Integreret DDS- og beredskabsplan -

Transcription

Kommuneplan 2013
Hvad er en Kommuneplan?
Hvad vil vi opnå med planen?
Hvad betyder planen for dig?
Hvis du vil vide mere:
Hovedstruktur
Links ud af kommuneplan 2013
Fokusområder i Kommuneplan 2013
Gladsaxe Ringby
Vision
Gladsaxe Ringby
Gladsaxe Boulevard
Forskelligartede kvarterer
Hvad er næste skridt?
Links
Links ud af Kommuneplan 2013
Redegørelse
Gladsaxe Erhvervskvarters fremtid
Letbane
Vision
Letbanen i Gladsaxe
Udvikling og arbejdspladser
Hvad er næste skridt
Links
Redegørelse
Letbanen og Ringbyen
Byomdannelse og udvikling
Tværgående trafikforbindelser
De nye bydele
Tilgængelighed
Bæredygtighed
Ringbysamarbejdet
Bagsværd Bypark
Vision
Ny rekreativ og grøn forbindelse
Fem forskellige bykvarterer
Links:
Redegørelse
Links ud af Kommunplan 2013
Bagsværd Bymidte
Vision
Udvidelse af butiksarealet
Byrum og byliv i Bagsværd
Trafik i Bagsværd Bymidte
Links
Redegørelse
Buddinge Bymidte
Vision
Udvikling af Buddinge By
Links
Redegørelse
Redegørelse for Buddinge By
Klima og miljø
Begrænse CO2udledningen
Øge andelen af vedvarende og miljøvenlig energi
Håndtering af regnvand
Tætte og bæredygtige byområder
Links
Redegørelse
Det grønne
Grøn Struktur
Bagsværd Sø
Grønt i den tætte by
Redegørelse
6
6
6
6
6
6
7
7
7
8
8
8
8
8
8
9
9
9
9
9
10
10
10
10
10
10
10
10
10
11
11
11
11
11
12
12
12
12
12
12
12
13
13
13
13
13
13
14
14
14
14
14
14
15
15
15
15
15
15
15
16
16
16
16
16
16
16
16
17
17
17
17
17
17
18
Mobilitet og trafik
Vision
Bæredygtig transport
Krav til mobilitet
Links
Link ud af Kommuneplan 2013
Redegørelse
Retningslinjer for by
By har retningslinjer om:
Arealanvendelse
Links
Arealanvendelse
Boligformål
Der gælder følgende retningslinjer:
Generelt
Åbenlav boliger
Tætlav boliger
Etageboliger
By- og landzone
Erhvervsformål
Der gælder følgende retningslinjer
Erhverv, der ofte lokaliseres i bymidterne:
Dagligvarebutikker
Udvalgsvarebutikker
Publikumsorienterede serviceerhverv
Kontorer, klinikker mv.
Links
Offentlige formål
Offentlige formål kan blandt andet omfatte:
Dagtilbud
Undervisning
Omsorgcentre
Kulturelle institutioner
Byomdannelse
Links
Redegørelse
Butiksstørrelser
Bymidter og bydelscentre
Lokalcentre
Pladskrævende varegrupper
Lokale butikker
Links
Detailhandel
Links ud af Kommuneplan 2013:
Hovedstrøg
Links
Lokalcentre
Lokale butikker
Pladskrævende varer
Redegørelse
Ny afgrænsning af Bymidte i Buddinge
Kun to nye dagligvarebutikker
Samlet butiksareal
Bymidter
Bydelscentre
Lokalcentre
Ikke stationsnære områder
Redegørelse
S-togsstationerne
Letbanen
Stationsnære kerneområder
18
18
18
19
19
19
19
19
19
20
20
20
20
20
20
20
21
21
21
21
21
21
22
22
22
22
22
23
23
23
23
24
24
24
24
24
24
24
25
25
25
26
26
26
26
26
26
26
26
27
27
27
27
27
28
28
28
29
29
30
30
31
31
31
32
32
32
32
32
33
33
2 / 73 Der gælder følgende retningslinjer
Stationsnære områder
Stationsnærhed
Stationsnærhed
Kulturhistoriske værdier
Redegørelse
Bevaringsværdige bygninger
Fortidsminder
Kirker
Fredede bygningsanlæg
Bevaringsværdige bymiljøer
Kulturhistoriske bygninger
Affald
Byvindmøller
Energiforsyning
Energirigtig byggeri og anlæg
Klima og miljø
Redegørelse
Solceller og solfangere
Byvindmøller
Affald
Støj
Støj
Retningslinjer natur og fritid
Natur har retningslinjer om:
Anvendelse af søer og vandløb
Den grønne struktur
Friluftsanlæg og byparker
Grøn struktur og fritid
Kolonihaver
Redegørelse
Den grønne struktur og områder til fritidsformål
Regionale friluftsområder
Kolonihaver
Bevaringsværdige landskaber
Geologiske bevaringsværdier
Naturbeskyttelse
Naturbeskyttelsesområder
Redegørelse
Økologiske forbindelser
33
33
34
34
35
35
35
35
36
36
36
36
36
36
37
37
38
38
38
38
38
38
39
39
39
39
39
39
40
40
40
40
40
41
41
41
41
41
41
42
42
42
42
42
42
43
43
43
44
44
44
44
45
45
45
45
45
45
46
46
46
46
46
47
47
47
48
48
48
48
48
3 / 73 Der gælder følgende retningslinjer:
Redegørelse
Områder hvor skovrejsning er uønsket
Neutrale områder
Skovrejsning
Lavbundsarealer
Redegørelse
Områder for særlige drikkevandsinteresser
Redegørelse
Område med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsområder
Arealanvendelse
Grundvand
Retningslinjer infrastruktur
Infrastruktur har retningslinjer om:
Eksisterende trafikanlæg
Planlagte trafikanlæg
Trafik i og ved omdannelsesområderne
Trafikstier og rekreative stier
Statslige arealreservationer
Redegørelse
Letbane
Cykelsupersti
Kollektiv transport
Statslige vejnet
Links
Trafikstruktur
Redegørelse
Fjernvarme
Indflyvningszone
Tekniske anlæg
VVM pligtige anlæg
Rammebestemmelser
Betegnelse for rammeområder
Hvordan kommer du videre?
Bagsværd
Links
Bagsværd Bypark
Links
Bagsværd Erhvervskvarter
Buddinge
Interne links
Gladsaxe
Links
Gladsaxe Ringby
Interne links
Gyngemose
Links
Hareskoven
Links
Haspegård
Links
Høje Gladsaxe
Links
Kagså
Links
Maglegård
Links
49
49
49
49
49
50
50
50
50
51
51
51
51
52
52
52
52
52
53
53
53
53
53
54
54
54
54
54
54
54
54
55
55
55
55
55
55
55
55
56
56
56
56
57
57
57
57
57
57
58
58
59
59
59
60
60
61
61
62
62
62
62
63
63
63
63
63
64
64
64
64
4 / 73 Mørkhøj
Links
Mørkhøj Erhvervskvarter
Links
Nybro
Links
Stengård
Links
Søborg
Links
Vadgård
Links
Værebro
Links
Kommuneplantillæg
Forslag
Regional planlægning
Fingerplan 2007
Landsplandirektiv for detailhandel
Den regionale udviklingsplan 2012
Dialog med nabokommuner
Miljøvurdering
Miljørapport for Kommuneplan 2013
Resumé
Miljøvurdering
Overvågning
Sammenfatning
Trafik
O-alternativ
Sammenfatning
Natur
Naturbeskyttelse
O-alternativ
Sammenfatning
Energi
Energiforbrug
O-alternativ
Sammenfatning
Erhvervslivet
Gladsaxe Ringby
O-alternativ
Sammenfatning
Sådan bruger du planen
Videoer
64
65
65
65
65
66
66
66
66
67
67
67
67
68
68
68
68
69
69
69
69
69
69
70
70
70
70
70
70
70
70
71
71
71
71
71
71
71
71
71
72
72
72
72
72
72
72
5 / 73 Links ud af Kommuneplan 2013
72
Kommuneplan 2013
Hvad er en Kommuneplan?
Kommuneplanen fastlægger overordnede mål og retningslinjer for, hvordan kommunen vil udvikle
sig fysisk de næste 12 år. Det vil sige, hvordan vi vil arbejde med de udfordringer, som vi står
overfor, hvad vi vil opnå og hvor der kan ske en udvikling. Derudover fastsætter kommuneplanen
detaljerede bestemmelser for de enkelte områder i kommunen, som bruges i lokalplanlægningen.
Hvert 4. år tager Byrådet i en Planstrategi stilling til, om kommuneplanen skal revideres.
Hvad vil vi opnå med planen?
Kommuneplan 2013 er delt op i Hovedstruktur, Retningslinjer og Rammebestemmelser samt
Regional planlægning der er planlægning med regional betydning, som kommuneplanen skal følge.
Hovedstrukturen beskriver Byrådets fokusområder.
Omdannelse af erhvervsområder, Bagsværd Bypark og Gladsaxe Erhvervskvarter
Fornyelse af Bagsværd Bymidte og Buddinge Bymidte
Klimatilpasning, herunder grønne tage og regnvand som en rekreativ værdi i byen
Mobilitet og trafik, herunder kollektiv transport og Cykelsuperstier
Det grønne, herunder sammenhæng og udvikling af naturområderne
Retningslinjerne giver anvisninger for den kommende planlægning inden for de enkelte temaer.
Rammebestemmelser beskriver Gladsaxe Kommunes 19 bydele, som inddeles i rammeområder
med bestemmelser, der lægger til grund for lokalplanlægningen.
Hvad betyder planen for dig?
Du kan læse om, hvilken retning den fysiske planlægning Gladsaxe Kommune har, og hvilken
betydning det har for dig.
Du kan også læse om kommunens rammer for de enkelte områders anvendelse og udseende.
Hvis du vil vide mere:
om hvordan du bruger planen - se videoer
om udviklingen i Gladsaxe Kommunes erhvervskvarterer - klik her
om detailhandelen i Gladsaxe Kommune - klik her
om klimatiltagene i Gladsaxe Kommune - klik her
om hvad der sker på naturområdet klik her
om hvad der sker i dit lokalområde klik her
Hovedstruktur
6 / 73 Gladsaxe er en del af storbyen København og en
væsentlig aktør i arbejdet for at fastholde og skabe vækst
og udvikling i Hovedstadsregionen.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Det skal fortsat være attraktivt at bosætte sig og drive
virksomhed i Gladsaxe. Det skal understøttes med
levende bymidter, små grønne byrum, rolige
forstadsområder med attraktive boligområder og
innovative erhvervsområder.
Gladsaxe vil samtidig være en bæredygtig kommune, som
er i balance både socialt og miljømæssigt. Der er fokus på
borgernes sundhed, og derfor vil vi indarbejde muligheder
for bevægelse i byens rum i kommunens byplanlægning.
Gladsaxe ønsker at fremtidssikre kommunen med
langsigtede løsninger inden for både klimatilpasning og
forebyggelse. For at få den størst mulige virkning indgår
vi i samarbejder på tværs af kommunegrænserne.
Gladsaxe er en grøn bykommune med fokus på borgernes
adgang til og mulighed for at benytte de grønne områder.
Vi ønsker ligeledes at styrke de grønne forbindelser, så en Fokusområder i Kommuneplan 2013
større biodiversitet inden for plante og dyreliv bliver
fremmet.
Infrastrukturen i Gladsaxe skal styrkes med flere cykelog gangstier og kollektiv transport med velfungerende
knudepunkter til skift af transport. På den måde vil
Gladsaxe blive bundet bedre sammen inden for
kommunen og med resten af hovedstadsområdet.
Links ud af kommuneplan 2013
Ordbog for byplanlægning
Gladsaxe Ringby
7 / 73 Gladsaxe Ringby er en af perlerne i den nye by,
Ringbyenvil forbinde Lundtofte i nord med Ishøj/Avedøre i
syd som en perlekæde af nye byområder.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Vision
Gladsaxe Erhvervskvarter skal omdannes til Gladsaxe
Ringby, en attraktiv, grøn og bæredygtig bydel med
erhverv og andre byfunktioner med fokus på sundhed og
bevægelse for områdets brugere. Der skal være plads til
en mangfoldighed af virksomheder: store
kontorvirksomheder, små værksteder og
servicevirksomheder, produktionsvirksomheder med
videre. Mangfoldigheden skal understøtte et innovativt
miljø. Helhedsplanen Gladsaxe Ringby rummer Byrådets
overordnede vision for udviklingen i Gladsaxe
Erhvervskvarter.
Gladsaxe Ringby
Den kommende letbane i Ring 3 giver mulighed for at
omdanne en lang række nedslidte erhvervkvarterer i
kommunerne langs Ring 3 til nye attraktive byområder.
Samlet kaldes det Ringbyen. Helhedsplanen for Gladsaxe
Ringby lægger op til, at der kan bygges tæt og højt i
områderne, der ligger nærmest de kommende
letbanestationer og mindre tæt i de områder, der ligger
længst væk fra stationerne.
Gladsaxe Boulevard
Mellem Gladsaxevej og Gladsaxe Møllevej omdannes Ring
3 til en boulevard, der som en ny hovedgade samler
området og skaber by med høj bebyggelse og
banebrydende arkitektur. Boulevarden bliver hovednerven
i Gladsaxe Ringby. Bebyggelsen skal have facade mod
boulevarden, hvor letbanen kører i midten.
Forskelligartede kvarterer
Helhedsplanens vision er, at området skal være
mangfoldigt. De enkelte kvarterer i bydelen vil være
forskellige både, når det gælder bygningernes form og
udseende, og når det gælder de virksomheder, som er i
området. Bydelens identitet skal bæres af innovation,
bæredygtighed og god infrastruktur.
Helhedsplanens visioner indarbejdes i kommuneplanens
rammebestemmelser. Efterfølgende vil visionerne blive
konkretiseret og detaljeret i nye lokalplaner for området.
Byrådet vil sætte fokus på at finde og udvikle nye
samarbejdsformer og værktøjer, der kan sikre gode
rammer for omdannelsen af de erhvervsområder, der er
under forandring. Byrådet ønsker at samarbejde med
investorer og eksisterende og kommende grundejere i
området om områdets udvikling.
Lokalplan 221 House of Prince er den første i en forventet
række af lokalplaner for Gladsaxe Ringby.
Links
Byomdannelse
Rammebestemmelser Gladsaxe Ringby
Helhedsplan for Gladsaxe Ringby PDF
Ringby-Letbanesamarbejdet WWW
Redegørelse
Gladsaxe Erhvervskvarters fremtid
Gladsaxe Byråd vedtog 15. juni 2011 Helhedsplanen Gladsaxe Ringby. Helhedsplanen tager afsæt i
byvisionen for Ringbyen, LOOP City, som de 10 kommuner langs Ring 3 har udviklet i samarbejde
med Region Hovedstaden, By- og Landskabsstyrelsen, Transportministeriet og Realdania.
Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både forvaltninger, geografiske grænser og
myndigheder og tager fat på mange af de allerstørste udfordringer, som moderne byer står overfor i
dag. Det er udfordringer som global opvarmning, energiforsyning, biodiversitet (artsrigdom),
sundhed, mobilitet, mangel på arbejdskraft med videre.
Helhedsplanen vil føre Gladsaxe Erhvervskvarter ind i fremtiden som en attraktiv, bæredygtig bydel
med erhverv og andre byfunktioner, der naturligt kan indpasses i en moderne erhvervsby. Samlet
set et mangfoldigt område, der kan tiltrække nye attraktive virksomheder. En spændende bydel
med bykvaliteter, der kan trække servicefunktioner som spisesteder, overnatning, fitness og andre
fritidsfunktioner til.
Byrådet har vedtaget den første lokalplan for en mindre del af kvarteret. Lokalplanen omfatter den
tidligere tobaksfabrik.
Letbane
Gladsaxe Kommune samarbejder med de øvrige
kommuner langs Ring 3, Staten og Hovedstadregionen
om at få en letbane i Ring 3. Letbanen vil ligge som en
ring omkring København og styrke den kollektive
transport på tværs af byfingrene. Letbanen strækker sig
gennem 10 kommuner og forbedrer adgangen til vigtige
funktioner som Glostrup og Herlev sygehuse samt
Danmarks Tekniske Universitet. Letbanen er livsnerven i
Ringbyen, der opstår ved at omdanne byområderne langs
letbanen.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Vision
Letbanen skal være et attraktivt alternativ til at køre i bil.
Samtidig understøtter letbanen visionen om at udvikle
forstæderne langs Ring 3 til et attraktivt og bæredygtigt
bybælte med både boliger og erhverv på strækningen fra
Lundtofte i nord til Ishøj og Avedøre Holme i syd. En
såkaldt ringby, der har den kommende letbane som sin
trafikale rygrad. De 10 kommuner har i fællesskab
vedtaget en vision "LOOP CIty".
9 / 73 Letbanen i Gladsaxe
Letbanen giver nye bygge- og anvendelsesmuligheder
omkring stationerne. I Gladsaxe kommer der seks
letbanestationer på Ring 3 placeret ved Gammelmosevej,
Buddinge Station, Buddinge Rundkørsel, Gladsaxevej,
Gladsaxe Trafikplads og ved Dynamovej.
Udvikling og arbejdspladser
Der kan bygges tæt og højt og skabes mange nye
arbejdspladser ved de kommende letbanestationer. Det
åbner op for udvikling og vækst, som vil komme til at
præge hele Gladsaxes fremtid.
De nye muligheder søges først udnyttet i Gladsaxe
Erhvervskvarter, som vist i Byrådets vision i
Helhedsplanen Gladsaxe Ringby.
Hvad er næste skridt
Den endelig beslutning om etablering af en letbane i Ring
3 forventes at blive truffet i begyndelsen af 2013. Efter
tidsplanen vil anlægsarbejderne begynde 2015, og
letbanen vil køre i 2019/2020.
Parallelt hermed samarbejder kommunen med blandt
andet Københavns Kommune om muligheden for at
udvikle den kollektive transport med nye letbaner eller
metrolinjer, der kan forbinde metrolinjerne i København
med letbanen i Ring 3.
Links
Byomdannelse
Rammebestemmelser Gladsaxe Ringby
Helhedsplan for Gladsaxe Ringby PDF
Ringby-Letbanesamarbejdet WWW
Redegørelse
Letbanen og Ringbyen
Den foreslåede letbane langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/Avedøre Holme i
syd vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe
høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt
ved letbanen ca. 75.000 arbejdspladser, ca. 85.000 beboere og flere store regionale institutioner
som blandt andet sygehuse og uddannelsesinstitutioner.
Byomdannelse og udvikling
Letbanen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af
byområder, som rummer et meget stort udviklingspotentiale langs letbanen. Derfor har vi fået
udviklet en fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3 kaldet LOOP City. Med en fælles vision om
udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med
store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen for området og kan markere sig i det 21.
århundrede.
Tværgående trafikforbindelser
10 / 73 Byvisionen og letbanen styrker gensidigt hinanden. Realisering af byvisionen vil øge letbanens
passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Velfungerende tværgående
trafikforbindelser for både bane og vej vil muliggøre udvikling af Ringbyen som et vækstområde i
regional sammenhæng. Tilsammen vil letbanen og udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring
3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele
hovedstadsområdet. Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens
arbejds, fritids og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af
bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur,
service, natur og landskab.
De nye bydele
Byområderne langs Ring 3 er forskellige og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive forskellige.
Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til område og fra kommune til
kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens bebyggelse nogle
steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt for bebyggelse.
Tilgængelighed
En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til letbanen medfører.
