Retningslinjer for elektronisk kommunikation på

Transcription

Budget 2014
Bilag 2
Forvaltningens forslag til budgetbidrag
Budget 2014
Indholdsfortegnelse:
A. Rammeudmeldingen og udvalgenes budgetbidrag
B. Indsatser der kan indfri de fastlagte reduktionskrav
1. Sammen om de yngste
2. Sammenhængende skoledag
3. Stærke ungemiljøer
4. Support, ledelse og organisation, der matcher forandringen
5. Lokal innovation og effektivisering
6. Fokus på kerneydelsen / øvrige reduktioner
7. Sammenhængende velfærdsressourcer I
8. Sammenhængende velfærdsressourcer II
9. Sygefravær
Børn- og Ungeforvaltningens forslag til budgetbidrag – Budget 2014
2
A. Rammeudmeldingen og udvalgenes budgetbidrag
Børn- og Ungeforvaltningens fremsender oplæg til budgetbidrag med anvisning af indsatser, der
kan sikre realiseringen af det provenu, som er fastlagt i Økonomiudvalgets rammeudmelding pr.
15/5 2013. Hertil kommer nogle ikke-udmøntede reduktionskrav vedrørende 2014 som blev
vedtaget i forbindelse med budget 2013 – primært vedrørende ”Sparsommelighed med mod”.
På baggrund af den første rammeudmelding den 6/2 2013 opgjorde Børn- og Ungeforvaltningen det
samlede reduktionskrav i 2014 til 202,7 mio. kr. Reduktionskravet bestod af 3 elementer:
1. En rammereduktion på 75,8 mio. kr. til medfinansiering af udgifter på 171,3 mio. kr. til
bufferpulje, demografi og afledt drift, vintertjeneste, ældreboliger og Udbetaling Danmark
2. Udmøntning af innovationsspor fra budget 2013 på 68,1 mio. kr. vedrørende
”Sammenhængende børneliv” og ”Sammenhængende velfærdsressourcer 2.0”
3. Øvrige ændringer på 58,8 mio. kr. vedrørende en række forskellige budgetændringer; blandt
andet ikke-udmøntede reduktioner vedr. ”sparsommelighed med mod” fra budget 2013 samt
demografimodel, ændrede refusionsregler vedrørende særligt dyre enkeltsager og en række
andre mindre reduktioner.
Da flere af elementerne under ”Øvrige ændringer” i 2014 allerede er udmøntet som en del af budget
2013, skal der ikke udarbejdes ”nye” reduktionsforslag for 202,7 mio. kr.
Som følge af rammeudmeldingens foreløbige karakter, stigende profil i overslagsårene samt ønske
om politiske prioriteringsmuligheder, havde Børn- og Ungeforvaltningen fastlagt et foreløbigt
måltal for arbejdet med budgetreduktionerne på 200 mio. kr.
Efterfølgende er der indarbejdet yderligere budgetmæssige ændringer i den fornyede rammeudmelding pr. 15/5 2013. De samlede krav til reduktioner i 2014 kan derfor opgøres til 178,7 mio.
kr. i 2014 - som vist i tabel 1, herunder.
Tabel 1. Børn- og Ungeudvalget, reduktionskrav til budget 2014.
Økonomi (i 1000 kr., P/L 2014)
2014
2015
Fælles løsninger: Sygefravær
-12.346
-12.346
Sparsommelighed med mod
-57.451
-33.215
Innovationsspor fra 2013
-68.149
-93.464
Sammenhængende
-16.845
-15.845
velfærdsressourcer (1.0)
Øvrige ikke-udmøntede
-23.926
-32.337
ændringer
I alt
-178.717
-187.207
2016
-12.346
-28.665
-102.878
-14.845
2017
-12.346
-40.040
-102.878
-14.845
-32.337
-32.337
-191.071
-202.446
3
Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at Børn- og ungeudvalget godkender følgende innovationsog reduktionsindsatser med henblik på at indfri reduktionskravene til budget 2014 og
overslagsårene:
Tabel 2. Forvaltningens forslag til indfrielse af reduktionskrav til Børn- og Ungeudvalget.
2014
2015
2016
2017
Sammen om de Yngste
-32.100
-40.100
-40.100
-40.100
Den sammenhængende skoledag
-31.915
-27.225
-30.225
-33.425
Stærke ungemiljøer
-15.000
-15.000
-15.000
-15.000
Faglig support, ledelse og
-10.000
-10.000
-10.000
-10.000
organisation
Lokal innovation og
-20.000
-20.000
-20.000
-20.000
effektivisering
Fokus på kerneydelsen/øvrige
-33.750
-41.350
-44.750
-44.750
reduktioner
Sammenhængende
-16.845
-15.845
-14.845
-14.845
velfærdsressourcer 1.0
Sammenhængende
-6.761
-5.341
-3..805
-11.980
velfærdsressourcer 2.0
Fælles løsninger: Sygefravær
-12.346
-12.346
-12.346
-12.346
I alt
-178.717
-187.207
-191.071
-202.446
4
B. Indsatser der kan indfri de fastlagte reduktionskrav
5
1. Sammen om de yngste (1)
Sammen om de yngste er en delbevægelse i det sammenhængende børne- og ungeliv. Ambitionen
er, at vi sammen skal skabe miljøer, hvor de yngste lærer at lære. Det kræver, at der på ny sættes en
tydelig retning.
I dag er der fortsat mange, der synes, at det er høj kvalitet for børnene, hvis de får omsorg og
tryghed. Det er ikke nok. Vi skal tilbyde miljøer, hvor der også arbejdes målrettet med børnenes
udvikling og læring. Det er høj kvalitet for de yngste.
Sammen om de yngste handler helt grundlæggende om, at medarbejdere, familier og frivillige
studerende i et forpligtende fælleskab skal skabe motiverende læringsmiljøer til de yngste.
Følgende vil karakterisere læringsmiljøerne målrettet de yngste:
•
•
•
•
•
•
Børnene er i miljøer, hvor det er tydeligt, at forældrene også er med til at skabe hverdagen
Børnene udfordres af voksne, som kan noget forskelligt
Børnene leger og lærer med sved på panden
Børnene oplever en trinvis overgang fra det kendte og lille miljø i børnehaven til det større og
ukendte miljø i skolen
Fællesskaber for alle og hjælpen tæt på børnene
Børn, som har brug for et lille miljø, tilbydes det
I relation til nedenstående elementer i ”Sammen om de Yngste” tages forbehold for Børn- og
Ungeudvalgets behandling af den samlede pakke omkring innovationssporet ”Sammen om de
Yngste” 11. juni 2013. Herunder også eventuelle justeringer som afstedkommes af
høringssvar.
Elementer der indgår i innovationssporet med overskriften Sammen om de yngste:
•
•
•
•
•
•
•
•
Investering i inklusionskompetencer
Fra knaster til ressourcebørnehuse
Optimering af specialbørnehaver og evt. samling ved Nørrebjerg
Støtteressourcer tættere på børnene
Samling af sprogpædagogiske kompetencer
Omlægning af sundhedspleje til småbørn
Reduktion i kontantydelser til ”knastfamilier” ved omlægning til ressourcebørnehuse
"Overgang til børnehave, når børnene fylder 2 år og 9 måneder"
Tabel 3:
Samlet provenu
2014
32.100
2015
40.100
2016
40.100
2017
40.100
6
Handleelementer til realisering af måltal
Investering i inklusionskompetencer (1-1)
Daginstitutionsområdet har fornyligt fået tildelt 17,6 mio. kr. Pengene er brugt til henholdsvist:
Vuggestuepladser i Vollsmose (3 mio. kr.), Uddannelse af medarbejderne (6 mio. kr.) og resten
fordelt efter sociale indikatorer til styrkelse af læringsmiljøet samt styrkelse af det pædagogiske
arbejde med inklusion. Investeringen effektiviserer det pædagogiske arbejde, så børn med særlige
behov bedre inkluderes i fællesskabet.
Tabel 4:
2014
14.600
2015
14.600
2016
14.600
2017
14.600
Fra knaster til ressourcebørnehuse (1-2)
De 4 knaster med i alt 26 børn udfases i takt med børnene går ud til skole.
