doc2. januar 2014 Cirkulære nr. 1.238 Ydelser og satser på
download 
Report Transcription
2. januar 2014 Cirkulære nr. 1.238 Ydelser og satser på
Generelt og Satser Udarbejdet af ProLøn A/S, Randers ATP ? GRATIALE SKAT ATP KØRSEL DAGPENGE PERSONALEGODER ATP Hensigten med denne håndbog er at beskrive de mere generelle rutiner i forbindelse med indrapportering af løn m.v. Desuden indeholder hæftet oplysninger om de aktuelle ATP-satser, dagpengesatser samt Statens takster for kørsel m.v. Håndbogen giver dog ikke svar på alt. ProLøn A/S Tronholmen 3, Postboks 59, 8960 Randers SØ. Tlf: 87 10 19 30 Fax: 86 42 37 95 E-mail: [email protected] www.proloen.dk Generelt og Satser Er der ubesvarede spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte ProLøn A/S på 87 10 19 30 Lønindberetning via Internet er beskrevet i håndbogen ”ProLønInternet”. 01-03-2015 Side 1 Generelt og Satser Indholdsfortegnelse INDRAPPORTERING AF LØN (PROLØN –PAPIR) ............................................................. 4 INDSENDELSE AF MATERIALE ....................................................................................................... 4 UDFYLDELSE AF LØNGRUNDLAG PÅ DEN ENKELTE MEDARBEJDER ............................................... 4 ÆNDRINGER AF STAMOPLYSNINGER FOR MEDARBEJDER .............................................................. 5 ÆNDRING AF LØNARTSTEKSTER OG LØNARTSSATSER GENERELT ................................................. 5 TIDSFRISTER ................................................................................................................................. 5 HELLIGDAGE ................................................................................................................................ 6 FOR SENT AFLEVERET LØNMATERIALE ......................................................................................... 6 ÆNDRINGER TIL INDSENDT LØNMATERIALE ................................................................................. 6 KONTROL AF GENNEMFØRT LØN .................................................................................................. 6 INDRAPPORTERING AF LØN (PROLØN –INTERNET) .................................................... 7 INDRAPPORTERING AF LØN ........................................................................................................... 7 TIDSFRISTER ................................................................................................................................. 7 HELLIGDAGE ................................................................................................................................ 7 MULIGHED FOR UDSÆTTELSE ....................................................................................................... 7 ÆNDRINGER TIL INDSENDT LØNMATERIALE ................................................................................. 7 KONTROL AF GENNEMFØRT LØN .................................................................................................. 8 LØNREGULERING ..................................................................................................................... 9 VED LØNSTIGNING........................................................................................................................ 9 SKAT ............................................................................................................................................ 10 REGULERING AF A-SKAT ............................................................................................................ 10 BRUTTOSKAT ............................................................................................................................. 10 SKATTEOPLYSNINGER ................................................................................................................ 10 SKATTEFRADRAGSDAGE ............................................................................................................. 11 SKATTEFRI GODTGØRELSE.......................................................................................................... 11 SKATTEFRI KØRSELSGODTGØRELSE ........................................................................................... 11 PERSONALEGODER ................................................................................................................ 12 REGLER FOR BESKATNING OG INDBERETNING AF PERSONALEGODER ......................................... 12 DEN SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING. .......................................................................................... 12 OVERSIGT OVER PERSONALEGODER ........................................................................................... 14 HÅNDTERING I PROLØN. ............................................................................................................ 19 ATP-BIDRAG.............................................................................................................................. 25 ATP-BIDRAG AF LØN .................................................................................................................. 25 FINANSIERINGSBIDRAG TIL ATP ................................................................................................ 26 SYGEDAGPENGE ..................................................................................................................... 27 LEDIGHEDSDAGE/G-DAGE .................................................................................................. 28 Generelt og Satser 01-03-2015 Side 2 Generelt og Satser AFSKEDIGELSE ........................................................................................................................... 28 HJEMSENDELSE .......................................................................................................................... 29 ARBEJDSFORDELING ................................................................................................................... 29 FRATRÆDELSESGODTGØRELSE....................................................................................... 30 GODTGØRELSE OP TIL 8000 KR. .................................................................................................. 30 GODTGØRELSE OVER 8000 KR. ................................................................................................... 30 JUBILÆUMSGRATIALE ......................................................................................................... 31 GRATIALE OP TIL 8000 KR. ......................................................................................................... 31 GRATIALE OVER 8000 KR. .......................................................................................................... 32 TINGGAVE ................................................................................................................................. 33 GAVEVÆRDI OP TIL 8000 KR. ..................................................................................................... 33 GAVEVÆRDI OVER 8000 KR........................................................................................................ 33 JUBILÆUMSGRATIALE/FRATRÆDELSESGODTGØRELSE INDBETALT TIL PENSION ..................................................................................................................................... 34 AFSPADSERINGSREGNSKAB ............................................................................................... 35 FAGFORENINGSKONTINGENT ........................................................................................... 36 ELEVFORSIKRING .................................................................................................................. 36 DA/LO UDVIKLINGSFONDEN............................................................................................... 36 UDBETALING FRA FERIEKORT .......................................................................................... 37 UDBETALINGSKODER ................................................................................................................. 38 INDBERETNING TIL ACF OG EFERIEKORT.................................................................... 39 UDSKRIVNING AF FERIEKORT ..................................................................................................... 