docFotokeratitis/svejseøjne Definition og diagnostiske kriterier
download 
Report Transcription
Fotokeratitis/svejseøjne Definition og diagnostiske kriterier
Geo-Nyt 75 · maj 2012 · Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Niels Vinther – formand Lønstrupvej 100 2720 Vanløse tlf. 40 79 35 03 [email protected] Birgit Sandermann Justesen – næstformand Kollelevbakken 4 2830 Virum tlf. 86 65 90 36 [email protected] Dennis Noe – kasserer Kabbelejevej 5 7500 Holstebro tlf. 97 34 62 44 [email protected] Marie-Louise Søndberg Svanemøllevej 94 2900 Hellerup tlf. 21 70 96 06 [email protected] Morten Ravn – sekretær Klintevej 6 3600 Frederikssund tlf. 23 29 49 10 [email protected] Hanne Døcker Linderupvej 13 3600 Frederikssund tlf. 47 31 23 31 [email protected] Dorte Nørregaard Madsen Rugmarksvej 14 5800 Nyborg tlf. 62 61 52 14 [email protected] Formand: Niels Vinther Kontakt til regionerne: Hanne Døcker Næstformand: Birgit Sandermann Justesen Geo-kurser: Birgit Sandermann Justesen Kasserer: Dennis Noe Kontakt til Geografforbundet: Hanne Døcker, Birgit Sandermann Justesen Sekretær: Morten Ravn Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Fagligt forum for nv: Birgit Sandermann Justesen Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K, tlf. 2074 5839, email: [email protected] Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Foreningens websider: http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Morten Ravn Forsidefoto: The Forgotten Valley – Foto: Birgit Sandermann Justesen. 2 Geo-Nyt 75 · maj 2012 Fra formanden Semifinaledeltagerne – Foto: Birgit Sandermann Justesen. Det er dejligt at se at der er stor interesse for geografien og at der er mange dygtige elever derude, der virkelig tænker geografi. Det kom særligt frem da vi i april valgte de 4 elever, der skal videre til den internationale Geografi Olympiade i Köln til august. Forud for udvælgelsen var gået to dage, der både bød på ministerforedrag på Carlsberg og besøg på Niels Bohr Instituttet, hvor der blev fortalt om og fremvist iskerner fra Grønland. Derudover var eleverne rundt i Kongens Have, hvor de øvede sig i at lave kartering af ukendte områder. Og så blev eleverne selvfølgelig testet i deres viden om geografi. Det var interessant at se hvor engageret eleverne kastede sig ud i de mange opgaver og den seriøsitet de lagde for dagen, på trods af at programmet var tæt pakket og dagene blev lange. De fire elever får nogle meget spændende dage i Köln. Tak til alle de elever der deltog - også dem der ikke gik videre. Med dette blad kommer også en film fra Chilbal Film, om forskning på Arktisk Station på Disko i Grønland. Filmen handler om arbejdet med at indsamle informationer om udslip af methan fra optøende permafrostjorde i Arktis. Filmen er meget flot og giver på en gang en æstetisk, pædagogisk og flot formidlet fortælling om forskning i Arktis og det komplicerede kulstofkredsløb. Jeg håber at mange vil bruge filmen i undervisningen fremover. Geo-Nyt 75 · maj 2012 3 Fra formanden (fortsat) Tilsvarende håber jeg at I er begyndt at bruge filmen om Anholt, ”Ørkenen i Kattegat”, der er blevet endnu mere relevant idet det seneste nummer af Geoviden omhandler Anholt og derfor vil være et godt supplement til undervisning om istidslandskabet, kystprocesser og feltarbejde generelt. Endnu et godt eksempel på hvordan universiteterne er meget samarbejdsvillige og interesserede i at lave materiale, der kan bruges i vores undervisning. Samarbejdet med universiteterne er også hjørnestenen i de mange kurser, der bliver udbudt som forberedende kurser til jer, der regner med/håber på at udbyde Geovidenskab A i næste skoleår. Det glæder jeg mig meget til og regner med at kurserne kan give alle nogle spændende efteruddannelseskurser - uanset om Geovidenskab A bliver oprettet på jeres skole eller ej. Så sent som i sidste uge var jeg på Avedøreværket, hvor der blev vist rundt på det imponerende værk, af en engageret guide. Efter rundvisningen var der regionalmøde, hvor der var mange spændende diskussioner og ideudveksling. Tak til alle der deltog og tak til Birte Reichel for at arrangere rundvisningen. Jeg har også hørt at regionalmødet i Sønderjylland ligeledes var både velbesøgt udbytterigt. Dejligt at så mange deltager og engagerer sig. 4 Geo-Nyt 75 · maj 2012 1 oktober 2 oktober Husk at sætte kryds i kalenderen den 1. og 2. oktober, hvor der er generalforsamling og tilhørende kursus med fokus på den elektroniske geografi. Vi har allerede fundet flere undervisere, der kommer og introducerer spændende nye apps og andre interessante elevvenlige elektroniske hjælpemidler, der kan gøre undervisningen endnu mere relevant for eleverne og nemmere for os lærere. Jeg regner med at komme hjem fra kurset med en masse nye ideer og vejledninger jeg kan implementere i undervisningen. Niels Vinther, december 2011 Formand [email protected] Fagkonsulenten Lars Andersen, fagkonsulent, 29. april 2012 Nyt fra fagkonsulenten I samarbejde med Kulturstyrelsen blev der i marts måned afholdt en konference om at inddrage industrikulturen i undervisningen i de gymnasiale uddannelser. En af konklusionerne på konferencen var, at der er rigtig mange museer med industriminder, som gerne vil have mere kontakt til undervisningsverdenen. De tilbyder færdige forløb, men det er især at bemærke, at der også kan tilbydes meget andet, som kan skræddersys efter vores ønsker og behov. Besøg http://www.kulturarv.dk/25fantastiske/ og bliv inspireret. Tag kontakt til dit lokale museum eller industriminde og find ud af hvad de kan tilbyde. I slutningen af april har der været afholdt to velbesøgte regionalmøder: I København kombineret med besøg på Avedøreværket og i Nordjylland med feltarbejde på kysten ved Nr. Lyngvig og Rubjerg. Mange tak til arrangørerne for fine arrangementer – og tak til deltagerne for god debat. Almen studieforberedelse er inde i en udviklingsproces, hvor der arbejdes med innovation. Innovation har været på dagsordenen i nogle år, men står eksplicit nævnt i læreplanen for AT. Der starter efter sommerferien forsøg på 45 gymnasier med mere end dobbelt så mange hold, som deltagere. I forbindelse med innova- tionsarbejdet har jeg udarbejdet en tekst, der sætter fokus på hvordan naturgeografi kan indgå i innovationsprojekter i AT. Brug det selv sammen med dine elever, men giv det også til dine samarbejdskolleger fra andre fag – så kan de få indblik i vores arbejdsformer og tænkemåder. Jeg tror, at naturgeografi kan rigtig meget i de kommende innovationsprojekter. Vores nye minister Christine Antorini har sat uddannelse tydeligt på dagsordenen blandt andet gennem