pdf - Konditorlauget

Transcription

Planter er også mad
Grøntsager, frugt og korn
PLANTER er også din mad
Tema om FRUGT
Æbler
Mellemtrinnet: 4.-6. klasse
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
1
TEMA OM FRUGT Æbler
Delemne 1: Plantekendskab
Hvad er frugt?
I supermarkedet eller hos grønthandleren
Frugt på mange måder
Frugt i Danmark
En plante har også familie - videnskabelig klassifikation
4
8
10
12
17
Delemne 2: Æblet
En plante er levende
Et æble bliver til
Et æbletræ bliver til
Sorter
Nye og gamle æblesorter
Syge æbler
22
26
29
32
38
44
Delemne 3: Sundhed
Sund med æblet
48
Delemne 4: Æblets historie
Æblet i Danmark
52
Delemne 5: Kulturhistorie
Æblet som symbol
Udtryk og talemåder
Opskrift: Bondepige med slør
61
66
68
Delemne 1 Plantekendskab
Indhold:
• Opdeling i frugt og grønt
• Definition på frugt hhv. kulinarisk/kulturelt og botanisk
• Sæson
• Klima
• Familie – slægt – arter
• Linné som grundlægger af den videnskabelige klassifikation
I skal bruge:
• Små papirlapper til hver elev
• Frugt/grønt-kurv indeholdende forskellige frugt og grøntsager. Forslag – mindst én fra hver gruppe/linie, gerne flere: – hasselnød, valnød (med skal)
– blomme, fersken, kirsebær, mirabel – solbær, blåbær, ribs, banan, appelsin, tomat, agurk
– ært, bønne
– æble, pære, vindrue
– peberfrugt, porre, gulerod, majs, salat, brocolli – find gerne på andre
• Digitalkamera, evt. mobiltelefoner, blyanter og skemaer
• Skål, knive, skærebrædder til abemad eller frugtbuffét
• Hvide fotobakker, notesbøger
• Kamera, notesbøger (papir eller digitalt, hvide fotobakker
Arbejdsformer:
• Brainstorm, leg, sortering
• Læsning
• Samtale/diskussion
• Skrive/tegne produktundersøgelse
• Foto + tekst
• Forsøg
• Madlavning:
Muligt supplement:
• Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: ”Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle”
Elever medbringer selv frugt fra hjemmeavl
Hvad er frugt?
Start med en lille test – gerne inden eleverne præsenteres for emnet. Giv alle elever en et stykke
papir og bed dem finde en blyant. Læreren skal nu nævne 3 ting umiddelbart efter hinanden:
et værktøj, en farve og en frugt. Bed dem skrive ned, hvad de tænkte på, uden de snakker med
deres sidekammerater. Det er vigtigt at holde sig til første indskydelse. Saml sedlerne ind og tæl
op hvilke frugter, der blev tænkt på. Hvilken frugt vinder? Med stor sandsynlighed æblet!
Æblet har på vores breddegrader nærmest fået en position som frugtens dronning.
Bagefter laver klassen en brainstorm over de frugter, de kender.
Skriv alle ord op. Måske kommer der forslag, som egentlig er grøntsager. Andre forslag
kan passe i begge kategorier, for grænsen mellem grøntsager og frugt kan være flydende.
Opdelingen af frugt og grønt er forskellig, alt efter om man ser det fra en kulinarisk/kulturel
vinkel eller ud fra en botanisk klassifikation.
Medbring en kurv (eller flere) med forskelligt udvalg. Hvis det er muligt, så sørg for at der
er en fra hver af de 5 botaniske frugttyper (se længere nede) og nogle ekstra grøntsager.
Husk at have peberfrugt med, som senere kan skæres op for at vise frøene. Lav i fællesskab
en opdeling af frugt og grønt. Er eleverne enige? Spørg hvad der har fået dem til at dele
grøntsagerne og frugterne på den måde. Højst sandsynligt har børnene en kulinarisk/
kulturel tilgang.
I elevmaterialet præsenteres eleverne for en kok og for en botaniker. Når eleverne videre
frem arbejder med materialet, skal de i overført betydning dels have kokkehuen på og dels
gå med botaniker-luppen.
Snak om opdelingen. Passer opdelingen til kokkens definition, som ses ud fra en kulinarisk/
kulturel vinkel? ”Planter er også mad. Frugt er noget, man spiser – og de er søde og saftige.
Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid”. Vær opmærksom på, at der ingen regel er
uden undtagelse: Citrus falder naturligt ind under kategorien frugt trods surheden.
Herefter sættes eleverne ind i, at frugt forklares anderledes af en botaniker. En frugt
defineres botanisk som det planteorgan, der indeholder frø; det der er tilbage efter
bestøvning, befrugtning og afblomstring. Frugt betyder altså i mere børnevenlig
formulering: det sted, hvor en plante gemmer sine frø. Frø er det, der bliver til nye planter
(delemne 2 kommer ind på formering).
Frøgemmet er dog forskelligt fra plante til plante. Vurder selv, hvorvidt en yderligere
opdeling vil gavne eller forvirre klassen. En botaniker deler nemlig frugt op i forskellige
frugttyper. Disse frugttyper bliver nævnt igen i et senere afsnit.
• Nød: (for eksempel hasselnødder og valnødder). En hård frugtskal med ét frø indeni.
Jordbær hører mærkeligt nok til her. I jordbærret er det den opsvulmede blomsterbund,
der bærer de mange småfrugter, som er nødder.
• Stenfrugt (blommer, kirsebær, mirabeller, ferskner). Saftigt blødt frugtkød yderst og én
hård sten i midten. I stenen findes frøet. Hindbær og brombær tilhører trods navnet
denne gruppe. De har mange små stenfrugter samlet, der kommer fra én blomst. Disse
sten spytter man bare ikke ud.
• Bær: (solbær, blåbær, ribs). En tynd skal og blødt frugtkød rundt om mange frø. Til denne
gruppe hører også banan, citrus, tomat og agurk. Hvad angår banan, er det sjældent, der
er frø i bananer, der sælges udenfor dyrkningslandene.
• Kapsel: en tør frugt, der springer op ad sig selv, så frøene kan komme ud. Bælgplanter,
som ærter og bønner, hører til denne gruppe. De har en kapsel dannet at ét frugtblad.
Birkes er frø fra valmuens kapsel, der er formet af to frugtblade.
• Kernefrugter (æbler, pærer, vindruer). Kernehuset er den egentlige frugt. Den yderste
saftige del er lavet af blomsterbunden
4
Yderligere baggrundslitteratur:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Plantemorfologi/frugt
Når denne lektion er slut, vil der muligvis være en del forvirring. Prøv at tage diskussionen
med på lærerværelset. Spørg om agurk og tomat er grøntsager eller frugt. Botanisk set er
det frugt, men der vil kunne opstå en livlig diskussion. Især tomat vil dele vandene – udvid
så listen med avocado.
Ærter og bønner vil modsat ikke frembringe samme diskussion. Her er sagen klar: det er
grøntsager - men botanisk set er det frugt.
Når man fordeler ud fra sødme, kan man støde på undtagelser. Nogle grøntsager er også
søde, og det vil typisk være dem, børn bedst kan lide som eksempelvis gulerødder og majs.
Majs på dåse kan dog være tilsat ekstra sukker, og når alt kommer til alt, hører majs rent
faktisk til korn-planter.
De mest almindelige frugter i kosten er æble, banan, appelsin, grapefrugt, pære, vindruer,
jordbær og fersken. Det gennemsnitlige sukkerindhold i disse frugter er 10.9 %.
De mest almindelige grøntsager i kosten er tomat, salat, agurk, broccoli, blomkål, løg og
bønner. Det gennemsnitlige sukkerindhold i disse grøntsager er 3.2 %.
Kilde: http://www.gdainfo.dk/home/forbruger/gda-og-referencevaerdier/sukker.aspx#Frugt
NB! Bemærk, at denne kilde har valgt at kalde en tomat for en grøntsag.
Lad eleverne skrive umiddelbare stikord til, hvad de mener, en botaniker ved noget om, og
hvad en kok ved noget om. Tag evt. snakken på klassen, hvor læreren skriver stikordene op,
og eleverne melder ind.
Botaniker: ved meget om planter. Hans interesse er at undersøge planterne og vide alt
om det, der er på en plante: blade, blomster, stilk, rod, frø. Han kigger på store og på små
planter. Han sammenligner. Han ser, hvordan de er forskellige. Han ser, hvordan de skaber
de nye frø, så der kan komme flere planter. Han er interesseret i, hvor planterne vokser.
Hvilket klima (varmt, koldt, tørt, vådt m.m) kan planten bedst lide. Hvilken jord (sand, ler)
kan den bedst lide.
Kok: ved meget om mad. Hans interesse er at lave mad, der smager godt og ser godt ud.
Han vil vide om maden smager sødt, surt, salt eller bittert. Han kan lide at opfinde nye
retter og blande madvarer på nye måder.
5
5
Hvad er frugt?
Lad dine tanker gå en tur gennem supermarkedet frugt og grønt
afdeling, eller tænk på en have du kender. Der er masser af frugter
og grøntsager.
Men hvem har egentlig bestemt, hvad der er frugt og, hvad der er
grøntsager?
Det kan være svært at bestemme hvad, der er hvad. De fleste
mennesker opdeler efter en kulturel indflydelse. Det vil sige at de
opdeler ud fra det de har fået at vide hjemmefra, og det som de har
set i kogebøger, reklamer og andre steder.
Men hvad er egentlig forskellen på frugter og grøntsager. Hvad
mener du?
En botaniker, som er ekspert på planter, vil
have sin forklaring.
Botanikeren siger:
”Planter laver frø for at give nyt
liv. Det er kun frø, der er blevet
befrugtet, som kan give nyt liv.
Når de er befrugtet, gemmes de i et
frøgemme, til de er modne. Dette
frøgemme hedder frugt. Alle planter
har altså frugt.”
”…hvad befrugtning er? Øh, det
hører du om lidt senere, men det
handler om blomster og bier.”
Når botanikeren på vej hjem fra arbejde skal købe ind, står der på
hans indkøbsseddel, at han skal købe frugt, så hans børn kan få
frugt med i skole. Når han har fri, tænker han helt anderledes. Han
tænker kulturelt/kulinarisk ligesom de fleste. Kulturelt betyder, at
der i det samfund, han bor i, er en bestemt måde at dele op på.
6
Denne måde er oftest bestemt af, hvordan vi
historisk har brugt frugten eller grøntsagen
ud fra smagen. En kok vil altså sige:
”Planter er også mad. Frugt er noget,
man spiser – og de er søde og saftige.
Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid.”
Der er altså to måder at beskrive frugt på. Derfor er det let at blive
forvirret. Tænk på peberfrugt. Kokken kalder den ikke for en frugt.
Han kalder den en grøntsag. Den bruges heller ikke til sød dessert.
Men den gemmer til gengæld på nogle frø, det er derfor, den
hedder noget med frugt. Det er lidt mærkeligt! Alt, der gemmer på
frø, er frugt, men det er ikke alle, der hedder noget med frugt.
7
I supermarkedet
Brainstorm over hvordan man kan få frugt: frisk frugt, smoothies, syltetøj, tørret frugt,
juice m.m. Snak om hvordan eleverne spiser frugt. Bed dem forklare hvad det er. Løs den
tilhørende ekstraopgave.
