Fiskeri på Skiveegnen - Skive erhverv og turist

BIND 1.
Middelalder-familier
i Flensborg og Nordfrisland
og deres efterkommere i
Danmark, Tyskland og Norge
Et bidrag til S@nderjyllands personalhistorie
-t
Af Knud Gether
I
I
I
\
Tilegnet min fader
Knud Gether-Caspersen
1
FAMILY HISTORY LIBRARY
35 NORTH WEST TEMPLE
eALT LAKE CITY, UTAH 84150
Dansk Historisk Handbogsforlag
Forlag for genealogi, lokal-, kultur- 015 rigshistorie
Klintevej 25, DK-2800 Lyngby, Danmark
BAND 1.
Mittelalter-F amilien
in Flensburg und Nordfriesland
und ihre N achkommen in
Danemark, Deutschland und Norwegen
Ein Beitrag zur Personalgeschichte von Schleswig
Von Knud Gether
t
I
l
I
Meinen Vater
Knud Gether-Caspersen
gewidmet
Dansk Historisk Haandbogsforlag
Fachgebiete: Genealogie, Heraldik, Landes- und Heimatkunde
Klintevej 25, DK-2800 Lyngby, Diinemark
Vrerkets indhold og inddeling
Vrerket sprender over perioden fra slutningen af 1300-tallet til dette arhundrede. Det omfatter 20 slregtled samt
navne pa cirka 12.000 personer, ud afhvilke der er skrevet 800 biografier, hovedsagelig over medlemmer af det
slesvig-holstenske patriciat, der fra det 16. til 18. arhundrede havde sa stor indfiydelse pa hertugdommemes,
Danmarks. Norges og tildels ogsa Sveriges historiske, kulturelle ogekonomiske udvikling, hvilketogsa fremgar af
teksten; desuden findes biografier over personer tilh0rende den gamle nordfrisiske adel, der i det 17. arhundrede
udd"de eller overgik til bonde- ogleller borgerstanden.
Vrerketindeholder endvidere 102 dokumenter (Urkunden), afhvilkende 86.erskrevetpa middelnedretysk eller
nedretysk og oversat til dansk; 7 er skrevet pa latin. En del af dokumenteme er gengivet i faksimile.
Vrerket udgives i 2 bind: I BIND I bringes teksten samt et sillITe antal oversigtstavler, som f"lger tekst og
illustrationer. I BIND 2 bringes et komplet personregister til bind 1 og til samtlige tavler; et sagregister samt 17
store tavler, mrerketA, A.a., A.b., B, B.a., B.b., B.c., B.d., C, D, D.a. E, F, F.a., G, G.a. og H.Endvidere
tilf"jelser og rettelser til bind 1. De eokelte tavlers nrermere indbold og placering fremgar dels af nedenstaende
tavleoversigt, dels afindholdsoversigten. Inddelingen af den f"lgende indboldsoversigtkOITesponderertil de store
tavler i bind 2, mrerket A. til H. og A.a. til G.a.
I
Indholdsoversigt
BIND 1
. •'
Tavleoversigt til bind 1.
Tavleoversigt til bind 2
Forkortelsesliste/Abkiirzungen
Forord/V-orwort
Landkort over Hertugdommet Slesvig 1650 (Fig. I)
'
:
Kort over Fleusborg i slutningen af 1500'tallet (Fig.2)
Tre udsnit af Nobbes model af Flensborg by (Fig. 3-5)
:
Oversigtskort over Grundejendommene i Flensborg 1436- ca. 1623 (Fig. 6) .. "
Tavie der viser Danmarks Kouger og s"nderjyske Hertuglinier (Fig. 7)
Slregten Paysen i Nordfrisland
(A. 1.)
JEPPE N. N. eller »Jeppe auf der Bohle« til
(A. 28)
CLAUS FRESE, radmand i Flensborg
med tilh"rende Tavie A i bind 2.
Denues hustru CATHRINE FRODDENS' slregt
(B. 1.) til (B. 184)
med tilh"rende Tavie B i bind 2.
HARCKE FRESE, borger i Flensborg til
(A. 29)
KARINE RICKERTS
(A. 56)
Dennes regtefrelle, radmand i Odense,
KNUD J0RGENSEN SEEBLAD's slregt
(C. 1.) til (C. 101)
med tilh"rende Tavie C i bind 2.
(A. 57)
CARSTEN RICKERTSEN den Yngre, k0bmand i Flensborg til
(A. 91)
HEICKE ANDREASEN (HEGIO ANDREA:) FRESE,
sogneprrest i Kahleby/Moldenit
Dennes hustru MARGARETHA VOLRADI's slregt
(D. 1.) til (D. 79)
,
,
med tilh"rende Tavie D i bind 2.
!
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
7 -.
9
9 - 10
11 - 12
13 - 15
16 - 17
18 - 19
20 - 21
22 - 23
24
25
25 - 73
73 - 166
166 - 220
220 - 275
275 - 346
346 - 384
5
N. N. FRESE til
JURGEN BEYER den Yngre, borgmester i T"nder
Dennes slregt (E. I.) til (E. 40)
med tilh@rende Tavie E I bind 2.
(A. 115) ANNA BEYER til
(A. 159)
ANNA GRAPENGETER
Dennes regtefrelIe, deputeret borger i Flensborg,
MATTHIAS FISCHER eller BARTSCHER's slregt
(F. I) til (F. 103)
med tilh@rende Tavie F i bind 2.
(A. 160)
MARIA GRAPENGETER til
(A. 238)
NICOLAUS GETHER, sogneprrest i Lippstadt
Dennes hustru MARGARETHA RETBERG's slregt
(G. I) til (G. 131)
med tilh@rende Tavie G i bind 2.
NICOLAUS GETHER og MARGARETHA RETBERG's efterslregt
(G. a. 1) til (G. a. 65)
med tilh@rende tavle G. a. i bind 2.
(A. 239)
HANS GETHER, degn i T"strup til
(A. 266)
HANS GETHER, forvalter pi godset Rundhof
Dennes hustru INGEBORG ANDERSEN's slregt
(H. I.) til (H. 50)
med tilh0rende Tavie H i bind 2.
(A. 267) JOHANN GETHER, hattemager i T"nning til
(A. 383) ANNE SOPHIE GETHER
:
Bilag 1-7
Farveillustrationer
LiUeratur- og kildefortegnelse
:."
Noter med henvisninger
:
I1lustrationsfortegnelse
(A. 92)
(A. 114)
385 - 395
395 - 402
402 - 437
437 - 485
485 - 563
563 - 605
605 - 617
617 - 642
643 - 656
656 - 818
819-836
837 - 844
845 - 864
865 - 878
879 - 882
BIND 2
I bind 2 bringes et komplet personnavneregister til tekst og tayler, et sagregister samt de 17 sterre tayler, nrevnt
nedenfor under Tavleoversigt. Endvidere Tilf"jel,er og rettel'er til bind 1.
Tavleoversigt
Til teksten i bind I indgar de f"lgende 25 Tavler, betegnet med romertallene I. til XXV. ,amt 37 mindre Tavler,
'om supplement til tek'ten. I bind 2 bringe' 17 ,t0fre Tavler, betegnet A. - H. og A.a. - G.a.
6
t-
II
BIND 1.
TAVLE I.
TAVLE II.
TAVLE III,
TAVLE IV,
TAVLE V,
TAVLE VI.
TAVLE VII.
TAVLE VIII,
TAVLE IX,
TAVLE X,
TAVLE XI.
TAVLE XII,
TAVLE XIII,
TAVLE XIV,
TAVLE XV,
Familieme LUND (LUNTE), HOLK m,fl, (Se ogsa Tavie B,c,) (Als/
Sundeved) """"""""""""""""""""""""""'"
MARINE ANDERS' (B, 35) og DOROTHEA ANDERS' (B, 37) mermeste slregt (se ogsa TavIe B, og Tavie IV,), samt familieme DITMERS,
FRODSEN, HUNNENS, JESSEN, TUCKENS og WERCKMEISTER
m, fl, (T0nder, Siesvig, Flensborg, Ejdersted og Nordfrisland) """'"
Den genealogiske sammenbreng mellem familierne EBSEN, PETERS,
HUNNENS m.!l (Se ogsa Tavie B, og TavIe II,) (Nordfrisland (Husum) og
Ejdersted) """"""""""""""""""""'" ,_""""",
Den genealogiske sammenhreng mellem familieme FABRICIUS, DITMERS, OLDENDORPH, WERCKMEISTER, VALEPAGIUS, RICKERTSEN og GETHER, m,fl, (se ogsa TavIe II, og XIII, og TavIe A),
(T0nder, Haderslev, Ejdersted (Stapelholm) og Flensborg) """"""
CLAUS (NICOLAUS) HANSEN og CHRISTINA ESMARCH's nrermeste efterkomrnere, (Se ogsa TavIe B,) (Angel og Flensborg) """'"
Den genealogiske sammenhreng mellem familierne HARGEN, WULFF,
PAYSEN, HOLST(E), CORPER, KNUDSEN, HOYER og EBSEN m,fl,
(se ogsa Tavie B. og TavIe 111.), (Kiel,Flensborg, Husum og Ejdersted) , , ' , ,
HANS B0RNSEN's efterslregt (BI0RN) i Danmark og Norge,
(Flensborg, K0benbavn og Hald (Norge)) """"""""""""'"
LUDOLPH up der HEIDE's (UPPERHEINE) og PETER NIGELSEN's
nrermeste slregt (samt FINCKE, HARRSEN, POMMERENING, HEIN,
KALLESEN, LORENTZEN og HOLST) (se ogsa TavIe vedr, HOLST fra
Koldenbiittel), (Nordstrand, Husum, Flensborg og Ejdersted) , , , , , , , ' , ,
Den genealogiske sammenhreng mellem de i Danmark, Norge og Flensborg
boende familier von WESTEN, BECKERog AMBROSIUS, samt familieme RISBRICH, LERCHE, FEDDERSEN, KALL, MORITZEN,
SUHM og (i Norge) GETHER, (Se ogsa TavIe A og TavIe C,) (Odense,
Lolland, Langeland, JEm, K0benhavn og Larvig) """"""""""
Prof, 0, H, Moller's Oversigtstavle og )}sideslregt« fra LORENTZ NACK til
hans egen og borgmester HENNING GETHER's (A 281) generation (i
Stadtarchiv Flensburg); de efterf01gende generationer er tilf0jet af forf, (se
ogsa TavIe A, og TavIe A,a,), (Westfalen, Flensborg, Hertugoommet Holsten
og Danrnark) """""""""""""""''''''''''''''''''''''
MARIA BEYERS (A. 180) og BERNT MOLLMANN's mermeste slregt
(familieme BEYER, GETHER, BRAACK, SULING, FEDDERSEN,
MOLLMANN, LYSHOLM og MEINCKE, m,fl,), (Se ogsa Tavie IX,)
(Flensborg, Hertugd0mmeme Siesvig og Holsten, Danmark og Norge
(Trondhjem)) """"""""""""""""""""""""""
Den genealogiske sammenhreng mellem familieme FRESE, R:\.THLOW,
von UCKEN, PETERSEN (von DEDEN) og KETELSEN, i 15- og 1600tallet (se ogsa Tavie B,c,), (Flensborg, Nordfrisland og Hertugoommet
Slesvig) """""'"''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
MARGARETHA VALEPAGEN's og ANNA HARDER's nrermeste
slregt. (Se ogsa TavIe IV,) (Flensborg og Angel) """""""""'"
CARSTEN RICKERTSEN den JEldre (A, 32) og MARINE FRESE's
efterkommere, RICHART HANSEN (A. 244) og JESPER HANSEN (A,
245), ogderes efterkomrnere iDanrnarkogNorge, (Seogsa Tavie A) , , , , , ,
PAUL HINRICH JOHANSEN og DOROTHEA GETHER's (A, 276)
nrermeste slregt og efterslregt (der iblandt familien ALBINUS (WITTE),
(Angel)) , , , , , ' , , , , , , ' , , , ' , , , , ' , , , , , , , , , , , ' , , , , ' , , , , , , ' , , , , , , ' , , ' ,
52
120 - 121
122
150 -151
160
314
411
425
452 - 453
502
504 - 505
534 - 535
620 - 621
630 - 632
659
7
TAVLE XVI.
JOHANN HINRICH BRAACK og MARGARETHA DOROTHEA GETHER's (A. 283) menneste efterkommere og slregtninge (se ogsa Tavie XI.
og Tavie A.). (Angel (Kappel) og Flensborg)
.
TAVLE XVII. Farnilieme WARDENBURG (Oldenburg og EIsfieth (Nedresachsen)) og
GETHER, m.fl. oldenborgske familier. (Nedresachsen)
.
TAVLE XVIII CARL FRIEDRICH GETHER's (A. 303) efterkommere med sin f0fste
hustru, ANNE WfERN (se ogsa Tavie XIX. og XX.). (Norge (Larvig) og
Angel (Kappel), senere Danmark)
.
TAVLE XIX.
CARL FRIEDRICH GETHER's (A. 303) efterkommere med sin anden
hustru, ANNE SOPHIE HESSELBERG (se ogsa Tavie XVIII. og XX.).
.
(Norge (Larvig) og Danrnark)
CARL FRIEDRICH GETHER's (A. 303) efterkommere med sin tredie
TAVLE XX.
hustru, ANNE SUHM (J0RGENSDATTER) (se ogsa Tavie XVIII. og
XIX., m.fl.). (Norge (Larvig) og Danmark)
.
TAVLE XXI.
ANTON WILHELM (WILLEM) GETHER's (A. 343) efterkommere i
Holland (Amsterdam)
.
TAVLE XXII. Den genealogiske sammenhreng mellem den borgerlige slregt BUDDE og
familien GETHER i Norge og Danmark. .
.
.
TAVLE XXIII. JOHAN CHRISTIAN BLOM's nrenneste slregt. (Norge)
TAVLE XXIV. B0RRE STR0M GETHER (A. 356roglians'genealogiskeforbindelse med
familierne BR0NDSTED, KOES, HALL, de NEERGAARD og TRESCHOW m.fl. (se TavIe XX. og TavIe X.) (se Tavie A.a.). (Norge (Larvig)
og Danrnark)
TAVLE XXV. HANS MATTHIASEN MEYER og ANNE PREUS' nrenneste slregt.
(Norge (Bergen) og Danrnark)
Tavie der viser DANMARKS KONGER og de S0NDERJYSKE HERTUGLINIER
Tavie der viser KERSTYNE PETERSDATTER FINCKE's nrermeste slregt
Tavie RATHLOW (se TavIe B.c. og XII.)
Tavie der viser CORT KALLESEN og N. N. og fIre af deres b"m
(se Tavie VIII. og Tavie Preuss - Kallesen)
c...........................................
Tavie KONE - FRODSEN
Tavie der viser HINRICH HOYER og BECKA N. N.'s nrermeste efterslregt
(se Tavie VI. og III.)
Tavie BRODERSEN - KETELSEN - PAULSEN - CARSTENS.............
Tavie SCHACHT - MOLDENIT (se Tavie B. og V.)
Tavie WOLDSEN (WOHLDSEN) - ASMUSSEN - MOLDENIT (se Tavie B.)
Tavie der viser JOHANNES OLDENDORPH's bryllupsgrester
'"
.
TavIe RISBRICH - LEM - HOLBERG - BLIXENCRONE (se Tavie C.)
TavIe RISBRICH - LILLIENSCHIOLD - von AHNEN (se TavIe C.) .... . . . . . . . . . . . . . . .
'" .
TavIe ESIG - von EITZEN - MUNDEN - SCHWENCK(E) (se Tavie II. og III.)
Tavie FRESE - KROCK - GETHER - VALENTINS (VALENTINER)
663
707-710
720
721
722 - 723
750
752 - 753
755
767
794
24
51
76
78
93
129
149
159
163
181
248
254
290
322
Hr. Peter Tramsen's »lille oversigt« (manuskript i St. Arch. Flensb. vedr.
PAYSEN - FRESE)
'" .
TavIe MOTH - qANTZEL - CURTZ - BLICHER (se TavIe D.)
TavIe derviser CLEMENT ERIKSEN ogN. N.'s nrermesteefterkommere (seTavle B.b.) . . . . . . .
TavIe HOLST fra Koldenbiittel (Ejdersted og Flensborg) (se TavIe D.).
Tavie der viser JOHANNES (HANS) MAURITIUS' og ENEVOLD (LAURENTII)
LAURIDSEN's nrenneste efterkommere (se Tavie D.)
TavIe der viser ANDREAS HOYER og METTA PETERSEN's nrermeste efterslregt
TavIe PREUSS - KALLESEN - de BEHR - SCHULTZ - VALENTINER
(se TavIe II. og VIII. og Tavie Cort Kallesen)
TavIe HENRICI - ALBINUS - HELMS - VORSTIUS - SCHULZE - SASS (apotekertavlen)
8
342
349
358
373
380
381
394
432
,
Tavie SARAUW i Flensborg og Siesvig
.
Tavie FISCHER - BARTSCHER - BERNTSEN
.
Tavie STRUCK (i Jorl) og ANDERSEN (i Kvrern)
.
K0bmands-, skibsreder- og bagerdynastiet MORITZENi Flensborg ca. 1650.
(se Tavie F. og IX.)
.
Tavie NICOLAY HANSEN LYSHOLM og hans slregt
.
Tavie MORITZEN c BRODERSEN - POSSELT
.
Tavie STOCKFLETH - MECHLENBURG, samt Tavie der viser MICHEL WIBE
og N. N.'5 nrermeste efterkommere
,
.
Tavie STAGE - SVANE (SVANNING) - EISENBERG
.
Tavie der viser LORENTZ KETELSEN og ANNA N. N.'s nrenneste efterslregt
.
Tavie ANDREAS VEDDERSEN FRESE (A. 51) - BAGGE JENSEN - de THURAde WITH - PEDER J0RGENSEN FLENSBORG i Nyk0bing/Falster og PEDER
J0RGENSEN FLENSBORG i Harsens - H0G - GULDBERG
.
Tavie der viser rlidmand STEPHAN KLOTZ og N. N.'s nrenneste efterkommere
(Paderborn, Lippstadt, Soest, Flensborg), samt Tavie der viser BERNHARD VII.
greve von der LIPPE og ANNA von HOLSTEIN-SCHAUMBURG's
menneste efterslregt
.
Tavie der viser greverne zu SAYN af HUSET SPONHEIM og DIETRICH VI.
greve von KLEVE's efterkommere
,
.
Tavie GETHER - SCHWENSEN - SPANNUTH - KRUGER - BINNEMANN
.
Tavie M0RCH - HESSELBERG (Norge)
..
Tavie SUHM - GETHER
.
.
Tavie REHMKE (REEMKE) - WOLFFEL - GETHER
Tavie der viser CARL FRIEDRICH GETHER's (A. 303) og HENNING GETHER's
(A. 304) efterslregt
.
434
435
443
446
474
484
,
509
526
536
640
554
574
671
713
716
757
786
BIND 2.
Bind 2 Indeha/der 17 Tav/er I hvilke fe/gende navne er n",vnt:
TAVLE A.
Frese, Schroder, Krock, Ingghe'hsen, Rickertsen:Heinrichs, Feddersen, Grapengeter, Volradi, Sonnicksen,
von Mehrfeldt, up der Heide, von def Merlen, Elligern (Elligers), Henrici. Fischer eIler Bartscher, Christiani,
Gether, Lange, Ketelsen, Retberg, Jeppson, Seeblad, Beyer, Sonnichsen, Wiltfang, Weisbrodt, Faust,
Stricker, Mollmann, Thofall, Schnell, Mechlenburg (Mecklenborg), Valepagen, Blix, Jeppe eHer deppe auf
der Bohle«, Paysen, Wynbarch, Fincke, Eisenberg, Valentiner, von Oesede, Hoe, de Bryer, de Placa, Faber,
Arnisreus, Meng, Bi0rn, von der Wettering, Kellinghusen, Undall, Hassenius (Lillienpalm), von Wickede,
Ketels, von Calven, Holste, van Hamesfort, von Tzeven, Tipotius, Ekenberger, von Lutten, Obbing, von
Eulenow, Resen, Winstrup, Svane, Klotz, Flensborg, Braack, Wardenburg, Wrern, Hesselberg, Suhm,
Stabel, W6lffel, Jost, Wollgast, Lysholm, Backer, Falkenberg, Stub, Collin, Struck, Kornerup, Wittusen,
Selchau, Jespersen, Thomesen, Budde, Spannuth, Binnemann,Jahn, Bruun, Meyer, Rodebertz, Gadebusch
m.fl.
TAVLE A.a.
Gether, Gille, Struck, Wittusen (Withusen), Gruner, Rebye, Howden-&mnenkamp, Kauffmann, Heboe,
Caspersen, Massmann, Schmutz, Trap, von Freiesleben, von Benzon, Friborg, Ie Maire, Damm, Dtke,
Lohse, Lemvigh, Qvist, Seemann, Kierhoe, von Biilow, Kannengiesser, Pritchard Elias, Jones, Christiani,
Moens, Bury, Petit, Balme, Gether-Caspersen, Duus, Madsen, BT0ndsted, Fmlich Schultz, Lund, Thomsen,
Weber, Schou~Jensen, Winkelhorn, Pultz Worishoffer, B0ttern m.fl.
TAVLE A.b.
Gice, Marschall, Winge, Bang, Barfod, Hvass, von Plessen, Brehr, Hylling, KaUenberg, Hegelund,
Heerfordt, Barfred, Valeritiner, Nymann, Thaning, Heineth, Struck, Holck Neuenkirchen, Bj0n1, Ahmann,
Mcnster, Quistgaard, Jrehningen, Gether, Rohde, Westergaard, Egede, Baastrup, Rebye, Brusendorf,
Kaiser, Tuxen, Caspersen, Ponsaing, Scheel, Spang, Rasmussen, Geleff, Wittusen, Selchau, Thomesen,
Budde, Meyer, Backer, Lohmann, Bendahl, Neckelmann, 0rnstrup, Beck, Darre, GODS, Storm ro.fl.
9
t-
i"
TAVLE B.
Frodsen, Frese, Lausen (Lowsen), Schrandi, von Ahlefeldt, Wonsfleth, Schroder, Nissen, Krock, Boginck,
Feddersen, Henrichs, Johannis, Kruse, Festersen, Ebsen, von Mehrfeldt, Diekmann, up dec Heide, Elligern
(Elligers), von der Meden, Boysen, Magnussen, Reich, Bohm, Lange, Kone, Hoyer, Fester, Bensen, Wulff,
Stroming, Lovedanz, Runnens, Tollitz, Sax, van Halteren, Lassreus, DOring, Heitmann, Havemeister,
Werckmeister, Beyer, MOnden, Kuhlmann, Blome, Moldenit, Esig, von Eitzen, Giese, Olderrnann, Engel,
BeseHn, Sibbern, von Kauffmann, Kelp, Femss, Tronier, Gerkens, Gerhardi, Tilemann, Walborn m.fl.
TAVLE B.a.
Skram, Krummendiek, Jul, Frese, Elersen, Laus-en (Lows-en), Wons-fleth , Froddens, Schrandi, Veddersen,
Gether, von Ahlefeldt, von der Wisch, Pogwisch, von Andersen, Krock, Lembeck, Manderup, Timmsen, von
Ucken, von Mohlen, Rosenkrantz, von Kahlen m.fl.
TAVLE B.b.
Brodersen, Lausen (Lowsen), S6nnicksen, Frese, Kane, Wonsfleth, von Andersen, Froddens, Henrichsen,
Ebsen, von der Wisch, Ahlefeldt, Momsen, Schroder, Krock, Nissen, Frisen, Grapengeter, Gether, Volradi,
Feddersen, Dame, Andreasen, Eriksen, Clementzen m.fl.
TAVLE B.c.
Holk (Holck), Pogwisch, Rixtorp, Rosenkrantz, Lunte, Rantzau, Reventlow, Sehested, H0k, Emmicksen,
Blome, Krabbe, Krafse, von Qualen, Ucken, Wonsfleth, von Ahlefeldt, von Deden, Buchwald, von Thinen,
Blucker, von Lengerke, von der Wisch, von Andersen, Schrandi, Frese, Rathlow, Muggelen m.fl.
TAVLE B.d.
Sonnicksen, von Andersen, Momsen, Emmicksen, Andersen, Froddens, Frese, Ingghensen, Paysen m.fl.
TAVLE C.
Frese, Krock, Rickertsen, Seeblad, Bang, Borchardsen, Risbrich, Bircherod, Mule, Winterberg, Skinkel,
Hasebart, Rosenvinge, Debie, Fuiren, Rham. Landorph, Balslev m.fl.
TAVLED.
Volradi, Baumeister, Moth, Dame, Breckling, Lillius, Lundius, Moller, Esmarch, Albinus, Frese, Gerhardi,
Parsberg, Glud, Carstens, Thode, Schuren, Hirsch, Laurop, Friborg, Oeding, Holtennann m.fl.
TAVLE D.a.
Moth, von Schwavesteten, Frese, von Delden, Mecklenborg, Lejel, Bedger, Motzfeldt, Gyldenl0ve,
Rosenmeyer, Kloumann, Holmer, Mathiesen, Adeler, Helverschouw, Portuan, Gether m.fl
TAVLEE.
Beyer, Albrechts, Frese, Rickerts eller Carstens, WeisQrodt, Karstensen, Festersen, Boysen, Schroder,
Nifaneus eHer Neukirchen, Sievers, Lassreus. Rickertsen, Fincke, Pommerening, Soltouw, Token, Sylms
(Selmer), Wiltfang. Spiker.m.fl.
TAVJ-.E F.
