Datablad Styrecentral SV.pdf

Transcription

NR.2, JUNI 2009
TEMA
Kunstnerne styrer
Nærbilleder
af kunstnerstyrets
mange
ansigter
FAGBLAD FOR BILLEDKUNSTNERNES FORBUND
Foto:
Kunstnerdrevne
udstillingssteder
på forkant med
udviklingen – igen
T y S t ang e
A f N anna G r o H e nn i ng s e n , f o r m an d , B i l l e d k u n s t n e r n e s F o r b u n d ( B k f )
Kunstnerdrevne projekter er den ursuppe, eksperimenterende kunst
vokser ud af. Og netop nu er der ny energi i gryden. Kunstmarkedet
er stagneret, og som vi også så det i 1990erne, så reagerer kunstmiljøet
lynhurtigt med nye initiativer. Men det er også vigtigt, at kunstinstitutionerne er åbne overfor kunstnernes nyere arbejdsformer og tager deres del af udviklingen på sig.
Selv Venedig Biennalen, som ellers er kendt som en tung og traditionel maskine med sine nationalt kuraterede pavillioner, har
set lyset for enden af kursfaldet. Daniel Birnbaum, som er kurator på Venedig Biennalen 09, taler i sin programerklæring om nødvendigheden af at arbejde med ‘et artikuleret hele’. For ham er
det centrale nærheden til de kunstneriske produktionsprocesser:
”Resultatet bliver en udstilling, som i højere grad ligner de steder, hvor
skabelses- og læringsprocesserne finder sted, dvs. atelieret og værkstedet, end den ligner en traditionel museumsudstilling, som udelukkende fremviser det færdige værk. Nogle af værkerne vil således fremstå
som verdener, der endnu er under udformning... Et kunstværk er mere
end et objekt, mere end en vare. Det repræsenterer en vision om verdenen.”
Kunstnerens greb om hele udstillingsprocessen – fra idé/værkproduktion til det endelige møde med publikum - har noget særligt at tilbyde.
De kunstinstitutioner, der forstår at åbne sig som en platform for professionelle kunstnerprojekter i deres mest vitale udviklingsfase, er også
de mest aktuelle. Denne form for eksperimenterende arbejde kræver
klare rammer for dialog og samarbejdsform. Institutionen skal ville
dialogen med kunstnerne og være villig til at facilitere kunstprojekter
med administrative, praktiske og økonomiske rammer. Og institutionens kuratorer skal forstå deres rolle som vigtige dialogpartnere.
Drømmen om at Charlottenborg kunne udvikle sig til en sådan platform, er for tiden kuldsejlet. I det seneste udspil fra Kulturministeriet
ser man ikke efter kunstnernes kompetencer til udvikling af nye udstillingsformer og rammer. I slaget om Charlottenborg opstod der en
sær og uproduktiv skyttegravskrig mellem kunstnere og institution. En
territorial strid om hvem der tegner udstillingens form, hvor det i stedet burde have været oplagt at satse på en produktiv udveksling mellem kuratorernes og kunstnernes respektive professionelle kompetencer.
Billedkunstneren udgives af:
Billedkunstnernes Forbund
(Bkf), Vingårdstræde 21,
1070 Kbh. K. Tlf. 33 12 81 70 bkf@bkf.
dk • www.bkf.dk
Design og layout: bo-soerensen.dk
Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12
81 72 • [email protected]
Ansvarshavende: Nanna Gro Henningsen, formand
I en pressemeddelelse fra Kulturministeriet fra d. 29. april i år stod der:
”... Ved på en gang at redde Den Frie Udstillingsbygning og åbne den
op for flere kunstnersammenslutninger og samtidig strømline Charlottenborgs bestyrelse skaber vi en klar og stærk profil for de enkelte udstillingssteder. Den Frie er det nye kunstnernes hus, hvor kunstnerne selv styrer og tilrettelægger udstillingerne. Staten går nu ind og
støtter Den Fri Udstillingsbygning økonomisk, for at sikre, at der er et
kunstnernes hus i København. Charlottenborg er noget andet: Et sted
for den internationalt orienterede, professionelle og bredt formidlede
kunst. Et sådant sted skal have en lille professionel bestyrelse på seks
medlemmer.”
Charlottenborg var oprindeligt et kunstnernes hus, og man kan fortsat
kombinere det bedste af to verdener og skabe den statslige kunstinstitution, der professionelt nytænker den levende dialog mellem kunstneren og institutionen – og gerne i et internationalt perspektiv. Det
handler ikke om størrelsen på bestyrelsen, men udelukkende om vilje
og hvilken formålsparagraf og handlingsplan man udarbejder.
Nu er det næppe nogen overraskelse, at man har ønsket at gøre rent
bord. Den afsatte bestyrelse var stærkt belastet af skandalen efter Bo
Nilsson og formåede ikke at etablere et nyt fælles udgangspunkt for
Charlottenborgs fremtid. Det er ikke desto mindre en sær konklusion
på miséren, at man fortsætter den kurs, som blev afstukket af Brian
Mikkelsen, Bo Nilsson og Erik Steffensen - og blankt afviser, at Charlottenborg har en fremtid som et kunstnernes hus. At kulturminister
Carina Christensen ønsker en mere professionel bestyrelse, er forståeligt. Spørgsmålet er, hvilken professionalisme der tales om. De professionelle kunstnere kommer i mindretal, og tre af de seks poster udpeges af ministeren. Næppe en sejr for armslængden i dansk kunst, men
man kan jo altid håbe, at Carina Christensen har en heldigere hånd
med udpegningen end Brian Mikkelsen havde.
Det er til gengæld en virkelig glædelig nyhed, at Den Frie Udstillingsbygnings økonomi er sikret i en fireårig forsøgsordning. Men at lancere
Den Frie som det nye kunstnernes hus er noget sludder og bogstavelig
talt at fodre hunden med sin egen hale. Den Frie har altid været kunstnernes hus, og et hus der har spændt fra det yngste til det mest lutrede. Og det vil det forhåbentlig fortsat kunne – med friheden i behold.
Tryk: Prinfo, Hobro
Abonnement på Billedkunstneren tegnes hos Bkfs sekretariat på ovenstående
adresse.
Deadlines: Billedkunstneren#3 2009:
fredag den 7. august 2009
Billedkunstneren er støttet af
Kunstrådets Billedkunstudvalg
Annoncer i Billedkunstneren tegnes
gennem MediaSpace, hos:
Allan Wiberg, tlf. 47 74 27 42
[email protected]
www.mediaspace.dk
Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.
ISSN: 1902-3618. ISSN, elektronisk
publikation: t1901-7596
Artikelforslag, debatindlæg og lign. kan
sendes til redaktøren på ovenstående
adresse. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for materiale, der er sendt uopfordret, og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.
Redaktionsudvalg:
Anders Werdelin, billedkunstner
Marianne Jørgensen, billedkunstner
Lotte Tauber Lassen, billedkunstner
Nanna Gro Henningsen, billedhugger
Indhold
PLUS
20 Betal billedkunstnerne!
Honorar til udstillende billedkunstnere var
emnet, da Billedkunstnernes Forbund inviterede til debatmøde på Overgaden.
Tema: Kunstnerne styrer!
- Nærbilleder af kunstnerstyrets
mange ansigter
20Arbejder du gratis?
Otte Bkf’ere, svarer på fire spørgsmål om
gratis arbejde.
4Kunstnerne styrer!
Nu hvor finanskrisen kradser, kommer
der igen fokus på kunstneres frie fællesskaber.
7Kunstneren som kurator
Tæt på tre vestjyske kunstnerdrevne
aktiviteter: ET4U, Kunstnere Går Bananas og Hygum Kunstmuseum.
23 Selvfølgelig skal billed
kunstnere have honorar
11Kunstnerstyre i opbrud
Den tradition for kunstnerstyre, som
har præget dansk kunstliv på godt og
ondt i generationer, er i krise. Nye tider på Den Frie Udstillingsbygning og
Charlottenborg.
Interview med Marianne Torp.
25Ingen barselspenge til
kunstner
25 Bkf sikrer kunstnerne 4 millioner kroner
15 Spot på skulptur
Hvad sker der, når kunstnere selv undersøger, hvad skulpturmediet er og
kan i dag? Tæt på kunstnerkollektivet
Skulpturi.
Først fik kunstnerne 8 mio. kr. tilbagebetalt af Statens Kunstfond. Nu får de 4 mio.
kr. mere. Bkfs næstformand og jurist har
i flere år kulegravet kunstfondens regnemetoder.
16Frihed til at gå til
yderligheder
KORT NYT
Kunstnerisk fællesskab er hot. Nyt
kunstnerdrevet udstillingssted på vej
til Carlsbergs gamle grund. Interview
med Kristoffer Akselbo.
26 Nyheder fra www.bkf.dk,
Opslagstavle og Debat
27 Nyt fra Bkfs sekretariat
Nyt om navne
18Vi slog automatpiloten fra
De senere år har kunstnersammenslutningerne mødt modstand. Men
mange tager udfordringen op og er
parate til at forny sig. Interview med
Jesper Rasmussen.
28Aktuelle ansøgningsfrister
til fonde og legater
Frie kunstneriske undersøgelser
Forsideillustrationen er en collage af fotos
fra installationen Anagram Orange, der kunne opleves på Kalkbrænderigården i Viborg
tidligere i år. Udstillingen er et eksempel på et
af de mange forskelligartede kunstnerdrevne
projekter, som er i fokus i denne udgave af
Billedkunstneren. Anagram Orange var resultat af et to-årigt samarbejde mellem billedkunstnerne Helle Frøsig, Cai Ulrich von
Platen, Leonard Forslund, Ane Mette Ruge
og Mikael Thejll, og målet var at belyse nogle
af de årsager, rationelle som irrationelle, der
ligger bagved kunstens forskellige fremtrædelsesformer. Udstillingen blev præmieret af
Statens Kunstfond 2009.
Alle billederne på forsiden stammer fra udstillingens katalog, skabt af grafiker Åse Eg i samarbejde med kunstnerne. Fotos: Kunstnerne og
Åse Eg.
Billedkunstneren 2/2009
3
TEMA
Kunstnerne
A f M i r i a m Ka t z
4
F o t o : La r s G u n d e r s e n .
Under højkonjunkturen var der fokus på kunstnerens individuelle relation til
gallerister og museumsfolk. Nu hvor der ikke længere er så mange kunder i
butikken, finder flere kunstnere igen sammen i frie fællesskaber, hvor de kan
udstille på kunstens egne præmisser. Kunstnerstyre har mange ansigter, men
er en central del af en dynamisk kunstscene – og det skal der værnes om, lyder
det fra flere sider af kunstlivet.
styrer!
Champagnen fra de sidste storslåede ferniseringsfester er for længst boblet af, og
kunstprisernes himmelflugt er som bekendt
et overstået kapitel.
Men kunstnere holder ikke op med at skabe kunst, bare fordi der ikke pt. er så mange
kunder i butikken. Flere og flere kunstnere
vælger at gå sammen om at vise deres kunst
i midlertidige eller permanente fællesskaber,
som pibler frem over hele landet.
Et af de nyeste på stammen er paradoksalt
nok igangsat af en gallerist.
Nicolai Wallner står midt i at skulle flytte
sit galleri fra Amager til Carlsbergs arealer
på Vesterbro i København, og han har sikret
sig gode naboer i sit nye nærmiljø: Udover
galleri Nils Stærk og kunstakademiets udstillingsrum flytter også et endnu navnløst
kunstnerdrevet udstillingssted med Galleri Nicolai Wallner ud på bryggeriets gamle
arealer.
”Jeg sendte en mail ud til omkring 25
kunstnere, som jeg kendte, med en opfordring til at etablere sig på Carlsberggrunden,
og en gruppe af dem er nu gået sammen om
at drive projektet (læs mere om det på s. 16,
red.) Fælles for dem er, at de har visioner,
der rækker ud over dem selv. De er ikke præget af mig-mig-mig-tænkning, men af vilje
til at skabe noget større. De har en generøsitet og en åbenhed, som - tror jeg - er stærkt
på vej ind på kunstscenen igen,” siger Nicolai Wallner, som ser en overordnet tendens i
tiden til at indgå samarbejder.
”Jeg tror, at hele vores virkelighedsopfattelse og værdisystem er ved at ændre sig. Det
”Vil man skabe mulighed for, at stor kunst kan opstå, må man respektere og værne om den helt særlige, brændende energi, kunstneren altid besidder,”
siger Rasmus Urwald, stentrykker og partner i Edition Copenhagen. Her er den belgiske kunstner Luc
Tuymans på arbejde i Edition Copenhagens litografiske værksted.
vil også betyde et skift på kunstscenen, væk
fra den materialistiske, åndløse indstilling til
kunst, som dyrker grådighed, narcissisme og
tomme statusmarkører. Det, der betyder noget, er at være med til at skabe noget, give
det fri og lade andre komme til. Ikke for at
positionere sig, men for at skabe noget større, som er til glæde for andre end en selv og
de allernærmeste.”
Kunstens værdi
At fokus er på vej væk fra auktionshuse og
kommercielle gallerier for i stedet i højere
grad at rette sig mod udstillingsprojekter
drevet af kunstnerne selv, er kunsthistoriker
Line Rosenvinge enig i.
Hun er grundlægger af konsulentfirmaet Tender Task, der arbejder med kunst i et
virksomhedsøjemed, og har i mange år haft
base i London, hvorfra hun har fulgt kunstmarkedets udvikling tæt.
”Jeg tror, vi vil se et øget fokus på ikkekommercielle udstillingsprojekter, som typisk er kunstnerdrevne. De fortsætter stort
set upåvirket af krise og lavkonjunktur - for
her er man vant til at skabe noget ud af ingenting,” siger hun og tilføjer, at udfordringen for disse projekter dog kan være et øget
pres på fonde og jagten på sponsorer i den
kommende tid.
”Men færre kommercielle gallerier behøver ikke betyde mindre mangfoldighed. Der
vil komme øget fokus - ikke bare på kunstnerdrevne udstillingssteder - men også på
kunsthaller og museer, ligesom sammenslutningerne har mulighed for at finde et nyt
ståsted. Desuden kan det skabe en interessant mobilitet i kunstmiljøet, hvis nogle af
de mange gallerister transformerer sig til dealers, (dvs. at de handler kunst uden at udstille på egne gallerier, red.), og at gallerister
i det hele taget understøtter kunstnerne på
nye måder ved at skabe andre formidlingskanaler,” siger Line Rosenvinge.
Tendensen til flere kunstnerstyrede projekter vil også betyde en opblomstring af
kunstarter, der primært er performative, eller som generøst spreder sig digitalt via internettet og i det offentlige rum, mener hun.
”Det svigtende salg kan betyde, at der opstår nye kanaler til produktion og distribution af kunst. Her bør man huske på det
sympatiske faktum, at kunst er umådelig
generøs. Kunst er halve og hele tanker, fornemmelser, inspirationer, udfordringer –
som kan kommunikeres og deles mellem
mennesker, også selvom et produktorienteret marked svækkes. Jeg håber og tror, at den
globale finansielle krise resulterer i mere fokus på værdien ved den gode kunst. Og den
kan man ligeså godt opleve på et lille undergrundsudstillingssted som på et fancy kommercielt galleri,” siger Line Rosenvinge.
Scenen er spredt
På det lille kunstnerdrevne udstillingssted
Koh-i-noor i København har man det seneste halve år arrangeret en række besøgsrunder til mindre, såkaldt alternative udstillingssteder under overskriften ”København
er lille – scenen er spredt”. Kunstnerne bag
initiativet mærker også det fornyede fokus
på kunstnerinitierede udstillingssteder:
”Det er positivt for os, som har været i
gang forholdsvis længe og som bliver ved
med at være her uafhængigt af økonomisk
optur eller nedtur, at der nu endelig er fokus
på den type kunst, som vi repræsenterer,”
siger billedkunstner Heidi Hove fra Koh-inoor.
”Det virker som om at der er noget på
færde, og vi tror, at der stadig er mere i vente
i løbet af det næste års tid,” siger hun.
Flere af Koh-i-noors udstillinger er realiseret med produktionsstøtte fra Kunstrådets
Billedkunstudvalg. Og at de fagkyndige i billedkunstudvalget netop lægger vægt på vigtigheden af de kunstnerstyrede aktiviteter
5
Kunstnerne styrer
fremgår da også af udvalgets seneste uddelinger. I alt har billedkunstudvalget i år givet 5,6
mio. kr. i projektstøtte, hvoraf udstillinger på
mindre, kunstnerstyrede udstillingssteder er
blandt de områder, som især har opnået støtte,
oplyser Kunststyrelsen.
Koh-i-noor blev etableret i 2004, midt i de
kommercielle galleriers optur.
”Det var en tid, som indebar en drejning inden for kunsten, vi ikke fandt interessant,” fortæller Heidi Hove. ”Vi ville bryde med den til
tider monotone, kommercielle galleriscene i
København, og vi har overhovedet ikke mærket til finanskrisen, for her handles der simpelthen ikke med penge. Hvis der gør, er det
noget, udstiller og køber selv klarer udenom
Koh-i-noor. Det blander vi os ikke i. Vi ønsker
at vise kunsten på dens egne præmisser. På den
måde håber vi at være med til at sikre kunstens
mangfoldighed og give et andet, kvalitetsmæssigt bud på samtidskunst,” siger hun.
Kunstnerens blik
Men hvilke særlige kvaliteter er der i udstillinger, som styres af kunstnerne fra idé til det
endelige møde med publikum? Kirse JungeStevnsborg, nyudnævnt kunstnerisk leder på
Den Frie Udstillingsbygning er ikke i tvivl:
”Når kunstnere går sammen om at udstille og får frie hænder i udviklingsfasen – sker der
noget særligt”, siger hun.
”Udgangspunktet for kunstnerne er ofte
praksis eller et alternativt konceptuelt perspektiv. I de projekter som fungerer bedst, opstår der en nytænkende udveksling og sparring
kunstnerne imellem, som ikke opstår i traditionelt kuraterede udstillingssammenhænge.
Kunstnerne kan gå i dialog med hinanden –
og med publikum – og vise, hvad de brænder
for. Udstillingerne får en mere undersøgende
karakter, som tilfører kunstscenen en nødvendig dynamik,” siger Kirse Junge-Stevnsborg.
Hun kommer til Den Frie Udstillingsbygning efter fire år som chef på Gävle Konstcentrum nord for Stockholm og har sagt ja til jobbet på det københavnske udstillingssted, netop
fordi hun mener, at kunstnerstyret rummer
kvaliteter, der bør værnes om og satses på.
”Jeg synes, det er vigtigt at bevare ideen om
det kollektive i en tid, hvor fællesskabstanken
er ved at forsvinde. Også i kunstlivet, hvor det
i de senere år har handlet meget om kunstne-
6
rens individuelle relation til en gallerist.”
Hendes nye arbejdsplads står da også midt i
en forandringsproces, der kræver både handlekraft og veludviklet samarbejdsevne af sin
ledelse, som udover Kirse Junge-Stevnsborg
består af udviklingsleder Malene Natasha Ratcliffe.
Stedet har været akut lukningstruet, siden
det mistede tilskud fra Statens Kunstråd. Men
i april i år blev J. F. Willumsens gamle bygning
ved Østerport reddet med et tilsagn fra kulturminister Carina Christensen om fireårig
driftsstøtte på 1,2 mio. kr. årligt, mod at stedet fremover skarpprofileres som Kunstnernes
Hus (læs artiklen om omlægningen af det københavnske udstillingsliv på s. 11, red.).
Det betyder, at Den Frie Udstillingsbygning nu i endnu højere grad end tidligere bliver åben platform for hele den kunstnerdrevne
del af den danske kunstscene. Fælles for udstillingerne bliver, at de igangsættes, tilrettelægges og formidles af kunstnerne selv. Men
hvilken rolle spiller en kunstfaglig leder i et sådant kunstnerstyre?
