14.08.01 Skolebestyrelsen

Transcription

Q Faldskærms Center
Instruktørmappe
Målsætning
Vi ønsker at være et attraktivt sted for både nybegyndere, tandemgæster, erfarne springere og for
dem, der bare har lyst til at kigge på.
At tilbyde faldskærmsuddannelse og tandemspring, udført af professionelle instruktører.
At tilbyde erfarne springere faldskærmsspring når de ønsker det.
At virke for konstant forbedring af sikkerheden i sporten gennem uddannelse og nytænkning.
Faldskærms
Bestemmelser
Dansk Faldskærms Union
DFU
Indholdsfortegnelse
1. udg.
INDHOLDSFORTEGNELSE
DFU´s VEDTÆGTER
BL 9-1
ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER (AB)
1.
Indledning.
2.
DFU´s repræsentation i DIF, KDA , FAI og IPC.
3.
Bestyrelsens og generalsekretærens ansvarsområder.
4.
Økonomibestemmelser.
5.
Medlemsregistrering og kontingentbetaling.
6.
Årsstatistik.
7.
Forsikringsdækning under DFU.
8.
DFU´s udvalgsstruktur.
9.
Bestemmelser for DFU´s udvalg.
10.
Instruktør- og sikkerhedsudvalget. (ISU)
11.
Instruktørudvalget. (IU)
12.
Materieludvalget. (MU)
13.
Sportsudvalget. (SU)
14.
Præcisionsudvalget. (PU)
15.
Formationsspringsudvalget. (FSU)
16.
Free Fly udvalget. FFU)
17.
Breddeudvalget. (BU)
18.
Dommerne.
SPORTSBESTEMMELSER (SB)
20.
Danmarksmesterskaber.
21.
Landshold.
22.
Rekorder.
23.
Dommervirksomhed og uddannelse.
GENERELLE BESTEMMELSER (GB)
30.
Generelle regler for springvirksomhed.
31.
Springvirksomhed med springere uden certifikat.
32.
Springpladser.
33.
Opvisninger og opvisningscertifikat.
34.
Faldskærmscertifikater.
35.
Ulykker/hændelser.
36.
Formationsspring.
37.
Kalot formationsspring.
38.
Tandemspring.
39.
Natspring.
40.
Foto- og videospring.
41.
Vandspring.
42.
Skysurfing.
43.
Wingsuit-spring.
44.
Vertical formationsspring.
45.
Hovedskærme til springere med certifikat.
1
FEB 2006
DFU
Indholdsfortegnelse
46.
1. udg.
FEB 2006
Omskoling og godkendelse til faldskærmspilot.
UDDANNELSESBESTEMMELSER (UB)
50.
Grunduddannelse.
51.
Instruktører.
52.
Tandemmastere.
MATERIELBESTEMMELSER (MB)
60.
Generelle regler for materiel.
61.
Materielcertifikater.
62.
Hovedskærme godkendt til elevbrug.
63.
Reserveskærme godkendt til elevbrug.
64.
Godkendte seletøjer.
65.
Seletøj godkendt til elevbrug.
66.
Godkendte sikkerhedsudløsere.
PRAKTISKE ANVISNINGER, BLANKETTER M.M. (PA)
PA-AB1.
Bilag til administrative bestemmelser.
a. FAI-licens (Ej udgivet)
PA-AB2.
Blanketter til administrative bestemmelser.
a. Klubskifte.
b. Skema til indberetning af statistik.
PA-SB1.
Bilag til sportsbestemmelser.
PA-SB2.
Blanketter til sportsbestemmelser.
PA-GB1.
PA-GB2.
PA-UB1.
PA-UB2.
PA-MB1.
PA-MB2.
Bilag til generelle bestemmelser.
a. Forhold ved ulykke/hændelser.
Blanketter til generelle bestemmelser.
a. Ansøgning om faldskærmscertifikat. (Ej udgivet)
b. Ansøgning om opvisningscertifikat. (Ej udgivet)
c. Ansøgning om tilladelse til opvisningsspring. (Ej udgivet)
d. Anmeldelse til SLV om anvendelse af udenlandsk fly. (Ej udgivet)
Bilag til uddannelsesbestemmelser.
a. Godkendte instruktører og tandemmastere.
b. De otte levels i AFF-uddannelsen.
Blanketter til uddannelsesbestemmelser.
a. Fornyelse af instruktør- og tandemmastercertifikat.
b. Tilmelding til instruktørelevkursus (Ej udgivet)
c. Tilmelding til AFF-instruktør kursus (Ej udgivet)
d. Tilmelding til instruktøreksamen. (Ej udgivet)
e. Tilmelding til tandemmasterkursus (Ej udgivet)
Bilag til materielbestemmelser.
a. Godkendte reservepakkere. (Ej udgivet)
b. Liste over elliptiske skærme (Ej udgivet)
Blanketter til materielbestemmelser.
a. Ansøgning om materielcertifikat. (Ej udgivet)
2
DFU
Indholdsfortegnelse
PA-Øvrige1.
PA-Øvrige2.
PA-Øvrige3.
1. udg.
Klubbers egne forsikringsforhold (Ej udgivet)
Springarrangementsopbygning.
Flag, røg m.m. til faldskærmsopvisninger.
3
FEB 2006
Dansk Faldskærms Unions vedtægter
10. udgave marts 2002
Navn og formål
§ 1 stk. 1 Dansk Faldskærms Union blev dannet den 12. februar 1963 under navnet Dansk Faldskærms
Klub.
stk. 2 DFU´s hjemsted er Brøndby kommune.
stk. 3 DFU er medlem af Danmarks Idræts Forbund. DFU´s organer og medlemmer er underlagt Danmarks
Idræts Forbunds love.
stk. 4 Ingen klub/center under DFU må i sit navn indeholde ordet Danmark eller dansk.
§ 2 DFU´s formål er at fremme faldskærmssporten i Danmark blandt andet ved at koordinere og understøtte
arbejdet i DFU´s klubber udvælge og træne Danmarks faldskærmslandshold til konkurrence opfordre til
sammenhold mellem alle personer med interesse for faldskærmsspring. arbejde aktivt for højnelse af
sikkerheden for faldskærmssport. repræsentere dansk faldskærmssport officielt udadtil blandt andet overfor
myndighederne, specielt Statens Luftfartsvæsen.
Medlemmer
§ 3 stk. 1 Som medlem af DFU kan optages faldskærmsklubber, der har mindst 25 aktive medlemmer og
råder over egen miljøgodkendt springplads.
stk. 2 Repræsentantskabet kan beslutte at optage faldskærmscentre som medlemmer på konkret
forhandlede vilkår.
stk. 3 En klub eller et faldskærmscenter, der ønsker at indtræde i DFU, skal til DFU´s bestyrelse indsende en
begæring vedlagt klubbens/centrets vedtægter, formandens/lederens navn og adresse samt fortegnelse over
navn, adresse og fødselsdato over klubbens/centerets medlemmer.
stk. 4 Klubbernes/centrenes vedtægter må ikke indeholde bestemmelser, der strider mod DFU´ s eller
Danmarks Idræts Forbunds love og bestemmelser.
stk. 5 Ændringer i klubbernes/centrenes vedtægter skal inden 14 dage indsendes til DFU´s bestyrelse.
stk. 6 Skift af formand i klubber/centre skal inden 14 dage meddeles til DFU.
stk. 7 DFU´s bestyrelse kan udnævne æresmedlemmer. Æresmedlemmer er kontingentfri.
stk. 8 Klubberne/centrenes og deres medlemmer har pligt til at efterkomme de bestemmelser, der træffes af
DFU´s og Danmarks Idræts Forbunds organer i henhold til disse organisationers love.
Unionens organer
§ 4 stk. 1 DFU´s organer er følgende: Repræsentantskab. Bestyrelse. Ordensudvalg. Lovfortolkningsudvalg.
Tekniske udvalg
Repræsentantskab
§ 5 stk. 1 Repræsentantskabet er DFU´s højeste myndighed, og dets afgørelser er endelige.
Stk. 2 Hver klub/center har én repræsentant. DFU skal have meddelelse om, hvem der er en klubs
repræsentant, senest 4 uger før repræsentantskabsmødet.
Stk. 3 Hver klub/center har én stemme for hver påbegyndt 50 medlemmer i forhold til klubbens/centrets
medlemstal pr. 31. december forud for repræsentantskabsmødet.
Stk. 4 En repræsentant kan give et andet medlem fra sin klub/center skriftlig fuldmagt til at stemme for sig.
Stk. 5 Hvis en klub/center er i restance overfor DFU mister den retten til at stemme på
repræsentantskabsmødet.
Afholdelse af repræsentantskabs- og formandsmøder
§ 6 stk. 1 Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes én gang årligt i januar kvartal.
stk. 2 I oktober eller november måned afholdes formands- og budgetmøde mellem DFU´s bestyrelse og
formændene for klubber/centre og de tekniske udvalg. På mødet forelægges bestyrelsens udkast til budget
for det kommende år.
stk. 3 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes, hvis det begæres af DFU´s formand, et flertal
af DFU´s bestyrelse, mindst 10 repræsentanter
stk. 4 Repræsentantskabsmøder indkaldes med mindst 6 og højst 8 ugers varsel.
stk. 5 Et lovligt indvarslet repræsentantskabsmøde er beslutningsdygtigt med almindeligt stemmeflertal,
medmindre det modsatte er bestemt i disse vedtægter.
§ 7 stk. 1 Repræsentantskabsmødet ledes af en dirigent, der vælges af repræsentant-skabet.
stk. 2 Dirigenten afgør endeligt alle behandlings- og afstemningsspørgsmål.
Dagsorden for repræsentantskabsmøde
§ 8 stk. 1 Ordinært repræsentantskabsmøde har følgende dagsorden : Valg af dirigent. Aflæggelse af
beretning fra formand. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab. Behandling af indkomne forslag.
Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder kontingentets størrelse. Valg af formand. Valg af
næstformand. Valg af administrativ sekretær. Valg af teknisk sekretær. Valg af øvrige
bestyrelsesmedlemmer. Valg af første og anden suppleant til bestyrelsen. Valg af ordensudvalgsmedlem og
suppleant. Valg af lovfortolkningsudvalgsmedlem og suppleant. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter.
Eventuelt.
Stk. 2 Forslag skal for at kunne vedtages være DFU i hænde senest 4 uger før repræsentantskabsmødet.
Stk. 3 Repræsentanter og medlemmer af DFU´s bestyrelse og udvalg har taleret under hele
repræsentantskabsmødet. Under eventuelt har desuden inviterede gæster taleret. Dirigenten kan i konkrete
situationer, hvor det skønnes relevant, tildele andre taleret.
stk. 4 Senest 2 uger før repræsentantskabsmødet skal repræsentanterne have modtaget : Dagsorden.
Oversigt over det samlede stemmeantal og de enkelte klubbers/centre stemmeantal. Revideret regnskab.
Indkomne forslag. Bestyrelsens forslag til budget for det kommende år.
DFU’s forvaltning
§ 9 stk. 1 DFU´s bestyrelse består af 8 personer : Formand. Næstformand. Teknisk sekretær. Administrativ
sekretær. Bestyrelsesmedlem. Bestyrelsesmedlem. Bestyrelsesmedlem. Bestyrelsesmedlem.
stk. 2 Til bestyrelsen kan vælges personer, der er medlem af en klub eller et fald-skærmscenter, der er
medlem af DFU.
stk. 3 Formand, næstformand, teknisk sekretær og administrativ sekretær vælges hver for sig for 2 år. I lige
år vælges formand og teknisk sekretær; i ulige år næstformand og administrativ sekretær. De andre fire
bestyrelsesmedlemmer vælges enkeltvis for ét år, og bestyrelsen fordeler selv disses ansvarsområder.
stk. 4 Et bestyrelsesmedlem fungerer indtil afslutningen af det repræsentantskabs-møde, hvor der vælges en
anden i stedet. Fratræder et bestyrelsesmedlem indenfor valgperioden, indtræder suppleant i stedet indtil
førstkommende repræsentantskabsmøde.
§ 10 stk. 1 Bestyrelsen leder DFU under ansvar overfor repræsentantskabet og træffer afgørelse i alle
spørgsmål, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i vedtægterne. Bestyrelsen kan uddelegere spørgsmål
til afgørelse i de tekniske udvalg eller beslutte at henskyde et spørgsmål til afgørelse i repræsentantskabet.
stk. 2 Bestyrelsesmøder bør tilstræbes afholdt mindst hver anden måned. I øvrigt indkaldes til møde, når
formanden eller mindst 4 andre bestyrelsesmedlemmer anmoder om det. Indkaldelse skal ske med mindst 3
dages varsel.
stk. 3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når enten alle bestyrelsesmedlemmer er til stede, eller
bestyrelsesmødet er lovligt indkaldt, og mindst 6 medlemmer er til stede.
stk. 4 Hvis der umiddelbart efter et bestyrelsesmøde, hvor der ikke har været mødt mindst 6
bestyrelsesmedlemmer, indkaldes til et nyt møde med samme dags-orden, er de bestyrelsesmedlemmer,
der møder på det andet møde, beslutningsdygtige uanset antal fremmødte.
stk. 5 Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved lige stemmetal er formandens stemme
afgørende.
stk. 6 I april kvartal holdes udvidet bestyrelsesmøde, hvori foruden DFU´s bestyrelse deltager formændene
for DFU’s udvalg. På mødet drøftes og tilrettelægges DFU´s arbejde indtil næste ordinære
repræsentantskabsmøde.
stk. 7 Hvis formanden fratræder under en valgperiode, fungerer næstformanden som formand i resten af
valgperioden. Hvis et andet bestyrelsesmedlem fratræder under en valgperiode, beslutter bestyrelsen,
hvorledes de resterende medlemmer skal fordele pladserne mellem sig resten af valgperioden.
stk. 8 Bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp.
Daglige forretninger og regnskabsforhold
§ 11 stk. 1 DFU tegnes af formanden og næstformand sammen med et yderligere bestyrelsesmedlem.
stk. 2 DFU´s daglige forretninger varetages under ansvar overfor bestyrelsen af et forretningsudvalg
bestående af formand, næstformand, administrativ sekretær og teknisk sekretær. Forretningsudvalget har
udover de daglige forretninger kompetence til at foretage dispositioner indeholdt i budgettet.
stk. 3 Daglig administration varetages af DFU´s kontor.
stk. 4 Økonomiske enkeltdispositioner over 300.000 kr. skal godkendes af repræsentantskabet.
stk. 5 DFU´s regnskabsår følger kalenderåret.
stk. 6 Bestyrelsen træffer beslutning om anbringelse af DFU’s midler.
stk. 7 De valgte revisorer skal løbende gennemgå regnskabet og fremkomme med bemærkninger og
indstillinger til bestyrelsen og repræsentantskabsmødet.
Bestemmelser vedrørende forseelser
§ 12 stk. 1 DFU´s bestyrelse kan pålægge en organisation eller enkeltperson under DFU sanktioner for:
overtrædelse af love eller andre bestemmelser eller anvisninger givet af ansvarshavende ledere ved
springvirksomhed, usportslig adfærd, grov uagtsomhed eller hensynsløshed under springvirksomhed, ved
omgang med materiel eller ved ophold på springplads, der har medført fare for skade på andres eller eget
liv, helbred eller materiel.
stk. 2 Sanktionerne kan være: tildeling af misbilligelse eller advarsel idømmelse af bøde ikke over 1.500 kr.
pålæggelse af erstatningsansvar for forvoldt skade, herunder økonomisk tab for DFU udelukkelse i en
periode fra deltagelse i konkurrencer, opvisninger eller springvirksomhed generelt eller fra bestridelse af
tillidsposter for så vidt angår enkeltpersoner: udelukkelse fra DFU for så vidt angår klubber/centre:
indkaldelse til repræsentantskabsmøde med henblik på beslutning om udelukkelse inddragelse af certifikater
eller andre rettigheder
stk. 3 Bestyrelsens kompetence gælder alle forseelser begået i Danmark samt forseelser begået i udlandet i
forbindelse med repræsentation af DFU ved konkurrencer eller andre arrangementer.
§ 13 stk. 1 Inden afgørelse træffes, skal bestyrelsen give den, som sagen drejer sig om, lejlighed til at udtale
sig.
stk. 2 Til brug ved behandlingen af en sag efter § 12 har de implicerede organisationer eller personer pligt til
at meddele DFU´s bestyrelse alle de oplysninger, herunder økonomiske, som bestyrelsen skønner
nødvendige for sagens oplysning.
stk. 3 Meddeles de ønskede oplysninger ikke, vil sagen blive afgjort udfra de øvrige oplysninger i sagen, og
afgørelsen kan ikke indbringes for ordensudvalget.
stk. 4 Bestyrelsens afgørelse skal meddeles skriftligt til den organisation eller person, som sagen drejer sig
om. Afgørelsen skal være begrundet og indeholde vejledning om reglerne for indbringelse for
ordensudvalget, jf. § 14.
§ 14 stk. 1 Følgende af bestyrelsens afgørelser kan indbringes for ordensudvalget: Bøde eller erstatning
over 1.000 kr. Udelukkelse af enkeltpersoner længere end 3 måneder. Inddragelse af certifikater eller
rettigheder længere end 3 måneder.
stk. 2 I andre sager er bestyrelsens afgørelse endelig, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis på grund af
sagens særlige omstændigheder eller principielle karakter giver tilladelse til det.
stk. 3 Klage over bestyrelsens afgørelse skal være modtaget af ordensudvalget inden én uge efter, at
klageren har modtaget behørig besked om afgørelsen, jf. § 13 stk. 4.
stk. 4 Indbringelse for ordensudvalget har ikke opsættende virkning på afgørelsen, medmindre
ordensudvalget beslutter det.
Ordensudvalget
§ 15 stk. 1 Ordensudvalget består af en formand, to andre medlemmer og en suppleant, der indtræder, hvis
et af de faste medlemmer er forhindret eller inhabil. Udvalget konstituerer sig selv; men formanden skal være
jurist.
stk. 2 Medlemmerne vælges for 3 år forskudt, således at der hvert år vælges ét medlem. Suppleant vælges
hvert år. Valg af fast medlem og suppleant sker samlet.
stk. 3 Valgbare er personer, der er medlem af en klub eller et faldskærmscenter, der er medlem af DFU.
stk. 4 Udelukket fra valg er repræsentanter, medlemmer af DFU´s bestyrelse eller et af DFU´ s andre udvalg.
stk. 5 Et medlem, der er begyndt behandling af en sag, deltager i sagens behandling indtil afgørelse, uanset
om medlemmet inden da er udtrådt af udvalget.
§ 16 stk. 1 Ordensudvalgets opgaver er: At afgøre alle sager, som efter vedtægterne kan indbringes for det.
At fungere som voldgiftsret ved afgørelse af uenighed mellem organisationer eller enkeltpersoner under
DFU.
stk. 2 Udvalget kan træffe afgørelse om: tildeling af misbilligelse eller advarsel, idømmelse af bøde ikke over
1.500 kr. pålæggelse af erstatningsansvar for forvoldt skade, udelukkelse i en periode fra deltagelse i
konkurrencer, opvisninger, springvirksomhed generelt eller fra bestridelse af tillidsposter, udelukkelse af
enkeltpersoner fra DFU, inddragelse af certifikater eller andre rettigheder.
stk. 3 Når en sag indbringes for ordensudvalget, overtager udvalget de beføjelser, som er tillagt bestyrelsen i
§ 13.
stk. 4 Udvalgets afgørelse skal træffes hurtigst muligt. Parterne i sagen og DFU´s bestyrelse skal have
skriftlig meddelelse om afgørelsen, der skal være begrundet. Meddelelsen skal indeholde vejledning om
reglerne for indbringelse for Danmarks Idræts Forbunds Amatør- og Ordensudvalg.
stk. 5 Udvalget fastsætter selv sin forretningsgang.
stk. 6 Ordensudvalgets afgørelser kan indbringes for Danmarks Idræts Forbunds Amatør- og Ordensudvalg.
Lovfortolkningsudvalget
§ 17 stk. 1 Lovfortolkningsudvalget består af en formand, to andre medlemmer og en suppleant, der
indtræder, hvis et af de faste medlemmer er forhindret eller inhabil. Udvalget konstituerer sig selv; men
formanden skal være jurist.
stk. 2 Medlemmerne vælges for 3 år forskudt, således at der hvert år vælges ét medlem. Suppleant vælges
hvert år. Valg af fast medlem og suppleant sker samlet.
stk. 3 Valgbare er personer, der er medlem af en klub/center, der er medlem af DFU.
stk. 4 Udelukket fra valg er repræsentanter, medlemmer af DFU´s bestyrelse eller et af DFU´ s andre udvalg.
stk. 5 Et medlem, der er begyndt behandling af en sag, deltager i sagens behandling indtil afgørelse, uanset
om medlemmet inden da er udtrådt af udvalget.
§ 18 stk. 1 Lovfortolkningsudvalgets opgave er at afgøre alle spørgsmål om fortolkning af DFU’s love og
andre bestemmelser. Udvalgets afgørelser er endelige.
De tekniske udvalg
§ 19 stk. 1 Bestyrelsen nedsætter det fornødne antal tekniske udvalg.
Konkurrencer
§ 20 stk. 1 Der afholdes Danmarksmesterskab én gang årligt.
stk. 2 Danmarksmesterskaberne afholdes i overensstemmelse med Danmarks Idræts Forbunds
bestemmelser om Danmarksmesterskaber og Federation Aeronau-tique Internationales bestemmelser om
verdensmesterskaber.
stk. 3 Bestyrelsen beslutter, i hvilke discipliner der skal afholdes Danmarksmesterskaber.
§ 21 stk. 1 Der afholdes årligt mindst én yderligere konkurrence i de samme discipliner som
Danmarksmesterskaberne.
Kontingent
§ 22 stk. 1 Klubberne/centre betaler kontingent for hvert klub-/centermedlem.
stk. 2 Kontingentets størrelse fastsættes af repræsentantskabet.
stk. 3 Kontingent betales kvartalsvis bagud og skal være indbetalt senest den 20. i månederne januar, april,
juli og oktober.
Lovændringer
§ 23 stk. 1 Ændring af DFU´s vedtægter kan kun besluttes af repræsentantskabet.
stk. 2 Til vedtagelse af vedtægtsændring kræves, at mindst 2/3 af DFU´s samlede stemmeantal er
repræsenteret, og at mindst 2/3 af det tilstedeværende stemmeantal er for vedtægtsændringen.
stk. 3 Hvis ændringen ikke vedtages, fordi der ikke har været det fornødne antal stemmer repræsenteret, kan
med 4 ugers varsel indkaldes til et ny repræsentantskabsmøde, hvor ændringen kan vedtages uanset
antallet af repræsenterede stemmer, hvis 2/3 af det tilstedeværende stemmeantal er for den.
§ 24 stk. 1 Udelukkelse af en klub/center kan kun besluttes af repræsentantskabet på et
repræsentantskabsmøde.
stk. 2 Udelukkelse kan kun ske, hvis mindst 2/3 af DFU´s samlede stemmeantal er repræsenteret, og mindst
5/6 af det tilstedeværende stemmeantal er for udelukkelsen.
stk. 3 Hvis udelukkelse ikke vedtages, fordi der ikke har været det fornødne antal stemmer repræsenteret,
kan med 4 ugers varsel indkaldes til et ny repræsentantskabsmøde, hvor udelukkelse kan vedtages uanset
antallet af repræsenterede stemmer, hvis 5/6 af det tilstedeværende stemmeantal er for udelukkelse.
§ 25 stk. 1 Opløsning af DFU kan kun besluttes af repræsentantskabet på et ekstraordinært
repræsentantskabsmøde særligt indkaldt med dette formål.
stk. 2 Opløsning kan kun ske, hvis mindst 2/3 af DFU´s samlede stemmeantal er repræsenteret, og mindst
5/6 af det tilstedeværende stemmeantal er for opløsning.
stk. 3 Hvis opløsning ikke vedtages, fordi der ikke har været det fornødne antal stemmer repræsenteret, kan
med 4 ugers varsel indkaldes til et ny repræ-sentantskabsmøde, hvor opløsning kan vedtages uanset
antallet af repræsen-terede stemmer, hvis 5/6 af det tilstedeværende stemmeantal er for opløsning.
stk. 4 Hvis DFU opløses, tilfalder DFU´s midler Danmarks Idræts Forbund.
Ovenstående vedtægter er vedtaget på DFU’s ekstraordinære repræsentantskabsmøde d. 16. marts 2002.
Statens Luftfartsvæsen
Bestemmelser for Civil Luftfart
BL 9-1
Bestemmelser om faldskærmsspring
Udgave 10, 19. januar 2006
I medfør af § 32, stk. 2, § 82, § 149, stk. 10,
og § 151, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1484 af 19. december 2005,
fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter
bemyndigelse fra Transport- og Energiministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de
af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter,
følgende:
terne kan endvidere købes ved henvendelse
til
Servicekontoret
Ellebjergvej 50
2450 København SV.
Tlf.:
3618 6412
Fax.:
3618 6001
E-mail.: [email protected]
1.1
BL 5-3, Bestemmelser om civile flyveopvisninger, seneste udgave.
1.8
De dokumenter, der er nævnt i pkt.
1.4 - 1.6, findes på Statens Luftfartsvæsens
hjemmeside www.slv.dk og kan endvidere
købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, jf. ovenfor.
1.2
BL 7-1, Bestemmelser om lufttrafikregler, seneste udgave.
2.
1.
Referencedokumenter
1.3
BL 7-15, Bestemmelser om perioder
for VFR-flyvning, tillæg E til BL 7-1, seneste
udgave.
1.4
Aeronautical Information Publication
(AIP) Danmark, seneste udgave.
1.5
(AIP) Færøerne, seneste udgave.
1.6
(AIP) Grønland, seneste udgave.
1.7
1.1 - 1.3, findes på Retsinformations hjemmeside www.retsinfo.dk og på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside www.slv.dk. Dokumen-
Definitioner
AFIS (Aerodrome flight information service):
Flyvepladsflyveinformationstjeneste.
Faldskærmsinstruktør (Parachute instructor):
En faldskærmsspringer, der har gennemgået
instruktøruddannelse, og som er ansvarlig for
grunduddannelse af faldskærmsspringere.
Faldskærmsspringer (Parachutist):
En person, som foretager et planlagt faldskærmsspring, selvstændigt eller med passager, fra et luftfartøj.
Flyvekontrolenhed (Air traffic control unit):
Fællesbetegnelse for kontrolcentral, indflyvningskontrol og kontroltårn.
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 1
Flyveopvisning (Air show):
Ethvert arrangement, hvortil offentligheden
tilbydes adgang, og hvor luftfartøjers manøvredygtighed demonstreres i luften, og/eller
hvor der udføres faldskærmsspring.
Sikkerhedsudløser:
Anordning til montering på faldskærmsudstyr
med det formål at udløse reservefaldskærmen, hvis en bestemt faldhastighed overskrides i eller under en forudindstillet højde.
Flyveopvisning, civil (Air show, civil):
En flyveopvisning, der ikke arrangeres af militære myndigheder.
Springleder:
En person, som er ansvarlig for, at de betingelser, der er knyttet til faldskærmsspring i
forbindelse med flyveopvisninger, overholdes.
Flyveplads, offentlig (Aerodrome, public):
En flyveplads, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og som på nærmere fastsatte
vilkår er åben for offentligheden.
Kontrolzone (Control zone - CTR):
Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter
fra jordens eller vandets overflade til en fastsat
øvre grænse.
Landingsområde:
Et nærmere begrænset område med jævn
overflade, beregnet til faldskærmsspringeres
landing.
Sigtbarhed (Visibility):
Den sigtbarhed til luftfartsmæssig brug, der
efter a. eller b. er størst:
a.
b.
Den største afstand, i hvilken en sort
genstand af passende dimensioner
placeret tæt på jordoverfladen kan
ses og genkendes mod en lys baggrund.
Den største afstand, i hvilken lys på
omkring 1000 candela kan ses og
identificeres mod en uoplyst baggrund.
Anm.:
Med en given udslukningskoefficient (udtryk for, hvornår lyset ikke mere kan
observeres af det menneskelige øje) har de to
afstande forskellige værdier målt i luft. Den
afstand, der er nævnt under b., varierer i takt
med baggrundsbelysningen. Den afstand, der
er nævnt under a., angives i meteorologisk
optisk rækkevidde (MOR).
Sigtbarhed ved jorden (Ground visibility):
Sigtbarheden på en flyveplads, angivet af en
godkendt observatør.
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 2
Tandemspringer:
Faldskærmsspringer, der medfører passager.
Trafikinformationsområde (Traffic information
area - TIA):
Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra en nærmere
fastsat grænse over jordens eller vandets
overflade til en nærmere fastsat øvre grænse,
og som er oprettet i tilknytning til en trafikinformationszone.
Trafikinformationszone (Traffic information
zone - TIZ):
Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra jordens eller
vandets overflade til en nærmere angivet øvre
grænse, og som er oprettet omkring en ikkekontrolleret flyveplads.
Trafikzone (Aerodrome traffic zone - ATZ):
Et nærmere afgrænset luftrum, oprettet omkring en flyveplads til beskyttelse af flyvepladstrafik.
Visuelle vejrforhold (Visual meteorological
conditions - VMC):
Vejrforhold udtrykt i værdier for sigtbarhed,
afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er lig
med eller større end fastsatte minima.
3.
Anvendelsesområde
Denne BL fastsætter bestemmelser for faldskærmsspring fra luftfartøj over dansk område bortset fra faldskærmsspring, der foretages i nødsituationer.
4.
Generelt
b.
at sigtbarheden gør det muligt at
overholde de krav om afstand til skyer, som er anført i skemaet over
VMC-minima i BL 7-1, pkt. 5.1, når
springet gennemføres inden for den
daglige periode, hvor VFR-flyvning er
tilladt, jf. BL 7-15. Ved spring inden
for kontrolzoner (CTR) skal sigtbarheden ved jorden dog være mindst 5
km og ved spring inden for trafikinformationszoner (TIZ) mindst 3 km,
c.
at sigtbarheden ved spring uden for
den daglige periode, hvor VFRflyvning er tilladt, jf. BL 7-15, er
mindst 8 km, og afstanden til skyer
mindst 1,5 km vandret og 300 m lodret,
d.
at bære et fast, hvidt lys eller kemisk
lys, der dog ikke må være hverken
grønt eller rødt, og som er synligt hele horisonten rundt, ved spring i perioden fra solnedgang til solopgang,
e.
at landingsområdet er afmærket med
lys ved faldskærmsspring uden for
den daglige periode, hvor VFRflyvning er tilladt, jf. BL 7-15,
f.
at springet ikke foretages med henblik på landing i eller nærmere end
150 m i vandret afstand fra tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder og beboede campingpladser, samt områder, hvor et
større antal mennesker er samlet i fri
luft, medmindre de krav, der er anført
i afsnit 10, er opfyldt,
g.
at udløsning af hovedskærm foregår
således, at denne er bærende mindst
600 m (2.000 FT),
h.
at andre ikke udsættes for fare eller
ulempe ved springet, samt
i.
at de bestemmelser, der er fastsat i
pkt. 8.1, pkt. 8.2, pkt. 8.3, pkt. 8.4,
pkt. 8.5 b. og c., pkt. 9.1, pkt. 9.2 og
pkt. 9.3, overholdes.
4.1
Faldskærmsspring må kun foretages
af personer, der er under uddannelse i en forening eller virksomhed, der er godkendt af
Statens Luftfartsvæsen, eller af personer, der
fra en sådan forening eller virksomhed har fået
dokumentation for at have gennemgået den
uddannelse, der er angivet i afsnit 6. Dette
gælder dog ikke passagerer under tandemspring.
4.1.1
Faldskærmsspringere med udenlandsk faldskærmsspringuddannelse må, indtil
uddannelse efter afsnit 6 er gennemgået, dog
springe under overvågning af en springer med
gyldig instruktøruddannelse, jf. afsnit 6.
4.2
Uddannelse af faldskærmsspringere
må kun varetages af en forening eller virksomhed, der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen, jf. afsnit 7.
4.3
Undersøgelse af ulykker, der medfører hospitalsindlæggelse eller død for faldskærmsspringere, foretages af politiet. Hvis
der er begrundet mistanke om, at årsagen til
en faldskærmsulykke kan henføres til et registreret luftfartøj, foretages undersøgelse heraf
af Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane.
4.4
Erhvervsmæssig faldskærmsspringsvirksomhed kræver tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen.
5.
Ansvar
5.1
Faldskærmsspringeren er efter endt
grunduddannelse ansvarlig for
a.
at føre personlig logbog, der for hvert
enkelt spring mindst skal indeholde
oplysning om springdato, springnummer, springsted og landingsnøjagtighed. Oplysning om landingsnøjagtighed er dog kun et krav i forbindelse med kvalificering til opvisningsspring jf. pkt. 10.2 o. Logbogen skal
efter anmodning forevises Statens
Luftfartsvæsen,
5.2
Når en faldskærmsspringer er under
grunduddannelse, jf. pkt. 7.1, er instruktøren
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 3
ansvarlig for, at bestemmelserne i pkt. 5.1 b. f. og h - i samt pkt. 8.5 a., overholdes.
5.2.1
Instruktøren skal instruere faldskærmsspringeren i at overholde kravet i pkt.
5.1 g.
5.3
Tjeneste som luftfartøjschef på luftfartøj, der benyttes i forbindelse med faldskærmsspring må kun udøves af personer,
der har erhvervet mindst 150 timers flyvetid
som luftfartøjschef på et luftfartøj af den kategori, der skal anvendes. Indehavere af erhvervsflyvercertifikat (B/CPL) med instrumentrettigheder (IR) kan dog udøve den angivne
tjeneste efter erhvervelse af 100 timers flyvetid
som luftfartøjschef på den kategori, der skal
anvendes.
5.4
Luftfartøjschefen er ansvarlig for,
a.
at luftfartøjet er luftdygtigt og ifølge
flyvehåndbogen må anvendes til faldskærmsspring,
b.
at der medbringes brændstof til den
planlagte flyvning plus en reserve
svarende til mindst 30 minutters flyvetid,
c.
at spring inden for luftrumsklasserne
A-E kun finder sted efter forud indhentet tilladelse fra den pågældende
flyvekontrolenhed,
rer ikke, at der fra flyvekontroltjenestens side
vil blive sikret adskillelse til lufttrafikken, som
kun vil blive informeret om springet.
5.5
Springlederen er ansvarlig for,
a.
at bestemmelserne i afsnit 10 for
faldskærmsspring ved civile flyveopvisninger overholdes,
b.
at følge de anvisninger, som en opvisningsleder, der er udpeget i henhold til BL 5-3, giver i forbindelse
med civile flyveopvisninger.
6.
Godkendt forening eller virksomhed
6.1
Statens Luftfartsvæsen kan efter
ansøgning godkende en landsdækkende forening eller private virksomheder til at forestå
uddannelse, udstedelse af dokumentation for
denne samt andre opgaver i forbindelse med
faldskærmsspring, herunder udpegning af
springledere.
6.2
For at opnå godkendelse som forening eller virksomhed skal de opgaver, som
foreningen eller virksomheden varetager,
være angivet i en driftshåndbog, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og som
mindst skal indeholde følgende:
a.
Foreningens vedtægter og organisation eller virksomhedens organisations- og ejerforhold.
b.
Beskrivelse af ansvarsforhold, herunder for uddannelse.
c.
at der kun afsættes faldskærmsspringere under visuelle vejrforhold
(VMC).
Kvalifikations- og vedligeholdelseskrav for springledere, instruktører og
tandemspringere.
d.
Anm. 1: Luftrumsklasser, trafikinformationsområder, trafikinformationszoner og trafikzoner fremgår af Aeronautical Information Publication (AIP) Danmark, AIP Færøerne og AIP
Grønland.
Uddannelsesprogrammer og vedligeholdelseskrav for grund-, instruktør- og tandemspringeruddannelse
samt supplerende uddannelse af
luftfartøjschef.
e.
Retningslinier for fremsendelse af
statistik til Statens Luftfartsvæsen.
d.
e.
at spring inden for de dele af luftrum
G, som benævnes trafikinformationsområde (TIA) og trafikinformationszone (TIZ), kun finder sted efter forud
truffet aftale med den pågældende
lufttrafiktjenesteenhed,
Anm. 2: En tilladelse i henhold til pkt. 5.4 c. vil
være afhængig af trafikforholdene og indebæ-
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 4
6.3
Godkendelse af en forening eller en
virksomhed kan tilbagekaldes, hvis
a.
b.
7.
betingelserne for godkendelsen ikke
længere er til stede, eller
foreningen eller en virksomhed ikke
længere skønnes egnet til at varetage uddannelsen af faldskærmsspringere eller andre opgaver, som foreningen/virksomheden har påtaget
sig.
Uddannelse
7.1
Grunduddannelse af faldskærmsspringere samt uddannelse af instruktører og
tandemspringere skal foregå efter uddannelsesprogrammer, der er godkendt af Statens
Luftfartsvæsen.
7.2
Selvstændigt faldskærmsspring må
kun foretages af personer, der er fyldt 16 år.
8.
Sikkerhedsudstyr
8.1
Faldskærmsspringere
hovedog reserveskærm.
skal
bære
a.
grunduddannelse,
b.
tandemspring og
c.
civile flyveopvisninger, bortset fra
planlagte landinger i vand.
9.
Landingsområder på eller i
nærheden af offentlige flyvepladser
9.1
Permanente landingsområder beliggende på offentlige flyvepladser eller inden for
en afstand af 5 km fra baner på offentlige flyvepladser, jf. Aeronautical Information Publication (AIP) Danmark, AIP Færøerne eller AIP
Grønland, skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
9.1.1
Ansøgning om godkendelse af etablering af et permanent landingsområde på en
offentlig flyveplads eller inden for en afstand af
5 km fra dennes bane/baner skal indsendes til
Statens Luftfartsvæsen af pågældende flyveplads og være vedlagt situationsplan i målestoksforhold 1:5.000, der viser områdets placering.
9.1.2
For at opnå godkendelse, jf. pkt. 9.1,
skal følgende betingelser være opfyldt:
8.2
Er der risiko for landing i vand, skal
springeren bære egnet svømmevest. Foretages faldskærmsspring således, at der forsætligt landes i vand, skal der forefindes en båd
til bjærgning af springeren.
a.
Landingsområdet skal være beliggende uden for bane- og taxivejsystemet med tilhørende sikkerhedszoner samt fri af banernes ud- og indflyvningszoner.
8.3
Ved spring i højder over 20.000 FT
(6.100 m) MSL skal ilt anvendes under springet.
b.
Landingsområdet skal være placeret
mindst 100 m fra flyvepladsens tilskuerpladser, flyparkeringsområder,
bygninger og offentlige veje.
c.
Færdsel til og fra landingsområdet
skal kunne foregå fri af baner og sikkerhedszoner.
d.
Anvendelse af landingsområdet skal i
øvrigt ske i henhold til retningslinier,
der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.
e.
Forslag til retningslinier skal indsendes til Statens Luftfartsvæsen og være vedlagt skriftlig tilladelse fra områ-
8.4
flyet,
Under flyvning skal ilt anvendes i
a.
i en hvilken som helst periode ud
over 30 minutter, når flyvehøjden er
mellem 10.000 FT (3.050 m) MSL og
13.000 FT (3.950 m) MSL, og
b.
når flyvehøjden er over 13.000 FT
(3.950 m) MSL.
8.5
Sikkerhedsudløser (AAD) skal anvendes på reserveskærmen ved spring under
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 5
dets ejer/bruger og være tiltrådt af
flyvepladsens koncessionshaver.
10.
Faldskærmsspring under civile flyveopvisninger
9.2
Anvendelse af et ikke-permanent
landingsområde beliggende på en offentlig
flyveplads eller inden for en afstand af 5 km fra
dennes bane/baner må kun finde sted med
skriftlig tilladelse fra flyvepladsens koncessionshaver.
10.1
Der skal i hvert enkelt tilfælde udpeges en springleder.
9.2.1
For at et landingsområde kan anvendes, jf. pkt. 9.2, skal betingelserne i pkt. 9.1.2
a. - c. være opfyldt.
9.3
Anvendelse af landingsområder skal i
øvrigt foregå under overholdelse af følgende
retningslinier:
10.1.1 For at kunne udpeges som springleder ved faldskærmsspring ved en civil flyveopvisning skal vedkommende være tilknyttet
en forening eller virksomhed, der er godkendt
af Statens Luftfartsvæsen, og vedkommende
skal opfylde de kvalifikationskrav, der er angivet i pkt. 10.2 n. og o.
10.2
Inden faldskærmsspring påbegyndes, skal følgende betingelser være opfyldt:
a.
Den stedlige politimesters tilladelse
skal foreligge.
b.
Ejerens/brugerens tilladelse til anvendelse af de planlagte og alternative landingsområder skal foreligge.
c.
Meddelelse om faldskærmsspring
under civile flyveopvisninger indeholdende oplysninger om flyregistrering, navn på luftfartøjschef, navn på
springleder, højden, der ønskes
sprunget fra, antallet af springere og
landingsområdets beliggenhed skal
fremsendes til Statens Luftfartsvæsen senest én uge, før spring skal
finde sted.
d.
9.4.1
Hvis sådanne anvisninger ikke efterkommes, kan flyvepladsens ledelse tilbagekalde en tilladelse efter pkt. 9.2. Påbegyndte
springaktiviteter skal i så fald straks indstilles.
Der skal forefindes en effektiv afspærring og bevogtning mellem tilskuerpladserne og landingsområdet.
Landingsområdet skal holdes fri for
uvedkommende personer.
e.
9.5
En godkendelse, der er meddelt af
Statens Luftfartsvæsen i henhold til pkt. 9.1,
kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for
godkendelsen i øvrigt er ændret.
Tilskuerpladser og bilparkeringspladser må ikke passeres i en lodret afstand, der er mindre end 15 m (50
FT).
f.
Der må ikke landes i en vandret afstand, der er mindre end 15 m fra
nogen tilskuer.
g.
Landingsområdet skal udgøre et
areal, der kan indeholde en cirkel
med en radius på mindst 25 m, hvis
der findes et eller flere alternative
a.
Landingsområdet skal være afmærket, så det er let genkendeligt fra udspringspunktet. Afmærkningen må ikke kunne forveksles med det signalmateriel, der benyttes på offentlige
flyvepladser.
b.
På betjente flyvepladser, hvor der er
etableret radiostation, skal denne være bemandet under springaktivitet,
der finder sted i flyvepladsens etablerede tjenestetid.
c.
Springaktiviteten skal på betjente
flyvepladser til- og afmeldes hos flyvepladsens ledelse, hvis virksomheden finder sted i flyvepladsens etablerede tjenestetid.
9.4
Alle anvisninger, givet af flyvepladsens ledelse, skal efterkommes.
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 6
landingsområder af mindst samme
størrelse inden for en vandret afstand af 300 m.
fartsvæsen, at springeren opfylder de
krav, der er nævnt under pkt. 10.2 n.
og o.
h.
Landingsområdet skal udgøre et areal, der kan indeholde en radius på
mindst 50 m, hvis der ikke findes alternative landingsområder, som angivet under pkt. g.
i.
Landingsområdets centrum skal være
tydeligt markeret.
10.3
Ved faldskærmsspring under civile
flyveopvisninger skal der være tegnet ansvarsforsikring med dækningssummer svarende til
de mindste dækningssummer for luftfartøjer,
der er fastsat i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) Nr. 785/2004 af 21.
april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører.
j.
Inden for et landingsområde må der
ikke forefindes hindringer i form af naturlige eller menneskeskabte genstande, der rager op over terræn,
bortset fra en afmærkning af landingsområdets centrum med en blød
genstand, der ikke kan skade springeren.
k.
Vindhastigheden ved jorden må højst
være 8 m/sek. (15 KT).
l.
Der skal være etableret kommunikation mellem fly og springleder, enten
i form af radio eller ved visuelle virkemidler såsom udlagte landingsflager.
m.
Faldskærmsspringeren skal være
udstyret med firkantet hovedog reserveskærm samt visuel eller akustisk højdemåler.
n.
o.
p.
Faldskærmsspringeren skal have
udført mindst 150 spring med firkantet hovedskærm. Springlederen skal
have udført mindst 200 spring med
firkantet hovedskærm.
udført mindst 10 spring inden for de
seneste 6 måneder af den sværhedsgrad, der agtes udført. Springene skal være foretaget i skærm af
samme type som den anvendte, og
ingen af disse spring må have afveget mere end 10 m fra et udlagt landingsmærke.
Det skal uden forsinkelse kunne dokumenteres over for Statens Luft-
11.
Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige
tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de
hensyn, der ligger til grund for de pågældende
bestemmelser.
12.