Børn med særlige behov får efterfølgende plads i ca. 8 ressourcebørnehuse, hvor de ca. 3 børn
inkluderes tættere i børnehusets fællesskab. Med øget grad af inklusion reduceres udgifterne til
ledelse, administration og ejendomsudgifter.
Økonomi (anslået)
2014
1.000
2015
1.000
2016
1.000
2017
1.000
Optimering af specialbørnehaver og evt. samling ved Nørrebjerg (1-3)
Fregatten og Platanhaven har plads til 60 børn med særlige behov. Børnetallet har været stødt
faldende de seneste år, således budgettallet for 2013 er reduceret til i alt 43 børn. En del af faldet
skyldes, at de fynske kommuner ikke længere i så høj grad bruger tilbuddene på Fregatten og
Platanhaven.
I 2007 blev således anvendt 22 pladser til børn fra andre kommuner. I 2012 er tallet faldet til 15
børn fra andre kommuner. I september, 2013, vil der alene være indskrevet 8 børn fra andre
kommuner af de i alt 31 indskrevne børn.
På den baggrund foreslås, at Platanhaven og Fregatten samles på Platanhaven, hvorved sikres, at der
er flest mulige ressourcer til arbejdet med børnene, idet der reduceres på ledelse, administration og
bygningsdrift.
Økonomi (anslået)
2014
1.500
2015
1.500
2016
1.500
2017
1.500
7
Støtteressourcer tættere på børnene (1-4)
De 38 støttepædagoger fordeles fortrinsvist til institutionerne. En mindre andel (5-6 stk. fastholdes
og fordeles centralt). Støtteressourcerne arbejder på tværs af børnehusene og indgår i børnehusenes
tætte inkluderende fællesskaber. Samtidig effektiviseres med ledelse, administration, møder og
vejtid.
Økonomi (anslået)
2014
2.000
2015
2.000
2016
2.000
2017
2.000
Samling af sprogpædagogiske kompetencer (1-5)
Én indgang til centrale sprogressourcer ved sammenlægning af sprogstøttepædagoger og tale/høre
konsulenter.
En samling af kompetencer og ressourcer (fra hhv. Institutionsafdelingens sprogstøttepædagoger og
Center for Inklusions tale/høre-konsulenter) understøtter børnemiljøerne i arbejdet med børnenes
sproglige udvikling.
Økonomi (anslået)
2014
3.000
2015
3.000
2016
3.000
2017
3.000
Omlægning af sundhedspleje til småbørn (1-6)
Omlægning af sundhedsplejens indsats til flere (før)forældrekurser og gruppeindsatser, der dels
forbygger og begrænser komplicerede forløb omkring fødsler og dels erstatter nogle individuelle
kontakter. Herved forventes at kunne nedlægge ca. 2 stillinger i sundhedsplejen.
Økonomi (anslået)
2014
1.000
2015
1.000
2016
1.000
2017
1.000
Reduktion i kontantydelser til ”knastfamilier” ved omlægning til ressourcebørnehuse (1-7)
Når der etableres ressourcebørnehuse, som følger den almindelige åbningstid og som er placeret
flere steder rundt i byen, vil Handicapafsnittet skulle udbetale mindre i kontantydelser til familierne
til at dække taxa-kørsel til og fra børnehave. Og tilsvarende udbetale mindre i tabt
arbejdsfortjeneste / handicaphjælp til dækning af pasningsbehov i de ydertimer, hvor knasterne
hidtil ikke har holdt åbent.
Økonomi (anslået)
2014
1.000
2015
1.000
2016
1.000
2017
1.000
8
"Overgang til børnehave, når børnene fylder 2 år og 9 måneder" (1-8)
I forlængelse af forslaget om "Forårs-SFO" under den sammenhængende skoledag kan det
overvejes at lade småbørnene overgå til børnehave, når de fylder 2 år og 9 måneder. Ved indførelse
af forårs-SFO, vil der blive behov for færre børnehavepladser. Disse børnehavepladser kan i stedet
anvendes til børn i alderen 2 år 9 måneder til 3 år. Samtidig vil der blive behov for færre
småbørnspladser. Den driftsmæssige besparelse vil være ca. 16 mio. kr. årligt.
Økonomi (anslået)
2014
8.000
2015
16.000
2016
16.000
2017
16.000
9
2. Den Sammenhængende Skoledag (2)
Den Sammenhængende Skoledag er en del af den samlede bevægelse ”Et sammenhængende børnog ungeliv”.
Fokuspunkterne i bevægelsen er:
•
•
•
Styrket læring og undervisning der leder frem mod uddannelse og en aktiv tilværelse som
ung og voksen.
Sundhed og trivsel der bryder med øgede forskelle og sikrer en bred forebyggelse.
Fællesskaber - sammen kan vi mere i et styrket nærmiljø.
Fokuspunkterne er bærende ind i Den Sammenhængende Skoledag og målet er, at flere børn og
unge kan blive en del af det almene fælleskab i folkeskolen via en styrket skoledag.
Alle elever i Den Sammenhængende Skoledag (0.-6. klassetrin) får en længere, mere afvekslende
og motiverende skoledag fra kl. 8-14 med flere lærer- og pædagogtimer for, at opnå at alle børn og
unge lærer mest muligt. Den Sammenhængende Skoledag indfases over en toårig periode –
startende med 0.-3. klassetrin fra skoleåret 2013/04 og 4.-6. klassetrin fra skoleåret 2014/15.
Fra skoleåret 2014/15 forventes det, at der træder en ny skolereform i kraft. Det er uvist, hvordan
det endelige folkeskoleforlig udformes. I det eksisterende reformudspil er timetallet for eleverne
øget, hvor en del af timerne er defineret som 'aktivitetstimer'.
I udspillet til den nye skoleform (landspolitisk) øges timetallet for 4.-9. klassetrin udover det
timetal, som er vedtaget politisk i Odense som Den Sammenhængende Skoledag. Det er endnu
uvist, hvordan den nye skolereform finansieres.
I en ny skolereform kan der være muligheder i, at 'læse' timetallet i forhold til aktivitetstimerne
fleksibelt, hvor undervisningen tænkes ud over skolens matrikel. Aktivitetstimerne kan måske læses
på andre tidspunkter end i den almindelige skoledag og foregå ude i foreninger, virksomheder mv.
Dette kan være med til, at nedbringe udgiften til en ny skolereform.
Den samlede økonomiske bevægelse omkring Den Sammenhængende Skoledag og økonomisk
måltal for budgetreduktion ser således ud:
2014
2015
2016
2017
Investering i Den Sammenhængende Skoledag
-80.900
-95.400
-95.400
-95.400
Investering + provenu
112.800
122.600
125.600
128.800
31.915
27.225
30.225
33.425
Samlet provenu
Oversigten viser, at der er fundet midler til investering i Den Sammenhængende Skoledag 80,9 mio.
kr. samt et reduktionsprovenu på 31,9 mio. kr. i 2014.
10
Omlægning af ressourcer (2-2)
Den Sammenhængende Skoledag finansieres blandt andet ved omlægning af eksisterende budget
fra almenskolen.
De store omlægninger er primært fra de eksisterende SFO ressourcer, hvor tiden fra 12-14
fremadrettet gøres til obligatorisk skoletid, samt midler fra de allerede eksisterende heldagsskoler
(Abildgaardskolen og HCA-skolen) og skoler med det brede læringsbånd (Prostegårdskolen,
Dalumskolen, Seden Skole, Risingskolen og Ejerslykkeskolen).
Omlægning på omkring 51 mio. kr. / årligt.
Derudover er skolernes garantiordning i forhold til specialundervisningsmodellen afskaffet fra
skoleåret 2013/14 i forbindelse med justering af specialundervisningsmodellen. Det betyder, at en
række skoler fra kommende skoleår 2013/14, selv skal finansieres den merudgift de har som følge
af skolens eksklusionsprocent.
Økonomi (anslået)
SFO-ressourcer, heldagsskoler, DBL
2014
55.200
2015
55.200
2016
55.200
2017
55.200
Effektivisering og produktivitet (2-3)
Den sammenhængende Skoledag kræver, at der generelt er fokus på at anvende medarbejdernes
ressourcer bedst muligt. Der er indgået nye arbejdstidsaftaler for både pædagoger og lærere i
forhold til at optimere deres arbejdstid.
