Fagordbog 1

Transcription

Fagordbog 1

SA
SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE
Udbygning af Ilulissat sygehus
1. juli 2011
Bygherre:
IAAN v/ INI Byggeteknik AS
tnt nuuk a/s
COWI Grønland
Postbox 189
Postbox 390
3900 Nuuk
3900 Nuuk
Udbygning af Ilulissat Sygehus
Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE
I
Indledning ……………………………………………………………….
I/ - 1
II
Tegningsfortegnelse……………………………………………………
II/1 - 1
1.
Almindelige betingelser for alle fag……………………………………
1/1 - 5
2.
Nedrivningsarbejde……………………………………………………..
2/1 - 1
3.
Udgravning, udsprængning og jordarbejde………………………….
3/1 - 4
4.
Terrænbefæstelsesarbejde…………………………………………….
4/1 - 4
5.
Kloakarbejde……………………………………………………………..
5/1 - 1
6.
Vandledningsarbejde……………………………………………………
6/1 - 1
7.
Beton- og jernbetonarbejde…………………………………………….
7/1 - 8
8.
Murerarbejde…………………………………………………………….
8/1 - 4
9.
Tømrerarbejde…………………………………………………………..
9/1 - 12
10.
Tagdækningsarbejde……………………………………………………
10/1 - 3
11.
Snedkerarbejde………………………………………………………….
11/1 - 9
12.
Glarmesterarbejde………………………………………………………
12/1 - 1
13
Blikkenslagerarbejde……………………………………………………
13/1 - 1
14.
Smedearbejde……………………………………………………………
14/1 - 3
15.
Gulvbelægningsarbejde…………………………………………………
15/1 - 4
16.
Malerarbejde……………………………………………………………..
16/1 - 10
18.
Indvendige spildevandsledninger………………………………………
18/1 - 5
19.
Koldt- og varmtvandsinstallationer og sanitet………………………..
19/1 - 9
20.
Varmeinstallationer………………………………………………………
20/1 - 8
21.
Ventilationsanlæg……………………………………………………….
21/1 - 8
22.
Isolering af tekniske installationer……………………………………..
22/1 - 5
24.
Gasinstallationer…………………………………………………………
24/1 - 1
26.
El-installationer…………………………………………………………..
26/1 -11
I
side 1
Indledning
INDLEDNING
OPGAVEN
Ilulissat Sygehus skal udvides som følge af et øget behov for flere konsultationsrum og
kontorer. Herudover har der længe været et behov for et større og tidssvarende lokale
til møde- og undervisningsaktiviteter samt til fællesspisning.
Behovet for udvidelse er bl.a. foranlediget af at Ilulissat Sygehus er blevet
regionssygehus for Sygehusregion Avanaa (Qaanaaq, Upernavik og Uummannaq), og
at der i store dele af året er specialistbesøg på sygehuset. Ydermere har sygehuset i
dag godt 72 ansatte, men ingen tilstrækkeligt store og tidssvarende lokaler til
fællesmøder, undervisning, fællesspisning mv.
Nærværende projekt beskriver udførelse af samtlige entrepriser i forbindelse med
udvidelsen af Ilulissat Sygehus.
Det samlede bruttoetageareal i udvidelsen udgør 395 m², med et bebygget areal på
133 m².
Udbygningen opføres på skrånende terræn, som forlængelse af den eksisterende
nord/sydvendte sygehusfløj. Udbygningen opføres med samme bygningsgeometri som
fløjen der forlænges. Mod gårdspladsen er bygningen i to etager og mod terrænet der
falder ned mod vandet er bygningen i tre etager.
Udbygningen oprøres i traditionel byggestil med betonkonstruktioner i pladsstøbt
jernarmeret beton. Facader er isolerede bindingsværkkonstruktioner med udvendig
træbeklædning. Tagkonstruktion er opbygget på betontagdæk som
bjælke/stolekonstruktion beklædt med tagkrydsfinér og tagpap. Tagisolering udlægges
på dæk og der etableres koldt tagrum.
Adgangsvej til byggepladsen vil ske ad eksisterende brandvej og fra eksisterende
gårdrum.
II
side 1
Tegningsfortegnelse
TEGNINGSFORTEGNELSE
Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af
tegning nr. A 000, med dato 01.07.2011 og gælder for alle fag.
Tegningslisten indeholder:
Arkitekttegninger
tnt nuuk a/s
Ingeniørtegninger, terræn og konstruktioner
Cowi Grønland A/S
Ingeniørtegninger, VVS-installationer
Cowi Grønland A/S
Ingeniørtegninger, el-installationer
Cowi Grønland A/S
1.
side 1
Almindelige bestemmelser for alle fag
ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG
1.1.
ARBEJDETS OMFANG
1.1.1.
Byggeopgaven
Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne
arbejder.
1.1.2.
Projektet
Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen.
SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt
henregnes under det pågældende fag.
Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed,
selv om den kun er angivet ét sted.
Alle entreprenører skal derfor gennemlæse alle afsnit.
1.2
ARBEJDSGRUNDLAG
1.2.1.
Gældende bestemmelser
Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en
førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende:
1.
De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter.
2.
Byggeledelsens ordrer.
3.
Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver.
4.
Betingelser gældende i henhold til særlig aftale.
Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette.
1.2.2.
Forskrifter
Grønlands Bygningsreglement af 2006 med tilhørende tillæg.
Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og
anlægsstyrelsen.
Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser
•
Nuna Tek´s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, +1.
udg. 1988.
•
Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske
installationer, 2. udgave 1995.
•
GTO´s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983.
•
Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983.
•
Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland 3. udgave,
december 2002.
1.2.3.
1.2.4
1.2.4.1.
side 2
Dansk Ingeniørforenings normer:
•
DIF’s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på
konstruktioner, DS 409, 1. udgave juni 1982.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave
juni 1982.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave
marts 1984.
•
DIF´s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2.
udgave 1983.
•
DIF´s retningslinier for fremstilling af vibreret beton.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave
april 1983.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave
november 1982.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift
PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974.
•
DIF’s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994.
•
DIF’s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989.
•
DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991.
•
DIF’s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981.
•
DIF’s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS
428, 2. udgave 1986.
•
DIF’s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg.
maj 1984.
•
DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave,
marts 1976.
•
DIF`s norm NP-153-N, ventilation.
•
Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave.
SBI-anvisninger:
•
SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton".
•
SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton".
•
SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997.
•
SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990.
•
SBI-anvisning 200,” Vådrum”.
SBI-rapport:
•
SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg.
Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående forskrifter.
Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale med
tilsynet.
1.2.5.
side 3
Mål og vægt
Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller
fremgår af selve betegnelsen.
1.3.
MATERIALER
1.3.1.
Kvalitet
Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af
kvalitet svarende til gode handelsvarer.
Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet.
1.3.2.
Navngivne materialer
eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes
som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som fabrikat..." eller ved
"som katalog nr. .."
For angivelser "som" gælder i alle tilfælde, at anvendelse af andet materiale kun kan
ske
1.3.3.
•
hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af
det beskrevne og
•
bygherrens tilsyn godkendelse opnås.
Standardiserede materialer
Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards
forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i
arbejdsgrundlaget givne specifikationer.
1.4.
ARBEJDETS UDFØRELSE
1.4.1.
Særlige forhold for tilpasning til eksisterende forhold
Da udbygningen udføres som en forlængelse af eksisterende sygehusfløj, skal alle
entreprenører medvirke til at udbygningen tilpasses eksisterende forhold. Som
eksempler herpå kan nævnes bestræbelserne på at ubygningen nøje tilpasses
eksisterende ydre bygningsgeometri, terrænanlægs eksisterende højder og forløb
afstemmes. Nærværende projekt er tilpasset eksisterende forhold, men såfremt en
entreprenør finder forhold i projektet, der under udførelsen viser sig at afvige væsentligt
fra denne forudsætning, påhviler det entreprenøren at gøre byggeledelsen opmærksom
herpå.
1.4.2.
Kvalitet
Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af
dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses
håndværksarbejde.
Arbejdet skal udføres i overenstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og
betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes forskrifter, når
sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende.
Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes.
side 4
Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at
leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må arbejdet ikke
iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er læst og forstået af de,
som er implicerede i udførelsen af arbejdet.
Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte
arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå
entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos
tilsynet.
Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre m.v. skal
kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke
som fastgørelse til underlaget.
For Ilulissat skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Qk = 1,2 kN/m2.
1.4.3.
Beskyttelsesforanstaltninger
Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af
naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler.
F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring,
varme og kulde.
De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan indtræffe.
For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i
henhold til "Vinterforholdsregler ved Anlægs- og Byggearbejder" af juli 1973.
Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres.
Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke
beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder.
Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde
skaderne.
Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag.
1.4.4.
Huller
Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal etablering og efterfølgende lukning af
huller for installationsfremføring i allerede opførte konstruktioner udføres af den
entreprenør som skal anvende dem. Lukning af huller skal ske håndværksmæssigt
korrekt samt under hensyntagen til eventuelle brandkrav for konstruktionen.
1.4.5.
Efterreparationer
Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer.
1.4.6.
Service i afhjælpningsperioden
For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af
nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i
vedligeholdelsesvejledninger.
Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte
komponenter skal dette ydes, incl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden udgift for
bygherren.
1.4.7.
side 5
Renholdelse
Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand.
Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne.
1.4.8.
Afdækning og afskærmning
Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger
til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og omgivelser.
1.4.9.
Rengøring og oprydning
Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og bygninger i
ryddelig og overskuelig orden.
Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables.
Der må ikke fortages nogen form for afbrænding.
1.4.10.
Stillads
Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse af egne
arbejder.
2.
2.1.
side 1
Nedrivningsarbejde
NEDRIVNINGSARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1.
2.1.1
Arbejdet omfatter
•
Nedtagning og bortkørsel af gavlbeklædning mv på eksisterende gavle.
•
Nedtagning af udvendige trappekonstruktioner (for genbrug)
•
Nedrivning af indvendige vægge ved rum 0.02,1.02 og 2.02
•
Nedrivning af eksisterende støttemur
•
Hultagning til vindueshuller i eksisterende trapperum
•
Hulskæring i betonkonstruktioner i eksisterende gavl
•
Nedrivning og bortskaffelse eksist. fliser og klinker m.m. i rum 214, etage
2 i B-1045
•
Nedrivning og bortskaffelse gulvklinker m.m. i køkken i B-3
2.2.
NEDRIVNINGSARBEJDER GENERELT
2.2.1.
Sikring af arbejdsområdet
Af hensyn til personers sikkerhed skal der omkring nedrivningsarbejdet etableres
afskærmning af området. Afskærmningen skal udføres på en sådan måde, at den
fortsatte brug af lokaler og funktioner i eksisterende bygning kan ske uden væsentlige
gener.
2.2.2.
Afstivning
Ved indgreb i afstivende eller bærende konstruktioner skal entreprenøren sikre sig, at
disse er forsvarligt understøttede/afstivede under arbejdets udførelse.
2.2.3.
Råd og svamp
Såfremt entreprenøren under nedrivningsarbejdet konstaterer, at blivende
konstruktioner er angrebet af råd eller svamp, skal dette straks meddeles tilsynet, der
herefter tager stilling til udbedringens omfang og udførelse.
2.2.4.
Installationer
Før nedrivningen påbegyndes skal entreprenøren sikre sig, at eksisterende elinstallationer er afbrudte, og at forsyning af eksisterende bygninger er forsvarligt sikret.
2.2.5.
Bortkørsel
Nedrevne materialer bortkøres fortløbende og må ikke oplagres omkring bygningen.
3.
3.1.
side 1
Udgravning, udsprængning og jordarbejde
UDGRAVNING, UDSPRÆNGNING OG JORDARBEJDE
ARBEJDSGRUNDLAG
SB – Særlige Betingelser
Endvidere gælder fabrikanters og materialeleverandørers anvisninger og vejledninger,
herunder anvendelse af de deri nævnte værktøjer og tilbehør samt SA afsnit 01.
3.2.
ARBEJDETS OMFANG
3.2.1.
Arbejdets omfang
Arbejdet omfatter alle nødvendige jord- og udsprængningsarbejder for veje,bygning samt
forsyningsledninger, tørrepladser, trapper herunder specielt:
3.2.2.
•
Afsætning
•
Rydning og afgravning
•
Udsprængning for bygning.
•
Påfyldning med sprængsten
•
Udgravning ved eksist. støttemur
•
Retablering af køreveje
•
Tilfyldning langs fundament og i krybekælder
•
Bortkørsel af overskudssprængsten
•
Retablering af terræn omkring bygning
Forskrifter
Følgende er gældende for materialer og arbejdets udførelse:
• Sikkerhedsanvisninger: Forholdsregler mod farer ved
sprængningsarbejde, GTO, 1973 med tillæg nr. 1 og 2
udførelse
af
• Norm for indførsel og udførsel af sprængstoffer og tændmidler af 20 november
1997. Bygge- anlægsstyrelsen.
• Norm for sand, grus og stenmaterialer.
3.3.
MATERIALER
3.3.1.
Sprængstoffer
Der skal anvendes sprængstoffer, der er velegnede til brug ved det aktuelle projekt.
Entreprenøren har det fulde ansvar for at vælge sprængstoftype og tændingssystemer
mv. der er velegnede til brug bl.a. med respekt for de eksisterende anlæg m.v. på stedet.
3.3.2.
side 2
Afdækning
Der skal anvendes afdækningsudstyr, tyngdedækning og splintfang af tilstrækkelig
kvalitet til sikring af det arbejde, der skal udføres, bliver udført på forskriftsmæssig sikker
vis og sikring mod skader på omkringliggende bygninger og genstande og installationer.
3.4.
3.4.1.
Afsætning
Afsætning af udgravningsfeltet udføres ud fra de eksisterende bygninger i henhold til
fundamentplan.
3.4.2.
Nivellement
Inden start på henholdsvis afgravning og udsprængning skal der foretages nivellement af
berørte arealer i et net på max. 2 x 2 m. Efter udgravning og udsprængning, foretages et
nyt nivellement i et net på max. 2 x 2 m.
3.4.3.
Ledninger og kabler
Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, udgravninger, fundamenter og
bygværker, som er direkte synlige, vist på tegning eller kendte på anden måde, ikke
beskadiges under arbejdets udførelse. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af ledninger,
skal de respektive myndigheders godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert
tilfælde.
3.4.4.
Udgravning
Der udgraves til fast fjeld for bygningernes fundamenter/vægge og krybekældre som vist
på tegningerne, desuden udgraves ved eksisterende støttemur og til vejanlæg. Materialer
fra udgravningen henlægges i depot til senere genanvendelse.
3.4.5.
Forberedelse og rydning ved udsprængningsarbejde
På fjeldområder som skal bortsprænges, skal der inden sprængningsarbejdet udføres,
foretages den nødvendige rydning og rensning for jord.
3.4.6.
Borearbejdet
Inden påbegyndelse af borearbejdet afrenses fjeldet grundigt for overliggende jord og
fyldningsmateriale incl. befæstelser, således at alle revner og sprækker , der kan få
indflydelse på sprængningsarbejdet, er blotlagt.
Udsprængning foretages under hensyntagen til risiko for udkast, hvorfor boringen skal
tilrettelægges på en sådan måde, at kasteretningen styres bort fra evt. følsomme
bygninger og installationer.
3.4.7.
side 3
Afdækning
Der skal afdækkes med tung afdækning, når der sprænges fjeld eller sprættes sten.
Der skal afdækkes med tung afdækning på overside af bænken.
Sprængmåtterne skal, hvis der er risiko for nedskridning, forankres og sikres mod
nedskridning, når der sprænges.
Hvor kastning kan være til fare eller gene for andre, herunder evt. anden entreprenør på
området og dennes udførte arbejde, skal der foretages omhyggelig afdækning med
tyngdedækning og splintfangende materiale.
3.4.8.
Udsprængning
Der skal udsprænges til de på tegningerne angivne koter.
Der udsprænges for bygninger, vejanlæg og ledningsgrave i det omfang det er
nødvendigt for arbejdets udførelse, dvs. også for fundamenter og afstivninger,
beskyttelseslag omkring rør i ledningsgrav samt for udenomsarealer.
Efter udsprængning kontrolleres, at arbejdet er udført efter projektet, og at der er
udsprængt til den korrekte kote.
Der må ikke forekomme vandansamlende lunker i den tilbageværende overflade og langs
husenes fundamenter.
Om nødvendigt, skal der foretages eftersprængninger.
Overfladevand skal kunne bortledes fra bygningerne. I øvrigt skal entreprenøren i hele
byggeperioden sørge for en effektiv bortledning af såvel overfladevand som vand fra
eventuelle vandførende zoner i fjeldet.
Alle tiloversblevne sprængsten og sprængsten som ikke genanvendes til tilfyldning skal
fjernes og henlægges i depot indenfor 2-3 km fra arbejdsstedet.
3.4.9.
Vibrationer
Entreprenøren skal foretage alle nødvendige vibrationsmålinger m.v. under hensyntagen
til eksisterende bygninger og installationer
Entreprenøren gennemfører, sammen med tilsynet og evt. en repræsentant fra
kommunen en besigtigelse og registrering af bygninger og installationer ved arbejdets
igangsættelse og aflevering samt efter behov, således at der ikke kan opstå tvivl om,
hvorvidt en skade skyldes sprængningen eller ej. Der skrives en tilsynsrapport, som
underskrives af alle implicerede. Rapporten suppleres med evt. med fotos.
3.4.10.
Bund af udsprængning
Der udsprænges til koter som anført på afsætnings- og udgravningsplan.
Der må ikke efterlades hverken fast eller løst materiale højere end angivet niveau.
Mængden af for meget udsprængt fjeld skal minimeres, underboringen må ikke være
side 4
større end nødvendigt, og bunden i udsprængningen skal være så jævn som muligt.
Tolerancen + 0 cm/- 25 cm.
Sprængningen ved bunden skal udføres på sådan måde, at det tilbageværende fjeld ikke
beskadiges. Generelt skal der renses op til fast fjeld, d. v. s. alt løssprængt materiale skal
fjernes, men udenfor konturen af den fremtidige bygning, og hvor der ikke skal støbes
fundamenter, kan løst materiale under angivet niveau evt. efterlades efter aftale med
tilsynet. Evt. vandansamlende lunker skal gives afledning til grøft eller dræn.
3.4.11.
Tilfyldning langs fundamenter og i krybekælder
Langs yderside af fundament tilfyldes hvor det omliggende fjeldniveau vil danne lunker,
med vandansamling til følge. Tilfyldningen foretages ved tilbage fyldning af de
frasorterede udgravede materialer, tilfyldningen afsluttes med vegetationsjord.
I krybekælder opfyldes evt. lunker således at vandansamlinger fortrænges, fyldmateriale i
krybekælder skal være forknuserskærver og usorterede sømaterialer, det endelige
omfang af opfyldning aftales med tilsynet.
3.4.12.
Terrænregulering
Der udføres en belægning af flade sprængsten, lagt i grus til en plan jævn tæt overflade,
med 5% fald væk fra bygningen. Foran trappe og ramper retableres asfaltbelægningen,
til kontakt med den eksisterende belægning.
3.4.13.
Vandlænsning
Entreprenøren skal løbende sikre at byggepladsens arbejdsområder tørholdes.
3.4.14.
Oprydning
Efter arbejderne er udført, ryddes der op, og eventuelle overskudsmængder bortkøres
efter tilsynets anvisninger. Max transportafstand 1 km.
3.5.
KVALITETSSIKRING OG OPMÅLING
Entreprenøren udfører kvalitetssikring af eget arbejde.
Dokumentation af kvalitetssikring skal minimum omfatte:
• Bore/ladeplaner
• Nivellement af overflader før udgravning/udsprængning pr. 2 x 2 m.
• Nivellement af overflader efter udgravning/udsprængning pr. 2 x 2 m.
Der udføres endvidere kontrol af afsætninger i lodret og vandret plan.
4.
4.1.
side 1
Terrænbefæstelsesarbejde
TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDE
ARBEJDSGRUNDLAG
SB – Særlige Betingelser
Endvidere gælder fabrikanters og materialeleverandørers anvisninger og vejledninger,
herunder anvendelse af de deri nævnte værktøjer og tilbehør samt SA afsnit 01.
4.2.
ARBEJDETS OMFANG
4.2.1.
Arbejdets omfang
Arbejdet omfatter alle nødvendige terrænbefæstigelsesarbejder herunder specielt:
4.2.2.
•
Etablering af betontrapper til bygning
•
Udjævning og udlægning macadam fra eksisterende brandvej over til trappe
ved gavl.
•
Retablering af befæstigelser på eksisterende veje
•
Retablering asfalt i gård samt belægning på repos mellem bygninger.
•
Retablering af glacis
Normer - forskrifter – cirkulærer
Følgende er gældende for materialer og arbejdets udførelse:
•
Norm for sand, grus og stenmaterialer.
4.3.
MATERIALER
4.3.1.
Påfyldning
Materialerne skal være sunde, bæredygtige, ikke frosne og ikke opfrysningsfarlige.
4.3.2.
Skot i ledningsgrave
I ledningsgrave med hældning over 100 promille udføres skot af 12 mm vandfast krydsfiner,
med en udstrækning svarende til tværsnitsarealet af udjævnings- og beskyttelseslag.
4.3.3.
Sten- og grusmaterialer
Sten- og grusmaterialer skal være stærke, uforvitrede, vejrbestandige og slidfaste
bjergarter.
4.3.4.
Fibertex
Fibertex skal være som type F2B.
4.3.5.
side 2
Materialer til områder som skal befæstes
Stenmaterialet skal fremstilles ved nedknusning af sprængsten.
Der anvendes stabilgrus 0/32
4.3.6.
Asfaltbeton
Asfaltbeton skal have bitumenprocent min. 6% og kornstørrelse max 12mm.
4.3.7
Muld
Der anvendes muld (afrømningsjord) fra depot.
4.4.
4.4.1.
Opfyldning og regulering
Der må maksimalt opfyldes i lagtykkelse på 0,25 m med stenstørrelse på Dmax = 64 mm.
Opfyldningen komprimeres med vibrationstromle eller minimum 300 kg. pladevibrator
med minimum 6 overkørsler på alle flader. Hvert lag skal komprimeres omhyggeligt.
Der må ikke opfyldes i uens højder på fundamenters inder-/yderside større end 0,50 m.
Overfladetolerancer udv. +/- 5 cm.
Der fyldes op og komprimeres til de på tegninger angivne koter.
Langs bygningerne tilfyldes udgravninger for fundamenter og lign. Efter tilfyldning skal det
sikres, at der overalt er fald væk fra bygningerne, specielt langs facaden mod vejen skal
det sikres, at tilstrømmende overfladevand med min. 2% fald ledes til gavlene og således
udenom bygningerne i en afstand af min. 0,5 m fra bygningerne
4.4.2.
Beskyttelse af ledninger
Der opbygges omkring ledninger og brønde et beskyttelseslag bestående af groft grus d
max. 16 mm, og kornkurve som beskrevet i fig. 4.7.1, side 82 ”Anvisning i projektering af
vandforsyningsledninger i Grønland”, december 1992.
Der udføres omhyggelig sidetilfyldning med forsigtig men virkningsfuld stampning.
Omkring beskyttelseslag lægges fibertex, dog ikke beskyttelseslag om brønde.
Hvor fald i ledningsgrave overstiger 100 promille anbringes skot pr. 10 m i
beskyttelseslag, for at forhindre materialetransport i beskyttelseslag.
4.4.3
Påfyldning vej
Skråninger grovafrettes med jord eller sprængsten med anlæg, a=1,5. Anlægget
kontrolleres med retskede og skråningsmåler.
Alle overflader skal afrettes således, at største afvigelse fra retskede på 1 m bliver 30
mm.
4.4.4.
side 3
Sprængstenslag
Sprængstenslaget udføres i lagtykkelser af max. 250 mm. med stenstørrelse på max. 2/3
af lagtykkelsen.
Laget komprimeres omhyggeligt min. svarende til mindst 7 overkørsler med 3 tons
vibrationstromle.
Overfladen
tætnes
og
afrettes
med
mindre
sprængsten,
skærver
og
grus.
Reguleringslaget komprimeres omhyggeligt. Afvigelser fra skabelon og 6 m retskede må
ikke overstige +/- 20 mm.
4.4.5.
Stabilgruslag
Stabilgrus udlægges i et lag, der efter komprimeringen skal være 80 mm tykt. Afvigelse
fra skabelon
og 6 m retskede må ikke overstige +/- 20 mm på det færdige
stabilgruslaglag.
Laget komprimeres omhyggeligt svarende til mindst 10 overkørsler med 10 tons tromle.
4.4.6.
Asfaltbeton
Asfaltbeton udlægges i en mængde af 100 kg/m2 som vist på plantegninger.
Vedrørende arbejdets udførelse henvises til Vejregler nr. 7.10.03 af Vejdirektoratet,
Marts 1984.
4.4.7.
Muld
Der finafrettes med 100 mm muld (afrømningsjord) på skråninger og over ledningsgrave.
For at der skal være afrømningsjord nok, skal der inden udlægning af muld sikres at
skråninger er så afrettede at de 100 mm muld kan dække sprængstenene.
4.4.8.
Såning
De mulddækkede arealer tilsås.
Græsfrø skal være som Dæhnfeldt Rødsvinget type Svalbard. Udsås med 2 kg/100 m2.
Når frøene er sået, skal overfladen bearbejdes let med rive, således at frøene dækkes.
4.4.9.
Oprydning
Efter arbejderne er udført, ryddes der op, og eventuelle overskudsmængder bortkøres efter
tilsynets anvisninger. Max transportafstand 3 km.
4.5.
KVALITETSSIKRING
Entreprenøren udfører kvalitetssikring af eget arbejde. Dokumentation af kvalitetssikring
skal minimum omfatte:
• Nivellement af overflader efter opfyldning pr. 2 x 2 m
• Dokumentation af komprimering
• Kontrolmålinger af lagtykkelsen på sprængstenslag.
• Kontrolmålinger af lagtykkelsen på stabilgruslag.
• Kontrolmålinger af lagtykkelsen på asfaltbeton.
• Kontrolmåling af koter på færdige terrænoverflader.
side 4
5.
side 1
Kloakarbejde
KLOAKARBEJDE
Forekommer ikke.
Tilslutning til eksisterende afløbsledninger/ kloak er beskrevet under indvendige
spildevandsledninger.
6.
side 1
Vandledningsarbejde
VANDLEDNINGSARBEJDE
Forekommer ikke.
Tilslutning til eksisterende vandinstallationer er koldt- og varmtvandsinstallationer og
sanitet.
7.
7.1.
side 1
Beton- og jernbetonarbejde
BETON- OG JERNBETONARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
7.1.1
ARBEJDET OMFATTER
Forskalling, armering, støbning og afforskalling for alle betonkonstruktioner nævnt i
nærværende beskrivelse og/eller vist på tilhørende tegninger, samt alle nødvendige
biydelser for opnåelse af det foreskrevne, endelige resultat.
7.1.2
Arbejdet omfatter følgende delarbejder:
•
Stribefundamenter/søjlefundamenter og dæk over krybekælder.
•
Vægge, bjælker, søjler og dæk over etage 0
•
•
•
Vægge tageetage.
•
Støttemure
•
Udvendig trappe (Præfabrikerede elementer)
I entreprisen er inkluderet varmeisolering, opsat i form eller klæbet til betonkonstruktionerne samt udførelse af fjeldankre.
7.2.
MATERIALER
7.2.1.
Cement
Al beton skal fremstilles af rapidcement. Cement skal opbevares tørt, beskyttet mod
regn og jordfugtighed.
Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
7.2.2.
Grus
Består af sand og sten. Ved sand forstås korn mindre end 4 mm. Stenenes maksimale
kornstørrelse må ikke overstige 32 mm til jernbeton og uarmerede, pudsfrie vægge.
Ved særligt tynde konstruktionsdele og fugeudstøbninger skal stenene være mindre. Til
grovbeton må stenenes maksimale kornstørrelse ikke overstige 64 mm.
Grusmateriale skal normalt adskilles ved sigtning i en bunke sand og en bunke sten.
Bunkerne skal lagres hver for sig. Der kræves til gengæld ikke udført kornkurveundersøgelse.
Indtogtede materialer må uden sigtning anvendes som sand henholdsvis sten, når
sandet indeholder maksimalt 15 % sten, og stenene indeholder maksimalt 10 % sand
efter rumfang. Dette skal kontrolleres ved sigteprøve.
Sand og sten skal bestå af stærke, uforvitrede, uporøse bjergarter. Sand og sten skal
være fri for urenheder som f.eks. tang og humus, ler m.m.
Skærver må indeholde op til 4 % stenmel.
7.2.3.
side 2
Vand
Til betonblanding skal være rent, klart ferskvand.
