Grundlæggende engelsk - Rybners Kursuscenter
Transcription
Grundlæggende engelsk - Rybners Kursuscenter
roskilde katedralskole Orientering om skolen 2013 Roskilde Katedralskole er en moderne, udviklingsorienteret skole for engagerede unge mennesker. Vi er her for at lære - og vi kan li’ det! Fag på A-niveau Fag på A/B niveau 3. studieretningsfag sproglige studi e re tni nge r Engelsk A Fransk forts. A Samfundsfag B Engelsk A Fransk forts. B Spansk B Engelsk A Tysk forts. A Samfundsfag B Engelsk A Tysk forts. B Spansk B Engelsk A Spansk A Samfundsfag B Engelsk A Musik B Samfundsfag B Samfundsvi de ns kabe l i ge s tudi e re tni n g e r Engelsk A Samfundsfag B Mediefag B Engelsk A Samfundsfag B Idræt B Samfundsfag A Engelsk A Matematik B Samfundsfag A Engelsk A Matematik B (international) Samfundsfag A Engelsk A Matematik B (iPad-klasse) Samfundsfag A Matematik A Erhvervsøkonomi C Kunstneriske s tudi e re tni nge r Musik A Engelsk A Samfundsfag B Musik A Matematik B Samfundsfag B Naturvidenskabeli g e st ud ieretning er Matematik A Fysik B Kemi B Matematik A Fysik B Idræt B Fysik A Matematik A Kemi B Bioteknologi A Matematik A Fysik B Biologi A Matematik B Idræt B Geovidenskab A Matematik A Kemi B Hvis du går i 9. eller 10. klasse skal du aflevere en ansøgning til din vejleder senest den 1. marts 2013. læs mere om studieretningerne på www.roskildekatedralskole.dk eller via denne QR kode SKÆRES FRA 40 mm studieretninger 2013/14 SKÆRES FRA 40 mm valgfag i 3.g A-niveau B-niveau C-niveau Biologi Billedkunst Astronomi Engelsk Biologi Billedkunst Fransk fortsætter Drama Biologi Fysik Filosofi Design Kemi Fransk begynder Dramatik Matematik Fransk fortsætter Erhvervsøkonomi Musik Fysik Filosofi Samfundsfag Idræt Fransk fortsætter Spansk Kemi Græsk Tysk fortsætter Matematik Informationsteknologi Mediefag Kemi Musik Kinesisk områdestudium Naturgeografi Latin Psykologi Mediefag Religion Musik Samfundsfag Naturgeografi Spansk Psykologi Tysk begynder Retorik Tysk fortsætter Tysk fortsætter Gymnasieuddannelsen (stx) er almendannende og studieforberedende. Med almendannende menes, at uddannelsen giver dig viden om fag og emner som fx historie, litteratur og samfundsforhold. Med studieforberedende menes, at gymnasiet er et trin på vejen mod studier på fx universitetet eller en handelsuddannelse. Gymnasieuddannelsen består af et halvt års grundforløb og to et halvt års studieretningsforløb. Grundforløbet I grundforløbet får du undervisning i de obligatoriske fag dansk, engelsk, historie, idræt, matematik, samfundsfag samt et kunstnerisk fag (billedkunst, drama, mediefag eller musik), fysik, naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og almen studieforberedelse. studieretningsforløbet Valget af studieretning finder sted efter det første halve år ved afslutningen af grundforløbet. Du skal vælge en studieretning inden for et af de firehovedområder: > Det sproglige > Det samfundsvidenskabelige > Det kunstneriske > Det naturvidenskabelige I studieretningerne på RKS indgår tre fag på forskellige niveauer (A, B og C, hvor A er det højeste niveau). Derudover får du en række obligatoriske fag og valgfag: GRUNDFORLØB 1/2 ÅR Dansk Engelsk Historie Matematik Samfundsfag Kunstn. fag Idræt Fysik Naturvid. grundforløb Almen sprogforståelse STUDIERETNING 2 1/2 ÅR Obligatoriske fag Dansk A, Historie A, Engelsk B, 2. fremmedsprog (beg.A/forts.B), Idræt C, Matematik C, Samfundsfag C, Religion C, Oltidskundskab C, Kunstnerisk fag C, Fysik C og to af de tre følgende fag; Biologi, Kemi, Naturgeografi. Ét af de naturvidenskabelige fag skal løftes til B-niveau Studieretningsfag Normalt 3 fag Valgfag Op til 3 valgfag. Antallet varierer efter studieretning Almen studieforberedelse Velkommen til Roskilde Katedralskole! Velkommen kjkjbkbbmbmbmnbmnb Dette hæfte skal bruges sammen med vores hjemmeside: www.roskildekatedralskole.dk Velkomst: Rektors velkomst ............................................ 2 Elevrådets velkomst ........................................ 4 Skolens værdigrundlag ................................... 5 Studie- og ordensregler.................................. 6. Kommunikation .............................................. 7 Hvordan er det at gå på Katten? ..................... 8 Det er fedt at undervise gymnasieelever!....... 10 . Andreas kæmpede for Obama ....................... 12 Fra student til forfatter .................................. 13 . Undervisning på RKS: Fællestimer og morgensamlinger................... Bæredygtighed .............................................. Nye studieretninger: Internationalt/iPad ........ Klasseværelset på to hjul ............................... Nye undervisningslokaler .............................. 14 15 16 18 19 Det sociale liv på RKS: Hygge og fest ................................................ 22 Råkost og skoleradio ..................................... 23 Musical ...........................................................24. Aktivitetsdag ................................................. 25 Frivillige aktiviteter ........................................ 28 Lektiecafé ...................................................... 30 Bibliotek .........................................................31. Fagbeskrivelser ............................................. 32 Vejledning og coaching.................................. 38 Lærer ............................................................. 39 Ledelse, sekretær, kantine, pedel....................43. Optagelse ...................................................... 45 Kontaktoplysninger ....................................... 46 HJEMMESIDEN På skolens hjemmeside www.roskildekatedralskole.dk under fanen ”Ny elev 2013/14” finder du yderligere information om vores gymnasium. Ligeledes kan du se, hvordan du søger optagelse hos os. 1 ww 2 s k r å p n e m m o k vel Vi er her for at lære - og vi kan li’ det! Tjek vores hjemmeside Jeg håber, du synes, at skolen er lige så inspirerende og mangfoldig, som jeg oplever den dagligt. I folderen her, på skolens hjemmeside og via vores Facebook-side kan du danne dig et indtryk af alt det spændende, der foregår her på RKS. Vi er en skole, hvor læring spiller en afgørende rolle. Derfor møder du på Roskilde Katedralskole en masse faglige udfordringer. Det er vores mål at tilrettelægge undervisningen på en måde, så den er både spændende og inspirerende. Vi gør undervisningen relevant og vedkommende både inden for og uden for skolens vægge. Det er for eksempel grunden til, at vi næste år starter en studieretning med iPads og en studieretning, hvor en stor del af undervisningen foregår på engelsk. Tilsvarende prioriterer vi fællesarrangementer for større eller mindre dele af skolen. Vi inviterer interessante foredragsholdere på besøg, og vi tager ud og ser på verden. På den måde trækker vi så at sige omverdenen ind i skolen. Men skolen er jo meget mere end det, der sker i timerne. Der er et væld af aktiviteter på skolen. Mange af dem har vi samlet i det vi kalder aktive eftermiddage. Og ikke to dage er ens på RKS. Alt det er med til at styrke det sociale sammenhold, vi er så glade for på skolen. Det er vigtigt for os, at du vælger den helt rigtige studieretning. Derfor vælger du på RKS først din endelige studieretning efter grundforløbet, som afsluttes i januar 1.g. Forrest i folderen finder du en oversigt over de studieretninger, du kan vælge mellem på RKS, og på vores hjemmesiden kan du læse meget mere om vores spændende studieretninger. Hvis du vælge at gå på Roskilde