”Jeg skal forsøge at samle og strukturere idéerne undervejs, sammen med et fagudvalg, der
består af fire billedkunstnere,” siger Kirse Junge-Stevnsborg.
”Ledelsesstrukturen på Den Frie Udstillingsbygning sikrer, at det kunstneriske blik er
solidt repræsenteret i hele organisationen. Det
giver nogle spændende muligheder, bl.a. fordi
kunstnerne har andre netværk end museumsfolk og kunsthistorikere. Desuden har kunstnerdrevne projekter ofte en lettere og mere
appellerende form med direkte tilknytning til
det, der sker i samfundslivet lige nu. Selve konceptudviklingen kan have værkkarakter. Den
slags projekter vil jeg gerne være med til at
fremme,” siger hun.
Frihed betaler sig
At kunstnerisk frihed giver det bedste resultat bekræfter Rasmus Urwald, stentrykker og
partner i Edition Copenhagen, der udfører litografiske tryk for en række efterspurgte udenlandske og danske billedkunstnere. Desuden
inviterer værkstedet løbende yngre, endnu forholdsvis ukendte danske talenter til at arbejde med teknikken. Simpelthen fordi man føler
sig som en del af kunstlivet og gerne vil gøde
vækstlaget. Og udgangspunktet er, at kunst-
TE
nerne skal have total frihed i de dage eller uger,
de arbejder på stedet.
”Jo mere kunstnerne styrer, jo bedre. Vores
rolle er at være gode fødselshjælpere for kunsten. Kunstnere er jo 100 procent dedikerede
til det, de laver, og for os gælder det om at være
kompetente sparringspartnere. Vi sætter os
ind i kunstnerens værker og univers, forsøger
at forstå og understøtte den kunstneriske proces så godt som muligt. Men vi holder os til det
tekniske, vi blander os ikke i hvad der foregår
på stenen,” siger Rasmus Urwald.
”Første gang, en kunstner arbejder hos os,
er der intet krav eller forventning om, at de
skal producere færdige værker. Det er ren leg.
Simpelthen for at fjerne det pres, der kan være
i at skulle skabe. Jo mere tryg, kunstneren føler sig i processen, jo mere tør han eller hun
kaste sig ud i at eksperimentere, og det giver
det bedste resultat i sidste ende. Det kan f.eks.
betyde, at vi smider en del tryk ud under vejs,
hvis de ikke fungerer,” fortæller han.
At filosofien om absolut kunstnerisk frihed
også giver god mening rent forretningsmæssigt vidner stentrykkeriets omsætning på et tocifret millionbeløb om.
”Det er en bekostelig affære at have en
kunstner gående i vores værksted i en uge.
Men vi giver den fuld skrue ud fra en filosofi om, at processen skal foregå fuldstændig på
kunstens præmisser. Det kan betyde, at man
kommer ud i nogle yderkanter, men det er dér
kunsten opstår.”
Og netop nu, hvor finanskrisen kradser, er
det vigtigt at værne om de frie, kunstneriske
kræfter, påpeger Rasmus Urwald.
”Jeg tror, man skal have dyb respekt for kunstens væsen. Ydmyghed er vigtig, ikke forstået
negativt som underdanighed, men som en lydhørhed over for det, der foregår i den kunstneriske proces. Kunstnere kan fylde meget i et
rum, og det skal de have lov til. Jeg tror, at der
hvor problemerne nogle gange opstår i samarbejdet med kunstnere, er hvis ledere og samarbejdspartnere tillader sig selv at blive vigtigere
end kunsten. Så taber man. Vil man derimod
skabe mulighed for, at stor kunst kan opstå,
må man respektere og værne om den helt særlige, brændende energi, kunstneren altid besidder,” siger han.
TEMA
Kunstneren som kurator
Indenfor de seneste årtier er kunstnerdrevne projekter blevet en væsentlig del af den
kunstneriske praksis. Men hvilke kompetencer har kunstnerne i forhold til professionelle
kunstformidlere? Hvordan er de kunstnerdrevne projekter finansieret? Og hvorfor overhovedet
arrangere udstillinger langt væk fra landets metropoler? Billedkunstneren leder efter svar i det
yderste Vestjylland, hvor billedkunstnere har gang i bemærkelsesværdige og meget forskellige
udstillingsaktiviteter.
FOTO : H e n r i k
B r o ch - L i p s
Vi skaber selv rammerne
Billedkunstnerne Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss har
gennem ti år formidlet international eksperimenterende
samtidskunst i vestjyske Bøvlingbjerg.
A f H e n r i k B r o ch - L i p s
blandt billedkunstnere, og formidle samtidskunst i et af Danmarks tyndest befolkede områder, fører de to vestjyder nu videre i et mobilt projekt under samme navn. Et projekt, der
skal fortsætte med at formidle nye former for
samtidskunst, og som på forskellig vis integrerer de vestjyske områders institutioner og indbyggere.
ET4U blev grundlagt i 1999, da Klaus Weiss
fik en aftale med den lokale fabrik om frit og
kvit at kunne låne deres lille aftægtshus midt i
byen. Her udstillede han først sin egen grafik,
hvilket gav ham idéen til at bruge det lille hus
som udstillingssted for samtidskunst.
”Fra starten valgte jeg helt bevidst at undgå ordet galleri. Stedet skulle adskille sig fra
vestkystens mange gallerier, der kunstnerisk
set er noget belastede af kommercielle interesser,” siger Klaus Weiss. Han er selv uddannet
fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding, men for
I l l u s t r a t i o n : ET 4 U
I den stille landsby Nees ved Nissum Fjord,
hvor træerne kun har grene mod øst, bor Klavs
Weiss og Karen Havskov Jensen.
I de sidste ti år har de to kunstnere skabt
over 42 bemærkelsesværdige internationale udstillinger med den nyeste samtidskunst.
Nu er det unikke udstillingssted med det sære
navn ’ET4U - En Tangsøgade 4 Udstilling’ i
nabobyen Bøvlingbjerg netop lukket. Men
idéen om at skabe et stimulerende netværk
7
mange år siden dannede han et keramikværksted med et par andre kunstnere i Vestjylland.
Karen Havskov Jensen er uddannet fra Det
Fynske Kunstakademi i 1993. Siden 2001 har
hun været involveret i arbejdet med ET4U,
hvilket har været en både fysisk og psykisk
krævende opgave.
”Vi har altid haft høje ambitioner, men samtidig har vi kronisk været bagud med fundraising. Det har betydet, at vi ofte har været i gang
med aktiviteten, før vi overhovedet har fået
svar på, om vi har fået penge. Det har til tider
været ekstremt stressende,” siger hun.
”Vi betragter os selv som kunstnere på
grænsen til at være kuratorer. Ser man på,
hvordan vi prioriterer vores tid, så er vi efterhånden tippet helt over til formidlingsdelen,”
tilføjer Klavs Weiss.
Tvunget til at skabe
ET4U projekterne har til tider mødt lokal
modstand, så de to kunstnere har ofte haft
svært ved at skaffe penge fra områdets virksomheder. Men til trods for, at de hverken har
haft en offentlig institution bag sig eller har erfaring med at søge fondsmidler, så har de været gode til at hente offentlig støtte til deres innovative udstillingsprojekter.
I gennemsnit har Kunstrådet givet over
100.000 kroner om året. Dertil kommer pen-
ge fra bl.a. indenrigsministeriets Landdistriktspulje, Nordisk Kulturfond, EU-midler
samt sporadiske kommunale tilskud.
Sammenlagt har de fire årlige udstillinger
i Bøvlingbjerg kostet op til 400.000 kroner
om året, og da der til enkelte udstillinger måske blot har været i alt 100 besøgende, har det
af og til været en temmelig høj billetpris. På
spørgsmålet om, hvorfor de ulønnet orker at
lave internationale samtidskunstudstillinger
så langt ude vestpå og for så få interesserede,
svarer Karen Havskov:
”Hvis man skal udvikle sig som samtidskunstner herude, bliver man nødt til selv at
skabe rammerne. Det er også vores måde at
netværke og uddanne os på. Gennem ET4U er
vi hele tiden med til at definere samtidskunsten, og selvom det har været svært at udvide
den faste tilskuerskare, har projektet givet os
en fin plads i samtidskunstfeltet.”
Frihed under ansvar
FOTO : ET 4 U
Parret fra Nees ser mange kvaliteter i de kunstnerdrevne projekter. Her får man rigtig meget
for pengene, og arrangørerne kan ofte reagere mere hurtigt, frit og spontant end de mere
etablerede udstillingssteders ledere kan.
”Vi kan udvælge andre værker end kunsthistorikerne, der ofte er bundet op på en række
formelle forhold og som samtidig er skolet i,
hvad der er ’god smag’. Der er mange gengangere i det danske udstillingsliv, men vi kan agere mere frit og udenom kunstsystemets vedtagne konventioner. F.eks. mødte Klavs den
københavnske billedkunstner Anders Brinch
og udstillede ham herovre, langt før der stod
noget på hans CV,” siger Karen Havskov.
Hun og Klavs har altid lagt vægt på, at udstillingerne hundrede procent er kunstnernes. Det er skrevet ind i kontrakten. Derfor
har parret ingen garanti for, hvad kunstneren
kommer med.
”Vi er altid spændt på, hvad vi får. Selvfølgelig kan vi forsøge at dreje en udstilling i en
bestemt retning, men kunstneren har selvbestemmelse,” siger hun.
Det vestjyske par mener også, at man som
kunstner selv kan komme langt tættere på udøveren og vise publikum nogle værker allerede
i produktionsfasen.
”Det er ligesom, når en forsker i laboratoriet
kan vise sin kollega nogle interessante resultater undervejs,” mener Klavs Weiss.
Har hjertet med
De to kunstnere er ikke uddannede til at kuratere udstillinger, og de kender derfor ikke til de
mange værktøjer, som f.eks. kunsthistorikeren
kan benytte sig af. Alligevel er der en vis sammenhæng i præsentationerne, mener de selv.
”Vi har primært arbejdet ud fra de muligheder, der har ligget foran os og derfor har vi
også prøvet at tage udgangspunk i de materialer og de ressourcer, der er her på stedet. F.eks.
var norske Sidsel Ditlev Christensen med sin
mor Susanne Christensen her en måned, hvor
de lavede interviews med andre mødre og døtre fra Bøvlingbjerg,” siger Klavs Weiss.
Ikke et kunstværk
Det er ikke kun de lokale, der har nydt godt af
ET4U. Mange af værkerne er siden hen blevet
præsenteret på udstillinger over hele verden.
F.eks. lykkedes det Klavs Weiss og Karen Havskov, at få skabt en hel Europaturné for canadiske Derek Michael Besants udstilling i 2006.
”Som en stor virksomhed kunne vi hænge et landkort op med en masse nåle og tråde
imellem. Rigtig meget spændende kunst ude i
verden har krydset Bøvlingbjerg,” siger Klavs
Weiss.
Via deres arbejde som arrangører er han og
Karen selv blevet inviteret til at udstille og deltage i internationale møder og symposier om
samtidskunst.
”Vi deltager altid selv som kunstnere, når vi
præsenterer vores projekt. Men vi går ikke så
vidt, at vi kalder ET4U for et kunstværk.”
ET4U arrangerede sidste år en temaudstilling om samtidskunst i
landdistrikterne. Et af bidragene var en byggetavle opført af billedkunstner Kristian Bust på en stubmark mellem Bækmarksbro og Bøvlingbjerg med overskriften: “Her opføres SMoCA – Scandinavian Museum of Contemporary Art”. På projektets hjemmeside www.smoca.dk
kan man gå ombord i kunstnerens fiktive byggeprojekt, som desværre
ligner sine virkelige forbilleder i uhyggelig høj grad.
8
TEMA
FOTO : H e n r i k B r o ch - L i p s
Kunstnerne styrer
Samtidskunsten ud
til folket
”Jeg kan undlade at tage hensyn til kunsthistorien og frit pille
kunsten ned fra piedestalen,” siger billedkunstner og kurator
Søren Taaning.
Søren Taaning.
Som i en lukket boks
Han mener derfor, at man som samtidskunstner er nødt til selv at sætte noget i gang.
”Når jeg har valgt også at være arrangør
af udstillinger, så er det af lige så pragmatiske som idealistiske grunde. Det handler dybest set om at vise mine egne værker og folde
samtidskunsten ud her og nu,” siger Søren Taaning, der også har et pædagogisk sigte med
sine udstillinger.
”Der er rigtig mange mennesker i det her
land, der ikke aner, hvad der foregår på kunstscenen. Mange samtidskunstnere
må ofte starte ved år 0, når de offentligt fortæller om deres kunst.
Derfor er de kunstnerdrevne
projekter nødvendige, fordi
kunstnerne på den måde bliver tvunget til at formidle og
diskutere deres kunstneriske
praksis.”
Vennetjeneste
”Også valg af rum kan være
en vigtig del i den kunstneriske proces. En udstilling kan
fremstå mere klar og
mere stedsspecifik,
hvis man selv styrer processen hele
vejen. Det er også
klart, at man lettere
kan køre sine kunstneriske ambitioner stringent ud, hvis man selv sammensætter sit hold
I l l u s t r a t i o n : Th o m a s W o l s i ng .
Søren Taaning underviser på Billedkunstnerisk Grund Kursus i Holstebro. Han er en af
de billedkunstnere, der også kalder sig kurator.
For et par måneder siden arrangerede han
sammen med kollegaen Thomas Wolsing udstillingen ’Kunstnere går Bananas’ på Jens
Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet i Holstebro. Udstillingen lever nu sit eget liv på internettet og kan opleves i eftersommeren på
det sydsjællandske Masnedøfortet.
De 40 inviterede yngre kunstnere viser dels
egne værker, dels er de hver især blevet bedt
om at formulere en opgave, som gymnasieelever, billedkunstelever og andre unge i udkantsområdet med den mindre flatterende betegnelse ’Den Rådne Banan’, kunne lade sig
inspirere af.
”For mig er det ikke et mål i sig selv at lave
kunstnerdrevne udstillinger. Men den slags
projekter er et symptom på, at der er ét eller
andet galt med den måde, vi i dag kan udfolde
samtidens kunst på,” siger Søren Taaning.
Han er uddannet fra det Kgl. Danske Kunstakademi i 2001 og har siden 2003 boet på heden.
”Når man vil ud med sine værker i Vestjylland, dumper man hurtigt ned i en klassisk
kunstnerrolle og i rammer, der ikke har ændret sig i de sidste 30 år,” mener han.
”Herovre er mulighederne for at udstille begrænsede. Her findes kun en håndfuld
kommercielle private gallerier, enkelte kunstmuseer og en kunsthal. Der er ikke noget udstillingsliv udenfor det etablerede, og vi har
ikke et dynamisk kunstmiljø, som i storbyerne, hvor man kan banke en udstilling sammen
på under en måned,” siger Søren Taaning.
Kunstnere går
Bananas.
9
Ned fra piedestalen
Han understreger, at alle hans udstillere har
undervist på BGK og i den forbindelse får et
honorar for deres indsats.
Søren Taaning kalder det også en fordel,
at man som kunstnerkurator ikke behøver at
indskrive sig i den etablerede tradition, hvor
kunsthistorikeren peger nærmest guddommeligt på det sande talent.
”Jeg kan nøjes med at tage udgangspunkt i,
hvad der er kunstnerisk interessant, for jeg behøver ikke at tage specielt hensyn til kunsthistorien og det konstruerede kunstbegreb. Jeg
kan pille kunsten ned fra piedestalen og være
mere afslappet med valget, og blot sige ”det var
fedt, det du lavede dengang, og jeg ved ikke,
hvad du ellers har lavet, men kom du bare til
Holstebro”.
Kunstnere Går
Bananas
Udstillingen Kunstnere Går Bananas er
aktuel på Masnedøfortet 5. – 20. september 2009.
10
Kunstnerne er
i centrum
Landets eneste kunstnerdrevne museum
ligger langt ude vestpå. ”Mit livsprojekt har
kostet mig mit ægteskab og en halv million,”
siger billedkunstner Lisbeth Hermansen.
Lisbeth Hermansen
Midt på en forblæst bakke, med udsigt til
mødet mellem Limfjorden og Vesterhavet, ligger et 130 år gammelt missionshus. I 1996 købte billedkunstneren Lisbeth
Hermansen den faldefærdige bygning for
50.000 kroner, og i 2004 etablerede hun
landets eneste kunstnerdrevne museum for
samtidskunst.
Lisbeth Hermansen betragter sit museum som et kunstværk i sig selv, og hvor
andre kunstinstitutioner er bundet op på
strukturer og systematik, har hun, gennem donationer fra over 90 toneangivende
kunstnere, bygget et autonomt kunstmuseum med maksimal frihed og meget kort vej
fra idé til handling.
”Jeg har aldrig fulgt en bestemt retning.
Jeg har udelukkende valgt kunstnere, som
jeg synes er gode og troværdige. De har selv
udvalgt de værker, de vil have vist i Hygum.
Selv er jeg kunstner og ikke kurator,” siger
Lisbeth Hermansen.
• Er udstillinger og initiativer, der skaber nye møder mellem den kreative
fødekæde og professionelle samtidskunstnere i udkantsområder af
Danmark. Projektet er igangsat af
billedkunstnerne Søren Taaning og
Thomas Wolsing og støttes bl.a. af
Kunstrådet.
• Udtrykket ’Den Rådne Banan’ henviser til områder, hvor udviklingen går
den forkerte vej. Geografisk strækker det sig fra Nordjylland, langs
den Jyske Vestkyst til Sønderjylland,
videre over det sydfynske øhav til
Lolland/Falster og Bornholm.
• Deltagerne er kunstnere, der alle
har undervist/formidlet på Billedkunstnerisk Grund Kursus, og som
viser egne værker. Desuden har de
formuleret hver deres opgave, inspireret af egen praksis. Opgaverne
danner grundlag for vidt forskellige
tilgangsvinkler til samtidskunsten
og er besvaret af en mængde billedkunstinteresserede børn og unge.
• Opgaver og besvarelser kan ses på
www.kunsten.nu/bananas
Kunstnerne
og selv finder et egnet sted at udstille,” siger
han.
Søren Taaning mener også, at man som
kunstnerisk arrangør naturligt er på bølgelængde med sine kolleger. Et godt kollegialt
netværk er en central og vigtig kompetence.
e styrer
TEMA
Åsa Sonjasdotter: ‘Becoming Illegal/The Order of Potato. A perspective
on a European matter’. DEEP GREEN, Den Frie Udstillingsbygning, 2009.
Livsfarlige
Kunstmuseet Hygum
Åbent 1. juli til 1. september fra kl.
13-17, mandage lukket. Uden for
sæsonen kan museet ses efter aftale. Adressen er Klostervej 26, 7620
Lemvig.
Bkf-bladet bragte ved åbningen i
maj 2004 en udførlig præsentation
af museet.
Tjek www.hygumkunstmuseum.dk
for yderligere oplysninger.
FOTO : P RESSEFOTO
Hun kæmper stadig for at holde museet i gang,
og selvom hun i årenes løb har modtaget omkring 500.000 kroner fra en række forskellige
kunstfaglige råd, må hun alligevel hvert år selv
lægge ca. 30.000 kroner i sit projekt.
”Jeg bruger livet som indsats og udgangspunkt. Museet har personligt kostet mig
mit ægteskab og en halv million kroner. Når
kunstnere velvilligt går ind i projektet, så er det
fordi, de ved, at jeg har satset alt, og at jeg ikke
tjener noget,” siger Lisbeth Hermansen.
Hun mener, at kunstnere ofte kun optræder som statister på landets museer. Derfor er
kunstnerdrevne udstillingsrum som Hygum
Kunstmuseum særligt vigtige, fordi det her er
kunstneren, og værket der er sat i fokus.
”Det er ikke i orden, at kuratoren sætter sig
selv mere i scene end kunstnerne, sådan som
man ofte ser det i kunstverdenen. Kunstnerne
skal tilbage i centrum,” siger Lisbet Hermansen.
Hun mener også, at hun som kunstner har
en særlig kompetence, når hun laver projekter.
