Årshjul for De grønne pigespejder i Grindsted 2014-2015

Gi´ Pote Nr. 3 Efterår 2010
Gi´ Pote
Udgives af Danmarks Civile Hundeførerforening, Helsingør afdeling, som medlemsblad og udkommer i hvert kvartal.
Medlemstal:
188
Formand:
tlf.:
e-mail:
Peter Knudsen
6019 2283
[email protected]
Kasserer:
tlf.:
e-mail:
Michael Malm
2858 0564
[email protected]
bank:
Danske Bank: 3183 241-043-7840
Web-master:
tlf.:
e-mail:
Lise Klysner
4922 4491
[email protected]
hjemmeside:
www.dch-helsingor.dk
Redaktør:
tlf.:
e-mail:
Dorte Vebel
4848 1330 / 2330 5330
[email protected]
Layout & journalistik:
Tlf.:
e-mail:
Jeanette Vejlemand
4922 0882 / 2144 7656
[email protected]
Annoncer:
tlf.:
e-mail:
Ernst Munk Johansen
4925 1060 / 2666 2072
[email protected]
trykning
DHI
Oplag:
260 eksemplarer
Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade artikler eller læserbreve, som vi finder i strid med klubbens interesse samt at forkorte indsendte indlæg. De artikler vi
ikke får med i dette nummer kommer med i det næste.
Deadline for stof til næste nummer: 15. november 2010
Forsidebillede:
Fenja synes, det er hårdt at være med til oprydningsdag i klubben
med sin ”mor” Marie-Louise Krog.
Foto Lise Klysner
2
Indhold:
Formandens side
side
5
Aktivitetskalender
side
6
Redaktionens side
side
6
Tilfredshedsundersøgelse
side
7
Et par ord fra konkurrenceudvalget
side
7
Et hip hurra for fællesskabet
side
8
Side 9-hunden
side
9
Endnu en konkurrencedag i klubben
side
11
Vandelkursus 2010
side
12
Apporteringskursus med Irene Jarnved
side
14
Tak
side
15
Runderingsaften i Egebæksvang
side
16
Delta – dagens bedste hund…
side
18
Rygtesmedens spalte
side
22
IPO-weekend
side
23
Dyrlægesiden
side
25
Boldmotivation – ikke blot kast med bold
side
25
Sommerkonkurrence 2010
side
29
Navne og telefonnumre
side
30
3
Formandens side
Sidste nyt fra formanden
holdene og socialt samlingspunkt for hundeførere, der deltager, og ikke mindst de
tilskuere eller supportere der støtter op
om vores lokale deltagere. Men der er
desværre ikke nok tilmeldinger til, at det
kan gennemføres i Frederikssund i år.
”Another one bites the dust”
Dette er som bekendt titlen på et fantastisk Queen-nummer, som Freddy M.
præsenterer med sin særprægede stemme, og det vil nu også være det gennemgående tema på min side denne gang.
Ubudne gæster
Og for at det ikke skal blive værre, så har
vi nu igen haft besøg i klubben - uden for
vores åbningstid altså, og de brugte så
heller ikke døren denne gang. Besøget er
gået ud over både os og vores naboer i
jagtforeningen. Det er sørgeligt, at vi ikke
kan være i fred, men vores gæster fik
heldigvis ikke det store ud af deres besøg.
Førstehjælp
Først og fremmest er det ikke alle, som
ved, at beatet fra denne sang, danner
den rytme, man skal bruge, når man giver
hjertemassage. Det vidste du nok ikke,
men det ved de 12 trænere mv. fra klubben, som for nyligt deltog i et førstehjælpskursus. De har brugt deres fritid på
at uddanne sig og derved kunne være parate til at redde liv. Jeg er glad for, at vi
nu også har disse folk i klubstaben, som
kan træde til, hvis det skulle blive nødvendigt at redde liv.
Tilfredshedsundersøgelse
Nok med sang for denne gang. Jeg vil
slutte af med af med at slå et slag for vores tilfredshedsundersøgelse. Vi vil i bestyrelsen gerne undersøge, hvordan det
står til i klubben, for vi vil gerne vide, hvad
medlemmerne føler. Og da det er svært
personligt at nå rundt på alle holdene,
forsøger vi nu derfor med denne undersøgelse. Jeg vil gerne her kraftigt opfordre
medlemmerne til at deltage i undersøgelsen.
Oprydningsdag
”Then another one go” vil jeg så sige om
vores tradition – rengøringsdagen. En
dag, hvor en stor flok medlemmer igen
deltog aktivt i arbejdet omkring og på vores klubhus. Der blev foretaget en hovedrengøring på huset, beskåret træer og
buske, vores hegn omkring hvalpepladsen blev repareret, der blev kørt skidt og
møg på lossepladsen, og vi fik lavet vores
IPO-skjul. Ja kort sagt blev der arbejdet
hårdt – meget hårdt. Som formand er jeg
meget stolt over den energi, der blev udvist, stolt over den iver, der blev lagt i arbejdet, og alt det der blev nået. Mange
tak til alle jer, der deltog i arbejdet - et arbejde som alle kan se resultatet af.
Hilsen
Formanden
Tillykke med brylluppet
Tillykke til Lars og Rikke, som indgik
ægteskab lørdag den 7. august med
børnene Mathilde og Marcus som
hhv. brudepige og brudesvend.
DM
”Then another one go” må så desværre
være, at det lige nu ser ud til, at vores tidligere års tradition omkring fælles mad og
hygge til DM ikke bliver til noget i år – øv
øv og atter øv. Det har eller været et godt
samlingspunkt på tværs af konkurrence-
Rikke har nu skiftet sit efternavn Christiansen ud med Poffler.
4
Aktivitetskalender
Dato:
05-09-10
07-09-10
12-09-10
25/26-09-10
03-10-10
10-10-10
17-10-10
24-10-10
02-11-10
13-11-10
16-11-10
15-12-10
Aktivitet:
Kredskonkurrence C-E
Bestyrelsesmøde
Kredskonkurrence C-B-A + Rally
DM alle klasser
Kredskonkurrence C-B-A
Venskabskonkurrence med Hvidovre
Kredskonkurrence B-A
Lokalkonkurrence
Bestyrelsesmøde
Afslutningsfest
Trænermøde
Bestyrelsesmøde
Sted:
Fakse
Lars Poffler
Jyderup
Frederikssund
Køge
Helsingør
Næstved
Helsingør
Rikke Holmenlund
Borgernes Hus i Apperup
Klubhuset
Peter Knudsen
Redaktionens side
Lidt tanker fra Redaktionen
tak til jer, der, der har indsendt indlæg til
bladet denne gang. Det er altid dejligt at
få indlæg fra medlemmerne, og vi er meget glade for, at der denne gang er kommet nye folk på banen. Bliv endelig ved
med det…
Så blev det alligevel sommer – og en
varm en af slagsen endda. Vi håber, I alle
har haft en dejlig sommer sammen med
jeres vovser.
Nogle af klubbens hold har holdt sommerferie, mens andre mere eller mindre har
trænet hele sommeren igennem.
Vi kan denne gang byde på lidt af hvert i
form af indlæg om sommerkonkurrencen,
Vandelkursus, IPO-weekend, runderingsaften for c-hundene, Side-9-hunden og
om boldmotivation.
Flere af medlemmerne har været af sted
til forskellige træningsarrangementer og
er kommet hjem med ny inspiration.
En lille reminder
Vi har en lille bøn til jer medlemmer. Vil I
være søde at huske hinanden på at tage
bladet med hjem, når I har været i klubhuset? Meningen med at hente bladet
selv er, at klubben kan spare en pæn
sum penge på porto. De sidste gange har
der dog ligget en hel del uafhentede blade til faste medlemmer og enkelte trænere, og det er jo lidt dumt, når vi ved, I færdes i eller i hvert fald omkring klubhuset
regelmæssigt i forbindelse med træningen. Sidste gang lå bladene i klubhuset i
over 14 dage, inden de resterende blev
sendt ud med posten, så der havde været
masser af mulighed for at hente.
Klubhuset og arealerne omkring fik en
kærlig hånd, da en flok flittige og energiske ildsjæle mødte op til vores oprydningsdag. Der blev arbejdet hårdt alle
steder, og resultatet udeblev ikke. En super hyggelig dag…
Konkurrencerne er så småt startet op
igen efter sommerferien, så de konkurrencelystne hundeførere igen kan komme
ud og dyste med deres dygtige hunde.
Alt i alt er vi en travl klub med en masse
aktiviteter, og så må der jo være en
masse at fortælle om til bladet…
Men ellers har vi kun tilbage at ønske jer
alle et rigtig godt træningsefterår med jeres hunde.
Nye skribenter
Fra redaktionens side skal lyde en stor
5
Tilfredshedsundersøgelse
I samarbejde med Jeanette Vejlemand
arbejder bestyrelsen på at gennemføre
en tilfredshedsundersøgelse i klubben
indenfor den nærmeste fremtid.
skemaerne via klubbens hjemmeside.
Skemaerne skal afleveres i klubbens aflåste postkasse, som sidder på væggen
til venstre for indgangen til klubhuset under halvtaget.
Formålet med dette er at få et billede af,
hvordan medlemmerne trives i klubben
og at få evt. problemstillinger frem i lyset.
Kursisterne vil dog først få udleveret deres spørgeskema mod slutningen af deres kursusforløb.
Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i to
spørgeskemaer til hhv. klubbens faste
stab af medlemmer såvel hundeførere
som trænere mv. og til kursisterne på
hvalpe-, kursus- samt c-introhold.
Undersøgelsen vil være anonym, og de
spørgsmål, der kræver et mere personligt
svar, vil blive behandlet fortroligt.
Spørgeskemaerne vil blive uddelt på holdene og vil også være tilgængelige i
klubhuset, men der vil ligeledes være
mulighed for at hente, udfylde og udprinte
Vi håber, I alle vil bakke op om denne
undersøgelse. Der vil i hvert fald være rig
mulighed for at give sin mening til kende,
hvad enten det handler om ros eller ris.
