Print fra iPad - WordPress.com

Transcription

Inspirationshæfte
Inspirationshæfte
Videre efter HF
Udgiver: Udgivelsesår: Foto: Design: Projekt Videre efter HF
2013
Projektets egne medarbejdere
Stormes Grafisk
Få yderligere information om projekt
Videre efter HF på hjemmesiden
www.videreefterhf.dk
3
Forord
Mange unge falder fra undervisningen på HF, fordi de igennem uddannelsesforløbet mangler et konkret indtryk af, hvordan de kan bruge det, de lærer på HF, i deres videre livs- og uddannelsesforløb. Det er den problematik, der har været fokus
på i projekt ”Videre efter HF”.
Med projektet har vi ønsket at udvikle en professionsrettet undervisning, hvor HF
fagene er mere praksisorienterede i forhold til videreuddannelse og erhverv, og på
den måde medvirke til at styrke kursisternes motivation og fastholdelse.
I projektet har der været samarbejde mellem lærere og studievejledere på regionens VUC’er, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Der er blevet etableret
netværk, gennemført besøg, lavet fælles undervisningsplaner, afholdt studiecamps
og meget mere. Projektet er beskrevet og evalueret i en fyldig evalueringsrapport,
som kan bestilles hos Kirsten Bach Kjeldal, [email protected]. Herværende
materiale er et supplement til evalueringsrapporten. I hæftet har vi samlet konkrete
eksempler på nogle af de professionsrettede og anvendelsesorienterede forløb, der
har været gennemført i projektet. Vi håber at materialet kan inspirere andre til at
igangsætte lignende forløb og på den måde være med til at opfylde målsætningen
om, at flere kan komme Videre efter HF!
Tak til Region Syddanmark for økonomisk støtte til projektet.
Tak til alle der har været aktive i projektet.
Karsten Schultz
Afdelingschef, HF og VUC Fredericia
Kort læsevejledning
I første del af materialet beskrives en række professionsrettede undervisningsforløb,
som er gennemført på de respektive VUC´er. I forbindelse med undervisningsplanlægning og gennemførelse er der samarbejdet med relevante uddannelsesinstitutioner.
Anden del indeholder brobygningsforløb, med konkrete ideer til, hvorledes man i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner allerede i studietiden, kan bygge bro fra
HF til fortsat uddannelse.
Materialet er medtaget i den form, som det er blevet produceret af de enkelte aktører.
4
Indholdsfortegnelse
Konsortium FYN
Del 1. Professionsrettede undervisningsforløb
Sundhed – Arv og Miljø................................................................................................. 11
Del 2. Brobygningsforløb
Tre anvendelsesorienterede og professionsrettede camps........................................... 65
Konsortium SYD
TEMA: Døden – Krop og Identitet................................................................................. 28
Del 2. Brobygningsforløb
Engelsk som brobygger til merkantile uddannelser....................................................... 75
Konsortium TREKANTEN
Del 1. Professionsrettede undervisningsforløb (VUC Fredericia)
TEMA: Udvikling af retoriske kompetencer og dokumentation...................................... 55
Del 2. Brobygningsforløb (VUC Vejle)
Guide til brobygningsforløb........................................................................................... 84
Konsortium VEST
Livshistorie, faglig fortælling og praktikforløb................................................................ 61
5
6
Deltagere i projektet
Konsortium FYN
• HF & VUC FYN:
Marianne Karlshøj, Henrik Flygare, Helle Stensgaard Klodskov, Birgit Løkken,
Gitte Bruus Albrechtsen, Claus Johansen, Ole Jensen, Jens-Peter Elsgaard,
Michelle Borchsenius, Helma Roeleven, Sanne Thomsen, Lone Riemer, Jakob
Brøndlund, Ole Jeppesen, Preben Nielsen, Sanne Roos, Christina Nielsen, Anne
Louise Sølvtoft Ottosen, Susanne Hansen, Leif Frandsen, Lene Nørgaard Gatten,
Lis Barnkob, Rasmus Storm, Lene Schødts, Michael Bowden, Gorm Rønved
Larsen, Jesper Matthiasen, Anders Risak, Tine Hvelplund, Eva Møller, Toke
Colding Christiansen, Birgitte Henriksen, Hans Havgaard Hansen
• UCL, Læreruddannelsen:
Niels Højklint, Carsten Dilling, Annemari Munk Svendsen, Frank Jensen, Martin
Kabel Reng, Ingelise Jensen. Pia Mortensen, Loa Bjerre
• UCL, Ergoterapeutuddannelsen:
Marianne Kaslund, Stina Larsen
• EAL, Merkantil:
Birgit Fredens, Lars Høst Madsen, Fritz Hansen, Morten Lassen, John Maahr
Hansen, Niels Wulff, Kristine Telford Christensen, Meg L. Sønderlund
• EAL, Teknisk og Kold College:
Kresten Futtrup, Hanne Søndergaard, Lone Kieler, Susanne Skov Nielsen, Paul A.
Jensen, Morten Thomsen, Bettina Lynn Szweda, Viggo Lind, Jan Lund
• UCL Sygeplejerskeuddannelsen:
Alice Petersen, Gitte Aahauge, Dorte Truelsen Gram
• Studievalg Fyn:
Birgitte Henriksen (nu ansat på HF & VUC FYN)
Konsortium SYD
• HF, VUC Syd:
Anita Unnerup, Mette Velling, Jan Mølholm, Finn Søgaard, Lars Christiansen,
Lone Volquartz
• UC Syddanmark:
Christa Rose, Karen Kjærgaard, Thomas Topsø Jensen, Pia Veje
7
• HF, VUC Fredericia:
Helena Moos Nielsen, Astrid Glans, Lone Lundorff Mailandt-Poulsen, Elsebeth
Trommelholt Nielsen
• HF, VUC Kolding:
Mette Calundan, Åse Christensen
• Pædagoguddannelsen Kolding UC:
Bente le Fevre
• Socialrådgiveruddannelsen, UC Syddanmark:
Sabine Jæger Jensen
• HF, VUC Vejle:
Lisbeth Katrine Nielsen, Pia Madsen
• UCL:
Alice Petersen
Konsortium VEST
• HF, VUC VEST:
Hanne Carlsson, Lars H. Iversen, Mark Bailey, Maibritt Nielsen, Ole Christiansen,
Inger Marie Mose, Sussi Tobiassen, Mille Toft, Bent Laursen, Gudrun R. Nielsen,
Claus Simonsen, John T. Petersen, Per Fridberg
• UC Syddanmark:
Betina L. Bergmann, Anette Knudsen, Marianne Keldorff, Anette Falk, Inger Marie
Tobiesen
• Erhvervsakademi Sydvest:
Ulrik Blom, Helene Petersen, Britta Bendix, Frank Nielsen
8
9
DEL 1
PROFESSIONSRETTEDE
UNDERVISNINGSFORLØB
Videre efter HF
Del 1: Professionsrettede undervisningsforløb
Konsortium FYN
Det fynske konsortium har i projektforløbet arbejdet med flere indsatser. De
her beskrevne undervisningsforløb er gennemført indenfor Sundhedspakken.
Sundhedspakken er et HF-pakkeforløb, der er professionsrettet, både i form
og indhold. Der er arbejdet tværfagligt, og der har været arrangeret besøg på
aftageinstitutionerne. Iflg. evalueringerne ser det ud til at kursisterne har haft meget
ud af de forskellige aktiviteter. Forløbet er gennemført i samarbejde med UCL Fyn.
I det følgende først en kort introduktion til forløbet, dernæst fagopdelte
undervisningsbeskrivelser for to tværfaglige tematiske undervisningsforløb:
”Sundhed” og ”Arv og Miljø” med undervisningsbeskrivelse, arbejdsark vedr.
problemformulering mv..
Sundhedspakken
Sundhedspakken er en 1-årig pakke bestående af fire fag; Dansk 0-A, Biologi 0-B,
Engelsk 0-B og Psykologi C svarende til 29 konfrontationstimer ugentligt. Med
disse fire fag kan kursisterne søge ind på sundhedsfaglige uddannelser, primært
sygeplejerske- og ergoterapeutuddannelserne, via kvote 2.
I undervisningen arbejdes der tværfagligt og projektorienteret, så kursisterne opnår
de studiekompetencer som de sundhedsfaglige uddannelser gerne ser hos deres
studerende. Det gør vi bl.a. ved at lægge vægt på sociale kompetencer i forhold
til teamsamarbejde, problemorienteret læring og brug af IT i større tværfaglige
opgaver, med sundhedsfagligt fokus. Desuden tones fagene indholdsmæssigt
i et vist omfang i sundhedsfaglig retning i den daglige undervisning. Denne
anvendelsesorienterede tilgang understøttes af besøg for kursister og lærere på
aftagerinstitutionerne flere gange i løbet af det år, de går på Sundhedspakken.
Disse tiltag gøres mulige gennem et udvidet teamsamarbejde, der er baseret på
lyst til at arbejde tværfagligt og til dels også en ekstra timepulje.
Tværfaglige forløb
I løbet af skoleåret laver vi to tværfaglige forløb, der hver udmunder i en
projektopgave. Vi har et projekt i efteråret (ca. uge 44) af en uges varighed. Alle
lektioner i den pågældende uge bruges til projektskrivning, hvor lærerne er til
stede som konsulenter i flere timer end normalt. Det første projekt har overskriften
Sundhed og alle fire fag har afholdt forløb op til projektugen dog af forskellig
varighed og inden for fagenes faglige mål, som de står beskrevet i læreplanerne.
Se bilag 1,2 og 3 samt underbilag for at få eksempler på opgavebeskrivelse,
problemformuleringer og undervisningsbeskrivelser.
11
Konsortium FYN
TEMA: Sundhed – Arv og Miljø
Sundhed – Arv og Miljø
Videre efter HF
Besøg på aftagerinstitutioner
Gennem et godt samarbejde med UCL har vi haft mulighed for at besøge
aftagerinstitutionerne tre dage i alt fordelt på to dage i efteråret og en dag i foråret.
I efteråret er de én dag på sygeplejerskolen, hvor de hører om uddannelsens
opbygning og forløb, samt får et indblik i den konkrete undervisning via en lærer
og snak med studerende, der introducerer dem til faglokaler og arbejdsmetoder.
På den anden dag i efteråret er vi på besøg på ergoterapeutuddannelsen,
hvor der også både er overordnet introduktion til uddannelsen og et besøg i
træningslejligheden sammen med studerende, hvor kursisterne får afprøvet rollen
som ergoterapeut og/eller handicappet.
I foråret vælger kursisterne om de vil følge en dags almindelig undervisning
på enten sygeplejerskolen eller ergoterapeut uddannelsen. Lærerne i teamet
deltager alle tre dage for at sikre faglig overførselsværdi og sammenhæng mellem
uddannelserne.
Sundhedspakken får også besøg en gang årligt af tidligere
sundhedspakke-kursister, der nu går
på henholdsvis sygeplejerskolen og
ergoterapeutuddannelsen. Her fortæller de
tidligere kursister om starten på UCL og
hvad de har kunnet bruge fagene fra VUC
til. I forbindelse med det ene projekt har vi
også haft et fagligt relevant oplæg fra UCL.
Kommentarer og anbefalinger
Kursisterne er meget positive overfor
toningen af sundhedspakken. Når de
henvender sig i studievejledningen, optages
de også kun på pakken, hvis de er afklarede
med, at det er en sundhedsuddannelse, de
ønsker at komme ind på. Dette er vigtigt
i forhold til at få et forholdsvist homogent
og målrettet hold, men også i forhold til at
12
Konsortium FYN
Det andet projekt ligger i uge 10 og har overskriften Arv og miljø.
Tilrettelæggelsesformen er stort set den samme som i det første projekt. Se bilag
4 og 5 samt underbilag. Progressionen fra første til andet projekt kan ses i at
andet projekt også afsluttes med en mundtlig fremlæggelse med en powerpoint
præsentation ud over det skriftlige produkt.
Videre efter HF
Det er optimalt, at de introduceres for begge uddannelser første gang i efteråret,
og at de anden gang kan vælge den uddannelse, de regner med at søge ind på.
Kursisterne er begejstrede over, at besøgene er særligt tilrettelagt for dem. I de to
sidste evalueringer udtaler kursisterne bl.a., at de er meget tilfredse med netop tre
besøg på UCL, at det giver en god indsigt i den uddannelse, de er på vej til, og at det
skaber motivation for at komme videre. I forhold til de to tværfaglige projekter skriver
kursisterne i evalueringerne, at de har lært ’at arbejde sammen med andre’, ’at gå
på kompromis ind imellem’ ’hvordan sådan en opgave skal struktureres’, og ’at gå i
dybden med en problemstilling’.
Generelt må vi konkludere, at kursisterne på Sundhedspakken er tilfredse med deres
forløb på VUC. I slutevalueringen er der 60 %, der er ’tilfredse’, mens 40 % er ’meget
tilfredse’. I forhold til spørgsmålet om de kan mærke, at forløbet er tonet i retningen
af UCL uddannelserne svarer 60 % ’Ja’ og 33,3 % ’Ja, rigtigt meget’ mens 6% svarer
’Lidt’. Vores anbefalinger i forhold til netop de tværfaglige projekter er, at alle lærere
er til stede i projektugen mere end normalt, specielt den første dag. Det er vigtigt, at
der er konsensus om de praktiske ting og formalia i forhold til opgaven. Det optimerer
læringen, at vi er til stede og fungerer som konsulenter i løbet af ugen.
Da projekterne er tværfaglige, rettes de af flere lærere fra teamet, og mindst to
lærere giver respons, når opgaven tilbageleveres. I år har vi valgt at udlevere
problemformuleringer, da ellers meget af tiden går med det. Man kunne vælge at køre
et decideret forløb omkring, hvordan man laver en god problemformulering, f.eks. i
dansk. I så fald vil vi anbefale, at det bliver op til det andet projekt.
Alt dette forudsætter ekstra timer, så det interne og eksterne samarbejde bliver
velfungerende og fleksibelt. Det tager tid at bygge en sådan fagpakke op. Det
kræver også et team af lærerne, der ser det som en spændende udfordring at tone
deres fag i retningen af sundhedsuddannelserne. Ligeledes kræver det interesse
og tid fra aftagerinstitutionerne for at skabe et velfungerende samarbejde.
13
Konsortium FYN
gøre toningen mulig. Ligeledes oplever kursisterne besøgene på og fra UCL som
meget givende og motiverende for deres gennemførelse på VUC. Det styrker holdets
sammenhold og gør, at de kan se formålet med de fag, de har på VUC. Besøgene
lægges i efteråret i uge 41 og i foråret i uge 7 - tidspunkter på året, hvor motivationen
trænger til et løft.
14
Videre efter HF
Undervisningsbeskrivelser
Dansk 0-A:
Sundhed - Diskursanalyse: Sproget i samfundet
Indhold
Læste tekster/klip:
Begreb om dansk grundbog side 109 - 115
Fra Begreb om dansk, antologi:
•Astrup m.fl. Spis for livet
•Hafsteinsdottir: 10 år yngre på 10 dage
•Arlas hjemmeside
•Klip: sprog og magt www.dr.dk/nu/player/#/kampen-omsproget
Indledende skriveøvelse: Hvad er sundhed? Efterfølgende
analyse af egen diskurs.
Omfang
10 lektioner
Særlige fokuspunkter
•Reception og hensigt med sprogbrug
•Positive og negative ordkæder
•Styrkemarkører
•Retoriske figurer: metaforbrug
•At finde synspunkter i en tekst og skrive resumé
•Forpligtende og selvstændigt arbejde i en gruppe.
•Mundtlig fremlæggelse i grupper
•Viden om fagets mål og metoder. At reflektere over
danskfagets bidrag i det tværfaglige samarbejde.
•Anvendelsesorientering
•Kritisk sans
Væsentligste
arbejdsformer
Individuelt, par og gruppearbejde. Klasseundervisning.
Cl-rollelæsning.
15
Konsortium FYN
TEMA: Sundhed
TEMA: Sundhed
Videre efter HF
Sundhed - Kostens og dens betydning
Indhold
Kernestofområder:
Udvalgte dele af menneskets fysiologi: fordøjelsessystemet,
blodkredsløbet, herunder problemstilling inden for sundhed
(bl.a. sukkersyge, fedme, stress og hjerte-karsygdomme),
motion samt hormonelle reguleringssystemer.
