EuroForm eBook HP 2_2012-2 DK.indd

26-05-2011
BØRN MED SLI
- HVORI BESTÅR PROBLEMATIKKEN

Følgende er et UDPLUK af slides fra Pia
Thomsens Kursus om SLI/Impressiv Dysfasi på
Cfh, Fredericia 9. maj 2011.

Slides må KUN benyttes til eget brug – ikke
distribueres til andre end kursusdeltagere 9. maj
2011 på CfH
OG HVAD ER MULIGHEDERNE FOR
INTERVENTION?
- HERUNDER NOGET OM SLI OG
HØRE-BØRN
Pia Thomsen
Studieleder Audiologi og Logopædi, SDU,
Børnesprogsforsker, ph.d
[email protected]
SPROGFORSTYRRELSER

Dysfasi
Language Disorder
Language Impairment
 SLI
 Developmental Language Disorder


Ønske om at nedtone de hjerneskade og
sygdomsassociationer, dysfasi-begrebet giver
 Sprogudviklingsforstyrrelser

1. HVAD ER SLI?

fokus på udviklingsaspektet
1
26-05-2011
DSM-IV-TR
IDC-10
IDC 10
I ICD 10 bruges en statistisk definition:
DSM-IV-TR
Kommunikationsforstyrrelser:
Ekspressiv sprogforstyrrelse
Ekspressiv receptiv forstyrrelse
Fonologisk forstyrrelse
Stammen
Kommunikationsforstyrrelse uspecificeret.
Sproglige færdigheder mere end 2
standardafvigelser under middel. Svarer til under
2,3 % percentilen på
normalfordelingskurven. Ikke sproglige
færdigheder må max være en standardafvigelse
under middel. Dette
svarer til 16 % percentilen.
Overordnede kriterier, som i ICD 10.
Bemærk ingen ren ”impressiv” forstyrrelse
HVAD ER SLI?
I PRAKSIS
1. En sprogspecifik – lokal – forstyrrelse,
påvirkes af støj fra andre vanskeligheder
 2. Mere gennemgribende vanskeligheder, der
anskuer som fælles dynamisk system over tid:




Bearbejdningsvanskeligheder:
Processering, hukommelse og sprog

Leksikalske vanskeligheder,….. MEN
Grammatiske vanskeligheder
Om både de produktive og receptive områder skal
være ramt, for at barnet klassificeres som SLI er der
uenighed om
 Variation i det kliniske billede over tid:

Lille ordforråd
Sproglyde
 Grammatiske vanskeligheder
 Abstrakt sprog; mentalisering og forestillinger via sproget



SLI-børnene lærer langsomt de strukturer, som
anskues – men anvender dem langt mindre frekvent
end typiske sprogbørn
2
26-05-2011
VANSKELIGHEDSPROFIL
KLAR AFGRÆNSNING?
Lille receptivt ordkendskab – særligt på abstrakt
niveau
 Lille produktivt ordkendskab
 Relativt dårlige til at producere bestemte
bøjningselementer
 Vanskeligt ved komplekse syntaktiske størrelser

HØRE-BØRNENE

Ikke automatisk SLI, hvis hørenedsættelse eller
CI
Forskningen påviser en ENORM variation, som er
større end baggrundspopulationen, og SLIpopulationen
 Generelt IQ inden for normalområdet; men også uden
for # SLI
 Autismeforstyrrelser
 1/1000 har høreproblemer; heraf 30-40% med anden
klinisk problematik

2. PRÆVALENS
3
26-05-2011
ARVER VI SPROGFORSTYRRELSER?
SLI
Plomin & Dale (2000) redegør eksempelvis for, at
sprogfærdigheder er blandt de mest
arvelige kognitive funktioner, og at arvelige forhold
spiller en særlig stor rolle i forbindelse
med sprogforstyrrelser


Forekomst
- 7 – 19 % af børn

1 - 5 % særlig alvorlige sprogforstyrrelse
Begrænser barnets udfoldelse
Ofte ledsaget af indlæringsproblemer og andre psykiske
vanskeligheder
INKLUSIONSKRITERIER

SLI
Børn med påfaldende dårligt sprog
Børn med påfaldende langsom tilegnelse
 Børn med mindre stabil eller kvalitativ anderledes
sprogudvikling end deres jævnalderende


ALDER
MLU
 Begreber

3. DEFINITIONER PÅ SLI

4
26-05-2011
EKSKLUSIONSKRITERIER
IMPRESSIV DYSFASI


Kliniske billede:
SLI kun hvis

Generelle udvikling ikke er retarderet (generelle
sprogforstyrrelser)