Et par ord fra konkurrenceudvalget
Hjælpere er uundværlige i forbindelse
med konkurrencer, og kommunikation
spiller også en væsentlig rolle for at få
en konkurrence op at stå. Tingene glider nemmere, hvis vi hjælper hinanden
og siger til, hvis der er fejl og mangler.
Og her har vi måske alle lidt at lære.
Vi forsøger efter bedste evne at planlægge og gennemføre vores konkurrencer så
gnidningsløst som muligt, men selv med
de bedste intentioner er det nemt at fejle.
Da flere af os har følt os helt på ”herrens
mark” omkring, hvad der skal til for at
gennemføre en konkurrence, arbejder vi
nu på en ”drejebog”, så alt praktisk omkring en konkurrence bliver skrevet ned.
Men da vi endnu er ved at lære rutinerne,
begår vi stadig fejl.
Vi har indtil nu gennemført 3 konkurrencer i klubben i år, hvoraf de to var landsdækkende med mange deltagere. Uden
vores uundværlige hjælpere ville det ikke
have været muligt for os, og vi vil derfor
herigennem bringe et stort tak til jer alle
for jeres indsats. Vi sætter meget stor pris
på, at I vil stille op, når vi har brug for jeres assistance.
Mange af vores hjælpere er ”gamle” garvede på feltet, og derfor er det også klart,
at de gennem årene har fået indarbejdet
nogle rutiner og derfor har forventninger
til, hvordan tingene skal være.
Det er forståeligt nok, at vores hjælpere
stiller visse krav, men for at kunne opfylde disse, må vi jo vide, hvad I forventer
af os. Hvad der har været af små aftaler i
årenes løb, kender vi ikke nødvendigvis
noget til, så I må hjælpe os på vej. Hvad
der for nogen er åbenlyst at tænke på,
ligger måske lidt mere fjernt for os. Men
den eneste måde, vi kan blive opmærksomme på fejl og mangler, er, hvis vi får
det at vide. Vi er ikke tankelæsere.
Mangler lidt erfaring
Klubbens konkurrenceudvalg, som siden
januar måned har bestået af 4 medlemmer, er knapt så erfarne, da 3 af os er
helt ”grønne” i faget.
Sig til
Vi tager gerne imod kritik, men vil være
glade for at få den, så vi kan tage problemerne i opløbet. Vi bliver så ærgerlige,
når det viser sig, at vores svipsere – eller
6
manglende viden - har givet anledning til
irritation, og vi først får det at vide, når
vreden og irritationen bobler over, og folk
har taget sagen i egen hånd. Det er ikke
af ond vilje, at vi måske ikke tænker i
samme baner eller ikke er lige så langt
fremme i planlægningen, som alle andre.
Kan I fornemme, at vi har overset noget,
så sig det straks til os, så vi kan rette op
på det i stedet for at blive irriteret over, at
vi ikke bare gør det af os selv.
Der skal så lidt til for at vende det negative til det positive.
Vi er i hvert fald åbne overfor at få tingene til at fungere også fremover med jeres
hjælp.
Et hip hurra for fællesskabet
Af Jeanette Vejlemand
Det smitter af på omgivelserne, når
man er blandt positive og engagerede
mennesker, og jeg havde den store
fornøjelse at opleve c-hundenes runderingsaften i Egebæksvang gennem
objektivet på mit kamera.
Jeg håber, denne positive stemning og
sammenholdet kan sprede sig, så vi kan
få nogle flere hyggelige oplevelser sammen på tværs af alle holdene.
Måske der blandt disse positive og engagerede c-hundeførere kunne være nogen,
der har lyst til at sætte nogle fælles aktiviteter i gang?
Som ”gammelt” medlem, der træner på
klubbens A/E-hold, ser jeg ikke så mange
af klubbens øvrige medlemmer, når de
træner, idet vores hold oftest træner i
skoven, når andre er ved klubben, og det
gør det lidt svært at følge med i, hvad der
rører sig rundt omkring på holdene. Derfor syntes jeg, det var rart under c-hundenes runderingsaften at få sat ansigt på
flere af de c-hundeførere, jeg ellers kun
kendte af navn på en resultatliste eller på
medlemslisten.
Vi er flere, der savner sjove indslag såsom natløb, fiduskonkurrencer, på-tværskonkurrencer el.lign., men mange af os,
som har været med til at arrangere den
slags tidligere, har brug for en pause fra
det praktiske – men vil helt sikkert gerne
hjælpe, hvis andre tager initiativet. Man
skal ikke nødvendigvis være bestyrelsesmedlem, træner eller ”gammel i gårde” for at kunne starte den slags op.
Ud over at det var sjovt at se hundene
arbejde, så var det rigtig dejligt at opleve
det store sammenhold og kammeratskab,
der florerer blandt denne store flok af chundeførere. Det er tydeligt, at de hygger
sig sammen på trods af, at det er hundeførere fra flere forskellige hold.
Er der nogen, der har lyst, så kom endelig
frem af busken, og lad os få nogle flere
hyggelige sammenkomster.
Åbent hus
I anledning af vores sølvbryllup vil det
glæde os at se venner og bekendte til
åbent hus
Mange af dem har fulgtes ad til forårets
konkurrencer. Nogle har klaret sig rigtig
flot – andre har været lidt uheldige. Men
uanset hvordan det går dem, har de det
rart sammen og bakker hinanden op,
hvad enten det er en top- eller bundplacering, man opnår. Og efter hvad jeg ved,
har Susan, som har trænet det ene c-hold
i år, flere gange været med ude til konkurrencerne og støtte sine egne og de øvrige
c-hundeførere.
lørdag den 11. september
Kl. 10-14
på Karlsgårdsvej 14
til lidt mad og drikke.
Hilsen
Kim & Kate
7
Side 9 hunden
Af Marie Curie – med hjælp fra Belinda Juel Johansen
Historien om Boxeren Curie, som går
på c-hold sammen med sin mor.
Jeg hedder Marie Curie - blandt venner
bare Curie - og er en Boxerhund, som
blev født i Holbæk d. 06.07.08. Vi var 7
hvalpe i kuldet, og jeg fandt hurtigt ud af,
hvordan man fik de andre til at lave ballade og selv slippe for skylden. Fordi jeg
var så fuld af spillopper og gode idéer,
havde jeg på vores 6 ugers fødselsdag
stadig ikke fået et farvet halsbånd på,
som betød, at man ville blive adopteret.
Men så en dag fik vi besøg fra Dronningmølle, og dagen efter fik jeg et fint mørkegrønt halsbånd på, som min mor stadig
gemmer i en skuffe.
Curie og menneskemor Belinda
Foto Belinda Juel Johansen
stein for resten.
Dagen efter skulle vi tidligt op. Jeg blev
båret på armen af min mor, og en masse
mennesker klappede og nussede mig. Så
blev kom jeg ned i en indhegning, og der
var en masse andre hvalpe. Særligt husker jeg Schæfer-hvalpen Barsa og et
smilende menneske, der kaldes Oldfruen.
Jeg var på fra starten og skældte ud og
prøvede at bestemme. Men det var, som
om de andre ikke ville lytte, og efter en
halv time havde jeg fået nok og lagde mig
til at sove på mors jakke, mens de andre
trænede videre.
Siden den dag har vi trænet i DcH Helsingør, og jeg synes, det går vældigt
godt. Det er i hvert fald sjovt, når man kan
lave ballade som fx at bide i Michael
Malms støvler, prøve at vælte Oldfruen
eller slikke Max i hele hovedet.
Curie er klar til ballade
Foto Belinda Juel Johansen
Typisk Boxer
Jeg får tit at vide, at jeg er en typisk Boxer. Det har vist noget med modenhed at
gøre, eller mangel på samme.
Mærkeligt dyr
Jeg blev hentet sent en aften og sov hele
vejen i bilen. Da jeg vågnede, stod jeg
ansigt til ansigt med et mærkeligt dyr. Det
havde spidse ører og var lige så stort
som mig. Jeg blev først lidt bange men
fandt hurtigt ud af, at det var en kat, og at
vi skulle bo sammen – han hedder Ein-
Derhjemme lavede jeg meget ballade, da
jeg var mindre. Højdepunktet var nok, da
jeg hoppede ind i klædeskabet, der stod
15 cm åbent, over vasketøjskurven, fandt
mors studenterhue og tyggede den til
ukendelighed. Mor virkede dog ikke særlig imponeret over min præstation, da hun
kom hjem.
8
kusine Delta. Vi har det så sjovt, at jeg
ikke vil med hjem igen, når mor henter
mig.
En gang, da jeg skulle overnatte hos
morfar, sprang jeg glad op i sengen til
ham, da vi skulle sove. Det var ikke så
populært, og jeg måtte pænt lægge mig i
kurven i stedet. Men går den, så går den.
Elsker at hygge
Jeg er B-hund, men altså ikke i DcH forstand. Jeg elsker at sove længe, hygge
og putte. Og når det er dårligt vejr, er jeg
om muligt endnu dårligere til at komme
ud af fjerene.
Curie sover længe sammen med katten Einstein
Foto Belinda Juel Johansen
Farlige hunde
Men det er heldigvis længe siden nu, og
mor er blevet god igen. Jeg nyder især,
når vi tager til stranden og svømmer
sammen i havet. Og nogle gange er jeg
så heldig, at vi køber is bagefter. Vi har
også været på ferie sammen til Nordjylland. Der var vi i zoologisk have og se
alle dyrene, og vi var på kanotur, hvor jeg
knurrede af nogle farligt store hunde der
tyggede drøv på marken langs åen.
Men når jeg først er oppe og i gang, så er
jeg fuld af krudt - tit og ofte for meget
krudt. Og selvom jeg er voldsom og overstadig, så er jeg glad og kærlig fra snudetip til halespids.
