Klip ud, find rim og læs op.

t954
31
TELETEKNIK
gang i 1925 benyttede sendere i Odense og Hj/rring, til senderen i Sor/ i 1926-27 og til Kalundborgsenderen fra 1927. De dengang bestiende
luftledninger og krarupkabler var fors6vidt velegnede til formilet, som de uden videre transmitterede de h/jere frekvenser, som radiofonitransmission krrevede, men de almindelige mangstlj og afbrydelser ler ved luftledninger var naturligvis et alvorligt minus ikke mindst
for disse srerlige kredsl/b.
Ved etableringen af pupinfjernkablerne var
det klart, at de almindelige i disse fremf6rte telefonledninger med en gransefrekvens pA 3400 Hz
ikke var egnede til radiofonitransmission, der
krrevede overfpring af frekvenser op til 10 000
Hz eller rnere. Ved etablering af fjernkabler blev
der derfor efter aftale med Radiorfldet medtaget
srerlig let pupiniselede ledninger for radiotransmission, og for bedst muligt at beskytte radiofoniledningerne mod >st/j< fra telefonledningerne (eller omvendt), blev disse sarrlige ledninger
afskarmet. I de f/rste kabler udf6rtes afskrermningen som en srerlig, vandtret blykappe om radiofoniledningen, idet man herved opndLede,at radiofoniledningen tillige kunne bluges som mdleledning ved fejlbestemmelse pi kablet i tilfrelde
af, at der var trrengt vand ind i den lvrige del af
kablet. Ved senere kabler er man giet over til
den billigere folieafskrermning, da blyafskrerm-
og tekniske installationer
Fig. 24. Radiofoniforstarkerstel
Aabenraa.
i forbindelse med provinstalestudie,
ningen, efterhinden som man fik flere kabler ad
samme rute, blev mindre nfldvendig. Grensefrekvensen var ved de f/rste radiofoniledninger ca.
10 kHz (16 mH spoler), senere ca. 11 kHz (12
mH spoler). Til radiofoniledningerne etableredes
af det
til forstrerkning
specielle forsterkere
brede frekvensbind, og efterhflnden som nettet
udbyggedes for sivel indlands- som udlandstransmissioner, se hosstAende oversigtskort, indrettedes i K/benhavn, Kolding og Aarhus srerlige knudepnnktsf orsterkerstel, hvor en vilkflr'lig
sammenstilling af radiofoniledningerne kunne
foretages uden forringelse af transmissionskvaliteten.
Fig. 25. Provinstalestudie, Aabenraa.
Ved overgangen til brerefrekvensteknikken
meldte der sig nye problemer for gennemflrelse
af radiofonitransmissioner. En af miderne at
f. eks.
l/se problemerne pd. er at >>sammenlregge<.
3 kanaler i en l2-gruppe til en bredbdndskanal
pi ca. 12 kHz, og et sfldant system findes i ko(RfC-ledning).
aksialkablet Danmark-Holland
I BfU-kablerne n6r nlan en mere /konomisk lflsning ved at benytte firerne i kablerne til radiofonitransmissionsledninger i forbindelse med
specielle radiofoniforstrerkere med samme forsterkerfeltlrengde som BfU-ledningerne selv. SiLdanne ledninger er med godt resultat og ved anvendelse af her i landet udviklede forstarkere
Kdbenhavn-Aarhusetableret i BfU-ltablet
hensigten
at udbygge lignende
er
Aalborg, og det
ledninger i en del af 48-kanal kablerne, da
efter dobbeltprobehovet for radiofonikredsl/b
grammernes indf/relse er voksende. Disse nye
RfU-Iedninger er i transmissionsmassig henseende bedre end pupinledningerne og transmitterer
bl. a. et frekvensbind helt op til 15 kHz.
Medens det i princippet er siledes, at Statsradiofonien ejer radiofoniledningerne i de indenlandske pupinkabler, er de tilsvarende udlandsledninger samt RfC- og RfU-ledningerne post- og
telegrafvresenets og stilles til rAdighed for radiofonien pfl lejebasis.
32
TELETEKNIK
1954
cipielle andringer. Fra begyndelsen har sivel 2som 4-trids forstrerkere varet een-r/rs forstrerhere, kun ved sdkablerne, hvor stdrre forstarkerfeltdrempning end normalt kan forehomme, er i
visse tilfrelde anvendt to-r/rs forsterkere (kaskadeforstarkere). Medens de f@rste forstrerkere
i elektrisk henseende (modforvrangning)
var
specielt tilpasset en bestemt ledningstype, fik
man snart fremstillet forstmrkere, hvor modforvrrenger og filtre var indstillelige efter ledningsarten, se man kunne arbejde med en enhedstype.
Pi forstprkelstationerne i Kpbenhavn, Kolding og Aarhus oprettedes ved stationernes
etablering sflkaldte snorf orstarkeranlag, d. v. s.
forstarkere, der kan indskydes ved sammenstilling af to interurbanledninger, hvorved drempningen for den samlede forbindelse holdes inden
for den tilladelige vardi. Snorforstrerkerne betjentes fra specielle forstrerkerborde, hvor for-
Fig. 26. Forste forstrerkeranlrcg i Nykobing
F., 1926.
Forsturkerstationer
Den f/rste forstrerkerstation oprettedes i 1926
i Nyk/bing F. i forbindelse med pupinkablet Nyklbing F.-Rostock. I1931
kom forstrerkerstationen i K/benhavn, dels i forbindelse med
kablet Kl4benhavn- Nyklbing F. og dels i forbindelse med kablet Kpbenhavn - Malm/. Samtidig kom forstrerkerstationen i Kolding for kablet l{olding - Flensburg, efterfulgt iret efter af
Aarhus og Aalborg- og senere (1933) Kors/r og
Nyborg. Mindre forstrerkelstationer kom efterhinden i Kalundborg, Skive og Herning.
Det anvendte forstrerhermateriel var i alle de
f/rste Ar udelukkende af Siemens & Halske's
type. Det undergik iser i den flrste halve snes
flr efter 1926 en hastig udvikling, som det vil ses
af illustrationerne. Udviklingen kendetegnedes
srerlig ved en stadig stlrre og stlrre pladsbesparelse ved indflrelse af nye komponenter af
mindre dimensioner, en ltlere hensigtsmessig
opbygning af stel (>enhedsforstrrkere<< og >byggekasseforstrcrkere<) og en bedre ledningsflring
pfr stationerne. Ved forbedring af rlrtyper nedsattes strlmforbrug, og r/renes levetid forlreng,.edes.
Selve forstrerl<ertyperne undergik ikke prin-
Fig. 27. Forste forsttrheranlag
i Kobenhavn for pupinkabel I(obenhavn-Nvhobing
F.
1954
33
TELETEKNIK
Fig. 28. SteI med byggekasseforstarkere,
omkring
1934.
bindelsen opsattes efter anmodning fra ekspedienten ved ledningens normale ekspeditionsplads, hvorfra der ogsfl efter indkoblingen af forstrerkeren kunne overviges og ekspederes pi
samtalen, medens snorforstrerkerekspedienten
udelukkende overvigede forstrerkningens rigtige
kunne aldrig blive
indstilling. Snorforstarkere
en rigtig tilfredsstillende lflsning, fordi nogle ffl
forstrerkere i flreng skulle anvendes i forbindelse
med hljst forskellige ledninger. Selv om disse
forsynedes med individuelle balancer, der indkobledes i forstarkerne sammen med ledningerne, var dog hverken balanceforhold, modforvrrengning eller niveauforhold tilfredsstillende.
Dette opnfls kun ved de sflkaldte endef orstarkere
med udsftydelige dampningsled, hvor hver ledning ogsi i endepunkterne har sin fast indkoblede forsterker, hvis forstrerhningsgrad han reguleres ved drempningsled, eftersom ledningen bruges i terminal eller transit. Dette er naturligvis
en langt dyrere l/sning, men er n/dvendig for
opnielse af gode transmissionsforhold, og snorforstrerkeranlreggene er nu helt nedlagt og erstattet med endeforstrerkere.