Tag derpå en tur i supermarkedet eller hos den lokale grønthandler.
Tag klassen med på en tur i grøntafdelingen. Hvilke frugter er der? For nemheds
skyld opereres med kokkens måde at kategorisere frugt, men tag de sure med. Hav et
digitalkamera med. Har børnene mobiltelefoner, kan I arbejde med at tage billeder med
disse.
Inddel børnene i grupper: Hver gruppe skal finde eksempler på forarbejdede frugter
jævnfør brainstormen. Måske opdager de nye. Under ”Opgaver” findes et skema, som hver
elev skal medbringe sammen med en blyant.
I frugtafdelingen udvælger hver elev en frugt. Sørg for, at der bliver valgt bredt. Eleven
udfylder skemaet. Hjælp eleverne med at se på kassen eller på skiltet, hvilket land frugten
kommer fra.
Æbler skal have et særligt fokus. Hvor mange forskellige æbler, kan man få? Hvilke lande
kommer de fra? Køb gerne forskellige æbler. Gem dem til senere under emnet om sorter.
Kig efter frugt i frysemontren.
Køb et udvalg af frugterne og lav en lille smagsfest. Sammen med frugterne fra forrige
afsnit kan laves en gang abemad, eller en buffet af små frugtbidder.
Hjemme i klassen sætter I billeder ind på skemaet. Eller tegner en tegning af frugten og
bruger den.
Undersøgelsen skal bruges i næste afsnit.
Snak om de varer, der også indeholdt frugt. Hvilke varer fik de øje på? Disse varer er
eleverne ikke blevet bedt om at skrive ned i skemaet. Hvis der er taget billeder af dem,
sættes de på en planche. Skriv hvad det er: smoothie, juice, grød m.m
Frugt på mange måder: Hvad er hvad?
smoothie frisk frugt juice saftevand syltetøj frugtgrød
tørret frugt
Brug gerne opgaven til yderligere forklaring.
8
I supermarkedet
Undersøgelsesskema
Elevens navn:
Dato:
Jeg har valgt en:
(skriv hvilken frugt)
Her indsættes billede eller
tegning af frugten.
Frugten kommer fra:
Jeg har talt _______________ forskellige slags æbler.
De kommer fra disse lande:
9
En smoothie er en blendet frugtdrik. Den er tyk og cremet. Man bruger frossen og frisk
frugt. Man kan komme mælk eller yoghurt i. Den kan laves med og uden sukker. Indeholder vitaminer, mineraler og fibre.
Juice kan være friskpresset frugt. Det kan også være lavet af koncentrat. Herved forstås at
man presser frugt og derefter fjerner det naturlige indhold af vand. Dette gøres typisk i det
land, hvor frugten kommer fra. Derefter bliver koncentratet fragtet til en fabrik i eksempelvis
Danmark, hvor der igen tilsættes vand. På den måde bliver det til juice lavet af koncentrat.
Juice fra koncentrat bevarer en del vitaminer, men nogle går tabt i forhold til det
friskpressede.
Syltetøj er opvarmet frugt tilsat sukker. Nogle vitaminer forsvinder under opvarmning.
Nogle gange tilsættes kemi, for at det bedre kan holde sig. I oldemors tid var opskriften. 1
kilo sukker til 1 kilo bær eller frugt (sukker er også konserverende).Forskellen på syltetøj og
marmelade er konsistensen. Syltetøj er gerne tyndere.
Når frugt tørres koncentreres sukkerindholdet. Derfor smager det mere sødt og kaldes ofte
sundt slik. Det har også bevaret vitaminer, mineraler og fibre.
Frisk frugt kan spises, som det er. Nogle frugter er sure, nogle er søde. Holdbarheden er
ikke så lang. Indeholder mange vitaminer, mineraler og fibre.
Saftevand er kogt og siet frugt tilsat sukker. Nogle vitaminer forsvinder under opvarmning.
Nogle gange tilsættes kemi, for at det bedre kan holde sig.
Frugtgrød er kogt og oftest sødet. Tyk konsistens. Jævnes ofte med kartoffelmel. Rødgrød er
frugt lavet på diverse røde bær. Serveres ofte med mælk eller fløde. Hjemmelavet frugtgrød
spises gerne med det samme og indeholder ikke konserveringsmidler. Koges ikke for længe,
for så forsvinder for mange vitaminer.
Most og cider er ikke med i denne opgave.
Most er pressede rå æbler uden tilsætning af sukker. Kan konserveres ved pasteurisering,
hvor de fyldte flasker opvarmes til 80 grader. Man kan i stedet vælge at fryse mosten ned og
dermed få den til at holde længe.
Cider er gæret æblemost. Udvikler alkohol under gæringen (typisk 2-6%).
10
Hvad er hvad?
saftevand, tørret frugt, juice, frisk frugt, smoothie, frugtgrød,
syltetøj. Skriv små forklaringer.
11
Frugt i Danmark
I elevteksten møder klassen begreber som sæson og klima. Der hører opgave til dette
emne.
Vejr er det, vi har lige nu - Klima handler om vejret set over en årrække. Klima er
gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning af gennemsnit er 30 år. De
væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække, vind (styrke og retning) og
luftfugtighed.
Brug undersøgelsen fra supermarkedet eller grønthandleren. Fravælges turen til butikken,
kan I arbejde ud fra klippearket under opgaver i første afsnit.
Sorter skemaerne fra besøget i supermarkedet efter hvilke lande frugterne kommer fra. Der
vil være variation, alt efter hvilken årstid I arbejder med.
Forklar eleverne at selvom nogle af frugterne ikke er fra Danmark, kan de dyrkes i Danmark.
For eksempel er jordbær, der er købt i november ikke danske. Ligesom det er svært at finde
danske æbler i maj måned, men de dyrkes i Danmark! Sorter igen ud fra hvilke frugter,
der kan dyrkes i Danmark, når det er sæson. Vær opmærksom på at nogle elever kan have
kendskag til vindruer, citrus o.a. fra drivhuse eller udestuer, men disse kan ikke dyrkes
til produktion og handel. Det er dog interessant, at efterhånden som klimaet er blevet
varmere i Danmark,er der dukket flere vinmarker op.
Se på et verdenskort. Find Danmark. Har børnene været i andre lande. Find dem på kortet.
Snak om det er et land, hvor der er varmere eller koldere end i Danmark. Har de set frugter i
disse lande?
Spørg eleverne om de har frugttræer eller bærbuske derhjemme. Hvis ikke de ved det, så
lad dem spørge derhjemme og tag snakken op igen. Måske har deres bedsteforældre træer
eller buske med frugt.
Nu er det muligt at støde ind i endnu en diskussion om, hvorvidt noget er frugt eller grønt.
Kulinarisk og kulturelt har rabarber en plads i dessertkogebogen, men er det en frugt?
”Opfattelserne, af hvorvidt rabarber bør regnes for en frugt eller en grønsag, er delte. Et
fjernt slægtskab med spinat og bladbeder er ikke helt utænkeligt. Men f.eks. stadfæstede
en domstol i 1947, i byen Buffalo i staten New York, at rabarber er en frugt”. Citat Nanna
Simonsen.” - grundigere undersøgelse ligger uden for dette materiale.
Der er to opgaver om sæson. Den ene opgave er en udfyldningsopgave ,den anden er en
diskussionsopgave. Diskussionopgaven retter sig mod de ældste elever på mellemtrinet og
er muligvis for svær for en 4. klasse. Vurdér selv.
http://www.saesonforgodsmag.dk/frugtogbaer
http://www.miljonyt.dk/133/SmartFresh.htm
Æblers holdbarhed – (forrådnelsesprocessen)
Gem to af hver af de forskellige æblesorter, der er købt i butikken. Skaf desuden et par
forskellige æblesorter fra haveæbletræer (æblerne skal gerne være modne spiseæbler) og
læg dem op i hvide fotobakker i klassen og følg processen.
Hvordan forandrer æblerne sig?
Hvilke æbler bliver først rådne?
Hvorfor er der den forskel?
Noter start dato og hvor mange dage der går: Før pletter kan ses, før overfladen bliver
anderledes ( runken) og før råd begynder, så det lugter og skal smides ud.
12
Frugt i Danmark
Du kender rigtig mange frugter. Nogle af frugterne dyrkes her
i landet men mange kommer lang vejs fra. En banan eller en
appelsin kan vi købe i supermarkedet året rundt, men de dyrkes
ikke i Danmark.
Nogle af frugterne vokser i Danmark, men ikke hele året rundt.
Det kalder man, at frugten har sæson. Jordbær kan plukkes om
sommeren i Danmark. Hvis du vil have jordbær om vinteren, kan
du måske købe dem i butikkerne, men de er kommet til Danmark
fra et varmt land langt væk. Nogle lande har sommer, når vi har
vinter.
Lande har forskellige klima.
• Bananer kan godt lide sol, varme og fugtigt vejr.
• Appelsiner elsker solskin.
• Æbler har ikke noget imod lidt kulde.
Danmark har et godt klima for æble-dyrkning. Et æbletræ har brug
for at hvile, det gør det i den kolde periode. Selve æblet udvikler en
god saftig, sød-syrlig smag, når det på modningstidspunktet får lidt
kulde om natten og solskin i dagtimerne. Præcis som månederne er
i august-oktober.
I Danmark vokser bær som hindbær, jordbær, stikkelsbær og
solbær. De har en kort sæson. Det har blommer også. Pærer og
æbler har en længere sæson.
I Danmark bliver de første æbler modne i august måned. De kaldes
derfor for sommeræbler. Du kan plukke æbler indtil det bliver
vinter. Æblerne kan gemmes i kasser. Derfor kan du købe danske
æbler, indtil det bliver april. Det er en temmelig lang sæson.
Hvis du vil spise æbler fra april til august måned, er det æbler, der
kommer fra andre lande. Mens der er danske æbler, kan du også
samtidig købe æbler fra andre lande, måske fordi de er billigere for
købmanden at købe hjem.
13
I dag findes en mulighed for at ”snyde” sæsonen. Det er muligt
at holde æbler friskere i længere tid. Med en gas-art, der hedder
Smart-fresh, stopper æble-producenten æblets modning. Æblet
ligger i et tæt lokale i lang tid uden, at det rådner. Derfor kan man
købe æbler, der faktisk er fra sidste års høst. Når æblet kommer
uden for lokalet starter modningsprocessen igen og derfor kan
det rådne på et tidspunkt. Men prøv at sammenligne et æble, du
plukker fra haven med et, du har købt i supermarkedet, og se hvor
længe der går inden det rådner.
Danske æble-avlere er ikke så glade for Smart-fresh. Men siden
2008 har det været lovligt at bruge det i Danmark. Når æblet
forstyrres i sin modning kan det gå ud over smagen, det kan være
grunden til at mange ikke vil bruge det.
Æbler kan også vokses. Altså får de påsmurt voks uden på. Dette
gør, at æblet kan se fint ud udenpå, men indefra rådner det. Måske
har du bidt i sådan et æble. Det er en slem skuffelse!
Ubehandlede æbler købt fra en planteavler kan måske godt holde
sig længere, end de æbler du selv har hjemme i haven. Det kan
være ,fordi planteavleren ved, hvordan han forsigtigt skal behandle
æblet, så ikke det bliver stødt. Han sørger også for at sortere æbler
fra, der har mærker. Hvis et æble med en rådden plet lægges ved
siden af friske æbler, smitter det hurtigt de andre. Det er også
vigtigt, at æblerne opbevares køligt. De må dog ikke få frost.