”Jeg gør altid tingene først – og forklarer
først bagefter, hvad jeg har gjort. I modsætning
til kunsthistorikere og museumsfolk, der har
en tendens til at forklare alt, før de handler. Vi
kunstnere ser ikke de røde lamper. Vi arbejder
spontant og kan derfor til tider være befriende
uberegnelige.”
Kunstnerstyre i
opbrud
Kulturministeren har kørt Den Frie Udstillingsbygning i
stilling som et kunstnernes hus. Men udstillingsbygningen
ved Østerport har altid været kunstnernes. Det nye er, at
kunstnersammenslutningen Den Frie er trådt et skridt tilbage
fra ledelsen af bygningen. Og at Charlottenborg nu får fuldtonet
kunsthalsprofil. Dermed har kunstnerstyrede initiativer mistet et
centralt udstillingsrum i hovedstaden.
Ud med kunstnerne, ind med professionelle kunstfaglige ledere og strømlinede
bestyrelser.
Det har været tendensen på flere af de
større, offentligt støttede kunstnerstyrede udstillingssteder de senere år. Men udviklingen er som bekendt ikke sket uden
sværdslag.
Kunstnerstyrets nok mest omstridte bastion, Charlottenborg, faldt i april i
år, da kulturminister Carina Christensen
valgte at fyre den 12 mand store bestyrelse, hvoraf halvdelen, herunder formanden,
var billedkunstnere.
Fremover bliver Charlottenborgs bestyrelse halveret, og formanden behøver ikke
være billedkunstner. Bestyrelsen får eneansvar for at ansætte en ny stærk kunstfaglig
leder – uden at den nuværende kulturmi-
nister vil blande sig, sådan som forgængeren Brian Mikkelsen i sin tid gjorde.
Manøvren som skal skabe ro på det
skandaleramte Charlottenborg, afskaffer
reelt de sidste rester af husets over 100-årige tradition for kunstnerstyre, og indfører en traditionel bestyrelse, som nok skal
besidde kunstnerisk viden, men som primært skal have økonomiske og erhvervsmæssige kompetencer.
Det sker, selvom man kan indvende,
at det økonomiske kaos i udstillingsbygningen på Kgs. Nytorv ikke nødvendigvis
skyldes kunstnerstyret – det nuværende
morads opstod som bekendt først, da den
daværende kulturminister Brian Mikkelsen i 2006 hentede en enerådig kunstfaglig
direktør ind i huset.
Fortsættes side 13
11
Sergio Vega: ‘Novo Mundo, Ashes to Ashes, Paradise burning’. Video. DEEP GREEN, Den Frie Udstillingsbygning
2009. På udstillingen, der var kurateret af billedkunstnerne Camilla Berner og Sebastian Schiørring, deltog 11
Charlottenborgs
økonomiske morads
FOTO : P RESSEFOTO
12
Tidligere direktør Bo Nilsson oparbejdede et underskud på 3,2 mio. kr., inden han i november 2008 blev fyret af
kulturminister Carina Christensen (K).
I april i år fyrede kulturministeren ligeledes Charlottenborgs 12 mand store bestyrelse.
Udstillingsbygningen er sat under
administration af Kulturministeriet.
Rigsrevisorerne undersøger, hvor det
økonomiske ansvar for underskuddet
skal placeres.
Bkf: Kunstnerne har
mistet Charlottenborg
Nye tider for Den Frie
Udstillingsbygning
I en pressemeddelelse udsendt til medierne
samme dag som kulturministeren offentliggjorde de nye planer for Den Frie Udstillingsbygning og Charlottenborg, skrev Billedkunstnernes Forbund bl.a.:
Det er lykkeligt, at Den Frie Udstillingsbygning nu sikres en holdbar økonomi med driftstilskud fra Kulturministeriet og Kunstrådets
Billedkunstudvalg. Men det er stærkt beklageligt, at kulturministeren med et pennestrøg
har fjernet Charlottenborgs over 100-årige
status som Kunstnernes Hus.
”Kulturministerens argumentation om, at Den
Frie nu som noget nyt bliver et Kunstnernes
Hus, holder ganske enkelt ikke,” siger Nanna
Gro Henningsen, formand for Billedkunstnernes Forbund.
”Den Frie har altid været åben for udstillinger, udvalgt og produceret af kunstnere. Men
Den Frie er en privat, selvejende forening,
mens Charlottenborg jo er en offentlig institution, der helt tilbage fra 1883 er tænkt som
et Kunsternes Hus. Ministerens udspil betyder reelt, at vi mister en offentlig platform for
kunstnerdrevet udstillingsvirksomhed i Danmark,” siger hun.
Kulturministeriet har givet Den Frie Udstillingsbygning en fireårig økonomisk redningspakke, mod
at stedet nu skarpprofileres som kunstnernes hus.
• Kulturministeriet yder 1,2 mio.kr. årligt i fire år
fra 2010.
• Kunstrådets Billedkunstudvalg støtter med
600.000 årligt, og støtter derudover konkrete
projekter efter ansøgning.
• Udstillingsbygningen får ny bestyrelse, der primært skal have økonomiske og administrative
kompetencer.
• Udstillingsprogrammet fastlægges af et nyt
fagudvalg bestående af fire billedkunstnere, i
samarbejde med husets nye daglige ledelse.
• Huset viser udstillinger udvalgt og produceret
af kunstnere.
• Den Frie Udstillingsbygning skal i kraft af sin
kunstnerdrevne og demokratiske struktur fungere som en eksperimenterende udstillingsvirksomhed.
• Den Frie Udstillingsbygnings profil ligger i
spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse.
Det betyder, at huset både skal være åbent for
de traditionelle kunstnerkollektiver/sammenslutninger og udfolde anderledes kunsteksperimenter.
• Den Frie sammenslutning kan søge på lige fod
med alle andre om udstillinger i huset.
Kilde: Kulturministeriet og www.denfrie.dk
Ny model for
Charlottenborg
• Bestyrelsen halveres. Fra 12 til
seks medlemmer.
• Tidligere var et bredt udsnit af
kunstlivet repræsenteret i bestyrelsen, herunder Bkf og UKK. Nu
udpeges tre af bestyrelsesmedlemmerne af Kulturministeriet
(heriblandt formanden), de øvrige
tre udpeges af henholdsvis Akademiraadet, Kunstrådet og Organisationen Danske Kunsthaller.
• Bestyrelsen skal besidde økonomiske, ledelses- og erhvervsmæssige
kompetencer samt kunstnerisk og
kunstfaglig viden.
• Bestyrelsen ansætter en stærk
kunstfaglig leder.
• Charlottenborgs hidtidige bevilling fra Kulturministeriet på ca.
9, 5 mio. kr. forbliver foreløbigt
uændret.
• Den ny bestyrelse og direktør ventes udnævnt inden sommerferien.
Kilde: Kulturministeriet
Kunstnerne styrer
kunstnere og kunstnergrupper. Sammen gav de
bud på, hvordan klimaforandringerne påvirker vores liv, og hvordan vores levevis påvirker klimaet.
Men tilbage står, at den tradition for kunstnerstyre, som har præget dansk kunstliv på
godt og ondt i generationer, i dag befinder sig
i en opbruds- og udviklingsfase, med omrokeringer og nye magtforhold til følge i hele det
danske udstillingslandskab.
Åben platform
Mens kunstnerstyret således aflyses på Charlottenborg, har kulturministeren kørt Den
Frie Udstillingsbygning i stilling som Kunstnernes Hus i hovedstaden.
En økonomisk redningspakke på i alt 1,8
millioner kroner årligt i fire år har reddet det
lukningstruede udstillingssted, som fortsat og
i højere grad end tidligere skal fungere som
Tre forskellige
profiler
Kulturministerens indgreb betyder, at
Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning og Overgaden skærper deres
profiler.
Charlottenborg: Samtidskunst med internationalt udsyn, kuraterede udstillinger, bred publikumsappel.
åben platform for kollektive, kunstnerdrevne
udstillinger - traditionelle sammenslutninger
såvel som yngre, eksperimenterende kræfter.
”Helhedsvision for Københavns udstillingsliv”, som Carina Christensen kaldte initiativet, blev præsenteret på et pressemøde i Kulturministeriet 29. april, hvor ministeren blev
flankeret af billedkunstner Finn Reinbothe og
billedhugger Hein Heinsen fra Den Frie sammenslutning, samt af formand for Kunstrådets Billedkunstudvalg, billedhugger Elisabeth
Toubro.
På mødet uddybede Finn Reinbothe hvad
det vil sige, at Den Frie Udstillingsbygning er
Kunstnernes Hus.
”Det betyder bl.a., at vi påtager os at være
Den frie udstillingsbygnings bestyrelse:
Den Frie
sammenslutnings
bestyrelse udpeger
1 formand og
2 medlemmer
Den Frie Udstillingsbygning: kunstnernes hus, åben platform for kunstnerdrevne udstillinger, både traditionelle
kunstnersammenslutninger og eksperimenterende, yngre kollektive projekter.
Overgaden: Ung samtidskunst, fokus på
endnu ikke etablerede kunstnere, events,
artist talks, debatter mv.
TEMA
hjemsted for udstillinger, der er udvalgt og
produceret af kunstnere, herunder kunstnersammenslutninger. Det har vi for så vidt altid
gjort, men det nye er, at sammensætningen af
det fagudvalg, der sammensætter udstillingsprogrammet, er valgt blandt alle kunstnere.
Det betyder samtidig, at det er afgørende, at
kunstnerne tager ansvar for huset ved at byde
ind med projekter, der sikrer, at indholdet i
huset har kvalitet og relevans.”
Den Frie Udstillingsbygnings nye fagudvalg,
som Reinbothe nævner, er resultat af en omstrukturering, der indebærer, at kunstnerkollektivet Den Frie træder et skridt tilbage fra ledelsen af selve huset og opgiver sin historiske
særret til at udstille i J. F. Willumsens gamle
barak. (se grafik over Den Fries nye struktur
her på siden)
I stedet bliver udstillingsprogrammet fremover fastlagt af et fagudvalg bestående af fire
billedkunstnere.
To af dem udpeges af Den Frie sammenslutnings bestyrelse blandt samtlige herboende kunstnere, de to øvrige udpeges af Akademiraadet.
Den Frie Udstillingsbygnings nyudnævnte
daglige ledelse, kunstnerisk leder Kirse Junge-Stevnsborg (hun interviewes i artiklen på
s. 4, red.), og udviklingsleder Malene Natasha
Ratcliffe indgår også i fagudvalget – dog uden
stemmeret.
Den ny konstruktion betyder, at sammenslutningen Den Frie fremover skal ansøge om
Den Frie
Udstillingsbygnings
bestyrelse
Kulturministeriet
udpeger
2 medlemmer
Den frie udstillingsbygnings
fagudvalg:
Den Frie
sammenslutnings
bestyrelse
udpeger 2 medlemmer
blandt alle herboende
kunstnere
De Frie
Udstillings-
bygnings
fagudvalg
Akademirådet
udpeger
2 medlemmer
13
udstillingsperioder på lige fod med alle andre
kollektive, kunstnerstyrede projekter, der vil
udstille i den fredede bygning ved Østerport.
”I princippet kan det her føre til, at Den
Frie sammenslutning kommer til at stå uden
for døren, hvis vores udstilling ikke klarer sig
i konkurrencen om udstillingsperioder. Men
de andre skal da oppe sig gevaldigt, hvis det
skal ske! Og så vil jeg samtidig opfordre alle
til at søge med gode projekter, så vi både kan
få tradition og fornyelse i Willumsens fantastiske hus,” sagde Hein Heinsen på ministerens
pressemøde.
Skepsis fra husvilde
Blandt de kunstnersammenslutninger, som
tidligere udstillede på Charlottenborg, er man
endnu afventende over for at ansøge om udstillingsperioder i Den Frie Udstillingsbygning. Maler Gunnar Bay, talsmand for kunstnersammenslutningen PRO er umiddelbart
skeptisk:
”Hvis man skal via et udstillingsudvalg for
at få lov at ansøge, er der ikke tale om andet
end tomme løfter. Vi får ikke ret til at udstille,
det bliver stadig nogle andre, der kan skalte og
valte med vores udstilling. Siger vi ja til det her,
har vi tabt Charlottenborg for altid.”
I sammenslutningen Corner er reaktionen
ligeledes negativ.
”Vi ved endnu ikke, om vi vil søge om at udstille i Den Frie Udstillingsbygning. Det tager
vi stilling til på vores generalforsamling. Men
vi ser sådan på det, at det selvfølgelig er forståeligt, at Den Frie har ønsket at redde sig selv.
Det ændrer bare ikke på, at det stadig er sådan, at 150 kunstnere fra Charlottenborg er
blevet smidt på porten. Kulturministeriet har
annekteret Charlottenborg, og kunstnerne har
mistet en væsentlig mulighed for selvforvaltning,” siger Lars Ravn fra Corners ledergruppe.
I den største af ex-Charlottenborg sammenslutningerne, Grønningen, er man derimod
positiv overfor tilbuddet om at ansøge om at
udstille i Den Frie Udstillingbygning, fortæller formanden Peter Bonnén. Også de mindre
ex-Charlottenborg sammenslutninger Transit
og Den Gyldne vil søge – men er dog skeptiske overfor, hvorvidt mulighederne for at udstille er reelle.
”Vi er blevet snydt mange gange i hele forløbet omkring Charlottenborg, så nu må tiden
vise, om der virkelig er hold i meldingen om,
at alle sammenslutninger er velkomne i Den
Frie Udstillingsbygning,” siger Hjørdis Haack,
formand for Den Gyldne.
”Vi vil gerne udstille på Den Frie, men vi
venter på at høre nærmere om de indgåede aftaler,” lyder det fra Jane Balsgaard, kontaktperson i Transit.
14
Spot på s
Skulpturi.dk udstiller skulpturer af alle slags. Ambitionen er at
vise og undersøge hvad skulpturmediet kan i dag.
A f Ma l e n e W i ch m ann
De har udstillet skulpturvideoer. De har
sendt værker i gråzonen mellem skulptur
og møbel til Berlin. De har vist udkast til
mulige skulpturelle bearbejdninger af byrummet. Og senest var udstillingsrummet
fyldt med Heine Kjærgaard Klausens fragmenter af træstykker, papir, gips og citater
fra radiohits – sammentænkt og sammensat på ny.
I Skulpturi.dk arbejder ti kunstnere og
en kunsthistoriker på at vise skulpturens
mangfoldighed og på at indkredse hvad
skulpturmediet er og kan i dag.
”Vores gruppe er i sig selv bredt sat sammen. Og det vi ikke dækker, beder vi andre
spille ind med. Vi viser ikke kun den skulpturgenre vi selv arbejder med,” siger Jørgen
Carlo Larsen, en af billedkunstnerne bag
stedet.
–Hvad er det I selv kan, og hvad er det I
henter hos folk udefra?
”Vi er ikke så udprægede politiske kunstnere,” mener Jørgen Carlo Larsen.
”Vi er heller ikke så udprægede konceptkunstnere,” tilføjer hans kollega Veo Friis
Jespersen, og bliver afbrudt af Jørgen Carlo
Larsen med et ’arj, det ved jeg nu ikke’.
Og sådan gik det med forsøget på at karakterisere skulpturisternes fællestræk.
”Vi er en levende størrelse, der flytter os
hele tiden,” bliver de to kunstnere enige om.
Ambitionen lyder, at der skal være plads til
modsætninger. Principielt skal én udstilling
kunne modsiges af den efterfølgende.
– Hvad er de største modsætninger I har
haft i huset?
”Dét der med, at vi skal have noget helt
andet efter én udstilling, er nok mere et pejlemærke end noget, vi fører direkte ud i livet. I virkeligheden er det mere ... organisk,”
forklarer Jørgen Carlo Larsen efter en tænkepause.
– Hvordan er vejen fra pejlemærker og visioner til helt konkrete udstillinger?
”Vi har nogle gode diskussioner på fællesmøderne,” fortæller Veo Friis Jespersen.
”På den måde kommer bredden af sig
selv, for vi brænder for forskellige tilgange
og udstillinger, og alle må argumentere for
deres sag. Vi arbejder med et udvidet skulpturbegreb, og diskuterer hvordan hver ny
udstilling kan bidrage til at forske i, hvad
skulpturen kan og er – det er dét vi gerne vil
her i rummet.”
Modvægt til gallerier
– Hvorfor er der brug for et kunstnerstyret
udstillingssted tilegnet skulptur?
”Vi har været inde i en periode, hvor de
kommercielle gallerier er blomstret op. Og
der er bare mere, der hænger fladt på en
væg, end der står i rummet på gallerierne,”
siger Jørgen Carlo Larsen.
Der var flere kunstnere i miljøet der gerne ville skabe en modvægt til de maleriglade
gallerier, og det endte med at ti mennesker
fandt sammen på tværs af aldersgrupper og
kunstneriske udgangspunkter.
Jørgen Carlo Larsen mener, at de kunstnerdrevne udstillingsrum skaber balance på
kunstscenen.
”Det er berigende, at vi både har kunstnerdrevne steder, gallerier og museer. En
kunstnerdrevet udstilling vil altid se anderledes ud end en kurateret eller en galleriudstilling,” siger han.
– Hvordan adskiller en kunstnerdrevet udstilling sig fra de andre typer?
”Vi har mere fokus på kunsten. Groft
sagt,” mener Veo Friis Jespersen, imens Jøgen Carlo Larsens opfattelse er, at ’kuratorer
er forbavsende gode til at pege på de samme
kunstnere’.
”En kurator har en karriere at pleje. Der
Kunstnerne styrer
Foto: Skulpturi.dk
skulptur
TEMA
er ikke plads til mange fejltrin. Men hos os inviterer vi bare dem, vi nu synes, er skidegode
kunstnere. Det er ikke mange, der udstiller så
meget forskelligt som os og tør ’invitere fjenden indenfor’. Og fordi vi ikke skal tjene penge
på det her, har vi ikke samme fokus på at sælge
værker som gallerierne.”
– Hvordan ’inviterer I fjenden indenfor’?
”Skulpturi.dks faste gruppe har nogle fællestræk. Vi står alle sammen i atelieret og bygger skulpturer. Vi er ikke ude og sætte plakater
op i det offentlige rum, og vi flytter ikke ind
i sociale boligbyggerier. Men vi respekterer de
kolleger, der gør det, og inviterer dem til at udstille her, forklarer Jørgen Carlo Larsen.
”Dialogen er en stor kvalitet,” mener Veo
Friis Jespersen.
”Til næste år er jeg tovholder på en udstilling med svensk-uruguanske Carlos Capelán,
der laver nogle helt andre ting end mig. Han
har nogle spændende vinkler på det at være
deplaceret, på identitet og på kulturmøder, og
han arbejder også med politiske undertoner.
Vi stiller vidt forskellige spørgsmål med vores
værker. I værste, eller bedste, fald kan han rokke hele mit verdensbillede!”
Kunstnerisk blik er en fordel
– Hvordan bruger I erfaringerne fra jeres egen
Skulpturi.dk
• Er et uafhængigt kunstnerdrevent udstillingssted, og har som mål at vise og diskutere
skulpturen i sin mangfoldighed.
• Drives af kunstnerne Veo Friis Jespersen, Jørgen
Carlo Larsen, Heine Kjærgaard Klausen, Anders Bonnesen, Espen Brandt-Møller, Eva Steen
Christensen, Karin Lorentzen, Tina Maria Nielsen, Rikke Ravn Sørensen og Mikael Thejl samt
kunsthistorikeren Magnus Thorø Clausen.
• Startede i 2007 og udstiller i dag på adressen
Store Kongensgade 3 i det indre København.
• Læs mere på www.skulpturi.dk
Heine Kjærgaard Klausen: Upside down, 2009.
15
kunstneriske praksis når I arrangerer udstillinger?
”Vi har alle sammen en passion for
og en nysgerrighed efter at forske i, hvad
skulpturinstallationen egentlig er gennem
vores praksis. Det kan mærkes,” mener
Veo Friis Jespersen.