Opbygning og biologisk betydning af kulhydrater, proteiner
og fedtstoffer
Respiration og gæring
Energiproduktion i forbindelse med kulhydraters cellulære
omsætning
Samspil mellem arv og miljø
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale:
Fysiologibogen – den levende krop. Bodil B. Bidstrup m.fl.,
Nucleus 2008
s. 30-33, 177-183 (udlev. kopier)
Det medicinerede menneske. Danmarks Farmaceutiske
Universitet, eget forlag, 2005
s. 78-88 (udlev. kopier)
Diabetes og Insulin, Novo Nordisk A/S, 2006. Sider??,
deres valg til projekt.
Biologi i fokus. Bodil B. Bidstrup m.fl.: Nucleus 2009
s. 22-29, 32-41, 57-63, 66-67
Biologi til tiden: Lone Als Egebo m.fl.. 2. udgave, Nucleus
2007
s. 19-29, 35-50
Film:
Diabetes, fremtidens største dræber (DR 2, Viden Om, 2411-2009)
Foredrag:
SDU (UNF): Er fedme noget helt andet end vi ellers går og
tror?
Eksperimentelt arbejde, skriftligarbejde:
Kostanalyse (edb)(J)
Bestemmelse af blodsukker og fedtprocent(J)????
Puls og blodtryk (J)
Lungefunktion (J)
Dissektion af svinehjerte og kondital (R)
Blodsukkerkoncentration efter forskellige måltider (R)
Opgave: Kostvaner og sundhed og Mac Donalds menu
Tværfagligt sundhedsprojekt:
Kosten og dens betydning, med inddragelse af forskellige
livsstilssygdomme (sammen med fagene: dansk, engelsk
og psykologi)
16
Konsortium FYN
TEMA: Sundhed
Biologi 0-B
Videre efter HF
Anvendt uddannelsestid – 60 lektioner af 50 minutter
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer:
•Kommunikative færdigheder
•Overskue og strukturere
•Arbejde i grupper
•It-færdigheder
•Faglige mål fra læreplanen
•Formulere og analysere biologiske problemer med
anvendelse af biologiske fagudtryk såvel i kendte som i
nye sammenhænge.
•Opsøge og vurdere information, vedrørende sundhed
•Formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologisk
faglige emner
•Have faglig baggrund for stillingstagen og handlen i
forbindelse med egne og samfundsmæssige problemer
med biologisk indhold
Progression:
•Klasseundervisning til projektarbejde.
Væsentligste
arbejdsformer
•Klasseundervisning
•Eksperimentelt arbejde
• Skriftligt arbejde
•Gruppearbejde
•Projekt
17
Konsortium FYN
TEMA: Sundhed
Omfang
Videre efter HF
Sundhed - Body and Health
Indhold
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt
på kernestof og supplerende stof
Kernestof:
‘As 14 m Africans Face death by starvation…food giants
are sued for ‘making people fat’, 2002
‘Kids’ TV gets green light to plug junk food’, 2002
McDonald’s, The Facts 2002 Fra: Engberg-Petersen et al.
(eds.), Contexts, (Gyldendal, 2004)
Jason Miller, Circus Lady, 1972
Fra: Mathiassen & Nielsen (eds.), Born in the USA,
(Futurum, 1984)
Joanna Blythman, Bad Food Britain (extract), 2006
Harriet Brown, Where the Fight Against Child Obesity
Can Go Very, Very Wrong, 2010 (Ibogen) Fra: Andersen &
Petersen, From Where You Are, (Systime, 2010)
Supplerende stof:
’I don’t know what to believe. Making sense of science
stories’ (peer review) at http://www.senseaboutscience.org/
resources.php/16/i-dont-know-what-to-believe
Film: Supersize Me. ‘Children teased and bullied over
healthy food choices’ and ‘Can you be Fat and Healthy?’
samt ‘Ellyday’ Fra skriftligt eksamenssæt, Engelsk HF B.
Throughout this topic, we will work with analysing nonfiction texts and learn how to become critical readers of
health articles. The texts will mainly deal with one of the
most important health issues of our time, obesity, but we
will also look at its opposite, namely eating disorders, such
as anorexia. We will examine some of the causes and
consequences of these diseases through texts.
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 24 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression:
Fokus på højtlæsning, mundtlig sprogfærdighed og basal
grammatik så som ordklasser og basal sætningsanalyse.
Introduktion til analyse af ikke-fiktion.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde og gruppearbejde.
Introduktion til projektarbejdsform.Tværfagligt
projektarbejde
18
Konsortium FYN
TEMA: Sundhed
Engelsk 0-B
Videre efter HF
Sundhed - Stress, kriser og coping
Indhold
Kernestof:
•Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2008,
-s. 399-409 (stress)
-s. 415-425 (kriser og katastrofer),
•Thomas Nielsen, Sundhedspsykologi, Frydenlund, 2006,
’Psykologiske og fysiologiske stressreaktioner’, s. 17-19
(coping)
•Peter Thybo, i Kognition og Pædagogik, nr. 49, sept. 2003,
’Sygdom er hvordan man har det, sundhed er hvordan
man ta´r det. Om Antonovskys salutogenetiske ide’, s. 5765.
Supplerende stof:
•http://www.jobogkrop.dk/Ondt-i-muskler-og-led/Smerter har-mange-aarsager/Den-bio-psyko-sociale-model (Den
bio-psyko-sociale sundhedsmodel i forhold til smerter)
•Klip fra TV-dokumentar om Hafnia branden og krisehjælp.
•Kristeligt Dagblad, 24.10.03, ’Du bliver aldrig den samme’
(case)
•Foredrag om spiseforstyrrelser (Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser)
•Kristeligt Dagblad, 29.02.08: ’Når krisen er størst, er
psykologen nærmest’ (om krisehjælp)
•Thomas Nielsen, ’Krop og psyke i kriseterapi’,
PsykologNyt, nr. 23, 2002.
Omfang
20 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål og fagligt indhold:
Vi har arbejdet med stress i forhold til arbejdet og andre
ydre faktorer og vi har fokuseret på de indre faktorer,
der muligvis beskytter mod stress. Derudover har
kursisterne erhvervet sig en viden om det traditionelle
kriseforløb (Cullberg) og betydningen af et kriseforløb
for individets funktionsniveau før og efter et kriseforløb,
afhængig af bearbejdning. Ydermere er PTSD-begrebet
blevet inddraget. Som et led i anvendelsesorienteret
og professionsrettet undervisning har vi arbejdet med
overordnede sundhedsmodeller og coping ud fra en
sundhedspsykologisk vinkel.
I projektet har kursisterne arbejdet mere i dybden med
forskellige delelementer af dette emne.
19
Konsortium FYN
TEMA: Sundhed
Psykologi C
Videre efter HF
Klasseundervisning, pararbejde og gruppearbejde.
Introduktion til projektarbejdsform
Tværfagligt projektarbejde
TEMA: Sundhed
Opgavebeskrivelse
Produktet: I uge 44 skal I arbejde i projektgrupper om det tværfaglige emne, vi har
været inde på i alle jeres fag, nemlig ’Sundhed’. Slutproduktet skal være en skriftlig
opgave på ca. 3 sider pr. mand i gruppen (1½ linjeafstand, skriftstørrelse 12).
Derudover vil der være en mundtlig fremlæggelse i ekspertgrupper efter projektugen.
I ugens løb må I arbejde på skolen i de timer, vi normalt har lokalet. I må også arbejde
hjemme, men vi har dårlige erfaringer med at grupper vælger at arbejde hjemme hele
ugen!
Jeres arbejde i løbet af ugen skal gemmes i fronter i tilpassede mapper, så resten af
gruppen har adgang til materialet, hvis én skulle blive syg. På den måde kan vi også
følge jeres arbejdsproces.
I kan få fat på os i løbet af ugen på enten mail eller sms. Desuden er en eller to af os til
stede på skiftende tidspunkter i løbet af ugen.
Hvordan skriver man en projektopgave? Inden projektet vil vi fortælle jer om:
• hvordan man arbejder i projektgruppe
• opgavestrukturen i en projektopgave
• formalia: dvs. hvordan man skriver en litteraturliste, og hvordan man laver henvisninger/fodnoter. Vi bruger Harvard systemet, som de også
anbefaler og bruger på UCL i Odense: http://www.binko.sdu.dk/Modul_4/
Informationskompetence%20modul%204_12.htm
• hvordan man skriver et engelsk abstract, som er en obligatorisk del af opgaven
Problemformulering: Mandag d. 29/10 har I timerne fra kl. 8.10 til 15.30 til at få lavet
en præcis problemformulering. Vi hjælper jer hele mandagen og problemformuleringen
skal ligge færdig kl. 15.30 inden vi går.
Vi har hjulpet jer på vej med problemformuleringer nedenfor. Vi har lavet de fleste
underspørgsmål, men I vil måske tilføje et enkelt. I skal finde relevant litteratur, primært
fra undervisningen, evt. også supplerende materiale fra nettet/biblioteket. Èn tekst er
ikke nok! Husk at være kritisk overfor den litteratur, I vælger – Wikipedia er ikke altid en
troværdig kilde og kan i hvert fald ikke stå alene.
20
Konsortium FYN
TEMA: Sundhed
Væsentligste
arbejdsformer
Videre efter HF
TEMA: Sundhed
Problemformuleringer
1. ’Hvordan fremstilles sundhed og sygdom i faglitteraturen og hvilken effekt har det på
læseren’?
• Analyser to tekster om sundhed/sygdom (f.eks. ’Spis for livet’ og ’Ti år yngre på ti
uger’).
• Biologiens syn på sundhed skal inddrages.
• Gør rede for den diskurs, der anvendes, og vurder den effekt, det har på læseren.
• Diskuter argumentationstyper og appelformer.
2. ’Hvad er stress, og hvorfor er nogle mennesker mere sårbare end andre overfor
stress-faktorer?
• Giv en psykologisk og en biologisk forklaring på stress.
• Diskutér minimum to teorier, der giver deres bud på hvilke faktorer, der udløser
stress og hvorfor nogle er mere sårbare overfor stress end andre.
• Vurder hvordan stress kan forbygges enten for den enkelte, på arbejdspladsen eller
på samfundsplan.
3. ’Hvordan hænger kostvaner sammen med den voksende fedme?’
• Beskriv og definér fedme.
• Hvilke holdninger og årsager til fedme skildres i nogle af de tekster vi har
behandlet?
• Vurder vores ændrede madkulturs rolle i forhold til det stigende sundhedsproblem.
Til den problemformulering, I vælger, skal I finde supplerende litteratur, primært ud fra
de tekster, der er blevet udleveret i engelsk, psykologi, biologi og dansk, men ellers på
biblioteket eller på nettet.
Dvs. I skal finde ud af, hvilke andre
tekster I kan sammenligne med, sætte i
forhold til eller perspektivere til. Spørg os,
hvis I er i tvivl, og brug jeres lektieoversigt
fra de sidste par uger til at se, hvad I har
haft af relevante tekster. Der vil også
ligge lidt ekstra materiale i fronter, der kan
være relevant.
21
Konsortium FYN
TEMA: Sundhed
Aflevering: Opgaven skal afleveres fredag d. 2/11 senest kl. 13 i fire eksemplarer til os
samt lægges i fronterrummet så resten af holdet kan læse jeres opgave.
Videre efter HF
Konsortium FYN
TEMA: Arv og miljø
TEMA: Arv og miljø
Undervisningsbeskrivelse
Dansk 0-A
Arv og miljø
Organisering
Forløbet følger efter et forløb om litteraturhistorie med
fokus på Romantikken og Det moderne gennembrud. I den
forbindelse er læst andre tekster af Pontoppidan og H.C.
Andersen sat i relation til perioden.
Holdet har inden opgaveugen også været i gang med et forløb
om journalistik, herunder journalistiske genrer og afsender modtagerforhold. Dette skulle de også bruge i opgaveugen.
Indhold
1 lektion:
Skriveøvelse: Hvad bestemmer et menneskes karakter
og udvikling. De sociale forhold eller medfødte anlæg?
Efterfølgende klassedialog.
3 lektioner (virtuel):
•Andersen, H.C.: Den grimme ælling
•Pontoppidan, Henrik: Ørneflugt
•Litterære analysebegreber om personkarakteristik og
tekstens rum fra textanalyse.dk (i uddrag)(kendt stof)
Skriftlig aflevering: Præsentation, personkarakteristik,
miljøbeskrivelse, fortolkning/refleksion over de to teksters
budskab i fht. arv/miljø.
2 lektioner:
Fremlæggelser af skriftlig aflevering i grupper.
Klassedialog med inddragelse af fagbegreber: allegori og
parafrase. Perspektivering til Darwin og naturalismen.
Perspektivering til modeller gennemgået i psykologi:
• Mono- eller multimodale forklaringsmodeller
•Sårbarhedsmodellen.
Omfang
6 lektioner (heraf 3 virtuelle)
Særlige
fokuspunkter
•Kanoniseret forfatter
•Skriftlighed
•Litterær analyse: præsentation, personkarakteristik og
miljøbeskrivelse, fortolkning.
•Allegori, parafrase
•Tværfaglighed
22
Videre efter HF
Skriftlighed, klassedialog, fremlæggelser i grupper.
Biologi 0-B
Arv og miljø – Bioteknologiens anvendelser
Indhold
Kernestofområder:
•Celledelinger
•Biokemi (især DNA / RNA)
•Genetik/proteinsyntesen
•Virus og pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion
•Celledeling
•Bioteknologiske metoder (især gensplejsning /
plasmidoprensning)
•Nedarvning (fokus på mendelsk nedarvning)
•Undersøgelses- og analysemetoder inden for genetik
•Bioetiske problemstillinger
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale:
•Biologi til tiden: Lone Als Egebo m.fl.. 2. udgave, Nucleus
2007, s. 83-99, 101-111, 154-158
•Biologi i fokus. Bodil B. Bidstrup m. fl.: Nucleus 2009, s.
16-17, 81-93, 95-106, 121-130
•Genetikbogen. Genetik, genteknologi og evolution. Lone
Als Egebo, 1. udgave, Nucleus, 2008. s. 75-89
•Baggrund/teori om plasmidoprensning. KOLD-college,
laborant afd. (supplerende stof). (kopier)
•Levende organismer. Evolution, genetik og diversitet.
•Jens Bremer. 1. udgave. 2005. Nucleus. Side 197-199.
(supplerende stof) (kopier om χ2 -test)
•Aktuel Naturvidenskab. Nr. 3/2003. Side 20-23.
Genteknologi og potteplanter.
Eksperimentelt arbejde, skriftligt arbejde:
•Plasmidoprensning (Endagspraktik på Kold College,
laborantafd.)(R)
•Klorofylmutanter i byg (et og to-gensnedarvning) (J)
•Isolering af DNA fra brisler (J)
•Blodtypebestemmelse (R)
•Div. opgaver om DNA, Proteinsyntese, mutationer
•Opgave: Cystisk fibrose
•Engelsksprogede animationer
•Film:
•Livets koder: DNA replikation, proteinsyntese,
gensplejsning
•Animationer
•Ekskursion:
•Steno-museet (Medicinsk historie)
23
Konsortium FYN
TEMA: Arv og miljø
Væsentligste
arbejdsformer
Videre efter HF
Omfang
Anvendt uddannelsestid – 50 lektioner af 50 minutter
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer:
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Arbejde i grupper
Træne laboratoriefærdigheder
Faglige mål fra læreplanen
•Formulere og analysere biologiske problemer med
anvendelse af biologiske fagudtryk såvel i kendte som i
nye sammenhænge.
•Opsøge og vurdere information vedrørende miljø,
sundhed, medicin og bioteknologi
•Formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologisk
faglige emner
•Analysere og bearbejde data fra eksperimentelt arbejde
samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske
undersøgelser
•Analysere og vurdere artikler med biologisk indhold
•Inddrage etiske /holdningsmæssige forhold
•Have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i
forbindelse med egne og samfundsmæssige problemer
med biologisk indhold
Progression:
Fra beskrivende til diskuterende og vurderende.
Fra ”kogebogeksperimenter” til mere avanceret
(plasmidoprensing)
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Skriftligt arbejde
Gruppearbejde
Projekt
Arbejde med modeller
24
Konsortium FYN
TEMA: Arv og miljø
•Fællesfagligt projekt::
•Arv og miljø (fælles med fagene: engelsk, dansk og
psykologi)
Videre efter HF
Arv og miljø - Outsiders – Nature or Nurture?