Straf
12.1
Den faldskærmsspringer, der overtræder bestemmelserne i pkt. 4.1, pkt. 5.1,
pkt. 8.1, pkt. 8.2, pkt. 8.3, pkt. 8.4, pkt. 8.5 b.
og c., pkt. 9.2 eller pkt. 9.3, eller som anvender et permanent landingsområde, som ikke
er godkendt efter pkt. 9.1, straffes med bøde.
12.2
Den luftfartøjschef, der overtræder
bestemmelserne i pkt. 5.3 eller pkt. 5.4, straffes med bøde.
12.3
Den forening eller virksomhed, der
overtræder bestemmelserne i pkt. 4.2 eller
afsnit 7, straffes med bøde.
12.4
Den, der er udpeget som springleder
ved civile flyveopvisninger, og som overtræder bestemmelserne i pkt. 5.5 eller afsnit 10,
straffes med bøde.
12.5
Den instruktør, der overtræder bestemmelserne i pkt. 5.2, jf. pkt. 5.1 b til f og h
til i og pkt. 8.5.a samt bestemmelsen i pkt.
5.2.1 straffes med bøde.
12.6
For overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 7
13.
Ikrafttræden
13.1
2006.
Denne BL træder i kraft den 1. april
13.2
Samtidig ophæves BL 9-1, 9. udgave af 14. januar 1992.
Statens Luftfartsvæsen, den 19. januar 2006
Kurt Lykstoft Larsen
/ Per Veingberg
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 8
DFU AB
Administrative Bestemmelser
1. udg.
AB nr. 1.
FEB 2006
INDLEDNING
1. Dansk Faldskærms Unions (DFU) virke reguleres af gældende lovgivning,
herunder specielt BL 9-1, samt af DIF’s love og bestemmelser og DFU’s
vedtægter. Herudover gælder de følgende Faldskærms Bestemmelser (FB), der
indeholder regler, bestemmelser samt vejledninger, der er gældende for DFU´s
medlemmer og for udenlandske faldskærmsspringere ved faldskærmsspring
under DFU i Danmark.
2. DFU´s vedtægter henhører under Repræsentantskabets kompetence, som
DFU´s øverste instans.
3. Administrative Bestemmelser (AB) er DFU´s bestyrelses kompetenceområder.
4. Sportsbestemmelser (SB) er Sportsudvalgets (SU) kompetenceområde.
5. Generelle Bestemmelser (GB) er Instruktør- og sikkerhedsudvalgets (ISU)
kompetenceområde.
6. Instruktørudvalgets (IU) kompetenceområde er Uddannelsesbestemmelserne
(UB) og Materieludvalgets (MU) kompetenceområde er Materielbestemmelserne
(MB).
7. Udvalg kan inden for deres kompetenceområder lave ændringer, som kan
implementeres efter godkendelse i bestyrelsen.
8. Bestyrelsen og udvalgene har ret til i enkeltstående konkrete tilfælde at
dispensere inden for eget kompetenceområde.
9. a.
b.
c.
d.
DFU’s bestyrelse og DFU’s udvalg har inden for deres kompetenceområder
pligt til at informere om ændringer vedrørende FB på DFU’s hjemmeside.
FB er tilgængelig på DFU hjemmeside, hvor den løbende opdateres.
Alle klubber skal have en FB i papirudgave, der er opdateret.
Alle medlemmer af DFU, har pligt til at holde sig orienteret om
opdateringer på DFU’ hjemmeside.
DFU AB
1. udg.
AB nr. 2.
FEB 2006
DFU´s REPRÆSENTATION I DIF, KDA, FAI og IPC
1. DFU er bl.a. medlem af Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Kongelig Dansk
Aeroklub (KDA) og, gennem KDA, tilsluttet Federation Aeronautique International
(FAI) og FAI’s faldskærmsafdeling - International Parachuting Commission (IPC).
Danmarks Idræts-Forbund
2. I DIF er DFU repræsenteret med to personer (stemmer).
a. Antallet af stemmer i DIF er reguleret af antallet af medlemmer jf. DIF´s love.
b. DFU´s repræsentanter i DIF udpeges af DFU´s bestyrelse og er normalt
formanden og næstformanden.
Kongelig Dansk Aeroklub
3. I KDA har alle DFU´s medlemmer ret til at være til stede ved
repræsentantskabsmøder, men kun de af DFU´s bestyrelse udpegede
repræsentanter har tale- og stemmeret.
4. I KDA har medlemmernes unioner en stemme pr. påbegyndt 100 medlemmer.
Federation Aeronautique International
5. FAI godkender kun en repræsentant pr. tilsluttet land, for Danmark er KDA
medlem af FAI.
International Parachuting Commission
6. KDA lader normalt DFU udpege repræsentanter til møderne i International
Parachuting Commission (IPC).
a. Til IPC møderne må hvert land stille med en delegeret og suppleant, samt et
frit antal observatører.
b. Delegationen udpeges af DFU´s bestyrelse.
DFU AB
1. udg.
AB nr. 3.
FEB 2006
BESTYRELSENS OG GENERALSEKRETÆRENS ANSVARSOMRÅDER
1. a.
b.
c.
d.
Efter DFU´s vedtægter består bestyrelsen af 8 personer.
4 bestyrelsesmedlemmer, formand, næstformand, økonomiansvarlig og
teknisk sekretær har faste funktioner med medfølgende ansvarsområder.
De øvrige 4 bestyrelsesmedlemmer tildeles ansvarsområder efter behov,
ofte relateret til breddearbejdet, miljø, sponsorer, IPC, PR, SLV, KDA, Team
Danmark og lignende.
Eksempelvise ansvarsfordelinger for DFU´s bestyrelse er anført nedenfor.
2. Formanden er:
a. ansvarlig for kontakt med myndigheder, politikere, medier, DIF, Team
Danmark, KDA m.m.
b. bindeleddet til internationale relationer, herunder IPC og det nordiske-baltiske
samarbejde (BARTIC).
c. generalsekretærens nærmeste foresatte.
3. Næstformanden er:
a. formand for Sportsudvalget.
b. bindeled mellem disciplinudvalgene og bestyrelsen.
c. ansvarlig for DFU´s sportslige aktiviteter.
d. ansvarlig for eliten, herunder landshold og chef for landstræner(e).
e. nationale og internationale konkurrencer.
4. Økonomiansvarlig er:
a. politisk ansvarlig for DFU´s økonomi, budgetter og regnskab.
5. Teknisk Sekretær er:
a. formand for Instruktør- og Sikkerhedsudvalget, kontaktperson til
havarigruppen og bindeled mellem IU, MU og bestyrelsen.
b. ansvarlig for kontakt til SLV og andre myndigheder (politi, miljø m.v.) i
sikkerheds- og uddannelsesanliggender.
c. ansvarlig for DFU´s forsikringsforhold.
6. Foruden de ovennævnte ansvarsområder fordeler bestyrelsen yderligere
ansvarsområder mellem bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan vælge at
friholde et medlem i bestyrelsen for et ansvarsområde i en periode, således at
medlemmet ingen faste opgaver har eller løser ad hoc opgaver. Andre
eksempelvise ansvarsområder, der kan fordeles, kan være:
a. Breddeansvarlig, der skal tegne DFU´s breddepolitik og koordinere breddeaktiviteter på tværs af disciplinudvalgene.
b. PR-ansvarlig, der skal markedsføre DFU over for pressen, KDA, DIF m.m.,
samt intern markedsføring af DFU, herunder være bindeled til redaktøren af
”Springeren” og web-masteren.
c. Miljøansvarlig, der skal koordinere unionens miljøaktiviteter samt have
kontakt til myndighederne i miljøspørgsmål.
d. Klubansvarlige, der løbende skal have kontakt til DFU´s klubber i respektive
landsdele/regioner.
e. FB, herunder bl.a. at foranstalte opdatering på hjemmesiden.
1
DFU AB
1. udg.
7. Generalsekretærens ansvarsområde: Udgives senere.
2
AB nr. 3.
FEB 2006
DFU AB
1. udg.
AB nr. 4.
FEB 2006
ØKONOMIBESTEMMELSER
1. Repræsentantskabet har det endelige ansvar for DFU´s økonomi. DFU´s
økonomiansvarlige bestyrelsesmedlem har det politiske ansvar for unionens
økonomi. Generalsekretæren overvåger løbende økonomien, holder løbende
sammen med det økonomiansvarlige bestyrelsesmedlem bestyrelsen orienteret
og fremlægger årligt det reviderede regnskab samt budget for
repræsentantskabet.
2. Budgetforslag for det kommende år udarbejdes snarest efter, at halvårs balance
for indeværende år foreligger, og tilskuddet fra DIF for det kommende år er
kendt. Budgettet behandles i bestyrelsen og fremlægges på formands- og
budgetmøde i oktober/november indeværende år.
3. Budgettet opdeles i områder efter behov, i forhold til udgiftsområder, udvalg,
discipliner m.v.
4. Budgettet kan indeholde følgende områder, idet den ansvarlige for det
pågældende område samtidig skal udpeges.
a.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
h.
i.
j.
k.
l.
Budgetområde
Administration.
DFU´s bestyrelse.
PR.
”Faldskærmsspringer” (medlemsblad)
Sportsudvalg (SU).
Breddeudvalg (BU).
Præcisionsudvalg (PU) incl. dommere.
Formationsudvalg (FSU) incl. dommere.
Free-Fly udvalget (FFU) incl. dommere.
Instruktør- og sikkerhedsudvalg (ISU).
Instruktørudvalg (IU).
Materieludvalg (MU).
Budgetansvarlig
Generalsekretæren
Formanden
PR-ansvarlig
Redaktøren
Næstformand
Breddeansvarlig
Udvalgsformand
Udvalgsformand
Udvalgsformand
Teknisk sekretær
Udvalgsformand
Udvalgsformand
5. Budgettet periodiseres mindst i kvartaler.
6. Den budgetansvarlige er ansvarlig for, at budgettering, disponering, udbetalinger
og afregninger af midler ligger inden for budgettet samt følger beslutninger i
bestyrelse og/eller udvalg. Den budgetansvarlige skal godkende alle afregninger
inden for eget område.
7. Hvis den budgetansvarlige konstaterer, at ansvarsområdets økonomi afviger
væsentligt fra budgettet, skal generalsekretæren underrettes. Større ændringer,
f.eks. budgetoverskridelser eller overførsel af ikke brugte midler til anden aktivitet
eller til næste år, kræver godkendelse i bestyrelsen.
8. Bilag og regninger (jf. pkt. 10) skal tydeligt indeholde:
a. Dato (incl. årstal).
b. Navn på modtagere af beløb (firmanavn, person, klub eller lignende).
1
DFU AB
1. udg.
AB nr. 4.
FEB 2006
c. Hvad beløbet dækker/skal dække.
d. Oplysninger om, hvilket budgetpunkt/kontonummer udgiften skal føres på.
e. Attestation af den budgetansvarlige (med læselig underskrift eller
underskriverens navn i blokbogstaver).
9. Alle økonomiske bevægelser, såvel indtægter som udgifter, skal føres og
afregnes til DFU´s kontor. Bilag vedrørende indtægter skal så nøjagtigt som
muligt vise, hvem eller hvad indtægten stammer fra, samt hvad den skal dække
(f.eks. ved kurser: Ophold/kost, kursusgebyr, materialer og lignende).
10. Regninger fra arrangører, leverandører og lign. skal i størst muligt omfang
sendes direkte til DFU´s kontor til betaling. Regninger skal have en tydelig
reference til arrangør/budgetansvarlig, der skal følge regningen op med
oplysninger om dens tilhørsforhold i form af et DFU udgiftsbilag.
A´CONTO UDBETALINGER OG -AFREGNINGER
11. A’contobeløb kan tidligst udbetales én uge, før aktiviteten skal afholdes, og kun
for én aktivitet ad gangen. Strækker en aktivitet sig over en længere periode, kan
der højst udbetales a’contobeløb for 4 uger ad gangen. Strækker en aktivitet sig
over en længere periode (over én måned), skal der afregnes senest for hver 4.
uge fra aktivitetens start.
12. Ved modtagelsen af a’contobeløb skal modtageren kvittere på et DFUudgiftsbilag (jf. pkt. 8), der samtidig skal vise, hvad beløbet er beregnet til at
dække. Beløbets størrelse skal stå i rimeligt forhold til den omkostning, der skal
dækkes.
13. Ved modtagelse af større beløb (over 25.000 kr.) og/eller ved afholdelse af et
arrangement med mange økonomiske bevægelser, skal der oprettes en
bankkonto i aktivitetens navn gennem DFU´s kontor. I forbindelse med afregning
af arrangementet skal posteringer på kontoudtog (bortset fra bankens renter,
gebyrer og lign.) svare til bilag fra arrangøren/budgetansvarlige.
14. Afregning af a’contobeløb skal ske senest 14 dage efter, at en aktivitet er
afsluttet.
15. Ved ydelser forstås her de honorarer, transportudgifter, diæter, kostpenge,
opholdsudgifter og lignende, der udbetales til enkeltpersoner. Skattefri
godtgørelser for kost og logi samt for befordring må ikke overstige de beløb, der
er fastsat af Told og Skat.
Ved afregning af ydelser skal bilag indeholde:
a. Dato (incl. årstal)
b. Tydelig angivelse af, hvem der har modtaget beløb (navn på hver enkelt
person).
c. Præcis angivelse af, hvad beløbet skal dække, herunder:
(1). Honorarer:
- Hvad honoraret skal udbetales for.
- Der skal gives skatteoplysninger, og personen vil blive oprettet i DFU´s
lønsystem (pt. via DIF), med henblik på beregning af AM-bidrag, skat
m.v.
2
DFU AB
1. udg.
AB nr. 4.
FEB 2006
(2). Kost/diæter:
- Datoer/perioder, som beløbet skal dække.
- Hvilket/hvilke måltider diæterne skal dække.
(3). Opholdsudgifter:
- Hvilke overnatninger (antal), der er dækket (fra dato til dato).
- Hvis der er tale om hotel, så oplysning om hvorvidt morgenmad er incl. i
prisen.
(4). Kørselsudgifter:
- Dato(er) hvor kørslen er foretaget.
- Ved kørsel flere gange samme dag, så også tidspunkter.
- Strækning (fra – til).
- Kørslens formål.
- Evt. passagerer (navne)
Afregningen skal attesteres af den budgetansvarlige jf. pkt. 4.
3
DFU AB
1. udg.
AB nr. 5.
FEB 2006
MEDLEMSREGISTRERING OG KONTINGENTBETALING
1. Klubberne skal indmelde/registrere alle medlemmer i DFU.
a. Indmeldelse i forbindelse med begynderuddannelse sker ved køb af
”begynderpakke”, indeholdende indmeldelsesblanket, teoribog og logkort.
Pris for begynderpakke fastsættes på repræsentantskabsmøde gennem
vedtagelse af budget. Pris for begynderpakke indeholder 3 måneders
kontingent til DFU.
b. Direkte indmeldelse og genindmeldelse sker til DFU´s kontor.
2. Klubberne betaler pr. medlem et månedligt kontingent til DFU. Størrelsen af
kontingentet fastsættes på repræsentantskabsmøde.
3. Kontingent forfalder til betaling jf. DFU´s vedtægter § 22. DFU’s kontor opkræver
kvartalsvis kontingentet på baggrund af de medlemsoplysninger, som er
registreret hos DFU.
4. Udmeldelse af DFU.
a. Klubben skal meddele alle udmeldelser skriftligt (post, fax, E-mail, INET etc.)
til DFU’s kontor med oplysning om navn, fødselsdato, klub samt
udmeldelsesdato.
b. Udmeldelser sker pr. et månedsskifte.
c. Udmeldelser skal være DFU´s kontor i hænde senest den 25. i måneden for
at have virkning fra efterfølgende måned.
5. Klubskifte til anden klub sker ved henvendelse til DFU’s kontor på blanket.
DFU AB
Generelle Bestemmelser
1. udg.
AB nr. 6.
FEB 2006
ÅRSSTATISTIK
1. Klubberne skal indsende årsstatistik en gang årligt til DFU senest den 15. januar
i efterfølgende år på særligt skema.
2. Med baggrund i de indsendte data indberetter DFU samlet årsstatistik til Statens
Luftfartsvæsen.
DFU AB
1. udg.
AB nr. 7.
FEB 2006
FORSIKRINGSDÆKNING UNDER DFU
DIF’s kollektive forsikringer.
1. Arbejdsskadeforsikring er den lovpligtige forsikring, som skal tegnes af en
arbejdsgiver i henhold til ”Lov om forsikring mod følge af arbejdsskade”.
Forsikringen dækker ”ansatte” i DFU/klubberne såsom bestyrelsesmedlemmer,
instruktører, piloter samt klubmedlemmer, der udfører reparations- og
vedligeholdelsesarbejde. Arbejdet behøver ikke være lønnet. Forsikringen
dækker de lovmæssige erstatningsydelser som: lægebehandling, genoptræning,
hjælpemidler, tandskader m.v.
Professionelle og evt. kontraktansatte er ikke omfattet af forsikringen.
2. Ansvarsforsikringen dækker generelt det ansvar, som kan pålægges DFU,
klubber eller dens ansatte under udøvelse af aktivitet som klub eller arbejdsgiver.
Ved ansatte forstås bestyrelsesmedlemmer, instruktører, piloter, hjælpere m.fl.,
som udfører opgaver efter aftale med klubben/bestyrelsen. Det er ligegyldigt, om
der er tale om frivilligt og ulønnet arbejde.
3. Retshjælpforsikringen dækker omkostninger, ved visse retslige konflikter (i en
retssag) i forbindelse med de eventuelle krav, der rejses mod DFU/klubben eller
dens ”ansatte”. Forsikringen dækker ikke tvister mellem foreninger indbyrdes
eller foreninger organiseret i DGI/DIF.
a. Der er en selvrisiko på 5.000 kr.
b. Maximumdækning er 75.000 kr.
c. Det er altid en god idé at anmelde alle krav, som fremsættes mod ens klub.
Også selv om man ikke mener eller tror, der er hold i de krav, som stilles.
4. Rejseforsikringen dækker de af DFU/klubberne udsendte ansatte, herunder
frivillige ledere og udøvere under idrætsrejse (arrangeret af DFU/klubber) overalt
i verden. Forsikringen dækker bl.a. behandlingsudgifter i f.m. akut sygdom,
udgifter forbundet med evt. hjemtransport, varige mén efter ulykkesskader (det
sidste gælder ikke udøvere) m.m.
Forsikringen dækker også ansvar ved faldskærmsspring.
Forsikringen dækker kun i de tilfælde, der ikke er dækning fra anden side.
DFU tegnede, kollektive forsikringer for unionens medlemmer.
5. Ansvarsforsikring for spring i Danmark dækker det ansvar, som kan pålægges
alle springere under udøvelse af deres sport, herunder den lovpligtige forsikring
til opvisninger. Forsikringssum:
a. Personskade indtil: DKK 60.000.000,- pr. skade pr. år.
b. Tingskade indtil: DDK 5.000.000,- pr. skade pr. år.
6. Yderligere oplysninger om forsikringsselskab, forsikringernes betingelser og
dækning, samt skadesanmeldelse kan ske ved henvendelse til DFU´s kontor.
7. Anmeldelse af skade til DFU sker ved at indsende skadesanmeldelsesblanket,
der kan rekvireres ved DFU.
DFU AB
AB nr. 8.
FEB 2006
1. udg.
DFU´s UDVALGSSTRUKTUR
KDA
Forretningsudvalg
- Formand
- Næstformand
- Økonomiansvarlig
- Teknisk sekretær
DIF
SLV, Politi, miljø m.m.
DFU´s
bestyrelse
WEB-master og
redaktør af
”Springeren”
DFU´s
generalsekretær
og DFU´s kontor
INS
udvalg
Lovfortolkningsudvalg
Instruktør- og
sikkerhedsudvalg
Ordensudvalg
MAT
udvalg
Havarigruppe
Sportsudvalg
FS udvalg
FF udvalg
Breddeudvalg
Præc.udvalg
Klubber
Medlemmer
Alle henvendelser og ansøgninger fra medlemmer, klubber og udvalg til DFU, DFU´s
udvalg, DIF. KDA , myndigheder m.m. skal fremsættes i henhold til DFU´s struktur,
således at klubber, udvalg og DFU har mulighed for at fremkomme med udtalelser i
sager, der vedrører deres ansvarsområder.
DFU AB
1. udg.
AB nr. 9.
FEB 2006
BESTEMMELSER FOR DFU´s UDVALG
1. DFU´s bestyrelse (eller forretningsudvalget) nedsætter de udvalg, der anses for
nødvendige for at kunne varetage unionens drift.
2. For hvert udvalg fastlægges en forretningsorden, der fastlægger:
a. ansvarsområde.
b. arbejdsopgaver.
c. beføjelser.
2. De enkelte udvalg har kompetence til indenfor deres ansvarsområde at udsende
bestemmelser samt at træffe afgørelser i sager, der måtte blive forelagt udvalget.
Dog skal ændringer i sikkerhedsmæssige bestemmelser til høring i DFU’s
bestyrelse inden implementering. Derudover gælder for hvert enkelt teknisk
udvalg følgende bestemmelser:
a. Formål: Rådgivning af DFU (bestyrelse) inden for udvalgets ansvarsområde.
Udvalget skal løbende orientere DFU om udviklingen inden for udvalgets
ansvarsområde og skal på eget initiativ underrette DFU i forhold, hvor
udviklingen kan nødvendiggøre en regulering af en eller flere gældende
bestemmelser, regler eller aktiviteter.
b. Aktiviteter: Udvalgene skal løbende ajourføre FB´eren og andre
bestemmelser inden for deres ansvarsområde. Derudover skal udvalgene
planlægge, gennemføre og kontrollere uddannelse af DFU´s medlemmer ved
at arrangere nødvendige kurser indenfor deres ansvarsområde. Udvalgene
skal desuden udarbejde uddannelsesmateriale til brug på udvalgenes kurser
og til brug for medlemmerne i deres virke inden for det pågældende område.
c.
Økonomi: Udvalgene tildeles årligt et budget efter indstilling til DFU.
Budgetindstillingen for det efterfølgende kalenderår skal være modtaget ved
DFU inden 1. oktober. Udvalgsformændene er ansvarlige for, at budgettet
overholdes.
d. Årsberetning: Udvalgsformændene er ansvarlige for, at der hvert år inden
den 1. februar fremsendes en årsberetning til DFU for udvalgets aktiviteter i
det foregående kalenderår.
3. Udvalgets sammensætning godkendes i DFU´s bestyrelse. Om nødvendigt kan
udvalget udpeges af DFU.
4. Valgperiode i udvalgene er normalt 2 år, idet der så vidt muligt skal sikres en
kontinuitet, hvor ikke alle medlemmer udskiftes samtidigt. Dette sikres ved at
lave nyvalg af ca. halvdelen af medlemmerne pr. år. Genvalg kan finde sted.
5. Udvalget vælger selv formand blandt medlemmerne. Valget skal godkendes af
bestyrelsen.
1
DFU AB
1. udg.
AB nr. 9.
FEB 2006
6. DFU kan i særlige tilfælde ændre på udvalgets sammensætning, herunder
indsætte andre, uanset valgperiode og tidspunkt.
7. Fordeling af det sportslige ansvar i udvalgene/klubberne.
a. Landshold og bruttolandsholdsgruppen = DFU´s bestyrelse ved SUformanden.
b. Talentudvikling = Disciplinudvalget
c. Breddeaktiviteter = Disciplinudvalget i samråd med Breddeudvalget
d. Udvikling af disciplinen, regler og uddannelse = Disciplinudvalget
e. Grundlæggende disciplinuddannelse ( f.eks BBF) = Klubberne.
2
DFU AB
1. udg.
AB nr. 10.
FEB 2006
INSTRUKTØR- OG SIKKERHEDSUDVALGET
1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgivere inden for det samlede
springtekniske område, herunder uddannelse-, instruktør- og materielområderne.
Det er instruktør- og sikkerhedsudvalgets (ISU) ansvar, at der er sammenhæng
mellem uddannelses -, instruktør og materielbestemmelserne.
2. ISU skal løbende orientere DFU om udviklingen inden for udvalgets
ansvarsområde og skal på eget initiativ underrette DFU om forhold, hvor
bestemmelser, regler eller aktiviteter, især hvor disse ændringer har betydning
for sikkerheden.
3. ISU skal:
a. koordinere alle ændringer af bestemmelser fra IU og MU, inden disse sendes
til høring i DFU´s bestyrelse.
b. indstille fagligt velkvalificerede springere til jobbet i havarigruppen .
c. udarbejde og vedligeholde vejledninger for de medlemmer af DFU, der indgår
i havarigruppen.
d. planlægge og gennemføre uddannelse af havarigruppens medlemmer
e. behandle alle klagesager og indberetninger inden for udvalgets
ansvarsområde, inden disse forelægges DFU´s bestyrelse.
4. ISU skal afholde udvalgsmøde mindst en gang årligt og ellers efter behov, samt
hvis DFU´s bestyrelse ønsker det. Indkaldelse til udvalgsmøde, vedlagt en
dagsorden, udsendes med mindst 2 ugers varsel af formanden for udvalget.
Referat, vedlagt evt. indstillinger, skal fremsendes til DFU´s bestyrelse inden 4
uger efter mødets afholdelse.
5. Udvalget består af tre medlemmer:
a. DFU´s tekniske sekretær (der er formand for udvalget og bindeleddet til
DFU´s bestyrelse).
b. Formanden for IU og
c. Formanden for MU.
DFU AB
1. udg.
AB nr. 11.
FEB 2006
INSTRUKTØRUDVALGET (IU)
OPGAVER OG KOMPETENCER
1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter med hensyn til uddannelse og grundlæggende forhold omkring springvirksomhed, herunder særligt sikkerhedsmæssige
forhold.
2. Opgaver:
a. udarbejde og vedligeholde bestemmelserne for uddannelse til faldskærmscertifikat,
b. udarbejde og vedligeholde grundlæggende bestemmelser for springvirksomhed,
c. forestå uddannelse af instruktører og tandemmastere. for så vidt angår tandemmastere og AFF-instruktører gennem 2 examinere for hvert område,,
godkendt af DFU´s bestyrelse,
d. udstede og forny instruktør- og tandemmastercertifikater,
e. godkende springpladser og
f. rådgive omkring uddannelsesmæssige og sikkerhedsmæssige spørgsmål.
3. Kompetencer:
a. udstede, forny eller inddrage instruktør- og tandemmastercertifikater,
b. inddrage faldskærmscertifikater,
c. meddele godkendelse eller inddrage allerede meddelt godkendelse af
springplads og
d. meddele dispensation vedrørende overholdelse af faldskærmsbestemmelser,
hvor der udtrykkeligt er givet mulighed for dispensation.
SAMMENSÆTNING OG VIRKSOMHED
4. Udvalget:
a. Udvalget består af 4 instruktør-I, valgt på instruktørårsmødet,
b. Medlemmerne vælges for perioden indtil det andet årsmøde efter valget, dog
således at der ved hvert årsmøde er to medlemmer på valg,
c. Udvalget bestemmer selv, hvem der skal være formand, idet valget dog skal
godkendes af DFU´s bestyrelse.
5. Møder:
a. Møde afholdes, når formanden, to af udvalgsmedlemmerne eller DFU´s bestyrelse ønsker det,
b. Tid og sted aftales. I mangel af enighed bestemmes det af formanden,
c. Formanden indkalder med dagsorden, senest 2 uger før mødet,
d. Der skal til protokol udfærdiges referat, som desuden i kopi skal sendes til
medlemmerne inden 4 uger efter mødet.
INSTRUKTØRÅRSMØDE
6. Instruktørårsmøde:
a. Årsmøde afholdes mindst hvert andet år i november måned efter indkaldelse
med mindst 4 ugers varsel,
1
DFU AB
1. udg.
AB nr. 11.
FEB 2006
b. Indkaldelse sendes til alle instruktører og tandemmastere, indlægges på
DFU´s hjemmeside og indrykkes i DFU´s blad.,
c. Alle instruktører, instruktørelever og tandemmastere har møde- og taleret.
d. Fremmødte instruktør-I, instruktør-II og AFF-instruktører har stemmeret.
e. Referat af årsmødet indsættes i udvalgsprotokollen og skal desuden offentliggøres på DFU´s hjemmeside inden 4 uger efter årsmødet samt i DFU´s
blad.
KLAGEMULIGHEDER
7. Klagemuligheder over IU’s beslutninger:
a. Udvalgets beslutninger om at nægte fornyelse af certifikater samt at inddrage
certifikater eller pladsgodkendelser kan indbringes for DFU´s bestyrelse.
b. Klagen skal sendes til DFU’s kontor og være modtaget inden 2 uger efter
modtagelse af meddelelse om udvalgets beslutning.
c. Andre beslutninger inden for udvalgets kompetence er endelige og kan kun
indbringes for bestyrelsen, hvis indsigelsen går på, at udvalget ikke har overholdt formelle regler om sagsbehandling.
2
DFU AB
1. udg.
AB nr. 12.
FEB 2006
MATERIELUDVALGET (MU)
1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgiver inden for materielområdet og
indenfor den materieltekniske uddannelse af faldskærmsspringere,
materielteknikere og faldskærmsinstruktører.
2. MU skal løbende orientere DFU om udviklingen indenfor udvalgets
bestemmelser, regler eller aktiviteter. Især hvor disse ændringer har betydning
for sikkerheden.
3. MU skal:
a. udarbejde og vedligeholde bestemmelserne for anvendelse, kontrol,
reparation og kassation af faldskærmsmateriel.
b. udarbejde og vedligeholde bestemmelserne for uddannelse af
materielsagkyndige.
c. udarbejde og vedligeholde bestemmelserne for opnåelse og vedligeholdelse
af alle former for certifikater, der omhandler materieltekniske færdigheder.
d. planlægge og gennemføre uddannelse til seniorpakker (SP), reservepakker
(RP), rigger (R) og masterrigger (MR).
4. Formanden er ansvarlig for koordinering af al mødeaktivitet.
5. a.
b.
6. a.
b.
c.
d.
MU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser eller hvis mindst
2 udvalgsmedlemmer eller DFU´s bestyrelse ønsker det.
Der skal afholdes mindst et møde pr. år. Indkaldelse til møder, vedlagt en
dagsorden, udsendes med mindst 2 ugers varsel af formanden for udvalget
eller af vedkommende, der ønsker mødet afholdt.
Årsmøde afholdes hvert andet år (ulige år) og indkaldes, vedlagt en
dagsorden, med mindst 8 ugers varsel.
Alle seniorpakkere, reservepakkere, riggere og masterriggere har
stemmeret. Mødet er åbent for alle interesserede DFU medlemmer.
Indhold og form af årsmøderne skal tilrettelægges på en sådan måde, at de
ud over at orientere om relevante informationer og observationer for
målgruppen, også tjener som en 1-årig fornyelse af RP.
Referat fra årsmødet skal foreligge inden 4 uger efter mødet og
offentliggøres, i DFU´s blad ” Faldskærmsspringer” og på DFU´s
hjemmeside.
7. Udvalget:
a. Udvalget består af mindst 4 personer med seniorpakkercertifikat eller højere
materielcertifikat, valgt på årsmødet.
b. Udvalget bestemmer selv, hvem der skal være formand, idet vedkommende
dog ikke må være kommercielt engageret i faldskærmssporten og skal
godkendes af DFU´s bestyrelse.
1
DFU AB
8. a.
b.
1. udg.
AB nr. 12.
FEB 2006
MU kan udsende meddelelser om specifikke materieltekniske forhold, for
eksempel foranlediget af bulletiner fra fabrikanter.
Ved meddelelser af mere generel karakter skal udsendelsen ske i samråd
med teknisk sekretær.
2
DFU AB
1. udg.
AB nr. 13.
FEB 2006
SPORTSUDVALGET (SU)
1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgivere inden for træning,
konkurrence, talentudvælgelse, elite og landsholdsudvælgelse. SU er
bindeleddet mellem disciplinudvalgene og DFU´s bestyrelse.
2. SU skal løbende orientere DFU om udviklingen indenfor udvalgets
bestemmelser, regler eller aktiviteter, især hvor disse ændringer har betydning
for sikkerheden.
3. SU skal:
a. samarbejde med de respektive udvalg, indstille egnede emner til trænere i
DFU.
b. udarbejde udkast til trænerkontrakter med alle DFU´s trænere.
c. støtte landsholdstrænerne, ungdomstrænerne og evt. andre trænere ved
planlægning af og evt. koordination af elitens trænings- og
konkurrenceaktiviteter for at nå DFU´s målsætning.
d. koordinere kurser, trænings- og konkurrencevirksomhed under DFU i
samarbejde med de respektive udvalg.
e. indstille til DFU vedr. køb af nyt materiel til disciplinerne, herunder materiel til
dommerne. (Videoer, monitorer m.m.).
f. behandle disciplinudvalgenes indstillinger til bruttolandsholdene og
landshold, samt udtage deltagere til internationale konkurrencer.
g. som faglig støttefunktion, deltage aktivt i udarbejdelse af de overordnede
retningslinier for elite- og breddeaktiviteter.
h. som faglig støttefunktion udarbejde forslag til udtagelseskriterier for elite og
landsholdsspringere.
i. i samarbejde med disciplinudvalgene planlægge og lade gennemføre Danske
Mesterskaber.
4. SU er ansvarlig for fordelingen og anvendelsen af de fra DFU, Team DK og evt.
sponsorers tildelte støttemidler.
5. SU har kompetence og beføjelse til at forhandle direkte med Team DK og DIF i
alle sager, der vedrører udvalgets ansvarsområder.
6. a.
b.
c.
SU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser eller hvis mindst
2 udvalgsmedlemmer eller DFU´s bestyrelse ønsker det, dog mindst en
gang i kvartalet.
Indkaldelse til udvalgsmøde, vedlagt en dagsorden, udsendes med mindst 2
ugers varsel af formanden for udvalget eller af vedkommende, der ønsker
mødet afholdt.
Referat, vedlagt evt. indstillinger, skal fremsendes DFU´s bestyrelse inden 4
7. Udvalget består af fire medlemmer:
a. DFU´s næstformand (formand for SU).
1
DFU AB
1. udg.
b. PU formanden.
c. FSU formanden.
d. FFU formanden.
2
AB nr. 13.
FEB 2006
DFU AB
1. udg.
AB nr. 14.
FEB 2006
PRÆCISIONSUDVALGET (PU)
1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgivere indenfor præcisions (præc.)
faldskærmsspring, samt inden for stilspring (stil).
2. PU skal løbende orientere DFU om udviklingen inden for udvalgets ansvarsområde og skal på eget initiativ underrette DFU om forhold, hvor udviklingen kan
nødvendiggøre en regulering af en eller flere gældende bestemmelser, regler eller aktiviteter. Især hvor disse ændringer har betydning for sikkerheden.
3. PU skal:
a. fremme disciplinerne præc. og stil og assistere en evt. træners planlægning
af trænings- og konkurrenceaktiviteter for eliten, herunder landshold og bruttolandsholdet. Er der ingen fastansat træner, er det PU’s opgave at planlægge og gennemføre træninger m.v.
b. deltage aktivt i udarbejdelse af de overordnede retningslinier for præc. vedr.
elite- og breddeaktiviteter.
c. udarbejde forslag til udtagelseskriterier for bredde-, brutto- og landsholdene.
d. indstille emner til optagelse på landsholdet, til DFU´s bestyrelse.
e. i samarbejde med Sportsudvalget (SU) planlægge og lade gennemføre Danske Mesterskaber i præc. og stil.
4. PU er ansvarlig for fordelingen og anvendelsen af de fra DFU tildelte støttemidler.
5. a.
b.
c.
PU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser, eller hvis
mindst 2 udvalgsmedlemmer eller DFU´s bestyrelse ønsker det.
mødet afholdt.
6. a.
Præc. seminar afholdes hvert år i oktober/november måned og indkaldes
vedlagt en dagsorden med mindst 4 ugers varsel.
b. Stemmeret på Præc. seminaret har alle på mødet personligt fremmødte
DFU medlemmer.
c. Referat fra Præc. seminaret skal foreligge inden 4 uger efter seminaret og
offentliggøres i DFU´s blad ” Faldskærmsspringer” og på DFU´s
hjemmeside.
7. Præc. dommerne er repræsenteret af PU.
8. Udvalget består af fem medlemmer, der vælges på Præc. seminaret således:
a. formand, der vælges på lige år.
b. repræsentant for eliten, der vælges på ulige år.
c. repræsentant for bredden, der vælges på lige år.
d. repræsentant for præc. dommerne, der vælges på ulige år.
e. konkurrencekoordinator, der vælges på lige år.
1
DFU AB
1. udg.
AB nr. 15.
FEB 2006
FORMATIONSSPRINGSUDVALGET (FSU)
1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgivere inden for formationspringsområdet.
2. FSU skal løbende orientere DFU om udviklingen indenfor udvalgets ansvarsområde og skal på eget initiativ underrette DFU om forhold, hvor udviklingen kan
nødvendiggøre en regulering af en eller flere gældende bestemmelser, regler eller aktiviteter, især hvor disse ændringer har betydning for sikkerheden.
3. FSU skal:
a. fremme disciplinen formationsspring (FS) og assistere en evt. træners planlægning af trænings- og konkurrenceaktiviteter for eliten, herunder landshold
og bruttolandsholdene. Er der ingen fastansat træner, er det FSU’s opgave at
planlægge og gennemføre træninger m.v.
b. deltage aktivt i udarbejdelse af de overordnede retningslinier for FS vedr. elite- og breddeaktiviteter.
c. udarbejde forslag til udtagelseskriterier for bredde-, brutto- og landsholdsspringere.
e. i samarbejde med Sportsudvalget (SU) planlægge og lade gennemføre Danske Mesterskaber.
4. FSU er ansvarlig for fordelingen og anvendelsen af de tildelte støttemidler.
5. a.
b.
c.
6. a.
b.
c.
FSU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser, eller hvis
mødet afholdt.
FS seminar afholdes hvert år i oktober/november måned og indkaldes
Stemmeret på seminaret har alle på mødet personligt fremmødte
medlemmer af DFU.
Referat fra seminaret skal foreligge inden 4 uger efter mødet og
offentliggøres i DFU´s blad ” Faldskærmsspringer” og DFU´s hjemmeside.
7. FS dommerne er repræsenteret af FSU.
8. Udvalget består af fem medlemmer, der vælges på seminaret således:
b. repræsentant for FS landsholdet (4-mands), der vælges på lige år.
c. repræsentant for eliten, der vælges på ulige år.
d. repræsentant for bredden, der vælges på lige år.
e. repræsentant for FS dommerne, der vælges på ulige år.
1
DFU AB
1. udg.
AB nr. 16.
FEB 2006
FREE FLY UDVALGET (FFU)
1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgivere indenfor free fly-området.
2. FFU skal løbende orientere DFU om udviklingen indenfor udvalgets
bestemmelser, regler eller aktiviteter. Især hvor disse ændringer har betydning
for sikkerheden.
3. FFU skal:
a. fremme disciplinen free fly (FF) og assistere en evt. træners planlægning af
trænings- og konkurrenceaktiviteter for eliten, herunder landshold og
bruttolandsholdene. Er der ingen fastansat træner er det FFU’s opgave at
planlægge og gennemføre træninger m.v.
b. deltage aktivt i udarbejdelse af de overordnede retningslinier for FF vedr.
elite- og breddeaktiviteter.
c. udarbejde forslag til udtagelseskriterier for bredde-, brutto- og
landsholdsspringere.
e. i samarbejde med Sportsudvalget (SU) planlægge og lade gennemføre
Danske Mesterskaber.
4. FFU er ansvarlig for fordelingen og anvendelsen af de fra DFU tildelte
støttemidler.
5. a.
b.
c.
6. a.
b.
c.
FFU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser eller hvis
mødet afholdt.
Referat, vedlagt evt. indstillinger, skal fremsendes til DFU´s bestyrelse inden
4 uger efter mødets afholdelse.
FF seminar afholdes hvert år i oktober/november måned og indkaldes
Stemmeret på seminaret har alle på mødet personligt fremmødte
medlemmer af DFU.
offentliggøres i DFU´s blad ” Faldskærmsspringer” og på DFU´s
hjemmeside.
7. FF dommerne er repræsenteret af FFU.
8. Udvalget består af tre medlemmer, der vælges på seminaret således:
b. repræsentant for FF springerne, der vælges på ulige år.
c. repræsentant for FF dommerne, der vælges på ulige år.
1
DFU AB
1. udg.
AB nr. 17.
FEB 2006
BREDDEUDVALGET (BU)
Udvalgets opgave er at koordinere DFU’s breddearbejde.
1. BU skal løbende orientere DFU om udviklingen og tiltag indenfor udvalgets
ansvarsområde.
2. BU skal:
a. arbejde for at fastholde, udvikle og inspirere faldskærmsspringere på alle
niveauer i bredden på tværs af klubberne.
b. lave aktiviteter, der dækker fra klubbernes grundlæggende
disciplinuddannelse frem til optagelsessamlinger til talenterne.
c. støtte klubberne i deres arbejde med at gennemføre grundlæggende
disciplinindføring
3. a.
b.
c.
4. a.
b.
c.
BU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser, eller hvis
Indkaldelse til udvalgsmøde vedlagt en dagsorden udsendes med mindst 2
mødet afholdt.
Referat, vedlagt evt. indstillinger, skal fremsendes til DFU´s bestyrelse inden
4 uger efter mødets afholdelse.
Breddeseminar afholdes hvert år i oktober/november måned og indkaldes
med dagsorden med mindst 4 ugers varsel.
Stemmeret på seminaret har alle på mødet personligt fremmødte springere,
der er medlemmer af DFU.
offentliggøres i DFU´s blad og på DFU´s hjemmeside.
5. Formand for udvalget er det DFU bestyrelsesmedlem, der er breddeansvarlig.
Derudover består udvalget af 3 medlemmer, der vælges på seminaret således:.
a. repræsentant fra præcisionsspringerne.
b. repræsentant fra formationsspringerne.
c. repræsentant fra free fly springerne.
DFU AB
1. udg.
AB nr. 18.
FEB 2006
DOMMERNE
1. Dommerne under DFU er tilknyttet de respektive disciplinudvalg, således at
dommerne er repræsenteret i udvalget, enten som indvalgt medlem eller ad hoc
medlem.
2. Dommerne inden for de enkelte discipliner vælger en dommerrepræsentant, der
over for DFU er den dommer, som er kontaktpersonen inden for disciplinen.
3. Disciplindommere er DFU´s faglige eksperter og rådgivere inden for de
faldskærmsdiscipliner, de repræsenterer, og som DFU gennemfører danske
mesterskaber i.
4. Disciplindommerrepræsentanter (DDR) skal:
a. orientere DFU om udviklingen indenfor deres ansvarsområde og på eget
initiativ underrette DFU i forhold, hvor udviklingen kan nødvendiggøre en
regulering af en eller flere gældende bestemmelser, regler m.m.
b. forestå uddannelse af dommerne i h.t. FAI reglerne inden for de discipliner,
DFU gennemfører danske mesterskaber i.
c. inden for disciplinen planlægge anvendelse af dommere ved de nationale
konkurrencer.
d. på anmodning fra DFU, klubber og medlemmer finde dommere til
konkurrencer og rekordforsøg.
e. planlægge dommervirksomheden vedr. udveksling med udenlandske
dommere.
f. udpege emner til internationale dommere og indstille de internationale
danske dommere, der skal med til konkurrencer, hvis Danmark skal stille
dommere.
g. til DFU´s bestyrelse indstille om regelændringer til såvel nationale som
internationale konkurrencer.
h. via DFU´s repræsentant i IPC koordinere og indstille vedrørende arbejdet
med regler og dømning på IPC niveau.
i. planlægge og gennemføre dommerkursus, nationalt som internationalt.
j. samarbejde med Sportsudvalget om gennemførelse af DM.
5. DDR er bemyndiget til på vegne af DFU at udnævne nationale dommere i
henhold til FAI’s bestemmelser.
6. a.
b.
c.
7. a.
b.
Dommermøder afholdes efter DDR bestemmelser, eller hvis to af respektive
disciplindommere eller DFU´s bestyrelse ønsker det.
Indkaldelse til dommermøde, vedlagt en dagsorden, udsendes med mindst 2
ugers varsel af DDR eller af vedkommende, der ønsker mødet afholdt.
Dommerseminar afholdes hvert år efter DDR bestemmelse og indkaldes
Stemmeret på dommerseminaret har alle på mødet personligt fremmødte
disciplindommere med gyldigt nationalt dommercertifikat.
1
DFU AB
c.
1. udg.
AB nr. 18.
FEB 2006
Referat fra dommerseminaret skal foreligge inden 4 uger efter seminaret og
offentliggøres i DFU´s blad og på DFU´s hjemmeside.
8. Dommere under DFU behøver ikke være medlem af en klub, hvis de ikke er
springere.
9. Dommere, der ikke er medlem af en klub, skal være direkte medlem af DFU.
Dommere, der er direkte medlemmer af DFU, er kontingentfri, så længe de er
aktive dommere under DFU og opretholder DFU/FAI dommercertifikat.
