Grønne salater med vinaigrette på bagt hvidløg og

Transcription

Fysik og Kemi
B
Ib Bergmann • Bo Damgaard
Karina Goyle • Anette Sønderup
Steen Carlsson • Rune Hilling
Forord
Kopimappe B er en integreret del af Ny Prisma 7.
Kopimappe B indeholder øvelser, der kan bruges sammen med kapitel
6 til 9 i elevbogen. Mappen indeholder et bredt udvalg af øvelser,
som giver mulighed for at differentiere og variere undervisningen.
Sammen med elevbogen tager øvelserne udgangspunkt i elevernes dagligdag
og spænder bredt over øvelsestyper som afprøvning, observation og
registrering, undersøgelse, eksperimenter samt fremstilling af produkter.
Elevøvelserne indeholder både bundne og åbne elementer.
Ny Prisma 7, Kopimappe B
Forfattere: Ib Bergmann Bo Damgaard, Karina Goyle, Anette Sønderup,
Steen Carlsson, Rune Hilling
Redaktion: Lars Tindholdt, Bo Ømosegård, Palle Hammerager, Venke Vibe
Grafisk tilrettelægning: Flemming Olsen, Lars Tindholdt
Omslag: Trine Rossle
Tegninger: Peter Sugar
Sats: Forlag Malling Beck
Tryk: Tekst og Tryk
© Malling Beck A/S 1998, 1. udgave, 2. oplag 1999. Bestillingsnr. 62531
© Eksemplarer af nærværende værk er solgt på den betingelse, at det hverken erhvervsmæssigt eller på
anden måde bruges til mangfoldiggørelse af hele værket eller dele deraf udover den umiddelbare købers
eget forbrug af kopier. Herved forstås den skole, institution eller privatperson, der køber værket, kun må
mangfoldiggøre værket eller dele deraf til brug i en undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af
den købende institution, hvorimod mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller
undervisningsanstalters behov, kun kan ske med skriftlig tilladelse fra forlaget.
ISBN 87 7417 586 6
Indholdsfortegnelse
Ark Øvelse
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.6
6.7
6.8
Side
Stjernebilleder 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Stjernebilleder 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kan du finde stjernebillederne? . . . . . . . . .
Bagside til 6.3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvordan opstår månens faser? . . . . . . . . . .
I hvilken retning ses månen? . . . . . . . . . . .
Hvilken fase er månen i? . . . . . . . . . . . . . .
Månens faser i virkeligheden . . . . . . . . . . .
Hvordan ser månen ud? . . . . . . . . . . . . . . .
1
2
3
4
5
6
6
7
8
Ark Øvelse
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.5
8.6
8.7
44
45
46
47
48
48
49
8.9
8.10
8.11
8.12
8.13
8.14
8.15
8.16
8.17
8.18
8.19
8.20
8.21
8.22
8.23
Følesansen og temperaturen . . . . . . . . . . .
Lufttemperaturen i løbet af et døgn . . . . .
Termometret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vandets kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Temperaturen i kogende vand og damp . .
Hvor kold er is, når den smelter? . . . . . . .
Undertryk og overtryk . . . . . . . . . . . . . . .
Viser termometre ens
ved samme temperatur? . . . . . . . . . . . . . .
Solens lys rammer jordoverfladen
forskelligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Varm og kold luft 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Varm og kold luft 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Opvarm vand og sand . . . . . . . . . . . . . . . .
Temperaturen på Mont Blanc . . . . . . . . . .
Hvad kræver det at smelte is? . . . . . . . . . .
Fra is til vanddamp A . . . . . . . . . . . . . . . .
Fra is til vanddamp B . . . . . . . . . . . . . . . .
Temperatur under fordampning 1 . . . . . . .
Temperatur under fordampning 2 . . . . . . .
Mål luftens fugtighed A . . . . . . . . . . . . . .
Mål luftens fugtighed B . . . . . . . . . . . . . .
Psykrometer-tabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tågespor på himlen . . . . . . . . . . . . . . . . .
Luftens tryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Varm og kold lufts egenskaber . . . . . . . . .
9.1
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
9.10
9.11
9.12
Model af lydens refleksion . . . . . . . . . . . .
Lydens egenskaber – refleksion . . . . . . . .
Lydens fart 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lydens fart 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den menneskelige høregrænse . . . . . . . . .
Ørets følsomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Støjmåling og støjdæmpning . . . . . . . . . .
Støjens intensitet i løbet af et døgn . . . . .
Lyds egenskaber – resonans . . . . . . . . . . .
Undersøg lyd 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Frekvens og lydstyrke . . . . . . . . . . . . . . . .
Undersøg lyd 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rørxylofon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
67
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
8.8
7.1
7.2
7.2
7.3
7.4
7.5
7.5
7.6
7.7
7.8
7.9
7.10
7.11
7.12
7.13
7.13
7.14
7.15
7.16
7.17
7.18
7.19
7.20
7.21
7.22
7.23
7.24
7.25
7.26
7.27
7.28
7.29
7.30
7.31
7.32
7.33
7.34
7.35
Kalk – brænding og læskning . . . . . . . . . . . 9
Kalkmørtel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Kalk-cementmørtel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Hvad er ler? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Mursten af forskellige lertyper . . . . . . . . . 13
Mursten med forskellig porøsitet . . . . . . . 13
Gruppeopgave med mursten . . . . . . . . . . . 14
Glas og farver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Rockwool er luftigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Glas og varmetab A . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Glas og varmetab B . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Voltmeterskalaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Mål spænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Kortslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Måling af strøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Serie- og parallelforbindelser . . . . . . . . . . 22
Motor og pærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Arbejde med el og ledninger i hjemmet . . 24
Montér en forlængerledning . . . . . . . . . . . 25
El-installationer i boligen A . . . . . . . . . . . 26
El-installationer i boligen B . . . . . . . . . . . 27
El-installation i soveværelset . . . . . . . . . . 28
El-installation i stuen . . . . . . . . . . . . . . . . 29
El-installation i køkkenet . . . . . . . . . . . . . 30
El-installation i badeværelset . . . . . . . . . . 31
El-installation i redskabsrummet . . . . . . . 32
El-udgifter 1A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
El-udgifter 1B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
El-udgifter 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Vand og sprit kan lagre energi A . . . . . . . 36
Vand og sprit kan lagre energi B . . . . . . . 37
Vand ændrer rumfang ved opvarmning . . 38
Vands varmeledningsevne . . . . . . . . . . . . 39
Hurtig opvarmning af vand . . . . . . . . . . . 40
Lys absorberes og bliver til varme 1 . . . . . 41
Lys absorberes og bliver til varme 2 . . . . . 42
Varmestråling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Side
Ny Prisma 7 · Kopimappe B · Best.nr. 62531
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
Dansen på nattehimlen
6.1
Stjernebilleder 1
Lær nogle stjernebilleder at kende.
• Træn dig i at kende nogle stjernebilleder,
så du senere kan finde dem på nattehimlen.
Svanen
Løven
Syvstjernen
1
6.2
Stjernebilleder 2
Genkend nogle stjernebilleder.
• Skriv navnet på stjernebillederne.
2
6.3
Kan du finde stjernebillederne?
Genkend nogle stjernebilleder.
Du kan bruge dette ark, når du vil
undersøge nattehimlens stjernebilleder.
X
X
X
X
Her kan du se den nordlige stjernehimmel.
Nogle af stjernebillederne kender du. Hvilke?
Du kan få hjælp ved at sætte en kopi af ark 6.4 bag på dette ark.
Derefter holdes papirerne op mod lyset.
3
6.4
Bagside til 6.3
X
X
X
X
Kopiér denne side, og placér den på bagsiden af ark 6.3.
Stjernebillederne er spejlvendte.
De skal ses igennem papiret fra den anden side.
4
6.5
Hvordan opstår månens faser?
Fremstil en model, der viser dig,
hvordan månens faser opstår.
Materialer
- 100 W pære i fatning
- Hvid, mat skumkugle
- Strikkepind eller
spids træpind
I din model forestiller den elektriske pære solen.
Den hvide kugle forestiller månen.
Dit hoved er jorden.
• Forsøg at få månens forskellige faser frem. Hvordan gør du det?
• Hvilken del af kuglen/månen belyses?
• Prøv med din egne ord at forklare, hvordan månens faser
fremkommer i virkeligheden?
5
6.6
I hvilken retning ses månen?
Find den retning månen ses i.
Solen er lige gået ned i vest.
Hvilken fase er månen i?
Beskriv månens faser.
• Skriv et T, hvis månen er tiltagende – altså på vej til at blive fuldmåne,
eller et A, hvis månen er aftagende – altså på vej til at blive nymåne.
6
6.7
Månens faser i virkeligheden
Undersøg månens faser i løbet af en måned.
Materialer
-
Hvidt papir
Passer
Saks
Lim
Eventuelt kikkert
• Tegn to lige store måner med din passer på
et stykke hvidt papir. Farv den ene måne sort.
Kopimaskinen kan bruges til at fremstille
flere måner.
• Gå udenfor og kig på månen.
Læg mærke til formen.
Læg mærke til, om det er højre eller venstre
side af månen, som solens stråler rammer.
• Klip den hvide måne til, så den ligner
den måne, du så.
Lim den på den sorte måne.
• Skriv dato på.
• Gentag øvelsen i 15-30 dage.
De dage, hvor det er overskyet
må springes over.
Hvis det er nymåne,
kan du heller ikke se månen,
selvom det er stjerneklart.
• Skriv et T ved de dage,
hvor månen er tiltagende.
Skriv et A ved de dage,
hvor månen er aftagende.
• Skriv, hvornår der er nymåne.
Skriv, hvornår der er fuldmåne.
7
6.8
Hvordan ser månen ud?
Tegn månen, som den ser ud fra jorden.
Månens bevægelse omkring jorden.