39 BETALINGSTRANSAKTIONER VIA NETS ........................................................................ 40 BANKSKIFTE / SKIFT AF CVR-NR ................................................................................................. 40 KONTERINGSBILAG ............................................................................................................... 41 CSV-FIL TIL INDLÆSNING I BOGFØRINGSPROGRAM .................................................................... 41 UKONTROLLABEL ARBEJDSTID........................................................................................ 42 Generelt og Satser 01-03-2015 Side 3 Generelt og Satser Indrapportering af løn (ProLøn –Papir) Indsendelse af materiale Når løngrundlag sendes eller faxes til ProLøn, skal ALLE sider med medarbejdere påført fremsendes. Er der medarbejdere som ikke skal have løn i den pågældende periode, medsendes løngrundlag for disse alligevel, med tydelig angivelse af ”ingen løn”. Deadline for rettidig indsendelse af lønindberetningen er anført nederst på løngrundlaget. Kan denne deadline af specielle årsager ikke overholdes, kontaktes ProLøn for aftale om udsættelse (se i øvrigt afsnittet Tidsfrister). Udfyldelse af løngrundlag på den enkelte medarbejder Udfyldelse af løngrundlag baseres på genbrug. Løngrundlaget indeholder de transaktioner, der er anvendt ved sidste lønkørsel. Bemærk: Værdier fra sidste lønkørsel, som ikke ønskes gentaget ved den aktuelle løn, skal overstreges, så de ikke kommer med igen. Løngrundlaget for hver enkelt medarbejder markeres/udfyldes efter nedenstående retningslinier. Der skal dog altid være mindst én markering på hver medarbejder, uanset om medarbejderen er uforandret i forhold til sidste lønkørsel. Uforandret løn til medarbejder Medarbejderens løngrundlag fra sidste lønkørsel markeres med ”flueben”, OK eller lignende. Hermed har man accepteret, at der bliver kørt løn som de fortrykte transaktioner angiver. Ændring af transaktioner Overstreg den værdi, der skal ændres, og skriv den ønskede værdi. Oprettelse af nye transaktioner På en ny blank linie udfyldes de relevante felter, afhængig af transaktionens art. Hvis man kender lønarten i forvejen udfyldes ”LØNART”, lønartsteksten behøver man ikke at udfylde. Kender man ikke lønarten og kan man ikke finde den i lønartsoversigten, kan man skrive den ønskede lønartstekst, evt. med supplerende bemærkninger. ProLøn vil så fremfinde koden og påsætte den. Sletning af transaktioner Overstreg de værdier, der ikke skal anvendes (ANTAL/SATS/BELØB). Hvis man ikke ønsker, at den pågældende lønart skal med på fremtidige løngrundlag overstreges også LØNART. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 4 Generelt og Satser Ingen løn Hvis en medarbejder ikke skal have løn, kan man f.eks. skrive et stort minus, der dækker alle transaktioner. Ændringer af stamoplysninger for medarbejder Sammen med lønindberetningen kan der også foretages ændringer af den ansattes stamoplysninger. Øverst på løngrundlaget er der påført oplysninger om SKATTEFRADRAG, TRÆK %, LØNKONTO m.v. Hvis f.eks. medarbejderens kontonummer skal ændres, overstreges det gamle kontonummer og det nye påføres tydeligt lige ovenover. Stambilag til oprettelse af nye medarbejdere kan dog også anvendes ved ændring af oplysninger for nuværende medarbejdere. Hvis der skal ske ændringer i skatteoplysninger, skal medarbejderen selv rette henvendelse til SKAT. Når skattekortet er ændret, vil ProLøn automatisk få besked fra Skat. Ændring af lønartstekster og lønartssatser generelt På side 2 i løngrundlaget findes en oversigt over de lønarter som er umiddelbart tilgængelige for lige netop din virksomhed. Lønartstekster Ønskes lønartsteksterne ændret, kan dette gøres ved at overstrege teksten på lønarten og påføre den nye tekst. Denne tekst vil så være gældende for alle medarbejdere, hvor den pågældende lønart anvendes. Lønartssatser Satser, der er fælles for alle/flere medarbejdere, kan med fordel indlægges i lønartslisten LØNARTSSATSER / FÆLLES LØNSATSER. Har man indlagt satsen her, skal den ikke gentages på transaktionerne på den enkelte medarbejder. Lønartssatsen vil blive vist i parentes på den enkelte lønlinie. Tidsfrister Af hensyn til ProLøn A/S’s planlægning og afvikling af lønkørsler gælder følgende tidsfrister: 14-dages-løn: Papir-materialet skal være ProLøn A/S i hænde senest: Kl. 13.00, 2 bankdage før nettolønnens dispositionsdag Eksempel: Dispositionsdato: Torsdag d. 5. marts. Papir-materialet skal være hos ProLøn A/S senest tirsdag d. 3. marts. Månedsløn: Papir-materialet skal være ProLøn A/S i hænde senest: Kl. 13.00, 5 bankdage før nettolønnens dispositionsdag Generelt og Satser 01-03-2015 Side 5 Generelt og Satser Eksempel: Dispositionsdato: Fredag d. 27. februar. Papir-materialet skal være hos ProLøn A/S senest fredag d. 20. februar. Bemærk! : Fristerne angiver de tidspunkter, papir-materialet skal være ProLøn A/S i hænde. Materialet kan enten faxes eller sendes pr. post. Anvender du Post Danmark, skal du også tage hensyn til deres ekspeditionstid. Hvis du anvender ProLøn-Internet og kører månedsløn er fristen 4 bankdage (kl. 23.30) i stedet for 5 bankdage (kl. 13.00). Helligdage Ovennævnte tidsfrister gælder også i forbindelse med helligdage, hvilket vil sige, at afleveringsfristen fremrykkes med de evt. manglende bankdage. Eksempel, 14-dages-løn: Nettolønnens dispositionsdag er skærtorsdag, dispositionsdagen fremrykkes til onsdag før skærtorsdag. Afleveringsfristen fremrykkes til mandag kl. 13.00. Eksempel, månedsløn: Nettolønnens dispositionsdag er onsdag d. 30/12, da torsdag d. 31/12 ikke er en bankdag. Torsdag d. 24/12 og fredag d. 25/12 er heller ikke bankdage. Derfor fremrykkes afleveringsfristen til mandag d. 21/12 kl. 13. For sent afleveret lønmateriale Hvis forsinkelsen ikke er aftalt med os, kan det ikke forventes at lønbehandlingen gennemføres som oprindelig planlagt. Ændringer til indsendt lønmateriale Uanset om man anvender ProLøn-Papir eller ProLøn-Internet vil ProLøn A/S i vid udstrækning igangsætte lønkørslerne umiddelbart efter de er modtaget. Hvis der skal foretages ændringer i lønmateriale som er afsendt til ProLøn A/S, bør virksomheden derfor hurtigst muligt kontakte ProLøn A/S. Kontrol af gennemført løn Så snart man modtager materialet retur fra en gennemført lønkørsel (lønsedler, konteringsbilag m.v.), bør man som arbejdsgiver/lønansvarlig tilse, at alt er som forventet. Det er arbejdsgiverens ansvar, at lønnen er korrekt. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 6 Generelt og Satser Indrapportering af løn (ProLøn –Internet) Indrapportering af løn Er du bruger af ProLøn Internet indtaster du selv lønoplysninger på hver enkelt medarbejder via Internettet. Du har også selv mulighed for at lave ændringer i såvel medarbejderstamoplysninger som ændringer i lønartstekster og lønartssatser. Dette betyder så til gengæld at du får en besparelse i dine udgifter til lønkørselen samt har længere tidsfrist til aflevering af din lønindberetning. Nærmere beskrivelse af anvendelse af ProLøn-Internet findes i særskilt håndbog ProLøn Internet. Tidsfrister Hvis du anvender ProLøn-Internet og kører 14-dages løn er sidste frist for lønindberetningen: Kl. 13.00, 2 bankdage før nettolønnens dispositionsdag. For månedsløn er fristen for lønindberetningen: Kl. 23.30, 4 bankdage før nettolønnens dispositionsdag. De nøjagtige afleveringsfrister kan læses på ProLøn-Internet under menupunktet Terminer. Helligdage Ovennævnte tidsfrister gælder også i forbindelse med helligdage, hvilket vil sige, at afleveringsfristen fremrykkes med de evt. manglende bankdage. Eksempel, 14-dages-løn: Nettolønnens dispositionsdag er skærtorsdag, dispositionsdagen fremrykkes til onsdag før skærtorsdag. Afleveringsfristen fremrykkes til mandag kl. 13.00. Eksempel, månedsløn: Nettolønnens dispositionsdag er onsdag d. 30/12, da torsdag d. 31/12 ikke er en bankdag. Torsdag d. 24/12 og fredag d. 25/12 er heller ikke bankdage. Derfor fremrykkes afleveringsfristen til tirsdag d. 22/12 kl. 23.30. Mulighed for udsættelse Vi har i begrænset omfang mulighed for at gennemføre lønkørsler, også selvom materialet er os i hænde efter fristens udløb. Er man havnet i en situation, hvor man har brug for udsættelse, er mulighederne for udsættelse beskrevet på Internettet under ’bestilling’. Ændringer til indsendt lønmateriale Uanset om man anvender ProLøn-Papir eller ProLøn-Internet vil ProLøn A/S i vid udstrækning igangsætte lønkørslerne umiddelbart efter de er modtaget. Hvis der skal foretages ændringer i lønmateriale som er afsendt til ProLøn A/S, bør virksomheden derfor hurtigst muligt kontakte ProLøn A/S. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 7 Generelt og Satser Kontrol af gennemført løn Så snart man modtager materialet retur fra en gennemført lønkørsel (lønsedler, konteringsbilag m.v.), bør man som arbejdsgiver/lønansvarlig tilse, at alt er som forventet. Det er arbejdsgiverens ansvar, at lønnen er korrekt. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 8 Generelt og Satser Lønregulering Den oftest anvendte lønart til lønregulering er lønart 2790. Lønreguleringen indgår i ferieberettiget løn og pensionsgivende løn. Skal lønreguleringen ikke have indflydelse på ferieberettiget løn og/eller pensionsgivende løn findes tilsvarende lønarter til disse formål (lønart 2791 / 2792 / 2793). Du er velkommen til at kontakte ProLøn A/S for vejledning. Ved lønstigning Lønart 2790 anvendes f.eks. i forbindelse med lønstigning. Hvis man i en lønperiode på en medarbejder har løn til både gammel og ny sats foreslås følgende fremgangsmåde: I den aktuelle periode bibeholdes de gamle satser, og lønnen registreres som normalt. De timer, der skal aflønnes til de nye satser, specificeres særskilt som lønregulering, hvor satsen svarer til lønstigningen. I efterfølgende periode ændres samtlige satser til nye satser. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 9 Generelt og Satser Skat Regulering af A-skat Er skaden sket, og der er beregnet forkert skat til en medarbejder, kan fejlen rettes ved, at man ved næste kørsel indmelder en reguleringstransaktion. Transaktionen udfyldes som nedenfor: Lønart 9003 Regulering A-skat Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløbet skal indmeldes positivt, hvis medarbejderen har betalt for lidt i skat, og negativt hvis medarbejderen har betalt for meget i skat. Bruttoskat Betegnelsen Bruttoskat svarer til Arbejdsmarkeds-bidrag (AM-bidrag), som indbetales til Skat sammen med A-skat. Skatteoplysninger SKAT indførte pr. 1. januar 2008 eSkattekort, hvor de manuelle skattekort blev erstattet af digitale skattekort, som ProLøn A/S på vegne af arbejdsgiveren rekvirerer hos SKAT. Indhentning af skattekortoplysninger: Medarbejderen skal ikke mere aflevere det fysiske skattekort til virksomheden, men i stedet oplyse om der skal anvendes hovedkort, frikort eller bikort. Ved oprettelse i ProLøn skal virksomheden udfylde ’Skattekorttype’ med H for hovedkort/frikort eller B for bikort. Brugere af ProLøn-Internet: Oprettelsen af nye medarbejdere eller ændring af skattekorttype skal være registreret senest et døgn før dead-line for den efterfølgende lønkørsel af hensyn til ekspeditionstiden hos SKAT. Brugere af ProLønPapir: Formularen til oprettelsen af nye medarbejdere eller oplysningen om ændring af skattekorttype skal være ProLøn A/S i hænde senest et døgn før dead-line. Fremtidige ændringer: Efterfølgende rekvirerer ProLøn A/S skatteoplysningerne hos SKAT og disse oprettes i ProLøn med henblik på anvendelse i efterfølgende lønkørsler. Hvis medarbejderen på et senere tidspunkt får ændret skatteoplysningerne vil SKAT informere ProLøn A/S om de nye oplysninger uden at virksomheden skal foretage sig noget. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 10 Generelt og Satser Skattefradragsdage Ved lønberegning vil 14-dages-lønnede automatisk få tildelt 14 skattefradragsdage og månedslønnede 30 skattefradragsdage. Skal dette i specielle tilfælde fraviges, f.eks. ved aflønning for en delt måned, kan der ved lønindberetning for den enkelte medarbejder indmeldes det antal skattefradragsdage som skal anvendes på lønart 8999 i feltet ’ANTAL’. Lønart 8999 Skattefradragsdage Antal udfyldes Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes ikke Hvis medarbejderen er rejst, og der køres løn, hvor hele perioden ligger efter medarbejderens rejstdato, skal man være opmærksom på, at ProLøn IKKE tildeler skattefradrag for den pågældende periode. Skal medarbejderen alligevel have et antal fradragsdage skal disse indmeldes på en løntransaktion som ovenfor. Skattefri godtgørelse Lønart 7240-7249 kan anvendes til Skattefrie godtgørelser (eksempelvis diæter, befordringsrefusion til elever m.v.). Beløbet vil blive indberettet til SKAT. Skattefri kørselsgodtgørelse Lønart 7200 anvendes til kørselsgodtgørelse efter statens takster. Beløbet indberettes til SKAT. Og det samlede antal kørte km opgøres på lønsedlen. Systemet beregner selv efter statens takster. Dvs. at der kun skal indmeldes antallet af kørte km og ingen sats. De første 20.000 km afregnes til den høje sats og herefter sørger systemet selv for automatisk at afregne til den lave sats. Sats for 2015: Til og med 20.000 km: Over 20.000 km: Generelt og Satser kr. 3,70 pr. km kr. 2,05 pr. km. 01-03-2015 Side 11 Generelt og Satser Personalegoder Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er angivet, om personalegodet er skattepligtigt eller skattefrit, og om det for arbejdsgiveren er med eller uden indberetningspligt. For de indberetningspligtige personalegoder er der ligeledes beskrevet, hvordan dette håndteres i ProLøn. Det skal understreges, at oversigten slet ikke er fyldestgørende. Er man det mindste i tvivl, må vi anbefale, at man søger hjælp hos revisor og/eller SKAT. Regler for beskatning og indberetning af personalegoder I juni 2011 blev nye regler for personalegoder vedtaget i Folketinget. Med virkning pr. 1. januar 2011 er der indført: En ny bagatelgrænse på 1.000 kr. (i 2015: 1.100 kr.) for beskatning af mindre personalegoder (Bagatelgrænsen på 5.500 kr. (i 2015: 5.700 kr.) for arbejdsmæssigt betingede goder eksisterer dog fortsat). Skattefrihed for sponsorbilletter modtaget i et ansættelsesforhold. Der er i forbindelse hermed også sket ændringer i indberetningsreglerne, hvilket betyder at: Arbejdsgivere fremover kun skal indberette personalegoder med værdi over 1.000 kr. (i 2015: 1.100 kr.) Den skattemæssige behandling. Skattemæssigt kan personalegoderne grupperes som følger. A-indkomst: Visse personalegoder er sidestillet med A-indkomst, hvilket betyder, at arbejdsgiver skal indberette løbende samt indeholde A-skat og Bruttoskat (AM-bidrag). B-indkomst: Personalegoder der hører under B-indkomst kan være enten med eller uden indberetningspligt for arbejdsgiver (se nedenstående skema). Hvis godet skal indberettes sker dette løbende. Beskatning sker efterfølgende via medarbejderens slutopgørelse. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 12 Generelt og Satser Beskrivelse af forskellen på de 2 bagatelgrænser Visse goder skal kun indberettes til SKAT hvis summen af goderne overstiger bagatelgrænsen på 5.700 kr. (2015). Denne bagatelgrænse omfatter kun erhvervsmæssigt betingede personalegoder, som er stillet til rådighed af arbejdsgiver af hensyn til den enkelte ansattes konkrete arbejdssituation. Det er medarbejderens pligt selv at holde styr på værdien af goderne omfattet af bagatelgrænsen – og selvangive den samlede værdi, hvis grænsen overskrides. Der er i 2011 tilføjet endnu en bagatelgrænse på 1.000 kr. (i 2015: 1.100 kr.) for beskatning af mindre personalegoder, som ikke er erhvervsmæssigt betinget. Der vil her typisk være tale om mindre gaver, præmier, påskønnelser og belønninger som f.eks. blomster, vin, chokolade, deltagergebyr til motionsløb samt adgangskort til svømmehal, forlystelsespark, museum m.v. Arbejdsgiveren skal kun indberette personalegoder, der hver for sig har en værdi på over 1.100 kr. Det er medarbejderen selv, som skal holde styr på, om den samlede værdi af goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger 1.100 kr. for året. Når lønmodtageren skal opgøre den samlede værdi af de modtagne personalegoder, skal værdien af julegaven fra arbejdsgiveren medregnes, men der skal ikke betales skat af denne, hvis den er i naturalier og har en værdi på maks. 800 kr (2015). Eksempler: Modtages der goder til en samlet værdi af 900 kr. på et år, skal der altså ikke betales skat af nogle af goderne. Modtages der dels en julegave til en værdi af 800 kr. samt yderligere et gode til en værdi af 500 kr., skal der betales skat af sidstnævnte, fordi den samlede værdi overstiger 1.100 kr. Skattefri goder: De fleste skattefri goder er der ingen indberetningspligt på (se nedenstående skema). Med virkning pr. 