Katedralskole, tør jeg godt love, at der venter dig tre fantastiske år med en masse nye venskaber og spændende oplevelser, men frem for alt høj faglighed. På RKS er vi åbne og rummelige. Vores mål er at flytte vores elever længst muligt både fagligt og personligt. Derfor prioriterer vi kvalitet og udvikling. Artibus Ingenuis er skolens gamle motto. Det er latin og betyder ”til de ædle kunster”. En mere nutidig ”oversættelse” af Artibus Ingenuis kunne være, at Roskilde Katedralskole er et moderne gymnasium for nysgerrige og engagerede unge mennesker under mottoet: ”Vi er her for at lære noget – og vi kan li det!” Med venlig hilsen Rektor Claus Niller rektors velkomst Velkommen til Roskilde Katedralskole 3 t og 2.u. Linden, Elevråde r de n va js hi Af Mat elevråds velkomst 4 Som ny elev på RKS venter de tre mest fantastiske år forude. Tiden vil blandt andet byde på nye venskaber, oplevelser, rejser og spændende og anderledes undervisning. Du vil komme til at bruge rigtig meget af din tid her på skolen – både fagligt og socialt. Elevdemokratiet på Roskilde Katedralskole har altid været en vigtig del af skolens ånd, og der er en god kontakt mellem eleverne og ledelsen. Der sidder blandt andet to elevrepræsentanter med i skolebestyrelsen, hvor der bliver kæmpet for de ting, eleverne ønsker på skolen. Elevrådets vigtigste opgave er at varetage elevernes interesser stort som småt. Det kan være alt lige fra ønske om flere mikrobølgeovne til, hvordan studieturene forløber. Elevrådet er ikke bare endeløse diskussioner, men derimod et bredt favnende socialt netværk bestående af engagerede ildsjæle, som kæmper for elevernes indflydelse. At være elevrådsrepræsentant for din klasse er en lærerig oplevelse både fagligt og socialt. I din første tid på skolen kommer elevrådet forbi din klasse og fortæller mere om, hvad det vil sige at være en del af elevrådet, og du kan høre mere om, hvordan du får indflydelse på din skole. Med de ord vil elevrådet gerne byde dig rigtig hjerteligt velkommen til tre uforglemmelige år på Danmarks fedeste gymnasium. elevrådets velkomst Uddrag af værdigrundlaget på rks Roskilde Katedralskoles daglige stemning er nært forbundet med skolens værdigrundlag, som tager sit udgangspunkt i begreberne: Rummelighed, Faglighed og Ansvar-Lighed. 5 På Roskilde Katedralskole betyder rummelighed, at vi prioriterer fællesskabet, men samtidig holder fokus på den enkelte, gennem hele studieforløbet. Vi har plads til alle elevtyper. Fagligheden styrker vi hos den enkelte ved, at vi på Roskilde Katedralskole møder hver elev på dennes faglige niveau og målretter vores undervisning mod at rykke eleven så langt som muligt. Det er helt ok at være ambitiøs studerende på RKS, og vi forventer, at den enkelte elev er ihærdig og engageret i sin uddannelse. Ansvar-Lighed, forstås på Roskilde Katedralskole som det daglige fokus, vi har på den enkelte elevs udvikling fra skoleelev til ung dannet demokratisk orienteret studerende. Det vil sige, at vi på Roskilde Katedralskole fokuserer på, at den enkelte både tager ansvar for sin egen uddannelse og for fællesskabet på skolen. studie- og ordensregler Reglerne findes i sin fulde ordlyd på hjemmesiden, og alle elever er forpligtede til at holde sig orienteret om disse. Vi fremhæver et par af de vigtigste her: du har mødepligt til undervisningen. dette gælder også fx fællestimer, morgensamlinger og studievejledning. du har pligt til at møde velforberedt til timerne og deltage aktivt i under visnigen. 6 du har pligt til at aflevere stillede skriftlige opgaver rettidigt. du har pligt til at melde sygdom og andet fravær til skolen via Lectio. du rydder op i kantinen sammen med din klasse på skift en uge ad gangen – efter spisefrikvarteret. du fjerner dit eget affald i klassen. du efterlader et lokale pænt og opryddet, stole sættes op efter 4. lektion. du har pligt til at udvise hensyns fuld adfærd over for andre elever og skolens personale. Kommunikation på Katten: På Roskilde Katedralskole prioriterer vi fællesskabet. Samtidig fokuserer vi på den enkelte. Skolen er de seneste år vokset til i dag at være et af landets største. Derfor er vi meget bevidste om, hvordan vi kommunikerer på Roskilde Katedralskole. Hver uge modtager elever på Roskilde Katedralskole et elektronisk nyhedsbrev: Elev-ugenyt. Dette indeholder en masse fællesinformation fra skolens lærere og ledelse – ”Need to know-information”. På skolens hjemmeside fortæller vi løbende om dagligdagen på skolen. Vi skriver nyheder om alt fra forskellige fællesarrangementer til sjove og spændende undervisningsforløb. Skolens elever kan også biddrage ved at sende billeder via billedtjenesten Flickr og få dem uploadet på skolens hjemmeside, ligesom hjemmesiden giver mulighed for at vise elevernes egne filmoptagelser på skolens Youtube-konto. Skolens Facebook-side er også direkte koblet til skolens hjemmeside. Her lægger vi en masse ”nice to know-information”. I form af opslag, billeder og små video-klip. RKS Forældre med på en kigger: Som forælder til en elev på Roskilde Katedralskole er det rart at kunne følge lidt med i, hvad der sker på skolen. Via skolens hjemmeside kan du fx tilmelde dig skolens nyhedsbrev, som bliver udsendt ca. en gang om måneden. Her vil du kunne læse om livet på skolen og se billeder. Du kan også læse Elev-ugenyt, hvor der vil være nyt om fællesarrangementer, dagligdagen på skolen samt nyt fra de forskellige elevudvalg. Derudover har rektor Claus Niller sin egen blog på skolens hjemmeside, hvor han med jævne mellemrum skriver sine synspunkter. Lectio er skolens intranet med skema. Via Lectio kan du - uden log in klikke på „Elev“ og finde bl.a. skemaer, lektier og studierapporter. 7 Forældreside Hvordan er det at gå på Katten? „Det er sjovt, lærerigt og spændende at gå på RKS, og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang“ Hvordan oplevede du din start på RKS? Emilie Bøjesen 1.u: Starten på RKS var rigtig god. Skolen gjorde med det samme meget ud af at knytte klasserne tættere sammen. Vi lavede en masse forskellige aktiviteter. Den første dag vi mødtes, skulle vi f.eks. overnatte på skolen. Det er en oplevelse, man ikke glemmer. Bodil Skovgaard Nielsen 2b: De første par uger og måneder var hårde, sjove, lærerige og ikke mindst overvældende. Man skal lige vænne sig til at gå i gymnasiet! Det er en anden måde at gå i skole på, og man har et større ansvar, end man er vant til som elev. Med de første par fester og hytteturen blev der sørget for, at man hurtigt følte sig tryg og velkommen på gymnasiet. 