2
DFU
Sportsbestemmelser
1. udg.
SB nr. 20.
FEB 2006
DANMARKSMESTERSKABER
1. Formationsspring (FS).
a. 4-mands i henholdsvis A- og B-række.
b. 8-mands i henholdsvis A- og B-række.
2. Præcisionsspring (Præc.).
a. Individuelt i henholdsvis A- og B-række.
b. Hold, bestående af 4 springer.
3. Krav til deltagelse og gennemførelse.
a. For deltagelse i FS kræves mindst C-certifikat.
b. For deltagelse i Præc. kræves, at der mindst er bestået stade 2 i automat/manueluddannelsen eller level 8 i AFF-uddannelsen.
c. Mesterskaberne gennemføres kun, hvis der ved tilmeldingsfristen udløb er
mindst tilmeldt:
(1). 15 deltagere i individuelle konkurrencer.
(2). 4 hold i holdkonkurrencer.
4. Pokaler og medaljer.
a. Der uddeles DIF medaljer til vinderne af FS 4- og 8-mands i A-rækken,
præcision, individuel i A-rækken og præcision for hold.
b. I alle discipliner uddeles DFU medaljer i guld, sølv og bronze undtagen til
personer og hold, der modtager DIF.
c. Der uddeles DFU pokaler til vinderen af alle discipliner, undtagen i 8 mands
FS.
d. I præcision uddeles desuden Fog & Mørups Formland-pokal til den
individuelle vinder af A-rækken.
DFU
Sportsbestemmelser
1. udg.
SB nr. 21.
FEB 2006
LANDSHOLD
Landshold udtages af DFU´s bestyrelse efter indstilling fra landstræner eller
disciplinudvalgene.
DFU
Sportsbestemmelser
1. udg.
SB nr. 22.
FEB 2006
REKORDER
GENERELT
1. Der kan sættes rekord i:
a. Individuel Præc.
b. Holdpræcision (4 springere).
c. 4 mands FS, antal point inden for konkurrencetiden.
d. 8 mands FS, antal point inden for konkurrencetiden.
e. 4 mands kalotformationsspring, antal rotationer inden for konkurrencetiden.
f. FS, største formation.
g. Kalotformationsspring, største formation.
h. Individuel højderekord.
2. Begrænsninger.
a. Rekorder kan kun sættes af springere, der er medlem af DFU og i besiddelse
af gyldigt DFU C-certifikat eller højere, samt gyldig FAI licens.
b. Rekorder i pkt. 1. a – e, kan kun sættes under konkurrencer.
c. Rekorder i pkt. 1. f – h, kan kun sættes efter forudgående anmeldelse af
rekordforsøget til DFU.
d. I øvrigt gælder reglerne i FAI Sporting Code.
e. Rekorder skal være bedømt af mindst en FAI dommer og to nationale
dommere.
f. Rekorder sat i udlandet skal være bedømt af mindst to FAI dommere.
g. En rekord kan nægtes anerkendt, hvis der i forbindelse med rekorden er sket
overtrædelse af BL 9-1, DFU´s eller FAI´s regler.
PRÆCISION
3. En rekordserie skal gennemføres inden for 14 dage efter første spring i serien,
men kan afbrydes af andre spring, hvis det før disse spring meddeles, at de ikke
hører med til serien.
a. I individuel Præc. er rekorden antal deadcentre i træk, + resultatet af det
følgende spring.
b. I holdpræcision er rekorden antal runder i træk, hvor alle springere (fire) på
holdet laver deadcentre, + resultatet af den følgende runde.
FORMATIONSSPRING
4. For
a. 4 og 8 mands formationsspring er rekorden største antal point udtaget blandt
gældende VM formationer og gennemført inden for den ved VM gældende
konkurrencetid
b. største formation er rekorden det største antal springere, der danner en
komplet formation i overensstemmelse med en i forvejen fastlagt plan for
formationen og de deltagende springeres placering i formationen.
1
DFU
Sportsbestemmelser
1. udg.
SB nr. 22.
FEB 2006
KALOTFORMATIONSSPRING
5. For
a. 4 mands rotation er rekorden største antal rotationer gennemført inden for
den ved VM gældende konkurrencetid
b. største formation er rekorden det største antal springere, der danner en
komplet formation i overensstemmelse med en i forvejen fastlagt plan for
formationen og de deltagende springeres placering i formationen.
HØJDEREKORDER
6. Rekorden er længden af det frie fald, med flg. begrænsninger:
a. For at blive anerkendt som en rekord skal fritfaldstiden være mere end 2 %
længere end den bestående rekord.
b. Længden skal dokumenteres ved hjælp af en barograf, godkendt af DFU og
med en fejlvisning på højst 2 %.
2
DFU
Sportsbestemmelser
1. udg.
SB nr. 23.
FEB 2006
DOMMERVIRKSOMHED OG UDDANNELSE
KATEGORIER OG KOMPETENCER
1. Kompetencemæssigt opdeles dommere i flg. kategorier:
a. Chefdommer (Chief Judge) med ansvar for dommervirksomhed ved en
konkurrence.
b. Overdommer (Event Judge) med ansvar for dommervirksomhed ved en
disciplin.
c. Meddommere, hvis bedømmelser medregnes ved dømningen.
d. Hjælpedommere, der deltager i dømningen, som et led i deres uddannelse,
men hvis bedømmelser ikke medregnes ved dømningen.
2. Disciplinmæssigt opdeles dommere i flg. discipliner:
a. Præcisionsdommere.
b. Formationsspringsdommere.
c. Kalotformationsdommere.
d. Dommere i kunstneriske discipliner (Free Style, Free Fly m.m.)
3. Præcisionsdommervirksomhed er yderligere opdelt i flg. underdiscipliner:
a. Dommere i landingsområdet, herunder foddommere.
b. Vinddommer.
c. Ilastningsdommer (manifest).
d. Fritfaldstidsdommer.
e. Sekretær i landingsområdet.
f. Luftdommer, der i mindre fly er piloten.
UDDANNELSE
4. Generelt.
a. Uddannelse til dommer foregår ved praktisk virksomhed som hjælpedommer
i f.m. konkurrencer med mere.
b. Den teoretiske viden bibringes enten løbende i f.m. den praktiske virksomhed
eller gennem deltagelse i et af DFU godkendt kursus.
c. Under uddannelsen og senere virksomhed føres logbog over dommervirket
med attestation fra overdommer eller for uddannede dommere,
chefdommeren.
5. Krav til opnåelse af status som Præc. dommer:
a. Deltagelse i dømning af i alt mindst 200 spring under mindst 4 konkurrencer.
b. Indgående kendskab til FAI Sporting Code, Section 5 med tillæg og
kendskab til Section 1.
c. Under uddannelse udvist tilfredsstilende evner for dommervirket.
6. Krav til opnåelse af status som formationsspringsdommer:
a. Deltagelse i dømning af i alt mindst 200 spring under mindst 4 konkurrencer,
heraf mindst et Danmarksmesterskab.
1
DFU
Sportsbestemmelser
c.
1. udg.
SB nr. 23.
FEB 2006
Under uddannelse udvist tilfredsstilende evner for dommervirket.
7. Krav til opnåelse af status som kalotformationsdommer:
a. Deltagelse i dømning af i alt mindst 100 spring under mindst 2 konkurrencer,
heraf mindst et Danmarksmesterskab.
c. Under uddannelse udvist tilfredsstilende evner for dommervirket.
8. Efter endt uddannelse tildeles dommerstatus af chefdommeren indenfor den
pågældende disciplin på grundlag af dokumentation for opfyldelsen af kravene
dertil. Dommerstatus har en gyldighed på 2 år og giver beføjelser til:
a. At virke som dommer i alle konkurrencer i disciplinen.
b. At virke som overdommer ved konkurrencer, hvor der ikke kræves
international dommer eller overdommer.
Fornyelse kan foretages af en anden dommer med gyldig status og forudsætter,
at de færdigheder, der lå til grund for erhvervelsen af status, er bibeholdt.
9. Krav til indstilling til godkendelse som international dommer:
a. Opfyldelse af kravene dertil jf. FAI Sporting Code, Section 5.
b. Tilfredsstillende virke i mindst 2 år som national dommer i disciplinen.
c. FAI sportslicens.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 30.
FEB 2006
GENERELLE REGLER FOR SPRINGVIRKSOMHED
KRAV TIL LANDINGSOMRÅDET
1. Ved landing uden for de af DFU godkendte springpladser skal følgende krav
være opfyldt:
a. Grundejeren skal have givet tilladelse.
b. Landingsområdet skal udgøre et areal, der kan indeholde en cirkel med
radius på 100 m, hvor der ikke må være hindringer.
c. Hvis der er væsentlige vandområder inden for en afstand af 150 m fra
udkanten af landingsområdet, skal der anvendes DFU godkendt
redningsvest.
FORHOLDENE UNDER SPRINGVIRKSOMHED
2. Vindgrænser:
a. Springere med mindst C certifikat, firkantet hovedog reserveskærm:
Max 11 m/s (20 knob)
b. Springere med mindst C certifikat, rund hovedog/eller reserveskærm:
Max 8 m/s (15 knob)
c. Springere uden certifikat, firkantet hovedog reserveskærm:
Max 8 m/s (15 knob)
d. Springere uden certifikat, rund hovedog/eller reserveskærm:
Max 5 m/s (9 knob)
e. Springere uden certifikat, firkantet skærm,
de første 5 spring:
Max 6 m/s (11 knob)
Ved vindhastigheder mindre end 2 m/s (4 knob) tillægges springerens vægt
20 kg ved valg af skærm.
f. Opvisningsspring:
Jf. BL 9-01
KRAV TIL FLY, PILOT OG PASSAGERER (SPRINGERE)
3. Flyet skal være godkendt til faldskærmsspring.
4. Piloten skal være godkendt til at flyve det pågældende fly og til at flyve med
faldskærmsspringere, såvel efter luftfartsreglerne, som efter DFU´s
bestemmelser.
KRAV TIL SPRINGERNE
5. Under flyvninger, hvor døren/rampen planlægges åbnet, eller ved flyvning uden
dør, skal alle ombord bære godkendt og korrekt pakket faldskærm.
6. Alderskrav:
a. Selvstændigt faldskærmsspring må kun foretages af personer, der er medlem
af DFU og fyldt 16 år.
b. Personer under 18 år skal have tilladelse fra indehaveren/-haverne af
forældremyndigheden.
1
DFU GB
1. udg.
GB nr. 31.
FEB 2006
SPRINGVIRKSOMHED MED SPRINGERE UDEN CERTIFIKAT
SPRINGVIRKSOMHED
1. a.
b.
c.
d.
e.
f.
Pladsen skal være godkendt til springere uden certifikat.
Der skal være udarbejdet en beredskabsplan for springpladsen.
Landingspunktet skal være markeret, så det tydeligt kan ses fra luften.
Der skal forefindes vindmåler og vindretningsindikator.
Springvirksomheden skal ledes af en instruktør-I.
Springere uden certifikat må kun springe mellem solopgang og solnedgang.
2. Sikkerhedsudtjek:
a. Springerne skal sikkerhedsudtjekkes af enten en instruktørelev, instruktør-II,
instruktør-I eller AFF-instruktør, umiddelbart inden de går i flyet.
b. En instruktørelev må dog kun foretage udtjek alene efter at have gennemført
mindst 10 udtjek under overvågning af en instruktør-I.
3. Styringshjælp:
a. Ved elevspring skal anvendes styringshjælp i form af radio, indtil
eleven skønnes i stand til at styre uden hjælp, dog mindst de første 5 spring.
b. Styringshjælp skal gives af en instruktørelev, instruktør-II, instruktør-I eller
AFF-instruktør.
c. En instruktørelev eller en AFF-instruktør må dog kun give styringshjælp
alene, efter at have gennemført mindst 10 nedtalinger under overvågning af
en instruktør-I.
d. Flere springere må kun springe af i samme overflyvning, hvis der kan sikres
tilstrækkelig separation, og der ikke er risiko for misforståelser af eventuel
styringshjælp.
4. Hopmester:
a. Ved staticlinespring og spring foretaget af springere, der ikke er godkendt til
at springe uden hopmester, skal hopmesteren være enten en instruktørelev,
instruktør-II, instruktør-I eller AFF-instruktør.
b. For instruktøreleven og AFF-instruktøren gælder yderligere, at de først må
virke alene som hopmester, når de under overvågning af en instruktør-I, der
ikke samtidig virker som pilot i flyet, har gennemført følgende afsætninger:
- ved manuelle spring, mindst 3 afsætninger af manuelle springere
- ved staticlinespring, mindst 10 afsætninger af staticlinespringere
5. Springere, der springer sammen med en elev under grunduddannelsen for at
observere springet i frit fald, skal have mindst 250 FS-spring, heraf mindst 100
FS- foto/videospring, hvis springeren skal fotografere/filme eleven under
springet.
6. Ved staticlinespring skal der i flyet være:
a. Beslag til fastgørelse af staticline.
b. Skilt med oplysning om staticlinelængde.
c. En kniv, anbragt så den kan nås såvel af hopmester, som af pilot.
1
DFU GB
1. udg.
GB nr. 31.
FEB 2006
MATERIEL
7. a.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
h.
Seletøj, hovedskærm og reserveskærm skal være godkendt til elevbrug, jf.
FB-lister over godkendt seletøj, hovedskærme og reserveskærme.
Hovedskærmens pilotskærm skal være med fjeder, med mindre der
anvendes direct-bag, eller eleven er godkendt til pilotskærm uden fjeder,
eller i færd med udtjeksspring til at blive godkendt til pilotskærm uden fjeder.
Ved staticlinespring fra fly med sidedør uden mulighed for brug af fodstøtte
skal anvendes direct-bag.
Der skal være monteret lanyard på seletøjet.
Der skal være separat håndtag til cut-away og reserve.
Seletøjet skal udvendigt være mærket med oplysning om hovedog
reserveskærmstype samt vægtgrænse.
Ved AFF-spring skal seletøjet være forsynet med ekstra trækhåndtag i
venstre side af seletøjet.
Staticline skal mærkes med ”totallængde”.
8. Springeren skal bære:
a. hård hjelm med udvendig bespænding.
b. egnet beklædning og fodtøj.
c. ved manuelle spring visuel højdemåler
d. redningsvest, hvis det er foreskrevet i springpladsens godkendelse.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 30.
FEB 2006
7. Personer bosat i udlandet kan springe uden at være medlem af DFU under
følgende betingelser:
a. Springeren skal have en ansvarsforsikring, der dækker springvirksomheden
b. Springvirksomheden overvåges af en instruktør-I.
c. Springeren kan springe i sit personlige grej, hvis det overholder DFU’s regler
med hensyn til frist for ompakning, sikkerhedsudløser og skærmstørrelse/type i forhold til springantal samt i øvrigt er godkendt til spring i det land, hvor
springeren er bosat.
8. Fysiske og psykiske krav:
a. Ingen må foretage spring uden at være fysisk og psykisk egnet.
b. Før første selvstændige spring skal springeren udfylde helbredserklæring,
som skal kontrolleres og godkendes af den instruktør-I, der er ansvarlig for
uddannelsen.
c. En instruktør-I kan forlange, at der aflægges en træningstilstandsprøve til
vurdering af den fysiske tilstand.
9. Nødprocedure og udtrækssystem:
a. Ingen må springe uden mindst én gang i samme kalenderår at have øvet
nødprocedure under kontrol af en instruktør-I, instruktør-II eller en AFFinstruktør.
b. Overgang til andet udtrækssystem skal godkendes af en instruktør-I.
KRAV TIL MATERIEL
10. Ved spring skal anvendes:
a. godkendt og korrekt pakket hovedog reserveskærm i godkendt seletøj.
b. godkendt og aktiveret sikkerhedsudløser monteret på reserven.
c. ved manuelle spring højdemåler, visuel eller lyd
d. vandspring med mindre end 10 sekunders frit fald må udføres uden
sikkerhedsudløser eller højdemåler
e. SIU kan dispensere fra kravet om sikkerhedsudløser
11. Ved anvendelse af FXC sikkerhedsudløser skal træk af hovedskærmen
foretages mindst 600 m (2000 f) over den indstillede aktiveringshøjde.
LOGBOG
12. a. Alle springere skal for hvert spring føre logbog med oplysning mindst om
dato, sted, flytype og udspringshøjde.
b. Ved opvisningsspring eller i andre tilfælde, hvor der efter BL 9-1 eller DFU’s
regler stilles krav til et vist antal spring med særlig landingsnøjagtighed eller
af en speciel type, skal dette kunne dokumenteres ved notat i logbogen for
de pågældende spring.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 32.
FEB 2006
SPRINGPLADSER
1. En springplads, der anvendes som landingsområde for springere uden certifikat,
skal være godkendt af DFU ved IU.
2. Springpladsen skal opfylde følgende krav:
a. Med landingspunktet som centrum skal området kunne indeholde et cirkulært
område med en radius på minimum 100 m, hvor der ikke er hindringer eller
terrænforhold, der kan være til fare for springerne under eller efter landingen.
b. Der må ikke inden for en afstand af 250 m fra landingspunktet, være
luftledninger eller hindringer af en sådan art eller udstrækning, at en springer
ikke kan se dem og styre udenom.
c. Der må ikke inden for en afstand af 400 m fra landingspunktet være
højspændingsledninger.
3. Godkendelse af en springplads sker ved indsendelse af ansøgning til IU vedlagt:
a. kort over pladsen i målestokforhold 1:25.000, indtegnet med landingspunkt,
elledninger og andre forhindringer.
b. oplysninger om grundejerens navn og adresse, samt dennes skriftlige
tilladelse.
c. skriftlig godkendelse fra to instruktør-I, der har besigtiget pladsen.
d. kopi af beredskabsplanen for pladsen.
4. Godkendelsen kan være betinget af specielle krav, for eksempel om anvendelse
af redningsvest.
5. En pladsgodkendelse er knyttet til pladsen og ikke den klub eller anden bruger,
der oprindeligt fik godkendelsen.
6. Hvis forhold på springpladsen ændres, så godkendelseskravene ikke længere
med sikkerhed er opfyldt, skal der ske indberetning til IU, med henblik på ny
vurdering af godkendelsen.
DFU GB
1. udg.
GB nr. 33.
FEB 2006
OPVISNINGER OG OPVISNINGSCERTIFIKAT
DEFINITION
1. En opvisning er, jf. BL 9-1:
- Spring under civile flyveopvisninger,
- spring, der foretages med henblik på landing i tæt bebygget område,
- spring, der foretages med henblik på landing mindre end 150 meter i vandret
afstand fra tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder samt
beboede campingpladser og
- spring, der foretages med henblik på landing i områder, hvor et større antal
mennesker er samlet i fri luft.
GENERELT
2. a.
b.
Opvisninger må kun gennemføres af DFU eller DFU´s klubber efter
godkendelse af DFU.
Til at forestå godkendelse udpeger DFU’s bestyrelse efter indstilling fra IU 2
opvisningsinstruktører, en for området vest for Storebælt og en for
området øst for Storebælt.
3. Selvom betingelserne i BL 9-1 og DFU´s bestemmelser måtte være opfyldt, må
en opvisning ikke gennemføres, hvis den vil medføre urimelig risiko for
springerne eller publikum eller medføre dårlig omtale af DFU eller
faldskærmssporten.
4. Springleder på opvisningen skal være instruktør-I.
5. Springerne skal opfylde kravene i BL 9-1 og have DFU opvisningscertifikat.
6. Godkendelse meddeles af DFU´s opvisningsinstruktører, efter ansøgning
vedlagt:
a. grundejers tilladelse
b. den stedlige politimyndigheds tilladelse
c. kort eller luftfoto udvisende landingsområdet
d. registreringsbogstaver på fly, planlagt brugt til opvisningen
e. navn på pilot
f. navn på springleder
g. højden, der agtes sprunget fra
h. antal springere.
7. Overflyvning med faldskærme af publikum i lav højde skal så vidt muligt undgås.
8. Ved flag og lignende, der på grund af størrelse må forsynes med vægt, må ikke
som vægt benyttes skarpe og/eller hårde genstande, og vægten skal fastgøres
forsvarligt.
9. Røgcontainere må ikke hænge frit, men skal fastgøres forsvarligt til springeren.
1
DFU GB
1. udg.
GB nr. 33.
FEB 2006
OPVISNINGSCERTIFIKAT
10. Krav:
a. kravene i BL 9-1 til opvisningsspringere,
b. mindst C-certifikat og
c. gennemført uddannelse forestået af en instruktør-I.
11. Uddannelse:
a. Teoretisk gennemgang af opvisningsreglerne i BL 9-1 og i DFU´s
bestemmelser om opvisninger.
b. Mindst to spring med sikker og kontrolleret landing højst 3 meter fra et fastsat
landingspunkt, placeret højst 50 meter fra træer, bygninger eller lignende
forhindringer.
c. Mindst to spring med sikker og kontrolleret landing højst 5 meter fra et fastsat
landingspunkt placeret højst 30 meter fra træer, bygninger eller lignende
forhindringer.
12. Udvidelse:
a. Opvisningscertifikatet kan udvides til at omfatte spring med flag og/eller
streamer i bærende skærm, samt røg i frit fald og i bærende skærm.
b. Udover teoretisk gennemgang af de regler, der måtte være gældende, består
uddannelsen af mindst ét spring med den pågældende genstand.
13. Certifikatets gyldighed er kalenderåret.
14. Ved fornyelse af opvisningscertifikatet skal kravene i BL 9-1 være opfyldt, og
springeren skal have gyldigt DFU certifikat, mindst type C.
15. Fornyelse foretages af en instruktør-I ved påtegning i certifikatet.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 34.
FEB 2006
FALDSKÆRMSCERTIFIKATER
GENERELT
1. DFU udsteder faldskærmscertifikater, type C, D, E, F og G, efter indstilling fra en
instruktør-I.
2. Springere uden gyldigt DFU faldskærmscertifikat har status som elever.
3. Ved grunduddannelsens start udstedes logkort.
4. På logkortet skal noteres:
a. Godkendelse af de enkelte uddannelsestrin under grunduddannelsen.
b. Godkendelse af årligt sikkerhedsudtjek.
c. Godkendelse af overgang til andet udtrækssystem.
d. Godkendelse til speciel springvirksomhed, hvor dette måtte være foreskrevet.
e. Godkendelse som instruktør til speciel springvirksomhed, hvor dette måtte
være foreskrevet.
KRAV TIL ERHVERVELSE AF FALDSKÆRMSCERTIFIKATER C - G
5. C-certifikat:
a. Mindst 40 spring.
b. Pakkecertifikat til hovedskærm.
c. Teoriprøve i de bestemmelser i BL 9-1 og FB, der gælder for selvstændig
springvirksomhed.
d. 2 trackprøver.
e. Færdighedsprøve.
f. Stabilitetsprøve.
g. Tilladelse til at springe uden hopmester.
h. Godkendelse til at foretage sikkerhedsudtjek.
i. For AFF-uddannelsen yderligere have bestået level 8.
6. D-certifikat:
C-certifikat samt i alt mindst 100 spring.
7. E-certifikat:
D-certifikat samt i alt mindst 500 spring.
8. F-certifikat:
E-certifikat samt i alt mindst 1000 spring.
9. G-certifikat:
F-certifikat samt i alt mindst 5000 spring.
GYLDIGHED, FORNYELSE OG INDDRAGELSE AF CERTIFIKATER
10. Certifikaters gyldighed er kalenderåret.
1
DFU GB
1. udg.
GB nr. 34.
FEB 2006
11. Ved fornyelse af faldskærmscertifikat C – G skal inden for de sidste 3 måneder,
under observation af en instruktør-I, være foretaget:
a. Mindst to stabile spring med mindst 30 sekunders frit fald.
b. Mindst et spring med landing højst 10 meter fra fastsat landingspunkt.
12. Fornyelse foretages af en instruktør-I ved påtegning på certifikatet.
13. Inddragelse af certifikat:
a. Ved forhold, som omhandlet i DFU´s vedtægt, § 12, stk. 1, nr. 1 og 3 kan IU
foretage inddragelse af certifikat.
b. Midlertidig inddragelse kan foretages af en instruktør-I, men skal af
instruktøren inden én uge fra inddragelsen indbringes for IU til godkendelse
med skriftlig redegørelse for grundlaget for inddragelsen.
c. IU´s beslutning om inddragelse af certifikat kan af springeren indbringes for
DFU´s bestyrelse.
d. Indbringelse for bestyrelsen sker ved skriftlig henvendelse adresseret til
DFU’s kontor.
e. Fristen for indbringelse for bestyrelsen er 2 uger fra modtagelse af
meddelelse om udvalgets beslutning.
GENOPTAGELSE AF SPRINGVIRKSOMHED
14. Ved pause på mere end 6, men mindre end 12 måneder, skal udføres:
a. Elever på automat-/manueluddannelsen og på AFF-uddannelsen, indtil
bestået level 7: mindst et spring af lavere sværhedsgrad end det sidst udførte
spring.
b. Elever på AFF-uddannelsen med bestået level 7: mindst et spring af samme
sværhedsgrad som det sidst udførte spring.
c. Springere med certifikat: mindst to spring af en sværhedsgrad angivet af en
instruktør-I.
15. Ved pause på mere end 12 måneder, skal udføres teoretisk og praktisk stadeI/AFF-grunduddannelse efterfulgt af mindst tre spring af en sværhedsgrad
angivet af en instruktør-I.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 35.
FEB 2006
ULYKKER/HÆNDELSER
1. Generelt indberettes til DFU om alt, hvor springvirksomhed ikke forløber som
planlagt.
2. Til undersøgelse af ulykker med dødelig udgang eller alvorlige kvæstelser, samt
hændelser, hvor det skønnes påkrævet, nedsætter DFU en havarigruppe.
Oversigt over havarigruppens medlemmer findes under PA.
3. a.
b.
4. a.
b.
Den ansvarlige instruktør-I har ansvaret for, at reglerne vedrørende
ulykker/hændelser efterkommes.
Ved springvirksomhed, der ikke ledes af en instruktør-I, har den eller de
implicerede springere ansvaret.
Alarmering, orientering og indberetning i f.m. ulykker/hændelser (spring, der
ikke forløber som planlagt) sker i henhold til nedennævnte skema. Blanket til
indberetning rekvireres på DFU’s kontor.
Hvis hændelsen undersøges af DFU’s havarigruppe, behøver der ikke blive
indsendt hændelsesrapport.
5. Ved ulykker/hændelser tilbyder DFU at varetage kontakten til medierne. Hvis
dette tilbud modtages, bør det udelukkende være DFU, der udtaler sig i sagen.
6. Udstyr skal forblive så urørt som muligt af hensyn til efterfølgende undersøgelse,
dog under hensyntagen til den tilskadekomne. Der bør om muligt optages
nærbilleder af udstyr og andre forhold til brug for undersøgelsesarbejdet.
7. a.
b.
c.
d.
Politiet er i forhold til Statens Luftfartsvæsen ansvarlig for havariundersøgelse. Det lokale politi bør underrette kriminalteknisk afdeling (KTA).
KTA undersøger materiellet på stedet i samarbejde med DFU´s
havarigruppe.
Hvis DFU ikke kan få lejlighed til at undersøge materiellet, skal DFU’s
formand og tekniske sekretær straks underrettes.
Efter endt undersøgelse på stedet kan KTA tage udstyret med til nærmere
undersøgelse, hvis dette skønnes påkrævet.
1
DFU GB
GB nr. 35.
FEB 2006
1. udg.
8.
Dødsfald og
HÆNDELSE alvorlige
skader/
kvæstelser.
(Havari)
AKTION
Førstehjælp I mulig
ydes.
udstrækning
112 alarme- Ja
res og jf.
pladsens
beredskabsplan.
Havari
Ja
gruppen
tilkaldes.
Foto af grej Ja
og omstændigheder.
Pårørende
Ja, efter aforienteres. tale med
politiet
Ja, straks.
Klub- og
DFU´s formand/næstformand
orienteres
telefonisk.
DFU´s kon- Skriftligt,
tor oriente- inden 24
res/ der ind- timer efter
hændelsen
berettes.
DFU´s tek- Kun, hvis
niske sekre- ikke fortær oriente- mand/næstres
formand er
orienteret
Andre skader m/ ambulance ell.
lægebehandling.
Skade på 3.
mand ell. 3.
mands ejendom.
Fejlfunktioner med
brug af
reserve.
Fejlfunktioner med
uddan. ell.
sik.mæssig
betydning.
Hændelse,
der formodes at medføre presseomtale.
I mulig
udstrækning
Ja
Hvis
nødvendigt
Hvis
nødvendigt
Hvis
nødvendigt
Nej
Hvis
nødvendigt
Nej
Hvis
nødvendigt
Normalt ikke
Normalt ikke
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja, hvis
muligt
Ja, hvis
muligt
Ja, evt. efter
aftale med
politiet
Nej
Hvis
nødvendigt
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja, straks.
Skriftligt,
inden 60
timer efter
hændelsen
Skadesanmeldelse
rekvireres
snarest.
Inden 48
timer efter
hændelsen
Skriftligt,
inden 48
timer efter
hændelsen
Skriftligt,
inden 48
timer efter
hændelsen
Hvis
nødvendigt
2
Ja, hvis
muligt
DFU GB
1. udg.
GB nr. 36.
FEB 2006
FORMATIONSSPRING
DEFINITION
1. Ved formationsspring (FS) forstås spring, hvor to eller flere springere planlægger
at være i kontakt med eller i nærheden af hinanden i stabil fritfaldsstilling (”på
maven”) under det frie fald.
GENERELT
2. Separationshøjden er mindst:
a. 1.000 meter (3.300 f) for grupper på højst 5.
b. 1.200 meter (4.000 f) for grupper på flere end 5.
3. Springere, der ikke er godkendt til FS, må kun udføre FS sammen med en FSinstruktør.
4. FS-spring med tandem må kun udføres hvis:
a. Tandemmasteren er godkendt til at springe FS og har mindst 25
tandemspring.
b. Den/de andre springere har mindst 500 FS-spring.
GODKENDELSE TIL FS-SPRING
5. Godkendelse meddeles af en instruktør-I, efter uddannelse og indstilling fra en
FS-instruktør.
6. Inden uddannelsen begyndes, skal springeren have mindst C-certifikat.
7. Springere uden certifikat kan dog begynde uddannelsen under følgende
betingelser:
a. Trackprøve, stabilitetsprøve og færdighedsprøve, samt for AFF-elever, level
8 er bestået.
b. FS-instruktøren skal være enten AFF- eller BBF-instruktør.
8. Uddannelsen forestås af en FS-instruktør og omfatter:
a. Teoretiske forhold omkring materiel, spot/afhopsrækkefølge, separation og
forhold i det frie fald.
b. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring, hvor springeren overfor FSinstruktøren udviser sikkerhed, kontrol og overblik i frit fald.
FS-INSTRUKTØRER
9. Godkendelse meddeles af en instruktør-I.
10. Krav til godkendelse:
a. Mindst 150 FS-spring.
b. Overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik i frit fald.
1
DFU GB
1. udg.
GB nr. 36.
FEB 2006
c.
Med stor sikkerhed i stand til at korrigere andre FS-springeres kropsstilling i
frit fald.
d. En seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for FS-spring.
11. For at bibeholde status som FS-instruktør skal vedkommende indenfor de sidste
12 måneder have udført mindst 25 FS-spring.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 37.
FEB 2006
KALOTFORMATIONSSPRING
DEFINITION
1. Ved kalotformationsspring (CF) forstås spring, hvor to eller flere springere i
bærende skærm planlægger at opnå kontakt.
GENERELT
2. Begrænsninger:
a. CF må kun udføres mellem solopgang og solnedgang.
b. Der må ikke udføres CF med tandem.
c. CF skal afbrydes, hvis stabil kontakt ikke er opnået i en højde af mindst 800
meter (2400 f).
d. Springere, der ikke er godkendt til CF, må kun udføre CF sammen med en
CF-instruktør.
MATERIEL
3. Under CF-spring:
a. Skal der anvendes visuel højdemåler.
b. Skal der medbringes linekniv.
c. Må der ikke anvendes lanyard.
GODKENDELSE TIL CF-SPRING
4. Godkendelse meddeles af en instruktør-I efter uddannelse og indstilling fra en
CF-instruktør.
5. Krav inden uddannelsen påbegyndes.
a. C-certifikat eller højere.
b. Mindst 100 spring, heraf mindst 75 spring i firkantet faldskærm.
6. Uddannelsen forestås af en CF-instruktør og omfatter:
a. Teoretiske forhold omkring materiel, spot/afhopsrækkefølge, placering i
formation, forhold ved sammenfiltringer og separation.
b. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring, hvor springeren overfor en CFinstruktør udviser sikkerhed, kontrol og overblik.
CF-INSTRUKTØRER
a. Mindst 50 CF-spring.
b. Overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik under CF-spring.
c. Med stor sikkerhed være i stand til at vejlede andre CF-springere under
springet.
d. En seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for CF.
1
DFU GB
1. udg.
GB nr. 37.
FEB 2006
9. For at bibeholde status som CF-instruktør skal der være udført mindst 25 CFspring inden for de seneste 12 måneder.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 38.
FEB 2006
TANDEMSPRING
DEFINITION
1. Ved tandemspring (TS) forstås spring, hvor to personer springer i samme
faldskærm, hvor den ene, tandemmasteren, er iført faldskærmssættet, mens den
anden, passageren, ved hjælp af et passagerseletøj, er hægtet på
faldskærmssættet foran på tandemmasteren.
GENERELT
2. Til TS må kun anvendes udstyr, der er typegodkendt hertil.
3. Tandemmasteren skal enten:
a. Have gyldigt DFU tandemmastercertifikat eller
b. være under uddannelse til eller generhvervelse af tandemmastercertifikat.
4. Passageren skal:
a. for personer, der ikke er medlem af DFU, have underskrevet en erklæring om
accept af risiko.
b. for personer under 18 år, have tilladelse fra indehaveren/-haverne af
forældremyndigheden.
c. kunne passe seletøjet forsvarligt.
5. Afvikling af TS:
a. Laveste afspringshøjde er 1500 m (5000 f).
b. Træk af hovedskærmen skal ske, så hovedskærmen er bærende i mindst
1200 m (4000 f) over jorden.
c. Landingsområdet skal have et blødt underlag og må ikke eksempelvis være
asfalteret.
d. Ved vindstyrker over 6 m/s (11 knob) skal der være mindst en person til
stede ved landingsområdet til at bistå som ”griber” ved landingen.
6. Opvisningsspring med tandem må kun udføres af tandemmastere med
opvisningscertifikat og mindst 50 TS.
7. Formationsspring (FS) med tandem må kun udføres hvis:
tandemspring.
b. Den/de andre springere har mindst 500 FS-spring.
8. Foto-/videospring sammen med en tandem må kun udføres hvis:
tandemspring.
b. Foto-/videospringeren er godkendt til at springe FS og har mindst 100 FSfoto/videospring.
9. TS må kun finde sted mellem solopgang og solnedgang.
1
DFU GB
1. udg.
10. Der må ikke foretages CF-spring sammen med en tandem.
2
GB nr. 38.
FEB 2006
DFU GB
1. udg.
GB nr. 39.
FEB 2006
NATSPRING
DEFINITION
1. Natspring er spring udenfor perioden for VFR-dagflyvning.
GENERELT
2. Natspring må kun udføres af springere med mindst C-certifikat, der er udstyret
med:
a. fast hvidt lys eller kemisk lys af andre farver end grøn eller rød, der er synligt
hele horisonten rundt.
b. belyst visuel højdemåler.
3. Springvirksomheden skal overvåges af en instruktør-I.
4. Landingsområdet skal være afmærket med lys.
DFU GB
1. udg.
GB nr. 40.
FEB 2006
FOTO-/VIDEOSPRING
DEFINITION
1. Ved foto-/videospring forstås spring, hvor springeren medbringer fotovideoudstyr med henblik på at anvende det under springet.
GENERELT
2. Springere, der ikke er godkendt til at springe foto-/videospring, må kun udføre
foto-/videospring som et led i uddannelsen dertil og forestået af en foto/videoinstruktør.
3. Foto-/videospring sammen med en tandem eller med personer uden
faldskærmscertifikat må kun foretages af springere med mindst 100 foto/videospring og godkendelse til at springe FS.
MATERIELKRAV
4. a.
b.
c.
d.
e.
Der skal anvendes lydhøjdemåler
Der skal medbringes linekniv.
Der må ikke anvendes fjederpilotskærm på hovedskærmen.
Der må ikke anvendes lanyard.
Foto-/videoenheder skal være fastgjort ved to uafhængige
fastgøringsmekanismer.
GODKENDELSE TIL FOTO-/VIDEOSPRING
5. Godkendelse meddeles af en instruktør-I, specifikt for henholdsvis FS, VFS eller
CF foto-/videospring, efter uddannelse og indstilling fra en foto-/videoinstruktør.
6. Krav, inden uddannelsen begyndes:
b. mindst 150 spring
c. Med undtagelse af CF: godkendelse til den type spring, som der ønskes foto/videogodkendelse til.
7. Uddannelsen forestås af en foto-/videoinstruktør og omfatter:
a. Sikkerhedsmæssige forhold, herunder særlige udstyrsfastgørelse, afspring,
risiko for sammenfiltring ved træk af hovedskærm eller ved nødprocedure.
b. Ved godkendelse i relation til FS-spring, yderligere de specielle forhold ved
foto-/videooptagelser af elev- og/eller tandemspring.
c. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring sammen med en foto/videoinstruktør, hvor eleven udviser sikkerhed, kontrol og overblik samtidig
med fastholdelse af billedmotiv efter et aftalt program.
FOTO-/VIDEOSPRINGSINSTRUKTØRER
1
DFU GB
1. udg.
GB nr. 40.
FEB 2006
8. Godkendelse meddeles af en instruktør-I, specifikt for henholdsvis FS, VFS eller
CF foto-/videospring.
a. mindst 250 foto-/videospring af den pågældende type, for CF dog kun 50
spring.
b. overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik under foto-/videospring.
c. med stor sikkerhed være i stand til at vejlede andre springere.
d. en seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for foto-/videospring.
10. For at bibeholde status som foto-/videoinstruktør skal der være udført mindst 25
foto-/videospring af den pågældende type, inden for de seneste 12 måneder.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 41.
FEB 2006
VANDSPRING
DEFINITION
1. Vandspring er spring med tilsigtet landing i vand.
KRAV TIL SPRINGERNE
2. Vandspring må kun udføres af springere med mindst C-certifikat, der har
gennemgået en uddannelse i vandspring.
3. Uddannelse til vandspring ledes af en instruktør-I og består af følgende punkter:
a. 200 m fri svømning uden hvil.
b. Træning i frigørelse fra seletøj i vand.
c. Gennemgang af procedurer og signaler m.m.
KRAV TIL LANDINGSOMRÅDE
4. Landingsområdet skal være godkendt af DFU ved IU og opfylde følgende krav:
a. Landingspunktet skal placeres højst 200 meter fra land.
b. I en radius på 100 meter omkring landingspunktet skal vanddybden være
mindst 2,5 meter.
5. Godkendelse af et landingsområde til vandspring sker ved indsendelse af
ansøgning til IU vedlagt:
a. kort over pladsen i målestokforhold 1:4.000, indtegnet med landingspunkt,
vanddybde m.v.
b. oplysninger om grundejerens navn og adresse, samt dennes skriftlige
tilladelse
c. skriftlig godkendelse fra to instruktør-I, der har besigtiget pladsen
d. kopi af beredskabsplanen for landingsområdet
KRAV TIL SPRINGVIRKSOMHEDEN
6. a.
b.
c.
d.
e.
f.
Springvirksomheden skal overvåges af en instruktør-I.
For hver springer, der befinder sig i luften samtidig, skal der på vandet være
mindst en båd med motor, med en bådfører samt en rutineret svømmer. Alle
i båden skal bære rednings- eller svømmevest.
Ved landingsområdet skal der på land befinde sig en instruktør eller
instruktørelev med kontakt til fly og både.
Springerne skal bære egnet påklædning samt egnet rednings- eller
svømmevest.
Vandspring med mindre end 10 sekunders frit fald må udføres uden
højdemåler og sikkerhedsudløser.
Vandspring må kun udføres i perioden mellem solopgang og solnedgang.
DFU GB
1. udg.
GB nr. 42.
FEB 2006
SKYSURFING
DEFINITION
1. Ved skysurfing forstås spring med et ”bræt” koblet til fødderne.
GENERELT
2. Udspringshøjden skal være mindst:
a. 2.000 meter (6.600 f).
b. 3.500 meter (11.500 f) under uddannelse.
3. Trækhøjden skal være mindst:
a. 1.000 meter (3.300 f).
b. 1.500 meter (5.000 f) under uddannelse
4. Springere, der ikke er godkendt til skysurfing, må kun udføre skysurfing som et
led i uddannelsen dertil og forestået af en skysurfinginstruktør.
MATERIEL
5. Begrænsninger:
a. Der skal anvendes lydhøjdemåler.
b. Der skal medbringes linekniv.
c. Der må ikke anvendes handdeployed pilotskærm placeret andre steder end
BOC (bottom of container).
d. Der må ikke anvendes lan-yard.
e. ”Brættet” skal være forsynet med frakoblingssystem.
f. ”Brættet” må ved de første 25 spring højst være 0,3 meter x 0,8 meter.
g. På de første 15 spring må der ikke anvendes elliptisk hovedskærm.
GODKENDELSE TIL SKYSURFING
skysurfinginstruktør.
7. Krav inden uddannelsen påbegyndes:
b. Mindst 500 spring.
c. Mindst 50 Vertikal FS-spring (VFS-spring).
d. Være i stand til at holde en stand-up i længere tid, samt fra en stand-up,
foretage sving, stående drej og strakte saltoer, afsluttet i stabil stand-up.
8. Uddannelsen forestås af en skysurfinginstruktør og omfatter:
a. Kontrol af VFS-forkundskaber.
b. Teoretiske forhold omkring materiel, spot/afhopsrækkefølge, afhop, forhold i
det frie fald, træk af skærm, nødprocedure og landing.
1
DFU GB
c.
1. udg.
GB nr. 42.
FEB 2006
Praktisk uddannelse på mindst 5 spring, hvor springeren overfor en
skysurfinginstruktør udviser sikkerhed, kontrol og overblik i frit fald.
SKYSURFINGINSTRUKTØRER
10. Krav til godkendelse.
a. Mindst 50 skysurfing-spring.
b. Overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik under skysurfing.
c. Med stor sikkerhed være i stand til at vejlede andre springere.
d. En seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for skysurfing.
11. For at bibeholde status som skysurfinginstruktør skal der være udført mindst 25
skysurfing-spring inden for de seneste 12 måneder.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 43.
FEB 2006
WINGSUIT
DEFINITION
1. Ved spring med wingsuit forstås spring iført en dragt forsynet med vinger mellem
arme og ben med henblik på at opnå vingeprofil.
GENERELT
3. En wingsuitspringer må ikke i frit fald flyve i nærheden af springere i bærende
skærm.
4. Springere, der ikke er godkendt til wingsuit, må kun udføre wingsuitspring som
led i uddannelsen dertil og forestået af en wingsuitinstruktør.
MATERIEL
5. Begrænsninger:
a. Der skal anvendes lydhøjdemåler.
b. Dragten skal være forsynet med frakoblingssystem til vingerne.
c. Der må ikke anvendes bungee-indtrækssystem på pilotskærmen.
d. Der må ikke anvendes pull-out, ripcord-håndtag eller handdeployed
pilotskærm placeret andre steder end BOC (bottom of container) eller
indbygget i dragt.
e. På de første 15 spring må der ikke anvendes elliptisk hovedskærm.
GODKENDELSE TIL WINGSUITSPRING
wingsuitinstruktør.
7. Krav inden uddannelsen påbegyndes:
c. Godkendelse til at springe FS.
8. Uddannelsen forestås af en wingsuitinstruktør og omfatter:
a. Teoretiske forhold omkring materiel, spot/afhopsrækkefølge, afhop, forhold i
det frie fald, separation, træk af skærm og nødprocedure.
b. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring, hvor springeren overfor en
wingsuitinstruktør udviser sikkerhed, kontrol og overblik i frit fald.
WINGSUITINSTRUKTØRER
1
DFU GB
1. udg.
GB nr. 43.
FEB 2006
10. Krav til godkendelse.
a. Mindst 50 wingsuitspring.
b. Overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik under wingsuitspring.
c. Med stor sikkerhed være i stand til at vejlede andre springere.
d. En seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for wingsuitspring.
11. For at bibeholde status som wingsuitinstruktør skal der være udført mindst 25
wingsuitspring inden for de seneste 12 måneder.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 44.
FEB 2006
VERTIKALT FORMATIONSSPRING
DEFINITION
1. Ved vertikalt formationsspring (VFS) forstås spring, hvor to eller flere springere
planlægger at være i nærheden af hinanden i andre stillinger end stabil
fritfaldsstilling på maven.