Grapengeter, Frese, Addesen, Cyprreus, Tiichsen, Moritzen, Fischer eller Bartscher, Kall, Strandiger, de
Briicker, Handewitt, von Westen, Brandt,:Weldike, Rinck, Kellennann, Behrens, Oeding, Ambrosius,
Petersen Schmidt, von der Pahlen, Ingwersen, Matthiesen, Hartmann, Posselt, Fischer, Thomrei, Thomreus,
Gram, Berns, Petrreus, Bendixen, Fabricius, Tack, Hahnefeldt, Stuhr, LOders, Burchardi, Garben, Stabel
Berg, Dyble, Busch, Thode, Fasting, Beck, Krebs, Brodersen, Lorek, Pipenbrinck, Krambeck, Friccius,
Holst, Henningsen, Axen, Wiedemann, Moltke m.fl.
TAVLE F.a.
Andersen, Hansen, Albertsen, Clausen, Moritzen, Stein, Honemann, Birkholm og Madsen.
TAVLE G.
Retberg, von Rietberg, von Rittberg, von Tecklenburg, von Homburg, von Arnsberg, von Hallermund, von
Asseburg, von Schwalenberg, von Reifferscheidt, von der Lippe, von Neuenahr, von Hoya, von Balke,
Epping, Gether, Cramer, von Grote, Piingelius, von Kubach, von Bockum-Dolffs, Nottebohm, von SalmReifferscheidt, von Thulemeyer, Zahn, von Wittenstein, Gallenkamp, Berninghausen, Teschenmacher,
Reus, Rose, von der Schulenberg, von Vorstius, Moller, Lambertz, Bierbaum, von Post, von Lengerke,
Wo.tfingh, Hovius, Albers, Adami, Reineke, Pavenstedt, von Graning, Delius, Droop, Behncke, Hahn,
Fritze, Kottmeier, Dunte, Focke, Wilkens m.fl.
TAVLE G.a.
Brinckmann, Wilthelmy, Butterweck, Ostermann, Stoffregen, Kusch, Nottebohm, Fuhrmann, Kellerhaus,
Gelpke, Budden, Grone, Gether, Rose, Elbers, Konsbruch, von Mauschenheim gent. Bechtelsheim, Carow
m.fl.
TAVLE H.
Andersen, Strauch (Struck), Clautofft, Harder, Vogt, Lundius, Lutken, Pikkenheim, Holst, Jurgensen,
Martinus, Gether, Valentiner, Magnussen, Lorenz, Hoek, Philipp, Boek, Laurop, Gadebusch, Bendixen,
Tramm m.fl.
10
,
I
F orkortelseslistelAbkiirzungen
•
f.
d0bl
konf.
g.m.
001
00 II
(00 I)
(00 II)
t
D
aim.
ang.
ant.
bl.a.
borgm.
ca.
dlr.
dt., dlr.
d.v.s.
DM
d. lE.
d. Y.
e.e.
ef\., eftm.
enll.
f.eks.
thv.
fintl.
forf.
ha.
bbv.
hlglg.
ifIg.
jfr.
K. afDbg.
kar.
kgl.
kgl. Res.
mag.
m.,mk.
m.fl.
m.h.l.
m.m.
muligv.
a.a.
0.1.
omkr., o.
D.S,V.
F0dl / geboren
f0dl / geboren
d0bl / getauft
konfrrmerel / konfirmiert
gifl med / verheiratet mit
gift med / verheiratet mit
gift f0(ste gang med / verheiratet erstmals mit
gift anden gang med / verheiratet das zweite Mal mit
bmn af fmsle regteskab / Kinder der ersten Ehe
b0rn af andel regteskab / Kinder der zweiten Ehe
d0d / verstorben
begravel; bisal / beerdigt; beigesetzt
almindelig / aUgemein
angitende / betreffend
antagelig / anscheinend
blandt andet, blandt andre / unter anderem/unter anderen
borgmester / Burgermeister
cirka, omtrent, omkring / ca., etwa
)
daler / Taler
datter / Tochter
det vi! sige / das heisst
Dannebrogsmand (dansk orden) / (diinische Orden)
den lEldre / der, die A'ltere
den Yngre / der, die Jungere
enke efter / Witwe nach
efterf0lger i el embede (eftermand, - som prrest) / Nachfolger in einem Amt
entlediget - entledigt
for eksempel / zum Beispiel
forhenvrerende / ehemaliger
formodentlig, formentlig / vermeintlich
forfatter / Verfasser
hektar ~ et landmitl / Hektar
henholdsvis / beziehungsweise
hertugelig / herz6glich
if01ge / laut, nach
jrevnf0r / vergleich
Kommandm afDannebrog (dansk orden) / Kommandeur von Dannebroge (diinische Orden)
karakter, grad (f.eks., kaptajns grad) / Rang (z.B. eines Hauptmanns)
kongelig / koniglich
kongelig Resolution / konigliche Verordnung
magister / Magister
mark (ID0nl) / Mark (Wiihrung)
med flere / und mehr (Person en)
med hensyn til / betreffend
med mere / ulld mehr (Sachen)
muligvis / moglicherweise
og andre / und andere
og lignende / ulld iihnliche
omkring (om tid) / um (Zeit)
og sa videre / und so weiter
11
prot.
p.t.
R. afDbg.
rdl.
nnd., raadm.,
rAdm.
sk. (2 sk.)
sk.
skp.
smst.
sognepr.
!dr.
tbg.
utvsmt.
vedr.
protokol / Protokoll
for tiden I zur Zeit
Ridder afDannebrog (dansk orden) / Ritter von Dannebroge (diinische Orden)
rigsdaler / Reichstaler
radmand / Ratsherr
skilling (dansk mont) / Skilling (diinische Wiihrnng)
skifte (med sine b0rn) / auseinandersetzen (Nachlass)
skreppe, ~ et kornmal / (skandinavischer Mass fUr Getreide, 17,4 dm J)
sammested(s) / am selben Ort
sogneprrest / Pfarrer
1 t0nde land ~ 0.55 hektar (ha.) / Morgen (0,55 Hektar)
tingbog / Grnndbuch (Justitzprotokoll)
utvivlsomt / ohne Zweifel
vedr0rende / betreffend
I dokumenterne i faksimile forekommer: I In den Faksimileunterlagen kommt vor:
$
}
(?
fl.
c
m
g~
bauenscr- 'e
12
mark (mont) /Mark (Wiihrnng)
mark Iybsk / IUbsche Mark (Mk. IUb.)
pfennig
schilling
florin
(i et tal) hundrede / in einer Zahl ~ hundert
(i et tal) tusinde / in einer Zahl ~ tausend
gulden (rhinske) / rheinische Gulden
(bauenscreven) ~ ovennrevnte / obengenannte
I
I
Forord
Efter i 1965 at vrere kommet i besiddelse afnogle optegnelser, som min farfader. oberst i Artilleriet. Hans Peter
Caspersen. som ung kaptajn i 1870'erne, havde nedskrevet om sin hustru, Wenzentine Charlotte Elisabeth
Gether's slregt. besluttedejeg at videref0re det arbejde. cler saledes var blevet pabegyndt for nresten et arhundrede
siden. ag. savidt det var muligt. at medtage slregtens stamrnoder, Metta Frese's frisiske sleegt. samt de mest
fremtrredende indgifte familier.
De nrevnte optegnelser bestod af 21 sma handskrevJ1e sider rned oplysninger om efterkommere af den gren af
slregten Gether. der i midten afl700-tallet bosalte sig i K0benhavn. Det var borgmester og syndikus i Oldenborg/
Holsten. Henning Gether og hustru Catharina Margaretha Braack's fire senner, cler aile blev knyttet til Frederik
V.'s hof: ell femte sen blev toldforvalter i Laurvig i Norge. Adskillige af deres efterkommere lever stadig i
Danmark og Norge.
For at s0ge yderligere oplysninger. har jeg i df' efterfelgende ar besegt nresten aHe kirkekontorerne i Sydslesvig
og Landsarkivet pa Gottorp slot samt byarkivet i Flensborg, hvor direktm, dr. Hans-Friedrich Schiitt'og hans
tidligere assistent. fru Hertha Marxen, har vist mig megen venlighed og hjrelpsomhed. Idette arkiv opbevares
genealogen. professor Olaus Henricus Moller's manuskriptsamling, derbl.a. indeholder ca. 155 trykte og utrykte
genealogier samt ane- og stamtavler over adelen og borgerstanden - navnlig de slregter. del' havde tilknytning til
Flensborg. Disse har vreret mig til stor hjrelp i min'" unders0gelser. (Se Olaus Henricus Moller (D. 72), TavIe D.
~T~eX.).
J
J eg har endvldere foretaget flere rejser til Oldenborg/Holsten og Oldenborg/Nedresachsen, hvor genealog, dr.
Walter Schaub har fremskaffet detaillerede oplysninger om "Hans Jacob Gether og slregten Wardenburg's
genealogi, llgesom jeg flere gange har bes0gt Lippstadt I Westralen og Larvig I Norge.
Desuden harjeg brevvekslet med Centraal Bureau voor Genealogie i Haag angaende de af slregten. del' i 1600og 1700-tallet rejste til Holland, med professor I marltim historle ved The Royal Naval College, Greenwich,
London, B. McLean Ranft. M. A.. D. Phil.. for at finde ud af, hvad der blev af de orlogsskibe englrenderne fratog
,
os i 1807, og med en afverdens f0rende eksperter i middelalderens irid\lstrlelle teknologi, professor Cyril Stanley
Smith, D. Sc.. D. Litt.. Sc. D., Massachusetts Institute ofTechnology, Cambridge, Mess.. i U. S. A., i fors0gpaat
finde en forklaring pa det familiemrerke (Fig. 96), der findes pa Nicolaus Gether's (A. 238) ligsten, nu I Lille
Marie kirke i Lippstadt.
Ligeledes har jeg aflagt mange bes0g i Rigsarkivet. Det kg!. Bibliotek og Hrerens Arkiv I K0benhavn, og pa
Christian-Albrecht UniversiHi.t i KieI. Gennanistisches Seminar Niederdeut5;;he Abteilung, hvor, pa foranledning af dr. Justus-A. Grohmann, hr. Georg H. Peters hal' oversat st0rstedelen af dokumenterne med
middelnedretysk skrift til hejtysk: de resterende er oversat af dr. Timothy Sodmann, Germanistisches Institut,
Westf. Wilhelms-Universitiit i Miinster/Westfalen. Oversrettelserne fra h0jtysk til dansk er foretaget af adjunkt
ved Handelsskolen i Svendborg, cando ling. merc. Kjeld A. Mortensen, der er translat0r og tolk I tysk.
J eg har desuden ofte besegt landsarkiverne i Kebenhavn ogAabenraa samt Odense U niversitetsbibliotek, hvor
fru Birgit Hansen hal' vreret mig til overordentlig stor hjrelp ved fremskaffelse af den forn0dne litteratur.
Genealogen.lbv. regeringsrad Arnold Berg i Rendsborg er jeg tak skyldig for de mange vrerdifulde oplysninger
om medlemmer afGether-slregten, han sa venligt hal' sendt mig, og ligeledes hjertelig tak til min krere hustru, Ann,
del' patog sig pa maskine, at renskrive mit manuskript og diverse tavler, samt at udarbejde det omfattende
personregister, og som trofast. gennem aile arene. hal' fulgt mit arbejde med sterste interesse.
Som arbejdet med bogen skred frem. og det indsamlede materiale voksede. viste det sig. at Getherslregten val'
blevet en liUe del i en stor genealogisk sammenhreng affamilier. del' for manges vedkommende stadig blomstrer i
Danmark. Norge og TyskJand. og en del af disse kan. som det fremgar af oversigtstavlerne, feres tilbage til den
sene middelalder.
Ved udarbejdelsen af bogen er del' gaet frem efter felgende regler:
Del' er lagt vregt pa at give sa fyldige oplysninger som muligt om hver af de forekomne personers
personalhistoriske data og virksomhed samt de almindelige biografiske oplysninger am fedsels-. dAbs- ogdedsar,
maned. dag og sted, forreldre og bern. giftennal og sam nrevnt regtefrellen og hans eller hendes slregt. savidt dette
hal' vreret muligt.
Der er udarbejdet 42 tavler. af hvilke de 8 betegnes med bogstaverne A. til H .. og i forbindelse med disse.
yderligere 9 med bogstaverne A.a" A.b.. B.a .. B,b.. B.c .. B.d.. D.a.. F.a, og G.a.: hver af de nrevnte personers
.
13
nayne pa Tavlerne A. til H. og B.a. til G .a. er faruden bogstaverne forsynet med et ]0benummer. begyndende med
arabertallet I - f.eks. Mathias Krock (A.85) ogMette Lausen eller Martens (Lowsen) (B.a. 39) - saledes at man
fra registret og teksten straks kan fiude en vilkarlig valgt person og dennes placering i teksten. Disse oversigtstavler er anbragt sammen med det udfmlige navneregister i vrerkets bind 2. De resterende tayler, betegnet med
romertallene 1. - XXV., samt et mindfe antal tayler, er anbragt i bind 1, som supplement til teksten.
Intet arbejde indenfor det personalhistoriske omrade er fuldkomment. isrer ikke miT det rrekker ud over
landegrrenser og over en tid pi\. nresten 600 af; derfar kan fejl i nrervrenende arbejde ikke helt udelukkes.
Til slut viljeg geme i rerb0dighed bringe Velux Fonden af 1981's bestyrelse min hjerteligste tak for den meget
betydelige st0tte. den har ydet mig til bogens udgivelse.
Troense i august 1986.
Knud Gether
Vorwort
/
Nachdem ich 1965 in den Besitz einigerNotizen gekommen war, diemein Grossvatervaterlicherseits. Oberstder
Artillerie. Hans Peter Caspersen aIs junger Hauptmann. in den) 870~r Jahren yom Geschlecht seiner Gattin
Wenzentine Charlotte Elisabeth Gether geschrieben hatte. beschloss ich. die Arbeit weiterzufUhren. die so fast
1
vor eioem Jahrhundert begonnen war. und soweit moglich das friesische Geschlecht def Stammutter des
Geschlechtes Metta Frese sowie die bedeutendsten verschwagerten Familien miteinzubeziehen.
Die genannten Notizen bestaoden aus 21 kleinen handgeschriebenen Seiten mit Angaben uber N achkommen
r-
des Geschlechtzweiges Gether, der sich Mitte des 18. Jahrhunderts in Kopenhagen niederliess. Es waren vier
Sohne des Biirgenneisters und Syndikus in Oldenburg/Holstein Henning Gether und seiner Gattin Catharina
Margaretha Braack, die aIle am Hofe Friedrich des Funften in den Dienst gingen: ein fUnfter Sohn wurde
Zollverwalter in -Laurvig in Norwegen. Mehrere ihrer Nachkommen leben auch heute in Danemark und
Norwegen.
Urn weiter Auskunfte zu suchen. besuchte ich in den folgenden J ahren fast aIle Propsteibucheriimter in
Sudschleswig. das Landesarchiv auf dem Schloss Gottorf sowie das Stadtarchiv in Flensburg. des sen Direktor
Dr. Hans-Friedrich Schutt und seine frtihere Assistentin Frau Hertha Marxen sehr freundlich und hilfsbereit
waren. In diesem Archiv wird die Manuskriptensammlung des Genealogen. Professor Olaus Henricus Moller.
,
r
,,!
f
I.
verwahrt, die u. a. 155 gedruckte und ungedruckte Genealogien sowie Ahnen- und Stammtafeln vvm Adel und
Biirgerstand enthiilt - besonders von den Geschlechtem. die zu Flensburg Verbindungen hatten. Die,e Sammlung
warmirbei meinen Untersuchungen eine gross~ Hilfe. (Siehe Olaus Henricus Moller(D. 72). Tafel D. und Tafel
X.)
.
Ferner unternahm ich mehrere Reisen nach Oldenburg/Holstein und Oldenburg/Niedersachsen. wo mir der
Genealog. Dr. Walter Schaub detaillierte Auskiinfte iiber Hans Jacob Gether und die Genealogie des
Geschlechtes Wardenburg verschaffte. wie ich auch mehrmals Lippstadt in Westfalen und Larvik in Norwegen
besuchte.
Ausserdem fUhrte ich wegendenen yom Geschlecht. die im 17. und 18. J ahrhundert nach Holland zogen. einen
Briefwechsel mit dem Centraal Bureau voor Genealogie im Haag. mit Professor der maritimen Geschichte am
Royal Naval College. Greenwich. London. B. McLean Ranft. M. A .. D. Phil.. urn festzustellen. was aus den
Flottenschiffen wurde. die uns die Englander 1807 entnahmen. sowie mit einem cler fUh.renden Experten der Welt
von der industriellen Technologie des Mittelalters. Professor Cyril Stanley Smith. D. Sc.. D. Litt.. Sc. D .. am
Massachusetts Institute of Technology, Cambridge, Mass., in den U.S.A., in dem Versuch, eine Erkliirung des
Familienzeichens (Wappenmarkes) (Abb. 96) zu tinden, das auf dem Leichenstein von Nicolaus Gether (A. 238)
vorhanden ist, jetz in kleine Marienkirche (Stifts Kirche) in Lippstadt
Ebenfalls stattete ich viele Besuche im danischen Reichsarchiv. in cler Koniglich Danischen Bibliothek. im
Archiv des Heeres in Kopenhagen. an der Christian-Albrecht-Universitiit in Kiel. sowie am Germanistischen
Seminar Niederdeutsche Abteilung abo wo aufVeranlassung von Dr. Justus-A. Grohmann, Herr Georg H. Peters
den Grosstenteil der Akten mitmittelniederdeutscher Schrift ins Hochdeutsche iibersetzte: die restlichen sind von
Dr. Timothy Sodmann am Germanistischen Institut. Westf. Wilhelms-Universitat in Miinster/Westfalen.
ubersetzt worden. Die Ubersetzungen vom Hochdeutschen ins Danische sind vom Studienrat am Handelsgym-
14
~
I
I,
nasium Svendborg, cand.ling. mere. Kjeld A. Mortensen gemacht, derzugelassener Ubersetzer und Dolmetscher
def deutschen Sprache ist.
I
r
Oft besuchte ich oach die Landesarchive in Kopenhagen und Apenrade sowie die UniversiHitsbibliothek in
Odense. wo Frau Birgit Hansen. bei def Beschaffung def notwendigen Literatur, eine ausserordentlich grosse
Hilfe gewesen ist.
Dem Genealogen. Regierungsrat a. D. Arnold Berg in Rendsburg. gebiihrt meinDank fUr die vielen. wertvollen
Auskunfte tiber Mitglieder des Gether-Geschlechts, die er mir hat zukommen lassen wollen, und ebenfalls einen
herzlichen Dank an meine liebe Frau Ann. die es auf sich nahm, mein Manuskript und mehrere Tafeln auf def
Maschine ins reine zu schreiben. sowie das umfangreiche Personenregister auszuarbeiten, und die treu. die Jahre
hindurch. mit grossten 1nteressen meine Arbeit verfolgt _hat.
Durch die Arbeit mit dem Buch, und mit der immer grosser Menge des Materials, stellte sich heraus, dass das
Gether-Geschlecht zu. einem kleinen Teil eines grossen genealogischen Zusammenhangs vonFamilien geworden
war, von denen viele immer noch in Danemark. Norwegen und Deutschland bhlhen, und deren Geschichte sich,
wie aus den Ubersichtstafeln hervorgeht, teilweise bis ins spate Mittelalter zuriickfolgen lasst.
Beim Ausarbeiten des Buchesist nach folgenden Prinzipien verfahren.
1ch habe mich bemiiht. moglichst ausfUhrliche A.uskiinfte .tiber die p'~rsonalhistorischen Daten und die
Tatigkeit jeder der betreffenden Personen zu.erteilen, sowie die gewohnlichen biographischen Daten des Geburts-, Tauf- und Todesjahres, des Monals', des Tages und des Orts, von Eltem und Kindem, Eheschliessung und
wie· erwahnt vom Ehegatten und seinem oder ihrem Geschlecht, soweit-tlies m6glich war, mitanzugeben.
42 Tafeln sind ausgearbeitet. von denen 8 mit den Buchstaben A. bis H. bezeichnet werden, und zu diesen
Tafeln noch 9 mit den Buchstaben A.a.. A.b.• B.a., B.b., B.c., B.d., D.a., F.a. und G.a. Jeder derNamen der
erwahnten Personen von den Tafeln A. bis H. und B.a. bis G .a. sind ausser den Buchstaben mit einem
Laufnummer versehen. beginnend mit arabisch I - zum Beispiel Mathias Krock (A. 85) und Mette Lausen oder
Martens (Lowsen) (B.a. 39) - so dass sich vom Register und vom Text eine beliebige Person und deren
Einordnung im Geschlecht sofort linden lasst. (Siehe Namenregister in Band 2). Die restlichen Tafeln, mit
ramisch L bis XXV. bezeichnet, sowie eine Anzahl kleinere Tafeln sind als Erganzung des Texles im Buch selbst
ang~bracht.
Keine Arbeit im personalhistorischen Bereich ist vollkommen, besonders dann nicht, wenn sie tiber
Staatengrenzen hinweggeht und eine Epoche von fast 600 Jahre umfasst: deshalb lassen sich Fehler nicht gflDZ
ausschliessen.
Zum Schluss machte ich dem Vorstand des "Velux Fonden af 1981« meinen ehrerbietigen und herzlichen
Dank fUr die sehr bedeutende finanzielle Unterstiitzung bringen, die er mir fUr die Herausgabe des Buches
geleistet hat.
Troense. August 1986.
Knud Gether.
,
.~
15
eW"e-jC.7UH·U-t"carrc
Von dCJ1.lo
~ rtzop;thumb .
.sCHLl::SWI£G.
AUtio
iG50 .
.
I
,I"~
II
I
.'
.
PAR
,.
Fig. 1. Johannes Meiers nye Landkort over hertugdmnmet Slesvig 1650.
"
"'~I~I
>
dt 2:
15,'
ngtl
~:t::
. ~!.
j
:. ...~ I
'-~
~
{ A
R
SAT
I
s.
"
.
"
i
I,
I
i
Fig. 2. Flensborg i slutningen af lS00-tallet. Efter Georg Braun, Franz Rogenberg og Simon Novel/anus' )ITheatrnm
civitates orbis ten'arum« (Kolln 1572-1618).
I
[j
[I
I,
u
Ii
I
18
,
""-"-
.-=-=-~.:.=...­
-
-=-:-;-;:..----~-"-
"~-
.~
___ :.~ .. =:~~:=_~"~"-oIi-~7-.
• -
----
.
---=",-~.
-.,........-:----~...:
~ ~~
.---=-=-- --
Fra vens(re: nederst, St. Johannes kil'ke og sogn; Angelboport og -gade, Sendertorv med klostret til venstre og vejen til
Nordfris/and (igennem den Frisiske Port) jigeud: St. Nicolai kirke; til hejre langs }}den store gade((: Helligaands kirken, og
Ilrermest havnen, St. Marie kirke (uden tarn eller spirY. Pd bakken, Duborg slot, - til hojre for dette lver luI's gard
19
-~
,
--
_:.~
-.- .......-=
.. '
--"
I
,i
I
Fig. 5. Erwin Nobbe's model ajFlensborg by, som den sa ud omkring tir 1600. Sendertorv med St. Nicolai kirkeog til hejre i
billedet, det garnle Graabredreklostel'. Stiidtisches Museum, Flensburg.
)
Fig. 3, fJvers/ tilvenstre. Erwin Nobbe's model ajFlensborg by, som densd udomkringdr 1600. Angelboporten-Allgelbogade
- Semdertorv med St. Nicolai kirke. Stiidtisches Museum, Flensburg.
Fig. 4, nederslli/vens/re. Envin Nobbe's model afFlensborg by, som den sd ud omkring ilr 1600. Storegade med St. Marie
kirke og i baggrunden til h@jre Helligaands kirken. Stiidtisches Museum Flensburg.
21
Willem Wynbarch Jochimlilingk
senere,
Naarnen Jansen
Claus Frese
: Gerdt von' : senere,
Fraoziskaner ~ Oesede ~ MarCllS SchrOder
lGrilbrilldre):
:
:
IV
IV
kloster ; ':..:
Erick Jenszen
Oversigtskort der viser Grundejendomrnene
i Stadel) Flensborg 1436 - ca. 1623
og DogIe af deres Besiddere, udarbejdet efter
H. C. p. Sejdellin: »Diplomatarium Flensburgense«
kobberstik af Braul)-Hogel)berg,
))Theatrum urbium« IV, 1588 og
K. Weigand: »Flensburg Atlas«, Nr. 27.
senere'
Carslen Rickertsen d.~.
:
Mehrfeldt's~,
ri'~>" !
(senere:
::. :
Hans Grapengeter
G".V.
seneff!
MIchael Dibler's):
lorenz Grapenge~er
Hans Petersen Farver
~
:
Gjethu$ pli
:.
klostrets grund .
~ans
::
.:
Boysen
___________
/'
.'.H,y;n,
P,yse/
Eftertryk I'kke tIlladt.
.
Fris;skePo /
272 \
]~
,,1\....
271-\=....
- Frodde Frese
n
.~ .,- frodde Haysen (?)
~ ~~t
9
Fridericus Dame lpmvst)·····=
~J
Q
Hermen Wynbarth .. ,
senere, Marten Kordes
~
Pp.ler Rutebeke d.k
senere
Hinrick H<.llste
Fruw Magdalena von AIlel1 .
. ,Jochim Tilingk
Fruw Magdalena von Alle!t
senere:
Vedder Fmddessen
Hinrik Holste
MarQuart Holste··
senere·
#
11
........
y
Christian von Eulenow
Marquart Holste·······
Jochim Tilingk···········
~
............
.
Vedder Froddessen
senere
-n
Boy von der Weltering
Boye Paysen·····
.
~
senere
.ti..l,.