Ved indf/relse af brerefrekvensteknikken opstod naturligvis mange nye problemer. Med en
forsterkerafstand
pi ca. 35 km ved det flrste
l2-kanal kabel I{/benhavn - Aarhus - Aalborg
mitte der oprettes en del nye forstrerkerstationer, og da af standen mellem stationerne ved
barefrekvenskabler mdr overholdes ret npje, vil
i KobenFig. 29.Forsterkerstelfor snorforstrerkeranleg
havn.
den enkelte stations placering ofte falde uden
for bverne. SAdanne steder oprettedes da >ubemandede< forstrerherstationer, rene >gennengangsstationer<<,der kun tilses for rutineeftersyn
og fejlretning. Til brug for fejlretning er der et
srerligt alarmeringssystem, der over firerkreds-
34
TELETEKNIK
Fig. 30. Interior fra forsterkerstation
i F'rederikshavn,
anlagt af den tyske vrcrnemagt under besrcttelsen og overtaget af post- og telegrafvzesenet.
Fig
31. Interior
fra ubemandet
tering, strlmforsyning og lignende, der er forshellig for de to udstyr, har man dog omplaceret
det oprindelige udstyr sflledes,at der normalt p5.
samme station kun findes udstvr af een af udf@relserne.
Ved koaksialkabelanlegget
er forstrerkerafstanden reduceret til kun 9,5 km, siledes at
der pi den ca. 325 km lange straknine K/benhavn - F.{rrr{ bliver ialt 35 forstrerkerstationer,
terminalstationerne inklusive. Langt de fleste af
disse stationer er naturligvis ubemandede, endog
sividt at strlmforsyningen sker over kablet tned
50 Hz og -r- 325 V pfl de to centerkorer i et koaksialpar. Fra en >f@destation<kan sAledes indtil 5 understationer til hver side strlmforsynes
over kablet. For de to undersliske forsterkere i
forstarkerstation
llb i kablerne indikerer fejlens art til nrcrmeste
betj ente forstrerkerstation.
Ligesom for pupinkablerne valgtes for det fflrste barefrekvenskabel udstyr af Siemens & HalsIie's type. De 12 kanaler overf/res her i overensstemrnelse med CCIF i frekvensbflndet 12 til 60
kHz; med 4 kHz til hver kanal fis en udmrerket
transrnission for hvert kredsll4b, der effektivt
overf/rer omrfldet 200 til 3600 Hz.
Da man efter krieen stod over for at skulle udvide anlegget efter den f/rste udbl'gning, var
rnuligheden for leverinq af rnateriel af tysk tilvirkning ikhe til stede, og udvidelsen blev da
foretas-et med engelsk udstyr fra Slondard Elecfric. Selv orn dette i udf/relse afviger betydeligt
fra det tidligere, kan de to arter af udstyr dog
takket vrere CCIF's standardisering uden mindste rcndring arbejde salnrnen. Af hensyn til mon-
1954
for
l2-kanal
BfU-kabel,
Fig. 32. Terminaludstyr
havn-Aarhus-Aalborg
for
Hou
12-kanal BfU-system Ksben(type Siemens & Halshe).
t954
TELETEKNIK
35
Fig. 34. Interior fra ubemandet forstrerkerstation for BfCkabel.
Fig. 33. Terminaludstyr for 12-kanal Bff.l-svstem Kobcn
havn - Aarhus - Aalborg (type Standard Electric).
Fis. 35. rerminaludstyrpA forsterkerstationeno:ir:fi9ifi::"13;;:,
nro-asersade, Kobenhavn,for BfC-kabelKo-
36
Fig. 36.
rg54
TELETEKNIK
'ferminaludstyr
for 4S-kanal BfU-kabler pA post- og telegrafvrcsenets forstrerkerstation i Telefonhusct, Borups A116, Kobenhavn, 1953.
et slkabel sker str/mforsyningen ligeledes ovel
centerkoren, men med javnstrlm. I Oostmahorrr
settes der f 244 V pfl centerkoren (- polen
jordforbundet), medens der i P.0lle6 srettes 278 V pfl centerkoren (f polen jordforbundet).
Terminaludstyret, der alt er leveret af Standard
EIectric, findes meget detailleret beskrevet i tidligere numre af TELETEKNIK.
48-kanal BfU-udstyret fra Philips er ligesom
de lvrige fabrikkers udstyr opbygget i stel. Der
er her konsekvent gennemfprt en udflrelsesforrn,
der efterhinden i stigende grad har fundet anvendelse ogsfl ved andre fabrikater, og som gAr
ud pA at udforme de enkelte stelkasser (byggekasser) som sftzrfler, der kan skydes ind pfl hylder i stellene. Den elektriske forbindelse mellem
skufferne og kabelf/ringen i stellene sker ved
Itontaktb|jler
af stikkontakttypen.
Udskiftning
af en fejlbehreftet forstrerker er herved uhyre
simpel, man fjerner blot bpjlerne, udskifter med
en reserveforsterker og indsatter bljlerne pflny.
Metoden krever naturligvis b/jler med megct
sikker kontaktdannelse, som skal erstatte den
tidligere loddede forbindelse. Af illustrationerne
fremgir udseendet af. Philips' forsterkerstel.
En vigtig del af udstyret pA. forstrerkerstationerne er det serlige ringeudstgr til overf/ring af
ringesignalerne pfl de forstarkede ledninger.
Medens man pi korte ledninger klarer sig med
almindelige 25 Hz ringesignaler og blot ved relreer overdrager disse uden om forstrerkerne, der
I.ig. 37. l n t e r i o r f r a m e l l e m f o r s t e r k e r s t a t i o n
BfU-kabel.
for 48-kanal
TELETEKNIK
1954
ikke selv overf/rer si lave frekvenser, anvendes
ved lrengere ledninger, isrer firtrfldsledninger,
tonefrekvent ringning, der forstrerkes sammen
med talestr/mmene. Hertil har fra den f/rste
begyndelse vreret anvendt CCIF's system med 500
Hz, moduleret med 20 Hz; dette frekvensvalg er
truffet, fordi denne frekvensblanding kun yderst
sjreldent - og da kun af kort varighed - forekornmer i talen, siledes at det er muligt ved en
selektiv modtager med kort tidsforsinkelse at adskille ringe- og talestr@mme, selv om de er af
samme styrke. 500120 Hz systemet var eneherskende her i landet indtil indflrelsen af de
senere omtalte signalsystemer, der ogsi tillader
fjernvalg, idet 500/20 Hz systemet arbejder for
langsomt til overf/ring af valgimpulser.
37
ne< bestod nesten kun af en kondensator i telefonterminalen og en spole i telegrafterminalen'
kom dog flere elementer til med
Efterhinden
henblik pfl at drempe den af telegraferingen forArsagede stlj i telefonforbindelsen uden at forvr@nge telegraftegnene for meget. Sarlig aktuelt
blev dette ved indf/relsen af fjernskrivemaskinerne i slutningen af tyverne, idet disse med
deres h/jere >speed<<og st/rre fllsomhed over
stillede betydelig strengere
for forvrengning
end de simple morsecompositeudstyret
krav til
apparater.
Ved composite pfl luftledningerne fik man et
telegrafkredslpb pfl hver gren af en telefonled-
Telegrafen
Telegrafkredsl@b
Det er tidligere neevnt, hvorledes man allerede
snart efter telefonens indf/relse kom ind pA at
udnytte telefonledningerne til samtidig telefoni
og telegrafi ved >telegrafdupleks<,pi telefonledningerne. SAdan simultontelegrafi pfl luftledninger niede efterhinden en sfl betydelig udvikling,
at nresten kun de vigtigste telegrafforbindelser,
hovedsagelig udlandsforbindelser, opretholdtes
som selvstandige telegrafledninger, medens alle
andre telegrafkredsllb etableredes ved simultantelegrafi.
