Integreret DDS- og beredskabsplan -
Transcription
Integreret DDS- og beredskabsplan -
Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Hvad vil vi opnå med planen? Hvad betyder planen for dig? Hvis du vil vide mere: Hovedstruktur Links ud af kommuneplan 2013 Fokusområder i Kommuneplan 2013 Gladsaxe Ringby Vision Gladsaxe Ringby Gladsaxe Boulevard Forskelligartede kvarterer Hvad er næste skridt? Links Links ud af Kommuneplan 2013 Redegørelse Gladsaxe Erhvervskvarters fremtid Letbane Vision Letbanen i Gladsaxe Udvikling og arbejdspladser Hvad er næste skridt Links Links ud af Kommuneplan 2013 Redegørelse Letbanen og Ringbyen Byomdannelse og udvikling Tværgående trafikforbindelser De nye bydele Tilgængelighed Bæredygtighed Ringbysamarbejdet Bagsværd Bypark Vision Ny rekreativ og grøn forbindelse Fem forskellige bykvarterer Hvad er næste skridt? Links: Links ud af Kommuneplan 2013 Redegørelse Links ud af Kommunplan 2013 Bagsværd Bymidte Vision Udvidelse af butiksarealet Byrum og byliv i Bagsværd Trafik i Bagsværd Bymidte Hvad er næste skridt? Links Links ud af Kommuneplan 2013 Redegørelse Links ud af Kommuneplan 2013 Buddinge Bymidte Vision Udvikling af Buddinge By Hvad er næste skridt? Links Redegørelse Redegørelse for Buddinge By Klima og miljø Begrænse CO2udledningen Øge andelen af vedvarende og miljøvenlig energi Håndtering af regnvand Tætte og bæredygtige byområder Hvad er næste skridt? Links Links ud af Kommuneplan 2013 Redegørelse Det grønne Grøn Struktur Bagsværd Sø Grønt i den tætte by Hvad er næste skridt? Links ud af Kommuneplan 2013 Redegørelse 6 6 6 6 6 6 7 7 7 8 8 8 8 8 8 9 9 9 9 9 10 10 10 10 10 10 10 10 10 11 11 11 11 11 12 12 12 12 12 12 12 13 13 13 13 13 13 14 14 14 14 14 14 15 15 15 15 15 15 15 16 16 16 16 16 16 16 16 17 17 17 17 17 17 18 Mobilitet og trafik Vision Bæredygtig transport Krav til mobilitet Hvad er næste skridt? Links Link ud af Kommuneplan 2013 Redegørelse Retningslinjer for by By har retningslinjer om: Links ud af Kommuneplan 2013 Arealanvendelse Links Links ud af Kommuneplan 2013 Arealanvendelse Boligformål Der gælder følgende retningslinjer: Generelt Åbenlav boliger Tætlav boliger Etageboliger By- og landzone Erhvervsformål Der gælder følgende retningslinjer Erhverv, der ofte lokaliseres i bymidterne: Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker Publikumsorienterede serviceerhverv Kontorer, klinikker mv. Links Offentlige formål Der gælder følgende retningslinjer Offentlige formål kan blandt andet omfatte: Dagtilbud Undervisning Omsorgcentre Kulturelle institutioner Byomdannelse Der gælder følgende retningslinjer Links Redegørelse Butiksstørrelser Bymidter og bydelscentre Lokalcentre Pladskrævende varegrupper Lokale butikker Bymidter og bydelscentre Der gælder følgende retningslinjer: Links Detailhandel Links ud af Kommuneplan 2013: Hovedstrøg Der gælder følgende retningslinjer: Links Lokalcentre Lokale butikker Pladskrævende varer Redegørelse Ny afgrænsning af Bymidte i Buddinge Kun to nye dagligvarebutikker Samlet butiksareal Bymidter Bydelscentre Lokalcentre Ikke stationsnære områder Der gælder følgende retningslinjer Redegørelse S-togsstationerne Letbanen Links ud af Kommuneplan 2013: Stationsnære kerneområder 18 18 18 19 19 19 19 19 19 20 20 20 20 20 20 20 21 21 21 21 21 21 22 22 22 22 22 23 23 23 23 24 24 24 24 24 24 24 25 25 25 26 26 26 26 26 26 26 26 27 27 27 27 27 28 28 28 29 29 30 30 31 31 31 32 32 32 32 32 33 33 2 / 73 Der gælder følgende retningslinjer Stationsnære områder Der gælder følgende retningslinjer Stationsnærhed Links ud af Kommuneplan 2013: Stationsnærhed Kulturhistoriske værdier Der gælder følgende retningslinjer: Links ud af Kommuneplan 2013: Redegørelse Bevaringsværdige bygninger Fortidsminder Kirker Fredede bygningsanlæg Bevaringsværdige bymiljøer Kulturhistoriske bygninger Affald Der gælder følgende retningslinjer: Byvindmøller Der gælder følgende retningslinjer: Energiforsyning Der gælder følgende retningslinjer: Energirigtig byggeri og anlæg Der gælder følgende retningslinjer: Håndtering af regnvand Der gælder følgende retningslinjer: Klima og miljø Redegørelse Energirigtig byggeri og anlæg Solceller og solfangere Byvindmøller Håndtering af regnvand Affald Støj Links ud af Kommuneplan 2013: Solceller og solfangere Der gælder følgende retningslinjer: Støj Der gælder følgende retningslinjer: Links ud af Kommuneplan 2013: Retningslinjer natur og fritid Natur har retningslinjer om: Links ud af Kommuneplan 2013 Anvendelse af søer og vandløb Der gælder følgende retningslinjer Den grønne struktur Der gælder følgende retningslinjer: Friluftsanlæg og byparker Der gælder følgende retningslinjer Grøn struktur og fritid Links ud af Kommuneplan 2013 Kolonihaver Der gælder følgende retningslinjer: Redegørelse Den grønne struktur og områder til fritidsformål Regionale friluftsområder Friluftsanlæg og byparker Kolonihaver Anvendelse af søer og vandløb Links ud af Kommuneplan 2013: Bevaringsværdige landskaber Der gælder følgende retningslinjer: Geologiske bevaringsværdier Naturbeskyttelse Naturbeskyttelsesområder Der gælder følgende retningslinjer: Redegørelse Naturbeskyttelsesområder Økologiske forbindelser Bevaringsværdige landskaber Økologiske forbindelser 33 33 34 34 35 35 35 35 36 36 36 36 36 36 37 37 38 38 38 38 38 38 39 39 39 39 39 39 40 40 40 40 40 41 41 41 41 41 41 42 42 42 42 42 42 43 43 43 44 44 44 44 45 45 45 45 45 45 46 46 46 46 46 47 47 47 48 48 48 48 48 3 / 73 Der gælder følgende retningslinjer: Redegørelse Områder hvor skovrejsning er uønsket Neutrale områder Skovrejsning Der gælder følgende retningslinjer Lavbundsarealer Der gælder følgende retningslinjer: Redegørelse Områder for særlige drikkevandsinteresser Der gælder følgende retningslinjer Redegørelse Område med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsområder Arealanvendelse Grundvand Retningslinjer infrastruktur Infrastruktur har retningslinjer om: Links ud af Kommuneplan 2013 Eksisterende trafikanlæg Der gælder følgende retningslinjer: Planlagte trafikanlæg Der gælder følgende retningslinjer: Trafik i og ved omdannelsesområderne Trafikstier og rekreative stier Statslige arealreservationer Redegørelse Letbane Cykelsupersti Kollektiv transport Statslige vejnet Links Links ud af Kommuneplan 2013 Trafikstruktur Links ud af Kommuneplan 2013 Redegørelse Fjernvarme Indflyvningszone Links ud af Kommuneplan 2013: Tekniske anlæg Der gælder følgende retningslinjer: Links ud af Kommuneplan 2013 VVM pligtige anlæg Der gælder følgende retningslinjer Links ud af Kommuneplan 2013 Rammebestemmelser Betegnelse for rammeområder Hvordan kommer du videre? Links ud af Kommuneplan 2013 Bagsværd Links Bagsværd Bypark Links Bagsværd Erhvervskvarter Buddinge Interne links Gladsaxe Links Gladsaxe Ringby Interne links Gyngemose Links Hareskoven Links Haspegård Links Høje Gladsaxe Links Kagså Links Maglegård Links 49 49 49 49 49 50 50 50 50 51 51 51 51 52 52 52 52 52 53 53 53 53 53 54 54 54 54 54 54 54 54 55 55 55 55 55 55 55 55 56 56 56 56 57 57 57 57 57 57 58 58 59 59 59 60 60 61 61 62 62 62 62 63 63 63 63 63 64 64 64 64 4 / 73 Mørkhøj Links Mørkhøj Erhvervskvarter Links Nybro Links Stengård Links Søborg Links Vadgård Links Værebro Links Kommuneplantillæg Forslag Regional planlægning Fingerplan 2007 Links ud af Kommuneplan 2013: Landsplandirektiv for detailhandel Links ud af Kommuneplan 2013: Den regionale udviklingsplan 2012 Links ud af Kommuneplan 2013: Dialog med nabokommuner Miljøvurdering Miljørapport for Kommuneplan 2013 Resumé Miljøvurdering Overvågning Sammenfatning Trafik O-alternativ Sammenfatning Natur Naturbeskyttelse O-alternativ Sammenfatning Energi Energiforbrug O-alternativ Sammenfatning Erhvervslivet Gladsaxe Ringby O-alternativ Sammenfatning Sådan bruger du planen Videoer Links ud af Kommuneplan 2013 64 65 65 65 65 66 66 66 66 67 67 67 67 68 68 68 68 69 69 69 69 69 69 70 70 70 70 70 70 70 70 71 71 71 71 71 71 71 71 71 72 72 72 72 72 72 72 5 / 73 Links ud af Kommuneplan 2013 72 Kommuneplan 2013 Hvad er en Kommuneplan? Kommuneplanen fastlægger overordnede mål og retningslinjer for, hvordan kommunen vil udvikle sig fysisk de næste 12 år. Det vil sige, hvordan vi vil arbejde med de udfordringer, som vi står overfor, hvad vi vil opnå og hvor der kan ske en udvikling. Derudover fastsætter kommuneplanen detaljerede bestemmelser for de enkelte områder i kommunen, som bruges i lokalplanlægningen. Hvert 4. år tager Byrådet i en Planstrategi stilling til, om kommuneplanen skal revideres. Hvad vil vi opnå med planen? Kommuneplan 2013 er delt op i Hovedstruktur, Retningslinjer og Rammebestemmelser samt Regional planlægning der er planlægning med regional betydning, som kommuneplanen skal følge. Hovedstrukturen beskriver Byrådets fokusområder. Omdannelse af erhvervsområder, Bagsværd Bypark og Gladsaxe Erhvervskvarter Fornyelse af Bagsværd Bymidte og Buddinge Bymidte Klimatilpasning, herunder grønne tage og regnvand som en rekreativ værdi i byen Mobilitet og trafik, herunder kollektiv transport og Cykelsuperstier Det grønne, herunder sammenhæng og udvikling af naturområderne Retningslinjerne giver anvisninger for den kommende planlægning inden for de enkelte temaer. Rammebestemmelser beskriver Gladsaxe Kommunes 19 bydele, som inddeles i rammeområder med bestemmelser, der lægger til grund for lokalplanlægningen. Hvad betyder planen for dig? Du kan læse om, hvilken retning den fysiske planlægning Gladsaxe Kommune har, og hvilken betydning det har for dig. Du kan også læse om kommunens rammer for de enkelte områders anvendelse og udseende. Hvis du vil vide mere: om hvordan du bruger planen - se videoer om udviklingen i Gladsaxe Kommunes erhvervskvarterer - klik her om detailhandelen i Gladsaxe Kommune - klik her om klimatiltagene i Gladsaxe Kommune - klik her om hvad der sker på naturområdet klik her om hvad der sker i dit lokalområde klik her Hovedstruktur 6 / 73 Gladsaxe er en del af storbyen København og en væsentlig aktør i arbejdet for at fastholde og skabe vækst og udvikling i Hovedstadsregionen. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Det skal fortsat være attraktivt at bosætte sig og drive virksomhed i Gladsaxe. Det skal understøttes med levende bymidter, små grønne byrum, rolige forstadsområder med attraktive boligområder og innovative erhvervsområder. Gladsaxe vil samtidig være en bæredygtig kommune, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Der er fokus på borgernes sundhed, og derfor vil vi indarbejde muligheder for bevægelse i byens rum i kommunens byplanlægning. Gladsaxe ønsker at fremtidssikre kommunen med langsigtede løsninger inden for både klimatilpasning og forebyggelse. For at få den størst mulige virkning indgår vi i samarbejder på tværs af kommunegrænserne. Gladsaxe er en grøn bykommune med fokus på borgernes adgang til og mulighed for at benytte de grønne områder. Vi ønsker ligeledes at styrke de grønne forbindelser, så en Fokusområder i Kommuneplan 2013 større biodiversitet inden for plante og dyreliv bliver fremmet. Infrastrukturen i Gladsaxe skal styrkes med flere cykelog gangstier og kollektiv transport med velfungerende knudepunkter til skift af transport. På den måde vil Gladsaxe blive bundet bedre sammen inden for kommunen og med resten af hovedstadsområdet. Links ud af kommuneplan 2013 Ordbog for byplanlægning Gladsaxe Ringby 7 / 73 Gladsaxe Ringby er en af perlerne i den nye by, Ringbyenvil forbinde Lundtofte i nord med Ishøj/Avedøre i syd som en perlekæde af nye byområder. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Vision Gladsaxe Erhvervskvarter skal omdannes til Gladsaxe Ringby, en attraktiv, grøn og bæredygtig bydel med erhverv og andre byfunktioner med fokus på sundhed og bevægelse for områdets brugere. Der skal være plads til en mangfoldighed af virksomheder: store kontorvirksomheder, små værksteder og servicevirksomheder, produktionsvirksomheder med videre. Mangfoldigheden skal understøtte et innovativt miljø. Helhedsplanen Gladsaxe Ringby rummer Byrådets overordnede vision for udviklingen i Gladsaxe Erhvervskvarter. Gladsaxe Ringby Den kommende letbane i Ring 3 giver mulighed for at omdanne en lang række nedslidte erhvervkvarterer i kommunerne langs Ring 3 til nye attraktive byområder. Samlet kaldes det Ringbyen. Helhedsplanen for Gladsaxe Ringby lægger op til, at der kan bygges tæt og højt i områderne, der ligger nærmest de kommende letbanestationer og mindre tæt i de områder, der ligger længst væk fra stationerne. Gladsaxe Boulevard Mellem Gladsaxevej og Gladsaxe Møllevej omdannes Ring 3 til en boulevard, der som en ny hovedgade samler området og skaber by med høj bebyggelse og banebrydende arkitektur. Boulevarden bliver hovednerven i Gladsaxe Ringby. Bebyggelsen skal have facade mod boulevarden, hvor letbanen kører i midten. Forskelligartede kvarterer Helhedsplanens vision er, at området skal være mangfoldigt. De enkelte kvarterer i bydelen vil være forskellige både, når det gælder bygningernes form og udseende, og når det gælder de virksomheder, som er i området. Bydelens identitet skal bæres af innovation, bæredygtighed og god infrastruktur. Hvad er næste skridt? Helhedsplanens visioner indarbejdes i kommuneplanens rammebestemmelser. Efterfølgende vil visionerne blive konkretiseret og detaljeret i nye lokalplaner for området. Byrådet vil sætte fokus på at finde og udvikle nye samarbejdsformer og værktøjer, der kan sikre gode rammer for omdannelsen af de erhvervsområder, der er under forandring. Byrådet ønsker at samarbejde med investorer og eksisterende og kommende grundejere i området om områdets udvikling. Lokalplan 221 House of Prince er den første i en forventet række af lokalplaner for Gladsaxe Ringby. Links Byomdannelse Rammebestemmelser Gladsaxe Ringby 8 / 73 Links ud af Kommuneplan 2013 Helhedsplan for Gladsaxe Ringby PDF Ringby-Letbanesamarbejdet WWW Redegørelse Gladsaxe Erhvervskvarters fremtid Gladsaxe Byråd vedtog 15. juni 2011 Helhedsplanen Gladsaxe Ringby. Helhedsplanen tager afsæt i byvisionen for Ringbyen, LOOP City, som de 10 kommuner langs Ring 3 har udviklet i samarbejde med Region Hovedstaden, By- og Landskabsstyrelsen, Transportministeriet og Realdania. Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både forvaltninger, geografiske grænser og myndigheder og tager fat på mange af de allerstørste udfordringer, som moderne byer står overfor i dag. Det er udfordringer som global opvarmning, energiforsyning, biodiversitet (artsrigdom), sundhed, mobilitet, mangel på arbejdskraft med videre. Helhedsplanen vil føre Gladsaxe Erhvervskvarter ind i fremtiden som en attraktiv, bæredygtig bydel med erhverv og andre byfunktioner, der naturligt kan indpasses i en moderne erhvervsby. Samlet set et mangfoldigt område, der kan tiltrække nye attraktive virksomheder. En spændende bydel med bykvaliteter, der kan trække servicefunktioner som spisesteder, overnatning, fitness og andre fritidsfunktioner til. Byrådet har vedtaget den første lokalplan for en mindre del af kvarteret. Lokalplanen omfatter den tidligere tobaksfabrik. Letbane Gladsaxe Kommune samarbejder med de øvrige kommuner langs Ring 3, Staten og Hovedstadregionen om at få en letbane i Ring 3. Letbanen vil ligge som en ring omkring København og styrke den kollektive transport på tværs af byfingrene. Letbanen strækker sig gennem 10 kommuner og forbedrer adgangen til vigtige funktioner som Glostrup og Herlev sygehuse samt Danmarks Tekniske Universitet. Letbanen er livsnerven i Ringbyen, der opstår ved at omdanne byområderne langs letbanen. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Vision Letbanen skal være et attraktivt alternativ til at køre i bil. Samtidig understøtter letbanen visionen om at udvikle forstæderne langs Ring 3 til et attraktivt og bæredygtigt bybælte med både boliger og erhverv på strækningen fra Lundtofte i nord til Ishøj og Avedøre Holme i syd. En såkaldt ringby, der har den kommende letbane som sin trafikale rygrad. De 10 kommuner har i fællesskab vedtaget en vision "LOOP CIty". 9 / 73 Letbanen i Gladsaxe Letbanen giver nye bygge- og anvendelsesmuligheder omkring stationerne. I Gladsaxe kommer der seks letbanestationer på Ring 3 placeret ved Gammelmosevej, Buddinge Station, Buddinge Rundkørsel, Gladsaxevej, Gladsaxe Trafikplads og ved Dynamovej. Udvikling og arbejdspladser Der kan bygges tæt og højt og skabes mange nye arbejdspladser ved de kommende letbanestationer. Det åbner op for udvikling og vækst, som vil komme til at præge hele Gladsaxes fremtid. De nye muligheder søges først udnyttet i Gladsaxe Erhvervskvarter, som vist i Byrådets vision i Helhedsplanen Gladsaxe Ringby. Hvad er næste skridt Den endelig beslutning om etablering af en letbane i Ring 3 forventes at blive truffet i begyndelsen af 2013. Efter tidsplanen vil anlægsarbejderne begynde 2015, og letbanen vil køre i 2019/2020. Parallelt hermed samarbejder kommunen med blandt andet Københavns Kommune om muligheden for at udvikle den kollektive transport med nye letbaner eller metrolinjer, der kan forbinde metrolinjerne i København med letbanen i Ring 3. Links Byomdannelse Rammebestemmelser Gladsaxe Ringby Links ud af Kommuneplan 2013 Helhedsplan for Gladsaxe Ringby PDF Ringby-Letbanesamarbejdet WWW Redegørelse Letbanen og Ringbyen Den foreslåede letbane langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved letbanen ca. 75.000 arbejdspladser, ca. 85.000 beboere og flere store regionale institutioner som blandt andet sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Byomdannelse og udvikling Letbanen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som rummer et meget stort udviklingspotentiale langs letbanen. Derfor har vi fået udviklet en fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3 kaldet LOOP City. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen for området og kan markere sig i det 21. århundrede. Tværgående trafikforbindelser 10 / 73 Byvisionen og letbanen styrker gensidigt hinanden. Realisering af byvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Velfungerende tværgående trafikforbindelser for både bane og vej vil muliggøre udvikling af Ringbyen som et vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil letbanen og udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet. Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds, fritids og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab. De nye bydele Byområderne langs Ring 3 er forskellige og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive forskellige. Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til område og fra kommune til kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens bebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt for bebyggelse. Tilgængelighed En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til letbanen medfører. Letbanen sikrer hurtig og god tilgængelighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige hovedstadsområde, der arbejder i erhvervsområderne langs Ring 3. En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København. Cyklen vil sammen med den kollektive trafik være en attraktiv transportform i Ringbyen. Bæredygtighed Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen. Det giver store muligheder for at skabe gode løsninger indenfor blandt andet varmeforsyning, lavenergi, solenergi, nedsivning eller bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage med videre. For nybyggeri i Ringbyen er det en målsætning, at det skal være CO2 neutralt. Den tætte by med en højklasset kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling. Ringbysamarbejdet Ringbysamarbejdet er et politisk dialogprojekt om den fælles byvision LOOP City. Med i projektet er kommunerne langs Ring 3 LyngbyTaarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Region Hovedstaden samt Miljøministeriet og Transportministeriet. Principperne for samarbejdet er frivillighed og åbenhed. Grøn mobilitet, Bæredygtig byudvikling, og Økonomisk vækst er de fælles mål. Bagsværd Bypark 11 / 73 Vision Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Den nordlige del af Bagsværd Erhvervskvarter skal omdannes til en tæt og attraktiv bydel med en blanding af boliger og detailhandel samt kontor- og servicevirksomhed. Det forventes, at området vil kunne rumme 800-1.000 boliger og 1.500-3.000 arbejdspladser samt detailhandel. Helhedsplanen Bagsværd Bypark rummer Byrådets vision for udviklingen af området. Ny rekreativ og grøn forbindelse Bagsværd Bypark får en tværgående gang og cykelforbindelse, Diagonalen, der strækker sig gennem hele bydelen og skaber en overordnet forbindelse fra Bagsværd Sø over Bagsværd Bymidte til Smør og Fedtmosen. Den snor sig gennem bydelen med en blanding af pladser, gader og grønne parkagtige rum og vil udgøre et nyt rekreativt byrum i byen til glæde for bydelens beboere og borgere i øvrigt, der vil tage en attraktiv genvej. Fem forskellige bykvarterer Bagsværd Bypark får fem mindre bykvarterer med hver sin identitet af særlige steder, strækninger og byrum, så området samlet vil opleves som spændende og varieret. Byrum skal indbyde til ophold og bevægelse og inspirere til et sundt og aktivt liv. Området får med Diagonalen et markant grønt præg, der binder kvarterene sammen. I bykvarteret mod Bagsværd Bymidte og Bagsværd Station vil bebyggelsestætheden være højest og mest bymæssig, hvorimod tætheden i kvarteret mod motorvejen vil være lavere. Hvad er næste skridt? Området skal udvikles og omdannes i de kommende år i samarbejde med lokale aktører, investorer og virksomheder. Foreslåede projekter skal leve op til visionen i helhedsplanen. Før de kan realiseres, skal der udarbejdes lokalplaner, der fastlægger de nærmere rammer for, hvad der kan bygges i området. Byrådet vedtog den 14. november 2012 at sende forslag til Lokalplan 221 for Solhusene i offentlig høring. Lokalplanen er den første for området, efter helhedsplanen blev vedtaget. Links: Byomdannelse Detailhandel Stationsnærhed Rammebestemmelser Bagsværd Bypark Links ud af Kommuneplan 2013 Helhedsplan for Bagsværd Bypark PDF Redegørelse I juni 2010 vedtog Byrådet en helhedsplan for det område af Bagsværd Erhvervskvarter, der i 12 / 73 fremtiden vil blive kendt som Bagsværd Bypark. Helhedsplanen danner plangrundlaget for den videre planlægning for området. Den fastlægger en række overordnede principper for omdannelsen, der skal sikre kvalitet og en rød tråd i området. Helhedsplanens vision er omsat til rammebestemmelser for Bagsværd Bypark, og Byrådet har vedtaget et tillæg til lokalplan 15.08, der muliggør nye anvendelser i de eksisterende bygninger. Links ud af Kommunplan 2013 Helhedsplan for Bagsværd Bypark PDF Baggrundsmateriale for helhedsplanen WWW Bagsværd Bymidte Vision Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Bagsværd Bymidte skal styrkes som centerområde og indkøbssted for borgerne i Bagsværd, så det i højere grad bliver muligt at handle lokalt. I den forbindelse skal Bagsværd Hovedgades karakter som handelsgade forstærkes. Det skal være en levende bymidte, der bliver brugt som mødested både om dagen og om aftenen. Placeringen mellem Bagsværd Bypark og Bagsværd Station gør yderligere bymidten til et attraktivt forbindelsesled og hovedstrøg. Udvidelse af butiksarealet Kommuneplanen muliggør en styrkelse af centerområdet ved at give mulighed for en tættere bebyggelse langs Bagsværd Hovedgade. Det betyder, at der kan opføres omkring 2.000 m2 nyt butiksareal ved Buegården. På den modsatte side af hovedgaden ved højhuset kan der opføres 9.000 m2 butiksareal med mulighed for en stor dagligvarebutik på 3.500 m2. Kommende lokalplaner vil fastsætte, at der bliver mulighed for liberalt erhverv på 1. sal samt mulighed for nye etageboliger i bebyggelsen i Bagsværd Hovedgade. Byrum og byliv i Bagsværd Visionen for Bagsværd Bymidte er at have et bredt udbud af mødesteder og byrum, der inviterer til et levende byliv også om aftenen. Bymidten skal opleves som en sammenhængende butiksgade, der fungerer på tværs af Bagsværd Hovedgade. Gadens randbebyggelse definerer dens forløb og dens publikumsorienterede facader skal gøre den behagelig at færdes på. Beplantning langs gaden, på facaden og grønne tage skal give en grøn bymidte, så det bliver en god oplevelse både for handlende og beboer. Trafik i Bagsværd Bymidte 13 / 73 Træbeplantning langs Bagsværd Hovedgade og en grøn forbindelse til Bagsværd Bypark vil betyde, at gaden kommer til at virke smallere. Sammen med nyt byggeri vil det give en oplevelse af en butiksgade fremfor en trafikvej. Det bliver forstærket ved, at parkering hovedsagligt skal ske i parkeringshuse og kældre, der er placeret bag randbebyggelsen. Forbindelsen mellem Bagsværd Bypark og Bagsværd Station skal desuden have gode muligheder på tværs af Hovedgaden for cyklister og gående. Hvad er næste skridt? Byrådet vedtog den 22. august 2012 en lokalplan for et nyt byggeri ved Buegården. Lokalplaner for yderligere byggeri i bymidten, som kan understøtte de eksisterende funktioner, vil løbende blive behandlet, når grundejere og investorer viser interesse herfor. Links Detailhandel Stationsnærhed Rammebestemmelser Bagsværd Links ud af Kommuneplan 2013 Vision for Bagsværd Bymidte PDF Redegørelse I 2009 vedtog Byrådet et kommuneplantillæg med en samlet vision for Bagsværd Bymidte, der omfatter visioner for bymidten som centerområde, for byrum og byliv og for trafik i bymidten. Kommuneplanen giver mulighed for en udbygning med yderligere 17.500 m2 butiksareal i Bagsværd Bymidte, inklusiv Bagsværd Bypark. Dermed kommer det samlede butiksareal op på 33.500 m2. Heraf er det muligt at placere 5.000 m2 i Bagsværd Bypark. Begrundelsen for udbygningen er en analyse af detailhandelen i Gladsaxe Kommune i 2008, der blandt andet pegede på, at Bagsværd Bymidte bør sikres som centerområde ved at give mulighed for yderligere butiksareal. Analysen kom frem til, at Bagsværds borgere i stort omfang køber deres dagligvarer lokalt, men at de overvejende køber deres udvalgsvarer uden for kommunen. Analysen pegede desuden på, at hvis kommunen ønsker et mål om, at Bagsværds borgere skal købe 75 % af deres udvalgsvarer lokalt, vil det være hensigtmæssigt at styrke bymidten med en stor dagligvarebutik i Bagsværd Bymidte. Udover detailhandel omhandler visionen Byrådets ønsker til, hvordan der i et samarbejde mellem kommune, private grundejere og investorer kan skabes rammer for et attraktivt byliv ved at have fokus på byrum, arkitektur og trafik i bymidten. Links ud af Kommuneplan 2013 Vision for Bagsværd Bymidte PDF Buddinge Bymidte 14 / 73 Buddinge By skal udvikles som bymidte ved at tilføre nye centerfunktioner og dermed skabe en bedre bymæssig sammenhæng. Bymidten omfatter området fra Telefonfabrikken i syd til Buddinge Station i nord. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Vision Byrådet ønsker en levende by med en vifte af forskellige tilbud og aktiviteter, der kan samle folk og indbyde til både bevægelse, ro og ophold. Buddinge By skal udvikles til en attraktiv og velfungerende bymidte, der kan understøtte visionen om en levende by. Udvikling af Buddinge By Buddinge By skal udvikles til en levende bymidte, der fungerer som kommunens kulturelle centrum med butikker og byliv. En bymidte med gode sammenhænge, der er rar og tryg at færdes i. Hvad er næste skridt? Der skal udarbejdes en helhedsplan, der kan danne grundlag for beslutninger om den fremtidige udvikling af Buddinge By. Helhedsplanen skal give bud på de store linjer og komme med forslag til mere detaljerede planer for de enkelte byrum. Helhedsplanen skal også give bud på, hvordan de kommende letbanestationer kan blive et tilskud til bymiljøet og byrummet. Arbejdet med helhedsplanen og herunder inddragelse af interessenter igangsættes i 2013. Links Detailhandel Stationsnærhed Rammebestemmelser Buddinge Redegørelse Redegørelse for Buddinge By Byrådet godkendte i 2007 et programoplæg for planlægning og udvikling af Buddinge By. Byrådet valgte derefter at prioritere andre opgaver, og arbejdet har derfor ligget stille i en periode. Siden 2007 er der sket en række ændringer i området, som har betydning for udviklingen. På Buddinge Trælasts grund vest for Buddinge Station opføres en butiks og kontorbebyggelse, som tages i brug forår/sommer 2013. På Tinghøjvej og Telefonvej er der er opført ca. 200 boliger i en etageboligbebyggelse. Og planerne om en letbane i Ring 3 er nu så langt fremme, at Byrådet forventer, at letbanen kører på Buddingevej senest i 2020. Ændringerne vil indgå i det videre arbejde med at udvikle Buddinge By. Klima og miljø 15 / 73 Klimaudfordringen er global og for at begrænse effekten og forebygge klimaforandringer, er det nødvendigt at øge andelen af vedvarende energi og samtidig reducere det samlede forbrug. Indsatsen skal ses i det lange perspektiv. Der skal derfor findes løsninger, der holder på lang sigt med samarbejde på tværs af kommunegrænser. Begrænse CO2-udledningen Byen skal indrettes med gode og oplevelsesrige muligheder for at bevæge sig til fods og på cykel. Der skal være nem adgang til bus og tog, så flere tilskyndes til at bruge kollektiv transport og dermed bidrager til at nedsætte CO2-udledningen. Med Ringby-Letbanesamarbejdet forpligter Byrådet sig til at arbejde for et sammenhængende net af bæredygtige transportløsninger og infrastrukturer. Øge andelen af vedvarende og miljøvenlig energi Udviklingen af en mere miljøvenlig energiforsyning skal fremmes ved at have fokus på at reducere energibehovet, blandt andet ved efterisolering af den eksisterende bygningsmasse og ved at benytte vedvarende eller miljøvenlig energi. For at fremme byggeri af passivhuse og plusenergihuse vil kommunen give mulighed for at opføre dobbelthuse i åbenlav boligområder, hvis de etableres som passivhuse (minimalt energiforbrug) eller plusenergihuse (energiproducerende). Håndtering af regnvand Store regnmængder medfører en overbelastning af kloaksystemet, vandmiljøet og oversvømmer udsatte veje og kældre. Derfor vil Byrådet arbejde for at indføre separatkloakering af vejvandet i hele kommunen og have fokus på de områder, hvor regnvand kan håndteres. Hvor det er muligt, skal regnvandet være synligt i bybilledet og naturen og medvirke til at øge den naturmæssige og rekreative værdi i Gladsaxe. Tætte og bæredygtige byområder Byrådet vil udvikle tætte, bæredygtige byområder i tilknytning til nuværende og kommende stationer med særligt fokus på de erhvervsområder, der er i forandring. I de nye byområder vil der være fokus på grøn transport, og der vil blive stillet krav om klima og energihensyn i det kommende planlægningsarbejde. Hvad er næste skridt? Gladsaxe Kommune er ved at udarbejde en klimatilpasningsplan, der blandt andet handler om, hvordan vi i fremtiden vil håndtere store regnmængder. Derudover er en plan for trafik og mobilitet under udarbejdelse. Links Retningslinjer Klima og miljø Links ud af Kommuneplan 2013 CO2-handlingsplan 2010-2020 WWW Redegørelse 16 / 73 Transport er af en af de største bidragydere til den samlede CO2-udledning i Gladsaxe Kommune. Samtidig er CO2bidraget fra transport svagt stigende, mens det er faldende på alle andre områder. Der vil derfor være særlig fokus på de erhvervsområder, der i forvejen er under omdannelse, og hvor der kan indrettes tætte og bæredygtige byområder. Her skal det lette valg være en bæredygtig transportform som kollektiv trafik, cykling eller gang. I disse områder vil der også blive stillet krav om klima og energihensyn i det kommende planlægningsarbejde. Med vedtagelse af en ændring af planloven i sommeren 2012 er det nu muligt, at en lokalplan kan indeholde regulering af, hvordan der kan bygges, begrundet i et ønske om at sikre klimatilpasning. Der kan for eksempel stilles krav om ubefæstede arealer, der kan sikre vandets muligheder for at sive ned i jorden eller krav om, at grønne tage og plantebede skal kunne optage regnvand. De nye muligheder indarbejdes i nye lokalplaner, og de grønne løsninger skal så vidt muligt være synlige i bybilledet. En stor del af kommunens energiforbrug og dermed CO2-udledning stammer fra opvarmning af boliger. Der arbejdes derfor på at hjælpe borgerne med at reducere energiforbruget og til at overgå til mere miljøvenlige energiformer. Det er i dag dyrere at bygge passivhuse og plusenergihuse end almindelige huse. For at opnå passivhus eller plusenergihus standard skal der blandt andet arbejdes med, hvor kompakt huset er, med isolering og udnyttelse af solenergi med videre. Det er nemmere at opnå standarden ved byggeri af flerfamiliehuse, idet disse typisk repræsenterer mere kompakte bygningsformer. Kommunen vil derfor undtage passivhuse og plusenergihsue fra reglen om, at der ikke må opføres dobbelthuse i åbenlav boligområder. Det grønne Gladsaxe Kommune er en grøn bykommune med fokus på at skabe sammenhæng mellem de grønne områder. En bedre sammenhæng vil være til glæde for borgerne, når de færdes rundt i kommunen, og samtidig give bedre betingelser for dyre- og planteliv. Grøn Struktur Kommunens grønne områder består af store naturområder, grønne forbindelser og passager samt parker og grønne byrum. Målet er at skabe nye forbindelser og større sammenhæng mellem områderne, og derved skabe en lettere adgang til det grønne i kommunen. Bagsværd Sø Byrådet har fokus på Bagsværd Sø for at skabe et attraktivt område, der forener de mange interesser i og omkring søen. Målet er at udvikle området til at have plads til både benyttelse og beskyttelse, så alle brugerne kan få glæde af Bagsværd Sø. Grønt i den tætte by Bymidterne og områderne omkring stationerne udvikles til nye tætte byområder. Byrådet lægger vægt på, at der skal være grønt også i de tætte byområder. Det kan blandt andet ske ved træplantning, små grønne oaser og beplantning på mure og tage. De nye byområder skal tilpasses det ændrede klima med øgede regnmængder. Byen skal tilføres nye grønne elementer, som tilbageholder eller optager regnvandet. Det grønne i byerne kan også være nye vilde naturtyper, som normalt ellers ikke ses i byerne. Hvad er næste skridt? Byrådet vil i den kommende planperiode have fokus på at udvikle bynaturen og understøtte biodiversiteten i samarbejde med borgere, foreninger og organisationer og undersøge, hvilke potentialer der er i naturen i den eksisterende by. 17 / 73 Links ud af Kommuneplan 2013 Naturplaner WWW Plejeplaner WWW Redegørelse Gladsaxe er en grøn bykommune med mange naturmæssige og rekreative kvaliteter. 17 % af arealet er offentlige naturområder, der ligger som skov, sø, park og moseområder i kanten af kommunen. Hertil kommer 1.700 varige kolonihaver, de grønne byområder som parker og lignende, idrætsanlæggene, parkbebyggelserne og boligområdernes haver samt vejbeplantningerne med mere, der alle giver kommunen et grønt præg. I byområder med et grønt præg vinder et nyt fænomen 'byvildnis' frem. Ordet bruges om parker og mindre grønne anlæg, som ser ud til at passe sig selv. Det er tanken, at de naturtyper, som forsvinder fra kulturlandskabet, kan opstå i nye former i byer og fungere som levesteder for de dyr og planter, hvis naturlige biotoper indskrænkes i kulturlandskabet. Et andet formål med byvildnis er at gøre de vilde bevoksninger synlige for byboere, som normalt ellers kun oplever 'bygrønt'. Byvildnis kan tænkes ind i større byomdannelsesområder, som det for eksempel ses med de grønne områder mellem husene i Gyngemosepark. Byrådet har både ansvaret for planlægningen af det åbne land og de grønne områder i byzonen. Dermed har Byrådet også ansvaret for at sikre naturbeskyttelsesinteresserne. Retningslinjerne skal sikre de særlige landskabelige, geologiske og biologiske værdier i kommunen mod tiltag, der forringer deres værdi og samtidig medvirke til en styrkelse og forbedring af værdierne. Staten udarbejder Vand og Natura 2000planer, der indeholder bindende mål og indsatsprogrammer for blandt andet søer, vandløb og grundvand. Disse har retsvirkning for kommuneplanlægningen. Det samme gælder råstofplanerne, der udarbejdes af Regionsrådet. Gladsaxe Kommune er ikke omfattet af Natura 2000 eller af råstofplaner. Kommunerne udarbejder vandhandleplaner med det formål at forbedre miljøtilstanden i søer og vandløb for at opfylde kravene i de statslige Vandplaner. Mobilitet og trafik Hovedstaden vokser med flere borgere og flere arbejdspladser. Det giver mere trafik også i Gladsaxe. Byrådet ønsker en bæredygtig transport, hvor færre kører bil og flere cykler, går eller bruger kollektiv transport. Vision Byens struktur og indretning skal gøre det nemt og oplagt at vælge bæredygtige transportformer. En mere bæredygtig transportstruktur skal sikre fremkommelighed og tryghed for alle trafikkanter og samtidig medvirke til et sundere liv og bedre klima for os alle. Byen skal indrettes, så det er nemt at komme frem på cykel, og så der er nem adgang til bus og tog. Mulighederne for at intensivere bebyggelse og anvendelse udnyttes i de stationsnære områder ved Stogs stationer og ved de kommende Letbane stationer i Ring 3. Bæredygtig transport Arbejdet med bæredygtig transport samles og koordineres i mobilitetsplanlægningen. 