~-
~ ~~
CD
'"
en
tr
Jacob von der Weltering
Jacob Ketelsen····
Holste·
Thomas Tor Smede
senere' Jurgen Valentiner
~rantz
\
.....
. --l6G
~-~
...........
'8'
............
,.,
I· . .
\
9
9
'I"'"
"..""
J.
senere:
Jacobvon der Wettering
i1
~~
.i ~
<0
Jacob Ketelsen······
:>
~rantz
c-
bymuren.
.I"l..f1. delsal sten, dels al tree
senere: Boye Paysen
Paul Paysen
senefe,
..,
g
~
"T1
tl'lrn I bymuren
t
\
tt
::s:!?f'
181
Hans Knutsen ))Inwonere tho Husem«· ,...: :- : . ~
Carsten Rickertsen d. k ----
--
•Amt Kissenbrugge
Georg IJiirgen) Beyer ...
senere,' Carsten Beyer
senere·
o
tl'lm I bymuren
Baltzer Lorch
Hinrich Post
..,
Simon ChriSliani
Nis Timmsen 09 hans 2 S0nner,
Johan(nesl 09 Sivert Timmsen .
senere Heinrich von Mehrteldt
0.
hlle port I bymuren
Berend Stricker··
~.J..
begravelser
~~
,,,,,,m,,
-
...• Hellig~ndskirken
........
tilh. Hel1iglindskirken
Hune Pagesson
Paye Jeppson (halvtJ ...
....
Hune Pagesson (halv!)
senere:Jollann Kliicker
29
J,.
~~
J
I
'r-T'-r
r· l.--L--\
-+
~~
~ j-
-+
-+
~
.0
I
..
.3
-'"
"r'
45
:~
••.~.
q>
.. ~
o
'148
Johann Klocker ..•••••.
147
,",
51
J:£
Peter Nissen··
51
Sa
.9-- .-
;--'----
-,
1-----C. - - •.
__ ::.. .. -I
!
61-93
NliIrrepon
~
'~,c--e'~---r'
. Hune Pagessen
60.
'35
134
,
·Andreas Sonnicksen
Q
:§:
",
94·133
. Hune Pagesson
~
138
137
Ira Nlllrreport
•..•.•.•.
~54
'i4O
Anders Smadder lhalvtl
Broder Pagesson (halvt)
,--~
~;
H<
'i39
N
.• Katnna Jurgens
.2
i42
1'4'i
V.>
..•• Hune Ebbesen
Marierlpon
-+
~
tt
Gert von Mehrleldl
~
....::....... Marten Schulte
~~
c==c=
"'l"
.
32
33
3.
3.
I I 1 I =:J
Haying Paysen .•••.••
.l
...
9
i!jl
:52
151
,.'
~
t\(
Pave Jeppson·.
~ slime bYPor!
~
~
F"dd' H,y,"" --' --
to
(placere! efter skon)
[Q]
y
Junge Ketel
O
SIGNATUR·FORKLARING
Holste·
Thomas Tor Smede····
senere: JOrgen Valentiner
C1>
Iii Nerrepol1
~
OUBORG
r"-"----"-""-'
-El~~llAIl/i$--K(j,~(jE:fl
HffiT~GLL'IER.
or; de stISDI'JlJYSKL
GERR~IUI
VI •• hertug At Slesvir;
.. \404
HI"»WIG
~DOLPH (~LI'T)
'" PIDRn: Mn !.l·kkelir;e
ar Oldenborg
.. IHO
Hartur; ar Sh~"ig
CHRISTIU; I,
(IH8-14111)
• 1426
.. U81
",144~ OOIlOT1lI'..\ ar BRANDENBlIIlG
• ea. 1430
.. 1495
[se PHi:
GERHARD [GHI'.RD}
Hertu~ ..r Sles"ig
Ji:PPSO~
GERHAREI
Greve at DIdenborg
MORI'IZ
(jreve af Oldenborg
L
JOHANN at OLDENBORG
> 1526
'" ANNA .r ANHALT
.. 1531
I'REOFRIK I. (tidl, hertug)
(1523-1533)
• H7l
.. 1533
'" I
1502 A~SA a[ aAA.'OEllHURG
'" II 1518 SOPHIE ar POHKrnN
"~,
(1481-1513)
• H55
.. 1513
<» 1478 CHRISTIlIE af SACHS£/l
• H81
.. 1521
I
l-
(",
+ 1:124
+ 1:186
",I 1543 MAGIIUS ar
",II 1.558
I
[Udl. hortur;)
11534/36_1559)
+ 11103
~~~N:~RG ~~:~: DOROnlEA
MECKLENBURG
_I
(hertugl (sad.)
• 1521
.. 1580
• 1529
.. 1558
(hertug)
• 1526
.1588
+ 1490 PRWSSFll
Ugi!t.
UgHt.
",1564
DOROTHUL---,;;~;;;,;;,,,,,;;"",,
SOPHI~
of IU'O{J~BURG
• 1557
+ 1631 i N.l'koblng
Fahtor
",1512
ANNA
• 1532
+ 1585
'" 15'15 AUGUST
af SACHSE:N
F'RUlLRIK II,
(1558-1585)
• le34
• 1588
~~~~~~~:~
KAGNUS
• 15'10
.. ISB3
Bieknp
lbet
I!AlIS den yngre
Hertug i SLEsYIG
og HOLSTi"lI-SONDER-
ar
OO~
.1:14:1
> .1_622_ .
_
'" I ~bISA8ETH
'" II AGNES NEilVIG
UgHt,
DOROTHEA
• 1546
.. 1611
'" 1551 WILHEUl or
BIUUNSCHWEIGWNEHURG
Born' 23, her
..."nt 4.
""";;'"~"~""---iiiii'---";;'ID""";;'''.''''''C.-"";;;;~,,-,C.C,C.--~.O~"~C,=.--~"C~=,,~---C,C~="
_ IS13
Biokop i Soheerin _ leBO
• 1581
• 156a
CHRISTIAN
Hertug of Ero
(1622-1633)
• 1510
(IS88~lti4B)
.. 1626
",1590 HEIIiRICH
JULIUS .r
BlUlI!ISCIlYEIG.1llEEIIBIJTrEI.
.. IS17
+ 1646
'" ANNA CATHRINE
af BRANDIllBURG
»Orn' 23, her
....vnt 8.
1603.
> 1638
+ lti41
Kanoelli i bi.pe- ",1596 JOHANN ",1602 CHRISTIAN
borgen Svavahd
AOOLl'N
II. or
• 1518
bortug
SACHSEN
> 1624
.f li01'1'OllP-:'
(5. BIRGITIE 01'I£S/Ge donn~)
ElATILR SUIlLAO (C,66) )
~";
'" 1643
t:
• 1620
> 16B5
§ !1~~;167())
~
Med MARGAIIE'I'lIA
PAP;;:,
ULRIK
~ElERIK
GYLDFllUlVE
1636-1104
I•
~~:~
ar
81U1JIISCHD:lIi
~
~
I
Mod dronning
SOPllI, AMALIE'
CHRISTIAN V.
(1610-1699)
.. 1646
• 1699
Stotholder
i Norg.
'" I 1660 KARlE
GRUB9E
4teok.bet ophat Iti10
p.gr,m. hend ... u,,,oaub,
DIgte"hk bebnnd1et af aLICNER,
H.C. A~DERllFll og J.P. JACOBSEN.
'" II ANTOINETTE grevlOde af OlllIll_
BORG og bin .aaIod. . . . t ....C.d.r
tIl al"gten DANlIESXIOlll-[.,\URVIGEN
(Se KIRSTINE MU!iK (C.6D) )
~
~
i
~§"
~
§
•
~
,~
f
> 1602
Med KIIlSTTlI MIJlIK
Med KAllEN
ANDLRSOATIEIl
(F,," 1613)
!
~
I
,~
~E
!;;!
i"':
i
i
g
~
~8
CARL PETER UUnK
Hertu! af GOTI'ORP
{112B-!162}
Tzar PETER III. at RUSUND
1162
'" 1745 CATHARtNA II.
(1762-1196)
• 1729
S'orryret PAUL of RUSI.\NO
Tzar 1186-1801
• 1754
.-LC-------------:·">""~·Jr
I
CHRISTIAN IX.
(1663-1906)
• 1816
'" UlUISL Bf HES51:N_KlSSEL
II.
(t912)
.. 1940
,
'" Grev HLI<RI MARlL JF.lll ANDRE de LABORDE do HD.'I'TPEZAT
(P"Ins NENRIK .f OAHKARK)
CARL
))-"stbiakop
0726112'7)
(Se HANS JACOB GETHEH {A.3001 }
(Se HENNING GETHFR 11..261) )
WILHELIl
Herlug ar HOLSTEN-8ECK (1815_18311; rra 1625 hertug af GLiicKSOORG (ti'el og .L.t)
• 1185
'" UlUISE CAROLINE ar NesSEN
-"
[1616-1659)
• 1691
• 16.59
'" MARIA
ELISABETH at
SACNSIll
• lUG
• 1684
OO"i ::;.:";
CNRIsTIAN ALBR£CHT
He,,'ug or li01'1'OllP
(16:19-1694)
• 16U
I~
~~~ af
~~I.kOp
(16V4-1702)
11703_1128)
• 1613
r
I
~
J
Girt .ed en
sootor tli
CARL XII.
I
CARL FRIEIllLICH
He.. teg at li01'1'ORP
0100_1139)
'" AlINA PETRO'lNA,
dotter ot Tzar
PETLR d.n Store
af RtlSLAND og
CATHARIN~ I.
uddod. 1161.
mIEilRICH (Ill.)
Norlug or
~"O,~,"O,~"C,Cr",C
•.Cr-~,~="=,.,,JIAN ~UGUS'l'
eorn, 3, be"
""",nt I.
PETER AUGUST
FRIEIlRICII
Hertug of
HOLSTLN-BttK
(1174_171:1)
• 1696
PWlI~linlen
JOHAIIN ADOLPN
af PLOl<
Kej •• rIig
... rskal,
Se".ro d .....k
Meto ..er
(1615_1725)
+ 1653
f:>:
JOACHIM ERNS!
116221663)
.. 15S4
,tt,
,"
:;;:;;
.. 1610
'" ENNO nt. G..eve von
OSTFRIESLAJlEI
(Ran", 1 1511 WALBURGIS
grevinde von RIETBURG
(G.61) )
~tif~~~~G ~~~~~!I:~I~LOH
FRIEDRiCH LUDWIG
Nertug af MOLSTLH_
FRIEOOICII CAHL
LUOIlIIi
'
Hortog or
HOLSTE:N-N:CK
(11?S_IBI6J
JWlG~ETHE
PRILIP
(1646_167:1)
• 1612
~~
i~
ANNA
_ 1515
(leW-1U6)
• 1515
• 1616
<» 1596 AUGUSTA
ar OANKAIOC
(ae denn.)
g~
6 bOrn.
Ti-poldeb.rn'
Born: 3,
her ....vnt 1.
~OOU'H
Nertug at
~
Hertuli: af
,tt,
CARL lHI'OJ'l
Prins af
NOt.STLN·BOCK
(1727-\759)
CHRiSTIAN V,'. efterko"'''re fortsatte
i lige Ilnle til FllEDI'JlIK VI., erUr
bVla dod 1139, ud.n . . nner, tronen
ovorglk til hans broderaon, CHRiSTIAN
VIII,
Denn. . . . on, I'RtDElliK VII.,
d.de 1863 uden born, h"orefter FREDERIK VI.'s s"nger, bertug .ILIIELIl or
GLiicKSBORG's son, prl'" CHRISTIAN ( •
IB18, + 1lKl6), 1563 biev Oa"",,,rks
konge. JIa ...... ldaU son, FRIWERIK
YIII., vor gift .ed LOUISE ar 5VERIOE,
ALEXANDRA ..ed rnllAREI Yll. ar El/(]LAND;
VIUlELIl bIn 1863 voIgt t i I gr<esk
kongo under novnet (jOORG 1.; DAGMAR
{IURIA YEOOOROlfNA} vor gift lied tzar
ALEXANPLR III. aC RUSLAND, T1IYRA ...d
b.Hugen ar CUNBERLANEI, og VALllDtAR
... d KARI~ &f ORLiAN5.
[1905 blev
FREDERIK's ,..st",ldBte .on valgl til
konge aC lIORGE ao.. dKOS VII,
AUXAHDI'Jl
Hutug or
Seodarborg
(l622_1627)
• 1:113
JOHAN~
AUGUST PHILIP
HOLSTEII_
!
~
(Se CARL FRIEDRICN GETHDl (A.303)
(5e .....TIBJAS BIORN (1..194) )
CHRISTIlFFER
Greve or OLDI'lIBORij
• 1504
• 1~66
((jav nave tit Greve"'"
Fejde)
• I:lU
• 1604
::::: I,,~'"~
a 1:120
.. 1680
'" 1:136 mlfDRICH
ar Pf'ALZ
+ 1556
.. 1:121
.. 1590
",I 1:134 FRAlICESCO
SFORZA
'" II 1541 FRAlIS I.
at lOIlIUINE
sr
+ 1504
.. 1547
",1526 ALBRECIt1' a[
SACHSFl!-" 1558
';;L
JRI'JlI'RIK III.
L
II)
~"",,,c..'"~""-----C,"".",",=CTU~C"CnC,-.
--~OOO.OMO"O~C------c",C"".O,C
••c-;"C,C,":---;;"c.,."";;;;;,,C--C.OooC,.,":-"c-;:_=="
CHRISTIAlI II.
(1:113-1523)
.. 1481
+ 1:lS8
'" 1515 U.ISA8ETH ar IlABSBURG
.. 1501
.. 1526
c:
(1.,4) )
ADOLI'N FRIEDRICH
Fl"atblskop sf
UJ8ECK
(I126_1151)
fRIE:OllICR
AIIGUST
))-rst_
biokop
(1151_
1185)
Sve""k kong.
tra 1751.
Girt ... d en 003te"
til PETER den Store.
~
GUSTAV Ill. at SVERI(jE
(117I-L792)
• 1746
'" 1766 SOPHiE HAGD~L!')l~
at
• 1746
• 1813
OA~KARK
or
S'dete lungorende
be"tug at Gottorp,
I
I
Slregten Paysen i N ordfrisland
En af den sene middelalders mest kendte adelssloogter i Nordfrisland var den nu forloongst uddede familie Paysen,
der afSpangenberg ogsa omtales som »en afde mest fornemme«.l Hvoroar ramilien blev optaget i den slesvigske
adelsstand vides ikke med sikkerhed, men det har forrnodentlig vooret i Christian L's regeringstid (1448-81),
eftersom vicarius ved Vor Fme (St. Marie) kirke i Flensborg, Magnus Paysen (A. 25), i etarveskede pa den ham
tilherende halvpart af 5 demat eng ved Seholm bro, givet til Detlev von der Wisch den 24. marts 1490, udtalte, at
»det omtalte land aHerede af hans forfoodre var blevet benyttet som friland«2 (se Nis Paysen (A. 12)).
Friland var jordegods fritaget for skat, og forbeholdt adelen, hvorfor det rna antages, at Magnus Paysen's
forfoodre, aHerede i begyndelsen af 1400-taHet, rna have tilhert denne. (Vabenafbildning, se Fig. 116).
De sidst kendte afslregten, der f"rte det paysenske vaben, var kongelig konfessionarius Peder Jespersen, der var
fedt pa Nord-Hem i Norge den 9. november 1647, og dede i Kcbenhavn den 3. november 1714, og muligvis
hans brodersen, kommand0rkaptajn i Den Dansk-Norske Seetat, Jesper Hansen Richart, der dl2lde i Tranquebar
den 26. september 1752. (Se Jesper Hansen (A. 245)) (Se Tavie XIV.)
Igennem flere generationer ejede Paysensloogten betydeligtjordegods, fordeit i Nerre- og Sender-Ges samt
Beking herreder. Som mulig besidder af det, der la i Breklum sogn, Nerre Ges herred, hvor ogsa det adelige gods
Lytgenholrn var beliggende, kan noovnes (se Tavie A.):
"
(A. 1) JEPPE N. N. eHer »Jeppe auf der Bohle« ved Lytgenholrn*, der rna voore fedt i midten af 1300-taHet og
forrnodes at voore starnfader til de af slooglen, der i det 15. og 16. iirhundrede var fremtroodende borgrnestre og
radmrend i Flensborg. Hans hustrus navn kendes ikke.
Det adelige gods Lytgenholm ejedes 1463 afvoobneren Wendt Frese (se Metta Frese (A. 90)), der i midten af
1400-taHet, efterfaderen Hinrick Frese's ded (efter 1440), solgle det meste afgodsetsjord til bispestolen i Sle~vig
(biskop Nicolaus IV. Wulf(l429-74)) (se Tavie A. ogB.a.) (se TavIe XII.). Detle fremgar afen overbiskoppens
gods i Nerre G0S herred skrevet fort.egnelse i et tingsvidne, der pa beg~ring af Joachim Ode, klerk i Bremen stift,
som fuldmooglig for hr. Gotschale (Godske de Ahlefeldt), biskop i Siesvig 1507-1541, blev udstedt pa birketinget i
Lytgenholm den 14. april 1519 affoged over Slesvig stifts birkeret i Nerre Ges herred, Nis Japsen, kirkeherre i
Langenhom, hr. Pauel Karstens og Nompne Bennesen i Vestergaard3 .
Den 18. april 1468 solgte og skedede han meHestmrnrnen ved Lytgenholm til bispestolen i Slesvig for 100 mark
Iybsk, af hviike han matte overlade de 80 mark tii Jeppe's svigerdatter Frouwe, enke efler Paye Jeppson i
Flensborg, hviiket kunne tyde pa, at noovnte rneHestmm tidligere havde tilhert Paysenfamilien - ener i hvert fald,
at Wendt stod i gooldsforhold til hendes mand (se Paye Jeppson (A.4» (se Metta Frese (A. 90)) (se Tavie A.).
Jeppe N. N.'s dedsar kendes savidt vides ikke.
Bern. I) Ant. Danglef Jeppson (A. 2) 2) Ant. Jons Jeppson (A. 3) 3) Paye Jeppson (A. 4),
(A. 2) DANGLEF JEPPSON. Antagelig sen afJeppe N. N. eHer »Jeppe aufder Bohle« vedLytgenholm (A. I)
og N. N. Ejede jordegods i Bargum sogn, Nerre Ges herred, Flensborg amt, nabosognet til Breklum sogn, hvor
hovedgarden Lytgenholm var beliggende. 4 Hans hustrus navn kendes ikke.
Bern. 1) Ant, Jep Dangkleffson (A. 5).
(A. 3) JONS JEPPSON. Antagelig sen af Jeppe N. N. ener »Jeppe auf der Bohle« ved Lytgenholm (A. I) ogN.
N. Ejede ligesom sin broder Danglef jordegods i Bargum sogn. s Hans hustrus navn kendes ikke.
Bern. 1) Jeppe Jonssen (A. 6).
(A, 4) PAYE JEPPSON. Son afJeppe N. N. eHer »Jeppe aufder Bohle« ved Lytgenholm (A. I) og N. N. Var
k.0bmand i Flensborg og formodes at vrere f",dt i slutningen af 1300-tallet, eftersom han, »)cum uxore Vrowe((,
*Bohl svarer til det danske hoI e'l1er hoel, der if01ge C. Molbech (1859) i reldre tider bet0d et basted eller beboelsessted med jord for en
agerdyrkende familie.
25
it·
allerede nrevnes i den f0rste medlemsfortegnelse over lavsbf0drene i Vor Frues K0bmandsgilde i Flensborg,
Denne pabegyndtes 1420, og efter ham var opf"rt 9 I medlemmer, fm man 1441 ,aret efter hans d"d, begyndte po.
en ny liste.
I den fmste liste var ligeledes nrevnt hertug Adolph af Slesvig.Holsten-Gottorp, og foruden byens gejstlige,
borgmestre og radmrend, h0rte til gildet en rrekke adelsmrend som f. eks. Jesse Reventlow, Gtho Rantzau, Reimer
og Marquard Seestede, Clawis Schynkel, Bartold Rannow, Benedictus Ahlefeldt, Hans Frese og andre'
If"lge Flensborg ,>Stadbok« for 1436 ejede Paye Jeppson halvdelen af den 7. arvelod po. "stsiden af"den store
gade« syd for Nmretorv i Vor Frue (St. Marie) sogn·. Ejendommen bestod af 5 boder og et beboelseshus i garden,
hvoraf den ene halvdel tilh"rte ham, og den anden hans s"n, Hune Pagesson (A. 7). Det erdet sammejordstykke,
po. hvilket borgmester I Flensborg 1602, Johan KlOcker (iflg. Bonde og Hvidtfeldt, 13, Indsat som borgmester 16.
marts 1601) lod opf"re to beboelseshuse, et gavlhus og et tvrerhus, som begge tilh"rte ham. Naboejendommen
mod syd, der var udstyret med en kvist og havde en k0revej mod nord, tilh0lie ogsa ;)Page Ieppesson« kvit og frit
(Sejd. I, 431):
))Dat erue negest int suden vnde synt vi/baden vnde en hus in deme houe hftJren hal/to Page Jeppesson,
de andere heifte hort to Hune Pagesson, vnd ver vake, de deme huse nye to gheset syn, de h0ren Hune
Pagesson allenen to. - [Nu twehe hueser, ein geuel vnd ein dwerhusz, so Johan Klaker burgermeyster
anno 1602 heft buwen lathen, geharen em nu beyde.] Dat erue negest int suden myd dey quyst vnde myt
deme akeweghe by norden hort to Page leppesson vry vnde quyd. «
Desuden ejede han, po. samme side af gaden, det 21. hus regnet fra N"rretorv mod syd, eller det I I. mod nord
regnet fra ))der beke« (brekken), der h~b fra ))der Graben« hed forbi radhuset, langs med den nuvrerende
Raadhusgade (Rathaus-Strasse) og ud Ifjorden. Den varpa den tid grrensen mellem Vor Frue og St.Nicolal sogne
(Sejd. I, 432):
J>Dat erue negest int suden hort to Page Ieppesson vry vnde quyt. - [Nu Baltzer Lorch.] «
(Se Overslgtskort der viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 157, 158 og 171.)
Paye Jeppson var en srerdeles velhavende mand, at d~nnme efter hans mange pengetransaktioner og st0rrelsen
af hans jordegods.
Fra de gra munke (Franzlskanerrnunkene) I Flensborg havde han 1438 raet en halvgard I Truelsb"l (Truweiszbull, Tragelsbye), Adelby sogn, i pant for 50 mark og overlod hertug Adolph denne andel for pantsummen
(Sejd. I, 497):
"JTEM, ElNNBREFF darinne Pange [lces: Paye} Jepsenn, borgertho Flenszburg vorleth hermnAleue,
herthogenn tho Schleswigk etc., den haluenn hoJJe tho Truwelszbull vor voffiich marck lubisck, darvor he
ehne vonn den grauen monnckenn tho ·Flenszburgk vorpan.det hadde. Anno etc. xiiil xxxviij. «
Den anden halvdel tilh"rte forrnentlig en datter afden adelige Peter Lund, CatharinaLund (Lunte), der havde raet
den ved lodtrreknlng efter hendes faders d"d. Hun gay sin andel til Vor Frue kirke i Flensborg.
Det samlede landgods i N"rre og S"nder samt B"king herreder, der fra midten af 1400-tallet var i familien
Paysen's eje, anslas til at vrere ca. 60 stmre og mindre garde, afhvllke een ITrelstorp sogn, Bredsted amt, i 1482
tilh"rte Paye Jeppson's s"nnewn, Nis Paysen (A. 23), hvls enke, Lucie, i 1517 solgte den til sin mands slregtning,
Boy Paysen (2), der 1533 var radmand i Flensborg 7
Paye Jeppson var radmand i Flensborg. 8 .9 . Hans navn var et af de f0rste, der mevnes i byens regnskabsbog
(pabegyndt i 1438), hvor den f"rste post er noteret for borgmester EggertBonsen (1438-47) (se IngeborgFrodsen
(B. 29)), demrest er der en udgift po. 7 mark, hvilken Eggerd og Smadder havde udlagt til fortrerlng under en, po.
byens vegne, foretaget rejse til Slesvig; derefter kommer udgifterne til k0b afregnskabsbogen, til indbinding af ))de
coorporture« i wittenphenninge, og 2 schilling til en bog papir; siden star der: ) item Page Jeppson 9 mark, de eme
de rad schuldich was van der stad schote«.l0
1439 lante han vrebneren Wendt Frese 100 mark, og fik den 25. november, i pant herfor, to garde, der da var
forpagtet afPeter Ketilsen for 12 engelsk schilling, og som 10. i S"nder Haksted, Ugle herred, ca. 20 km. sydvestfor
Flensborg, og desuden to gaarde i Jydbrek i Arns herred, Gottorp len, ca. II km. nordvest for Slesvig, po. hvilke
Mattis Lasson og Thomas Bassy boede. Disse lanstere betalte arlig 10 heitscheffel rug og I mark )phennige« i
afgift (I heitscheffel ~ 0,3027 ha.). Jordstykkeme tilskrives kreditoren med aile agre, grresgange, enge, skovhugst,
fiskedamme, t"r og vad, til nytte og gavn, med aile rettigheder og fordele, alt iberegnet. Skulle Wendt eller hans
arvinger 0nske at indl0se pantet, eller Paye eller hans arvinger 0nske at fa pantesummen tilbagebetalt, sa skulle
lanet opsiges po. tinge i Ugle herred tlrsdagen fm St. Johannes' dag, og pengene, indbefattet renterne, skul1e
udbetales nrestf"lgende St. Martin's dag."· (Se Tavie B.a.) (se Tavie XII.)
