Okse Salami Snack

Sportster A/S har i 25
år forhandlet og serviceret el-scootere.
Stor kvalitet, lang
erfaring og altid med
service som udgangspunkt. Kilden til en
god oplevelse.
20 forskellige modeller på lager. Fra 6,5-25
km/t og fra 10 - 80 km./opladning
Kom og prøv en el-scooter hos:
Sportster A/S,
Birkegårdsvej 8
Tlf: 97116846
Andelsselskabet Hammerum Vandværk – 1911-2011
25 år med el-scootere i Hammerum
JUBIL ÆUMSSKRIFT
hammerum vandværk
1911-2011
Spændende udstyr
til hest og rytter i Hammerum
AIKA ApS - Birkegårdsvej 8 - Tlf.: 2011 5846
Besøg webshoppen på: www.aika.dk
KVALITETSPRODUKTER TIL DEN KRÆSNE RYTTER
Af Tage Lier Hansen og Svend Erik Sjørslev
100 års vandværkshistorie udgivet af
Andelsselskabet Hammerum Vandværk 2011
hammerum vandværk
1911-2011
hammerum vandværk
1911-1986
- de første 75 år
Jubilæumsskrift af
Tage Lier Hansen og Svend Erik Sjørslev
100 års vandværkshistorie udgivet af
Andelsselskabet Hammerum Vandværk 2011
Hammerum Vandværk
1911-2011
Skriftet er udgivet i 2.500 eksemplarer i anledning
af værkets 100 års jubilæum i 2011.
Der er anvendt foto fra værkets arkiv og fra
Gjellerup Sogns Lokalhistoriske Samling m.v.,
Lokalhistorisk Arkiv, Herning samt
foto fra P. Bjerregaard, Ikast m.fl.
Bogen er sat med Times Roman og trykt på 100 g G-print.
Grafisk tilrettelægning og produktion: GRC Graphic House A/S, Herning
Indholdsfortegnelse
DE FØRSTE 75 ÅR - 1911 - 1986
Forord
Indledning
Vand - et forunderligt element
Hammerum bliver stationsby
Hammerum Vandværk oprettes
Økonomien
Vandafgiften
Driften og udvidelserne
Byudviklingen 1960-70
Vandtårnet fra 1931 nedtages
Virksomheden siden 1970
Kontrollen
Vandværkets grand old man
Værkets formænd
Bestyrelse og personale
Regnskab
Diagram
Fremtidsplanerne
Byggeri i 1986
7
9
11
13
15
19
21
27
36
39
40
44
47
49
50
52
53
54
56
DE NÆSTE 25 ÅR - 1986 - 2011
Byudviklingen 1986-2011
1986
Nytænkning
Det går ikke altid som tænkt
Ideer tager tid
Kom ikke og sig det er umuligt
År 1992
År 1997
Ny Vandværksbestyrer 1998
År 1999
År 2001-2002
Bitzaugårds historie
År 2003
Uddrag fra generalforsamlingen 24-03-2004
År 2005
Påbegyndelse af vej til det nye vandværk
År 2006
Det nye Vandværksprojekt
Rejsegilde
Åbent hus på det nye vandværk
Daglig drift
Vandværkets bestyrelse 2011
61
61
61
62
63
63
64
66
66
66
66
67
70
72
73
74
74
75
76
78
80
80
5
Forord
En by uden et vandværk er vel nærmest utænkeligt i dag, men for 100
år siden må det dog have været et stort fremskridt at gå fra vandforsyning fra en brønd og til at få installeret vandhaner, som man bare
skulle lukke op for, når der var brug for vand i det daglige.
Hammerum var jo netop blevet stationsby i 1877, noget der havde
været med til at sætte gang i udviklingen, så lysten til at fortsætte
denne fremgangslinie har sikkert været med til at øge interessen for
fælles vandforsyning.
Vore to nabobyer, Herning og Ikast havde jo i 1907, altså fire år
forinden, fået oprettet fælles vandforsyninger. I Herning var dette
sket på kommunal basis.
I Hammerum derimod, var det nogle af byens borgere, der i 1911
gik i gang med etablering af et fælles vandværk. De påtog sig arbejdet med oprettelse af andelsselskabet og den efterfølgende etablering
af værket og de nødvendige forsyningsledninger til de 31 andelshavere, der var med fra starten.
I dag, 75 år efter, har det værk, man startede dengang, udviklet
sig til et fuld moderne vandværk, der rigeligt kan forsyne de omkring 1.200 forbrugere, der nu er værkets underlag, såvel som der er
planlagt forsyning af landdistrikterne indenfor forsyningsområdet,
såfremt dette måtte ønskes.
For nu at markere jubilæumsdagen og for at fortælle forbrugerne
lidt om værket og om det arbejde der har været undervejs, ja og for
den sags skyld også, at give et lille bidrag til lokalhistorien, har bestyrelsen besluttet at udgive dette jubilæumsskrift. Meningen er at
fortælle noget om, hvad der er hændt i de forgangne 75 år, ligesom
7
det er lykkedes os at samle en del billeder, der er med til at give en
tidsfornemmelse af tiden, der er gået.
Bogen er skrevet af vor lokalhistoriker T. Lier Hansen, og det er
vort håb, at den må blive læst med interesse.
Evald Dahl
formand
8
Indledning
Nærværende jubilæumsskrift, udarbejdet på grundlag af værkets
protokoller, er en kortfattet beretning om, hvorledes en gruppe initiativrige borgere skabte fremskridt i deres by; i dette tilfælde ved at
oprette et vandværk.
Det er også historien om den forsigtighed, der prægede deres dispositioner. En af initiativtagerne var bagermester, så det må vel være
passende at bruge vendingen, at de ikke slog større brød op, end
de kunne bage, og derfor afviste de i årevis konsekvent mejeriets
anmodning om at blive andelshaver, idet de ikke kunne overskue en
sådan virksomheds vandforbrug og derfor frygtede, at “de øvrige­
medlemmer på grund af mejeriet kunne komme til at stå uden vand
i ekstraordinære tilfælde”.
Protokollernes mødereferater m.v. viser også, hvorledes man takket være det sammenhold, som er karakteristisk for et lille bysamfund, kunne klare sig igennem snævre situationer ved utraditionelle
metoder. Lejlighedsvise likviditetsvanskeligheder blev simpelthen
overstået ved, at værkets kasserer søgte hjælp hos en eller anden af
byens mere velstående borgere, som så forstrakte værket med et passende beløb, indtil der atter var penge i kassen.
Og den bitre strid med en af byens fremtrædende mænd, der nægtede at betale 8 kr. om året i vandafgift for et toilet, fortæller lidt om,
hvordan bagateller kan blive til store problemer.
Udover de lokalhistorisk prægede afsnit gives der en redegørelse
for den nyere tid, hvor værket formåede at holde trit med bl.a. den
voldsomme byudvikling, der prægede Hammerum i 1960-erne.
Med sine spredte træk om stort og småt fra værkets virksomheder
er jubilæumsskiftet i øvrigt tænkt som et - omend beskedent - bidrag
til Hammerum stationsbys historie gennem de seneste 75 år.
TLH.
9
Pasternosterværk
Fra Vitruvius: , »De architectura« 1567.
10
Vand - et forunderligt element
Vand er et stof med særprægede egenskaber. Det udvider sig både
ved afkøling under og ved opvarmning over 40° celsius, og udsat for kuldegrader ændrer det karakter fra flydende til fast form.
Strømmende vand kan uden selv at undergå nogen forandring eller
påvirkning slibe sten og klipper og ved sin erosion ændre landskabers topografi ved f.eks. at skære sig et leje dybt ned gennem
jordbund af enhver art.
Vand er undergivet et evigt kredsløb. - Såvel det vand, der suges
op fra undergrunden af træers og andre væksters rødder; som vandet
på søers og haves overflade fordamper og bliver til skyer, der fortættes og afgiver deres væde som regn eller sne. Denne nedbør danner
så starten på et nyt kredsløb.
Inden for fysikkens verden er det på flere områder vand og detsegenskaber, der danner basis for definitioner og enheder. F.eks. defineres vægtenheden i gram som værende lig med vægten af 1 cm
destilleret vand ved en temperatur på 4° celsius. Tilsvarende er celsiusskalaens gradsinddeling udformet så at henholdsvis vandets frysepunkt og kogepunkt svarer til 0° og 100° på skalaen.
Vand er en betingelse for alt liv på jorden. De første mennesker,
med primitiv levevis, rådede ikke over teknik til transport af vand
over større afstande. Derfor slog de sig med forkærlighed ned ved
vandløb, søer og fjorde, hvor jo tilmed vandets fauna kunne afgive
føde i form af fisk og skaldyr.
Men oldtidens kultursamfund, hvadenten det var folkeslagene
omkring Eufrat og Tigris eller Inka-indianeme i Peru, udviklede en
teknisk ekspertise som i rigt mål kom til udtryk ved anlæg af drikkevandskanaler, overrislingsanlæg o.l.
Da senere romerriget bredte sig over en stor del af Europa, blev
vandforsyningsteknikken yderligere udviklet. Kanaler, båret af
søjler eller murbuer, aquadukter, der ofte fremstod som kolossale
bygningsværker, sikrede vandtilførsel langvejs fra til byer og forlægninger. Dele af disse anlæg kan endnu i dag ses flere steder i
Sydeuropa.
11
Vandforsyning til større byer via et rørsystem blev praktiseret heri
landet allerede for knapt 400 år siden i lokaliteter, hvor det var muligt at lede vandet frem fra søer eller vandløb. Rørledningerne dannedes af udhulede træstammer.
Men ellers var det i købstæderne for mindre end 100 år siden endnu almindelig praksis, at en by-brønd på torvet stod til rådighed for
de husstande, der ikke selv havde nogen brønd.
Gennem de seneste 75 år er udviklingen gået stærkt, også på det
område, så i mange år har vandforsyning fra et velfungerende værk
været betragtet som en selvfølge i enhver nok så lille landsby.
De fire elementer
De græske fillosoffers og alkymisters symboler for ild, luft, vand og jord.
12
Hammerum bliver stationsby
I året 1683 blev alle ejerlav i Gjellerup sogn opmålt og klassificeret som led i et landsomfattende opmålingsprojekt, der skulle danne
grundlag for en ny matrikelsordning.
Ved den lejlighed blev Hammerum registreret som “en Bye, bestaaende af 3Vz Gd.”, så det var fuldt berettiget, at den stedlige præst
i en indberetning brugte udtrykket “en liden Bye”. Og denne be-
Udsnit af markbog for Hammerum
(Lokalhistorisk arkiv)
skedne status var i øvrigt i næsten uændret form kendetegnende for
Hammerum gennem de følgende århundreder helt frem til slutningen af 1800-tallet, da etableringen af jernbanen Silkeborg-Herning
ændrede forholdene.
13
Åbningen af banen i 1877 gav stødet til en stærk udvikling i alle
egne langs banelinjen, hvor jernbanestationerne hurtigt blev katalysatorer og samlingspunkter for de enkelte sognes erhvervsmæssige
ekspansion.
I den henseende er Hammerum et typisk eksempel på, hvorledes
stationsbyerne voksede frem; for Hammerums udvikling til stationsby udviser i sin opbygning et mønster, der er såre karakteristisk.
Den megen aktivitet, der udfoldede sig fra stationen i form af
varetransport og rejsevirksomhed m.v. gav sig udslag i byggeri og
befolkningstilvækst; og hermed var der skabt grobund for et erhvervsliv, der i sin vorden ganske vist omfattede blot nogle få håndværksvirksomheder, men som stadig skød nye skud: gæstgivergård,
brugsforening, købmand og mejeri etc.
Hammerum Hovedgade - mod vest - ud for Jensen og Stampes fabrik omkring
århundredskiftet - fotograferet af J. P. Bjerregaard.
I takt med, at byen således ændrede karakter fra et diminutivt og
stillestående landsbysamfund til stationsby, vandt også tidens tekniske fremskridt indpas. Elektricitetens sejr over petroleumslamperne
og -motorerne samt gårdenes vindmøller var næsten revolutionerende, og efter at Hammerum i 1906 havde fået sit eget elværk, rettedes
blikket nu i 1911 mod løsningen af den næste fællesopgave, nemlig
at få byens vandforsyning organiseret og indrettet efter tidssvarende
principper.
