doc1 Rapportering fra workshoppen `Norden i Arktis`
download 
Report Transcription
1 Rapportering fra workshoppen `Norden i Arktis`
DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET Nr.1/Maj ‘10 FORSKNING OG INNOVATION 5 TIPS TIL STØRRE VÆKST F OTO: SØREN HYTTING FÅ VÆKST MED OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE For en gennemsnitlig i li forskningsf k og udviklingsaktiv d kl k virksomhed k h giver en krone ekstra investeret i forskning en meromsætning på 1,66 kroner, siger videnskabsministeren. Når du skal udvikle og implementere strategien – få sparring og rådgivning www.cfl.dk/strategi 2 · MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET UDFORDRINGER På trods af det økonomiske tilbageslag og tabet af ca. 200.000 arbejdspladser er Danmark fortsat et rigt land. Men hvis vi fortsat skal klare os i den internationale konkurrence og fastholde vores velstand og velfærd, er vi nødt til i langt højere grad at styrke offentlig-privat samarbejde om innovation og forskning som vejen til vækst og nye job. VI ANBEFALER Dr. Andrew Morgan Forskningsdirektør hos Danisco. SIDE 4 Samarbejde om forskning giver vækst og nye job i har gennem de senere år investeret meget store ekstrabeløb i den offentlige forskning. Det har været både vigtigt og nødvendigt. Nu skal vi sætte alle kræfter ind på at få mest muligt ud af den forskning, der gennemføres ved universiteterne og andre offentlige forskningsinstitutioner. V vere stigning i de danske virksomheders produktivitet. Det forringer danske virksomheders overskud og konkurrenceevne. Nye analyser viser, at virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, har en højere produktivitet per medarbejder end dem, som ikke gør. For en gennemsnitlig forsknings- og udviklingsaktiv virksomhed giver en krone ekstra investeret i forskning en meromsætning på 1,66 kroner. Vejen til vækst og nye job På trods af det økonomiske tilbageslag og tabet af ca. 200.000 arbejdspladser er Danmark fortsat et rigt land. Men hvis vi fortsat skal klare os i den internationale konkurrence og fastholde vores velstand og velfærd, er vi nødt til i langt højere grad at styrke offentlig-privat samarbejde om innovation og forskning som vejen til vækst og nye job. Det er især vigtigt, at vi får styrket produktiviteten i dansk erhvervsliv. Sammenlignet med de fleste andre OECD-lande har vi en markant la- Store gevinster ved samarbejde Og de virksomheder, som udfører forskning og udvikling i samarbejde med de offentlige videninstitutioner, viser sig at have en markant højere produktivitet per medarbejder i forhold til andre virksomheder. Der er således store gevinster at hente for virksomhederne ved et samarbejde med de offentlige videninstitutioner. For at give det offentlig-private samarbejde et skub fremad har rege- ringen foreslået at afsætte 100 mio. kr. årligt fra 2011 til en ny matchfond. Pengene skal bruges til at belønne de forskningsinstitutioner, der tiltrækker forskningsmidler fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Charlotte Sahl-Madsen Videnskabsminister. “For en gennemsnitlig forskningsog udviklingsaktiv virksomhed giver en krone ekstra investeret i forskning en meromsætning på 1,66 kroner.” Vi skal tænke kreativt Ud over tilskyndelser til at styrke samarbejdet skal vi også tænke kreativt, når det kommer til spørgsmålet om en mere effektiv videnspredning fra de offentlige forskningsmiljøer til erhvervslivet. Hvordan bliver begge parter bedre rustet til denne dialog? Kan der være behov for at anvende nye formidlingsformer? Samtidig er vi fra regeringens side klar til løbende at diskutere, om vi har de optimale rammer for, at erhvervslivet og forskerne kan arbejde tættere sammen. Vi har helt enkelt ikke råd til, at muligheder for vækst og nye job ikke udnyttes, fordi samarbejdsbetingelserne ikke er gode nok. “Innovation er nøglen til vækst i omsætning og overskud. Det skal ses som en investering og ikke en udgift. Og forbindelse mellem industrien, forskningsmiljøer og regeringer kan være en stor hjælp.” Vi skaber succes for vores læsere! FORSKNING OG INNOVATION 1. UDGAVE, BØRSEN 2010 Direktør: Jimmi Femö Redaktionschef: Anja Christensen Projektleder: Simon Grønlund Thomsen Tlf.: 33 18 68 47 E-mail: [email protected] Forretningsudvikler: Jeff Aksengor Layout & repro: Lii Treimann Tekster: Finn Asnæs Distribueret med: Børsen Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: 33 18 68 40 Fax: 33 18 81 29 E-mail: [email protected] Web: www.mediaplanet.com Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle. FORCE Technology er en international teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed. Vekselvirkning mellem forskning og erhvervsliv Vi rådgiver og servicerer bl.a. energi- og miljøsektoren, olieog gasindustrien, medicinal- og fødevareindustrien, den maritime industri og den offentlige sektor. Vi har virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Rusland og USA. Som Danmarks største GTS-virksomhed understøtter FORCE Technology innovationen i danske virksomheder i en brydningstid. En tid hvor tågen letter, men hvor konkurrencen østfra bliver stadig mere videnintensiv. Gennem vores omfattende teknologiske serviceforretning bringer vi den nyeste forskning ind i både små og store virksomheders daglige problemløsning. Og vi bringer indsigten i virksomhedernes udfordringer ind i den offentlige forskning. En vekselvirkning, der sikrer udviklingen af et stadig relevant og tilstrækkeligt teknologisk serviceudbud i alle Danmarks regioner. En vekselvirkning der sørger for, at danske virksomheder hele tiden kan øge deres produkters teknologi- og videnindhold. FORCE Technology Park Allé 345 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 forcetechnology.com [email protected] Innovationskonsortier giver adgang til forskning Har din virksomhed brug for ny viden og inspiration? I et innovationskonsortium kan I samarbejde med højt kvalificerede forskere om et fælles projekt. NÆSTE ANSØGNINGSFRIST ER DEN 6. SEPTEMBER 2010 Gennem et innovationskonsortium kan I som virksomhed skabe jer et grundlag for fremtidig innovation. Samtidig styrker I jeres netværk til forskere og andre virksomheder. SÅDAN SØGER DU: Er innovationskonsortier relevant for din virksomhed? Innovationskonsortier er relevant for alle virksomheder med interesse i innovation. I innovationskonsortier deltager både store og små virksomheder. Det vigtigste er, at I har høj kompetence på jeres område, har et konkret udviklingsbehov og lyst og vilje til at indgå i et flerårigt samarbejde med andre. Definer dit projekt Ideen til projektet skal tage udgangspunkt i et konkret udviklingsbehov i jeres virksomhed. Der må dog ikke være tale om egentlig produktudvikling. Ideen skal kræve udvikling af ny viden og forskning. Find de øvrige parter til konsortiet Konsortiet skal bestå af de parter, der hver især kan bidrage til løsningen af problemet. Der er mange måder at finde de relevante parter til konsortiet. Det kan anbefales, at tage udgangspunkt i jeres eksisterende netværk. Det kan enten være universiteter, teknologiske serviceinstitutter eller andre virksomheden I tidligere har samarbejdet med. Det er også muligt at bruge sin brancheforening eller et af de nationale innovationsnetværk til at finde relevante samarbejdspartnere. Hvad koster det at deltage? Tilskuddet til et innovationskonsortium udgør typisk mellem 7-16 mio. kr. Tilskuddet gives til de deltagende videninstitutioner. Virksomhederne dækker selv deres egne udgifter. Virksomhedens udgifter består primært af medgået arbejdstid. Normalt udgør virksomhedernes udgift mellem 0,5-6 mio. kr. pr. virksomhed. FAKTA OM INNOVATIONSKONSORTIER Et innovationkonsortium skal bestå af mindst to virksomheder, en forskningsinstitution og en almennyttig rådgiver med fokus på videnspredning til danske virksomheder. Rådgiveren kan fx være et af de godkendte teknologiske serviceinstitutter, men andre almennyttige rådgivere kan også varetage rollen. Typisk består et innovationskonsortium af 4-7 virksomheder og 3-4 rådgivere og forskningsinstitutioner. Konsortiets projekt skal vare 2-4 år. Projektet skal resultere i, at der gennemføres højt kvalificeret forskning med relevans for danske virksomheder. Den opbyggede viden skal efterfølgende spredes bredt til dansk erhvervsliv - specielt de små og mellemstore virksomheder. Der gives op til 20 mio. kr. i tilskud pr. konsortium. Tilskuddet gives til de deltagende videninstitutioner. Virksomhederne dækker deres egne udgifter. Virksomhedernes udgifter skal tilsammen skal være lige så store som de samlede udgifter i de videninstitutioner, der får tilskud. Næste ansøgningsfrist til nye innovationskonsortier er mandag den 6. september 2010. Find ansøgningsvejledning mv. på www.innovationskonsortier.dk Innovationskonsortiet I-GTS fokuserer på at udvikle IT-løsninger, der vil gøre godstransport mere miljøvenlig Tvis Vognmands Forretning og Henrik Tofteng A/S er mellemstore virksomheder i deres branche og er begge med i konsortiet I-GTS. Tvis Vognmands Forretning er med til at udvikle et fælles IT-system, som skal bruges til at fordele opgaver i grupper af vognmænd. De kan f.eks. via systemet aftale, at den vognmand, der har en lastbil tæt på en bestilt kørsel, tager turen, også selv om ordren oprindelig gik ind hos en konkurrent. Indehaver Ove Nordskov tror på, at det kommende system vil betyde, at de samarbejdende vognmænd reducerer antallet af biler og derved sparer anskaffelse og vedligehold - uden at miste omsætning vel at mærke. IT styrer miljøfarligt affald Henrik Tofteng er med i et udviklingsprojekt, som skal finde ud af, hvor me- get brændstof der spares ved at køre med det rette dæktryk. Firmaet er også med i et projekt, hvor IT i samspil med såkaldte RFID-tags skal bidrage til en rationel håndtering af miljøfarligt affald fra hospitaler. F.eks. kan en RFID-tag fortælle, når den affaldsbeholder, som den sidder på, er ved at tære og skal skiftes. Systemet kan også holde styr på, hvor tit beholderne skal tømmes og afregne med kunden. Vognmænd er vant til at konkurrere hårdt, men i innovationskonsortiet skal de dele viden og resultater med hinanden. Det er gavnligt for alle, mener Henrik Tofteng. »Alternativt ville den enkelte virksomhed selv tage fat på helt specifikke, kortsigtede projekter til gavn for virksomheden selv. Vi ville sidde og gemme kortene for VIRKSOMHEDER OPLEVER STORE GEVINSTER VED AT DELTAGE I ET INNOVATIONSKONSORTIUM En virksomhed, der har deltaget i et innovationskonsortium oplever i løbet af de næste 10 år en værditilvækst, der er højere end for lignende virksomheder, som ikke har været med i et samarbejde. Forskellen er et tocifret millionbeløb. Det dokumenterer en ny analyse fra Copenhagen Business School. Læs mere om analysen på www.innovationskonsortier.dk hinanden og ikke få udviklet langsigtede løsninger, som er tilgængelige for alle,« siger Henrik Tofteng. Han mener, at branchen skal bruge IT til at få omkostningerne ned. I det arbejde har vognmændene nytte af forskere og teknologer: »De kringlede hjerner på Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut har altså en evne til at give tingene et særligt tvist, så der kommer lidt flere vigtige aspekter med, end hvis vi selv skulle finde på det hele,« siger han. Innovationskonsortiet I-GTS har i alt ni partnere og er igangsat i 2008. Projektet afsluttes i 2012. Tekst: Marianne Bom Vognmandsfirmaet Henrik Tofteng er med i et forsøg, der viser, hvor meget diesel man sparer ved at køre med det rigtige dæktryk. Chauffør Sasa Vukicevic og vognmand Henrik Tofteng kan se dæktrykket på et display i førerhuset. Foto: Claus Bjørn Larsen 4 · MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET IAPLANET NYHEDER TIP 1 INNOVATION = VÆRDIER, VIDENSKAB OG TEKNIK OSpørgsmål: Hvad kan der gøres for at fremme innovation i Danmark? OSvar: Vi skal ændre værdierne og give medarbejderne øget frihed, og så skal vi blive bedre til at overføre viden fra forskningsmiljøerne til virksomhederne. Der er brug for ny vækst og flere arbejdspladser i Danmark. Debatten i medierne viser samtidig, at danske virksomheder ikke er tilstrækkeligt innovative. Men hvad er forklaringen på den manglende innovation, og hvor skal der sættes ind? Ole Fogh Kirkeby, professor, dr.phil. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, er ikke i tvivl om, at universitetsreformen har ødelagt mange innovative miljøer på de højere læreanstalter. ”Hele den evalueringskultur, der fulgte med reformen, modvirker ganske enkelt innovation,” siger professoren. Ifølge Ole Fogh Kirkeby bygger reel innovation på værdier og på ønsket om at gøre det bedre for mennesker. Man kan ikke styre innovation, og man kan ikke fremme innovation ved at lege og skabe kunstigt inspirerende miljøer. Adgang til viden Daniscos forskningsdirektør, Dr. Andrew Morgan, som har base i London, peger på at det handler om at profilere videnskab og teknik. ”Det er nøglen til at løse de udfordringer,vi står over for som samfund,” mener han. Derudover gælder det om at sørge for, at dansk forskning fastholdes på højeste internationale niveau, hvilket formentlig kræver en bedre koordinering mellem de fem danske universiteter. Dernæst lægger Andrew Morgan vægt på bevidstheden om,at innovation er nøglen til vækst i omsætning og overskud. Det skal ses som en investering og ikke en udgift. Endvidere kan forbindelse mellem industrien, forskningsmiljøer og regeringer være en stor hjælp. Her er det regeringens rolle at hjælpe med at forme de nationale prioriteter for forskning og udvikling og være med til at skaffe finansiering til det,der vedrører innovation. ”De britiske erfaringer med vidensDr. Andrew Morgan Forskningsdirektør hos Danisco. INNO INNOVATION NO NOVA OVA VAT TION ON I DANMARK delings netværk og industriklubber er,at de er gode til at smøre hjulene.Og denne trevejs interaktion mellem industrier, forskning og regering, som man har i UK,er et god benchmark. Skal være enkelt Generelt mener Andrew Morgan, at øget samarbejde mellem virksomhederne og det offentlige kan øge innovationen. Specielt relevant er langsigtede og nyskabende projekter. Som eksempel nævner han Det Strategiske Forskningsråds støtte til store projekter med potentielle forretningsmæssige resultater som et positivt træk. Finansieringen af et projekt om modermælk oligosaccharider på DTU og andre universiteter er et godt eksempel. Det er centralt i dette samarbejde at gøre det enkelt. Virksomhederne har for travlt til at engagere sig i komplicerede projekter,og det er nødvendigt med dette engagement, hvis samarbejdet skal blive en succes. ”Men det er samtidigt nødvendigt at forstå og acceptere, at virksomheder har brug for en pay-back, når de går ind i samarbejder med det offentlige,” slutter Andrew Morgan. FINN ASNÆS [email protected] 4"."3#&+%&5 .&--&.%&5 0''&/5-*(&0( %&513*7"5& ,37&3&/ &,41&35 %")-FSFUBEWPLBUëSNBNFEFOMBOHIJTUPSJF.FOEFUHSPTJLLFTUWFEF7JUOLFSVOHUPHBOEFSMFEFTPHIPMEFS USBEJUJPOFSOFJIWETBNUJEJHNFEBUWJLPOTUBOUGPSOZFSPT4PNWJSLTPNIFEFSWJMJEUQÇUWSTmQÇìFSFNÇEFS7JFS NFEBSCFKEFSFGPSEFMUQÇLPOUPSFSJ%BONBSL7JFSJLLFKVSJTUFSJHBNNFMEBHTGPSTUBOEmWJMHHFSJLLFBGTUBOE UJM LVOEFSOF WJB BSSPHBODF FMMFS VGPSTUÇFMJHF SBQQPSUFS 7J USPS EFSJNPE QÇ BU LFNJ FS FO WJHUJH KVSJEJTL JOHSFEJFOT PH OSIFEMJHFTÇ7JFSUUQÇLVOEFSOFCÇEFHFPHSBëTLPHNFOUBMUmEFULPNNFSEFSCFESFMTOJOHFSVEBG -*(&5*-4"(&/ "BMCPSH]&TCKFSH])FS OJOH], CFOIBWO]7JCPSH]X X XEBIMMBXEL Advokatf irma DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET MAJ 2010 · 5 Virksomhed får adgang til meget ny viden Design Partners er et godt eksempel på, at en lille virksomhed kan få en mere innovativ og konkurrencedygtig virksomhed ved at samarbejde med en offentlig forskningsinstitution. EKSEMPEL Partner Thomas Langvad Jensen,Design Partners, fik adgang til en hel masse ny viden, som man normalt ikke har adgang til, og som han slet ikke vidste eksisterede, da han indgik samarbejde med et jysk universitet om at revurdere sin virksomheds strategi. Målet var at blive skarpere på virksomhedens kompetencer, og gøre virksomheden mere innovativ og konkurrencedygtig. Strategiprojektet er støttet af Forsknings & Innovationsstyrelsen. Det betyder, at Thomas Langvad Jensen får adgang til den ny viden, uden at betale den pris, det ville have kostet, hvis han skulle have købt ydelsen hos et privat konsulentfirma. ”Vores omkostning ved projektet var,at vi skulle betale 100.000 kr.kontant eller at vores medarbejdere skulle levere 166 timer á 600 kr. til projektet,” siger Thomas Langvad Jensen.” INNOVATION ER EN INVESTERING Innovation er nøglen til vækst i omsætning og overskud. Det skal ses som en investering og ikke en udgift. Forbindelse mellem industrien, forskningsmiljøer og regeringer er en afgørende. Her er det regeringens rolle at hjælpe med at forme de nationale prioriteter for forskning og udvikling og være med til at skaffe finansiering til det, der vedrører innovation. På billedet CBS Dalgas Have. Thomas Langvad Jensen Partner i Design Partners. Commercial potentials RSS service Each patent is described by its commercial potentials. Contact details to the owner research institution are also listed. A RSS feed keeps you updated on each new published patent and patent application. PATENT Danish Patent Exchange | www.patentexchange.dk | www.patentbors.dk Skarpere virksomhed Projektet har vist, hvordan vi skal agere og handle, og der blev lagt meget vægt på de bløde ideer, oplyser Thomas Langvad Jensen. ”Vores udbytte af projektet er, at vi har afdækket, at vi har mange flere produkter på hylderne, end vi troede. Derudover er vi blevet meget skarpere til at kommunikere, hvad vi kan, og hvad vi kan tilbyde vores kunder. Endelig er vi blevet bedre rustet til at gå ud og møde vores kunder med oprejst pande i disse krisetider,” siger Thomas Langvad Jensen. Selvom Thomas Langvad Jensen er glad for samarbejdet med universitetet, og de gratis ydelser han har modtaget, er han betænkelig ved den konkurrence disse tilbud påfører de kommercielle konkurrenter. Men han mener dog, at der bør være plads til den slags støttede tilbud. Forskningssamarbejde øger produktiviteten Virksomheder der deltager i forskningssamarbejde tjener mere end andre virksomheder, viser ny rapport. O En ny rapport fra CEBR viser, at virksomheder, der deltager i Innovationskonsortie-ordningen, har et større overskud end tilsvarende virksomheder, der ikke deltager, oplyser analysedirektør Jens Anders Kovsted,CEBR. Innovationskonsortie-ordningen er en ordning under Rådet for Teknologi og Innovation, som støtter samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Større fortjeneste Hovedkonklusionen er, at de virksomheder, som har deltaget i ordningen, har haft større vækst i bruttofortjenesten og i antallet af medarbejdere end tilsvarende ikke-deltagende virksomheder. Endvidere viser analysen,at effekten er lavere for virksomheder med en bruttofortjeneste på under 150 mio.kr.end dem med en større bruttofortjeneste end 150 mio.kr. Forøgelsen af bruttofortjenesten er ca. 20 mio. kr. over en tiårs periode for hver deltagende virksomhed. Programomkostningerne er ca. 3 mio.kr.pr.virksomhed. [email protected] IPeuropAware is financed by the CIP programme, DG Entreprise and Industry of the European Commission The Patent Exchange consists of patents and published patent applications from public Danish research institutions. Selve ansøgningsprocessen var, ifølge Thomas Langvad Jensen, ganske ubureaukratisk. Design Partners skrev ansøgningen sammen med en af universitetets medarbejdere. ”Vi brugte to mandedage til ansøgningsprocessen, og hele projektet skal være afsluttet på fire måneder,” siger partneren. Selve arbejdet er, ifølge Thomas Langvad Jensen, meget lavpraktisk. ”Vi arbejdede med virksomhedens vision, læringsstil og hvilke udfordringer og muligheder vi har.” INNOVATIONSKONSORTIE-ORDNINGEN FINN ASNÆS FOTO: TAO LYTZEN INNOVATION REQUIRES IP Nem ansøgningsproces KORTE NYHEDER Få hjælp til at komme videre med din idé? Åbne Faciliteter er stedet, hvor du kan få hjælp til at prøve din idé af. Du præsenterer din idé for en gruppe af rådgivere med forskellige kompetencer - vi hjælper dig med at få den gennemført! • • • Er der et marked for ideen? Hvordan skal den beskyttes? Hvor kan du få udarbejdet en prototype? Næste arrangement er 10. juni fra kl. 17.00 til 19.00. Slagteriet - Udviklingspark Vejle, Havneparken 2, 7100 Vejle. Ring til Vejle Erhvervsudvikling på telefon 76 81 19 00 og book en tid – se mere på www.veu.dk 6 · MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET DIAPLAN NET NYHEDER TIP 2 UDNYT UDN UD DNYT YT REGIONALE NETVÆRK LEDELSE På jagt efter det gode projekt Ledelse i innovative vidensorganisationer handler først om fremmest om at opfylde medarbejdernes behov for spændende og udfordrende arbejde. Krav om effektiviseringer og reduktion af omkostningerne betyder, at både de private og offentlige organisationer er under pres, og at der skal udvikles nye innovative forretningsprocesser, mener Nicolaj Ejler, underdirektør hos Rambøll Management Consulting. Procesinnovation REGIONALE NETVÆRK Ved at etablere netværk mellem universiteter og offentlige virksomheder, mellem forskellige lande i en region, kan der nås mange fordele. Bl.a. fordi man kan samle viden og forskningsresultater og systematisere informationer. Derved øges den samlede viden, og alle gøres mere effektive og innovative. FOTO: AALBORG SYGEHUS Regionale netværk styrker forskning og innovation OSpørgsmål: Hvilke fordele kan man opnå ved at etablere netværk mellem universiteter og offentlige virksomheder mellem forskellige lande i en region? OSvar: Man kan samle viden og forskningsresultater og systematisere informationerne. Derved øges den samlede viden, og dermed gøres alle mere effektive og innovative. ”Værdien ved det interregionale samarbejde består først og fremmest i, at den inspiration samarbejdet giver, gør hver enkelt af deltagerne mere innovative.” SHOWCASE KASK Innovation er et eksempel på et regionalt netværk. Her indgår regionerne omkring Kattegat/Skagerrak regionen i et netværk. Projektet er centreret om de videnmiljøer, der er omkring sundhedsvæsenet og de store universitetshospitaler i Oslo regionen, Gøteborg regionen og Aalborg/Århus regionen. Formålet med projektet er, ifølge Kjeld Lisby, innovationschef og daglig leder af Innovationsklinikken, gennem et grænseoverskridende samarbejde at udnytte de erfaringer og den viden, der er på sygehusene, og som findes i de organisationer, der er knyttet til sektoren, med hensyn til forretningsudvikling, forskning og innovation. Partnerne skal i fællesskab opbygge en infrastruktur for udvikling og innovation og kommercialisering af forskning. Projektet vil føre til både øget innovationsgrad, mere effektivitet og besparelser, mener Kjeld Lisby. ”De forskellige regioner har for- Colin Murphy Professor ved Næringslivskontoret på Universitet for miljø- og biovidenskab i Norge. skellige styrkeområder.Derved giver samarbejdet en ekstra værdi. Aalborg Sygehus udvikler bl.a. innovative værktøjer og opbygger en fælles database, mens Gøteborg er rigtigt gode til at arbejde med kvalitetssikring. Dermed supplerer vi hinanden godt, fordi vi er relativt forskellige, men har en fælles målsætning og ikke mindst ønsker at arbejde med FAKTA O Ved at etablere regionale grænseoverskridende netværk får man adgang til meget ny viden, som gør de enkelte partnere i netværket mere effektive og innovative. Resultatet er nye produkter, nye arbejdsmetoder og mulighed for etablering af nye virksomheder. O Gennem opbygning af fælles infrastruktur har hver enkelt partner i netværket mulighed for kommercielt at udnytte informationerne og derved tjene flere penge. O Ved at samle partnere i netværket, som har forskellige spids- kompetencer, supplerer de hinanden godt, og det gør samarbejdet mere dynamisk. O Udover udveksling af konkret viden medvirker samarbejdet i regionale netværk også med inspiration for hver enkelt deltager. O Ved at dele viden mellem regionernes videncentre får hver enkelt deltager adgang til mere ny viden og dermed bedre mulighed for at formidle viden til det lokale erhvervsliv i form af undervisning, kurser og etablering af nye samarbejds- og/eller forskningsprojekter. at løse konkrete problemstillinger,” siger Kjeld Lisby. Nyttig information Colin Murphy er professor ved Næringslivskontoret på Universitet for miljø- og biovidenskab i Norge. Han er også med i KASK netværket. Hans rolle er at overføre viden fra forskningsmiljøet til virksomhederne i Norge og videreformidle de norske erfaringer til de øvrige parter i samarbejdet.. Netværkssamarbejdet i KASK fungerer, ifølge Colin Murphy, ikke sådan, at de norske universiteter forventer, at de skal løse opgaver direkte for de danske virksomheder. Men møderne mellem de forskellige parter i netværkssamarbejdet giver inspiration. Og den viden og inspiration kan så formidles videre til de norske virksomheder, fx i form af undervisning og kurser. Colin Murphy mener, at værdien ved det interregionale samarbejde først og fremmest består i, at den inspiration samarbejdet giver, gør hver enkelt af deltagerne mere innovative. Ifølge Colin Murphy giver KASK projekterne bedre muligheder for at formidle den samlede viden via kurser og undervisning og udvikling af nye forskningsprojekter. Endvidere kan samarbejdet give mulighed for at etablere nye opstartsselskaber. Det, man gør i den offentlige sektor, passer godt med det, man gør i den private sektor, mener Nicolaj Ejler. Lean er eksempelvis udtryk for den procesinnovation, man gennemfører i begge sektorer. ”Det er imidlertid ikke alle steder, det er lige enkelt at forenkle og indføre nye processer. I nogle ministerier er det fx nødvendigt med en nulfejlskultur for at sikre juridisk korrekt behandling af borgerne, og der er således helt andre krav til dokumentation. Det kan gøre det vanskeligt at ændre forretningsgange og processer,” siger Nicolaj Ejler. Spændende opgaver I en innovativ organisation har man brug for at skabe en entreprenørkultur, mener Nicolaj Ejler. Det kræver at ledelsen går fra en nulfejlskultur til en kultur, hvor man accepterer fejl, når der udvikles nye processer. Der er brug for en kultur, hvor der er vilje til at handle hurtigt og afprøve