Paye Jeppson oplevede ikke ind10sningen afpantesummen, men drev selv gardene indtil sin d0d. (Om nogle af
hans "vrlge transaktioner, se Metta Frese (A. 90)).
26
f
,,,
Fig. 8. Magnus Haysens segl fra 1431. R. A. Kbhvn. (Re. 1. 18/11 Gem. Arch..
XVI1. 76.)
Hans hust'll, Frouwe N. N., var muligvis en datter af Magnus Haysen (t kort f0r 1440),12.13. der var
borgmester i Flensborg 1431 og hertug Adolph's (nrestreldste S0n af Gerhard VI., der faldt i Slaget ved
Siiderhamme den 4. august 1404, og Elisabeth af Braunschweig-Liineburg) befuldmregtigede ved det sakaldte
Syv-Herreds-Raad - en appeldomstol, der bestod afractmrend fra f01gende 7 af ialt 13 herreder i det nordfrisiske
Utland: Paa Nordstrand 5: Lundbjerg, Edoms, Pelworm, Beltring og Vidriks herreder, og fastlandsmarskens 2:
B0king og Viding herreder.
En afnrevnte rad afsagt dom, vedrerende manddrab pa en kirkegard, blev i landretten,jfr. brev af 18. november
1431, underkendt af drosten i S0nder Jylland, Detlefvan Alefe1d. Originalbrevet, der er skrevet pa pergament, er
forsynet med 9 vedhrengende seg] (blandt hvilke Magnus Haysen's ses (Fig. 8)) og opbevaret i Rigsarkivet i
K0benhavn under titlen: »De Schaumburgske hertuger afS0nderjyllandog greyer afHolsten. Rep. I. 1431 18/11.
Gem. Arch. XVII. 76«.14
Magnus Haysen var )frimand« og havde, i N0rre G0S herred, storejordbesiddelser, som hertugeme Adolph og
Gerhard, der vaT nrestyngste og yngste S0rrner af nrevnte Gerhard VI. (deres s0ster Heilwig, gift med Diedrich af
Oldenborg, kaldet Didrik den Lykkelige, blev moder til Christian I., g'llndlregger af det oldenborgske dynasti), i
brev af9. juni 1430, havde givet tilladelse til, at Haysen's clatter og hendes b0rn, ved arv efter ham, matte besidde
»lige sa frit, som han selv havde b'llgt det« (Sejd. I, 382):
27
"Wy, AljJ unnde Gherd, van gotsgnaden hertogen to Sleszwigk etc., doen witlick aile den jennen, de
dessen breflzeen edderhoren leszen, datwlj umme mannichuoldesdenstes willen, deni\1agnus Hayesson
uns to velen tijden hefft bewiset, so hebbe wi} dorch siner leue willen tolalen unnde ouergeuen, gunnen
unnde geuen DUel' jn desseme breue, dat sin dackler unde erer kyndere aUe mannes schlechte unde
vrouwen sleckte de gudere, de se aneruen van Magnus wegen, mogen vriig besitten de tijd eres leuendes,
alse Magnus der gudere wente an desse tijd vrijg hefft gebruket. Des to tuge hebbe wij AljJunnde Gherd,
hertogen erben unnsejngesegele witliken to desseme breue hengen laten, na godesbordt xiiil jare dar na
jn deme xxxjare arne hi/gen dage sunte Felicianj des hilgen mertelers." (1400 ar efter Guds (Kristi)
f0dsel, i det 30. ar derefter, pa St. Feliciani, den hellige martyrs helligdag).
1436 skrenkede Frouwe en trediedel af godset Lytgenhom (Lrek sogn), som hun havde k0bt afOtto Rantzau, til
))evig messe ved St. Ewaldi alteret i Var Fme kirke i Flensborg, for at give sine forfredres, sine efterkommeres, sin
slregts og sin mands sjrel salighed«. Forseglingen (pastemplingen af dokumentet) fandt sted i Flensborg den 2.
marts 1441, aret efter Paye Jeppson's d0d, i overvrerelse afGtto Rantzau, borgmesteli Wedighen Platen og
radmand Henning Kock, sidstnrevnte to begge afFlensborg, den f0rste torsdag i fasten (Rep. dip!. Reg. Dan. med.,
III, 565 (uddrag)) (se Fig.) (se Georg (JOrgen) Paysen (A. 138)):
28
tL1t1h ~~-." ~ J:';J~ ej
. , .,
~
'.
I
rt.&"";':r tl)tJ-l
i
. '.--1u... ~t . ,;y..~~.
1441. 2. marts.
"Ick Otto Rantzowe knape hebbe vel'koffi und verschotet tho erjJkope del' erbahren frowen Payens,
nalatenen huszfrouwen Paye Jepssen borgers tho Flensborgh, dot drndden deel des gudes des dorpes
Liikenhorn, dar flU eine wedewe uppe wohnet, VOl' einen summen pennige guder luhsch muntle, de mie de
fl'owe in einen 'sum men sunder hole penninge wol belka/de; wente dusse gudt hefft de frowe Payenss
gegeuen tho einer ewigen miszen tho s. Ewaldus altar in unsserfruwen kercken tho Flenszborgh umb erer
vorolderen, nakomling, eres schlechtes und eres werdes Payen sehlen salicheit. Min ingesegel mit den
ingesegelen del' ersam~n Wedigen Platen borgemeisters und Hennlnck Kockes rathmanss tho Flensborgh, des ersten donnerdages in del' VQsten. «
29
(Pergament med 3 seg!.) Kopi afNotarMartin Hansen i et Lreg sammen med Breve af155 I og 1602 ogen
forseglet Kvittering af J ohan von der Wisch, hvorofter han 1650 Apr. 5 har raet udleveret de 3 originale
Breve af Statholder Kristian Rantzau. Statsark. i Slesv., Flensborg 99 11
Renteindtregten fra disse ejendomme androg 9 mark Iybsk og 4 schilling, og til besiddelsen h0rte endnu 2
lanstegarde, for hvilke kirken arlig havde en indtregt pa yderligere 10 mark Iybsk. Hele indkomsten skulle ga til
Frouwe's S0nneS0n, Paulus Paysen (A. 24), og efter hans d0d skulle renten tilfalde kirken." (1f0lge Halling skulle
Paulus Paysen vrere en S0n af Frouwe.)
At Frouwe, da hun skrenkede f0romtalte gods til 81. Ewaldi alteret, nrevner sin mand sidst, kan skyldes, at hun,
som tidligere nrevnt, muligvis var en clatter afMagnus Haysen, og at den afhertugerne Adolph og Gerhard givne
tilladelse til at besidde hendes faders gods for livstid, fortrinsvis blev givet til Frouwe og hendes efterkommere.
Hvis denne teori er rigtig, er det trenkeligt, at en del af slregten Paysen'sjordegods i N0rre G0S herred oprindeligt
havde tilh0rt Magnus Haysen's familie, der ligeledes menes at vrere frisere. Han d0de. 1439.
Slregten Paysen fmte i vabenskjoldet en harnisk klredt arm, der holder et svrerd (Fig. 116, se farveplanche).
,
Vabnet er afbildet i Hinrich Rantzau's »Cimbricae Chersonesi descriptio((, og ogsa Jonas ab Elvervelt viser en
tegning deraf, ledsaget af det sk0nne lille digt: 16
»Grandia sint a/Us, vitae pro munere, stilpis
Nomina, sint Lybici monstra fen'na soli:
Cum tamen officii sit nobz'lis, acrtbus annis
Esse malis poenae praesidioque bonis,
Mejuvat hostiles armato pectore turmas
Sternere, cincta fel'O me juvat ense manus. ((
B0rn. I) Hune Pagesson (A.7) 2) Utvsmt. Haying Paysen (A.8) 3) Ant. Broder Paysen (Paygesson) (A.9) 4)
Ant.Jane Paygesson (Janne Paisen) (A. 10) 5) Anne Payens (A.I 1) 6)Nis Paysen (Nysse Paygesson(A. 12) 7)
Hans Paysen (A.13) 8) Boy Paysen (I) (A.14).
(A.5) JEP DANGKLEFSON. Antagelig S0n afDanglefJeppson (A.2) og N.N. Boede 1483 i Bargum sogn,
N01're G0S herred, Flensborg amt, hvor han af sit jordegods betalte 3 schilling i Skat og lIede. 1487 blev der.
udfrerdiget k0bsbrev pa hans ejendomme i Lytgenholm i samme herred (Christensen: De reldste danske Arkivreg.,
V. (I) (note 4. - "I A tilf0jes i marginen: Cop. - Orig. Reg. 86 Nr. 66, 1487 Maj 20. Udtog i Westphalen IV, Sp.
3131, Nr. 61«):
1487 (Nr. 140). - »Kaufbriefffep Danekeiefsen seines gutes in Nargasz harde in LytkehoJim. De data
1487.«
(Se Jeppe Jonssen (A.6).)
(A.6) JEPPE JONSSEN. S0n af Jons Jeppson (A.3) og N. N. Var blandt de ni medforseglere pa borgmester i
Flensborg 1466-73, Haying Paysen's orfedebrev (edeligt 10fte) af29, august 1473 til Christian 1., i anledning af
dennes benadelse for Haying's deltagelse i grey Gerhard's opmrske foretagende imod kongen" (Fig.-) (se
Haying Paysen (A. 8)).
Hans navn nrevnes ligeledes 1487 i forbindelse med Nisse, Anders og Heyke Jeppson, antagelig hans S0nner,
somarvingerefter Jep Dangklefsen, dertilsyneladende d0de barnl0s. (Rep. Dan. Med. II, 3,1479; 1488,595) (se
Jep Dangkleffson (A. 5)):
(20. maj 1487.)
»Wy nascruen er[ven] Jeppe Danckeleffs nameliken Jeppe Joenss, Nysse Jeppess, [Haike Jeppenss],
vorkoben uunde schoten deme duchtygin Detleffvan der Wysch dat gut, dat [wy hebben in Nor] ghusherde
in deme kerspel tho Berghem belegen by [Lyt]keholm an de bolen an deme gude Nysse Payenss dat
druddendel, wor yd [belegen is, acker] unde wysch, [gresynghe] unde weyde, d[roge unde nadt], dar nicht
buten bescheyden, vryg vor gestlich unde werderlick unde [vcr anspreking alleswemes] vor 30 rnr lub., d[e
he unss vornogen] heff an gudeme grauen gelde unde wy dat vor[kherthebben in unser] nutlicheyt; wy unde
unse eruen erne dat gud [fryg tho w1 erende, wenne unde wo vakene Detleff effte syne [eruen unss dartho
eschende sin]. Wy [Jeppe Jonsen unde Nisse] Jeppesen hebbe unse ingesegel myt den ingesegelen [de] dar
tho beden hebben [nomlicken] Hune Ebbessen, ratmann tho Flensborch unde Jesse ...ssen [wanaffiich] ....
Geven und~ screuen des sondaghes vocem jocunditatis.«
(Se Jeppe N. N. eller "Jeppe auf der Bohle« ved Lytgenholm (A. 1).)
30
f
!
,
Fig. 9. Haying Paysens segl Ira 1473. (Nr. 4fra venstre pa hans oifedebrev.)
N ",vnte Hune Ebbesen var ridmand i Flensborg fra 1477-92 og s"n afEbbe Bossen, derejedejordegods i Enge
sogn, hvor en anden afhans s"nner, Marten Ebbesen, afsitjordegods i 1499 betalte 1 gylden i SkatogBede. 18 . 19 .
Sarnrne ar betalte Harcke Ingensen Frese (A. 29) 4 schilling i Skat og Bede afsine ejendomme i samme sogn.
Han var antagelig s"n aflnge Vedders (Frese) og broder til radmand i Flensborg 1529, Claus Frese, der i ni ar
f0lte en arveretssag imod sine formodede slregtninge, Harcke Bonsen og dennes S0D, Sunneke, der ogsa boecie i
Enge sogn (se Claus Frese (A. 28)).
Hune Ebbesen var gift med Katrin N. N., med hvem han 1458 star opf0ft i listen over medlemmeme afVor
Frues K0bmandsgilde i Flensborg, hvor han ejede den f0fste og anden ejenctom i ~)den store gades« h0jre side,
regnet mod syd fra Marieport (se Oversigtskort derviser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 39 og 40).
Han d"de i Flensborg 1488. (So Nis Paysen eller Nysse Paygesson (A. 12).)
Jeppe Jonssen's d"dsar kendes ikke.
(A. 7) HUNE PAGES SON. S"n afPaye Jeppson (A. 4) og Frouwe N. N. Boede 1436 i Flensborg, hvor han
ejede halvdelen af den 7. arvelod pa 0stsiden af »den store gade« syd for N0rretorv, Ejendommen bestod af 5
boder og et beboelseshus i garden, hvoraf den ene halvdel tilh0rte ham, og den anden hans fader (se Paye Jeppson
(A. 4 Endvidere ejede han 3 arve10dder paa vestsiden af samme gade, aile beliggende nord for radhuset i Vor
Frue sogn (se Oversigtskort der viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 25, 48 og 58).
Han nrevnes fm 1441 med sin hustru, Ynghe N. N", og Paye Jeppson, i listen over medlemmerne afVor Frues
K0bmandsgilde i Flensborg,'O og i samme gilde igen i 1460, der var det ar han d0de 21 Det f"lgende ar star Ynghe
(Ingge) Hunes med sin datter og S0TI, sin svigennoder, Paye Jeppson's enke Frouwe, samt sine to svogre, Haying
og Hans Paysen med hustruer, Opf0rt i listen over medlemrnerne af Dragergildet i Flensborg. 22
B0fn. 1) En datter N. N. Hunes (A. 16) 2) Paye Hunesen (A. 17).
».
31
(A. 8) HAYING PAYSEN. Utlvlsomt S0n afPaye Jeppson (A. 4) ogFrouwe N. N. F0dt 1417(?), og mevnes
1441, med sin hustru Catharina N. N., som medlem afVor Frues K0bmandsgilde i Flensborg, og 1461 som
medlem af Dragergildet, der blev stiftet til rere for Jomfru Maria alteret I Vor Frue (St. Marie) klrke, hvor det
bidrogtil betalingen for voks tillys pa alteretog olie til den lampe, der hang foran Mariabiliedet. Endvidere nrevnes
han, »cum uxore«, som medlem af HeIlig-Legemsgildet i Flensborg i 1475. 23
Haying Paysen var ejer af et hus, dertidligere havde tilh0rt Lucas Maler, og som hI i Rudestrate, der sroderud til
S0ndertorv i St. Nicolai sogn (se Oversigtskort der vlser Gr. Ejend. i St. FIensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 270) (Sejd.
1,441):
»Dat erue negest int norden myt der W0este tuft by suden hart to Lucas Maler vry unde quyt. - [Haye
Payesson unde synen eruen vry unde quyt}«
Desuden Irnbte han afNisse Achtorp en ejendoffi, som la 0St for Vor Fme kirke, ud til vejen, der gik forbi porten i
bymuren, der f0rte ned til vandet. K0revejen mellem huset og muren tiih0rte byen. Overdragelsen af sk0det (fra
Nisge Achtorp til Haye Payesson), som radet lod skrive, fandt sted i bytlnget. (Senere fik Thomas (Tomysz)
Lorek sk0de pa huset (Sejd. I, 430.)):
»Dill erue besuden deme weghe by der parten hart to [Haye Payesson nu kojJt] unde de akewech
twusschen deme erue unde der muren hart der stad to. [Desse kop tusschen NisseAchtorp unde Hayen is
geschotet uppe deme dynghe, unde de rat hejJt id schryven laten unde heten. - Unde horet nu to Tomes
Lorken, de de scote krech.]"
Idette hus havde St. Knuds-gildet i 1450 et pant pa et hundrede mark til en rente af 6 per cent, som skulle betales
hvert aT til Martini. Efter Haying Paysen's ct"d forekomendnu-et lan, optaget i samme gilde og noteret 80m ferste
pant i hans euke Catharina's hus; det skulle forrentes med 4 mark og 6 schilling, med den ene halvdel til paske og
den anden th Michaeli. Endnu et bel0b pa 40 mark tilh0rte de »Hein Payenske« fattigpenge, som dagligt blev
uddelt i 81. Nicolai kirke; hvor stor totalsummen i denne stiftelse vaT, fremgar ingen steder.
1f01ge Flensborg bys Indtregts- og Udgiftsbog, der pabegyndtes 13. september 1438, stod Haying Paysen fra
1445 I l0bende regningmed byen, og var altsa dengangformodentlig blevetradmand, og ved »jesto Petri" 1466,
var han blevet valgt til borgmester. Disse valgtes altid blandt radmrendeneog, sam det synes, iQdenfor en snrever
kreds afde mest ansete familier i byeo. Den ferste flensborgske borgmester, am hvem vi ved mere end navnet, var
Peter Jul, sam medvirkede ved udstedelsen af en skra for St. Gertrud-gildet i 1379; hart har dog, efier al
sandsynlighed, haft I det mlndste een forgrenger, nemllg Tord Tordis. Peter Jul, sam var af den adelige julske
slregtJ boede i en gard, sam hans S0n, Iver, solgte til dronningMargrethe I., og sam antagelig varblevetopf0rtf0r
Duborg slot.
Savel Peter luI sam hans svigers0n, Sivert Krok (gift med Irtgeborg Jul), blev borgmestre, og en anden
svigerson, Hinrick Frese, blevradmand (se TavIe B.a.) (se TavIe XIL).
For Haying Paysen indtraf i 1472 en stormfuld tid, Idet han deltog i det af grev Gerhard (Ge,d), i SlesvigHolsten, ivrerksatte almueopmr imod Christian I., ved at abne byens porte for grevens trapper und~r kommando
af den sundevedske adelsmand Claus Rixtorp. Men opmret mlslykkedes, og aile kongens fjender fik strenge
straffe. Vrerst gik det ud over byen Husum, d~r tidligt havde tilsluttet sig grev Gerhard; her blev der 1472 pa
Klingenberg, vest for Langhannstrasse, henrettet 70 af de fornemste mrend fra Husum, Ejdersted og det garnle
Nordstrand. 24 (Se tilllge Melta Frese (A. 90).)
Haying blev pagrebet og kastet i frengsel, og kun ved familiens og velhavende venners hjrelp, ved indtrrengende
b0nner fra dronning Dorothea og fra biskopperne Nicolaus (IV.) Wulf i Slesvig og Albrecht Krummediek i
Lybrek, fra ridder Claus Rannow og andre, Iykkedes det at fa ham frigivet og benadet saledes, at han malte forblive
i landet, men ikke mere betrrede Flensborg by. I strafpenge betalte han 1474 to tusind mark" og matte, for at
fremskaffe de mange penge, srelge eller pantsrelte nogle af sine garde, bl.a. een i Borup (Bourup, Bondrup)
(Sundeved, 12 km. sydost for Aabenraa), sam han afhrendede til Johann (Hans) Timsen (Timmsen, Tymmessen)
(se Johannes (Hans) Timmsen, Tavie B.a.); den blev dog, sam det senere fremgar, afHaying Paysen (eller hans
familie) tilbagek0bt i 1483. 26
Den 29. august 1473 gav han kongen orfede (edeligt 10fte),jfr. efterf01gende brev (Fig. IO)(Sejd.I, 736) (original
pa pergament i R. A. K0benhavn):
"
»In Godes nomen amen. Vor aile denjennen, dar de~'sebreffvorkomendewerd, jegenwardighen vnde
tokomenden, bekenne vnde betughejk Haye Paygesson, wandages borgermester to Flensborgh, vor my
vnde myne eruen, vrunde vnde maghen, gheboren vnde vngeboren, vnde aile denjennen, de vmme mynen
willen don vnde laten scholen vnde willen, jegenwardighen vnde tokomenden, dar nach deme de
jrluchtigeste hochgeboren furste vnde here, heren Cristiern, to Dennemarken, Sweden, Norweghen, der
32
II
Fig. 10. Haying Pa)'sens oifedebrev aj29. august 1473 til Kong Christian I. (Aj' 13 segl mangler Nr. t0g to). (R. A. Kbhvn.)
Wende vnde Gotten konyngk, herthoge to Sieswick, greue to Holsten, Stormeren, Oldenborgh vnde
Delmenhorst, myn aldergnedigeste here, vmme et/ijker sake lmde schuld willen, sunderges dat ik Clawes
Rixstorppe, de vnvonvareth vnde vnentsecht vyentlijker wise in syner gnade land gekomen was, bynnen
Flensborgh leydede, vnde dat jk syner gnade gudemenne, de densuluen synen gnaden in synen
engest/liken noden syne lande vnde lude to beschermende to denste wolden ryden, buten Flensborgh
besluten, vnde dar nicht in noch daer ryden leth, vnde andere meer sake, de syne gnade to my hejft, dar
jnnejk in vnhulde vndeschuld tegen synegnadeghekomen was, my haddegripen vnde in syneslotesetten
vnde vonvaren laten, vnde syne gnade vmme der jrluchtigesten, hochgeborenjustynnen vndejrouwen,
frouwen Dorotheen, to Dennemarken, Sweden, Nonvegenn etc. konyngynnen, myner aldergnedigesten
frau wen, vnde dererwerdigen in god vedere heren Nicolawesze to Sleswic vnde heren Alberthes to Lubeke
bisschoppe, vnde des gestrenghen heren Clawes Ronnouwen rytters vnde andere merfrouwen vnde manne
mennychuoldighen f/itigen bede willen my begnadiged vnde wedder losz ghegeuen hejft, so syne
konichlijke gnade ok genomen hejft to gnaden et/ijke andere, de ok ieghen syne gnade gedaen hadden
vnde an syne gnade vnhuldegeuallen weren. Allend desset, dat myn dnedigeste here vorben.jn mathe, so
vorgeroreth is, an my vnde myne gudere beth vppe datum desser myner oifeyde ghedan hejft vnde don
laten, laue vnde vororjeyde ik jegenwardigen by eren vnde truwen VOl' aUe de mynen vorben. in crafft
desses breues, nummer to ewigen tijden vppe den vorgenant. mynen aldergnedigesten heren den konyngk,
vppe syne eruen, noch vppe syne lande, lude vnde vndersaten gheist/ijk ofJte werlijk, de he nu hejft ejfte
krigende werdet, edder jummende, de in ienigermathe in sodaniger myner gefenkenisse vordacht offte
33
bewanet machte sin, nicht ta wrekende effie wreken laten, nach se ta argerende effie argeren laten, edder
veyden effte veyden laten, mit rade oJJte dade, hemelijk eJJte apenbare; heJJt syne gnade my okgegunneth
in syner gnade landen vnde gebeden to wesende, vth genomen to Flensborgh, vnde dar nicht negher
tokomende alse Adelbu kerken vnde de Kluesz, dar vnse leue vrowe gnedieh is, by Flensborgh
vorben. belegen, vnde ok bynnen edder neger Flensborgh men vorberoreth is nynerleye vorkeringhe eJJte
dryffto hebbende inienigher mathe, sunderdat ik in tokomen tijden mit myneme vordenste dat van synen
konichlijken gnaden konde vnde machte vorweruen vnde gnade beholden offie syner eruen edder
nakomelinghe, vnde aile myner gudere beweehlijk vnde vnbeweehlijk de wise, dat ik dat nieht furder
vorbreke, to brukende, doch nynerleye wijs to donde mit worden effie werken, dat wesen konde effte
mochte tegen mynen erben. gnedigesten heren edder myne gnedigesten vrowen, ere kindere, lande affte
vndersaten samptlijken edder besundern. Aile desse vorschreuen. worde, punete vnde artikele, so de in
desser myner oifeyde mit aile eren synne benomed vnde begrepen sin, vororfeide, segghe, laue vnde zwere
jk Haye Paygesson mit gudenfrien willen, vnbenadiged vnde vnbedwungen, mit vthgestreckeden armen,
vpgeriehteder lijjJlijkenfleszlijken vingern, stauedes eedes to den hilgen, byeren vnde truwen vnde vorlust
mynes Iyues vnde gudes, myneme aldergnedigesten heren vnde aile den synen in aller mathe, so
vorberoreth is, stede, vast vnde vnvorbroke wol toholdende, sunderienigerieye behelppinghe gheistlijkes
effie werlijkes vnde protestacionibus jniuriarum vnde reuoeacionibus ad annum vor apembaren
schriuern efftejemende anders bescheen offte nach bescheen mochten, der settinghe diuiAdrianj vnde mer
andere vnde der settinghe, de darinne hold, dat de sliehte vnde enifoldige vorsakinge nyne maeht hebben
noeh van werden wesen sehole etc., vnde ok nynerleye absolucien, se sint gheistlijk eJJte werlijk, de my
effie den mynen hijr entegen denen moehte, se sehee van eghener beweginge, offte se schee in wat wise se
seheen moehte, to netende eJJte tegen desse myne oifeide to brukende. Vnde wy nabesehreuen des
genanten Hayen Paygesson angebornfrunde, mage vnde zwegere, Paye Boyesson, Paye Hunesson, Jeppe
Jansson, Broder Paygesson, Jane Paygesson, Hans Petersson to Almedorppe, Nonne Lutkesson, Jons
Addensson vnde Nisse Payesson tho Berghen, desse vppegent. vnses aldergnedigesten heren vndersaten,
medelauen vnde seghen samtlijken vnde eynjslijk besundel7} vor vns vnde vnseeruen byeren vnde truwen
vor den erhen. Hayen Paygesson vnsen frunt, dat he vnde syne eruen, geboren vnde vngeboren, aile
bauenschreuen artikele gantz in aile eren stucken vnde puncten stede, vast vnde vnvorbraken wol holden
sehal, sunder aile argelijst vnde geferde; vnde hebben des to vaster vorwaringhe vnde orkunde vnse
.}ngezegele mit des genanten Hayen jngezegelle vor dessen breff mit weten, willen, vulborde vnde
wolbedaehten mode, vngenodiget vnde vngedwungen, vor vns vnde vnse eruen lalen hengen, vnde hebben
gebeden de erwerdigen in gode vedere ,heren Nicalawesze to Sleswick vnde heren Albreth to Lubeke
bisschope ergent. vnde heren Curde archidiakon to Sleswiek, de erejngezegele tor witlieheid hijr mede
vor to hengende. Ghegeuen to Flensborgh am me dage decollacionis sunteJohans Baptisten ammejare
des heren dusend verhundert jnme drevndesouentigeslen. «
Oversat:
»1 Guds Navb. amen. Over for aIle, som far dette brev at se, nu som i fremtiden, erklrerer og bevidner jeg,
Haye Paygesson, tidligere borgmester i Flensborg, greldende for mig selv og mine arvinger, venner og
slregtninge, f0dte som uf0dte, og over for aile, som skal ellervil handle eller undlade at handle for min skyld,
"nu som i fremtiden, at den h0je og h0jvelbame fyrste og herre, herre Christian konge afDanmark, Sverige,
Norge, Vendeme og Goterne, hertug af Slesvig, greve afHolsten, Stonnam, Oldenborg og Delmenhorst,
min allermidigste herre, efter at han pa grund afflere forhold og min skyld heri og navnlig, fordijeg taite, at
Claus Rixtorppe, der uden forudgaende krigserklrering og uomtvistet i fjendtlig hensigt var kommet ind i
Hans NMes land, opholdt sig i Flensborg, og fordijeg lukkede Hans N ades adelsmrend ude fra Flensborg,
som ville ride afsted i Hans selvsamme N ades ~eneste for at beskytte hans lande og folk i hans store og
farlige ood, og ikke lod dem ride ind og igennem byen, og pa grund af andre forhpld, hvorjeg har vreret i uret
overfor Hans Nade, og for hvis skyld jeg var kommet i unMe hos Hans NMe, pagreb mig og lad mig
indsrette og hoIde indesprerret pa sit slot, og efter at hap, da den h0je og h0jveIbame fyrstinde og frue, frue
Dorothea, dronning afDanmark, Sverige, Norge O.S.V., min allernadigste frue, samt de rervrerdige Guds
mrend, fredre i Gud, herrer Nicolaus ogAlbrecht, biskoppertil Slesvig og Lybrek, og den nadige herre Claus
R6nnouwen, ridder, tillige med andre kvinder og mrend mangfoldige gange og flittigt var gaet i forb0n for
mig, benMede og 10s1od mig, at Hans Kongelige Nade ogsa tog flere andre til nade, sam ogsa havde handlet
imod Hans N ade og var faIdet i unade hos Hans N ade., Alt, hvad min ovennrevnte N adigste herre i det
omfang, der er tale om, har gjort eHer ladet gme ved mig og mit gods indtil datoen for dette mit edsvorne
34
f
i _
1
;,
!
i
!
