Status Regnskab 2012 - Grundejerforeningen Rygetholm

Vejledning til rådgivere i udarbejdelse af DTU’s projektmateriale for CTS og IBI.
2010-06-21
DTU’s politik for CTS og IBI-arbejder. (under udarbejdelse)
DTU formål med denne beskrivelse er følgende:
- Anvendelse på alle DTU lokationer.
- Ensartede krav til entreprenører.
- Ensartet materiale fra rådgivere,
Denne beskrivelse skal anvendes når der iht. DTU’s politik skal etableres automatik det være sig
CTS, IBI eller decentral automatik til tekniske installationer.
Udbudsmateriale for CTS.
Rådgiveren skal udarbejde et komplet CTS-materiale omfattende følgende.
Arbejdsbeskrivelse for bygningsautomatik (baseret på BIPS) se nedenstående vejledning.
Entreprisegrænseskema (projektspecifikt)
Processskemaer (principdiagrammer).
Oplæg til funktionsbeskrivelser.
Arbejdsbeskrivelse for bygningsautomatik.
Om DTU’s bygningsautomatik beskrivelse:
DTU’s standardbeskrivelse for bygningsautomatik er udarbejdet med baggrund i BIPS beskrivelsesværktøj B1000.
Der er i den aktuelle udgave anvendt følgende grundlag:
BIPS paradima layout 2 med basisbeskrivelse B2.460 udgave 2009-12-31.
I denne beskrivelse er der i den projektspecifikke beskrivelse (højrekolonnen) tilføjet de
specifikke forhold og ændringer som DTU har for etablering af CTS på deres lokationer.
Vejledning til rådgivere i udarbejdelse af DTU’s projektmateriale for CTS og IBI.
2010-06-21
Det er intentionen at denne beskrivelse anvendes på alle arbejder hvor der indgår bygningsautomatik (CTS- eller IBI-arbejder) i DTU’s bygninger i Lyngby, Lindholm, Mørkhøj,
Bülowsvej, Risø og Århus.
Denne arbejdsbeskrivelse er gældende ved alle CTS-arbejder der udføres på DTU, uanset
entrepriseform.
DTU’s bygningsautomatikbeskrivelse indgår som en del af aftalegrundlaget mellem DTU
deres CTS-leverandør.
Formål med vejledning:
Denne vejledning skal gøre det nemmere for de rådgivere der arbejder for DTU at udarbejder en projektspecifik arbejdsbeskrivelse for bygningsautomatik på baggrund af DTU’s
standard.
Det anbefales endvidere at rådgiveren anvender den standardvejledning der er udarbejdet
til BIPS bygningsatomatikbeskrivelse B3.460 og som kan findes på BIPS hjemmeside.
Der er i DTU’s standard beskrivelse en rækkes projektspecifikke forhold som skal afklares
og det vil i de fleste tilfælde kun være rådgiveren som kan tage stilling til de aktuelle forhold.
Der refereres nedenfor til den nummerering der anvendes i beskrivelsen.
I beskrivelse er generelle forhold der skal udfyldes af rådgiver markeret med gul overstregning.
Kommentarer og vejledning til beskrivelsen.
Ad. Pkt. 1.1. Generelt.
Denne gennerelle beskrivelse forventes anvendt sammen med de øvrige beskrivelser efter
BIPS B1000 standarden.
Beskrivelse for Bygninginstallationer
DTU har pt. ikke udarbejdet en specifik beskrivelse for bygningsinstallationer B2.400. Ændringer og tilføjelser i forbindelse med CTS-arbejder til basisbeskrivelsen for bygningsinstallationer indgår derfor i nærværende beskrivelse.
Vejledning til rådgivere i udarbejdelse af DTU’s projektmateriale for CTS og IBI.
2010-06-21
Hvor rådgiveren ikke udarbejdet en projektspecifik version af bygningsinstallationer
B2.400 så anvendes bips B1.400 uden rettelser sammen med den projektspecifikke version af bygningsautomatikbeskrivelsen B2.460.
I punkt 1.1 slettes den røde tekst og den blå tekst bibeholdes.
Hvis rådgiveren for det aktuelle projekt udarbejder en projektspecifik beskrivelse for Bygningsinstallationer B2.400 så skal den røde tekst i punkt 1.1 anvendes og den blå tekst
slettes.