Jørgen Carlo Larsen fortæller, at de
praktiske erfaringer desuden gør en forskel, når kunstnergruppen hjælper hinanden og udstillende kunstnere udefra med
at bygge værker i rummet.
”Vi ved, hvad de mener, når kunstnere siger ’jeg vil mere gå i den og den retning’. Og vi forstår, hvor vigtigt det er, når
kunstneren for eksempel beder om en
blå skrue i stedet for en hvid. Så skal det
bare være en blå. Det kan galleriejere og
kuratorer nok ikke helt forstå på samme
måde,” mener han.
Frihe
Daglig drift af
Skulpturi.dk
til yderl
• Alle beslutninger træffes på fællesmøder. De finder sted mindst en
gang om måneden.
• Kunstnergruppen deles om opgaverne i forbindelse med stedets
drift: At stå for regnskabet, søge
fonde, oversætte pressematerialet
til engelsk, lave PR, være tovholdere på udstillingerne, arrangere
ferniseringer, opdatere hjemmesiden og passe Skulpturi.dk i åbningstiden.
• Skulpturi.dk er støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg og flere andre fonde. Derudover har udstillingsstedet indtægter ved salg af
værkerne.
Foto: Skulpturi.dk
Kunstnerdrevne udstillingssteder
har altid piblet frem fra
undergrunden – men meget
tyder på, at der bliver flere af
dem i økonomiske krisetider. Et
af de nyeste på stammen satser
målrettet på at vokse sig ud af
kunstens indercirkler og nå et
større publikum. Det sker på
Carlsbergs arealer i København,
hvor en gruppe kunstnere er gået
sammen om at skabe et frirum for
eksperimenter med internationalt
udsyn.
Heine Kjærgaard Klausen:
A go go, 2009.
16
Frihed, fællesskab og kunstneriske eksperimenter.
Der er (mindst) tre gode grunde til, at
kunstnere vælger at gå sammen om at drive et
udstillingssted, fortæller billedkunstner Kristoffer Akselbo, der sammen med en gruppe
kolleger åbner et endnu navnløst, nyt udstillingssted på Carlsbergs arealer i København til
efteråret.
”Fælles for os, der starter stedet op her, er
nok et behov for et frirum uden for de traditionelle gallerier, som mange af os er eller har
været tilknyttet,” siger han.
”Der er intet galt med gallerier som sådan,
men når man indgår i et fællesskab med andre
kunstnere, får man en helt særlig sparring og
kan skabe et andet fokus på kunsten. Det bliver muligt at undersøge og udfolde andre sider
af ens praksis, end der oftest er plads til på et
kommercielt galleri.”
Selv tilhører Kristoffer Akselbo en generation af kunstnere, som kunne vælge og vrage
imellem galleritilbuddene tidligt i karrieren.
Da han i 2006 tog afgang fra Det Kgl. Danske
Kunstakademi, takkede han ja til Galleri Bir-
Kunstnerne styrer
F o t o : A Ka s s e n
ed til at gå
TEMA
ligheder
Kunstnerne styrer på Carlsberg
Udstillingsstedet, som åbner i efteråret, har endnu intet
navn. Men kunstnerne bag er foreløbig:
Kristoffer Akselbo, Ferdinand Ahm Krag, A Kassen, AVPD,
Torben Ribe, Maiken Bent, Christina Malbek.
Kunstnerne har dannet en forening, som skal drive stedet. Det tænkes finansieret af private og offentlige midler.
gitte Kirkhoff, som han var tilknyttet, ind til galleriet lukkede i foråret.
I dag er han i stald hos Brown Gallery i London, har flere udstillinger bag sig og sælger primært sine værker i udlandet. I slutningen af
2008 vandt han på baggrund af en nominering
fra museet Louisiana den prestigefyldte kunstpris Dorothea Von Stetten Kunstpreis.
Kunstnergruppen A Kassen,
som er med i det kunstnerdrevne udstillingssted på
Carlsberg, arbejder primært
med performance, installation og skulptur. A Kassen:
’Permanent visitor’.
Ikke verdens navle
Men det bliver hverken Akselbos eller hans
kunstnerkollegers egne værker, som kommer i
centrum på det nye udstillingssted på Carlsberg.
Selvfølgelig vil de også vise egne projekter, men
udstillingerne vil typisk være samarbejder med
skiftende kunstnerisk rekruttering udefra – primært fra udlandet, fortæller han.
”Vi gør ikke det her for at vise vores egen
kunst, men for at vise kunst, vi synes er interessant. Der er et skifte i tiden lige nu, væk fra
det økonomisk og materielt orienterede, og hen
imod et større fokus på indhold og værdier. Det
skifte foregår også i kunsten. Vores mål er at sætte en ny dagsorden for, hvilken type kunst man
viser og diskuterer herhjemme,” siger Kristoffer
Akselbo.
”Vi vil kuratere andres udstillinger, invitere udenlandske kunstnere herop, og musikere,
skribenter og andre faggrupper vil indgå i skiftende samarbejdsprojekter. Beslutninger om udstillingsprogram vil løbende blive uddelegeret
både internt imellem os, og eksternt til skiftende samarbejdspartnere. Desuden har vi tænkt os
at ansætte daglige ledere af stedet, som ikke selv
er kunstnere. Simpelthen fordi det er vigtigt for
os, at det bliver et dynamisk sted, som rækker
ud over os selv. Vi er ikke verdens navle! Vi vil
indgå i kunstens økosystem, bruge hinandens viden og netværk til at afprøve ideer,”
siger han.
Et nyt kunstcentrum
Ambitionerne er høje, og det nye udstillingssted er da også fra begyndelsen tænkt
ind i en bredere, professionel sammenhæng:
Naboerne på Carlsberggrunden bliver gallerierne Nicolai Wallner og Nils Stærk, samt
kunstakademiets udstillingsrum Q.
At Akselbo og kollektivets seks andre
kunstnere og kunstnergrupper netop er havnet i dette selskab, er da heller ikke tilfældigt.
Paradoksalt nok blev initiativet til det nye
kunstnerstyrede sted taget af – en gallerist!
Det var nemlig Nicolai Wallner, der i sin
tid henvendte sig til en række kunstnere og
foreslog dem at etablere sig på Carlsberggrunden, som kan gå hen og blive hovedstadens nye kunstcentrum.
Det er nemlig her, at mange - med Nicolai Wallner i spidsen som initiativtager - hå-
ber, at man om nogle år kan finde Københavns nye internationale kunsthal. Endnu er
kunsthallen på vej igennem lovmaskineriet
i det københavnske lokalpolitiske system,
men ideen har i projektfasen fået grønt lys
og millionstøtte både i Kulturministeriet og
på Københavns Rådhus.
”For os var det oplagt at sige ja til Nicolai Wallners opfordring. Simpelthen fordi vi
mener, at vi kan tilføre kunstscenen noget,
som den mangler i dag. Samtidig står mange
af os i en ny situation, hvor en del gallerier
lukker. Nu hvor der ikke er så mange kunder
i butikken, må vi spørge os selv: Hvad vil vi
egentlig selv vise folk? Vi er som billedkunstnere også gode forretningsfolk, og vi kan stadig leve af vores kunst, selvom det er blevet
sværere. Men en kunstner holder jo ikke op
med at skabe kunst i økonomisk dårlige tider. Og vi mener, at det kun er godt, hvis der
nu kommer mere fokus på kunstens indhold
end på kunstens indtjening. Vi vil bruge friheden til at gå til yderligheder i kunsten.”
17
Fra kunstnernes udstillingsvindue
til kunsthal for nutidskunst
Vi slog
Foto: Anders Sune Berg.
• Før 2006 var Århus Kunstbygning en kommunal institution med forskellige udstillingsarrangører. Kunstbygningen
blev regnet som de lokale kunstneres udstillingsvindue.
• I dag er Århus Kunstbygning en selvejende institution
med egen bestyrelse.
• Profilen formuleres sådan: ”Århus Kunstbygning er en
kunsthal for nutidskunst, der vægter det eksperimenterende og i øvrigt fungerer som en seismograf for de aktuelle tendenser på kunstscenen.”
automatpiloten
fra
De senere år har kunstnersammenslutningerne mødt modstand og mistet deres historiske
særret til at udstille på bl.a. Charlottenborg og i Århus Kunstbygning. Udviklingen er som
bekendt ikke gået stille af sig i København. I Århus derimod er forandringerne indført uden
de store sværdslag. Kunstbygningens ledelse gik i dialog med sammenslutningerne - og
kunstnerne var parate til at fornye sig.
”Det vigtigste var at skabe en dialog imellem
os om, hvad udstillingen gik ud på. I stedet for
at gøre som vi plejer, og hver i sær komme med
vores værker uden videre fælles reflektion over
andet end vores eget bidrag. Vi forsøgte at ryste posen og slå automatpiloten fra.”
Sådan siger Jesper Rasmussen, medlem af
kunstnersammenslutningen JYLLAND og
rektor for det Jyske Kunstakademi. Ordene
handler om sammenslutningens seneste udstilling i Århus Kunstbygning, hvor kollektivet af kunstnere gik nye veje i bestræbelsen på
at finde frem til en anderledes tidssvarende og
meningsfuld udstillingsform.
To kuratorer blev inviteret til at udstikke
de overordnede rammer, hvilket resulterede i
18
et nyt greb: Kunstnerne fordelte sig i seks arbejdsgrupper, der samarbejdede om en fælles
løsning for et konkret sted i udstillingsbygningen. Til hver gruppe var også tilknyttet en eller
to gæster samt en digter.
”Vi valgte en blød model, hvor vi gik i dialog med kuratorerne, uden direkte at lade os
kuratere ud fra et stramt fælles tema. Det var
et forsøg på at bevare de kvaliteter, der ligger
i det frie kollegiale møde, samtidig med at vi
satte nogle fælles rammer. Personligt synes
jeg, at det lykkedes os at indfri ambitionerne et stykke henad vejen, men det er ikke sådan, at vi nu har fundet den endelige løsning
på de dilemmaer, der er indbygget i at udstille
i en sammenslutningssammenhæng,” fortæller
Jesper Rasmussen, der sammen med kollegerne i JYLLAND har indgået en aftale med Århus Kunstbygning om at fortsætte udviklingsarbejdet på deres næste udstilling i huset.
Også Århus’ anden kunstnersammenslutning, Guirlanden, har gennemgået en forandring - og det ganske radikalt: Sidste år – på
sammenslutningens 40 års jubilæumsudstilling – lod de sig for første gang kuratere. Det
skete af billedkunstner Trine Rytter Andersen
under temaet ”Ø” – og udstillingen blev positivt modtaget, selvom nogle af sammenslutningens kunstnere undervejs i processen takkede nej til at deltage på de nye vilkår.
Guirlanden har søgt om at udstille i kunstbygningen igen, men da den nytiltrådte kunst-
Kunstnerne styrer
TEMA
Kunsthal med
forhindringer
Jesper Rasmussen: Trailerarkitekton,
Århus Kunstbygning, 2008.
neriske leder nu har meldt ud, at hun ønsker at
arbejde med et årligt tema for udstillingerne i
huset (se faktaboks, red.), er det endnu uvist,
om sammenslutningen får plads. Bliver det
ikke tilfældet, regner kunstnerkollektivet med
at søge andetstedshen, f.eks. på et af kunstmuseerne i regionen.
Fornyelse og dialog
Alt i alt er udviklingen i Århus foregået uden de
kampe, som Charlottenborg i København har
dannet scene for de senere år– selvom scenariet
i Århus Kunstbygning på mange måder lignede Charlottenborgs, da kunstbygningens første
direktør, Thorsten Sadowsky, tiltrådte sin stilling i 2006.
Han stillede sammenslutningerne overfor
utvetydige krav om fornyelse, og havde en klar
ambition om at give kunstbygningen en skarp,
nutidig kunsthalsprofil.
Men i modsætning til sin kollega Bo Nilsson på Charlottenborg formåede Sadowsky tydeligvis at vinde kunstnernes tillid og respekt
ved at gå i dialog med dem om, hvordan man
kunne gribe den nødvendige udviklingsproces
an. Og mange kunstnere følte selv et behov for
forandring af sammenslutningernes traditionelle udstillingsform – heriblandt Jesper Rasmussen.
Han anerkender kunstnersammenslutningernes oprindelige værdi og potentiale, men
• Den foregående leder Thorsten Sadowsky forlod Århus Kunstbygning i
foråret 2008 efter at have etableret
stedet som kunsthal med en ambitiøs
udstillingsprofil - men også med et
underskud på 415.000 kroner.
• Sadowsky sagde sit job op i frustration over manglende politisk vilje til at
sikre udstillingsbygningens økonomi.
• Efterfølgende har bestyrelsen sammen med personalet og formanden
Jo Dam Kærgaard vendt skuden, så
der er afsat startkapital til dette års
udstillinger.
• Man arbejder stadig på at få tilført
det nødvendige driftstilskud, der er
en forudsætning for at Århus Kunstbygning også i årene fremover kan
han stiller også spørgsmålstegn ved sammenslutningernes berettigelse i dag. I en indledende tekst i kataloget til JYLLANDs seneste udstilling skriver han bl.a.:
”Efterhånden er den kollegiale dynamik i
kunstnersammenslutningerne afløst af en kollegial urørlighed. De faglige udveksling er ikke
længere i højsædet, nu handler det bare om at
være med. Der findes en indbygget automatik
og forudsigelighed, der sørger for, at man nærmest er immun overfor intern kritik og udvælgelse, når man først er blevet medlem, dvs. alle
medlemmer har ret til at udstille hver gang,
uanset hvad de laver. Dermed foregår der meget lidt faglig diskussion i udstillingerne, der
efterhånden bare kommer til at handle om det
samme som sidste gang, ligesom sammenslutningerne i det hele taget er kommet til at ligne
hinanden til forveksling.”
Overfor Billedkunstneren lægger Jesper Rasmussen da heller ikke skjul på, at han ser positivt på den omlægning, der er sket på både
Charlottenborg og Århus Kunstbygning i de
senere år, henimod en mere kuratorstyret
kunsthalsprofil.
”Jeg synes, det er sundt nok, at sammenslutningerne har fået sat stolen for døren både på
Charlottenborg og her i Århus. Vi har ikke været gode nok til at udnytte det potentiale, der
ligger i at udstille i sammenslutningsregi. I sin
tid opstod sammenslutningerne jo som et al-
fortsætte med at være en vigtig
medspiller i kulturlivet.
• Århus Kunstbygnings nye kunstfaglige leder, cand. mag. Karin Hindsbo,
tiltrådte sin stilling i begyndelsen af
januar i år.
• Karin Hindsbo har meldt ud, at hun
vil lade årligt gennemgående temaer
præge udstillingsprogrammet. Første
udspil har været at udsende en åben
invitation til alle billedkunstnere og
kuratorer, der ønsker at byde ind med
udstillinger under temaet ”modifikationer”. Temaet knytter an til Asger Jorn og kunstgruppen Situationistisk Internationales arbejde i ”det
kunstneriske felt mellem fordrejende
appropriation og revolutionær intervention,” som det beskrives i indbydelsen.
ternativ til det kommercielle marked, men i
dag er mange sammenslutninger harmløse og
forudsigelige – man udstiller med de samme
år efter år uden at reflektere dybere over, hvad
man vil med udstillingen som helhed,” mener
han.
Selv har Jesper Rasmussen ved siden af sit
medlemsskab af JYLLAND været gæst på en
del københavnske sammenslutningers udstillinger gennem årene, og han hilser de seneste
ændringer på Charlottenborg og i Den Frie
Udstillingsbygning velkomne – også selvom
det betyder, at Charlottenborg nu ikke længere har en dør stående på klem for de sammenslutninger, der traditionelt har udstillet i huset:
”Nu hvor Charlottenborg skal være ren
kunsthal, kan man frygte, at Den Frie Udstillingsbygning går hen og bliver reservat for
gamle sammenslutninger, som er gået i frø.
Sammenslutningerne har længe befundet sig i
en døs – jeg håber ikke, at tiden er forpasset
til at vågne op. Måske kommer de styrket ud
af krisen, hvis de formår at klare sig trods alle
odds. Under alle omstændigheder skal sammenslutningerne først genvinde det, der tidligere var deres adelsmærke: den kollegiale diskussion. Uden denne faglige udveksling får
sammenslutningerne ikke meget nyt at byde på
i fremtiden,” siger han.
19
Betal billedkunstnerne!
Men hvilke dillemaer
står billedkunstnere helt
konkret i, når det gælder
udstillingsarbejdet og de
manglende honorarer?
Billedkunstneren har
stillet fire spørgsmål
om gratis arbejde til ni
Bkf’ere.Læs svarene på
de følgende sider.
20
Jørgen
Willerup,
grafiker/
billedhugger:
1
Ja, i de fleste tilfælde arbejder jeg gratis. I den forbindelse skal nævnes, at mange
kunstforeninger køber et værk i
forbindelse med udstilling. Det
betragter jeg som et salg, hvor jeg
naturligt nok bliver betalt for det
værk, jeg sælger til kunstforeningen. Det er en misforståelse at betragte dette salg som et kunstnerhonorar.
2
Sammen med Edel J.E. Hartvig, som også er billedkunstner, har vi stået for en international grafikudstilling i Rundetaarn,
som åbnede d.15. maj i år, og som
omfatter 12 grafikere fra hvert
af landene Ungarn, Rumænien, Frankrig og Danmark. I forbindelse med udstillingen har
vi arrangeret en 14-dages workshop med deltagelse af tre grafikere fra hvert af de deltagende lande på grafikværkstedet på
Statens Kunstværksteder på Gl.
Dok. Udstilling og workshop er
blevet støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg og en række fonde, således at det har bl.a. været
muligt at få dækket rejser og ophold for de udenlandske grafikere, samt øvrige udgifter til katalog, workshop m.m. Det har
været et meget omfattende arbej-
1
2
Arbejder du
gratis?
Hvis du i visse tilfælde arbejder gratis,
hvad skal der så til, for at du siger ja til
at deltage i et projekt, hvor der ikke er honorar til kunstneren?
3
Hvilke konsekvenser har det for dig,
at honorering af kunstnere ikke er fast
praksis i udstillingslivet?
Billedkunstnernes Forbund sætter i denne tid fokus
på den dårlige betalingskultur i kunstlivet, hvor det
er reglen snarere end undtagelsen, at billedkunstnere
arbejder gratis, når de udstiller. Det var også emnet for et
debatmøde, Bkf arrangerede på Overgaden i marts måned.
På mødet var der
enighed om, at
der ikke er nogen
enkle løsninger på
problemet, men at det
er vigtigt, at offentlige
kunstinstitutioner går
forrest og sætter et godt
eksempel ved at betale
udstillingshonorar til
kunstnerne (læs også
interviewet på s. 23 med
Marianne Torp, medlem
af Billedkunstudvalget,
red.).
SpørgsmåleNE:
4
Hvad tror du, der skal til, for at udstillingssteder og opdragsgivere begynder
at honorere kunstnere som en selvfølge?
de at få op at stå og vi har brugt
i hundredvis af arbejdstimer. Og
hvorfor gør vi så det? Oven i købet gratis! Vi synes, at det har
været spændende og meget givende at skabe denne udstilling
og workshop og at opnå de kontakter både fagligt og menneskeligt med de deltagende kunstnere og de miljøer, de kommer fra,
og som også skaber mulighed for
fremtidige udstillingsaktiviteter.
Et andet omfattende projekt
som jeg har været involveret i, og
hvor jeg også har arbejdet gratis,
er Foreningen af Danske Grafikeres jubilæumsprojekt, som omfattede udgivelse af en bog og udstilling med deltagelse af ca.120
grafikere.
Derudover er der tilfælde, hvor
jeg arbejder gratis, når andre deltagere i et projekt ligeledes arbejder gratis, f.eks. sammen med andre kunstnere om en udstilling på
et udstillingssted, vi af forskellige
grunde gerne vil støtte.
