Automatisk lys på trapperne

Bygningsdelsanalyse
Kældervæg
Tegn. nr.
Rev.
K09_T01_H04_N03
Materielgården
Lyngevej 3200 Hillerød
Eksisterende forhold fra registreringsdokument
BYGHERRE:
Hillerød Kommune
- Punkt 4: Kældervægge og fundament under kælder er 38cm beton. Kældervægge
er let opfugtet, som det ofte ses i kældre.
- Punkt 3: Kælderen virker ikke våd men der er fugtoptræk i kældervæggene. Der er
flere steder afskalninger pga. fugten.
3
Byg-ERFA:
690
371
D(21)2.01
10
309
(19) 04 12 28 Fugtskader i ældre kældre - undersøgelser
- For at afdække fugtproblemer indledes en undersøgelse normalt med en visuel
besigtigelse af kælderen indefra. Her kan fx pudsafskalninger, udfældning af
salte fra vægge, fugtskjolder og skimmelvækst – herunder særlig "kælderlugt" –
være tegn på fugtproblemer.
I vurderingen indgår også, om eventuelle skader kan skyldes diffusionstætte
overflader, fx malebehandling eller beklædninger, som medfører at fugten
ophobes inde i væggen.
- Forholdene på kældervæggens yderside har stor betydning for fugtforholdene
inde i kælderen. Det er derfor vigtigt at sammenholde forhold, der er konstateret
indefra, med forholdene udvendig – især om der er synlige skader på udvendige
overflader, fx revner i sokler, kældernedgange eller lyskasser.
Ydervæg, Kælderydervæg. 690 MM
U-værdi: 0,12 w/m2k
Brand: R120 A2-s1,d0
Geotekstilfiberdug
300 mm Efterisolering drænplade m. riller
10 mm Grundmursplade (æggebakke)
Berapning
Eksisterende væg 380 mm
BR10:
Jakob Ølgaard Agerbo Hansen
Studienr: 178548
Via University College
7. Sem Efterår 2013
BKAR71P
-Krav og arktuel på bygningsdelen henvises til bygningsdelsjournal
Andre anvisninger og vejledninger
Facade
Snit
Situationsplan
Tagplan
1.Salsplan
Stueplan
Kælderplan
Fundamentsplan
SBI 224 Fugt i bygninger
Stk 9.5 Opbyging af kælderydervægge
- Kælderydervægge er normalt blevet udført af beton støbt på stedet eller opmuret af
bloksten fx af letklinkerbeton på en støbt fundamentsklods. De skærpede krav til linietab
har medført, at i opvarmede kældre vil kældervægge af beton næppe kunne anvendes
fremover. På væggens udvendige side opsættes som tidligere omtalt grundmursplader,
hård mineraluld eller celleplastplader afdækket med fiberdug, og/eller der anvedens
traditionel berapning og to gange strygning med asfalt
9.5.1 Varmeisolering udvendig
- Varmeisolering af kælderydervæggen skal normalt udføres på den udvendige sid, idet
dette sikrer en varme ydervæg med tør indvendig overflade uden risiko for
kondensdannelse. Varmeisolering udføres af særlige isoleringsmaterialer, fx hård
mineraluld, løse, coatede letklinker eller drænplader af polystyren med drænriller beskyttet
af fiberdug på den side, der vender ud mod jorden. Isoleringen kan fortsættes over terræn,
hvor de fx forsynes med pudset overflade eller pladebeklædning
9.6.1 Ventilation og opvarmening
- Blot ved fornuftig ventilation/udluftning og opvarmning kan luftfugtigheden i en kælder som
regel bringes ned på et acceptabelt niveau. Ventilationen og opvarmening medfører, at den
relative luftfugtighed i kælderen bliver reduceret. Derved kan mere fugt fordampe fra
kældergulv og vægge og fugten stiger derfor ikke så højt op i væggene.
9.6.2 Fordampning indad mod kælderrummene
Der skal anvendes en diffusionsåben overflade på indvendig kældervæg for at den ånde
9.6.4 Fugtspærrer i kældervægge
Fugtafbrydelse kan ske på mange måder, men rent praktisk da det er betonvægge vil
fugtspærrer ligge mellem kældervæg og ny ydervæg over terræn
Note:
Alle mål i mm
Rev Rev. dato
Revisionen omfatter
Udf Kontr
Emne:
Bygningsdelsanalyse Kældervægge
Mål :
1 : 20
Sags. nr.
Dato:
Udf : JØAH
Kontr :
Fil :
Ingeniør
Bo Kolman
Uafklaret
08/11/2013
Godk. :
Format :
Fase :
Hovedprojekt
Arkitekt
Ølgaard Agerbo Architects A/S
Damagervej 22 E st th
8260 Aarhus S
Ingeniør
Bo Sørensen
Skanderborg
00.000.01
A3
Tlf. +45 5314 7431