Afdelingsmøde

Transcription

Afdelingsmøde

Standardforside til projekter og specialer
Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på:
•
•
•
•
•
•
•
Internationale udviklingsstudier
Global Studies
Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective
Offentlig Administration
Socialvidenskab
EU-studies
Scient. Adm.(Lang Forvaltning)
Projekt- eller specialetitel:
De Lokale Beskæftigelesråd - Giver det mening?
- En komparativ undersøgelse af inddragelsen af LBR i Køge og Solrød kommune
Projektseminar/værkstedsseminar:
Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.):
Projektets art:
Modul:
Anne-Sofie Godsk Hansen, 42482
Bachelorprojekt
PA2
Vejleders navn:
Flemming Juul Christiansen
Afleveringsdato:
27-05-2013
Antal normalsider: (Se næste side)
39,6 sider
Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)
40 sider
Anne-Sofie Godsk Hansen, Politik & Administration, BA, Roskilde Universitet, Maj 2013
Abstract
This dissertation examines the involvement of the ‘Local Employment Councils’ (LBR) in the
employment efforts of Solrød and Køge municipalities. The analysis is based on a pilot study
showing that the involvement of the LBR by the municipalities is different in the two cities.
The thesis therefore seeks to explain why this involvement varies. This is done by the formulation of five factors of explanation: Mutual dependence, structural factors, partisan interests,
local government organisation, and the personalities of the involved actors. The examination
of this combined, explains how and why the involvement of the LBR is varying in the two
cities.
Based on a pilot study showing the different degree of involvement of the ‘Local Employment Councils’ (LBR) in the two municipalities of Køge and Solrød, this dissertation examines why there is variation in the degree of involvement of the LBR in regards to employment
efforts in the two municipalities, respectively.
This is done by analysing five advanced factors of explanation: Mutual dependence, structural
factors, partisan interests, local government organisation, and the personalities of the involved
actors. Combined with a discussion of the formulation of the law, we learn that the degree of
involvement of LBR to a certain extent mostly is due to i) structural factors and ii) the personalities and personal involvement in the council/municipality.
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL 1: INTRODUKTION ......................................................................................................5 1.1 INDLEDNING ................................................................................................................... 5 1.2 PROBLEMFELT ................................................................................................................... 5 1.3 PROBLEMFORMULERING .................................................................................................... 6 1.3.1 Uddybning .................................................................................................................. 6 1.4 DE TO KOMMUNER: KØGE OG SOLRØD .............................................................................. 7 1.4.1 Køge Kommune .......................................................................................................... 7 1.4.2 Solrød kommune......................................................................................................... 8 KAPITEL 2: TEORI OG FORKLARINGSFAKTORER ...........................................................11 2.1 STYRINGSFORMEN GOVERNANCE ..................................................................................... 11 2.1.1 Styringen af beskæftigelsesområdet ......................................................................... 11 2.2 STYRINGSNETVÆRK ......................................................................................................... 12 2.2.1 De Lokale Beskæftigelsesråd som styringsnetværk ................................................. 12 2.2.2 Hvad er styringsnetværk? ........................................................................................ 13 2.3 HYPOTESEGENERERING: .................................................................................................. 15 2. 4. FORVENTEDE FORKLARINGSFAKTORER: ......................................................................... 15 2.4.1 Strukturelle forhold:................................................................................................. 15 2.4.2 Partipolitik: .............................................................................................................. 17 2.4.3 Kommunens organisering ........................................................................................ 17 2.4.4 Personafhængige faktorer ........................................................................................ 18 KAPITEL 3: METODE ...................................................................................................................19 3.1 VIDENSKABELIG TILGANG ............................................................................................... 19 3.2 DEN KOMPARATIVE TILGANG OG ANALYSESTRATEGI ...................................................... 20 3.2.1Analysen .................................................................................................................... 21 3.4 VALG AF TEORI OG EMPIRI ............................................................................................... 22 3.4.1 Teori ......................................................................................................................... 22 3.4.2 Empiri ...................................................................................................................... 23 KAPITEL 4: AFDÆKNING AF AFHÆNGIG VARIABEL ......................................................25 4.1 GRADEN AF INDDRAGELSE: .............................................................................................. 25 KAPITEL 5: AFDÆKNING AF UAFHÆNGIGE VARIABLE .................................................29 3
5.1 AFDÆKNING AF GRADEN I GENSIDIG AFHÆNGIGHED ........................................................ 29 5.1.1 Strukturelle faktorer ................................................................................................. 33 5.1.2 Partipolitik ............................................................................................................... 34 5.1.3 Organiseringen i kommunen .................................................................................... 35 5.1.4 personafhængige faktorer ........................................................................................ 37 5.2 OPSAMLING PÅ ANALYSE ................................................................................................. 40 KAPITEL 6: DISKUSSION ............................................................................................................42 KONKLUSION ................................................................................................................................45 LITTERATUR .................................................................................................................................48 4
KAPITEL 1: INTRODUKTION
1.1 INDLEDNING
I Danmark har der været tradition for korporativt samarbejde mellem staten og arbejdsmarkedets parter, hvor særligt parterne har spillet en stor rolle som organiserede interessevaretagere
på arbejdsmarkedsområdet (Christiansen & Klitgaard 2008: 168 ). Men idet, at det er kommunerne, der varetager beskæftigelsesindsatsen for landets borgere, vil det være interessant at
se, hvordan arbejdsmarkedet parter inddrages på kommunalt plan. Formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter på kommunalt niveau blev etableret 1999 i form af de Lokale Koordinationsudvalg (LKU). Dette medførte endvidere, at kommunerne qua den aktive socialpolitik,
der skulle føres, fik en vigtig rolle inden for beskæftigelsespolitik (Damgaard 2011: 61f).
Med strukturreformen i 2007 blev LKU erstattet med de Lokale beskæftigelesråd (LBR),
som fik udvidet deres genstandsfelt til at omhandle hele beskæftigelsesindsatsen (Ibid.: 62). I
lov om ansvaret for og styringen af den beskæftigelsesindsats (LBK nr 731) står, at LBRs
formål er at rådgive de ansvarlige aktører for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne (LBK nr
731 § 45 ff.; Torfing 2011: 159). Partsinddragelse på kommunalt niveau blev aktuel efter, at
hele beskæftigelsesindsatsen blev overdraget til kommunerne i 2009 med indførelse af det
’enstrengede beskæftigelsessystem’, hvor kommuner fik ansvaret og styringen af den aktive
indsats for alle. På baggrund af dette undersøges der i dette projekt samarbejdet mellem
kommunen og de Lokale Beskæftigelsesråd.
1.2 PROBLEMFELT
Partsinddragelse er et veludforsket område inden for politologien. Den hidtidige forskning har
dog primært taget udgangspunkt i det tostrengede beskæftigelsessystem og henter således
belæg i data hentet fra før 2009, det år det enstrengede beskæftigelsesområde blev indført.
Eksempelvis har John Andersen og Jacob Torfing i en undersøgelse fra 2004 af LKU påpeget,
at det er svært at se, hvordan kombinationen af kommunalt selvstyre, stærk statsstyring og
partsinddragelse skal fungere (Andersen & Torfing 2004: 310).
Med den eksisterende forskning i hånden, har det vakt min interesse at undersøge, hvordan
inddragelse af LBR udspiller sig og fungerer i praksis anno 2013. Ifølge lovgivningen skal:
“Kommunalbestyrelsen nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive
kommunen og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for
personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.” (LBK nr
731: § 44)
5
Et er, at LBR er et statslig nedsat styringsnetværk, der qua lovgivningen kræver partsinddragelse, men noget andet er, hvordan kommunerne i praksis udøver lovkravet om inddragelse af
relevante parter. Ifølge Andersen og Torfing kan den arbejdsmarkeds- og virksomhedsrettede
indsats ikke forbedres uden inddragelse af de relevante og berørte parter på arbejdsmarkedet,
da parterne spiller en rolle som ’døråbnere’ til virksomheder (ibid.: 311). Det er således interessant at se om kommunerne er enige i, at partsinddragelse er vigtig for den kommunale indsats. Dette bliver endnu mere interessant af, at lovgivningen kun angiver nogle minimumskrav
til rådets opgaver og inddragelse (LBK nr 731 § 46 ff).
Man kan derfor antage, at graden af inddragelsen af rådet kan se forskellig ud i de enkelte
kommuner. Denne antagelse har jeg testet og fået bekræftet i en mindre forundersøgelse ved
at tale med en repræsentant fra hver af fire udvalgte kommuners LBR (Se bilag 1 for nærmere
beskrivelse af forundersøgelsen). Det interessante er, at når man spørger ind til dette samarbejde kommer det frem, at kommunerne hver især ikke har samme grad af samarbejde med
LBR.
Herefter vil Køge og Solrød danne udgangspunkt for en nærmere undersøgelse, idet Solrød
arbejder efter lovens minimumsramme og Køge praktiserer et mere omfattende og udvidet
samarbejde med LBR.
1.3 PROBLEMFORMULERING
Problemstillingen og målet med projektet er således at undersøge:
Hvad kan forklare, at de Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Køge og Solrød
kommune i varierende grad inddrages i beskæftigelsesindsatsen?
1.3.1 UDDYBNING
Dette undersøgelsesspørgsmål er interessant fordi LBR er etableret efter samme lovmæssige
grundlag gældende for alle landets kommuner. Med begrebet inddragelse ses nærmere på,
hvordan de enkelte kommuner, Køge og Solrød, udmønter rammelovgivningens om partsinddragelsen i en kommunal kontekst.
For at finde frem til hvilke faktorer der påvirker inddragelsen af LBR, vil jeg tage udgangspunkt i komparativ metodestrategi ”Most similar system design” (MSSD) og teori om
netværksstyring, jf. kapitel 2.2.
Besvarelsen af problemformuleringen baseres på to analyser, hvor der først undersøges:
6
1) hvordan og i hvilket omfang rådet inddrages i de to kommuner. Variationen i graden af
inddragelse bliver hermed den afhængige variabel som afdækkes. Dernæst undersøges
2) variationen i graden af inddragelse ud fra nogle forklaringsfaktorer, som ses som uafhængige variable, der kan forklare forskellene i den afhænge variabel.
Resultaterne af ovenstående analyser vil herefter danne grundlag for en kort diskussion, der
omhandler, hvordan lovgivningen muliggør forskellige inddragelsesmodeller for de forskellige kommuner.
1.4 DE TO KOMMUNER: KØGE OG SOLRØD
1.4.1 KØGE KOMMUNE
Køge ligger cirka 40 km syd for København og har omkring 57.000 indbyggere.
I forbindelse med strukturreformen blev Køge og Skovbo lagt sammen, og udgør arealmæssigt et stort område på cirka 257 km2. Køge kommune er en oplandskommune, bestående
af Borup, Ejby, Bjæversskov, Gørslev, Vemmedrup, Ølby, Ølsemagle, Ll. Skensved, Lellinge, Algestrup, Herfølge og Hastrup.
I de sidste 80 år har Køge været styret af en socialdemokratisk ledelse (Link1). Byråd består af 27 medlemmer med en socialdemokratisk borgmester (Link 2). Ifølge byrådet er byen
tilpas langt væk fra metropolen til at have sin egen identitet, der understøttes af et aktivt kultur- og foreningsliv’(Link 3).
Køge er en gammel Købsstad, som til sommer fylder 725 år (2013) med det ældst fungerende rådhus. Der er gode trafikale forhold, både motorveje og jernbaneforbindelser, samt
industri- og trafikhavn.
Køge identificerer sig som en stærk og traditionsrig industrikommune, hvor virksomheder
har ført an i kommunens udvikling (ibid.). Det er ikke kun i industrien, men også servicehvervene, handel og transport, at virksomheder i forskellige størrelser skyder op. Her ses blandt
andet Junckers Industrier A/S, Sun Chemical A/S (før Kemisk Værk), CP Kelco, og Skandinavisk transport Center i Køge, som er et af Sjællands største erhvervs- og transportområder
med blandt andet Netto’s hovedsæde og Lidl’s Centrallager (Link: Lidl). Køge kommune er
fortsat i vækst blandet andet ved bygningen af et supersygehus, et nyt byområde ved Køge
Kyst, Campus Køge, samt en ny jernbane (Link 3).
7
1.4.2 SOLRØD KOMMUNE
Solrød ligger cirka 30 km fra København, har omkring 21.000 indbyggere og har et samlet
areal på cirka 41 km2.
Solrød kommune blev skabt i kommunalreformen i 1970 og i forlængelse af anlæggelsen
af Sydmotorvejen og S-banen . Kommunen kom udover Solrød til at bestå af sognekommunerne Jersie-Kirke Skensved, Karlstrup Sogn, Havdrup-Solrød, og Tune Herred (Link 5).
Strukturreformen i 2005 ændrede ikke noget for Solrød (Strukturreformen, kort fortalt; 52).
Kommunen har i en årrække været styret af partiet Venstre. I Solrød byråd sidder 19 medlemmer med en borgmester fra Venstre (Link 6). I Solrød byråd er talemåden ‘Vi skal være
en dynamisk kommune - det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet’ (Link 7).
Solrød har ikke ét dominerende bycenter, men flere lokalcentre i blandt andet Havdrup,
Jersie Strand og Karlstrup. I Solrød Strand er der gymnasium og bibliotek, rådhus og specialforretninger.