Letbanen sikrer hurtig og god tilgængelighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter
til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen,
men også for de mange i det øvrige hovedstadsområde, der arbejder i erhvervsområderne langs
Ring 3. En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de
pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København. Cyklen vil sammen med den kollektive
trafik være en attraktiv transportform i Ringbyen.
Bæredygtighed
Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen. Det giver store muligheder for at skabe
gode løsninger indenfor blandt andet varmeforsyning, lavenergi, solenergi, nedsivning eller
bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage med videre. For nybyggeri i Ringbyen er det en
målsætning, at det skal være CO2 neutralt. Den tætte by med en højklasset kollektiv trafikbetjening
er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling.
Ringbysamarbejdet
Ringbysamarbejdet er et politisk dialogprojekt om den fælles byvision LOOP City. Med i projektet er
kommunerne langs Ring 3 LyngbyTaarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup,
Vallensbæk, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Region Hovedstaden samt Miljøministeriet og
Transportministeriet.
Principperne for samarbejdet er frivillighed og åbenhed. Grøn mobilitet, Bæredygtig byudvikling, og
Økonomisk vækst er de fælles mål.
Bagsværd Bypark
11 / 73 Vision
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Den nordlige del af Bagsværd Erhvervskvarter skal
omdannes til en tæt og attraktiv bydel med en blanding
af boliger og detailhandel samt kontor- og
servicevirksomhed. Det forventes, at området vil kunne
rumme 800-1.000 boliger og 1.500-3.000 arbejdspladser
samt detailhandel. Helhedsplanen Bagsværd Bypark
rummer Byrådets vision for udviklingen af området.
Ny rekreativ og grøn forbindelse
Bagsværd Bypark får en tværgående gang og
cykelforbindelse, Diagonalen, der strækker sig gennem
hele bydelen og skaber en overordnet forbindelse fra
Bagsværd Sø over Bagsværd Bymidte til Smør og
Fedtmosen. Den snor sig gennem bydelen med en
blanding af pladser, gader og grønne parkagtige rum og
vil udgøre et nyt rekreativt byrum i byen til glæde for
bydelens beboere og borgere i øvrigt, der vil tage en
attraktiv genvej.
Fem forskellige bykvarterer
Bagsværd Bypark får fem mindre bykvarterer med hver
sin identitet af særlige steder, strækninger og byrum, så
området samlet vil opleves som spændende og varieret.
Byrum skal indbyde til ophold og bevægelse og inspirere
til et sundt og aktivt liv. Området får med Diagonalen et
markant grønt præg, der binder kvarterene sammen. I
bykvarteret mod Bagsværd Bymidte og Bagsværd Station
vil bebyggelsestætheden være højest og mest bymæssig,
hvorimod tætheden i kvarteret mod motorvejen vil være
lavere.
Området skal udvikles og omdannes i de kommende år i
samarbejde med lokale aktører, investorer og
virksomheder. Foreslåede projekter skal leve op til
visionen i helhedsplanen. Før de kan realiseres, skal der
udarbejdes lokalplaner, der fastlægger de nærmere
rammer for, hvad der kan bygges i området.
Byrådet vedtog den 14. november 2012 at sende forslag
til Lokalplan 221 for Solhusene i offentlig høring.
Lokalplanen er den første for området, efter
helhedsplanen blev vedtaget.
Links:
Byomdannelse
Detailhandel
Stationsnærhed
Rammebestemmelser Bagsværd Bypark
Helhedsplan for Bagsværd Bypark PDF
Redegørelse
I juni 2010 vedtog Byrådet en helhedsplan for det område af Bagsværd Erhvervskvarter, der i
12 / 73 fremtiden vil blive kendt som Bagsværd Bypark. Helhedsplanen danner plangrundlaget for den
videre planlægning for området. Den fastlægger en række overordnede principper for omdannelsen,
der skal sikre kvalitet og en rød tråd i området.
Helhedsplanens vision er omsat til rammebestemmelser for Bagsværd Bypark, og Byrådet har
vedtaget et tillæg til lokalplan 15.08, der muliggør nye anvendelser i de eksisterende bygninger.
Links ud af Kommunplan 2013
Helhedsplan for Bagsværd Bypark PDF
Baggrundsmateriale for helhedsplanen WWW
Bagsværd Bymidte
Vision
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Bagsværd Bymidte skal styrkes som centerområde og
indkøbssted for borgerne i Bagsværd, så det i højere grad
bliver muligt at handle lokalt. I den forbindelse skal
Bagsværd Hovedgades karakter som handelsgade
forstærkes. Det skal være en levende bymidte, der bliver
brugt som mødested både om dagen og om aftenen.
Placeringen mellem Bagsværd Bypark og Bagsværd
Station gør yderligere bymidten til et attraktivt
forbindelsesled og hovedstrøg.
Udvidelse af butiksarealet
Kommuneplanen muliggør en styrkelse af centerområdet
ved at give mulighed for en tættere bebyggelse langs
Bagsværd Hovedgade. Det betyder, at der kan opføres
omkring 2.000 m2 nyt butiksareal ved Buegården. På den
modsatte side af hovedgaden ved højhuset kan der
opføres 9.000 m2 butiksareal med mulighed for en stor
dagligvarebutik på 3.500 m2. Kommende lokalplaner vil
fastsætte, at der bliver mulighed for liberalt erhverv på 1.
sal samt mulighed for nye etageboliger i bebyggelsen i
Bagsværd Hovedgade.
Byrum og byliv i Bagsværd
Visionen for Bagsværd Bymidte er at have et bredt udbud
af mødesteder og byrum, der inviterer til et levende byliv
også om aftenen. Bymidten skal opleves som en
sammenhængende butiksgade, der fungerer på tværs af
Bagsværd Hovedgade. Gadens randbebyggelse definerer
dens forløb og dens publikumsorienterede facader skal
gøre den behagelig at færdes på. Beplantning langs
gaden, på facaden og grønne tage skal give en grøn
bymidte, så det bliver en god oplevelse både for
handlende og beboer.
Trafik i Bagsværd Bymidte
13 / 73 Træbeplantning langs Bagsværd Hovedgade og en grøn
forbindelse til Bagsværd Bypark vil betyde, at gaden
kommer til at virke smallere. Sammen med nyt byggeri
vil det give en oplevelse af en butiksgade fremfor en
trafikvej. Det bliver forstærket ved, at parkering
hovedsagligt skal ske i parkeringshuse og kældre, der er
placeret bag randbebyggelsen. Forbindelsen mellem
Bagsværd Bypark og Bagsværd Station skal desuden have
gode muligheder på tværs af Hovedgaden for cyklister og
gående.
Byrådet vedtog den 22. august 2012 en lokalplan for et
nyt byggeri ved Buegården. Lokalplaner for yderligere
byggeri i bymidten, som kan understøtte de eksisterende
funktioner, vil løbende blive behandlet, når grundejere og
investorer viser interesse herfor.
Links
Detailhandel
Stationsnærhed
Rammebestemmelser Bagsværd
Vision for Bagsværd Bymidte PDF
Redegørelse
I 2009 vedtog Byrådet et kommuneplantillæg med en samlet vision for Bagsværd Bymidte, der
omfatter visioner for bymidten som centerområde, for byrum og byliv og for trafik i bymidten.
Kommuneplanen giver mulighed for en udbygning med yderligere 17.500 m2 butiksareal i
Bagsværd Bymidte, inklusiv Bagsværd Bypark. Dermed kommer det samlede butiksareal op på
33.500 m2. Heraf er det muligt at placere 5.000 m2 i Bagsværd Bypark.
Begrundelsen for udbygningen er en analyse af detailhandelen i Gladsaxe Kommune i 2008, der
blandt andet pegede på, at Bagsværd Bymidte bør sikres som centerområde ved at give mulighed
for yderligere butiksareal. Analysen kom frem til, at Bagsværds borgere i stort omfang køber deres
dagligvarer lokalt, men at de overvejende køber deres udvalgsvarer uden for kommunen. Analysen
pegede desuden på, at hvis kommunen ønsker et mål om, at Bagsværds borgere skal købe 75 % af
deres udvalgsvarer lokalt, vil det være hensigtmæssigt at styrke bymidten med en stor
dagligvarebutik i Bagsværd Bymidte.
Udover detailhandel omhandler visionen Byrådets ønsker til, hvordan der i et samarbejde mellem
kommune, private grundejere og investorer kan skabes rammer for et attraktivt byliv ved at have
fokus på byrum, arkitektur og trafik i bymidten.
Vision for Bagsværd Bymidte PDF
Buddinge Bymidte
14 / 73 Buddinge By skal udvikles som bymidte ved at tilføre nye
centerfunktioner og dermed skabe en bedre bymæssig
sammenhæng. Bymidten omfatter området fra
Telefonfabrikken i syd til Buddinge Station i nord.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Vision
Byrådet ønsker en levende by med en vifte af forskellige
tilbud og aktiviteter, der kan samle folk og indbyde til
både bevægelse, ro og ophold. Buddinge By skal udvikles
til en attraktiv og velfungerende bymidte, der kan
understøtte visionen om en levende by.
Udvikling af Buddinge By
Buddinge By skal udvikles til en levende bymidte, der
fungerer som kommunens kulturelle centrum med
butikker og byliv. En bymidte med gode sammenhænge,
der er rar og tryg at færdes i.
Der skal udarbejdes en helhedsplan, der kan danne
grundlag for beslutninger om den fremtidige udvikling af
Buddinge By. Helhedsplanen skal give bud på de store
linjer og komme med forslag til mere detaljerede planer
for de enkelte byrum. Helhedsplanen skal også give bud
på, hvordan de kommende letbanestationer kan blive et
tilskud til bymiljøet og byrummet. Arbejdet med
helhedsplanen og herunder inddragelse af interessenter
igangsættes i 2013.
Links
Detailhandel
Stationsnærhed
Rammebestemmelser Buddinge
Redegørelse
Redegørelse for Buddinge By
Byrådet godkendte i 2007 et programoplæg for planlægning og udvikling af Buddinge By. Byrådet
valgte derefter at prioritere andre opgaver, og arbejdet har derfor ligget stille i en periode.
Siden 2007 er der sket en række ændringer i området, som har betydning for udviklingen.
På Buddinge Trælasts grund vest for Buddinge Station opføres en butiks og kontorbebyggelse,
som tages i brug forår/sommer 2013.
På Tinghøjvej og Telefonvej er der er opført ca. 200 boliger i en etageboligbebyggelse.
Og planerne om en letbane i Ring 3 er nu så langt fremme, at Byrådet forventer, at letbanen kører
på Buddingevej senest i 2020.
Ændringerne vil indgå i det videre arbejde med at udvikle Buddinge By.
Klima og miljø
15 / 73 Klimaudfordringen er global og for at begrænse effekten og forebygge klimaforandringer, er det
nødvendigt at øge andelen af vedvarende energi og samtidig reducere det samlede forbrug.
Indsatsen skal ses i det lange perspektiv. Der skal derfor findes løsninger, der holder på lang sigt
med samarbejde på tværs af kommunegrænser.
Begrænse CO2-udledningen
Byen skal indrettes med gode og oplevelsesrige muligheder for at bevæge sig til fods og på cykel.
Der skal være nem adgang til bus og tog, så flere tilskyndes til at bruge kollektiv transport og
dermed bidrager til at nedsætte CO2-udledningen. Med Ringby-Letbanesamarbejdet forpligter
Byrådet sig til at arbejde for et sammenhængende net af bæredygtige transportløsninger og
infrastrukturer.
Øge andelen af vedvarende og miljøvenlig energi
Udviklingen af en mere miljøvenlig energiforsyning skal fremmes ved at have fokus på at reducere
energibehovet, blandt andet ved efterisolering af den eksisterende bygningsmasse og ved at
benytte vedvarende eller miljøvenlig energi. For at fremme byggeri af passivhuse og
plusenergihuse vil kommunen give mulighed for at opføre dobbelthuse i åbenlav boligområder,
hvis de etableres som passivhuse (minimalt energiforbrug) eller plusenergihuse
(energiproducerende).
Store regnmængder medfører en overbelastning af kloaksystemet, vandmiljøet og oversvømmer
udsatte veje og kældre. Derfor vil Byrådet arbejde for at indføre separatkloakering af vejvandet i
hele kommunen og have fokus på de områder, hvor regnvand kan håndteres. Hvor det er muligt,
skal regnvandet være synligt i bybilledet og naturen og medvirke til at øge den naturmæssige og
rekreative værdi i Gladsaxe.
Tætte og bæredygtige byområder
Byrådet vil udvikle tætte, bæredygtige byområder i tilknytning til nuværende og kommende
stationer med særligt fokus på de erhvervsområder, der er i forandring. I de nye byområder vil der
være fokus på grøn transport, og der vil blive stillet krav om klima og energihensyn i det
kommende planlægningsarbejde.
Gladsaxe Kommune er ved at udarbejde en klimatilpasningsplan, der blandt andet handler om,
hvordan vi i fremtiden vil håndtere store regnmængder.
Derudover er en plan for trafik og mobilitet under udarbejdelse.
Links
Retningslinjer Klima og miljø
CO2-handlingsplan 2010-2020 WWW
Redegørelse
16 / 73 Transport er af en af de største bidragydere til den samlede CO2-udledning i Gladsaxe Kommune.
Samtidig er CO2bidraget fra transport svagt stigende, mens det er faldende på alle andre områder.
Der vil derfor være særlig fokus på de erhvervsområder, der i forvejen er under omdannelse, og
hvor der kan indrettes tætte og bæredygtige byområder. Her skal det lette valg være en
bæredygtig transportform som kollektiv trafik, cykling eller gang.
I disse områder vil der også blive stillet krav om klima og energihensyn i det kommende
planlægningsarbejde. Med vedtagelse af en ændring af planloven i sommeren 2012 er det nu
muligt, at en lokalplan kan indeholde regulering af, hvordan der kan bygges, begrundet i et ønske
om at sikre klimatilpasning. Der kan for eksempel stilles krav om ubefæstede arealer, der kan sikre
vandets muligheder for at sive ned i jorden eller krav om, at grønne tage og plantebede skal kunne
optage regnvand. De nye muligheder indarbejdes i nye lokalplaner, og de grønne løsninger skal så
vidt muligt være synlige i bybilledet.
En stor del af kommunens energiforbrug og dermed CO2-udledning stammer fra opvarmning af
boliger. Der arbejdes derfor på at hjælpe borgerne med at reducere energiforbruget og til at overgå
til mere miljøvenlige energiformer. Det er i dag dyrere at bygge passivhuse og plusenergihuse end
almindelige huse. For at opnå passivhus eller plusenergihus standard skal der blandt andet
arbejdes med, hvor kompakt huset er, med isolering og udnyttelse af solenergi med videre. Det er
nemmere at opnå standarden ved byggeri af flerfamiliehuse, idet disse typisk repræsenterer mere
kompakte bygningsformer. Kommunen vil derfor undtage passivhuse og plusenergihsue fra reglen
om, at der ikke må opføres dobbelthuse i åbenlav boligområder.
Det grønne
Gladsaxe Kommune er en grøn bykommune med fokus på at skabe sammenhæng mellem de
grønne områder. En bedre sammenhæng vil være til glæde for borgerne, når de færdes rundt i
kommunen, og samtidig give bedre betingelser for dyre- og planteliv.
Grøn Struktur
Kommunens grønne områder består af store naturområder, grønne forbindelser og passager samt
parker og grønne byrum. Målet er at skabe nye forbindelser og større sammenhæng mellem
områderne, og derved skabe en lettere adgang til det grønne i kommunen.
Bagsværd Sø
Byrådet har fokus på Bagsværd Sø for at skabe et attraktivt område, der forener de mange
interesser i og omkring søen. Målet er at udvikle området til at have plads til både benyttelse og
beskyttelse, så alle brugerne kan få glæde af Bagsværd Sø.
Grønt i den tætte by
Bymidterne og områderne omkring stationerne udvikles til nye tætte byområder. Byrådet lægger
vægt på, at der skal være grønt også i de tætte byområder. Det kan blandt andet ske ved
træplantning, små grønne oaser og beplantning på mure og tage. De nye byområder skal tilpasses
det ændrede klima med øgede regnmængder. Byen skal tilføres nye grønne elementer, som
tilbageholder eller optager regnvandet. Det grønne i byerne kan også være nye vilde naturtyper,
som normalt ellers ikke ses i byerne.
Byrådet vil i den kommende planperiode have fokus på at udvikle bynaturen og understøtte
biodiversiteten i samarbejde med borgere, foreninger og organisationer og undersøge, hvilke
potentialer der er i naturen i den eksisterende by.
Naturplaner WWW
Plejeplaner WWW
Redegørelse
Gladsaxe er en grøn bykommune med mange naturmæssige og rekreative kvaliteter. 17 % af
arealet er offentlige naturområder, der ligger som skov, sø, park og moseområder i kanten af
kommunen. Hertil kommer 1.700 varige kolonihaver, de grønne byområder som parker og lignende,
idrætsanlæggene, parkbebyggelserne og boligområdernes haver samt vejbeplantningerne med
mere, der alle giver kommunen et grønt præg.
I byområder med et grønt præg vinder et nyt fænomen 'byvildnis' frem. Ordet bruges om parker og
mindre grønne anlæg, som ser ud til at passe sig selv. Det er tanken, at de naturtyper, som
forsvinder fra kulturlandskabet, kan opstå i nye former i byer og fungere som levesteder for de dyr
og planter, hvis naturlige biotoper indskrænkes i kulturlandskabet.
Et andet formål med byvildnis er at gøre de vilde bevoksninger synlige for byboere, som normalt
ellers kun oplever 'bygrønt'. Byvildnis kan tænkes ind i større byomdannelsesområder, som det for
eksempel ses med de grønne områder mellem husene i Gyngemosepark.
Byrådet har både ansvaret for planlægningen af det åbne land og de grønne områder i byzonen.
Dermed har Byrådet også ansvaret for at sikre naturbeskyttelsesinteresserne.
Retningslinjerne skal sikre de særlige landskabelige, geologiske og biologiske værdier i kommunen
mod tiltag, der forringer deres værdi og samtidig medvirke til en styrkelse og forbedring af
værdierne.
Staten udarbejder Vand og Natura 2000planer, der indeholder bindende mål og
indsatsprogrammer for blandt andet søer, vandløb og grundvand. Disse har retsvirkning for
kommuneplanlægningen. Det samme gælder råstofplanerne, der udarbejdes af Regionsrådet.
Gladsaxe Kommune er ikke omfattet af Natura 2000 eller af råstofplaner.
Kommunerne udarbejder vandhandleplaner med det formål at forbedre miljøtilstanden i søer og
vandløb for at opfylde kravene i de statslige Vandplaner.
Mobilitet og trafik
Hovedstaden vokser med flere borgere og flere arbejdspladser. Det giver mere trafik også i
Gladsaxe. Byrådet ønsker en bæredygtig transport, hvor færre kører bil og flere cykler, går eller
bruger kollektiv transport.
Vision
Byens struktur og indretning skal gøre det nemt og oplagt at vælge bæredygtige transportformer.
En mere bæredygtig transportstruktur skal sikre fremkommelighed og tryghed for alle trafikkanter
og samtidig medvirke til et sundere liv og bedre klima for os alle. Byen skal indrettes, så det er
nemt at komme frem på cykel, og så der er nem adgang til bus og tog. Mulighederne for at
intensivere bebyggelse og anvendelse udnyttes i de stationsnære områder ved Stogs stationer og
ved de kommende Letbane stationer i Ring 3.
Bæredygtig transport
Arbejdet med bæredygtig transport samles og koordineres i mobilitetsplanlægningen.