Indhold
Kernestof:
•Kamal Ahmed, The boy on the left had no future…
•Amelia Hill & Kamal Ahmed, TV, public school and Ryan’s
fall, 2003
•Terry McCarthy, Warning, 2001
•Leisley Glaister, Serrusalmus, 1992
•Fra: Engberg-Petersen et al. (eds.), Contexts, (Gyldendal,
2004)
•Kevin O’Sullivan, My Sons on Death Row, 1991
•Fra Alsing-Børgesen et al. (eds.), The Lift, (Gyldendal,
1993)
•Devon Adams, Mourn for the Killers Too,
•Fra: Liv Stilling og Liselotte Tang, Columbine & Beyond,
Gyldendal, 2006
Supplerende stof:
•Kimberly Powell, About.com, Mar 15 2006, Nature vs.
Nurture. Are We Really Born That Way? At http://
genealogy.about.com/cs/geneticgenealogy/a/nature_
nurture.htm
•Dokumentar: The Columbine Killers. At http://www.
youtube.com/watch?v=4u2j7hM8MPo&feature=related
What makes us who we are? Some scientists argue that
our nature or genetic code is to blame, while others point
to the importance of nurture or upbringing. This topic deals
with behaviour caused either by nature or nurture, or both.
Omfang
Anvendt uddannelsestid: 24 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i USA
Mundtlig øvelse gennem fremlæggelse.
Fokus på ’non-fiction’ og analyse deraf.
Væsentligste
arbejdsformer
Traditionelle arbejdsformer og selvstændigt gruppearbejde
Søgning på internettet og fremlæggelse vha. powerpoint
25
Konsortium FYN
TEMA: Arv og miljø
Engelsk 0-B
Videre efter HF
Barnets emotionelle udvikling: Arv eller miljø?
Indhold
Kernestof:
•Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2008,
- s. 113-126 (om tilknytning, omsorgssvigt og resiliens)
- s. 82-95 (Stern)
- s. 69-71 (Medfødte forskelle: temperament)
- s. 29-36 (Køn og kønsforskelle. Kønnet som biologi eller
kultur?)
- s. 17-24 (Metoder)
•Psykolognyt nr. 12, 1999, ’Tilknytningsstil hos voksne’,
’Tilknytning og vrede’
Supplerende stof:
•Youtube: Harlows aber
•TV 2 Sputnik: Dokumentar, Er du mors lille dreng?’ samt
opfølgning 10 år senere: http://sputnik-dyn.tv2.dk/play/
tv2dok-3911/
•DR 2: Eksperimentet: Sådan træner du dit barns hjerne:
http://www.dr.dk/nu/player/#/eksperimentet/27182
•TV2 Nyhederne: Kønsneutral opdragelse http://nyhederne.
tv2.dk/article.php/id-48370286:hans-b%C3%B8rn-erhverken-drenge-eller-piger.html
•DR ’Den lille forskel’ (om kønsforskelle) nr. 7: http://www.
dr.dk/denlilleforskel/
•Foredrag ved Liv Forman, Kbh. Univ.:
’Gerningsmændenes psykologi under Holocaust’.
Omfang
21 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål og fagligt indhold:
Målet for kursisterne at opnå viden om henholdsvis arven
og miljøets betydning. Vi har gennemgået klassiske teorier
om betydningen af omsorg i barndommen og har arbejdet
med spørgsmålet om hvorvidt den tidlige barndom skal
ses som en kritisk fase eller ej. Resiliensbegrebet er blevet
brugt som modargument til de klassiske teoriers syn. Daniel
Sterns teori om barnets udvikling er blevet gennemgået
som et nyere syn på barnets udvikling. De fire former for
omsorgssvigt (Psykologiens Veje) er blevet berørt og sat i
forhold til resiliensbegrebet.
Temaet har så taget en drejning over i diskussionen om
medfødte forskelle. Vi har kigget på medfødt temperament
og køn, og diskuteret hvorvidt køn skal ses som biologi eller
en social konstruktion.
26
Konsortium FYN
TEMA: Arv og miljø
Psykologi C
Videre efter HF
Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, anvendelse
af dokumentarudsendelse som opsamlende case.
Tværfagligt selvstændigt projektarbejde.
TEMA: Arv og miljø
Problemformulering 1:
Redegør for DNA og DNAs betydning for individets udtryk. Forklar hvorledes både
arv og miljø har betydning for individet. Kom her under ind på epigenetikkens
indflydelse.
Diskuter hvilken betydning forskellige fosterdiagnostiske metoder har både
biologisk og psykologisk for et forældrepars valg, herunder de etiske aspekter.
Med udgangspunkt i ovenstående arbejdeskal I udarbejde en introducerende artikel
på 2-3 sider om etiske overvejelser ved fosterdiagnostik. Artiklens målgruppe
skal være en typisk læser af Illustreret Videnskab. I skal efterfølgende begrunde
den valgte formidlingsform (artiklens indhold og udformning), idet I inddrager
overvejelser over appelformer og afsender/modtager forholdet.
Problemformulering 2:
Gør kort rede for centrale teorier om udvikling af kønsidentitet. I skal inddrage
bilagene ”Kønshormoner styrer spædbarnets interesse for mennesker”
Forskningsnyt (2003 12(2)) og ”Drengene lærer teknik, pigerne lærer omsorg”
Information 4.6.2009
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/12708.pdf
http://www.information.dk/193360
Med inddragelse af relevant psykologisk viden skal I analysere dokumentaren Dr.
Money And The Boy With No Penis (http://documentarystorm.com/dr-money-andthe-boy-with-no-penis/) med særligt henblik på at afdække forholdet imellem arv og
miljø. I skal endvidere analysere de fortælletekniske virkemidler i dokumentaren.
Problemformulering 3: Redegør kort for henholdsvis individualpsykologiske og
socialpsykologiske forklaringer på ondskab.
Analyser filmen ”American History X” med særligt fokus på en karakteristik af både
Derek og Danny og deres udvikling. Inddrag relevant psykologisk teori, som kan
underbygge analysen. Diskuter filmens budskab i forhold til arv/miljø diskussionen.
Skriv en filmanmeldelse af filmen til et filmmagasin på ca. 1 side. I skal
efterfølgende begrunde den valgte formidlingsform (anmeldelsens indhold og
udformning), idet I inddrager overvejelser over afsender/modtager forholdet.
27
Konsortium FYN
TEMA: Arv og miljø
Væsentligste
arbejdsformer
Videre efter HF
Konsortium SYD
VUC Sønderjylland har haft et spændende samarbejde med Sygeplejeskolen.
Indenfor projektets rammer er der udviklet temaforløb, der retter sig mod
Sygeplejeruddannelsen. Det har blandt andet trænet kursisterne i at fremlægge
et stof på forskellige taksonomiske niveauer, og underviserne har oplevet et nyt
fokus på anvendelsesorientering i undervisningen. I det følgende præsenteres 2
tværfaglige undervisningsforløb: ”Døden” og ”Krop og Identitet” med tilhørende
arbejdsark med cases, der er anvendt i undervisningen.
TEMA: Døden
Samfundsfag C
Døden
Faglige mål i forhold
til bekendtgørelsen
•anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi
og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige
problemer og løsninger herpå
•formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller
og diagrammer
•formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse
af faglige begreber
•formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af fagets terminologi
•på et fagligt grundlag argumentere for egne standpunkter,
indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig
problemstilling.
Formål
At vise kursisterne, at der er en sammenhæng
mellem kravene på samfundsfag på HF og på
kravene på sygeplejerskeuddannelsen på UC-Syd.
At vise kursisterne, at et emne kan angribes fra
forskellige vinkler (fag)
Anvendelsesorientering
•I forhold til eget fag:
Relevant berøringsflade til mellemlang videregående
uddannelse
•I forhold til andre fag:
Temasynergi
•I forhold til videre uddannelse:
At der bygges videre på grundviden fra HF-uddannelsen
28
Konsortium SYD
TEMA: Døden – Krop og Identitet
Døden – Krop og Identitet
Videre efter HF
•Bundgaard m. fl.: Sociologisk set, 61-69 (Kropsidealer i
det senmoderne samfund)
•Livsstilssygdomme (netdoktor.dk)
•Stor forskel på hvem, der ryger (SI-folkesundhed 11/2011)
•Rygerrelaterede problemer (SI-folkesundhed)
•Socialt udsatte (SI-folkesundhed 17/2010)
Omfang
9 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Stratifikation – livsstilsgrupper - socialgrupper
Arbejde med taksonomiske niveauer i projektdelen
Væsentligste
arbejdsformer
(Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/
projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt
arbejde/eksperimentelt arbejde – herunder den praktisk
eksperimenterende arbejdsform, online baseret samarbejde)
Gruppearbejde, diskussion, oplæg.
Artikelgennemgang
Besøg
UC-SYD – Sygeplejerskeuddannelsen
2 temadage: patientologi
uge 9
Relevante
kompetencer for
underviseren
Personlige:
Skal kunne samarbejde, kommunikere, orientere og
formidle om det samme tema, både i forhold til kursister,
faget og i samarbejde med de andre fagkolleger
Faglige:
Skal kunne anvende fagbegreber og metode i relation til de
andre fag
Skabe anvendelsesorienterede tilgange mellem faget og
studiet på Sygeplejeskolen, der er anvendelige i arbejdet
som sygeplejerske
Evt. organisatoriske
og praktiske
barrierer
Samarbejde mellem fagenes lærere – løbende koordinering
og evaluering. Dette kan være en udfordring, da det allerede
under udarbejdelsen af dette undervisningsforløb har det vist
sig end dog meget svært at koordinere mødetidspunkter.
Anbefalinger
•Stort engagement i processen og gode præsentationer
•God træning i fokuseret fremlæggelse af et stof på
forskellige taksonomiske niveauer
•Tæt og godt samarbejde med Sygeplejeskolen
•Nyt fokus på anvendelsesorientering af HF-undervisningen
29
Konsortium SYD
TEMA: Døden
Indhold
Videre efter HF
Døden
Analyse og fortolkning af skønlitteratur med afsæt i den
hermeneutiske metode
Perspektivering til karakteristika for teksternes samtid, samt
opfattelse af/synet på døden
Formål
Et fagligt samspil mellem fagene på HF og relevante fag
på Sygeplejeskolen, der kan give HF-kursisten motivation
til fagene på HF og få en indsigt baseret på erfaring til
sygeplejerskeuddannelsen
I forhold til eget fag:
•Dansk: Koordinering af begreber, således der er en
genkendelighed. Materialet er sammensat således at
holdet arbejder kronologisk med teksterne, således holdet
får et indblik i, hvordan døden er blevet opfattet gennem
tiden. Den indsigt og de nøglebegreber, der anvendes
i dansk bliver anvendt og gentaget på Sygeplejeskolen
med fokus på rollen som sygeplejerske, forholdet mellem
patient og sygeplejerske, kommunikationen.
I forhold til andre fag:
•Fagenes fælles fokus på tema medfører, at kursisten
erhverver sig en flerfaglig vinkel på samme problematik.
At fagenes teori spiller sammen, hvilket bliver helt aktuelt
i projektarbejdet med en case. Hvor fagene for kursisten
ofte fremstår fragmenterede, giver dette projekt indblik i
samhørighed.
I forhold til videre uddannelse:
•Professionsrettet undervisningsmateriale samt
uddannelsesorienteret studiebesøg
Indhold
Tema: døden
Lektion 1-2
•Kingo: ”keed af Verden, kier ad Himmelen”, 1681
•Stillleben/Vanitas-billeder
•Epitafier i Sct. Marie Kirken, Sønderborg
•Fokus på barokkens syn på døden, på forholdet
mellem
krop – sjæl/ånd
•Holdet arbejder med karakteristika for barokken
(som kunstnerisk udtryk, samfundsstruktur)
30
Konsortium SYD
TEMA: Døden
Dansk A
Videre efter HF
Lektion 5-6
•Søren Ulrik Thomsen: “ikke døden”
•Søren Ulrik Thomsen: “levende”
•Vita Andersen: “depression”
•Fokus på eksistentialisme, kroppen og sindets opløsning,
en senmoderne opfattelse af døden, hvordan indhold
(=tema døden) og form supplerer hinanden
Lektion 7-8
Mads Brenøe: ”3” fra novellesamlingen ”det mørke”
•optakt
•skriv et resume af handlingen - noter også alt det du ikke
forstår
•skriv en karakteristik af jeget
•udseende:
•væremåde:
•relationer til andre:
TEMA/TOLKNING:
tema er altid modsætningspar
•magt >< afmagt
•realitetssans >< fantasi, drøm, virkelighedsflugt
•tankestrøm >< handling
Arbejdsspørgsmål til novellen “3” fra novellesamlingen
“det Mørke”
•Hvilken betydning har kvinderne? Hvem er Helena?
•Tekstens opbygning er forvirrende - gør rede for hvorfor?
•Hvilken rolle spiller mågerne? – symbolsk betydning?
Filmen ”fuglene”/psykologisk thriller
•Vis forskellige holdninger/måder at gå til den døde krop?
•Hvilken sammenhæng er der mellem digt og novelle?
•Hvordan hænger novellesamlingens titel ”det mørke”
sammen med novellen?
Omfang
Dansk: uge 36: 4 lektioner, uge 37: 4 lektioner, uge 38:
undervisning på Sygeplejeskolen, uge 39: projekt
Særlige
fokuspunkter
Fokus på forholdet til døden – både fysisk og psykisk set
kronologisk over år.
31
Konsortium SYD
TEMA: Døden
Lektion 3-4
•Grundtvig: ”at sige verden ret farvel”
•Fokus på Grundtvigs syn på døden, på kirkens og salmen
funktion i forhold til begravelse
Videre efter HF
•arbejde/eksperimentelt arbejde – herunder den praktisk
eksperimenterende arbejdsform og den kropslige/fysiske
tilgang til undervisningen, online baseret samarbejde)
Dansk:
•Introducerende læreroplæg
•Gruppearbejde, der munder ud i fælles opsamling i plenum
•med efterfølgende fremlæggelse af oplæg
•med efterfølgende arbejde med skriftlighed
•leg med oplæsning af digtet, replik passager i novellerne
•begyndende informationssøgning på nettet
•projektarbejde
Besøg
Der planlægges besøg på Sygeplejeskolen i uge 38
efterår og uge 8 forår
Relevante
kompetencer for
underviseren
Personlige:
•Samarbejde, kommunikere, orientere og formidle om
det samme tema både i forhold til kursister, faget og i
samarbejde med de andre fagkolleger
Faglige:
•Skal kunne anvende fagbegreber og metode i relation til
de andre fag
•Skabe anvendelsesorienterede tilgange mellem faget og
som sygeplejerske
•Have faglig viden om: karakteristika for barokken samt
synet på døden i barokken, kendetegnende for Grundtvig,
samt Grundtvigs syn på livet >< døden, eksistentialisme
som værende både fysisk og psykisk død, hvordan
litteratur kan give indblik i sorgbearbejdning (Mads
Brenøe)
•Metodisk bevidst – hermeneutisk metode til skønlitteratur
og praktiske
barrierer
og evaluering
32
Konsortium SYD
TEMA: Døden
Væsentligste
arbejdsformer
Videre efter HF
Døden
•Analyse og fortolkning af skønlitteratur med afsæt i den
hermeneutiske metode.
•Analyse og fortolkning af non-fiction materiale i tekst og
billede med anvendelse af relevante fagbegreber.
•Fokus på livskvalitet over for livskvantitet, samfundets
og de nærmestes syn på og behandling af menneskers
ønske om enten ”doctor-assisted suicide”, euthanasi eller
livsforlængende behandling.
Formål
•Engelsk: Koordinering af begreber, således der er en
genkendelighed. Materialet er sammensat, således at
holdet arbejder med forskellige aspekter af livets
afslutning. Den indsigt og de nøglebegreber, der anvendes
i engelsk bliver anvendt og gentaget på Sygeplejeskolen
med fokus på rollen som sygeplejerske, forholdet mellem
patient og sygeplejerske, kommunikationen om døden.
samhørighed.
Indhold
Tema: døden
Lektion 1-3
•fra The Guardian: http://www.guardian.co.uk/
lifeandstyle/2008/aug/23/euthanasia.cancer
•I’m going to die on Monday at 6.15 p.m.
•Fokus i den indledende artikel er på en afklaring af
retstilstanden, primært i Europa.
•Naturligvis er kriterierne for en så afgørende beslutning
33
Konsortium SYD
TEMA: Døden
Engelsk B
Videre efter HF
Lektion 4-5
•Kervokian assists suicide on tape fra CNN 6-3-2011 –
youtube.com
•Videoklip, hvor en patient hjælpes til at dø af lægen Dr.