Ses ofte med andre spec. Udv.-forst.
Indlæringsforstyrrelser
Opmærksomhedsproblemer
 Adfærdsproblemer
 Problemer med sociale funktion



Og ikke kan tilskrives
Neurologisk lidelse
Anatomisk abnormitet af taleapparatet
 Sansedefekter


MORFO-SYNTAKTISKE MARKØRER

Verbalbøjningsendelser
Fx –ede /-te og uregelmæssige bøjningsformer
 Ofte anvender SLI-børnene andre morfologiske
markører end MLU matchede børn, men færre end
aldersmatchede børn
 Vanskeligheder med både at producere og forstå
komplekse konstruktioner, hvor der manipuleres
med ledstilling eller verbalsemantikken



Peter lod marie slå sig
Marie sagde at Ulla havde slået sig selv
Sekundært optræder
Emotionelle symptomer
Angsttilstande
 Depressive reaktioner



MERE OM HYPPIGHED AF FEJLTYPER


I situationer med store bearbejdningskrav
I situationer med abstrakt semantisk/pragmatisk
indhold
Det kan fx dreje sig om episoder, hvor der forestilles
eller mentaliseres et indhold
 Overført betydning
 Det kan dreje sig om situationer, hvor barnet skal
give komplicerede forklaringer

5
26-05-2011
INDIVIDUEL VARIATION OG FÆLLESTRÆK

SLI-børn har både i reception og produktion en
meget ujævn sproglig profil
Markant individuel variation (grupper?)
Tværsproglig variation
 Nogle børn oplever forbigående (udviklingsbetingede)
SLI, mens andre oplever livslange SLIproblematikker


4. TEORIER, FORKLARINGER PÅ
SLI
FORKLARINGER - TEORIER
FONOLOGISKE BEARBEJDNINGSPROCESSER
Ikke meget forskning i DK
International rig litteratur
 LYD
 SPROGET
 KOGNITION


Opmærksomhed
Perception
 Hukommelse


Fonologisk korttidshukommelse


Gentagelse af nonsens-ord
Auditive processseringsvanskeligheder
 Sårbar fonologisk repræsentation

Medfører det anderledes intervention?
- Træning af abstrakte lydlige/grammatiske
regler?
- Auditiv opmærksomhed?
6
26-05-2011
HØREBØRNENE

Nogle af de autitive-kortex-celler er allerede
indtaget af andre områder, fx spatio-visuelle

HVAD PÅVIRKER SPROGLIG
PROCESSERING?

Sproget – markant tværsproglig variation i SLI
Hukommelse
 Opmærksomhed
 Perceptionsevner og –ressourcer
 motivation

CI eller høreapp. alder er MEGET væsentlig

Upræcis fonologisk præpræsentation pga. den
kunstige forstærkning
 Upræcis forbindelse mellem ’den fonologiske
korttidshukommelse’ og processeringsmekanismerne



Påvirker hele barnets korttids- og
arbejdshukommelse
Påvirker dermed også indirekte barnets
langtidshukommelse, retrieval og den episodiske
buffer
KOGNITIVE FUNKTIONER

Bearbejdningsmekanismer og –ressourcer:
Hvad er forholdet mellem:
PROCESSERINGS/BEARBEJDNINGSHASTIGHED

Årsag
 Virkning
 Kompensation
 INTERVENTION

Fokus på kognitive funktioner
Fokus på sproglige mønstre – mønsterdannelse (mikro- eller
makroniveauet?)
 Fokus på opmærksomhedstræning
SLI-børnene demonsterer både generelle og
processpecifikke hastighedsbegræsninger


Klarer opgaver 30% langsommere
Klarer sproglige opgaver mellem 40-60%
langsommere



Også bearbejdskapaciteten synes påvirket

arbejdshukommelsen
7
26-05-2011
KOGNITIVE PROCESSER – ÅRSAG OG
INTERVENTION?

Anbefalinger af fokus på kognitive processer (de
psykologiske processer, der forbinder hjernen
med barnets sproglige adfærd)







Opmærksomhed
Processeringshastighed
Perception
Hukommelse
Regeldannelse
Statistisk læring
Processering/opmærksomhed/perception = nært
forbundne og dermed vanskelige at undersøge og
stimulere seperate
HUKOMMELSESELEMENTER – MANGE
MODELLER!