Beskrivelse for El-arbejder
BIPS Basisbeskrivelsen for el-arbejder skal gøres gældende hvis der under CTSentreprisen indgår etablering af El-arbejder.
Der skal i denne situation som en del af projektmaterialet for CTS udarbejdes bygningsdele for elarbejdet. Disse kunne opdelse i:
Tavler:
Kraft- og automatikinstallationer.
Der kan udarbejdes en projektspecifik basisbeskrivelse B2.450 for det til CTS tilhørende
elarbejde.
Hvis der i forbindelse med den aktuelle opgave indgår andet elarbejder og der udarbejdes
en projektspecifik basisbeskrivelse B2.450 for dette arbejde så kunne denne arbejdsbeskrivelse udvides til også at omfatte CTS-arbejdet og de ovenstående bygningsdele refererer til denne arbejdsbeskrivelse.
Endeligt kan det vælges at referer til B1.450 uden rettelser og skrive alle kommentarer til
arbejdet i de respektive bygningsdele
Der kan udarbejdes en projektspecifik basisbeskrivelse B2.450 for det til CTS hørende
elarbejder for CTS.
Ad. Pkt. 1.2. Formålet med CTS
Rådgiveren skal i dette afsnit beskrive hvad formålet med projektet er.
Det skal beskrives overordnet hvilke arbejder som indgår hvad arbejdet omfatter.
Ad. Pkt. 2.1 Generelt
Vejledning til rådgivere i udarbejdelse af DTU’s projektmateriale for CTS og IBI.
2010-06-21
Rådgiveren skal specificerer hvilke grænseskemaer der er gældende for arbejdet.
Hvis der udarbejde projektspecifikke grænseskemaer for arbejdet skal der tages udgangspunkt i DTU’s standard grænseskemaer for CTS og IBI. Hvis der er ændringer til disse skal
dette aftales med DTU (BMS).´
Grænseskemaer indgår som bilag til bygningsautomatikbeskrivelsen.
Ad. Pkt. 2.2 bygningsdele.
Rådgiveren skal her liste hvilke bygningsdele der er udarbejdet og er gældende for arbejdet.
DTU skabeloner for bygningsdele skal anvendes i det omfang (de forefindes) og er relevante for det aktuelle projekt
Elarbejder for CTS.
Tavler.
CTS
Klimastyring (IBI) i lokaler.
Komponenter
Netværk og kommunikation.
Ad pkt. 2.3 projektering.
Hvis det aktuelle arbejde er aftalt som et funktionsudbud og det er fodudsat at det er CTSentreprenøren som udarbejder detailprojekt på dele af arbejdet så skal det af rådgiveren
beskrives hvilke bygningsdele som CTS entreprenøren skal projekterer og hvad den projektering skal omfatte.
Den enkelte rådgiver må tage stilling til om afsnit om risikobehæftede forhold er relevante
i den aktuelle byggesag.
Ad pkt. 2.7.2 CE-mærkning mv.
Hvis der i arbejdet indgår udarbejdelse af CE-mærkning så skal det i dette pkt. beskrive
hvad CTS-entreprenøren skal leverer og hvilke maskiner der udføres.
Vejledning til rådgivere i udarbejdelse af DTU’s projektmateriale for CTS og IBI.
2010-06-21
DTU har det generelle ønske at der udføres et CE-mærke for hvert ventilationsanlæg og
det er CTS-entreprenøren som udfører dette arbejdet såfremt CTS-entreprenøren er ansvarlig for styring og regulering af det pågældende anlæg.
Ad pkt. 2.7.5 D&V-dokumentation
Rådgiver skal sikre at tegninger og dokumentation for CTS leveres i den beskrevne form.
Dette gældende også for ingeniørtegninger / kredsskemaer der skal indgå iden endelige
D/V dokumentation som er udarbejdet af rådgiveren.
Ad pkt. 2.14 Integration af anlæg
Hvis der i arbejdet indgår integration med andre arbejder så skal rådgiveren beskrive omfanget af denne integration for begge leverandører så der ikke er tvivl om hvem som har
ansvaret for hvad. Dette skal også vises i grænsefladeskemaet.