• Tegn månen set fra jorden.
• Hvor lang tid tager dette forløb?
Bemærk, at størrelsesforholdene er forkerte!
8
Boligen
7.1
Kalk – brænding og læskning
Undersøg, hvordan kalk ændrer sig ved kraftig opvarmning,
og hvordan brændt kalk suger vand til sig.
Materialer
- Gasbrænder
- Kalkstykke på størrelse
med en lillefingernegl
- Digeltang
- pH-papir
- Dråbepipette
- Porcelænsskål
- Tændstikker
- Sikkerhedsbriller
• Opvarm kalkstykket kraftigt over gasbrænderen i ca. 10 minutter.
Stykket skal være helt rødglødende.
• Se side 130-132 i elevbogen og skriv, hvilke ændringer der sker med kalken.
kalk
→
+ kuldioxid
→
+
• Læg den brændte kalk ned i en porcelænsskål og dryp lidt vand
på den med en dråbepipette.
• Tag et stykke pH-papir og mål væskens pH-værdi.
pH-værdien.
Er væsken en syre eller en base?
• Se side 131 i elevbogen og skriv, hvilke ændringer
der er sket med den brændte kalk.
brændt kalk
+
→ læsket kalk
+
→
9
Boligen
7.2
Kalkmørtel
Fremstil en kalkmørtel, som du kan bruge
til at mure dine mursten sammen med.
Materialer
- Mursten
- Kulekalk
- Strandsand eller
almindeligt sand
- Plastikskål
- Gammel teske
- Sikkerhedsbriller
• Hent noget kulekalk i plastikskålen hos din lærer.
Tilsæt lidt sand og rør godt.
Fortsæt på denne måde, indtil blandingen er som en
tyk grød, der er let at arbejde med.
Du har nu fremstillet en kalkmørtel.
Mur to eller flere af dine mursten sammen med
mørtelen. Stil stenene et roligt sted indtil næste uge.
• Hvilken rolle spiller sandet for mørtelens styrke?
• Hvad sker der med kulekalken, efterhånden som mørtelen størkner?
Kalk-cementmørtel
Fremstil en kalk-cementmørtel og undersøg dens styrke
i forhold til en almindelig kalkmørtel.
Bygninger kan mures op med en kalkmørtel.
Bagefter fuges de med en kalk-cementmørtel,
som er hårdere, stærkere og mere vejrbestandig end en almindelig kalkmørtel.
• Fremstil en kalkmørtel som ovenfor, men
tilsæt lidt cement, så du får en kalkcementmørtel.
• Find metoder, du kan bruge til at
undersøge de to mørtlers hårdhed, styrke
og vejrbestandighed med.
• Afprøv dine metoder, når mørtelen er
størknet.
• Fortæl klassen om resultatet af
undersøgelsen.
10
Boligen
7.3
Beton
Fremstil beton på forskellige måder og afprøv betonens styrke.
Materialer
- Cement
- Strandsand og almindeligt
sand
- Støbeform: Plastikbægre
eller plastikpetriskåle
- Stor spiseske eller
grydeske
- Plastikspand, 2 liter
- Grus, småsten, stålsøm,
trådnet osv.
- Sikkerhedsbriller
beton/småsten
beton
beton/søm
beton/trådnet
• Bland 4 dele sand med 1 del cement.
Tilsæt langsomt vand, mens du rører i cementpastaen.
Når du har en tyk grød, der er let at arbejde med, er din beton
næsten færdig.
• Hæld betonen op i støbeformen.
Eksperimentér med at komme forskellige ting i betonen,
så den bliver så stærk som muligt.
Fremstil eventuelt en ny blanding i et andet blandingsforhold.
Lad betonen størkne.
• Hvor lang tid er betonen om at størkne?
• Find på forskellige metoder til at afprøve styrken af betonen.
Hvis du mangler idéer, kan din lærer hjælpe dig.
• Hvilken beton er den stærkeste?
• Tegn og skriv, hvordan du fandt frem til det resultat.
11
Boligen
7.4
Hvad er ler?
Find frem til de grundstoffer, der findes i ler.
En analyse af ler viser, at leret indeholder følgende stoffer:
Kemisk navn
Kemisk formel
Procentdel
Silicium-dioxid
SiO2
63 %
Aluminium-oxid
Al2O3
18 %
Jern(III)-oxid
Fe2O3
7%
Calcium-carbonat
CaCO3
1%
Magnesium-oxid
MgO
1%
Natrium-oxid
Na2O
Kalium-oxid
K2O
Kemisk bundet vand
og andre stoffer
H2O
3%
7%
• Skriv navnene på de grundstoffer, de forskellige stoffer er opbygget af.
Skriv, hvor mange atomer der findes af hver slags.
Benyt det periodiske system på ark 2.1.
Silicium-dioxid
SiO2
Indeholder: 1 silicium-atom og 2 oxygen-atomer
Aluminium-oxid
Al2O3
Indeholder:
Jern(III)-oxid
Fe2O3
Indeholder:
Calcium-carbonat CaCO3
Indeholder:
Magnesium-oxid
MgO
Indeholder:
Natrium-oxid
Na2O
Indeholder:
Kalium-oxid
K2O
Indeholder:
Vand
H2O
Indeholder:
• Sæt streg under alle metal-oxiderne i listen ovenfor.
• Hvordan er et metal-oxid opbygget?
12
Boligen
7.5
Mursten af forskellige lertyper
Fremstil mursten af forskellige lertyper og undersøg,
hvilken farve de får.
Materialer
-
1 form
150 g rødler
150 g blåler
Stor plastikskål
150 g af andre lertyper
Opskåret plastikpose
• Fremstil en mursten af hver lertype på følgende måde:
Ælt leret godt sammen.
Læg plastikposen over formen og
pres leret godt ned i formen.
Tag den formede sten ud og
sæt den til tørring, før den
brændes.
Mursten med forskellig porøsitet
Fremstil mursten i forskellige porøsiteter
ved at blande savsmuld eller sand i leret.
Materialer
-
Stor plastikskål
Rødler
Sand
Fint og groft savsmuld
Form med plastikpose
• Din lærer fortæller dig, hvilken af nedenstående 10
blandinger du skal fremstille. Tag 400 gram rødler.
Tilsæt sand eller savsmuld i den aftalte mængde.
• Ælt leret og sandet/savsmuldet godt sammen.
• Form 3 mursten af blandingen og sæt dem til tørre.
• Brænd til sidst stenene.
Blandinger
1. Rødler og 10% sand
3. Rødler og 30 % sand
5. Rødler og 1,5% fint og tørt savsmuld
6.
7.
8.
9.
10.
Rødler og 1,5% groft og tørt savsmuld
Rødler og 1,5% fint og vådt savsmuld
Rødler og 1,5% groft og vådt savsmuld
Rødler og 6% fint og vådt savsmuld
Rødler og 6% groft og vådt savsmuld
13
Boligen
7.6
Gruppeopgave med mursten
Opbyg en udstilling, der viser murstens forskellige egenskaber.
Når dine mursten er brændt, inddeler læreren jer i grupper.
Arbejd med ét af følgende områder:
Mursten og farver
Lav en planche, der beskriver, hvordan I fremstillede murstenene.
Angiv murstenenes farve og beregn massefylden.
Skriv, hvilken betydning lertypen har for farven og massefylden.
Mursten med sand
Undersøg murstenenes porøsitet og styrke og beregn massefylden.
Skriv, hvilken betydning sandet har for porøsiteten, styrken og
massefylden.
Mursten med savsmuld
Undersøg murstenenes porøsitet og styrke og beregn massefylden.
Skriv, hvilken betydning savsmuldet har for porøsiteten, styrken
og massefylden.
14
Boligen
7.7
Glas og farver
Undersøg, hvilke farver metal-oxider kan give boraks.
Materialer
-
Nikkelintråd
Gasbrænder
Boraks i en porcelænsskål
Sikkerhedsbriller
Tændstikker
Tin-dioxid , SnO2
Mangan-oxid , MnO2
Kobber-oxid , CuO
Jern-oxid , Fe3O4
Tindioxid
Mangandioxid
Kobberoxid
Jern-oxid
• Hæld lidt boraks op i porcelænsskålen.
• Bøj et øje på nikkelintråden.
Hold trådens øje ind i gasflammen et lille øjeblik.
• Dyp derefter tråden i boraks og hold den igen ind i flammen.
• Når boraksen er smeltet til en ensartet masse, dyppes tråden i farvestoffet.
• Hold igen tråden ind i flammen og lad farvestoffet smelte ind i boraksen.
• Udfyld skemaet med dine resultater.
Metal-oxid
Farve af boraks
Tin-dioxid
SnO2
Mangan-oxid
MnO2
Kobber-oxid
CuO
Jern-oxid
Fe3O4
15
Boligen
7.8
Rockwool er luftigt
Sammenlign massefylden for sten og rockwool.
Materialer
- Et stykke rockwoolplade,
5 cm x 10 cm x 15 cm
- Lineal
- Vægt
- Sten
- Måleglas
• Find stenens rumfang og masse.
Derpå beregner du dens massefylde.
Se eventuelt side 18-19 i elevbogen.
Stenens rumfang.
Stenens masse.
Stenens massefylde.
• Mål rockwoolpladens sider, så du kan beregne rumfanget.
Herefter findes rockwoolpladens masse, og massefylden beregnes.
Rockwoolens længde.
Rockwoolens bredde.
Rockwoolens højde.
Rockwoolens rumfang.
Rockwoolens masse.
Rockwoolens massefylde.
• Sammenlign stenens og rockwoolens massefylde.
Når vi ser bort fra de få tilsætningsstoffer, der er i rockwool,
består den udelukkende af stentråde og luft.
• Sammenlign stens massefylde med rockwools massefylde.
Hvad er forholdet mellem sten og luft i rockwool.