Og så er der de tilfælde, hvor
jeg må acceptere, at vilkårene i
dagens Danmark er sådan, at der
i langt de fleste tilfælde ikke betales kunstnerhonorar.
3
Konsekvensen af at honorering af kunstnere ikke er
fast praksis i udstillingslivet er for
mig, at jeg får udgifter i stedet for
indtægter af mit virke som kunstner.
4
Der skal først og fremmest
en holdningsændring til hos
alle involverede parter: Museer
og udstillingssteder, kunstnerne,
politikerne og publikum. Mange
museer laver kostbare prestigeudstillinger, så der ikke er penge
til de andre udstillinger. Argumentet lyder ofte ”det har vi ikke
penge til”, når spørgsmålet drejer
sig om kunstnerhonorar. Det er
jo blot et spørgsmål om prioritering! Når alt det andet er betalt,
lønninger, kuratorer, administration, annoncer o.s.v og hvad der
ellers kan være, er der ikke penge til kunstnerhonorarer, for,
som Christian Gether, museumsdirektør på Arken udtrykte det
for nylig i en avis: kunstnerne er
jo glade, bare de kan komme til
at udstille, og vil de ikke gøre det
gratis, er der nok af andre, der vil.
Det er forstemmende, at en museumsleder kan have så arrogant
og respektløs holdning til kunstnere.
Det rører jo også ved et andet
spørgsmål, nemlig den manglende solidaritet blandt kunstnerne.
Hvis kunstnerne var solidariske,
ville Gether befinde sig i den situation, at han ikke kunne lave udstillinger uden at måtte acceptere
at betale kunstnerhonorar.
Vi må gøre op med den holdning, at vi er villige til at arbejde
gratis, blot vi kan få lov til at udstille. Vi må ikke glemme, at forudsætningen for at hele kunstverdenen kan eksistere, trods alt er,
at der eksisterer kunstnere, der
skaber kunst.
plus
Vibeke
Glarbo,
billedhugger:
1
Hvis jeg husker rigtigt, er jeg
kun blevet tilbudt honorar
tre gange i hele min kunstneriske
”karriere”: På Charlottenborg,
hvor jeg var inviteret til udstillingen HVID, og ved to naturprojekter – dels på Krakamarken,
dels på Java. Med sammenslutningen Transit har jeg udstillet på
kunstmuseer i Danmark og i Finland, hvor vi overnattede på museet med alarmen slået til, fordi
der ikke var råd til kunstnernes
overnatning andetsteds. Så der
var et langt stykke vej til honorering. Det var som om, ordet ikke
var opfundet.
2
Både mine egne separatudstillinger og de mange udstillinger med Transit har været
med installationer, og nu deltager
jeg kun, hvis udstillingsstedet har
et niveau, der giver en slags status og giver statsligt udstillingsvederlag. Store mængder af gratis
arbejde er blevet mindre attraktivt med alderen.
3
Det har naturligvis den konsekvens, at jeg tænker mig
om i forhold til, hvad jeg siger
ja til. Hvis eksponeringen giver status, så er det måske værd
at investere sin tid i. Og udstillingsstedets niveau har jo også
indflydelse på mulighederne for
at søge penge til det projekt, man
sætter i gang.
4
En lov og en bevilling - baseret på en større bevidsthed
hos kunstnerne om at stille krav og sammenhold, så vores fagforening Bkf kan forhandle.
Anne
Lildholdt
Jensen,
billedkunstner:
1
2
Ja, jeg arbejder gratis, heldigvis sjældent.
Hvis det har et velgørende
formål, men jeg prøver altid
at få udgifterne betalt.
3
Jeg er nødsaget til at have
et andet fuldtidsarbejde
ved siden af for at kunne tjene
til mand, hus og børn. I Sønderjylland skal man være mere
end heldig, hvis man skal kunne opnå bare en tredjedel af sin
indtægt fra sit billedkunstneriske virke, vil jeg vurdere ud fra
det kendskab jeg har til andre
medlemmer af Bkf. Desuden arbejder jeg for tiden mellem 10
og 15 timer ugentligt oveni mit
fuldtidsarbejde på et stort inter-
nationalt kunstsymposium her i
Aabenraa (se www.artweek.dk).
Dette skal vise samtidskunst i
Aabenraa og være med til at sørge for at Aabenraa Kommunes
vision om at gøre billedkunsten
til Aabenraa Kommunes fyrtårn
i den regionale kulturaftale ikke
kun er ord på papiret. Aabenraa
Artweek 2009 finder sted i perioden 29. juli - 8. august og ugens
arbejde vises i perioden 8. - 23.
august. Dette arbejde gør jeg
ganske gratis. Dels fordi jeg ikke
kan lade være, men det er sandelig også svært at lokke penge til
Sønderjylland fra Kunstrådet.
4
Væsentlige holdningsændringer i den almene befolkning. Det gøres ikke overnight.
Jørgen Minor, billedkunstner:
1
Nej, og jeg svarer også høfligt nej til at give værker til
velgørenhed. Her foreslår jeg altid, at man i stedet beder lokale
landmænd stille til basaren eller
auktionen med hver et par levende pattegrise under armen – det
er sikkert mere indbringende og
givet mere underholdende. Og
hvorfor regner man altid med, at
kunstnere er særligt kristne eller
glade for at forære deres arbejde
væk?
2
”På udstillingssteder, der prestigemæssigt vil pynte på min
praleliste, vil jeg ikke bare udstille
gratis, men også påtage mig udgifter til transport, foto, PR, champagne m.m. Naturligvis ud fra den
betragtning, at det er en investering, der senere kommer igen med
renter. Eller måske blot fordi projektet morer mig eller passer ind i
mine aktuelle eksperimenter.
3
Frihed til selv at bestemme,
hvor og på hvilke betingelser
jeg vil udstille og en behagelig følelse af at være min egen herre og
ikke et fagforeningsmedlem styret
af tariffer, overenskomster og solidaritetens blodøkse. Stillede jeg
krav om udstillingshonorar, de
steder hvor jeg inviteres til at sælge mine ting, ville jeg blive strøget af listen, og tilbuddet givet til
den næste, måske en Bkf ’er, måske
en glad amatør. For størstedelen
af Bkfs medlemmer er problemet
– som jeg ser det - ikke de statsstøttede museers honorarpolitik.
Langt væsentligere er det, at amatørkunstnerne landet over bliver
mere og mere professionelt organiserede. Uden for de større byer
simpelthen tegner amatørerne
kunstlivet over for pressen, lokalpolitikere, erhvervsliv og turistorganisationer. Amatørerne fremstår
som sprudlende, villige og ikke
mindst billige samarbejdspart-
nere. I kunstforeninger tager jeg,
hvad jeg kan få, men på offentlige udstillingssteder vil jeg ikke
udstille sammen med fru overlæge Appendix’ aftenskolearbejder
i grædende akvarel eller førtidspensionists Promilles bronzerede
grankogle. Det betyder stort set,
at jeg ikke kan udstille her i min
hjemkommune!
4
Et mirakel! Bkf er ikke en
fagforening, der kan tage en
kammeratlig samtale med eller
ekskludere medlemmer, der arbejder for arbejdsgivere uden overenskomst, vi kan ikke gå i strejke
(en vildt morsom idé!), og som
små selvstændigt erhvervsdrivende er vi reelt i konkurrence med
hinanden. For den relativt lille
del af medlemmerne, der inviteres til at udstille på statsstøttede
museer er det foreslåede udstillingshonorar pebernødder. Og på
de udstillingssteder, hvor Bkf ’er-
ne udstiller mest, er salgsafgiften
den ak så dyre, men naturlige løsning. I bedste fald kan det ende
med at statsstøttede udstillingssteder for skams skyld - og efter diktat fra oven - tager kunstnerhonorar med i budgetterne, og det kan
der da ligge en smuk signalværdi i.
21
(fortsat fra forrige side)
Betal Billedkunstnerne
se spørgsmålene i starten af
artiklen)
Henrik Godsk, billedkunstner:
1
Ja. Til tider deltager jeg i udstillingsprojekter, hvor der
ikke betales kunstnerhonorar.
2
Erik Styrbjørn
Pedersen, maler:
1
2
Nej.
Jeg udstiller eller arbejder
ikke gratis, jeg har dog for
nylig gjort en enkelt undtagelse
(vennetjeneste), men der regner
jeg med, at der er et salg.
Hvis projektet er spændende og de andre deltagende
kunstnere er nogle, jeg gerne vil
lave noget sammen med, kan jeg
godt leve med, at der ikke betales kunstnerhonorar. Man burde jo stille større krav, men oftest
er man pragmatisk og affinder
sig med de betingelser, der nu en
gang er.
3
Den manglende honorering kan til dels kompenseres med fondsansøgninger. Det
3
4
I bund og grund handler det
om en holdningsændring.
Kunstnerne skal turde stille større krav. Dette kan selvfølgelig lyde
lidt hult i betragtning af, at jeg
selv deltager i udstillinger, hvor
der ikke betales kunstnerhonorar.
Det har den konsekvens, at
jeg ikke får den udstilling,
og det sandsynligvis bliver en
anden kunstner, og som derfor
muligvis også får et salg på den
konto. Men jeg er dog af den opfattelse, at hvis det er mine billeder, man gerne vil vise, så er
der jo kun et sted, man kan henvende sig. Og vil man ikke betale
det, det koster, ja så er man ikke
tilstrækkelig interesseret i at udstille lige netop mine billeder. Og
så er den jo egentlig ikke længere.
Ja, for eksempel når jeg udstiller på Vrå-udstillingen eller i Aalborg kunstpavillon (der er
kunstnerstyret), men ellers meget
sjældent.
At produkterne bliver dårligere. I hvert fald mere nøjsomme og fattigere. Til sammenligning kunne man se på,
hvorledes det danske landbrug
ville se ud, hvis det ikke blev så seriøst finansieret?
4
2
4
En fast og urokkelig holdning blandt kollegaerne til
Bkfs regler for udstillinger på
museer, i kunstforeninger etc.
Jeg synes faktisk, at det er usolidarisk, hvis et medlem ikke forlanger Bkfs takster. Jeg vil i denne forbindelse gerne udtrykke
min glæde ved det takstsystem,
Bkf har fået gennemtrumfet som
en rimelig honorering for kunstneriske ydelser. Det anvendes i
hvert fald i de fleste anstændige
kunstforeninger. Og skal en kollega udstille i en kunstforening,
der ”ikke har hørt” om Bkfs udstillingsvedtægt, vil jeg opfordre
til at have det som en betingelse
for udstilling. Jeg har selv prøvet
det, og det lykkes faktisk i langt
de fleste tilfælde.
22
er dog ikke altid, at den nødvendige kapital kan rejses. I sådanne
tilfælde må underskuddet dækkes på anden vis. Min udstillingsaktivitet er delt mellem udstillinger på gallerier og udstillinger
i kunsthaller, museer o.lign.. De
førstnævnte udstillinger er ofte
med til at finansiere de sidstnævnte.
Jeg tror dog ikke, at kunstnerne
kan tage kampen alene. Den logiske konsekvens af dette, ville være
at der næsten ikke blev lavet nogle udstillinger i Danmark. Og vi
kunstnere vil jo gerne ud med vores arbejder. Derfor bør politikerne tage affære. Hvis man vil have
kunst, må man betale for det. Og i
det hele taget skal man på alle niveauer i kunst og kulturlivet blive
bedre til at anerkende, at kunstnerisk arbejde er et stykke arbejde, der skal honoreres på linje
med arbejde udført af alle andre
faggrupper.
Gorm Spaabæk, maler/grafiker
et godt projekt. Igen er vi lige,
og det er et fagligt og kollegialt
udviklingsprojekt.
1
Jeg kan i visse tilfælde sige ja
til at deltage i et projekt, hvor
der ikke er honorar til kunstneren:
• Hvis projektet indeholder et
fagligt indhold, der kan bringe den kunstneriske diskussion
videre.
• Hvis den der spørger mig, på et
tidligere tidspunkt har behandlet mig med respekt og uden
vrøvl betalt det, der blev bedt
om. Hvis en sådan kunde (og
dem er der ikke mange af) har
brug for mine arbejder til en
kalender, eller til reproduktion
internt i firmaet, vil jeg give lov.
• I kooperativ sammenhæng.
Udtrykt ved de sammenslutninger jeg har været medlem
af. Tanken er her at alle er lige,
og at man løfter i flok.
• Hvis en kvalificeret kollega har
•
3
Et kultur etisk regelsæt. Et
tankesæt, der kan sammenlignes med den overvejelse der
ligger i CSR (Corporate Social Responsibility), og som i dag indgår
som en grundlæggende overvejelse i alle moderne virksomheder.
Man tager stilling til arbejdsforhold og anstændighed, når danske virksomheder f.eks. får udført
arbejde i Kina og Vietnam. Dårlig opførsel er stemplende for en
virksomhed. Et lignende kultur
etisk regelsæt for den offentlige
sektor kunne se således ud: • At offentligt ejet byggeri kun
bruges til billedkunstnerisk aktivitet, når der honoreres efter
tarif.
• At støtte kun ydes til halv eller
helt offentlige udstillingssteder,
hvor der er garanteret ordnede
forhold for de udstillende bil-
•
•
•
•
•
ledkunstnere efter aftale med
relevant faglig organisation.
At der kun ydes støtte til kulturelle arrangementer, når der
foreligger dokumentation for
forsvarlige forhold efter gældende tarif. Det gælder også
kommunernes kulturelle samvirker.
At folkevalgte politikere kun
åbner kunstudstillinger, hvor
forholdene er moralsk og etisk
forsvarlige.
At tarif og gængse aftaler for
reproduktion af billedkunst respekteres, når kunstneres arbejde reproduceres og trykkes i
offentlig sammenhæng.
At brug og lån af billedkunstneres arbejde til PR arbejde i
kommunal sammenhæng, såsom kontakt med venskabsbyer, altid betales efter tarif.
At der generelt sikres en ligeværdig behandling og renses
ud i negativ særbehandling i
den offentlige sektors forbrug
af billedkunst.
At udenlandske kunstnere, der
udfører billedkunstnerisk arbejde, såsom udstillingsaktivitet, i Danmark, altid sikres ordnede forhold og lønnes efter
dansk tarif.
Marianne Torp deltog i marts i Bkfs debatmøde på Overgaden om de manglende udstillingshonorarer til billedkunstnerne. Hun er her flankeret af Bkfs formand, Nanna gro Henningsen, og
debatmødets tredje paneldeltager, billedkunstner og kurator Trine Rytter Andersen.
Pylle
Søndergaard,
maler:
1
2
Ja, det sker, jeg donerer et billede til humanitære formål.
Jeg har et par gange hængt billeder op
på væresteder i et forsøg på at få flyttet fokus væk fra brugernes elendighed og
kværnen om deres tilstand hen på samtale
om billeder, og hvad det gør ved dem. Udfordringer af den slags gør jeg gerne gratis.
3
Jeg er altid blevet honoreret for min
udstillingsaktivitet. Ikke altid lige det
jeg kunne ønske mig, men det som jeg har
bedt om.
4
Jeg tror ikke på noget, men jeg kunne
ønske mere forståelse for de nuancer,
kunsten kan give et liv. Jeg tror, det skal ind
med modemælken: Flere kunstnere i huskunstnerordningen. Væk med skabeloner
og tvungen årstidsudfoldelse på institutionerne, væk med de hvide sofaer. Forstå det
er vigtigt, at børn får lov til at lave ting, der
er store og sviner, lad dem opleve de store
armbevægelser.
Så tror jeg måske, vi kan få forstående voksne, der ser vigtigheden af kunsten i
samfundet.
Pernille Kløvedal
Helweg,
billedkunstner:
1
2
Nej.
F.eks. at pengene går til ulandshjælp –
dvs. at jeg leverer kunst til et godt formål.
Sidst jeg gjorde det, var det med et billede til
8.000 kr.
3
Vi bliver usynliggjort og regnes ikke som
ligestillede, når det handler om økonomiske udgifter til at få udstillingen op og stå.
Det er en udbredt antagelse, at det er en ære
at udstille - ikke et levebrød. Men på offentlige
institutioner burde honorering af kunstnerne
være fast praksis.
4
At kunstnere står sammen. Dvs. at vi går i
strejke alle sammen, også dem der får honorar. En god gammeldaws strejke hvor kunstnerne står sammen!
Selvfølgelig
skal billedkunstnere
betales for at udstille
To ud af tre kunstinstitutioner
betaler ikke honorar til
billedkunstnere. Men på landets
største statslige kunstmuseum
sætter man en ære i at gøre en
forskel. Det fortæller Marianne
Torp, inspektør på Statens
Museum for Kunst. Også fra sin
post i Billedkunstudvalget under
Statens Kunstråd skubber hun
på for at sikre kunstnerne fair
betaling for at udstille.
Der er helt klare spilleregler i et af Danmarks
mest prestigefulde udstillingsrum, X-rummet på Statens Museum for Kunst: Her får
kunstnerne et standardhonorar på 40.000
kr., når de udstiller. Og selvfølgelig indgår
museet en skriftlig kontrakt med kunstneren.
”Som landets største statslige kunstmuseum har vi et ansvar. Og selvfølgelig skal billedkunstnere honoreres for nyproduktioner
og større soloprojekter, ligesom vi honorerer
alle andre professionelle faggrupper, fortæller museumsinspektør Marianne Torp.
Kunstmuseets praksis lyder måske ikke
revolutionerende, men de rimelige aftaleforhold står i klar kontrast til de vilkår, der
hersker i størstedelen af den øvrige danske
udstillingsverden.
Som Billedkunstneren tidligere har fortalt,
betaler to ud af tre udstillingssteder ikke honorar til kunstnerne. Det viser en stikprøve,
som Bkf har foretaget blandt 20 større statsstøttede kunstinstitutioner. Og at forventningen om, at kunstnere udstiller gratis, er
helt almindelig, bekræftede Arkens direktør
Christian Gether efterfølgende overfor Politiken:
»I den store sammenhæng er kunstnerne
meget glade for at udstille på museer. De er
glade for at få deres værker vist for et stort
publikum. Her på Arken kommer 200.000
besøgende om året. De kunstnere, der ikke
er interesserede i det, står det frit for at sige
nej tak,« sagde han til avisen som kommentar til Bkfs kritik af de manglende kunstnerhonorarer.
Ny dagsorden
At en holdningsændring i kunstverdenen er
nødvendig, hvis billedet skal ændres, er Ma-
23
at især den statsstøttede del af kunstverdenen
går foran og sætter en ordentlig standard, når
det gælder udstillingshonorar, mener Marianne Torp.
I Billedkunstudvalget har man derfor også
valgt at ændre retningslinjerne, når det gælder kunstneres tilbagebetaling af produktionsstøtte, således at kunstneren altid er sikret
et udstillingshonorar på 20.000 kr.. Retningslinjerne bliver aktuelle, hvis kunstneren i forbindelse med en udstilling sælger et værk,
hvortil der er uddelt over 50.000 kr. i produktionsstøtte fra Billedkunstudvalget. Hidtil har
kunstneren udelukkende været sikret fortjeneste i form af et salgshonorar på 25 procent,
men nu er udstillingshonoraret på 20.000 kr.
altså også undtaget fra tilbagebetalingskravet.
”20.000 kr. er selvfølgelig småpenge set i
forhold til det store og ofte længerevarende arbejde, kunstneren yder i forbindelse med en
udstilling. Men det er nu engang det, vi har
økonomi til i Billedkunstudvalget. Og for os
er det et vigtigt signal om, at kunstneren altid har ret til et udstillingshonorar,” siger Marianne Torp.
Men vi har gjort os umage for at synliggøre,
at honorar til kunstneren er en naturlig del af
udstillingsbudgettet,” siger hun.
Ansvaret glider
Et andet problem i forhold til udstillingshonorar er, at stadig flere udstillingsarrangører som
standardprocedure opfordrer kunstnerne til
selv at ansøge om honorar i Billedkunstudvalget, da kunstinstitutionerne ikke ser sig i stand
til at betale dem.