Kommunen har ikke ønsket at bygge almennyttige boliger, hvorfor boligområderne domineres derfor helt af parcel- og rækkehuse. Kun ved stationerne er der etagebyggeri. Kommunen er stort set fuldt udbygget og kun i Havdrup og Karlstrup Strand er der plads til nye boliger.
Solrød har til forskel fra Køge kun tiltrukket få erhvervsvirksomheder, og en meget stor del
af indbyggerne er pendlere. I kommunens erhvervskvarterer, eksempelvis ved Havdrup og
langs motorvejen ved Solrød Strand, findes fortrinsvis mindre håndværks- og handelsvirksomheder samt lettere industri (Link 8).
8
Figur 1: Kommunernes strukturelle forhold
Faktorer/Kommune
Solrød
Køge
Indbyggertal (2013)
21.000
58.000
Areal (km2) (2011)
Ca. 41
Ca. 257
Ledighedstal (2013)
4,5 %
6,4 %
Socioøkonomisk index
0,62
0,96
14,4
26,3
Indpendler(2011)
Ca. 55 %
Ca. 50 %
Udpendler (2011)
Ca. 77 %
Ca. 54 %
Arbejdspladser (2010)
10.685
27.522
Arbejdssteder (2012)
402
1324
Andel almennyttige
bolig (2012)
Eget skema. Kilder fra Noegeltal.dk (link 9), Beskæftigelsesregionerne; kvartalsoverblik- virksomhedsrettede indsats, 1
kvartal 2013 og Arbejdsmarkedet i tal 1. Halvår af 2012
Figurens faktorer er udvalgt for at få en viden om kommunernes generelle strukturer1. På
trods af, at tallene ikke stammer fra samme år, som er en åbenlys fejlkilde, giver tabellen alligevel en pejling af social-, arbejds- og erhvervsmæssige strukturer i de to byer: Køge Kommune er større hvad angår indbyggere og areal. Ledigheden er ligeledes større i Køge, hvilket
kan hænge sammen med det højere socioøkonomiske indeks, der viser kommunens udgiftsniveau2. Solrød kommune har et lavere indeks, som tyder på færre udgifter til eksempelvis overførselsindkomster samt et lavere ledighedstal. Solrød har en større andel udpendlere og både
færre arbejdssteder- og pladser.
1
Tallene i figuren er ikke fra samme årstal fordi der ikke findes data på det hele i samme år. Dette er en fejlkilde
jeg er bevidst om.
2
Indekset viser kommunens relative udgiftsbehov ift. andre kommuner baseret på en række socioøkonomiske
kriterier, hvor 1 er landsgennemsnittet. Under 1 betyder man har en lavere udgift end gennemsnittet.
9
I en rapport Arbejdsmarkedet i tal 1. Halvår af 2012 udgivet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, vises erhvervsstrukturen i Østdanmark, og angiver andelen af beskæftigede inden for primære erhverv og industri.
Figuren viser, at Køge befinder sig geografisk inde for det røde felt og derfor har en andel
mellem 15,7 – 31,4 %, hvor Solrød derimod befinder sig i det mørkegrønne felt med en andel
på 2,3 – 8 %, der arbejder inden for industri eller primære erhverv med mere.3 Figuren angiver ikke noget specifikt tal, men viser en generel forskel mellem de to kommuner hvad erhvervsmæssig struktur angår.
På baggrund af overstående introduktion til de to kommuner, tegner der sig et billede af de
to nabokommuner. Der er nogle forskelle i de strukturelle forhold, som etablering af selve
byområderne samt erhvervs- og arbejdsmarkedsfaktorer, da Køge har mere erhverv og industri end Solrød. Samtidig er der forskel på de to kommuners tradition for en socialdemokratisk
eller Venstre borgmester. Det er netop på baggrund af disse forskelle i de ovennævnte faktorer den ulig grad af inddragelse af LBR i de to kommuner undersøges.
3
Dog er der et relativt stor spænd mellem procentdelene i de farveopdelt kategorier, og viser ikke hvilken ende
af den opsatte skala kommunen ligger på. Samtidig er det ikke specificeret hvilke erhverv, der er med i opgørelsen, da der står ’industri, landbrug med mere’. Dette er en åbenlys fejlkilde.
10
KAPITEL 2: TEORI OG FORKLARINGSFAKTORER
I dette kapitel præsenteres projektets teoretiske ramme, og har formål at give en forståelse, af
hvilken styringsmæssig kontekst LBR agerer i og efter. Dette giver således mulighed for at
studere De Lokale Beskæftigelsesråd indgående.
2.1 STYRINGSFORMEN GOVERNANCE
Der er over tid sket en bevægelse fra termen government til governance, hvilket vil sige fra
styre til styring (Sørensen 2007:121).
Governance har vundet indpas på grund af samfundets voksende kompleksitet og bruges
som styringsstrategi inden for offentlig styring (Bogason 2008:126, Sørensen 2007:38, 107).
Governance er horisontal styring (ibid.2007:108), som vil sige, at magt og styring ikke
kommer fra én central person, men at flere ligestillede aktører inddrages i beslutningsprocesser gennem netværksrelationer (bid. 2007:108).
Den hierarkiske styring er ikke erstattet af governance og anses stadig som en vigtig del af
forvaltningen, blandt andet ved sagsbehandling (Sørensen & Torfing 2009:13).
Governance er udtryk for, at der i stigende grad i stedet styres gennem skabelsen af plads
for selvstyring inden for fastsatte rammer enten ved lov eller gennem kontrakter og aftaler
(Sørensen 2004: 2).
Disse nye former er karakteriseret ved at have en mere indirekte form og kaldes metastyring (Sørensen 2004:2). Metastyring udøves blandt andet gennem fastlæggelsen af politiske
mål og økonomiske rammer som selvstyringen skal udøves indenfor, og kaldes mål- og rammestyring (Ibid. 2004:2).
De selvstyrende aktører styres gennem fastlæggelsen af de overordnede mål som ønskes
fremmet og gennem den økonomiske rammestyring, som påvirker deres mulighedsbetingelser
og etablerer en incitamentsstruktur (Ibid. 2004:2).
2.1.1 STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
Ovenstående styringstendenser og principper ses også implementeret på beskæftigelsesområdet, der både er mål- og rammestyret af staten og kommunerne.
Styringen af arbejdsmarkedsområdet er kendetegnet ved en speciel blandingsform, for
selvom kommunerne er selvstyrende aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen, så bærer
området præg af en stærk statslig styring (Det Enstrengede Beskæftigelsessystem).
11
Staten fastsætter nogle politiske mål i form af Ministermålene, der afspejler de nationale
udfordringer på arbejdsmarkedet. Disse mål skal være omdrejningspunktet i de beskæftigelsesplaner kommunen skal udarbejde (Link 10). Derudover lovregulerer staten i form forskellige form- og proceskrav om, hvordan indsatsen skal udføres, blandt andet etableringen af en
økonomisk incitamentsstruktur i form af refusionssystemet.
Ydermere sker styringen af beskæftigelsesområdet ved det såkaldte aftalesystem, hvor man
hvert år mellem KL og staten, fastlægger rammer for den kommunale økonomi, eksempelvis
niveauet for udgifter til aktivering (Link 11).
Når kommunerne udformer deres lokale beskæftigelsesindsats, har de ovenstående statslige
rammer at indordne sig efter. Kommunerne kan dog også have lokale prioriteter, og vælge at
benytte midlerne anderledes. Kommunerne kan siges også at være metastyrede aktører, da de
kommunale politikere udstikker de overordnede retningslinjer, som de forskellige afdelinger
selv udmønter.
Det vil sige, at styringen af arbejdsmarkedsområdet både omfatter en kommunal styring
med lokale politiske mål og prioriteter, og en statslig besluttet ramme for kommunalpolitikken, både angår mål, udføring og økonomi.
2.2 STYRINGSNETVÆRK
I og med at LBR er et statslig nedsat styringsnetværk må det undersøges, hvordan styringsnetværk fungerer.
2.2.1 DE LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD SOM STYRINGSNETVÆRK
LBR karakteriseres som et formelt, centralt initieret og stabilt netværk, idet der er tale om et
permanent netværk.
LBR er interorganisatorisk, da deltagere kommer fra mange slags offentlige og private organisationer. I LBR er aktørkredsen relativ lukket og eksklusiv, idet lovgivningen foreskriver
hvilke organisationer, der er medlem.
LBR er i følge lovgivningen et rådgivende råd hvis funktion er at udveksle information og
viden, have en koordinerende funktion, og være med til at definere og løse fælles problemer.
12
2.2.2 HVAD ER STYRINGSNETVÆRK?
Politiske styringsnetværk kan ses som en mere eller mindre fast defineret organiserings- og
styreform (Andersen & Torfing 2004: 14; Sørensen & Torfing 2009: 15). Begrebet styringsnetværk bliver af Sørensen og Torfing defineret på følgende måde:
“(1) en relativt stabil horisontal sammenknytning af interdependente, men
operationelt set autonome aktører, som interagerer og forsøger at påvirke
hinanden gennem forhandlinger, (2) der finder sted inden for et institutionaliseret fællesskab, (3)som er selvregulerende inden for rammer, der ofte sættes af de politiske myndigheder, og i en bred forstand bidrager til den offentlige styring.” (Sørensen & Torfing 2009: 15)
Jeg har i min tolkning af definitionen af styringsnetværk opdelt det i tre hovedområder: en
aktørrelation, en institutionaliserede kontekst og selve den statslige styring af netværket.
Første del berører aktørfokusset, der på den ene side påpeger, at styringsnetværket består af
ligeværdige aktører, der er gensidigt afhængige, men på den anden side også af autonome
individer. Anden del berører, at disse aktører samarbejder inden for et institutionaliseret fællesskab, hvilket vil sige, at netværket er etableret med visse permanente ‘spilleregler’ og traditioner. Tredje del vedrører styringsparadigmet, herunder styringsredskaber og –rationaler.
Derudover fremhæver Sørensen & Torfing, at det er afgørende, at styringsnetværk bidrager
til den offentlige styring i en bred forstand. Dette kan ses som udvikling, produktion og implementering af visioner, konkrete tiltag og problemløsninger (Ibid.:17).
For at beskrive aktørfokusset i styringsnetværket, inddrages teori, der betragter netværk
som gjort af gensidig afhængighed (interdependens)(Ibid:39). I denne teoretiske tilgang kobles et kalkuleperspektiv på aktøradfærden.
Derudover beskrives hvordan de gensidige afhængige aktører interagerer inden for en institutionaliseret kontekst. Ifølge Sørensen er governanceteoretikere enige om, at tilstedeværelsen
af gensidig afhængighed mellem netværsdeltagerne er en forudstæning for, at netværket kan
løfte en styringsopgave (Sørensen 2004:10).
Governanceforskerne Rod Rhodes og Bob Jessop, der begge anser aktørernes handlinger
som styret af mere eller mindre rationel kalkulation, ligger sig i forlængelse af en rationelchoice aktørtilgang, og mener, at netværk er gjort af gensidig afhængighed af aktørernes ressourcer (Sørensen & Tofring: 35, 39).
13
Det teoretiske argument bygger som nævnt på såkaldt interdependens, hvilket, ifølge Rhodes, vil sige aktørernes afhængighed af hinandens viden, autoritet og økonomiske ressourcer
for at kunne opnå individuelle interesser: “Continuing interactions between network members,
caused by the need to exchange resources and negotiate shared purposes (Rhodes 1997: 53,
57).”
Alle deltagerne i netværket har ressourcer, og det grundlæggende forhold er således et udvekslingsforhold (Rhodes 1997:44). Ressourcerne er dog ofte skævt fordelt mellem aktørerne
(Ibid.:15). Ifølge Sørensen & Torfing kan man tale om stærke og svage netværksdeltagere, alt
efter hvor mange ressourcer de bidrager med (Sørensen & Tofring:49). Rhodes hævder, at der
er en magtbalance blandt deltagerne i netværket, og selvom en aktør måske dominerer mere
end andre, så skal der være et såkaldt plus-sumspil. Et plus-sumspil vil sige, at alle aktører får
noget ud af at være med i netværket, og det er det, der gør, at netværket kan fungere (Ibid.
1997:44).
Ifølge Torfing foregår ovenstående inden for en institutionel kontekst, der både påvirkes af
og påvirker udfaldet af interaktionen mellem de nyttemaksimerende aktører (Sørensen & Torfing 2009:39). Det institutionelle perspektiv bygger på antagelsen om, at netværk er et institutionaliseret fælleskab og aktørers handlinger er kulturelt og institutionelt betinget (Torfing
2007:45).
Denne tilgang anser individuel og kollektiv handling som formet af blandt andet normer,
regler og værdier, der knyttes sammen i sociokulturelle institutioner (Ibid.: 88f.).
Institutioner opfattes som handlemønstre og tankeformer med en vis udbredelse og varighed (Nielsen 2007: 181), der skyldes aktørernes tillærte handling, som er formet gennem tilstedeværelsen af stabile rammer for handling (Torfing 2007: 45). Sammenhængskraften i dette perspektiv bygger ikke på de enkelte aktører i sig selv, men på at omgivelserne rundt om
dem har en betydning for aktørernes handling i styringsnetværket.
Ud fra disse teoretiske argumenter, er det således interessant at undersøge om der er ressourceudveksling og et plus-sumspil til stede i de to kommuners LBR samt om der er en institution, der er baseret på mere eller mindre faste of formaliserede regler, normer og rutiner, der
påvirker samarbejde mellem kommunen og rådet.