14
Andelsselskabet
Hammerum Vandværk
oprettes den 25. august 1911
Det var to af byens ansete borgere, væver Andreas Olsen og bagermester Otto Petersen, der optrådte som initiativtagere for dette nye
projekt, og det er næppe helt galt at gætte på, at de i nogen grad har
ladet sig inspirere af, at Herning - og forøvrigt også Ikast - i 1907
havde fået et vandværk, der nu havde fungeret til forbrugernes fulde
tilfredshed i næsten fire år.
Men i Hammerum prøvede man øjensynlig ikke at få opgaven
løst på kommunal foranledning, således som det var sket i Herning.
I Gjellerup sogneråds forhandlingsprotokol er der i hvert fald ikke
registreret nogen henvendelse derom.
Hvorfor initiativtagerne ikke har forsøgt denne udvej, kan ingen
vide, men måske har man på forhånd givet afkald på en sådan mulighed, eftersom sagen jo alene var til gavn for Hammerum by og
således ikke kunne siges at være af almen interesse for kommunens
borgere/skatteydere.
Under alle omstændigheder tog væver Olsen og bager Petersen
sagen i egen hånd. De foranstaltede en indtegning af potentielle andelshavere, og så snart tidsfristen for tilmelding var udløbet, indkaldte de til et orienterende møde om sagen.
Skønt der på det tidspunkt kun var tegnet 31 medlemmer, var
stemningen på mødet så optimistisk, at man enedes om at realisere
planerne. Det blev derfor bestemt, at der snarest skulle udarbejdes
love og vedtægter, og at der skulle holdes stiftende generalforsamling den 25. august 1911, til hvilken tid lovparagraffer skulle være
udarbejdet.
26 af de indtegnede medlemmer mødte op på generalforsamlingen, hvor det med 25 stemmer mod 1 blev vedtaget at stifte »Andelsselskabet Hammerum Vandværk« på basis af det lovudkast, som var
blevet fremlagt og godkendt.
I den vedtagne udformning forblev selskabets love i øvrigt uændrede helt til 1952. Der blev straks foretaget valg af bestyrelsesmed15
lemmer, og efter at stemmerne var optalt, kunne man konstatere, at
selskabets første bestyrelse kom til at bestå af:
væver Andreas Olsen
bagermester Otto Petersen
købmand A. Uhrskov
købmand J. P. Bjerregaard
elektriker Lars Larsen
Bestyrelsen konstituerede sig på stedet med Andreas Olsen som
formand og Otto Petersen som kasserer.
Med kun 31 andelshavere og med en vedtægtsmæssig bestemmelse om, at hele anlægskapitalen skulle tilvejebringes ved optagelse
af lån, hvor man heftede én for alle og alle for én, forekommer hele
foretagendet noget risikabelt. Men de allerede indtegnede medlemmer har formentlig sat deres lid til, at der i situationer som den foreliggende erfaringsmæssigt altid er en kreds af interesserede, der af
lutter forsigtighed holder sig tilbage og først får mod til at være med,
når de ser, at tilstrækkeligt mange andre har turdet vove pelsen.
Eventuelle sådanne forventninger blev ikke gjort til skamme. Flere nye medlemmer/andelshavere meldte sig straks efter generalforsamlingen, og inden der var gået et år, var antallet næsten fordoblet.
Bestyrelsen handlede hurtigt og effektivt, og man får uvilkårligt
det indtryk, at initiativtagerne har haft en så ukuelig tro på virkeliggørelsen af deres ide, at de har truffet alle forberedelser til realisering af projektet længe før andelsselskabet var en realitet.
Den 31. august, altså 6 dage efter den stiftende generalforsamling,
holdt bestyrelsen et møde, hvor også en fagmand, nemlig fabrikant
Thestrup fra Bjerringbro var kommet til stede for at rådgive med
hensyn til placering af vandtårn og brønd. Af mødereferatet fremgår
det, at “man enedes om det nordvestlige hjørne af bager Petersens
jord tæt op mod købmand Bjerregaards jord som den mest fordelagtige plads”.
Bagermester Petersen og købmand Bjerregaard var begge medlemmer af bestyrelsen, så de videre forhandlinger og formaliteter vedrø16
rende købet er ganske givet blevet afviklet hurtigt og gnidningsløst.
Samme dag foretog Thestrup opmålinger til brug ved beregning
af ledningsnettets længde og omfanget af installationer hos de enkelte forbrugere, og inden han tiltrådte turen tilbage til Bjerringbro,
nåede han at indgå en aftale om, at han skulle udarbejde tegninger
og konditioner vedrørende anlæg af vandværket og i øvrigt sørge for,
at arbejdet blev udbudt i licitation.
Den nævnte Thestrup må have været en mand, der forstod at sætte
realiteter bag begrebet “hurtig arbejdsgang”, for han var øjensynlig i
stand til at færdiggøre det skitserede arbejdsprogram på mindre end
8 dage.
Allerede den 8. september 1911 holdtes der nemlig ifølge protokollen licitationsmøde “med Deltagelse af d’Herrer, som har givet
tilbud på Anlæg af et Vandværk i Hammerum”.
Lavestbydende var maskinfabrikant Valdemar Sørensen, Faar­
vang med kr. 5.873, -. Han fik arbejdet overdraget, og samtidig blev
der truffet aftale med fabrikant Thestrup om, at han for et vederlag
på 350 kr. skulle føre tilsyn med arbejdet.
Mærkeligt nok rummer værkets protokol ingen som helst oplysninger om, hvonår værket og rørledningerne var færdige. Det har
dog ellers været en mærkedag i byen, da forbrugerne første gang
kunne tappe vand af hanerne. Så vidt det kan skønnes ud fra listen
over pålignede vandafgifter, må denne begivenhed være indtruffet i
december 1911.
Den modernisering af vandforsyningen, som hermed var indført i
Hammerum, var et stort gode for forbrugerne, specielt i den daglige
husholdning. Men den var tillige en sundhedsmæssig gevinst, for de
gammeldags brønde kunne sjældent honorere selv de mest elementære hygiejniske krav.
Godt nok eksisterede der allerede på den tid en sundhedsvedtægt
for Hammerum by, hvilket sikkert vil undre de fleste. Det var da
ej heller noget, sognerådet havde fundet på, men derimod en foranstaltning, som var påtvunget kommunen i henhold til lov af 28.
marts 1868. Denne sundhedsvedtægt, der var stadfæstet 23. juni
1898, angav naturligvis også retningslinier for, hvorledes brønde
17
skulle indrettes, bl.a. indledtes vedtægtens paragraf 5 med følgende
formaning:
”Møddinge, Svinestier og Latriner skulle være anbragte
i en Afstand af mindst 6 Alen fra Brønde, og alle Brønde
skulle holdes frie for overjordisk Tilløb”.
Udsnit af »sundhedsvedtægt for Hammerum Stationsby i Gjellerup Kommune«
under Ringkøbing Amt.
Men menigmand kendte næppe noget til sundhedsvedtægten, og
i hvert fald kan det anses for givet, at sognerådet aldrig nogensinde
udøvede nogen kontrol med, at bestemmelserne blev overholdt.
Med den nye form for vandforsyning direkte fra en boring og gennem et lukket rørsystem var risikoen for forurening fra overfladevand o. lign. fjernet. Desuden var vandværkets vand jo under konstant kontrol, idet der med jævne mellemrum udtoges vandprøver
med henblik på laboratorieundersøgelser.
18
Økonomien
Med faste kontrakter og forpligtelser vedrørende etablering og montering af værket var man nået så langt i proceduren, at de første store
udgifter var inden for synsvidde.
Der var ikke blevet opkrævet medlemsgebyr eller tilslutningsafgift, så andelsselskabet havde ikke så meget som én krone i kassen,
men trods det var de økonomiske forhold under kontrol.
Ifølge vedtægterne skulle anlægskapitalen tilvejebringes ved optagelse af lån, og tilsagn om et sådant lån var indhentet og alle andre
formaliteter i forbindelse hermed også bragt i orden, allerede inden
andelsselskabet i det hele taget var stiftet.
Det står der ganske vist ikke noget om i værkets mødereferater,
men forholdet fremgår klart af Gjellerup sogneråds forhandlingsprotokol. På et ordinært møde den 21. august 1911, d.v.s. fire dage
før vandværkets stiftende generalforsamling, behandlede sognerådet nemlig en sag, der var journaliseret som “Ansøgning fra Interessentselskabet Hammerum Vandværk, der søger om kommunegaranti
for et lån i forsikringsselskabet Hafnia”. Lånesagen med Hafnia må
altså være blevet startet mindst en måned forinden, hvilket bekræfter
teorien om, at bestyrelsen havde truffet de flest mulige forberedelser
i god tid.
Sognerådet vedtog at imødekomme andragendet, såfremt konditionerne i øvrigt kunne accepteres. Med denne betingelse havde
sognerådet rimeligt nok villet pointere, at kommunegarantien ikke
trådte i kraft, før selskabet var lovformeligt stiftet og registreret.
Men her i begyndelsen af september kunne bestyrelsen jo fremlægge vedtægter og medlemsfortegnelse samt de nærmere konditioner vedrørende lånetilsagnet. Altså kunne låneprovenuet nu hjemtages til værkets kasse.
Lånet var på 8.000 kr., og det må kunne betegnes som langfristet,
for afdragstiden var 45 år.
Desværre viste det sig, at de 8.000 kr. ikke dækkede anlægsudgifterne fuldt ud. De samlede udgifter androg nemlig kr. 9.889,11, og
19
der manglede altså et par tusinde kroner. Driftsudgifter ville der jo
også komme.
I første omgang lagde kassereren ud af egen lomme, men da hans
udlæg var nået op på næsten 1.400 kr., inden indbetaling af vandafgifter rigtig var kommet i gang, kviede han sig ved fortsat at spille
rollen som financier, og bestyrelsen måtte så finde anden udvej.
Optagelse af lån gennem de ordinære kanaler var både besværlig
og bekostelig og vel også ugørligt med mindre kommunegarantien
blev hævet, men i et lille sluttet samfund er man jo altid rede til at
række hinanden en hjælpende hånd, og via notaterne i værkets protokoller kan man nu følge bestyrelsens lejlighedsvise afstikkere til det
private kapitalmarked.
Først lånte man 1.500 kr. hos en velstående enkefrue i Hammerum, men det var kun et midlertidigt arrangement, for snart trådte
en gårdejer fra Birk til med et lån på 2.500 kr. - Herefter kunne mellemværendet med såvel kassereren som enkefruen afvikles.
Det første fulde års driftsregnskab med tilhørende status pr. 31/121912 udviste et driftsoverskud på kr. 157,50 og en nettoformue på
kr. 288,06.
Bestyrelsesmedlemmerne kunne således ånde lettet op, for trods
en start uden kapital og trods en næsten 25% overskridelse af anlægsbudgettet havde bestyrelsen altså stadig hovedet oven vande om man så må sige.
I de følgende år konsolideredes værkets økonomi jævnt og støt
men af og til måtte der træffes foranstaltninger til imødegåelse af
uforudsete udgiftsstigninger på grund af stigende oliepriser, frostsprængninger af ledningsnettet o.l., og disse foranstaltninger måtte
jo næsten uundgåeligt bestå i en forhøjelse af vandafgiften. Kun én
gang, nemlig i 1927 ses afgiften justeret med 10% i nedadgående
retning.
Det var karakteristisk, at bestyrelsen fortsatte sin praksis med at
låne hos private, hver gang det var nødvendigt at styrke kassebeholdningen. På den måde undgik man jo både de ordinære låneomkostninger og høje kassekreditrenter.
De private långivere kom ikke altid fra andelshavernes egne ræk20
ker. Der var en gårdejer, en rentrice, en fabrikant, en lillebilvognmand, en murermester og en direktrice. Lånene var størrelsesmæssigt fra 1.000 kr. til 3.000 kr.
På den måde klarede man sig igennem de første 20 år. Først da
der i 1931 skulle opføres et nyt vandtårn og foretages en udvidelse af
hovedledningsnettet, måtte man igen søge kontakt med Hafnia, hvor
man lånte 17.000 kr.