nye systemer. Rent ledelsesmæssigt er der, ifølge underdirektøren, ikke den store forskel på offentlige og private vidensorganisationer. Det er den samme type medarbejdere, der er i de to sektorer. De stiller høje krav til at arbejde med spændende opgaver. Der er kamp om det gode projekt. Samtidig står ledelsen over for en kæmpe udfordring, når den skal sikre den nødvendige videndeling i organisationen. Den kan vælge mellem en systembaseret model eller en personbaseret model. Den systembaserede model er meget ressourcekrævende med hensyn til disciplin og systematik, mens den personbaserede kræver, at medarbejderne står til rådighed og har tillid til hinanden. ”Begge metoder har både fordele og ulemper, men erfaringen viser at man skal vælge en af modellerne. Hvis de blandes bliver resultatet dårligere,” slutter Nicolaj Ejler. FINN ASNÆS FINN ASNÆS [email protected] [email protected] GLOBAL INNOVATION PÅ MENUKORTET Aalborg Universitet styrker erhvervslivets udvikling gennem globalt samarbejde I et hidtil uset samarbejde mellem tre danske innovationscentre i Silicon Valley, Shanghai og München samt Eksportrådet i Udenrigsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bidrager Aalborg Universitet til en kraftig styrkelse af dansk erhvervsliv. Fra regionalt til nationalt og globalt Selv om Aalborg Universitet er et regionalt universitet har en stor del af forskningen både national og global rækkevidde, hvad flere og flere nordjyske virksomheder er ved at få øjnene op for. For her er det muligt at styrke innovationen, og dermed den nødvendige konkurrenceevne. – De tre innovationscentre har på mange måder samme vision og mål som os: Nemlig at skabe en platform for virksomhedernes udvikling, og udgøre en ramme, hvori virksomhederne kan møde investorer og andre vidensinstitutioner, fortæller chefkonsulent Jørn Kristiansen, AAU-Innovation under Aalborg Universitet. Markedet er globalt Den globale verden, der i dag er en realitet, vil ofte betyde at en god idé der fødes i Aalborg programmeres i Ukraine, hardwaren udvikles i Kina, og pengene kommer fra en investor i Californien. Og det hele markedsføres fra Hjørring. – Det sker oftere og oftere. Derfor har vi etableret et fælles matchpoint mellem Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet og Aalborg Universitet i de tre innovationscentre. Med en fælles platform kan virksomheder i Region Nordjylland, forskere og studerende, samt ikke mindst netværk mellem forskere og virksomheder, have et mødepunkt, hvor arbejdet tilrettelægges med maksimalt udbytte for øje, uddyber Jørn Kristiansen. Viden flyder begge veje Selvom mange gode ideer opstår i Aalborg, så står Danmark samlet set for en lille del af den globale videnproduktion. Derfor er det en afgørende forudsætning for Danmarks fremtidige vækst og konkurrenceevne at indgå i internationalt samarbejde om forskning og innovation. Her indtager innovationscentrene en vigtig rolle. – Baggrunden for at etablere et samarbejde med Aalborg Universitet er at give universitetet og regionens virksomheder lettere adgang til international viden og netværk. Med deres lange tradition for vidensamarbejde med erhvervslivet er Aalborg Universitet en oplagt samarbejdspartner for os, forklarer chefkonsulent Pia Starbæk Szczepanski, Eksportrådet, Udenrigsministeriet. Understøtter kommercialisering af ny viden – Samarbejdet har også til formål at understøtte kommercialisering af ny viden og teknologi i de udenlandske innovationsmiljøer. Innovationscentrene skal bruges som platform for markedsføring af danske innovative styrkepositioner i udlandet med sigte på at generere øget indtjening for dansk erhvervsliv. Endelig giver samarbejdet med Aalborg Universitet os en langt bedre indsigt i de forsknings- og erhvervsmæssige kompetencer i region Nordjylland, og sætter os i stand til at levere mere værdifuld rådgivning til forskere og virksomheder herfra, uddyber Pia Starbæk Szczepanski. – Vi ønsker med dette samarbejde at gøre det endnu mere attraktivt for nordjysk erhvervsliv at indgå i netværk med Aalborg Universitet, fordi vi har så meget at tilbyde virksomhederne: At møde verden, møde nye investorer, og møde ny viden. Vi har at gøre med en meget konkret ”trædesten”: når først flybilletten er bestilt er resten også på plads, slutter Jørn Kristiansen. Fredrik Bajers Vej 5 · Postboks 159 9100 Aalborg Telefon 99 40 9940 · [email protected] · www.aau.dk AU AARHUS UNIVERSITET BRUG FOR NYE LØSNINGER? – ETABLER ET VIDENSAMARBEJDE MED AARHUS UNIVERSITET Overførsel af viden og teknologi til erhvervslivet har høj prioritet på Aarhus Universitet. Med en ny og fælles hovedindgang for erhvervslivet vil universitetet gøre samarbejdet med offentlige og private virksomheder endnu bedre og mere smidigt. – Vores mål er at fungere som en slags tolke, der binder erhvervslivet og forskerne bedre sammen, siger Flemming Kobberøe Fink, centerdirektør for Technology Transfer & Entrepreneurship (TTE), som er den centrale enhed på Aarhus Universitet, der bl.a. fremmer og understøtter forskningssamarbejder mellem universitetet og erhvervslivet. Oversættelses- eller tolkningsopgaven skal tages helt bogstaveligt, forklarer han. – Ansatte i en lille eller mellemstor dansk virksomhed taler typisk ikke samme sprog som en forsker. Derfor kan de ikke forklare forskerne, hvilken viden og hvilke kompetencer de har brug for. Ofte kan de måske ikke engang forklare det over for sig selv. Men det kan vi hjælpe med. Vi kan lave en behovsafdækning og en kompetenceafklaring for virksomheden og derefter få skabt et match med de relevante faglige miljøer på universitetet. Endelig kan vi hjælpe med at lave en samarbejdsaftale i et sprog, som både forskerne og erhvervslivet kan forstå, siger Flemming Kobberøe Fink. Tydelig hoveddør “Hvor er hoveddøren?” er et spørgsmål, man kan høre fra folk, der vil i kontakt med universitetet. Når det gælder erhvervslivet, er svaret i dag klokkeklart. Døren er Technology Transfer & Entrepreneurship, som siden nytår er blevet styrket med flere aktiviteter under sig. Det gælder blandt andet AU OutReach, der tidligere stod for erhvervssamarbejder på Det Humanistiske Fakultet, men som nu tilbyder kurser og vidensamarbejder i regi af hele universitetet. – Det er ikke sådan, at vi sidder og venter på, at telefonen skal ringe. Universitetet og AU OutReach skal selv være opsøgende, når det gælder kontakten til erhvervslivet, forklarer projektleder Lars Frølund. AU OutReach tilbyder aktuelt kurser inden for emnerne Kreativitet og Innovation, Organisation og Ledelse, Adfærd og Kommunikation samt Velfærd og Sundhed. Desuden kan virksomheder og organisationer via AU OutReach købe forskningsbaseret rådgivning og hjælp til at finde den rigtige viden og den rigtige forsker i forhold til deres ønsker og behov. Yderligere info på www.outreach.au.dk eller mail til Lars Frølund: [email protected] 8 · MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET INSPIRATION GRUNDFORSKNING Ren indendørsluft sparer penge Inspireret af grundforskning udvikles ny luftrensningsmetode, der sænker energiforbrug i bygninger. Matthew Johnson har udviklet et luftrensningssystem CleanAir, der for nyligt er patenteret, og den første prototype er sat i gang med at rense ildelugtende luft i Danmarks første CO2-neutrale offentlige byggeri, Green Lighthouse på Københavns Universitet. OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE Samarbejde mellem offentlige og private virksomheder kan fremme idéudviklingen og den forretningsmæssige udnyttelse af ideerne. Det kræver imidlertid, at parterne lærer hinanden at kende, og at samarbejdet ikke bliver for bureaukratisk. Og hvis man så kan finde det krydsfelt, hvor behov og teknologi passer sammen, kan der komme forretning ud af det. FOTO: ISTOCKPHOTO.COM Vejen fra idé til forretning OSpørgsmål: Hvordan får virksomheden mest effektivt udviklet en idé til forretning? OSvar: Det gør den ved at undersøge, om der er konkrete kunder, som her og nu vil give penge for produktet eller serviceydelsen, og om man er den rigtige til at udvikle ideen. SAMARBEJDE KØBENHAVN Der er mange, der har gode forretnings- og produktideer. Det er bare ikke alle ideerne, der bliver realiseret og bliver til en god forretning. Jon Wulff Petersen,CEO hos TTO,har stor erfaring med at hjælpe universiteter og virksomheder i hele Europa med at vurdere, om ideer har kommercielle muligheder, og hvordan man bedst muligt får gjort ideen til en god forretning. To spørgsmål Når man bliver konfronteret med en idé, skal man først afklare, om der er et reelt behov, forklarer Jon Wulff Petersen. Det gør man ved at stille to grundlæggende spørgsmål. ”Første spørgsmål er, om der er et reelt behov, dernæst om det lige netop er mig, der skal løse det,” siger Jon Wulff Petersen og fortsætter: ”Når man vurderer behovet for den nye idé, er det ikke nok, at man kan sandsynliggøre,at der er et generelt behov i samfundet. Her skal man tænke på, at den nye løsning skal konkurrere med alle andre løsninger og teknologier. Derfor er en markedsrapport uinteressant. Den bedste måde at afklare, om der er et reelt behov, er at finde ud af, om der er et ”Når man vurderer behovet for den nye idé, er det ikke nok, at man kan sandsynliggøre, at der er et generelt behov i samfundet.” hvorfor det lige netop er mig, der har den baggrund og de kompetencer, der skal til. Situationen er normalt den, at der altid er en række forskellige aktører, der arbejder med de samme problemstillinger. Og derfor er det vigtigt at være helt sikker på, at man har de krævede forudsætninger, så man kan realisere ideen med succes. Jon Wulff Petersen CEO hos TTU. Samarbejde mellem offentlig og privat antal kunder, som er villige til at bruge penge på at købe ydelsen.” Med hensyn til spørgsmålet om man er den rigtige til at løse problemet, mener Jon Wulff Petersen, at det er nødvendigt at gå i dybden med, FAKTA O Når Idé skal gøres til forretning, er første trin af undersøge, om der er et reelt behov for den ydelse, ideen handler om. Det er ikke nok at vise behovet i en markedsrapport. Man skal finde et antal konkrete kunder, der vil tage penge op af lommen for at købe ydelsen. O Vurder, om du er den rigtige til at realisere ideen. Find svar på spørgsmålene, hvorfor netop du har udviklet ideen, og hvorfor netop du har de nødvendige kompetencer til at realisere den. O Afdæk om der er konkurre- rende løsninger eller teknologier på vej, som bedre løser problemet. O Samarbejde mellem private og offentlige organisationer kan fremme udviklingen af teknologi og forretningsmodel. O Hvis ideen bygger på samarbejde mellem en offentlig og privat virksomhed, er det formålstjenligt, at samarbejdet bygger på godt kendskab mellem parterne og tillid til hinanden. Hvis det bliver for bureaukratisk og alene baseret på jura, er det hæmmende for idéudviklingen. I debatten om innovation er det ofte nævnt, at samarbejde mellem offentlige og private virksomheder kan fremme idéudviklingen og den forretningsmæssige udnyttelse af ideerne. Her gælder det, ifølge Jon Wulff Petersen, om at parterne lærer hinanden at kende og at samarbejdet ikke bliver for bureaukratisk. Og hvis man så kan finde det krydsfelt, hvor behov og teknologi passer sammen, kan der komme forretning ud af det. ”Ideelt set vil det være mest effektivt, hvis fx universiteter og virksomheder samarbejder uden jura. Problemet er bare, at man ofte oplever, at en af parterne snyder på vægten, og så skal man bruge mange ressourcer på at løse problemet ad juridisk vej. Derfor er det vigtigt, at man opbygger et tillidsskabende samarbejde, og at man lærer at forstå hinanden,” slutter Jon Wulff Petersen. Grundforskning bag luftrenser Matthew Johnson fik ideen til den banebrydende opfindelse, mens han arbejdede på et grundforskningsprojekt på Kemisk Institut, Københavns Universitet, hvor han er lektor. Han var i færd med at undersøge, hvordan jordens atmosfære renser sig selv for forurenende stoffer ved hjælp af naturlige processer. Pludselig indså han, at processerne kunne trækkes ned på jorden og ind i vores huse, hvor det kunne rense den indendørs luft i hjem og kontorer. ”Hvert sekund pumper vi luft ind i vore bygninger. Luft der er for kold, for varm eller for fugtig. Og så bruger vi millioner af kilowatt på at behandle luften. Så hvorfor ikke bare rense den luft, vi har inde, og som allerede har den perfekte temperatur?,” spørger Matthew Johnson. Dette er et tydeligt eksempel på, at grundforskning har et kommercielt perspektiv, og at der er gode muligheder for innovation, hvis man overfører viden fra forskningen til en kommerciel enhed. Massive energibesparelser Opvarmning og nedkøling af bygninger, forbruger i dag omkring en sjettedel af al energi på jorden.Med CleanAir systemet kan der spares op til 25 procent af den energi, vi bruger i bygninger. Når Johnson siger, at CleanAir systemet fungerer lige som atmosfæren selv, er det helt bogstaveligt,99.9 procent af al forurening er en eller anden form for kulbrinte eller kulhydrat. Atmosfæren renser sig selv, når en kombination af sollys og naturligt forekommende stoffer påvirker disse sporgasser til at