Gennemsnitsrente produkter i den danske

B3897035 - JRH
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
DOM
Afsagt den 9. december 2013 af Østre Landsrets 11. afdeling
(landsdommerne Katja Høegh, Karsten Bo Knudsen og Julie Skat Rørdam (kst.)).
11. afd. nr. BForbrugerrådet som mandatar for
G
(advokat Karsten Høj, besk.)
mod
SEB Pensionsforsikring A/S
(advokat Georg Lett og advokat Pernille Sølling)
Denne sag drejer sig om, hvorvidt to pensionsforsikringer, der blev tegnet af
G
i 1982 og 1986 hvert år skal forrentes med en årlig rente på mindst 4,5 %.
Sagen, der er anlagt ved retten på Frederiksberg, er den ved kendelse af 14. december 2005
henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.
Forbrugerrådet har som mandatar for
G
onsforsikring A/S tilpligtes at anerkende, at de med
nedlagt påstand om, at SEB PensiG
indgåede forsikringsaf-
taler indebærer, at depoterne hvert år skal forrentes med en rente efter skat, der ikke er lavere end 4,5 %.
-2-
SEB Pensionsforsikring A/S har påstået frifindelse.
G
har fri proces.
Sagsfremstilling
Forsikringsaftalerne er indgået af
G
med Hafnia Haand i Haand Livsforsik-
ringsaktieselskab (senere Forsikringsselskabet Hafnia Liv A/S i Codan Forsikringskoncernen og senest SEB Pensionsforsikring A/S (”SEB”)).
G
tegnede i 1982 den første pensionsforsikring med police nr. 110 008625 1.
I forsikringsbegæringens pkt. 4 om ”Udbetaling” er anført en årlig udbetaling på 48.500 kr.
i 10 år ved død eller ved udløb. I begæringens pkt. 5 om ”Præmie, indskud mv.” er anført
en kvartårlig præmie på 3.000 kr. Det er endvidere under pkt. 5 påført, at forsikringen træder i kraft den 1. december 1982, og at forsikringstiden udløber den 1. januar 2006. Af
forsikringsbegæringens pkt. 7 om ”Forsikringstagerens erklæring om begunstigelse mv.”
fremgår blandt andet:
”Jeg er bekendt med, at præmien for forsikringen fastsættes efter satser godkendt af Forsikringstilsynet, og at der i policen vil blive anført de udbetalinger,
som kan opnås for den aftalte præmie, medmindre det i denne begæring er tilkendegivet, at de anførte udbetalinger ønskes fastholdt.”
G
modtog herefter et forsikringstilbud, hvoraf blandt andet fremgår:
”TILBUD PÅ RATEFORSIKRING.
HVORNÅR UDBETALES FORSIKRINGEN ?
Udbetalingen sker:
Hvis De dør i forsikringstiden.
Hvis De lever, når forsikringstiden udløber.
HVAD UDBETALES I DISSE SITUATIONER?
HVIS DE DØR I FORSIKRINGSTIDEN:
De månedlige rater begynder at blive udbetalt, hvis De lever, når forsikringstiden udløber, og udbetalingen fortsætter i den aftalte periode.
BONUS.
-3-
Forsikringen er berettiget til bonus, som er en andel af selskabets årlige overskud.
Der er i bilaget vist et eksempel på størrelsen af bonus under visse angivne forsætninger.”
Af et bilag til tilbuddet ”baseret på de i brevet indeholdte forudsætninger samt selskabets
almindelige forsikringsbetingelser” fremgår blandt andet:
”FORSIKRINGSUDBETALINGER.
VED DØD:
- Årlig rate i 10 år fra forsikredes
død inden den 01.01.2006 ……………………..
Kr. ****45.772
Raten kan forventes at blive opskrevet med bonus
hvert år i forsikringstiden, også i en eventuel udbetalingsperiode.
Udbetalingen sker månedsvis forud med 1/12 af
det årlige beløb.
VED FORSIKRINGSTIDENS UDLØB:
- Årlig rate i 10 år ved forsikredes oplevelse
af forsikringstidens udløb den 01.01.2006 ……….
Under de angivne bonusforudsætninger og rettidig
præmiebetaling vil udbetalingen med bonus andrage ..
Kr. ****45.772
Kr. ***215.421
Raten kan forventes at blive yderligere opskrevet med
bonus hvert år i udbetalingsperioden.
Udbetalingen sker månedsvis forud med 1/12 af det årlige beløb.
PRÆMIEBETALING:
Præmien betales kvartårlig hver den 01.03, 01.06,
01.09, og 01.12 indtil den 01.01.2006 med ………
Kr. *****3.000
….
EKSEMPEL PÅ BONUSTILDELING.
Forsikringen vil være berettiget til bonus, som er en andel i selskabets fremtidige årlige overskud, der på nuværende tidspunkt er ukendt.
-4-
De angivne forsikringsudbetalinger incl. bonus kan derfor ikke garanteres. De
aftalte forsikringsudbetalinger vil hvert år – afhængig af det enkelte års overskud – blive opskrevet i kraft af den faktisk tildelte bonus.
Det viste eksempel forudsætter, at selskabets nugældende bonussatser kan opretholdes de næste 5 år. Endvidere at selskabet i den resterende del af forsikringstiden er i stand til at give en forrentning af forsikringens opsparing på
16% p.a. og kan opnå en forsigtig sat gevinst på risikoelementerne. Det forudsættes tillige at præmiebetalingen sker rettidigt.
Forsikringen vil også få tildelt andel i bonus i udbetalingsperioden.
Tidspunkt
Årlig ydelse
med bonus ved død
Udvikling af årlig ydelse
ved udløb ikraft af
bonusopskrivning
01.01.1988
01.01.1993
01.01.1998
01.01.2003
01.01.2006
Kr. ****51.550
Kr. ****67.895
Kr. ***101.105
Kr. ***160.725
Kr. ****51.550
Kr. ****67.895
Kr. ***101.105
Kr. ***160.725
Kr. ***215.421
….
Bonus ved udbetaling af raterne.
Som det fremgår af tilbuddet i afsnittet ”Eksempel på bonustildeling”, vil forsikringen også få tildelt andel i bonus i udbetalingsperioden.
De i eksemplerne angivne beløb, som er opskrevet med bonus i forsikringstiden, vil – ved død eller udløb – årligt blive opskrevet yderligere med bonus.
Under de anførte bonusforudsætninger vil den samlede årlige udbetaling blive
opskrevet med en sats, der andrager 10,4% for et helt år.
I stedet for denne årlige opskrivning kan bonus – hvis det foretrækkes – tildeles
i form af et fast tillæg, hvis størrelse er afhængig af udbetalingsperioden.
Tillægget er ved udbetaling
over
10 år
49,4%
13 år
64,1%
15 år
73,7%
20 år
96,3%
Hvis selskabets overskud tillader det, vil den årlige udbetaling blive forhøjet
med yderligere bonus baseret på de enkelte års overskud.”
G
tegnede på baggrund heraf forsikringen med police nr. 110 008625 1. Af
policen fremgår blandt andet:
”F O R S I K R I N G S U D B E T A L I N G E R
-5-
VED DØD INDEN 01.01.2006
Rate, der udbetales hvis forsikrede dør inden
01.01.2006. Den årlige rate kr. ****45.772, udbetales
månedlig forud i 10 år fra forsikredes død med …
kr. ****3.814,38
VED OPLEVELSE AF 01.01.2006
Rate, der udbetales hvis forsikrede oplever
01.01.2006. Den årlige rate ****45.772, udbetales
månedlig forud i 10 år fra denne dato med …..
kr. *****3.814,38
…
SÆRLIGE VILKÅR
539
Såvel forsikringstageren som de(n) begunstigede er berettigede til at
konvertere de garanterede ydelser til en eengangssum på de vilkår, der
er indeholdt i den på dispositionstidspunktet gældende skatte – og
afgiftslovgivning.
Ved forhøjelse af forsikringen og tilskrivning af bonus udstedes et tillæg til policen, med nyt lb.nr., som kan oplyses ved henvendelse til HHH.
…
BONUSTILSKRIVNING
Bonustilskrivningen finder sted en gang årligt.
Bonusbeløbet anvendes til opskrivning af udbetalingerne, således at disses indbyrdes forhold bevares.
Bonustilskrivningens størrelse meddeles efter hver bonusperiodes udløb.”
…
FORSIKRINGSVILKÅR
…
§ 6. BONUS
Forsikringen omfatter ret til tilskrivning af bonus, medmindre andet er aftalt.
Størrelsen af bonus afhænger af HHH’s overskud, og beregnes og fordeles efter
regler godkendt af Forsikringstilsynet.
…
§ 13. TILBAGEKØB – FORSIKRINGENS VÆRDI
-6-
Tilbagekøbsværdien er det beløb, som forsikringstageren kan få udbetalt ved
fuldstændig ophævelse af forsikringen, forudsat den har opnået værdi, og der er
ikke taget forbehold mod kontant udbetaling af værdien.
Forsikringens værdi udregnes efter regler godkendt af Forsikringstilsynet.”
