Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer

Transcription

BYGHERRE:
KUMMUNE KUJALLEQ
Dato: 01.11.2012
SA
ALDERDOMSHJEM I QAQORTOQ,
ETAPE 4
SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE
For udførelse af samtlige entrepriser
tnt nuuk a/s
INUPLAN A/S
postboks 189, 3900 Nuuk, sag nr.
08450
postboks 1024, 3900 Nuuk, sag nr. 200.815.02
Alderdomshjem i Qaqortoq, etape 4
Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE
I
Indledning ; … ………………………………………………….
I/ - 1
II
Tegningsfortegnelse……………………………………………………
II/1 – 1
III
Forundersøgelser ……………..………………………………………
III/1 – 1
1.
Almindelige betingelser for alle fag……………………………………
1/1 - 9
2.
Nedrivningsarbejde……………………………………………………..
2/1 - 2
3.
Udgravning, udsprængning og jordarbejde………………………….
3/1 - 6
4.
Terrænbefæstelsesarbejde…………………………………………….
4/1 - 4
5.
Kloakarbejde……………………………………………………………..
5/1 - 3
6.
Vandledningsarbejde……………………………………………………
6/1 - 4
7.
Beton- og jernbetonarbejde…………………………………………….
7/1 - 7
8.
Murerarbejde…………………………………………………………….
8/1 - 5
9.
Tømrerarbejde…………………………………………………………..
9/1 - 13
10.
Tagdækningsarbejde……………………………………………………
10/1 - 4
11.
Snedkerarbejde………………………………………………………….
11/1 - 11
12.
Glarmesterarbejde………………………………………………………
12/1 - 1
13
Blikkenslagerarbejde……………………………………………………
13/1 - 1
14.
Smedearbejde……………………………………………………………
14/1 - 3
15.
Gulvbelægningsarbejde…………………………………………………
15/1 - 4
16.
Malerarbejde……………………………………………………………..
16/1 - 16
18.
Indvendige spildevandsledninger………………………………………
18/1 - 5
19.
Koldt- og varmtvandsinstallationer og sanitet………………………..
19/1 - 16
20.
Varmeinstallationer………………………………………………………
20/1 - 10
21.
Ventilationsanlæg……………………………………………………….
21/1 - 11
23.
Isolering af tekniske installationer……………………………………..
22/1 - 6
26.
El-installationer…………………………………………………………..
26/1 -21
Side 1
Indledning
I
INDLEDNING
OPGAVEN
Projektet beskriver i tekst og tegninger en udvidelse af det eksisterende alderdomshjem
i Qaqortoq. Udvidelsen indeholder 18 nye bo-enheder med tilhørende fælles opholdsog aktivitetsarealer, servicerum og personalefaciliteter. Udvidelsen sammenbygges
med den senest opførte etape 3, således der indendørs er fysisk forbindelse imellem
alle afdelinger i alderdomshjemmet. I opgaven indgår endvidere ombygning i
eksisterende bygninger idet der i nybygningen vil ske en samling af hhv vaskerifunktion,
pedelfunktion og personaleomklædning. De frigjorte arealer indrettes til 2 ekstra boenheder, samt en udvidelse af de eksisterende køkkendepoter.
Efter udvidelse og ombygning vil alderdomshjemmet indeholde:
50 bo-enheder fordelt på

30 eksisterende bo-enheder

18 nye bo-enheder i udvidelsen

2 nye bo-enheder i eksisterende bygning.
Nybygningsareal udgør 1.665m² og det samlede bygningsareal efter udvidelse udgør
3.310m²
PROJEKTORGANISATION
Bygherre og bygningsejer:
er Kommune Kujalleq v/ Forvaltningen For Teknik og Miljø, der forestår koordinering af
de økonomiske og tekniske forhold samt dialogen mellem bygherre, brugere og
projekterende.
Bruger
er Ajarsivasik v/ alderdomshjemmets leder Tove Blindorf og souchef Linda Seelk, der
formidler alderdomshjemmets behov, ønsker og krav til projektgruppen.
Arkitekt
er tegnestuen tnt nuuk a/s der som totalrådgiver og projekteringsleder forestår
projekteringen af bygningsopgaven.
Ingeniør
er Inuplan A/S der som underrådgiver til tnt nuuk a/s udfører ingeniørdisciplinerne for
terræn og konstruktioner samt vvs- og el installationer.
Byggeleder og fagtilsyn
er Kommune Kujalleq v/ Forvaltningen for Teknik og Miljø der forestår ledelse og tilsyn
med byggearbejderne i udførelsesfasen.
Side 1
Tegningsoversigt
II
TEGNINGSFORTEGNELSE
Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af
tegning 000, med dato 01.11.2012 og gælder for alle fag.
Tegningslisten indeholder:
Arkitekttegninger
tnt nuuk a/s
Ingeniørtegninger, terræn og konstruktioner
INUPLAN A/S
Ingeniørtegninger, VVS-installationer
INUPLAN A/S
Ingeniørtegninger, el-installationer
INUPLAN A/S
Side 1
Forundersøgelser
III
III.1
FORUNDERSØGELSER
REKOGNOSERING
Bygningen er placeret ved eksisterende alderdomshjem B-1320/B13/21 i Qaqortoq by.
III.2
ORIENTERENDE FORUNDERSØGELSER
Det aktuelle område er dækket af Asiaq’s grundkortet. Udsnit heraf er vist på tegning I
100 og øvrige terrænplaner.
III.3
DETAILFORUNDERSØGELSER
Der er i 1988 foretaget nivellement af terrænets og fjeldspejlets beliggenhed for etape
3. Der er udført gravninger for etape 4 med angivelse af fundne jordarter samt dybden
til fjeld. Opmålingsresultaterne fremgår af efterfølgende sider.
I årene 1961-1975 er der endvidere foretaget en række bundundersøgelser i området.
På de efterfølgende sider er medtaget data for følgende bundundersøgelser:
III.4

6163 til 6169.

65077 – 65080

74040 – 74043.

75031 – 75032 samt 75053
TOPOGRAFI/BUNDFORHOLD
Indenfor byggefeltet er beliggende en parkeringsplads afsluttet i asfalt. Ca. halvdelen af
byggefeltet er beliggende i en vandlidende løsjordområde med muld og vegetation. Den
øvrige del af byggefeltet er beliggende i en område hvor der er begrænset løsjord samt
fjeld med fjeld i dagen. Der er en ringe dybde til fundering og der skal foretages
udsprængning for at få bygningen ned i samme niveau som etape III.
Brandadgangen forløber i et reguleret område med dels lejeplads dels græssået
gårdareal til alderdomshjemmet i dag.
I byggefeltet samt arealet for brandadgangen er placeret legeredskaber samt legehuse
samt hegn beliggende i byggefeltet.
I selve byggefeltet kan forventes tilstrømning af overfladevand samt grundvand fra
tilstødende arealer og oplande.
Det anslås, at grundvandspejlet til tider i den del der vender ned mod etape I ligger i
niveau med overfladen.
III.5
BEDØMMELSE AF FORUNDERSØGELSERNE
Bygningskomplekset skal i væsentlig grad funderes på fjeld og jod. Forekomsten af silt i
området betinger, at udgravning for fundamenter udføres på en sådan måde, at der
ikke opstår opblødning af bunden i jordområdet. På grund af siltens frostfarlighed må
funderingsarbejdet kun foregå i den frostfrie periode. Bearbejdning af jorden (ved
håndgravning af fundamentsrender) vil muligvis kræve anv
side 1
Almindelige bestemmelser for alle fag
1.
1.1.
1.1.1.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG
ARBEJDETS OMFANG
Byggeopgaven
Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne
arbejder.
1.1.2.
Projektet
Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen.
SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt
henregnes under det pågældende fag.
Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed,
selv om den kun er angivet ét sted.
Alle entreprenører skal derfor gennemlæse alle afsnit.
1.2.
1.2.1.
ARBEJDSGRUNDLAG
Gældende bestemmelser
Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en
førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende:
1.
De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter.
2.
Byggeledelsens ordrer.
3.
Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver.
4.
Betingelser gældende i henhold til særlig aftale.
Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette.
1.2.2.
Forskrifter
Grønlands Bygningsreglement af 2006.
Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og
anlægsstyrelsen 1. udgave, september 1996.
Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser

Nuna Tek´s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, +
1. udg. 1988.

Arbejdstilsynet tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser.

Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske
installationer, 2. udgave 1995.

GTO´s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983.

Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983.

Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland 3. udgave,
december 2002.
side 2
1.2.2.1.
1.2.2.2.
Dansk Ingeniørforenings normer:

DIF’s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984.

Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på
konstruktioner, DS 409, 1. udgave juni 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave
juni 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave
marts 1984.

DIF´s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2.
udgave 1983.

DIF´s retningslinjer for fremstilling af vibreret beton.

Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave
april 1983.

Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave
november 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift
PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974.

DIF’s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994.

DIF’s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989.

DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991.

DIF’s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981.

DIF’s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS
428, 2. udgave 1986.

DIF’s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg.
maj 1984.

DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave,
marts 1976.

DIF`s norm NP-153-N, ventilation.

Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave.
SBI-anvisninger:

SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton".

SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton".

SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997.

SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990.
side 3
1.2.2.3.
SBI-rapport:

SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg.
Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående
forskrifter.
Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale
med tilsynet.
1.2.3.
Mål og vægt
Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller
fremgår af selve betegnelsen.
1.3.
MATERIALER
Materialer skal svare til de handelslvaliteter som er angivet i nærværende materiale.
1.3.1.
Leverandørforskrifter
Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører ved transport, lagring,
beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse m.v. skal overholdes, hvis ikke ander
er foreskrevet i projektmaterialet.
1.3.2.
Kvalitet
Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af
kvalitet svarende til gode handelsvarer.
Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet.
1.3.3.
Navngivne materialer
eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes
som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som fabrikat..." eller ved
"som katalog nr. .."
For angivelser "som" gælder i alle tilfælde, at anvendelse af andet materiale kun kan
ske
1.3.4.

hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af
det beskrevne og

bygherrens tilsyn godkendelse opnås.
Standardiserede materialer
Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards
forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i
arbejdsgrundlaget givne specifikationer.
side 4
1.4.
1.4.1.
ARBEJDETS UDFØRELSE
Kvalitet
Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af
dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses
håndværksarbejde.
Arbejdet skal udføres i overenstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og
betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes forskrifter, når
sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende.
Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes.
Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at
leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må arbejdet ikke
iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er læst og forstået af de,
som er implicerede i udførelsen af arbejdet.
Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte
arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå
entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos
tilsynet.
Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre m.v. skal
kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke
som fastgørelse til underlaget.
For Qaqortoq skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Q = 1,6 kN/m2.
1.4.2.
Beskyttelsesforanstaltninger
Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af
naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler.
F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring,
varme og kulde.
De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan indtræffe.
For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i
henhold til ”Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november – 31.
marts af 01. januar 2007”.
Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres.
Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke
beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder.
Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde
skaderne.
Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag.
1.4.3.
Huller
Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal etablering og efterfølgende lukning af
huller for installationsfremføring i allerede opførte konstruktioner udføres af den
entreprenør som skal anvende dem. Lukning af huller skal ske håndværksmæssigt
korrekt samt under hensyntagen til eventuelle brandkrav for konstruktionen.
1.4.4.
Efterreparationer
Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer.
side 5
1.4.5.
Service i afhjælpningsperioden
For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af
nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i
vedligeholdelsesvejledninger.
Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte
komponenter skal dette ydes, incl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden udgift for
bygherren.
1.4.6.
Renholdelse
Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand.
Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne.
1.4.7.
Afdækning og afskærmning
Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger
til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og omgivelser.
1.4.8.
Rengøring og oprydning
Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og bygninger i
ryddelig og overskuelig orden.
Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables.
Der må ikke fortages nogen form for afbrænding.
1.4.9.
Stillads
Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse af egne
arbejder.
1.5.
SÆRLIGT OM KVALITETSSIKRING
Udføres i henhold til krav i særlige betingelser og udbudskontrolplaner.
Intet arbejde er afsluttet før kvalitetssikringsdokumenterne og evt. afvigerrapporter er
forelagt og godkendt hos tilsynet.
1.5.1.
Modtagekontrol
Ved levering på byggepladsen vurderes materialerne visuelt for synlige tegn på vand
og fugt. Ved tegn på kondens fjernes emballagen for nærmere kontrol af materialerne.
Stikprøvevise fugtmålinger i henhold til kontrolplaner. Resultater sammenholdes med
krav.
1.5.2.
Under lagring
Der foretages løbende målinger af oplagret materiale, jf. udbudskontrolplanen.
Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret.
1.5.3.
Før indbygning
Resultater af målinger skal foretages og vurderes, før materialer indbygges. Typisk vil
måling af træfugt med indstiksmåler være relevant, og det kan i forbindelse med
målingen vurderes, om fugtniveauet overholder kravet til maksimalt fugtindhold.
Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret.
side 6
1.5.4.
Før lukning
Resultater af målinger skal foreligge, før konstruktioner lukkes. Målinger føres til
journal, som stilles i byggepladskontoret.
1.5.5.
Samlet fugtforløb
Som dokumentation for fugtforholdene i byggeriets udførelsesfase samles
fugtmålingerne, f.eks. i form af fugtkontrolskemaer. I en samlet vurdering af
fugtforholdene anføres, hvis der har været fugtrelaterede afvigelser eller problemer
under udførelsen, om opretning er færdigmeldt og om der er eventuelle
nødvendige/aftalte kontrolmålinger efter aflevering.
Den udførende skal være speciel opmærksom på følgende fugtforhold:

Ved opstart fremlægges entreprenørens plan for fugthåndtering. Denne tager
udgangspunkt i projektmaterialets fugtstrategiplan, som også omfatter
byggepladsforhold.

Beredskab, hvis uheldet er ude, og der sker fugtskade, aftales ved opstart.

Kontrol og dokumentation af fugtindhold i materialer under hele byggeprocessen,
dvs fra fabrik, under transport, ved modtagelse, under oplagring, ved indbygning
og ved lukning af konstruktionen. Måleresultater noteres og arkiveres tilgængeligt
på pladsen.

Løbende vurdering af fugtforhold og udførelse af korrigerende handling ved
overtrædelse af krav.

Eventuel udførelse af udtørring.
1.5.6.
Dokumentation ved afslutning af byggeriet
1.5.7.
Tidspunkt
Fugtmålinger tages løbende i byggeriet, så der hverken indbygges våde materialer,
eller at disse under byggeriet har været opfugtet til et niveau, der har betydet, at der er
sket skimmelsvampevækst. Foretages der kun målinger inden konstruktionerne lukkes,
er der ingen sikkerhed for, at der ikke gemmer sig større mængder døde
skimmelsvampe i konstruktionerne, hvilket kan betyde begrænsninger i byggeriets
anvendelse.
1.5.8.
Måling
Af dokumentationen skal det tydeligt fremgå hvor, ved hvilken temperatur og hvornår
samt af hvem, med hvilken type instrument og med hvilket resultat, der er foretaget
fugtmålinger.
Det kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med målingerne også at notere vejrforhold,
især hvis det drejer sig om nedbørsperioder i forhold til interimsafdækninger.
Dårligt vejr er ingen undskyldning for en dårlig overdækning. Oplysningerne kan
derimod være med til at lette tolkningen af resultaterne og dermed en eventuel
årsagsafklaring.
1.5.9.
Dokumentation

Ved aflevering skal det kontrolleres at:


1.5.10.
side 7
Det almindelige KS-materiale afleveres herunder dokumentation af fugtforhold
At fugtforholdene ikke overstiger kravene, hvis det er tilfældet, skal det betragtes
som en mangel og fremgå af mangellisten
As built tegninger
Hvor der efter aftale med byggeledelsen aftales ændring af projektet har entreprenøren
pligt til at rette tegninger og SA således, at disse svarer til det udførte arbejde (As built).
Anlægget betragtes ikke som afleveret før rettede tegninger er fremsendt til
byggeledelsen.
Rettelserne påføres projekttegninger med håndtegning således, at det klart og entydigt
fremgår hvori ændringen består.
1.6.
SÆRLIGT OM ARBEJDSMILJØ
Entreprenøren er forpligtiget til at gøre sig bekendt med og efterleve indholdet i Plan for
sikkerhed og sundhed som er vedlagt udbudsmaterialet.
1.6.1.
Indretning af byggepladsen
Byggepladsen skal være ordentligt planlagt og indrettet, så arbejdet kan foregå
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer bl.a., at der skal være god
plads, gode adgangsforhold samt orden og ryddelighed på pladsen.
1.6.2.
Plan for indretning og adgangsveje
Der skal være sikre adgangsveje og flugtveje, og der skal være orden og ryddelighed
på pladsen.
Materialer skal være oplagret på en god og forsvarlig måde, og affald skal fjernes med
det samme.
1.6.3.
Vinterforanstaltninger
I vinterhalvåret - fra 1. oktober til 31. marts - er der særlige krav til byggepladsens
indretning.
Der skal være snerydningsmateriel på pladsen, og de ansatte skal beskyttes mod
dårligt vejr, fx med inddækninger eller læskærme på råhuse og stilladser. Længere tids
arbejde ved fx bukkebord eller gevindskæremaskine bør foregå i et skur eller i et telt.
1.6.4.
Arbejde på tage
Ved arbejde på flade tage med en hældning på under 15 grader, og hvor tagkanten er
mere end 3,5 meter over terræn, skal der normalt opsættes rækværker langs
tagkanten. Ved arbejde på skrå tage skal der være en afskærmning, som med
sikkerhed kan standse en person, som skrider ned ad taget. Der skal endvidere være
sikring mod indvendig nedstyrtning, hvis der er mere end to meters fald.
1.6.5.
Rækværker og afdækning
Hvis arbejdsdæk, stilladsgulve, gangbroer og lignende er mere end 2 meter over
terræn, skal der opsættes et rækværk eller anden afspærring.
side 8
Hvis underlaget er farligt, skal der opsættes rækværk – også ved højder under 2 meter.
Åbne facader og huller i dæk skal altid afdækkes.
1.6.6.
Krybekældre, loftsrum og brønde
Arbejde i krybekældre, loftsrum, skunkrum og lignende sker ofte i dårlige
arbejdsstillinger, ligesom man kan blive udsat for støv, dårlig luft og risiko for
klaustrofobi. Derfor må man ikke arbejde for længe ad gangen i disse områder, og der
skal være adgang til ventilation eller åndedrætsværn. Ved arbejde i brønde skal der
altid være vagtmand, og man skal bruge hjelm og livline. Kun personer med en særlig
instruktion må arbejde i kloakrør.
1.6.7.
Ild ved el og svejsning
’Varmt arbejde’ som svejsning, lodning, tørring og lignende giver risiko for brand, hvis
man bruger værktøjet forkert, eller hvis man ikke afskærmer brandbart materiale.
1.6.8.
Svejsning og skæring
Svejse-, lodde- og skærerøg indeholder skadelige gasser og tung metaller, som skal
fjernes med udsugningsanlæg. Brug altid svejsehjelm, håndskærm eller svejsebriller
med det rigtige filterglas. Beskyt ilt- og gasflasker mod stød, slag og varme.
1.6.9.
El og belysning
El-installationen på byggepladsen skal opfylde alle krav i Stærkstrømsbekendtgørelsen.
Kabler og forlængerledninger skal beskyttes mod skader. Belysningen på
byggepladsen skal være så god, at arbejdet kan foregå sikkert. Ved gravearbejde skal
man sikre sig mod at beskadige nedgravede kabler. Ved arbejde i nærheden af
luftledninger skal sikkerhedsafstanden overholdes.
1.6.10.
Gravearbejde
Gravearbejde bør altid ledes og overvåges af en erfaren person.
Arbejdet bør planlægges grundigt, så man på forhånd ved om der fx er ledninger og rør
under overfladen, om der skal bruges afstivning eller gravekasse, og hvordan
adgangsvejene skal udformes.
1.6.11.
Særligt farligt arbejde

Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned
eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers
art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser.

Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og
materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol.

Arbejde i nærheden af højspændingsledninger.

Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde.

Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer.

Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.
side 9
1.6.12.
APV
Entreprenøren skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) for arbejdsopgaverne, hvor
der bl.a. skal beskrives hvorledes, at man vil tilrettelægge arbejdet således, at
ovennævnte arbejdsmiljøpåvirkninger reduceres mest muligt.
Bygherrens sikkerhedskoordinator skal have en kopi af APV’erne senest 3 uger før
opgaven skal opstartes.
side 1
Nedrivningsarbejde
2.
2.1.
NEDRIVNINGSARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1.
2.1.1.
Arbejdet omfatter

Nedrivning af bygning B-160
Herunder:
 Demontering og bortskaffelse af alle indvendige spildevandsledninger i samt
under bygningen.
 Demontering og bortskaffelse af alt vandinstallation samt sanitet i samt
underbygningen.
 Demontering og bortskaffelse af alle varminstallationer i samt under
bygningen.
 Demontering og bortskaffelse af alle olieinstallationer.
 Demontering og bortskaffelse af alle isolering i samt under bygningen.
NB! Nedrivningsarbejder i forbindelse ombygning i etape 1+2+3 henhører under de
enkelte fag og er beskrevet i de respektive faglige afsnit i SA.”
2.1.2.
NEDRIVNINGSARBEJDER GENERELT
2.1.3.
Sikring af arbejdsområdet
Af hensyn til personers sikkerhed skal der omkring nedrivningsarbejdet etableres
afskærmning af området. Afskærmningen skal udføres på en sådan måde, at den
fortsatte brug og drift af skolen kan ske uden væsentlige gener.
2.1.4.
Inventar og udstyr
Løst inventar og særligt udstyr vil med mindre andet fremgår af det øvrige
arbejdsgrundlag blive fjernet af bygherren.
2.1.5.
Afstivning
Ved indgreb i afstivende eller bærende konstruktioner skal entreprenøren sikre sig, at
disse er forsvarligt understøttede/afstivede under arbejdets udførelse.
2.1.6.
Installationer
Før nedrivningen påbegyndes skal nedrivningsentreprenøren sikre sig, at eksisterende
el-installationer er afbrudte, og evt. forsyning af eksisterende bygninger er forsvarligt
sikret.
Alle elinstallationer herunder maskinelt udstyr skal demonteres og bortskaffes før
nedrivning af bygningen.
Før nedrivningen påbegyndes skal nedrivningsentreprenøren sikre sig af alle
olieholdige produkter er skilt ud fra olietanke m.m.
Før nedrivning af B-160 skal samtlige installationer samt olieinstallationer gennemgås
og afklares sammen med byggeledelsen for præcisering af eventuelle
side 2
Nedrivningsarbejde
miljøfarlige/sundhedsfarlige stoffer m.m. og arbejdsmiljømæssige forhold være
overholdt.
2.1.7.
Bortkørsel
Nedrevne materialer bortkøres fortløbende og må ikke oplagres omkring bygningen.
2.1.8.
Asbest
Såfremt det mod forventning viser sig, at der er i bygningen er indbygget asbestholdige
materialer, skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af miljøet og de
beskæftigede personer.
Personer som arbejder med asbestsanering skal have en grundig instruktion i de
forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af
Asbestsaneringen. Der henvises Arbejdsministeriets bekendgørelse nr. 660 af 24.
september 1986 kap 7 samt Arbejdstilsynets publikation nr. 3.01.6 fra maj 1988.
De nedrevne asbestholdige materialer skal forsegles og transporteres til en af den
kommunale myndighed anvist plads for opbevaring og/eller nedgravning af miljø- og
sundhedsfarligt affald.
2.1.9.
PCB
Såfremt det mod forventning viser sig, at der er i bygningen er indbygget PCB-holdige
materialer, skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af miljøet og de
beskæftigede personer.
Personer som arbejder med PCB-sanering skal have en grundig instruktion i de
forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af
nedrivningsarbejdet. Der henvises til ”Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCBsanering” udgivet af Dansk Asbestforening 2010.
De nedrevne PCB-holdige materialer skal forsegles og transporteres til en af den
kommunale myndighed anvist plads for opbevaring og/eller nedgravning af miljø- og
sundhedsfarligt affald.
side 1
Udgravning, udsprængning og jordarbejde
3.
3.1.
3.1.1.
UDGRAVNING, UDSPRÆNGNING OG JORDARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter
al udgravning, udsprængning og jordarbejde for samtlige i nærværende beskrivelse og
på tilhørende tegninger viste arbejder, herunder:

Afrømning, udgravning og udsprængning for adgangsvej, P-plads, terrasser,
bygning og ledningsanlæg.

Påfyldning for adgangsvej, P-plads og terrasser.

Tilfyldning i krybekælder.

Tilfyldning langs bygning.

Tilfyldning for nye ledningsanlæg.

Sikring af eksisterende ledninger ved udgravninger.

Tilfyldning omkring betonfundamenter i terræn.