14
2.3 HYPOTESEGENERERING:
Ovenstående teoretiske perspektiv påpeger, at styringsnetværk består af aktører, der er knyttet
sammen på grund af gensidig afhængighed (Sørensen & Torfing 2009: 43). Disse interdependente aktører påvirkes af den institutionelle kontekst, altså eksistensen af traditioner, normer
og værdier. Man kan derfor formode, at graden af afhængighed vil være afgørende for, hvor
vidtgående samarbejdet er. Baseret på disse formodninger er projektets hypotese følgende:
Inddragelse betinges af aktørernes gensidige afhængighed
Antagelsen er i tråd med, at netværksteorien peger på, at styringsnetværk bidrager til offentlig styring gennem produktion og implementering af ideer, visioner, problemopfattelser
og løsningsforslag (Sørensen &Torfing 2009). De interdependente aktører, der indgår i LBR,
kan opfattes som en institution af handlemønstre og tankeformer med en vis udbredelse og
varighed. Formodningen er derfor, at hvis kommunen ikke mener de profiterer af samarbejdet
med LBR, påvirkes inddragelsen af rådet.
Hypotesen er altså en antagelse om, at gensidig afhængighed mellem aktører påvirker inddragelsen, at det baserer sig på de ressourcer aktørerne tager med ind i samarbejdet samt at
der skal opstå et plus-sumspil.
2. 4. FORVENTEDE FORKLARINGSFAKTORER:
Hvor ovenstående afsnit præsenterer projektets hovedhypotese som den umiddelbare forklaringskraft for inddragelse, indeholder nedenstående afsnit en række underhypoteser, som går
ud på, at denne gensidighed ligeledes påvirkes af kommunens forskellige i) strukturelle forhold; ii) partipolitik; iii) kommunens organisering; iv) det personafhængige element.
2.4.1 STRUKTURELLE FORHOLD:
I forlængelse af projektets hovedhypotese kan man argumentere for, at kommunernes forskellige erhvervsstrukturer påvirker den gensidige afhængighed mellem kommunen og LBR.
15
Forventningen om, at kommunernes forskellige strukturelle forhold kan betinge parternes
gensidige afhængighed bygger ikke på en specifik teori, men input fra relevant litteratur og
især på refleksion over empiriske erfaringer fremkommet i forlængelse af afsnittet 1.4 om de
to kommuner, der som nævn viste, at selvom kommunerne ligger i samme geografiske område, er der forskelle i kommunernes historiske forankring og i erhverv- og arbejdsmarkedsstrukturerne.
Kommunens erhvervsstruktur spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle, da interesseorganisationers relationer med politikere kan spores tilbage til dengang organisationer var opdelt efter samfundsklasser: Socialdemokraterne repræsenterede fagbevægelsen, Konservative
erhvervsorganisationerne og Venstre landbruget (Ronit 1998:102). Det vil sige, at steder hvor
der er erhverv og arbejdstagere, er der traditionelt set også kontakt til politikerne og administrationen inden for handel, håndværk og industri (Ibid.:12).
Kommunens erhvervsstruktur kan således siges at danne udgangspunkt for et institutionaliseret samarbejde mellem forskellige organisationer og det offentlige. I et institutionalistisk
perspektiv, påvirkes aktørernes handlinger af den institutionelle kontekst (Jf. 2.2). Konteksten
kan i denne sammenhæng ses som den institutionaliserede organisering, hvor der er opstået en
norm og nogle handlemønstre for samarbejde mellem det offentlige og interesseorganisationer.
Ifølge Andersen og Torfing er arbejdsmarkedets parter så at sige ’døråbnere’ og kontakten
til de lokale virksomheder. Parterne bliver også politikernes mulighed for at skabe opbakning
og ansvarlighed hos organisationerne (Andersen & Torfing 2004: 311).
At parterne har tradition for at have en central rolle i forhold til politisk konsultation, påpeger også Bredgaard og Larsen, der mener, at parterne er med til at definere problemer som
politikerne kan forholde sig og samtidig også være en vigtig aktør for kommunen til efterfølgende at implementere de vedtagne beslutninger (Bredgaard & Larsen 2011: 222).
Kommunens forskellige erhvervsstrukturer kan ligeledes betyde, at parternes ovenstående
funktioner kommer mere eller mindre i spil alt efter, hvor meget erhverv og arbejdspladser
der er i kommunen. Man kan derfor formode, at graden af kommunens forskellige erhvervsstrukturer dermed kan siges at påvirke graden af gensidighed.
16
2.4.2 PARTIPOLITIK:
En anden mulig forklaringsfaktor er det partipolitiske aspekt for den gensidige afhængighed.
Interesseorganisationer udspringer som tidligere nævnt fra de gamle samfundsklasser
(Rasmussen & Villaume 2007: 496), hvor det var opdelt i fagforeninger for arbejdstagergrupper, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt landbrugsorganisationer for landbrugene
(ibid.: 496). Hvor socialdemokraterne historisk set har samarbejdet med fagbevægelsen, har
Konservative samarbejdet med arbejdsgivere- og handelsstandsforeninger, og Venstre samarbejdet med landbruget (Ronit1998: 102ff). Spørgsmålet er, om denne traditionelle partipolitiske interesse har indflydelse på de to kommuners holdning om betydningen af LBR. Køge
kommune har tradition for socialdemokratiske borgmestre og i Solrød er det venstre borgmestre. Det er derfor interessant at undersøge om det partipolitiske gør en forskel i graden af
afhængigheden og dermed inddragelsen.
2.4.3 KOMMUNENS ORGANISERING
En tredje potentiel faktor, der kan forventes at forklare graden af interdependens, er kommunens organisering. I rammelovgivningen står, at borgmesteren er formand for rådet, men kan,
hvis beskæftigelsesindsatsen varetages af et stående udvalg, beslutte, at formandsposten varetages af udvalgsformanden (§ 45 stik 4).
Formanden for LBR er i Køge arbejdsmarkedsudvalgsformanden og i Solrød borgmesteren. Valget af udvalgsformanden tyder på en specialisering, mens borgmesteren tyder på en
prioritering. Det kunne her være interessant at se, hvorvidt inddragelsen af rådet påvirkes af
hvem, der er formand.
Derudover kan også kommunens politiske organisering have betydning for inddragelsen,
da opfattelsen af, hvor meget samarbejde eller adskillelse, der er mellem politikerne og administrationen spiller ind. Det vil sige, hvorvidt kommunen tolker inddragelsen af LBR som kun
at foregå med administrationen (jobcenteret) ved rådgivning til kommunens Beskæftigelsesplan og Resultatvision, eller om inddragelsen også strækker sig til at være rådgivning til det
politiske niveau om de politiske retningslinjer for beskæftigelsesindsatsen. Man kan argumentere for, at dette aspekt vil påvirke graden af gensidig afhængighed, da den politiske organisering sætter rammerne for omfanget af inddragelse.
17
2.4.4 PERSONAFHÆNGIGE FAKTORER
En fjerde variabel, der kan have betydning for, hvordan samarbejdet fungerer og om aktørerne
drager nytte af hinanden, er de såkaldt personafhængige faktorer.
Loven specificerer hvilke organisationer, der deltager og antal medlemmer (LBK nr 731 §
45), dog er der forskellige mennesker og mennesketyper i hvert råd. Man kan forstille sig forskellige personafhængige faktorer spille ind: særegne personlighedstræk; en ildsjæl, der baner
vejen eller driver værket; en karismatisk formand; et medlem, som har været der i mange år;
eller en formand med bestemte følelser omkring arbejdet, der former samarbejdet.
Netværksstyringens succes afhænger af de enkelte aktørers personlige bidrag (Sørensen &
Torfing 2006:34). Medlemmerne i rådet kan have forskellige menneskelige kompetencer og
ressourcer som engagement, idérigdom, viden, drivkraft og netværksrelationer (Ibid.:27). Andersen og Torfing påpeger i en undersøgelse af de tidligere Lokale Koordinationsudvalg, at
sammensætningen af medlemmer ikke var optimal fordi de ikke altid fungerede som ‘døråbnere’ for det lokale erhvervsliv (Andersen & Torfing 2004: 317).
De personafhængige faktorer og egenskaber spiller en central rolle, da den styringsmæssige logik bag korporatisme4 er, at interesseorganisationerne ofte besidder en særlig viden og
kontakt til deres område, der er gunstig for politikerne (Bredgaard & Larsen 2011: 222). Dette
kan ligeledes ses i relation til teorien om styringsnetværk, der påpeger vigtigheden af ressourceudvekslingen. Men før der kan være ressourcedeling, skal der være nogle ressourcer eller
kompetencer, der skal i spil.
Man kan således forestille sig, at rådet er personafhængigt fordi medlemmerne er forskellige mennesketyper og udveksler forskellige ressourcer. I den sammenhæng er det interessant
at undersøge i hvilken grad man kan se, at de personafhængige faktorer spiller ind i graden af
inddragelsen af rådet.
4
Jeg er klar over, at det LBR ikke er et korporativt organ, men pointen er, at organisationerne besidder en gunstig viden for kommunen.
18
KAPITEL 3: METODE
I dette kapitel belyses de centrale metodiske overvejelser, der ligger til grund for dette projekt.
Formålet er at give et overblik over sammenhængen mellem projektets overordnede genstandsfelt og det videnskabelige udgangspunkt, analysens opbygning samt empiriske og teoretiske valg.
3.1 VIDENSKABELIG TILGANG
Nedenstående vil være en refleksion over, hvilken videnskabsteoretisk tradition undersøgelsen placerer sig i, og hvilket perspektiv undersøgelsen tager afsæt i.5
I dette projekt tages der i problemformuleringen udgangspunkt i at forklare hvorfor partsinddragelsen af LBR varierer i Køge og Solrød Kommune. En måde at forstå, hvorfor inddragelsen varierer, er at tage udgangspunkt i de forskellige aktørers oplevelse af rådet. Dette afspejler en tilgang, der ligger inden for fortolkningsvidenskaben og det er denne, der har inspireret tilgangen i projektet. Projektets undersøgelse indkredses således om den fortolkede
sammenhæng mellem de kommunale repræsentanters og organisationsmedlemmers egen forståelse af inddragelsen af LBR og hvorfor den varierer.
I forlængelse af den fortolkningsvidenskabelige forskningstradition og Gadamers ontologiske udgangspunkt, anerkender jeg forskeren som et fortolkende væsen, der ikke kan frigøre sig fra egne forståelser (Højbjerg 2009: 321 ff.) Projektets mindre forundersøgelse kan ses
som forforståelser, der dannet baggrund for selve hovedundersøgelsen. Derfor er projektets
problemfelt og problemformulering ligeledes præget af disse forforståelser fra forundersøgelsen. Forforståelserne viser sig i form af nogle antagelser og i problemformuleringen, der er
resultat af en abduktiv proces, hvor der løbende har været veksel mellem teoretiske og empiriske perspektiver. Eksempelvis trækker projektet på forskning af Bodil Damgaard og Eva Sørensen, der har stået i spidsen for en række forskningsprojekter om, hvordan nye styreformer
har slået igennem dansk beskæftigelsespolitik med fokus på metastyring og styringsnetværk
(Damgaard og Sørensen 2011). Derudover har Thomas Bredgaard og Flemming Larsens
forskningsresultater fra en landsdækkende surveyundersøgelse af LBR, givet en baggrundsviden om rådsmedlemmernes holdninger til, hvordan de dengang nyetablerede råd fungerede
med hensyn til indflydelse og bidragelse (Bredgaard & Larsen 2009: 7f).
5
Dermed ikke sagt, at der i undersøgelsen arbejdes stringent ud fra én videnskabsteoretisk betragtning, men
snarere, at opgavens genstandsfelt berører videnskabsteoretiske felter såsom hermeneutik, fænomenologi og
konstruktivisme (Fuglsang et al.2009: 43 ff.).
19
For at undersøge problemformuleringen har jeg formuleret mine forforståelser til nogle
forventede forklaringsfaktorer, der bygger på teori om genstandsfeltet og på eksisterende empiri om de to kommuner. Disse forforståelser har dermed sat deres præg på projektets vidensindsamling, idet brugen af kvalitative interviews og interviewguiden søger at teste, de udvalgte forklaringsfaktorer.
3.2 DEN KOMPARATIVE TILGANG OG ANALYSESTRATEGI
I dette projekt benyttes den komparative fremgangsmåde, der indebærer en sammenligning af
cases på tværs, i dette tilfælde Køge og Solrød kommune. Denne strategi er valgt ud fra den
betragtning, at risikoen for at overse kontekstens betydning undgås (Lijphart 1970:683, Maaløe 1996:71)6.
I valget af cases er der hentet inspiration fra den komparative forskningsstrategi ’Most similar system design’ (MSSD), hvor cases vælges ud fra at være ens på de fleste variable, men
have forskelligt udfald på det, der ønskes undersøgt (Pennings et al. 1999:12).
Da det er inddragelse af rådet jeg er interesseret i, har jeg valgt Solrød og Køge kommune
fordi jeg fra forundersøgelsen ved, at inddragelsen er forskellig. Samtidig er det to kommuner,
der ligger i samme geografiske egn som nabokommuner og er relative ens.