GENERELT
3. Springere, der ikke er godkendt til VFS, må kun udføre VFS sammen med en
VFS-instruktør.
MATERIELKRAV
4. a.
b.
c.
d.
Der skal anvendes lydhøjdemåler
Der skal anvendes hård hjelm.
Der må ikke anvendes FXC sikkerhedsudløser.
Der må ikke anvendes handdeployed pilotskærm placeret andre steder end
BOC (bottom of container).
GODKENDELSE TIL VFS
VFS-instruktør.
6. Krav, inden uddannelsen begyndes:
c. Godkendelse til at springe FS.
7. Uddannelsen forestås af en VFS-instruktør og omfatter:
a. Teoretiske forhold omkring materiel, spot/afhopsrækkefølge, afhop, forhold i
det frie fald, separation og træk af skærm.
b. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring, hvor springeren overfor en VFSinstruktør udviser sikkerhed, kontrol og overblik i frit fald.
VFS-INSTRUKTØRER
a. mindst 250 VFS
b. overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik i frit fald
1
DFU GB
1. udg.
GB nr. 44.
FEB 2006
c.
med stor sikkerhed være i stand til at korrigere andre springeres kropsstilling
i frit fald
d. en seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for VFS
10. For at bibeholde status som VFS-instruktør skal der være udført mindst 25
VFS inden for de seneste 12 måneder.
2
DFU GB
1. udg.
GB nr. 45.
FEB 2006
HOVEDSKÆRME TIL SPRINGERE MED CERTIFIKAT
1. Springere med mindre end 200 spring, må ikke anvende elliptiske skærme.
Oversigt over elliptiske skærme, godkendt af sikkerhedsudvalget efter indstilling
fra MU, findes under PA-MB.
2. Springere med mindre end 400 spring må ikke anvende skærme mindre end 120
kvadratfod.
3. Springere med mindre end 600 spring må ikke anvende skærme, der af
fabrikanten betegnes som ”til meget erfarne springere”.
4. For springere med mindre end 200, henholdsvis 400 spring, gælder desuden
følgende vægtgrænser beregnet ud fra springklar vægt, hvorved forstås
springerens nøgenvægt + vægt af vægtvest/bælte + et standardtillæg på 10 kg
for resten af udrustningen:
a. For springere med mindre end 200 spring må belastningen af skærmen ikke
overstige 500 g pr. kvadratfod.
b. For springere med mindre end 400 spring må belastningen ved elliptiske
skærme ikke overstige 500 g pr. kvadratfod.
c. For springere med mindre end 400 spring må belastningen ved andre
skærme, ikke overstige 650 g pr. kvadratfod.
DFU GB
1. udg.
GB nr. 46.
FEB 2006
OMSKOLING OG GODKENDELSE TIL FALDSKÆRMSPILOT
1. Faldskærmspiloten skal opfylde og efterleve kravene i BL 9-1, pkt. 5.3. samt 5.4.
og er til enhver tid ansvarlig for, at faldskærmsflyvningen sker i henhold til
gældende love, bestemmelser og lokalaftaler/-restriktioner.
2. Omskoling til faldskærmspilot forestås af en godkendt faldskærmspilot med
mindst 150 timers alsidig faldskærmsflyvning. Omskolingen skal ske i
samarbejde med en instruktør-I. Omskolingen består af en teoretisk samt en
praktisk del.
3. Den teoretiske del skal mindst indeholde:
a. vægt- og tyngdepunktsberegning ved faldskærmsflyvning
b. flyets operationelle begrænsninger (motorbetjening, hastigheder, stigning
(climb), nedgang (decend) m.v.
c. vindmarkering på jorden
d. anvendelse af udstyret i flyet. (Redningsskærm, der skal bæres af piloten
under flyvning, ur og kniv, som både skal kunne nås af pilot og hopmester).
e. streamerkast, herunder kurskorrektioner fra springere/hopmestre
f. indflyvning med automatspringere
g. indflyvning med manuelle springere
h. nødprocedurer, herunder ”efterhænger” og sikkerhedsudløseres funktion
i. flyvning ved konkurrencer/mesterskaber, herunder koordination med andre
fly og stævneleder
j. miljørigtig flyvning i henhold til lokale restriktioner/aftaler
k. radioprocedurer
4. Den praktiske del skal mindst indeholde:
a. klargøring af fly
b. elevpiloten som observatør under mindst et lift med automatspringere
c. elevpiloten som observatør under mindst et lift med manuelle springere fra
mindst 2.000 meter
d. elevpiloten som pilot med faldskærmspiloten som observatør under mindst
et lift med automatspringere
e. elevpiloten som pilot med faldskærmspiloten som observatør under mindst
et lift med manuelle springere fra mindst 2.000 meter. Der skal på enten
dette eller ovennævnte lift (pkt. 3. o.) kastes en streamer.
5. Indtil omskolingen anses for fuldført, skal faldskærmspiloten observere flyvningen
fra jorden under de første lift fløjet alene af elevpiloten, og der skal i flyet være en
instruktør-I.
6. Når faldskærmspiloteleven er omskolet og godkendt, noteres dette i pilotens
logbog og attesteres af de, der forestod omskolingen.
7. Ved mesterskaber og internationale konkurrencer skal faldskærmspiloten være
FAI godkendt ved notat af en international dommer i pilotens logbog.
1
DFU GB
1. udg.
GB nr. 46.
FEB 2006
8. Hvis en faldskærmspilot ikke inden for de sidste 12 måneder har fløjet mindst 30
lift, skal de første 3 lift foretages med en instruktør-I som hopmester.
9. Alle faldskærmspiloter har pligt til skriftligt at indberette om hændelser og
erfaringer ved faldskærmsflyvninger, som kan være til gavn for andre, herunder
specielt vedrørende sikkerheden.
10. Ved overtrædelse af denne FB eller ved uansvarlig flyvning kan DFU inddrage en
faldskærmspilots godkendelse som faldskærmspilot.
2
DFU UB
Uddannelsesbestemmelser
1. udg.
UB nr. 50
FEB 2006
GRUNDUDDANNELSE
DEFINITION
1. Ved grunduddannelse forstås uddannelse frem til erhvervelse af C-certifikat.
GENERELT
2. Uddannelsen:
a. Grunduddannelsen kan enten ske som automat-/manueluddannelse eller
som Accelereret Frit Falds (AFF) uddannelse.
b. Grunduddannelse, såvel teoretisk som praktisk, skal ledes og overvåges af
en instruktør-I.
c. Hvis første spring ikke gennemføres inden for én måned efter stade-I/AFFgrunduddannelse, skal der inden spring, gennemføres en repetition af
teoriuddannelse og en ny praktikuddannelse.
d. Under automat/manueluddannelen kan AFF-spring anvendes som
supplement efter nærmere bestemmelse fra en instruktør-I i samråd med en
AFF-instruktør.
AUTOMAT-/MANUELUDDANNELSE, STADE I
3. Teori, hovedemner, der skal gennemføres:
a. Udstyr.
b. Forhold på springplads.
c. Forhold i fly.
d. Afspring.
e. Skærmflyvning.
f. Landing.
g. Problemer og fejlfunktioner med skærme.
h. Nødprocedure.
4. Praktik:
a. Nødprocedure.
b. Flyprocedure.
c. 2 spring med automatisk træk af skærm, med stabilt afspring.
5. Der kan fortsættes til stade II, når springerne under pkt. 4.c. er gennemført.
AUTOMAT-/MANUELUDDANNELSE, STADE II
6. Teori:
a. Manuelt træk af skærm.
b. Stabil fritfaldsstilling (”boks”) og deltastilling.
c. Streamerkast og spotning.
d. Videregående skærmflyvning.
1
DFU UB
1. udg.
UB nr. 50
FEB 2006
7. Praktik.
a. Manuel træk af skærm.
b. Spotning.
c. 3 spring med automatisk træk af skærm med stabilt afspring og korrekt træk
af dummyhåndtag mellem 3 – 7 sekunder efter afspring.
d. 2 spring med manuelt træk af skærm med 5 sekunders stabilt frit fald.
e. 2 spring med manuelt træk af skærm med 10 sekunders stabilt frit fald.
f. 2 spring med manuelt træk af skærm med 15 sekunders stabilt frit fald.
g. 2 spring med manuelt træk af skærm med 30 sekunders stabilt frit fald og
skift mellem boks- og deltastilling.
8. Der kan fortsættes til stade III når:
a. Springene under pkt. 7.c. - g. er gennemført.
b. Der er opnået godkendelse til at springe uden hopmester.
AUTOMAT-/MANUELUDDANNELSE, STADE III
9. Teori:
a. Forskellige former for afspring.
b. Drej.
c. Loops.
d. Track.
e. Videregående skærmflyvning.
10. Spring:
a. 8 spring med manuelt træk af skærm fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med
forskellige former for afspring og indøvning af drej, loops og track.
b. 1 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med stabilitetsprøve bestående af;
afspring i cannonball-stilling, der skal holdes i 10 sekunder, stabilisering,
efterfulgt at to hurtige 360 grader drej til den ene side og mindst ét
langsommere 360 grader drej til den anden side, stabilt træk i korrekt højde.
c. 1 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med færdighedsprøve bestående af;
stabilt afspring på hovedet, efter heading, et ½ stilprogram (højredrej,
venstredrej, backloop), stabilt træk i korrekt højde.
d. 2 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med trackprøve bestående af; track
startende i én retning, derefter vinken af og vending til track i 180 grader
modsat retning, stabilt træk i korrekt højde.
11. Springrækkefølge m.v.:
a. Springene skal gennemføres i den rækkefølge, hvori de er anført.
b. Prøverne i pkt. 10.b. – d. kan dog tages i vilkårlig rækkefølge.
c. Prøverne i pkt. 10.b. – d. kan gennemføres to i samme spring.
d. Alle steder, hvor der anføres antal spring, er det minimumskrav, der
forudsætter, at det pågældende antal spring er foretaget i træk med korrekt
udført program, uden mellemliggende ikke godkendte spring.
e. Sideløbende med springundervisningen undervises der i pakning af
hovedskærm og i forhold omkring materiel samt i de regler, der gælder for at
springe faldskærm.
f. En elev, der har mindst 25 spring og har bestået prøvespringene i pkt. 10.b. –
d. kan efter godkendelse fra en instruktør-I, benytte udtrækssystem med
2
DFU UB
1. udg.
UB nr. 50
FEB 2006
pilotskærm uden fjeder.
AFF-UDDANNELSE
12. Teori, hovedemner, der skal gennemføres:
a. Udstyr.
b. Forhold på springplads.
c. Forhold i fly.
d. Afspring.
e. Skærmflyvning.
f. Landing.
g. Problemer og fejlfunktioner med skærme.
h. Nødprocedure.
i. Manuelt træk af skærm.
j. Stabil fritfaldsstilling (”boks”) og deltastilling.
13. Praktik.
a. Nødprocedure.
b. Flyprocedure.
c. Manuelt træk af skærm.
14. Spring.
a. 3 spring med to AFF-instruktører fra mindst 3.000 meter (10.000 f), (level 1 –
3).
b. 4 spring med én AFF-instruktør fra mindst 3.000 meter (10.000 f), (level 4 –
7).
c. 1 spring fra 1.000 meter (3.300 f), (level 8).
d. 1 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med stabilitetsprøve bestående af;
afspring i canonball-stilling, der holdes i 10 sekunder, stabilisering efterfulgt
af to hurtige 360 grader drej til den ene side og mindst ét langsommere 360
grader drej til den anden side, stabilt træk i korrekt højde.
e. 1 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med færdighedsprøve bestående af;
stabilt afspring på hovedet, efter heading, et ½ stilprogram (højredrej,
venstredrej, backloop), stabilt træk i korrekt højde.
f. 2 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med trackprøve bestående af; track
startende i én retning, derefter vinken af og vending til track i 180 grader
modsat retning, stabilt træk i korrekt højde.
15. Springrækkefølge m.v..
a. Springene skal gennemføres i den rækkefølge, hvori de er anført i PA.
b. Prøverne i pkt. 14.d. – f. kan dog tages i vilkårlig rækkefølge.
c. Prøverne i pkt. 14.d. – f. kan gennemføres to i samme spring.
d. Alle steder, hvor der anføres antal spring, er det minimumskrav, der
forudsætter, at det pågældende antal spring er foretaget i træk med korrekt
udført program, uden mellemliggende ikke godkendte spring.
e. Sideløbende med springundervisningen undervises der i teori som anført
under pkt. 9. (automat-/manueluddannelse, level III), samt i streamerkast,
spotning, pakning af hovedskærm og i forhold omkring materiel samt i de
regler, der gælder for at springe faldskærm.
3
DFU UB
f.
1. udg.
UB nr. 50
FEB 2006
En elev, der har mindst 25 spring og har bestået prøvespringene i pkt. 14.d. –
f. kan efter godkendelse fra en instruktør-I, benytte udtrækssystem med
pilotskærm uden fjeder.
4
DFU UB
1. udg.
UB nr. 51.
FEB 2006
INSTRUKTØRER
1. Instruktørelev:
a. Undervisning ved automat-/manuel grunduddannelse under ledelse af en
instruktør-I.
b. Sikkerhedsudtjek af springere uden C-certifikat inden spring, dog de første 10
udtjek under overvågning af en instruktør-I.
c. Hopmestervirksomhed, dog de første 3 afsætninger af manuelle elever og de
første 10 afsætninger af elever med staticline under overvågning i flyet af en
instruktør-I, der ikke samtidig virker som pilot.
d. Styringshjælp til elever i bærende skærm, dog de første 10 nedtalinger under
overvågning af en instruktør-I.
e. Kvittere for enkelte spring i elevers logkort/-bog.
2. Instruktør-II:
a. Årlig sikkerhedstjek for alle kategorier af springere.
b. Der udover som en instruktørelev.
3. Instruktør-I.
a. Ansvar for springvirksomhed med springere, der ikke har C-certifikat.
b. Ledelse af grunduddannelse til C-certifikat.
c. Godkendelse af instruktører og springere til specielle typer spring, hvor dette
er foreskrevet.
d. Springleder ved opvisninger og ved særlig springvirksomhed, hvor dette er
foreskrevet.
e. Undervisning af instruktørelever.
f. Ret til at udstede springforbud i forbindelse med ledelse af springvirksomhed.
g. Ret til at foretage midlertidig inddragelse af certifikater.
h. Pligt til i enhver situation at gribe ind over for væsentlig overtrædelse af
gældende bestemmelser eller sikkerhedsmæssige uforsvarlige forhold.
i. Der udover som en instruktør-II.
4. AFF-instruktør.
a. Undervisning ved AFF-grunduddannelse under ledelse af en instruktør-I.
b. Sikkerhedsudtjek af springere uden C-certifikat inden spring, dog de første 10
udtjek under overvågning af en instruktør-I.
c. Hopmestervirksomhed, dog de første 3 afsætninger af manuelle elever og de
første 10 afsætninger af elever med staticline under overvågning i flyet af en
instruktør-I, der ikke samtidig virker som pilot.
d. Styringshjælp til elever i bærende skærm, dog de første 10 nedtalinger under
overvågning af en instruktør-I.
e. Kvittere for enkelte spring i elevers logkort/-bog.
f. Årlig sikkerhedstjek for alle kategorier af springere.
1
DFU UB
1. udg.
UB nr. 51.
FEB 2006
ERHVERVELSE AF INSTRUKTØRSTATUS
5. Instruktørcertifikater og status som instruktørelev gives af IU. IU kan herunder
tildele DFU-instruktørstatus på grundlag af instruktøruddannelse uden for DFU.
INSTRUKTØRELEV
6. Krav til at begynde uddannelse som automat-/manuelinstruktør.
a. Mindst 18 år gammel og ikke under værgemål.
b. MIndst 2 år i sporten
c. C-certifikat eller højere.
d. 250 spring, heraf 100 indenfor de sidste 2 år.
e. DFU-materielkursus.
f. Gyldigt bevis for anerkendt førstehjælpskursus.
g. Anbefaling af 2 instruktør-I, hvoraf den ene påtager sig at forestå den
praktiske instruktørelevuddannelse.
h. Indstilling fra klubben.
7. Instruktørelevuddannelsen består af to dele:
a. Instruktørelevkursus afholdt af IU.
b. Uddannelse i egen klub under ledelse af en instruktør-I.
Når alle krav til at påbegynde uddannelsen er opfyldt, og instruktørelevkursus er
gennemgået, tildeles status som instruktørelev.
INSTRUKTØR-II
8. Krav til erhvervelse af instruktør-II certifikat:
a. Virket som instruktørelev mindst 9 virkedage inden for højst 2 år.
b. Deltaget i teoretisk og praktisk undervisning af elever på alle stader, herunder
mindst to hold elever på stade I.
c. Sikkerhedsudtjek af mindst 50 elever inden spring.
d. Som hopmester afsat mindst 50 elever, heraf mindst 25 med staticline.
e. Ydet styringshjælp til mindst 50 elever.
f. Anbefaling af den instruktør-I, som har forestået instruktørelevuddannelsen.
g. Fortsat opfyldelse af kravene i 6.a, c, , d og f.
h. Bestået instruktøreksamen afholdt af IU
INSTRUKTØR-I
9. Krav til erhvervelse af instruktør-I certifikat:
a. Mindst 25 år gammel
b. Mindst 5 år i sporten.
c. Certifikat som instruktør-II eller AFF-instruktør og have virket som sådan i
mindst 18 virkedage.
d. Mindst 500 spring, heraf 100 inden for de sidste 2 år.
e. Seniorpakkercertifikat
f. Anbefaling fra to instruktør-I.
g. Indstilling fra klubben.
h. Fortsat opfyldelse af kravene i 6. a, c, f eller 10. a, c, og f..
i. Bestået instruktøreksamen afholdt af IU
2
DFU UB
1. udg.
UB nr. 51.
FEB 2006
AFF-INSTRUKTØR
10. Krav til at begynde uddannelse som AFF-instruktør:
a. Mindst 18 år gammel og ikke under værgemål.
b. Mindst 2 år i sporten
d. Mindst 500 formationsspring.
e. DFU-materielkursus.
g. Anbefaling af 2 instruktør-I.
11. AFF-instruktøruddannelsen består af to dele:
a. Instruktørelevkursus afholdt af IU.
b. AFF-instruktørkursus/-eksamen afholdt af DFU’s AFF-instruktør-examinere.
GYLDIGHED OG FORNYELSE AF INSTRUKTØRSTATUS
12. Instruktørstatus følger kalenderåret:
a. Instruktører skal føre logbog over virkedage. For andre instruktørgrader end
instruktør-I skal hver logbogstilførsel attesteres af en instruktør-I.
b. Fornyelse foretages af IU efter indsendelse af selvangivelse over
instruktørvirksomhed påtegnet af en instruktør-I.
c. For alle instruktørgrader er det udover de neden for nævnte krav yderligere
en betingelse for fornyelse, at kravene i 6.a, c, f eller 10.a, c og f stadig er
opfyldt .
d. Fornyelseskravene gælder ikke for den første fornyelse efter opnåelse af
instruktørstatus.
13. Fornyelseskrav til instruktør-I:
a. 9 virkedage inden for det sidste år.
b. Deltagelse i et af de to senest afholdte instruktørårsmøder.
14. Fornyelseskrav til instruktør-II:
a. 9 virkedage inden for det sidste år.
c. 25 spring inden for det sidste år.
15. Fornyelseskrav til instruktørelev:
Instruktørstatus bortfalder, hvis man ikke senest ved anden afholdte
instruktøreksamen efter instruktørelevkurset består eksamen som instruktør-II.
16. Fornyelseskrav til AFF-instruktør:
a. 25 AFF-spring inden for det sidste år.
17. Manglende opfyldelse af krav:
a. IU kan forlænge instruktørelevperioden, hvis særlige forhold taler for det.
b. IU kan dispensere fra kravet om deltagelse i instruktørårsmøde, hvis særlige
forhold taler for det.
3
DFU UB
c.
d.
e.
f.
g.
h.
1. udg.
UB nr. 51.
FEB 2006
Hvis en instruktør-I har haft gyldigt certifikat i det forløbne år, men ikke
opnået det nødvendige antal virkedage, vil certifikatet kun kunne fornys med
status som instruktør-II, indtil kravet er opfyldt.
Hvis en instruktør-II har haft gyldigt certifikat i det forløbne år, men ikke
opnået det nødvendige antal virkedage, vil certifikatet kun kunne fornys med
status som instruktørelev, indtil kravet er opfyldt.
Hvis der herefter ikke inden for året opnås mindst 9 virkedage, bortfalder
status som instruktør og kan kun generhverves ved ny eksamen.
Hvis en AFF-instruktør har haft gyldigt certifikat i det forløbne år, men ikke
opnået det nødvendige antal AFF-instruktørspring, vil certifikatet først kunne
fornys, når der er gennemført mindst to AFF-spring level 4 med en AFFinstruktør som elev.
Hvis en AFF-instruktør ikke har udført AFF-instruktørspring inden for de
sidste 3 måneder, skal vedkommende for opretholdelse af certifikat
gennemføre mindst et AFF-spring level 5 med en AFF-instruktør som elev.
Hvis en AFF-instruktør ikke har udført AFF-instruktørspring inden for de
sidste 6 måneder, skal vedkommende for opretholdelse af certifikat
gennemføre mindst to AFF-spring level 6 og 7 med en AFF-instruktør som
elev.
Hvis en instruktør, uanset status;
- ikke har haft gyldigt certifikat i det forløbne år,
- for andet år i træk ikke har opnået det fornødne antal virkedage og/eller
spring og
- ikke opfylder et eller flere af betingelserne for fornyelse af den pågældende
status,
afgøres det konkret af IU, hvordan status kan generhverves.
4
DFU UB
1. udg.
UB nr. 52.
FEB 2006
TANDEMMASTERE
1. Krav til at begynde uddannelse:
a. Mindst 18 år gammel og ikke under værgemål
b. Mindst 2 år i sporten
d. Mindst 500 spring med firkantet skærm.
e. Lægeattest omfattende EKG-måling.
g. Anbefaling af 2 instruktør-I
h. Indstilling fra klubben.
UDDANNELSE OG CERTIFIKAT
2. Betingelser:
a. Uddannelsen sker ved et kursus tilrettelagt og afholdt af DFU´s
tandemmasterexaminere.
b. Certifikat udstedes af IU.
c. Udvidelse af certifikat til anden type udstyr foretages af IU efter indstilling fra
tandemexaminerne på grundlag af efteruddannelse forestået af
tandemexaminerne eller en af dem udpeget tandemmaster.
d. IU kan efter indstilling fra tandemmasterexaminerne tildele DFUtandemmastercertifikat på grundlag af tandemmasteruddannelse uden for
DFU.
GYLDIGHED OG FORNYELSE
3. Certifikatets gyldighed følger kalenderåret.
4. Krav til fornyelse:
a. 25 tandemspring inden for det sidste år, heraf mindst 3 spring inden for de
seneste 3 måneder.
b. Deltagelse i et af de to senest afholdte instruktørårsmøder eller
vedligeholdelseskursus efter aftale med tandemexaminerne.
c. At de grundlæggende betingelser for erhvervelse af tandemmastercertifikat
stadig er opfyldt, herunder at der ikke er sket væsentlige helbredsmæssige
ændringer.
d. IU kan stille som betingelse for fornyelse, at der indsendes lægeattest
omfattende EKG-måling.
e. Fornyelse foretages af IU efter indsendelse af selvangivelse over
tandemspringvirksomhed påtegnet af en instruktør-I.
f. Fornyelseskravene gælder ikke den første fornyelse efter erhvervelse af
tandemmastercertifikat.
g. IU kan dispensere fra kravet om deltagelse i instruktørårsmøde, hvis særlige
forhold taler for det.
5. Genoptagelse af tandemmastervirksomhed:
a. Hvis en tandemmaster ikke har udført tandemspring i mere end 3, men
mindre end 6 måneder, skal tandemmasteren udføre mindst,
- ét solospring med tandemudstyret og
1
DFU UB
1. udg.
UB nr. 52.
FEB 2006
- ét tandemspring svarende til uddannelsens level 4 med en passager med
faldskærmscertifikat og under overværelse af en anden tandemmaster.
b. Hvis en tandemmaster ikke har udført tandemspring i mere end 6, men
mindre end 12 måneder, skal tandemmasteren udføre mindst,
- ét solospring med tandemudstyret,
- ét tandemspring svarende til uddannelsens level 2 med en tandemmaster
som passager og
- ét tandemspring svarende til uddannelsens level 4 med en tandemmaster
som passager.
c. Hvis en tandemmaster ikke har udført tandemspring i mere end 12 måneder,
skal tandemmasteren have genopfriskning af teori samt udføre mindst,
- ét solospring med tandemudstyret,
- ét tandemspring svarende til uddannelsens level 3 og
- ét tandemspring svarende til uddannelsens level 4 med en
tandemmasterexaminer eller en tandemmaster udpeget af en
tandemmasterexaminer.
d. Hvis en tandemmaster
- ikke har haft gyldigt certifikat i det forløbne år,
- ikke i det forløbne år har opnået det fornødne antal spring til fornyelse
og/eller
- ikke længere opfylder en eller flere af de grundlæggende betingelser for
erhvervelse af certifikat,
afgøres det konkret af IU i samråd med tandemmasterexaminerne, hvordan
status kan generhverves.
2
DFU MB
Materielbestemmelser
1. udg.
MB nr. 60.
FEB 2006
GENERELLE REGLER FOR MATERIEL
GRUNDLÆGGENDE GODKENDELSE
1. Seletøjer, sikkerhedsudløsere, reserveskærme samt hovedskærme til elevbrug
skal godkendes af Materieludvalget (MU), hvis:
a. Den pågældende materieldel ikke i forvejen er godkendt i henhold til FAA.
TSO C23C.
b. Der ikke i forvejen foreligger type/fabrikatgodkendelse af den pågældende
materieldel.
c. Der er foretaget ændringer, som i væsentlig grad ændrer den pågældende
materieldels funktion eller opbygning i forhold til tidligere godkendelse.
2. Tandemudstyr kan kun godkendes som samlet enhed bestående af seletøj,
reserveskærm og udløsningssystem i henhold til fabrikantens specifikationer og
skal godkendes af MU, hvis:
a. En materieldel ikke i forvejen er godkendt i henhold til FAA. TSO C23C.
b. Der ikke i forvejen foreligger type- fabrikatgodkendelse af den pågældende
materieldel.
c. Der er foretaget ændringer, som i væsentlig grad ændrer en materieldels
funktion eller opbygning i forhold til tidligere godkendelse.
3. Godkendelsesprocedure:
a. Grundlaget er fabrikantens specifikationer og testeresultater.
b. Kvalitets- og testkrav bør mindst svare til kravene for godkendelse i henhold
til F.A.A. TSO C23C.
c. Godkendelse kan ske med begrænsninger for eksempel i relation til
springerens vægt.
4. Forsøg, hvorved forstås spring med materiel, der ikke er godkendt af DFU eller
spring, hvor anvendelse afviger fra normal brug, må kun finde sted efter følgende
retningslinier:
a. Der skal forinden foreligge en skriftlig tilladelse fra MU.
b. Springerne skal have gyldigt C-certifikat og mindst 500 spring.
JOURNALKORT
5. Der skal forefindes separate journalkort for:
a. Seletøj.
b. Sikkerhedsudløser.
c. Reserveskærm.
d. Hovedskærm.
6. På journalkortene skal af en masterrigger eller en rigger noteres og med dato,
navn og certifikatnummer, attesteres for:
a. Fabrikat, type, fabrikationsdato og serienummer.
b. Årsgodkendelse.
c. Alle ændringer, reparationer og modifikationer.
d. Kassation.
1
DFU MB
1. udg.
MB nr. 60.
FEB 2006
e. På seletøjsjournalkortet, den sikkerhedsudløser, reserveskærm og
hovedskærm/-skærme, som den pågældende enhed er godkendt med.
f. På reserveskærmens journalkort, pakninger. Notat herom kan foretages af en
reservepakker. Det skal fremgå, hvis årsagen til pakningen er, at skærmen
har været anvendt.
7. Ved kassation af materiel skal foruden notat på journalkortet også ske tydelig
mærkning på selve den kasserede materieldel.
PERIODISK LØBENDE GODKENDELSE
8. Faldskærmsmateriel skal som springklar enhed bestående af seletøj, reserve- og
hovedskærm samt sikkerhedsudløser, årsgodkendes af en rigger eller
masterrigger. Desuden gælder følgende:
a. Godkendelsen følger kalenderåret, men er gyldig op til 4 måneder ind i det
følgende år.
b. Godkendelsen kan foretages op til 4 måneder før årsskiftet med gyldighed for
det følgende år.
c. Hvis faldskærmsmateriel har været udsat for forhold, der kan have
indflydelse på funktionsdygtigheden, skal der ske en ny godkendelse, inden
det må anvendes til spring.
9. Vedrørende sikkerhedsudløsere skal foruden ovennævnte årsgodkendelse,
overholdes producentens anvisninger med hensyn til eftersyn, batteriskift med
mere.
PAKKEFRISTER
10. Skærme må ikke anvendes til spring, medmindre de er ompakket inden for højst:
a. hovedskærme:
6 måneder.
b. reserveskærme:
6 måneder.
c. reserveskærme med FXC sikkerhedsudløser:
4 måneder.
d. elevreserveskærme:
4 måneder.
e. tandemreserveskærme:
4 måneder.
PLOMBERING AF RESERVESKÆRME
11. a.
b.
Reserveskærme skal plomberes med plombetråd og plombe med angivelse
af reservepakkerens certifikatnummer.
Et faldskærmssæt må ikke anvendes til spring, hvis reserveskærmens
plombetråd er brudt.
MEDDELELSER OM MATERIELMÆSSIGE FORHOLD
12. Der kan af MU udsendes meddelelser om specifikke materielmæssige forhold i
overensstemmelse med AB 12.
2
DFU MB
1. udg.
MB nr. 61.
FEB 2006
MATERIELCERTIFIKATER
1. Pakker:
a. pakning af hovedskærme
b. kontrol af pakninger udført af personer uden pakkecertifikat
2. Seniorpakker:
a. uddannelse af pakkere
b. fornyelse af pakkecertifikat
c. montering af hovedskærmsliner på bæreremme
d. desuden som en pakker
3. Reservepakker:
a. pakning af reserveskærme
b. montering af sikkerhedsudløsere i seletøj forberedt til montering
c. funktionstest af sikkerhedsudløsere
d. fornyelse af seniorpakkercertifikater
e. desuden som en seniorpakker
4. Rigger:
a. montering af materiel
b. reparation og modifikation af faldskærmsmateriel med undtagelse af dele, der
indgår i eller direkte påvirker reserveskærm eller udløsningsanordning til
reserveskærm, eller bærende dele i seletøj
c. årsgodkendelse af materiel
d. kassation af materiel
e. uddannelse af reservepakkere
f. desuden som en reservepakker
5. Masterrigger:
a. reparation og modifikation af alt faldskærmsmateriel i overensstemmelse
med DFU´s og fabrikantens forskrifter
b. uddannelse af riggere
c. desuden som en rigger
PAKKECERTIFIKAT
6. Krav til erhvervelse:
a. mindst 16 år gammel
b. undervisning omfattende blandt andet konstruktion, eftersyn inden pakning,
kontrol under pakning
c. mindst 20 pakninger
d. 5 pakkeprøver inkluderende udredning af filtret skærm og påsætning af afcuttet hovedskærm.
7. Udstedelse foretages af DFU efter indstilling fra seniorpakker eller person med
højere materielcertifikat end seniorpakker.
1
DFU MB
1. udg.
MB nr. 61.
FEB 2006
8. Gyldighed er kalenderåret.
9. Fornyelse noteres på certifikatet af en seniorpakker eller person med højere
materielcertifikat end seniorpakker, der med dato, navn og certifikatnummer
attesterer, at de færdigheder, der lå til grund for erhvervelsen af pakkecertifikatet,
er bibeholdt.
SENIORPAKKECERTIFIKAT
a. pakkecertifikat i mindst 2 år
b. materielkursus afholdt af MU
c. seniorpakkerkursus afholdt af MU
11. Udstedelse foretages af MU ved påtegning på pakkecertifikatet.
13. Fornyelse noteres på certifikatet af en reservepakker eller person med højere
materielcertifikat end reservepakker, der med dato, navn og certifikatnummer
attesterer, at de færdigheder, der lå til grund for erhvervelsen af
seniorpakkercertifikatet, er bibeholdt.
RESERVEPAKKERCERTIFIKAT
a. seniorpakkercertifikat i mindst 1 år.
b. praktikperiode hos en rigger eller masterrigger.
c. prøve aflagt for en anden rigger eller masterrigger end den, der har forestået
praktikperioden.
17. Fornyelse noteres på certifikatet af MU og forudsætter, at de færdigheder, der lå
til grund for erhvervelsen, er bibeholdt.
RIGGERCERTIFIKAT
a. reservepakkercertifikat i mindst 1 år
b. praktikperiode hos en masterrigger
c. prøve fastlagt af MU og aflagt over for en anden masterrigger end den, der
har forestået praktikperioden
2
DFU MB
1. udg.
MB nr. 61.
FEB 2006
MASTERRIGGERCERTIFIKAT
a. riggercertifikat i mindst 2 år.
b. masterriggerkursus.
c. praktikperiode på mindst 1 år hos en masterrigger.
d. adgang til fornødne værkstedsfaciliteter.
e. prøve aflagt over for MU.
3
DFU MB
1. udg.
HOVEDSKÆRME GODKENDT TIL ELEVBRUG
Udgives senere
MB nr. 62.
FEB 2006
DFU MB
1. udg.
MB nr. 63.
FEB 2006
RESERVESKÆRME GODKENDT TIL ELEVBRUG
TYPE
VÆGTGRÆNSE
Cirrus
100 kg.
Fury 220
100 kg.
Laser 7
100 kg.
Laser 250
110 kg.
Magic
100 kg.
Magnum
100 kg.
Maverick
90 kg.
Minimax 7
90 kg.
PD 176
80 kg.
PD 193
90 kg.
PD 218
100 kg.
PD 253
110 kg.
Rascal 202
90 kg.
Raven 1
80 kg.
Raven 2
100 kg.
Raven 3
110 kg.
Raven 4
110 kg.
Sharpchuter
110 kg.
Speed 2000/170
80 kg.
Speed 2000/190
90 kg.
Speed 2000/220
100 kg.
Speed 2000/250
110 kg.
Swift+225
100 kg.
Techno 190
90 kg.
Techno 240
110 kg.
Tempo 210
100 kg.
Tempo 250
110 kg.
X 210
90 kg.
DFU MB
1. udg.
MB nr. 64.
FEB 2006
GODKENDTE SELETØJER
1. Foruden seletøj, der er TSO godkendte, kan MU godkende seletøj til brug under
DFU.
2. Følgende seletøj, der ikke er TSO godkendte, er af MU godkendt til brug under
DFU:
a. Chaser
b. Henrig
c. Invader
d. Mirage (tysk)
e. Olav seletøj
f. Omega og Micromega
g. Orion
h. Teardrop
i. Ultra Next
j. Ultra Next AFF
k. Zerox
DFU MB
1. udg.
MB nr. 65.
FEB 2006
SELETØJ GODKENDT TIL ELEVBRUG
1. Udover de typer seletøj, der er TSO godkendt til elevbrug, er følgende godkendt:
- Chaser
- Henrig
- Invader
- Mirage
- Olav seletøj
- Omega
- Orion
- Teardrop
- Zerox
DFU MB
1. udg.
GODKENDTE SIKKERHEDSUDLØSERE
1. CYPRES Student.
CYPRES Tandem.
CYPRES Expert.
CYPRES Military.
2. FXC 12000, revideret J model eller nyere.
1
MB nr. 66.
JAN 2006
Idrættens Hus
Brøndby Station 20
DK-2605 Brøndby
Tlf.
(+45) 4326 2777
Fax
(+45) 4343 0345
E-mail [email protected]
Web www.dfu.dk
Klubskifte meddelelse
Klubskift kan kun ske ved udgangen af et kvartal ved indsendelse af udfyldt klubskifte meddelelse til
DFU’s kontor inden udgangen af det kvartal hvor klubskiftet ønskes.
Klubskifte kan kun ske med begge klubbers accept.
Fraflytterklubben udmelder samtidig medlemmet gældende fra overflytningsdatoen.
DFU medl. nr:
Navn
:
Adresse
:
(se på medlemslisten fra DFU)
Dato :
/
20
Postnr. og by :
Fødselsdato :
E-mail
:
Telefon nr.
:
Mobil nr.
:
/
/
(dd / mm / åå)
Skifter fra klub:
til:
Klubskiftet ønskes fortaget ved udgangen af følgende kvartaler (sæt kun et kryds):
¨ 1. kvartal (d. 31. marts)
¨ 2. kvartal (d. 30. juni)
¨ 3. kvartal (d. 30. september)
¨ 4. kvartal (d. 31. december)
Ved underskrift bekræfter både fraflyttende og modtagende klub, at være indforstået med overflytningen.
Gamle klub:
Dato:
/
20
Klubstempel med underskrift af formand/kasserer
Ny klub:
Dato:
/
20
Klubstempel med underskrift af formand/kasserer
November 2003 © Dansk Faldskærms Union
Brøndby den 22. december 200
Til DFU’s klubber
Emne:
Statistiske oplysninger 200
Til brug for opgørelse af års statistisk og klub-oplysninger for 200 , anmodes I om at
udfylde nedenstående spørgsmål for tidsrummet 1/1 - 31/12 200 .
Det bemærkes, at oplysninger om fly-operationer skal opgøres efter de retningsliner, som
er udsendt af ved årsskiftet 2000. (Kan rekvireres på DFU’s kontor).
Oplysningerne bedes indsendt til DFU’s kontor senest den 15. januar. 200
2
3
4
5
6
Springoplysninger opdelt pr.
springsted
Elevspring static-line
manuel (færre end 40 spring)
AFF-spring
Tandemspring
Øvrige spring, (flere end 40 spring)
Udførte opvisninger
Udførte spring under opvisning
7
8
9
10
Flyoplysninger
Flytype/kendingsbogstaver/
Antal springere
Antal lift/operationer
Støjcertificerings værdi
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Øvrige Kluboplysninger
Instruktører I’er
Instruktører II’er
Instruktør elever
AFF-instruktører
Tandem-instruktører
BBF-instruktøer
Warp-instruktører
Antal: Elevudstyr:/FXC/CYPRES
Antal: Privatudstyr/FXC/CYPRES
1
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
.
Dato:
Klub:
Udfyldt af:
Med venlig hilsen
Finn Larsen
Teknisk sekretær
Statistiske oplysninger for 200
Husk at indsende dem senest 15. januar 200
Tlf.:
/
/
DFU PA
Praktiske anvisninger
1. udg.
PA-GB1a.
FEB 2006
FORHOLD VED ULYKKER/HÆNDELSER
planlagt.
3. a.
b.
4. a.
b.
7. a.
b.
c.
d.
havarigruppe.
1
DFU PA
PA-GB1a.
FEB 2006
1. udg.
8.
Dødsfald og
HÆNDELSE alvorlige
skader/
kvæstelser.
(Havari)
AKTION
ydes.
udstrækning
112 alarme- Ja
res og jf.
pladsens
beredskabsplan.
Havari
Ja
gruppen
tilkaldes.
Foto af grej Ja
og omstændigheder.
Pårørende
politiet
Ja, straks.
Klub- og
orienteres
telefonisk.
hændelsen
berettes.
formand er
orienteret
Fejlfunktioner med
brug af
reserve.
Fejlfunktioner med
uddan. ell.
sik.mæssig
betydning.
Hændelse,
I mulig
Hvis
udstrækning nødvendigt
Ja
Hvis
nødvendigt
Hvis
nødvendigt
Nej
Hvis
nødvendigt
Nej
Hvis
nødvendigt
Normalt ikke
Normalt ikke
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja, hvis
muligt
Ja, hvis
muligt
Ja, evt. efter
aftale med
politiet
Nej
Hvis
nødvendigt
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja, straks.
Skriftligt,
inden 60
timer efter
hændelsen
Skadesanmeldelse
rekvireres
snarest.
Inden 48
timer efter
hændelsen
Skriftligt,
inden 48
timer efter
hændelsen
Skriftligt,
inden 48
timer efter
hændelsen
Hvis
nødvendigt
lægebehandling.
Skade på 3.
mand ell. 3.
mands ejendom.
2
Ja, hvis
muligt
DFU PA
1. udg.
PA-GB1a.
FEB 2006
9. I DFU´s havarigruppe kontaktes den person, der bor nærmest havaristedet. Kan
vedkommende ikke kontaktes prøves en af de andre, indtil én kan komme.
Havarigruppen består af:
NAVN
John Mathiesen
Dan Vendelbo
Thomas Vince
ADRESSE
Gyvellunden 86
6800 Varde
(Sydvestjylland)
Skovvej 40
4622 Havdrup
(Sjælland)
Frederikssundsvej
55,4 tv 2400 Kbh.
TLF.
75224776
Arb.76541352
MOB.
TLF.
24814176
MAILADRESSE
[email protected]
46186909
[email protected]
26270527
[email protected]
Hans Otto Larsen Gudrunvænget 11
5200 Odense
66182298
20842298
[email protected]
Stiig Ørndrup
Frejasvej 2
3400 Hillerød
48255899
20912829
[email protected]
Hans Carøe
Buntmagervej 4
8900 Randers
86420620
23308892
[email protected]
Det skal indskærpes, at det er meget vigtigt at underrette DFU om hændelser så
hurtigt som muligt.
3
DFU PA
Praktiske Anvisninger
1. udg.
PA-UB1.a.
FEB 2006
DE OTTE LEVELS I AFF-UDDANNELSEN
Level 1 (med 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – heading – observationscirkel – 3
dummytræk – observationscirkel – højdetjek – vinke af i 1.675 meter (5.500 f) inden
træk.
Level 2 (med 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 2 dummytræk –
observationscirkel – 90 grader drej venstre - højdetjek – 90 grader drej højre –
højdetjek - vinke af i 1.675 meter (5.500 f) inden træk.
Level 3 (med 1 - 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 1 dummytræk
– højdetjek – 2 x hæl klik – højdetjek – soloflyvning - vinke af i 1.675 meter (5.500 f)
inden træk.
Level 4 (med 1 - 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 90 til 180
grader drej højre eller venstre - højdetjek – 90 til 180 grader drej højre eller venstre –
højdetjek – flyve frem til instruktøren – højdetjek - vinke af i 1.675 meter (5.500 f)
inden træk.
Level 5 (med 1 AFF-instruktør): Stabilt exit – observationscirkel – 270 til 360 grader
drej højre og venstre - højdetjek – 270 til 360 grader drej højre og venstre –
inden træk.
Level 6 (med 1 AFF-instruktør): Solo stabilt exit – heading - backloop – højdetjek –
backloop – højdetjek – stop i 1.825 meter (6.000 f) - track i 3 til 5 sekunder - vinke
af i 1.375 meter (4.500 f) inden træk.
Level 7 (med 1 AFF-instruktør): Solo exit – heading - backloop – højdetjek – 360
grader højre og venstre drej – højdetjek – 360 grader venstre og højre drej - track i
3 til 5 sekunder – højdetjek - vinke af i 1.225 meter (4.000 f) inden træk.
Level 8 (med hopmester, hvis ikke godkendt til spring uden hopmester): Almindelig
exit fra 1.000 meter (3.300 f) – med træk efter 5 sekunders frit fald.
DANISH PARACHUTE ASSOCIATION
Idrættens Hus ?Brøndby Stadion 20 ?DK?2605 Brøndby
Tlf. +45 4326 2626 ?Fax +45 4343 0345 ?Telex 33 111 (idræt dk)
Postgiro 4 12 73 90 ?Bank: BG Bank, Værløse
Sendes til:
Dorte Larsen
Gudrunvænget 11
5270 Odense N
Selvangivelse til fornyelse af:
Instruktør I'er, II'er, AFF Instruktør- og Tandemcertifikater for 200
For- og efternavn
Telefon
Fødselsdag
Adresse
Klub
Postnr. og By
E-mail adresse
Antal instruktørdage i 200 :
I-nr.
Udfyldes af I-Instruktør
Antal instruktørdage i 200 :
Antal spring i 200 :
Udfyldes af II-Instruktør
Antal AFF-spring i 200 :
AFF-nr.
Udfyldes af AFF-Instruktør
Antal Tandemspring i 200 :
Udfyldes af Tandemmaster
Undertegnede erklærer, at ovenstående oplysninger er korrekte.
Dato:
Underskrift:
Udfyldes af en (anden) Instruktør I'er:
Undertegnede instruktør-I bekræfter herved, at jeg kender ovenstående instruktør/tandemmaster og
kan stå inde for, at han/hun opfylder betingelserne for fornyelse.
Navn
Underskrift
Praktiske oplysning:
Husk at vedlægge Instruktørcertifikater.