16
Boligen
7.9
Glas og varmetab A
Undersøg isoleringsevnen af ét og to lag glas.
Materialer
Ét lag glas
I det første forsøg undersøger du varmetabet fra ét glaslag.
-
• Hæld vand i det mindste reagensglas,
så der er ca. 5 centimeter til kanten.
Anbring noget vådt vat rundt om
termometret for at holde det midt i
reagensglasset.
Spænd nu glasset fast i stativet.
Tændstikker
Gasbrænder
Stativ
Stopur
Termometer
Vat
Reagensglas
Jumboreagensglas
Sikkerhedsbriller
• Reagensglasset opvarmes forsigtigt,
indtil temperaturen er 90 °C.
Når temperaturen falder til 80 °C,
begynder målingerne.
• Herefter aflæses temperaturen hvert
halve minut.
Skriv resultaterne i skemaet på ark 7.10.
To lag glas
I det næste forsøg undersøger du varmetabet
fra to glaslag med stillestående luft imellem.
• Brug de samme materialer som før.
Opvarm vandet i det lille reagensglas til 90 °C.
• Sæt forsigtigt vådt vat omkring det
opvarmede reagensglas og anbring
det midt i jumboreagensglasset.
Vattet skal slutte helt tæt mellem
de to reagensglas, så luften mellem
de to glas bliver stillestående.
• Start uret, når temperaturen er nede på 80 °C
og aflæs termometret hvert halve minut.
Skriv resultaterne i skemaet på ark 7.10.
17
Boligen
7.10
Glas og varmetab B
Tid i minutter
Ét lag glas
To lag glas
0
1
2
1
1 12
2
2 12
3
3 12
4
4 12
5
5 12
6
6 12
7
• Kan forsøgene på ark 7.9 vise noget om termoruder?
18
Boligen
7.11
Voltmeterskalaer
Træn dig i at aflæse voltmetret.
• Indtegn viseren.
6V
1,8 V
25 V
14 V
0,4 V
10 V
• Aflæs spændingen.
V
V
V
V
V
V
19
Boligen
7.12
Mål spænding
Mål spændingen på forskellige spændingskilder.
Materialer
-
Voltmeter
2 ledninger
2 krokodillenæb
Forskellige
spændingskilder
Husk!
Ved jævnspænding skal + på spændingskilden forbindes med + på voltmetret,
ellers slår viseren ud til den forkerte side.
Nummer
Spændingskilde
Spændingstype
1
1,5 V Batteri, nyt
=
Spænding
20
Boligen
7.13
Kortslutning
Undgå, at kortslutning ødelægger de elektriske apparater.
Når du udfører forsøg med elektricitet, kan du let komme til
at forbinde ledningerne forkert.
For ikke at ødelægge noget skal du altid anbringe en sikring
i den ene af strømforsyningens bøsninger.
Hvis du laver kortslutning, brænder sikringstråden over og
afbryder forbindelsen til strømforsyningen.
Måling af strøm
Mål strømmen gennem forskellige pærer og el-apparater.
Materialer
-
Strømforsyning med sikring
Amperemeter
Forskellige 6 volt pærer
El-motor
Andre apparater til 6 volt
Ledninger
Pære eller apparat
Strøm
6 volt
A
6 volt
A
6 volt
A
El-motor
A
Ringeapparat
A
• Byg kredsen ovenfor.
Indstil spændingen til 6 volt på
strømforsyningens voltmeter.
• Mål med amperemetret den
strøm, der sendes gennem de
forskellige pærer og apparater.
Skriv resultaterne i skemaet.
A
A
A
21
Boligen
7.14
Serie- og parallelforbindelser
Undersøg, om lamperne i et hus er serieforbundne
eller parallelforbundne.
Materialer
-
2 fatninger
2 pærer, 6 V
Afbryder
Ledninger
• Byg kredsen som vist på den øverste tegning.
• Tegn et diagram af kredsen.
Skriv ved diagrammet, om det er en serie- eller
en parallelforbindelse.
Diagram:
• Hvad sker der, når den ene pære skrues løs?
• Byg kredsen som vist på den nederste tegning.
Skriv ved diagrammet, om det er en
serie- eller en parallelforbindelse.
• Hvad sker der, når den ene pære
skrues løs?
• Hvordan er lamperne forbundet i et hus?
Diagram:
• Hvorfor forbindes de sådan?
22
Boligen
7.15
Motor og pærer
Byg en kreds med en motor og to pærer.
Materialer
-
Motor
Ledninger
2 fatninger
2 pærer, 6 V
2 afbrydere
• Indstil spændingen til 6 volt.
• Kan du få pærerne til at lyse normalt og motoren til at køre
uden at skrue op for spændingen?
• Kan du tænde og slukke for pære og motor hver for sig?
23
Boligen
7.16
Arbejde med el og ledninger i hjemmet
Få kendskab til, hvilket elektrikerarbejde
du selv må udføre lovligt i hjemmet.
Det kan være farligt at arbejde med elektricitet,
når spændingen er på 230 volt.
Derfor er der også meget af arbejdet med elektricitet i
boligen, der kun må udføres af en uddannet elektriker.
Du må selv ophænge og nedtage lamper og udskifte
almindelige stikkontakter og afbrydere på 230 volt uden
jordforbindelse.
Du må aldrig arbejde med stikkontakter med jordforbindelse.
Det er kun elektrikeren, der må arbejde med alle de
andre faste installationer.
Hvis du kan gøre det ordentligt, må du selv:
Fastgøre ledninger på f.eks. paneler med plastikclips.
Montere stikpropper.
Montere ledninger på apparater.
Montere fatninger.
Montere gennemgangs-afbrydere og fodkontakter.
Montere forlængerledninger.
Montere tristikdåser.
Udskifte almindelige afbrydere.
Udskifte almindelige stikkontakter uden jord.
Hænge lamper op.
Tage lamper ned.
Træk altid stikket ud af kontakten, før du begynder
at arbejde med stik, lamper, ledninger, fatninger m.m.
Sluk altid for gruppeafbryderen og fjern sikringen,
før du begynder at arbejde med afbrydere, kontakter
eller loftslamper.
I hæftet „Gør-det-selv el“ kan du få vejledning i at
udføre arbejdet korrekt.
Hæftet kan du få hos det lokale el-forsyningsselskab.
24
Boligen
7.17
Montér en forlængerledning
Fremstil en forlængerledning ved at montere et hanstik
og et hunstik på en ledning.
Materialer
-
Stjerneskruetrækker
Almindelig skruetrækker
Kniv
Afisoleringstang
eller knivtang
- 1 netledning
- 1 hanstik
- 1 hunstik
Ledningen skal have et hanstik
i den ene ende og et hunstik i
den anden ende.
To hanstik på samme ledning er
livsfarligt og ulovligt.
Montér forlængerledningen
som vist nedenfor.
1
Hanstik
Hunstik
2
Løsn ledningsklemmen og skruerne i
stikbenene. Herefter afmærker du ledningen
som vist på tegningen.
Klip eller skær de to ledningsender fri af
hinanden.
4
3
Fjern isoleringen rundt om ledningsenderne,
så de uisolerede ender er cirka 12 mm lange.
Det gør du ved at ridse med en kniv rundt
om isoleringen og derpå trække den af med
bidetangen. Vær forsigtig, så du ikke skader
kobbertrådene.
Sno nu kobberenderne sammen, så der ingen
løse tråde stikker ud. Herefter skal du bukke
trådenderne om.
6
5
Skru trådenderne fast i stikket. Du skal være
meget omhyggelig, så alle trådene kommer
ind i hullet.
Din lærer skal godkende monteringen, inden
du spænder ledningen fast med ledningsklemmen. Ledningen skal spændes godt fast,
så kobbertrådene ikke kan trækkes ud, selv
om der rykkes i ledningen.
Hunstikket monteres på samme måde.
25
Boligen
7.18
El-installationer i boligen A
Byg en model af el-installationerne i en bolig.
Materialer
-
Ledninger
3 fatninger
3 pærer, 6V
2 afbrydere
Motor
2 standpolklemmer
Kanthaltråd, 2 x 50 cm
1 jumboreagensglas
Ark 7.19-7.24
Elektrikerne trækker ledninger ud til alle boligens stikkontakter.
Du kan se ledningsdiagrammet på ark 7.19.
Til en ældre stikkontakt er der trukket 2 ledninger.
Mellem ledningerne er en vekselspænding på 230 volt.
Stikkontakter med jord har en tredje ledning. Det er jordforbindelsen.
Den er forbundet til det udvendige jordspyd.
I dag kræver myndighederne, at der er jordforbindelse til alle
nyinstallerede stikkontakter.
Når du skal arbejde med installationsopgaverne, skal du forstille dig,
at 6 volt jævnspænding på strømforsyningen svarer til 230 volt
vekselspænding i stikkontakten.
Når du sætter ledninger til strømforsyningen, svarer det til at forbinde
stikkontakten med de brune og de blå ledninger i boligen.
26
Boligen
7.19
El-installationer i boligen B
27
Boligen
7.20
El-installation i soveværelset
I soveværelset er der 1 lampe, som kan tændes og slukkes på kontakten.
Materialer
Soveværelset
Opstilling
Byg opstillingen, så pæren lyser,
når kontakten holdes nede.
Diagram
Tegn et diagram af opstillingen.
28
Boligen
7.21
El-installation i stuen
I stuen skal der være 3 lamper.
Gulvlampen tændes og slukkes for sig selv, mens de små sammenhængende
lamper tændes og slukkes på den samme kontakt.
Alle pærer skal lyse med samme styrke.
Materialer
Stuen
Opstilling
Byg opstillingen og få de 3 pærer til at
tænde, lyse og slukke som beskrevet.
Diagram
29
Boligen
7.22
El-installation i køkkenet
I køkkenet skal der være 1 lampe og 1 el-kedel.