14
Frugt i Danmark
Hvornår er det sæson for danske jordbær?
Sæt en rød streg under fotoet.
forår sommer efterår
vinter
Hvornår er det sæson for fældede juletræer?
Sæt en grøn streg under fotoet.
vinter
Hvornår er det sæson for danske æbler?
Sæt en gul streg under fotoet.
vinter
Hvad betyder det, at lande har forskelligt klima?
Tegn eller skriv hvad det er der fortæller om klima.
15
Frugt i Danmark
I grupper skal I nu diskutere, hvorfor I synes det kan være godt
at spise frugter fra Danmark i sæson? Samtidig skal i diskutere
hvorfor det kan være godt, at vi kan få frugter fra andre lande?
Måske kan I finde inspiration på listen her – måske kan i lave listen
længere:
• Vitaminer og mineraler
• Transport koster penge
• Transport bruger brændstof, som forurener
• Smag
• Forskellighed
• Forskellige regler for brug af sprøjtemidler
• Sommer og vinter
• Pris
16
En plante har også familie
Videnskabelig klassifikation
Dette afsnit indkredser begrebet arter. Senere kommer en forklaring på sorter. Arter og
sorter bruges ofte i flæng, men begrebet sorter kan kun bruges inden for samme art.
Der beskrives den videnskabelige klassifikation, som Carl von Linné grundlagde. Dog
gennemgås ikke hele klassifikationen, men der lægges vægt på de tre nederste inddelinger.
Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spise-æble:
Rige: Plantae (planter)
Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (rosen-familien)
Slægt: Malus (æble-slægten)
Art: Malus x domestica
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Botanikere_og_
plantegeografer/Carl_von_Linn%C3%A9
http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86ble-sl%C3%A6gten
Eleverne præsenteres for 3 arter i æble-slægten: skovkrabben, det søde æble og
paradisæblet.
Skovkrabben er det oprindelige vilde æble, som vokser i skoven. I markskel og andre
steder støder man også på ”vilde æbler”. De sættes her i anførselstegn, fordi de i de fleste
tilfælde er kulturæbler, der har sået sig selv. Æbler der selv får lov til at formere sig, kan godt
resultere i meget syrlige æbler. Nogle af æblerne kan faktisk godt have krydsformeret sig
med skovkrabben.
En måde til at bestemme, hvorvidt der er tale om et vildt æble (skovkrabben) eller et
kulturæble, er at kigge på undersiden af bladene. De vilde æblers træ har glatte blade,
mens kulturæblernes træ har blade med lodden underside.
17
En plante har også familie
Videnskabelig klassifikation
Der findes mange forskellige frugter. Frugterne deles op i
frugttyper. Nogle er nødder, nogle er bær, nogle er kernefrugter,
nogle er stenfrugter og nogle er kapsler.
Svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var
en meget flittig mand. Han indsamlede planter, dyr og sten fra
naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han
indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede
herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne
kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige
klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn,
men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave
opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale
årsager blev de videnskabelige navne latinske. Linné navngav
dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne
fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter
hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i
system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde,
ses nedenfor.
Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spise-æble:
Rige: Plantae (planter)
Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (rosen-familien)
Slægt: Malus (æble-slægten)
Art: Malus x domestica
Som botaniker sammenlignede han planter ud fra, hvordan de
voksede. Hvilke frø de fik. Hvordan blomsterne så ud. Alt lagde
han mærke til. Han fandt ud af, at nogle planter lignede hinanden
meget. Dem satte han i familie sammen.
Æbler og roser kom i samme familie. Måske tænker du, at æbler
og roser ikke ligner hinanden. Prøv at se på billederne. Det første
billede er en blomst på et æbletræ. Det andet billede er en vild
rose. De ligner hinanden på nogle måder.
18
Da Carl von Linné havde delt dem op i familier delte han dem op
i slægter.
Æblet var alligevel forskelligt fra rosen. Så de kom i hver sin slægt.
I æble-slægten og i rose-slægten. Fordi han gav alle planter og dyr
latinske navne, kaldte han æbler for Malus.
Han kiggede igen på planterne. Der var også forskelle indenfor
slægten. Så han delte op i arter.
Æble-arter er der faktisk mange af rundt om i verden. Men i
Danmark vokser ikke så mange af dem.
Én art kan godt have flere navne.
Vildæble, skovkrabbe, abild
Er surt og ikke til at spise råt. I oldtiden
spiste man det ristet eller tørret.
Vokser i skoven. Spises af dyr.
Spiseæble, det søde æble
De dejlige æbler vi spiser. Dem vi har i
haven, og dem vi køber i supermarkedet.
19
Paradisæble, bær-æble
Nogle har sådanne æbletræer i haven til
pynt. Æblerne kan ikke spises. De kan
bruges til gélé.
Det ægte vilde æble kaldes også skovkrabbe eller Abild. Ordet
Abild lyder næsten som æble. Det var også denne art, der for
mange år siden gav frugten navn.
En æblehave kaldes også for abildgård.
Spiseæblet kaldes også for det søde æble. Selvom det kan være
syrligt. Der findes mange forskellige spiseæbler i forskellige farver,
størrelser og smag. Det er, fordi arter også deles op i sorter.
Sorter skal du høre om i delemne to. Det vilde æbler, altså
skovkrabben, og det søde æble er to arter, som du vil høre mere om
i delemnet om æblets historie.
.
20
Delemne 2 Æblet
Indhold:
• Formering, bestøvning og befrugtning
• Dannelse af et æble
• Fra kerne til træ
• Podning
• Forskelle på sorter
• Forædling – krydsbestøvning
• Genbank – pomet
• Æblesygdomme
• Økologisk æbledyrkning
I skal bruge:
• Æbler svarende antalsmæssigt til grupper eller par
• Tegnepapir og farver til iagttagelsestegning
• Urteknive til at skære æbler over med
• Gem æblekernerne
• Så- eller priklejord
• Urtepotter kan evt. fås fra www.cchobby.dk, eller eleverne kan selv medbringe en
• Materialer til at lave æbletræ. Vælg: – Karton – grønt og brunt
– Papmaché – grønt og brunt silkepapir, tapetklister, bøtter, hønsetråd
– Tag en gren – den hurtige løsning, papir til blade
– Stort papir og farver
• Sakse
• Forskellige æblesorter. Små, store, røde, gule – de skal helst se forskellige ud
• 2 x sedler med numre, der svarer til antal sorter. Papir til at notere hvilken sort, der svarer
til hvilket nummer
Arbejdsformer:
• Planteundersøgelse
• Læsning
• Smagsprøver
• Forsøg
• Tegne/male, klippe/klistre
• Produktundersøgelse
• Skrive
• Samtale
Supplerende aktiviteter:
• Har I adgang til et æbletræ så gå ud og iagttag, hvilket stadie, æblet er på
• Mal urtepotterne personligt. Husk maling!
21
I afsnittet beskrives, hvordan frugten dannes. Begreber som formering, bestøvning og
befrugtning er på banen. Blomsternes kønsdele forklares.
Æbleblomst er tvekønnet og har såvel hunlige som hanlige organer. Men en æbleblomst
er ikke selvbestøvende. Det fører i hvert tilfælde ikke til befrugtning. Æblet har en genetisk
bestemt mekanisme, der forhindrer indavl. Derfor får man ikke et æbletræ af samme
sort, som det æblet kommer fra, når man sår en kerne. Moderen er godt nok af samme
sort, men faderen er en anden. Pollen fra forskellige træer kan til gengæld lande i samme
æbleblomst, og derfor kan kernerne i et og samme æble godt have forskellige fædre.
Tæt beslægtede æbletræer kan heller ikke krydse sig med hinanden. Der er forskel på,
hvilke æblesorter, der er gode bestøvere for hinanden.
http://www.frugtogprydtraeklubben.dk/downloads/Bestoevningsskemaer.pdf
Drag gerne sammenligninger med mennesker og snak om, hvordan vi i menneskelivet har
udtryk, vi også bruger, når vi taler om planter.
En gravid kvinde er også befrugtet. Det ord bruger vi muligvis ikke meget til
gengæld siger man om kvinder, der kan blive gravide, at de er frugtbare. Vi bruger
dog ordet frugtsommelig. Børnene har måske stødt på det i forbindelse med
kristendomsundervisning og hvis de har hørt juleevangeliet: ”Men det skete i de dage, at en
Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal……… Josef gik op
fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By,som kaldes Bethlehem, fordi han var
af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var
frugtsommelig.
22
Alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering.
Det gælder, når mennesker får børn, når dyr får dyrebørn, og når
planter sætter frø, som kan blive til en ny plante.
Før en plante kan danne frø skal den blomstre. Det er nemlig
blomsterne, der er en slags mor og far. Der skal både en mor og en
far til for at skabe nyt liv.
Han-delen er støvdragere med støv-knapper på. På knapperne
sidder pollen. Pollen ligner støv.
Hun-delen er støvfangerne, griffel og frugtknude. Med
støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder
det: bestøvning
Pollen sendes gennem griffel ned til frugtknuden. I frugtknuden
ligger små anlæg (små begyndelser) til frø. Når pollen møder de
små frø-anlæg kaldes det befrugtning. Nu kan frøet vokse, modne
og til sidst kan det selv blive til en plante.
23
For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et
godt frøgemme – altså en frugt.
Planters frugter ser forskellige ud.
Her er en gulerodsblomst. Det vil sige: der
er mange blomster. I hver blomst findes en
frugt.
Her er en morgenfrue-blomst. Her er
frøene ikke særlig skjult, og der er mange af
dem.
Her er en ærte-bælge. Ærten er frøet. Put en
ært i jorden, og du får en ærte-plante næste
år.
Hos et æble er frøet godt gemt. Det kræver
faktisk, at nogle spiser frugten, før frøet
kommer ud. Æblets frø kaldes også kerner.
Hvis du putter kerner i jorden, kan der
komme et æbletræ op.
24
Sæt bogstavet, hvor det hører til.
Hun-delen:
A: frugt-knuden
B: griffel
C: støvfangere
Han-delen:
A: støv-dragere
B: støv-knapper med pollen
25
Et æble bliver til
Læs den faglige tekst i fællesskab eller som selvstændig elevlæsning.
Lav eventuelt iagttagelsestegning.
Bagefter skæres æblerne over. Nogle fra den høje side, andre fra den lave. Iagttag
kernehuset. Det er kernehuset, der er selve frugten. Er kernerne brune.? Gem kernerne – de
skal bruges senere.
Spørg om de kender andre metoder til at se, om et æble er modent. Det kan være på
farven. Hvis man selv plukker et æble fra træet, er det modent, når man blot skal dreje
æblet en enkelt gang for, at stilken slipper. Nedfaldsæbler er modne æbler.
26
Et æble bliver til
Om foråret kan du se knopper på
æbletræets kviste.
I maj- juni måned bliver knopper til
blomster. Nu kan æbletræet formere sig.
Det vil sætte frø til nye træer. Når vi
snakker om æbler, kalder vi frø for kerne.
I blomsten bor både en ”far” og en ”mor”.
Men i en æbleblomst vil moderen og
faderen, der bor sammen ikke kunne lave
små kerne-babyer sammen.
Derfor skal pollen komme fra en blomst på
et andet æbletræ
Til at flytte pollen-støv får blomsten hjælp
fra insekter. I blomsten findes dejlig nektar.