7.2.4.
Armeringsjern
Der anvendes følgende armeringstyper:
Kamstål KS 550 (Y). Al bindetråd skal være 1,5 mm udglødet.
Som alternativ til kamstål KS 550 kan der anvendes dansk tentorstål.
7.2.5.
Varmeisolering
Under krybekælderdæk skal der være hårde mineraluld batts.
7.2.6.
Tilsætningsmidler
Fabrikatet af luftindblandingsmidlet skal godkendes af byggeledelsen. Der må ikke
bruges andre tilsætningsstoffer uden særlig tilladelse af byggeledelsen.
7.2.7.
Tynd isolering
Skal være som Phønix bygningsasfalt eller tilsvarende koldtflydende asfalt.
7.2.8.
Sømklodser
Al træ skal være lamineret og imprægneret.
7.2.9.
Ankerbolte
Skal være af kvalitet min. 4.6. Alle bolte leveres varmtforzinkede.
7.2.10.
Øvrige materialer
Er nærmere specificeret i det følgende eller vist på tegninger.
7.3.
7.3.1.
Generelt
Hvor intet andet er forlangt gælder, at kontrollen med materialer og arbejdets udførelse
skal udøves efter: "Forskrift for betonkonstruktioner", udgivet af Grønlands Hjemmestyre, september 1996.
7.3.2.
Blandingsforhold
Der anvendes følgende betontype:
Blandingsforhold efter rumfang 1:2:3.
Rapidcementindhold min. 300 kg/m3 beton, v/c ca. 0,50.
Betonens styrke og arbejdets regelmæssighed skal opfylde kravene i "Forskrift for
betonkonstruktioner", kapitel 5, normal kontrol.
Luftindblanding 3-5 % af betonens rumfang.
Betonens karakteristiske trykstyrke skal være mindst 15 MPa.
Betonen skal vibreres, sætmål 3-6 cm.
side 3
Normalt vil blandingen 1:2:3 nemt kunne opfylde ovennævnte krav. Hvis det på grund
af meget særlige forhold ikke kan lade sig gøre, må der anvendes en blanding, der
indeholder mere cement.
Ved tynde konstruktionsdele og fugeudstøbninger (under 10 cm) kan anvendes et
sætmål på op til 10 cm.
7.3.3
Prøveblanding for beton type 1:2:3
Inden betonstøbningen påbegyndes, skal entreprenøren i samarbejde med tilsynet
udføre en prøveblanding. Herunder fastlægges udmåling af sand og sten. Desuden
måles sætmål og luftindhold. En pose rapidcement på 50 kg fylder 41 liter.
Af prøveblandingen støbes tre prøvecylindre, der lagres og trykprøves 14 døgn senere.
Resultaterne skal tilfredsstille kravene i "Forskrift for betonkonstruktioner". I modsat fald
må udføres fornyet prøveblanding.
Betonfremstillingen skal dernæst foregå som fastlagt ved prøveblandingen. Ændringer
må kun ske efter aftale med tilsynet.
7.3.4.
Betonkontrol
Under arbejdets gang skal løbende foretages følgende kontrol:
a. Udmåling af blandingsforhold skal kontrolleres.
b. Betonens konsistens kontrolleres ved hjælp af sætmålet.
c. Styrkeprøvning af beton 1:2:3 skal udføres. Betonen trykprøves, idet der
støbes 150 x 300 mm prøvecylindre.
Det samlede betonarbejde i bygværket deles op i følgende kontrolafsnit:
1) Fundamenter/søjlefundamenter
2) Dæk over krybekælder.
3) Vægge, bjælker, søjler og dæk over etage 0.
6) Væg over etageetage.
7) Støttemure
8) Udvendig trappe
Betonstyrken i et kontrolafsnit undersøges ved, at der udtages et prøvesæt fra hver af
de tre forskellige blandinger.
Et prøvesæt består af 2 cylindre, og det vil derfor sige, at der udtages i alt 6 cylindre pr.
kontrolafsnit. Resultatet af prøvningen skal opfylde betingelserne i punkt 07.18.
Udtagningen af prøverne sker på tilsynets foranledning som en stikprøvekontrol.
Tilsynet skal være til stede under udtagningen.
Styrken skal opnås efter 14 døgns lagring af prøvelegemerne.
Skulle det ske, at de stillede styrkekrav ikke overholdes, er entreprenøren pligtig til
uden vederlag at foretage de af tilsynet krævede ekstra undersøgelser som f.eks.
udboring af prøver eller tilsvarende undersøgelser, eventuelt at foretage borthugning og
ny støbning.
side 4
d. Betonens luftindhold kontrolleres hyppigt ved hjælp af et Press-ur-meter.
Angående brugen af måleapparat, se DS 423.11.
e. Journal: Der skal føres journal over arbejdets udførelse, og den skal
indeholde væsentlige fremstillings- og efterbehandlingsdata. Specielt
skal nævnes, at antal poser cement skal noteres i forbindelse med hver
støbning.
f.
7.3.5.
Færdigblandet beton fra betonfabrikker skal kontrolleres på
samme måde som beton blandet på byggepladsen.
Opbevaring og prøvning af prøvecylindre
De 150 x 300 mm store prøvecylindre fremstilles ved støbning i stålforme, som efter
udstøbningen placeres i liggende stilling, hvorved man opnår, at endefladerne bliver
glatte og plane med henblik på trykprøvningen. Prøverne indpakkes i sække, der
holdes fugtige i et rum med lufttemperatur på 20 + 4oC. Efter 24 timer afformes
prøverne og de anbringes i et vandbad ved 20 + 4oC, hvor prøverne vandlagres, indtil
de skal knuses i trykpressen. Umiddelbart før prøvningen tages cylindrene op og
aftørres, hvorefter de anbringes i prøvemaskinen og belastningen påføres til brud med
en hastighed på ca. 0,7 MPa pr. sekund.
Prøvningen skal ske 14 dage efter udstøbningen.
7.3.6.
Blanding af beton type 1:2:3
Blanding skal ske i blandemaskine. Cementen tilsættes under anvendelse af et helt
antal poser pr. betonblanding.
Grusmaterialerne skal sorteres som angivet under pkt. 07.3, og bunkerne skal lagres
hver for sig. Sand og sten skal udmåles nøjagtigt, og dette kan ske enten ved udmåling
i trillebør, der er mærket med lister eller lignende, eller ved hjælp af en vejeanordning
på blandemaskinen, idet man vejer sig frem til de 2 rumfang sand og 3 rumfang sten.
Støbematerialerne må ikke udmåles ved hjælp af slæbeskovl eller skovles direkte op i
blandemaskinen.
Vand tilsættes fra blandemaskinens justerede vandbeholder eller ved hjælp af en
spand med kendt rumfang. Vandmængden skal afpasses efter fugtighedsindholdet i
sandet, sådan at det krævede sætmål overholdes. Der må ikke tilsættes vand til
betonen, efter at denne har forladt blandemaskinen.
Udmålingen af luftindblandingsvæsken foretages efter leverandørens anvisninger.
Yderligere skal bemærkes, at den koncentrerede luftindblandingsvæske skal fortyndes
med vand, således at man f.eks. til hver betonblanding tilsætter 1 liter væske. Det
nøjagtige luftindhold kan kun fastlægges ved måling med et Press-ur-meter.
Hver betonblanding skal have mindst 25 tromleomdrejninger.
7.3.7.
Støbning
Umiddelbart før støbningen spules formen ren. Betonen skal udstøbes senest 1 time
efter tømning af blandemaskinen. Betonen udstøbes i formen på en måde, som
entreprenøren må godtgøre er i orden for opnåelse af et tilfredsstillende resultat.
Under støbning af vægge og søjler må man påse, at afblanding ikke finder sted under
betonens fald i formen, og ved høje vægge og søjler udstøbes derfor gennem rør eller
lemme.
side 5
Trillebaner skal klodses op, så de hviler på selve forskallingen og må altså ikke hvile på
armeringen.
Betonen udstøbes i lag på 30-40 cm, og den komprimeres ved vibrering.
7.3.8.
Afdækning
På grund af den meget tørre luft i Grønland og for at opnå en god hærdning, skal
betonoverflader holdes fugtige i mindst 8 dage. Dette kan ske med sække eller halmmåtter, som holdes fugtige ved grundig vanding i dette tidsrum.
En lufttæt forsegling af betonoverfladerne, f.eks. ved hjælp af plastfolie, kan også
anvendes.
7.3.9.
Betonstøbning ved lave temperaturer
Dersom støbearbejdet udføres, når døgnets middeltemperatur er lavere end +5oC, skal
nødvendige foranstaltninger træffes i henhold til "Vinterforholdsregler ved Anlægs- og
Byggearbejder" af juli 1973, afsnit 3.4.
Foranstaltningerne skal godkendes af tilsynet.
7.4.
STØBEFORSKALLING
7.4.1.
Forskalling, generelt
Forskallingen skal overalt gives en sådan afstivning og understøtning, at udbøjninger
og sætninger fremkaldt af betonens vægt undgås. Specielt skal opstilling ske på solidt
underlag, og der skal træffes foranstaltninger til hindring af frosthævninger, hvis der er
fare for frost.
Ved høje vægge, høje dragere og søjler udføres lemme forneden til udskylning af
spåner og andre urenheder. Dækforskalling opstilles med pilhøjde 1:400 af
spændvidden. Før støbningen påbegyndes, skal formene og forskallingen renses
omhyggeligt, herunder også for sne og is. Sugende forskalling skal vandes grundigt før
støbningen. Anvendes formslip, skal dette påføres før armeringen anbringes i formen.
Til forskallingsarbejdet skal anvendes folk, der er vant til dette arbejde.
7.4.2.
Synlige betonflader
Ydersider af fundamenter og kældervægge støbes mod ru forskalling, udført af
tykkelseshøvlede brædder. Forskallingen skal være enten lodret eller vandret.
Vandrette udvendige overflader afrettes til færdig betonoverflade.
Indvendige, synlige vægge i etager samt undersider af dæk over foyerområdet støbes
mod glat forskalling i stål, krydsfiner eller lignende med overflader klar til maling.
7.4.3.
Betonoverflader klar til maling
På overflader, der skal være klar til maling, må porer på 2-5 mm kun forekomme med
maks. 200 stk. pr. 10 m². I øvrigt skal fladerne være helt glatte (fri for bl.a. sandkorn) og
jævne, hvilket bl.a. vil sige at spring i stød i forskallingen højst må andrage 2 mm.
Overfladerne skal desuden være fri for huller, stenreder, grater og ansamlinger af
porer.
Hvis de rå betonoverflader ikke opfylder ovennævnte krav, skal væggene af
betonentreprenøren behandles ved udsætning med cementmørtel og slibning med
side 6
karborundumsten indtil den ønskede overflade er opnået. Sandspartling af betonvægge
kan tillades.
7.4.4.
Tolerancer
a) Vægflader må maksimalt afvige 5 mm fra lodlinien og hulheder, positive
eller negative, målt ud fra en 2 m lang retskede, må højst være 2 mm.
Dette gælder også for
vægoversider, hvor der skal monteres dækelementer.
b) Vægfundamenters placering må højst afvige 10 mm fra den teoretisk
rigtige, bestemt ud fra væggenes placering i forhold til modullinier.
c) Bygningsbredde og totallængde:
+1‰
d) Koter og etagehøjder:
+ 5 mm
e) Tykkelser:
+ 5 mm
f)
Placering af afsætninger, udsparinger og indstøbninger:
g) Dimension af udsparinger:
7.4.5.
+ 10 mm
+ 10 mm
Jernarbejdet
Alt jern skal være retliniet, bortset fra bøjninger og kroge.
Dæklagets tykkelse skal, hvor intet andet er angivet, mindst være 10 mm ved
indendørs konstruktioner, i øvrigt mindst 20 mm.
Dæklagets tykkelse skal i den udstrækning, tilsynet forlanger det, sikres med afstandsklodser af cementmørtel eller plast. Stød på andre steder end angivet på tegninger skal
aftales med tilsynet i hvert enkelt tilfælde.
Oversidearmeringens rette placering skal sikres ved hjælp af stole.
Pladejernene sammenbindes i hvert andet krydsningspunkt med 1,5 mm tråd.
Al armering skal synes og godkendes af tilsynet, før udstøbning finder sted. Det
påhviler entreprenøren i god tid forinden at rekvirere tilsynet hertil.
7.4.6.
Støbeskel
Skal aftales med byggeledelsen i god tid inden støbningen, og de skal være vandrette
eller lodrette. Støbeskel i vægge skal, hvor intet andet er vist, forsynes med stritter Y
10, a = 200 mm, l = 1200 mm.
Sikring mod forskydning udføres i plader og vægge ved indlægning af trekantlister.
Ved støbning mod afbundne lag foretages affejning, skylning og svumning med ren
cement. Støbningen påbegyndes ved udlægning af et lag cementmørtel (almindelig
betonblanding uden sten).
7.4.7.
Afforskalling
Må først foretages, når tilsynet tilladelse er opnået, eventuelt først efter prøvning af
cylindre.
Grovere grater afhugges og eventuelle huller udsættes straks efter afformningen.
7.4.8
side 7
Fundering
Der funderes overalt på fjeldoverflade.
Hvor hældning af fjeldet under fundamenter er større end 1:3, afsprænges dette til
vandret overflade, evt. i terrasser. Hvor fjeldet hælder mellem 1:3 og 1:10 under
fundamenter, nedbores fjeldbolte ud over de i øvrigt angivne efter tilsynets anvisninger.
Revner og lunker i fjeldbunden under fundamenter udstøbes med beton 1:3:5, sådan at
vandansamlinger undgås.
For at hindre indespærring af evt. vand i krybekældre udføres de på tegningerne viste
udsparinger i ydervægsfundamenterne, placeret umiddelbart over fjeldspejlet i dettes
dybdepunkter.
Tilsvarende afvandingshuller udføres i alle tværvægsfundamenter umiddelbart over
fjeldspejlets dybdepunkter, således at alle områder i krybekældre kan afvandes.
7.4.9.
Fugtisolering
Udvendige betonvægge under terræn samt krybekældervægge behandles mod jord
med tynd isolation. Fladerne stryges 2 gange og udkastes med cementmørtel.
Efter 1. strygning skal alle flader gennemgås med tilsynet og eventuelle reparationer
udføres.
Først herefter udføres 2. strygning.
7.4.10.
Opsætning af isolering i krybekælder
Der udføres følgende isolering:
a) Krybekælderdæk under bygninger isoleres generelt med 200 mm
mineraluld.
b) På alle tilstødende fundamentsvægge anbringes 100 mm mineraluld
Hvor undersiden af dæk støbt på stedet skal isoleres, indstøbes 8 stk. varmtgalv. R3
strittere pr. m2, længde i alt 350 mm, udragende del 200 mm. Isoleringen skal
fastholdes med trådvæv fastgjort til de indstøbte stritter.
Såfremt der alternativt ønskes anvendt en anden metode ved fastgørelse af isoleringen
end ovenfor beskrevet, f.eks. anbringelse af isoleringen i forskallingen før støbningen,
skal det alternative forslag forelægges byggeledelsen, for at det kan sikres, at
isoleringsmaterialet er velegnet til formålet (sammentrykkelighed og isoleringsevne),
samt at den foreslåede fastgøringsmetode er tilstrækkelig.
7.4.11.
Indstøbninger m.v.
Der udføres de på tegninger og i beskrivelse angivne indstøbninger,
Generelt gælder, at de indstøbte dele leveres af betonentreprenøren, med mindre
andet er angivet i projektet.
Alle beslag og bolte m.v. skal være varmtforzinkede. Efter afforskalling og før og efter
montering, skal alle bolte m.v. renses og smøres med Tectyl, idet
overfladebehandlingen på disse steder ødelægges.
7.4.12.
Udsparinger
Der udspares og tilstøbes de på tegningerne viste huller, og den viste ekstraarmering
udføres om de store huller.
side 8
Hullerne i krybekældervæggene tilstøbes dog ikke, med mindre andet er anført på
tegninger eller i arbejdsbeskrivelsen.
Hvor armeringen klippes og ekstraarmering ikke er angivet på tegningerne, indlægges
en ekstra armering omkring hul eller udsparing, svarende til den overklippede.
Denne armering forsynes med de nødvendige stødlængder (armeringslængde =
hulside + 2 x stødlængde).
Ved huller i dæk med areal større end 0,1 m2, der skal tilstøbes efter rørmontage etc.,
skal dækarmeringen føres ubrudt igennem.
Ved montage af rør m.m. klippes armeringen og bøjes til siden i nødvendigt omfang.
Ved tilstøbning af huller retableres armeringen i det omfang, de gennemgående rør
giver mulighed derfor.
Udstøbning af udsparinger foretages med ekspanderende mørtel som "Sika Grout
212". Ved temperaturer under +5oC skal anvendes "Sika Grout 210".
Fabrikantens anvisninger skal nøje overholdes.
Udstøbningens underside skal være glat og binding med betondækkets underside.
7.4.13.
Fjeldankre
Til forankring af fundamenter anvendes Y16 indstøbt i Slits-Perfo-bøsninger.
Der anvendes forankringer med indvendig diameter 23 mm, svarende til borehul 32
mm. Borehullets dybde skal være mindst 1000 mm. Indstøbningslængde for Y16 i
beton mindst 800 mm.
Ankrene skal udføres i overensstemmelse med SIKAs anvisninger.
8.
8.1.
side 1
Murerarbejde
MURERARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Generelle bestemmelser for nedrivningsarbejder fremgår af SA afsnit 2.
8.1.1
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der normalt henhører
under murerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
8.1.2
Arbejdet i hovedpunkter:
•
Gulvopbygninger for tunge gulve
•
Vådrumsmembraner
•
Udlægning af gulvklinker
•
Opsætning af vægfliser
•
Udførelse af huller i beton og udstøbning af udsparinger
•
Gulve og vægge i rum 214, etage 2 i B-1045
•
Nyt klinkegulv i køkken i B-3
•
Efterreparationer
8.2.
MATERIALER
8.2.1.
Vand
skal være rent ferskvand, fri for bestanddele, der under nogen form kan reducere styrke
og beskaffenhed eller forårsage saltudslag.
8.2.2
Cement til beton
Al beton skal fremstilles af rapidcement. Cementen skal opbevares tørt, beskyttet mod
regn og jordfugtighed. Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.2.3.
Grus til beton
Grus består af sand og sten. Ved sand forstås korn mindre end 4 mm. Stenenes
maksimale kornstørrelse må ikke overstige 32 mm til jernbeton og uarmerede, pudsfrie
vægge. Ved specielle tynde konstruktionsdele skal stenene være mindre. Til grovbeton
må stenenes maksimale størrelse ikke overstige 64 mm.
Grusmaterialerne skal normalt adskilles ved sigtning i en bunke sand og en bunke sten.
Bunkerne skal lagres hver for sig. Der kræves til gengæld ikke udført
kornkurveundersøgelse. Indtogtede materialer må uden sigtning anvendes som sand
henholdsvis sten, når sandet indeholder maksimalt 15% sten, og stenene indeholder
maksimalt 10% sand efter rumfang. Dette skal kontrolleres ved sigteprøve.
side 2
Murerarbejde
Sand og sten skal bestå af stærke, uforvitrede, uporøse bjergarter. Sand og sten skal
være fri for urenheder som fx. tang og humus, ler m.m.
Skærver må indeholde op til 4% stenmel.
8.2.4.
Armeringsstål
Glat armering, st. 37-2, type a i henhold til DS 411.
Karakteristisk flydespænding ≥ 235 MN/m2 for d < 16 mm.
Forankringsfaktor:
ca. 0,3
Bukkediameter:
2d for d < 12 mm
3d for d > 12 mm
Bemærk, at glat armering med d > 10 mm skal forsynes med kroge jf. DS411. I
tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen R for denne kvalitet.
Dansk kamstål, type b3 i henhold til DS 411.
Karakteristisk flydespænding ≥ 550 MN/m2.
Forankringsfaktor:
0,8
Bukkediameter:
3d for d < 12 mm
6d for d > 12 mm
I tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen Y for denne kvalitet.
8.2.5.
Bindetråd
Bindetråd skal være 1,5 mm udglødet.
8.2.6.
Tilsætningsmidler
Fabrikatet af luftindblandingsmidlet skal godkendes af tilsynet. Der må ikke bruges
andre tilsætningsstoffer uden særlig tilladelse af tilsynet.
8.2.7.
Sand og grus
skal være rent, fri for muld, organiske bestanddele, salt, ler og lignende, samt være
med varierende kornstørrelser. Til afretningslag anvendes max. kornstørrelse 2 mm.
8.2.8.
Cement
Cement skal være Rapid-cement fra Aalborg Portland.
Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.2.9.
Saltsyre
Til afsyring skal anvendes syntetisk ren saltsyre.
8.2.10.
Fugtstandsende afdækning
Som støbeunderlag og murpap skal være Phønix tjærepap.
8.2.11.
Vådrumsmembraner
Vådrumssystem skal være MK-godkendt som smøremembransystem LIP VS 30.
side 3
Murerarbejde
Vådrumssystem udføres på gulve i alle klinkebelagte rum med undtagelse af vindfang
og mellemgang.
Vådrumsmembran føres op ad afgrænsende vægge til ca 10 cm over færdigt gulv.
8.2.12.
Gulvlinker
Klinker udføres i omfang iht. tegningsmaterialet.
Klinker til gulve i toiletter, forrum, skyllerum, trapperum, mellemgang og vindfang og er
uglaserede mørkegrå klinker som Winckelmans 15 x 15 cm, Anthracite, uglaserede
Sokkelklinker er tilsvarende i højde 10 cm.
8.2.13.
Vægfliser
Vægfliser udføres i omfang iht. tegningsmaterialet.
Type Winckelmans 23,5 x 50 mm, Hvide, uglaserede
8.2.14.
Klinkeklæber og -fugematerialer
Skal være forenligt med og godkendt som del af vådrumssystemet.
Fugefarve til mørkegrå klinker er mørk grå.
Fugefarve til hvide fliser er grå.
8.3.
8.3.1
Generelt
Arbejdet udføres i henhold til tegninger, og i nøje overensstemmelse med fabrikantens
anvisninger.
8.3.2.
Afretningslag
I klinkebelagte rum, hvor disse støder op til gulve med anden gulvbelægning, udføres
afretningslag med overside i højde til opnåelse af færdig gulvhøjde = færdig gulvhøjde i
tilstødende rum
I vindfang, hvor der på gulvplaner er angivet ”gulvmåtte” udføres klinkebelagt felt, hvor
der beregnes 25 mm forsænkning til måtte.
Afretningslag svindarmeres med Rio-net eller tilsvarende som udligningsforbindes af
elektriker.
Afretningslaget udlægges i blanding 1:3 og overfladen afrettes med retholt.
Efter afretning komprimeres ved håndkraft ved hjælp af en planke, der bruges som
stamper og trækkes på lederne.
Overfladen kontrolleres med retholt, eventuelle lunker fyldes, og der komprimeres igen,
indtil hele overfladen er plan og fri for lunker og så fast, at man kan træde på den uden
at sætte mærker.
Efter afretningen lades overfladen i ro 15-30 min, hvorefter den øverste våde slamhinde
i et millimeter-tyndt lag trækkes af overfladen med en gummiskraber.
Overfladen afrives herefter med f.eks. et murerpudsebrædt, hvorefter den lades i ro en
kort tid inden glitningen, der kan udføres med stålglittebrædt eller glittemaskine.
side 4
Murerarbejde
Så snart overfladen kan tåle det og senest efter et døgns forløb, skal slidlaget vandes,
og i mindst en uge skal overfladen til stadighed holdes våd, hvorefter denne afdækkes
med plastfolie i min. 2 uger for at undgå for hurtig udtørring.
Tolerancer:
Tolerance for planhed: Se under klinker.
Hvor der etableres fald mod afløb må dette på intet sted være mindre end 1%. Plane
gulvflader i rum med vandinstallationer må på intet sted have fald væk fra nærmeste
gulvafløb. Dette skal kontrolleres med vand før udførelse af klinker.
Uanset fald eller ej skal afretningen ligge i vage langs vægge.
8.3.3.
Vådrumssystem
Membranerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
8.3.4.
Klinker
Klinker påklæbes og fuges i nøje overensstemmelse med anvisninger givet af
leverandør for vådrumssystem.
Som sokkelklinker anvendes flækkede gulvklinker svarende til en højde på ca 10 cm
langs alle omgivende vægge.
Ved alle tilslutninger mellem klinke på gulv og klinke på væg eller sokkel udføres
fleksibel fugetætning. Fugen udføres som vist i By og Byg anvisning 200 figur 28
eksempel B. Bemærk: Der skal anvendes sliptape bag fuge således denne alene
klæber til klinkernes kanter.
Tolerancer for færdige plane klinkegulve +/- 2mm på en 2 meter retskede. Tolerancer
for spring mellem 2 klinker er maksimum 1 mm målt lodret fra kant til kant.
Tolerancer for fald mod gulvafløb følger bestemmelserne for afretningslaget.
8.3.5.
Huller og indstøbninger
Murer udfører boring af huller og tilstøbning af alle huller og udsparinger i murede og
støbte konstruktioner efter øvrige entreprenører, herunder indstøbning og
understøbning af stål-beslag for indvendige og udvendige trapper og ramper.
Huller for vvs- og el-installationer opmærkes af pågældende entreprenør.
Alle udsparinger for rørgennemføringer tilstøbes efter rørmontage, hvis andet ikke er
anført. Tilstøbninger skal, med mindre andet er angivet, udføres med samme overflade,
som den tilstødende flade.
9.
9.1.
side 1
Tømrerarbejde
TØMRERARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
9.1.1
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under
tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
9.1.2.
•
Tagkonstruktioner incl. spær, tagkanter, snefang og beklædning
•
Montage af taggennemføringer og hætter
•
Facade- og gavlkonstruktioner incl. regnskærm, vindskærm,
varmeisolering og indvendige beklædninger
•
Indvendige pladevægge
•
Lette gulve
•
Udvendige trapper, altangang og rækværker
•
Akustikloftkonstruktioner
•
Gipskartonlofter
•
Gangbro i tagrum
•
Brandkamserstatning
•
Retablering af tømmer, vindspærre og udv. beklædning ved nye
vindueshuller i eksisterende bygning, inkl. hultagning i rum 214 etage 2
9.2.
MATERIALER
9.2.1
Materialer til bærende konstruktioner
Alle materialer skal opfylde kravene i Dansk Ingeniørforenings norm for
trækonstruktioner DS 413, 4. udgave, november 1982 og Dansk Ingeniørforenings
norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983, samt alle heri angivne
rekommandationer, standarder, m.v. med de ændringer, der fremgår af nærværende
arbejdsbeskrivelse.
9.2.2.
Tømmer, planker, brædder og lægter
Træ til konstruktioner skal opfylde kravene til uklassificeret konstruktionstræ i henhold
til DS 413.
Tømmer må ikke være behæftet med vankant i større omfang, end at samlinger, beslag
og beklædninger mv. kan udføres og monteres korrekt.
Besavning skal endvidere være sådan, at der fås tilstrækkeligt brede flader til
forbindelser og beklædninger. Tømmeret skal have plane og på hinanden vinkelrette
side 2
Tømrerarbejde
sider uden vindskævhed samt være berørt af saven i hele sin længde og i mindst 2/3 af
sidens bredde. Tømmer skal leveres med mål svarende til Dansk Standard DS 146 og
må ikke være behæftet med bomkant i større omfang end at samlinger, beslag m.v. kan
monteres i henhold til projektet. Det skal være "ret", hvilket vil sige, at krumningen ikke
må overstige 1:400. Dog må indtil 5 % af stykkerne i én leverance have en mindre,
jævn krumning i et plan på maksimalt 1:200.
Fugtighedsindholdet må ikke overstige 18 % ved træets levering fra forhandler eller ved
indbygningen.
Før træ overdrages til malerbehandling, skal overfladen være fast, ren (slamfri) og tør.
9.2.3.
Høvlet træ og savskåret træ til beklædninger
Høvlet træ er dimensionsangivet i henhold til DS 1002, 2. udgave.
Træ til placering udendørs eller i uopvarmede rum, skal ved indbygning have et
fugtindhold på 12 ± 3 % af tørvægten.
Træ til placering i opvarmede rum skal have et fugtindhold på 9 ± 3 % af tørvægten.
Profiler fremgår af detaljetegninger
9.2.4.
Bræddebeklædninger mv.
Ubenævnt træ til synlig udvendig anvendelse skal være af en kvalitet svarende til
usorteret (u/s), dvs. sorteringsklasse 1-4.
9.2.5.
Limtræ
Limtræ skal være af kvalitet GL32h og være CE-mærket iht. DS/EN 14080.
Limtræet skal ved indbygning have et fugtindhold på 12 % + 3 % af tørvægten.