Provenuet er set i forhold til den lokale aftale på lærerområdet, som er indgået lokalt i Odense og
som får virkning i skoleåret 2013/14. Fra skoleåret 2014/15 træder den nye landsdækkende
arbejdstidsaftale i kraft, som ikke forventes at ændre på provenuets størrelse.
Økonomi (anslået)
Optimering af arbejdstid, ledelse og
administration
2014
27.600
2015
27.600
2016
2017
27.600
27.600
Øget inklusion (2-4)
Den Sammenhængende Skoledag skal fremme, at flere elever kan blive en del af den almene
folkeskole og hermed reducere udgiften til de specialiserede skoletilbud.
Regeringen har en målsætning om en inklusionsprocent på 96 pct. For Odense Kommune betyder
det en målsætning om, at ca. 110-120 yderligere elever med særlige behov skal inkluderes i den
almene folkeskole frem mod 2017.
11
Skal målet opnås, er det vurderingen, at det både vil kræve at antallet af nye elever, der visiteres til
specialtilbud nedbringes, samt at en række allerede visiterede elever hjemtages fra specialtilbud/specialskoler.
Da antallet af elever i almenundervisningen vil stige, er vurderingen, at det er sandsynligt, at det vil
påvirke klassedannelsen med mellem 2 til 6 klasser ekstra.
Økonomi (anslået)
2014
5.600
2015
8.800
2016
11.800
2017
15.000
Effektivisering af eksisterende specialtilbud (2-5)
Specialtilbud og -skoler (undtaget special- og obsklasser) er fra skoleåret 2013/14 reduceret med 10
pct. i elevbeløbet.
Der er etableret en proces, hvor skoleafdelingen, skolerne og forældrene involveres i forhold til, at
udmønte de 10 pct. bedst muligt. Målet er, at kvaliteten i tilbuddet i vid udstrækning fortsat kan
opretholdes i forhold til eleverne. Der er fokus på innovation, effektivisering- og produktivitet samt
prioritering af opgaver.
Økonomi (anslået)
2014
12.300
2015
12.300
2016
12.300
2017
12.300
Forårs-SFO (2-6)
Med fokus på at skabe bedre sammenhæng for børnene i overgangen mellem børnehus og skole,
etableres der forårs-SFO for de børn, der skal påbegynde skole 1. august.
Forårs-SFO dækker perioden 1. marts eller 1. april – 31. juli og indebærer, at de ældste,
skolesøgende børn i børnehusene fra 2014 starter ind i forårs-SFO 1. marts for at få en glidende
overgang til skolestarten i august.
Som udgangspunktet etableres forårs-SFO på alle folkeskoler i byen. Enkelte steder kan der være
fysiske begrænsninger i forhold til, at rumme børnene på skolens matrikel. Her vil der blive afsøgt
muligheder for, at lave forårs-SFO andre steder.
Det vil være muligt for privatskolerne også, at påbegynde forårs-SFO, men det er endnu uvist, om
skolerne ønsker at gøre det. Ved antagelse om 1600 børn, børnehavetakst, SFO normering og med
start pr. 1. marts vil provenuet være forventet 5 mio. kr. Antagelsen er, at der vil være plads til alle
kommende 0. klasse elever (excl. elever på skoler med fleksibel skolestart).
Økonomi (anslået)
2014
5.000
2015
5.000
2016
5.000
2017
5.000
12
Øgede indtægter / brugerbetaling (2-7)
Det er muligt at indføre forældrebetaling på SFO (0.-3. klassetrin) i forhold til børn i specialtilbud
Enghaveskolen, Nørrebjergskolen og de fire skoler med centerafdelinger og dermed ligestille
forældre til børn i specialtilbud med forældre i almentilbuddet. I dag er der ingen forældrebetaling
på denne gruppe af elever. Der kan komme afledte udgifter, hvis forældrebetalingen indføres i form
af eks. tabt arbejdsfortjeneste til forældre eller socialpædagogisk friplads.
Økonomi (anslået)
2014
800
2015
800
2016
800
2017
800
Omlægning af sundhedstjeneste til skolebørn (2-8)
Med afsæt i at BUF’s samlede satsning på stærke børne- og ungemiljøer skal styrke den
forebyggende indsats, vurderes det, at en omlægning af sundhedstjenesten til skolebørn er mulig.
Omlægning af ydelser i skolesundhedsplejen frem mod en mere vejledende indsats - uden direkte
brug af læger til udskolingsundersøgelse. Det betyder, at den nuværende stab på 3½ lægestilling
reduceres med 1½ lægestilling.
Den nødvendige efteruddannelse af sundhedsplejerskerne i Odense Kommune er gennemført inden
udgangen af 2013. Flertallet af landets kommuner har delegeret den tidligere lægeopgave med
udskolingsundersøgelse til sundhedsplejerskerer.
Økonomi (anslået)
2014
1.000
2015
1.000
2016
1.000
2017
1.000
Psykologbistand i børnemiljøer (2-9)
Med afsæt i, at BUF’s samlede satsning på stærke børne- og ungemiljøer styrker almenområdets
muligheder for at yde en forebyggende og inkluderende indsats, vurderes det, at den
psykologfaglige betjening kan nedjusteres.
Det betyder, at der nedlægges 1½ psykologstilling. Den umiddelbare konsekvens er, at der i ikke vil
være samme mulighed for tilstedeværelse af psykologer i børnemiljøerne. Det vil sige at psykologer
skal dække flere børnehuse og/eller skoler og derved vil have mindre tid/færre dage tilstede. En af
konsekvenserne er også, at psykologbistand ved ekstra opståede behov, herunder ekstra ad hoc
tildelt psykologbistand i Vollsmose ikke kan opretholdes.
Økonomi (anslået)
2014
1.000
2015
1.000
2016
1.000
2017
1.000
13
Indsatser i Den Sammenhængende Skoledag - der kan erstatte eksisterende tilbud (2-10)
Der ligger forskellige tilbud rundt omkring skolerne, som bør kunne erstattes helt eller delvist af
indsatser ind i Den Sammenhængende Skoledag. Det drejer sig om Færdselsskolen med et budget
på 700.000 kr. og Vigelsø med et budget på 625.000 kr.
Færdselsskolen på Risingsvej er et supplement til færdselsundervisningen, som man har på egne
skoler. Der er mulighed for at opøve deres motoriske færdigheder.
Naturskolen Vigelsø blev overdraget til kommunerne fra Fyns Amt i forbindelse opgave og
strukturreformen 1. januar 2007. Naturskolen drives som et fælleskommunalt samarbejde med
Nordfyns og Kerteminde Kommune, som hver betaler et tilskud til driften af Naturskolen.
Naturskolen bruges bl.a. til lejrskoleophold, guidet ture m.m. Aftalen med de øvrige kommuner skal
opsiges, hvis Naturskolen skal nedlægges.
Fælles for de to projekter er, at der er mulighed for via Den Sammenhængende Skoledag at gøre
undervisningen mere fleksibel og i højere grad end i dag, at inddrage læring i den omkringliggende
natur og trafiktræning lokalt og dermed mindske behovet for disse særlige projekter udenfor skolens
matrikel. Reduktionen implementeres fra skoleåret 2014/15, reduktion i 2014 udgør i alt 315.000 kr.
Økonomi (anslået)
2014
315
2015
1.325
2016
1.325
2017
1.325
Reducere vikarpuljen på skolerne (2-11)
I dag lægges der vikarmidler ud til skolerne (undervisning) svarende til 4,5 pct. af
undervisningstimerne. Samlet lægges der ca. 26 mio. kr. ud til alle skoler.
Midlerne anvendes til at købe vikartimer ved læreres sygdom, fravær pga. uddannelse og lign. Det
er ikke muligt i dag at vikardække alle timer, når læreren er fraværende. Skolerne kan alternativt
vælge at aflyse timer for de ældste elever, lave studietid, lade en lærer fra naboklassen føre tilsyn
med klassen eller i indskolingen at lade en pædagog ’læse’ timen.
I Den Sammenhængende Skoledag er timetallet øget og der er i nogle timer dækning af både
pædagoger og lærere. Her vil det i større omfang end i dag, være muligt at lade pædagogen dække
et eventuelt vikarbehov i nogle af timerne. Flere skoler har i dag nedsat deres vikarpulje, for at
implementere forskellige uspecificerede besparelser, der er lagt på skolernes budget og sikre fortsat
opretholdelse af det vejledende timetal.