Som nævnt benyttes forskningsstrategien MSSD, hvorfor jeg helt bevidst ikke har valgt
kommune-cases, der er diametrale modsætninger af hinanden, eksempelvis Allerød og Lolland på økonomien eller Dragør og Odense på deres geografiske størrelser.
Det vil sige, ved at benytte MSSD opnår jeg en metode til at undersøge to, så vidt muligt,
ens cases, for at kunne se om de ting, der adskiller dem kan forklare variationen: De to cases,
Køge og Solrød, er ens hvad geografisk placering angår, men varierer på graden af inddragelse (afhængig variabel). Det, der adskiller casene, er hovedhypotesen og de dertil hørende forklaringsfaktorer (uafhængige variable).7
6
Her menes, at der ikke kan udledes meget ud fra et enkelt tilfælde, da næste tilfælde kan vise noget helt andet
Denne kritik ses i forbindelse med ’single case study’ om, at man ikke kan generalisere ud fra én case (Maaløe
1996: 71 f.).
7
En kritik af denne metode er, at det kan være svært at afdække alle faktorer og finde to fuldstændig end systemer. Det kan altså være svært at kende samtlige mulige variable, der kan påvirke inddragelsen.
.
20
Analysen kan derved centraliseres om de uafhængige variabler, der kan bruges til at forklare variationen på den afhængige variabel. Dog skal det pointeres, at det ikke er MSSD i sin
reneste form, da det vil betyde to helt ens systemer. Dette er metodens svaghed, da det ofte
ikke er muligt at finde to helt ens cases.
3.2.1ANALYSEN
Analysen er struktureret med inspiration fra MSSD, hvor man som nævnt undersøger forskellige variable på tværs af de to kommuner (Pennings et al. 1999:6).
Nedenstående figur viser sammenhængen mellem den afhængige variabel og de uafhængige variable.
Graden af inddragelse Gensidig a*hængighed Strukturell
e faktorer Politiske forhold
Organiseri
ng og menneskel
ige forhold Den instittution
elle ramme Figuren kan tolkes som en kausalkæde, da de fire forklaringsfaktorer påvirker gensidig afhængighed, og gensidigheden påvirker inddragelse.
Det overordnede fænomen, der undersøges er den afhængige variabel, graden af inddragelse. Denne inddragelse er betinget af gensidig afhængighed mellem aktørerne i rådet, hvilket
bliver projektets hovedforklaring på inddragelsen. Dog er jeg er opmærksom på, at gensidighed påvirkes af nogle bagvedliggende faktorer, og derfor ses de fire forklaringsfaktorer som
underhypoteser til hovedhypotesen.
21
Denne årsagskæde danner således strukturen for analyserne, som består af to analyser. Første analyse afdækker graden af afhængighed ved at beskrive hvordan og i hvilket omfang
henholdsvis Køge og Solrød inddrager rådet i den lokale beskæftigelsesindsats. Analysen
bygger på dokumenter og den indsamlede viden fra interviewene og graden af inddragelse
afdækkes ved; i) mødehyppighed, ii) LBRs rådgivningsfunktion, iii) LBRs opgave ved overvågning af resultat og effekter, samt iv) de virksomhedsrettede initiativer.
Den varierende grad i inddragelsen vil efterfølgende analyseres i projektets anden analyse.
Analysen foretages ved at afdække de uafhængige variable på tværs af casene: Først undersøges det nære led, altså projektets hovedhypotese om gensidig afhængighed. Dette gøres ved at
se på i) ressourcedeling og ii) plus-sumspil. Dermed ses i hvilken grad den gensidige afhængighed varierer i de to kommuner.
Dernæst analyseres de fire forklaringsfaktorer i) strukturelle faktorer, ii) politiske forhold,
iii) organisering og iv) menneskelige forhold, én efter én for at se om det, der adskiller kommunerne kan forklare variationen i inddragelsen.
3.4 VALG AF TEORI OG EMPIRI
Dette afsnit præsenterer projektets teoretiske og empiriske fundament, samt baggrunden for
valget af disse.
3.4.1 TEORI
Teorien omkring styringsformen governance er beskrevet som en slags idealmodel og ikke
som den nøjagtige virkelighed, der eksisterer i rådet og kommunerne. Teorien giver således et
billede af det organisatoriske og styringsmæssige system rådsmedlemmerne agerer i.
Denne styringsform udbygges med teori om styringsnetværk, der hører under paraplyen
netværksstyring. Denne teori er relevant og valgt fordi LBR både er et bestemt form for netværk og også er udtryk for en bestemt form for styring, nemlig den føromtalte governance.
Teori om styringsnetværk handler om, som også nævnt i kapitel 2, hvad styringsnetværk
består af og hvad der skal til for at de fungerer. Teorien er derfor valgt, fordi den kan bruges
til at opstille nogle forventede forklaringsfaktorer i forhold til afdækningen af variationen i
graden af inddragelse, eksempelvis betingelsen, at gensidig afhængighed er til stede.
22
Teorien om styringsnetværk danner udgangspunkt for projektets hovedhypotese, som på
baggrund af definitionen antager, at gensidig afhængighed betinger graden af inddragelse. For
at undersøge, hvad der kan påvirke aktørernes gensidige afhængighed er der inddraget litteratur om metastyring om interesseorganisationers organisering med det offentlige.
3.4.2 EMPIRI
Projektets empiriske grundlag bygger på dokumenter og på kvalitative interviews.
Der er benyttet forskellige dokumenter såsom mødeplaner, forretningsordener (Bilag 3),
rapporter og udskrifter fra hjemmesider. Dokumenterne er brugt til at kortlægge rådets lovmæssige ramme, sammensætning samt aktørernes formelle opgaver. For den nærmere beskrivelse af de to kommuner, er der benyttet forskellige statistiske opslagsværk, der beskriver de
sociale og økonomiske nøgletal.
I indsamlingen af mit empiriske data har jeg først og fremmest benyttet semi-strukturerede
kvalitative interviews baseret på teoretiske og empiriske indsigter (Kristensen 2010: 282). Jeg
har udført 6 interviews med aktører, der alle har en relation til LBR.
I valget af interviewpersoner har det været vigtigt at indsamle viden fra både det kommunale politiske og administrative niveau, idet det er kommunen, der inddrager rådet, og fordi
der internt i kommunen kan være forskellige syn på inddragelsen af rådet. Ligeledes har jeg
bestræbt mig på, at få viden om inddragelse fra en organisationsrepræsentant, og derved få
personens oplevelse af, hvordan samarbejdet med kommunen og inddragelsen foregår.8 Det
vil sige, at de interviewede er: formændene for de to LBR, begge jobcenterchefer, og en organisationsrepræsentant i begge kommuner. Interviewpersonerne refereres til som FM, JC, og
OM henholdsvis Køge eller Solrød (Bilag 4,5,6,7,8,9).
Interviewene er foretaget med udgangspunkt i samme interviewguide, der dog er blevet individuelt tilpasset alt efter, om det har været en kommunal- eller organisationsrepræsentant
(Bilag 2).
8
Alle medlemmer i begge kommuners råd er blevet adspurgt om de vil stille op til interview. Det har både været
svært at få de rigtige kontaktinformationer på medlemmerne og få til dem til at besvare min henvendelse. Så
interviewpersonerne er dem, der har meldt tilbage, at de gerne ville stille op. Begge interviewede organisationsrepræsentanter er fra FTF, og dette er et tilfælde.
23
Den afhængige variabel, variationen i inddragelse, og de forventede forklaringsfaktorer har
været med til at danne ramme for udformningen af interviewguiden. Spørgsmålene har i første
del handlet om at få interviewpersonerne til at fortælle om LBR og hvordan de oplever samarbejdet, og i anden del handlet om holdninger og vurderinger. Måden aktørerne omtaler LBR
tillægges en særlig værdi da de er førstehåndskilder til viden, og derfor bruges en masse citater i analysen.
I kvalitative undersøgelser som denne, hvor antallet af informanter næppe kan siges at være repræsentativt, kan den producerede viden således ikke siges at være generel for hele undersøgelsesfeltet (Jepsen et. al. 2008:191). Det er dog heller ikke nærværende projekts ærinde; det er som nævnt at undersøge, hvordan vi kan forstå forskellen på inddragelsen af LBR i
henholdsvis Køge- og Solrød kommuner.
24
KAPITEL 4: AFDÆKNING AF AFHÆNGIG VARIABEL
I denne analyse afdækkes hvordan den afhængige variabel, graden af inddragelse, varierer i
Køge og Solrød. Dette kapitel giver et billede af hvordan og hvilket omfang de to kommuner
inddrager af rådet i den lokale beskæftigelsesindsats.
4.1 GRADEN AF INDDRAGELSE:
Sammensætningen af medlemmer i de to kommuners LBR følger lovgivningens bestemmelser: op til 3 fra LO og DA, 1 fra FTF, en fra Akademikernes Centralorganisation (AC), op til
2 fra Danske Handicaporganisationer (DH), 1 fra praktiserende læger (PLO), samt 1 fra det
det lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et sådan er nedsat. (§45). I Køge er der 9 medlemmer inklusiv formanden, og i Solrød er der 10 medlemmer inklusiv formanden.
Det Lokale Beskæftigelesråd afholder minimum fire ordinære møder årligt. Derudover kan
rådet afholde seminarer, temamøder med mere efter behov. I begge kommuner afholdes møderne på rådhuset, har en varighed af ca. to timer, og møderækken planlægges ud fra deadlines for Beskæftigelsesplan og Resultatvision (§ 5 Solrød FO, § 9 Køge FO).
I Solrød udtaler jobcenterchefen at ”vi har fire møder. Det er minimumskravet” (Jobcenterchef Solrød: 1). Dette er blevet praktiseret siden oprettelsen af rådet. I møderne deltager, ud
over ovenstående medlemmer, social- og arbejdsmarkedschefen, jobcenterchefen og udvalgssekretæren (Referat den 25 april 2013 Solrød). Sekretariatsdelen varetages af jobcenterchefen
som har ansvaret for at sikre hele LBR-arbejder forløber som det skal, og sikre at de projekter
LBR vedtager bliver gennemført (JC Solrød: 1). Der er ikke daglig eller regelmæssig kontakt
mellem jobcenteret og medlemmerne, men jobcenteret videresender e-mails til medlemmerne,
hvis der er relevante informationer fra eksempelvis beskæftigelsesregionen eller arbejdsmarkedsstyrelsen (JC Solrød:1).
I Køge deltager rådet samt arbejdsmarkedschefen, jobcenterchefen, den kommunale konsulent for LBR, projektkoordinatoren og til dels forvaltningsdirektøren. Der afholdes cirka syv
LBR møder (FM Køge:2). Derudover er der
”formandsskabsmøder ind i mellem møderne, og så har vi arrangementer af
forskellig art. Vi afholder en LBR konference, hvor vi tager på 12-12-møde,
hvor vi starter fra torsdag kl. 12 til fredag kl. 12. Eksternt med overnatning
osv., hvor vi diskuterer mere langsigtet strategier. Sådan en har vi hvert år
(FM Køge:2).
Der afholdes også et temamøde med arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget (AIU), og en
workshop med AIU og integrationsrådet (Mødeplan for LBR Køge 2013).
25
Udover rådets løbende kontakt med den politiske udvalgsformand, bliver LBR
”serviceret af arbejdsmarkedsforvaltningen, og det vil sige at de også har
kontakt med hele den del. Så der er hyppigt både uformel og formel kontakt.
Og så er Køge jo sådan et sted hvor man kender hinanden. Vi snakker jo
sammen og mødes i andre sammenhænge og diskuterer ting (FM Køge: 2).”
LBR har tre opgaver: i) at rådgive i forhold til beskæftigelsesindsatsen; ii) at overvåge resultater i jobcenteret; iii) at lave virksomhedsrettede initiativer.
I forretningsordenen for LBR i Solrød står, at ”LBR har til formål at rådgive de ansvarlige
for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenteret (FO Solrød: §1)”. Ifølge LBR-formanden holder
inddragelsen sig til de to kerneopgaver, som er rådgivning i form af udtalelser og vejledninger
i forbindelse med Resultatvision og Beskæftigelsesplanen (FM Solrød: 1). LBRs rådgivning
foregår på forvaltningsmæssigniveau gennem jobcenteret, og de er kun i dialog med byrådet
gennem deres høringssvar (JC Solrød: 3). I forbindelse med vedtagelsen af Beskæftigelsesplanen drøftes planen på et LBR-møde, hvor den kommenteres inden høringsfasen (Ibid.: 3).
Jobcenterchefen udtaler, at
”beskæftigelsesplanen er faktisk oppe mange gange. Og de ændringsforslag
de kommer med, dem sætter vi ind. Men så kan det godt være at vi gør det i
modificeret form, hvis vi ikke er helt enige i hvad de siger. Men det kommer
med og bliver taget alvorligt (ibid.:2)”.
Formanden for LBR siger, at:
”møderne har til funktion at udveksle ideer og viden, men opgaven er at
træffe nogle beslutninger. ’LBRs beslutninger er at komme med nogle gode
råd. I hvert fald nogle råd. Og så kan man håbe på at de er gode (FM Solrød: 7).”
I LBRs forretningsorden i Køge står, at rådet har til formål at rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen (FO Køge: 1).