projektet Ny Nordisk Skole med henblik på debat om skabelsen af fremtidens uddannelsessystem. Du kan følge med her http://nynordiskskole.dk/. Der er mulighed for selv at deltage i debatten. Mens dette skrift er i trykken udkommer udviklingsplanen for gymnasiet. Udviklingsplanen indeholder rammeforsøg og udviklingsarbejde. Det hele bliver at finde i et lille ”pdf-hæfte”. Du kan holde sig orienteret på www.emu.dk og på www. uvm.dk Målene med udviklingsplanen er blandt andet at n styrke og tydeliggøre uddannelser og studieretningers profil n alle gymnasieegnede elever skal rummes og udvikles maksimalt Geo-Nyt 75 · maj 2012 5 xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Fagkonsulenten (fortsat) ... Nyt fra fagkonsulenten flere skal kvalificeres direkte til den uddannelse, de ønsker n kvaliteten af uddannelserne skal øges n Midlerne er foreløbig n Klasserumsledelse, udvikling af lærerrollen n Studiefællesskaber, udvikling af elevrollen n Styrkelse og udvikling af evalueringskulturen og prøveformerne. BEMÆRK: Der udmeldes rammeforsøg og end videre udmeldes der fagspecikt forsøgsudviklingsarbejde. Her vil være udbud inden for naturgeografi, geovidenskab og naturvidenskabelig faggruppe i hf. Ansøgningsfrist er i år 15. juni, og der kan forventes svar inden sommerferien. Ønsker du at deltage i de fagspecifikke forsøgs-udviklingsarbejder, skal du drøfte det med din skole og med den faglige forening. Jeg ser meget gerne, at der er rigtig mange der deltager. Til efteråret afholdes 4 konferencer om almen studieforberedelse: 12. september, Ålborg, 18. september i Vejle, 19. september i Hillerød, 26. september i Sorø. Den faglige forening afholder kursus (og generalforsamling) 1. og 2. oktober i Svendborg og der afholdes konference om 6 Geo-Nyt 75 · maj 2012 geovidenskab A torsdag den 15. november 2012. Endvidere vil der blive afholdt 2 konferencer om Undervisning for Bæredygtig Udvikling i efteråret. Kort om geovidenskab A. Mere end 20 skoler har udbudt geoA. To skoler starter til januar, mens 2-3 andre er på vej. Jeg har ikke hørt om skoler, der kan oprette en hel klasse, men de skoler, der starter, laver en ”papegøje-klasse”. Hold øje med efteruddannelseskurser målrettet geoA, fysik og naturgeografi (kurserne er åbne for alle). Der er udkommet særnummer af GeoViden om geoA – kan rekvireres hos GEUS. Der er endvidere et temanummer af Geologisk Nyt (april 2012) med bidrag til geoA. Her er artikler med fokus på geotop-begrebet. Du kan finde det på www.geologisknyt.dk. Heri er også en oversigt over kommende kursustilbud. Det er snart eksamenstid, hvorfor jeg vil gentage en række opfordringer og fakta vedr. undervisningsbeskrivelser og prøver. Det er tid til at få pudset undervisningsbeskrivelserne af, således at elever og censor har mulighed for at sætte sig ind i, hvad der er arbejdet med på det enkelte hold. Angiv hvilke faglige mål, der er forfulgt i de enkelte forløb. Sørg for at feltarbejde, eksperimenter, skriftlige opgaver, film øjeblikke fra semifinalen Fra semifinalen på Aarhus Universitet – Foto: Birgit Sandermann Justesen. m.v. indgår i beskrivelsen. Angiv hvilken litteratur, der er anvendt ved de enkelte forløb, og angiv det så tydeligt, at ingen kan være i tvivl; spørg eventuelt dine elever om de helt tydeligt forstår, hvad I har lavet! Vi bruger jo nogle gange andre ord og vendinger end eleverne om de samme fagområder. Neden for et link til UVMs side om undervisningsbeskrivelser. http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Proever%20og%20 eksamen/Undervisningsbeskrivelser.aspx Eksamen/censur – en kort opsummering Geografi C på hf-e/VUC: Eksaminator laver spørgsmål med (opdaterede, og også helt aktuelle) bilag. Tænk spørgsmål og bilag, så kursisterne evt. kan inddrage egne arbejder. Forberedelse og prøve varer hver ca. 24 minutter. Naturvidenskabelig faggruppe på hf: flerfaglig prøve. På nogle kurser møder man med alle kompetencer (fag) fra skolens side: dvs en eksaminator i biologi, geografi og kemi (nogle eksaminatorer Geo-Nyt 75 · maj 2012 7 Fagkonsulenten (fortsat) ... Nyt fra fagkonsulenten har måske to af fagene); andre steder er eksamensskolen kun repræsenteret ved biologi/kemi, når der kommer en geograficensor. Censor i geografi får derfor i denne situation også tildelt rollen som eksaminator. Underviser du ikke selv på nf – så læs læreplan og vejledning til naturvidenskabelig faggruppe grundigt. Som censor vil du fra kurset modtage kursisternes evalueringsopgaver. Du modtager den ”originale” version; kursisterne har fået kommentarer til opgaverne, men skal ikke lave en ny version. Endvidere vil du som censor modtage en oversigt over gennemførte feltarbejder, eksperimenter, andet empirisk arbejde m.v. Prøven er to-delt, og varer ca. 40 minutter inkl. votering; der foretages en samlet vurdering. Naturgeografi C: Opgaven er udformet af eksaminator. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans. Der er dernæst nævnt tre underpunkter, som opgaven skal indeholde. Der er ca. 24 minutters forberedelse/ ca. 24 minutters prøve. Som eksaminator skal du altså formulere den overordnede naturgeografiske problemstilling og den specificerede delproblemstilling, som krævet i 3. pind i opgaveformuleringsmodellen i læreplanen. Eksami8 Geo-Nyt 75 · maj 2012 nanden kan vælge at besvare opgaven i egen rækkefølge, men du skal formulere spørgsmålet, som angivet i læreplanen. Sørg gerne for at eleven kan anvende sine egne opgaver m.v. i opgavebesvarelsen. Naturgeografi B: Eksaminator udarbejder en opgavetitel, en uddybende opgavetekst samt vedlægger kendte og ukendte bilag/materialer i et omfang svarende til 10-15 sider i tilknytning til et eller flere af de behandlede emner. Opgaverne uden bilag skal offentliggøres 5 dage før prøven. Cirka 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden en disposition for besvarelsen af den stillede opgave inkl. det materiale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse. Det er en god idé at bede eleven medbringe 3 eksemplarer af dispositionen til prøven: en til sig selv, en til eksaminator og en til censor. Prøven varer 30 minutter. Sørg for at opgaven bliver en reel arbejdsopgave, hvor eleven i forberedelsestiden besvarer den stillede opgave, for det er ikke meningen af prøven skal være reproduktion – eleven skal vise sine kompetencer ved at analysere og fortolke f.eks. kort, satellitbilleder, sten, dataserier eller tilsvarende, og måske øjeblikke fra semifinalen Fra semifinalen på Aarhus Universitet – Foto: Birgit Sandermann Justesen. problematisere med baggrund i en kort artikel. Vurder selv hvor lang tid det tager at studere et