De tændes og slukkes på hver sin stikkontakt.
Materialer
Køkkenet
Opstilling
Pæren og el-kedlen skal tilsluttes som beskrevet.
Byg opstillingen og vis din lærer resultatet,
inden du tegner diagrammet.
Diagram
30
Boligen
7.23
El-installation i badeværelset
I badeværelset skal der være 1 lampe og 1 ventilator.
Når du trykker på kontakten, tændes eller slukkes både lyset og
ventilatoren.
Materialer
Badeværelset
Opstilling
Byg en opstilling, så alt fungerer som beskrevet.
Få din lærer til godkende opstillingen, inden du tegner diagrammet.
Diagram
31
Boligen
7.24
El-installation i redskabsrummet
I redskabsrummet skal der være 1 lampe og 1 el-radiator.
Lampen og el-radiatoren kan tændes og slukkes uafhængigt af hinanden.
Materialer
Redskabsrummet
Opstilling
Byg opstillingen, så du får pæren og el-radiatoren til at fungere
som beskrevet. Lad din lærer se opstillingen, inden du tegner
diagrammet.
Diagram
32
Boligen
7.25
El-udgifter 1A
Beregn el-udgifterne på forskellige elektriske apparater
Opgave 1
Lisa har lånt en energimåler på el-værket.
Lisa vil undersøge, hvad det koster at
koge 1 liter vand på en el-kedel.
Energimåleren viser, at der bruges 0,12 kWh.
Udregn prisen, hvis 1 kWh koster
kr.
Prisen: el-forbrug · kWh-pris =
kr.
Opgave 2
Hjemme hos Lisa har de diskuteret, om fryseren skal
skiftes ud, fordi den bruger for meget strøm. Lisa måler
fryserens el-forbrug i et døgn. Fryseren er på 200 liter.
Energimåleren viser, at der bruges 0,8 kWh.
El-prisen for et døgn: el-forbrug · kWh-pris =
kr.
Udregn, hvad det koster at bruge fryseren i et helt år:
kr.
Besøg en forretning, der sælger frysere,6 og få
udleveret de nyeste brochurer.
Vurdér ud fra el-forbruget, om Lisas
forældre bør skifte fryseren ud.
Opgave 3
Lisa har hørt, at det koster meget i løbet af ét år at have et
tv til at stå standby. Hun vil derfor undersøge, om det er rigtigt.
Hun tilslutter energimåleren til tv’et kl. 22.00 og slår den fra
næste dag kl. 16.00. I denne periode er der brugt 0,17 kWh.
Udregn, hvad det koster at have det på standby pr. dag:
Udregn prisen for standby-funktionen i et år:
kr.
kr.
Vurdér, om standby-funktionen er prisen værd.
33
Boligen
7.26
El-udgifter 1B
Lisa må aflevere energimåleren på elværket. Men der er flere steder, hvor hun
gerne vil kende el-udgifterne. Hun vil
beregne udgifterne til el i sit klasselokale.
Lyset i klasselokalet brænder uafbrudt fra
kl. 8.00 til kl. 16.00. Den samlede effekt af
alle klassens lamper er 720 watt.
El-forbruget beregnes sådan:
El-forbrug = 720 watt · 8 timer
= 5760 watt-timer
= 5,8 kilo-watt-timer
= 5,8 kWh
Hvis 1 kWh koster 1,20 kr., er udgifterne:
El-udgifter = kWh-pris · el-forbrug
= 1,20 · 5,8 kr. = 6,96 kr.
Opgave 4
Lisa føntørrer sit hår hver morgen med en
hårtørrer på 1.200 watt.
I løbet af et år bruger Lisa hårtørreren i 52 timer.
Wh =
Udregn el-forbruget på et år. Effekt · tid =
En kWh koster
kr.
Den årlige udgift til at tørre Lisas hår:
kWh
kr.
Opgave 5
Lisa har på sit værelse et 100 liter akvarium.
Lys, varme og pumpe er i gang halvdelen af døgnet.
Tilsammen har de en effekt på 55 watt.
Det årlige el-forbrug:
Wh =
Effekt · tid =
kWh
kr.
En kWh koster
Den årlige el-udgift for akvariet:
kr.
Opgave 6
Lisa kommer sent hjem en aften, og hun glemmer at slukke lyset
i stuen og på badeværelset.
I stuen er der to lamper på 60 watt, og i badeværelset er der to lamper
på 40 watt. Lyset brænder i 6 timer.
Det samlede effekt-forbrug:
W
El-forbruget for de 6 timer:
Wh =
Udgiften, når 1 kWh koster
kr.:
kWh
kr.
34
Boligen
7.27
El-udgifter 2
Mål el-forbrug og beregn udgifterne ved at bruge forskellige el-apparater.
Materialer
- Energimåler
- El-kedel
- Hårtørrer
kr.
Find el-værkets pris for 1 kWh:
Opgave 1
Mål, hvad det koster at koge 1 liter vand.
El-forbruget:
kWh
kr.
Prisen for at koge 1 liter vand:
Opgave 2
Hvad koster det at føntørre hår?
El-forbruget:
kWh
Prisen for at tørre hår:
kr.
Opgave 3
Én eller flere elever får energimålere med hjem.
Mål el-forbruget, når dit tv står standby i 10 timer.
Sammenlign resultaterne og skriv, hvad sammenligningen viser.
Beregn den årlige udgift til de målte standby-funktioner.
Opgave 4
Tag energimåleren med hjem, og mål fryserens el-forbrug på et døgn.
El-forbruget på et døgn:
Den årlige el-udgift til fryseren:
Wh
kr.
Besøg en forretning, der sælger frysere.
Spørg, om du kan få udleveret de nyeste brochurer.
Vurdér ud fra el-forbruget, om dine forældre bør skifte fryseren ud.
35
Boligen
7.28
Vand og sprit kan lagre energi A
Undersøg, hvor meget energi der skal bruges
for at opvarme 1 kilogram vand eller sprit 1 °C.
Materialer
-
Termobæger
Dyppekoger
Termometer
Ledninger
Amperemeter
Voltmeter
Strømforsyning
med sikring
Vægt
Måleglas
Sprit
Stopur
Afbryder
• Byg opstillingen, som er vist på tegningen.
Undersøg, hvor meget energi du bruger til at opvarme 100 g vand.
Indstil spændingen til 10 volt. Sæt stopuret i gang, og aflæs strømmens
størrelse og vandets temperatur.
Dyppekogeren skal opvarme vandet i 5 minutter.
Strømens størrelse:
A
°C
Vandets begyndelsestemperatur:
Den tilførte energi kan du beregne ud fra:
Tilført energi =
spænding
·
strøm
·
tid
strøm
·
5 · 60 s
E
=
10 V
·
E
=
10 V
·
E
=
10 ·
A
·
V·A·s=
·
s
J=
kJ
Når de fem minutter er gået, rører du rundt og aflæser vandets sluttemperatur.
Vandets sluttemperatur:
°C
• Udfyld skemaet på næste side og lav beregningerne.
36
Boligen
7.29
Vand og sprit kan lagre energi B
Stof
Temperaturstigning
Tilført energi
100 g vand
kJ
100 g vand
1 °C
kJ
1 kg vand
1 °C
kJ
Udfør en tilsvarende undersøgelse af sprit.
• Hæld 100 gram sprit i termobægret og gentag forsøget.
A
Strømmen:
°C
Sprittens begyndelsestemperatur:
Den tilførte energi kan du beregne ud fra:
Tilført energi =
spænding
·
strøm
·
tid
strøm
·
5 · 60 s
E
=
10 V
·
E
=
10 V
·
E
=
10 ·
A
·
V·A·s=
·
s
J=
kJ
Rør rundt i bægret og aflæs sprittens temperatur, når de 5 minutter er gået.
°C
Sprittens sluttemperatur:
• Udfyld derefter skemaet nedenfor.
Stof
Temperatur-stigning
100 g sprit
Tilført energi
kJ
100 g sprit
1 °C
kJ
1 kg sprit
1 °C
kJ
• Sammenlign vandets og sprittens varme.
Forklar, hvorfor dine varme er forskellige
fra tabelværdierne side 153 i elevbogen.
37
Boligen
7.30
Vand ændrer rumfang ved opvarmning
Vis, at vand ændrer rumfang ved opvarmning.
Materialer
-
Kolbe
Gummiprop med hul
Glasrør
Gasbrænder
Tændstikker
Spritpen
Trefod med keramisk net
Stativ
Sikkerhedsbriller
• Udfør et forsøg, der viser, at vands rumfang ændrer sig ved opvarmning.
Du kan bruge materialerne ovenfor.
• Tegn din forsøgsopstilling og forklar, hvad forsøget viser.
38
Boligen
7.31
Vands varmeledningsevne
Undersøg vands varmeledningsevne og varmestrømninger i vand.
Materialer
-
Reagensglas
2 isterninger
Gasbrænder
Blyterninger
Stativ
Tændstikker
Sikkerhedsbriller
Forsøg 1
Forsøg 2
Isterning
Blyterning
Isterning
• Udfør de to forsøg. Hvor smelter isterningen først?
• Hvad viser forsøget om vands varmeledningsevne
og om varmestrømninger i vand?
I dybe vandhuller kan temperaturen en varm
sommerdag være høj ved vandoverfladen,
men længere nede er vandet isnende koldt.
39
Boligen
7.32
Hurtig opvarmning af vand
Find en hurtig måde at opvarme 150 milliliter koldt vand til 40 °C
uden at bruge en gasbrænder.
Materialer
-
0,5 mm kantaltråd
Jumboreagensglas
Termometer
Stativ
• Opvarm 150 milliliter koldt vand til 40° C,
så hurtigt som muligt, uden brug af gasbrænder.
Brug materialerne, der er nævnt i materialelisten.