Skriv tydeligt og udfyld alle de felter der vedrører dig.
Det vil lette arbejdet meget, hvis der vedlægges en adresseret og frankeret svarkuvert.
Blanketter og certifikater sendes direkte til Dorte Larsen, ikke DFU's kontor.
I-nr.
DFU PA
PA-Øvrige2..
FEB 2006
1. udg.
SPRINGARRANGEMENTSOPBYGNING
1. Et springarrangement kan have følgende opbygning:
INS I/Springleder
INS II
Stævneleder
Manifest/
kasserer
INS II elev(er)
Pilot(er)
Materielmand
Springere
Tandemmastere
AFF INS
Faldskærmspakker/-rigger
Køkken/rengøringspersonel
2. Et springarrangement kan alt efter den enkelte klub have flere hjælpere tilknyttet.
Disse hjælpere er dog alle servicefunktioner, der alle er underlagt instruktør-I/
springleder i springmæssig henseende.
Formålet med disse servicefunktioner er at kunne gennemføre smidig og effektiv
springvirksomhed. Nogle af funktionerne og opgaverne kan være som følger:
a. Stævnelederen leder stævnets samlede administrative og praktiske
gennemførelse, herunder understøttet af et evt. manifest. Han er instruktørI/springlederen behjælpelig med, at alle godkendelser forefindes, at
nødvendige meddelelser er udsendt, samt at hjælperne besidder de
nødvendige kvalifikationer og certifikater. Stævnelederen kan under selve
arrangementet delegere sine opgaver ud til respektive hjælpere.
b. Manifest fører liftlister og giver udkald til lift, evt. i samarbejde med
instruktør-I og stævneleder. Ydermere vil det typisk være manifestet, der
tager sig af afregning for spring og lignende.
c.
Materielmanden sørger for ud- og indlevering af materiel og skærme i
forbindelse med springvirksomhed. Endvidere står vedkommende for levering
af ”småting” som loop-snore, opladning af batterier m.m.
DFU PA
1. udg.
PA-Øvrige3.
FEB 2006
FLAG, RØG M.M. TIL FALDSKÆRMSOPVISNINGER
1. Overflyvning af publikum i forbindelse med landingsanflyvningen skal begrænses
til det absolut nødvendige for at mindske risikoen for at ramme en tilskuer enten
direkte eller indirekte med effekter.
2. Flag og lignende, som er for store til at bæres fra riser til fod, kan forsynes med
en sandpose som vægt nederst på flaget. Der må under ingen omstændigheder
bruges metalgenstande eller lignende.
3. Fastgørelsesbeslag til røg skal være lavet således, at røgbeholderen ikke kan
falde af under springet, og en evt. varmeudvikling ikke kan skade springeren.
Nye beslagstyper bør testes inden brug ved opvisninger.
4. Springlederen (ansvarlig instruktør-I) har ansvar for, at reglerne overholdes. Hvis
forud rekognoscerede og godkendte opvisningsforhold ændres af arrangørerne,
således at sikkerheden slækkes, og f.eks. sikkerhedsafstande mindskes, må
opvisningen ikke gennemføres.
5. Der er ligeledes springlederens ansvar at sikre sig, at sværhedsgraden for
opvisningen ikke overstiger springernes kapacitet. Hvis kombinationerne af
springernes erfaringer, den herskende jordvind og områdets beskaffenhed
medfører en unormal stor risiko for springerne og/eller publikum, må opvisningen
aflyses.
Q-Faldskærmscenter ApS
Driftshåndbog, udgave 1.1
Driftshåndbog for
Lufthavnsvej 41
9400 Nørresundby
ApS. reg. nr.: 175.399
Denne driftshåndbog er godkendt af
Eftertryk af denne driftshåndbog eller dele heraf må kun ske med skriftlig tilladelse fra
Q-Faldskærmscenter ApS og kun med tydelig kildeangivelse.
© Q-Faldskærmscenter ApS 1999
Gyldighedsdato : 01.01.2000
1af 34
Rettelser til driftshåndbog
Nummer
Dato
Emne
2af 34
Gyldige sider og disse datering
Side
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
Dato
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
01012000
3af 34
Driftshåndbog for ...................................................................................................................................................... 1
RETTELSER TIL DRIFTSHÅNDBOG ........................................................................................................................ 2
GYLDIGE SIDER OG DISSE DATERING.................................................................................................................. 3
ORGANISATIONS- OG EJERFORHOLD .................................................................................................................. 7
EJERFORHOLD:................................................................................................................................................................ 7
ORGANISATIONSFORHOLD: ............................................................................................................................................. 7
ANSVARSFORHOLD ..................................................................................................................................................... 7
DRIFTEN: ........................................................................................................................................................................ 7
UDDANNELSE AF FALDSKÆRMSSPRINGERE:.................................................................................................................... 7
INSTRUKTØRUDVALG:..................................................................................................................................................... 7
1.
UDDANNELSESBESTEMMELSER .................................................................................................................... 8
1.0.0
1.0.2
1.1.1
1.1.2
1.1.3
1.1.4
1.1.5
1.1.6
1.1.7
1.1.8
1.1.9
1.1.10
1.1.11
1.1.12
1.1.13
1.1.14
1.2
1.2.0
1.2.1
1.2.2
1.2.3
1.3
1.3.0
1.3.1
1.3.2
1.3.3
1.3.4
1.4
1.4.0
1.4.1
1.4.2
1.4.3
1.4.4
1.4.5
2.0
GENERELLE REGLER ...................................................................................................................................... 8
DEFINITIONER ............................................................................................................................................... 8
GENERELT ..................................................................................................................................................... 8
LOGKORT OG REGISTRERINGSKORT ............................................................................................................... 8
ELEVREGISTRERINGSKORT ............................................................................................................................ 9
UDSPRINGSHØJDER........................................................................................................................................ 9
STADE 1 UNDERVISNING ................................................................................................................................ 9
RETTIGHEDER................................................................................................................................................ 9
STADE 2 UNDERVISNING .............................................................................................................................. 10
STADE 2 UDDANNELSESSPRING ................................................................................................................... 10
GODKENDELSER .......................................................................................................................................... 10
STADE 3 UNDERVISNING .............................................................................................................................. 10
STADE 3 UDDANNELSESSPRING .................................................................................................................. 11
UDDANNELSE TIL FALDSKÆRMSPAKKER ..................................................................................................... 11
PAKKEPRØVE PÅ FIRKANTET KALOT ............................................................................................................ 11
RETTIGHEDER.............................................................................................................................................. 11
TRÆNINGSPROGRAMMER ........................................................................................................................ 12
GENERELT ................................................................................................................................................... 12
TRÆNINGSPROGRAM TIL STADE 1................................................................................................................ 12
CERTIFIKATER .............................................................................................................................................. 14
GENERELT....................................................................................................................................................... 14
Q-FALDSKÆRMSCENTERS CERTIFIKATER........................................................................................................ 14
DOKUMENTATION FOR SPRING- OG INSTRUKTØRVIRKSOMHED ....................................................................... 14
CERTIFIKATERS GYLDIGHED OG FORNYELSE ................................................................................................... 14
FALDSKÆRMSCERTIFIKAT .................................................................................................................. 15
AFF (ACCELERERET FRIT FALD)............................................................................................................. 15
GENERELT ....................................................................................................................................................... 15
LEDELSE/OVERVÅGNING AF UDDANNELSE....................................................................................................... 15
LOGKORT ......................................................................................................................................................... 15
UDSPRINGSHØJDE ............................................................................................................................................ 15
UDSTYR ........................................................................................................................................................... 15
RETTIGHEDER .................................................................................................................................................. 16
INSTRUKTØRSTATUS I QFC....................................................................................................................... 16
4af 34
2.1
INSTRUKTØREKSAMINATOR.................................................................................................................... 17
2.1.1
2.1.2
2.1.3
2.2
FORUDSÆTNINGER:......................................................................................................................................... 17
RETTIGHEDER: ................................................................................................................................................ 17
FORNYELSE AF CERTIFIKAT: ........................................................................................................................... 17
SIKKERHEDS- OG UDDANNELSESLEDER.............................................................................................. 18
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.3
FORUDSÆTNINGER........................................................................................................................................... 18
GYLDIGHED .................................................................................................................................................... 18
RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER ................................................................................................................... 18
INSTRUKTØR ELEV ..................................................................................................................................... 18
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.3.4
2.3.5
2.3.6
2.4
ASPIRANT FORUDSÆTNINGER: ......................................................................................................................... 18
LOGBOG OG UDDANNELSE: .............................................................................................................................. 19
GODKENDELSE SOM INSTRUKTØR :.................................................................................................................. 19
INSTRUKTØRKURSUS OG EKSAMEN:................................................................................................................. 19
RETTIGHEDER SOM INSTRUKTØR : ................................................................................................................... 20
FORNYELSE AF CERTIFIKAT SOM INSTRUKTØR :............................................................................................... 20
TEORIINSTRUKTØR ..................................................................................................................................... 20
2.4.1 RETTIGHEDER SOM TEORIINSTRUKTØR ............................................................................................................ 20
2.4.2 FORUDSÆTNINGER FOR TEORIINSTRUKTØRER: ................................................................................................ 20
2.4.3 UDDANNELSE TIL TEORIINSTRUKTØR .............................................................................................................. 21
2.4.4 GODKENDELSE SOM TEORIINSTRUKTØR: ......................................................................................................... 21
2.4.5. FORNYELSE AF CERTIFIKAT.............................................................................................................................. 21
2.5
RW/FRITFALDSINSTRUKTØR.................................................................................................................... 21
2.5.1
2.5.2
2.5.3.
2.5.4
2.6
2.6.1
2.6.2
2.6.3
2.6.4
2.6.5
2.7
2.7.0
2.7.1
2.7.2
2.7.3
2.7.4
2.7.5
2.7.6
2.7.7
3.0
3.0.0
3.0.1
3.0.2
3.0.3
3.0.4
3.0.5
3.0.6
4.0
FORUDSÆTNINGER SOM RW/FRITFALDSINSTRUKTØR: ................................................................................... 21
GODKENDELSE SOM RW/FRITFALDSINSTRUKTØR:.......................................................................................... 21
RETTIGHEDER SOM RW/FRITFALDSINSTRUKTØR:........................................................................................... 22
FORNYELSE AF CERTIFIKAT TIL RW/FRITFALDSINSTRUKTØRER: ................................................................... 22
AFF INSTRUKTØR ......................................................................................................................................... 22
FORUDSÆTNINGER:......................................................................................................................................... 22
UDDANNELSE .................................................................................................................................................. 22
GODKENDELSE SOM AFF INSTRUKTØR ........................................................................................................... 22
RETTIGHEDER ................................................................................................................................................. 22
FORNYELSE AF CERTIFIKAT ............................................................................................................................. 23
TANDEMSPRINGER....................................................................................................................................... 23
GENERELT ................................................................................................................................................... 23
FORUDSÆTNINGER ...................................................................................................................................... 23
UDDANNELSE:............................................................................................................................................. 23
GODKENDELSE SOM TANDEMSPRINGER: ..................................................................................................... 23
RETTIGHEDER.............................................................................................................................................. 24
FORNYELSE AF CERTIFIKAT ......................................................................................................................... 24
RUTINEKRAV................................................................................................................................................ 24
OMSKOLING TIL ANDEN TYPE UDSTYR ........................................................................................................ 24
UDDANNELSE OG GODKENDELSE AF FALDSKÆRMSPILOTER..................................................... 24
GENERELT ................................................................................................................................................... 24
ANSVARSOMRÅDE ....................................................................................................................................... 24
UDDANNELSE AF FALDSKÆRMSPILOTER ..................................................................................................... 25
GODKENDELSE AF FALDSKÆRMSPILOTER ................................................................................................... 25
VEDLIGEHOLDELSESKRAV .......................................................................................................................... 25
UDSTYR I FLYET .......................................................................................................................................... 25
INDBERETNINGER TIL SLV OG IU ................................................................................................................ 26
SPRINGVIRKSOMHED GENERELT........................................................................................................... 26
5af 34
4.0.1
4.0.2
4.0.3
4.0.4
4.0.5
4.0.6
4.0.7
4.0.8
4.0.9
4.0.10
4.1
4.1.1
4.1.2
4.1.3
4.1.4
4.1.5
4.2
4.2.1
4.2.2
4.2.3
4.3
4.3.1
4.3.2
4.3.3
4.3.4
4.3.5
4.4
4.4.0
4.4.1
4.5
4.5.1
4.5.2
4.5.3
4.5.4
4.5.5
4.6
4.6.0
4.6.
4.6.2
4.6.3
4.6.4
4.7
4.7.0
4.7.1
GENERELT ................................................................................................................................................... 26
ANVENDELSE AF SIKKERHEDSUDLØSER ...................................................................................................... 26
ÅBNINGSHØJDE ........................................................................................................................................... 26
UDSTYR UNDER SPRING ................................................................................................................................ 26
MEDICINSKE KRAV ...................................................................................................................................... 27
VINDGRÆNSER ............................................................................................................................................ 27
UDSTYR OG PERSONALE VED UDDANNELSESSPRING .................................................................................... 27
FLYVNING MED ÅBEN DØR ............................................................................................................................ 28
FALDSKÆRME TIL ELEVBRUG ...................................................................................................................... 28
FORHOLD VED HAVARIER ............................................................................................................................ 28
SPRINGPLADSER ........................................................................................................................................... 28
SPRINGPLADSTYPER ........................................................................................................................................ 28
TYPE 1 SPRINGPLADSER ................................................................................................................................... 28
TYPE 2 SPRINGPLADSER ................................................................................................................................... 28
GODKENDELSE AF SPRINGPLADSER ................................................................................................................. 29
INDBERETNINGSPLIGT VED ÆNDRINGER .......................................................................................................... 29
GENOPTAGELSE AF SPRINGVIRKSOMHED.......................................................................................... 29
GENERELT ................................................................................................................................................... 29
GENOPTAGELSE AF SPRINGVIRKSOMHED EFTER PAUSE PÅ MELLEM 6 OG 12 MÅNEDER................................ 29
GENOPTAGELSE AF SPRINGVIRKSOMHED EFTER PAUSE PÅ MERE END 12 MÅNEDER .................................... 29
TANDEMSPRING ............................................................................................................................................ 30
DEFINITION ................................................................................................................................................. 30
TANDEMSPRINGER ...................................................................................................................................... 30
UDSTYR ....................................................................................................................................................... 30
PASSAGEREN ............................................................................................................................................... 30
PRAKTISK AFVIKLING .................................................................................................................................. 30
OPVISNINGER................................................................................................................................................. 31
GENERELT ................................................................................................................................................... 31
ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT AFHOLDE OPVISNING .......................................................................... 31
OPVISNINGSCERTIFIKAT........................................................................................................................... 31
GENERELT ................................................................................................................................................... 31
UDDANNELSE TIL OPVISNINGSSPRING ......................................................................................................... 31
GODKENDELSE SOM OPVISNINGSSPRINGER ................................................................................................. 32
RETTIGHEDER.............................................................................................................................................. 32
FORNYELSE AF CERTIFIKAT ......................................................................................................................... 32
FORMATIONSSPRING (RW SPRING)........................................................................................................ 32
DEFINITION................................................................................................................................................... 32
GENERELT .................................................................................................................................................... 32
PRAKTISK AFVIKLING AF RW SPRING .......................................................................................................... 33
UDDANNELSE TIL RW SPRINGER ................................................................................................................. 33
GODKENDELSE ............................................................................................................................................ 33
NATSPRING ..................................................................................................................................................... 33
DEFINITION ................................................................................................................................................. 33
PRAKTISK AFVIKLING AF NATSPRING .......................................................................................................... 33
5.0
RAPPORTERING TIL SLV............................................................................................................................ 34
6.0
INDDRAGELSE AF CERTIFIKATER.......................................................................................................... 34
6.0.1
6.0.2
FORUDSÆTNINGER........................................................................................................................................... 34
INDDRAGELSE .................................................................................................................................................. 34
6af 34
Organisations- og ejerforhold
Ejerforhold:
Q-Faldskærmscenter ApS , i nærværende skrift forkortet til ”QFC”, selskabsregistreringsnummer
175.399, alle anparter ejes af Bent Kock Nielsen.
Organisationsforhold:
Q-Faldskærmscenter’s bestyrelse består af:
Bestyrelsesformand, Direktør Bent Kock Nielsen, Havelse Mølle 30, 3600 Frederikssund, telefon
47388701
Lektor Lars Erik Andersen, Tyge Brahesvej 16, 9200 Aalborg SV, telefon 98 16 11 48
Direktør Martin Møller, Lufthavnsvej 3, 7840 Højslev, telefon 20 33 16 10
Som administrerende direktør: Thomas Rosenstand, Egebo 1, 9620 Aalestrup, telefon 98 64 32 09
Virksomheden tegnes af Thomas Rosenstand.
Ansvarsforhold
Driften:
Ejerkreds, bestyrelse og direktion er pålagt ansvar iht. den til enhver tid gældende lovgivning på
området for så vidt angår virksomhedens drift.
Uddannelse af faldskærmsspringere:
Ansvaret for uddannelse af faldskærmsspringere påhviler den til enhver tid ansvarlige Instruktør jf.
Uddannelsesbestemmelser, pkt. 1.1.2.
Instruktørudvalg:
I QFC er nedsat et instruktørudvalg (IU) på 4 personer, der til enhver tid skal bestå af personer med
følgende status:

Mindst en Tandemspringer
Mindst en Instruktøreksaminator
To Ins.
Det er Instruktørudvalgets ansvar at:
a) Overvåge kvaliteten af elevuddannelsen og indføre nødvendige ændringer/forbedringer i
samarbejde med Sikkerheds- og uddannelsesleder
b) Sikre at informationer om materiel og andet relevant tilflyder instruktører og springere
c) Planlægge og gennemføre instruktøruddannelser på QFC
d) Behandle og effektuere disciplinære foranstaltninger overfor springere og instruktører.
7af 34
1.
1.0.0
Generelle regler
Alle certifikatindehavere – især instruktører – skal til enhver tid udvise et sådant eksempel, at andre
ikke bibringes et fortegnet billede af regler i nærværende driftshåndbog eller BL9-1.
QFC følger de til enhver tid gældende materieltekniske bestemmelser for udstyr, beregnet til elevbrug,
udstukket af fabrikanten og produktionslandets luftfartsvæsen. Anbefalinger fra tekniske udvalg under
faldskærmsforbund – herunder DFU - tages til efterretning.
En instruktør må ikke lade en elev foretage spring medmindre landingsområdets udstrækning,
områdets hindringsmæssige beskaffenhed samt vindforholdene jf. pkt. 4.0.6 gør det forsvarligt.
En instruktør må ikke lade en elev foretage spring af en højere sværhedsgrad end elevens viden og
færdigheder efter bedste evne vurderes at tillade.
1.0.2
Definitioner
Elever:
Elevspring:
Instruktør :
AFF Instruktør:
RW/Fritfaldsinstruktør:
Tandemspringer:
Teoriinstruktør:
Instruktøreksaminator:
Pakker:
Rigger:
Masterrigger:
1.1.1
Springere uden gyldigt faldskærmscertifikat
Spring udført af elever
Instruktør med gyldigt Instruktør certifikat
Instruktør med gyldigt AFF Instruktør certifikat
Instruktør med gyldigt RW/Fritfalds Instruktør certifikat
Tandeminstruktør med gyldigt Tandeminstruktørcertifikat
Springer med gyldigt Teoriinstruktør certifikat
Instruktør med gyldigt Instruktøreksaminator certifikat
Person med gyldigt pakkecertifikat, udstedt af QFC, USPA eller DFU.
Person med gyldigt riggercertifikat, udstedt af USPA eller DFU.
Person med gyldigt masterriggercertifikat, udstedt af USPA eller DFU.
Generelt
Uddannelsen til automat/manuel spring skal foregå i.h.t. QFC’s uddannelsesbog med tilhørende
instruktøranvisninger (vedlagt som bilag til denne driftshåndbog). Der skal lægges vægt på den
praktiske del af uddannelsen.
Uddannelse skal ledes af en Ins. Praktisk gennemførelse af spring skal overvåges af en Ins.
1.1.2
Logkort og registreringskort
Eleven udfylder et registreringskort inden uddannelsen påbegyndes og bekræfter ved sin underskrift,
at uddannelsen og springet foregår af egen fri vilje og på eget ansvar. Elever under 18 år eller
umyndige skal have forældre/værges underskrift.
Eleven får inden sit 2. spring udleveret et logkort, der samtidigt udgør elevens logbog gennem
uddannelsen til faldskærmscertifikat. Efter hvert spring skal der kvitteres af en Ins.
8af 34
1.1.3
Elevregistreringskort
Før 1. spring skal Ins. kvittere på elevregistreringskortet for følgende punkter:
a)
b)
c)
d)
Teori til stade 1
Praktik til stade 1
Udført nødprocedure i ophængt seletøj
Eleven fundet egnet til at udføre faldskærmsspring
1.1.4
Udspringshøjder
Automatspring skal udføres fra følgende højder:
a) Runde skærme:
b) Firkantede skærme:
minimum 2.000 fod
minimum 3.000 fod
Manuelle elevspring skal udføres fra følgende minimumshøjder:
c) 5 sek. fritfald:
d) 10 sek. fritfald:
e) 15 sek. fritfald:
f) 30 sek. fritfald:
1.1.5
3.300 fod
3.600 fod
4.500 fod
7.000 fod
Stade 1 undervisning
Al uddannelse af elever skal foregå efter QFC’s uddannelsesvejledning, der er en del af denne
driftshåndbog. Uddannelsen er delt i en teoretisk og en praktisk del, der indeholder følgende
hovedemner:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
Introduktion
Udstyrsorientering, funktion, behandling og åbningsforløb
Forhold på springplads
Forhold i fly, indladning, exit og nødprocedurer i fly
Styring, orientering, radiohjælp til styring, landingsrunde
Landing, landestilling, faldøvelser og problematiske landinger
Problemer og fejlfunktioner med kalotter
Nødprocedure – praktisk træning i ophængt seletøj
Flyprocedure – praktisk træning
Repetition og overhøring jf. pkt. 2.4
Godkendelse af elev jf. pkt. 1.1.3
1.1.6
Rettigheder
Godkendt teoretisk og praktisk uddannelse giver eleven ret til at udføre automatspring. Godkendt stade
1 giver ret til at fortsætte til stade 2 eller adgang til AFF uddannelsen.
9af 34
1.1.7
Uddannelsen omfatter følgende emner:
a)
b)
c)
d)
Indøvning af dummytræk
Styring, streamerkast og spotning
Fritfaldsstillinger
Pakning og vedligeholdelse af faldskærmsudstyr
1.1.8
Stade 2 uddannelsesspring
Elever er forpligtet til, senest fra 2. spring, at føre personlig logbog, der sammen med elevens logkort
tjener som dokumentation for uddannelsen.
Eleven skal på stade 2 gennemføre følgende spring (minimumsantal):
•
•
•
•
Mindst 3 automatspring
Mindst 3 spring med 5 sek. fritfald
Mindst 3 spring med 10 sek. fritfald
Mindst 6 spring med mindst 20 sek. fritfald.
Under afviklingen af disse spring skal eleven deltage i spotning af flyet og selv spotte flyet ind under
overvågning af hopmester samt udføre mindst et godkendt streamerkast.
1.1.9
Godkendelser
Stade 2 godkendes af Ins. ved kvittering i elevens logkort for følgende:
•
•
•
Tilladelse til manuelle spring
Bestået stade 2
Tilladelse til at fortsætte uddannelsen på stade 3
1.1.10
Uddannelsen omfatter følgende emner:
a)
b)
c)
d)
Andre exitformer
Fritfaldsstillinger, herunder brug af delta til opretning af ustabilitet
Drej og loops
Track
10af 34
1.1.11
Stade 3 uddannelsesspring
Eleven skal gennemføre det antal spring, der mangles i at nå 40 spring og mindst 10 af disse skal være
med minimum 30 sek. fritfald. Under afviklingen af disse spring skal der aflægges prøve i følgende,
der observeres af enten RW/fritfaldsinstruktør eller Ins.:
a)
b)
c)
d)
e)
Stabilitetsprøve
Færdighedsprøve
Trackprøve
Teoriprøve til faldskærmscertifikat
Pakkeprøve på firkantet kalot
1.1.12
Uddannelse til faldskærmspakker
Sideløbende med uddannelsen til faldskærmsspringer deltager eleven i pakning af faldskærme og
udfører selv pakninger under overvågning af pakkere med gyldigt faldskærmscertifikat. Inden
aflæggelse af pakkeprøve, skal eleven have:
a) Have udført minimum 40 selvstændige pakninger under overvågning af pakker med gyldigt
faldskærmscertifikat.
b) Have modtaget materielteknisk undervisning af en Ins.
1.1.13
Pakkeprøve på firkantet kalot
Eleven skal, under aflæggelse af pakkeprøve, der ledes og overvåges af en Ins.:
a) Foretage udredning af sammenfiltret hovedskærm, adskilt fra rigget. Montere skærm og pakke
denne. Tidsforbrug maksimalt 25 minutter.
b) Foretage udredning af sammenfiltret hovedskærm, monteret på rigget. Udføre pakning af
skærmen. Tidsforbrug maksimalt 20 minutter.
c) Foretage sikkerhedstjek på 2 komplette rigs.
1.1.14
Rettigheder
Efter godkendt stade 3 har eleven ret til at søge om faldskærmscertifikat efter godkendelse af en Ins.
11af 34
1.2
Træningsprogrammer
1.2.0
Generelt
Eleven skal vise sikkerhed og gennemføre de stillede krav overbevisende. Eleven skal blive på det til
enhver tid aktuelle stade til dette kan gennemføres i henhold til de opstillede krav.
1.2.1
Træningsprogram til stade 1
Antal spring:
Program:
Krav:
Bemærkninger:
1.2.2
Mindst 2
Stabilt afspring, kontrol af kalot, orientering, styring og landing
Afspring uden tøven, overblik i flyvning og styring
Springeren bærer radio til hjælp for styring og landing.
2 A:
Antal spring:
Program:
Krav:
Bemærkninger:
Mindst 3
Som under stade 1 men med dummy håndtag
Stabilt exit. Dummyhåndtag skal trækkes korrekt.
Springeren får om nødvendigt radiohjælp til styring og landing, men bør
foretage dette selvstændigt.
2 B:
Antal spring:
Program:
Krav:
Bemærkninger:
Mindst 3
5 sek. stabilt fritfald
Fritfaldsstilling skal være stabil og håndtaget skal trækkes på korrekt tid
med en tolerance på +/- 1 sekund.
Springeren får om nødvendigt radiohjælp til styring og landing, men bør
foretage dette selvstændigt
2 C:
Antal spring:
Program:
Krav:
Bemærkninger:
2 D:
Antal spring:
Program:
Krav:
Bemærkninger:
Mindst 3
10 sek. stabilt fritfald
Som ved 2 B med vægt på stabilitet i trækket samt kropsstilling.
Eleven deltager i spotning af fly. Springeren får om nødvendigt
radiohjælp til styring og landing, men bør foretage dette selvstændigt
Mindst 6
Min. 20 sek. stabilt fritfald.
Som ved 2 C, dog skal trækhøjden bestemmes ved hjælp af højdemåler
monteret på springerens håndled.
Eleven foretager spotning af fly sammen med hopmester og skal udføre
mindst 1 godkendt streamer kast med selvstændig bestemmelse af
udhopspunkt.
12af 34
1.2.3
Alle spring på stade 3 skal overvåges af enten RW/Fritfaldsinstruktør eller Ins. Observationerne kan
foretages fra flyet, fra jorden med kikkert eller i fritfald sammen med eleven.
Rækkefølgen af øvelserne i stade 3 tilrettelægges individuelt for den enkelte elev, men skal minimum
indeholde:
3 A:
Antal spring:
Program:
Krav:
Bemærkninger:
Efter behov
Minimum 30 sek. fritfald. Indøvelse af drej.
Eleven skal kunne starte og stoppe et drej i frit fald på heading.
Ved manglende kontrol skal eleven benytte deltastilling til oprettelse af
stabilitet. Efter hver manøvre skal højden kontrolleres på højdemåler.
3 B:
Antal spring:
Program:
Krav:
Bemærkninger:
3 C:
Antal spring:
Program:
Krav:
Bemærkninger:
3 D:
Antal spring:
Program:
Krav:
Bemærkninger:
Efter behov
Minimum 30 sek. fritfald. Indøvelse af track
Eleven skal kunne kontrollere sit track, dvs. vende 180 grader, tracke i 5
sek. og vinke. Øvelsen gentages til trækhøjde
Trackstilling intages gradvist fra deltastilling. Efter hvert track skal
højden kontrolleres på højdemåler.
Efter behov
Minimum 30 sek. fritfald. Indøvelse af back loop
Eleven skal udføre et kontrolleret back loop, dvs. starte på heading og
slutte på heading med maven mod jorden. Øvelsen gentages til
trækhøjde.
Når eleven kan lave back loop kombineres øvelsen med drej. Efter hver
manøvre skal højden kontrolleres på højdemåler.
Efter behov
Minimum 30 sek. fritfald. Ustabile exitformer
Eleven skal kunne beherske andre exitformer end de hidtil anvendte,
f.eks. afspring på hovedet.
Springene kan kombineres med øvelser fra tidligere stader. Efter hver
manøvre skal højden kontrolleres på højdemåler.
Stade 3 består af minimum 7 spring inkl. prøvespring.
Stade 3 afsluttes med følgende prøvespring:
•
•
•
Stabilitetsprøve: Canon Ball i 10 sek. – stabil – 2 drej på 360 grader – 1 drej modsat retning –
stabilt træk af skærm i korrekt højde.
Færdighedsprøve: Stabilt afspring på hovedet – heading - ½ stilprogram – stabilt træk i korrekt
højde.
Trackprøve: Flere track af 5 sek. varighed i forskellige retninger.
13af 34
.
1.3
Certifikater
1.3.0
Generelt
Et faldskærmscertifikat udstedt af QFC er at betragte som et duelighedstegn, der kun har gyldighed
såfremt certifikatet er påtegnet med udløbsdato. Intet certifikat har gyldighed mere end 12 måneder fra
udstedelsesdato.
Certifikater udstedt af QFC kan inddrages såfremt springeren overtræder bestemmelserne i denne
driftshåndbog og/eller bestemmelserne i BL9-1.
1.3.1
Q-Faldskærmscenters certifikater
QFC udsteder følgende typer certifikater:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
Faldskærmscertifikat
Instruktøreksaminator certifikat
Instruktør certifikat
AFF instruktør certifikat
Tandemspringer certifikat
RW/Fritfaldsinstruktør certifikat
Teoriinstruktør certifikat
Opvisningscertifikat
1.3.2
Dokumentation for spring- og instruktørvirksomhed
Indehavere af Faldskærmscertifikat skal føre personlig logbog jf. kravene i BL9-1, der minimum skal
indeholde følgende oplysninger:
a)
b)
c)
d)
Dato, år og sted for springets udførelse
Antal spring, fortløbende opgjort
Skærmtype
Udspringshøjde fritfaldstid og landingens nøjagtighed
Instruktører skal endvidere føre personlig logbog for al aktivitet som Instruktør. Dette gerne sammen
med den personlige logbog.
1.3.3
Certifikaters gyldighed og fornyelse
Intet faldskærmscertifikat har en gyldighedsperiode på mere end 12 måneder. Fornyelse af
Instruktørcertifikater foregår i henhold til de krav, der er beskrevet for den enkelte Instruktørstatus.
14af 34
Almindeligt faldskærmscertifikat fornys af Ins. Kravene til fornyelse er, at springeren indenfor de
sidste 3 måneder:
a) har udført mindst 3 faldskærmsspring med hver mindst 30 sekunders fritfald, heraf mindst et med
landing indenfor en afstand af 10 meter fra udlagt landingsmærke.
b) har udført korrekt nødprocedure i ophængt seletøj under overvågning af en Ins.
Opfylder springeren ikke disse krav, henvises til pkt. 4.2
1.3.4
Faldskærmscertifikat
Faldskærmscertifikat udstedes af Ins. efter at eleven har dokumenteret at opfylde kravene til
faldskærmscertifikat jf. de enkelte uddannelsesmodeller.
Faldskærmscertifikat giver ret til selvstændigt at udføre faldskærmsspring jf. denne driftshåndbog og
BL9-1, samt til at søge optagelse på kursus som instruktør.
Faldskærmscertifikat er endvidere gældende som pakkecertifikat for firkantet hovedskærm med slider.
1.4
AFF (Accelereret Frit Fald)
1.4.0
Generelt
AFF uddannelsen skal foregå efter QFC’s uddannelsesprogram for AFF uddannelsen (vedlagt som
bilag til denne driftshåndbog). Elever, der skal uddannes på AFF skal have gennemgået og bestået
Stade 1 undervisning samt træningsprogram til Stade 1.
1.4.1
Ledelse/overvågning af uddannelse
Uddannelsen skal ledes af en AFF Instruktør. Er denne ikke samtidigt Instruktør, skal uddannelsen
overvåges af en Instruktør.
1.4.2
Logkort
Eleven får udleveret et elevlogkort ved uddannelsens begyndelse, hvor alle spring noteres med
kommentarer fra Instruktør. Logkortet føres efter reglerne i pkt. 1.1.2
1.4.3
Udspringshøjde
Laveste udspringshøjde for AFF spring er 10.000 fod.
1.4.4
Udstyr
Ved AFF spring skal anvendes udstyr godkendt til elevbrug jf. pkt. 4.0.4 og 4.0.9
15af 34
1.4.5
Rettigheder
Bestået Level 10 giver eleven ret til at påbegynde uddannelse til RW springer, at springe fritfald
selvstændigt under overvågning af en Ins. For at opnå faldskærmscertifikat skal eleven have
gennemgået og bestået AFF uddannelsen, have bestået pakkeprøve på firkantet faldskærm samt have
udført minimum 40 faldskærmsspring.
2.0
Instruktørstatus i QFC.
QFC kan anerkende gyldige instruktørcertifikater fra følgende organisationer:
QFC samt vesteuropæiske certifikater fra forbund og centre, herunder DFU, BPA og USPA.
Instruktører med gyldigt instruktørcertifikat jf. ovenstående kan virke som instruktører for QFC med
de rettigheder og forpligtelser, der til enhver tid er gældende i forhold til den instruktørstatus, den
pågældende har fra den udstedende organisation.
Instruktører med gyldigt instruktørcertifikat fra QFC kan virke som instruktører for QFC med de
rettigheder og forpligtelser, der til enhver tid er gældende i forhold til den instruktørstatus, den
pågældende har i QFC.
Instruktører skal til enhver tid udvise et sådant eksempel, at andre ikke bibringes et fortegnet billede af
regler i nærværende driftshåndbog eller af sportens sikkerhedsniveau generelt.
QFC opererer med følgende instruktører:
Instruktøreksaminator
punkt 2.1
Sikkerheds- og uddannelsesleder (SUL)
punkt 2.2
Instruktør
punkt 2.3
Teoriinstruktør
punkt 2.4
RW/Fritfaldsinstruktør
punkt 2.5
AFF instruktør
punkt 2.6
Tandemspringer
punkt 2.7
16af 34
2.1
Instruktøreksaminator
2.1.1
Forudsætninger:
Instruktøreksaminator må besidde en særlig viden og indsigt i faldskærmssporten generelt og indenfor
det pågældende særområde specifikt. Der kræves godkendelse fra IU for at kunne virke som
Instruktøreksaminator på QFC. Endvidere skal følgende forudsætninger være opfyldt:
a) Eksaminator skal være fyldt 30 år.
b) Eksaminator skal have mindst 7 års erfaring som faldskærmsspringer, heraf mindst 2 år som
Instruktør.
c) Eksaminator skal være anbefalet af mindst én anden Instruktøreksaminator.
d) Eksaminator skal have udført minimum 200 spring af den art, hvor i pågældende skal fungere som
eksaminator samt have gyldigt certifikat til det pågældende område. Såfremt eksaminator
oppebærer certifikat som eksaminator fra producent af tandemudstyr, anses dette certifikat som
tilstrækkelig kvalifikation for at fungere som Instruktøreksaminator indenfor det pågældende
område.
e) Dokumentation for ovenstående indsendes til IU for godkendelse.
2.1.2
Rettigheder:
Godkendelse som Instruktøreksaminator giver vedkommende ret til at:
a) Foretage teoretisk og praktisk undervisning af faldskærmsspringere, der ønsker at uddanne sig til
hhv. Ins (2.3), AFF Ins. (2.6) og Tandemspringer (2.7). Der kræves særskilt godkendelse af
Instruktøreksaminator for hvert enkelt område fra IU.
b) Afholde eksaminering iht. fagplanerne for det pågældende område.
c) Udstede certifikater til instruktører indenfor det pågældende område.
2.1.3
Fornyelse af certifikat:
For at virke som Instruktøreksaminator skal vedkommende:
a) Til enhver tid opfylde kravene i pkt. 2.1.1.
b) Indenfor de sidste 12 måneder have udført mindst 25 spring af den eller de typer, hvortil
vedkommende har certifikat som Instruktøreksaminator.
c) Deltage i de seminarer m.v., der afholdes for Instruktøreksaminatorer i QFC.
17af 34
2.2
Sikkerheds- og uddannelsesleder
2.2.1
Forudsætninger
SUL udpeges af IU i QFC. Der skal udpeges en SUL for hver springplads. Forudsætningerne for at
kunne udpeges som SUL er:
a)
b)
c)
d)
Have Instruktør certifikat og have fungeret som sådan i mindst 3 år.
Have udført mindst 500 spring, heraf 100 indenfor de sidste 2 år.
Være fyldt 30 år samt have fungeret i sporten i mindst 5 år.
Besidde stor personlig myndighed og have indgående kendskab til faldskærmssporten.
2.2.2
Gyldighed
SUL fungerer indtil IU måtte udpege en ny SUL eller denne selv ønsker at forlade posten.
2.2.3
Rettigheder og forpligtelser
SUL fastlægger de overordnede rammer, indenfor BL9-1 samt denne driftshåndbog, for:
a)
b)
c)
d)
Al uddannelse til faldskærmscertifikat.
Springvirksomhed generelt.
Uddannelse af instruktøraspiranter.
Fastlæggelse af instruktørers individuelle kompetenceområde.
2.3
Instruktør elev
2.3.1
Aspirant forudsætninger:
Inden en springer kan starte instruktøruddannelsen skal vedkommende:
a) Have gyldigt faldskærmscertifikat jf pkt. 2.0.
b) Have deltaget i materielkursus afholdt af Q eller DFU’s materielkursus.
c) Have deltaget i et undervisningsteknisk kursus eller kunne dokumentere viden på samme niveau,
f.eks. have virket som teoriinstruktør på mindst 10 kurser.
d) Have bestået et anerkendt alment førstehjælpskursus indenfor de sidste 2 år.
e) Have 250 spring, heraf 100 indenfor de sidste 2 år.
f) Være fyldt 20 år og være personligt myndig.
g) Være anbefalet af mindst 2 Ins.
18af 34
2.3.2
Logbog og uddannelse:
Aspiranten indstilles af 2 Ins. og af SUL hvorefter aspiranten får udleveret en logbog, hvor
uddannelsen registreres. Mindst 1 Ins. skal acceptere at forestå og være ansvarlig for aspirantens
uddannelse. Uddannelsen skal omfatte:
a) Observatørtjeneste: Aspiranten skal instruere og observere mindst 50 spring, fortrinsvis elever.
b) Indladertjeneste: Aspiranten skal foretage sikkerhedstjek på mindst 50 springere, fortrinsvis
elever.
c) Hopmestertjeneste: Aspiranten skal afsætte mindst 30 automatspringere. Under udførelse af
mindst de 10 første skal der være en Ins. i flyet, der ikke samtidigt er flyets pilot.
d) Undervisning: Aspiranten skal deltage i teoretisk og praktisk undervisning af mindst 4 elevhold
samt deltage i undervisning af elever på stade II og stade III. Krav om deltagelse i
teoriundervisning bortfalder såfremt aspiranten allerede er godkendt teoriinstruktør.
Uddannelsen skal afholdes så koncentreret som muligt og bør ikke strække sig over mere end
maksimalt 12 måneder regnet fra udstedelsen af instruktørlogbogen.
Efter endt uddannelse og frem til eksaminering afholdt af en godkendt Instruktøreksaminator, kan
aspiranten fungere som hjælpeinstruktør sammen med godkendte Ins.
2.3.3
Godkendelse som Instruktør :
Aspiranten skal have gennemgået uddannelsen som anført i pkt. 2.4.3 og skal efterfølgende bestå
QFC’s instruktørkursus og eksaminering hvorefter der udstedes instruktørcertifikat.
2.3.4
Instruktørkursus og eksamen:
Instruktørkurset omfatter en videregående teoretisk og praktisk undervisning i følgende emner:
a)
b)
c)
d)
e)
Love og bestemmelser
Ansvar og beføjelser
Praktisk instruktørarbejde
Forhold ved nat- og opvisningsspring
Uddannelse af instruktøraspiranter
Instruktøreksamen omfatter:
a) Teoretisk prøve i love og bestemmelser
b) Sikkerhedstjek på div. typer udstyr
c) Praktisk prøve i instruktørvirksomhed, herunder førstehjælp.
19af 34
2.3.5
Rettigheder som Instruktør :
Certifikat som Instruktør giver vedkommende ret til, iht. anvisninger fra SUL:
a)
b)
c)
d)
e)
At lede undervisning af elever på alle uddannelsens stader
At fungere som instruktør på alle instruktørposter ved praktisk springvirksomhed
Kvittere for elevspring
Godkende årligt sikkerhedstjek for springere.
Fungere som uddanner af instruktøraspiranter.
2.3.6
Fornyelse af certifikat som Instruktør :
Certifikatet har en gyldighed af 1 år fra udstedelsesdatoen. Ved fornyelse af certifikatet skal
instruktøren kunne dokumentere minimum 10 dages virke som instruktør indenfor det sidste år samt
have udført minimum 25 faldskærmsspring inden for det sidste år. Obligatoriske kurser afholdt af
QFC, f.eks. førstehjælp, skal følges. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt, kan instruktøren
fortsætte i den næste, lavere status indtil betingelserne er opfyldt, dvs. som Instruktør elev.
Fornyelsen af certifikat sker hos IU.
2.4
Teoriinstruktør
2.4.1
Rettigheder som teoriinstruktør
En teoriinstruktør kan selvstændigt afvikle kurser for elever til 1. solospring. Teoriinstruktøren kan
varetage den teoretiske undervisning samt seleprøve. Flyprocedure skal dog varetages af en Ins.
Elever der er undervist af en Teoriinstruktør skal gennemgå en grundig overhøring samt repetition i
alle emner i uddannelsen, varetaget af en Ins.
2.4.2
Forudsætninger for teoriinstruktører:
For at blive teoriinstruktør i QFC, skal en ansøger:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
Have faldskærmscertifikat.
Være fyldt 20 år
Have udført minimum 100 faldskærmsspring, heraf 50 indenfor det seneste år
Have gennemført uddannelsen til teoriinstruktør jf. pkt. 2.4.3
Have en moden og tillidsvækkende fremtoning
Være godkendt som teoriinstruktør af en godkendt Ins.
20af 34
2.4.3
Uddannelse til teoriinstruktør
Aspiranten skal opfylde kravene i pkt. 2.4.1, a,b,c & e samt anbefales af mindst en Ins. Aspiranten
skal:
a) Deltage som observatør på mindst 3 kurser, afholdt af mindst teoriinstruktør
b) Selvstændigt varetage mindst 2 kurser under overvågning af en Ins.
c) Erhverve sig indgående kendskab til undervisningsmateriale under vejledning af en Ins.
2.4.4
Godkendelse som teoriinstruktør:
Efter endt uddannelse med tilfredsstillende resultat kan aspiranten godkendes som teoriinstruktør af IU
og kan derefter fungere som teoriinstruktør. Godkendelsen som teoriinstruktør gælder samtidigt som
tilstrækkelig undervisningsteknisk kvalifikation iht. til ”Aspirantforudsætninger, pkt. 2.3.1 afsnit c”.
2.4.5.
Fornyelse af certifikat
Certifikat som Teoriinstruktør har en gyldighed på 12 måneder. Certifikatet fornys af IU.
Teoriinstruktøren skal have gennemført teoretisk uddannelse af mindst 3 elevhold indenfor de sidste
12 måneder. Er dette ikke tilfældet skal en Ins. overvære mindst et kursus, selvstændigt afviklet af
Teoriinstruktøren inden fornyelse kan finde sted.