Gennemløb

Retablering af terræn.
Under dette fagafsnit ansøges der ligeledes om de nødvendige opgravningstilladelser
ved Kommune Kujalleq.
3.2.
3.2.1.
MATERIALER
Materiale til tilfyldning
Skal være grove ikke frostfarlige materialer uden indhold af organiske dele.
Stenmaterialer skal være stærke uforvitrede vejrfaste, frostbestandige samt slidstærke
bjergarter. Materialet skal altid være filterstabilt over for det omgivende materiale. Om
nødvendigt må tilfyldningen udføres i lag af materialer med forskellig kornkurve.
Alternativt kan der benyttes en fiberdug.
Kriteriet for opfyldelse af kravet til filterstabilitet mod en finkornet underbund anses for
overholdt, såfremt df,15 : db,85  5. df,15 angiver kornstørrelsen (mm) i
opfyldningsmaterialet, under hvilken 15% af materialet ligger. db,85 angiver
kornstørrelsen (mm) i underbundsmaterialet under hvilken 85% af materialet ligger.
Største tilladelige stenstørrelse er 125 mm i ledningsgrave. Øvrige steder er den største
tilladelige stenstørrelse 400 mm, hvor andet ikke er krævet.
Stenstørrelse er middeltallet af stenenes tre dimensioner. Disse findes som største
længde og største bredde vinkelret herpå og endelig tykkelsen vinkelret på begge.
Ved lagvis opfyldning må stenenes største længde dog højst være 75% af lagtykkelsen
i det aktuelle lag af fyld.
Det skal understreges at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. stenstørrelse skal
afpasses efter hinanden jvf. senere punkter i nærværende afsnit.
Til tætning af det øverste sprængstens bærelag for stier og rabatter benyttes der
mindre sprængsten.
side 2
3.2.2.
Filterdug
skal være som fibertex type F-2b.
3.2.3.
Sand/grus
skal hvor intet er nævnt skal være komprimerbart sand/grus i fraktion 0,1-16 mm.
For beskyttelseslag omkring vand- og fjernvarmeledninger skal sand være med
kornkurve som angivet i Nukissiorfiit´s "Anvisning i projektering af helårsvandledninger i
Grønland", 4. udg. 2005.
3.2.4.
Gennemløb
Som vejunderløb benyttes fabr. GG Construction type MP68 profiltyper K01 og længde
iht. tegningsmaterialet, eller tilsvarende.
3.3.
3.3.1.
Afsætning og opmåling
Afsætning af P-pladser, vej-, sti- og ledningsanlæg sker i henhold til terrænplanen.
Al afsætning og opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt før
arbejdets påbegyndelse, ligesom afsætningen skal sikres solidt og varigt for at undgå
fejl i udførelsen.
Entreprenøren skal forud for arbejdets påbegyndelse aflevere en opmålingstegning
med et nivellement til byggeledelsens godkendelse. Opmålingstegningen skal danne
grundlag for evt. mængdeafregnede ydelser og derfor angive koter til eksisterende
terræn, og når der under udgravning træffes fjeld skal opmålingstegningen suppleres
med fjeldspejlskoter.
3.3.2.
Arbejdets tilrettelæggelse
påhviler entreprenøren, ligesom denne alene har ansvaret for arbejdets rigtige
udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget.
3.3.3.
Afrømning af muld og vegetationslag
foretages inden afgravning, udsprængning eller påfyldning. Vegetationsjorden
oplægges i depot.
Inden jord- sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten,
vandreblokke, køkken- og skarnmøddinger m.v.
3.3.4.
Ledninger, kabler m.v.
Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, udgravninger,
fundamenter og bygværker, som er direkte synlige, vist på tegninger eller kendt på
anden måde, ikke beskadiges under arbejdets udførelse.
Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal Nukissiorfiits
godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt tilfælde.
Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands godkendelse
af de trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde.
Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, gamle
fundamenter m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer bestemmelse om
dispositioner i denne anledning.
side 3
I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger og kabler
kun er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. beskadigelser af
eksisterende anlæg.
3.3.5.
Sikring af eksisterende ledninger ved udgravning.
Ved udgravning for bygning skal eksisterende ledninger langs Ringvej, som blotlægges
ved udgravninger understøttes i hele dens længde og beskyttes mod sollys i hele
byggeperioden. Eksisterende beskyttelseslag og underlag for ledninger skal beskyttes
mod udvaskning.
Eksisterende beskyttelseslag og underlag for vandledninger reetableres ved tilfyldning
for bygning og eksisterende ledninger.
Alternativ kan eksisterende ledninger holdes tildækket under jord i hele byggeperioden
For at forhindre udskridning af eksisterende ledninger og brønde langs Ringvej skal der
udføres københavnervægge eller spunsvægge af jern eller krydsfiner understøttet med
træstolper.
Overside af kloakledning og vandledning skal blotlægges før udgravning for bygning og
ledningsfald af eksisterende ledninger skal opmåles før udgravning af bygningen
ligesom tilstanden af eksisterende ledninger og brønd dokumenteres med fotos. Efter
udførelse af tilfyldning for bygning skal ledninger genopmåles og korrigeres for
sætninger og tilstanden af ledninger efter byggeriet fotodokumenteres.
Beskyttelseslag og fiberdug omkring ledninger reetableres efter kontrol af fald.
3.3.6.
Udgravning
Der udgraves for fundamenter, krybekælder, vej, p-pladser, kloak-, vand-, el- og
teleledninger, samt for grøfter, stianlæg og terrænbelægninger alt iht.
tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er nødvendigt for arbejdets
gennemførelse.
For fundamenter udgraves til der mødes fjeld.
3.3.7.
Udsprængning
Der udsprænges i nødvendigt omfang for ledningsgrave, vej-, stianlæg, grøfter samt for
fundamenter iht. tegninger. Ved sprængning tæt på eksisterende bebyggelse, skal
arbejdet tilrettelægges således, at der bliver mindst mulig gene for beboere og mindst
mulig risiko for beskadigelse af bygningerne.
Udsprængningen tilrettelægges ligeledes, så det udsprængte materiale i videst omfang
kan indbygges i de øvrige terrænanlæg
Bygningen funderes på fast fjeld. Er fjeldoverfladen ikke fast bortsprænges først dårlige
partier ligesom løstsiddende og løst liggende dele fjernes.
I såmråd med tilsynet skal fundamenternes stabilitet sikres, hvilket kan ske ved af
sprængning af skrånende fjeld under fundamenter, således at hældningen ikke er
større end 1:3. Hvor disse af sprængninger udføres skal der af hensyn til betonarbejdet
tilstræbes tilnærmelsesvis vand overflade evt. ved udsprængning i terrasser.
3.3.8.
Generelt vedr. sprængningsarbejdet
Forud for arbejdets påbegyndelse skal der udarbejdes bore-, lade- og tændplaner.
Disse skal forelægges tilsynet forinden borearbejdets påbegyndelse. En påtegning af
tilsynet, fratager ikke entreprenøren nogen del af ansvaret for arbejdets udførelse.
Sprængningsarbejdet skal tilrettelægges og udføres så de indvundne sprængsten kan
indgå som tilfyldningsmateriale.
side 4
Forskrifter for indførsel, udførsel, transport, opbevaring, salg, overdragelse og
anvendelse af eksplosive stoffer, af 20. november 1997.
Sprængningsarbejdet skal udføres efter anvisninger udgivet af Dansk Spræng-teknisk
Forening
I udsprængte områder skal alt tilbagestående fjelds afrensede overflader ligge med
tolerancer + 5/-30 cm i forhold til de i tegningsmaterialet angivne koter.
3.3.9.
Oplagring og fjernelse af fyld
Midlertidig oplagring af genanvendeligt fyld fra udgravningerne og ved
udsprængningerne, der ikke direkte indbygges i påfyldningerne, sker i depot efter
byggeledelsens anvisninger.
Overskydende fyld fjernes til plads anvist af byggeledelsen.
3.3.10.
Vandlænsning
Under arbejdet skal arbejdspladsen tørholdes, for at undgå opblødning af jordlag i
funderingsniveau.
3.3.11.
Afstivning
af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, ligesom
arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse
nr. 589 af juni 2001, samt nr. 395 af 24. juni 1986, for Grønland om arbejdets udførelse.
3.3.12.
Afslutning af udgravning og udsprængning
Når udgravning og udsprængning er afsluttet, skal dette meddeles tilsynet for at
besigtigelse kan finde sted, før arbejdet fortsættes.
3.3.13.
Tilfyldning for bygninger og fundamenter
Der tilfyldes langs fundamenter med grove ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og ikkefrosne materialer, jvf. pkt. 3.2.
Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige styrke.
Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm, og hvert lag
komprimeres omhyggeligt, før næste lag påføres.
Tilfyldning mod betonfundamenter skal udføres samtidig på begge sider. På ydersiden
af fundamentet, må kun anvendes let komprimeringsmateriel når den udvendige
tilfyldning når op over færdigt terræn i krybekælder.
Inde under bygninger kan tilfyldning tillades ved tilbagefyldning med de opgravede
materialer, såfremt disse ikke er frosne, og i øvrigt efter tilsynets skøn kan anvendes til
dette formål.
I krybekælderen tilfyldes der i nødvendigt omfang med henblik på tørholdelse af
krybekældrene. Der etableres fald mod dybdepunkt i henhold til tegningsmaterialet.
Herudover tilfyldes forsænkninger og huller i krybekælderbund i den udstrækning, det
er nødvendigt for at undgå vandsamlinger.
3.3.14.
Påfyldning
Der påfyldes for vej, sti, rabatter og parkeringsanlæg. Det aktuelle niveau for påfyldning
afpasses efter befæstelsens samlede tykkelse.
Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten. Påfyldning til
planum (underside sprængstensbærelag) kan alternativt udføres med vejlgraduerede
side 5
grove materialer fra udgravninger i fraktionerne sten, grus og sand, såfremt disse ikke
er siltholdige.
Al påfyldning udføres ved udlægning af fyldmaterialer i lag, hvis tykkelse afpasses efter
det valgte komprimeringsmateriel. Vedr. stenstørrelse, lagtykkelse og komprimering, se
nedenfor.
Øverst afsluttes påfyldningen med et sprængstenslag, afsluttet med topfyldning med
skærver.
Over sprængstensbærelagets overflade udlægges der et lag knuseros, som reguleres
og komprimeres.
Opfyldte skråninger udføres med hældning 1:1,5, hvor intet andet er angivet.
Overfladen udføres ved udlægning af sprængsten, så der opnåes en jævn og ensartet
overflade. Udlægning og afretning forudsættes udført med maskine.
Sprængstensopfyldning: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede, tolerance
+0/-50 mm.
Knuseros: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede – tolerance +10/-30 mm
Skråninger: Kontrolleres med skråningsmåler eller vaterpas og kontrolleres for
jævnhed.
3.3.15.
Tilfyldning, ledningsgrave
Ledningsgravens bund afrettes med et min. 15 cm tykt lag afretningssand. Før
udlægning af sandlaget lægges en bane filterdug i ledningsgravens fulde bredde.
Afretningslaget komprimeres med pladevibrator.
Udjævnings- og beskyttelseslaget udføres af sand/grusmaterialer der har en sigtekurve
som er beliggende indenfor det område der angives iht. gældende ”Anvisning i
projektering af helårsvandledninger i Grønland” 4. udgave januar 2005 udarbejdet af
Nukissiorfiit.
Ledningerne skal, hvor intet andet er angivet, omgives af beskyttelseslag mindst iht.
tegninger. Inden komprimering af beskyttelseslag, skal det sikres, at der opnås friktion
mellem fiberdug og rørgravens sider.
Filterdugen udlægges rundt om udjævnings- og beskyttelseslaget med mindst 300 mm
overlæg i såvel længde som tværsamlinger. Hvor der jvf. ovenstående sker ændringer i
udjævnings- og beskyttelseslagets kornkurve adskilles materialerne ligeledes af
filterdug.
Der tilfyldes omkring brønd med samme slags materialer som i beskyttelseslaget.
Ved udskiftning af blød bund anvendes skærver. Omkring og indtil 20 cm over top af
ledning tilfyldes med groft sand eller grus, der håndstampes (min. 15 kg) 3 gange.
Den resterende tilfyldning sker med egnede materialer af sand, grus og/eller
stenfraktioner. Lagtykkelsen må højst være 30 cm og der udføres omhyggelig
komprimering efter hvert lag. Stenstørrelsen for evt. sprængsten max. 2/3 af
lagtykkelsen, dog maks. 125 mm. Påfyldningen skal ske i lag, der følger terrænets
fremtidige overflade.
3.3.16.
Gennemløb
Underløb samles og lægges i overensstemmelse med leverandørens
lægningsanvisninger og det til projektet hørende tegningsmateriale. Rørender skæres
skrå så de flugter med de projekterede skråningssider. Smigskæring skal være
foretaget inden levering/galvanisering.
side 6
3.3.17.
Tilfyldning og komprimering, generelt
Tilfyldning udføres i lag, hvor tykkelse afhænger af det benyttede
komprimeringsmateriel.
Flg. kombination af vibrationsplade, lagtykkelse og max. stenstørrelse kan godkendes.
Vibrationsplade min.
egenvægt
Lagtykkelse max.
Stenstørrelser
Antal overkørsler
kg
cm
cm
400
30
20
4
600
60
40
4
Envalset
Vibrationstromle
min. statisk linielast
Lagtykkelse
Stenstørrelser
Antal overkørsler
t/m
cm
cm
2,5
60
40
6
Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets
påbegyndelse indhentes godkendelse herfor.
3.3.18.
El-ledninger i terræn
Det henhører under dette arbejde at udføre al nødvendig opgravning og tilfyldning for
eksisterende og alle nye el-ledninger i terræn. Omfang fremgår af terræntegninger samt
el beskrivelse og el tegninger.
3.3.19.
Retablering
Alt terræn berørt ved opgavens udførelse skal retableres efter arbejdets færdiggørelse.
Retableringen skal foretages svarende til terrænets oprindelige beskaffenhed.
Opgaven omfatter endvidere retablering af bærelag på veje samt grusbelægninger /
grøfter / skråningssikringer hvor eksisterende anlæg berøres af arbejder udført under
nærværende opgave.
3.3.20.
Oprydning
Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet.
Alderdomshjem i Qaqortoq, Etape 4
side 1
Terrænbefæstelsesarbejde
4.
4.1.
4.1.1.
TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter
Alle befæstelsesarbejder, afvandingsgrøfter mv. i omfang, som vist på tegningerne og
nedenfor beskrevet, herunder i det væsentlige:
4.2.
4.2.1.

