Medarbejdertilfredshedsundersøgelser 2013

Transcription

PROJEKT
Det tekniske Fakultet – Bygningsteknik
Lavt boligbyggeri – Fra byggeprogram til dispositionsforslag
1. semester
Afleveringstidspunkt – 19. december 2012
Gruppe 6
Mikkel Løvenskjold Larsen, Ulrik, Philip,
Pernille & Louise
Gruppe 6
Resumé
Denne rapport omhandler flere emner, som indgår i enhver bygningsingeniørs kundskaber.
Emnerne består af byggemodning, som er hvorledes et område gøres klar til bebyggelse. Der
er projekteret veje, dimensioneret vandrør, samt lagt ledninger mm. Bygningsdesign, som er
hvordan en bygning skal designes, hvilke materialer der skal anvendes, således det er
fugtsikret, energioptimeret og overholder de gældende lovkrav mm.. Planlægning og
økonomi, hvor huset prissættes, rækkefølgen af aktiviteterne bestemmes og bemandingen
planlægges, og til slut energi og varmetab, hvor det beregnes om huset overholder gældende
lovkrav.
Rapporten udmunder i en konklusion, hvori der konkluderes om gældende love og regler
overholdes indenfor de fire forskellige delemner.
Abstract
This report covers several topics included in any constructional engineer skills. The skills
consist of planning of infrastructures, services and industrial settlements, which is how an
area is made ready for building. There are planned roads, pipes and wires. Design of buildings,
which are how a building should be designed, the materials to be used, so it is moisture-proof,
energy-efficient and comply with applicable legal requirements etc. Planning and Economy,
where the house is priced, the sequence of activities determined and staffing plans made, and
finally energy and heat loss where it is calculated, if the house complies with applicable legal
requirements. The report ends with a conclusion, where it is concluded if applicable laws and
regulations are complied with, within the four different subtopics.
Side 2 af 69
Gruppe 6
Underskrifter
Mikkel Løvenskjold Larsen
Philip
Louise
Ulrik
Pernille
Side 3 af 69
Gruppe 6
Forord
Denne rapport er et eksamensprojekt udført i efteråret/vinteren 2012 ved Syddansk
universitet i Odense.
Projektets titel er ”Lavt boligbyggeri – Fra byggeprogram til dispositionsforslag” og er udført
af Ulrik, Mikkel Løvenskjold Larsen, Philip, Pernille & Louise.
Resultatet af denne rapport er et skitseprojekt med tilhørende dispositionsforslag for et
enfamilieshus, byggemodning af området B1 i Bellinge Fælled, energiberegninger for det
projekterede hus og til sidst prisoverslag, samt planlægningsafsnit.
Side 4 af 69
Gruppe 6
Indledning
Et område der er valgt til bebyggelse, skal, før det
kan
bebygges,
planlægges
byggemodnes.
hvordan
matrikler
Dvs.
skal
der
skal
placeres,
hvordan vejene og forskellige ledninger skal lægges
osv. Byggemodningen er en essentiel del af
nybyggerier, f.eks. ved større fabriksområder. Hvis
der ikke, under byggemodningen, er taget højde for
f.eks. de store lastbiler, som skal kunne køre i
området, kan dette resultere i en ødelagt vej.
Figur 1: Billedet viser en bygning med
misfarvede mursten, grundet fugt. [16]
Når en matrikel er udstykket, er den principielt klar til bebyggelse. Når en nybolig, skal
dimensioneres, er det vigtigt at følge gældende regler og normer. Hvis ikke disse regler og
retningslinjer bliver overholdt, kan huset f.eks. ende med ødelæggende fugtskader. Derfor
udarbejdes der forslag for disse nybygninger, hvor der er lavet tegninger, der viser hvordan
bygningen skal laves, samt et byggeprogram der beskriver materialevalgene der er foretaget.
Når huset er tegnet, og materialerne er valgt, kan der laves energiberegninger. Disse
energiberegninger fortæller om huset overholder de gældende regler fra BE10. Der skal
udføres u-værdiberegninger og varmetabsberegninger, således at de fundne værdier for
bygningen, kan sammenlignes med kravene, og eventuelt ændre konstruktionerne i
bygningen, hvis de ikke overholder reglerne.
Det sidste der udføres ved en nybygning, er prissættelsen og planlægning af projektet. Dette
indebærer, at der indhentes tilbud fra de forskellige håndværkere, der skal udfører arbejdet,
og at arbejdet planlægges på en sådan måde at arbejdsdelingen bliver bedst. Det vil sige at
håndværkerne skal lave noget konstant, imens de er sat på, og ikke skulle vente fordi andet
arbejde ikke er gjort færdig.
Side 5 af 69
Gruppe 6
Indholdsfortegnelse
Resumé ......................................................................................................................................2
Abstract .....................................................................................................................................2
Underskrifter .............................................................................................................................3
Forord ........................................................................................................................................4
Indledning ..................................................................................................................................5
Projektforudsætninger ............................................................................................................. 10
Byggemodning ......................................................................................................................... 11
Landmåling .............................................................................................................................. 11
Geologi .................................................................................................................................... 11
Oversigtsplan ........................................................................................................................... 12
Udstykningsplan....................................................................................................................... 13
Veje i Bellinge Fælled................................................................................................................................................................. 13
Dimensionering af befæstelser .............................................................................................................................................. 13
Tværprofiler ........................................................................................................................................................................................ 15
Linjeføring ........................................................................................................................................................................................... 18
Afgravning og påfyldning ......................................................................................................................................................... 19
Længdeprofiler............................................................................................................................................................................. 20
Generelt ................................................................................................................................................................................................. 20
Fordelingsvej 1................................................................................................................................................................................... 21
Fordelingsvej 2................................................................................................................................................................................... 21
Fordelingsvej 3................................................................................................................................................................................... 21
Fordelingsvej 4................................................................................................................................................................................... 21
Fordelingsvej 5................................................................................................................................................................................... 21
Fordelingsvej 6................................................................................................................................................................................... 21
Boligvej.................................................................................................................................................................................................. 22
Sti 1 ......................................................................................................................................................................................................... 22
Sti 2 ......................................................................................................................................................................................................... 22
Sti 3 ......................................................................................................................................................................................................... 22
Side 6 af 69
Gruppe 6
Sti 4 ......................................................................................................................................................................................................... 22
Sti 5 ......................................................................................................................................................................................................... 22
Sti 6 ......................................................................................................................................................................................................... 22
Hastighedsdæmpende foranstaltninger ............................................................................................................................ 23
Kryds ................................................................................................................................................................................................ 23
Dimensionering af vendepladser .......................................................................................................................................... 24
Parkeringspladser ....................................................................................................................................................................... 25
Matrikler ......................................................................................................................................................................................... 25
Grønne områder .......................................................................................................................................................................... 25
Affaldshåndtering........................................................................................................................................................................ 26
Dimensionering af vandrender på fordelingsvejene .................................................................................................... 26
Fordelingsvej 1 ............................................................................................................................................................................. 27
Fordelingsvej 2 ............................................................................................................................................................................. 28
Fordelingsvej 3 ............................................................................................................................................................................. 29
Fordelingsvej 4 ............................................................................................................................................................................. 30
Fordelingsvej 5 ............................................................................................................................................................................. 31
Fordelingsvej 6 ............................................................................................................................................................................. 31
Dimensionering af regnvandsbede for Boliggaden .................................................................... 32
Afløbssystem ........................................................................................................................... 33
Spildevands- og regnvandsrør ............................................................................................................................................... 33
Kabler ............................................................................................................................................................................................... 34
Kommunikationskabler ............................................................................................................................................................ 35
El-kabler .......................................................................................................................................................................................... 35
Vandrør ........................................................................................................................................................................................... 36
Fjernvarmerør .............................................................................................................................................................................. 36
Tilslutninger .................................................................................................................................................................................. 37
Bygningsdesign ........................................................................................................................ 38
Skitseprojekt ............................................................................................................................ 38
Projekteringskrav ....................................................................................................................................................................... 38
Kravene til projektet: ...................................................................................................................................................................... 38
Kravene fra lokalplanen: .............................................................................................................................................................. 38
Styrke og stivhed...................................................................................................................... 38
Side 7 af 69
Gruppe 6
Byggeprogram for skitseprojektet ............................................................................................ 39
Dispositionsforslag – det færdige hus ....................................................................................... 39
Ydervægge ........................................................................................................................................................................................... 40
Vindue – Sidefals ............................................................................................................................................................................... 40
Vindue – Øvre Fals............................................................................................................................................................................ 40
Vindue – Nedre Fals......................................................................................................................................................................... 41
Glasfacade ............................................................................................................................................................................................ 41
Fundament og kældervæg ............................................................................................................................................................ 41
Terrændæk .......................................................................................................................................................................................... 42
Etageadskillelse mellem kælder og stue ................................................................................................................................ 43
Etageadskillelse mellem stue og 1. sal .................................................................................................................................... 43
Gulvbelægning ................................................................................................................................................................................... 43
Tag .......................................................................................................................................................................................................... 43
Kip............................................................................................................................................................................................................ 44
Indvendige vægge............................................................................................................................................................................. 44
Døre og Vinduer ................................................................................................................................................................................ 44
Trapper ................................................................................................................................................................................................. 45
Hårde hvidevarer mm. ................................................................................................................................................................... 46
Fugt i bygningen ............................................................................................................................................................................... 46
Varmetab i bygningen .................................................................................................................................................................... 46
Planlægning og økonomi .......................................................................................................... 48
Prisberegning................................................................................................................................................................................ 48
PERT-diagram............................................................................................................................................................................... 50
Den kritiske vej .................................................................................................................................................................................. 51
Tidsgitter ........................................................................................................................................................................................ 51
Bemandingshistogram .............................................................................................................................................................. 52
Stavdiagram (Gantt – kort) ..................................................................................................................................................... 53
Varmetab og varmebehov. ....................................................................................................... 55
Varmetab – Krav og regler....................................................................................................................................................... 55
Valg der er truffet ........................................................................................................................................................................ 56
Beregning af u-værdier ............................................................................................................................................................. 57
Vinduer .................................................................................................................................................................................................. 59
Ventilation ...................................................................................................................................................................................... 61
Side 8 af 69
Gruppe 6
Bestemmelse af ventilationstab ................................................................................................................................................. 61
Dimensionerende varmetab ................................................................................................................................................... 62
Varmetabsrammen ..................................................................................................................................................................... 64
Energirammen.............................................................................................................................................................................. 65
Konklusion ............................................................................................................................... 66
Evaluering af gruppearbejde..................................................................................................... 67
Litteraturliste ........................................................................................................................... 68
Side 9 af 69
Gruppe 6
Projektforudsætninger
Dette projekt omhandler lokalplanen,
6 − 698, Bellinge Fælled område 1 og derfor
udarbejdes i denne rapport ikke noget indenfor område 2.
I lokalplanen er der en række krav der skal overholdes. Disse krav er, at grundene i området
1 skal ligge mellem 500 − 800
.
Fordelingsvejene i området skal anlægges med ”knæk” på 30 til 60 grader og skal afsluttes
med vendepladser. De skal have en bredde på 8 til 10 , hvor kørebanebredden skal være
mellem 4 og 6
og så skal der være plads til både biler, cyklister og gående. Fordelingsvejene
skal udføres enten i in situ beton, betonbelægning eller tegl. I midten af fordelingsvejene skal
der være en vandrende og i rabatten plantes enkeltstående træer.
Boliggaden må kun befærdes af cyklister og gående. De skal have en bredde på 5 til 20 . På
boliggaden skal der være en gangsti som skal udføres i in situ beton, betonbelægning eller
tegl. Beplantningen på boliggaden skal være mindre grupper af opstammede træer eller skal
der etableres regnbede/minibiotoper, hvor overfladevandet kan ledes til.
Cykelstierne skal have en bredde på 3 , hvoraf de 2
er befæstet med in situ beton,
betonbelægningssten eller tegl. Gangstiernes befæstelse skal være leret grus eller græssti.
Vendepladserne skal beplantes med træer eller regnbede/minibiotoper.
Der vil i området 1 være mulighed for 2 parkeringspladser pr. bolig, dog der skal der være
mindst være 1 parkeringsplads pr. bolig. De sidste parkeringspladser bliver etableret ved
vendepladserne og ved vejknæk, hvor der er plads til det.
Afstanden fra indgang til parkering må for åben/lav bebyggelse, som område 1 er, ikke
overstige 50 .
På grundene må terrænet ikke ændres med mere end +/- 0,5 .
På den enkelte matrikel må den samlede beboelsesbygning i grundplanen ikke være større
end 150
, og bebyggelsesprocenten må ikke være højere end 30% , dog kan
bebyggelsesprocenten hæves til 40, når beboelsesbygninger opføres i mere end 1 plan, altså
1½ til 2 plan.
Bygningernes facade i område 1, skal fremstå som træbeklædning, natursten eller som
muret byggeri. Tagene skal være i tegl, skifer, græs, sedum eller lignende samt betontagsten
og have en hældning på 10 til 30 grader.
Side 10 af 69
Gruppe 6
Friarealerne skal i Bellinge Fælled repræsentere tre landskabstyper; Sø, Fælled og Park. I
område 1 er der en sø, som også er et regnvandsbassin. Der skal være beplantning rundt om
regnvandsbassinet.
Det er op til den enkelte matrikel at kunne aflede intensiteten af en 5 års regn.
Overfladevandet på vejene i område 1, skal ledes væk i åbne vandrender. Disse render skal
være med filtermuld og olieudskiller, da vandet skal ledes ud i regnvandsbassinet.
Affaldshåndtering af storskrald må ikke være synligt.
Byggemodning
Før at område B1 i Bellinge Fælled kan tages i brug, skal det byggemodnes. Byggemodningen
består af flere forskellige delemner. Der skal projekteres veje, udstykkes matrikler, herudover
skal der laves afvandingsplaner, samt ledningsplaner mm.
Landmåling
Før et område kan byggemodnes, skal en landmåler have været ude og foretage et nivellement
af området, således højdekurver kan bestemmes. Dette gør det muligt at projektere veje og
vide om der skal ske en påfyldning eller afgravning. Det er også landmålerens opgave, at
afsætte skel til matrikler.
Der er i semesteret lavet en rapport om landmåling, hvor der er foretaget linjenivellement,
vinkelmåling, fladnivellement og afsætning af hus. Denne rapport kan ses i bilag 1 –
Landmålingsrapport.