Vandafgiften
Fastsættelsen af vandafgifterne var et anliggende, som i årenes løb
kom til at volde bestyrelsen en del bryderier.
Der blev ikke brugt vandmåler, sandsynligvis fordi det var en for
dyr foranstaltning i forhold til de beløb, det drejede sig om. Og en
ensartet afgift for alle var også ude af betragtning, idet de enkelte
forbrugeres behov jo var vidt forskelligt.
Afgiften blev derfor pålignet efter skøn i hvert enkelt tilfælde, sådan som det på en temmelig snørklet måde var angivet i vedtægtens
paragraf 4.
I en by, der endnu var så lille, at alle kendte hinandens gøren og laden og de enkelte husstandes størrelse, var det egentlig en god fremgangsmåde, men den affødte alligevel mange klager.
En af de første klager kom fra en fabrikant, der mente sig berettiget til en nedsættelse af afgiften, fordi han havde opsagt sin logerende, hvorved hans husstand altså var reduceret med én person.
Klagen blev taget til følge og fabrikantens årlige afgift nedsat med
5 kr.
Disse logerende, der boede rundt om på byens tagkamre, gav anledning til idelige rettelser af de fastsatte afgifter; for det meste i
form af nedsættelser, men det hændte også, at en husejer glemte at
give besked, når et ledigt værelse senere blev udlejet påny, og så
kunne der jo blive tale om efterbetaling.
Der forekom endog i flere tilfælde ansøgninger om afgiftsnedsæt21
telser, begrundet i, at en logerende var i restance med huslejen eller
var rejst uden at betale.
Den årlige vandafgift for et parcelhus differerede fra 13 til 17 kr.,
alt efter husstandens størrelse. For en gård med kreaturhold var afgiften 35 kr.
Hovedparten af tilslutningerne var privatboliger, og sådanne tilfælde var overskuelige. Ganske anderledes forholdt det sig med de
forbrugere, som faldt uden for dette mønster, for her var det ikke
alene afgiftens størrelse, der voldte spekulationer. - Nej, man frygtede simpelthen for, at en virksomheds forbrug lejlighedsvis kunne
blive større end vandværket kunne klare.
Derfor vægrede man sig i mange år ved at optage virksomheder
som andelshavere, for derved ville værket jo være indtrådt i et forpligtende forhold. I stedet indførte man den praksis, at sådanne ikke
andelshavere fik tilbudt tilslutning og levering af vand, men kun i det
omfang leveringen kunne afpasses efter værkets kapacitet.
Hammerum Mejeri, som dengang lå i Jernbanegade, hvor nu indkørslen til parkeringspladsen findes, var den første forbruger, der
blev indpasset i denne særordning.
Allerede i oktober 1911, altså før værket var nået at komme i drift,
var spørgsmålet om mejeriets medlemskab blevet bragt på bane. Ved
den lejlighed opnåedes enighed om, at værket skulle levere vand til
mejeriet for en betaling på 50 kr. om året, hvilket forekommer rørende billigt. Overenskomsten var imidlertid behæftet med følgende
klausul:
”Mejeriet forpligter sig til kuns at bruge Vand fra
Vandværket til Smørret og Husholdningen. Finder
Bestyrelsen, at Mejeriet forbruger for meget Vand i
forhold til Prisen, saa kan det påbydes Meieriet at opsætte
Vandmåler og betale Vandet med 1 Øre pr. Td. Vand.”
Bestemmelsen om opsætning af vandmåler blev aktuel i 1914. I
1921 forsøgte mejeriet igen at blive medlem og andelshaver i vandværket, men fik påny afslag. Vandværksbestyrelsen begrundede sit
afslag således:
22
”W tør ikke udsætte os for, at Meieriet skal blive en så stor
Aftager af Vand, at de øvrige Medlemmer, og særlig de, som
ingen Brønde har, af Hensyn til Meieriet i ekstraordinære
Tilfælde skal komme til at staa uden Vand.”
Man var dog indstillet på stadig at levere vand til mejeriet, forsåvidt der var tilstrækkelig vand i brønden.
I takt med udviklingen inden for teknik og boligindretning måtte
værkets bestyrelse tage stilling til fastsættelse af vandafgift for hidtil
ukendte former for vandforbrug.
Det første af sådanne tilfælde angik noget så prosaisk som indretning af et toilet og udviklede sig til en stridig affære.
Sagen tog sin begyndelse i efteråret 1914. En af byens matadorer,
fabrikant Christian Jensen havde da ladet installere noget så nymodens som et toilet med W.C. efter de mest moderne principper, altså
med vandskyllet kloset og træk og slip.
Noget sådant var ikke set i Hammerum før, men for vandværkets
bestyrelse herskede der ingen tvivl om, at toilettets funktioner medførte et ekstra vandforbrug, for hvilket der altså logisk set også burde
Købmand J.P. Bjerregaard, som var med til
at oprette vandværket og medlem af den første bestyrelse. Han sad i bestyrelsen i mange
perioder og var desuden formand i ca. 20 år.
Hans have stødte op til vandværkets grund,
og da man engang drøftede den fremtidige
udvikling, udtalte han, at vandværket måtte
få forkøbsret til hans ejendom, hvis engang
udvidelsesplanerne skulle blive aktuelle.
Det løfte indfriede hans søn og datter, da
tiden var inde 62 år senere. J. P. Bjerregaard
interesserede sig meget for fotografering og
efterlod sig et væld af fortrinlige billeder fra
Hammerum og livet i byen på hans tid.
23
betales en ekstra afgift. Denne afgift blev af bestyrelsen fastsat til 8
kr. om året, svarende til ca. 2 ører pr dag.
Et så stort beløb ville fabrikant Jensen under ingen omstændigheder betale, hvilket han meddelte i en klageskrivelse til værket, hvor
bestyrelsen for sin part ikke fandt grundlag for at ændre den én gang
trufne beslutning.
Da ingen af parterne lod sig rokke, gik sagen efterhånden helt i
hårdknude. Den 27. maj 1915 holdtes så, som den sidste udvej, et
ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor Christian Jensens W.C. var
eneste punkt på dagsordenen. Mødet resulterede i en vedtagelse om
at stille klageren overfor valget mellem enten at betale den ordinære
årlige afgift på 25 kr. + 8 kr. for toilettet eller at udtræde som andelshaver og betale vand efter regning. I sidstnævnte tilfælde ville
man nøjes med 30 kr. om året forudsat at Jensen betalte det, som
stikledningen havde kostet.
Den 16. juni 1915 var bestyrelsen påny indkaldt til ekstraordinært
møde alene om samme sag. Fabrikant Jensen havde ikke villet tage
stilling til det fremsatte ultimatum, og man måtte således konstatere,
at ethvert forsøg på løsning ad forhandlingens vej havde været resultatløst. Alle muligheder syntes udtømte, og nu rakte tålmodigheden
altså ikke længere.
Af mødereferatet ses formanden at have redegjort for, hvad der
hidtil var forsøgt, og med henvisning til de to valgmuligheder, der
var opstillet, slutter referatet med bemærkningen: “men da Christian
Jensen ikke vil nogen af Delene, har man bestemt at afbryde Vandledningen til ham. Der vil i morgen blive skreven til ham om, hvad
Bestemmelse, der er tagen, og Afbrydelsen vil derefter blive foretaget den 21. ds.”
Dermed var Christian Jensens nye toilet sat grundigt ud af drift
tillige med den øvrige vandforsyning til villaen. Og der gik forresten 5 år før sagen var bilagt. Det ses af et protokollat gående ud på,
at bestyrelsen på et møde i marts 1920 behandlede et andragende
fra Christian Jensen, der ønskede at blive medlem og andelshaver
i værket. Det var måske ikke helt tilfældigt, at Jensen nu valgte at
kapitulere. På en generalforsamling var det nemlig blevet vedtaget,
24
at der fra og med 1921 skulle erlægges et års vandafgift som tilslutningsgebyr for alle nye medlemmer.
I mellemtiden var den årlige afgift for et toilet for resten stegetfra
de omstridte 8 kr. til 50 kr.
oooo
Bestyrelsen må efterhånden have fået forståelsen af, at vandafgiftsberegningen efter skøn burde afløses af et system med mere faste
retningslinier. For på den ordinære generalforsamling i februar 1920
blev der efter forslag fra formanden nedsat et “Reguleringsudvalg”,
der fik til opgave at analysere forholdet og fremkomme med forslag
til ny beregningsmetode for privatboligerne.
Det må have været et hurtigtarbejdende udvalg, for allerede to dage
senere kunne udvalgsmedlemmerne ved et møde med bestyrelsen
fremlægge et fuldt udarbejdet forslag til en pristabel, som efter deres
overbevisning dannede en retfærdig løsning på problemet. Pristabellen, der blev vedtaget med fuld tilslutning, udviste følgende takster:
Husstande på 1 person .................................. 12 kr. årlig
Husstande på 2 personer uden pige . ............. 16 kr. årlig
Husstande på 2 personer med pige . .............. 20 kr. årlig
Husstande på 6 personer uden pige . ............. 20 kr. årlig
Husstande på 6 personer med pige . .............. 24 kr. årlig
Husstande over 6 personer ............................ 30 kr. årlig
For en hest eller kreatur ................................... 2 kr. årlig
Tabellen er ret ejendommelig og desuden både dis­k ri­mi­ne­ren­de,
mangelfuld og ulogisk.
At man sonderede mellem husstande “med pige” og ”uden pige”
kan synes rimeligt, idet en pige, d.v.s en tjenestepige, jo udgjorde en
forøgelse af husstanden; men en sådan tjenestepige ansås øjensynlig
ikke som et almindeligt menneske, eftersom hun ikke bare talte med
som en ekstra person i husstanden, men regnedes efter særlig takst
på linie med heste og kreaturer.
25
Der ses ikke fastsat nogen takst for husstande med 3, 4 eller 5 personer, og en kombination af taksterne var næppe anvendelig, idet der
er et påfaldende misforhold i satsernes indbyrdes størrelse. Eksempelvis må en husstand på 6 personer efter enhver logisk opfattelse
være dobbelt så stor som en husstand på 2 personer + en pige, men
de to kategorier er pålignet samme takst, nemlig 20 kr.
Men med en sats på 4 kr. for en tjenestepige og 2 kr. for en ko havde
udvalget dog trods alt i nogen grad antydet en forskel mellem folk og
fæ.
oooo
Selv om der nu var indført faste priser, kunne der forekomme tilfælde med forbrug af en så speciel karakter, at afgiften måtte beregnes
efter skøn.
For eksempel kom der i september 1925 en henvendelse fra fabrikant Jacob Jensen, der ønskede at få leveret vand til fabrikken.
I protokollatets omtale af fabrikantens henvendelse nævnes: “Han
forlanger kuns Vand som Drikkevand til Fabrikkens Folk i Arbejdstiden”. Og mon ikke vi her står over for det første svage tilløb til
kantinevirksomhed ved nogen fabrik i Hammerum?
Værket vedtog at effektuere den ønskede levering af drikkevand i
arbejdstiden for en pris af 20 kr. om året. I 1926 blev beløbet imidlertid forhøjet til 30 kr., fordi fabrikken også tappede vand fra hanen
til brug i varmerørene.
Da automobilismen i sin fremmarch var nået til Hammerum,
måtte der igen indføjes en ny takst i priskuranten for “særlige vandforbrug”. Det kan aflæses i referatet fra et bestyrelsesmøde 4. januar
1926, hvor man vedtog, at “maler Søren Jensen forhøjes fra 24 kr. til
32 kr. i årlig afgift, da han har en bil, som bliver afvasket. Ligeledes
forhøjes afgiften fra 20 til 25 kr. for Laurids Nielsen, der også bruger
vand til bilafvaskning”.
Laurids Nielsen var en af de velgørere, der i sin tid havde forstrakt
værket med et lån, da det kneb med likviditeten. Er det mon denne
26
gestus, der nu blev honoreret med en rabat på 3 kr. i forhold til, hvad
den anden bilejer måtte betale?
Spørgsmålet om at indføre vandmålere hos alle forbrugere blev
diskuteret gang på gang på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger
i årenes løb, men først på en generalforsamling den 23. februar 1960
lykkedes det at opnå flertal derfor.