Hvis omfanget af integration mellem forskellige fag er stort så anbefales det at der udarbejdes en projektspecifik Bygningsinstallationsbeskrivelse og at disse arbejder beskrives i
denne så den samme tekst er gældende for begge entrepriser. Alternativt kan der udarbejdes en bygningsdel for dette arbejde.
Hvis der indgår integration f.eks. i forbindelse med IBI hvor der skal udføres arbejder i
CTS-anlæggets LON-database af flere entreprenører så skal af rådgiver beskrives hvordan
ændringer i lon-databasen håndteres og hvordan denne sekmenteres. Der skal opstilles
regler for hvordan der arbejdes i databasen og hvem der håndhæver og hvem der kontrollerer.
Ad pkt. 2.15 Indregulering, prøvning og idriftsætning
2.15.1 Generelt
Hvis der udføres fælles indregulering prøvning og idriftsætning for flere fag så anbefales
det at dette arbejde beskrives i en projektspecifik bygningsinstallationsbeskrivelse så dette
kan læses af alle implicerede parter.
Hvis der udarbejdes en tilhørende bygningsdelsbeskrivelse som bl.a. omhandler indregulering, prøvning og idriftsætning så kan omfang beskrives i denne, Ellers skal omfang beskrives i dette punkt.
Ad pkt. 2.15.2 Testperiode underpkt. e
I forbindelse med den aktuelle byggesag skal det beskrives af rådgiveren hvilke anlæg
eller funktioner som er kritiske.
Vejledning til rådgivere i udarbejdelse af DTU’s projektmateriale for CTS og IBI.
2010-06-21
Ad pkt. 3.5.2.3 Pc hhv. server og klient
Rådgiveren skal i forbindelse med det aktuelle projekt sikre sig at der på det eksisterende
CTS-anlæg har tilstrækkelig kapacitet til at indeholder de planlagte udbygninger inden det
aktuelle arbejdet prissættes.
Dette gælder for HC størrelse.
Samlet punktomfang anlægget kan håndterer
Licenser
Kommunikations udstyr.
mv.
Hvis rådgiveren konstaterer at det er nødvendigt at ændrer den eksisterende HC eller
kommunikation væsentligt for udfører den aktuelle udvidelse så skal det aftales med DTU’s
CTS/BMS-sektion hvordan dette håndteres på et tideligt stadie i projektforløbet.
Ad pkt. 3.5.2.4 Licenser for betjening
Hvis der skal ske udvidelse på eksisterende systemer skal omfang af licenser afklares med
DTU’s CTS/BMS-sektion.
Ad pkt. 3.5.2.13.5 Lokal betjening via kontor pc
Niveau 1 tilvælges af rådgiver hvis det er hensigtsmæssigt i det aktuelle projekt, dette
skal aftales med DTU’s CTS/BMS-sektion.
Løsning for lokal betjening via web fra kontor pc skal afklares med DTU’s CTS/BMS-sektion
inden udsendelse af projektmateriale til prissætning.
Ad pkt. 3.5.2.14.3 Oversigtsbilleder/menu
Niveau 2 tilvælges af rådgiver hvis det er hensigtsmæssigt i det aktuelle projekt, dette
skal aftales med DTU’s CTS/BMS-sektion.
Ad pkt. 3.5.2.15.12 Alarminstrukser/forholdsordrer
Hvis det ved brugermøder mellem rådgiver og brugere aftales at der skal være alarmering
for specielle brugerfunktioner, så skal der videregives oplysninger til DTU’s CTS/BMSsektion så de kan indlægge korrekt forholdsordre og navne på de relevante brugerrepræsentanter.
Ad pkt. 3.5.2.15.12 3.5.2.16.3 Frit opsat datalogning
Vejledning til rådgivere i udarbejdelse af DTU’s projektmateriale for CTS og IBI.
2010-06-21
Rådgiveren skal kun oplyse krav til andre scanningshastigheder for datalogninger hvis der
er specikke anlæg hvor det af hensyn til processen er nødvendigt med en hurtigere logning.
Ad pkt. 3.5.3.5 Kommunikation med andre anlæg
Såfremt der indgår andre systemer såsom sikringsanlæg (ABA, ADK, AIA), køleanlæg med
egen automatik, window-systemer mv. så skal der udføres integration med disse så relevante signaler for styring/alarmering og betjening kan udveksles og præsenteres på CTSanlæggets grafiske brugerflade.