8 Mikkel Frid 3y: Jeg oplevede min start på RKS som noget helt anderledes end noget, jeg havde prøvet før. Allerede den første dag blev vi taget godt imod i vores såkaldte ’guider’, som sørgede for, at vi alle i den nystartede klasse følte os godt tilpas og velkommen på skolen. Hver gang vi havde et fag første gang, blev vi af læreren introduceret til alt, hvad faget havde at byde på, og hvordan vi fremover skulle arbejde med det. Hvad er specielt ved at være elev på RKS? Emilie 1.u: Der er et rigtigt godt miljø på RKS, alle er velkommen. Der er ingen, der er ”ude”. Man vågner om morgenen og glæder sig til at komme i skole, til at se alle ens venner. Det sjove er også, at man ikke helt ved, hvad man kan forvente af skoledagene. Der er ikke en skoledag, der er ens. Der foregår altid et eller andet i skoletiden og i frikvartererne, man keder sig aldrig. Bodil 2b: RKS er et virkelig stort gymnasium med rigtig mange elever. Det, der er specielt er, at den enkelte elev stadig tages hånd om og respekteres. Lærerne møder en som et menneske frem for bare ”endnu en i rækken”. Der er generelt en stemning af, at vi alle sammen skal kunne være her. Mikkel 3y: Det, der er specielt ved at være elev på RKS er, at der altid er noget at tage sig til i forbindelse med skolen, ikke nødvendigvis kun fagrelateret arbejde, men også i form af sociale aktiviteter. Hvis man eksempelvis har lyst til at spille musik, eller opføre en anden form for optræden, har man god mulighed for dette ved skolens ’råhygge’ arrangement. - Tre elever, Bodil, Mikkel og Emilie om hverdagen på RKS Hvad er den gode time for dig? Emilie 1.u: Den gode time er, når alle elever koncentrerer sig om det, de skal. Det er dejligt når lærerne altid er engagerede og forberedte på, hvad der skal foregå i undervisningen. Timer generelt bliver også ekstra gode, hvis der er noget variation i måden at gøre tingene på. Og personligt kan jeg godt lide noget fysisk aktivitet i undervisningen. Bodil 2b: En god time er en time, hvor man lærer noget, men i et afslappet miljø. Dem er der heldigvis mange af, og jeg synes, lærerne er gode til at fokusere på variation i undervisningen. Jeg får meget ud af timerne, når vi fx gennemgår noget teori hele klassen samlet og så bagefter sidder i grupper eller enkeltvis og arbejder med opgaver eller cases, som man skal anvende teorien på. Mikkel 3y: Den gode time er den time, hvor jeg ikke nødvendigvis kun har siddet og hørt taleundervisning, men derimod en time, hvor jeg både har fået ny viden, og jeg samtidig har fået god mulighed for at prøve at videreformidle den viden. Hvordan oplever du overgangen fra folkeskole til 1.g.? Emilie 1.u: Det var meget nyt lige i starten. Når man kommer fra de vante rammer og den daglige gang i de sidste 10 år. Man skal også lige vænne sig til, at gymnasiet er et tilvalg og ikke noget, man skal gå på. Derfor forventer lærerne også noget mere. Dog er alle meget søde til at have tålmodighed med en. Man skal også bruge en del mere tid på lektier i sin fritid, men man lærer hurtigt at planlægge sin tid, og det er ikke sådan, at man ikke har tid til noget andet, man kan sagtens dyrke sine fritidsinteresser. Hvordan oplever du overgangen fra 1.g. til 2.g.? Bodil 2b: Man kan mærke, at man nu virkelig går i gymnasiet. Lærerne forventer mere af en, men det er egentlig rart nok. Ens studieretning træder mere i karakter, og der er mere ro til fordybelse i fagene, fordi man har fundet sin plads på gymnasiet. Arbejdsbyrden er en del større, men man er også mere studievant, og som elev føler man, at lærerne tager en seriøst. Hvordan oplever du overgangen fra 2.g. til 3.g.? Mikkel Frid 3y: I 3.g. er man, på samme måde som man var det i folkeskolen, afgangseleverne. Dette kan specielt mærkes blandt stemning hos 3.g’erne. I 3.g. har man desuden sine studieretningsfag på 3. år, hvilket betyder, at man her har en god grundviden til alt det fagrelevante, og at man derfor får god mulighed for at fordybe sig i det stof, som man virkelig finder interessant. 9 ”Det er fedt at undervise gymnasieelever!” -Tre RKS-lærere om at undervise på Katten Hvorfor blev du gymnasielærer? Svend Runge Nielsen (IT-koordinator, Astronomi, Fysik, Matematik): Jeg ser det som et job, hvor man kan anvende sin faglige viden i bred forstand og samtidigt lære unge mennesker om naturvidenskab. Jeg ser det også som et job, hvor man møder mange forskellige mennesker, hvilket jeg sætter pris på. 10 Camilla Sonne Wellendorf (engelsk og historie): Jeg blev gymnasielærer, fordi jeg trives rigtig godt med at være i kontakt med mange forskellige mennesker hver dag. Jeg ville også gerne ville have et arbejde, hvor jeg kunne få lov til at bruge mine fag aktivt, og hvor jeg også ville blive udfordret på andre områder end bare det faglige. Søren Ellehammer Kristensen (Dansk og idræt): Lige siden min egen gymnasietid har jeg faktisk ikke været i tvivl om, at jeg gerne ville være gymnasielærer. Arbejdet tiltaler mig, fordi der viser sig en tæt forbindelse mellem arbejde og resultat. Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig, at den indsats og glæde, man selv lægger i arbejdet, let kan spores i elevernes udvikling. Camilla Sonne Wellendorf Søren Ellehammer Kristensen Hvad er specielt ved at være lærer på RKS? Hvad er den gode time? Svend: RKS er et stort gymnasium med mange elever og mange kolleger. Det giver både udfordringer og en masse muligheder. Der sker altid noget på RKS. Svend: Den gode time for mig er, hvor jeg føler, at eleverne har lært noget, og at vi har hygget os i processen. Camilla Det, der er specielt ved at være lærer på RKS, er at man udover søde elever, også har nogle fantastiske kolleger, som man kan vidensdele, sparre og hygge sig med. Desuden er der på RKS en lydhørhed overfor nye ideer og tiltag. Og så er det jo bare fedt at undervise gymnasieelever! Søren: Jeg synes faktisk, at det i høj grad er eleverne, der er med til at gøre lærertjansen på RKS speciel. Det imponerer mig, at de på trods af et til tider tætpakket og fagligt vidt spændt program næsten altid holder motivationen og frem for alt humøret højt. Camilla: Den gode time for mig er, når jeg kan se, at eleverne lige pludselig forstår noget særligt eller ser en bestemt problemstilling, og derfor bliver helt opslugt at arbejdet. Søren: Det kan vel bedst beskrives som en efterfølgende følelse, der ikke så let lader sig kvantificere. Jeg tror, det svarer til at være i en naturlig flow-tilstand, som hele klassen er med til at opretholde. undervisning på rks Svend Runge Nielsen 11 BLÅ BOG: rks hvorfor? Andreas Dinesen: • Student fra Roskilde Katedralskole 2010 • 21 år • Bor i København og læser statskundskab på Københavns Universitet ANDREAS KÆMPEDE FOR OBAMA 12 Sammen med 30 andre politisk aktive unge fra Danmark, har Andreas Dinesen arbejdet frivilligt i den amerikanske valgkampagne i efteråret 2012: ”I Miami fik vi et lynkursus i, hvordan man registrerer sig som vælger i USA, og så blev vi sendt ud for at stemme dørklokker eller sat til at ringe rundt til vælgerne. Vi skulle have folk til at stemme så tidligt som muligt for at få en høj stemmeprocent. Teorien er nemlig, at 2/3 tredjedele af dem, der ikke stemmer, vil stemme demokratisk, så jo højere stemmeprocent desto større chance for demokratisk sejr”, fortæller Andreas. Efter tre uger i USA og en sejr til Obama vendte Andreas hjem mange oplevelser rigere: ”Jeg fik mange snakke med demokratiske vælgere. Den, der gjorde størst indtryk, var da jeg gik dørtil-dør i Parma i Ohio og mødte Mrs. Graci, som havde fødselsdag og blev 96 år. Hun fortalte. at hendes yndlingspræsident var Roosevelt, fordi han fik dem ud af den store recession i 30’erne. En meget inspirerende samtale”. Når Andreas tænker tilbage på sin gymnasietid på RKS er det især de sociale bånd, der fylder: ”Det var de tre bedste år af mit liv. Det var nogle fantastiske år, hvor man kunne svæve rundt i en bobbel på RKS fyldt med fester, venner, sociale aktiviteter, Råkost og så naturligvis en smule skolegang. Jeg savner ofte den tryghed som gymnasiet gav, samt den relativt store frihed man alligevel havde. Tiden efter gymnasiet er bestemt spændende og udfordrende, men kravene bliver også større, og tiden til venner bliver aldrig ligeså stor som i gymnasiet. De bedste venner, jeg har, mødte jeg på RKS, og dem giver jeg aldrig slip på igen”. BLÅ BOG: • • • Student fra Roskilde Katedralskole 2012 20 år Bor i Hvalsø FRA STUDENT TIL FORFATTER 20-årige Zakiya Ajmi, der blev student fra