kort eller en sten eller ….. og sæt det i relation til de 10-15 siders tekst: eleven skal have materiale i et omfang som ækvivalerer den tid eleven skulle bruge ved at læse og arbejde grundigt med 10-15 siders tekst. Hvis du bliver udtrukket som censor/eksaminator, vil jeg anbefale, at du sætter dig grundigt ind i de justerede læreplaner og vejledninger ligesom det kan være en god ide, at se på eksamensbekendtgørelsen (som også er revideret). Find det hele via www.uvm.dk eller via www.emu.dk I de enkelte læreplaner er angivet hvor mange gange en opgave/øvelse/feltarbejde m.v. må indgå i de forskellige prøveformer. For alle prøver gælder eksamensbekendtgørelsen. Et kort uddrag fra § 12, Stk. 4. n Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne …. n Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3. n Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. .... (Dvs: Ingen tilbagelægning ved prøve over flere dage. Har man 30 elever skal der altså ligge 34 numre/spørgsmål klar, når første elev trækker.) n Opgaverne og eventuelt andet materiale … sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Find og læs den fulde tekst via www.uvm.dk Geo-Nyt 75 · maj 2012 9 Fagkonsulenten (fortsat) ... Nyt fra fagkonsulenten En god ide: Eksaminator kontakter censor, når eksamensplanen er offentliggjort. Aftal med det samme hvordan spørgsmål m.v. skal fremsendes – og hvortil; nogle træffes måske ikke på skolen i de 5 dage inden prøven pga andre arbejdsopgaver med prøver og eksamen. Vedrørende AT: Bemærk at der er ny læreplan, som gælder undervisningen, der påbegyndtes i august 2010. Elever til sommer går til prøve efter den gamle bekendtgørelses læreplan. Bemærk derfor at de faglige mål og bedømmelseskriterierne er forskellige i en overgangsperiode. Naturgeografi Fagsærtræk i innovationsprojekter Naturgeografi kan indgå i innovative projekter i almen studieforberedelse med særlig fokus på at n kunne problemidentificere n kunne beskrive forandringsprocesser (herunder også teknologiske) over tid n kunne anvende viden på en given kontekst n have forståelse af komplekse forhold n have indsigt i kredsløb med særligt henblik på bæredygtig udvikling n være problemløsende – tænke med faget for at finde løsninger. 10 Geo-Nyt 75 · maj 2012 Ved at anvende naturvidenskabelig metode: observation, iagttagelse, systematik, omsætte fra generel model til virkelighed – og omvendt fra virkelighed til generel model, og ved at kunne identificere og klassificere rumlige mønstre findes basisredskaberne til at kunne problemidentificere. Men evnen til at kunne problemidentificere hænger også sammen med fagets arbejde med skalaer fra lokal til globalt og træning af analytiske evner. Have færdighed i at læse kort og arbejde med geografiske informationssystemer. Beskrivelse af forandringsprocesser over tid. Vi er vant til at arbejde med fænomener på meget forskellige tidsskalaer. Eksempel: Et bjerg eroderes, et vandløb ændrer forløb, et areal inddæmmes og tørlægges, en gletcher forsvinder, Nordøstpassagen bliver isfri, byer udvikles, landbrugets teknologi ændres, vandring fra land til by, et kraftigt regnvejr ændrer et flodløb. Nogle forandringsprocesser tager tusindvis af år – andre processer forløber på få timer. Anvende sin viden om albedo og strålingsbalancen på konkret byplanlægning: sænkning af temperaturen ved plantning af bytræer, anvende lyse bygningsmaterialer i stedet for mørke, planlægge med vand, så der opstår en afkølende effekt, bygge højt, så der opstår skyggeeffekt. Eller anvende sin viden om albedo og strå- lingsbalancen til at identificere problemer med f.eks. afsmeltning i de arktiske egne, ændrede smeltevandsmønstre og øget mulighed for anvendelse af vandkraft. stofstrømmene i det lokale landbrug. En indsigt i og forståelse af stofkredsløb er en af forudsætningerne for at kunne arbejde med begrebet bæredygtighed. Eleverne arbejder i naturgeografi ofte med komplekse sammenhænge ved tolkning af f.eks. udviklingsforløb eller ved forståelse af f.eks. klimamodeller: Her spiller en meget lang række af fænomener ind, og det er ikke helt enkelt at forklare processerne bag: Hvorfor stiger temperaturen mest i polare egne i de næste 100 år? Hvordan kan man forklare fødevarekrisen? Ud fra klimatiske faktorer, ud fra landbrugsstrategier og landbrugsstøtte, ud fra befolkningsmæssige forhold, ud fra efterspørgsel på det globale marked: skyldes den øgede efterspørgsel af f.eks. korn klimaændringerne, spekulation på fødevarebørserne, lokale produktionsmæssige forhold, handelsforhold og landbrugsstøtte eller det forhold at arealer, der tidligere anvendtes til fødevareproduktion i stedet for anvendes til dyrkning af energiafgrøder? At kunne anvende sin viden på en given kontekst og have overblikket til at være problemløsende – tænke innovativt: Hvordan slipper man af med overskydende vand? Kan man anlægge naturlige afløb i byen efter topografien? Kan overskudsvand ved ”monsterregn” ledes gennem naturlige lavninger. Benytte lavtliggende områder som rekreative områder – og som reservoir. Benytte viden om landskab og jordbund. Materialevalg og –anvendelse – også materialeproduktion ud fra forskellige råstoffer for eksempel kalksten, cement og granit afhængig af teknologi. Arbejde med problemstillinger i fjerne egne. Have generel indsigt i det globale forhold, men samtidig have forståelse for og kompetencer til sætte sig ind i forholdene et bestemt sted. Hvorfor producerer man på forskellig måde i forskellige egne af verden?! Anvende sin viden om klimatiske forhold, som vind og nedbør, solskinstimer m.v. til at udpege områder som er velegnede til placering af vedvarende energikilder. Faget arbejder med fænomener på forskellig skala lige fra det lille lokale kredsløb til de store globale forhold. Kredsløbsforståelse er en nøgledisciplin i naturgeografi, og rækker fra det globale kulstofkredsløb, bjergarternes kredsløb over vandets kredsløb i en region til Kunne vurdere om et givent projekt er realistisk i forhold til en geografisk Geo-Nyt 75 · maj 2012 11 Fagkonsulenten (fortsat) ... Nyt fra fagkonsulenten kontekst: hvilke projekter er velegnede i tropiske egne, hvilke i arktiske osv. Faglige mål for naturgeografi, som vil kunne spille særlig rolle i relation til innovation? Kunne identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre samt kunne udskille og redegøre for væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge Kunne indkredse geofaglige problemstillinger og opstille og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen 12 Geo-Nyt 75 · maj 2012 og menneskets omgivelser samt kunne