Og jeg har hørt rygterne om, at Boxeren
er dum og har damp – men det passer
ikke!
Stafetten går til
Jeg sender stafetten videre til Nova og
hendes mor Michala Hoe.
Jeg har en stor hundefamilie. Jeg holder
især af at besøge morfar, tante Tika og
9
Endnu en konkurrencedag i klubben
Af Jeanette Vejlemand
Klubben har afholdt endnu en konkurrence med mange deltagere.
mer to. Han ligger nu som nummer to til
årets DM-udtagelse, til trods for at træningen er droslet meget ned pga. Jacks
alder. Det er så flot gået...
Søndag den 22. august var endnu en
travl konkurrencedag i klubben med hele
43 deltagere fordelt på hhv. 30 C- og 13
E-hunde. Derudover var vi to A-hundeførere af sted til konkurrence på Stevns.
Det skal da også lige nævnes, at Claus
med Olfert endelig fik sin anden oprykning til B-klassen efter flere gange at
have ligget lige under. Stort tillykke.
Deltagerantallet slog alle rekorder i forhold til tidligere år, hvor tilslutningen til vores konkurrencer har været begrænset.
Elisabeth med dværgpudlen Cille fik sin
første oprykning til B-klassen, og det var
endda kun hendes anden konkurrence.
Vejrguderne var i godt humør og bød således på godt hundevejr i Helsingør og
omegn hele dagen. Overskyet men tørt
og lunt.
En ældre dame takker af
Det blev sidste konkurrence for Dorte Vebels over 11 år gamle Sif, som er begyndt
at vise lidt alderdomstegn. Det er ikke nogen skam at stoppe, når man er en ældre
dame og ellers har gjort det så flot, som
hun har. De vil nu prøve lidt kræfter med
rally lydighed, som er mindre fysisk krævende. Sif vil helt sikkert synes om det.
Arealproblemer
Der var en vis spænding i forbindelse
med tilrettelæggelsen af konkurrencen,
for med 13 tilmeldte E-hunde skulle der
bruges en hel del arealer til spor. Problemet var, at bønderne ikke havde høstet,
og da regnen så også kom, virkede det
helt håbløst. Men heldigvis har vi nogle
medlemmer med gode bekendte og
hjælpsomme naboer, så areal-problemet
løste sig alligevel.
Tak
Ingen nævnt, ingen glemt, men på konkurrenceudvalgets vegne vil jeg takke alle
vores hjælpere, som var med til at få tingene til at gå op i en højere enhed.
Vi er glade for de mange positive tilbagemeldinger, der er kommet for tilrettelæggelsen og afholdelsen af vores konkurrence.
Sporene var derfor fordelt på marker dels
i Nygård, dels omkring Øerne, hvorimod
eftersøgning og frit søg var placeret i
Danstrup Hegn mod Fredensborg.
Også tak for præmier til vinderne m.fl. fra
vores sponsorer
Nu var jeg jo ikke selv til stede på dagen,
så stemningsbilleder og detaljeret referat
af dagens begivenheder kan jeg ikke give, men ud fra resultaterne at dømme var
det en god konkurrencedag for flere af
vores hundeførere.



Humlebæk Dyrehandel v/Imre Mihura
Brogaarden ApS
Bonnie Dyrecenter
Reportage fra Stevns
En kort reportage fra Stevns: Vi havde en
hyggelig træningsdag… For rigtig mange
af os var lydighedsdommeren et meget
dyrt bekendtskab, hvor især fremadsendelsen voldte store problemer for de fleste. Men til gengæld var det en rigtig godt
tilrettelagt konkurrence uden den store
ventetid. Vejret holdt sig tørt næsten, til vi
skulle hjem, men derefter åbnede sluserne sig så også.
Flotte resultater
Således løb ”vi” af med sejren i begge
klasser, idet Michala (Miki) Hoe røg helt til
tops i c-klassen med 147,25 points bare
0,25 point foran nummer to og generobrede dermed sin førsteplads i DM-stillingen, og Christian Bøttcher imponerede
igen med et flot resultat med sin godt
10½ år gamle Jack. 385,40 points ud af
400 og med over 20 points ned til num-
10
Vandelkursus 2010
Af Kate Sørensen
Reportage fra årets Vandelkursus,
som er en anderledes måde at holde
sommerferie på.
mødtes alle instruktørerne samt ægtefællerne med ”firkløveren” til lidt ost og
hygge samt alm. orientering om, hvad der
skulle foregå i løbet af ugen.
Der er sikkert mange, der spørger sig
selv om, hvad Vandelkursus er for noget,
og kort fortalt så er det en aktiv hundeferie i uge 28 på Vandel Efterskole, hvor ca.
140 glade hundeførere med evt. familie og instruktører mødes og træner hund
samt lærer en masse nye mennesker at
kende på tværs af kredsene. Men inden
alle os hundeførere og instruktører kommer, er der fire personer, der knokler det
meste af et år for at få det hele op at stå,
og det er Annette fra Herfølge, Jacob og
Lykke fra Vestfyn og Heidi fra Holstebro.
Tusind tak til dem for deres arbejde.
Inspektion af arealer og udpakning
Næste morgen efter morgenmaden kom
der en minibus og hentede alle instruktørerne for at køre dem rundt til alle arealerne, der var til rådighed hele ugen - og
det var mange.
Vi andre hjalp hjemme med bl.a. at pakke
”Biksen” ud. Her kunne man købe alt lige
fra lakridser til lækkert træningstøj, og
hvad dertil hører.
Lørdag eftermiddag ankom alle hundeførerne, hvor de fik udleveret nøgler til værelserne samt en plastikpose med alverdens ting og sager i såsom en T-shirt
hundeguffer og lign..
Her lidt om, hvad jeg oplevede på Vandel
i år.
Andet år på Vandel
Det var nu andet år, at Kim og jeg var på
Vandel. Sidste år var Kim på IPO-holdet
med Dusty, og jeg var på E-holdet med
Gaia, men i år skulle Kim være instruktør på det ene A-hold, da der ikke var tilmeldinger nok til et IPO-hold.
Faste pladser
Under aftensmaden lørdag fik vi at vide,
at der hvor man sad nu, ville være ens
plads hele ugen, og der hvor man holdt
med sin bil, ville være den samme plads
hele ugen. Det var super dejligt, at man
ikke skulle bruge tid på at finde en plads.
Instruktørerne mødte ind fredag, og hundeførerne indfandt sig lørdag eftermiddag
på et bestemt tidspunkt. Vi ankom fredag
eftermiddag, hvor vi fik tildelt vores værelser og fik pakket ud.
Efter maden mødtes holdene med deres
instruktør, som fortalte lidt om, hvad der
skulle ske i løbet af ugen, og der blev
spurgt lidt ind til vores problemer med
hundene. Mit hold - hæhæ - bestod af 6
e-hunde og 2 a-hunde, og vores instruktør var Liselotte fra Hjørring.
Vi var nogle stykker, der havde aftalt at
grille sammen fredag aften. Lidt senere
11
Første træningsdag
Søndag skulle vi mødes kl. 8,15, hvorefter vi kørte ud i skoven for at lave eftersøgning, så Liselotte kunne se, hvor lidt
og hvor meget vi kunne. Jeg skulle lægge
ud. Øv øv, det var ingen succes, men det
gjorde jo bare, at jeg fik nogle gode ideer
og hjælpemidler, som vi skulle afprøve
om eftermiddagen.
Figurantarbejde med træner Liselotte
Fotograf Stine Eilersen
bet af ugen, og søndag aftens underholdning stod E-holdet for sammen med Vandels underholdningschef Gitte.
Endnu en fed træningsdag
Mandag stod på spor fra morgenstunden,
hvor Liselotte gik med på alle sporene for
at se, hvor vi havde problemer og kom
med ideer. Om eftermiddagen stod den
på dressur og halsgivning på figurant og
genstand, og det blev endnu en super fed
træningsdag.
Kate og Gaia træner apport.
Foto hentet fra Vandelkursets hjemmeside
Vi spiste frokost mellem kl. 12 og 14 alle
dage, og hvis man var lidt hurtig, kunne
man lige nå en lille lur, inden vi skulle
mødes igen.
Om aftenen var der foredrag.
Klokken 14 samledes vi så igen for at
køre i skoven, men et andet sted end vi
var om formiddagen, så vi kunne få prøvet vores nye ideer og hjælpemidler af
samt lave noget halsgivning for død genstand. Og tænk, det virkede sku… Det
var bare super fedt.
Halv fridag
Tirsdag trænede holdene kun om formiddagen, og så holdt vi fri om eftermiddagen. Dejligt.
Onsdag og torsdag var igen hele træningsdage, hvor vi arbejdede med frit
søg, eftersøgning og spor.
Da klokken var ved at være 17, vendte vi
næserne hjemad efter en super fed træningsdag, hvor alle hjalp hinanden, og Liselotte kom gode råd og ideer. Jeg glædede mig allerede til næste dags træning.
Socialt samvær
Søndag aften var der ”ryste-sammen-aften”, og det gik ud på, at hvert hold gik
rundt til nogle forskellige poster, hvor holdet skulle udføre forskellige ting såsom
støvlekast, vikingespil og Gæt og Grimasser eller lign. Jeg stod på posten med
Gæt og Grimasser sammen med Kim fra
Nivå (Tinas mand), og vi havde nok at
grine af.
Kim blev døbt med manér
Foto hentet fra Vandelkursets hjemmeside
Onsdag aften var der bingo, med nogle
flotte præmier, hvor hovedgevinsten var
et weekendophold for to personer.
Alle holdene havde forskellige pligter i lø-
12
Fællessang og dåb
Torsdag aften var der fællessang i opholdsstuen samt dåb af de nye instruktører.
tæller noget om instruktørerne eller laver
en lille parodi på dem samt giver dem en
lille gave. Men ud over det bliver der også
sagt tak for god mad til køkkenpersonalet
samt tak til de 4 ledere for deres store arbejde.