Fonologiske sløjfe (+hørebørnene)
Korttidshukommelsen
Store forskelle i kliniske og naturlige kontekst
 Stor betydning for fx leksikalsk udvikling/segmentering



Arbejdshukommelsen (% hørebørnene)






Executive funktion
Den spatio-visuelle hukommelse
Den episodiske hukommelse/buffer
Den deklarative hukommelse
Den procedurale hukommelse
Langtidshukommelsen


Repræsentation
Retrieval
PROCEDURALE OG DEKLARATIVE
HJERNENS ANATOMI

Illustration af hjernen ind, FF-side 30
HUKOMMELSE
Procedurale hukommelse = tavs viden om
hvordan (implicit læring)
 Deklarative hukommelse = ytret viden om at


Svarer til den måde vi ser små børn lærer
ordformer på: først som deklarative
former/repræsenatationer, dernæst som
procedurale former/repræsentationer

Opmærksomhedskontrollen er særdeles vigtig her for
at bevæge sig fra deklarative til procedurale
processering af information
8
26-05-2011
RECEPTIVE VANSKELIGHEDER =
PROBLEMATISK LAGRING?

Kapaciteten i systemet (mulighed for sproglig
aktivering)
DYNAMISKE SYSTEMER

Mindre hukommelses- og perceptionsprocesser
Aktiveringshastighed
 Sproglig viden (fx lille, ustabilt, ikke-abstrakt
ordforråd)

Begrænses fordi barnet anvender mange ressourcer
til at bearbejde semantiske, syntaktiske og
pragmatisk information (fx abstrakte ord)
 Medfører dårligere/ustabil lagring
 Medfører endnu vanskeligere processering
 INTERVENTION for at bryde denne onde cirkel



Bearbejdningsbegrænsninger

Hukommelsessystemets centrale eksekutive funktion
styrer hvilke kognitive funktioner, der anvendes på
en given opgave
 Episodiske buffer – binder leksikon og nyt materiale
sammen = receptive vanskeligheder?

Tydeliggørelse
System-arbejde
HVAD HJÆLPER BARNET TIL AT LÆRE
SPROG?
Intersubjektivitet
Fælles opmærksomhed
 Perceptuelle evner
 Hukommelsesfunktioner
 Kategorisering og generalisering
 Statistisk læring – mønsterdannelse over tid


5. TYPISKE BØRNS SPROGLIGE
UDVIKLING
9
26-05-2011
DEN SPROGLIGE UDVIKLINGSLINJE
kommenterende og
konkret sprog
sammenhængende og
fortællende sprog
udredende og
argumenterende sprog
37
38
Tilegnelseskronologi for danske børn – nogle udviklingslinjer
0-1 år
1-2 år
2-3 år
3-5 år
5-7 år
-Lyde
-Forståelse
-Ord om konkrete
gendstande,
personer,
-Abstrakte ord
-Abstrakt ordforråd -Abstrakt ordforråd
-Rækkefølgen af
sætninger
-Organisering af
små fortællinger
-Sproglige mønstre -Ord om rutiner
-Sproglige mønstre
-Ord om
handlinger.
-Ordrækkefølge
-Ordbøjning
-Udtryk for tid, sted -Sproglige
og måde
skemaer, fx vitser,
humor.
-Samtalestruktur og
turtagning
-Udtryk for tid,
sted og måde
-Bogstaver, tal,
læsning og
skrivning
7-12 år
-Organisering af
fortællinger
-Argumenterende
og abstrakt sprog
SPROGLIGE FORHOLD

-Bogstaver, tal,
læsning, skrivning
og stavning.
Tydelighed (salience)

-Sproglige skemaer,
fx vitser, humor
Rig bøjningsmorfologi = erstatninger, men ikke flere
fejl eller fejltyper
Prominens (fx tryk)
Længde og varighed (fx af bøjningsendelser)
 Distinkthed (fx ved morfemgrænser)
 Konkret vs. abstrakthed
 Billedsprogligt niveau


39
10
26-05-2011
PLI
Børn med PLI
Er mere sårbare overfor variationer i
konteksten
 Påvirkes og forstår anderledes end andre
børn på tilsvarende sprogniveau
 - Omfanget af de pragmatiske
vanskeligheder afhænger af situationen.