brænde eller klumpe sig sammen i partikler, som falder tilbage på jorden. Nøjagtigt den samme kombination anvender CleanAirsystemet. FINN ASNÆS FINN ASNÆS red @mediaplanet.com [email protected] Mette Herlev Bettina Balselv Sørensen Susanne Svendsen Michael Reeslev Trine Winterø Gitte Kjeldsen MTIC er en del af Region Midtjyllands satsning”Erhverv og sundhed” med en bevilling på kr. 35 mio. over 3 år med støtte fra Vækstforum og EU’s strukturfonde. MTIC blev etableret på initiativ fra BioMedNet – en forening af bio- og medtech virksomheder i Region Midtjylland. Læs mere på www.mtic.dk Danmarks Bio & MedTech Accelerator – målrettet kommercialisering MedTech Innovation Center (MTIC) har eksisteret i godt et år, og arbejder med forretningsudvikling af bio- og medtech produkter og innovationer fra virksomheder, hospitaler og vidensinstitutioner i Region Midtjylland. Ingen projekter har samme behov Vi gør os umage med at møde projekterne, der hvor de er – dermed er vores tilgang til projekterne også forskellig fra projekt til projekt. Fælles er dog, at vi styrker projekterne på deres forretningskritiske områder – hvad enten det er forretningsmodellen, patentrettigheder, det regulatoriske/ reimbursement, det kommercielle eller noget helt andet. I tæt samarbejde med projekterne finder vi ud af, hvor deres svage led er. Først derefter kan vi finde, og stille, den rette specialistviden – national eller international – til rådighed. Sådan en proces kræver, at vi kender projekterne godt og arbejder på tværs af værdikæden – men altid med fokus på at få produkterne på markedet. F.eks.: s Scouting – vi har besøgt mere end 50 bio- og medtech virksomheder i Region Midtjylland, for at lære dem at kende, samt finde ud af, hvilke kompetencer og projekter der er i virksomhederne. Det er én af grundstenene til at få etableret et godt netværk. s Proof of Concept - en ekspert fra den internationale lægemiddelindustri har hjulpet med at lave præklinisk udviklingsplan for potentielt nyt lægemiddel. s P roduktudvikling – igangsætning af standardforløb for udvikling af nye kommercielle produkter i en mindre medtech virksomhed. s Business plan - ekspert i internationalisering og strategisk markedsføring har bidraget til strategien bag introduktionen af en ung virksomheds produkter på det globale marked. s V ækststrategi – erfaren, kommerciel kapacitet har hjulpet med udvikling og implementering af ny langsigtet vækstog selskabsstrategi for en etableret medtech virksomhed. s Potentiel exit – screening af markedet for corporate finance institutioner, der kan positionere virksomhed til mulig exit. s Netværk/Masterclasses – Vi har mobiliseret et netværk af erfarne kapaciteter med international erfaring inden for forretningsudvikling, finansiering og kommercialisering. Fælles for dem er, at de har en meget praktisk tilgang til det ”at lave” forretning. De har prøvet det før, de kender værdien af et godt netværk – og har alle lyst til at dele ud af deres viden. MTIC bidrager til at løse de største udfordringer for innovationskraften Skal Danmark fremover have en chance i den globale konkurrence, skal vi målrettet opsamle den viden og forskning, der findes både nationalt og internationalt. Vi skal udnytte det højteknologiske dealflow konstruktivt, til at skabe nye produkter. Det betyder, at vi skal være skarpe til at sortere idéerne og fokusere på de idéer, der reelt kan føre til produkter, vækst og velfærd i sundhedsvæsnet. Det er vigtigt, meget tidligt i et projekts ”liv”, at involvere de rigtige fagfolk. Og vi skal turde ”lukke” de idéer ned, der ikke har kommercielt potentiale, for at sikre, at kapitalen bliver brugt effektivt. Bio- og medtech produkter kræver et komplekst sæt af kompetencer, og det er essentielt at en virksomhed, tidligt i processen, kan se potentialet i et projekt – og er villig til at investere og bidrage til udviklingen af produktet og efterfølgende salg og markedsføring. Det er nødvendigt at tænke og arbejde på tværs af værdikæden – og forstå de forskellige forretningsmodeller, så muligheden for at få reelle kommercielle succeser på markedet bliver optimeret. Det er bl.a. her MTIC sætter ind. Tueager 1, 8200 Århus N / +45 8993 5100 / [email protected] / www.mtic.dk ”Med mere og mere outsourcing fra de større bioteknologiske selskaber i farmaindustrien betyder nærværet meget, for man sender ikke længere alt til Kina eller Indien. Derfor er det vigtigt at man har adgang til troværdige samarbejdspartnere, som både er dedikeret og besidder de rigtige kompetencer.” Niels Skjærbæk Løsninger for Farma og Biotek Hurtigere på markedet med nye produkter! Det er nærmest et mantra, men med CRO-virksomheden Bioneers serviceydelser er det muligt at øge konkurrenceevnen ved at bringe nye produkter og terapier hurtigere på markedet. Bioneer kan være medvirkende til at styrke Danmark som foregangsland til tidlig kommercialisering af biomedicinsk teknologi og biomedicinske produkter ved at styrke kundernes konkurrenceevne gennem facilitering af projekter i de tidlige faser. – Vores kernekompetence ligger i at accelerere innovative ideer op til at blive kommercielt anvendelige teknologier. Enten i form af decideret produktudvikling helt fra grunden, eller gennem deltagelse i kommercialisering af vores kunders eksisterende teknologi, fortæller business development manager Niels Skjærbæk, Bioneer A/S. Dækker hele Europa Takket være en særdeles veluddannet og erfaren medarbejderstab er Bioneer i stand til at tilbyde kunderne en både fleksibel og dedikeret allokering af de nødvendige ressourcer til at løse enhver opgavetype inden for virksomhedens arbejdsområder. – Kunderne kommer i dag fra det meste af Europa, og det er primært de immunologiske modeller samt proteinproduktion dette marked efterspørger. Det handler meget om prædikative modeller til accelerering og udvikling af nye lægemidler for farma- og biotekbrancherne, fastslår Niels Skjærbæk. Bioneer A/S · Kogle Allé 2 · 2970 Hørsholm Tlf. 45 16 04 44 · Fax 45 16 04 55 · [email protected] · www.bioneer.dk Bioneer arbejder med · Proteinproduktion: Bakteriel og mammal celle produktion – fra procesudvikling til oprenset produkt. · Fra aktivt stof til indgivelse: Lægemiddelkarakterisering, analyse og formuleringsudvikling. · Immunologiske modeller: In-vitro modeller til forudsigelse af immunregulerende effekter af stoffer. · Biomarkører · Mammal celle teknologi: Stamceller, produktion, cellulære assays og teknologiudvikling. · Og meget mere: Service inden for molekylær- og mikrobiologi, mikroskopi samt konsulentopgaver. 10 · MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET TIP INSPIRATION Spørgsmål: Hvem får gavn af, at danske virksomheder etablerer en forsknings- og udviklingsafdeling i Kina, og hvor er de største faldgruber?? Svar: Alle parter får glæde af dansk etablering i Kina i form af markedsadgang for danskerne og adgang til viden og talent for begge parter. Men man skal være opmærksom på de store kulturforskelle. 3 MULIGHEDER MUL UL LIG IGH GHED EDER I KINA Samarbejde med Kina gevinst for begge parter UDVIKLING I UDLANDET SHANGHAI For 15-20 år siden etablerede danske virksomheder sig i Kina for at få adgang til billig produktionskapacitet. Sådan er det ikke i dag. Nu er der yderligere en række grunde til at etablere virksomhed i Kina. De væsentligste er for at få adgang til det kæmpe kinesiske marked, der ikke nødvendigvis efterspørger de samme produkter og løsninger, som efterspørges i Europa og for at få adgang til talent og viden inden for forskning og udvikling, som kan styrke virksomhedernes evne til at udvikle og markedsføre nye løsninger i en global verden, forklarer Claus Lønborg, direktør for Innovation Center Danmark i Shanghai i Kina. ”Når man taler med danske virksomheder, er det først som begrundelse 5 eller 6, at de nævner billig arbejdskraft som grunden til, at de vil være til stede i Kina,” siger Claus Lønborg. Vores center er et fælles initiativ mel- lem Eksportrådet i Danmark under Udenrigsministeriet og Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling. Formålet er, oplyser Claus Lønborg, at styrke danske virksomheders og organisationers muligheder for at drive succesfuld forskning og innovation i en international sammenhæng samt at markedsføre Danmark som et vidensamfund. Enormt behov Grunden, til at det kan være meget udbytterigt for alle parter at etablere sig i Kina, er, ifølge Claus Lønborg, den voldsomme udvikling i området. Den massive økonomiske vækst betyder, at der opstår en række behov for nye produkter og løsninger. Se engang på de udfordringer, der opstår, når 1,3 mia. mennesker i stadig stigende grad får adgang til køleskabe, aircondition, biler m.v. Belastningen inden for både energi og miljø er massiv, og nye grønne teknologier er et område, hvor der vil være stigende efterspørgsel. Et andet område er, ifølge Claus Lønborg, ældrepleje. Der er snart 130 mio. ældre kinesere, der har brug for pasning og pleje. Og i Kina, der i mange år har ført en et-barns-politik, kan man ikke forvente, at børnene i fremtiden vil kunne passe de gamle. Derfor er Kina interesseret i at lære om og udvikle løsninger, der støtter op om ældrepleje. PROFIL Claus Lønborg O Direktør, Innovation Center Denmark i Shanghai O Tidligere job: Marketing direktør IBM Danmark A/S, Salg- og marketingchef, Rockwool Markedschef Arla Foods O Uddannelse: INSEAD, IMD (International Institute for Management Development) - Business Program, Syddansk Universitet Brug netværk De virksomheder, der ønsker at etablere sig i Kina, bør være opmærksomme på, at sprog, kultur og forretningsførelse er meget forskellig fra Danmark. Hvis man som virksomhed vil i gang i Kina, vil det være en god ide at trække på de erfaringer, andre har gjort, og i det hele taget benytte sig af de netværk, der allerede er bygget op i Kina, mener Claus Lønborg. ”De virksomheder, der har noget at byde ind med eller ønsker adgang til kinesisk viden og innovation, kan kontakte et eksisterende netværk, som så kan hjælpe med at afdække mulighederne og åbne døre for dem,” forklarer Claus Lønborg. Han gør samtidig opmærksom på muligheden for at deltage i nogle af de programmer, som tilbydes med udgangspunkt i lokale behov og muligheder. I 2010 er der blandt andet fokus på bæredygtigt byggeri, lydteknologi, innovationsprocesser inden for bio-tech samt inden for vandmiljø. Kopieringsspøgelset dukker ofte og med god grund op i den danske debat, når talen går på Kina og innovation. Tør man indgå samarbejde af frygt for at ens produkter bliver kopieret? Her må man gøre op, om man mener, at fordelene står mål med risikoen. Her har virksomheder som Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk, Novozymes og en række andre vurderet, at fordelene er større end ulemperne, oplyser Claus Lønborg. FINN ASNÆS [email protected] g Enhver risiko rummer en mulighed Test om du er klar til eksport Teknologisøgning Vores hotline giver gratis indledende rådgivning om internationalisering Innovation Teknologisøgning Ambassader Teknologisøgning Innovation Nedbrydning af handelsbarrierer Vi hjælper 150 virksomheder til nye markedsmuligheder om ugen Teknologisøgning Strategisk rådgivning. Opbygning af Sourcing relationer Gratis hotline. Strategisk rådgivning. Eksportforberedelse. Toldregler Partnerskaber Investering Eksporten af dansk cleantech til det Gratis hotline. amerikanske marked er vokset med 17 procent Konkurrentanalyse Ambassader relationer Eksportforberedelse. Innovationscentrene giver direkte INNOVATIONSCENTER adgang til den nyeste SILICON VALLEY internationale viden Videnssamarbejde Konkurrentanalyse Nedbrydning af handelsbarrierer Anti-korruptionsrådgivning Innovation Sourcing Netværk Toldregler Sourcing Investering Toldregler Agentsøgning Partnerskaber Gratis hotline Risikostyring Agentsøgning Sourcing Eta Vi skabe funge Eks mereks Vi åbner døren til din globale Hver markedsplads Innovation 3 . dag hjælper vi en dansk virksomhed Netværk til innovation Teknologisøgning INNOVATIONSCENTER Inn giver direkte a MüNCHEN nyeste intern Test om du er klar til eks- Netværk til port innovation Innovationscent Nedbrydning af Konkurrentanalyse Innovation handelsbarrierer Teknologisøgning Agentsøgning Strategisk rådgivning. Eksportforberedelse Eksportforberedelse. Strategisk rådgivning. Globale Muligheder Nedbrydning af handelsbarrierer Markedsovervågning Agentsøgning Partnerskaber Opbygning af relationer Sourcing Gratis hotline Netværk Strategisk rådgivning. Opbygning af relationer Til stede i 86 lande M CSR-rå Marked Konkurrentanalyse Eksportforberedelse. Har du Innovationscentrene giv direkte adgang til den ny internationale viden Strategis Investering Toldregler Strategisk rådgivning. Agentsøgning Partnerskaber Opbygning af relationer. Tekn Eksportforberedelse. Gratis hotline. Etableringsrådgivning Strategisk rådgivning. Opbygning af relationer Agentsøgning Overvågning af lovgivning Risikostyring Toldregler Nedbrydning af handelsbarrierer Investering Globale Muligheder Risikostyring Vi åbner døren til din globale Sourcing Toldregler analyse Strategisk rådgivning Sourcing Gratis hotline Opbygning af Test om du er klar til eksport Netværk Eksportforberedelse Enhver risiko rummer en Internationale in Opbygning Markeds af relationer Eksportforberedelse. Globale Muligheder Strategisk rådgivning. Internationale innovationsnetværk Etableringsrådg Innovation Anti-korruption Konkurrent Nedbrydning af ha DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET MAJ 2010 · 11 4 GODE RÅD TIL ETABLERING AF FORSKNING I UDLANDET Børge Diderichsen Vice President, and head of Corporate Research Affairs i Novo Nordisk. Formålet Klargør, hvad der er formålet med etableringen. Det kan være for at styrke markedsadgangen på det kinesiske marked, understøtte produktionsfaciliteter, få øget adgang til viden, talent og innovation, spare lønomkostninger. 