I det lange l{b gav den simple >telegrafdupleks< ikke kredsl/b nok til telegrafen. Dette
hang sarnmen med den udstrakte anvendelse af
>anrneldedupleks<<, der skal orntales senere
under telefonekspeditionen; denne driftsform
kravede for hver trafikvej i Statstelefonen et
eller flere telegrafkredslpb, og da telefonledninserne som oftest i forvejen var udnyttet med een
>telefondupleks< pfl hver firsnoning, og man s5ledes kun fik een >telegrafdupleks< for hver 3
telefonledninger (2 stam f 1 firer), kunne telegrafduplekskredsl/bene ikke sl6 til. Man gik da
over til at indfdre den sflkaldte >compositetelegrafi<, der er baseret pi, at telegrafen kun beh/ver transmission af ganske lave frekvenser, ved
almindelig morsetelegrafi kun 25 h, 50 Hz, som
ikke er n/dvendige for telefonen, hvorfor man
ved et Iavpasfilter for telegrafen og et hljpasfilter for telefonen kan skille de to transmissionsarter ad, selv om de sendes over samme
ledning.
De flrste compositesystemer, der formentlig er
indf/rt omkring 1920, var uhyre simple, >filtre-
med spolerog kondensatorerfot
Fig. 38. Compositekasse
compositetelegrafkredslob.
ning, pfl en firsnoning sflledes normalt 4 telegrafkredsl/b og 3 telefonkredsl/b. Inden overgangen
var nresten hele Statstil fjernkabelteknihken
telefonens ledningsnet udbygget pA denne mide
med composite, der i omtrent samme udstral<ning anvendtes til almindelig telegraf og til anmeldetelegraf .
Ved overgangen til fjernkabler overf/rtes i begyndelsen sivel dupleks- som compositetelegrafi
til kablerne, men systemerne mitte her yderligere forbedres, for at telegrafen ikke skulle glre
sig bemrcrket pfl de langt mere stljfrie kabelledninger, der tilmed er mere fplsomme over for
stljen pi grund af det lavere niveau i forbindelse
med forstarkerne. Man mAtte derfor forlade de
ubalancerede systemer med jord som returledning, udelukkende arbejde med svage str/mme i
og anvende effektive filtre
dobbeltstrlmskobling
i compositesystemerne (>underlejringstelegrafi<). For telegrafdupleks pi kablerne indfprtes
38
Fig. 39. Simultantelegrafudstyr
TELETEKNIK
t954
(type Standard Electric).
Fig. 40. Simultantelcgrafudsyr
efterhAnden betegnelserne >firertelegrafi< pfl to
stamledninger eller >ottertelegrafi< pi to >telefonfirere<<.De til de forshellige simultansystemer
n/dvendige relmer m. v. til oyerdragning mellem
tilsluttede apparater og sirnultankredslpbene anbragtes i stel af lignende udf/relse som forsterkerstellene og placeredes pi forstterkerstationerne. Del er hcr i landet anvcndt sivel Siemens &
Ilolsfte's sorn Slandard Electric's systemer.
Med fjernskrivertel<nil<kens fremgang, oq s&rlig efter indfprelsen af abonncnttclegrafi (telex),
sketc der en enorln forlgelse af kravet til telegrafkredsllib, s$ledes at dettc slet ikhe kunne tilfredsstilles ved de hidtil anvendte metodcr. Man
gik derfor over til at indflre h:ercfrckvcnstelegrafi, hvorved ntan qanshe vist il<he sarntidig
kan benvtte ledninqerne til teleq..rafiog telefoni,
men til gengreld pA hvcr telefonledning (firtrAdsledning) han fi 18
ved nvcrc systerner 24 tclegrafkredsllb.
Ved indflrelscn af baerefrekvenstclerrrafi (alrnindelig beneevnt FT-tclegrafi, flertonetelegrafi)
her i landet var det til stor hjrclp, at der pA sarnrne rnide sour CCIF fol telefonen fandtes en CCIT
(comitd consultatif international t6legraphique)
for teleqrafen, der i 1936 havde normaliseret sy-
(type Siemens & Halske) .
stemerne med hensyn til frekvenser, speed etc.,
siledes at rnan ved valg af et CCIT systern kunne
v€re sikker pi, at dette hunne samarbejde med
Irig. 41. Stel for flertoneteleglafi (FT-stel) pi rigstelefonkontoret i Kobenhavn.
1954
39
TELETEKNIK
tilsvarende systeurcr i andre lande, selv om disse
systemer var :rf et andet fabrihat. Ehsenlpelvis
skal llieynes, at et 18*anal FT-system ef ter
CCIT arbcidcr i frekvensomrAdet 420 til 2460 Hz
med cn flehvcnsafstand pA 720 Hz; ved udvidelse
til 24 hanaler gAr man op til 3180 Hz. Dettc er
kun muligt pA firtridsledninger rned seerlig gode
transrnissionsforhold. De enhelte hanaler tilladcl
en telegraferingshastighcd p6. 50 baud, hvillict cl
dcn for fj crnshrivema shiner standardiscrcde
hastighed. Til FT-systenrerne cr pral<tisl< talt
ndelukhende unvendt udstvr af Sierrcn.s tt HaI-
Fig. 43. Nlorseapparat med elektromotor.
langt den overvejende form for telegrafkredsllb
p6. alle hovedstrrekninger, sflvel i indlandet som
lil udlandet.
T elegrofttp prti,tter
Morseapparaterne og Inorsen/glernc var sAledes honstruerede, at de var praktisk talt uforgrengelige, og da der heller ikhe opstod rr:esentlig tenclrcde bctingelser for deres virkemAde i forbindclse mcd tn<trsckredslflbene,bcvaredes i hele
periodcn dct samttre tuorsematcriel, indtil fjcrnshrivemaskinerne efterhindcn helt afl/ste llrorsesystemet. Magneterne i rtrclrseapparaternehavde
norrnalt to spoler yrA hver 1500 ohrn, der ved
parallclkobline g-:tv ct >750-ohms lpparat<,, det
rar det n<irmalt :rnvendte i liredsl/b llcd eet apIrig. 12. \lorse:rppnraI o{ nrorsctrnglc.
liarat, rnedcns scriehoblingcns >3000-ohms :rpp:rl a t < b r u g t e s v c d f l c r e > p a r a l l c l s t a t i o n e r <p f l s a u r s/re's fabrikat. Udstvrct er ligcscim for sitnultan- nre Iedning-.Papirflctnfplingen slictc ved urvrctli,
far.rdtcs s:ert e l e g r a fu d s t y r e t a n b l a g t i s t e l a f s a m t n e t v p e kun til bru;;,-ved >>anmeldedttplcl<s<
lige clehtronrutttrdrevne nrolscapllaratcr mcd
som frllstztrherstel og anbragt 1ti forstitlkcrstaantonratisk start <lgstop. Pi stprre stttioncl artionerne salllnrcn r-ncd folstrcr'l<elstcllcnc.
De f/rste F'l'-udstyr toecs i brru i 1938 og. ud- bcjdedes l:rted telegralmultiple, sirledcs at hvcr
til stalionen
b y g g c d c s c n d e l : r l l e r c d e i n d c n o g u n d e r b c s i e t - arbejdsplads hunnc betjenc sarr.rtlig-c
marheredc:s
C)phnld
indf/rte
telegrafledninger.
i
telscn, rnen udvihlingcn t<lg flrst rig-tig'.fart
jachernc.
yed
nrcd
Ogsfl pi
blinl:ere i forbindclse
i r e n e e f t c r 1 9 4 5 , s A l e d e sa t F T - t e l e g r a f i n u e r
40
TELETEKNIK
t954
F'ig. 44. Morseopstillinger, til hojre med telegrafmultiple.
mindre stationer brugtes hyppigt et jackarrangement, siledes at der normalt pi ledningen kun
var indskudt telegrafrelre og blinker, medens
apparatet flrst indkobledes, nAr stationen kaldtes pi blinkeren eller selv havde telegrammer til
afsendclse. Dette var naturligvis serlig hensigts-
Fig. 45. Interior med wheatstone
af modtageperforatorer og pfintere. Modtageperforatoren frembringer en hulstrimmel identisk
med den p6. sendesiden manuelt fremstillede, sAledes at automatisk transitering kan finde sted.