18 / 73 Mobilitetsplanlægning er en samlet betegnelse for en række metoder og værktøjer, der har til
formål at ændre trafikvaner og skabe efterspørgsel efter bæredygtig transport. Det sker ved at
skabe muligheder for nemme valg og ved at påvirke folks adfærd, når det gælder valg af
transportmiddel. I udviklingen af byomdannelsesområderne sætter vi særlig fokus på bæredygtig
transport. Vi ønsker derfor at indgå i samarbejder med virksomheder, pendlere med videre for at
koordinere og forbedre adgangen til de bæredygtige transportvalg.
Krav til mobilitet
Mobilitetsplaner kan dække større eller mindre byområder, og de skal give konkrete forslag som
fremmer brugen af bæredygtige transportformer. For byomdannelsesområderne vil planerne for
eksempel indeholde skærpede krav til antal af parkeringspladser, krav om parkering i konstruktion
og etablering af fælles parkeringshuse for at begrænse privatbilismen og samtidig have krav til
stiforløb, cykelparkering med videre.
En plan for trafik og mobilitet i kommunen er under udarbejdelse.
I den fortsatte planlægning af byomdannelsesområderne vil der blive arbejdet med
mobilitetsplaner.
Links
Trafikstruktur
Link ud af Kommuneplan 2013
Trafiksikkerhedsby WWW
Redegørelse
Bilen belaster CO2 regnskabet i betydelig grad. Kø og forsinkelser på vejnettet betyder tab af
arbejdstid og øget belastning af miljøet. I fremtidens trafikplanlægning skal vi finde løsninger, der
skaber den nødvendige sammenhæng mellem transportbehov, klima og adfærd.
Det skal være let og attraktivt at vælge en bæredygtig transportform som kollektiv trafik, cykling
eller gang. Det kan ske ved at sætte begrænsninger for bilerne og dermed gøre det mindre
attraktivt at køre i bil, for eksempel ved at sætte begrænsninger på antal parkeringspladser. Eller
ved at skabe nogle gode rammer for de øvrige transportformer for eksempel gode cykelstier, øge
fremkommeligheden for busserne, etablere letbane. Det kan også handle om at styrke
mulighederne for at kombinere forskellige transportformer, eller at bruge bilen mere fornuftigt.
Byrådet er i gang med en plan for trafik og mobilitet i Gladsaxe, som vil komme med et bud på,
hvordan kommunen vil arbejde med de forskellige virkemidler. Men arbejdet med mobilitet kan
ikke ses snævert, så mister det sin værdi. Mobilitetsplanlægning strækker sig ud over
kommunegrænsen og skal tænkes ind i et regionalt perspektiv.
Retningslinjer for by
Dette afsnit har retningslinjer, der forholder sig til emner med en bymæssig karakter; byudvikling,
bygninger, byliv og forbedring af disse i forhold til klima og miljø.
En retningslinje er en regel for, hvordan vi skal forholde os til de givne emner i planlægningen og
udviklingen af dem.
19 / 73 By har retningslinjer om:
Byomdannelsen i erhvervskvarterene og muligheden for fortætning andre steder i kommunen
Detailhandel i Gladsaxe Kommune med hensyn til placering og størrelser på butikker
Stationsnærhed, der sikrer en bymæssig intensitet omkring stationerne
Kulturhistoriske værdier i Gladsaxe, der sikrer, at byen forbliver varieret med en blanding af ny
og ældre arkitektur
Klima og mljø, der sætter fokus på bæredygtighed inden for energirigtig byggeri, vedvarende
energi, håndtering af regnvand, affald og støj
Arealanvendelse
Gladsaxe Kommune er inddelt i en række bolig,
erhvervs, og centerområder, der er adskilte af veje, som
gennemskærer kommunen på kryds og tværs. Derudover
har kommunen tre store sammenhængende
naturområder, Bagsværd Sø og Hareskoven, Smør og
Fedtmosen og Gyngemosen, som alle rækker ud over
kommunegrænsen.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Bagsværd Bymidte og Buddinge Bymidte udgør
handelscentrene og Bagsværd Erhvervskvarter, Gladsaxe
Erhvervskvarter og Mørkhøj Erhvervskvarter er
kommunens erhvervsområder. Den nordlige del af
Bagsværd Erhvervskvarter og det meste af Gladsaxe
Erhvervskvarterer er under begyndende omdannelse fra
mere tradionelle erhvervskvarterer til nye attraktive
byområder med blandede anvendelser.
Gladsaxes mange boligområder ligger spredt i
kommunen, og udgør en bred vifte af forskellige
boligbebyggelser.
Samlet repræsenterer Gladsaxe en type af by, hvor hele
kommunen er forstad og indgår i et forstadsområde, der
er større end kommunen selv.
Arealanvendelse
Links
Centerformål (link til Detailhandel)
Fritidsformål (link til Grøn struktur og fritid)
Tekniske anlæg (link til Tekniske anlæg)
Kort med placering af institutioner og kultur WWW
Boligformål
Boligformål omfatter traditionelle boliger, bofællesskaber, kollektiver, kollegier, ældreboliger med
videre.
20 / 73 Der gælder følgende retningslinjer:
Generelt
Boliger må kun benyttes til helårsbeboelse
I områder, der alene er udlagt til boligformål, kan der udlægges arealer til lokal betjening med
kollektive anlæg som daginstitutioner, grønne områder og parkering. Friarealer til ophold og
leg må ikke reduceres i væsentlig omfang
Parkering af lastbiler og varevogne over 3.500 kg egenvægt må ikke finde sted i
boligområderne
På den enkelte ejendom må der ikke finde oplag sted af større både, uindregistrerede biler,
campingvogne og lignende
Åbenlav boliger
Betegnelsen åbenlav svarer til parcelhuse og villaer. Ved åbenlav boliger forstås fritliggende beboelsesbygninger med én bolig i højst én etage med
udnyttelig tagetage. Der kan etableres bofællesskaber inden for rammerne af åbenlav boliger.
Eksisterende tætlav bebyggelse i åbenlav boligområder kan bebygges efter reglerne for tæt
lav boliger
I åbenlav boligområder kan der på grunde over 800 m2 opføres dobbelthuse, hvis disse
opføres som passivhuse (minimalt energiforbrug) eller plusenergihuse (energiproducerende)
Forhaver til åbenlav boliger skal have et grønt præg
I tilfælde, hvor åbenlav boliger ligger op til en hovedvej eller lignende, kan de have en
støjafskærmning, der dog skal begrønnes
Tætlav boliger
Betegnelsen tætlav boliger svarer til rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse. Ved tætlav boliger forstås beboelsesbygninger, der hver indeholder én bolig og som er helt eller
delvist sammenbygget med én eller flere bygninger af tilsvarende art.
Der fastsættes generelt en minimum grundstørrelse på 300 m2
Tætlav boliger har principielt adgang til et privat udendørs opholdsareal
Tætlav boliger skal opføres efter bebyggelsesplaner for passende afgrænsede områder
Forhaver til tætlav boliger skal have et grønt præg
I tilfælde, hvor tætlav boliger ligger op til en hovedvej eller lignende, kan de have en
støjafskærmning, der dog skal begrønnes
Etageboliger
Ved etageboliger forstås beboelsesbygninger i to eller flere etager med tre eller flere boliger med
enten vandret eller lodret opdeling i boligenheder.
Til enhver etageboligbebyggelse skal der udlægges og anlægges fælles friarealer til sikring af
tilfredsstillende opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv.
Etageboligers gårdrum skal have et grønt præg
Etageboliger skal opføres efter bebyggelsesplaner for passende afgrænsede områder
By- og landzone
21 / 73 Gladsaxe Kommune er fuldt udbygget, og der udlægges
derfor ikke nye byzonearealer.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Landzonearealer findes langs Hillerød Motorvejen, Smør
og Fedtmosen, Kagså, Hareskoven og en del af bredden
ned mod Bagsværd Sø.
Gladsaxe Kommune har følgende byzonearealer, der kan
overføres til landzone. Bredden langs Bagsværd Sø og
Lyngby Sø, den nordlige del af Smør og Fedtmosen,
kolonihaverne ved krydsningen af Hillerød Motorvejen og
Motorring 3 og Høje Gladsaxe Park.
Erhvervsformål
Erhvervsvirksomheder placeres som udgangspunkt i erhvervsområderne, bortset fra detailhandel,
visse kontorerhverv og andre funktioner, som med fordel kan placeres i bymidter og bydelscentre. I
områder for blandet bolig og erhverv kan placeres erhverv, som ikke er til gene for omgivelserne.
I områder til erhverv kan der ikke opføres nye boliger
Eksisterende boliger (portnerboliger og lignende) i erhvervsområder kan nedlægges
Gladsaxe Kommune betragter spillehaller som en forlystelse. Forlystelser må kun placeres i
bymidter, men ikke på steder der er udpeget som hovedstrøg
Erhverv, der ofte lokaliseres i bymidterne:
Dagligvarebutikker
Ved dagligvarebutikker forstås butikker med varer, der ophører med at eksistere ved forbrug, og
som forbruges relativt hurtigt, primært fødevarer og produkter til personlig pleje, rengøring med
videre.
Eksempler på dagligvarebutikker er:
Apotek
Bager
Blomsterbutik
Chokoladebutik
Fisk/vildt
Frugt/grønt
Helsekost
Kiosk
Materialist
Ostehandel
Slagter
Supermarked
Tobak/vin
Varehuse
Udvalgsvarebutikker
22 / 73 Ved udvalgsvarebutikker forstås butikker, der forhandler varige forbrugsgoder.
Eksempler på udvalgsvarebutikker er:
Antikviteter/genbrug
Boghandel
Cykelhandel
Dyrehandel
Farvehandel
Gaveartikler
Guldsmed/urmager
Håndværker med butik (glarmester, elinstallatør med videre)
Hårde hvidevarer
Isenkram
Legetøjsbutik
Optiker
Radio/tv/elektronik
Sportsudstyr
Tøj og skobutik
Tæppehandel
Publikumsorienterede serviceerhverv
Ved publikumsorienterede, offentlige og private serviceerhverv forstås funktioner, der ikke er
detailhandel (butikker), men som alligevel med fordel kan lokaliseres på hovedstrøgene sammen
med detailhandel. Der er typisk tale om funktioner, der bidrager til et levende gademiljø med åbne
facader og høj grad af impulskunder.
Eksempler på publikumsorienterede serviceerhverv er:
Bar/café
Bibliotek
Biograf/teater
Fotoatelier
Frisør
Hotel
Låseservice/hælebar
Musiksted/diskotek
Netcafé
Posthus
Rejsebureau
Restaurant
Kontorer, klinikker mv.
Denne gruppe af erhverv er ikke eller kun i begrænset omfang publikumsorienterede, og de egner
sig derfor ikke til lokalisering i stueetagen på hovedstrøgene sammen med detailhandel.
Virksomhederne har sjældent behov for åbne facader, og kundernes besøgsmønster er i højere grad
præget af forudgående tidsbestilling end af impulskøb.
Eksempler på erhverv, der hører til denne gruppe er:
Advokat
Bank
Ejendomsmægler
Klinikker* (akupunktur, dyrlæge, fysioterapi, hudpleje, tandlæge med mere)
Kontor/administration
Køreskole
Reklamebureau
Revisor
Solcenter
Tegnestue
*) Der skal være mulighed for, at der kan etableres lægehuse også på hovedstrøgene. Hvis
klinikker indgår som en del af et lægehus, kan de etableres sammen. Det bør tilstræbes, at
lægehuse ikke optager en stor facadelængde.
Links
23 / 73 Offentlige formål
Områder, som er udlagt til offentlige formål, kan anvendes til dagtilbud, undervisning,
omsorgscentre, kulturelle formål, herunder fritidsformål og idræt, samt anden offentlig service og
administration.
Lægehuse kan placeres i alle bymidter, bydelscentre og lokalcentre med god tilgængelighed for
alle borgere, herunder også bevægelseshæmmede.
Arealer til idrætsformål ved folkeskolerne må som udgangspunkt ikke ændres, så
mulighederne for idrætsudøvelse forringes.
I områder til offentlige formål skal der inden for den enkelte ejendom udlægges areal til fælles
opholdsarealer.
Offentlige formål kan blandt andet omfatte:
Dagtilbud
Børnehaver
Integrerede institutioner
Fritidscentre
Fritids- og Ungdomsklubber
Legesteder
Skolefritidsordninger
Vuggestuer
Undervisning
Folke- og privatskole
Gymnasium
Kostskole
Specialundervisning
Undervisningstilbud
Omsorgcentre
Dagtilbud for ældre og handicappede
Boliger til ældre og handicappede
Pensionistcentre
Plejeboliger
Kulturelle institutioner
Biblioteker
Foreningshuse
Gæstehuse
Kirker
Medborgerhuse
Teater
Byomdannelse
24 / 73 I Gladsaxe vil byudvikling fortrinsvis ske gennem
omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Her
er det især de store områder Gladsaxe Ringby og
Bagsværd Bypark, som står overfor en gradvis ændring
fra traditionelle erhvervsområder til nye moderne
funktionsblandede byområder.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Men også i andre dele af kommunen vil mindre
byomdannelser bidrage til et ændret bybillede med ny
arkitektur og nye anvendelser.
Byudvikling skal fortrinsvis ske gennem omdannelse
og fortætning af utidssvarende erhvervsarealer og
udvalgte stationsnære arealer til nye moderne
funktionsblandede byområder med arkitektur af høj
kvalitet
I andre byområder kan der ske små lokale
omdannelser ved for eksempel at tilføre ny
bebyggelse og nye anvendelser
Der skal sikres variation og kvalitet i
byomdannelsesområderne ved at se på områderne ud
fra en helhed, som omfatter blandt andet byrum,
aktiviteter, institutioner, kulturarv, forbindelser,
kollektiv transport med videre
De historiske og arkitektoniske værdier skal bruges til
at skabe identitet og kvalitet i områderne
Der skal sikres trygge områder med mødesteder og
grønne udearealer, der skaber rammer for et sundt
og aktivt liv. Varierede byrum skal indbyde til ophold,
bevægelse og oplevelser for alle grupper af borgere
I forbindelse med nyt byggeri skal der prioriteres
sammenhængende friarealer ved blandt andet at
undgå, at bebyggelsen optager hele grundarealet
Parkering skal så vidt muligt tilvejebringes i
konstruktion eller under terræn, og løsninger kan
med fordel omfatte større sammenhængende arealer
Byomdannelsesområderne skal kobles op på den
omkringliggende by ved etablering af attraktive og
grønne sammenhængende gang og
cykelforbindelser
For større byomdannelsesområder skal der
udarbejdes mobilitetsplaner med henblik på at
fremme bæredygtige trafikformer
Klimatilpasningstiltag som for eksempel grønne tage,
regnvandsbede og beplantning indarbejdes i
planlægningen
Links
Gladsaxe Ríngby
Letbane
Bagsværd Bypark
Redegørelse
I planlægningen skelnes der mellem særlige byomdannelsesområder udpeget efter planlovens § 11
25 / 73 og andre områder, der ikke er udpeget som egentlige byomdannelsesområder, men hvor der
alligevel sker en form for omdannelse ved for eksempel fortætning eller ændret anvendelse.
Retningslinjerne gælder for begge typer af områder.
De særlige byomdannelsesområder kan udpeges i kommuneplanen. For disse områder gælder, at
støjbelastede erhvervsaktiviteter skal være afsluttet eller under ophør i den overvejende del af
området.
I lokalplaner for særlige byomdannelsesområder kan arealer belastet med erhvervsstøj udlægges til
støjfølsom anvendelse, når der er sikkerhed for, at støjbelastningen ophører i løbet af en periode,
der ikke væsentligt overstiger 8 år efter lokalplanens bekendtgørelse. Hermed er der mulighed for
en gradvis omdannelse af området med boliger med videre, der i en begrænset periode udsættes
for en lidt højere støjbelastning fra erhverv, end de sædvanlige vejledende støjgrænser tillader.
Udpegningen af særlige byomdannelsesområder giver også mulighed for at sikre driften af
områdets fællesarealer og fællesanlæg gennem krav i lokalplan om dannelse af grundejerforening.
Hele Bagsværd Bypark og udvalgte steder i Gladsaxe Ringby er udpeget som
byomdannelsesområder i henhold til planlovens § 11.
Butiksstørrelser
I bymidter og bydelscentre må bruttoetagearealet for en dagligvarebutik være højst 3.500 m² og
for en udvalgsvarebutik højst 2.000 m².
Lokalcentre
I lokalcentre må bruttoetagearealet for en dagligvarebutik være højst 1.000 m² og for en
udvalgsvarebutik højst 100 m².
Pladskrævende varegrupper
Bruttoetagearealet for en butik til pladskrævende varegrupper må være højst 10.000 m² i Mørkhøj
Erhvervskvarter og højst 5.000 m² i Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark.
Lokale butikker
Uden for centerstrukturen må bruttoetagearealet for en enkeltliggende dagligvarebutik være højst
1.000 m² og for en udvalgsvarebutik højst 100 m².
Der er to bymidter (Buddinge Bymidte og Bagsværd
Bymidte) og to bydelscentre (Søborg Hovedgade
Syd/Søborg Torv og Høje Gladsaxe).
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Butikker og andre centerfunktioner skal så vidt
muligt placeres i bymidterne eller bydelscentrene
Bymiljøet i bymidter og bydelscentre skal være af høj
kvalitet, og der skal være mulighed for gadehandel
med torvedage, stadepladser med mere
Skiltning og anden ændring af facader med videre
skal ske i overensstemmelse med Designmanual for
Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet
Links
Erhvervsformål der egner sig til lokalisering i bymidter og
26 / 73 bydelscentre
Detailhandel
Gladsaxe Kommune indgår i Hovedstadsområdets
samlede detailhandelsstruktur. Kommunens butikker er
derfor både i konkurrence med hinanden og med de
regionale handelscentre.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Det er Byrådets ønske at styrke detailhandelen inden for
kommunen. Bymidterne skal udbygges, så flere borgere
vælger at handle lokalt. Byrådet ønsker dog ikke, at
udviklingen skal forrykke den regionale balance i forhold
til nabokommunerne.
Landsplandirektiv for detailhandel PDF
Hovedstrøg
I Bagsværd Bymidte, Buddinge Bymidte og langs Søborg
Hovedgade er særlige facadestrækninger udpeget som
hovedstrøg.
I stueplan langs hovedstrøgene må der kun etableres
publikumsorienterede funktioner, som har
butikskarakter samt restauranter, kulturelle
institutioner og lignende
Det kræver Byrådets godkendelse at etablere
kontorvirksomheder eller liberale erhverv i stueplan
langs hovedstrøgene
Etager over stueplan må anvendes til liberale
erhverv, offentlig og privat service samt boliger
Spillehaller betragtes som en forlystelse, som kun må
etableres i kommunens to bymidter, Buddinge og
Bagsværd. Spillehaller må ikke placeres på
hovedstrøgene
Links
Erhvervsformål der egner sig til lokalisering på hovedstrøg
27 / 73 Lokalcentre
Der er ti lokalcentre i Gladsaxe Kommune (Værebro Park,
Stengårdens Station, Lyngparken, Skoleparken,
Pileparken, Gyngemosepark, Buddinge
Hovedgade/Stengårds Allé, Gammelmosevej/Stengårds
Allé, Kong Hans Allé, Kildebakken Station og Gladsaxevej
130):
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
I lokalcentrene kan placeres butikker, der først og
fremmest forsyner et mindre lokalområde.
Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet.
Lokale butikker
Uden for centerstrukturen kan etableres yderligere to enkeltliggende lokale butikker på følgende
vilkår:
En ny dagligvarebutik skal placeres, så den kan forsyne boligområderne i enten den sydlige del
af Haspegård Kvarter eller Maglegård Kvarter
Der skal efter Byrådets skøn være god tilgængelighed for alle trafikarter, og butikken skal
indpasses i det pågældende område på en hensigtsmæssig måde
Der skal være mindst 1 parkeringsplads per 25 m² bruttoetageareal til butiksformål
Der skal indrettes cykelparkering til mindst 1 cykel per 25 m² bruttoetageareal til butiksformål.