9.2.6.
Krydsfiner
Til bærende konstruktioner anvendes konstruktionskrydsfiner i henhold til DS 413,
pkt. 3.4 og tilhørende vejledning.
Krydsfiner skal være vandfast i kvaliteter som COFI-mærket Douglas Fir Plywood.
Plader i indv. vægge (v. vaske):
12 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
Plader i gangbro tagrum:
Tagplader:
Pladerne skal være med fer og not på pladernes
langside, pladeformat 2440 x 1220 mm.
Tagpladerne skal være forsynet med 1 lag
fabrikspåklæbet asfaltpap som Phønix PF 2000,
fuldklæbet med Phønix varmeklæber. Se SA afsnit
10, tagdækningsarbejder.
De angivne kvaliteter er ved anvendelse af krydsfinér produceret i Canada. Ved
anvendelse af Krydsfinér med anden oprindelse skal leverandør kunne dokumentere
som minimum tilsvarende kvalitet.
9.2.7.
Søm og skruer i konstruktioner
Skal være varmforzinkede til udvendigt brug. Der må ikke anvendes dykkere i
krydsfinér.
side 3
Tømrerarbejde
Hvor der ikke er foreskrevet andet, anvendes firkantede søm med karreret hoved og
længde = 2 x emnetykkelse + 25 mm.
Kamsøm skal være fa. BMF i dimension som angivet i projekt.
9.2.8.
Bolte
Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 4.6 efter DS/ISO 898-1.
Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsplader- og spændskiver.
9.2.9.
Gennemstiksankre
Skal være el- og eller varmforzinkede.
Montage, herunder kantafstande, indboring, tilspændingsmoment osv. foretages i nøje
overensstemmelse med foreskrifter.
9.2.10.
Mellemlæg
Indpressede mellemlæg ved boltesamlinger skal være varmforzinkede stjernejern eller
bulldogmellemlæg med dimensioner som angivet i projektet.
9.2.11.
Beslag
Beslag er fortrinsvis de på ingeniørtegninger viste BMF sømbeslag i de angivne typer
og dimensioner.
Andre beslag skal være varmforzinkede. Stålkvalitet S235JR efter DS/EN 10025.
9.2.12.
Taggennemføringer og taghætter
overdrages til tømrers opsætning fra VVS-udførende. Tømrer skal ved overdragelsen
sikre sig at alle nødvendige montageforskrifter er indeholdt i leverancen.
9.2.13.
Lim
Til indlimede bolte anvendes en 2 komponent polyurethan eller epoxylim som en af
følgende:
Sadofoss, Foss-than 2k 959 med hærder 956
Casco, Cascobond 1852 med hærder 1853
Ciba-Geigy, Araldit AW139 med hærder HV998
9.2.14.
Træimprægnering
Til imprægnering af tømmer direkte eller opklodset på/ved beton anvendes grøn
Cuprinol eller tilsvarende.
9.2.15.
Opklodsninger til konstruktioner
Brikker til opklodsning af konstruktioner kan udføres i konstruktions-krydsfinér. Alle
brikker som er i kontakt med beton skal være dyppet i træbeskyttelsesolie med
fungicider.
9.2.16
Dampmembran
er som klar Monarfol 0,25 mm, med indstøbt armering.
9.2.17.
side 4
Tømrerarbejde
Varmeisoleringsmaterialer i facader, vægge og loft
Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 eller
bedre, i rulleform som Rockwool A rullebatts eller Isover 37. Dimensioner er anvist på
tegninger.
Hvor der i indvendige vægge er foreskrevet "mineraluld" kan der frit vælges mellem
ovenstående produkter.
9.2.18.
Varmeisoleringsmaterialer på fundamenter og dæk
Er beskrevet, leveret og opsat under betonentreprisen
9.2.19.
Varmeisoleringsmateriale ved brandskel
Til varmeisolering udfor brandskel anvendes temperaturstabil ubrændbar formstabil
isoleringsplade som Rockwool BD-60 Flexi Batts.
9.2.20.
Tråd til fastholdelse af isolering
Skal være 2 mm galvaniseret jerntråd.
9.2.21.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
9.2.22.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
9.2.23.
Fugemateriale
Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer.
9.2.24.
Vindspærre
Er 9 mm Internit Windstopper med tilhørende DE-Flexskruer til opsætning på
træunderlag samt tilhørende DE-Flex samleskinner
9.2.25.
Gangbroer i koldt tagrum
Gangbroer udføres som 19 mm krydsfinér på krydslagt opklodsning
9.2.26.
Beklædningsbrædder - regnskærm – til vandret beklædning
Anvendes på facader og gavle
Konstruktioner fremgår af A 040 ”Normalkonstruktioner”
Afstandslister lodret 12 x 45 mm
Vandrette forskallingsbrædder 25 x 125 pr 600 mm
Savskåret fyr, sortering U/S, 1x5'' savskåret profil med fast fer og not med U-spor på
forside - som Moelven ThermoWood profil nr. 542 1x5''. Profilet skal leve op til klasse 2
beklædninger jvf. Brandteknisk Vejledning 30 - se Træbranchens Oplysningsråds
vejledning af 2004-11-11. Alle brædder skal malerbehandles før opsætning. Samt
færdigmales efter.
Fugelister 25 x 50 mm lodret.
side 5
Tømrerarbejde
NB! På facade i linie C og på gavl i line 14 opsættes tilsvarende beklædning dog
brandtrykimprægneret så den opfylder krav til Klasse 1 beklædning jvf vejledning
nævnt ovenfor. Dette gælder for både afstandslister, vandrette brædder,
profilbrædder og fuglister
Skruer til opsætning er panhovede.
9.2.27.
Vandplanke og udvendige vinduesindfatninger
Profiler fremgår af detaljetegninger, trækvalitet er som den beklædning profilet
monteres i.
9.2.28.
Stålskelet til indvendige pladevægge
Alle skinner mod omgivende bygningsdele skal være i dimension som angivet på
tegninger og med præmonteret 4 mm polyethen som Gyproc type SKP eller Danogips
type SKP.
Rigler/stolper, hjørnestolper, forstærkningsstolper og øvrige dele til skelet skal være fra
samme sortiment som de valgte skinner.
9.2.29.
Gipskarton på vægge
Til indvendige vægge og indvendig beklædning af facadevægge anvendes 2 lag 13 mm
gipskarton med forsænket kant til spartling.
Til vægflader der vender mod toiletrum, forrum til toiletter og samt skyllerrum anvendes
vådrumsplade som Gyproc Robust Vådrumsplade GRIE 13 eller Danogips 13/900 H1.
Til øvrige vægflader anvendes som Gyproc Normal GN 13 eller Danogips 13/1200 A1.
9.2.30.
Gipskarton på lofter
Faste gipslofter samt gipsfriser er 13 mm gipskarton til efterfølgende malerbehandling
9.2.31.
Afslutningsprofiler
Ved alle udadgående hjørner udføres galvaniseret hjørnebeskyttelsesprofil til spartling
som Gyproc HS29 eller Danogips HSK. Dog kan dette udelades ved udadgående
hjørner, hvor snedkerentreprenør opsætter synlige hjørneskinner.
Ved alle pladekanter som vil fremstå synlige med fugesamling til anden bygningsdel
udføres galvaniseret kantskinne til spartling som Gyproc eller Danogips KS13.
9.2.32.
Underlag til lofter
Hvor 600 x 600 gipslofter monteres på fast underlag, består dette af 45 x 45 mm lægter
pr max 600påskruet dækunderside. Herpå 25 x 100 mm krydslagt forskalling C/C 300
mm. I Rum 2.03 lægges 45 mm mineraluld imellem lægter for akustikregulering.
9.2.33.
Akustiklofter, nedstroppet
Danoline Linear 600 med perforering M1 i bæresystem 850. Skyggekantlister type
1459.
9.2.34.
Akustikloft på fast underlag
Danoline Danopanel 600 med perforering M1
9.2.35.
side 6
Tømrerarbejde
Gulvstrøer til lette gulve
er finérlaminerede styrkeklasse L40 som Kerto Gulvstrø 40x39 mm. Der skal regnes
strøafstand max. 400mm samt extra strø langs alle rums vægge.
Leverandør: Moelven Danmark A/S, www.moelven.dk
9.2.36.
Opklodsninger til lette gulve
Brikker til opklodsning af gulvstrøer skal udføres som bløde brikker ca. 120 x 120mm
som sammenlimet 12-15mm blød træfiberplade og 12mm konstruktions krydsfinér,
dyppet i træbeskyttelsesolie med fungicider. Ovenpå bløde brikker kan anvendes hårde
kiler.
Der skal regnes opklodsningsafstand på max. 440 mm.
9.2.37.
Gulvplader til linoleumsbelægninger
Omfang iht. tegningsmaterialet.
Gulvplader er 22 mm gulvspånplade til udlægning som bærende undergulv med fast fér
og not på alle 4 sider til sammenlimning ved lægning, som Spaandex Gulv V20.
Leverandør: Novopan træindustri A-S, www.novopan.dk
9.2.38.
Udvendig adgangstrappe
Trappe opsættes iht. tegning nr. A034. Leveres under smedeentreprisen.
9.2.39.
Udvendig gangbro, trappe og terræntrappe
Altangang langs facade og trappe langs gavl nedtages for genbrug. Nye trinplanker i
gangbro er som eksisterende; ca 60 x 200 mm limtræ. Nye planker på terræntrappe er
som eksisterende; ca 60 x 140 mm limtræ.
Nye stålkonstruktioner leveres under smedeentreprisen for tømrers montering.
Tømmer i rækværker er ca 60 x 200 mm som eksisterende.
Trin og planker boltes til stålkonstruktioner med 8 mm korrosionsbeskyttede
maskinbolte som eksisterende.
Evt. opklodsning af genbrugte trappekonsoller skal medtages under tømrerentreprisen.
Type og omfang aftales med tilsynet, men tilbud skal omfatte 10 cm påsvejste
opklodsninger i stål på 5 stk trappekonsoller
9.2.40.
Brandkamserstatning
Langs gavl i line 14 og facade i linie E opsættes brandkamserstatning direkte imellem /
på underside at spær ført tæt op til underside tagplade. Omfang fremgår at tegn. A 023.
200 mm mineraluld imellem spær
S25/85 mm monterinsprofiler pr max 300 mm
1 gipsplade type A1
1 gipsplade type F1
Gipsplader desuden lodret op langs 1.spær, der ligger mindst 1 m fra facaden/gavlens
bagside.
9.2.41.
side 7
Tømrerarbejde
Materialer i øvrigt
Som ikke er beskrevet i ovenstående, men er nævnt i forbindelse med arbejdets
udførelse eller forekommer nødvendige for opnåelse af det foreskrevne endelige
resultat, leveres også i tømrerentreprisen og skal svare til gode handelsvarer fra
anerkendte fabrikker.
9.3.
ARBEJDETS UDFØRELSE GENERELT
9.3.1.
Alment
Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og i h.t. tegninger, beskrivelse og DS 413.
Det skal påses, at de bestræbelser, der ved planlægningen er udvist for at få bygningen
tæt, bliver efterkommet ved overlæg af membraner, stopning og fugning m.m. Hvor
gennembrydning af membran er nødvendig, tætnes der omhyggeligt med tape.
9.3.2.
Afsætning og opmærkning
af koter og systemlinier udføres af tømrerentreprenøren til brug for samtlige
fagarbejder.
Opmærkningen udføres ved tydelig påmaling af undergulve, søjler og vægge.
Tømreren sørger for alle nødvendige afmærkninger og hulafsætninger i beton for eget
arbejde. Indstøbninger er beskrevet under betonarbejdet og udføres af
betonentreprenøren.
Vedr. intentioner om tilbygningens tilpasning til eksisterende bygning, se afsnit 1.4.1
9.3.3.
Generelle krav til facader
Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet
etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.
Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og
undertryk.
Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk
skabt af ventilator.
9.3.4.
Trækonstruktioner
Skal udføres i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413.
Tømreren er ansvarlig for konstruktionens forsvarlige afstivning/afsværtning under
arbejdets udførelse.
9.3.5.
Træsamlinger
Samlinger skal udføres således, at forbindelserne bliver tætte og effektive.
Alle beslag, der hindrer en plan beklædning, nedstemmes i konstruktionen.
Ved samlinger skal berøringsflader være plane. Stød udføres således, at
konstruktionsdele ikke svækkes. Boltesamlinger skal overalt passe stramt om boltene.
9.3.6.
Afretning af tømmer
Alt tømmer afrettes på sider, der skal beklædes eller forskalles.
9.3.7.
side 8
Tømrerarbejde
Bindingsværk
De på tegningerne viste stolpeplaceringer er retningsgivende for udførelsen af de viste
ind- og udvendige overfladers afslutninger mod sokkel, tagudhæng, gulv og loft samt
ind- og udadgående hjørneløsninger.
Tømmeret skal være i så hele stykker som muligt, og alle stykker skal have mindst 2
fastgørelser.
9.3.8.
Sømforbindelser
Udføres som angivet i DS 413.
Sømplaceringen skal være omhyggelig og i nøje overensstemmelse med tegningerne
for at undgå revnedannelser i træet.
Hvor intet andet er angivet, skal sømbeslag udsømmes fuldt ud med ks 40/40.
9.3.9.
Bolteforbindelser
Alle boltesamlinger udføres med stram tilpasning, og der efterspændes, når udtørring
har fundet sted.
Ved indpressede mellemlæg skal sammenpresningen foretages med specialværktøj til
tæt sammenpresning af træet og må ikke foretages med den for boltesamlingen
nødvendige bolt.
9.3.10.
Franske skruer
Der skal forbores for skruen i hele dens længde.
For skaftet forbores med bordiameter lig skaftets diameter. For gevindlængden forbores
med bordiameter lig 0,7 gange skaftets diameter.
Skruen skal skrues i det for gevindlængden borede hul med nøgle, ikke ved inddrivning
med hammer.
Sæbe eller andet ikke-oliebaseret smøremiddel, der ikke skader træet, kan anvendes
på skruen eller i hullet for at lette montagen.
9.3.11.
Indlimede bolte
Udføres i henhold til pjecen Indlimede Bolte fra Træbranchens Oplysningsråd, 1.
udgave, 1987. Alle limede samlinger udføres på fabrik af leverandøren inden levering.
Til indlimede gevindstænger benyttes epoxy eller polyurethan lim med
indlimningslængder som anført på ingeniørtegninger.
9.3.12.
Stålbeslag
Stålbeslag skal svejses på fabrik af svejsere med certifikat til svejsning i det
pågældende materiale og de pågældende dimensioner. Samtlige svejsesømme skal
lukkes.
9.3.13.
Isolering med mineraluld
Isoleringen tilpasses overalt omhyggeligt, således at samlinger og tilslutninger mod
andre materialer bliver tætte.
Tildannelsen af isoleringsmaterialet skal ske med et skærende værktøj. Materialet skal
have 1-2% større bredde/længde end det mellemrum, hvori det skal indsættes.
Hvor isoleringen ligger i flere lag, skal samlingerne forskydes for hinanden.
side 9
Tømrerarbejde
Fastholdelse af mineraluld udføres med jerntråd pr. 300 mm.
9.3.14.
Vindskærm
Vindgips opsættes med skrueafstand i henhold til leverandørens anvisninger. Plader
som beskadiges under eller efter opsætning må ikke søges repareret men skal
udskiftes med nye plader.
Alle pladekanter ved stød som ved huller og afslutninger skal beskyttes med de
foreskrevne profiler. Alle steder hvor en samling mellem profil og plade vender en
åbning opad skal der limfuges mellem plade og profil.
Profiler skrues til plader og underlag efter leverandørens anvisninger.
9.3.15.
Stopning
Overalt mellem trækonstruktioner stoppes tæt og fast fra begge sider med fugefilt.
9.3.16.
Fugning
Udføres overalt, hvor det er vist i projektet samt, hvor man normalt foretager fugning for
at forhindre vandindtrængning og luftgennemgang.
Før fugning foretages, primes underlaget, og der monteres fugeunderlag i passende
dimension. Den indvendige fuge skal slutte tæt til membran og konstruktioner.
9.3.17.
Dampmembran
Ved opsætning af dampmembran skal det påses, at der udføres klemte samlinger
overalt. Ved vindues- og døråbninger føres dampmembran ud i lysninger, så den
danner underlag for senere fugning. Det samme gælder ved øvrige tilstødninger.
9.3.18.
Krydsfinerplader i facader og skillevægge.
Opsættes lokalt i indvendige vægge og erstatter her inderste gipspladelag ved
håndvaske, radiatorer mv. Pladetørrelse aftales med den VVS-udførende
9.3.19.
Tagkonstruktioner incl. tagplader, tagkanter, snefang, varmeisolering og
beklædning
Udføres i henhold til ingeniør og arkitekttegninger.
9.3.20.
Tagplader
Pladerne udlægges med fer og not vinkelret på spærretning. Endestød må kun
forekomme over understøtninger. Pladerne oplægges i forbandt og forskydes en
spærafstand fra række til række. Pladerne sømmes med BMF kamsøm 34/90 pr.100
mm langs alle understøtninger.
Oplægning af plader skal i god tid varsles til tagdækker, og tømrer skal påse at alle
pladesamlinger strimles løbende umiddelbart efter udlægning af tagplader.
Tømrer udskærer for taghætter og monterer taghætter i henhold til leverandørens
anvisninger. Tætning ved taggennemføringer udføres af tagdækker efter samråd med
tømrer.
9.3.21.
Gangbroer i trapperum
Gangbroer udlægges på krydsopklodsning i højde som varmeisoleringen. Udlægges i
hele tagrummets længde som vist på plantegning samt under ventiltionsaggregat.
9.3.22.
side 10
Tømrerarbejde
Montage af taggennemføringer og hætter
Tømrer udskærer huller i tag og opbygger det fornødne underlag for korrekt fastgørelse
af taggennemføringer. Tømrer fastgør taggennemføringerne i henhold til de fra VVSudførende medleverede anvisninger. Tømrer monterer taghætter på
taggennemføringer, og aftaler tætningsarbejdernes udførelse med tagdækker.
9.3.23.
Regnskærm
Før opsætning afleveres træværk til maler for behandling. Ved modtagelse fra maler
overtages samtidig materiale til behandling af snitflader efter tildannelse.
Alle snitflader behandles før opsætning.
Beklædninger skrues op med maskine med den beskrevne skruetype. Skruehoveder
skal trykkes i materialet således skruehovedets kant ligger max. 1mm under brædtets
overflade.
Til opsætning af beklædning på gavle og facaer (1x6'') anvendes 2 skrue/søm pr.
understøtning pr. brædt.
Tolerancer for færdige beklædninger er:
Afvigelser fra plan flade: +/- 4mm på vandret og lodret 2 meter retholt.
Afvigelser fra vandret profilkant: +/- 3mm på 2 meter retholt.
Skruehoveder skal ligge over hinanden med en maximal afvigelse fra lodlinie på +/- 1
mm for facader og gavle.
9.3.24.
Vandnæser og inddækninger
Leveres iht SA afs. 13 blikkenslager, monteres af tømrer.
Inddækninger er zink og varmtforzinket stålplade der tildannes efter prøver på
tilhørende træprofiler. Tømrer monterer inddækninger med rustfri syrefaste skruer iht.
tegninger.
9.3.25.
Indvendige pladevægge
Top- og bundskinner fastgøres til dæk med Danogips sømpløkke 6x35mm pr 200mm
Opsætning af gipskarton udføres i henhold til tegningsmaterialet og leverandørens
anvisninger. Synligt paplag skal være glat, helt og uden oprivninger og skader af nogen
art.
Rækkefølge for pladernes opsætning skal ske efter samråd med installationsudførende.
På alle synlige kanter og hjørner udføres de beskrevne beskyttelsesprofiler.
Tolerance for den færdige vægflades planhed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt.
Tolerance for synlige kantafslutningers rethed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt.
Samlet tolerance for afvigelser fra lodret er 5 mm udmålt lodret fra væggens bund til
top.
Alle vægflader afleveres til maler for ilægning af strimler, spartling og maling.
Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til
tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden
gipspladevæg eller et gipspladeloft udfører maler acrylfuge max. 4mm, og hvor en
gipspladevæg støder til en limtræskonstruktion eller et snedkerparti udfører snedker
synlig fuge.
side 11
Tømrerarbejde
Grænsedragning mellem tømrers og malers arbejde vedr. de færdige overflader
fastlægges til at følge retningslinierne i publikationen "Hvor går grænsen" 2. udgave
2003, Dansk Byggeri, Malerfagets Oplysningsråd, Gyproc og Danogips.
De i ovenstående publikation viste retningslinier for affasning af kortkanter mm. skal
følges.
9.3.26.
Underlag for installationer m.v.
Tømrer udfører diverse løsholter, underlag og pladeforstærkninger i vægge for
fastgørelse af døre, vinduer, sanitet, installationer m.v. Arbejdet skal tilrettelægges i
samarbejde med de relevante fagentreprenører.
9.3.27.
Huller, udskæringer m.m i lette konstruktioner.
Udføres af entreprenøren på grundlag af opmærkning af den entreprenør for hvis
arbejde, der skal udføres huller eller udskæringer.
9.3.28.
Efterreparationer
Alle efterreparationer i tømrerarbejdet udføres af tømrer, også efter andre
håndværkere. Bolteforbindelser m.v. skal i bygge- og garantiperioden med mellemrum
efterses og efterspændes efterhånden som træet tørrer ud.
9.4.
ARBEJDETS UDFØRELSE SPECIELT
9.4.1.
Akustiklofter
Udføres i h.t loftplaner samt leverandørens montagevejledning.
Ilægning af mineraluld udføres succesivt med montage af plader.
Det skal påses, at leverandørens anvisninger vedr. håndtering, opbevaring og
montering nøje følges, idet forkert behandling kan medføre senere drys fra loftpladerne.
Tømrer skal udføre hultagning for installationer i samråd med installationsudførende.
Ved huller hvori monteres materiel med dækkapper må hullets kant ikke være synlig
efter montage af materiellet. Ved hultagning til materiel uden dækkapper skal kanter
fremstå med rene snit og med ens afstand på max 5 mm til materiellet.
9.4.2.
Gipskartonlofter
Hvor det er angivet på loftplaner udføres fast stållægteloft beklædt med 2 lag
gipskarton.
Ved første pladelag udføres lydfuge mod omgivende bygningsdele. 2. pladelag
afsluttes tæt til omgivende bygningsdele for malers udlægning af acrylfuge.
9.4.3.
Øvrige lette gulve
Før gulvarbejder indledes skal enterprenøren af egen drift sikre sig at de nødvendige
forudsætninger er til stede - herunder at bygningen er tør og varm. Opvarmning til over
30°C må ikke finde sted.
Der udlægges PE-dug på betondæk i stueetagen.
Strøer udlægges med max. afstand på 400mm og med understøtning pr. 440mm.
Langs vægge til 600mm fra væg udføres supplerende strøer til max. afstand af 220mm.
Afstand mellem væg og første strø må ikke overstige 80mm.
side 12
Tømrerarbejde
Strøers understøtninger er med blød brik nederst og der må ikke sømmes i den bløde
del af brikkerne. Under brikker udlægges asfaltpap til aflastning af dampmembran. Ved
strøsamlinger skal der udføres ekstra understøtning.
Ved dørsteder skal strøer føres ubrudt igennem. Hvis strøernes placering ikke tillader,
at de kan føres ubrudt igennem døråbninger, skal der her udlægges 1 m lange ekstra
strøer gående ca. 400 mm ind i hvert rum, således at der i hver døråbning er mindst 3
understøtninger for gulvplade.
Der udlægges 50 mm mineraluldsisolering mellem strøer.
Gulvplader udlægges i henhold til leverandørens anvisninger. Alle samlinger skal være
med fer og not og alle samlinger skal limes. Pladerne udlægges i forbandt på tværs af
strøer eller bjælker og skrues til disse med undersænkede skruer. Forsænkning for
skruer er minimum ½mm og max 1½mm.
Fugtindholdet i strøer og plader må højst være 12-14% ved udlægningen
Efter limsamlingernes afhærdning skal tømrer slibe alle samlinger for splint og
overskydende lim.
Tolerancer for gulvpladernes planhed efter lægning er +/- 2 mm på en 2 meter retholt.
Tolerancer for gulvpladernes afvigelse fra vandret er 4 mm målt på en vilkårligt udlagt 2
meter retholt. Forud for lægningen skal tømrer opmåle det betondæk som overtages.
Hvis der konstateres afvigelser fra vandret som gør det uhensigtsmæssigt at opretholde
bestemmelse om tolerance til vandret skal tømrer uopholdeligt kontakte bygherrens
tilsyn for aftale om eventuelle ændringer.
Varmefordelingsplader for gulvvarme i etage 2, leveres af den VVS-udførende og
nedlægges af tømrerentreprenøren. Når disse er lagt efter aftale med VVS-udførende,
skal varmeslanger udlægges før lægning af gulvspånplader.
NB! Overside færdige gulve tilpasses nøje gulve i eksisterende fløj.
9.4.4.
Brandkamserstatning
Udføres som BD bygningsdel 60 og skal følge princip som beskrevet af KnaufDanogips
”brandkamserstatninger”
9.4.5.
Udvendig gangbro, trappe og terræntrappe
Med ”terræntrappe” menes ny trappe ved modulkryds C/17
Eksisterende trappe på gavl nedtages for genbrug, dog afkortes reposevanger for
senere genmontage.
Trinplanker og rækværker vurderes at kunne genbruges, hvorfor demontering skal
foregå varsomt.
Trinplanker til ”terræntrappe” er dog nye.
Trappe på gavl genopsættes i line 17 og i den forbindelse skal det påregnes at udføre
opklodsning af trappekonsoller for tilpasning til ny gavlbeklædning
9.4.6.
Vindueshuller i eksisterende sygehusfløj
Ved rum 214 etage 2 udføres hultagning for større vindueshul. Der udføres retablering
af facadetømmer samt af vind- og regnskærm for snedkers isætnings af nye vinduer
ved rum 214 etage 2 og ved 2 nye vinduer i trapperum. For omfang og placering – se
tegn. nr. A 017.
10.
10.1.
side 1
Tagdækningsarbejde
TAGDÆKNINGSARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af SA afsnit 1.
10.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der normalt henhører under
tagarbejdets fuldstændige færdiggørelse.
Arbejdet omfatter i hovedpunkter følgende vedr. nye tagkonstruktioner
•
Strimling af underpap leveret med tagkrydsfinér
•
Overpap
•
Inddækninger ved taggennemføringer mv
Arbejdet omfatter alle leverancer og arbejdsydelser som er nødvendige for at de i
denne beskrivelse omtalte og på tegninger viste arbejder kan færdiggøres fuldstændigt
og korrekt. Alle biydelser, som hører med til arbejdets færdiggørelse er omfattet, uanset
om de ikke er direkte nævnt eller vist.
10.2.
MATERIALER
10.2.1.
Forskrifter
Dansk Ingeniørforenings Norm for Tyndpladekonstruktioner DS446, 2. udgave sept.
1984, incl. seneste normtillæg og DS 1063.1 Tagdækningsmaterialer
Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, lagring,
beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse mv. skal overholdes.
A/S Phønix anvisninger og forskrifter for papdækning i Grønland skal følges.
10.2.2.
Tagpap
Overpap som Phønix PF 5000 SBS, sort
NB! Tagkrydsfinérplader leveres at tømrerentreprenør med påbrændt underpap
10.2.3.
Strimling
Til strimling af samlinger i tagplader anvendes svejseunderpap PF 3500 SBS, tykkelse:
3 mm og bredde: 140 mm.
10.2.4.
Tyndplader
Der leveres og monteres bukkede vinkler ved alle vederlag, grater, kantafslutninger og
vægtilslutninger: Galvaniseret 2 mm stålplade, stålkvalitet S355
10.2.5.
side 2
Tagdækningsarbejde
Underpap
Phønix svejseundermembran PF 3500 SBS.
10.2.6.
Forstærkningspap
Skal være Phønix PF 2500
10.2.7.
Klæber
Skal være Phønix varmeklæber.
10.2.8.
Opbevaring af tagpap
Skal ske på overdækket lagerplads, så det sikres, at pappen holdes tør.
Rullerne skal stå på et plant underlag med max. 2 ruller over hinanden med x-finer eller
lignende som trykfordeling.
Et døgn inden pappen skal bruges, skal den opbevares i et varmt rum.
10.2.9.
Inddækninger ved taggennemføringer
Leveres af VVS-entreprenør og monteres af tagdækker
10.2.10.
Kapper
Til rygning skal være PF 5000 SBS, bredde 25 cm.
10.2.11.
Fugematerialer
Phønix tagfugemasse.
10.2.12.
Kantinddækninger og indskud
Phønix udførelse til Grønland, 1 mm aluminium med imprægneret klæbeflanger.