Terrasse-, vej-, og parkeringsarealer

Skråningssikring af grøftesider, påfyldnings- og afgravningsskråninger

Muld og græssåning, nyanlæg og retablering

Afvandingsgrøfter, omlægning og nyanlæg

Rabatkantsten

Glacis

Betonplader over grøfter.

Betonstøttemure i terræn.

Terræntrapper af beton.

Autoværn.
MATERIALER
Alle stenmaterialer
Skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter.
4.2.2.
Grusbefæstede arealer
Udføres ved udlægning og komprimering af mekanisk stabilt grus. Lagtykkelse 60 mm.
4.2.3.
Mekanisk stabilt grus
Som underlag for befæstede arealer, udføres af knuste velgraduerede materialer 0 - 32
mm med et uensformighedstal større end 7.
4.2.4.
Knuseros
Som underlag for befæstede arealer og stabilt grus, udføres af knuste velgraduerede
materialer 0 - 110 mm.
4.2.5.
Muld
Skal være bedst egnet forhåndhenværende muld eller muldholdigt fyld.
4.2.6.
Græsfrø og gødning
Græsfrø skal være som Dæhnfeldt Rødsvingel type Svalbard.
Gødning skal være NPK.
side 2
4.2.7.
Betonfliser
Betonfliser på pladser, stier og ved bygninger skal væres som IBF betonbelægningssten 50x50x6 cm i farven lys grå. Betonfliser skal opfylde kravene i DS400-4-2 idet
frostbestandigheden skal svare til mindst klasse 2.
4.2.8.
Fugesand
Sand til nedfejning mellem betonfliser skal være fugesand som Stedalsø fugesand.
4.2.9.
Betonplader over grøfter
Skal være 20 cm tykke betonplader armeret i bæreretningen med Y16 pr. 150 og med
fordelingsjern Y10 pr. 300. Betonens karakteristiske trykstyrke skal være min. 15 MPa.
Kanter udføres med 25x25 mm affasninger og dæklaget skal være min. 30 mm.
4.2.10.
Betontrin
Skal være iht. tegninger. Betonens karakteristiske trykstyrke skal være min. 15 MPa.
Kanter udføres med 20x20 mm affasninger og dæklaget skal være min. 30 mm.
4.2.11.
Rabatkantsten
Skal være som Albertslund lige kantsten med skrå overflade 15x15/20x60 cm fra IBF.
4.2.12.
Grøftebundselementer
Der anvendes grøftebundselementer af typen ”Store NAN”.
4.2.13.
Autoværn
Autoværn skal være som GG Construction af typen A-profil, 4 meters planke.
Autoværnet monteres på stolper af helgalvaniserede IPE-profil 140. Hvor autoværn
påbegyndes eller ophører monteres standard endestykker.
4.2.14.
Asfalt
til befæstelse af parkeringsplads og indkørsel skal være asfaltbeton 120 kg/m2.
4.3.
4.3.1.
Afsætning
Arbejdet omfatter afsætning ud fra tegninger. Sikring af denne afsætning påhviler
entreprenøren.
4.3.2.
Udlægning af stabilt grus
Stabilt grus udlægges i en tykkelse, så det i færdigkomprimeret stand bliver af den
forskrevne tykkelse.
Afvigelse fra en 6 m retskede må ikke overstige ± 2 cm på det færdige gruslag.
Komprimeringen foretages ved minimum 4 passager med en envalset vibrationstromle
med statisk linielast på 2,5 tons pr. m eller alternativt 4 overkørsler med en
pladevibrator på 350 kg (statisk vægt).
Komprimering af stabilt grus på arealer tætttere end 1 meter fra fundamenter, må kun
ske med mindre pladevibrator.
side 3
4.3.3.
Skråningssikring
Afgravede, såvel som påfyldte skråninger sikres ved, at den færdigt regulerede
skråning beklædes med muld og græsås og gødes. På sprængstensskråninger fejes
muld ind imellem stenene i overfladen, og der pålægges ca. 5 cm muld.
4.3.4.
Græssåning og gødskning
Der sås græs på alle arealer, hvorpå der er udlagt muld, ca. 3 kg. pr. 100 m2.
Jordoverfladen bearbejdes let med en korttandet rive, således at frøet dækkes af jord.
Der gødes med ca. 6 kg pr. 100 m2. Gødning udstrøes når græsset er kommet frem.
4.3.5.
Grøftebundselementer
Grøftebundselementer udlægges på et velkomprimeret og afrettet skærveunderlag.
4.3.6.
Betonplader
Betonen udstøbes med glat forskalling. Overfladen afrives i egen sovs, så denne bliver
skridsikker. Indstøbning af løftejern bør udføres, så disse kan afskæres plant med
siden, og placeres så der ikke opstår afskalning ved løftning.
Betonpladerne udlægges på velkomprimeret underlag af stabilt grus, med tværfald som
de tilstødende veje.
4.3.7.
Betonfliser
Udlægning af betonbelægningssten skal udføres iht. forskrift for brolægning (AAB –
Almindelig arbejdsbeskrivelse), udgivet af vejregelrådet under Vejdirektoratet. Disse er
retningsgivende for udførelsen.
1. Generelt
Arbejdet udføres på færdigt godkendt underlag. Der må ikke foretages
brolægningsarbejder på frossent underlag og med frosne lægge- hhv. sættematerialer.
Det færdige resultat skal fremstå som en æstetisk helhed med jævne flader,
oprundinger og fald samt lige flugter og højder, og derved give et behageligt
synsindtryk og den ønskede funktion.
Belægningen skal have en overhøjde på ca. 5 mm mod dæksler og andre faste
genstande i belægningsoverfladens niveau.
Vedrørende det synsmæssige helhedsindtryk vil det, for at undgå at et befæstet areal
synes hult, være nødvendigt at udføre arealet med en passende oprunding.
2. Lægge- og sættemateriale
Ved udlægning af sætte-/afretningslag bør lagtykkelsen tilstræbes ensartet og tættest
muligt den nedre tolerance for lagtykkelsen. For betonbelægningssten og fliser skal
afretningslaget komprimeres inden afretning.
3. Betonbelægningssten
Betonbelægningssten lægges på 20-30 mm komprimeret og afrettet læggemateriale
med en overhøjde på 5-15 mm og komprimeres til færdighøjde med pladevibrator.
Ved udlægning af belægningsstenene skal der tilsikres et ensartet og æstetisk
udseende, ved benyttelse af sten fra flere paller samtidig.
side 4
Der fejes sand ind i mellemrum mellem stenene.
Arealet skal fremstå som en jævn flade uden lunker og med alle fuger tætte og fyldte.
Med mindre andet er angivet på tegninger og planer udføres belægningen med:

mindstefald 10‰

jævnhed: 0-10 mm målt ved nedstik fra 3 m retholt

fugebredde 2-5 mm.
Mod dæksler og kantbegrænsning anvendes tilslutningssten. Hvor dette ikke er muligt,
tilpasses stenene. Tilpassede sten mod faste begrænsninger skal være større end 30%
af en hel sten. Tilpassede sten mod jord skal min. være 50% af en hel sten.
4.3.8.
Betontrin i terræn
Støbes på stedet eller på værksted iht. terræntegningerne samt iht. beskrivelsen for
betonarbejder. Betontrin sættes på opfyld iht. terræntegningerne.
4.3.9.
Betonstøttemure i terræn
Udføres iht. betonbeskrivelen SA afsnit 7 samt efter terræntegningerne I100 og I104.
4.3.10.
Rabatkantsten
Sættes i jordfugtig beton med minimumsstyrke på 10 MPa. Stenene være indbygget og
komprimeret inden betonens afbinding.
Betonen skal før, under og efter indbygningen beskyttes mod udtørring, fx ved
afdækning med plastpresenning, vintermåtter e.l.
Sætning med betonmørtel må ikke udføres ved belægningstemperaturer under 5°C.
4.3.11.
Glacis
Der udføres glacis med sten sat i cementmørtel omkring gennemløb.
4.3.12.
Autoværn
Autoværn opsættes i en højde af 0,70m. Højden måles som den lodrette afstand fra
overkant af autoværnsplanke til færdig terrænoverflade i en afstand af 0,5m fra forkant
af autoværnsplanke.
Stolperne nedgraves eller nedsprænges pr. 4m til 1,2m’s dybde, sættes i beton 1:2:3
omkring stolpe og tilbagefyldningen sker med skærver, der komprimeres omhyggeligt.
Monteringen af autoværn sker i øvrigt i henhold til leverandørens forskrifter.
4.3.13.
Asfalt
Der etableres asfaltbelægning på adgangsvej, parkeringsplads og indkørsel hertil i.h.t.
tegningsmaterialet. Asfaltkvalitet og udlægning som kvalitet leveret fra Kommune
Kujalleq.
4.3.14.
Reetablering af terrænbefæstelser
Eksisterende terrænbefæstelser som berøres af arbejderne reetableres.
side 1
Kloakarbejde
5.
5.1.
5.1.1.
KLOAKARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter
Udførelse af den på tegningerne viste kloakstikledning i terræn fra tilslutning til brønd til
indvendig side af betonfundamentet for bygningen samt for drænledning indenfor og
udenfor bygning.
Udhugning og tilstøbning i eksisterende kloakbrønd, herunder banket.
Hvor andet ikke er nævnt følges "Anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland"
udarbejdet af GTO af september 1983.
5.2.
5.2.1.
MATERIALER
VA-godkendelse
Alle materialer og komponenter skal være VA-godkendte med mindre det pågældende
produkt er undtaget godkendelsesordningen ifølge de til enhver tid gældende
bestemmelser herom.
Hvor intet andet er anført følges DIF norm DS 430 "Norm for fleksible ledninger af plast
i jord " og DS 455 "Norm for tæthed af afløbssystemer i jord".
5.2.2.
Kloakledninger
Medierør skal være PE-rør Ø160 i tryktrin 10 som fabrikat LR industri (Løgstørrør)
beregnet for samling med el-svejsemuffer.
Præisolerede PE-rør opskummes fra fabrik i et hhv. Ø250 mm kapperør PE efter DS
2129 PN 6,2. Polyurethanskummet skal have en rumvægt på minimum 60 kg/m³ og
trykstyrke 0,3 MPa.
Der tilsluttes til eksisterende nedgangsbrønd i beton ved påboring i niveau med
bundløbet.
5.2.3.
Drænledninger
Skal være Wavin uPVC ø80/92 drænrør med kokosfilter.
5.2.4.
Drænbrønde
Skal være Wavin drænbrønd Ø315 med sandfang og tre indløb Ø80.
5.2.5.
Drænpumpe
Skal være Grundfos KP250-A med flydende niveauafbryder.
Der leveres ultralydmåler til alarm for fuld brønd. Denne forbindes med lysalarm i
pedelrum under anden entreprise.
5.2.6.
Pumpeledning
Skal være PE ø40 i PN10.
side 2
Kloakarbejde
5.2.7.
Rørsamlinger
Kloakledning samles med elektrosvejsemuffer. Kappe samles med krympemuffer.
Drænledninger samles med uPVS samlemuffer fra Wavin. Start af drænledning
forsynes med slutmuffe fra Wavin.
Pumpeledning samles med elektrosvejsemuffer. Pumpeledning samles mod
drænpumpe med elovergangsnippel 40x11/4”.
5.3.
5.3.1.
Transport, håndtering og oplagring af rør
Rørene skal transporteres, håndteres og oplagres efter fabrikantens anvisning. Rørene
skal afskærmes således, at de ikke udsættes for direkte sollys. Rør der er skadet eller
deformeret (f.eks. bananformet) kasseres.
5.3.2.
Samling af PE-rør
Samling af drænledninger:
Rørene skal lægges og samles efter fabrikantens anvisninger. Endvidere skal følgende
krav overholdes, ved samling af mufferør:

Rørene må ikke samles ved temperaturer over 10° C. Rørene skal ligge så lang
tid i graven, at de ved udførelse af samlinger har samme temperatur som luften.

Forinden samlingen foretages, må det påses, at rørenderne er rene og frie for
sand og andre urenheder.

Der benyttes dobbeltmuffesamlinger. Rørender stikkes helt ind i dobbeltmuffen.