Roskilde Katedralskole i sommers, kan nu skrive forfatter og tegner på CV’et. Zakiya har udgivet sin første børnebog Mikro Mille. Den handler om et barn, der føler sig overset. Jo mere hun føler sig overset, jo mindre bliver hun. Selvom det lyder trist, ender historien godt, beroliger Zakiya. Udover titlen som børnebogsforfatter har Zakiya også vundet Roskilde Kommunes plakatkonkurrence til Ungedagen 2012. Det tyder ikke på, at det bliver Zakiyas sidste bog: Jeg har allerede flere bogidéer i skuffen, og jeg vil rigtig gerne både fortsætte med at tegne og skrive, fortæller Zakiya. undervisning på rks Zakiya Ajmi: Lige nu tager Zakiya et års pause fra skolen. Tiden bruger hun på at arbejde som frivillig i FDB og Care både i Afrika og Danmark, og til foråret tager Zakiya måske på højskole. Og hvad fremtiden bringer, må tiden vise: ”Jeg vil rigtig gerne ind på forfatterskolen, men de lukker ikke mange ind, så det er svært. Hvis jeg ikke kan komme ind på forfatterskolen, vil jeg gerne læse litteraturvidenskab eller dansk”, siger Zakiya Ajmi. 13 s k r å p g n i n s i underv Fællestime om presidentvalget i USA 2012 fællestimer og morgensamlinger skaber fællesskab 14 Hvert skoleår byder på en række fællestimer med spændende emner. Det kan være for alle klasser på skolen, men det kan også være enkelte fag, der arrangererer fællestimer. Ved en traditionel fællestime møder du i klasselokalet, hvor du får information om arrangementet og bliver krydset af. Herefter mødes alle elever i Multihallen til det egentlige arrangement. Hver måned har vi Morgensamling for alle elever, hvor vi giver hinanden mundtlige beskeder, ligesom der er plads til underholdende indslag. Morgensamlingen ligger altid kl. 10.10-10.40, men på vekslende ugedage. Det er en gruppe elever, Morgensamlingsgruppen, som står for Morgensamlingen i fællesskab med uddannelsesleder Mogens Ellebæk, ME og skolens kommunikationschef. Har du forslag til Morgensamling og Fællestimer, er du altid velkommen til at kontakte skolens sociale udvalg (SOL) via uddannelsesleder Mogens Ellebæk, ME. å RKS Bæredygtighed p ange ting: m r e Borgmesteren overrækker RKS det grønne miljøflag På RKS har vi et miljøråd, som er et elevstyret udvalg, der arbejder med at gøre RKS mere bæredygtig. Miljørådet er din mulighed for at præge udviklingen af skolen i en bæredygtig retning. Du møder andre elever, der er engagerede, og du får mulighed for rent praktisk at GØRE noget og ikke kun tale om det. Hvis du brænder for miljøspørgsmål, vil du her kunne gøre en forskel. RKS har i skoleåret 2012/13 fået ’det grønne flag’, som er et bevis på, at vi sætter fokus på bæredygtighed. Vi opstiller blandt andet konkrete mål for, hvordan vi kan bruge mindre energi, og vi trækker bæredygtighed frem i undervisningen. Når vi i undervisningen sætter fokus på bæredygtighed, sker det selvfølgelig på forskellig vis. I de naturvidenskabelige fag vil man typisk ar- bejde med at forstå, hvordan vi mennesker påvirker naturen, og hvilke løsninger der er bedst at vælge. Skal vi opstille flere solceller, eller batter det mere at spise mindre kød? I de fag som har udgangspunkt i mennesket som kulturbærer (de humanistiske fag), vil bæredygtighed kunne handle om, der er forskellige forståelser af bæredygtighed knyttet til forskellige kulturer på kloden. Samfundsvidenskabelige fag vil i stedet sætte fokus på hvilke befolkningsgrupper, der vælger de bæredygtige løsninger, hvorfor de gør det, og hvordan man så overbeviser resten. De politiske diskussioner tages også op. Både dem der foregår i Danmark, og dem der foregår på det internationale niveau. Hvorfor fik vi eksempelvis heller ikke en løsning ved det seneste COP-møde? 15 nye studieretninge r v den Internationale klasse 16 I den internationale klasse kommer det internationale fokus blandt andet til udtryk ved, at undervisningen foregår på engelsk i flere fag samt ved valg af studierejsemål. Mere præcist skal der over de 2½ år i studieretningen arbejdes med fælles emner på tværs af fag, hvor der undervises på engelsk. Studierejsen ligger i september i 3.g og vil strække sig over 10-14 dage. Destinationen vil ligge uden for Europa. Engelsk er kommunikationssproget. Rejsemålet kunne fx være USA, Canada, Kina eller Indien. Målet med studieturen er, at eleverne undervises på engelsk og er på udveksling, dvs. at man en del af studieturen bor hos familier det givne sted, sådan at man får indblik i ungdomslivet, kulturen og ikke mindst får en sproglig gevinst. Vælger man denne studieretning, er det derfor vigtigt at vide, at der skal påregnes en udgift til rejser på ca. 10.000-15.000 kr. Studieretninger iPad-klassen Fra august 2013 udstyres alle elever i en af vores 1.g-klasser med iPads og Smartpens. I iPad-klassen handler det ikke om at droppe papir, tavler og gode gammeldags bøger, men derimod om at bruge it-muligheder der, hvor de giver mest mulig mening i undervisningen. Vores holdning er, at it-kompetencer skal udvikles i gymnasiet lige som andre studieforberedende kompetencer, og at it skal udnyttes, når det bidrager til læring. Med den rigtige brug af iPads bliver elever inddraget og aktiveret på en ny måde i undervisningen, for eksempel ved selv at producere skriftlige, visuelle og auditive produkter. SmartPen er en elektronisk kuglepen, som giver mulighed for optagelse af lyd, mens man udfører sine noter. Noter, man skriver med kuglepennen, overføres løbende til iPad og lagres elektronisk. Kombinationen af iPad og Smartpen gør det muligt at nytænke undervisning, opgaver og vejledning. r e g n i n t e r e i d u t s nye 17 Klasseværelset på I efteråret 2012 introducerede Roskilde Katedralskole konceptet “Klasseværelset på to hjul“. Skolen indkøbte 35 mountainbikes, som klasserne har mulighed for at bruge i undervisningen. Det fleksible klasserum giver blandt andet mulighed for at inddrage lokalmiljøet aktivt i undervisningen. 18 2 hjul Ordningen giver for eksempel idrætsfaget mulighed for at inddrage skov og byens idrætsanlæg på en ny og mere fleksibel måde. Fag som biologi og naturgeografi vil hurtigt og fleksibelt kunne komme ud i lokalmiljøet. Det samme gælder for fag som historie, der vil kunne inddrage de lokale kulturinstitutioner aktivt i undervisningen. undervisning Nye undervisningsfaciliteter 19 I august 2012 indvidede Katedralskolen sine nye undervisningsfaciliteter i skolens sydvestlige hjørne. De nye lokaler giver ekstra plads til undervisningen af skolens elever. Det åbne område kan rumme flere klasser ad gangen og giver gode betingelser for fællesundervisning, projektarbejde, innovative undervisningsformer mm. bkbbmbmbmnbmnb Undervisningen kan også foregå udenfor innovativ undervisning 20 Tjek flere fede billeder på vores Flickr konto Der bliver lavet en masse forsøg i undervisningen Parkourpark: RKS etablerer i 2013 en fed aktivitetspark ved skolens østindgang 21 Vinder af „Stafetten på Sletten“ 2012 s k r å p v i l e l a i det soc Er du klar til fest? Råhygge hygge og fest! Råhygge 22 Kan du lide at hygge for vildt, lytte til skønne live bands eller blære dig med dine musikalske evner og samtidig få en øl eller to til en fair pris: Så skal du tage til Råhygge. Kom med et smil på læben og tag dine venner med, for til Råhygge er alle velkomne! Råhygge kan bruges som den ultimative opvarmning til en fest og foregår en gang om måneden mellem kl. 19 og 22. Fredagscafé Fredagscafé er den perfekte start på weekenden, som gør livet overskueligt igen. Her er mulighed for at være sammen med dine venner efter timerne, hvor