I 1986 tegnede
den anden livsforsikring med police nr. 110 110776 7 (se-
G
nere ændret til nr. 102 601). Forsikringsbegæringen og forsikringstilbuddet vedrørende
denne forsikring er ikke fremlagt, men har efter det oplyste et indhold, som ligner forsikringsbegæringen og –tilbuddet vedrørende police nr. 110 008625 1. Af police nr. 110
110776 7 fremgår blandt andet:
”F O R S I K R I N G S U D B E T A L I N G E R
Oplever forsikrede 01.01.2006,
vil den årlige rate være på kr. ****90.415
Raten udbetales månedlig forud i 10 år med …..
første gang 01.01.2006 og sidste gang 01.12.2015.
kr. *****7.534,64
Udbetalingen er beregnet under forudsætning af, at
udbetaling ved død er en årlig rate på kr. *****3.090
og præmien er kr. ****25.000 i hele forsikringstiden.
Udbetalingens størrelse gælder derfor kun frem til
næste aftalte regulering af forsikringen.
Hvis forsikrede dør inden 01.01.2006,
udbetales der en månedlig rate forud i 10 år.
Kapitalværdien af raten er 100 % af de præmier,
der er eller ville være forfaldet inden første
reguleringsdato efter dødsfaldet.
Hvis forsikrede dør inden reguleringen 18.12.1987,
vil den årlige rate være på kr. *****3.090.
Raten udbetales månedlig forud i 10 år med
kr. *******257,54
…
SÆRLIGE VILKÅR
…
779 TILBAGEKØB – FORSIKRINGENS VÆRDI.
Tilbagekøbsværdien er det beløb, som forsikringstageren kan få udbetalt,
hvis forsikringen ønskes ophævet, forudsat den har opnået værdi.
Udbetalingen ved tilbagekøb kan ikke overstige udbetalingen ved død.
Kan hele tilbagekøbsværdien derfor ikke udbetales, bliver der oprettet en
fripolice, som bliver udbetalt, hvis forsikrede oplever 01.01.2006.
-7-
Forsikringens værdi bliver udregnet efter regler, der er godkendt af Forsikringstilsynet.
…
BONUSTILSKRIVNING
Bonus anvendes til at opskrive forsikringens udbetalinger.
Bonus bliver tilskrevet en gang om året, samtidig med at forsikringen bliver
reguleret.
Udover den almindelige tilskrivning af bonus forøges forsikringen i de første 4
år med en garanteret præmiebonus.
Præmiebonus fremkommer, ved at Hafnia nedsætter det normale omkostningsfradrag med 4% af indbetalingerne i de første 4 år.
Nedsættes præmiebetalingerne til Hafnia Præmiesikring til under kr. 25.000
om året, bortfalder retten til fremtidig præmiebonus.
Bonustilskrivningens størrelse oplyses hvert år.
…
FORSIKRINGSVILKÅR
…
§ 6. BONUS
Forsikringen omfatter ret til tilskrivning af bonus, medmindre andet er aftalt.
Størrelsen af bonus afhænger af HHH’s overskud, og beregnes og fordeles efter
regler godkendt af Forsikringstilsynet.
…
§ 13. TILBAGEKØB – FORSIKRINGENS VÆRDI
Paragraffens indhold udelades, idet det erstattes af de Særlige vilkår 779 på
side 2.”
Begge forsikringer er tegnet på grundlag af det forsikringstekniske beregningsgrundlag G
82, der er optrykt i beretning fra Forsikringstilsynet om tilsynets virksomhed i året 1982.
Heraf fremgår blandt andet:
”I løbet af året 1982 er der opnået enighed mellem livs- og pensionsforsikringsselskaberne om et nyt fælles beregningsgrundlag for livs- og pensionsforsikring, herunder forsikringsformer, præmiereservegrundlag, regler for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer samt betingelser for tilsagn om tilbagekøb. Forsikringstilsynet har herefter godkendt beregningsgrundlaget m.v. for
-8-
selskaberne, se nedenfor under omtalen af de enkelte selskaber. Beregningsgrundlaget, som benævnes G 82, er følgende:
...
2.0.0. RENTE
2.1.0. Teknisk rente
Rentefod 5 % p.a.
...
2.4.0. Opgørelsesrente
Opgørelsesrenten svarende til den tekniske rente anvendes ved beregning af nettopassiver jfr. pkt. 3.1.0. og præmiebetalingsrenter, jfr. pkt.
3.2.0.
...
3.0.0. NETTOGRUNDLAG
3.1.0. Nettopassiv
Ved nettopassivet for en forsikring eller forsikringsdel forstås kapitalværdien af alle selskabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser.
Nettopassivet for månedlige ydelser beregnes, som om ydelserne forfaldt kontinuert.
...
3.5.0. Nettoreserve
Nettoreserven beregnes som nettopassivet med fradrag af den kontinuerte nettopræmie multipliceret med præmiebetalingsrenten.
...
4.3.1. Tilbagekøbsværdi
Tilbagekøbsværdien udgør 93% af forsikringens nettoreserve med fradrag af GEBYR. GEBYR udgør 600 kr.
...
Ved tilbagekøb fra det fyldte 54. år forhøjes tilbagekøbsværdien beregnet efter ovenstående regler
ved alder 54 år med 1% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet
” ” 55 år ” 2% ”
”
”
”
” ” 56 år ” 3% ”
”
”
”
” ” 57 år ” 4% ”
”
”
”
” ” 58 år ” 5% ”
”
”
”
” ” 59 år ” 6% ”
”
”
”
” ” 60 år
-9-
og derover
” 7% ”
”
”
”
”
I forbindelse med tilskrivning af bonus modtog
G
tillæg til forsikringspoli-
cen. Der er fremlagt eksempler herpå, som vedrører police nr. 110 008625 1. Tillæg vedrørende den anden forsikring efter det oplyste haft et lignende indhold. Det fremgår af et tillæg, dateret 26. juli 1997, blandt andet:
”Forsikringen er forhøjet den 01.07.1997 ved bonustilskrivning.
De anførte forsikringsudbetalinger og præmien er de pr. dags dato gældende.
FORSIKRINGSUDBETALINGER
Ved død inden 01.01.2006:
Rate, der udbetales hvis forsikrede dør inden
01.01.2006.
Den årlige rate kr. ¤¤¤¤30.668, udbetales månedlig forud i 10 år fra forsikredes død med ……
Heraf forsikring kr. ¤¤¤¤2.019 og bonus kr. ¤¤¤¤¤¤¤535.
kr. ¤¤¤¤¤2.555,69
Ved oplevelse af 01.01.2006:
Rate, der udbetales hvis forsikrede oplever 01.01.2006.
Den årlige rate kr. ¤¤¤¤30.668, udbetales månedlig forud
i 10 år fra denne dato med …….
Heraf forsikring kr. ¤¤¤¤¤2.019 og bonus kr. ¤¤¤¤¤535.”
kr. ¤¤¤¤¤2.555,69
De øvrige fremlagte tillæg indeholder for hver tilskrivning tilsvarende oplysninger.
G
modtog endvidere hvert år en pensionsoversigt, der indeholdt en opgørelse
af opsparingens værdi og indtil 2002 også en prognose for opsparingens udvikling. I tiden
herefter modtog
G
dækningsoversigt og depotregnskab. Der er fremlagt ek-
sempler på årlige oversigter fra 1987 og perioden herefter. Dokumenterne benævnes blandt
andet ”værdioversigt”, ”årsbrev” og ”pensionsoversigt” og angiver blandt andet at indeholde ”dækningsoversigt” og ”depotregnskab”. Eksemplerne vedrører police nr. 110
008625 1. Det er oplyst, at
G
modtog lignende oversigter vedrørende police
nr. 110 110776 7. Fælles for alle oversigterne er, at de indeholder oplysninger om depotværdi, omkostninger og en varierende, årlig forrentning, kaldet depotrente eller kontorente,
- 10 -
der frem til 2009 ikke har været på under 4,5%. Af en værdioversigt af 15. marts 1987
fremgår blandt andet:
”Værdioversigt for Deres Livsforsikring for 1986 og 1987.
Policenummer 110 008625 l lb.nr. 0109
Med denne værdioversigt vil vi fortælle Dem, hvor meget Deres livsforsikring
er værd pr. 31. december 1986, og give Dem en prognose for forsikringens
værdi ved udgangen af 1987.
Som De vil kunne se i skemaet, bliver en del af Deres indbetaling anvendt til
FORSIKRINGSDÆKNING og OMKOSTNINGER. Resten forøger Deres forsikringsopsparing, som også får tilskrevet RENTER. De enkelte poster er beskrevet på side 2.
REGNSKAB
1986
43.980 kr.
PROGNOSE
1987
60.885 kr.
Betalte præmier i året
15.600 kr.
16.160 kr.
Anvendt til forsikringsdækning
-1.191 kr.
-1.301 kr.
Anvendt til omkostninger
-1.878 kr.
-1.940 kr.
4.374 kr.
3.972 kr.
60.885 kr.
77.776 kr.
Værdi pr. 1. januar i året
Renter tilskrevet i året
Værdi pr. 31. december i året
…
Regnskab for 1986.
Viser udviklingen i Deres forsikringsopsparing i året. Bonus for året er indregnet med satser, der er godkendt af Hafnias bestyrelse. Kontorenten er 15,0%
før og 9,0% efter realrenteafgift til staten.
Prognose for 1987.
Viser en prognose for udviklingen i Deres forsikringsopsparing. I prognosen er
det forudsat, at nyplaceringsrenten er 12,0%, at Hafnia kan give 14,0% i kontorente før realrenteafgift og 6,0% efter, og at Hafnia opnår et tilfredsstillende risikoforløb. Realrenteafgiften er i 1987 56,9%.