2.5
RW/Fritfaldsinstruktør
2.5.1
Forudsætninger som RW/Fritfaldsinstruktør:
For at en springer kan blive godkendt som RW/Fritfaldsinstruktør, skal springeren opfylde følgende
forudsætninger:
a) Have gyldigt faldskærmscertifikat.
b) Have deltaget i et undervisningsteknisk kursus eller kunne dokumentere viden på samme niveau,
c) Have udført mindst 150 RW spring, heraf 50 indenfor det sidste år
d) Have kendskab til RW uddannelsens enkelte trin
e) Have det fornødne overblik til at kunne korrigere en AFF instruktørs/Instruktøreksaminators
fritfaldsstilling ved brug af fritfaldssignaler.
2.5.2
Godkendelse som RW/Fritfaldsinstruktør:
En springer der ønsker at fungere som RW/Fritfaldsinstruktør, skal overfor en godkendt AFF
instruktør dokumentere at opfylde kravene i pkt. 2.5.1.
AFF instruktøren/Instruktøreksaminatoren kvitterer på springerens logkort og springeren kan fungere
som RW/Fritfaldsinstruktør.
21af 34
2.5.3.
Rettigheder som RW/Fritfaldsinstruktør:
RW/Fritfaldsinstruktøren må selvstændigt varetage uddannelse af springere til RW springere under
overvågning af en Ins.
RW/Fritfaldsinstruktøren må springe sammen med elever, der har mindst 3 spring med minimum 30
sekunders fritfald og i disse spring observere elevens fritfaldsstilling samt korrigere denne ved brug af
fritfaldssignaler. Instruktøren må IKKE tage fysisk kontakt med eleven i fritfald.
2.5.4
Fornyelse af certifikat til RW/Fritfaldsinstruktører:
For at virke som RW/Fritfaldsinstruktør skal vedkommende have udført minimum 25 spring som
RW/Fritfaldsinstruktør indenfor det sidste år. Er dette ikke tilfældet, skal vedkommende på ny
godkendes af en AFF instruktør jf. pkt. 2.5.2
2.6
AFF Instruktør
2.6.1
Forudsætninger:
For at en springer kan starte på uddannelsen til AFF instruktør, skal vedkommende:
b) Have deltaget i materielkursus.
c) Have deltaget i et undervisningsteknisk kursus eller kunne dokumentere viden på samme niveau,
d) Have bestået et anerkendt alment førstehjælpskursus indenfor de sidste 2 år.
e) Have udført mindst 500 RW spring
f) Være fyldt 20 år og være personligt myndig.
2.6.2
Uddannelse
AFF instruktøraspiranten skal gennemgå den uddannelse, der er beskrevet i QFC’s
uddannelsesprogram for AFF Instruktører med tilfredsstillende resultat.
2.6.3
Godkendelse som AFF Instruktør
Består aspiranten dette kursus med tilfredsstillende resultat, udsteder IU AFF Instruktør certifikat.
2.6.4
Rettigheder
22af 34
Certifikatet som AFF instruktør giver vedkommende ret til at forestå teoretisk og praktisk AFF
uddannelse af elever.
2.6.5
Certifikatet er gyldigt i et år ad gangen og skal fornyes af IU, der påtegner certifikatet. AFF
instruktøren skal kunne dokumentere at have udført mindst 25 AFF spring i det forgangne år. Er dette
ikke tilfældet, skal fornyelse ske via Eksaminator.
2.7
Tandemspringer
2.7.0
Generelt
QFC uddanner egne Tandemspringere efter nedenstående retningslinier. Faldskærmsspringere, der har
gennemført og bestået andre Tandemspringeruddannelser, f.eks. i Forsvaret, hos producent af
tandemudstyr eller i udlandet, kan ansøge Instruktøreksaminator om godkendelse af denne uddannelse
mod dokumentation af uddannelsens indhold.
QFC kan anerkende tandemmastercertifikater, udstedt af DFU.
2.7.1
Forudsætninger
For at blive optaget på Tandemspringerkursus, skal vedkommende:
b) Have udført mindst 500 faldskærmsspring i firkantet hovedskærm
c) Være mindst teoriinstruktør eller kunne dokumentere en undervisningserfaring på et tilsvarende
niveau.
d) Være fyldt 20 år og være personligt myndig
e) Fremlægge almindelig lægeattest inkl. EKG-måling
f) Have udført mindst et spring som tandempassager indenfor de sidste 2 måneder.
2.7.2
Uddannelse:
Aspiranten skal gennemgå den uddannelse, der er beskrevet af den pågældende producent af
tandemudstyret under ledelse af Intruktøreksaminator. Uddannelsen gennemføres på det fabrikat
tandemrig, hvortil certifikatet udstedes.
2.7.3
Godkendelse som Tandemspringer:
Efter gennemført uddannelse med tilfredsstillende resultat udstedes Tandemspringercertifikat af IU.
23af 34
2.7.4
Rettigheder
Certifikat som Tandemspringer giver vedkommende ret til at udføre tandemspring på den eller de
typer udstyr vedkommende er uddannet til. Certifikatet er endvidere gyldigt pakkecertifikat for den
pågældende type tandemudstyr.
2.7.5
Gyldighedsperioden er 1 år. Ved fornyelse skal Tandemspringeren dokumentere overfor
Instruktøreksaminator at have udført mindst 30 tandemspring indenfor det seneste år. Såfremt dette
krav ikke er opfyldt, skal Tandemspringeren gennemføre et program, individuelt tilrettelagt af
Instruktøreksaminator:
2.7.6 Rutinekrav
Hvis en Tandemspringer ikke har udført tandemspring på det pågældende type udstyr i en periode på
mellem 3 og 6 måneder, skal Tandemspringeren udføre et tandemspring med en anden
Tandemspringer som passager, der har certifikat på det pågældende type udstyr.
Hvis en Tandemspringer ikke har udført tandemspring i en periode på mere end 6 måneder, skal
Tandemspringeren gennemføre et program, individuelt tilrettelagt af Instruktøreksaminator.
Tandemspringeren skal mindst hvert andet år deltage i det årligt afholdte sikkerhedsseminar og PST
(Periodisk Spring Træning), der afholdes af Instruktøreksaminator ved sæsonens begyndelse.
2.7.7
Omskoling til anden type udstyr
Udvidelse af Tandemspringercertifikatet til at omfatte andre typer udstyr, forestås af
Instruktøreksaminator eller af en, af producenten af det pågældende udstyr, godkendt eksaminator.
Godkendelsen påføres Tandemspringercertifikatet.
3.0
Uddannelse og godkendelse af faldskærmspiloter
3.0.0
Generelt
Bestemmelserne er gældende for al faldskærmsflyvning under QFC.
3.0.1
Ansvarsområde
Faldskærmspiloten er altid ansvarlig for, at flyvningen finder sted i henhold til de til enhver tid
gældende love og bestemmelser, både af international, national og lokal karakter.
24af 34
3.0.2
Uddannelse af faldskærmspiloter
Uddannelsen af en pilot til faldskærmspilot forestås af en faldskærmspilot med mindst 150 timers
faldskærmsflyvning i samarbejde med en Ins. Uddannelsen omfatter følgende punkter:
Teori:
• Vægt og tyngdepunktsberegning ved faldskærmsflyvning
• Flyets motorbetjening og operationelle begrænsninger
• Anvendelsen af udstyret i flyet
• Streamerkast og kurskorrektioner fra hopmester/springere
• Indflyvning med hhv. automatspringere og manuelle springere
• Nødprocedurer, herunder sikkerhedsudløser på udstyr, efterhængerprocedure etc.
• Miljørigtig flyvning, climbruter etc.
• Radioprocedurer
• Forhold ved opvisninger
Praktik:
• Klargøring af fly
• Piloten som observatør under mindst 2 lift med automatspringere samt mindst 2 lift med manuelle
springere fra minimum 7.000 fod.
• Piloten som aktiv pilot med faldskærmspiloten som observatør under mindst et lift med manuelle
springere samt mindst et lift med automatspringere.
• Den ansvarlige faldskærmspilot skal under de første lift med den nye pilot som fartøjschef
observere flyvningen fra jorden og der skal være mindst en Ins. i flyet indtil faldskærmspiloten
anser uddannelsen for gennemført.
3.0.3
Godkendelse af faldskærmspiloter
Faldskærmspiloter skal opfylde Statens Luftfartsvæsens krav til faldskærmspiloter jf. BL9-1 samt
opfylde kravene til uddannelse jf. pkt. 3.0.2
Godkendelsen som faldskærmspilot noteres i pilotens logbog og attesteres af den faldskærmspilot og
Ins., der har forestået uddannelsen.
3.0.4
Vedligeholdelseskrav
Hvis faldskærmspiloten indenfor de sidste 12 måneder ikke har fløjet mindst 30 lift med
faldskærmsspringere, skal de første tre lift foretages med en Ins.
3.0.5
Udstyr i flyet
Under faldskærmsflyvning skal der være en kniv, der kan nås af både hopmester og pilot. Det er
pilotens ansvar bære redningsskærm under al faldskærmsflyvning.
25af 34
3.0.6 Indberetninger til SLV og IU
Enhver pilot har pligt til at indberette hændelser og erfaringer ved faldskærmsflyvning, der kan have
værdi for andre til SLV og IU.
4.0
Springvirksomhed generelt
4.0.1
Generelt
Springere der udøver springvirksomhed iht., denne driftshåndbog skal enten være i besiddelse af
gyldigt dansk faldskærmscertifikat eller være under overvågning af en Ins.. Følgende certifikater
anerkendes som dansk faldskærmscertifikat:
a) Faldskærmscertifikat fra Q-Faldskærmscenter.
b) Instruktør , Opvisnings-, AFF- og Tandemmastercertifikat fra Dansk Faldskærms Union efter
individuel vurdering.
c) C, D, E, F eller G certifikat fra Dansk Faldskærms Union.
Udenlandske springere uden certifikat skal indlemmes på det stade, vedkommendes antal spring og
kunnen tillader og uddannelse fortsættes fra dette stade og frem til certifikat kan udstedes.
4.0.2
Anvendelse af sikkerhedsudløser
Sikkerhedsudløser, godkendt af IU, skal anvendes ved:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
Spring udført af ikke certificerede springere
Spring foretaget af springere under RW uddannelsen.
Tandemspring
Natspring
Opvisningsspring
Spring foretaget fra højder hvor adgang til ilt er påkrævet.
Spring foretaget af springere, der har opnået faldskærmscertifikat iht. pkt. 4.0.1 efter 1. januar
1998.
h) Alle former for uddannelsesspring inkl. AFF Instruktøruddannelse.
i) Eksamineringsspring.
4.0.3
Åbningshøjde
Træk af hovedskærm skal foregå således, at denne er bærende senest i 2.000 fods højde over jorden.
4.0.4
Udstyr under spring
Ved spring skal bæres:
a) Godkendt og korrekt pakket hovedog reserveskærm, ompakket efter fabrikantens anvisninger.
26af 34
b) Beskyttelsesbriller ved mere end 5 sekunders fritfald eller når springeren bærer briller eller
kontaktlinser.
c) Visuel højdemåler
- Ved manuelle elevspring senest fra og med stade 2 D (pkt.1.2.2)
- Ved alle spring med 10 sekunder fritfaldstid eller der over.
Ved elevspring bæres endvidere:
d) Hård hjelm med stødabsorberende inderside og udvendig bespænding
e) Evt. hægter på fodtøj skal tildækkes med tape eller andet, egnet materiale.
4.0.5
Medicinske krav
Ingen springer må foretage spring hvis personen ikke er fysisk eller psykisk egnet.
Såfremt der opstår tvivl om en elevs fysiske eller psykiske egnethed, kan Ins. kræve en lægeattest, der
dokumenterer personens egnethed.
Inden 1. spring skal helbredserklæring underskrives.
4.0.6
Vindgrænser
Følgende vindgrænser er gældende:
11 m/s:
Højeste tilladte vindstyrke for springere med certifikat ved brug af firkantet hovedog
reserveskærm.
8 m/s:
Højeste tilladte vindstyrke for elever samt ved brug af runde hovedog/eller
reserveskærme.
6 m/s:
Højeste tilladte vindstyrke for elever med firkantet skærm de første 5 spring.
5 m/s:
Højeste tilladte vindstyrke for elever med rund skærm de første 5 spring.
4.0.7
Udstyr og personale ved uddannelsesspring
Ved springvirksomhed, hvor der foregår elevspring, skal Ins. have følgende til sin rådighed:
•
•
•
•
•
•
•
Vindmåler eller adgang til samme
Radio til styringshjælp
Kikkert
Beredskabsplan for den pågældende plads
Landingsmærke og vindretningsindikator
Kortskitse/foto af landingsområdet
Kniv i flyet, der kan nås af både pilot og hopmester
27af 34
4.0.8
Flyvning med åben dør
Under flyvning, hvor døren planlægges åbnet, skal alle i flyet bære faldskærm.
4.0.9
Faldskærme til elevbrug
Elevskærme skal være typegodkendte af IU og reserveskærmene ompakkes hver 4. måned af mindst
en Rigger. Ompakning skal være dokumenteret på faldskærmens logkort.
4.0.10
Forhold ved havarier
Ved havari forstås uheld med personskade, invalidering eller død til følge.
Ved havari med svær personskade eller død til følge, alarmeres politi og ambulance og yderligere
foranstaltninger iværksættes i relation til Politiets anvisninger for havari med faldskærm.
4.1
Springpladser
4.1.1
Springpladstyper
Enhver springplads skal opfylde kravene i BL9-1. QFC anerkender DFU’s godkendelse af
springpladser type 1 og 2, der defineres således:
4.1.2
Type 1 springpladser
a)
Med landingskrydset som centrum skal området kunne indeholde et cirkulært areal med
en radius på mindst 200 meter, der ikke frembyder forhindringer eller terrænforhold,
som kan være til fare for springeren under eller efter landing.
Der må ikke være luftledninger indenfor en afstand af 400 meter fra arealets centrum.
Der må ikke vær højspændingsledningen indenfor en afstand af 600 meter fra arealets
centrum.
Hvis der er væsentlige forhindringer (f.eks. vandområder eller bebygget areal) mellem
600 meter og 1500 meter fra centrum, må dette område højst udgøre 1/3 af arealet.
b)
c)
d)
4.1.3
Type 2 springpladser
a)
Der må ikke være hindringer eller terrænhældninger som kan være til fare for
springeren under eller efter landing indenfor en afstand af 100 meter fra arealets
centrum.
Der må ikke være luftledninger eller hindringer af en sådan art eller udstrækning, at
springeren ikke kan se dem eller styre udenom indenfor en afstand af 250 meter fra
arealets centrum.
Der må ikke være højspændingsledninger indenfor en afstand af 400 meter fra arealets
centrum.
b)
c)
28af 34
4.1.4
Godkendelse af springpladser
Ansøgning om godkendelse af springpladser sendes til QFC’s IU bilagt:
a)
b)
c)
d)
Kort over pladsen, målestok 1:25000 indtegnet med landingskryds og elledninger samt
andre forhindringer.
Oplysninger om ejerens navn og adresse samt dennes skriftlige tilladelse.
Skriftlig godkendelse fra 2 instruktører, der har besigtiget pladsen.
Kopi af beredskabsplan for den pågældende springplads.
4.1.5
Indberetningspligt ved ændringer
Brugeren af pladsen skal underrette IU såfremt der sker ændringer på pladsen, der på nogen måde kan
rejse tvivl om pladsens egnethed.
4.2
Genoptagelse af springvirksomhed
4.2.1
Generelt
Faldskærmsspringere, både elever og certificerede, der holder en pause på mere end 6 måneder og
mindre end 12 måneder skal gennemgå prøvespring og/eller teoretisk evaluering inden normal
springaktivitet kan genoptages. Dette varetages af Ins.
4.2.2 Genoptagelse af springvirksomhed efter pause på mellem 6 og 12
måneder
a) Elever uddannet efter automatuddannelsen skal udføre mindst et godkendt spring på niveauet
lavere end det sidst udførte spring.
b) Elever uddannet efter AFF uddannelsen der endnu ikke har bestået Level 7 skal foretage mindst et
spring af en lavere sværhedsgrad end det sidst udførte.
c) Elever uddannet efter AFF uddannelsen der har bestået Level 7 skal foretage mindst et spring
sammen med en godkendt AFF instruktør.
d) Springere med faldskærmscertifikat skal foretage mindst et spring sammen med mindst en
RW/Fritfaldsinstruktør og der bevise det fornødne overblik og stabilitet i fritfald. Springet skal
foretages fra minimum 10.000 fods højde.
4.2.3
måneder
Genoptagelse af springvirksomhed efter pause på mere end 12
29af 34
a) Springere der har haft pause på mere end 12 måneder i springvirksomheden skal gennemgå den
teoretiske og praktiske uddannelse til 1. spring. Springeren skal derefter udføre mindst et
staticlinespring fra 3.300 fod samt mindst 3 spring af en sværhedsgrad fastsat af Ins. I inden
springaktivitet/uddannelse kan genoptages.
4.3
Tandemspring
4.3.1
Definition
Tandemspring er spring, hvor to personer anvender et faldskærmssæt bestående af hovedskærm,
reserveskærm, seletøj og passagerseletøj.
4.3.2
Tandemspringer
Springere der ønsker at springe som Tandemspringer skal enten:
a) Have gyldig certifikat som Tandemspringer jf. pkt. 2.7.0
b) Eller foretage vedligeholdelsesspring jf. pkt.2.7.6.
4.3.3
Udstyr
Der må kun anvendes udstyr, der er godkendt til brug ved tandemspring jf. instruks fra IU.
Der skal være monteret sikkerhedsudløser på reserven.
4.3.4
Passageren
Tandempassagerer skal opfylde følgende krav:
a) Være fyldt 18 år og personligt myndig eller have forældre/værges skriftlige tilladelse til at udføre
tandemspring.
b) Have underskrevet erklæring om, at springet udføres på egen risiko eller have forældre/værges
underskrift på samme.
4.3.5
Praktisk afvikling
a) Ved vindstyrker over 6 m/s skal Tandemspringer sikre sig, at en hjælper er tilstede som ”griber”
ved landingen.
b) Canopy Formation spring og lignende er ikke tilladt med tandem.
c) Laveste tilladte exithøjde ved tandemspring er 5.000 fod.
d) Træk af hovedskærm skal foregå således at denne er bærende senest 3.600 fod over jorden.
e) Tandemspring ved opvisninger kræver, at Tandemspringeren har gyldigt opvisningscertifikat samt
har udført mindst 50 tandemspring.
30af 34
f) Fritfaldsfotografering/video af tandem kræver, at Tandemspringeren har udført mindst 30
tandemspring og fritfaldsfotografen skal have udført mindst 100 fotospring eller mindst 250 RW
spring.
g) RW spring med tandem kræver, at Tandemspringeren har udført mindst 50 tandemspring og er
godkendt som RW springer. RW springere, der ønsker at springe sammen med en tandem skal
have udført mindst 250 RW spring.
h) Den enkelte Tandemspringer afgør suverænt hvorvidt fotografering og/eller RW med tandem
tillades uagtet de i pkt. f og g nævnte krav er opfyldt.
4.4
Opvisninger
4.4.0
Generelt
Opvisningsspring er spring, der udføres under en flyveopvisning jf. BL-9.1.
Opvisningsspring kræver særlig opmærksomhed fra alle deltagere og ansvarlig Instruktør og særlig
fokus skal lægges på at minimere risici for, at springere og/eller tilskuere udsættes for unødig risiko.
4.4.1
Ansøgning om tilladelse til at afholde opvisning
Ansøgning fremsendes til IU senest 14 dage før opvisningen skal afholdes. Som bilag til ansøgningen
vedlægges:
a)
b)
c)
d)
e)
Skriftlig tilladelse fra ejeren af landingsområdet
Skriftlig tilladelse fra Politimesteren
Kort over landingsområdet med markering af dette samt alternative landingsområder.
Instruktør’s attest på, at opvisningen kan gennemføres iht. til regler og lovgivning på området
Evt. andre oplysninger, relevante for IU’s bedømmelse af ansøgningen.
4.5
Opvisningscertifikat
4.5.1
Generelt
Udstedelse af opvisningscertifikat kræver, at vedkommende har gennemgået undervisning i
opvisningsspring under overvågning af en Ins. med tilfredsstillende resultat.
4.5.2
Uddannelse til opvisningsspring
Inden springeren kan påbegynde uddannelsen til opvisningsspringer, skal følgende krav være opfyldt:
a) Minimum 200 spring med styrbar, firkantet hovedskærm
b) Fyldt 18 år.
Undervisningen er delt i en praktisk og teoretisk del. Teoriundervisningen omfatter gennemgang af
lovkrav til opvisninger jf. denne driftshåndbog og BL9-1 samt bestemmelser for udstyr og dets brug.
31af 34
Praktisk undervisning omfatter:
a) Mindst 2 spring med landing højst 3 meter fra udlagt landingsmærke, hvor mærket er placeret
højst 50 meter fra bygninger/træer.
b) Mindst 2 spring med landing højst 5 meter fra udlagt landingsmærke, hvor mærket er placeret
højst 30 meter fra bygninger/træer.
c) Praktisk træning med genstande, herunder flag, røggranater i både frit fald og bærende skærm,
vimpler etc. Ansvarlig Ins. fastlægger antal af spring og med hvilke genstande, dog skal følgende
minimumskrav være opfyldt:
2 spring med flag i bærende skærm
1 spring med streamer eller vimpel i bærende skærm
1 spring med røggranat i bærende skærm
1 spring med røggranat i fritfald
4.5.3
Godkendelse som opvisningsspringer
Godkendt uddannelse og tilfredsstillende udførelse af træningsspring giver ret til udstedelse af
opvisningscertifikat, der udstedes af minimum Ins. For at kunne udføre en opvisning, skal
opvisningsspringere have udført mindst 10 spring af samme sværhedsgrad som den, der tænkes udført,
indenfor de sidste 6 måneder. Ingen af disse må have afveget mere end 10 meter fra udlagt
landingsmærke.
4.5.4
Rettigheder
Opvisningscertifikat giver vedkommende ret til at deltage i opvisningsspring.
4.5.5
Opvisningscertifikat har en gyldighed af 12 måneder og fornyes af Ins. Springeren skal kunne
dokumentere tilfredsstillende deltagelse i mindst 1 opvisning samt dokumentere at have udført
minimum 10 spring med landing indenfor 10 meter fra udlagt mærke indenfor de sidste 6 måneder.
4.6
Formationsspring (RW spring)
4.6.0
Definition
Ved RW spring forstås spring hvor to eller flere springere planlægger at være i nærheden af hinanden
og/eller tage fysisk kontakt under det frie fald.
4.6.
Generelt
Springere der ønsker at udføre RW spring skal enten være godkendt til RW spring eller være under
uddannelse til RW springer.
32af 34
4.6.2
Praktisk afvikling af RW spring
Mindste brydehøjde for formationer er:
a) formationer på 5 springere eller mindre:
b) formationer på 6 springere eller flere:
3.500 fod
4.000 fod
Alle springere er ansvarlige for, at springet afbrydes i den korrekte højde.
4.6.3
Uddannelse til RW springer
Uddannelsen til RW springer ledes og udføres af en godkendt RW/Fritfaldsinstruktør under
overvågning af en Ins.
Springere uddannet under automat/manuel uddannelsen skal have de fornødne færdigheder og bestået
alle prøver inden RW uddannelsen påbegyndes.
Springere uddannet under AFF uddannelsen skal have bestået Level 10 inden RW uddannelsen
påbegyndes.
Uddannelsen skal foregå iht. et anerkendt program, f.eks. WARP eller BBF og opdeles i en teoretisk
og en praktisk del.
Teoretisk undervisning består i:

Materiel
Spot
Separation
Forhold i bærende skærm
Den praktiske dels indhold afhænger af det valgte uddannelsesprogram. Hvert enkelt trin skal
gennemføres og godkendes af en RW/Fritfaldsinstruktør før næste trin kan påbegyndes. Særlig vægt
skal lægges på sikker gennemførelse af RW spring, herunder korrekte brydehøjder og korrekt
separation før åbning af skærm.
4.6.4
Godkendelse
Efter endt uddannelse til RW springer, kvitteres vedkommendes logkort af en Ins. og vedkommende er
herefter godkendt til, selvstændigt at udføre RW spring.
4.7
Natspring
4.7.0
Definition
Natspring er spring udenfor perioden, hvor VFR-DAG flyvning er tilladt.
4.7.1
Praktisk afvikling af natspring
Ved natspring skal følgende overholdes:
33af 34
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
Kravene til natspring iht. BL9-1
Springvirksomheden skal overvågens af en Ins.
Springere skal have gyldigt faldskærmscertifikat
Springerne skal bære et fast hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt
Springerne skal bære belyst, visuel højdemåler
Springerne skal bære sikkerhedsudløser
Landingsområdet skal være tydeligt lysmarkeret.
RW spring er kun tilladt for springere med mindst 50 RW spring indenfor de sidste 12 måneder.
5.0
Rapportering til SLV
QFC fører løbende statistik over følgende hændelser:
•
•
•
•
•
•
•
•
Antal 1. gangs solospringere
Antal efterfølgende elevspring
Antal almindelige faldskærmsspring udført af erfarne springere
Antal tandemspring
Antal AFF spring
Antal reservetræk
Antal lift
Antal hændelser med personskade
QFC fremsender senest 30 dage efter nytår en opgørelse indeholdende ovennævnte punkter til SLV,
bilagt evt. hændelsesrapporter over reservetræk, personskade etc.
6.0
Inddragelse af certifikater
IU kan inddrage certifikater udstedt af QFC, eller begrænse rettighederne i samme i kortere eller
længere tidsrum, såfremt en springer tilsidesætter bestemmelserne i denne driftshåndbog eller i BL9-1.
6.0.1
Forudsætninger
IU kan på baggrund af egne observationer eller oplysninger fra springere inddrage en springers
certifikat eller begrænse rettighederne i samme. Varigheden af inddragelsen eller begrænsningen samt
evt. krav om nye prøver, afgøres af IU på baggrund af forseelsens alvorlighed. IU’s afgørelse kan
ankes til SLV.
6.0.2
Inddragelse
En springer, der får sit certifikat inddraget eller begrænset af IU, har pligt til at aflevere det
pågældende certifikat til IU for opbevaring eller påtegning af begrænsninger.
34af 34
Bestemmelser for Civil Luftfart
BL 9-1
Bestemmelser om faldskærmsspring
Udgave 10, 19. januar 2006
I medfør af § 32, stk. 2, § 82, § 149, stk. 10,
og § 151, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1484 af 19. december 2005,
fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter
bemyndigelse fra Transport- og Energiministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de
af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter,
følgende:
terne kan endvidere købes ved henvendelse
til
Servicekontoret
Ellebjergvej 50
2450 København SV.
Tlf.:
3618 6412
Fax.:
3618 6001
E-mail.: [email protected]
1.1
BL 5-3, Bestemmelser om civile flyveopvisninger, seneste udgave.
1.8
1.4 - 1.6, findes på Statens Luftfartsvæsens
hjemmeside www.slv.dk og kan endvidere
købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, jf. ovenfor.
1.2
BL 7-1, Bestemmelser om lufttrafikregler, seneste udgave.
2.
1.
Referencedokumenter
1.3
BL 7-15, Bestemmelser om perioder
for VFR-flyvning, tillæg E til BL 7-1, seneste
udgave.
1.4
(AIP) Danmark, seneste udgave.
1.5
(AIP) Færøerne, seneste udgave.
1.6
(AIP) Grønland, seneste udgave.
1.7
1.1 - 1.3, findes på Retsinformations hjemmeside www.retsinfo.dk og på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside www.slv.dk. Dokumen-
Definitioner
AFIS (Aerodrome flight information service):
Flyvepladsflyveinformationstjeneste.
Faldskærmsinstruktør (Parachute instructor):
En faldskærmsspringer, der har gennemgået
instruktøruddannelse, og som er ansvarlig for
grunduddannelse af faldskærmsspringere.
Faldskærmsspringer (Parachutist):
En person, som foretager et planlagt faldskærmsspring, selvstændigt eller med passager, fra et luftfartøj.
Flyvekontrolenhed (Air traffic control unit):
Fællesbetegnelse for kontrolcentral, indflyvningskontrol og kontroltårn.
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 1
Flyveopvisning (Air show):
Ethvert arrangement, hvortil offentligheden
tilbydes adgang, og hvor luftfartøjers manøvredygtighed demonstreres i luften, og/eller
hvor der udføres faldskærmsspring.
Sikkerhedsudløser:
Anordning til montering på faldskærmsudstyr
med det formål at udløse reservefaldskærmen, hvis en bestemt faldhastighed overskrides i eller under en forudindstillet højde.
Flyveopvisning, civil (Air show, civil):
En flyveopvisning, der ikke arrangeres af militære myndigheder.
Springleder:
En person, som er ansvarlig for, at de betingelser, der er knyttet til faldskærmsspring i
forbindelse med flyveopvisninger, overholdes.
Flyveplads, offentlig (Aerodrome, public):
En flyveplads, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og som på nærmere fastsatte
vilkår er åben for offentligheden.
Kontrolzone (Control zone - CTR):
Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter
fra jordens eller vandets overflade til en fastsat
øvre grænse.
Landingsområde:
Et nærmere begrænset område med jævn
overflade, beregnet til faldskærmsspringeres
landing.
Sigtbarhed (Visibility):
Den sigtbarhed til luftfartsmæssig brug, der
efter a. eller b. er størst:
a.
b.
Den største afstand, i hvilken en sort
genstand af passende dimensioner
placeret tæt på jordoverfladen kan
ses og genkendes mod en lys baggrund.
Den største afstand, i hvilken lys på
omkring 1000 candela kan ses og
identificeres mod en uoplyst baggrund.
Anm.:
Med en given udslukningskoefficient (udtryk for, hvornår lyset ikke mere kan
observeres af det menneskelige øje) har de to
afstande forskellige værdier målt i luft. Den
afstand, der er nævnt under b., varierer i takt
med baggrundsbelysningen. Den afstand, der
er nævnt under a., angives i meteorologisk
optisk rækkevidde (MOR).
Sigtbarhed ved jorden (Ground visibility):
Sigtbarheden på en flyveplads, angivet af en
godkendt observatør.
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 2
Tandemspringer:
Faldskærmsspringer, der medfører passager.
Trafikinformationsområde (Traffic information
area - TIA):
Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra en nærmere
fastsat grænse over jordens eller vandets
overflade til en nærmere fastsat øvre grænse,
og som er oprettet i tilknytning til en trafikinformationszone.
Trafikinformationszone (Traffic information
zone - TIZ):
Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra jordens eller
vandets overflade til en nærmere angivet øvre
grænse, og som er oprettet omkring en ikkekontrolleret flyveplads.
Trafikzone (Aerodrome traffic zone - ATZ):
Et nærmere afgrænset luftrum, oprettet omkring en flyveplads til beskyttelse af flyvepladstrafik.
Visuelle vejrforhold (Visual meteorological
conditions - VMC):
Vejrforhold udtrykt i værdier for sigtbarhed,
afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er lig
med eller større end fastsatte minima.
3.
Anvendelsesområde
Denne BL fastsætter bestemmelser for faldskærmsspring fra luftfartøj over dansk område bortset fra faldskærmsspring, der foretages i nødsituationer.
4.
Generelt
b.
at sigtbarheden gør det muligt at
overholde de krav om afstand til skyer, som er anført i skemaet over
VMC-minima i BL 7-1, pkt. 5.1, når
springet gennemføres inden for den
daglige periode, hvor VFR-flyvning er
tilladt, jf. BL 7-15. Ved spring inden
for kontrolzoner (CTR) skal sigtbarheden ved jorden dog være mindst 5
km og ved spring inden for trafikinformationszoner (TIZ) mindst 3 km,
c.
at sigtbarheden ved spring uden for
den daglige periode, hvor VFRflyvning er tilladt, jf. BL 7-15, er
mindst 8 km, og afstanden til skyer
mindst 1,5 km vandret og 300 m lodret,
d.
at bære et fast, hvidt lys eller kemisk
lys, der dog ikke må være hverken
grønt eller rødt, og som er synligt hele horisonten rundt, ved spring i perioden fra solnedgang til solopgang,
e.
at landingsområdet er afmærket med
lys ved faldskærmsspring uden for
den daglige periode, hvor VFRflyvning er tilladt, jf. BL 7-15,
f.
at springet ikke foretages med henblik på landing i eller nærmere end
150 m i vandret afstand fra tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder og beboede campingpladser, samt områder, hvor et
større antal mennesker er samlet i fri
luft, medmindre de krav, der er anført
i afsnit 10, er opfyldt,
g.
at udløsning af hovedskærm foregår
således, at denne er bærende mindst
600 m (2.000 FT),
h.
at andre ikke udsættes for fare eller
ulempe ved springet, samt
i.
at de bestemmelser, der er fastsat i
pkt. 8.1, pkt. 8.2, pkt. 8.3, pkt. 8.4,
pkt. 8.5 b. og c., pkt. 9.1, pkt. 9.2 og
pkt. 9.3, overholdes.
4.1
Faldskærmsspring må kun foretages
af personer, der er under uddannelse i en forening eller virksomhed, der er godkendt af
Statens Luftfartsvæsen, eller af personer, der
fra en sådan forening eller virksomhed har fået
dokumentation for at have gennemgået den
uddannelse, der er angivet i afsnit 6. Dette
gælder dog ikke passagerer under tandemspring.
4.1.1
Faldskærmsspringere med udenlandsk faldskærmsspringuddannelse må, indtil
uddannelse efter afsnit 6 er gennemgået, dog
springe under overvågning af en springer med
gyldig instruktøruddannelse, jf. afsnit 6.
4.2
Uddannelse af faldskærmsspringere
må kun varetages af en forening eller virksomhed, der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen, jf. afsnit 7.
4.3
Undersøgelse af ulykker, der medfører hospitalsindlæggelse eller død for faldskærmsspringere, foretages af politiet. Hvis
der er begrundet mistanke om, at årsagen til
en faldskærmsulykke kan henføres til et registreret luftfartøj, foretages undersøgelse heraf
af Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane.
4.4
Erhvervsmæssig faldskærmsspringsvirksomhed kræver tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen.
5.
Ansvar
5.1
Faldskærmsspringeren er efter endt
grunduddannelse ansvarlig for
a.
at føre personlig logbog, der for hvert
enkelt spring mindst skal indeholde
oplysning om springdato, springnummer, springsted og landingsnøjagtighed. Oplysning om landingsnøjagtighed er dog kun et krav i forbindelse med kvalificering til opvisningsspring jf. pkt. 10.2 o. Logbogen skal
efter anmodning forevises Statens
Luftfartsvæsen,
5.2
Når en faldskærmsspringer er under
grunduddannelse, jf. pkt. 7.1, er instruktøren
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 3
ansvarlig for, at bestemmelserne i pkt. 5.1 b. f. og h - i samt pkt. 8.5 a., overholdes.
5.2.1
Instruktøren skal instruere faldskærmsspringeren i at overholde kravet i pkt.
5.1 g.
5.3
Tjeneste som luftfartøjschef på luftfartøj, der benyttes i forbindelse med faldskærmsspring må kun udøves af personer,
der har erhvervet mindst 150 timers flyvetid
som luftfartøjschef på et luftfartøj af den kategori, der skal anvendes. Indehavere af erhvervsflyvercertifikat (B/CPL) med instrumentrettigheder (IR) kan dog udøve den angivne
tjeneste efter erhvervelse af 100 timers flyvetid
som luftfartøjschef på den kategori, der skal
anvendes.
5.4
Luftfartøjschefen er ansvarlig for,
a.
at luftfartøjet er luftdygtigt og ifølge
flyvehåndbogen må anvendes til faldskærmsspring,
b.
at der medbringes brændstof til den
planlagte flyvning plus en reserve
svarende til mindst 30 minutters flyvetid,
c.
at spring inden for luftrumsklasserne
A-E kun finder sted efter forud indhentet tilladelse fra den pågældende
flyvekontrolenhed,
rer ikke, at der fra flyvekontroltjenestens side
vil blive sikret adskillelse til lufttrafikken, som
kun vil blive informeret om springet.
5.5
Springlederen er ansvarlig for,
a.
at bestemmelserne i afsnit 10 for
faldskærmsspring ved civile flyveopvisninger overholdes,
b.
at følge de anvisninger, som en opvisningsleder, der er udpeget i henhold til BL 5-3, giver i forbindelse
med civile flyveopvisninger.
6.
Godkendt forening eller virksomhed
6.1
Statens Luftfartsvæsen kan efter
ansøgning godkende en landsdækkende forening eller private virksomheder til at forestå
uddannelse, udstedelse af dokumentation for
denne samt andre opgaver i forbindelse med
faldskærmsspring, herunder udpegning af
springledere.
6.2
For at opnå godkendelse som forening eller virksomhed skal de opgaver, som
foreningen eller virksomheden varetager,
være angivet i en driftshåndbog, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og som
mindst skal indeholde følgende:
a.
Foreningens vedtægter og organisation eller virksomhedens organisations- og ejerforhold.
b.
Beskrivelse af ansvarsforhold, herunder for uddannelse.
c.
at der kun afsættes faldskærmsspringere under visuelle vejrforhold
(VMC).
Kvalifikations- og vedligeholdelseskrav for springledere, instruktører og
tandemspringere.
d.
Anm. 1: Luftrumsklasser, trafikinformationsområder, trafikinformationszoner og trafikzoner fremgår af Aeronautical Information Publication (AIP) Danmark, AIP Færøerne og AIP
Grønland.
Uddannelsesprogrammer og vedligeholdelseskrav for grund-, instruktør- og tandemspringeruddannelse
samt supplerende uddannelse af
luftfartøjschef.
e.
Retningslinier for fremsendelse af
statistik til Statens Luftfartsvæsen.
d.
e.
at spring inden for de dele af luftrum
G, som benævnes trafikinformationsområde (TIA) og trafikinformationszone (TIZ), kun finder sted efter forud
truffet aftale med den pågældende
lufttrafiktjenesteenhed,
Anm. 2: En tilladelse i henhold til pkt. 5.4 c. vil
være afhængig af trafikforholdene og indebæ-
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 4
6.3
Godkendelse af en forening eller en
virksomhed kan tilbagekaldes, hvis
a.
b.
7.
betingelserne for godkendelsen ikke
længere er til stede, eller
foreningen eller en virksomhed ikke
længere skønnes egnet til at varetage uddannelsen af faldskærmsspringere eller andre opgaver, som foreningen/virksomheden har påtaget
sig.
Uddannelse
7.1
Grunduddannelse af faldskærmsspringere samt uddannelse af instruktører og
tandemspringere skal foregå efter uddannelsesprogrammer, der er godkendt af Statens
Luftfartsvæsen.
7.2
Selvstændigt faldskærmsspring må
kun foretages af personer, der er fyldt 16 år.
8.
Sikkerhedsudstyr
8.1
Faldskærmsspringere
hovedog reserveskærm.
skal
bære
a.
grunduddannelse,
b.
tandemspring og
c.
civile flyveopvisninger, bortset fra
planlagte landinger i vand.
9.
Landingsområder på eller i
nærheden af offentlige flyvepladser
9.1
Permanente landingsområder beliggende på offentlige flyvepladser eller inden for
en afstand af 5 km fra baner på offentlige flyvepladser, jf. Aeronautical Information Publication (AIP) Danmark, AIP Færøerne eller AIP
Grønland, skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
9.1.1
Ansøgning om godkendelse af etablering af et permanent landingsområde på en
offentlig flyveplads eller inden for en afstand af
5 km fra dennes bane/baner skal indsendes til
Statens Luftfartsvæsen af pågældende flyveplads og være vedlagt situationsplan i målestoksforhold 1:5.000, der viser områdets placering.
9.1.2
For at opnå godkendelse, jf. pkt. 9.1,
skal følgende betingelser være opfyldt:
8.2
Er der risiko for landing i vand, skal
springeren bære egnet svømmevest. Foretages faldskærmsspring således, at der forsætligt landes i vand, skal der forefindes en båd
til bjærgning af springeren.
a.
Landingsområdet skal være beliggende uden for bane- og taxivejsystemet med tilhørende sikkerhedszoner samt fri af banernes ud- og indflyvningszoner.
8.3
Ved spring i højder over 20.000 FT
(6.100 m) MSL skal ilt anvendes under springet.
b.
Landingsområdet skal være placeret
mindst 100 m fra flyvepladsens tilskuerpladser, flyparkeringsområder,
bygninger og offentlige veje.
c.
Færdsel til og fra landingsområdet
skal kunne foregå fri af baner og sikkerhedszoner.
d.
Anvendelse af landingsområdet skal i
øvrigt ske i henhold til retningslinier,
der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.
e.
Forslag til retningslinier skal indsendes til Statens Luftfartsvæsen og være vedlagt skriftlig tilladelse fra områ-
8.4
flyet,
Under flyvning skal ilt anvendes i
a.
i en hvilken som helst periode ud
over 30 minutter, når flyvehøjden er
mellem 10.000 FT (3.050 m) MSL og
13.000 FT (3.950 m) MSL, og
b.
når flyvehøjden er over 13.000 FT
(3.950 m) MSL.
8.5
Sikkerhedsudløser (AAD) skal anvendes på reserveskærmen ved spring under
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 5
dets ejer/bruger og være tiltrådt af
flyvepladsens koncessionshaver.
10.
Faldskærmsspring under civile flyveopvisninger
9.2
Anvendelse af et ikke-permanent
landingsområde beliggende på en offentlig
flyveplads eller inden for en afstand af 5 km fra
dennes bane/baner må kun finde sted med
skriftlig tilladelse fra flyvepladsens koncessionshaver.
10.1
Der skal i hvert enkelt tilfælde udpeges en springleder.
9.2.1
For at et landingsområde kan anvendes, jf. pkt. 9.2, skal betingelserne i pkt. 9.1.2
a. - c. være opfyldt.
9.3
Anvendelse af landingsområder skal i
øvrigt foregå under overholdelse af følgende
retningslinier:
10.1.1 For at kunne udpeges som springleder ved faldskærmsspring ved en civil flyveopvisning skal vedkommende være tilknyttet
en forening eller virksomhed, der er godkendt
af Statens Luftfartsvæsen, og vedkommende
skal opfylde de kvalifikationskrav, der er angivet i pkt. 10.2 n. og o.
10.2
Inden faldskærmsspring påbegyndes, skal følgende betingelser være opfyldt:
a.
Den stedlige politimesters tilladelse
skal foreligge.
b.
Ejerens/brugerens tilladelse til anvendelse af de planlagte og alternative landingsområder skal foreligge.
c.
Meddelelse om faldskærmsspring
under civile flyveopvisninger indeholdende oplysninger om flyregistrering, navn på luftfartøjschef, navn på
springleder, højden, der ønskes
sprunget fra, antallet af springere og
landingsområdets beliggenhed skal
fremsendes til Statens Luftfartsvæsen senest én uge, før spring skal
finde sted.
d.
9.4.1
Hvis sådanne anvisninger ikke efterkommes, kan flyvepladsens ledelse tilbagekalde en tilladelse efter pkt. 9.2. Påbegyndte
springaktiviteter skal i så fald straks indstilles.
Der skal forefindes en effektiv afspærring og bevogtning mellem tilskuerpladserne og landingsområdet.
Landingsområdet skal holdes fri for
uvedkommende personer.
e.
9.5
En godkendelse, der er meddelt af
Statens Luftfartsvæsen i henhold til pkt. 9.1,
kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for
godkendelsen i øvrigt er ændret.
Tilskuerpladser og bilparkeringspladser må ikke passeres i en lodret afstand, der er mindre end 15 m (50
FT).
f.
Der må ikke landes i en vandret afstand, der er mindre end 15 m fra
nogen tilskuer.
g.
Landingsområdet skal udgøre et
areal, der kan indeholde en cirkel
med en radius på mindst 25 m, hvis
der findes et eller flere alternative
a.
Landingsområdet skal være afmærket, så det er let genkendeligt fra udspringspunktet. Afmærkningen må ikke kunne forveksles med det signalmateriel, der benyttes på offentlige
flyvepladser.
b.
På betjente flyvepladser, hvor der er
etableret radiostation, skal denne være bemandet under springaktivitet,
der finder sted i flyvepladsens etablerede tjenestetid.
c.
Springaktiviteten skal på betjente
flyvepladser til- og afmeldes hos flyvepladsens ledelse, hvis virksomheden finder sted i flyvepladsens etablerede tjenestetid.
9.4
Alle anvisninger, givet af flyvepladsens ledelse, skal efterkommes.
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 6
landingsområder af mindst samme
størrelse inden for en vandret afstand af 300 m.
fartsvæsen, at springeren opfylder de
krav, der er nævnt under pkt. 10.2 n.
og o.
h.
Landingsområdet skal udgøre et areal, der kan indeholde en radius på
mindst 50 m, hvis der ikke findes alternative landingsområder, som angivet under pkt. g.
i.
Landingsområdets centrum skal være
tydeligt markeret.
10.3
Ved faldskærmsspring under civile
flyveopvisninger skal der være tegnet ansvarsforsikring med dækningssummer svarende til
de mindste dækningssummer for luftfartøjer,
der er fastsat i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) Nr. 785/2004 af 21.
april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører.
j.