Der er tradition for, at nye instruktører
skal døbes for at blive indlemmet i trænerstaben. I år var Kim den eneste, der
skulle døbes. Dåben foregår sådan, at de
gamle instruktører står med hver deres
fyldte vandkande og siger forskellige ting
om personen, hvorpå de hælder vand
ned af denne. Og man må sige, at Kim
blev døbt. Jeg tror, de var 9 eller 10 om at
døbe ham.
Oprydning og hjemrejse
Lørdag morgen havde alle holdene noget
de skulle lave, såsom enten at gennemgå
arealerne for diverse ting og sager, rydde
op efter festen el.lign. Vi skulle selv gøre
vores værelser rene, og de skulle godkendes enten af Annette eller Heidi, inden
vi kunne køre hjem.
Så var der fest
Fredag var der kun træning om formiddagen, da der var fest om aftenen. Vi havde
alle på holdet lidt svært ved at slutte træningen, da vi havde haft en fed uge. Jeg
syntes, vi havde et rigtigt godt hold, hvor
alle hjalp hinanden og en dygtig instruktør, så tak til jer.
Og så gik turen hjemad efter en super fed
uge med en masse nye træningsideer og
en masse nye bekendtskaber.
Ved festen fredag aften fik vi noget god
mad og drikke samt danset en masse og
ordnet hele verdenssituationen.
Sæt kryds
Så til alle jer der ikke har prøvet det før:
Sæt kryds i kalenderen allerede nu i uge
28 til næste år. Kig efter indbydelsen i
Landsbladet til foråret eller Vandelkursets
egen hjemmeside, hvor billeder fra dette
års Vandelkursus i øvrigt også kan ses
(http://www.vandelkursus.webbyen.dk/).
Det er en tradition, at holdene enten for-
Jeg håber, vi ses næste år.
Apporteringskursus med Irene Jarnved
Af Jeanette Vejlemand
Irene for vores problemer, hvorpå vi gik ”i
marken”, hvor der blev kastet dummies,
og vi blev filmet én af gangen.
Sidste efterår var jeg på et spændende
apporteringskursus med Irene Jarnved, som udover at være kendt fra TV
også spænder vidt udi hundetræningens og hundeadfærdens kunst.
Hvad er problemet lige her???
Der viste min skønne hund sig fra sin
uforudsigelige side, for han apporterede
med den største glæde og fart, og lignede
bestemt ikke en hund med problemer.
Lidt frustrerende at have betalt så mange
penge for sådan et kursus, for det var jo
svært for Irene at komme med noget
feedback, jeg kunne bruge…
Kurset var rettet mod jagthunde med apporteringsproblemer, og da apportering
bestemt ikke én af min hunds favoritdiscipliner, til trods for at jeg har en golden retriever, var det jo helt oplagt for mig at
melde mig til. Jeg har ikke haft den store
succes på markprøverne, ligesom jeg ofte
har betalt en masse sure points i ap-porteringsøvelserne i DcH-regi, så jeg håbede, at jeg kunne få nogle brugbare
værktøjer.
Den anden gang fik Ernst, som også var
med, og jeg gennemtrumfet, at vi kunne
prøve noget apportering med vildt, og så
kom problemerne…
Kurset strakte sig over to lørdage, og den
første dag startede vi med at præsentere
Løsning til problemer
Det vil blive alt for omfattende, hvis jeg
13
skal beskrive fuldt ud, hvad vi arbejdede
med på kurset, men ganske kort handlede det om, hvordan man:
Problemet ikke løst
For mit vedkommende blev mit problem
ikke løst. Vanerne er så indgroet i Zorba,
som nu er 6 år, så jeg tror ikke selv på, at
det vil være muligt for mig at vende ”bøtten”, hvor meget jeg end knokler på. Jeg
kan lave træningen nok så sjov og få ham
til at apportere med stor glæde, men på
markprøverne, hvor han har for vane at
stå og vente på kommando til opsamling,
hvis han da ikke lægger sig på byttet, er
problemet blot blevet værre. Men så er vi
da heldigvis gode til andre ting….
 undgår knaldapporteringer
 undgår at hunden bytter, hvis der ligger
mere end en genstand i det frie søg
 får hunden til at være i ”ro på post”, dvs.
at hunden skal lære at sidde stille uden
brug af line og hårde metoder, til den får
besked på andet
 spontan opsamling
 vænner hunde af med at tygge
Tak
Sommerkonkurrencen er for længst
overstået, men konkurrenceudvalget
vil alligevel gerne takke vores hjælpere, der gjorde det muligt at gennemføre vores konkurrence den 13. juni.
Sidst men ikke mindst tak til deltagerne,
som var med til at gøre dagen til en god
oplevelse. Der var lidt ventetid, fordi vi
kun havde to dommere til alle tre klasser,
men vi havde en hyggelig dag, som også
er beskrevet et andet sted i bladet, og der
var nogle flotte resultater imellem.
Også tak til vores sponsorer for præmier
til de bedst placerede. Giverne var


Vi håber at se jer igen – og meget gerne
endnu flere – til vores lokalkonkurrence til
efteråret.
Humlebæk Dyrehandel v/Imre Mihura
UniQ Food v/Peter Knudsen
14
Runderingsaften i Egebæksvang.
Af Susan Hansen. Alle fotos af Jeanette Vejlemand
En glad og forventningsfuld træner
drog med sine hundeførere til konkurrence ud i det ganske Sjælland, og
denne gang var det Køge.
Nu var der da intet, der kunne gå galt.
Træning og træning og ekstra træning lå
forud for denne dag, men……………
Ak og ve, intet går, som man tror.
Hundeførerne står klar til efter tur at komme ud på
ruten for at rundere
hundene kunne få lov at gø af ”fremmede
i et fremmed område”, så måtte det da
”give pote”.
Træneren startede med at spørge blandt
alle trænere i klubben, og lidt efter lidt
kom alle Tordenskjolds soldater og faktisk
lidt mere til ud af busken.
Initiativtageren bag arrangementet, Susan Hansen
5 ud af 6 C-hunde valgte netop denne
dag ikke at sige et eneste ”vov” i runderingen.
Der må gøres noget
Noget skuffet og MEGET frustreret vendte denne træner hjem til sin egen klub og
tænkte og tænke: VI MÅ DA FOR F…….
KUNNE GØRE NOGET.
Bailey har fundet en figurant. Fin halsgivning.
Flot fremmøde
En flot gruppe figuranter/hjælpere på 12
stk. kunne stille op onsdag aften d. 7. juli
og hjælpe alle de c-hunde, der havde lyst
til at rundere, og det var ikke så lidt. 15 chundeførere stillede op til denne aften til
trods for, at det var ferietid for mange.
Kl. 18:30 mødtes alle hjælpere og figuranter og blev placeret på en nøje planlagt rute i skoven.
Hjælperne instrueres
En plan tog form. Hvis nu man kunne få
nogle af trænerne og nogle rigtig dygtige
hundeførere til at stå figurant for alle chundeførerne et fremmed sted, sådan at
Skoven gøede
Nogle lå ned, nogle sad, nogle stod og
nogle lavede mystik. Nogle var synlige,
15
andre skjulte, nogle var placeret tæt på,
hvor hundene blev sendt, andre på afstand. Et bredt udvalg af lidt af hvert
jævnt fordelt på ruten.
Kl. 19:00 mødte alle hundeførere op, og
så startede der ellers lidt at en tur ind i
skoven.
Egebæksvang gøede den aften. I hvert
fald lidt . Og jeg tror, at det var en utrolig givende aften for ikke bare hundeførerne men da også for os andre. Der var
noget at lære for alle. Og vi havde mulighed for at lære hinanden at kende på en
anden måde og udvide vores bekendtskabskreds i klubben.
Også små hunde kunne være med. Her har Cille fundet figuranten, der sad bag et træ.
havde været, hvilket jo var dejligt at høre,
når Oldfruen og jeg havde lagt så stor
energi i dette projekt.
God afslutning
Ca kl. 20:45 sluttede vi af med en kort
evaluering til en øl/vand, som bestyrelsen
havde været så venlige at bevilge.
Der hyggesnakkes efter en god træningsoplevelse i
skoven
Tak
Jeg vil meget gerne takke alle Jer, der
stillede op for at hjælpe mig med denne
aften. Også tak til hundeførere for at benytte dette tilbud. Det er ligesom lidt sjovere at lave noget for klubben, når der er
så fin opbakning omkring emnet.
Luna har også fundet noget i skovbunden
Det var en rigtig fin afslutning, hvor der
komme rigtig mange gode råd til, hvordan
vi kunne gøre tingene, om end ikke bare
bedre, men anderledes næste gang, og
stor stor tilkendegivelse af hvor godt det
Endnu en gang mange tak.
16
Delta – dagens bedste hund…
Af Jeanette Vejlemand
Ernst har været af sted til markprøve
og unghundemesterskab i retrieverregi
i det jyske med sin dejlige hund Delta.
Jeg har vredet armen om på ham for at
få en historie om, hvordan det gik.
holde øje med hunden. I åben klasse og
vinderklasse er der flere hunde i søget
samtidig.
 Fri ved fod. Hunden skal følge sin fører
med nogenlunde kontakt – som regel
efter en skytte.
Det er nok de færreste i klubben, der ved,
hvad sådan nogle markprøver går ud på,
så inden Ernst fortæller om sine oplevelser, vil jeg forklare, hvad det er for noget.
For at stille på en prøve, skal hundene
først have bestået en brugsprøve, en kvalifikationsprøve, en apporteringsprøve eller have opnået et FCI working certifikat
(internationalt certifikat).
Markprøverne er inddelt i 3 klasser: begynder, åbenklasse og vinderklasse, og
der skelnes mellem A-prøver (rigtig jagt),
B-prøver (officielle prøver på dødt, koldt
vildt, hvor resultatet bliver stambogsført),
og c-prøver (uofficielle prøver på dødt,
koldt vildt eller dummies).