Der er ikke taget hensyn til den aftalte regulering i prognosen.
…
Renter tilskrevet i året.
Viser hvor meget rente, der er tilskrevet forsikringsopsparingen i året.
Værdi pr. 31. december i året.
- 11 -
Deres forsikringsopsparing i Hafnia ved årets udgang.
…
TILBAGEKØB OG LÅN.
Hvis forsikringsopsparingen skal udbetales i utide, skal der fradrages op til 7 %
af værdien afhængigt af Deres alder, og et gebyr. Da tilbagekøb således indebærer et økonomisk tab for Dem, anbefaler vi Dem først at kontakte Deres assurandør.”
I de tilfælde, hvor det fremsendte indeholder en prognose, er forudsætningerne for prognosen beskrevet. For eksempel fremgår af prognose af 14. oktober 1991 blandt andet:
”Samfundsforudsætninger for prognoserne:
Hafnias prognoser er udarbejdet efter Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens retningslinjer – og under forudsætning af, at den nugældende lovgivning fastholdes.
De anførte beløb i prognosen skal skattemæssigt behandles som beskrevet i policens skattebilag.
De kontorenter, der er anvendt i prognoserne, er fastsat ud fra følgende samfundsmæssige forudsætninger:
- Nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve på 11% indtil udgangen af
1995 – derefter 3% om året efter inflation.
- Nyplaceringsrealrente for indeksobligationer på 5% i 1991, 4% i 1992 - derefter 3% om året.
- Realrente for aktier og ejendomme på 3,5% om året.
- Inflation og realrenteafgiftssats som vist i skemaet.
Selskabsforudsætninger for prognoserne:
Prognoseberegningerne forudsætter endvidere, at:
- bonus tilskrives pr. 31.12. i året, og anvendes pr.1.7. til at opskrive udbetalingerne
- risikopræmien (prisen for dækning ved død) indeholder en rabat i forhold til
branchens fælles prisliste G82, rabatsatsen fremgår af skemaet
År
Inflationssats
RealrenteAfgiftssats
Kontorente –
Før realrenteafgift
Efter realrenteafgift
Indregnet rabat i risikopræmien
- for død
1991
1992
1993
1994
1995 1996 og senere
4,00% 4,25% 4,50% 4,75% 5,00% 5,00%
40,5% 41,9%
43,3%
39,2% 36,2%
26,0%
12,50% 12,00% 11,50% 11,00% 10,50% 10,50%
7,80%
7,50% 7,20% 7,50% 7,80%
8,00%
20,0%
19,0% 18,0% 17,0% 16,0% 15,0-6,0%
- 12 ”
De øvrige fremlagte oversigter ligner denne oversigt.
Reglerne for beregning af tilbagekøbsværdi blev ændret med virkning for forsikringer med
tegningsdato den 1. juli 1994 eller senere. Herom fremgår af selskabets bruttogrundlag af
1. juli 1999 blandt andet:
”4.3.1. Tilbagekøbsværdi
4.3.1.1.Forsikringer med tegningsdato 1.7.1994 eller senere
Størrelsen af tilbagekøbsværdien fastsættes ud fra forsikringens depot opgjort i
henhold til selskabets bonusregulativ, med fradrag for:
Uamorticerede erhvervelsesomkostninger
Transaktionsomkostninger
Kursværn og risikoværn.
Fradrag for uamorticerede erhvervelsesomkostninger
Fradraget udgør 1,4% af forsikringens bruttopræmie (uden STK-tillæg)
ganget med den resterende præmiebetalingstid, dog længst til den forsikredes fyldte 60. år og maksimalt i 25 år.
For forsikringer omskrevet til fripolice, som tilbagekøbes, beregnes et
fradrag baseret på den før omskrivningen gældende bruttopræmie og
den ”resterende præmiebetalingstid” på tilbagekøbstidspunktet.
Fradrag for transaktionsomkostninger
Fradraget udgør et for det enkelte år fastsat GEBYR.
Størrelsen på GEBYR fremgår af pkt. 4.5.0.
GEBYR af den nævnte størrelse anvendes ved tilbagekøb uanset forsikringens tegningstidspunkt.
Fradrag for kurs- og risikoværn
For forsikringer, der ved tegningen opfylder visse til Finanstilsynet
anmeldte størrelseskrav, skal forsikringstageren vælge mellem en af
følgende to metoder for værn:
1.
Fradraget udgør 2% af forsikringens depot. Ved tilbagekøb i forsikredes 59. år udgør fradrag dog 1% og bortfalder herefter.
2.
Fradraget udgør 2% af forsikringens depot i de 3 første år
fra forsikringens tegning.
Efter de 3 år træder fradraget kun i kraft, hvis forsikringen tilbagekøbes
i en periode, hvor markedsværdien af de aktiver, der dækker de forsik-
- 13 -
ringsmæssige forpligtelser overfor forsikringstagerne, er lavere end
livsforsikringshensættelserne.
I disse tilfælde udgør fradraget samme procent, som markedsværdien er
lavere end forpligtelserne, og fradrag beregnes, som beskrevet under 1.
Størrelsen af procentsatsen skal – inden den anvendes – anmeldes til
Finanstilsynet.
For de forsikringer, der ved tegningen ikke opfylder det af selskabet
stillede størrelseskrav, anvendes metoden beskrevet under pkt. 1.
Garanteret mindsteværdi for tilbagekøbsværdien
Tilbagekøbsværdien vil – uanset ovenstående regler – mindst udgøre
90% af forsikringens depot med fradrag af ovenfor nævnte GEBYR.
Katastrofeværn
Hvis markedsværdien af selskabets aktiver reduceret med egenkapitalen og anden gæld bliver lavere end 90% af livsforsikringshensættelsernes bogførte værdi, kan selskabet ændre størrelsen af fradraget til
kurs- og risikoværn samt reducere størrelsen af den garanterede
mindsteværdi for tilbagekøbsværdien.
4.3.1.2. Forsikringer med tegningsdato indtil 30.6.1994
For forsikringer tegnet indtil 30.6.1994 udbetales ved tilbagekøb maksimum af på den ene side værdien opgjort efter reglerne for forsikringer
med tegningsdato 1.7.1994 eller senere, jf. pkt. 4.3.1.1., og på den anden side værdien opgjort efter nedenfornævnte gamle regler.
Gamle regler
Tilbagekøbsværdien udgør 93% af forsikringens nettoreserve med fradrag af GEBYR.
Størrelsen på GEBYR fremgår af pkt. 4.5.0.
GEBYR af den nævnte størrelse anvendes ved tilbagekøb uanset forsikringens tegningstidspunkt.
…
Ved tilbagekøb fra det fyldte 54. år forhøjes tilbagekøbsværdien, beregnet efter ovenstående regler
ved alder 54 år
ved alder 55 år
ved alder 56 år
ved alder 57 år
med 1% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet
med 2% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet
med 3% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet
med 4% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet
- 14 -
ved alder 58 år
med 5% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet
ved alder 59 år
med 6% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet
ved alder 60 år og derover med 7% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet”
I årene fra 1999 og frem skærpede Finanstilsynet flere gange kravene til pensionsselskabernes reserver. Dette medførte blandt andet ændringer i selskabernes bonusberegning. Af
Codans årsbrev 2001 af 7. april 2002 til
G
fremgår om dette blandt andet:
”Høj kontorente i 2001 trods turbulent år
2001 blev på mange områder et turbulent år. Investeringsmarkederne blev i tiden efter 11. september ramt af store fald på især aktiemarkedet, og hele pensionsbranchen har sammen med Finanstilsynet haft fokus på at sikre, at selskaberne til stadighed er robuste nok til at kunne klare en eventuel fremtidig negativ udvikling på investeringsmarkederne.
Det har blandt andet betydet, at kravene til ekstra reserver i pensionsselskaberne er blevet skærpet. Det sker for at sikre, at pensionsselskaberne kan overholde den garanti, som kunderne er blevet lovet på deres respektive policer.
Codan er et af de selskaber, der gennem hele 2001 har kunnet overholde de
skærpede krav til nødvendige reserver. Vi er samtidig et af de sandsynligvis få
pensionsselskaber, der er kommet ud af 2001 med et samlet positivt investeringsresultat.
Deres kontorente er pr. 1. januar 2002 fastsat til 4,80%. Kontorenten er gældende indtil videre. Codan forbeholder sig retten til at ændre kontorenten i opad- eller nedadgående retning, hvis der sker væsentlige ændringer i de økonomiske forudsætninger for rentens fastsættelse. En eventuel ændring har virkning fra udgangen af den måned, hvori ændringen sker.
Vi har samtidig valgt at styrke os mod eventuelt kommende fald på investeringsmarkederne ved at ændre i den måde, vi tilskriver bonus på. Dette sker
udelukkende for at sikre, at Codan til enhver tid kan overholde de garantier, vi
har givet vores kunder. Den faktiske ændring er nærmere beskrevet i vedlagte
tillæg.
….”
Af et tillæg til årsbrevet fremgår herudover blandt andet:
”Nye regler for beregning af bonus pr. 1. januar 2002
Codan har med virkning fra 1. januar 2002 ændret reglerne for, hvordan vi beregner bonus for Deres forsikring.
- 15 -
Efter reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om information til forsikringstagere, skal Codan informere Dem om ændringer, eksempelvis ændringen i Deres bonusregulativ. Ændringen er teknisk, og vi har nedenfor forsøgt at forklare
reglen lidt nærmere.