Det kan bier og svirre-fluer rigtig godt lide.
Når insekterne drikker nektar, får de pollenstøv på fødderne. De flyver til en anden
æble-blomst. Blomstens støv-fangerne tager
pollen fra bien eller fluens fødder. Nu er
blomsten bestøvet.
Pollen kommer gennem griflen ned i
frugtknuden. En befrugtning er sket. Nu kan
kernerne vokse. Det er vigtigt med et godt
frøgemme.
Blomster-bladene laver et kerne-hus. De
bliver gennemsigtige. Bunden af blomsten
vokser uden om og sammen med bladene –
det bliver til det, vi spiser.
27
Nu ligger kernerne i kerne-huset og vokser
og modner. Kernehuset har 5 rum. I hvert
rum er 1-3 kerner. Først er kernerne hvide,
så bliver de brune.
Imens bliver æblet større og større.
I august modnes de første æbler. Når
kernerne er modne, smager æblet mere sødt.
Måske kommer der et dyr og spiser det vilde
æble. Dyret smider kernehuset væk. Eller
måske kommer kernerne ud med dyrets lort.
Der hvor kernerne kommer til at ligge, kan
et nyt æbletræ vokse op - hvis det er et godt
sted med god jord, lys og vand engang i
mellem.
Du kan også tage kerner fra et æble og så i
noget jord.
28
Forrige afsnit beskrev, hvordan et æble bliver til, men fortæller også, hvordan æbletræet
kan formere sig og skabe flere æbletræer på naturens facon. Mange gamle æblesorter er
fremkommet på denne måde, og man har været heldig at få gode æbler ud af det. Dette
held kan man ikke være sikker på at have med sig hver gang. Sandsynligheden for at
skabe en ny god sort er lille. I stedet for at lade naturen råde, kan man med menneskelig
indblanding styre formeringen. Vil man skabe et æbletræ ved hjælp af kønnet formering,
kan man krydsbestøve og forsøge at styre hvilke egenskaber, det nye æble skal have ved
at vælge både modersorten og fadersorten ud fra deres egenskaber. En krydsbestøvning
laves ved at tage pollen fra fadersorten og overføre pollenet til griflerne på modersorten.
For at sikre at insekter ikke har bestøvet blomsten, inden man selv forsøger, udvælger
man blomster på ballonstadiet. Det er stadiet lige før blomsten springer ud. Man fjerner
kronblade, bægerblade og støvdragere, så der ikke er noget til at lokke insekter til. Det
hedder at emaskulere blomsten. Tilbage sidder frugtknuden og griflerne. Det indsamlede
pollen overføres til griflerne. Det kan ske ved hjælp af en akvarelpensel en vatpind, eller ved
at dyppe griflerne ned i pollen.
Fordi æbler har en genetisk mekanisme, der forhindrer, at de kan formere sig med egen
sort eller nærtbeslægtede, kan det være vanskeligt at bevare en ønskelig sort ved kønnet
formering. Derfor bruger man ukønnet formering, og her bliver i de fleste tilfælde brugt
podning. Det går helt enkelt ud på at tage en kvist fra den sort, man ønsker at formere, og
prøve at få den til at vokse sammen med et træ man har valgt skal danne rod. Træet der
danner rod, vælges ud fra, hvilken størrelse man ønsker, træet skal have, hvornår det skal
bære frugt, frostresistens, om det skal være i espalier, og hvor stærk stammen skal være,
(det har betydning for, hvor let det vælter).
Den gamle podningsteknik går ud på at skære kiler i grundstammen og nedsætte kviste fra
sortstræet i kilerne. En anden teknik er okulation. Ved denne teknik laver man et T-snit i en
grundstamme, hvori man indsætter en knop (et øje) fra sortstræet.
Podning giver ens træer med samme unikke æbler. De har samme modertræ og derfor en
identisk arvemasse. En æblesort består altså af kopier af det oprindelige træ. Det er muligt
at pode flere sorter på samme grundstamme.
Udlevér urtepotter til alle elever og lad dem så deres eget personlige æble-træ.
Æblekernerne er gemt fra afsnittet ”Et æble bliver til”. Lad urtepotterne stå i klassen, så I
kan holde øje med dem over tid og sørge for vanding. Lykkes det at få æbletræer op, må I
til den tid snakke om, hvor de små træer skal plantes. Skal/kan de stå på skolen, eller skal
eleverne have dem med hjem?
Lav et eller flere æbletræer med stamme og blade, men uden æbler. De kan fremstilles i:
• Karton – del klassen i grupper. Hver gruppe laver et træ
• Papmaché – mulighed for at lave stort, fælles projekt
• Tag en gren – den hurtige løsning
• Tegning på stort papir – som første forslag
• Måske har I et bedre forslag
29
Du ved nu, hvordan et æble bliver til. Fra naturens side får et
æbletræ kun frugter for at kunne skabe et nyt træ. Det får du glæde
af, fordi du kan spise frugterne. Træet vil gerne have, at kernerne
kommer i jorden. Så kan de nemlig blive til et nyt æbletræ, og livet
føres videre.
Det er dog ikke den metode, man bruger i dag, når man vil have
nye æbletræer. Det er nemlig svært at styre, hvordan æblerne på det
nye æbletræer bliver.
”Skal du være sikker på at få et godt æble-træ, skal du pode.”
”Gartneren har ret. Man poder. Det gør frugt-avlerne og planteskolerne.”
De vilde æbletræer, der får lov til at vokse i skov og krat, kommer
fra kerner, som er smidt på jorden af mennesker eller dyr. Æble
træer i haven sår man ikke selv. Det skal du have en forklaring på.
Her er et Filippa-træ. Det får blomster. De
bliver til æbler, som også hedder Filippa.
Umm, du kan godt lide Filippa.
Du tager kerner fra Filippa æblet for at lave
et nyt træ. Der går nogle år, før træet bliver
stort og selv får æbler.
Når du er voksen, er træet blevet så stort, at
det selv får æbler.
Du bliver skuffet. Du troede, det smagte
anderledes. Måske husker du bare forkert.
Men nej – du husker rigtigt!
30
Æblet er anderledes. Æblet er ikke et Fillppa. Mor-æblet hed
Filippa, men far-æblet hed noget andet. Måske Prima. En Filippamor kan ikke få æble-børn med en Filippa-far. Det nye æble bliver
en blanding mellem Filippa og Prima.
”Hvis jeg kan lide Filippa æbler, vil jeg
have træer i min have, der giver mig Filippa
æbler.”
Du kan ikke så dit eget Filippa træ, med en
kerne fra et Filippa æble. Du må gøre noget
andet.
Du finder et Filippa træ. Din nabo har et. Du
får lov til at skære en kvist af. Du skal finde et
andet lille træ. Du blander de to træer. Fra det
ene træ, skal du bruge roden. Den bestemmer,
hvor stort træet bliver engang. Fra det andet
træ skal du have en kvist, der bliver til grene.
På dem vokser æblerne engang.
Med en kniv snitter du i træet 10-20 cm
over roden. Du sætter kvist fra mit Filippa
træ, der hvor du har snittet i træet. Du
binder stram elastik omkring. Så putter du
voks oven på. Voks er som lim.
Du planter træet med rod og den
pålimede kvist i min have. Hvis kvisten,
der bliver til grene og giver æbler, er fra et
Filippa træ, kommer der Filippa æbler
Træet kan lide din jord. Det vokser. Træ og
kvist vokser sammen. Træet tror, at det var
dens egen kvist. Kvisten tror, det var dens
egen stamme. Kvisten får god næring fra
træet, og den vokser sig stor og stærk.
Nu har du fået mit eget Filippa æbletræ.
Når du kan pode, kan du altid have et træ,
der giver dig Filippa æbler. Du kan også
lave nye træer og give til dine børn. Så får
de også et Filippa træ.
31
Sorter
Når man ved, hvordan æbler naturligt formerer sig, er det ikke svært at forstå, at vi kan
have så mange forskellige sorter. På verdensplan kendes mere end 7.500 æblesorter. Ved
Landbohøjskolens frugtsamling Pometet dyrkes ca. 700 æblesorter. Der findes 300 gamle
danske sorter. På Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup blev der i 2008 plantet 263 af disse.
Kigger man på supermarkedernes udvalg, kan man undre sig over det lille sortsudvalg.
Hvis klassen lavede undersøgelsen i supermarkedet eller hos grønthandleren, er det oplagt
at sammenligne antal af sorter dette sted, med hvor mange forskellige sorter der findes.
Der udvikles nye æblesorter for at tilgodese krav til udseende, holdbarhed, pris, miljøhensyn og smag. Hvilke krav der tilgodeses mest i dyrkningen kan nok sætte en diskussion
i gang på mange lærerværelser. Diskussionen er for abstrakt for eleverne, men afsnittet
omhandler alligevel de forskellige parametre, der har betydning for sortsudvalg formidlet
på en enkelt måde.
Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de
forskellige egenskaber kan give. Eksempler:
• Nogle er sure, nogle er søde, altså smagsvariation. Hvis alt smagte ens, ville det være
kedeligt
• Nogle koger hurtigt ud, nogle er svære at koge ud. Forskellige æbler er gode til forskellige
madretter. Nogle er gode til æblemos, andre til salat
• Nogle er tidlige, andre er sene. Det giver en længere sæson med friske æbler
• Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. Det er godt i et land som Danmark, hvor vi
kan have kolde dage og nætter
• Nogle er gode til at bekæmpe sygdom - så behøver, man ikke bruge så meget gift
Der forædles ikke nye æblesorter i Danmark, så alle sorter er forædlet i udlandet. Sorterne
bedømmes i det land, de kommer fra. Klima og voksested har dog indflydelse på smag
og udseende, derfor kan æblerne smage anderledes, når de dyrkes i Danmark. De danske
klimaforhold giver smagfulde æbler. Det er vekslingen mellem dagsvarme og nattekulde,
når æblet modner, der giver en fyldig aroma, i og med at dagstemperaturen får æblet til at
lagre kulhydrater, samtidig med at stofskiftet sænkes i nattekulden. Desuden har æbletræet
gavn af en hvileperiode, hvilket det får i de kolde måneder.
http://nywww.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/maalet_er_et_stoerre_udvalg_af_aebler_
dyrket_i_danmark
Hav et lille udvalg af æbler i forskellige sorter. Det vil være optimalt også at have æbler fra
haven, der ikke lever op til størrelses- og udseendestandarder.
Lav en blindtest med eleverne. Forbered 3-5 skåle med æblestykker. Sæt et nummer
på hver skål og notér hvilket nummer, der svarer til hvilken sort. Bed dem smage på
æblestykkerne, uden at kigge. Hvilket nummer kunne de bedst lide?
Sæt nu æblerne op. Giv dem andre numre end før, og notér hvilket nummer, der hører til
hvilken sort. Nu skal eleverne sige, hvilket æble de ville vælge ud fra udseendet.
Sammenhold resultaterne.
Hvis undervisningsmaterialet bruges i æble sæsonen, kan elever med æbletræer hjemme
medbringe æbler af forskellige sorter. Skriv navn på hvert æble og hæng ét af hver sort op på
klassens æbletræ. Alternativt kan sorts-navne skrives på tegning af stort æble og hænges op.
Skriv gerne smagskvaliteter på æblerne.