Samlinger stødes over samlestykker. Kantinddækninger skal være farvede i farve som
angivet i farveoversigt.
10.2.13.
Garanti
Entreprenøren skal yde minimum 10 års garanti for tæthed og holdbarhed.
10.3.
UDFØRELSE
10.3.1.
Tagpap og inddækninger
Inddækninger ved taghætter, ved tagfod/stern og øvrige taggennemføringer udføres.
Overpappen udlægges med min. 80 mm overlæg, vinkelret på rygninger og fuldsvejses
til underpappen. Over rygninger deles papbanerne og der udlægges 600 mm overpap.
Hele tagpapdækningen udføres nøje i overensstemmelse med Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland.
10.3.2.
Strimling
Skal svejses på underpappen på alle tagflader.
10.3.3.
side 3
Tagdækningsarbejde
Forstærkningspap
Udføres ved inddækninger af afkasthætter og ved spring i tagflader.
10.3.4.
Oplægning af overpap
Papbanerne skal oplægges vinkelret på tagfod - fra ryg til tagfod.
Udrulning foretages fra tagryg. Papbanerne hæftes ved tagryg, udrulles og rettes ind.
Der må ikke forekomme samlinger i de enkelte tagbaner.
Papbanerne afsluttes ved aluminiumstagfoden som angivet op detailtegninger 1:5
Der må ikke dannes sorte spor af tjære på tagfladen ved arbejdets udførelse.
10.3.5.
Kanter og inddækninger
Inden overpap pålægges udføres alle tagprofiler og inddækninger. Profiler skal stødes
over samlestykker.
10.3.6.
Kapper
Langs alle rygninger udlægges 25 cm kapper centreret over kip.
10.3.7.
Fugning
Ved samlingsdetaljer udføres tætning med fugemasse.
10.3.8.
Asfaltspild
På synlige forkanter af tagfod skal afrenses
11.
11.1
side 1
Snedkerarbejde
SNEDKERARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
11.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger beskrevne ydelser til
opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under
snedkerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
11.1.2.
•
Ud- og indvendige døre samt sidepartier og krybekælderlemme
•
Vinduer og terrassedøre
•
Fast inventar
•
Indfatninger, tilsætninger og fodlister
•
Håndlister på gange
•
Vindueshylder
•
Synlige fuger mellem fast inventar og tilstødende bygningsdele
•
Dørstoppere
NB! Vinduer, stopninger, fugning, udførelse af tilsætninger og indfatninger tillige ved
nye vinduer i eksisterende sygehusfløj.
11.2.
MATERIALER
11.2.1.
Materialer til snedkerarbejdet
Til alt snedkerarbejde skal for fyrretræs vedkommende anvendes træ efter DS/R 1030,
standardklasse II. Træet skal være lufttørret og senere tørret på tørrestue.
Fyrretræ anvendes, hvor intet andet er nævnt.
Træet skal være nøjagtigt høvlet og kehlet fuldstændig plant og alle profilerede karme,
rammer og lignende kontrakehles i samlinger.
Der anvendes træ i så store længder, at unødvendige og skadelige samlinger undgås.
Træets fugtindhold ved indbygning må ikke overstige en fugtprocent på 9 +/÷ 3.
Meget store og/eller løstsiddende knaster, harpikslommer, synlige revner, oprifter og
kutterslag må ikke forekomme.
11.2.2.
MDF-plader
Til tilsætninger, vinduesplader og inddækninger mv. skal være MDF (medium Density
Fiberboard) kvalitet Sylvapan K-plade, anvendelsesklasse 2, kvalitetsklasse EN 622-5.
HLS i de angivne tykkelser.
Fabrikat: Junkers industrier A/S.
11.2.3.
side 2
Snedkerarbejde
Spånplader
Spånplader skal være Spåndex med glat overflade, i de angivne typer og tykkelser. Alle
synlige kanter udføres med kantlister. Spånplader må ikke indeholde formaldehyd.
Fabrikat: NOVOPAN Træindustri A/S.
11.2.4.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
11.2.5.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
11.2.6.
Fugemateriale
Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer.
11.2.7.
Beslag
Alt snedkerarbejde forsynes med beslag af god kvalitet i gangbare typer og i forsvarlig
styrke.
Alle udvendige beslag skal være varmtforzinkede eller parkeriserede. Småbeslag af
jern skal være blødstøbte.
Alt forniklet eller forkromet beslag skal være af metal. Beslag fremstillet af legeringer af
hvidbronze må ikke kunne oxydere.
Fabriksfremstillede snedkerelementer skal, hvor intet andet er nævnt, være forsynet
med fabrikkens standardbeslag, idet entreprenøren bærer det fulde ansvar for, at de
anvendte beslag er egnede til det pågældende formål.
11.2.8.
Søm
Hvor intet andet er nævnt, anvendes firkantede stifter eller søm med forsænket,
karreret hoved og tilsvarende dykker i en til den pågældende anvendelse forsvarlige
dimension. Stifter i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
11.2.9.
Skruer
Skruer til samlinger og til fastgørelse af beslag skal være i dertil afpassede
dimensioner. Skruer i samlinger i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes skruer af tilsvarende materialer og
behandlet ligesom det pågældende beslag.
11.2.10.
Lim
Til alt "blankt" arbejde, der skal behandles eller lakeres, anvendes ren snedkerlim, der
ikke må indeholde fedt eller syre.
Til alt udvendigt arbejde anvendes CASCOFEN 1701.
Til øvrigt arbejde anvendes kunstharpikslim.
11.2.11.
Udvendige vinduer i træ V1 – V5
Vinduespartier med faste og gående rammer i fabrikater, typer karm/rammedimensioner samt formater som angivet på vinduesoversigt tegn. nr. A033.
side 3
Snedkerarbejde
Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier samt partiernes
befæstigelse til underlaget og den eventuelle samling af partier som skal samles på
byggeplads.
Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk
vindtryk som angivet i kapitel 1.
11.2.12.
Beslåning, vinduer
Skal være dimensioneret til svær belastning - institutionsbrug.
Eventuelt synlige beslagdele skal overfladebehandles som omgivende ramme.
Greb skal udføres i matslebet aluminium. Fabriksstandard.
Alle gående partier skal udføres med justérbar bremse og stormkrog.
Nye vinduer i trapperum forsynes med udskyderstænger.
11.2.13.
Glas
Ruder skal være 2-lags termoruder med argonfyldning og en blød
lavemissionsbelægning eller tilsvarende til opfyldelse af minimum varmeisolerende
2
egenskab: U værdi = 1,1 W/m K. Afstandsprofil mellem glas skal være med lav
kuldebro som "warmedge".
Glas i ruder skal udover dette leve op til de på tegningerne angivne specielle krav
såsom til personsikkerhed.
Udover de i partierne isatte glas skal der til driftherre afleveres en ekstra rude pr.
rudeformat/type
11.2.14.
Montagevejledninger, -materialer og beregninger
Med vinduer leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for vinduernes
fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger.
11.2.15.
Udvendige dørpartier D1-D3
Dørpartier med faste og gående rammer i fabrikater, typer karm-/rammedimensioner
samt formater som angivet på døroversigt A 033
Leverandøren skal dimensionere de samlede dørpartier samt partiernes befæstigelse til
underlaget og den eventuelle samling af partier som skal samles på byggeplads.
Døre skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk vindtryk
som angivet i kapitel 1.
11.2.16.
Indvendige døre og glaspartier D4-D13
Skal være i formater, fabrikater og typer som angivet på døroversigt A 033
Karme udføres i træ i dybde svarende til tilstødende vægge (teoretisk mål + 5 mm).
For dørpartier med stålkarme anvendes karmdybde = tilstødende væg + ca 3 cm for
karm der omslutter væg
Dørplader er massive trædøre.
Dørplader, karme og glaslister leveres færdigmalede fra fabrik i farver i henhold til
farveoversigt.
Glas, dørplader og rammer udføres så de som samlet parti lever op til de på
tegningerne angivne krav vedr. lyd, personsikkerhed og brand.
side 4
Snedkerarbejde
Alle dørplader, med undtagelse af glasrammedøre, udføres med sparkeplade på begge
dørsider i rustfrit stål.
Alle lydklassificerede døre leveres med indnotede automatiske dørtætningslister som
Carlitæt til lyddøre 47dB.
Døre for hvilke der stilles brandklassifikationskrav medleveres bundskinne 4x40mm
rustfrit stål som afleveres til udførende for gulvbelægninger.
Låsekasser er i kvalitet som Ruko til isætning af låsecylindre som Ruko system 600 og
greb, vridere og toiletdørsbesætninger som Carl F 2000 i rustfrit stål, mat.
Alle klassificerede døre skal være mærket.
Leverandør som Vest-Wood Danmark A/S, 7280 Sdr. Felding
11.2.17.
Glas i D1 og D3
Ruder skal være 2-lags termoruder med argonfyldning og en blød
lavemissionsbelægning eller tilsvarende til opfyldelse af minimum varmeisolerende
2
egenskab: U værdi = 1,1 W/m K. Afstandsprofil mellem glas skal være med lav
kuldebro som "warmedge".
Glas i ruder skal udover dette leve op til de på tegningerne angivne specielle krav.
Udover de i partierne isatte glas skal der til driftherre afleveres en extra rude pr.
rudeformat.
Brandklassificeret glas: Der kan anvendes spejltrådglas eller laminat efter
leverandørens eget valg.
Personsikkerhedsglas: Der kan anvendes hærdet glas og hærdet/ lamineret glas. Der
kan ikke anvendes glas med synlige tråde.
11.2.18.
Glas i D5
Ruder er enkletlag glas til opfyldelse af gældende krav til personsikkerhed. Der
anvendes hærdet/lamineret glas.
11.2.19.
Dørpumper
Dorma TS93 EN 5-7. Omfang angivet i dørskema.
11.2.20.
Dørstop
Alle døre udføres med dørstop i rustfrit stål og sort gummi.
11.2.21.
Montagevejledninger, -materialer og beregninger
Med dørpartierne leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for
fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger.
11.2.22.
Reparationsmaling
I alle dør- og vinduesleverancer skal der medsendes et sæt reparationsmaling i kulør
som det pågældende dør- eller vindueselement.
11.2.23.
Beslag og befæstigelser mod tilstødende bygningsdele
Rustfrit stål iht. DS 412. Aluminium iht. DS 419. Varmforzinket stål efter DS/ISO 1459,
1460 og 1461
Rustfrie stålskruer A4.
11.2.24.
side 5
Snedkerarbejde
Krybekælderlemme D14 og D15
Skal være i formater og typer som angivet på døroversigt.
D 14 er med varmforzinket karm og dørblad
D 15 er med pulverlakeret karm og dørblad samt klemkarm på 4 sider mod gang.
11.2.25.
Fodlister
er 14 x 65 mm, fyrretræsprofil til maling.
11.2.26.
Indfatninger
er 14 x 65 mm, fyrretræsprofil til maling.
11.2.27.
Tilsætninger
Indvendige om vinduer, ovenlys og yderdøre skal være 19 mm Sylvapan MDF.
11.2.28.
Vinduesplade
Udføres af 19 mm MDF-plade til maling. Profil er som på detaljetegninger.
11.2.29.
Hyldeknægte
For ophæng af vindueshylde samt kabelkanal. Som Carl F 202336 for størrelse
tilpasset detalje med kanalkonsol som Carl F 202337.
11.2.30.
Riste i vinduesplade
Ved vinduer i vestfacade, hvor der forekommer vinduesplader på hyldeknægte, ilægges
rist i denne. Type Lindab G20 100 x 500
11.2.31.
Vinkelskinner i gange
Lodrette udadgående hjørner i rum 1.02, 1.03 samt på væghjørner imellem rum 0.02 og
0.03 opsættes vinkelskinner i rustrit stål, koldformet 50 x 50 x 3 mm. Højder =
væghøjde. Skinner påklæbes væggen med egnet klæber.
11.2.32.
Håndlister i gange
Udføres i. h t. tegning nr. A 035 som snedkerfremstillet leverance af 25 mm MDF-plade
med de viste profileringer mv.
11.2.33.
Montagebøjler for håndlister
Udføres i. h t. tegning nr. A 035 i bukket stålplade – bøjlerne leveres pulverlakerede
hvide min. 80 my med forudgående kromatering.
11.2.34.
Fast inventar i konsultationsrum og kontorer
Som HTH med lågefronter og hylder i hvid højtrykslaminat med kanter i massiv bøg.
Synlige skabssider lamineret med højtrykslaminat
Sokler, 163 mm, i antracitgrå melamin
160 mm stålbøjlegreb
Hylder i 5 rum:
Højskabe i rum 0.05, 1.05, 1.06 og 1.07:
Højskabe i rum 0.04 og 0.06:
side 6
Snedkerarbejde
2 x 1200 x300 mm, med dobb. sidet
højtryklaminat og massive kanter incl.
hvide hyldeknægte
600 x 600 x1950 mm (BxDxH)
500 x 600 x1950 mm (BxDxH)
Højskabe med 4 flytbare hylder og skabslås
(i enslukkende system)
11.2.35.
Fast inventar i forrum 0.02 garderoberum 0.02
Som HTH med lågefronter og garderobehylde i hvid højtrykslaminat med kanter i
massiv bøg.
Der henvises til tegn. A032
11.2.36.
Køkkeninventar i spise-/ møderum 2.03:
Som HTH med lågefronter i højtrykslaminat med kanter i massiv bøg.
11.2.37.
Fast inventar i skyllerum 1.04
Skab og stålbordplade i kvalitet som ByrumLabflex
11.3.
UDFØRELSE
11.3.1.
Tegninger og mål
Arbejdet udføres efter detailtegninger. Dimensioner gælder det færdigt bearbejdede
træ.
11.3.2.
Samlinger og gehringer
Alle samlinger udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Således skal modsvarende
flader ved stød, fugninger, pløjninger, tapeninger, sinkninger og andre samlinger ligge
tæt mod hinanden.
Ved alle gehringer skal de sammenløbende profiler passes nøje mod hinanden.
11.3.3.
Snedkertræ
Ved arbejdets aflevering skal alle synlige flader og kehlinger være glatte, uden
ujævnheder, oprifter eller andre beskadigelser. Snedkertræet skal overalt være pudset
glat med sandpapir - kanter skal være brækket, og fladerne skal fremstå uden
kutterslag.
11.3.4.
Spånplade, Krydsfinér og MDF
Efter tildannelse og montage skal pladens synlige overflade være glat. Tydelige porer,
oprivninger, slagmærker og lign. må ikke forekomme. Søm fra montage skal være
dykket og skruer være undersænket. Pladerne skal være uden skader i hjørner og
kanter, og uden oprivninger af kanter efter tilskæring.
11.3.5.
side 7
Snedkerarbejde
Maskinarbejde
Der skal tages hensyn til det større svind end normalt forårsaget af tørt klima i
Grønland.
11.3.6.
Beslåning
Beslåning udføres omhyggeligt og på fagmæssig måde.
Nedladning af beslag skal være nøjagtig i plan med træet.
Montering af beslag i bygningen, såsom påsætning af greb, knager, skilte m.v. skal ske
efter malerarbejdets udførelse.
11.3.7.
Udvendige vinduer, døre og lemme
Monteres iht leverandørens anvisning og tegningsmaterialet.
Der opsættes tilsætninger og inddækninger udvendigt og indvendigt som angivet på
tegninger.
Karme fastgøres med skruer gennem forborede, undersænkede huller. Huller lukkes
med plastpropper i karmens farve.
Leverandøren skal foretage alle beregninger og anvisninger af fastgørelser, samt
levere og anvise inddækninger og tætninger således at vinduerne efter indbygning er
tætte for indtrængning af enhver form for vand, vind og sne.
Leverandøren skal udarbejde monteringsdetaljer til brug for entreprenørens montage.
Disse detaljer samt produktionstegninger skal fremsendes til de projekterendes
gennemsyn inden produktionen igangsættes.
Karakteristisk vindtryk til beregninger fremgår af SA afsnit 1.
11.3.8.
Stopning og fugning
Omkring alle udvendige døre og vinduer stoppes fast og tæt fra begge sider. Stopning
afsluttes med fugeunderlag i passende dimension. Forud for fugning primes underlaget
i fornødent omfang. Der fuges indvendigt og udvendigt omkring udvendige døre og
vinduer. Fugen skal slutte helt tæt til membran og karme. Forskrifter fra leverandør skal
nøje følges, således at fugen bliver glat, regelmæssig og i rette dimension.
11.3.9.
Indvendige døre og glaspartier
Monteres i henhold til leverandørens anvisninger og tegningsmaterialet.
Karmhuller lukkes med plastpropper i karmens farve.
Ved brand- og lydklassificerede døre skal stopning udføres til opfyldelse af brand- og
lydkrav.
11.3.10.
Nøgler og cylindere
Der monteres låsecylindere på døre i h.t. tegninger. Cylindere og nøgler udføres i
låsesystem Ruko system 600.
Indtil bygningens aflevering monteres midlertidige cylindere i yderdøre.
Snedkeren er ansvarlig for nøgler til dørene.
Nøgler skal opbevares under arbejdets gang, og må ikke udleveres til anden person
uden tilladelse fra byggeledelsen.
Før ordring endelige cylindre vil bygherre udlevere nøgleskema.
side 8
Snedkerarbejde
Der leveres 3 nøgler med mærke til hver dør.
11.3.11.
Dørstoppere
Monteres ved alle udvendige og indvendige døre til fastgøring på gulv eller væg.
Placering aftales med bygherrens tilsyn.
11.3.12.
Vinduesplader
Opsættes på vinduesfacader i omfang som vist på etageplaner. Pladerne opsættes på
knægte med konsoljern for kabelkanaler højde som angivet på snittegninger. Knægte
sættes pr max 60 cm.
11.3.13.
Riste i vinduesplader
Der udskæres for riste og riste ilægges med de medfølgende klembeslag
11.3.14.
Fodlister
Fodlister og inddækninger til søjler afleveres til maler for grundbehandling.
Fodlister opsættes iht. tegninger i alle rum undtaget rum hvor der udføres klinkegulve
eller i rum hvor der opsættes fodlister i plast under gulventreprisen.
11.3.15.
Håndlister i gange
Opsættes i højde som eksisterende på bærebøjler og montagehuller afproppes før
malers færdigbehandlng
11.3.16.
Vægskinner
Opklæbes med egnet klæber på udadgående væghjørner i gange på etage 0 og 1.
Skinner sættes over fodliste og afsluttes hvor hjørnet møder loft.
11.3.17.
Fast inventar
Alt vist og beskrevet inventar opsættes iht. tegninger, hvor elementerne er beskrevet
samt i henhold til fabrikantens anvisninger.
Skabene samles efter fabrikantens anvisninger.
Skabe og bordplader er færdigbehandlede fra fabrik, hvorfor der skal tages særligt
hensyn hertil. Dele med beskadigede overflader skal udskiftes.
Skurelister monteres i siliconefuge mod væg og bordplade.
Ved skabe udføres tilsætninger. Tilsætningerne lægges i fugemasse.
Vaske i bordplader leveres og monteres under snedkerentreprisen. Armaturer for
brugsvand, leveres og monteres under snedkerantreprisen men tilsluttes af andre fag.
11.3.18.
Transport og opbevaring
Snedkermaterialer skal snarest efter losning bringes under tag eller presenning,
omhyggeligt stablet og opklodset.
Materialer til snedkerarbejde, der skal stå blankt, skal særligt beskyttes mod
beskadigelse af enhver art.
11.3.19.
side 9
Snedkerarbejde
Efterreparationer
Der udføres efterreparationer på snedkerarbejdet efter såvel egne som øvrige
entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang, og om fornødent i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
11.3.20.
Fodlister, indfatninger, vinduesplader og håndlister på gange
Afleveres til maler for grundbehandling før opsætning, og monteres med forsænkede
skruer til spartling.
11.3.21.
Indvendige synlige fuger
Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til
tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden
gipspladevæg eller et gipspladeloft udfører maler acrylfuge max. 4mm, og hvor et
snedkerparti eller fast inventar støder til en omgivende bygningsdel og hvor væg støder
til synlige dele af limtræskonstruktioner udfører snedker synlig fuge.
11.3.22.
Efterpasning
Efterpasninger ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende udstrækning:
Svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning end 3 mm, skal afhjælpes ved
efterkiling af karmen.
Rammestykker med gennemgående sprækker skal udskiftes.
Ved svind i gulv/vægkonstruktion, der giver luft under fodlister større end 3 mm,
opsættes fejelister.
Alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst, skal fastgøres.
12.
side 1
Glarmesterarbejde
GLARMESTERARBEJDE
Forekommer ikke.
Glasarbejder ved vinduer og døre er beskrevet under snedkerarbejdet.
13.
13.1
side 1
Blikkenslagerarbejde
BLIKKENSLAGERARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
13.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tegninger viste ydelser til opnåelse af de
foreskrevne resultater samt alt, hvad der normalt henhører under blikkenslagerarbejdet
for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
13.1.2.
•
Levering af vandnæser, inddækninger, beklædninger og løskanter
•
Montering af kraver og inddækninger på tag
13.2.
MATERIALER
13.2.1.
Aluminium
Skal være aluminium i tykkelser og profiler som angivet på detaljetegninger. Synlig side
er pulverlakeret hvid min. 80 my med forudgående kromatering.
13.2.2.
Dørkplade
Bukket profil i riflet 4 mm ubehandlet aluminium i.h.t detaljetegninger
13.2.3.
Søm og skruer
skal være rustfrit stål.
13.3.
UDFØRELSE
13.3.1.
Inddækninger
Inddækningsprofiler afleveres til tømreren som tildanner og monterer.
14.
14.1.
side 1
Smedearbejde
SMEDEARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
14.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tegninger viste ydelser til opnåelse af de
foreskrevne resultater samt alt, hvad der normalt henhører under blikkenslagerarbejdet
for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
14.1.2.
•
Altangang/ trappe (udføres som eksisterende), inkl. dimensionering og
præcis opmåling inden projektstart
•
Levering af trappevanger for ny trappe i terræn ved modul C/17
•
Levering af udvendig adgangstrappe ved indgang i gård
•
Levering og montering af stålbjælker (U- profiler) over nye huller ved gange i
eksisterende gavl, modul 13.
14.2.
MATERIALER
14.2.1.
STÅL
Som konstruktionsmateriale skal anvendes stål i henhold til DS 412, materialegruppe I,
der opfylder kravene i DS/EN 10025.
Stålet skal være svejselig med hensyn til den anvendte svejsemetode.
Alt stål skal leveres med certifikat efter DS/EN 10204 eller andet certifikat der mindst
modsvarer dette.
Prøvningsomfanget skal mindst svare til omfanget i DS/EN 10025.
Stålet skal være fri for overfladefejl. Tæringer som følge af rustangreb må max. udvise
rustgrad B efter ISO 8503-1. Slaggeindeslutninger, revner, lagdeling, buler mm, der er
skadelig for konstruktionens fremstilling, anvendelse og styrke må ikke forefindes.
Stål, der under og efter forarbejdningen viser sig, at være af utilfredsstillende
beskaffenhed til givne formål, må ikke anvendes.
Der henvises til DS/EN 10163-1 og DS/EN 10163-2 vedrørende overfladekvalitet,
fjernelse af eventuelle fejl.
Svejsematerialets flydespænding skal mindst være lig med grundmaterialet.
14.2.2
Stålkvalitet
Valset stangstål, bjælker, profiler, plader skal være i kvalitetklasse S235JR for
indvendigt placerede stålkonstruktioner og beslagtyper, og kvalitetsklasse S235J2 for
udvendigt placerede stålkonstruktioner. Udvendigt placeres stål dog afhængig af en
præcis opmåling af eksisterende altangang. Begge kvalitetsklasser i henhold til DS/EN
10025.
14.2.3.
side 2
Smedearbejde
Bolte
Bolte skal være Kategori: A
Klasse til bolte: 4.6 Klasse til skruer:4.6 Klasse til møtrikker:pc8
Underlagsskiver : Klasse 200 HV under møtrik og skruehoved (rejfet)iht. EN/ISO 898.
14.2.4.
Trappevanger for udv. trappe
Leveres til tømrerentreprenørens montage iht. tegning nr. A 034
14.2.5.
Adgangstrappe
Leveres til tømrerentreprenørens montage
Weland med gitterriste som trin og repos samt to værn i standard rørstål. Vanger er
standard pladevanger. Alt iht. tegning nr. A 034
14.3.
UDFØRELSE
14.3.1.
Generelt
Entreprenøren har ansvaret for, at de leverede materialer er i overensstemmelse med
de specificerede krav. Endvidere, at svejse- og montagearbejdet udføres i henhold til
de foreliggende planer gældende for arbejdet.
Ved udsendelse af materialer til montagepladsen i Grønland skal der tages de
nødvendige forholdsregler for at sikre, at materialerne ikke beskadiges.
14.3.2.
Svejsning
Alle svejsesømme skal udføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i
henhold til sømklasse B, efter DS 412.
Svejsesømme udføres i videst muligt omfang kontinuerligt om pladekanter. Radius for
aflastningshuller er 25 mm.
Reparationer af svejsefejl skal udføres ved opmejsling eller -fugning af de defekte dele
efterfulgt af eftersvejsning.
Uregelmæssigheder i og på pladeoverfladerne hidrørende fra svejsning (svejsestænk,
slaggerester mv.) skal fjernes.
Svejsearbejdet skal udføres af folk, som har certifikat i henhold til gældende dansk
standard.
14.3.3.
Overfladebehandling af stål
Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DIF´s anvisning for
"Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner", NP-154-R, udgave, febr. 1982.
14.3.4.
Montage
Stålkonstruktioner skal monteres således, at de på tegningerne angivne hovedmål på
stålkonstruktionerne overholdes i henhold til tolerancekravene.
Det må påses, samlingernes anlægsflader er nøjagtig plane, passer nøje sammen og
er uden urenheder såsom snavs, olie, fedt, mv. Enhver skade, som eventuelt er opstået
side 3
Smedearbejde
i anlægsfladerne skal omhyggeligt udbedres. Bolte, møtrikker og underlagsskiver skal
være let olierede samt helt fri for rust og andre urenheder. Der anvendes
underlagsskiver under møtrik.
14.3.5.
Beskyttelse af stålkonstruktioner
Entreprenøren skal indtil arbejdet er afleveret, beskytte stålkonstruktioner mod
deformationer og beskadigelse af overfladebehandlingen.
Udbedring af skader må kun ske efter aftale med byggeledelsen og de beskadiget dele
kan forlanges kasseret.
Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet ved
varmforzinket, foretages, iht NP-154-R, pkt. 3.3.3.8 Montageskader.
14.3.6.
Udvendig trappe på gavl
Udføres som eksisterende.
14.3.7.
Altangang
Udføres som eksisterende
15.
15.1.
side 1
Gulvbelægningsarbejde
GULVBELÆGNINGSARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
15.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit nævnte, og på tilhørende tegninger viste,
nødvendige ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der
normalt henhører under gulvbelægningsarbejdet for arbejdernes fuldstændige
færdiggørelse.
15.1.2.
•
Linoleumsbelægninger
•
Sokkelhulkehllister i plast
•
Hulkehl i linoleum
•
Gulvafdækninger
•
Måtte i vindfang
15.2.
MATERIALER
15.2.1.
Linoleum til øvrige linoleumsbelagte gulve
skal være banevare som DLW Marmorette 2,5 mm, gråmeleret som eksisterende
gulvbelægninger. Omfang som beskrevet på gulvplaner
Leverandør: DLW Armstrong
15.2.2.
Lim til belægninger
skal leveres af GSO-leverandør medlem og være forenligt med såvel underlag som
belægning. Underlag er overalt gulvspånplader
15.2.3.
Svejsetråd
er som DLW smeltetråd i farve som belægningen. Ved stød mellem belægninger i 2
farver anvendes den mørkeste farves smeltetråd.
15.2.4.
Gulvskinner
Til udførelse under brandklassificerede dør er 4x(dørbladstykkelse) mm poleret rustfrit
stål til montage med undersænkede rustfri skruer. Skinnerne leveres af snedker.
15.2.5.
Fodlister i plast
Fodliste FL60 selvklæbende, grå (Carl Ras varenummer 43336224)
15.2.6.
side 2
Hulkehl i linoleum
Udføres som svejsearbejde – som på eksisterende sygehusfløje i rum 1.02 og 1.03.
Kantafdækningsskinner ved vægovergang
15.2.7.
Måtte i vindfang.
3M-Entrap, Ultra grå. Udlægges i forsænket del af vindfangsgulv. Tykkelse =12 mm.
Størrelse ca 1425 x 1525 mm incl dørfals.
15.2.8.