Kervokian:
•Ud over den mediemæssige analyse af klippet,
fokuseres igen på kriterierne for at få lægehjælp til
døden, men også på, hvorledes denne lægelige aktivitet
påvirker forholdet mellem læge og patient, og hvorledes
/om den kan opfattes som forenelig med lægeløftet ”The
Hippocratic Oath”
•Phoebe Hesketh: Geriatric Ward fra The Lift (Gyldendal)
•Et barsk digt, der sætter livsforlængende behandling til
diskussion og problematiserer denne behandling.
•Digtets struktur, sprog og argumentation analyseres.
Derudover indgår anvendelsen af point-of view og
digtets tone i analysen. Digtets synspunkter sættes i
perspektiv til de tidligere behandlede tekster.
Lektion 6-8
•Filmen Whose Life Is It Anyway? Analyseres dels med
anvendelse af filmsprogets virkemidler og
analyseapparat. Fokus er her dels på begreberne
livskvalitet over for – kvantitet, dels på begreber som
menneskeværdighed, sundhedssystemets forskellige
reaktioner på spørgsmål om patientens ret til at dø over
for lægeløftets fordring om at skulle bevare liv.
34
Konsortium SYD
TEMA: Døden
væsentlig. Hvilke etiske overvejelser kan / bør
man gøre sig. Er det en individuel beslutning eller
en samfundsmæssig afgrænsning, der skal afgøre
spørgsmål? Hvordan stiller de store religioner sig til
dette spørgsmål og hvordan kan samfundet håndtere
disse forskelligheder?
•Fra Discovery News: Assisted Suicide: Legalize It?
•http://news.discovery.com/human/life/could-assistedsuicide-be-legal-across-us-130117.htm
•Internet-artiklen analyseres med anvendelse af Ciceros
pentagram-modellen (også kaldt stjernemodellen)
•Fokus i arbejdet er på tekstens hovedsynspunkt i forhold
til ”doctor-assisted suicide”:
•What are the main arguments for the view represented
by the article? (i.e. arguments for)
•What are the main arguments the article brings in to
balance its own view? (i.e. views against)
•What is the conclusion the article arrives at?
•Modellen forudsætter også en afklaring af
kommunikationssituationen (altså hvem står bag artiklen
og hvem er dens målgruppe?), ligesom dens sproglige
formidling af stoffet skal undersøges. Endelig skal
teksten relateres til den debat, den indgår i.
Videre efter HF
Formålet er dels at få kontrasteret de forskellige
synspunkter og formuleret de etiske dilemmaer, dels at
forberede kursisterne på mødet med sundhedssystemet i
form af Sygeplejeuddannelsen.
Omfang
Engelsk fagligt tilløb 8 lektioner, 1 dag med undervisning på
Sygeplejeskolen, uge 39 projekt
Særlige
fokuspunkter
Fokus på forholdet til livets afslutning det kropslige aspekt
og de tilknyttede etiske dilemmaer.
Væsentligste
arbejdsformer
Arbejde/eksperimentelt arbejde – herunder den praktisk
eksperimenterende arbejdsform og den kropslige/fysiske
tilgang til undervisningen, online baseret samarbejde)
Dansk:
35
Konsortium SYD
TEMA: Døden
De indholdsmæssige spørgsmål:
Questions relating to the film ”Whose Life Is It Anyway”?
•The main character: points to consider regarding Ken.
•His life and values prior to the accident (family, girlfriend,
profession etc)
•His response the his situation immediately after the
accident (his humour, his intelligence, his thinking about
his condition)
•His way of relating to family, the doctors, the nurses,
other members of the staff
•His reasons for turning to a lawyer
•The members of the staff:
•Point out any differences and similarities between
members of the staff:
•The two doctors involved with Ken (the consultant
physician (overlæge) and the female doctor)
•The young nurse and the experienced nurse
•John (the orderly), the woman responsible for providing
training for Ken.
•What is the difference between the two different types
of depression discussed regarding Ken? How does the
difference influence the view the doctors and the judge
have on Ken’s situation and wish to have treatment
stopped?
•How does the Hippocratic Oath doctors swear influence
their views on what to do?
•How does the film discuss dignity in death/passive euthanasia versus the commitment of the Hippocratic
Oath? Consider the views presented by the different
voices of the film.
Videre efter HF
Besøg
Relevante
kompetencer for
underviseren
Personlige:
Faglige:
de andre fag
som sygeplejerske
•Have faglig viden om især det britiske og amerikanske
samfunds syn på dødshjælp i de forskellige udformninger.
Sammenligninger med udvalgte europæiske landes syn og
praksis.
•Metodisk bevidsthed – hermeneutisk metode til
skønlitteratur og anvendelse af relevant non-fiction
analysemodel.
og praktiske
barrierer
og evaluering
36
Konsortium SYD
TEMA: Døden
med efterfølgende fremlæggelse af oplæg med
efterfølgende arbejde med skriftlighed
•leg med oplæsning af digtet, replik passager i
novellerne
•projektarbejde
Videre efter HF
Døden
•Redegørelse for forskellige livsanskuelser, religioner og
politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
•Refleksion over mennesket som historieskabt og
historieskabende
•Diskussion af egne og andres kulturelle værdier i forhold
til nutidige og fortidige værdier
•Analyser og kritisk anvendelse af forskelligartede
materialetyper, træning i at skelne mellem beskrivelse og
vurdering og identifikation af de værdier, der ligger til
grund for egne og andres udsagn
•Anvendelse af religionsfaglig terminologi
•Træning i at argumentere for et synspunkt på et fagligt
grundlag og diskutere og vurdere konsekvenserne af
synspunktet.
Formål
•Materialet er sammensat således at holdet arbejder med
forskellige sider af religion og døden. Den indsigt og de
nøglebegreber, der anvendes i KS-religion bliver anvendt
og gentaget på Sygeplejeskolen med fokus på rollen som
sygeplejerske, forholdet mellem patient og sygeplejerske,
kommunikationen om døden. Da engelskfaget varetager
døden som etisk dilemma i form af eutanasidebatten,
har religion fokuseret på eksistentielle problemstillinger.
Endvidere har vi arbejdet med de forskellige religioners
syn på døden og livet herefter, den gode død, hospice og døden statistisk set.
samhørighed.
37
Konsortium SYD
TEMA: Døden
KS-Religion
Videre efter HF
Tema: døden
•”Døden statistisk set” Danmarks Statistik og videnskab.dk
•”Livet efter døden i de store verdensreligioner” (Særligt
”Sådan ser de store verdensreligioner på døden – kort
fortalt”) af Jesper Fodgaard den 11. januar 2011 på www.
kristendom.dk
•”Jeg er ikke bange for at dø - jeg har bare ikke lyst til at
være dér, når det sker” af Freya Skov www.religion.dk
•http://www.religion.dk/artikel/258080:Undervisning--Jeg-erikke-bange-for-at-doe---jeg-har-bare-ikke-lyst-til-at-vaereder--naar-det-sker
•”Døden og det evige liv – Vi er ikke alene” af Benedicte
Hammer Præstholm på www.folkekirken.dk
•http://www.folkekirken.dk/tro-og-liv/at-vaere-kristen/
doeden-og-det-evige-liv/
•”Johannes Møllehave om døden” (Video): http://www.
kristeligt-dagblad.dk/doeden#section_14594
•”Sådan er det at være døende” af klinisk
sygeplejespecialist og forfatter Rita Nielsen, side 7-9 i
’Folkevirke Nr. 3/09
•”Vi har ikke lært at dø” af Michael Hviid Jacobsen
•”Fadervor” og ”Om Fadervor” på http://www.folkekirken.dk/
tro-og-liv/boen/fadervor/
Omfang
Religionsfagligt tilløb 4 lektioner, 1 dag med undervisning
på Sygeplejeskolen, uge 9 projekt
Særlige
fokuspunkter
Fokus på religion og døden som grundvilkår, forestillinger
om livet efter døden, tanken om den gode død og døden i
et senmoderne samfund.
Væsentligste
arbejdsformer
•Introducerende læreroplæg og samtale på klassen
•Gruppearbejde + arbejdsspørgsmål
med efterfølgende fremlæggelse af oplæg
•Øvelse i problemformulering og fremlæggelse af en
synopsis
Besøg
forår 2012
Relevante
kompetencer for
underviseren
Personlige:
38
Konsortium SYD
TEMA: Døden
Indhold
Videre efter HF
og praktiske
barrierer
og evaluering
TEMA: Døden
Cases og problemformuleringer
Cases
I skal vælge en død/døende person
Krav til valg af person:
Der skal være distance til privatlivet, ingen overlap.
I skal finde en case fra medier programmer på DR1, Information e.l.
•”Almindelig” død f.eks. alkohol, blodprop, sygdom, rygning
•Selvmord,
•Uheld f.eks. druknedød, trafikulykker (ingen mord)
Problemformulering
•Udfold de problematikker, der opstår i mødet med døden
•Udfold etik omkring døden -> hvilke overvejelser og
valg opstår på sygehuset (klinisk tilgang, etisk,
følelsesmæssig)
•Diskuter forskellige aspekter ved etik - livskvalitet
Aflevering
En kombination af powerpoint, ca. 10 slides og fremlæggelse maks. 10 min.
Grupper, 3 personer
39
Konsortium SYD
TEMA: Døden
Faglige:
•Skal kunne anvende fagbegreber og metode i relation til de
andre fag
som sygeplejerske
•Have faglig viden om religionernes forestilling om døden og
livet herefter, eksistentielle overvejelser på fagligt grundlag,
hospice og tanken om den gode død. Endvidere det
senmoderne samfunds forhold til døden.
•Metodisk bevidsthed – den hermeneutiske metode
Videre efter HF
Samfundsfag C
Krop og Identitet
•Anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi
og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige
problemer og løsninger herpå
•Formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller
og diagrammer
•Formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse
af faglige begreber
•Formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af fagets terminologi
•På et fagligt grundlag argumentere for egne
standpunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en
faglig problemstilling.
Formål
At vise kursisterne, at der er en sammenhæng mellem
kravene til samfundsfag på HF og til kravene på
sygeplejerskeuddannelsen på UC-Syd.
At vise kursisterne, at et emne kan angribes fra forskellige
vinkler (fag)
•I forhold til eget fag:
Relevant berøringsflade til mellemlang videregående
uddannelse
•I forhold til andre fag:
Temasynergi
•I forhold til videre uddannelse:
At der bygges videre på grundviden fra HF-uddannelsen
Indhold
•Bundgaard m. fl.: Sociologisk set, 61-69 (Kropsidealer i
det senmoderne samfund)
•Jacobsen og Outzen: Liv i Danmark, 10-15
•Bearbejdelse af Michel Foucault fra Andersen og Timm:
Sundhedssociologi, 2010, 29-48
•Case udarbejdet i ”Projekt videre efter HF”
•Kend din kropskultur (JP 05-06-11)
•Unge indvandrere er gladest for kroppen (RB 02-12-10)
•Ekstremsporten trækker i danskerne (JP 18-05-11)
40
Konsortium SYD
TEMA: Krop og Identitet
TEMA: Krop og identitet
Videre efter HF
12 lektioner
Særlige
fokuspunkter
•Sociologiske begreber – senmodernitet, normer, roller,
socialisation, gruppeidentifikation, body-idoms, frontstage/
backstage, kropstyper, ontologisk sikkerhed
•Arbejde med taksonomiske niveauer i projektdelen
Væsentligste
arbejdsformer
•Gruppearbejde, diskussion, oplæg.
•Teorigennemgang
Besøg
UC-SYD – Sygeplejerskeuddannelsen
2 temadage: patientologi uge 38
Relevante
kompetencer for
underviseren
Personlige:
•Skal kunne samarbejde, kommunikere, orientere og
formidle om det samme tema, både i forhold til kursister,
faget og i samarbejde med de andre fagkolleger
Faglige:
de andre fag
som sygeplejerske
og praktiske
barrierer
og evaluering. Dette kan være en udfordring, da det allerede
under udarbejdelsen af dette undervisningsforløb har det vist
sig end dog meget svært at koordinere mødetidspunkter.
Anbefalinger
Fortsættelse af projektet
41
Konsortium SYD
Omfang
Videre efter HF
Krop og Identitet
•Analyse og fortolkning af skønlitteratur med afsæt i den
•Perspektivering til karakteristika for perioden: det
senmoderne samfund
Titel på
undervisningsforløbet
1. forår 2013: Kroppen og identitet
Formål
•Koordinering af begreber, således der er en
genkendelighed. Materialet er sammensat således
den røde tråd gennem arbejdet med er den tematiske
læsning krop og identitet og døden. Den indsigt og de
nøglebegreber, der anvendes i dansk bliver anvendt og
gentaget på Sygeplejeskolen med fokus på rollen som
kommunikationen.
samhørighed.
Indhold
Kroppen og identitet
Lektion 1-2
Kirsten Hammann: ”Jeg civiliserer mig om morgenen”, 1992
Kirsten Hammann: ”Jeg er så træt af min krop”, 1992
Kirsten Hammann: Jeg er et simpelt menneske”, 1992
42
Konsortium SYD
Dansk A
Videre efter HF
Lektion 3-4
Mette Thomsen: af ”plastic”, 1995
Arbejdsspørgsmål til ”plastic”
•Giv en karakteristik af Mona Hansen
•Beskriv og forklar hvordan hun er:
1. del
•I samtalen mellem plastikkirurgen og Mona om silikone i
brystvorterne, hvilke holdninger kommer til udtryk?
•Hvorfor er Mona så optaget af poser?
•Hvorfor scenen ved cafeen – hvad tilføjer dette til
karakteristikken af Mona?
•Hvilken relation har Mona til Vera?
•Skrive en sammenfattende delkonklusion – hvilken type
kvinde er Mona?
2. del
•Sæt ord på hvilken forandring/forandringer som er sket
med Mona
•Hvordan forstår du afsnittene med barbie og ken + barbie
og monadukken?
•Hvilke emner ønsker denne tekst uddrag at diskutere?
•You-tube klip af Gustav og Aqua ”barbieworld”
Lektion 5-6
Vita Andersen: ”iagttagelser”, 1978
Vita Andersen: ”hun ser godt ud”, 1977
•Fokus for arbejde med de to tekster er kvindens forhold
til sin krop, hvordan krop og identitet afspejler hinanden,
kvindens opfattelse af kroppen
Lektion 7-8
Jokeren: ”definitionen af en stodder”
Jokeren: ”udveje”
•Arbejder med genren rap-tekster med fokus på, hvilken
karakteristik af jeget kommer til udtryk i teksterne både
indholdsmæssigt og sprogligt. Hvordan krop, identitet og
kropsudsmykning hænger sammen.
43
Konsortium SYD
Læs digtet ”jeg civiliserer mig om morgenen” højt
•Sæt markering ved de ord og/eller sætninger, der bryder
digtets rytme
•Hvor mange ”stemmer” forekommer i digtet?
•Hvilken betydning har stemmerne for digtets udtryk?
•Karakteristik af fortælleren – det lyriske jeg
•Hvad er jegets problem/problemer? – er det typisk/atypisk
for digtets samtid?
•Relatér til digtene: ”Jeg er så træt af minkrop” og ”Jeg er
et simpelt menneske”
•Perspektivering: kendetegnende for den senmoderne
identitet (baggrundsstof: litteraturens veje)
Videre efter HF
Skriftlig analyse af novellen ”lægen”
•Din besvarelse skal have titlen ”Forholdet til den moderne
krop”
•Du skal med få linjer (5-6) skrive et resume, hvor du
forklarer, hvad handler novellen om, din læser har ikke
læst novellen, så du skal skrive, således det er muligt at
få en forståelse af novellen uden at have læst den.
•Hvad er tekstens konflikt?
•Forklar, hvorfor dette er tekstens konflikt og hvordan
konflikten hænger sammen med hovedpersonen lægen
•Giv en karakteristik af lægen (hvordan ser han ud?,
hvad laver han?, hvorfor har han dette job?, hvordan
fungerer han sammen med andre personer?, hvad er hans
familierelationer? Er han typisk eller atypisk?)
Omfang
Dansk: uge 36 9 lektioner, uge 37 9 lektioner, uge 38
undervisning på Sygeplejeskolen, uge 39 projekt
Særlige
fokuspunkter
•Den senmoderne identitet med fokus på
selviscenesættelse, relationen mellem det offentlige og
privatsfæren, individets relationer til samfundet, til familie,
venner, tilfældige, individets mulighed for forskellige roller,
identitet
Væsentligste
arbejdsformer
Introducerende læreroplæg
•Gruppearbejde, der munder ud i fælles opsamling i
plenum med efterfølgende fremlæggelse af oplæg med
efterfølgende arbejde med skriftlighed
•leg med oplæsning af digtet, replik passager i novellerne
•projektarbejde
Besøg
44
Konsortium SYD
Lektion 9-10
Mads Brenøe: ”lægen”, 1998
•Som oplæg til den skriftlige analyse arbejder holdet
med notater til karakteristik af hovedpersonen (= lægen),
samt hvordan temaet krop og identitet kommer til udtryk i
teksten.