Lad din lærer godkende opstillingen, inden
du går i gang med forsøget.
• Tegn forsøgsopstillingen. Skriv resultaterne af dit forsøg.
40
Boligen
7.33
Lys absorberes og bliver til varme 1
Undersøg, hvilken beholder der bliver varmest.
Materialer
- 1 hvid, 1 sort og 1 blank
varmebeholder
- 3 termometre
- 3 klemmer
- Halogenlampe
• Beholderne fyldes med koldt vand,
og vandets temperatur aflæses og noteres.
• Halogenlampen anbringes foran de tre
varmebeholdere.
• Termometrene fastholdes af klemmerne
midt i hver beholder.
• Pas på, at lampen ikke er rettet direkte mod
brændbare genstande.
• Herefter aflæses temperaturen hvert
10. minut og noteres i skemaet nedenfor.
Tid i minutter
Temperatur – hvid Temperatur – blank Temperatur – sort
10
20
30
40
50
60
70
80
• Hvilken beholder bliver varmest?
• Hvilken sammenhæng er der mellem beholderens evne til at
absorbere lyset og dens sluttemperatur
• Fortæl om steder, hvor forskellige farver udnyttes til at absorbere
eller reflektere lys.
41
Boligen
7.34
Lys absorberes og bliver til varme 2
Undersøg, hvilken beholder der bliver varmest.
• Tænd for interfacet og computeren.
Start programmet Science Workshop.
Tilslut de tre termometre i A , B og C
Materialer
på interfacet.
• Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn.
Find forsøget p7f6.sws.
• Lad det kolde vand fra hanen løbe et stykke tid
og fyld derefter de 3 beholdere med koldt vand.
Halogenlampen sættes foran de tre beholdere.
Termometrene sættes ned i hver sin beholder.
Brug en klemme til at holde termometrene
fast i midten af beholderne.
-
Pasco 500 Interface
Computer
3 termometre
1 hvid, 1 sort og
1 blank varmebeholder
- 3 klemmer
- Halogenlampe
- Pascofil, p7f6.sws
• Tryk på knappen
.
Skriv begyndelsestemperaturen
for de tre termometre i skemaet.
• Klik på Tabel- og Graf-vinduet én gang.
Lad computeren måle
8 gange 10 minutter = 80 minutter i alt.
Tryk på knappen
,
når der er gået 80 minutter.
• Udskriv din graf ved at vælge Filer
fra menuen. Vælg Udskriv aktivt vindue.
Vælg Det markerede og klik på OK.
Skriv beholdernes farver på de tre grafer.
Skriv, hvilken betydning farven har for
beholdernes evne til at absorbere lys.
• Hvor udnytter man farvernes evner til at absorbere lys?
42
Boligen
7.35
Varmestråling
Undersøg, hvilken betydning farven
har for udsendelse af varmestråling.
Materialer
- 1 hvid, 1 sort og 1 blank
varmebeholder
- Termometer
- Find selv andre materialer,
du vil afprøve
I opgaven på ark 7.33 fandt du frem til, at farverne har
betydning for en genstands evne til at absorbere lyset.
• Du skal nu selv udtænke et forsøg, der viser, om farven har nogen
betydning for en tings udsendelse af varmestråler.
Ovenfor er nævnt nogle få materialer, du eventuelt kan bruge.
Din lærer har måske stillet flere materialer frem.
• Tegn og beskriv dit forsøg.
43
Solen varmer og skaber vejret
8.1
Følesansen og temperaturen
Undersøg, om følesansen er en pålidelig temperaturmåler.
Materialer
- 3 plastikbaljer
• Stil 3 plastikbaljer med vand på bordet.
I den ene er vandet varmt, i den anden er vandet
lunkent, og i den tredje balje er vandet koldt.
• Hold højre hånd i det varme vand og venstre hånd i det kolde.
Vent et halvt minut.
• Stik begge hænder i det lunkne vand.
• Lad din kammerat udføre det samme forsøg.
Vent med at diskutere resultatet, til I begge har prøvet forsøget.
• Beskriv, hvad følesansen kan vise om evnen til at bedømme temperaturen.
44
8.2
Lufttemperaturen i løbet af et døgn
Brug computeren som et termometer.
• Tænd for computeren.
Vælg Filer fra menuen.
Vælg Åbn. Vælg forsøget p7f7.sws.
Tilslut termometret i A på interfacet.
Materialer
-
Pasco 500 Interface
Computer
Termometer
Evt. batteri til interface
Pascofil, p7f7.sws
• Vælg Eksperiment fra menuen.
Vælg Afbryd dataopsamling.
Klik på Begynd måling.
Vær sikker på, at den grønne lysdiode blinker ca. én gang hvert 5. sekund.
Tag de to ledninger bag på interfacet ud.
• Placér din opstilling der, hvor du vil måle temperaturen gennem et helt døgn,
f.eks. udenfor, i et klasseværelse eller i stuen derhjemme.
Start målingen ved at trykke på knappen Log, som sidder på forsiden af interfacet.
Målingen starter, når lysdioden blinker hurtigt.
• Dagen efter stopper du målingen ved at trykke på knappen Log på forsiden af interfacet.
Hvis du vil foretage flere målinger, kan du trykke på knappen Log for at starte
og afslutte de enkelte målinger.
• Når du er færdig med dine målinger, tænder du for computeren.
Start programmet Science Workshop. Forbind interfacet til computeren.
Vælg Tilslut interface fra Eksperiment-menuen.
Dine målinger bliver så automatisk overført til computeren.
• Klik på knappen
i Graf-vinduet.
• Udskriv din graf ved at vælge Filer fra menuen. Vælg Udskriv aktivt vindue.
• Hvor valgte du at måle temperaturen?
• Skriv, hvad grafen viser om lufttemperaturen det sted, du valgte?
45
8.3
Termometret
Opfind et apparat, som kan måle temperatur.
Du skal måske bruge nogle af disse ting – måske andre!
• Tegn din temperaturmåler.
Sæt en ring om de ting, som du skal bruge.
• Tal med din lærer, inden du afprøver termometret.
• Kan du forbedre termometret? Hvordan?
• Fremstil en temperaturskala og sæt den på dit termometer.
• Skriv, hvordan dit termometer virker.
• Vis termometret for klassen.
46
8.4
Vandets kredsløb
Undersøg, hvad der sker,
når vanddamp afkøles.
Materialer
-
Bægerglas, 250 ml
Gasbrænder
Porcelænsskål
Isterning
Tændstikker
Sikkerhedsbriller
• Hæld 100 milliliter vand i et bægerglas og bring det i kog.
Når vandet koger, slukker du for gassen og sætter skålen
med isterningen over bægerglasset.
• Hvad sker der med vanddampen, når den rammer skålen?
• Tegn en skitse af vandets kredsløb i naturen.
• Forklar, hvilken sammenhæng der er
mellem forsøget og vandets kredsløb i naturen.
47
8.5
Temperaturen i kogende vand og damp
Undersøg kogende vands
og damps temperatur.
Materialer
-
Gasbrænder
Stativ
Termometer
Rundbundet kolbe
Tændstikker
Sikkerhedsbriller
• Aflæs temperaturen i det
kogende vand.
• Aflæs dampens temperatur.
°C
°C
Hvor kold er is, når den smelter?
Undersøg, hvilken temperatur isen har, når den smelter.
Materialer
-
Kolbe
Tragt
Termometer
Isterninger
• Knus noget is eller nogle isterninger.
Byg opstillingen som vist på tegningen.
Spidsen af termometret skal være helt nede
i bunden af tragten.
• Når is smelter er temperaturen
°C.
48
8.6
Undertryk og overtryk
Brug de viste materialer
til at undersøge luftens egenskaber.
Materialer
-
2 store engangssprøjter
4 plastikslanger
2 kugleventiler
1 prop med hul
1 ballon
1 samlestykke
1 T-stykke
• Find på forskellige forsøg med
materialerne.
• Tegn og skriv, hvad dine forsøg
viser om luftens egenskaber.
49
8.7
Viser termometre ens
ved samme temperatur?
Foreslå et eksperiment, som kan afprøve,
om alle skolens termometre har det samme nulpunkt.
• Hvordan vil du gøre?
Tegn eventuelt.
• Hvilke materialer skal du bruge til eksperimentet?
Skriv en liste.
• Beskriv med egne ord, hvad dit eksperiment viser.
50
8.8
Solens lys rammer jordoverfladen forskelligt
Illustrér, hvordan solens vandring på himlen
ændrer området, som bliver opvarmet.
Materialer
- Reuterlampe eller lignende
- Strømforsyning
- Kvadratisk papir,
(cm2-papir)
- Stativ
• Byg opstillingen.
Reuterlampen (solen) skal indstilles,
så den giver parallelle stråler.
• Læg det ternede papir på bordet.
Lad „solstrålerne“ ramme jordoverfladen
på tre forskellige måder.
Udregn arealet af
det belyste område i cm2.
Antal cm2
Udregn arealet af
Antal cm2
Udregn arealet af
Antal cm2
• Kan du ud fra forsøget forklare, hvad solens vandring på himlen
betyder for opvarmningen af et landområde?
51
8.9
Varm og kold luft 1
Undersøg, hvordan luften ændrer sig, når den opvarmes og afkøles.
Materialer
-
Balje
2 rundbundede kolber
Prop med hul
Glasrør
Stativ
Keramisk net
Ballon
Gasbrænder
Is
Tændstikker
Sikkerhedsbriller
• Kolben er fyldt med luft.
Opvarm luften i kolben med hænderne.
• Beskriv, hvad der sker.
• Hvad sker der, hvis du afkøler luften igen?
• Opvarm meget forsigtigt en tør kolbe.
• Afkøl bagefter kolben i en balje isvand.
• Hvad viser forsøgene om varm og kold luft?