Geologi
Der har flere gange i Jordens historie været frysehusperioder, hvor klimaet var så koldt, at der
fandtes gletschere på Jorden. Disse kolde perioder er blevet afløst af drivhusperioder, hvor
klimaet har været så varmt, at der ikke fandtes gletschere. Tiden i dag kaldes Kvartærtiden,
som er en frysehusperiode.
Klimaet har i Kvartærtiden vekslet mellem kolde istider, (glacialtider) og varme
mellemistider, (interglacialtider). Under istiderne har store isskjolde dækket 30% af Jordens
landareal.
Side 11 af 69
Gruppe 6
Der har i Kvartærtiden været mange istider, men i Danmark er der kun sikre fund, fra de tre
sidste istider, den tredjesidste Elster, den næstesidste Saale og den sidste Weichsel.
Ved Elster istiden, er der kun fundet få aflejringer i Jylland og på Fyn. Hvorimod aflejringer fra
Saale istiden i dag danner små bakkeøer, som er landoverfladen i Vestjylland. I resten af
landet, inklusiv Bellinge, dækker yngre sedimenter fra Weichsel istiden Saale istidens
aflejringer.
Ved Saale istiden kom der tre store isfremstød. Det første store isfremstød kom fra Sydnorge
og dækkede hele Danmark, inklusiv Bellinge. Aflejringer fra dette isfremstød, danner det indre
af mange jyske bakkeøer. Efter dette isfremstød, kom det største, såkaldte Drenthe
isfremstød. Under Drenthe isfremstødet bredte Det Skandinaviske Isskjold sig ind over
Danmark, fra nordøstlige retninger og aflejrede en sandet till (moræneaflejring) med sten og
blokke fra Sverige og fra bunden af Kattegat.
Saale istidens sidste store Warthe isfremstød, skød frem gennem Østersølavningen. Den kom
ind over Danmark, inklusiv Bellinge, fra østlige og sydøstlige retninger. Dette efterlod et
morænelandsskab, bestående af en leret, kridt- og flintrig till med sten og blokke fra
Østersøens bund.
Ved Weichsel istiden nåede Det Skandinaviske Isskjold sin største udbredelse under tre større
isfremstød. Det første isfremstød kom fra Sydnorge gennem Kattegat. Det næste isfremstød
også kaldet Hovedfremstødet, kom fra Sverige og til sidst kom der et isfremstød kaldet de
Ungbaltiske. Disse kom fra sydøst gennem Østersølavningen.
De Ungbaltiske isfremstød har på Nordfyn og Bellinge dannet moræneflader, hvor der er
aflejret en blanding af sand, grus og ler (moræneler).
Dette betyder, at for området Bellinge Fælled er jorden moræneler, hvilket er en god jord at
bygge på.
Oversigtsplan
For at anskueliggøre hvorledes, området Bellinge Fælled, er placeret i forhold til det
nuværende område er der lavet en oversigtsplan, se oversigtsplan, OP 1.00 - oversigtsplan.
Oversigtsplanen er i målestok 1:2500 for at give den bedst mulige oversigt. Navnene på de 2
større eksisterende veje, som kan ses på tegningen, er Flintagergårdvej og Assensvej. Bellinge
Fælled skal vejbetjenes via Flintagergårdvej.
Side 12 af 69
Gruppe 6
Udstykningsplan
Veje i Bellinge Fælled
I Bellinge Fælled skal der placeres 2 typer veje udover forskellige stier, som også skal være
beliggende i området. Der er tale om fordelingsveje, hvor biler, cykler og gående skal
befærdes, boliggader der leder ned til huse, hvor biler ikke er tilladt, samt cykelstier og
gangstier.
Dimensionering af befæstelser
For at kunne vurdere hvorledes befæstelserne skal opbygges på de forskellige veje og stier,
skal der udregnes i hvilke trafikklasser vejene og stierne er placeret.
Til dette benyttes følgende formel for dimensionering af trafikklasser. Den tager
udgangspunkt i antal lastbiler der kører på vejen, og ved at lave et ækvivalent for 10tonsaksel tryk, ud fra hvor mange biler der kører på vejen.
Æ
Hvor
=
∙
∙
∙
∙
∙
(
Æ
∙ )
er trafikstigningen. Den vil være en konstant tilvækst, der skønnes til 1% årlig
tilvækst, da der forventes udvidelse i arealanvendelsen for boligområdet.
, er en korrektionsfaktor, der tager højde for lastbilernes fordeling på vejen. Den bliver sat
til 0,5som er svarende til 2-sporede veje, ifølge tabel 2 [3].
, er en korrektionsfaktor for kanalisering og den sættes til 1, hvilket betyder at der ikke er
kanalisering, ifølge tabel 3 [3].
, er korrektionsfaktoren for rundkørsler. Da der ikke er planer om rundkørsler i
boligområdet, sættes denne faktor til 1, ifølge tabel 4 [3].
## ,
er en korrektionsfaktor, der tager højde for om lastbilerne kører med super single dæk. Da
der ikke regnes med, at så store lastbiler skal ind i området sættes den også til 1, ifølge tabel 5
[3].
Æ
, er en korrektionsfaktor, der tager højde for hvilke typer køretøjer der kører på vejen.
Der er her valgt køretøjer i længdegruppen 5,8 til 12,5
i bygader, da dette både kan
indebære busser og lastbiler. Denne værdi er derfor 0,25, ifølge tabel 7 [3].
, er antal lastbiler og busser pr. år, der kører i begge retninger på vejene. Denne værdi kan
findes ved følgende formel:
Side 13 af 69
Gruppe 6
= Å%& ∙ 365 ∙ '
HvorÅ%& er årsdøgnstrafikken som er sat til 365.
%
( ∙ 0,86
100
, er lastbilsprocenten som skønnes til 1%, da Bellinge Fælled er et boligareal uden større
erhverv.
Derfor bliver :
1
= 365 ∙ 365 ∙ '
( ∙ 0,86 = 1145,74
100
Før formlen for
Æ
kan benyttes skal
er defineret som:
findes.
= * ∙ +1 + (* − 1) ∙ .
2
Hvor * er dimensioneringsperioden, som her er valgt til 10 år.
- er den årlige stigning i ækvivalent af 10 tonsaksel belastning, som er sat til 1%.
1
= 10 ∙ '1 + (10 − 1) ∙ ( = 55
2
Alle værdier kan nu indsættes for at finde
Æ
Æ
= 55 ∙ 0,5 ∙ 1 ∙ 1 ∙
:
(0,25 ∙ 1145,74) = 7876,96
Resultatet er det ækvivalente 10-tonsaksel tryk i en 10 års periode. Ved at dividere med 10
fås det ækvivalente 10-tonsaksel tryk pr. år:
Æ
å1
=
7876,96
= 787,696
10
Dette betyder at vejene, hvor der kører biler, er i trafikklasse&2, ifølge tabel 1 [3].
Stier og boliggader skønnes til at være i trafikklasse &0, da der ikke forventes at der kommer
biler eller lastbiler. Der skal dog kunne køre akutbiler, som f.eks. brandbiler, samt
sneryddervogne om vinteren, men dette ses som værende minimalt og derfor tages der ikke
højde for disse køretøjer.
Da trafikklassen kendes, kan opbygningen af vejen nu dimensioneres. Det vides at området
Bellinge Fælled har frosttvivlsom undergrund og der kan derfor, ved opslag i tabel 11 [3],
bestemmes hvilke typer af opbygning vejene skal have.
Generelt er vejene opbygget af et lag betonbelægningssten, et lag afretningsgrus, et lag stabil
grus og til slut et lag bundsikring.
Side 14 af 69
Gruppe 6
Nedenfor ses dimensioneringen af de forskellige vejtyper. På udstykningsplanen, UP 1 udstykningsplan, kan beliggenheden af de forskellige veje ses.
Tværprofiler
Der er for området 1 i Bellinge Fælled, konstrueret tværprofiler, således det tydeligt kan ses,
hvorledes vejene er dimensioneret. I følgende afsnit vil opbygningen af vejene blive
gennemgået.
Fordelingsvej
Fordelingsvejene skal ifølge lokalplanen være indrettet til færdsel for gående, cyklende og
bilister og vil fungere som hovedvejene i Bellinge Fælled. Den skal udlægges med varierende
bredde på 8 til 10 . Vejene må maksimalt have knæk mellem 30 og 60 grader. Udover dette
skal denne vej udlægges i enten in situ beton, betonbelægning eller tegl.
Det specielle ved fordelingsvejen er, at der skal placeres en vandrende til afledning af
overfladevandet. Dimensioneringen af vandrenden kan ses under afsnittet, Dimensionering af
vandrender på fordelingsvejene. Fordelingsvejen skal derudover indrettes til en maksimal
hastighed på202 /4.
Der er derfor valgt ud fra oplysningerne i lokalplanen, at opbygge vejen med først en 1
bred
vandrende. Derefter kommer der, på hver side af renden, en vejbane på 3 , der er beregnet
til både gående, cyklister og bilister. En normal vejsporsbredde, på en vej med
hastighedsklasse 20 − 302 /4, er 2,5 . Da der både skal være plads til gående og cyklister
skønnes det, at en halv meter ekstra vejbredde burde være nok. Til slut er der 1,5
yderrabat
i hver side. Den store rabat giver plads til beplantning som ifølge lokalplanen bør være
enkeltstående træer. Da der skal ledes vand væk fra vejen via en vandrende, hælder vejen ind
mod midten. Køresporene hælder med 25‰ ind mod midten. Rabatterne hælder ligeledes
ind mod vandrenden, dog med 30‰ hældning.
Opbygningen af befæstelserne sker efter tabel 16 [3]. Der blev i foregående afsnit beregnet at
fordelingsvejen er i trafikklasse &2. Dermed er belægningsopbygningen:
•
•
•
80
30
190
Betonbelægningssten
Afretningsgrus
Stabilgrus
Side 15 af 69
Gruppe 6
•
200
Bundsikring
Da der i yderrabatten skal gro beplantning udlægges der, derfor et lag muld på 100
.
Opbygningen af tværprofilen kan ses på tegning, TP 1.00 – Tværprofiler - Fordelingsvej.
Eksisterende Flintagergårdvej
For at kunne håndtere den trafik der vil forekomme efter udvidelse af området, er der valgt at
udvide den eksisterende Flintagergårdvej. Den eksisterende vej har et kørespor på 3,25 ,
hvilket vil blive udvidet med yderligere 3,25 , således at der er 2 kørespor. Herudover er der
mellem vejen og lokalplanområdet lagt en dobbeltrettede fællessti med en bredde på 3 .
Kørebanerne hælder med 25‰ ud mod siderne, hvorimod den dobbeltrettede fællessti kun
hælder med 20‰ ud mod vejen, da en større hældning vil forårsage ubehag hos evt.
kørestolsbrugere.
Opbygningen af befæstelserne sker efter tabel 16 [3]. Flintagergårdvej er i trafikklasse &2.
Dermed er belægningsopbygningen:
•
•
•
•
80
30
190
200
Afretningsgrus
Stabilgrus
Bundsikring
Den dobbeltrettede fællessti er placeret i trafikklasse &0, idet biler og lastbiler ikke skal
færdes på stien. Dermed er opbygningen af den dobbeltrettede fællessti:
•
•
•
•
60
30
120
150
Afretningsgrus
Stabilgrus
Bundsikring
Der hvor bilerne skal passere fællesstien for at komme ind i lokalplanområdet, er det
nødvendigt at ændre opbygningen i overgangene, til trafikklasse &2, for at kunne håndtere
bilerne.
Side 16 af 69
Gruppe 6
Boliggade
Boliggaden skal ifølge lokalplanen indrettes til færdsel for cyklister og gående. Bredden skal
varierer mellem 56720 , og der skal anlægges en sti i enten in situ beton, betonbelægning
eller tegl. Resten af vejen skal være i grus eller lignende.
Der er valgt, at stien skal udlægges som en dobbeltrettet cykelsti, da gående personer har
mulighed for at gå på gruset. Den dobbeltrettede cykelsti er lavet med et tvesidigt fald på hver
25‰, ifølge punkt 5.3.1 [4], og en bredde på 2,5 , ifølge figur 19 [19]. Det tvesidige fald
skyldes, at hvis en kørestolsbruger skal igennem boliggaden, kan gruset, som egentlig er
påregnet de gående, ikke så let forceres.
Derfor vil cykelstien, højst sandsynligt blive benyttet af kørestolsbrugere, og hvis cykelstien
havde et ensidigt fald på 25‰, kunne dette resultere i at kørestolsbrugere kunne føle ubehag
ved at færdes der.
Som det ses på tegning, TP 1.01 – tværprofiler - Boligvej, er der påtegnet 1,25
grusbelægning
på hver side af cykelstien. Det er her de gående er påregnet til at gå. Grusbelægningen hælder
ind mod midten med en hældning på 30‰, hvilket er det samme som en yderrabats normale
hældning.
Den samlede bredde på boliggaden er derfor5,5 . Dette skyldes, at der ifølge kortbilag 4 i
lokalplanen, kunne fremmåles at der var plads til en boligvej på 5,5
bredde.
Da det er en boliggade i trafikklassen &0, opbygges gadens belægning således, ifølge tabel 16
[3]:
•
•
•
•
60
30
120
150
Afretningsgrus
Stabilgrus
Bundsikring
Tværprofilet af boligvejen kan ses på tegning TP 1.01 – Tværprofiler - Boligvej.
Cykelsti
Ifølge lokalplanen skal cykelstier udføres med en bredde på 3
og 2
befæstelse, men da
det ses som nødvendigt at lave en dobbeltrettet cykelsti skal befæstelsen udvides til 2,5 , da
dette er et krav fra vejdirektoratet. Hvis ikke der etableres en dobbeltrettet cykelsti kan det
Side 17 af 69
Gruppe 6
blive et problem, når mange cyklister skal cykle på samme sti, hvilket kunne resultere i
sammenstød. Samtidig lægges der i lokalplanen, vægt på at folk skal tage cyklen frem for
bilen. Indretningen af cykelstierne er dimensioneret, således at de føles indbydende at cykle
på, hvilket kan fremme cyklingen. Da der hverken skal køre biler eller lastbiler, er cykelstien
placeret i trafikklasse &0 og opbygningen bliver dermed:
•
•
•
•
60
30
120
150
Afretningsgrus
Stabilgrus
Bundsikring
Gangsti
Gangstier er placeret som det kan ses på udstykningsplan, UP 1 - udstykningsplan. Da disse
stier ifølge lokalplanen skal udlægges i enten grus eller græs, er det valgt at de skal udlægges
som græsstier. Dette er valgt, da det betyder at der ikke vil være et større arbejde med at
vedligeholde dem. Udover dette vil stierne, som det kan ses på tegningen, varierer meget i
bredde. Derfor udlægges stierne i den bredde der er ”plads” til. Dette vil sige, at stierne som
løber imellem matriklerne, varierer alt efter hvor tæt matriklerne er. For at være sikker på at
der vil gro græs på stierne er stierne belagt med 100
muld.