sætte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag Naturgeografi – AT at kunne foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf, at kunne perspektivere sagen. Lars Andersen/fagkonsulent – 1. marts 2012 Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Jette Rygaard Poulsen, fagkonsulent i naturvidenskab og talentudvikling Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløb afholdt på skolerne i efteråret 2011. Samtlige institutioner med stx modtog en opfordring til at medvirke i evalueringen og 82 skoler har svaret tilbage. Evalueringen findes på ministeriets hjemmeside under naturvidenskabeligt grundforløb og konklusionerne er klart anbefalelsesværdig læsning. Et kort resume følger her. Konklusioner baseret på evalueringen eleverne i ringe grad kan forholde sig til naturvidenskabelig videns styrker og begrænsninger efter nv-forløbet og at de i ringe grad bliver i stand til at udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt. Det overordnede indtryk af lærernes evaluering er, at eleverne opnår nogle kompetencer og viden i nv, som kan overføres til andre naturvidenskabelige fag, men ikke nødvendigvis giver den faglige dybde, som gør eleverne i stand til at bruge denne viden i nye sammenhænge. Evalueringen belyser selvfølgelig kun nogle få udvalgte aspekter af naturvidenskabeligt grundforløb. Specielt var hensigten med evalueringen, at få viden om hvorvidt eleverne når de i læreplanen beskrevne mål med faget, men også den praktiske tilrettelæggelse på skolerne er inkluderet i evalueringen. Evalueringen efterlader et blandet indtryk. Overordnet set lever faget op til intentionerne, men der er plads til forbedringer. Evalueringen viser til dels, at der er synergi imellem de naturvidenskabelige fag i samarbejdet, og at faget nv på fornuftig vis, kan anvendes som fundament for arbejdet i fagene enkeltvis. Hvilke samspil der i realiteten finder sted mellem de samarbejdende fag, kan evalueringen ikke i sig selv klarlægge, men det er tydeligt, at samarbejdet med matematik er tættere end de tidligere evalueringer har vist. Mere end halvdelen af eleverne mener selv, at de opfylder intentionerne med nv, idet de med faget i høj grad får indblik i naturvidenskab og kan anvende deres viden herom efterfølgende. Generelt er lærerne noget mere opdelte i deres vurdering af netop disse spørgsmål. Over halvdelen af lærerne tilkendegiver, at Overordnet set synes evalueringen derfor at pege på, at faget faktisk fungerer efter intentionen, som en koordineret almendannende introduktion til de naturvidenskabelige fag. Men evalueringen viser også, at over halvdelen af eleverne ikke finder, at nv har gjort dem mere interesserede i eller nysgerrige efter at vide mere Geo-Nyt 75 · maj 2012 13 Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb (fortsat) om de naturvidenskabelige fag, selvom lærerne oplever at det i høj grad er netop her nv’s styrker ligger. Intentionen med denne del af fagets mål kan der stadig arbejdes med at opfylde. Evalueringen af den praktiske tilrettelæggelse viser, at faget på mange skoler er ved at finde sin form. En ordning med enten ensartede forløb for alle klasser og/ eller to gennemgående lærere, som skaber faglig sammenhæng og sikrer progressionen, ser ud til at vinde indpas mange steder. Men evalueringen kan også godt efterlade det indtryk, at faget flere steder bliver nedtonet og betragtet som et fag, der ikke i sig selv er betydningsfuldt nok til at udløse elevtid og deletimer. Dette indtryk, sammenholdt med lærernes vurdering af elevernes manglende opnåelse af viden, giver grund til eftertanke. Fagkonsulentens eftertanker Det er glædeligt, at nv som fag formår at være en koordinerende introduktion til de naturvidenskabelige fag og at faget kan anvendes som et fundament for de enkelte naturvidenskabelige fag efterfølgende. Faget har rig mulighed for at bidrage til bl.a. elevernes forståelse for hvilken rolle eksperimentet spiller, hvordan vi arbejder med komplekse problemer ved at identificere variable og opstille modeller, samt 14 Geo-Nyt 75 · maj 2012 hvorfor og hvordan vi anvender bestemte genrer i vores skrivning i naturvidenskab. Disse elementer er ens for de naturvidenskabelige fag, og som sådan uafhængige af hvilket fagligt tema der behandles. Det er klart at vores elever kommer med meget forskellige forudsætninger for at forstå disse mål, og forskellige klasser vil derfor skulle undervises på forskellig vis. Naturvidenskabeligt grundforløb er ikke et ”færdigudviklet” fag. Evalueringen viser, at der stadig er mål med faget, hvor praksis ikke helt lever op til intentionerne, og selvom der tydeligvis sker en udvikling med faget, skal udviklingen fokuseres på mål og indhold som styrende for tilrettelæggelsen, og ikke omvendt. Det er mit indtryk, både fra evalueringen og fra samtale med nv-lærere, at faget forvaltes meget forskelligt på skolerne. Uanset hvordan faget i praksis tilrettelægges, skal vi holde hinanden fast i, at nv ikke må udvikle sig til at blive ”et spild af timer”, hvor alle venter på, at den ”rigtige” naturvidenskab skal påbegyndes på C-, B- eller A-niveau. Det er der heldigvis heller ikke belæg for at sige på baggrund af evalueringen, men det er vigtigt at vi hele tiden husker, at faget kan bidrage værdifuldt til den almendannende introduktion af naturvidenskaben. Evalueringen viser derimod, at vi som lærere gerne må øge vores fokus på at motivere eleverne, så de bliver mere interesserede i og nysgerrige efter naturvidenskabelig viden. Naturvidenskaben er sjov, engagerende og vedkommende for alle – det skal faget give videre til eleverne! Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, og rigtig mange faktorer spiller ind på elevernes motivation for nv. Et par af de ”knapper”, som lærerne forholdsvis let kan ”skrue på”, er valget af tema og planlægningen af undervisningen. Men også synligheden af målene med nv kan lærerne være med til at øge for eleverne. Aktuelle og vedkommende forløb Nv skal ifølge læreplanen bygges op om tematiske flerfaglige forløb, som med aktualitet og selvstændige arbejdsprocesser skal gøre undervisningen vedkommende for eleverne. Temaerne skal selvfølgelig give anledning til faglig fordybelse, eksperimentelle undersøgelser og bidrage til, at elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder trænes. Det er også klart, at tematisk undervisning ikke blot handler om at strukturere fagets stof i temaer, men om at tilrettelægge undervisningen, så temaet/emnet - og ikke stoffet - bliver det styrende for læringen. Vælg tema med omhu. Selvom der ikke står krav til kernestof i læreplanen, er det faglige indhold i undervisningen ikke