52
8.10
Varm og kold luft 2
Undersøg, om varm og kold luft vejer lige meget.
Materialer
-
Balje
Is
Dåse med låg, 0,75 liter
Sikkerhedsbriller
Gasbrænder
Stativ
Skålvægt
Vægtlodder
Hagl
Tændstikker
Dåsens låg må ikke slutte tæt til dåsen.
• Luften i dåsen afkøles i isvandet.
Tør dåsen grundigt af bagefter.
• Dåsen med den kolde luft bringes
i ligevægt på skålvægten.
• Luften i dåsen opvarmes i ca. 1 minut.
Nu bankes låget fast.
• Dåsen med den varme luft sættes igen på skålvægten.
Vejer den varme luft mere eller
mindre end den kolde luft?
• Skriv, hvad du kan slutte ud fra forsøget.
53
8.11
Opvarm vand og sand
Undersøg, hvordan temperaturen ændrer sig i sand
og vand under opvarmning og afkøling.
• Byg følgende opstilling:
Forestil dig, at pæren er solen.
Pæren placeres 10 centimeter
over bordpladen.
Materialer
-
• Afmærk 2,5 centimeter fra bunden
af bægeret med en tush.
Hæld sand op til mærket i bægeret.
Mål temperaturen under
opvarmning og afkøling.
Udfyld skemaet.
Sandopvarmning
Tid i min.
Honningbæger
Termometer
Sand
Vand
Pære, 100 W
Fatning
Vandfast tusch
0
1
/2
1
11/2
2
21/2
3
31/2
4
41/2
5
0
1
/2
1
11/2
2
21/2
3
31/2
4
41/2
5
Temp. i °C
Sandafkøling
Tid i min.
Temp. i °C
• Gentag forsøget med 2,5 cm vand i bægeret.
Vandopvarmning
Tid i min.
0
1
/2
1
11/2
2
21/2
3
31/2
4
41/2
5
0
1
/2
1
11/2
2
21/2
3
31/2
4
41/2
5
Temp. i °C
Vandafkøling
Tid i min.
Temp. i °C
• Hvad viser forsøgene dig?
54
8.12
Temperaturen på Mont Blanc
Bestem temperaturen på Europas højeste bjerg,
Mont Blanc, en sommerdag.
• Læs afsnittet i elevbogen side 182
„Temperaturen i atmosfæren“.
Aiguille du Midi ligger ikke langt
fra Europas højeste bjerg Mont
Blanc (4.807 meter) i Frankrig.
Aiguille du Midi (3.842 meter) er
det højeste punkt i Europa, hvor du
kan komme op som turist.
• Nede i dalen (1.037 meter) skal
du med kabinelift op på toppen.
Ved afgangsstedet i Chamonix
kan du se, at temperaturen er
21 °C.
• Får du brug for lange bukser på
Aiguille du Midi? Begrund dit
svar!
• På Aiguille du Midi kan du se
over til Mont Blanc.
Hvilken temperatur er der den
samme dag på Mont Blanc?
• Tag på „rejse“ til andre bjerge, og
bestem temperaturen på toppen!
55
8.13
Hvad kræver det at smelte is?
Undersøg temperaturstigningen, når du hælder
kogende vand ned i henholdsvis is og isvand.
Materialer
-
Vægt
2 bægerglas, 250 ml
Isterninger
Termometer
Gasbrænder
Stativ
1 rundbundet kolbe
Tændstikker
Sikkerhedsbriller
100 °C
50 g isterninger 0 °C
100 °C
50 g vand 0 °C
• Skriv, hvordan du vil udføre forsøget.
• Hvad viser dit forsøg om tilstandsændringen fra is til vand?
• Hvorfor kommer foråret tit sent, når vi har haft en isvinter?
56
8.14
Fra is til vanddamp A
Undersøg, hvordan temperaturen ændrer sig,
når is og vand varmes op.
Materialer
-
Stor isklump
Bægerglas, 250 ml
Gasbrænder
Tændstikker
Termometer
Sikkerhedsbriller
• Aflæs temperaturen hvert halve
minut, og notér resultatet i skemaet.
• Forsæt opvarmningen, indtil vandet
har kogt i 2 minutter.
• Sæt et mærke i skemaet, der hvor
al isen er smeltet, og der hvor vandet
begynder at koge.
Tid i min.
/2
1
11/2
2
21/2
3
31/2
4
41/2
5
51/2
6
61/2
7
71/2
8
81/2
9
91/2
10
101/2
11
111/2
12
121/2
13
131/2
0
1
Temp. i °C
Tid i min.
Temp. i °C
Tid i min.
Temp. i °C
Tid i min.
Temp. i °C
• Tegn grafen på ark 8.15.
57
8.15
Fra is til vanddamp B
• Afsæt punkterne i koordinatsystemet nedenfor.
(Temperatur i °C)
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
(min.)
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
• Tegn en kurve gennem punkterne.
Markér på din kurve, hvor vandet smelter, og hvor vandet koger.
• Beskriv, hvad kurven viser.
58
8.16
Temperatur under fordampning 1
Undersøg, hvad der sker med en væskes temperatur,
mens den fordamper.
Materialer
-
Vat
Sytråd eller gummibånd
Sprit
Termometer
Stativ
Bægerglas, 100 ml
• Bind en tot vat rundt om spritbeholderen
på termometret.
Sæt en sytråd i termometret, så det er klar
til at hænge op.
• Dyp termometret i sprit, så vattet bliver vådt.
• Hæng termometret op, og aflæs temperaturen
hvert minut, indtil du har aflæst den samme
temperatur tre gange i træk.
Tid i min.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Temp. i °C
Tid i min.
Temp. i °C
Tid i min.
Temp. i °C
• Hvad viser dine målinger om temperaturen under fordampning?
59
8.17
Temperatur under fordampning 2
Brug computeren til at undersøge en væskes temperatur,
når den fordamper.
• Tænd for interfacet og computeren.
Tilslut termometret i A på interfacet.
• Start programmet Science Workshop.
Vælg Åbn.
• Bind en tot vat omkring termometeret spids.
Brug sytråd til at binde vattet fast med.
Materialer
-
500 Interface
Computer
Termometer
Vat
Bægerglas, 100 ml
Sytråd
Sprit
Stativ
Pascofil, p7f8.sws
• Hæld et par milliliter sprit i et bægerglas.
Dyp termometeret med vat ned i spritten.
Hæng termometeret frit i et stativ.
.
Computeren måler temperaturen i det gennemvædede
vat hvert halve minut.
Bliv ved med at måle temperaturen, indtil du aflæser
samme temperatur tre gange i træk.
.
Stop målingerne med knappen
• Klik på grafen. Udskriv din graf ved at vælge Filer fra menuen.
Vælg Udskriv aktivt vindue.
Hvad viser grafen om temperaturen, når spritten fordamper?
• Hvordan adskiller dette forsøg sig fra forsøget på ark 8.16?
60
8.18
Mål luftens fugtighed A
Mål luftens fugtighed med et hjemmelavet slyng-psykrometer.
Materialer
-
Vat
Sytråd eller gummibånd
2 termometre
Tabel til aflæsning af
luftfugtigheden
Et slyngpsykrometer består af 2 termometre.
Det ene termometer er fugtet med vand.
Psykrometret slynges rundt og aflæses med mellemrum.
Den største temperaturforskel mellem de 2 termometre bruges
til at finde luftens fugtighed ud fra tabellen ark 8.20.
Du skal fremstille et hjemmelavet slyngpsykrometer.
• Vælg 2 termometre, der viser ens.
• Bind en tot vat rundt om spritbeholderen på
det ene termometer.
Dyp termometret i vand, så vattet bliver vådt.
Det andet termometer hænger du op i et stativ.
• Tag det våde termometer i hånden, og
sving det frem og tilbage. Se tegningen.
• Aflæs temperaturen på de to termometre
hvert minut i 18 minutter, eller indtil temperaturen
på „det våde termometer“ har haft den samme værdi
tre gange i træk.
61
8.19
Mål luftens fugtighed B
Tid i min.
Start
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Tør temp. °C
Våd temp. °C
Tid i min.
Tør temp. °C
Våd temp. °C
Tid min.
Tør temp. °C
Våd temp. °C
• Find temperaurforskellen mellem våd
og tør temperatur ved den sidste måling.
• Brug ark 8.20 og aflæs den relative luftfugtighed.
Den aflæste luftfugtighed:
• Hvorfor falder temperaturen ved „det våde termometer“?
• Hvad forstås ved den relative luftfugtighed?
• Hvorfor er der en sammenhæng mellem den relative luftfugtighed
og faldet i temperatur ved „det våde termometer“?
• Sammenlign eventuelt dit resultat med det, du kan aflæse
på et hygrometer. Skriv dine bemærkninger til resultatet.
62
8.20
Psykrometer-tabel
Tabel til aflæsning af den relative luftfugtighed
på et slyngtermometer.
Det tørre
termometer
°C
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Temperaturforskellen mellem tørt og fugtigt termometer
0
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
1
86
86
87
87
88
88
88
89
89
90
90
90
90
91
91
91
91
92
92
92
92
92
93
93
93
93
2
72
73
75
75
76
77
77
78
79
79
80
81
81
82
82
83
83
83
84
84
85
85
85
86
86
86
3
58
60
61
62
64
65
66
68
69
70
71
71
72
73
74
74
75
75
76
77
77
78
78
79
79
79
4
45
47
49
51
53
55
56
57
59
60
61
62
63
65
65
66
67
68
69
70
70
71
71
72
72
73
5
32
35
37
40
42
44
46
48
49
51
53
54
55
56
58
59
60
61
62
62
63
64
65
65
66
67
6
19
23
26
29
31
34
36
38
40
42
44
46
47
49
50
51
52
54
55
56
57
58
59
59
60
61
7
7
11
14
18
21
24
26
29
31
33
35
37
39
41
43
44
45
47
48
49
51
51
53
53
54
55
8
9
10
11
12
3
7
11
14
17
20
23
25
27
30
32
34
36
37
39
40
42
43
44
45
47
48
49
50
1
5
8
22
14
17
20
22
24
27
29
31
32
34
36
37
39
40
41
42
43
44
3
6
9
12
15
17
20
22
24
26
28
30
31
33
34
36
37
38
39
2
5
8
10
13
15
18
20
22
24
26
27
29
31
32
33
34
1
4
6
9
12
14
16
18
20
22
24
25
27
28
30
63
8.21
Tågespor på himlen
Undersøg, hvordan der dannes tågespor.