Et mindre vikarbudget vil betyde, at skolerne i højere grad må bruge alternativer til vikarer
(aflysning af timer, studietid og tilsyn med naboklasser).
Vikarmidlerne er meldt ud for skoleåret 2013/14. Skal den fulde besparelse hentes fra 2014, vil det
kræve, at skolerne skal omlægge midt i et skoleår og at nogle skoler kan få udfordringer med at
læse det vejledende timetal. Reduktionen implementeres fra skoleåret 2014/15, reduktion i 2014
udgør i alt 1.250.000 kr.
14
Økonomi (anslået)
2014
1.250
2015
3.000
2016
3.000
2017
3.000
Nedlægge lektieværksteder (2-12)
Fra skoleåret 2007/08 er der oprettet lektieværksteder på alle skoler. Lektieværkstederne skal
primært anvendes til elever, der har dårlige forudsætninger for at få lektiehjælp i hjemmet.
Lektieværkstederne kan nedlægges og i stedet erstattes af indsatser ind i Den Sammenhængende
Skoledag, hvor timetallet er øget og der lægges op til en anderledes organisering af skoledagen.
Skoledagen ikke ændres for de ældste elever i udskolingen, så her kan der være elever, der ikke vil
opleve en erstatning for lektiehjælpen. I øvrigt findes der en række frivillige organisationer, som
tilbyder lektiehjælp.
Den samlede udgift til lektieværksteder udgør cirka 1,2 mio. kr. Reduktionen implementeres fra
skoleåret 2014/15, reduktion i 2014 udgør i alt 500.000 kr.
Økonomi (anslået)
2014
500
2015
1.200
2016
1.200
2017
1.200
Færre pædagogtimer i den sammenhængende skoledag 4.-6. klassetrin(2-13)
Den Sammenhængende Skoledag for 4.-6. klassetrin udrulles først fuldt ud fra skoleåret 2013/14.
I DSS for 4.-6. klassetrin er der indlagt en ekstra lektion pr. uge/klasse og cirka 10 pædagogtimer
pr. klasse. De ekstra ressourcer afsat til skoledagen skal give mulighed for at tilrettelægge en
anderledes struktur, hvor undervisningen tilrettelægges fleksibelt og målrettet den enkelte elev.
Flere timer til eleverne og muligheder for holddannelse vil give bedre vilkår for at sikre
undervisningsdifferentiering.
Det tværgående samarbejde mellem lærere og pædagoger skal samtidig fremme mulighederne for
øget inklusion af elever, der i dag risikerer at blive ekskluderet fra almenskolen.
På grund af den skærpede økonomiske situation vurderes det, at det vil være muligt at implementere
DDS for 4.-6. klassetrin med cirka 8 ugentlig pædagogtimer fra skoleåret 2014/2015 i stedet for 10
ugentlige pædagogtimer, som det er planlagt i den nuværende plan.
Færre pædagogtimer ind i Den Sammenhængende Skoledag vil dog betyde, at mulighederne for
fleksible og målrettede indsatser vil blive mindre og der vil være en risiko for, at de høje
inklusionsmålsætninger vil få vanskeligere vilkår.
Økonomi (anslået)
2014
2.250
2015
5.400
2016
5.400
2017
5.400
15
3. Stærke ungemiljøer (3)
En ny ambitiøs retning for ungemiljøerne
Resultatet af indsatsen på børn- og ungeområdet skal bl.a. måles på, hvor godt vi ruster de unge til
at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor afgørende, at vi i endnu højere grad skaber
nogle stærke ungemiljøer, som udfordrer, ruster og forbereder unge til ungdomsuddannelse og en
tilværelse som selvforsørgende og aktive medborgere.
På trods af en mere intensiv indsats, et øget samarbejde og gradvist bedre resultater i de senere år, er
det stadig ikke alle unge der har de faglige og personlige kompetencer til at gennemføre en
ungdomsuddannelse. Samtidig er der også fortsat for lidt viden, realisme og motivation hos de unge
bag deres uddannelsesvalg, heriblandt en markant faldende søgning til erhvervsuddannelser.
Der er derfor behov for, at vi kigger forfra på vores indsatser, vores involvering og motivation af de
unge og på samarbejdet med omverden, virksomheder, uddannelser, øvrige sektorer mm.
Baggrund og videre proces
Byrådet har på 1. kvartalsmøde i 2013 fået oplæg om de indledende tanker omkring et
innovationsspor i ungemiljøerne. Stærke ungemiljøer er en del af den samlede forandring, der
udspringer af budgetaftalen for 2013, hvor det fremgår, at der skal skabes en ny, samlet ungestrategi
for Odense.
Genstandsfeltet for arbejdet med stærke ungemiljøer er primært folkeskolens overbygning (7.-9.
klasse), 10.klasser, ungdomsskoleaktivitet og klubvirksomhed rettet mod unge, specialtilbud for
målgruppen (ungeundervisning, social og forebyggende indsatser mv.), overgange og samarbejde
med ungdomsuddannelser og Ungeenhed i SAF, samspil og samskabelse med omverden, familie og
fritidsliv.
Det er på disse felter, at forvaltningen på nuværende tidspunkt forventer at kunne fremlægge
omlægninger, som kan matche udfordringerne med at sikre at flere unge gennemfører en
uddannelse samtidig med at det samlede område reduceres med 15 mio. kr. fra 2014.
Børn- og Ungeudvalget vil på møde:
•
•
Den 11. juni 2013 få fremlagt kommissorium, tidsplan og involvering i arbejdet med Stærke
ungemiljøer, herunder få mulighed for at drøfte og give signaler til hvilke elementer som der
skal konkretiseres og arbejdes videre med.
Den 20. august 2013 få forelagt et samlet forslag til nye løsninger og udmøntning af det
økonomiske provenu på 15 mio. kr.
Måltal
2014
15.000
2015
15.000
2016
15.000
2017
15.000
16
4. Support, ledelse og organisation, der matcher forandringen (4)
Primo maj 2013 har Børn- og Ungeforvaltningen igangsat en omfattende reorganisering af
forvaltningen.
Sigtepunkterne for en reorganisering er bl.a.:
•
•
•
•
En tydeligere kobling mellem strategi, udvikling og drift
Et forstærket afsæt i børne- og ungemiljøer
Understøtte inklusionsperspektivet
Understøtte et forstærket fokus på samskabelse
Reorganiseringen forventes at indebære centrale og decentrale omorganiseringer, der understøtter
Ny virkelighed- Ny velfærd og Det sammenhængende børne- og ungeliv.
Reorganiseringen skal frigøre et provenu på 10 mio. kr./år fra 2014. Central og decentral
omorganisering og tilpasninger, der understøtter Ny-Ny og det sammenhængende børne- og ungeliv
gennemføres.
Herunder samling af funktioner, f.eks.
• Ledelse
• Faglig support
• Økonomiopgaver
• Løn- og personaleadministrative opgaver, it-driftsopgaver
Måltal
2014
10.000
2015
10.000
2016
10.000
2017
10.000
17
5. Lokal innovation og effektivisering (5)
Der planlægges et innovationsspor, hvor der på decentralt niveau igangsættes processer med
henblik på at afdække:
•
•
•
Veje til ny og bedre kvalitet
Nye måder at organisere eller tilrettelægge arbejdet på inden for nye og reducerede
budgetrammer
Andre effektiviseringsmuligheder
Erfaringer har vist at der gennem lokal involvering af ledere, medarbejdere, borger og brugere og
andre interessenter kan findes nye løsninger.
Afhængig af, hvilke ydelser der er i spil, kan det lokale fokus være meget forskellig, f.eks.
•
•
•
•
•
Samskabelse med brugerne på en anderledes og billigere måde
Nye samarbejdsformer mellem medarbejdergrupper
Mere smidige arbejdsgange
Nye redskaber i opgaveløsningen
Justering af servicen i forhold til de lokale brugers behov
De decentrale enheder understøttes i planlægning og facilitering af processerne centralt fra.
Der trækkes på hidtidige erfaringer.