32
Sorter
Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner I hinanden. Der er
dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold,
nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til
at synge – alle sammen er I gode til et eller andet.
Sådan er det også med æbler. Æbler ser forskellige ud. Nogle er
gule, nogle er røde, nogle er grønne. Nogle er små og andre er
store. Nogle er meget søde, og andre er sure. Man siger, der er
forskellige sorter.
Du har hørt om Filippa.
Elstar, Gloster, Jonagold, Ingrid Marie og Aroma er andre æblenavne. Altså sorter. Måske har du hørt navnene. Måske kender du
nogle andre.
Du kender ikke alle. I hele verden findes der over 7.500 forskellige
sorter. I Danmark findes der cirka 700 forskellige sorter. Nogle er
nye sorter. Andre er gamle sorter. Det betyder, de har været kendt i
Danmark i mange år. Der findes 300 gamIe sorter i Danmark.
Hvor mange sorter / æblenavne kender klassen? Hvor mange
forskellige kan du købe i supermarkedet?
Hvorfor kan man ikke købe 700 forskellige slags? Eller 7.500
forskellige slags? Der kan være forskellige grunde til udvalget er
som det er, der hvor man køber æbler.
Jeg vil kun sælge æbler, der kan
holde sig i lang tid. De skal
være billige for mig at købe til
min butik. Ellers tjener jeg ikke
penge, når jeg sælger dem.
33
Vi køber kun fine røde æbler.
Det er de eneste børnene vil
spise. De skal være store og
blanke. De må ikke have pletter.
Vi vil gerne have mange æbler og
betale få penge.
Jeg kan kun sælge æbler, der er
store og flotte. De skal holde
længe og ikke rådne. De må
ikke være dyre. Hvis jeg skal
tjene nok penge, skal jeg have
mange æbler på mine træer.
Børn i dag ved ikke, hvordan
et godt æble smager. Dengang
jeg var barn, kunne man få gode
æbler. Vi plukkede dem selv i
haven. Det gjorde ikke noget,
de havde en plet. Sommetider
gik vi på æble-rov hos naboen.
Alle de gode æbler, jeg kendte
som barn, kan man aldrig købe i
supermarkedet.
Oldefar er ikke helt tilfreds. Mon
han er den eneste?
34
Jeg vil gerne have mange æblesorter at vælge mellem. Nogle
er gode til æble-kager. Nogle
er gode til salat. Nogle er gode
til most. Nogle er gode til
syltetøj. Nogle er gode til bare at
spise, som de er. De er gode til
forskellige ting.
Nogle mennesker kan lide sure æbler, nogle kan lide søde æbler.
Det er dejligt, at der findes forskellige smag. Ellers bliver livet
kedeligt!
35
Sorter
Hvordan skal et moderne æble være?
Hvad siger købmanden, familien og frugt-avleren?
Hvad er vigtigt for kokken og for oldefar?
Hvad er vigtigt for dig?
36
Sorter
Tegning af stort æble
37
I afsnittet forklares, hvordan to gamle æblesorter kan give en ny, og hvorfor det er
godt. Den nye sort kan opfylde krav fra avler, forbruger og butikker. Når en ny sort er
fremkommet, er der stadig fornuft i at bevare den gamle både fordi æblet selv stadig
har nogle kvaliteter, men også for fremtidig æbleforædling. Oven i det kommer den
kulturhistoriske side af det – at bevare en levende kulturarv.
Som eksempel på en ny æblesort bruges Aroma, der er skabt ud fra to gamle: Filippa og
Ingrid Marie. I den tilhørende opgave skal eleverne forsøge at finde frem til hvad Aroma har
arvet fra henholdsvis Filippa og Ingrid Marie.
http://www.pometet.life.ku.dk/
38
Mange æblesorter har man kendt gennem mange år, og de kaldes
gamle sorter. Naturen har selv sørget for, at gode æble-sorter er
kommet til verden. Det er sket, når træet har fået blomster og de er
blevet bestøvet (altså når planten skulle formere sig, som du hørte
om tidligere). To æble-sorter har blandet sig og lavet en ny. I dag
er det næsten kun mennesker, der styrer, hvilke nye æblesorter, der
kommer.
Når mennesket laver nye æble-sorter, hedder det at forædle. Så
vælger en planteforædler et ”mor-æble” og et ”far-æble”. Babyæblet er den nye sort. At blande to sorter hedder at kryds-bestøve.
Den æbleblomst han-delen (pollen) kommer fra, kan godt sidde på
et æbletræ med et pigenavn. Så ”faderen ” kan for eksempel godt
hedde Ingrid Marie
Filippa, som du hørte om tidligere, er blevet kryds-bestøvet med
Ingrid Marie og det er der kommet et vældigt populært æble ud af
– Aroma.
Ved hjælp af en lille pensel tog man pollen fra en blomst på et træ,
hvor der voksede Ingrid Marie æbler på. Forsigtigt puttede man
pollen ned i griflen på en blomst på et Filippa æbletræ. Man lavede
krydsbestøvning.
Blomsten blev befrugtet. Der voksede et æble frem. Da æblet var
modent, tog man kernerne og såede dem. Der voksede et nyt æbletræ op. Efter nogle år fik det æbler. Disse æbler kom til at hedde
Aroma.
Filippa mor
Ingrid Marie far
Aroma barn
Filippa og Ingrid Marie var gamle æble-sorter. Aroma blev en ny
æble-sort.
39
Aroma var lige sådan et æble, planteforædleren havde drømt om. Derfor sagde
han til en gartner. ”Tag nogle kviste fra
dette træ med de dejligste aroma-æbler
og pod dem på nogle stammer, som kan
plantes i frugtplantager”. I dag er der mange
frugtplantager, der har aroma. Du kan også
købe et aroma-æbletræ på en planteskole og
plante det i din egen have. En planteskole er
en butik, der sælger planter og træer.
Aroma er blevet et meget populær ny sort.
Det er ikke den eneste nye sort. Måske kender
du et æble, der hedder Elstar, det sælges
meget i supermarkeder. Det er en sort, der er
fremkommet efter krydsning af Ingrid Marie
og Golden Delicious. Så mennesket laver
gode æbler ved at blande sig i naturens gang.
Æbletræer der formerer sig, vil altid lave nye sorter. Der kan dog
være gode grunde til at mennesker vil blande sig i udviklingen
af nye sorter. Her er nogle eksempler på overvejelser, en planteforædler kan have:
”Det er bedst for miljøet ikke at bruge gift. Jeg vil lave et æble, der
er sundt og stærkt og kan slås mod sygdom.”
”Jeg vil have fine, store æbler. Jeg vil lave et med en flot farve.”
”Jeg vil have mange æbler på mit æbletræ. Jeg vil lave en sort, der
giver mange frugter.”
”Jeg vil have et æble, der smager godt. Det skal være et æble,
mange kan lide.”
”Måske bliver det varmere i vejret. Klimaet ændrer sig. Jeg vil lave
æbler, der passer til forskellige klima-forhold.”
Det er dog ikke så enkelt at lave en ny sort. Først skal planteforædleren finde nogle æbler, der har nogle af de fordele, som han
søger.
Lad os bruge Aroma som eksempel igen.
40
Mor Filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin
egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det
er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller
marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot –
godt til æblegrød og æblekage.
Far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert
andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at
blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af
sygdom (meldug og kræft).
Barn Aroma: Smager sødt – saftigt – smukt – velformet –
middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år
betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt,
stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september
og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises, som det er – god
til æblegrød og æblekage.
Se godt efter. Aroma har fået mange egenskaber fra sin mor og sin
far. Når man laver en ny sort, håber man at få de gode egenskaber
– ikke de dårlige.
Både Filippa og Ingrid Marie er gamle sorter. Når man gemmer de
gamle sorter, kan man lave nye – og måske bedre. Selvom det er
lykkes at lave en ny god sort, kan det være godt at bevare de gamle
sorter.
Der er nogle gamle sorter, som ingen frugt-plantager har mere.
De bliver heller ikke solgt i almindelige planteskoler. Hvis ingen
planter nye træer, hvor der er podet gamle sorter på, vil de
efterhånden uddø.
Derfor findes der en slags bank for æble-træer og andre planter.
Det hedder en gen-bank. Her gemmes frø fra mange planter.
Genbanken har en afdeling, der hedder Pometet. Her har de
plantet 750 forskellige æble-sorter. 250 af dem har været kendt af
folk i Danmark i mere end 100 år. Dem regner man for at være
gamle sorter.
Hvad vil der ske, hvis man lader de gamle sorter uddø?
41
Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du
vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen
bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du
visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og
bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget.
Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere.
Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare
jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så
kunne jeg lave en ny tegning derfra”. Din ven er rejst, så han kan
ikke lave en ny.
På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når
man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så god,
at alle vil avle den. Men hvis det kun er den ene sort, der bliver
avlet, og der en dag kommer en sygdom, som rammer lige præcis
den sort – hvad sker der så?
42
Har du arvet din mors lille næse og din fars store ører? Eller har du
arvet din mors stærke tænder og din fars krøllede hår?
Du ligner både din mor og far – måske også bedsteforældre og
oldeforældre.
Aroma ligner både sin mor og far. Sæt blå streg under de
egenskaber, som Ingrid Marie også har. Sæt rød streg under de
egenskaber Filippa også har.
Mor Filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin
egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det
er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller
marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot –
godt til æblegrød og æblekage.
Far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert
andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at
blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af
sygdom (meldug og kræft).
Barn Aroma: Smager sødt – saftigt – smukt – velformet –
middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år
betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt,
stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september
og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises som det er – god
til æblegrød og æblekage
43
Syge æbler
Afsnittet fortæller kort om sygdomme, der kan ramme et æble.
Der fortælles, at en økologisk producent ikke må sprøjte med gift. Det betyder dog ikke, at der
slet ikke sprøjtes. I Danmark må økologer bruge svovl. I andre lande må bruges svovl og kobber
og visse andre sprøjte-midler i form at giftigt planteudtræk. Der er altså forskel på reglerne for et
økologisk æble, alt efter hvor det kommer fra.
http://www.aebletoften.dk/sproejtningStart.htm
44
Syge æbler
Æbler kan blive syge. Der er sygdomme der hedder kræft og
meldug. Den mest almindelige sygdom hedder skurv. Man kan
godt spise et æble, der har skurv, men de er ikke så pæne. Når et
æble har skurv, kan det ikke holde sig frisk så længe.
Her er et æble med skurv.
Et æble eller et æbletræ kan også angribes af
insekter, der ødelægger. Æbler kan sprøjtes
med gift for at holde sygdom og insekter væk.
Sprøjtegifte kaldes også pesticider. Det er altid en god idé at vaske
æbler, du køber, for at undgå pesticid-rester.
Økologiske planteavlere må ikke bruge sprøjtegifte.
Mange mennesker vil have frugt uden gift. Mange frugtavlere kan
heller ikke lide at bruge gift. Hvis man er økologisk frugtavler, må
man ikke bruge gift.
”Nogle æblesorter bliver ikke så
let syge som andre. De kan selv
slå sygdom ihjel.” Det er godt, at
frugtavleren har sådanne æbler.
Så køber vi dem”
”Men husk at de også skal
smage godt!
45
Et æbletræ vokser bedre, når det får gødning. Et økologisk æbletræ
må ikke få kemisk gødning, altså gødning lavet på fabrik. Det får i
stedet naturgødning, som kan være kompost eller husdyr-gødning.