1. januar 2011 er nu også værdien af sponsorbilletter til sports- og kulturarrangementer fritaget for beskatning, hvis billetterne modtages i et ansættelsesforhold (dvs. gælder ikke for f.eks. bestyrelsesmedlemmer og politikere m.fl.). Generelt og Satser 01-03-2015 Side 13 Generelt og Satser Oversigt over personalegoder Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Alkohol- og rygeafvænning Generel ordning Ingen Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Arbejdstøj/ uniform Almindeligt tøj ønsket af arbejdsgiveren med tydelig logo Arbejdsgivers udgift Nej Ja, hvis over bagatelgrænse (5.700 kr) Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) ----------------- --------------------------------- -------------------- Håndtering i ProLøn Nej, hvis under Medarbejderen skal bagatelgrænse selvangive den samlede (5.700 kr) værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides Arbejdstøj/ uniform Kedeldragter, kitler, sikkerhedssko m.v. Ingen Nej Normalt skattefrit Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Avis Til brug for arbejdet Arbejdsgivers udgift Nej Ja, hvis over bagatelgrænse (5.700 kr) Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) ----------------- ---------------------------------- -------------------- Nej, hvis under Medarbejderen skal bagatelgrænse selvangive den samlede (5.700 kr) værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides Barnepige Privat hjælp Arbejdsgivers udgift Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT. Bonuspoint Privat udnyttelse af flyselskabers bonuspoint Markedsværdi Nej Ja Medarbejderen skal selvangive. Bredbånd Datakommunika- Ingen tion med adgang til arbg. netværk til brug for arbejde og opkobling til arbg. netværk Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT. Broafgifter Kørsel hjem/arbejde eller erhvervsmæssig kørsel Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT. Generelt og Satser Ingen 01-03-2015 Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Side 14 Generelt og Satser Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Broafgifter Privat brug udover hjem/arbejde Arbejdsgivers udgift Nej Ja Medarbejderen skal selvangive. Bøder Arbejdsgivers betaling af private bøder Arbejdsgivers udgift Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst) Firmabil Til privat rådighed Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 8 / Firmabil Firmafester Personalepleje Normalt skattefri Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Firmasport og motion Til rådighed på arbejdet Ingen Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Firmasport og motion Private fitnesskort o.l. hos eksterne Arbejdsgivers udgift Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT. Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Fitness/golfkontingent Private fitnesskort o.l. hos eksterne Arbejdsgivers udgift Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT. Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Flytte- og rejseudgifter Forflyttelse – Ingen betalt af arbejdsgiver efter regning Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Flytte- og rejseudgifter Privat flytning Arbejdsgivers udgift Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst) Fortæring ved overarbejde Gratis mad og drikke ved overarbejde Arbejdsgivers udgift Nej Ja, hvis over bagatelgrænse (5.700 kr) Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) ------------------ ---------------------------------- --------------------- Håndtering i ProLøn Nej, hvis under Medarbejderen skal bagatelgrænse selvangive den samlede (5.700 kr) værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides Fratrædelsesgodtgørelse Fri befordring Generelt og Satser Frikort m.v. til offentlig transport Beløb udover 8000 kr. Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Se særskilt afsnit om fratrædelsesgodtgørelse Ingen Nej Nej, men der må ikke samtidig modtages befordringsfradrag. Arbejdsgiver skal indberette afkrydsning i rubrik 63 til SKAT. Punkt 5 / Fri befordring 01-03-2015 Side 15 Generelt og Satser Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Håndtering i ProLøn Fri sommerbolig For medarbejdere ½ % af ejd, vurdering i ugerne 22-34 og ¼ % af resten af ugerne Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 2 / Fri sommerbolig Fri tlf. m.m. Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 9 / Værdi af fri tlf. m.m. Rådighed over telefon til privat brug, herunder fastnet, mobil og datakommunikation (bredbånd) uden adgang til arbg. netværk. 2.600 kr årligt Gartner Privat assistance Arbejdsgivers udgift Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT. Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Gaver – gavekort/kontanter Pengegaver eller gavekort Det faktiske beløb Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst) Gaver – jul/nytår/ lejlighed Årlige naturaliegaver Ingen Nej Nej, hvis max. 800 kr Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT ------------------ ---------------------------------- Ja, hvis over 800 kr. Arbejdsgiver skal indberette til SKAT, hvis værdien er over 1.100 kr. Ja, hvis over bagatelgrænse (5.700 kr) Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT ------------------ ----------------------------------- --------------------- GPS I overvejende grad til brug for arbejdet (2015) Arbejdsgivers udgift Nej Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Nej, hvis under Medarbejderen skal bagatelgrænse selvangive den samlede (5.700 kr) værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides Helårsbolig For almindelige medarbejdere Skatterådets satser Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Indkøb hos arbejdsgiver med rabat Private indkøb Ingen Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette beløbet til SKAT Punkt 7 / Fri helårsbolig Hvis købspris ikke er lavere end arbejdsgivers kostpris Generelt og Satser 01-03-2015 Side 16 Generelt og Satser Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt IndkøbsordAftaler indgået af Ingen ninger hos andre arbejdsgiver med firmaer andre firmaer Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette beløbet til SKAT. Jagt Betaling af jagtret Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT. Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Jubilæumsgratiale Godtgørelse/gave Beløb udover ved medarbejders 8000 kr. jubilæum Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT. Se særskilt afsnit om jubilæumsgratiale. Kantineordning Arbejdsgiver giver tilskud. Egenbetaling fra medarbejder for normal mad efter SKATs minimumssatser. Ingen Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Kontingenter til loger m.v. Arbejdsgiver betaler kontingentet Arbejdsgivers udgift Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst) Kost og logi For visse Skatterådets personalegrupper satser , f.eks. landbrug Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 10 / Fri kost og logi Kreditkort Gebyr ved udstedelse samt fornyelse Nej Ja, hvis over bagatelgrænse (5.700 kr) Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) ------------------ ----------------------------------- --------------------- Arbejdsgivers udgift Arbejdsgivers udgift Håndtering i ProLøn Nej, hvis under Medarbejderen skal bagatelgrænse selvangive den samlede (5.700 kr) værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides Kunstforening Tilskud fra arbejdsgiver Ingen Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Kørekort Erhvervskørekort Ingen Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Kørselstilskud til egen bil Benzintilskud eller faste månedlige tilskud Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst) Lystbåd For medarbejdere 2 % af bådens anskaffelsessum incl. moms og levering Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 3 / Fri Lystbåd Generelt og Satser Arbejdsgivers udgift 01-03-2015 Side 17 Generelt og Satser Personalegode Beskrivelse Løsøre til rådighed i hjemmet A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Håndtering i ProLøn For medarbejdere Markedsværdi for leje Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT. Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Motorcykel Til privat kørsel Markedsværdi for leje Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT. Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Parkeringsplads Parkering ved arbejdspladsen Ingen Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT PC-ordning Til rådighed uden bruttotræk Ingen Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT PC-ordning Med bruttotræk 50% af PC’ens eller 100% privat nypris pr. år anvendelse Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Personalelån Renten er lig med eller højere end mindsterenten Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Radio/tv/ medielicens Anses for privat udgift Arbejdsgivers udgift Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Punkt 4 / Fri TV-Licens Rejser – feriebelønning Ikke erhvervsmæssig Arbejdsgivers udgift Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT, hvis værdien er over 1.100 kr. Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Skærmbriller Begrundet i arbejdet Ingen Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Sundhedsordning Arbejdsgiverbetalte sundhedsog velfærdsudgifter som ikke er erhvervsmæssigt begrundet. Den skattepligtige del af sundhedsordningen oplyses af forsikrings/pensionsselskabet. Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT med mindre forsikrings/pensionsselskabet gør det. Sundhedsordning Arbejdsgiverbetalt sundhedsog velfærdsudgifter, som er erhvervsmæssigt begrundet. Ingen Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette beløbet til SKAT Syge- og ulykkesforsikringer Heltidsdækning – Ingen sum mindre end 500.000 kr Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Ja Nej Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT Tøjtilskud Generelt og Satser Værdiansættelse Arbejdsgivers udgift 01-03-2015 Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst) Punkt 11 / Sundhedsordning Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst) Side 18 Generelt og Satser Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Håndtering i ProLøn Tyverialarm På medarbejders bopæl Arbejdsgivers udgift Nej Ja Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT. Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Uddannelses- og Medarbejderens Ingen kursusudgifter grund-, eftereller videreuddannelse Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT Vaccination Nej Ja, hvis over bagatelgrænse (5.700 kr) Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT ------------------ ----------------------------------- --------------------- Generel ordning Arbejdsgivers udgift Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) Nej, hvis under Medarbejderen skal bagatelgrænse selvangive den samlede (5.700 kr) værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides. Håndtering i ProLøn. I skemaet over personalegoder er der i de tilfælde, hvor arbejdsgiver har indberetningspligt, angivet i yderste højre kolonne, hvilket punkt man skal følge for at få godet indberettet korrekt. De enkelte punkter er nærmere beskrevet nedenfor. Punkt 1: Personalegoder (A-indkomst). Når et personalegode skal indberettes som A-indkomst anvendes følgende lønart: Lønart 2271 Personalegoder (A-indk) Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløbet bliver indberettet som A-indkomst i rubrik 13 og der bliver beregnet bruttoskat og Askat af beløbet. Punkt 2: Fri sommerbolig. Når et personalegode skal indberettes som Fri sommerbolig anvendes følgende lønart: Lønart 2261 Fri sommerbolig Generelt og Satser Antal udfyldes ikke 01-03-2015 Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Side 19 Generelt og Satser Ved sommerbolig i Danmark, har arbejdsgiveren oplysningspligt om den skattemæssige værdi til Skat. Ved ophold i uge 22-34 ansættes den skattepligtige værdi til 0,5 % af boligens ejendomsværdi pr. uge. I årets øvrige uger 0,25 % af ejendomsværdien. Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 51, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen. Ved fri sommerbolig i udlandet har arbejdsgiveren oplysningspligt dog uden angivelse af værdi. Punkt 3: Fri lystbåd. Når et personalegode skal indberettes som Fri lystbåd anvendes følgende lønart: Lønart 2262 Fri lystbåd Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløb udfyldes med den skattepligtige værdi af godet, som udgør pr. uge 2% af anskaffelsessummen incl. moms og levering Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 52, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen. Punkt 4: Fri TV-Licens. Når et personalegode skal indberettes som Fri TV-Licens anvendes følgende lønart: Lønart 2263 Fri TV-Licens Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløb udfyldes med den faktiske udgift. Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 53, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen. Punkt 5: Fri befordring. Når et personalegode skal indberettes som Fri befordring anvendes følgende lønart: Lønart 2264 Antal 1,00 Fri befordring Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes ikke Antal udfyldes med 1. Der vil herved ske afkrydsning i rubrik 63 hos Skat. Der vil ikke ske beskatning, hvis der ikke samtidig modtages befordringsfradrag. Derfor husk afkrydsning i feltet ’Andet arbejdssted’ på medarbejderens stamkort ved brug af lønart 2264, så Skat ikke automatisk beregner befordringsfradraget. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 20 Generelt og Satser Punkt 6: Personalegoder (B-indkomst). A: Værdi af andre personalegoder, der overstiger bundgrænse Når et personalegode skal indberettes som B-indkomst og overstiger bundgrænsen anvendes følgende lønart: Lønart 2266 Personalegoder (B-indk) Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløb udfyldes med den faktiske udgift. Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 55, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen. B: Værdi af andre personalegoder uden bundgrænse Når et personalegode (f.eks. personalelån) skal indberettes som B-indkomst uden bundgrænse anvendes følgende lønart: Lønart 2267 Personalegoder u/bundgrænse Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 56, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen. Punkt 7: Fri helårsbolig. Når et personalegode skal indberettes som Fri helårsbolig anvendes følgende lønart: Lønart 2270 Fri helårsbolig Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser. Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 50, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 21 Generelt og Satser Punkt 8: Firmabil. Når et personalegode skal indberettes som Fri bil anvendes følgende lønart: Lønart 2230 Fri bil Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser. Medarbejderen skal kun beskattes af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, medarbejderen har bilen til rådighed. Der rundes op til hele måneder. Den skattepligtige værdi af firmabil opgøres forskelligt alt efter, om der er tale om en ny bil eller en brugt bil. Værdien beskattes som A-indkomst. Ny bil: Den skattepligtige værdi opgøres som 25% af nyvognsprisen, hvis denne er mindre end 300.000 kr. For dyrere biler beregnes desuden 20% af beløbet over 300.000 kr. Efter 36 måneder nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af nyvognsprisen. Brugt bil (mere end 36 mdr.): Den skattepligtige værdi opgøres som 25% af købsprisen. Købsprisen sættes altid minimum til 160.000 kr. NB: Der skal i værdien af fri bil desuden medregnes et miljøtillæg. Tillægget svarer til 150% af den årlige ejerafgift/vægtafgift for den pågældende bil. Beløbet bliver indberettet som A-indkomst i rubrik 19, og der sker beskatning af beløbet. Ovenstående lønart 2230 er den oftest anvendte til Fri bil. Beløbet indgår i ferieberettiget løn og pensionsgivende løn. Der findes dog alternative lønarter til Fri bil, hvis beløbet ikke skal indgå i ferieberettiget løn og/eller pensionsgivende løn. Lønart 2250, indgår i ferieberettiget løn men ikke i pensionsgivende løn. Lønart 2210, indgår ikke i ferieberettiget løn men i pensionsgivende løn. Lønart 2215, indgår hverken i ferieberettiget løn eller pensionsgivende løn. Fri bil til hovedaktionær/direktør. Hvis der ydes fri bil til hovedaktionærer, direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egne aflønningsforhold kræver Skat en ekstra indberetning i felt 68. Felt 68 skal udfyldes med Kode 61, hvis der er tale om en hovedaktionær, Kode 60, hvis der er tale om en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 22 Generelt og Satser I disse tilfælde anvendes lønart 2231 sammen med den normale lønart for Fri bil. ’Antal’ udfyldes med enten 60 (direktør) eller 61 (hovedaktionær), og koden vil blive overført til felt 68 på indberetningen til Skat. Lønart 2231 Fri bil/kode 68 Værdi Antal udfyldes Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes ikke Punkt 9: Værdi af fri telefon m.m. Når beskatning af fri telefon m.m. skal indberettes anvendes følgende lønart: Lønart 2240 Værdi fri tlf. m.m. Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløbet udfyldes med 216,66 pr. md. (2015) eller 100,00 pr. 14. dg. (2015). Totalbeløbet skal pr. år være kr. 2600 (2015). Beløbet beskattes løbende som A-indkomst og bliver indberettet i rubrik 20. Ovenstående lønart 2240 er den oftest anvendte til Værdi af fri tlf. m.m.. Beløbet indgår hverken i ferieberettiget løn eller i pensionsgivende løn. Der findes dog alternative lønarter til Værdi af fri tlf. m.m., hvis beløbet skal indgå i ferieberettiget løn og/eller pensionsgivende løn. Lønart 2241, indgår i ferieberettiget løn men ikke i pensionsgivende løn. Lønart 2242, indgår ikke i ferieberettiget løn men i pensionsgivende løn. Lønart 2243, indgår både i ferieberettiget løn og i pensionsgivende løn. Punkt 10: Fri kost og logi. Når et personalegode skal indberettes som Fri kost og logi anvendes for visse personalegrupper (f.eks. landbrug) følgende lønart: Lønart 2235 Fri kost og logi Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser. Beløbet bliver indberettet som A-indkomst (rubrik 13) samt angivet i rubrik 21, og der sker løbende beskatning. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 23 Generelt og Satser Punkt 11: Sundhedsordning. Når en sundhedsordning eller dele af denne skal beskattes og arbejdsgiveren skal sørge for indberetningen anvendes følgende lønart: Lønart 2161 Beskat sundhedsordning Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes Beløbsfeltet udfyldes med det beløb, som skal beskattes. Beløbet bliver indberettet som Aindkomst i rubrik 13 og rubrik 26. Der bliver beregnet bruttoskat og A-skat af beløbet. Ovenstående lønart 2161 er den oftest anvendte til Beskatning af sundhedsordning. Beløbet indgår ikke i ferieberettiget løn. Der findes dog en alternativ lønart til Beskatning af sundhedsordning, hvis beløbet skal indgå i ferieberettiget løn. Denne lønart er 2171. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 24 Generelt og Satser ATP-bidrag ATP-bidrag af løn Med udgangspunkt i de ATP-koder, der er opgivet for hver enkelt ansat, beregner ProLøn A/S ATP-bidraget ved hver lønkørsel, såvel lønmodtagerens andel som arbejdsgiverens andel. ProLøn A/S sørger også for overførsel af de samlede ATP-bidrag hvert kvartal. Uanset ATP-koden vil der aldrig ske ATP-træk for medarbejdere under 16 år. OVERSIGT OVER ATP-KODER 0: der skal ikke trækkes ATP 1: der trækkes ATP på grundlag af periodens timer 2: der trækkes ATP pr. Time (2009-2015: kr. 0,64/time) For 14-dages-lønnede: 4: fast sats svarende til 18,00-35,99 timer/14 dg (2009-2015: kr. 15,80) 5: fast sats svarende til 36,00-53,99 timer/14 dg (2009-2015: kr. 31,60) 6: fast sats svarende til 54,00 timer/14 dg og derover (2009-2015 kr. 47,40) For måneds-lønnede: 4: fast sats svarende til 39,00-77,99 timer/måned (2009-2015: kr. 30,00) 5: fast sats svarende til 78,00-116,99 timer/måned (2009-2015: kr. 60,00) 6: fast sats svarende til 117,00 timer/måned og derover (2009-2015: kr. 90,00) MEDARBEJDERE MED FAST ARBEJDSTID For medarbejdere med fast arbejdstid vælges ATP-koden ud fra det aftalte antal arbejdstimer (ATP-kode 4, 5 eller 6). Hvis der senere aftales en anden arbejdstid, skal man her være opmærksom på, at ATP-koden evt. skal ændres. MEDARBEJDERE MED VARIABEL ARBEJDSTID For medarbejdere med variabel arbejdstid vælges ATP-koden=1 eller 2 (løsarbejdere). Samtidig skal man huske at indmelde periodens timer. Lønberegningen finder selv den rigtige ATP-sats ud fra de indmeldte timer. Specielt for medarbejdere med månedsvis lønudbetaling. Her skal man være opmærksom på, at ferietimer skal medregnes i beregningsgrundlaget. Har medarbejderen ferie i den aktuelle periode, skal der derfor tilføjes en lønlinje med ferietimerne. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 25 Generelt og Satser Skal en medarbejder have registreret ferietimer til atp-grundlaget, gøres det på følgende måde: Lønart 2071 Antal udfyldes Atp.grl.ferie (timer) Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes ikke Finansieringsbidrag til ATP Beregningen og opkrævningen af finansieringsbidrag administreres af ATP på statens vegne. Opkrævningen sendes direkte til arbejdsgiveren hvert kvartal og skal indbetales på det medsendte Indbetalingskort (kan også tilmeldes BetalingsService). Betalingen kan ikke administreres af ProLøn A/S. Yderligere informationer om beregning af finansieringsbidrag kan findes på www.atp.dk Generelt og Satser 01-03-2015 Side 26 Generelt og Satser Sygedagpenge Hvis en medarbejder under sygdom skal aflønnes til en sats, svarende til den maksimale dagpengesats eller mindre, skal timerne registreres som sygedagpenge. Dagpenge beskattes lempeligere end løn, da der ikke beregnes bruttoskat af beløbet. Oftest anvendes lønart 3146, hvor dagpengene ikke indgår i ferieberettiget løn og i pensionsgivende løn. Nogle overenskomster har fået indføjet, at dagpengene skal indgå i ferieberettiget løn og i pensionsgivende løn. I disse tilfælde anvendes lønart 3131. Sygedagpengesatserne er i 2015 følgende: For timelønnede: kr. 111,76 pr. time For funktionærer: kr. 4.135,00 pr. uge. Skal medarbejderen aflønnes til en sats, der er højere end dagpengesatsen, er der ikke tale om sygedagpenge men sygeløn, som beskattes som almindelig løn. Hvis sygelønnen skal være ferieberettiget anvendes lønart 3111, skal den ikke være ferieberettiget anvendes lønart 3121. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 27 Generelt og Satser Ledighedsdage/G-dage Virksomheden skal betale G-dage til en medarbejder, der sammenlagt har haft faktiske arbejdstimer, der svarer til minimum 74 timer inden for de sidste 4 uger, (2 uger med overenskomstmæssig arbejdstid – 2 X 37 timer), hvis medarbejderen: afskediges hjemsendes i forbindelse med vejrlig, materialemangel mv. ophører med opgave- og tidsbestemt akkord og lignende sættes på arbejdsfordeling får nedsat arbejdstid Medarbejderen skal være medlem af en anerkendt A-kasse. De tre arbejdsgiverbetalte ledighedsdage - de såkaldte G-dage – udfases gradvist fra 2015-2018 for medarbejdere med mindre end tre måneders ansættelse. I 2015 og 2016 betaler virksomheden kun for 1. og 2. G-dag og i 2017 kun for 1. G-dag. Fra og med 2018 skal virksomheden ikke betale G-dage ved ophør af ansættelsesforhold, der har varet kortere end 3 måneder. Skal en medarbejder have udbetalt ledighedsdage/g-dage gøres det på følgende måde: Lønart 2066 Antal udfyldes Ledighedsdag Sats udfyldes Beløb udfyldes ikke ”Antal” udfyldes med antal kalenderdage ”Sats” udfyldes med sats pr. dag Satser gældende for 2015: Ansatte med 4 timer pr. dag og derover: kr. 827,00 pr. ledighedsdag. Ansatte med under 4 timer pr. dag: kr. 414,00 pr. ledighedsdag. Betalingen for ledighedsdage er som hovedregel ikke pensionsgivende (lønart 2066 anvendes som vist ovenfor). I enkelte overenskomster kan det dog være aftalt, at betalingen for ledighedsdage er pensionsgivende. I disse tilfælde skal lønart 2061 anvendes til udbetalingen. Afskedigelse Hvis lønmodtageren ikke kan betragtes som ledig, f.eks. ved overgang til nyt arbejde med det samme, afholdelse af ferie, overgang til pension eller lignende, bortfalder arbejdsgiverens pligt til at betale godtgørelsen for 1., 2. og 3. ledighedsdag. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 28 Generelt og Satser Hjemsendelse Hjemsendelse i forbindelse med vejrlig, materialemangel m.v. betales pr. gang for 1., 2. og 3. ledighedsdag. Det er kun arbejdsgiveren der kan bestemme, hvornår der skal ske hjemsendelse i forbindelse med eksempelvis vejrlig. Hvis medarbejderne af sig selv går hjem uden at arbejdsgiveren har accepteret det, mister medarbejderne retten til dagpengegodtgørelsen. Medarbejderne har med andre ord holdt fri for egen regning. Arbejdsfordeling Ved arbejdsfordeling betales dagpengegodtgørelse pr. anmeldt eller godkendt arbejdsfordeling, dvs. at der betales for 3 G-dage til medarbejderne i den første uge de er hjemsendt. Hvis arbejdsfordelingen forlænges, skal der ikke udbetales dagpengegodtgørelse på ny. Hvis der godkendes arbejdsfordeling ud over 13 uger, skal der betales G-dage på ny. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 29 Generelt og Satser Fratrædelsesgodtgørelse Fratrædelsesgodtgørelse skal indberettes til Skat som A-indkomst. Beløb over 8000 kr. er såvel bruttoskattepligtige som A-skattepligtige. Ved indberetning af en skattebegunstiget fratrædelsesgodtgørelse i lønsystemet anvendes altid følgende 2 lønarter: Lønart 2960 og lønart 8882. Godtgørelse op til 8000 kr. Nedenstående eksempel viser, hvordan en fratrædelsesgodtgørelse på 3000 kr. indberettes. Lønart 2960 Fratrædelsesgodtgørelse Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb 3000 I dette eksempel udgør fratrædelsesgodtgørelsen kun 3000 kr., og der kan derfor kun udnyttes et fradrag svarende til godtgørelsens størrelse. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, men ingen tilbageholdelse af bruttoskat og A-skat. Følgende lønart anvendes med -3000 i beløbsfeltet: Lønart 8882 Reg. A-Indkomst/Godtg. Husk at indtaste beløbet med minus foran. Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb -3000 Godtgørelse over 8000 kr. Nedenstående eksempel viser, hvordan en fratrædelsesgodtgørelse på 25000 kr. indberettes. Lønart 2960 Fratrædelsesgodtgørelse Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb 25000 Af godtgørelsen skal der betales såvel bruttoskat som A-skat af det beløb, der overstiger 8000 kr. I dette eksempel udgør fratrædelsesgodtgørelsen 25000 kr., og derfor kan hele fradraget på de 8000 kr. udnyttes. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, og der vil blive beregnet såvel bruttoskat som A-skat af godtgørelsen minus fradraget. Følgende lønart anvendes med -8000 i beløbsfeltet: Lønart 8882 Reg. A-Indkomst/Godtg. Husk at indtaste beløbet med minus foran. Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb -8000 Bemærk dog, at der højest må fradrages 8000 kr. pr. kalenderår. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 30 Generelt og Satser Jubilæumsgratiale En medarbejder anses for at have jubilæum ved 25, 35, 40, 45 og 50 års ansættelse. Virksomheden anses for at have sit første jubilæum, når den har eksisteret i 25 år. Derefter anses den for at have jubilæum i efterfølgende år, der er deleligt med 25. Jubilæumsgratiale beskattes efter samme regler som fratrædelsesgodtgørelse. Ved jubilæumsgodtgørelse anvendes dog følgende lønarter: Lønart 2965 og lønart 8882. Gratiale op til 8000 kr. Nedenstående eksempel viser, hvordan et jubilæumsgratiale på 5000 kr indberettes i lønsystemet: Lønart 2965 Antal udfyldes ikke Jubilæumsgratiale Sats udfyldes ikke Beløb 5000 I dette eksempel udgør gratialet 5000 kr., og der kan derfor kun udnyttes et fradrag svarende til gratialets størrelse. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, men ingen tilbageholdelse af bruttoskat og A-skat. Følgende lønart anvendes med -5000 i beløbsfeltet: Lønart 8882 Reg. A-Indkomst/Godtg. Husk at indtaste beløbet med minus foran. Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb -5000 Der må højest fradrages 8000 kr. pr. kalenderår. Hvis jubilæumsgratialet er udbetalt f.eks. via check, skal lønart 9350 også påføres ved indberetningen. Lønart 9350 Udbetalt a’ conto. Generelt og Satser Antal udfyldes ikke 01-03-2015 Sats udfyldes ikke Beløb 5000 Side 31 Generelt og Satser Gratiale over 8000 kr. Nedenstående eksempel viser, hvordan et jubilæumsgratiale på 25000 kr. indberettes. Lønart 2965 Antal udfyldes ikke Jubilæumsgratiale Sats udfyldes ikke Beløb 25000 Af gratialet skal der betales såvel bruttoskat som A-skat af det beløb, der overstiger 8000 kr. I dette eksempel udgør gratialet 25000 kr., og derfor kan hele fradraget på de 8000 kr. udnyttes. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, og der vil blive beregnet såvel bruttoskat som A-skat af godtgørelsen minus fradraget. Følgende lønart anvendes med -8000 i beløbsfeltet: Lønart 8882 Reg. A-Indkomst/Godtg. Husk at indtaste beløbet med minus foran. Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb -8000 Der må højest fradrages 8000 kr. pr. kalenderår. Hvis jubilæumsgratialet er udbetalt f.eks. via check, skal lønart 9350 også påføres ved indberetningen. Lønart 9350 Udbetalt a’ conto. Generelt og Satser Antal udfyldes ikke 01-03-2015 Sats udfyldes ikke Beløb 25000 Side 32 Generelt og Satser Tinggave Tinggave skal indberettes til Skat som A-indkomst. Tinggaver, som har en værdi over 8000 kr., er A-skattepligtige. Ved indberetning af en skattebegunstiget tinggave i lønsystemet anvendes altid følgende 2 lønarter: Lønart 2970 og lønart 8882. Gaveværdi op til 8000 kr. Nedenstående eksempel viser, hvordan en tinggave til en værdi af 3000 kr. indberettes. Lønart 2970 Tinggave Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb 3000 I dette eksempel udgør gavens værdi kun 3000 kr., og der kan derfor kun udnyttes et fradrag svarende til gaveværdien. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, men ingen tilbageholdelse af A-skat. Følgende lønart anvendes med -3000 i beløbsfeltet: Lønart 8882 Reg. A-Indkomst/Godtg. Husk at indtaste beløbet med minus foran. Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb -3000 Gaveværdi over 8000 kr. Nedenstående eksempel viser, hvordan en tinggave til en værdi af 25000 kr. indberettes. Lønart 2970 Tinggave Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb 25000 Af gaveværdien skal der betales A-skat af det beløb, der overstiger 8000 kr. I dette eksempel udgør gavens værdi 25000 kr., og derfor kan hele fradraget på de 8000 kr. udnyttes. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, og der vil blive beregnet A-skat af gaveværdien minus fradraget. Følgende lønart anvendes med -8000 i beløbsfeltet: Lønart 8882 Reg. A-Indkomst/Godtg. Husk at indtaste beløbet med minus foran. Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb -8000 Er der både jubilæumsgratiale via lønart 2965 og tinggave via lønart 2970, må der kun indberettes et fradrag på lønart 8882. ProLøn tager selv højde for forskellen på beskatningen af hhv. jubilæumsgratiale og tinggave. Bemærk dog, at der højest må fradrages 8000 kr. pr. kalenderår. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 33 Generelt og Satser Jubilæumsgratiale/fratrædelsesgodtgørelse indbetalt til pension Der er specielle regler for indbetaling til pensionsordning i forbindelse med jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse. Hvis en medarbejder ønsker at få hele den skattepligtige del (eller en del heraf) af jubilæumsgratialet / fratrædelsesgodtgørelsen indbetalt til pensionsordning, er der nogle betingelser, som skal være opfyldt. Indbetalingen skal ske til en pensionsordning, som lønmodtageren har fradragsret for. Virksomheden skal selv indbetale det givne beløb til pensionsselskabet. Desuden skal beløbet indmeldes på lønart 2972. Dette bevirker en indberetning til Skat, som en pensionsindbetaling i forbindelse med jubilæum/fratrædelse. Lønart 2972 Pension ved fratr./jub. Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb Udfyldes Beløb skal udfyldes med det beløb, som indsendes til pensionsselskabet. Restbeløbet af jubilæumsgratialet/fratrædelsesgodtgørelsen (altså det samlede gratiale/godtgørelse minus det indsendte pensionsbeløb), håndteres som beskrevet i de tidligere afsnit her i håndbogen om hhv. Jubilæumsgratiale og Fratrædelsesgodtgørelse. Eksempel: En medarbejder skal have en fratrædelsesgodtgørelse på kr. 60.000. Han ønsker halvdelen indsendt til pension. I lønsystemet anvendes følgende lønarter. Lønart 2972 Pension ved fratr./jub. Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb 30000 Lønart 2960 Fratrædelsesgodtgørelse Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb 30000 Lønart 8882 Reg. A-Indkomst/Godtg. Antal udfyldes ikke Sats udfyldes ikke Beløb -8000 Virksomheden indsender selv kr. 30000 til pensionsselskabet. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 34 Generelt og Satser Afspadseringsregnskab Med ProLøn er der mulighed for styring af opsparing og forbrug af afspadseringstimer. Timesaldoen for afspadseringsregnskabet vil fremgå af lønsedlen. Når overarbejdstimer hensættes til afspadseringspuljen anvendes lønart 2091. Angiv kun antal hensatte timer. Når timer afspadseres anvendes lønart 2092. Angiv kun antal afviklede timer. Bemærk! Der er kun tale om et regnskab over timerne. Når timerne afvikles skal der samtidig gives betaling for disse sammen med den normale løn. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 35 Generelt og Satser Fagforeningskontingent ProLøn giver mulighed for ved lønkørsel at opkræve medarbejderens fagforeningskontingent. Kontingentet vil herefter automatisk blive fremsendt til den pågældende fagforening. Hvis du ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal du kontakte ProLøn A/S for nærmere information. Elevforsikring Hvis der i din overenskomst stilles krav om indbetaling til en arbejdsgiverbetalt elevforsikring, kan du via ProLøn indberette og afregne din indbetaling. I første omgang omfatter ordningen Pension Danmark og PFA. Du skal kontakte ProLøn for at få virksomheden oprettet til indbetaling. Pensionsordningens PBS-nr og overenskomstkode på ordningen skal oplyses. De elever, der skal være omfattet af forsikringen, skal have tilføjet en lønlinie med lønart 9111, hvor der udfyldes med 1 i ’Antal’. Lønart 9111 Antal 1 Elevforsikring Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes ikke Herefter vil ProLøn automatiske afregne overfor Pensionsselskabet hver måned. DA/LO Udviklingsfonden Hvis der i din overenskomst stilles krav om indbetaling til DA/LO Udviklingsfonden til Dansk Arbejdsgiverforening, kan du via ProLøn indberette og afregne din indbetaling. Du skal kontakte ProLøn for at få virksomheden oprettet til indbetaling. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 36 Generelt og Satser Udbetaling fra feriekort Hvis virksomheden har lov til at beholde feriepengene hjemme, skal der ved udbetaling fra feriekort anvendes nedenstående lønarter. Dette gælder både for ansatte og fratrådte medarbejder med feriekort. Lønart 8847 udbetaler fra feriekort optjent år -2. Lønart 8848 udbetaler fra feriekort optjent år -1. Lønarterne indmeldes med antal dage og beløb. Eksempel: Lønart 8847 Antal 2,00 Udbetaling fra Feriekort Sats udfyldes ikke Beløb 1500,00 Når lønarten anvendes fremkommer ekstra felter til udfyldelse. Dato for 1. feriedag og Udbetalingskode skal angives. Oversigt over udbetalingskoder kan ses på næste side. Koderne kan også vises på skærmen ved at klikke på Det er typisk UDB1, der anvendes som kode ved udbetaling. For begge lønarter gælder det, at der ikke bliver tjekket, om der bliver udbetalt mere, end der står på feriekortet. Beløbet bliver lagt til nettolønnen og udbetalt! Hvis virksomheden er pålagt at indberette til ACF (Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister) vil ProLøn sørge for nedskrivning af restferiesaldi hos ACF. Alle medlemmer har mulighed for at følge deres saldi på www.eferiekort.dk. Der skal dog bestilles en kode via denne side, inden man kan se sine data. ProLøn anbefaler, at alle registreringer til ACF foregår via ProLøn efter ovennævnte anvisninger. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 37 Generelt og Satser Udbetalingskoder Udbetalings- Årsag type Beskrivelse Første feriedag UDB1 Daglig (inklusiv også udbetalinger efter ferieårets afslutning, hvis ferien er holdt) Udbetalinger i ferieåret, hvor lønmodtageren på almindelig vis har afholdt sin ferie. Ja UDB2 Feriehindring Udbetalinger som følge af, at lønmodtageren har været feriehindret. Nej UDB3 MINI + Uhævede feriepenge Automatiske udbetalinger i starten af ferieåret af saldi efter Minreglen (pt. saldi der er under 1.500 kr.) + Udbetalinger i slutningen af ferieåret af uhævede feriepenge (pt. saldi der er under 2.250 kr.), jf. § 34 a, stk. 1. Nej UDB4 DØD, EMI, FA + udbetaling af 2 x 750 kr. i løbet af optjeningsåret Udbetalinger til personer, der er døde + til personer, der er emigreret, samt personer, der har forladt arbejdsmarkedet af alders – eller helbredsmæssige grunde + udbetaling af op til 2 x 750 kr. i optjeningsåret. Nej UDB5 EFT Oph. ansættelsesforhold eller 5. ferieuge Udbetalinger i eftertiden (efter ferieårets afslutning) pga. ophørt ansættelsesforhold eller for den 5. ferieuge i perioden 1. maj – 30. september, jf. § 34 b, stk. 1. Nej (Blanket FE1) UDB8 Afregnet til Arbejdsmarkedets Feriefond Opgørelse over, hvad beløbet af de uhævede feriepenge udgør pr. 1/5 Nej UDB9 Afregnet til Privat Feriefond Opgørelse over, hvad beløbet af de uhævede feriepenge udgør pr. 1/5 Nej Generelt og Satser 01-03-2015 Side 38 Generelt og Satser Indberetning til ACF og eFeriekort Hvis din virksomhed er medlem af en arbejdsgiverorganisation under DA, og omfattet af en kollektiv overenskomst, har I pligt til at indberette til ACF (Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister) og eFeriekort, hvis I beholder feriepengene selv. ACF skal modtage ferieoplysninger løbende, dvs, optjening af nettoferiepenge, SH-, feriefri- og fritvalgssaldi. Det der indberettes er altid år-til-dato saldi, så der sker en nyberegning af saldi hver gang, der indberettes. Indbetaler virksomheden feriepenge til Feriekonto, er det dog kun SH-, feriefri- og fritvalgssaldi, der skal indberettes til ACF. Indberetningen sørger ProLøn for. Der vil ske indberetning mindst en gang om måneden. Når der sker udbetaling fra feriekort via lønarterne 8847/8848 (se afsnit om Udbetaling fra feriekort), vil ProLøn automatisk sørge for nedskrivning af feriesaldi hos ACF. Alle medlemmer har mulighed for at følge deres saldi på www.eferiekort.dk. Der skal dog bestilles en kode via denne side, inden man kan se sine data. Udskrivning af feriekort Er firmaet omfattet af ACF skal udskrivningen af feriekort ske via www.eferiekort.dk. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 39 Generelt og Satser Betalingstransaktioner via Nets Alle betalinger i ProLøn formidles ved anvendelse af OverførselsService, et produkt hos Nets. ProLøn A/S sender elektronisk de ønskede overførsler til Nets, så de kan gennemføres i rette tid. Når Nets modtager betalingstransaktionerne, og disse kan godkendes hos Nets, ekspederes transaktionerne videre ud til pengeinstitutterne, der sørger for træk på virksomhedens konto og tilsvarende indsættelse på diverse modtagerkonti: Medarbejdernes lønkonti Feriekonto SKAT (A-skat, bruttoskat) Arbejdsmarkedspensioner Individuelle pensioner ATP Bemærk !!!, pengeinstituttet kan stoppe en overførsel på grund af manglende dækning på kontoen. I forbindelse med hver eneste lønkørsel hos ProLøn A/S udskrives altid en status på fremtidige betalinger: NETS-OVERFØRSLER / SKYLDIGE BELØB Gem altid den sidste oversigt, så vil I altid kunne se, hvad der er ekspederet, når der sker træk fra jeres konto. For at ProLøn A/S kan ekspedere transaktionerne via Nets, er det nødvendigt at oprette en OS02aftale med Nets. ProLøn A/S sørger altid for at OS02-aftalen etableres i forbindelse med opstart af den enkelte kunde. Bankskifte / Skift af cvr-nr Bemærk venligst, at det er nødvendigt med en ny OS02-aftale i følgende tilfælde: Bankskifte Skift af konto i eksisterende bank Skift af CVR-nummer Kontakt ProLøn A/S i disse tilfælde, så sørger vi for resten i samarbejde med pengeinstituttet. En sådan nyoprettelse af OS02-aftalen vil typisk tage ml. 5 og 10 bankdage. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 40 Generelt og Satser Konteringsbilag Sammen med det øvrige resultat af lønkørslen udskrives konteringsbilag til brug ved bogføring af lønnen. Der er mulighed for at få konteringsbilaget afdelingsopdelt, hvis virksomheden har flere afdelinger. Der er også mulighed for under visse omstændigheder at få påsat finanskonti. Der findes flere forskellige versioner af konteringsbilag. Virksomheden modtager efter 1. lønkørsel automatisk det konteringsbilag, som er det hyppigst anvendte, men ProLøn A/S tager gerne en snak med den enkelte kunde, evt. kundens revisor, for at finde frem til det bilag, der passer virksomheden bedst. CSV-fil til indlæsning i bogføringsprogram Du kan ved henvendelse til ProLøn få dit konteringsbilag leveret som en CSV-fil (kommasepareret fil) til indlæsning i externt bogføringsprogram. Filen vil blive sendt til din email adresse samtidig med det øvrige materiale fra lønkørslen. Generelt og Satser 01-03-2015 Side 41 Generelt og Satser Ukontrollabel arbejdstid Foreligger der ikke løntimer (ukontrollabel arbejdstid), skal dette angives i løntransaktioner. Oplysningen om løntimer anvendes af A-kasser til beregning af dagpenge, beregning af beskæftigelsesgrad i forbindelse med udbetaling af børnefamilieydelser, statistik og meget mere. Eksempel på udfyldelse af lønlinie: Lønart 115 Ukontrollabel arb.tid Generelt og Satser Antal udfyldes ikke 01-03-2015 Sats udfyldes ikke Beløb udfyldes ikke Side 42