ligegyldigt - heller ikke for eleverne. Anvendelsesorientering i naturvidenskab Ofte vil det være den faglige og pædagogiske tilgang til undervisningen der sikrer, at undervisningen bliver nærværende og spændende. Naturvidenskaben har den store styrke, at det er naturligt at arbejde anvendelsesorienteret, med fokus på, at de emner der behandles i undervisningen er autentiske. Det er muligt at lægge vægt på en eksperimentel tilgang til et tema/ emne, som udspringer af et problem eller et fænomen fra elevernes hverdag, som de aktivt skal undersøge. For at sikre autenticiteten kan lærere/elever med fordel samarbejde med virksomheder eller videregående uddannelsesinstitutioner, hvor eleverne kan opleve, hvordan naturvidenskab anvendes i praksis. Denne styrke ved naturvidenskab skal udnyttes allerede i nv – og her vil en fokuseret indsats gøre stor nytte. Stil krav til eleverne Et sjovt, engagerende og vedkommende fag skal selvfølgelig også stille krav til eleverne. Det kan være krav om, at eleverne bruger deres viden fra nv i de naturvidenskabelige fag efterfølgende. Her viser evalueringen samstemmende, Geo-Nyt 75 · maj 2012 15 Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb (fortsat) at de naturvidenskabelige fag godt kan bygge oven på nv. I forlængelse heraf kan det derfor være hensigtsmæssigt at lade hele eller dele af undervisningsbeskrivelsen fra nv indgå i de naturvidenskabelige fags undervisningsbeskrivelser og således gøre indholdet af nv til genstand for prøve i disse fag. Endvidere har skolerne mulighed for selv at planlægge evalueringen af faget nv. Og selvom eleverne ikke skal til en egentlig prøve i nv, skal den afsluttende evaluering i faget afspejle, om eleverne har tilegnet sig de ønskede naturvidenskabelige kompetencer. Langt de fleste skoler angiver, at de bruger mellem 11 og 15 minutter pr elev på evalueringen i nv. Flere skoler angiver endvidere, at denne evaluering indgår i vurderingen af, om eleven har forudsætninger for at påbegynde en given studieretning. Der er altså indenfor de eksisterende rammer rig mulighed for at stille krav til elevernes udbytte af nv. Husk betaling af kontingent Kontingentet for medlemskab af Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF er i 2012 400 kr. Kontingentet dækker perioden maj 2012-maj 2013. Beløbet skal indsættes på foreningens konto i Danske Bank – reg. nr: 3106, konto nr.: 4655534563 senest d. 10.06.2012. – Anfør navn og CPR-nummer på indbetalingen. Kontingentet er fradragsberettiget, og indberettes af foreningen såfremt CPRnummer oplyses ved indbetalingen. Kontingentet for studerende, pædagogikumkandidater og pensionister er 100 kr. 16 Geo-Nyt 75 · maj 2012 Fællesfagligt eksperimentelt arbejde i naturvidenskabelig fagpakke Fællesfaglighed i NF – forslag til at gøre god undervisning bedre I forbindelse med et udviklingsprojekt med deltagelse af 12 NF-lærere fra 4 skoler har vi udarbejdet nogle forslag til hvordan man kan gøre undervisningen mere fællesfaglig. Vores arbejde består både af de undervisningseksempler vi har lagt i idebanken på emuen (http://www. emu.dk/gym/fag/nf/index.html og under de tre fags sider) og denne artikel med forslag til hvordan jeres faggruppe tilrettelægger undervisningen hensigtsmæssigt. 1 Brug af hjælpediscipliner. Et eller flere fag bidrager til at behandle en enkeltfaglig problemstilling 2 Flerfaglighed. Behandling af et fælles, forholdsvis bredt emne, som har en række forskellige aspekter, hvorefter de deltagende fag behandler hver deres aspekt uafhængigt af hinanden 3 Fællesfaglighed. Dette fordrer en over- ordnet problemstilling, som ingen af de deltagende fag kan afklare alene. En lang række påtrængende problemer formuleres udefra og ikke inden for et fag. Eksempler på dette er: Hvorfor er der forskel på miljøet i forskellige åer? n Hvad er energi og hvordan sikrer vi energi nok til fremtiden? n Hvorfor er der forskel på sundhedstilstanden forskellige steder i landet? n Hvordan påvirker en tsunami en ramt område? n For at besvare ovenstående generelle spørgsmål er det vigtigt (og nødvendigt) at bruge forskellige faglige indfaldsvinkler. Fagene i NF har arbejdet med forskellig grad af samspil1. I skitseret form kan samspillet rangordnes således: 1 Søren Harnow Klausen 2009: ”Hvorfor fagligt samspil?” s 19-22 n Som eksempel på en fællesfaglig eksperimentel øvelse har vi anvendt: Overordnet problemformulering: Hvorfor er der forskel på miljøet i forskellige åer? For at besvare dette spørgsmål undersøges forskellige miljøparametre i en å. Der arbejdes tæt sammen mellem kemi, der måler iltindholdet i åen, biologi der arbejder med dyre/plantelivet i åen og geografi der måler strømhastighed og beregner vandføring. Hele dette udviklingsprojekt har haft fokus på hvordan man kan øge det faglige samspil og gå fra 1 til 3 i ovenstående rangorden for at fremme elevernes forståelse af naturvidenskabelige problemstilGeo-Nyt 75 · maj 2012 17 Fællesfagligt eksperimentelt arbejde i naturvidenskabelig fagpakke (fortsat) ... Fællesfaglighed i NF – forslag til at gøre god undervisning bedre linger. Ordet fællesfaglighed er centralt i læreplanen for NF og det er forholdsvis enkelt at bevæge sig mod mere fællesfaglighed. I udviklingsprojektet har det meste arbejde gået med at tilpasse de enkelte eksperimenter, så de åbner sig mod de andre fag, og derfor giver mening for de eksperimenter der laves i de andre fagområder og bidrager til at besvare den overordnede problemstilling. Blot ved at tænke perspektiverende spørgsmål ind i eksperimentvejledningerne, opstår der en automatisk tilpasning. For at den overordnede problemstilling kan besvares med bedst mulig relevans for kursisterne er det vigtigt at forløbene planlægges grundigt og derfor er en vis mødeaktivitet nødvendig, men det kræver ikke nødvendigvis mere tid. Brug tiden bedre At undervise i NF er sjovt, men der er også nogle udfordringer forbundet dermed. Fællesfaglige problemstillinger kræver typisk at der laves en introduktion til emnet, der kort skitserer emnet, problemstillingen og de eksperimenter kursisterne skal lave. Denne introduktion er i sig selv ikke et stort arbejde, men kræver at man sætter sig sammen og diskuterer de aspekter der indgår i hele forløbet. Vi anbefaler at man mødes for at lave dette arbejde, fordi det er i mødet de gode ideer opstår 18 Geo-Nyt 75 · maj 2012 og eksperimenter kan her justeres så den størst mulige fællesfaglighed opnås. Det er ikke introduktionen i sig selv der øger fællesfagligheden, men de diskussioner der fører til denne introduktion. At forberede undervisningen sammen (de 3 lærere i biologi, geografi og kemi) er