Driften og udvidelserne
I forbindelse med, at vandværket indledte sin virksomhed i 1911, var
den lokale smedemester Christian Vinderslev blevet antaget til at
passe værkets motorer og pumper og i det hele taget føre tilsyn med
maskineriet. Hans vederlag for denne konsulenttjeneste beløb sig til
30 kr. om året.
Og da alt først var inde i en fast gænge, kørte hele foretagendet for
resten upåklageligt i årevis. Under Vinderslevs kyndige tilsyn holdt
værket en høj teknisk standard, så forsyningssvigt o.l. var ukendte
begreber. Gennem mange år var driften således - i hvert fald på det
tekniske plan - ret begivenhedsløs.
For administrationens vedkommende var forholdene nogenlunde
tilsvarende, hvis man ser bort fra de klager og kontroverser, som
den noget usikre beregning af vandafgifterne medførte. Herudover
var det sædvanligvis kun rene rutinesager, der forelå til behandling
på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, hvor alt følgelig forløb
uden dramatik.
Gennem krigsårene 1914-18 havde svigtende leverancer af kul og
olie udefra givet anledning til restriktioner og rationeringer, også
på energiområdet og mange havde derved fået øjnene op for, at hele
Danmarks energipolitik egentlig hvilede på et noget usikkert grundlag.
Det talte man en del om på et bestyrelsesmøde i november 1921,
og da det jo ikke var mange år siden, at vindkraften havde været
stærkt udnyttet, var det ret nærliggende at tanken om en tilbagevenden til denne energiform også blev ventileret.
27
Det vedtoges, at der hos fabrikant Aage Højfeldt i Herning skulle indhentes tilbud på en vindmotor, men det viste sig, at en sådan
ville koste 2.150 kr. og endog yderligt 700 kr., hvis den skulle være
forsynet med kuglelejer. Derudover skulle der investeres 4.000 kr. i
en ny vandbeholder samt et ikke nærmere specificeret beløb til nye
boringer.
På den følgende generalforsamling i december s. å. blev forslaget
derfor forkastet omend med et knebent flertal.
Købmand J.P. Bjerregaards hus umiddelbart efter en tilbygning, hvori der blev indrettet
købmandsbutik. Det er det hus, der nu ejes af Hammerum Vandværk (Hovedgaden 48).
Billedet er taget fra vest. I baggrunden ses møllen og mejeriets skorsten. Fotograferet af
J.P. Bjerregaard ca. 1890.
I 1927 måtte bestyrelsen behandle en sag, der for en gangs skyld
ikke havde noget med vandforsyning eller den dertil hørende økonomi at gøre.
Netop i de år var den tekniske tidsalders nyeste forunderlige frembringelse, radioen, så småt ved at vinde udbredelse. Naturligt nok
var der også folk i Hammerum, der havde anskaffet sig et sådant
apparat og hvor mærkeligt det end lyder, udviklede det sig til et anliggende, som vandværket blev involveret i.
Transmissionerne blev nemlig ofte forstyrret ved, at radiobølgerne
28
påvirkedes af interferencen fra værkets elektromotorer, og i den anledning forelå der på bestyrelsesmødet den 8. februar 1927 en klage,
angiveligt fra “Samtlige Radiolyttere i Hammerum”. De henstillede
at værkets motorer blev forsynet med lyddæmpere.
Klagerne pointerede, at når motorerne var i gang, kunne radiolytterne ikke få væsentlig udbytte af radioen, “hverken musikken eller
søndagsprædikerne fra Københavns kirker ‘.
Med denne formulering havde klagerne på en fin og diskret måde
pointeret, at her var en sag, hvor lyttere af ellers modsat observans
var i samme båd og som de stod sammen om i enighed, både de, der
hentede åndelig berigelse gennem forkyndelsen fra domkirken i København, og de, der havde et mere verdsligt behov at dække.
Bestyrelsen vedtog at imødekomme henstillingen vedrørende
montering af lyddæmpere, hvilket blev meddelt klagerne med tilføjelse, at “bestyrelsen for vandværket vil antage, at radiolytterne i
fremtiden vil påtage sig vedligeholdelsen af lyddæmperne.”
Også andre end vandværket måtte holde for i radiolytternes felttog mod forstyrrelser i æteren, bl.a. kom brugsforeningsuddeleren i
søgelyset. Han havde anskaffet en kaffemølle.
o o o o
Efter at vandværket havde fungeret upåklageligt i 20 år, blev det
omsider nødvendigt med en forøgelse af kapaciteten. På generalforsamlingen i 1931 blev det derfor vedtaget at lade opføre yderligere ét vandtårn og samtidig foretage en udvidelse af det bestående
hovedledningsnet, omfattende Frølundvej, Nygade Jernbanegade og
Søndergade (den nuværende Agerskovvej). Desuden skulle der føres
en ledning under banelegemet, så at området øst for banen, Østergade og Bjødstrupvej kunne blive tilsluttet.
Man traf aftale med murermester Albert Nielsen, Lind, at han
skulle udarbejde tegninger og konditioner vedrørende tårnet, og arbejdet blev derefter udbudt i licitation blandt murerne i Hammerum.
Ved licitationen blev murermester Peter Hansen lavestbydende
med kr. 6.700. Arbejdet skulle være tilendebragt senest l. august
29
1931. Til dækning af udgifterne optoges et lån på kr. 17.000 i forsikringsselskabet Hafnia.
Vandtårnet, der blev opført i 1931.
Tårnet er tegnet af murermester Albert
Nielsen, Lind (Se omslaget) og i øvrigt
opført af murermester Peter Hansen,
Hammerum. Det var 11½ m højt og dermed ca. 3 m højere end der gamle tårn
fra 1911, som blev nedrevet i 1952.
Med opførelsen af det nye tårn var værkets beholder-kapacitet
blevet væsentlig større, så i 1933 blev der givet tilladelse til, at medlemmerne fremtidigt måtte praktisere havevanding med slange.
Det har sikkert for en stor del været denne havevanding, som var
skyld i, at bestyrelsen i 1935 begyndte at ængstes for, om man fortsat
kunne klare forsyningerne i sommermånederne. Med det nye tårn
havde man ganske vist opnået en forøgelse af den disponible vandmængde, men i ekstremt varme perioder viste det sig at oppumpningen til beholderen kun med nød og næppe holdt trit med forbruget.
Derfor accepterede bestyrelsen i maj 1936 et tilbud fra brøndborer
Aage Højfeldt, Herning, gående ud på, at han for en pris af kr. 5.585
skulle udføre en ny boring til 75 meters dybde. Dermed var risikoen
for periodisk vandmangel fjernet, og der gik igen en del år uden problemer eller vanskeligheder af nogen art.
Men i de hårde vintre 1940, 1941 og 1942 kom der en masse besværligheder i form af frosne og sprængte vandrør.
30
Hovedgaden og Jernbanegade med det gamle, nu forsvundne, mejeri midt i billedet.
Foto fra ca. 1950.
31
Langvarige frostperioder med kuldegrader ned mod - 30° skabte
helt usædvanlige situationer, hvor det ikke alene var dårligt isolerede
stikledninger og rør i husene der frøs. Frostens lammende virkninger
nåede helt ned til hovedledningerne, og dermed var der ikke længere
mulighed for at klare problemet med optøning. Hos Ikast Elværk
havde bestyrelsen ellers forsøgsvis lejet en’, optøningsmaskine”, men
denne foranstaltning var ikke længere tilstrækkelig.
For dog at sikre forbrugerne vand til husholdningen blev der
iværksat en slags nødhjælpstjeneste, som bestod i, at vognmand Bech
Larsen i sin hestevogn kørte rundt i gaderne med vand i transportspande.
En tilsvarende ordning havde også været praktiseret i 1929, men
dengang kun i et par dage. Nu derimod måtte Bech Larsens rullende
vandforsyning opretholdes i ugevis; f.eks. var den ordinære vandtilførsel til Hammerum Kommuneskole og fattiggården “Toftegaard”
syd derfor afbrudt i to måneder. For da tøvejret endelig indtraf, fossede vandet jo ud af de frostsprængte rør, hvilket for hovedledningernes vedkommende medførte omfattende opgravninger.
I den sidste del af besættelsestiden 1940-45 beslaglagde det tyske
militær lokaler til indkvartering over hele landet. I Hammerum blev
i januar 1944 en del af Landbrugsskolen samt missionshuset, “Silo”
og Hammerum Højskolehjem inddraget som kvarter for soldaterne.
De to sidstnævnte var tilsluttet vandværket og bestyrelsen måtte
nu i forhandling med værnemagten om betaling for vandforbruget.
Man enedes om en pris på foreløbig 3 øre pr. mand pr. dag, og da
indkvarteringen i “Silo” og i Højskolehjemmet omfattede 150 mand,
beløb afgiften sig altså til kr. 4, 50 pr. dag.
På den tid var tyskerne på tilbagetog på alle fronter, og ud fra en
optimistisk vurdering var der derfor nogen, som troede, at krigens
afslutning var nær.
Vandværkets bestyrelse var øjensynlig blandt optimisterne og regnede vel med en snarlig tysk kapitulation med deraf følgende uvarslet og panikagtig rømning af lokalerne. I hvert fald forlangte den, at
tyskerne skulle betale vandafgiften månedsvis forud.
32
Vandværket og dets omgivelser ca. 1950.
I forgrunden den nu forsvundne trikotagefabrik »Scotty«.
33
Specielt når der hersker rolige og stabile forhold i en forening eller
et andelsselskab, er fremmødet til generalforsamlingerne beskedent.
Det gjaldt naturligvis også vandværket, hvor man endog én gang
oplevede en generalforsamling uden en eneste deltager udover bestyrelsen.
Også ved åbningen af generalforsamlingen i januar 1945 tegnede
alt til, at bestyrelsen ville blive nødt til at køre løbet alene, hvilket
var ret ubelejligt, idet der netop den aften skulle foretages nyvalg
vedrørende et par poster i styrelsen.
Men så dukkede der alligevel et par af byens kendte borgere op,
og dermed var situationen reddet.
Det var cykelhandler Karl Sørensen og manufakturhandler Peter
Elmholdt, og da de således var de eneste tilstedeværende menige
medlemmer, kunne de naturligvis ikke undgå at få ørerne i maskinen ved de nævnte valg. Stemmeafgivningen blev iværksat så snart
de to mødedeltagere var inden for døren, og de forlod begge generalforsamlingen med rang af suppleanter.
oooo
Ifølge bestemmelserne i vedtægtens paragraf 10 var bestyrelsen
bemyndiget til at idømme bøder fra 2 til 20 kr., såfremt nogen andelshaver forsætslig eller ved grov uagtsomhed forårsagede vandspild eller stillede sine vandhaner til rådighed for ikke-andelshavere.
Det var meget sjældent, at paragraf 10 blev bragt i anvendelse.
Et af de få tilfælde gjaldt en overtrædelse af sidstnævnte passus.
Forseelsen, der blev opdaget i august 1945 må være blevet betragtet med megen alvor, for bøden blev på 15 kr., altså noget nær det
maksimale.
Men synderen havde også forsét sig groft. Ifølge protokollatet havde pågældende, en beboer i Grønnegade, ”gentagne gange ladet sin
nabo N.N. hente vand til storvask”.
oooo
34
Kalamiteten med de frosne og sprængte vandrør gentog sig i vinteren 1946/47. Da måtte man igen sende en vandvogn rundt til forbrugerne, og alt i alt påførte denne fimbulvinter værket så store ekstraudgifter, at der måtte skaffes dækning ved opkrævning af et ekstra
kvartal vandafgift.
I 1951/52 blev der foretaget en ret stor udvidelse af værket omfattende bl.a. et åbent luftfiltreringsanlæg med tilhørende boringer og
installationer. Pumperne til anlægget blev leveret af firmaet G.R. Ølgaard, Aarhus, arbejdet med opførelsen af filtreringsbygningen blev
overdraget henholdsvis murermester Kristian Knudsen og tømrermester Ths. Bækgaard, Hammerum, mens brøndborer Asbjørn Højfeldt, Herning udførte boringen, som måtte ned i 60 meters dybde.