I hygger i lækre omgivelser i form af skolens kantine. Fredagscafé starter 15.20 den sidste fredag i måneden. HROAR-fest Cirka en gang om måneden bliver der holdt fest på Katedralen. Festudvalget står for at arrangere festerne. Vil du være med i HROAR, har du muligheden i september, hvor udvalget finder nye medlemmer blandt 1. g’erne. Skal du være med? det sociale liv på rks Der er altid rift om Råkost når det udkommer Råkost og skoleradio RåKoSt RåKoSt er vores skoleblad, hvor man bl.a. kan læse relevante nyheder, events og sladder. Bladet er elevstyret, og er derved elevernes mulighed for at gøre hverdagen sjovere. RåKoSt fremkalder smil, latter, provokation og godt humør, og det er et samlingspunkt for skolens elever. Populære og sjove indslag er fx råcitater og sladder. Har nogen sagt noget, som er værd at grine af, kan du helt sikkert læse det i råcitater - bladets humørbombe. Desuden indeholder bladet horoskoper, fede illustrationer og guider til din hverdag. At skrive RåKoSt er et samarbejde på tværs af klasser og årgange, og det er her, du kan udfolde dine evner inden for journalistik, layout, fotografi og illustration. Ønsker du at være en del af redaktionen, er du meget velkommen til at tage fat i chefredaktør Mathilde, 3.e. Skoleradio Skoleradioen spiller i kantinen i det lange frikvarter fra 11.30 til 12.00. Den blev oprettet i 1996 på elevernes initiativ. 23 hbhbjhbjbjbjbjbhhbhbjhvjvjvjhvjhv 24 Musical Musicalen er et fælles elevprojekt for alle, der har lyst Sammen arbejder eleverne i månedsvis - helt uden hjælp fra lærere og øvrige ansatte på skolen - med alt fra skuespil, sangtræning, lyssætning, scenografi og musik for at få gjort musicalen klar til opførelse på skolen, og det gør musi calen til skolens største sociale projekt med flere end 100 aktive elever. Inden vinterferien vises forestillingen 3 aftner for publikum. Efter den sidste forestilling kulminerer alle forbere delserne i en fest- for at fejre musical, vinterferie og det fællesskab, der er opstået på tværs af klasserne. aktivitetsdag Som mange andre gymnasier har Roskilde Katedralskole en tradition for at afholde en stor fælles idrætsdag i starten af skoleåret. De senere år har vi dog forsøgt at nytænke konceptet og udvide begrebet for denne dag. Derfor lancerede vi sidste år Roskilde Katedralskoles aktivitetsdag. Med udgangspunkt i kreativ fysisk aktivitet afholder vi i samarbejde med Roskilde Festival og Musicon en aktivitetsdag, som bringer eleverne gennem en række spændende og sjove workshops. Blandt andet stomp med 300 deltagere i en kæmpe fabrikshal, menneske-wordfeud på Muscionområdet, maleriværksted og en masse idrætsaktivitet på Katedralskolen. Undervejs modtager eleverne opgaver via deres mobiltelefoner. På skolens Youtube-konto kan man finde en video fra dagen. 25 Klar til „Stomp“ på Musicon Støttefest på RKS Per Vers: Improrap på Katedralen 26 julekoncert 2012 Aktivitetsdag 2012 efter skoletid Gallafest 2012 det sociale liv på rks 27 Tjek os på Facebook Gallafest 2012 StandUp på Katedralen. Christian Fuhlendorff underholder r e t e t i v i t k a e g i l Frivil Vokalgruppen Roskilde Katedralskole har en vokalgruppe, som øver hver mandag fra kl. 15.20-16.30 i musiklokalerne. Vokalgruppen er åben for alle, der har lyst til at synge. Vokalgruppen optræder ved særlige begivenheder, fx til Forårskoncerten på skolen eller julekoncerten i Domkirken. Har du lyst til at mærke, hvor sjovt det er at synge sammen med andre, så kontakt musiklærerne. Meld dig ind i vores vokalgruppe… eller mød bare op! 28 Frivillig billedkunst Har du lyst til at arbejde med billedkunst, kan du benytte dig af tilbuddet om frivillig formning. Billedkunstlokalerne og en billedkunstlærer står til din rådighed. Du kan beskæftige dig med og få undervisning i stort set alle de forskellige teknikker og områder, som faget indeholder: grafik, tegning, maleri eller fx skulpturfremstilling. En anden mulighed er, at flere elever kan danne en gruppe og aftale et specielt projekt med billedkunstlæreren. Frivillig idræt og fitness-kælder Idræt efter skoletid er et tilbud og en mulighed for alle elever, der har lyst til at være aktive og have det sjovt sammen med kammerater på tværs af klasser og årgange. Hvis du brænder for en idræt, en aktivitet eller har en god ide til, hvordan man kan koble bevægelse og sjovt samvær, så tag fat i en idrætslærer og hør, hvad der kan lade sig gøre. De aktiviteter, der de senere år er kommet op på elevforanledning, er håndbold, aerobic, rygskole, showdance og indendørs hockey. Du har også mulighed for selv at træne i skolens fitnessrum, som er åben for alle hele dagen, med mindre der er undervisning. Frikemi Kom og find din indre kemiker frem. Et stort udvalg og forsøg, som du kan lave i samarbejde med to kemilærere. Hver onsdag kl. 14.30-16.30 i kemi-laboratoriet. 29 Frivillig filosofi kom og diskutér grundlæggende spørgsmål om verden og menneskers plads i den med udgangspunkt i filmklip, avisartikler, cases, små noveller og (selvfølgelig) bidder af de store filosoffers tekster. Emnerne er blandt andet: Hvem er jeg? Hvad er forskellen på drøm og virkelighed? Lektiecafé 30 Har du brug for hjælp til lektierne? Mandage og onsdage samles elever og faglærere om eftermiddagen og arbejder med de lektier, der giver problemer. Vi tilbyder lektiecafé i fagene matematik, fysik, kemi, spansk, tysk, fransk og musik. I slutningen af året arrangerer vi desuden et eksamenskursus, hvor du blandt andet kan få gode råd til at bearbejde eventuel eksamensskræk. bibliotek På skolens bibliotek kan du blandt andet låne tidsskrifter, dokumentarudsendelser på DVD og få adgang til udvalgte e-bøger, samt fag- og skønlitteratur på flere sprog. Materialerne er indkøbt specielt til niveauet og emnerne i gymnasiet. I løbet af din gymnasietid kommer bibliotekaren med mellemrum ud i klasserne og underviser i informationssøgning i forbindelse med større skriftlige opgaver. På skolens hjemmeside under bibliotek finder du en samling af relevante links og databaser, som du har adgang til at søge i. Vi kan træffes på skolen alle hverdage mellem kl. 9 til 15. Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 4630 8307 eller sende en mail til: Maja Ellegaard-Petersen, [email protected] eller Trine Pilgaard Blak, [email protected] 31 FAGENE HER KAN DU LÆSE MERE OM DE FAG, DER INDGÅR I STUDIERETNINGERNE Biologi Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi handler om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Om mennesket, vores arveanlæg, vores forhold til kost/motion, sundhed/ sygdom og om livets udvikling. I undervisningen bliver du præsenteret for den nyeste forskning, så du opnår en solid faglig baggrund. 