Måltal
2014
20.000
2015
20.000
2016
20.000
2017
20.000
18
6. Fokus på kerneydelsen / øvrige reduktioner (6)
Fokus på kernydelsen omhandler, hvordan vi højere grad ud fra vores Børn- og Ungepolitik med
afsæt i børne- og ungeperspektivet kan tænke NY-NY ind i
• Dels vores bevægelse ”Det sammenhængende børne- og ungeliv”
• Dels i vores kerneydelser generelt
Indholdet spænder således bredt:
Folkeoplysningsområdet: Skarpere prioritering af folkeoplysningsområdet i relation til NY NY
Kapacitetstilpasning: den nødvendige kapacitet optimeres i forhold til kerneopgaven
Herudover er der en række forslag samlet under overskriften øvrige reduktioner.
Folkeoplysningsområdet
Kapacitetstilpasning dagtilbudsområdet
Øvrige reduktioner
Samlede reduktioner
2014
4.800
1.500
27.450
33.750
2015
4.800
3.500
33.050
41.350
2016
4.800
4.000
35.950
44.750
2017
4.800
4.000
35.950
44.750
19
Folkeoplysning (6-1)
Ny Virkelighed – Ny Velfærd rummer mange positive muligheder for den fortsatte udvikling af
folkeoplysningsområdet. Foreninger og aftenskoler skal i højere grad involveres og inddrages i
opgaveløsningen. Der skal skabes de rette rammer og den nødvendige platform for, at det kan lade
sig gøre. Kommunen skal sætte rammerne for en given opgave og lade kræfter i f.eks. et
lokalområde eller i en folkeoplysende forening/aftenskole løse opgaven på deres måde. Ny
Virkelighed – Ny Velfærd betyder, at det økonomiske råderum og det kommunale tilskud bliver
mere begrænset, og det kræver en tydeligere prioritering.
I en tid med færre ressourcer, prioriteres det at bevare faciliteterne og tilskuddene til disse, da
faciliteterne som hovedregel er omdrejningspunktet for de folkeoplysende aktiviteter.
I lyset af NY-NY er det således målet både at have respekt for den traditionelle opfattelse af
folkeoplysning og sikring af rammerne for dette, samtidigt med at der skal afsøges nye måder at
tænke samskabelse på.
En samlet opstilling og reduktion af budgettet på folkeoplysningsområdet, kan give følgende
provenu:
Optimering af kapacitet
Tilpasning og målretning af aktivitetstilskud
Voksenundervisning
Øvrige på Folkeoplysningsområdet
Samlet for området
2014
1.200
1.000
2.000
600
4.800
2015
1.200
1.000
2.000
600
4.800
2016
1.200
1.000
2.000
600
4.800
2017
1.200
1.000
2.000
600
4.800
I regi af NY-NY ser vi kontinuerligt på muligheden for at optimere lokaleanvendelsen såvel i de
kommunale som i de foreningslejede lokaler. Hver gang en forening flytter fra et tilskudsberettiget
lejemål til et kommunalt lokale eller et billigere lejemål, giver det et mindre forbrug på
lokaletilskudskontoen.
Fritidsafdelingen har stor fokus på dette og er løbende i dialog med foreningerne om at se på nye
lokalefællesskaber til gavn for såvel forening som Odense Kommune og med respekt for
foreningernes selvbestemmelse på området.
2014
1.200
2015
1.200
2016
1.200
2017
1.200
Tilpasning og målretning af aktivitetstilskud
Der gennemføres en generel reduktion af aktivitetstilskuddet til medlemmer under 25 år, til
medlemmer over 65 år og handicappede medlemmer. Tilskuddet reduceres fra 168 kr. til 116 kr. pr.
medlem om året. I den forbindelse bortfalder dobbelt aktivitetstilskud til handicappede.
20
På området spares i alt 2 mio. kr., hvoraf den 1 mio. kr. afsættes til en central pulje til aktiviteter.
Reduktionen på 2 mio. kr. fordeler sig således:
•
Under 25 årige = 1,6 mio. kr.
•
Over 65 årige = 0,2 mio. kr.
•
Handicappede = 0,2 mio. kr.
Aktivitetspuljen på 1 mio. kr. skal understøtte særlige indsatser inden for Folkeoplysningsområdet,
hvor foreninger indgår og afprøver nye fællesskaber, relationer i lokalområder, nye former for
aktiviteter osv. Indsatserne skal understøtte tankesættet i Ny virkelighed – Ny velfærd, som har
fokus på samarbejde, forebyggelse og fællesskaber.
Indsatserne kan strække sig over forskellige tidshorisonter - det afhænger af indsatsernes varighed,
omfang og intensitet. Nogle af indsatserne kan styrke foreningerne i samarbejdet med klubber og
ungdomsskoler om fritidslivet i lokalområderne og kan dermed understøtte den frivillige indsats i
relation til klubbernes rolle som fritidsspilfordelere. Tildelingen af ressourcer kan ske i form af
manpower, økonomiske midler, særlig support m.m.
Forslag til særlige indsatser i perioden 2013 – 2015
•
•
•
•
•
•
•
•
Den sammenhængende skoledag i et foreningsperspektiv
Stærke ungemiljøer i foreningerne
Sundhedsprofiler med et særligt fokus på et aktivt fritidsliv i udvalgte bydele af Odense
Eksterne samarbejder med de store landsorganisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl.
Opbygning af satellitforeninger (modelprojekter)
Aktivt nærmiljø og frivillighed - nye og anderledes samarbejdsformer fx Højby
Ung i sport (aktivering som frivillig)
Øvrige
Aktivitetstilskud
2014
1.000
2015
1.000
2016
1.000
2017
1.000
I 2013 anvendes der ca. 8,5 mio. kroner til direkte aktivitetstilskud blandt foreninger.
Folkeoplysningsloven forskriver, at kommunerne skal understøtte folkeoplysende aktiviteter
gennem både faciliteter og tilskud til aktiviteter til 0-25-årige. Loven fastsætter dog ikke noget
minimum mht. aktivitetstilskud. Loven åbner også op for at der kan ydes tilskud til partnerskaber
om konkrete opgaver.
Med ovenstående forslag, vil der restere 6,5 mio. til aktivitetstilskud, hvilket potentielt kunne
underlægges yderligere reduktioner. Det vil i så fald skulle afklares hvad der er absolut minimum
for at det stadig ville kunne betegnes som et reelt aktivitetstilskud og dermed efterlevelse af loven.
21
Voksenundervisning/aftenskoler:
Der sigtes mod et paradigme skifte, således at aftenskolernes tilbud ikke i så høj grad retter sig mod
særlige grupper af borger. Dette kan ske ved bortfald eller ændring af tilskud til deltagerbetaling til
pensionister og efterlønsmodtagere og ved at ændre tilskudsreglerne, så der fremover ydes lavere
tilskud til deltagerbetalingen til handicappede. Der ydes på nuværende tidspunkt et forhøjet tilskud
på 8/9 af udgifterne til aflønning af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.
I 2013 anvendes ca. 13,5 mio. kr. til undervisning. Der forventes herudover en udgift til
deltagerbetaling til pensionister og efterlønsmodtagere på ca. 1,2 mio. kr. og der forventes en udgift
til forhøjet tilskud til handicappede på 6,5 mio. kr. Hvis tilskuddet til handicappede nedsættes fra
8/9 til f.eks. 7/9, vil det betyde en besparelse på 800.000 kr.
Det fremgår af loven, at der ydes grundtilskud til undervisning og det kan besluttes, at der ydes
forhøjet tilskud til særlige grupper. Der er ikke i loven fastsat et minimums tilskud. Derimod
fremgår det af loven, at det kommunale tilskud ikke må overstige 1/3 af foreningens (aftenskolens)
udgifter til aflønning af lærere og ledere, annoncering m.v.
Voksenundervisning
2014
2.000
2015
2.000
2016
2.000
2017
2.000
Øvrige udgifter – folkeoplysningsområdet:
• Omdannelse/Lukning af Observatoriet: 0,1 mio. kr.
• Omstilling af arbejdet med Eliteidræt i forlængelse af BUU´s beslutning 16/4-2013: 0,2 mio. kr.
