DOL 234F klimacomputer
Transcription
DOL 234F klimacomputer
Hvad vil vi opnå? Hvordan vil vi gøre det? Forebygge på det generelle niveau blandt unge i kommunen Give rådgivning og vejledning om trivsel og omsorg i skoler, klubber, Familierådgivningen, SSP m.fl. Undervisning af elever og forældre i 4. klasse om mobning og håndtering af de digitale medier, samt undervisning i 7.-9. klasse omkring rygning, alkohol, stoffer, vold samt kriminalitet og dens følger. Følge tendenser og udvikling blandt de unge i kommunen så en hurtig indsats kan iværksættes. Hvert år gennemføres livsstilsundersøgelse blandt 7.-10 klasse samt ungdomsuddannelserne, hvor bl.a. kriminalitet blandt de unge søges kortlagt. Sikrer tværfaglig dialog gennem samarbejdet i distriktsgrupperne bestående af skole, klubber, SSP, ungdomsskolen og Familierådgivningen. Øge trygheden for de unge og deres forældre Natteravnene tager med SSP til forældremøder og fortæller om deres indsats i bylivet om aftenen. Sætte særligt ind på evidensbaserede områder i forhold til at beskytte unge mod at komme ud i ungdomskriminalitet og evt. udvikle en kriminel livsstil Øge de unges tilknytning til skole og uddannelse bl.a. gennem arbejdet med projekt ”Positivt Fremmøde”, ”LP-modellen” og ”Inklusionsprojektet” hvor både trivsel og fremmøde er i fokus Samarbejde med Kriminalforsorgen Sørge for rettidigt og relevant samarbejde med Kriminalforsorgen gennem bl.a. Familierådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Arbejdsmarkedsafdelingen. Inddrage forældre og kompetenceudvikle i forhold til særligt udsatte grupper Sætte særligt oplysende og rådgivende ind på relevante fokusområder. Pt. overfor forældre og fagpersoner til børn med ADHD og børn der er udadreagerende - da disse er i langt større risiko for at komme ud i ungdomskriminalitet og udvikle en kriminel livsstil. Øge de unges tilknytningen til foreningslivet gennem bl.a. at introducere foreningslivet til alle 4. klasser gennem ”Foreningernes Dag”, samt tilbyde deltagelse i ”Efter kl. 14” til særligt udsatte unge. Kilder: Strategiplan DKR 2014, Kriminalitet som livsstil Gunnar Bergström 2005, Straffuldbyrdelsesloven, SSP arbejde i kommunen (herunder livsstilsundersøgelsen) Al respons vedr. brugbarhed af - og tilgængelighed til denne pjece modtages gerne hos SSP på tlf. nr. 98 45 92 92, og SSP vil ligeledes følge op på evt. mulighed for forbedring af pjecen. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 [email protected] www.frederikshavn.dk Grafik 11-601 JF SSP FREDERIKSHAVN Handlingsplan for forebyggelse af ungdomskriminalitet Kriminalpræventiv indsats i Frederikshavn Kommune Denne handleplan, for nedbringelse af ungdomskriminalitet i Frederikshavn Kommune, er baseret på såvel Det Kriminalpræventive Råds målsætninger for 2011-2014, kommunens fungerende tiltag -og evidens på området. På denne måde bevares en rød tråd i arbejdet, samtidig med, at vi konstant søger at kvalificere arbejdet, så vi i stigende grad kan forebygge ungdomskriminalitet i kommunen. Årsagerne til, at en ung vælger at begå kriminalitet, er både mange og af meget forskellig art. Det er derfor essentielt, at tilgangen til det præventive arbejde er et fælles anliggende mellem forskellige aktører i kommunen. Vi skal tænke både tværfagligt og tværsektorielt, idet koordinering mellem aktørerne og kortlægningen af vore indsatsmuligheder, kan være det, der gør forskellen på gode intentioner og reelle resultater. DKR, Frederikshavn Kommune og evidens på området Fra Det Kriminalpræventive Råd er der udvalgt nogle strategiske mål for arbejdet med at nedbringe kriminalitet i de næste 3 år. De 4 overordnede kategorier er, at nedbringe antallet af ”de mest kriminelle unge”, at