32 Bioteknologi Faget bioteknologi er nyt i gymnasiet, og det tager sit udgangspunkt i biologi og kemi, dvs. der benyttes viden og metoder fra disse to fag i et samspil. Faget er eksperimentelt orienteret, og du vil komme til at arbejde med en del af de metoder, som anvendes inden for forskning og industri. Bedst kendt er nok gensplejsning og fermentering, som er gæringsprocesser. Faget beskæftiger sig også med den bioteknologiske udvikling og de deraf opståede etiske problemstillinger. Dansk Danskfaget har tre kerneområder, som vi arbejder med og kombinerer på mange forskellige måder: det er litteratur, medier - både trykte og digitale - og sprog. Når vi arbejder med litteratur, analyserer vi både ældre og moderne tekster. Vi undersøger teksten som udtryk for den tid, den er blevet til i, og som udtryk for en forfatters ønske om at dele sit livssyn med os. I medier analyserer vi fx nyhedsudsendelser, underholdningsprogrammer, dokumentarudsendelser eller film. Det sidste område, sprog, kommer du til at arbejde med i næsten alle dansktimerne. Hvordan er sproget, fx i den litterære tekst eller i medieteksten? Hvordan kan man bruge sproget, hvis man holder en tale? Eller på hvilken måde er sproget et redskab, når man skal skrive, både i danskfaget og i de andre fag? Mundtlig og skriftlig kommunikation er derfor også en central del af danskfaget. Engelsk Engelsk er det vigtigste internationale kommunika-tionssprog. I en globaliseret verden er forståelse af talt og skrevet engelsk en nødvendighed. På A-niveau er målet, at du skal kunne deltage ubesværet i en samtale på engelsk, og at du også kan udtrykke dig skriftligt i et udbygget og nuanceret sprog. Sprogindlæringen sker gennem læsning af tekster om kulturelle, samfundsmæssige og historiske forhold, ofte ved læsning af litterære tekster, herunder scener fra værker af Shakespeare. Anvendelse af film, billeder og elektroniske medier spiller en stor rolle. Arbejdssproget er overvejende engelsk. Erhvervsøkonomi Målet med erhvervsøkonomi er at udvikle din evne til at forholde dig til virksomheders etablering og udvikling, deres værdiskabelse samt deres grundlæggende afsætningsmæssige, organisatoriske og økonomiske handlemuligheder. Der arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet vi analyserer konkrete virksomheder ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Undervisningen, der er baseret på cases, sætter dig i stand til at bruge erhvervsøkonomiske værktøjer i den virkelige verden. Temaer er fx virksomheden og dens omverden, brancheanalyse, virksomhedens idé, mål og strategi. Du lærer at arbejde med grundlæggende erhvervsøkonomiske problemstillinger ved at anvende fagets teorier og begreber. Fransk Fransk er hovedsprog i mange lande udover Frankrig, fx Belgien, Canada (Québec) og store dele af Afrika. I undervisningen lærer du at tale og skrive et godt fransk, og desuden får du viden om kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i de fransktalende lande. Vi arbejder med emner, der belyses gennem tekster, film, musik, massemedier, internettet osv. Du lærer at samtale på fransk, at komme med kortere eller længere oplæg, at diskutere de emner vi undersøger, at lytte til naturlig fransk tale og at skrive tekster på fransk. Faget samarbejder med andre fag om hverdagsliv i de fransktalende områder, samt om europæiske og globale problemstillinger af kulturel, litterær, historisk og samfundsmæssig art. Fysik I fysik behandler vi menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener og processer i natur og teknik. Vi vil i et samspil mellem eksperimenter og teorier udvikle en naturvidenskabelig indsigt, som stimulerer nysgerrighed og kreativitet. Den naturfaglige indsigt giver mulighed for at forstå og diskutere naturvidenskabeligt og teknologisk baserede argumenter, der vedrører spørgsmål af almen menneskelig eller samfundsmæssig interesse som fx: Hvorfor skal vi bruge penge på at udforske Mars? Geovidenskab Miljøvenlig teknologi og en bedre udnyttelse af jordens resurser er områder, hvor Danmark har en international førerposition, og der bliver brug for nyuddannede med viden inden for klima, energi, miljø og geologi. Derfor kan Roskilde Katedralskole nu tilbyde det nye fag geovidenskab, der er udviklet i samarbejde med Forskningsinstitutioner og virksomheder som Mærsk, DMI og DTU Risø. Du kommer til arbejde meget i laboratorierne her på RKS, og der bliver brug for gode støvler, for vi skal også ud i naturen på alle årstider! Geovidenskab tæller som både Fysik B og Naturgeograf B når man søger videregående uddannelse, og fysik kan opgraderes til A-niveau. 33 Historie ”Det fedeste ved historie er, at man lærer at forstå det nuværende samfunds opbygning på baggrund af de fortidige handlingers påvirkning”. Sådan skriver Frederikke fra 1.g. Historiefaget behandler, hvordan vi mennesker har levet sammen og forholdt os til samfund og natur fra antikken og op til i dag. Du får viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien. Vi trækker linjer fra historiske begivenheder op til vores samtid. Du lærer at forholde dig kritisk til de historiske kilder med fagets metode, kildekritik, som også er med til at give dig en sund fornuftsbaseret kritisk sans uden for undervisningen. Arbejdsformerne er varierede og af historiske temaer i undervisningen kan nævnes europæisk middelalder, revolutioner og menneskerettigheder samt Danmarks internationale placering. Hvilken betydning har disse temaer for din samtid? Det giver historiefaget et bud på. Joakim fra 3.g tilføjer: ”Historien hjælper os til at lære af vores fejl, for så at skabe en bedre fremtid”. 34 Idræt Idræt er et fag, hvor mange fags teorier og metoder mødes, og hvor teori møder bevægelse og fysisk aktivitet. Den teoretiske del indeholder en naturvidenskabelig dimension, hvor kroppens anatomi og fysiologi undersøges, og en humanistisk dimension, hvor idrættens rolle for den enkelte og i samfundet analyseres. Den teoretiske viden kobles til den praktiske undervisning, hvor du vil få mulighed for at fordybe dig i de tekniske, taktiske, fysiske og mentale dimensioner af en bred vifte af idrætsdiscipliner. Du vil komme til at arbejde både eksperimentelt og analytisk, du vil komme til at måle og vurdere kroppens grænser, og du vil komme til at analysere krop og idræt i et samfundsmæssigt og fysiologisk perspektiv, hvis du vælger en studieretning med idræt. Kemi Kemiske forbindelser findes overalt i vores omgivelser og i os selv. Kemi står i dag centralt i den moderne naturvidenskabs verdensbillede med en viden, der har skabt muligheder for at forandre vores omverden. I kemiundervisningen arbejder du både med fagets teorier og med eksperimentelle undersøgelser i kemi-laboratoriet. Du lærer om stoffers strukturer og egenskaber og om kemiens samfundsmæssige og teknologiske betydning. Du lærer at omgås kemikalier, arbejde i et laboratorium og bruge kemiske analysemetoder og computer til fx databehandling og informationssøgning. Med gymnasiets kemiundervisning opnår du forståelse for vigtige aspekter af din omverden, samt mulighed for at problematisere anvendelser, der kan påvirke vores sundhed og miljø. Matematik I folkeskolens matematikundervisning har du lært, hvad du skal gøre, når du skal løse et bestemt problem. I gymnasiet arbejder vi også med hvorfor og beviser mange matematiske påstande. Vi arbejder meget med symboler i stedet for tal, og du vil opleve, at man derved kan anvende samme metode på vidt forskellige problemer. Du vil også opleve, at arbejdet med matematiske argumenter træner dig i at tænke abstrakt og ræsonnere. Centralt står beskrivelse af forandringer, fx vækst, og opstilling af modeller, men vi arbejder også med fx geometri og statistik. Mediefag Faget beskæftiger sig med levende billeder i form af film og tv. Faget har dels en teoretisk, dels en praktisk del. I den teoretiske del får du indsigt i mange forskellige aspekter af film og tv. Vi ser på film- og tv-historie, diverse genrer og programtyper samt film og tv’s virkemidler. Dette giver dig de nødvendige redskaber til at analysere, perspektivere og vurdere både danske og internationale medieproduktioner inden for både fakta og fiktion. Denne teoretiske viden danner fundamentet for den praktiske del af faget. Her arbejder vi med alle produktionens faser - fra ideudvikling