Starter i begynderklassen
Alle hunde starter i begynderklassen,
hvor deres talent som jagthunde bliver afprøvet. Hundene, som skal være mindst
12 måneder for at stille på en B-prøve,
fremføres og bedømmes enkeltvis, og for
at rykke videre til næste klasse, skal de
have opnået et vist antal førstepræmier
på B-prøver.
Helt kort fortalt består en markprøve af 4
discipliner:
 Markering, hvor en kaster står et sted i
terrænet og kaster fugl eller dummy,
mens en skytte afgiver et skud, når det
kastede objekt er højst oppe i luften, så
hunden kan se det falde til jorden. Markering kan foregå både på land og på
vand og over kortere eller længere afstande alt efter hvilken klasse, man
stiller op i. Der kan være både enkeltog dobbeltmarkeringer (to objekter kastes, inden hunden sendes af sted –
dog ikke i begynderklassen).
Vildtet, der anvendes i begynderklassen,
er duer, hønsefugle, andefugle samt hare
og kanin. Når hunden afleverer vildtet,
den har hentet, smider man det ikke bare
fra sig på jorden, men man lægger det
forsigtigt af respekt for vildtet, selvom det
for længst er dødt og koldt.
Bedømmelsen foregår ikke ud fra points,
som vi kender det fra DcH. Hundene præmieres med hhv. 1.-, 2.-, 3.-præmier, 0
eller D, alt efter hvor god præstationen er.
 Dirigering, hvor hunden skal dirigeres
ud til et i forvejen placeret objekt – vildt
eller dummy - ved hjælp af kommandoer og fløjtesignaler. Herunder forekommer det tit, at man skal kunne
stoppe sin hund på vej ud. Der kan også være distraktion såsom skud og/eller
en kastet markering, når hunden er på
vej hjem efter dirigeringsøvelsen, og der
skal hunden bare fortsætte hjem. Der er
ikke dirigering i begynderklassen på en
officiel prøve.
0 betyder, at præstationen er så mangelfuld, at den ikke kan bedømmes.
Diskvalificerende fejl
D står for diskvalifikation, og diskvalificerende fejl kan f.eks. være:







 Frit søg, hvor hunden skal hente og
bringe et antal vildt eller dummies af
forskellig art. Her forekommer det, at
dommeren kan gå rundt i området og
Skudrædhed
Hårdmundethed
Knaldapportering
Nægter at apportere
Nægter at gå i vand
Ude af kontrol
Generende piben og gøen
Der findes også flere andre prøvetyper
17
indenfor retrieverklubben, herunder tidligere omtalte unghundemesterskab.
skulle derover til unghundemesterskabet
om søndagen.
Unghundemesterskab
Unghundemesterskabet afholdes én gang
om året i august. Hunden skal være
mindst 1 år og må maks. være fyldt 2 år
inden prøven.
Delta, som i øvrigt ikke er Ernsts hund på
papiret, idet hun er en såkaldt ”fodertæve”, er en ret ung og forholdsvis uerfaren
hund på 22 måneder. Hun har givet Ernst
lidt flere grå hår, fordi hun er ekstremt
blød og meget forsigtig og har det med at
gå i sort, hvis det bliver for meget for
hende. Så står hun bare med et tomt blik i
øjnene og er ikke til at drive ud af stedet.
Derfor har Ernst været nødt til at ændre
meget på sig selv og sin måde at træne
hende på, så hun ikke blev knækket.
Prøven bedømmes som en konkurrence,
hvor hundene gennemgår 6 poster. Hver
post skal bestås for at få adgang til den
næste, og sværhedsgraden bliver sværere og sværere jo længere, man kommer.
Der kan maks. opnås 20 points på hver
post.
Ernst selv er også forholdsvis uerfaren
indenfor markprøvegenren. Han har tidligere forsøgt sig med sin anden hund
Tika, men uden den store succes. Men
med Delta har han startet træningen helt
anderledes op og har haft mulighed for at
trække på nogle erfarne retrieverfolk, og
det ser ud til, at han er på rette kurs.
Til sidst afsluttes med en finale, hvor et
antal af de hunde, der har gennemført og
bestået alle de 6 indledende poster, bliver
valgt ud.
Respekt for hinanden
Det er en helt speciel oplevelse at gå til
markprøve. Ikke kun fordi disciplinerne er
så anderledes i forhold til DcH’s lydighedsprogrammer, som vi er vant til. Men
også den måde folk opfører sig på og behandler hinanden på er helt speciel.
De har deltaget på et par markprøver i
forårets løb og har klaret det rigtigt fint
med førstepræmier hver gang men dog
med plads til forbedringer.
Således giver man hånd, når man møder
nogen, man kender. Om morgenen startes med en parole, hvor der blæses i
horn, og her tager alle tilstedeværende
hatte og kasketter mv. af. Det samme når
prøven er slut. Når man går ind til dommeren, og når man efterfølgende skal have sin kritik, tager man ligeledes hatten
af. Man viser respekt for dommeren.
Denne tager også hatten af, når kritikken
afgives og senere når præmieoverrækkelsen finder sted.
B-prøven
På lørdagens B-prøve var der 62 tilmeldte
hunde i begynderklassen. Ernst havde
startnummer 18.
Prøven startede med 2 enkeltmarkeringer
i et åbent men meget sumpet område
med græs. Ernst stod i vand til op over
støvlerne, og Delta syntes ikke det var
sjovt at sætte sig. Men det behøvede hun
heldigvis heller ikke. Den første markering faldt på land på forholdsvis lang afstand. Den anden var på vand. Ernst stod
ca. 20 meter fra vandet, så det var en
sværhedsgrad i sig selv, at Delta skulle
løbe så langt for at aflevere efter sin
vandgang. Mange hunde har tendens til
at ryste sig og lægge eller tabe vildtet på
vej tilbage, når de har været i vandet, og
det koster dyrt.
Deltas prøve
Og så tilbage til Ernst og Delta.
Der er tradition for, at der afholdes en Bprøve dagen før unghundemesterskabet
– og i det samme terræn i skovene ved
Løvenholm Gods, som ligger 6 km. fra
Auning mod Grenå. Denne prøve betragtes som en meget betydningsfuld
prøve, hvor mange af landets bedste
hunde deltager. Ernst havde meldt Delta
til begge dage, nu hvor han alligevel
Delta løste dog begge markeringer med
flotte spontane opsamlinger – direkte ud
og direkte hjem. Blot virkede det som om,
hun blev lidt trykket. Om det så skyldtes,
18
Foto Hundefotografen.dk
res præmie, blev også bedste hund i hver
klasse udråbt, og stor var overraskelsen
og glæden, da det viste sig, at Delta var
blevet valgt som dagens bedste begynderhund. Det er en meget stor ære at opnå denne titel - især blandt så mange
dygtige hunde.
Det forlyder fra pålidelig kilde, at Deltas
retmæssige ejer – og opdrætter – ringede
hjem til sin kone og med en klump i halsen overbragte den gode nyhed.
Delta i fuld fart med fasan. Flot vildtbehandling
Foto Jeanette Vejlemand
at hun fik tunge ben af at løbe i det sumpede underlag, eller om det var pga.
dommeren, som stod meget tæt på, vides
ikke. Men det vigtigste var, at hun løste
opgaven.
Spændende udfordringer søndag
Nu var det jo så spændende, hvordan
Delta ville klare søndagens udfordring.
Derefter gik de fri ved fod efter skytten
frem til det frie søg, som foregik i en lyngklædt skov. Her præsterede Delta med
stor sikkerhed et meget flot arbejde, hvor
hun hentede hele 6 stykker vildt.
Dommerens kvitterede for det flotte arbejde med en stor 1. præmie. På dommersedlen under helhedsindtryk står: En
hund som i dag løser opgaverne meget
overbevisende. Føres pænt.
Delta på vej retur fra en vandapportering
Foto Jeanette Vejlemand
Der var 125 tilmeldte hunde, og alle hunde skulle først op på post 1, så der var en
del ventetid, men ventetiden på de øvrige
poster blev kortet af efterhånden, som
hundene faldt fra.
En MEGET flot kritik.
Ved præmieoverrækkelsen sidst på da
gen, hvor alle 1. præmievinderne fik de
Post 1 bestod af 2 enkeltmarkeringer,
som blev kastet i en 90 graders vinkel på
ca. 50 meters afstand i et åbent areal
med lyng og spredt bevoksning.
Delta klarede det flot og indkasserede 17
points.
Post 2 var en lang enkeltmarkering (80100 meter) på skrå af arealet. Også denne klarede Delta flot med hele 18 points.
Post 3 var fri ved fod fra en skovsti og
frem til en meget lang vandmarkering (5060 meter) i det samme sumpområde, de
blev afprøvet i dagen før. Hundeføreren
stod helt nede ved vandet, som var fyldt
med åkander. De hurtigste hunde var
halvandet minut om at svømme ud efter
Den stolte fører med sin dejlige hund
19
fuglen og halvandet minut om at svømme
tilbage.
Her opnåede Delta 14 points.
gen, hvor den skulle hente 1 stk. vildt.
Efter aflevering skulle den anden hund
sendes til de 2 markeringer, som var faldet på ca. 80 meters afstand. Dette foregik på tid.
Stopklodsen
Post 4 blev stopklodsen for Deltas deltagelse. Opgaven var en dobbeltmarkering
på hhv. land og på vand på en afstand af
ca. 30 meter. Landmarkeringen blev kastet først, og fuglen faldt på den anden
side af et dige med lidt træer. Det er meget normalt, at hundene løber til den sidst
kastede markering først, og Delta løb da
også mod vandet først. Men hun stoppede, inden hun nåede frem til vandet og
løb tilbage til Ernst. Hun var meget påvirket af det sumpede underlag, og havde
sit tomme blik i øjnene. Så Ernst valgte at
stoppe i stedet for at presse hende og risikere en konflikt.