Materialer
-
Tågekammer
Kulsyresne
Plastiksprøjte, 10 ml
Sprit til tågekammeret
Urinpose med kuldioxid
Tågekammeret er en lille metalcylinder
med glaslåg og metalbund.
Glaslåg
Forestil dig, at tågekammeret er
et lille udsnit af himlen.
Filtring med sprit
10 ml
• Bed din lærer hjælpe dig med
opstillingen.
Lys
Fast kuldioxid
• Anbring noget kulsyresne under metalbunden.
Kulsyresne er det samme som fast kuldioxid.
Kulsyresneen har en temperatur på -78 °C.
Svamp
Isoleret hus
• Øverst i tågekammeret sidder en filtring,
som fugtes med sprit.
Den lave temperatur fra kulsyresneen har mættet luften
i tågekammeret med spritdampe.
Det kan du ikke se, fordi spritdampene ikke har fortættet sig.
• Fyld plastiksprøjten med kuldioxid fra urinposen.
Sæt strøm til pæren og mørklæg lokalet.
Pust kuldioxid ind i tågekammeret og iagttag, hvad der sker.
• Beskriv, hvad der sker og hvorfor.
64
8.22
Luftens tryk
Undersøg, hvor høj en vandsøjle luften kan bære.
• Undersøg, om du kan få luften til
at bære en vandsøjle i alle glasrørene.
• Undersøg derefter, hvor høj en vandsøjle
du kan få luften til at bære.
På tegningerne er der vist nogle muligheder.
• Du skal først farve vandet med rød frugtfarve.
Herefter hælder du vand i slangen.
Materialer
- 12 m klar plastikslange
- Stor spand
- Skruetvinge
til at lukke slangen
- Rød frugtfarve
- Vandfad
- Glasrør i forskellige
længder, 30-100 cm
eller mere
• Undgå, at der dannes luftlommer
inde i slangen.
Luk slangen godt i den ene ende.
Slangen hejses op i bygningen.
12 m flagstang.
Slangen skal hejses
op i flagstangen.
• Skriv resultatet.
65
8.23
Varm og kold lufts egenskaber
Undersøg, hvad der sker med luften,
når den opvarmes eller afkøles.
Materialer
-
Gasbrænder
Lampeglas
Røgpumpe eller ryger
Tændstikker
Kold og varm lufts egenskaber
har en afgørende betydning for vejret.
• Ved hjælp af røgpumpen pustes tobaksrøg
ind i lampeglasset, mens der holdes for den
anden ende.
Lampeglasset opvarmes kort tid over
gasbrænderen. Glasset holdes vandret.
Hvad sker der med den varme luft, når der
lukkes op for enderne?
• Der pustes igen røg ind i lampeglasset.
Men denne gang afkøles lampeglasset
under den kolde hane.Glasset holdes vandret.
Hvad sker der med den kolde luft, når der
lukkes op for enderne?
• Nedenfor kan du se luftcirkulationen ved
dannelsen af lavtryk og højtryk.
Hvilken betydning har kold og varm lufts egenskaber
for dannelsen af højtryk og lavtryk?
H
H
L
66
Musik og lyd
9.1
Model af lydens refleksion
Undersøg og tegn kuglernes baner.
Materialer
- Kugler af glas eller metal
- Plade af hårdt materiale,
f.eks. træ
- Vinkelmåler
- Jævnt underlag
Lyd sætter molekyler i bevægelse.
Når kuglen rammer et hårdt materiale, opfører den sig
næsten ligesom lyden, når den reflekteres.
• I de følgende situationer skal du undersøge,
hvordan en kugle tilbagekastes.
Tegn kuglernes bane, når du har prøvet et par gange.
Lydens egenskaber – refleksion
Undersøg, hvordan lyd kastes tilbage.
Materialer
- Plade af hårdt materiale,
f.eks. træ
- Paprør (2) eller karton
- Kniv eller saks
• Udfør et forsøg med de nævnte materialer.
Det skal vise, hvordan lyden reflekteres.
• Beskriv forsøget.
• Tegn din forsøgsopstilling.
67
Musik og lyd
9.2
Lydens fart 1
Mål lydens fart udenfor ved hjælp af simple redskaber.
Materialer
- 2 stykker træ,
ca. 30 cm x 10 cm x 2 cm
- Stopur
- Målebånd eller målehjul
- Kridt
• For at få målingerne så nøjagtige som muligt,
er det vigtigt at måle afstanden præcist op.
Det er bedst at udføre forsøget en vindstille dag.
Hvorfor?
• Mål 100 meter op i skolegården.
Markér med kridtstreger.
Lyden bevæger sig 100 meter.
Måling
• Del jer i to grupper med mindst to i hver
gruppe.
• I den ene gruppe udstyres to af jer med
klaptræ og stopur.
Når den ene slår klaptræet sammen, starter
den anden uret.
• Når den anden gruppe kan høre lyden,
giver den øjeblikkeligt tegn, og uret
stoppes.
• Skriv tiden ned.
Udfør tre forsøg og beregn gennemsnittet.
Tid
1
sekunder
2
sekunder
3
sekunder
I alt
sekunder
Gennemsnit
s=
3
s
Lydens hastighed bliver i følge dine
beregninger:
100 m
s
=
m/s
68
Musik og lyd
9.3
Lydens fart 2
Mål lydens fart med laboratorieudstyr.
Materialer
- 2 stykker træ,
ca. 30 cm x 10 cm x 2 cm
- Elektronisk tæller
- Lineal
- Kridt
- 2 mikrofoner
- 2 stativer
I fysiklaboratoriet har vi værktøj til at måle fart over korte afstande.
• Sæt tælleren op på et bord, hvor mikrofonerne har en indbyrdes
afstand på 2 meter. Markér med kridtstreger.
Det er vigtigt, at mikrofonerne hænger frit i et stativ eller lignende.
• Tælleren skal være i start/stop-funktion. Slå klaptræet sammen bag
mikrofon 1. Tælleren starter og stopper selv. Skriv tiden i skemaet.
• Udfør forsøg, der viser lydens fart i andre materialer.
Tænk på, hvorfor mikrofonerne i første forsøg er hængt op i stativet!
Udfør i alt tre målinger for hvert materiale og beregn den gennemsnitlige tid.
Materiale: Luft
Måling
Materiale:
Tid
Måling
Tid
1
sekunder
1
sekunder
2
sekunder
2
sekunder
3
sekunder
3
sekunder
I alt
sekunder
I alt
sekunder
Gennemsnit
3
s=
Lydens hastighed bliver ifølge dine
beregninger:
2 m
=
m/s
s
s
Gennemsnit
3
s=
s
Lydens hastighed bliver ifølge dine
beregninger:
2 m
=
m/s
s
69
Musik og lyd
9.4
Den menneskelige høregrænse
Undersøg, hvilke toner du kan høre.
Materialer
-
Tonegenerator
Højttaler
Ledninger
Et roligt sted
• Den ene af jer styrer tonegeneratoren.
Den anden lytter og giver tegn, når en tone kan høres.
Indstil tonegeneratoren på så høj en frekvens, at ingen
af jer kan høre den.
• Skru langsomt ned for frekvensen,
indtil forsøgspersonen kan høre lyden.
Ved hvilken frekvens hører forsøgspersonen første gang en tone:
• Sænk frekvensen yderligere, indtil forsøgspersonen
ikke længere kan høre lyd.
Forsøgspersonen kunne ikke høre lyd ved
Hz
Hz
Hz og
Forsøgspersonens høreområde ligger derfor mellem
Hz
• Prøv at udføre samme forsøg med en voksen person, f.eks. din fysiklærer.
Min fysiklærers høreområde ligger mellem
Hz og
Hz
• Er der forskel på din kammerats og din fysiklærers høreområde?
Prøv at give en forklaring.
• Undersøgelser blandt unge mennesker viser en kraftig stigning i høreskader.
Hvad kan det skyldes?
70
Musik og lyd
9.5
Ørets følsomhed
Du skal undersøge, hvor øret er mest følsomt.
Materialer
-
Tonegenerator
Højttaler
Ledninger
Et roligt sted
Ørets evne til at opfange forskellige frekvenser er ikke ens.
Dér hvor øret er mest følsomt, opleves det som en særlig
kraftig eller endda generende tone.
• Start med at ændre frekvensen langsomt fra ca. 200 Hz og opefter.
Sig til, når du mener, at tonerne er kraftige eller ubehagelige.
Måske skal du prøve nogle gange.
Husk, at I ikke må ændre på lydstyrken.
De første kraftige toner hørte jeg ved
Tonerne blev svagere ved
Hz
Hz
Mit følsomme høreområde ligger imellem
Hz og
Hz
• Giv en forklaring på, hvorfor øret er mest følsomt
inden for det område, du har fundet.
71
Musik og lyd
9.6
Støjmåling og støjdæmpning
Undersøg, hvilke materialer der er bedst til at dæmpe lyd.
Undersøg også, om nogle toner er nemmere at dæmpe end andre.
Afskærmning
Materialer
-
Tonegenerator
Støjmåler
Spånplade
Flamingoplade
Glasplade
Tæppe på spånplade
• Byg opstillingen som vist på tegningen, dog først uden afskærmning.