over manuskript og storyboard til optagelse og redigering. Musik Musik er en vigtig del af et samfunds kultur. På såvel A- som B-niveau går du i dybden med musikkulturelle og musikteknologiske forhold i nutid og fortid. Du vil beskæftige dig med både vestlig og ikke vestlig musik, og du kommer til at arbejde med mediernes rolle i forhold til musikken. Særlig i A-niveau studieretninger arbejder vi også med skriftlig musik, hvor du fx skal gennemføre arrangement af en række forskellige genrer og stilarter. I denne sammenhæng indgår naturligt anvendelse af computerbaseret musikteknologi. Praktisk musikudøvelse er en vigtig del af faget på alle niveauer. Her får du lejlighed til vokalt og instrumentalt at udøve og styrke dine musikalskkreative interesser. Musikfaget, som du møder det, forener elementer fra gymnasiets tre hovedområder og inddrager såvel humanistiske og samfundsmæssige som naturvidenskabelige perspektiver. Dermed bidrager faget som helhed til en større omverdensforståelse og indgår naturligt i både flerfaglige og tværfaglige forløb. Naturgeografi Faget dykker bl.a. ned i forklaringerne på, hvorfor livsbetingelserne ikke er ens overalt på jorden. Til det kunne vi sætte fokus på de klimatiske betingelser, de forskelligartede landbrugssystemer og de landskabsmæssige rammer, som giver forskellige muligheder for samfundsudvikling. Naturgeografi er et naturvidenskabeligt fag, og en del af undervisningen foregår i praksisrummet, hvor vi eksempelvis analyserer kort eller laver feltarbejde. Naturgeografi åbner verden op og giver dig indsigt i de naturmæssige forklaringer på aktuelle problemstillinger. Det giver dig mulighed for at tage stilling til aktuelle diskussioner og giver dig en ballast til at deltage i den demokratiske debat. 35 Oldtidskundskab Oldtidskundskab er et kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med tekster og monumenter, der er blevet normgivende for europæisk kultur. Det man kan kalde arven fra antikken. Emnerne i teksterne kan handle om filosofi, litteratur, politik, sport og meget mere. I faget arbejdes med oversatte tekster fra den græske og romerske oldtid. 4 forløb handler om teksternes indhold og 1 forløb om monumenter/ kunsthistorie. For at sætte faget ind i en europæisk kontekst inddrages der tekster og monumenter fra senere tider fx renæssancen og op til dags dato. Faget er etårigt og kan afsluttes med en mundtlig eksamen. 36 Psykologi Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, føler, handler og udvikler sig. I psykologi er der enighed om, at mange faktorer - arv, miljø, kultur, familie, kammerater og omsorg har indflydelse på, hvordan det enkelte individ udvikler sig; men hvor stor betydning disse faktorer hver især har, er der derimod ikke enighed om. Psykologi er netop en videnskab, som består af en bred vifte af teorier, eller forklaringsmodeller. Nogle af disse teorier underbygger og supplerer hinanden, mens andre decideret modsiger hinanden. Eksempelvis vil man i psykologi kunne give mange forklaringer på, hvorfor en person ryger, og det er netop et mål i psykologiundervisningen at kunne angive forskellige forklaringsmodeller. I psykologi undervises efter nyere forskning og efter moderne teorier inden for områderne socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognition og læring samt personlighed og identitet. På psykologi B indgår desuden et mindre feltarbejde, hvor man skal indhente og bearbejde psykologiske data. Religion Verdensreligionerne er centrale i religionsundervisningen, og der undervises på videnskabelig baggrund. Kristendommen og islam er obligatoriske, mens hinduisme, buddhisme, jødedom, japanske religioner eller kinesiske religioner kan vælges. Derudover kan emner som etik eller religionsfilosofi indgå. I faget arbejder vi med religionernes oprindelse, deres historiske udvikling og med deres nutidige forhold. Vi får derfor indsigt i udvikling og spændingsfelter inden for de enkelte religioner, ligesom vi inddrager sameksistens og konflikter mellem de religioner, vi arbejder med. I undervisningen ser vi på religionerne fra flere synsvinkler. Religionerne kan ses som tilhængerne ville gøre (set indefra), og de kan ses som religionshistorikeren ville gøre (set udefra), eller synspunkter kan vurderes ud fra sekulære eller religionskritiske synsvinkler (igen udefra synsvinklen). Samfundsfag Samfundsfag beskæftiger sig med samfundsmæssige forhold og sammenhænge på nationalt og internationalt niveau inden for områderne sociologi, politik, økonomi og international politik. Sociologi beskæftiger sig med forhold som fx, hvordan individet påvirkes af sine omgivelser og indgår i et samfund præget af sociale og kulturelle forskelle. Eksempelvis vil det være interessant at undersøge identitetsdannelsen hos diverse etniske grupper i det multikulturelle London. Inden for området politik arbejdes der fx med at forstå forskellige politiske systemers måde at fungere på, herunder hvordan EU påvirker de politiske beslutninger i Danmark. Økonomi behandler forhold som velfærdssamfundets opbygning og funktion, og hvorledes man ved hjælp af den økonomiske politik kan sikre fremtidig velstand og velfærd. I international politik behandles, med inddragelse af teorier og eksempler fra virkeligheden, bl.a. årsager til krig, konflikter og samarbejde. Spansk Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Undervisningen beskæftiger sig såvel skriftligt som mundtligt med indlæring af det spanske sprog – dette sker med tilegnelsen af gode kommunikative kompetencer som basis. Faget formidler kendskab til væsentlige aspekter af de spansksprogede samfund i Spanien og Latinamerika og deres kulturer, idet vi arbejder med undervisningsmateriale om såvel almene som samfundsrelaterede og historiske emner. Sprogindlæringen øger den kulturelle og æstetiske bevidsthed og giver forudsætninger for at forstå og agere i spansksprogede kulturer. Faget stiller store krav til sproglig indlæringsevne og sproglig opmærksomhed. Tysk De tysksprogede lande har igennem flere hundrede år haft en betydelig indflydelse på Danmark; historisk, politisk, økonomisk og i høj grad sprogligt. Tyskland er desuden Danmarks vigtigste eksportmarked, og det skønnes, at tysk i mange år frem vil være et af de vigtigste fælles fremmedsprog i samhandelen med mange af de nye medlemsstater i EU. Undervisningen er baseret på såvel skønlitterære tekster som sagprosa. Film og dokumentarudsendelser indgår i varierende udstrækning. Andre kilder - billeder, musik, statistikker og kort - indgår, når emnet lægger op til det. At beherske sproget og at forstå landets kultur er en vigtig forudsætning for at færdes i et internationalt miljø. Du opnår stor sproglig kompetence både i tale og skrift. 