hvad gjorde de? Forslag til undervisningslitteratur Bøger: Historien om fregatten Jylland: Bernt Kure, København, 1995 Livet ombord på Fregatten Jylland: Bernt Kure, København, 1996 Lille Lauritz på togt med Fregatten Jylland: Bernt Kure, København, 2003 1800-tallet (bd 1): Lillian Zøllner, Gyldendal 1983 Gud, konge og fædreland: Sten Larsen m.fl., Munksgaard 1996 Gyrithe og de sorte ravne: Gretelise Holm, København 1990 Håndbog for pirater: Margarette Lincoln, Frederiksberg, 1997 Kender du danskernes kolonier?: Palle Petersen, Valby, 2000 Kaptajn Klo. Sange om sørøvere ( CD med bog ): Sten Lerche, Herning 2000 Rejsen til Amerika: Holger Munchaus Petersen m.fl., Fyn, 1977 Sørøvere: Bent Faurby, København 1998 Sørøvere: Philip Steele, Holte 2000 Romaner for børn: Prins Faisals ring: Bjarne Reuter, København, 2000 Skatteøen: Robert Louis Stevenson, København 2001 Under det sorte flag: Per Sanderhauge, København 1995 Links: www.milhist.dk www.sa.dk/lak/saxo/1801/default.htm www.thm.dk/dkhist/index.htm www.commersen.se/pirater 27 Søfarten i danmarkshistorien Søfartens historie gennem 1000 år er en historie om handel og opdagelser – og derfor om udsyn til verden, kulturmøde og velfærd. Dermed er søfarten kilden til den moderne verden. Til vores tid. Historien begynder i vikingetiden med de første sejlførende skibe. Disse blev nok brugt til plyndringstogter, men særligt til at bringe de ivrigt handlende vikinger vidt omkring i verden. Handelen fik dog først større betydning i de efterfølgende århundreder. Det var fordi, der kom større markeder, da byerne begyndte at vokse frem i middelalderen. Skibene – koggerne – blev nu større, fik flere sejl, og de kunne medtage en større last. De sejlede blandt andet med landbrugsvarer, salt og sild. gyndelsen af 1800-tallet betød det et halvt århundredes stop for dansk handel på verdenshavene. Den første danske jordomsejler skulle rette op på dette, skabe og/eller genskabe kontakter ude i verden. I sidste halvdel af 1800-tallet kom de største og hurtigste sejlskibe, som verden endnu har set. Det var fuldriggere som barker og brigger. Forslag til undervisningslitteratur Bøger: Christian 4’s flåde 1588-1660: Niels M. Probst, København 1996 Danske Orlogsskibe 1690-1860: H.C. Bjerg og John Erichsen, København 1980 Dansk søartilleri 1400-2000: Ole L. Frantzen m.fl., København 1999 Den danske marines uniformer gennem 3 århundreder: E. Borg, Strube, 1979 Den lange sørejse: Sven Nordqvist og Mats Wahl Carlsen, Bagsværd, 1999 I 1500-tallet begyndte danskerne at bygge skibene på en ny måde, så de blev mere sødygtige. Samtidigt startede vi europæere med at opdage og underlægge os verden. I begyndelsen af 1600-tallet fik Danmark således kolonier i Vestindien. Nu opstod den såkaldte trekantshandel mellem Europa, Afrika og Vestindien, hvor også Danmark sejlede med slaver. Flådens ansigt. Galionsfigurer fra Den Danske Marine: Jens Kristensen, Stenstrup Skib, 2001 Fra Busseronne til matroskrave. Sømandstøj gennem tiderne: Per Bøgh, Stenstrup Skib, 1999 Havets Heste. Skibsbygning og sejlads i vikingetiden: Jens Riise Kristensen, København, 1994 Hav og sømænd: Ove Andersen, Gesten Op-Forlag, 1996 Haandbog i praktisk sømandsskab: Jens Kusk Jensen, København, 1982 Med sørøvere på de syv have: Kerstin Mayer og Christa Holtei, Risskov, 1998 Og mens Danmark mistede store landområder i svenskekrigene i sidste halvdel af 1600-tallet, var sidste halvdel af 1700tallet en rigtig, rigtig god tid for dansk søhandel. Perioden kaldes derfor den florissante periode. For mens de europæiske sømagter bekrigede hinanden, og englænderne gjorde alt for at hindre, at deres fjender bedrev international handel, udnyttede det neutrale Danmark situationen. Vi handlede nu over det meste af verden. Hvis det var nødvendigt, sejlede danske krigskibe med på den lange færd for at beskytte handelskibene. Da englænderne erobrede flåden i be28 Navigationens Historie, Bind I, Fra oldtiden til 1530: Søren Thirslund, København, 1987 Navigationens Historie, Bind II, 1530-1850: Søren Thirslund, København, 1988 Niels Juels flåde 1660-1720: Jørgen H. Barfod, København, 1997 Pirater: Rachel Wright, Skanderborg, 1991 Skibe, søfolk og havet: Christopher Chant, Skanderborg, 1991 Søfolk: Flemming Madsen Poulsen, København, 1996 Sømand på de store sejlskibe: Erik Abranson og Kamma Varming, København, 1979 Sørøvere: Bent Faurby, København, 1998 Sørøverliv: Ole Lisberg Jensen, Risskov, 1995 Tidsrejsen – Et Skibsvrag: Claire Aston, Holte, 2002 Tordenskiold, admiral og rebel: København, 2000 Vikingetidens navigation: Søren Thirslund, Humlebæk, 1999 29 Yderligere materiale Kontakt [email protected] for yderligere materiale, besvarelse af spørgsmål samt forslag til muligheder for fremtidige projekter, emneuger m.m. Der er udarbejdet en cd-rom med opgaver og projektideer til flere klassetrin, som rekvireres. På opfordring af Undervisningsministeriet har ”For Sejl i 1000 år” skrevet en bog velegnet til brug i undervisningen på hovedsageligt 3.- til 9. klassetrin. Bogen forventes at udkomme ultimo 2005. Vi håber, at alle, der kommer i berøring med vores materiale og arrangement, vil få et fagligt og oplevelsesmæssigt rigt udbytte. 30 For sejl i 1000 år 31 32