• Reduktion af administrationstilskud til SIKO/BUS: 0,3 mio. kr. (I dag ydes der et årligt
administrationstilskud til SIKO på 260.000 kr. og til BUS på 140.000 kr. Med en reduktion på
300.000, ville der fremadrettet restere 100.000 til støtte til fordeling mellem SIKO og BUS).
Øvrige på Folkeoplysningsområdet
2014
600
2015
600
2016
600
2017
600
Folkeoplysningsloven og lokaletilskud
I Odense anvendes ca. 42 mio. årligt til lokaletilskud til foreninger i egne eller lejede lokaler. Ifølge
Folkeoplysningsloven skal der udbetales minimum 65 % af driftsudgifterne til folkeoplysende
foreninger og 75 % af driftsudgifterne til aftenskoler. I Odense udbetales 76,5 % i lokaletilskud til
både foreninger og aftenskoler. En reduktion til lovens minimum ville på foreningsområdet derfor
betyde en besparelse på ca. 4 mio. kroner, mens en nedsættelse af lokaletilskuddet til lovens
minimum på aftenskoleområdet vil betyde en minimal besparelse. Der blev i forbindelse med
budget 2012 indført gebyr for lån af haller, gymnastiksale og kommunale sports- og fritidshuse.
Provenuet herfra skal anvendes som supplerende lokaletilskud. Denne forpligtelse kan fortsat
opfyldes, selv om lokaletilskuds procenten nedsættes til lovens minimum, idet Odense Kommune
yder tilskud til selvejende haller m.m., og disse tilskud indgår ved beregning af supplerende
lokaletilskud.
22
En reduktion i lokaletilskuds-procent vil indebære en større forskel mellem foreninger i egne/lejede
lokaler, og foreninger, der har til huse i kommunale lokaler.
Optimering af kapacitet på dagtilbudsområdet (6-2)
I takt med det faldende børnehavetal i de kommende år opsiges lejemål/sammenlægges
børnehuse/nedlægges busprojekter:
Økonomi (anslået)
2014
1.500
2015
3.500
2016
4.000
2017
4.000
Jernalderlandsbyen (6-3)
Et historisk værksted, hvor oldtidens dagligdag genoplives. Åbent for besøgende og skoleklasser.
Tarup Ungdomsskole er ansvarlig for aktiviteten. Øget samspil med frivillige kræfter i forbindelse
med f.eks. vedligeholdelsesopgaver. Besparelsen ændrer ikke på, at der er fokus på, at den løbende
vedligeholdelse af stedets bygninger og området generelt har høj prioritet.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
2.200
300
2015
2.200
300
2016
2.200
300
2017
2.200
300
Børnebyen (6-4)
Naturlegeplads i Vollsmose. Rising Ungdomsskole er ansvarlig for aktiviteten. Overdragelse til
anden aktør eller alternativt Lukning.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
2015
500
500
2016
500
500
2017
500
500
500
500
Reduceret tilskud til privat pasning fra 85 % til 75 % (6-5)
Tilskuddet til privat pasning beregnes på baggrund af kommunens nettodriftsudgifter til en
dagplejeplads. Tilskuddet udbetales til forældrene som ansætter den private passer. Tilskuddet skal
være mindst 75 % af nettodriftsudgifterne. I Odense udgør tilskuddet 85 % af nettodriftsudgifterne.
En reduktion af tilskuddet vil medføre en reduktion i betalingen fra forældrene til den private passer
eller til øget egenbetaling for forældrene. Hvorvidt forslaget vil medføre forskydning i
efterspørgslen i retning af kommunale pladser vil afhænge af begrundelserne for valget af den
private passer. Det vurderes dog, at valget af privat passer skyldes et ønske om en helt bestemt
plads, hvilket derfor ikke forventes at ville medføre forskydning i efterspørgslen i retning af
kommunal pasning.
23
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
20.900
2.100
2015
20.900
2.100
2016
20.900
2.100
2017
20.900
2.100
Tilskud til privat pasning fra barnet er 1 år (6-6)
I dag kan forældre få tilskud til privat pasning fra barnet er ½ år. Det foreslås at sætte denne grænse
op til 1 år. For forældrene er de to alternativer til privat pasning: Fuld udnyttelse af barselsorloven
på et år eller kommunal pasning.
Det er vanskeligt at vurdere, hvilket af de to alternativer forældrene vil benytte sig af, men det
antages, at et fåtal vi vælge pasning i kommunal dagpleje. Hvis 20 % af forældrene vælger
kommunal dagpleje efter indførelse af forslaget, vil den samlede besparelse ved forslaget være
reduceret med 0,5 mio. kr. Den samlede besparelse ved forslaget vil i så tilfælde være 1,7 mio. kr.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
20.900
1.700
2015
20.900
1.700
2016
20.900
1.700
2017
20.900
1.700
Tidlig sproglig fokuseret indsats (6-7)
Puljen har været brugt til uddannelse af sprogvejledere og uddannelse i ”dansk som 2. sprog”
(diplommodul samt understøttelse af det sprogpædagogiske arbejde, bl.a. deltagelse i
forskningsprojektet SPELL). Da forskningsprojektet ophører i løbet af 2014 og da uddannelsen af
sprogvejlederne er reduceret via jobrotationsprojekter kan budgettet reduceres. Det resterende beløb
fastholdes til tværgående arbejde med sprog.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
2.400
1.000
2015
2.400
1.000
2016
2.400
1.000
2017
2.400
1.000
Takster i dagplejen (6-8)
Forældrebetalingen i dagplejen beregnes som 25 % af bruttodriftsudgifterne. Hidtil er
forældrebetalingen delt ud på alle pladser (inklusiv pladser, der ikke er børn i, som følge af
dagplejerens barsel eller sygdom). Deles forældebetalingen ud på antal indskrevne børn, altså de
børn der rent faktisk bruger tilbuddet, kan forældretaksten øges med ca. 10 %.
Samlet budget
Øget indtægt
2014
46.000
4.000
2015
46.000
4.000
2016
46.000
4.000
2017
46.000
4.000
Lukning af Præventionsklinikken (6-9)
Præventionsklinikken laver undersøgelser og vejledning til unge i forhold til prævention og
24
graviditet. Ydelsen omlægges til at være til den sundhedsfaglige vejledningsindsats på skolerne –
og i øvrigt henvises til vejledning og undersøgelser hos egen læge.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
2015
700
700
2016
700
700
2017
700
700
700
700
Afvikling af særlig sommerlejr for børn Vollsmose (6-10)
Hver sommer afholdes af 2 omgange sommerlejr for i alt ca. 60 børn ml. 6- 12 år som udvælges i
dialog med de 2 skoler i Vollsmose i forhold til behov for oplevelse/aktivitet i sommerperioden.
Tilbuddet ophører.
Der er indenfor den eksisterende budgetramme mulighed for, at tilbyde koloniophold for børn med
særlige behov. Dette sker i samarbejde med Foreningen OPAD (OPAD er en selvejende institution,
der modtager et tilskud fra skoleafdelingen til etablering af bl.a. koloniophold for børn med særlige
behov). Dette tilbud kan fremadrettet også gives til nogle af de børn, der tidligere var omfattet af det
særlige Vollsmosetilbud.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
2015
300
300
2016
300
300
2017
300
300
300
300
Afvikling af særligt støtteindsats for etniske grupper i Vollsmose (6-11)
Med udgangspunk i lokaler v. Vollsmose Kirke ydes en særlig forebyggelses- og støtteindsats til
børn og familier af anden etnisk herkomst end dansk. Denne indsats ophører og familierne henvises
til at benytte kommunens øvrige tilbud om støtte og vejledning.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
2015
400
400
2016
400
400
2017
400
400
400
400
Nedlæggelse af Fanø-kolonien (6-12)
Fanøkolonierne er et tilbud om ferieophold for børn med særlige behov, som tilbydes gratis
skoleophold med undervisning i ugerne op til sommerferien.
I sommerferien tilbydes der 2 ugers ferieophold for børn, som ikke har andre feriemuligheder eller
som bare har lyst til oplevelsen på et koloniophold. Der er egenbetaling på 250 kr. for 2 ugers
ferieophold.
Foreningen OPAD fortsætter som selvejende institution, der hvert år modtager et tilskud fra
skoleafdelingen til etablering af bl.a. koloniophold for børn med særlige behov. Fremadrettet vil
tilbud om koloniophold til børn med særlige behov gives på Jørgensø og Hasmark, men til færre
børn.