37 Vejledningen Vi har en bred vifte af vejledere og coaches, som kan hjælpe med alt fra faglige udfordring er til mulighederne efter gymnasiet. Studievejleder Annette Gleerup Madsen Studievejleder Christian T. Møller Studievejleder Diana Andersen Studievejleder Michael Stæhr Studievalg Sjælland Tine Andersen Leder af vejledningen Irma Kobæk Vejledningen har åbent dagligt fra kl. 10.00-14.00. Vejledningen er et tilbud til alle elever, der blandt andet består af fælles vejledningstimer i klasserne, men der er også mulighed for individuel vejledning ved læsevanskeligheder eller personlige og faglige problemer. Vejledningen informerer også forældre og potentielle elever om uddannelsen og den daglige skolegang på Roskilde Katedralskole. Ønsker du at tale med din klasses vejleder, kan du aftale en tid eller komme forbi i din studievejleders træffetid. Vejlederne kan også kontaktes på mail eller telefon på 4635 1891. Studiecoaching og læsevejledning 38 Studiecoach Helene Qvistgaard Studiecoach Helle Tamsen Elleman Læsevejleder Lise Vindel Pedersen Skolens studiecoach kan fx hjælpe, hvis du oplever stress, skoletræthed eller personlige problemer. Studiecoachen støtter elever i at bruge egne ressourcer til at overvinde problemer med professionelle og tilrettelagte samtaleforløb. Hvis du har brug for at tale med studiecoachen, skal du henvende dig til din studievejleder, som kan henvise dig. I Læsevejledningen kan du få vejledning og træning, hvis du oplever problemer med din læsning. Her kan du møde op til en kort samtale og aftale tid til et egentligt møde. undervisere på rks Her kan du se de lærere du vil møde på Roskilde Katedralskole i 2013/2014 Agnete Andersen Dreyer, Dansk, Psykologi Anna Tuxen, Historie, Mediefag, Naturgeografi Anne Marie Juel, Engelsk, Tysk Annelise Wejdemann, Dansk, Fysik Ann-Sofie Lund Knudsen, Dansk, Latin Benedikte Juhlin, Musik Biljana Eva Muncan, Historie, Kinesisk områdestudium, Religion Birgitte Thestrup Nielsen, Fysik, Matematik Birthe Skov Jensen, Historie, Idræt Bo Toftmann Christensen, Fysik, Matematik Camilla Sonne Wellendorf, Engelsk, Historie Cecilie Duval Jensen, Historie, Samfundsfag 39 Christian Barkholt Muller, Engelsk Christian Wejdemann, Fysik, Matematik Christina Kofod Kristensen, Engelsk, Religion Christine Bensby, Dansk, Latin, Oldtidskundskab Claus Bjørn, Idræt Connie Mørk, Biologi, Idræt Conny Behrendt, Musik, Tysk Daniel Hansen, Fysik, Matematik Denise Nielsen, Dansk, Historie, Kinesisk områdestudium Doris Høegh, Billedkunst, Dansk, Design, Kinesisk områdestudium Eva Holch Kristensen, Engelsk, Tysk Fie Balnagown Ross, Dansk Frank Østergaard, Fransk, Historie, Russisk Frida Hansen, Dansk, Mediefag Grete Tokkesdal, Datalogi, Matematik Hanne Tommerup, Græsk, Latin, Oldtidskundskab Hans Jørgen Sivertsen, Erhvervsøkonomi, Samfundsfag Hansina Djurhuus, Engelsk Heidrun Weise Aldrich, Datalogi, Kemi, Matematik Inda Memic, Engelsk Irene Lütken, Dansk, Drama, Idræt Jakob Heuseler, Historie, Naturgeografi Jakob Kirknæs, Fysik, Naturgeografi Jakob Lægaard, Mediefag, Musik Jan Troensegaard Nielsen, Fysik, Kemi Jeppe Ingemann Pedersen, Engelsk, Spansk Jette Kobberbøl, Biologi, Naturgeografi Jonas Vinzent, Biologi, Idræt, Kemi Karen Houkjær Jørgensen, Fransk, Musik Karen Lise Bird, Naturgeografi Karina Nyring, Dansk, Psykologi Karsten Kristensen Back, Engelsk, Samfundsfag Kasper Bjering Søbye Jensen, Matematik Kasper Virklund, Dansk, Historie Kate Munk-Tillegreen, Engelsk Kirsten Koch Lægaard, Matematik, Musik Kirsten Sunke Agergaard, Drama, Tysk Kristian Erlendsson, Idræt, Psykologi Kristian Helmersen, Historie, Samfundsfag Kristina Cheetham, Dansk, Engelsk Kristina Lang, Psykologi, Spansk Lars Gottschau Malm, Naturgeografi 40 Lasse Christensen, Samfundsfag Lasse F. Christensen, Erhvervsøkonomi, Matematik Lene Mette Larsen, Engelsk, Oldtidskundskab Lisbeth Mortensen, Engelsk, Historie Lisbeth Kjæreby Pedersen, Biologi Lisbeth Wiese, Dansk, Spansk Lluís Castellarnau Barceló, Idræt, Spansk Lone Nielsen, Billedkunst, Dansk Lotte Bolander, Dansk, Fransk Mads Bering Svendsen, Engelsk, Historie Maibritt B. Nørrevang, Kemi, Matematik Maj Thorsø, Engelsk, Spansk Maja Kjær Saabye, Religion, Tysk Malene Brønd, Engelsk, Samfundsfag Malene Guldager Nonboe Christensen, Religion, Samfundsfag Malene Sofie W. Henriksen, Dansk, Engelsk Marianne Skagen, Naturgeografi, Samfundsfag Marie Bonavida, Historie 41 Marie Jungfalk Sørensen, Engelsk, Tysk Martin Jensen, Fysik Martin Ulrich Christensen, Fysik Mehmet Temizsoy, Kemi, Matematik Mette Kirstine Dernoff Nielsen, Idræt Mette Louise Thomsen, Historie, Samfundsfag Mette Lund Østergaard, Historie, Samfundsfag Mogens Jepsen, Engelsk, Tysk Morten Wraa, Fysik, Kemi Nana Baungaard Harden, Engelsk, Mediefag Niels Henrik Borch, Kemi Niels Christensen, Musik Niels Smedegaard, Datavejleder, Fysik, Matematik Nils Trautner, Fysik, Matematik Ole Juul Lund, Engelsk, Idræt Peder Danielsen, Astronomi, Fysik, Matematik Peter Frederiksen, Fysik, Kemi Peter Houkjær, Historie Pia Kylborg, Engelsk, Latin, Oldtidskundskab, Spansk Pia Lübcke, Dansk, Filosofi, Historie Randi Dilling, Biologi, Religion Rasmus D. Terkelsen, Matematik Rikke Hartmann, Dansk, Tysk Sarah Djurhuus, Dansk, Spansk Sisse Olsson, Historie, Idræt Steen Mammen Jørgensen, Matematik Susanne Petersen, Biologi, Bioteknologi, Psykologi Sven Riis, Historie, Mediefag, Samfundsfag Svend Runge Nielsen, Astronomi, Fysik, Matematik Søren Ellehammer Kristensen, Dansk, Idræt Søren Rygaard Jensen, Historie, Kinesisk områdestudium, Samfundsfag Tanja Haugaard, Engelsk, Fransk Terese Nielsen, Filosofi, Matematik Thomas Axelsen, Historie, Samfundsfag Tina Bødker, Mediefag, Retorik Tine Almblad Egholm, Dansk, Idræt Tony Kabongo-Bentzen, Engelsk, Samfundsfag Ulrich Laursen, Historie Wieslaw Woloszynski, Idræt Aase Elkott, Drama, Engelsk, Idræt 42 ledelse sekretær Claus Niller Rektor Christian Blands Vicerektor Lone Bjørndal Thomsen Vicerektor Anna Rørbæk Orlov Irma Kobæk Leder af vejledningen Mogens Ellebæk Uddannelsesleder Thomas Frommelt Uddannelsesleder Elisabeth Lollike Ørsted Uddannelsesleder Hanne Hemsø Sekretær Trine Møller Sekretær Pia Sonne Sekretær Susan Nielsen Økonomimedarbejder Thomas Ulrik Stilling fung. kommunikationschef Stine Hauerberg Jensen Kommunikationsmedarbejder kantine 43 Anja Soelbjerg Kantine Monica Klarskov Larsen Kantine Steffen Olsen IT-pedel Fathi Rameh Pedel Anker Larsen Pedel pedel Anette Bøge Hansen Kantineleder Pia Due Winding Kantine 44 Roskilde Katedralskole 2013 er redigeret af Thomas Ulrik Stilling og Stine Hauerberg Jensen For- og bagsidefoto samt foto på side 2, 19, 20, 21, 25: Laura Stammer Layout: Birgitte Mazanti, MDD. X Profil I/S Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Senest den 1. marts 2013 skal du søge om optagelse via din afgangsskole på et særligt skema fra www.optagelse.dk På > > > > ansøgningsskemaet skal du prioritere: Hvilken skole, du søger optagelse på Hvilken af de præsenterede studieretninger, du er interesseret i 2. fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk Kunstnerisk fag: musik, billedkunst, mediefag eller drama På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse nærmere om betingelserne for optagelse i gymnasiet: www.uvm.dk. Det bindende studieretningsvalg finder sted 1. december i 1.g, og studieretningsforløbet begynder i januar 2014. Yderligere informationer kan hentes på følgende adresser: På skolens hjemmeside www.roskildekatedralskole.dk finder du studieretningsprogrammet 2013/14, som giver adgang til at teste valgmuligheder i studieretningerne. Du kan også henvende dig på skolens email: [email protected] eller direkte til en af vores studievejledere: Irma Kobæk, [email protected], leder af Vejledningen eller Annette Gleerup Madsen, [email protected] Christian Theilmann, [email protected] Diana Andersen, [email protected] Michael Stæhr, [email protected] Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk UddannelsesGuidens hjemmeside: www.ug.dk Optagelse optagelse Roskilde Katedralskole Holbækvej 59 4000 Roskilde Tlf: 46 35 18 91 Fax: 46 30 83 15 Mail:[email protected] www.roskildekatedralskole.dk www.facebook.dk/roskildeKatedralskole RKS „Like“ os på Facebook Senest den 1. marts 2013 skal du søge om optagelse via din afgangsskole på www.optagelse.dk