fastholde de gode indsatser rettet mod den brede befolkning, at nedbringe antallet af flergangsofre, samt at fastholde det høje tryghedsniveau i befolkningen. I SSP regi i Frederikshavn Kommune tager politiet ud på skolerne i kommunen og har en dialog med eleverne omkring kriminalitet og dens konsekvenser. Dernæst kan SSP indbydes, når en lærer fx konstaterer elektronisk mobning og trusler, ligesom politiet gerne kommer ud, hvis nogle elever er mistænkt for at opbevare, indtage eller sælge illegale stoffer. Sideløbende hermed gennemføres hvert år en livsstilsundersøgelse, hvor bl.a. kriminalitetens omfang blandt de unge søges kortlagt, således vi hurtigt kan sætte ind på relevante områder. Herunder tages højde for, at den generelt forebyggende indsats har større effekt på nogle unge end på andre, idet nogle unge er mere udsatte end deres kammerater. Forskning, sammenfattet fra bl.a. Canada, England og Sverige, viser, at der er nogle bestemte faktorer, som øger risikoen for at en ung kommer ud i kriminalitet og, på sigt, udvikler en kriminel livsstil. Li- geledes er der påvist nogle bestemte faktorer, som beskytter en ung mod at komme ud i kriminalitet og som mindsker risikoen for gentagelse for de unge, som har begået en lovovertrædelse. Definitionen på en ungdoms kriminel er en ung, der begår enkelte lovbrud og som ikke udvikler en kriminel livsstil, hvorimod en livsstils kriminel defineres som en ung, der udvikler kriminelle tanke mønstre og deraf en kriminel livsstil. Man taler indenfor kriminalitet om den kriminelle karriere, hvor man sidestiller det at blive en dygtig kriminel med andre uddannelsesforløb. Desto mere uddannelse en ung får i kriminalitet, desto mere vil den kriminelle tankegang dominere og desto sværere vil det blive at sætte noget andet i stedet for kriminaliteten, da disse unge kan have svært ved at opnåsucces på andre områder, som fx i skoleregi og i sportsklubber. Det er bl.a. derfor, at Frederikshavn Kommune sætter ind i forhold til at øge de udsatte unges tilknytning til skolen og uddannelse, samt at få dem introduceret til foreningslivet i byen. Forskningen peger ydermere på særligt vigtige faktorer, som kan øge risikoen for -, eller som giver større beskyttelse mod, at den enkelte kommer ud i kriminalitet. Risikofaktorerne for de 12-18 årige er: • P ersonligt: Dårlige verbale evner, positiv overfor antisocial adfærd, psykiske symptomer, fjendtlige antagelser om andre • F amiliært: Manglende opsyn, ineffektiv grænse sætning, forældreproblemer, store konflikter • Skole: Dårlige resultater i skolen, pjæk, demotiveret • Bolig: Uroligt boligområde, dårlig støtte, kriminelle subkulturer De unge vi skal holde ekstra øje med er således dem, som ikke følger med i skolen, som udviser ringe sociale kompetencer og som kommer fra familier, der bor i udsatte boligområder og/eller hvor forældrene har ringe forældre evner. Hvem holder øje med disse faktorer og hvad gør vi, når vi konstaterer deres tilstedeværelse? Registreringen af skolefravær og handling ved be- kymrende fravær er en vigtig og god mulighed for forebyggelse af kriminalitet. Frederikshavn Kommune er netop i gang med, tværsektorielt, at udarbejde en handleplan og iværksætte en større indsats for nedbringelse af skolefraværet. Dette vil kunne hjælpe til en tidlig forebyggende indsats overfor fravær, ligesom det, sammen med arbejdet i ”Familien i Centrum”, vil hjælpe med at identificere andre problemer som fx problemer i hjemmet eller misbrug hos den unge, hvormed andre aktører vil kunne gå i gang med at forebygge de kriminalitetsfremmende faktorer og samtidig søge at optimere de beskyttende faktorer. De beskyttende faktorer for de 12-18 årige har vist sig at