'I
i
10fte, lover og svrerger jegnu ved min rere og tre over for aIle mine, som de er aofert ovenfof, atjeg ikke vil
hrevne pa ovennrevnte min'allemadigste herre Kongen, pa hans arvinger eHer pa hans lande, folk eller
undersatter, de vrere sig gejstlige eller verdslige, som han nu har eller senere far, nogensinde til Dagen tid,
ligeledes at jeg ikke viI hrevne Dagen, som pa en eller aoden made matte vrere blevet pavirket af mit
frengselsophold, ej hener fa en sMan til at hrevne sig, atjegikke vilkrrenke ener lade dem krrenke, atjeg ikke
vii fere fejde ener lade f"re fejde imod dem, det vrere sig med rad ener dM, hemmeligt ener abent; Hans
N ade har ogsA tilstaet mig ret til at opholde mig i Hans N ades lande og omrAder, med undtagelse af
Flensborg, og ikke komme nrermere hertil end til Adelby kirke ogKlues, hvor Vor Frue i Flensborg rAder,
beliggende ved ovennrevnte Flensborg, og ikke i ellernrermere Flensborg end nrevntovenforpa Dagen made
drive handel eller virksomhed, men i al fremtid at benytte det,jeg eventuelt matte erhverve og beholde med
hans fortjeneste og afHans Kongelige eHer Hans arvingers eller efterkommeres nade, og altmitgods, 10sere
som fast ejendo?1, pa en sadan made, atjeg ikke i fremtiden forbryder migherimod, ogdog ikke hverken med
ord eller dad pa nogen made handle saledes, som eventuelt kunne skade min ovennrevnte nadigste herre
eller min nadigste frue, deres bern, lande eller undersatter sQm helhed eller hver for sig. AIle disse
ovenskrevne ord, punkter og artikler, som de er nrevnt og indeholdt med deres sande betydning i dette mit
edsvorne lefte, svrerger, siger, lover og forsikrer jeg, Haye Paygesson, at ville holde med min gode og frie
vilje, uoodet og utvungent, med en med udstrakte arme og 10ftede, legemlige og k0delige lingre svoren ed til
helgerne, 'led min rere og tro og pa tabet af liv og gods, over for min aIlernadigste herre og aIle hans og pa
eOOver made, som der er tale om ovenfor, stedse, fast og ubrydeligt uden nogensomhelst undtagelser af
gejstlig ener verdslig art og uden indsigelser som f"lge afuret ener tilbagekaldelse, som "vrighedens skrivere
eller andre skriftligt matte have bevidnet i ar eller senere matte bevidne, indsigelser som felge af Adriani
Dags forskrift eller andre forskrifter og den forskrift, der siger, at afkald pA gods og ejendom, der gives uden
videre og uden omtanke, skal vrere uvirksomme og ugyldige o.s.v. og ej heller at g0re nogensomhelst
dispensationer greldende, de vrere sig gejstlige eIler verdsHge, som kunne tjene mig eller mine herimod,
mAtte de fremkomme af egen bevreggrunde, ener pA hvilken mAde de end mAtte fremkomme, ener at bruge
clem mod dette mit edsvorne lefte. Og vi nedenfor underskrevne, nulevende frrender, slregtninge og
besvogrede til nrevnte Hayingk Paygesson, nemlig Paye Boyesson, Paye Hunesson, Jeppe Jonss<;m, Broder
Paygesson, Jane Paygesson, Hans Petersson til Almedorppe, Nonne Lutkesson, Jons Addensson ogNisse
Payesson til Bargum, disse ovennrevnte aIle 'lor allernadigste herres undersatter, lover og erklrerer sa~en
med ham en for aIle og aile for en og for 'lore arvinger, 'led 'lor rere og tra, og for ovennrevnte Hayen
Paygesson, 'lor frrende, at han og hans arvinger, nulevende som fremtidige, vel skal holde aile ovenskrevne
artikler som helhed og i ane deres dele og punkter stedse, fast og ubrudt og uden nogen list og rrenker, og har
med henblik pA blivende forvaring og bevidnelse af dette med vor viden, vilje og bemyndigelse og med
velberadet hu, unedet og utvungent, ladet hrenge 'lore segl 'led dette brev sammen med nrevnte Hayen's
segl, og bedt de rervrerdige Guds mrend, fredre i Gud, herrer Nicolaus og Albrecht, biskopper til Siesvig og
Lybrek, som nrevnt ovenfor, og herre Curde, rerkediakon til Siesvig, om ligeledes at vedhrenge deres segl
hertil som bevis. Givet i Flensborg pA dagen for den hellige Johannes D"berens halshugning i det Herrens Ar
1473.«
Foruden Haying Paysen's seg! (i Fig. 10, segl Nr. 4 fra venstre mod h"jre), biskopperne Nicolaus (IV) Wulf(Nr.
I) og Albrecht (Nr. 2), samt rerkediakon Curde i Slesvig (Nr. 3), medbeseglede f"lgende afhans ))ongeborn
frunde, mage und zwegere« dokumentet som mededsmrend:
Nr. 5) Paye Boyesson (A. 27). antagelig hans nev".
Nr. 6) Paye Hunesson (A. 17). antagelig hans neV0.
Nr. 7) Jeppe Jonssen (A. 6). antagelig hans fretter (seglet mangler).
Nr. 8) Broder Paygesson (A. 9). antagelig hans broder.
Nr. 9) Jane Paygesson (A. 10). antagelig hans broder.
Nr. 10) Hans Petersson fra Almedorppe. (Seglet mangler.)(Han betalte 1483 een mark i SkatogBede."
Nr. 11) Nonne Lutkesson.
Nr. 12) Jons Addensson (Jens Eddensen). (Seglet mangler.) (Boede ligeledes i Almendorf og betalte
1483 fern mark i Skat og Bede. ")
Nr. 13) Nisse Paygesson (A. 12). hans fonnodede broder. cler blev herredsfoged i Nmre Ges herred.
Senere synes Haying Paysen igen at vrere blevet rAdmand i Flensborg, idet han,jfr. Sejd. I, 639. den 17. april
1483 nrevnes som sAdan. da prresten Gotschalck Vlaminck i Horup (Hmup) pA Als, for sig og sin tjenerinde,
Dorothea Westfalen. stiftede to memorier i St. Nicolai kirke i Flensborg; og igen 26. august samme ar,29 da
35
arvingerne efter fmnrevnte Johann Tymmessen indgik overenskomst, hvorefter prresentationsretten til det af
denne stiftede vikarie ved St. Nicolai kirke skulle alternere mellem hans faders og hans moders familier, samtidig
med at de, mod en k0besum og gave pa 100 mark Iybsk, til radmand i Flensborg, Haying Paysen, godkendte
tilbagesalget af den afJohann Tymmesen, som tidligere nrevnt, i 1474 kebte gard i Bondrup (Borup) i » Wemisse«
(Vamres) sogn, der var blevet lagt til nrevnte vikarie (Sejd. I, 639):
»Anno Domini millesimo quadringentesiltJo octuagesimo tercio, indictione prima, die vero Martis
mensis Augusti vicesima sexta, pontificatus sanctissimi in Christo patris et domini nostri domini Sixti
diuina prouidentia pape quarti an no eiusdem duodecimo, in mei notarii publici testiumque infra
scriptorum ad hoc specialiter vocatorum et rogatorum presentia personaliter constituti vrowe Eline to
Fouersche in Fuonia, Henrick Cristiernsen maritus fllie dicte Eline, Gerth Schake to Gruderbul upp
Hadersleuenesse, Magnus Jeppssen to Blansse in terra Sundwith, Magnus Lauwssen tho Vphusen in
parochiaBorlem Sleswicensis diocesis, Ingeborch Laurenssen moram in Brestede habente, I) veri heredes
honorabilis- dominiJohannis Tymessen in Chn'sto defuncti, nee non patroni et ius habentes presentandi
ydoneam personam ad vicariam nouiter in ecclesia sancti Nicolai in Flensborch per eundem dictum
dominum Johannemfundatem ac instauratam, qui de iure presentandi huiusmodi vicariCE eis concesso
mutuo concordanmt, sic quod, postquam Kerstianus Levonis, clericus Slesswicensis diocesis, cui dicta
vicaria aetu collata existit, cesseret aut decesserit. tunc senior virorum de parenthela prelibati'domini
Johannis fundatoris, qui processit de linea patris eius, habebit ius presentandi ad huiusmodi vieariam
aliquem ydoneum secundum tenoremfundationis eiusdem',' et cum fterum eandem vacare eontingerit, 2)
tunc senior virorum de parenthela. qui de linea matris dicti domini Johannis egressus est, ius presentandi
habeat, et sic consequenteralternatis vicibus in pelpetuum. Jmmo si dominus nostergenerosus episcopus
Slesswicensis premissa inter.partes sicut premittitur facta in aliquo voluerit emendare, in hoc partes
predicte consenserunt, prout eciam consensiuntl) per presentes. Jtem memoratus dominus Johannes
fundatorassignauit ad vieariam prescriptam unum bonum sive colonum cum suis redditibus annualibus
situatum in parochia Wernisse et villa Bondorppe. sieuti patet in fundatione ipsius, quem eolonum
Haynck Paytzenpostea redemita talivicaria. lde910co illius boni assignavitetdonavitdonacioneeciam
inter vivos in sua vita centum marcas lub vacariam ad eandem, quas in suis redditibus annualibus gratia
. reemptionis habuit cum consulatu Flensburgensi et habet de presenti, quam assignationem et
donationem heredes predicti in presentia mei notarii infra seripti eciam gratam, ratam et flrmam
habuerunf et in perpetuumfirmam et irreuocabilem habere promiserunt. Acta sunt hec in Flensborch in
domo honeste vidue Leve Leves. hora vesperorum VI. quasi, anno, mense, die ac pondificatu, quibus
supra, presentibus ibidem honorabilibus viris et dominis Jaspar Krogk ad beatem virginem in prefato
oppido divinorum rectore, Hinrico Brun ibidem vicario perpetuo. nee non valido Laurentio Leven,
testamentariis dieti defunctifundatoris, et Paye Boyssen testibus ad premissa vocatis pariter et rogatis.
Quod ego Henricus Bodeker de Lemego clerieus Padeburnensis diocesis publicus sacra imperiali
auctoritateque notarius protestor hac propria manu mea. (
Oversat:
»1 det Herrens ar 1483, i den fmste indiction, tirsdag den 26. i august maned i det tolvte ar af vor fader og
herre i Christus, pave ved det guddommelige forsyn Herre Sixtus den IV.'s allerhelligste pontificat, i min,
offentlige skrivers og nedenfor underskrevne specielt til dette indkaldte og bedte vidners nrervrerelse, rvar1
personlig tilstedevrerende frue Eline til Favrskov pa Fyn, Henrick Christiernsen, gift med datter afnrevnte
Eline. Gerth Schake til Gmdeb01 pa Haderslevnres. Magnus Jeppson til Blans i Sundeved land, Magnus
Lauwssen til Uphusum i Borlem [Bordelum] sogn i Slesvig stift/bisped0mme, Ingeborg Laurenssen
opholdende sig i Bredsted, sande arvinger til rervrerdige Herre Johannes Tymessen, gaet bart i Christus, og
tillige beskyttere [at] og berettigede til at stille en egnet person til vikariatet, nylig oprettet og indf0rt i St.
Nicolai kirke i Flensborg ved samme omtalte Herre Johannes; disse er angaende den dem indmmmede ret
til at stille en sadan vikar i frellesskab kommet overens. saledes at, nar Kerstianus Levonis, klerk i Slesvig
stift, for hvem nrevnte vikariat eksisterer, indf0rt ved varetagelse af samme, er gaet af eller gaet bort, da skal
en reldre afmrendene aff0romtalte stifter Herr Johannes' ophav, sam er udgaet fra hans faders linie, have
retten til at indstille en efter samme fundats' indhold egnet person til vicarius af denne art; ag nar det atter
hrender, at samme er ledigt, da skat en reldre af mrendene blandt efierkommerne, som er udgaet fra nrevnte
1) la's: habens, 2) Ims: cOlltigerit. 3) Ims: COf/semillnt.
36
j:
J
l'
II
f
1
I
Herr Johannes' moders linie, have indstillingsretten, og s~i1edes efter samme princip til evig tid. Ja endog,
hvis vor herre, den redle Slesvigbisp pa et eller andet punkt ensker at forbedre de aftalte vilkar, saledes som
de forudsrettes parterne imeUem, sa har de f0rnrevnte parter givet deres samtykke til dette, sadan som de
ogsaa gennem nrervrerende personer er enige. Ligeledes har feromtalte stifter Herr Johannes tillagt
femlrevnte vikarie et gods eIler en gard tillige med dens arlige afgreder, beliggende i Vamres sogn og
landsbyen Bondrup, saledes som det fremgar afhans egen fundats, hvilken gard Haynck Paytzen senere har
k0bt fri af et sadant vikarie. Derfor har han, [sidstnrevnte,] i dette gods' sted tildelt og ved donation endnu
blandt de levende i sit liv sk~nket hundrede mark lybsk til samme vikarie, hvilke han har haft i sine arlige
indtregter som forpagtning sammen med radet i Flensborg, og ogsa for nrervrerende har, hvilken tildeling og.
donation f0rnrevnte arvinger i min. nedenfor underskrevne notarius', nrervrerelse ogsa har anset for
"lOskelig, retsgyldig og fast og har lovet at anse for evigt fastog uigenkaldelig. Disse bestemmelserblev gjort
i Flensborg i hjemmet tilhmende den rerlige enke efter Leve Leves (Leven), ved 6-tiden om aftenen, ar,
maned, dag og pontificat som ovenfor, idet sammesteds de rervrerdige mrend og herrer var til stede: Jaspar
Kragk, leder af gudstjenesteme ved den salige Jamfru [Vor Frue kirke] i f0mrevnte by, Hinric Brun, evig
vikar sammesteds, og desuden den indflydelsesrige Laurentius Leven, nrevnte afdedes testamentariske og,
for Paye Baysens vedkammende, ligeledes med henblik pa avenstaende, indkaldte ag indbudte vidner.
Hvilketjeg, Henricus Bodeker fra Lemgo, klerk i Paderbarn stift, notarius publicus med hellig kejserlig
autoritet, bevidner/g0r vitterlig med denne min personlige underskrift.«
Blandt de tilstedevrerende ved underskrivelsen afnrevnte overenskomst var foruden vidnerne, hr. Jaspar Krogh,
Hinrich Brun og Haying Paysen's neV0, Paye Boysen (A. 27), f01gende arvinger: fru Eline til Favrskov (12 km.
nord for Assens) pa Fyn, dennes svigers0n Henrik Christiemsen, Gerth Schake til Gmdeb01 (5 km. syd for
Haderslev), Magnus Jeppson til Blansgaard paa Sundeved (som nrevnes under Catharina von der Wettering (A.
135), der var gift med en afhans efterkommere, amtsforvalter pa Als og Sundeved 1625, Hans Jebsen (f0dt pa
Blansgaard 23-4-1579)), og Magnus Lausen (Lowsen) til Uphusum i Bordelum sogn, hvis anden hustru, Anne
Frese, vardatter afovennrevnte Otte Frese til Arlevad, der ligesom Haying Paysenvar ffiser, og som derine havde
deltaget i det netop omtalte mislykkede almueopmr imod Christian I.; tilstede var endvidere Ingeborg
Laurenssen, der maske var en s0anedatter afborgmester i Flensborg 1400, Sifridus (Sivert) Krok, og gift,med
Laurens N. N. i Bredsted (se Tavie B.a. ogB.b.). (am familien Leve, se Paye Boysen (A. 27).) (Se endvidere D.
A.A. (1902), s. 245 ,Jahrbuch d. Beimatbundes Nordfriesland, 24 (1937), s. 58, ogDan. Mag. RkA,III, s. 237.)
Nrevnte Kerstianus Levonis (Christian Leven) der ,jfr. Acta Pontificum Danica, Bd. V, N r. 3332,3471,3472,
3672,3722 og 3729, i 1483 var indehaver afet evigt vikariat ved St. Nicolai kirke i Flensborg, havde desuden et
kanonikat og prrebende ved Slesvig domkirke og var tillige pravst over Ejdersted provsti.
Haying Paysen opnaede ikke at blive borgmester igen; han afsluttede sit begivenhedsrige liv kort efter; if0lge
Leverkus, side 85, d0de han s.a. Hans hustru Catharina's d0dsar kendes ikke.
B0rn. I) Utvsmt. Rickert Haysen (A. 18) 2) Ant: Eggert Haynck (A. 19) 3) Ant. Frodde Haysen (A. 20).
(A. 9) BRODER PAYSEN (PAYGESSONj. Antagelig S0n afPaye Jeppson (A. 4) og Frouwe N. N 30 Var
muligvis den Broder Paiesen, der ejedejordegods i Horne sogn (Langenhorn), nabosognet til Bargum sogn iN0rre
G0S herred, og som af dette, i 1483, betalte 2 mark i Skat og Bede. 31
Omkring 1480 ses han som medlem afKalandgiidet i Flensborg, hvor han ogsa var husejer, )Jtem Thrugillus
Petrison in domo Broder Payeson((, 32 - og pa omtrent samrpe tid ejede han der et halvtgrundstykke, der la udenfor
bymuren. pa estsiden af~~den store gade« og som var det 40. gruncls.tykke regnet fra »Nordertof« (Nerreport) mod
syd, og det 9. fra bymuren mod nord; den anden halvdel tilh0rte bargmester i Flensbarg 1475-1503, Anders
Smadder. Senere tilh0rte det Nigels Forman. og 1526, med hele k",evejen, Marten Snydtker (Sejd. I, 427):
)IDa! erue negestjnt suden hart to Anders Smadderdat buwete vnde de halue grunt, vnde de halue grunt
hol'! to Broder Pagesson. - {Nu tortit Nigels Formann. - H@r( nu Marten Snydtker mydt deme helen
varweghe, wo em schotet ysz beth vpe dat water anno Xll' xxvj.} «
(Se Oversigtskort der viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436-ca. 1623, Nr. 134)
Broder Paysen var medforsegler pa Haying Paysen's orfedebrev af 29. augusl1473 til Christian I. (Fig. 10). I
seglet (Fig. 7) ses navnet )Broder Paiesen((,
(A. 10)JANE PAYGESSON eller JANNE PAISEN. Antageligs0n afPaye Jeppson (A. 4) ogFrouweN. N33
Var muligvis den Jane Paiesen i Horne sogn (Langenhorn), N0rre G0S herred, der 1483 betalte 4 mark i Skat og
Bede," og var ligesom Broder Paysen (A. 9) medforsegler pa Haying Paysen's orfedebrev af29. august 1473 til
Christian I. (Fig. 10). I seglet (Fig. 8) ses navnet »Janne Paisen".
37
I
Fig. 11. Broder Paysens (Paygesson) segl Ira 1473. (Nr. 7 Ira venstre pd Haying
Paysens orfedebrev.)
(A. il) ANNE PAYENS. Datter afPaye Jeppson (A. 4) og Frouwe N. N." Gift med Hans Wynbarch, med
hvern hun 1473 star opfert i listen over rnedlernmerne af Vor Frues K0bmandsgilde i F1ensborg, )Hans
Wynberch cum vxore Anneken((. 36
Han var formodentlig kebmand i Flensborg og deltog 1427 i byens forsvar imod Hansestrederne og hertug
Heinrich von Schauenburg, og efter overleveringen skulle det vrere ham, der drrebte den unge hertug og denned
gjorde en ende pa besrettelsen. Han var sen afWiIlem van Willemsen Wynbarch, der 1410 var medlem afVor
Frues Kebmandsgilde i Flensborg, og muligvis semnesen afdommeren i Welwe, Willem van Willemsen, og var i
sa fald oldebam af den i 1326 na:vnte Zweer van Willemsen fra Geldesland, »beleemt met Wijnbergen«.
B0rn. I) Herman Wynbarch (A. 21) 2) Willem Wynbarch (A. 22).
(A. 12)NIS PAYSEN ellerNYSSE PAYGESSON. S0n afPayeJeppson (A. 4) ogFrouwe N. N.".3'· Boede i
Bargum sogn. N0rre G0S herred, da han 1473 var medforsegler pa borgmester i Fiensborg 1466-73. Haying
Paysen's orfedebrev (Fig. 10) (hans segL Fig. II), og stadig i 1482, da han, efter at vrere bievet herredsfoged i
samme herred, attesterede at godset Stigeiund i J0ri sogn, Ugie herred, tilh0fte domkapitlet i Siesvig (Christensen:
De reid. dan. Archivreg. V. 1. halvbd., 550):
J>Niesz Payensen Hardesvogts in Nordergoesz harde gezeugnusz wegen eines durch h. Andreas
Bwvmeister geforderten dingeswindes belangende das gut Stigelundt. Anno 1482. ((
Efter sin faders d0d i 1440 arvede han nogle af dennes mange jordbesiddeiser, der ibiandt en del af godset
Lytgenhorn i Lrek sogn og ejendomme i Bargum sogn, sam han 1487 solgte til Detlev von der Wisch. 39
38
Fig. 12. Jane Paygessons (Janne Paisen) seg/fra 1473. (Nr. 8fra venstre pti Haying
Paysens orfedebrev.)