Efter at markeringerne var hentet og afleveret, skulle de to hundeførere bytte
plads. De to markeringer blev kastet igen,
og hundene skulle så løse opgaverne i
samme rækkefølge som før.
Kun 3 af hundene gennemførte opgaven,
og der blev vendt godt op og ned på placeringerne. En hundefører, som lå nummer 2 inden finalen, måtte således vinke
farvel til en topplacering, fordi hans hund
ikke kunne løse opgaven.
Hunden, der vandt, var den eneste, der
gik direkte ud til begge markeringer og
hentede. Nummer 2 og 3 måtte begge dirigeres til landmarkeringen.
Post 5 var endnu en dobbeltmarkering.
En på vand, og en på land, hvor hundene
først skulle igennem vand. En sværhedsgrad, der for de fleste kræver en del
hjælp og støtte til hunden i form af kommandoer og fløjtesignaler. Men brugte
man fløjten, kostede det 10 points.
Det blev en meget lang dag. Finalen
sluttede først klokken 19.45, men det var
det hele værd, for det var en rigtig hyggelig dag med god stemning med en
masse engagerede hundefolk.
Post 6 var et frit søg med 8 stykker vildt.
Hundene havde 8 minutter til at løse opgaven, og for at få maks. points skulle alt
vildtet hentes og bringes til føreren.
Tilfreds med præstationen
Selvom Delta ikke nåede igennem alle
posterne, var Ernst yderst tilfreds med
hendes præstation. Hans ambitioner blev
indfriet med det flotte resultat lørdag og
en udmærket præstation søndag, hvor
sværhedsgraden var markant højere end
på vanlige prøver, og hvor der blev slået
hårdt ned på mindre forseelser.
Finalen
Kun 29 af de 125 tilmeldte hunde gennemførte prøvens 6 poster.
Af dem blev 8 hunde, der havde opnået
105 points eller derover udtaget til finalen.
F.eks. kunne man ryge helt ud af prøven,
hvis der røg en fugl på jorden, hvad enten
det var hunden eller føreren, der fejlede.
Normalt trækker det blot ned i præmieringen.
Finaleopgaven skilte for alvor fårene fra
bukkene.
Opgaven gik ud på, at hundeførerne med
hunde to og to skulle stå med front mod
noget bevoksning, hvorfra der lød skud
og en masse råben.
Man måtte også kun bruge kommandoerne plads, marker, apport, slip én gang på
hver markering for at få maks. points. Alle
kommandoer ud over det kostede 1 point.
Derefter skulle de vende omkring og gå
lidt videre frem for så at gøre holdt.
2 markeringer blev kastet – en på land og
en på vand.
At læse ud fra den sms-besked, jeg fik
lørdag aften, tror jeg ikke blot, at Ernst
mente, at Delta var dagens bedste hund.
For ham var hun VERDENS bedste hund!
Den ene hundefører skulle så vende sig
om og sende sin hund ind i bevoksnin-
20
Endnu en gang tillykke med den flotte ti-
tel. I fortjener den fuldt ud.
Rygtesmedens spalte
Lidt løst og fast fra Rygtesmeden
I sidste blad kunne man læse om en konkurrencedag i Slagelse, som uheldigvis
indebar en lille omvej til Korsør. Rygtesmeden kan her løfte sløret for, at der er
andre, der kan præstere lignende svipsere. Det kan derfor afsløres, at den direkte
vej fra Snekkersten til Gl. Holte IKKE er
via Virum og Lyngby… Her var der godt
nok ikke tale om en GPS-fejl men om en
totalt harmløs kortslutning i øverste etage
hos en, der af og til kan fare vild i en
postkasse – og som i øvrigt til denne lejlighed efterlod både adresse, telefonnummer og GPS derhjemme, for det skulle da ikke være nødvendigt, når man har
været der 4 gange før. Det er slet ikke
pinligt at skulle sætte himmel og hav i bevægelse for at fremskaffe et telefonnummer for derefter at ringe og sige, at
man er forsinket til et foredrag, fordi man
holder i Lyngby, når man bare skulle have
været ud af motorvejen og af ved afkørsel
13 og så lige rundt om hjørnet… Hvor
svært kan det dog lige være???
Det forlyder, at klubbens IPO-hold har
været en tur i Italien for at hente inspiration til fornyelser på træningspladsen.
Resultatet af deres anstrengelser er ikke
til at overse, for på pladsen findes nu
seks meget vellignende efterligninger af
Det skæve tårn i Pisa…
På årets Valdemarsdag, som traditionen
tro bød på optog gennem byens gader for
at slutte på Kronborg til taler mv., var DcH
godt repræsenteret - af formanden og
hans narkohund og en flok hundeførere
fra DcH Frederikssund. Det må vi da
kunne gøre meget bedre til næste år…
Pas på saven
Et ordsprog siger, at man ikke skal save
den gren over, som man selv sidder på,
og det er der måske noget om. Men hvad
der i hvert fald er noget om, er, at man
ikke skal lade andre save den gren over,
som man selv forsøger at holde balancen
op af. Det kunne vi da konstatere til oprydningsdagen, hvor en at de aktive ildsjæle rent ud sagt fik sig en røvtur på den
bekostning. Men så var de til gengæld
også fire mand om at holde fast i stammen, så træet ikke væltede.
Filmstjerner i klubben
Klubben kan prale af at have en rigtig
filmstjerne blandt medlemmerne. Ja faktisk har vi to… Peter har - både med og
uden sin narkohund Bogie - flere gange i
år optrådt i tv i forbindelse med indslag
fra lufthavnen. Det har de åbenbart fået
smag for, så her i sommerferien optrådte
de som ”linselus” foran et bredt publikum
blandt campingfolket, hvor de blev foreviget og uploadet til youtube. Hvad kan de
ikke drive det til? Vi må da snart have en
autograf – eller en opvisning i klubben…
Hjælpen er nær
En lille flok af klubbens tro væbnere har
været på førstehjælpskursus, så nu har
klubben mulighed for at komme evt. fumlegængere på træningspladsen til undsætning. Men for at kunne bruge sine
kundskaber i praksis, er det jo altid en
god ide at øve sig, så hvis du en dag
pludselig befinder dig i sideleje - eller
benlås – med bar overkrop og med forbinding på efter at være blevet væltet eller slået omkuld og derefter rusket i, pustet i og trykket på brystet, eller måske
blot pakket ind i tæpper som en mumie,
så har du muligvis været brugt som statist
til en spontan redningsøvelse.
Høm-høm
I sidste blad kunne man se stærke billeder fra træningspladsen om forkert placerede springbrætter og ikke mindst efterladte lorteposer. Billederne skulle måske
have været en tand stærkere, for efterladte lorteposer kan desværre fortsat findes rundt omkring på pladsen.
Måske vi skulle lave en konkurrence om,
hvem der kan finde flest lorteposer og så
Udflugt med omveje
21
høm”. Men det er nok alligevel for svært.
lave en finale, hvor det gælder om at finde skraldespanden, hvor der står ”høm-
IPO-weekend
Af Kate Sørensen, fotos ”skudt” på træningspladsen af Jeanette Vejlemand
IPO-folket afholder hvert år en træningsweekend, hvor der bliver arbejdet
meget med figurantarbejde mv.
mv. Men det lykkedes, og vi fik mad ca.
klokken 21.
Fredag den 30. juli var vi 3 par fra Helsingør, der drog af sted mod Vejen med
henholdsvis campingvogne og telt. Vi var
Jacob med hans kone ”B”, Ib og Anne
samt Kim og jeg.
Vores mænd skulle træne IPO hele weekenden. Ib havde prøvet det før, men det
var første gang for Kim og Jacob.
Ib ser til, mens Jacob arbejder med Niki, som har fuld
kontrol over Jacobs bevægelser
I løbet af fredag eftermiddag samledes vi
tre par på pladsen, hvor vi havde base.
Kim og jeg havde været en tur nede over
grænsen og hente proviant.
Lørdag blev der budt velkommen, og de
forskellige hundeførere blev fordelt på
holdene. Der var ca. 70 deltagere i alt og
med deres familier og børn samt instruktører, figuranter mv. løb det op på i alt
120-130 personer, som var samlet denne
weekend.
Ib, Kim og Jacob kom på hvert sit hold.
Der var 6 hold i alt, og på hvert hold var
der 3-4 figuranter. På Kims hold, hvor der
var 6 hundeførere, havde de 2 erfarne og
2 nye figuranter..
Holdet mødtes først uden hunde for at
fortælle, hvor langt de var nået med træningen, og den der var længst havde bestået en IPO2-prøve, så de fleste var
unge hunde uden prøver.
3 flittige IPO-folk. Fra venstre Ib med Niki, Jacob med
Laika og Kim med Dusty
Jagten på maden
Det var meningen, at vi skulle grille om
aftenen, men vi måtte ikke grille nede ved
campingvognene, så vi gik på jagt for at
finde et sted, hvor vi kunne spise. Ib og
Anne mente, de havde set en kro tæt på
træningspladsen, så vi gik ud for at finde
denne. Det lykkedes da også at finde den
og et flot skilt med en lækker menu, men
der var bare det problem, at den først åbnede weekenden efter. Øv!
Lørdagen gik med træning kun afbrudt af
frokosten. De 2 gamle, erfarne figuranter
figurerede næsten ikke, men de lærte fra
sig til de unge figuranter.
Til sidst fandt vi et telefonnummer til et
pizzeria, men det var bare ikke lige sådan
at bestille en pizza. Det tog ca. en halv
time og en stor portion tålmodighed fra
Jacob pga. diverse sprogvanskeligheder
22
og den var bare super lækker. Der var
også lotteri. Jeg vil tro, at der nok var 200
præmier, men det virkede som om, de gik
til de samme hele tiden.