For hver 10 cykelpladser skal der indrettes 1 plads til ladcykler og lignende. Cykelparkering
skal så vidt muligt placeres tæt ved butikkens hovedindgang
Eksisterende butiksarealer uden for bydelscentrene kan overgå til boligformål, serviceerhverv
og lignende anvendelser
Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med
Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet
Pladskrævende varer
28 / 73 Der er tre områder til butikker, der alene forhandler
særligt pladskrævende varer (Mørkhøj Erhvervskvarter,
dele af Gladsaxe Erhvervskvarter og dele af Bagsværd
Bypark):
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
I disse områder kan etableres butikker, der alene
forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter,
havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus samt
sten og betonvarer. Møbelbutikker kan etableres, når
der ikke er plads i bymidter eller bydelscentre
Redegørelse
I forbindelse med Kommuneplan 2009 fik kommunen
udarbejdet en detailhandelsanalyse, der viser, at
kommunen har en relativ lille lokalkøbsandel. Dette
gælder især for udvalgsvarer, mens dagligvarer generelt
er opfyldt i størstedelen af kommunen. Denne analyse
ligger fortsat til grund for kommuneplanens
detailhandelsstruktur.
Det er Byrådets mål at udvikle detailhandlen, så det bliver
mere tiltrækkende for en større andel af borgerne at
foretage deres indkøb i kommunen. Byrådet ønsker dog
ikke, at udviklingen skal forrykke den regionale balance i
forhold til nabokommunerne.
Den ønskede vækst forudsætter en udbygning af
detailhandlen først og fremmest i Buddinge og Bagsværd,
hvor især Buddinge ligger lavt på andelen af indkøb af
lokale varer. I Bagsværd gives der mulighed for en forsat
udvidelse af det samlede butiksareal inden for den
eksisterende bymidte. På Søborg Hovedgade og i Høje
Gladsaxe Centret vil der også kunne ske en vis
udbygning. Også her vil det hovedsageligt være inden for
den eksisterende bygningsmasse.
29 / 73 Ny afgrænsning af Bymidte i Buddinge
Buddinge Bymidte udvides med en række nye områder
langs Buddingevej, hvor den kommende letbane
planlægges at køre i 2019/2020. Herved smelter det
hidtidige bydelscenter ved Buddinge Station sammen
med Buddinge Bymidte. Det er hensigten, at der i den
kommende planperiode skal udarbejdes en helhedsplan
for Buddinge By. Med udgangspunkt i helhedsplanen vil
nye tal for detailhandlen blive indarbejdet i
kommuneplanen.
I forbindelse med Kommuneplan 2009 tilkendegav
daværende Miljøcenter Roskilde, at man var indstillet på
at fravige den statistiske metode og afgrænse bymidten,
som ønsket af Byrådet. Kortet viser resultatet af den
statistiske udregning, der lå til grund for de daværende
forhandlinger.
En udvidelse af bymidten langs Buddingevej til Buddinge
Station, der er en knudepunktsstation, vil understøtte
såvel Fingerplanens overordnede intentioner som
intentionerne i landsplandirektiv for detailhandel i
Hovedstadsområdet. Hertil kommer letbanen i Ring 3, der
vil få station ved Buddinge Station og ved Buddinge
Rundkørsel. Samlet vil udvidelsen af bymidten sikre en
optimal udnyttelse af de stationsnære arealer med en
Buddinge Bymidte på baggrund af den statistiske metode
detailhandelsstruktur, der understøtter den kollektive
trafik.
Med den nye bymidteafgrænsning får Buddinge en
bymidte, der ligger centralt i bydelen, som er nem at
komme til for både gående og cyklende. Samtidig er den
placeret ideelt i forhold til den kollektive trafik med de
nuværende to Stogslinjer og tre Sbusser. Herudover er
der god tilgængelighed for biler, ligesom der er mulighed
for tilfredsstillende parkeringsløsninger.
Den nye afgrænsning af bymidten understøtter Byrådets
intentioner om at skabe et mere spændende og
oplevelsesrigt bymiljø ved at omdanne arealer, der i dag
fremstår usammenhængende og kalder på initiativ og
aktiviteter.
Kun to nye dagligvarebutikker
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Kommuneplanen giver mulighed for at etablere to nye
dagligvarebutikker uden for den planlagte struktur til
detailhandel. En analyse af butiksdækningen viser, at det
kun er Maglegård kvarter og det sydlige Haspegård
kvarter, der ikke er tilfredsstillende forsynet med
dagligvarebutikker eller ligger i umiddelbar gåafstand til
et af bycentrene.
I den nordlige del af Bagsværd og den vestlige del af
Værebro vurderer Byrådet, at der ikke findes velegnede
arealer for en dagligvarebutik.
30 / 73 Samlet butiksareal
Oversigten herunder viser det maksimale bruttoetageareal til butikker for de enkelte centre.
Desuden fremgår det faktiske bruttoareal per 2. november 2012 og restrummeligheden til
nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål.
Område
Samlet
Samlet Ramme til
maksimalt bruttoetageareal nybyggeri
bruttoetageareal per 02.11.2012
og
til butiksformål
iflg. BBR- omdannelse
registret* til butikker
Bymidter
Bagsværd Bymidte
2C1
2C2
2C3
2C4
2C5
2C6
2C7
2C8
18C1
Bagsværd Bymidte i alt
Buddinge Bymidte
13C1
13C2
13D1
13D2
13C4
13B1
13B17
13E1
11C1
11E1
11B1
11D5
Buddinge Bymidte i alt
10.450 m² 800 m²
2.800 m²
10.700 m²
950 m²
600 m²
2.900 m²
800 m²
5.000 m²
35.000 m²
8.050 m² 2.400 m²
800 m²
0 m²
2.800 m²
0 m²
2.900 m²
7.800 m²
950 m²
0 m²
600 m²
0 m²
600 m²
2.300 m²
800 m²
0 m²
0 m²
5.000 m²
17.500 m² 17.500 m²
7.500 m²
500 m²
0 m²
100 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
5.000 m²
0 m²
0 m²
0 m²
13.100 m²
6.500 m²
400 m²
0 m²
100 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
7.000 m²
1.000 m²
100 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
5.000 m²
0 m²
0 m²
0 m²
6.100 m²
1.200 m²
2.000 m²
2.100 m²
9.500 m²
3.100 m²
700 m²
18.600 m²
1.100 m²
1.900 m²
2.000 m²
9.400 m²
3.100 m²
700 m²
18.200 m²
100 m²
100 m²
100 m²
100 m²
0 m²
0 m²
400 m²
8.000 m²
3.700 m²
4.300 m²
3.000 m²
1.150 m²
1.500 m²
2.000 m²
1.200 m²
200 m²
800 m²
3.000 m²
1.150 m²
1.500 m²
2.000 m²
1.200 m²
200 m²
800 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
Bydelscentre
Søborg Hvg. syd/Søborg
Torv
14C1
14C2
14C3
14C4
14C5
14C6
Søborg i alt
Høje Gladsaxe 15C1
Lokalcentre
Gyngemosepark
Stengården Station
Værebro Park
Buddinge Hvg./Stengårds
Allé
Gammelmosevej/Stengårds
Allé
31 / 73 Lyngparken
Skoleparken
Kong Hans Allé
Kildebakken Station
Gladsaxevej 130
Pileparken
Boulevarden øst
Boulevarden vest
200 m²
800 m²
650 m²
750 m²
3.000 m²
1.000 m²
200 m²
800 m²
650 m²
750 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
0 m²
3.000 m²
1.000 m²
* Tallene stammer fra BBR-registret. For overblikkets skyld er tallene afrundet. Enkelte steder er
der foretaget manuel korrektion for fejlindberetninger og andre afvigelser.
Ikke stationsnære områder
De ikke stationsnære områder er enten områder med stor afstand til stationerne eller områder, hvor
Byrådet af andre årsager ikke ønsker en intensiveret byudvikling.
Uden for de stationsnære områder kan der ikke placeres byfunktioner, som på grund af
arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter
Øvrige byfunktioner, herunder tæt boligbyggeri og kontorbyggeri mindre end 1.500 m², må
placeres både inden for og uden for de stationsnære områder
Redegørelse
Begrebet stationsnærhed stammer fra Fingerplanen, som
Storkøbenhavns planlægning har været bygget op
omkring siden 1947. Det bærende princip i Fingerplanen
er, at byudvikling primært skal ske i forbindelse med S
togsstationerne, for derved at skabe bedre mulighed for
at benytte den kollektive transport.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Miljøministeriet har varslet, at en ny udgave af
Fingerplanen er under udarbejdelse. Det forventes, at de
kommende letbanestationer vil give mulighed for
udpegning af nye stationsnære områder.
I det seneste landspladirektiv Fingerplan 2007 er
byområdet opdelt i henholdsvis 'håndflade' og 'byfingre',
hvor indenfor der gælder forskellige regler. I Gladsaxe
Kommune er områderne syd for Motorring 4 'håndflade'
og områderne mod nord 'byfinger'.
S-togsstationerne
Omkring hver S-togsstation skal kommunerne udpege
hvilke områder, der egner sig til intensiveret byudvikling.
Inden for en radius af 600 meter i gåafstand defineres de
'stationsnære kerneområder' og i en større radius
udpeges de 'stationsnære områder'. I 'håndfladen' er den
vejledende radius omkring stationerne 1.000 meter, mens
den i 'byfingrene' er 1.200 meter.
I Gladsaxe Kommune har Byrådet vedtaget, at intensiv
byudvikling med fordel kan ske i Bagsværd, Buddinge og
langs dele af Søborg Hovedgade. Øvrige områder egner
sig efter Byrådets vurdering bedre til en mere ekstensiv
udbygning.
Letbanen
I forbindelse med den kommende letbane langs Ring 3,
32 / 73 forudser Byrådet en øget vækst i områderne i Gladsaxe
Ringby og Buddinge Bymidte. Byrådet har derfor med
udgangspunkt i 600 meter radier fra letbanens
kommende stationer udpeget et nyt stationsnært
udviklingsområde. Inden for dette område gælder samme
retningslinjer som i de øvrige stationsnære kerneområder.
Landsplandirektivet Fingerplan PDF
Stationsnære kerneområder
De stationsnære kerneområder er udvalgte områder i
umiddelbar nærhed af stationerne, hvor Byrådet ønsker
en fortsat intensiveret byudvikling. Afstanden til
nærmeste station er højst 600 meter.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Der er udpeget stationsnære kerneområder omkring
Bagsværd Station, Buddinge Station, Kildebakken Station
og de kommende letbanestationer ved Buddinge
Rundkørsel, Gladsaxevej og Gladsaxe Trafikplads.
Inden for de stationsnære kerneområder kan der
placeres byfunktioner, som på grund af
arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller
besøgsmønstre har en intensiv karakter. Det vil sige
blandt andet kontor- og serviceerhverv,
beskæftigelsesintensive produktionserhverv,
offentlige institutioner, udstillings- og kongrescentre,
større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til
fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse og
lignende
Intensive byfunktioner, der henvender sig til et
regionalt opland. Det vil sige et opland, som rækker
ud over kommunen og nabokommunerne, kan
placeres i kerneområderne omkring Bagsværd Station
og Buddinge Station, der begge er
knudepunktstationer
Ved planlægning i de stationsnære kerneområder
skal det tilstræbes, at byudviklingen vil kunne
bidrage til en trafikal adfærd, hvor mange benytter
den kollektive transport
Bebyggelsesprocenter skal afspejle nærheden til en
station således, at der opereres med størst
udnyttelse tæt på stationen
Placering af funktioner, herunder parkering, skal
understøtte udviklingen af tætte varierede byområder
Stationsnære områder
33 / 73 De stationsnære områder er udvalgte områder med kort
afstand til stationerne, hvor Byrådet ønsker en
intensiveret byudvikling.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Udpegningerne for stationsnære områder er omkring
Bagsværd Station, Byddinge Station, Kildebakken Station,
Vangede Station og de kommende letbanestationer.
Inden for de stationsnære områder og fortrinsvist i
kerneområderne, kan der placeres byfunktioner, som
på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed,
størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv
karakter.
Det vil sige blandt andet kontor- og serviceerhverv,
beskæftigelsesintensive produktionserhverv,
offentlige institutioner, udstillings- og kongrescentre,
større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til
fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse og
lignende
Inden for det stationsnære område men uden for
kerneområdet kan der opføres kontorbyggeri på
mere end 1.500 m², når der ved planlægningen af
områderne redegøres for, hvordan der vil blive
arbejdet med virkemidler til at begrænse trafikken.
Denne redegørelse skal indarbejdes i udarbejdelsen
af kommuneplantillæg eller lokalplaner.
Det kan for eksempel handle om at begrænse
udbuddet af parkeringspladser (højst 1
parkeringsplads per 50 m²), virksomhedsfinansierede
ordninger, der fremmer brug af cykel og gang, samt
kollektiv trafikbetjening til og fra stationen. Målet er,
at trafikale virkemidler skal gøre det lige så attraktivt
at benytte kollektiv trafik, som det er i de
stationsnære kerneområder
Der kan planlægges for kontorbyggeri over 1.500
etagemeter i hele det stationsnære område, når
Byrådet vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med
byggemuligheder i det stationsnære kerneområde i
den pågældende egn (det inkluderer stationer i
nabokommuner på samme banestrækning)
Eksisterende kontorejendomme, der er placeret
stationsnært, men uden for de stationsnære
kerneområder, kan udbygges, hvis de er opført før 1.
januar 2007
Bebyggelsesprocenter skal afspejle nærheden til en
station således, at der opereres med størst
udnyttelse tæt på stationen
Placering af funktioner, herunder parkering, skal
understøtte udviklingen af tætte varierede byområder
Stationsnærhed
34 / 73 Begrebet 'stationsnærhed' stammer fra Fingerplanen,
som har været model for planlægningen i
Hovedstadsområdet siden 1947.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Kort
Satellit
Hensigten er, at den mest intensive byudvikling skal ske
omkring Stogs stationerne, så den kollektive trafik bliver
udnyttet bedst muligt.
Landsplandirektivet Fingerplan PDF
Stationsnærhed
Gladsaxe Kommune ønsker at værne om vores fælles
kulturarv. Det drejer sig om fortidsminder, kirker, fredede
bygningsanlæg, bygninger af kulturhistorisk interesse og
bevaringsværdige bygninger og bymiljøer.
Vis stort kort
Nulstil zoom
I kortet kan du finde de bevaringsværdige bygninger, der
har fået bevaringsværdien 13. På Kulturarvstyrelsens
hjemmeside kan du søge på adresse og finde de
bygninger, der har fået tildelt bevaringsværdi 4, og
dermed skal have en individuel vurdering om
bevaringsbestemmelser.
Fortidsminder, kirker, fredede bygningsanlæg,
bygninger af kulturhistorisk interesse og
bevaringsværdige bygninger, som er vist på kortet,
skal sikres i den kommende planlægning
I de bevaringsværdige bymiljøer skal områdernes
karakterskabende træk bevares og om muligt
forbedres
Alle bygninger, der i Kommuneatlas Gladsaxe fra
1998 er registreret med bevaringsværdi 1 til 3, skal
pålægges bevaringsbestemmelser i kommende
lokalplaner
Der skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om
bygninger med bevaringsværdi 4 skal pålægges
bevaringsbestemmelser
Hensynet til bygningers bevaringsværdi må ikke
forhindre, at der kan ske en nænsom
energirenovering til gavn for miljøet
35 / 73 Links ud af Kommuneplan 2013:
Kulturarvstyrelsen WWW
Redegørelse
Bevaringsværdige bygninger
Alle bygninger i Gladsaxe Kommune, som er opført før 1945 er blevet vurderet og registreret i
Kommuneatlas Gladsaxe fra 1998. Der er desuden registreret ca. 1600 udvalgte bygninger fra
perioden 1945 til 1965. De registrerede bygninger er tildelt en bevaringsværdi på en skala fra 1 til
9, hvor 1 er den højeste og 9 er den laveste værdi.
Kommuneatlasset danner grundlag for administrationen af sager, der handler om nybygning,
renovering og tilbygninger af huse, som er udpeget som bevaringsværdige eller som ligger i
bevaringsværdige miljøer. På den måde sikrer kommunen, at værdifulde bygninger og bymiljøer
bevares, og at de forskellige områders kvalitet og særpræg ikke forsvinder.
Foruden de registrerede bygninger i kommuneatlasset, har Byrådet vedtaget, at også Vilhelm
Lauritsens højhus i Gyngemosen skal regnes for en bevaringsværdig bygning. Højhuset er pålagt
bevaringsbestemmelser i lokalplan 176.
Fortidsminder
Fortidsminder er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18, som sikrer, at der ikke må ske
ændringer i fortidsmindets tilstand.
Følgende fortidsminder er udpeget i kommuneplanens retningslinjer om kulturhistoriske værdier.
Udvælgelsen er foretaget på baggrund af en faglig vurdering af de enkelte fortidsminders størrelse,
synlighed, kulturhistoriske værdi og almene interresse.
Aldershvile Slotsruin
Bagsværd Fort
Buddinge Batteri
Dyssekammer i HF Voldly ved Gladsaxe Trafikplads
Espehøj; bronzealderhøj på villagrund ved Gladsaxe Møllevej
Garhøj; bronzealderhøj på villagrund ved Holmevej
Gladsaxe Fort
Kirsebærhøj; bronzealderhøj på villagrund ved Ærtemarken
Langdysse ved Skovbrynet Harehøj
Sneglehøj; bronzealderhøj i Mørkhøj Erhvervskvarter
Stendiger i Hareskoven
Stendige i Høje Gladsaxe Park Svenske Vold i Hareskoven
Tinghøj Batteri
Kirker
I Gladsaxe findes otte kirker under Den Danske Folkekirke. Af disse er det kun Gladsaxe Kirke, som
afkaster en beskyttelseszone på 300 meter efter Naturbeskyttelseslovens § 19. Formålet med
denne bestemmelse er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod, at
der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirken. De øvrige syv kirker i kommunen er alle
omgivet af bymæssig bebyggelse.
Bagsværd Kirke
Buddinge Kirke
Gladsaxe Kirke
Haraldskirke
Mørkhøj Kirke
Stengård Kirke
Søborg Kirke Søborgmagle Kirke
Fredede bygningsanlæg
Der er kun to egentlige bygningsfredninger i Gladsaxe Kommune. Det er Kulturstyrelsen, der skal
36 / 73 godkende alle ændringer på de fredede bygninger.
Vandreservoir, Københavns Energi, Vandtårnsvej, opført 1935 Mørkhøjgård i Mørkhøj landsby, opført ca. 1850.
Bevaringsværdige bymiljøer
En række bymiljøer er beskrevet i afsnittet "Bebyggelsesmønstre" i Kommuneatlas Gladsaxe fra
1998. Bymiljøerne har forskellige karakterer og størrelser, men de er alle kendetegnet ved, at
bygninger, veje, pladser og grønne træk danner en helhed, som gør området til noget særligt.
Disse særlige karaktertræk skal i kommende lokalplaner bevares og om muligt forbedres.