være: • P ersonligt: Begavelse, førstefødte, rolig gemyt, problemløsnings evne • F amiliært: Tilgivende forældre, støttende familie, ægteskabelig harmoni • Skole: Motiveret for at studere • B olig: Foreningsaktiviteter, aktivitetsmuligheder, støttende netværk Forebyggende tiltag Vi kan således søge at forebygge ungdomskriminalitet gennem bl.a. optimering af den unges problemløsnings evne, hvilket fx forekommer i folkeskolen gennem undervisning i ”trin for trin” og igennem timer med AKT lærerne, hvor klasserne taler om evt. problemer og fælles problemløsninger. Dernæst spiller skolen også en stor rolle i deres formåen til at motivere eleverne til indlæring. Skolen kan således gennem øget motivation blandt eleverne, ikke kun øge muligheden for succesfuld skolegang, men samtidig mindske risikoen for, at den unge kommer ud i kriminalitet. Dernæst kan aktiviteter i den unges boligområde medvirke til forebyggelsen, ligesom foreningsaktiviteter og et netværk er beskyttende faktorer. Frederikshavn Kommune afholder, for flere af kommunens elever, ”Foreningens Dag” på 4. klassetrin, hvor eleverne snuser til forskellige foreningsaktiviteter med henblik på, at de unge får adgang til at deltage og blive aktiv i en foreningsaktivitet. Dernæst har kommunen, gennem ungdomsskolen, et tilbud kaldet ”Efter kl. 14.00” til udsatte unge, som indeholder afhentning på skolen og dernæst fritidsaktiviteter i nogle timer efter skoletid. Dette er både med henblik på at sikre, den unge er på skolen og dernæst for at give den unge mod på at deltage i en foreningsaktivitet. Målet er, at den unge selv fortsætter fritidsaktiviteten, efter endt deltagelse i efter kl. 14.00, og dermed opnår den tilknytning til foreningslivet, som er påvist særligt forebyggende i forhold til kriminalitet. Endvidere er der i udviklingsprojektet ”Fra anbringelse til forebyggelse” afsat en pulje til fra 2012-2014 at understøtte en meget tidlig og forebyggende indsats til fastholdelse i normaltilbud, hvilket også forventes at have kriminalitetsforebyggende effekt. For at øge tryghedsniveauet blandt kommunens indbyggere, vil SSP og Natteravnene påbegynde et samarbejde, hvor Natteravnene kommer med ud til forældremøderne i 7.-9. Klasse og fortæller de unge og deres forældre om, hvordan Natteravnene færdes i bylivet om aftenen for at nedbringe risikoen for vold og anden kriminalitet i byen. Dermed gøres der også opmærksom på muligheden for at bidrage til en sådan indsats, og dette skulle gerne resultere i, at vi får flere voksne på gaderne om aftenen. Ud over disse tiltag ønsker vi også at sætte målrettet ind i forhold til forældre kompetencer og forældres mulighed for at reagere hensigtsmæssigt, når deres barn udviser en bekymrende adfærd. Dette tiltag vil blive målrettet forældre til børn med ADHD - og forældre til børn der er udadreagerende, idet vi ved, at 47% af børn med ADHD får berøring med kriminalitet mod 2% af de almindeligt fungerende børn. Essensen er, at forældre til børn med ADHD, ud over de problematikker de har i hverdagen, står med en meget stor udfordring i forhold til kriminalitetsrisikoen for deres børn. Hensigten er, at Frederikshavn Kommune, gennem lokalrådet og SSP udvalget, vælger dette som et fokusområde i 2012 og bl.a. får videnspersoner til byen for at afholde forebyggende og oplysende arrangementer for forældre til børn med ADHD og udadreagerende børn. Samlet set vil Frederikshavn Kommune således sætte ind flere af de områder, Det Kriminalpræventive Råd har som målsætninger i 2012, ligesom vi vil sætte ind på de områder vores livsstilsundersøgelse, og andre lokale iagttagelser peger på nødvendigheden af, hvilket bl.a. vil blive gjort gennem evidensbaserede tiltag og det