Endvidere kan pfl grundlag af den modtagne hulstrimmel i printeren ske en omsretning af morse-
opstilling pa telegrafkontoret
mressigt, n6r flere mindre telegrafstationer var
indkoblet i >>tandem<pi samme ledning.
Wheatstone apparaterne er ligesom morseapparaterne forblevet uaendrede i deres grundprincipper siden 1904, men der er dog for disse
apparaters vedkommende kommet nrevnevrcrdige
tilfljelser. Den vigtigste tilf/jelse er indf/relsen
i Fredericia, 1g14.
tegnene til bogstaver, siledes at manuel nedskrivning af telegrammerne erstattes med tryhning pi en strimmel.
Modtageperforatorer og printere af Creed's fabrikat indf/rtes i 1906, og Creed apparater til
dette formfll har siden da varet i brug. De f/rste
apparater af denne type benyttede trykluft som
1954
4l
TELETEKNIK
46. Wheatstone salen pa hovedtelegratkontoret
dlivmiddel for stempler eller typcarme, senere
(1926) indflrtes rent elehtriske Creed apparater.
Ogsi Wheatstone apparaterne undergik med tiden visse rendringer, serlig blev den 3-tastede
>puncher< (for prik, streg og mellemrum) afllst
af klaviaturperforatoren, der kan betjenes ganshc som en ahnindelig skrivemaskine - til nogen fortrydelse for eldre Wheatstone ekspedienter, der havde op/vet en utrolig virtuositet i be-
i Ksbenhavn,
1923.
tjening af puncheren, rnen nu sfl sig distanceret
i effektivitet af skrivemaskinedamer uden anden
specialuddannelse.
Wheatstone systemet rned tilhlrende Creed
apparater har lige siden dets indflrelse vreret
hovedhj/rnestenen i dansk >maskintelegrafi< forud for fjernskrivemaskinerne. Bestemmende herfor har bl. a. varet, at dette system benyttes pfl
alle Store Nordishe's kredsl/b, og samarbejdet
rned selskabet er som bekendt her i landet ordnet pfl den mide, at telegrafvesenet betjener
kredsl/bene sivel pfl terrninal- som pi overdragningsstationer og ilvrigt ogsfl stiller landlinierne
til ridighed fra landingspunkterne af selskabets
Fig. 47. 3-tastet puncher og klaviaturperforator.
42
TI]LETEI{NIK
l..ig. .llt. \\rltcutsloue opslilling
pi
liablcr til bctjeningsstationcrnc i Ii/bcnhavn og
Frcdericin. I)er har rlerfor altid va:ret et nrcgct
intimt tcl<nisli oq driftsnttssiet samarbejdc med
sclskabct, og crr betydelig dcl af allparatcr til
Whcatstone stationcr cller ovcrdraeningcr cr lev c r c t f r a s e l s l i a b c t sl a b r - i l < .
O g s i p i t e l e g r a f v : e s c n e t s> > e s n c <h r e d s l / b t i l
udlandet oa pi vigtieerc indenlandslic hredsll4b
-Aarhus,
(K/bcnhavn
Klbenhavn - Frederic i a ) , h a r \ V h e a t s t o n e s y s t c r n c tv p r e t d o n t i n e r e l t -
1 " i 1 4 .- 1 1 ) .O v c r d r a g n i n g
for
1954
hovetlte
leg;r-af
liotrlorcIi Iiolrtnhavrr,1{)iriJ.
d e . E n u n d t : r g - e l sd
clrnnel dog forbindelsernctncd
Bcrlin og Hanrbulg, for hvilhc forbindelser dct
tysl<c Slernens ct Halske. urashintclegrafsystcrn
indflrtes i 1921 pi telcgrafstationernc i I{/benh:rvn og Flcdcrici:r. 55 stcrrret afvcg v:esentlig-tfra
\ \ r h c a t s t o n e s t ' s t e m c t , b l . a . b e n y t t c d e sd e n s e n c r c
frn fjetnshrivernlsirincrne licndtc 5-iurpuls hode,
oprindelig udelbejdct til dct i andle landc si udbredte Baudot systerl. Sierncns systernet tillod
arbcjde lued meget h/jt speed, rnen var lltere
\Vheatstono
lircdslolr, a'kh'c lvpe.
t954
TELETEKNIK
konpliceret at passe end Wheatstone systemet
og blev nrcppe sA >populrert< sorn dette.
Med anvendelsen af klaviaturperforator pi sendesiden og modtageperforator og printer pi modtagesiden var spiren lagt til et fjernskrivesystern,
der kunne bctjcnes pi samrne vis som skrive-
43
parat: Et apparat, der betjenes ganske som en
skrivernaskine, rnen hvor skriften kommer pELet
tilsvarende apparat i den anden ende af et ganske norrnalt telegrafhredsl/b.
De f/rste fjernshrivernaskiner herhjernme var
cle arnerikanske apparater Teletype af Morkrum-
Fig. 50. Overdragning for Wheatstone kredslob, nyere type, Esbjerg, 1953.
maskiner'. Med de komplicerede opstillinger og
papirstrimlerne som mellernled var der dog rneget tilbage, f/r man l<unne tale orn egentlige
fjernskrivemashiner.
Kleinschmidt's fabrikat. Senere kom Creed's
fjernskrivemaskine, hvor en del trak fra Creed's
elektriske printer genfindes, og endelig Siemens
& Halske's fjernskrivemaskine, der har vreret an-
Den fy'rste forllber for disse, der anvendtes
herhjemme, var Siemens & Halske's typetrgktelegraf , d.er indflrtes i 1908. Med denne var ganshe
vist opgaven l/st rned hensyn til fra et klaviatur
pfl sendeapparatet direhte at ffl nedskrevet teksten med typer pi en strirnurel i modtageapparatet; rnen betjeningen var langsom og ubekvem
(en tast mitte f@rst slippes, nflr den narste var
nedtrvkket), og lioden uanvendelig til andct end
lokale kredsllb (een impuls for hvert skridt,
typehjulet i rnodtageren shulle gi frem). Apparater af denne art fik derfor l<un meget begr'rcnset anvendclse, hovedsag-eligtil forbindelse nrelFig. 51. Siemens & Halske's maskintelcgrafapparat,
leru telegrufslationen oe stl4rre forretninger, der
I{ohenhavn, ca. 192ir.
llA denne rnAdc fik sinc tclcgrlrnmcr >ind- og udtelegraferet<. I K/benhavn nAcde luan op ph 27 vendt i st/rst udstr:pkning her i landet. I den sidabonnentforbindclser af denne art. Anlregget blev ste tid er anskaffet nogle rnaskiner fra det itaophreveti 1932.
liensl<e fftna OItuetti.
Da rnan i slutningen af tyverne begvndte at
I tyvcrne frernkorn dc flrste egentlige fjernskrivernaskiner af den indtil nu enehersl<endc nrbcjde med indf/relse af fjernskrivernaskinerne
type rned 5-irnpuls s5rstem og arbejdende eftcr pA telegrafkredsl/bcne, fandt man, at anvendelstart-stop princippet. Med disse rnashiner nflede sen i forbindelsc med luftledningerne st/dte pfl
uran virkelig noget af et ideal for et telegrafap- ret betydelige vanskeligheder, ledningerne var
44
TEI,ETEKNIK
1954
ikke tilstrrekkeligt stabile til, at der ikke ofte
hom fejl ved bortfald eller forvrrengning af enkelte impulser i 5-impuls koden, og de forhindenvrerende indenlandske kredsl/b, srerlig compositekredsl/bene, var ikke beregnet for si stor
telegraferingshastighed som 50 baud. Selv om
rnan pA forskellig mide slgte at r6.de bod herpi,
var det dog fflrst, efterhflnden sorn fjernkabelnettet blev udbygget, at man fik rigtig eenede
fjernskrivehredsl@b til sin ridighed, og indfl,relsen af fjernskrivelrashiner er derfor gflet hAnd i
hind med fjernkabelnettets udbygning og de i
forbindelse hermed etablerede firer-, otter- og''
compositekredsl/b og ikke mindst FT-kredsllb.