Følgende bymiljøer er udpeget:
Aldershvile- og Regattakvarteret
Blaagaard Seminarium og Enghavegård Skole
Bocentret Ringbo
Dobbelthusene i Kongshvileparken
Gavlhusene ved Vandtårnsvej
Høje Gladsaxe Kildeparken I & II og Kildevænget
Maglegård kvarter
Marielyst med Rundgården
Rækkehusene ved Søborg Parkallé Rækkehusene ved Vibevænget Søndergård Park Skoleparken
Søgård Torvegård og Torveparken, Mørkhøj Skole
Ved Kirken
Villakvarteret langs Søborg Hovedgade
Kulturhistoriske bygninger
I afsnittet "Det forsvundne Gladsaxe" i Kommuneatlasset nævnes en række bygninger af særlig
kulturhistorisk interresse. I kommende lokalplaner skal de kulturhistoriske bygninger sikres med
bevaringsbestemmelser.
Følgende bygninger er udpeget:
Christianslyst, Gammelmosevej 307
Enggård, Klausdalsbrovej 195
Enghuset, Slotsparken, ca. 1780
Gedebukkemandens Hus, Gl. Møllevej 73, 1700tallet
Gladsaxegård (delvist bevaret), Stengårds Alle 278
Grønnegård, Ring 3 og Dynamovej, 1884
Grønnemosegård, Holmevej 57, opført efter brand
Haspegårdshuset, Frodesvej 41, 1700tallet
Hus ved Louisehøj, Møllemarken 55
Højgård, Bagsværd Hovedgade 274, oprindelig opført 1770
Kongsvillie, Amundsensvej 45
Krogården, Vadstrupvej 3543, 1906
Lillemosegård, Kellersvej, ca. 1790
Mosehuset, Vandkarsevej l
Mørkhøjgård, Mørkhøj Bygade, nuværende bygning opført 1836
Nybrogård, Nybrovej 289341
Pilegård, Gladsaxe Møllevej 6365, opført 1919 efter brand
Præstegården, Gladsaxe Møllevej, opført 1919 efter brand
Rønnebærgård (delvist bevaret), Aldershvilevej 80
Skovdiget 147-149
Stengård, Gammelmosevej 228, ombygget, oprindelig opført 1770
Stenhuset, Slotsparken 94 og 98, ca. 1780
Søgård, Slotsparken, ca. 1780
Søndergård, Huginsvej 20
Thinghøjgård, Tinghøjvej 5969, opført 1897 efter brand
Thorasminde, Laurentsvej, opført efter brand
Toftegård, Gladsaxe Møllevej 6769, opført 1919 efter brand
Tornhøjgård, Klausdalsbrovej 271
Vævergården, Slotsparken 2931
37 / 73 Affald
I de kommende år forventer Gladsaxe Kommune et behov for større areal til affaldscontainere, fordi
kravene til sortering af affald vil blive skærpet. Vi arbejder for, at en større andel af affaldet
genanvendes. Det vil vi sikre ved affaldssortering og genanvendelse ved kilden for at mindske
miljøbelastning og ressourceforbrug, så der ikke bliver en øget belastning af miljøet, når affaldet
bortskaffes.
På den enkelte ejendom skal det sikres, at der er tilstrækkeligt areal til placering af beholdere
og udstyr til opbevaring af affald og genanvendelige materialer fra ejendommens brugere
Byvindmøller
Gladsaxe Kommune ser positivt på placering af
byvindmøller i kommunen, da de kan være med til at
bidrage til den lokale vedvarende energiproduktion.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Der er ikke mulighed for placering af store vindmøller
i Gladsaxe Kommune
Byvindmøller må placeres i erhvervskvartererne;
Bagsværd Erhvervskvarter, Gladsaxe Ringby, Mørkhøj
Erhvervskvarter, Buddingevej Vest og Glentegård
Derudover må byvindmøller placeres på udpegede
bygninger, der har en væsentlig højde i forhold til de
omkringliggende bygninger. Så de derved ikke
kommer til at skæmme i bybilledet. Det gælder for
højhusene i Værebro Park, de to højhuse i Bagsværd
og højhuset ved Buddinge Bymidte
Byvindmøllen bør placeres i centrum af tagoverfladen
I de tilfælde, hvor der bliver opsat flere byvindmøller
i samme område, skal de være ens
Ved opsætning af byvindmøller skal der tages hensyn
til støjfølsomme arealanvendelser
Energiforsyning
Gladsaxe Kommune er i gang med at udvide fjernvarmeforsyningen, der vil resultere i en reduktion
i forbrugernes CO2 udledning.
Energiforsyningen skal samlet set være så CO2-neutral som mulig
Varmeforsyningen skal baseres på fjernvarme, men med mulighed for alternativer inden for
vedvarende energi
Der skal ved omlægning til fjernvarme, så vidt muligt tænkes løsninger for regnvand i
forbindelse med anlægsarbejdet
38 / 73 Energirigtig byggeri og anlæg
Både i forbindelse med planlægning af omdannelsesområderne og den eksisterende by vil der være
et fokus på bæredygtighed, når der skal bygges og anlægges. Gladsaxe Kommune vil med sine
egne ejendomme fungere som udstillingsvindue for energirigtige og bæredygtige løsninger, og
dermed give inspiration til virksomheder og borgere.
Energirigtige og bæredygtige løsninger skal så vidt muligt indarbejdes i planlægningen af nye
byområder, bygninger og anlæg
Energirigtige og bæredygtige løsninger skal så vidt muligt indtænkes i kommunens
ejendomme
Nybyggeri skal opføres som lavenergibyggeri i henhold til det til enhver tid gældende
bygningsreglement
I åbenlav boligområder kan der på grunde over 800 m2 opføres dobbelthuse, hvis disse
opføres som passivhuse (minimalt energiforbrug) eller plusenergihuse (energiproducerende)
Gladsaxe Kommune har fokus på konsekvenserne, der kommer af den kraftigere regn, som er
blevet en større udfordring de sidste år. Derfor skal der tænkes i løsninger, som håndterer
regnmængden sammen med muligheden for at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet i
kommunen.
I planlægningen af nye byområder, bygninger og anlæg skal regnvand så vidt muligt
nyttiggøres eller afledes lokalt
Regnvand skal, hvor det er muligt, indgå rekreativt i byens rum
Løsninger til at håndtere regnvand, som for eksempel regnvandsbede, grøfter og grønne tage,
skal så vidt muligt være synlige i bybilledet
Klima og miljø
Gladsaxe er en klimavenlig kommune, der har fokus på både klimaforebyggelse og tilpasning.
Gladsaxe Kommune har som mål om at nedbringe CO2-udledningen i kommunen med 25 procent
de kommende 10 år. Derudover ønsker kommunen at øge andelen af vedvarende energi, reducere
energiforbruget og håndtere de store mængder regnvand.
Miljømæssigt ønsker Gladsaxe Kommune at mindske dannelsen af affald og udnytte deres resourser
på en bedre måde. Kommunen vil også sikre områder til støjfølsom anvendelse mod støjgener.
Gladsaxe Kommune er i gang med at udarbejde en Klimatilpasningsplan, som især vil behandle
problemerne med den øgede regnmængde og komme med løsningsforslag på håndtering af
regnvand.
39 / 73 Redegørelse
En stor del af kommunens energiforbrug og dermed CO2-udledning stammer fra opvarmning af
boliger. Der arbejdes derfor på at hjælpe borgerne med at reducere energiforbruget og til at overgå
til mere miljøvenlige energiformer.
Det er i dag dyrere at bygge passivhuse og plusenergihuse end almindelige huse. For at opnå
passivhus eller plusenergihus standard skal der blandt andet arbejdes med, hvor kompakt huset er,
og med isolering og udnyttelse af solenergi med videre. Det er nemmere at opnå standarden ved
byggeri af flerfamiliehuse, idet disse typisk repræsenterer mere kompakte bygningsformer.
Kommunen vil derfor undtage passivhuse og plusenergihsue fra reglen om, at der ikke må opføres
dobbelthuse i åbenlav boligområder.
Stigende energipriser og øget fokus på miljøet har bidraget til udvikling af solceller og solfangere.
Gladsaxe Kommune modtager derfor i stigende grad henvendelser fra husejere, som ønsker at
opsætte solceller og solfangere til produktion af el eller varme.
Gladsaxe Kommune ser positivt på denne udvikling, men finder det også nødvendigt at have
retningslinjer for opsætning af dem, så arkitekturen i kommunen også fremover er fremtrædende
såvel som bæredygtig.
For større samlede bebyggelser er det vigtigt, at der fastsættes et princip for opsættelse af
anlæggene, så der opnås et harmonisk og ensartet udtryk i for eksempel en husrække.
Nogle ejendomme er omfattet af lokalplaner eller deklarationer, hvori der for eksempel findes
regulerende bestemmelser vedrørende materialer og udformning af taget og facaden, som kan
være afgørende for, hvordan et anlæg kan monteres.
Byvindmøller
Byvindmøller omhandler såkaldte minivindmøller. De er små vindmølleanlæg, der kan opstilles i
tilknytning til beboelse og har en nominel effekt på maksimum 10 kW. Minivindmøller kan være
relevante for montering på større bygninger og åbne arealer placeret af for eksempel Gladsaxe
Kommune eller en virksomhed.
Lovgivningsmæssigt falder minivindmøller i Danmark ind under begrebet husstandsvindmøller.
Miljøgodkendelsesmæssigt betyder det, at der ikke umiddelbart stilles krav om en VVMredegørelse
inden opførelsen. Dog skal der for alle former for vindmøller foretages en screening for
nødvendigheden af en VVMredegørelse.
Støjfølsom arealanvendelse defineres ved områder udlagt til bolig, institutions, skommerhus
eller kolonihaveformål eller rekreative områder. Det vil sige, at vindmøller placeret på eller i
nærheden af (inderfor en radius af 15 km) bygninger eller anvendt til beboelse, institutioner med
videre hører under denne definition.
Med vedtagelse af en ændring af planloven i sommeren 2012 er det nu muligt, at en lokalplan kan
indeholde regulering af, hvordan der kan bygges begrundet i et ønske om at sikre klimatilpasning.
Der kan for eksempel stilles krav om ubefæstede arealer, der kan sikre vandets muligheder for at
sive ned i jorden eller krav om, at grønne tage og plantebede skal kunne optage regnvand. De nye
muligheder indarbejdes i nye lokalplaner, og de grønne løsninger skal så vidt muligt være synlige i
bybilledet.
Affald
Væksten i affaldsmængderne i Gladsaxe er gennem de seneste år stagneret. Det vurderes primært
at være på grund af den økonomiske recession i samme periode. Gladsaxe Kommune har en række
ordninger for at få indsamlet affaldet fra borgerne, men vi har en forventning om, at ordningerne vil
blive skærpet og udbygget i fremtiden.
I 2011 blev indsamlet i alt godt 30.000 tons affald fra borgerne.
Gladsaxe Kommune vil med tiltag inden for affald mindske dannelsen af det og udnytte
ressourcerne i affaldet bedst muligt, samtidig med at vi tager hensyn til miljø, økonomi og service.
40 / 73 Kvaliteten og efektiviteten af de eksisterende affaldsordninger skal hele tiden forbedres.
Både borgere og mindre erhverv har adgang til Genbrugspladsen på Turbinevej 10.
Genbrugsstationen modtager hvert år knap 40.000 ton affald og har ca. 300.000 besøg om året.
Erhverv skal selv sikre, at deres affald bliver sorteret og bortskaffet korrekt.
I 2013 udarbejder Gladsaxe Kommune en ny plan for minimering og håndtering af
affaldsmængderne. Den kommende plan vil have et større fokus på udnyttelse af resourcerne i
affaldet.
Støj
Gladsaxe Kommune vil i forbindelse med helhedsplaner og lokalplanlægningen udarbejde en
støjkortlægning, hvor det er relevant. Det gælder både for trafik og virksomhedsstøj. Med
omdannelsen af erhvervsområderne vil risikoen for virksomhedsstøj over tid naturligt mindskes,
hvor behovet for krav om trafikstøj fortsat vil have et fokus.
Byrådet har vedtaget en støjhandleplan, der omfatter de mest trafikstøjbelastede boliger i
kommunen.
Affaldsplan WWW
Støjhandleplan for trafik 20092012 PDF
MiljøGIS for kort med trafikstøj WWW
I Gladsaxe er der fokus på at øge andelen af vedvarende energi ved blandt andet at fremme brugen
af solceller og solfangere. Det gælder både i planlægningen af byomdannelsesområder, hvor der
gode muligheder for at kombinere god arkitektur og bæredygtig energiforsyning, men også i den
eksisterende by.
Hvor det er muligt, skal solceller og solfangere på bygninger være integreret i taget eller
facaden
Hvor det ikke er muligt, at solceller og solfangere er integreret i bygningen, skal de placeres i
en eller flere sammenhængende rektangulære flader
Solceller og solfangere må gerne være synlige i bybilledet, men de må ikke skæmme eller
være til gene for naboejendomme med hensyn til reflektioner
I større sammenhængende bebyggelser som for eksempel rækkehusbebyggelse må der ikke
opsættes solceller og solfangere, før der er vedtaget et fælles princip for, hvordan de skal
opsættes
Støj
Vedvarende støj kan have en stor negativ effekt i ens hverdag. Gladsaxe Kommune har flere
trafikale strækninger, hvor støj fra trafikken overstiger de vejledende grænseværdier fra
Miljøstyrelsen. Derfor er det nødvendigt med et fokus på reducering af støj både ved eksisterende
og fremtidige støjfølsomme bebyggelser.
Der skal så vidt muligt ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse såsom boliger,
offentlige formål, institutioner, udendørs opholdsarealer og lignende i områder, der overstiger
Miljøstyrelsens grænseværdier for trafikstøj (Støj fra Veje, 2007)
Såfremt at støjniveauet ikke kan sikres gennem afstandsdæmpning, skal der fastsættes krav
41 / 73 om forebyggelse af støjgener, som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger om støjhensyn
I forbindelse med omdannelse af tidligere erhvervsområder til nye støjfølsomme anvendelser
skal der tages hensyn til eksisterende støjende virksomheder enten ved afdæmpning eller
støjforanstalninger
I byomdannelsesområderne kan der opereres med overgangsordninger jf. mulighederne i
planlovens § 15 a, hvorefter der kan udlægges areal til støjfølsomanvendelse, når der er
sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt
overstiger 8 år
Støjhandleplan PDF
Retningslinjer natur og fritid
Dette afsnit indeholder retningslinjer om emner med en naturmæssig karakter; arealer til
fritidsformål, forbedring af biodiversitet, beskyttelse af naturområder med videre.
Emnet Naturbeskyttelse har afsnit om Naturbeskyttelsesområder, Økologiske forbindelser,
Bevaringsværdige landskaber og Geologiske bevaringsværdier.
udviklingen af dem.
Natur har retningslinjer om:
Den grønne struktur og øvrige arealer til fritidsformål
Naturbeskyttelsesområder der skal sikre en biologisk mangfoldighed, beskyttelse af
økosystemer og styrke biodiversiteten
Økologiske forbindelser der skal sikre, at dyre og planteliv kan sprede sig naturligt
Bevaringsværdige landskaber som skal sikre historiske og karakteristiske landskabelige træk
Geologiske bevaringsværdier er udtaget af Gladsaxe Kommuneplan 2013
Skovrejsning og hvor der ikke må plantes skov
Lavbundsarealer som naturlige vådområder, der giver et godt vandmiljø
Bagsværd Sø, Mølleåen og Lyngby Sø er vigtige rekreative elementer i den grønne struktur.
Bagsværd Sø skal fastholdes, som Gladsaxe Kommunes mest anvendte naturområde
42 / 73 De naturmæssige og rekreative værdier skal fortsat styrkes og udbygges
Både elite og fritidsrosporten skal sikres ordentlige forhold med respekt for områdets
naturmæssige og rekreative værdier
De rekreative og naturmæssige tiltag på arealerne omkring Bagsværd Sø skal forbedres for at
sikre flere tilbud for alle brugerne af området og give bedre adgang til aktiviteter på søen
Det er ikke tilladt at bade i Bagsværd Sø
Den grønne struktur
Den grønne struktur omfatter Hjortespringskilen og dele
af Vestvoldringen og Store VejleåMølleåringen også
kaldet Hareskovkilen eller Sø og skovkilen. Derudover er
den grønne strækning langs Kagså også udpeget i den
grønne struktur.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Områder, der indgår i den grønne struktur, skal
overvejende anvendes til almene, ikke bymæssige
rekreative formål
Den grønne struktur skal friholdes for yderligere
bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre
bymæssige formål med undtagelse af
kolonihaveområderne og vedpacerede støttepunkter,
hvor bebyggelse reguleres i kommuneplanen
Områderne skal friholdes fra anlæg til organiserede
fritidsformål, som begrænser borgernes adgang til og
benyttelse af områderne til almene rekreative formål
Der kan etableres mindre anlæg til det almene
friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af
eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret
vurdering ikke er i konflikt med de øvrige interesser
Der kan etableres mindre bebyggelse til områdernes
drift og anvendelse
Placering og udformning af byggeri skal ske under
hensyntagen til områdernes landskabelige karakter
Der kan ikke placeres støjende friluftsanlæg
Adgang til områderne skal opretholdes og forbedres
for eksempel ved etablering af støttepunkter, såsom
toiletter, informationsskilte og lignende
Fingerbyens grønne kiler, herunder Hjortespringkilen,
administreres i overensstemmelse med godkendte
planer for de enkelte kiler
43 / 73 Friluftsanlæg er offentligt tilgængelige anlæg, som kan
benyttes til og danne ramme for friluftsaktiviteter. Det
handler om AB's baner ved Værebro, Bagsværd Stadion
og Gladsaxe Stadion.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Derudover er der udpeget offentlige pladser og byparker,
der kan anvendes til uorganiserede friluftsaktiviteter i
Vadgård, Søgård, Maglegård, Mørkhøj Erhvervskvarter og
Rådhusparken i Buddinge.
Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere
forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt
tilgængelige
I Rådhusparken kan der placeres nybyggeri på
baggrund af en helhedsplan for Buddinge By
Grøn struktur og fritid
Områder, der er udpeget til fritidsformål, er tæt forbundet
med kommunens grønne struktur.
Den grønne struktur består af de store sammenhængende
naturområder, hvoraf størstedelen er udpeget som
regionale friluftsområder, af kolonihaveområderne og en
række grønne byområder såsom forter, batterier og
lignende.
Områder til fritidsformål består ud over den grønne
struktur også af kommunale idrætsanlæg, der i større
udstrækning er forbeholdt den organiserede idræt samt
offentlige pladser, byparker og lignende, der kan
anvendes til uorganiserede fritidsformål.
I kommunen er der desuden en række mindre
naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3. Flere af § 3områderne har ikke offentlig adgang, og
disse indgår derfor ikke i den grønne struktur.
Kort der blandt andet viser bjørneklo og gåture i
kommunen WWW
Kolonihaver
44 / 73 Gladsaxe Kommune har følgende kolonihaver; Pilegårdens
Haveby, HF Voldby, HF Mosehøj, HF Smørmosen, HF
Skrænten, HF Tornhøj, HF Fælleseje, HF Samvirke, HF 4.
juli 1917, HF Mirabelle, HF Carl Nielsens Minde.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Der planlægges ikke for nye kolonihaver
Redegørelse
Den grønne struktur og områder til fritidsformål
Den grønne struktur består dels af de store sammenhængende naturområder, hvoraf størstedelen
også er udpeget som regionale friluftsområder, dels af kolonihaveområderne og dels af en række
grønne byområder; såsom forter og batterier, byparker og lignende.
Udover den grønne struktur består områderne til fritidsformål af de kommunale idrætsanlæg, der i
større udstrækning er forbeholdt den organiserede idræt, samt offentlige pladser og lignende, der
kan anvendes til uorganiserede fritidsformål.