Baggrund for ændringen
Codan garanterer Dem en forsikringsydelse, der er fastsat ud fra forventninger
til bl.a. den fremtidige forrentning af obligationer og aktier. For forsikringer
tegnet indtil 1. juli 1994 var forventningen til forretningen op til 4,5% p.a. Renten på obligationer er generelt faldet i de senere år. Det er et problem, fordi de
fleste pensionsmidler er investeret i obligationer.
Derfor er det nødvendigt, at de depoter, der ligger som sikkerhed for opsparingen, skal være større. Codan skal kunne opfylde garantierne, selv om renteafkastet på obligationer skulle blive mindre end den rente, ydelserne er beregnet
på baggrund af. Derfor har vi ændret bonusregulativets metode for opgørelsen
af bonus, så de garanterede ydelser kan sikres bedre, før vi tilskriver bonus.
Deres depot vil stadig vokse i takt med Deres indbetalinger og med den kontorente, der bliver tilskrevet. Men ændringen betyder, at vi først tilskriver bonus
og forøger Deres ydelser, når aftalens samlede depot er stort nok til at sikre de
ydelser, vi allerede har garanteret Dem.
Hvis Deres forsikring er oprettet før 1. juli 1994
Fra 1. januar 2002 vil den del af depotet, der hører til opsparinger med en forventet forrentning på 4,5% p.a. blive forøget, indtil det er så stort, at garantien
kan opfyldes. Ved beregning af den nødvendige størrelse indregner Codan en
fremtidig forrentning på 3% p.a. Denne stats er ændret i forhold til 2001, hvor
den var 3,75% p.a.
Fra 1. januar 2002 vil den del af depotet, der hører til opsparinger med en forventet forrentning på under 4,5% p.a., ikke indgå ved beregningen af depotets
nødvendige størrelse. Den del er i årene 2000 og 2001 medregnet ved opgørelsen af den nødvendige størrelse.
Den del af Deres depot, der benyttes til sikring af de garantier, Codan har givet
Dem, fremgår af de årlige depotregnskaber, hvor den bærer betegnelsen ”sikkerhedsdepot”. Sikkerhedsdepotet er nærmere beskrevet i Kommentarer til
dækningsoversigten under overskriften: Opgørelse af bonus for 2001.”
Ændringen er tillige beskrevet i kommentarer til en samtidig udsendt dækningsoversigt,
hvoraf blandt andet fremgår:
”Grundlagsrente
De garanterede ydelser er beregnet med den grundlagsrente, der var gældende
på tegningstidspunktet eller på tidspunktet for senere forhøjelser.
De fremtidige garanterede ydelser baseret på præmie- og bonusforhøjelser beregnes med den grundlagsrente, som Codan anmelder til Finanstilsynet, og som
for tiden er 2%.
- 16 -
Opgørelse af bonus for 2001
Deres pensionsordning er oprettet før 1. juli 1994, og indeholder en andel, hvor
de garanterede ydelser er baseret på et rentegrundlag på 4,5%.
Rentegrundlaget er dermed højere end de 3,75%, som i 2001 var Codans maksimale opgørelsesrente. Opgørelsesrenten er en forsigtig vurdering af den rente
efter skat, som Codan forudsætter at kunne opnå fremover.
Deres depot skal derfor i 2001 styrkes, indtil depotet indeholder så mange midler, at Deres 4,5%-baserede ydelsesgaranti er opfyldt med en kapital, der forventes at opnå 3,75% i afkast. Styrelsen, der i depotregnskabet er betegnet som
”sikkerhedsdepot” opbygges af midler, der ellers ville være anvendt som bonus. Når sikkerhedsdepotet er fuldt udbygget, vil overskydende beløb kunne
anvendes til opskrivning af de garanterede ydelser.”
Af dækningsoversigten fremgår de ydelser, der vil komme til udbetaling ved forsikringsbegivenhedernes indtræden. Af dækningsoversigterne for de følgende år fremgår, at udbetalingerne ikke efter dette tidspunkt er ændret i nævneværdig grad.
I 2004 klagede
G
til Ankenævnet for Forsikring over det spørgsmål om ren-
tegaranti som denne sag vedrører og en række andre forhold angående blandt andet bonustilskrivning. Ved kendelse af 9. marts 2005 afviste Ankenævnet for Forsikring sagen under
henvisning til, at de rejste spørgsmål burde afgøres af domstolene.
G
indbragte den 22. december 2005 en lignende klage for Ankenævnet for
Forsikring vedrørende tre pensionsordninger, som han og hans hustru har i PFA Pension II.
Af nævnets afgørelse af 19. marts 2007 fremgår blandt andet:
”De udstedte policer indeholder efter nævnets opfattelse ikke tilsagn om en bestemt årlig forrentning.
Derimod finder nævnets flertal – bl.a. med henvisning til nævnets afgørelse af
22/1 2007 i sag nr. 67880 – at selskabet ved sit foran side 24 gengivne udsagn i
policeomslaget har forpligtet sig til at forrente depotet med en årlig rente på
mindst 5%.”
Det omtalte udsagn i policeomslaget har følgende ordlyd:
”Bonus er en yderligere forrentning af Deres depot ud over 5% p.a., som er
renten ifølge forsikringsselskabernes fælles tarif.”
- 17 -
Forklaringer
Der er under sagen afgivet partsforklaring af
G
og vidneforklaring af Kim
Johansen, Klaus Grünbaum, Peter Melchior og Carsten Andersen.
G
har forklaret blandt andet, at han er uddannet læge. Han har været prakti-
serende læge og var det også på tidspunktet for indgåelsen af de omhandlede pensioner.
Han er i dag pensionist.
Han havde før 1982 ikke indgået privattegnede pensionsforsikringer, men havde en pension i lægernes pensionskasse. Han undersøgte markedet for pensionsordninger og talte både
med sine bankforbindelser og med forsikringsselskaber. Han havde et møde med en assurandør fra SEB (dengang Hafnia Haand i Haand) og fik et tilbud. Han husker, at assurandøren fremhævede, at det var en kvalitet ved forsikringen, at han altid ville få en rente på
minimum 5 % i henhold til det nye grundlag fra 1982. Han husker ikke assurandørens nøjagtige formulering, men er sikker på, at det blev fremhævet som en kvalitet ved forsikringen, idet han ellers selv var mere tilbøjelig til at vælge en bankordning. Han valgte forsikringen, fordi han gerne ville betale for den ekstra sikkerhed, han fik ved en forsikringsordning. Han beregnede ikke sammen med assurandøren, hvordan sammenhængen var mellem
præmie og ydelse. Han kan ikke i dag svare på, hvorvidt der er en sådan sammenhæng, at
det svarer til en forrentning på 4,5 %. I de følgende år gik det, som han havde forventet.
Han fik meddelelser, hvorefter opsparingen var blevet forhøjet osv. Han gennemgik og
efterregnede oplysningerne i oversigterne hvert år. Han tegnede den anden pensionsforsikring i 1987. Da hans oprindelige forudsætninger ikke holdt stik, afbrød han på et tidspunkt
indbetalingerne og forsikringerne blev lavet om til fripolicer. I 1989 indgik både han og
hans kone pensionsaftaler med PFA. Ved indgåelsen også af disse aftaler fik de at vide, at
der var et garanteret grundlag, som var 5 % om året, og dertil kom bonus. Han var aldrig i
tvivl, om at der var aftalt en forrentning på 5 % vedrørende både aftalerne i PFA og dem i
SEB. Frem til 2009 blev der da også som aftalt hvert år tilskrevet rente med mindst 4,5 %.
Det med, at renten skulle kunne være lavere, begyndte først at blive nævnt som en mulighed i medierne i 1998-2000. Det, der oprindeligt fik ham til at indbringe denne sag for Ankenævnet for Forsikring – og siden anlægge denne retssag – var de nye gebyrer, samt at
han ikke længere fik bonus. I forbindelse med, at han undersøgte denne problemstilling,
blev han opmærksom på, at der var skrevet en del gennem flere år af professorer og folk i
forsikringsbranchen også om rentegarantierne. Han har hele tiden haft den samme forståel-
- 18 -
se af, hvad der er aftalt med hensyn til rente, men SEB har ændret opfattelse undervejs. Da
han i sin tid indbragte klagen for Ankenævnet for Forsikring og siden for domstolene, fik
han faktisk stadig den garanterede rente på 4,5 % i rente om året, men han forudså på baggrund af de undersøgelser, han havde foretaget, at selskabet også ville løbe fra denne garanti, og tog det derfor også med i klagen. Han klagede også over PFA til Ankenævnet for
Forsikring, og her fik han medhold i, at han skulle have en rente på 5 % om året.
Det må være ejerne af selskabet, der har problemet i forhold til, hvad der er lovet kunderne
– ikke kunderne selv.
Kim Johansen har forklaret blandt andet, at han er uddannet aktuar. Han har arbejdet i
pensionsbranchen siden 1985 og fra 1997 i det selskab, der nu hedder SEB. Han er medlem
af direktionen og står blandt andet for selskabets kontakt til Finanstilsynet. Han har tidligere været ansvarshavende aktuar i SEB og også haft denne funktion i blandt andet Codan.
Som ansvarshavende aktuar har man særlige forpligtelser i forhold til Finanstilsynet, herunder indlevering af rapporter. Man er ansat af bestyrelsen, men fungerer som Finanstilsynets forlængede arm. Man har således en selvstændig forpligtelse til at give besked til Finanstilsynet.
