Til nye ejere i ejerforeningen SOLVANG, Farum.

Transcription

Maj 2012
Kortlægning af kommunernes
social- og sundhedstilbud
til borgere på kanten af arbejdsmarkedet
Del 2 - Eksempelsamling
Kortlægning af kommunernes social- og sundhedstilbud
Indhold
Indledning
4
Kortlægningens struktur .............................................................................................................5
1. Rådgivning
6
Eksempel 1 Aarhus – Folkeinformation ......................................................................................7
Eksempel 1 Esbjerg – Familiens Hus ........................................................................................... 9
Eksempel 1 Roskilde – Kvindekrisecenter.................................................................................11
Eksempel 1 Thisted – Solsikken ................................................................................................ 13
2. Afklaring
15
Eksempel 2.1 Aarhus – Netværket............................................................................................ 16
Eksempel 2.2 Aarhus – Arbejdskonsulenterne .........................................................................18
3. Personlig støtte
20
Eksempel 3 Esbjerg – Kraftcentret ............................................................................................ 21
Eksempel 3 Roskilde – Ungevejledningsteam ..........................................................................23
Eksempel 3.1 Thisted – UdsatteTeam....................................................................................... 25
Eksempel 3.2 Thisted – Kromarken .......................................................................................... 27
4. Socialpædagogisk behandling og støtte, herunder
længerevarende botilbud
29
Eksempel 4 Aarhus – Haslekollegiet ......................................................................................... 30
Eksempel 4 Esbjerg – Bofællesskabet Edelsvej.........................................................................32
Eksempel 4 Roskilde – Roskilde ................................................................................................ 34
Eksempel 4.1 Thisted – Tre sammenhængende tilbud ............................................................ 36
Eksempel 4.2 Thisted – Dragskilde ........................................................................................... 38
5. Misbrugsbehandling
40
Eksempel 5 Aarhus – Center for Misbrugsbehandling ............................................................. 41
Eksempel 5 Esbjerg – Alkoholbehandlingen .............................................................................43
Eksempel 5 Roskilde – Center for Alkohol og Stofbehandling..................................................45
Eksempel 5 Thisted – Behandlerhuset...................................................................................... 47
-2-
6. Midlertidigt ophold
49
Eksempel 6 Aarhus – Forsorgshjemmet Østervang ..................................................................50
Eksempel 6.1 Esbjerg – Opholds-og Værestedet-Refugium .....................................................52
Eksempel 6.2 Esjerg – Opholds- og Værestedet Skjoldbo ........................................................ 54
Eksempel 6 Thisted – Bostedet Aas .......................................................................................... 56
7. Omsorgstilbud
58
Eksempel 7 Aarhus – Værestedet Bazen m.v. ..........................................................................59
Eksempel 7 Esbjerg – De Frivilliges Hus Vindrosen...................................................................61
Eksempel 7.1 Roskilde – Peoples Corner ..................................................................................63
Eksempel 7.2 Roskilde – Kafe Klaus .......................................................................................... 65
Eksempel 7.1 Thisted – Rampen ............................................................................................... 67
Eksempel 7.2 Thisted – Den Sociale Cafe Fristedet ..................................................................69
LAB-tilbud med sociale og sundhedsmæssige elementer
71
Eksempel på LAB-tilbud i Aarhus – Carpe Diem .......................................................................72
Eksempel på LAB-tilbud i Esbjerg – Psykiatriprojektet ............................................................. 74
Eksempel på LAB-tilbud i Roskilde – Daruplund .......................................................................76
Eksempel på LAB-tilbud i Thisted – I gang igen ........................................................................78
Bilag 1. Relevante paragraffer fra Serviceloven og
Sundhedsloven
-3-
80
INDLEDNING
I del 2 Eksempelsamling beskrives 29 social- og sundhedstilbud igangsat i henhold til Serviceog Sundhedslovgivningen. Formålet er at give konkrete eksempler på, hvilke social- og sundhedstilbud, der fra kommunerne gives til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, bl.a. kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3.
Kortlægningen bygger på interviews og informationer om en række social- og sundhedstilbud i fire kommuner: Aarhus, Esbjerg, Roskilde og Thisted. De fire kommuner er udvalgt, så
der er en kommune repræsenteret fra hver region, så der er forskellige størrelser, og så der
både er byog landkommuner.
De 29 tilbud i kortlægningen er alle kommunale eller kommunalt støttede tilbud, hvor borgerne indgår i et forløb hos en institution/udbyder/medarbejder med henblik på at få støtte,
blive afklarede, behandlet eller få udviklet en situation eller tilstand.
Tilbuddene er udvalgt i samarbejde med kommunernes jobcentre og/eller socialforvaltninger. Kriteriet har været, at tilbuddet benyttes af kontanthjælpsmodtagere i match 2-3.
Kortlægningens grundlag er interviews af ledere og/eller medarbejdere i de 29 tilbud, samt
ledere og medarbejdere i kommunernes social- og beskæftigelsesforvaltninger. Herudover
indgår information fra diverse skriftligt materiale udleveret af kommunen eller det enkelte
tilbud.
Afgrænsninger:
 De tilbud, der beskrives, er alene tilbud, der er rettet mod borgere i alderen 18-65
år. Altså indgår der ikke tilbud rettet mod børn og ældre/gamle.
 Tilbud, hvor det af kommunerne er blevet vurderet, at de primært benyttes/ retter
sig mod personer på førtidspension (fx målrettet stærkt hjerneskadede eller udviklingshæmmede), er ikke medtaget i rapporten.
 Rene økonomiske ydelser – tilskud, merudgiftsydelser m.v. – indgår ikke i kortlægningen, ligesom hjælpemidler, hjælp til boligindretning og befordring heller ikke indgår.
 I rapporten fokuseres der kun på de tilbud inden for sundhedsområdet, der omhandler behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven. Somatiske
behandlinger og alment praktiserende læger samt speciallæger indgår således ikke i
kortlægningen.
Kortlægningen har ikke haft til formål at se på, om de enkelte tilbud fungerer hensigtsmæssigt, men alene på at beskrive de faktiske aktiviteter.
-4-
Kortlægningens struktur
Der findes i kommunerne et meget stort og varieret udbud af social- og sundhedstilbud.
Man kan med fordel sondre mellem en række forskellige tilbudstyper.
Figur 1 viser syv social- og sundheds-tilbudstyper, opdelt efter hvilke behov/ problemer tilbuddene er rettet imod. Opdelingen er lavet ud fra en sammenfatning af de kategoriseringer, der findes i Tilbudsportalen, som er Socialministeriets indberetningsportal for kommunernes tilbud i henhold til Serviceloven og enkelte Sundhedslovstilbud.
De syv tilbudstyper dækker alle social- og sundhedstilbud i kommunerne, der anvendes af
borgere på kontanthjælp i match 2 og 3.
Figur 1 De syv tilbudstyper
1. Rådgivning
•
•
•
Generel rådgivning fra kommunen jf. Serviceloven § 10 og § 12
Særlig rådgivning fra kommunen jf. Serviceloven § 109 (Krisecentre)
Anden rådgivning, fx i forbindelse med projekter
2. Afklaring
•
Afklaring og udredning i forhold til eventuelle uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, jf. Serviceloven § 103 stk. 2, § 104
3. Personlig støtte
•
•
Støtte- og kontaktperson jf. Serviceloven § 99
Hjemmevejleder jf. Serviceloven § 85
4. Socialpædagogisk
behandling eller støtte
•
•
Socialpædagogisk støtte jf. Serviceloven § 104, § 109
Socialpædagogisk behandling jf. Serviceloven § 107
5. Misbrugsbehandling
•
•
Alkoholbehandling jf. Sundhedsloven § 141
Stofmisbrugsbehandling jf. Serviceloven § 101 og Sundhedsloven §
142
6. Midlertidige botilbud
•
Midlertidigt ophold på forsorgshjem, herberger mv. jf. Serviceloven
§ 110
7. Omsorgstilbud
•
•
Kommunale aktivitetstilbud jf. Serviceloven § 104
Frivillig organisation
I de følgende afsnit beskrives de syv tilbudtyper, og der gives for hver tilbudstype flere
eksempler på indholdet i de forskellige tilbud.
Det skal bemærkes, at kategoriseringen tager udgangspunkt i et bestemt formål, der skal
opfyldes hos borgeren, fx et botilbud. I praksis gives tilbuddet af en institution eller et
projekt, som ofte opfylder flere formål. Fx kan et botilbud også tilbyde socialpædagogisk
støtte eller tilbyde rådgivning.
Efter eksempler inden for de syv tilbudstyper jf. social- og sundhedslovgivningen følger fire
eksempler på tilbud efter LAB, som alle indeholder social- og sundhedsfaglige elementer.
-5-
1. RÅDGIVNING
Ifølge Serviceloven § 10 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at enhver har mulighed for at
få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at
hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte
borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter Serviceloven eller anden lovgivning.
Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden
form for hjælp efter Serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivningen ydes af





de kommunale myndigheder
de kommunale institutioner
særlige rådgivningsinstitutioner
kommunale/statslige projekter
private organisationer
Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 10, § 104 og § 109 (Krisecentre)
Eksempler på rådgivningstilbud
Eksempel 1 Aarhus
Folkeinformation er et åbent, gratis og anonymt rådgivningstilbud, hvor alle borgere frit kan henvende sig. Det overordnede formål med tilbuddet er at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og vejledning.
Eksempel 1 Esbjerg
Familiens Hus er et ambulant tilbud til unge mødre under 26 år.
Formålet med Familiens hus er, at de unge mødre gennemfører en uddannelse eller kommer i job.
Sekundært at mødrene øger deres forældrekompetencer samt etablerer ressourcestærke netværk.
Eksempel 1 Roskilde
Roskilde Kvindekrisecenter er en døgninstitution med akut-modtagelse og med åben rådgivning for
telefonisk såvel som personlig henvendelse. Formålet er at behandle eftervirkninger af psykisk og
fysisk vold og bearbejde fortiden.
Eksempel 1 Thisted
Solsikken er et sundheds-/forebyggelsesprojekt i et boligområde i Thisted. Formål: At fremme trivsel
og sundhed for mindre ressourcestærke borgere og arbejde på større social lighed hvad angår sundhed.
-6-
Eksempel 1 Aarhus – Folkeinformation
FOLKEINFORMATION
Formål
Målgruppe
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Resultater
Metoder
Aktiviteter
Folkeinformation er et åbent, gratis og anonymt rådgivningstilbud, hvor alle borgere
frit kan henvende sig. Det overordnede formål med tilbuddet er at forebygge sociale
problemer gennem rådgivning og vejledning ved at
 hjælpe borgere over øjeblikkelige vanskeligheder og på sigt sætte dem i
stand til at løse problemer ved egen hjælp
 bygge bro mellem bruger og system
 styrke kendskab til og viden om rettigheder og pligter i det danske samfund
 henvise til de relevante myndigheder
Alle borgere i Aarhus Kommune kan henvende sig i Folkeinformation. Men tilbuddet
henvender sig i særlig grad til – og benyttes af:
 beboere i nogle af de socialt set mest udsatte boligområder i Aarhus
 borgere, som har meget kontakt med/ er afhængige af offentlige instanser,
typisk fordi de er på overførselsindkomst
 borgere, som har begrænset kendskab og evt. også begrænset forståelse for
offentlige instanser
 borgere med de laveste indkomster
Langt de fleste henvendelser kommer fra borgere på kontanthjælp, førtidspension og
sygedagpenge mv. Der er en ligelig fordeling i antallet af henvendelser fra kvinder og
mænd.
Henvendelserne til Folkeinformation afspejler stort set beboersammensætningen,
hvad angår etnicitet i det største af de boligområder, hvor Folkeinformation har kontor: arabisk herkomst (29 %), somalisk (26 %), kurdisk (20 %), tyrkisk 14 %, dansk (3
%), persisk 2 % og andre (6 %).
Servicelovens § 10
Driftsfinansieret under Socialforvaltningen. Folkeinformation er i 2004 startet som et
projekt under Socialcenter Vest med midler fra Urbanprogrammet, Integrationsministeriet - samt kommunale driftsmidler.
10.000 henvendelser årligt til de 3 afdelinger af Folkeinformation i Aarhus og ca. 500
henvendelser til det juridiske rådgivningstilbud. Der er samlet åbent ca. 40 timer
ugentligt på de 3 kontorer.
Alle borgere kan frit henvende sig uden tidsbestilling. Mange informeres om muligheden for at få hjælp i Folkeinformation gennem pjecer på relevante steder eller af
medarbejdere i jobcenter og ydelsesafdelinger, politiet, skat, andre tilbud i Socialforvaltningen samt fra frivillige organisationer mm. Ofte henvender de samme borgere
sig igen med andre spørgsmål/ problemer.
Det er ikke opgjort, hvilken aflastning rådgivningen i Folkeinformation betyder for
andre forvaltninger og instanser, men Folkeinformation får tilbagemeldinger fra en
række af de henvisende instanser på, at der sker en aflastning.
Folkeinformation lytter til de problemstillinger, borgerne fortæller om, og tager sig tid
til at få alle relevante informationer og hele historien. Rådgivning er baseret på en
empowerment (hjælp til selvhjælp), hvor borgerne rustes til selv at kunne håndtere
lignende situationer efterfølgende (om muligt).
Rådgiverne har ingen beslutnings- eller myndighedskompetence og opretter ingen
sag, men er underlagt tavshedspligt, undtaget er forhold med skærpet underretningspligt. Rådgivningen foregår om nødvendigt på den enkeltes modersmål, hvilket
er muligt, da de syv rådgivere har forskellige kulturelle og sproglige baggrunde: somalisk, arabisk, kurdisk, tyrkisk, persisk samt dansk.
Rådgivning af enkelte borgere er kerneydelsen. De mest udbredte temaer i rådgivningerne er:
-7-
 økonomi og regninger (fx regler for kontanthjælp og gældshåndtering)
 opholdstilladelse og asyl spørgsmål
 bolig (boligsikring, akut boligtildeling oa.)
 pension (regler for brøkpension, medicintilskud osv.).
Samlet udgør disse emner over 50 % af alle henvendelser.
Konkret omhandler rådgivningen/ hjælpen fx:
 oplæsning og forklaring af indhold i officielle breve
 hjælp til, at borgeren kan forklare sig og få svar på opklarende spørgsmål hos
offentlige myndigheder
 hjælp med at udfylde skemaer eller ansøgninger
 hjælp med telefonisk kontakt til fx kreditorer for etablering af afdragsordninger - typisk telefonaftaler og ifht. køb på afdragsordninger
 formidling af og forklaring på rettigheder og pligter for fx modtagelse af kontanthjælp, deltagelse i aktive tilbud mv.
 hjælp med at udfærdige klagebreve ifht. konkrete afgørelser
Samarbejde
Udover personlig rådgivning er der følgende aktiviteter i Folkeinformation:
 Juridisk rådgivning, der er et ugentligt tilbud med en fast tilknyttet jurist.
Borgerne kan få råd og vejledning om emner inden for udlændingeret, familieret, socialret og straffesager. Juristen rådgiver om rammerne og hjælper
om nødvendigt med at henvise til en advokat og evt. søge fri proces.
 Informations- og temamøder om fx repatrieringsregler, ret og pligt ifm. modtagelse af offentlige ydelser mv.
 Oplysnings- eller debatarrangementer i samarbejde med foreninger eller andre (evt. rettet mod en bestemt målgruppe) fx Børneliv i Aarhus Vest og Lov
og ret i Aarhus Vest.
Folkeinformation er en af de 6 faglige enheder i HotSpotcentret under Socialforvaltningen, der tilbyder bydækkende gadeplans- og rådgivningsindsatser. Med sin placering på Gellerup Bibliotek er Folkeinformation desuden en del af Community Center
Gellerup, der består af Gellerup Bibliotek, Borgerservice, et sundhedshus, et jobhjørne med en tilknyttet jobkonsulent samt et lektiehjælpstilbud. Alle disse tilbud samarbejder tæt og henviser indbyrdes.
Folkeinformation har et formaliseret samarbejde med Jobcentrets Ydelsesafdeling og
Kontanthjælpsafdeling, der i skriftlige henvendelser til borgerne gør opmærksom på
muligheden for at få rådgivning i Folkeinformation, hjælp til at forstå indholdet i
brevet samt evt. også hjælp med at klage.
Øvrige væsentlige samarbejdspartnere for Folkeinformation er bl.a.:
 Statsforvaltningen, hvor der er en fast kontaktperson
 Børn og Unge afdelinger i Socialforvaltningen
 Sociale væresteder i lokalområdet
 Institut for Menneskerettigheder
 Frivillige foreninger
 Folkekirken
 Politiet
 Skat
-8-
Eksempel 1 Esbjerg – Familiens Hus
FAMILIENS HUS
Formål
Målgruppe
Familiens Hus er et ambulant tilbud til unge mødre under 26 år.
Formålet med Familiens hus er, at de unge mødre gennemfører en uddannelse eller
kommer i job. Sekundært at mødrene øger deres forældrekompetencer samt etablerer ressourcestærke netværk.
Alle mødre og gravide under 26 år, herunder også sårbare mødre.
En ung mor anses for sårbar:
1. når hun ikke har gennemført/er tilknyttet en kompetencegivende uddannelse, ikke har fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
2. har svage forældrekompetencer: barn/børn har flere helbreds- og udviklingsmæssige problemer end jævnaldrende, barnet har været anbragt uden
for hjemmet, hun har en sag/underretning vedr. sit barn/børn i kommunen.
3. har svagt netværk/ familieopbakning: har været/er udsat for vold af partner,
været anbragt uden for hjemmet under opvækst, været udsat for omsorgssvigt/overgreb som barn, har udvist voldelig adfærd/ givet trusler herom og
mangler opbakning fra/kontakt til barnets far.
Målgruppen er både unge mødre med aktuelle behov for støtte, vejledning og behandling samt unge mødre med risiko for at komme i en udsat position.
Lovgivning
Tilbuddet er et 4-årigt modelprojekt (juni 2011 – maj 2015) og er derfor ikke bundet
op på en særlig § i Serviceloven.
Finansiering
74 % er statsligt finansieret via satspuljemidler (Socialstyrelsen)
26 % er en kommunal medfinansiering
Antal
pladser
Der er ikke et antal faste pladser, da tilbuddet til dels består af åben rådgivning. Der
er dog max 10 deltagere i et lukket gruppeforløb. I de åbne cafeforløb kan max 8/10
gravide/mødre deltage.
Der forventes op til 300 brugere af huset på årsplan.
4 indgange:
1. På eget initiativ: den unge mor opsøger selv huset
2. Via almene tilbud og åben rådgivning: den unge mor kommer i huset via
sundhedsplejen, som tilbydes alle mødre i kommunen eller åbne kommunale
rådgivnings- og vejledningstilbud, fx familierådgivningen, familieværkstedet
3. Via kommunal henvisning med henblik på, at Familiens Hus varetager familiebehandling, pædagogisk støtte osv.
4. Via opsøgende aktiviteter: medarbejdere opsøger mødre, der ikke er i kontakt med huset eller kommunen.
Indgang
Mødrene registreres med navn, og IKKE CPR-NR.
Resultater
Succeskriterierne for Familiens Hus er, at de unge mødre bliver afklaret, påbegynder og på længere sigt gennemfører en uddannelse og/eller opnår job og varig tilknytning
til arbejdsmarkedet. Sekundært at forældrekompetencer, netværk og egne handlemuligheder styrkes.
Metoder
Familiens Hus er baseret på en partnerskabsmodel, som skal skabe en ny samarbejdsstruktur mellem Esbjerg Kommune og den professionelle frivillige forening Mødrehjælpen om en fælles helhedsorienteret indsats over for unge mødre.
-9-
Familiens Hus bygger på 4 kerneprincipper:
1.
2.
3.
4.
Helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes livssituation, og
at brugerne får én indgang til rådgivning
Ikke-stigmatiserende indsats, hvor alle gravide/mødre under 26 år har adgang til rådgivning, mhp. at etablere kontakt mellem stærke gravide/mødre
og sårbare gravide/mødre
Der kan IKKE træffes myndighedsafgørelser i Familiens Hus
Inddragelse af lokalsamfundet, hvor frivillige indgår i de forskellige aktiviteter, fx advokatbistand
Aktiviteter
Almene åbne tilbud:
 Den almindelige kommunale sundhedspleje, som alle gravide og mødre
modtager i kommunen
 Anden åben støtte og rådgivning via jordemoder/sundhedsplejen (fx. fødselsforberedelse, fysiske/psykiske forandringer, støtte i forældreskabet), socialrådgivning (fx rettigheder ifm. forældremyndighed, faderskab) og uddannelses- og jobvejledning (fx udarbejdelse af job/uddannelsesplaner, besøg på
uddannelsesmesser)
 Frivillige aktiviteter, som dels er åbne for alle, fx sociale arrangementer, højtidsfester, foredrag, babysvømning, og dels er målrettet gravide og mødre,
der kan få glæde af støtte via fx mentorordningen
 En række specialiserede forløb: 45 ugers forløb, gravidcafé, afklaringscafé og
opfølgningsforløb (netværkscafé, individuelt kontaktforløb, mentorordning).
Samarbejde
Familiens Hus har samarbejde med mange kommunale institutioner og private virksomheder. Der etableres samarbejdsaftaler, når det skønnes hensigtsmæssigt. Familiens Hus har pt. en samarbejdsaftale med Jordemødrene i Region Syddanmark, UUvejledningen, jobcentret, det kommunale sundhedsplejetilbud.
Samarbejdspartnerne kontaktes kun, hvis den unge mor har interesse i at få hjælp
derfra. Den unge mor kan ligeledes henvises fra samarbejdspartnerne. Flere unge
mødre benytter sig sideløbende af tilbud hos lokalpsykiatrien.
Socialrådgiveren har den koordinerende rolle i den unge mors sag i tæt samarbejde
med de andre fagpersoner: jordemoder/sundhedsplejerske og jobkonsulent/UUvejleder.
- 10 -
Eksempel 1 Roskilde – Kvindekrisecenter
ROSKILDE KVINDEKRISECENTER
Formål
Roskilde Kvindekrisecenter er en døgninstitution med akut-modtagelse og med åben
rådgivning for telefonisk såvel som personlig henvendelse. Formålet er at behandle
eftervirkninger af psykisk og fysisk vold og bearbejde fortiden.
Centret hjælper kvinderne med:
at komme ud i samfundet igen
at mestre deres liv
at forebygge, at de går tilbage til en voldelig partner
selv at vælge til - i stedet for at blive valgt (af den forkerte).
Kvinderne kan opholde sig på krisecentret med deres børn, som centret hjælper med:
at få en almindelig hverdag
at få talt om og bearbejdet ubehagelige oplevelser.
Målgruppe
Kriteriet er, at man har været udsat for vold. Mange af kvinderne har ingenting fået
med sig i deres flugt fra en voldelig mand. De har brug for beskyttelse, og de er bange
for, at deres mænd skal opspore dem. Mange er meget trætte og udmattede ved
ankomsten.
Mange af kvinderne har ikke noget job, og de har typisk ikke noget reelt netværk. De
har ofte isoleret sig og har ikke andre steder at gå hen. Nogle har flere ’personligheder’, hvor den ene er offentlig (succesfuld på arbejde, stort overskud), mens den
anden er i hjemmet, hvor kvinden udsættes for vold. Kvinderne er ofte først blevet
nedbrudt psykisk, og så efterfølgende blevet udsat for fysisk vold.
Hvis kvinderne har en (alvorlig) ubehandlet psykisk sygdom eller et misbrug, visiteres
de til et behandlingstilbud. Kvinderne kan dog godt befinde sig på grænsen til psykisk
sygdom og bo på kvindekrisecentret
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
1/3 kommer fra Roskilde kommune, 1/4 har børn, og de fleste er kontanthjælpsmodtagere.
Serviceloven § 109
Driftsaftale med kommunen.
Har plads til 6 kvinder og 6 børn ad gangen. Gennemsnitligt er kvinderne ca. 3 måneder i centret. Derudover kan alle voldsramte kvinder ringe til eller komme forbi Roskilde kvindecenter for rådgivning.
På det første møde med kvinden afgøres det, om Roskilde Kvindekrisecenter er det
rigtige tilbud. Der laves også en sikkerhedsvurdering for at afklare, om et andet krisecenter bedre kan garantere kvindens sikkerhed.
Indgang
Resultater
Metoder
Oftest henvender kvinderne sig direkte, men det kan også være sagsbehandlere eller
venner, der tager kontakten.
Succeskriteriet er, at voldsramte kvinder får ophold og beskyttelse og hjælp til at
komme videre med et liv uden vold.
I den første fase handler det om at give kvinden ro og struktur på hverdagen. Kvinderne er fysisk i højeste alarmberedskab. Ro, struktur og samtaler (med socialpædagog og socialrådgiver) skal hjælpe dem tilbage til et almindeligt niveau.
- 11 -
Efter indslusningsfasen (fra et par dage til omkring en uge) er kvinden klar til at deltage i ugentlig undervisning og behandlingsforløb.
Aktiviteter
Personalet består af pædagoger, socialrådgivere, en sekretær og en lærer. Klare faggrænser sikrer, at kvinderne får den rigtige hjælp samtidig med, at de ikke er i tvivl
om, hvem de skal henvende sig til. Centret er af sikkerhedsmæssige årsager aflåst, og
beboerne må ringe på for at komme ind. Besøg tillades. Der er nul-tolerance mht.
misbrug.
Kvinderne deltager i gruppeundervisning (et tema kan fx være reaktionsmønstre)
samt i individuelle ugentlige samtaler med henholdsvis socialpædagoger og socialrådgivere. Socialrådgiverne hjælper kvinderne med bolig, kontakt til jobcentret og andre
praktiske ting.
Alle har en ugentlig madlavningsdag samt pligt til at holde eget område og fællesområderne rene. Kvindernes aktivitetsniveau varierer meget afhængigt af overskud og
velbefindende.
Centret har åben og anonym rådgivning – telefonisk samt ved henvendelse.
Børnenes aktiviteter omfatter individuelle samtaler, gruppeaktiviteter som fx rytmik
og tegning. En lærer tilrettelægger undervisning svarende til børnenes niveau.
Samarbejde
I udslusningsfasen hjælper centret kvinderne med praktiske ting som boligsikring,
budgetlægning etc. Der kan arrangeres hjemmebesøg, hvis kvinderne bor tæt på
centret. Der er planer om at oprette efterværnsgrupper.
Andre kommuner benytter sig også af tilbuddet, hvorfor Roskilde Kvindekrisecenter
samarbejder med socialforvaltninger i mange kommuner. Centret er løbende i kontakt med andre kvindekrisecentre over hele landet, når kvinder er nødt til at flytte,
eller i tilfælde af pladsmangel.
Kvindekrisecentret samarbejder med Røde Kors Roskilde om socialt samvær – fx en
middag en gang om måneden.
Der er ønsker om at udvide samarbejdet med jobcentret omkring særlige aktiveringsordninger, så kvinderne kan arbejde lidt, mens de er på centret.
Der er desuden planer om et samarbejde med Center for Alkohol og misbrugsbehandling (CAS) om ATV-kurser (Alternativ Til Vold), som afholdes af psykologer hos CAS.
- 12 -
Eksempel 1 Thisted – Solsikken
SOLSIKKEN
Formål
Solsikken er et sundheds-/forebyggelsesprojekt i et boligområde i Thisted. Formål: At
fremme trivsel og sundhed for mindre ressourcestærke borgere og arbejde på større
social lighed hvad angår sundhed. Solsikken har fire delmål. At øge:
1. sundhedstilstanden generelt hos borgerne i boligområdet
2. handlekompetencen hos den enkelte/livsstilsændringer
3. borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet
4. den sociale kapital (arbejde med mental sundhed).
Solsikken er et metodeudviklingsprojekt (gennemføres i 12 kommuner over hele
landet), som startede i januar 2011 med puljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Ideen er,
at der er større mulighed for at nå beboere med rådgivning og aktiviteter, når det
foregår i tæt tilknytning til lokalområdet.
Målgruppe
Beboerne i over 600 boliger i boligområdet. De, der bruger rådgivningen og aktiviteterne i Solsikken, er typisk:
 mindre ressourcestærke borgere (ofte på kontanthjælp eller FØP)
 enlige og uden børn
 uden uddannelse
 beboere med en psykisk diagnose (nogle har tilknytning til distriktspsykiatrien)
 over 30 år (ofte også over 40 og 50 år)
Lovgivning
Projektet er ikke knyttet op på § i serviceloven. Grundlag er beskrevet i projekttilsagn.
Finansiering
Projektet får midler fra faste puljer fra Sundhedsstyrelsen frem til oktober 2014. (I alt
8,2 mio. fra Satspuljen).
Antal
pladser
Der er ikke et fast antal pladser. Nogle få beboere kommer fast (ca. 20 personer),
men det skifter fra aktivitet til aktivitet, hvor mange der kommer.
Indgang
Der er ingen visitering. Borgerne møder selv op til rådgivning og deltager i aktiviteter
efter ønske. Sagsbehandlerne i jobcentret kender aktiviteterne i Solsikken og kan
foreslå deltagelse. Solsikken prøver også proaktiv rekruttering (der ringes fx til husstande i forbindelse med rygestopkursus/forløb). Ellers sker rekruttering ved medarbejderne fra Solsikken er synlige i miljøet og ved at tale med beboerne.
Viceværterne i området har et godt kendskab til beboerne. De snakker med folk,
foreslår dem at deltage, følger beboerne til tilbud og minder generelt beboerne om,
at der er arrangementer i Solsikken.
Resultater
Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget evalueringer af initiativet.
Metoder
Solsikken har en anerkendende tilgang til beboerne. Der foretages ikke behandling. I
Solsikken er det vigtigt at give beboerne ejerskab til projekterne/aktiviteterne, hvilket også kan være med til at opbygge deres selvtillid. Hvis en beboer fx kommer med
en ide til en ny aktivitet, så foreslår personalet ofte, at vedkommende selv bliver
tovholder.
Solsikken arbejder med ABCD metoden, som har fokus på at være ressourceorienteret. Her er udgangspunktet ’hvad virker’ - frem for ’hvad virker ikke’. Man er i Solsikken løbende i dialog med beboere, samarbejdspartnere og andre om, hvad der fungerer og om deres positive erfaringer med forskellige aktiviteter, projekter m.v.
Eksempel på ABCD metoden:
- 13 -
Medarbejderne i Solsikken tager ud i området og snakker med forskellige beboere.
De falder i snak med nogle unge, som godt kunne tænke sig, at der blev bygget en
Parkourbane. De unge vidste, at det var ilde set af andre beboere, at de brugte bygningerne til deres aktivitet. Solsikken arrangerede et møde mellem de unge og Thyhallen, og derefter kom Ungdomsskolen samt Teknisk Forvaltning med i processen.
Nu er Ungdomsskolen blevet tovholder på at få lavet en bane, og de unge er med
hele vejen.
Aktiviteter
Rådgivning og trivselssamtaler:
Der er i Solsikken fokus på såvel kollektive som individuelle tilbud om samtaler, som
beboerne i forvejen har mulighed for at få i kommunen, men som grundet nærhedsprincippet placeres i Solsikken.
En medarbejder ansat i sundhedsgruppen i kommunen, kommer i Solsikken 8 timer
om ugen (som individuel fremrykket rådgivning). Nogle beboere kommer fast hver
uge i rådgivningen, mens andre kommer en gang om måneden.
Eksempler på aktiviteter i Solsikken:
 kreativgruppe, hvor borgerne syer, men hvor det lige så meget handler om at
være social (primært for kvinder)
 aerobic
 rygestopkurser
 klippekort til aktiviteter i Thisted (fx svømmehal)
Når aktiviteter skal tilrettelægges, vægtes borgerinddragelse og hvad beboerne
ønsker at lave. Derfor kommer der hele tiden nye aktiviteter til.
Samarbejde