1 Fordele Analyser hvor det er mest fordelagtigt at etablere sig i Kina. Shanghai er der, hvor de fleste farma og biotekvirksomheder etablerer sig, og det område med den hurtigste økonomiske vækst.I Beijing,hvor Novo Nordisk etablerede sin forskningsafdeling i 1998, er man derimod tættere på det politiske magtcentrum. 2 Kvalificeret arbejdskraft Ansæt kvalificerede kinesere på de ledende poster, så får man bedre kontakt med det lokale system og får mere goodwill. 3 UDBYTTE I KINA Grunden, til at det kan være meget udbytterigt for alle parter at etablere sig i Kina, er, ifølge Claus Lønborg, direktør for Innovation Center Danmark i Shanghai i Kina, den voldsomme udvikling i området. Den massive økonomiske vækst betyder, at der opstår en række behov for nye produkter og løsninger. Indsigt i kulturen Man skal sætte sig ind i den lokale kultur og respektere den, og man skal arbejde med danskere og kinesere som ligeværdige parter. 4 FOTO: INNOVATION CENTER DENMARK Til stede i 86 lande Opbygning Bliv en del af de 1.000 virksomheder der årligt deltager i fælles eksportfremstød. Test om du er klar du er klar Strategisk Testtilom eksport rådgivning Innovation af relationer til eksport Opbygning Gratis hotline Innovation CSR-rådgivning Agentsøgning ableringsrådgivning af relationer Eksportforberedelse Nedbrydning af handelsbarrierer e n mulighed nnovationsnetværk Innovation Konkurrentanalyse Globale Til stede i 86 lande sportfremstød giver virksomhederne Muligheder sport på 1,8 mio. kr. Opbygning Markedsanalyse Teknologisøgning Innovation af relationer. Vores hotline giver gratis indledende er markedsmuligheder og erer som problemknuser. Gratis hotline novationscentrene adgang til den ationale viden Eksport Agentsøgning Markedsanalyse Agentsøgning rådgivning om internationalisering. dsovervågning Toldregler Nedbrydning af handelsbarrierer Sourcing trene giver direkte adgang til den nyeste internationale viden Forskning ådgivning Partnerskaber Enhver risiko rummer en mulighed Vi åbner døren til din globale markedsplads styr på dine leverandører? I Kina er der 200 millionbyer i 2020 Netværk Strategisk rådgivning. Gratis hotline. Teknologisøgning Innovation Markedsovervågning i 86 lande Kommerciel innovation INNOVATIONSCENTER markedsplads Til stedeGratis hotline om du er ver Test klar til eksport yeste Eksportforberedelse nologisøgning sk rådgivning Teknologisøgning Strategisk rådgivning Gratis hotline Netværk givning nsrådgivning tanalyse ndelsbarrierer. Indien uddanner Forskning SHANGHAI 300.000 ingeniører Teknologisøgning om året Netværk Videnssamarbejde Eksportforberedelse. Strategisk rådgivning. Opbygning af relationer. Gratis hotline. Sourcing Gratis hotline. Opbygning af relationer. Nedbrydning Opaf handels- bygning barrierer. af relationer. Nedbrydning af handelsbarrierer. Opbygning af relationer Etableringsrådgivning Overvågning af lovgivning Innovation Gratis hotline. Vi åbner døren til din globale markedsplads Teknologisøgning Netværk 33 92 05 00 Har du styr Vores hotline på dine levegiver randører? gratis indledende Gratis hotline. Teknologisøgning Partnerskaber 12 · MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET INSPIRATION VIRKELIG INNOVATION Sådan gøres en virksomhed innovativ Virksomheder, der skal overleve på længere sigt, skal løbende udvikle deres forretningsmodel. De skal være reelt innovative og ikke bare gennemføre småforbedringer. TREDOBLING AF OMSÆTNING Copenhagen Seafood er et eksempel på en virksomhed, der har udviklet sin forretning idé. En udvikling der, ifølge fiskevirksomhedens direktør Stefan Vendelbo Andersen, har resulteret i en tredobling af omsætningen på tre år. FOTO: COPENHAGEN SEAFOOD Hele værdikæden Udvikling og revurdering af forretningsmodellen giver vækst OSpørgsmål: Hvordan kan virksomheder arbejde på løbende at udvikle og revurdere deres forretningsmodel? OSvar: Det kan de ved aktivt at deltage i forskningsnetværk, hvor de kan hente inspiration og afprøve ideer. FORRETNINGSMODEL KØBENHAVN Copenhagen Seafood er et eksempel på en virksomhed, der har udviklet sin forretningsidé. En udvikling der, ifølge fiskevirksomhedens direktør Stefan Vendelbo Andersen, har resulteret i en tredobling af omsætningen på tre år. Oprindelig var Copenhagen Seafood en grossistvirksomhed på Fisketorvet i København, der solgte frisk fisk til restauranter og kantiner. I dag eksporterer virksomheden også fisk og producerer detailpakket fisk til detailhandlen. Kvalitet Baggrunden for udviklingen er, at kvaliteten på den friske fisk, der lå i detailhandlen, ifølge Stefan Vendelbo Andersen, var kritisabel, og at der derfor var gode muligheder ved at udvikle dette segment. Derefter rykkede man virksomheden hjem til Thy og opkøbte et røgeri i Nyborg. Den nye strategi indebærer også, at virksomheden nu er i færd med at udvikle en række innovative produkter. Strategiudviklingen og udviklingen af de nye produkter gennemføres i samarbejde med et netværk af private virksomheder og en forskningsinstitution, som har bygget netværket op. Et samarbejde, Stefan Vendelbo Andersen mener, han har meget glæde af. Hvis virksomheden får nye ideer, kan de vendes i netværket, og de teoretiske vurderinger kan indgå i beslutningsprocessen. Forskningsinstitutionen medvirker med test og udvikling af nye løsninger, der blandt andet skal resultere i produkter med længere holdbarhed, end man tidligere har set i branchen. Brugerdreven forretningsudvikling Et andet eksempel er Sky Watch projektet. Projektet er en del af et offentligt-privat netværk og udviklet i samarbejde med access2innovation, oplyser Jacob Ravn, som blandt andet er forsker og projektleder på access2nnovation. Baggrunden for Sky Watch er samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp, der havde behov for udstyr, der kunne effektivisere minerydningsarbejde i blandt andet Afrika. De havde brug for udstyr, der kunne identificere potentielt minerede områder. O Virksomheder har brug for løbende at vurdere deres strategi, hvis de hele tiden skal have en optimal konkurrenceevne. Ud fra disse vurderinger kan strategien tilpasses og udvikles. O Ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder og forskningsinstitutioner kan processen tilføres nye synspunkter og mere viden. Dermed er der mulighed for en mere innovativ fornyelse af forretningsstrategien. O Hvis netværket giver mulighed for en grundig analyse af kundernes tielt er miner. Herved kan man optimere minerydningen med 35 %. 1 2 4 Til at løse den opgave har man udviklet en lille helikopter som med avanceret styring og kamera, autonomt kan flyve ind over minefelter. Helikopteren sender levende billeder til en bærbar computer, som analyserer dem og udpeger de områder, hvor der poten- behov, og netværket samtidig har kendskab til hvilke virksomheder, der har de nødvendige kompetencer forbedres mulighederne for at opnå et godt resultat. O Hvis de afdækkede behov ligger udenfor de forretningsområder de implicerede virksomheder ønsker at gå ind i, så kan videreudviklingen ske i et nyt selskab som nogle af de involverede parter kan etablere. Og her kan det være en fordel at hente ny kapital og eventuel ny viden til den nye virksomhed. Her er Henrik Kærgaards vejledning: Tænk ikke for snævert. Det er ikke nok at analysere hvordan et enkelt produkt kan gøres bedre. Tænk hele værdikæden med. Det er vigtigt, at alle medarbejdere er helt bevidste om, at de skal tænke innovation i hele værdikæden fra produktet skabes indtil kunden får opfyldt sine behov. Det er vigtigt, at ledelsen tager nogle strategiske valg og beslutter retning og prioritering. Ingen kan rumme alt, man må derfor satse på nogle områder og vælge andre fra. Det skal være ok at stille spørgsmål ved alt. Man kan ikke være innovativ i en virksomhed, hvor alt kører efter bogen. Alle skal tænke på at gøre tingene bedre. Og man skal være ambitiøse, og ikke bare tænke i fem procent forbedringer, men på at gøre det dobbelt så godt eller tre gange så godt. Start den innovative proces ved at samle nogle grupper af mærkelige mennesker til at stille spørgsmål – sæt dem sammen i en rundkreds. Gerne med deltagelse af ’fremmede’ folk fra fx NGO’er eller andre aktører. Gennemfør systematiske divergerende analyser ’ud afboksen’. De fleste analyser er konvergente. Det er svært at tænke divergent. Men det er nødvendigt for at være innovativ. Derefter etableres en klassisk business case på de gode ideer, der er opstået. Der er brug for ledelsens opbakning hele vejen hvis det skal lykkes – også når det ser rigtig rodet ud! 3 Helikopter identificerer minerede områder FAKTA Danske virksomheder tror de er innovative, men det passer ikke, mener Henrik Kærgaard, udviklingschef hos Niras. ”Vi skal lære at tænke ud af boksen, og ikke bare gennemføre forbedringer, der gør virksomheden fem procent bedre. Det er de fleste virksomheder nemlig ret gode til. Vi skal have større ambitioner og satse på grundlæggende innovative løsninger, der kan gøre virksomheden dobbelt så effektiv eller tre gange så effektiv,” siger udviklingschefen. 5 Udvikling i tæt samarbejde med danske virksomheder Udstyret er uviklet i tæt samarbejde med danske virksomheder, der har de nødvendige kompetencer i robotteknologi, computerinterface etc. Arbejdet har ledt til etableringen af virksomheden Sky Watch, som også har identificeret potentielle markeder inden for vindmølleindustrien, miljø og beredskab, oplyser Jacob Ravn. 6 7 8 FINN ASNÆS FINN ASNÆS [email protected] [email protected] International Center for Innovation Danmark kan ikke leve af innovation … … men vi kan leve af strategisk forretningsmodelinnovation – i netværk til det globale marked de re ske for U/ Andre r nce pete videnskom Fo f ere sk or Fors kn ing s ter lta su re AA r sæ sker rlig v ed m n e id Forskningsspor Fysisk og elektronisk platform for projektstyring og kommunikation Innovationsforløb i netværkene els e se r o g rvic es Do k yd je r te id um rk tø lv en Væ tat io n www.iciaau.dk ci a Kompetencerne samles hos ICI Ikke nødvendigvis alle ideer til forretningsmodeller er bæredygtige på det globale marked. Derfor er det nødvendigt med en skarp og kompetent screening af ideerne i et tæt samarbejde mellem de bedste kompetencer i industrien og vidensinstitutionerne. Personer og virksomheder fra industrien, som tidligere har prøvet og kender vejen til det globale marked, samt universiteterne og GTS-institutionerne er i stand til sammen at bidrage til, at forretningsmodellerne får den videnstyngde, fremdrift og momentum – som vil kunne sikre overlevelse på det globale marked. Samtidig er virksomhederne og forskningsinsti- ICI lab er en fælles platform, som er skabt for de bedste forskere og virksomheder, der reelt ønsker at skabe fremtidens forretningsmodeller. Målet er at tiltrække de bedste forskere og virksomheder så kompetencerne samles, mens forskerne løbende studerer, hvordan den strategiske forretningsmodelinnovation kan ske mest effektivt og mest efficient! Spe Ny forskning fra Finland viser med alt tydelighed, at man ikke nødvendigvis skaber vækst og nye arbejdspladser ved at ligge øverst på OECD’s Innovationsbarometer. Man kan ligge højt på input til innovation, og samtidigt ligge meget lavt på output – hvilket vil sige kommercialisering af ideerne til nye forretninger. Samtidig skal det globale aspekt tænkes tovejs. Danmark lider ingen skade ved at flytte virksomheder til udlandet – virksomhederne kan få masser af arbejdspladser i Danmark, selvom salgsdelen og noget af produktionen ligger i udlandet. Med virksomheder placeret rundt omkring i verden får vi den nye viden, som er så vigtig at trække hjem til Danmark – viden som er ”brændstof” til at vi kan innovere og udvikle os. e ’’Der er nødvendigvis nødt til at være balance mellem innovation af de nye forretningsmodeller og kommercialisering for at innovationen får succes.’’ – Peter Lindgren Det er præcist det, som ICI arbejder med – balancen mellem at få ideerne til fremtidens nye globale forretningsmodeller, samt at sikre at disse bliver bragt frem til det globale marked. tutionerne nødt til at erkende, at man er afhængig af, at væksthusene og kommunerne bliver endnu dygtigere til hurtigt og løbende at spotte relevante virksomheder, som kan bidrage og give værdi til udviklingen af forretningsmodeller. De bør være ”øjnene” ude i lokalområderne, der ved hvor virksomhedskompetencerne er. And re De vigtige netværk For at danske virksomheder og forskere kan overleve og udvikle sig i den globale konkurrence er det grundlæggende nødvendigt at styrke samarbejdet i netværk. Vi skal sørge for, at flere forskellige kompetencer bliver bragt sammen og i spil uden smålig skelen til intern konkurrence. Vi bør styrke vores innovationskraft ved at invitere andre virksomheder og andre vidensinstitutioner, der ikke ligner os selv, ind i innovationen. Målet må være at skabe mere strategiske, komplekse og videnstunge forretningsmodeller til det globale marked – der er sværere at kopiere. Det nytter ej heller at have meget viden – hvis der ikke er nogen, der kan få nytte og værdi af den. Delt ag en – Vi kommer ingen vegne med en bevidstløs innovation. Vi skal naturligvis styrke innovationen, men vi skal gøre det på andre måder. Vi kan ikke leve af at få gode idéer, fortæller ICI Centerleder Peter Lindgren, International Center for Innovation ved Aalborg Universitet. en r Netvæ rkspartnere / Underleverandøre Re lev an www.ici.aau.dk /Ê1,"* Ê1 " Internationalt Center for Innovation · Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Fibigerstræde 16 · DK-9220 Aalborg · Sekretariat tlf: 99 40 71 11 · Fax 98 15 30 40 · www.ici.aau.dk / iÊÕÀ«i>Ê,i}> iÛi«iÌÊÕ` Investing in your future 14 · MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET IAPLANET NYHEDER TIP Patenter inspirerer til innovation OSpørgsmål: Hvordan kan patenter styrke virksomhedens innovation? OSvar: Det kan de ved at afsløre områder, hvor der er plads til nye innovative produkter. Patentovervågning har udviklet sig fra at være en defensiv konkurrentovervågning til at indgå i innovationsafdelingens strategiske processer, forklarer Arne Kraglund,patentchef hos Rockwool. ”Den traditionelle opfattelse er, at patenter er et resultat af innovation, men brugt rigtigt er de også en kilde til innovation.Tidligere overvågede vi, hvad der var på vej hos konkurrenterne,” siger patentchefen og fortsætter: ”I dag arbejder vi mere offensivt. Patentanalyser er nu en del af udviklingsarbejdet. Når vi starter et projekt, er der en patentekspert med i projektgruppen. Hun skal indgå i den innovative proces ved at levere inspiration fra patentlitteraturen, undersøge om vejen er fri og være med til at samle ideer op.” Samler ideer op Ifølge Arne Kraglund er patentlitteraturen,det sted hvor den nyeste teknologiske udvikling viser sig først. ”Det betyder, at vi ved hjælp af patentsøgning kan afgøre, om der er løsninger på de problemer, vi arbejder med. Vi kan fx spotte en lille innovativ virksomhed,som har løst problemet,et godt udgangspunkt for at snakke samarbejde, partnerskab eller evt. køb,” siger patentchefen. Patentanalyser bruges også i strategiarbejdet til at identificere områder, hvor nye patenter kan understøtte de 4 STYR R IINNOVATION NN NNO NOVAT VA ION VATI VA MED PATENT forretningsmodeller,der satses på. ”I samarbejde med de,der har ansvar for forretningen og for udvikling, kortlægger vi det område, vi vil ind på. Det allerede kendte giver os mulighed for at udvikle nye produkter,som vi via patentbeskyttelse kan have for os selv et stykke tid,” siger Arne Kraglund. Som et eksempel på, hvordan patentlitteraturen kan effektivisere udviklingsarbejdet, nævner Arne Kraglund, et internt innovationsseminar, hvor en brainstorming gav 10-15 gode ideer. ”Parallelt hermed lavede vi en patentsøgning, der viste, at der reelt kun var en ny ide. Derfor er det vigtigt at FAKTA O Moderne patentovervågning handler dels om passiv overvågning af, hvad konkurrenterne udvikler, og om egne patenter bliver krænket. Dels om proaktive analyser for at afdække på hvilke områder, der er stor aktivitet på patentområdet, og hvor der ikke er ret meget aktivitet. O Den proaktive patentovervågning betyder, at patentafdelingen bliver en aktiv deltager i virksomhedens strategiprocesser, og at den kan inspirere udviklingsafdelingen til nye projekter. O Udviklingsprojekterne bli- ver betydeligt mere effektive, når der deltager patenteksperter i projektgruppen. Det skyldes, at patenteksperten kan afdække, om der allerede er udviklet løsninger, der kan anvendes. O Patentmedarbejderen kan hjælpe udviklingsafdelingen med at afdække nye uopdyrkede udviklingsområder, og dermed generere nye projekter. O Patenteksperterne kan være med til at frasortere produktideer, som ikke er reelle nyheder, men produkter andre allerede har udviklet. Når man investerer i teknisk udvikling eller udvikling af processer, design, brand eller et logo, er det omkostningskrævende i Danmark. For at beskytte sin investering mod kopiering er det en god idé at registrere patenter, design, varemærker eller logoer. 1 Valg af strategi Inspirerer udviklingsafdelingen Carsten Faltum VP for R&D hos Coloplast. BEDSTE TIPS Beskyttelse bruge patentlitteraturen til inspiration i udviklingsarbejdet i stedet for at bruge ressourcer på at genopfinde det kendte,” fastslår Arne Kraglund. Søren Wolf Patent manager hos Coloplast. 4 Patentafdelingen hos Coloplast har også to funktioner. Man varetager, ifølge patent manager Søren Wolf, Coloplast, den traditionelle passive overvågning af konkurrenter og patentkrænkelser. Men man orienterer sig også ift.fremtiden ved at tegne et kort over hvilke områder, hvor der er mange aktører og stor patentaktivitet og de hvide områder, hvor der ikke sker så meget med hensyn til patenter. ”Der hvor der er hvide områder kan vi så analysere, om der er et marked, og vi vurderer, om der kan udvikles tekniske løsninger. Derved kan vi gøre vores udviklingsafdeling meget skarpere,” siger Søren Wolf. ”For Udviklingsafdelingen betyder den nye aktive patentovervågning, at vi er blevet meget bedre til at styre og perspektivere teknologiudviklingen på basis af den viden,vi har,” siger VP for R&D hos Coloplast,Carsten Faltum. Konkret har Coloplast aktivt startet udviklingsprojekter og ændret porteføljen,oplyser Carsten Faltum. ”Vi er blevet meget mere bevidste om,hvad vi vil,og hvad vi kan,og så har det været med til at forbedre kvaliteten af samarbejdet mellem patent- og udviklingsafdelingen,” slutter Carsten Faltum. FINN ASNÆS [email protected] Den IPR-strategi, virksomheden vælger, bør baseres på den konkurrencesituation virksomheden er i. Det, der er afgørende for strategien, er, hvor mange konkurrenter der er, om det er et modent marked, hvor lang levetid produktet har, hvor mange kopister der er. Endvidere skal man vurdere om det er tekniske nyskabelser, design eller et varemærke, der skal beskyttes. 2 Forretningsmæssig fundering Det er vigtigt at IPR-strategien er forretningsmæssigt funderet. Man skal tage fat i indholdet af IPRstrategien ud fra den forretning, man ønsker at beskytte. 3 Organisatorisk placering af IPRfunktionen Man bør overveje den organisatoriske placering af IPR-funktionen.Grundfos har valgt at lægge patenter i den tekniske organisation, da de er meget tekniske og øvrig IPR i juridisk afdeling, fordi IPR ofte giver anledning til juridiske konflikter. 4 KILDE: LARS R. ENEVOLDSEN, INNOVATION DIRECTOR, GRUNDFOS. Professionel implementering af patentovervågninger Patentinformation bør være en del af enhver virksomheds Business Intelligence løsning. Og det behøver ikke at være dyrt eller kompliceret at holde sig opdateret. Vores løsninger starter ved kr. 300,per måned* og kræver ingen software ud over en internetbrowser eller et email-program. Vi har stor erfaring med implementering af patentovervågninger i både store og små organisationer, og da det er vigtigt for os at kunne tilbyde en professionel løsning, har vi valgt at samarbejde med Minesoft Ltd., som er en af verdens førende leverandører af patentinformationssystemer. Vi står for den praktiske implementering og drift af overvågningen, og Minesoft leverer softwaren og hostingen. Vi tager gerne en uforpligtende snak med jer for at drøfte jeres specifikke behov. I Guardian IPC arbejder vi til dagligt med forretningsorienteret patentrådgivning til både små og store virksomheder. Vi lægger vægt på at kende vores kunder og deres forretning godt for at kunne yde den bedste patentrådgivning. Dertil opererer vi med attraktive og gennemsigtige priser for at give jer optimal budgetsikkerhed. Læs mere på vores hjemmeside www.gipc.dk * Binding i 12 måneder. Oprettelsesgebyr kr. 1.500,- excl. moms. Guardian Intellectual Property Consulting Telefon 70 27 53 63 · Fax 70 27 53 62 · [email protected] · www.gipc.dk Sætter København – samt Danmark og Øresundsregionen – på det finansielle verdenskort Med etablering af Copenhagen Finance IT Region (CFIR) sættes der fokus på arbejdet for innovation og vækst i krydsfeltet mellem finans og it. Faktisk er der ikke så stor forskel mellem finans og it, som mange måske går rundt og tror, og det er præcis, hvad de 14 organisationer bag CFIR gerne vil vise. Projektet er etableret som et langsigtet klyngeudviklingsprojekt med deltagelse af branche- og erhvervsorganisationer, universiteter, fagforeninger samt netværksorganisationer. – Vi bygger på en tanke om at bringe universiteter og virksomheder sammen med andre relevante organisationer for at skabe netværk og kontakter, som tilsammen skaber ekstra værdi. For når man samles om en fælles dagsorden, i dette tilfælde København som metropol inden for finans og it, har man et overordnet mål, hvorunder man kan arbejde med specifikke projekter, forklarer sekretariatschef Christian Michelsen, Copenhagen Finance IT Region. Jørgen A. Horwitz, direktør for Finansrådet, som er én af organisationerne bag Copenhagen Finance IT Region, påpeger CFIR-samarbejdets store potentiale for værdiskabelse og arbejdspladser: – Finanssektoren rummer mange attraktive og værdiska- bende arbejdspladser, som vi ønsker at sætte fokus på. Hvis vi fortsat vil have et velfærdssamfund, skal vi finde frem til de ting, der kan skabe vækst , og jeg mener, at dette område rummer mange muligheder. Hvis vi er dygtige, og dygtigere end konkurrenterne andre steder i verden, er der store muligheder, siger Jørgen A. Horwitz, direktør for Finansrådet. Skaber værdi og arbejdspladser Copenhagen Finance IT Region blev officielt etableret for et års tid siden. Idéen blev født lige før finanskrisen satte ind, og på trods af de ulemper, den har medført, er arbejdet med at udvikle konkrete projekter med en reel værdi – blandt andet i form af arbejdspladser – fortsat ufortrødent. – Jeg er meget glad for, at alle deltagende virksomheder på trods af finanskrisen har bakket op om projektet og været villige til at lægge ressourcer i de forskellige konkrete projekter. Det betyder, at vi om 3-5 år kan have en potentiel konkurrencefordel frem for vore konkurrent-regioner i udlandet, fastslår Jørgen A. Horwitz. Netværk som indgang til samarbejde Et af de konkrete indsatsområder er at skabe netværk mellem virksomheder og forskere. - Ved at samle de rette personer om konkrete temaer bygger vi flere broer mellem finans og it og forskere, og lægger dermed fundamentet til flere samarbejder om forskning og innovation, slutter Christian Michelsen. $%.%52/0)3+%5.)/. Amaliegade 7 · 1256 København K Telefon 33 70 10 00 · [email protected] · www.cfir.dk $EN%UROPISKE&OND FOR2EGIONALUDVIKLING Vi investerer i din fremtid Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet og Professor Finn Kensing, Københavns Universitets Center for IT Innovation. Foto: Jeppe Carlsen Kom ud af krisen – boost din innovation 2 +,%)(%.++(-+,%-#/#--+%(/3+-/#!-#!- &'(-(6+,%&&3!!$+,*-(-,-+-!# ,.+/0 5+-&%-+)(#,%)/+/6!(#(!,/3+%-4$ %(+.!-#&-")&4$'*-(-%-#/#--( #$+,+(" 6+('#&"/+!(!/# #(+(0+,.&--+ 1*6('6+&-#)*-+-'/#( )'$+,(./3+()! +'-##!%)(%.++(-+, *-(-%-#/#--+ Gennem Øresund Food får du adgang til: #(!-#&/)+,%.((-+*6)! 6 (,(%)'"/)+((,.+/0 5%("$3&* $+'-,-0+%*+).%-./#%&#(!