tit givet godt ud og vil ofte kunne reducere den individuelle forberedelse. Desuden undgås frustrationer, der opstå hvis man arbejder i hver sin retning, hvilket kan give noget uhensigtsmæssig ekstraarbejde. Endeligt er det vigtigt at komme i dialog med skolernes ledelse og skemalæggere. En planlægning hvor de 3 naturvidenskabelige lærere har 2 klasser vil give langt bedre vilkår for den fælles planlægning. Vi anbefaler også kraftigt at NF-underviserne, får skemalagte planlægningsmøder, for at fremme fællesfagligheden. Banalt, men ikke desto mindre er det vigtigt at indlede året med et længere møde, hvor der laves en årsplan, hvori de fællesfaglige eksperimenter placeres på uger. Det er vigtigt, at forskellige momenter i det tværfaglige eksperiment afvikles tidsmæssigt tæt på hinanden. En anden mulighed er at opdele klassen, således at de laver forskellige eksperimenter, der supplerer hinanden. Feltarbejde på Disko – Foto: Bent Yde. Udformning af øvelsesvejledningen stationen udelukkende er en beskrivelse af eksperimentets opstilling. En anden yderlighed er at eksamenspræstationen bliver en løs snak om f.eks. miljøtilstanden i en å uden forbindelse til de afviklede eksperimenter. Det er jo netop forbindelsen mellem eksperiment, teori og perspektiv vi søger. Et perspektiv kan også være tæt knyttet til den naturvidenskabelige metode. Perspektivet er her knyttet til overblik over fejlkilder, usikkerhedsintervaller, hvilke informationer der måles kvalitativt og hvilke der måles kvantitativt, samt forskellige repræsentationsformer. Vi finder, at det fællesfaglige moment i disse projekter kan hjælpe kursisten i eksamenssituationen til at løfte det faglige niveau. En yderlighed er, at eksamenspræ Produkt af det fællesfaglige arbejde For at understøtte det fællesfaglige moment i relation til både formålet med øvelsen og den senere eksamenspræstation, er det vigtigt, at øvelsesvejledningen forsynes med et teoriafsnit indeholdende fællesfaglige perspektiver. Eksperimentvejledningen skal desuden indeholde perspektiverende fællesfaglige spørgsmål, der kan gøre perspektiverne så tydelige for kursisterne som muligt. En yderligere tydeliggørelse af det fællesfaglige perspektiv er den fællesfaglige problemformulering, der er givet eksempler på i første afsnit. Uanset om hvordan eleverne præsenterer deres arbejde, så er det vigtigt at kursisterne anspores til at formulere sig Geo-Nyt 75 · maj 2012 19 Fællesfagligt eksperimentelt arbejde i naturvidenskabelig fagpakke (fortsat) ... Fællesfaglighed i NF – forslag til at gøre god undervisning bedre fællesfagligt for at styrke forståelsen af den fællesfaglige problemstilling. De eksperimenter vi har lagt på emuen har alle særfaglige eksperimentvejledninger i en fællesfaglig ramme. Denne model gør det nemmere for kursisten at overskue den enkelte eksperimentvejledning, men så er de fællesfaglige perspektiverende spørgsmål så meget desto vigtigere. For at styrke fællesfagligheden opfordrer vi til at arbejdet også præsenteres mundtligt, hvilket også træner kursisterne til eksamen. fag. Dette kan ske ved at læreren med faget for det særfaglige eksperiment holder sig tilbage, når lærerne begynder at spørge ind i den sidste del af A-delen. Under alle omstændigheder er det fornuftigt at eksaminatorer og censor snakker disse ting igennem inden eksaminationen starter. Vi håber at dette udviklingsarbejde vil fremme fællesfagligheden i NF og gøre arbejdet for lærerne i NF lettere at planlægge, mere inspirerende og sjovere. Vi har desuden god erfaring med at eleverne afleverer skriftlige opgaver elektronisk, så opgaverne med sikkerhed kan findes frem op til eksamen. NF-udviklingsgruppen: NF-lærere på Egedal Gymnasium, Efterslægten HF, Frederiksberg HF og Greve Gymnasium og HF. Eksamen Hvis A-delen er først til eksamen giver fællesfaglige eksperimentelle rapporter med alle 3 fag den fordel, at der i B-delen kan fokuseres på det fag, der måtte være mangelfuldt behandlet i A-delen. Således at det undgås at skulle votere en eksamenspræstation, hvor et fag kun har været løst inddraget i eksaminationen. Der kan også argumenteres for det omvendte. Hvis der trækkes et særfagligt eksperiment og B-delen afvikles først, så kan der i A-delen fokuseres på de 2 øvrige 20 Geo-Nyt 75 · maj 2012 Konkurrence om anvendelse af geodata for gymnasieklasser Al information er tilknyttet et sted. Alle steder har tilknyttet information. Det kaldes geodata. Geodata findes i mange former fx som kort over veje og adresser, så vi kan finde frem til et sted, men det kan også være data fra en gps i din telefon, som viser, hvor du er, eller hvor dine venner er. Vi bruger information om steder hver dag - i bilens gps, google maps, i din færden på facebook. Reddere bruger gps til at komme hurtigere frem, og kommuner bruger geografisk information til at begrænse udslip af forurenende stoffer. Send os et bud på, hvordan geodata kan anvendes på en ny og anderledes måde, således at det skaber værdi for dig og samfundet omkring dig. Hvem? Geoforum indbyder alle gymnasieklasser til at deltage i en konkurrence om anvendelse af geodata. Konkurrencen er en del af konferencen Kortdage 2012. Hvad? Præsentér en idé til anvendelse af geodata i DIN hverdag eller samfundet omkring dig. Vi opfordrer til utraditionelle og nytænkende forslag! Hvornår? Frist for aflevering af bidrag er 5. oktober 2012. Vinderen afsløres på Kortdage den 1. november i Herning. De tre bedste forslag præsenteres på Kortdage, hvor den endelige vinder findes. Hvordan? Præsentationen skal uploades som plakat (pdf-fil, størrelse A3). Vi opfordrer til, at man samarbejder i mindre grupper. Præmie Geoforum udlodder en præmie på kr. 10.000.