Inden for et landingsområde må der
ikke forefindes hindringer i form af naturlige eller menneskeskabte genstande, der rager op over terræn,
bortset fra en afmærkning af landingsområdets centrum med en blød
genstand, der ikke kan skade springeren.
k.
Vindhastigheden ved jorden må højst
være 8 m/sek. (15 KT).
l.
Der skal være etableret kommunikation mellem fly og springleder, enten
i form af radio eller ved visuelle virkemidler såsom udlagte landingsflager.
m.
Faldskærmsspringeren skal være
udstyret med firkantet hovedog reserveskærm samt visuel eller akustisk højdemåler.
n.
o.
p.
udført mindst 150 spring med firkantet hovedskærm. Springlederen skal
have udført mindst 200 spring med
firkantet hovedskærm.
udført mindst 10 spring inden for de
seneste 6 måneder af den sværhedsgrad, der agtes udført. Springene skal være foretaget i skærm af
samme type som den anvendte, og
ingen af disse spring må have afveget mere end 10 m fra et udlagt landingsmærke.
Det skal uden forsinkelse kunne dokumenteres over for Statens Luft-
11.
Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige
tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de
hensyn, der ligger til grund for de pågældende
bestemmelser.
12.
Straf
12.1
Den faldskærmsspringer, der overtræder bestemmelserne i pkt. 4.1, pkt. 5.1,
pkt. 8.1, pkt. 8.2, pkt. 8.3, pkt. 8.4, pkt. 8.5 b.
og c., pkt. 9.2 eller pkt. 9.3, eller som anvender et permanent landingsområde, som ikke
er godkendt efter pkt. 9.1, straffes med bøde.
12.2
Den luftfartøjschef, der overtræder
bestemmelserne i pkt. 5.3 eller pkt. 5.4, straffes med bøde.
12.3
Den forening eller virksomhed, der
overtræder bestemmelserne i pkt. 4.2 eller
afsnit 7, straffes med bøde.
12.4
Den, der er udpeget som springleder
ved civile flyveopvisninger, og som overtræder bestemmelserne i pkt. 5.5 eller afsnit 10,
straffes med bøde.
12.5
Den instruktør, der overtræder bestemmelserne i pkt. 5.2, jf. pkt. 5.1 b til f og h
til i og pkt. 8.5.a samt bestemmelsen i pkt.
5.2.1 straffes med bøde.
12.6
For overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 7
13.
Ikrafttræden
13.1
2006.
Denne BL træder i kraft den 1. april
13.2
Samtidig ophæves BL 9-1, 9. udgave af 14. januar 1992.
Statens Luftfartsvæsen, den 19. januar 2006
Kurt Lykstoft Larsen
/ Per Veingberg
BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 8
Definition af rollen som instruktør:
Definitioner:
Instruktør 1: Ansvarshavende og koordinerende Instruktør. Den som suverænt har sidste ord på DZ.
Instruktør 2/elev: Instruktør under uddannelse. Assisterende instruktører for instruktør 1’er.
--------Generelt:
En instruktør har nøje gjort sig klart, hvad der forventes af ham som instruktør. Han har gjort sig
klart, hvad han kan komme ud for, hvad hans ansvar er og hvordan han skal agere. Er han ikke klar
hertil, så skal han ikke være instruktør.
Instruktører møder altid ind i god tid og orienterer sig om dagens program.
Hvis en instruktør af en eller anden grund ikke kan komme frem, så ringer han og informerer
herom.
Instruktører er altid ordentligt klædt og er hele tiden med deres opførsel og tale gode eksempler for
andre springere – også , når de ikke har vagt!
Instruktør sikrer at DZ tager sig ordentligt ud. Stævner startes ikke før alt er i orden.
Instruktør orienterer sig om hvilke personer som findes på pladsen, samt disses ansvarsområder. En
instruktør skal altid være klar over hvem der laver hvad og hvornår.
Når dagens program er kendt, så går instruktøren i gang med at line op til denne. Skærme, hjælme,
briller mv. lægges ud og gøres klar. Radioer tjekkes. I begynderområdet må der ikke placeres andet
end elevgrej. Privat grej, kaffekopper og sodavandsflasker hører ikke til her. Området holdes
konstant ryddeligt og organiseret, således at signalet om struktur og orden er som det skal være.
DZ gøres klart, Manifest organiseres således at alt kan overskues. Intet privat grej i manifest.
Havariplan placeres for sig. Synligt. Pakkebog gøres klar til dagens aktiviteter. Pilens rettes til i
forhold til vinden. Flyet tjekkes ud, kniv i fly, montering for staticlines tjekkes. Flyet tjekkes for
skader, om der er ting som kan skade eller gribe fat i udstyr.
Instruktører tjekker, at alt grej er i orden og at skærmene er pakket med staticlines.
Uregelmæssigheder rapporteres til manifest og ansvarshavende instruktør.
Er der behov for ompakning af skærme så sættes der i gang med dette..
Instruktøren vurderer og prioriterer sammen med ansvarshavende instruktør, hvilke skærme, der
skal i brug til dagens program. Elevers skærmvalg har prioritet i forhold til andre springeres.
Instruktøren tjekker at alle radioer er på plads og at de er opladte.
Generelt er instruktøren hele tiden observant på, at DZ tager sig ordentligt ud. Ting og sager, der
ligger og flyder samles op og hh. stilles på plads. Instruktøren kan sagtens melde, at ”vi bruger 10
minutter på, at få det her sted til at se ordentligt ud”! Alle hjælper til. ”No hands - no jump”!
Rygning foregår kun foran Café-en.
Instruktøren er hele tiden observant på, at gæster (og springere) opfører sig korrekt.
Instruktøren er opmærksom på, at der ikke foregår selvbetjening i materialerum, manifest og andre
steder som primært er tiltænkt til driften af DZ.
Instruktøren er opmærksom på, at kun manifestor og ansvarshavende instruktør sætter liftlister
sammen. Ingen ændringer kan foretages af andre.
Instruktøren er opmærksom på, at manifest er et arbejdssted og ikke en skurvogn. Kun folk med
relevant ærinde i manifest er til stede i manifest.
Efter hvert lift sikrer instruktøren at alt grej indsamles og at radioer sættes til opladning.
Når dagen er overstået, så sikrer instruktøren, at alt grej er kommet på plads og at DZ afleveres
pænt og ryddelig. Alle steder berørt af driften på DZ tjekkes. Alle radioer er sat til opladning – og
der er lys i alle ladestationer.
Efter stævnets afslutning, sørges for affald køres til container. Ved større stævner kan ved hver gang
scooter kører til port, medtages affald.
Eventuelt bemærkninger tit dagen kan/bør oplaodes in ”Instruktørernes Dagbog”!
Det skal bemærkes, at det ikke er instruktørens opgave, at sikre at alle opgaver vedrøende
oprydning, affaldskørsel mv. løses, men det er instruktørens ansvar, at de bliver gjort.
Definition af rollen som manifester:
Nærværende ”instruks”pretenderer ikke at dække alle manifestors funktioner, men
præciserer visse funktioner som skal være i orden i forhold til servicering af instruktører,
elever og kunder.
Definitioner:
Manifestor: Person som koordinerer driften af DZ, afvikling af lift, kommunikationen på DZ.
Sparring med ansvarshavende instruktør
--------Generelt:
En manifester har nøje gjort sig klart, hvad der forventes af ham som manifester. Han har gjort sig
klart, hvad han kan komme ud for, hvad hans ansvar er og hvordan han skal agere. Er han ikke klar
hertil, så skal han ikke være manifester.
Manifester møder altid ind i god tid og orienterer sig om dagens program.
Hvis en Manifester af en eller anden grund ikke kan komme frem, så ringer han og informerer
herom.
Manifester er altid ordentligt klædt og er hele tiden med deres opførsel og tale gode eksempler for
andre springere, gæster og pårørende.
Manifester sikrer at DZ tager sig ordentligt ud. Stævner startes ikke før alt er i orden.
Manifester orienterer sig om hvilke personer som findes på pladsen, samt disses ansvarsområder.
En Manifester skal altid være klar over hvem der laver hvad og hvornår.
Når dagens program er kendt, så går Manifester i samråd med instruktør(er) i gang med at line op til
denne. Skærme, hjælme, briller mv. lægges ud og gøres klar. Radioer tjekkes. I begynderområdet
må der ikke placeres andet end elevgrej. Privat grej, kaffekopper og sodavandsflasker hører ikke til
her. Området holdes konstant ryddeligt og organiseret, således at signalet om struktur og orden er
som det skal være. Behov for skærme til begyndere og elever prioriteres.
DZ gøres klart, Manifest organiseres således at alt kan overskues. Intet privat grej i manifest.
Havariplan placeres for sig. Synligt. Pakkebog gøres klar til dagens aktiviteter. Pilens rettes til i
forhold til vinden. Flyet tjekkes ud, kniv i fly, montering for staticlines tjekkes. Flyet tjekkes for
skader, om der er ting som kan skade eller gribe fat i udstyr.
Der opsættes staff-seddel på opslagstavle, således at alle kan orientere sig vedrørende staff. Der bør
også opsættes seddel, hvor dagens program fremgår.
Uregelmæssigheder rapporteres til ansvarshavende instruktør.
Er der behov for ompakning af skærme så sættes der i gang med dette..
Manifester koordinerer sammen med ansvarshavende instruktør, hvilke skærme, der skal i brug til
dagens program. Elevers skærmvalg har prioritet i forhold til andre springeres.
Manifester tjekker at alle radioer er på plads og at de er opladte.
Det skal bemærkes, at det ikke er manifestors opgave selv at sikre, at alt på DZ tager sig ordentligt
ud, men det er hans ansvar sammen instruktører, at sikre dette.
Generelt er manifester hele tiden observant på, at DZ tager sig ordentligt ud. Ting og sager, der
ligger og flyder samles op hh. stilles på plads. Manifester kan sagtens melde, at ”vi bruger 10
minutter på, at få det her sted til at se ordentligt ud”! Alle hjælper til. ”No hands - no jump”!
Rygning foregår kun foran Café-en.
Manifester er hele tiden observant på, at gæster (og springere) opfører sig korrekt.
Manifester er opmærksom på, at der ikke foregår selvbetjening i materialerum, manifest og andre
steder som primært er tiltænkt til driften af DZ.
Manifester er opmærksom på, at kun manifestor og ansvarshavende instruktør sætter liftlister
sammen. Ingen ændringer kan foretages af andre.
Manifester er opmærksom på, at manifest er et arbejdssted og ikke en skurvogn. Kun folk med
relevant ærinde i manifest er til stede i manifest.
Manifest organiseres således at alt kan overskues.
Manifest gør sig klart hvad der er af instruktører PÅ VAGT og sætter springere på lift i hh. til dette.
Intet privat grej i manifest.
Havariplan placeres for sig. Synligt.
Manifest rengøres jævnligt og efter behov.
Når dagen er overstået, så sikrer manifester, at alt grej er kommet på plads og at DZ afleveres pænt
og ryddelig. Alle steder berørt af driften på DZ tjekkes. Alle radioer er sat til opladning – og der er
lys i alle ladestationer.
Pakkebog tjekkes. (Ingen noter i pakkelog – ingen løn)
Efter stævnets afslutning, sørges for affald køres til container. Ved større stævner kan ved hver gang
scooter kører til port, medtages affald.
Eventuelt bemærkninger tit dagen rapporteres til ansvarshavende instruktør, og ved LD stævner,
rapporteres til Q-IU
Sluttelig, at være manifestor, er ikke ensbetydende at denne selv ene og alene skal udføre tidligere
nævnte, men det er dennes opgave og ansvar at det bliver gjort.
Radioinstruktion på Q-Faldskærmscenter
Opdateret28.6.06
•
•
•
•
•
•
•
•
Når du møder ind som radioinstruktør, så går du som det første i grejrum og sikrer dig, at
alle radioer er klar til brug.
De tosmå radioer m. lange antenner er radioinstruktørens. Ingen andre må bruge dem.De
er ikke til elevbrug.
Radioinstruktør står altid klar med alt grej (se huskeliste) i landingsområde i god tid før fly
går på finale.
Radioinstruktion kan kun foregå fra landingsområde.
Radioinstruktør sikrer altid pilens korrekte placering (ved flytning af pil medtages stenene
altid. Dder må aldrig ligge løse sten i græsset!)
Pil peger altid i springerens landingsretning
Radioinstruktør kan bede Tårn om, at fly ændrer finaleretning/udhopspunkt
Radioinstruktør kan (bør ofte) have hjælper med i landingsområde.
Huskeliste for Radioinstruktør.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Radio m. lang antenne
Ekstra radio m. lang antenne (Vi afventer indkøb af batteri til den ene af radioerne) , der er tændt under guidning af
eleverne i luften (sikrer at du sender )
Headset
Kikkert
Solbriller
Elastikbind til akut førstehjælp
Eventuelt ”vindsok” til dæmpning af vind
Sikrer kommunikation med manifest/anden ansvarlig
Sikrer kommunikation med ansvarlig, der betjener Tårnradio
Den brugte radio sættes til opladning efter ”hver runde” (hvis muligt).
Radiobriefing.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Samlet briefing med udsigt over DZ
Udpegning af orienteringsmærke (orange flare), samt store specielle terrængenstande
Indskærp eleven, at flaren er et orienteringsmærke – ikke et mærke, hvor der skal landes. ”Hellere en sikker
landing langt ude på DZ, end en dramatisk landing ved flare”!
Indskærp færdselsregler for faldskærmsspringere v. udelandinger
Indskærp overfor eleven, at han skal bruge sin sunde fornuft, tage beslutninger i god tid
Indskærp overfor eleven, at han skal forvente snoninger (op til 10); ingen snoninger er en undtagelse
Træn drej ( 90`, 180`og 36o`)
Træn drej ”lidt mere højre/venstre”!
Træn styreprøve
Træn ”hvad helt op med armene er”/”fuld fart frem”
Træn landing: 3 – 2 -1----- Flaaare. Beton, at der først skal flares, når du kommanderer flare.
Alle drej/bevægelser foregår i roligt, men bestemt tempo
Indskærp at eleven skal have samlede, let bøjede ben i landingen
1
•
•
•
•
•
•
•
Hvis springer erkender, at han ikke kan lande op imod vinden, så lander han bare i den aktuelle retning. Ingen
skarpe drej i lav højde.
Indskærp at landingsretning skal holdes/eleven skal aktivt styre skærmen til landing er overstået
Efter hver manøvre – orientering –”Hvor er jeg – hvor skal jeg hen”.
Repetition af nødplaner v. tab af radio (halve brems, samlede ben og op mod vind)
Repetition af forhold, hvor to springere lander samtidig
Flarekommando kommer senere end eleven venter det (2 x ”shit” senere)
Inddeling i springerrækkefølge. Informer om skærmfarve
•
•
•
•
•
•
Efter landing: Gå ikke tæt på rdo-instrktør. Gå til pakkeområde og afleverer al.
Repetér ny springerrækkefølge, hvis springer refugerer
Kontrol af max lydstyrke, samt montering af radio
Check at antennen er skruet fast
Sig ”at det kan nogen gange være nødvendigt at lægge hovedet lidt på skrå for at høre radioen”
Separation af springerne (min 20 m mellem hver)- RADIOKONTROL gennemføres.
•
”God tur”
Almindeligt
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Radioen er et hjælpemiddel for eleven – ikke en nødvendighed
Generelt. iagttag at eleven har gennemført styreprøve før du kontakter ham
Gå altid alene når du er instruktør. Nysgerrige smides på venlig vis væk
Brug altid assistent, hvis der sættes to elever pr. overflyvning ( gør vi kun, hvis eleverne har flere spring bag sig)
Bed eleverne holde øje med hinanden i luften
Brug korte præcise kommandoer
Slip tasten efter transmission
Brug eventuelt terrængenstande i stedet for højre/venstre
Ved drej bruges 90`, 180` og 36o`- eller ”mere højre/venstre” osv
Tal om muligt eleven ned ved siden af dig
Hold alle elever foran dig
Det er bedre at flare for højt end for lavt!
Husk – du kan godt bede en elev gå på halv brems
Efter landing
•
•
•
Meld til eleven ”at han slæber”
Hjælp eleven med at få trukket den ene styreline ind, hvis han slæbes af vind
Hvis eleven skal krydse en landingsbane/hindres i at krydse en landingsbane meldes tilladelse hh. nægtes tilaldelse
Gængse kommandoer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Start altid med avertissement: ”Springernummer ”
”Velkommen i luften”
”Drej 180`højre” eller ”drej 180`venstre” (drej eleven ind mod midten af den aktuelle vindsektor)
”Fint – orienter dig – styr selv”
Slut altid med ”springernummer” hvis der er flere springere i luften
”Nyd udsigten”
”Flyv mod orange pil”
”Lidt mere venstre”
”Hold retningen til jeg giver anden ordre”
”180`højre – op mod vind”
”Flyv mod sol”
”Flyv mod land”
”Flyv væk fra sol”
2
•
•
•
•
”Du er på finale”
”Klar til landing –saml benene”
”Armene helt op, 3 ---- 2 ------1-----Flaaareee”
”Til lykke med dit første spring”
Utraditionelle hændelser
•
1.
2.
3.
To springere X og Y vil lande samtidig
Meddel springer nr. X, at han skal lande sin skærm på halve brems, samlede ben og op imod vinden
Springer Y landes på almindelig vis
Styr springer X så længe som muligt
• Landing udenfor synsfelt.
Fortæl springeren, at han vil lande uden at du kan se ham. Han skal finde en egnet åben plads og selv lande på halve
brems, samlede ben og op imod vinden.
Interferation
Når elev med tændt radio kommer for tæt på dig vil radioen begynde at hyle. Bed eleven fjerne sig eller få hans radio
slukket. Løb om nødvendigt væk.
Fejlfunktioner.
Halve brems løsnet i den ene side.
Hvis springeren bare drejer rundt i stedet for at følge dine kommandoer, da kan det skyldes, at halve brems ikke er
løsnet i begge sider.
Kommander: ”Springer nr. X – træk begge styrehåndtag helt ned til hofterne – to gange – Springer nr. X”. Undlad at
kommandere ” noget med udfør styreprøve”, da dette kan forveksles med ”gennemfør nødprocedure”!
To skærms-situationer. Eleven lærer på kursus, at der skal gennemføres nødprocedure!
Hvis en elev skal gennemføre en nødprocedure er det af yderste vigtighed at elevens springnummer nævnes først,
således:
”Springer nr. 4 – kun springer nr. 4 –gennemfør nødprocedure – springer nr. 4 ”
Husk at det er springeren selv og kun ham der kan gennemføre nødprocedure. Giv ham tid til selv at tage beslutning.
Tager dette for lang tid, da kan du komme ind og hjælpe over radioen, men forvent ikke, at han (altid) kan høre dig.
High Speed-fejlfunktioner.
Der vil være for megen vindstøj til at springeren kan høre dig. Trækker han ikke selv reserve, da vil
sikkerhedsudløseren gøre dette. Måske har du samtidig andre elever i luften i lav højde. Her findes ingen
skoleløsninger. For dig gælder: VURDER -BESLUT -UDFØR. Også hvis beslutninger er ingenting at gøre!
Observer at springeren gennemfører styreprøve på reserven. Assister ham derpå til landing som var det en hovedskærm
der skal landes.
Low-Speed – fejlfunktioner
Brug din kikkert, konstater fejl.
Hvis ikke springeren selv gør noget – da giv ham kommandoen om at udføre nødprocedure som anført ovenfor.
Over alt andet gælder: BEVAR RO OG OVERBLIK – UNDGÅ PANIK.
Generelt.
3
Landing op mod vind - i pilens retning tilstræbes). Hænger springerskævt på vinden, da landes han skævt på
vinden!. Samlede let bøjede ben. Styre/holde retningen. Flares i rette højde. Igen : Ingen drej i lav højde!
Sekundær kommunikation over radio.
Hvis du skal kommunikere med manifest over radioen medens du har radiobærende elever i luften.
• Vurder – beslut – udfør.
(Der udfærdiges instruks til manifest om brug af radio, når der er elever i luften.)
Denne radioinstruks er en opdatering/redigering af tidligere instruks af 1992 v. Bent Kock.
Opdateret 28.06.05/LA
Afsluttende bemærkninger.
•
Taleøkonomi/ ”batteri-saver”
Bestræb dig på at undgå ”fyld” i dine kommandoer
En kommando kan lyde” ”Springer nummer et – velkommen i luften , drej din skærm 180 grader til venstre side, hvis
du kan høre mig – springer nummer et”!
Reducer kommando til:
”Springer nummer ét - velkommen i luften – 180 venstre – springer nr. ét!
•
Specielle elever.
Der kan være elever der skal ”nurses” lidt mere end andre. Lad eventuelt disse springe sidst eller først.. Bed hopmester
sørge for en ”god lang finale”, således at disse elever kan få mere ”radiotid”.
Hvis en elev refugerer, da kan det under visse omstændigheder være rart for Radioinstruktører at Hopmester fra fly
melder dette ( der kan radioinstruktør og elev imellem være foretaget specielle aftaler - ligesom "pårørende" måtte stå i
nærheden og tror, at det er deres mand, der er i luften!
•
Opladning af radioer
Når radioer bruges meget, da tappes de (klart nok) for strøm. Undgå - at det er de samme radioer der hele tiden bruges
og oplad radioer under stævnet.
Check at alle radioer efter brug altid slukkes. En tændt radio aflades og kan høres af alle!!
OBS. Radioer må aldrig ligge tændte i hangar!
Sørg altid for at få samlet radioer ind.
Sørg altid for at sætte radioer til opladning.
Sørg for at alle radioer er slukkede, når de sættes til opladning.
Lars Andersen
Ins I nr. 176. Q - Instruktør 0007.
Aalborg 28.06.06
4
Rutiner for udtjekning af elever.
Nærværende instrik erstatter ikke instruktion og træning i udtjek. Instruksen retter sig mod, at alle instruktører på DZ
Aalborg benytter den samme rækkefølge i udtjek.
1) Alle instruktører på Q benytter samme rækkefølge i udtjeksrutine. Rutinen er i al væsentlighed kun beskrevet i
overskrifter.
Før udtjekning:
•
•
•
•
Skab overblik.
Hvad er det for en springer.
Påklædning? Ser det fornuftigt ud?
Spørg: Hvad skal du op at lave?
Udtjek.
Generelt: Øjne følger fingre.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Trering (venstre) + grummet
Lanyard
Brystrem
Cut Away
Højre og venstre karabin
Benremme
FXC v. elevgrej
Reservehåndtag
Reservehåndtagswire
Trering (højre) + grummet
Split
Loop
FXC connect til split
Lanyardlining
Korrekt montering af samtlige udløser/træk - mekanismer
Plombe
Staticline
Loop
Håndtag og pilotskærm. Pull-out. BOC.
Hjelm
Briller
Højdemåler
Handsker
Kontrol af korrekt monteret radio
Klap på skulder
”Du er tjekket ud – god tur”
Husk venstrehåndsfinaler
Iklædning.
•
•
•
Springere kaldes til iklædning.
Påklædning tjekkes
Lommer tømmes.
5
•
•
•
Hægter på støvler/sko tapes
Ure lægges.
Eventuelle piercinger i ansigt tapes eller fjernes.
OBS: Kun instruktører eller springere, der bemyndiges af instruktører må foretage iklædning.
•
•
•
•
•
•
•
•
Springere lines op efter vægt på en række. Tungeste springer til venstre (yderst). Letteste springer til højre
(yderst).
Springerne bliver i rækken indtil de er tjekket ud. Hold disciplin.
Publikum holdes på afstand af springere
Skærme tildeles springere under hensyntagen til vægt og aktuel vind.
Hjælm
Fritfaldsbriller
Handsker
Radio Monteres. OBS. Korrekt montering + elastik
Udtjek jv. Instruks
Almindelig snak med springerne. OBS. I al væsentlighed ingen nye instrukser.
Hvis springerne giver udtryk for, at der er forhold som de er i tvivl om, så skal de IKKE springe, før disse
forhold er afklaret!
Generelt: Vær seriøs, hold justits. Eleverne skal opleve iklæder som en seriøs autoritet, der dog kan spøge uden
at alvoren glemmes.
Radiotjek ved RDO
(Se nærmere ved Instruksfor RDO)
•
•
•
•
•
•
•
•
Kun radioer m. kort antenne til elever.
Radioer tændes.
Sikring af korrekt monteret radio. Klap låst + elastik.
Springerne tildeles nummer
Springerne meddeles skærmfarve
Springerne separeres med mindst 20 m afstand til hinanden
Opkald v. springernummer – og ordre om manøvre.
Ordre: Retur – eller til fly. God tur.
6
Spørgsmål der relaterer sig til sund fornuft og et
længere liv!
1.
I er 5 mand, der er på dagens første lift. Hvad aftaler og kontrollerer I før ilastning?
2.
Du opdager før du går ombord i flyet, at du har tabt dine handsker. Hvad gør du?
3.
Du opdager efter take off, at du har tabt dine handsker! Hvad gør du?
4.
Du opdager efter take off, at du har glemt dine briller. Hvad gør du?
5.
Du opdager under climb med fly, at din højdemåler tilsyneladende ikke fungerer optimalt. Hvad gør du?
6.
Du iagttager på jorden, at en eller flere springere efter din mening foretager manøvrer som du skønner er
uansvarlige! Hvad gør du?
7.
Du iagttager, medens du er i luften , at en eller flere springere efter din mening foretager manøvrer som du skønner
er uansvarlige! Hvad gør du?
8.
Du står på jorden og ser, at en springer laver en klokkeklar ulovlig manøvre. Hvad gør du?
9.
Hvilken type finale skal du gennemføre med mindre andet er aftalt?
10. Kan det på nogen måde tillades, at der gennemføres en anden finale end den aftalte?
11. Du konstaterer, at du er nødt til at gennemføre en højrehåndsfinale for at lande tæt på pakkestedet. Hvad gør du?
12. I er 5 mand, der er stået af i 12.000 ft. Da I tog af blæste det 5 m/s. Du skal til at lande og konstaterer, at vinden er
droppet til tæt på 0 m/s. Hvilken retning skal du lande din skærm? I hvilken retning skal de andre springere lande?
13. Hvor stor/lille en skærm må du springe i?
14. Hvilken type skærm må du flyve i?
15.
16. Du har 175 spring. Du har på din tur til New Zealand købt en dejlig ny skærm. 150 kvadratfod stor. Du vejer 80 kg.
Du har allerede fået 10 spring i den og nu kommer du hjem. Hvordan forventer du at man vil forholde sig til din
nye skærm?
17. I er 5 mand, der gerne vil gennemføre faldskærmsspring på EKYT. Der er kun jer! Hvad gør I?
18. I er 5 mand, der gået i luften. Der er ingen jordmand. I skal i 12.000 ft. Du opdager, at du har glemt dine briller!
Hvad gør du/I?
19. Du kommer til en for dig ny springplads. Hvilke informationer vil du indhente før du går ombord i flyet?
20. Hvorfor er der en regel, der siger, du ikke må lave finaler hen over hangarerne?
21. Hvorfor er der en regel, der siger, at du ikke må lande mellem – eller tæt på hangarer?
22. Du iagttager, at der en springer, der er kommet til skade. Hvad vil du foretage dig i den situation?
23. Du har fået dit C-certifikat og du har fået din egen skærm. Til lykke med begge dele! Du er nu deltager på et
stævne på DZ, hvor der også afvikles begyndere. Hvis ansvar er det, at din skærm er årskontrolleret? Hvis ansvar er
det, at din reserveskærm er ompakket indenfor den lovlige tidsfrist? Hvis ansvar er det at din sikkerhedsudløser er
tændt og kalibreret? Hvis ansvar er det, at du har din højdemåler, dine briller og din hjelm på?
24. Du har fået dit C-certifikat. Du har tæt på 100 spring.. Klubstævnet har været i gang i flere timer og du skal på dit
første lift. Du skal i 12.000 ft. Du har glemt dine handsker hjemme. På vej til fly siger en af de andre springere, at
du skal have handsker på! Hvordan skal du/ forholde sig til dette.
23. 22 fortsat: Du vælger selv at tage ansvaret for, at det er unødvendigt at have handsker på og I fortsætter mod fly.
Du bliver nu stoppet af en instruktør, der siger, at du skal have handsker på. Du fortæller ham, at du har valgt ikke
at springe med handsker. Instruktøren siger imidlertid, at det vil han s…. på og meddeler dig, at du skal have
handsker på. Du meddeler instruktøren, at du vil s….. på hans påbud – idet du mener, at det er OK, at springe uden
handsker og at det er dit eget ansvar! Imedens ilaster de andre og flyet triller af. Du returnerer til manifest og
siger, at du ikke kom med fordi, der var en instruktør, der forsinkede dig. Det tager manifest til efterretning og
meddeler dig, at det bliver så 160 kr.! Diskuter dette scenarie
25. Hvornår må du begynde at arbejde med free fly momenter?
http://www.lfrni.dk/fald_udvalg/leksikon.htm
Link til faldskærmsleksikon.
Rækkefølge ved exit. Trackretninger efter div. manøvrer?
DFU PA
1. udg.
PA-GB1a.
FEB 2006
FORHOLD VED ULYKKER/HÆNDELSER
planlagt.
3. a.
b.
4. a.
b.
7. a.
b.
c.
d.
havarigruppe.
1
DFU PA
PA-GB1a.
FEB 2006
1. udg.
8.
Dødsfald og
HÆNDELSE alvorlige
skader/
kvæstelser.
(Havari)
AKTION
ydes.
udstrækning
112 alarme- Ja
res og jf.
pladsens
beredskabsplan.
Havari
Ja
gruppen
tilkaldes.
Foto af grej Ja
og omstændigheder.
Pårørende
politiet
Ja, straks.
Klub- og
orienteres
telefonisk.
hændelsen
berettes.
formand er
orienteret
Fejlfunktioner med
brug af
reserve.
Fejlfunktioner med
uddan. ell.
sik.mæssig
betydning.
Hændelse,
I mulig
Hvis
udstrækning nødvendigt
Ja
Hvis
nødvendigt
Hvis
nødvendigt
Nej
Hvis
nødvendigt
Nej
Hvis
nødvendigt
Normalt ikke
Normalt ikke
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja, hvis
muligt
Ja, hvis
muligt
Ja, evt. efter
aftale med
politiet
Nej
Hvis
nødvendigt
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja, straks.
Skriftligt,
inden 60
timer efter
hændelsen
Skadesanmeldelse
rekvireres
snarest.
Inden 48
timer efter
hændelsen
Skriftligt,
inden 48
timer efter
hændelsen
Skriftligt,
inden 48
timer efter
hændelsen
Hvis
nødvendigt
lægebehandling.
Skade på 3.
mand ell. 3.
mands ejendom.
2
Ja, hvis
muligt
DFU PA
1. udg.
PA-GB1a.
FEB 2006
9. I DFU´s havarigruppe kontaktes den person, der bor nærmest havaristedet. Kan
vedkommende ikke kontaktes prøves en af de andre, indtil én kan komme.
Havarigruppen består af:
NAVN
John Mathiesen
Dan Vendelbo
Thomas Vince
ADRESSE
Gyvellunden 86
6800 Varde
(Sydvestjylland)
Skovvej 40
4622 Havdrup
(Sjælland)
Frederikssundsvej
55,4 tv 2400 Kbh.
TLF.
75224776
Arb.76541352
MOB.
TLF.
24814176
MAILADRESSE
[email protected]
46186909
[email protected]
26270527
[email protected]
Hans Otto Larsen Gudrunvænget 11
5200 Odense
66182298
20842298
[email protected]
Stiig Ørndrup
Frejasvej 2
3400 Hillerød
48255899
20912829
[email protected]
Hans Carøe
Buntmagervej 4
8900 Randers
86420620
23308892
[email protected]
Det skal indskærpes, at det er meget vigtigt at underrette DFU om hændelser så
hurtigt som muligt.
3
VED HAVARI
(STÆVNER)
BEVAR RO OG OVERBLIK
STANDS ULYKKEN
INFORMER/KONTAKT INS I
(eller anden ansvarlig instruktør, hvis det er et C-stævne)
1. Tænd 2 elevradioer og hent nødhjælpstasken. Sørg for at en radio gives til INS I og behold den
anden.
2. INS I tackler det videre forløb.
3. INS I beder dig om at ringe til FALCK: 98 12 22 22
Når du har ringet sørger du for at INS I får besked om at alarmering er sket.
Du sender to mand til porten i en bil. Den ene skal stiller sig ud på Lufthavnsvej for at dirigere
ambulance til porten. Ved porten står den anden og holder denne åben for ambulancen. Ambulancen
dirigeres til havaristed.
4. INS I beder dig eventuelt om at standse stævnet. Dette betyder at du standser eventuelt ventende fly
med springere, samt at du kontakter tårn (eller bruger flyradio) og beder dem om at kontakte fly i luften
og beordre dem til at indstille afsætning af begyndere.
5. INS I beder dig eventuelt om at kontakte tårn og rekvirere lægehjælp fra Flyvestationens beredskab.
Ring til tårnet på telefon 98 17 23 14, hvis der er anden flytrafik. Er det en rolig dag, da kan tårnradio
benyttes.
6. Hold springere og eventuelle tilskuere ved pakkeområdet. Undlad enhver diskussion eller snak med
personer som ikke er involveret i undsætning. Stands eventuel ”uro. Bliv ved radioer og telefon.
Reservetræk.
1. Informer straks INS I.
2. INS I eller du kontakter tårn og melder at der er et reservetræk.
3. Observer springer.
Observer hovedskærm
Observer free-bag
4.
Vurder situationen og
Gør evt. en vogn, 2 radioer og nødhjælpstaske klar.
5.
Efter landing informeres tårn og skærm, free-bag og springer eftersættes.
Udelanding
(Udenfor ”grønt område)
1. Informer straks INS I
2 Vurder, hvor landingen vil finde sted.
Gør 2 radioer klar.
3. Send bil afsted .
En radio i bilen og en radio åben hos dig.
Tabt materiel.
Ethvert – gentager ethvert tab af meteriel fra luften SKAL meldes til Tårn eller vagt,
Hav altid mobilteleofon med.
DFU PA
1. udg.
PA-UB1.a.
FEB 2006
DE OTTE LEVELS I AFF-UDDANNELSEN
Level 1 (med 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – heading – observationscirkel – 3
dummytræk – observationscirkel – højdetjek – vinke af i 1.675 meter (5.500 f) inden
træk.
Level 2 (med 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 2 dummytræk –
observationscirkel – 90 grader drej venstre - højdetjek – 90 grader drej højre –
højdetjek - vinke af i 1.675 meter (5.500 f) inden træk.
Level 3 (med 1 - 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 1 dummytræk
– højdetjek – 2 x hæl klik – højdetjek – soloflyvning - vinke af i 1.675 meter (5.500 f)
inden træk.
Level 4 (med 1 - 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 90 til 180
grader drej højre eller venstre - højdetjek – 90 til 180 grader drej højre eller venstre –
inden træk.
Level 5 (med 1 AFF-instruktør): Stabilt exit – observationscirkel – 270 til 360 grader
drej højre og venstre - højdetjek – 270 til 360 grader drej højre og venstre –
inden træk.
Level 6 (med 1 AFF-instruktør): Solo stabilt exit – heading - backloop – højdetjek –
backloop – højdetjek – stop i 1.825 meter (6.000 f) - track i 3 til 5 sekunder - vinke
af i 1.375 meter (4.500 f) inden træk.
Level 7 (med 1 AFF-instruktør): Solo exit – heading - backloop – højdetjek – 360
grader højre og venstre drej – højdetjek – 360 grader venstre og højre drej - track i
3 til 5 sekunder – højdetjek - vinke af i 1.225 meter (4.000 f) inden træk.
Level 8 (med hopmester, hvis ikke godkendt til spring uden hopmester): Almindelig
exit fra 1.000 meter (3.300 f) – med træk efter 5 sekunders frit fald.
Dansk Faldskærms Unions
SKÆRMFLYVNINGSMANUAL
FOR ELEVER
Introduktion
I dag er det yderst sjældent faldskærmsudstyret, der har ansvaret for
faldskærmsulykker.
Det er ofte i en fuldt fungerende hovedskærm, at skaderne sker – og som oftest
ved springerens kontakt med jorden – landingen.
Netop sikker skærmflyvning og landing er temaet for denne skærmflyvningsmanual. Målgruppen er alle faldskærmselever frem til erhvervelse af C-certifikat.
Manualen består af en teoretisk del og en praktisk del. Hvert teoriafsnit afsluttes
med nogle spørgsmål, som du kan besvare sammen med din instruktør. Den
sidste del af manualen beskriver nogle praktiske øvelser, som skal udføres i dine
spring. Aftal med din instruktør før hvert spring, hvilken øvelse, du skal lave, og
husk at få feedback og godkendelse bagefter.
For automat-manuel elever passer staderne i skærmflyvningsmanualen med
staderne i den øvrige uddannelse.
For AFF-elever er stade II i denne manual tiltænkt AFF Level I-VII.
Selvom manualen primært er beregnet til undervisning af faldskærmselever, kan
certifikatspringere med fordel udføre øvelserne, bl.a. ved køb af ny skærm for at
lære denne at kende på en hurtig og sikker måde.
God fornøjelse med sjov og sikker skærmflyvning!
Denne skærmflyvningsmanual eller dele heraf kan frit kopieres og distribueres.
Dansk Faldskærms Union, Instruktørudvalget (IU), Marts 2006.
2
Indholdsfortegnelse
STADE I ...........................................................................................................................................5
SKÆRMFLYVNING..........................................................................................................................6
Styringsprincipper ...................................................................................................................6
Flyveplan .................................................................................................................................8
LANDING .....................................................................................................................................11
Finale.....................................................................................................................................11
Flare ......................................................................................................................................12
Landefald ...............................................................................................................................13
SIKKERHED..................................................................................................................................14
Forhindringer ........................................................................................................................14
STADE II ....................................................................................................................................15
SKÆRMFLYVNING........................................................................................................................16
Flyveplan ...............................................................................................................................16
Styring....................................................................................................................................22
LANDING .....................................................................................................................................25
Landingsprioriteter ................................................................................................................25
Typiske landingsproblemer....................................................................................................27
SIKKERHED..................................................................................................................................29
Turbulens ...............................................................................................................................29
Landingsrunde .......................................................................................................................30
STADE III ..................................................................................................................................31
SKÆRMFLYVNING........................................................................................................................32
Flyveplan ...............................................................................................................................32
LANDING .....................................................................................................................................34
Andre landingsretninger ........................................................................................................34
SIKKERHED..................................................................................................................................35
Flere skærme i luften .............................................................................................................35
ØVELSER......................................................................................................................................37
INTRODUKTION TIL ØVELSER .......................................................................................................38
II-A
FLARE-ØVELSER............................................................................................................39
II-B
FLYVEPLAN ...................................................................................................................40
II-C
GRØN OG GUL ZONE ......................................................................................................41
III-A
STALL ...........................................................................................................................42
III-B
FLARE FRA GUL ZONE ....................................................................................................43
III-C
RØD ZONE .....................................................................................................................44
III-D
NØDFLARE ....................................................................................................................45
III-E
SIDEVINDSLANDING ......................................................................................................46
3
Stade I
5
Stade I
Skærmflyvning
Skærmflyvning
Styringsprincipper
I modsætning til de første faldskærme, som var runde og kun kunne styres
meget lidt, kan en moderne, firkantet faldskærm styres til en præcis landing.
Grundlæggende er det enkelt at styre faldskærmen – træk i det venstre
styrehåndtag for at dreje til venstre, og træk i det højre for at dreje til højre.
Styrehåndtagene er forbundet til styrelinerne, som sidder fast på bagkanten af
faldskærmen i hver sin side. Når du trækker i et styrehåndtag, trækker du derfor
den ene side af bagkanten ned og bremser dermed den side af faldskærmen.
Resultatet bliver, at faldskærmen drejer, så længe du holder styrehåndtaget
trukket ned. Når du igen fører styrehåndtaget op, så du ikke længere har trukket
bagkanten af skærmen ned, vil du igen flyve ligeud.
Jo længere ned, du trækker styrehåndtaget, jo hurtigere drejer skærmen.
Figur 1: Træk i et styrehåndtag for at dreje skærmen til den side
6
Stade I
Skærmflyvning
Når du trækker i styrehåndtaget og skærmen drejer, stiger din hastighed nedad
samtidigt. Jo mere, du drejer, jo hurtigere synker du. Det er bl.a. derfor, det er en
dårlig ide at dreje i lav højde. Det kommer der mere om senere.
Opgaver:
Hvordan får du faldskærmen til at dreje?
Hvad gør faldskærmen, samtidigt med at den drejer?
7
Stade I
Skærmflyvning
Flyveplan
Det er sikrest at lande på springpladsen, da dette altid er et stort åbent område
uden forhindringer. Desuden lander du tæt på instruktører og andre springere,
som kan være behjælpelige, hvis der opstår problemer i landingen.
For at kunne lande på springpladsen, laver du på forhånd en plan for, hvordan
du vil flyve fra det punkt, hvor du springer af flyveren, og til du står på jorden.
Denne plan kaldes en flyveplan og er i princippet det samme, som piloter laver
før en flyvetur.
På stade I består det at lave en flyveplan i, at du sammen med din instruktør
udpeger de steder, hvor du skal være i nogle bestemte højder. Senere lærer du,
hvordan du selv laver flyveplanen og tilpasser den til de faktiske forhold.
Det mønster, du flyver fra 300 meters højde og til du er landet, kaldes for
landingsrunden, hvor du først flyver i medvind, derefter i sidevind og til sidst i
modvind. Disse tre dele kaldes henholdsvis medvindsbenet, sidevindsbenet og
finalen.
Hvordan landingsrunden nøjagtigt ser ud, afhænger af vindforholdene. På Figur
2 er vist et eksempel på en landingsrunde.
Figur 2: Eksempel på landingsrunde
8
Stade I
Skærmflyvning
Som du kan se på figuren, starter din landingsrunde i medvind i 300 meters
højde (medvindsbenet) og slutter med finalen i modvind fra 100 meters højde.
Disse to højder er de vigtigste at huske på stade I.
For at kunne styre faldskærmen hen til starten af landingsrunden (også kaldet
”300 meter-punktet”), er det en fordel at have udpeget et punkt midt mellem
dette og det sted, hvor springer af flyveren. Dette punkt skal du være over, når
du er midt mellem udspringshøjden og jorden. På den måde har du noget at
styre efter, inden du skal starte landingsrunden.
En god huskeregel er: ”Halvvejs nede, halvvejs hjemme”. Når du har fløjet
halvdelen af højden, skal du altså også have fløjet halvdelen af afstanden hen
mod landingspunktet.
Din instruktør vil gennemgå flyveplanen med dig før hvert spring, så du ved,
hvor du skal være i de forskellige højder. Hvis der er områder i nærheden af
springpladsen, som du ikke må flyve over, gennemgår I også disse. Det kan fx
være vand, startbaner, bygninger, el-ledninger eller andre forhindringer.
Under selve springet gælder det om at holde sig så præcist til flyveplanen som
muligt. Det er særligt vigtigt, at du sørger for ikke at komme for tidligt hen til
dine punkter. Du skal altså hele tiden flyve sådan, at så længe du er over 300
meter, så skal du flyve i medvind for at komme hen til dit 300 meter-punkt. Det
samme gælder selvfølgelig for ”halvvejs nede, halvvejs hjemme”-reglen: Du må
først være halvvejs hjemme, når du er halvvejs nede.
Mens du flyver i skærmen, kan du ikke mærke, om du flyver i medvind eller
modvind. Du er altså nødt til at bruge andre metoder til at finde ud af, hvilken
vej, det blæser. Det letteste er at kigge på vindposen på flyvepladsen eller på flag
eller røg.
En anden metode til at finde vindretningen er at kende den på forhånd. Det kan
du gøre inden springet ved på jorden at stille dig med vinden i ansigtet lige
inden springet og lægge mærke til, hvor solen er. Når du under springet flyver
sådan, at solen står samme sted, flyver du i modvind. Hvis du fx kigger direkte
mod solen, når du får vinden i ansigtet, ved du, at du skal flyve mod solen, når
du er på finale. Husk, at dette kun kan bruges, hvis du gør det lige inden
springet, da solen flytter sig i løbet af dagen, og da vinden også kan ændre
retning.
I dine første spring får du en radio på, og en instruktør hjælper dig med
styringen. Du skal dog selv så vidt muligt styre faldskærmen, og instruktøren
siger kun noget, hvis det er nødvendigt.
9
Stade I
Skærmflyvning
Figur 3: Flyveplan med udhopspunkt (U), ” halvvejs nede, halvvejs hjemme” (½),
landingsrunde, landingspunkt (X) og forbudt område
Opgaver:
Brug et luftfoto af springpladsen til at besvare følgende
spørgsmål:
Hvor er landingspunktet?
Hvor skal du være i 300 m og 100 m?