Videre efter HF
Personlige:
Faglige:
de andre fag
som sygeplejerske
•Have faglig viden om: den senmoderne identitet og
hvordan temaet kommer til udtryk både i skønlitteratur og
sagprosa
•Metodisk bevidst – hermeneutisk metode til skønlitteratur
og praktiske
barrierer
og evaluering
45
Konsortium SYD
Relevante
kompetencer for
underviseren
Videre efter HF
Krop og Identitet
Analyse og fortolkning af skønlitteratur med afsæt i den
De analytiske fagbegreber bringes i spil.
Argumentationsanalyse af sagprosa
Den retoriske trekant (the three main means of persuasion)
Fluency og korrekthed I mundtlig og skriftlig
udtryksfærdighed.
Titel på
2. Forår 2012 : tema: Sundhed
Formål
•Koordinering af begreber med den begrebsverden, der
gælder på Sygeplejeskolen i arbejdet med disse temaer
i uddannelsen, således der er en genkendelighed.
Materialet er sammensat således det er en vekslen
mellem skønlitteratur og sagprosa for at vise det samme
tema formuleret på forskellig vis. Den indsigt og de
nøglebegreber, der anvendes i engelsk bliver anvendt
kommunikationen.
samhørighed.
46
Konsortium SYD
Engelsk B
Videre efter HF
Lessons 1-2:
Penelope Lively: Clara’s Day
•The genre of this text.
•Establish the setting and narrative point of view.
•Explain the importance of your findings.
Characterization:
Clara:
•Age
•Appearance
•Her relationship to classmates
•Her relationship to boys
•Her view on her mother’s boyfriend
•Clara’s way of dealing with sex, body
Clara’s mother:
•Her mother role and her way of dealing with her teenage
daughter
•The point of leaving a magazine like this on the table.
•What is the central conflict that the text focuses on.
•Use the Hollywood model to find the structure of the short
story.
•Can Clara and her mother be said to be typical (daughter,
parent, grownup vs. teenager)?
•Argue for your point of view?
•How does Clara see her own body, others’ bodies (friends,
Stan)?
•Find quotations from the text to support your view.
•What explanation does the text offer to explain Clara’s
taking all her clothes off at assembly?
•What do you think may be Clara’s point.
•Relate this text and your analysis of it to late-modern/post modern ways of viewing body/sexuality.
Lessons 3-4:
Text: Valerie Ulene, ”Plastic surgery for teens”. Los Angeles
Times website, January 12, 2009 (www.latimes.com)
•The genre of the text (use relevant terminology to define
the genre of the text)
Non-fiction analysis:
•Account for the viewpoints in the article
•What are the assertions and how are the assertions
founded in the article?
•(if other authorities are used, account for their
contribution)
•Point out the rhetorical devices used to persuade the
reader(s)? Discuss the use of
•Ethos, logos, pathos
47
Konsortium SYD
Indhold
Videre efter HF
Lessons 5-6:
New York Times: Seeking Self-Esteem Through Surgery
(Camille Sweeney)
http://www.nytimes.com/2009/01/15/fashion/15skin.html?_
r=4&pagewanted=1Lessons 5-6
•The genre of the text (use relevant terminology to define
the genre of the text)
Non-fiction analysis:
•Account for the viewpoints in the article
founded in the article?
•(if other authorities are used, account for their
contribution)
•Point out the rhetorical devices used to persuade the
reader(s)? Discuss the use of
•Ethos, logos, pathos
•The use of pronouns (you, we, I, she, he etc.)
•The use of imagery (if any) – metaphor, simile
•Discuss the different views advocated in the article.
•Bring in your own views at the end of your discussion
•Relate the issues taken up in the article to the overall concept of body and identity, and to post-modern ways
seeing the individual.
Lessons 7-8:
NHS – Choices : Body piercing
http://www.nhs.uk/conditions/Body-piercing/Pages/
Introduction.aspx
http://expert.mnsi.net/why.htm
•Account for the viewpoints in the articles (include links in
the articles)
founded on the homepage?
48
Konsortium SYD
•The use of pronouns (you, we, I, she, he etc.)
•The use of imagery (if any) – metaphor, simile
•Discuss the different views advocated in the article.
•Relate the issues taken up in the article to the overall
concept of body and identity, and to post-modern ways
seeing the individual
•In the so-called “written English” zone make a reader’s
letter in which you discuss body sculpturing as a teenage
phenomenon. There is a word limit of 200 words according
to the editor of the Reader’s Letters section of the paper.
•Brainstorm, organize, get the facts in, get the key
arguments in, round your letter off by hammering home
your main conclusion. Think of a thematic opening that
makes people want to read on
Videre efter HF
Omfang
8 lektioner med tilløb til besøget med undervisning på
Sygeplejeskolen og uge 39 projekt, der omfatter alle
deltagende fag og undervisningen på Sygeplejeskolen
Særlige
fokuspunkter
Den senmoderne identitet med fokus på
selviscenesættelse, kroppen som identitetsplatform,
mulighederne for at omskabe denne platform set i et
sundheds- og identitetsperspektiv, relationen mellem
det offentlige og privatsfæren, individets relationer til
samfundet, til familie, venner, tilfældige, individets mulighed
for forskellige roller, identitet
Væsentligste
arbejdsformer
•Introducerende læreroplæg (metoder, fagbegreber,
analysemodeller mv.)
plenum med efterfølgende fremlæggelse af oplæg
med sideløbende arbejde med skriftlighed i form artikler/
læserbreve
•Oplæsning af passager fra non-fiction teksterne,
passager i novellerne
•Begyndende informationssøgning på nettet
•projektarbejde
Besøg
Der planlægges besøg på Sygeplejeskolen efter
aftale med Sygeplejeskolen.
Relevante
kompetencer for
underviseren
Personlige:
Faglige:
de andre fag
49
Konsortium SYD
•(Include the viewpoints expressed in the video clips linked
to in the internet article
•(if other authorities are used, account for their contribution
•Relate the issues taken up in the article to the overall
concept of body and identity, and to post-modern ways
seeing the individual
Videre efter HF
og praktiske
barrierer
og evaluering
KS-Religion
Krop og Identitet
•Redegørelse for forskellige livsanskuelser, religioner og
politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
•Refleksion over mennesket som historieskabt og
historieskabende
•Diskussion af egne og andres kulturelle værdier i forhold
til nutidige og fortidige værdier
•Analyser og kritisk anvendelse af forskelligartede
materialetyper, træning i at skelne mellem beskrivelse og
vurdering og identifikation af de værdier, der ligger til
grund for egne og andres udsagn
•Anvendelse af religionsfaglig terminologi
•Træning i at argumentere for et synspunkt på et fagligt
grundlag og diskutere og vurdere konsekvenserne af
synspunktet.
Titel på
2. Efterår 2012 : tema: piercinger og tatoveringer
Formål
50
Konsortium SYD
som sygeplejerske
•Have faglig viden om: den senmoderne identitet, og
hvordan temaet kommer til udtryk både i skønlitteratur og
sagprosa
•Metodisk bevidst – hermeneutisk metode til skønlitteratur,
argumentationsanalyse og retorik til sagprosa
Videre efter HF
•Materialet er sammensat således at holdet arbejder
med forskellige af religion og identitet. Den indsigt og de
nøglebegreber, der anvendes i KS-religion bliver anvendt
kommunikationen om døden.
samhørighed.
Professionsretning
Sygeplejerskeuddannelsen
Indhold
Tema: kropsudsmykning, piercinger og tatoveringer
•Finn Skårderud: Interview med Fakir Musafar
(kropsmystiker og reklamemand)
•Dorthe T. Motzfeldt: Religion: teori – fænomenologi –
metode, side 147: fra ritualer til livsstilsceremonier
•www.religion.dk Danskere smykker sig med religiøse
tatoveringer af Jon Bøge Gehlert, 9. september 2011,
Mine tatoveringer viser mig, hvem jeg er og 10 kendte
med religiøse tatoveringer
Omfang
Religionsfagligt tilløb 4 lektioner, 1 dag med undervisning
på Sygeplejeskolen, uge 39 projekt
Særlige
fokuspunkter
Fokus på religion og identitet i det senmoderne samfund
51
Konsortium SYD
Videre efter HF
plenum med efterfølgende fremlæggelse af oplæg
•Øvelse i problemformulering og fremlæggelse af en
synopsis
Besøg
efterår 2012
Relevante
kompetencer for
underviseren
Personlige:
Faglige:
de andre fag
som sygeplejerske
•Have faglig viden begreber som ritualer, deocentrisme,
antropocentrisme, polycentrisme, situiden
•Metodisk bevidsthed – den hermeneutiske metode
og praktiske
barrierer
og evaluering
TEMA: Krop og identitet
Cases og problemformuleringer
CASE 1, MICHAEL:
Du er i et venteværelse hos en praktiserende læge. I venteværelser sidder der
blandt de ventende patienter 2 yngre personer, som skal konsultere en læge på
grund af problemer, som er opstået i forbindelse med kropsudsmykning.
Michael Andersen, der er 28 år og bor i København, har fået lavet en tatovering.
Tatoveringen fylder det meste af venstre arm og består af nogle karakteristiske
mønstre og figurer. Mønstrene er sorte, mens figurerne, som ligner dyr, der
er hentet i en fantasiverden, fremtræder med blandt andet grønne og røde
farver. Michael er rigtig stolt af sin tatovering, som efter hans opfattelse har stor
signalværdi i forhold til at fortælle, hvad han står for. Han mener, at tatoveringen
52
Konsortium SYD
Væsentligste
arbejdsformer
Videre efter HF
Imidlertid er der opstået en tydelig rødme ved flere af tatoveringens motivdele.
Der er desuden begyndt at komme pus fra to forskellige dele af tatoveringen,
som i øvrigt giver anledning til smerte. Han har derfor taget nogle smertestillende
tabletter for at kunne klare arbejdet.
Michael skal lige om lidt ind til lægen, han skal undersøge tatoveringen for at finde
ud af, om det er en infektion. Michael er nervøs for lægens vurdering.
CASE 2, SARAH:
I venteværelset sidder også en unge pige, Sarah Thomson, 21, der bor i
Sydhavnen i København. Sarah er lige blevet student - lidt forsinket fordi hun
har holdt en pause og var ude at rejse i 1 år. Hun har desuden arbejdet i en
børnehave. Sarah har nu søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen. Hun optræder
som sangerinde på små cafeer for at tjene lidt ekstra til studierne.
Sarahs problem knytter sig til en piercing i underlæben, som hun fik lavet for nylig.
Hun havde længe overvejet at få foretaget piercingen, fordi hun synes, det ser sejt
ud og gør at hun skiller sig lidt ud. Hendes kæreste kan godt lide piercinger, han
har i øvrigt selv rigtig mange, bl.a. en i en brystvorte. Det har Sarah også overvejet
at få lavet.
Hun havde forventet, at piercingen ville give anledning til smerte i forbindelse
med indgrebet, og det var da heller ikke særligt rart. Læben blev både opsvulmet
og øm, som medførte, at det var svært både at spise og tale. Men hun havde
forventet, at det ville gå over efter et stykke tid. I stedet er det nu blevet værre,
således der nu er meget rødt og opsvulmet - også nedover hagen. Det er også
mere smertefuldt og væskende. Hun er godt klar over, at der måske er opstået
en betændelseslignende tilstand i og omkring såret, men hun har alligevel udsat
at gå til lægen. Hun er bange for, at han vil fjerne piercingen. Og hvad så med
såret på huden – hvordan vil det komme til at se ud, hvis piercingen bliver fjernet?
Vedrørende at hun har søgt ind på Sygeplejeskolen, så er hun usikker på, hvordan
skolen vil forholde sig til hendes piercing, særlig nu hvor hun nok har en infektion.
Det har hun tænkt sig at spørge lægen om.
Følgende biologi-aspekter skal inddrages:
•Hvad er en infektion?
•Hvilke årsager findes der til infektioner og hvordan minimeres risikoen for at få
infektioner?
•Hvorledes behandles infektioner. I forbindelse med behandling af
53
Konsortium SYD
giver ham et mere attraktivt ydre, og at det har haft stor betydning for ham som
bartender på en beværtning i den indre by. Han får ofte bemærkninger om, hvor
flotte de er og mange synes, det er sejt, han har så mange. I sin fritid spiller han
desuden noget rollespil, hvor tatoveringerne er en vigtig del af den person han skal
være.
Videre efter HF
Dagen på Sygeplejeskolen skal inddrages
•Hvilke relationer opstår i mødet med en sygeplejerske prydet med tatoveringer?
•Hvilke krav stilles til uniformsetikette og håndhygiejne i arbejdet som
sygeplejerske (dette skal kobles konkret til den valgte case)
54
Konsortium SYD
bakterieinfektioner, inddrag vigtigheden af, at behandlingsproceduren overholdes
nøje, og hvad konsekvenserne kan være ved ikke at følge den.
Videre efter HF
Det har været en stor gevinst for underviseren på UC-klassen i Fredericia, at
man indenfor projektets rammer, har haft mulighed for at komme nærmere på
pædagoguddannelsen. På den måde er man blevet inspireret til at dyrke en
stærkere professionsrettet profil i UC-klassen. I det følgende er der først nogle
generelle overvejelser vedr. deltagelse i den overordnede planlægning og dernæst
undervisningsbeskrivelse, der har fokus på udvikling af retorisk kompetence og
dokumentation.
Generelle overvejelser
I kommissoriet til projektet står om samarbejdet mellem HF og de korte og
mellemlange videregående uddannelser, at formålet er:
•dels at gøre undervisningen på VUC mere praksisorienteret (i forhold til
videreuddannelse og erhverv),
•dels at motivere kursisterne til videre uddannelse ved at give dem et mere konkret
indtryk af den videregående uddannelse – dens indhold, krav til kompetencer og
samfundsmæssige rolle.
Begge pinde bliver tilgodeset i nedstående.
Generel afsøgning af vigtige kompetencer,
der letter overgang fra HF til UC-studiet:
På VUC Fredericia har vi allerede etableret en UC- klasse, som har til formål
at kvalificere kursister til at studere på UC- uddannelserne. I pakken indgår
brobygning på flere måder, og det er denne brobygning, vi gerne vil styrke og
videreudbygge. Projektet er derfor ikke strengt fagligt bundet op på faget dansk,
men rettet mod en bredere kompetencevinkel.
Centralt i projektet er lærerens arbejde med at danne sig et indtryk af
pædagogstudiet.
I den proces indgår samtaler med faglærere og besøg i undervisningstimer. Det
sker på møder her i foråret – og i 4 tretimers moduler på to forskellige fagretninger
på seminariet.
Mål:
•At undersøge, hvilke kompetencer, der skal fokuseres på i løbet af årets
undervisning i UC-fagpakken
•At kompetencerne indgår i undervisningen på tværs af fagrækken, om ikke
allerede i år, så i årene fremover.
55
TEMA: Udvikling af retoriske kompetencer og dokumentation
Udvikling af retoriske kompetencer
og dokumentation
Videre efter HF
September
Oktober
Januar
•Lærer fra
pædagogseminariet
arbejder med klassen
om, hvordan man på UC
kan arbejde videre med
klassens 2. projektemne:
Familien.
•Besøg af Bente og
nogle studerende, der
kan fortælle kursisterne
om:
•Hvad det vil sige, at gå
på pædagogseminariet,
•Hvilke kompetencer, de
i løbet af skoleåret skal
arbejde for at tilegne sig,
•Hvordan de fag, de
undervises i på VUC
har betydning for deres
videre uddannelse.
•Mulighed for spørgetid.
•Lærer fra
pædagogseminariet
laver oplæg om,
hvilken betydning
fremlæggelse, retorik
og kommunikation har
dels på pædagogstudiet,
men især i arbejdet som
pædagog.
MÅL
MÅL
MÅL
•At skabe motivation og
fokus hos kursisterne
•At grundlægge evne til
at evaluere og
metatænke over
egen læringsproces og
udvikling.
•Videre arbejde med
disse kompetencer
•Styrke kursisternes evne
til at fremlægge og til at
gå i dialog
•Gøre kursisterne
bevidste om betydningen
heraf – både for
uddannelsen, men
også for fremtidige
arbejdsfunktioner.