Et økologisk æble må heller ikke gasses med Smart-fresh for
længere holdbarhed.
46
Delemne 3 Sundhed
Indhold:
• Næringsstoffer
• Fysiske aktiviteter i æble-stafet
I skal bruge:
• En kasse med æbler (nogle skal have stilk)
• En markør pr. gruppe
• Snore
• Baljer med vand pr. gruppe
• Papir + en grøn og en rød tusch til at markere point
Arbejdsformer:
• Læsning
• Leg
47
Sund med æblet
Afsnittet omhandler næringstoffer, vitaminer og mineraler generelt, men æblets indhold fremhæves dog.
Til sundhed hører også bevægelse. Derfor foreslås en æble-stafet.
Del eleverne i grupper, der passer godt i klassens størrelse. Find et godt sted inde eller ude.
Vælg ikke for store æbler til denne stafet.
Æble-løb: almindeligt stafetløb, hvor stafetten, der skal gives videre er et æble. (lang bane)
Næse-æble-rul: med næsen skal eleverne skubbe æblet foran sig , runde markøren og
vende tilbage med stafetten til næste deltager (kort bane).
Æble- knæ: I denne stafet skal eleverne gå med et æble mellem knæene uden at tabe æblet
(kort bane).
Æble-hage: Nu skal æblet under hagen.
Æble-par: Nu skal de gå to og to med et æble mellem panderne uden at tabe det.
Æble-på-hovedet: Hvem kan gå længst, uden at æblet falder ned.
Andre sjove aktiviteter;
Æble-guf: Bind snor om stilkene og lad det hænge ned fra noget. Spis æblet med hænderne
på ryggen.
Æble-i-vand: forsøg at fange æblet i stilk, når det flyder i en balje med vand uden brug af
hænder.
Point gives selvfølgelig i æbler. For hver konkurrence holdet vinder, får det et rødt æble.
Snydes der gives der grønne æbler som straf-point. Til sidst trækkes de grønne fra de røde.
At tabe et æble er ikke snyd.
48
Sund med æblet
”Et æble om dagen holder doktoren væk.” Sådan siger de også i
England: ”An apple a day, keeps the doctor away.”
Det er nok, fordi et æble er fyldt med vitaminer og mineraler, som
er gode for kroppen. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K, og de
hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde.
I æbler er der især mange C-vitaminer. C-vitaminer hjælper
dig med at gøre dit forsvar mod sygdom stærkt. Der er flest
C-vitaminer i et frisk æble. Når man gemmer æbler, mister de
nogle C-vitaminer. Alligevel har det været – og er det stadigvæk –
en god vitaminkilde om vinteren.
Der er forskel på, hvor meget C-vitamin forskellige sorter har. De
sure har mere C-vitamin end de søde.
De fleste C-vitaminer sidder lige under skrællen. Derfor er det
godt at spise æble med skræl.
Mineraler er også noget, du skal have. Her er nogle af de vigtigste:
kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom,
molybdæn, selen og zink. Alle sammen hjælper din krop. Kalk gør
for eksempel dine knogler og tænder stærke, og jern sørger for ilt
til dit blod, så du ikke bliver for træt. I et æble er der jern.
Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor
skal man have alle sammen. De kan også godt lide at arbejde
sammen med de andre ting, kroppen har brug for: Fedt, protein og
kulhydrater.
Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan
ikke undvære fedt.
Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan
vokse.
Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os
uden kulhydrater, for de giver os energi.
Når du spiser frugt, får du ikke ret meget fedt og protein, men du
får mange kulhydrater. Du får også fibre.
49
Fibre betyder noget, for hvor lang tid, du har ’benzin på motoren’.
Slik har for eksempel mange kulhydrater. De giver dig energi. Bare
ikke i lang tid, for der er ingen fibre i slik.
Fibre hjælper også dine tarme. De laver god bevægelse. På den
måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver
sendt ud af bagudgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med
at lave en god lort!
Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have
næring for at have energi til at røre os og til at tænke og for at
vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule.
Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule - altså hvis vi spiser
mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får
nok, bliver vi magre.
I æbler og andre frugter er der ikke så mange kalorier.,
Nogle kalorier eller kilo-joule kalder vi tomme kalorier eller
tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du
får kalorier, men du får ikke nogle vitaminer og mineraler. Måske
bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Hvis du
har lyst til noget sødt – så husk, at et æble også er sødt.
Det betyder ikke, at du bare skal spise kilovis af æbler hver dag.
Selvom de er sunde, kan dine tænder ikke klare så meget sukker og
så meget syre. Det er bedst at spise lidt forskelligt.
Syre i æblet gør dem sure. Sukker i æblet gør dem søde.
Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men
en god huskeregel er:
Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting – af de
sunde selvfølgelig.
En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange
om dagen.
50
Delemne 4 Æblets historie
Indhold:
• Æblets historie i Danmark kronologisk set
I skal bruge:
• Tidslinie. Kan købes fra www.gl-estrup.dk (butik, bogsalg online)
Arbejdsformer:
• Lærerens højtlæsning eller selvlæsning
• Samtale
Muligt supplement:
• Kirsten Ahlburg. Pilen og æblet. Historien om Wilhelm Tell. Special-pædagogisk forlag. (2.-4. kl)
• Kirsten Ahlburg. Æblet – historien om Adam og Eva. Special-pædagogisk forlag (1. -2. kl)
• Jesper Nicolaj Christiansen. Æblet. Dansklærerforeningens Forlag 2008. (3.-6.)
• Peter Madsen: Valhalla 6 – de gyldne æbler. Carlsen
• Görel Kristina Näslund. Pomonas æblebog. Fra 11 år
• Torben Plank. Filippa. DR multimedie
Ekspempler på folke-eventyr:
• Grimm: Snehvide, Guldfuglen
• Elsa Beskows: Den mindste prinsesses æbletræ
• Asbjørnsen og Moe: Glasbjerget, Østen for Solen og Vesten for Månen
• Svend Grundtvig: Sundhedsfrugterne
H.C. Andersen har også et par kunst-eventyr:
• Æblet (om newton og tyngdekraften) og Gartneren og Herskabet
51
Æblet i Danmark
Materialets historiske og kulturhistoriske delemner er mest centreret om æblets betydning i
Danmark, men med tråde ud til den verden, hvor æblet kommer fra.
Dette afsnit fortæller om æblets vej til Danmark og kommer ind på dets indflydelse
kulturhistorisk set. Brug historien som højtlæsning eller elevernes egen læsning. Til
indskolingen hører læse-let bøger på to niveauer, disse vil med fordel også kunne bruges i
4. klasse.
Afsnittet er kronologisk bygget op. Før æblets historie ind på en tidslinje. Har klassen
allerede en kan den bruges.
Følg op på teksten. Eleverne får opfølgende spørgsmål. I teksten er der enkelte udtryk, som
eleverne ellers møder i andet delemne såsom: podning og formering.
Det er selvfølgelig muligt at komme endnu videre rundt om æblets kulturelle betydning
globalt set. For overalt, hvor æblet har vokset, har det haft enorm indflydelse, især
indenfor mytologien. Den romerske gudinde for havebrug var Pomona, som især holdt
af æbler. Hun har lagt navn til læren om æbler: pomologi. I den nordiske møder vi Ydun
med de foryngende æbler, en pendant til hende findes i den græske Hebe. I keltisk
mytologi fortælles om Kong Arthur, som føres til Avalon (mulig betydning er æblernes
ø), hvor udødelighedens gyldne æbler vokser, og overalt i den kristne verden kendes
syndefaldsmyten. Æblet har en fremtrædende rolle i mange folkeeventyr, og vi ser det i den
schweiziske legende om Wilhelm Tell, som må skyde en pil igennem hovedet på sin søns
hoved, da han ikke vil hilse på herskerens hat. Det vil være for omfattende at komme ind på
alle de spændende fortællinger. Under supplerende materiale findes en lille litteraturliste
over bøger for børn.
Litteratur for læreren:
Karen Syberg. Æblets Fortælling. People’s Press
Jørgen Bech-Andersen. Æblets krønike. Forlaget Pomona
Else-Marie Boyhus. Æbler i det danske køkken. Lindhardt og Ringhof
V.J Brøndegaard. Folk og flora: dansk etnobotanik
En lille sjov ting, som kan formidles videre er, at læbe-pomade også har sin oprindelse i
æblet. Pomona var den romerske gudinde for frugtavl. Salve med æbler er blevet brugt til at
pleje sprukne læber. Derfor kaldtes det pomade. Læbe-pomade er stadig det ord, vi bruger i
dag.
52
Æblet i Danmark
Engang for mange, mange tusinde år siden var Danmark dækket
af is og sne. Det var istid. Der levede ingen planter og dyr, og der
boede ingen mennesker her. Men da isen smeltede, begyndte et nyt
liv af planter og dyr at pible frem. Der kom store rensdyrflokke til
stedet og med dem fulgte mennesker, der jagede dem. I starten
levede menneskene af de dyr, de kunne jage og de rødder, frugter
og bær, de kunne samle i naturen. Redskaberne til jagt lavede de
af sten. Så folkene blev kaldt for jæger-stenalderfolk. Efterhånden
blev klimaet varmere. Der kom flere og flere planter.
Langt fra Danmark, i området vi kalder Mellemøsten, havde det
været varmere i mange tusind år. Menneskene dernede havde
fundet ud af at dyrke jorden og gøre dyr tamme. De var bønder.
Desuden lavede de byer, de kunne bo i ved siden af deres marker.
Derfra rejste de ud til andre steder i verden og havde nogle af deres
planter med. De ruter, de rejste på, kalder vi handelsveje fordi der
opstod byttehandel mellem folk, der boede dér og folk, der kom
tilrejsende. Tæt på handelsvejene voksede vilde æbler. Æblerne
fulgte med på deres rejser og blev dermed spredt rundt omkring.
Måske var det mennesker, der førte æblet til det område, vi i
dag kalder Danmark. Det kan dog også være vinden, vandet og
fuglene, der bragte æblekerner med.
Man ved i hvert tilfælde, at der var æbletræer i Danmark, da
det var stenalder. Arkæologer har fundet frø fra æbler på en
bo-plads fra stenalderen. Det var fra bonde-stenalderen. Mens
stenalderfolket var jægere, havde de ikke faste bopladser. For 6000
år siden blev stenaldermenneskene nødt til at lave marker og have
husdyr, hvis de skulle skaffe mad nok – de kunne ikke længere
nøjes med at være jægere. Fra at være jæger-stenalder-mennesker
blev de til bonde-stenalder-mennesker. Det betød blandt andet,
at de måtte bo på faste pladser i stedet for at vandre efter vilde
dyr. Først ryddede de et stykke skov for at kunne lave marker med
korn. I skoven kunne der stå æbletræer. Selvom æblerne dengang
var de små og sure skovkrabber, kunne menneskene godt lide dem,
så de lod de bedste æbletræer stå, når de fældede skoven.
53
For 3.800 år var det ikke længere stenalder. Det blev bronzealder,
fordi man nu kunne lave fine våben og smykker af bronze. I
Vestjylland har arkæologer fundet en kæmpehøj fra dengang. En
kæmpehøj var et sted, hvor man begravede de døde. Når nogle
blev begravet, lagde man altid værdifulde gaver ned til de døde.