Hermed er både det politiske og det forvaltningsmæssige niveau inddraget. I formanden udtaler:
”Vi har i arbejdsmarkedsforvaltningen og arbejdsmarkedsudvalget en fælles interesse i, at det her lykkedes. Og derfor er det vores opgave at servicere LBR, således at LBR føler at de får en ordentlig behandling (FM Køge:4).”
26
I Køge foregår arbejdet i LBR i en dialog mellem kommunen og rådet om hvilke ting, der
rører sig på arbejdsmarkedet, hvad virksomhederne efterspørger og hvordan der sikres flere
arbejdspladser (FM Køge:4). Formanden udtaler ’Vi snakker sammen ofte, men vi har så det
formelle forum (LBR) hvor vi kan træffe nogle beslutninger og sige at det er sådan her vi gør
(FM Køge:5).
I forbindelse med spørgsmålet om hvordan rådet inddrages, siger formanden:
”hvad betyder inddraget. Betyder det at du har lov til at afgive et svar, eller
betyder det at du er med i en politikskabende proces. Det er to vidt forskellige ting. Vi prøver så vidt muligt at få LBR med ind i politikskabende processer (FM Køge: 4).”
Overvågning af jobcenterets resultater er ikke blevet prioriteret i særlig høj grad i begge
kommuner. Dette skyldes, ifølge jobcenterchefen i Solrød, at jobcenteret ikke har store problemer med resultaterne, så derfor er behovet der ikke (JC Solrød:2).
I Køge er det den fremadrettede diskussion fylder mere (JC Køge: 4). Jobcenterchefen udtaler, at: ”De er mere interesseret i, at høre de konkrete initiativer og de konkrete indsatser vi
gør, for eksempel om ledighed og dagpenge, eller langtidslediges fleksjob (JC Køge: 3”.
LBR får tildelt særskilte bevilliger som går direkte til virksomhedsrettede initiativer, og
tildeles på baggrund af kommunens indbyggertal. I Solrød er det cirka 230.000 kr. (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Det er oftest jobcenteret, der kommer med ideer til nogle projekter, som
LBR forholder sig til (JC Solrød: 4). Jobcenterchefen udtaler, at man ikke kan lave særlig
meget for pengene, og det at det bliver lidt halvamatøragtigt (JC Solrød: 4).
I Køge er tildelingen cirka 627.000 kr. (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Formanden siger, at:
”I Køge laver vi en masse projekter med de midler vi får, hvor vi forsørger
nogle ting, og ser om det lykkedes og om det er noget vi kan bruge i andre
sammenhænge. (….) Med de midler vi får har vi (LBR) valgt at have en konsulent til at ordne projekterne fordi det giver kvalitet i projekterne (FM Køge: 4).”
27
Skema nedenfor viser graden af inddragelsen i de to kommuner:
Solrød kommune
Køge kommune
Antal ordinære Møder
4
7
Anden aktiviteter
Nej
Ja
Løbende kontakt
Nej (Dog videresende mails)
Ja
Formelt/uformel kontakt
Relativ formel
Formel og uformelt
’sted’ for inddragelse
Jobcentret
Jobcenteret og AIU
Politik områder
Beskæftigelsesindsats
Bl.a. beskæftigelses- og erhvervspolitik
Graden af inddragelse
Lovens minimum
Relativ høj
På baggrund af ovenstående, ses en tydelig forskel mellem Solrøds og Køges omfang af årlige
møder og aktiviteter. Samtidig har rådet i Solrød primært har kontakt til jobcenteret, hvor
kontakten både er på politisk og administrativt niveau i Køge. Man kan dermed konkludere, at
graden af inddragelse er større i Køge end i Solrød. Det er således interessant at undersøge,
hvad der kan forklare denne variation.
28
KAPITEL 5: AFDÆKNING AF UAFHÆNGIGE VARIABLE
I det følgende kapitel er omdrejningspunktet anden del af analysen. Først vil graden af gensidig afhængighed afdækkes, og dernæst vil undersøges om kommunen forskelle på; i) strukturelle faktorer, ii) politiske forhold, iii) organisering, samt iv) personafhængige faktorer påvirker graden af gensidig afhængighed.
5.1 AFDÆKNING AF GRADEN I GENSIDIG AFHÆNGIGHED
Projektets hovedhypotese lyder ’inddragelse afhænger af aktørernes gensidige afhængighed’,
og derfor er kommunens inddragelse betinget af, at de oplever, at en gevinst ved at inddrage
organisationerne (Rhodes 1997:53).
I Køge anses LBR som et forum, der muliggør at:
”diskutere direkte med parterne om, hvordan vi organiserer det her, og det
gør, at vi har et beslutningsgrundlag, der er noget mere organiseret, end vi
ellers ville have. Der er et ejerskab i organisationerne, både hos arbejdsgiver- og arbejdstagersiden, til den politik vi rent faktisk lægger frem i kommunen. Og det betyder, at politikken har større chance for at lykkedes. Så
det er win win, fordi vi alle sammen får noget ud af det. Og det er jo det, der
gør det godt ”(FO Køge: 3).
Dette udbytte er den kommunale jobcenterchef enig i, og formulerer, at:
”det har en betydning, at det er arbejdsmarkedsparter, som i nogle situationer er inde og blåstemple noget af det vi gør. Altså, de er helt klart med til at
understøtte indsatsen. (…) Jeg overbevidst om, at de initiativer vi tager, bliver taget mere seriøst og alvorligt når det lokale beskæftigelsesråd bakker
op om det. Og de er også med til at fremme nogle ting, som vi ellers ikke selv
kunne gøre. Så i det lys, er de med til at kvalificere indsatsen og bidrage (JC
Køge: 2).”
I Køge opleves der altså en positiv gevinst ved samarbejdet med organisationerne i LBR, både
i forhold til politisk konsultation og som vigtig aktør for efterfølgende implementering af de
vedtagne beslutninger (Bredgaard & Larsen. 2011: 222).
I overensstemmelse med Rhodes terminologi om ressourceudveksling ses en gensidig gevinst for aktørerne i LBR. Nedenstående citat viser et eksempel på ressourcedeling:
”vi bruger det også til at diskutere ungdomsuddannelse, produktionsskole og
alle de der tiltag der er for at få løst ungdomsarbejdsløsheden, det vender vi
jo også der (læs:LBR), og der får vi jo mange gode ideer og input til hvad er
det rent faktisk arbejdsgivere efterspørger, og hvad er der for nogle produktioner vi kan byde ind med (FM Køge:3).”
29
Den politiske udvalgsformand udtrykker LBRs rolle: ’jeg vil sige det sådan, vores beskæftigelsespolitik ville blive væsentlig ringere hvis vi ikke havde LBR (FM Køge: 7). Jobcenterchefens opgave er at føre LBRs beslutninger ud i livet, og han siger, at LBR
”måske nogle gange mere end hvad jeg er interesseret i, fordi det er lidt besværligt at skulle gennemføre nogle specifikke projekter i jobcenteret selvom
der følger penge med ”(JC Køge: 2).
Til trods for dette, udtrykkes en generel tilfredshed. Organisationsrepræsentanten fra FTF
siger, at:
”I vores LBR sidder udvalgsformanden, og den holdning han har taget han
med til det politiske udvalg, så der har vi jo direkte indflydelse på hvad der
kommer til dem. I de gamle LKU kunne hvem som helst være formand, men i
LBR har vi hele tiden valgt en kommunalpolitiker, for at have den direkte
kontakt til dem (OR Køge 2)”.
Ligesom formanden gav udtryk for, at LBR var et forum hvor man havde parterne direkte,
vægtes det også højt fra organisationsrepræsentanten at have en direkte indflydelseskanel via
udvalgsformanden. Igen, et udtryk for den gensidige afhængighed. Organisationsrepræsentanten udtaler, at:
”hos os (Læs: Køge) bliver vi meget lyttet til, og man følger også de fleste
råd vi kommer med. (…) De vil gerne høre vores holdninger til det’. (…) Og
her sidst var diskussionen lidt bredere om hvad det er for nogle politikker
generelt, både hvad for nogle erhvervspolitikker og beskæftigelsespolitikker
vi skal have” (OR Køge 2).
Organisationsrepræsentanten udtrykker, at de har indflydelse, dog er det samtidig noget de
skal kæmpe sig til, men interdependensen understøttes af en årelang praksis for et tæt samarbejde (OR Køge1). Den årelange praksis baserer sig både på en formel og uformel relation og
er i tråd med de institutionelle strukturer på samarbejdet (Jf. 2.2).
I Solrød udtaler formanden, at:
”I Solrød er det jeg også har formuleret så mange gange som mit syn, at jeg
er LBR fundamentalist, forstået på den måde, at jeg har mit blik stift rettet
mod de to ting LBR skal gøre. (…) Og det synes jeg sådan set at det skal
holde sig til” (FM Solrød: 1).
I et spørgsmål om, hvorfor kommunen kun inddrager LBR ud fra lovens minimumskrav, svarer formanden at det er et princip byrådet har, og
30
”det ikke kun på LBR, men på alle vores områder, at vi har et armslængdeprincip. Altså politik er at beslutte sig for nogle mål og rammer (…) Men
metoden for hvordan vi kommer i mål er vi ikke så optaget af. (…) Og derfor
sker der også det på arbejdsmarkedsområdet fra tid til anden, at der er ting
andre synes er en rigtig god idé, og jamen det er sikkert en god idé, men vi
kan konstatere eller jobcenteret siger, at det ikke har nogen effekt. Og derfor
er det spild af penge” (FM Solrød: 2).
Ifølge formanden kan LBR kun bruges til at lave projekter og forsøg for dem, der er på ”kanten af arbejdsmarkedet” (FM Solrød:3). Formanden udtaler i forbindelse med rådets vidensbidrag:
”Altså jeg har stor respekt for både LO og DA næstformændene. Men jeg
synes, hvis man nøgtern skulle sige: hvad får vi ud af at holde et par timers
møde en gang i kvartalet og hvor meget værdi får vi tilført i forhold til det
det der er kerneopgaven? Så er det i Solrød kommune begrænset, stærkt begrænset. Og hvis det var en ’kan’ opgave, så ville jeg nedlægge rådet (FM
Solrød: 6”.
Han mener, at man generelt på Sjælland ville nedlægge rådet hvis man kunne, da man ikke
ved hvad man skal bruge LBR til (FM Solrød:1). Det tyder på, at den ressourceudveksling
som Rhodes taler om ikke på samme måde finder sted i Solrød, da man ikke oplever, at arbejdet tilfører nogen særlig effekt. I forlængelse heraf siger jobcenterchefen, at ”det der er at
vide om Solrød ved kommunen selv det meste af i forvejen” (JC Solrød:5). Det hun mener
LBR bidrager til er, at kommunen:
”kigger lidt mere på beskæftigelsesplanen, end vi ville gøre hvis det bare
var vores egen. (…) Men det er ikke stedet, hvor der bliver kastet en masse
ideer op, og så bliver der genereret en masse nye ting. Det er det ikke” (JC
Solrød: 5).
Organisationsrepræsentanten mener, at det er svært at præge den lokale indsats og udtaler:
”jeg synes ikke kan man se (Læs: rådets præg) særlig meget i Solrød. Det er
svært for mig at få øje på. Men måske kan nogle af de andre. Men jeg er ikke
imponeret (OR Solrød 11)”.
Ifølge netværksteorien bidrager styringsnetværk til offentlig styring, men dette lader ikke til at
finde sted i særlig grad Solrød Jobcenterchefen udtaler, at:
”nogle steder bliver LBR inddraget rigtig meget i mange mange ting, og bliver spurgt meget til råds, men det gør de ikke hos os. Der bliver de kun
spurgt til råds om det de skal spørges til råds om, og ikke mere end det” (JC
Solrød:1).
31
Dette begrundes med, at rådet har en formand, der ikke vil lytte mere end
han skal, og fordi medlemmerne ikke insisterer på at få mere indflydelse”
(JC Solrød: 4).
I Solrød er der ikke en særlig høj grad af gensidig afhængighed. Kommunen oplever, at LBR
ikke tilfører ressourcer og på den anden side oplever LBR at det ikke får indflydelse. Ifølge
teorien om interdependens betyder det, at da rådet ikke tilfører kommunen gevinster er der
heller ikke noget naturligt behov for at inddrage dem yderligere.
Skemaet viser graden af kommunernes gensidige afhængighed:
Solrød
Køge
Ressourceudveksling
I lav grad
I høj grad
Plus-sumspil
I lav grad
I høj grad
Gensidig afhængighed
Lav
Høj
Lovens minimum
Relativ høj
Sammenfattende oplever Køge en høj grad af ressourceudveksling og plus-sumpsil. Det bevirker, at graden af gensidig afhængighed forstærkes, og derved øges incitamentet for den
relative høje inddragelse. I Solrød inddrages LBR efter lovens minimumkrav, der er ikke er
noget plus-sumpspil, lav ressourceudveksling og dermed lav gensidig afhængighed. Selvom
der er større gensidig afhængighed i Køge end Solrød, vil forholdet mellem kommunen og
organisationerne aldrig være helt ligeværdigt, da kommunen har den endelig beslutningskompetence. Det kan således konkluderes at den gensidige afhængighed er større i Køge end i
Solrød, hvilket forklarer den større grad af inddragelse i Køge. Det er interessant at undersøge
i hvilken grad den varierende gensidige afhængighed påvirkes af de underlæggende forklaringsfaktorer til hovedhypotesen.