Afstand mellem lydgiver og lydmåler skal være den samme i alle forsøg,
f.eks. 50 cm. Tonegeneratoren sættes på 400 Hz.
• Begynd med at måle lydens påvirkning uden afskærmning.
• Mål dernæst lyden med forskellige afskærmninger mellem lydgiver
og støjmåler.
• Prøv også med andre toner, f.eks. 100 Hz, 1.000 Hz og 5.000 Hz.
• Hvilke materialer er bedst til at dæmpe støjen?
• Er nogle toner nemmere at dæmpe end andre?
• Mål støjen forskellige steder, f.eks. ved en trafikeret vej,
i et sløjdlokale, i gymnastiksalen, i klassen og i skolefritidsordningen.
Skriv resultaterne i en tabel på et stykke papir.
• Lydpåvirkning over 80 dB regnes for skadelig
og kan medføre høretab.
Hvilke steder målte du skadelig lyd?
72
Musik og lyd
9.7
Støjens intensitet i løbet af et døgn
Brug computeren som et følsomt øre.
Materialer
-
Pasco 500 Interface
Computer
Lydsensor, ci-6506 b
Eventuelt batteri til interface, 9 V
Pascofil, p7f9.sws
• Tænd for computeren.
Vælg Åbn.
Tilslut lydsensoren i A
på interfacet.
• Vælg Eksperiment fra menuen.
Vælg Afbryd dataopsamling.
Klik på Begynd måling.
Vær sikker på, at den grønne lysdiode
blinker ca. én gang hvert 5. sekund.
Tag de to ledninger bag på interfacet ud.
• Placér din opstilling, der hvor du vil måle
støjens intensitet gennem et helt døgn,
f.eks. i et klasseværelse, på lærerværelset
eller i stuen derhjemme.
• Når du er færdig med dine målinger,
tænder du for computeren.
• Forbind interfacet til computeren.
Vælg Tilslut interface fra Eksperimentmenuen. Dine målinger bliver så
automatisk overført til computeren.
i Graf-vinduet.
• Grafens y-akse er inddelt fra -10 til 10.
Du skal gange dine resultater med 10 for at
få en tilnærmet værdi i decibel. Decibel er
et mål for lydstyrken.
Du kan klikke på knappen , når du skal
finde den nøjagtige værdi på grafen. Dette
tal skal også ganges med 10.
• På hvilket tidspunkt er der mindst støj?
• Start målingen ved at trykke på knappen
Log, som sidder på forsiden af interfacet.
Målingen starter, når lysdioden blinker
hurtigt.
• Dagen efter stopper du målingen ved at
trykke på knappen Log på forsiden af
interfacet.
• På hvilket tidspunkt er der mest støj?
• Kan du forklare, hvorfor støjen svinger
på denne måde i løbet af døgnet?
Hvis du vil foretage flere målinger, kan du
trykke på knappen Log for at starte og
afslutte de enkelte målinger.
73
Musik og lyd
9.8
Lyds egenskaber – resonans
Undersøg, hvornår der opstår resonans mellem to magneter.
Resonans opstår, når svingninger fra én genstand
sætter en anden i bevægelse.
Men resonans opstår kun under bestemte omstændigheder.
• Frembring resonans ved hjælp af de udleverede materialer.
Du skal få den ene magnet til at udføre så store udsving
som muligt ved hjælp af den anden magnet.
Materialer
- 2 magneter
- 1 møtrik,
diameter min. 10 mm
- Snor
- Stativ
• Hvordan vil du udføre forsøget.
Tegn din opstilling, når du har udført forsøget.
• Hvordan frembringer du de største udsving?
• Hvordan kan du stoppe udsvingene med magneten?
• Hvad har resonans og Tacomabroen med hinanden at gøre?
74
Musik og lyd
9.9
Undersøg lyd 1
Undersøg forskellige toners frekvenser
og lydstyrker ved hjælp af et oscilloskop.
Materialer
-
Oscilloskop (skop)
Tonegenerator
Højttaler
Ledninger
• Beskriv, hvad du ser.
• Byg opstillingen som vist på tegningen.
• Lyt til toner med henholdsvis 200 Hz,
400 Hz og 800 Hz. Indtegn billedet af dem
på skoperne nedenfor.
200 Hz
400 Hz
800 Hz
Udfør dernæst forsøg med forskellige lydstyrker,
hvor du kun bruger tonen 400 Hz.
• Indstil tonegeneratoren på 400 Hz med en normal lydstyrke.
Prøv dernæst at gøre lydstyrken stærkere og svagere.
Tegn billedet.
Normal lydstyrke
Høj lydstyrke
Lav lydstyrke
• Beskriv forskellen mellem de forskellige frekvenser og lydstyrker,
som de opleves igennem en højttaler og ses på et oscilloskop.
75
Musik og lyd
9.10
Frekvens og lydstyrke
Brug computeren til at vise og måle lyd.
Materialer
• Tilslut højttaleren til tonegeneratoren.
Placer mikrofon og højttaler tæt på hinanden.
• Tænd for interface og computer. Start Science Workshop.
Tilslut mikrofonen i indgang A på interfacet.
• Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget
p7f10.sws. På skærmen har du nu et billede af et skop. På
skopet vil du se et billede af lyden, når forsøget er i gang.
- Pasco 500 Interface
- Computer
- Mikrofon
(soundsensor CI-6506B)
- Tonegenerator
- Højttaler
- Pascofil, p7f10.sws
Undersøg frekvensens betydning for tonen
• Indstil frekvensen på tonegeneratoren til 300 Hz.
Klik på knappen
.
. Udskriv skopbilledet.
Stop forsøget med knappen
Klik på knappen
.
Klik på knappen
.
. Udskriv skopbilledet
• Forklar forskellen på de 3 målinger:
Undersøg lydstyrken
Indstil tonegeneratoren til en bestemt frekvens, f. eks. 600 Hz.
Undersøg lydbilledet, når du ændrer på lydstyrken.
• Indstil tonegeneratoren på lav lydstyrke.
Du skal netop kunne høre tonen.
Klik på
. Stop forsøget med
.
Udskriv skopbilledet.
• Indstil derefter tonegeneratoren på halv lydstyrke.
Klik på
.
Stop forsøget med
• Indstil til sidst tonegeneratoren på maximal lydstyrke.
.
Klik på
Stop forsøget med
Forklar forskellen på de tre målinger.
76
Musik og lyd
9.11
Undersøg lyd 2
Undersøg, hvordan lyd fra forskellige instrumenter kan vises.
Materialer
-
Oscilloskop
Mikrofon
Stemmegaffel A
Strengeinstrument
Blæseinstrument
Slaginstrument
Tonegenerator
Højttaler
• Byg opstillingen som vist på tegningen.
Din lærer har indstillet tonegeneratoren på tonen A,
som du bruger til din første måling.
• Dernæst skal du undersøge en stemmegaffel og forskellige instrumenter.
• Indtegn lydbilledet fra tonegeneratoren.
Frekvensen skal indstilles til 440 Hz (tonen A).
• Slå på en A-stemmegaffel.
Tegn lydbilledet.
• Prøv derefter at „spille“ den samme tone (A)
på forskellige instrumenter. Tegn lydbilledet.
Instrument 1
Instrument 2
Instrument 3
• Kan du give en forklaring på, hvorfor lydbillederne er
forskellige, når tonen (frekvensen) er ens?
77
Musik og lyd
9.12
Rørxylofon
Byg en rørxylofon af messingrør.
Materialer
-
Messingrør, Ø 16-20 mm x 1 mm
Nedstryger
Målebånd
Metalfile, bredfil og rundfil
Krydsfinérplade, 100 mm
Fintandet sav
Selvklæbende tætningsliste
Hammer
Søm, 12/25
Små labels eller vandfast tusch
Tonegenerator eller instrument
med kendte toner
• Slå på røret med filen, og sammenlign med
tonegeneratorens frekvens.
Hvis tonen er for lav, skal du file lidt af røret.
Er den for høj, må du save et nyt stykke rør.
• Når rørets tone svinger med frekvensen på
tonegeneratoren, filer du forsigtigt graterne af
røret både indvendigt og udvendigt med
rundfilen.
• Til sidst skriver du tonens navn på røret.
• Skær finérpladen til i 30 cm x 30 cm.
Klip to stykker tætningslister på 30 cm.
De skal placeres på pladen under
rørene. For at have styr på rørene, når
du spiller, skal du slå søm i
tætningslisterne imellem rørene.
• Alle rør saves ud i den angivne længde
+ 1-2 mm. Start med de dybe toner.
Hvis du saver forkert, kan røret bruges
til de lysere toner.
Tone
C
D
E
F
G
A
H
C
Længde
279 mm
263 mm
248 mm
240 mm
226 mm
214 mm
200 mm
194 mm
Frekvens
262 hz
294 hz
330 hz
350 hz
393 hz
441 hz
467 hz
496 hz
Så skal rørene stemmes.
Indstil tonegeneratoren på den frekvens,
røret skal have.
• Spil melodien fra Rådhustårnet i København
A-G-A-F-G-A-D-A-A-G-F-G-A-F-G-A-D-G-F-D-G-F-G-A-F-D
Melodien hedder „Rådhusklokkerne”
78

Grønne salater med vinaigrette på bagt hvidløg og

Transcription

Similar documents

Aktivitetsplan for _ skoleår __ fag

HUSKELISTE - Campisternes Rejseportal

Mål lydens hastighed ved hjælp af resonans.

M-3004 - Funki A/S

Forbrugerinformation - Guldborgland Vandværk

Inspiration og links til entreprenørskab og innovation i

Lektion 9-2 - Luk Samfundet Op

FASE 1 – Planlægning af integration til VIRK - Myndighedsnet