Ved indføringer på brønd, så benyttes der Wafixmuffe med tilhørende gummering
og glidemiddel.
Samling af kloakledning og pumpeledning med elektrosvejsemuffer se SA afsnit 6B.
Bøjninger af drænledninger skal udføres med bøjningsradius over 1,0 meter.
5.3.3.
Rørafslutninger
Hvor præisolerede rør tilsluttes brønd påsvejses der til beskyttelse af PUR isoleringen,
endekappe. Kappen skal anbringes således at der netop er plads til medierørets
korrekte tilslutning til brøndbunde ved anvendelse af Forsheda F910 påboringstætning.
Kloakstikledningen føres ind i krybekælderen til den angivne kote og afsluttes med
påsvejst endcap. Røret forsynes med gummilabyrint ved gennemføring i udsparing i
fundament, som tilstøbes.
5.3.4.
Tilslutning til brønde
Hvor rør tilsluttes eksisterende brøndbund sker dette ved boring med diamantbor i den
korrekte dimension svarende til Forsheda. Der må forinden foretages fornøden
borthugning af tørbeton der omslutter brøndstenene i bunden af brønden, for at få
korrekt lodret flade forinden montage af Forsheda-pakningen.
5.3.5.
Tæthedsprøvning
Ledning og brønd skal tæthedsprøves iht. DS 455.
Prøvninger af ledninger skal foregå efter udførelsen af rørsamlinger og før isolering af
samlinger over præisolerede rør. Prøvninger af brøndene skal udføres efter samling af
side 3
Kloakarbejde
alle brøndenes enkelte delelementer til og med brøndkegle og efter tilslutning af
kloakledningen til brøndene.
Samlingen mellem brøndbund og ledninger skal tæthedsprøves i forbindelse med
tæthedsprøvning af brønde.
Al tæthedsprøvning skal være afsluttet og evt. udbedringer af utætheder skal være
tilendebragt før tilfyldning påbegyndes.
5.3.6.
Rensning
Før kloakstikledningen afleveres, skal den være renset for urenheder af enhver art ved
gennemspuling og oprensning af tilslutnings- og spulebrøndene.
side 1
Vandledningsarbejde
6.
6.1.
6.1.1.
VANDLEDNINGSARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter
Udførelse af de på tegningerne viste omlægning af vandledninger i terræn inkl. ventiler.
Hvor andet ikke er anført følges Grønlands Energiforsynings "Anvisning i projektering af
helårsvandledninger i Grønland, 4. udgave januar 2005.”
6.2.
6.2.1.
MATERIALER
Præisolerede rør
Ledningsanlægget opbygges af præisolerede elfrostsikrede rørlængder og
præisolerede fittingsstykker.
Medierør:
Medierør skal være PE-rør i enten ø110 mm eller i ø90 iht. tegningsmaterialet. Alle rør i
tryktrin PN10 i henhold til DS 2119 SBC 218 kvalitet PE 80. Alle rør samles med PE
elektrosvejsefittings.
Kapperør:
Kapperør skal under terræn være PE-rør, ø250 mm med godstykkelse svarende til
SDR 41, mens det over terræn skal være spirorør med godstykkelse på min. 0,9 mm.
Rørdimensioner:
I det følgende angives ledningsdimensionerne ved rørdiametre som følger
Strækning
”Medierør / ”Kapperør” mm
Hovedvandledning
ABC
PE Ø110 / PE Ø250
Afgrening under terræn
BD
PE Ø90 / PE Ø250
Afgrening over terræn
BD
PE Ø90 / spiro 250x0,9
Tracerrør:
Rør for elfrostsikring og følekabler er 4 stk. tracerrør med indlagte trækketråde fastgjort
til medierør ab fabrik med varmefordelende system. Tracerrør med trækketråde er
monteret på såvel lige rør som på præisolerede fittings. Varmefordelingssystem mellem
tracerør og medierør er alutape ringtape type RPPI 903 eller lignende.
Fittings:
Ved alle retningsændringer og afgreninger mv. anvendes præisolerede fittings med
samme specifikationer som lige rør.
Overgang mellem hovedledning og afgreningsledning i punkt B udføres med
præisoleret T med hovedgrene i Ø110 og sidegren Ø90.
Isolering udført på fabrik:
Skal være polyuretanskum, der opfylder kravene i DS/EN 253.
side 2
Vandledningsarbejde
6.2.2.
Samlinger
Mellem PE-rør: Udføres med elektrosvejsemuffer af svejser med plastsvejsepas efter
DS 2383 USME 10. Fittings og svejseapparat skal være af samme fabrikat.
6.2.3.
Isoleringsrørskåle, samlinger
Skal være af polyuretanskum med samme specifikationer som isolering anvendt i
præisolerede rør.
6.2.4.
Samling af PE kappe
Udføres med krympemuffe som fabrikat KWH PIPE type med dobbettætning. Hvor det
ikke er muligt at anvende krympemuffe over rørskåle anvendes Bituthene type Bitu
1000 eller tilsvarende.
6.2.5.
Samling ved tilslutning til hovedvandledning
Isoleringsplader anvendes til isolering af ventiler og ved tilslutning til hovedvandledning.
Isoleringsplader skal have samme specifikationer som isolering anvendt i præisolerede
rør.
6.2.6.
Ventiler
Sektionsventil ved punkt A skal være Hawle skydeventil i dimension DN100 med
flanger VVS nr.143000.110. Der leveres Hawle trækfaste overgangsflanger til
støbejernsrør i dimension DN100 VVS nr. 143269.100.
Afgreningsventil ved punkt B skal være Hawle skydeventil i dimension DN80 med
flanger VVS nr.143000.080. Der leveres Hawle teleskopisk spindel og
stikledningsgarniture. Spindel og spindelforlænger beskyttes af spindelbeskytter.
Ved overgang til eksisterende ledning ved punkt D leveres der Hawle trækfaste
overgangsflanger til støbejernsrør i dimension DN80 VVS nr. 143269.080.
Overgange fra ventiler til PE ledning udføres med galvaniserede flanger og flangekrave
i PE.
6.3.
6.3.1.
Rørplacering
Af tegningsmaterialet fremgår ledningssystemets geometri.
Rør tilsluttes eksisterende 4 vejsventil i punkt D og ny sektionsventil i punkt A.
Afgrening tilsluttes eksisterende duktil støbejernsledning over terræn i punkt D.
6.3.2.
Transport, håndtering og oplagring af rør
Rørene skal transporteres, håndteres og oplagres efter fabrikantens anvisning. Rørene
skal afskærmes således, at de ikke udsættes for direkte sollys. Rør der er skadet eller
deformeret (f.eks. bananformet) kasseres.
6.3.3.
Samling af PE-rør
Skal udføres efter fabrikantens anvisninger med elektrosvejsemuffer af mandskab der
har praktisk erfaring i udførelse heraf. Svejsere skal have plastsvejsepas efter DS 2383
USME 10.
side 3
Vandledningsarbejde
Specielt skal nedenstående instruktioner for udførelse af en elektrosvejsesamling nøje
følges.
Overfladerne skal være helt tørre og rene ved samlingen. Svejsning må ikke foretages i
tilfælde, hvor samlingen vil komme i kontakt med vand under svejseprocessen, eller
hvor der kan opstå tryk i røret under svejseprocessen.
Samlemuffer og T-stykker:
1. Skær røret vinkelret af og fjern alle grater.
2. Anbring de rør der skal samles således, at de ligger nogenlunde på linie med
rørenderne stødende op til hinanden.
3. Anbring formstykket - uden at fjerne beskyttelsesemballagen - langs med rørene
og således, at formstykkets midte er placeret ud for rørendernes
sammenstødningspunkt.
4. Brug en speedmarker eller lignende til afmærkning på rørene af formstykkets
længde + 20 mm i hver ende.
5. Afskrab hele røroverfladen fra det mærkede punkt til rørenden. Gentag samme
procedure for den anden rørende.
6. Hvor det er muligt, er det lettest at foretage afskrabningen ved at dreje røret og
skrabe ovenfra. Såfremt dette ikke er muligt, bør afskrabningen begynde fra
rørets underside.
7. Når begge rør er afskrabet, bør man undgå tilsmudsning af overfladerne f.eks.
ved at trække en ren plastpose over hver rørende.
8. Fjern formstykkets emballage og skub formstykkets ene muffepart ind over en af
rørenderne til der opnås kontakt med centerstoppet. Afmærk
indstikningsdybden på røret. Indsæt på samme vis det andet rør og afmærk
ligeledes indstikningsdybden.
9. Enhver bevægelse af samlingen under svejseprocessen skal undgås. Der skal
altid anvendes fikseringsklemmer i tilfælde af anvendelse af rør, der leveres i
spoler. Det tilrådes - men er ikke altid nødvendigt - at anvende
fikseringsklemmer ved samlinger på rør leveret i lige længder.
10.Fjern de røde beskyttelseshætter over formstykkets elektriske tilslutningsstik og
tilslut svejsekablerne fra kontrolenheden.
11.Kontroller opvarmnings- og køletiden, som angivet på formstykket.
12.Tænd for kontrolenheden ved at dreje den røde knap mod uret. Indtast det antal
sekunder, der er angivet som svejsetiden. Kontrollér på digitaldisplayet at den
korrekte tid er indtastet. Tryk derefter på startknappen. Digitaldisplayets
indtastede værdi reduceres efterhånden som svejsetiden forløber.
13.Når svejsetiden er udløbet på displayet, vil der være trængt smeltet materiale ud
i indikeringshullerne, der befinder sig på formstykket umiddelbart ved siden af
hvert tilslutningsstik.
14.Fjern svejsekablerne. Lad samlingen i ro under den afkølingstid, som er angivet
på formstykket. Såvel opvarmnings- som afkølingstiderne skal følge
anvisningerne.
BEMÆRK: Tidskompensationen for variable omgivelsestemperaturer er ikke påkrævet
inden for temperaturområdet -20 oC til + 40 oC.
6.3.4.
Trykprøvning
Inden samling af kapperør foretages trykprøvning.
side 4
Vandledningsarbejde
Sektionsvis trykprøvning tillades, og kan i øvrigt blive nødvendig, afhængig af lokale
forhold.
Afspærring af ledningsstrækninger, der skal trykprøves, skal ske med blindflanger eller
propper, der afstives forsvarligt.
Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så
lang tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant.
Prøvetryk skal være 13 bar.
Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes så godt som muligt, og vandet skal henstå
i så lang tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant, og minimum i
et døgn. Trykket øges til prøvningstryk og vedligeholdes ved efterfyldning af vand.
Inspektion kan påbegyndes 15 minutter efter nået trykniveau. Trykprøven skal have en
varighed af minimum 2 timer, og er alle samlinger ikke inspiceret indenfor denne
periode, skal prøvetiden forlænges. Hvis der konstateres utætheder, skal de utætte
samlinger repareres, og trykprøven gennemføres på ny som ovenfor beskrevet.
Tilsynet og Nukissiorfiit skal adviseres så betids at de kan overvære trykprøvningen
hvis de ønsker dette. Dokumentation for trykprøvning skal tilsendes tilsynet.