I slutningen af 1400-tallet fik han adelig frihed (eller sin ade!ige frihed bekrreftet), og dermed ogsa skattefrihed
for sitjordegods, hvilket bekrreftes ved hans broders0n, Magnus Paysen's (A. 25) udta!e!se i 1490 om, at »det
omtalte land allerede af hans forfredre var blevet benyttet som fri~and«;40 de efterf01gende ar blev han ofte, i den
reldre nordfrisiske Iiteratur, omtalt som »de,"duchtige Knappe« (Knappe, Knape = armigeri, vrebner) og »der
duchtige erbare Knape«. 41 Ved sin d0d efterlod han sig,jfr. efterf01gende brev, sin slregtning, Anne Hames, noget
jordegods. sam hun senere over!od til radmand i Flensborg 1477.92, Hune Ebbesen (se Jeppe Joassen (A. 6)),
der 1487 solgte det til ovennrevnte Dellev von der Wisch (Sejd. I, 662):
»Jk Hune Ebbessol1, radmann to Flensborgh, bekenne vnde betuge in desseme myneme breue vor
alszwemen, dat ik wolberadens modes, mit willen, vulborde vnde to late myner eruen, hebbe vorkofft,
vorschoted vnde vorlaten, vorkope, verschote vnde verlate, in crafft desses breues, ta eneme ewigen
I'nruklijken eif/kope, dat druddendel gudes, so ik id koffte vanAnne Harnes, in deme bole to Bergen
kerspele in Nordergosherde belegen, dat se eruede na Nisse Pa/esson, herdesuagede, seliger dechtnisse,
ereme vrunde, ok de vijfmark lub, de ik in Paye Tigessan aekere hebbe, deme duehtigen erbaren knapen
Detlelle van der Wvseh vnde s.l'nen eruen VOl' druttieh mark pennynge, de he my rede in guder lub munte
auerbetalde sunder hale pennynge, vnde ik I'ord kerede an myne vnde myner en/en nut vnde beste, mit
allen des dn/dden deles des vorben. bales vnde viff mark in deme vorben. ackere, vrigheyden,
reehticheiden vnde tobehol'inghen, so se belegen sin, in allen eren gruntlijken endescheden, nichtes dar
van uthgenomen, alse ik, Anne, Nisse Payesson, vnde vnse voruaren ghe tauoren vrigest bruket vnde
beseten !tebben, my I'nde mynen eruen dar nichtes vriges edder egens ane tobeholdende; vnde jk Hune
erben. vnde myne eruen seha/en vnde willen Detleue ergenamet vnde synen eruen dat vorben. drudden del
39
des boles vnde de viffmark vrigh waren, vnde willen se entfrigen, alsejnme lande een recht is, vora/le den
jennen de vor recht komen willengheistlijk edder werlijk; vnde wered, dat Detleffvorben. vnde syneeruen
des to donde kregen vnde esscheden, so wi! ik Hune erben. edder myne e'ruen, edder vnse vulmechtigen to
dinge komen vnde don en lijffajftighe entsettinghe des drudden dels boles vnde viffmark vorben. Nach
landes wijse vnde rechte. AUe desse vorschreuen stucke vnde artikele laue ik Hune Ebbesson vorben. vor
my vnde vor myne eruen deme varben. Det/efue van der Wijsch, synen eruen vnde hebbern desses breues
mit synen vnde syner eruen willen in guden truwen stede vnde vaste taholdende, sunder jenigerleye
argelljste, jntoch, hulpperede vnde aile nyevundne gheistlijkes edder werlijkes rechtes. To grater
tuchnisse der warheid hebbe ik myn jngezegel vnde de ersamen manne Anders Smadder vnde Nisse
Pawelsson hebben erejngezegele, vmme mynervrundlijken bede willen, to enertuchnisse vnde wijtlicheid
ok mede henget vordessen breff, nagadesbard verteinhundert iarda na in demesouenvndeachtentigesten
jare des negesten dages no sunte Jacobi doge des werden apostels. « (26. juli 1487)
Oversat:
»Jeg') Rune Ebbeson, radmand i Flensborg, bekender og bevidner i dette mit brev for aIle og enhver, atjeg i
kraft af dette brev, efter moden overvejelse og med mine arvingers vilje, samtykke og tilladelse, til evigt,
betingelsesl0st arvelmb har solgt, a!hrendet og afstaet, s",lger, afstar og afh",nder tredieparten af den i
sognet Bargum i Nmre G0S herred beliggende ejendom, so!i1edes somjeg erhvervede den fra Anne Hames,
der igen havde arvet den fra salig herr~dsfop;ed Nisse Payesson, der herte til hendes slregt, samt min andel
paa 5 mark Iybsk af Paye Tigeson's agerland, til den dygtige og ",rbare v",bner Dellef van der Wysch og
hans arvinger for den sum 30 mark, sam han allerede har betalt mig i god lybsk ment uden »Brakteaten«, og
somjeg ufortevent har anvendt til gavn og bedste for mig og mine arvinger, med aIle privilegier, rettigheder
og tilbeher, der er forbundet med tredjeparten afovennrevnte ejendom i hele deres omfang, uden undtagelse
og uden fradrag, saledes somjeg, Anne,Nisse Payesson, og Yore forfredre tilforn har kunnet besidde dem og
g0re dem g",ldende fuldst",ndig uindskr",nket, uden atjeg eller mine arvinger vil forbeholde os privilegier
eller ejerkrav. Ogjeg, ovennrevnte Rune, med samt mine arvinger skal og vii overdrage nrevnte tredjepart af
ejendommen og andelen paa 5 mark Iybsk til ovenn",vnte Detlef og hans arvinger fri for alle retJige
forpligtelser, og vi vii friholde dem, s~i1edes som det erlov ogreti 1andet,·overfor aIle, der matte sags0ge dem
for en kirkelig eller verdslig domstol. Og skulle det ske, at ovennrevnte Detlef og hans arvinger korn for
retten og forlangte det, viljeg, nrevnte Rune, eller mine arvinger eHer yore befuldmregtigede trrede frem pa
tinge og foretage en personJig afstaelse afn",vnte trediepart aflandejendommen og de 5 mark Iybsk iflg. skik
og brug og ret her i landet. Alle disse ovenfor beskrevne stykker og artikler lover jeg, ovennrevnte Rune
Ebbesen, pa mine og mine arvingers vegne over for ovennrevnte Detlefvan der Wijsch, hans arvinger og
indehaverne af dette brev, at holde med hans og hans arvingers indforstaelse. i god tro, stedse vg fast, uden
Jist, forbehold eller udflugter af nogen slags og uden r",nkespil i gejstlig eller verdsJig lovgivlling. Til fast
bevidnelse af sandheden, har jeg hrengt mit segl ved dette brev. saledes som ogsa de rervrerdige mrend
Anders Smadder og Nisse Pawelsson har vedhrengt deres segl til bevidnelse og anerkendelse. idet jeg
venligt bad de~ herom. Det fjortenhundredesyvogfirsindstyvende iir efter Gilds f0dsel pii dagen efter den
rervrerdige apostels den hellige Jacobus' festdag.«
Anne Hames, der nrevnes som slregtning og arving efter Nis Paysen, er det ikke muligt at identificere, men
maske er der tale om dennes ",Idre s0ster, Anne Payens lAo 11), der var gift med Hans Wynbarch i Flensborg, og
atder i dokumentet i stedetfor Anne Hames, skulle sta Anne Hanses. I sa fald tyderdet pa, atformodningen om, at
Nis Paysen var uden efterkommere, er rigtig.
Han efterfulgtes som herredsfoged antageJig afPoppe Boginck (Boyngh). der afFrederik I. blev adlet den 13.
april 1527 43 og hvis datter, Christine (Carstine), var Johann Frodsen's (B. 21) anden hustm. 44 Poppe Boginck
nrevnes i et tingsvidne fra N 0fre G0S herred. dateret 30. oktober 1517, i anledning af flere, hr. Godscha1cus
(Godske) von Alevelde, biskop i Siesvig, tilkendte gmndstykker,45 og boede 1519 i Breklum sogn under kongen,
hvor han havde sit eget land i 0ster og Vester Bordelum under biskoppens verdslige ret. og gay til denne arlig 16
skaar a 1 schilling, ialt 1 mark. 46
I sit vciben f0fte Nis Paysen en, mod h0jre vendt. harnisk klredt ann med en dragen sabeli handen i s0lv felt. og
Jigesa pa hjelmen. Det f0rtes af aile kendte medlemmer afden adelige sl",gt Paysen - Rickertsen, indbefattetfoged
i Helgeland (N.-Norge) Jesper Hansen (A. 245) (se Fig. 116), der d0de i efteraret 1677 i Kaupangerog som var
efterkommer af f0rnrevnte Haying Paysen (A. 8).
40
I
,
I
,
Fig. 13. Nis Paysens (Nysse Paygesson)seglfra 1473 (Nr. 11 Ira venstre pd Haying
Paysens oifedebrev).
(A. 13)HANS PAYSEN. S0n afPayeJeppson (A. 4)ogFrouwe N. N.,ogmuligvis brodertilHayingPaysen (A.
8)." Var borger i Flensborg, hvor han og hans hustru, Katrine N. N., i 1461 var medlemmer af det dervrerende
Dragemes gilde (Dragergildet),48 og 1475 stod han opf0rt i fortegnelsen over medlemmeme af HelligLegemsgildet, ligeledes sammen med sin hustru (Sejd. I, 393): nHans Payesson cum uxore«. I samme liste
mevnes JiHaying Payesson cum uxore« (se };laying Paysen (A. 8».
Hans Paysen rna vrere d0d efter 1475 og f0r 1490,49.50 og har antagelig boet i et, St. Knuds-gildet tilh0rende,
hus for hvilket hans enke skulle betale 100 mark og 4 schilling, samt II mark i rente, den ene halvdel ved paske,
den anden ved St. Mikkelsdag. Katrine Payens' d0dsar kendes ikke.
B0m. 1) Nis Paysen (A. 23) 2) Paulus Paysen (A. 24) 3) Magnus Paysen (A. 25) 4) Catharina Hanses eller
Paysen (A. 26).
(A. 14) BOY PAYSEN (I). S0n afPaye Jeppson (A. 4) ogFrouweN. N. Boede tilsyneladende i Flensborg, hvor
han og hans hustru, Dorothea N. N., 1497 var medlemmer af det dervrerende Var Frues K0bmandsgilde,51.52.
ligesom han nrevnes i forbindelse med St. Ewaldi altereti Var Frue (St. Marie) kirke smst., som hans rnoder 1441
stiftede »til evig messe for at give sine forfredres, sine efterkommeres, sin slregts og sin mands sjrel salighed{(53 (se
Magnus Paysen (A. 25)).
1517 fik han af Lucie N. N., gift med hans broderS0n. Nis Paysen (A. 23), antagelig efter dennes d0d,
overdraget nogetjordegods, def hi i Trelstorp sogn i N 0rre GelS herred, og sam tidligere havde tilh0ft hans fatfader,
41
Paye Jeppson, fra hvem det sandsynligvis var gaet i arv til Nis Paysen's fader, Hans Paysen (A. 13).
B0m. 1) Paye Boysen (A. 27).
(A. 15) INGE VEDDERS (FRESE). Er antagelig den lnge Fedders der 1483, for sit landgods i Bargum sogn,
Nmre G0S herred, betalte 12 schilling i Skat og Bede. 54 Det var i samme sogn Paye Jeppson's (A. 4) smneS0n,
magister Magnus Paysen, ejede ha1vparten af 5 demat eng pa hvi1ken han, den 24. marts 1490, gay arvesk0de til
Detlev von der Wisch, og i nabosognet Breklum la det landgods, der havde ti1h0rt Magnus Paysen's oldefader og
som senere var solgt til Hinrick Frese hvis sen, Wendt, afhrendede det meste til bispestolen i Slesvig, i hvis
besiddelse det stadig var i 1519 og 1523.
Med sin hustru N. N. havde han tilsyneladende mindst 5 b0m, afhvilke radmand i Flensborg 1529, Claus Frese
ma have vreret den reldste og Marine Frese den yngste.
I) Claus Frese (A. 28) 2) Ant. Harcke lngesen (Frese) (A. 29) 3) Ant. Adde Frese (A. 30) 4) Vedder
lngghensen (Frese) (A. 31) 5) Marine Frese (se Carsten Rickertsen d. tEldre (A. 32)).
(A. 16) N. N. HUNES. Datter afHune Pagesson (A. 7) og Ynghe N. N. Hun nrevnes i F1ensborg 1461 ("Jngge
Hunes vnde ere docter vnde ere son«).55 (Se Hune Pagesson (A. 7).)
(A. 17) PAYE HUNESEN (HUNESSON). S0n afHune Pagesson (A. 7) og Ynghe N. N. Var allerede 1464
med sin hustru, hvis navn ikke nrevnes, medlem afVor Prues Kebmandsgilde i Flensborg: »Paye Hunesen cum
uxore«, men 1473 ses af listen over medlemmeme affieIIfg L'egemsgiidet 5mst., at hun hed Mette: »Paye
Hunesen cum uxore Melte«. 56.57 I St. Laurentii-gildets medlemsliste nrevnes han som det 41. medlem fra listens
.
begyndelse. 58
Paye Hunesen var een af medforseglerne pa borgmester i Flensborg Haying Paysen's (A. 8) orfedebrev af 29.
august 1473 (Fig. 10) til Christian I. (Paye Hunesen's segl, se Fig. 6).
Eventuelle efterkommere kendes savidt vides ikke.
(A. 18) RICKERT HAYSEN. Utviv1somt S0n afHaying Paysen (A. 8) og Catharina N. N. Var k0bmand i
Flensborg og nrevnes 1492 med sin hustru Inghe N. N. som medlem afdetdervrerende k0bmandsgilde: })Rychuert
Heyky cum vxore Jnghe«, 59 og 1505 var de begge med1emmer af HeIlig Legemsgildet smst. (Sejd. I. 398):
)}Rigwerdt cum vxore lngeke«.
1508 var han ejer af et hus, der la pa sydsiden af Sendertorv,60 imellem hj0fneejendommen Rudegadel
S0ndertorv mod vest og radmand i Flensborg 1529, Claus Frese's (A. 28) hus mod 0St. Det blev efter hans d0d
overtaget af hans reldste S0n, borgmester i F1ensborg 1544, Carsten Rickertsen den tEldre (onkel til Andreas
Veddersen Frese (A. 51), hvis datter, Metta Frese, var slregten Gether's stammoder), efter hvis d0d dennes S0n,
radmand smst. 1559, Peter Rickertsen, beboede det indti1 1587 61 (se Oversigtskort der viser Gr. Ejend. i St.
F1ensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 267).
If01ge en kendelse af 23. oktober 1514 fra byens magistrat, - i rltdhusprotokollen indf0rt under titlen: »Des
Rodes Ut!zsprake", - holdtes Rickert Haysen, der da omtales som radmand, ansvarlig for en greld pa 46 mark,
som en afhans handelsforbindelser, Otte Drewes i Stade (l0 km. vest for Hamborg), havde padraget sig (Halling,
I. 44):
"Mandages vor Simonis et Jude sin vor vns Clawes WuljJvndeJochim gebrodere (vame Kyl) erschenen
vnde in klegeliken schin vorgeuen, wo Oue Drewes, inwoner to Stade, en xlvj g. (gulden) vor hoppen
plichtich ys; derhaluen hebben se by deme ersamen Richard Haysen, vnse mede rades person, xx vathe
oszemunth besatet. Desgemelte Richart also mandagaes negestOmnium sanctorum bestunt, vndegajJin
antwerde, so he vulrnechtich was, wes se konden Otte Drewes in dersake affwynnen, wolde hegenoch don
na den vj weken, qwerne Otte nicht torstede. Jtem mandages vor Nicolaj gedachte Clawes WuljJ sin
rechtdagh vor vns besocht hejJt, vnde dat suluige wo bauenscr. ouer Richart alsz ein vllimechtiger Otten
Drewes vmme xlvj g. na vthwisinge Otten"egen hantscrifften vnde segelenn geclachtet hefft. De gelesen.
hebben wy na ererbeyderbeleuyngegespraken vnde vorrechtgekant: dat Clawes WuWscholde to sick de
xx vathe osenmundes in der betalinge annhemen vnde mydt edlzeten borgerenlaten werderen. Deme so
des suluigen dagesgeschen ys dorch vnsem stadtvagetJochim Holst vnde Vbbe Hakenszen, de jslich vath
vppe iij mr iiij sch. lub werderet hebben. «
42
,
[!
Fig. 14. PayeHunesens(Hunesson)segljra 1473(Nr. 6/ra venstrepdHaying Paysens
oljedebrev).
Oversat:
»Mandagen fm Simon ogJudas' dag r1514) indfandt bmdrene Clawes ogJochim Wulff(fra Kiel) sigforos
og godtgjorde, idet de indbragte sagen for os, at Otte Drewes, borger i byen Stade, skyldte dem 46 gylden for
hopper. Derefter beslaglagde de 20 fade osemund-01 hos den rerbare Richard Haysen, derer medlem afvort
rad. Det anerkendte nrevnte Richard mandagen efter Allehelgen og gay til svar, at han, savidt han kunne,
ville betale 6 uger efter, hvis ikke QUe rn0dte frem. Saledes indfandt ovennrevnte Clawes Wulff sig for as i
dette sit rerinde mandagen f0f Nikolai's dag, forelagde det samme som ovenforskrevet vedf0rende Richard,
i hans egenskab af befuldmregtiget for Otte Drewes, og krrevede de 46 gylden efter fremvisning af
dokumenter afOtte's egen hii.nd og med hans seg!. Efter at vi harlrest demo harvi d0mttil begges tilfredshed
og anset det for rigtigt, at Clawes Wulff skal tage de 20 fade osemund til sig som betaling og lade dem
vurdere af en indf0dt borger. Dette er sket selvsamme dag ved vor byfoged Jochim Holst og Ubbe
Hakenszen, som vurderede hvert fad til 3 mark og 4 schilling lybsk.«
(Om Clawes Wulff, se TavIe VI. og Andreas Ebsen (B. 55).)
B0rn. I) Carsten Rickertsen d. A:ldre (A. 32) 2) Ant. HayoRickwartsen (A. 33) 3) Claus Rickertsen (A. 34).
(A. 19) EGGERT HAYNCK (HAYSEN). Antagelig S0n afHayingPaysen (A. 8) og Catharina N. N. Nrevnt
1483 som prrest i Slesvig, og fik 2. juni s.ii.. i Ribe et kanonikat og prrebende (indtregt af de kirkelige godser), af
hvilket han oppebar en indtregt
pa 4 mark. 62
43
Som Official (dommer) hos biskop Diirkop i Slesvig, der var Kpl. ogAuditordi rota (medlem af den pavelige
h0jesteret), n",vnes han i et paveligt aktstykke fra december 1492 i forbindelse med kannik i Haderslev (Slesvig
stift), Mikkel Pedersen Hostrup, der f01te sig fotfulgt af nrevnte biskop og andre prrester samt vrebneren Peter
Rantzau, hvorfor han klagede til pave Alexander VI. (Acta Pontif. Dan. V, 3324):
» Cum Egerdus episcopus Slesvicensis unius ex causarum pa/alii apostolici auditoribus locum tenens, in
Romana curia resideal, et propterea ad ilium ex civitate et diocesi Slesvicensibus pro justitia
consequenda tamquam ordinarium loci recursus commode haberi non passit, ac Michael Petrus de
Hostroph, canonicus ecclesie Hadersleuensis Slesvicensis diocesis, aquibusdam Eggardo Haiissen, qui
pro diett episcopi vicario sive officiali generali se gerlt, ac Johanne Bosse, Wille/rna Scroder, Johanne
Ceei presbiteris et aliis clericis, Petro Rantzaw armigero et Luberto Tolnen laicis et eorum complicibus
dicte diocesis, qui oratorem ipsum maximo odio prosecuntur, multipliciter injurietur adeo, ut ad arma
non semel nec uno loco, sed pluries et in diversis IOels usque ad ecclesiam Hadersleuensem ausu
diabolico et dei tim ore postposito cum multiplicibus enormibus et injuriosis verbis in denigrationem
sacerdotaUs status et laudabilisfame sue, etiam cum violentia. et injectione manuum in personam ipsius
oratoris, contra eum devenenmt (I), omni culpa oratoris seu alia legitima causa cessante, timeatque
orator ipse, quod, nisi super hoc opportune provideatur, ab eisdem et eorum consortibus et complicibus
peramplius irifamarz: injurian: invadi et molestari [possit], supplicat, quatenus, statui suo inpremissis
opportune providentes, ipsum ac beneficia resque. curas et bona sua alia, quecunque sint, ab omni
jurisdictione, superioritate, visitatione, taxatione, exactiOl'ie. dominio et potestate prefatorum episcopi et
vicarii ipsiusque episcopi officialium ipsorumque consortium, complicum et adherentium eximere et
totaliter liberare ac sub s. v. et sedis apostolii::e protectione suscipere, ita quod ipsi vicarius seu officiales
nul/am in oratoremjurisdictionem, superioritatem, exactionem, taxationem, dominium vel potestatem
etiam ratione contractus vel delicti aut alterius cuiuscunque rei, de qua ageretur, ubicunque committatur
delictum, ineatur (?) contractus etc., exercere possint .... et nichilominus aliquos judices in confectione
litterararum eli'gendos in partibus, qui oratorem ipsum ab omnibus criminibus, excessibus et delictis ac
sententiis suspensionis sz've excommunicationis per eosdem adversarios sibi il/atis.... purgatione prius
per juramentum ipsius oratoris, quod ad hec e.s. v. sufficere decernat,juxta consuetudinem patrie cum
• honestis presbiteris et clericis in ecclesia Haderslensi tempore sibi congruo contra dictos adversarios
totiens, [quotiens] opus fuerz't, per eundem oratorem facta et recepta, quatenus opus fuerit, absolvere
neenon omnes causas criminales, civiles, prophanas, benejiciales seu mixtaspereosdem adversarios seu
quoscunque alios contra eundem oratorem et per eum motas et movendas, quarum erogatio ad
episcopum Slesvicensem seu eius vicarium aut ojficiales spectare deberet. audiant, cognoscant et
terminent cum potestate .... [nominare dignemini] .... Concessum. A. cardinalis s. Anastasie. Datum
Rome .... .;'0 fn]. anna 1. «
Oversat:
~~Eftersom
den slesvigske biskop Egerdus, der har srede som en af forhersdommerne ved det apostolske
hofs retssager, opholder sig ved curien i Rom, og slesvigerne derfor ikke bekvemt fra stad og stift kan ty til
ham sam stedets ordinarius for at opmi retfrerdighed. og Michael Petrus afHostroph, kannik ved Haderslev
kirke i Slesvig stift, afvisse personer sasom Eggard Haiissen, der optrreder som nrevnte biskops vicarius
eUer generalofficial, og prresteme Johannes Boss(e), Vilhelm Schroder, Johannes Ceci og andre klerke,
lregmrendene vrebner Peter Rantzaw og Lubert (us) Tolnen ogderes meddelagtige fra nrevnte stift. som med
st0rste had forfelger petitor selv, gentagne gange i den grad er blevet udsat for overgreb, at de bevrebnede,
ikke en gang ejheUer pa et sted, men flere gange og pa forskeUige steder, ja endog ved Haderslev kirke med
dj",velsk frrekhed og ved tilsidesrettelse af gudsfrygt med mangeartede uhyrlige og kr",nkende ord til
svrertelse af prrestestanden og dens rosvrerdige ry, ledsaget afvoldshandlinger og lreggen hand pa petitors
egen person, kastede sig over ham, uden at der forela nogen forseelse fra petitors side eller anden retslig
grund, og at petitor selv rna frygte for, at han, hvis der ikke trreffes hensigtsmressige forholdsregler
vedr0rende dette, af samme personer og deres meddelagtige og medskyldige risikerer at blive yderligere
bagvasket, blive genstand foroverlast, blive angrebet og mishandlet, beder han am, at vi - sa vidt muligt - vii
vrerdiges at fritage og fuldstrendig befri ham selv og hans privilegier samt ejendele, forvaltningsomrader og
hans andre goder, af hvad art de matte vrere, fra enhver jurisdiktion, overh0jhed, visitation, vurdering,
beskatning, herredemme og magt0Velse fra f0rnrevnte biskops og samme biskops vicarius' officialer selv
eller deres ligestillede, meddelagtige og tilhrengere, og tage dem under s.v. og den apostolske stols
44
beskyttelse, saledes at vicarius selv eIler hans officialer over for petitor ikke kan ude'lVe nogenjurisdiktion,
overh0jhed, indkrrevningnsret. vurderingsret, herred0mme eller magt. ejheller med kontraktlig eller pa en
forseelse begrundet ret, eIler nogen som helst anden tings, hvorom det end matte dreje sig, hvor end forseelse
begas, kontrakt indgas & c., og ligeledes at udnrevne nogle dommere, som ved udfrerdigelse af en skrivelse
skal udvrelges blandt parterne (?), og som [skal beskytte (?)] petitor selv mod aile beskyldninger, excesse"
forseelser og kendelser om suspension eHer exkommunication, paf0rt ham af de samme modstandere... og,
efter en forud ved ed [foretagen] renselse afpetitor, som han anser for at vrere tilstrrekkelig til disse e.s.v. (?),
efter fredrelandets sredvane, sammen med hrederlige prrester og klerke i Haderslev kirke, pa et tidspunkt,
der passer ham, frifinde - sa ofte det vii vrere TI0dvendigt - hvad der af samme petitor er gjort eller er blevet
tilIadt, sa vidt det er n0dvendigt, og desuden pah0re aIle bade krimina1- og civilretslige, profane og
beneficiale (= vedr. privilegier) elIer blandede retssager, som er rejst eller viI blive rejst af samme
modstandere eller hvilke som heist andre mod samme petitor, og [sager som er rejstl afham, hvis afg0felse
rna implicere slesvigbispen, hans vicarius eller officialer, og unders0ge dem samt med deres magtbef0jelse
bringe dem til afslutning, '" er tilladelse [hervedJ given. A, kardinal s. Anastasie. Givet i Rom, ."ja[nuarl" i
det ferste ar.«
Den 11. marts 1493 tilstar paven Mikkel Pedersen Hostorp, som svar paa dennes klage, at biskoppen under
striden ingenjurisdiktion skal have over ham, og indsretter biskopperne i Ribe og Lybrek, rerkedegnen i Slesvig og
dekanen i Lybrek til vrerneherrer for ham (Acta Pontif. Dan. VII, 6160).
Omtalte biskop i Slesvig, Eggert Diirkop, der var f"dt i Hildesheim, var 19. september 1486 kannik i
Halberstadt, 6. januar 1490 provst i Minden, og ankom s.a. til Slesvig, hvor han dog ikke formaede at g"re sig
greldende. Han provede at gribe ind overfor de laster, som prregede datidens gejstlighed, men fik selvf"lgelig kun
utak fra denne, og landets store herrer sad inde med de garde, der skulle give ham de vigtigste indtregter.
