En klassiker
Transcription
En klassiker
Oxalis Triangularis Oxalis Triangularis stammer fra Sydamerika og er med sit graciøse udtryk en rigtig god udplantningsplante, der står flot til langt hen på efteråret, indtil frosten kommer. Triangularis er kendetegnet ved bordeaux farvede, kløverformede blade og sarte rosa blomster. Familie: Oxalidaceae Populærnavn: Sommerfuglekløver Oxalis kan bruges både ude og inde. Om aftenen - når det begynder at blive mørkt - lukker de kløverformede blade sig sammen for natten. Placer Oxalis i halvskygge, da solen ellers kan brænde lidt i bladene. Står planten i direkte sol en varm sommerdag, vil man også opleve, at planten klapper bladene sammen. Det gør den for at formindske fordampningen og derved risikoen for at blive forbrændt. Oxalis er en god krukkeplante, men kan også bruges som bunddække et beskyttet sted i haven. I milde vintre kan Oxalis knolden overvintre i jorden, hvorefter planten vil skyde frem igen om foråret. Tips og inspiration . Oxalis er flot i krukker. Den blomstrer helt fra det tidlige forår til langt hen på efteråret. Når de gamle blomster visner væk, erstattes de med det samme af nye friske blomster. Er planten i løbet af sommeren blevet for ranglet, kan man klippe blade og stilke af helt nede ved jorden, hvorefter planten vil skyde på ny fra knoldene.. Brug de afklippede blade som dekoration.