Som nrevnt senere under fjernskrivecentraler
har fjernskrivemaskinerne nu helt fortrrengt
52. Siemens & Ilalske's t-vpetrvktelegraf, 1908.
Fig. 54. Fjernskrivemaskine, bladskriver i lyddrempende
bord.
Fig. 53. Forste fjernskrivemaskine-type, teletype,
af fabrikat Morkrum-Kleinschmidt.
rnorseapparaterne i den almindelige indenlandske telegraftjeneste, og ogsfl de fleste udlandsforbindelser, nenlig alle med undtagelse af de
specielle >Storenord<-forbindelser, er omlagt til
fjernshrivedrift. Selv pdL >Storenord<-forbindelserne trrenger fjernskrivemaskinerne frem, siledes omlagdes i begyndelsen af 1952 forbindelserne K/benhavn-London
fra Wheatstone til
fjernskriver, og andre forbindelser m6. regnes at
ville fplge efter. Ved disse specielle forbindelser
kan man lge fjernskrivedriftens kapacitet ved
tilfljelse af automatiske sendeapparater som kla-
1954
45
TELETEKNIK
viaturperforator oq strirnmelsender samt modtageperforator til transitering, svarende til Creed
apparater ved Wheatstone. Praksis viser dog, at
under de her i landet rfldende trafikforhold og
rned rutineret personale er der relativt sj:cldent
brug for sidant udstyr.
Fjernskrivemaskinerne findes i 2 typer, dels
strimmelskt:iuere, der ligesorn Creed printere skriver pA en papirstrinmel,
dels bladsftriuere, der
skriver pi en papirrulle af bredde som almindeligt skrivepapir. Det er her i landet almindeligt
at anvende bladskrivere hos abonnenter, der naturligt foretrrekker denne udfprelse, medens man
pfl telegrafkontorerne
anvender strimmelskrimed automatisk
Irig. 56. Fjernskriveabonnent-installation
strimmelsender og klaviaturperforator.
vere, idet den rnodtagne strimmel nedklrebes pfl
telegramblanl<etter som ved Creed modtagning.
Herved opnflr man en ensartet formular for telegrammer, og de uundgflelige rettelser kan bortrives under strimmelnedklrebningen.
Fjernskrivemaskinerne er i alle vasentlige
egenskaber normeret af CCIT. Et srerligt problem
har her i landet sivel som i de /vrige nordiske
lande vreret anbringelsen af de sarlige nordiske
bogstaver E, A og i. Ved forhandlinger har man
opniet en fellesnordisk l/sning af dette splrgsrnil.
Fig. 55. Nyeste type fjernskrivemaskine,
strimmelskriver,
anvendt ved telex-ekspeditionspladser.
Abonnenttelegraf i
Med fjernskrivernaskinernes indflrelse var det
naturligvis lige til at afl/se de bestiende abonnent-typetrykforbindelser med fjernskriveforbin-
Forste manuelle fjernskriveekspeditionsplads,
Kobenhavn
1936.
TELETEKNIK
46
1954
hAnd klart, at der nreppe ville vrere megen brug
for sAdan trafih indenfor samme by, hvor man
ikhe ville kunne konkurrere med telefonen, men
over st/rre afstande forel6. der utvivlsomt et behov for at kunne udveksle sfldanne fjernshriftlige meddelelser, ikke mindst, nAr de kunne tilhydes til en lavere tal<st end telefontaksten.
Den f/rste fjernskrivecentral for sammenstilling af private abonnenter blev ibnet i Kflbenhavn i begyndelsen af 1936. Centralen bestod blot
af et rnanuelt vekslerbord for tilslutning af 30
abonnenter oc 5 centralledninger. Ogsi i Aarhus
blev der indrettet mulighed for at indkoble nogle
ffl abonnenter. Fra centralen i K/benhavn var
Fig. 58. Interior fra den autornatiske fjernskrivecentral i
der forbindelse til Tyshland, Holland og Schweiz.
Kobenhavn.
Det var irnidlertid hensigten snarest muligt at gfl
delser for ind- og udtelegrafering af telegrammer. over til automatcentraler, idet sAdanne centraler
Herved opstod liee si natulliet den tanke, at man
medflrer cndnu stlrre fordele ved fjernskrivikke alene gav mulighed for, at abonnenterne ninq end ved telefonering, fordi ekspeditionen
kunne tilsluttes en fjernshrivemaskine pfl tele- forl/ber alt for tungt, nir bestilling skal ske
grafkontoret, men ogsA Abnede rnulighed for, at skriftligt. Ogsi rent tehnisk giver automatcento abonnenter blev forbundet indbyrdes, sAledes tralerne store fordele ved bedre sammenstillingsat de kunne skrive med hinanden. Det var pA forrnuligheder, og signalgivning selv over de st/rste
Fig. 59. Fjernskrivesalen
pi hovedtelegrafkontoret
i Kobenhavn,
1940.
r954
TELETEKNIK
Fig. 60. Ekspeditionsplads for telexforbindelser m d udlandet, fjernshriversalen
afstande volder ingen vanskeligheder, da valgimpulser etc. er af sarnme karahter sorn fjernskrivetegnene.
Den flrste automatiske fjernskrivecentral ebncdes i Koldins ved irsshiftet 1936/37. Dennc
central var imidlertid ikke prim€rt beregnet pA
:rbonnenttrafik, nren pi trafik nellern de jyske
oe fynske tclegrafkontorer indbyrdes og rned
K/benhavn. \red over den nrevnte autonratcentral
at give de nrevnte telegrafkontorer mulighed for at
velge hinanden indbyrdes, opneede nran vttsentlige besparelser ved at elirninere den omtelegrafeling, der ellers mitte finde sted, s6. snart et
telegram skulle udveksles rnellenr to telegrafhontorer', der ikke var forbundet rned dilehte
ledning.
Nir rnan valgte at begynde med en sfldan central i Kolding, var det for derned i mindre skala
at hlste erfaring for en udbygning af et automatisk fjernskrivenet omfattendc landets st/rre
teleg-rafl<ontorer. Det var nemlig l<lart, at dcr
rned dcnne nye driftsform ville opsti adskillige
problerner som f. eks. kontrol med telegramrtrerne ved ldbenumrenes bortfald, sp:errinp; for telegramafgivelse ved optagethed oq lienendc. Disse
problemer fandt dog alle en fuldt tilfredsstillende l/sning, og pi grundlag heraf gih rnan i gane
47
i Kobenhavn,
1940.
rncd at projehtere fjernskrivecentraler i K/benhavn og senere Aarhus.
Fjernskrivecentralen i Kpbenhavn korn i drift
i rnarts 1940, uuriddelbart inden besattelsen. PA
erundlag af erfaringerne fra Koldingcentralen
havde rnan indflrt en rrchke serlige foranstaltninger, af hvilhe den rnest betydningsfulde var,
at rnan gik ind for at tilknytte private abonnenter og offentlige telegrafkontorer til samme central og samme ledningsnet. Herved opnAede rnan
siledes den lnskede automatiserinc af abonnent-
Fig. 61. Snorlsse ekspeditionspladscr for automatisk opsrctning af telexforbindelser, tastaturekspedition, Kobenhavn 1951.
TELETEKNIK
48
forbindelserne, telerabonnenterne, og ved sammenknytning af de to net opnflede man vresentlige besparelser i ledninger og udstyr, selv om det
i og for sig ikke var meningen, at de to arter af
abonnenter skulle korrespondere indbyrdes ud
over ind- og udtelegrafering af telegrammer mellem telexabonnenter og nrermeste telegrafkontor.
Den ved fjernskrivecentralen i K/benhavn indflrte ordning fungerede pi udmrerket mide og
er si vidt vides det flrste eksempel p6' en sfldan
r954
nem en hurtig stigning nflet op pi ca. 500, og
telextrafikken med udlandet har nu en stlrrelse
pi ca. r/a af den tilsvarende telefontrafik og vokser vresentlig hurtigere end denne.
har gennem fjernskriveFjernskrivedriften
centralerne helt overtaget den indenlandske telegraftjeneste, hvorfra det sidste morseapparat n6.r bortses fra srerlige radioforbindelser og ligfe1'sv211dti 1942. Men ganske serlig
nende har telextjenesten i forbindelse med fjernskrivecentralerne bragt nyt liv og nye rentabilitetsrnuligheder for telegrafen, der ellers fprte en
noget hensygnende tilvrerelse, trrengt af telefonens fremmarch.