Linjeføring
For at anskueliggøre hvorledes vejene i Bellinge Fælled placeres horisontalt og hvordan de
forløber optegnes der linjeføringer. Disse linjeføringer kan ses på udstykningsplan, UP 1 udstykningsplan.
Vejene er rent principielt afsat som i lokalplanen kortbilag 2A – fremtidig forhold.
Fordelingsvejene
Da området skal dimensioneres således, at det indbyder til at folk cykler, samt at biler skal
køre med en hastighed på maks. 20 2 /4 på fordelingsvejene, betyder det at visse ting bør
opfyldes. Hvor vejen svinger, bør den mindste radius være 27
, som er mindsteradiussen,
ved 30 2 /4., ifølge figur 5 [4]. Selvom det æstetisk ville se pænere ud med en større radius i
svingene, er dette ikke valgt. Hvis radierne i svingene bliver større, kan dette give bilisterne
en større lyst til, at køre for stærkt, da større sving virker indbydende til store hastigheder.
Side 18 af 69
Gruppe 6
Udover dette er de 27
overholdt, hvis der er et 2
radiusser valgt, da det for de 302 /4 betyder, at stopsigtet er
bredt areal uden for kørebanen.
Vejene er dimensioneret således, at der er en 1,5
betyder, at mindsteradiussen på 27
bred yderrabat i hver side, hvilket
ikke er stor nok. Der vurderes dog her, at fordi vejene
er beregnet til en hastighed på 102 /4 til 202 /4, samt at vejene er 0,5
tillæg til cykler og gående, at den 1,5
bredere som
brede yderrabat er nok til at overholde stopsigtet.
Dog betyder den lave radius, at der ikke overholdes mødesigteafstanden i kurven, hvilket
betyder, at der skal laves en dobbelt spærrelinje i svinget, ifølge punkt 4.3.2 [4].
Boliggaden
I området 1 i Bellinge Fælled er der kun én boliggade. Da gaden her er indrettet til gående og
cyklende, og vejen i sig selv stort set er lige, er der ikke valgt at lave noget specielt ved
linjeføringen.
Gangstier
Der er ikke lavet speciel linjeføring for gangstierne i området, idet folk kan færdes som de
lyster mellem matriklerne.
Cykelstier
Cykelstiernes linjeføring er dimensioneret således, at der tages højde for eventuel
knallerttrafik. Dette betyder, at der i svingende er valgt en svingradius på 105 , som sikrer
både stopsigte og modsigte for knallerter.
Linjeføringerne samt de valgte navne for de forskellige veje, kan ses på udstykningsplan, UP 1
- udstykningsplan.
Afgravning og påfyldning
Alt efter hvorledes terrænet er, i område 1 i Bellinge Fælled, er der optegnet hvor der
henholdsvis skal afgraves og påfyldes når vejene udlægges. Afgravninger og påfyldninger kan
ses på tegning, AOP 1.00 – Afgravning og påfyldning.
Side 19 af 69
Gruppe 6
Længdeprofiler
For at beskrive hvorledes vejene løber vertikalt, og hvordan de ligger i forhold til terrænet er
der tegnet vertikalkurver, som kan ses i vejenes forskellige længdeprofiler. Disse
længdeprofiler kan ses på tegninger længdeprofilerne, LP 1.01 til og med LP 1.13.
Længdeprofilerne giver også oplysninger om vejenes længder, terrænets koter, vejenes koter
og om vejen drejer.
Generelt
Vertikalkurverne udføres så vidt muligt med hensyn til det naturlige terrænprofil. Dette gøres
da der ønskes den bedste jordbalance. Dette vil sige, at den jord der afgraves for at gøre plads
til vejene, skal fyldes derhen hvor jorden kommer til at mangle. Grunden til at der ønskes en
god jordbalance er, at det normalt er dyrt at skille sig af med overskudsjord. Dette er dog ikke
et stort problem i dette projekt, da der ifølge lokalplanen, skal etableres en støjvold mod
Assensvej, og det overskydende jord kan benyttes her.
Da vertikalkurver ved terræn, der ændrer sig meget, ikke kan tegnes som en lang linje, må
linjerne samles med buer. Disse vertikalkurver, laves som cirkelbuer med forskellige
dimensioner. Vertikalkurverne der skal laves ved topper af bakker, kaldes konvekse
vertikalkurver og i dale kaldes de for konkave vertikalkurver. Vertikalkurver for veje med
ønsket hastighed på 302 /4 eller derunder er mindst 60 , dermed undgår lastbiler og
bussers undervogne at støde mod kørebanen. Kurven må gerne være meget større pga.
æstetik [4].
Da der i lokalplanen er beskrevet i hvilke retninger vandet skal løbe, for at komme ned til de
planlagte regnvandsbassiner, se eventuelt kortbilag 5 i lokalplanen, skal disse retninger
overholdes. For at opnå at afvandingen af vejene sikres, laves der mindst en
hældningsgradient på 5‰. Den største gradient på vejene bør maks. være 50‰. Gradienten
ved kryds må ikke overstige 25‰. Hvor vejene skal tilsluttes andre veje er det vigtigt at
koterne er ens og disse koter kan ses på længdeprofilerne, LP 1.01 til og med LP 1.13.
Nedenfor er beskrevet korte afsnit, som forklarer hvordan de forskellige vejes vertikale
linjeføring ser ud.
Side 20 af 69
Gruppe 6
Fordelingsvej 1
Vejen er 161 lang og har 24‰ gradient op fra den eksisterende Flintagergårdvej. Vejen er
forbundet med Fordelingsvej 2 og Fordelingsvej 3, samt sti 6. Vejen drejer to steder til venstre
når man følger vejen fra Flintagergårdvej begge med radiusser på 27 . Se Længdeprofil LP
1.01.
Fordelingsvej 2
Vejen er 129 lang og har en gradient på 16‰, dvs. den går ned fra Fordelingsvej 1. Vejen
er forbundet med Sti 1 og Sti 2. Se Længdeprofil LP 1.02.
Fordelingsvej 3
Vejen er den længste i området med en længde på 247
og gradienten er på 6‰. Vejen
starter fra Fordelingsvej 1 og er forbundet med Sti 2, Sti 5, Fordelingsvej 4, samt Boligvej 1.
Vejen har 5 sving, alle med radius på 27 . Se Længdeprofil LP 1.03.
Fordelingsvej 4
Vejen er 53 lang med en gradient på 23‰. Der er et sving i vejen med radius på 27 .
Vejen ligger under det naturlige terræn, dermed skal der afgraves meget jord. Grunden til at
vejen ligger så lavt i forhold til det naturlige terræn er, at der tilstræbes at overholde de
anbefalinger der er i (BT-hæfterne) med hensyn til maks. anbefalet gradient i vejkrydsene
som er 25‰. Da vejen er forholdsvis kort er der valgt ikke at lave et nyt ”knæk” med en
anden gradient. Se Længdeprofil LP 1.04.
Fordelingsvej 5
Vejen er 55 lang med en gradient på 6‰. Pga. det naturlige flade terræn, kommer vejen til
at ligge over terrænprofilet. Det vil sige, at der skal påfyldes jord. Se Længdeprofil LP 1.05.
Fordelingsvej 6
Vejen er 58 lang med en gradient på 7‰. Vejen har et sving med radie på 27 . Vejen er
forbundet med Fordelingsvej 5. Se Længdeprofil LP 1.06.
Side 21 af 69
Gruppe 6
Boligvej
Boliggaden er 53
lang og dens hældning er pga. det naturligt flade terræn, på 5‰. Når man
går op fra Fordelingsvej 3 er der et sving til venstre med radius på 27 . Vejen er ikke
beregnet til kørsel af biler eller andre køretøjer. Se Længdeprofil LP 1.07.
Sti 1
Sti 1 er 30
lang og hælder 31‰. Stien er forbundet med Fordelingsvej 2. Se Længdeprofil
LP 1.08.
Sti 2
Sti 2 er 62
lang og hælder 32‰. Stien er forbundet med Sti 3 og starter fra Fordelingsvej 2,
og slutter i Fordelingsvej 3. Stien ligger under det naturlige terræn. Dette er valgt for at få
stien til at forbinde fordelingsvejene med de samme koter der er på fordelingsvejene lige der
hvor de er forbundet. Se Længdeprofil LP 1.09.
Sti 3
Sti 3 er den længste sti med en længde på 129 . Stien er forbundet med Sti 4. Stien har en
”knæk”, hvor stierne er forbundet. ”Knækket” er placeret af hensyn til afvandingsplanerne i
lokalplanen. Konkavkurven er på 1000 . Stien har flere sving og radiusserne er valgt til at
være forskellige af æstetiske grunde. Se Længdeprofil LP 1.10.
Sti 4
Sti 4 er 39
lang med en hældning på 8‰. Stien starter fra Sti 3. Se Længdeprofil LP 1.11.
Sti 5
Sti 5 er 42
lang med en hældning på 39‰. Stien starter fra Fordelingsvej 3. Stien ligger
under det naturlige terræn. Dette er valgt pga. æstetiske grunde og for ikke at overstige den
maksimale promilles hældning, som er 50. Se Længdeprofil LP 1.12.
Sti 6
Sti 6 er 89
lang med en hældning på 7‰. Stien starter fra Fordelingsvej 1. Stien har flere
sving med forskellige radiusser pga. æstetiske grunde. Se Længdeprofil LP 1.13.
Side 22 af 69
Gruppe 6
Hastighedsdæmpende foranstaltninger
Hastighedsklassen i Bellinge Fælled område 1 er 10 − 202 /4 [3]. For at sørge for at disse
hastigheder bliver overholdt, er der i område 1 dimensioneret hastighedsdæmpende
foranstaltninger.
Der
bør
som
minimum
ved
hastighedsklasse
hastighedsdæmpende foranstaltninger ved hver 50.
20.
10 − 202 /4
være
placeret
, ifølge figur 4,47 [5] og oftest ved hver
. Der er ud fra disse oplysninger valgt, at placere 3 bump i området, da radiussen i
svingende er 27
og dermed hastighedsdæmpende i sig selv. Bumpene der er valgt, er 2
sporede cirkelbump, som ved en hastighed på 202 /4 skal have en radius på 11
og
kordelængde på 3 , ifølge figur 4.13 [5].
Der er valgt 2 sporede cirkelbump frem for trapezbump, da lastbiler, busser og andre tunge
køretøjer bedre kan passere et cirkelbump, med den ønskede hastighed, ifølge punkt 4.8.10
[5].
Det ene bump er placeret, hvor der starter en sti på Fordelingsvej 1 se udstykningsplan, UP 1,
de andre 2 bump er placeret før en stikrydsning på Fordelingsvej 2 og 3, se udstykningsplan,
UP 1.
Grunden til at bumpene er placeret som de er, er at dette vil betyde en sikrere overfart for
cyklister ved stikrydsninger, da bilisterne vil sænke farten, ifølge punkt 4.8.2 [5].
Kryds
Hvor fordelingsvejene er forbundet i Bellinge Fælled, skal der placeres vejkryds. I alt er der 4
steder i område 1, hvor der er valgt at placere kryds. Disse kryds projekteres, som
prioriterede T-kryds. Dette gøres fordi lokalvejene (fordelingsvejene) udmunder i andre
lokalveje. Ved alle udmundinger er der fastlagt, om den enkelte vej er en primærvej, som vil
være den gennemgående vej, eller om det er en sekundær vej, der vil have ubetinget vigepligt.
Nedenfor ses en liste over hvilke veje der er primærveje:
•
Fordelingsvej1
•
Fordelingsvej 3 (I forhold til fordelingsvej 4)
•
Fordelingsvej 5
Side 23 af 69
Gruppe 6
De to vejkryds ud mod Flintagergårdvej projekteres, som sidevejstilslutninger med
overkørsler, hvor overkørslerne vil blive lagt i en anden belægning, idet at trafikken skal
krydse den dobbeltrettede fællessti, som er placeret ved Flintagergårdvej ind mod
lokalplanområdet. Ved overgangen mellem vejen og fællesstien fjernes kantstenen. Der vil
således fremkomme en blød overgang, så der ikke kommer en voldsom højdeforskel, som kan
være til gene for bilisterne, når de skal krydse fællesstien, for at komme ind i
lokalplanområdet.
Radierne i krydsene er valgt til 8 . Denne radie er valgt ud fra opslag figur 4.33 [24], som
beskriver hvilken tilslutningsradie, der skal benyttes ved forskellige vejbredder. Da
vejbredden for fordelingsvejene er 6
i det hele, kan det ses ud fra tabellen at radien bør
være mindst 6 . Dette betyder, at de 8
er udmærket, da dette vil give ekstra plads til
større køretøjer som f.eks. lastbiler og renovationsvogne. Krydsene kan ses på UP 1 udstykningsplan.
Dimensionering af vendepladser
Der skal ifølge lokalplanen være mulighed for, at vende for enden af fordelingsvejene. Derfor
er der valgt, at placere 4 vendepladser i boligområdet 1. Vendepladserne er ikke ens, da der
for enden af de pågældende fordelingsveje, ikke er lige meget plads til, at anlægge samme type
vendeplads.
For enden af Fordelingsvej 1, er der anlagt en vendeplads formet som et symmetrisk
hammerhoved, som er dimensioneret efter en distributionsbil uden bakning, ifølge figur 4.27
og 4.28 [6].
For enden af Fordelingsvej 2 og 6, er der anlagt vendepladser formet som asymmetriske
hammerhoveder, som er dimensioneret efter en distributionsbil uden bakning, ifølge figur
4.29 og 4.30 [6].