Solsikkens styregruppe består bl.a. af en repræsentant fra jobcentret, sundhedsplejen og distriktspsykiatrien.
Der samarbejdes med sundhedsplejen, en integrationskonsulent fra kommunen
og en lokal beboermedarbejder.
Der samarbejdes med lokale institutioner som vuggestue, børnehave, skole,
ungdomsklub, Thyhallen, sprogcenter, aftenskolen.
Der arbejdes p.t. på et mere formaliseret samarbejde med jobcentret med planer om
at igangsætte aktiviteter, som er mere beskæftigelsesrettede. En af medarbejderne i
Solsikken afholder pt. uformelle samtaler om job.
- 14 -
2. AFKLARING
Afklaring og udredning
Afklaring og udredning sker i de fleste kommuner i henhold til Lov om aktiv Beskæftigelse.
Enkelte kommuner gennemfører også afklarings- og udredningsaktiviteter i henhold til Serviceloven § 103 stk. og § 104, typisk i et tæt samarbejde med jobcentret.
Formålet er her at udrede, om det er muligt for borgeren at gå i uddannelse, beskæftigelse
eller revalidering.
Eksempler på afklaringstilbud
I Esbjerg, Roskilde og Thisted sker afklaringen i henhold til LAB. I Aarhus sker den også i henhold til Serviceloven.
Eksempel 2.1 Aarhus
Netværket er et afklaringstilbud for personer med psykiske problemer. Formålet er at bistå jobcentrene med at opnå vellykkede forløb for personer med rehabiliteringsbehov.
Eksempel 2.2 Aarhus
Arbejdskonsulenterne er en beskæftigelsesrettet projektafdeling, der er placeret i Socialforvaltningen. Formålet med indsatsen er at yde en ekstra indsats for at hjælpe socialt udsatte i arbejde ved at
bygge bro mellem indsatsen i Socialforvaltningen og indsatsen i Beskæftigelsesforvaltningen.
- 15 -
Eksempel 2.1 Aarhus – Netværket
NETVÆRKET
Formål
Målgruppe
Formålet er at bistå jobcentrene med at opnå vellykkede forløb for personer med
rehabiliteringsbehov og psykiske vanskeligheder.
Målet er, at den enkelte deltager tager ansvar for eget liv, handlinger og forsørgelse,
og derigennem bliver afklaret ifht., om han/hun er i stand til at planlægge og gennemføre et revaliderings-, arbejds- eller uddannelsesforløb.
Netværkets målgruppe er borgere med psykiske problemer. Langt de fleste modtager
kontanthjælp, og nogle er på sygedagpenge. Netværkets tilbud er ikke for borgere, der
allerede har fået tilkendt førtidspension.
En stor del af gruppen har været udsat for seksuelt misbrug eller alkoholmisbrug hos
forældre mv., og ca. 30-40 % har selv et misbrug – hash, alkohol eller selvmedicinering.
Nogle er sideløbende med deres deltagelse i Netværkets tilbud i gang med en psykiatrisk behandling, en uddannelse, et andet dagtilbud, er i virksomhedspraktik, el. er i
afprøvning til fleksjob.
Målgrupperne i to af Netværkets tilbud adskiller sig på enkelte områder:
Ungetilbuddet: er for unge mellem 18 og 30 år, som på grund af psykiske vanskeligheder ikke er kommet i gang med arbejde eller uddannelse. Mange af disse unge har haft
en socialt belastet opvækst og har været udsat for overgreb el. lign., så de ikke har fået
en ungdomsuddannelse og/eller ikke har gennemført folkeskolen.
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Resultater
Metoder
Samtaletilbuddet: er for 18 – 65-årige. En stor del af disse personer har klaret sig godt
i folkeskolen, og mange har en ungdomsuddannelse bag sig. Men mange har oplevet
belastninger under opvæksten, som dog først er slået igennem ved overgangen til
voksenlivet, hvor de skulle stå på egne ben og honorere krav på fx en uddannelse.
Tilbuddet drives i henhold til Servicelovens § 104
Netværket har siden 1995 været driftsfinansieret i socialforvaltningen. Netværket får
et samlet beløb og har eget ansvar for at sikre fuld belægning.
Ungetilbuddet: Har 10 pladser. De unge deltager som udgangspunkt 18 t/ ugen og i
gennemsnit i 1½ år. (Der er fastsat en grænse på max 2 år).
Samtaletilbuddet:I alt 75 personer deltager i samtaletilbuddet, der er 2 timer pr. uge.
Borgerne deltager ofte i dette tilbud meget længe – typisk 3 år – men mange er sideløbende i praktik, andet tilbud, i fleksjob, uddannelse eller er i ordinært job.
Alle kan henvise, dvs. at man kan selv henvende sig, eller det kan være via en sagsbehandler eller en pårørende. Først aftales et uforpligtende besøg med rundvisning og
information om tilbuddet.
Dernæst afholdes et trepartsmøde, hvor borgeren, evt. sagsbehandleren og en medarbejder fra Netværket deltager samt evt. en bostøtte.
En del påbegynder undervejs og i forlængelse af forløb i Netværket en uddannelse, et
fleksjob, et ordinært arbejde eller afklares til førtidspension. Men effekten er ikke
opgjort.
Tilbuddene, der har et afklarende sigte, sker ud fra specifik psykiatrisk viden og erfaring, forståelse af målgruppen samt ud fra et socialrådgiver/ jobcenter fagligt perspektiv. Metoderne, der anvendes, er socialt gruppearbejde, recovery, empowerment,
kognitive metoder mv.
Derudover er tilgangen, at borgerne skal mødes, personalet skal henvende sig og tale
med deltagerne, fordi de måske kun har få eller ingen relationer uden for Netværket.
Personalet, der stort set alle er socialrådgivere, er rekrutteret i beskæftigelsesforvaltningen, så de har kendskab til og forståelse for, at borgerens forsørgelsesgrundlag har
- 16 -
Aktiviteter
betydning for forudsætningerne, sigtet og tidsrammen for det enkelte forløb. Netværket anvender ikke korte intensive forløb, fordi det er erfaringen, at det tager lang tid at
ændre tænkemåder og lære mestringsstrategier, fx er 3 måneder langt fra tilstrækkeligt for denne målgruppe, (Dette er også baggrunden for, at Netværket er et Servicelovstilbud og ikke er placeret under Beskæftigelsesforvaltningen).
Aktiviteterne i Netværket har til formål at hjælpe med at udvikle færdigheder inden for
de områder, der spænder ben i hverdagen. Indholdet beskrives her:
Ungetilbuddet
Undervisningen i Ungetilbuddet er interessedrevet, dvs. at gruppen selv bestemmer
indholdet sammen med underviseren. Den faste struktur for de 4 ugentlige dage (18
timer pr. uge)er:
9.00 – 9.30
Morgenmad, fælles snak, oprydning
9.45 – 11.45 Aktivitet
12.00 – 12.30 Frokostpause
12.30 – 13.30 Aktivitet.
Eksempler på emner/aktiviteter:
 madlavning
 idræt eller boldspil
 undervisning om fx stigmatisering og kognitiv behandling
 undervisning, der handler om arbejde og uddannelsesforhold; fx har Studievalg Østjylland været på besøg 4 dage og lavet øvelser med gruppen.
Samarbejde
Samtaletilbuddet
Samtaletilbuddet er et gruppeforløb, der handler om at udvikle sociale kompetencer
og finde ud af, hvilke forventninger man kan have til et arbejde, hvad ens forudsætninger for at kunne passe et arbejde er o.a.. Borgerne matches til en gruppe ud fra
livssituation og erfaringsbaggrund: om man har arbejdserfaring, har børn etc.
I grupperne arbejdes med hverdagslivet dvs. ikke kun med arbejdsrelaterede emner. I
hver gruppe er der 2 gruppeledere; en medarbejder fra Netværket og en fra jobcentret
med opdateret viden og arbejdsmarkedsperspektiv.
Når grupperne mødes er strukturen:
 en runde, hvor alle fortæller lidt - enten jobrelateret eller personligt
 derefter aftales et emne, der skal tales mere om fx selvtillid og selvværd. Eller
emnet kan ansættelsessamtale, hvis det er aktuelt
 gruppelederne kan dernæst fx lave et rollespil om ansættelsessamtalen. Det
er en måde at arbejde med mestringsstrategier, så alle får læring med hjem.
Herunder kan de også behandle emnet familiefester - om, hvordan man kan
tale med familie og bekendte om ens livssituation til fx en familiefest, så man
tør deltage.
Udover ovennævnte aktiviteter i de 2 forløb, tilbyder Netværket hjælp i form af individuelle samtaler, systemguidning og brobygning til andre tilbud fx hjælp med at finde
væresteder, bostøttetilbud e.l., etablering og opfølgning på praktik i samarbejde med
jobcentret
Der samarbejdes med jobcentret. Sagsbehandlere i jobcentret visiterer til Netværkets
tilbud, og jobkonsulenter medvirker, når der afholdes møder i samtaletilbuddet. Herudover samarbejder Netværket med:
 øvrige dagtilbud inden for dagområdet fx Arbejdskonsulenterne
 socialpsykiatriens udrykningsteam
 frivillige foreninger fx Sindslidendes Vilkår
 enkelte privatpraktiserende psykiatere
- 17 -
Eksempel 2.2 Aarhus – Arbejdskonsulenterne
ARBEJDSKONSULENTERNE
Formål
Målgruppe
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Resultater
Metoder
Aktiviteter
Arbejdskonsulenterne er en beskæftigelsesrettet projektafdeling, der er placeret i
Socialforvaltningen. Formålet med indsatsen er at yde en ekstra indsats for at hjælpe
socialt udsatte i arbejde ved at bygge bro mellem indsatsen i Socialforvaltningen og
indsatsen i Beskæftigelsesforvaltningen.
I praksis sker det ved at tilbyde socialt udsatte borgere beskyttet beskæftigelse med
håndholdt støtte og derigennem fx hjælpe deltagerne til at få øget struktur på dagligdagen, så de efterfølgende kan deltage i og profitere af et LABlovs tilbud. Mange
deltagerne kommer også direkte videre i job eller uddannelse.
Målgruppen er socialt udsatte modtagere af førtidspension og kontanthjælp (match
3). Borgernes problemstillinger er typisk misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed, kriminalitet, gæld mm. Deltagerne:
 har svært ved at matche krav på arbejdsmarkedet
 ca. 80 % er kontanthjælpsmodtagere, og 20 % er førtidspensionister. Den overvejende del er kontanthjælpsmodtagerne i match 3
 skal ønske/ være motiverede for at komme i en eller anden form for beskæftigelse
 modtager ofte andre sociale tilbud sideløbende, fx bostøtte
§ 103 i Serviceloven
Arbejdskonsulenterne finansieres af kommunale driftsmidler (15 %), mens den øvrige
del er projektfinansieret bl.a. fra SATS-puljen og hjemløsestrategien
Der er løbende 100 borgere indskrevet hos Arbejdskonsulenterne. De enkelte forløb
har en varighed fra 14 dage til 1 år med et gennemsnit på 4-5 måneder.
Det er frivilligt at deltage i et forløb hos Arbejdskonsulenterne. Der informeres om
tilbuddet en række relevante steder. Arbejdskonsulenterne har en aftale med en
afdeling i Beskæftigelsesforvaltningen kaldet Job & Trivsel om, at borgere visiteres
herfra.
Overdragelse af sager sker på faste møder hver 14. dag mellem medarbejdere fra de
to steder. Andre borgere henvises direkte fra sagsbehandlere i myndighedsafdelinger,
fra bostøttetilbud, andre sociale tilbud, fra udsatteteamet mv. Enkelte henvender sig
helt på eget initiativ.
Ca. 1/3 kommer efterfølgende i beskæftigelse (ordinært job, fleksjob, job med løntilskud). De øvrige deltagere kommer enten videre i et LAB-lovs tilbud, eller der påbegyndes en pensionssag, eller forløbet afbrydes undervejs (pga. manglende motivation/ progression).
Arbejdskonsulenternes væsentligste metode er en håndholdt indsats i det enkelte
forløb. Nøglebegreberne i den håndholdte indsats er: støtte, motivation, respekt og
samarbejde. Arbejdskonsulenterne er ad hoc tovholdere, hvilket betyder, at de kan
fungere som tovholdere både på sagen og på tværs ift. andre instanser, men at tovholderopgaven kun udføres, når det er nødvendigt. Dvs. kun når der ikke er andre,
der holder tovet.
Den enkelte deltager tilknyttes efter visitationen til Arbejdskonsulenterne til én konsulent, der hjælper og støtter gennem hele forløbet. Der sættes fra begyndelsen
dynamiske mål med forløbet, og undervejs kan der evt. sættes om et fleksjob eller job
med løntilskud mv. Et forløb hos Arbejdskonsulenterne indledes med en samtale, der
handler om at gøre deltageren bevidst om, hvad han/hun vil med tilbuddet. Konsulenten klarlægger sit mål for deltageren, nemlig at bidrage til at bringe vedkommende
i en uddannelses- eller arbejdssituation, for at deltageren på et tidspunkt kan blive
selvforsørgende.
- 18 -
Efter den første samtale er indholdet i et forløb typisk:
1. en udredning, hvor konsulenten sammen med deltageren afdækker de forskellige problemstillinger der er, som fx rod i økonomien, manglende medicin, uåbnede breve osv.
2. herefter starter dels en social indsats, og dels en beskæftigelsesrettet indsats.
Konsulenten følger om nødvendigt deltageren rundt til de steder (socialpsykiatrisk skadestue, misbrugscenter, kriminalforsorgen, politiet og lignende), der er
nødvendige for at få igangsat den nødvendige hjælp eller få lavet de nødvendige
aftaler.
Parallelt med den sociale indsats, går konsulenten i samarbejde med deltageren i
gang med at vurdere mulighederne for beskæftigelse. I løbet af en eller flere afklaringssamtaler taler de sig frem til hvilket tilbud/ aktivitet, der skal startes med.
Arbejdskonsulenterne har faste aftaler med 20-25 forskellige tilbud/steder og
etablerer herudover forløb, der matcher den enkeltes ønsker i private eller offentlige virksomheder.
Endelig laves der en skriftlig aftale med tilbuddet/virksomheden om, hvor længe et
forløb skal vare, hvor tit der skal være opfølgning osv. Efter et succesfuldt forløb, hvor
deltageren er blevet styrket og klar til at komme i job, forsøger konsulenten enten
selv at finde et passende arbejde til deltageren eller overleverer igen sagen til Job &
Trivsel i Beskæftigelsesforvaltningen, der herefter går i gang med at finde relevant
beskæftigelse.
Eksempler på steder, hvor deltagerne kan komme i aktivitet:
 på Social- og Sundhedsskolen (kantinedrift)
 på Forsorgshjemmet Østervang, der har en række værksteder/ tilbud: træværksted, brændselsproduktion, grønne områder, IT, montage mv.
 i Rejsecafeen – en café målrettet psykisk sårbare, og med arbejdsopgaver i køkken og café
 i private virksomheder
 i et forløb med undervisning 3 dage om ugen kombineret med bl.a. virksomhedsbesøg. Arbejdskonsulenterne medvirker 2 dage om ugen i undervisningen
og fortæller om arbejdsmarkedet.
Samarbejde
Arbejdskonsulenterne
 har et formaliseret samarbejder med afdelingen Job & Trivsel i Beskæftigelsesforvaltningen med faste møder hver 14. dag om visitation eller tilbagevisitation
(når en deltager skal i LAB tilbud eller have hjælp til at finde job)
 kommer fast hver 3. uge i Center for Misbrugsbehandling og taler med de brugere, der er indskrevet
 samarbejder med Forsorgshjemmet Østervang både om beskæftigelsesforløb for
beboere på forsorgshjemmet, og om deltagelse i forløb i aktiviteterne på forsorgshjemmet for en række af de deltagere, som Arbejdskonsulenterne har indskrevet.
Herudover samarbejder Arbejdskonsulenterne bl.a. med



den enkelte lediges sagsbehandler
det tværfaglige Udsatte-team
bostøtter
- 19 -
3. PERSONLIG STØTTE
Støtte- og kontaktperson
Kommunen skal sørger for et tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, stof- eller alkoholmisbrug eller særlige sociale problemer, som gør, at de ikke har
eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Støtte-kontakt-personer tager sig af de mest socialt
udstødte og isolerede mennesker over 18 år, der ofte ikke er i kontakt med behandlingssystemet. Der er tale om en meget sammensat og uhomogen gruppe. Tilbuddet er frivilligt og
anonymt.
 Støtte- og kontaktpersoner er ofte opsøgende.
 Støtte- og kontaktpersoner kan være tilknyttet institutioner, eller være samlet i teams der administreres centralt. Eller en blanding af begge elementer.
Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 99
Hjemmevejleder
Hjemmevejledning er et tilbud om vejledning og støtte til voksne mennesker, der på grund
af fysiske, psykiske eller sociale årsager har brug for en særlig støtte i eget hjem. Målgruppen
omfatter borgere, som er over 18 år og er udviklingshæmmede, sentudviklede eller har særlige sociale problemer. Målgruppen er karakteriseret ved, at de ikke kan få dagligdagen til at
fungere uden støtte.
Ydelsens juridiske grundlag: Serviceloven § 85.
Eksempler på tilbud om personlig støtte
I alle kommuner tilbydes personlig støtte i form af støtte- og kontaktpersoner og hjemmevejledning, men det er organiseret på forskellig vis.
Eksempel 3 Esbjerg
Kraftcentret er et alment, uvisiteret tilbud til alle borgere i Esbjerg Kommune, netop oprettet den 1.
januar 2012. Tilbuddet er en del af en ny strategi, hvor formålet er at lave en forebyggende indsats
på personlig støtte med afgrænsede forløb udviklet efter borgerens behov.
Eksempel 3 Roskilde
Ungevejledningsteamet er et nyt initiativ under socialpsykiatrien i Roskilde Kommune, hvor hjemmevejledningen til unge tilrettelægges, så den også foregår uden for hjemmet som aktivitet
Eksempel 3.1 Thisted
Med henblik på at skabe en mere sammenhængende indsats har Thisted kommune har i 2012 oprettet et ’Udsatte Team’, der samler indsatsen både for støtte- og kontaktpersoner og for hjemmevejledere
Bostedet Kromarken har de unge, som ikke passer ind/kan håndteres andre steder.
Formålet er at hjælpe de unge til at blive så selvhjulpne som muligt.
- 20 -
Eksempel 3 Esbjerg – Kraftcentret
KRAFTCENTRET
Formål/mål
Kraftcentret er et alment, uvisiteret tilbud til alle borgere i Esbjerg Kommune,
netop oprettet den 1. januar 2012. Tilbuddet er en del af en ny strategi om omorganisering på socialområdet i Esbjerg Kommune, hvor formålet er at lave en forebyggende indsats på personlig støtte med afgrænsede forløb udviklet efter borgerens behov.
Formålet med centret er at støtte den enkelte i at leve et liv så tæt på det almindelige hverdagsliv som muligt.
Målgruppe
Alle borgere i Esbjerg Kommune, der benytter tilbud på socialområdet. Dvs. borgere med handicap, psykosociale problemstillinger, senhjerneskade, med misbrug
eller udsatte borgere. Borgere, der benytter Kraftcentret