Foruden abonnentforbindelser i form af telex
findes der en rekke specielle fjernskriveabonnentanlreg. Heraf kan nrevnes Ritzaus Bureaus
samtidig
pressedistributionsnet, der tillader
for luftfartsv&senet,
Fig. 63. Fjernskriveinstallation
Kastrup lufthavn.
Fig. 62. Fjernskriveundercentral for 10 abonnenter,
Nykobing F. Fabrikat Telefon Fabrik Automatic.
rationelt
gennemfprt
udnyttelse
af automatiske
fjernskrivecentraler. Nettet udbyggedes si hurtigt som muligt til at omfatte hele landet med
>hovedcentraler<< i K/benhavn, Kolding og Aarhus og >undercentraler< i Odense, Aalborg, Nyk/bing F. og [email protected] udlandstjenesten indrettedes ved K6benhavncentralens idriftsretning 1940
srerlige manuelle ekspeditionspladser, der i 1951
undergik en meget vesentlig udbygning og modernisering. Antallet af telexabonnenter er gen-
skrivning fra Klbenhavn til ialt 84 maskiner pi
bladredaktioner i K/benhavn og provinsen. Ligeledes for andre pressebureauer, luftfart, militrere
institutioner og politi er der indrettet specielle
sivel indenlandske som internationale fjernskriveforbindelser. OgsA med fjernskrivecentralerne kan specielle opgaver llses, idet der ved
kan skriden sikaldte rundskriuningsmulighed
ves fra een abonnent til et stort antal andre
abonnenter samtidig.
Billedtelegrafi
Som en helt speciel telegraftjeneste skal nrevnes billedtelegrafen, der i 1929 indflrtes i Klbenhavn for udveksling af billeder med andre europaiske lande. Denne tjeneste har dog aldrig fiet
nogen st/rre betydning, idet der synes at vrere
alt for lille behov for en sidan tjeneste, i hvert
fald med de takster, der m6. anvendes, nir det
TELE'IEKNIK
t954
49
fjernskrivenettet
Abonnentforbindelser
Nel gruppeoNooda
C.ntutom.@e
hv&.ntrot
a
Un&..ent
E
Eks*ditton
Z
Abtuent
ol
€
--f
\l
I
lTs65l
L rrlrLl
a 5 0
I
t0
l
20
l
J0
Fig. 61. Plan over abonnentforbindelser
r
10
50
60
tilsluttet
70
to
90
l
t00hh
det automatiske
fjernskrivenet,
1953.
TELETEKNIK
50
tager ca. 12 minutter at overf/re et 13 \ 18 cm
billede (maksimalst/rrelse) over en telefonledning. Isrer efter at det i de senere flr er blevet
almindeligt, at de mest interesserede kunder,
1954
til statstelefonen over den k/benhavnske demiautomatiske telefon, og da bogstavkombinationen ST allerede var optaget (sammenfalder med
SU: Sundby), fandt man frem til benrevnelsen
rigstelefonen, da RI var ledigtl. Omdlbningen
vakte megen fortrydelse hos publikum, der med
den dengang herskende almindelige mistanksomhed troede, at rendringen var indf/rt af besrettelsesmagten, og antog betegnelsen rigs- for
en germanisme, skpnt man netop omhyggeligt
havde slgt forbillede i de norshe og svenske betegnelser >rikstelefon<2). Betegnelsen er nu godt
indarbejdet, og det har for post- og telegrafvresenet selv vist sig praktisk at kunne skelne
mellem rigs- og statstelefon. Da statstelefonen
omtales andetsteds i denne artikelserie, skal i det
f/lgende kun behandles rigstelefonen, hvillien
benpvnelse vil blive brugt straks fra begvndelsen.
Den teknik, der fandt anvendelse ved ekspedition af rigssamtaler, var fra begyndelsen srerdeles enkel, idet det drejede sig om ehspedition
pi et relativt lille antal ledninger, sA.forholdene
var let overskuelige. I centralbordene, som ved
rigstelefonen altid har varet kaldt uelcslerborde,
fandtes - og findes endnu - principielt 4 kategorier af ledninger:
Fig. 65. Billedtelegrafudstyr,
Kobenhavn.
7. Interurbanledninger: For de vigtigste interurbanledninger, hovedledninger, har den an-
bladredaktionerne, har anskaffet sig deres eget
udstyr, sfl de direkte udveksler billeder med andre redaktioner eller bureauer i ind- og udlandet
i forbindelse med telefonsamtaler (>fotosamtaler<), har post- og telegrafvresenets egen billedtelegraftjeneste praktisk talt mistet sin betydning.
Statstelcfonen -
Rigstelefonen
Den af Statstelegrafen i sin tid optag-netelefonvirksomhed fik i sin tid benevnelsen statstelefonen, der omfattede sAvel interurbantelefonen
sour den lokale telefon, der i visse omrfrder blev
drevet af staten. Undcr besrettelsenomd/bte man
interurbantelefonen til rigstelefonen, medens
navnet statstelefonen blev forbeholdt lokaltelefo*
nen i Spnderjylland, pi M/n m. fl. Grunden til
<imd/bningen var den ret uskyldige, at man
lnshede mulighed for at hunne vtelge sig frem
1) Statstelegrafen blev samtidig af tilsvarende grund omdobt til telegrafen, si den kunne velges ved'IE.
2) I Tyskland findes ingen ,Reichstelefon<, men en
, Reichspostu.
Fig. ti6. .Eldre rigstelefoncentral m e d , d o b b e l t v e k s l e r bordeu og anmeldetelegraf,S v e n d b o r g 1 9 1 3 .
t954
51
TELETEI(NIK
vendte vekslerbordsteknik varet karakteriseret
Interurbanledningen
ved, enkeltsnlreprincippet.
ender i vekslerbordet i en enkeltsn/re, sflledes at
ekspeditionen i de fleste tilfelde ganske simpelt
kan udfdres ved at forbinde denne enkeltsn/re
med jacken for en ledig samtaleledning til lokalcentralen. Pfl snlren findes ekspeditionsn/gle for
Fi6. 67. Mellemstor
net til forbindelse mellem lokalcentral og rigscentral for selve rigssamtalens afvikling. Ledningerne er forsynet med automatisk signalgivning,
der viser opkald i ledningens ene ende ved opsatning af prop i den anden og pi tilsvarende
mAde afringning, nflr efter samtale den ene af de
to propper fjernes. Signaleringen sker som regel
rigstelefoncentral,
tale og ringning i begge retninger. Som regel er
ledningen tillige f6rt over en eller flere jacker i
bordet (bordene) til brug ved eventuel transitsarnmenstilling. Mindre vigtige interurbanledtil
ninger, sideledninger, fpres almindeligvis
jacker pi lignende mide som rigsabonnenter og
ekspederes ved dobbeltsnlre, medmindre de
>tages< af en hovedledning med enkeltsnlre for
transit.
Kolding,
1933.
ved et 3-leder system, sdr selve samtaleledningen
er >ren<<for relreer eller lignende.
4. Abonnentledninger: Til rigscentralerne har
fra tidligste tid varet indf/rt srerlige abonnenter
alene med henblik pi disse abonnenters fjernsamtaler. Baggrunden har vel inden for den her
2. Bestillingsledninger.' Dette er envejsledninger, hvorover abonnenter under lokalcentralen
viderestilles til rigsbordet for bestilling af samtaler ved forlangende af rigstelefonen. Opkald af
denne art kan som regel besvares ved en nlgle,
der ved omlregning direkte indkobler bestillingsledningen til ekspedientens talesret, men der findes dog ogsi jack pfl ledningen, sAledes at opkaldet i givet fald kan viderestilles. Dette er dog
ikke det normale. idet denne installationsform
udprreget er beregnet pfl ventetidsekpedition,
d. v. s. simpel notering af samtalebestillingen for
senere udf/relse ved fornyet opkald af rehvirenten.