For enden af Fordelingsvej 3, er der anlagt en cirkelformet vendeplads, som er dimensioneret
efter en distributionsbil uden bakning, ifølge figur 4.25 og 4.26 [6].
Alle vendepladser kan ses på udstykningsplan, UP 1.
Som det kan ses i ovenstående tekst, er alle vendepladser dimensioneret efter en
distributionsbil uden bakning. Grunden til dette valg, er at der i området ikke er butikker eller
andet større erhverv, der skal have fragtet varer ved brug af lastbiler.
Side 24 af 69
Gruppe 6
Vendepladserne skal ifølge lokalplanen beplantes med træer, der enten skal være solitære og
udvikle sig til fuldkronede træer eller i mindre grupper. Hvis intet af dette ønskes kan der i
stedet etableres en eller flere regnbede/minibiotoper, hvortil vejvandet kan ledes.
Parkeringspladser
Ifølge lokalplanen, skal der udlægges arealer, således at der er plads til to parkeringspladser
pr. bolig. I boligområde 1 skal der som minimum være én p-plads, på egen matrikel. Ud fra
dette, er der projekteret 55 parkeringspladser omkring i området, hvor der er plads til det. Da
der er 70 matrikler i det projekterede område, betyder dette at 15 matrikler må etablere 2 ppladser på egen matrikel. Parkeringspladserne kan ses på udstykningsplanen UP 1.
Ved parkeringspladserne er der etableret render med filtermuld og olieudskiller, således at
regnvandet der skal afledes, ikke bliver forurenet med den olie, der vil komme fra de
parkerede biler.
Dimensionerne på parkeringspladserne er 2,585 , hvilket er et standardmål. Der bør
normalt etableres handicapparkeringspladser, men da dette er et boligområde, anses det ikke
som nødvendigt, da handicappede kan parkere på egen matrikel.
Matrikler
Matriklerne i boligområdet B1 i Bellinge Fælled, er udlagt i varierende størrelse mellem
500 − 800
, som er et krav fra lokalplanen. Matriklerne kan ses på udstykningsplanen, UP
1.
Grønne områder
I Bellinge Fælled ønskes det, at bevare den bakkede karakter der er i landskabet. Dette
betyder at terrænet ikke må ændres med mere end +/−0,5 .
Der er i lokalplanen lagt op til at friarealerne skal repræsentere tre landskabstyper; Sø, Fælled
og Park. I område B1 er der derfor anlagt en sø, der også er et regnvandsbassin.
Regnvandsbassinet er udformet så det har form som en amøbe, så det passer naturligt ind i
terrænet. Arealerne rundt om regnvandsbassinet er anlagt med græs og forskellige former af
buske og enkeltstående træer. Overgangene mellem regnvandsbassinet og land er udført med
beplantning, hvor noget af det er siv og vandplanter. Der er dog ikke beplantning hele vejen
rundt, da der skal være mulighed for at kunne komme ned og røre vandet. I overgangen
Side 25 af 69
Gruppe 6
mellem de private matrikler og fordelingsvejene, skal der anlægges levende hegn eller en
klippet hæk, som minimum skal være 309
inde på den private matrikel.
Der skal mellem private matrikler og friarealerne anlægges et 2-rækket hegn af fritvoksende
buske. Disse hegn skal bestå af en eller flere forskellige slags træer der når de er fuldt
udvokset bliver mellem2 − 4
høje.
Affaldshåndtering
Ifølge lokalplanen ønskes der er at storskraldet ikke er synligt. Derfor er det et krav fra
lokalplanen at storskrald, bliver en del af pladserne og de grønne friarealer.
Der er derfor valgt at placere 3 underjordiske affaldscontainer. Deres placering kan ses på
udstykningsplanen, UP 1.. Grunden til at affaldscontainerne er placeret som de er, er at der er
mulighed for at grave dem ned, således de bliver en integreret del af fordelingsvejenes pladser
og det er æstetisk pænt. Affaldscontainernes dimensioner er 28381,5 , da de skal kunne
håndtere meget affald.
Dimensionering af vandrender på fordelingsvejene
I lokalplanen punkt 9.23 står der ”Alle matrikler skal på egen grund kunne håndtere lokal
afledning af regnvand ved intensiteten af en 5 års regnskyl. Dette kan eksempelvis ske ved
etablering af faskiner, regnvandsbede og grønne tage på den enkelte matrikel”. På baggrund af
dette skal der sørges for, at kun overfladevandet på vejene i Bellinge Fælled bliver afledt ved
intensiteten af en 5 års regn. Derfor bliver der i det følgende afsnit beregnet om vandrenden,
som ifølge lokalplanen skal placeres i midten af fordelingsvejene, i sig selv er nok til at aflede
intensiteten af en 5 års regn eller om der skal opsættes nedløbsriste i vandrenden, så
vandrenden ikke oversvømmes.
Jordtypen i Bellinge Fælled er anslået til at være moræneler, som har følgende
infiltrationskapacitet, ifølge tabel 3.1 [2].
: = 0,1; /< = 1 ∙ 10=> /<
Alle vandrender på fordelingsvejene har en dybde på 109 .
ϕ værdier (afløbskoefficienter) for moræneler og betonbelægningssten er henholdsvis 0,1 og
0,7, ifølge tabel 5.5 [2].
Side 26 af 69
Gruppe 6
Tømmetiden, som er hvor hurtigt vandet ledes væk, er bestemt ved denne formel, ifølge
formel 7.3 [2]:
@
4? = :
hvor @ = AB*@@CD@E og : = F*:FG41B4F6*<2BHB9F4E4. Dermed fås følgende:
4? =
0,1
= 10J <
1 · 10=> /<
& = 5å1, da der dimensioneres efter en 5 års regn.
Den nødvendige volumen til at afvande vandrenden aflæses i figur 7.6 [2].
K(
) = (10J ; 5å1) = 37
Tømmetiden er den samme ved alle fordelingsveje, da dimensionerne og jordtypen er den
samme.
Det reducerede areal, MN , af alle fordelingsveje bestemmes vha. formel 10.1 [2]:
MN = M ∙ O
Hvor O er afløbskoefficienten og M er arealet af vejen samt rabatterne.
Til at beregne om de forskellige fordelingsveje kan håndtere intensiteten af en 5 års regn,
bruges formel 7.2 [2]:
KP =
@ ∙ MP
MN + MP
Hvor, MP = F*:FG41B4F6*<6AE1:GB@E*<E::E24FAE*E@<FA*F*7<B1EBG[
]
Fordelingsvej 1
Det reducerede areal, MN af Fordelingsvej 1, der har en længde på 160
3 , en vejbredde på 7
og en rabatbredde på 3
MSTU = 160 ∙ 7
er:
= 1120
MNVWV??TN = 160 ∙ 3
ΣMN = (1120
inklusiv et bump på
∙ 0,7) + (480
= 480
∙ 0,1) = 832
Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn:
MSVYZNTYZT = (AE[Gæ*7@E − D] H) ∙ D1E@@E
MSVYZNTYZT = (160
− 3 ) ∙ 1
= 157
Side 27 af 69
Gruppe 6
KP =
@ ∙ MP
0,1
=
MN + MP 832
∙ 157
+ 157
= 15,89
Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner
afvande vejen ved intensiteten af en5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller
dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i
vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn.
Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej
1:
37
=
0,1 ∙ 157
(G ∙ 7) + 157
, ⇒ G = 38,2
For hver 38 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke
oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn.
Fordelingsvej 2
MSTU = 129 ∙ 7
er:
MNVWV??TN = 129 ∙ 3
ΣMN = (903
∙ 0,7) + (387
= 903
= 387
∙ 0,1) = 670,8
MSVYZNTYZT = (129
KP =
− 3 ) ∙ 1
@ ∙ MP
0,1 ∙ 126
=
MN + MP 670,8
+ 126
= 126
= 15,8
Side 28 af 69
Gruppe 6
2:
37
=
0,1 ∙ 126
(G ∙ 7) + 126
, ⇒ G = 30,65 For hver 30 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke
Fordelingsvej 3
MSTU = 247 ∙ 7
er:
= 1729
MNVWV??TN = 247 ∙ 3
ΣMN = (1729
∙ 0,7) + (741
= 741
∙ 0,1) = 1284,4
MSVYZNTYZT = (247
KP =
− 3 ) ∙ 1
@ ∙ MP
0,1 ∙ 244
=
MN + MP 1284,4
+ 244
= 244
= 15,96
3:
Side 29 af 69
Gruppe 6
37
=
0,1 ∙ 244
(G ∙ 7) + 244
, ⇒ G = 59,35
oversvømmes ved intensiteten af en5 års regn.
Fordelingsvej 4
Det reducerede areal, MN af Fordelingsvej 4, der har en længde på 54 , en vejbredde på 7
er:
MSTU = 54 ∙ 7
MNVWV??TN = 54 ∙ 3
ΣMN = (378
= 378
= 162
∙ 0,7) + (162
∙ 0,1) = 280,8
Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en5 års regn:
MSVYZNTYZT = AE[Gæ*7@E ∙ D1E@@E
MSVYZNTYZT = 54
KP =
∙ 1
@ ∙ MP
0,1 ∙ 54
=
MN + MP 280,8
+ 54
= 54
= 16,13
4:
37
=
0,1 ∙ 54
(G ∙ 7) + 54
, ⇒ G = 13,14
Side 30 af 69
Gruppe 6
Fordelingsvej 5
er:
MSTU = 56 ∙ 7
MNVWV??TN = 56 ∙ 3
ΣMN = (392
∙ 0,7) + (168
= 392
= 168
∙ 0,1) = 291,2
MSVYZNTYZT = 56 ∙ 1
KP =
= 56
@ ∙ MP
0,1 ∙ 56
=
MN + MP 291,2
+ 56
= 16,12
Nedenfor beregnes
hvor stor afstanden
skal være
imellem nedløbsristende
på
Fordelingsvej5:
37
=
0,1 ∙ 54
(G ∙ 7) + 56
, ⇒ G = 13,62 For hver 13 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke
Fordelingsvej 6
er:
MSTU = 59 ∙ 7
= 413
Side 31 af 69
Gruppe 6
MNVWV??TN = 59 ∙ 3
ΣMN = (413
= 177
∙ 0,7) + (177
∙ 0,1) = 306,8
Beregn om vandrenden kan håndtere intensiteten af en5 års regn
MSVYZNTYZT = 59 ∙ 1
KP =
= 59
@ ∙ MP
0,1 ∙ 59
=
MN + MP 306,8
+ 59
= 16,13
6:
37
=
0,1 ∙ 59
(G ∙ 7) + 59
, ⇒ G = 14,35
Dimensionering af regnvandsbede for Boliggaden
Der skal i boliggaden oprettes regnbede til afledning af overfladevandet. For at finde ud af
hvor store disse regnbede skal være, beregnes først hvor meget overfladevand der skal ledes
væk, når der dimensioneres efter en 5 års regn og vanddybden ikke må overstige 209
[7].
En 5 års regn er fastsat til 247G/<H1. _BF10 F* [1].
Nedenfor er beregnet hvor meget vand der falder ved en 5 års regn:
G
247 ∙ 600< = 148200
= 14,82
<
_B
Side 32 af 69
Gruppe 6
Nedenfor er beregnet størrelsen af regnbedene, når boliggaden har en længde på 53
bredde på 5,5 :
og en
MWàbccVZT = Gæ*7@E* ∙ D1E@@E*
MWàbccVZT = 53
∙ 5,5
= 291,5
dAE1:GB@EAB*@ = GF4E1AB*@H1.
dAE1:GB@EAB*@ = 14,82
∙ 291,5
∙ B1EBGWàbccVZT
= 4320 = 4,320
MNTcYWTZT =
6AE1:GB@EAB*@
AB*@@CD@E*
MNTcYWTZT =
4,320
= 21,6
0,2
Som det kan ses ud fra beregningerne skal der være 21,6
e
regnbede til at lede
overfladevandet fra boliggaden væk. Der er derfor valgt at placere 8 regnbede a 2,75
,4i
hver side af Boliggaden. Dette er valgt for at det skal være symmetrisk og se idyllisk ud.
Afløbssystem
Spildevands- og regnvandsrør
I Bellinge Fælled har hver matrikel sin egen spildevandsbrønd, hvor husstandens spildevand
skal ledes hen til. For at lede spildevandet helt væk, er spildevandsbrøndene tilkoblet et
spildevandsrør, som er gravet 1,25
ned i jorden med placeringer lidt forskudt fra midten af
vejene. Spildevandsrøret er lavet af PVC, da det anvendes i jord og er let at arbejde med.
Grunden til, at regnvandsrørene ligger i midten af vejen, er at vandrenden, der skal aflede
regnvandet, ligger i midten af vejen, herudover ønskes der ikke, at skulle lægge mange ekstra
meter rør, for at få ledt vandet ned til rør under rabatten.
Der er valgt et separatsystem, der holder spildevand og regnvand adskilt.
Side 33 af 69
Gruppe 6
Figur 2: Placering af spildevands- og regnvandsledninger
Grunden til dette valg er, at det mest anvendte ved nyanlæg er separatsystem. Derudover er
der også mange fordele. Iblandt fordelene er, at der er små dimensioner for
spildevandsledninger, der vil være en mindre lægningsdybde for regnvandsledning, samt i
rensningsanlægget renses den totale spildevandsmængde og der er en ”jævn” belastning. Der
er også mulighed for, at vælge forskellige recipienter for spildevand og regnvand. Ulemperne
ved separatsystemet er, at der er krydsene ledninger, der skal være 2 stikledninger til alle
huse, der er risiko for fejlkobling, spildevandsledninger skal lægges i stor lægningsdybde,
samt er der ingen renskyldning af spildevandsledninger under regn.
Spildevandsledingen har på grund af kælderafløb en lille dimension og stor lægningsdybde,
hvor regnvandsledningen, som har til opgave at aflede regnvand fra befæstede overflader og
tagarealer, har stor dimension og mindre lægningsdybde.
Det er almindeligt, at regnvandet ved et separatsystem udledes direkte i recipienten, men da
der i lokalplanen står, at ”alt vejvand og vand fra p-pladser skal renses forud for nedsivning”,
skal vandrenden, som regnvandet løber ned i være med filtermuld og olieudskiller, et såkaldt
sandfangs dræn, inden det ledes ud i recipienten. Dette kan ses på tværprofilerne, TP 1.00 og
TP 1.01. Herudover kan afløbsnettet kan ses på Afledningsplanen, AP 1.00.