Spartelmaterialer
Spartelmasse skal være stærkt bindende til underlaget og brudfast mod almindelig
færdsel.
Entreprenøren har det fulde ansvar for, at den anvendte spartelmasse er den til det
pågældende arbejde bedst egnede.
Gulvbelægningsfabrikantens anvisninger skal nøje følges.
15.2.9.
Gulvafdækningsmaterialer
Gulvafdækningsmaterialer skal være armeret kraftpapir, f.eks. Sisalkraft 411 Subsoil.
15.3.
UDFØRELSE
15.3.1.
Generelt
Arbejdet skal udføres af faguddannede folk og ledes og kontrolleres af fagkyndig
arbejdsleder.
Gulventreprenøren skal godkende gulvunderlagets tilstand, før arbejdets
påbegyndelse, og skal i den forbindelse foretage nødvendige fugtmålinger i gulvet,
således at han på grundlag af disse kan påtage sig det fulde ansvar for sin egen
entreprises konditionsmæssige udførelse.
Enhver belægning skal efter klæbning nedtromles med en gummibelagt tromle med
vægt min. 70 kg.
Gulvbelægningerne skal lægges, før fodlisterne opsættes af snedkeren.
Iøvrigt gælder, at fabrikantens lægningsanvisninger nøje skal følges for de enkelte
produkter.
15.3.2.
Spartling af gulve
Gulvene spartles i fornødent omfang for opnåelse udfaldskrav for belægningen. Inden
spartling påbegyndes, skal underlaget forstryges med egnet primer, støvbinder eller
lign.
Spartling udføres med spartelbrædt således, at den danner en absolut plan flade uden
ujævnheder.
Efter udtørring slibes overfladen, så den er fri for grater, overgange o.s.v.
Såfremt den færdige spartling maskinslibes, skal der primes før klæbning af belægning.
Øvrige gulve må kun spartles efter aftale med bygherrens tilsyn. Skruehuller må aldrig
spartles.
15.3.3.
side 3
Lægning af gulvbelægninger
Forud for lægning kontrolleres underlagets evne for opnåelse af de stillede udfaldskrav.
Alle belægninger skal lægges iht. leverandørens lægningsvejledninger. Læggeretninger
skal aftales med bygherrens tilsyn.
0
Belægningerne skal opbevares i opvarmet rum (min. +18 ) og skal udrulles i tilpas god
tid forinden klæbning, så en tilstrækkelig akklimatisering er opnået.
Samlinger og hængefolder belastes i fornødent omfang til klæbemidlet er fuldstændig
afbundet, og spor af klæbemiddel i samlinger o.s.v. fjernes straks efter klæbningen på
en sådan måde, at den anvendte rensevæske ikke trænger ned og ødelægger
klæbestoffets bindeevne.
Inden aflevering af arbejdet renses belægningen for eventuelle pletter på en sådan
måde, at der ikke efterlades skjolder.
Udfaldskrav:
Belægningen skal fremtræde som glat, plan, jævn og sammenhængende overflade
uden skyggedannende forskydninger. Svejsninger skal ligge fuldstændigt bindig med
belægningen. Tolerance for planhed i gymnastiksal er +/- 1 mm på en 2 meter retholdt.
Tolerance for planhed på øvrige gulve er +/- 2 mm på en 2 meter retholdt.
15.3.4.
Stålskinner
Monteres under døre uden dørtrin i.h.t. døroversigt.
Skinnerne skæres ned i gulvbelægningerne og fastgøres med undersænkede rustfri
stålskruer. Gulvbelægning fritskæres til ca. 4 mm fuge hvori der udføres svejsning med
smeltetråd.
15.3.5.
Fodlister i plast
Monteres under langs vægge som angivet på gulvplaner, tegn. nr. A 025. Det
foreskrevne produkt er selvklæbende og monteres efter leverandørens anvisninger.
15.3.6.
Hulkelh i linoleum
Udføres i højde som tilsvarende i højde. Påklæbes gulv og væg og svejses til
gulvbelægning. Afdækkes med skinne som på eksisterende sygehusfløj
15.3.7.
Rengøring
Belægninger renses for pletter, limrester, støv og lign. straks efter udlægning på en
sådan måde, at der ikke efterlades skjolder.
Affald og overskudsmaterialer fra egne arbejder bortkøres.
15.3.8.
Afsluttende arbejder
Linoleumbelægningen eftergås med følgende behandling:
Afvaskning med vaskeplejemiddel.
Overfladebehandling med voks (polish).
Evt. kanter og flader, der har sluppet underlaget, limes.
15.3.9.
side 4
Afdækninger
Alle gulve, afdækkes umiddelbart efter lægning med kraftigt gulvpap, der tapes fast til
underlaget. Gulvpappen skal løbende vedligeholdes af gulventreprenøren.
15.3.10.
Vedligeholdelse
Gulventreprenøren skal ved arbejdets aflevering sørge for, at der i alle rengøringsrum
opsættes rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for gulvbelægningerne.
Vejledningen skal være på grønlandsk og dansk.
15.3.11.
Overskudsrester
Rester i formater større end 500 mm på mindste led afleveres til driftsherren til brug for
kommende småreparationer.
16.
16.1.
side 1
Malerarbejde
MALERARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
16.1.1.
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende
tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der
normalt henhører under malerarbejdets fuldstændige færdiggørelse.
Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende malerbehandlinger:
•
Udvendige træbeklædninger på facader og tag.
•
Udvendige håndlister og rækværker
•
Udvendige betonoverflader på fundamentsvægge og støttemure m.v
•
Indvendige skillevægge, påforingsvægge og overvægge i gipsskarton
•
Betonvægge, dragere og søjler
•
Gipslofter, friser mv.
•
Vindueshylder, håndlister, tilsætninger, indfatninger og fodlister
•
Synlige rør
•
Udlægning af acrylfuger
•
Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet
•
Slutrengøring
NB! Følgende materialer er enten foreskrevet fabriksmalet eller skal ikke
malerbehandles:
•
Vinduer og døre
•
Fast inventar
•
Fodlister i plast i omfang som vist på gulvplaner
16.2.
MATERIALER
16.2.1
Materialer, generelt
Materialerne skal være lys-, vand-, kalk- og olieægte og svarende til normer for
malervarer, udarbejdet af De Danske Maleres Forsøgsstation og Brancheforeningen
for Lak- og Farveindustrien.
Entreprisen skal udføres med fabriksfremstillede materialer og i nøje
overensstemmelse med leverandørens angivelser. De i beskrivelsen anførte materialer
af bestemt fabrikat angiver type og kvalitetsniveau.
Vandbaserede materialer skal under transport og ophold på byggepladsen sikres
effektivt mod frost. Frostskadede materialer skal straks fjernes fra byggepladsen.
16.2.2.
side 2
Malerarbejde
Kvalitetsprøver
Forud for hver behandlingstype kan bygherrens tilsyn forlange en prøve afsat. Prøvens
omfang og placering aftales med tilsynet. Når prøven er gennemtør udfører maleren
tapeprøve og afsmitningskontrol under tilsynets overværelse. Når prøven er godkendt
daner den norm for behandlingstypens udførelse. En sådan prøve kan tillige forlanges
udført som farveprøve
16.2.3.
Stillads
Nødvendige stilladser for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.2.4.
Arbejdslys
Nødvendigt arbejdslys for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.3.
UDFØRELSE
16.3.1.
Almene anvisninger og krav
Forlangte prøveudførelser og afsætning af passende kulørprøver foretages og indstilles
til godkendelse.
De foreskrevne materialer, behandling, udfalds- og godkendte prøveudførelser
beskriver tilsammen det ønskede resultat.
Malerentreprenøren skal forebygge stænkpletter af maling m.v. på facader,
belægninger, elementer og udstyr med færdigbehandlet overflade etc. ved fornøden
tildækning, således at forurening og beskadigelse under malerentreprisens
gennemførelse undgås.
Malerentreprenøren skal etablere den for arbejdets upåklagelige udførelse fornødne
kunstige belysning på hvert arbejdssted.
16.3.2.
Behandling, generelt
Før nogen grunding eller anden påstrygning påbegyndes, skal pågældende overflade
være ren og tør. Efter hver behandling skal der gives tilstrækkelig tid til tørring.
Den færdige behandling skal være fast, fri for fede kanter og ensartet uden knopper og
ujævnheder. Træværk må ikke uden forbehold grundes, hvis fugtighedsindholdet
overstiger 15%.
Alt tømrer- og snedkerarbejde, der skal malerbehandles, skal grundes inden
opsætning. Grundingen skal foretages indendørs i opvarmet rum
0
Malerarbejde må ikke udføres ved temperaturer lavere end +10 C.
16.3.3.
Tildækninger
Malerentreprenøren er pligtig til udover, hvad der er fastsat i "Almindelige
bestemmelser for alle fag", at udføre reparationer efter andre håndværkere samt
almindeligt forekommende malerreparationer. Reparationer efter kontrol af
udfaldskravenes overholdelse skal udføres for malers egen regning. Reparationer skal
udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
16.3.4.
Materialeoplag, affald
Det påhviler malerentreprenøren selv at sørge for passende materialeoplag på
byggepladsen. Malevarerester og lign. må ikke tømmes i bygningens afløb, men skal
side 3
Malerarbejde
samles i beholdere og fjernes fra byggepladsen, ligesom malerentreprenøren er
ansvarlig for skader som følge af spild af malervarer og lign.
Materialer som spildes på terræn skal fjernes og bortskaffes.
16.3.5.
Slutrengøring
Malerpletter og stænk fjernes overalt. Maling fjernes fra faller, rigler og lignende
bevægelige beslagdele.
Alle plakater og mærkater fjernes undtaget de mærkater på døre og vinduer som
angiver en sikkerhedsklassifikation eller er en fastmonteret vejledning i anvendelse og
vedligeholdelse.
Rengøring foretages umiddelbart inden byggeriets aflevering, og omfatter rengøring af
alle overflader, herunder rengøring af malede flader, sanitetsudstyr, gulve, skabe,
bordplader, inventar m.v. samt polering af alle glasflader.
Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige
de pågældende bygningsdele eller udstyr.
16.3.6.
Udlægning af acrylfuger
Alle steder hvor to malerbehandlede bygningsoverflader mødes, og hvor snedker ikke
udlægger synlig fuge, skal maler udføre acrylfuge op til 4mm bred.
Fuge udlægges om nødvendigt ad 2 eller flere omgange for opnåelse af fuldstændig
tæthed i samlingen og nøjagtigt, skarpt stød.
16.3.7.
Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet
Maler udfører reparationer hvor det er påkrævet efter transport og montage.
I tilbuddet skal være indeholdt et samlet omfang svarende til en mindre pletreparation
på hver bygningsdel, hvor fx. et dørsæt incl. karm og dørplade regnes som een
bygningsdel.
16.3.8.
Efterreparationer
Udføres såvel efter egne som øvrige entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang og
eventuelt i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke kan ses, men heller ikke savnes.
MBK BEHANDLINGSFORESKRIFTER FOR UDVENDIGE ARBEJDER
16.3.9.
Omfatter alt udvendigt træværk på facader, gavle, rækværker og håndlister:
Nybehandling
MBK
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
April 2004
III
*
*
Træværk,
udvendig
Blad nr. V 5510
Træ, fyr, massiv, savskåret
Æstetiske og høje funktionelle krav
Dækket og lukket flade
Plastalkydtræbeskyttelse, dækkende
2-1 på værksted
00-1 på byggeplads
side 4
Malerarbejde
Forudsætninger
Overfladekarakter afhængig af maskintype til savskæring. Flader skal være rene, uden
ujævnhed fra overfladeopfugtning og uden misfarvning fra biologisk påvirkning.
Fugtighed i fritstående og ventileret udvendig beklædning max. 18 vægt%.
Vejl. prøvemetoder: Klima·Træfugtighed
Behandlingsanvisning
På værksted
- grunding med alkydgrundmaling på alle flader og kanter
- 1 gang alkydtræbeskyttelse, dækkende
På byggeplads
- 2 gange plastalkydtræbeskyttelse, dækkende
Afstøvning er indeholdt.
* Speciel behandling til Grønland.
Egenskaber
Behandling til høj påvirkning, fx syd- og vestvendte bygningsdele.
Træets åretegning og struktur skjules helt eller delvis. Gennemslag fra knaster kan
forekomme.
Plastalkydtræbeskyttelse er kombination af plastdispersion, alkyd-/olieemulsion og
fungicid. Halvmat til halvblank. Findes i dækkende og transparente nuancer. Beskytter
mod skimmel og mod nedbrydning af træoverfladen som følge af vejrliget.
Vejrbestandigheden er god til særdeles tilfredsstillende.
Kulører er som eksisterende: Rød bræddebeklædning, gule rækværker og hvide
tagkanter og vindues- og dørindfatninger
16.3.10.
Udv. betonkonstruktioner
Omfatter udvendige, synlige dele af betonfundamentsvægge samt støttemure i terræn:
Nybehandling
Marts 2008
MBK
Byggemateriale
Funktionsklasse
I
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Betonvægge
Blad nr. V 2152
Betonelement, Grov formside, BO 42 Bips A24
Ingen sær. æstetiske og/eller funkt.
krav
Dækket flade
Acrylplasttykfilmmaling
00-1
Forudsætninger
Skærpet krav: Hvidtør overflade · Trækprøve min. 0,8 MPa
Reference: Bips Publikation A24, 2007. Form/Grov/Vandret støbt (Bundform). Med
væsentlige mekaniske skrammer. Der forekommer væsentlige spring i formen samt
udbedringer med påfaldende overgange til den glatte flade. Planhed generelt, maks ± 5
mm. Lokalt maks. ± 5 mm. Spring ved indstøbningsdele maks.12 mm; ved samling af
plade maks. 5 mm; ved konsoller o.l. maks. 6 mm. De nævnte spring forekommer ikke
generelt. Porer over 20 mm skal være udfyldt. Intet krav til porer under 20 mm.
Overfladen er uden væsentlig afsmitning. Løse sandkorn kan forekomme.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning og Trækprøve
- grunding med plastgrunder
- sprøjtning med acrylplasttykfilmmaling
side 5
Malerarbejde
Vedhæftning: Trækprøve, min. 0,4 MPa
Afsmitning: Afsmitning, kl. 8-10
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre/fugtige sekundære rum, fx parkeringskælder eller
kælderskakt, uden særlige æstetiske eller funktionelle krav. Porehuller kan være lukket,
men ikke udfyldt og ujævnheder er synlige.
Acryplasttykfilmmaling er let at genbehandle, kan være diffusionsåben, er
karbonatiseringsbremsende og har tæthed mod slagregn. Overfladen er typisk glat, har
ringe afsmitning, ringe smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed.
Begrænset produkt- og kulørvalg. Planhed bestemmes af specifikationer til underlaget.
MBK BEHANDLINGSFORESKRIFTER FOR INDVENDIGE ARBEJDER
16.3.11.
Betonvægge, søjler og dragere
Omfatter alle synlige betonoverflader på vægge, søjler og dragere
MBK-EDB
Nybehandling
April 2003
Vægge
Blad nr. V 2652
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Beton, pladsstøbt, glat form BPS-BO 34
II Æstetiske og middel funktionelle krav
Dækket, lukket, glat og jævn flade
Plastvægmaling på filt/væv
00-1
Forudsætninger
Reference: BPS-publikation 24, 1989 - specifikation BO 34.
Glat til ru pladsstøbt betonflade med udbedringer som ensartet filtset flade, hvor
tapetopsætning (med tilfredsstillende resultat) kræver spartling eller hvor
malebehandling uden porer og med ensartet udseende kræver omfattende spartling.
Toppe og grater er fjernet. Revner, spor, søm-, prop- og clampshuller er udfyldt. Lokal
planhedsafvigelse ±1 mm. Generelt ±3 mm/1 m. Ved samlinger ±5 mm/1 m jævnt
stigende/faldende. Porer op til 20 mm i diameter. For porer mellem 10-20 mm dog max
50 stk. pr. 10 m². Porer er ikke i ansamlinger. Hvidtør overflade. Ingen væsentlig
afsmitning. Sammenhængsstyrke min. 0,8 MPa.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning og Trækprøve
- slibning
- 2 gange pletspartling med sandspartelmasse
- 2 gange fuldspartling med sandspartelmasse
- filtsning/slibning
- grunding med plastgrunder/alkydgrunder, vandig
- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv): som mikrolit
- 1 gang plastvævfylder
- 2 gange plastvægmaling, glans:10
Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1
side 6
Malerarbejde
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx kontor, korridor og opholdsrum, med middel
æstetiske og middel funktionelle krav. Planhed bestemmes af specifikationer til
underlaget.
Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 510). Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg. Fås i udgave med særlig lav emission.
Ved kritisk sidelys, valg af effektvirkning eller særlig kulør, kan ekstra behandling være
nødvendig.
16.3.12.
Gipspladevægge
Omfatter alle forekomster af vægge, overvægge og vægpåforinger med overflade af
gipspladebeklædning.
MBK-EDB
Nybehandling
April 2003
Vægge
Blad nr. V 2878
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade, forsænket kant til spartling
III Æstetiske og høje funktionelle krav
Acrylplastvægmaling på filt/væv
00-1
Forudsætninger
Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret
kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket,
men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være
glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med
beskyttelsesprofiler.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning
- spartling af samlinger og ilægning af strimmel samt spartling af profiler og skruehuller,
udføres efter den pågældende gipspladeleverandørs anvisning
- slibning af spartlede flader
- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv):som mikrolit
- 1 gang plastvævfylder
- 3 gange acrylplastvægmaling, glans:10
Behandling af pladevægge i toiletter, rengøringsrum og ved køkkener udføres som for
øvrige pladevægge, men med afsluttende acrylplastmaling i glans 40.
Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og
trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav. Planhed bestemmes af
specifikationer til underlaget.
Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som
afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af
side 7
Malerarbejde
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin.
Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.
16.3.13.
Gipspladelofter
Omfatter faste gipsfriser i.h.t loftplaner tegn. nr. A026
MBK-EDB
Nybehandling
Februar 1999
Lofter
Blad nr. V 1228
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade, forsænket kant til spartling
II Æstetiske og middel funktionelle krav
Dækket, lukket, udfyldt og struktureret flade
Plastvægmaling på kridering
00-1
Forudsætninger
Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret
kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket,
men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være
glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med
beskyttelsesprofiler.
- 1 gang spartling af samlinger og ilægning af strimmel
- 2 gange spartling af samlinger og 2 gange pletspartling af skruehuller med
spartelmasse
- slibning af spartlede flader
- 1 gang plastkridering i svær konsistens
- rulning til ensartet struktur
- 2 gange plastvægmaling, glans:5
Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-1
Egenskaber
Behandling til lofter og overvægge i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor.
Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 510). Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg.
Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig.
Fås i udgave med særlig lav emission.
16.3.14.
Snedkertræ
Omfatter fodlister, indfatninger, tilsætninger, håndlister på gange samt alt øvrigt
snedkertræ.
MBK-EDB
Nybehandling
April 2004
Træværk, indvendig
Blad nr. V 4178
side 8
Malerarbejde
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
III
Træ, fyr, massiv, høvlet, kl. J2
Æstetiske og høje funktionelle krav
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Trækvalitet: Klasse J2, DS/EN 942
Flader skal være rene, uden ujævnhed fra overfladeopfugtning og uden misfarvning fra
biologisk angreb, samt glatte (uden skader fra maskinbearbejdning og skæmmende
kutterslag). Samlinger og stød skal være tætte og i plan uden skæmmende slibespor.
Knaster over 2 mm, knasthuller og harpikslommer må ikke forekomme. Propning er
tilladt. Revner må ikke forekomme.
Skærpet krav: Fugtighed 6-10 vægt%.
Vejl. prøvemetode: Træfugtighed
- grunding med plastalkydgrundmaling
- 1 gang pletspartling med acrylplastspartelmasse
- 2 gange fuldspartling med acrylplastspartelmasse
- 1 gang plastmellemmaling
- 3 gange plastemalje, glans:40
Isolering/shellakering, kitning, mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
NB: Grunding på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt:
- Fodlister Grundes på alle flader og kanter inden opsætning
Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-1
Afsmitning: Afsmitning, kl. 10
Egenskaber
Behandling til tørre rum med æstetiske og høje funktionelle krav.
Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed.
Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe
smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af
vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk.
16.3.15.
Varmtvalsede stålrør
Omfatter alle synlige vand og varmerør
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Forudsætninger
Nybehandling
Juni 2005
Metal
Blad nr. V 7048
Stål, varmvalset · rør/profiler
C1 Meget lav korrosiv påvirkning, indvendig
Dækket og lukket flade
Plastemalje
00-1
side 9
Malerarbejde
Varmvalset stål (sort stål), med glødeskal og/eller rust.
Overfladen må max. udvise rustgrad B, DS/ISO 8501-1. Der må ikke forekomme
delamineringer, mærker fra værktøj eller synligt pakmateriale.
- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af
grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand
- rensning for løs glødeskal til St 3, DS/ISO 8501-1
- rustangreb slibes til rent metal
- 3 gange plastgrundmaling, rusthindrende
Mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
Tør lagtykkelse: Min. 100µm
Vedhæftning: Krydssnit-tapeprøve, kl. 3A
Egenskaber
Behandling til rør og profiler - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx
boliger, kontorer og institutioner. Hvis det korrosive miljø ved udførelsen er højere, bør
der vælges anden anvisning.
Plastemalje har sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. Er
ikke gulnende. Har ringe smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed. Er
slidstærk. Enkel genbehandling.
16.3.16.
Rør i kobber / rødgods
Omfatter alle synlige vand og varmerør
Nybehandling
Juni 2005
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Metal
Blad nr. V 7002
Kobber/rødgods · rør
C1 Meget lav korrosiv påvirkning, indvendig
Dækket, lukket og glat flade
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Overfladen skal være glat, fri for revner, grater, skæmmende skrammer, mærker fra
værktøj og synligt pakmateriale.
- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af
grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand
- overfladen slibes til vedhæftning (ensartet ruhed)
- 2 gange acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende
Mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
Tør lagtykkelse: Min. 80µm
Vedhæftning: Krydssnit-tapeprøve, kl. 3A
side 10
Malerarbejde
Egenskaber
Behandling til rør - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx boliger, kontorer
og institutioner. Hvis det korrosive miljø ved udførelsen er højere, bør der vælges anden
anvisning.
Acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende for at hindre grønligt gennemslag.
Plastemalje har sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. Er
ikke gulnende. Har ringe smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed. Er
slidstærk. Enkel genbehandling.
18.
INDVENDIGE SPILDEVANDSLEDNINGER
18.1.
ARBEJDETS OMFANG
18.1.1.
side 1
Indvendige spildevandsledninger
Almindelige bestemmelser
Fremgår af afsnit 1.
De i tegningsmaterialet viste eksisterende installationer er optegnet på grundlag af
eksisterende tegninger. Det er entreprenørens ansvar, at kontrollere de på tegningen
skrevne koter på eksisterende afløbsledninger i krybekælderen.
18.1.2.
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for indvendige
spildevandsinstallationer i forbindelse med udvidelse af Ilulissat Sygehus.
Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det
fuldt driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder.
Entreprenøren må selv sørge for alle fornødne hjælpemidler til transport, ophejsning og
midlertidige understøtninger m.m.
I hovedtræk omfatter arbejdet følgende ydelser:
18.1.3.
•
Demontering af afløbsinstallationer i eksisterende skyllerum på etage 1 og i
rum 214 på etage 2.
•
Levering og montering af en ny afløbsinstallation, herunder faldstammer,
rensestykker, afløbsrør fra sanitetsgenstande, gulvafløb,
udluftningsledninger, taghætter og inddækninger.
•
Afløbsinstallation fra opvaskemaskine i skyllerum.
•
Tilslutning af afløbsinstallationen til eksisterende anlæg for spildevand i
krybekælderen under bygning B-1045.
•
Kondensafløb fra ventilationsaggregatet i tagrummet og tilslutning til
faldstamme.
•
Kontrolmåling af koter på eksisterende afløbsledninger i krybekælderen.
Arbejdsgrundlag
Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder:
Nærværende SA med til tilhørende tegninger.
18.2.
TEGNINGSMATERIALE
Arbejdet udføres efter tegninger i henhold til dokumentfortegnelse for VVS-arbejder.
Dokumentfortegnelse er dateret 1. juli 2011.
Ved senere revisioner af tegninger, revideres dokumentfortegnelsen.
Diagrammer er ikke målfaste, men udført som principtegninger.
18.3.
MATERIALER
18.3.1.
Katalognumre
side 2
VVS nr. = henviser til Rørforeningens kataloger.
18.3.2.
Afløbsrør og faconstykker
Afløbsinstallation i etagerne og krybekælder skal være i PE som fabrikat Geberit PE
afløbssystem. VVS nr. 18 4011 -18 41xx, samlet med El-muffe svejsning.
I etagegennemføringer hvor den udvendig diameter på faldstammen er større end 89
mm skal der anvendes brandbøsninger eller brandtape, VVS nr. 184611.310 (ø90 -110)
i henhold til leverandørens forskrifter.
Tilslutninger til faldstammer udføres med swept-entry grenrør, VVS nr. 184557.xxx
18.3.3.
Rørsamlinger
Samlingerne udføres som en kombination af spejlsvejsning og el-muffesvejsning.
Dimension < Ø90 mm kan svejses med håndspejl. Større dimensioner svejses med
Geberit svejsemaskine type Media. El-muffer svejses med Geberit elektrosvejseapparat type ESG 160.
18.3.4.
Befæstigelse
Der anvendes rørbærere VVS nr. 184361.xxx og flange 184368.204.
Rørbærerafstand for liggende ledninger:
Dimension < 75 mm = 0,8 m
Dimension > 75 mm = 10 x dim.
Rørbærerafstand for lodrette ledninger:
Dimension < 75 mm = 1,2 m
Dimension > 75 mm = 15 x dim.
Alternativt ophænges de vandrette afløbsledninger med rør ophængningssystem som
fabrikat Flamco type BSA med montage flange VVS nr. 01 8594.224
18.3.5.
Expansionsmuffe, styr og fixpunkter.
Ekspansionsmuffe skal være som Geberit VVS nr. 18 4101.310, der monteres de på
tegningerne viste fixpunkter med ekspansion i etagerne og krybekælderen. I forbindelse
med ekspansionsmufferne monteres fixpunkter i henhold til fabrikantens forskrifter.
18.3.6.
Rensestykker
Skal være som Geberit VVS nr. 184112.310
18.3.7.
Støbejernsrør og faconstykker
Som et alternativ til PE-afløbsrør, kan ledningssystemet i krybekælder udføres af
asfalterede støbejernsrør efter MA-systemet.
Samlinger foretages med de til systemet hørende Jetkoblinger.
side 3
Dimensioner angives med rørstørrelse (D):
D = 65
VVS nr. 150634.xxx
D = 100
VVS nr. 150638.xxx
med tilhørende forstykker.
Jetkoblinger
18.3.8.
VVS nr. 150681.xxx
Afløbskoblinger
Anvendes generelt hvor afløb føres ind i væg.
Koblinger som ved overgang fra vandlås under vaske til indføring i væg skal være som
fabrikat Karfa GV-afløbskobling for gipsvægge
VVS nr. 75 0356.
Generelt i dimension Ø40 mm.
18.3.9.
Gulvafløb
Med lodret afgang og sideindløb skal være BLÜCHER (75mm) til gulve med fliser og
smøremembran
VVS nr. 15 3584.313.
Ovenstående gulvafløb leveres med indbygningsvandlås VVS nr. 15 3415.526.
18.3.10
Afløb fra håndvask
For håndvaske med skjult afløb:
Forkromet pungvandlås
Forkromet afløbsrør
Afløbskoblinger m.v.: se Sanitetsdetaljer.
18.3.11
Afløb fra rengøringsvask
Skal være i PP som universalvandlås
Afløbskoblinger m.v.: se Sanitetsdetaljer
18.3.12.
VVS nr. 188801.000
Afløb fra køkkenvask
Skal være vandlås i PP som
Afløbskoblinger m.v.: se Sanitetsdetaljer.
18.3.13.
VVS nr. 750001.010
VVS nr. 750111.010
VVS nr. 188941.050
Kondensaføb fra ventilationsanlæg
Udføres som angivet i tegningsmaterialet med PE Ø30 plastrør, der tilsluttes Wavin
HepVo lugtlås, VVS nr. 186650.032
18.3.14.
Taghætte for faldstammeudluftning over tag
udføres af zinkplade, der foroven føres 50 mm ned i faldstammen og forneden forsynes
med krave til inddækning i tagniveau og med den aktuelle taghældning. Inddækningen
skal lakeres sort.
18.4.
18.4.1.
Ledningsarbejde generelt
Det skal sikres, at rørene ikke beskadiges ved transport og håndtering.
side 4
Defekter kan medføre senere utætheder.