( % %! #,#$%*#$ $-. $%#&" ) t t t t t Innovationsværktøjer og - metoder Bredt vidensnetværk Forskere i Danmark og Sverige Danske og svenske virksomheder Internationale kontakter "'$"%! ((("%! Kontakt: www.oresund.org/food – tlf. 3334 3465 16 · MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET APLA ANET TIP NYHEDER 5 NYE N NY YE E FORRETNINGSMULIGHEDER 4 HELLE CARLSENS BEDSTE TIPS Advokat (H)/Partner, Dahl Advokatfirma Offentlig-privat partnerskab er ikke uden begrænsninger OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE Udfordringer på velfærdsområdet kan klares effektivt ved at tage afsæt i brugernes behov og inddrage virksomheder i udviklingen af løsningen, forklarer Line Groes, projektkonsulent hos Innovation Center Copenhagen. FOTO: BJARKE ØRSTED (STR) Dating inspirerer til innovation OSpørgsmål: Hvordan kan man skabe nye forretningsmuligheder gennem samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder, som bedre opfylder brugernes behov? OSvar: Det kan man ved at afdække brugernes behov sammen med de offentlige aktører, og så finde private virksomheder, der har kompetencer til at udvikle nye løsninger. SHOWCASE Line Groes, projektkonsulent hos Innovation Center Copenhagen, har erfaring med at matche kommuner og private virksomheder for at løse udfordringer på velfærdsområdet. Det kan gøres effektivt ved tage afsæt i brugernes behov, og inddrage virksomheder i udviklingen af løsningen. Kloge på problemerne Derfor handler det, ifølge Line Groes, om at blive klogere på problemet og udfordre fordomme og antagelser. Som et eksempel, nævner Line Groes et af de igangværende projekter. Nogle Kommuner ønsker at udvikle hjemmeplejen, således at borgerne bliver mere selvhjulpne. Et eksempel er støttestrømper. Mange ældre mennesker kan ikke komme ud af sengen før hjemmehjælperen er kommet, da de skal have støttestrømper på. Det trækker mange ressourcer, samtidig med at de ældre oplever brud i hverdagen. ”Udviklingen af en patientkuffert er et godt eksempel på offentlig-privat samarbejde.” Mikkel Hemmingsen Direktør for regional udvikling i Region Syddanmark. Behovet kan man afdække i felten sammen med hjemmehjælpere. I samarbejdet med kommunerne foretager man behovsafdækningen, hvor der lægges vægt på, hvor potentialet for selvhjulpenhed ligger, samt hvor den ældre har længsler efter at kunne klare mere selv,forklarer Line Groes. ”Herefter er det så opgaven at finde en privat virksomhed, der har kompetencer til at udvikle en ny løsning, der matcher behovene,” siger Line Groes. Ny viden Virksomhedens rolle er at udvikle en FAKTA O Ved sammen med kommuner at analysere fx velfærdsproblemer helt ned til det personlige plan, kan man ved at koble private virksomheders kompetencer med de kommunale problemer udvikle nye teknologiske løsninger til gavn for begge parter. O Ved at indgå i et sådant samarbejde får den private virksomhed adgang til meget detaljerede brugeroplysninger, som danner baggrund for innovationen. O Den private virksomhed betaler selv for udviklingen af prototypen, men får adgang til at teste den hos den samarbejdende kommune.Kommunen er ikke forpligtet til at købe det nyudviklede produkt, men da det dækker et konkret behov er der flere kommuner, som er potentielle købere. O En af de største barrierer i projektet er, at kommunerne har mistillid til de private virksomheder, og de har svært ved at forstå, at private virksomheder kan tjene penge på deres viden. O Virksomhederne har svært ved at forstå, at de selv skal betale for udviklingen uden sikkerhed for, at den første køber er der. prototype, som de kan teste i living labs,dvs.direkte hos borgerne. Virksomhedens udbytte af projektet er, ifølge Line Groes, at virksomheden får brugerindsigt og derved en mulighed for at udvikle mere træfsikre produkter. Blandt de barrierer, Line Groes er stødt på, når man udvikler nye løsninger, er forskellige kulturer. Kommunerne skal vænne sig til, at de private skal tjene penge.På den anden side skal de private vænne sig til at løbe en risiko ved at investere i udvikling uden at være sikret en ordre. Træning i hjemmet Udviklingen af en patientkuffert er et godt eksempel på offentlig-privat samarbejde, oplyser Mikkel Hemmingsen, direktør for regional udvikling i Region Syddanmark. Med teleteknologiske kufferter kan patienter genoptrænes i eget hjem.Via specialdesignede computere forbundet til medicinsk udstyr kan patient og behandler kommunikere med hinanden online via en videoskærm. Patienten kan modtage hyppigere, overvåget træning, og det sundhedsfaglige personale sparer transporttid. Patientkufferten er udviklet af en privat virksomhed og testes i Odense Kommune. Det vurderes at den ny teknologi vil kunne give Odense Kommune en årlig besparelse på 3,3 mio. kr. FINN ASNÆS [email protected] Det potentiale, som et samarbejde mellem private og offentlige myndigheder har for erhvervslivet, er undergivet nogle retlige begrænsninger, fordi offentlige myndigheder som udgangspunkt ikke er sat i verden for at tjene penge. I meget kort form er nedenfor gengivet nogle af de vigtigste regler, som man skal være opmærksom på, når et sådan samarbejde overvejes indgået: Offentlige myndigheder kan indgå i samarbejder med private erhvervsvirksomheder om bl.a. udvikling og salg af know-how eller produkter efter reglerne i lov 548/2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. 1 Af lovens § 3 fremgår, at kommuner og regioner kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der driver virksomhed med fortjeneste for øje, og som bygger på kommunal eller regional viden oparbejdet i hhv. kommunen og regionen i forbindelse med løsning af lovlige opgaver for disse eller videreudvikling af sådan viden. 2 Loven giver kun under visse omstændigheder de omfattede offentlige myndigheder adgang til at indgå i sådanne former for erhvervsvirksomhed. Selskaberne skal have begrænset ansvar. Dvs. deltagelse i en virksomhed, som drives som et interessentskab, er ikke mulig efter denne lov. 3 Selskaberne må ikke drive anden form for erhvervsvirksomhed, og selskaberne skal for minimum 25 %’s vedkommende både i relation til selskabets kapital og stemmerettigheder være i private hænder. Højst 25 % af omsætningen over 3 år må hidrøre fra salg til andre end kommuner/regioner. 4 C4Pain er et resultat af den sundhedsteknologiske forskning på Aalborg Universitet. Virksomheden gennemfører i dag kliniske afprøvninger for den internationale farmaceutiske industri inden for smerteområdet. Der er oprettet laboratorier, som hører til de mest avancerede i verden inden for området. Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI), Aalborg Universitet: Fra sundhedsteknologisk grundforskning til anvendt forskning SMI blev etableret i 1993 som et Center of Excellence inden for sundhedsteknologisk grundforskning og oprettede i 1997 en dedikeret forskerskole. Centret medvirker til uddannelse af civilingeniører inden for sundhedsteknologi samt kandidater inden for idræt og medicin. Centret er i dag verdens førende inden for sit felt med ca. 100 forskere og ph.d.-studerende fra hele verden og har implementeret en succesfuld innovationsstrategi. ”Vi har opbygget velfungerende samarbejder med ca. 30 internationale videnstunge virksomheder. Det er en win-win situation, da vi samarbejder med kompetente forskere fra industrien, ligesom industrien får adgang til vores nyeste viden. Det er med til at øge vores videnskabelige produktion samt bidrager årligt med ca. 30 mio. DKK i ekstern finansiering” udtaler professor, dr. med., ph.d. Lars Arendt-Nielsen, der er direktør for SMI. SMI-innovation arbejder på etablering og håndtering af offentlige-private partnerskaber, og Charlotte Villadsen, der er leder af SMI-innovation, udtaler: ”Forskernes førende internationale positioner gør, at SMI til stadighed får henvendelser fra industrien med ønske om samarbejde, og vi sikrer dermed, at forskernes patenter udnyttes og nye virksomheder etableres.” Seneste tiltag er etablering af Aalborg University Health Science and Technology Park, der med omdrejningspunkt i SMIs forskning yderligere ønsker at styrke offentlige-private partnerskaber. ”Adgang til højtuddannet arbejdskraft og forskning i verdensklasse giver en helt unik mulighed for at styrke den igangværende industrielle cluster-dannelse i Region Nordjylland inden for det sundhedsteknologiske område,” slutter Lars Arendt-Nielsen. C4Pain: Fra forskning til virksomhed Et af SMIs kompetenceområder er smerteforskning med udvikling og anvendelse af højteknologiske bio-markør-platforme. Smerte-bio-markørerne er meget værdifulde for den farmaceutiske industri, fordi man på et tidligt tidspunkt i udviklingsfasen kan forudsige, om et præparatet virker eller ej. ”Det koster op mod 6-7 mia. DKK at udvikle et nyt smertelægemiddel. Vores teknologi og viden kan dels optimere selve udviklingen, dels forkorte udviklingstiden og dermed reducere omkostningerne betydeligt,” udtaler Lars Arendt-Nielsen, der har været med-initiativtager til den nyetablerede virksomhed C4Pain (www.C4Pain.com). C4Pain er en højt specialiseret forskningsbaseret CRO (Contract Research Organisation) inden for kliniske lægemiddelafprøvninger fra fase I til fase IV . Klinikchef og CEO i C4Pain, speciallæge, ph.d. Hans Christian Hoeck, siger: ”Via samarbejdet med Aalborg Universitet har vi unik adgang til den nyeste viden inden for smerteområdet. C4Pain har udviklet sig til en kæmpe succes-historie. Vi har oparbejdet en kontraktportefølje, der involverer lægemiddel-afprøvning for store udenlandske farmaceutiske virksomheder. C4Pain er et direkte bevis på, hvordan SMI er i stand til at sætte Aalborg Universitet såvel som hele Region Nordjylland på verdenskortet. Det tiltrækker kapital, som igen kan omsættes til arbejdspladser og yderligere knopskydning.” Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) Fredrik Bajers Vej 7 · 9220 Aalborg · Tel. 99 40 88 67 · [email protected] · www.smi.hst.aau.dk sŝůĚƵǀčƌĞĚĞů ĂĨĞŶƐƵŶĚŚĞĚƐƚĞŬŶŽůŽŐŝƐŬ ŵŝůůŝĂƌĚŝŶĚƵƐƚƌŝ͍ 0HGLF1HW ůŝǀŵĞĚůĞŵĂĨ ŽŐĨĊ ĂĚŐĂŶŐƟůĂŶŵĂƌŬƐĨƆƌƐƚĞƉƌŽĨĞƐƐŝŽŶĞůůĞ ŶĞƚǀčƌŬŽŐǀŝĚĞŶƉŽƌƚĂůĨŽƌƵĚǀŝŬůŝŶŐĂĨ ƌŽďŽƩĞƌŽŐĂƵƚŽŵĂƟŽŶƟůƐƵŶĚŚĞĚƐƐĞŬƚŽƌĞŶ Tectra er den tværgående enhed for teknologioverførsel etableret af Region Hovedstaden og servicerer alle regionens hospitaler samt psykiatrien og er placeret på Copenhagen Bio Science Park (COBIS). Tectra udgør bindeleddet mellem opfinderne på den ene side og samarbejdspartnerne, virksomhederne, på den anden side. Tectra har tre hovedfunktioner: ,ǀĂĚĞŶƚĞŶĚƵĞƌĞŶǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚ͕ĞƚŚŽƐƉŝƚĂů͕ĞŶ ǀŝĚĞŶŝŶƐƟƚƵƟŽŶĞůůĞƌŶŽŐĞƚŚĞůƚłĞƌĚĞĞƌDĞĚŝĐEĞƚ ĚŝŶƵŶŝŬŬĞŵƵůŝŐŚĞĚĨŽƌĂƚǀčƌĞŵĞĚƟůĂƚƉƌčŐĞ ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶĂĨĞŶĂĨĨƌĞŵƟĚĞŶƐŵŝůůŝĂƌĚŝŶĚƵƐƚƌŝĞƌ͘ 1. Erhvervsmæssig nyttiggørelse af opfindelser, herunder patentering og kommercialisering samt selskabsetablering. ^ŽŵŵĞĚůĞŵĨĊƌĚƵďů͘Ă͗͘ ͻ E ĞƚǀčƌŬƟůŬŽŵƉĞƚĞŶƚƐƉĂƌƌŝŶŐŽŐƐƚƆƌƌĞǀŝĚĞŶŽŵ ƌŽďŽƚͲŽŐĂƵƚŽŵĂƟƐĞƌŝŶŐƟůƐƵŶĚŚĞĚƐƐĞŬƚŽƌĞŶ 3. Strategiske og understøttende initiativer, der skal forbedre vilkårene for kommercialisering og samarbejde med erhvervslivet. ͻ og dækker følgende hovedarbejdsområder: ͻ ĚŐĂŶŐƟůƉƌŽũĞŬƚƐĂŵĂƌďĞũĚĞƌ͕ŬŽŶĨĞƌĞŶĐĞƌ͕ ǁŽƌŬƐŚŽƉƐŽŐĚĞůƚĂŐĞůƐĞŝǀŝĚĞŶƌĞũƐĞƌƟůŶĂƟŽŶĂůĞ ŽŐŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞĨŽƌƐŬŶŝŶŐƐͲŽŐƵĚǀŝŬůŝŶŐƐŵŝůũƆĞƌ ƐĂŵƚƚŽŶĞĂŶŐŝǀĞŶĚĞǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌŽŐŚŽƐƉŝƚĂůĞƌ & ĂŐƐƉĞĐŝĮŬŬĞƚƌĞŶĚƌĂƉƉŽƌƚĞƌ DĞůĚĚŝŐŝŶĚŶƵƉĊ ǁǁǁ͘ŵĞĚŝĐŶĞƚ͘ŶƵ ĞůůĞƌŬŽŶƚĂŬƚŶĞƚǀčƌŬƐĂŶƐǀĂƌůŝŐŚƌŝƐƟĂŶ<ůŝƚ:ŽŚĂŶƐĞŶ ƉĊϮϬϱϴϱϬϲϵĞůůĞƌĐŬũΛƌŽďŽĐůƵƐƚĞƌ͘ĚŬ 2. Rådgivning om forsknings- og udviklingsaftaler. · Evaluering af nye opfindelser herunder udarbejdelse af markedsanalyser. · Medvirker ved etablering af nye start-up selskaber. · Servicering af hospitalsdirektionerne med beslutningsgrundlag i forbindelse med stillingtagen til overtagelse af opfindelser og forskningsaftaler. · Forhandling af aftaler med potentielle licenstagere blandt virksomheder. · Udarbejdelse af licensaftaler, aktionæroverenskomster m.v. samt forsknings- og udviklingsaftaler. · Forbedring af det generelle vidensniveau om nyttiggørelse af forskning på regionens hospitaler og opbygning af netværksrelationer til og mellem hospitalerne. · Opbygning af netværksrelationer til den regionale biosundhedsindustri og andre relevante parter, eksempelvis innovationsmiljøer, venturekapitalbranchen, virksomheder m.m. Tectra består af 11 medarbejdere og behandler årligt omkring 30 nye opfindelser og 450 af taler. Medarbejderne har specialiserede kompetencer inden for naturvidenskab, forretningsudvikling, patentering, juridisk rådgivning, opstart af biotekvirksomheder samt et omfattende internationalt netværk inden for venturekapital og farma- og biotekindustri. Læs mere om Tectras ydelser på www.regionh.dk/tectra Tectra · COBIS · Ole Maaløes Vej 3 · 2200 København N Telefon 38 66 69 25 · Fax 38 66 69 49 18 · MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET PROFESSIONELT INDBLIK INITIATIVER Medarbejderne er selve kernen i innovationsgennemførelsen. Det er afgørende, at medarbejderne har de nødvendige muligheder og rammer for at kunne bidrage til innovationen. Der kan være en tendens til, at al for effektiv lean-arbejde fører til meget effektiv drift, men ingen plads eller mulighed for at deltage i innovationsarbejdet. Sådan skaber du en innovationskultur Få innovation til at lykkes nnovation omtales stadig som det, der skal ”redde” Danmark fremover, og der er iværksat innovationsfremmende foranstaltninger af forskellig art igennem de sidste mindst 20 år. Der gives store summer til etablering af forskningsprojekter, iværksættere og andre områder, hvor det forventes, at det vil skabe mere innovation og derigennem forbedre landets og virksomhedernes konkurrenceevne. Alligevel ser vi, at innovationstakten i landet er dalende i sammenligning med de lande, vi normalt måler os med. Hvad kan det skyldes og hvad kan vi gøre for at ændre på det? Et tema,som bliver overset,er ledelsens rolle. I offentligt regi er der sat en del lederudvikling i gang for offentlige ledere primært på diplomledelsesniveau. Og det er godt at få styrket de grundlæggende ledelseskompetencer, så lederne bliver bedre til personale- og driftsledelse. Der bevilges også mange penge til forskningsprojekter og lignende for at fremme innovationen. Men nogle af disse midler burde øremærkes til udvikling af ledelseskompetencer specielt målrettet håndtering og fremme af innovation. Det kræver nemlig fokus på særlige kompetencer at sikre, at der sker innovation, og