Om successionen (den fra apostlenes tid uafbrudte rrekkef"lge af biskopper, der indviedes af forgrengere),
havde han med Enewold Sovenbroder en strid, i hvilken Nicolaus Junge. der 1485 var canonicus (se Ingeborg
Frodsen (B, 29)), varudnrevnt til commissarius (for at mregle), og om hvem det fortrelles, athan til den davrerende
klosterforstander (antagelig Laurentius Thuronis) overgav et klageskrift, hvorLhan besvrerede sig over, at en af
munkene, som han, pa grund af letsindig levemade og hyppig drukkenskab, havde forvist til hans celie, ha.vde
angrebet ham og saret ham hardt i hovedet. 63
Enewold Sovenbroder var f"dt ca. 1445, vistnok i Kie!; if"lge Cyprreus skulle han vrere af adelig slregt, s"n af
Benedict Ahlefeldt til S0gaard, og navnet Sovenbroder stamme fra, at han var den yngste af syv bmdre: men da
han som nrevnt var f"'dt i Kiel, og der der kendtes en borgerlig familie ved dette navn,64 rna det anses for mere
sandsynligt, at han har tilh0rt denne slregt. Han var magister, sekretrer i Christian I. 's kancelli og lrerer for hertug
Friedrich, senere Frederik I. Den 15. november 1473 blev han kannik i Siesvig, 18, juli 1474 vikar i Lybrek, 1.
marts 1475 provst i Barwithsyssel, der bestod afFros, Tyrstrup, Gram og Haderslev herreder, og 14. december
1479 blev han domprovst i Slesvig.
Som kongens h"jt betroede mand udsendtes Sovenbroder 1485 til Rom, hvor han med stor dygtighed varetog
kongens interesser, og fra den 26.juni s.a. til 1490 bestred han et vikarie i St. Nicolai kirke i Kiel. Efter kongens
0nske valgte enkedronning Dorothea ham til biskop, uden at han dog blev ordineret, men forblev i stiftet i nogle ar,
til trods for, at paven straks ved provision havde udnrevnt Eggert Diirkop. 1490 truede pave Alexander VI.
Enewold, og aile der stmtede ham, med band, og hvis delte ikke hjalp, med interdikt over hele landet. Heroverfor
opgav Enewold stillingen og trak sig tilbage til sit vikariat--i Kiel, som han atter opnaede 1492. Her nrevnes han
1491 i forbindelse med investering i en ejendom i Holstenstrate (Stern, 56). Han d"de i Kie! 14. august 1504 og
blev gravsat i den dervrerende St. Nicolai kirke.
1495 forlod Eggert Diirkop stiftet, og drog til Rom for, pa grund af sine vanskeligheder i Siesvig, at S0ge hjrelp
hos paven. Her trafhan, i et herberge, en tidligere fjende, von Buchwald, en holstensk adelsmand, der drev sin
forhanelse sa vidt at han, en dag i herberget, sprendte ben for biskoppen, der he rover blev sa vred, at han stak von
Buchwald ned. Han vovede derfor aldrig mere at vende tilbage til Slesvig, men lod stiftet bestyre af en
befuldmregtiget: if"lge brev af 13. december 1495; blev han provst i Ramesloh og kannik og prrebende i Bremen."
23. august 1496 fik Diirkop tilladelse til at tage fast boprel i Rom, hvor han henlevede sine sidste dage i stor
armod, idet han aldrig fik indtregterne fra stiftets bedste garde; for at opretholde livet matte han lane 700 mark afen
Henrik von der Lucht. Han d"de i Rom for 6. november 1499. 66
>I'
eve
Isa og sa mange dage]
f0r 1. januar. d.v.s. den .. december.
45
Som det fremgar af efterf0lgende pavelige aktstykker, var Eggert Haynck en srerdeles ivrig og foretagsom
gejstlig. 67 Den 16. oktober 1489 s0gte han et evigt vikariat ved 81. Trinitatis alter i S1. Nicolai kirke i Flensborg.
(Acta Pontif. Dan. V, 3489):
)}Supplicat Eggardus Hanynck clericus Slesvicensis diocesis, quatenus sibi de perpetua vicaria s.
Trinitatis sita in parrochiali ecclesia s. Nicolai in Flensebirch dicte Slesvicensis diocesis, que de jure
patronatus cuiusdam Petri Passow etiam presbiteri Slesvicensis diocesis existere dicitur {fructus 4 mr.],
ex eo vacante, quod dictus Petrus Passeno ipsam vicariam ac parrochialem ecclesiam predictam insimul
per plures annos detinuit, prout de presenti detinet, fructus ex utrisque percipiendo forsitan de facto,
eidem oratori Egerdo providel'e dignemini. Concessum in pl'esentia pape. A. cardinalis s. Anastasie. Et
cum derogationejuris patronatus latius extendenda in litten's, in quantum opusfuerit, {pro] medietate.
Datum Rome /7. ka!. nov. anna 4. «
Oversat:
»Eggardus Hanynck, klerk i SIesvig stift, anmoder om, at vi rna vrerdiges at overdrage selvsamme petitor
Egerqus et evigt vikariat ved den hellige Treenighed i sognekirken St. Nicolai i Flensborg under nrevnte
Slesvig stift, som siges at eksistere if01ge en vis Peter Passow's patronatsret, ogsa prrest i Siesvig stift, ledigt
derved, at nrevnte Peter Passe nus samtidig harsiddet inde med dette vikariat og f0mrevnte sognekirke i
adskillige ar, ligesom han [ogsa] for nrervrerende g0r, maske faktisk nydende udbytte afbegge. Tilladelse
rhertil] blev given i pavens nrervrerelse. A. kardinal s. Anastasie. Og tillige med en indskrrenkning i
patronatsretten, som i et dekret viI blive gjort mere omfattende, tiI halvdelen, sa vidt det er n0dvendigt.
Givet i Rom, den 16. oktober ar 4.«
Tilladelsen til atovertage nrevnte vikariatblev afpaven bekrrefteti brev af29. oktober 1492 (Acto Pontif. Dan. V,
3492):
"Cum nupel' perpetua sine cura vicaria sita inparl'Ochiali ecclesia s. Nicolai in Flenssbarch Slesvicensis
diocesis vacaverit et vacet ad presens, licet quidam Petrus Parsouw rector dicte parrochialis epclesie
eandem vicariam sine aliquo titulo sive juris adminiculo per certum tempus detinuerit, prout detinet,
indebite occupatam, supplicat Eggerdus Haynck clericus dicte diocesis, quatenus ... sibi de dicta vicaria
(fructus 4 mr.), etiam si per obitum eiusdem Petri vacet, pl'Ovidere dignemini. Concessum in presentia
pape. Jo. cardinalis Alexandrinus. Et quod ultime vacationis modus, etiam si per decennium et ultra
. possederit, pro expresso habeatur. Datum Rome 4 kal. nov. anna 4. ((
Oversat:
»Eftersom for nogen tid siden et evigt vikariat uden varetagelse, befindende sig i S1. Nicolai sognekirke i
Flensborg, Siesvig stift, har vreret Iedigt og for nrervrerende er ledigt, sk0nt en vis Peter Parsouw,
sogneprrest ved nrevnte kirke, har siddet inde med samme vikariat i en vis tid uden nogen titel/adkomst eller
juridisk hjemmel, saledes som han [ogsa nul sidde inde med [detl, besat pa uretmressig vis, anmoder
Eggerdus Haynck, klerk i nrevnte stift, om at ... vi vil vrerdiges at betrenke ham angaende nrevnte vikariat,
ogsa hvis det er ledigt ved samme Peter's bortgang. Tilladeise {hertH] blev given i pavens nrervrerelse. Jo.
kardinal Alexandrinus. Og at arten af den sidste vakance, selv om han har besiddet den gennem ti ar og
mere, skal anses for tiltvunge1. Givet i Rom, den 29. oktober anna 4.«
Nrevnte Petrus Parsouw (Peter Parsow) havde tidligere vreret sogneprrest i Langenhom (Bredsted sogn), og
overtog ca. 1460 vikariatet ved S1. Trinitatis alter i S1. Nicolai kirke i Flensborg, hvor han boede i den store
ejendom, S0ndertorv Nr. 8. Han d0de 149768.69.70
Den 1. december 1495 fik Eggert Haynck afpaven dispensation til at besidde to indbyrdes forenelige embeder i
St. Nicolai kirke i Flensborg, muligvis St. Petri og Pauli vikariateruden sjrelesorg, og allerede 9. februar 1496 blev
han sogneprrest i Adelby (ca. 3 km. 0St for Flensborg),ligeledes i Siesvig stift. og fik desuden lov til at bestride et.
elIers med sognekirken uforeneligt embede, og fritoges »for Iitterrere studier« (i Rom eller andet sted), samt ret til
at ombytte embedeme med andre.
30. april 1498 fik han, ved den tidligere vikars frivillige resignation, tilde It et evigt vikariat i Lybrek, fra hvilket
hans indtregt var 2 mark, og den 14. maj s.3.. bekrreftedes i instruks fra Rom hans indf0rseI i embedet: Paven
overdrager Eggert Haynck, prrest fra Slesvig stift, et evigt vikariat i Lybrek og palregger kannikeme Acetecius de
Petra ved Peterskirken i Rom og Thomas Regis fra Leon (Lyon), samt officiaIen i Lybrek. at indf0re ham i
embedet.
Patronat"" skytsherrevrerdighed.
Patronatsret findes udfmligt beskrevet i den store Salmonsen. Bd. XVIII. s. 971.
46
I
f
Samme af, den 10, november, befalede paven dekanen i Lybrek at overdrage hr. Eggert, der nu omtales som
hertug Hans' sekretrer, kanonikater og prrebender i Lund og Ribe, der gay ham en indtregt
4 mark; en anden
prrest, klerken lesper Andersen ffa Viborg 8tift, der ligeledes nrevnes som kongens sekretrer, fik den 5. december
s.a. rerkediakonembedet i Viborg.
1. februar 1499 fik hr. Eggert, som efterfelger for afdede magister Magnus alavi, bekrreftelse pa et kanonikat og
prrebende i Haderslev med en indtregt paa 4 mark, men allerede den 15. marts 1501 resignerede han ffa disse
embeder, som Qverdroges til klerken Paul Rantzau.
Der skulle nu ga nresten 6 aT fef hans navn igen nrevoes i de pavelige aktstykker. Det var i et brev af 12. februar
1507. hvori kong Hans meddeler paven, at kapitlet i Siesvig. den 26.januars.a., havde valgt Godske Ahlefeldt til
oy biskop efier Detlef Pogwisch, def vaT ded i Flensborg den 15. s.m. Da kongen, sam hertug af Holsten, har
patronatsret til hans beneficier, anmoder han paven am at denne viI tildele hans sekretrer NHa.l'l1«( (Eggert
Haynck) provstiet i Slesvig og hans 0vrige sekretrerer til andre beneficier.
1484 og 1495 var hr. Eggert medlem afHellig Trefoldighedsgildet (Kalandgildet) i Flensborg. og 1503 afVor
Frues Kebmandsgildet smsl."
3. marts 1510 nrevnes han som doctor juris; han d0de mellem denne dato og 20. november 151 L da hertug
Friedrich skrev til paven og prresenterede klerken Balthasar Rantzau til det. ved Eggert Haynck's d0d, ledige
provsti i Siesvig.
pa
I
(A. 20) FRODDE HAYESSON. Antageligsen afHaying Paysen (A. 8) og <;:atharina N. N. Gift med Katrin N.
N., der rna fonnodes at vrere den hustru, med hvem han allerede 1473 nrevn~s som medlem af Vor Frues
Kebmandsgilde i Flensborg;72 1478 og 1481 nrevnes de begge som medlemmer af Heilig Trefoldighedsgildet
(Kalandgildet) smsl. (Nyrop, I, 280) (Sejd. I, 68 f.):
}}Frodde Haysen cum vxore Katrin. ((
Det vides ikke med sikkerhed hvor i Flensborg han boede, men muligvis hardet vreret i det andet ellertredie hus pa
vestsiden afS0ndertorv i St. Nicolai sogn, regnet fra »)deme Vresen dore«( (den Frisiske Port) mod nord (Sejd. I,
441):
)Dat erue negestint norden hort to (deme altare der hilgen dren konyghen in sunte Nicolai kerken, unde
dat waterlob van deme huse unde sode schal westen vmme Peter Broderssens synes nabers hus lob.en
wente in den gank by Frodi Hayensson husJ. (
Desuden ejede han i samme sogo, pa 0stsiden af nden store gade«, endnu et hus, der val' det andet mod syd, regnet
fra )der beke(, og som st0dte ud til den 0stgaende sm0ge, der tilh0fte byen.?3 (Se Oversigtskort der viser Gr.
Ejend. i St. FIb. 1436 - ca. 1623,Nr. 273, 274, 183). Afdenne ejendom. derIasknltoverforradhuset, ogi hvilken
SI. Knuds-gildet havde et indestaende pa 50 mark, matte han (efter 1473) i rente bet~le 3 mark og 4 schilling arligt
til paske."
Nabohuset syd for nrevnte sm0ge tilh0rte Junge KeteL hvis datter, Dorothea Ketels, var gift med Frodde's
frettersen, Boy Paysen (2) (A. 43), som efler sin svigerfaders ded arvede huset, der igen senere blev overtaget af
Boy og Dorothea's sen, Paul Paysen.
Frodde Haysen og Katrin N. N, 's d0dsar kendes savidt vides ikke.
Bern. I) Ivar Froddessen (A. 35) 2) Vedder Froddessen (A. 36).
,
(A. 21) HERMEN WYNBARCH. S0n afHans Wynbarch og Anne Payens (A. II). GiftmedMargrethe N. N ..
med hvem han stod Opf0rt i listen aver medlemmerne af Var Frues K0bmandsgilde i Flensborg.?5 Aar 1500
skrenkede han det dervrerende St. Nicolai-gilde en ny skra (vedtregt), som dog hovedsagelig var en afskrift af den
gamle fra 1446." Den eksisterer stadig (opbevaret i SI. Marie kirkesarkiv), og bestar af27 blade, afhvilke de 12
fmste er pergament, de 15 sidste papir. Pa side 1 kan lreses f01gende:
)Na gades bort vefteyenhundert jar ame vrygdaghe VOl' Nicolai {4. december lS00} leth Hermen
Wynbarch dyt bock aldus bereden unde makenn. (
Nicolaigildet var indviet til de s0farendes patron, hvoraf det kan sluttes, at det oprindeligt bestod afk0bmrend og
skippere, to klasser af samfundet. som var uadskilleligt knyttet til hinanden ved frelles interesser, og som vel for en
del forenedes i en stand, for savidt som k0bmrendene ofte selv f0rte deres skibe.
Det omfattede saledes de rigeste borgere i byen. hvarfor det ikke kan undre, at det snart var i besiddelse af en
ikke uanselig formue; ifelgejordebogen fra 1436 ejede det sit eget hus (vistnok i Vor Frue (SI. Marie) sogn), der
beboedes afvikaren ved St. Nicolai alter i Var Frue kirke. og blev - som regnskabet fra 1540 udviser - vedligeholdt
afgildets kasse, der samme ar, pa denne vedligehaldelse, havde anvendt 2 mark 3 schilling. Desuden havde gildet
betydelige kapitaler, del' var anbragt i huse i byen, og som ved regnskabsaflreggelsen ar 1500 udgjorde 600 mark
faruden et gods i Engelsby og et vrenge ved byen.??
47
I
Oprindeligt havde gildet sit eget alter i Var Froe kirke, ved hvilket det holdt en vikar. men rimeligvis har det
allerede tidligt ogsa haft et lignende alter i 5t. Nicolai kirke. sa at detdelte sig imellem begge kirker; herpa hentyder
ikke alene den arlige afgift til prresten ved bade Vor Froe og ved St. Nicolai kirke, menogsaden bemrerkning, som
findes i forordningen af 1551, og fordelingen af St. Nicolai alters indtregter. at disse skulle deles imellem
prresterne ved begge kirker, saaledes som de allerede tidligere havde vreret fordelt. Rimeligvis hidf0rer dette
frellesskab fra, at he Ie magistraten var medlem af gildet, og at den, da den bestod af de anseteste borgere fra begge
sogne, har 0nsket, at gildets indtregter skul1e tiltlyde begge kirker.
Hennen Wynbarch var oksehandler i Flensborg, hvilket fremgar afW. Christensen's »Dronning Christines
Hotholdningsregnskaber« (toldregnskaber for 1507, s. 185) (itlg. Enemark, 1501); fra 1500-1508 var han
radmand. 78 . 79. 80. Han boede pa 0stsiden afdet nuvrerende Holm, i det 14. hus mod nord, regnet fra hj0foet af
S0ndertorv og Angelbogade, et grundstykke der f0r 1518 havde tilh0rt hans broder Willem (se Oversigtskort der
viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 215).
1510 nrevnes han med sin hustru og en datter i listen over medlemmerne af St. Laurentii-gildet i Flensborg
(Sejd. I, 91):
}JAnna 1510. Hermen Wynbarch, syn hus/rowe Margrethevnnd syn dochter Leneke. «
Han d0de ca. 1520;81 hans hustrus d0dsiir kendes siividt videsikke.
B0rn. I) Leneke Wynbarch (A. 37) 2) Katrine Wynbarch (A. 38).
(A. 22) WILLEM WYNBARCH. S0n afHans Wynbarch ogAnne Payens (A. 11). F0dt ca. 1460, antagelig i
Flensborg, hvor han fer 1505 nrevnes som nidmand,82- i 1520 som kremner,83 og 1521 overtog han
borgmesterembedet, som han beklredte indti1 sin d0d i IS 31. 84
Under den dansk-hanseatiske krig fra 1510-12 drev han en omfattende handel med Danmark, hvor han i
Jylland og pii Fyn opk0bte betydelige mrengder animalske produkter, der videresolgtes til det nordvesteuropreiske omrade, isrer N ordtyskland og N ederlandene, ligesom han i stort antal opk0bte heste og k"er der blev
drevet mod syd ad oksevejen over Hamborg og den gamle elbby, Stade, eller direkte til Husum og derfra sejlet
videre med skib til Nederlandene.
I foraret 1511 udferte han fra Danmark 80 okser, og havde som garant en anden storkebmand, borgmester i
Flensborg 1505-29, Nis Smidt (Sejd. II, 54):
»Nyborg. (20 marts 1511.) - Villom Vinberg Jjik Ixxx 0xne vdt, fideiussor Niss Smidt, borgemester i
l
• Flensborg. Datum ut supra {dvs.: in Nyborg feria quinta proxima post Getruden anna etc. mdxi.}«(
Den 22. april s.ii. fik han tilladelse til, fra Danmark til Flensborg, at udf0re huder, talg, skind, tjrere og voks, dog
med det forbehold, at disse va;';r ikke kom kongens fjender tilgode,
Hertug Friedrich, der som fiertug af Siesvig-Holsten forholdt sig neutral i fernrevnte konflikt. gjorde sig store
anstrengelser for at flensborgerne. som indbyggere i en slesvig-holstensk by, blev regnet for neutral, hvilket
k0bmrendene der, i vid udstrrekning, benyttede sig af, For eksempel indf0rte Willem W ynbarch sydfra aile slags
frerdigvarer, samt krydderier, vine og humle, m.v., og det vides at han ogsa deltog i en srerdeles indbringende
handel med viiben,
13. marts 1512 forehi atter tilladelse for ham til, pa samme betingelse, som fer nrevnt. at drive 80 okser over
EIben og videre vestpa,8S og 4. maj 1515 afgav han erklrering pa, at han af vikarerne ved Vor Frue kirke i
Flensborg havde modtaget et liin pii 20 gylden mod pant i sin giird i Vor Frue (St. Marie) sogn; renten pii 15
schilling Iybsk lovede han at betale nrestkommende Michaelis, 86
Willem Wynbarch var tilsyneladende gift tre gange, (If0lge O. H, Moller's »Anmerkungen zu der drillen
Tabelle von den Vorfahren Marire Magdalenre Lorck«, side 16, var han kun gift to gange, idet Eisabe og Eline
skulle vrere samme navn og derfor samme person, men i.h.t. Sejdelin. II, 1079, er det to forskellige navne. hvorfor
der rna vrere tale om to personer.)
Det f0rste regteskab blev. jfr. »F ortegnelse over nye Medlemmer af Vor Frues Kebmandsgilde i Flensborg«,
indgiiet f0r iir 1498 (Sejd. I, 252):
})Anno domini xcviI} {98] isti intrauerunt:
}} Willum Wynbergh vnde sin werdinne. «(
Hans hustru var da en datter afFeter Thamsen og Mette Brodersen, og hed Elsabe eller Elszbe. Hun nrevnes
tirsdag, den 14, juli 1506, sammen med sin mand, i listen over Kaland-gildets nye medlemmer (Sejd. I, 75):
)} Wilhelm Wynberch cum vxore Elszbe, pro quibus Marquart Holste. (
(Marquard Holste var borgmester i Flensborg 1504-22 og gift mild Tale eller Taleke Wulfffra Kiel (se Tavie
VI,),)
48
t
I'
i
J
Det vides ikke hvornar Elsabe d0de, men i et g",ldsbrev af 17. januar 1516, hvori Wynbarch vedgar, af
vikarerne ved Vor Fme kirke i Flensborg, at have lant 48 mark lybsk mod 48 schilling arlig rente og pant i sit
iboende hus, omtaler han sin hustm ved navn Eline, hvorfor Elsabe rna v",re d0d f0r 1516 (Sejd. II, 121):
»Allen vnde jslich, wattherleie statis, condicien edder werdicheiden de sin, bekenne ick Wyllem
Wz'nberch, radtmann bynnen Flensborch, vor my, myne eruen vnd sus alszweme apenbar betughe, dat de
vicarien der kercken vnser leuen vrowen bynnengemelte stadt my achtvndevertich marck lub in den Gehle
daghen trfum regum ouerantwardet vnde thogetellet hebben, de ick vorth in myn vnde mynereru!!.-n besthe
ghewendet hebbe; dar vor schal ick edder myn eruen aile far in den achtedaghen trium regum den
gedachten vicariell xlviij schilling lub renthegelt enthrichten; tho merer vorwaringhe selthe ick Wyllem
vorgenompt, mydt vulbort myner husfrowen Eline vnde eruen, den berorden vicarien myn hus vnde hoffie,
dar ick nu ynne wane, dat anthatasten vnde de renthe dar van thonemen, ofJte desse bauenscr. tidt szo
nicht worde gheholden, bellho sodan xlviij mark houethsume vnde xlviij schilling renthe mydt allen
anderen bewysliken schaden ghansz vnde degher enthrichtet vnde betalt sin, sunderjenigherleie insaghe
vnde rechtganch. Vnde hebbe des [to] groter warschin vnde tuchnisse mynjngeszegel hir benedden heten
henghen, anna XV C xv) ame daghe Anthonij. «
Oversat:
»Flensborg, 17. januar 1516. - Til aHe og enhver, uanset deres stilling, tilstand eHer v",rdighed,
bekendtg0rerjeg WyHem Wynberch, rildmand i Flensborg, pa min og mine arvingers vegne, og offentlig til
aHe erid",rer, at vikarerne ved Vor Fme kirke i denf0romtalte by, i 10bet afHellig Tre Kongers ugen, har
svaret og ndbetalt 38 mark Iybsk, somjegstraks har anvendttil mit og mine arvingers bedste. Derfor skaljeg
eller mine arvinger hvert ar i HeHig Tre Kongers uge betale, til f0romtalte vikarer, 48 schilling Iybsk i
rentepemge; som srerlig sikkerhed pantsretter jeg, ovennrevnte Wyllem, med min hustru Eline's og mine
arvingers tilladelse, til nrevnte vikarer hus og gard, hvorjeg nu bor, saledes at de kan tage det ibesiddelse og
oppeb",re indt",gteme herfra, ifald den ovenfor fastsatte tid ikke overholdes, indtil kapitalen pa48 mark og
de 48 schilling renter med alle andre paviselige omkostninger er udredt og betalt helt og fuldt, uden nogen
som heist ret til indsigelse eHer procesfmelse. Og til stmre sikkerhed og duelighed, har jeg hertil h",ngt mit
segl, ilr 1516 pa St. Anthoni dag.«
Willem Wynbarch introducerede 1526 sin tredie hustm Kerstine, som medlem afKalandgildet i Flensborg
(Sejd. I, 80) (Heimat (1969),303):
))Anno domini etc. xxvj visitationis Marie [1526]: ....
Kerstyne Wynberges, pro qua maritus eius Wyllem Winberch. «(
(Se Tavie der viser Kerstyne Petersdatter Fincke's n",rmeste familie.)
Han ejede i Flensborg 2 huse, der begge la i St. Nicolai sognP I 1508 boede han med sin hustm Elsabe pa sydsiden af S0ndertorv, i et hus, i hvilket der stod 30 mark lybsk tilh0rende et vikarie i S1. Nicolai kirke, der varstiftet
af kirkeherre til St. Johannes kirke, Johannes Rigilli, og vikarerne ved St. Nicolai kirke, Nicolaus Rigilli og
Michael Nicolaus. Det la 0st for Klostergangen, som det st0dte ud til, og vardetottende hus regnet fra Rudeporten
(Sejd. I, 440):
))Dat erue negestjnt westen hort to [Willem Wybarch] vry vnde quyt. - [Nu tor tit NamenJanszen vnde sin
eruen mydt deme haluen olde klosters gank beth in des klosters murej. «
F0r 1518 var han llyttet til en ejendom, han havde k0bt afPeter Dyricksen og som la pa hj0rnet af Angelbogade og
S0ndertorv (Sejd. I, 438):
))Dat erue negest jnt suden alse [dat orthues] horet to [Peter Dyrickszen] vry unde quyt, [sunder
jenigherleye ansproke]. «
Den n",ste ejendom mod 0st, samt det dertil hmende ubebyggede grundstykke, tilh0rte Heilig Trefoldigheds-eller
Kalandgildet, »og Hans van Diilmen og hans hustru Anne skal bo der salrenge de lever og betale Kalandet 4 mark
Iybsk hvert ar«.