18 / 73 Mobilitetsplanlægning er en samlet betegnelse for en række metoder og værktøjer, der har til formål at ændre trafikvaner og skabe efterspørgsel efter bæredygtig transport. Det sker ved at skabe muligheder for nemme valg og ved at påvirke folks adfærd, når det gælder valg af transportmiddel. I udviklingen af byomdannelsesområderne sætter vi særlig fokus på bæredygtig transport. Vi ønsker derfor at indgå i samarbejder med virksomheder, pendlere med videre for at koordinere og forbedre adgangen til de bæredygtige transportvalg. Krav til mobilitet Mobilitetsplaner kan dække større eller mindre byområder, og de skal give konkrete forslag som fremmer brugen af bæredygtige transportformer. For byomdannelsesområderne vil planerne for eksempel indeholde skærpede krav til antal af parkeringspladser, krav om parkering i konstruktion og etablering af fælles parkeringshuse for at begrænse privatbilismen og samtidig have krav til stiforløb, cykelparkering med videre. Hvad er næste skridt? En plan for trafik og mobilitet i kommunen er under udarbejdelse. I den fortsatte planlægning af byomdannelsesområderne vil der blive arbejdet med mobilitetsplaner. Links Trafikstruktur Link ud af Kommuneplan 2013 Trafiksikkerhedsby WWW Redegørelse Bilen belaster CO2 regnskabet i betydelig grad. Kø og forsinkelser på vejnettet betyder tab af arbejdstid og øget belastning af miljøet. I fremtidens trafikplanlægning skal vi finde løsninger, der skaber den nødvendige sammenhæng mellem transportbehov, klima og adfærd. Det skal være let og attraktivt at vælge en bæredygtig transportform som kollektiv trafik, cykling eller gang. Det kan ske ved at sætte begrænsninger for bilerne og dermed gøre det mindre attraktivt at køre i bil, for eksempel ved at sætte begrænsninger på antal parkeringspladser. Eller ved at skabe nogle gode rammer for de øvrige transportformer for eksempel gode cykelstier, øge fremkommeligheden for busserne, etablere letbane. Det kan også handle om at styrke mulighederne for at kombinere forskellige transportformer, eller at bruge bilen mere fornuftigt. Byrådet er i gang med en plan for trafik og mobilitet i Gladsaxe, som vil komme med et bud på, hvordan kommunen vil arbejde med de forskellige virkemidler. Men arbejdet med mobilitet kan ikke ses snævert, så mister det sin værdi. Mobilitetsplanlægning strækker sig ud over kommunegrænsen og skal tænkes ind i et regionalt perspektiv. Retningslinjer for by Dette afsnit har retningslinjer, der forholder sig til emner med en bymæssig karakter; byudvikling, bygninger, byliv og forbedring af disse i forhold til klima og miljø. En retningslinje er en regel for, hvordan vi skal forholde os til de givne emner i planlægningen og udviklingen af dem. 19 / 73 By har retningslinjer om: Byomdannelsen i erhvervskvarterene og muligheden for fortætning andre steder i kommunen Detailhandel i Gladsaxe Kommune med hensyn til placering og størrelser på butikker Stationsnærhed, der sikrer en bymæssig intensitet omkring stationerne Kulturhistoriske værdier i Gladsaxe, der sikrer, at byen forbliver varieret med en blanding af ny og ældre arkitektur Klima og mljø, der sætter fokus på bæredygtighed inden for energirigtig byggeri, vedvarende energi, håndtering af regnvand, affald og støj Links ud af Kommuneplan 2013 Ordbog for byplanlægning Arealanvendelse Gladsaxe Kommune er inddelt i en række bolig, erhvervs, og centerområder, der er adskilte af veje, som gennemskærer kommunen på kryds og tværs. Derudover har kommunen tre store sammenhængende naturområder, Bagsværd Sø og Hareskoven, Smør og Fedtmosen og Gyngemosen, som alle rækker ud over kommunegrænsen. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Bagsværd Bymidte og Buddinge Bymidte udgør handelscentrene og Bagsværd Erhvervskvarter, Gladsaxe Erhvervskvarter og Mørkhøj Erhvervskvarter er kommunens erhvervsområder. Den nordlige del af Bagsværd Erhvervskvarter og det meste af Gladsaxe Erhvervskvarterer er under begyndende omdannelse fra mere tradionelle erhvervskvarterer til nye attraktive byområder med blandede anvendelser. Gladsaxes mange boligområder ligger spredt i kommunen, og udgør en bred vifte af forskellige boligbebyggelser. Samlet repræsenterer Gladsaxe en type af by, hvor hele kommunen er forstad og indgår i et forstadsområde, der er større end kommunen selv. Arealanvendelse Links Centerformål (link til Detailhandel) Fritidsformål (link til Grøn struktur og fritid) Tekniske anlæg (link til Tekniske anlæg) Links ud af Kommuneplan 2013 Kort med placering af institutioner og kultur WWW Boligformål Boligformål omfatter traditionelle boliger, bofællesskaber, kollektiver, kollegier, ældreboliger med videre. 20 / 73 Der gælder følgende retningslinjer: Generelt Boliger må kun benyttes til helårsbeboelse I områder, der alene er udlagt til boligformål, kan der udlægges arealer til lokal betjening med kollektive anlæg som daginstitutioner, grønne områder og parkering. Friarealer til ophold og leg må ikke reduceres i væsentlig omfang Parkering af lastbiler og varevogne over 3.500 kg egenvægt må ikke finde sted i boligområderne På den enkelte ejendom må der ikke finde oplag sted af større både, uindregistrerede biler, campingvogne og lignende Åbenlav boliger Betegnelsen åbenlav svarer til parcelhuse og villaer. Ved åbenlav boliger forstås fritliggende beboelsesbygninger med én bolig i højst én etage med udnyttelig tagetage. Der kan etableres bofællesskaber inden for rammerne af åbenlav boliger. Eksisterende tætlav bebyggelse i åbenlav boligområder kan bebygges efter reglerne for tæt lav boliger I åbenlav boligområder kan der på grunde over 800 m2 opføres dobbelthuse, hvis disse opføres som passivhuse (minimalt energiforbrug) eller plusenergihuse (energiproducerende) Forhaver til åbenlav boliger skal have et grønt præg I tilfælde, hvor åbenlav boliger ligger op til en hovedvej eller lignende, kan de have en støjafskærmning, der dog skal begrønnes Tætlav boliger Betegnelsen tætlav boliger svarer til rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse. Ved tætlav boliger forstås beboelsesbygninger, der hver indeholder én bolig og som er helt eller delvist sammenbygget med én eller flere bygninger af tilsvarende art. Der fastsættes generelt en minimum grundstørrelse på 300 m2 Tætlav boliger har principielt adgang til et privat udendørs opholdsareal Tætlav boliger skal opføres efter bebyggelsesplaner for passende afgrænsede områder Forhaver til tætlav boliger skal have et grønt præg I tilfælde, hvor tætlav boliger ligger op til en hovedvej eller lignende, kan de have en støjafskærmning, der dog skal begrønnes Etageboliger Ved etageboliger forstås beboelsesbygninger i to eller flere etager med tre eller flere boliger med enten vandret eller lodret opdeling i boligenheder. Til enhver etageboligbebyggelse skal der udlægges og anlægges fælles friarealer til sikring af tilfredsstillende opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv. Etageboligers gårdrum skal have et grønt præg Etageboliger skal opføres efter bebyggelsesplaner for passende afgrænsede områder By- og landzone 21 / 73 Gladsaxe Kommune er fuldt udbygget, og der udlægges derfor ikke nye byzonearealer. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Landzonearealer findes langs Hillerød Motorvejen, Smør og Fedtmosen, Kagså, Hareskoven og en del af bredden ned mod Bagsværd Sø. Gladsaxe Kommune har følgende byzonearealer, der kan overføres til landzone. Bredden langs Bagsværd Sø og Lyngby Sø, den nordlige del af Smør og Fedtmosen, kolonihaverne ved krydsningen af Hillerød Motorvejen og Motorring 3 og Høje Gladsaxe Park. Erhvervsformål Erhvervsvirksomheder placeres som udgangspunkt i erhvervsområderne, bortset fra detailhandel, visse kontorerhverv og andre funktioner, som med fordel kan placeres i bymidter og bydelscentre. I områder for blandet bolig og erhverv kan placeres erhverv, som ikke er til gene for omgivelserne. Der gælder følgende retningslinjer I områder til erhverv kan der ikke opføres nye boliger Eksisterende boliger (portnerboliger og lignende) i erhvervsområder kan nedlægges Gladsaxe Kommune betragter spillehaller som en forlystelse. Forlystelser må kun placeres i bymidter, men ikke på steder der er udpeget som hovedstrøg Erhverv, der ofte lokaliseres i bymidterne: Dagligvarebutikker Ved dagligvarebutikker forstås butikker med varer, der ophører med at eksistere ved forbrug, og som forbruges relativt hurtigt, primært fødevarer og produkter til personlig pleje, rengøring med videre. Eksempler på dagligvarebutikker er: Apotek Bager Blomsterbutik Chokoladebutik Fisk/vildt Frugt/grønt Helsekost Kiosk Materialist Ostehandel Slagter Supermarked Tobak/vin Varehuse Udvalgsvarebutikker 22 / 73 Ved udvalgsvarebutikker forstås butikker, der forhandler varige forbrugsgoder. Eksempler på udvalgsvarebutikker er: Antikviteter/genbrug Boghandel Cykelhandel Dyrehandel Farvehandel Gaveartikler Guldsmed/urmager Håndværker med butik (glarmester, elinstallatør med videre) Hårde hvidevarer Isenkram Legetøjsbutik Optiker Radio/tv/elektronik Sportsudstyr Tøj og skobutik Tæppehandel Publikumsorienterede serviceerhverv Ved publikumsorienterede, offentlige og private serviceerhverv forstås funktioner, der ikke er detailhandel (butikker), men som alligevel med fordel kan lokaliseres på hovedstrøgene sammen med detailhandel. Der er typisk tale om funktioner, der bidrager til et levende gademiljø med åbne facader og høj grad af impulskunder. Eksempler på publikumsorienterede serviceerhverv er: Bar/café Bibliotek Biograf/teater Fotoatelier Frisør Hotel Låseservice/hælebar Musiksted/diskotek Netcafé Posthus Rejsebureau Restaurant Kontorer, klinikker mv. Denne gruppe af erhverv er ikke eller kun i begrænset omfang publikumsorienterede, og de egner sig derfor ikke til lokalisering i stueetagen på hovedstrøgene sammen med detailhandel. Virksomhederne har sjældent behov for åbne facader, og kundernes besøgsmønster er i højere grad præget af forudgående tidsbestilling end af impulskøb. Eksempler på erhverv, der hører til denne gruppe er: Advokat Bank Ejendomsmægler Klinikker* (akupunktur, dyrlæge, fysioterapi, hudpleje, tandlæge med mere) Kontor/administration Køreskole Reklamebureau Revisor Solcenter Tegnestue *) Der skal være mulighed for, at der kan etableres lægehuse også på hovedstrøgene. Hvis klinikker indgår som en del af et lægehus, kan de etableres sammen. Det bør tilstræbes, at lægehuse ikke optager en stor facadelængde. Links Bymidter og bydelscentre 23 / 73 Offentlige formål Områder, som er udlagt til offentlige formål, kan anvendes til dagtilbud, undervisning, omsorgscentre, kulturelle formål, herunder fritidsformål og idræt, samt anden offentlig service og administration. Der gælder følgende retningslinjer Lægehuse kan placeres i alle bymidter, bydelscentre og lokalcentre med god tilgængelighed for alle borgere, herunder også bevægelseshæmmede. Arealer til idrætsformål ved folkeskolerne må som udgangspunkt ikke ændres, så mulighederne for idrætsudøvelse forringes. I områder til offentlige formål skal der inden for den enkelte ejendom udlægges areal til fælles opholdsarealer. Offentlige formål kan blandt andet omfatte: Dagtilbud Børnehaver Integrerede institutioner Fritidscentre Fritids- og Ungdomsklubber Legesteder Skolefritidsordninger Vuggestuer Undervisning Folke- og privatskole Gymnasium Kostskole Specialundervisning Undervisningstilbud Omsorgcentre Dagtilbud for ældre og handicappede Boliger til ældre og handicappede Pensionistcentre Plejeboliger Kulturelle institutioner Biblioteker Foreningshuse Gæstehuse Kirker Medborgerhuse Teater Byomdannelse 24 / 73 I Gladsaxe vil byudvikling fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Her er det især de store områder Gladsaxe Ringby og Bagsværd Bypark, som står overfor en gradvis ændring fra traditionelle erhvervsområder til nye moderne funktionsblandede byområder. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Men også i andre dele af kommunen vil mindre byomdannelser bidrage til et ændret bybillede med ny arkitektur og nye anvendelser. Der gælder følgende retningslinjer Byudvikling skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af utidssvarende erhvervsarealer og udvalgte stationsnære arealer til nye moderne funktionsblandede byområder med arkitektur af høj kvalitet I andre byområder kan der ske små lokale omdannelser ved for eksempel at tilføre ny bebyggelse og nye anvendelser Der skal sikres variation og kvalitet i byomdannelsesområderne ved at se på områderne ud fra en helhed, som omfatter blandt andet byrum, aktiviteter, institutioner, kulturarv, forbindelser, kollektiv transport med videre De historiske og arkitektoniske værdier skal bruges til at skabe identitet og kvalitet i områderne Der skal sikres trygge områder med mødesteder og grønne udearealer, der skaber rammer for et sundt og aktivt liv. Varierede byrum skal indbyde til ophold, bevægelse og oplevelser for alle grupper af borgere I forbindelse med nyt byggeri skal der prioriteres sammenhængende friarealer ved blandt andet at undgå, at bebyggelsen optager hele grundarealet Parkering skal så vidt muligt tilvejebringes i konstruktion eller under terræn, og løsninger kan med fordel omfatte større sammenhængende arealer Byomdannelsesområderne skal kobles op på den omkringliggende by ved etablering af attraktive og grønne sammenhængende gang og cykelforbindelser For større byomdannelsesområder skal der udarbejdes mobilitetsplaner med henblik på at fremme bæredygtige trafikformer Klimatilpasningstiltag som for eksempel grønne tage, regnvandsbede og beplantning indarbejdes i planlægningen Links Gladsaxe Ríngby Letbane Bagsværd Bypark Redegørelse I planlægningen skelnes der mellem særlige byomdannelsesområder udpeget efter planlovens § 11 25 / 73 og andre områder, der ikke er udpeget som egentlige byomdannelsesområder, men hvor der alligevel sker en form for omdannelse ved for eksempel fortætning eller ændret anvendelse. Retningslinjerne gælder for begge typer af områder. De særlige byomdannelsesområder kan udpeges i kommuneplanen. For disse områder gælder, at støjbelastede erhvervsaktiviteter skal være afsluttet eller under ophør i den overvejende del af området. I lokalplaner for særlige byomdannelsesområder kan arealer belastet med erhvervsstøj udlægges til støjfølsom anvendelse, når der er sikkerhed for, at støjbelastningen ophører i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år efter lokalplanens bekendtgørelse. Hermed er der mulighed for en gradvis omdannelse af området med boliger med videre, der i en begrænset periode udsættes for en lidt højere støjbelastning fra erhverv, end de sædvanlige vejledende støjgrænser tillader. Udpegningen af særlige byomdannelsesområder giver også mulighed for at sikre driften af områdets fællesarealer og fællesanlæg gennem krav i lokalplan om dannelse af grundejerforening. Hele Bagsværd Bypark og udvalgte steder i Gladsaxe Ringby er udpeget som byomdannelsesområder i henhold til planlovens § 11. Butiksstørrelser Bymidter og bydelscentre I bymidter og bydelscentre må bruttoetagearealet for en dagligvarebutik være højst 3.500 m² og for en udvalgsvarebutik højst 2.000 m². Lokalcentre I lokalcentre må bruttoetagearealet for en dagligvarebutik være højst 1.000 m² og for en udvalgsvarebutik højst 100 m². Pladskrævende varegrupper Bruttoetagearealet for en butik til pladskrævende varegrupper må være højst 10.000 m² i Mørkhøj Erhvervskvarter og højst 5.000 m² i Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark. Lokale butikker Uden for centerstrukturen må bruttoetagearealet for en enkeltliggende dagligvarebutik være højst 1.000 m² og for en udvalgsvarebutik højst 100 m². Bymidter og bydelscentre Der er to bymidter (Buddinge Bymidte og Bagsværd Bymidte) og to bydelscentre (Søborg Hovedgade Syd/Søborg Torv og Høje Gladsaxe). Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Der gælder følgende retningslinjer: Butikker og andre centerfunktioner skal så vidt muligt placeres i bymidterne eller bydelscentrene Bymiljøet i bymidter og bydelscentre skal være af høj kvalitet, og der skal være mulighed for gadehandel med torvedage, stadepladser med mere Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet Links Erhvervsformål der egner sig til lokalisering i bymidter og 26 / 73 bydelscentre Detailhandel Gladsaxe Kommune indgår i Hovedstadsområdets samlede detailhandelsstruktur. Kommunens butikker er derfor både i konkurrence med hinanden og med de regionale handelscentre. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Det er Byrådets ønske at styrke detailhandelen inden for kommunen. Bymidterne skal udbygges, så flere borgere vælger at handle lokalt. Byrådet ønsker dog ikke, at udviklingen skal forrykke den regionale balance i forhold til nabokommunerne. Links ud af Kommuneplan 2013: Landsplandirektiv for detailhandel PDF Hovedstrøg I Bagsværd Bymidte, Buddinge Bymidte og langs Søborg Hovedgade er særlige facadestrækninger udpeget som hovedstrøg. Der gælder følgende retningslinjer: I stueplan langs hovedstrøgene må der kun etableres publikumsorienterede funktioner, som har butikskarakter samt restauranter, kulturelle institutioner og lignende Det kræver Byrådets godkendelse at etablere kontorvirksomheder eller liberale erhverv i stueplan langs hovedstrøgene Etager over stueplan må anvendes til liberale erhverv, offentlig og privat service samt boliger Spillehaller betragtes som en forlystelse, som kun må etableres i kommunens to bymidter, Buddinge og Bagsværd. Spillehaller må ikke placeres på hovedstrøgene Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet Links Erhvervsformål der egner sig til lokalisering på hovedstrøg 27 / 73 Lokalcentre Der er ti lokalcentre i Gladsaxe Kommune (Værebro Park, Stengårdens Station, Lyngparken, Skoleparken, Pileparken, Gyngemosepark, Buddinge Hovedgade/Stengårds Allé, Gammelmosevej/Stengårds Allé, Kong Hans Allé, Kildebakken Station og Gladsaxevej 130): Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit I lokalcentrene kan placeres butikker, der først og fremmest forsyner et mindre lokalområde. Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet. Lokale butikker Uden for centerstrukturen kan etableres yderligere to enkeltliggende lokale butikker på følgende vilkår: En ny dagligvarebutik skal placeres, så den kan forsyne boligområderne i enten den sydlige del af Haspegård Kvarter eller Maglegård Kvarter Der skal efter Byrådets skøn være god tilgængelighed for alle trafikarter, og butikken skal indpasses i det pågældende område på en hensigtsmæssig måde Der skal være mindst 1 parkeringsplads per 25 m² bruttoetageareal til butiksformål Der skal indrettes cykelparkering til mindst 1 cykel per 25 m² bruttoetageareal til butiksformål. For hver 10 cykelpladser skal der indrettes 1 plads til ladcykler og lignende. Cykelparkering skal så vidt muligt placeres tæt ved butikkens hovedindgang Eksisterende butiksarealer uden for bydelscentrene kan overgå til boligformål, serviceerhverv og lignende anvendelser Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet Pladskrævende varer 28 / 73 Der er tre områder til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer (Mørkhøj Erhvervskvarter, dele af Gladsaxe Erhvervskvarter og dele af Bagsværd Bypark): Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit I disse områder kan etableres butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus samt sten og betonvarer. Møbelbutikker kan etableres, når der ikke er plads i bymidter eller bydelscentre Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet Redegørelse I forbindelse med Kommuneplan 2009 fik kommunen udarbejdet en detailhandelsanalyse, der viser, at kommunen har en relativ lille lokalkøbsandel. Dette gælder især for udvalgsvarer, mens dagligvarer generelt er opfyldt i størstedelen af kommunen. Denne analyse ligger fortsat til grund for kommuneplanens detailhandelsstruktur. Det er Byrådets mål at udvikle detailhandlen, så det bliver mere tiltrækkende for en større andel af borgerne at foretage deres indkøb i kommunen. Byrådet ønsker dog ikke, at udviklingen skal forrykke den regionale balance i forhold til nabokommunerne. Den ønskede vækst forudsætter en udbygning af detailhandlen først og fremmest i Buddinge og Bagsværd, hvor især Buddinge ligger lavt på andelen af indkøb af lokale varer. I Bagsværd gives der mulighed for en forsat udvidelse af det samlede butiksareal inden for den eksisterende bymidte. På Søborg Hovedgade og i Høje Gladsaxe Centret vil der også kunne ske en vis udbygning. Også her vil det hovedsageligt være inden for den eksisterende bygningsmasse. 29 / 73 Ny afgrænsning af Bymidte i Buddinge Buddinge Bymidte udvides med en række nye områder langs Buddingevej, hvor den kommende letbane planlægges at køre i 2019/2020. Herved smelter det hidtidige bydelscenter ved Buddinge Station sammen med Buddinge Bymidte. Det er hensigten, at der i den kommende planperiode skal udarbejdes en helhedsplan for Buddinge By. Med udgangspunkt i helhedsplanen vil nye tal for detailhandlen blive indarbejdet i kommuneplanen. I forbindelse med Kommuneplan 2009 tilkendegav daværende Miljøcenter Roskilde, at man var indstillet på at fravige den statistiske metode og afgrænse bymidten, som ønsket af Byrådet. Kortet viser resultatet af den statistiske udregning, der lå til grund for de daværende forhandlinger. En udvidelse af bymidten langs Buddingevej til Buddinge Station, der er en knudepunktsstation, vil understøtte såvel Fingerplanens overordnede intentioner som intentionerne i landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet. Hertil kommer letbanen i Ring 3, der vil få station ved Buddinge Station og ved Buddinge Rundkørsel. Samlet vil udvidelsen af bymidten sikre en optimal udnyttelse af de stationsnære arealer med en Buddinge Bymidte på baggrund af den statistiske metode detailhandelsstruktur, der understøtter den kollektive trafik. Med den nye bymidteafgrænsning får Buddinge en bymidte, der ligger centralt i bydelen, som er nem at komme til for både gående og cyklende. Samtidig er den placeret ideelt i forhold til den kollektive trafik med de nuværende to Stogslinjer og tre Sbusser. Herudover er der god tilgængelighed for biler, ligesom der er mulighed for tilfredsstillende parkeringsløsninger. Den nye afgrænsning af bymidten understøtter Byrådets intentioner om at skabe et mere spændende og oplevelsesrigt bymiljø ved at omdanne arealer, der i dag fremstår usammenhængende og kalder på initiativ og aktiviteter. Kun to nye dagligvarebutikker Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Kommuneplanen giver mulighed for at etablere to nye dagligvarebutikker uden for den planlagte struktur til detailhandel. En analyse af butiksdækningen viser, at det kun er Maglegård kvarter og det sydlige Haspegård kvarter, der ikke er tilfredsstillende forsynet med dagligvarebutikker eller ligger i umiddelbar gåafstand til et af bycentrene. I den nordlige del af Bagsværd og den vestlige del af Værebro vurderer Byrådet, at der ikke findes velegnede arealer for en dagligvarebutik. 30 / 73 Samlet butiksareal Oversigten herunder viser det maksimale bruttoetageareal til butikker for de enkelte centre. Desuden fremgår det faktiske bruttoareal per 2. november 2012 og restrummeligheden til nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. Område Samlet Samlet Ramme til maksimalt bruttoetageareal nybyggeri bruttoetageareal per 02.11.2012 og til butiksformål iflg. BBR- omdannelse registret* til butikker Bymidter Bagsværd Bymidte 2C1 2C2 2C3 2C4 2C5 2C6 2C7 2C8 18C1 Bagsværd Bymidte i alt Buddinge Bymidte 13C1 13C2 13D1 13D2 13C4 13B1 13B17 13E1 11C1 11E1 11B1 11D5 Buddinge Bymidte i alt 10.450 m² 800 m² 2.800 m² 10.700 m² 950 m² 600 m² 2.900 m² 800 m² 5.000 m² 35.000 m² 8.050 m² 2.400 m² 800 m² 0 m² 2.800 m² 0 m² 2.900 m² 7.800 m² 950 m² 0 m² 600 m² 0 m² 600 m² 2.300 m² 800 m² 0 m² 0 m² 5.000 m² 17.500 m² 17.500 m² 7.500 m² 500 m² 0 m² 100 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 5.000 m² 0 m² 0 m² 0 m² 13.100 m² 6.500 m² 400 m² 0 m² 100 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 7.000 m² 1.000 m² 100 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 5.000 m² 0 m² 0 m² 0 m² 6.100 m² 1.200 m² 2.000 m² 2.100 m² 9.500 m² 3.100 m² 700 m² 18.600 m² 1.100 m² 1.900 m² 2.000 m² 9.400 m² 3.100 m² 700 m² 18.200 m² 100 m² 100 m² 100 m² 100 m² 0 m² 0 m² 400 m² 8.000 m² 3.700 m² 4.300 m² 3.000 m² 1.150 m² 1.500 m² 2.000 m² 1.200 m² 200 m² 800 m² 3.000 m² 1.150 m² 1.500 m² 2.000 m² 1.200 m² 200 m² 800 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² Bydelscentre Søborg Hvg. syd/Søborg Torv 14C1 14C2 14C3 14C4 14C5 14C6 Søborg i alt Høje Gladsaxe 15C1 Lokalcentre Gyngemosepark Stengården Station Værebro Park Buddinge Hvg./Stengårds Allé Gammelmosevej/Stengårds Allé 31 / 73 Lyngparken Skoleparken Kong Hans Allé Kildebakken Station Gladsaxevej 130 Pileparken Boulevarden øst Boulevarden vest 200 m² 800 m² 650 m² 750 m² 3.000 m² 1.000 m² 200 m² 800 m² 650 m² 750 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 0 m² 3.000 m² 1.000 m² * Tallene stammer fra BBR-registret. For overblikkets skyld er tallene afrundet. Enkelte steder er der foretaget manuel korrektion for fejlindberetninger og andre afvigelser. Ikke stationsnære områder De ikke stationsnære områder er enten områder med stor afstand til stationerne eller områder, hvor Byrådet af andre årsager ikke ønsker en intensiveret byudvikling. Der gælder følgende retningslinjer Uden for de stationsnære områder kan der ikke placeres byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter Øvrige byfunktioner, herunder tæt boligbyggeri og kontorbyggeri mindre end 1.500 m², må placeres både inden for og uden for de stationsnære områder Redegørelse Begrebet stationsnærhed stammer fra Fingerplanen, som Storkøbenhavns planlægning har været bygget op omkring siden 1947. Det bærende princip i Fingerplanen er, at byudvikling primært skal ske i forbindelse med S togsstationerne, for derved at skabe bedre mulighed for at benytte den kollektive transport. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Miljøministeriet har varslet, at en ny udgave af Fingerplanen er under udarbejdelse. Det forventes, at de kommende letbanestationer vil give mulighed for udpegning af nye stationsnære områder. I det seneste landspladirektiv Fingerplan 2007 er byområdet opdelt i henholdsvis 'håndflade' og 'byfingre', hvor indenfor der gælder forskellige regler. I Gladsaxe Kommune er områderne syd for Motorring 4 'håndflade' og områderne mod nord 'byfinger'. S-togsstationerne Omkring hver S-togsstation skal kommunerne udpege hvilke områder, der egner sig til intensiveret byudvikling. Inden for en radius af 600 meter i gåafstand defineres de 'stationsnære kerneområder' og i en større radius udpeges de 'stationsnære områder'. I 'håndfladen' er den vejledende radius omkring stationerne 1.000 meter, mens den i 'byfingrene' er 1.200 meter. I Gladsaxe Kommune har Byrådet vedtaget, at intensiv byudvikling med fordel kan ske i Bagsværd, Buddinge og langs dele af Søborg Hovedgade. Øvrige områder egner sig efter Byrådets vurdering bedre til en mere ekstensiv udbygning. Letbanen I forbindelse med den kommende letbane langs Ring 3, 32 / 73 forudser Byrådet en øget vækst i områderne i Gladsaxe Ringby og Buddinge Bymidte. Byrådet har derfor med udgangspunkt i 600 meter radier fra letbanens kommende stationer udpeget et nyt stationsnært udviklingsområde. Inden for dette område gælder samme retningslinjer som i de øvrige stationsnære kerneområder. Links ud af Kommuneplan 2013: Landsplandirektivet Fingerplan PDF Stationsnære kerneområder De stationsnære kerneområder er udvalgte områder i umiddelbar nærhed af stationerne, hvor Byrådet ønsker en fortsat intensiveret byudvikling. Afstanden til nærmeste station er højst 600 meter. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Der er udpeget stationsnære kerneområder omkring Bagsværd Station, Buddinge Station, Kildebakken Station og de kommende letbanestationer ved Buddinge Rundkørsel, Gladsaxevej og Gladsaxe Trafikplads. Der gælder følgende retningslinjer Inden for de stationsnære kerneområder kan der placeres byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter. Det vil sige blandt andet kontor- og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, offentlige institutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse og lignende Intensive byfunktioner, der henvender sig til et regionalt opland. Det vil sige et opland, som rækker ud over kommunen og nabokommunerne, kan placeres i kerneområderne omkring Bagsværd Station og Buddinge Station, der begge er knudepunktstationer Ved planlægning i de stationsnære kerneområder skal det tilstræbes, at byudviklingen vil kunne bidrage til en trafikal adfærd, hvor mange benytter den kollektive transport Bebyggelsesprocenter skal afspejle nærheden til en station således, at der opereres med størst udnyttelse tæt på stationen Placering af funktioner, herunder parkering, skal understøtte udviklingen af tætte varierede byområder Stationsnære områder 33 / 73 De stationsnære områder er udvalgte områder med kort afstand til stationerne, hvor Byrådet ønsker en intensiveret byudvikling. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Udpegningerne for stationsnære områder er omkring Bagsværd Station, Byddinge Station, Kildebakken Station, Vangede Station og de kommende letbanestationer. Der gælder følgende retningslinjer Inden for de stationsnære områder og fortrinsvist i kerneområderne, kan der placeres byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter. Det vil sige blandt andet kontor- og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, offentlige institutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse og lignende Inden for det stationsnære område men uden for kerneområdet kan der opføres kontorbyggeri på mere end 1.500 m², når der ved planlægningen af områderne redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med virkemidler til at begrænse trafikken. Denne redegørelse skal indarbejdes i udarbejdelsen af kommuneplantillæg eller lokalplaner. Det kan for eksempel handle om at begrænse udbuddet af parkeringspladser (højst 1 parkeringsplads per 50 m²), virksomhedsfinansierede ordninger, der fremmer brug af cykel og gang, samt kollektiv trafikbetjening til og fra stationen. Målet er, at trafikale virkemidler skal gøre det lige så attraktivt at benytte kollektiv trafik, som det er i de stationsnære kerneområder Der kan planlægges for kontorbyggeri over 1.500 etagemeter i hele det stationsnære område, når Byrådet vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i det stationsnære kerneområde i den pågældende egn (det inkluderer stationer i nabokommuner på samme banestrækning) Eksisterende kontorejendomme, der er placeret stationsnært, men uden for de stationsnære kerneområder, kan udbygges, hvis de er opført før 1. januar 2007 Bebyggelsesprocenter skal afspejle nærheden til en station således, at der opereres med størst udnyttelse tæt på stationen Placering af funktioner, herunder parkering, skal understøtte udviklingen af tætte varierede byområder Stationsnærhed 34 / 73 Begrebet 'stationsnærhed' stammer fra Fingerplanen, som har været model for planlægningen i Hovedstadsområdet siden 1947. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Kort Satellit Hensigten er, at den mest intensive byudvikling skal ske omkring Stogs stationerne, så den kollektive trafik bliver udnyttet bedst muligt. Links ud af Kommuneplan 2013: Landsplandirektivet Fingerplan PDF Stationsnærhed Kulturhistoriske værdier Gladsaxe Kommune ønsker at værne om vores fælles kulturarv. Det drejer sig om fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger af kulturhistorisk interesse og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Vis stort kort Nulstil zoom I kortet kan du finde de bevaringsværdige bygninger, der har fået bevaringsværdien 13. På Kulturarvstyrelsens hjemmeside kan du søge på adresse og finde de bygninger, der har fået tildelt bevaringsværdi 4, og dermed skal have en individuel vurdering om bevaringsbestemmelser. Der gælder følgende retningslinjer: Fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg, bygninger af kulturhistorisk interesse og bevaringsværdige bygninger, som er vist på kortet, skal sikres i den kommende planlægning I de bevaringsværdige bymiljøer skal områdernes karakterskabende træk bevares og om muligt forbedres Alle bygninger, der i Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998 er registreret med bevaringsværdi 1 til 3, skal pålægges bevaringsbestemmelser i kommende lokalplaner Der skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om bygninger med bevaringsværdi 4 skal pålægges bevaringsbestemmelser Hensynet til bygningers bevaringsværdi må ikke forhindre, at der kan ske en nænsom energirenovering til gavn for miljøet 35 / 73 Links ud af Kommuneplan 2013: Kulturarvstyrelsen WWW Redegørelse Bevaringsværdige bygninger Alle bygninger i Gladsaxe Kommune, som er opført før 1945 er blevet vurderet og registreret i Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998. Der er desuden registreret ca. 1600 udvalgte bygninger fra perioden 1945 til 1965. De registrerede bygninger er tildelt en bevaringsværdi på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste og 9 er den laveste værdi. Kommuneatlasset danner grundlag for administrationen af sager, der handler om nybygning, renovering og tilbygninger af huse, som er udpeget som bevaringsværdige eller som ligger i bevaringsværdige miljøer. På den måde sikrer kommunen, at værdifulde bygninger og bymiljøer bevares, og at de forskellige områders kvalitet og særpræg ikke forsvinder. Foruden de registrerede bygninger i kommuneatlasset, har Byrådet vedtaget, at også Vilhelm Lauritsens højhus i Gyngemosen skal regnes for en bevaringsværdig bygning. Højhuset er pålagt bevaringsbestemmelser i lokalplan 176. Fortidsminder Fortidsminder er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18, som sikrer, at der ikke må ske ændringer i fortidsmindets tilstand. Følgende fortidsminder er udpeget i kommuneplanens retningslinjer om kulturhistoriske værdier. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af en faglig vurdering af de enkelte fortidsminders størrelse, synlighed, kulturhistoriske værdi og almene interresse. Aldershvile Slotsruin Bagsværd Fort Buddinge Batteri Dyssekammer i HF Voldly ved Gladsaxe Trafikplads Espehøj; bronzealderhøj på villagrund ved Gladsaxe Møllevej Garhøj; bronzealderhøj på villagrund ved Holmevej Gladsaxe Fort Kirsebærhøj; bronzealderhøj på villagrund ved Ærtemarken Langdysse ved Skovbrynet Harehøj Sneglehøj; bronzealderhøj i Mørkhøj Erhvervskvarter Stendiger i Hareskoven Stendige i Høje Gladsaxe Park Svenske Vold i Hareskoven Tinghøj Batteri Kirker I Gladsaxe findes otte kirker under Den Danske Folkekirke. Af disse er det kun Gladsaxe Kirke, som afkaster en beskyttelseszone på 300 meter efter Naturbeskyttelseslovens § 19. Formålet med denne bestemmelse er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirken. De øvrige syv kirker i kommunen er alle omgivet af bymæssig bebyggelse. Bagsværd Kirke Buddinge Kirke Gladsaxe Kirke Haraldskirke Mørkhøj Kirke Stengård Kirke Søborg Kirke Søborgmagle Kirke Fredede bygningsanlæg Der er kun to egentlige bygningsfredninger i Gladsaxe Kommune. Det er Kulturstyrelsen, der skal 36 / 73 godkende alle ændringer på de fredede bygninger. Vandreservoir, Københavns Energi, Vandtårnsvej, opført 1935 Mørkhøjgård i Mørkhøj landsby, opført ca. 1850. Bevaringsværdige bymiljøer En række bymiljøer er beskrevet i afsnittet "Bebyggelsesmønstre" i Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998. Bymiljøerne har forskellige karakterer og størrelser, men de er alle kendetegnet ved, at bygninger, veje, pladser og grønne træk danner en helhed, som gør området til noget særligt. Disse særlige karaktertræk skal i kommende lokalplaner bevares og om muligt forbedres. Følgende bymiljøer er udpeget: Aldershvile- og Regattakvarteret Blaagaard Seminarium og Enghavegård Skole Bocentret Ringbo Dobbelthusene i Kongshvileparken Gavlhusene ved Vandtårnsvej Høje Gladsaxe Kildeparken I & II og Kildevænget Maglegård kvarter Marielyst med Rundgården Mørkhøj Erhvervskvarter Rækkehusene ved Søborg Parkallé Rækkehusene ved Vibevænget Søndergård Park Skoleparken Søgård Torvegård og Torveparken, Mørkhøj Skole Ved Kirken Villakvarteret langs Søborg Hovedgade Kulturhistoriske bygninger I afsnittet "Det forsvundne Gladsaxe" i Kommuneatlasset nævnes en række bygninger af særlig kulturhistorisk interresse. I kommende lokalplaner skal de kulturhistoriske bygninger sikres med bevaringsbestemmelser. Følgende bygninger er udpeget: Christianslyst, Gammelmosevej 307 Enggård, Klausdalsbrovej 195 Enghuset, Slotsparken, ca. 1780 Gedebukkemandens Hus, Gl. Møllevej 73, 1700tallet Gladsaxegård (delvist bevaret), Stengårds Alle 278 Grønnegård, Ring 3 og Dynamovej, 1884 Grønnemosegård, Holmevej 57, opført efter brand Haspegårdshuset, Frodesvej 41, 1700tallet Hus ved Louisehøj, Møllemarken 55 Højgård, Bagsværd Hovedgade 274, oprindelig opført 1770 Kongsvillie, Amundsensvej 45 Krogården, Vadstrupvej 3543, 1906 Lillemosegård, Kellersvej, ca. 1790 Mosehuset, Vandkarsevej l Mørkhøjgård, Mørkhøj Bygade, nuværende bygning opført 1836 Nybrogård, Nybrovej 289341 Pilegård, Gladsaxe Møllevej 6365, opført 1919 efter brand Præstegården, Gladsaxe Møllevej, opført 1919 efter brand Rønnebærgård (delvist bevaret), Aldershvilevej 80 Skovdiget 147-149 Stengård, Gammelmosevej 228, ombygget, oprindelig opført 1770 Stenhuset, Slotsparken 94 og 98, ca. 1780 Søgård, Slotsparken, ca. 1780 Søndergård, Huginsvej 20 Thinghøjgård, Tinghøjvej 5969, opført 1897 efter brand Thorasminde, Laurentsvej, opført efter brand Toftegård, Gladsaxe Møllevej 6769, opført 1919 efter brand Tornhøjgård, Klausdalsbrovej 271 Vævergården, Slotsparken 2931 37 / 73 Affald I de kommende år forventer Gladsaxe Kommune et behov for større areal til affaldscontainere, fordi kravene til sortering af affald vil blive skærpet. Vi arbejder for, at en større andel af affaldet genanvendes. Det vil vi sikre ved affaldssortering og genanvendelse ved kilden for at mindske miljøbelastning og ressourceforbrug, så der ikke bliver en øget belastning af miljøet, når affaldet bortskaffes. Der gælder følgende retningslinjer: På den enkelte ejendom skal det sikres, at der er tilstrækkeligt areal til placering af beholdere og udstyr til opbevaring af affald og genanvendelige materialer fra ejendommens brugere Byvindmøller Gladsaxe Kommune ser positivt på placering af byvindmøller i kommunen, da de kan være med til at bidrage til den lokale vedvarende energiproduktion. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Der gælder følgende retningslinjer: Der er ikke mulighed for placering af store vindmøller i Gladsaxe Kommune Byvindmøller må placeres i erhvervskvartererne; Bagsværd Erhvervskvarter, Gladsaxe Ringby, Mørkhøj Erhvervskvarter, Buddingevej Vest og Glentegård Derudover må byvindmøller placeres på udpegede bygninger, der har en væsentlig højde i forhold til de omkringliggende bygninger. Så de derved ikke kommer til at skæmme i bybilledet. Det gælder for højhusene i Værebro Park, de to højhuse i Bagsværd og højhuset ved Buddinge Bymidte Byvindmøllen bør placeres i centrum af tagoverfladen I de tilfælde, hvor der bliver opsat flere byvindmøller i samme område, skal de være ens Ved opsætning af byvindmøller skal der tages hensyn til støjfølsomme arealanvendelser Energiforsyning Gladsaxe Kommune er i gang med at udvide fjernvarmeforsyningen, der vil resultere i en reduktion i forbrugernes CO2 udledning. Der gælder følgende retningslinjer: Energiforsyningen skal samlet set være så CO2-neutral som mulig Varmeforsyningen skal baseres på fjernvarme, men med mulighed for alternativer inden for vedvarende energi Der skal ved omlægning til fjernvarme, så vidt muligt tænkes løsninger for regnvand i forbindelse med anlægsarbejdet 38 / 73 Energirigtig byggeri og anlæg Både i forbindelse med planlægning af omdannelsesområderne og den eksisterende by vil der være et fokus på bæredygtighed, når der skal bygges og anlægges. Gladsaxe Kommune vil med sine egne ejendomme fungere som udstillingsvindue for energirigtige og bæredygtige løsninger, og dermed give inspiration til virksomheder og borgere. Der gælder følgende retningslinjer: Energirigtige og bæredygtige løsninger skal så vidt muligt indarbejdes i planlægningen af nye byområder, bygninger og anlæg Energirigtige og bæredygtige løsninger skal så vidt muligt indtænkes i kommunens ejendomme Nybyggeri skal opføres som lavenergibyggeri i henhold til det til enhver tid gældende bygningsreglement I åbenlav boligområder kan der på grunde over 800 m2 opføres dobbelthuse, hvis disse opføres som passivhuse (minimalt energiforbrug) eller plusenergihuse (energiproducerende) Håndtering af regnvand Gladsaxe Kommune har fokus på konsekvenserne, der kommer af den kraftigere regn, som er blevet en større udfordring de sidste år. Derfor skal der tænkes i løsninger, som håndterer regnmængden sammen med muligheden for at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet i kommunen. Der gælder følgende retningslinjer: I planlægningen af nye byområder, bygninger og anlæg skal regnvand så vidt muligt nyttiggøres eller afledes lokalt Regnvand skal, hvor det er muligt, indgå rekreativt i byens rum Løsninger til at håndtere regnvand, som for eksempel regnvandsbede, grøfter og grønne tage, skal så vidt muligt være synlige i bybilledet Klima og miljø Gladsaxe er en klimavenlig kommune, der har fokus på både klimaforebyggelse og tilpasning. Gladsaxe Kommune har som mål om at nedbringe CO2-udledningen i kommunen med 25 procent de kommende 10 år. Derudover ønsker kommunen at øge andelen af vedvarende energi, reducere energiforbruget og håndtere de store mængder regnvand. Miljømæssigt ønsker Gladsaxe Kommune at mindske dannelsen af affald og udnytte deres resourser på en bedre måde. Kommunen vil også sikre områder til støjfølsom anvendelse mod støjgener. Gladsaxe Kommune er i gang med at udarbejde en Klimatilpasningsplan, som især vil behandle problemerne med den øgede regnmængde og komme med løsningsforslag på håndtering af regnvand. 39 / 73 Redegørelse Energirigtig byggeri og anlæg En stor del af kommunens energiforbrug og dermed CO2-udledning stammer fra opvarmning af boliger. Der arbejdes derfor på at hjælpe borgerne med at reducere energiforbruget og til at overgå til mere miljøvenlige energiformer. Det er i dag dyrere at bygge passivhuse og plusenergihuse end almindelige huse. For at opnå passivhus eller plusenergihus standard skal der blandt andet arbejdes med, hvor kompakt huset er, og med isolering og udnyttelse af solenergi med videre. Det er nemmere at opnå standarden ved byggeri af flerfamiliehuse, idet disse typisk repræsenterer mere kompakte bygningsformer. Kommunen vil derfor undtage passivhuse og plusenergihsue fra reglen om, at der ikke må opføres dobbelthuse i åbenlav boligområder. Solceller og solfangere Stigende energipriser og øget fokus på miljøet har bidraget til udvikling af solceller og solfangere. Gladsaxe Kommune modtager derfor i stigende grad henvendelser fra husejere, som ønsker at opsætte solceller og solfangere til produktion af el eller varme. Gladsaxe Kommune ser positivt på denne udvikling, men finder det også nødvendigt at have retningslinjer for opsætning af dem, så arkitekturen i kommunen også fremover er fremtrædende såvel som bæredygtig. For større samlede bebyggelser er det vigtigt, at der fastsættes et princip for opsættelse af anlæggene, så der opnås et harmonisk og ensartet udtryk i for eksempel en husrække. Nogle ejendomme er omfattet af lokalplaner eller deklarationer, hvori der for eksempel findes regulerende bestemmelser vedrørende materialer og udformning af taget og facaden, som kan være afgørende for, hvordan et anlæg kan monteres. Byvindmøller Byvindmøller omhandler såkaldte minivindmøller. De er små vindmølleanlæg, der kan opstilles i tilknytning til beboelse og har en nominel effekt på maksimum 10 kW. Minivindmøller kan være relevante for montering på større bygninger og åbne arealer placeret af for eksempel Gladsaxe Kommune eller en virksomhed. Lovgivningsmæssigt falder minivindmøller i Danmark ind under begrebet husstandsvindmøller. Miljøgodkendelsesmæssigt betyder det, at der ikke umiddelbart stilles krav om en VVMredegørelse inden opførelsen. Dog skal der for alle former for vindmøller foretages en screening for nødvendigheden af en VVMredegørelse. Støjfølsom arealanvendelse defineres ved områder udlagt til bolig, institutions, skommerhus eller kolonihaveformål eller rekreative områder. Det vil sige, at vindmøller placeret på eller i nærheden af (inderfor en radius af 15 km) bygninger eller anvendt til beboelse, institutioner med videre hører under denne definition. Håndtering af regnvand Med vedtagelse af en ændring af planloven i sommeren 2012 er det nu muligt, at en lokalplan kan indeholde regulering af, hvordan der kan bygges begrundet i et ønske om at sikre klimatilpasning. Der kan for eksempel stilles krav om ubefæstede arealer, der kan sikre vandets muligheder for at sive ned i jorden eller krav om, at grønne tage og plantebede skal kunne optage regnvand. De nye muligheder indarbejdes i nye lokalplaner, og de grønne løsninger skal så vidt muligt være synlige i bybilledet. Affald Væksten i affaldsmængderne i Gladsaxe er gennem de seneste år stagneret. Det vurderes primært at være på grund af den økonomiske recession i samme periode. Gladsaxe Kommune har en række ordninger for at få indsamlet affaldet fra borgerne, men vi har en forventning om, at ordningerne vil blive skærpet og udbygget i fremtiden. I 2011 blev indsamlet i alt godt 30.000 tons affald fra borgerne. Gladsaxe Kommune vil med tiltag inden for affald mindske dannelsen af det og udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt, samtidig med at vi tager hensyn til miljø, økonomi og service. 40 / 73 Kvaliteten og efektiviteten af de eksisterende affaldsordninger skal hele tiden forbedres. Både borgere og mindre erhverv har adgang til Genbrugspladsen på Turbinevej 10. Genbrugsstationen modtager hvert år knap 40.000 ton affald og har ca. 300.000 besøg om året. Erhverv skal selv sikre, at deres affald bliver sorteret og bortskaffet korrekt. I 2013 udarbejder Gladsaxe Kommune en ny plan for minimering og håndtering af affaldsmængderne. Den kommende plan vil have et større fokus på udnyttelse af resourcerne i affaldet. Støj Gladsaxe Kommune vil i forbindelse med helhedsplaner og lokalplanlægningen udarbejde en støjkortlægning, hvor det er relevant. Det gælder både for trafik og virksomhedsstøj. Med omdannelsen af erhvervsområderne vil risikoen for virksomhedsstøj over tid naturligt mindskes, hvor behovet for krav om trafikstøj fortsat vil have et fokus. Byrådet har vedtaget en støjhandleplan, der omfatter de mest trafikstøjbelastede boliger i kommunen. Links ud af Kommuneplan 2013: Affaldsplan WWW Støjhandleplan for trafik 20092012 PDF MiljøGIS for kort med trafikstøj WWW Solceller og solfangere I Gladsaxe er der fokus på at øge andelen af vedvarende energi ved blandt andet at fremme brugen af solceller og solfangere. Det gælder både i planlægningen af byomdannelsesområder, hvor der gode muligheder for at kombinere god arkitektur og bæredygtig energiforsyning, men også i den eksisterende by. Der gælder følgende retningslinjer: Hvor det er muligt, skal solceller og solfangere på bygninger være integreret i taget eller facaden Hvor det ikke er muligt, at solceller og solfangere er integreret i bygningen, skal de placeres i en eller flere sammenhængende rektangulære flader Solceller og solfangere må gerne være synlige i bybilledet, men de må ikke skæmme eller være til gene for naboejendomme med hensyn til reflektioner I større sammenhængende bebyggelser som for eksempel rækkehusbebyggelse må der ikke opsættes solceller og solfangere, før der er vedtaget et fælles princip for, hvordan de skal opsættes Støj Vedvarende støj kan have en stor negativ effekt i ens hverdag. Gladsaxe Kommune har flere trafikale strækninger, hvor støj fra trafikken overstiger de vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. Derfor er det nødvendigt med et fokus på reducering af støj både ved eksisterende og fremtidige støjfølsomme bebyggelser. Der gælder følgende retningslinjer: Der skal så vidt muligt ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse såsom boliger, offentlige formål, institutioner, udendørs opholdsarealer og lignende i områder, der overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier for trafikstøj (Støj fra Veje, 2007) Såfremt at støjniveauet ikke kan sikres gennem afstandsdæmpning, skal der fastsættes krav 41 / 73 om forebyggelse af støjgener, som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger om støjhensyn I forbindelse med omdannelse af tidligere erhvervsområder til nye støjfølsomme anvendelser skal der tages hensyn til eksisterende støjende virksomheder enten ved afdæmpning eller støjforanstalninger I byomdannelsesområderne kan der opereres med overgangsordninger jf. mulighederne i planlovens § 15 a, hvorefter der kan udlægges areal til støjfølsomanvendelse, når der er sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år Links ud af Kommuneplan 2013: Støjhandleplan PDF Retningslinjer natur og fritid Dette afsnit indeholder retningslinjer om emner med en naturmæssig karakter; arealer til fritidsformål, forbedring af biodiversitet, beskyttelse af naturområder med videre. Emnet Naturbeskyttelse har afsnit om Naturbeskyttelsesområder, Økologiske forbindelser, Bevaringsværdige landskaber og Geologiske bevaringsværdier. En retningslinje er en regel for, hvordan vi skal forholde os til de givne emner i planlægningen og udviklingen af dem. Natur har retningslinjer om: Den grønne struktur og øvrige arealer til fritidsformål Naturbeskyttelsesområder der skal sikre en biologisk mangfoldighed, beskyttelse af økosystemer og styrke biodiversiteten Økologiske forbindelser der skal sikre, at dyre og planteliv kan sprede sig naturligt Bevaringsværdige landskaber som skal sikre historiske og karakteristiske landskabelige træk Geologiske bevaringsværdier er udtaget af Gladsaxe Kommuneplan 2013 Skovrejsning og hvor der ikke må plantes skov Lavbundsarealer som naturlige vådområder, der giver et godt vandmiljø Områder for særlige drikkevandsinteresser Links ud af Kommuneplan 2013 Ordbog for byplanlægning Anvendelse af søer og vandløb Bagsværd Sø, Mølleåen og Lyngby Sø er vigtige rekreative elementer i den grønne struktur. Der gælder følgende retningslinjer Bagsværd Sø skal fastholdes, som Gladsaxe Kommunes mest anvendte naturområde 42 / 73 De naturmæssige og rekreative værdier skal fortsat styrkes og udbygges Både elite og fritidsrosporten skal sikres ordentlige forhold med respekt for områdets naturmæssige og rekreative værdier De rekreative og naturmæssige tiltag på arealerne omkring Bagsværd Sø skal forbedres for at sikre flere tilbud for alle brugerne af området og give bedre adgang til aktiviteter på søen Det er ikke tilladt at bade i Bagsværd Sø Den grønne struktur Den grønne struktur omfatter Hjortespringskilen og dele af Vestvoldringen og Store VejleåMølleåringen også kaldet Hareskovkilen eller Sø og skovkilen. Derudover er den grønne strækning langs Kagså også udpeget i den grønne struktur. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Der gælder følgende retningslinjer: Områder, der indgår i den grønne struktur, skal overvejende anvendes til almene, ikke bymæssige rekreative formål Den grønne struktur skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål med undtagelse af kolonihaveområderne og vedpacerede støttepunkter, hvor bebyggelse reguleres i kommuneplanen Områderne skal friholdes fra anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser borgernes adgang til og benyttelse af områderne til almene rekreative formål Der kan etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med de øvrige interesser Der kan etableres mindre bebyggelse til områdernes drift og anvendelse Placering og udformning af byggeri skal ske under hensyntagen til områdernes landskabelige karakter Der kan ikke placeres støjende friluftsanlæg Adgang til områderne skal opretholdes og forbedres for eksempel ved etablering af støttepunkter, såsom toiletter, informationsskilte og lignende Fingerbyens grønne kiler, herunder Hjortespringkilen, administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler Friluftsanlæg og byparker 43 / 73 Friluftsanlæg er offentligt tilgængelige anlæg, som kan benyttes til og danne ramme for friluftsaktiviteter. Det handler om AB's baner ved Værebro, Bagsværd Stadion og Gladsaxe Stadion. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Derudover er der udpeget offentlige pladser og byparker, der kan anvendes til uorganiserede friluftsaktiviteter i Vadgård, Søgård, Maglegård, Mørkhøj Erhvervskvarter og Rådhusparken i Buddinge. Der gælder følgende retningslinjer Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige I Rådhusparken kan der placeres nybyggeri på baggrund af en helhedsplan for Buddinge By Grøn struktur og fritid Områder, der er udpeget til fritidsformål, er tæt forbundet med kommunens grønne struktur. Den grønne struktur består af de store sammenhængende naturområder, hvoraf størstedelen er udpeget som regionale friluftsområder, af kolonihaveområderne og en række grønne byområder såsom forter, batterier og lignende. Områder til fritidsformål består ud over den grønne struktur også af kommunale idrætsanlæg, der i større udstrækning er forbeholdt den organiserede idræt samt offentlige pladser, byparker og lignende, der kan anvendes til uorganiserede fritidsformål. I kommunen er der desuden en række mindre naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Flere af § 3områderne har ikke offentlig adgang, og disse indgår derfor ikke i den grønne struktur. Links ud af Kommuneplan 2013 Kort der blandt andet viser bjørneklo og gåture i kommunen WWW Kolonihaver 44 / 73 Gladsaxe Kommune har følgende kolonihaver; Pilegårdens Haveby, HF Voldby, HF Mosehøj, HF Smørmosen, HF Skrænten, HF Tornhøj, HF Fælleseje, HF Samvirke, HF 4. juli 1917, HF Mirabelle, HF Carl Nielsens Minde. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Der gælder følgende retningslinjer: Der planlægges ikke for nye kolonihaver Redegørelse Den grønne struktur og områder til fritidsformål Den grønne struktur består dels af de store sammenhængende naturområder, hvoraf størstedelen også er udpeget som regionale friluftsområder, dels af kolonihaveområderne og dels af en række grønne byområder; såsom forter og batterier, byparker og lignende. Udover den grønne struktur består områderne til fritidsformål af de kommunale idrætsanlæg, der i større udstrækning er forbeholdt den organiserede idræt, samt offentlige pladser og lignende, der kan anvendes til uorganiserede fritidsformål. Regionale friluftsområder De regionale friluftsområder er udpeget i de tidligere regionplaner og omfatter skoven og søerne med tilstødende områder, Smør og Fedtmosen, de fredede arealer ved Høje Gladsaxe samt arealerne langs Hillerødmotorvejen. Byrådet har et ønske om, at borgerne skal have nem adgang til de grønne rekreative områder og har derfor vedtaget en Naturplan, der indeholder mål for arbejdet med de ni store naturområder. Som et led i at gøre de grønne områder attraktive skal der placeres støttepunkter som toiletter, skiltning og lignende, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts, kultur eller overnatningsanlæg. I forbindelse med planlægning og administration skal der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekreative funktion. Friluftsanlæg og byparker Byrådet ønsker at understøtte borgernes trivsel ved at tilbyde gode fasciliteter til idrætsudøvelse og mulighed for at kunne tage kommunens grønne byrum i brug. Så bevægelse bliver en del af borgernes hverdag på en ny måde og ved eget initiativ. I den forbindelse vil Byrådet undersøge om flere tilbud matcher borgernes ønsker og behov. Samtidig med muligheden for at åbne mere op omkring de eksisterende idrætsfasciliteter. Kolonihaver Kolonihaveområder skal have adgang for offentligheden til fods på veje og stier i området fra klokken 8-21 i perioden fra 1. april til 1. september. Ved planlægning af nye byområder kan der udlægges arealer til daghaver. Daghaver er nyttehaver og pensionisthaver, hvor overnatning ikke er tilladt. I daghaver kan der forefindes mindre 45 / 73 havehuse, redskabskure og lignende. Anvendelse af søer og vandløb I Gladsaxe Kommune findes over 100 søer, hvor langt størstedelen er privatejet. Den rekreative anvendelse af de private søer er forbeholdt de private lodsejere, og der er som regel ikke adgang for offentligheden. Bagsværd Sø er ejet af Gladsaxe Kommune, og arealerne på og omkring søen er de mest benyttede i kommunen. Den 121 ha. store sø er et af hovedstadens største sammenhængende vandområder. Søen har et artsrigt fugleliv og mange almindelige fiskearter. Det er muligt at gå eller cykle hele vejen rundt om Bagsværd Sø, og på den måde samtidig opleve søens omgivende naturområder. I Gladsaxe Kommune omkranses Bagsværd Sø af Radiomarken, Nybro, Bagsværd Søpark, Hareskoven og Aldershvile Slotspark. Den rekreative anvendelse af Bagsværd Sø tæller både naturinteresserede, motionister, fritidsfiskere samt idrætsudøvere med flere. Bagsværd Sø er vigtig for rosporten. Det drejer sig om både kano, kajak og roning, mens det ikke er tilladt at benytte sejlbåde. Desuden må motorbådssejlads på søen ikke ske uden kommunens tilladelse. Fiskeri på Bagsværd Sø er tilladt jf. Reglement for Bagsværd Sø. Om vinteren er isfiskeri ikke tilladt. Links ud af Kommuneplan 2013: Naturplan WWW Reglement for Bagsværd Sø PDF Bevaringsværdige landskaber Bevaringsværdige landskaber er naturområder, hvor de naturhistoriske lag kan aflæses sammen med en æstetisk landskaboplevelse. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Områderne omkring Hareskoven, Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Smør og Fedtmosen er udpeget som bevaringsværdige landskaber. Der gælder følgende retningslinjer: Bevaringværdige landskaber må ikke forringes Indgreb i form af bebyggelse, anlæg, ændret arealanvendelse med mere må ikke forringe de konkrete værdier i områderne Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven. Geologiske bevaringsværdier Kommuneplan 2009 udpegede et område omkring Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Hareskov som område med geologisk bevaringsværdi. Udpegningen blev overtaget fra Regionplanen. Det geologiske interessante inden for denne udpegning ligger på nordsiden af Bagsværd Sø og dermed uden for Gladsaxe Kommune. Området er derfor udtaget af Kommuneplanen. 46 / 73 Der er herefter ikke udpeget områder med geologiske bevaringsværdier i Gladsaxe Kommune, hverken lokale, nationale eller Geosites. Naturbeskyttelse Formålet med naturbeskyttelse er at beskytte vilde dyr, planter og deres levesteder sammen med de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Samt forbedre mulighederne for friluftslivet ved at give borgerne nemmere adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Naturbeskyttelsesområder Naturbeskyttede områder er skove, søer, åer, moser og enge, som skal bevares, fordi de er levesteder for vilde dyr og planter, der ofte er sårbare og truede. De udpegede områder er Bagsværd Sø, Lyngby Sø og områderne ned til dem. Det samme er Smør og Fedtmosen og de grønne arealer ved Høje Gladsaxe og Gyngemosen. Der gælder følgende retningslinjer: Indenfor de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller karakteren af områderne ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte områdernes særlige 47 / 73 værdier Indenfor beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg Indenfor beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse af naturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare Redegørelse Naturbeskyttelsesområder Kommuneplanens naturbeskyttelsesområder er naturområder som skove, søer, moser, enge og åer, hvor tilstanden eller områdernes karakter ikke må ændres. En stor del af områderne i Gladsaxe er desuden omfattet af fredning. Det er målet at bevare og forbedre områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante og dyreliv. Der er udpeget områder, som skal medvirker til at sikre en stor artsrigdom (biodiversitet) og bevare truede såvel som sårbare arter. Større sammenhængende naturområder skal sikre et rigt udbud af føde og levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante og dyresamfund. Da naturområderne er opdelt er det vigtigt at have økologiske forbindelser, så planter og dyr kan spredes fra et område til et andet. Der er ingen internationalt beskyttede naturområder i Gladsaxe Kommune. I Gladsaxe Kommune lever en række dyr, som gennem habitatdirektivet, artikel 12, bilag IV er særligt beskyttet. Der må ikke ske forringelse af deres levesteder. Målsætninger for vandområdernes tilstand findes i Vandplanerne. Kommunens indsats for forbedring af vandområdernes tilstand er beskrevet i Gladsaxe Kommunes Vandhandleplan. Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser er udyrkede arealer af begrænset bredde, der skaber sammenhæng mellem større naturområder og giver mulighed for, at planter og dyr kan spredes eller vandre mellem disse områder. Byrådet understøtte med udpegningen af økologiske forbindelser plante og dyrelivet i kommunen, og vil på den måde sikre, at borgerne har mulighed for flotte og interessante naturoplevelser. Bevaringsværdige landskaber Bevaringsværdige landskaber er typisk større sammenhængende landskaber, som både repræsenterer et samspil mellem natur og kulturgrundlag og en æstetisk landskabsoplevelse, som for eksempel ådale og bakkelandskaber. I Gladsaxe Kommune er skov og søområdet samt Smør og Fedtmosen udpegede som bevaringsværdige landskaber. Udpegningen stammer fra Hovedstadsrådets udpegning af områder med særlig landskabelig i Regionplan 1982 og Regionplantillæg 1985. Ved at beskytte landskabs og kulturværdier fastholder kommunen sin position som et attraktivt sted at bo og besøge med oplevelsesmuligheder nu og i fremtiden. Bevaring af kulturværdier giver mulighed for fremtidig forskning, og dermed forståelse for det sted vi bor, dets identitet og historie. Mange landskabs og kulturværdier kan ikke genskabes, hvis de forsvinder. Økologiske forbindelser 48 / 73 Økologiske forbindelser er grønne områder, der så vidt muligt forbinder de større naturområder, og som dermed giver dyr og planter mulighed for at spredes. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Der er udpeget 3 nye økologiske forbindelser, som med fordel kan udvikles til at skabe sammenhæng mellem naturområderne: Hillerødmotorvejen, Kagsåkilen og Vandledningsvejen Der gælder følgende retningslinjer: Indenfor de økologiske forbindelser må der ikke foretages ændringer, som overskærer forbindelserne, reducerer eller i øvrigt forringer deres biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder Redegørelse Det er en del af regeringens politik på skovområdet, at målet for det samlede skovareal skal forøges, så det udgør 2025 % af landets areal i løbet af en trægeneration, som er 80100 år. Gladsaxe Kommune er en fuldtudbygget kommune og har derfor ikke mulighed for at plante ny skov. Områder hvor skovrejsning er uønsket Områder, hvor skovrejsning er uønsket, udpeges, fordi skov kan være i strid med andre arealinteresser som f.eks. byudvikling, naturværdier og kulturhistoriske spor. Andre steder kan skovrejsning sløre landskabsformer og er derfor uønsket. Smør og Fedtmosen er udpeget som uønsket til skovrejsning for at bevare mosens nuværende karakter. Moserne er desuden sikret gennem fredning. Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er sket på baggrund af en afvejning af interesserne knyttet til beskyttelsen af grundvandet, vandmiljøet, naturen, befolkningens rekreative udfoldelsesmuligheder, tekniske anlæg og veje. Neutrale områder Størstedelen af Gladsaxe er hverken udpeget som skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er uønsket. Her er der dog stadig mulighed for tilplantning. Naturbeskyttelsesloven medfører i nogle tilfælde, at tilplantning ikke kan tillades. Skovrejsning 49 / 73 Gladsaxe er en fuld udbygget kommune og har derfor ikke arealer, hvor der kan rejses ny skov. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit I dag har Gladsaxe Kommune 155 hektar skov, hovedsaglig i Hareskoven. Der gælder følgende retningslinjer Der må ikke rejses skov i Smør og Fedtmosen og i de markerede områder ved Bagsværd Sø Lavbundsarealer Lavbundsarealer er lavtliggende områder, der enten er eller kan genoprettes som våde naturområder. Der er udpeget lavbundsarealer ved Bagsværd Sø, Smør og Fedtmosen, Gyngemosen og Høje Gladsaxe. Der gælder følgende retningslinjer: Lavbundsarealer uden for bymæssig bebyggelse skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som forhindrer senere genopretning til vådområde eller eng. Redegørelse Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge, moser og afvandede søer, som er kunstigt afvandet eller drænet. Lavbundsarealerne er udpeget på grundlag af ældre kort, oplysninger fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. De kan desuden være udpeget som potentielt egnede som vådområder i forbindelse med statslige vandmiljøplaner. Hensigten er at sikre mulighed for at bevare og gennem naturgenopretningsprojekter at genskabe nogle af de naturtyper, enge, moser og lavvandede søer, som især er gået tilbage på grund af intensiv dræning og dyrkning og omfattende byvækst. Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der netop her ofte findes 50 / 73 kulturhistoriske spor, for eksempel bopladser, som ødelægges ved udtørring. Områder for særlige drikkevandsinteresser Den nordlige del af kommunen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), mens den sydlige del er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) i Hareskoven, langs Kagså op til Smør og Fedtmosen, Værebro og en stor del af Bagsværd Erhvervskvarter, Bagsværd Bypark og Bagsværd. Derudover er området ved Vandreservoiret, Gladsaxe Stadion og den østlige del af Gladsaxe Ringby også udpeget som NFI område. Der gælder følgende retningslinjer Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg vil umiddelbart kunne placeres i OSD samt indvandingsoplande udenfor OSD. I NFI områder vil det kræve en yderligere redegørelse for hvilke tekniske tiltag, der skal iværsættes for at sikre grundvandsbeskyttelsen Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg kan kun placeres i OSD samt indvindingsoplande udenfor OSD (se kort under redegørelse), hvis en konkret vurdering og supplerende redegørelse belyser, at der sker tilstrækkelig grundvandsdannelse, og at forurening af grundvandet forebygges. Det er ikke muligt at placere sådanne virksomheder og anlæg i NFI områder Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg kan ikke placeres i Gladsaxe Kommune For at sikre tilstrækkelig grundvandsdannelse tilstræbes det ikke at øge den samlede befæstelsesgrad i kommunen ved byomdannelse Nye og ændrede tilladelser til indvinding af grundvand til drikkevand tilstræbes givet, så risiko for spredning af eksisterende forureninger minimeres, og så størrelsen på den samlede tilladelse af grundvand ikke overstiger grundvandsdannelsen i kommunen Redegørelse Område med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsområder Området nord for Klausdalsbrovej, Mortorring 3, Buddinge Hovedgade og Søborg Hovedgade er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), mens området syd for er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Hele kommunen på nær to mindre arealer i den sydlige del og et lille areal i den østlige del er dækket af indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Dele af disse er oplande til afværgeoppumpninger for massive grundvandsforureninger. Indvindingsoplande 51 / 73 Samlet set er hele arealet i kommunen dækket af enten OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD. Byomdannelser i kommunen kræver derfor en undtagelse fra hovedreglen om at friholde disse fra OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD. Omkring 15 % af kommunens areal er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), der blandt andet i relation til byomdannelse betragtes som den mest sårbare områdeudpegning, hvor grundvandet skal beskyttes ekstraordinært. Her gælder således skærpede restriktioner for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i henhold til Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Det bebyggede areal i Gladsaxe Kommune Arealanvendelse Gladsaxe Kommune er fuldt udbygget, og landzoneområderne langs Hillerød Motorvejen, Kagså og Bagsværd Sø samt Hareskoven kan ikke inddrages til byudvikling. I praksis vil byudvikling i Gladsaxe Kommune ske ved byomdannelse, og derfor oftest være en ændring af den eksisterende bebyggelse. Grundvand Den nuværende befæstelsesgrad i kommunen er meget høj, og det betyder en reduceret grundvandsdannelse. Dette udgør en begrænsning for, hvor meget grundvand der på bæredygtig vis kan indvindes. Det er både i Statens og Gladsaxe Kommunes interesse, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand, Det tilstræbes sikret ved ikke at øge den samlede befæstelsesgrad i kommunen ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Retningslinjer infrastruktur Dette afsnit har retningslinjer, der forholder sig til emner indenfor infrastruktur; trafik, forsyning og andre tekniske anlæg. En retningslinje er en regel for, hvordan vi skal forholde os til de givne emner i planlægningen og udviklingen af dem. Infrastruktur har retningslinjer om: Eksisterende og planlagte trafikanlæg Tekniske forsyningsanlæg, der skal sikres VVM pligtige anlæg er udpeget Links ud af Kommuneplan 2013 Ordbog for byplanlægning 52 / 73 Eksisterende trafikanlæg Som udgangspunkt fastholdes den nuværende overordnede vejstruktur og niveauinddeling i Gladsaxe Kommune. Vi arbejder løbende med at sikre den gode trafiksikkerhed på de eksisterende veje for både bilister og bløde trafikanter samtidig med at have en tilfredstillende dækning af den kollektive transport. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Der gælder følgende retningslinjer: Den gode tilstand af det kommunale vejnet skal opretholdes og sikres ved vedligehold, drift og renovering Der skal sikres en fortsat forbedring af trafiksikkerheden i kommunen via trafiksaneringsprojekter Serviceniveauet for den kollektive trafik skal fastholdes, og hvor det er muligt skal der gennemføres tiltag, der sikrer en hurtigere afvikling i bustrafikken Planlagte trafikanlæg Der vil i trafikplanlægningen i Gladsaxe Kommune de kommende år være et særligt fokus på pendlere, cyklister og gående. Der gælder følgende retningslinjer: Trafik i og ved omdannelsesområderne I forbindelse med omdannelsesområderne Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby kan der etableres nye veje og stier eller ske en omlægning af eksisterende veje og stier til betjening af de nye funktioner i områderne I forbindelse med omdannelsen af Gladsaxe Erhvervskvarter og etableringen af letbane vil vejstrækningen mellem Gladsaxevej og Gladsaxemøllevej på Ring 3 blive udformet til en grøn boulevard I forbindelse med etableringen af letbanen i Ring 3 skal en sammenhængende glidende trafikafvikling sikres Der skal sikres areal til en letbane langs Ring 3 med forventelige stationer ved ringvejens krydsning ved Gammelmosevej, Buddinge Station, Buddinge Rundkørsel, Gladsaxevej , Gladsaxe Trafikplads og ved Dynamovej 53 / 73 Trafikstier og rekreative stier Cykelstinettet skal udbygges med de besluttede og planlagte Cykelsuperstier langs Hillerødmotorvejen, Vandledningsruten og Ring 4 samt langs Ring 3 i forbindelse med etablering af letbanen Der skal sikres tilstrækkelig plads til attraktiv cykelparkering ved større trafikknudepunkter, så kombinationen mellem cykel og kollektiv trafik bliver forbedret Ved udbygning af stinettet skal sammenhængen til det regionale trafikstier og rekreative stier opretholdes Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier der tydeligt er adskilt fra biltrafikken Det regionale rekreative stinet bør have sikrede skæringer over eller under veje, baner og vandløb, så oplevelsesværdi, sikerhed og sammenhæng bliver tilgodeset. Ved nyanlæg er sikrede skæringer et krav Statslige arealreservationer Der skal sikres areal til udbygning af Hillerødmotorvejen fra 4 til 6 spor mellem Motorringvej 3 og Værløse Redegørelse I de kommende år vil der i trafikplanlægningen blive arbejdet med at styrke mulighederne for at give borgere og pendlere et attraktivt valg med at tage cyklen og bruge den kollektive transport. Det bliver fulgt op i det igangværende arbejde med en Trafik og mobilitetsplan. Letbane Den nye letbane på Ring 3 vil give mulighed for at pendle på tværs af Stogslinjerne, og dermed binde Gladsaxe tættere sammen med resten af Storkøbenhavn. Cykelsupersti Et andet kommunalt tiltag på regionalt niveau er inden for cykeltrafikken, hvor det er planen, at Hovedstadområdet skal have et sammenhængende højklasset cykelnet, også kaldet Cykelsuperstier. Der er allerede besluttet at etablere Cykelsuperstier mellem København og Farum og Vandledningsruten. Derudover er der planlagt Cykelsuperstier på RIng 3 og Ring 4. Kollektiv transport Gladsaxe Kommune er bundet op på den regionale kollektive transport struktur med Sbanen til Farum og København, linjen har fem Stogs stationer i kommunen. De større veje, bebyggelser og erhvervskvarterer i kommunen betjenes af en række højklassede S og Abuslinjer. Derudover betjener en række buslinjer lokalområder i kommunen. Statslige vejnet Gladsaxe har let adgang til det statslige vejnet, da kommunen ligger mellem Helsingørmotorvejen og Hillerødmotorvejen, mens Motorring 3 går på tværs af kommunen. De større veje i det kommunale vejnet, Ring 3 og Ring 4, er en del af den regionale sammenhængende vejstruktur. Links 54 / 73 Letbane Links ud af Kommuneplan 2013 Trafiksikkerhedsby WWW Cykelsuperstier WWW Trafikstruktur Gladsaxe Kommune har fokus på adgangen til attraktive transportformer og trafikal afvikling. Vi ønsker at sikre, at cykling, gang og kollektiv trafik er så attraktiv, at den vælges som den primære transportform. Samtidig vil vi arbejde for at sikre, at trafikken afvikles uden trængsel, kødannelse og med en god fremkommelighed og rejsehastighed. Links ud af Kommuneplan 2013 Kort der viser vejkategori og snerydning WWW Redegørelse Tekniske anlæg omfatter trafikanlæg, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg som for eksempel genbrugsplads, renseanlæg, deponeringsanlæg mv. Fjernvarme Gladsaxe Kommune er delt op i to områder, når det gælder udbygningen af fjernvarme. Grænsen går ved Motorring 3 og Stengårds Allé. Gladsaxe Fjernvarme bygger ud i området syd for grænsen, og i det nordlige område bygger Vestforbrændingen ud. Indflyvningszone I forbindelse med en kommende udbygning af Herlev Sygehus, vil der blive etableret en ny helikopterlandingsplads. Af hensyn til flysikkerheden har trafikstyrelsen pålagt, at der ikke må bygges højere end 25 meter inden for de indflyvningszoner, som heleikopterne vil benytte. En af zonerne omfatter en del af Mørkhøj kvarter. Links ud af Kommuneplan 2013: Piece om udbyggelse af fjernvarme: PDF Gladsaxe Fjernvarme: WWW Tekniske anlæg 55 / 73 Gladsaxe Kommune er i gang med at udvide fjernvarmeforsyningen i kommunen. Konverteringen fra for eksempel naturgas til fjernvarme vil medføre en reduktion af forbrugernes CO2-udledning og besparelser til indkøb af energi. Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Vis stort kort Nulstil zoom Kort Satellit Der gælder følgende retningslinjer: Nybyggeri skal, hvor det er muligt, tilsluttes den kollektive varmeforsyning, fjernvarme eller naturgas Anlæg, byggeri eller andre dispositioner skal respektere højspændings og naturgasanlæg Der kan ikke etableres større affaldsanlæg eller anlæg, der modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overfladejord Inden for området, som er vist på kortet, må der af hensyn til indflyvningslinjen for helikoptere til Herlev Sygehus ikke opføres bygninger, master eller andre anlæg med samlet højde over 25 m eller plantes træer, som kan opnå højde væsentligt over 25 m Links ud af Kommuneplan 2013 Kort der blandt andet viser kloakering og afløbskoefficienter i kommunen WWW VVM pligtige anlæg Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM reglerne skal sikre, at bygge og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM redegørelse. Der gælder følgende retningslinjer Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park Inden for det område, som er vist på kortet, må etableres et anlæg til rensning og forsinkelse af overfladevand (separeret regnvand) fra et opland, der omfatter arealer i Høje Gladsaxe, Idrætsparken, Marielyst og Grønnemose kvarteret. Anlægget skal udformes som regnvandssøer i overensstemmelse med VVMredegørelsen af 24.10.2012 Udvidelse af Novo Nordisk i Bagsværd Inden for det område, som vist på kortet (rammeområde 6E2), må pilotfaciliteter under Novo Nordisk A/S fremover anvendes til egentlig produktion af farmaceutiske produkter til kommercielt brug. Der gives desuden mulighed for, at der kan etableres en helt ny facilitet til både pilotaktiviteter og kommerciel produktion samt udvidelse af de eksisterende påfyldningsaktiviteter alternativt etablering af en tabletproduktion. Muliggørelsen sikres ved, at rammebestemmelserne for 56 / 73 rammeområde 6E2 fastholdes. Udvidelse og ændringer af Novo Nordisk A/S i Bagsværd skal ske i overensstemmelse med VVM redegørelsen "VVM for Novo Nordisk A/S, site Bagsværd" udstedt af Miljøstyrelsen 2012. Links ud af Kommuneplan 2013 VVM regørelse for Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM regørelse for Novo Nordisk i Bagsværd Rammebestemmelser Kommuneplanrammerne fastlægger mål, muligheder og begrænsninger for arealanvendelsen i de enkelte rammeområder i kommunen. Rammerne indeholder typisk bestemmelser om et områdes anvendelse, bebyggelsesprocent, bygningshøjde med mere. Rammebestemmelserne er bindende for lokalplanlægningen og kan kun fraviges ved udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Betegnelse for rammeområder Hvert område i rammerne har en navnebetegnelse. Det første tal angiver kvarteret, der har numre fra 119. Derefter følger et bogstav, der angiver hovedanvendelsen. B: Boligformål B/E: Blandet bolig og erhvervsformål C: Centerformål D: Område til offentligt formål E: Erhvervsformål F: Fritidsformål T: Teknisk anlæg Det sidste tal er nummereringen ud fra antallet af hovedanvendelsen i kvarteret. Et eksempel på et rammeområde kan være Rådhusområdet: 13.D.2 13 = kvarterets nummer D = hovedanvendelsen 2 = nummerering Hvordan kommer du videre? Du kan enten finde kvarteret på kortet af kommunen eller i listen til venstre herfor. Hvert kvarter er beskrevet med sine særlige karaktertræk og et kort af kvarterets enkelte rammeområder. Herfra kan du finde den relevante ramme på kortet eller i listen nedenfor for at læse, hvilke rammebestemmelser og retningslinjer, der gælder for det enkelte område. Links ud af Kommuneplan 2013 Ordbog for byplanlægning 57 / 73 Bagsværd Kvarteret har en meget attraktiv placering ved Hareskoven og Bagsværd Sø. Kvarterets karakter og kvaliteter som attraktivt boligområde med store grunde i Aldershvileområdet, overvejende åbenlav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. I Bagsværd Kvarter er der godt 3.700 boliger og ca. 7.500 beboere. Bagsværd Bymidte er kvarterets handelsmæssige centrum ved S-togstationen. Bymidten er domineret af overvejende åbenlav bebyggelse, etageboliger, to højhuse i bymidten samt tætlav boligbebyggelser. Byrådet vedtog i maj 2011 en vision for bymidten, Vision 2025 for centerområdet, byrum og byliv samt for trafik i bymidten. Visionen er fuldt op af lokalplan 218, der giver mulighed for at opføre en bebyggelse med butikker, kontorer og boliger langs Bagsværd Hovedgade ud for boligbebyggelsen Buegården. Bagsværd Skole flytter til Bagsværd Hovedgade 62 i 2013 og åbner op for en omdannelse af ejendommen Bagsværd Hovedgade 157. Ligeledes er der planer om, at Københavns Kommunes institution Ringbo lukker indenfor de kommende år, og dermed giver mulighed for, at der kan planlægges for en omdannelse af arealet i sammenhæng med den gamle Bagsværd Skole. Boligbebyggelserne Bindeleddet, Poppelkrogen, Hyrdeparken og Søndergård Park er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Kvarteret er velforsynet med grønne rekreative områder; Rostadion ved Regatta Pavillonen, Aldershvile Slotspark, Bagsværd Søpark, Hareskoven og Bagsværd Sø. Links Bagsværd Bymidte Bymidter og bydelscentre Stationsnærhed Kulturhistoriske værdier Naturbeskyttelsesområder Bagsværd Bypark Kvarteret er under omdannelse fra erhvervsområde til et attraktivt byområde bestående af boliger, butikker samt kontor og serviceerhverv. I udviklingen af området lægges vægt på bæredygtighed, byrum og byliv. Kvarteret kommer til at rumme ca. 3000 arbejdspladser og ca. 900 boliger. Den eksisterende vejstruktur bibeholdes i store træk, mens der indføres et nyt element i form af en rekreativ og grøn gang og cykelforbindelse, der kæder det nye kvarter sammen med Bagsværd Bymidte og Smør og 58 / 73 Fedtmosen. For at sikre at kvarteret vil opleves spændende og varieret, skal der i den fremtidige planlægning arbejdes med forskellige bygningstyper, byrum af forskellig karakter, bymæssige gader og grønne stiforbindelser. Der er få bevaringsværdige bygninger i områder, men der lægges vægt på kulturarven i området for at bevare noget af stedets historie. Det overordnede mål for kvarteret er, at omdannelsen kommer til at ske i overensstemmelse med principperne, som er fastsat i helhedsplanen for Bagsværd Bypark. Hele området er udpeget som byomdannelsesområde. Links Bagsværd Bypark Byomdannelse Detailhandel Stationsnærhed Kulturhistoriske værdier Bagsværd Erhvervskvarter Bagsværd Erhvervskvarter skal fastholdes som erhvervskvarter med mulighed for fortsat fornyelse og omdannelse af området. Det er hensigten, at området fremover vil opnå karakter af en erhvervscampus bestående af primært administrationsbygninger med tilhørende støttefunktioner i områdets østlige del. Mod vest og mod syd opretholdes de nuværende muligheder for produktionserhverv. Hjørnet af Krogshøjvej og Smørmosevej huser en nyligt opført kontorbygning på 6 etager, der skal fungere som områdets bygningsmæssige tyngdepunkt og samlingssted. I Bagsværd Erhvervskvarter er der godt 5.700 arbejdspladser. Kvarteret er karakteriseret ved en blanding af både små og store bygninger, produktion og administration samt en stor variation i arkitektur. For at sikre at mangfoldigheden kan udvikles, samtidig med at områdets overskuelighed styrkes, skal der i den fremtidige planlægning arbejdes med byrum af forskellig karakter, bymæssige gader samt grønne stiforbindelser. De eksisterende afskærmende plantebælter skal bevares. Buddinge Det er målet at styrke Buddinge By som kommunens 59 / 73 kulturelle centrum. Området omkring Buddinge Center har status som bymidte og omfatter blandt andet Rådhusområdet. Det er planen, at bymidten udvides øst for Ring 3 til at omfatte området fra Buddinge Station i nord til Telefonfabrikken i syd. Der skal udarbejdes en helhedsplan for den fremtidige udvikling af Buddinge By med centerfunktioner og nybyggeri. Helhedsplanen skal vise, hvordan der kan skabes sammenhænge og nærhed i området som forudsætning for et aktivt og levende byliv. Den kommende letbane i Ring 3, og de planlagte stationer ved Buddinge station og ved rundkørslen vil give mulighed for at omdanne bebyggelse samt intensivere bebyggelse og anvendelse indenfor det afgrænsede stationsnære område. For den resterende del af Buddinge Kvarter gælder, at områdets karakter og kvaliteter, som boligområde med grønne boligveje skal bevares. I Buddinge kvarter er der godt 4.500 boliger og ca. 8.400 beboere. Kvarteret er domineret af boligbebyggelse, overvejende store etageboligbebyggelser fra 1950'erne, højhuset ved Buddinge Centret og åbenlav boliger. Den nye kontor og butiksbebyggelse ved Buddinge Station og politistationen er med til at markere Budding By. Etageboligbebyggelserne Kildeparken, Kildevænget, Gavlhusene og Rådhuset samt Københavns Vandforsynings reservoir er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Buddinge Batteri er udlagt til og er et grønt område. Interne links Buddinge Bymidte Detailhandel Stationsnærhed Kulturhistoriske værdier Gladsaxe Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med lav bebyggelse med grønne boligveje skal bevares. I Gladsaxe Kvarter er der godt 2.300 boliger og knap 5.000 beboere. Kvarteret er domineret af boligbebyggelse, men omfatter også Gladsaxe Kirke og kirkegård, Gladsaxe Gymnasium og erhvervsområdet langs Buddingevej. Den østligste del af kvarteret fra Buddinge Station til og med gymnasiet vil indgå i den kommende helhedsplan for Buddinge By med fremtidig status som bymidte. Den kommende letbane i Ring 3, og de planlagte stationer ved Buddinge Station og ved rundkørslen vil give mulighed for at omdanne bebyggelse samt intensivere bebyggelse og anvendelse indenfor det afgrænsede stationsnære 60 / 73 område. Boligbebyggelsen Ved Kirken samt Pilegård, Toftegård og Gedebukkemandens hus er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Gladsaxe Kirkegård er det største samlede grønne område i kvarteret. Links Buddinge Bymidte Detailhandel Stationsnærhed Kulturhistoriske værdier Gladsaxe Ringby Helhedsplanen Gladsaxe Ringby er Byrådets vision for Gladsaxe Erhvervskvarter, og den indarbejdes i Kommuneplan 2013. Det betyder, at de hidtidige ramme forsvinder og erstattes af rammer, der afspejler visionerne og kvartersopdelingen i helhedsplanen. Det skal være et mangfoldigt erhvervskvarter, hvor der er plads både til de store videnstunge virksomheder og de små iværksættere og håndværkere. Der er godt 10.100 arbejdspladser i Gladsaxe Erhvervskvarter i 2010. Udnyttes Byrådets visioner fuld ud, vil området kunne rumme omkring 45.000 arbejdspladser engang i fremtiden. Helhedsplanen indeholder en række udfordringer, når planens intentioner skal realiseres. Der er mange grundejere i området, de store infrastrukturanlæg som etablering af boulevarden, stier og grønne områder samt fælles parkeringshuse kræver samarbejde, og at planen løftes i fællesskab. Hensigten er, at planen først og fremmest realiseres på privat initiativ. Uanset letbanen vil den trafikale udvikling i området blive en udfordring. Hvis der skal ske yderligere intensivering i området, er det nødvendigt at øge kapaciteten i den kollektive trafik, sørge for attraktive stisystemer og indføre mere restriktive parkeringsnormer, hvis trafikafviklingen ikke skal bryde sammen. For at sikre fremkommelighed vil parkeringsnormen blive strammet i takt med omdannelsen og senest med letbanens etablering i 2019/2020. For at sikre en hensigtsmæssig byomdannelse og tage hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder fastlægges en rækkefølge, så ingen rammeområder kan udbygges, før det er dokumenteret, at områdets infrastruktur kan bære den byvækst, de nye rammebestemmelser giver mulighed for. Dette betyder helt konkret, at før en lokalplanlægning kan begynde, skal en given bygherre eller grundejer redegøre for, hvilken trafik ejendommen genererer. I den efterfølgende lokalplanlægning skal der fastsættes 61 / 73 bestemmelser, der muliggør, at ikke al parkering nødvendigvis skal ske på egen matrikel, men kan ske i fælles phuse. Gladsaxe Kommune har overfor Helsingør Stiftsøvrighed ønsket en forhandling om at øge etage og bygningshøjde indenfor kirkebeskyttelseslinjen og i hele rammeområde 17E3 ved Trafikpladsen og Columbusvej 15. Formålet er at øge bygningshøjderne, og et forhandlingsresultat forventes at foreligge primo 2013. Interne links Gladsaxe Ringby Byomdannelse Detailhandel Stationsnærhed Gyngemose Kvarterets karakter og kvaliteter, som blander byområde med tætlav og etageboliger, moderne erhvervstyper og fællesanlæg, skal bevares. I Gyngemose Kvarter er der knap 1.000 arbejdspladser, godt 1.300 boliger og knap 2.800 beboere. Det markante højhus fra Danmarks Radios tid og de omkringliggende boligbebyggelser i 7 etager, opført 2006 12 i Gyngemosepark, dominerer i kvarteret. Kvarteret omfatter endvidere flere offentlige bebyggelser som Blaagaard Seminarium, Enghavegård skole og Gyngemosehallen, der blev indviet i 2012. I forbindelse med omdannelse af en del af det offentlige område, vil der kunne skabes mulighed for yderligere byggeri. Hertil resterer der stadig en mindre byggemulighed til bolig eller erhvervsbyggeri i Gyngemosepark. Blaagaard Seminarium og Enghavegård skole er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Kvarteret grænser direkte op til det grønne område i Gyngemosen. Links Detailhandel Kulturhistoriske værdier Hareskoven Kvarterets karakter og kvaliteter som fredsskov skal bevares. 62 / 73 Der skal så vidt muligt skabes en balance mellem interesserne for beskyttelse og behovet for befolkningens fortsat benyttelse af de rekreative arealer. Der tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af bevaringsværdierne. Links Naturbeskyttelsesområder Haspegård Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med lav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. I Haspegård kvarter er der knap 1.650 boliger og godt 4.200 beboere. Størstedelen af bebyggelsen er opført efter 1940. Kvarteret er i dag fuldt udbygget og består overvejende af haveboligbebyggelse, åbenlav boligbebyggelse med enklaver af tætlav boligbebyggelser. Tre boligbebyggelser Søgården, Vibevænget og Stengårdsparken er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen. I kvarteret ligger Bagsværd Fort, der er fredet som fortidsminde. Links Kulturhistoriske værdier Høje Gladsaxe Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med tilhørende fællesanlæg skal bevares. Høje Gladsaxe kvarteret består af den store almennyttige boligbebyggelse Høje Gladsaxe og en mindre rækkehusbebyggelse. Der er godt 1.900 boliger og godt 4.000 beboere i kvarteret. Høje Gladsaxe bebyggelsen er opført i 1960´erne, og er med sine markante boligblokke, placeret ud til det åbne landskab i Gyngemoseparken, et vigtigt vartegn for Gladsaxe. Anlægget består af fem højhuse og 12 lavere blokke samt center, skole, kirke og institutioner. En del af Høje Gladsaxe bebyggelsen er udpeget som bevaringsværdig i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Mod syd ligger det store fredede naturområde Gyngemosepark. Links Detailhandel Kulturhistoriske værdier 63 / 73 Naturbeskyttelsesområder Kagså Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med åbenlav og tætlav bebyggelse samt grønne boligveje skal bevares. Kvarteret er domineret af Motorring 4, der deler kvarteret i to. I Kagså kvarter er der knap 950 boliger og godt 2.100 beboere. Kvarteret er fuldt udbygget. Hovedparten af boligerne er i samlede tætlav boligbebyggelser, herunder Kagså Kollegiet med 300 boliger. Kvarteret har grønne områder i Kagså Parken og på Gladsaxe Fort. Links Naturbeskyttelsesområder Maglegård Kvarterets karakter og kvaliteter som blandet boligområde med etagebebyggelse langs Gladsaxevej og lav bebyggelse med grønne boligveje i resten af kvarteret skal bevares. I Maglegård Kvarter er der godt 1.500 boliger og godt 4.100 beboere. Kvarteret er fuldt udbygget og består overvejende af haveboligbebyggelse, åbenlav boligbebyggelse og i øst tætlav boligbebyggelse. Vejforløbet i kvarteret er præget af det kuperede terræn, der varierer mellem lange lige veje til slyngede vejforløb. Karakteren i Maglegård Kvarteret er udpeget som bevaringsværdig i kommuneatlasset og i kommuneplanen. I den nordlige del af kvarteret ligger den fredede bronzealderhøj Garhøj. Links Kulturhistoriske værdier Mørkhøj 64 / 73 Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med lav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. I Mørkhøj Kvarter er der knap 2.700 boliger og godt 5.800 beboere. Kvarteret er fuldt udbygget og består af en del åbenlav bebyggelse opført i 1930'erne, heriblandt enklaver af selvbyggerhuse i bungalow-stil. Boligbebyggelserne i 1-3 etager, som Torveparken og Torvegården, og etageboligerne ved Pilegårdsvej og Novembervej i 3 etager er opført i 1950'erne. To boligbebyggelser Torveparken, vest og Torvegården samt Mørkhøj Skole er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Links Kulturhistoriske værdier Mørkhøj Erhvervskvarter Mørkhøj Erhvervskvarter er det nyeste erhvervskvarter i kommunen. Kvarterets karakter og kvaliteter med beplantning og parkeringsarealer langs vejene samt regulering af skiltningen skal bevares. I Mørkhøj Erhvervskvarter er der ca. 2.500 arbejdspladser. Områdets anvendelse fastholdes til produktions og lagervirksomhed samt særlig pladskrævende detailhandel som bilsalg, møbler med videre. I området ligger kommunens fritidscenter Grønnegården og Døves Vaskeri. På længere sigt vil letbanen i Ring 3 kunne få betydning for bebyggelsens intensitet og ændret anvendelse af Mørkhøj Erhvervskvarter. I kvarteret ligger bronzealderhøjen Sneglehøj, der er fredet som fortidsminde. De eksisterende afskærmende plantebælter skal bevares. Links Kulturhistoriske værdier Naturbeskyttelsesområder Nybro Kvarteret har en meget attraktiv placering mellem Radiomarken og Lyngby Sø. Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med lav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. I Nybro Kvarter er der godt 1.100 boliger og ca. 2.000 beboere. Kvarteret er fuldt udbygget og består af åbenlav bebyggelse, rækkehuse, boligbebyggelsen Kongshvileparken samt Nybrogård kollegiet og 65 / 73 omsorgscentret Møllegården. Boligbebyggelsen Kongshvileparken er udpeget som bevaringsværdig i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Kvarteret er velforsynet med grønne og blå naboområder i Radiomarken, Nybropynten og Lyngby Sø. Links Kulturhistoriske værdier Naturbeskyttelsesområder Stengård Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med åbenlav og tætlav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. I Stengård Kvarter er der godt 2.900 boliger og knap 6.800 beboere. Kvarteret er fuldt udbygget og består af en del almene tætlav boligbebyggelser opført omkring 1950 og af mange private rækkehusbebyggelser fra 60'erne og 70'erne. Bebyggelserne ligger blandet med åbenlav boligbebyggelse. Boligbebyggelsen Skoleparken er udpeget som bevaringsværdig i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Links Detailhandel Kulturhistoriske værdier Naturbeskyttelsesområder Søborg Overordnet er det målet at styrke detailhandlen omkring Søborg Torv og langs den sydlige del af Søborg Hovedgade som bydelscenter. I områderne til centerformål langs hovedgaden gives der derfor mulighed for en udbygning og fornyelse til butiksformål. Udbygningen skal søges gennemført i forbindelse med fornyelsen af den ældre, nedslidte bebyggelse, og således at den bymæssige karakter af randbebyggelsen langs hovedgaden styrkes. For den resterende del af Søborg Kvarter er det målet, at kvaliteterne og karakteren af boligområde med tilhørende fællesanlæg og grønne boligveje skal bevares. I Søborg Kvarter er der godt 2.700 boliger og ca. 5.400 beboere. Den centrale gade Søborg Hovedgade gennemskærer kvarteret. Området består fortrinsvist af etagebebyggelse langs Søborg Hovedgade og åbenlav samt tætlav boligbebyggelse i resten af kvarteret. Kvarteret omfatter 66 / 73 også Søborg Kirke, Søborg Skole og i vest Gladsaxe Sportscenter. Bebyggelserne Gavlhusene på Vandtårnsvej, rækkehusbebyggelsen på Søborg Park Allé og Marielyst bebyggelsen er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Tinghøj Batteri, der ligger nær Gladsaxe Sportscenter, er fredet. Links Detailhandel Kulturhistoriske værdier Vadgård Kvarterets karakter og kvaliteter som blandet boligområde med etagebebyggelse langs Buddingevej og lav bebyggelse med grønne boligveje i resten af kvarteret skal bevares. I Vadgård Kvarter er der knap 1.200 boliger og ca. 2.400 beboere. Kvarteret er fuldt udbygget og domineret af boligbebyggelse, men omfatter også større områder til offentlige formål, som Kellersvej og Dong Energy's transformerstation Glentegård. Den kommende letbane på Buddingevej forventes at få en station ved Gammelmosevej og ved Buddinge Station. Stationerne har betydning for, hvor intensivt, der kan bygges inden for en gangafstand på 600 meter, når området er afgrænset som stationsnært område i kommuneplanen. Ved Buddinge Station er der en mulighed for at bygge over vandreservoiret nord for stationen, og den kommende station ved Gammelmosevej vil give mulighed for at intensivere bebyggelsen ved Kellersvej. Bebyggelsen ved Kellersvej og Vadgård Skole er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen. Kvarteret indeholder et mindre grønt område ved Kong Hans Alle. Links Detailhandel Stationsnærhed Kulturhistoriske værdier Værebro 67 / 73 Kvarteret har en meget attraktiv placering mellem Hareskoven og Smør og Fedtmosen. Kvarteret indeholder to store boligområder, et åbenlav boligområde og etageboligbebyggelsen Værebro Park. Åbenlav boligområdets karakter og kvaliteter som attraktivt boligområde med store grunde, mange småsøer, åbenlav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. I Værebro Kvarter er der godt 1.800 boliger og knap 4.300 beboere. I forbindelse med projektet "Styrket Social Balance i Værebro" vil der komme ideer til, hvordan Værebro Parks fysiske udtryk kan løftes og dermed bidrage positivt til, at området bliver bundet bedre sammen med de omkringliggende byområder. Det undersøges samtidig, om der skal gives mulighed for nyt byggeri i en anden skala, som modspil til etagebebyggelsen. Kvarteret er udbygget efter 1940. Den vestlige del af kvarteret, der består af åbenlav bebyggelsen, er i dag fuldt udbygget. Kvarteret rummer et større sportsanlæg i AB's baner samt et område med skole og svømmehal. Kvarteret er velforsynet med grønne rekreative områder. Links Detailhandel Naturbeskyttelsesområder Kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan. Når kommuneplantillægget er vedtaget, bliver det indarbejdet og intergreret i den gældende kommuneplan, så kommuneplanen til enhver tid er gældende. Tillæg Høring start 00.00.0000 00.00.0000 Høring slut 00.00.0000 00.00.0000 Forslag Nedenfor kan du se de kommuneplantillæg, der er ved at blive udarbejdet og er i gang med den politiske proces. Regional planlægning Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde planlovens formål. Planloven sikrer, at den sammenfattende planlægning forener de samfundmæssige interesser i arealanvendelsen. Loven medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets levevilkår og bevarelse af dyre og planteliv. 68 / 73 Samspillet mellem landsplanlægningen, de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med de overordnede interesser. Herudover er Gladsaxe Kommunes lokale interesser afspejlet i en række planer og politikker, der spiller sammen med kommuneplanen. Planstrategien er den strategiske plan, der fungerer som en paraply for kommunens temaplaner. I planportalen kan du finde temaplaner, der omhandler byplanlægning, energi og miljø, natur, trafik og vand. Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 trådte i kraft 1. juli 2007. Fingerplanen sætter de overordnede rammer for kommunernes udbygning i Hovedstadsområdet. Kommuneplan 2013 overholder de relevante rammer for den fremtidige letbane i Ring 3, for planlægning af omdannelse af ældre erhvervsområder og udnyttelse af princippet om stationsnærhed. Fingerplanens retningslinjer er indarbejdet i kommuneplanen og udmønter sig i retningslinjerne. Links ud af Kommuneplan 2013: Fingerplan 2007 PDF Landsplandirektiv for detailhandel Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft den 15. november 2008. Det fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder aflastningsområder, hvor der kan planlægges for udvalgsvarebutikker over 2.000 m² bruttoetageareal. Fingerplanen deler Gladsaxe Kommune, så den inden for Motorring 3 bliver benævnt som "håndflade" og uden for Motorring 3 som "byfinger". Det har betydning for planlægning af detailhandelen, da vi som kommune inden for "håndfladen" fastlægger den maksimale ramme for detailhandel. Mens landsplansdirektivet fastlægger, at nye bydelcentre i byfingrene skal holde sig inden for et maksimalt bruttoetageareal til detailhandel på 5.000 m2. Kommuneplan 2013 har indarbejdet retningslinjerne for planlægning af detailhandel. Links ud af Kommuneplan 2013: Landsplandirektiv for detailhandel PDF Den regionale udviklingsplan 2012 Den regionale udviklingsplan 2012 sætter mål for den regionale udvikling inden for erhverv, uddannelse, klima og trafik. Der er i udviklingsplanen fokus på at gøre en indsats for at fremme erhvervet, så en øget internationalisering af hovedstadsregionens erhvervsliv bliver sikret. I temaet for klima er der fokus på at skabe flere og bedre cykelstier og rekreative områder. Det trafikale tema vil sikre hovedstadsregionens internationale tilgængelighed og skabe bedre veje og kollektiv transport internt i regionen. Kommuneplan 2013 har indarbejdet retningslinjerne for de ovenstående temaer. Links ud af Kommuneplan 2013: Den regionale udviklingsplan 2012 PDF 69 / 73 Dialog med nabokommuner Der er stor overensstemmelse mellem anvendelse og bebyggelse langs Gladsaxe Kommunes grænser ind til nabokommunerne. Gladsaxe Kommune har en løbende dialog med nabokommuner på forskellige sagsområder, og Kommuneplan 13 forventes ikke at give uoverensstemmelse om planlægnigen. Gladsaxe deltager desuden i tværkommunale samarbejder vedrørende udvikling af Letbanen og Ringbyen med omddannelsen af det udtjente erhvervskvarter. Miljøvurdering Miljørapport for Kommuneplan 2013 Resumé Kommuneplan 2013 er en fuld revision af kommuneplanen. Der foretages en række større og mindre ændringer i forhold til Kommuneplan 2009, men for hovedpartens vedkommende vil ændringerne ikke have miljømæssige konsekvenser på det overordnede niveau. Ændringer i kommuneplanen omfatter på hovedstrukturniveau et øget fokus på blandt andet klimaforandringer og mobilitet. Buddinge Bymidte foreslås udvidet, og det stationsnære område ændres som konsekvens af den kommende letbane. Gladsaxe Erhvervskvarter omdøbes til Gladsaxe Ringby og udpeges som nyt byomdannelsesområde med nye muligheder for blandt andet kontorbyggeri. Der foretages desuden en række mindre ændringer, der justerer plangrundlaget på forskellige områder. Det drejer sig blandt andet om tilladelse til dobbelthuse, når de opføres som passivhuse, krav om grønne forhaver i villaområderne, definition af spillehaller, begrænset mulighed for lokale butikker og forlængede hovedstrøg i bymidterne. Der indføres nye retningslinjer for byomdannelse, energirenovering af bevaringsværdige bygninger, byvindmøller, solceller, affald, anvendelse af søer og vandløb samt økologiske forbindelser. Retningslinjer for trafikstrukturen ændres med hensyn til cykelstier og i forbindelse med Gladsaxe Ringby. Miljøvurdering Der er i henhold til miljøvurderingsloven foretaget en screening af kommuneplanen, som viser, at planen vil kunne have positive eller negative miljømæssige konsekvenser inden for følgende områder: 1. 2. 3. 4. Trafik Natur Energi Erhvervslivet Overvågning Gladsaxe Kommune vil ikke foretage konkret overvågning af udviklingen på det overordnede plan. I forbindelse med kommende lokalplanlægning i blandt andet Gladsaxe Ringby og Buddinge Bymidte, vil der blive udarbejdet særskilte miljørapporter og trafikanalyser i det omfang, det vurderes nødvendigt. Sammenfatning Det er Gladsaxe Kommunes vurdering, at ændringerne i kommuneplanen samlet set vil bidrage til miljøforbedringer og en generelt en positiv udvikling og vækst i Gladsaxe Kommune. Trafik I forslag til kommuneplan introduceres en ny måde at tænke trafikplanlægning på, der i højere grad handler om at 70 / 73 gøre cykel og kollektiv transport til attraktive alternativer til bilen. Baggrunden er et ønske om at reducere stigningen i trafikken, som følger af dels den generelle stigning og dels den stigning, der er en følge af den mere intensive udnyttelse af erhvervsområderne, som byomdannelsen giver anledning til. Der arbejdes med en letbane i Ring 3, og i områderne omkring stationerne planlægges for gode stiforbindelser, som skal gøre det nemt at kommet til letbanen. Samtidig vil hensyn til gode skiftemuligheder mellem cykel og kollektiv transport indgå i den kommende lokalplanlægning. O-alternativ Det vil være vanskeligt at gennemføre den ønskede byudvikling omkring letbanen, hvis ikke der introduceres nye måder at tænke trafikplanlægning på. Den forventede trafik til Gladsaxe Erhvervskvarter vil, uanset letbanens betydning, ikke kunne afvikles på en hensigtsmæssig måde, og trafikken vil brænde sammen i og uden for området. Konklusionen er, at der ikke kan ske byudvikling af betydning i Gladsaxe Erhvervskvarter, hvis ikke der tages nye metoder og tiltag i brug. Sammenfatning Det overordnede mål med den samlede indsats i trafikplanlægningen er at sikre fremkommelighed ved dels at styrke den kollektive transport, dels at arbejde med parkeringsnormer og etablering af P-huse og endelig ved at arbejde med mobilitetsplanlægning for at sikre, at den ønskede byudvikling bliver en succes. Natur Naturbeskyttelse I forslag til Kommuneplan 2013 udpeges tre nye områder som økologiske forbindelser. Det drejer sig om områder langs Kagsåen, Hillerød Motorvejen og Vandledningsstien. Der er tale om områder langs eksisterende cykel/gangstier, som allerede i dag er beplantede. Udpegningen vil øge fokus på områdernes betydning som spredningskorridorer for dyre og plantelivet. I forhold til pleje af områderne vil der blive lagt vægt på muligheden for at øge naturindholdet. O-alternativ De nyudpegede spredningskorridorer vil ikke være sikret. Sammenfatning Spredningskorridorerne vil have en positiv effekt for dyre- og plantelivet i det bebyggede byområde. Herudover vil korridorerne også kunne give en positiv visuel og oplevelsesmæssig effekt for borgerne. Energi Energiforbrug Byrådet har et ønske om reducere energiforbruget og overgå til mere miljøvenlige energiformer, herunder at øge andelen af vedvarende energi. Forslag til Kommuneplan 2013 indeholder derfor mulighed for at opstille byvindmøller i en række udpegede områder, hvor der ikke forventes at være gener i forhold til naboer og andre. Desuden indeholder kommuneplanforslaget retningslinjer for opsætning af solceller, som giver vide muligheder for opsætningen, men hvor der sættes krav til den konkrete opsætning af hensyn til arkitektur og æstetik. Det er efter den gældende Kommuneplan 2009 ikke muligt at etablere dobbelthuse i åbenlav boligområder. For at understøtte og forbedre muligheden for etablering af passivhuse og energiplus huse i Gladsaxe indeholder forslag til Kommuneplan 2013 mulighed for, at der i åbenlav boligområder kan etableres dobbelthuse, hvis de bygges som passivhuse (minimalt energiforbrug) eller energiplushuse (energiproducerende). O-alternativ Den ønskede samfundsmæssige miljøgevinst vil blive mindre, hvis kommunen ikke arbejder 71 / 73 positivt for solceller og byvindmøller. Sammenfatning Bestemmelserne har alle til formål at sænke de negative virkninger af den enkelte boligs energiforbrug på miljøet. Resultaterne vil omend de er små for den enkelte bolig tælle med i det store regnskab. Samlet set forventes de ændrede bestemmelser i kommuneplanen at have en mindre positiv indflydelse med henblik på at reducere energiforbruget i kommunen. Erhvervslivet Gladsaxe Ringby Kommuneplan 2013 åbner op for omdannelse og intensivering i større dele af Gladsaxe Erhvervskvarter. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål, kontor og andre servicefunktioner, der kan indpasses i den moderne erhvervsby. Omdannelsen forventes at ske over en længere årrække og bygger på en forudsætning om en letbane i Ring 3. Planlægningen lægger op til, at der kan ske en betydelig vækst i antallet af arbejdspladser i området. Det fuldt udbyggede og omdannede område vil kunne rumme i størrelsesordnen 35.000 arbejdspladser. Etableringen af letbanen og erhvervskvarterets omdannelse til et attraktivt byområde i Gladsaxe Ringby vil sætte Gladsaxe Kommune på landkortet som en kommune, hvor der sker udvikling og vækst. O-alternativ I området ved Gladsaxe Trafikplads vil der kunne ske omdannelse til kontorformål efter den gældende lokalplan. I det øvrige område giver plangrundlaget ikke mulighed for, at området kan omdannes til et attraktivt erhvervsområde, og den eksisterende industribebyggelse vil forslumme i takt med, at den eksisterende anvendelse ophører. Med et uændret plangrundlag i Gladsaxe Erhvervskvarter vil der ikke ske den ønskede vækst for erhvervslivet. Sammenfatning Det vurderes ikke, at omdannelsen vil resultere i væsentlige miljøproblemer, som ikke vil kunne håndteres ved afhjælpende foranstaltninger i den videre planlægning, mobilitetsplanlægning med videre. Konkret vil der være behov for at følge den trafikale udvikling nøje og vurdere de trafikale konsekvenser. Sådan bruger du planen Her kan du se videoer, der viser dig, hvordan den digitale kommuneplan fungerer. De handler henholdvis om navigeringen rundt i kommuneplanens emner og afsnit og hvordan de er forbundet med hinanden, om brugen af de aktive kort, om Gladsaxe Kommunes kvarterer og de enkelte områders rammebestemmelser og endelig om hvordan du kan indgive et høringssvar til planen. Videoer om navigering i Kommuneplan 2013 mp4 om brugen af de aktive kort mp4 om kvarterene i kommunen og rammebestemmelser for de enkelte områder mp4 om hvordan du indgiver et høringssvar mp4 Nedenfor er der links til programmer du kan bruge til at få vist videoerne på. Desuden er der links til et program, der kan læse kommuneplanens PDFfiler samt en ordbog, hvor du kan slå diverse ord op og få en forklaring på disse. Links ud af Kommuneplan 2013 Download af Mediaplayer Download af Quicktime 72 / 73 Download af Acrobat Reader Ordbog for byplanlægning 73 / 73