Kabler
For at indbyggerne i Bellinge Fælled skal kunne få leveret el, internet og vand mm., skal der
lægges kabler i vejene. Kablerne der skal lægges, består af vandrør, kommunikationskabler
(internet, telefon mm.), og elkabler. Derudover skal indbyggerne i Bellinge Fælled have
mulighed for levering af fjernvarme, og derfor skal der etableres fjernvarmerør.
Side 34 af 69
Gruppe 6
Kommunikationskablet bliver lagt som ét rør, hvor der er plads til at trække de forskellige
kabler, der vil være brug for. Da der skal kabler rundt til alle husstande lægges der både
kabler og rør i fordelingsvejen, samt i boliggaden.
Alle kablerne lægges i rabatten, idet hvis der skulle opstå problemer, som vil give anledning til
reparationer, ville det være en fordel, da man dermed vil kunne undgå, at skulle grave vejen
op.
Kommunikationskabler
Kommunikationskablerne består, som nævnt før, af alle de kabler som bruges til
kommunikation. Dette betyder, at der skal lægges et rør, hvor der kan trækkes flere kabler. I
Bellinge Fælled, er der derfor valgt, at lægge et rør med en ydre diameter på 50
. Dette
burde give rigeligt plads til, at lægge de forskellige kabler, som skal benyttes i området.
Det er valgt, at placerer kommunikationskablerne i venstre rabat, hvis vejens linjeføring
følges. Kommunikationskablerne lægges i en dybde af 0,3 . Denne dybde er valgt, idet
kommunikationskabler generelt må lægges lige under befæstelsen i byen [8], men da der i
dette tilfælde ikke er nogen befæstelse og kablerne ligger i rabatten, øges dybden. Hvis
dybden er under 300
vil småbeplantningens rødder, som skal plantes i rabatten, kunne
ødelægge kablerne, samt gøre det meget svært at komme til, hvis kablerne skal repareres.
Derudover er kablet placeret 300
fra rabattens slutning, og er derfor det yderste kabel
der lægges i denne side. Tværprofilet for vejen og kablernes placering kan ses i tegningen, TP
1.00. Kablerne er lagt, således at de følger rabattens ende. Der er derfor ingen knæk, i kablet.
Se ledningsplan, LED 1.00.
El-kabler
For at beboerne i Bellinge Fælled skal kunne få elektricitet, skal der også trækkes el-kabler.
Kablerne der trækkes, skal kunne håndtere en spænding på 12K til 302K. Disse kabler er
valgt, da de eksisterende el-kabler, som skal kobles til de nye kabler i Bellinge Fælled,
transporterer 10 kV [9].
Diameteren på kablet som udlægges, er 50
. Denne størrelse rør er valgt, fordi området
der skal forsynes med el ikke er meget stort. Hvis området havde været større, havde en
Side 35 af 69
Gruppe 6
større størrelse af kabler været mere passende. Kablet placeres i en dybde af 0,8 . Denne
dybde er valgt, da en dybde større end 0,7
betyder, at kabelbeskyttelse kan undgås [10].
Ved parallelføring af el-kabler og kommunikations-kabler, skal den frie minimumsafstand
være 300
, og derfor er el-kablet placeret 300
fra kommunikationskablet.
Tværprofilet for vejen og kablernes placering kan ses i tværprofil, TP 1.00 Placeringen af
kablet i forhold til skel osv. kan ses i ledningsplan, LEP 1.00 Som med kommunikationskablet
er der ingen knæk i kablet.
Vandrør
Det sidste der skal lægges i venstre rabat, er vandrør. Disse rør skal bruges til, at transportere
drikkevand til husstandene i Bellinge Fælled. Rørene har en diameter på 200
[10]. Da det
er rør som transporterer vandet og ikke kabler som med kommunikationen og elektriciteten,
er der andre regler der gør sig gældende. Dette betyder, at vandrørene ikke kan udlægges på
samme måde som kablerne. Kablerne kan nemlig lægges uden knæk, altså med bløde kurver,
hvorimod vandrørene får samlinger på forskellige vinkler. Derfor flugter vandrørene ikke på
samme måde som kablerne gør. Dette kan ses på tegning ledningsplan, LEP 1.00. Da vandrør
ikke kan drejes 90 grader, er alle drejninger derfor mindre end dette. Dette kan også ses på
tegningen. Ved parallelføring af vand og elkabler skal mellemrummet imellem dem være
0,5
[13]. Dette er derfor gjort og kan ses på tegningen. Lægningsdybden for vandrøret er
1,2 . Det skal ligges så dybt, fordi røret skal ligge i frostfri dybde, som er 0,9 .
Fjernvarmerør
Udover vandrørene og kablerne, skal der også lægges fjernvarmerør. Fjernvarmerørene
nedgraves i den anden sides rabat, altså højre side. Ved fjernvarme med vand, lægges der 2
parallelle rør. Det ene rør er fremføring af vand og det andet er tilbageføring se ledningsplan,
LEP 1.00. Dimensionerne på sådanne 2 fjernvarmerør er 100
Nedgravningsdybden er 0,6
[11] i diameter.
fra overkant af terræn til overkant af røret[12] se tværprofiler,
TP 1.00 og TP 1.01. Da de to rør parallelføres, skal de lægges med en bestemt afstand fra
hinanden. Denne afstand er ledningsspecifik[13] og vurderes derfor her til at være minimum
300
.
Side 36 af 69
Gruppe 6
Tilslutninger
Tilslutninger af de forskellige rør/kabler til eksisterende rør/kabler kan ses på ledningsplan,
LEP 1.00. De eksisterende rør/kabler er fundet i ledningsregisteret.
Side 37 af 69
Gruppe 6
Bygningsdesign
Skitseprojekt
Projekteringskrav
Der er udarbejdet et forslag til, hvordan et 1,5 plans hus med delvisudnyttet kælder, som skal
være beboet af en familie med 3 børn, kan se ud. Forslaget bygger på krav for henholdsvis
lokalplanen for Bellinge Fælled, samt krav til projektet.
Kravene til projektet:
• Huset skal være indrettet til en familie med 3 børn.
•
Bruttoarealet skal være 120 − 220
Kravene fra lokalplanen:
• Bygningen skal opføres i træbeklædning, natursten eller som muret byggeri.
•
Taget skal laves i tegl, skifer, græs, sedum eller lignende.
•
Taghældningen skal ligge mellem 10 − 30 grader.
•
•
Grundplanen må ikke overstige 150
Bebyggelsesprocenten må maks. være 40%
Ud fra disse projekteringskrav er der udarbejdet et skitseprojekt, som kan ses i bilag 2 –
skitseprojekt
Styrke og stivhed
Materialerne der skal bruges til at bygge et hus, vælges ud fra flere parametre. Nogle af disse
parametre er materialets styrke og stivhed. Alt efter materialets styrke og stivhed, vælges
hvilke konstruktioner materialerne skal benyttes til. Nogle materialer er sprøde og andre
materialer er seje. F.eks. er tegl, beton og porebeton sprøde materialer, mens mange metaller
er seje materialer.
Der er i semesteret lavet en rapport om styrke og stivhed vha. træk- og trykforsøg af
forskellige materialer. Denne rapport kan ses i bilag 3 – Styrke og stivhedsrapport.
Side 38 af 69
Gruppe 6
Byggeprogram for skitseprojektet
Det er derfor valgt, at indrette huset således, at der i den fuldt udnyttede tagetage, placeres 3
børneværelser og et fællesopholdsrum/legerum. Derudover er der placeret et badeværelse. I
stueetagen placeres køkkenet i et halvåbnet koncept med spisestuen, som igen er i åben
forbindelse med stuen. Forældre får et soveværelse i stueetagen, hvor der også vil være et
badeværelse. Herudover vil der være 2 trapper i denne etage, en til 1. salen og en til
kælderetagen. I kælderetagen vil der være vaskerum og mulighed for opbevaring. Ved
indgangen til huset er der åbent fra stuegulvet og op til 1. sal. Samtidig med dette består den
ene af væggene, som samtidig er indgangspartiet, af et glasparti. Dette gør at rummet i sin
helhed er meget åbent, og det er derfor ideelt at placere trappen fra stuen til 1. sal i dette rum.
For flere oplysninger se bilag 2 - skitseprojekt.
Dispositionsforslag – det færdige hus
Efter skitseprojektet blev godkendt, er der lavet følgende ændringer, og der er udarbejdet et
dispositionsforslag:
•
Fundamentet er ændret således, det også består af lecablokke.
•
Der er placeret isolering udvendigt på kælderen.
•
Der er lavet kapillarbrydende lag under terrændækkene.
•
Der er tilføjet et glasparti ved hovedindgangen.
•
Beliggenhedsplanen er revideret.
Placeringen af huset, i forhold til skel, kan ses på beliggenhedsplan, PF 1.00. Som det kan ses
ud fra tegningen, er huset bygget maks. 3
bygningsreglementet. Grundens areal er 798
fra skel, hvilket er et krav fra
, som kan ses på udstykningsplan, UP 1 og
husets bebyggelsesareal i grundplanen er 108,64
. Det samlede etageareal er på 204,37
.
Dette betyder at bebyggelsesprocenten er 25,61%. Grunden er valgt pga. størrelse og
beliggenhed. Grunden ligger i Bellinge Fælled, som placeret på udstykningsplan, UP 1.
Nedenfor ses beskrivelser af alle de forskellige bygningsdele, som til sammen udgør det
færdige hus.
Side 39 af 69
Gruppe 6
Ydervægge
Ydervæggene i bygningen er opbygget som en muret ydermur på 108
, hvilket svarer til
én murstens bredde. Derefter kommer der et lag af isolering. Dette lag er 200
tykt, hvilket
giver en god isolering, som det kan ses i afsnittet, Varmetab og varmebehov. Det sidste lag,
består af porebeton på 100
.
For, at den samlede væg ikke vælter, placeres der murbindere for hvert 3. skifte af mursten,
således at tryk-træk fra formuren overføres til bagmuren. Murbinderne har en diameter på
4
.
Samtidig er der placeret en fugtspærre i pap, som har et fald udad, således at der ikke samler
sig fugt i bagmuren.
Som det kan ses ud fra plantegningerne, PF 2.01 – målsætning af kælder & PF 2.02 –
målsætning af stuen, er ydervæggene i muremål. Dette betyder, at murstenene der bliver
brugt i væggen, ikke behøver at blive afkortet, således at der kun bliver brugt hele mursten.
Vindue – Sidefals
Hvor der er vinduer, er der, i ydervæggene lavet sidefalse med kuldebrosisolering, der har til
formål at mindske kuldebroen, der opstår ved vinduer. Falsene er opbygget på traditionel vis,
med at bagmuren følger med rundt ved falsen, og der placeres derefter 40
isolering
mellem bagmuren og formuren. På denne måde mindskes kuldebroen betydeligt. Som et krav
fra bygningsreglementet, skal vinduets karm overlappe formur og bagmur med minimum
20
, derfor er dette gjort.
Rundt om vinduet er der lavet en to-trins fuge. Den yderste fuge, altså den udvendige, virker
som regnskærm. Efter denne fuge kommer der et lag isolering, og til slut en fuge der holder
vinden ude. Fugerne har en tykkelse på 12
og er minimum 20
lange. Disse slags fuger
sidder hele vejen rundt om vinduet, og er derfor ikke benævnt i senere afsnit. Se
detaljetegning DT 9 – Sidefals.
Vindue – Øvre Fals
Over vinduer, er der igen false med kuldebrosisolering for at mindske kuldebroen. Disse er
opbygget på næsten samme måde som sidefalsene. Ligesom sidefalsene er bagmuren fulgt
med rundt om kanten ved falsen, og der er igen placeret 40
isolering. Over falsen, som er
over vinduet, er der igen en fugtspærre i væggen, som leder vandet ud til formuren.
Side 40 af 69
Gruppe 6
Derudover er også en TB-rende der sørger for, at der ikke løber vand ned i vinduet.
Murstenene der er placeret direkte over vinduet er tegloverliggere. Disse indsættes da
væggen ellers ville ødelægge vinduet, med den massive vægt som den tilføjer. Se
detaljetegning DT 2 & DT 8 - øvre false og etageadskillelse.
Vindue – Nedre Fals
Under vinduer er der igen en fals med kuldebrosisolering. Denne er opbygget på samme måde
som falsen over vinduerne. Derudover er der placeret en teglsålbænk, som sørger for at aflede
vandet, da indfaldsregn på vinduet kan reducerer dets levetid ganske meget. Se detaljetegning
DT 5 – Nedre false.
Glasfacade
En af de større ændringer fra skitseprojektet til dispositionsforslaget, er tilføjelsen af en
glasfacade. Denne facade kan ses på facadetegning, PF 3.01 – facade syd. Da en facade af denne
størrelse kan give anledning til en stor kuldebro, er der her, som med vinduerne, etableret
sidefalse. Sidefalsen kan ses på detaljetegning, DT 10 – sidefals vinduesparti.
Fundament og kældervæg
Generelt
Fundamentet er opbygget af en sokkel, som består af 2 lecablokke med en højde på 400
og en tykkelse på 130
samlede tykkelse på 390
. Imellem de to blokke er der 130
isolering. Altså er den
. Lecablokkene er placeret således, at de går 150
over
terrænet. Dette er et krav fra SBi 224 og dette gøres da det beskytter mod fugtpåvirkninger,
som f.eks. sprøjtende regnvand. Under lecablokkene er der beton. Betonen har samme
tykkelse som soklen, altså 390
og en højde på 650
.
For at mindske det linjetab, der kommer ved kuldebroen, som er placeret ved lecablokkene,
lægges der et lag isolering på indersiden af blokkene. Dette lag isolering er 20
bred.
For at sikre mod radon, er der derfor også lagt en radonsikring. Denne er placeret imellem
soklen og ydervæggen og løber ned til, under betondækket i terrændækket. Radon kan ikke
komme igennem et tykt lag beton.
Rundt om fundamentet ligger der et dræn. Dette dræn sørger for, at der ikke kommer til at
ophobe sig vand, op mod fundamentet, og ødelægge det med fugt. Udover fugtsikringen ved
Side 41 af 69
Gruppe 6
hjælp af drænrørene, er der også et fald på terrænet. Dette fald skal være på minimum 1: 40,
ifølge figur 48 [15]. Se detaljetegning DT 1 - Sokkel
Kældervæg
Under en del af bygningen er der en delvist benyttet kælder, se breddesnit, PF 4.01 Breddesnit.