At æblet betød noget særligt, kunne arkæologerne se, da de fandt
rester fra en børnekiste. Ved barnets hoved og ved hvert af barnets
fødder var der lagt æbler. Det kunne betyde, at man dengang
havde en tro på, at æblet gav et langt liv. Barnet fik dem med i
graven, for at æblerne kunne give et langt liv i den næste tilværelse.
Da jernalderen kom for 2.500 år siden, spiste man også æbler. De
blev dog altid stegt eller tørret. De har ganske simpelt været for
sure at spise rå. På Bornholm har arkæologer fundet forkullede
æblerester fra dengang. Æbler fik menneskene fra skov og krat.
Det var stadigvæk de sure skovkrabber.
Andre steder i Europa havde man smagt dejlige søde æbler. De var
kommet helt fra Kasakhstan, som ligger mellem Rusland og Kina.
Nu gik handelsvejene nemlig helt fra Kina til Europa. Kineserne
havde også de dejlige æbler, og de havde fundet ud af, hvordan
man kunne lave nye træer med disse æbler. Det var kineserne, der
opfandt podning. Den teknik fortalte de om til folk, der rejste på
handelsvejene.
På den måde hørte romerne om, hvordan man skulle få dejlige
æblehaver. Romerne var et folk, der herskede i store dele af verden
omkring år 0, da det stadig hed jernalder i Danmark. Romerne
kom oprindeligt fra Rom. Rom ligger i Italien, men dengang
var lande ikke inddelt som i dag. Så Romerriget bredte sig vidt
omkring. Romerne kunne godt lide flotte bygninger og flotte
haver. Især kunne de godt lidt frugthaver. Overalt hvor romerne
herskede, fik menneskene større kendskab til at avle æbler – og det
var de søde æbler.
Mens romerne herskede, blev Jesus født. Mange ønskede at følge
Jesus og religionen kristendom blev efterhånden større og større.
500 år efter Jesus fødsel var romerriget gået i stykker. De folk,
der havde vundet over romerne i krig, var ikke særlig interesseret
i æblehaverne. Heldigvis havde nogle kristne præster i Rom fået
bygget kirker og klostre. I klostrene boede der munke. De kunne
lide haverne og også æbletræerne. De passede og plejede dem.
54
Disse munke rejste ud til andre lande for at udbrede
kristendommen. Med sig på rejserne havde de deres viden om
planter.
Danmark kom aldrig til at høre under romerriget, og det varede
også flere hundrede år, før vi hørte om Jesus. I Danmark hed det
stadig jern-alder indtil 800 år efter Jesus fødsel. Bagefter følger
vikingetiden. Vikingerne rejste ud og kom langt omkring. De har
helt sikkert smagt de søde æbler og måske også hørt om, hvordan
man skulle passe og pleje æbletræer. Det er dog usikkert, om det
har været en viden, de har ført med sig hjem. En ting ved man
dog. De drak æblevin. Æbler og byg blandet sammen gav dem en
god stærk drik.
En anden ting, der knytter vikinger til æbler, er deres tro. I jernalder og vikingetiden troede man på de mange guder fra nordisk
mytologi: Odin, Thor, Freja osv. Disse guder blev aldrig gamle,
og det var takket være Gudinden Ydun. Ydun havde en kiste med
æbler. Når guderne fyldte 25 år, skulle de hvert år møde op hos
hende og modtage et foryngelsesæble. Yduns æbler betød evig
ungdom, sundhed, kærlighed og frugtbarhed. Frugtbarhed betyder
evnen til at give nyt liv, altså føde børn. Frugtbarhed var noget
meget naturligt, og man holdt frugtbarheds-fester, hvor man
fejrede evnen til at få børn og naturens evne til at formere sig.
Mens det stadig var vikingetid, kom der kristne munke til
Danmark. De fortalte om Gud og Jesus, og efterhånden bredte
55
kristendommen sig i også her i landet. Det blev begyndelsen på
middelalderen. I 1100-tallet byggede munkene mange kirker og
klostre i Danmark. Ved klostrene anlagde de haver, og munkene
havde stor viden om frugtavl. De dejlige træer med søde æbler, der
havde været så mange af i romerriget, fandt også en vej her til det
køligere nord. Et af klostrene kom endda til at hedde Æbelholt.
Med kristendommen fulgte en anden myte om æblet. Munkene og
præsterne fortalte om Adam og Eva i Paradisets have. Adam og Eva
gik nøgne rundt og var ikke flove. De havde fået besked fra Gud
om, at de skulle mangfoldiggøre sig – altså sætte børn i verden.
En dag spiste Eva et æble fra Kundskabens træ, selvom hun havde
fået forbud mod det fra Gud. Æblet gav hende og menneskene
fremover viden om godt og ondt. Men det, der var naturligt før,
var det ikke længere. Adam og Eva blev nu flove over deres nøgne
kroppe. Eva blev straffet ved, at det skulle gøre ondt for kvinder at
føde børn.
I middelalderen og mange hundrede år frem blev der fortalt
eventyr - især blandt de almindelige bønder. I flere eventyr havde
æblet en vigtig betydning. I nogle eventyr var det et symbol for
ungdom og evigt liv eller for velstand og kundskab (viden). Æblet
kunne dog også betyde noget farligt. Det mente man, fordi man
fra præsten havde hørt, hvordan Eva havde gjort noget, hun ikke
måtte. Derfor kunne det i eventyr være en heks eller en ond dværg,
der kom med et æble. Det dobbelte æble ser man i eventyret om
Snehvide. Den onde stedmor forærer Snehvide et æble. På den
ene side er det ufarligt. Stedmoderen tager et bid, og der sker ikke
noget. Den anden side af æblet er fint og rødt, men også giftigt.
Snehvide dør, da hun tager et bid af denne side.
Eventyrerne og fortællinger om ondskab, hekse, onde dværge og meget
anden overtro betød, at nogle bønder ikke selv ville have et æbletræ
i deres have – de syntes, der var noget farligt ved det. De ville gerne
lave saft og mos af æbler. Dem plukkede de blot andre steder fra. Det
måtte de bare ikke. For kongen lavede i 1241 en lov, Jyske lov – hed
den, som blandt andet sagde, at æbletræer skulle hegnes inde, og en
mand, der tog et æble fra en anden mands træ, var en tyv.
Dronning Margrethe I bad i 1300-tallet alle bønder om at plante
æbletræer ved deres gårde. Senere konger, adelsmænd og biskopper
sagde det samme – ellers skulle bønderne betale bøder. Men de
gjorde det alligevel ikke særlig meget.
56
Konger og adelsfolk var rigtig glade for haver med frugttræer. De
lærte af munkene og fik de flotteste haver. Det var høj status at
have æbler. Kongen fik et rigsæble af guld, som viste, han havde
magt.
Som årene gik, blev haverne flottere og flottere. Især fra
1500-tallet, da det blev meget moderne blandt konger og adelsfolk
at spise frugt og grøntsager, som man gjorde i Italien. Bønderne
spiste ikke helt så meget frugt – slet ikke rå frugt og de ville stadig
ikke have æbletræer i deres haver. Både konger, og herremænd
forsøgte at overtale bønderne. Måske sagde bønderne nej, fordi de
troede, at når de plantede træer, skulle de bare betale flere afgifter
til herremanden. Ligesom de betalte afgifter af korn og dyr. Det var
heller ikke dem selv, der ejede gården. Det gjorde herremanden.
Når man ikke selv ejer noget, har man ikke den samme lyst til at
forbedre, som når man selv ejer.
I 1700-tallet var det på højeste mode at læse. Det var dog kun
blandt godsejere og rige borgere. Man læste om naturen, om
nye måder at dyrke jord på og om sundhed. De rige herremænd
tænkte, at holdt bønderne sig sunde og kunne de dyrke jorden
bedre, var de bedre arbejdskraft. Det var en god grund til at
sprede den nye viden til bønderne. Rundt omkring i kirkerne
holdt præsten foredrag om alle de gode ting ved at have æbletræer
i sin have. Nogle steder fik bønderne endda gratis træer fra
herremanden. Nogle af bønderne skar dog rødderne af, for de ville
ikke have træerne.
Flere af de rige folk begyndte også i 1700-tallet at tænke anderledes
om forskelle på folk. Der havde altid været stor forskel på måden,
man behandlede bønder og adel på. Nu mente nogle, at der skulle
være lige ret for alle mennesker. Alle skulle have ret til at være frie
og til selv at eje noget. Nogle af de rige syntes, at den tanke var
noget pjat. Men fordi det også var bedst for landets økonomi, gik
de med på at lave forandringer. Det betød, at, i 1800-tallet kunne
bønderne meget nemmere få deres helt egen gård, som de selv
ejede, og så ville de gerne lære om de nye måder at dyrke jord på.
Det var også i 1800-tallet, at landbefolkningen tog æbledyrkningen
til sig. Det var stadig præster, men også degne (lærere), der fortalte
om æbledyrkning. Hvis man skulle være lærer dengang, lærte man
på seminariet om havebrug og frugtavl. Derfor havde de fleste
57
lærere æbletræer i deres haver. Nye velsmagende sorter, der opstod
i disse haver, har derfor fået navne fra lærerdøtre. Filippa æblet blev
sået i lærer Johannsens have i 1877 på Sydfyn. Hans datter hed
Filippa. Ingrid Marie æblet kommer også fra en have på Fyn. Her
var det lærer K. Madsen, der opkaldte æblet efter sin afdøde datter.
Bønderne, der nu ejede deres gård, blev mere interesseret i at
lære mere. Det var blevet en allemandsret at gå i skole, så de
kunne faktisk læse og skrive. Eksperter i frugtavl havde kun været
tilknyttet godser og kongelige slotte, men i løbet af 1800-tallet sker
der et boom i uddannelser. Blandt andet starter i 1811 den første
gartneruddannelse. Det var også nyt med en landbrugsuddannelse,
hvor man skulle lære på skole. Her kunne man også lære om
frugtavl.
I dag er interessen for æbler meget stor, og mange har æbletræer
i deres haver. Gamle frugttræer, som måske er plantet for 100 år
siden, er super gode klatretræer. Dengang skulle træer være høje.
Hvorimod man i dag forsøger at få lave æbletræer, så det er lettere
at nå frugten.
Hvordan æblets historie bliver fremover, kan blive spændende at
følge.
58
Æblet i Danmark
• Kan du huske fortællingen om æblets historie i Danmark?
Der fortælles om to æble-arter.
Den ene art kendte man i Danmark helt tilbage i Stenalderen.
Hvordan smagte det?
Den anden art kom med munkene.
Hvordan smagte det?
• I bronzealderen puttede man æbler i et dødt barns kiste.
Hvad betød det?
• Hvem var Ydun?
• Da munkene lavede klosterhaver, begyndte andre i Danmark
også at ville have frugthaver. Var det bondefolket eller var det
konger og adelsmænd?
• Hvad hed dronningen i 1300-tallet, som sagde, at alle bønder
skulle plante æbletræer?
• Hvem skulle fortælle folk i 1700 og 1800-tallet om det gode ved
æbler og hvordan man skulle passe æbletræer?