skal kunne indgå aktivt og delvist tage ansvar for egne behov
skal overvejende være selvhjulpne i hverdagen og selv evne at klare store dele
af hverdagsopgaven.
Lovgivning
Servicelovens §§79 og 99
Finansiering
100 % kommunalt finansieret efter driftsoverenskomst, og ikke takstfinansieret.
Herudover er der projekter, som finansieres via projektmidler.
Antal pladser
Der er ikke et fast antal pladser i Kraftcentret. Det forventes, at 600 borgere vil
benytte sig af tilbuddet på årsbasis.
Indgang
Borgeren henvises til Kraftcentret fra mange sider: kommunale aktører som jobcentret, bofællesskaber, Center for misbrug og psykiatriske afdelinger. Borgerne
henvender sig oftest selv på Kraftcentret, ligesom det sker ved kommunens åbne
rådgivningstilbud.
Resultater
Kraftcentret vil medvirke til gradvis udslusning af borgere fra mere indgribende
botilbud som fx træningsfællesskaber, ved at råde og vejlede den enkelte borger i,
hvordan han/hun får tilgodeset sine behov for fx tryghed, når han/hun er flyttet i
egen bolig. Kommer borgeren videre i job eller uddannelse, vil Kraftcentret tilbyde
efterværn, hvis der er behov for det.
Metoder
Tilgangen hos Kraftcentret er at flytte fokus fra diagnose til funktionsevne. Indsatserne tilrettelægges ud fra et helhedsorienteret perspektiv ift. borgerens funktionsevne og behov, hvad angår bolig, uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv. Gennem læringsorienterede forløb får borgeren viden om relevante emner, indsigt i
egne handlemønstre og eget ansvar i forandringsprocesser samt redskaber til at
ændre adfærd.
Aktiviteter
Når en borger henvender sig til Kraftcentret, tager medarbejderen en udredende
samtale med borgeren for at vurdere borgerens behov for hjælp. Ved samtalen
lægger borgeren og medarbejderen en plan for det videre forløb i Kraftcentret.
Kraftcentrets opgaver er at yde
 fritids- og uddannelsesvejledning
 personlig støtte i individuelle/gruppeforløb
 café og værestedsfunktion
 opsøgende funktion
 rådgivning og vejledningsfunktion
 tryghedsfunktion
- 21 -

overnatningsmulighed
Konkret vil støtten i Kraftcentret være
 at træne fysiske og praktiske kompetencer (tøjvask, indkøb, træne brugen
af offentlig transport)
 at guide til at styre egen økonomi, budgetlægning og bank
 at guide til at opbygge og vedligeholde netværk og relationer til familie og
venner
 at guide til at kontakte offentlige myndigheder og organisationer
 at samarbejde med fritidstilbud
I Kraftcentret planlægges korterevarende udviklingsforløb af 8-10 ugers varighed
bestående af ovennævnte elementer. Der trækkes på eksisterende tilbud i kommunen, fx Fønix-akuttilbuddet - et tilbud om psykiatrisk førstehjælp. Derudover har
kommunen to forløb i jobcentret for unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3
med psykiske og sociale problemer: KVIK (et 6 ugers forløb efterfulgt af virksomhedspraktik) og ’Ung og på vej’ (et 26 ugers forløb med besøg på uddannelsesinstitutioner og virksomheder). Disse tilbud kan også omvendt trække på hjælp fra
Kraftcentret.
Et nyt tiltag i de nye forløb, der etableres af Kraftcentret, er læringsgrupper. Forløbene tænkes som korte, målrettede og intensive forløb på 6 uger, hvor borgere
med fælles problemstillinger samles og inddrages i planlægningen af aktiviteterne i
forløbet. Temaet kunne fx være økonomi, personlig udvikling som angst og stresshåndtering og motivation. Hensigten er, at borgeren på længere sigt skal kunne
drive læringsgrupperne på egen hånd.
Samarbejde
Kraftcentret samarbejder med stort set alle kommunale aktører, bl.a. jobcentret,
Center for Misbrug og De frivilliges Hus, Vindrosen. Det forventes, at Kraftcentret
vil få en tovholderfunktion ift. de indsatser, borgerne tilbydes både internt i socialafdelingen og eksternt i andre kommunale afdelinger og i distriktspsykiatrien.
- 22 -
Eksempel 3 Roskilde – Ungevejledningsteam
UNGEVEJLEDNINGSTEAM
Formål
Ungevejledningsteamet er et nyt initiativ under socialpsykiatrien i Roskilde Kommune, hvor hjemmevejledningen til unge tilrettelægges, så den også foregår uden for
hjemmet som aktivitet. Formålet er at støtte de unge i at skabe netværk blandt andre
unge med samme problemstillinger.
Ungevejlederteamet tilrettelægger samarbejdet med de unge, så det baner vejen for
den unges deltagelse i et normalt ungdomsliv, hvor den unge fungerer i eget netværk
uafhængigt af professionelle.
Projekter har specielt fokus på:

netværksdannelse

hjælp til selvhjælp

struktur/hverdagsmestring
Målgruppe
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Resultater
Metoder
Aktiviteter
Hver borger er visiteret til 2 timers hjemmevejledning om ugen. Udgangspunktet er,
at minimum 25 % af opgaveløsningen skal varetages uden for hjemmet.
Ungevejledningsteamet er et tilbud til unge med psykiske problemstillinger – de
primære sygdomme er ADHD, personlighedsforstyrrelser og skizofreni-spektret. De
unge er i alderen 18-25 år, og visitationen kan ske til og med det 24. år.
Ud over de psykiske problemer er målgruppen kendetegnet ved misbrugsproblemer,
ledighed, ensomhed og isolation. Alle er kontanthjælpsmodtagere.
Serviceloven § 85.
Kommunal drift.
70 unge pt.
Den unge visiteres til ungevejledningsteamet af sagsbehandler i Socialforvaltningen.
Til teamet oplyser visitator, hvad den unge har behov for hjælp til.
Ungevejledningsteamet tager derefter ud og snakker med den unge om, hvilke ønsker
han/hun har og hvilke problematikker, der skal fokus på. I fællesskab laver den unge
og vejlederen aftaler om, hvilke opgaver der skal løses i og uden for den unges hjem,
og i hvilken udstrækning opgaverne kan løses i grupper med andre unge.
Succeskriteriet for den nye måde at tilrettelægge hjemmevejledning på er, at den
unges netværk og muligheder for at leve et ’almindeligt’ ungeliv styrkes.
Fra hjemmevejledning til ungevejledning.
Ungevejledningsteamet består af et team på 6 medarbejdere, som har tilknytning til
en række unge, der tilsammen udgør små netværksgrupper. Der er fokus på, at de
unge får mulighed for at mødes om aktiviteter de steder i byen, hvor unge i almindelighed kommer. Der lægges vægt på, at de unge ikke skal ind i psykiatrien, men at
flest mulige funktioner varetages uden for den unges hjem for at bryde med institutionstanken.
Netværksgrupperne kan samles om en række forskellige typer aktiviteter, og nye
aktiviteter skal udvikles ved at inddrage de unge.
Ungevejledningsteamet arbejder med fire former for aktiviteter/tilbud til de unge:

gruppeaktiviteter

konsultation hos en ungevejleder

kontakt via elektronisk medie eller telefon
- 23 -

støtte i eget hjem
En del af aktiviteterne er traditionelle hjemmevejleder-funktioner. Det kan fx dreje sig
om hjælp til oprydning, rengøring og tøjvask eller ledsagelse til dagtilbud, fritidstilbud, behandling mv.
Samarbejde
Gruppeaktiviteter og konsultationen kan foregå på en lang række lokaliteter i byen,
som netværket etablerer kontakter til. Eksempler på steder, hvor ungenetværker kan
have base i byen er:

Spillestedet Cafe Gimle (hvor der er etableret en lektiecafe)

Biblioteket

Skoler med sportsfaciliteter
 INSP – et nyt kreativt oplevelseshus, som bl.a. rummer et stort folkekøkken. Her
kan de unge i netværket lære, hvordan man laver sund mad på et lille budget
(’Kogekunst for fattigrøve’).
Bevægelsesaktiviteter, madgrupper, lektiehjælp, kursus i administration af økonomi
er nogle af de aktiviteter, der allerede er på programmet. Eftersom initiativet er i
opstartsfasen er det meningen, at der skal ske en løbende udvikling af aktiviteter i
samspil med de unge.
Ungevejlederne samarbejder med en række relevante offentlige myndigheder og
institutioner, som de unge har kontakt til. Der er bl.a. et meget tæt samarbejde med
Center for Alkohol- og stofbehandling (CAS). Hjemmevejledere og støtte- og kontaktpersoner hører i Roskilde organisatorisk under Center for socialpsykiatri, hvilket betyder, at korpset også omfatter misbrugshjemmevejledere.
Jobcentret har kontakt til ungevejlederteamet, bl.a. i forbindelse med projektet ’Integreret indsats’, hvor hjemmevejlederteamets opgave er at sikre, at borgerne møder
op til tilbuddet.
Derudover samarbejder teamet med lokale institutioner, private som offentlige, hvor
netværksaktiviteter er knyttet til, og der arbejdes på at udvide kontaktfladen.
- 24 -
Eksempel 3.1 Thisted – UdsatteTeam
UDSATTE TEAM
Formål
Hidtil har støtte- og kontaktpersoner og hjemmevejledere i Thisted Kommune være
forankret i 5 forskellige tilbud, under henholdsvis sektionen for misbrug og i handicap- og psykiatriafdelingen.
Med henblik på at skabe en mere sammenhængende indsats har Thisted kommune
har i 2012 oprettet et ’Udsatte Team’, der samler indsatsen både for støtte- og kontaktpersoner og for hjemmevejledere. Indsatsen samles også ledelsesmæssigt i Social- og Sundhedsafdelingen.
Formålet er bl.a. at sikre:
 en bedre og mere fleksibel indgang til de forskellige tilbud i misbrugsområdet og
det psykiatriske system for socialt udsatte /dobbeltdiagnosticerede og dobbelt
belastede.
 større information og løbende kollegial udveksling af faglig viden og erfaring ved
at samlede de forskellige ordninger i et og samme team.
Målgruppe
Målgruppen for Udsatte Teamet er en gruppe borgere, hvis liv er præget af forskellige komplekse sociale og personlige problemstillinger, som er karakteriseret ved
følgende:
 ledighed
 helbredsproblemer
 psykiske problemer
 misbrug
 hjemløshed (funktionelt)
 ensomhed
 isolation
Lovgivning
Serviceloven § 99 (støtte- og kontaktperson)
Serviceloven § 85 (hjemmevejlederordningen)
Finansiering
Kommunal finansiering
Antal
pladser
Ca. 100 brugere af støtte- og kontaktpersonordningen
Ca. 50 brugere af hjemmevejlederordningen
For begge ordninger gælder det, at der både er brugere på førtidspension og på
kontanthjælp.
Indgang
Støtte- og kontaktpersonerne er opsøgende, til hjemmevejledningen visiteres der fra
kommunen.
Der er følgende sammenhæng mellem de to ordninger:
Udgangspunktet for støtte- og kontaktpersonordningen er, at borgeren er sikret fuld
anonymitet, hvis denne ønsker det. Anonymiteten betyder bl.a. at borgeren ikke
registreres med cpr.nr., og at der ikke videregives oplysninger til andre offentlige
myndigheder. Når kontakten og tilliden er opstået, kan støtte kontaktpersonen argumentere for, at borgeren bør opgive kravet om anonymiteten. Dette er nødvendigt for at kunne hjælpe borgeren i forhold til andre dele af systemet. I det øjeblik,
der fx igangsættes en ansøgning om sociale ydelser, må anonymiteten opgives. Når
anonymiteten er ophævet, må støtte- og kontaktpersonen ligeledes videreføre støtten i henhold til anden lovgivning, fx i form af tilbud om støtte efter Servicelovens §
85 (hjemmevejleder).
- 25 -
Når borgeren overgår til at modtage støtte efter Serviceloven § 85
(i form af hjemmevejledning) gælder de normale regler for registrering og videregivelse af oplysninger.
Resultater
Formålet er en styrkelse af misbrugsbehandlingen og den psykiatriske indsats for
socialt udsatte og skabe en bedre sammenhæng, især for borgere med dobbeltdiagnose. Ordningen er etableret i 2012.
Metoder
Udsatte Team består af i alt 9 støtte- og kontaktpersoner og hjemmevejledere samt
2 sagsbehandlere.
Støtte- og kontaktperson ordningen:
Hovedopgaven for støtte- og kontaktpersonen er at opsøge, opbygge og sikre kontakt til de mest socialt udsatte isolerede personer med sindslidelse på en sådan måde, at den enkeltes egne ønsker, behov og præmisser respekteres i hele forløbet.
Støtte- og kontaktpersonen skal bl.a. styrke borgeren i at benytte samfundets muligheder og øvrige tilbud. Dette sker ved, at støtte- og kontaktpersonen sammen med
borgeren støtter, at andre indsatser planlægges, samordnes og gennemføres.
Hjemmevejlederordningen:
Hjemmevejlederordningen skal bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på
egne præmisser. Indsatsen tager blandt andet sigte på, at borgeren kan bevare eller
forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Støtten skal tage udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og forudsætninger og skal tildeles efter en individuel behovsvurdering.
Aktiviteter
Støtte- og kontaktperson:
 Opsøgende koordinerende arbejde
 Tillidsopbyggende aktiviteter
 Konkret hjælp til at tage kontakt til andre myndigheder
 Daglig støtte til at håndtere relationer til andre
Hjemmevejleder:
 At skabe struktur i hverdagen
 Ledsagelse til dagtilbud, fritidstilbud, behandling, herunder indlæring af nye
ruter
 At kunne planlægge og styre sin økonomi
 Indkøb og madlavning
 Personlig hygiejne
 Oprydning og rengøring af bolig samt tøjvask
 At skabe netværk
Samarbejde
Udsatte team samarbejder med alle relevante offentlige myndigheder og institutioner.
- 26 -
Eksempel 3.2 Thisted – Kromarken
KROMARKEN
Formål
Målgruppe
Bostedet Kromarken har de unge, som ikke passer ind/kan håndteres andre steder.
Tilbuddet giver socialpædagogisk støtte til unge, som enten bor på stedet eller i eget
hjem.
Formålet er at hjælpe de unge til at blive så selvhjulpne som muligt. Det er et selvstændigt mål at holde de unge fra kriminalitet.





Unge (ingen aldersgrænse), men de kommer ofte, når de er 20-21 år
Mange har en sindslidelse (flere har ADHD)
De har ofte en kriminel fortid
De har problemer med omgang med mennesker
Nogle er misbrugere
De unge kan i princippet komme fra hele landet, flertallet er dog fra Thisted. De har
typisk boet på et privat opholdssted tidligere.
2 af de 6 nuværende beboere er på kontanthjælp. De øvrige er på førtidspension.
Ordinært job er ikke oplagt for disse unge. De er langt væk fra arbejdsmarkedet.
Målet kan her på sigt være praktikker/skånejobs. Kontanthjælpsmodtagerne er ofte i
et forløb (fx STU).
Eksempel:
En ung mand med ADHD som kom fra et andet opholdssted. Han havde tidligere
begået røveri, lavet frihedsberøvelse, og solgt hash på det tidligere opholdssted. Fik
en dom og blev placeret i et sommerhus med 28 pædagoger. På Kromarken gik de
efterfølgende i gang med at oparbejde relationer og tillid.
Lovgivning
§ 85 (støtte i eget hjem)
Finansiering
Kommunen finansierer støtten efter § 85. De, der bor på bostedet, har deres egen
lejlighed og betaler for kost og logi.
Antal
pladser
3 unge, som bor på stedet (har egen lejlighed)
3 unge, bor i området (pædagogerne har tæt kontakt til disse)
Indgang
Socialforvaltningen visiterer.
Resultater
Der er ikke foretaget evaluering.
Metoder
Ansatte:
Der er 7 ansatte pædagoger til i alt 6-8 unge. En unge har særligt tilknyttet én medarbejder. Der er tale om socialpædagogisk støtte.
De ansatte kan i princippet være sammen med beboerne døgnet rundt. De unge skal
kunne mærke og vide, at pædagogerne er der for dem. De unge der ikke bor på
stedet mødes med pædagogerne typisk 2 gange om ugen af 3 timer, men det er op
til medarbejderen sammen med den unge at fastlægge, hvad behovet mere specifikt
er.
Der arbejdes på Kromarken med at skabe et tillidsforhold til de unge. Der gøres ikke
brug af nogen form for fysisk fastholdelse. Der lyttes til de unge, og der arbejdes på
at lære de unge at kende og på at få de unge til at erkende deres situation og deres
- 27 -
ressourcer. I fællesskab skal man finde ud af, hvad de unge har lyst til at lave og
pædagogerne motiverer dem til at følge deres egne ønsker og mål. Kromarken arbejder systematisk på at få fat i de unges ønsker og behov og lader dem selv komme
med løsninger.
Aktiviteter
Aktiviteterne er meget individuelt tilpassede. Derfor dette eksempel på en afklaringsproces til illustration.
Eksempel:
En ung mand, som tidligere boede hjemme, var 19 år, da han kom til Kromarken. Han
har en diagnose som autist. Er ikke normalt begavet (i den lavere ende). Kromarken
skal hjælpe ham til at klargøre ønsker og mål og med at få prøvetid og praktikker på
virksomheder. Som udgangspunkt arbejdes der på at skabe tillid. Dette sker fx ved, at
medarbejderne laver noget konkret sammen med den unge. En af pædagogerne står
fx meget tidligt op sammen med ham og går ud i skoven for at se på dyr. Langsomt
begynder den unge mand at åbne sig. Det viser sig, at han gerne vil være fisker. Kromarken undersøger muligheder for dette, men pga. den unge mands diagnose og
deraf følgende medicinforbrug er der ingen mulighed. Kromarken undersøger så,
hvad der er af muligheder inden for andre uddannelser. STU og Jobcentret er også
inde over. De tillidsopbyggende aktiviteter fortsættes. Efterfølgende finder den unge
mand ud af, at han drømmer om at komme på VUC, men at han har svært ved at
rumme andre mennesker. For at komme på VUC skal han have 9. kl., og han ønsker
at tage denne. Kromarken undersøger mulighederne. Han får en erkendelse af, at det
nok ikke er muligt at tage en ordinær uddannelse. Der skal tænkes anderledes og
derfor kommer STU på banen. Der laves et forløb for ham, og han er meget motiveret for dette forløb. Han starter på STU skolen, hvor han følger ét fag (dansk). Får 12 i
eksamen. Derefter bygges matematik på.
Samarbejde



Jobcentret og Socialforvaltningen. Der afholdes statusmøder (mindst 1 gang
om året – typisk hver tredje måned). Her er parter omkring den unge samt
den unge selv med til mødet.
Kriminalforsorgen
Distrikspsykiatrien. Borgeren skal indvilge i, at pædagogen tager med.
Koordinering:
Kromarken er tovholder for den unge overfor samarbejdsparterne.
- 28 -
4. SOCIALPÆDAGOGISK BEHANDLING OG STØTTE,
HERUNDER LÆNGEREVARENDE BOTILBUD
Socialpædagogisk behandling
Et tilbud, der har som formål at forbedre en given tilstand og systematisk at vurdere og stimulere den fysiske, psykiske og sociale udvikling. Behandlingen sker normalt med udgangspunkt i en behandlingsplan. Behandling foregår ofte i tilknytning til et bosted og kan strække
sig over en længere periode – fra ½ til 7 år.
Socialpædagogisk støtte
Et tilbud, der gennem vejledning, omsorg, støtte og kompenserende hjælp har til formål at
fastholde eller udvikle en persons funktionsevne samt mulighed for selvbestemmelse og
selvstændighed.
Eksempler på socialpædagogiske tilbud
I alle kommuner findes en række socialpædagogiske tilbud, herunder også nogle der omfatter længerevarende bo-tilbud.
Eksempel 4 Aarhus
Bofællesskabet Haslekollegiet er ramme for et kortvarigt psykosocialt rehabiliteringsforløb for unge
mellem 18og 35 år, hvor beboerne bliver parate til at leve og begå sig i hverdagen.
Eksempel 4 Esbjerg
Bofællesskaberne Edelsvej tilbyder botræningsophold i en tidsbegrænset periode til unge 18-25årige med psykiske/sociale funktionsnedsættelser.
Eksempel 4 Roskilde
Botilbuddet Udsigten er et botilbud under socialpsykiatrien til unge, som har en psykisk lidelse, og
som har brug for støtte og vejledning.
De tre sammenhængende tilbud er socialpædagogiske tilbud til unge med sociale problemer. Der
arbejdes hen imod at få de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.
Dragskilde er et socialpsykiatrisk trænings- og bosted, hvor både yngre og midaldrende mennesker
med en sindslidelse og med ønske om udvikling kan få en målrettet og intensiv socialpsykiatrisk
træningsindsats.
- 29 -
Eksempel 4 Aarhus – Haslekollegiet
HASLEKOLLEGIET
Formål
Målgruppe
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Resultater
Metoder
Ramme for et kortvarigt psykosocialt rehabiliteringsforløb for unge mellem 18og 35
år, hvor beboerne bliver parate til at leve og begå sig i hverdagen. Det overordnede
mål er at reaktivere de unges ressourcer ved, at de unge får social træning, som giver
personlige kompetencer - viden om sig selv og egne kompetencer. Dette sker ved, at
den enkelte:
 arbejder med selvværd og indsigt i egen situation
 udvikler ansvarsfølelse og handlekraft i egen tilværelse.
Det er et centralt mål, at de unge under opholdet støttes i at afklare og forfølge beskæftigelses- eller uddannelsesønsker.
Unge i alderen 18-35 år med en sindslidelse og som vurderes at kunne flytte til en
permanent bolig efter en psykosocial rehabiliteringsindsats på 1-2 år. De unge er
ustabile i sygdomsbilledet og er i en proces, hvor de kæmper med at udvikle brugbare
strategier. Flertallet af beboerne er kontanthjælpsmodtagere, mens de øvrige er på
førtidspension eller under afklaring hertil. Alle beboere har tidligere været indlagt på
en psykiatriskafdeling for fx skizofreni. Nogle har tillige et misbrug.
De fleste beboere har gennemført folkeskolen, og nogle har en gymnasial uddannelse. En del har levet et nogenlunde almindeligt liv indtil (sen) teenagealderen, hvorefter de er blevet psykotiske, paranoide m.v. Mange er indadvendte og kan beskrives
som skrøbelige unge mennesker med psykiske sygdomme, og enkelte har selvmordstanker.
Botræning efter Servicelovens § 107
Haslekollegiet er kommunalt finansieret og modtager midler ifht. belægning (udførerdel), og sælger i tilfælde af ubenyttede pladser disse til andre kommuner.
Der er 14 pladser i alt på Haslekollegiet. Beboerne bor i 2 enheder med 7 personer i
hver. Et typisk ophold varer 1-3 år, og i perioder er der venteliste.
Beboerne visiteres igennem de myndighedsansvarlige sagsbehandlere, der bevilger
en plads, og der udarbejdes en handleplan for stabilisering af den unge og den psykiske sygdom.
Den kommende beboer opfordres til at besøge sin bogruppe inden indflytning fx til
fællesspisning og evt. sammen med sagsbehandleren eller et familiemedlem.
Alle beboere flytter fra Haslekollegiet efter 1-3 års ophold. En del flytter i egen bolig
ofte med bostøtte, andre flytter til et af Aarhus Kommunes bofællesskaber.
Enkelte har færdiggjort eller påbegyndt en uddannelse under opholdet på Haslekollegiet (fx ingeniør og multimedietekniker). Under opholdet har enkelte andre deltaget i
et forløb hos Arbejdskonsulenterne enkelte har deltaget i uddannelsespraktik eller
har fastholdt et skånejob. Endelig har nogle under opholdet fundet frivilligt arbejde.
Indsatsen på Haslekollegiet bygger på en recovery-orienteret tilgang, som skal understøtte og genopbygge de værdier og faktorer, der er afgørende for, at den enkelte
kan komme sig.
Endvidere lægges der vægt på, at støtte den unge i at tage ansvar for eget liv og i at
deltage i fællesskaber (empowerment tilgang). Den unge og personalet indgår et
partnerskab, hvilket betyder, at personalet stiller viden og ekspertise til rådighed
under respekt for, at beboeren er ekspert i eget liv.
- 30 -
Aktiviteter
Elementer af metodernes anvendelse i praksis: Haslekollegiet er delt op i 2 brugergruppe med 7 personer i hver. Her skal de unge have et fælles hverdagsliv til at fungere rent praktisk.
Hver gruppe har fx deres egen bankkonto, hvor de får ansvaret for at administrere
indkøb. Og der skal laves mad, vaskes op, m.v. Hvis dette ikke fungerer, eller når der
opstår uenigheder, kommer personalet på banen. Men de unge skal stadig være med
i problemløsningen:
’De, der er med til at skabe problemet, skal også være med til at løse det’.
Der er kun få faste fælles aktiviteter for beboerne på Haslekollegiet. Disse er:





det fælles aftensmåltid i hver brugergruppe, som er den første daglige fælles
aktivitet
et ugentligt gruppemøde, hvor der tales som praktiske ting (køkken, oprydning,
indkøb mv.)
et tilbud om deltagelse i kreativt værksted en aften om ugen
et tilbud om en gåtur på et fast ugentligt tidspunkt
et månedligt husmøde for alle beboere med deltagelse af leder og et par ansatte
Dagsordenen består af emner af mere overordnet karakter, og med interesse for
den samlede beboergruppe.
Herudover skabes der i samarbejde mellem beboere og ansatte rammer for, at de
unge kan være sammen med hinanden via aktiviteter som biografture, svømmehal,
fødselsdagsfester o.a.
For den enkelte unge er der en plan for daglige/ ugentlige aktiviteter, hvor formålet
er at skabe strukturer og stabilitet. Planerne tager udgangspunkt i de unges egne
ønsker, men indeholder også udfordringer, der er individuelt tilpasset. Beboerne
støttes i at
 afsøge muligheder, påbegynde og deltage i et uddannelses- eller beskæftigelsestilbud
 følge psykiatrisk ambulant behandling ofte 2 gange ugentligt
 deltage i netværksdannende tilbud (klubber, foreninger o.a.)
 deltage i fritidsaktiviteter uden for huset
Samarbejde
For at beboerne kommer godt i gang med sådanne aktiviteter, kan personalet i en
opstartsperiode hjælpe de unge ved fx at følge dem til bussen, deltage de første par
gange sammen med den unge, hjælpe dem med at komme i seng om aftenen og op
om morgenen osv.
Psykiatri:
Haslekollegiet har et tæt samarbejde med de psykiatriske tilbud under sundhedsregionen. Ofte deltager en behandler fra sundhedsregionen i mødet ved indflytningen, og
flere unge modtager ambulant behandling af en psykiater, der kommer til Haslekollegiet.
Socialforvaltningen:
Der er meget samarbejde med forskellige uddannelses- og beskæftigelsesrettede
tilbud under Socialforvaltningen som fx Netværket og Arbejdskonsulenterne.
Endvidere samarbejdes der i særlig grad med bostøtter og myndighedsrådgivere samt
ad hoc med misbrugs- og alkoholbehandlingstilbud
- 31 -
Eksempel 4 Esbjerg – Bofællesskabet Edelsvej
BOFÆLLESSKABERNE EDELSVEJ, PENSIONATET
Formål
At tilbyde botræningsophold i en tidsbegrænset periode til unge 18-25-årige med
psykiske/sociale funktionsnedsættelser.
Fokus i botræningen er:
 at forebygge, at den unges problemer forværres
 at skabe et udviklende miljø, så den unge får et værdigt ungdomsliv
 at optræne den unge til at få en selvstændig tilværelse og en placering på arbejdsmarkedet
 at skabe størst mulig selvbestemmelse og afklaring af fremtidig støttebehov
Målgruppe
En ung, der bor på Pensionatet på Edelsvej, har typisk oplevet omsorgssvigt og har
ikke afsluttet folkeskolen/en ungdomsuddannelse. Når den unge flytter ind, har
den unge et begrænset socialt netværk/føler sig ensom, har ikke styr på sin økonomi og andre dagligdags gøremål, har svært ved at omgås andre mennesker. Den
unge kan være i risiko for at blive ung forælder og/eller få store misbrugsproblemer.
De fleste beboere i Pensionatet er kontanthjælpsmodtagere.
De øvrige unge er førtidspensionister. Enkelte kontanthjælpsmodtagere er tilknyttet et af de 5 andre botilbud, eller får støtte i egen bolig uden for matriklen Edelsvej. Andelen af kontanthjælpsmodtagere i alle tilbuddene i Bofællesskaberne
Edelsvej er stigende.
Lovgivning
Botræning efter Servicelovens § 107.
Enkelte kontanthjælpsmodtagere modtager hjemmevejledning i egen lejlighed
efter Servicelovens § 85.
Finansiering
Takstfinansieret med kommunale driftsmidler med betaling for besatte pladser
Antal pladser
20 pladser, som regel med fuld belægning og venteliste
Indgang
Kommende beboere visiteres til botræningen via Esbjerg Kommunes socialforvaltning (Sociale tilbud under Borger og Arbejdsmarked)
Resultater
Den unge udsluses til egen bolig
Metoder
Alle beboere får som hovedregel foretaget en psykologisk undersøgelse, der afdækker kompetencer og funktionsnedsættelser og fungerer som afsæt for botræningsindsatsen.
Kontaktvejlederens indsats tager bl.a. afsæt i teorier om udvikling af et positivt selv
og gode relationer.
Bofællesskabernes motto er: ’Vi kommer langt med en kærlig hånd og et godt
måltid mad’.
Aktiviteter
Botræningens aktiviteter tilrettelægges efter den enkeltes behov.
Hjemmevejledning:
Den unge modtager generel støtte og vejledning i botræning fra en kontaktvejleder. Fx i praktiske færdigheder, hygiejne, oprydning, tøjvask og indkøb samt i udvikling af sociale kompetencer, fx konfliktløsning. Kontaktvejlederens opgave er
sammen med den unge at have overblik over den unges situation; fysisk og psykisk
helbred, lave handleplaner, samarbejde med den unges skole/arbejdsplads, pleje
- 32 -
kontakt mellem den unge og familie og venner, lægge budget og føre regnskab
sammen med den unge, og vejlede/deltage i at den unges lejlighed er i orden.
Særlige temaer i botræningen er
1. kostvejledning, fordi mange af de unge ikke spiser sund mad,
2. arbejde med seksualitet, fordi mange unge er blevet seksuelt misbrugt eller i risiko for det og
3. planlægning af økonomi, fordi de unge har svært ved at administrere deres penge.
Ugeprogram mandag til fredag:
Morgenvækning → morgenmad i fællesrum → hjælp til at møde til dagtilbud med
madpakke → samling kl.15 i fællesrummet i Pensionatet → tilberedning af aftensmaden → aftenhygge/samvær. Fredag eftermiddag: fælles frokost og rengøring i
boligerne. Tirsdag aften: aktiviteter tilrettelagt af beboerne: playstation-turnering,
svømning, biograftur, bowlingetur, fisketur og skøjtning.
Aktivering/beskæftigelse:
Der stilles krav om, at alle beboere har et dagtilbud ved siden af botræningstilbuddet for at få struktur på hverdagen. Fx deltagelse i uddannelse, aktiveringsprojekter
på jobcentret, virksomhedsaktivering fx som butiksassistent eller landbrugsmedhjælper.
De svageste kontanthjælpsmodtagere starter med et internt dagtilbud i Bofællesskaberne, fx i en praktik.
Samarbejde
De unges sagsbehandler i socialforvaltningen (myndighed) er tovholder på den
enkeltes sag. Der er et tæt samarbejde mellem tovholderen og den unges kontaktvejleder i botilbuddet.
Kontaktvejlederen deltager sammen med den unge i terapisamtaler ved psykolog,
ved besøg hos praktiserende læge, i samtaler med forældre, ved medicinsk behandling hos distriktspsykiatrien, ved tvangsindlæggelse på psykiatrisk hospital.
- 33 -
Eksempel 4 Roskilde – Roskilde
UDSIGTEN
Formål
Målgruppe
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Resultater
Metoder
Udsigten er et udvidet botilbud under socialpsykiatrien til unge, som har en psykisk
lidelse, og som har brug for støtte og vejledning. Udsigten åbnede i februar 2011 med
det formål at bruge ressourcer lokalt, og for at styrke de unges lokale netværk.
Hensigten med tilbuddet er at støtte de unge med at ’komme tilbage til livet’ (recovery), så de efterfølgende har behov for så lidt indgribende hjælp eller tilbud som overhovedet muligt. Målet kan fx være at kunne flytte i egen bolig.
Målgruppen er 17-25-årige unge med psykiske problemstillinger, der har brug for
støtte og vejledning. Enkelte har (endnu) ingen specifik diagnose, men betegnes som
unge med ’ondt i livet’. Nogle af de unge har personlighedsforstyrrelser med selvskadende adfærd. Andre hovedgrupper er skizofreni-spektret samt ’bogstavlidelser’ som
ADHD, OCD og PTSD. De unge er ofte tidligt skadede og mangler sociale kompetencer.
Flere af de unge har misbrugsproblematikker.
Alle beboere er kontanthjælpsmodtagere, hvoraf dem med fx personlighedsforstyrrelser og skizofreni får forhøjet kontanthjælp. De fleste er i behandlingsforløb. Enkelte unge er i gang med et STU-forløb eller deltager nogle timer ugentligt i et erhvervsrettet tilbud.
Serviceloven § 107
Tilbuddet er finansieret via kommunal drift. En plads koster ca. 2.000 kroner/døgn.
Beboerne betaler selv for kost og husleje.
9 døgnpladser med egne værelser og fælles bad, køkken og opholdsrum. Forløbets
varighed er typisk ½ - 2 år.
Kommunen er ansvarlig for visitationen. Hver ung kommer med en individuel handleplan.
Den unge og dennes kontaktperson tager udgangspunkt i handleplanen, når de ved
opstarten laver en samarbejdsaftale med mere konkrete delmål, som tager hensyn til
den unges ønsker.
Succeskriteriet er at etablere en tryg ramme og den nødvendige støtte samt udfordre
de unge til at tage større ansvar og blive mere selvhjulpne.
Metodisk lægger Udsigten vægt på positiv psykologi, social træning og kognitiv tilgang. Udsigten har en ekstern supervisor, som er kognitivt uddannet. Personalet gør
brug af den åbne dialog (systemiske narrativer). Personalet hjælper de unge med at
afklare, hvad de kan og giver dem muligheder under hensyntagen til deres formåen,
så de ikke stresses – fx når det gælder uddannelse. De vurderer desuden, om der skal
suppleres med andre tilbud.
Personalet giver hjemmevejledning på stedet, som kan sammenlignes med §85, hvor
personalet giver støtte, rådgivning, vejledning. Det kan fx bestå i at ledsage den unge
til møder el.lign. Tilgangen er, at borgeren selv skal deltage aktivt, og at ansvaret
dermed så vidt muligt gives til borgeren; hjælp til selvhjælp.
Aktiviteter
Personale består af 15 medarbejdere, som er social- og sundhedsassistenter, pædagoger og ergoterapeuter. En er under uddannelse til socialrådgiver. Personalet arbejder i 12-timers vagter.
Der er ingen decideret faste aktiviteter, da der er tale om et botilbud. De aktiviteter,
der foregår i tilknytning til botilbuddet handler om motion, socialt samvær/social
træning:
- 34 -
Motionsaktiviteter:
 cykling: Institutionen har købt mountainbikes, som bruges i en nærliggende
grusgrav.
 fitness via idrætsforening: frivilligt tilbud 2 gange/uge – ofte er der personale
med.
Socialt samvær/social træning:
 der afholdes fælles arrangementer knyttet til traditioner – fx påskefrokost
 fisketure
 grillplads/bålplads
 bygge shelter
 Wii – Bowling, Guitar Hero
 byture i form af shopping, cafebesøg mv.
 Peoples Corner: værested under Center for socialpsykiatri, hvor to aftener om
ugen særligt er forbeholdt unge. Der arrangeres desuden 24 timers arrangementer.
Samarbejde
De unge, der deltager i STU-forløb eller erhvervsrettede tilbud, følger disse aktiviteter
på uddannelsesinstitutioner som fx VUC, Idrætsakademiet eller på et beskyttet værksted. Udsigtens personale støtter/motiverer til, at de unge følger disse eksterne aktiviteter.
Der samarbejdes med socialforvaltningen om visitation, og med ydelsesafsnittet om
kontanthjælp og forskellige ydelser som buskort mv.
UU-vejledere og Udsigten holder møder, hvor der drøftes uddannelsesmuligheder.
Derudover samarbejdes der med UU på det individuelle plan. Med jobcentret samarbejdes om konkrete beboere. Der er desuden lidt kontakt til private virksomheder om
praktikforløb.
Der foregår et samarbejde med Sundhedscentret om KRAM (kost, rygning, alkohol og
motion). Sundhedscentret underviser både personale og beboere. På behandlerområdet samarbejder Udsigten med CAS (Center for Alkohol og Stofbehandling), distriktspsykiatrien, praktiserende læger og privatpraktiserende psykologer/psykiatere
– alt sammen i forhold til den enkelte beboer.
Endelig hjælper personalet med at opretholde/etablere kontakten til de unges netværk/pårørende.
Når det gælder aktiviteterne, samarbejder Udsigten med Peoples Corner og SIR
(Sindslidendes Idrætsforening Roskilde), hvor Udsigten har købt 8 medlemsskaber.
- 35 -
Eksempel 4.1 Thisted – Tre sammenhængende tilbud
TRE SAMMENHÆNGENDE TILBUD: Skiftesporet, DøgnXpressen og Mågevej
Formål
De tre sammenhængende tilbud er socialpædagogiske og til unge med sociale problemer. Formålet er at skabe struktur, forudsigelighed og genkendelighed i de unges
hverdag. Der arbejdes hen imod at få de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.
De 3 tilbud er:
1) Skiftesporet
Arbejdsmarkedsrettet tilbud med dagbehandling. Her lever de unge i en dagligdag i
beskyttede omgivelser. Der stræbes efter, at afspejle ’det virkelige liv’ mest muligt.
De unge har en struktureret hverdag kl. 8-15 med et fast program for ugen. De møder ind (stempler ind), spiser morgenmad, arbejder på et pakkeri (hvor pengene
bruges på en årlig studie/behandlingstur).
2) DøgnXpressen
Et døgntilbud til unge i eget hjem, hvor de også får støtte og behandling.
3) Mågevej
Bofællesskab. Ikke døgndækket – beboerne de kan ringe til DøgnXpressen døgnet
rundt.
De unge starter typisk i ét tilbud, men kan være gennem flere tilbud undervejs i
deres forløb. Mågevej er til unge, der har brug for mest hjælp, dernæst følger
DøgnXpressen og endelig Skiftesporet.
Målgruppe




normalt 18-25 år
mænd/kvinder, man forsøger at gøre det 50/50
ingen med stofmisbrug; indtages der stoffer, medfører det udskrivning fra tilbuddet
unge med sociale problemer, særligt kontanthjælpsmodtagere med massive
problemer udover ledighed
unge med psykiatriske diagnoser, men også mange, som ikke er udredte, når de
kommer
de, der ikke kommer ind i tilbuddene, kommer typisk i psykiatrisk behandling i
stedet
De unge har typisk været i uddannelsesforløb, som mislykkede
Lovgivning



Skiftesporet: Serviceloven § 104
DøgnXpressen: Serviceloven § 85
Mågevej: Serviceloven § 107
Finansiering
Kommunen finansierer. De unge betaler selv for at bo på Mågevej.
Antal
pladser
 20 unge indskrevet på Skiftesporet
 30 unge i DøgnXpressen
 5 unge på Mågevej
Varighed: Typisk 1 ½ - 2 år, men kan vare op til 6-7 år.
Indgang
Jobcentret visiterer, socialafdelingen vurderer.
Det er et tilbud, og de unge skal ville det. Distriktspsykiatrien kan anbefale borgeren



- 36 -
til tilbuddene.
De unge er typisk visiteret til ét af de tre tilbud, men kan skifte mellem dem.
Resultater
Nogle tager en uddannelse, mens de er i tilbuddet. Nogle bevilges revalidering. Skiftesporet tilbyder at følge de unge, fra de kommer ind, til de fx er færdige i uddannelse eller er i arbejde (som efterværn). 82 % af de unge er efterfølgende kommet i
uddannelse eller i arbejde.
Metoder
Der er 14 pædagoger i selve dagbehandlingen, som udfører rollen som kontaktperson. En er uddannet socialrådgiver.
’Motto: vi behandler alle ens, ved at behandle dem forskelligt’ (alle unge har en individuel plan).
Efteruddannelse af personalet vægtes meget højt: personalet skal vide, hvordan de
træner de unges færdigheder. Alt personale er bl.a. uddannet i relationsbehandling.
I den socialpædagogiske træning arbejdes med udviklingsmuligheder, og der lægges
vægt på, at den unge selv skal være med på at arbejde med egen udvikling. I behandlingen arbejdes kognitivt med at få vendt de unges tanker.
Erfaringen er, at det er afgørende, at de unge når til en vis selverkendelse, og at de
ved, hvorfor de er i tilbuddet, hvor de er i livet, og hvorfor de har de problemstillinger, de har. Derfor arbejdes der også med, at de unge skal anerkende deres sårbarheder. En ung, der starter i et af tilbuddene, får udover en kontaktperson tilknyttet
en af de ’gamle unge’ som mentor.
Aktiviteter
Fast ugeprogram for hver ung, så denne ved, hvad han/hun skal lave, nøjagtig, fra
han/hun kommer, til han/hun går. Fx få morgenmad, i motionscenter, arbejde i pakkeriet, få frokost, arbejde i pakkeriet, gå en tur. Hvis den unge ikke er klar til arbejde i
pakkeriet, flyttes arbejdet hen til den unge.
Med arbejdet i pakkeriet trænes færdigheder, såsom hvordan man omgås andre
mennesker, arbejdsopfattelse og stabilitet.
Andre aktiviteter:
 tømrerprojekter
 gåture
 svømning
 løbeture og arrangementer (halvmaraton)
 boksning
 studietur en gang/året (i år Paris)
 virksomhedsbesøg
Fredag og mandag aften spiser de unge sammen, spiller volleyball og går i biografen.
Samarbejde
Samarbejdspartnere:
 distriktspsykiatrien (meget samarbejde)
 psykologer
 jobcentret
 STU
 uddannelsesinstitutioner
 hjemmesygeplejen
- 37 -
Eksempel 4.2 Thisted – Dragskilde
DRAGSKILDE
Formål
Dragskilde er et socialpsykiatrisk trænings- og bosted, hvor både yngre og midaldrende mennesker med en sindslidelse og med ønske om udvikling kan få en målrettet og intensiv socialpsykiatrisk træningsindsats.
Dragskilde er et døgntilbud, hvor borgere kan bo over en længere periode for dermed at få skabt stabilitet i deres liv og hverdag.
Formålet er, at beboerne over en længere periode (gennemsnitlig mellem ½ - 3 år, i
nogle tilfælde op til 5-6 år) udvikler kompetencer, så de får mulighed for at håndtere
deres hverdagsliv enten alene (med støtte) eller i et længerevarende botilbud.
Målgruppe
Yngre eller midaldrende voksne med psykosociale problemstillinger - primært fra 18
år til sidst i 20'erne. Beboerne har meget forskellige diagnoser: skizofreni, personlighedsforstyrrelser, ADHD, autisme, alvorlige depressioner, psykosociale problemstillinger. Mange har også misbrugsproblematikker.
Nogle har en dom for kriminalitet, dog ikke helt hårde domme. Beboerne har typisk
flere problemer end ”blot” de psykiske. Mange har sociale problemer.
Mange af beboerne kommer efter en indlæggelse. Det er således borgere, som er
blevet udredt til ikke at være i stand til at komme hjem og klare sig selv.
Kontanthjælpsmodtagere:
Ud af 16 beboere er de 6 på kontanthjælp, 8 på førtidspension, 1 på SU og 1 på sygedagpenge.
Lovgivning
§107
§ 85 (hjemmevejledning til enkelte borgere uden for bostedet)
Finansiering
Takstfinansieret. Borgerens hjemkommune betaler.
Beboerne betaler for kost og logi
Antal
pladser
16 pladser
Indgang
Dragskilde er forpligtet til at modtage borgere fra hele Region Nordjylland. Lederen i
psykiatriafdelingen i Thisted Kommune er formand for visitationsudvalget, hvor også
lederen fra Dragskilde og sagsbehandleren fra kommunen har sæde. Borgeren skal
selv sige aktivt ja til tilbuddet. Ved henvisning fra psykiatrien afholdes ofte en behandlingskonference sammen med kommunen før visitation.
Resultater
Ca. 25 pct. kommer efterfølgende i ordinært job eller fleksjob. Andre får praktikplads
eller kommer i uddannelse (fx håndværkeruddannelse, universitetsuddannelse)
Metoder
Personale:
Ca. 21 fuldtidsstillinger, herunder sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter. Medarbejderne har en fælles psykodynamisk grunduddannelse.
COPM:
For at afdække beboerens egne ønsker, egen opfattelse af vigtige aktivitetsbehov, og
hvad der er nødvendigt, anvendes COPM (Canadian Occupational Performance Measure) til at måle aktivitetsudøvelse. Dette er et arbejdsredskab, som ved et semistruktureret interview afdækker, hvad de mest betydningsfulde aktivitetsproblema-
- 38 -
tikker og – ønsker er for den enkelte indenfor områderne egenomsorg, arbejde og
fritid. Disse er grundlaget for beboerens kortsigtede handleplansmål. Derfor foretages COPM interviewet/revurdering som minimum før hvert handleplansmøde.
Handleplan:
Dragskilde har fokus på, at der skal være et perspektiv for borgeren. Beboerne skal
have viljen til at forbedre egen situation. Alle beboerne udarbejder i samarbejde med
deres kontaktperson på Dragskilde, sagsbehandler i kommunen og evt. pårørende en
handleplan, hvor der tages udgangspunkt i beboerens ønsker og mål på kort og lang
sigt.
Struktur og relationsarbejde:
Overordnet er der fokus på struktur - og relationsarbejde. Den vigtigste indsats beskrives her som relationsarbejdet. Der arbejdes på at skabe bæredygtige relationer
mellem beboerne og til kontaktpersonerne og øvrige medarbejdere. Derudover
trænes beboerne i at få struktur i døgnrytme, at passe aftaler, hygiejne, at komme
op om morgenen og i seng om aftenen.
Kognitiv tilgang:
Der arbejdes ud fra en kognitiv metodisk tilgang: Beboerne skal inddrages, og ting
afprøves i små etaper. Der tilbydes her kognitive samtaleforløb.
Kontaktpersoner:
Der gøres på Dragskilde brug af en kontaktpersonsordning, hvor hver medarbejder
har ansvar for to beboere, som de har en højere grad af samarbejde med og fortrolighedsforhold til. Kontaktpersonen fungerer ligeledes som tovholder for beboerens
handleplan m.v.
Aktiviteter
Dragskilde gør meget ud af at etablere netværk både internt i huset og i forhold til
familie, venner, kærester m.v. Der er arbejdes også med at etablere netværk uden
for Dragskilde som et led i udslusning.
Beboerne deltager i arbejdsopgaver som madlavning/køkkenarbejde, pedelarbejde,
kontorarbejde m.v., hvilket giver dem erfaring før potentielle praktikforløb.
Der er etableret gruppeforløb, hvor der arbejdes med henholdsvis mande- og kvindeidentitet. Det prioriteres også at inddrage motion i hverdagen og at tilbyde deltagelse i forskellige sportsaktiviteter.
Dragskilde har et musikøvelokale ude i byen, hvor beboerne kan spille i bands og evt.
optræde i forskellige sammenhænge.
Samarbejde
Sagsbehandlere fra social/handicapafdeling og jobcentret.
 Kriminalforsorgen
 Distriktspsykiatrien
- 39 -
5. MISBRUGSBEHANDLING
Misbrugsbehandling er et tilbud, der har til formål at forbedre en given tilstand, og som har
som specifikt formål at afhjælpe et misbrug.
Alkoholbehandling
Kommunen skal tilbyde vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere.
Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Behandling og rådgivning til
alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.
Ydelsens juridiske grundlag: Sundhedsloven § 141
Stofmisbrugsbehandling
Kommunen skal tilbyde social behandling af stofmisbrugere, herunder vederlagsfri lægelig
behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Den lægelige behandling forudsættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Det er kommunens ansvar at tilrettelægge den samlede behandlingsindsats og at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling og den
hermed forbundne psykosociale indsats – og i øvrigt indsatsen mod de sociale problemer,
stofmisbrugeren i øvrigt måtte have.
Ydelsens juridiske grundlag: Sundhedsloven § 142 og Serviceloven § 101
Eksempler på misbrugsbehandlingstilbud
I alle kommuner findes behandlingstilbud både mod alkohol- og stofmisbrug.
I nogle kommuner gives de to behandlingstilbud forskellige steder, mens begge behandlingstilbud findes i samme enhed i andre kommuner.
Eksempel 5 Aarhus
Center for misbrugsbehandling (CFM) tilbyder rådgivning og behandling til alle borgere over 18 år
med stofmisbrugsproblemer i Aarhus Kommune.
Eksempel 5 Esbjerg
Alle borgere med alkoholproblemer er kernemålgruppen for Alkoholbehandlingen. Derudover har
ambulatoriet tilbud for pårørende til alkoholmisbrugere.
Eksempel 5 Roskilde
Center for Alkohol og Stofbehandling (CAS) startede som samlet center i 2010. Formålet er at hjælpe borgere, som selv ønsker at stoppe med deres alkohol- eller stofmisbrug gennem rådgivning og
behandling.
Eksempel 5 Thisted
I Behandlerhuset i Thisted gives der – i modsætning til de andre behandlingssteder - som udgangspunkt den samme behandling, uanset om der er tale om alkohol eller stofmisbrug.
- 40 -
Eksempel 5 Aarhus – Center for Misbrugsbehandling
CENTER FOR MISBRUGSBEHANDLING
Formål
Målgruppe
Hovedformålet er at motivere misbrugere til primært at opnå og fastholde stoffrihed
subsidiært at opnå en væsentlig reduktion af stofmisbruget. Herudover er det målet
at medvirke til forbedring af brugernes livskvalitet og hverdag.
Center for misbrugsbehandling (CFM) tilbyder rådgivning og behandling til alle borgere over 18 år med stofmisbrugsproblemer i Aarhus Kommune.
Brugerne adskiller sig på forskellige områder (fx alder og tilknytning til arbejdsmarkedet) alt efter hvilket misbrugsstof, der er tale om.
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Metoder
Aktiviteter
Samlet set er der dog følgende karakteristika for brugerne af CFM:
 at flertallet er på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst
 at en del har massive gældsproblemer
 at den overvejende del af misbrugerne tillige har psykiatriske diagnoser, typisk
ADHD og depression
 at ca. 2/3 af brugerne er misbrugere af hash, og at denne gruppe har en gennemsnitsalder på 25-27 år
Misbrugsbehandling sker i henhold til § 101 i Serviceloven. De stoffrie efterværnstilbud drives i henhold til § 107 i Serviceloven.
CFM finansieres af Aarhus Kommune med driftsmidler.
I løbet af 2011 havde CFM kontakt med 1.008 personer. Der er ikke venteliste til
behandling.
Alle borgere kan frit og uvisiteret henvende sig og modtage 2 anonyme samtaler. Hvis
borgeren vurderes at tilhøre målgruppen, kan der herefter igangsættes et rådgivningsforløb, hvor den enkeltes misbrugssituation afklares og udredes.
Rådgivningsforløbet munder ud i en vurdering af, om borgeren kan tilbydes et behandlingsforløb i CFM.
Der arbejdes ud fra en kognitiv tilgang. Brugeren deltager frivilligt og skal være motiverede for at blive stoffri eller stabiliseret.
Center for Misbrugsbehandling har en række specialiserede rådgivnings-, behandlings- og efterbehandlingstilbud:


Modtagelsen/ rådgivningen
Behandlingsafd. med en række forskellige dagbehandlingstilbud, enten gruppeforløb opdelt efter misbrugsstoffer eller individuelle samtaler
 Sundhedsteam
 Stoffrit efterværn i bostedet Halvvejshuset og værestedet Madam Grøn
 Kontakthuset og Heroinklinikken
 Projekt Sundhedsrummet/ Gadeklinikken
Herudover tilbydes døgnbehandling på eksterne døgnbehandlingsinst.
Her beskrives kort, hvad der sker i modtagelsen/rådgivningen, i behandlingsafdelingen samt i det stoffrie efterværnstilbud Halvvejshuset.
Modtagelsen/ rådgivningen:
tilbyder to anonyme samtaler, hvor brugerens aktuelle misbrug undersøges, og brugeren informeres om behandlingsmuligheder. Herefter igangsættes en systematisk
kortlægning gennem en ASI udredning (Addiction Severity Index), hvad angår misbrug, familie, uddannelse, bolig, økonomi. Ved høj score på psykiatriske problemer
- 41 -
foretages en screening for psykiatriske lidelser og det vurderes herudfra, hvorvidt
brugere skal indstilles til en egentlig psykiatrisk udredning samt eventuelt gå i gang
med medicinsk behandling. På baggrund af ASI udredningen udarbejdes en social
anamnese, og der laves sammen med brugeren en behandlingsplan.
Behandlingsafdelingen:
Tilbuddene er rettet mod enten stoffrihed eller mod medicinsk understøttet social
behandling. Behandlingsindsatsen sker primært i gruppeforløb eller i særlige tilfælde i
individuelt forløb, og langt den største del af behandlingen foregår som ambulant
behandling 2-5 timer pr. uge.
Et eksempel på et behandlingsforløb er et struktureret hash-gruppeforløb, der har en
varighed på 16 uger.
Andre behandlingsforløb er rettet mod misbrug af stoffer, der stimulerer CentralNerveSystemet (CNS) som fx amfetamin, kokain og ecstasy samt socialmedicinsk substitutionsbehandling m.fl. I behandlingsafdelingen er der et dobbelt diagnoseteam, som
arbejder med de brugere, der udover misbrug har en anden diagnose. Teamet sørger
for, at misbrugsbehandlingen kan kombineres med andre indsatser.
Stoffrit efterværn:
Halvvejshuset er et efterværnstilbud til de, der har afsluttet døgnbehandling eller er
blevet stoffrie. Brugerne tilbydes et værelse i Halvvejshuset, der har 14 pladser med
værelser i en boligopgang og fælles køkken. Gennemsnitligt bor brugerne ½ år i Halvvejshuset. Under opholdet er der meget fokus på arbejde eller uddannelse. Det kræves, at beboerne i løbet af den første måned skal påbegynde et praktikforløb, et
undervisnings-/uddannelsesforløb eller skal være i gang med frivilligt arbejde.
Samarbejde
Hovedmålet med forløbet i Halvvejshuset er at støtte beboerne i at fastholde stoffrihed og få opbygget en ny tilværelse. Det sker bl.a. gennem
 støtte til effektivt at håndtere højrisikosituationer (ifht. tilbagefald)
 støtte til at etablere bæredygtig økonomi og til at få en struktureret hverdag
 samtaler og hjælp ifht. bolig, arbejde, uddannelse og netværk.
CFM har et tæt samarbejde med Arbejdskonsulenterne. Arbejdskonsulenterne er
vant til at arbejde med denne målgruppe og er bindeled til brugerens sagsbehandler i
jobcentret.
Arbejdskonsulenterne kommer fast hver 3. uge og taler med brugere, som er indskrevet (råd og vejledning). De deltager fx altid på det første møde i hashbehandlingsforløbet og kommer fast i efterværnstilbuddene.
Herudover samarbejder CFM bl.a. med:
 læger fra Sociallægeinstitutionen
 psykologer/psykiatere vedr. dobbeltdiagnoser. En psykiater kommer 2 gange
ugentligt i huset
 kriminalforsorgen (forbehandling i arresten)
 jobcenter
 myndighedsfunktionen i Socialforvaltningen
 private/ frivillige væresteder
 den sociale boligtildeling
- 42 -
Eksempel 5 Esbjerg – Alkoholbehandlingen
ALKOHOLBEHANDLINGEN
Formål/mål
Formålet med alkoholbehandling i Esbjerg: tilbud til alle borgere i Fanø, Varde,
Billund, Vejen og Esbjerg Kommune om hjælp og behandling ved eget, en ægtefælles, en kollegas eller en pårørendes alkoholproblem.
Der er defineret to overordnede mål med alkoholbehandlingen:
1. Nem adgang til behandling: dels ved korte fysiske afstande til alkoholbehandling via lokalkontorer udover hovedafdelingen i Esbjerg og dels ved
14 dages behandlingsgaranti.
2. Behandling tilpasset den enkelte: ved at tage udgangspunkt i borgerens situation og behov og sikre, at borgeren udvikler større bevidsthed om ansvar for eget alkoholproblem. Dermed forbedres dennes mulighed for at
træffe valg for sig selv.
Målgruppe
Alle borgere med alkoholproblemer er kernemålgruppen. Derudover har ambulatoriet tilbud for pårørende til alkoholmisbrugere. Der er ingen snæver afgrænsning
af, hvem der er pårørende, det kan fx være samlever / ægtefælle, voksne børn,
forældre og nære venner.
De fleste brugere i tilbudet er i job. Ca. 1/5 af brugerne er kontanthjælpsmodtagere, og ca. 1/5 er førtidspensionister (NAB – register for national alkoholbehandling).
Lovgivning
Sundhedslovens § 141
Finansiering
Kommunale driftsmidler finansierer alkoholbehandling. SATS-puljemidler finansierer dele af tilbuddet.
Antal pladser
Ca. 250 borgere i ambulantbehandling. Langt fra alle borgere møder dagligt ind i
ambulatoriet. På årsbasis har ambulatoriet et gennemløb på mellem 700 og 800
borgere. 6 personer ad gangen er i dagbehandlingsforløb.
Indgang
Der modtages gerne henvisninger fra samarbejdspartnere fx jobcentret eller praktiserende læger, men det er ikke påkrævet med henvisning for at den enkelte borger kan påbegynde alkoholbehandling.
Resultater
Efter et alkoholbehandlingsforløb skal borgerne gerne kunne leve et ædru liv. Har
der været andre problemer end alkoholmisbrug, fx ledighed, intensiveres jobindsatsen efter endt behandling.
Metoder
Borgerens erkendelse af eget problem vægtes højt. Igennem erkendelsen bliver
borgeren i stand til at tage ansvar for eget problem og dermed bedre i stand til at
træffe valg for sig selv.
Alkoholambulatoriet arbejder ikke stringent ud fra en bestemt terapeutisk retning,
men søger at afhjælpe den enkeltes alkoholproblem. Man tilgodeser forskellige
målsætninger og klientens egen motivation til at ville en forandring.
Alkoholbehandlingens forståelsesramme af alkoholproblemer er vidtfavnende, idet
der anerkendes både psykologiske, sociale, biokemiske, kulturelle og livsstilsmæssige forklaringsmodeller. Metodevalg - kognitiv, systemisk eller psykodynamisk foretager medarbejder og borger sammen.
Aktiviteter
Modtagelsessamtale:
Alle borgere, der henvender sig, tilbydes straks ½ times afklarende samtale samme
dag, som de henvender sig, eller senest den efterfølgende arbejdsdag. Borgeren får
her mulighed for at snakke med en person, der har tid til at lytte, og bliver informe-
- 43 -
ret om stedets tilbud. Efterfølgende bliver borgeren visiteret til en samtale hos en
behandler inden for 14 dage.
Samtalebehandling:
Der sker udredning af alkoholproblemets omfang og andre forhold, der har indflydelse på misbruget. Borgeren og behandleren laver sammen en plan for behandlingen. Har borgeren brug for et mere intensivt behandlingsforløb, kan dette ske i
forlængelse af den ambulante samtalebehandling.
Medicinsk behandling:
Ved behov for afrusning med Alkoholbehandlingens hjælp, tilbydes ambulant afrusning. Det sker ved, at borgeren møder op i alkoholbehandlingen dagligt i 7 dage
for at få Risolid (afrusningsmedicin). Når promillen er 0, skal borgeren være indstillet på at indlede antabusbehandling. Da både Risolid og Antabus er receptpligtig,
indebærer det, at behandlingsstedet kontakter praktiserende læge for at få udskrevet recept. Recepten fra lægen afleveres hos Alkoholbehandlingen, som sørger
for indkøb og betaling af piller.
Dagbehandling:
Tilbuddet foregår som et kursustilbud mandag til og med fredag kl.9-15. Visitationen foregår ved henvendelse til Alkoholbehandlingen. Efter en visiterende samtale
med behandler henvises til dagbehandlingen.
Afholdenhed fra alkohol er en forudsætning for at man kan deltage i kurset. Emner
på kurset er:

de positive resultater af det ædru liv/de negative konsekvenser ved et misbrug

stresshåndtering via afspænding

ændring af misbrugsvedligeholdende vaner/adfærdsmønstre

styrkelse af sociale kompetencer/netværk

forbedring af evnen til at håndtere konflikter

fortsat arbejde med at forblive ædru

genkendelse og håndtering af benægtelse
Efterbehandling igangsættes efter kurset med henblik på at fortsætte det ædru liv.
Sammen med fx sagsbehandler, familie og venner lægges en plan for tiden efter
dagbehandlingen.
Døgnbehandling:
Døgnbehandlingen arbejder hen imod total afholdenhed. Indstilling til døgnbehandling udarbejdes af behandleren og den tager udgangspunkt i behandlerens
vurdering og borgerens motivation. Den endelige beslutning vedr. et døgnophold
tages af et visitationsudvalg. Alkoholbehandlingen samarbejder med to behandlingsinstitutioner: Sydgården og Ringgården.
Pårørende: der er tilbud om individuel og grupperådgivning til pårørende både for
at hjælpe alkoholmisbrugeren og den pårørende.
Samarbejde
Henvises borgeren fra jobcentret, fortsætter samarbejdet med jobcentret, når
borgeren er klar til at indgå i virksomhedspraktik. Fokus på job er et af de positive
resultater i det ædru liv. Alkoholbehandling har udvidet samarbejde med psykiatrisk skadestue om at stille behandler til rådighed for afrusede patienter. Andre
samarbejdspartnere er praktiserende læger, sygehuse, socialpsykiatrien, støtte- og
kontaktpersoner og kriminalforsorgen.
- 44 -
Eksempel 5 Roskilde – Center for Alkohol og Stofbehandling
CENTER FOR ALKOHOL OG STOFBEHANDLING
Formål
Målgruppe
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Center for Alkohol og Stofbehandling (CAS) startede som samlet center i 2010. Formålet er at hjælpe borgere, som selv ønsker at stoppe med deres alkohol- eller stofmisbrug gennem rådgivning og behandling. CAS tilbyder desuden hjælp til borgere,
som er pårørende til misbrugere.
Målgruppen af alkohol- og stofmisbrugere er meget bredt sammensat aldersmæssigt
og socialt. Inden for stofbehandling er de fleste på kontanthjælp. Blandt den gruppe,
der modtager medicinsk behandling, modtager hovedparten førtidspension, og de er
ofte ældre.
Denne beskrivelse fokuserer på det ikke-medicinske tilbud til stofmisbrugere.
Serviceloven § 101. Sundhedsloven §§ 141 og 142. I samarbejde med Roskilde Kommunes Voksenservice kan der ydes hjemmevejledning efter § 85.
Centret finansieres af driftsmidler fra Roskilde Kommune samt af midler fra andre
kommuner, der benytter tilbuddet.
Antallet af klienter kan variere, men ligger omkring 440. Heraf er nogle tilknyttet et
laboratorium i Køge. Ca. 220 klienter er fra andre kommuner.
Borgere kan som udgangspunkt ikke henvises, men skal selv henvende sig ved at ringe
til centrets call center. Sagsbehandleren kan afvises, hvis han/hun ringer på borgerens vegne. Der kan ske henvisninger fra egen læge eller sygehuse i samarbejde med
patienten. CAS foretrækker dog, at det så vidt muligt er borgeren, der selv tager
kontakten.
Efter henvendelsen kommer borgeren til en forsamtale, hvor der foretages en screening, og der laves en behandlingsplan. Visiteringen sker i et tværfagligt visiteringsforum.
Resultater
Metoder
Aktiviteter
Center for Alkohol og Stofbehandling er både myndighed og udfører.
Succeskriteriet er at give borgerne motivation, værktøjer til at forstå og håndtere
afhængighed, et stoffrit netværk og styrke til at forblive stoffri.
Gruppe- og individuel terapi fylder meget i den intensive dagbehandling. Der gøres
brug af den kognitive tilgang, med fx handlestrategier (hvad kunne du have gjort
anderledes?).
Derudover benyttes en psykodynamisk terapiform, hvor der er mere fokus på de
bagvedliggende mekanismer, der har ført til misbrug.
Stofbehandlingen kan deles op i tilbud om dagbehandling, døgnbehandling og medicinsk misbrugsbehandling. Denne beskrivelse afgrænser sig til dagbehandlingen.
Dagbehandlingen består overordnet af de tre elementer ’afklaring og motivation’,
’intensiv dagbehandling’ og ’efterbehandling’. Derudover kan der i samarbejde med
kommunens Voksenservice tilbydes hjemmevejleder.
Afklaring og motivation:
I motivationsgruppen lærer borgeren at sætte ord på, hvilke problemer han/hun har.
Borgeren forbereder sig på en stoffri tilværelse. Dette forløb varer ca. 2-3 mdr., hvor
borgeren møder i centret 2 gange ugentligt. Gennem forløbet er der primært gruppesamtaler, men der er også mulighed for individuelle samtaler. Der er ligeledes mulighed for kontakt til en psykiater. I nogle tilfælde lykkes det ikke umiddelbart borgeren
- 45 -
at blive stoffri. Derfor har CAS en samarbejdsaftale med en privat døgninstitution i
Hillerød. Denne behandling tager typisk 2-4 uger.
Intensiv dagbehandling:
Når borgeren er stoffri, kan han/hun påbegynde den intensive dagbehandling. Forløbet varer 16 uger, og aktiviteterne strækker sig over 22 timer/uge. Formålet i denne
fase er at lære, hvordan man lever et normalt liv.
En typisk dag begynder kl. 9 med morgenmad og en uformel snak om det seneste
døgn. Derefter forestår en psykoterapeut en struktureret rundkredssamtale efterfulgt
af et oplæg, som fx kan handle om selvværd, vrede, følelsernes logik, afhængighedsbegrebet, familiemønstre, misbrugsmønstre eller lignende. Inden frokosten vender
gruppen tilbage til rundkredsen, hvor oplægget bruges i samtalen. Om eftermiddagen
er der typisk gruppeterapi, oplæg og aktiviteter som fitness, badminton, meditation,
mindfulness eller NADA-akupunktur. Hver dag afsluttes med en opsummering af,
hvad borgerne har lært/lavet for at synliggøre aktiviteternes formål og anvendelighed.
Når et forløb afsluttes, bidrager hele gruppen til at beskrive hver deltagers styrker og
svagheder i en profil (med fokus på, hvad den enkelte er god til).
Efterbehandling:
Efterbehandlingen strækker sig over 3-4 mdr., hvor borgere mødes en aften om ugen
til samtale. I efterbehandlingen tilbydes coach i hverdagslivet. Desuden er der tilbud
om et kursus i tilbagefaldsforebyggelse.
Samarbejde
Det samlede forløb for stofbehandling er ca. 10-12 mdr. I stofbehandlingen vil der
typisk være kontakt til følgende faggrupper: psykoterapeut, psykolog, pædagog,
socialrådgiver, sygeplejerske, coach, og evt. læge/psykiater.
En gang om måneden kommer en medarbejder fra jobcentret hos CAS og informerer
om beskæftigelsesmæssige temaer som fx ret og pligt.
CAS samarbejder derudover på styregruppeniveau med jobcentret, hvilket også er
tilfældet med center for socialpsykiatri.
Samarbejdet med distriktspsykiatrien er primært om konkrete sager. Derudover har
en medarbejder hos CAS fokus på kontakten til distriktspsykiatrien.
Andre samarbejdspartnere er Ydelsesservice, Kriminalforsorgen, sygehuse, praktiserende læger, Unge- og familiecentret, Sundhedscentret og private døgnbehandlingsinstitutioner.
I hver borgers handleplan er det beskrevet, hvem de relevante samarbejdspartnere
er.
- 46 -
Eksempel 5 Thisted – Behandlerhuset
BEHANDLERHUSET
Formål
At tilbyde borgere med alkoholproblemer, stofproblemer samt borgere med afhængighed af lægeordineret medicin gratis rådgivning og/eller behandling. Behandlerhuset tilbyder også råd og vejledning samt samtaleforløb og kurser til pårørende og
familier, som er berørt af misbruget.
Målgruppe




Borgere med alkoholproblemer, stofproblemer, pårørende samt borgere med
afhængighed af lægeordineret medicin.
Behandlerhuset har behandlingsforpligtelse over for borgere fra 14 år og op.
Hos en typisk bruger er misbruget ofte kombineret med andre problemstillinger
såsom omsorgssvigt, fysisk og/eller psykisk vold, mobning o.a.
Mange af brugerne har ingen diagnose, men er personlighedsforstyrrede.
Der er skønsmæssigt 25-40 kontanthjælpsmodtagere i behandling i løbet af et år. De
er typisk 20-40 år gammel.
Lovgivning
Tilbuddene gives efter Sundhedsloven § 141 og 142 samt Serviceloven § 101
Finansiering
Tilbuddet er kommunalt finansieret. Ved døgnbehandling betaler borgeren særskilt
for kost og logi jf. Serviceloven § 101. Dette er gratis for borgeren i alkoholbehandling jf. Sundhedsloven § 141.
Antal
pladser
I alt 200-250 brugere i løbet af et år.
Indgang
Størstedelen af borgerne kommer af sig selv. Andre henvises af læge, familie eller
jobcenter. Der er en behandlingsgaranti på 14 dage, fra den dag borgeren retter
henvendelse, til han/hun er inde i et forløb. Ved manglende fremmøde sanktionerer
jobcentrets ikke borgere på kontanthjælp.
Resultater
Kontanthjælpsmodtagerne er ofte dobbeltbelastede og svære at fastholde i behandling. Kontanthjælpsmodtagere med afhængighed af substitutionsmedicin bliver ofte i
substitutionsklinikken, hvor de kan få medicin hver dag, med forbedret livskvalitet
som resultat. Men oftest formår de ikke at bruge de øvrige behandlingstilbud, hvorfor de ikke opnår stoffrihed og mulighed for selvforsørgelse.
Metoder
Alle brugerne i Behandlerhuset tager del i samme forløb, uanset hvilket misbrug de
har. Der lægges ikke vægt på, hvilken type misbrug brugeren har, men der ses i stedet på, hvilken adfærd brugeren udviser.
Der lægges stor vægt på at sætte brugerne rigtigt sammen i gruppeforløb. Erfaringen
er, at en kombination af brugere med forskellige misbrug giver en god dynamik. Det
tages udgangspunkt i en kognitiv tilgang. Herunder Cenapskonceptet, som er en
metode, hvorunder præcise manualer følges, når det for eksempel gælder tilbagefald, forebyggelse, motivationsarbejde og terapiformer. I forbindelse med antisociale
borgere gør Behandlerhuset brug af et koncept fra Center for Rusmiddelforskning.
Ansatte på Behandlerhuset er: en lægekonsulent, tre sygeplejersker, en socialrådgiver, en pædagog og en ergoterapeut.
Aktiviteter
Et typisk forløb for en bruger i misbrugsbehandling har en varighed på ½ - 1 år. Der
tilbydes en række forskellige behandlinger, hvor den største og mest ressourcekrævende aktivitet er Dagbehandling.
- 47 -
Dagbehandling:
Fase 1: Ved henvendelse får borgeren en tid samme dag eller efter max 1-2 dage.
Borgeren får en kontaktperson, der laver udredning, screening og samarbejder med
øvrige instanser i kommunen. Borgeren får samtidig generel rådgivning og får plads i
en informationsgruppe.
Fase 2: Fire dage om ugen (kl.9-13) møder borgeren til undervisning, oplæg samt
gruppebehandling i 12 uger (informationsgruppen). I løbet af de 12 uger skal der
fastlægges en slutdato for misbruget.
Fase 3: Borgeren er i denne periode ædru og/eller clean. Forløbet varer ca. 12 uger (i
nogle tilfælde 24 uger). I denne fase inddrages periodisk motion.
Fase 4: Efterværnsgruppe - en gang om ugen.
Fase 5: Individuelt forløb (handler om at komme ud og møde verden).
Ambulante tilbud:
Dette tilbydes borgere, som ikke har så tungtvejende problemer, at de behøver at
være i dagbehandlingstilbuddet (ofte er det borgere i arbejde). Her tilbydes et gruppeforløb, hvor deltagerne mødes 1 gang om ugen i 2-2½ timer.
Akut afrusning (alkohol):
Akut ambulant behandling. Brugere kan komme og få medicin hver dag og bliver
tilset af en sygeplejerske.
Substitutionsklinikken (stofmisbrugere):
Her kan brugere hente deres medicin hver dag.
Døgnbehandling som supplement til Behandlerhuset:
 Alkoholbehandlingsstedet Nørbygård (KFUM Sociale Arbejde)
 Opbygningsgården i Skyum (privat behandlingsinstitution)
Samarbejde
Distriktspsykiatrien:
Behandlerhuset har et tæt samarbejde med distriktspsykiatrien. Der arbejdes ud fra
en samarbejdsaftale mellem de to parter, hvilket bl.a. indebærer, at Behandlerhuset
tager med borgeren til samtalerne i distriktspsykiatrien.
Jobcentret:
Behandlerhuset tager ad hoc med til opfølgning med borgeren på jobcentret. Behandlerhuset tilbyder kurser for sagsbehandlere i jobcentret, hvor de lærer, hvordan
de får øje på borgere med misbrug, og hvad de skal henvise dem til.
Socialforvaltningen:
Behandlerhuset har et tæt samarbejde med sagsbehandlerne i socialforvaltningen.
Borgerne i behandling er tilknyttet en sagsbehandler, der laver de sociale handleplaner for brugerne.
- 48 -
6. MIDLERTIDIGT OPHOLD
Midlertidigt ophold
Tilbud, der har til formål at huse en person, og som er tilkendt for en ikke afgrænset periode.
Ophold er i langt de fleste tilfælde blot en ud af flere ydelser, der leveres til borgeren. Derfor
benyttes ophold i nogle sammenhænge blot som en ramme om disse andre ydelser. Eksempler på midlertidigt opholdssteder er herberger og forsorgshjem. Opholdstiden er typisk af
nogle få ugers eller måneders varighed.
Tilbud efter serviceloven § 110 er nationale. Det betyder at opholdssteder er forpligtet til at
tage imod borgere fra hele landet. Opholdet betales af borgerens bopælskommune med 50
pct. refusion fra staten.
Eksempler på midlertidige opholdstilbud
I Aarhus, Esbjerg og Thisted kommuner findes opholdstilbud for midlertidigt hjemløse. Nogle
af tilbuddene er målrettet særlige målgrupper.
Eksempel 6 Aarhus
Forsorgshjemmet Østervangs kerneydelse er at tilbyde et midlertidigt botilbud/ophold til borgere
med behov for dette. Formålet er bl.a. at modtage alle hjemløse, der ikke har andre relevante tilbud.
Eksempel 6.1 Esbjerg
Bostedet Refugiums formål er at tilbyde midlertidigt ophold til sindslidende misbrugere med henblik
på at få borgeren i egen bolig.
Eksempel 6.2 Esbjerg
Formålet med Skjoldbo's indsats er at hjælpe unge med at finde egen bolig ud fra princippet ’Housing First’ – egen bolig findes, før andre indsatser igangsættes.
Eksempel 6 Thisted
Bostedet Aas er et midlertidigt botilbud/døgntilbud til personer, som er boligløse eller funktionelt
boligløse. Aas tilbyder botilbud, afrusning og social støtte.
- 49 -
Eksempel 6 Aarhus – Forsorgshjemmet Østervang
FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG
Formål
Målgruppe
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Resultater
Metoder
Aktiviteter
Østervangs kerneydelse er at tilbyde et midlertidigt botilbud/ophold til borgere med
behov for dette. Formålet er at:
 modtage alle hjemløse, der ikke har andre relevante tilbud for hjemløse
 udrede de individuelle årsager til hjemløshed samt planlægge og påbegynde et
helhedstilbud i samarbejde med beboeren og samarbejdspartnere
 øge den enkeltes muligheder for at klare sig i en mere selvstændig tilværelse, og
dermed øge mulighederne for en højere grad af social inklusion.
Målgruppen er personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan
opholde sig i egen bolig, og som har behov for et midlertidigt botilbud. Det er kendetegnende, at andre hjælpemuligheder er udtømte.
Forsørgelsesgrundlaget for hovedparten er kontanthjælp eller førtidspension. Ca. 80
% af de indskrevne er mænd, og mere end 9 ud af 10 er enlige.
De indskrevne har multible problemer bl.a.
 psykiske lidelser -hyppigst skizofreni, ADHD, depression, angst mv.
 1 ud af 3 har på et tidspunkt i livet forsøgt selvmord
 stor gæld
 mangler den nødvendige medicin
 meget lille eller intet netværk
Forsorgshjemmet arbejder ud fra flere paragraffer i Serviceloven:
 Forsorgsenheden drives ud fra § 110
 Beskæft.enheden drives primært efter § 110 og sekundært efter § 103
 individuel støtte efter § 85
Forsorgshjemmet Østervang er kommunalt takstfinansieret. Borgerne fra alle landets
kommuner kan få ophold, da staten betaler 50 % af omkostningerne og brugerens
hjemkommune de øvrige 50 %.
 Der er 12 pladser i modtageenheden – 7 til mænd og 5 til kvinder
 Forsorgsenheden har 47 pladser
 Alle indskrevne kan deltage i aktiviteterne i Beskæftigelsesenheden
Der er en servicemålsætning om, at opholdsperioden er max 120 dage.
De fleste brugere kontakter selv Østervang. Derudover kontaktes Østervang af personale fra sygehuse, læger, psykiatriske afdelinger og andre forsorgshjem mv., der står
med personer med behov for et midlertidigt botilbud. Modtageenheden har åbent 24
timer i døgnet alle årets dage.
Størstedelen af brugerne kommer efter et ophold på Østervang ud i egen bolig - de
fleste med støtte. De øvrige kommer i andre boformstilbud/varige botilbud. Østervang har også selv enkelte varige omsorgspladser (SEL § 108), hvor enkelte brugere
kommer hen efterfølgende.
På Østervang arbejdes i retning af at arbejde recoveryorienteret for at skabe et større
handlerum og flere muligheder for brugerne. Metodisk anvendes:
 en kognitiv forståelsesramme (tanke, følelse, adfærd, handling), hvor målet er at
give brugerne indsigt i egne handlemønstre
 strukturpædagogik, hvor der arbejdes med at indlejre rutiner og praksis afstemt
efter tid og sted
 relationspædagogik, hvor der er fokus på samarbejdsrelationerne mellem brugere og medarbejdere.
Forsorgshjemmet Østervang er en del af Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser under Socialforvaltningen i Aarhus Kommune og rummer en række højt speciali-
- 50 -
serede enheder og ydelser.
Her beskrives elementer af, hvad der sker i Modtageenheden, i Forsorgsenheden og i
Beskæftigelsesenheden. Derudover findes også Afrusningsenheden og en enhed med
varige botilbud.
Modtagerenheden: Opholdet i Modtageenheden varer op til ca. 14 dage, hvor der
sker afklaring, påbegyndes en udredning af den enkeltes situation og laves en opholdsplan. I Modtageenheden
 tildeles alle en kontaktperson
 tilbydes brugeren sideløbende beskæftigelse i Beskæftigelsesenheden
 er der mulighed for at konsultere en psykiater
 er der mulighed for at samarbejde med en neuropsykolog
 får alle tilbudt ASI (Addiction Severity Index) udredning.
I løbet af de første ca. 2 dage taler personalet med brugeren og foretager en systematisk undersøgelse af en række vigtige forhold. Som det første undersøges behov for
medicin og den økonomiske situation, og der hjælpes med at etablere nødvendig
kontakt til/ lave aftaler med hospitaler, læger, Kriminalforsorgen, sagsbehandler mv.
Forsorgsenheden: Under opholdet bor brugeren i Forsorgsenheden og støttes her på
en lang række områder, mens ASI udredningen sideløbende færdiggøres. Der er fastsat et mål om, at udredningen skal være foretaget inden for 6 uger. Udredningen
omhandler emnerne:
 historik
 sundhedstilstand - fysisk og psykisk
 misbrug
 boligsituation
 forsørgelse/beskæftigelse
 økonomi
 kriminalitet
 hygiejne/ernæring
 familieforhold/ netværk.
Samarbejde
Beskæftigelsesenhedens brugere tilbydes fra opholdets start daglig beskæftigelse på
et af Beskæftigelsesenhedens værksteder/aktiviteter: Træværksted, montage, brændeproduktion, motion, foto, edb, udehold og pakkeopgaver. Dagligt deltager 25-30 af
brugerne. Nogle brugere deltager i værkstedernes aktiviteter som et LAB lovtilbud.
Enkelte brugere er under opholdet i ordinært job uden for Østervang eller deltager i
kommunale aktiveringstilbud mv.
Det er forskelligt fra sag til sag, hvilke fagpersoner og instanser der samarbejdes med,
men hyppige samarbejdspartnere er:
 myndighedsansvarlige sagsbehandlere i beskæftigelses- og socialforvaltning
 privat praktiserende læger
 Kriminalforsorgen
 hospitaler
 Arbejdskonsulenterne
- 51 -
Eksempel 6.1 Esbjerg – Opholds-og VærestedetRefugium
OPHOLDS- OG VÆRESTEDET – REFUGIUM
Formål
At tilbyde midlertidigt ophold til sindslidende misbrugere med henblik på at få
borgeren i egen bolig.
At tilbyde et værested med et rummeligt fællesskab med tilbud om,