Kælderens vægge består af samme opbygning som fundamentet, men betondelen er nu
forlænget, således at væggen bliver 3400
trykfast isolering, samt en 2
høj. Rundt om kældervæggen, er der 150
geotekstil, der holder jorden ude, men som tillader vandet at
løbe igennem, se målsætningstegning for kælder, PF 2.01 – målsætning kælder. Den trykfaste
isolering er rillet, således at vandet der kommer igennem geotekstilen, kan løbe ned, i stedet
for at løbe igennem isoleringen. På den øverste del af isoleringen sidder der en topafdækning,
der sørger for at regnvand, der synker ned fra toppen, ikke løber ned imellem kældervæggen
og isoleringen. Til slut ligger der et omfangsdræn ved enden af isoleringen, der sørger for, at
der ikke ophobes vand, og som kan ødelægge væggen. Se detaljetegninger DT 3 – øvre
kældervæg og DT 4 – Nedre kældervæg.
Terrændæk
Terrændæk ved stuen
Terrændækket ved kælderen, består af et kappilarbrydende lag på 150
der ligger mod
terrænet. Det kappilarbrydende lag sørger for, at der ikke suges vand op igennem det. Dette
beskytter imod fugt. Et kapillarbrydende lag består af grus med en kornstørrelse på
minimum4
. Over det kapillarbrydende lag, ligger der et lag trykfast isolering, der er med
til at isolerer gulvet. Isoleringen har tykkelsen350
plader. Disse plader er 100
. Over isoleringen ligger der beton
tykke.
Terrændæk ved kælder
Terrændækket ved kælderen er bygget op på samme måde, som terrændækket ved stuen.
Den eneste forskel er, at det kapillarbrydende lag, er 250
tykt.
Side 42 af 69
Gruppe 6
Etageadskillelse mellem kælder og stue
Etagedækket imellem kælder og stue er opbygget af en gipsplade på 13
loftet i kælderen. Oven på gipspladen er der 95
, hvilket udgør
isolering, efterfulgt af 150
betondæk.
Betondækket går ind i lecablokken, som er i fundamentet. Se detaljetegning, DT 3 – Øvre
kældervæg.
Etageadskillelse mellem stue og 1. sal
Etageadskillelsen er opbygget af en gipsplade på 13
gipspladen er der 95
isolering, efterfulgt af 150
, hvilket udgør loftet i stuen. Oven på
betondæk. Betondækket går ind i
porebetonen som holder det fast. Se detaljetegning, DT 2 og DT 8 – Øvre false &
etageadskillelse.
Gulvbelægning
Der er lagt to forskellige typer gulve i huset, som er enten klinkegulv eller trægulv.
Klinkegulvet er lagt i køkkenet, de 2 badeværelser, samt gangen ved glasfacaden. Trægulvet er
lagt i de resterende rum. Trægulvene er opbygget af 8
afretningslag. Klinkegulvene er opbygget af 7
klinker og et 3
egeplanker og et 2
fugelag. Alle gulvene
kan ses på plantegningerne, PF 2.01 til PF 2.03.
Tag
Taget er opbygget som et tegltag, som er et af de tage, der er accepteret af lokalplanen.
Derudover er taghældningen på 30grader, hvilket også er accepteret af lokalplanen.
Indefra og ud er taget opbygget af 2813
bliver holdt på plads af 45845
på isoleringen, er der en 0,2
gipsplader, der udgør loftet på 1. salen. Dette
lægter. Imellem lægterne, er der 45
dampspærre, efterfulgt af yderligere 295
isolering. Oven
isolering. Efter
isoleringen er der vandfast krydsfiner. Over dette er der et ventileret undertag, og så igen
vandfast krydsfiner. Til at holde dette på plads, er der en 25
afstandslisten er der 38875
afstandsliste. Oven på
lægter og til sidst er der teglsten.
For enden af det ventilerede undertag, næsten helt ude ved formuren, er der et snefangsrør,
der skal sikre at det kun er luft der kommer ind, og at der ikke flyver fugle og insekter ind i
konstruktionen.
Side 43 af 69
Gruppe 6
Der er valgt et ventileret undertag, fordi luften hele tiden bliver skiftet, hvilket medfører at
fugt har svært ved at kondensere. Dette betyder også at fugten ikke vil komme ned isoleringen
og derved danne råd.
Taget har et udhæng på 500
, som sørger for at indfaldsregn bliver mindsket. Ud fra
formuren er der udhængsbrædder. Langs det yderste udhængsbræt er der et sternbræt. Oven
på dette sternbræt er der et undertag. Langs sternbrættet er der en tagrende, til at lede alt
overfladevandet fra taget væk. Tagrenden er sat fast ovenpå undertaget.
Se detaljetegning, DT 7 – Tagfod.
Kip
Det er valgt at husets tag, skal gå op i kip. Kippen er næsten opbygget på samme måde som
taget, der er dog den forskel, at hvor taget går op i kip, er der et grat spær. Oven på denne er
der 25
afstandslister. Afstandslisterne bliver holdt fast af 38875
lægter. Oven på
lægterne er der et lag pap, der er fastgjort med papsøm, efterfulgt af en mørtelpude med
indmurede
murstensstumper. Selve tagryggen afsluttes med rygningssten, som sidder ovenpå
mørtelpuden. Se detaljetegning, DT 6 - Kip.
Indvendige vægge
De indvendige vægge i huset er opbygget på følgende måde: 12,5
isolering, samt 95
stålbjælker. Til slut er der igen12,5
gipsplade, 95
gipsplade. Stålbjælkerne er
valgt, idet at ydervæggene ikke kan holde hele 1. sal oppe selv.
Døre og Vinduer
I huset er der forskellige døre og vinduer. De indvendige døre er alle opbygget som trædøre
med størrelsen 910
i bredden og 2100
i højden. I alt er der 8 indvendige døre i huset,
hvoraf de 4 er placeret i stueetagen og de resterende 4 er placeret på 1. sal.
Der er to udgange fra huset. Der er indgangsdøren, der består af en glasdør i glaspartiet.
Derudover er der en dobbeltdør der vender ud mod haven, og fungerer som terrassedør.
Hoveddøren, i glas, har dimensionerne 1000
Dobbeltdøren har dimensionerne1812
i bredden og 2350
i bredden og 2145
i højden.
i højden.
Side 44 af 69
Gruppe 6
Vinduerne er placeret forskelligt igennem huset. Placeringen af de forskellige vinduer, kan ses
på de forskellige facadetegninger PF 3.01 – Facade syd, PF 3.02 – Facade nord, PF 3.03 – Facade
øst og PF 3.04 – Facade vest.
Der er dog her en kort opsummering af, hvor mange vinduer der er i huset, samt deres
dimensioner:
Antal vinduer
Dimensioner
5 stk.
91281212
4 stk.
121281612
9 stk.
91281612
1 stk.
9128612
Trapper
Generelt i et parcelhus gælder det, at en trappes stigning ikke må være større end 189 .
Normalt ligger den mellem 15 − 189 . På ligeløbstrapper, kvart- og halvsvingstrapper skal
grunden,
(trinfladen)
være
minimum 289
.
Der
gælder
dog
noget
andet
i
beboelsesbygninger, hvor kravet er 259 .
Der er ingen direkte krav til hvor bred en trappe i et parcelhus skal være, men ifølge BR10
anbefales det, at en trappe har en bredde på minimum 0,8 .
En god og bekvem trappe i parcelhuse er opnået ved at 1 trinflade + 2 trinhøjder (stigninger)
skal ligge mellem61 − 639 .
I bygningen er der to kvartsvingstrapper. En der fører op til 1. salen og en der fører ned til
kælderen. Begge trapper er lavet af træ og har en bredde på 1 , hvilket må være acceptabelt,
idet der i BR10 anbefales at bredden er minimum 0,8 .
Begge trapper har 15 trin, en grund på 289
og en stigning på17,39 .
Nedenfor beregnes om trapperne i bygningen er bekvemme:
289
+ (2 ∙ 17,39 ) = 62,69 Hvilket betyder at trapperne er gode at færdes på, da det ligger indenfor @E61 − 639 .
Trapperne kan ses på plantegningerne, PF 2.01 til PF 2.03.
Side 45 af 69
Gruppe 6
Hårde hvidevarer mm.
Der er også placeret hårde hvidevarer i huset. Der er placeret køleskab/fryser, samt komfur.
Derudover er der i kælderen placeret vaskemaskine samt tørretumbler.
Udover de hårde hvidevarer, er der også lavet toilet, bruseniche og badekar, hvis placeringer,
sammen med de hårde hvidevarer, kan ses på tegningerne PF 6.01 – indretning kælder, PF 6.2
– indretning stueetagen og PF 6.03 – indretning 1.sal.
Fugt i bygningen
Selvom der konstruktivt er sikret mod fugt, i de forskellige konstruktionsdele i bygningen, kan
der stadig opstå kritiske fugtforhold. Kritiske fugtforhold, kan opstå allerede i byggefasen.
F.eks. hvis der er for meget rumfugt imens trægulvene lægges, kan træet udvide sig og
ødelægge hele gulvet. Dette undgås derfor ved at ”lukke” huset, altså indsætte vinduer samt
dører, for at undgå denne fugt.
Når bygningen først er taget i brug, kan der også opstå kritiske fugtforhold i de forskellige
konstruktioner. Om der opstår kritiske fugtforhold, kan vurderes ved, at vurdere
konstruktionernes fugttekniske funktioner. Dette kan eventuelt gøres med Glasers metode.
Denne beregningsmetode bruges til at beregne vanddampdiffusionen, mellem 2 sider af
konstruktionen, med konstante forhold. Ved hjælp af denne metode, kan de relative
luftfugtigheder, der er ved hvert lag, beregnes. Disse beregninger er gjort for følgende
konstruktionsdele: Ydervægge, tagkonstruktionen og terrændækket. Disse udregninger, samt
forklarende teori, kan ses i bilag 4 – Damptryksrapport.
Varmetab i bygningen
Alle bygninger har et varmetab. Varmetab kan ske på følgende 3 måder: varmeledning,
varmestrømning og varmestråling. Varmeledning er den varme, der ledes fra indersiden af
bygningen til ydersiden af bygningen. Varmemængden der ledes væk, afhænger af
materialerne. Nogle materialer er gode varmeledere og andre er dårlige. Jo dårligere
varmeledere, jo bedre isolering. Af meget gode varmeledere kan nævnes: stål, jern og andre
metaller. Af dårlige varmeledere kan nævnes materialer som isolering. Beton og teglsten er
gode varmeledere.
Side 46 af 69
Gruppe 6
Varmestrømning er den varme, der siver ud af bygningen, igennem de utætheder der er i
bygningen.
Varmestråling er når materialer udsender strålevarme. Denne strålevarme kan opvarme
andre materialer, uden at luften omkring dem opvarmes synderligt. Vinduer og døre, samt
andre materialer med ingen eller lidt isolering, er de overflader der afgiver mest strålevarme.
Varmetabet for bygningen er beregnet i afsnittet, Varmetab og varmebehov.
Side 47 af 69
Gruppe 6
Planlægning og økonomi
Prisberegning
Der beregnes en pris for det projekterede hus vha. V&S prisberegner, idet programmet
indeholder alle de informationer, som skal bruges til at bestemme et prisoverslag for
byggeriet. De informationer der hentes i V&S priser, er prisen, lønnen og tiden, for materialer,
arbejdsløn og hvor lang tid det forventes, at der bruges på den enkelte aktivitet. Da det ikke er
muligt, at finde alting inde i programmet, er der valgt materialer, der bedst muligt matcher de
dimensioner, der er i projekthuset forskellige konstruktioner. Alle de priser, der bliver hentet
ned, opdeles i de forskellige faggrupper – jord, betoner, murer, tømmerarbejde, maler, el, vvs,
og inventar.
Alle de ting, som er beregnet med i prisen på huset, deles op i aktiviteter. For ikke at have alt
for mange uoverskuelige aktiviteter, er nogle lagt sammen, idet det alligevel er samme
faggruppe, der udføre aktiviteten. Ud fra tiden i alt, kan der beregnes, hvor mange dage en
mand er om at lave aktiviteten, med den forudsætning at en arbejdsdag er sat til 8 timer. Alt
efter hvilken aktivitet der skal laves, er der sat bemanding på. Ved at sætte flere mænd på, til
opgaven, reduceres antallet af dage der skal bruges.
Under VVS og el arbejde er der valgt nogle komplette pakker, som indeholder en del
forskelligt arbejde indenfor de to faggrupper. Ved disse komplette pakker, opgives en samlet
pris på alt det arbejde, der hører under denne pakke. Det som ikke bliver opgivet er
arbejdslønnen og tiden, der skal bruges for alt arbejdet. Dette kan dog beregnes, idet
Danmarks statik, har lavet en oversigt over fordelingen af arbejdsløn og materialer ud fra den
samlede pris. Dermed kan der beregnes, hvor meget af den samlede pris der udgør
arbejdslønnen. Herefter skal der beregnes, hvor lang tid arbejdet kommer til at vare. Dette
kan beregnes, idet V&S har opgivet arbejdslønnen for de forskellige faggrupper.
I bilag 6 – Beregninger og mål, kan alle mål, arealer og længder ses. Derudover kan der i bilag
5 – PERT-Beregninger, ses, hvordan beregningen af tiderne for el og VVS er udført.
Udover hvad materialer, arbejdsløn og lejen koster, kommer der flere udgifter til byggeriet
oveni. Udover momsen, som er 25%, kommer der yderligere 4% oveni til etablering af
byggepladsen, 43,5% til de sociale omkostninger, 10% til drift af arbejdsplads, samt et
dækningsbidrag på10%.
Side 48 af 69
Gruppe 6
De sociale omkostninger dækker over feriegodtgørelse, som er 12,5% af den samlede
arbejdsløn i optjeningsåret. Herudover er der6,9% af den ferieberettigede løn som går til
søgnehelligdagstillægget.
Ligeledes
går
der 12% til
arbejdsmarkedspension,
hvor
arbejdstager betaler de 4% selv. Til sidst dækker de sociale omkostninger for kontingent til
arbejdsgiverforeninger, som normalt svarer til ca. 0,5% af den ferieberettigede løn. [14]
Prisoverslaget kan ses i tegningsmappen, POØ- prisoverslag.