G82 er et teknisk beregningsgrundlag, der bruges til at beregne forholdet mellem præmie
og ydelse. Beregningsgrundlaget indeholder nogle forudsætninger vedrørende risiko, omkostninger og renteniveau. G82 regulerer ikke bonus. Finanstilsynet har flere gange, senest
i 2011, nedsat den tekniske rente til nu 1 %. I den tekniske rente fradrages et omkostningsbidrag, hvorved man får opgørelsesrenten. Det er altså metoden, hvorved man regner sig
frem til ydelsen. Metoden er ikke ensbetydende med, at forsikringstageren skal have f.eks.
4,5 % tilskrevet om året. Forudsætningen i beregningen er netop, at den gennemsnitlige
forrentning er 4,5 % om året. Det, der garanteres, er en ydelse beregnet i overensstemmelse
med grundlaget i G82, som skal udbetales på det aftalte tidspunkt. Den garanterede ydelse
opnås ved en kombination af den forrentning, man kan opnå, samt de omkostninger og den
risiko, der er forudsat i beregningen. Alle tre forhold kan variere med de faktiske forhold.
Det, som er garanteret, er resultatet, ikke at de tre faktorer er de samme hele forløbet igennem hverken ud fra en gennemsnitsbetragtning eller i hvert enkelt år. Lidt firkantet kan
man sige, at selskabet må selv om, hvordan man kommer frem til den garanterede ydelse.
Er renten for eksempel højere end forudsat, er der plads til højere omkostninger. Er renten
derimod lavere end forudsat, kan dette eventuelt kompenseres af lavere omkostninger
- 19 -
og/eller lavere risiko end forudsat i G82. Ham bekendt er det ikke lovligt for bankerne at
give tilsagn om en bestemt ydelse efter et vist antal år, men han er ikke ekspert heri.
Forsikringsselskaberne begyndte at udsende konto-/depotoversigter ca. samtidig med at
G82 blev vedtaget, men de har intet med G82 at gøre. Han mener, at ét selskab begyndte at
udsende sådanne oplysninger, hvorefter det spredte sig til de andre selskaber. Det er senere
blevet indarbejdet som et lovkrav i informationsbekendtgørelsen. Baggrunden for, at selskaberne begyndte at udsende depotoversigterne, var, at man gerne ville oplyse kunderne
om udvikling i pensionen og øge deres indsigt i forsikringsforholdet. Det var et konkurrenceparameter at give kunderne disse oplysninger. Han ved ikke, om det også var for at markere sig i forhold til bankerne. Depotoversigten viser kunden opsparingens størrelse og den
årligt tilskrevne rente. Depotoversigten er en retrospektiv opgørelse af status på opsparingen. Altså hvad der er indbetalt, hvilke omkostninger, der er fratrukket, og hvad der er tilskrevet i kontorente/depotrente. Der er ingen sammenhæng mellem grundlagsrenten og
kontorente/depotrente. Kontorenten fastsættes af bestyrelsen i forsikringsselskabet og kan
ændres efter visse retningslinjer. Den garanterede ydelse udbetales uafhængigt af kontorenten. Hvis forsikringen ophæves i utide opgøres den (efter de regler, som gjaldt for ”gamle”
forsikringer som nærværende) som udgangspunkt til nettoreserven med fradrag af 0-7 %.
Nettoreserven er en prospektiv beregning, hvor man på opgørelsestidspunktet ser på den
garanterede ydelse, den aftalte præmie og de indregnede forudsætninger for at regne ud,
hvilket beløb der skal være til stede på opgørelsestidspunktet for at opfylde aftalen. Nettoreserven er altså ikke synonym med depotet.
I 1994 kom der nye regler om genkøb. De tidligere regler var meget firkantede. Opgørelsen
var som følge heraf den samme, uanset hvordan markedet så ud. Man gik over til mere
dynamiske regler, hvor kunden får det beløb, der er sparet op med fradrag af endnu ikke
betalte omkostninger, kurstab mv. SEB gav kunder, som havde forsikringer, der var tegnet
under de hidtidige regler, mulighed for at vælge den af de to beregningsmetoder, der gav
den højeste værdi.
Der er intet lovkrav om, at genkøbsværdien skal stå placeret i den enkelte kundes depot.
Forsikringstagerens sikkerhed for, at selskabet kan honorere kravet om at kunne genkøbe
forsikringen på et hvilket som helst tidspunkt, sikres af de krav, der gælder vedrørende
selskabets hensættelser. Der skal således kollektivt være hensættelser, der dækker selskabets forpligtelser. Dette forhold har intet at gøre med hverken depot eller nettoreserve. Det
- 20 -
beløb, som skal anvendes til eventuelt genkøb, skal altså ikke være til stede i et individualiseret depot, som tilhører den enkelte kunde, men i selskabet.
Kursværn blev på et tidspunkt indført som en beskyttelse af de kunder, der bliver i selskabet, når andre forlader selskabet. Hvis forpligtelserne overfor de kunder, der forlader selskabet, er højere end de aktiver, man har stående, og kunderne kunne tage værdier ud til
pari, ville de resterende forsikringstagere komme til at bære tabet. SEB har ikke kursværn
nu, men det havde man i 2008-2010 på visse forsikringsbestande. Fradraget på 7 % i de
gamle genkøbsregler var udtryk for en slags kursværn.
I takt med, at renten faldt i 1990’erne, blev der af Finanstilsynetstillet krav om, at selskaberne anvendte lavere og lavere renter ved opgørelsen af forpligtelserne. Forsikringsselskaberne indførte forskellige metoder til at sikre kundernes penge. Man etablerede f.eks.
såkaldte sikkerhedsdepoter ved at reservere en del af kundens depot til sikring af de garanterede ydelser.
I de økonomiske indberetninger, som indgives til Finanstilsynet af SEB, er det lagt og lægges fortsat til grund, at selskabet udelukkende har givet ydelsesgarantier. Det er hans indtryk, at dette er sædvanligt for branchen. Tekniske regler og reserver mv. skal anmeldes til
Finanstilsynet. Af anmeldelserne, herunder aktuarberegningerne mv. fremgår, at garantierne opgøres som ydelsesgarantier. Selskabet har aldrig fået bemærkninger af Finanstilsynet
hertil. SEB’s historiske ageren ville have været anderledes, hvis der var givet (årlige) rentegarantier. Der ville i så fald ikke være blevet tilskrevet så høje kontorenter og være blevet
uddelt mindre bonus gennem årene, idet man skulle have sikret, at rentegarantien kunne
opfyldes, hvert eneste år uanset, hvordan renten udviklede sig i fremtiden. SEB måtte i så
fald også have benyttet en anderledes investeringsprofil. Finanstilsynets opgave er at føre
et såkaldt solvenstilsyn, og ikke at overvåge indholdet af de enkelte forsikringsaftaler ud
fra et forbrugerbeskyttelsesperspektiv. Finanstilsynet modtager eksempler på det informationsmateriale, der sendes ud til kunderne.
Klaus Grünbaum har blandt andet forklaret, at han i dag er pensioneret. Han har en universitetsuddannelse i matematik og fysik, som han har suppleret med forsikringsjura og
forsikringsmatematik. Han blev ansat i Finanstilsynet i 1984, hvor han fra 1990-2004 var
chefaktuar. Han arbejdede herefter i en pensionskasse. Han repræsenterede Finanstilsynet
på alle tekniske områder og deltog som sagkyndig i diverse lovforberedende udvalg. Han
- 21 -
var således ansvarlig for meste af det materiale, der foreligger fra Finanstilsynet i perioden
1990-2004.
G82 var branchens fælles tekniske grundlag, som var godkendt af Finanstilsynet, og som
de fleste selskaber brugte. Det har senere udviklet sig, så der nu er forskelle i de beregningsgrundlag, selskaberne anvender. Det er hans personlige opfattelse, at G82-grundlaget
var udtryk for en rentegaranti. Også de øvrige parametre omkostninger og risiko var efter
hans opfattelse garanterede. At der var tale om en garanteret rente fremgik også af Forsikringshøjskolens daværende undervisningsmateriale. Finanstilsynet påser, at forsikringsselskaberne overholder det tekniske grundlag. Tilsynet påser ikke, om selskaberne overholder
de konkrete forsikringsaftaler, selskaberne indgår. Det enkelte selskabs chefaktuar har pligt
til at underrette Finanstilsynet, hvis de tekniske regler ikke overholdes. Det er hans opfattelse, at G82 blev anset for at være en del af aftalegrundlaget. På et tidspunkt efter 2000
dekreterede Finanstilsynet, at selskaberne skulle adskille, hvad der var aftalegrundlag, og
hvad der var teknisk grundlag, idet tilsynet ikke tog sig af den aftaleretlige del. Det var
helt almindeligt, at forsikringerne indeholdt en ret til bonus. Der var kun ganske få undtagelser hertil. Når der tilskrives bonus, købes der i princippet nye ydelser i samme forhold,
som i den oprindelige aftale. Der er altså teknisk set tale om nytegning. Da grundlagsrenten
blev nedsat i 1992 betød det, at al nytegning, herunder bonustilskrivning, kun forrentedes
med 3 %, som var den nye grundlagsrente. Det er efter hans opfattelse forkert at skelne
mellem rentegarantier og ydelsesgarantier. Ydelsesgarantien produceres således gennem en
årlig rentegaranti. Han havde før 1994 aldrig hørt om, at der skulle være forskel på ydelsesgaranti og rentegaranti. Det kom først op på det tidspunkt, hvor grundlagsrenten blev
nedsat. G82 var mere moderne og lettere at forstå end de grundlag, som selskaberne tidligere havde brugt.