- som studierejsestipendium til den bedste ide! 2. og 3. præmie er kr. 2.500.Desuden bliver de tre bedste ideer lagt ind på Geoforums geodata-side BrugStedet.dk. Dommerkomité Består af repræsentanter fra gymnasieskolen, virksomheder og universiteter. Læs mere på www.kortdage.dk/gymnasiekonkurrence Baggrund: Geoforum er det danske forum for geografisk information. Det er en bredt sammensat interesseorganisation med medlemmer fra både offentlige og private virksomheder. Geoforum har en ambitiøs strategi som bl.a. omhandler “Danmark som en geografisk kompetencenation”. Danmark er attraktiv som en ’sandkasse’ eller afprøvningssted dtagelse til de internationale olympiader i naturvidenskab -... af 2 Udtagelse til de internationale olympiader i naturvidenskab [17.04.2012] Børne- og undervisningsministeren deltog i offentliggørelsen af navne på de gymnasieelever, der skal dyste for Danmark i de internationale olympiader i naturvidenskab og matematik 2012. http://uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2012/Ap... Kontakt Jette Rygaard Poulsen Fagkonsulent Departementet [email protected] Tlf. 2565 9219 Naturvidenskab hf, stx, hhx og htx Talentpleje hf, stx, hhx og htx Hård træning, stor udholdenhed og høj faglighed. Det kan ikke hjælpe noget at slappe af, hvis målet er deltagelse i de internationale olympiader i naturvidenskab og matematik. Over 5.000 gymnasieelever var med i de indledende runder af udtagelserne i efteråret 2011, men kun 27 fik billet til deltagelse i de internationale olympiader til sommer. Offentliggørelsen af navnene fandt sted mandag eftermiddag den 16. april 2012 på Carlsberg Museum, hvor børne- og undervisningsminister Christine Antorini fik lejlighed til at hilse på og lykønske de unge talenter. Olympiadedeltagerne anno 2012. Foto: Burt Seeger. ”I har vist høj faglighed og stor kreativitet for at nå hertil. Det er netop, hvad forskningsverdenen og erhvervslivet efterspørger. Der bliver brug for talentfulde unge som jer, når vi skal udvikle nye løsninger, som skal bære fremtidens udvikling.” sagde børne- og undervisningsministeren i sin rosende tale til de unge kombattanter. Samtidig med offentliggørelsen af deltagerne overrakte Carlsberg Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen 400.000 kroner til støtte for den danske træning af olympiadedeltagerne i 2012. Og selv om foråret er gået med træningsweekender, kan de udtagne gymnasieelever ikke hvile på laurbærrene. Konkurrencen til de internationale olympiader er ekstrem hård, og Danmark vil gerne være med i medaljedysten. For mange af de unge er der både en nærtforestående studentereksamen og fortsat træning, inden turen går til Der bliver brug for talentfulde unge som jer, når vi skal udvikle nye løsninger, som skal bære fremtidens udvikling. Singapore, USA, Argentina, Tyskland, Italien eller Estland. I 2011 19/04/12 19.21 Deltagere i geografiolympiaden 2012 Gorm Sandbukt, Birkerød Gymnasium David Rischel, Sankt Annæ Gymnasium Jakob Mølgaard Heisel, Roskilde Gymnasium Anne Kirstine Rønn Sørensen, Odense Katedralskole Deltagere i øvrige fag i de internationale naturvidenskabelige olympiader i 2012 Biologi Majken Lyhne Jessen, Ribe Katedralskole Pernille Frendorf, Greve Gymnasium Frederik Haugaard Vrdlovec Holck, Alssundgymnasiet Jesper Bøegh Levring, Virum Gymnasium Datalogi Deltagere i BOI 2012 som er regional datalogi-olympiade for Østersølandene. På baggrund heraf udtages det endelige hold til IOI i september 2012. Asbjørn Christian Nordentoft, Aurehøj Gymnasium Carl Dybdahl, Rosenlundskolen Jacob Bæk Tejs Knudsen, Marie Kruses Skole Jeppe Bjørn Hallgren, HTX Hillerød Simon Hørup Eskildsen, Aarhus Katedralskole Svend Christian Svendsen, Munkensdam Gymnasium Fysik Molte Emil Strange Andersen, HTX Tradium (Randers) Jakob Lass, Hasseris Gymnasium Nikolaj Theodor Thams, Haderslev Katedralskole Christian Aamand Witting, HTX Esbjerg Kasper Tolborg, Brønderslev Gymnasium Kemi Frederik Søndergaard, Grenå Gymnasium Andreas Kjær Erichsen, Birkerød Gymnasium Sidsel Alsing, Grenå Gymnasium Emil Damgaard-Møller, Aabenraa Statsskole Matematik Aluna Rizzoli, Næstved Gymnasium og HF Asbjørn Christian Nordentoft, Aurehøj Gymnasium Jacob Hastrup, Aurehøj Gymnasium Jan Christensen, Duborgskolen Peter Michael Reicstein Rasmussen, Randers Tekniske Gymnasium Sebastian Grønkjær Pedersen, Marie Kruses Skole Geo-Nyt 75 · maj 2012 23 Indtryk fra Fantastiske The Forgotten Valley > Southern Alps ved Fox > New Zealand er utrolig rig på geo logiske og naturgeografiske oplevelser < Te Puia Roturua 24 Geo-Nyt 75 · maj 2012 Fox Glacier > Te Puia Roturua >> New Zealand Geo-Nyt 75 · maj 2012 25 ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET et ressourcerum for gymnasiet ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET Klima er stadig et brændvarmt emne i gymnasiet! mere end 100.000 brugte climateminds.dk sidste år! Kursus Kursusudbyder N U Kursus om den Elektroniske Geografi og Generalforsamling i geografilærerforeningen 2012 Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF Formål IG At blive bekendt med app’s, GoogleEarth og andre elektroniske hjælpemidler, der kan fremme undervisningen i Naturgeografi og Geografi i gymnasiet og HF Indhold D D Oplæg og øvelser om og med app’s og andre elektroniske hjælpemidler. Tid til udveksling af app’s og ideer. Efter første kursusdag afholdes Generalforsamling Målgruppe LM EL Geografi- og naturgeografilærere i gymnasiet og HF. Tid og sted Mandag den 1. oktober 2012 kl. 10 - 2. oktober kl. 16, Svendborg Gymnasium. Pris TI Ca. 1.000,- uden overnatning. Overnatning: ca. 500,- til 1.000,Tilmelding Senest 24. august 2012 til Niels Vinther på [email protected] Kontakt Nærmere oplysninger om kurset kan ses i Geo-Nyt og på http://www.emu.dk/gym/fag/ge/Forening/kalender.html Geo-Nyt 75 · maj 2012 27 Kursus for fysik- og naturgeografilærere ”Kysters geologiske udvikling, havniveau og landhævning siden sidste istid” medio september 2012 n Geocenter, København Indhold I kurset gennemgås: Stratigrafiske grundprincipper, sedimentologiske modeller for aflejring af kystsedimenter, geofysiske metoder (georadar) til kortlægning af interne strukturer i kystsedimenter, metoder til kortlægning af landskabsmorfologi, baggrund for geodynamiske modeller til beskrivelse af isostatisk landhævning siden sidste istid, tolkning af sedimentologiske og geofysiske data til forståelse af udvikling i relativt havniveau. I løbet af kurset gennemføres et feltarbejde, hvor der foretages geofysisk opmåling af kystsedimenter, og en kyststrækning som geotop diskuteres. Læringsmål Efter gennemført kursus skal kursisterne kunne: n forstå grundlæggende stratigrafiske principper og aflejrings modeller for kystsystemer n identificere relevante kyststrækninger som geotoper til under visningen i Geovidenskab A, fysik og naturgeografi n identificere og beskrive elementære geologiske elementer langs kyststrækninger, så som strand, strandvold (rimme),”swale” (dobbe) og klitter n observere og beskrive erosions- og aflejringsfænomener, som er typisk forekommende i kystområder n geofysisk opmåling af kystsedimenter n kende til brugen af kortmateriale (f.eks. fra GIS) til geologisk beskrivelse af kyster n forstå samspillet mellem ændringer i havniveau og landhævning n forstå hvordan variationer i havniveau siden sidste istid kan kortlægges vha. bevarede kystsaflejringer n diskutere evidens for klimaændringer i observerede variationer i kystprocesser og –aflejringer i det danske område. 