32
5.1.1 STRUKTURELLE FAKTORER
I et historisk perspektiv er arbejdsmarkedets parter en vigtig aktør for det offentlige for at
kunne implementere de vedtagne beslutninger, da de skaber opbakning og ansvarlighed hos
organisationerne (Andersen & Torfing 2004: 311, Bredgaard & Larsen 2011: 222). På denne
baggrund kan det argumenteres for, at i de byer hvor der er relativt meget erhverv vil denne
funktion være mere i spil, end i byer der ikke har samme grad af erhverv.
Køge er en gammel industrikommune og har altid haft et tæt samarbejde med erhvervslivet:
”Vi er en kommune der har leveret arbejdspladser til oplandet, og det betyder, at der er en kultur i forhold til erhvervslivet, virksomheder og faglige
organisationer, som måske er stærkere end i kommuner, hvor der ikke er
særlig meget erhverv” (FM Køge: 2).
Dette er i tråd med organisationers relationer til politikere, jævnfør Ronit og de gamle samfundsklasser (jf. 2.4.1). Det kommer til udtryk ved, at:
”Vi har tradition for, at erhvervspolitik spiller en stor rolle. Derfor har vi
fra kommunens side altid haft et godt samarbejde med erhvervslivet og de
faglige organisationer (FM Køge: 1)’. ’Vi har folk der er virksomhedsejere,
og fagforeningsfolk, og det er altså folk der har hænderne på det der sker
ude i den virkelige verden.” (FM Køge:2).
Det mangeårige og tætte samarbejde mellem erhvervsliv, organisationer og kommunen bevirkede, at da LBR bliver nedsat som et formelt styringsnetværk, er det i en allerede etableret
samarbejdskultur. Den etableret samarbejdskultur kan ses i et institutionalistisk perspektiv,
der påpeger, at aktørers handlinger præges af den institutionelle kontekst, og dermed den gensidige afhængighed.
De strukturelle forhold i Solrød adskiller sig fra Køges. Formanden siger, at:
”Solrød er jo en lille kommune med 21.000 borgere, og geografisk lille 40
kvadratkilometer, høj beskæftigelsesgrad af andel af borgere (…), 76 % af
borgerne pendler ud, og så har vi jo også virksomheder og arbejdspladser i
kommunen, men det er ikke som i andre kommuner, hvor der har været en
historisk tradition for erhvervsråd og hvor de store arbejdsmarkedets parter
har været organiseret eller aktive hvor de samles i et eller andet regi som
kommunen er en del af ”(FM Solrød: 4).
33
I udtalelsen peges der på to væsentlige faktorer, erhvervsstrukturerne og den manglende tradition for samarbejde mellem erhvervsliv og organisationer. Parallelt påpeger jobcenterchefen,
at kommunen er for lille til at organisationsmedlemmerne er ’døråbnere’ for lokalområdet, da
de ikke har gennemslagskraft til at præge virksomhederne (JC Solrød: 5).
Det faktum, at Solrød ikke er en erhvervskommune og at størstedelen af borgerne er udpendlere er med til at forklare, at der ikke er en samarbejdskultur. Solrød har svært ved at se
LBRs berettigelse og som styringsorgan har LBR svært ved at gøre sig gældende, idet kommunen mener at besidde de ressourcer, der er nødvendige for beskæftigelsesområdet, hvilket
kan forklare den lave grad af gensidig afhængighed.
På baggrund af ovenstående kan man konkludere, at de strukturelle faktorer påvirker aktørernes gensidige afhængighed. Der er to forklaringer på, hvad der påvirker interdependensen.
For det første, at der er og opstår en norm og et sæt af uformelle spilleregler for inddragelse
skabt af den institutionelle organisering. For det andet har kommunens størrelse og antal arbejdspladser betydning for, om parterne bliver vigtige aktører som ’døråbnere’ og til legitimering af politikker.
Der kan således argumenteres for at denne variabel i betydende grad er en forklaringsfaktor som påvirker den gensidige afhængighed.
5.1.2 PARTIPOLITIK
Dette afsnit undersøger underhypotesen om interdependensens påvirkning af partipolitik. Vi
ved fra historiebøgerne at inddragelse af arbejdstager og -giver hører til den socialdemokratiske og konservative tradition. Ifølge formanden i Solrød burde LBR være et råd man:
” kunne og ikke skulle samarbejde med, og siger at ’i forhold til mit arbejde
i Venstre har jeg været med i et udviklingsarbejde på det her område (LÆS:
beskæftigelsesområdet), og der kan jeg se, at der nok tegner sig et billede af,
at der på Sjælland er flere der siger, at ’det (læs: LBR) der, hvad fanden skal
vi med det – ud ”(FM Solrød: 1).
Her kobler formanden partiet Venstre direkte sammen med holdningen om LBR. Dog svarer
han på efterfølgende og opklarende spørgsmål om, hvorvidt han mener, at det er et generelt
billede, at Ikast-Brande ville opfatte det som ”en katastrofe” hvis LBR blev nedlagt (FM Solrød:1). Da Ikast-Brande har en venstre borgmestre, skal man nok snarere tolke formandens
afskrivning/nødvendighed af LBR ud fra et strukturelt aspekt snarere end et partipolitisk.
34
Denne oplevelse af, hvorvidt partipolitik har en indflydelse på rådets inddragelse deles også af
formanden for LBR i Køge:
”der er måske nogle politiske holdninger i det, men jeg tror det ikke. For jeg
ved, at LBR ville blive brugt på lige fod, som hvis det var en Venstre borgmester i Køge, fordi det har mere noget med at gøre at erhvervslivet spiller
en stor rolle” (FM Køge: 9).
Det lader altså ikke til at være de partipolitiske forhold eller forestillingen om de tidligere
snævre relationer mellem politiske partier og interesseorganisationer, der kan forklare forskellen i den gensidige afhængighed. Forklaringen peger mere i retning af betydningen af kommunernes forskellige strukturelle faktorer. Derfor kan underhypotesen om betydningen af de
partipoliske faktorer tilnærmelsesvis afvises9.
5.1.3 ORGANISERINGEN I KOMMUNEN
Den tredje forklaringsfaktor til variationen i den gensidige afhængighed peger i retning af
kommunernes forskellige organisering. Jobcenterchefen i Solrød udtaler, at:
”politikerne udstikker mål og rammer, men at de enkelte afdelinger selv udfylder indholdet. Politikerne blander sig derfor kun meget sjældent i indholdet. Pga. denne mål- og rammestyring, hvor afdelingerne selv beslutter indsatsen, mener kommunen, at det samme bør gælde LBR, altså at LBR ikke
skal blande sig i det konkrete indhold i indsatsen, men kun skal forholde sig
til det overordnede ”(JC Solrød:1).
I Køge lader adskillelsen mellem politik og forvaltning til ikke at være ligeså tydelig. Formaden udtaler, at :
”Vi har i arbejdsmarkedsforvaltningen og arbejdsmarkedsudvalget en fælles
interesse i at samarbejdet med LBR lykkedes. Og derfor er det vores opgave
at servicere LBR, således at LBR føler, at de får en ordentlig behandling. Ellers får vi ikke det ud af det vi kan” (FM Køge:4).
Gensidigheden kan derfor siges at påvirkes fordi ressourceudvekslingen naturligt bliver mere
omfangsrigt i Køge, fordi LBR både agerer med det politiske og administrative niveau.
Derudover tillægger formanden i Køges LBR det faktum, at det ikke er borgmesteren, men i
stedet formanden for arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget, der er formand stor betydning:
9
Dog kan dette ikke afkræftes ift. alle landets kommuner, da denne undersøgelse ikke er fortaget. Det er heller ikke muligt at
verificere formandens påstand før en Venstre borgmester kommer i Køge.
35
”Det er jo det ressortområde jeg sidder med til daglig, så det er jo nærliggende (FM Køge: 1)’. ’For mig spiller LBR en stor rolle fordi jeg er så tæt
på det, og jeg deltager ikke i så mange andre råd. Borgmesteren laver 117
ting, og så vil arbejdet i LBR måske bare blive ting nr. 118” (FM Køge:2).
På trods af, at der ikke forelægger en samme udtalelse fra formanden/borgmesteren i Solrød,
kunne det være nærliggende at antage, at det kan have en betydning, hvorvidt det er en specialist inden for området eller en generalist, der sidder som formand
Kommunens organisering kan ses som udtryk for det fokus eller prioritering de har i kommunen.
I Solrød er arbejdsmarkedsområdet placeret under økonomi- teknik og miljøudvalget. Dette er gjort ud fra den betragtning, at beskæftigelsesområdet ikke fylder meget i den kommunale organisation, eksempelvis at ledigheden er lav samt at der ikke er meget erhverv i kommunen. (jf. 1.4). End konsekvens af denne placering af arbejdsmarkedsområdet er, at placeringen
er udslagsgivende for hvem, der bliver formand for LBR. Da der ikke er nedsat et arbejdsmarkedsudvalg, er det automatisk borgmesteren, der får posten som formand (LBK NR
731:§46).
I modsætning til Solrød er arbejdsmarkedsområdet i Køge placeret i et politisk udvalg. Dette
er gjort ud fra en opfattelse af Køge som:
”…en by hvor folk arbejder meget og vi har nogle virksomheder. (…) Vi
tænker meget i arbejdspladser og arbejdsmarkedet, for det er en tænkning
der ligger dybt, nærmest genetisk bestemt, for politikere i Køge, at arbejdsmarkedet er meget vigtigt (FM Køge:8)”.
Noget tyder på, at organiseringen af arbejdsmarkedsområdet påvirkes af kommunernes strukturelle faktorer; eksempelvis at Køge har tradition for at tænke i arbejdspladser og inddrage
parterne, hvilket ikke ses i samme omfang i Solrød.
Opsummerende kan man sige, at denne variabel ikke direkte påvirker den gensidige afhængighed. Dog er det værd at bemærke at placering af arbejdsmarksområdet kan tolkes som
et udtryk for kommunens prioritering af politikområder. Endvidere er det værd at bemærke, at
det kan have indflydelse på rådets virke og inddragelse, om der sidder en udvalgsformand
eller en borgmester.
36
5.1.4 PERSONAFHÆNGIGE FAKTORER
Den fjerde faktor, der påvirker aktørernes gensidige afhængighed er de menneskelige forhold
som personlige egenskaber, ressourcer, personligheder og kompetencer (Jf. 2.4.4).
Jobcenterchefen i Solrød mener, at personerne i rådet er vigtige for om rådet fungerer (JC
Solrød: 5). Her påpeger hun: ”hvilken type de er, om de forbereder sig, om de deltager aktivt
og hvor meget de ved” (Ibid.:5). Hun mener, at engagementet blandt rådsmedlemmerne er
meget forskelligt alt efter hvem de repræsenterer (JC Solrød: 1).Borgmesteren mener, at ’Det
er ikke sådan at engagementet sprudler. Og så kan man sige, hvad kom først, hønen eller ægget (FM Solrød: 9). Spørgsmålet er om organisationernes engagement og ressourcer gør, at de
ikke prioriteres mere, eller om organisationernes lave engagement skyldes kommunens udmelding om rådets rolle. En årsag til et lavt engagement kan være, at medlemmerne ikke kan
se deres præg på indsatsen(Sørensen & Torfing 2006: 39), og her sagde organisationsrepræsentanten at hun ikke kunne se meget, hvor repræsentanten i Køge godt kunne.
I Køge påpeger jobcenterchefen, at samarbejdet:
”afhænger meget af de mennesker der sidder i rådet. Hvis det er nogle dygtige folk, der er engageret, så fungerer det, og hvis de ikke er, fungerer det
ikke.” (JC Køge: 3).
Formandens oplevelse af medlemmerne er:
”medlemmerne er generelt ret engageret men det svinger selvfølgelig i perioder. (…) Når først man sidder der og oplever at man bliver lyttet til og
taget alvorligt og man kan genkende noget i de beslutninger der bliver taget,
så giver det engagement” (FM Køge:3).
Ifølge Jobcenterchefen i Solrød bidrager LBR i meget lav grad til den lokale beskæftigelsesindsats, og dette begrundes med:
”for det første fordi vi har en formand der er LBR fundamentalist, og ikke
vil lytte mere end han skal. Og så også fordi, at de medlemmer der er, ikke
insisterer på at få mere indflydelse” (JC Solrød:4).
Organisationsrepræsentanten mener ligeledes, at LBR kun bidrager i meget lav grad og karakterisere graden af samarbejde som lav (OR Solrød9). Det lader til at kommunens holdning
til LBR påvirker engagementet, da hun udtaler:
37
”hvis en kommune ikke er interesseret og er bedrevidende, så kan det være
rigtig svært og så kan selv engagerede personer brænde ud. Så kommunens
tilgang betyder rigtig meget. Men man har selvfølgelig som medlem også
selv et ansvar, ud fra hvis man ikke har noget at bidrage med så bliver man
et nødvendigt onde. Men kommunens signaler betyder rigtig meget”
(Ibid.:9).
Hun påpeger, at borgmesteren fylder meget i LBR og siger;
”jeg synes, at han er en lille bykonge, der rigtig gerne vil profilerer sig selv.
(…) Altså jeg kan godt lide at politikere er synlige i samfundet, men der synes jeg, at han fylder for meget som en lille mini bykonge ”(OR Solrød4).