Omfang skal afklares med DTU’s CTS/BMS-sektion. Rådgiveren skal specificerer omfang så
dette er entydigt.
Ad pkt. 3.5.4.5 Programmer
Opstartsprogram
Der udføres normalt ikke forskudt opstart af almindelige mindre anlæg på DTU. Rådgiver
skal ved flere store anlæg vurdere om der er risko for udkobling af anlæg (stor samtidig
startstrøm ).
Hvis det er relevant skal forskudt opstart af undercentraler/anlæg specificeres i det enkelte
projekt.
Ad pkt. 3.5.5.17 Spjældmotorer
Rådgiveren skal i sit projekt specificere hvilke anlæg der så store at det er nødvendigt at
anvende mere end en spjældmotor for at dreje spjældet.
Ad pkt. 3.5.5.18 Vejrstation
Generelt kan den eksisterende vejrstation på DTU anvendes:
Hvis der er specielle forhold for solafskærmning, ovenlys med styring efter vind/regn kan
lokale følere opsættes.
Ad pkt. 3.5.5.19 Øvrige komponenter
Røg og brandspjæld.
Der skal på kritiske anlæg som altid er idrift laves sektionering så anlæg kan afprøves sektion for sektion. Dette beskrives i funktionsbeskrivelserne af rådgiveren.
Ad pkt. 3.5.6.3 Betjening via IBI-webklient
Vejledning til rådgivere i udarbejdelse af DTU’s projektmateriale for CTS og IBI.
2010-06-21
Denne funktion anvendes hvis det er hensigtsmæssigt i det aktuelle projekt, dette skal
aftales med DTU’s CTS/BMS-sektion.
Ad pkt. 3.5.6.8 Dynamiske IBI-rapporter
Denne funktion anvendes hvis det er hensigtsmæssigt i det aktuelle projekt, dette skal
aftales med DTU’s CTS/BMS-sektion.
Omfang skal specificeres på det enkelte projekt af rådgiver.
Ad pkt. 3.6.6 Mærkning
Rådgiver skal specificerer i sit udbudsmateriale at DTU’s ID-koder skal anvendes for alle
fag og at alle anlæg, tavler, og komponenter mv. mærkes af de respektive entreprenører
med navne iht. DTU’s ID-kode standard og tavlestandard.
Ad pkt. 3.6.10.8 Øvrige komponenter
VAV-spjæld
VAV-spjæld som trykholdezoner mv. skal som minimum tilsluttes CTS så spjældstilling kan
anvendes i regulering af hovedanlæggets indblæsningstryk.
Rådgiveren skal sørge for at antallet af VAV-spjæld fremgår af projektet og at disse kan
opkobles mod CTS-anlægget.
Bilag 1 Udbudskontrolplan
Rådgiveren skal for det aktuelle projekt udarbejde en udbudskontrolplan som passer til de
ydelser der indgår i projektet.
Udbudskontrolplanen indeholder kun de KS-aktiviteter som rådgiveren vil se KSdokumentation på.
Grænseskema (projektspecifikt) (bilag til DTU’s bygningsautomatik beskrivelse)
Grænseskemaer udarbejdes af rådgiver så de afspejler hvordan udbudsmaterialet er opbygget.
Det foretrækkes hvis DTU’s standard grænseskemaer kan anvendes direkte uden ændringer, men dette kan være nødvendigt at fravige på det aktuelle projekt.
Ændringer til disse skal aftales med DTU’s CTS/BMS-sektion.
Processskemaer (principdiagrammer).
Vejledning til rådgivere i udarbejdelse af DTU’s projektmateriale for CTS og IBI.
2010-06-21
Rådgiveren skal udarbejde projektspecifikke processkemaer på baggrund af DTU standard
processkemaer.
Samtlige punkter i projektet skal være repræsenteret på processkemaerne.
Af projektet skal det fremgå hvilke CTS-punkter som tilsluttes hvilke tavler.
Oplæg til funktionsbeskrivelser.
Rådgiveren skal udarbejde projektspecifikke funktionsbeskrivelse på baggrund af DTU
standardbeskrivelser.
I funktionsbeskrivelserne skal der være beskrevet i hvilket teknikrum anlæg er placeret.
Hvis der er komponenter der er placeret uden for teknikrum skal disse listes med aktuelt
rum nummer / placering.