Alt i alt kommer huset i dette projekt til at koste 3.255.554,7921. Denne pris er inkl. alle
omkostninger og moms.
I Anlægsteknik 2 er der opgivet nedenstående skema, således der kan beregnes i hvilken
prisklasse
en
bygningstype
ligger
i.
Prisen
der
skal
bruges
til
beregning
af
kvadratmeterprisen, er prisen for huset uden moms, sociale omkostninger, salær osv. Her er
prisen for huset 1.932.286,4921. og de kvadratmeter der skal bruges til regne prisen, er
arealet af samtlige etager, dvs. både kælder, stue og 1.sal.
Kvadratmeterprisen kan regnes således:
1.932.286, 4921
&64BGH1F<E*
=
= 7612,5821/
247,332A
2AB@1B4 E4E1B1EBG
Ud fra skemaet kan det ses, at kvadratmeterprisen ligger under den lave pris.
Bygningstype
Etagebyggeri
Lav pris
Middel pris
Høj pris
Kr/m2
Kr/m2
Kr/m2
8.500
11.000
17.000
PRISKLASSER FOR KVADRATMETERPRISEN FOR ET ETAGEBYGGERI - UDDRAG AF FIGUR 3.16 [14]
Når hele prisbudgettet er beregnet, kan planlægningen af byggeforløbet begynde. Der laves et
PERT-diagram, tidsgitter, bemandingshistogram og et Gantt-kort. Disse giver et overblik over,
hvor lang tid det vil tage, at få færdigbygget et byggeri. Derudover fås også et overblik over,
hvor meget mandskab/bemanding, der er på de enkelte dage gennem hele forløbet. Hvad de
enkelte diagrammer går ud på kan ses i næste afsnit.
Side 49 af 69
Gruppe 6
PERT-diagram
PERT-diagrammer udarbejdes således, der dannes et overblik over det tidsmæssige og
økonomiske forbrug. Alle aktiviteters varighed fastlægges. Dette gøres for at minimere
omkostningerne for projektet. Herudover ønskes der at projektets varighed overholdes.
Der findes en sammenhæng mellem varigheden og omkostninger for hver aktivitet, idet at
forceringer, forkert bemanding eller en lang varighed vil have indflydelse på omkostninger.
Derfor skal der laves en plan over alle aktiviteterne. Rækkefølgen afhænger af den kritiske vej.
Den kritiske vej er der, hvor aktiviteterne ikke vil have noget slæk. Se næste afsnit, den kritiske
vej.
Aktivitetsdiagrammet
giver
et
overblik
over
rækkefølgen/strukturen
af
forløbet/projektet. PERT-diagrammet bliver opbygget ud fra følgende:
Tidligst start
Aktivitetens
Tidligst slut
varighed
Aktivitetens navn
Senest start
Frit/total slæk
Senest slut
Her ses et eksempel på hvordan et færdigt PERT-diagram kunne se ud:
EKSEMPEL PÅ PERT-DIAGRAM - FIGUR 2.40 [14]
Side 50 af 69
Gruppe 6
PERT-diagrammet for det projekterede hus, kan ses i tegningsmappen, POØ - PERT-diagram.
Det kan ses ud fra PERT-diagrammet, at det vil tage 59,5 arbejdsdage bestående af 8 timer pr.
dag før huset er færdigbygget.
Den kritiske vej
Når PERT-diagrammet laves, beregnes det totale slæk. Hvor det totale slæk er 0, er den
kritiske vej, idet det totale slæk, vil danne en ”kæde” fra projektets start til slut. De aktiviteter,
hvor det totale slæk er 0 og ligger i den kritiske vej, kaldes for de kritiske aktiviteter. Den
kritiske vej giver et overblik over den tid, der minimum skal bruges, for at projektet kan blive
færdigt. Forekommer det at en af de kritiske aktiviteter forsinkes, vil det betyde at
sluttidspunktet for projektet forlænges, hvis der ikke gribes ind og laves en forcering af
aktiviteten. Hvis der laves en forcering, kan den kritiske vej ændres og der kan opstå nye
kritiske veje. Herudover vil der være en direkte forøgelse i omkostningerne, da forceringer
ofte koster ekstra.
Den kritiske vej for det projektere hus, kan ligeledes ses i tegningsmappen, POØ - PERTdiagramme. Den kritiske vej for huset lyder således: udgravning – fundament – terrændæk –
indervæg – ydermur – etageadskillelse 1. sal – tag – vinduer – isolering af skillevægge – klinker –
malerarbejde – vvs.
Tidsgitter
Tidsgitteret giver et overblik over tidsdimensionen og bindingerne mellem aktiviteterne. Et
tidsgitter opbygges således, at aktiviteterne optegnes som pile med pilelængder, som svarer
til varigheden. Hvor alle aktiviteter optegnes som fuldt optrukne pile og det frie slæk tegnes
som stiplede linjer. De lodrette linjer angiver bindingerne.
Side 51 af 69
Gruppe 6
Her ses, hvordan et færdigt tidsgitter kan opstilles:
EKSEMPEL PÅ TIDSGITTER - FIGUR 2.29 [14]
Der er lavet et tidsgitter for det projekterede hus, dette kan ses i tegningsmappen, POØ –
Tidsgitter & bemandingshistogram.
Bemandingshistogram
På stavene er angivet den forventede bemanding på aktiviteten. Der optegnes derfor en
bemandingsplan, som inddeles for hvert fagområde.
Dette gøres for, at sikre en jævn bemanding, således der ikke er store udsving i bemandingen.
Den mest optimale bemanding stiger jævnt i begyndelsen af perioden, herefter skal den gerne
ændres til jævn bemanding indtil slutningen af byggeperioden, hvor bemandingen igen skal
begynde at falde mod nul.
Side 52 af 69
Gruppe 6
Her ses, hvordan den ønskede bemanding, kan se ud i et bemandingshistogram:
EKSEMPEL PÅ BEMANDINGSHISTOGRAM - FIGUR 2.25 [14]
Der kan i tegningsmappen, POØ – Tidsgitter & bemandingshistogram ses, hvordan
bemandingshistogrammet for det projekterede hus ser ud. I bemandingshistogrammet er den
maksimale bemanding på 6 mænd, og bemandingen går nogenlunde jævnt i forløbet, dog med
nogle udsving.
Stavdiagram (Gantt – kort)
Byggeprocessen deles op i større eller mindre aktiviteter, som skrives op under hinanden og
ud fra disse tegnes en stav. Placeringen og længden angiver hvilket tidsrum aktiviteten skal
udføres i. Ved den valgte tidsinddeling bør der ikke vælges aktivitetsstørrelser mindre end 35 dages varighed.
Side 53 af 69
Gruppe 6
Her kan ses, hvordan et Gantt-kort kan se ud:
EKSEMPEL PÅ ET GANTT-KORT - FIGUR 2.25 [14]
Der er lavet et Gantt-kort for det projekterede hus, som kan ses i tegningsmappen, POØ –
Gantt-kort. Ud fra Gantt-kortet kan det aflæses, at det tager omkring 11,5 uge før huset er
færdigbygget.
Side 54 af 69
Gruppe 6
Varmetab og varmebehov.
Varmetab – Krav og regler
Et hus skal overholde specifikke regler og krav, når det gælder varmetab, u-værdier og
varmetabsrammer. Kravene gælder for bygningens energiramme, der beregnes i dette afsnit.
Kravene for u-værdier og varmetab kan ses i skemaet til venstre, som stammer fra
g10H24. 7.6.1. Skemaet gælder for nybygninger. U-værdier beskriver, hvor meget varme
(effekt), der går igennem én
ved en temperaturforskel på 1 . Denne værdi bør derfor
være så lav som mulig.
Linjetab er varmetabet igennem kuldebroer i bygningen. Dette tal bør derfor også være så lavt
som muligt.
Der skal i dette projekt laves en varmetabsramme. Værdierne der benyttes til dette er
værdierne fra ændret anvendelse og tilbygninger, som kan ses i skemaet til højre.
Udover disse krav, som skal overholdes for u-værdier og linjetab, gælder det generelt for
energirammen, at punkt 7.2.2 Energirammen for boliger, kollegier, hoteller mm. skal
overholdes. Dette krav lyder således:
”For boliger, kollegier, hoteller m.m. må bygningens samlede behov for tilført energi til
opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være
52,5 kWh/m² pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.” [20]
Side 55 af 69
Gruppe 6
Dette skal derfor overholdes, for den dimensionerede bygning.
Det sidste krav, der skal overholdes, er kravet til de dimensionerende transmissionstab, som
kan ses i tabellen nedenfor:
Tabel 1:Krav til det maksimale transmissionstab – Tabel 2. Krav til dimensionerende transmissionstab i W/m^2
klimaskærm eksklusive vinduer og døre
Da huset, der i dette projekt er et 1,5 plans hus, må kravet anses som overholdt, hvis værdien
befinder sig imellem 5 og 6.
Valg der er truffet
Da der senere i afsnittet, skal benyttes beregningsprogrammet, be10, skal der træffes nogle
valg.
Brugstiden for boliger, er 168 timer pr. uger, da bygningen er i brug konstant [21].
Bygningens varmekapacitet, er ifølge tabel 10 sat til 120hi/ [21], da bygningen anses
for at være middeltung. Varmefordelingsanlæg er sat til 70 grader for fremløb og 40 for
tilbageløb.
Det interne varmetilskud er sat til 1,5h/
for personer og 3,5h/
for apparatur [21].
Der medregnes ikke belysning eller andet el-forbrug, da dette ikke gøres for almene boliger.
j
Varmtvandsforbruget sættes til 250 åN H1
. Derudover sættes den varme brugsvand til
temperaturen 55 grader [15].
Som kedel i huset er der valgt en Baxi WGB 15 E, som er en gaskedel. Varmtvandsbeholderen
er valgt, ud fra dias 5, fra VAT. Den har en kapacitet på 160 og en fremløbstemperatur på 65
grader. Databladet for kedlen kan ses i bilag 14 – Databladet.
Side 56 af 69
Gruppe 6
Derudover var det et krav, at bygningen skulle have solfangere. Mærket er Sanistål, og
modellen er en TopSon F3-1. Der er i alt 4
solfanger. Disse er også indtastet i be10.
Databladet for solfangerne kan ses i bilag 14 – Databladet.
Beregning af u-værdier
Der skal for alle konstruktioner i bygningen beregnes u-værdier. For homogene
konstruktioner, benyttes følgende formel til at beregne transmissionstabet, som kan benyttes
til at finde u-værdierne:
1
= g#b + g#T +
k′
Y
bm
gb
Hvor:
k n er den ukorrigerede transmissionskoefficient i h/
g#b er overgangsisolansen ved den indvendige overflade i
g#T er overgangsisolansen ved den udvendige overflade i
gb er isolansen for de enkelte lag i konstruktionen i
/h
/h
/h og * er antallet af lag i
konstruktionen.
Her skal det dog bemærkes, at denne U-værdi er den ukorrigerede værdi, og skal derfor
eventuelt korrigeres for sprækker og spalter i isoleringen og murbindere. Dette gøres som
beskrevet i anneks A [23].
For at finde isolanserne benyttes denne formel:
g=
@
o
Hvor @ er tykkelsen af laget, og o er varmeledningsevnen for materialet. o er en værdi, der kan
slås op for materialet. g#b og g#T er ligeledes værdier der slås op.
Når den samlede isolans er fundet, kan u-værdien for konstruktionsdelen findes ved:
k′ =
1
∑g
For eksempel på beregning af u-værdier for homogene lag, se bilag 8 – U-værdier.
Da ikke alle lag er homogene, kan den ovenstående formel ikke altid benyttes.
Konstruktionsdele som f.eks. tagkonstruktioner kan bestå af inhomogene lag.
Hvis et inhomogent lag ønsket beregnet, benyttes følgende formel:
Side 57 af 69
Gruppe 6
q
Hvor:
= gbYZT + grZT + ∑ gs + ∑
Z
tn
,
on =
uv tv wux tx w..
uv wux w..
gs , er isolans af homogent lag i m2K/W
@, er tykkelse af inhomogent lag i m
o′, er vejet middelværdi af inhomogent lags varmeledningsevne i W/m2K
MV , MW , er arealet af inhomogent lags partier i m2
oV , oW , er tilsvarende varmeledningsevner i W/mK
Nedenfor ses u-værdi beregningen for tagkonstruktionen som er inhomogent. De resterende
konstruktioners u-værdier kan ses i bilag 8 – U-værdier.
Som det kan ses i detaljetegning, DT7 – Tagfod, er taget opbygget af, 60
ventileret luftrum, 0,2
undertag, 295
isolering og lægter og til sidst 2813
isolering og spær, 0,2
tagsten, 55
dampspærre, 45
gipsplader. Nu benyttes formlen for inhomogene lag i
konstruktioner:
q
Z
= gbYZT + grZT + ∑ gs + ∑ tn
,
on =
uv tv wux tx w..
uv wux w..
Overgangsisolanserne er opslået i tabel 6.2.1 [23], og er gbYZT = 0,10 og grZT = 0,04. o
værdierne er for undertag og dampspær sat til orYZTN?Vc = 0,17, for isolering o = 0,037, for
lægter og spær o?Næ = 0,12, og til sidst gipsplader ocby# = 0,52.
Nu bestemmes o′, ved at se på et udsnit af tagkonstruktionen, på 1 . På 1
45
255
spær og 955
isolering, mens der på et udsnit på 300
isolering. Ud fra dette fås:
on =
45 ⋅ 0,12 + 955 ⋅ 0,037
= 0,041
45 + 955
on =
45 ⋅ 0,12 + 255 ⋅ 0,037
= 0,049
45 + 255
er 45
udsnit er der
lægter og
Og
Side 58 af 69
Gruppe 6
Nu kan værdierne indsættes i formlen for u-værdi:
1
0,295 0,045
= 0,10 + 0,04 + 0,05 +
+
= 8,30
0,041 0,049
k
k = 0,12h/
De resterende beregninger for u-værdierne for bygningen kan ses i bilag 8 – U-værdier.
U-værdierne for de forskellige bygningskonstruktioner, kan ses i nedenstående tabel, samt uværdien som skal være opfyldt i forhold til BR10.