Regionale friluftsområder
De regionale friluftsområder er udpeget i de tidligere regionplaner og omfatter skoven og søerne
med tilstødende områder, Smør og Fedtmosen, de fredede arealer ved Høje Gladsaxe samt
arealerne langs Hillerødmotorvejen. Byrådet har et ønske om, at borgerne skal have nem adgang til
de grønne rekreative områder og har derfor vedtaget en Naturplan, der indeholder mål for arbejdet
med de ni store naturområder.
Som et led i at gøre de grønne områder attraktive skal der placeres støttepunkter som toiletter,
skiltning og lignende, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller
knyttes til eksisterende frilufts, kultur eller overnatningsanlæg.
I forbindelse med planlægning og administration skal der i afvejningen med andre
arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekreative
funktion.
Byrådet ønsker at understøtte borgernes trivsel ved at tilbyde gode fasciliteter til idrætsudøvelse og
mulighed for at kunne tage kommunens grønne byrum i brug. Så bevægelse bliver en del af
borgernes hverdag på en ny måde og ved eget initiativ. I den forbindelse vil Byrådet undersøge om
flere tilbud matcher borgernes ønsker og behov. Samtidig med muligheden for at åbne mere op
omkring de eksisterende idrætsfasciliteter.
Kolonihaver
Kolonihaveområder skal have adgang for offentligheden til fods på veje og stier i området fra
klokken 8-21 i perioden fra 1. april til 1. september.
Ved planlægning af nye byområder kan der udlægges arealer til daghaver. Daghaver er nyttehaver
og pensionisthaver, hvor overnatning ikke er tilladt. I daghaver kan der forefindes mindre
45 / 73 havehuse, redskabskure og lignende.
I Gladsaxe Kommune findes over 100 søer, hvor langt størstedelen er privatejet. Den rekreative
anvendelse af de private søer er forbeholdt de private lodsejere, og der er som regel ikke adgang
for offentligheden.
Bagsværd Sø er ejet af Gladsaxe Kommune, og arealerne på og omkring søen er de mest benyttede
i kommunen. Den 121 ha. store sø er et af hovedstadens største sammenhængende vandområder.
Søen har et artsrigt fugleliv og mange almindelige fiskearter.
Det er muligt at gå eller cykle hele vejen rundt om Bagsværd Sø, og på den måde samtidig opleve
søens omgivende naturområder. I Gladsaxe Kommune omkranses Bagsværd Sø af Radiomarken,
Nybro, Bagsværd Søpark, Hareskoven og Aldershvile Slotspark.
Den rekreative anvendelse af Bagsværd Sø tæller både naturinteresserede, motionister,
fritidsfiskere samt idrætsudøvere med flere.
Bagsværd Sø er vigtig for rosporten. Det drejer sig om både kano, kajak og roning, mens det ikke
er tilladt at benytte sejlbåde. Desuden må motorbådssejlads på søen ikke ske uden kommunens
tilladelse.
Fiskeri på Bagsværd Sø er tilladt jf. Reglement for Bagsværd Sø. Om vinteren er isfiskeri ikke
tilladt.
Naturplan WWW
Reglement for Bagsværd Sø PDF
Bevaringsværdige landskaber er naturområder, hvor de
naturhistoriske lag kan aflæses sammen med en æstetisk
landskaboplevelse.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Områderne omkring Hareskoven, Bagsværd Sø, Lyngby
Sø og Smør og Fedtmosen er udpeget som
bevaringsværdige landskaber.
Bevaringværdige landskaber må ikke forringes
Indgreb i form af bebyggelse, anlæg, ændret
arealanvendelse med mere må ikke forringe de
konkrete værdier i områderne
Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse
med Museumsloven.
Geologiske bevaringsværdier
Kommuneplan 2009 udpegede et område omkring Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Hareskov som
område med geologisk bevaringsværdi. Udpegningen blev overtaget fra Regionplanen. Det
geologiske interessante inden for denne udpegning ligger på nordsiden af Bagsværd Sø og dermed
uden for Gladsaxe Kommune.
Området er derfor udtaget af Kommuneplanen.
46 / 73 Der er herefter ikke udpeget områder med geologiske bevaringsværdier i Gladsaxe Kommune,
hverken lokale, nationale eller Geosites.
Naturbeskyttelse
Formålet med naturbeskyttelse er at beskytte vilde dyr,
planter og deres levesteder sammen med de
landskabelige og kulturhistoriske værdier. Samt forbedre
mulighederne for friluftslivet ved at give borgerne
nemmere adgang til at færdes og opholde sig i naturen.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Naturbeskyttede områder er skove, søer, åer, moser og
enge, som skal bevares, fordi de er levesteder for vilde
dyr og planter, der ofte er sårbare og truede.
De udpegede områder er Bagsværd Sø, Lyngby Sø og
områderne ned til dem. Det samme er Smør og
Fedtmosen og de grønne arealer ved Høje Gladsaxe og
Gyngemosen.
Indenfor de udpegede beskyttelsesområder må
tilstanden eller karakteren af områderne ikke ændres,
hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at
styrke eller genoprette deres værdi
Tilstanden og arealanvendelsen i
beskyttelsesområderne må kun ændres, hvis det kan
begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige
hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering
kan ske uden at tilsidesætte områdernes særlige
47 / 73 værdier
Indenfor beskyttelsesområderne må der som
hovedregel ikke planlægges eller gennemføres
byggeri og anlæg
Indenfor beskyttelsesområder skal der generelt
tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for
oplevelse af naturværdierne. Den almene adgang kan
dog begrænses inden for områder, der er særligt
sårbare
Redegørelse
Kommuneplanens naturbeskyttelsesområder er naturområder som skove, søer, moser, enge og åer,
hvor tilstanden eller områdernes karakter ikke må ændres. En stor del af områderne i Gladsaxe er
desuden omfattet af fredning.
Det er målet at bevare og forbedre områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og
spredningsmuligheder for det vilde plante og dyreliv. Der er udpeget områder, som skal medvirker
til at sikre en stor artsrigdom (biodiversitet) og bevare truede såvel som sårbare arter.
Større sammenhængende naturområder skal sikre et rigt udbud af føde og levesteder, som giver
mulighed for stabile og sammensatte plante og dyresamfund. Da naturområderne er opdelt er det
vigtigt at have økologiske forbindelser, så planter og dyr kan spredes fra et område til et andet.
Der er ingen internationalt beskyttede naturområder i Gladsaxe Kommune.
I Gladsaxe Kommune lever en række dyr, som gennem habitatdirektivet, artikel 12, bilag IV er
særligt beskyttet. Der må ikke ske forringelse af deres levesteder.
Målsætninger for vandområdernes tilstand findes i Vandplanerne. Kommunens indsats for
forbedring af vandområdernes tilstand er beskrevet i Gladsaxe Kommunes Vandhandleplan.
Økologiske forbindelser er udyrkede arealer af begrænset bredde, der skaber sammenhæng mellem
større naturområder og giver mulighed for, at planter og dyr kan spredes eller vandre mellem disse
områder.
Byrådet understøtte med udpegningen af økologiske forbindelser plante og dyrelivet i kommunen,
og vil på den måde sikre, at borgerne har mulighed for flotte og interessante naturoplevelser.
Bevaringsværdige landskaber er typisk større sammenhængende landskaber, som både
repræsenterer et samspil mellem natur og kulturgrundlag og en æstetisk landskabsoplevelse, som
for eksempel ådale og bakkelandskaber.
I Gladsaxe Kommune er skov og søområdet samt Smør og Fedtmosen udpegede som
bevaringsværdige landskaber. Udpegningen stammer fra Hovedstadsrådets udpegning af områder
med særlig landskabelig i Regionplan 1982 og Regionplantillæg 1985.
Ved at beskytte landskabs og kulturværdier fastholder kommunen sin position som et attraktivt
sted at bo og besøge med oplevelsesmuligheder nu og i fremtiden. Bevaring af kulturværdier giver
mulighed for fremtidig forskning, og dermed forståelse for det sted vi bor, dets identitet og historie.
Mange landskabs og kulturværdier kan ikke genskabes, hvis de forsvinder.
48 / 73 Økologiske forbindelser er grønne områder, der så vidt
muligt forbinder de større naturområder, og som dermed
giver dyr og planter mulighed for at spredes.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Der er udpeget 3 nye økologiske forbindelser, som med
fordel kan udvikles til at skabe sammenhæng mellem
naturområderne: Hillerødmotorvejen, Kagsåkilen og
Vandledningsvejen
Indenfor de økologiske forbindelser må der ikke
foretages ændringer, som overskærer forbindelserne,
reducerer eller i øvrigt forringer deres biologiske
værdi, uden at der sikres kompenserende
foranstaltninger
Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal
søges øget gennem forbedring af eksisterende eller
etablering af nye naturområder
Redegørelse
Det er en del af regeringens politik på skovområdet, at målet for det samlede skovareal skal
forøges, så det udgør 2025 % af landets areal i løbet af en trægeneration, som er 80100 år.
Gladsaxe Kommune er en fuldtudbygget kommune og har derfor ikke mulighed for at plante ny
skov.
Områder hvor skovrejsning er uønsket
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, udpeges, fordi skov kan være i strid med andre
arealinteresser som f.eks. byudvikling, naturværdier og kulturhistoriske spor. Andre steder kan
skovrejsning sløre landskabsformer og er derfor uønsket.
Smør og Fedtmosen er udpeget som uønsket til skovrejsning for at bevare mosens nuværende
karakter. Moserne er desuden sikret gennem fredning.
Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er sket på baggrund af en afvejning af
interesserne knyttet til beskyttelsen af grundvandet, vandmiljøet, naturen, befolkningens rekreative
udfoldelsesmuligheder, tekniske anlæg og veje.
Neutrale områder
Størstedelen af Gladsaxe er hverken udpeget som skovrejsningsområde eller område, hvor
skovrejsning er uønsket. Her er der dog stadig mulighed for tilplantning. Naturbeskyttelsesloven
medfører i nogle tilfælde, at tilplantning ikke kan tillades.
Skovrejsning
49 / 73 Gladsaxe er en fuld udbygget kommune og har derfor
ikke arealer, hvor der kan rejses ny skov.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
I dag har Gladsaxe Kommune 155 hektar skov,
hovedsaglig i Hareskoven.
Der må ikke rejses skov i Smør og Fedtmosen og i
de markerede områder ved Bagsværd Sø
Lavbundsarealer
Lavbundsarealer er lavtliggende områder, der enten er
eller kan genoprettes som våde naturområder.
Der er udpeget lavbundsarealer ved Bagsværd Sø, Smør
og Fedtmosen, Gyngemosen og Høje Gladsaxe.
Lavbundsarealer uden for bymæssig bebyggelse skal
så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som
forhindrer senere genopretning til vådområde eller
eng.
Redegørelse
Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge, moser og afvandede søer, som er kunstigt
afvandet eller drænet.
Lavbundsarealerne er udpeget på grundlag af ældre kort, oplysninger fra Landbrugsministeriets
Arealdatakontor samt Danmarks Jordbrugsforskning. De kan desuden være udpeget som potentielt
egnede som vådområder i forbindelse med statslige vandmiljøplaner.
Hensigten er at sikre mulighed for at bevare og gennem naturgenopretningsprojekter at genskabe
nogle af de naturtyper, enge, moser og lavvandede søer, som især er gået tilbage på grund af
intensiv dræning og dyrkning og omfattende byvækst.
Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder,
både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der netop her ofte findes
50 / 73 kulturhistoriske spor, for eksempel bopladser, som ødelægges ved udtørring.
Den nordlige del af kommunen er udpeget som område
med særlige drikkevandsinteresser (OSD), mens den
sydlige del er udpeget som område med
drikkevandsinteresser (OD).
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)
i Hareskoven, langs Kagså op til Smør og Fedtmosen,
Værebro og en stor del af Bagsværd Erhvervskvarter,
Bagsværd Bypark og Bagsværd. Derudover er området
ved Vandreservoiret, Gladsaxe Stadion og den østlige del
af Gladsaxe Ringby også udpeget som NFI område.
Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder
og anlæg vil umiddelbart kunne placeres i OSD samt
indvandingsoplande udenfor OSD. I NFI områder vil
det kræve en yderligere redegørelse for hvilke
tekniske tiltag, der skal iværsættes for at sikre
grundvandsbeskyttelsen
Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg
kan kun placeres i OSD samt indvindingsoplande
udenfor OSD (se kort under redegørelse), hvis en
konkret vurdering og supplerende redegørelse
belyser, at der sker tilstrækkelig
grundvandsdannelse, og at forurening af
grundvandet forebygges. Det er ikke muligt at
placere sådanne virksomheder og anlæg i NFI
områder
Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg
kan ikke placeres i Gladsaxe Kommune
For at sikre tilstrækkelig grundvandsdannelse
tilstræbes det ikke at øge den samlede
befæstelsesgrad i kommunen ved byomdannelse
Nye og ændrede tilladelser til indvinding af
grundvand til drikkevand tilstræbes givet, så risiko
for spredning af eksisterende forureninger
minimeres, og så størrelsen på den samlede tilladelse
af grundvand ikke overstiger grundvandsdannelsen i
kommunen
Redegørelse
Område med særlige drikkevandsinteresser og
nitratfølsomme indvindingsområder
Området nord for Klausdalsbrovej, Mortorring 3, Buddinge
Hovedgade og Søborg Hovedgade er udpeget som område
med særlige drikkevandsinteresser (OSD), mens området
syd for er udpeget som område med
drikkevandsinteresser (OD).
Hele kommunen på nær to mindre arealer i den sydlige
del og et lille areal i den østlige del er dækket af
indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Dele af
disse er oplande til afværgeoppumpninger for massive
grundvandsforureninger.
Indvindingsoplande
51 / 73 Samlet set er hele arealet i kommunen dækket af enten
OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD.
Byomdannelser i kommunen kræver derfor en undtagelse
fra hovedreglen om at friholde disse fra OSD eller
indvindingsoplande udenfor OSD.
Omkring 15 % af kommunens areal er udpeget som
nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), der blandt andet i
relation til byomdannelse betragtes som den mest sårbare
områdeudpegning, hvor grundvandet skal beskyttes
ekstraordinært. Her gælder således skærpede restriktioner
for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i
henhold til Statens udmelding til vandplanernes
retningslinjer 40 og 41.
Det bebyggede areal i Gladsaxe Kommune
Arealanvendelse
Gladsaxe Kommune er fuldt udbygget, og
landzoneområderne langs Hillerød Motorvejen, Kagså og
Bagsværd Sø samt Hareskoven kan ikke inddrages til
byudvikling. I praksis vil byudvikling i Gladsaxe
Kommune ske ved byomdannelse, og derfor oftest være
en ændring af den eksisterende bebyggelse.
Grundvand
Den nuværende befæstelsesgrad i kommunen er meget
høj, og det betyder en reduceret grundvandsdannelse.
Dette udgør en begrænsning for, hvor meget grundvand
der på bæredygtig vis kan indvindes.
Det er både i Statens og Gladsaxe Kommunes interesse,
at der dannes tilstrækkeligt med grundvand, Det
tilstræbes sikret ved ikke at øge den samlede
befæstelsesgrad i kommunen ved byudvikling og anden
ændret arealanvendelse.
Retningslinjer infrastruktur
Dette afsnit har retningslinjer, der forholder sig til emner indenfor infrastruktur; trafik, forsyning og
andre tekniske anlæg.
udviklingen af dem.
Infrastruktur har retningslinjer om:
Eksisterende og planlagte trafikanlæg
Tekniske forsyningsanlæg, der skal sikres
VVM pligtige anlæg er udpeget
52 / 73 Eksisterende trafikanlæg
Som udgangspunkt fastholdes den nuværende
overordnede vejstruktur og niveauinddeling i Gladsaxe
Kommune. Vi arbejder løbende med at sikre den gode
trafiksikkerhed på de eksisterende veje for både bilister
og bløde trafikanter samtidig med at have en
tilfredstillende dækning af den kollektive transport.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Den gode tilstand af det kommunale vejnet skal
opretholdes og sikres ved vedligehold, drift og
renovering
Der skal sikres en fortsat forbedring af
trafiksikkerheden i kommunen via
trafiksaneringsprojekter
Serviceniveauet for den kollektive trafik skal
fastholdes, og hvor det er muligt skal der
gennemføres tiltag, der sikrer en hurtigere afvikling i
bustrafikken
Planlagte trafikanlæg
Der vil i trafikplanlægningen i Gladsaxe Kommune de
kommende år være et særligt fokus på pendlere, cyklister
og gående.
Trafik i og ved omdannelsesområderne
I forbindelse med omdannelsesområderne Bagsværd
Bypark og Gladsaxe Ringby kan der etableres nye
veje og stier eller ske en omlægning af eksisterende
veje og stier til betjening af de nye funktioner i
områderne
I forbindelse med omdannelsen af Gladsaxe
Erhvervskvarter og etableringen af letbane vil
vejstrækningen mellem Gladsaxevej og
Gladsaxemøllevej på Ring 3 blive udformet til en
grøn boulevard
I forbindelse med etableringen af letbanen i Ring 3
skal en sammenhængende glidende trafikafvikling
sikres
Der skal sikres areal til en letbane langs Ring 3 med
forventelige stationer ved ringvejens krydsning ved
Gammelmosevej, Buddinge Station, Buddinge
Rundkørsel, Gladsaxevej , Gladsaxe Trafikplads og
ved Dynamovej
53 / 73 Trafikstier og rekreative stier
Cykelstinettet skal udbygges med de besluttede og
planlagte Cykelsuperstier langs Hillerødmotorvejen,
Vandledningsruten og Ring 4 samt langs Ring 3 i
forbindelse med etablering af letbanen
Der skal sikres tilstrækkelig plads til attraktiv
cykelparkering ved større trafikknudepunkter, så
kombinationen mellem cykel og kollektiv trafik bliver
forbedret
Ved udbygning af stinettet skal sammenhængen til
det regionale trafikstier og rekreative stier
opretholdes
Strækninger, der er en del af det regionale
trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller
stier der tydeligt er adskilt fra biltrafikken
Det regionale rekreative stinet bør have sikrede
skæringer over eller under veje, baner og vandløb, så
oplevelsesværdi, sikerhed og sammenhæng bliver
tilgodeset. Ved nyanlæg er sikrede skæringer et krav
Statslige arealreservationer
Der skal sikres areal til udbygning af
Hillerødmotorvejen fra 4 til 6 spor mellem
Motorringvej 3 og Værløse
Redegørelse
I de kommende år vil der i trafikplanlægningen blive arbejdet med at styrke mulighederne for at
give borgere og pendlere et attraktivt valg med at tage cyklen og bruge den kollektive transport.
Det bliver fulgt op i det igangværende arbejde med en Trafik og mobilitetsplan.
Letbane
Den nye letbane på Ring 3 vil give mulighed for at pendle på tværs af Stogslinjerne, og dermed
binde Gladsaxe tættere sammen med resten af Storkøbenhavn.
Cykelsupersti
Et andet kommunalt tiltag på regionalt niveau er inden for cykeltrafikken, hvor det er planen, at
Hovedstadområdet skal have et sammenhængende højklasset cykelnet, også kaldet
Cykelsuperstier. Der er allerede besluttet at etablere Cykelsuperstier mellem København og Farum
og Vandledningsruten. Derudover er der planlagt Cykelsuperstier på RIng 3 og Ring 4.
Kollektiv transport
Gladsaxe Kommune er bundet op på den regionale kollektive transport struktur med Sbanen til
Farum og København, linjen har fem Stogs stationer i kommunen.
De større veje, bebyggelser og erhvervskvarterer i kommunen betjenes af en række højklassede S
og Abuslinjer. Derudover betjener en række buslinjer lokalområder i kommunen.
Statslige vejnet
Gladsaxe har let adgang til det statslige vejnet, da kommunen ligger mellem Helsingørmotorvejen
og Hillerødmotorvejen, mens Motorring 3 går på tværs af kommunen. De større veje i det
kommunale vejnet, Ring 3 og Ring 4, er en del af den regionale sammenhængende vejstruktur.