Noget tyder på, at borgmesterens personlighed og holdning til LBR bliver meget styrende
for samarbejdet og kan således ses som en idiosynkrasi, der spiller ind. Organisationsrepræsentanten oplever ikke at føle ejerskab til rådets arbejde og opgaver og mener, hvilket opleves
som demotiverende (OR Solrød8). Det er dog interessant, at organisationsrepræsentanten selv
mener, at hendes relation til Solrød er for spinkel til, at hun professionelt kan rådgive, og mener, at man skal have flere relationer end bare det at bo i kommunen10. Denne opfattelse
stemmer overens med, at kommunen ikke får nogen særlig høj ressourceudveksling fra medlemmerne, da de ikke besidder nogen ressourcer, som vil være gevinster for kommunen.
Også i Køge ses det, at personafhængige faktorer spiller ind, idet jobcenterchefen fremhæver
to personer som værende ildsjæle;
”Vi har to personer i vores LBR, en fra LO og DA siden, der driver værket.
(..) Når de ikke er der, er jeg spændt på at se hvordan rådet bliver. De har
begge to været der rigtig mange år og er aktive i det lokale samfund i Køge.
Vi ville jo ikke lægge så mange kræfter i det, hvis det ikke var engagerede
folk. Det er op til parterne at vise engagement. Hvis de gør det vil vi gerne
understøtte dem”(JC Køge:4).
Det har således en afsmittende effekt på jobcenterchefen, at det er engageret personer, der
sidder i rådet.
10
I Greve kommune, hvor hun arbejder og også sidder i LBR, mener hun at hun både får og giver mere til samarbejdet(OR
Solrød 8).
38
Opsummerende kan der konkluderes, at den større grad af gensidig afhængighed i Køge
kan forklares med, at kommunen generelt oplever et engageret råd, der består af kvalificeret
mennesker. Den lavere grad af gensidig afhængighed i Solrød kan derimod forklares med, at
LBR ikke anses som engageret og ressourceudviklende. I begge kommuner ses, at personligheder, kompetencer spiller ind, i form af en dominerende borgmester i Solrød og to ildsjæle
i Køge. Disse forskelle mellem engagement i de to LBR og forskellige syn på organisationsrepræsentanter kan dermed bekræfte, at underhypotesen om de menneskelige forhold påvirker
den gensidige afhængighed.
39
5.2 OPSAMLING PÅ ANALYSE
Nedenstående figur viser sammenhængen mellem de fem uafhængige variable og den afhængige variabel.
Hypotese:
Køge
Solrød
Bekræftet
I høj grad (plus-
I lav grad (nul-
hed
sumspil)
sumspil)
1.1 Strukturelle fakto-
Erhverv, institutio-
Mindre erhverv,
naliseret organise-
ikke tradition for
ring, nogen proble-
samarbejde med
mer på arbejdsmar-
parterne, mindre
kedet
problemer på ar-
Uafhængig variable:
1. Gensidig afhængig-
rer
Bekræftet
bejdsmarkedet
1.2 Politiske forhold
Tilnærmelsesvis af-
Socialdemokratisk
Venstre
Pol. og adm. samar-
Adskillelse ml. pol.
bejde
Og adm.
Engagement, med-
Mindre engagement,
lemmer med person-
medlemmer med
lige kompetencer og
færre personlige
ressourcer. To ild-
kompetencer og
sjæle
ressourcer. Domine-
kræftet
1.3 Kommunes organi-
Delvis bekræftet
sering
1.4 Menneskelige faktorer
Bekræftet
rende formand.
Afhængig variabel:
Relativ høj
Lovens min. krav
40
De fem uafhængige variable, som er de faktorer, hvor kommunerne varierer, kan med forskellig vægt forklare variationen i kommunernes forskellige grad af inddragelse af LBR. Graden
af gensidig afhængighed er forskellig i Solrød og Køge, hvilket kan forklare den varierende
inddragelse, da Køge får noget ud af at inddrage LBR og det gør Solrød ikke. Kommunens
gensidige afhængighed bliver påvirket af nogle faktorer, såsom eksempelvis strukturelle og
personafhængige faktorer.
Figuren ovenfor skal ikke anskues som en sort/hvid verden med klare skel: De uafhængige
variable overlapper hinanden i et vist omfang. Dette ses blandt andet ved kommunens organisering, hvor vi så, at arbejdsmarkedsområdet er placeret under økonomi- teknik- og miljøudvalget i Solrød som direkte konsekvens af kommunen erhvervs- og arbejdsmarkedsmæssige
struktur.
I rådets organisering, der som nævnt også hører ind under organiseringsfaktoren, ser vi at de
personafhængige faktorer spiller en stor rolle: Der er både det faktum, at formanden for rådet i
Køge også er formand for arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget, der derved har nogle specifikke faglige og praktiske kompetencer, da han har det som sit hovedbeskæftigelsesområde.
Modsat i Solrød, sidder borgmesteren, der i sit hverv (naturligt) indtager rollen som generalist
og overordnet beslutningstager snarere end specialist.
Dette leder til andet faktum: De personafhængige faktorer spiller i høj grad ind, hvor organiseringen sammensat med personlige egenskaber får konsekvenser for inddragelse af rådet.
Her bliver borgmesteren i Solrød et klart eksempel: Han er formand for rådet og har samtidig
det som han selv kalder en fundamentalistisk holdning til rådet: dets inddragelse skal begrænses til minimum. Og det har en direkte indflydelse på inddragelsen.
41
KAPITEL 6: DISKUSSION
I dette kapitel diskuteres lovens udformning og hvordan dens formulering har indflydelse på
LBRs inddragelse i kommunerne. Endvidere diskuteres det, hvorledes loven er et udtryk for
metastyring samt hvordan man kan se loven som et eksempel på en demokratisk styring.11
Lovgivningen (LBK nr 731) opstiller nogle minimumskrav for rådets inddragelse og opgaver
(Ibid.: §§ 44-50), og kan siges at være nogle juridiske forpligtigelser og præmisser, der er ens
for alle kommuner. Projektet tager udgangspunkt i en undren over lovgivningsrammens løse
formulering, der ligger op til, at kommunerne kan tolke ’inddragelsesbegrebet’ forskelligt.
Man kan således diskutere, hvor god denne ramme er, og hvordan det ud fra projektets to eksempler er en hensigtsmæssig måde, at LBR er reguleret på.
På baggrund af ovenstående analyser, kan lovgivningen i forskellig grad siges at have en
betydning for om inddragelse finder sted. På den ene side, kan man se i Køge, at lovgivningen har en mindre betydning for LBRs virke, da formanden udtaler, at:
”hvis staten den dag i morgen sagde, at nu lukker vi LBR ned, så ville vi nok
gå i tænkeboks og oprette vores eget LBR. Vi har brug for dem, og de har
brug for os. (…) Hvis staten afskaffer det, så bliver vi nødt til at lave vores
eget (FM Køge: 7).”
Det vil sige, at lovgivningen ikke har en altafgørende rolle for om LBR inddrages i Køge,
men derimod har en mere rammesættende funktion for rådets opgaver. Det faktum, at de ville
oprette deres eget LBR, altså et formel forum for partsinddragelse, peger tilbage på den høje
grad af gensidig afhængighed.
På den anden side kan man i Solrød se, at lovgivningen har en mere juridisk betydning for
LBRs virke, da borgmesteren udtaler, at:
”jeg ville indstille til byrådet, hvis det (Læs:LBR) blev en ’kan’ opgave eller
hvis loven blev ændret, at vi nedlagde LBR i Solrød kommune” (FM Solrød:4).
Det vil sige, at lovgivningen i Solrød bliver altafgørende for om LBR inddrages.
Lovgivningens funktion er ikke bare rammerne for inddragelsen, men sikrer at selve inddragelsen finder sted. Citatet her peger ligeledes tilbage på den lave grad af gensidighed. På denne baggrund kan man altså diskutere at lovgivningen får en relativ stor rolle, altså alt efter
hvor stor den gensidige afhængighed kan siges at være mellem kommunerne og LBR.
11
Demokratisk skal her ikke forstås som den klassiske parlamentariske demokratiske styring,
men som udtryk for en bred inddragelse af interessenter i samfundsstyringen.
42
LBR er et politisk nedsat styringsnetværk, som metastyres af staten (jf. 2.1). Solrøds borgmester mener, at LBR burde være et netværk kommunen kan, og ikke skal benytte sig af. Man
kan derfor diskutere om, der er behov for at staten skal justere, regulere eller ændre noget i
lovens udformning. Et nøgledilemma med metastyring er, at finde balancen mellem over- og
understyring (Sørensen & Torfing 2011:45). Det vil sige, at staten hverken skal overlade for
lidt plads til selvstyring, men heller ikke overlade for meget plads til selvstyring hos de selvstyrede aktører. Hvis man på den ene side gik ind og detailregulerede LBR ved at opsætte
strammere rammer for inddragelsen omfang, opgaver og råderum, ville der være fare for
overstyring. Det vil sige, at hvis metastyringen af LBR er for detaljereret, vil aktørerne i LBR
miste ejerskabet til selvstyringen. I forhold til projektets to eksempler ville en stramning i
loven kunne resultere i, at engagementet i Køge reduceres fordi aktørers ville miste lysten til
at investere tid og ressourcer i en proces, som primært var styret af staten (Ibid.:45). Man kan
altså sige, at selvstyringens råderum er vigtigt for aktørerne, så man ikke mister, hvad der var
hovedformålet med selvstyringen, nemlig bidrag til offentlig styring (Ibid.:45). På denne baggrund kan en ændring i lovgivningen mod en mere stringent inddragelse af LBR, påvirke
samarbejdet i negativ retning. Hvis man derimod ændrede lovgivningen, så aktøernes selvstyring blev større, og lovgivningen ikke dikterede angav minimumsrammer for eksempel LBRs
opgaver, kan man i stedet risikere en understyring. Hvis metastyringen er for slap af styringsnetværk kan det føre til fragmentering af den offentlige styring, et højt konfliktniveau og
mangel på koordination (Ibid.:45). Hvis styringsnetværket, LBR, selv skulle lægge rammerne,
kunne man forestille sig en situation, hvor aktørerne skulle bruge meget tid og energi på at
blive enige om at finde fælles udgangsgangspunkt for arbejdet. Man kunne også forestille sig,
at organisationsrepræsentanterne skulle kæmpe mere for indflydelse. Selvom teorien om styringsnetværk hævder, at der godt kan være hierarki i netværket så længe der er ressourcedeling kan man forestille sig, at kommunen bliver den dominerende aktør, da organisationerne
ikke var sikret noget indflydelsesgrundlag via lovgivningen. Her kan man igen refererer til
den gensidige afhængighed. På den ene side, kan man forestille sig, at kommuners LBR, der
bygger på gensidig afhængighed bedre ville kunne få netværket til at fungere fordi plussumspillet ville fodre en fælles koordination og samlet styring af indsatsen. På den anden side
kan man forestille sig, at kommuners LBR med en lavere grad af gensidig afhængighed vil
der opstå større koordinationsproblemer, fragmentering og flere konflikter, da den lave sammenhængskraft ikke vil fordre et naturligt samarbejde.
43
Ifølge governanceteoretikere anses netværksstyring for at være effektiv styring (Sørensen &
Torfing 2009:13). Men måske er netværksstyring ikke i alle tilfælde så effektivt. Borgmesteren i Solrød siger, at hans netværker skal give mening og værdi (FM Solrød:4). Han udtaler,
at ”hvis det kun er den ene part som modtager, og den anden tænker ’hvad får jeg ud af det
andet end bøvl og arbejde’, så giver det ikke mening” (FM Solrød:4).
Det er derved interessant, at loven altså går ind og bestemmer, hvad der er effektiv styring og
hvem der er de rigtige at inddrage. Men måske er lovgivningen netop i balance i forhold til
over- eller understyring af LBR, da den er indrettet så der overlades et rum til kommunerne
selv at vælge omfanget af samarbejdet inden for nogle givne minimumskrav.
Den løse formulering kan tænkes at være et resultat af et demokratisk aspekt, der påtænker at
flere får mulighed for at tage del i samfundsstyringen12(Sørensen & Torfing 2009:141), samtidig med at det nok skyldes, at arbejdsmarkedsparterne fik ’tilkæmpet’ sig en indflydelseskanel under strukturreformen (Christensen & Klitgaard 2008:170f).
Derfor kan man sige, at loven, som den er indrettet nu, er hensigtsmæssig fordi det muliggør,
at kommunen kan lave hver sin ’model’ for inddragelse, alt efter hvordan det passer til det
lokale området.
12
Dette er selvsagt ikke ud fra den klassiske demokratitanke om den parlamentariske styringskæde.
44
KONKLUSION
Hensigten med nedenstående afsnit er at opsummere analysernes konklusioner ved at besvare
problemformuleringen: Hvad kan forklare, at de Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Køge og
Solrød kommune i varierende grad inddrages i beskæftigelsesindsatsen?
Først kan det konkluderes at graden af inddragelse er større i Køge end Solrød kommune,
hvilket viste sig i form af omfang af mødeaktivitet og rådgivningsniveau (jf. kap. 4). Den varierende grad af inddragelse kan først og fremmest forklares ved hjælp af hovedhypotesen
som netop hævder, at inddragelse betinges af gensidig afhængighed mellem aktørerne. Graden af gensidig afhængighed er større i Køge end i Solrød, og ses ved at kommunerne oplever
en meget forskellig gevinst ved at samarbejde med LBR om den lokale beskæftigelsesindsats.