tværfaglige samarbejde i kommunen. Kriminalpræventiv indsats i Frederikshavn Kommune Denne handleplan, for nedbringelse af ungdomskriminalitet i Frederikshavn Kommune, er baseret på såvel Det Kriminalpræventive Råds målsætninger for 2011-2014, kommunens fungerende tiltag -og evidens på området. På denne måde bevares en rød tråd i arbejdet, samtidig med, at vi konstant søger at kvalificere arbejdet, så vi i stigende grad kan forebygge ungdomskriminalitet i kommunen. Årsagerne til, at en ung vælger at begå kriminalitet, er både mange og af meget forskellig art. Det er derfor essentielt, at tilgangen til det præventive arbejde er et fælles anliggende mellem forskellige aktører i kommunen. Vi skal tænke både tværfagligt og tværsektorielt, idet koordinering mellem aktørerne og kortlægningen af vore indsatsmuligheder, kan være det, der gør forskellen på gode intentioner og reelle resultater. DKR, Frederikshavn Kommune og evidens på området Fra Det Kriminalpræventive Råd er der udvalgt nogle strategiske mål for arbejdet med at nedbringe kriminalitet i de næste 3 år. De 4 overordnede kategorier er, at nedbringe antallet af ”de mest kriminelle unge”, at fastholde de gode indsatser rettet mod den brede befolkning, at nedbringe antallet af flergangsofre, samt at fastholde det høje tryghedsniveau i befolkningen. I SSP regi i Frederikshavn Kommune tager politiet ud på skolerne i kommunen og har en dialog med eleverne omkring kriminalitet og dens konsekvenser. Dernæst kan SSP indbydes, når en lærer fx konstaterer elektronisk mobning og trusler, ligesom politiet gerne kommer ud, hvis nogle elever er mistænkt for at opbevare, indtage eller sælge illegale stoffer. Sideløbende hermed gennemføres hvert år en livsstilsundersøgelse, hvor bl.a. kriminalitetens omfang blandt de unge søges kortlagt, således vi hurtigt kan sætte ind på relevante områder. Herunder tages højde for, at den generelt forebyggende indsats har større effekt på nogle unge end på andre, idet nogle unge er mere udsatte end deres kammerater. Forskning, sammenfattet fra bl.a. Canada, England og Sverige, viser, at der er nogle bestemte faktorer, som øger risikoen for at en ung kommer ud i kriminalitet og, på sigt, udvikler en kriminel livsstil. Li- geledes er der påvist nogle bestemte faktorer, som beskytter en ung mod at komme ud i kriminalitet og som mindsker risikoen for gentagelse for de unge, som har begået en lovovertrædelse. Definitionen på en ungdoms kriminel er en ung, der begår enkelte lovbrud og som ikke udvikler en kriminel livsstil, hvorimod en livsstils kriminel defineres som en ung, der udvikler kriminelle tanke mønstre og deraf en kriminel livsstil. Man taler indenfor kriminalitet om den kriminelle karriere, hvor man sidestiller det at blive en dygtig kriminel med andre uddannelsesforløb. Desto mere uddannelse en ung får i kriminalitet, desto mere vil den kriminelle tankegang dominere og desto sværere vil det blive at sætte noget andet i stedet for kriminaliteten, da disse unge kan have svært ved at opnåsucces på andre områder, som fx i skoleregi og i sportsklubber. Det er bl.a. derfor, at Frederikshavn Kommune sætter ind i forhold til at øge de udsatte unges tilknytning til skolen og uddannelse, samt at få dem introduceret til foreningslivet i byen. Forskningen peger ydermere på særligt vigtige faktorer, som kan øge risikoen for -, eller som giver større beskyttelse mod, at den enkelte kommer ud i kriminalitet. Risikofaktorerne for de 12-18 årige er: • P ersonligt: Dårlige verbale evner, positiv overfor antisocial adfærd, psykiske symptomer, fjendtlige antagelser om andre • F amiliært: Manglende opsyn, ineffektiv grænse sætning, forældreproblemer, store konflikter • Skole: Dårlige