ophold og overnatning

formulering af en individuel handleplan

aktiv lytning som omsorgsforanstaltning

gruppetilhørsforhold og erstatningsnetværk

måltider døgnet rundt

fælles aktiviteter
Målgruppe
Borgere med en psykisk lidelse og et misbrug.
De hjemløse har typisk skizofreni, bipolar (maniodepressiv) lidelse eller personlighedsforstyrrelse og er typisk førtidspensionister, eller har været på
kontanthjælp i mange år (i matchgruppe 3). Borgeren har svært ved at få styr
på sit liv pga. dobbeltproblematikken. Den medicinske behandling af den
psykiske lidelse virker sjældent pga. stofmisbruget.
Den hjemløse har intet/begrænset familienetværk. Ingen hos Refugium er
gift/samlevende med et velfungerende menneske. En del har børn, som alle
er anbragt enten på institution eller i plejefamilier.
Lovgivning
Midlertidigt ophold efter Servicelovens § 110
Finansiering
50 % kommunal finansiering/50 % statslig finansiering.
Måltider og aktiviteter betales så vidt muligt af de hjemløse selv, ved at beløbet efter aftale med den hjemløse trækkes via kontanthjælpen.
Antal pladser
Tilbuddet er åbent for hjemløse, der henvender sig.
Der tilbydes 6 overnatningspladser: 3 i eneværelser til permanent hjemløse,
og 3 akutpladser til funktionelle hjemløse, der har et hjem, men som ikke
magter at blive i boligen pga. angst for ensomhed.
Refugium har 25-30 besøgende om dagen.
Indgang
Henvisning af nye brugere sker på forskellig vis, fx via egen læge, psykiatrisk
skadestue, sagsbehandler i socialforvaltningen/jobcentret. Borgeren tager
også selv kontakt, fx hvis vedkommende ikke har betalt husleje og er sat på
gaden. Ledelsen afgrænser personkredsen efter kravet om, at målgruppen er
sindslidende med et misbrug.
Resultater
Succeskriteriet for Refugium er at få brugeren i egen bolig.
Brugere af tilbuddet er dog ofte gengangere, dvs. de benytter tilbuddet igen
og igen, da de ikke kan fungere i egen bolig fx pga. misbruget.
Metoder
Refugium arbejder ud fra 3 indgangsvinkler:
1. Den præmisløse: at tilbyde brugeren et kravfattigt miljø, da mange af
brugerne ikke kan klare krav. Der kan dog stilles krav, så længe det er realistisk, at brugeren kan opfylde kravet
2. Den psykodynamiske: at fokusere på brugerens adfærdsmønstre, at
- 52 -
3.
Aktiviteter
sætte ord på tabubelagte følelser
Den kognitive: at fokusere på ændring af brugerens negative automatiske
tanker og adfærdsmønstre i tæt samarbejde med en af Refugiums medarbejdere.
Refugium tilbyder brugeren overnatning og støtte til at finde egen bolig afhængigt af brugerens behov. Medarbejderne hjælper med:

botræningsaktiviteter: fx at købe ind, forbedre hygiejneforhold, betaling
af regninger, hjælpe med at søge en bolig og skrive under på en lejekontrakt

uformelle samtaler mellem bruger og medarbejder

medicin: fx dosere og udlevere medicin/metadon til brugeren

misbrugsvejledning: fx hvordan brugeren kan undgå fejlfix og overdosis.
Kontakt til Misbrugscentret videreformidles.
Refugium har fokus på hjemlige værdier og familieværdier i deres sociale
aktiviteter, fordi brugerne netop mangler et hjem og kontakt til familie. Aktiviteterne er fx

morgenmad og aftensmad til frokost og aften

et spil kort med andre brugere

fælles arrangementer til højtider og fødselsdage
Hver onsdag kl.9 arrangeres en tur. Brugerne kommer selv med forslag til,
hvor turen skal gå hen fx til museer, Randers Regnskov, Tivoli eller Tyskland.
Da brugerne har svært ved at møde op til fælles arrangementer, tager medarbejderne ofte ud og henter dem.
Samarbejde
Refugium samarbejder med lokalpsykiatrien, psykiatrisk skadestue, misbrugscentret og kriminalforsorgen.
Derudover samarbejdes med et team af socialrådgivere i socialforvaltningen,
som hjælper med at betale brugernes månedlige udgifter, fx husleje, vand og
varme. Refugium samarbejder med andre være- og opholdssteder i Esbjerg
om henvisning af borgere, hvis de får en henvendelse fra en borger, der ikke
er i deres målgruppe.
Samarbejdet med jobcentret omfatter fortrinsvist de LAB-lovpligtige samtaler
hver 3. måned for kontanthjælpsmodtagere i match 3.
- 53 -
Eksempel 6.2 Esjerg – Opholds- og Værestedet Skjoldbo
OPHOLDS- OG VÆRESTEDET SKJOLDBO
Formål
Formålet med Skjoldbo's indsats er at hjælpe unge med at finde egen bolig ud
fra princippet ’Housing First’. Den unge har her følgende muligheder: 1. at
flytte direkte fra hjemløssituation i egen bolig eller 2. at flytte ind på Skjoldbo
indtil egen bolig kan blive en realitet.
I løbet af 2012 flytter Skjoldbo til ny matrikel med nye lejligheder, der har
eget køkken og bad. Her oprettes ligeledes arbejdsfællesskaber, hvor de unge
fx hjælper med at vedligeholde udenomsarealer, tager køkkentjansen eller
gør rent.
Målgruppe
Unge mellem 18 og 29 år, som på grund af psykosociale årsager og/eller misbrugsproblemer er hjemløse eller truet af hjemløshed. Alle unge er kontanthjælpsmodtagere, fortrinsvist i match 3. De fleste unge er 2. og 3. generations
kontanthjælpsmodtagere; er droppet ud af skolen og har aldrig haft et job. De
har en række sociale problemer som følge af deres opvækst, fx er de ikke vant
til faste rammer og har svært ved at indordne sig i et fællesskab.
De unge hos Skjoldbo har følgende problemstillinger:
De magter eller evner ikke, at

samarbejde med kommunale instanser, der stiller krav til dem

følge kontinuerlige forløb i misbrugsbehandling

samarbejde i forskellige situationer i boformerne

følge kontinuerligt anviste aktiveringsforløb

overskue og styre egen økonomi
Lovgivning
Skjoldbo er en selvejende boform for hjemløse efter Servicelovens § 110 om
midlertidigt ophold.
Finansiering
Skjoldbo er tilknyttet KFUM's Sociale Arbejde i Danmark og har driftsoverenskomst med Esbjerg Kommune. 50 % finansieres af kommunen og 50 % finansieres af staten.
Prisen for at bo på Skjoldbo er 78,25 kr. pr. dag, hvis den unge i forvejen ikke
betaler husleje til en anden bolig.
Antal pladser
25 døgnpladser i form af værelser med fælles bad og køkken med fuld belægning.
Skjoldbo tilbyder ligeledes hjælp til unge i egen bolig, som har behov for særligt støtte for ikke at blive hjemløs.
Indgang
Den unge henvender sig oftest på eget initiativ på Skjoldbo, af og til på anbefaling af en anden kommunal afdeling, fx Center for misbrug, eller distriktspsykiatrien eller politiet. Dagsordnen ved første samtale med den unge er:

borgeren fortæller om den situation, han/hun er i

personalet fortæller om Skjoldbo

orientering om Case Manager-ordningen

samtale og afklaring af eventuelle spørgsmål
Skjoldbo forbeholder sig retten til at henvende sig til andre instanser i forbindelse med afklaring af forhold drøftet under samtalen.
Skjoldbo kan optage unge akut, men har ingen akut forpligtelse.
- 54 -
Resultater
Et succesfuldt forløb hos Skjoldbo har som resultat, at en ung har fået egen
bolig. Når den unge har fået en bolig, bevarer han/hun ofte en tilknytning til
Skjoldbo i en kortere eller længere periode.
Metoder
Hos Skjoldbo arbejder man med lange og intensive socialpædagogiske forløb,
hvor det er muligt at bryde de negative mønstre/’det borgeren ikke magter’.
Opholdsstedet anvender en ’risikovillig’ pædagogik, der går ud på at give den
unge mere ansvar ved at give lang snor samtidig med, at den unge ’opdrages’
til at kunne socialisere med andre mennesker.
Aktiviteter
Det er frivilligt at deltage i aktiviteterne på Skjoldbo sondres der mellem
1.
2.
ambulante tilbud, hvor borgeren ikke har egen bolig
netværkstilbud, hvor borgeren bor i egen bolig, men er i risiko for at
miste boligen fx pga. misbrug, ludomani, forbrugslån.
I begge tilbud får de unge hjælp til: udredning af boligsituation, mad, økonomisk rådgivning, samtaler og aktiviteter af en kontaktperson/case manager
(CM). CM følger både de unge i det ambulante tilbud og i netværkstilbuddet.
CM hjælper den unge med at møde op til aftaler hos deres sagsbehandler i
jobcentret og fungerer som bisidder ved sådanne møder.
Som et nyt tiltag er Skjoldbo i gang med at etablere netværksmøder mellem
den unge og forældre/pårørende for at involvere eventuelle stærke aktører i
deres netværk.
Den økonomiske rådgivning går bl.a. på, at den unge i første omgang frivilligt
lader Skjoldbo administrere deres økonomi. Det betyder, at kontanthjælpen
udbetales til Skjoldbo, som overfører midlerne til den unges konto, når de
faste udgifter er betalt. Mangler en beboer penge, udbetales 190 kr. om ugen
til mad som er ’minimal overlevelseshjælp’. Der udarbejdes et realistisk budget, en oversigt over gældsposter og indgåelse af afdragsordninger/ansøgning
om henstand af afdragene.
Samarbejde
Skjoldbo arbejder tæt sammen med gadeteamet SSP og forebyggelse (et
samarbejde mellem politi og kommunale forvaltninger om forebyggelse af
kriminalitet og misbrug blandt unge), Center for Misbrug, SKP-medarbejdere,
socialpsykiatrien, døgncentret for børn og unge, familierådgivningen, alkoholbehandlingen, praktiserende læger, distriktspsykiatrien, kriminalforsorgen og
andre § 110 boformer.
- 55 -
Eksempel 6 Thisted – Bostedet Aas
BOSTEDET AAS
Formål
Bostedet Aas er et midlertidigt botilbud/døgntilbud til personer, som er boligløse
eller funktionelt boligløse. Aas tilbyder botilbud, afrusning og social støtte.
Formålet med botilbuddet Aas er at støtte borgeren i at komme tilbage på rette spor,
hvilket forudsætter, at han/hun bliver ædru/clean. Der ydes omsorg og støtte til
borgerne – herunder træning i stabilitet, sociale kompetencer og at få en døgnrytme
m.v.
Succeskriterium:
At borgeren kommer videre, typisk ved at kommunen finder en bolig til borgeren.
Målgruppe
Borgere uanset alder, der er boligløse eller funktionelt boligløse, hvilket vil sige, at de
ikke kan finde ud af at bo i sin egen bolig. Mange har en misbrugsproblematik (stof
eller alkohol), og de har ofte et akut misbrugsproblem, når de kommer til Aas. Borgerne er typisk mest optagede af deres fysiske problemer, når de kommer til Aas.
Men ofte har de psykiske problemer kombineret med sociale kompetenceproblematikker.
”På Aas får vi de borgere, hvor der er meget kaos. Nogle af dem har flere ressourcer
og er kun på Aas ganske midlertidigt”
Ca. 2/3 af beboerne er mænd – ofte mellem 40-50 år og på kontanthjælp.
Lovgivning
§ 110 tilbud - forsorgshjem
Bostedet Aas er under region Nordjylland. Aas er som § 110 institution et nationalt
tilbud og modtager derfor borgere fra hele landet.
Finansiering
Aas er takstfinansieret. Den kommune, som borgeren kommer fra, betaler. Staten
refunderer halvdelen. Borgerne betaler selv kost.
Antal
pladser
12 pladser (som næsten altid er fyldt op)
Der er et stort flow i borgere (over 200 indskrivninger på et år)
Indgang
Optagelsen foregår på Aas. Kommunerne kan rette henvendelse om borgere, men
kan ikke selv visitere.
De fleste borgere kontakter selv Aas. Ellers ’henvises’ der fra kommuner, psykiatrien,
hospitaler m.v.
Et ophold varer normalt mellem 14 dage og 10 uger. Enkelte gange bor borgerne på
Aas i 1 år (hvis kommunen ikke kan finde den rette løsning).
Aas kan i princippet ikke afvise nogen. Hvis der ikke er plads, skal Bostedet Aas hjælpe borgeren med at finde et andet egnet botilbud.
Resultater
At borgerne får styr på deres eget liv så de kan hjælpes videre til egen bolig.
Metoder
Personale:
21 ansatte, bl.a. socialrådgivere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter,
pædagoger og ergoterapeuter. Personalet er meget sammen med beboerne, spiser
sammen med dem, spiller spil m.v.
Tilgangen til borgerne er kognitiv. Det indebærer bl.a. at der er fokus på, at borgeren
selv har løsningen og fokus på, hvad borgeren selv ønsker. Der sonderes i de ressourcer og muligheder, som den enkelte selv besidder. Personalet afholder såkaldte
- 56 -
omsorgssamtaler (reflekterede samtaler, men ikke behandling).
Herudover er personalet uddannet inden for coaching.
Aktiviteter
På Aas er der arbejdspligt under skåneforhold. Beboerne får løn, ca. 13 kr. i timen.
Borgeren kan vælge mellem køkkenarbejde, renovering, havearbejde og andre opgaver på Aas.
Forløbene er meget individuelle. Her er et eksempel på et forløb:
En boligløs mand uden penge går med selvmordstanker. Han bliver derfor indskrevet
i psykiatrien og efter noget tid udskrevet igen. I den forbindelse får han at vide, at
han kan tage på Aas. Han opsøger Aas, som kontakter hans hjemkommune for et
samarbejde. Aas laver en screening af manden, og der laves en opholdsplan, som
sendes til kommunen, og som indgår i den kommunale handleplan. Derefter er det
kommunen, der har det overordnede ansvar for at finde botilbud, behandling mv..
I slutningen af første uge på Aas, afholder en kontaktperson på Aas en beskæftigelsessamtale med manden, hvor det drøftes, hvilke arbejdsopgaver han ønsker at
beskæftige sig med under sit ophold på Aas. Under beskæftigelsessamtalen vurderer
kontaktpersonen, hvad der er realistisk og godt for manden.
I de kommende uger er der fokus på afklaring af hans behov, og på at få struktur på
hverdagen gennem bl.a. løsning af arbejdsopgaver.
Samarbejde
Aas samarbejder meget med kommunerne. Der bruges mange ressourcer på samarbejde ud af huset og på koordinering med samarbejdspartnere.
Samarbejdspartnere:
 jobcenter og socialforvaltning. Arbejdsdelingen laves individuelt, afhængigt af
den enkelte borgers problemstillinger og forholdene i samarbejdskommunen.
For borgere fra Thisted Kommune kobles borgeren op på en støtte- og kontaktperson i kommunen
 distriktspsykiatrien
 sygehuse
 egen læge eller vagtlægen
Netværk med nordjyske kommuner og netværk med andre institutioner (fx. netværk
for forsorg og misbrugsområdet).
- 57 -
7. OMSORGSTILBUD
Kommunale tilbud om aktiviteter og samvær
Tilbud, der gennem udviklende aktiviteter har til formål at fremme socialt samvær, og som
er rettet mod bl.a. bevægelse af kroppen, køkken- og cafeaktiviteter, oplevelsesaktiviteter
eller kulturelle aktiviteter
Frivilligt socialt arbejde – foreninger, klubber m.v.
Tilbud stillet til rådighed af frivillige organisationer og foreninger, der spiller en rolle for målgruppens sociale liv i kommunen. Kommunen skal samarbejde med og støtte frivillige sociale
organisationer, så de offentlige tilbud og de frivillige aktiviteter understøtter hinanden.
Eksempler på tilbud
I alle kommuner er der en række aktivitets- og samværstilbud, både kommunale og private,
bl.a. rettet mod kontanthjælpsmodtagere.
Eksempel 7 Aarhus
Sindslidendes vilkår, der driver værestederne Bazen, Solsikken og Ungezonen, er en privat frivillig og
social organisation, hvor formålet er at give borgere med psykiske og sociale vanskeligheder et trygt
sted at være.
Eksempel 7 Esbjerg
Vindrosen - de frivilliges hus – er en paraplyorganisation for 115 frivillige sociale foreninger, netværksgrupper og projekter. Målet er bl.a. at hjælpe borgere med at finde den støtte, de har brug for.
Eksempel 7.1 Roskilde
Peoples Corner er et aktivitets- og samværssted under Center for socialpsykiatri for borgere med
psykiatriske problemstillinger.
Eksempel 7.2 Roskilde
Kafe Klaus er Kirkens Korshærs tilbud om et fristed, hvor brugerne: hjemløse, misbrugere, psykisk
syge mv., under overskriften ’Omsorg, nærhed og varme’ kan få støtte og omsorg.
Værestedet Rampen er et støtte/omsorgstilbud primært til personer med et misbrug. Hovedformålet
er, at brugerne har en base, hvor de regelmæssigt har mulighed for at komme og derigennem kan
skabe stabilitet og tryghed i deres hverdag/liv.
Den Sociale Cafe - Fristedet i Thisted Kommune er et omsorgs- og aktivitetstilbud under KFUMs
Sociale Arbejde. Det er et alkohol- og rusmiddelfrit omsorgssted, hvor alle, som har lyst har mulighed
for møde andre mennesker og tage del i husets aktiviteter, er velkomne.
- 58 -
Eksempel 7 Aarhus – Værestedet Bazen m.v.
VÆRESTEDERNE BAZEN, SOLSIKKEN OG UNGEZONEN
Formål
Målgruppe
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Sindslidendes vilkår, der driver værestederne Bazen, Solsikken og Ungezonen, er en
privat frivillig og social organisation, hvor formålet er at give borgere med psykiske og
sociale vanskeligheder et trygt sted at være. Målet for værestederne er at være ramme for, at brugerne kan danne netværk samt have et sted, hvor de blot kan være, og
hvor der ikke sker behandling.
Værestederne drives af frivillige. To ansatte koordinatorer står for rekruttering og
sparring til de frivillige samt for at holde månedlige møder med de frivillige, hvor
opgaver, aktiviteter og vagter fordeles. Værestederne har åbent fra kl. 16.00 til 21.00.
Brugerne har psykiske vanskeligheder. Blandt de unge brugere er der både nogle, der
har fået en diagnose, mens andre er i starten af et forløb/udredning. De fleste af
brugerne har været i behandling, og mange er stadig i en eller anden form for behandling.
Alle brugerne har så mange problemer, at de ikke kan følge med på normale vilkår fx
på en uddannelse. Mange har påbegyndt flere forskellige uddannelser, men er faldet
fra, når der blev stillet krav.
Herudover gælder det for brugerne at
 nogle har et misbrug (eller har haft det)
 nogle har andre sociale problemer
 mange oplever ensomhed og har brudte familiebånd
 flere har haft en svær opvækst og har ikke har ballast med hjemmefra, mens
andre har fået god støtte under opvæksten.
Baggrunden for at drive 3 forskellige værestedstilbud er bl.a. at have forskellige tilbud
til unge og til mere modne.
Solsikkens brugere er fra 18 år og opefter med et gennemsnit på midt i 40’erne, og de
fleste modtager førtidspension.
Ungezonens brugere er 18 – 35 år. Flest modtager kontanthjælp, andre er på førtidspension eller er i gang med en uddannelse (på revalidering). Ingen har ordinært job.
Bazens brugere er fra 15 - 35 år.
Servicelovens § 18 om drift af Frivillige Sociale Organisationer.
Sindslidendes Vilkår har en driftsaftale med Aarhus kommune om Ungezonen.
Driften af Bazen og Solsikken finansieres af § 18 midler. Bazen finansieres desuden af
projektmidler fra Velfærdsministeriet, der har bevilget midler til en motionsmentorordning, der løber i 4 år.
Der er samlet set 80-90 forskellige brugere årligt i de 3 væresteder.
Der er typisk 3-10 besøgende pr. gang, men det er svingende, hvor mange, der kommer. Mange bliver hjemme, når de har det dårligst.
Nogle besøgende kommer 1-10 gange, og nogle kommer i flere år (op til 10 år). Nogle
brugere kommer i alle 3 væresteder, mens andre kun kommer i ét.
Der ligger materiale, der præsenterer og informerer om værestederne en række
forskellige steder:
 i de kommunale tilbud: bosteder, jobcentre, bostøtter mv.
 hos praktiserende læger, psykologer og på Psykiatrisk Hospital
 hos Center for Selvmordsforebyggelse
 på uddannelsesinstitutioner
Herudover tager nogle brugere en kammerat eller veninde med, for at de kan prøve
værestederne, og se om det er noget for dem. Derudover sker information om stederne via 'mund til mund' metoden.De frivillige på værestederne er meget opmærksomme på at modtage nye, så de føler sig trygge og godt tilpas. Brugerne er også
engagerede i at modtage nye og føler ansvar for, at de har det godt.
- 59 -
Resultater
Metoder
Aktiviteter
Nogle stopper i værestederne, når de har fået det bedre. Men i øvrigt er der ingen
intention om at forsøge at måle effekten af at skabe rum for at være.
Der lægges vægt på, at værestederne drives af frivillige, og at aktiviter og samtaler
ikke er behandling. De frivillige har ikke rådgivningsfunktioner, men har kun uformelle
snakke. Ungezonen og Bazen kører efter 'ung til ung'-konceptet, dvs. de frivillige er
samme alder som brugerne.
Aktiviter som madlavning og motion er en del af metoden: at skabe rum for uformelle
snakke og skabe netværk mellem brugerne indbyrdes.
Værestederne er ikke et behandlingstilbud, og de frivillige blander sig ikke i brugernes
behandling. Desuden lægges der vægt på, at, værestederne er et supplement til de
offentlige tilbud, hvilket også afspejles i åbningstiderne. Der holdes fx også åbent
juleaften og nytårsaften for de, de har lyst.
Værestederne har åbent kl. 16.00-21.00. Til sammen har de 3 væresteder åbent 5
dage om ugen, og har derudover tilbud om udflugter eller andre aktiviteter.
I værestederne er der både hyggesnak og alvorlig snak, nogle gange om sygdom og
medicin, hvor brugerne udveksler erfaringer og søger råd og forståelse hos hinanden.
Hver gang laves et sundt fælles aftensmåltid, hvor menuen først planlægges i fællesskab. Derefter deles brugerne: nogle køber ind, nogle laver mad, og andre rydder op.
Efter aftensmaden spilles spil, og der snakkes.
Der arrangeres også forskellige aktiviteter ud af huset såsom:
 motionstilbud, som er aktiviteter under motionsmentorordningen, hvor de
frivillige motionerer sammen med brugerne fx i DGI-huset
 bowling, paintball, museumsture, koncertture i tivoli mm.
 biografture, videoaftener og gåture, der er faste månedlige indslag
Aktiviteterne udenfor huset foregår altid udenfor åbningstiderne, fordider altid er
åbent for nye brugere. Brugerne laver også fritidsaktiviteter sammen udenfor værestedernes regi fx dyrker musikinteresser sammen eller tager på ferie sammen.
Samarbejde
De frivillige og koordinatorerne gør flere ting for at motivere brugerne til at komme
og for at holde kontakt:
 de frivillige har oprettet en facebookgruppe og en smsservice, hvor de skriver beskeder og opfordrer brugerne til at komme til de forskellige arrangementer
 der tilbydes afhentning ved busstoppestedet for brugere som har svært ved
at komme af sted eller har svært ved at møde op alene
 brugere, der normalt kommer stabilt kontaktes, hvis de pludselig udebliver
 brugere besøges under indlæggelse, hvis det ønskes
Sindslidendes Vilkår har ikke faste eller formelle samarbejder. Men de ansatte koordinatorer deltager hver 3. måned i et koordineringsmøde med ledelsesrepræsentanter fra Socialforvaltningen sammen med en række andre værestedstilbud. Disse møder holdes på skift i på værestederne i Aarhus, så der opnås gensidigt kendskab.
Sindslidendes Vilkår har ikke samarbejde med behandlingspsyiatrien.
- 60 -
Eksempel 7 Esbjerg – De Frivilliges Hus Vindrosen
DE FRIVILLIGES HUS – VINDROSEN
Formål
Det overordnede formål er at støtte, synliggøre og formidle det frivillige sociale arbejde i Esbjerg Kommune, herunder
1. at hjælpe borgere med at finde den støtte, de har brug for
- lette sit hjerte til en anden
- snakke og mødes med andre i samme situation
- finde en bisidder
2. at vejlede borgere (der vil hjælpe andre) med at:
- finde det frivillige arbejde, de brænder for
- få overblik over sociale foreninger i kommunen
- starte nye sociale foreninger, projekter mv.
Vindrosen understøtter sine medlemsforeningers arbejde gennem lokaleudlån af udstyr, frivilligformidling, forretningsservice, konsulentstøtte, kurser og
netværksdannelse.
Målgruppe
Alle aktiviteter hos Vindrosen er frivillige og anonyme, hvorfor der ikke føres
særlige opgørelser over brugerne af Vindrosen.
Tilbuddet henvender sig til borgere, der har brug for støtte, og som ikke profiterer tilstrækkeligt af tilbud i det kommunale system.
Tilbuddet henvender sig til borgere, der er syge, handicappede, pårørende,
ensomme, socialt sårbare børn, unge og voksne, som ønsker rådgivning eller
danne netværk med andre, der er i samme situation som dem selv.
De, der ønsker at blive frivillige, gør det for at gøre noget meningsfuldt
og/eller skabe netværk. For nogle er det frivillige arbejde en trædesten til at
komme i job eller uddannelse.
Lovgivning
Servicelovens § 18 om samarbejde mellem kommunen og frivillige foreninger
Finansiering
60 % er finansieret af kommunale § 18-midler. De resterende 40 % er fordelt
på statslige midler (fx satspulje) og sponsorater fra private virksomheder
Antal pladser
Vindrosens medlemsforeninger tilbyder åben rådgivning og/eller netværksgrupper til borgere, der henvender sig. Ikke et fast antal pladser
Indgang
Kommunale organisationer som jobcentret og socialforvaltningen tager af og
til kontakt til De frivilliges Hus for at undersøge, om foreningernes forskellige
tilbud er en mulighed for en borger med behov for støtte. Borgere henvender
sig ligeledes fra gaden
Resultater
Succeskriterierne for Vindrosen er at sikre de optimale rammer for det frivillige sociale arbejde, og dermed hjælpe borgere med den støtte, de har brug
for, eller videreformidle kontakt til en relevant forening
Metoder
Vindrosens tilbud/aktiviteter tager alle afsæt i, at det er frivillig arbejdskraft,
der driver tilbuddene.
Aktiviteter
Vindrosen og dens foreninger tilbyder:
Samtaler med frivillige:
samtaler med et medmenneske, der med sin livserfaring kender til livets
facetter. Nogle har brug for flere samtaler for at få snakket problemerne
- 61 -
igennem. Den frivillige henviser herefter borgeren til en forening, der kan yde
en mere målrettet hjælp.
Åben rådgivning:
anonym rådgivning om sociale og personlige forhold fx råd og vejledning ved
skilsmisse, dødsfald, sygdom, uddannelse, arbejde, vanskeligheder i familien/ægteskabet. Rådgivningen varetages af socialrådgiverstuderende på sidste
del af uddannelsen.
Bisidder:
Nogle borgere ønsker en bisidder, hvis de ikke er tilfredse med sagsbehandlingen i kommunen. En bisidder kan deltage i samtaler hos kommunen eller
hos læge/på sygehuset.
Medlemmerne af Vindrosen er opdelt i følgende grupperinger:

Børn og Unge, fx Ventilen – et mødested for ensomme unge

Sygdom, fx OCD-foreningen, angstforeningen, kronisk syge

Væresteder, fx Kirkens Korshærs varmestue

Handicap og førtidspension, fx ADHD, Hjerneskadeforening

Ældre, fx pensionistforening, Ældresagen

Etniske minoriteter, fx Somalisk kvindeforening

Humanitære, fx Røde Kors

Andre, fx Foreningen Far, De Hjemløses Venner

Netværksgrupper, fx et godt liv med smerter, depressionsgruppe

Andre, fx humanitære organisationer som Røde Kors
Mere om Ventilen:
Ventilen er et mødested for stille og ensomme unge 15- 25 år og drives i 12
byer i Danmark.
Ventilen arbejder på at sætte fokus på ensomhed blandt unge og drives af
frivillige unge 18-30-årige ud fra ’ung til ung’-tilgangen.
De unge, der kommer på mødestedet, kan være indadvendte, generte og
have svært ved at tale med andre. Den unge kommer til en første samtale for
at finde ud af, om Ventilen er noget for hende/ham.
Aktiviteterne hos Ventilen består af alvorlige samtaler, hygge og fælles arrangementer som ture i biografen, på cykel, til skøjtebanen og temadage fx om
anerkendelse og sammenhold.
Ventilen har åben hver søndag kl. 15-18, og hver anden onsdag kl. 17-20.
Samarbejde
I forlængelse af den nationale Civilsamfundsstrategi og EU’s øgede fokus på
frivillighed er Vindrosens samarbejde med Esbjerg Kommune stigende.
Vindrosen samarbejder med socialforvaltningen og jobcentret.
Vindrosen afholder informationsmøder for hold af ledige, fx kontanthjælpsmodtagere, der kunne være interesserede i at arbejde som frivillige, før de
påbegynder en virksomhedspraktik, eller som ønsker at indgå i en særlig
netværksgruppe. Vindrosen orienterer løbende kommunens afdelinger, når
nye tilbud etableres.
- 62 -
Eksempel 7.1 Roskilde – Peoples Corner
PEOPLES CORNER
Formål
Peoples Corner er et aktivitets- og samværssted under Center for socialpsykiatri for
borgere med psykiatriske problemstillinger.
Formålet med institutionen er:
 at være et rummeligt fristed, et kulturhus, hvor fokus er rettet mod ressourcer,
aktiviteter, og ikke mod problematikker og diagnoser
 at skabe netværk og relationer mellem borgere
 at inddrage, forpligte og give ansvar til borgerne
Målgruppe
Institutionens tilbud er frivillige og åbne for alle. Målgruppen er psykiatribrugere, som
typisk er ensomme, og som ønsker at danne netværk med andre. Manglende/nedsatte sociale evner er også et gennemgående træk for målgruppen.
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Resultater
Metoder
Aktiviteter
Blandt de voksne brugere er der mange med personlighedsforstyrrelser og skizofreni.
Hos de unge ligger de psykiatriske problematikker typisk inden for ADHD og autismespektret. Ca. 40 % skønnes at være på kontanthjælp (fortrinsvis de unge brugere).
Serviceloven § 104
Driftstilskud fra kommunen
Institutionen er normeret til 35 brugere, men der kan komme op til 50 på en dag. En
kernegruppe på ca. 20 borgere kommer dagligt og bruger stedet som værested. Ca.
150 borgere har en aktiv tilknytning til stedet, hvoraf de fleste kommer for at benytte
sig af aktiviteterne.
Peoples Corner er et selvvisiterende tilbud. Når en bruger henvender sig, udfylder en
medarbejder visitationspapirer med personoplysninger samt oplysninger om, hvilke
aktiviteter personen ønsker at benytte.
Borgere henvender sig i nogle tilfælde sammen med en hjemmevejleder, mens kontakten andre gange etableres i forbindelse med en indlæggelse på psykiatrisk hospital.
Succeskriteriet for Peoples Corner er god deltagelse i aktiviteterne, og at brugerne
føler sig inddraget og tager ansvar for stedet. Et resultat af indsatsen for mere brugerinddragelse er, at brugerne på forsøgsbasis nu selv holder stedet åbent på udvalgte
søndage uden personale.
Peoples Corner forsøger så vidt muligt at få brugerne til at tage medansvar for stedets
aktiviteter gennem brugerinddragelse.
Aktivitetstilbuddene i tilknytning til Peoples Corner kan opdeles i 1) sociale, 2) sundhedsrelaterede, 3) undervisning og 4) andre tilbud.
1) Sociale tilbud:
De sociale aktiviteter er fx spil, at gå ud og spise sammen, biografture, udflugter, Klub
Peoples Corner (søndagsåbent)
2) Sundhedsrelaterede tilbud:
I denne kategori findes bl.a. fælles gåture (’walk and talk’), krop og bevægelse, konditionstræning, fysioterapi, træning på store bolde (for folk med stærkt nedsat fysik).
Tilbud om Nada-behandling og mindfulness er på vej. Om sommeren afholdes
idrætsdag og rundboldarrangement.
Sundhedscentret afholder kurser i rygestop, kostvejledning og sundhedscafeer hos
Peoples Corner.
- 63 -
Derudover er der i samarbejde med Sindslidendes Idrætsforening Roskilde (SIR) mulighed for at dyrke løb, styrketræning, volleyball, floorball, badminton, bordtennis,
bowling og pilates.
3) Undervisningstilbud:
Der er mulighed for undervisning i EDB, dansk og musik. Huset råder over to kreative
værksteder.
4) Andre aktiviteter:
Institutionen tilbyder åben rådgivning – et tilbud, der minder om den rådgivning, en
hjemmevejleder giver.
Desuden afholder Peoples Corner ’stop op dage’. Hvert 2. år inviteres alle til at tale
om deres ønsker og ideer, formål og visioner.
2 aftener om ugen er Peoples Corner særligt forbeholdt unge.
Peoples Corner’s åbningstider:
Mandag og torsdag 9-21, tirsdag 8-22 (fra 16 af bliver det ungdomstilbud),
onsdag 11-16 og ungeklub fra 16.30-22, fredag 8-15, søndag 10-15.
Samarbejde
De dage, hvor der er åbent hele dagen, er der mulighed for at spise morgen-, middags- og aftensmad. Brugerne laver selv mad om aftenen, bortset fra på ungeaftenerne.
På brugerniveau er der samarbejde med hjemmevejledere. Hvis en borger konkret
ønsker det, kan medarbejdere fra Peoples Corner hjælpe med kontakten til jobcentret. Institutionen ønsker at etablere samarbejde med borgerservice i forbindelse med
åben rådgivning.
Peoples Corner samarbejder med Sundhedscentret om KRAM (kost, rygning, alkohol,
motion). Når det gælder aktiviteter for ungegruppen, er der et samarbejde med INSP
– et kreativt oplevelseshus.
Der er etableret et samarbejde med en lokal folkekirke, hvor præsten holder møder
og stiller sig til rådighed for samtaler med brugerne. Samarbejdet har desuden ført til
et arrangement juleaften.
Peoples Corner samarbejder med ’Pusterummet’, et værested i Jyllinge for pensionister under socialpsykiatrien, om faciliteter. Botilbuddet Lindegårdene, som hører
under Københavns Kommune, er der et samarbejde med om idrætsfaciliteter og arrangementer.
- 64 -
Eksempel 7.2 Roskilde – Kafe Klaus
KAFE KLAUS
Formål
Det overordnede formål med Kirkens Korshærs varmestue, Kafe Klaus, er at være et
fristed, hvor brugerne under overskriften ’Omsorg, nærhed og varme’ kan
1.
2.
3.
Målgruppe
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Resultater
Metoder
få dækket basale behov
- morgenmad, frokost og varm mad hver dag
- mulighed for bad og soignering
- billigt genbrugstøj og gratis tøj til værdigt trængende
få praktisk hjælp til fx at
- læse, forstå og skrive breve
- få aftaler i stand med sagsbehandlere
- lave aftaler med banken
have socialt samvær/netværk
- nogle at tale med
- et netværk, der registrerer, hvis nogen er syge/døde el. lign.
Cafeen er en ’behandlingsfri zone’. Filosofien er at vente med hjælp til behandling, til
brugerne efterspørger det, så de ikke oplever flere nederlag ved at sige ja til noget, de
ikke kan klare.
Der er tale om en meget broget gruppe af marginaliserede eller udsatte grupper:
hjemløse, psykiatribrugere, misbrugere og socialt udstødte. De fleste brugere er
mennesker med store adfærdsproblemer, som ikke sanser almindelige sociale spilleregler, og som derfor oplever negativ kontakt med andre mennesker.
Flere har både psykiatriske/psykologiske problemer samt misbrugsproblemer.
Tidligere havde brugerne primært alkoholproblemer. I dag er hovedparten (ca. 75 %)
blandingsmisbrugere.
Ydelsesgrundlaget vurderes at være fordelt 50/50 mellem kontanthjælp og førtidspension.
Serviceloven § 104. Får tilsyn en gang om året.
Kafe Klaus har indgået en driftsoverenskomst med kommunen.
Derudover betaler Kirkens Korshær ekstraordinære udgifter til aktiviteter som ferieture, dagture, juleaftensarrangement etc. med overskud fra genbrugsbutikker.
Tilbuddet er anonymt, men antallet af brugere registreres dagligt med for- eller kaldenavn. Der er ca. 50 brugere om dagen. Ca. 300 bruger jævnligt cafeen.
Derudover er der ’løse fugle’ fra andre kommuner, der kommer og forsvinder igen.
Brugerne registreres ikke med deres fulde navn og cpr-nr.
Succeskriterierne for Kafe Klaus er at være et frirum for udsatte borgere, hvor de kan
få hjælp til basale behov og individuel støtte. De skal her kunne smide deres roller og
konflikter med samfundet.
Fordomsfrit område, hvor alle ses som ligeværdige. Personalet bestræber sig på ikke
at moralisere og virke bedrevidende.
Frihed under ansvar. Brugerne har selv ansvar for at holde stedet alkohol-, våben-,
volds-, og stoffrit. Det accepteres, at de kommer påvirkede, hvis de opfører sig ordentligt. Alle skal behandles ligeværdigt. Man dømmes kun på, hvad der sker inde i
huset.
- 65 -
Aktiviteter
Personalet giver brugerne modstand ved at sætte grænser og ved at være konsekvente omkring overholdelsen af disse. For brugerne indikerer det, at man ikke har givet
op over for dem eller er ligeglade.
Der er ingen egentlige aktivitetstilbud tilknyttet varmestuen, men der arrangeres
blandt andet ferieture, endagsture og foredrag spredt ud over året. Ca. en gang i
kvartalet arrangeres en udflugt, og to gange årligt tager 10-12 brugere på sommerhustur et sted i Danmark.
Cafeen har åbent 365 dage om året. Der åbnes med morgenmad kl. 9 hver dag. Tre
dage ugentligt er der åbent i tidsrummet 9-19, 4 dage fra 9-14. De 4 dage, hvor der
lukkes kl. 14.00, kan man få en madpakke eller en bøtte ’take-away’ til at varme om
aftenen.
Kafe Klaus forsøger at være fleksibel over for brugernes forskellige behov. Der kan
arrangeres møder med sagsbehandlere og andre på Kafe Klaus for dem, der ellers
ikke møder op eller har karantæne fra fx rådhuset. Et møde på brugernes ’hjemmebane’ mindsker konfliktniveauet. Der gives hjælp til køb af diverse ting cafeen opbevarer ejendele for brugerne, og den har en bankfunktion for nogle brugere. Hvis brugerne vil i behandling, tilbyder personalet dem at køre med ud til et behandlingssted,
de gerne vil se.
Når borgerne er på Kafe Klaus, bruger de tiden på at se tv, læse avis, snakke med
hinanden (hunde er et fælles samtaleemne for mange), og med jævne mellemrum
arrangeres ’bingo-banko’.
Samarbejde
Nogle af brugerne hjælper til på Kafe Klaus med fx at bære varer ind, ligesom de
støtter hinanden ved at bringe mad ud til brugere, som er for dårlige til selv at komme og hente deres mad.
Kafe Klaus har et bredt samarbejde med kommunale såvel som private aktører i byen.
Institutionen modtager diverse donationer fra byens erhvervsliv (mad, tøj, elektronik
etc.). Cafeen samarbejder med Roskilde Festivalen om at indsamle overskydende mad
til fordel for Kafe Klaus, andre varmestuer, et asylcenter mv. Kirkens Korshær donerer
selv tøj til arresten, kvindekrisecentret og hospitalet samt fremmedsprogede bøger
og legetøj til et asylcenter.
Kafe Klaus har et tæt samarbejde med socialpsykiatrien, særligt det udkørende team
(§99-team), som de laver ’bekymringsanmeldelser’ til.
På brugerniveau samarbejdes der med CAS (Center for Alkohol og Stofbehandling) og
distriktspsykiatrien, socialforvaltningen og jobcentret (sjældent).
- 66 -
Eksempel 7.1 Thisted – Rampen
RAMPEN
Formål
Hovedformålene for Rampen i prioriteret rækkefølge:
 et sted at være
 stabilitet
 sundhed
Værestedet Rampen er et støtte/omsorgstilbud primært til personer med et misbrug
(åbent hverdage i dagtimerne). Hovedformålet er, at brugerne har en base, hvor de
regelmæssigt har mulighed for at komme og derigennem kan skabe stabilitet og
tryghed i deres hverdag/liv. Der arbejdes med at højne brugernes sundhedstilstand
samt generelt at skabe bedre levevilkår for brugerne.
Tilbuddet er til de tungeste borgere – til dem, der ikke har andre tilbud.
Målgruppe




aktive misbrugere (brugerne må dog ikke indtage noget på Rampen)
primært misbrugere, der har været mange år i misbrugssystemet
andre med store sociale problemer
borgere med psykiatriske diagnoser forekommer, men ofte har de samtidige
misbrugsproblemer.
Det er primært mænd, der anvender stedet (75 %). De er mellem 35 og 60 år, med
hovedvægten på de ældre. De yngre er også velkomne, men dem søger man fra
Rampen hurtigt at hjælpe videre i behandling eller andre tilbud. Der er mange faste
brugere. Hvis de faste brugere ikke er på Rampen, skyldes det oftest, at de er i fængsel, på sygehuset m.v. Brugerne har sjældent noget netværk, venner eller familie. De
fleste har egen bolig, kun få er hjemløse.
Brugerne er primært førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere.
Enkelte er i job, men kommer så på Rampen i de perioder, hvor de ikke er aktive
(sygemeldte m.v.).
Lovgivning
Serviceloven § 104
Rampen er en Institution under Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen
Finansiering
Rampen er kommunalt finansieret. Kommunen står for driften, herunder lønninger
og lidt til aktiviteter.
Brugerne skal selv betale for deres mad (et måltid varmt mad koster 20 kr. - køkkenet skal bare løbe rundt).
Antal
pladser
Ingen begrænsning  ca. 150 er tilknyttet stedet
 25-30 personer kommer fast - stort set hver dag.
Indgang
Der er ingen visitation. Brugerne kommer typisk, fordi de har hørt om stedet via
omgangskredsen.
Rampen opfordrer brugerne til at tage kontakt til andre tilbud som jobcentret, psykiatrien m.v.).
Resultater
Rampen opfylder et socialt behov og bidrager til målgruppens sundhed
Metoder
Der er to fuldtidsansatte og to deltidsansatte. Lederen på Rampen er uddannet sygeplejerske.
- 67 -
Der er en socialrådgiver i huset. Formålet er at nå brugerne på en anden måde, da
brugerne har en anden tilgang til socialrådgivning på Rampen, end når det foregår i
forvaltningen (såkaldt fremskudt sagsbehandling).
Rampen har en pædagogisk tilgang til brugerne kombineret med en sygeplejefaglig
tilgang (men yder ikke decideret behandling). Brugerne ved, at personalet altid er
der, hvilket giver stabilitet og tryghed. Medarbejderne forsøger at støtte brugerne og
motivere dem til at tro på, at de godt kan flytte sig/ændre deres liv. Medarbejderne
prøver via de daglige samtaler at få brugerne til at reflektere over deres egen situation, og hvorfor de handler som de gør, samt eventuelt få dem til at overveje at gå til
psykolog.
Erfaringen er, at brugerne skal flyttes via motivationens vej, hvilket også lykkes med
nogle.
Aktiviteter
På Rampen har brugerne mulighed for at tage et bad, få vasket deres tøj, få hjælp til
praktiske ting, fx at kontakte sagsbehandler, bank, advokat, politiet, eller behandlingscentret.
Rampen forsøger at lave aktiviteter med brugerne, men eftersom brugergruppen er
meget tung, kan det være svært at motivere dem til at deltage – de har ikke ro til at
lave noget. Rampen startede fx undervisning i spansk, på opfordring fra nogle af
brugerne, men de kunne ikke fastholde interessen over en længere periode.
Der er derfor ingen fastlagte aktiviteter (og intet uge - eller månedsprogram), men
det forekommer, at der arrangeres aktiviteter såsom:
 gåture i skoven, ved havet m.v.
 bowling
 tur til Aalborg for at stå på skøjter
Der arbejdes med at indføre flere aktiviteter i fremtiden. Rampen vil bl.a. prøve at
indføre biograf/filmdag en fast dag om ugen.
Samarbejde
Der samarbejdes med:
 jobcentret omkring brugere i matchgruppe 3
 kommunens Udsatte Team
 distriktspsykiatrien, hvor der afholdes møder omkring brugere
- 68 -
Eksempel 7.2 Thisted – Den Sociale Cafe Fristedet
DEN SOCIALE CAFE – FRISTEDET
Formål
Den Sociale Cafe - Fristedet i Thisted Kommune er et omsorgs- og aktivitetstilbud
under KFUMs Sociale Arbejde, hvor der altid er åbent for nye mennesker/brugere.
Det er et alkohol- og rusmiddelfrit omsorgssted, hvor alle, som har lyst har mulighed
for møde andre mennesker og tage del i husets aktiviteter, er velkomne.
Målgruppe
Brugerne er typisk
 mænd (60 pct.)
 sårbare personer med mange barrierer
 borgere fra hele Sydthy, enkelte fra Thisted by
 uden job
 helbredsmæssigt tunge
 mange er førtidspensionister og pensionister, men der er også en del på kontanthjælp
 alkoholikere
 der er kommet en større flok midaldrende på det seneste
 mange af brugerne kommer i huset gennem mange år.
Nogle borgere er i praktik i huset (fra jobcentret), andre er frivillige brugere. Grænsen mellem bruger, praktikant og frivillig kan ofte være flydende (der er over 50
frivillige i huset).
Lovgivning
§ 104
Finansiering
Fristedet finansieres overvejende ved støtte fra Thisted kommune, primært til husleje og lønninger – ca. 1,3 mio. Dertil søger Den Sociale Cafe – Fristedet puljer (puljen
til udvikling og socialt arbejde) og får årligt puljemidler (op til 100.000 pr. år).
Derudover tjener huset lidt penge på cafedriften og på deres genbrugsbutik.
Antal
pladser
Gennemsnitligt 38 besøg pr. dag – men der er ingen begrænsninger på antallet af
pladser.
Indgang
Ingen visitation for brugerne. Kommunen bruger Den Sociale Cafe - Fristedet til afprøvning og aktivering. Jobcentret anbefaler nogle borgere at komme i huset for at
få social støtte og omsorg.
Resultater
Giver støtte og omsorg
Metoder
Der er 5 ansatte: Leder, socialrådgiver (6 timer/ugen), 1 assistent på fuld tid og 2 i
fleksjob som medhjælp i køkken og i genbrugsbutik.
På den sociale cafe - Fristedet lægges der vægt på at møde alle med respekt og tillid,
så der er plads til den enkelte.
I Cafeen forsøger man
 at se muligheder frem for begrænsninger
 at se håb i stedet for mismod
 at skabe livsglæde i caféen og i menneskers liv.
Den Sociale Cafe - Fristedet har fokus på omsorg og trivsel. Ligeledes er der fokus på
arbejdsmarkedet, da dette også betragtes som en stor del af trivslen. Der er ligeledes
fokus på at give borgerne den tid, de har brug for til at blive klar til aktiviteter, opgaver, arbejde, praktik m.v.
Personalet beskrives som gode til at rumme mennesker.
- 69 -
Aktiviteter
Aktiviteterne afhænger af de mennesker, der kommer i huset. Jo flere aktiviteter, jo
større chance for at ramme den enkeltes ønsker og behov. Der skal dertil være en vis
stabilitet i aktiviteterne, eftersom borgerne har brug for tryghed. De ansatte i cafeen
prøver at få folk med og få dem til selv at tage ansvar i forhold til aktiviteterne.
Aktiviteter:
 svømning
 opgaver i cafe eller genbrugsbutik
 gå-tur-klub
 billedværksted
 ferie i sommerhus
 strikkecafe
 udflugter
Samarbejde