))Dat erue negest int osten hort to myt del' westen eerde by deme huse int osten deme kalande to
Fiensborgh, vnde Hans van Dulmen vndeAnne syn wifscholen dar ynne wonen ere leuedage vndegeuen
deme kalande alle iar veer mark lub. (
Senere blev hjernehuset overtaget afhans svigersen, Valentin Paulsen (Holst), i hvis besiddelse det var indtil
1681 (se Oversigtskort der viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 261, 228).
(Se ogsa Lothar Schwetlik i ZGSHG. 88, 144 f.J
49
,
l
Willem Wynbarch's datter Elsabe var antagelig fedt i hans andet regteskab og opkaldt efter hans ferste hustru.
Muligvis havde han ogsa en S0n, ved navn Willem, der 13. oktober 1566 regtede en datter af Jochim Holst," og
som d0de 27. februar 1586," og det er formodentlig deres datter, N. N., der 4. november 1593 blev gift med
Carsten Bentzen. 9o
Willem Wynbarch d0de i Flensborg den 13. november 1531. 91
Muligvis flere b0fn, der iblandt:
1) Elsabe Wynbarch (A. 39).
(A. 23)NIS PAYSEN. S0n afHans Paysen (A. 13) og Katrine N. N. Antageligf0dtiFIensborgomkring 1450,
og regtede fer 1475 Lucie N. N" med hvem han nrevnte ar star opfert i listen over medlemmerne afVor Frues
K0bmandsgilde i Flensborg (Sejd. I, 248) (Nyrop, I, 596): IiNys Payeson cum vxore Lucie«; 1481 var han og
hans hustru medlemmer af det dervrerende HeIlig-Legemsgilde. 92
F0f 1481 indtrafen ulykkelig hrendelse, idethan,jfr. Sejdelin, II, 196, i selvforsvar begik etdrab, for hvilkethan
dog, po. forb0n af Christian 1., blev frikendt (kongen d0de den 21. maj 1481).
Han nrevnes 1484 da han torsdag efterpinse betalte 6 schilling i told af 3 heste, og 1491 ses han tillige at have
handlet med okser. 93 . 94
1497 var Nis Paysen radmand i Flensborg. Han og Peter Rutebeke nrevnes som sadan sammen med borgmester Arnd Kyssenbrugge i skraenfor ))Malernes, Guldsmedenes, Glarmestrenes og Snedkernes Fmende Laug
eller S. Lucas og S. Loys Gilde« i Flensborg, og ar 1500 nrevnes han med sin hustru i en pabegyndt, men ikke
forts at, fortegnelse over medlemmeme af St. Nicolai-gildet smst: (Sejd. I, 712, 532):
))Anno domini vefteyen hundert iar don wurden desse brodere vth deme oldenbokejn dit nye geschreuen
vnde bynnen rades weren jn den tiden: ... Nis Payson, vxor. « •..
(Se Boy Paysen (2) (A. 43)) (se Claus Frese (A. 28) og Agathe Froddens (B. 13).)
Ligesom sin yngre s0ster, Cath.rina Hanses Paysen (A. 26) og sin fretter, Paye Boysen (A. 27), ejede han
forskeIligt i Flensborg len (i 1483 og i499 omfattende Vis, Ugle, Ny, Husby og N0fre G0S herreder) beliggende
jordegods, der tidligere havde tilh0!"! deres farfader, Paye Jeppson (A. 4), og afhvilket aile tre i 1483, liefter hvad
de sige, for deres frestere, efter vor herre, kong Johan's [Hans'] befaling til den rervrerdige herre Helrich, biskop i
Slesvig, havde betalt Skat og Overbede«." Biskop Helrich var He1rik von der Wisch (1474-88), der var S0n af
Henrik von der Wisch til Wittensee og Berte N. N., og som betegnes som en darlig husholder, der efterIod
bispestolen tynget af greld. Han d0de 7. eller 19. april 1488 i Lybrek hvortil han, tillige med andre stormrend, var
sendt for at undertegne forligekmellem kong Hans og Iybrekkeme; han blev gravsat i Siesvig domkirke den 23.
april s.a.
'
Nis Paysen rna vrere dad fer 1517, eftersom Lucie dette ar overdrog det netop omtalte, i Nerre Ges herred
(Trelstorp sogn) beliggende jordegods til sin mands slregtning, Boy Paysen i Flensborg" (se Boy Paysen (I) (A.
14)).
(A. 24) PAULUS PAYSEN. S00 afHans Paysen (A. 13) og Katrine N. N. Varprrestved VorFrue (St. Marie)
kirke i Flensborg, til hvilken hans farmoder, Frouwe Payens, havde skrenket en trediedel af godset Lytgenhom i
Lrek sogn til »evig messe ved St. Ewaldi alteret [i nrevnte kirkel, for at give sine forfredres, sine efterkommeres, sin
slregts og sin mands sjrel salighed« (se Paye Jeppson (A. 4)). Renten herfra skulle andrage 9 mark Iybsk og 4
schilling, og til besiddelsen h0rte endnu 2 lanstegarde, fra hvilke kirken modtog en arlig indtregt po. yderligere 10
mark lybsk. Hele indkomsten skulle go. til Paulus Paysen, og efter hans d0d skulle den lilfalde kirken.
Han nrevnes i listen over medlemmeme afHeIlig Trefoldigheds-gildet (Kalandgildet), Vor Frues K0bmandsgildeogHellig-Legems-gildet iFlensborg, i henholdsvis 1485, 1487 og 1487 (Sejd. I, 69, 250, 395). Hand0de f0f
27. februar 1497.
(A. 25)MAGNUS PAYSEN. S0nafHansPaysen(A. 13)ogKatrineN. N. Studerede iRostock 1480,97 ogvar
7. december 1490 tilmeldt det teologiske fakultet ved universitetet i Koln,98 hvor han antagelig blev magister
samrne ar.
Pa samme tid omtales han i listen over medlemmerne afVor Frues Kebmandsgilde i- Flensborg som )unse
prester« (vor prrest), 99 og som vikarius ved Vor Frue (S1. Marie) kirke smst. IOO , formentlig ved det dervrerende St.
Margrete alter, eftersom det i Sejdelin, I, 236, under Vor Frues K0bmandsgilde, hedder: liSa sint dyt de suster
vnde broder jn unzer leuer vrouwen lage des kopmans to Flensborch vnde to sunte Margreten altere(.
Seks ar senere star Magnus Paysen i listen over medlemmeme afHeIlig Trefoldigheds-gildet (Kalandgildet)
Opf0rt som sponsor for Magnus Lowsen og hustru (Sejd. I, 74):
50
~
II
I
I
Kereh"o Pohra<lattu 'inek.'a "",r8luh f"sUie ,
PETF.IlIHOELSEII
(So Tavh VUI.j
co. Hiro
-1530
-1416 INOEOOHO FINCKE. dattor sf JACOB
THOllAS8E11 I'IIICU: (0 1430, + 1494) og
.lOATHE II.N. (0 ea. 1440, + oa. 11roS)
·1461
+
-1490
•
+
'"
~
K!'.RlITYra,""m;;;~=
..;-;n;;;,""","";;;""-,,,,
+
'" I
·1488
-1510
11LlDl n'IIBARcH, borg..utor i PlenJ!l_
borg H21-S1. sen a( IlANS n'II/lARcH og
ANNE PAYMS (A.lll. Han ",I fer 1498
ELSABE P~!'.RlI, <IaHor af PJ.;TER flIAHSEII
og IlETTA BIlOB!'.RlIEN; ",II !or 1~16
EMNE N.N. (oe .ILLDl IfYNBARCII (A.n).)
-146B
+ 13-11-1531
~, =~
ELSABE m/lARCH (A.39)
-1521
+
-1605 eller -00
'"
-1555 VALllli".fIN PAUWEN HOLST. re,,<I"'n<l oS
kIoanor 1 I'lenJ!lbors 1514. sen sf PAUL
(PA1IXLL) HOLST. kobaan<l 1 Flensborg
h etter 1560), og ""togeliS dOM"
forate bUBtru N.II.
-1531
+ 3O-11-1S83
~
fl,,~",,"~=,·.m=."u-::
.."."~=;;;,,;;.m=(C;-.,"..")
•
+
00
-155B
3O_~_1601
I
2'1-1-1563 ELSABE PAYSM (A.Ul) , <Iathr a( PAUL
PUSEN lA.75) , ra""... nd 1 Flenaborg
1~56, 1570 ...0", AliNA von TZEVM,
datter af JIIROEN von 'I'Z!?iEII af don
basborS0ke borputerfo.. Uie, or
ILsABE von )(EIIRP.N
,,
_1~60
2-11-1644
Lund
if
!
1496. - )}Magnes Lowsen cum vxore, p'ro quofideiussit Magister Magnus Paysen.((
Nrevnte Magnes Lowsen rna antages at vrere radmand.i Flensborg 1493, Magnus Loweson, hvis formodede
hustru, Anne eller Anna, urevnes som eoke allerede 1496, og han rna ikke forveksles med Magnus Lausen
(Lowsen)til Uphusum, der d0de i Siaget vedHemmingsted (1500) (se Catharina Fraddens (B, 8)) (se Tavie B,a,),
Magnus Paysen rna have arvet noget afsin farfader, Paye Jeppson's (A. 4) landgods i Bargum sogn, eftersom
han, den 24. marts 1490, gay arvesk0de til Detlev von der Wisch paa den ham tilh0rende halvpart af5 demat eng
ved S0holm bra i Bargum sogn, N0rre G0. herred, for 20 rhinske gylden. 'o, (Se Nis Paysen ener Nysse
Paygesson (A, 12)).
(A. 26) CATHARINA HANSES PAYSEN. Datter afHans Paysen (A. 13) og Katrine N. N. Formodes at
vrere f0dt kort f0r sin faders d0d i 1465, ogregtede omkring 1495 N. N. Lund ener Lunte, hvis broder Erik, if01ge
Bobe's "Slregten Ahlefeldts Historie«, II, 73, solgte det i Grumtofte sogn, Husby herred, beliggende fredrene gods
Lundsgaard (tidligere Grumtofte) til Claus von der Wisch, i hvis sl",gt det forblev indtil 1564, da det overgik til
siregten Rantzau (se TavIe I.),
Lund'erne starnmede fra Als og Sundeved og havde i deres vaben een, i et selvfelt, hovedles sort 0rn under en
sekstakket guldsljerne, pa hjelmen to vrebnede (harnisk klredte) arme holdende en lignende stjerne; saIedes findes
vabnet i Henrik Holck's vabenbog, hvorfra hosstaende afbildning er taget (se Fig.),
Stundom sammenblandes sl",gten urigtigt med en temmelig ubekendt langelandsk ret, Lund ener Lud, af
hvilken levede J0rgen Mattisen Lud, der f0rst var gift med N. N. J0rgensdatter Mylting. Hans b0rn var Mattis Lud
i Skulkendrup (Vinding herred), der levede i arene 1500-41, og var gift med Anne Jensdatter (Hvitax) til
Skovsgaard; og Anne, gift med Claus Daa til Helsned. Denne familie skal if01ge en Klevenfeldt-tilh0fende
vabenbog have f0rt to liggende grenne grene i redt felt, pa hjelmen en lignende gren, af hvilken opstar tre mde
faner; imidlertid viser Mattis Lud's sigil 1517 i skjoldet en staende grif (D. A, A. (1902), 303).
B0rn, 1) J0rgen Lunte (A. 40) 2) Gatzik Lunte (A. 41) 3) Magdalene Lunte (A. 42).
FAMILY HISTORY LIBRARY
51
,
f
.•.
!, i
.
'-
J
j
I
".-...
_ji
•
f ••
~
"
:'!;~
'Eo:g~
~,
~":."
.. 0
52
8 B
l
i
f
It
Fig. 15. Paye Boysens seg/Ira 1473 (Nr. 5fra venstre pd Haying Paysens O1fedebrev).
(A. 27) PAYE BOYSEN. S0n afBoy Paysen (I) (A. 14) og N. N.,02 Antagelig f0dt i midten af 1400-tallet,
eftersom han allerede 1473 var medforsegler pa borgmester i Flensborg 1466-73, Haying Paysen's orfedebrev
(Fig. 10) (Fig. 5 viser Paye Boysen's segl). 1483 vidnede han ved underskrivelsen af en overenskomst, dateret
Flensborg. den 26. august. efter hvilken prresten Johan Tymmesen's arvinger, til Haying Paysen, cler da var
radmand i FlensbOl'g. godkendte ,alget afen gard i Varnres sogn for 100 mark Iybsk (Sejd.l, 639-641) (se Haying
Paysen (A. 8)).
Slregtssammenhrengen mellem de, i nrevnte overenskomst, omtalte personer, fremgaar afTavle B.a. Den
indflydelsesrige Laurentius Leve rna vrere den Laurens Leve, der 1459 var staller i N ordstrand, og som sammen
med sin yngre broder. Leve Levesen. radmand i Flensborg 1477 og 1486. stiftede et vikarie j Slesvig domkirke.
1461 fik de begge vabenbrev. og 1465 fik Laurens lensbrev paa Morsum, beseglede 1470 forliget paa Segeberg og
kaldes da )LaUl-ens Leve am Strande((. Han var kongens tra mand i grey Gerhard's rnislykkede Opf0f imod
Christian 1. i 1473, og nrevnes 1486 og 1503 som radmand i Flensborg. Hans hustru, Ide Knudsdatter, var en
datter af Knurl Ebbesen til S0gaard. Den nrevnte Leve Leves, i hvis hus dokumentet blev skrevet, er ikke
identificeret.
Laurens Leve d0de 1508. Hans oldebam. Hans Leve til Morsum, der 1568 havde drrebtGodske von Ahlefeldt
til S0gaard, la 1583 i proces med sin hustru, AnnaDitlevsen BuchwaldtafGram. oghendes bmdre. Hansolgte sit
gods og dreg til Danzig (Lybrek?), hvor han det f01gende ar (1584), den 20. maj, bevidnede, at Laurens Leve (hans
oldefader), sammen med Benedict von Ahlefeldt's hustru, Mette Lausen's oldefader, Laui Elersen, havde
5)
skrenket 4 garde, beliggende i henholdsvis Bytteb01, Breklum og Norsted sogne, til St. Johannes' alteret i St.
Nicolai kirke i Flensborg. Disse gard~ rna formodes at hme med til de i Norsted, 0steraa og Breklum sogne
beliggende ejendomme, om hvilke Melle fra 1550 fmte proces imod Hans von Andersen til Klregsb0lgaard. (Se
Melle Lausen (Lowsen eller Martens) (B. 19) og Tavie B.a.)
Paye Boysen var k0bmand i Flensborg. og ejede jordegods indenfor byens fogderi, hvilket fremgar aflist~n over
»de gode mrend«, clef 1483, »efter vcr herre, kong lahan's (kong Hans') befating, til den rervrerdige herre,
HeIrich, biskop i Slesvig«, har betalt SkatogHuspenninge for deres lanster. Samme ar betalte han 6 mark i Skat og
Bede for sin ejendom i Bredsted sogn (se Nis Paysen (A. 23)).
Hans hustrus navn, og arstallet for deres d0d, kendes savidt vides ikke.
B0m (mindst 1). I) Boy Paysen (2) (A. 43).
(A.28) CLAUS FRESE. S0n aflnge Vedders (Frese)(A. 15), ogjfr. Halling,!, 74, og Bonde ogHvidtfeldt, 53,
broder til Vedder Ingghensen Frese (A. 31) i Emmelsb01, Viding herred, T0nder amI. Deres fader var
formodentlig den loge Vedders, der 1483, af sitlandgods i Bargum sogn, Nmre G0S herred - nabosognettil
Breklum (tidligere Brekelingh) sogn, hvor Hinrick Frese, i slutningen af 1300-tallet, grundlagde det adelige gods'
Lytgenholm - betalte 12 schilling i SkatogBede (se Jeppe N. N. ellen>Jeppe aufder Bohle« vedLytgenholm (A.
1)).103
Hans moders navn ken des ikke.
F0dt ca. 1476, antagelig i Emmelsb01, og nedsalle sigsom_Ullg i Flensborg som k0bmand. Hvomar han tog
borgerskab dervides ikke, men det rna have vreret f0r 1510, da han dette ar nrevnes i listen overmedlemmeme af
det dervrerende St. Nicolai-gilde, af hvis pengebeholdning han havde lant 20 mark mod en arlig rente af 25
schilling (Sejd. I, 522):
IIAnno xv'x bleffBroder Brodersen schuldich yJ mark iiij schilling. Noch hefIt Clawes Frese xx mark,
hadde touoren Peter Ruthbeke; dar vanjarlikes tho renthe xxv schilling. «
Nrevnte Peter Ruthbeke var radmand i Flensborg 1497-1521, Peter Rutebeke den JEldre, der var gift med
Margrethe N. N.; deres S0n var muligvis den Jacob Rutebeke, hvis hustru, Agathe (t 1578), var en halvs0ster til
Claus Frese's hustru Cathrine. Begge var d0tre afFrodde Brodersen (B. 6) til stamgodset Toftum i Emmelsb01
sogn (se Agathe Froddens (B. 13)) (se Tavie B.).
Pe!er Rutebeke boede i »den store gades« 0stlige side, i det23. hus, regnetmod nord fra hjemet afSendertorv og
Angelbogade (se Oversigtskort der viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 206).
Tolv ar senere (1522), da Boie Peterson havde gjort regnskabet over gildets formue op, skyldte Claus Frese
tilsyneladende stadig de 20 mark. 104. 105
Hans navn forekommer igen 1524, da han i Flensborg som vidne, sammen med Per Holliffsen, nrevnes i et af
borger der. Niels Christiemsen, udstedt greldsbrev, i hvilket denne vedkender at have Iant afNamen Jansen sms1.
(se Maria Grapengeter(A. 160)) 46 rhinske gylden, som han lovede at betale tilbage til nrestkommende paSke. 106
Det fremgar heraf, at Claus Frese pa det tidspunkt endnu ikke var blevet radmand i Flensborg; som sadan nrevnes
han fmste gang 1529,107 derefter 1558 '08 og sidst i 1566 109
(Flensborg, 1. januar 1524) IIJeg Nielss Christiernsszen, borger vtii Flenszeburg, kendis met thenne
ncenvcerendls sknjJt. at ieg er hedherlig mand NamenJansszen skyldig ok plichtig xlvi rijnsgyldhernce,
huicket som witherligt er twindne beskeedne dandnemend Clauss Frfjss oc Per HollijJsen; oc beplicther
ieg meg tiill at bethalejJof1e guld om poske tiid nest komendis, saa at samme Naamen Jansszen skall
inghen skade hajJue vtii nogher maade. Tiill vidnesbyrd at saa er vtii sandhed, som/orschrifJuit staar,
sa!tter ieg mit indzegels mercke na!dhen jJor thenne skrifft. Gif/uit vtii .Flenszeborg paa ny aarss dag
mdxxiiii. ((
[Dandnemend: Dannemrend (eller -kvinder) er oprindelig islandsk, jfr. Molbech. 323. og betyder retskafne.
hrederlige, og har intet med Danmark at g0re.]
F0fst 1528 afgm Claus Frese sit mellemvrerende med 51. Nicolai-gildet, idet han tilbagebetaler 30 mark, som
muligvis er de fm nrevnte 20 mark plus rente (Nyrop, I, 204-5):
)J}tem Mas Petersson entfenck vj mark lub. van Negels Martenson van des lages geltannoxv cxxviij. dar
van aile jar to rente iiij schilling. [lsz dat negeste nha vefftich mark, de horen de vicarien tho sllnte
Nicolaus kercke, dar steit sin husz twysschen herMartensz hllSZ vnde Ludic Ludichsen (vor). NuJens sin
son. Desse xvj mark weren in den xxx mark, de Clawes Frese vthlosede.j ((
54
K0bmand afst0fre format, som andre afhans samtidige i Flensborg, for eksempel hans svoger, borgmester Carsten Rickertsen den JEldre (A. 32), og borgmestrene Willem Wynbarcb (A. 22), Nis Smidt, Iwbmand Tile
Petersen og rAdmand Marten Risenberch blev Claus Frese tilsyneladende ikke, men derimod kan det med rette
siges om .ham, at han blev en af sin tids kendteste rAdmrend, med forbindelser, der rakte langt ud over
landegramsen. Saledes informerede borgmesterograad i Lybrek, i skrivelse af 10. april 1525, kongFrederikI. om
forskellige forhandlinger med hertug Johan af Sachsen, med rademe i Odense, og med kongen af Sverige, om
kejserens sejr over de franske, og om en forestaende belejring afK0benhavn »hvorom Claus Frese fra Flensborg
bar berellet« (Sejd. II, 188):
))Deme durchluchtigestenn vnnd grotrnechtigesten hochgebornenffursten vnd hem, hem Frederiche, to
Dennemarken, der Wenden vnd Gotten konynge, envelter koningk to Nonvegen, hertogen to Sleszwick,
Holsten, Storrnern vnde der Dithmerschen, grauen to Oldenborch vnd Dilrnenhorst etc., vnserm
gnedigesten hern, denstUcken.
Unnsze willige vnnd vnuordratene deinste syn}wer ko.}rt. stets vorann bereit. Durchluchtigester vnd
grotmechtigester koninck, hochgebomefurste, gnedigester her, vth}r. ko. w. itz an vns gedanen ·schl'iuen
vndejngelechten aueschrijJten derandtworde, szo de durchluchtigen hochgeborennfursten vnd hern hern
Hansze to Sassen etc., hern Otte vnd hem Ernste gebrodern to Luneborch etc. hertogen an j. l!<:@. w.
gelangen laten, hebben wy neffens derwestwardischen tidinge allen grundt vnde rneninge wol}ngenarnen,
vnde bidden darup j. ko. w. denstlick weten, dat wy najolgende vnszerrn varigen schriuende gans gerne
segen ock var nuttest by vns bewagen. dat de handel durch hertogen Hansze rnochte entlestet werden. De
hochgebornfurste vnd her, her hertoch Albrecht, als keyszerlick cammissarius wi! ock nicht vorlecht
synn; bedencken dennoch by vns nicht allene radtszam den ock notnif.ftich, datj. ko. w. myt den reeden to
Odensze dermaten handelen laten, ene ock personlick darjnseggen, dat se sick, wor defrede}ummers to
irholden, myt jarliker darleggunge nichts bosweren, dan alle gelegenicheit vnd jungest wedder de
Franszosen irholdende victorie etc., ere egene ere, liffvndgudt, husz,hojf, wiffvnd kinder bedencken etc.
Wes ko. w. to Sweden (dem wy de vorhandelinge to Malmoe erinret) darane ockgelegen, hebben wy dorch
vnse schrifte vnde bodeschup vptjlitigeste anwernen vndgelangen laten. So vele vns belanget willen wy
mit vnsernfrunden vnd vorwanten wes nuttest darjnne varnemen to radtslagen nicht vnderlaten etc. Wy
bedancken ockjr. ko. w. jnjlyte denstlick der togeschickeden tidinge, vnd vorhapen, wo durchj. MO. jrt.
vnd de Denscken de szaken wedder Seueryn emstlick vorgenamen, dat de victorie wedder de Fransoszen
szo gargrotejarnicht hebbende wert etc. Vnse schepe scholen morgen na Seuerin utlopen; wennerj. ko. w.
schepe jn de zee kamen szolen, weten wy nach tar tidt niCht etc.
Wy hebben vnsen barger Bartolameus van Franck/art ack vor vns gehat, de vns berichtet, wo erne
Clawes Frese van Flenszborch borichtet, dat Diderick Bramstedes knecht eme gesecht, dat Copenhawen
vngejerlichjn dren edder ver manten bolegert solde werden etc. Dat wy j. ko. w. allet denst/icker meninge
nicht mochten bergen.}n gantzer tauorsicht.}. ka. w., welker wy gade deme hem vpt luckzeligesten ta
enthalden bauelen, werden desse fruchtbar tydt nicht vnnutte vorby lopen laten. Schreuen jlende vnder
vnser stadt signet arne mandage na palmarurn anna elc~ xxv [1525].
Borgermeister vnd radtmanne
der stadt Lubeck. «
Oversat:
)Til den h0jeste og stormregtige h0jvelbame fyrste ogherre, herre Frederik, konge afDanrnark, de Venders
og Goters, valgkonge i Norge, hertug afSlesvig, Holsten, Stonnarn og Ditmarsken, greve afOldenborg og
Delmenhorst, vor nadigste herre.
Vi star til stadighed villigtog ufortr0dent til Eders Kongelige H0jbeds radighed. H0jeste og stormregtigste
konge, h0jvelbarne fyrste, nadigste herre! Af de afEders Kongelige Hejhed nu til os fremsendte skrivelser
og af de medf01gende afskrifter af det svar, som de h0je og velbarne fyrster og herrer, herre Hans afSachsen
o.s.v., bf0drene herre hertug Otte og herre hertug Ernst af Liineburg o.s.v., lod tilga Eders Kongelige
Majestret, har vi sammenholdt rned de vestfra kornrnende efterretninger ret forstaet betydningen. Og vi
beder Eders Kongelige Hejhed tage til efterretning, at vi som i vor sidste skrivelse gerne sa og ogsa ansa for
mest nyttigt, dersom hertug Hans kunne aflaste krigen. Den hejvelbarne fyrste og herre, herre hertug
Albrecht vii som kejserlig Commissarius heller ikke tilbagevises. Vi anser det ikke alene for tilradeligt, men
ogsa for n0dvendigt, at Eders Majestret sarnmen rned radsherrerne i Odense beslutter, og ogsa personlig
indtrrengende forebolder dem, at de, bvis freden saledes til stadighed skal bevares, ikke belastes med den
arlige betaling, og at de overvejer hele situationen og den nyligt vundne sejroverfranskmrendene o.s.v. sarnt
deres egen rere, liv og gods, hus, gard, hustru og b0rn. Dette er ogsa Hans Kongelige Majestret afSverige-
55
I
I