Hvor er ”halvvejs nede, halvvejs hjemme”?
Hvad er vindretningen?
Hvad er landingsretningen?
Er der områder, som du ikke må flyve over?
10
Stade I
Landing
Landing
Finale
Landing med en faldskærm er som regel stille og rolig, hvis det bliver gjort
rigtigt. Din landing starter allerede i 100 meters højde, når du går på finale. En
god finale består af følgende:
Armene helt op: I selve landingen er det muligt at lave faldskærmens fart om til
opdrift, så du både bremser farten fremad og farten mod jorden på samme tid.
Dette kaldes flare, og for at få et godt flare, er det nødvendigt at have så meget
fart på skærmen som muligt inden selve opbremsningen. Farten opnås ved at
løfte armene helt op, så du ikke bremser faldskærmen.
Samlede og let bøjede ben: Det tager lang tid at lære at lave den perfekte
landing, og af og til vil du opleve, at du ikke lander så blødt, som du gerne ville.
Ved at holde benene helt samlede, dvs. både fødder og knæ samlede, og bøje let i
knæene, er du bedst muligt forberedt til landingen. Det er vigtigt at holde denne
stilling hele vejen ned, indtil du står på jorden.
Modvind: Den bedste retning at flyve i under landing, er i modvind. Ved at flyve
i modvind, bliver din hastighed i forhold til jorden mindst mulig. Det er en fordel
i landingen, da det så bliver væsentligt lettere at bremse faldskærmen til en blød
landing.
Kun små korrektioner: Det kan godt være nødvendigt at styre en lille smule,
mens du er på finale. Det kan fx være, at faldskærmen drejer lidt, så du bliver
nødt til at styre lidt den modsatte vej for at holde retningen i modvind. Det kan
også være, at du har retning direkte mod en forhindring. Hvis du drejer, mens
du er på finale, er det vigtigt, at drejene udføres med små korrektioner, hvor
styrehåndtagene ikke på noget tidspunkt kommer under skulderhøjde. Grunden
er, at drej får faldskærmen til at synke hurtigere og samtidigt gør det sværere at
få en god landing.
Opgaver:
Hvad består en god finale af?
Vis den korrekte kropsstilling under finalen.
11
Stade I
Landing
Flare
For at få en god landing, er det vigtigt med både en god finale og et godt flare,
som er den sidste opbremsning af skærmen, lige inden du står på jorden. Et flare
udføres ved at føre styrehåndtagene helt i bund med en jævn og rolig bevægelse
langs kroppen. Start bevægelsen i 3-5 meters højde. Højden bedømmes lettest
ved at kigge frem mod horisonten i stedet for lige ned mod jorden.
Hvis du har radio på, vil instruktøren tælle ned fra 3 for at forberede dig på det
rigtige tidspunkt for dit flare, dvs.: ”3 – 2 – 1 – Flare”. Du må først begynde dit
flare, når instruktøren siger ”Flare”, også selvom du synes, at jorden er tæt på.
Det er ikke sikkert, at der tælles jævnt og rytmisk ned, så hold dig klar, så snart
instruktøren begynder nedtællingen.
Hvis du kommer til at flare for højt, er det vigtigt at holde hænderne nede. Det
får faldskærmen til at stoppe helt op og derefter synke langsomt mod jorden.
Opgaver:
Vis et godt flare.
Hvor skal du kigge hen for at bedømme den rigtige højde at
starte dit flare i?
12
Stade I
Landing
Landefald
Selvom du har lært, hvordan du både laver en god finale og et godt flare, kan du
alligevel risikere, at din landing bliver hårdere end forventet. Ved at lave et
landefald, kan du undgå skader selv ved hårde landinger.
Et landefald virker på den måde, at det fordeler energien fra faldet over længere
tid og over mere af kroppen, i stedet for at det hele kommer i ét kraftigt stød i
benene.
Det vigtigste ved et landefald er at holde fødderne og knæene helt samlede. Hold
desuden albuerne ind til kroppen og behold styrehåndtagene i hænderne. Vend
den ene side lidt til landingsretningen og rul faldet af fra fødderne til siden af
knæene og hofterne og over den modsatte skulder.
Det lyder måske umiddelbart kompliceret at lave et landefald, men når din
instruktør har vist dig det, og du selv har prøvet det nogle gange, er det faktisk
ret enkelt.
Opgave:
Vis et korrekt landefald.
13
Stade I
Sikkerhed
Sikkerhed
Forhindringer
Selvom næsten alt går, som det skal, kan du stadig risikere at havne i en
situation, hvor du ikke kan lande i et åbent område. Tal altid med din instruktør
om, hvor der er forhindringer, når I sammen laver flyveplanen, så du kan undgå
at komme i nærheden af dem.
Nogle af de forhindringer, der er størst risiko for at lande i, er el-ledninger, vand
eller træer, som bliver gennemgået her:
El-ledninger: Hvis du ikke kan undgå at lande i el-ledninger, er der størst chance
for at glide ned imellem dem, hvis du gør dig så lang og smal som muligt med
armene og benene samlede og strakte. Hvis du bliver hængende i ledningerne
må du ikke foretage dig noget, men skal afvente hjælp.
Vand: På springpladser, som ligger tæt ved vand, kan det være obligatorisk at
have redningsvest på under springet. Hvis du ikke kan undgå at lande i vand,
kan du forberede dig på at komme hurtigt ud af seletøjet ved at løsne din
brystrem inden landingen. Land derefter normalt, det vil sige i modvind og med
et normalt flare. Når du er landet, blæser du en eventuel redningsvest op, tager
seletøjet af og svømmer mod land. Lad skærmen ligge i vandet.
Træer: Hvis du ikke kan undgå at lande i træer, gælder det om at beskytte de
steder, hvor en gren kan sætte sig fast, dvs. mellem benene og under armene.
Dette gør du ved at krydse armene, knytte hænderne med styrehåndtagene i og
lægge dem ind i armhulerne, og ved at samle benene og bøje dem let. Beskyt
ansigtet ved at holde albuerne op foran hovedet. Hvis du bliver hængende i
træerne, må du ikke foretage dig noget, men skal afvente hjælp.
Opgaver:
Vis den korrekte kropsstilling ved landing i el-ledninger.
Vis den korrekte kropsstilling ved landing i træer.
Hvad skal du gøre, hvis du er landet i el-ledninger?
Hvad skal du gøre, hvis du er landet i vand?
Hvad skal du gøre, hvis du er landet i træer?
14
Stade II
15
Stade II
Skærmflyvning
Skærmflyvning
Flyveplan
På stade I fik du flyveplanen af din instruktør. Nu bliver du selv i stand til at lave
planen og vurdere den, så du bliver endnu bedre til at lande, hvor du vil.
Ud over 300 m- og 100 m-punkterne er flyveplanen blevet udvidet med følgende:
Åbningspunktet, som er der, hvor du åbner din skærm. Da du driver med
vinden i fritfald, er dette punkt ikke det samme som udhopspunktet.
Holdeområdet, som er det område, hvor du kan lave skærmflyvningsøvelser og
flyve rundt og nyde udsigten, samtidig med at du er sikker på, at du kan nå hjem
og få en god landing. Det er også i dette område at dit ”halvvejs nede, halvvejs
hjemme”-punkt ligger.
Tegn flyveplanen
Det er nemmest at lave flyveplanen ved at tegne den ind på et luftfoto over
pladsen. Start bagfra, dvs. tegn først finalen ind, så landingsrunden og til sidst
resten af flyveplanen, indtil du ender ved åbningspunktet.
Finalen er det sidste stykke fra 100 meters højde til landing, hvor der flyves i
modvind. Hvor lang finalen er, afhænger bl.a. af hvor hurtigt skærmen flyver, og
hvor meget det blæser. På en helt vindstille dag kan du som tommelfingerregel
regne med, at du flyver ca. 200-250 meter fremad fra 100 meters højde. Hvis det
blæser, bliver finalen kortere. Hvis det blæser så meget, at du ikke kan flyve
fremad i modvind, er det meget enkelt at tegne flyveplanen: Lad være, og bliv på
jorden!
Når du har tegnet finalen ind, går du videre til sidevindsbenet. I vindstille vejr
vil sidevindsbenet have samme længde som finalen. Hvis der er vind, vil
sidevindsbenet typisk være lidt længere end finalen, fordi du flyver i sidevind i
stedet for i modvind.
Indtegn til sidst medvindsbenet på samme måde. Hvis det er vindstille, vil
medvindsbenet have samme længde som finalen og sidevindsbenet. Hvis det
blæser, bliver medvindsbenet længere.
De følgende figurer viser landingsrunderne i vindstille vejr, middel vind og
kraftig vind. Læg mærke til, at sidevindsbenet også bliver kortere, når det blæser.
Det skyldes, at du er nødt til at dreje skærmen lidt op mod vinden for at flyve på
tværs (dette kaldes i øvrigt at krabbe). Hvis du bare vendte siden til vinden, ville
du blive skubbet længere væk fra dit landingspunkt.
16
Stade II
Figur 4: Vindstille
Skærmflyvning
Figur 5: Middel vind
Figur 6: Kraftig vind
Når landingsrunden er tegnet ind, tegner du holdeområdet. Som nævnt er
holdeområdet det område, hvor du flyver fra åbning af skærmen til du starter
din landingsrunde. Det er også her, du laver dine skærmflyvningsøvelser.
Holdeområdet er meget bredt i starten, lige efter at du har åbnet skærmen, og
bliver smallere, jo længere ned og tættere på landingspunktet du kommer, lidt
som en tragt. Jo mere erfaren du bliver, jo større fleksibilitet har du mht.
holdeområdets størrelse. Det vigtige er, at du har et område at flyve i, så du så
præcist som muligt kan ramme dit 300 m-punkt.
Der kan være lokale bestemmelser eller forhold som gør at holdeområdet er
begrænset eller bestemt på forhånd. Husk derfor stadig at tale med din instruktør
om, hvorvidt der er områder, som du ikke må flyve over.
Figur 7: Flyveplan med åbningspunkt (Å), holdeområde, ” halvvejs nede, halvvejs
hjemme” (½), landingsrunde, landingspunkt (X) og forbudt område
17
Stade II
Skærmflyvning
Vurder flyveplanen
Det kan måske ikke lade sig gøre at følge din flyveplan til punkt og prikke.
Jordvinden og/eller højdevinden1 kan ændre sig, efter du er gået i flyveren,
udhopspunktet bliver ikke som forventet, eller åbningspunktet er ikke som
planlagt. Derfor er det vigtigt, at du er parat til at ændre din flyveplan undervejs,
og at du løbende vurderer den, mens du hænger i skærmen.
Lige efter åbningen kontrollerer du din skærm, at du er over dit planlagte
åbningspunkt og at vinden er som forventet. Hvis du ikke er over dit planlagte
åbningspunkt, eller vinden har ændret sig, må du tilpasse din flyveplan.
Ændring af vindretning
Hvis vinden ændrer retning, er det nødvendigt at vælge et nyt holdeområde og
en ny landingsrunde, som passer med den nye vindretning.
Et eksempel: Vinden ændrer retning fra vest til sydvest. Hvis vinden kom fra
vest, da du lavede din flyveplan, ligger holdeområdet vest for landingspunktet
og finalen øst for som på Figur 7. Hvis vinden ændrer retning til sydvest, flytter
holdeområdet til sydvest, og finalen til nordøst, som det er vist på Figur 8.
1
Vindens retning og styrke i højden er ofte anderledes end vindens retning og styrke ved jorden.
18
Stade II
Skærmflyvning
Figur 8: Ny flyveplan, der passer til den nye vindretning
Når du kommer til dit nye holdeområde, så vurder flyveplanen igen.
Ændring af vindretning og -styrke
Ændringer i vindhastigheden, specielt hvis vindretningen også ændrer sig,
overrasker ofte springere og giver udelandinger. Start altid med at tilpasse din
flyveplan til vindretningen og vurder derefter vindhastigheden.
Hvis vinden viser sig ikke at være så kraftig som du regnede med, har du ikke så
meget ”vind i ryggen hjemad”. Det betyder, at du kan få svært ved at nå helt
hjem til dit landingspunkt. I sådan et tilfælde er det vigtigt at bruge dit ”halvvejs
nede, halvvejs hjemme”-punkt til at vurdere, om du kan nå hen til dit 300 mpunkt og starte din landingsrunde der, hvor du har planlagt. Hvis ikke, må du
19
Stade II
Skærmflyvning
vælge et andet sted at lande. Jo før, du tager beslutningen om at lande et sikkert
sted frem for at forsøge at nå hjem, jo større er dine chancer for at få en god
landing. Sørg derfor altid for have udpeget et område, hvor du er sikker på at
kunne lande, i senest 500 meters højde.
Udover at det bliver sværere at nå hjem, hvis vinden ikke er så kraftig, som du
regnede med, skal du også huske at tilpasse landingsrunden: Finalen bliver
længere, og medvindsbenet bliver kortere. Tilsammen betyder det, at du skal
flytte landingsrunden længere bag ved landingspunktet, end da du tegnede
flyveplanen.
Hvis vinden omvendt er kraftigere, end du regnede med, gælder naturligvis det
modsatte. Her skal du sørge for ikke at flyve for hurtigt hjem – brug ”halvvejs
nede – halvvejs hjemme”-reglen. Du skal også tænke på, at din landingsrunde
skal ændres, så dit medvindsben bliver længere og finalen kortere.
Ændring af landingsrunde
Mellem ”halvvejs nede, halvvejs hjemme” og starten af landingsrunden vurderer
du, om du kan følge din landingsrunde uden risiko for at støde sammen med
andre skærme. Hvis ikke, så vælg et andet sted at lande ved at forskyde
landingsrunden.
Som nævnt landes der som hovedregel i modvind. Hvis vinden er svag, kan
vindposen dog godt flytte sig temmelig meget fra side til side, og så er det ikke
nemt at bruge den til at finde vindretningen med. Hvis det er tilfældet, så følg de
andre springeres landingsretning. Hvis du lander først, så brug en
”gennemsnitsretning” i stedet for at justere landingsretningen hele vejen ned.
Hvis klubben bruger en pil eller et ”landings-T” til at angive landingsretningen,
så følg denne. En pil bruges til at angive den retning, du skal lande i, og et T
lægges, så det læses rigtigt, når du lander.
20
Stade II
Skærmflyvning
Opgaver:
Indtegn følgende på et luftfoto af springpladsen, så det passer
med vindforholdene:
Landingspunktet
Vindretningen
Landingsretningen
Landingsrunden
”Halvvejs nede, halvvejs hjemme”-punktet
Åbningspunktet
Holdeområdet
Fortæl hvordan du vil håndtere følgende ændringer:
Vinden har ændret retning eller styrke
Åbningspunktet er anderledes end forventet
Du har fløjet i en forkert retning
21
Stade II
Skærmflyvning
Styring
Du opnår fuld kontrol over skærmen ved at kunne flyve den i hele dens
styreområde mellem fuld fart og fuld brems. Styreområdet er inddelt i 3 zoner, så
det er nemmere at forstå og arbejde med. De 3 zoner er benævnt grøn, gul og rød
zone.
Figur 9: Grøn, gul og rød zone
Grøn zone
Dette er området fra, hvor skærmen flyver med fuld fart, til den er bremset en
smule op. Starten af grøn zone er der, hvor du begynder at kunne styre skærmen
med styrehåndtagene. Dette punkt er vigtigt, da det også er starten af dit flare.
Slutningen af grøn zone er, når styrehåndtagene er ud for skuldrene.
Når du har styrehåndtagene helt oppe, hænger styrelinerne i en bue. Der er altså
lidt ”frigang” inden starten af grøn zone, hvor styrelinerne bliver strakte, og
halen på skærmen begynder at bevæge sig.
Når du flyver ligeud i grøn zone, har du begge hænder i grøn zone og har
dermed bremset skærmen lidt op. Du vil svinge en smule fremad under
skærmen, hvis du trækker styrehåndtagene hurtigt ned i grøn zone.
Hvis du har det ene styrehåndtag helt oppe og det andet i grøn zone, vil du
bremse skærmen lidt i den ene side og dermed dreje langsomt til denne side.
De små korrektioner, som du kan lave, når du er på finale, foregår udelukkende i
grøn zone, altså med styrehåndtagene over skulderhøjde.
22
Stade II
Skærmflyvning
Gul zone
Gul zone starter, hvor grøn zone slutter, altså med styrehåndtagene ud for
skuldrene. Slutningen af gul zone er, når styrehåndtagene er ud for navlen.
Med begge styrehåndtag i gul zone vil skærmens hastighed både fremad og
nedad være cirka det halve af fuld fart.
At flyve skærmen i gul zone giver flere fordele. Når du skal orientere dig efter
åbning af skærmen, kan du flyve i gul zone. Du vil da have næsten dobbelt så
lang tid til at vurdere, om din flyveplan holder eller skal ændres.
Drej med begge styrehåndtag i gul zone giver et fladere drej, hvilket betyder, at
du ikke taber så meget højde. Dette kan være en stor fordel, hvis du i
nødstilfælde har brug for at ændre din retning, men ikke har ret meget højde til
at gøre det.
Rød zone
Denne zone starter fra slutningen af gul zone, som er ud for navlen. Rød zone
slutter der, hvor skærmen flyver så langsomt, at der ikke længere er opdrift,
hvilket også kaldes, at faldskærmen ”staller”2. En elevskærm er designet til
næsten ikke at kunne stalle, så i en elevskærm er slutningen af rød zone, når
styrehåndtagene er helt nede.
Ved flyvning og drej på meget dybe brems, altså i slutningen af rød zone, skal
der ikke meget til, før skærmen staller i den ene side, og du ender med snoninger
på en ellers perfekt skærm, så vær forsigtig, når du flyver i rød zone.
Kraftige drej
Indtil videre har du kun hørt om drej, hvor begge styrehåndtag har været i
samme zone. Ved at have styrehåndtagene i forskellige zoner, kan du opnå
kraftigere drej.
Hvis du har det ene styrehåndtag i området med frigang før grøn zone starter og
det andet i slutningen af rød zone, drejer skærmen så hurtigt, som den kan ved
brug af styrehåndtag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du nemt mister
orienteringen og taber meget højde ved kraftige drej. Husk derfor altid at
orientere dig efter andre skærme i luften og lav disse drej i holdeområdet, hvor
der er højde til det. Kraftige drej skal ikke bruges, når der er mange skærme i
luften omkring dig.
2
”Staller” udtales på engelsk, lidt i retning af ”stårler”
23
Stade II
Skærmflyvning
Opgaver:
Hvor starter og slutter grøn, gul og rød zone (forklar og vis)?
Hvordan flyver og drejer skærmen i grøn, gul og rød zone?
Hvornår vil du flyve og dreje i grøn, gul og rød zone?
24
Stade II
Landing
Landing
Landingsprioriteter
Mange ulykker sker i landingen på grund af forkerte beslutninger i sidste øjeblik.
Ved at vide, hvad der er vigtigst, når du lander, kan du træffe den rigtige
beslutning i tide og lande sikrest muligt uanset omstændighederne.
Landingsprioriteterne er:
1. Land med skærmen over hovedet
2. Land i et åbent område
3. Land i modvind
Land med skærmen over hovedet
Når du lander er det vigtigste, at din hastighed nedad mod jorden er så lav som
muligt. Som tidligere nævnt øger du din hastighed nedad, når du drejer. Sørg
derfor for at holde skærmen vandret gennem hele dit flare indtil du står stille på
jorden. Dette gør du ved hele tiden at holde skærmen over hovedet og flyve
ligeud.
Hvis du ikke kan få skærmen op mod vinden, så bevar roen, og hold skærmen
over hovedet. Et godt gennemført flare og et landefald er meget mere sikkert end
et lavt drej.
Kort sagt: Start aldrig et drej du ikke kan gennemføre før kontakt med jorden.
Figur 10: Land med skærmen over hovedet
25
Stade II
Landing
Land i et åbent område
Landing på eller ind i en forhindring kan resultere i skader. Land derfor i et
åbent område. Tænk fremad, og vær sikker på, at dit forventede landingsområde
er fri for forhindringer.
Sørg for at have lagt en flyveplan og besluttet dig for dit endelige
landingsområde senest i din ”halvejs nede/halvejs hjemme”-højde. Så mindsker
du risikoen for at skulle lande i et område med forhindringer.
Hvis du får brug for at ændre dit landingsområde, mens du er i luften, så vælg
det størst mulige med færrest forhindringer. Så har du stadig plads at lande på,
hvis du ikke rammer dit landingspunkt helt præcist.
Findes der alligevel en forhindring i dit landingsområde, og du har retning imod
denne, så kig hen mod, hvor der er åbent, og styr skærmen derhen.
Land i modvind
Det er klart at foretrække at lande i modvind, da din hastighed hen over jorden
hermed bliver lavest. Desuden er risikoen for sammenstød meget mindre, hvis
alle lander i samme retning. I stedet for at tænke på et landingsområde du vil
lande i, så tænk hellere på det som en landingsbane. Hvis alle har en
landingsbane med samme retning, er det lettere at undgå sammenstød under
landingen.
At lande i modvind skal ikke forsøges på bekostning af de andre
landingsprioriteter. Mange springere er kommet til skade ved en fejlvurdering og
et lavt drej.
For at opsummere: Land i modvind, når det er sikkert at gøre det og de to første
prioriteter er overholdt.
Opgaver:
Hvad er de 3 landingsprioriter?
Forklar dem hver især.
Forklar rækkefølgen.
26
Stade II
Landing
Typiske landingsproblemer
Det er sjældent, at alle landinger bliver helt perfekte. Ved at kende til de typiske
problemer og vide, hvordan du håndterer eller helt undgår dem, bliver du bedre
til at lande.
Det er meget normalt at opleve en eller flere af følgende problemer i landingen,
men disse kan nemt afhjælpes. Hvis dit problem varer ved, så bed nogen om at
videofilme nogle af dine landinger. Dette er et fremragende værktøj til at se,
hvad der virkelig er sket, hvilket måske er forskelligt fra din egen opfattelse.
Højt eller lavt flare
Det er meget almindelig at komme til at flare enten for højt eller for lavt, særligt i
de første spring. En måde du kan afhjælpe dette på er at kigge fremad i
horisonten. Ved at kigge fremad i stedet for nedad, er det nemmere at bedømme
din afstand ned til jorden.
Når du flarer, bremser du skærmens fart både fremad og nedad på samme tid, så
du svinger frem under skærmen og et kort øjeblik står næsten stille i luften. Et
godt flare sørger for, at det sker, lige præcis, når dine fødder rører jorden.
Arbejd med timingen af dit flare ved at lave øvelsesflare i holdeområdet (øvelse
II-a) for at lære, hvor lidt eller hvor meget, der skal til, før du svinger fremad og
står næsten stille i luften.
Du kan godt tilpasse dit flare, efter at du er startet på det. Hvis de sidste meter til
landing går hurtigt, skal den sidste del af dit flare foregå lidt hurtigere, og hvis
indflyvningen er langsom, så vent lidt med at flare den sidste del. Hvis du får
startet dit flare for højt, kan du også vente lidt med at flare det sidste. Har du
flaret helt, så hold hænderne nede og lav eventuelt et landefald.
Skævt flare
Et andet typisk landingsproblem er at flare skævt ved at trække det ene
styrehåndtag længere ned end det andet. Dette får skærmen til at dreje, og der er
en naturlig tendens til at tage en hånd ud til siden eller frem for at undgå at falde.
Dette trækker håndtaget endnu mere ned og forøger hastigheden på drejet.
Hvis du mærker, du er ved at dreje til den ene side under dit flare, så ret
skærmen op ved at flare lidt kraftigere i den modsatte side.
Delvist flare
Det er væsentligt for enhver god landing, at skærmen bliver flaret helt. Hvis du
ikke gennemfører dit flare helt, vil du fortsat flyve nedad mod jorden.
27
Stade II
Landing
Hvis du synes, det er svært at trække styrehåndtagene helt ned, så prøv at flare
med hænderne langs kroppen.
Opgaver:
Hvad kan du gøre, hvis du flarer for højt?
Hvad kan du gøre, hvis du flarer for lavt?
Hvad kan du gøre, hvis du flarer skævt?
28
Stade II
Sikkerhed
Sikkerhed
Turbulens
Hvis luften omkring faldskærmen er rolig, vil faldskærmen også flyve roligt.
Hvis luften derimod er urolig, vil det påvirke den måde, som faldskærmen flyver
på, og det kan i værste fald få skærmen til at kollapse eller tabe højde meget
pludseligt.
Urolig luft kaldes også turbulens, og det kan opstå på to forskellige måder –
termisk og mekanisk.
Termisk turbulens opstår, når luften nær ved jorden bliver varmet op, fx når
solen opvarmer asfalten på startbanen. Det får den varme luft til at stige til vejrs,
og som regel er denne luftstrøm mere eller mindre urolig. Termisk turbulens
findes ofte over mørke områder, som lettest bliver varmet op af solen, som fx
veje, startbaner eller skov.
Mekanisk turbulens er den form for urolig luft, der opstår, når vinden rammer
en forhindring, fx et hus eller nogle træer. Bag forhindringen ”laver vinden
krøller”. Den blæser i andre retninger end den retning, hvor den ellers kommer
fra, og der kan opstå ”lufthuller”. Jo mere det blæser, jo længere væk fra
forhindringen er der turbulens. På en dag med middel vind, vil turbulensen ofte
strække sig 10-20 gange forhindringens højde i vindretningen.
Hvis du flyver ind i turbulens vil du mærke, at skærmen flyver uroligt – den
”hopper” måske lidt, og hvis du kigger på skærmen, kan du som regel se, at
formen på den ændrer sig. Den bedste måde at flyve på i turbulens er at holde
retningen eller kun dreje ganske lidt. Det er også bedst at lade skærmen flyve så
hurtigt som muligt. Kort sagt: Flyv kun i grøn zone, hvis du flyver i turbulens.
Da turbulens kan få skærmen til at tabe højde meget pludseligt, er det vigtigt at
undgå turbulens tæt ved jorden. Sørg derfor altid for at lande i god afstand fra
bygninger og træer og aldrig bag ved dem i forhold til vindretningen. Skulle du
alligevel komme ind i turbulens i landingen, så vær forberedt på at lave et
landefald.
Opgaver:
Hvad er termisk turbulens, og hvor findes det typisk?
Hvad er mekanisk turbulens, og hvor findes det typisk?
Hvordan flyver man i turbulens?
Hvor skal man aldrig lande pga. risikoen for turbulens?
29
Stade II
Sikkerhed
Landingsrunde
Når flere springere skal lande i samme område, er det sikrest, at alle følger
samme mønster. På den måde er det lettere at forudsige, hvordan de andre
flyver, og risikoen for kollision bliver mindre.
Der vil altid være lokale regler på den springplads du springer på, så husk altid
at spørge den ansvarlige på springpladsen om dette, når du ankommer til et nyt
sted. Disse regler kan eksempelvis være, at du ikke må passere over bestemte
områder under en vis højde, eller at du ikke må komme for tæt på bygninger
eller træer under landingen.
Som hovedregel foregår landingsrunder med venstre drej. Dette kaldes også for
en ”venstrehåndsfinale”. Med det menes, at både når du drejer fra medvinds- til
sidevindsben og fra sidevindsben til finale, foregår det med venstredrej.
Det er dog ikke altid reglen om venstrehåndsfinale, der gælder. Forskellige
forhold på springpladsen eller vindforhold kan gøre, at der benyttes
højrehåndsfinale. Husk derfor altid at spørge.
Reglen om en fælles landingsrunde er indført for at forbedre sikkerheden, men i
nogle tilfælde kan det være mere sikkert ikke at overholde reglen. De tre
landingsprioriteter er til enhver tid vigtigere end hvilken retning, du drejer i din
landingsrunde.
Opgaver:
Beskriv forskellen på højre- og venstrehånds finale.
Hvorfor bruger man det?
Hvornår må du afvige fra den aftalte landingsrunde?
Hvilken landingsrunde er mest brugt?
30
Stade III
31
Stade III
Skærmflyvning
Skærmflyvning
Flyveplan
Præcisionstricket
At lande et bestemt sted er noget, der bør øves på hvert spring, uafhængigt af,
om du åbner skærmen det planlagte sted eller ej. Jo mere du øver, des bedre
bliver du til at vurdere, hvor du faktisk kommer til at lande. Finder du ud af, at
det sikreste er at lande uden for springpladsen, er det bedst at tage denne
beslutning tidligt – så har du mere tid til at planlægge landingspunktet og
landingsrunden. Teknikken, du har brug for, kendes som ”præcisionstricket” og
er vist på figuren herunder:
Figur 11: Præcisionstricket
Kig på det punkt, hvor du vil lande:
1. Hvis punktet flytter sig ind under dig, så betyder det, at du vil flyve forbi det.
2. Hvis punktet kommer lige op mod dig, betyder det, at du lander netop der.
3. Hvis punktet flytter sig væk fra dig, kan du ikke nå det.
32
Stade III
Skærmflyvning
Hvis du med præcisionstricket har erkendt, at du ikke kan nå hen til dit ønskede
landingspunkt kan du forsøge at flyve længere eller finde et alternativt
landingsområde, som er fri for forhindringer. Hvis du vælger at ”lande ude”, kan
du nu bruge præcisionstricket til at vurdere, om du kan nå dit nye
landingsområde i god tid. Hvis du møder forhindringer undervejs, kan du også
bruge præcisionstricket til at sikre dig, at du kan nå forbi disse.
Længere flyvning
Hvis du bremser skærmen med styrehåndtagene, bremser du også hastigheden
ned mod jorden, og du kan altså holde dig i luften længere tid. Hvis du gør dette
i medvind, vil vinden skubbe dig længere.
Hvis du ikke kan nå hen til dit ønskede landingspunkt, så brems skærmen med
styrehåndtagene mellem grøn og gul zone, dvs. med hænderne i skulderhøjde.
Bevæger punktet sig stadig væk fra dig, så træk styrehåndtagene ned mellem gul
og rød zone ud for navlen. Hvis punktet stadig bevæger sig væk, så kan du ikke
nå det. Find et sted tættere på at lande.
Husk at du skal have højde til at lave din landingsrunde. Du bør altså bruge
præcisionstricket til at finde et punkt, der ligger længere væk end dit landingspunkt.
Husk: Denne teknik virker kun, når du flyver i medvind hjem til
landingsområdet. Hvis du skal flyve i modvind hjem, flyver du længst ved ikke
at bremse. Brug her præcisionstricket til at se, om du kan nå hjem. Hvis ikke:
Vælg et sikkert alternativt landingsområde i god tid.
Det er stadig meget vigtigt at holde øje med højde og andre skærme, mens du
bruger præcisionstricket. Vær sikker på, at du har rigelig højde og plads til at
lave en sikker landing, uanset om det er på pladsen eller en udelanding.
Præcisionstricket på finale
Præcisionstricket kan også bruges, når du er på finale, til at finde ud af, præcist
hvor du lander. På den måde kan du kontrollere, om dit landingsområde er fri
for forhindringer. Hvis ikke, så flyv uden om dem.
Husk: Det vigtigste er at lande sikkert – ikke præcist!
Opgaver:
Hvordan benyttes præcisionstricket?
Hvad kan du gøre for at flyve længere i medvind?
33
Stade III
Landing
Landing
Andre landingsretninger
For altid at kunne opfylde landingsprioritet nummer 1: Land med skærmen over
hovedet, kan det blive nødvendigt at lande i sidevind eller medvind.
Sidevindslanding
Når du lander i sidevind, kan det virke, som om skærmen drejer (reelt flytter den
sig blot sidelæns henover jorden med vinden samtidig med, at den flyver
fremad). For at lande sikkert skal du huske at flyve skærmen, indtil du står
sikkert på jorden efter landing. Vælg en landingsretning og bliv ved med at flyve
i den retning indtil skærmen ikke flyver længere. Husk at flaret stadig foregår
roligt og kontrolleret gennem hele landingen.
Medvindslanding
Hvis du kommer til at lande i medvind, skal du huske, at din hastighed nedad er
den samme, som når du lander i modvind. Det eneste, der er ændret, er din
hastighed hen over jorden (som dog også kan være ret høj).
Din høje hastighed hen over jorden vil gøre, at du tilbagelægger et langt stykke
under landingen. Derfor er du nødt til at kigge fremad for at få øje på eventuelle
forhindringer. Hvis du skal styre udenom, så kig uden om forhindringen, og styr
lige netop så lidt, at du kommer udenom. Tag den med ro, koncentrer dig om at
lave et roligt og symmetrisk flare, og lav et landefald.
Opgaver:
Hvordan skal du flare ved en sidevindslanding?
Hvordan skal du flare ved en medvindslanding?
34
Stade III
Sikkerhed
Sikkerhed
Flere skærme i luften
Når der er flere springere i luften samtidig, er der risiko for sammenstød i
bærende skærm. Der findes derfor en række ”færdselsregler” for flyvning i
skærmen.
Orientering efter åbning: Det første du gør, efter du har åbnet og kontrolleret
din skærm er at kigge efter andre skærme omkring dig. Først derefter laver du
styreprøve. Ved at holde øje med, hvor de andre skærme befinder sig i luften,
kan du i god tid begynde at flyve væk fra en, som måske ikke har set dig. Ved at
vide, hvor mange der var med i flyveren, hvilket nummer du hoppede af som, og
hvilken retning, flyet havde på finale, bliver det nemmere for dig at regne ud,
hvor de andre befinder sig.
Kollisionsundvigelse: Hvis du under åbning eller flyvning i skærm flyver
direkte mod en anden springer, så er reglen for at undgå en kollision, at begge
springere holder til højre (ligesom i trafikken på jorden). Dette kaldes også for
højrehåndsreglen. Lige efter åbning kan dette med fordel gøres på de bagerste
bæreremme, da disse er hurtigere at få fat på end styrehåndtagene.
Flyveretning efter åbning: Efter åbning af skærmen drejer du på tværs af flyets
finaleretning. På den måde flyver du ikke direkte mod dem, der stod af før og
efter dig. Flyv på tværs indtil du ser de andre springere.
Fortrinsret: Den laveste skærm har altid fortrinsret, da den øverste springer kan
se den nederste og har bedst mulighed for at undgå kollision.
Orientering under flyvning: Før du laver en manøvre i skærmen, så kig altid
efter, om der er frit luftrum omkring dig.
Springer-rækkefølge: Det er alles ansvar at holde den plads de havde i flyveren.
Den, der hopper først ud, lander først osv. Det er nemmere, hvis de, der hopper
ud først, laver nogle drej for at tabe højde og de, som hopper ud sidst, flyver med
skærmen bremset for at holde sig oppe. Der vil så være mere lodret afstand
mellem de enkelte springere.
Orientering efter landing: Så snart du er landet og har fået lagt skærmen ned, så
kig efter, hvor de andre er i luften, og hvor de lander. Dette kan du gøre, mens
du samler skærmen op, så du kan komme væk fra landingsområdet hurtigst
muligt.
35
Stade III
Sikkerhed
Opgaver:
Hvad gør du umiddelbart efter hver åbning?
Hvilken retning vil du flyve i efter åbning?
Hvordan finder du andre i luften i bærende skærm?
Hvad gør du, hvis du og en anden springer er på
kollisionskurs?
36
Øvelser
37
Øvelser
Introduktion til øvelser
Det er først, når du øver i praksis, at du virkelig lærer, hvordan faldskærmen
flyver. Det er her, du opbygger rutine, så du reagerer instinktivt korrekt, når du
en dag får brug for at flyve din faldskærm til grænsen.
Der kan udføres mere end én øvelse på et spring.
Lær følgende checkliste udenad, og gennemgå den før hver øvelse:
Frit luftrum – sørg for at der er god afstand til
andre skærme
God højde – alle øvelser laves over 600 m
Flyveplanen overholdes – vær sikker på, at
du kan nå hjem efter øvelsen
Før hvert drej – også når du ikke laver øvelser – kigger du i den retning, du vil
dreje, både inden drejet og mens du drejer.
38
Øvelser
II-a
Flare-øvelser
En skærm reagerer forskelligt afhængigt af type og hvordan du flarer den. Ved at
øve dit flare oppe i luften øger du sandsynligheden for en sikker og stående
landing.
Flare skærmen oppe i luften på samme måde, som du har gjort i dine landinger.
Sørg for at horisonten er vandret under hele dit flare, så du er sikker på, at
skærmen er over hovedet på dig.
Når du har flaret skærmen, så før roligt hænderne op for at få skærmen til at
flyve igen.
Lav dine øveflares med forskellige hastighed, og læg mærke til, hvor meget du
svinger frem under skærmen og hvordan trækket er i lårremmene.
Godkendelse
Minimum 2 spring, hvor du har flaret din skærm 3 gange i
sikker højde (over 600 m).
Hvilken betydning har det, om du flarer hurtigt eller langsomt?
39
Øvelser
II-b
Flyveplan
Du kommer til at bruge teorien om flyveplan i praksis, så du bliver i stand til at
lande, hvor du vil eller træffe en beslutning om alternativ landingsområde i god
højde.
Før denne øvelse skal du have tegnet en flyveplan ud fra de aktuelle vind- og
pladsforhold.
Observer, hvor du befinder dig, når du hopper af flyveren. Når du har åbnet din
skærm: Kontroller, at du er over dit planlagte åbningspunkt.
Vurder din flyveplan og hvis den er korrekt, så overhold punkterne halvvejs
nede/halvvejs hjemme, 300 meter og 100 meter.
Godkendelse
Minimum 2 spring, hvor flyveplanen er blevet fulgt.
40
Øvelser
II-c
Grøn og gul zone
Du lærer mere om, hvordan din skærm flyver, og hvordan den flyves
kontrolleret i hele dens ”arbejdsområde”. I denne øvelse lærer du skærmen at
kende i grøn og gul zone.
Find starten af grøn zone ved at trække ned i styrehåndtagene, indtil du kan se
bagkanten på skærmen bevæge sig. Hold hænderne ind til kroppen, og læg
mærke til, hvor langt nede de er ved starten af grøn zone.
Flyv ligeud i mindst 10 sekunder med styrehåndtagene helt oppe. Derefter
mindst 10 sekunder med styrehåndtagene i grøn zone og til sidst mindst 10
sekunder med styrehåndtagene i gul zone.
Foretag drej, hvor begge styrehåndtag er i grøn zone, og se, hvad der sker med
horisonten og skærmen, når du gør det. Gør det samme med begge styrehåndtag
i gul zone.
Foretag et drej med det ene styrehåndtag i grøn zone og det andet i gul zone.
Kontroller højden inden og efter hvert af drejene og hold dig til din flyveplan.
Godkendelse
Minimum 2 spring med ligeudflyvning og drej i grøn og gul
zone.
41
Øvelser
III-a Stall
At kunne kontrollere skærmen, når den er bremset op, er vigtigt for en god
landing. Samtidig er det nyttigt at vide, hvordan skærmen reagerer, hvis denne
bringes tilbage fra fuld brems til fuld fart.
For at stalle skærmen, starter du med at føre hænderne ned til starten af rød
zone. Før dem derefter langsomt helt ned til slutningen af rød zone og læg
mærke til, hvad der sker med din fart og vindstøjen omkring dig. Hold
hænderne i bund, mens du kigger op på skærmen, og se, hvordan den ser ud.
Når skærmen staller, fører du roligt hænderne op igen. Det er vigtigt, at dette
bliver gjort med en rolig og jævn bevægelse for at give skærmen lov til at flyve
igen.
Hvis skærmen ikke stallede: Vikl styrelinerne én gang rundt om hånden og
forsøg igen på samme måde. Når du har stallet skærmen: Vikl styrelinen ud igen,
så du har fuld styrelinelængde.
Husk at være opmærksom på, om der er andre skærme i nærheden af dig.
Godkendelse
Minimum 2 spring hvor skærmen har været stallet og er bragt
tilbage til normal flyvning.
Hvordan føltes skærmen lige før stall og under stall?
Hvor mange gange skulle du vikle styrelinen omkring hånden
for at kunne stalle?
42
Øvelser
III-b Flare fra gul zone
Du kan komme i situationer, hvor det er sikrest at have skærmen delvist bremset
under landingen og lave dit flare herfra, fx hvis du i et nødstilfælde har lavet et
fladt drej tæt ved jorden.
Flyv i midten af gul zone og flare derfra. Læg mærke til forskellen fra et flare
foretaget fra fuld fart (ingen brems). Prøv at lave både et hurtigt og et langsomt
flare fra gul zone, og mærk forskellen på de to.
Godkendelse
Minimum 2 spring, hvor du har flaret din skærm 3 gange fra
gul zone i sikker højde (over 600 m).
43
Øvelser
III-c Rød zone
Ved at flyve skærmen langsomt vil du nemmere kunne bevare overblikket i en
ellers stresset situation. Det er samtidig ved slutningen af landingen, at du flyver
langsomt, hvorfor øvelse i rød zone vil give dig bedre landinger.
Flyv med begge hænder i starten af rød zone. Læg mærke til hastighed og
vindstøj. Prøv nu at dreje langsomt ved at bremse mere i den ene side. Vær
forsigtig, og vær opmærksom på, at skærmen staller lettere, når den drejer. Efter
flyvning i rød zone: Før hænderne roligt op til fuld fart igen.
Godkendelse
Minimum 2 spring med ligeud flyvning og små (cirka 45
grader) drej i rød zone.
44
Øvelser
III-d Nødflare
Med et ”nødflare” har du en mulighed for at redde dig ud af et for lavt drej. Hvis
du har drejet for lavt, er det vigtigste at bremse din fart ned mod jorden. Det gør
du ved at lave et kraftigt flare, også selvom du hænger skævt i luften pga. dit
drej. Derefter retter du skærmen op, så du har skærmen over hovedet.
Start øvelsen med at dreje mindst 90 grader til venstre (ved at føre venstre
styrehåndtag ned til slutningen af gul zone). Mens du stadig drejer til venstre,
flare så ved kontant at trække begge styrehåndtag lige langt ned i rød zone, og
læg mærke til, hvordan du bliver bremset kraftigt op. Få nu skærmen over
hovedet ved at bruge styrehåndtagene i rød zone, dvs. få skærmen til at flyve lige
ud. Prøv det samme, hvor du laver drej til højre.
Husk, at ordet nødflare skal tages meget bogstaveligt. Det er absolut kun til at
redde dig ud af en af de værst tænkelige nødsituationer, og forhåbentligt er det
ikke noget, du nogensinde får brug for.
Godkendelse
Minimum 2 spring med 3 nødflare i sikker højde (over 600 m).
Hvad skete der med skærmen, da du trak det modsatte håndtag
ned i rød zone?
45
Øvelser
III-e Sidevindslanding
Hvis det en dag bliver nødvendigt for dig at lande i sidevind for at kunne
overholde landingsprioritet nr. 1 og 2, er det en stor fordel, hvis du har prøvet
det før. Derfor skal du i denne øvelse lande 45 grader forskudt i forhold til
modvind.
I princippet er det ikke anderledes end at lande i modvind, bortset fra, at din
hastighed hen over jorden er lidt højere. Bliv ved med at flyve faldskærmen i den
planlagte retning, indtil du står på jorden.
Inden du går på lift skal du sikre, at din instruktør og de andre springere på liftet
ved, at du vil lande i en anden retning end i modvind. Husk at tilpasse din
flyveplan og landingsrunde.
Øvelsen udføres ved en vindhastighed på minimum 2 m/s og maksimum 6 m/s.
Godkendelse
Minimum 2 spring med landinger i en retning minimum 45
grader på vindens retning.
Hvad var anderledes ved at lande skråt mod vinden end når du
lander direkte i modvind?
46
Kompetenceskema for Instruktører:
Gældende for ___________________ for hele 200_
1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal
Teoriundervisning
Udtjek af elever
Radio instruktør
Hopmester
Stævneleder
Bedømmelse
Tilbagemelding
:
Teori undervisning:
Udtjek af elever:
Radio instruktør:
Hopmester:
Stævneleder:
Bedømmelse:
Tilbagemelding:
Undervist mindst 1 hold elever á minimum 10 personer 1 gang i pågældende kvartal
Udtjekket mindst 10 elever inden for pågældende kvartal
Fungeret som radioinstruktør på mindst 10 elever i pågældende kvartal
Fungeret som hopmester for mindst 10 elever i pågældende kvartal.
Fungeret som stævneleder mindst 1 gang i pågældende kvartal
Har fået særligt opsyn i perioden hvorefter der er blevet evalueret på instruktørens virke
Har meldt tilbage til IU mindst 1 gang i perioden, vedr. virke, ønsker og fremtid.
Udfærdiget af Morten Rom for Q-Faldskærms Center – Juni 2006

14.08.01 Skolebestyrelsen

Transcription

Similar documents

generelle bestemmelser (gb)

Brev fra Jydsk Fodbolddommer-Union

BESTYRELSESMØDE AVERSI FALDSKÆRMS CLUB

Helikopterflyvning fra Langkærgårds marker

Knæprogram HIK u14 pige

Læs referatet