Aflægning skal ske på jævnt underlæg, så røret har størst mulig understøtningsflade.
Underlaget må ikke indeholde sten, der skal beskadige rør.
Afløbsledninger skjult vægge skal synes og godkendes af tilsynet, inden tildækning.
18.4.2.
Placering
Faldstammer, rørføringer, gulvafløb m.m. skal placeres så nøjagtigt som muligt i
henhold til detailtegninger og med vandrette muffer og skåle.
Synlige faldstammer opstilles, hvor intet andet er angivet, med jetkobling 2 cm fra
færdig væg.
Højder på gulvafløb må afsættes ud fra den på arkitekttegning angivne
gulvkonstruktion, således at fald mod gulvafløb kan opnås.
18.4.3.
Liggende dele
Af hovedsystemet og sidegrenene placeres som angivet på tegningerne, med den
højeste del så tæt underloft som muligt og med det forlangte fald. Hvor der ikke er
angivet noget fald påses det, at faldet er min. 20 ‰.
18.4.4.
Ophængning
Skal udføres således, at samlinger ikke udsættes for bøjningspåvirkninger, der kan
forårsage lækager. I reglen bør mindst en rørbøjle placeres mellem hver rørsamling.
18.4.5.
Afkortning og samling af afløbsrør
skal udføres i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisning og de tilhørende VAgodkendelser. Det skal bemærkes, at formstykker ikke må afkortes.
18.4.6.
Bæringer
Hovedafløbsledning og sidegrene ophænges med max. 1,5 m mellem bæringerne. I
øvrigt i henhold til rørfabrikantens anvisninger.
Der skal ved alle retningsændringer anbringes bæring, dette gælder ved både
vandrette og lodrette retningsændringer.
18.4.7.
Udluftning af afløbssystem
Der udføres udluftning for afløbssystemet som vist på tegninger.
18.4.8.
Huller
Større huller udføres af betonentreprenøren i det omfang der er angivet på
betontegningerne. Det henhører under nærværende entreprise at udføre øvrige huller
(for rør op til en diameter på Ø110 mm). Huller bores i nødvendigt størrelse, således at
afløbsrør inkl. evt. bøsningsrør netop kan føres igennem, og der er plads til at udføre
efterfølgende tætning, udstøbning og efterreparation.
Efterreparationer efter huller i lette vægge o.lign. hører under nærværende entreprise,
mens tilstøbninger efter huller i beton hører under betonentreprisen.
18.4.9.
Tæthedsprøve
Byggeledelsen/tilsynet kan forlange materialer og ledninger prøvet for ydre og indre
tryk, samt for vandtæthed som foreskrevet i normerne.
side 5
Når en ledningsstrækning er færdigmonteret, fyldes rørene op med vand til overkant af
dæk, idet samleledningen afproppes.
Eventuelle utætheder udbedres, og der foretages fornyet tæthedsprøve. Nævnte cyklus
fortsættes, til der er opnået fuldstændig tæthed. Det er en forudsætning for prøvens
godkendelse, at afløbssystemet er fuldt færdigmonteret med alle opstropninger.
Tæthedsprøvninger skal overværes af tilsynet.
I nærværende entreprise skal medregnes, at alle skjulte afløbsrør skal trykprøves
forinden de inddækkes.
18.4.10.
Renholdelse
Åbne ender af systemet skal holdes midlertidigt lukket under arbejdets gang, og ved
arbejdets aflevering skal hele systemet udskylles og renses for fremmedlegemer af
enhver art.
Under arbejdets gang fjernes alle riste fra gulvafløb, og disse holdes midlertidigt
lukkede. Ristene skal ved afleveringen være fuldstændig rene.
Til afpropning skal anvendes plastpropper eller lignende. Isoleringsmateriale må under
ingen omstændigheder anvendes.
18.4.11.
Aflevering
Efter arbejdets afslutning skal der på ét sæt af de for arbejdet gældende tegninger
tydeligt indtegnes alle eventuelle aftalte ændringer og afvigelser i udførelsen.
De reviderede tegningssæt afleveres til byggeledelsen i 2 eksemplarer senest 2 uger
førend afleveringsforretningen.
side 1
Koldt- og varmtvandsinstallationer og sanitet
19.
KOLDT- OG VARMTVANDSINSTALLATION OG SANITET
19.1.
ARBEJDETS OMFANG
19.1.1.
19.1.2.
Arbejdet omfatter
Alle i nærværende SA anførte og på tilhørende tegninger viste arbejder for
brugsvandsinstallationer samt sanitet i forbindelse med udvidelse af Ilulissat Sygehus.
•
Demontering af brugsvandsinstallationer samt sanitet i eksisterende
skyllerum på etage 1 og i rum 214 på etage 2 i B-1045.
•
Levering og montering af et komplet nyt anlæg for varmt og koldt
brugsvand, herunder rør, armaturer, blandingsbatterier m.m. samt
tilslutning til eksisterende anlæg over det nedhængte loft i etage 0 i B1045.
•
Levering og montering af sanitetsgenstande samt toilettilbehør i
henhold til tegninger.
19.1.3.
•
Montering og tilslutning af eksisterende opvaskemaskine i skyllerum.
•
Levering, montering samt tilslutning af en slangevinder.
•
Indregulering af cirkulationsanlæg.
Arbejdsgrundlag
Nærværende SA med tilhørende tegninger.
19.2.
TEGNINGSMATERIALE
Ved senere revisioner af tegninger, revideres dokumentfortegnelsen.
Diagrammer er ikke målfaste, men udført som principtegninger.
19.3.
19.3.1.
side 2
MATERIALER
Generelt
Der skal anvendes VA-godkendte materialer i afløbs- og brugsvandsinstallationer.
19.3.2.
Katalognumre
19.3.3.
Kobberrør
Der anvendes over alt sømløse hårde kobberrør efter DS 2110 til
brugsvandsledninger, VVS nr. 040102.xxx
19.3.4.
Loddefittings
Der anvendes loddefittings fremstillet ifølge ISO 2016 – DIN 2856 fittings til kapillarlodning.
19.3.5.
Loddemetal
Skal være sølvholdigt, VVS nr. 043212.000 med tilhørende flusmiddel VVS nr.
043219.000
19.3.6.
PEX-rør (RIR system)
Som skjulte rør i gulv og vægge anvendes PEX-rør i tomrør (RIR). Rørene anvendes
mellem fordelingssystemet og de enkelte tapsteder. PEX-rør i rør system skal være
som fabrikat Wirsbro:
19.3.7.
PEX-rør i rør
VVS nr. 087220.115
PEX fordelerrør med 2 afgreninger
VVS nr. 046242.115
PEX fordelerrør med 3 afgreninger
VVS nr. 046243.115
Ophængningssæt for fordelerrør
VVS nr. 046269.708
Slutmuffe for fordelerrør 1"
VVS nr. 046268.768
PEX koblingsdåse
VVS nr. 087281.745
Gipstilbehør for koblingsdåse
VVS nr. 087281.799
Tætningsmembran til PEX koblingsdåse
VVS nr. 087289.790
Dobbeltbeslag for koblingsdåse
VVS nr. 087289.745
Prop for koblingsdåse
VVS nr. 087289.795
Pakgarn
for gevindsamlinger skal være prima heglet hør.
19.3.8.
Paksalve
for gevindsamlinger skal være fabr. UNIPAK.
19.3.9.
Særlige fittings
af rødgods eller messing, der anvendes ved overgang fra kobberrør til ventiler m.v.,
skal være som fabrikat Bänninger.
19.3.10.
side 3
Bøsninger og rosetter
Hvor rør passerer vægge anvendes "Karfa rosetbøsning som VVS nr. 015503 med
tilhørende dækkappe.
Hvor rør passerer loftsflader samt skabssider og væg til installationsskakt, benyttes der
rosetter VVS nr. 015233.
Ved etageadskillelser anvendes KARFA præisoleret bøsningssæt som VVS nr.
015484.1xx.
Omkring bøsninger tætnes der med fugemasse, fabrikat SIKA, type Sikafinish HM.
19.3.11.
Rørbærere
Hvor flere rør følges ad, anvendes fællesbæringer, som fabrikat FLAMCO
rørophængningssystem type BSA til ophængning i hovedføringsveje over nedhængte
lofter.
Ved ophængning anvendes montageskinne.
Øvrige steder hvor rør føres uisolerede og synlige på vægge samt i skabe anvendes
rørbærere af rødgods, VVS nr. 042835.
For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes
rørbærere
med forlængerstykker
og plastindlæg af PE
VVS nr. 016534
VVS nr. 016535
VVS nr. 016578.
Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”.
19.3.12.
Ventiler og haner m.m.
Der anvendes overalt ventiler for tryktrin 10.
Hvor intet andet er opgivet er armaturet i dimension som ledningen.
19.3.13.
Kuglehaner
Ved alle sanitetsgenstande og vaske monteres kuglehanerne som VVS nr. 74 3522
med PIPEFIX omløbere. Se i øvrigt ”fortegnelse over sanitetsvare og armaturer”.
Før opvaske benyttes kuglehaner med indbygget kontraventil fabr. Ballofix med
plasthåndtag, VVS nr. 74 3830.004.
19.3.14.
19.3.15.
Bundaftap
Skal være
VVS nr. 407101.004
med slutmuffe og kæde
VVS nr. 407139.904
Kontraventiler
Som Viega easy-top, type 2339,VVS nr. 430331.xxx i dimension svarende til rør
ventilen indbygges i.
19.3.16.
Afspærringsventiler
Som VVS nr. 418012.xxx i dimension svarende til rør ventilen indbygges i.
19.3.17.
side 4
Brandskab
Fabrikat NOHA type 3A (790 x 790 x 120 mm indbygningsskab i farven RAL 9010) med
30 m ¾” slange og automatventil, VVS nr. 399133.616.
19.3.18.
Termostatisk cirkulationsventil
Som fabrikat TA, type TA-THERM, VVS nr. 406881.004. Indstilling:45 °C
19.3.19.
Termometer
Som fabr. RÜEGER skivetermometre type TC, bimetal. Skivediameter 100 mm.
Temperaturområde 0-120°C, VVS nr.48 0664
19.3.20.
Armaturer
Blandingsbatterier, aftapningshaner og lignende skal være i forkromet udførelse og
have forkromningen i et tæt og ensartet lag uden blærer og afskalninger.
Fabrikat og type fremgå af sanitets- og armatureroversigten.
19.3.21.
Sanitet
Alle sanitetsgenstande skal være uden ridser, revner og blærer eller misfarvninger, og
de skal ved afleveringen være rensede for både snavs og påklistret papir.
Fabrikat og type fremgå af sanitets- og armatureroversigten.
19.3.22.
Sanitets- og armatureroversigt
Placering samt omfang fremgå af arkitekttegninger
Rum nr. 0.04, 0.05, 0.06, 1.05, 1.06, 1.07
Håndvask, fabr. Gustavsberg (inkl. bæringer)
VVS nr. 626166.000
Pungvandlås
VVS nr. 750001.010
Afløbsrør, ø32, forkromet
VVS nr. 750111.010
Afløbskobling, Karfa
VVS nr. 750352.932
Koblingsdåse, rørgevind ½”
VVS nr. 087630.015
Kuglehane og omløber
VVS nr. 744388.153
Blandingsbatteri, berøringsfrit, Oras Electra, 6150F, 6V
VVS nr. 704272.004
Spejl (500x850 mm)
VVS nr. 771553.xxx
Spejlholdere
VVS nr. 771806.400
Sæbedispenser
VVS nr. 796020.100
Papirdispenser
VVS nr. 796020.101
Affaldsbeholder
VVS nr. 796020.102
Toilet, rum nr. 0.07 + 0.08 & 1.12 + 1.13
VVS nr. 626166.000
Pungvandlås
VVS nr. 750001.010
Afløbsrør, ø32, forkromet
VVS nr. 750111.010
Afløbskobling, Karfa
VVS nr. 750352.932
Koblingsdåse, rørgevind ½”
VVS nr. 087630.015
side 5
VVS nr. 744388.153
VVS nr. 704272.004
Spejl (500x850 mm)
VVS nr. 771553.xxx
Spejlholdere
VVS nr. 771806.400
Spejl i forrum (120x850)
VVS nr. 771553.xxx
Sæbedispenser, Alterna Isa
VVS nr. 796020.100
Papirdispenser, Alterna Isa
VVS nr. 796020.101
Affaldsbeholder, Alterna Isa
VVS nr. 796020.102
IFØ SIGN kloset
VVS nr. 601030.200
IFØ klosetsæde med softclosing
VVS nr. 614543.200
Koblingsledning
VVS nr. 087228.415
Toiletpapirholder, Alterna Knox
VVS nr. 796000.109
Reservepapirholder, Alterna Knox
VVS nr. 796000.110
”Dameklemme”
VVS nr.
Skyllerum 1.04
VVS nr. 626166.000
Pungvandlås
VVS nr. 750001.010
Vinkelløbende afløbsrør, ø32, forkromet
VVS nr. 750233.010
Roset
VVS nr. 750337.010
VVS nr. 744388.153
VVS nr. 704272.004
Spejl (500x700 mm)
VVS nr. 771553.xxx
Spejlholdere
VVS nr. 771806.400
VVS nr. 796020.100
Blandingsbatteri, køkkenvask, Hansgrohe UNO
2
VVS nr. 705852.004
Der medlevers underlagsforstærkning til montering i stålvask.
Toilet, rum nr. 2.05 & 2.06 samt forrum 2.04
VVS nr. 626166.000
Pungvandlås
VVS nr. 750001.010
Vinkelløbende afløbsrør, ø32, forkromet
VVS nr. 750233.010
Roset
VVS nr. 750337.010
VVS nr. 744388.153
VVS nr. 704272.004
Spejl (500x850 mm)
VVS nr. 771553.xxx
Spejlholdere
VVS nr. 771806.400
Spejl i forrum (120x850)
VVS nr. 771553.xxx
VVS nr. 796020.100
Papirdispenser, Alterna Isa
VVS nr. 796020.101
side 6
Affaldsbeholder, Alterna Isa
VVS nr. 796020.102
IFØ SIGN kloset
VVS nr. 601030.200
IFØ klosetsæde med softclosing
VVS nr. 614543.200
Koblingsledning
VVS nr. 087228.415
Toiletpapirholder, Alterna Knox
VVS nr. 796000.109
Reservepapirholder, Alterna Knox
VVS nr. 796000.110
”Dameklemme”
VVS nr.
Bordplade med ”dobbelt” vask leveres under en anden entreprise
Rengøring rum 2.07
Rengøringsvask
VVS nr. 692738.000
Væg monteret blandingsbatteri Damixa Objekt
VVS nr. 725802.604
Universalforskruninger
VVS nr. 728625.004
Udløbstud
VVS nr. 728000.620
4 stk. kroge
VVS nr. 775346.100
1 stk. papirdispenser
VVS nr. 776241.500
1 stk. sæbedispenser
VVS nr. 774638.500
1 stk. affaldsspand
VVS nr. 776223.100
Anretterkøkken, rum nr. 2.03
Køkkenvask leveres og monteres under en anden entreprise.
Afløb fra vask, se afsnit 18
2
Blandingsbatteri ved køkkenvask, Hansgrohe UNO VVS nr. 705852.004
Der medlevers underlagsforstærkning til montering i stålvask.
19.4.
19.4.1.
Arbejdets kvalitet
Alt rør- og sanitetsmontage skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt.
Rørplacering:
Hvor flere rør følger hinanden, skal de lægges parallelt og i nøje overensstemmelse med
tegningerne.
Såfremt entreprenøren ønsker at fravige fra de på tegningerne viste føringsveje er det et
krav, at entreprenøren gennem skitser o.l. redegør for, hvorledes han havde tænkt sig at
føre rørene, og at byggeledelsens accept herfor indhentes.
Der skal ved rørenes indbyrdes afstand tages hensyn til fornøden arbejdsplads for isoleringen samt hensyn til øvrige rør og komponenter, hvor målsætning ikke fremgår af
tegningerne
Der skal desuden tages hensyn til, at rør sikres mulighed for ekspansion ved længdeudvidelse der sker ved opvarmning.
side 7
Entreprenøren skal sørge for at anbringe rørene således, at der er god plads til rosetter
ved gennemføringer gennem vægge, gulve etc.
19.4.2.
Huller
betontegning-erne. Det henhører under nærværende entreprise at udføre øvrige huller
Efterreparationer efter huller i lette vægge o.lign. hører under nærværende entreprise,
19.4.3.
Rosetter
Rosetflangerne fastklæbes på de pågældende anlægsflader.
19.4.4.
Bæringer
Bæringer for kobberrør skal anbringes med en afstand af max 1,0 m for rør til og med
ø28 mm. Større rør ophænges med max. afstand 1,5 m.
19.4.5.
Samling af kobberrør med loddefittings
Afskæring af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning.
Efter afskæring skal alle grater, såvel udv. som indv., fjernes.
For at opnå den bedst mulige kvalitet af lodningen, skal der foretages kalibrering. Den
nødv. tolerance er 0,1 - 0,2 mm mellem rørende og fittingsmuffe.
Der benyttes kalibreringsværktøj VVS nr. 043110. Ligeledes skal rørenden være
absolut cirkulær. Forinden lodning skal rørende og muffe rengøres med ståluld.
Der må ikke anvendes smergellærred.
Alle retningsændringer på synlige rør udføres med loddefittings/bøjninger og vinkler.
19.4.6.
Særlige fittings
Ved overgang fra rør til ventiler anvendes overgangsnipler fabrikat BÄNNINGER.
19.4.7.
Rør i vægge
For at undgå at rørene slår mod indvendige side af væggene når der tappes, omvikles
rørene med rockwoolmåtte i ca. 20cm længde pr. 100 cm.
Den udvendige diameter efter omviklingen med måtten skal være så stor, at rør med
måtten fastklemmes imellem gipspladerne. Måtten fastgøres til rørene ved omvikling
med ståltråd.
I gipsvægge må kun udføres samlinger mellem rør og armatur, dvs. der må ikke
udføres længdesamlinger, afgreninger m.v.
19.4.8.
Alle ventiler, aftapningshaner m.v.
Skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug heraf og med plads for fuld
betjeningsmanøvre.
19.4.9.
side 8
Gennemskylning
Rørsystemet udskylles for rust, snavs og andre fremmedlegemer med min. 60°C varmt
vand.
19.4.10.
Sanitetsvarer, generelt
Sanitetsvarerne skal opsættes på forsvarlig og håndværksmæssig korrekt måde, idet
der drages omsorg for, at disse overalt sikres solid ophængning og understøtning.
19.4.11.
Badeværelsestilbehør
Monteres i h.t. arkitekttegninger og tilsynets anvisninger.
19.4.12.
Armaturer
Må ikke bære mærker af det anvendte værktøj.
19.4.13.
Prøvning
Før isolering af rør og samling af kappen på præisolerede rør skal der foretages trykprøvning. Når installationen er færdigmonteret og vandpåfyldning skal ledningen
udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så lang tid, at vandtemperaturen under
prøvningen kan regnes konstant.
Prøvetryk skal være 10 bar.
Trykket skal uden pumpning forblive konstant i 15 min., men under alle
omstændigheder i så lang tid, at alle samlinger kan inspiceres. Hvis trykket ikke holder,
eller der på anden måde konstateres utætheder, skal de utætte samlinger repareres, og
trykprøven gen-tages.
Trykprøvningen må om fornødent foretages etapevis.
19.4.14.
Rengøring til maling
Ved uisolerede rør skal alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen af
rørtænger og andet værktøj fjernes.
Overflødigt tin og flusmiddel skal fjernes.
19.4.15
Indregulering
For at sikre afbalanceret cirkulation af det varme vand, skal strengreguleringsventiler
indstilles således, at temperaturfaldet fra varmtvandsbeholder til indreguleringsventiler
o
på alle kredse er ens og max. 5 C.
Ved indreguleringen må der ikke tappes fra anlægget.
De omtrentlige forindstillingers værdier er angivet på planerne. Afvigelser på
temperatur-faldet må ikke overstige +/- 10 %.
Måleinstrument for indregulering skal være fabr. TA-Control type CBI.
Efter indreguleringen skal der afleveres 1 stk. tegning påført:
Samtlige indstillinger.
Samtlige temperaturer ved indreguleringsventiler, målt med kontakttermometer.
Fremløbstemperatur fra varmtvandsbeholder.
19.4.16.
side 9
Aflevering
Efter arbejdets afslutning skal der på ét sæt af de for arbejdet gældende tegninger tydeligt indtegnes alle eventuelle aftalte ændringer og afvigelser i udførelsen.
De reviderede tegningssæt afleveres til byggeledelsen i 2 eksemplarer senest 2 uger
førend afleveringsforretningen.
19.5.
UDBUDSKONTROLPLANER
Entreprenøren skal udføre kvalitetssikring af arbejdet i henhold til det i
Fællesbetingelser beskrevne samt efterfølgende udbudskontrolplaner.
20.
VARMEINSTALLATION
20.1.
ARBEJDETS OMFANG
20.1.1.
side 1
Varmeinstallationer
20.1.2.
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tilhørende tegninger viste arbejder for
centralvarmeanlæg i forbindelse med udvidelse af Ilulissat Sygehus.
20.1.3.
•
Demontering af eksisterende radiatorer i rum 126 & 208 (etage 1&2 i B1045) inkl. rørinstallation.
•
Levering og montering af et komplet nyt anlæg for centralvarme, herunder
rør, radiatorer, ventiler, armaturer, pumper, automatik m.v. samt tilslutning til
eksisterende varmeanlæg over det nedhængte loft i etage 0 i B-1045.
•
Levering og montering af et komplet gulvvarmeanlæg.
•
Levering og montering af blandesløjfer for ventilationsvarmeflader (2 stk.)
samt tilslutning til eksisterende anlæg (glycol-anlæg).
•
Udskiftning af eksisterende varmeveksler i anlæg for
ventilationsvarmeflader.
•
Indregulering af varmeanlægget
Arbejdsgrundlag
20.1.4.
Dimensioneringsgrundlag
Udetemperatur: - 30 °C og indetemperatur: + 22 °C
Dimensionerende varmetab (rad.): ca. 12 kW
Nyt radiatoranlæg, driftstemperatur: 70/40 °C
20.2.
side 2
Varmeinstallationer
TEGNINGSMATERIALE
20.3.
MATERIALER
20.3.1.
Følgende forkortelser er anvendt
20.3.2.
Rør til ventilationsvarmeflader
skal være middelsvære, sømløse sorte gevindrør som VVS nr. 021001.xxx Rør mindre
end DN 50 samles med gevindsamlinger. Stålrør større end eller lig DN 50 samles med
svejsninger.
20.3.3.
Rør - radiatoranlæg
Skal være af forzinket stål RSt 34-2 som fabr. Broen, VSH C- Press med tilhørende
press-fittings. VVS nr. 030604.xxx
20.3.4.
Pex rør i rør system til radiatorer
Varmerør for radiatorer i spise-/møderum udføres som Wirsbo dimension 15 mm i 25
mm tomrør VVS nr. 087233.115 med isolering.
20.3.5.
Opføring med PEX-rør til radiatorer
Ved opføring til radiatorerne anvende bukkefix
VVS nr. 08 7255.125
med afstandsklodser for cc 50 mm som
VVS nr.08 7255.105
Ved overgang fra rør i rør til radiatorer anvendes
radiatoropføring med stålrør og roset
VVS nr. 087255.135.
Der skal monteres O-ring på PEX-røret og ned i tomrøret der afsluttes med
kombinationskobling, der fastlåser PEX-røret og hastholder rosetten.
20.3.6.
20.3.7.
Gulvvarmeslanger og varmefordelingsplader
UPONOR Wirsbo-pePEX 20x2 mm
VVS nr. 087217.xxx
UPONOR varmefordelingsplader
VVS nr. 339201.025
Gulvvarmearrangement
Som fabrikat UPONOR, bestående af:
Gulvvarmekreds i spise-/møderum:
Pumpe- og shuntgruppe type Uponor Push 23A
Fordelerrørsarrangement type R21-BGV, bestående af fordelerrør og kontrolenhed,
type C33, rumtermostater (2 stk.), Uponor, type T35
Uponor tilbudsnr. 834 (Sagsnr. 93237)
Der etableres hvidlakeret stålpladeskab omkring ovennævnte arrangement som
placeres i et skab.
side 3
Varmeinstallationer
Gulvvarmekreds på toilet
Danfoss returløbstermostat, bestående af ventil FJVR 15, VVS nr. 40 3510.004 samt
termostatisk element type FJVR, VVS nr. 40 3521.110
Rumtermostater, FH-WP
VVS nr. 460958.234
Der leveres nødvendige overgangsfittings mellem manifolde og gulvvarmeslanger.
20.3.8.
Fittings
Til gevindrør anvendes blødstøbte sorte +GF+ eller +SA+ randfittings med strøm. På
radiatorstik dog uden strøm.
Til stålrør anvendes de til systemet hørende Press-fittings.
20.3.9.
Pakgarn
Skal være prima heglet hør.
20.3.10.
Paksalve
Til varmeanlæg skal være UNIPAK
20.3.11.
Bøsninger og rosetter
Hvor rør passerer vægge anvendes "Karfa rosetbøsning som VVS nr. 015503 med
tilhørende dækkappe.
Hvor rør passerer loftsflader samt skabssider og væg til installationsskakt, benyttes der
rosetter VVS nr. 015233.
Ved etageadskillelser anvendes KARFA præisoleret-bøsningssæt som
VVS nr. 015484.1xx.,
Omkring bøsninger tætnes der med fugemasse, fabrikat SIKA, type Sikafinish HM.
20.3.12.
Rørbærere
Hvor flere rør følges ad, anvendes fællesbæringer, som fabrikat FLAMCO
rørophængningssystem type BSA til ophængning i hovedføringsveje over nedhængte
lofter.
Ved ophængning anvendes montageskinne.
Øvrige steder hvor rør føres uisolerede og synlige på vægge samt i skabe anvendes
rørbærere af rødgods, VVS nr. 042835.
For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes
rørbærere
VVS nr. 016534
med forlængerstykker
VVS nr. 016535
og plastindlæg af PE
VVS nr. 016578.
Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”.
20.3.13.
Ventiler og haner m.m.
Hvor intet andet er anført, skal disse være i dimension som de tilstødende ledninger.
20.3.14.
side 4
Varmeinstallationer
Afspærringsventiler
Skal til isolerede rør være kuglehaner
skal til uisolerede rør være kuglehaner
VVS nr. 418012
VVS. Nr. 418011
I dimension som den pågældende ledning.
20.3.15.
Radiatorer og konvektorer
Alle radiatorer er fabrikat RIO PANEL i type og størrelse som angivet på tegningerne.
Radiatorer i spise-/møderum skal være med RIO UNI-high-tech ventilsystem DS-50
med ventilindsats Danfoss RA-U, luftskrue og anboring for aftap. Alle radiator leveres
med ½” anboringer.
Alle radiatorer leveres færdig malet fra fabrik.
20.3.16.
Følerelement til radiatorventiler
Skal være Danfoss type 2990-92 med snapkobling
20.3.17.
Radiatoraftapnings ventil
Aftapningsventil på radiator som
20.3.18.
VVS nr. 405501.xxx
Automatiske luftudladere
Skal være som
20.3.21.
VVS nr. 405200/405201
Luftskruer
Skal være
20.3.20.
VVS nr. 40 5623.304.
Radiatorforskruninger
Skal være som
20.3.19.
VVS nr. 40 3222.100.
VVS nr. 447023.003
Strengreguleringsventil
Skal være fabrikat TA, type STAD
VVS nr. 406965.xxx
Dimension samt forindstilling fremgår af tegningerne.
20.3.22.
20.3.23.
Bundhane
Skal være
VVS nr. 407101.xxx
med slutmuffe
VVS nr. 407139.xxx
Snavssamler
Skal være som
20.3.24.
VVS nr. 449110.xxx
Energimåler
Skal være som fabrikat Kamstrup type Multical 601 VVS nr. 488361.392
20.3.25.
Cirkulationspumper
P1 (blandesløjfe for radiatorkreds):fabrikat Grundfos type Alpha2 25-40
P5.1 skal være fabrikat Grundfos type Alpha2 25-40
side 5
Varmeinstallationer
P5.2 skal være fabrikat Grundfos type Alpha2 25-40
20.3.26.
Automatisk strengreguleringsventil
Ved tilslutning til eksisterende varmeanlæg, monteres en automatisk
strengreguleringsventil som Danfoss type ASV-PV, med tilhørende måle- og
afspærringsventil ASV-M med indregulering af differenstryk.
Dimension og forindstilling fremgår af diagramtegninger for varmeanlægget.
20.3.27.
20.3.28.