Udvidelserne var egentlig vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling allerede den 3. juni 1950, men som en reminiscens fra
krigstidens restriktioner var det stadig nødvendigt at indhente materialebevillinger, og det tog sin tid.
Det nye filtreringsanlæg blev sat i gang 5. marts 1952, og derefter
blev det gamle vandtårn fra 1911 nedrevet.
Til financiering af nyanlæggene blev der optaget et lån på 100.000
kr. i Hammerum Herreds Sparekasse.
I 1960 blev der truffet beslutning om overgang til vekselstrøm.
Ligeledes var det i 1960, at et flertal på 14 mod 7 på en generalforsamling vedtog at gøre installering af vandmålere obligatorisk. Opsætningen af målerne skulle ske successive.
Spørgsmålet vedrørende vandmålere var et forhold, som havde
været bragt på bane og debatteret utallige gange gennem næsten 50
år, så mon ikke bestyrelsen drog et lettelsens suk over, at sagen nu
endelig var bragt til en afgørelse?
Tilmed var det princip, som hermed var indført, at enhver forbruger skulle betale afgift i forhold til sit forbrug vel nok det mest
logiske og retfærdige system, der kunne praktiseres.
35
Byudviklingen 1960-70
I begyndelsen af 1960-erne startede den voldsomme byggeaktivitet,
som kom til at præge de følgende 10 år. Stærk økonomisk vækst
og en markant velstandsstigning resulterede i et parcelhusbyggeri
af hidtil ukendt omfang over hele landet; og i Hammerum var dette
forhold yderligere påvirket af Hernings nære beliggenhed.
De nye boligområder, der voksede op i Hammerum på uforholdsmæssig kort tid, betød naturligvis et øget pres på værkets kapacitet,
men takket være den hidtidige konstante a’jourføring af det tekniske
anlæg, var det stadig muligt at klare vandforsyningen uden problemer.
Med det omfang værkets virksomhed efterhånden antog, blev
derimod styringen af drift og administration efter de gamle principper
snart ganske utilstrækkelige.
På et bestyrelsesmøde 24. februar 1964 blev det derfor - efter
forslag fra den nyvalgte formand
Evald Dahl - vedtaget, at der skulle
ansættes en bestyrer med ansvar for
såvel værkets teknik som administration og regnskab.
I henhold til denne vedtagelse
blev maskinist Arnold Pedersen an- Vandværksbestyrer Arnold Pedersen.
sat som bestyrer med tiltræden den
23. marts 1964.
Der havde begribeligvis måttet etableres en del nye hovedledninger i takt med de nye boligkvarterers opståen, og i 1963 var der
foretaget en mindre udvidelse af filtreringsanlægget, men ellers viste
det sig muligt at præstere en tilfredsstillende vandforsyning på basis
af det bestående anlæg helt frem til 1968.
Da var det daglige forbrug nået op på grænsen af, hvad man kunne
klare. Til eksempel kan nævnes, at de 16 m3 vand, som beholderen i
36
vandtårnet rummede, kun svarede til 20 minutters forbrug, beregnet
som et gennemsnit af forbruget gennem samtlige døgnets 24 timer.
Derfor gennemførtes i 1968 et byggeri, hvor et rentvandsbassin
med et rumfang på 300 m3 dannede kælder under et hus, hvor i der
installeredes nyt pumpeværk og hydroforer, d.v.s. vandbeholdere
med lufttryk. Dermed havde man opnået at øge trykket i hovedledningerne fra 11, 5 mVS til 25 mVS, hvilket vil sige et tryk, svarende
til vægten af en 25 meter høj vandsøjle.
Arbejdet udførtes af murerfirmaet Lund & Kuhlmann og installatør Eli Østergaard, Hammerum.
Projektet kostede ca. 180.000 kr., men på grund af de mange nye
tilslutninger var værkets økonomi så velfunderet, at man ikke behøvede at optage lån, men kunne nøjes med en mindre forøgelse af en
bestående kassekredit.
Samtidig med, at hydrofonanlægget sattes i gang, blev vandtårnet,
der var opført i 1931, koblet ud af systemet, og da det nu ikke længere
tjente noget formål, blev det nedrevet, i øvrigt under medvirken af
CF-kolonnen i Herning, for hvem nedtagningen af den tunge, støbte
vandbeholder tjente som en kærkommen øvelsesopgave.
oooo
37
Luftfoto af Hammerum 1958, set fra vest.
38
Vandtårnet fra 1931 nedtages
Hammerums
sidste vandtårn
falder i 1968. Billederne viser tre
faser i nedbrydningsarbejdet.
39
Virksomheden siden 1970
Med moderniseringen og nyanlæggene i 1968 var der taget højde for
den mulighed, at værket med tiden skulle udvide sit virkeområde til
også at omfatte landdistrikterne.
Men det stod samtidig klart at værkets grund nu var fuld udbygget, og at yderligere ekspansion på stedet ikke ville være mulig. Det
problem løstes dog få år senere, idet bestyrelsen i 1973 fik forkøbsret
på naboejendommen, Hammerum Hovedgade 48, tilhørende Johanne Bjerregaard. Hun var i øvrigt datter af købmand J.P. Bjerregaard,
som havde været med til at oprette vandværket.
Ejendommen blev købt for 270.000 kr., og værket var dermed sikret rigelige udvidelsesmuligheder.
Også på anden vis blev der sørget for at sikre grundlaget for
vær-kets fremtidige funktion. På generalforsamlingen 25. marts
1975 kunne formanden således oplyse, at der som resultat af en
landvæ-senskommissionssag indledt allerede i 1968, var blevet
tilstået vær-ket vandindvindingsret til en årlig oppumpning på
630.000 m3.
I henhold til vedtagelse på to generalforsamlinger blev selskabets
vedtægter justeret og a jourført i 1974. Bortset fra en mindre tilføjelse i 1952 havde de bestået uændret siden stiftelsen i 1911.
Sammen med repræsentanter for andre vandværker i Herning
kommune deltog bestyrelsen i maj 1975 i et møde med Herning
kommunes driftsudvalg for at drøfte eventuel overgang til kommunal drift, men for Hammerums vedkommende blev det tilkendegivet, at en sådan fusion ikke havde interesse. I 1976 vedtog bestyrelsen indmeldelse i »Sammenslutningen af Vandværker i Jylland«,
hvorved såvel vandværksbestyreren som bestyrelsesmedlemmerne
fik adgang til bl.a. at deltage i sammenslutningens mange faglige
kurser og møder.
I 1980 blev en del områder i landdistriktet inddraget under værkets forsyningsområde, idet der blev udlagt rørledninger til Krogslund, Skovby, Busk og Hauge. Tilsvarende blev ledningen langs
Bjødstrup-vej i 1985 forlænget til »Øster Bjødstrup«.
40
Foranlediget de mange nye arbejdsopgaver, blev der i september
1985 ansat en driftsassistent på værket, nemlig mekaniker Finn Jacobsen.
Bestyrelsen har set det som sin fornemste opgave at sørge for, at
værket stedse er tidssvarende og effektivt. Det kommer bl.a. til udtryk derved, at såvel de faste anlæg som udstyret er præget af den
nyeste teknik og elektronik. Værket råder i dag over måle- og fejlfindingsudstyr, med hvilket enhver uregelmæssighed såsom ledningsbrud eller andet hurtigt kan konstateres og lokaliseres.
Også her i jubilæumsåret er princippet om at følge med tiden ble-
Driftsassistent
Finn Jacobsen
kontrollerer
filtrene.
41
vet holdt i hævd. Det EDB-anlæg, der blev anskaffet til kontoret i
1983 er udskiftet, og med installering af nyt el-styringsanlæg på
værket, er oppumpning og den efterfølgende behandling af vandet
undergivet automatisk styring. Også vandtrykket i hovedledningerne
styres nu elektronisk og hydroforerne fra 1968 bruges ikke mere.
Et nybyggeri, omfattende værksted, magasin, garage og velfærdsrum er under opførelse og vil være færdigt til jubilæumsdagen, den
25. august 1986, hvor bygningen vil blive indviet ved festlighederne
denne dag.
I 1986 er hydroforerne afløst af impulsstyrede aggregater, som
sørger for konstant tryk i ledningsnettet.
42
43
Kontrollen
Som producent af en så vigtig bestanddel af vor føde og til daglig brug i husholdningen, som vort drikkevand vitterlig er, lægger
vær-ket naturligvis stor vægt på en løbende og sikker kontrol med
vandets kvalitet, så forbrugerne til enhver tid kan være sikre på, at
produktet er i orden og opfylder de krav som myndighederne stiller.
Kontrollen udøves ved at Fælleskommunal Laboratorium, Herning mindst 4 gange om året udtager vandprøver på værket til undersøgelse og analysering.
Dermed er lovens krav vedrørende kontrol opfyldt.
Som en yderligere sikkerhed, lader værket Quist’s laboratorium,
Aarhus, udtage et tilsvarende antal prøver, som så analyseres på deres laboratorium. Sidstnævnte prøver udtaget hos tilfældige forbrugere efter laboratoriets valg.
På grundlag af disse prøver og analyser, kan vandet karakteriseres som værende rent i enhver henseende, hvilket de mange prøveattester bevidner.
44
Prøveattester fra henholdsvis Fælleskommunal Laboratorium, Herning
og fra Quist’s Laboratorium, Aarhus.
45
Kvarteret omkring Hammerum station var endnu i 1950 stort set
uændret som ved århundredskiftet.
46
Vandværkets grand old man
Chr. Vinderslev
Det hænder undertiden, at et menneske får en så stærk tilknytning til
en virksomhed, at vedkommende næsten får status som fast tilbehør.
En af det gamle Hammerums gode borgere, nu afdøde smedemester Chr. Vinderslev var i sit forhold til Hammerum Vandværk et
typisk eksempel.
Vinderslev havde i 1909 overtaget den ene af Hammerums to
smedeforretninger, som lå, hvor restaurant »Kjælle Casper« findes i
dag. Han var med til at oprette vandværket og straks fra dets start fik
han tilbudt jobbet som maskinpasser. Arbejdet bestod i lejlighedsvist
tilsyn med pumpeværk o.l. samt diverse småreparationer.
Chr. Vinderslev
ved ambolten.
47
Det var således en bibeskæftigelse, som for det meste kunne udøves i ledige stunder, men i realiteten var han ansvarlig for den tekniske del af foretagendet.
Hvervet indbragte en løn på 30 kr. om året, men efter to års forløb
fik han en klækkelig lønforhøjelse, idet honoraret blev forhøjet til 50
kr. årligt.
Han blev også bestyrelsesmedlem, nemlig ved valget i 1913, men
nægtede i 1919 at tage mod genvalg.
Efter eget ønske fratrådte han som maskinpasser i 1947. Da havde
han virket i dette job uafbrudt i næsten 36 år. Den lange karriere blev
i øvrigt afrundet på bedste måde, idet han nu blev valgt til revisor, i
hvilket hverv han opnåede adskillige års tjeneste.
Den bronze-cigarkasse med indskription og med et indhold bestående af 50 gode cigarer, som bestyrelsen overrakte ham i 1951,
som tak for 40 års alsidig indsats for Hammerum Vandværk, må
sandelig siges at være velfortjent.