25
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
2.600
2.600
2015
2.600
2.600
2016
2.600
2.600
2017
2.600
2.600
Differentieret Undervisning (6-13)
Puljen til differentieret undervisning udgør omkring 82 mio. kr. og fordeles til Dansk som
andetsprog, Specialpædagogisk bistand og klasser med høje klassekvotienter.
Puljen fordeles til skolerne, der bruger midlerne til særlig tilrettelagt undervisning – målrettet elever
og klasser med særlige behov (DSA, specialpædagogisk bistand) og til klasser med høje
klassekvotienter, hvor de kan bruges til enkelte timer med holddeling.
I forudsætningerne om at Den Sammenhængende Skoledag kan inkludere flere elever, er det ikke
indlagt, at der følger særlige midler med de elever, der fremadrettet inkluderes i almenskolen. Det
forventes, at den længere skoledag med kombination af pædagog- og lærertimer kan give bedre
muligheder for en fleksibel skoledag, som flere elever vil gavne af.
I takt med at kravet om inklusion ind i DSS øges og endnu flere elever med særlige behov forventes
inkluderet i almenskolen er antagelsen, at der vil være et øget pres på skolerne for i kortere eller
længere perioder at have særligt tilrettelagte forløb for enkelte elever, hold eller klasser, der ikke vil
gavne tilstrækkeligt af DSS.
Det antages, at når flere elever skal inkluderes i almenskolen, vil det være et øget behov for ind i
DSS at skabe mindre og mere overskuelige strukturer for nogle af børnene i det almene fællesskab.
Reduceres puljen til differentiere undervisning er der risiko for, at skolerne vil få svært ved at finde
ressourcerne til, at etablere særlige indsatser for nogle af eleverne og dermed sikre, at de høje krav
om øget inklusion indfries.
Derudover skal der gøres opmærksom på, at flere skoler allerede i dag har nedjusteret timetallet til
differentieret undervisning for både at kunne sikre det vejledende timetal og stram økonomisk
styring – jf. forskellige reduktionskrav lagt ud til decentral prioritering.
Reduktionen implementeres fra skoleåret 2014/15, reduktion i 2014 udgør i alt 2.100.000 kr.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
82.000
2.100
2015
82.000
5.000
2016
82.000
5.000
2017
82.000
5.000
Nedlæggelse af pulje til efteruddannelse til uddannelsesforløbene ”lærer til leder” og pd-moduler
til indskolingsledere (6-14)
Skoleafdelingen har centralt afsat to puljer til henholdsvis Lærer til leder uddannelsen og midler til
Pædagogisk diplomuddannelse-moduler til SFO-ledere (indskolingsledere).
26
Lærer-til- leder uddannelsen: Lederne spotter potentialet hos lærere og pædagoger - og indstiller
dem til en lederuddannelse. Uddannelsen foregår i et samarbejde mellem en række jyske og fynske
kommuner. De studerende tager en diplomuddannelse i ledelse samtidig med, at de er i en form for
mesterlære hos en af deres ledere, d.v.s. de lukkes ind i forskellige ledelsesrum undervejs. Det
betyder, at også lederne undervejs kvalificeres via deres samspil med den studerende (og den del
koster ikke noget). Odense Kommune har deltaget i dette uddannelsestilbud siden 1998 - og har
meget gode erfaringer med den, da vi kan ansætte ledere, der allerede er eller er i gang med at blive
kvalificeret til ledelsesopgaven. Kommunen betaler uddannelsen, medarbejderne får ikke tid til
uddannelsen - den giver de selv.
Der har ikke været studerende på uddannelsen hvert år, men der er over årene uddannet en del. Det
vurderes, at ledelsesopgaven over årene er blevet mere kompleks - og en egentlig lederuddannelse
er nødvendig for at kunne matche opgaverne.
Pd-moduler til SFO- ledere. Denne uddannelse har fungerende SFO- ledere taget for at være
kvalificeret til ledelsesopgaven. Der er gennem årene blevet stillet større krav til deres
ledelsesopgave.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
1.000
400
2015
1.000
1.000
2016
1.000
1.000
2017
1.000
1.000
Skolebestyrelse (6-15)
Der er i dag afsat 250.000 kr. til skolebestyrelserne.
Skolebestyrelserne afholder ordinære valg hvert 4. år og ekstraordinære valg hvert 2. år. Ved
afholdelse af ordinære valg laves en decideret informationskampagne med ekstern hjælp i form af
journalist, informationsmedarbejdere og trykkeri. Ved ekstraordinære valg har vi hidtil klaret det
via administrative ressourcer i Skoleafdelingen. Næste gang ordinært valg er i 2014.
Opgaven kan eventuelt varetages internt i forvaltningen i den nye organisation.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
2015
250
250
2016
250
250
2017
250
250
250
250
Socialrådgiver Dalum (6-16)
Børn og Ungeudvalget vedtog i budget 2010 at ansætte en socialrådgiver til styrkelsen af den
forebyggende indsats rettet mod børn og unge i Odense.
Børn- og familierådgiveren fungerer som forpost i forhold til udsatte børn på skolerne og sikrer i
samarbejde med skolen at stoppe de uhensigtsmæssige processer på et tidligt tidspunkt ved at
tilbyde elever og familier rådgivning og støtte, når de første tegn på problemer viser sig.
27
Da erfaringerne er gode anbefales det, at erfaringerne inddrages i den almene organisering.
Børn- og familieområdet får til opgave at inddrage erfaringerne i deres organisation og vurdere,
hvordan de gode erfaringer kan integreres i eksisterende organisering omkring børnemiljøerne.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
2015
500
500
2016
500
500
2017
500
500
500
500
3 % -puljen (6-17)
Den såkaldte 3 % -pulje er en forsikringspulje indenfor daginstitutionerne samlede lønramme.
Børnehusene ”indbetaler” forlods til puljen, inden resten af budgettet fordeles til børnehusene.
Forsikringen har først og fremmest betydning for de mindre økonomier, især de selvejende
institutioner. Pengene
bruges primært til ekstraudgifter i forbindelse med langtidssygdom (ca. 3 mio. kr.), omsorgsdage til
personalet jfr. overenskomsten (ca. 2 mio. kr.), fratrædelsesgodtgørelser efter funktionærloven (ca.
1 mio. kr.) samt uddannelse (ca. 1 mio. kr.). Uddannelsesmidlerne bruges til finansiering af
diplomuddannelser for ledere og pædagoger og fra 2014 også til uddannelse af medhjælpere jfr.
drøftelse i Børn- og Ungeudvalget. En reduktion på 3 mio. kr. medfører øgede udgifter til de
børnehuse, som har de ekstraordinære udgifter til ovennævnte forhold.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
11.000
3.000
2015
11.000
3.000
2016
11.000
3.000
2017
11.000
3.000
Reduktion af åbningstiden i børnehuse fra 51 timer/uge til 50 timer/uge (6-18)
Den ugentlige åbningstid i daginstitutionerne er 51 timer / uge. Åbningstiden kan sættes ned til 50
timer/uge, hvorved der spares 1 time, hvor bemandingen typisk er to medarbejdere. I 2003 blev
åbningstiden reduceret fra 52 timer/uge til 48 timer/uge med betydelige vanskeligheder for
forældrene til følge. Året efter blev åbningstiden igen øget til 50 timer/uge, hvilket fjernede langt de
fleste vanskeligheder. Efterfølgende har åbningstiden igen været øget til 52 timer/uge, hvorefter
den er reduceret til det nuværende niveau på 51 timer / uge.
Reduktionsforslag
2014
2.200
2015
2.200
2016
2.200
2017
2.200
Yderlig skærpelse af visitation og ydelser til udsatte el. handicappede børn (6-19)
Med afsæt i at BUF’s samlede satsning på stærke børne- og ungemiljøer skal styrke den
forebyggende indsats, forudsættes det, at Center f. Børn- og Ungerådgivning kan reducere
foranstaltninger til børn med særlige behov fordi netværk og lokalmiljø i stigende grad understøtter
børn og familier med særlige behov.