”Det er efter min mening urimeligt, at
kunstnerne selv står tilbage med ansvaret for
at tilvejebringe deres eget honorar. Det bør
være udstillingsarrangørens ansvar. I dag er
det sådan, at hvis et udstillingssted f.eks. afholder en gruppeudstilling med 30 danske billedkunstnere, får vi i Billedkunstudvalget typisk
ansøgninger om tilskud til produktion og/eller
honorar fra samtlige 30 medvirkende. Vi kan
ikke gøre andet end at vurdere deres projekter
hver for sig for at afgøre, om kvaliteten er god
nok til, at vi vil yde tilskud, men udstillingsarrangøren stiller jo kunstnerne i en unfair situation på denne måde.
Alt dette skyldes ikke nødvendigvis ond vilje fra kunstinstitutionernes side, men handler
oftest om den elendige økonomi i store dele
af kunstverdenen – og så om den førnævnte
traditionelle forestilling om, at kunstnere bør
være taknemlige for blot at ’få lov’ at udstille
deres værker.
Men selvom der er mange forståelige forklaringer på tingenes tilstand, så er det vigtigt,
Kunstnere endte
med honorar
F o t o : TT C G a l l e r y .
rianne Torp ikke i tvivl om. Og hun tror også,
den er mulig:
”Tænk bare på, hvordan mange museumsdirektører i sin tid trak på skuldrene, da det
feministiske projekt Før Usynligheden dokumenterede, at kvindelige kunstnere er underrepræsenterede i kunstverdenen. Men i dag
er langt de fleste museumsfolk bevidste om
kønsfordelingen, når der f.eks. skal indkøbes
værker og arrangeres udstillinger. På ganske få
år er det lykkedes at sætte ligestillingsproblematikken på dagsordenen,” siger hun.
Fra sin post i Billedkunstudvalget under
Statens Kunstråd arbejder hun da også for, at
honorar til kunstneren bliver en synlig og naturlig del af udstillingsbudgetterne.
”I Billedkunstudvalget mener vi bestemt, at
kunstnerne skal honoreres for at udstille deres
værker. I begyndelsen af vores udvalgsperiode
fornemmede vi en usikkerhed blandt kunstnerne om, hvorvidt man kunne ansøge om
udstillingshonorar, og derfor har vi i ansøgningsvejledningen forsøgt at præcisere mulighederne. I dag står der, man kan søge om tilskud til udstillingshonorar på max. 20.000 kr.
Vi skriver netop, at der er tale om et tilskud
til honorar, eftersom vi forudsætter, at udstillingsarrangøren har basisøkonomi til at honorere sine kunstnere, siger Marianne Torp.
At mange kunstinstitutioner reelt ikke råder
over en tilstrækkelig basisøkonomi, er Billedkunstudvalget selvfølgelig bevidst om. Derfor
er det et vanskeligt område at opstille entydige
regler på.
Kunstnergruppen Telefon Til Chefen: Uden titel. Til Vægs, Charlottenborg 2009.
24
Debatten om billedkunstneres gratis arbejde fik en del opmærksomhed i medierne, da Billedkunstnernes Forbund i
januar kritiserede Charlottenborg-udstillingen Til Vægs for manglende honorering af de deltagende kunstnere.
Charlottenborg havde søgt om tilskud til honorar til kunstnerne i Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, men
havde ikke på forhånd indgået skriftlige
aftaler om honorering af kunstnerne i
forbindelse med udstillingen.
I marts imødekom billedkunstudvalget dog Charlottenborgs ansøgning: Til
Vægs fik tildelt 280.000 kr., og Charlottenborgs konstituerede leder,
Maria Gadegaard, oplyser overfor Billedkunstneren, at alle 46 deltagende kunstnere nu har fået et honorar
på 10.000 kr. hver. Charlottenborg har
selv suppleret Kunstrådets tilskud med
180.000 kr. for at nå op på de 460.000
kr., som de samlede kunstnerhonorar
beløber sig til.
plus
Bkfs næstformand Ole Sporring
har i en årrække bidt sig fast
i en sag om fejlberegning af
Statens Kunstfonds livsvarige
ydelser. Nu giver det økonomiske
gravearbejde resultat igen.
Denne gang anslås kunstnerne
at få omtrent fire mio. kr. til
udbetaling, som de ellers ville
være blevet snydt for.
Først fik kunstnerne otte mio. kr. udbetalt. Nu
kan de se frem til at modtage fire mio. kr. mere.
Dermed nærmer vi os en afslutning i en årelang sag om regnefejl og langsommelig sagsbehandling, der handler om at sikre kunstnerne
de ydelser, de har ret til.
Det var Bkfs næstformand Ole Sporring
som tilbage i 2003 kom på sporet af sagen,
og siden har han sammen med Bkfs sekretariatsleder Klaus Pedersen forsøgt at få Statens
Det betaler sig at
være stædig: Regnedrengene i Økonomistyrelsen og
Kulturministeriet
måtte til sidst bøje
sig for de argumenter, Bkfs næstformand Ole Sporring
og Bkfs sekretariatsleder Klaus Pedersen
lagde frem. Nu får
kunstnerne de penge, de har til gode.
F o t o : J ac o b H o l d t
Bkf sikrer
kunstnere
yderligere
fire
millioner
Kunstfond, Økonomistyrelsen og Kulturministeriet til at rette op på, at de livsvarige ydelser i årevis er blevet fejlagtigt pristalsreguleret.
Kulturministeriet indrømmede allerede i
2004, at Bkf havde ret i kritikken. Der var begået en regnefejl, og ydelsen skulle efterreguleres med tilbagevirkende kraft, så kunstnerne kunne få deres penge, meddelte ministeriet.
Men der gik hele tre år, før Økonomistyrelsen og Kulturministeriet fik regnet sig frem
til, præcist hvor mange penge, kunstnerne var
blevet snydt for. I 2007 fik kunstnerne så endelig deres tilgodehavende. Plus renter. Det drejede sig om i alt små otte mio. kr. som ankom
pr. check i posten til 90 danske kunstnere, heraf 31 billedkunstnere.
Men dermed var sagen ikke slut. Ole Sporring og Klaus Pedersen havde endnu et par anker i forhold til embedsmændenes beregning
af efterreguleringen:
Bkfs indvendinger gik bl.a. på, at den lange
sagsbehandling havde medført, at den livsvarige ydelse først var blevet efterreguleret med
virkning fra marts 2002. Men efterreguleringen burde ifølge Bkf være sket med virkning
helt tilbage fra 1. marts 1999. Desuden havde
den fejlagtige regulering af det såkaldte topgrænsebeløb og manglende information fra
Kunstfonden medført, at kunstnere, som ellers
ville være berettigede til at modtage en indtægtsreguleret kunstnerydelse, med stor sandsynlighed ikke har ansøgt om det.
Det er disse anker, som Kulturministeriet nu
har givet Bkf ret i, efter næsten to års ventetid,
plus adskillige rykkere.
Kulturministeriet vil dog først regulere med
tilbagevirkende kraft fra d. 1. oktober 1999.
Og det er endnu uvist, præcist hvornår pengene udbetales, eftersom Statens Kunstfond og
Kulturministeriet først skal fremskaffe de nødvendige indkomstoplysninger hos kunstnerne.
Men processen er nu sat i gang, fremgår det af
et svar til Bkf fra Karoline Prien Kjeldsen, departementschef i Kulturministeriet.
”På baggrund af den sidste tilbagebetaling
som beløb sig til ca. otte mil. vil jeg vurdere,
at vi her taler om en ekstraregulering i omegnen af fire mio. kr. Så det er en tilfredsstillende
udgang på et langt og besværligt gravearbejde, hvor myndighederne i sidste ende altså må
give os ret i kritikken,” siger Bkfs sekretariatsleder Klaus Pedersen.
Ingen barselspenge til kunstner
Bkf har tabt en
ankesag om
beregning af
barselsdagpenge til et
medlem.
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt et arbejdsstipendium fra Statens
Kunstfond skulle indgå ved opgørelsen af
den samlede indkomst som grundlag for beregning af barselsdagpenge. Ankestyrelsen
kom frem til det resultat, at legatet ikke skulle
indgå i den samlede indkomst og derfor heller ikke kunne tælle med ved beregning af barselsdagpenge.
Der er ikke noget nyt i, at kunstnerne passer
dårligt ind i de sociale sikringsordninger, men
det kommer alligevel bag på formanden for
Billedkunstnernes Forbund, Nanna Gro Henningsen, at kunstnerne ikke har ret til barsel-
dagpenge på lige fod med andre borgere. ”Der
er tale om en urimelig forskelsbehandling af
kunstnere, som vi skal have lavet om på”, siger hun. ”Hvis denne afgørelse kommer til at
stå ved magt, vil mange kunstnere ikke engang
kunne holde barselsorlov. Det er grotesk”.
Bkf har taget kontakt til Beskæftigelsesministeriet og Kulturministeriet for at gøre opmærksom på problemerne om kunstnernes
barselsdagpenge.
25
Kort nyt
Billedkunstnernes Forbund 2009
Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1250
medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, økonomiske, sociale og juridiske
interesser og fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt.
Flere oplysninger på www.bkf.dk
Bkfs bestyrelse
2009
Formand:
Billedhugger
Nanna Gro Henningsen
Næstformand:
Billedkunstner
Ole Sporring
Kasserer:
Billedkunstner
Claus Handgaard Jørgensen
Billedkunstner
Lotte Tauber Lassen
Maler/grafiker
Jo Møller
Billedhugger
Kit Kærbye
Billedkunstner
Marianne Jørgensen
Billedkunstner
Anders Werdelin
Maler
Ida Ferdinand
Bkfs regioner
2009
FYN
Billedvæver
Anne Bjørn
Kontaktperson
KØBENHAVN
Maler
Carsten Rütting Schweitz
Udvalgsformand
MIDTJYLLAND
Maler/grafiker
Ole C. Hansen
Udvalgsformand
VESTJYLLAND
Maler
Erik Styrbjørn Pedersen
Udvalgsformand
26
NORDJYLLAND
Maler
Jette Wistoft Noyes
Udvalgsformand
STORSTRØM
Maler / grafiker
Claudio Bannwart
Udvalgsformand
SØNDERJYLLAND
Billedkunstner
Trine Maria Høy
Udvalgsformand
VEJLE
Maler
Hans Kaare
Kontaktperson
MIDT & VESTSJÆLLAND
Billedkunstner
Finn Lerkenfeld
Udvalgsformand
FREDERIKSBORG
Billedkunstner
Jan Schacht Holmgaard
Kontaktperson
Bkfs
sekretariat
Vingårdstræde 21, 1. th.
1070 København K
Tlf. 33 12 81 70
Mandag til torsdag
kl. 10-15
[email protected]
www.bkf.dk
Klaus Pedersen
Forretningsfører
Vibeke Rostrup Bøyesen
Koordinator
Miriam Katz
Redaktør/
informationsmedarbejder
Nyhedsklip fra www.bkf.dk
Kunstnere protesterer over
skattereform
Forfattere, komponister, musikere,
skuespillere, instruktører, billedkunstnere, fotografer og journalister kommer til at betale mere i
skat efter skattereformen. Det er
de såkaldte ophavsretlige vederlag, der bliver beskattet hårdere
fremover.
Størsteparten af de omkring 800
millioner kroner, der årligt udbetales til kunstnere og andre som
ophavsretsmidler, har hidtil været
fritaget arbejdsmarkedsbidraget på
otte procent. Men den undtagelse
vil regeringen fjerne med skattereformen, så der nu skal betales arbejdsmarkedsbidrag også af
de penge. Det fik i april en række
kunstnerorganisationer – heriblandt Billedkunstnernes Forbund,
som rejste sagen - til at protestere.
I første omgang har skatteminister
Kristian Jensen afvist protesten,
men kunstnerorganisationer arbejder videre med sagen.
Kunstfonden fortæller
Statens Kunstfond har udgivet årsberetning om de emner og temaer,
som har optaget fondens bestyrelse og udvalg i 2008. Det handler
bl.a. om såkaldte ”kunstnære værdier” og livsvarige ydelser til kunstnere. Også større ligestilling mellem kunstarterne, kommunikation
og den geografiske spredning af
kunststøtten er emner i beretningen, som desuden indeholder navnene på alle de skabende kunstnere, som Statens Kunstfonds otte
kunstkyndige tremandsudvalg har
tildelt kunststøtte i 2008. Årsberetningen kan læses på
www.kunst.dk
Billedkunst i folkeskolen
Undervisningsminister Bertel Haarder har fremlagt en handlingsplan,
der skal styrke de kreative fag i
folkeskolen. Planen rummer blandt
andet forsøg med afgangsprøve
i billedkunst, samt forsøg med at
udstrække undervisning i bl.a. bil-
ledkunst gennem hele skoleforløbet. Desuden skal muligheden for
at genetablere kandidatuddannelsen i bl.a. billedkunst undersøges.
Endelig skal Kunstrådets Huskunstnerordning fortsætte – dog uden
tilførsel af flere midler. Selvom
der er gode takter i planen, er der
ikke handling nok, mener Kunstrådets formand, Mads Øvlisen: ”Der
skal mere end forsøgsvirksomhed
og indledende undersøgelser til. Vi
har allerede den nødvendige forskning og dokumentation på plads:
Nu skal vi i gang med den udviklingsproces, som vil fremtidssikre
de danske elevers innovative kompetencer og evne til nytænkning,”
skrev Mads Øvlisen i en kronik i
marts. Læs kronikken i sin helhed
på www.kunst.dk
Debat
Åbent brev til Bkfs bestyrelse
og optagelsesudvalg
Jeg mener, det er på tide at revidere – læs kassere – meritpointsystemet til optagelse af nye medlemmer. Det er på tide, vi/I mander os
op og selv bedømmer kvaliteten af
ansøgerne. Som det er nu, er det
tilfældige censurkomiteer på de
såkaldte statsanerkendte udstillinger, som gør jeres arbejde ved
at vælge og vrage dem som kan
udstille og derved skaffe sig meritpoint til medlemskab. Det er f.eks.
senest sket på Påskeudstillingen og
Forårsudstillingen i år.
Venlig hilsen, Josef Salomon
Fra medlem til medlem
Kunstnerboligen Strandgården
Kære kollega,
Lige et ord: Det nye domicil med
moderne bekvemmeligheder er aldeles anbefalelsesværdigt. Vi - maler med kone—boede i lejligheden
fra 1/4 - 1/5 2009. Udover de gode
faciliteter fik vi 1.klasses venlig
”betjening”, anvisninger og tips til
gode og smukke steder, der ikke er
overrendt. På de lokale museer små
som store, fik vi set malerier, som
jeg ellers kun havde set i bøger, da
jeg var ung maler: Erik Raadahl,
Jens Søndergaard osv. Hav – himmel – store smukke landskaber en
venlig modtagelse, samt en imødekommende bestyrelse går lige i
penslerne. Stig på.
Venlig hilsen Stig Weye
Nyt kreativt værkstedsmiljø
Lej nye istandsatte lokaler i charmerende landejendom mellem Vejle og Fredericia.
Lokalerne er velegnede til kunstnere, designere, kunsthåndværkere
eller lign. En professionel billedkunstner har allerede lejet et lokale. Se www.pia-brix.dk I forbindelse med dit lokale har du mulighed
for at leje 32 m2 lyst undervisningslokale til afholdelse af kurser,
foredrag, udstillinger, showroom
etc. Der vil blive etableret lækker
gårdhave og gode parkeringsforhold.
Følgende lokaler er til leje: 15
m2: pris 1725 kr. pr. måned.
18 m2: pris 1955 kr. pr. måned.
24 m2: pris 2875 kr. pr. måned.
Udlejes pr. 15. juni 2009. Lyder
ovenstående interessant? Kontakt
Anne Louise tlf. 26 72 56 02.
Debatmøde om kunstnerstyre
Mød op på Overgaden 18. Juni kl. 16-18, når Bkf inviterer til debat om kunstnerstyrets mange
former og udfordringer i dag. I panelet sidder billedkunstnerne Kerstin Bergendal, Nis Rømer
og Henriette Heise, der alle har forskellige erfaringer med kunstnerdrevne projekter. Ordstyrer:
Nanna Gro Henningsen. Læs mere på www.bkf.dk Gratis adgang, alle er velkomne!
det sorte,
mens øjet åbner sig
og arver nye syn og farver
Man kan se et af Alfreds værker
på ”Cobra-loftet” på Sophienholm
i Lyngby. På Spiralen, Cromisterne
og Mult satte han sit særpræg til
stor glæde for os alle – ikke mindst
publikum. Udmærkelser er det også
blevet til: Statens Kunstfond, Ole
Haslund og Otto Baches fond har
han modtaget anerkendelser fra.
Han var og er stadig gæst på flere
udstillinger, Charlottenborg, Den
Frie, Den Flexible og mange andre
steder både i ind- og udland. Han
kunne uden tvivl være nået højere
i kunsthierarkiet, men den spidse
albueform er ikke Alfred. ”Hvis de
vil mig noget, kan de jo bare komme” er hans filosofi. Al ære og respekt for det. Hjertelig tillykke med
de 100 år. Fra Mult, de mange venner og veninder,
Carsten Rütting Schweitz.
Nyt om navne
100 år: Alfred H. Lilliendahll
Af Carsten Rütting Schweitz:
Kunstmaler, poet og spasmager, Alfred H. Lilliendahll, fyldte 100 år
31. Maj 2009.
Alfred flyttede i 20-års alderen til
København. Han har dog aldrig
sluppet sin sjællandske dialekt,
hvilket kan gøre ham lidt svær at
forstå i de sene timer på ”Skindbuksen”, men det gør ikke så meget. Alfred forventer egentlig ikke
noget svar tilbage, når han taler.
Midt i larmen rejser han sig op og
citerer et af sine digte. F.eks.:
Jeg kan lide at få det røde til at
gløde,
og få det grønne til at gro,
og se den ro det blå har hos den
grå,
lege med de hvide fugle i det gule
indtil den violette bliver borte, bag
Alfred H. Lilliendahll
Hæderslegater til Bkf’ere
Billedkunstnerne Lise Ring og Marianne Jørgensen fik i år Anne
Marie Telmanyis to hæderslegater på hver kr. 100.000. Ved siden
af deres kunstneriske virke har de
begge brugt kræfter på det faglige
arbejde: Førstnævnte er tidligere
formand for Bkf, mens sidstnævnte
er nuværende medlem af Bkfs bestyrelse.
Anne Marie Telmanyi legatet er
stiftet af afdøde maler Anne Marie Telmanyi og gives til kvindelige
kunstnere over 40 år, der har ydet
en markant, prisværdig indsats.
Lise Ring og Marianne Jørgensen
Medaljer til Bkf’ere
Yderligere fire medlemmer af Billedkunstnernes Forbund blev fejret
i marts, da de modtog Akademiets
ærefulde Eckersberg Medaille for
”indsats af høj kvalitet inden for
den fri eller bundne kunst”. Modtagerne var: Billedhugger Jesper Rasmussen, billedhugger Ole Broager,
maler Inge Ellegaard og maler Leonard Forslund.
Thorvaldsen Medaillen - den højeste udmærkelse, Akademiet kan
tildele en billedkunstner, gik i år til
billedhuggeren Christian Lemmerz.
N. L. Høyen Medaljen - for indsats
af høj kvalitet inden for forskning,
fortolkning eller formidling af de
skønne kunster gik til kunstkritiker
Gertrud Købke Sutton. Læs motiveringerne – også af tildelingen af
årets øvrige medailler - på
www.akademiraadet.dk
Nyt fra Bkfs sekretariat
Nye medlemmer og
genindmeldelser
Billedkunstner Tommy Art
Billedkunstner Helle Bang
Maler Anna Sofie Blincoe
Billedkunstner Yvette Brackman
Billedkunstner Dorte Dahlin
Billedkunstner Rose Eken
Bileldkunstner Signe Guttormsen
Keramiker Lone-Lotte Janns
Billedkunstner Cecilia de Jong Jespersen
Billedkunstner Hellen Lassen
Billedkunstner Lene Leveau
Billedkunstner Andy Li
Billedkunstner Katrine Naumann
Maler Ole Frederik Olsen
Maler og fotograf Mona Precht
Billedkunstner Misja Rasmussen
Maler Birthe Bo Sakurai
Billedkunstner Emil Salto
Billedkunstner Marika Seidler
Grafiker Cresta Simonsen
Billedkunstner Nanna Starck
Generalforsamling 2009
Husk at sætte kryds i kalenderen lørdag den 7. november, hvor
Bkf holder sin årlige generalforsamling på Gammel Dok. Mere
information i næste nummer.