•Videre arbejde med
kompetencerne
•At sætte det
faglige arbejde i et
fremtidsperspektiv
og videreudvikle det
praktiskorienterede
tværfaglige samarbejde,
der allerede finder sted.
I den forbindelse
kan indgå
kommunikationsøvelser.
Danskfaget:
I faget dansk fokuseres på kommunikation og formidling, da der allerede har
tegnet sig et billede af, at der i professionsuddannelsen kræves evner til at indgå
i forskellige mødestrukturer. At kunne tage referat, gøre rede for, analysere og
vurdere er vigtig og vil indgå med henblik på senere praksis.
56
TEMA: Udvikling af retoriske kompetencer og dokumentation
PLANLÆGNING
Videre efter HF
Dansk A
Engelsk B
Retorisk kompetence og dokumentation
•Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst
såvel mundtligt som skriftligt.
•Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer, (herunder
holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed.
•Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer, (herunder
redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med
formidlingsbevidsthed.
Formål
Studieforberedelse til de korte videregående uddannelser
I forhold til dansk og engelsk:
•Uddannelsens anvendelsesorienterede profil indebærer,
at undervisningen i fagets sproglige dimension
tilrettelægges med vægten på brugen af sproget,
og at der arbejdes med sprogets opbygning som et
middel til at fremme kommunikative kompetencer og
formidlingskompetencer.
•At højne formidlingsbevidstheden i kommunikationen
mellem mennesker.
Professionsretning
Pædagoguddannelsen og andre kortere videregående
uddannelser.
Indhold
(Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt
på kernestof og supplerende stof)
Kernestof
•Sprogets Veje side 107-114
•Box on Communicating side 61-73, side 92-110
•Kopier i kompendium
•Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog
og medier, DLF 2009, side 95-107
•Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog
57
TEMA: Retorisk kompetence og dokumentation
Videre efter HF
Omfang
Dansk: ca. 14 lektioner a 75 min.
Engelsk: ca. 14 lektioner a 75 min.
Særlige
fokuspunkter
Særlige fokuspunkter
Det retoriske pentagram, appelformer, retoriske virkemidler,
en tales komposition, argumentationens elementer (påstand,
belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør),
argumenttyper (autoritetsargumenter, ordvalgsargumenter)
Referat og logbog-skrivning. Dokumentation. Studieteknik:
hurtigskrivning, iagttagelse, analyse.
Formålet med dette forløb er, at I skulle opnå:
•At blive bedre til at forstå, gennemskue og vurdere
argumenter, men også skærpe jeres egen
overtalelsesevne.
•At kunne skelne mellem argumentationens
hovedsynspunkt og de underliggende præmisser.
•At kunne analysere jer frem til brug af retoriske
virkemidler.
•At lære at tale klart, tydeligt og velargumenteret i offentligt
rum (og til eksamen).
•At blive bevidst om, hvordan det mundtlige sprog fungerer
i en konkret kommunikation, og hvordan et bestemt
indhold mest hensigtsmæssigt når en bestemt målgruppe
ud fra den valgte intention.
•At arbejde med egnede teknikker og redskaber i
forbindelse med forberedelse, afvikling og evaluering af
mundtlige fremstillinger (oplæg og at argumentere for et
synspunkt)
Kompetencer
•Opnå retorisk bevidsthed
•At kunne referere og dokumentere.
58
og medier. Antologi, DLF 2009, side 119-127
•Ralf Pittelkow: ”Takt og tone og Muhammed” (artikel fra
Jyllands-Posten)
•Søren Ulrik Thomsen: ”Politisk digt” (1987)
•Yallahrup Færgeby: ”Alis nytårstale” (DR2 2007)
•Keld B. Jessen m.fl.: Retorik – at kommunikere
overbevisende, Systime 1994-2003, side 46-47
•Den nye Psykologihåndbog, redigeret af Mogens Brørup
m.fl., Gyldendals Uddannelse 2002 side 285-287 + 290-295
•Andre kopier:
• Dronningens nytårstale 2007
• Anders Fogh Rasmussens nytårstale 1. januar 2008
• Ulla Dahlerup: ”Syn for sagen”, debatindlæg i
Jyllands-Posten, feb. 2008
• Fælles med engelsk: Læsning af Martin Luther Kings
tale ”I have a Dream” på både dansk og engelsk.
• Forløbet sluttes af med, at kursisterne selv skal holde
en tale både på engelsk og dansk
Videre efter HF
Lærerbesøg på pædagogseminariet Kolding UC.
Lisbeth Nørregaard Hansen; dansk kultur og
kommunikation. 2 lektioner. Bente le Fevre; pædagogik. 2
lektioner.
Gæstelærere
•Mandag d. 12. september kl. 9-12, ”Spørgejørgen”.
Deltagere: en studerende og undervisere fra
pædagogseminariet.
Indhold: om overgangen fra HF til videre uddannelse, om
pædagogseminariet, om kompetence.
•Mandag d. 12. december kl. 9-12, ”Afslutning på retorik-
forløb i dansk og engelsk”.
Indhold: underviser fra pædagogseminariet fortæller om,
hvad forløbet kan bruges til på en kortere videregående
uddannelse og i det senere arbejdsliv som pædagog.
Relevante
kompetencer for
underviser.
Kendskab til pædagoguddannelsen, arbejdsformer under
uddannelsen og i det senere arbejdsliv.
og praktiske barrierer
Samarbejde mellem engelsk- og dansklærer.
Samarbejde mellem HF og pædagogseminariet.
Anbefalinger
Vi anbefaler at de to hold Ha2da og Cb1en, som føder
pædagogstuderende, undervises af de samme to lærere i
en årrække for at opretholde og udvikle samarbejdet.
59
Besøg på den
uddannelse, der
samarbejdes med/
virksomhedsbesøg
60
Videre efter HF
Konsortium VEST
På VUC Vest har man prøvet at gøre det anvendelsesorienterede meget
konkret. I dette forløb er der indlagt en uges praktik i en institution: børnehave,
skole, kommunale institutioner mv.. Praktikken integreres i undervisningen,
hvor kursisterne arbejder med livshistorie, faglig fortælling og selvbiografi. I det
nedenstående er der først en undervisningsplan. Dernæst arbejdsark vedrørende
den faglige fortælling.
TEMA: Livshistorie, faglig fortælling
Dansk
Livshistorie, faglig fortælling og selvbiografi.
Forløb
Værk 4: Erling Jepsen: ”Kunsten at græde i kor”.
Ugepraktik. Medieværk: Filmatisering af ”Kunsten at græde
i kor”. Uge 6 – 10
Indhold
Kernestof:
•Erling Jepsen: ”Kunsten at græde i kor”
•Arbejdspapir: ”Den faglige fortælling” (udarbejdet af Inger Marie Corfitz Mose)
•Peter Schønau Fog (instruktør): ”Kunsten at græde i kor”
(DVD)
•Edith Mark: ”Gode fortællinger giver livsappetit”
Supplerende stof:
•Janne Hedegaard Hansen: ”Narrativ dokumentation”
•Claus Christensen m.fl.: ”Livsværk”
•https://sites.google.com.site/danskfag
•Birgitte Darger: ”Begreb om dansk”
•Lars Tonnesen: ”At omgås tekster”
•www.wikipedia.dk : ”Fortælling” (storytelling)
•Inger-Marie Corfitz Lilledal: Af ”Fortællinger om
forældreskab – på tværs af kultur og etnicitet”
•Berit Riis Langdal m.fl.: “Krydsfelt. Grundbog i dansk”
Omfang
40 lektioner á 45 minutter heraf 1 uges praktik
(inklusiv 3 skriftlighedstimer á 45 minutter)
61
Konsortium VEST
TEMA: Livshistorie, faglig fortælling og praktikforløb
Livshistorie, faglig fortælling og praktikforløb
Videre efter HF
Genrebevidsthed, sproglig analyse, tekstanalyse, retorisk
analyse, argumentationsanalyse, bevidsthed om sproglige
og filmiske virkemidler, litteraturhistorisk bevidsthed,
indførelse i narrativ teori og metode, afklaring af videre
studieforløb efter HF, bevidstgørelse om arbejdsprocesser
vedrørende filmatisering i af roman.
Væsentligste
arbejdsformer
•Skriftligt arbejde, gruppearbejde
•Individuelt arbejde
•CL-gruppearbejde
•Virtuelle arbejdsformer
•Praktik
Arbejdsark til den faglige fortælling
Begyndelsen:
•Begynd fortællingen, som den passer dig bedst.
•Hvem var til stede i fortællingen?
•Hvor foregik handlingsforløbet?
Eksempler på en begyndelse:
•Det var engang…
•En dag…
•En aften…
•Jeg var på arbejde. Klokken var halv tolv, da det begyndte…
Midten:
•Handlingen skal dreje sig om den hændelse eller oplevelse fra dit arbejde /
praktik, som du selv vælger, og som fortællingen handler om.
•Fortællingen skal være i jeg-form, og du skal selv indgå i handlingen.
•Du skal udtrykke, hvad der skete, og hvad du og de andre gjorde.
•Beskriv handlingsforløbet som du husker det, og som du oplevede det.
Midten, fortsat:
Eksempler på en handlingsbeskrivelse:
•Jeg så…
•Jeg hørte…
•Jeg lagde mærke til…
•Jeg opdagede...
(sætningen sætter handlingen i gang)
62
Konsortium VEST
Særlige
fokuspunkter
Videre efter HF
Eksempler på en afslutning:
•Jeg tænkte…
•Jeg blev ked af det / vred / glad / forvirret, fordi…
Gruppearbejde om den faglige fortælling
Brug ca. 5 minutter på diskussion af hver enkelt fortælling under ordstyrerens
ledelse.
Den pågældende fortæller af den faglige fortælling deltager ikke i diskussionen.
Diskussionen skal ske uden kritik af fortællingen (dvs. ingen diskussion af, om
fortællingen var god / dårlig, lang / kort osv.).
I kan diskutere ud fra egne spørgsmål til fortællingen og eventuelt inddrage
følgende spørgsmål:
1. Hvem gjorde hvad i fortællingen?
2. Hvor skete det?
3. Hvornår skete handlingen?
4. Hvordan skete handlingen?
5. Hvad tænkte fortælleren, da han / hun havde oplevet det?
6. Hvad betød det, der skete, for fortælleren?
7. Hvordan ville jeg selv have oplevet handlingen / hændelsen?
63
Konsortium VEST
Afslutning:
Må gerne indeholde egne tanker / følelser / overvejelser / tvivl over det, der er
blevet fortalt.
DEL 2
BROBYGNING
Videre efter HF
Del 2: Brobygningsforløb
Konsortium FYN
Inden for rammerne af projektet og i samarbejde med de øvrige partnere i
konsortiet, har VUC Fyn gennemført tre spændende camps. Camps´ene har
fungeret som fokuspunkter i et stort og sammensat projekt, hvor det tværfaglige
og professionsrettede samarbejde kan udvikles og koncentreres i afgrænsede
perioder. I det følgende er der efter en kort indledning en udførlig beskrivelse de
tre camps. Afslutningsvis gives der nogle anbefalinger i forhold til gennemførelse af
innovative camps tre camps. Afslutningsvis gives der nogle anbefalinger i forhold til
gennemførelse af innovative camps
Tilrettelæggelse
Med HF & VUC FYN som tovholder har det fynske konsortium samarbejdet med
følgende partnere:
•University College Lillebælt (UCL), Læreruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen
og Sygeplejerskeuddannelsen
•Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL), Teknisk Område og Merkantilt Område,
Multimediedesigner samt Kold College
•Studievalg Fyn
Det innovative i projektet:
•Etablering af nye relationer i samarbejdet mellem HF & VUC FYN og forskellige
korte- og mellemlange videregående uddannelser
•Styrkelse af den anvendelsesorienterede og professionsrettede vinkel i HFundervisningen
•At der er arbejdet tværfagligt og projektorienteret
•At der er udviklet og afprøvet forløb med anvendelsesorienterede camps – med
innovationsfaget som omdrejningspunkt
Det fynske konsortium har undervejs i projektforløbet arbejdet med flere indsatser.
Ved afslutningen af projektet præsenteres:
•Optimering af Sundhedspakken – et HF-pakkeforløb, der er professionsrettet,
både i form og indhold (Se Inspirationshæfte, del 1)
•HF- innovation – en anvendelses- og handlingsorienteret HF-uddannelse med
faget Innovation som ”omdrejningspunkt”.
Under samarbejdet i forbindelse med HF-innovation har det vist sig, at
anvendelsesorienterede camps har været en positiv drejning i et stort og komplekst
projekt – i et langt forløb med mange parter – både inden for og uden for det
enkelte konsortium med mange skift i personer undervejs, både i egen organisation
65
Konsortium FYN
TEMA: Tre anvendelsesorienterede og professionsrettede camps
Tre anvendelsesorienterede og
professionsrettede camps
Videre efter HF
Det første år på HF-innovation er der gennemført tre camps, som er
forberedt i fællesskab af faglærere/studievejledere fra HF & VUC FYN og de
videregående uddannelser i projektet, EAL Teknisk og Merkantilt Område, UCL
Læreruddannelsen og Ergoterapeutuddannelsen – og gennemført af HF-faglærerne
(Dansk A, Engelsk B, Matematik C, Naturfag og Innovation C) med rådgivning fra
de videregående uddannelser til kursisterne ved løsning af den konkrete opgave
(tværfaglig, professionsrettet og anvendelsesorienteret).
CAMP 1: Introduktionsforløb til HF-innovation
Ved kursusstart.
Varighed: 1 dag/12 timer. Fungerer som introduktionsforløb til første år på
HF-innovation.
Med udgangspunkt i fire (realistiske) cases bliver de nye HF-kursister gruppevis
bedt om at udvikle og præsentere en ”transportgenstand” til en person med
funktionsnedsættelse (lammelse efter blodprop, benamputation efter arbejdsulykke/
færdselsulykke, gigtsygdom)
PLANLÆGNING
Materialerne er begrænsede: Rundstokke, lægter, snor, reb, stof, sav, saks,
hæftepistol m.m.
Krav til opgaven/produktet:
•1:1 skala
•Produktet skal være innovativt
•Konstruktion: Stabilitet (fordeling af vægt), samling af dele
•Ergonomi, hensyn til person og bærere!
•Det æstetiske udtryk
•Dokumentation af processen med henblik på formidling af produktet
•Markedsføring
•Pressemeddelelse
Dagen var struktureret således:
•Briefing med kursisterne i forhold til opgaven. Brainstorm: Hvad ved man om
emnet? Hvad findes der i forvejen? Hvordan gøre produktet innovativt? Hvilke
løsningsmodeller?
•Fokus på delelementer, baseret på problemløsningsforslag. Hvilken viden skal vi
have adgang til for at kunne realisere ideen?
66
Konsortium FYN
og i samarbejdende uddannelser.
Her har camps fungeret som fokuspunkter i ”kaos” – og her kan det tværfaglige
og professionsrettede samarbejde mellem de mange parter i projektet om nyudviklede forløb koncentreres i afgrænsede perioder.
Videre efter HF
Fag/uddannelse
Fokus
HF-naturfag/EAL
Kold College og UCL
Læreruddannelsen
Spørgsmål vedr. træ og træets egenskaber og
vækstbetingelser, fotosyntese
Menneskets fysiologi
HF-naturfag/UCL
Ergoterapeutuddannelsen
Læreruddannelsen
Etiske hensyn, regler om løft, forskellige grunde til
lammelse, behovsanalyse
HF-matematik/EAL
Teknisk Område
Arbejdsspørgsmål inden for tryk, træk og bøjning: hvornår
kan en given konstruktion bære en person på x antal kg.?
HF-matematik/EAL
Merkantilt Område
Budget, markedsføringsplanlægning: markedsføring i
praksis – hvad virker og hvad virker ikke? Hvordan tjener vi
penge på vores produkt?
HF-dansk/
EAL Merkantilt
Område og UCL
Læreruddannelsen
Målgruppe, hvordan skal produktet markedsføres? Hvordan
sker henvendelse til kunderne?
Fremstilling af brochure: instruktion i anvendelse af
produktet (læseværdi, læsbarhed, læselighed)
HF-engelsk/UCL
Læreruddannelsen
Pr-materiale, løsningsmodeller
67
Konsortium FYN
•Boder i to timer om formiddagen – med rådgivning fra de videregående
uddannelser i projektet. Forslag til løsning af opgavens delkomponenter
•Arbejde gruppevis med problemløsning. Dokumentation af processen, fremstilling
af prototype
•Boder i to timer om eftermiddagen – med rådgivning fra de videregående
uddannelser i projektet
•Arbejde gruppevis
•Fællesspisning
•Præsentation /demonstration af løsningsforslag
Videre efter HF
EVALUERING AF CAMP 1
Introduktionscamp fungerede som en ”smagsprøve” på værktøjer, teori og
metoder, der anvendes i HF-fagene og de videregående uddannelser – og med
innovationsfaget som ”omdrejningspunkt”.