Det vil sige, at det kun giver mening for kommunen at inddrage LBR hvis de oplever at få
noget ud af samarbejdet. Graden af inddragelse påvirkes af kommunens ressourceudveksling
med organisationsrepræsentanterne i LBR.
Køges inddrager LBR mere end lovens minimum, som er et resultat af en høj grad af gensidig afhængighed mellem kommunen og LBR. Kommunens interdependens skyldes ressourceudveksling og et plus-sumspil, der gør at aktørerne i rådet får mere ud af at være med end
helt at lade være. Den høje grad af inddragelse er et resultat af, at kommunen oplever at får
tilført så meget værdi, at det giver mening for dem at inddrage dem yderligere end minimummet.
Omfanget af Solrøds inddragelse af LBR, er et resultat af, at der ikke er særlig høj grad af
gensidig afhængighed. Solrød oplever ikke at få nogle særlig værdi ud af samarbejdet, da organisationsrepræsentanterne ikke besidder nogle særlige ressourcer som kommunen drager
nytte af. Der ses her et nul-sumspil, som gør at kommune ikke oplever en mening i at skulle
inddrage dem mere end højst nødvendigt, hvilket vil sige lovens minimum.
Analysen viser at den varierende gensidige afhængighed bliver mere eller mindre blev påvirket af kommunernes forskellige i) strukturelle faktorer, ii) partipolitik forhold, iii) kommunernes organisering og iv) personafhængige faktorer.
45
De strukturelle faktorer påvirker aktørernes gensidige afhængighed. Både i form af, at der
er og opstår en norm og et sæt af uformelle spilleregler for inddragelse, skabt af den institutionelle organisering i kommuner med tradition for industri og erhverv, og i form at har kommunens størrelse og antal arbejdspladser betydning for, om parterne bliver vigtige aktører.
Denne faktorer er med til at forklare, at de to kommuner har en forskellig oplevelse af betydningen af LBR der påvirker inddragelsen.
Den partipolitiske forklaringsfaktor viste sig ikke at holde stik. Den traditionelle opfattelse
af relationer mellem politiske partier og interesseorganisationer, kan ikke forklare forskellen i
den gensidige afhængighed. Forklaringen peger mere i retning af betydningen af kommunernes forskellige strukturelle faktorer.
Organiseringens betydning lader ikke til at påvirke den gensidige afhængighed direkte. Det
tyder på, at organiseringen af arbejdsmarkedsområdet påvirkes af kommunernes strukturelle
faktorer. Det ses endvidere, at det kan have indflydelse på rådets virke og inddragelse, om der
sidder en udvalgsformand eller en borgmester.
Til sidst viste analysen, at den gensidige afhængighed påvirkes af personligheder, der spiller ind, i form af en dominerende borgmester i Solrød og to ildsjæle i Køge. Disse forskelle
mellem engagement i de to LBR og forskellige personlige ressourcer og kompetencer viser at
de menneskelige forhold påvirker den gensidige afhængighed.
Opsummerende kan man sige, at Solrøds og Køges inddragelse af LBR betinges af om der
er en gensidig afhængighed. Det vil sige, at kommunen ser en mening i at samarbejde ved
rådet ved at få tilført værdi. Kommunernes forskellige strukturelle forhold, og medlemmernes
forskellige personafhængige elementer har stor betydning for om kommunen finder samarbejdet relevant og om der skabes en gensidighed. Og disse faktorer tilsammen kan, med tilnærmelser, siges at forklare den varierende grad af kommunernes inddragelse af LBR.
Det leder over til diskussionen, om hvilken betydning lovens udformning har for inddragelsen af LBR. Loven er den formelle ramme for LBRs virke, men hvor den i Køge spiller en
mindre rolle for LBRs inddragelse på grund af en høj gensidig afhængighed, sikrer lovgivningen derimod at inddragelsen finder sted i Solrød. På grund af, at lovgivningen er løst formuleret kan man sige, at loven, er hensigtsmæssig fordi det muliggør, at kommunen kan lave hver
sin ’model’ for inddragelse, alt efter hvordan det passer til det lokale området.
46
Som nævnt var projektets formål ikke at generalisere undersøgelsens resultater til resten af
landets kommuner. Men derved ikke sagt, at undersøgelsens resultater ikke kan bidrage med
en viden om hvilke faktorer der kan være med til at forklare, hvorfor samarbejdet mellem
kommunen og LBR fungerer forskelligt rundt i landet. Denne kontekstuelle viden er ikke nogen endegyldig sandhed, men er et øjebliksbillede af den virkelighed der er i dag.
47
LITTERATUR
- Bøger
•
Andersen, John & Jacob Torfing (2004): Netværksstyring af kommunernes arbejdsmarkedsrettede indsats, 1 udgave, 1 oplag, Aalborg Univeristetsforlag. Side 7-31, 307- 320: 37 sider.
•
Bogason, Peter (2001): Fragmenteret Forvaltning – Demokrati og netværksstyring i decentraliseret lokalstyre, 1. Udgave, 1. Oplag, Systime. Side: 9-31 + 164- 184: 43 sider.
•
Bruun, Hans Henrik (2009): Max Weber, i Kaspersen, Lars Bo & Loftager, Jørgen (red.):
Klassisk og Moderne Politisk Teori, 1. Udgave, 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag. Side: 471483: 13 sider.
•
Bille, Lars (1998): partier og interesseorganisationer, i : Ronit, Karsten (1998): Interesseorganisationer i dansk politik, 1. Udgave, 1. Oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
side 85 – 116: 31 sider.
•
Christensen, Peter Munk: Interesseorganisationer, centraladministration og udviklingen af
nye indflydelsesstrategier, i : Ronit, Karsten (1998): Interesseorganisationer i dansk politik,
1. Udgave, 1. Oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 119- 153: 34 sider.
•
Christiansen, Peter Munk, Klitgaard, Michael Baggesen (2008): Den utænkelige reform, i
udgave, 1. Oplag, Syddansk Universitetsforlag. Side 159- 193: 34 sider.
•
Christensen, Jørgen Grønnegård, Christiansen, Peter Munk & Ibsen, Marius (2011): Politik
og forvaltning, 3. Udgave, 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag. Side 29-50: 22 sider.
•
Damgaard, Bodil, Sørensen Eva (2011): styr på beskæftigelsespolitikken – metastyring af
netværk, aktører og processer, 1. udgave, 1oplag, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag.
Kapitel 1: side 13-33, kapitel 3; side 55-81, kapitel 6: side 135-159 kapitel 7: side 159-187
og kapitel 9: side 187-241, kapitel 14: side 337-348. Sider: 153 sider.
•
Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (2009): Introduktion, i: Fuglsang, Lars & Olsen, Poul
Bitsch (red.): Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne – På tværs af Fagkulturer og Paradigmer, 2. Udgave, 4. Oplag, Roskilde Universitetsforlag. Side 7-51: 45 sider.
•
Højbjerg, Henriette (2009): Hermeneutik, i: Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (red.):
Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne – På tværs af Fagkulturer og Paradigmer, 2. Udgave, 4. Oplag, Roskilde Universitetsforlag. Side 309-347: 39 sider.
48
•
Jepsen, Anna Lund & Madsen, Svend Ole (2008): Om at foretage kvalitative interviews, i:
Voxted, Søren (red.): Valg der skaber viden – om samfundsvidenskabelige metoder, 1. Udgave, 2. Oplag, Academica. Side 184-196: 13 sider.
•
Johansen, Pia Heike & Tetzschner, Helge (2008): Casestudiemetoden- en frugtbar og relevant model i samfundsvidenskab, i: Voxted, Søren (red.): Valg der skaber viden – om samfundsvidenskabelige metoder, 1. Udgave, 2. Oplag, Academica. Side 78 – 87: 9 sider.
•
Kristensen, Catharina Juul (2010): Interviews med enkeltpersoner, i: Fuglsang, Lars; Hagedorn-Rasmussen, Peter & Olsen, Poul Bitsch (red.): Teknikker i Samfundsvidenskaberne, 1.
Udgave, 3. Oplag, Roskilde Universitetsforlag. Side 278-295: 18 sider.
•
Lijphart, Arend (1971): Comparative Politics And The Comparative Method, The American
Political Sciense Review, Vol. 65., Issue 3 (Sep., 19971), 682-693, JSTOR,: 11 sider
•
Lerborg, Leon (2010): Styringsparadigmer i den offentlige sektor, i. Udgave, 1. Oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Side 31- 61: 30 sider.
•
Nielsen, Klaus (2007): Institutionel teori – en tværlig introduktion, 2. Udgave, 2 oplag,
Roskilde Universitetsforlag. Side 181-215: 34.
•
Maaløe, Erik (1996): Case-studier – af om mennesker i organisationer, Akademisk Forlag,
58- 75: 17 sider.
•
Pennings, Paul, Hans Keman & Jan Kleinijenhuis (1999): Doing Reseauch in Political Sciene, SAGE, side 6-15: sider 8 sider
•
Rasmussen, Søren Hein & Villaume, Poul (2007): Et land i forvandling – Danmarks historie 1970-2005, 1. Udgave, 1. Oplag, Politikens Forlag, side 496-510: 14 sider
•
Rhodes, R.A.W (1997): Understanding governance, Open University Press. Side 29 – 63:
34 sider.
•
Ronit, Karsten (1998): Interesseorganisationer i dansk politik, 1. Udgave, 1. Oplag, Juristog Økonomforbundets Forlag. Side 1-28: 27 sider.
•
Rothstein, Bo (2001): Velfärdsstat, förvaltning och legitimitet, i Rothstein, Bo (red.): Politik
som organisation, Stockholm, SNS Förlag , side 49-81: 33 sider.
•
Torfing, Jacob (2007): Institutionelle teorier inden for politologi, i: Nielsen, Klaus (2007):
Institutionel teori – en tværlig introduktion, 2. Udgave, 2 oplag, Roskilde Universitetsforlag,
side 45 – 65: 20 sider.
49
•
Sehested, Karina (2003): Bypolitik mellem hierarki og netværk, i: Karina Sehested (red.):
Bypolitik – mellem hierarki og netværk, 1. Udgave, 1. Oplag, Akademisk Forlag A/S, side
9-41 + 165-197: 66 sider.
•
Sørensen, Eva (2007): Public administration as metagoverance’, i Gjeldstrup og Sørensen
(red.), Public administration in transition, København, DJØF forlag, Side 107-126: 21 sider
•
Sørensen, Eva (2004): Offentlig Ledelse som Meta-Styring af Netværk, Working Paper:3,
Centre For Democratic Network Governance, Roskilde Universitet, via:
http://www.ruc.dk/fileadmin/assets/isg/02_Forskning/demnetgov/Working_Paper_2004_3.p
df
•
Sørensen, Eva & Torfing, Jacob (2009): Netværksstyring – fra government til governance,
1. Udgave, 3. Oplag, Roskilde Universitetsforlag, side 09-218: 209 sider.
•
Sørensen, Eva & Torfing, Jacob (2006): Demokratisk netværksstyring ABC, Roskilde Universitet
- Publikationer
•
LBK nr. 731 af 15/06/2010: Om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindstats
•
Strukturreformen – kortfortalt
•
Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, link via:
(http://www.bm.dk/Aktuelt/Politiske%20aftaler/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Politiske%20aftaler/aftale_e
nstrenget_beskaeftigelsesindsats.ashx) Besøgt d. 27. november 2011 klokken 21:54.
•
Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland; Arbejdsmarkedet i tal 1. Halvår af 2012
•
Beskæftigelsesregionerne; kvartalsoverblik- virksomhedsrettede indsats, 1 kvartal 2013
- Kommunale dokumenter
•
Mødekalender for Køge 2013
-Internetkilder
Link 1: Socialdemokratisk ledelse:
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=523
Link 2: Køge medlemmer: (http://www.koege.dk/Politik-og-demokrati/Naevn-og-raad/LBR).
Link 3: Køges selvidentitet
(http://www.koege.dk/Om-kommunen
Link 4: Lidl
50
http://www.retailnews.dk/article/view/84341/lidl_skaber_200_arbejdspladser_i_koge
Link 5: Sogne
Solrøds sammenlægning af sogne:
http://www.solrod.dk/cms/site.aspx?p=8219 (http://www.solrødarkiv.dk/?page_id=14).
Link 6: Solrød medlemmer: (http://www.solbib.dk/cms/site.aspx?p=246&ContactId=5336).
Link 7: Fakta om Solrød på encyklopædi
(http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danmar
ks_kommuner/Solrød_Kommune)
Link 8: Solrød som dynamisk kommune
http://www.solrod.dk/cms/site.aspx?p=717)
Link 9: Tal hentet fra noegletal.dk
(http://www.noegletal.dk/noegletal/servlet/nctrlman.aReqManager)
Link 10: Ministermål:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2012/06/Mette%20Frederiksen%20melder%20fire%2
0maal%20ud%20for%202013.aspx
Link 11: Aftalesystemet
http://www.fm.dk/arbejdsomraader/kommuner-og-regioner/aftalesystemet/
51

Afdelingsmøde

Transcription

Similar documents

dagbladetroskilde maj 2014 PM marketing artikel

Interview - Henrik Valeur

Endelig jul igen

Mosebanen 39.pdf

nterview med Andreas og Anne-Sofie