Søndag efter morgenmaden fortsatte træningen hen til frokost. Dusty havde lært
meget om lørdagen, så han lavede et flot
stykke arbejde om søndagen.
Efter frokost blev der holdt tale, hvor man
takkede DcH Vejen samt figuranterne for
deres store arbejde.
Jacob og Ib træner sidetransport af figurant. Jacobs
Laika holder skarpt øje med figuranten.
Alle betalte
Figuranterne betalte oven i købet det
samme som hundeførerne for at deltage,
hvilket gør det ekstra prisværdigt og flot
at se så mange stille frivilligt op til sådan
et arrangement. Tak til dem for en dejlig
og lærerig weekend. De var flinke til at
fortælle og forklare, når man spurgte om
noget, så jeg fik også meget ud af at
være med som tilskuer.
”Svinedrengen” Dusty i ærmet på figuranten. Der er
vist Ingen tvivl om, at han er tændt.
Næste år går turen til Ringe, og i 2013
kan IPO-weekenden fejre 20 års jubilæum.
Dusty svinede
Dusty, Kims hund, syntes det var hyggeligt. Han gik ind og ”svinede”, som det
hedder i IPO (han bed i ærmet), men det
var ligesom ikke det, han skulle. Meningen var, at han bare skulle ind og bevogte og gø af figuranten og altså ikke
tage fat i ærmet, så det blev der arbejdet
meget med. Det lykkedes også til sidst,
og både Kim, Dusty og figuranten lærte
meget af det.
Lørdag aften var der hygge med mad og
drikke. Menuen stod på helstegt pattegris,
23
Dyrlægesiden.
Dyreklinikken Holger Danske
v/ Mogens Hansen
Stubbedamsvej 78
3000 Helsingør
49 20 30 16
www.netdyredoktor.dk
Havreholm Dyreklinik
Humlebæk Dyreklinik
v/ Steen Thorup
Hellebjergvej 43
3100 Hornbæk
v/ John Leonard Knudsen
Torbenvej 17
3050Humlebæk
49 70 25 40
49 19 05 09
Helsingør Dyreklinik
Dyrlægehuset Arken
v/ Lennart Svane
Kongevejen 33
3000 Helsingør
V/ Else Langkilde
Kongevejen 14
3000 Helsingør
49 21 15 75
48 47 65 01
www.svanevet.dk
www.dindyredoktor.dk
Espergærde Dyreklinik
Niverød Dyreklinik
v/ Niels Jacob Jensen
Fredensvej 14
3060 Espergærde
Gitte Nicolet
Niverød Kongevej 5 B
2990 Nivå
49 13 22 76
49 14 27 74
www.espergaerde-dyreklinik.dk
www.niveroeddyreklinik.dk
Boldmotivation – ikke blot kast med bold
Af Ea Holmquist, sakset fra www.olivers.dk
Alle hunde uanset race, køn, højde eller
drøjde arbejder af samme årsager. Enten
for at opnå en belønning, eller for at
undgå straf. For ikke ret mange år siden
var det mange steder god latin, at "min
hund skal lystre, fordi jeg siger det"!
Hårdt, kontant og altså for at undgå straf.
I dag har de fleste trænere og hundeførere heldigvis indset, at man opnår langt
bedre resultater i alle former for hundesport ved at belønne hunden for det rigtige, mens man blot ignorerer eventuelle
fejl.
Bold eller godbidder
Belønning kan være mange ting. Nogle
hunde, som for eksempel føromtalte
Nuggi, ville gå gennem ild og vand for en
franskbrødskrumme, mens andre stiller
større krav til det kulinariske. Og så er der
bolde eller andet legetøj, som kan være
et godt alternativ til mad (når jeg efterfølgende i artiklen bruger udtrykket bold,
kan det ligeså godt være et andet stykke
legetøj, som er velegnet til at lege trækkeleg med).
Jeg husker desværre alt for tydeligt mine
første oplevelser – i øvrigt på en ellers
udmærket træningsplads – da jeg i midten af 1980'erne meldte mig til et lydighedskursus med min nu afdøde golden
retriever Nuggi. Hundene var dengang
udstyret med kædehalsbånd – i kvæl forstås – for ellers kunne man jo ikke give
dem et ordentligt ryk i linen, når de ikke
kunne finde ud af den rigtige pladsposition i lineføring! Vi gjorde det på ingen
måde for at være onde ved vores hunde
– vi vidste blot ikke bedre på det tidspunkt.
Som udgangspunkt kan man sige, at man
skal bruge den belønning, som hunden vil
24
give sig selv 110 procent for at opnå,
uden at den stresser. Belønningen kan
variere fra hund til hund og fra øvelse til
øvelse.
po, end hvis den udelukkende arbejder
på godbidder. Samtidig er det nemmere
at kaste en bold til hunden på afstand,
end hvis man skulle præstere det samme
kast med en godbid. For eksempel i
fremsendelse, stop i indkald (DKK klasse
3 og elite), eller i fjernkontrol.
Personligt bruger jeg godbidder til min
egen nu pensionerede lydigheds konkurrencehund i nogle øvelser som for eksempel lineføring, sit, dæk og stå – altså
øvelser hvor hunden skal koncentrere sig
om at være rolig. I andre øvelser – så
som fremsendelse, apport og indkald –
bruger jeg bold. Hvad der passer til den
enkelte hund i den enkelte situation, kan
kun hundeføreren finde ud af gennem erfaring.
Ulempen kan være, at nogle hunde stresser meget på en bold. Visse racer er
nemmere at stresse end andre – det kan
være svært at stresse en newfoundlænder eller berner sennen - mens en border
collie er langt nemmere at få til at kamme
over. Derfor er bolden et hjælpemiddel,
som man skal bruge med omtanke. Dermed mener jeg, at det er mindst lige så
vigtigt at lære hunden at slappe af, når
legen med bolden slutter, som det er at
tænde den på legen.
En fælles leg
Denne artikel skal handle om boldmotivation. Jeg vil starte med at slå fast, at det
intet har med boldmotivation at gøre, at
føreren kaster en bold, som hunden løber
ud og henter, hvorefter den enten lægger
sig og hygger sig med den eller løber
væk og leger med sig selv.
Byttedrift
Ved boldmotivation arbejder vi med hun
dens byttedrift – nærmere betegnet dens
jagt- og kampinstinkt. Hunden forsøger at
fange byttet for derefter at slå det ihjel.
Derfor skal man afpasse legen efter både
race og det enkelte individ. En dominant
og selvsikker hund skal ikke have lov til at
vinde byttet så ofte som en mindre selv
sikker hund. Det er hele tiden føreren,
som skal være lederen i legen. Nogle racer er nemmere at tænde på en bold end
andre, fordi byttedrift ligger mere naturligt
til dem. Men hvis man grundlægger legen
fra hvalp, vil de fleste racer synes, det er
rigtig sjovt.
Boldmotivation handler i bund og grund
om, at det allersjoveste for hunden er at
komme spurtende tilbage til føreren medbolden, hvorefter de i fællesskab leger
trækkeleg. Jeg mener det er helt forkert,
når hunde får lejlighed til at belønne sig
selv. Det fremmer ikke samarbejdet mellem hund og fører. Hvordan man indlærer
boldmotivation, vender jeg tilbage til senere i artiklen. Allerførst vil jeg fremhæve
nogle fordele og ulemper ved brug af
bold.
Trækkeleg
De fleste har oplevet, at en hvalp kaster
sig over et kært stykke legetøj, hopper og
tramper på det for derefter at ruske det
voldsomt, indtil det er "slået ihjel". Det er
faktisk begyndelsen til boldmotivation, og
jeg begynder altid at indlære den første
spæde start, når jeg får hvalpen hjem i
otte ugers alderen.
Fordele ved bold:
 Den skaber tempo
 Man kan belønne på afstand
Ulemper ved bold:
 Den kan stresse hunden
Bold skal bruges med omtanke
Lydighedsdommerne har gennem de seneste år lagt større og større vægt på, at
hundene udfører øvelserne både hurtigt
og præcist. Det er min erfaring, at en
hund, der har lært boldmotivation, er
nemmere at få til at arbejde i et højt tem-
Man sætter sig på knæ foran hvalpen
med en blød tennissok med en knude på.
Så kører man sokken – helt nede på gulvet eller græsset – med inciterende bevægelser så den bevæger sig som for
25
eksempel en mus – foran hvalpen. De
fleste hvalpe vil nu forsøge at fange sokken. Så snart hvalpen har fanget sokken
leger man en lille trækkeleg med den.
Ikke særlig voldsomt – husk det er en lille
hvalp. Lad hurtigt hvalpen vinde sokken
og lok den derefter hen til dig igen, så I
kan lave endnu en trækkeleg.
ster interessen. Når du vil stoppe legen,
skal du ikke give en Slip-kommando. Forhold dig fuldstændig passivt, så hvalpen
slipper sokken af sig selv, eller tag stille
og roligt sokken ud af hvalpens mund. Ingen vold eller tvang.
Og så lige en vigtig detalje: Hver eneste
gang du stopper legen for denne gang,
skal du befæste hvalpens lyst til at holde
fast i byttet næste gang, I leger. Det gør
du ved, at du holder hvalpen i halsbåndet
(naturligvis et fast halsbånd, som ikke kan
kvæle), mens du bevæger sokken som
en mus foran hvalpen (husk at det altid
foregår helt nede på jorden, hvor mus vil
bevæge sig). Når hvalpen er allermest ivrig efter at få fat i byttet igen, lader du det
"hoppe" op i din lomme, hvorefter du ignorerer hvalpen og går væk. Den sjove
leg med dig er slut!
Nogle hvalpe vil løbe væk med byttet,
men det skal den ikke have mulighed for.
Husk at boldmotivation er en fælles leg
med både dig og hvalpen som deltagere.