59
Delemne 5 Kulturhistorie
Indhold
• Museumsbesøg
• Æblets symbolik
• Udtryk og talemåder
I skal bruge:
• Æbler af papir, flamingo eller rigtige æbler
• Skrælleknive og æbler nok til at skrælle
Arbejdsformer:
• Museer vil tilbyde forskellige aktiviteter
• Læse
• Skrive
• Samtale
• Synge
Supplerende aktiviteter:
• Gå ud og saml nedfaldsfrugter
• Lav den gamle ret ”bondepige med slør”. Husk æbler og indkøb til bondepige med slør:
rugbrød, sukker, piskefløde, ribsgele
60
Æblet som symbol
Delemnet inddrager både nye og gamle eksempler på kulturhistorie.
I forbindelse med dette delemne vil det give et stort udbytte af at tage på museum, og det
vil være et rigtig godt supplement til hele materialet.
Se under museumsnetværk, om der er et museum i nærheden af jeres skole. Der vil
være forskel på de forløb, de enkelte museer kan tilbyde. Nogle museer har bemandet
skoletjeneste andre har ”gå-selv-tilbud”. Nogle tilbyder omvisninger, andre tilbyder også
hands-on aktiviteter. Derfor vil der også være forskel på prisen fra museum til museum.
Kontakt museet og hør nærmere.
Til trods for, at bønderne var svære at overtale til at have deres egne abild-gårde, fylder
æblet en del i landbo-kulturen. Ofte har bondekonerne byttet sig frem til nogle krukker
med æbler. De følgende afsnit giver eksempler på, hvad æblet har ført med sig af skik og
brug.
Brug klassens æbletræer. Lad eleverne sætte æbler på. Hvert æble skal indeholde ord
om, hvad æblet kan symbolisere: gave, lægemiddel, at få fat på en elsket (forførelse og
kærlighed), kundskab, ondskab, ungdom. Delemnet indeholder afsnit, der omtaler netop
disse symboler.
Prøv om I kan skrælle et æble i en lang skræl og tyd forbogstaverne på den person, I bliver
gift med.
61
Æblet som symbol
Et symbol er et slags billede, der kan betyde mange ting.
Et æble er en frugt, men det bruges også til at fortælle noget om
sundhed, ungdom, kærlighed, venskab, kundskab, magt eller
ondskab.
I moderne dage bruges æblet tit som et
samlende symbol for frugt.
I gamle dage brugte man symboler lidt
anderledes, end vi gør i dag.
Æblet var for eksempel en særlig gave og symbol på
taknemmelighed og venskab. Især når det var et fint, rødt og
modent æble.
I Østjylland gemte man i 1800-tallet hvert år de kønneste æbler.
De blev givet som jule- eller nytårsgaver til tjenestefolk og deres
børn.
Her er et lille venskabs-vers:
”Jeg har et æble udi i min lomme
Det gemmer jeg til min bedste ven
Men hvis hun ikke snart til mig mon komme,
Så spiser jeg sgu mit æble selv.
62
Æblet kunne bruges til at få den kæreste, man ville have. Æblet
betyder også kærlighed.
En karl, der ville have en bestemt pige som kæreste kunne gøre
noget forskelligt:
Han kunne bide af et æble og lægge det på hendes vej. Hvis hun
fandt det og spiste det, ville hun blive hans kæreste.
Nogle mente, man skulle gøre endnu mere. Man skulle liste hende
til at spise et æble. I æblet var der tre dråber blod fra karlens
venstre arm. Spiste hun det, ville hun følge ham overalt og søge
hans selskab.
Andre steder i landet sagde man, at han skulle prikke i et æble med
en nål. Så skulle han gnide æblet med hans sved. Han kunne også
bare sove med det i hans højre armhule. Bagefter skulle han skære
æblet i fire stykker. De tre stykker skulle pigen spise og det sidste
stykke skulle han selv spise.
Hvis en pige ville vide, hvem hun blev gift med, kunne hun måske
få det at vide:
Hellig-tre-kongers aften kunne hun skrælle et æble i én lang skræl.
Derpå skulle hun kaste skrællen over hovedet. På gulvet ville
skrællen danne for-bogstaverne i den fremtidige ægte-mands navn.
Hun kunne også tage kernerne. De skulle klistres forskellige steder
i ansigtet inden hun gik i seng. Hver kerne repræsenterede en
tilbeder. Den kerne, der næste morgen stadig sad fast, var den hun
skulle giftes med.
Æblet kunne også bruges som læge-middel.
I påsken skulle man langfredag spise et æble på fastende hjerte. Det
betyder, at æblet var det første, man spiste den dag. Gjorde man
det, ville man ikke få tandpine eller ondt i ryggen hele næste år.
Havde man en vorte, skulle man gnide den med fladen af et
overskåret æble. Æblet skulle bagefter kastes væk. Når det blev
råddent, ville vorten forsvinde.
63
Hvis en hest havde et sår, skulle man tage nogle hår derfra og sætte
i et hul i et æbletræ. Så ville såret hele (1600-tallet).
Hæse børn skulle have æbler stegt i smeltet sukker (1800-tallet).
Mod kvalme skulle man blande saften fra et rødt æble med
bygmel. Blandingen skulle lægges på ens mave (1500-tallet).
I dag kender mange det engelske udtryk: ”An apple a day keeps the
doctor away!”
Når man taler om sundhed i dag handler det ofte om man er for
fed eller ej. Voksne mennesker med lidt for meget fedt skal kigge
på om de æble-formet eller pære-formet. Er man æble-formet, er
man rund, og fedtet sidder på maven . Det er værre end hvis man
er pæreformet, hvor fedtet sidder på numse og lår. Der har kvinder
ofte fedt, fordi de har et lille lager, som er godt, når man skal have
næring til nyfødte babyer.
Kundskab er viden. Da Eva og Adam levede i Paradisets have,
spiste Eva af kundskabens træ. Slangen lokkede hende til at spise
frugt herfra. Fordi mennesket spiste af træets frugt, blev de blev
smidt ud af Paradiset, væk fra Gud. De skulle leve i den virkelige
verden med arbejde, børnefødsler og død.Til gengæld fik de viden
om godt og ondt.
Eva bød også Adam et bid af æblet. Da
Gud overraskede ham, blev et stykke æble
siddende i spiserøret. Derfor har voksne
mænd et ”Adamsæble på halsen”
For at kunne få kundskab skal man være nysgerrig. Det har også
altid hjulpet at være gode venner med læreren. Hvis man før hen
ville være gode venner med læreren, lagde man et velpudset æble på
katederet.
64
Måske har Mac computere, iPods, iPhones med mere også
sammenhæng med kundskab.
Computerfirmaet kaldes i dag mest Apple eller Mac, men hedder
egentlig Macintosch. Manden som udviklede firmaet hedder Steve
Jobs. Han er amerikaner. Som ung havde han mange forskellige
jobs og arbejdede blandt andet på en æbleplantage i Oregon, USA,
hvor han plukkede æbler. Plantagen hed Macintosch.
I starten var æble-logo’et altid regnbuefarvet – det skulle fortælle,
at det var computere, som ikke var som alle andre, fordi de var
skabt af mennesker, som ikke var som alle andre – de kunne tænke
nyt og anderledes.
Æblet handler også om ungdom, som i myten om Yduns æbler.
Det er også et symbol på magt.
Dronningen har et rigsæble lavet af guld.
Det blev lavet i 1648 til Kong Frederik den
3. Æblet er rundt som jordkloden. Når
kongen sidder med det runde æble i sin
hånd, er det som om han sidder med hele
jorden.
Æblet kan også handle om ondskab.
I eventyret om Snehvide forgifter stedmoderen et æble, som hun
giver til Snehvide, som dør. Dog liver hun op igen, da æblestykket
falder ud af hende.
Dengang folk troede på hekse, troede de
også, at dværge var onde væsner. Fik man et
æble af en dværg, skulle man derfor skære et
kors i skrællen for at få ondskaben ud.
Man skulle heller ikke spise et æble, man fandt. Det kunne nemlig
være forgiftet.
65
Lad eleverne møde talemåderne i den lille opgave med dialogen mellem A og B. Der
gemmer sig mange talemåder og ordsprog med æbleforbindelser. En enkelt grønsag har
sneget sig ind. Ved at omskrive teksten skriver eleverne sig frem til en forklaring.
En mulig omskrivning kan være:
A: Har du set Abild? Hun har noget af en æbleform.
Har du set Abild? Hun er blevet noget rund.
B: Ja, æblet falder ikke langt fra stammen.
Ja, hun ligner sin mor (sin far, resten af familien)
A: Hendes kulør er efterhånden som udskidt æblegrød.
Hun er efterhånden noget bleg, nærmest grønlig.
B: Det er, fordi hun sidder foran sin Apple hele dagen.
Det er, fordi hun sidder foran sin computer hele dagen.
A: Hun havde ellers de dejligste æblekinder som barn.
Hun så ellers så sund ud som barn, med runde, røde kinder.
B: Hun må bide i det sure æble og ændre sine vaner.
Hun må tage sig sammen og indse, at hun må ændre sine vaner.
A: Hendes mor har forsøgt at tvinge hende til det, men det nytter ikke at kaste æbler, når man
selv er et skrog.
Hendes mor har forsøgt at tvinge hende til det, men det nytter ikke at behandle hende, som
hun ikke selv vil behandles.
B: Gulerod hjælper bedre end pisk.
Gode lokkemidler er bedre en straf
A: Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i ”kerne-huset”.
Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i børnehaven (vuggestuen).
B: Du er da bare så kerne-sund. Hej-hej!
Du er helt igennem sund. Hej-hej!
Afslut det kulturhistoriske med at lave en gang bonde-pige med slør.
66
Læs teksten og skriv den om med andre ord.
A: Har du set Abild? Hun har noget af en æbleform.
B: Ja, æblet falder ikke langt fra stammen.
A: Hendes kulør er efterhånden som udskidt æblegrød.
B: Det er fordi, hun sidder foran sin Apple hele dagen.
A: Hun havde ellers de dejligste æblekinder som barn.
B: Hun må bide i det sure æble og ændre sine vaner.
A: Hendes mor har forsøgt at få hende til det, men man skal heller
ikke kaste æbler, når man selv er et skrog.
B: Gulerod hjælper bedre end pisk.
A: Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i
”kerne-huset”.
B: Du er da bare så kerne-sund. Hej-hej!
67
Bondepige med slør
Opskrift til 6 personer
Først laves en gang æblegrød:
• ½ kg æbler
• Ca. 50 g sukker.
• Ca. 2 spsk vand
Skræl æblerne og skær dem i stykker. Læg dem i et fad med
citronsaft i, så bliver de ikke brune.
Dryp dem af, inden de kommer i gryden.
Kog dem i lidt vand. Tilsæt lidt mere vand hvis ikke det er nok.
Pas på ikke at komme for meget vand i.
Så laves knas:
• 250 g rugbrød
• 25 g smør
• 25 g sukker
Groftrevet rugbrød ristes sammen med sukker på panden i smeltet
smør.
Nu lægges et lag æblegrød i en skål. Derpå et lag knas. Igen et lag
æblegrød og så et lag knas.
Til sidst pyntes med:
• 2½ dl piskefløde
• Ribsgélé.
68
69

pdf - Konditorlauget

Transcription

Similar documents

Copenhagen Classic Car Festival - Copenhagen Historic Grand Prix

Klar til tidlig sprogstart – seminar om tidlig sprogstart, Fælles Mål og

Davreboller (ca. 20 stk)

Sætte ord sammen

Indskolingen: Frugt/ÆBLER

Jesper Nicolaj Christiansen og Peter Snejbjerg: Æblet

Jens Foltved stopper