Fra kursisternes evaluering af camp 1 (uddrag):
•Jeg bliver udsat for konkrete problemer, der skal løses – blandt andet ved hjælp af
matematik. Og så kan jeg se en mening med matematikken
•Godt at bruge sin kreativitet, udvikle et produkt – effektiv måde at udvikle ideer på
•Skønt at kunne omsætte tanken til et egentlig produkt
•Samarbejdet med de forskellige faggrupper (uddannelser), som blev os tilbudt,
gjorde projekterne mere realistiske og hjalp os med at opnå mere viden omkring
de forskellige fag
•En god måde at lære nogle af sine klassekammerater bedre at kende på, endda
uden alkohol!
•Det var fedt at opleve processen med at få ideen til et nyt produkt, lave noget
research, opdage at produktet ikke var brugbart, og så starte forfra med et nyt
produkt. Jeg er normalt ikke den store fan af den slags fejl, men inden for fagets
kontekst var det super lærerigt!
•Det var en superfed dag, glæder mig til det næste!
CAMP 2: Det intelligente hus
I løbet af efteråret.
Varighed: 2 dage/8 + 6 timer. Overskriften for camp 2 var ”Det intelligente Hus” –
og overskriften på tre workshops: Bæredygtighed, Kommunikation og Æstetik.
Kursisterne blev delt i 5 grupper – og alle grupper deltog i de tre workshops. Den
enkelte lærergruppe, tilknyttet en workshop, opsatte rammer og produktkrav til
kursisterne. De videregående uddannelser deltog på udvalgte tidspunkter i de
enkelte workshops – med faglig rådgivning.
68
Konsortium FYN
Ved dagens afslutning præsenterede kursisterne følgende løsninger:
•”Robo” (ambitiøst og dyrt produkt. Samtlige kommuner)
•”OxyJeanz” (pumpe/kompressor – nicheprodukt)
•”Invisible lift inc.”
•”App solution” (døråbner med smartphone)
•”LiftLet” (stemmestyret lift)
Videre efter HF
Workshop 1: Bæredygtighed
Opgaven:
Isolering af bygninger. Undersøgelse
af forskellige isoleringsmaterialer:
•Overvej hvordan et
isoleringsmateriales isoleringsevne
kan måles (opdel i gode og mindre
gode)
•Mål isoleringsevnen for to af de
fremlagte materialer (flamingo,
avispapir, rørisoleringsmateriale,
celleplast) og kommenter
resultaterne!
•Hvilke miljømæssige omkostninger
medfører anvendelsen af
isoleringsmaterialerne?
•Er anvendelsen bæredygtig?
•Er genanvendelse mulig?
•Hvilket materiale ville I anbefale?
Begrundelse!
HF-fag:
Biologi, Geografi, Kemi
Matematik
Engelsk
Dansk
Videregående uddannelser:
UCL Læreruddannelsen
EAL Teknisk Område
HF-faglærere havde forberedt indkøb
af det nødvendige udstyr til opgaven.
Præsentation:
Ved præsentationen for emnet
”Bæredygtighed” gjorde de 5 grupper
rede for målinger og overvejelser
i forhold til forskellige materialers
evne til at holde på varmen, samtidig
med at materialet ikke skulle være
skadeligt for miljøet.
Der var tale om nogle meget
engagerede, velformulerede og
velargumenterende unge mennesker,
der var i stand til at se de enkelte
fags anvendelighed i en større
sammenhæng.
69
Konsortium FYN
PLANLÆGNING
Videre efter HF
Opgaven:
•Hvordan kan et hus kommunikere?
•Hvilke behov er der i forhold til de
mennesker, der bor der?
•Hverdagsliv
•Forskellige handicaps
•Bekvemmelighed
•Sundhed
•Person-produkt-omgivelser
•Undersøge markedet – hvilke
løsninger findes allerede?
•Innovativ kommunikation?
•Markedsføring af ide til innovativ
kommunikation
HF-fag:
Engelsk
Dansk
Kulturfag
Matematik
Geografi
EAL Merkantilt Område
Multimediedesigner
UCL Ergoterapeutuddannelsen
Præsentation:
Ved emnet ”Kommunikation” skulle en
repræsentant fra hver af grupperne
levere en elevatortale på 3 minutter,
hvor de præsenterede deres
”intelligente” (og meget avancerede)
løsninger for Mr. Gates, der
”tilfældigvis” befandt sig i elevatoren!
70
Konsortium FYN
Workshop 2: Kommunikation
Videre efter HF
Opgaven:
Hvordan bliver et hus æstetisk?
•Hvad er æstetik?
•Hvilke virkemidler (i forhold til vores
sanser og vores behov (Maslow)
•Hvordan kan æstetikken
implementeres i et hus med
hensyntagen til husets funktioner?
•Og til husets brugere i alle aldre?
•Velbefindende – psykisk og fysisk
•Påvirkning af farver?
•Påvirkning af lys?
•Rammen om et sundt og godt liv
•Aktivitetsfremmende ellerdæmpende?
•Indeklimaets bidrag til den æstetiske
oplevelse i ”Det intelligente Hus”
HF-fag:
Engelsk
Dansk
Kulturfag
Innovation
EAL Teknisk Område
EAL Merkantilt Område
Præsentation:
Ved den afsluttende præsentation
(storskærm) blev de intelligente og
avancerede løsninger tilsat nogle
meget kreative elementer, særligt i
forhold til lys og farver. De enkelte
rum i ”Det intelligente Hus” blev
relateret til Maslows behovspyramide.
En enkelt gruppe havde suppleret
deres power point præsentation med
en model i karton, stanniol m.m.) af
deres ”intelligente” køkken!
71
Konsortium FYN
Workshop 3: Æstetik
Videre efter HF
Gruppearbejdet blev fremhævet som et af de områder, hvor udbyttet er størst!!!
Alle grupper giver udtryk for et vellykket samarbejde!
CAMP 3: En case, Midtfyns bryghus
Afvikling i uge 10. Varighed 2 dage/8 + 6 timer.
Vi var meget heldige at få lov til at få foden inden for i ”virkelighedens verden”
ved en attraktiv virksomhed, som oven i købet var i en proces med flytning af
produktionen! Bryggeriets ejer viste projektet stor imødekommenhed, åbenhed og
tillid!
PLANLÆGNING
Opgaven:
Forslag til optimering af bryghusets hjemmeside! Information om råvarer,
gæringsprocesser, produktion, organisation, arbejdsmiljø, markedsforhold,
økonomi, de enkelte typer af øl, æstetik (flasker, etiketter m.m.), identitet, story
telling m.m. og opgaven skulle løses i forhold til lyd, tekst og billede!
72
Konsortium FYN
Gruppernes evaluering af workshops i forbindelse med camp 2 var meget
forskellig:
•Nogle grupper fandt, at tiden til de enkelte workshops var meget passende, en
enkelt gruppe manglede tid til at færdiggøre deres opgaveløsning
•I forhold til forberedelse af camp 2 i den almindelig tilrettelagte undervisning
forud for gennemførelsen peger flere grupper på, at der manglede kommunikation
mellem lærerne og som følge deraf manglende sammenhæng. En enkelt gruppe
udtrykker dog stor tilfredshed!
•Med hensyn til emnevalg vurderes ”Det Intelligente Hus” som relevant ”i nogen
grad” – en enkelt gruppe synes, det er et godt emne, men ville gerne have en
mere afgrænset opgaveformulering
•Den faglige relevans vurderes at være størst i forhold til emnerne
”Bæredygtighed” og ”æstetik”
•Der efterlyses en bedre kommunikation mellem fag/lærere og de videregående
uddannelser – en enkelt gruppe er dog meget positiv og fremhæver den gode
hjælp fra underviserne fra UCL og EAL.
Videre efter HF
Uge 6
Klassens HF-lærere har teammøde, og klassen præsenteres
efterfølgende for ideen og opgaverne!
Uge 7
Klassen med lærere tager på et forberedende besøg på bryghuset –
med henblik på rundvisning/orientering og en snak med brygmesteren
Uge 9
Faglærere fra de videregående uddannelser besøger klassen – og
leverer en eller flere lektioner, hvor man orienterer om, hvordan man på
de konkrete uddannelser ville arbejde med opgaven!
Uge 10
Dag 1: 8 timer på bryghuset
Kursisterne arbejdede i grupper med følgende:
•Naturvidenskab (processer og råvarer)
•Forretningsplan
•Markedsføring og design
•Historiefortælling
•Hjemmeside (design og kodning)
Grupperne skulle bruge den teori, der var anvendt på skolen i
forberedelsesfasen, de skulle holde møder grupperne imellem, sådan at
der var en ”rød tråd”, grupperne skulle/kunne få afklaring af spørgsmål
hos bryggeriets medarbejdere og hos HF-lærere/faglærere fra de
videregående uddannelser, som var til stede på skift undervejs i dagen –
og resultater skulle afleveres til gruppen, der stod for hjemmesiden.
Dag 2: 6 timer på skolen
Kursisterne fik mulighed for at finpudse produktet. Og derefter
præsentere det færdige produkt – med de forskellige bidrag til
hjemmesiden, herunder redegøre for overvejelser ud fra den teori, der
var gennemgået forud i de relevante fag.
73
Konsortium FYN
Aktivitetsplan
Videre efter HF
Kursisterne var glade for projektet – her fik de mulighed for at afprøve teorien i
praksis, og det betyder:
En fornemmelse af, at det, man lærer på skolen, rent faktisk kan bruges til noget
•At det er nødvendigt at samarbejde på tværs af fagene
•At det kan være svært at anvende teori i praksis - der er mange ting, der spiller
ind!
•At det kræver mod og hårdt arbejde at være innovativ!
En ulempe var, at der var så kort tid til projektet! På den anden side lærte
kursisterne noget om at arbejde under et ret stort tidspres!
Anbefalinger – i forhold til innovative camps
Med baggrund i erfaringerne med forberedelse, afvikling og efterbehandling fra
ovennævnte camps er anbefalingerne følgende:
•At der er klare mål til samarbejdet mellem de forskellige aktører. I optakten til
camps skal der findes et fælles grundlag og forståelse for, hvad forløbenes formål
og sigte er. Det giver mulighed for at fastsætte rammerne for samarbejde og
indhold
•At have god tid (gerne op til ½ år før afvikling). Det kræver velvilje fra en skoles
ledelse til at skabe rum og tid til den forberedende fase
•For at innovation kan blive en integreret del af den tilrettelagte undervisning i
forbindelse med camps er det påkrævet, at involverede aktører deltager i oplæg
og workshops, som introducerer innovative pædagogiske metoder
•I forhold til brobygning med videregående uddannelser skal man overveje antallet
af deltagere i den konkrete planlægning af innovative, anvendelsesorienterede og
professionsrettede camps (eventuelt mindre enheder eller færre involverede fag)
•At der både tids- og opgavemæssigt er en meget tydelig og stram struktur og
arbejdsdeling
•At emnerne introduceres i skemalagte timer op til selve afviklingen, sådan at
formålet er tydeligt for kursisterne. Samt at fagene viser, hvordan fagfaglig
viden og metoder kan anvendes i identificeringen, belysningen og løsningen af en problemstilling
•At det er vigtigt, at camps slutter med en gruppevis præsentation af den opnåede
løsning. Det er her, at kursisterne kan demonstrere, hvordan de har anvendt
flerfaglig viden til at komme frem til én problemløsning – samt kan synliggøre
deres arbejdsproces og samarbejde. Det er i denne sidste fase, at produktet får
sin ”merværdi”: Kursisternes viden og kompetencer er med til at skabe værdi for
andre!
74
Konsortium FYN
Efterfølgende er resultatet af kursisternes arbejdsproces sendt til bryghuset.
Produktet er at betragte som et inspirationskatalog – med de unge menneskers
overvejelser, ideer og forslag til, hvordan bryghuset kan øge produktionen og
udvide kundekredsen.
Videre efter HF
Konsortium SYD
VUC Sønderjylland og EASV har i fællesskab udviklet undervisningsforløb i
engelsk, der kunne være med til at etablere brobygning de merkantile uddannelser:
Marketing og Fashion/Design.
Efter en kort indledning med beskrivelse af intentionerne for samarbejdet beskrives
en række undervisningsforløb. Ikke alle udarbejdede undervisningsforløb i engelsk
B i forbindelse med projektet blev afprøvet, men vi håber, de alligevel kan være til
inspiration for andre.
Indledning
I forhold til de oprindelige tanker omkring Videre Efter HF har dette projekt
blot været en miniudgave af originalen. Oprindeligt var idéen den at oprette en
merkantil HF-linje direkte rettet mod EASV.
Hovedformålet var delt i to:
1. at inspirere kursister uden fremtidigt uddannelsesmål, samt
2. at vinde kursister hjem til EASV ved at gennemføre et UV-forløb i engelsk
omkring to af EASVs uddannelser: Fashion/Design og Marketing - som skulle
afsluttes med et besøg af EASV og en CAMP på EASV.
Formålet med to UV-forløb i Marketing og Fashion/Design i engelsk B med 2.P. var
at opbygge baggrundsviden om disse områder, så kursisterne ville være forberedte
på det oplægsarrangement, EASV (2 studerende og 1 lærer) ville afholde ved VUC.
Nogle af de i undervisningen anvendte tekster og film inden for marketingområdet viste sig at være egnet til engelsk B på HF. Samme gælder Fashion/
Design-forløbet, hvilket dog var mindre overraskende, da emnet ligger tæt op ad
kursisternes egne interesseområder.
Ud over oplægsarrangementet for 2.P., som blev afholdt i efteråret, blev endnu et
oplægsarrangement afhold for alle klasserne ved VUC Sønderborg d. 6.2.13, som
dog ikke blev støttet op af nogle undervisningsforløb i engelskundervisningen i alle
disse klasser. Det var rent informative arrangementer.
Planen var desuden at interesserede kursister fik mulighed for deltagelse i en 2-3
dages CAMP ved EASV i marts 2013, hvor kursisterne kunne få en ”hands-on”oplevelse.
EASV viste sig dog at foretrække udelukkende at ville holde deres årlige Åbent Hus
arrangement, så desværre blev campen aflyst.
75
Konsortium SYD
TEMA: Engelsk som brobygger til merkantile uddannelser
Engelsk som brobygger til merkantile uddannelser
Videre efter HF
Titel 1
Retailing – Business Trends and Ethics
Indhold
Anvendt litteratur/materiale:
•Udvalgte tekster fra It’s My Business, Ruth Flensted, o.a.
•Retailing and New Trends
•Shops Shape Up for Internet War
•Business Ethics
Tekster fra nettet:
•Family store closes after century
http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/wales/south_
east/4199250.stm
•Mystery Shopper Takes it to Extreme
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/6316617.stm
•Gap acts over Indian child labour
http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7098975.stm
Udvalgte skønlitterære tekster:
•Chapter 3: Threatening shadows: Delhi, January 1987.
In: He knows too Much (extract), Alan Maley: gå til link
Supplerende stof:
•Movie: The Firm (1993) http://www.penguinreaders.com/
pdf/downloads/pr/teachers-notes/9781405879880.pdf
Skriftligt arbejde: Essay om My favorite shop
Omfang
24 lektioner
Fokuspunkter
•Kompetencer, læreplanens mål, progression:
•Tilegnelse af merkantilt ordforråd, business termer
•Tilegnelse af indblik i enkelte forretningstrends
•Præsentation af merkantile emner ud fra tendenser og etik
•Deltagelse i paneldiskussion om forbrugerbevidsthed
•Tilegnelse af viden om baggrunden for nye tendenser og etik
•Skriftlig fremstilling af korte tekster om merkantile emner
(essay-skrivning)
•Udvikling af reflektionsevne over egen indlæring
Arbejdsformer
•Klasseundervisning (oplæsning, samtaler, oplæsning af
tekststykker, re-telling texts etc.)
•Par- og gruppearbejde (glosearbejde, grammar, role plays etc.)
•Skriftlige opgaver (translation, resumé og som afslutning essaskrivning)
•Primært deduktiv undervisning.