Bygningskonstruktion
Beregnet u-værdi
Krav fra BR10
Ydervæg
0,16
0,30
Kældervæg (over 2 m)
0,20
0,30
Kældervæg (Under 2m og under hus)
0,16
0,30
Tagkonstruktion
0,14
0,20
Terrændæk, stue
0,09
0,20
Terrændæk, Kælder
0,09
0,20
False ved vinduer og døre
0,61
Som det kan ses ud fra tabellen, overholder alle konstruktionsdelene kravene fra BR10.
Vinduer
U-værdier for vinduer kan beregnes ved hjælp af nedenstående formel:
k=
Hvor:
Mc
Gc
My
Mc kc + Gc {c + My ky + M| k| + G} {}
Mc + My + M|
er glasarealet i m2
er omkredsen af glasarealet i m
er fyldnings areal i m2
Side 59 af 69
Gruppe 6
M|
G}
kc
{c
ky
k|
{}
er rammekramarealet i m2
er længden af andre lineære kuldebroer i m
er transmissionskoefficienten midt på ruden i W/m2K
er linjetabet for rudens afstandsprofil i W/mK
er transmissionskoefficienten for fyldningen i W/m2K
er transmissionskoefficienten for rammekarm i W/m2K
er linjetabet for andre kuldebroer i W/mK
Alle u-værdier der er benyttet for vinduerne, er baseret på vinduer med tilsvarende størrelse
fra Rationel af type AURAPLUS. For at eftervise disse u-værdier laves nedenfor et eksempel
med AURAPLUS vinduet med størrelse 118881588, som er svarende til et vindue fra huset.
Der benyttes ovenstående formel, og dataerne fra AURAPLUS vinduet kan ses i datablad, bilag
9 – u-værdier vinduer.
Dataerne for vinduet er:
Mc = 1,00
Gc = 4
M~ = 0, da der ingen fyldninger er i vinduer.
M| = 0,41
k| = 1,5, denne værdi er bestemt ud fra figur 6.8.1 [DS 418], hvor det antages at rammekarm
tykkelsen, er 93
og at rammekarmen er lavet af enten fyr eller grantræ.
kc = 0,35
{c = 0,06, som kommer fra tabel 6.8.3 [23], hvor det antages at u-værdien ligger mellem
0,5og 1,2 og det er en termisk forbedret profil.
Alt dette indsættes nu og der fås:
k=
1,00 ⋅ 0,35 + 4 ⋅ 0,06 + 0 ⋅ ky + 0,41 ⋅ 1,5
= 0,82
0,35 + 0 + 1.01
Side 60 af 69
Gruppe 6
Derfor bliver u-værdien 0,82, som er det samme der er opgivet i databladet, se bilag 9 – uværdier vinduer.. Derfor beregnes der ikke yderligere u-værdier for vinduerne, men derimod
benyttes værdierne fra Rationel.
For at se de resterende vinduers u-værdier se da bilag 9 – u-værdier vinduer.
Omkring døre og vinduer, hvor der er linjetab, bestemmes {-værdien ved tabelopslag i
relevante tabelopslag i DS 418. Linjetabet, er et ekstra varmetab der fremkommer, når der er
konstruktionsforskelle. F.eks. omkring vinduer hvor der er false og ved fundamenter hvor
fundamentet skifter fra beton til lecasokkel.
Ventilation
Ventilation i bygninger, er en yderst vigtig, ting. Hvis ikke ventilationen er god, kommer der et
dårligt indeklima. Samtidig giver ventilationen et varmetab, og derfor skal ventilationstabet
være så lille som mulig.
Bestemmelse af ventilationstab
I DS 418, kapitel 4 Ventilationstab, står det beskrevet hvordan ventilationstabet, for en
bygning skal bestemmes, alt efter hvilken ventilationstype der er tale om. Det projekterede
hus har naturlig ventilation og derfor kan ventilationstabet bestemmes af formlen [23]:
•S = € ∗ 9 ∗
Hvor:
‚V
∗ M ∗ (ƒb − ƒr ) ≈ 1,21 ∗ ‚V ∗ M ∗ (ƒb − ƒr )
1000
•S , er ventilationstabet i W
€, er luftens massefylde i kg/m3
9, er luftens varmefylde i J/kg K
‚V , er udeluftmængden i l/s pr. m2 opvarmet etageareal
M, er opvarmet etageareal i m2
ƒb , er den dimensionerende inde temperatur i °C
ƒr , er den dimensionerende ude temperatur i °C
Side 61 af 69
Gruppe 6
Ved almindelige indeforhold, 20 °C og 1013 mbar (1 atm.), gælder følgende værdier, som er
indsat i formlen:
€ = 1,205 27⁄
e
(tør luft)
9 = 1005 †⁄27
For beboelsesbygninger kan ‚V ifølge DS 418 afsnit 4.2 sættes til 0,3 G ⁄<
. De
dimensionerende temperaturer kan findes ud fra nedenstående figur:
Figur 3: Eksempler på dimensionerende temperaturer - figur 2.1 - eksempler på dimensionerende temperaturer [23]
Der er benyttet ovenstående formel for at beregne ventilationstabet. Ventilationstabet, kan
ses i afsnittet dimensionerende varmetab, og blev fundet til 2758,2 W.
Dimensionerende varmetab
Det dimensionerende varmetab bestemmes som summen af transmissionstab gennem flader
og kuldebroer (linjetab) og ventilationstab.
Side 62 af 69
Gruppe 6
Transmissionstabet er udtrykket for den mængde varme, der strømmer gennem en flade, som
følge af temperaturforskelle. Det samme gælder for varmestrøm for linjetab. De to typer af
transmissionstab kan bestemmes ved nedenstående formler.
Formlen for transmissionstab er givet ved:
•? = k ∗ M ∗ (ƒb − ƒr )
Hvor:
•? , er transmissionstabet i W
k, er transmissionskoefficient i W/m2K
M, er transmissionsarealet af fladen i m²
ƒb , er den dimensionerende inde temperatur i °C
ƒr , er den dimensionerende ude temperatur i °C
Formlen for linjetab er givet ved:
•? = { ∗ G ∗ (ƒb − ƒr )
Hvor:
{, er linjetabet for samlingen i W/mK
G , er samlings længde i m
Nedenfor vises, hvorledes transmissionstabet for tagkonstruktionen findes, når u-værdien er
0,12, transmissionsarealet af fladen er 153,17
, den dimensionerende inde temperatur er
20 grader og den dimensionerende ude temperatur er −12 grader.
•? = 0,12 ∗ 153,17 ∗ ‡20 − (−12)ˆ = 588,1h
De resterende transmissionstab for resten af bygningsdelene kan ses i bilag 10 – varmetab.
Der benyttes ovenstående formler, til at beregne transmissionstabet. Det samlede
transmissionstab for huset er 3445,3h.
Side 63 af 69
Gruppe 6
For at se linjetabene, se tabellen forneden:
Ψ-værdi
[W/mK]
Linjetab
Tabel i DS 418
[23]
False ved døre og vinduer
0,00
6.7.1
Omkring døre og vinduer
0,02
6.12.1a
Ydervægsfundament
0,18
6.13.2a
0,26
6.13.6a
0,06
6.13.6b
Ydervægsfundament i
kælder
0,365
(0,36/0,37)
6.13.7a
Indadgående hjørne
Udadgående hjørne
0,06
-0,08
M.1
M.1
Ydervægsfundament ved
døre og vinduer til gulv
Forudsætninger
Formur af tegl, bagmur af
letbeton og 40 mm
kuldebrosisolering
Formur af tegl, bagmur af
letbeton og 40 mm
kuldebrosisolering
Letklinkerbeton øverste 40 cm,
U-værdi for terrændæk på 0,10
og ingen isolering over
betonplade
Øverste skifte midterisoleret med
100 mm og U-værdi for
terrændæk på 0,10
Bundrammen af træ/aluminium
og ingen kuldebrosisolering
under vindue/dør ud for
gulvbetonplade
Betongulv hævet 25 cm over
betonfundament og jorddækning
på 2 m (hævet 20/30 cm)
Retvinklet hjørne med 190
(≈200) mm isolering.
Det dimensionerende varmetab kan findes ved at summere, ventilationstab og
transmissionstab.
Φ = Φ? + ΦS = 3445,3 + 2758,2 = 6203,5h
Varmetabsrammen
Varmetabsrammen laves for at tjekke om kravene for varmetab overholdes.
Varmetabsrammen kan beregnes ved at bruge de u-værdier og {-værdier der står i BR10
punkt 7.3.2 stk. 1, samt de arealer og længder der er anvendt ved beregning, af det
dimensionerende varmetab.
Side 64 af 69
Gruppe 6
Den færdige varmetabsramme kan ses i bilag 10 – Varmetab.
Som det ses i tabellen nedenfor, er varmetabsrammen overholdt da det dimensionerende
varmetab er mindre end varmetabsrammen.
Dimensionerende varmetab
varmetabsramme
6203,5
7148,1
Energirammen
For at kunne vurdere om energirammen bliver overholdt, indtastes alle dataerne, der er
fundet
i
ovenstående
afsnit,
i
beregningsprogrammet
be10.
Nøglerapporten,
modeldokumentationen samt resultatrapporten, kan alle ses i bilag 11, 12 & 13.
Energirammen som ifølge BR10 skal overholdes, er 59,42hi/
. Som det kan ses ud fra
nøgletalsrapporten er det samlede energibehov for bygningen 41,72hi/
, hvilket betyder
at energirammen overholdes.
Alle mål som benyttes i dette afsnit kan ses i bilag 6 – Beregninger og mål.
Side 65 af 69
Gruppe 6
Konklusion
På baggrund af den udarbejdede rapport, kan det konstateres, at område 1 i Bellinge Fælled
er blevet byggemodnet efter gældende regler og anbefalinger. Byggemodning er endt ud i et
projekt hvori følgende er gennemgået, opbygning af veje, linjeføring af veje, ledningsplaner,
afledningsplaner, udstykning af matrikler, mm. Da dette var hovedemnerne i faget
byggemodning, kan det konkluderes at læringsmålene for faget er opfyldt.
Derudover er der i faget bygningsdesign udarbejdet et projektforslag, som en viderebygning
på skitseprojektet. I projektforslaget skulle der indgå materialevalg og sikring mod fugt og til
slut energioptimering. Der kan ud fra skitseprojektet samt rapportdelen bygningsdesign, ses
at der er taget højde for disse ting. Det kan derfor også konkluderes at huset er relativt godt
fugtsikret.
Udover bygningsdesign og byggemodning skulle det projekterede hus prissættes og
bemandingen planlægges. Der blev udarbejdet bemandingshistogram, PERT-diagram og
Gantt-kort. Den samlede prissætning på huset blev 3,25 mio.
Det sidste kerneområde der indgik i rapporten var energi og varmetab. Herunder kan det
konkluderes at gældende krav og regler til bygningens varmetab blev overholdt. Det
projekterede hus har et samlet energibehov på 41,72hi/
energirammen, der er på 59,42hi/
om året. Hvilket overholder
.
Side 66 af 69
Gruppe 6
Evaluering af gruppearbejde
Gruppearbejdet har fungeret nogenlunde optimalt, igennem det meste af forløbet. Dette vil
sige, at der har været et godt samarbejde omkring delafleveringer. Desværre kunne det under
den sidste del af projektarbejdet godt have fungeret bedre, idet der skulle have været en
bedre fordeling af opgaverne der skulle laves. Derudover er ikke alle deadlines internt i
gruppen altid blevet overholdt. Dog er det hele endt med en velfungerende rapport.
Side 67 af 69
Gruppe 6
Litteraturliste
Henvisningsnr. Litteratur
[1]
Lokalplanen, LP 6-698, Forslag – Bellinge Fælled – Boliger, 1.etape.
[2]
Linde, J.J.; Winther, L.; Jensen, H. T.; Mathiasen, L.L. og Johansen N.B.,
(2011): Afløbsteknik, Polyteknisk
[3]
Vejregel, dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger –
anlæg og planlægning, juni 2011
[4]
Byernes trafikarealer – hæfte 2, Traceringselementer. Vejdirektoratet –
Vejregelrådet – oktober 2000
[5]
Byernes trafikarealer – hæfte 7, fartdæmpere. Vejdirektoratet –
[6]
Byernes trafikarealer – hæfte 9, Anlæg for parkering og standsning i byer.
Vejdirektoratet – Vejregelrådet – December 2009
[7]
PDF – Københavns kommune regnbede december 2011 – udarbejdet af
Rambøll Danmark A/S, Erling Holm ApS, KU, Skov og Landskab, DTU Miljø,
Orbicon A/S
[8]
PDF - Det grav alvorligt – TDC – gravning i nærheden af telekabler
[9]
PDF - Eksisterende El og Bredbånd
[10]
PPT - Lektion 8 BMOD
[11]
Fjernvarme Fyn
[12]
DS448 – Norm for fjernvarmeledninger
[13]
DS475 – Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
[14]
Bejder, E.; Olsen, W., (2012): Anlægsteknik 2
[15]
SBI 224 – Fugt i bygninger
[16]
http://www.bygogbolig.dk/Artikler/kalk-tegl_pressemedd-60_nyopfoertebygninger-er-plaget-af-fugt_facade_690.jpg
[17]
”NYT FRA DANMARKS STATIK – Byggeomkostninger indeks for boliger 3 kvt.
2012”
[18]
Byernes trafikarealer – hæfte 3, Tværprofiler. Vejdirektoratet –
Side 68 af 69
Gruppe 6
[19]
V&S prisbøger – udarbejdet af C&S Byggedata A/S.
[20]
Bygningsreglementet BR10
[21]
SBi-213 – Beregning af bygningers energibehov
[22]
Bygningsreglementet BR10, bilag 6
[23]
DS418 – beregning af bygningers varmetab
[24]
Byernes trafikarealer – hæfte 4, Vejkryds. Vejdirektoratet – Vejregelrådet –
oktober 2010
Side 69 af 69

Medarbejdertilfredshedsundersøgelser 2013

Transcription

Similar documents

Case TVIS: TVIS Tilslutningsledning

Brændekilde Bellinge Jagtforening Program 2012

Juridiske forhold

Program - Bellinge Gymnasterne

Kirkebladet for Langeland og Strynø

Se svaret fra kommunen (pdf – 214 kb)

Frugt/ÆBLER (lærer+elev+opgaver)

medl-2009 - Brande Historie