Samarbejdsaftale med Thisted Kommune
Den Sociale Cafe – Fristedet samarbejder med kommunen om et projekt – ”Livskvalitet for førtidspensionister” (i forbindelse med husets IT-netcafe)
Jobcentret - ad hoc samarbejde.
- 70 -
LAB-TILBUD MED SOCIALE OG SUNDHEDSMÆSSIGE ELEMENTER
Beskrivelserne af social- og sundhedstilbud i de fire kommuner viser, at der i en række tilfælde også er et stort beskæftigelsesmæssigt element.
Ses der omvendt på de tilbud, der igangsættes med udgangspunkt i LAB1 for de svageste
kontanthjælpsmodtagere, er der tilsvarende ofte, ved siden af et uddannelses- eller beskæftigelsesrettet sigte, også sociale eller sundhedsmæssige elementer.
Det kan bl.a. være
 træning i mødestabilitet
 træning i sociale færdigheder
 personlig planlægning,
 støtte til hjemmelivet (vaske tøj, rydde op)
 arbejde med identitet og kommunikation
 sund kost
 bevægelse og motion
Eksempler på LAB tilbud med sociale og sundhedsmæssige elementer
Eksempel Aarhus
Carpe Diem forløbet er et vejlednings- og opkvalificeringstilbud på produktionsskolen Gøglerskolen.
Formålet er at styrke den unges ressourcer og muligheder, men henblik på at realisere den unges
plan for at komme i job eller påbegynde en uddannelse. Hvis dette ikke lykkes, er formålet helt konkret at pege på, hvilken indsats der er behov for. Det kan fx være et behandlingsforløb, psykologisk
udredning eller ansøgning om pension mv.
Eksempel Esbjerg
Psykiatriprojektet er et forløb for borgere med en diagnosticeret psykisk lidelse eller under udredning herfor. Formålet er gennem vejlednings– og opkvalificeringstilbud kombineret med virksomhedspraktik at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet.
Eksempel Roskilde
Daruplund er et beskæftigelsesrettet (dag-)tilbud til unge 18-25-årige med potentiale for at udvikle
arbejdsevne og evne til at tage en uddannelse. Formålet er at afklare de unge til uddannelse eller
beskæftigelse gennem en dagligdag med faste rammer, hvor sund mad, bevægelse, motion og ”uddannelsesprøvebaner” er grundelementer.
Eksempel Thisted
Tilbuddet ’I gang igen’ anvendes primært til psykisk sårbare borgere med og uden diagnoser. Der
deltager borgere fra 18-60 år, hvor mange er i match 2-3 på kontanthjælp.
1
LBK nr 710 af 23/06/2011: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- 71 -
Eksempel på LAB-tilbud i Aarhus – Carpe Diem
Carpe Diem
Formål
Carpe Diem forløbet er et vejlednings- og opkvalificeringstilbud på produktionsskolen, Gøglerskolen. Formålet er at styrke den unges ressourcer og muligheder, men
henblik på at, at realisere den unges plan for at komme i job eller påbegynde en
uddannelse. Hvis dette ikke lykkes, er formålet helt konkret at pege på, hvilken indsats, der er behov for. Det kan fx være et behandlingsforløb, psykologisk udredning
eller ansøgning om pension mv.
Målgruppe
Målgruppen er unge kontanthjælpsmodtagere i alderen 18- 30 år med andre problemer end ledighed.
Karakteristika for målgruppen:
 mange har et misbrug i større eller mindre grad, og har haft en kriminel løbebane
 nogle af de unge har psykiske problemer, der som regel ikke er diagnostiserede
 mange har få eller ingen ambitioner med deres liv, har få sociale kompetencer og
som følge heraf ringe eller ingen arbejdsmarkedserfaring
Lovgivning
Carpe Diem er et vejlednings- og opkvalificeringstilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats § 32
Finansiering
Carpe Diem foregår i Gøglerskolens regi gennem en aktiveringsaftale med Aarhus
kommune.
Antal pladser
Der er ikke et fast antal pladser.
Indgang
Sagsbehandlere i jobcentrene visiterer, og der afholdes herefter optagelsessamtale.
Resultater
Resultaterne er ikke opgjort.
Metoder
Skolens pædagogik tager udgangspunkt i gøgler- og håndværkertraditionens filosofi
om selvhjulpethed og fokusering på muligheder frem for begrænsninger.
Skolen tilgang er som udgangspunkt uddannelses og arbejdsmarkedsrettet, og lægger stor vægt på at skelne mellem realistiske og urealistiske fremtidsdrømme.
Fra cirkus og teaterverdenen har skolen et pædagogisk udgangspunkt, der forener
det legende og kreative med orden og disciplin.
Aktiviteter
Gøglerskolen har otte forskellige værksteder/ linier:
1. idé og tekstil
2. dans
3. rap
4. teater og artist
5. medie
6. træ og pedel
7. café
8. Buisness Class
Ved starten af forløbet tilknyttes den unge en af linierne og deltager i aktiviteterne
på den valgte linie. Herudover

har hver ung en fast tilknyttet vejleder, der sammen med den enkelte udarbejder en individuel plan for fremtidigt arbejde, praktik, uddannelse eller behandling
- 72 -



følges den unge tæt, hvilket bl.a. betyder, at den unge kontaktes dagligt ved
udeblivelser
afklares den unges samlede situation ud fra et helhedssyn, dvs. bolig, arbejde,
misbrug, netværk mv. i tæt samarbejde med den unges øvrige kontaktpersoner; bostøtte o.l.
sker der træning i faglige, sociale og personlige kompetencer gennem den daglige kontakt og undervisning.
På Gøglerskolen er der for deltagerne i Carpe Diem desuden tilbud om:
Undervisning i dansk, matematik og engelsk:
Al undervisning er individuel og foregår på små hold med max. 6 deltagere. Der er
kurser som er målrettet ordblinde, og hvor den unge kan testes for dyslexi. Alle tilbydes at få lavet en RealKompetenceAfklaring.
Råd og vejledning:
Såvel undervisere som vejledere følger eleven tæt. Der holdes løbende samtaler om
evt. personlige problemstillinger, samt ookring fremtidig uddannelse eller arbejde,
herunder praktik og meritgivende kombinationsforløb på erhvervsuddannelserne.
Praktik:
Undervejs i forløbet er der mulighed for at etablere praktikophold i en virksomhed
Efterværn:
Når den unge udsluses, er der mulighed for efterværn/ mentorstøtte i op til 3 måneder efter udslusning fra skolens vejledere.
Samarbejde
Carpe Diem

har partnerskabsaftale med virksomhedskonsulenterne i jobcenter Aarhus

samarbejder med Sociallægeinstitutionen, der er repræsenteret ved en psykolog, som laver vurdering, hvis der er tvivl om behov for evt. behandling

samarbejder med den enkelte unges sagsbehandler
- 73 -
Eksempel på LAB-tilbud i Esbjerg – Psykiatriprojektet
Psykiatriprojekt
Formål
JobAktiv Energivej i Esbjerg er en udførerafdeling i Jobcenter Esbjerg og har
forskellige tilbud til ledige og sygemeldte. Målet for alle tilbuddene er, at deltagerne bringes tættere på arbejdsmarkedet. Et af tilbuddene er ’Psykiatriprojektet’ et udviklingsforløb.
Målgruppe
Kontanthjælpsmodtagere, som har en diagnosticeret psykisk lidelse eller er
under udredning herfor. Deltagerne må ikke have misbrugsproblemer. LAB § 2,
nr. 3, matchgruppe 2 og (3).
Deltagerne har en psykisk/psykiatrisk lidelse, som ofte er kombineret med
komplekse sociale og personlige problemstillinger. Kontanthjælpsmodtagerne
er sjældent nogen arbejdsmarkedserfaring og har haft kontakt til det offentlige
forsørgelsessystem over en længere årrække.
Lovgivning
LAB kap.10 (Vejledning og opkvalificering) og kap. 11 (Virksomhedspraktik).
Finansiering
Kommunalt finansieret.
Antal
pladser
Der er løbende 20 deltagere. På årsplan drejer det sig om i alt 23 borgere.
Indgang
Der visiteres fra jobcentret (Jobservice, som er borgerens indgang i jobcentret)
til to erhvervskonsulenter, der driver tilbuddet
Resultater
Af de deltagere, der har afsluttet et forløb i Psykiatriprojektet i 2011, er 2
kommet i uddannelse, 1 i revalideringsforløb, 2 i fleksjob, 6 har fået en førtidspension og 12 har afsluttet projektet af andre årsager (fraflyttet kommunen
eller har ikke været i stand til at deltage i projektet).
Metoder
Arbejdsevnemetoden, kognitiv metode og funktionsevnemetoden (ICF = International Classification of Function)
Aktiviteter
Startsamtale:
Forløbet påbegyndes med en startsamtale, hvor borgeren modtager en generel
information om projektet. Startsamtalen kan foregå i hjemmet. Ved samtalen
deltager borgeren, projektteamets erhvervskonsulenter, den kommunale sagsbehandler og evt. andre relevante personer.
Individuelle samtaler:
Der afvikles en række individuelle samtaler, der har til formål at afdække ressourcer, barrierer og udviklingsmuligheder for borgeren. Andre formål med
samtalerne er:
 at opbygge en relation til borgeren
 at afklare funktionsniveau (ADL)
 at afdække sygdom, behandlingsforløb, uddannelse, arbejdsmarkedserfaring, arbejdsidentitet, præstationsforventninger m.v.
De indledende samtaler afholdes typisk en gang ugentligt.
Individuelle tiltag:
Projektet er individuelt tilrettelagt og kan foruden samtaler indeholde følgende
tiltag:
- 74 -





koordinerende funktion/tovholder/bisidder
kontakt til behandlings- og sundhedssystem
iværksættelse af behandling
intern eller ekstern virksomhedspraktik
praktisk bistand i hjemmet
Motion 2 gange ugentligt:
Motionen foregår i et internt træningscenter med fast personale.
Intern eller ekstern virksomhedspraktik:
Virksomhedspraktik med meget tæt og støttende opfølgning.
Varighed
Et forløb i psykiatriprojektet er af varierende længde fra 3 måneder til 2 år.
Timetallet er individuelt.
Varigheden af forløbet drøftes løbende med borgerens kommunale sagsbehandler, ligesom en evt. afmelding sker i samråd med den kommunale sagsbehandler.
Dokumentation
Når et forløb afsluttes, udarbejder erhvervskonsulenterne en udtalelse senest
14 dage efter afsluttet projekt. Udtalelsen lægges ved sagen i KMD, og der gives
besked til borgerens kommunale sagsbehandler, når vurderingen foreligger.
Det individuelle forløb beskrives løbende i borgerens journal i KMD. Ved interne
praktikker noteres observationer i et observationsskema hver 3.uge.
Samarbejde
Jobcenter, praktiserende læger, psykologer, speciallæger, psykiatriske sygehusafdelinger, Angst- og Fobiskolen, Fønik akuttilbud, Kraftcentret, bostøtten,
økonomihuset, bydelsprojekter, Kriminalforsorgen, familieafdelingen, borgerservice, private og offentlige virksomheder og pårørende.
- 75 -
Eksempel på LAB-tilbud i Roskilde – Daruplund
Daruplund
Formål
Målgruppe
Lovgivning
Finansiering
Antal
pladser
Indgang
Resultater
Metoder
Aktiviteter
Daruplund er et beskæftigelsesrettet (dag-)tilbud til unge 18-25 årige med potentiale
for at udvikle arbejdsevne og evne til at tage en uddannelse. Formålet er at afklare de
unge til uddannelse eller beskæftigelse gennem en dagligdag med faste rammer, hvor
sund mad, bevægelse, motion og ”uddannelsesprøvebaner” er grundelementer. Der
arbejdes med at styrke den unges hverdagsmestring, evne til at sætte mål, træffe valg
og kommunikere.
Målgruppen er 18-25 årige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Hovedparten er
omkring 18 år. Tilbuddet retter sig mod skrøbelige unge med få sociale kontakter og
mange barrierer i forhold til uddannelse og job. De unges skrøbelighed kommer til
udtryk i form af følgende barrierer:
 Psykiske problemer (¾ vurderes at have psykiske problemer, flere har psykiatriske diagnoser)
 Sociale problemer (dårlig opvækst, psykisk syge i familien, lille netværk, problemer med bolig og økonomi mv.)
 Lavt selvværd
 Ringe uddannelsesniveau og dårlige skoleerfaringer (mobning, skoleskift,
manglende afgangseksamen, afbrudt ungdomsuddannelse mv.)
 Ringe joberfaring og manglende tro på egne fremtidsplaner
Daruplund rummer ikke unge, hvor hovedbehovet er professionel behandling – og som
ikke er i behandling.
Beskæftigelsesloven §32 (tilbud om vejledning og opkvalificering)
Kommunalt finansieret efter driftsoverenskomst. Deltagernes eksterne kurser/uddannelse efter LAB § 32, og hjælpemidler og mentor efter LAB kap. 14.
Daruplund har 40 pladser, svarende til 60-80 personer/cpr-numre på et år. De unge
visiteres til et halvt år ad gangen. Der kan maksimalt forlænges to gange (i alt max 18
måneder). Gennemsnitlig varighed er 12 måneder.
Borgeren henvises til jobcentret fra sagsbehandler ved jobcentret, som er ansvarlig for
jobplan. Der er et tæt samarbejde med jobcentret ungeteam.
Daruplund opererer med et mål om, at 1/3 afsluttes til selvforsørgelse i form af uddannelse eller beskæftigelse. En opgørelse over 38 afsluttede forløb i 2011 viser, at:
23,6 pct. blev afsluttet til uddannelse eller job
21,1 pct. blev afsluttet med plan for andet beskæftigelsestilbud
44,7 pct. blev afsluttet med behandlingsplan
10,5 pct. blev tilbagevisiteret pga. udeblivelse etc.
På Daruplund arbejdes der med struktur og intervention – ikke efter én bestemt teori/metode. Alle medarbejdere har lært at bruge kognitive redskaber, hvilket fx indebærer anskueliggørelse af den unges hverdag via skema og tegninger. De unge trænes i at
vurdere formål med aktiviteter, og hvad man gør for at nå fastsatte mål. Der gøres
brug af selvevalueringsskemaer med skalaer fra 1-5 eller 1-10.
Et pilotprojekt testes pt. med udgangspunkt i performance management. Hensigten er
at udvikle et procesværktøj/pædagogisk redskab, som kan vise, hvilke indsatser der
virker og for hvem.
Under hele forløbet er der fokus på uddannelse/beskæftigelse, samtidig med at der
foregår en daglig træning og læring af kompetencer ud fra et bredt uddannelses/beskæftigelses- og socialfagligt perspektiv.
Ugeskema med den kommende uges program laves i samarbejde mellem den unge og
dennes kontaktperson. Formålet er at træne den unges evne til at skabe struktur i
hverdagen.
- 76 -
I starten arbejdes der meget med den unges mødestabilitet. Hver morgen får alle unge
en sms med en gåde, og hvis den unge ikke ønsker at komme eller er blevet syg forsøger kontaktpersonen at motivere ham/hende til at komme alligevel. Sanktionering
bruges sjældent og kun sent i forløbet, da erfaringen er, at sanktioner kun virker, når
der er skabt tillid og motivationen. Dagsprogrammet starter med fælles morgenmad,
hvorefter dagsprogrammet er individuelt. De unge møder fire dage om ugen (8.30-15).
Aktiviteterne kan overordnet opdeles i kategorierne:
 ”Skoleøvebaner”
 Sund kost
 Bevægelse og motion
Derudover arrangeres aktiviteter i husets kreative værksted, og der arrangeres sociale
aktiviteter, hvor kommunikation og identitet er i fokus. Et eksempel kunne være rollespil.
Dagsprogrammet kan bestå i at lave frokost og deltage i motion og bevægelsesaktiviteter såsom boksning, svømning og fitness. Tilbud om ”skoleøvebaner” foregår i samarbejde med ungdomsuddannelser i byen, hvor de unge i grupper kan afprøve forskellige uddannelser/fag i følge med en medarbejder fra Daruplund. Der samarbejdes bl.a.
med teknisk skole, slagteriskolen og handelsskolen. Formålet er at introducere de
unge for uddannelsesmuligheder samt at føre dem indover ”dørtrinet”. En gang ugentligt er der fælles idræt. ’Øvebaner’ kan også foregå som kortere praktikforløb på virksomheder. Formålet med de korte skoleøvebaner og snusepraktikker i virksomheder
er at støtte de unge i at starte uddannelse/komme i job.
Samarbejde
Ud over ovennævnte aktiviteter, får de unge støtte til hjemmelivet, herunder hjælp til
at finde og indrette bolig, vaske tøj, hygiejne mv.
Daruplund har samarbejdsrelationer med kommunale institutioner som jobcentret,
UU, socialpsykiatrien og uddannelsesinstitutioner samt med distriktpsykiatrien, læger,
og virksomheder. Samarbejdet foregår primært i forhold til behovene hos den enkelte
unge.
Det kommunale sundhedscenter har et team, som kommer ud på Daruplund og afholder temadage om stoffer, alkohol og rygning. På samme måde samarbejdes med
kommunens ydelsescenter om de unges økonomi. Medarbejdere fra ydelsescenteret
samt en bankrådgiver kommer ud og underviser de unge i økonomi.
- 77 -
Eksempel på LAB-tilbud i Thisted – I gang igen
I gang igen
Formål
Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB) i Thisted – som er en del af kommunens
beskæftigelsesafdeling – har forskellige tilbud til ledige og sygemeldte. Målet for alle
tilbud i CAB er, at deltagerne vender tilbage til arbejdsmarkedet. Et af tilbuddene er
’I gang igen’.
Målgruppe
Kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere.
Tilbuddet anvendes primært til psykisk sårbare borgere med og uden diagnoser. Der
deltager borgere fra 18-60 år, hvor mange er i match 2(3) på kontanthjælp.
Lovgivning
Beskæftigelsesloven § 32 (tilbud om vejledning og opkvalificering).
Finansiering
Kommunalt finansieret.
Antal
pladser
Der er løbende visiteret ca. 40 til ’I gang igen’. På årsplan drejer det sig om i alt 100150 borgere.
Indgang
Der visiteres fra jobcentret en gang om ugen.
Resultater
Ca. 50 % af deltagerne får efterfølgende tilkendt førtidspension. En del får fleksjob.
Enkelte kommer efter en praktikperiode i ordinært arbejde eller uddannelse.
Metoder
I ’I gang igen’ afdækkes ressourcer samt muligheder ifht. arbejdsmarkedet. På baggrund heraf udarbejdes en beskrivelse af kompetencer og udviklingsmuligheder ifht.
en tilknytning til arbejdsmarkedet.
I forløbet tages højde for skånehensyn.
Der arbejdes ud fra den overbevisning, at det bedste resultat opnås ved, at deltageren selv tager ansvar for sin tilbagevenden til arbejdsmarkedet og benytter de redskaber, der er til rådighed.
For at borgeren ikke skal ’gro fast’ er der en max. grænse for et forløb på 26 uger,
ligesom det er afgørende, at der hele tiden er progression i forløbet.
Aktiviteter
Efter visitering får borgeren en introduktion til tilbuddet, og der sker en forventningsafstemning. Her taler borgeren med psykolog, læge, fysioterapeut og en konsulent, der bliver kontaktperson for borgeren. Denne introduktionsdel må maximalt
vare 10 dage. I løbet af uge 2 laves en individuel forløbsplan for den enkelte.
’I gang igen’ er herefter delt op i to dele:
Del 1) Sikre tryghed og stabilitet: her handler det om at opbygge relationer, få borgeren til at møde op m.v. Denne del varer maksimalt 13 uger.
Del 2) Arbejdsmarkedssporet: denne del handler målrettet om at få borgeren ind på
arbejdsmarkedet.
Elementer i de to dele kan være:
 afprøvning i værksteder
 vurdering af kompetencer
 social færdighedstræning
 it-basisundervisning: jobsøgning + CV udarbejdelse
 deltagelse i netværksgrupper
 psykologiske emner
- 78 -




fysisk træning er et krav. Personligt træningsprogram for hver enkelt lagt af
en fysioterapeut
ergonomi og ernæring
ekstern afprøvning
personlig planlægning.
Timetallet er mellem 15-37 ugentligt. Kan enkelte deltagere ikke deltage mindst 15
timer fra starten, accepteres dette kun op til 4 uger, og der skal så fra starten være
en plan for, hvordan deltageren efter max 4 uger opnår mindst 15 timer.
I forløbet kan indgå fagpersoner som fysioterapeut, psykolog og lægekonsulent. Især
psykolog og læge spiller en stor rolle. Efter behov involveres øvrige samarbejdspartnere fx distriktspsykiatri, egen læge, privatpraktiserende psykolog mv. Projektet
prioriterer højt at deltage i borgerens møder med distriktspsykiatri og jobcenter, så
der sker en tværgående koordinering.
Efter forløbet i ’I gang igen’ søges etableret virksomhedspraktik. Til dette formå er
der nu blevet ansat tre virksomhedskonsulenter i CAB. Når borgeren er blevet afklaret, er det virksomhedskonsulentens mål at finde en praktikplads på max. 10 dage.
Samarbejde
Jobcenter, socialforvaltning, distriktspsykiatri, praktiserende læger, privatpraktiserende psykologer, misbrugsbehandlingscenter m.v.
- 79 -
BILAG 1. RELEVANTE PARAGRAFFER FRA SERVICELOVEN OG SUNDHEDSLOVEN
Rådgivning
Serviceloven
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med
rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På
længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte
har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner.
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.
Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner.
§ 109.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn
på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked,
skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens
øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og
indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig.
Afklaring
Serviceloven
§ 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf.
§ 1 a i Lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som
ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige
sociale problemer.
§ 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af
personlige færdigheder eller af livsvilkårene.
- 80 -
Personlig støtte
Serviceloven
§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af
færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer.
§ 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer
med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan
opholde sig i egen bolig.
Socialpædagogisk behandling og støtte
Serviceloven
§ 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold
1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende
hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig
behandlingsmæssig støtte, og
2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov
for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.
Misbrugsbehandling
Serviceloven
§ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.
Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.
Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.
Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller
privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1.
Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det.
§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til
borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske
eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter
anden lovgivning.
Sundhedsloven
§ 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere.
Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at
etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre
kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.
Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.
- 81 -
Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker
det.
Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor.
§ 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at
etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Stk. 3. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser
m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.
Midlertidige Botilbud
Serviceloven
§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale
problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud
om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder.
Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.
Omsorgsaktiviteter
Serviceloven
§ 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om
den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.
- 82 -
I del 2 Eksempelsamling beskrives 29 social- og sundhedstilbud igangsat i henhold til Service- og
Sundhedslovgivningen. Formålet er at give konkrete eksempler på, hvilke social- og sundhedstilbud, der fra kommunerne gives til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, bl.a. kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3.
Kortlægningen bygger på interviews og informationer om en række social- og sundhedstilbud i
fire kommuner: Aarhus, Esbjerg, Roskilde og Thisted. De fire kommuner er udvalgt, så der er en
kommune repræsenteret fra hver region, så der er forskellige størrelser, og så der både er byog landkommuner.
De 29 tilbud i kortlægningen er alle kommunale eller kommunalt støttede tilbud, hvor borgerne indgår i et forløb hos en institution/udbyder/medarbejder med henblik på at få støtte, blive
afklarede, behandlet eller få udviklet en situation eller tilstand.
Tilbuddene er udvalgt i samarbejde med kommunernes jobcentre og/eller socialforvaltninger.
Kriteriet har været, at tilbuddet benyttes af kontanthjælpsmodtagere i match 2-3.
Kortlægningens grundlag er interviews af ledere og/eller medarbejdere i de 29 tilbud, samt
ledere og medarbejdere i kommunernes social- og beskæftigelsesforvaltninger. Herudover
indgår information fra diverse skriftligt materiale udleveret af kommunen eller det enkelte
tilbud.
Afgrænsninger:
 De tilbud, der beskrives, er alene tilbud, der er rettet mod borgere i alderen 18-65 år.
Altså indgår der ikke tilbud rettet mod børn og ældre/gamle.
 Tilbud, hvor det af kommunerne er blevet vurderet, at de primært benyttes/ retter sig
mod personer på førtidspension (fx målrettet stærkt hjerneskadede eller udviklingshæmmede), er ikke medtaget i rapporten.
 Rene økonomiske ydelser – tilskud, merudgiftsydelser m.v. – indgår ikke i kortlægningen, ligesom hjælpemidler, hjælp til boligindretning og befordring heller ikke indgår.
 I rapporten fokuseres der kun på de tilbud inden for sundhedsområdet, der omhandler
behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven. Somatiske behandlinger og alment praktiserende læger samt speciallæger indgår således ikke i kortlægningen.
Kortlægningen har ikke haft til formål at se på, om de enkelte tilbud fungerer hensigtsmæssigt,
men alene på at beskrive de faktiske aktiviteter.
Kortlægningen er gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen i foråret 2012.
Læs også del 1 – Sammenfatning og perspektivering.

Til nye ejere i ejerforeningen SOLVANG, Farum.

Transcription

Similar documents

Feriekalender 2014 - Jobcenter Herning

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter Bedre

Fra pedel til forstander

10 gode råd om fleksjob!

50 års jubilæums kavalkade

jobFOKUS program modul 1

Fødselsdags-folder - Børnehaven Solsikken

Solsikken elsker fest