Links
54 / 73 Letbane
Trafiksikkerhedsby WWW
Cykelsuperstier WWW
Trafikstruktur
Gladsaxe Kommune har fokus på adgangen til attraktive transportformer og trafikal afvikling. Vi
ønsker at sikre, at cykling, gang og kollektiv trafik er så attraktiv, at den vælges som den primære
transportform. Samtidig vil vi arbejde for at sikre, at trafikken afvikles uden trængsel, kødannelse
og med en god fremkommelighed og rejsehastighed.
Kort der viser vejkategori og snerydning WWW
Redegørelse
Tekniske anlæg omfatter trafikanlæg, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg som for eksempel
genbrugsplads, renseanlæg, deponeringsanlæg mv.
Fjernvarme
Gladsaxe Kommune er delt op i to områder, når det gælder udbygningen af fjernvarme. Grænsen
går ved Motorring 3 og Stengårds Allé. Gladsaxe Fjernvarme bygger ud i området syd for grænsen,
og i det nordlige område bygger Vestforbrændingen ud.
Indflyvningszone
I forbindelse med en kommende udbygning af Herlev Sygehus, vil der blive etableret en ny
helikopterlandingsplads. Af hensyn til flysikkerheden har trafikstyrelsen pålagt, at der ikke må
bygges højere end 25 meter inden for de indflyvningszoner, som heleikopterne vil benytte. En af
zonerne omfatter en del af Mørkhøj kvarter.
Piece om udbyggelse af fjernvarme: PDF
Gladsaxe Fjernvarme: WWW
Tekniske anlæg
55 / 73 Gladsaxe Kommune er i gang med at udvide
fjernvarmeforsyningen i kommunen. Konverteringen fra
for eksempel naturgas til fjernvarme vil medføre en
reduktion af forbrugernes CO2-udledning og besparelser
til indkøb af energi.
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Vis stort kort
Nulstil zoom
Kort
Satellit
Nybyggeri skal, hvor det er muligt, tilsluttes den
kollektive varmeforsyning, fjernvarme eller naturgas
Anlæg, byggeri eller andre dispositioner skal
respektere højspændings og naturgasanlæg
Der kan ikke etableres større affaldsanlæg eller
anlæg, der modtager, behandler, omlaster eller
deponerer forurenet overfladejord
Inden for området, som er vist på kortet, må der af
hensyn til indflyvningslinjen for helikoptere til Herlev
Sygehus ikke opføres bygninger, master eller andre
anlæg med samlet højde over 25 m eller plantes
træer, som kan opnå højde væsentligt over 25 m
Kort der blandt andet viser kloakering og
afløbskoefficienter i kommunen WWW
VVM pligtige anlæg
Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på
Miljøet. VVM reglerne skal sikre, at bygge og
anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet
væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt
VVM redegørelse.
Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park
Inden for det område, som er vist på kortet, må
etableres et anlæg til rensning og forsinkelse af
overfladevand (separeret regnvand) fra et opland,
der omfatter arealer i Høje Gladsaxe, Idrætsparken,
Marielyst og Grønnemose kvarteret.
Anlægget skal udformes som regnvandssøer i
overensstemmelse med VVMredegørelsen af
24.10.2012
Udvidelse af Novo Nordisk i Bagsværd
Inden for det område, som vist på kortet
(rammeområde 6E2), må pilotfaciliteter under Novo
Nordisk A/S fremover anvendes til egentlig
produktion af farmaceutiske produkter til
kommercielt brug.
Der gives desuden mulighed for, at der kan etableres
en helt ny facilitet til både pilotaktiviteter og
kommerciel produktion samt udvidelse af de
eksisterende påfyldningsaktiviteter alternativt
etablering af en tabletproduktion. Muliggørelsen
sikres ved, at rammebestemmelserne for
56 / 73 rammeområde 6E2 fastholdes.
Udvidelse og ændringer af Novo Nordisk A/S i
Bagsværd skal ske i overensstemmelse med VVM
redegørelsen "VVM for Novo Nordisk A/S, site
Bagsværd" udstedt af Miljøstyrelsen 2012.
VVM regørelse for Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park
VVM regørelse for Novo Nordisk i Bagsværd
Rammebestemmelser
Kommuneplanrammerne fastlægger mål, muligheder og
begrænsninger for arealanvendelsen i de enkelte
rammeområder i kommunen. Rammerne indeholder typisk
bestemmelser om et områdes anvendelse,
bebyggelsesprocent, bygningshøjde med mere.
Rammebestemmelserne er bindende for
lokalplanlægningen og kan kun fraviges ved udarbejdelse
af et kommuneplantillæg.
Betegnelse for rammeområder
Hvert område i rammerne har en navnebetegnelse. Det
første tal angiver kvarteret, der har numre fra 119.
Derefter følger et bogstav, der angiver hovedanvendelsen.
B: Boligformål
B/E: Blandet bolig og erhvervsformål
C: Centerformål
D: Område til offentligt formål
E: Erhvervsformål
F: Fritidsformål
T: Teknisk anlæg
Det sidste tal er nummereringen ud fra antallet af
hovedanvendelsen i kvarteret.
Et eksempel på et rammeområde kan være
Rådhusområdet: 13.D.2
13 = kvarterets nummer
D = hovedanvendelsen
2 = nummerering
Hvordan kommer du videre?
Du kan enten finde kvarteret på kortet af kommunen eller
i listen til venstre herfor.
Hvert kvarter er beskrevet med sine særlige karaktertræk
og et kort af kvarterets enkelte rammeområder.
Herfra kan du finde den relevante ramme på kortet eller i
listen nedenfor for at læse, hvilke rammebestemmelser og
retningslinjer, der gælder for det enkelte område.
57 / 73 Bagsværd
Kvarteret har en meget attraktiv placering ved Hareskoven
og Bagsværd Sø. Kvarterets karakter og kvaliteter som
attraktivt boligområde med store grunde i
Aldershvileområdet, overvejende åbenlav bebyggelse og
grønne boligveje skal bevares.
I Bagsværd Kvarter er der godt 3.700 boliger og ca. 7.500
beboere.
Bagsværd Bymidte er kvarterets handelsmæssige centrum
ved S-togstationen. Bymidten er domineret af
overvejende åbenlav bebyggelse, etageboliger, to
højhuse i bymidten samt tætlav boligbebyggelser.
Byrådet vedtog i maj 2011 en vision for bymidten, Vision
2025 for centerområdet, byrum og byliv samt for trafik i
bymidten. Visionen er fuldt op af lokalplan 218, der giver
mulighed for at opføre en bebyggelse med butikker,
kontorer og boliger langs Bagsværd Hovedgade ud for
boligbebyggelsen Buegården.
Bagsværd Skole flytter til Bagsværd Hovedgade 62 i 2013
og åbner op for en omdannelse af ejendommen Bagsværd
Hovedgade 157. Ligeledes er der planer om, at
Københavns Kommunes institution Ringbo lukker indenfor
de kommende år, og dermed giver mulighed for, at der
kan planlægges for en omdannelse af arealet i
sammenhæng med den gamle Bagsværd Skole.
Boligbebyggelserne Bindeleddet, Poppelkrogen,
Hyrdeparken og Søndergård Park er udpeget som
bevaringsværdige i kommuneatlasset og i
kommuneplanen.
Kvarteret er velforsynet med grønne rekreative områder;
Rostadion ved Regatta Pavillonen, Aldershvile Slotspark,
Bagsværd Søpark, Hareskoven og Bagsværd Sø.
Links
Bagsværd Bymidte
Stationsnærhed
Bagsværd Bypark
Kvarteret er under omdannelse fra erhvervsområde til et
attraktivt byområde bestående af boliger, butikker samt
kontor og serviceerhverv. I udviklingen af området
lægges vægt på bæredygtighed, byrum og byliv.
Kvarteret kommer til at rumme ca. 3000 arbejdspladser
og ca. 900 boliger.
Den eksisterende vejstruktur bibeholdes i store træk,
mens der indføres et nyt element i form af en rekreativ og
grøn gang og cykelforbindelse, der kæder det nye kvarter
sammen med Bagsværd Bymidte og Smør og
58 / 73 Fedtmosen.
For at sikre at kvarteret vil opleves spændende og
varieret, skal der i den fremtidige planlægning arbejdes
med forskellige bygningstyper, byrum af forskellig
karakter, bymæssige gader og grønne stiforbindelser.
Der er få bevaringsværdige bygninger i områder, men der
lægges vægt på kulturarven i området for at bevare noget
af stedets historie.
Det overordnede mål for kvarteret er, at omdannelsen
kommer til at ske i overensstemmelse med principperne,
som er fastsat i helhedsplanen for Bagsværd Bypark.
Hele området er udpeget som byomdannelsesområde.
Links
Bagsværd Bypark
Byomdannelse
Detailhandel
Stationsnærhed
Bagsværd Erhvervskvarter
Bagsværd Erhvervskvarter skal fastholdes som
erhvervskvarter med mulighed for fortsat fornyelse og
omdannelse af området.
Det er hensigten, at området fremover vil opnå karakter af
en erhvervscampus bestående af primært
administrationsbygninger med tilhørende støttefunktioner
i områdets østlige del. Mod vest og mod syd opretholdes
de nuværende muligheder for produktionserhverv.
Hjørnet af Krogshøjvej og Smørmosevej huser en nyligt
opført kontorbygning på 6 etager, der skal fungere som
områdets bygningsmæssige tyngdepunkt og
samlingssted.
I Bagsværd Erhvervskvarter er der godt 5.700
arbejdspladser.
Kvarteret er karakteriseret ved en blanding af både små
og store bygninger, produktion og administration samt en
stor variation i arkitektur. For at sikre at mangfoldigheden
kan udvikles, samtidig med at områdets overskuelighed
styrkes, skal der i den fremtidige planlægning arbejdes
med byrum af forskellig karakter, bymæssige gader samt
grønne stiforbindelser.
De eksisterende afskærmende plantebælter skal bevares.
Buddinge
Det er målet at styrke Buddinge By som kommunens
59 / 73 kulturelle centrum. Området omkring Buddinge Center har
status som bymidte og omfatter blandt andet
Rådhusområdet. Det er planen, at bymidten udvides øst
for Ring 3 til at omfatte området fra Buddinge Station i
nord til Telefonfabrikken i syd.
Der skal udarbejdes en helhedsplan for den fremtidige
udvikling af Buddinge By med centerfunktioner og
nybyggeri. Helhedsplanen skal vise, hvordan der kan
skabes sammenhænge og nærhed i området som
forudsætning for et aktivt og levende byliv. Den
kommende letbane i Ring 3, og de planlagte stationer ved
Buddinge station og ved rundkørslen vil give mulighed for
at omdanne bebyggelse samt intensivere bebyggelse og
anvendelse indenfor det afgrænsede stationsnære
område.
For den resterende del af Buddinge Kvarter gælder, at
områdets karakter og kvaliteter, som boligområde med
grønne boligveje skal bevares.
I Buddinge kvarter er der godt 4.500 boliger og ca. 8.400
beboere.
Kvarteret er domineret af boligbebyggelse, overvejende
store etageboligbebyggelser fra 1950'erne, højhuset ved
Buddinge Centret og åbenlav boliger. Den nye kontor og
butiksbebyggelse ved Buddinge Station og politistationen
er med til at markere Budding By.
Etageboligbebyggelserne Kildeparken, Kildevænget,
Gavlhusene og Rådhuset samt Københavns
Vandforsynings reservoir er udpeget som
kommuneplanen.
Buddinge Batteri er udlagt til og er et grønt område.
Interne links
Buddinge Bymidte
Detailhandel
Stationsnærhed
Gladsaxe
Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med
lav bebyggelse med grønne boligveje skal bevares.
I Gladsaxe Kvarter er der godt 2.300 boliger og knap
5.000 beboere.
Kvarteret er domineret af boligbebyggelse, men omfatter
også Gladsaxe Kirke og kirkegård, Gladsaxe Gymnasium
og erhvervsområdet langs Buddingevej.
Den østligste del af kvarteret fra Buddinge Station til og
med gymnasiet vil indgå i den kommende helhedsplan for
Buddinge By med fremtidig status som bymidte. Den
kommende letbane i Ring 3, og de planlagte stationer ved
Buddinge Station og ved rundkørslen vil give mulighed for
at omdanne bebyggelse samt intensivere bebyggelse og
anvendelse indenfor det afgrænsede stationsnære
60 / 73 område.
Boligbebyggelsen Ved Kirken samt Pilegård, Toftegård og
Gedebukkemandens hus er udpeget som
kommuneplanen.
Gladsaxe Kirkegård er det største samlede grønne område
i kvarteret.
Links
Buddinge Bymidte
Detailhandel
Stationsnærhed
Gladsaxe Ringby
Helhedsplanen Gladsaxe Ringby er Byrådets vision for
Gladsaxe Erhvervskvarter, og den indarbejdes i
Kommuneplan 2013.
Det betyder, at de hidtidige ramme forsvinder og erstattes
af rammer, der afspejler visionerne og kvartersopdelingen
i helhedsplanen. Det skal være et mangfoldigt
erhvervskvarter, hvor der er plads både til de store
videnstunge virksomheder og de små iværksættere og
håndværkere.
Der er godt 10.100 arbejdspladser i Gladsaxe
Erhvervskvarter i 2010. Udnyttes Byrådets visioner fuld
ud, vil området kunne rumme omkring 45.000
arbejdspladser engang i fremtiden.
Helhedsplanen indeholder en række udfordringer, når
planens intentioner skal realiseres. Der er mange
grundejere i området, de store infrastrukturanlæg som
etablering af boulevarden, stier og grønne områder samt
fælles parkeringshuse kræver samarbejde, og at planen
løftes i fællesskab. Hensigten er, at planen først og
fremmest realiseres på privat initiativ.
Uanset letbanen vil den trafikale udvikling i området blive
en udfordring. Hvis der skal ske yderligere intensivering i
området, er det nødvendigt at øge kapaciteten i den
kollektive trafik, sørge for attraktive stisystemer og
indføre mere restriktive parkeringsnormer, hvis
trafikafviklingen ikke skal bryde sammen. For at sikre
fremkommelighed vil parkeringsnormen blive strammet i
takt med omdannelsen og senest med letbanens
etablering i 2019/2020.
For at sikre en hensigtsmæssig byomdannelse og tage
hensyn til kommunens og investorernes økonomiske
muligheder fastlægges en rækkefølge, så ingen
rammeområder kan udbygges, før det er dokumenteret, at
områdets infrastruktur kan bære den byvækst, de nye
rammebestemmelser giver mulighed for.
Dette betyder helt konkret, at før en lokalplanlægning kan
begynde, skal en given bygherre eller grundejer redegøre
for, hvilken trafik ejendommen genererer. I den
efterfølgende lokalplanlægning skal der fastsættes
61 / 73 bestemmelser, der muliggør, at ikke al parkering
nødvendigvis skal ske på egen matrikel, men kan ske i
fælles phuse.
Gladsaxe Kommune har overfor Helsingør Stiftsøvrighed
ønsket en forhandling om at øge etage og bygningshøjde
indenfor kirkebeskyttelseslinjen og i hele rammeområde
17E3 ved Trafikpladsen og Columbusvej 15. Formålet er
at øge bygningshøjderne, og et forhandlingsresultat
forventes at foreligge primo 2013.
Interne links
Gladsaxe Ringby
Byomdannelse
Detailhandel
Stationsnærhed
Gyngemose
Kvarterets karakter og kvaliteter, som blander byområde
med tætlav og etageboliger, moderne erhvervstyper og
fællesanlæg, skal bevares.
I Gyngemose Kvarter er der knap 1.000 arbejdspladser,
godt 1.300 boliger og knap 2.800 beboere.
Det markante højhus fra Danmarks Radios tid og de
omkringliggende boligbebyggelser i 7 etager, opført 2006
12 i Gyngemosepark, dominerer i kvarteret. Kvarteret
omfatter endvidere flere offentlige bebyggelser som
Blaagaard Seminarium, Enghavegård skole og
Gyngemosehallen, der blev indviet i 2012.
I forbindelse med omdannelse af en del af det offentlige
område, vil der kunne skabes mulighed for yderligere
byggeri. Hertil resterer der stadig en mindre
byggemulighed til bolig eller erhvervsbyggeri i
Gyngemosepark.
Blaagaard Seminarium og Enghavegård skole er udpeget
som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i
kommuneplanen.
Kvarteret grænser direkte op til det grønne område i
Gyngemosen.
Links
Detailhandel
Hareskoven
Kvarterets karakter og kvaliteter som fredsskov skal
bevares.
62 / 73 Der skal så vidt muligt skabes en balance mellem
interesserne for beskyttelse og behovet for befolkningens
fortsat benyttelse af de rekreative arealer. Der tilstræbes
størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og
forståelse af bevaringsværdierne.
Links
Haspegård
lav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares.
I Haspegård kvarter er der knap 1.650 boliger og godt
4.200 beboere.
Størstedelen af bebyggelsen er opført efter 1940.
Kvarteret er i dag fuldt udbygget og består overvejende af
haveboligbebyggelse, åbenlav boligbebyggelse med
enklaver af tætlav boligbebyggelser.
Tre boligbebyggelser Søgården, Vibevænget og
Stengårdsparken er udpeget som bevaringsværdige i
kommuneatlasset og i kommuneplanen.
I kvarteret ligger Bagsværd Fort, der er fredet som
fortidsminde.
Links
Høje Gladsaxe
tilhørende fællesanlæg skal bevares.
Høje Gladsaxe kvarteret består af den store almennyttige
boligbebyggelse Høje Gladsaxe og en mindre
rækkehusbebyggelse.
Der er godt 1.900 boliger og godt 4.000 beboere i
kvarteret.
Høje Gladsaxe bebyggelsen er opført i 1960´erne, og er
med sine markante boligblokke, placeret ud til det åbne
landskab i Gyngemoseparken, et vigtigt vartegn for
Gladsaxe. Anlægget består af fem højhuse og 12 lavere
blokke samt center, skole, kirke og institutioner.
En del af Høje Gladsaxe bebyggelsen er udpeget som
bevaringsværdig i kommuneatlasset og i kommuneplanen.
Mod syd ligger det store fredede naturområde
Gyngemosepark.
Links
Detailhandel
63 / 73 Naturbeskyttelsesområder
Kagså
åbenlav og tætlav bebyggelse samt grønne boligveje
skal bevares.
Kvarteret er domineret af Motorring 4, der deler kvarteret i
to.
I Kagså kvarter er der knap 950 boliger og godt 2.100
beboere.
Kvarteret er fuldt udbygget. Hovedparten af boligerne er i
samlede tætlav boligbebyggelser, herunder Kagså
Kollegiet med 300 boliger.
Kvarteret har grønne områder i Kagså Parken og på
Gladsaxe Fort.
Links
Maglegård
Kvarterets karakter og kvaliteter som blandet boligområde
med etagebebyggelse langs Gladsaxevej og lav
bebyggelse med grønne boligveje i resten af kvarteret
skal bevares.
I Maglegård Kvarter er der godt 1.500 boliger og godt
4.100 beboere.
Kvarteret er fuldt udbygget og består overvejende af
haveboligbebyggelse, åbenlav boligbebyggelse og i øst
tætlav boligbebyggelse. Vejforløbet i kvarteret er præget
af det kuperede terræn, der varierer mellem lange lige
veje til slyngede vejforløb.
Karakteren i Maglegård Kvarteret er udpeget som
I den nordlige del af kvarteret ligger den fredede
bronzealderhøj Garhøj.
Links
Mørkhøj
64 / 73 Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med
lav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares.