Vejrkompenseringsanlæg
Skal være som fabrikat Danfoss type ECL 200
VVS nr. 460944.200
Med programpakke type P30
VVS nr. 460944.830
Motorventil
Motorventil MV1 for radiatorkredsen: fabr. Danfoss, type VRB2, 20 mm inkl. motor, type
AMV 435.
Motorventiler MV5.1 og MV5.2 leveres sammen med ventilationsaggregat.
20.3.29.
Termometer
Skal være som
20.3.30.
VVS nr. 480470.004
Varmeveksler
Eksisterende varmeveksler i ventilationsrum i tagetagen udskiftes.
Veksler skal være fabrikat Reci, type LP1200Tx80
Ydelse: 150 kW
DTp = 80/45°C; DTs = 70/40°C
Veksleren er dimensioneret for 35% glycol
20.3.31.
Frostsikringsvæske
Efter gennemskylning af det færdige anlæg for ventilationsvarmeflader, fyldes anlægget
med en blanding af vand/glykol opblandet til frostsikring til - 30 ºC
20.4.
20.4.1
Arbejdets kvalitet
Rørplacering:
Hvor flere rør følger hinanden, skal de lægges parallelt og i nøje overensstemmelse
med tegningerne.
Såfremt entreprenøren ønsker at fravige fra de på tegningerne viste føringsveje er det
et krav, at entreprenøren gennem skitser o.l. redegør for, hvorledes han havde tænkt
sig at føre rørene og at byggeledelsens accept herfor indhentes.
Der skal ved rørenes indbyrdes afstand tages hensyn til fornøden arbejdsplads for
isoleringen samt hensyn til øvrige rør og komponenter, hvor målsætning ikke fremgår af
tegningerne
side 6
Varmeinstallationer
Der skal desuden tages hensyn til, at rør sikres mulighed for ekspansion ved
længdeudvidelse der sker ved opvarmning.
Entreprenøren skal sørge for at anbringe rørene således, at der er god plads til rosetter
ved gennemføringer gennem vægge, gulve etc.
20.4.2.
Huller
betontegningerne. Det henhører under nærværende entreprise at udføre øvrige huller
Efterreparationer efter huller i lette vægge o. lign. hører under nærværende entreprise,
20.4.3.
Rør
Alt rørarbejde skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. Rørene skal være
lige, og alle gevind skæres lige op i såvel retning som længde og dybde.
Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse
spåner skal fjernes.
Forzinkede stålrør samles med press-fittings i henhold til leverandørens forskrifter.
20.4.4.
Oplægning af rør
Rørene oplægges i lige flugter, idet der tages hensyn til udluftning og aftapning. Rørene
lægges sædvanligvis parallelt med vægge, og hvor flere rør ligger ved siden af
hinanden ved loft, skal disse være parallelle og med centerlinie i samme plan. Der skal
ved rørenes indbyrdes afstand tages hensyn til fornøden arbejdsplads for isolering.
Alle rør skal sikres fri ekspansionsmulighed.
Ingen rørledning må isoleres, før den er trykprøvet og godkendt af byggeledelsen.
20.4.5.
Bæringer
Alle rør ophænges med max. afstand 1,5 m + 20xDN målt i m, f.eks. DN 25 afstand 2
m.
Forzinkede stålrør ophænges i henhold til leverandørens forskrifter.
20.4.6.
Gevindsamlinger
skal anvendes til samling af alle gevindrør. Alle gevind skæres lige op i såvel retning
som længde og dybde.
Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse
spåner skal fjernes.
Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen.
Overflødigt pakgarn og grater fra brugen af værktøj fjernes overalt, hvor ledninger ikke
isoleres eller er synlige.
20.4.7.
side 7
Varmeinstallationer
Radiatorer
Ophænges i standardbæringer i nødvendigt antal til at overholde fabrikantens
maksimalafstand og således, at bæringerne fastskrues i eksisterende løsholter eller
fastgøres i betonvægge.
Radiatorerne anbringes 12 cm over færdigt gulv, hvor andet ikke er vist på
arkitekttegninger.
Radiatorerne forbindes med radiatorforskruninger til ledninger. De skal hænge vandret
og med fuld betjeningsfrihed for radiatorventiler og luftskruer.
Radiatorerne skal være hele og uden buler og leveres lakerede fra fabrikant.
20.4.8.
Ventilers placering
Alle ventiler, aftapninger m.m. skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem
brug heraf og med plads for fuld betjeningsmanøvre.
Radiatorventiler monteres i henhold til fabrikantens forskrifter.
Rør og armaturer fastgøres forsvarligt med rørbærere.
20.4.9
Bøsninger
Hvor rørledninger passerer etageadskillelser, vægge m.m., anbringes bøsninger, som
beskrevet. Rosetter og dækskåle limes til overflade.
20.4.10
Unioner
Der monteres unioner ved afspærringsventiler for eventuelt senere udskiftning.
20.4.11.
Trykprøvning af centralvarmeinstallation i bygningen
Når installationerne er færdigmonteret, og der har været varme på, skal det nye anlæg
trykprøves med 6 bar, og evt. utætheder skal pakkes om.
Efter prøvningen skal rørsystemet udskylles grundigt for rust, snavs og andre
fremmedlegemer og atter fyldes til brug.
Udskylningen skal udføres systematisk på en sådan måde, at hver enkelt radiator
gennemskylles for sig.
I frostvejr tæthedsprøves med 1 atm luft, herunder skal alle samlinger afsæbes til
konstatering af utætheder.
Tæthedsprøven skal senere efterfølges af en trykprøve med vand.
20.4.12.
Forindstilling
Entreprenøren foretager de på diagrammet foreskrevne forindstillinger af
radiatortermostatventilerne og strengreguleringsventiler.
20.4.13.
Indregulering
Udover ovennævnte forindstillinger skal entreprenøren, når anlægget er færdigt og i
normal drift, foretage finjustering af termostatventilerne og strengreguleringsventiler.
Indregulering af anlægget må ikke udføres, førend samtlige arbejder i bygningen er helt
afsluttet, og håndværkerne har forladt denne.
Med kontakttermometer aflæses frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer.
Tallene noteres i skema. Efter sammenligning af differenstemperaturerne foretages
side 8
Varmeinstallationer
finjustering, idet det anbefales ikke at justere med mere end højst een delstreng ad
gangen.
Efter justeringen ventes et døgn, hvorefter differenstemperaturen atter aflæses og
yderligere justering foretages. Som endeligt resultat vil kunne godkendes afvigelser på
ca. +/- 20 % af gennemsnittet.
For ovennævnte indreguleringer udfærdiges der målerapport som afleveres til tilsynet.
20.4.14.
Tilslutning og varmepåsætning
Ved varmepåsætning skal dette udføres således, at temperaturstigningen ikke sker
hurtigere end 30 °C pr. time.
20.4.15.
Rengøring til maling
Ved uisolerede rør skal fjernes alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen
af rørtænger og andet værktøj.
20.4.16.
Aflevering
Efter arbejdets afslutning skal der på ét sæt af de for arbejdet gældende tegninger
tydeligt indtegnes alle eventuelle aftalte ændringer og afvigelser i udførelsen.
Inden afleveringen udarbejdes en rapport over de udførte målinger på varmeanlægget,
herunder:
Endelig frem- og returtemperatur på alle radiatorer og gulvvarmekredse.
Endelige forindstillinger af radiatorventiler.
Endelige forindstillinger af strengreguleringsventiler.
Endelige indstillinger af fremløbstemperatur i afhængighed af ude temperaturen.
Endelig indstillinger af alle pumper.
De reviderede tegningssæt afleveres sammen målerapporten til byggeledelsen i 2
eksemplarer senest 2 uger førend afleveringsforretningen.
De fuldt færdig og idriftsatte anlæg skal demonstreres for bygherren eller dennes
repræsentant.
Der ud over skal der levers drift- og vedligeholdelse manualer.
21.
VENTILATIONSANLÆG
21.1.
ARBEJDETS OMFANG.
side 1
Ventilationsanlæg
eksisterende tegninger.
21.1.1.
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for ventilationsanlæg i
forbindelse med udvidelse af Ilulissat Sygehus.
fuldt driftsklare og afprøvede anlæg incl. alle efterreparationer efter egne arbejder.
I hoved træk omfatter arbejdet levering og etablering af følgende anlæg:
Anlæg V5 - Komfortventilationsanlæg for etage 0, 1 og 2, herunder:
•
Levering og montering af et aggregat
•
Levering og montering af kanaler, spjæld, lyddæmpere m.m.
•
Levering og montering af indblæsnings- og udsugningsarmaturer inkl.
trykfordelingsbokse
•
Levering og montering af taghætter
•
Indregulering af automatik (udføres af Swegon)
•
Tilslutning af anlæg V5 til eksisterende fjernovervågningssystem
Anlæg U1 - Udsugningsanlæg fra toiletter og depotrum i etage 0, 1 og 2., herunder
2.1.2.
•
Levering og montering af boksventilator
•
Levering og montering af kanaler og spjæld
•
Indregulering af ventilationsanlæggene
Arbejdsgrundlag.
Næst efter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder:
2.1.3.
Anlægsbeskrivelse
Anlæg nr. V05, komfortventilation i konsultationsrum og spise-/møderum
Anlægget består af et centralt ventilationsaggregat med varmegenvinding der betjener
konsultationsrum i etage 0 og 1 samt spise-/møderum i etage 2.
Anlægget er behovsstyret, således at ventilationen hele tiden tilpasses det aktuelle
behov.
På hver etage er der indbygget et volumstrømsregulator på indblæsningskanalen,
styret af en trykføler på hver etage for at opretholde et konstant tryk i kanalen.
side 2
Ventilationsanlæg
På indblæsningskanalen til hver konsultationsrum er der monteret et on/off spjæld som
styres af en PIR-føler i hvert rum. Ventilation i konsultationsrummene er et CAV-anlæg.
I spise-/møderum er der monteret VAV-armaturer som styres af 2 stk. CO2 følere i
rummet.
Aggregatet er forsynet med lukkespjæld, forvarmeflade, filtre, roterende varmeveksler,
eftervarmeflade, ventilatorer og lyddæmpere.
Ventilationsanlæggets automatik er indbygget i aggregatet og er forberedt for
fjernovervågning via internetomkobling.
o
Indblæsningstemperaturen styres efter en temperatur på 21 C i udsugningskanalen.
o
Indblæsningstemperatur begrænses dog til min. 15 C.
o
Hvis udsugningstemperaturen stiger til 23 C reguleres luftmængden trinløst fra
o
o
grundventilation 60% ved 23 C til maks. 100% ved 25 C og der over.
Luftmængder angivet på ventilationsdiagram svare til 100%.
Alle temperatursætpunkter og hastighedsreguleringer er trinløse.
Anlægget startes og stoppes af et ugeur, men kan også betjenes manuelt fra
håndterminalen der placeres ved aggregatet eller via internetomkobling.
Indstilling af driftstider m.v. aftales med bygherren.
Ventilationsaggregatet er placeret i tagrummet med indtag og afkast ført over tag.
Anlæg nr. UDS1, udsugning fra toiletter og depot
Anlægget består af en boksventilator, placeret i tagrummet med afkast over tag.
Anlægget suger konstant fra toiletter i etage 0, 1 og 2 samt fra depotrum i etage 1 og 2.
Anlægget indreguleres via trinløs hastighedsregulator til den på tegningerne angivne
luftmængde.
Boksventilatoren er med indbygget frekvensomformer, således at luftmængden kan
reduceres udenfor normal arbejdstid.
21.2.
TEGNINGSMATERIALE
Dokumentfortegnelse er dateret 1. juli 2011
21.3.
MATERIALER
21.3.1.
Ventilationsaggregat, Anlæg VE05
skal være som fabrikat SWEGON, type GOLD-08-D 2900 m³/h
SWEGON tilbudsnr. K05427a.pru af den 06-07-2011
Aggregatet består af:
Lukkespjæld, TCSA-1-08 (indtag og afkast)
Forvarmeflade, TCLF-1-08 med tilhørende motorventil TBVA-1-010 + TBLZ-1-53-1
Filter, filterklasse F7 (Indtag og afkast)
Rotorveksler, RECOnomic
side 3
Ventilationsanlæg
Ventilatorer
Eftervarmeflade, TCLF-1-08 med tilhørende motorventil TBVL-2-006
Stativ, GOLD-RX
Trykføler
Trykknap for forlænget drift
Der medleveres ekstra 2sæt filtre for henholdsvis indblæsning og udsugning
Anlæg nr. UDS1, Udsugning fra toiletter og depotrum
Skal være fabrikat Exhausto boxventilator type BESB250-4-1FC
med trinløs hastighedsregulator type EFC 1P
21.3.2.
Fleksible forbindelser
Ventilationsaggregat forsynes med fleksibel forbindelse på til- og afgang, der er som
fabrikat Lindab type FLEX50M.
21.3.3.
VAV-zonereguleringsspjæld
Skal være fabrikat Swegon, type ADAPT Db 400-M-CAC Config (Master) + ADAPT Db
400 S Default (Slave).
Spjældets El-motorerne skal være forsynet med spring retur og forsyningsspændingen
til zonespjældsstyringen skal være styret af brandalarmeringsanlægget.
21.3.4.
Trykregulering for zonestyring
Skal være fabrikat Swegon, type CONTROL Za 250-N (Zone).
Trykfølere som fabrikat Swegon, type DETECT Pb A Press. Sens. 2-10V
21.3.5.
Indreguleringsspjæld/Afspæringsspjæld (ON/OFF)
Skal være fabrikat Swegon, type CRTc 160-2 Damper
21.3.6.
Rumdetektorer (CO2/PIR)
Skal være fabrikat Swegon, type DETECT Oa T360.
Placering fremgår af tegningsmaterialet.
21.3.7.
Brand- og røgspjæld i etageadskillelser
Skal være som fabrikat ClimateConsult, type ETPR-EL-1.
Overvågningssystem type FICO-2, kontrolenhed FCMA-2
21.3.8.
Indreguleringsiris
skal være af fabrikat Lindab irisblænde, type DIRU i dimension som tilstødende kanal,
og forindstilling som angivet på tegning.
21.3.9.
Armaturoversigt, Anlæg V5:
Samtlige armaturer er fabrikat Swegon
Luftarmaturene er lakeret ind- og udvendigt i hvid standardfarve, RAL 9010
Rum nr. 0.04, 0.05 og 0.06:
side 4
Ventilationsanlæg
Indblæsning (3 stk.):
Rektangulær rist med justerbare lameller, type GTHc 400-100-45-1V samt
trykfordelingsboks, type TRGc 400-100-160-K
Udsugning (3 stk.):
Rektangulær rist med faste horisontale lameller, type ALGc 300-100-F samt
trykfordelingsboks, type TRGc 300-100-160-B
Rum nr. 1.04, 1.05, 1.06 og 1.07:
Planforsænket kvadratisk luftarmatur, type SWIFT Ca 200-500-RO samt
trykfordelingsboks, type ALSd 160-200
Udsugning (4 stk.):
Planforsænket kvadratisk luftarmatur, type SWIFT Ca 250-500-F samt
trykfordelingsboks, type ALSd 200-250.
Rum nr. 2.03:
Udsugning (4 stk.):
Rum nr. 0.03 og 1.03:
Udsugning (2 stk.):
21.3.10.
Armaturoversigt, Anlæg UDS1:
Samtlige armaturer er fabrikat Exhausto, type VTU100.
Luftarmaturene er lakeret i hvid standardfarve, RAL 9010
21.3.11.
Ventilationskanaler
skal være af fabrikat Lindab.
Cirkulære kanaler type SR, med dimensioner som angivet på tegninger.
Rektangulære kanaler type LKR, med dimension som angivet på tegninger.
21.3.12.
Samlinger
Samlinger af cirkulære kanaler skal foretages med nipler af fabrikat Lindabsafe, type
NPU, og samlinger af formstykker foretages med muffer af fabrikat Lindabsafe, type
MF.
Rektangulære kanaler samles med samleskinner fabrikat Lindab, type LS.
21.3.13.
side 5
Ventilationsanlæg
Montagebøjler og bånd
skal være som fabrikat Lindab type UV 40 og type FB 40 for cirkulære kanaler.
For rektangulære kanaler Lindab ophængningssystem Type OS/OJ
21.3.14.
Lyddæmpere
Cirkulære lyddæmpere:
I etagerne skal være som fabrikat Lindab type SLU.
I tagrum skal være som fabrikat Lindab type SLGU.
dimensionering af lyddæmper ved aggregater og lyddæmper ved zonespjæld udføres
af Lindab således, at de anførte lydkrav som minimum kan overholdes.
Længder af lyddæmper skal fastlægges ved en beregning. Længder tegnet på
plantegninger er kun vejledende.
21.3.15.
Endebund
skal være af fabrikat Lindab, type EPFH, med dimension som angivet på
ventilationsdiagrammet.
21.3.16.
Kondensafløb
Kondensafløb fra ventilationsaggregatet tilsluttes faldstamme via lugtlås på
afløbsledning (udføres under VVS entreprisen)
21.3.17.
Bøsninger
Hvor kanaler passerer vægge, indlægges bøsninger af en dimension sværere plade
end kanalerne. Bøsningerne fastholdes med pånittede ankre.
Mellem kanal og bøsning tætnes med Rockwool fugebånd.
Ved samtlige synlige væggennemføringer fuges med elastisk fugemasse mellem kanal
og væg.
21.3.18.
Taghætter/taggennemføringer
Samtlige taghætter og gennemføringer leveres sortlakeret
Anlæg VE5:
Afkasthætte skal være fabrikat Exhausto, type THAV 400-900
Luftindtagshætte skal være fabrikat Exhausto, type THFV 400-900
Anlæg UDS1:
Afkasthætte skal være fabrikat Exhausto, type THAV 200-600
21.3.19.
Termometre
Monteres på alle til- og afgange på ventilationsaggregatet og skal være VVS nr.
480663.074.
21.3.20.
Mærkning
Aggregat skal mærkes tydeligt med skilte som i klar tekst oplyser om komponentnavn,
luftmængder m.v. og hvilke lokaler aggregatet betjener.
side 6
Ventilationsanlæg
Mærkningen skal være af et sådant omfang, at en udenforstående let skal kunne
orienteres om anlæggets funktion.
21.4.
21.4.1.
Arbejdets kvalitet
Entreprenøren skal sørge for, at alle arbejder under ventilationsarbejdet koordineres og
at de for ventilationsanlæggets etablering og drift nødvendige komponenter er monteret
på rette tid og sted.
Ventilationsanlæggene fremgår af tegningerne og specifikationerne.
Ventilationsanlæggene skal forsynes med de for vedligeholdelse nødvendige
renseklapper, de for indreguleringen nødvendige spjæld og de for overholdelse af de
stillede lydkrav nødvendige Lydsluser, svingningsdæmpere og fleksible forbindelser.
De på ventilationsdiagrammer anførte kanaldimensioner er kun vejledende max.
dimensioner. Det påhviler ventilationsfirmaet at foretage dimensionering af kanalerne
samt beregne tryktabene i anlæggene.
Kanalarbejdet skal være udført således, at der ikke opstår vibrationer i kanalsider.
Der må ikke kunne høres hvislelyde, som følge af utætheder eller på grund af skarpe
kanter i kanalerne.
21.4.2.
Arbejdet skal udføres
således, at anlægget med sikkerhed kan præstere de angivne luftmængder m.v. samt
overholde de i normer og bygningsreglement anførte krav til lydniveau samt tæthed.
Ventilatorer og kanaler skal forsynes med svingningsdæmpere i fornødent omfang.
Der er følgende krav til de maksimale lydtrykniveauer fra ventilationsanlæg i:
•
Spise-/møderum og kontorerne
30 dB LpA
•
Toiletrum, rengøringsrum
35 dB LpA
Overholdelse af ovennævnte lydkrav forlanges dokumenteret med måling i 2 rum,
udvalgt af tilsynet.
De anførte grænser for støjniveau gælder for umøblerede, indflytningsfærdige rum.
21.4.3.
Huller
Det henhører under betonentreprisen at afsætte og udføre de på betontegningerne
viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt kanalmontage.
Ved gennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og
udsparinger henhører det under nærværende entreprise at bore huller for
gennemføring af kanalerne. Dette er gældende for huller mindre end ø125 mm.
Det påhviler ventilationsentreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for
fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af kanaler og øvrige komponenter.
Ventilationsentreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge,
samt sørge for efterreparationer ved disse rørgennemføringer.
21.4.4.
side 7
Ventilationsanlæg
Samling af kanaler
udføres som nævnt under materialer med nippel- eller muffesamling med pålidelige
dobbelte gummitætninger for cirkulære kanaler samt med samleskinner for
rektangulære kanaler. Hvor der forekommer samlinger uden gummitætninger, skal der
tætnes med klæbende elastisk fugemasse og dækkes med selvklæbende, lufttæt tape.
21.4.5.
Lyddæmpende foranstaltninger
På diagrammet er angivet placering af lyddæmpere. Der må for overholdelse af de
stillede lydkrav om nødvendigt suppleres med lydsluser ved ventilator, spjæld etc. samt
lyddæmpning i kanaler.
21.4.6.
Kanaler m.v.
Dimensioner skal være som angivet på tegningerne. Der kan anvendes andre
dimensioner, når tværsnitsarealet bibeholdes, såfremt det ikke er til hindring for andre
installationer.
21.4.7.
Ophængning af kanaler
Kanalerne ophænges pr. max. 2 meter. Der skal ved ophængningen tages fornødent
hensyn til øvrige installationer og lette konstruktioner, herunder bæringer m.v. for
nedhængte lofter. Kanalerne skal ophænges i lige vandrette flugter.
21.4.8.
Indreguleringsspjæld
Skal placeres således, at en korrekt indregulering kan foretages svarende til de
krævede luftmængder.
21.4.9.
Tæthedsprøve
skal udføres så tidligt, at det er muligt at udbedre konstaterede mangler uden at
demontere bygningsdele.
Der tæthedsprøves en delstrækning ad gangen; fra luftafkast til anemostat.
Tæthedsprøve skal finde sted i overværelse af tilsynet, der tilkaldes i god tid forinden.
Tilsynet skal udpege den strækning, som skal tæthedsprøves.
Alt prøvemateriale skal stilles til rådighed og betjenes af nærværende entreprenør.
Vedrørende bedømmelse af målinger henvises til Nuna-Tek's anvisning nr. 4 af 1988.
21.4.10.
Indregulering, igangsætning og instruktion.
Der skal foretages indregulering og igangsætning af samtlige anlæg med
demonstration for bygherren eller dennes repræsentant i betjening af anlægget.
Indregulering af automatik skal udføres af Swegon og skal være indeholdt i
nærværende entreprise
Endvidere skal der udarbejdes afleveringsrapport samt drifts- og vedligeholdelsesinstruktion for anlægget.
21.4.11.
Fjernovervågning
Aggregatet leveres med et modul for fjernovervågning via internettet. Aggregatet skal
tilsluttes en eksisterende PC i hovedtavlerum i etage 2 i B-1045.
Idriftsætning udføres i samarbejde med brugernes it service firma.
21.4.12.
side 8
Ventilationsanlæg
D&V-Vejledninger
Entreprenøren skal levere D&V-vejledning indeholdende oplysninger til brug for
bygherrens drift- og vedligehold af alle de i nærværende SA nævnte ventilationsanlæg.
21.4.13.
Aflevering af ventilationsanlæg
Aflevering kan først finde sted, når anlæggene er afprøvet og eventuelle fejl er rettet
samt den krævede dokumentation, herunder alle formelle godkendelser er udleveret til
22.
ISOLERING AF TEKNISKE INSTALLATIONER
22.1
ARBEJDETS OMFANG
22.1.1.
side 1
Isolering af tekniske installationer
Fremgår af afsnit 1
22.1.2.
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte arbejder for teknisk isolering i forbindelse med udvidelse
af Ilulissat Sygehus.
Isolering af
•
Alle koldt- og varmtvandsledninger ophængt over nedhængte lofter, i
krybekælder samt i installationsskakte.
•
Alle varmerør ophængt over nedhængte lofter, i krybekælder, i tagrummet
samt i installationsskakte.
•
Kondensisolering af ventilationskanaler i tagrummet.
•
Kondensisolering af faldstammeudluftninger i tagrummet.
•
Isolering af afløbsledninger i krybekælder.
•
Varmeisolering af ventilationskanaler i skakte samt over de nedhængte lofter
•
Ventiler og armaturer
Arbejdet omfatter tillige mærkning af vand og varmerør samt ventilationskanaler
Udenfor er entreprisen isolering af:
22.1.3.
•
Radiatorstik i opvarmede rum
•
Varmerør i gulv
•
Synlige koblingsledninger for varmt og koldt brugsvand
Arbejdsgrundlag
22.2.
TEGNINGSMATERIALE
22.3.
MATERIALER
22.3.1.
Generelt
side 2
Alle materialer skal være gængse handelsvarer og i fabriksny stand i henhold til DS
452. Der må kun anvendes VIK-kontrollerede isoleringsmaterialer.
22.3.2.
Katalognumre
22.3.3.
Varmeisolering
For så vidt andet ikke er foreskrevet på tegninger anvendes mineraluld herunder:
•
Lamelmåtte med en lambdaværdi på 0,050 W/(m·K)
•
Stive rørskåle med en lambdaværdi på 0,040 W/(m·K)
•
Universalrørskåle med en lambdaværdi på 0,042 W/(m·K)
Og der forudsættes 45 °C middeltemperatur i isoleri ngsmaterialet.
22.3.4.
Kondensisolering
For så vidt andet ikke er foreskrevet på tegningerne anvendes mineraluld og alu-belagt
papir herunder:
•
22.3.5.
Lamelmåtte med lambdaværdi på højst 0,043 W/(m·K) ved 15°C
middeltemperatur i isoleringsmaterialet.
Lamelmåtte
VVS nr. 494261.xxx
22.3.6.
Dampspærre
Uden på isolerede koldtvandsledninger skal være Alu-Iso kraftpapir
VVS nr. 491214.xxx
22.3.7.
Fleksible rørskåle
Skal være som 24 mm rørskåle
22.3.8.
VVS. Nr. 498260.xxx
Plastfolie
skal være lysegrå PVC-isoleringsfolie, tykkelse 0,5 mm som
VVS nr. 49 0340.050, og lysegrå PVC-tape.
22.3.9.
Svejsebøjninger
skal være som
22.3.10.
VVS nr. 490370.xxx.
Tape
til plastfolie skal være lysegrå PVC-tape som VVS nr. 490402.302.
22.3.11.
Lim
til plastfolie skal være som VVS nr. 061700.001.
side 3
til fleksible rørskåle skal være som VVS nr. 498268.xxx
22.3.12.
Pap
2
uden på isolerede rør skal være brunt vægpap ca. 350 g/m .
22.3.13.
Lærred
skal være prima jutefri kløtzellærred af ren hør.
22.3.14.
Klisterpulver
er tørklister i pakker af fabrikat "Blanose"
22.3.15.
VVS nr. 490855.
Bindetråd
skal være galvaniseret eller fortinnet, udglødet jern-tråd.
22.3.16.
Asfaltpap
2
skal have en vægt på ca. 600 gram pr. m .
22.3.17.
Kobbertråd
skal være blød tråd nr. 25.
22.3.18.
Rørmærkningstape
skal som Flowcodes af vinyl selvklæbende farvede efter DS 134/735 som VVS nr.
492238.xxx til 492249.xxx.
22.4.
22.4.1.
Generelt
Isoleringsmaterialer skal leveres emballeret samt opbevares indpakket længst muligt,
for at undgå unødig frigivelse af støv.
Isoleringsarbejderne skal udføres inden lofter, vægge og lignende lukkes.
Isolering må først udføres efter, at rørledninger og komponenter er kontrollerede,
tæthedsprøvede og frigivet af byggeledelsen. Rør som skal eltraces, skal have dette
arbejde tilendebragt inden isolering må påbegyndes. Isoleringsarbejdet skal
koordineres med rørarbejdet.
Arbejdet skal endvidere udføres under hensyntagen til andre entreprenørers arbejde,
hvor blandt andet skal bemærkes, at isolering mv. ikke må monteres på en sådan måde
eller et sådant tidspunkt, at det skaber unødige arbejdsbetingelser og
monteringsvanskeligheder for andre entreprenører.
Nødvendig opskæring af isoleringsmaterialet skal tilrettelægges med hensyntagen til
arbejdsmiljø.
22.4.2.
Isoleringstykkelser
Kondensisolering (i bygning):
Cu-rør ≤ 21 mm
15 mm
side 4
Cu-rør ≥ 42 mm
20 mm
Kondensisolering (krybekælder/tagrum):
Cu-rør ≤ 42 mm
Cu-rør 42–60 mm
Afløbsrør
30 mm
40 mm
2 x 50 mm
Varmeisolering (varme og brugsvandsrør i bygning):
22.4.3.