76
Konsortium SYD
Undervisningsplaner
Videre efter HF
Company Profiles
Indhold
•Fra: Company Profiles, Lisbeth Kjær, Gyldendal
Undervisning, 1997:
•The Succes of Harley Davison: 90 Years in the Making
•Custom Bike Fever
•Everybody’s Talkin’ Harley-Davidson
Gruppearbejde omkring diverse virksomheder
•Starbucks •Nike
•Body Shop
•McDonald’s •Tesco •Marks and Spencer
•Tommy Hilfiger
•Burberry
Supplerende materiale:
•Dokumentarfilm: Nokia “A Decent Factory” (2004)
Omfang
12 lektioner
Fokuspunkter
•Kompetencer, læreplanens mål, progression
•Erhvervelse af indblik i enkelte globale virksomheder, deres
opbygning og produkter, udbredelse og problemre
•Tilegnelse af relevant ordforråd inden for emnet
•Mulighed for tværfagligt arbejde
•Træning i selvstændigt arbejde
•Udvikling af internet- og præsentationskompetencer
•Træning i læse- og talefærdigheder
•Arbejde med kildekritik •Arbejde med It-søgning
•Skrivning af essay på baggrund af den tilegnede viden om
virksomheden
Arbejdsformer
•Projektarbejde (gruppearbejde)
•Opponentarbejde
•Individuelt arbejde: Essay-skrivning
77
Konsortium SYD
Titel 2
Videre efter HF
Indhold
American Brands and Advertising – effects on Children
and Youth
Fra: The Art of Advertising, Jane Dinesen og John
Knudsen, 2001:
•Advertising is a good thing
•Advertising and market research
•The persuasion business
•An advertisement – Milk is not Boring
Fra: Adusa Advertising, Philip Hayles, John Hird,
Gyldendal, 1998:
•American Advertising
•African-Americans and Advertising
•The teenage Consumer
•The Global Teenager
•Fra: It’s My Business, Ruth Flensted, o.a. Øknom 2000:
•Children and Young People
•Fast Food – High Abuse
Artikler fra nettet:
•Overview of the IOM Report. Food marketing to children
and youth: Threat or opportunity? Institute of Medicine
(2006) http://nepc.colorado.edu/files/CERU-0512-161OWI.pdf
•The Impact of television advertising on child health and
family spending - A Case Study, Dr. Kadambini Katke:
http://dspace.iimk.ac.in/bitstream/2259/359/1/283-286.
pdf%20Accessed%20on%2022/03/2009
•Children Now, FCC Task Force on Media and Childhood
Obesity, Statement of Patti Miller, Vice President, (2007):
http://transition.fcc.gov/obesity/march07meeting/Miller.pdf
•The ABCs of selling to Generation X
http://www.businessweek.com/smallbiz/content/apr2004/
sb20040414_0567_sb001.htm
•Teen Marketing: Apple’s the master:
http://www.businessweek.com/technology/content/
aug2007/tc20070815_636359.htm
•Elektroniske reklamer fra General Mills, McDonald’s,
Burger King og Kellogg’s
http://www.youtube.com/watch?v=mcj8Sk5KnO8
http://www.youtube.com/watch?v=PmrTDZy3f2M
http://www.youtube.com/
watch?v=0gixjXLi0o0&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=SEJGeNDnUE4
http://www.youtube.com/watch?v=xSHZLHgd47k
Supplerende stof:
•Handouts om reklameanalyse og terminologi til
reklameanalyse
78
Konsortium SYD
Titel 3
Videre efter HF
28 lektioner
Fokuspunkter
•Erhvervelse af indblik i reklameanalyse avis (og
artikelanalyse)
•Arbejde med skjulte budskaber i reklamer (avis- og TVreklamer)
•Arbejde med forskellige aspekter af den moderne
reklameverden, såsom online marketing og virtuelle
reklamer.
•Arbejde med målrettet marketing/differentieret marketing,
dvs. markedsføring rettet mod målgrupper af etnisk, kulturel,
social, generationsmæssig og anden forskellighed – her
med fokus på målgruppen: Børn og Unge.
•Udvikling af sproglige færdigheder inden for emnet (med
henblik på en mulig fremtidig praktisk anvendelse af disse
færdigheder i erhvervsrelaterede
kommunikationssituationer)
•Erhvervelse af viden om erhvervsrelaterede forhold i
Storbritannien og USA til analyse og perspektivering af
aktuelle forhold
Arbejdsformer
•En blanding af deduktive og induktive indlæringsmetoder,
ligesom gruppearbejde og klasseundervisning
79
Konsortium SYD
Omfang
Videre efter HF
Sports and Marketing
Indhold
Fra: Adusa Advertising, Philip Hayles, John Hird,
Gyldendal, 1998:
•Sports and Advertising
Fra: It’s My Business, Ruth Flensted, o.a. Øknom 2000:
•Please don’t take my air jordans
Artikler fra nettet:
•In-Game Advertising Maximizes Marketing Dollars In
Sports Category; New Mobile Advertising Opportunity for
the Sports Industry
http://businesstrends.wordpress.com/2010/02/10/studyshows-in-game-advertising-maximizes-marketing-dollarsin-sports-category/
•Nike commits a professional foul on adidas
http://www.smh.com.au/business/media-and-marketing/
nike-commits-a-professional-foul-on-adidas-20100620ypd9.html
•Brand it like Beckham
http://www.time.com/time/world/article/0,8599,460400,00.
html
•The Olympics, London 2012:
http://www.london2012.com/about-us/facts-and-figures/
•Graham Ruddick: ’London 2012 Olympics: sponsors take
up the running’, The telegraph d. 6.5. 2011
http://www.telegraph.co.uk/finance/london-olympicsbusiness/8496128/London-2012-Olympics-sponsors-takeup-the-running.html
http://www.youtube.com/watch?v=NDM1OGoMWbk (den
første British Airways-OL-commercial)
Supplerende stof:
•Movie: Bend it like Beckham (2002)
Omfang
20 lektioner
Fokuspunkter
•Erhvervelse af indsigt i de økonomiske og
markedsføringsmæssige mekanismer, som gør sig
gældende inden for sportsbranchen, med fokus på fodbold
og de olympiske lege (2012)
•Arbejde med målrettet marketing/differentieret marketing,
80
Konsortium SYD
Titel 4
Videre efter HF
Arbejdsformer
•En blanding af deduktive og induktive indlæringsmetoder,
ligesom gruppearbejde og klasseundervisning.
81
Konsortium SYD
dvs. markedsføring rettet mod forskellige målgrupper.
•Arbejde med sagprosatekster om marketing inden for sport i
det engelsksprogede område
•Anvendelse af relevante hjælpemidler til erhvervelse,
vurdering og formidling af ny viden om sprogområdet og
globale sammenhænge
•Anvendelse af viden om merkantile forhold i USA og
Storbritannien til analyse og perspektivering af aktuelle
forhold
•Træning i skriftlig oversættelse af merkantil kommunikation
fra engelsk til dansk
Videre efter HF
The Global Fashion Industry
Indhold
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt
på kernestof og supplerende stof
Kernestof:
•Flensted et al., It’s my business, Øknom, 2000, s. 7-14:
•The Fashion Industry – Introduction
•London – Capital of Cool
Materiale fra nettet:
•Plus-Size Supermodel Crystal Renn
http://www.time.com/time/arts/article/0,8599,1931990,00.
html
•Muslim schoolgirls show that faith and fashion are not
incompatible http://www.guardian.co.uk/world/2010/jul/21/
muslim-schoolgirls-islamic-fashion-course
•Leading British fashion brands entice China’s nouveau
riche: http://www.guardian.co.uk/world/2010/jun/06/chinafashion-designer-shops
•Men in the pink: http://news.bbc.co.uk/2/hi/8401742.stm
Fra: Ole Faaborg et al., International Marketing Cultures
and Communication, Systime:
•The Gap
Supplerende stof:
Movies:
•Funny Face (1957)
•Coco Before Chanel (2009)
Omfang
15 lektioner
Fokuspunkter
•Fokus på den globale modeindustri med fokus på London
som modemetropol og atypiske skønhedsidealer nu og førhen.
•Arbejde med reklamer og reklameanalyse.
•Arbejde med artiklen som genre – og opbyggelse af viden
om artikelstruktur.
•Artikelanalyse ift. brugen af appelformer.
Arbejdsformer
•Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer
projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt
arbejde/eksperimentelt arbejde
82
Konsortium SYD
Titel 5
Videre efter HF
Aspects of Globalisation
Indhold
Fra: Aspects of Globalisation by M. Hansen:
•A Shared Vision of a Better World
•The Case For Globalisation
•Human Slavery
•De-globalisation: Low-skilled jobs: Do they have to move?
Materiale fra nettet
•India Better Off Than China
http://www.businessweek.com/stories/2003-12-07/the-rise-of-india
•IMF: India Better Off than China, Says Nobel Laureate
http://www.businessweek.com/stories/2009-01-30/
imf-india-better-off-than-china-says-nobellaureatebusinessweek-business-news-stock-market-and financial-advice
•Fakes – Business Week February 7, 2005:
http://www.businessweek.com/stories/2005-02-06/fakes
•Fake Medicine Trade: UK Crackdown on Drug Importers
http://www.bbc.co.uk/news/uk-15095056?print=true
Supplerende stof:
•Diverse videoer fra www.youtube.com:
•Globalisation is Good; Johan Norberg; Channel 4
•Race To the Top of the World – A comparison between China and India
•A BBC Program
Omfang
20 – 24 lektioner
Fokuspunkter
•Kompetencer, læreplanens mål, progression
•Erhvervelse af grundlæggende viden om globale
sammenhænge og samfundsforhold
•Erhvervelse af viden om og indsigt globaliseringens facetter
og globaliseringsproblematikken
•Træning i merkantil læsning og formidling med fokus på
anvendelse af terminologisk korrekt ordforråd
•Træning i analyse af alsidige tekster om ”globalisation” med
fokus på kritisk diskussion af forskellige perspektiver
•Træning i perspektivering af emnet ”globalisation” til
historiske, kulturelle, samfundsmæssige og
erhvervsrelaterede forhold og erhvervsmæssige
problemstillinger
•Opbyggelse af viden til brug i efterfølgende forløb om
marketing, advertising, company profiles og the global
fashion industry.
Arbejdsformer
•Klasseundervisning/gruppearbejde/skriftligt, individuelt
arbejde
83
Konsortium SYD
Titel 6
Videre efter HF
Konsortium TREKANTEN (VUC Vejle)
VUC Vejle har i samarbejde med UCL´s studievejleder lavet en guide til et
brobygningsforløb for alle HF-kursister. Forløbet har været gennemført i efteråret
2012 og gentages med tilretninger for nye kursister. I det følgende gives en trinvis
guide til gennemførelse af lignende forløb.
VUC-Vejle forventer at mellem 120-150 kursister deltager i samarbejdsprojektet
med UCL. Den enkelte kursist vælger, hvilken af de 9 uddannelser vedkommende
ønsker at undersøge nærmere i forbindelse med projektet.
VUC- Vejle
Opgaver/ ansvar
UCL (studievejledere)
Opgaver/ ansvar
Trin 1: Introduktion og opstart
Hvornår:
Fredag d. 7. september
Fra 11.00- 14.00
Indhold:
Kursisterne introduceres
til projektet.
VUC- Vejle er ansvarlige
for at planlægge dagen
i detaljer og orientere
eleverne
Hvor:
VUC Vejle
Første afklaring om
”valg” af uddannelse hos
kursisterne
Uddannelserne bliver
samlet i følgende 5
grupper:
Kursisterne vælger sig
ind på de respektive
uddannelser
1. samf.(socialrådgiver
og PBA i
offentligadministration)
2.lærer/ pæd.
3. radiograf/ bioanalytiker
4.fysioterapeut- /
ergoterapeut
5. sygeplejerske
Gruppedannelse til
projektarbejde (fokus
på en videregående
uddannelse).
Kort introduktion til
uddannelserne
Der bliver to oplægs
runder, dvs. at den
enkelte kursist har
mulighed for at høre om
3-4 uddannelser. Senest
15.09 vil uddannelserne
modtage besked på hvor
mange studerende der vil
komme på besøg d. 21.09
84
UCL deltager med
oplæg om 30 minutter
pr. uddannelse/
jobmuligheder
efterfølgende.
Fokus i oplæg:
Hvad er det her for en
uddannelse (indhold)
Arbejdsformer (fra kursist/
elev til studerende)?
Hvad kan man bruge den
til?
De respektive
uddannelser tager stilling
til om det skal være
studievejleder eller en
studentervejleder der
deltager og er ansvarlige
for at planlægge og afvikle
aktiviteten.
TEMA: Guide til brobygningsforløb
Guide til brobygningsforløb
Videre efter HF
Hvornår:
20.09.12
Formål:
Kursisterne orienterer sig
inden for uddannelserne
Kursisterne forbereder
spørgsmål til
uddannelsen.
Kursisterne laver en
problemformulering på
baggrund af trin 1 og 2
VUC Vejle kontakter
kommune for at lave
aftaler i fht. praktiker.
Studievejledere evt.
hjælpe med at finde en
praktikker
Hvis VUC Vejle har
brug for hjælp til at
få kontakt med en
praktiker kontaktes
studievejlederen på den
respektive uddannelse.
Hvor:
VUC – Vejle
Trin 3: Kursister møder en studerende og uddannelsesstedet
Hvornår:
21.09.12
Fra 10-13.00
VUC søger for transport.
Der følger en underviser
med fra VUC
Kursisterne har ”noget”
de gerne vil undersøge
på uddannelsesstedet
i forhold til deres
problemformulering.
Studievejledere
planlægger og afvikler
besøget lokalt.
Kursister møder en
studievejleder og
studentervejleder/ tutor +
tid på egen hånd.
Trin 4: Fremlæggelse af projekter på VUC- Vejle
Hvornår:
8. og 9. okt.
Indhold:
Kursisterne fremlægger
deres projekt på VUCVejle.
VUC planlægger og
afvikler dagene. Giver
besked til de respektive
uddannelser om hvilken
dag de skal være til stede.
Hvor:
VUC Vejle
Varighed pr. projekt: 2030 minutter pr. projekt
De respektive
uddannelser
repræsenteres af
studievejledere evt.
studentervejledere
Studievejlederne evt.
studentervejlederne er
aktive tilhører og giver
tilbagemelding og går i
dialog med kursisterne.
Fokus:
indhold i projektet, har de
undersøgt noget der er
relevant og er det korrekt
det de har fundet ud af.
85
Trin 2: Kursister møder en praktikker
Videre efter HF
Hvornår:
Uge 9
27. og 28. februar fra
9.00-14.00
Indhold:
Undervisningen foregår på
de relevante uddannelser
i UCL.
Eleverne fordeler sig
på uddannelserne og
undervises i uddannelsens
hovedfagområder.
I undervisningen
inddrages samspil med
praksis.
Medio januar orienterer
VUC de respektive
uddannelser om hvor
mange kursister der vil
komme på besøg på de
respektive uddannelser i
uge 9.
VUC er ansvarlig for
transport og organisering
af, hvor de studerende
skal hen og formidle
programmet (fra de
respektive uddannelser) til
kursisterne.
Der er fleksibilitet i forhold
til om kursisterne deltager
i autentisk eller forlagt
(specielt tilrettelagt)
undervisning. Det
afgøres på der respektive
uddannelser ud fra
hvad der er realistisk og
praktisk muligt.
Der er også mulighed
for at lave forløb hvor 2
uddannelser går sammen
om at planlægge og
afvikle de 2 dage.
Antal lektioner 2 x 5
lektioner.
Hvor:
På de respektive
uddannelsessteder.
Evt. vejledning
fra studerende på
uddannelsesinstitutionen
De respektive
studievejledere er
ansvarlige for at
planlægge og afvikle de
2 dage.
Program for de 2 dage
skal sendes til VUC Vejle
Senest d.14.02.13
VUC formidler
programmet til
kursisterne.
NB Der er mulighed for
uddannelserne i Jylland
at lave særaftaler om
tidspunkt på dagen.
Desværre ikke for
uddannelserne på Fyn, da
kursisterne transporteres
i bus.
86
Trin 5: Kursisterne deltager i undervisning på den ”valgte” uddannelse i UCL
Videre efter HF
VUC tænker det ind i
den planlagte halvårlige
evaluering.
Andre evalueringsformer
overvejes
Bolden ligger hos
VUC- Vejle
87
Trin 6: Evaluering af trin 1-5
88

Print fra iPad - WordPress.com

Transcription

Similar documents

om brug af moderne teknik i undervisningen

SNI Cafeteria - Skibbild Nøvling Byportal

sDh5HiB - VUC Skive

Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 – 2016 Børne

Arbejdsnormer for det videnskabelige personale

Fjernundervisning

uvb-2daA222

EPOS - SEVU