Vandværket var ikke den eneste samfundsmæssige fælles­opgave,
som Vinderslev var involveret i. Han var på mange måder engageret i byens og sognets offentlige liv, bl.a. som medlem af sogneråd
og menighedsråd, som formand for elværket og som formand for
borgerforeningen, hvor han efter 25 års virke blev udnævnt til æresmedlem.
oooo
48
Hammerum Vandværks formænd siden 1911
Væver Andreas Olsen
Købmand A. Uhrskov
Købmand J. P. Bjerregaard
Gårdejer Jens Rasmussen
Skræddermester A. Andersen
Købmand J. P. Bjerregaard
Fabrikant A. P. Henriksen
Slagtermester Chr. Sørensen
Købmand N. Jersild Lauridsen
Baneformand Niels Kolding
Møbelpolstrer Anton Mikkelsen
Snedkermester Viktor Mikkelsen
Cykelhandler Carl Sørensen
Fabrikant Evald Dahl
Svend Erik Sjørslev
1911-1913
1913-1914
1914-1919
1919-1922
1922-1923
1923-1937
1937-1939
1939-1940
1940-1941
1941-1943
1943-1949
1949-1952
1952-1963
1963-2003
2003-
49
Bestyrelse og personale 1986
Bestyrelsen:
Fabrikant Evald Dahl, formand
Smedemester Knud Linnebjerg Jensen, næstformand
Karetmager Arne Holme, kasserer/sekretær
Tømrermester Jørgen Frølund
Murer Jens Bakgaard
Suppleant: gårdejer Lars Peter Nielsen
Revisorer:
Fhv. købmand Vagn Christensen
Chauffør Preben Kjærgaard
Suppleant: vejformand Jens Troelsen
Personalet:
Vandværksbestyrer Arnold Pedersen
Assistent Finn Jacobsen
oooo
I vandværkets ledelse er der både før og nu folk, som har været med i
mange år. Købmand J.P. Bjerregaard var således formand i to perioder, i alt 20 år. Og i den nuværende bestyrelse har f.eks. formanden,
næstformanden og kassereren henholdsvis 23, 25 og 23 års anciennitet. Ligeledes har vandværksbestyreren beklædt sin stilling i 23 år.
50
Evald Dahl, formand
Knud Linnebjerg Jensen, næstformand
Vandværkets
bestyrelse efter
generalforsamlingen
i foråret 1986.
Arne Holme, sekretær/kasserer
Jørgen Frølund
Jens Bakgaard
51
52
53
Fremtidsplanerne
Hammerum Vandværk står i dag velforberedt til at løse de opgaver, som udviklingen i de kommende år måtte medføre, for med den
nuværende kapacitet og vandindvindingsret vil det være muligt at
betjene et væsentlig større område, end man gør i dag.
Og med en analysering af forskellige relevante forhold som rimeligt bedømmelsesgrundlag, er der ét bestemt perspektiv, som indgår med særlig vægt i bestyrelsens overvejelser vedrørende værkets
fremtidige virksomhed. Det er spørgsmålet om grundvandets nitrat­
indhold.
Der er nu forløbet en del år, siden der først blev påvist nitrat i
grundvandet enkelte steder i landet, og i den mellemliggende tid har
der ud fra stærkt divergerende meninger været megen diskussion om,
hvorvidt forholdet i det hele taget var af et sådant omfang, at det indebar sundhedsmæssig risiko.
Men efter den vending, sagen har taget gennem de seneste par år,
synes det overvejende sandsynligt, at en langsom nedsivning af nitrat er i gang mange steder over hele landet, og at alene jordbundens
beskaffenhed er bestemmende for, hvor mange år en sådan nedsivning er under vejs til de vandførende lag, idet sandbund er lettere
gennemtrængelig end lerbund.
Og i hvert fald er det klart påvist, at det er helbredsmæssigt risikabelt for både mennesker og dyr at drikke vand, som har et vist
nitratindhold.
Herefter vil specielt en del ejendomsbesiddere i landdistrikter før
eller siden blive stillet overfor alternativet, enten at lade deres private
boringer føre ned i større dybde eller at søge tilslutning til et centralt
vandværk. I den forbindelse må det yderligere tages i betragtning, at
den førstnævnte mulighed logisk set kun vil betyde en udskydelse af
problemet.
I et par nabokommuner mod øst og nord er en række beboere
netop i denne tid stillet over for at skulle vælge mellem de nævnte to
løsninger.
54
Dersom en tilsvarende situation engang ad åre skulle opstå indenfor Hammerum Vandværks forsyningsområde, vil der forholdsvis
hurtigt kunne etableres vandtilførsel fra værket.
Landdistrikterne er nemlig stærkt inde i billedet i værkets overordnede planlægning, for uanset spørgsmålet om nitrat eller ej har
man ræsonneret at de mange åbenlyse fordele, som tilslutning til et
eksisterende vandværk byder på, vil virke fristende på mange grundejere, som måske alligevel står over for at skulle bekoste udskiftning
eller reparation af egne boringer og anlæg.
oooo
Måske vil den fremtidige udvikling i Hammerum-området forme
sig jævnt og roligt i mange år endnu, så at værkets nuværende forsyningsnet og hele udvikling blot skal opretholdes uændret.
Omvendt foreligger som skitseret altså også den mulighed, at oprettelse af nye forsyningsdistrikter vil kræve projektering og etablering af flere hovedrørledninger.
Skulle dét blive tilfældet, da vil man dog stadig være på højde
med situationen. I hvert fald har bestyrelsen i sin planlægning taget
sigte på at vise, at de krav og opgaver som udviklingen måtte stille
indenfor værkets regi, dem vil Andelsselskabet Hammerum Vandværk også kunne klare.
55
Byggeri i 1986
I foråret og sommeren 1986 har et hold håndværkere været travlt
beskæftiget med opførelse af en bygning til vandværket.
Den nye bygning rummer værksted, depotrum samt velfærdsrum.
Byggearbejdet er afsluttet og bygningen vil blive taget i brug i
forbindelse med festlighederne omkring 75 års jubilæet.
Byggearbejdet er udført af murermester J. A. Hvolgaard, tømrermester Hans Linnebjerg, VVS installatør J. Nybo samt el-installatør
Hardy Nielsen. Tegninger og beregninger er udført af værkets bestyrer, Arnold Pedersen.
56
57
Luftfoto af Hammerum og Gjellerup (fra syd) 1984. Foto: Sparekassen, Hammerum
Archimedes’ snegl
Fra Vitruvius: “De architura” 1567
58
hammerum vandværk
1986-2011
- de næste 25 år
Af Svend Erik Sjørslev
60
Byudviklingen 1986-2011
Går vi 30 år tilbage, så må vi jo sige, at byudviklingen ikke har været
positiv, hvad forretninger og håndværkere angår, omkring 1950-51
var der i alt 45 forretninger i Hammerum, foruden 5 købmænd ude i
sognet, desuden var der 32 håndværkere.
1986
Stort industriområde i det østlige del af Hammerum (Trafikskolevej) bliver anlagt, med nye rørføringer af stor dimension, til det nye
Køreteknisk Anlæg, der blev dog aldrig brug for de store ledninger,
da Køreteknisk Anlæg ville bruge genbrugsvand til overrisling af
glatførebanen.
År 1988. Ny stor hovedledning nedgravet på Humlevænget, fra
Frølundvej til jernbaneunderføringen.
Ny parcelhusområde på det sydøstlige del af Lyøvej, etableret
med hoved- og stikledninger. Ny parcelhusområde, på Toftegårdsvej
klargjort, med hoved- og stikledninger.
Råvandsboring nr. 2 renoveret med nye stigerør.
Nytænkning
År 1989. På grund af nye vandledningsafgifter, på vandværkets skyllevand (proses`vand) ca. 1000 m³ årlig, kom Ole opfinder op i Vandværksbestyrer Arnold Pedersen. Den mangeårige bestyrer, havde i
de mange år, han var ansat på Hammerum Vandværk, mange gode
61
ideer og tiltag. Arnold Pedersen og driftsassistent Finn Jacobsen,
havde fået en god ide vedr. proses`vand, der blev lavet jordbundsundersøgelse på vandværkets grund, for om det var muligt, at lave et
nedsivningsanlæg til skyllevandet. Det viste sig at være muligt, og
efter at tilladelsen fra amtet var i orden, blev anlægget gravet ned
og taget i brug. Der kunne nedsives ca. 3-4 m³ i timen. Nye ideer
skaber flere ideer, det kunne jo også være, at man kunne genanvende
skyllevandet? Der blev fremstillet et forsøgsfilter, som efter mange
justeringer, kunne rense skyllevandet for kemiske urenheder, kun
stædighed og gå-på-mod kan skabe noget nyt.
Men så var spørgsmålet, kunne man få tilladelse fra amtet, til at
genanvende skyllevandet. Det var aldrig prøvet før i Danmark. Der
blev givet tilladelse og anlægget kørte indtil værket blev nedlagt i
2008
Ny hovedledning på Haugevej, vest for Hauge by til Fastrupvej
17 – ny hovedledning på Tornebuskvej fra Hovedgaden til Højgade –
nye rør under Hovedgaden til skolen.
Forlængelsen af hovedledning på Skovbyvej fra dengang nr. 9 til
nr. 12
Vandværksbestyreren Arnold Pedersen havde i 1989 25-års jubilæum.
År 1990. Iltningstrapperne og reaktionsbassiner fra råvandsboringer tre og fire total renoveret og alle rå betonflader, epoxy behandlet,
råvandsboring 4 renoveret med nye rustfrie rør, motor og pumpe.
Stor ombygning på værket, i forbindelse med opsætning af nye
filtre til behandling af skyllevand, montering af nye hoved udgangsrør fra rentvandspumper, samt udskiftning af gammel og umoderne
elektronik, til elektronisk styring af råvand- og rentvandspumper.
Det går ikke altid som tænkt
Kontroverser mellem Hammerum Friskole og Vandværket. Der var
nogle IKKE godkendte brandinstallationer på friskolen, der førte til
lidt stridigheder og kortvarig afbrydelse af vandforsyningen til sko62
len, alt endte i god ro og orden, skolen har siden ikke manglet vand.
Forlængelse af hovedledning på Skovbyvej – ny hovedledning fra
Skellundvej til stor svinefarm på Bjødstrupmarken 12.
Ideer tager tid
Færdigmontering af filteranlæg til behandling af skyllevand, det
krævede mange vandprøver til kontrol af vandkvaliteten. Efter utrolige mange vandprøver viste det sig nødvendigt, at bestråle skyllevandet i et UV-anlæg (nogenlunde samme stråler som et solarium,
men med andre bølgelængder på lyset) for at få det helt bakteriefrit
(dræber 99,9 % af alle kendte bakterier). Det var heller aldrig praktiseret i Danmark før, så kom ikke at påstå, at vi ikke har dygtige folk
på Hammerum Vandværk.
Kom ikke og sig det er umuligt
Mirakler tager lidt tid. I 1992. Endelig oprandt den store dag, da det
nye genanvendelsesanlæg skulle tages i brug, Hammerun Vandværk
var det første vandværk i Danmark, der fik miljøministerens tilladelse til at genanvende skyllevand og pumpe det retur til rentvandstanken. Den 22. maj 1992 blev anlægget sat i gang af miljødirektøren fra Ringkøbing Amt, under overværelse af personer fra stat,
amt og kommuner, samt bestyrelsen og personale fra værket, og de
håndværkere der havde været med ved opbygningen. Anlægget kørte
med diverse justeringer og opdateringer frem til værket blev flyttet.
Hovedledningen i Hovedgaden fornyet fra Frederiksgade til Tornebuskvej.
Hovedledning på Birkagervej forlænget til ny stort boligområde
mod syd (Det nye Birk Centerpark).
63
År 1992
Et skelsættende år for Hammerum Vandværk, der var dog ingen i
bestyrelsen, der på dette tidlige tidspunkt, kunne spå om fremtiden.
Men Herning og Ikast Kommuner havde store visioner for området, som på det tidspunkt blev døbt (SKOVBYPARKEN), det skulle
være det helt store industriområde for de to midtjyske kommuner.
Efter de første planer var der tegnet et stort motorvejskryds ind i
området, det var baseret på, at både øst-vest og nord-syd motorvejen skulle krydse i dengang Skovbyparken, der skulle også udlægges
jernbane til området. I den skrivende stund i år 2011 er der ikke
kommet jernbane endnu? Skovbyparken skulle omdøbes, da der allerede var en Skovbypark ude omkring Galten, Skovbyparken blev
omdøbt til HI Park.
Det var i 1992, at 11 lodsejere i Nørum og Skovby blev informeret
om, at Herning-Ikast havde til hensigt, at opkøbe de 11 ejendomme.
Jeg, Sv. E. Sjørslev, havde på det tidspunkt selv en gård beliggende
i området, som vi måtte afstå til Herning Kommune, så jeg har selv
haft det helt inde på livet, hvordan HI Parken har udviklet sig, der var
nok ikke så meget vækst i området, som kommunen kunne håbe på.
Sv. E. Sjørslevs ejendom
64
”Lind Maskiner. ” Foto Lind Maskiner.
År 1993. Påbegyndelse af nyt stort industriområde mod øst, HI
Parken, nedlægning af store rør på nordsiden af hovedvejen og under
vejen, videre til det første nye byggeri i HI Parken.