THEORY OF MIND (TOM)
Tilegnelsen af ToM hos ”typiske” børn korrelerer
også med deres sproglige udvikling.
Forskere har fundet, at 3 år gamle børns sproglige
færdigheder forudsagde deres ToM færdigheder
(semantisk og syntaktisk) syv måneder senere.
Farrant, Fletsher og Maybery 2006 p 1843)
6. KLINISKE MARKØRER
11
26-05-2011
HØREBØRNENE

Kliniske markører for ’manglende sproglig
progression’
Færre indholds- og forståelsessprørgsmål = receptive
vanskeligheder
 Langt flere indholdsord, men færre
’grammatikaliserede elementer’
 Svært ved at interagere med ’alders- og MLU’
svarende = TOM-vanskeligheder??
 Læse og skrivevanskeligheder # på basaltniveau,
men på det ’abstrakte’ og TOM-niveauet
KAN VI FORUDSIGE SLI –
RECEPTIVT OG/ELLER PRODUKTIVT?



Mange af børnene debuterer sprogligt sent
Langsom ordforrådsudvikling





Receptivt
Produktivt
Sene kombinationer
Begrænset lydinventar
MEN MEN…. Alt dette kan sagtens forekomme inden
for normalvariationen (fx CDI eller nationale tests)
50% af late talkers vil have et upåfaldende sprog ved 5 år
Ingen absolutte forskelle, men derimod relative forskelle
 Langt større variation mellem SLI-børnene end i
normalpopulationen


LANGTIDSEFFEKTER AF SLI


Forsvinder SLI ved intervention
Både ja og nej
Mange børn klarer post intervention de typiske tests
Men mange falder igennem på fx narrative tests eller
komplekse opgaveløsnings-tests
 Psyko-sociale-relationer:


Forhøjet forekomst af angst, depression, ensomhed
Adfærdsproblemer!
 Men 60% af børnene havde ingen symptomer


7. INTERVENTION –
SLI/RECEPTION-PRODUKTION
12
26-05-2011
AT LÆRE AT LÆRE
-
-
-
???
Hvordan bringes den nye læring ud af ’testsituationen’/læringssituationen?
Hvordan hjælper vi barnet med at generalisere
på tværs af forskellige episoder, tokens og
kommunikative kontekster?
Fra Tests til kommunikative kontekster?
INTERVENTION 1

Svære former: receptivt og produktivt
FOLK DER ARBEJDE MED INTERVENTION

Susan Ebbels

Courtenay Frazier Norbury

Catherine Adams




Former barnet ikke hører så hyppigt
 Indhold, som er kognitivt abstrakt eller komplekst


University of Manchester
Skab opmærksomhed på de nye sprogformer
Grammatiske funktion
Semantiske indhold
 Pragmatiske funktion eller indhold


Semantisk/pragmatisk komplekst
Kort og ubetonet
 Fonologisk komplekst
Royal Holloway, University of London
INTERVENTION 2


University College London

Integration i barnets eget system

Svage og stærke stavelser


Hyppighed
Tydelighed
Automatisering

Barnet skal høre og anvende frekvent (!!!)
13
26-05-2011
INTERVENTION 3
INTERVENTION 4
Barnet skal høre og anvende former frekvent
Barnet skal producere konstruktionen (samme
ord) i forskellige kontekster
 Lad barnet høre konstruktionen i forskellige
meningskontekster/-pragmatiske kontekster
 Koble indhold og form TYDELIGT (eksplicit)
 Efterstræb at formen er perceptuelt ’tydelig’




Metoder, som faciliterer grammatisk (receptiv og
produktiv) udvikling OVER TID:
Omformuleringer (recasting)
Imitation (elicited imitation)
 Mønsterdannelse/statistisk læring (modelling)


Evt. med initial støtte fra effekter
TA’ MED HJEM BUDSKABER
SPROGINDLÆRINGSVANSKELIGHEDER
(BISHOP 2009, 2011)

Variationen af SLI-populationen bevirker at SLI
næppe kan ses som en forstyrrelse
med én årsag.
1. Langtidsundersøgelser = viden om SLIudviklingsforløb, herunder især –sammenhænge
mellem forskellige faktorer og eventuel stabilisering
af sproglige præstationer over tid

Hvis vi skal forstå SLI-forstyrrelsen – eller
snarere forstyrrelserne – må vi have et tydeligere
billede af fællestræk såvel som forskelle i
populationen (RVC 2010)
2. Dynamisk testning, fx med indlæring af nye
verballeksemer, give os bedre viden om, hvor hurtigt
og sikkert sprogligt materiale indlæres af det enkelte
barn – og eventuelt om, hvordan indlæringen bedst
kan implementeres i strukturerede situationer som
børnelogopædisk undervisning
3. Bishop (2009, 2011) beskriver netop SLI som en
sprogindlæringsvanskelighed - Et overset aspekt - i
jagten på sproglige og kognitive markører
14