3. Sumtaleledninger: Disse ledninger er bereg-
Fig. 68. .lEldre rigstelefonapparater med fast mikrofon og
telefoner med stangmagnet,
52
TELETEKNIK
behandlede periode sarlig varet, at man ved en
sf,dan direkte ledning til rigscentralen kunne
sikre sig de bedst mulige transmissionsforhold og
ligeledes den bedst mulige betjening ved at gfl
uden om lokalcentralen. Disse argumenter har
nreppe nogen som helst v€gt i dag, men rigsabonnenter findes dog stadig i et vist omfang,
1954
Den her i rneget grove trrek skitserede teknik
var stort set galdende allerede for 50 ir siden og
har holdt sig uforandret i langt den overvejende
del af den mellernliggende tid. Flrst i den sidste
halve snes Ar er der begyndt at indtrede st/rre
rendringer. Men naturligvis har forholdene varieret en del fra sted til sted og efter centralernes
Fig 69. Rigstelefonen i Kobenhavn, 1917.
ialt ca. 1000 for hele landet med 2500 apparater,
heraf er 160 abonnernenter tjen,este- og fritelefoner. Opretholdelsen skyldes vel for en del prestigehensvn, mcn han ogsi have en vis berettigelse for storforbrugerc, der ikke lnsker deres
lokalsamtaler forstvrret ved rigssamtaler. Der er
dog neppe tvivl om, at rigsabonnenterne vil forsvinde ved den fremadskridende automatisering,
sAledes sorn det allerede er sket f. eks. i Aarhus.
Rigsabonnentledningerne er normalt ganske
almindelige magnetoledninger, kun i K/benhavn
rned nresten 500 abonnenter findes CB-svstem.
stflrrelse, og rigscentraler som f. eks. I(flbenhavn
og til dels ogsi Aarhus, Odense, Aalborg m. fl.
har kravet adskilligt srerligt udstyr, som det her
vil f/re for vidt at komme ind pi.
En sarlig omtale fortjener den i det tidligere
ber/rte anmeldeduplelcs, der forlvrigt ikke altid
var en >dupleks<, rnen mAske endda oftere en
>composite<. Herorn stir i det tidligere jubileumsskrift:
>Tclegrafledningerne bleve i 18gg
indrettede til >Telegraf-Dupleks<, d. v. s. til samtidig Telegrafering og Telefonering. Ved den telegrafiske Forbindelse blive Samtalerne anmeldte
Fig. 70. Rigstelefonen i Kobenhavn, 1930.
1554
53
TELETEKNIK
og bestilte paa Telefonlinierne, saaledes at Udfdrelsen af Samtalerne ikke forsinkes ved, at
Samtalebestillinger skulle udflres pr. Telefon.<
Baggrunden for denne efter vor tids begreber
utrolie omstendelige ekspeditionsform var naturligvis, at der kun var ganske fi ledninger til
ridighed, og at det gjaldt om at udnytte ledningerne si effektivt som overhovedet rnuligt, si
den ene samtale kunne f/lge umiddelbart efter
den anden, og ingen ledningsbelregning mitte
forirrsages af mundtlig samtalebestilling; sfl gjorde det pfl den anden side ikke sdrmeget, om en
ekspedient ikke kunne overkomme at passe ret
rneget mere end een ledning.
Anmeldeduplekserne holdt sig forbavsende
lenge pi hovedledningerne, og pe mange str:ek-
Fig. 72. Aalborg rigstelefon, 1953.
nye synspunkter blev taget i brug i Aalborg i
1949. Der er her gjort udstrakt anvendelse af
autornatiske v€lgere, i forbindelse med hvilke
der er indrettet snorl|se ekspeditionspladser.
Udstyret er leveret af Standard Electric ned,
dette firmas roterende v€lgere. Ekspeditionen er
i princippet indrettet sAledes:
Ved opkald til rigstelefonen tildeles opkaldet
over et automatisk fordelingsanleg en ledig ekspeditionsplads. Si snart bestillingen er modtaget,
kan el<spedienten fra et vilhirligt ledigt forbindelsesled i pladsen valge en ledning i den lnskede retning. Valget sker ved et tastatur, og der er
tildelt
hver retning et 2-cifret numrner. Under
Fig. 71. Aalborg rigstelefon, 1910.
forudsatning af, at ikke alle ledninger i den
ninger var forholdet det, at der pfl grund af den lnskede retning er optaget, forlanges hos anudbredte anvendelse af composite overhovedet komstcentralen (evt. efter en transitsammenstilikke kunne ringes pi ledningerne. Det var f6rst
ling) den /nskede abonnent, og opnis forbindelse
ved fjernkablernes indf/relse og det meget rige- med denne, overf/res det ventende bestillingsligere ledningsantal, at man efterhinden hom af opkald til det pigreldende forbindelsesled, h'r'or'med den telegrafiske >anmeldelse og bestilling< efter samtalen kan pibegyndes. Kan samtalen
og indf/rte ringning pfl alle ledninger.
ikhe pfl denne mflde etableres med det samme,
Det rigeligere ledningsantal i pupinkablerne og overgir effektueringen til normal ventetidsekspedet endnu rigeligere i berefrekvenskablerne sam- dition. Centralen i Aalborg har ikke fra starten
rnen med den pAbegyndte automatisering af tele- fuldt ud kunnet udnyttes pfl den her beskrevne
fonanlreggene har i de senere ir givet anledning mide, da der ikke i alle retninger fandtes tiltil overvejelser og til dels ogsfl realisering af nye strrekkelig mange ledninger, men hovedparten af
metoder for rigstelefonsamtalernes afvikling, sfl- samtalerne, nemlig bl. a. samtaler med K/benhavn, er dog hele tiden blevet straksetableret, og
vel i selve ekspeditionsformen som i den herved
anvendte teknik. Man har herved for fije, at det resten vil efterhinden f/lge ved udbygningen af
endelige m6l mA vrere en straksetablering af. breref rekvensanlre ggene.
Det var oprindelig tanken at gi videre med
samtalerne, hvad enten dette sker rent manuelt
eller med en mindre eller stdrre anvendelse af moderniseringen af de lvrige rigscentraler efter
automatik indtil slutresultatet, der til sin tid mfl samme retningslinier som gennemf6rt i Aalborg,
forudses at blive direkte selvvalg fra abonnent til
herunder ogsfl i udstrakt grad at anvende autoabonnent.
matisk transitsammenstilling pi rigstelefonnetDen flrste stlrre rigscentral bygget efter de tet, idet netop det sidste var en af hovedgrundene
TELETEKNIK
for anvendelse af vrelgerteknikken frem for manuelle snorpladser. Det lagte program vil sikkert
ogsfl blive gennemfprt, men pi den mAde, at anlreggene udf/res i nrert fellesskab med telefonselskabernes anlreg for mellembysekspedition,
hvor lignende principper vil komme til anvendelse, srerlig efterhinden som lokalnettene auto-
t954
ministration. Dette formil mi anses at vrere godt
opfyldt ved den i Aarhus gennemfprte ordning,
og uden at det medflrer nrevnevrerdige ulemper
for nogen af parterne.
Et mellemstadium rnellem de nye automatiselede og de reldre manuelle rigscentraler etableredes i Kolding i 1951. Ibrugtagningen af koaksialkablet n/dvendiggjorde her en flytning og
udvidelse af rigscentralen, og da det havde lange
udsigter ured lokalcentralens automatisering, og
da man pA den anden side ikhe ville etablere en
selvstrendig automatisl< rigscentral som i Aalborg, efter at de nye synspunkter for frelles autornatcentraler var kornmet frem, indrettedes
centralen rent rnanuelt, men dog for straksetablering. I princippet er dette llst ved, at et opl<ald til rigstelefonen ikke f/res til serlige bestillingspladser, men kan besvares ved en vilkir-
Fig. 73. Aarhus rigstelefon,1912.
matiseres. De i forbindelse hermed fdrte drdftelser og forhandlinger er srerlig blevet frernmet
efter koncessionsfornJrelserne i 1948 indenfor
det i forbindelse hermed under telefontilsvnet
oprettede samarbejdsudualg med reprrcsentanter
for post- og telegrafyresenet, telefonselskaberne
og telefontilsynet og under ledelse af dettes formand.