Påbegyndelse af 250 mm hovedledning mod Hammerum, på dette tidspunkt var der ingen planer om udflytning til HI Parken, vedr.
Vandværket, det var godt, at vi fik lagt 250 mm ledninger i jorden,
denne rørføring er i dag hovedledning, for vandtilførsel ind til byen.
År 1994. Bestyrelsen opsiger lejemålet for Hammerum Hovedgade 48 med henblik på, at vi senere ville frasælge ejendommen,
som i flere år har tilhørt Vandværket, ejendommen blev købt for at få
jordareal nok til nogle yderlige boringer.
Hovedledning fra HI Parken sammenkoblet med 250 mm ledning
fra Trafikskolevej .
65
År 1997
I året 1995 og 1996 var der ikke de store ting at berette om, men
1997 blev et meget travlt år, påbegyndelse og fornyelse af Hammerum Hovedgade, nye hovedledninger og stikledninger, hele strækningen blev totalrenoveret.
Ny Vandværksbestyrer 1998
Den nuværende Vandværksbestyrer Ole Steffensen blev ansat, som
medarbejder ved Vandværket, han skulle på et senere tidspunkt
overtage posten som vandværksbestyrer, når vores mangeårige bestyrer Arnold Pedersen ville på pension, det skete i 1998. – Arnold
Pedersen skal have en stor tak for hans mange år ved Hammerum
Vandværk, han har været en foregangsmand i mange henseende, der
er ikke mange ting på værket, han ikke har sat sine aftryk på.
Det var et år med utrolig meget planlægning og arbejde i forbindelse med Herning Motorvejen, hvor der var mange nyanlæg og flytninger af eksisterende vandledninger.
År 1999
Ny lovgivning vedr. vandmålere resulterede i, at vandværket måtte
udskifte mellem 150-200 vandmålere i de kommende år.
Stor ny boligområde for studerende blev påbegyndt i Birk Centerpark (Egeparken), der blev lagt nye hoved- og stikledninger.
År 2001-2002
Forlængelse af ledningsnet i HI Park nord, til nye industrier i området. Trykstation på Frølundvej totalrenoveret, med nye rør, pumper
og styringselektronik.
66
Området nord for Hovedvejen, ved (Bitsovgård) er blevet inddraget i industriområdet – Lidt historie omkring Bitsovgård. Fra lokalhistorisk arkiv i Hammerum fortalt af Svend Eriksen.
Bitzaugårds historie
Bitzaugård.
Bitzau har hørt under Lundenæs Slot. Allerede i 1597 oplyses, at gårdene
Bjød­strup, Langelund, Hauge, Bishoved og Sønder Fastrup er Tingselgods un­
der Lundenæs.
(Tingselgods betyder at de alle var selvejergåde, men betalte afgift (ejendomsskat) til Lundenæs.)
Bitzau blev regnet for en halvgård, Krogslund og Nørum hver for en kvart
gård (noget med skattens størrelse at gøre.)
Fra 1699 ved vi så nogenlunde hvem de forskellige ejere af Bitzau er, Dynes Nielsen dør i 1725, men da kirkebogen først begynder i 1683, ved vi ikke
meget om familien. Men det er sikkert sønnen Niels Dynesen, der overtager
fæstet efter faderen. Samtidig er der en Anders Dynesen, der gifter sig til
Krogslund.
I folketællingen 1787 ejes Bitzaugård af Kristen Bitzau, for i 1805 står han
fadder til Jens Jørgensen og Mette Katrine i Westergård i Hammerum ved
deres søn Jens’ dåb.
67
I 1806 får Jens Jørgensen en søn mere døbt, og da bor han på Bitzaugård, så
han er åbenbart blevet ejer af gården.
Jens Jørgensen ejer nu Bitzaugård til omkring 1830, da overtager sønnen
Ole Jensen gården, han blev gift med Ane Marie Christensdatter, de får 2
børn, en i 1841 og en i 1844 som er født på Bitzau, resten af deres børn bliver
født i Krogslund.
Der kom nu en ny landevej fra Århus og til Ringkøbing, omkring 1845 - 50
blev der slået en streg tværs over Jylland. Der blev kun taget hensyn til vandløb, der var man tvunget til at ændre retningen, så vejen gik vinkelret over,
men ejendomme blev bare fjernet.
Det skete for Bitzau, gården har opringelig lagt sydøst for den nuværende,
og lige midt i den nuværende vej. Ole Jensen købte nu i stedet for Krogslund,
der lå syd for den nye landevej. Bessegård eller Bitzau, som den kaldtes i 1844
var på 1200 tønder land og blev solgt til Tronhjem, der ejede Lindbjerggård.
Senere, da jernbanen i 1877 kom fra Århus til Herning, blev jorden der havde
tilhørt Bitzaugård af den nye bane delt i to dele.
Ole Jensen boede nu i Krogslund. Efterhånden som hans sønner blev voksne, blev der bygget 2 nye gårde, hvor sønnerne Kristen Feldborg Olesen og
Jens Olesen hver fik én. Deres bror, Christen Olesen (også kaldt Chr. Slee),
overtog fødehjemmet i 1878, kun 20 år gammel.
Jens Olesen fik senere navnebevis hvor efternavnet Olesen blev erstattet
med Krogslund. I 1884 fik han sønnen Ole K. Olesen og i 1886 sønnen Mads
Skov Olesen, der begge blev kendte personligheder i Gjellerup Sogn.
Sognefogeden i Gjellerup sogn hed Niels Marinus Pedersen, han havde tre
døtre. Niels Marinus skulle jo have dem “sat godt i vej”. Så da Lindbjerggård
blev udstykket, købte han “lidt jord”. På den nordlige del, nord for banen, byggede de en gård til datteren Sidsel Flø, der giftede sig med Rasmus Hjøllund.
På den sydlige del, syd for banen, byggede de gården Bessegård, hvor datteren
Margrethe blev gift med Ole Krogslund Olesen, senere kaldt “Ole Besse”. Han
efterfulgte svigerfaderen og var i mange år sognefoged i Gjellerup Sogn. Han
døde d. 17. april 1965.
Den tredje blev gift med ejeren af Frisenborg i Ikast (navnet på den tredje
datter kan jeg ikke finde).
Bessegård var et sted, hvor unge mennesker var glade for at komme, måske
derfor blev det også et samlingssted under besættelsen. Modstandsbevægelsen havde deres depoter af våben og sprængstof opbevaret der.
En oplevelse jeg havde på “Bessegaard”.
Omkring 1958 blev der lagt nyt tag på stuehuset. Da ville jeg stå op på en
trækasse for bedre at kunne nå til at spænde snoren, derved vippede låget, jeg
ville lige se, hvad der var i kassen og blev lidt hed om ørerne, den var fyldt
med sprængstof fra besættelsestiden.
Svend Eriksen
68
Fragtcentralen.
Ny hovedledning under kommende motorvej, fra Skellundvej til nyt
stort industriområde ved N. O. Hansens Vej.
Motorvejen åbner d. 04-11-2002.
Det første store byggeri i HI Parken, Danske Fragtmænd, flytter
ud i HI Parken.
For 25 år siden, i 1986 udvider Fragtcentralen på Dæmningen i
Herning, men det er jo ikke nemt at spå om fremtiden, i dag ligger
der en ny stor fragtcentral, pænt placeret op langs motorvejen.
69
År 2003
Påbegyndelse af nyt boligområde (Hørmarken) ca. 90 boliger. Nye
rørledninger på Elmevej - Jernbanegade. (Jernbanegade blev jo døbt,
da vi stadig havde en station i Hammerum, i dag må vi jo nøjes
med et trinbræt, dog med billetautomat, Hammerum Station blev
landskendt d. 1. maj 1966. Der er mange der vil mindes denne dag,
hvor toget kørte over en bus i jernbaneoverskæringen på Hammerum Hovedgade, 16 skolebørn blev dræbt ved ulykken, de fleste var
fra Ikast.)
Banegård med Hovedgaden i baggrund:
Google Hammerum Station Panoramio-Photo
70
Nyt etagebyggeri i det gamle (Hammerthor) - Nyt boligområde med 12 andelsboliger
på hjørnet af Bjødstrupvej og Tværgade. Maskinhandler Sv. Fastrups gl. grund.
Efter generalforsamlingen i 2003 takkede
vores formand Evald Dahl for 40 år som formand
i Hammerum Vandværk, Evald Dahl har været
foregangsmand for Vandværket i de 40 år,
der var gået, han var en utrolig ildsjæl for
Vandværket. Der blev holdt en afskedsfest i Hammerum Hallen. Evald Dahl fik
mange tak med på vejen for de 40 år.
Det er rigtig mange år og kolossal
mange dage og timer, der er blevet
brugt på Vandværket, men det var
en livsstil for ham.
71
Uddrag fra generalforsamlingen
24-03-2004
Bestyrelsen består i dag af: Formand Sv. E. Sjørslev – Kasserer
Esben Madsen – Næstformand Jens Erik Nielsen – Sekretær Jørn
Brunn – Bestyrelsesmedlem Max Olesen.
Udstykning af parcelhusgrunde på Hørmarken, der er færdiggjort
14 grunde.
Det gamle vandværk på Nyvænget, står over for en stor renovering, for ca. 5-6 millioner kr.
Bestyrelsen har haft det oppe på et møde, om vi evt. en gang i
fremtiden skulle flytte Vandværket uden for byen, der er forlydende
om, at amtet skal nedlægges, skal vi nyde nogle goder derfra, skal
vi måske til at handle hurtigt, vedr. ny kildeplads. Bestyrelsen har
aftalt møde med amtet i august.
Huset på Hammerum Hovedgade er blevet solgt.
År 2005. - Bestyrelsen var nu så langt fremme i et evt. udflytning
af vandværket, at de havde
fået amtet med på at prøvebore ude i HI Parken – Amtet vil gerne være med i arbejdet omkring en boring i
HI Parken. De ønsker oplysninger til ca. 150 m dybde
og 2 pejlerør, som de med
jævne mellemrum kan undersøge. Hammerum Vand
skal betale til den dybde,
som vi ønsker filter i, resten
betales af amtet.
Boringsprøver.
72
Påbegyndelse af vej til det nye vandværk
Ny vej til vandværk.
År 2005
Første kontakt til Herning Kommune, om køb af grund, til udflytning af Hammerum Vandværk.
Sammen med Amtet og Kommunen blev placeringen af grunden
bestemt, det var i forhold til jordbunds forholdene og de dybtliggende vandresurser, det er store vand søer, der befinder sig i undergrunden, der blev lavet aftale med brøndborer Højfeldt om, at starte
en prøveboring, for at være helt sikker på, at der var vand nok, og
af god kvalitet. Der blev taget prøver for hver meter, der blev boret,
det var også nogle prøver Amtet betalte, så alt i alt fik vi meget ud af
Amtet inden de lukkede ned. Vandkvaliteten var god i prøverne, så
placeringen af det nye vandværk, blev hvor den nu ligger, vi havde en
god kildeplads. Filtrene er sat i 110 m dybde, der blev prøvepumpet i
3 uger, udpumpet ca. 50 m3 i timen.
73
Foto af boretårn. 2005/2006
I marts 2006 blev Vandværket ejer af grunden i HI Park, 5000 m²
til en pris af 610.000 kr.
Hammerum Vandværks adr. bliver fremover HI Parken 475, der
vil den nok ligge de næste 100 år.
Alle vandledninger er blevet registreret og er ført på ledningsregister på computer, i det nye Aqua program, det er både rør- og
stophaner, vi nu kan se på computeren med ca. 10 cm nøjagtighed.
Vores mangeårige medarbejde Finn Jacobsen, har sagt sin stilling
op pr. 01-04-2006. Det er en person, Vandværket har haft stor glæde
af. Finn Jacobsen har været ansat på værket i 22 år.
74
År 2006
Ideen om et nyt vandværk ude i HI Parken, var blevet fremlagt på
den årlige generalforsamling 2005 og blev igen fremlagt 2006, der
var kun positive tilkendegivelser fra de fremmødte, der var også stor
enighed om, at der ikke skulle bruges flere penge på det gamle værk,
så først på året 2006 gik bestyrelsen i gang med at indsamle oplysninger omkring, hvem vi gerne ville have til at forestå et så stort byggeri. Bestyrelsen var ude for at se på flere muligheder, af forskellige
vandværker.