resultater i skolen, pjæk, demotiveret • Bolig: Uroligt boligområde, dårlig støtte, kriminelle subkulturer De unge vi skal holde ekstra øje med er således dem, som ikke følger med i skolen, som udviser ringe sociale kompetencer og som kommer fra familier, der bor i udsatte boligområder og/eller hvor forældrene har ringe forældre evner. Hvem holder øje med disse faktorer og hvad gør vi, når vi konstaterer deres tilstedeværelse? Registreringen af skolefravær og handling ved be- kymrende fravær er en vigtig og god mulighed for forebyggelse af kriminalitet. Frederikshavn Kommune er netop i gang med, tværsektorielt, at udarbejde en handleplan og iværksætte en større indsats for nedbringelse af skolefraværet. Dette vil kunne hjælpe til en tidlig forebyggende indsats overfor fravær, ligesom det, sammen med arbejdet i ”Familien i Centrum”, vil hjælpe med at identificere andre problemer som fx problemer i hjemmet eller misbrug hos den unge, hvormed andre aktører vil kunne gå i gang med at forebygge de kriminalitetsfremmende faktorer og samtidig søge at optimere de beskyttende faktorer. De beskyttende faktorer for de 12-18 årige har vist sig at være: • P ersonligt: Begavelse, førstefødte, rolig gemyt, problemløsnings evne • F amiliært: Tilgivende forældre, støttende familie, ægteskabelig harmoni • Skole: Motiveret for at studere • B olig: Foreningsaktiviteter, aktivitetsmuligheder, støttende netværk Forebyggende tiltag Vi kan således søge at forebygge ungdomskriminalitet gennem bl.a. optimering af den unges problemløsnings evne, hvilket fx forekommer i folkeskolen gennem undervisning i ”trin for trin” og igennem timer med AKT lærerne, hvor klasserne taler om evt. problemer og fælles problemløsninger. Dernæst spiller skolen også en stor rolle i deres formåen til at motivere eleverne til indlæring. Skolen kan således gennem øget motivation blandt eleverne, ikke kun øge muligheden for succesfuld skolegang, men samtidig mindske risikoen for, at den unge kommer ud i kriminalitet. Dernæst kan aktiviteter i den unges boligområde medvirke til forebyggelsen, ligesom foreningsaktiviteter og et netværk er beskyttende faktorer. Frederikshavn Kommune afholder, for flere af kommunens elever, ”Foreningens Dag” på 4. klassetrin, hvor eleverne snuser til forskellige foreningsaktiviteter med henblik på, at de unge får adgang til at deltage og blive aktiv i en foreningsaktivitet. Dernæst har kommunen, gennem ungdomsskolen, et tilbud kaldet ”Efter kl. 14.00” til udsatte unge, som indeholder afhentning på skolen og dernæst fritidsaktiviteter i nogle timer efter skoletid. Dette er både med henblik på at sikre, den unge er på skolen og dernæst for at give den unge mod på at deltage i en foreningsaktivitet. Målet er, at den unge selv fortsætter fritidsaktiviteten, efter endt deltagelse i efter kl. 14.00, og dermed opnår den tilknytning til foreningslivet, som er påvist særligt forebyggende i forhold til kriminalitet. Endvidere er der i udviklingsprojektet ”Fra anbringelse til forebyggelse” afsat en pulje til fra 2012-2014 at understøtte en meget tidlig og forebyggende indsats til fastholdelse i normaltilbud, hvilket også forventes at have kriminalitetsforebyggende effekt. For at øge tryghedsniveauet blandt kommunens indbyggere, vil SSP og Natteravnene påbegynde et samarbejde, hvor Natteravnene kommer med ud til forældremøderne i 7.