28 Geo-Nyt 75 · maj 2012 Varighed og tidspunkt Kurset afholdes over to sammenhængende dage medio september 2012. Sted Kurset afholdes i Geocentret, Øster Voldgade 10, 1350 København K. Feltarbejdet foregår på Feddet ved Præstø, Sydsjælland. Litteratur Udvalgte numre af Geoviden suppleret med videnskabelige artikler Udbyder Geocenter København i samarbejde med Fysiklærerforeningen og Geografilærerforeningen Undervisere Lars Nielsen og Lars Clemmensen, Institut for Geografi og Geologi, Købehavns Universitet Jens Morten Hansen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Kursusform Eksternat – CabInn Scandinavia på Vodroffsvej kan anbefales Pris 2.500,Tilmelding LMFK –sekretariatet senest 6. september 2012 Geo-Nyt 75 · maj 2012 29 DR Gymnasium stryger betalingen DR opfylder et stort ønske for de danske ungdomsuddannelser. De skal ikke længere betale abonnement til DR for at få adgang til læringsuniverset DR Gymnasium på www.dr.dk/gymnasium. Fra 1. januar 2012 har alle lærere og elever automatisk adgang til klip på DR Gymnasium, når de logger sig ind med UNI-Login. Samtidig er DR Gymnasium blevet relanceret med nyt udseende og struktur for at imødekomme lærere og elevers behov for hurtigt at finde fagrelevante klip og temaer. ”Vi er rigtig glade for at kunne åbne adgangen til DR Gymnasium og være med til at gøre medieklip og interaktive læremidler endnu mere tilgængelig for den daglige undervisning,” siger Anja Lundberg Andersen, Redaktionschef i DR. Medieklip motiverer eleverne Kernen i DR Gymnasium er Mediebiblio- teket, som rummer over 24.000 udvalgte medieklip fra DRs arkiver. Klippene er velegnede til klasseundervisning på interaktive tavler og smartboards og kan også bruges i gruppearbejde og til elevernes egen research og eksamens forberedelse. ”Et godt klip kan kickstarte diskussionen i klassen og kan præcisere de faglige pointer, som læreren gerne vil formidle. Samtidig siger vores brugere til os, at brugen af klip i undervisningen motiverer eleverne til at lære mere, og at det får bogligt svage elever til at deltage mere,” fortæller Anja Lundberg Andersen, Redaktionschef i DR. På www.dr.dk/gymnasium kan man se, hvordan andre undervisere bruger DR Gymnasium, og der er også instruktionsvideoer til Mediebiblioteket. Yderligere oplysninger: Redaktionschef Anja Lundberg Andersen, [email protected], mobil 2360 1226. FAKTA om DR Gymnasium Find DR Gymnasium på www.dr.dk/gymnasium. Lærere og elever på ungdomsuddannelser har automatisk adgang til klippene på DR Gymnasium, når de logger ind med UNI-Login. Skolerne skal være opmærksomme på, at brug af DR Gymnasium kræver en AVU-Basis aftale med Copydan AVU-medier. DR Gymnasium samarbejder bredt med undervisningsverdenen og bruger faglærer som konsulenter på undervisningsforløb. 30 Geo-Nyt 75 · maj 2012 Invitation Bæredygtig innovation – konkurrence i anvendt entreprenørskab Info Tilmelding [email protected] Skriv navn, telefonnummer, e-mail og antal deltagere samt skolenavn Finale November Sted København Målgruppe Elever på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx, stx, eux. Deadline Er du interesseret i at deltage melder du dette til FFE-YE senest 1. juni 2012. Mere info Projektleder Rikke Dunne: [email protected] og kommunikationskonsulent Nette Kirkegaard [email protected] Mad til i morgen? Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise (FFE-YE) tilbyder alle gymnasiale uddannelser mulighed for at deltage i en entreprenørskabskonkurrence om bæredygtig innovation, hvor FDB er vært. Under overskriften Mad til i morgen? sætter FDB fokus på den mad, vi får i overskud, både derhjemme og i supermarkedet. Spildet og resterne ender ofte i skraldespanden. Det belaster klodens klima og naturressourcer. Konkurrencen sætter spot på innovative ideer, der hjælper os til at reducere spildet og bruge resterne, når vi har mad i overskud Eleverne skal i teams af min. 3 og max. 5 personer arbejde i deres respektive fag med idéer til løsninger af udfordringen, og løsningen skal anvende fagets faglighed, mens det samtidigt skal være økonomisk anvendeligt for FDB, der har 1,6 mio. medlemmer og bl.a. ejer Coop-butikkerne. Som en del af opgaven udarbejdes en kort projektbeskrivelse, hvoraf det fremgår hvad idéen går ud på, og hvordan den implementeres, enten derhjemme, i dagligvarehandlen eller i værdikæden. Til beskrivelsen hører en visualisering af idéen (film, powerpoint, podcast ). Begge elementer sendes via mail til FFE-YE. En jury hos FDB udvælger herefter deltagere, der går videre til en national finale. Et ubegrænset antal hold fra skolen kan deltage, men skolen skal udvælge 1-2 projekter, der skal repræsentere skolen i konkurrencen. Det er kun det/de udvalgte hold, der skal indsende rapport og visualisering. Blandt de deltagende hold udvælger FDB 3 finalister. Der kåres én vinder af konkurrencen ved kåringen ’FDBs Grønne Idépris’ i november. Finalisterne skal deltage i en film-session hos FDB i september. Filmene viser ved kåringen og bringes i pressen. For mere information se www.ffe-ye.dk eller www.grønpris.fdb.dk – vælg Uddannelsesprisen. FONDEN FOR ENTREPENØRSKAB - YOUNG ENTERPRISE DANMARK | EJLSKOVSGADE 3D | DK-5000 ODENSE C | TLF. 6545 2461 | EMAIL: [email protected] Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken 4 2830 Virum Geo-Nyt 75 · maj 2012 · Fra formanden ......................................................................................... 3 Fra fagkonsulenten ............................................................................... 5 Innovation i geografi og naturgeografi .................................. 10 Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb ............... 13 Kontingent 2012 ................................................................................ 16 Eksperimentelt i NF............................................................................ 17 Om olympiaderne ............................................................................... 22 Indtryk fra New Zealand ................................................................ 24 Generalforsamling og IT-kursus ................................................ 27 Kystkursus ............................................................................................... 28 DR Gymnasium stryger betalingen ....................................... 30 Bæredygtig innovation ................................................................... 31 Geo-Nyt nr. 75: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet d. 16. maj 2012 Tryk: Idon Tryk Bidrag til nr. 76 sendes, helst i digital form, senest 25. august 2012 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum E-mail: [email protected]