DN 15 - DN 25 (Cu 25 - Cu 35)
Isolering 60 mm
DN 32 - DN 50 (Cu 42 - Cu 54)
Isolering 70 mm
Kondensisolering af ventilationskanaler i tagrum:
Isolering 50 mm
Kondens- og varmeisolering
Isoleringsmaterialet snøres ved synlige rør med jerntråd 0,5-0,8 mm. I våde rum og ved
skjulte rør med kobbertråd 0,9 mm.
Ved kondensisolering med alu-belagt papir skal alle samlinger tapes inden omsnøring.
Alu-beklædninger må ikke beskadiges af omsnøringen.
Ved beklædning med asfaltpap lægges pappet med mindst 30 mm overlæg i begge
retninger, som snøres med ringen af kobbertråd (minimum 0,9 mm) med en afstand af
højst 20 cm mellem ringene.
Aluminiumsfolie lægges udenpå isoleringen med overlæg på minimum 50 mm og
fastholdes med bindetråd i ringe pr. maksimum 20 cm og alle samlinger tapes med
svær emballagetape
PVC-folie skal pålægges nøje efter leverandørens forskrifter med limede samlinger og
med anvendelse af formstykker ved bøjninger og lignende.
22.4.4.
Kondens- og varmeisolering af armatur, komponenter, gennemføringer m.v.
Alle ventiler på rør, der skal isoleres, skal være forsynet med forlængede spindler eller
af en type, hvor håndtaget går fri af isoleringsmaterialet
Alle dykrørslommer for termometre og studse for manometre mv. er ført fri af
isoleringen.
Ved uisolerede komponenter (pumper mv.) afsluttes isoleringen med rørmanchetter.
Alle ventilhuse, kontraventiler, unioner og flanger mv. overisoleres og afmærkes med
metalbånd på hver side.
Alle armaturer skal kunne betjenes uden demontage af isoleringen. Fri afstand mellem
håndgreb og isolering skal være minimum 30 mm. Endvidere skal energi- og
vandmålere kunne aflæses uden demontage af isoleringen.
side 5
Armaturer, der skal serviceres med jævnlige intervaller, for eksempel
strengreguleringsventiler, snavssamlere, motorventiler og lignende, skal udføres med
aftagelige kapper.
22.4.5.
Arbejdets påbegyndelse
Isolering af ledninger må ikke foretages, før de pågældende ledninger er tætheds- eller
trykprøvet.
22.4.6.
Rørledningers overflade
renses, inden isoleringen pålægges. Måtterne tilskæres, så de støder stump mod
hinanden på langs og på tværs.
Længdesamlinger lægges på oversiden af røret og parallelt med rørets midterlinie.
Pappet besnøres særligt omhyggeligt med tråd lagt i ringe med en indbyrdes afstand af
max. 20 cm. Der må ikke anvendes spiralsnøring.
22.4.7.
Isoleringens afslutning
Hvor rørisoleringen afbrydes ved væggennemføringer m.m. afbrydes denne ca. 10 mm
herfra. Isoleringen afsluttes her med fastsnøret aluminium manchet.
Ved bøjninger, afgreninger, studse m.m. udføres isolationen som for lige
rørstrækninger. Ved rørbærere, termometre, skalaer på ventiler m.m. må der foretages
særlig tilpasning.
Det må påses, at PVC-isoleringsfolie, pap eller lærred ikke kommer direkte i berøring
med varme metaldele.
22.4.8.
Efterreparationer
skal foretages i det omfang, det måtte være nødvendigt.
Dette gælder ligeledes ved tilslutning til eksisterende installationer.
22.4.9.
Rørmærkning
Der skal udføres mærkning af rør. Alle rør såvel isolerede som uisolerede skal mærkes
i henhold til DS 134. Mærkerne skal være selvklæbende.
Rør mærkes efter følgende regler:
Ved hovedkomponenter (beholdere, varmeflader, blandearrangementer, pumpeanlæg
mv.).
• Ved betjeningsventiler.
• Ved afgreninger.
• Ved væg- og dækgennemføringer på begge sider
• For hver 10 m rør.
Påsætning af rørmærkning foretages efter isolering og i øvrigt på færdigbehandlede
rør. Mærkningen udføres med 6-8 cm overlapning. Mærker på parallelt løbende rør
placeres på lige linier.
Ved væg-/ loftgennemføringer monteres mærkning på begge sider. Pile skal overalt
vende i strømretningen.
Farve og bogstaver udføres efter standarden, og tekst på rørmærkningen aftales med
byggeledelsen, inden arbejdet udføres.
23.
GASINSTALLATION
Udsendes senere
side 1
Gasinstallationer
26.
EL-INSTALLATIONER
26.1.
ARBEJDETS OMFANG
side 1
El-installationer
26.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit nævnte, og på tilhørende tegninger viste,
nødvendige ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der
normalt henhører under elarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
26.1.2.
• Lysinstallationer inkl. lysstyring
• Stikkontakter og arbejdsstationer
• Kraftinstallationer, herunder forsyning til pumper, ventilatorer og hårde
hvidevarer
• Edb og pds-installationer
• Udligningsforbindelser og jordingssystem
• ABA-installationer
• Eltracing
• Eltavler og krydsfelter
• Hårde hvidevarer til køkken (køleskab og kogeplade)
26.2.
GENERELT
Placering
Fabrikatet af visse komponenter kendes først efter licitationen. El-entreprenøren skal i
kalkulationen tage hensyn til, at disse fabrikater i udførelse og omfang kan betyde mindre
ændringer i placering af el-installationsmateriellet. Den endelige placering af elinstallationsmateriellet skal derfor godkendes af byggeledelsen.
Huller
Alle huller og gennemføringer skal etableres og retableres af el-entreprenøren.
El-entreprenøren skal lukke fundamentsgennemføringer vandtætte.
Beton
Al beton støbes på stedet.
El-entreprenøren skal placere rør og dåser i forskalling i takt med opstilling i samarbejde
med betonentreprenøren.
El skal sammen med betonarbejder sikre sig at alle skjulte rør og dåser i vægge er
placeret korrekt inden endelig støbning.
side 2
El-installationer
Rillefræsning
Hvor installationen udføres skjult i beton vægge, skal el-arbejder udføre rillefræsning i
vægge. Der må kun foretages lodret fræsning. Rør og dåser skal fastgøres inden
tilstøbning.
Udfyldning af riller med cementmørtel udføres af murerarbejder.
Rør
Der skal anvendes "stive" plastrør. Dog kan der anvendes korrugerede rør i vægge.
Ved krydsninger mellem varmerør og el-rør/kabler skal el-entreprenøren mellem disse
lægge isolationsmateriale, således at der ikke opstår skade på el-materiellet.
I etageadskillelser skal der etableres gennemføringsrør for kabler.
Dåser
Der skal anvendes dåser som anført og i øvrigt i henhold til bygningsdele. Alle dåser, der
er nødvendige for arbejdets fuldstændige færdiggørelse, skal medregnes.
Installationen skal udføres i forbindelse med opbygningen og i samarbejde med øvrige
entreprenører.
Kabler
Kabler leveres i halogen- og blyfri udførelse.
Trempler
Trempler for fastgørelse af dåser og beskrevne armaturer ved forskallede og nedhængte
lofter, skal leveres og monteres.
Kablers fremføring
Hvor 5 eller flere kabler fremføres samlet, skal disse oplægges i kabelbakker, i
kabelkanaler eller på kabelplader.
Kabler i kabelbakker skal slutte tæt til kabelbakken og ligge uden snoninger.
Kabelplader/kabelkanaler
Kabelplader/kabelkanaler med ombukket kant min. 20 mm anvendes som underlag for
lodrette synlige kabler mellem tavler og loft/gulv.
Fastgørelsesmateriel
Alt fastgørelsesmateriel skal være i galvaniseret eller rustfri udførelse.
Der skal anvendes 2-lappede bøjler, og hvor flere kabler oplægges samlet, skal der
anvendes fællesbøjler.
På loft over nedhængte lofter kan dog anvendes en-lappede bøjler, i forbindelse med
enkelte kabler/rør.
Bøjler af plast må ikke anvendes.
side 3
El-installationer
Bøjleafstande
Afstanden mellem bøjler for kabler og rør må ikke overstige følgende:
For kabler indtil 15 mm:
25 cm
For kabler over 15 mm:
35 cm
For plastrør:
0,5 m
For stålrør:
1,0 m
Brandtætninger
Hvor kabler føres fra en brandcelle til en anden, tætnes gennemføringen med brandhæmmende skum eller anden godkendt lukningsmetode i type som opfylder bygningsmyndighedernes krav. (Skal være MK-godkendte).
Desuden skal alle gennemføringer gennem vægge og lofter lukkes tætte.
Alle brandtætninger skal repareres efter eventuel trækning af nye kabler.
26.2.1.
Afbrydere, stikkontakter, lampeudtag m.v.
Typer på og placering af afbrydere, stikkontakter, lampeudtag m.v. fremgår af tegninger
(symboler/note).
Alt materiel udføres i farve hvid (også svagstrømskomponenter).
26.2.2.
Beskyttelsesforanstaltninger
Forsyningssystemet udføres som TT system.
Hovedudligningsforbindelse
El-entreprenøren skal medregne hovedudligningsforbindelse som anført i pkt. SB
413.1.2.1. Forbindelserne udføres som anført i Dan Delektrons brochure "Potentialudligning i praksis".
Der skal udføres fundamentsjord i form af en blank kobberringledning, 50 mm2, nedlagt i
forskalling i forbindelse med støbning. Fundamentsjorden forbindes til tavle i kælder.
Supplerende udligningsforbindelse
Rørinstallationer for vand, varme, afløb samt net i gulv i baderum og toiletgrupper
forsynes med udligningsforbindelser i henhold til SBE 413.1.2.2.
Forbindelserne udføres som anført i Dan Delektrons brochure "Potentialudligning i
praksis", side 11.
26.2.3.
Mærkning
Tavler og betjeningspaneler mærkes med holdbar skilte i henhold til strømskemaer.
Tavler skal mærkes med nummer, samt hvorfra de forsynes.
Alle klemmer i tavler skal mærkes med holdbar mærkning.
Stikkontakter, tilslutningssteder og dåser skal mærkes med tavle- og gruppenummer.
Mærkning af telefonstik og EDB-stik udføres på skilteark med DYMO 3000.
Der skal udføres kabelmærkning på alle kabler, dog undtagen kabler for lysinstallationer.
side 4
El-installationer
Kabelmærkningen udføres i begge ender af kablet med maskinskreven tekst (tavle- og
gruppenummer).
Hvis der vælges nummerering, mærkes kablet med samme nummer som den komponent
det forsyner.
Skiltetype skal være som fabr. Phoenix type KMK.
26.2.4
Lys armatur fortegnelse
Type/ placering iht. tegningsmaterialet:
A:
Downlight, type Philips Rotaris TBS740 TL5C60W
B:
Downlight, type Philips BBS492 LED module der ikke kan erstattes
35W +/- 10% Lysstrøm 2000 lm,
Farvetemperatur 4000 K, neutral hvid, Farvegengivelsesindex 80
Driver Separat, Netspænding 230 v 50-60 Hz
Beslysningskontrol: dæmpning ved DALI
B:
Emergency - Downlight, type Philips BBS492 LED module der ikke kan erstattes
35W +/- 10% Lysstrøm 2000 lm,
Farvetemperatur 4000 K, neutral hvid, Farvegengivelsesindex 80
Driver Separat, Netspænding 230 v 50-60 Hz
Inkl. nødbelysning ( ikke-integreret): 1 time (EL1)
Beslysningskontrol: dæmpning ved DALI
Materiale
Varmeskjold, beslag, reflektor og forkant: aluminium
Fastgørelse: stål og polykarbonat
Driverboks: plastik
C:
LP MAXI Skotlampe E27
Lyskilde MASTER LEDbulb 8-40W E27 2700K 230V A60
D:
Vægarmatur, toiletter, type Philips Micci 411CWH
Lysstofrør TL5 14 W (G5), kompaktlysstofrør PL
E:
26.2.5.
Halogenspotlight under køkken overskab
Lyskilde 1x20W 12V + transformer.
Hårde Hvidevarer
Leveres i type/ kvalitet som
Kølefryseskab:
Kogeplader:
26.3.
fabr. Siemens KI27FP60.
fabr. Gorenje ECT330AC.
26.3.1.
EL-ANLÆG I TERRÆN
26.3.1.1.
Byggeplads-el
side 5
El-installationer
Generelt
Installationerne skal udføres og vedligeholdes i henhold til Stærkstrømsreglementet,
Arbejdstilsynets krav og som angivet i "Håndbog for sikkerhedsgruppen - Bygge og
Anlæg" 2010 udgave.
Den interimistiske el-installation skal under hele byggeperioden vedligeholdes og holdes i
forsvarlig stand af el-entreprenøren. Denne skal desuden gennem hele byggeperioden
levere og udskifte lyskilder og sikringer i ovennævnte interimsinstallation.
Nævnte byggepladsinstallation tilhører efter endt byggeri el-entreprenøren. Installationen
må kun opsættes/nedtages eller flyttes efter ordre fra tilsynet.
Alle materialer er installatørens ejendom efter endt byggeri.
26.3.1.2.
Byggepladsstrøm
Omfang aftales med hovedentreprenøren.
26.3.1.3.
Udendørs og indendørs byggepladsbelysning
El-arbejder skal etablerer udendørs og indendørs orienteringsbelysning i form af master
der sikrer nødvendig belysning af byggepladsen, som angivet i "Håndbog for
sikkerhedsgruppen - Bygge og Anlæg" af 2010 og "Branchevejledning om belysning og
el-forsyning på byggepladsen". Omfang aftales med hovedentreprenøren.
26.3.2
LAVSPÆNDINGSINSTALLATION
26.3.2.1.
El-forsyning
Eksisterende hovedtavle udbygges med 1 stk. 100A 4 pol. knivafbryder med sikringer.
Herfra fremføres hovedledning til tavle i teknikrum ny fløj.
26.3.3.
HOVEDFORDELING
26.3.3.1.
Føringsveje
Alle føringsveje, der er nødvendige for arbejdets fuldstændige færdiggørelse, skal
medregnes uanset om de er angivet på tegninger eller beskrevet.
Føringsveje og underlag skal være dimensioneret til det antal kabler, der skal være med
tillæg af 25 % for eventuelle senere udvidelser.
Opsætningen af føringsveje og underlag skal ske på en sådan måde i forhold til andre
installationer, at både adgangsforholdene til underlagene og helhedsindtrykket af alle
installationerne tilgodeses.
Hvor det kræves, skal de udføres med særskilte spor for tele- og signalanlæg.
Underlagene skal være fri for spærringer, der vanskeliggør oplægning af kabler.
Fremføring og placering af kabelbakker og kabelkanaler skal ske under hensyntagen til
VVS-rør og ventilationskanaler.
side 6
El-installationer
Inden opsætning af kabelbakker, -plader og installationskanaler skal el-entreprenøren
rekvirere endelige tegninger af VVS-rør og ventilationskanaler og sikre sig, at der ingen
steder bliver sammenfaldende ophængning.
Kabelbakker/kabelstiger
Alle kabelbakker skal være af fabrikat som RM 734G, og hvor det er muligt, have 50 mm
høje ombukkede kanter.
Retningsændringer, afgreninger, samlinger, bæringer m.v. skal udføres med fabrikantens
standardtilbehør.
Sammenføjningsmetoder, der kan medføre skarpe kanter eller lignende der kan
beskadige kablerne, må ikke anvendes. De skal være så solide i udførelse og
ophængning, at de ikke noget sted deformeres blivende ved en ekstra belastning i
vilkårlig retning på 75 kg.
På vægge ophænges kabelbakkerne på solide knægte, og under lofter ophænges
kabelbakkerne i solide kabelbakkebæringer. Der tillades fri oplægning af kabler fra den
bedst tilgængelige side af kabelbakken.
Midterophæng må ikke anvendes.
Der skal regnes med maks. afstand for ophængningsbeslag på 2 m, dog skal
fabrikantens foreskrevne afstande overholdes.
Spor for svagstrøm skal afgrænses med 50 mm vinkelformbukkede plader. Ved
krydsninger føres svagstrømssporet øverst.
Kablerne skal oplægges uden snoninger og slutte tæt til kabelbakke, samt uden
unødvendige krydsninger og må ikke ligge i tykkere lag end 50 mm. Ved afgreninger,
retningsændringer og hvor det i øvrigt er nødvendigt, skal samtlige kabler fastholdes med
strips til kabelbakken.
Kabler skal fastgøres til kabelstiger/kabelbakker med kabelbindere.
Hvor kabler føres gennem kabelbakkens bund, skal der i denne monteres en membrannippel, og hvor kabler føres over kabelbakkens kant, skal der på kanten monteres en
beskyttelse der sikrer, at kablerne ikke beskadiges.
Installations- og kabelkanaler
Installationskanaler skal være som WEXØE BR 70170.
Der skal medregnes levering af alle hjørner, endestykker og apparatdåser.
Kanaler og låg skal udføres i så lange længder som muligt.
26.3.3.2.
Tavler
Der etableres ny tavle i teknikrum i ny fløj.
Alle komponenter i tavler (afbrydere, relæer, motorværn, klemrække etc.) og alle
ledningsforbindelser mærkes tydeligt.
Bestykningen skal nøje svare til behovet med disp. plads for mindst 20 % udvidelse for
gruppeafbrydere.
Tavlen opbygges med sektioner for kraft, lys og styring.
El-entreprenøren skal medregne levering af automatsikringer og fejlstrømsrelæer.
Jordskinne/hovedjordskinne udføres som kobberskinne tilsluttet stel.
side 7
El-installationer
Inden tavlen sættes i produktion, skal forsidetegning fremsendes til godkendelse hos
tilsynet og el-leverandøren.
Tavlen skal leveres med testcertifikat.
I forbindelse med levering af tavlen, skal der leveres tavleforside, diagrammer og
nøgleskemaer i AutoCad.
Tavlen skal kunne termofotograferes.
Hovedafbrydere, der sidder i tavlelåger, skal forsynes med en mekanisk spærre, således
at låger foran disse, under normal forhold, kun kan åbnes i afbrudt tilstand. I forbindelse
med termofotografering skal det være muligt at åbne disse låger.
I eksisterende tavle indbygges gruppeafbryder for hovedkabel til ny gruppetavle.
26.3.4.
MASKINER OG MASKINANLÆG
26.3.4.1.
Generelt
Elarbejder skal udføres el til VVS og ventilationsarbejder.
I krybekælder skal der føres eltracing af vand, varme og afløbs installationer.
I tagrum skal der føres eltracing køle og varme sløjfe for ventilationsanlæg.
Hvor hjælpeapparater eller lignende el-komponenter der leveres og opsættes af anden
entreprenør og tilsluttes den faste installation, skal nærværende entreprenør i god tid
kontakte denne og få aftalt den for installationen mest hensigtsmæssige opsætning.
Manglende forskruninger skal leveres, bores for og monteres.
Monteringsanvisninger skal følges og brugsgenstande må ikke påtrykkes spænding før
indhentet tilladelse fra leverandør eller bygherre.
Motorers omløbsretning kontrolleres i samråd med leverandøren af tilhørende arbejdsmaskine og motorværnets termiske relæ indstilles korrekt, således at det passer til
motorens og motorværnets driftsforhold.
Nødvendig bistand ved afprøvning af VVS-anlæg og ventilationsanlæg skal medregnes.
Interims tilslutninger m.m. skal være indregnet i tilbudssummen.
26.3.4.2.
VVS-anlæg
I tagrum skal der føres eltracing køle og varme sløjfe for ventilationsanlæg samt el til
ventilationsaggregater.
El-entreprenøren skal udføre komplet installation (kraft og styring) for pumper og
vekslerunit.
VVS-entreprenøren leverer og monterer pumper, motorventiler, følere m.v.
VVS-entreprenøren leverer vekslerunit, termostater, udefølere m.v.
Alle interne forbindelser skal medregnes.
26.3.4.3.
Ventilationsanlæg
El-entreprenøren skal udføre installation for ventilationsanlæg, samt udsugningsventilator
i tagrum.
26.3.5.
EL-TERMISKE ANLÆG
26.3.5.1
El-frostsikring
side 8
El-installationer
El-entreprenøren skal medregne levering, montering og installation af el-tracing på
afløbsrør og vandrør, som angivet på tegning.
På afløbsrør monteres varmekabler.
Varmekablerne skal monteres i henhold til fabrikantens anvisninger og skal fastgøres
med Alu-tape.
26.3.6.
BELYSNINGSANLÆG
26.3.6.1.
Generelt
El-entreprenøren skal medregne levering og opsætning af alle armaturer, inkl. lyskilder og
startere.
Glødelamper skal være af halogentypen 230/240V.
LED lyskilder skal være af fabrikat Philips eller Osram.
Lysrør skal være farve 90. Lyskilder skal leveres i fabr. PHILIPS, POPE, SYLVANIA eller
OSRAM.
Armaturerne skal leveres med LED driver, HF-spoler og sikkerhedstransformer for lavvolt
belysning.
Lysstyring
Der etableres lysdæmpning i kantine. Lysdæmpningen i kantinen opdeles i 2 zoner.
Elarbejder skal leverer dagslysstyring i alle rum med dagslysindfald. Lyset skal reguleres
trinløst via tilstedeværelsesdetektorer i hvert rum. Der leveres PIR-følere til alle
indeliggende rum, dvs. alle toiletter og forrum, depot etage 1 og rengøringsrum etage 2.
26.3.6.2.
Nød- og panikbelysning
El-entreprenøren skal udføre installation for, og levere komplet nød- og panikbelysning i
henhold til myndighedernes krav i fordelingsrum herunder gange, trapper og frokoststue.
Anlægget leveres i fabrikat som Safe Light, som decentral anlæg.
26.3.6.3
Terrænbelysning
Der udføres udvendig belysning på facade ved indgangsdør i stueplan.
Belysningen styres af belysningsføler som opsættes ved indgangsdør.
26.3.7.
SVAGSTRØM
26.3.7.1.
Generelt
Alle de under afsnit 1 beskrevne forudsætninger og krav til entreprisen er gældende.
Nødvendige samledåser og føringsveje for anlæggenes færdiggørelse skal medregnes,
selvom de ikke er angivet på tegninger.
26.3.7.2.
side 9
El-installationer
Telefonanlæg
Entreprenøren skal udføre installation for telefonanlæg med telefonstik iht. tegninger.
Installationen afsluttes i klemrækker i teknikrum ved eksisterende telefoncentral i
tilstødende sygehus bygning.
Udvidelse af eksisterende central og levering af telefonapparater er bygherreleverance.
26.3.7.3.
DECT-telefonanlæg
Entreprenøren skal udføre installation for 2 "DECT-telefonantenner" inkl. fremføring af
230V til disse.
Fra telefonstikket ved antennen fremføres telefonkabel til eksisterende central.
Antenner og montering af disse er bygherreleverance
26.3.7.4.
Antenneanlæg
Entreprenøren skal levere og installere komplet kabling og stik for antenneanlæg for
modtagning af TV og FM-radio. Anlægget udføres som udbygning af eksisterende anlæg
i sygehus efter nærmere aftale ved sygehusets driftspersonale.
Der skal udføres et antennestik i alle konsultationer og sundhedspleje. Antennestik
placeres sammen med arbejdsstationer på væg og i installationskanaler.
Anlægget udføres som udbygning på eksisterende anlæg i det tilstødende sygehus.
Det eksisterende antenneanlæg udbygges med nødvendige forstærkere, fordelere og
øvrige komponenter.
Anlægget skal i den nye tilbygning kunne distribuere 10 Tv-kanaler og 10 radiokanaler.
Det eksisterende antenneanlæg udbygges med nødvendige forstærkere, fordelere og
øvrige komponenter.
Ved afleveringsforretningen skal entreprenøren medbringe målerapport for udvidelsen.
Anlægget tilsluttes til eksisterende anlæg.
26.3.7.5.
ABA-anlæg
ABA arbejder skal levere, montere og installere komplet fuldt dækkende ABA-anlæg i den
nye fløj.
Der anvendes kombidetektorer i konsultationer, skyllerum, gange, kantine, kontorer,
toiletter og forrum.
Anlæggene skal udføres i overensstemmelse med reglerne udgivet af Dansk Brandteknisk Institut (DBI), forskrift 232.
Anlægget skal på tilbudstidspunktet være systemgodkendt af DBI.
Entreprenøren skal levere:
•
Levering, opsætning og montering af centraludstyr.
•
Komplet kabelinstallation.
•
Udarbejdelse af orienteringsplaner.
•
Indregulering, programmering og afprøvning af det leverede anlæg samt personaleinstruktion.
•
side 10
El-installationer
1. gangs inspektion udført af et inspektionsselskab der er akkrediteret.
Projektering
El-entreprenøren skal udarbejde komplet projekt og dokumentation for anlæg.
Projektet skal foreligge til godkendelse senest 5 uger inden udførelse.
Brandalarmcentral
Anlægget tilsluttes eksisterende central i sygehuset, således at alarmer går til denne.
Ved adgangsvejen til kontrol- og indikeringsudstyret opsættes henvisningsskilte i henhold
til redningsberedskabets anvisninger.
Centraludrustning med tilhørende skab for orienteringsplaner, der måtte blive placeret
synligt ved betjeningsstedet, skal opbygges således at helheden bliver rektangulær i
samme plan.
Redningsberedskabets krav til betjening skal samtidig være opfyldt.
Detektorer
Der anvendes kombidetektorer i alle opholdsrum og frokost stue.
Detektorer skal som minimum adresserbare og give fejlmelding ved for høj tilsmudsning.
Detektorer skal være med glidende alarmniveau, der kompenserer for tilsmudsning af
detektorer.
Alarmtryk
Alarmtrykkene skal være adresserbare og skal leveres i en kapslingsklasse, der svarer til
området, hvor de installeres. Der etableres alarmtryk i henhold til DBIs regler.
Signaloverføring
Der etableres signaloverførsel til reception.
Udførelse
Installationsarbejdet skal udføres af montør med godkendt kendskab til gældende regelsætning for at sikre, at komponentplaceringen er i overensstemmelse med forskrifterne.
Installationen udføres skjult i så vid udstrækning det er muligt.
Dokumentation
Der skal afleveres produktblade for alle komponenter i anlægget.
Entreprenøren leverer datablade, udarbejder og leverer anlægstegninger som udført,
samt det øvrige dokumentationsmateriale på dansk, vedrørende leverede komponenter
og udstyr til brug for drifts- og vedligeholdsmanual.
Endelig dokumentation fremsendes i to komplette sæt til tilsynet, senest 10 arbejdsdage
før anlæggets aflevering.
side 11
El-installationer
Dokumentation skal udføres i AutoCad 2010 og MS Office. Der skal medleveres en
komplet digital backup af den samlede dokumentation indlagt på et Cd-rom medie.
Følgende leveres:
•
Bygningstegning med angivelse af kabelforbindelser og kabelnumre mellem
detektorer og tryk, samt kabelforbindelse mellem central og detektorer/tryk.
Kabelnumre kan alternativt anføres på en let overskuelig detektor/kabelmatrix.
•
Beregnet nødforsyningstid for det installerede anlæg.
•
Dokumentation for antal og placering af kortslutningssikring for de enkelte
detektorkredsløb.
For placering ved kontrol- og indikeringsudstyret:
26.3.7.6.
•
2 sæt orienteringsplaner udarbejdet af DBIs forskrifter.
•
Kortfattet betjeningsvejledning og driftsinstruktion til brug for personale- og
redningsberedskabet.
•
Detaljeret betjeningsvejledning og driftsinstruktion (herunder serviceforskrifter) for
ABA-anlægget.
•
Drifts- og fejljournal for ABA-anlægget.
Edb-anlæg
Der etableres PDS-installation iht. tegninger.
Der etableres nyt krydsfelt i teknikskab i etage 0 ind mod sygehus. Krydsfeltet skal
2
dimensioneres for 50 % udvidelse samt 0,6 m plads for aktivt udstyr.
Fra krydsfeltet etableres lyslederforbindelse til hovedkrydsfeltet.
Anlægget udføres som kategori 6-anlæg.
Fra hvert Pds-stik fremføres kabel til krydsfelt.
Aktivt udstyr er bygherreleverance.

Fagordbog 1

Transcription

Similar documents

Velkommen i min dagpleje Ghita Bomme Sander Rosenvænget 17

resultatkontrakt

Det brev kan du læse her - Nørrebrogade 9

Klar til kinesisk vandeventyr

Kommentarer til AB92 ”Med de nedenfor anførte forbehold leveres i

Vurderingsrapport og elsynsrapport

Hent som PDF