Det blev Vand & Teknik i Højbjerg, der blev valgt til at stå for
byggeriet af det nye værk. I august 2006 var der projekteringsmøde
vedr. nyt vandværk, nu begyndte det hele at tage form, der blev besluttet, at både vandværk, lager og værksted, samt kontoret, skulle
udflyttes til HI Park, så var der også mulighed for at sælge den gamle
vandværksgrund inde i byen.
Samme år fik værket en ny medarbejder, Ole Møller Pedersen
blev ansat d. 01-12-2006.
Det nye Vandværksprojekt
Bestyrelsesmøde på Hammerum Vandværk d. 25-01-2007 kl. 19.00.
Alle tilladelser er på plads. Det drejer sig om vandindvinding –
skyllevands udledning og nye boringer. Godkendt vandindvindings
tilladelse, overføres til det nye vandværk, når det gamle lukkes.
Bestyrelsen accepterede billigste tilbud på nybyggeriet, fra Jensen
& Christensen, Ikast. Pris kr. 4.622.346. Med alt inventar og teknik leveret af Vand & Teknik, Højbjeg, samt 3 nyt boringer leveret
af Højfeldt A/S, Herning, blev prisen i alt for et nyt vandværk: kr.
12.500.000,-. Så kunne byggeriet gå i gang, et helt nyt vandværk er
under opførelse, næsten 100 år efter, at det første vandværk i Hammerum, blev taget i brug.
75
Rejsegilde på vandværket.
Rejsegilde
D. 24 August 2007 rejsegilde på det nye Vandværk.
Bach Gruppen starter sit første byggeri i HI Parken, de har i dag
sat deres præg på området, med flere store byggerier, til og med 2011
har Bach Gruppen 160.000 m² under tag. Vandværket har lagt enorm
mange meter rør ud i området, men har til gengæld også fået mange
penge ind for tilslutningsafgifter.
I juni 2007 blev den gamle vandværksgrund solgt, pris 2 millioner. Grunden blev solgt til Hvolgaard ApS, som påtænker at bygge
boliger på grunden.
Da der var taget beslutning om, at alt vand skulle hentes ude i HI
Parken, blev der sat 2 nye boringer. Boringerne blev lagt i et grønt
område lige vest for vandværksgrunden, udover de 2 nye boringer,
er der blevet tinglyst til en 3. boring, der evt. kan komme på sigt,
hvis der kommer nogle meget vandkrævende virksomheder i vores
område.
76
Et af Bach Gruppens byggerier.
Nye boringer.
77
Åbent hus på det nye Vandværk
Efter endt byggeri kan Vandværket fejre åben hus d. 28 august 2008
- der står nu et nyt og moderne Vandværk færdigbygget 3 år før, der
nu fejres 100-års jubilæum.
I dag på 100-års dagen, er hele området grønt område, ”Vand er
livsnødvendigt for at overleve.”
Hammerum Vandværk leverer vand til 2000 forbrugere, der bliver
årligt udpumpet ca. 250.000 m³ vand.
Altid klar til at servicere borgerne i Hammerum.
Hammerum Vandværk er klar til de næste 100 år.
78
Det nye vandværk i HI Parken.
79
Daglig drift
Vandværksbestyrer
Ole Stenholt Steffensen
Driftsassistent
Ole Møller Pedersen
Vandværkets bestyrelse 2011
Formand
Svend Erik Sjørslev
Næstformand
Kristian Jakobsen
Sekretær
Jens Erik Nielsen
80
Kasserer
Esben Madsen
Bestyrelsesmedlem
Max Olesen
Vi ønsker Hammerum Vandværk tillykke med jubilæet
Vi hjælper danske vandværker med bl.a.:
• intelligent ledningsregistrering
• webbaseret ledningsregistreringssystem
• ekspropriation og tinglysning af rettigheder
• direkte tilgang til tinglyste dokumenter
Birk Centerpark 24 • 7400 Herning • Tlf. 97 12 58 11
[email protected] • www.geopartner.dk
81
40
HAMMERUM EL A/S
tilbyder service indenfor alle
former for el-installationer
Vi har væsentlig kompetence med løsning af opgaver
indenfor både den private-, den industrielle- og landbrugssektoren..
HAMMERUM EL A/S er stolte af at kunne tilbyde den
bedste mulige service til dens kunder fra alle sektorer.
Vores styrke er at kunne tilpasse os behovet hos den
individuelle kunde og garantere effektivitet og kvalitet
ved alle vores projekter.
HAMMERUM EL A/S
Hammerum El A/S - ingen løse ender
82
Overlegen
under overfladen
Skjult under gader og stræder sørger Wavins PE SafeTech for, at
Danmark forsynes med drikkevand. Røret produceres i Danmark og
matcher alle markedets krav til kvalitet, miljø, funktionalitet, økonomi
og holdbarhed. I Wavin Solution Center tilbydes branchens aktører
endvidere at dygtiggøre sig i håndteringen af det driftssikre rør.
Find Scanlife i din app.store eller send en sms med teksten ”scan” til 1220.
Anvendelse af 2D mobilkoder sker til alm. sms og data takst og betales via mobilregningen.
Scanbuy Denmark ApS og dets samarbejdspartnere fraskriver sig ethvert ansvar for al skade,
direkte eller indirekte, der måtte opstå som følge af Brugerens benyttelse af Scanlife
og/eller tredjemands software og/eller services, der opnås adgang til via Scanlife.
wavin.dk
Providing Essentials
83
EJEROMKOSTNING
HVILKEN STABEL ER ANSKAFFELSEN?
5%
85 %
anskaffelse energiomkostninger
10 %
service
Fordelingen af omkostningerne ved at have en pumpe kørende i 10 år fordeler
sig således: 5 % er anskaffelsen, 10 % service, 85 % energiomkostninger.
På Grundfos har vi igennem flere årtier udviklet kvalitetsprodukter med
så høj virkningsgrad som overhovedet muligt. Derfor vil vi meget gerne
fortælle om ejeromkostninger, kvalitet og effektivitet, hvilket resulterer
i lave driftsomkostninger – så simpel er det!
Tøv ikke med at kontakte os hvis du gerne vil vide mere.
Salgsingeniør Poul Bøgelund, tlf. 4010 8022
Tilbud og teknisk rådgivning inden for vandforsyning, ring på tlf. 8750 5053.
Grundfos DK A/S
Telefon 8750 5050
www.grundfos.dk
84
FVD_mønter.indd 1
8/3/2011 3:41:56 PM
TAK!
fordi vi fik lov til at
bygge jeres nye
vandværk
Vi glæder os til i fremtiden at
kunne servicerer Hammerum
vandværk.
Tlf.: 87 44 10 55
www.vandogteknik.dk
85
thorupvej 28b
9714 2060
86
webdesign
kreativt
design
visitkort
fagblade
årsrapporter
koncepter
magasindesign
strategier
plakater
logodesign webshops
undervisningsmateriale
brochure
årsrapporter
bøger
Visuel identitet
juni
juli
august
31 32 33 34 35
26 27 28 29 30
22 23 24 25 26
6 13 20 27
4
11 18 25
1
8
15 22 29
9
16 23 30
september
o k to b e r
39 40 41 42 43 44
35 36 37 38 39
5
12 19 26
3
10 17 24 31
6
nove m ber
decem ber
44 45 46 47 48
7
14 21 28
8
15 22 29
9
16 23 30
j a n u a r 2012
1
2
3
5
12 19 26
2
9
16 23 30
6
48 49 50 51 52
52
4
7 14 21 28
5
12 19 26
2
13 20 27
4
11 18 25
1
13 20 27
3
10 17 24 31
1
8 15 22 29
6
13 20 27
3
10 17 24 31
7
14 21 28
5
12 19 26
2
7
14 21 28
4
11 18 25
2
9 16 23 30
7
14 21 28
4
11 18 25
1
8
15 22 29
6
13 20 27
3
10 17 24
1
8
15 22 29
5
12 19 26
8
15 22 29
5
12 19 26
2
9
16 23 30
7
14 21 28
4
11 18 25
2
9
16 23 30
6
9
16 23 30
6
13 20 27
3
10 17 24 31
7
14 21 28
1
3 10 17 24
4 11 18 25
2
5 12 19 26
3
april: Påske
20. maj: St. Bededag
4
10 17 24
1
8
15 22 29
5
12 19 26
3
10 17 24 31
11 18 25
2
9
16 23 30
6
13 20 27
4
11 18 25
2. juni: Kristi Himmelfartsdag
12.-13. juni: Pinse
5. juni: Grundlovsdag
24.-26. december: Jul
1
13 20 27
7
14 21 28
8
15 22 29
Sommertid: 27. marts til 30. oktober
2011
Vi takker Hammerum VandVærk
for valg af GRC til design og fremstilling
af Jublæumsskriftet
maj
juni
18 19 20 21 22
22 23 24 25 26
1
7
14 21 28
4
11 18 25
8
15 22 29
5
12 19 26
9
16 23 30
6
13 20 27
3
10 17 24 31
7
14 21 28
4
11 18 25
1
8
15 22 29
5
12 19 26
2
9
16 23 30
6
13 20 27
3
2
5
8.-9. april: Påske
10 17 24
4. maj: St. Bededag
juli
august
september
ok tober
26 27 28 29 30 31
31 32 33 34 35
35 36 37 38 39
40 41 42 43 44
nove mber
dece mber
GrC GrapHiC House a/s er et full-service grafisk hus,
44 45 46 47 48
48 49 50 51 52
som råder over de vigtigste kompetencer, når det gælder
j a n u a r 2013
1
2
3
7
14 21 28
8
15 22 29
4
5
Platanvej 8-10
9
16 23 30
7400 Herning
16 23 30
6
13 20 27
3
10 17 24
1
8
15 22 29
5
12 19 26
3
10 17 24 31
3
10 17 24 31
7
14 21 28
4
11 18 25
2
9
16 23 30
6
13 20 27
4
11 18 25
1
4
11 18 25
1
8
15 22 29
5
12 19 26
3
10 17 24 31
7
14 21 28
5
12 19 26
2
5
12 19 26
2
9
16 23 30
6
13 20 27
4
11 18 25
1
8
15 22 29
6
13 20 27
3
10 17 24 31
6
13 20 27
3
10 17 24 31
7
14 21 28
5
12 19 26
2
9
16 23 30
7
14 21 28
4
11 18 25
7
14 21 28
4
11 18 25
1
8
15 22 29
6
13 20 27
3
10 17 24
1
8
15 22 29
5
12 19 26
8
15 22 29
5
12 19 26
2
9
16 23 30
7
14 21 28
4
11 18 25
2
9
16 23 30
6
13 20 27
2
9
grafisk produktion, tryksager og hjemmesider.
1
1
17. maj: Kristi himmelfartsdag
27.-28. maj: Pinse
5. juni: Grundlovsdag
24.-26. december: Jul
Tlf. +45 96 42 11 00
Fax +45 97 22 35 63
[email protected]
Sommertid: 25. marts til 28. oktober
www.grc.dk
87
88
Sportster A/S har i 25
år forhandlet og serviceret el-scootere.
Stor kvalitet, lang
erfaring og altid med
service som udgangspunkt. Kilden til en
god oplevelse.
20 forskellige modeller på lager. Fra 6,5-25
km/t og fra 10 - 80 km./opladning
Kom og prøv en el-scooter hos:
Sportster A/S,
Birkegårdsvej 8
Tlf: 97116846
Andelsselskabet Hammerum Vandværk – 1911-2011
25 år med el-scootere i Hammerum
JUBIL ÆUMSSKRIFT
hammerum vandværk
1911-2011
Spændende udstyr
til hest og rytter i Hammerum
AIKA ApS - Birkegårdsvej 8 - Tlf.: 2011 5846
Besøg webshoppen på: www.aika.dk
KVALITETSPRODUKTER TIL DEN KRÆSNE RYTTER
Af Tage Lier Hansen og Svend Erik Sjørslev
100 års vandværkshistorie udgivet af
Andelsselskabet Hammerum Vandværk 2011