Da G82 blev vedtaget, var bankerne kommet ind på pensionsmarkedet, og de markedsførte
sig på renten. Derfor opfandt PFA en ordning med kontorente, så de kunne markedsføre sig
med en garanteret rente, for dette kunne bankerne ikke love. Det var et vigtigt konkurrenceparameter for selskaberne, at der var tale om en garanteret rente. Det giver efter hans
opfattelse ingen mening at lave en konto-/depotopgørelse, hvis der kun er tale om en ydelsesgaranti.
Finanstilsynet havde i hans tid et godt samarbejde med forsikringsbranchen, herunder om
udarbejdelse af de forskellige rapporter, som er med i materialesamlingen. Efter han opfat-
- 22 -
telse opstod der i branchen et ønske om, at der kun skulle være tale om ydelsesgarantier, da
man forhandlede om nedsættelsen af grundlagsrenten, idet man så kunne give 4 % til dem,
der havde blandende ordninger. Dette kunne man ikke, hvis der var tale om en rentegaranti. I Finanstilsynets rapport om genkøbsfradrag fra 1994 afsnit 2.2.1, side 17, anføres, at
den forsikrede er garanteret en vis løbende minimumsforrentning af de indbetalte midler i
hele forsikringens løbetid. Hermed menes efter hans opfattelse en garanteret årlig rente,
idet der står ”i hele forsikringens løbetid” og ikke ”gennemsnitligt”. På det tidspunkt, hvor
Finanstilsynets rapport om betaling for rentegaranti fra 1998 blev udarbejdet, var der en
begyndende interesse for problemet med rente-/ydelsesgarantierne, og det blev sværere at
nå til enighed med branchen. Fra forsikringsbranchens side insisterede man på, at der skulle stå ydelsesgaranti og ikke rentegaranti. Derfor skrev man i indledningen til rapporten
(kapitel 1, afsnit 1.1, 1. afsnit), at når man benyttede terminologien rentegaranti, var der
formelt tale om en ydelsesgaranti baseret på en nærmere defineret grundlagsrente. Senere i
rapporten (kapitel 3, afsnit 3.4.3) skrev man så, at når forsikringen var kombineret med
garanteret genkøbsværdi, så var der tale om årlig rentegaranti. Alle ordninger af en vis
størrelse var tegnet med garanteret genkøbsværdi, som afspejler værdien af den opsparing,
forsikringstageren har foretaget på det tidspunkt, hvor man træder ud. Det fremgår af G82,
at genkøbsværdien skal forrentes. Det vil sige, at når forsikringstageren får en kontooversigt, så kan man regne med, at beløbet forrentes med 4,5 %. I formlen i G82 forrentes nettoreserven med 4,5 % om året. Når der beregnes bonus, lægges bonusbeløbet til, og dette
udgør det nye udgangspunkt, som skal forrentes med 4,5 %. Forsikringsselskaberne har
forpligtet sig hertil og ville få en påtale af Finanstilsynet, hvis ikke de fulgte reglerne. Forsikringstageren havde således altid ret til at gå ud med nettoreserven beregnet efter reglerne om genkøbsværdi. Hans opfattelse bekræftes af Pensionsmarkedsrådets rapport fra
1999, hvor det i 4. afsnit i kapitel 3, afsnit 3.1, anføres, at der de facto er tale om en årlig
rentegaranti og ikke en ydelsesgaranti. Branchens opfattelse har udviklet sig over tid fra
1994, hvor grundlagsrenten blev nedsat, og man i branchen fandt ud af, at det ville have
været godt, hvis der havde været tale om ydelsesgaranti. På dette tidspunkt frygtede man
ikke selve rentegarantien. Det var først i 1999, at man begyndte at bekymre sig om det.
Han ved ikke, om der på det danske marked findes aftaler, der kun indeholder en ydelsesgaranti og ikke en årlig rentegaranti. Efter hans opfattelse er det muligt at lave en ydelsesgaranti uden rentegaranti i henhold til G82, men ikke hvis der er garanteret genkøbsværdi.
Depotet er efter hans opfattelse det samme som nettoreserven, idet en prospektiv opgørelse
skal være det samme som den retrospektive.
- 23 -
Det er rigtigt, at der ikke i G82 eller de dagældende regler står noget om depoter nogen
steder. Det følger imidlertid af ”rimelighedsprincippet”, at depotet og nettoreserven skal
være det samme.
Det blev efterfølgende under hovedforhandlingen oplyst, at Kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud på vegne af Finanstilsynet har meddelt parternes advokater, at Klaus
Grünbaum ikke under denne sag udtalte sig på Finanstilsynets vegne, og at Klaus Grünbaum ikke har anmodet tilsynet om ophævelse af eventuel tavshedspligt.
Peter Melchior har forklaret blandt andet, at han er uddannet aktuar og i dag er direktør i
PKA. Han har været i pensionsbranchen i mange år og har tidligere blandt andet været ansvarshavende aktuar. Han har endvidere deltaget i diverse rådgivende udvalg. Han har ingen tilknytning til den aktuelle sag, idet sagens problemstilling ikke har betydning for arbejdsmarkedspensioner, som han altid har arbejdet med.
Han deltog blandt andet i udarbejdelsen af rapport om betaling for rentegaranti fra 1998.
Rapporten illustrerer, at terminologien i mange år ikke var helt klar i relation til spørgsmålet rente-/ydelsesgaranti. Han påpegede dette under arbejdet med rapporten. I stedet for at
rette hele rapporten igennem valgte man i indledningen (kapitel 1, afsnit 1.1, 1. afsnit) at
præcisere, at når man benyttede terminologien ”rentegaranti”, mentes ydelsesgaranti, baseret på en nærmere defineret grundlagsrente. Uklarheden i sprogbrugen går igen i en række
andre rapporter fra perioden. Ordet ”rentegaranti” var en slags ”slang”, fordi det var for
tungt at henvise til ”den rente, der ligger til grund for beregningen”. Det ansås ikke på daværende tidspunkt for vigtigt at være præcis, fordi der i mange år ikke de facto var forskel
på ydelsesgaranti og rentegaranti på grund af det høje renteniveau. Han er helt uenig, når
der i rapport om betaling for rentegaranti fra 1998, pkt. 3.4.3. står, at garanteret genkøbsværdi skulle være lig med rentegaranti. I garanteret genkøbsværdi ligger, at pengene til
hver en tid skal være til stede i selskabet. Der er tale om en regnskabsregel, som ikke regulerer de enkelte aftaler. Pensionsmarkedsrådet blev i sin tid nedsat for at skabe debat om
pensionsvilkår mv. Forståelsen af formuleringen i rådets rapport fra 1999, kapitel 3, afsnit
3.1., 4. afsnit, afhænger af, hvordan man forstår ”de facto”. Rapporten handler endvidere
kun om arbejdsmarkedspensioner og omhandler altså slet ikke de privattegnede ordninger.
Efter hans opfattelse er begrebet ”depot” ikke lig med ”nettoreserve”. Det kan være det,
men er det ikke nødvendigvis. Begrebet ”nettoreserve” er veldefineret i G82, pkt. 3.5.0.
- 24 Der er tale om en prospektiv beregning. Begrebet ”depot” findes ikke i G82 og heller ikke i
lovgivningen. ”Depot”, som er en betegnelse selskaberne selv begyndte at anvende, er ikke
entydigt defineret nogen steder. De forskellige selskaber bruger endvidere begrebet lidt
forskelligt. I PKA har man været omhyggelig med ikke at bruge ordet ”depot”, fordi det
giver kunden indtryk af, at man ejer et bestemt individualiseret beløb, men det er ikke tilfældet, da det er selskabet, der råder over den samlede opsparing. Depotet er efter hans
opfattelse udtryk for den måde, hvorpå man når frem til den garanterede ydelse. Dette kan
godt være forskelligt fra nettoreserven. Hvis renten er meget høj, vil der være tendens til, at
depot og nettoreserve er identiske, men de er det ikke begrebsmæssigt. Finanstilsynet ser
ikke de enkelte aftaler, men kun det forsikringstekniske grundlag, på hvilket aftaler indgås.