Den flrste rigscentral efter disse nye retnineslinier for felles anlreg blev taget i brug i Aarhus
i 1953, samtidig med at Aarhus by overgik til
automattelefon. Der er ved denne lejlighed indrettet en frelles central for selskabets mellembysekspedition og for rigstelefonekspeditionen efter
samme principper med snorl@se ekspeditionspladser som rigscentralen i Aalborg. Rigscentralen i Aarhus bestflr herefter af en sektion af bordene i denne frellescentral med tilh/rende udstyr
i automatcentralen. Udstyret er ligesom lokalcentralerne f.ra L. M. Ericsson med dette firmas
koordinatualgere.
Det i Aarhus oprettede frellesskab mfl anses
at blive retningsgivende for fremtidige anlreg af
denne art, srerlig i s6danne byer, hvor lokalcentralerne automatiseres. Der er siledes optaget
forhandlinger om lignende fallesanlreg i Kflbenhavn og Odense. Det grundlreggende synspunkt
har veret, at der uanset telefonvirksornhedens
opdeling pfl to administrationer ikke i samme by
blr ske nogen dublering af de af automatiseringen nldvendiggjorte meget kostbare anlag, men
disse blr si vidt overhovedet muligt udf/res pfl
saurme mide. sorn hvis de tilhdrte en enkelt ad-
Fig. 74. Aarhus rigstelefon,1953.
lig ekspeditionsplads, der gennem en >interurbanmultiple< har adgang til samtlige interurbanledninger. Ogsi mindre rigscentraler rendres efterhinden til mulighed for straksetablering.
Som et Ied i moderniseringen af rigstelefonekspeditionen mfl ogsi nrevnes den udvikling,
der har fundet sted henimod en forenkling eller
i visse tilfrelde fuldstrendig afskaffelse af rigstelefonekspeditionen pfl ankomstsiden. Ved at
lade afgangsekspedienten overtage hele kontrollen med samtalen, reduceres ankomstekspedientens arbejde til simpel opsretning af forbindelsen
til lokalcentralen, og det ligger da ret nar helt
at slljfe dette mellemled pfl rigscentralen ved
direkte at gennemstille ankomstledningen til lokalcentralen. En forudsretning herfor er naturligvis, at rigstelefonens ledningsbundter kan deles op i ankomst- og afgangsledninger; da dette
ihke kan give si h/j udnyttelse af de enkelte led-
1954
TELETEKNIK
ninger, som hvis de benyttes i et frellesbundt'
hraver gennemflrelsen af nyordningen tilstedevrerelsen af nog-et rigeligere ledningsantal, men
dette krav er det ogsfl muligt at opfylde med de
nye brerefrekvensanlreg. En gennemstilling af
rene ankomtsledninger til lokalcentralerne er i
l/bet af de senere ir gradvis gennemf/rt, efterhflnden som der er blevet tilstrrekkelig mange
ledninger til ridighed, og udviklingen m6r ventes
fortsat med den videre udbygning af ledningsnettet. Foruden den fordel, ordningen medf/rer
med hensyn til simplere ekspeditionsgang, er den
ogsfl fordelagtig ved den pladsbesparelse i rigsbordene pfl ankomstsiden, der opnfls ved at lade
ankomstledningerne gi uden om disse.
En ganske srerlig fordel ved gennemstillede
ankomstledninger opnSrs,nflr lokalcentralen, evt.
rned tilh/rende netgruppe, er automatiseret. Det
er da muligt ved at forsvne afgangsekspeditionspladserne ned f iernualgsudstgr at give ekspedienterne lejlighed til at vrelge sig helt frern til den
kaldte abonnent. Sidant fjernvalg er en kompliceret teknisk opgave, idet valgimpulserne ikke
sorn ved lohal automatisering kan overf/res ved
jrevnstr/rn, men mfl oursettes til vekselstr/msirnpulser i passende kode. Pfl l<orte strakninger
benytte
kan man for vekselstr/rnsirnpulserne
forstrerkere
b0 Hz, men pi ledninger med rnange
eller pA barefrekvensledninger mfl benyttes talefrekvenser, og denne opgave har man l/st ved
et fjernvalgssystem, der benytter vekselstr@rnsvalg med 3000 Hz i forbindelse med en af telegraflaboratoliet udviklet signalmodtager. De seriige problemer ved en sdLdansignalmodtager bestAr i at glre denne tilstrrehkelig f/lsom overfor
Fig. 75. Ekspeditionsplads med nummerskive
mod Kobenhavn.
for fjernvalg
55
3000 Hz-signalerne samtidig med, at den skal
vrere ufllsom overfor talestr@mmene p6' ledningen, idet disse ellers under samtalen ville foranledige falske signaler.
Efter en rekke indledende fors/g med fjernvalg, der indledtes mellem Kpbenhavn og automatcentralen i Aabenraa i 1944 og mellem Aarhus og det demiautomatiske system i Kpbenhavn
i 1946, indkobledes for flrste gang i slutningen
af 1949 et stlrre antal ledninger, ialt 81, fra 26
rigscentraler i provinsen til dernicentralerne i
K@benhavn, sAledes at ekspedienterne pi disse
Fig. 76. Lrkspedrtronsplads pA riSstelefonen i Ksbenhavn
med tastatur for internationalt fjernvalg.
provinscentraler ved drejning af 2 cifre (bogstaver) blev i stand til at vrelge sig frem indenfor
demisystemet i K/benhavn pi samme mide som
de k/benhavnske abonnenter. Systemet har virket udmrerket og givet store besparelser, hvorfor
en betydelig udvidelse er planlagt.
i
af automatcentralen
Ved idriftsretningen
Aarhus i 1953 indflrtes i betydeligt omfang
fjernvalg pfl sAvel telefonselskabets som post- og
telegrafvresenets ledninger, for post- og telegrafvesenets vedkommende sflledes pi ialt 65 rigstelefonledninger i forbindelse med Aarhus' Signalsystemet er som for de tidligere fjernvalgskredsllb et 3000 Hz-system, idet dog selve cifferudvrelgningen foregir med en 5-frekvens hode.
Denne tillader en langt hurtigere ciffersending,
der foreg6.r med tastatursending fra ekspeditionspladserne i stedet for numrnerskive. Et tilsvarende system er planlagt for trafik til det
fuldautomatiserede onr6.de i S/nderjylland.
Pfl post- og telegrafvresenets udlandsforbindelser er man ligeledes gflet i gang med fjernvalg,
idet man som led i nogle af CCIF iverksatte forslg har etableret et >shandinavisk fjernvalgsfors/g< mellem Klbenhavn, C)slo og Stockholm med
3 ledninger i hver retning mellem disse byer
(mellem K/benhavn og Oslo er dog kun 2 X 2
TELETEKNIK
ledninger i drift). Desuden er etableret en fjernvalgsledning K/benhavn - Amsterdam. Det ved
disse fjernvalg benyttede system, CCIF's 2-frekvens system, er mere kompliceret end det ved
indlandsledningerne benyttede, idet man for international trafik /nsker mulighed for at kunne
udf/re flere manipulationer (indkald af hjrelpetelefonist, hjrelpepladser for forskellige sprog
etc.). Der benyttes frekvenserne 2040 og 2400
Hz, og ciffersending sker fra tastatur.
r954
Denne omtale af fjernvalg ved afslutningen af
oversigten over teleteknikken i post- og telegrafvresenet i de sidste 50 6r behandler et emne. hvis
videre udvikling utvivlsomt vil fA meget stor betydning for rigstelefonen i de kommende flr som
et f/rste skridt hen imod det mfll, at alle abonnenter i Danmark - og mAske i endnu stlrre
omrflder - direkte kan kalde hinanden ved selv
at vrelge over et landsomfattende eller internationalt fuldautomatisk svstem.