Leje af Fanø-huset i 2010
Er du interesseret i et ophold i Malerhuset i Sønderho i 2010, må sekretariatet senest den 1. oktober
2009 have modtaget et ansøgningsskema fra dig. Skemaet findes
på www.bkf.dk – hvor du også kan
finde information om priser mm.
- eller det kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet på
[email protected] eller tlf. 33 12 81 70.
Har Bkf de rigtige oplysninger
om dig?
Tjek på Bkfs hjemmeside, om vi
har den korrekte adresse, tlf.nr.,
e-mail og hjemmeside, og meddel sekretariatet hvis du ønsker
rettelser.
Informationerne vil blive trykt i
den nye håndbog.
Sommerferie i Bkfs sekretariat
Kontoret i Vingårdstræde holder
lukket i juli måned.
Vi ønsker alle en god sommer!
27
Kort nyt
Pluk fra opslagstavlen på
www.bkf.dk
Efteruddannelseskurser på Det
Kgl. Danske Kunstakademi
I 2009 tilbydes efteruddannelseskurser i forskellige kunstneriske discipliner medio august & september. Se annonce her i bladet.
Kursus i Art Administration på
Det fynske Kunstakademi
Med sit første efteruddannelseskursus henvender akademiet sig til
kunstnere, der gerne vil have mere
viden om forskellige administrative
processer i forbindelse med værkog udstillingsproduktion.
Sted: Det fynske Kunstakademi
Deltagere: Billedkunstnere/kunstformidlere
Underviser: Anne Holmfred, art
manager
Tid: Ugekursus (mandag til fredag
10-16)
Kurset afholdes: 15.-19. Juni og
(gentages) 7.-11. September.
Tilmeldingsfrist:
2. juni, 2009 (Juni-kurset)
1. august, 2009 (September-kurset)
[email protected]
Pris for deltagelse: 1.200 (eksl.
transport).
NB: Bkf refunderer 25% af kursusafgiften for medlemmer
7-dages workshops i non-toxic
dybtryk i Spanien
på Henrik Bøegh Grafikværksted
i Andalusien afholdes workshops
i perioderne: 11.-19. juli og 1.-9.
august 2009. Se mere på
www.grafiskeksperimentarium.dk
eller kontakt Henrik Bøegh på tlf.
23 32 07 51.
Galleri Nybro søger nye medlemmer
Det kollektive galleri ”Nybro” i København har plads til nogle få flere
medlemmer. Er du interesseret kan
du kontakte Grete på 31 13 07 80.
www.galleri-nybro.dk
28
International konkurrence til
minde om billedkunstneren
Helene Schjerfbeck.
Stiftelsen Pro Artibus inviterer billedkunstnere fra hele verden til en
konkurrence om at skabe et kunstværk af varig karakter til minde om
den tid den finske kunstner Helene
Schjerfbeck boede og arbejdede i
Ekenäs.
Indsendelsesfrist: 15. januar 2010.
Læs mere på www.proartibus.fi eller rekvirer konkurrencebetingelserne fra Bkfs sekretariat.
Værksted i Haut-Languedoc i
Sydfrankrig lejes ud
Byhus i to etager i lille levende
landsby i naturskønt område. 45
minutter til Middelhavet og tæt på
flere lufthavne. Rutebil fra Montpellier. Tilbydes både som ferie og
arbejdssted. Se www.ot-monslatrivalle.com
Pris: 2500kr + el om ugen i højsæson. Kan evt. lejes på månedsbasis 8000 kr. i højsæson/ 4000 kr. i
lavsæson.
Henv. : John Hansen på
tlf 40 40 80 29 eller
[email protected]
Lejlighed udlejes i Athen
Athen, nær Plaka - taglejlighed
33 kvm, terrasse 28 kvm, udsigt til
Akropolis nær metro, bus og tram
til leje, plads til to. Pris pr. dag: 45
euro. Henv.: Jytte Loehr på tlf. 35
43 03 52 el. [email protected]
Hus i Rajasthan, Indien, udlejes
Anne Vilsbøll udlejer sit hus i
Udaipur, Rajasthan, Indien, til
kunstnere.
Se www.makanne.dk
Hus med atelier og værksted på
Anholt til salg
På den naturskønne ø Anholt er
Nyt og specielt stort skønt træhus
med indre murede vægge og udskårne spær til salg.
Find fotos og yderligere information på www.bkf.dk (opslagstavlen)
eller kontakt: Tine Hind, tlf. 24 25
57 20 el. [email protected]
Højbjerg FotoGrafiske Værksted
- sommer 2009
Weekend kursus i fotogravure
12.-14. juni. Begge dage inklusive,
daglig 10-17.
Pris: 1.400 kr. plus materialer.
Underviser: Inger Lise Rasmussen.
Værkstedet holder sommeråbent i
juli-august, mandag til torsdag fra
11-18.
For yderligere information se
www.aarhuskommune.dk/hfv
Tlf. + 45 86 72 54 39
E-post:
[email protected]
Aktuelle ansøgningsfrister til
fonde og legater
Vær opmærksom på, at der er
mange flere relevante fonde og legater på Bkfs legatliste. Kontakt
sekretariatet på [email protected] eller
tlf. 33 12 81 70 for at få tilsendt
opdateret legatliste. Mange legater
har løbende ansøgningsfrister.
Dronning Margrethes og Prins
Henriks Fond
Att.: Mag. art Elisabeth von Buchwald
Postboks 2143
Amaliegade 18
1015 København K
Tlf. 33 40 10 10
http://kongehuset.dk
Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål. Ansøgningen, ikke over en A-4 side,
skal indeholde en kort redegørelse
for projektet. Der vedlægges CV og
budget. Eventuelt yderligere bilag
kan vedlægges. Der ydes ikke støtte med tilbagevirkende kraft.
Ansøgningsskema: Ja – findes på
hjemmesiden, men kan også rekvireres ved fremsendelse af frankeret
svarkuvert.
Ansøgningsfrist: 15. august
Frimodt-Heineke Fonden
c/o Advokat Lars Skibsted
Edelslundvej 1A, 2.tv.
2930 Klampenborg
Tlf. 45 85 22 88
Fonden støtter almennyttige og almenvelgørende formål: A) humani-
BKFO
Billedkunstnernes
Forbunds
Ophavsretsfond
Vingårdstræde 21, 1.
1070 København K
Tlf. 33 12 81 70
www.bkf.dk
Formål:
Støtte til billedkunstnere til
flg. formål:
- Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og
økonomisk.
- Advokat- og revisorbistand
i sager der fagligt vedrører
billedkunstnere.
- Støtte til aktiviteter der
fremmer billedkunstneriske
ophavsrettigheder.
- Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som
vedrører billedkunstnere.
- Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører
billedkunstnere.
- Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret
og som efter BKFO‘s bestyrelses skøn, bør nyde støtte
NB! Der ydes ikke støtte til
enkeltpersoners udstillinger/
projekter/uddannelse og studierejser.
Ansøgningsskema: Nej
Ansøgningsfrist: 1. september.
tære, B) videnskabelige, C) økologiske, D) undervisningsmæssige, E)
kunstneriske-kulturelle . Ansøgning
skal påføres CPR- el. CVR-nr.
Ansøgningsfrist: 1. september
Uddelingstidspunkt: oktober
Glashofs Legat
Advokat Michael Budtz
Kromann Reumert
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
Tlf. 70 12 12 11
k
.
t
-
l
s
et
d
år
et
d
KORT NYT
PRESSEKLIP
En hel dag
2.500 kr.
Ny bog om kulturkampen
montre placeret mellem Steno Apotek
I bogen ’Fornuft og følelse - kulturog SAS-hotellet overfor Københavns
kampen alvorligt talt’ undersøger
Hovedbanegård. Besøg den på: www.
cand. mag. Trine Vendelboe Juul
kbhkunsthal.org
hvilke mekanismer, der er på spil i
regeringens kulturkamp. Én af bogens
Første DIVA-kunstnere inviteret
pointer er , at den økonomiske politik
Kunstrådets internationale billedkunstog kulturkampen er to sider af samme
udvalg har inviteret de første udensag. De politiske reformer, hvad
landske billedkunstnere til Danmark
enten de syltes eller gennemføres, er
under Kunstrådets nye residency-ordhentet fra kulturkampens drejebog,
ning, DIVA - Danish International Visual
og omvendt er kulturkampen bestemArt Exchange Program. Den rumænmende for den politiske dagsorden.
ske billedkunstner Alexandra Croitoru
Skattestop og indvandrerstop,
kulturer indstillet af Nikolaj
Program for
Efteruddannelsen
2009Udstillingsbygkanon og samfundskontrakt, skoletest
ning og ankom d 1. marts. Hun følges
• Keramik Kursus:
17.-21. august
og universitetsreform,
startpakke,
af japanske Yoshiko Shimada, der er
af flytte og opbevare
kontanthjælpsloft
ignoreringen
af
indstillet august
af Institut for kunst- og kultur• Kursusog
i fresco
og mosaik:
24.-28.
velfærdskommissionens anbefalinger
på Kbh.’s Universitet og Det
• Bronzestøbning: 18.19,20 &videnskab
25.-26.-27.
august
75 års
erfaring
er alt sammen bidrag til kampen om
Kgl.-Danske
Kunstakademi.
I løbet af
og
græsrodsaktivister
fra
hele
verdenaugust
• værdier
Final Cut
24.-29.
bestemte
og Pro:
en bestemt
foråretpladsmangel?
kommer amerikanske Michael
deltager
i projektet, der
løberder
fraer24.
kultur•i samfundet.
Bogen,
Baers,
som er indstillet
af Det
fynske
Billedbehandling
i Photoshop,
Landskabet:
24.-28.
august
marts
– 25.
november af
2006.
skrevet
på baggrund
samtaler med
Kunstakademi. Udvalget modtog 11
• på:
Metalkursus
Læs
mere
www.nifca.org
ni kendte
forskere
og debattører,
indstillinger fra det danske kunstliv.
leverer et tankevækkende bidrag til
Næste deadline er 10. april for ophold
U-turn
vandt
forståelsen
af
dansk
politik
lige
nu
i efteråret 2006.
Ansøgningsskema og kursusbeskrivelse
kan findes på
international
– også selvom festival
den er skrevet før,
for
nutidskunst
www.kunstakademiet.dk/efterudd
Muhammed-konflikten bragede løs.
Danske billedkunstnere
"Vognmand
Jensen"
har løsningen!
U-Turn
– en stor
mangefacetteret
Den udkom
på Ansøgningsskemaet
Forlaget
Klim i januar.skal være
på São
Paulo
Akademiet
i Biennalen
hænde
udstillings- og festivalmanifestation
2006
Hellerup
flytteforretning
senest
den 25. Ann
juniLislegaard
2009. og kunstnergruppen
- skal
stå for den Internationale
festival
Kulturminister
på
& kunsttransport
for
Nutidskunst,
som
skal
finde
sted
Krimsvej
29B. 2300
S
kr. 1750,charmeoffensiv Brugerbetaling pr. kursus
Superflex
er udvalgt
til atKbh.
deltage
på
Tlf.27.
39 62
24Paulo
28, Fax
nr. 39 62 47
44
i 2008.
Det har Kunstrådet
besluttet
den
São
Biennalen,
som
Brian Mikkelsen
(K)
inviterede
i marts
NB:
Bkf
refunderer
25%
af
kursusafgiften
for
medlemmer
og
har samtidig
bevilget
knap 6påmio.
afholdes i Brasilien fra 7. oktober
måned
erhvervslivet
indenfor
syv
kroner
til landet
formålet.
U-turn
skabt af
- 17. december 2006. Med overskrifmuseer
over
for aterskabe
kuratorerne
Charlotte
Brandt,
ten ’How to live together’, markerer
opmærksomhed
om Bagger
regeringens
Solveig
Helweg for
Ovesen
og Judith
Alt brud
i med trabiennalen et radikalt
skattefradrag
virksomheders
Schwarzbart
- baseret henholdsvis
på
ditionerne, da man for første gang
kunstkøb. Fradragsordningen
er ikke
kunstnerArtikler
Charlottenborg
Udstillingsbygning
i
har valgt at nedlægge de såkaldte
blevet brugt i det
forventede omfang,
København,
Kunsthalle
Fridericianum
nationale repræsentationer, som
men kulturministeren mener, at der
i Kassel
The potentiale
Fruit Market
Gallery
overlod det til de deltagende nationer
ligger etogstort
i ordningen,
Butik/galleri
& malerskole
i Edingburgh.
U-Turn
er planlagt tilvirkat
at udvælge kunstnere til biennalen. I år
hvis flere store
og mellemstore
Acrylfarver:
finde
sted påbliver
en række
store udstil- på
er de danske kunstnere således blevet
somheder
gjort opmærksom
Atelier Interactive- topkvalitet80ml tuber fra kr. 50,00.
lingssteder
bl.a.
Charlotudvalgt af São Paulo Biennalens egne
mulighedeni København
for at trække
køb
af kunst
A2 acryl
god serie -120ml tuber
Kr.36,00
tenborg
Udstillingsbygning
samt
i
kuratorer.
fra i skat.
Der er derfor produceret
en
Malermester Ib Arnhem
etfolder
vidtforgrenet
netværk
af kan
mindre
Oliefarver:
om ordningen,
der
rekvireLæssøegade 151,
Læssøegade
151,erindring
5230 Odense M
begivenheder,
derkunstnerkvalitet,
strækker
ud
Oliefarve,
20 ml fra kr.19,75,
60 ml fra
kr.40,00
resUmton
fra Kulturministeriet
ellersighentes
Nordens
tabte
5230
Odense M
over
Danmark og Europa,
herunder en
tlf. 66120231
påVihjemmesiden:
www.kum.dk
har masser af lærreder,
rammer, pensler, papirNIFCA
m.m. er klar med sit sidste projekt,
Åben
torsdag
og
fredag
12-17
række nye og kommende EU-lande.
Åben
man-fre
kl.10
- 17.30
inden
instituttet
lukker
i 2007
som led
Kig ind80
i butikken
– vi giver
Omkring
kunstnere,
fra gode
både
DanParkvej
5600
Faaborg
omstruktureringen
afpå
dettlf.
nordiske
Kunsthal
i København
pårabatter
teg- til BKFi medlemmer.
Kan 3,
træffes
mark
og udlandet vil være involveret i
tlf.62610565
nebrættet
kultursamarbejde.
Tone
O. Nielsen
eller
66120284
Vesterbrogade 122, kl.tv., 1620 Kbh. V-Tlf. 44 66 88 7066120231
- www.bmbware.dk
festivalen.
ÅbenHansen
efter aftale
og Frederikke
kuraterer det
Gallerist Nicolai Wallner og arkitekt
Åbningstider: Mandag lukket-Tirsdag-Fredag kl. 10.30-17.30,
lørdag kl. 10.00-13.00
[email protected]
omfattende
kunstprojekt med titlen,
Kristoffer Weiss har udarbejdet et
Kunststyrelsen
endnu
forslag til en kunsthal for samtidskunst Rethinking Nordic Colonialism: A
ikke
effektivder
nok
Postcolonial Exhibition Project in Five
i København,
bakkes op af både
Rambøll
Management
afleverede(K)i slutActs: ”Den nordiske kolonihistorie er
kulturminister
Brian Mikkelsen
og
LEIF
JENSEN
ApS
ningen
af 2005 BRONCESTØBERIET
en Martin
evalueringsrapport
et mørkt
kapitel,
der synes at
være
kulturborgmester
Geertsen (V).
Billedkunstner til
om
Kunststyrelsen.
I sammenfatningen
v/Peter
Jensen
gledet ud af nogle af de nordiske
Kunsthallen
skal
finansieres
af private
hedder
det bl.a.:
”Formålet
med opretI hukommelse. Projektet
befolkningers
og offentlige
midler.
I projektgruppens
ÅRHUS B LLED- OG MEDIESKOLE
telsen
af Kunststyrelsen
været
at
vil kaste lys over dette erindringstab
rådgivende
panel sidderhar
bl.a.
Karsten
forfølge
de politiske
mål
sanering
og samtidig
påvise, at
der kan
Ohrt,
Bjørn
ogom
Mads
Øvlisen.
Søger
5Nørgaard
medarbejdere
til periodisk
arbejde
-søges
ca.
1-3trækUnderviser
til
afEnstatslige
råd
og udvalg af
samt
effekkes tråde
fra
tidligere
tiders
kolonisemarkedundersøgelse
Rambøll
talentudviklingshold
mdr.afbl.a.
i forbindelse
tivisering
denviser,
statslige
ring til derenoveringsopgave.
store nordiske
landes nuvæManagement
at enadministrakunsthal i med større
og
tion.
Redskabet
været
at samle
rende problemer
intolerance, tenKøbenhavn
villehar
kunne
trække
op mod
heraf
kunst med
nu! hold
de
statslige
kompetencer
i
forhold
til
til fremmedhad
nationalisme,”
200.000
besøgende
om
året.
Indtil
2 medarbejdere med kørekort
- 1 med dens
erfaring
i Co2-svejsning.
september
2009og
– maj
2010
tilskudsadministration
og kulturfaglig
skriver NIFCA i en pressemeddelelse.
projektet realiseres, kan
man gå på
ekspertise
samt
at professionalisere
Projektet
kombinerer
udstillinger med
besøg
i den
kunsthal,
som hovedstaArbejdet
er
håndværksarbejde.
Kendskab
til arbejde
med
mandage
kl.boremaskine
15-17.30
tilskudsadministrationen
ved
oprette
konferencer,
høringer og
den
har, godt
nok
afatminimal
ogallerede
vinkelsliber,
samt
hold-ånd
og god workshops,
fysik er en
betingelse.
onsdage
kl. 16-20
énstørrelse,
styrelse men
med alligevel.
en størreKunsthallen,
faglig
happenings i Island, Grønland, Færøtyngde.
Dette
formål
vurderes
erne [email protected]
og det
område i Finland.
derHenvendelse
viser
skiftende
afvære
se samiske
stillingsopslag:
på udstillinger
tlf.
44 44 at
99
87 eller mail
under
opfyldelse.
Effektiviseringsge56
kunstnere, teoretikere, politikere
samtidskunst,
udgøres
af en glaswww.aarhusbilledogmedieskole.dk
vinsterne er dog endnu ikke realiseret
fuldtwww.ljbronce.dk
ud.” Konsulenterne
tilføjer: 67, 2880 Bagsværd.
Vadstrupvej
27 dog,
”Rambøll Management vurderer
at styrelsens hidtidige initiativer for
DET KONGELIGE DANSKE KUNSTAKADEMI
Billedkunstskolerne
Kunsten
Kunst
ALT I
KUNSTNERARTIKLER
Kurser og uddannelse
Grafisk workshop
og Gå
græsrodsaktivister
hele verden
hjem med så fra
mange
tryk
deltagerdu
i projektet,
deren
løber
fra 24.
kan nå på
dag.
marts – 25. november 2006.
Hele trykkeriet er til din
Læs mere på: www.nifca.org
Kunsten
af flytte og opbevare
Kunst
- 75 års erfaring
pladsmangel?
rådighed.
Hjælp og vejledning fra
U-turn vandt
erfaren trykker
med dine
international
festival
og monotypier.
for litografier
nutidskunst
Norup
Litografi
"Vognmand Jensen" har løsningen!