Efter hans opfattelse har det normale været, at der var tale om ydelsesgarantier, men man
gik ikke så meget op i det den gang, da renten var så høj. Midt i 1990’erne lavede det selskab, han arbejdede i på daværende tidspunkt, et produkt, som blev markedsført netop på,
at det indeholdt en rentegaranti. Det stod direkte i policen. Det gjorde man netop fordi det,
der normalt blev udbudt, var ydelsesgarantier. Det blev aldrig den store succes – primært
fordi kunderne ikke forstod forskellen. Det, at ydelsesgarantier kunne have blandede
grundlag, betød, at man kunne bruge overskud på det lavere grundlag til at dække underskud på det højere grundlag. Det gjorde alle selskaber, uden at det gav anledning til bemærkninger fra Finanstilsynet. Efter hans opfattelse var Finanstilsynet klar over, at der var
tale om ydelsesgarantier og ikke rentegarantier. Når der i Finanstilsynets vejledning vedrørende årsregnskabet for 1999 i pkt. 20 tales om ”garanterede renter” er det igen udtryk for
den sprogbrug, som brugtes i branchen. Helt korrekt skulle der have stået ”den rente, der er
basis for garantierne”. Han var selv utilfreds med den upræcise sprogbrug og bad derfor
om, at dette blev rettet, da han fik vejledningen for årsregnskabet for 2000 i høring. Derfor
er udtrykket ”garanteret rente” også rettet til ”grundlagsrente” i pkt. 19. Han har ikke på
noget tidspunkt hørt fra Finanstilsynet, at man skulle være af den opfattelse, at der var tale
om rentegarantier. Han har været aktiv i branchen i mange år og repræsenteret branchen i
udvalg, medvirket til udarbejdelse af rapporter og lovforberedende arbejde. Han har haft –
og har – et tæt samarbejde med Finanstilsynet. Det har efter hans opfattelse bestemt ikke
været den almindelige opfattelse, at der var tale om rentegarantier. Han deltog også i udarbejdelsen af rapport om genkøbsfradrag fra 1994. Formuleringen i denne rapport var også
upræcis. Der var på dette tidspunkt politisk stormvejr omkring genkøbsreglerne. Udvalget
havde således fokus på disse ting og arbejdede under tidspres, og måske derfor kom der
nogle fejl i de øvrige beskrivelser. Formuleringen i Finanstilsynets brev af 11. oktober
1999 ”…alene indeholder en ydelsesgaranti…” henviser efter hans opfattelse til, at ydel-
- 25 sesgaranti er mindre belastende. Der er efter hans opfattelse 3 begreber: ”ydelsesgaranti”,
hvor man er sikret en bestemt ydelse, ”årlig rentegaranti” hvor man får en årlig rentetilskrivning af en vis størrelse og ”rentegaranti” hvorved man får grundlagsrenten over hele
løbetiden. Ydelsesgarantier kan godt honoreres med lidt mindre rente, hvis der f.eks. er
risikooverskud eller overskud på omkostningsdelen. Det er dog sjældent, at de andre faktorer vil kunne dække ret meget.
Carsten Andersen har blandt andet forklaret, at han er uddannet cand. polit. Han har arbejdet i brancheorganisationer, herunder Finansrådet og Assurandør-Societetet, nu Forsikring og Pension, siden 1994. Han skrev i 1994 en kommentar til, at Finanstilsynet sænkede
grundlagsrenten. Artiklen angår ikke kundernes aftaler, men de regler, som Finanstilsynet
havde udstukket. Det var et forsøg på lidt populært at udtrykke, hvad grundlagsrente var.
Der var mange, der ikke kendte begrebet, da Finanstilsynet ikke tidligere havde sænket
grundlagsrenten. Grundlagsrenten er et teknisk begreb, som indgår som en del af beregningsgrundlaget. Det normale var efter hans opfattelse, at man havde garanterede ydelser
på baggrund af grundlaget. Det var således efter hans opfattelse ikke den gængse opfattelse, at der var tale om en årlig rentegaranti. Hvis dette skulle have været tilfældet, skulle det
have fremgået af aftalegrundlaget. I 1994 var en sondring mellem rente- og ydelsesgaranti
hypotetisk, idet renteforholdene var sådan, at der ikke ville være nogen forskel. Det var
også derfor, at sprogbrugen på dette tidspunkt ikke var så præcis. Der findes jo også rapporter, hvor man netop skriver, at når der tales om rentegaranti, menes ydelsesgaranti. Det
var slet ikke en problemstilling, der var relevant, fordi renterne var høje, og værdiansættelserne ikke skete på markedsvilkår, så risikoen for, at kunderne ikke ville få det garanterede
plus lidt mere, var meget lille.
Procedure
Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.
Forbrugerrådet som mandatar for
G
har således til støtte for sin påstand
gjort følgende anbringender gældende, jf. påstandsdokument af 30. september 2013:
- 26 ”Den nærmere forståelse af de indgåede aftaler skal afgøres ved almindelig fortolkning, hvorved der særligt skal tages i betragtning, at det er aftaler indgået
mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, at aftalerne er konciperet – udelukkende – af sagsøgte, og at de har et meget kompliceret indhold. Særligt
princippet i aftalelovens § 38b (koncipistreglen) er væsentlig at bringe i anvendelse ved den nødvendige aftalefortolkning.
Jeg skal særligt fremhæve følgende momenter, der taler for, at sagsøgers forståelse af aftalerne er korrekt.
2.1.
Tegningsgrundlaget G82, som begge rateforsikringer er tegnet på, er en del af
aftalerne. Uden tegningsgrundlaget ville der ikke være noget grundlag for aftalernes væsentligste indhold; nemlig præmiens størrelse, risikodækningerne og
opsparingselementet. Det samme gælder grundlaget for bonus (altså forhøjelse
af de aftalte forsikringsydelser).
kan derfor, selvom han ikke
G
fik udleveret information om G82 eller de dagældende bonusregler, støtte ret
på disse. De kan også fuldt ud prøves af domstolene, jf. U.2012.483H, …
2.2.
Renten er i G82 angivet til at være 4,5 % p.a.; altså om året. En naturlig sproglig forståelse fører til, at renten udtrykker en årlig (minimums)rente.
2.3.
Sagsøgte har siden aftalernes indgåelse oplyst størrelsen af ”depotet” svarende
til ”forsikringens værdi” eller ”opsparingen”. En sådan årlig opgørelse af forsikringernes aktuelle værdi ville være overflødig, hvis der alene er aftalt en
ydelses- og ikke en årlig rentegaranti. Der er endvidere hvert år ”tilskrevet” et
præcist angivet rentebeløb, som har forøget værdien/opsparingen på forsikringerne. Det indikerer klart, at der sker en årlig rentetilskrivning og ikke blot en
eventuel ydelsesregulering i det omfang ydelserne er forhøjet af bonustilskrivning.
2.4.
På grund af det op igennem 1990’erne faldende renteniveau og ikke mindst på
grund af frygten for yderligere rentefald anmeldte sagsøgte ændrede bonusregler med virkning fra 1. januar 2000 og yderligere ændringer pr. 1. januar 2002.
Som følge af en lavere – forsigtigt fastsat – rente til brug for fastlæggelse af
hensættelserne end grundlagsrenten på 4,5 % konstruerede man et ”renteunderskud”, selvom den faktisk opnåede rente var væsentligt højere. Det havde den
konsekvens, at den rentebonus (forskellen mellem 4,5 % og den faktisk opnåede årlige forrentning), der ellers skulle have været anvendt til opskrivning af de
aftalte ydelser, ikke blev fordelt. Det fik den yderligere konsekvens, at der ikke
fra og med år 2000 er opstået bonus på de to forsikringer, og ydelserne er således ikke siden da blevet forhøjet. Også det taler for sagsøgers påstand.
2.5.
Man kan selvfølgelig undre sig over, at det i over 100 år stort set ikke – eller i
hvert fald ikke klart og tydeligt - er fremgået af forsikringsaftalerne, om det
drejer sig om en årlig rentegaranti eller alene om ydelsesgarantier.
- 27 -
Historisk skyldes dette imidlertid, at der aldrig har været behov for denne sondring. Det skyldes, at alle livsforsikringsaftaler ikke alene indeholder en aftale
om forsikringsydelser, men også indeholder en aftale om, hvad der sker, hvis
kunden træder ud af forsikringsaftalen undervejs i forløbet. Da har kunden
nemlig ret til at få udbetalt en såkaldt garanteret genkøbsværdi. Og denne værdi beregnes med grundlagsrenten, og beløbet skal hele tiden være til stede i
kundens depot. Denne værdi skal altså undervejs hele tiden forrentes med
grundlagsrenten. Derfor er grundlagsrenten udtryk for en garanteret årlig rentegaranti. Endvidere har selskaberne i øvrigt altid levet op til aftalerne, som om
der var givet en årlig rentegaranti, da markedsrenten har ligget væsentlig over
grundlagsrenten, så spørgsmålet har ikke været praktisk relevant før ”nu” (fra
ca. 2009 og frem).
2.6.
Det synspunkt støttes af Finanstilsynets ”rapport om genkøbsfradrag” fra marts
1994, …, idet det anføres, at grundlagsrenten normalt er en ”garanteret forretning”. På baggrund af rapporten blev der indført mulighed for at indføre et såkaldt ”kursværn”, der fremadrettet skulle sikre mod spekulative tilbagekøb af
policer. Det havde ikke været nødvendigt at indføre, hvis ikke grundlagsrenten
havde været garanteret som en årlig forrentning.
Det fremgår utvetydigt af en leder i Forsikringsbladet af 21. juni 1994, …, forfattet af vicedirektør i Assurandør-Societetet (nu Forsikring & Pension), Carsten Andersen, at grundlagsrenten indebærer en rentegaranti. Som det fremgår,
er grundlagsrenten udtryk for en garanteret rente.
Det samme kommer til udtryk i Finanstilsynets ”rapport om betaling for rentegaranti” fra januar 1998. Jeg henviser særligt til rapportens side 28, afsnit
3.4.3. …
Og endvidere i Rapport fra Pensionsmarkedsrådet 1999, pkt. 3.1., …; ”Mange
forsikringer er solgt med en garanteret genkøbsværdi …. Herved er der de facto en årlig rentegaranti og ikke kun en ydelsesgaranti”.
2.7.