Så hvis hvalpen vil løbe væk med byttet,
skal du sætte en let line på den, så du ligeså stille og roligt kan lokke/trække
hvalpen tilbage til dig igen, mens du med
glad stemme opfordrer den til at komme
hen til dig for at lege.
Lad hvalpen vinde
Når I leger trækkeleg, er det vigtigt, at
hvalpen får lov til at vinde byttet. Det er
ingen sag for dig at vinde hver gang, for
du er jo stadig den stærkeste. Dine børn
vil heller ikke synes, det er sjovt at spille
Sorteper med dig, hvis det er dig, der vinder hver gang! Men efterhånden som
hunden bliver mere og mere tændt på
trækkelegen skal du vurdere, hvor ofte du
skal vinde legen, og hvor ofte hunden får
sejren.
Husk også, at jeres fælles legetøj aldrig
må være frit tilgængeligt for hvalpen.
Sokken ”hopper” først ud af lommen igen,
når I næste gang skal lege sammen. Når
hvalpen bliver lidt ældre, sørger jeg også
for, at den ikke i dagligdagen har fri adgang til legetøj. Interessen for at lege en
fælles leg med dig er ikke nær så stor,
hvis den dagen lang har mulighed for at
belønne sig selv.
Næste trin
Når hvalpen er blevet god til at lege trækkeleg med dig, kan du begynde at kaste
sokken. I starten ikke længere væk end
en halv meters penge, men dog så langt,
at hvalpen skal flytte sig efter den. Husk
stadig at have den lille line på den, så
Husk igen, at de dominante hunde ikke
skal vinde nær så ofte som de mindre
dominante!
Leg kun i ganske kort tid ad gangen og
stop, inden hvalpen mister interessen for
byttet. Hvalpe bliver hurtigt trætte og mi-
26
den ikke får lejlighed til at løbe væk med
byttet og belønne sig selv. Det er legen
med dig, der er det sjove!
den skal aflevere byttet til din hånd, så du
ikke får ondt i ryggen af at bukke dig efter
det på jorden hver gang.
Efterhånden som hvalpen bliver lidt ældre, og den har fattet, at det er sjovt at
lege med dig, kan du rejse dig op – stadig
med hvalpen i line. Det er en god idé at
investere i en ca. 1 ½ - 2 meter lang line
af for eksempel sejlertov i bomuld uden
generende D-ringe. Når du har kastet
sokken et lille stykke væk – inden for linens rækkevidde – bevæger du dig baglæns, mens du lokker hunden hen til dig
med glad stemme og kropssprog. Du kan
evt. hjælpe lidt til ved at give hvalpen lidt
små, blide nyk i linen – endelig ikke hårdt,
men udelukkende opmuntrende.
Voksne hunde
Jeg bruger altid sokken i lang tid, inden
jeg introducerer hunden for en bold med
en snor i. Det er vigtigt, at der er en snor i
bolden, for at I kan lege trækkelegen.
Mange hunde starter med at tage fat i
snoren i stedet for bolden, men det er
uden betydning. Husk også på, at hvalpe
er ømme i gummerne, mens de skifter
tænder. Begynd ikke med at kaste bolden/sokken for langt væk, før hunden
kommer tilbage til dig med byttet hver
eneste gang! Animer den altid, så den
synes, det er det sjoveste i verden at
komme ”hjem” til dig for at lege med byttet.
Når hvalpen afleverer sokken til din hånd,
leger I trækkeleg, som du lader hunden
vinde, hvorefter du igen bevæger dig
baglæns o.s.v. Alt efter hundens motivation gentager I dette nogle gange, inden
du vinder byttet. Husk detaljen med at
køre hunden op på byttet, inden det forsvinder i din lomme. Og lær din hund, at
Man kan anvende samme metode til at
lære en voksen hund boldmotivation. Men
det kan kræve lidt mere tålmodighed – alt
efter race og individ.
God fornøjelse!
27
Sommerkonkurrence 2010
Af Merete Quvang
En beretning om en hyggelig lokal
konkurrence
mente Shanty, at de rimelig irriterende
lavtflyvende svaler en gang for alle skulle
have en lærestreg. I stedet for at afslutte
øvelsen tog Shanty på langfart i det høje
græs, tættere og tættere på vejen. Flere
personer med og uden hunde sprang af
sted for at afspærre Shanty vejen - her
iblandt Anette, der stod for forplejningen,
og det gjorde nogle nervøse for, om der
var tjek på maden. Det viste sig, at der
overhovedet ikke var grund til bekymring,
da det var lækker mad, der blev serveret..
Efter en dejlig udflugt kom Shanty glad
tilbage, og sammen med Claus lavede
han en perfekt afslutning ved springbrættet.
Den 13. juni afholdt vi sommerkonkurrence for A, B og C-hundene. I dagene op
til konkurrencen havde det bare regnet,
og især dagen før havde det stået ned i
stænger, men på dagen blev det faktisk
et godt hundevejr med tørvejr, og det var
ikke alt for varmt.
I C-klassen var vi 9, der stillede op. Flere
af os havde i løbet af foråret kørt det meste af Sjælland rundt for at deltage i konkurrencer, men der var også enkelte hundeførere med, som endnu ikke har været
ude – deriblandt Elisabeth med Cille.
Nogle få dage forinden var der usikkerhed om, Cille eventuelt havde brækket
ryggen under leg, men heldigvis kunne
hun stille op, og det gik bare så flot med
en 3. plads.
God oplevelse for ny hundefører
Da der var så mange C-hunde og kun få
B-hunde og A-hunde, måtte B- og A-hundene for en gangs skyld vente på C-hundene, og det tog I med godt humør. Vi afsluttede en god dag med dejlig mad i
klubhuset, og med hyggeligt samvær på
tværs af holdene, med trænere og med
familie og venner, der var kommet for at
se konkurrencen. Som relativ ny C-hundefører gav det mig en oplevelse af, at vi
ikke bare er flere forskellige hold, men at
vi sammen udgør en klub, og vi hjælper
hinanden på tværs både hundeførere og
trænere.
Runderingen lykkedes
For Chilis og mit vedkommende var det
den første sommerkonkurrence, og jeg
var i hvert fald noget spændt, da konkurrencerne i foråret ikke var gået helt, som
jeg godt kunne have ønsket, idet vi havde
fået 3 nuller i træk i rundering. Til træning
havde jeg fået mange forskellige fif undervejs fra mange mennesker, men lige
så snart jeg fik rettet op på én ting, så var
der en anden årsag til, at vi ikke kunne
rundere. Op til sommerkonkurrencen
havde jeg fået et fif af Peter K., og stor
var min glæde, da det lykkedes – Chili
runderede, og det var den største glæde
for mig på dagen. Det var selvfølgelig
også en glæde, at vi scorede godt 141
point, som vi aldrig havde gjort før, og det
rakte til en 2. plads. Mikki og Nova blev
fuldt fortjent sommermester efter et utrolig
flot forår ;-)).
Endnu en gang tak for et godt arrangement til alle hjælpere, deltagere og tilskuere.
Pulsen kom op
Under konkurrencen fik vi ellers alle pulsen lige vel meget op. Claus og Shanty
var godt i gang med at udføre en perfekt
dækøvelse, og idet Claus råbte indkaldet,
Merete til konkurrence med Chili (fra tidligere på året)
Foto Lise Klysner
28
Navne i klubben
DCH Helsingørs Bestyrelse:
Peter Knudsen
Michael Malm
Jeannette Bhønix
Henrik Kreipke
Lars Poffler
Rikke Holmenlund
Laura Jensen
Formand
Næstf./Kas.
Best.medlem
Best.medlem
Best.medlem
Supp.
Supp.
6019 2283
2858 0564
4020 2629
4913 1821
2088 7368
4913 1630
2897 2329
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Tilmelding til kursus/hvalpe/c-introhold
Jeannette Bhønix
Tirsdag og torsdag 19-20
6031 2627
[email protected]
(AL henvendelse ang. kursus-hvalpehold bedes rettet til ovenstående nummer)
Henvendelse om øvrige hold
Henrik Kreipke
4913 1821
[email protected]
6014 3058
2192 0393
2878 4089
2666 2072
4913 1821
4970 8798
4913 6365
2042 6121
4020 2629
4922 4491
2325 3517
2088 7368
2633 8790
2858 0564
4848 1330
6019 2283
2290 3311
2712 3403
4913 1630
2972 7068
2514 5439
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
6018 4948
2812 4989
5054 0757
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Trænere
Anette Knudsen
Anne-Marie Schmidt
Elisabeth Engel
Ernst Johansen
Henrik Kreipke
Ib Pedersen (IPO)
Imre Mihura
Jan Poulsen
Jeannette Bhønix
Kim Klysner
Kirsten Simonsen
Lars Poffler
Max Hansen
Michael Malm
Per Vebel
Peter Knudsen
Peter Rønne
Rikke Poffler
Rikke Holmenlund
Steen Laugesen Hansen (IPO)
Susan Hansen
Træneraspiranter
Heidi Gejpel
Jeanette Nielsen
Kathrine Madsen
29
Konkurrenceudvalg:
Peter Knudsen
Formand
Heidi Gejpel
Jeanette Vejlemand
Rikke Poffler
6019 2283
6018 4948
2144 7656
2712 3403
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
6014 3058
4929 8828
4922 4491
4929 8828
6019 2283
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
2858 0564
[email protected]
6019 2283
[email protected]
6014 3058
[email protected]
4970 9845
[email protected]
4020 2629
[email protected]
2666 2072
2858 0564
6019 2283
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Dommere:
Anette Knudsen
Kate Sørensen
Kim Klysner
Kim Sørensen
Peter Knudsen
Dommersapirant
Michael Malm
Ungdomskonsulent:
Peter Knudsen
Konsulentaspirant
Anette Knudsen
Øl/vandforsyning:
Christian Bøttcher
Oldfrue:
Jeannette Bhønix
Salg af træningsartikler:
Ernst Johansen
Michael Malm
Peter Knudsen
30