U-Turn – en stor mangefacetteret
udstillings- og festivalmanifestation
Hellerup flytteforretning
- skal stå for den Internationale festival
& kunsttransport
Gl.131,
Kongevej
131
for Gl.Kongevej
Nutidskunst,
som
finde stedC
1850skal
Frederiksberg
Stamholmen
192,
Avedøre,
Hvidovre
Krimsvej
29B.
23002600
Kbh.
S
Tlf.:
21650196
www.noruplitografi.dk
1850
Frederiksberg
C
•
Tlf.:
21650196
Tlf. 39 62 24 28, Fax nr. 39 62 47 44
i 2008. Det har Kunstrådet besluttet
og har samtidig bevilget knap 6 mio.
kroner til formålet. U-turn er skabt af
kuratorerne
Charlotte
Bagger Brandt,
Kurser
og uddannelse
Solveig Helweg Ovesen og Judith
Alt
i
aF FlyTTE
OG OpBEvarE
Schwarzbart - baseret henholdsvis på
kunstnerArtikler
Charlottenborg Udstillingsbygning i
- 75 årS ErFarinG
København, Kunsthalle Fridericianum
i Kassel og The Fruit Market Gallery
pladSmanGEl?
i Edingburgh. U-Turn er planlagt til at
finde sted på en række store udstillingssteder i København bl.a. Charlottenborg
Udstillingsbygning
samt i
En kunstner
skal gennem
dialog og samarbejde med en
Malermester Ib Arnhem
et vidtforgrenet
netværk af mindre
landsby formulere
arbejdsskitsen til et
kunstværk. Værket
Læssøegade 151, 5230 Odense M
begivenheder, der strækker sig ud
skal
efterfølgende
skabes
til
landsbyens
offentlige rum.
over Danmark og Europa, herunder en
tlf. 66120231
"Vognmand Jensen" har løsningen!
Deadline:
22.
juni
2009
række nye og kommende EU-lande.
Åben man-fre kl.10 - 17.30
Omkring 80 kunstnere, fra både DanFlytteforretning
Parkvej 3,
5600 Faaborg
Er du interesseret, så kig på: Hellerup
& kunsttransport
markwww.aarhuskunstakademi.dk
og udlandet vil være involveret i
tlf.62610565
Krimsvej 29B. 2300 Kbh. S
festivalen.
Åben efter aftale
KunSTEn
KunST
Århus
Kunstakademi
8613 8144
www.kunstenudilandsbyerne.dk
Tlf. 39 62 24 28, Fax nr. 39 62 47 44
Kunststyrelsen endnu
ikke effektiv nok
Tommerup
keramisk
værksTed aps
Rambøll
Management afleverede
i slutS p af
e c2005
ialvæ
ksted for keramisk kunst og udsmykning
ningen
enr evalueringsrapport
om Kunststyrelsen.
I sammenfatningen
Mere end 30
års erfaring bruges af førende kunstnere
hedder det bl.a.: ”Formålet med opretToveaf
Anderberg
Jac Hansen
Knud Odde
telsen
Kunststyrelsen har været
at
Pia Andersen
Jørgen Hansen
Kjell Erik Killi Olsen
forfølge
de politiske mål om sanering
Per Arnoldi
Erik Hagens
Lawson Oyekan
af statslige råd og udvalg samt effekPeter Brandes
Kirsten Justesen
Leif Sylvester Petersen
tivisering
af den statslige administraJens Birkemose
Pontus Kjermann
Ursula Munch Petersen
tion.
Redskabet
Peter
Carlsen har været at samle
Esben Klemann
Bjørn Poulsen
de Designskolen
statslige kompetencer
i forhold
til
Kolding
Det Kongelige
Danske
Lars Ravn
tilskudsadministration
og kulturfaglig
Torben Ebbesen
Kunstakademi
Donald Reitz
Olafur Eliasson
Tom Kjøjer
Gunhild Rudjord
ekspertise
samt at professionalisere
Maja Lisa Engelhardt
Torbjørn
Kvasbø
Helle Vibeke Steffensen
tilskudsadministrationen
ved at
oprette
Günter Förg
Michael Kvium
Arne Haugen Sørensen
én styrelse
medFernisering
en større faglig
lørdag
d.
17.
marts
2007
Magne Furuholmen
A. Leedy
Leif Sylvester
tyngde.
Dette formål vurderesJames
at være
Nils Erik Gjerdevik
Erik Nyholm
Franz Widerberg
under opfyldelse. EffektiviseringsgeEirik Gjedrem
Kjell Nupen
vinsterne
er
dog
endnu
ikke
realiseret
Regler og ansøgningsblanketter
kan rekvireres
Emil Gregersen
Bjørn Nørgaard
fuldt ud.” Konsulenterne tilføjer:
fra den 3. januar 2007 ved henvendelse på
”Rambøll Management vurderer dog,
Telf.for
33 11 11 91 eller
at styrelsens hidtidige initiativer
Kurser og uddannelse
at effektivisere administrationen
[email protected]
har været tilfredsstillende set i lyset
af styrelsens relativt korte levetid.
Samtidig vurderes detArkitektur
dog, at der og Rumprojekter
fortsat er potentiale for effektivisering
Tilmeldingsfrist den 18. januar
i styrelsen, som enten kan udmøntes i
besparelser eller kvalitetsforbedringer
(eksempelvis nedsat sagsbehandlingsMaleri, Skulptur, Installation, Grafik, Tegning,
tid, bedre statistikker og information
Kunsthåndværk,
Design, Foto- og Mediekunst
til ansøgere under sagsbehandlingen,
bedre opfølgning på Tilmeldingsfrist
bevilgede tilskud). den 19. februar
Læs hele rapporten på Kunststyrelsens hjemmeside, www.kunststyrelsen.dk
Charlottenborgs Forårsudstilling - Nyhavn 2,
Charlottenborg
Forårsudstillingen 150 år
Århus
Kunstakademi
8613 8144
S k o v s t r u p v e j 5 7 - P o s t b o k s 6 - 5 6 9 0 To m m e r u p
1051 København
Te l e f o n 6 4K
7 6- 1www.charlottenborg-art.dk
909 - Fax 6476 1019
www.aarhuskunstakademi.dk
e - m a i l : t k v @ k e r a m o s . d k - w e b w w w. k e r a m o s . d k
E
R
Kort nyt
www.glashofslegat.dk
Legatet yder bl.a. støtte til projekter af kunstnerisk, videnskabelig,
social, uddannelsesmæssig eller
national karakter.
Ansøgningsfrist: 1. marts og 1.
september
Kulturfonden for Danmark og
Finland
Udenrigsministeriet
Fuldmægtig Anja Jeffrey
Asiatisk Plads 2,
1448 København K
Tlf. 33 92 04 62
www.danskfinskfond.dk
Fonden støtter virksomhed og initiativer, der fremmer større kendskab til og øgede kontakter mellem
de to folks kulturog samfundsliv.
hjemmesiden.
Ansøgningsfrist: 15. august
Sophus Fonden
Att. Mette Rygaard
Louis Poulsen Lightning A/S
Gammel Strand 28
1202 København K
Tlf. 70 33 14 14
www.sophusfonden.dk
Støtter eksperimentel belysning og
kunstneriske initiativer med relation til lys samt højnelse af kvaliteten af kunstig belysning.
Årlig legatsum: 500.000 kr.
www.sophusfonden.dk
Trepilefonden
Advokat Michael Budtz
Kromann Reumert
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
Tlf. 70 12 12 11
www.trepilefonden.dk
Fondens støtter samfundsgavnlige formål inden for kultur og videnskab. Der ydes ikke støtte til
uddannelsesmæssige formål. Ansøgningen skal indeholde en kort
redegørelse af projektet, samt være
bilagt CV og budget og eventuelle
yderligere relevante oplysninger.
Legatmodtageren skal være skattepligtig i Danmark, hvilket ansøg-
30
ningen skal indeholde oplysning
om. Alle henvendelser til Trepilefonden bedes udfyldt med ansøgerens fulde navn, CPR-nr. samt oplysning om den bankkonto, hvortil
legatbeløbet skal udbetales.
Legatportioner: Ikke under 10.000
kr.
(Ansøgere underrettes kun, hvis de
får støtte.)
regel opholdsudgifterne på Klitgården i 2 uger, på nær en egenbetaling på 100 kr/dag. Legaterne
tildeles kun medlemmer af Dansk
Kunstnerråds medlemsorganisationer (herunder Bkf).
Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde beskrivelse af intentionerne for opholdet
samt CV
Jeckels Hotel i Gl. Skagen
Overretssagsfører L. Zeuthens
Mindelegat
Adv. Mette Bruun
Bruun & Hjejle
Bredgade 38
1260 København K
Tlf. 33 34 50 00
Legatets støtter bestræbelser på
det videnskabelige, kunstneriske eller praktiske område, som vil
være af betydning for det danske
samfund. Det skal oplyses, om anden støtte til formålet er modtaget
eller søges. Legatet yder ikke støtte
til rejser eller studieophold.
Legatportion: 10.000 - 25.000 kr.
Ansøgningsfrist: 1. marts og 1.
oktober
Aktuelle ansøgningsfrister
Legatboliger
Klitgården på Skagen
v/Dansk Kunstnerråd
Borgergade 111, baghuset
1300 København K
Tlf. 35 38 44 01
[email protected]
www.dansk-kunstnerraad.dk
Klitgården er et refugium for
bl.a.kunstnere, som har brug for at
kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Alle får et værelse med arbejdsbord og adgang
til fælles rum. Derudover er der tre
atelierer. Tre daglige måltider bliver serveret. Se nærmere om Klitgården på www.klitgaarden.dk. Der
bliver i perioder stillet legater til
rådighed for kunstnere til arbejdsophold på Klitgården fra forskellige
fonde. Disse legater dækker som
v/Fonden til bevarelse af Jeckels
Hotel
Jeckelsvej
9990 Gl. Skagen
www.jeckels.dk (Hotellets hjemmeside)
Hvert år udlodder Fonden nogle
ugers arbejdsophold i en af hotellets mindre lejligheder med eget
køkken. Ugerne er 46-49 i 2009
samt 2-6 i 2010. Normalt tildeles
ophold af 2 ugers varighed, men
principielt kan man søge ubegrænset tid. Opholdene er gratis, og
man får et fast beløb på kr. 1.200
til dækning af rejseudgifter. Man
er på egen kost. I forbindelse med
hotellet er for et par år siden opført et atelier. Ansøgning skal indeholde kort redegørelse for, hvad
opholdet tænkes anvendt til.
Ansøgningsfrist: 1. oktober.
JP-Fondens legatbolig i Berlin
Jyllands-Postens Fond
Att. Sven Bedsted
Grøndalsvej 3
8260 Viby J.
Tlf: 87 38 38 38
[email protected]
www.jp.dk
Atelierlejlighed i Prenzlauer Berg i
Berlin stilles til rådighed for danske billedkunstnere og forfattere,
der ønsker arbejdsro og nye udfordringer. Den moderne udstyrede
lejlighed kan søges for en måneds
frit ophold med tilskud til rejseomkostninger. Udgifter til forplejning
står legatmodtageren selv for. Ansøgninger skal indeholde angivelse
af det foretrukne tidsrum samt en
kort beskrivelse af formål og levnedsbeskrivelse.
Ansøgningsskema: Nej. Ansøgninger mærkes ”Berlin”
Ansøgningsfrist: 15. juni
BG Fondens Legatboliger
BG Fonden
Fiolstræde 44
1171 København K
Tlf. 33 77 93 93
[email protected]
www.bgfonden.dk
Legatboliger i Berlin, Skt. Petersborg, Paris, Rom, London og New
York kan søges i 2-6 måneder.
Ophold kan omfatte ægtefælle/
samlever men ingen husdyr. Der
betales husleje for opholdet Ansøgningen skal indeholde nærmere
oplysning om alder, uddannelse,
formålet med opholdet og dets ønskede varighed/periode. Som bilag
vedlægges eventuelle anbefalinger
samt et udførligt CV.
Ansøgningsfrist: Omkring den 1.
oktober. Fristen opslås på Fondens
og i dagspressen i september.
Statens Legatbolig i Paris Rue de la Perle
Ludvig Preetzmann-Aggerholm og
Hustrus Stiftelse
v/Birgit Wihlborg Andersen
Diplomacy & Kommunikation
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf. 33 92 08 50 (kl. 9.30-13.30)
[email protected]
Boligen m/opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken i 3, Rue
de la Perle, 75003 Paris, er fuldt
møbleret og udstyret til 4 personer.
Huslejen er 1050 Euro pr. måned
inkl. varme, lys og telefonabonnement (retten til prisjustering forbeholdes). Ophold tildeles som regel
kun for én måned. Ansøgningen
skal indeholde oplysninger om personlige og professionelle data samt
beskrivelse af formålet for opholdet. Ansøgere, hvis projekt har en
konkret tilknytning til Paris, vil blive givet prioritet.
Ansøgningsskema: Ja. Findes på
www.um.dk
OLIEFARVER
MALEMIDLER
SPARTLER
PENSLER
BLINDRAMMER
MALERLÆRRED
TEGNEMATERIALER
AKVARELFARVER
PAPIR
Artifex
KUNSTNERFARVER
SØNDERALLÉ 1, LAURBJERG
8870 LANGÅ
TELEFON +45 86 46 82 88
FAX
+45 86 46 82 52
WWW.ARTIFEX.DK
[email protected]
Skulpturstøberiet er et moderne professionelt skulptur servicecenter i Svendborg, med mere end 25 års erfaring indenfor støbning af skulpturer i alle former for metal. Vi yder faglig ekspertise til
kunstnere, offentlige institutioner, private og fonde, og støber med
den effektive Shell casting metode. Se mere på www.shellcasting.dk
Skulptur
støberiet
Så bliver det som du har tænkt !
Løvholmen 9 • Svendborg • 70 22 00 40 • www.shellcasting.dk • [email protected]
Vi har gjort lave
priser til en kunst
E
TJEK DENN
S
MÅNELD
IGE
6 SÆR
unplugged.dk
DK
U
TPÅIBLOB
.D
R
ESNE
20762_Boesner_BKF_maj09_194x136mm.indd 1
Hver måned finder du 6 udvalgte kvalitets
produkter til ekstra gode priser på boesner.dk
– tilmeld dig vores nyhedsbrev og få månedens
tilbud direkte i din mailbox.
www.boesner.dk
07/05/09 13:49:58
Kort nyt
Fiskars Artist Residency
Onoma Residency Committee
Kellotornirakennus
10470 Fiskars
Finland
Tlf. +358 (0)19 2777500
[email protected]
www.onoma.org
Fiskars artist residency ligger i
landsbyen Fiskars, ca. 90 km vest
for Helsinki, og er del af et lokalt
kooperativ bestående af over 100
kunsthåndværkere, designere og
kunstnere. Den nyrenoverede bygning rummer to lejligheder med
plads til hhv. 1-2 og 1-4 personer.
Ophold kan søges af professionelle kunsthåndværkere, designere og
kunstnere bosat uden for Finland.
Man skal selv betale rejseudgifter
til og fra Fiskars, kost og lommepenge, men betaler intet for opholdet. Fiskars artist residency er
åbent hele året og et ophold kan
vare fra 1-3 måneder.
Ansøgningsskema: Ja - findes på
Skat
Kunstnernes
Beskatning
Den nye udgave af kunstnernes
beskatning kan rekvireres gratis ved henvendelse til sekretariatet på tlf. 33 12 81 70 eller
[email protected]
www.onoma.org
Gæsteatelier i Reykjavik
centrum
The Association of Icelandic Visual
Artists (SíM)
Hafnarstræti 16
121 Reykjavik
Tlf.+354 551 1346
[email protected]
www.sim.is
SIM råder over tre gæstelejligheder for billedkunstnere i Reykjavik.
Huslejen er ca. 400 Euro pr. måned,
og der kan søges om perioder af
en måneds varighed. Desuden råder SIM over to gæsteværelser for
billedkunstnere der kan lejes fra
1-10 dage.
www.sim.is
Ansøgningsfrist: 1. oktober (for
perioden januar-maj 2010).
Det Danske Institut i Rom
Accademia di Dinamarca
Via Omero 18
00197 Roma
[email protected]
www.acdan.it
Instituttet råder over fem enkeltværelser, et dobbeltværelse og tre
mindre to-vær. lejligheder og er
udstyret med et medierum (med
bl.a. MAC G5), et professionelt fotoværksted, et professionelt grafisk
værksted og to atelierer. Der kan
søges om ophold alene eller ophold
med stipendium. Det er en forudsætning, at man ønsker at beskæftige sig med et konkret emne, som
alene eller med fordel kan studeres
i Rom. Der kan søges om ophold
alene eller om ophold med stipendium.
www.acdan.it
(for perioden 1. februar - 31. juli
2010).
Aktuelle ansøgningsfrister i
Kunstrådet
Oplysninger om de forskellige tilskudsordninger, ansøgningsregler
mm: www.kunst.dk eller kontakt
Kunststyrelsens Billedkunstcenter
på tlf. 33 74 45 00
22. juni
• Kommunal billedkunstfestival
30. juni
• Institutioners udstillingsvirksomhed gennem driftstilskud
samt nye initiativer
14. august
Produktion af værker
• Udstilling og formidling i Danmark
• Kunstnersammenslutninger og
censurerede udstillinger
• Kommunale billedkunstråd
• Formidling af udenlandsk kunst
i Danmark
• Billedkunstneres udstillinger i
udlandet
• Formidling af dansk kunst i udlandet
• Billedkunstnere og billedkunstformidleres deltagelse i konferencer o.lign.
• Residencies i Berlin, Paris, New
York, Istanbul og Cuba
1. september
• Huskunstnerordningen
• DIVA - Danish International Visiting Artists Program
Løbende ansøgning:
• Kunst i det offentlige rum (Statens Kunstfond)
• Danske galleriers deltagelse på
internationale kunstmesser
Aktuelle ansøgningsfrister i
Kulturkontakt Nord
Oplysninger om de forskellige tilskudsordninger, ansøgningsregler
mm: www.kknord.org eller kontakt
Kulturkontakt Nord på mail: info@
kulturkontaktnord.org eller tlf. +
358 (0)9 686 43 107
3. september:
• Modulen mobilitetsstöd
• Modulen stöd till nätverk
• Modulen för kompetensutveckling, kritik och kunskapsförmedling
• Modulen för produktionsinriktad
verksamhet och förmedling
Kunstbyen.dk springer ud!
Kunstbyen.dk er det nye Myspace
for kunst - en ny online by for
alle med interesse for samtidskunst. Kunstbyen er til for at
formidle og debattere kunstens
rolle til flere grupper i samfundet, fremelske fællesskab blandt
kunstnere, og udgøre en videndelingsplatform, hvor både kunstnere, kunstkøbere, samlere og
skribenter kan drage nytte af
hinandens viden.
En gruppe på seks, bestående
af to kunstnere, en grafiker, en
programmør og en økonomiuddannet står bag projekt Kunstbyen, der både er udstillingssted
og videndelingsplatform. Hidtil
er projektet vokset frem af frivillige kræfter, og uden økonomisk
støtte af nogen art. En fysisk side
af Kunstbyen er også i støbeskeen i Den Hvide Kødby. Der arbejdes lige nu på at etablere et
stort fælles værksted for kunstnere, iværksættere og skribenter,
som også skal danne ramme om
Kunstbyens kommende aktiviteter så som fælles udstillinger,
workshops, foredrag og kunstfester.
For mere information om Kunstbyen og værkstederne i Kødbyen,
kontakt Maj Dørup på [email protected]

Datablad Styrecentral SV.pdf

Transcription

Similar documents

Case: ANDERSEN & BRANDT A/S af gruppe 3

Kirke med lavt dørtrin og åbne arme”

KUNSTNERGRUPPEN CIRKLEN - Hillerød Kunstforening

Alle på udstillingen får løn – undtagen kunstnerne

Vær smuk og vær trist

Konfirmandforældreaften i Vigerslev kirke.

KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Bienvenue! Siden

Invitation Kære Maker Vi vil gerne invitere dig til en