Underretninger kommer typisk fra skoler og dagtilbud og det forudsættes at skole- og
28
institutionsledere er opmærksomme på, at inddrage BFAs fagpersoner (sundhedsplejersker,
psykologer og familiebehandlere) med henblik på støtte og indsats til barnet i eget regi inden eller i
forbindelse med, at der sker underretning til CBU.
Når et barn er indvisiteret i CBU, vil der i stigende grad blive afholdt familierådslagninger med
henblik på inddragelse og mobilisering af familiens og netværkets egne ressourcer, ligesom
lovgivningens væsentlighedskriterium vil blive udfordret med den konsekvens, at der fremover vil
blive iværksat færre små hjælpeforanstaltninger.
Reduktionsforslag
2014
5.000
2015
5.000
2016
5.000
2017
5.000
Reduktions af midler til opkvalificering af medarbejdere ind i DSS (6-20)
Den Sammenhængende Skoledag indbefatter en markant omlægning af den hidtidige praksis og
struktur på skoledagen på mange skoler.
Der bliver øgede krav til medarbejderne om, at kunne tilrettelægge og organisere en mere varieret
skoledag målrettet de enkelte elevers behov, samt inkludere flere elever med særlige behov. En stor
indsats og efterspørgsel ind i Den Sammenhængende Skoledag har derfor været, at få afsat
ressourcer til opkvalificering af medarbejderne.
I forbindelse med vedtagelsen af Den Sammenhængende Skoledag blev der derfor afsat årligt 5
mio. kr. til opkvalificering af medarbejderne i forhold til de nye krav ind i DSS.
En mulighed for at nedbringe udgiften til DSS er, at afhænde puljen efter de første 2 år skoleår og
efterfølgende kun fastholde den almene efter-/videreuddannelse af medarbejdere.
Det er vanskeligt at sige, hvor hurtigt medarbejderne vil opleve sig som kvalificerede til de nye og
højere krav ind i DSS.
Mange medarbejderne vil sandsynligvis fortsat efterspørge kompetenceudvikling indenfor Den
Sammenhængende Skoledag også efter de to første skoleår. Det vil blive vanskeligere at sikre en
vedvarende udvikling af Den Sammenhængende Skoledag, når det ikke kan understøttes af særlige
midler til opkvalificering.
Ud over puljen på 5 mio. kr. til opkvalificering af medarbejderne i forhold til de nye krav ind i DSS,
er der afsat omkring 5,9 mio. kr. til efter-/videreuddannelse af lærere - og også nogle pædagoger får
uddannelsesmidler via den pulje. Disse efter-/videreuddannelsesmidler dækker efteruddannelsesbehovet bredt - og altså ikke i forhold til særlige kompetencebehov ind i DSS. Uddannelsespuljen
på de 5,9 mio. kr. bliver bl.a. anvendt til evt. efteruddannelse i linjefag - p.t. er skolerne meget
udfordret af, at de mangler specifikke kompetencer indenfor nogle fag bl.a. tysk, fysik og musik.
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
5.000
0
2015
5.000
2.100
2016
5.000
2.100
2017
5.000
2.100
29
Særlige indsatser – AKUT-Team (6-21)
Akut-teamet er en del af Fritidsafdelingens pædagogiske forebyggende team. Akut-teamets
medarbejdere er til stede til forskellige arrangementer inden for Fritidsafdelingens område herunder,
ungdomsskoler, klubber, Friluftsbadet, svømmehaller, Skøjtehallen og foreninger. Målgruppen er
alle unge, der deltager i et af ovennævnte fritidsarrangementer. Konsekvensen ved reduktionen er,
at Akut-teamet nedlægges og dermed vil der ikke længere være Akut-tema-medarbejdere til stede
og have mulighed for at håndtere konflikter og problemfyldte situationer, der kan opstå under
ovennævnte aktiviteter
Samlet budget
Reduktionsforslag
2014
400
400
2015
400
400
2016
400
400
2017
400
400
30
2.4 Sammenhængende velfærdsressourcer I (8)
Under innovationssporet Sammenhængende Velfærdsressourcer er igangsat et arbejde vedr. fælles
visitation i BUF. Arbejdet har foreløbigt resulteret i en kortlægning og analyse af de eksisterende
visitationsprocesser i BUF-regi.
Kortlægningen viser, at BUF i dag har en bred vifte af visiterede ydelser indenfor en lang række
lovområder. Alle afdelinger af BUF visiterer og bruger forskellige systematikker og værktøjer.
Såvel de økonomiske styringsmekanismer som tilgangen til visitation er ganske forskellig på tværs
af afdelingerne. Generelt har alle afdelinger over de senere år kvalificeret visitationen hver især,
men ikke sammen.
Kortlægningen giver anledning til at overveje om vores forskellige procedurer, sprog, værktøjer og
styringsredskaber giver mening og merværdi? Og om vi i tilstrækkelig grad samordner og
koordinerer, når børn og unge får visiterede ydelser mange steder fra? Og om der burde være et
særligt fokus på børn- og unge med handicap, der ofte får visiterede mange ydelser?
Ambitionen med fælles visitation er, at endnu flere børn og unge skal være en del af lokale
fællesskaber og færre skal have behov for særlige indsatser. Medskabelse og fælles ansvar skal
være de drivende kræfter, fremfor fokus på rettigheder og myndighedsudøvelse.
Det fremadrettede arbejde med fælles visitation i BUF organiseres i fire arbejdsgrupper, der skal se
på faserne i visitation, henholdsvis faserne ”før”, ”under” og ”efter” visitation, samt en gruppe der
skal beskæftige sig med data- og digitalisering.
Arbejdet med fælles visitation i BUF skal genere et samlet provenu på 18 mio. kr. i 2013 – faldende
til 15 mio. kr. i årene 2016 og 2017.
Økonomi (anslået)
2014
17.000
2015
16.000
2016
15.000
2017
15.000
2015
7.400
2016
5.500
2017
14.600
2.5. Sammenhængende velfærdsressourcer II (9)
Økonomi (anslået)
2014
11.900
Det økonomiske potentiale på børn- og ungeområdet vedrørende ”sammenhængende
velfærdsressourcer II” er endnu ikke afdækket. Der er igangsat en proces, der skal afdække mulige
potentialer. I henhold til rammeudmeldingen kan fordelingen mellem udvalg ændres, når der
foreligger business cases for dette tema. I budgetbidraget er der indlagt et potentiale på 7,2 mio. kr.
i 2014, stigende til 12,4 mio. kr. i 2015 - svarende til differencen mellem det samlede
reduktionskrav og summen af de øvrige forslag.
31
2.6. Sygefravær (10)
2014
12.300
2015
12.300
2016
12.300
2017
12.300
Det vurderes at det fortsat er muligt at nedbringe sygefraværet i Odense Kommune yderligere. Der
er med rammeudmeldingen indlagt en samlet reduktion på 25 mio. kr. fra 2014. Udgangspunktet for
besparelsen er kommunens måltal på sygefravær for 2013 (12,2 dage). Omkostningerne ved dette
niveau af sygefravær svarer til 286 mio. kr. årligt og besparelsen på 25 mio. kr. udgør dermed 8,8 %
af den samlede omkostning.
Reduktionen fordeles efter den reelle omkostning for sygefravær i hver forvaltning, idet der tages
højde for både den enkelte forvaltnings sygefravær og den konkrete gennemsnitsløn for de
forskellige medarbejdergrupper.
For Børn- og Ungeforvaltningen betyder det, at det oprindelige måltal for sygefravær i 2014
reduceres fra 12,3 arbejdsdage pr. medarbejder til 11,2 arbejdsdage pr. medarbejder. Ved at
nedbringe sygefraværet med 1,1 arbejdsdag pr. medarbejder kan der opnås en mindreomkostning på
12,3 mio. kr. årligt.
32

Retningslinjer for elektronisk kommunikation på

Transcription

Similar documents

Quiz med Fuldkorn i Frikvarteret

201406 Luppen - Terndrup Skole

Skolestart på Skolen på Herredsåsen

Drømmen om en skolereform - Jyllands

Traditioner - Aarhus Privatskole

Nyhedsbrev VkF maj – juni 2014 Sol og sommer var overskriften på

Ugebrev 50 - Friskolen i Lemming

Kære forældre på Finderuphøj Skole

NYT FRA BROSKOLEN - bro