I Mørkhøj Kvarter er der knap 2.700 boliger og godt 5.800
beboere.
Kvarteret er fuldt udbygget og består af en del åbenlav
bebyggelse opført i 1930'erne, heriblandt enklaver af
selvbyggerhuse i bungalow-stil. Boligbebyggelserne i 1-3
etager, som Torveparken og Torvegården, og
etageboligerne ved Pilegårdsvej og Novembervej i 3
etager er opført i 1950'erne.
To boligbebyggelser Torveparken, vest og Torvegården
samt Mørkhøj Skole er udpeget som bevaringsværdige i
Links
Mørkhøj Erhvervskvarter er det nyeste erhvervskvarter i
kommunen. Kvarterets karakter og kvaliteter med
beplantning og parkeringsarealer langs vejene samt
regulering af skiltningen skal bevares.
I Mørkhøj Erhvervskvarter er der ca. 2.500 arbejdspladser.
Områdets anvendelse fastholdes til produktions og
lagervirksomhed samt særlig pladskrævende detailhandel
som bilsalg, møbler med videre.
I området ligger kommunens fritidscenter Grønnegården
og Døves Vaskeri.
På længere sigt vil letbanen i Ring 3 kunne få betydning
for bebyggelsens intensitet og ændret anvendelse af
Mørkhøj Erhvervskvarter.
I kvarteret ligger bronzealderhøjen Sneglehøj, der er
fredet som fortidsminde.
De eksisterende afskærmende plantebælter skal bevares.
Links
Nybro
Kvarteret har en meget attraktiv placering mellem
Radiomarken og Lyngby Sø. Kvarterets karakter og
kvaliteter som boligområde med lav bebyggelse og grønne
boligveje skal bevares.
I Nybro Kvarter er der godt 1.100 boliger og ca. 2.000
beboere.
Kvarteret er fuldt udbygget og består af åbenlav
bebyggelse, rækkehuse, boligbebyggelsen
Kongshvileparken samt Nybrogård kollegiet og
65 / 73 omsorgscentret Møllegården.
Boligbebyggelsen Kongshvileparken er udpeget som
Kvarteret er velforsynet med grønne og blå naboområder i
Radiomarken, Nybropynten og Lyngby Sø.
Links
Stengård
åbenlav og tætlav bebyggelse og grønne boligveje skal
bevares.
I Stengård Kvarter er der godt 2.900 boliger og knap
6.800 beboere.
Kvarteret er fuldt udbygget og består af en del almene
tætlav boligbebyggelser opført omkring 1950 og af
mange private rækkehusbebyggelser fra 60'erne og
70'erne. Bebyggelserne ligger blandet med åbenlav
boligbebyggelse.
Boligbebyggelsen Skoleparken er udpeget som
Links
Detailhandel
Søborg
Overordnet er det målet at styrke detailhandlen omkring
Søborg Torv og langs den sydlige del af Søborg
Hovedgade som bydelscenter.
I områderne til centerformål langs hovedgaden gives der
derfor mulighed for en udbygning og fornyelse til
butiksformål. Udbygningen skal søges gennemført i
forbindelse med fornyelsen af den ældre, nedslidte
bebyggelse, og således at den bymæssige karakter af
randbebyggelsen langs hovedgaden styrkes.
For den resterende del af Søborg Kvarter er det målet, at
kvaliteterne og karakteren af boligområde med tilhørende
fællesanlæg og grønne boligveje skal bevares.
I Søborg Kvarter er der godt 2.700 boliger og ca. 5.400
beboere.
Den centrale gade Søborg Hovedgade gennemskærer
kvarteret. Området består fortrinsvist af etagebebyggelse
langs Søborg Hovedgade og åbenlav samt tætlav
boligbebyggelse i resten af kvarteret. Kvarteret omfatter
66 / 73 også Søborg Kirke, Søborg Skole og i vest Gladsaxe
Sportscenter.
Bebyggelserne Gavlhusene på Vandtårnsvej,
rækkehusbebyggelsen på Søborg Park Allé og Marielyst
bebyggelsen er udpeget som bevaringsværdige i
Tinghøj Batteri, der ligger nær Gladsaxe Sportscenter, er
fredet.
Links
Detailhandel
Vadgård
Kvarterets karakter og kvaliteter som blandet boligområde
med etagebebyggelse langs Buddingevej og lav
bebyggelse med grønne boligveje i resten af kvarteret
skal bevares.
I Vadgård Kvarter er der knap 1.200 boliger og ca. 2.400
beboere.
Kvarteret er fuldt udbygget og domineret af
boligbebyggelse, men omfatter også større områder til
offentlige formål, som Kellersvej og Dong Energy's
transformerstation Glentegård.
Den kommende letbane på Buddingevej forventes at få en
station ved Gammelmosevej og ved Buddinge Station.
Stationerne har betydning for, hvor intensivt, der kan
bygges inden for en gangafstand på 600 meter, når
området er afgrænset som stationsnært område i
kommuneplanen.
Ved Buddinge Station er der en mulighed for at bygge
over vandreservoiret nord for stationen, og den
kommende station ved Gammelmosevej vil give mulighed
for at intensivere bebyggelsen ved Kellersvej.
Bebyggelsen ved Kellersvej og Vadgård Skole er udpeget
som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i
kommuneplanen.
Kvarteret indeholder et mindre grønt område ved Kong
Hans Alle.
Links
Detailhandel
Stationsnærhed
Værebro
67 / 73 Kvarteret har en meget attraktiv placering mellem
Hareskoven og Smør og Fedtmosen. Kvarteret indeholder
to store boligområder, et åbenlav boligområde og
etageboligbebyggelsen Værebro Park. Åbenlav
boligområdets karakter og kvaliteter som attraktivt
boligområde med store grunde, mange småsøer, åbenlav
bebyggelse og grønne boligveje skal bevares.
I Værebro Kvarter er der godt 1.800 boliger og knap
4.300 beboere.
I forbindelse med projektet "Styrket Social Balance i
Værebro" vil der komme ideer til, hvordan Værebro Parks
fysiske udtryk kan løftes og dermed bidrage positivt til, at
området bliver bundet bedre sammen med de
omkringliggende byområder. Det undersøges samtidig,
om der skal gives mulighed for nyt byggeri i en anden
skala, som modspil til etagebebyggelsen.
Kvarteret er udbygget efter 1940. Den vestlige del af
kvarteret, der består af åbenlav bebyggelsen, er i dag
fuldt udbygget.
Kvarteret rummer et større sportsanlæg i AB's baner samt
et område med skole og svømmehal.
Kvarteret er velforsynet med grønne rekreative områder.
Links
Detailhandel
Kommuneplantillæg
Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg
kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til
realiseringen af en lokalplan.
Når kommuneplantillægget er vedtaget, bliver det indarbejdet og intergreret i den gældende
kommuneplan, så kommuneplanen til enhver tid er gældende.
Tillæg
Høring start
00.00.0000
00.00.0000
Høring slut
00.00.0000
00.00.0000
Forslag
Nedenfor kan du se de kommuneplantillæg, der er ved at blive udarbejdet og er i gang med den
politiske proces.
Regional planlægning
Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde planlovens formål. Planloven sikrer, at den
sammenfattende planlægning forener de samfundmæssige interesser i arealanvendelsen. Loven
medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt
grundlag i respekt for menneskets levevilkår og bevarelse af dyre og planteliv.
68 / 73 Samspillet mellem landsplanlægningen, de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes
planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse
med de overordnede interesser.
Herudover er Gladsaxe Kommunes lokale interesser afspejlet i en række planer og politikker, der
spiller sammen med kommuneplanen. Planstrategien er den strategiske plan, der fungerer som en
paraply for kommunens temaplaner. I planportalen kan du finde temaplaner, der omhandler
byplanlægning, energi og miljø, natur, trafik og vand.
Fingerplan 2007
Fingerplan 2007 trådte i kraft 1. juli 2007. Fingerplanen sætter de overordnede rammer for
kommunernes udbygning i Hovedstadsområdet.
Kommuneplan 2013 overholder de relevante rammer for den fremtidige letbane i Ring 3, for
planlægning af omdannelse af ældre erhvervsområder og udnyttelse af princippet om
stationsnærhed.
Fingerplanens retningslinjer er indarbejdet i kommuneplanen og udmønter sig i retningslinjerne.
Fingerplan 2007 PDF
Landsplandirektiv for detailhandel
Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft den 15. november 2008.
Det fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder
aflastningsområder, hvor der kan planlægges for udvalgsvarebutikker over 2.000 m²
bruttoetageareal.
Fingerplanen deler Gladsaxe Kommune, så den inden for Motorring 3 bliver benævnt som
"håndflade" og uden for Motorring 3 som "byfinger". Det har betydning for planlægning af
detailhandelen, da vi som kommune inden for "håndfladen" fastlægger den maksimale ramme for
detailhandel. Mens landsplansdirektivet fastlægger, at nye bydelcentre i byfingrene skal holde sig
inden for et maksimalt bruttoetageareal til detailhandel på 5.000 m2.
Kommuneplan 2013 har indarbejdet retningslinjerne for planlægning af detailhandel.
Landsplandirektiv for detailhandel PDF
Den regionale udviklingsplan 2012
Den regionale udviklingsplan 2012 sætter mål for den regionale udvikling inden for erhverv,
uddannelse, klima og trafik.
Der er i udviklingsplanen fokus på at gøre en indsats for at fremme erhvervet, så en øget
internationalisering af hovedstadsregionens erhvervsliv bliver sikret.
I temaet for klima er der fokus på at skabe flere og bedre cykelstier og rekreative områder.
Det trafikale tema vil sikre hovedstadsregionens internationale tilgængelighed og skabe bedre veje
og kollektiv transport internt i regionen.
Kommuneplan 2013 har indarbejdet retningslinjerne for de ovenstående temaer.
Den regionale udviklingsplan 2012 PDF
69 / 73 Dialog med nabokommuner
Der er stor overensstemmelse mellem anvendelse og bebyggelse langs Gladsaxe Kommunes
grænser ind til nabokommunerne.
Gladsaxe Kommune har en løbende dialog med nabokommuner på forskellige sagsområder, og
Kommuneplan 13 forventes ikke at give uoverensstemmelse om planlægnigen.
Gladsaxe deltager desuden i tværkommunale samarbejder vedrørende udvikling af Letbanen og
Ringbyen med omddannelsen af det udtjente erhvervskvarter.
Miljøvurdering
Miljørapport for Kommuneplan 2013
Resumé
Kommuneplan 2013 er en fuld revision af kommuneplanen. Der foretages en række større og
mindre ændringer i forhold til Kommuneplan 2009, men for hovedpartens vedkommende vil
ændringerne ikke have miljømæssige konsekvenser på det overordnede niveau.
Ændringer i kommuneplanen omfatter på hovedstrukturniveau et øget fokus på blandt andet
klimaforandringer og mobilitet. Buddinge Bymidte foreslås udvidet, og det stationsnære område
ændres som konsekvens af den kommende letbane. Gladsaxe Erhvervskvarter omdøbes til Gladsaxe
Ringby og udpeges som nyt byomdannelsesområde med nye muligheder for blandt andet
kontorbyggeri.
Der foretages desuden en række mindre ændringer, der justerer plangrundlaget på forskellige
områder. Det drejer sig blandt andet om tilladelse til dobbelthuse, når de opføres som passivhuse,
krav om grønne forhaver i villaområderne, definition af spillehaller, begrænset mulighed for lokale
butikker og forlængede hovedstrøg i bymidterne.
Der indføres nye retningslinjer for byomdannelse, energirenovering af bevaringsværdige bygninger,
byvindmøller, solceller, affald, anvendelse af søer og vandløb samt økologiske forbindelser.
Retningslinjer for trafikstrukturen ændres med hensyn til cykelstier og i forbindelse med Gladsaxe
Ringby.
Miljøvurdering
Der er i henhold til miljøvurderingsloven foretaget en screening af kommuneplanen, som viser, at
planen vil kunne have positive eller negative miljømæssige konsekvenser inden for følgende
områder:
1.
2.
3.
4.
Trafik
Natur
Energi
Erhvervslivet
Overvågning
Gladsaxe Kommune vil ikke foretage konkret overvågning af udviklingen på det overordnede plan. I
forbindelse med kommende lokalplanlægning i blandt andet Gladsaxe Ringby og Buddinge
Bymidte, vil der blive udarbejdet særskilte miljørapporter og trafikanalyser i det omfang, det
vurderes nødvendigt.
Sammenfatning
Det er Gladsaxe Kommunes vurdering, at ændringerne i kommuneplanen samlet set vil bidrage til
miljøforbedringer og en generelt en positiv udvikling og vækst i Gladsaxe Kommune.
Trafik
I forslag til kommuneplan introduceres en ny måde at tænke trafikplanlægning på, der i højere grad handler om at
70 / 73 gøre cykel og kollektiv transport til attraktive alternativer til bilen. Baggrunden er et ønske om at reducere stigningen
i trafikken, som følger af dels den generelle stigning og dels den stigning, der er en følge af den mere intensive
udnyttelse af erhvervsområderne, som byomdannelsen giver anledning til. Der arbejdes med en letbane i Ring 3, og i
områderne omkring stationerne planlægges for gode stiforbindelser, som skal gøre det nemt at kommet til letbanen.
Samtidig vil hensyn til gode skiftemuligheder mellem cykel og kollektiv transport indgå i den kommende
lokalplanlægning.
O-alternativ
Det vil være vanskeligt at gennemføre den ønskede byudvikling omkring letbanen, hvis ikke der introduceres nye
måder at tænke trafikplanlægning på. Den forventede trafik til Gladsaxe Erhvervskvarter vil, uanset letbanens
betydning, ikke kunne afvikles på en hensigtsmæssig måde, og trafikken vil brænde sammen i og uden for området.
Konklusionen er, at der ikke kan ske byudvikling af betydning i Gladsaxe Erhvervskvarter, hvis ikke der tages nye
metoder og tiltag i brug.
Sammenfatning
Det overordnede mål med den samlede indsats i trafikplanlægningen er at sikre fremkommelighed ved dels at styrke
den kollektive transport, dels at arbejde med parkeringsnormer og etablering af P-huse og endelig ved at arbejde
med mobilitetsplanlægning for at sikre, at den ønskede byudvikling bliver en succes.
Natur
Naturbeskyttelse
I forslag til Kommuneplan 2013 udpeges tre nye områder som økologiske forbindelser. Det drejer
sig om områder langs Kagsåen, Hillerød Motorvejen og Vandledningsstien. Der er tale om områder
langs eksisterende cykel/gangstier, som allerede i dag er beplantede. Udpegningen vil øge fokus på
områdernes betydning som spredningskorridorer for dyre og plantelivet. I forhold til pleje af
områderne vil der blive lagt vægt på muligheden for at øge naturindholdet.
O-alternativ
De nyudpegede spredningskorridorer vil ikke være sikret.
Sammenfatning
Spredningskorridorerne vil have en positiv effekt for dyre- og plantelivet i det bebyggede
byområde. Herudover vil korridorerne også kunne give en positiv visuel og oplevelsesmæssig effekt
for borgerne.
Energi
Energiforbrug
Byrådet har et ønske om reducere energiforbruget og overgå til mere miljøvenlige energiformer,
herunder at øge andelen af vedvarende energi. Forslag til Kommuneplan 2013 indeholder derfor
mulighed for at opstille byvindmøller i en række udpegede områder, hvor der ikke forventes at
være gener i forhold til naboer og andre.
Desuden indeholder kommuneplanforslaget retningslinjer for opsætning af solceller, som giver vide
muligheder for opsætningen, men hvor der sættes krav til den konkrete opsætning af hensyn til
arkitektur og æstetik.
Det er efter den gældende Kommuneplan 2009 ikke muligt at etablere dobbelthuse i åbenlav
boligområder. For at understøtte og forbedre muligheden for etablering af passivhuse og energiplus
huse i Gladsaxe indeholder forslag til Kommuneplan 2013 mulighed for, at der i åbenlav
boligområder kan etableres dobbelthuse, hvis de bygges som passivhuse (minimalt energiforbrug)
eller energiplushuse (energiproducerende).
O-alternativ
Den ønskede samfundsmæssige miljøgevinst vil blive mindre, hvis kommunen ikke arbejder
71 / 73 positivt for solceller og byvindmøller.
Sammenfatning
Bestemmelserne har alle til formål at sænke de negative virkninger af den enkelte boligs
energiforbrug på miljøet. Resultaterne vil omend de er små for den enkelte bolig tælle med i det
store regnskab. Samlet set forventes de ændrede bestemmelser i kommuneplanen at have en
mindre positiv indflydelse med henblik på at reducere energiforbruget i kommunen.
Erhvervslivet
Gladsaxe Ringby
Kommuneplan 2013 åbner op for omdannelse og intensivering i større dele af Gladsaxe
Erhvervskvarter. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål, kontor og andre servicefunktioner, der
kan indpasses i den moderne erhvervsby. Omdannelsen forventes at ske over en længere årrække
og bygger på en forudsætning om en letbane i Ring 3. Planlægningen lægger op til, at der kan ske
en betydelig vækst i antallet af arbejdspladser i området. Det fuldt udbyggede og omdannede
område vil kunne rumme i størrelsesordnen 35.000 arbejdspladser. Etableringen af letbanen og
erhvervskvarterets omdannelse til et attraktivt byområde i Gladsaxe Ringby vil sætte Gladsaxe
Kommune på landkortet som en kommune, hvor der sker udvikling og vækst.
O-alternativ
I området ved Gladsaxe Trafikplads vil der kunne ske omdannelse til kontorformål efter den
gældende lokalplan. I det øvrige område giver plangrundlaget ikke mulighed for, at området kan
omdannes til et attraktivt erhvervsområde, og den eksisterende industribebyggelse vil forslumme i
takt med, at den eksisterende anvendelse ophører. Med et uændret plangrundlag i Gladsaxe
Erhvervskvarter vil der ikke ske den ønskede vækst for erhvervslivet.
Sammenfatning
Det vurderes ikke, at omdannelsen vil resultere i væsentlige miljøproblemer, som ikke vil kunne
håndteres ved afhjælpende foranstaltninger i den videre planlægning, mobilitetsplanlægning med
videre. Konkret vil der være behov for at følge den trafikale udvikling nøje og vurdere de trafikale
konsekvenser.
Sådan bruger du planen
Her kan du se videoer, der viser dig, hvordan den digitale kommuneplan fungerer. De handler
henholdvis om navigeringen rundt i kommuneplanens emner og afsnit og hvordan de er forbundet
med hinanden, om brugen af de aktive kort, om Gladsaxe Kommunes kvarterer og de enkelte
områders rammebestemmelser og endelig om hvordan du kan indgive et høringssvar til planen.
Videoer
om navigering i Kommuneplan 2013 mp4
om brugen af de aktive kort mp4
om kvarterene i kommunen og rammebestemmelser for de enkelte områder mp4
om hvordan du indgiver et høringssvar mp4
Nedenfor er der links til programmer du kan bruge til at få vist videoerne på.
Desuden er der links til et program, der kan læse kommuneplanens PDFfiler samt en ordbog, hvor
du kan slå diverse ord op og få en forklaring på disse.
Download af Mediaplayer
Download af Quicktime
72 / 73 Download af Acrobat Reader
73 / 73

Integreret DDS- og beredskabsplan -

Transcription

Similar documents

Klik her - Gladsaxe-Søborg Badmintonklub

Forlagsmedarbejder søges

Anholt - Transformerstation

Eli Lykke og Ib Larsen, Ølstykke

Ugen der gik i projekt Social Balance – Værebro Park

Ordensreglement for Haveforeningen Fælleseje

Græsklipperobotter på kirkegården

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i