Det er først fra midten til slutningen af 1990’erne (grundlagsrenten blev i 1994
nedsat til maksimalt 3 %), at pensionsforsikringsbranchen ændrer sprogbrug og
konsekvent anvender betegnelsen ydelsesgarantier for de afgivne rentegarantier. Det kan selvsagt ikke ændre forståelsen af allerede indgåede aftaler.
Flere forfattere har beskæftiget sig med det; bl.a. Anders Grosen, … Endvidere
er det indgående behandlet af Christian Boye Jacobsen i artiklen ”Livsforsikringsselskabers rentegarantier – de juridiske aspekter”…
Professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen argumenterer i U2010B.181 (s. 189)
for, at ved aftaler indgået med de kommercielle pensionsselskaber, som sagsøgte, må der være en formodning for, at ”… tvetydige garantier om årlige
rentetilskrivninger må forstås som rentegarantier” … Det gentages i Dansk
Pensionsret side 81 …
Anders Grosen når frem til samme konklusion i artiklen ”De danske pensionsselskabers krise og den finansielle stabilitet: Hvordan har myndigheder, selska-
- 28 ber og kunder reageret?”, idet han anfører, at ”hovedparten af de kommercielle
kontrakter udstedt før 1994 skal på grund af den tilknyttede tilbagesalgsret rubriceres i felt 1, hvilket svarer til Bremerudvalgets definition på en rentegaranti”…
2.8.
Den omstændighed, at Finanstilsynet ikke har fundet anledning til at gribe ind
overfor sagsøgte, kan ikke tillægges nogen særskilt betydning for aftalefortolkningen. Tilsynet har ikke godkendt sagsøgtes administration af G
forsikringer endsige prøvet indholdet af aftalerne i forhold til det til
Tilsynet anmeldte. Tilsynet er et ”solvenstilsyn”, og derfor har de ikke nogen
særlig interesse i at sikre kundernes interesser på dette punkt.
Skal aftalerne forstås indeholdende en årlig rentegaranti, vil det nemlig som
minimum belaste selskaberne økonomisk med øgede krav til hensættelser m.m.
Det vil igen påvirke investeringsmulighederne negativt med øget krav til kapital til følge. Det øgede kapitalbehov skal i sidste ende komme fra ejerne, og vil
de ikke skyde flere penge ind i selskabet, vil det blive taget under administration.
Der er således intet besynderligt eller påfaldende i, at Finanstilsynet ikke har
fundet grundlag for at gribe ind. Det er overladt til kunderne selv at få prøvet
det nærmere indhold af deres aftaler.
2.9.
Sammenfattende er det sagsøgers opfattelse, at ”grundlagsrenten” både er en
rente, der er anvendt til at beregne størrelsen af de aftalte garanterede ydelser
og samtidig en årlig rentegaranti. Det skal sagsøgte anerkende.”
SEB Pensionsforsikring A/S har til støtte for den nedlagte påstand gjort følgende anbringender gældende, jf. sammenfattende processkrift af 30. september 2013:
”SEB Pension har garanteret
de i policerne forudsatte forsikG
ringsydelser, og denne ydelsesgaranti gælder uændret.
SEB Pension har ikke garanteret en årlig minimumsforrentning af G
opsparing (rentegaranti), endsige en rentegaranti på 4,5 %.
Det forhold, at
forsikringer er tegnet på beregningsgrundlaget
G
G82, 5 %, indebærer ikke, at der er givet rentegaranti, som fastslået i
U2007.662Ø …
I dette beregningsgrundlag er der som en ud af flere beregningstekniske forudsætninger forudsat en grundlagsrente på 5 %, jf. bilag D, side 5, pkt. 1.2.0.
Grundlagsrenten indeholder et omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5 %, jf.
pkt. 2.3.0, hvorfor den anvendte rente er på 4,5 %, jf. pkt. 2.4.0, også kaldet
opgørelsesrenten.
- 29 -
Grundlagsrenten og opgørelsesrenten er alene tekniske rentesatser til brug for
beregningen af forsikringsydelserne og ikke udtryk for et krav til den årlige
minimumsforrentning af opsparingen. Grundlagsrenten er end ikke udtryk for
et krav til den gennemsnitlige årlige forrentning, for såfremt der er et bedre resultat end forventet på de øvrige beregningselementer i G82, dvs. risiko eller
omkostninger, nedsættes kravet til forrentningen tilsvarende.
Det bestrides, at det fremlagte materiale giver
større rettigheder
G
end anført. Der er ikke noget i materialet, der giver
krav på en
G
rentegaranti. Tværtimod følger det af materialet, at der er tale om en ydelsesgaranti.
Det bestrides, at genkøbsreglerne indebærer, at der er givet rentegaranti. Genkøbsreglerne er en del af selskabets tekniske grundlag til brug for fastsættelsen
af, hvilken værdi der kan tilgå kunden, hvis kunden ophæver aftalen i utide.
Erhvervs- og Vækstministeriet er enig i, at der ikke er afgivet en rentegaranti.
Således blev der i 2012 indgået en aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om, at kunder med garanti højst kan få en forrentning på 2 % p.a. … Dette ville ikke være muligt, såfremt der var givet rentegaranti som påstået.”
Rettens begrundelse og resultat
Af
G
rateforsikringer med police nr. 110 008625 1 og nr. 110 110776 7 (se-
nere police nr. 102 601) fremgår blandt andet, at policerne giver tilsagn om bestemte årlige
ydelser i tilfælde af forskellige forsikringsbegivenheder. Det fremgår endvidere, at forsikringstager har ret til bonus, der anvendes til opskrivning af udbetalingerne, og hvis størrelse afhænger af selskabets overskud. I henhold til policerne beregnes og fordeles bonus efter regler godkendt af Forsikringstilsynet (senere Finanstilsynet). Police nr. 110 008625 1
indeholder under særlige vilkår en bestemmelse om, at ”…de garanterede ydelser…” kan
konverteres til en eengangssum. Ingen af policerne eller de hertil hørende forsikringsvilkår
indeholder bestemmelser om forrentning eller anden form for opskrivning eller tilskrivning
ud over bonusbestemmelserne. Efter ordlyden er der alene givet
G
en garanti
for udbetaling af bestemte årlige ydelser. Den fremlagte forsikringsbegæring og det fremlagte forsikringstilbud, der ligger til grund for police nr. 110 008625 1, indeholder heller
ikke bestemmelser om en bestemt årlig forrentning eller anden form for bestemt årlig opskrivning eller tilskrivning. Der er ikke oplysninger, om at forsikringsbegæringen og tilbuddet vedrørende police nr. 110 110776 7 på dette punkt adskiller sig fra begæringen
og tilbuddet vedrørende police nr. 110 008625 1. Der er således hverken i aftalernes ord-
- 30 -
lyd eller tilblivelse holdepunkter for, at de indgåede forsikringsaftaler indeholder en årlig
rentegaranti som påstået af
G
Spørgsmålet er herefter, om der på andet grundlag er givet en sådan årlig rentegaranti.
Der er i begge forsikringer aftalt ret til tilbagekøb. Tilbagekøbsværdien udregnes i henhold
til forsikringsvilkårene ”efter regler godkendt af Forsikringstilsynet”. Det er ikke angivet,
hvorledes beregningen sker. Som fastslået af Østre Landsret i sagerne, 19. afd., B-2716-02
og B-2717-02, Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 662, indebærer beregningsgrundlaget
G82 ikke i sig selv en rentegaranti på de løbende opsparinger, herunder opsparet bonus.
Det samme gælder bestemmelserne om beregning af tilbagekøbsværdi. Det forhold, at de
to omhandlede rateforsikringspensioner, tegnet af
G
i henholdsvis 1982 og
1986, begge er tegnet på grundlag af beregningsgrundlaget G82, og den omstændighed at
de indeholder ret til tilbagekøb, kan således ikke i sig selv medføre, at
må
G
anses for tilsikret en forrentning på mindst 4,5 % om året.
G
har hvert år modtaget en oversigt, som viste ”Depot” og ”Tilbagekøbsvær-
di” pr. 31. december, og som regel også en prognose for opsparingens udvikling. Af opgørelserne fremgår en årlig, varierende forrentning, som frem til 2009 var på 4,5 % eller derover. Det fremgår endvidere af de fremlagte tillæg til policen, at
G
i forbin-
delse med bonustilskrivning modtog et tillæg til policen, der specificerede de årlige ydelser, der var gældende efter tilskrivning af bonus. At der i depotoversigterne var angivet en
årlig, varierende rente, kan ikke forstås sådan, at der er tilsagt
G
en årlig ren-
tegaranti.
Uanset at der har hersket diskussion og uenighed i pensionsbranchen om betydningen af
den anvendte sprogbrug og af de i branchen anvendte bestemmelser om genkøbsværdi, kan
dette heller ikke føre til, at SEB er forpligtet i videre omfang, end hvad der følger af ordlyden af de indgåede aftaler.
Landsretten tager herefter SEB Pensionsforsikring A/S’ frifindelsespåstand til følge.
Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til SEB Pensionsforsikring A/S
med 250.000 kr. med tillæg af moms, i alt 312.500 kr. Beløbet omfatter udgifter til advo-
- 31 -
katbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der navnlig taget hensyn til sagens omfang og
betydning. Sagens værdi er tillige taget i betragtning.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, SEB Pensionsforsikring A/S, frifindes.
I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen betale 312.500 kr. til SEB Pensionsforsikring A/S.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den