at det fører gode resultater med sig. Der er nogle helt grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, for at arbejdet med innovation fører til gode resultater. I Følgende bør fremhæves: Strategisk fokusering, kunde-/borgerinddragelse, fastlæggelse af mål og rammer for medarbejderne, strukturering af hele innovationsprocessen og lederens vedholdenhed og fokus på at skabe resultater. Generelt kræver det et højt og vedvarende energiniveau hos alle involverede parter at få innovation til at lykkes. Strategisk bevidsthed Det viser sig, at de ledelser, der har en stærk bevidsthed om, inden for hvilke områder, de gerne vil have innovationen til at ske, har større succes med at gennemføre den, end andre. Det kræver tydelighed og vedvarende kommunikation om strategien. En måde at sikre den tydelighed på er også at være bevidst om de strategiske fravalg, ledelsen bevidst foretager. Desuden stiller det krav til, at strategien virker motiverende for medarbejderne og er med til at skabe energi og engagement. SUCCES “Det viser sig, at de ledelser, der har en stærk bevidsthed om, inden for hvilke områder, de gerne vil have innovationen til at ske, har større succes med at gennemføre den, end andre.” Kunder/borgere Der er ikke specielt svært at få idéer, og idéerne kan komme alle vegne fra. En hyppigt overset gruppe er kunder og borgere. Sandsynligheden for at få succes med innovation øges markant, når kunderne og borgerne involveres ikke bare i idégenereringen, men igennem hele innovationsforløbet. Det er en ledelsesopgave at sørge for, at kunderne/borgerne inddrages, så de får mulighed for at påvirke de produkter og ydelser, de skal aftage. Medarbejderforhold og -kompetencer. Medarbejderne er selve kernen i innovationsgennemførelsen. Det er afgørende, at medarbejderne har de nødvendige muligheder og rammer for at kunne bidrage til innovationen. Der kan være en tendens til,at al for effektiv lean-arbejde fører til meget effektiv drift, men ingen plads eller mulighed for at deltage i innovationsarbejdet. I de værste eksempler, ser vi dette suppleret med særlige tiltag, der har til formål at kompensere. Set med en helhedsorienteret synsvinkel, skaber det blot yderligere ineffektivitet, og de dygtigste ledere formår at indrette driften, så den lader plads til den nødvendige balance mellem at være effektiv og at være eksperimenterende. Der skal være rum til at medarbejderne kan anvende tid på at få, viderebringe og arbejde med idéer og deltage i innovationsprojekter, der hvor deres kompetencer kan hjælpe projektet videre. Struktur, resultater og vedholdenhed Ledelsen skal sørge for, at innovation foregår i en fastlagt proces for at sikre, at gode idéer samles op og realiseres, så der kommer konkrete resultater af arbejdet. Det kræver at ledelsen holder fokus på at skabe resultater og er engageret og vedholdende i arbejdet med at få innovation til at lykkes. Jens Holmgren Udviklingschef, CfL Center for Ledelse Den største barriere for innovation på en arbejdsplads er en svag innovationskultur – det vil sige en fælles holdning om, at nytænkning er nøglen til succes, og at fejlslagne innovationsprojekter er nyttig læring. For at fremme en innovationskultur er det ikke nok med ord i form af peptaler, visioner og værdisæt – der skal handlinger til.Her er en række initiativer ledelsen kan tage: Sørg for, at ledelsen viser, at den tager innovation alvorligt – at den lytter til alle ideer, prioriterer innovationsprojekter og kan svare ja på punkt 2-5. Sørg for, at alle ved, hvor de skal gå hen med en ide, og hvordan de skal arbejde med den – ellers forbliver den let i hovedet. Har I et system for idehåndtering og guidelines for arbejde med ideer? Sørg for, at der er tid og ressourcer til at arbejde med innovation – ellers kommer nye ideer blot oven i alt andet og bliver et irritationsmoment. Har I et innovationsbudget og afsat tid til at den enkelte kan arbejde med nye ideer? Sørg for at ideer og innovation bliver belønnet – man får som regel, hvad man betaler for. Har I et incitamentsystem for innovation og er innovation en del af MUS? Sørg for at måle succesgraden af innovationerne – intet er mere motiverende end succes, men den skal kunne dokumenteres. Har I et innovationsregnskab? 1 2 3 4 5 KILDE: MIKAEL R. LINDHOLM, DIREKTØR I INNOVATIONINSIDE International Master in Leadership and Innovation in Complex Systems (LAICS) The LAICS Master centres on innovation and leadership from a ‘real-world’, practice-based and social skills perspective – it will enable you and your company to navigate in a complex environment and to establish the organisation, business opportunities and external relations you need in order to succeed… Company enrolments to date - amongst others: "BSIVT6OJWFSTJUZ)PTQJUBM"SLJUFNB$BSMTCFSH#SFXFSJFT$PMPQMBTU$08*%BOGPTT 7FOUVSFT%BOJTDP%BOJTI"SDIJUFDUVSF$FOUSF%3%FWPUFBN$POTVMUJOH%O#/03%POH &OFSHZ%4#'BMDL(BCSJFM)VTCBOLFO/PSXBZ )-"SDIJUFDUT)PMTUFCSP,PNNVOF+VTUJUT NJOJTUFSJFU,.%,CFOIBWOT,PNNVOF.BFSTL0MJFPH(BT/PLJB/PWP/PSEJTL/3, /PSHF1FOTJPO%BONBSL1PTU%BONBSL3BNCMM*OGPSNBUJL3FHJPO4KMMBOE3PDIF(.#) (FSNBOZ 3PDLXPPM*OUFSOBUJPOBM4$,,4LBUUFNJOJTUFSJFU5%$.PCJMF5FMFOPSE/PSXBZ 5PQ%BONBSL6OJWFSTJUZPG$PQFOIBHFO6OJWFSTJUZ)PTQJUBM-VOEBNPOHTUPUIFST t A5IF-"*$4.BTUFSJTAUIFFEVDBUJPO XIFOJUDPNFTUPJOOPWBUJPO*UEBSFTUP NPWFCFZPOEUSBEJUJPOBMUIJOLJOHBOEMPPLT BUJOOPWBUJPOGSPNOFXBOEEJGGFSFOUBOHMFT oUIJTJTFYUSFNFMZJOTQJSJOH-"*$4IBTHJWFO NFBDPNQSFIFOTJWFWJFXPGJOOPWBUJPOBOE QSPDFTTNPEFMTDSFBUJWJUZCVTJOFTTNPEFMT BOEQTZDIPMPHZBOEPGIPXQFPQMFJOUFSBDU 5IFXIPMFQBDLBHFTPUPTQFBL#VUUIF NPTUJNQPSUBOUPVUDPNFPGBUUFOEJOHBOE HSBEVBUJOHGSPNUIFDPVSTFJTQSPCBCMZUIBU XFDBOUTUPQMPPLJOHGPSOFXPQQPSUVOJUJFT XIFSFWFSXFHP Jesper Hyhne Petersen, Innovation Consultant, Danmarks Radio tA5IF-"*$4.BTUFSIBTHJWFONFUIF DPVSBHFUPXPSLXJUIJOOPWBUJPOJOBMMJUT DPNQMFYJUJFT*UIBTHJWFONFJOTJHIUJOUP XIBUJOOPWBUJPOBDUVBMMZJTBOEUIFWBMVF JUJTDSFBUJOH'PSNFJUXBTUIFCFMJFGUIBU UIFQIZTJDBMTQBDFBOEBSDIJUFDUVSFXJUIJO UIFIFBMUITFSWJDFDBODPOUSJCVUFUPBCFUUFS GVODUJPOJOHIFBMUIDBSFTZTUFN-"*$4IBT HJWFONFUPPMTGPSBOBMZTJOHBOEXPSL JOHXJUIJOOPWBUJPOQSPDFTTFTBTXFMMBT NFUIPETGPSTUSBUFHJDCVTJOFTTEFWFMPQNFOU oXIJDIIBTSFTVMUFEJOUIFFTUBCMJTINFOUPG NZPXODPNQBOZ Pernille Weiss Terkildsen, CEO, ArchiMed tA5IFVOJRVFGFBUVSFPGUIF-"*$4 .BTUFSJTUIBUJUJTWFSZQSBDUJDFCBTFEBOE IBOETPO8FBEESFTTSFBMDIBMMFOHFTBU XPSLBOEDSFBUFUBOHJCMFPVUDPNFT*IBWF DPEFWFMPQFEBOJOOPWBUJPOUSBJOJOHDPVSTF XJUIJONZDPNQBOZXIJDIIBTBMSFBEZCFO FåUUFEPWFSFNQMPZFFTJO%FONBSLBOE BCSPBE8FIBWFBMTPDSFBUFEBOJOOPWBUJPO OFUXPSLGPSFNQMPZFFTUPBJSJEFBTBOETFFL GFFECBDL5IJTIBTCFFOFYUSFNFMZFGGFDUJWF JOUFSNTPGBEWBODJOHUIFJOOPWBUJPOQSPD FTTFToFTQFDJBMMZXIFOGBDJOHSFTJTUBODFBU NJEEMFNBOBHFNFOUMFWFM Ole Vilster, Senior Manager SW Concepting, Nokia For more information: )JMEF#PMMFO1SPHSBNNF$PPSEJOBUPSIJMEF!MBJDTOFU Accepting applications for study start - September 2010 Accepting applications for study start - February 2011 Visit our website: XXXMBJDTOFU INNOVATIONSNETVÆRK Find forskere og andre virksomheder til dine innovationsprojekter Virksomheder har ofte svært ved at finde vejen ind til den helt rigtige forsker, som kan hjælpe med deres udviklingsbehov. I innovationsnetværkene kan virksomhederne møde forskere, GTS-institutter, offentlige organisationer og andre virksomheder med interesse for innovation inden for de samme faglige områder. Er der nogen muligheder for, at min virksomhed kan gøre brug af robotteknologi og automatisering? Er der mon ikke andre små fødevareproducenter, som har brug for at udvikle professionelt udseende etiketter på deres produkter, hvor oplysningerne er lovgivningsmæssigt korrekte? Hvordan mon livet og behovene ser ud for vores målgruppe om 5-10 år? Er der mon nogen på universiteterne, som forsker i det, som vi har brug for til at udvikle vores produkt? Det er nogle af de spørgsmål, som Videnskabsministeriets innovationsnetværk hjælper virksomhederne med at få svar på. ”Det at der er mennesker, der kobler os med andre mennesker, er utroligt vigtigt. Det er en alt for stor opgave for en virksomhed som vores at følge med i, hvad der foregår på universiteterne. Vi ville aldrig være gået den vej, hvis vi ikke var tilknyttet et innovationsnetværk.” (Citat: Driftsdirektør Lars Arndt, inco Danmark). Innovationsnetværkene har fokus på at skabe og omsætte forsknings-, udviklings- og teknologibaseret viden til innovation og vækst i Danmark ved at give virksomhederne lettere adgang til den viden, der produceres på universiteter, GTS-institutter og i internationale forskningsnetværk – og det virker! Alene sidste år udviklede 408 virksomheder nye produkter eller ydelser gennem deres deltagelse i innovationsnetværkene, ligesom 466 virksomheder fik nye ideer til innovation. Mange forskellige aktiviteter Innovationsnetværkene er åbne for alle interesserede og fremmer på hver deres område videndeling og innovation. Innovationsnetværkenes vigtigste formål er at skabe rammer for, at virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner kan udveksle viden og indgå i samarbejdsprojekter. De tilbyder mange forskellige aktiviteter, som virksomhederne kan indgå i. Gennem konferencer, events, faglige netværk og workshop skaber de mødesteder for virksomheder og forskere. Samtidig kan de hjælpe med at formulere idéer, ansøgninger, gennemføre innovationsprojekter og med det administrative arbejde, der er forbundet med samarbejdsprojekter. Men netværksdeltagelsen giver også virksomhederne andre fordele, som kan føre til hurtigere innovation og udvikling, f.eks. adgang til samarbejdspartnere blandt andre virksomheder og mulighed for at dele omkostninger og risici ved udviklingsprojekter og adgang til viden om nye teknologier, nye trends og nye kundesegmenter på deres område – fx ved at netværkssekretariatet henter viden hjem fra andre lande. Hvilket netværk passer til Jeres behov? TEMAOMRÅDE NAVN PÅ INNOVATIONSNETVÆRKET Informations- og kommunikationsteknologi INFINIT - Innovationsnetværk for informationsteknologi KONTAKTPERSON MAIL TELEFON Arne Skou [email protected] 99 40 88 51 Animation Hub Viggo Johannes Jensen [email protected] 87 55 49 00 Oplevelsesøkonomi og turisme Innovationsnetværket for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi Jens F. Jensen [email protected] 99 40 90 28 Produktion, nye materialer AluCluster Leif Guldborg Høyerby [email protected] 73 74 30 40 Innovationsnetværket for Livsstil - Bolig og Beklædning Betina Simonsen [email protected] 96 16 62 00 Lydteknologi Jan Larsen [email protected] 45 25 33 51 Innovationsnetværket for Dansk Lysteknologi Michael A. Andersen [email protected] 40 59 52 99 Innovationsnetværket PlastNet Dorte Walzl Bælum [email protected] 36 97 36 00 RoboCluster Bjarke Nielsen [email protected] 65 50 44 55 Fødevarer, primær erhverv Food Network – Fødevaresektorens innovationsnetværk Britt Sandvad [email protected] 96 12 76 28 Energi Innovationsnetværket for Biomasse Lars Visbech Sørensen [email protected] 89 99 25 00 Offshore Center Danmark Peter Blach [email protected] 36 97 36 70 VE-NET Eva Ryberg [email protected] 72 20 13 17 Innovationsnetværket for Miljøteknologi Jørn Rasmussen [email protected] 45 16 92 00 Partnerskabet Vand i byer Karsten Arnbjerg Nielsen [email protected] 45 25 14 50 BioPeople Per Spindler [email protected] 35 32 70 96 LEV VEL – innovation til ældre Marlene Haugaard [email protected] 30 10 80 80 UNIK – Innovative løsninger til kronisk syge Dorthe Kjær Pedersen [email protected] 24 98 41 55 og bæredygtigt byggeri Henriette Hall-Andersen [email protected] 72 20 22 41 Transport Transportens Innovationsnetværk Steen Sabinsky [email protected] 33 33 74 88 Service Innova va ati tio ion onsnet ett væ etvæ v rket Service Platform Innovationsnetværket Stina Vrang Elias [email protected] 33 42 66 00 Innovva vationsnetværk rket for Kommunikation og Markedsføring Innovationsnetværket Per Østergaard [email protected] 65 50 32 35 Miljø Sundhed/medico Byggeri INNOBYG –Innovationsnetværket for Energieffektivt )PV4LK*VTT\UP[`¶HSPMLZJPLUJL JS\Z[LYSVJH[LKPUUVY[O+LUTHYR^P[O HZ[YVUNWYVÄSL^P[OPUIPVTLKPJHS LUNPULLYPUNTLKPJHSKL]PJLZHUK HKLKPJH[LKMVJ\ZVUI\ZPULZZHUK HWWSPJH[PVUKL]LSVWTLU[ ^^^IPVTLKJVTKR 0UUV]H[P]L)\ZPULZZ,U]PYVUTLU[ )PV4LK*VTT\UP[`PZHSPMLZJPLUJLJS\Z[LYJVUZPZ[PUN VMJVTWHUPLZ^P[OTVYL[OHULTWSV`LLZ (HSIVYN<UP]LYZP[`HUK(HSIVYN/VZWP[HS >VYSK*SHZZ*VTWL[LUJL )PV4LK*VTT\UP[`PZYLHK`[VOLSW`V\HJJLZZ[OL ^VYSKJSHZZJVTWL[LUJLZ^P[OPU! 4V[VYJVU[YVSHUKUL\YVYLOHIPSP[H[PVU[LJOUVSVN` 7HPUYLZLHYJOHUK[LJOUVSVN` 4LKPJHS0UMVYTH[PJZ 4LKPJHS+LJPZPVU:\WWVY[ ;LSLTLKPJPUL )PVTLKPJPUL :WVY[Z:JPLUJL 4LKPJPUL )PVHUKUHUV[LJOUVSVN` 8\HSPÄLK>VYRMVYJL ,HJO`LHYZ[\KLU[ZNYHK\H[LMYVT(HSIVYN <UP]LYZP[`^P[OPU[OLHYLHZ!/LHS[OJHYLOLHS[O PUMVYTH[PJZTLKPJPUL^P[OPUK\Z[YPHSZWLJPHSPaH[PVU IPVTLKPJHSLUNPULLYPUNHUKPUMVYTH[PJZWO`ZPJZ UHUV[LJOUVSVN`HUKJSPUPJHSZJPLUJLHUK [LJOUVSVN`:[\KLU[Z^P[OPUZWVY[ZZJPLUJLHUK TLKPJPUL^PSSNYHK\H[L^P[OPUHML^`LHYZ )PV4LK*VTT\UP[` ;OL*P[`VM(HSIVYN )V\SL]HYKLU +2 (HSIVYN ;LS PUMV'IPVTLKJVTKR ^^^IPVTLKJVTKR U[LY L * H S S JOP)L L ; K L UK4 - H Y J U : K r U VZW WrZ[H )LZ¥N Q TH N V 4(%%52/0%!.5.)/. AALBORG HOSPITAL 4HE%UROPEAN2EGIONAL $EVELOPMENT&UND 0U]LZ[PUNPU`V\YM\[\YL