-9. Klasse og fortæller de unge og deres forældre om, hvordan Natteravnene færdes i bylivet om aftenen for at nedbringe risikoen for vold og anden kriminalitet i byen. Dermed gøres der også opmærksom på muligheden for at bidrage til en sådan indsats, og dette skulle gerne resultere i, at vi får flere voksne på gaderne om aftenen. Ud over disse tiltag ønsker vi også at sætte målrettet ind i forhold til forældre kompetencer og forældres mulighed for at reagere hensigtsmæssigt, når deres barn udviser en bekymrende adfærd. Dette tiltag vil blive målrettet forældre til børn med ADHD - og forældre til børn der er udadreagerende, idet vi ved, at 47% af børn med ADHD får berøring med kriminalitet mod 2% af de almindeligt fungerende børn. Essensen er, at forældre til børn med ADHD, ud over de problematikker de har i hverdagen, står med en meget stor udfordring i forhold til kriminalitetsrisikoen for deres børn. Hensigten er, at Frederikshavn Kommune, gennem lokalrådet og SSP udvalget, vælger dette som et fokusområde i 2012 og bl.a. får videnspersoner til byen for at afholde forebyggende og oplysende arrangementer for forældre til børn med ADHD og udadreagerende børn. Samlet set vil Frederikshavn Kommune således sætte ind flere af de områder, Det Kriminalpræventive Råd har som målsætninger i 2012, ligesom vi vil sætte ind på de områder vores livsstilsundersøgelse, og andre lokale iagttagelser peger på nødvendigheden af, hvilket bl.a. vil blive gjort gennem evidensbaserede tiltag og det tværfaglige samarbejde i kommunen. Hvad vil vi opnå? Hvordan vil vi gøre det? Forebygge på det generelle niveau blandt unge i kommunen Give rådgivning og vejledning om trivsel og omsorg i skoler, klubber, Familierådgivningen, SSP m.fl. Undervisning af elever og forældre i 4. klasse om mobning og håndtering af de digitale medier, samt undervisning i 7.-9. klasse omkring rygning, alkohol, stoffer, vold samt kriminalitet og dens følger. Følge tendenser og udvikling blandt de unge i kommunen så en hurtig indsats kan iværksættes. Hvert år gennemføres livsstilsundersøgelse blandt 7.-10 klasse samt ungdomsuddannelserne, hvor bl.a. kriminalitet blandt de unge søges kortlagt. Sikrer tværfaglig dialog gennem samarbejdet i distriktsgrupperne bestående af skole, klubber, SSP, ungdomsskolen og Familierådgivningen. Øge trygheden for de unge og deres forældre Natteravnene tager med SSP til forældremøder og fortæller om deres indsats i bylivet om aftenen. Sætte særligt ind på evidensbaserede områder i forhold til at beskytte unge mod at komme ud i ungdomskriminalitet og evt. udvikle en kriminel livsstil Øge de unges tilknytning til skole og uddannelse bl.a. gennem arbejdet med projekt ”Positivt Fremmøde”, ”LP-modellen” og ”Inklusionsprojektet” hvor både trivsel og fremmøde er i fokus Samarbejde med Kriminalforsorgen Sørge for rettidigt og relevant samarbejde med Kriminalforsorgen gennem bl.a. Familierådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Arbejdsmarkedsafdelingen. Inddrage forældre og kompetenceudvikle i forhold til særligt udsatte grupper Sætte særligt oplysende og rådgivende ind på relevante fokusområder. Pt. overfor forældre og fagpersoner til børn med ADHD og børn der er udadreagerende - da disse er i langt større risiko for at komme ud i ungdomskriminalitet og udvikle en kriminel livsstil. Øge de unges tilknytningen til foreningslivet gennem bl.a. at introducere foreningslivet til alle 4. klasser gennem ”Foreningernes Dag”, samt tilbyde deltagelse i ”Efter kl. 14” til særligt udsatte unge. Kilder: Strategiplan DKR 2014, Kriminalitet som livsstil Gunnar Bergström 2005, Straffuldbyrdelsesloven, SSP arbejde i kommunen (herunder livsstilsundersøgelsen) Al respons vedr. brugbarhed af - og tilgængelighed til denne pjece modtages gerne hos SSP på tlf. nr. 98 45 92 92, og SSP vil ligeledes følge op på evt. mulighed for forbedring af pjecen. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 [email protected] www.frederikshavn.dk Grafik 11-601 JF SSP FREDERIKSHAVN Handlingsplan for forebyggelse af ungdomskriminalitet