6.3.5.
Samling af kapperør
Efter samling og trykprøvning isoleres samlingerne med rørskåle.
Samling af ledningens kappe udføres ved at krympemuffen anbringes og påkrympes
med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt uden luftlommer.
Påkrympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet.
6.3.6.
Isolering af stikledningsventiler.
Udføres med tilpassede polystyren rørskåle og eventuelt plader, der tapes sammen og
påkrympes Bituthene type BITU 1000. Påkrympningen skal ske med jævn varme indtil
der er opnået en jævn tæt kontakt uden luftlommer og blåfarvning. Alle dele af ventiler
og blindflanger skal være dækket af minimum 50mm isolering.
6.3.7.
Gennemskylning og renholdelse
Da ledningerne skal anvendes til forsyning med rent drikkevand, er det vigtigt, at alt
arbejde med åbne ledningsstrækninger udføres således, at forurening af ledningerne
undgås.
Ledningerne skal derfor være omhyggeligt afproppede, således at opstuvet vand
hindres i at trænge ind i ledningerne.
Specielt skal det fremhæves, at omgangen med brændstof i nærheden af åbne
ledninger skal ske med yderste agtpågivenhed.
Forinden ledningen tilkobles det eksisterende ledningssystem og afleveres, skal der
ske en effektiv gennemskylning.
side 1
Beton- og jernbetonarbejde
7.
7.1.
7.1.1.
BETON- OG JERNBETONARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter
alle i nærværende beskrivelse anførte og på tegningerne viste arbejder, hvoraf særlig
kan nævnes:
7.2.
7.2.1.
a)
Fundamenter
b)
Dæk
c)
Vægge
d)
Bjælker
e)
Søjler
f)
Levering og opsætning af indvendige elementtrapper
g)
Betonkonstruktioner i terræn
h)
Levering og påføring af koldtflydende asfalt på yderside fundamenter der
tildækkes af jord/opfyld.
MATERIALER
Betonens delmaterialer
Kravene i "Forskrifter for betonkonstruktioner" 1. udgave 1996, til betonens
delmaterialer: Cement, vand, tilslagsmaterialer, plastificerende og luftindblandende
tilsætningsstoffer, skal overholdes.
Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse.
7.2.2.
Armeringsjern
Armeringen skal leveres mærket således, at armeringens oprindelse og kvalitet
fremgår.
Der anvendes følgende armeringstype:
varmvalsede ribbestål med en karakteristisk øvre flydegrænse på minimum 550 MN/m2.
7.2.3.
Bindetråd og afstandsholdere
må ikke være udført af materialer, som kan skade armeringen eller beton.
Afstandsholdere skal have tilstrækkelig styrke og stivhed og udformes således, at krav
til dæklag overholdes, og en effektiv omstøbning sikres. Afstandsholdere må endvidere
ikke forringe dæklagets kvalitet.
Al bindetråd skal være min. 1,5 mm udglødet.
7.2.4.
Isolering under dæk og bjælker over krybekælder.
som Isover 39 Terrænplade. (Samlet isoleringstykkelse = 100 mm).
side 2
7.2.5.
Isolering mod fundamentsvægge i krybekælder
Som Isover 39 Terænplade ført 600 mm ned af vægge fra underside dækisolering.
(Samlet isoleringstykkelse = 100 mm).
7.2.6.
Isolering i dobbeltfundamentsvægge
Som Sundolitt G60 i tykkelse som anført på tegninger.
7.2.7.
Indstøbte bolte, profiler, beslag m.m.
skal være varmforzinkede. Bolte skal mindst være kvalitet 6.8. Stålbeslag leveres under
smedearbejdet.
7.2.8.
Ankerskinner
skal være Jordahl type JTA K 38/17/3 og type JTA K 50/30/3. Bolte type Jordahl T-bolte
leveres under tømrerarbejdet.
Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S
Ridgårdsvej 66, 9640 Farsø
Tel: 0045 98 63 19 00
www.jordajl-pfeifer.dk
7.2.9.
Fjeldankre
Der anvendes SikaGrout 210 mørtel M16 gevindstænger til fjeldanker.
Fjeldbolten forankres 1000 mm i sundt fjeld og 600 mm i beton, hvor intet andet på
tegningerne er angivet.
Hul til fastgørelse skal være min ø40.
Gevindstængerne skal placeres med en tolerance på 1 mm.
7.2.10.
Elementtrapper
Elementtrapper som Daltons type ligeløbstrappe 2.2 samt i henhold til tegningerne.
Der skal medleveres de nødvendige neoprenehylser, ståldorne samt opklodsninger
samt filt til mellemlæg.
Dalton
Borumvej 30
8381 Tilst
Tel. 76 37 77 00
www.dalton.dk
Elementtrapperne skal opfylde DS410, 3. udgave 1982´s afsnit 13, Nyttelast op
bygninger, almindelige trapper.
Inden bestilling samt levering skal entreprenøren levere dokumentation for at dette er
overholdt med statiske beregninger.
7.3.
7.3.1.
Generelt
Betonarbejdet udføres og kontrolleres efter kontrolklassen: Normal kontrol, i DS 411, 3.
udgave marts 1984, samt "Forskrift for betonkonstruktioner" udarbejdet af Bygge- og
side 3
Anlægsstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, 1. udgave, september 1996, med de
tilføjelser og ændringer, der fremgår af nærværende SA.
Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse.
BETONFREMSTILLING
7.3.2.
Blandingsforhold til jernbeton
Beton type 1:2:3 anvendes såfremt andet ikke er specielt anført.
Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen.
7.3.3.
Blandingsforhold til klpalag og rensebeton
Beton type 1:4:6 anvendes til f.eks. klaplag og rensebeton.
Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen.
7.3.4.
Blandingsforhold til klaplag og rensebeton
Beton type 1:4:6 anvendes til f.eks. klaplag og rensebeton.
7.3.5.
Betonkontrol
Såfremt betonen blandes på byggepladsen, deles betonarbejdet i mindst følgende
kontrolafsnit pr. bygning:
1.
Fundamenter
(prøvesæt: mindst 2 sæt inkl. luft og sætmål)
2.
Dæk over krybekælder
3.
Vægge i etage 1
4.
Dæk over etage 1
5.
Vægge i etage 2
6.
Dæk over etage 2
9.
Såfremt betonen blandes på byggepladsen forøges kontrolafsnittene, til det dobbelte
antal, idet hver af ovenfor anførte kontrolafsnit skal betragtes som 2 kontrolafsnit.
7.3.6.
Fundering af betonvægge.
Der funderes overalt på fjeldoverflade. De udsprængninger, der er forudsat i projektet,
fremgår af udsprængningsplanen.
Under udsprængningsarbejdet er dårlige fjeldpartier foreskrevet bortsprængt, ligesom
løstsiddende og løstliggende dele fjernes.
Hvor hældningen af fjeldet under fundamenter er større end 1:3, er desuden forlangt
den nødvendige stabilitet tilvejebragt, f.eks. ved afsprængning til vandret overflade.
Hvor fjeldet hælder mellem 1:3 og 1:10 under fundamenter, nedbores evt. ekstra
fjeldbolte udover de på tegningerne angivne, efter tilsynets skøn og anvisninger.
Således kan der f.eks. i forbindelse med et ensidigt fald 1:3 under en større del af et
fundament, efter tilsynets skøn, være behov for ekstra fjeldbolte.
Revner og lunker i fjeldbunden under fundamenter udstøbes med beton 1:4:6, så
vandansamlinger undgås.
side 4
Der udføres drænhuller 100 x 100 mm i fundamenterne placeret umiddelbart over
fjeldspejl i dettes dybdepunkter, for at hindre indespærring af evt. vand i krybekælder.
Disse huller skal overalt være placeret under overfladen af reguleret terræn i og
udenfor krybekælder. Vedr. tørholdelse af krybekælder, se tillige afsnit 3.
7.3.7.
Støbning
Støbning mod frossent underlag må ikke forekomme. Støbeskel skal være rene og
vandmættede, men overfladetørre inden støbning af ny beton.
Armering, foringsrør, forankringselementer og indstøbningsdele må ikke forskubbes
eller lide overlast under vibreringen.
7.3.8.
Støbeskel
Støbeskel i dobbelt ydervægge, renses og udføres som vandtætte støbeskel.
7.3.9.
Betonens beskyttelse i hærdeperioden
Frie overflader skal beskyttes mod kritisk udtørring og konstruktionen som helhed mod
skadelige temperaturpåvirkninger.
7.3.10.
Støbeforskalling
Materialer der anvendes til forme, må ikke kunne skade betonen.
Behandling af forme må ikke bevirke misfarvning af synlige betonoverflader eller på
anden måde have skadelig virkning.
Alle udadgående vandrette, og lodrette synlige kanter, hvor andet ikke fremgår af
tegningsmaterialet, affases ved indlægning og trekantlister af 20 mm bredde i formene,
med mindre andet er angivet.
Dækforskalling udføres med pilhøjde, svarende til 1/400 x spændvidden.
7.3.11.
Placering i form
Armeringen skal fastholdes på en sådan måde, at dens placering i den endelige
konstruktion er i overensstemmelse med de angivne krav. Foranstaltninger til
fastholdelse af armeringen må ikke forhindre god omstøbning af armeringen.
Armeringen skal før støbning, være uden løs rust, olie, jord, snavs, mørtel mv.
Armeringen må ikke placeres eller nedstikkes i beton, der er udtømt i form, medmindre
forsvarligheden heraf kan dokumenteres. Det skal sikres, at armeringsstængerne er
tilstrækkeligt fastholdt mod bevægelse under støbningen
7.3.12.
Afformning
Afforskallingen skal foretages på en sådan måde og på sådant et tidspunkt, at
konstruktionen ikke beskadiges eller får større deformationer end forudsat.
Formhuller udstøbes straks efter afformningen.
Formhuller i dobbeltydervægge udføres vandtætte.
7.3.13.
Reparation og finish
Ved valg af materialer og udførelsesmetoder for reparation og finish skal det
dokumenteres, at krav til konstruktionens holdbarhed og funktion opretholdes.
side 5
7.3.14.
Transport og opbevaring
Transport og opbevaring af armeringsstål på arbejdsplads skal ske således, at
mærkning er tydelig og sammenblanding af dimensioner og ståltyper undgås.
Armeringen må ikke beskadiges, og den skal holdes fri for stoffer, som kan ødelægge
denne eller betonen, samt forringe vedhæftningen mellem armering og beton.
7.3.15.
Til indvendige synlige betonflader
anvendes glat forskalling i stål, finér eller lignende.
7.3.16.
Overflade for indvendige betonvægge og lofter
Overfladerne skal være færdige til maler, d.v.s. at de skal opfylde de forudsætninger for
synligt beton: se under malerafsnittet.
Hvis de rå betonoverflader ikke opfylder ovennævnte krav, skal de behandles ved
udsætning med cementmørtel og slibning med carborundum sten eller ved hjælp af
sandspartling, til den ønskede overflade er opnået.
7.3.17.
Med henblik på overholdelse af kravene i punkt 7.3.16
skal tilsynet og betonentreprenøren foretage følgende:
Når den første væg h.h.v. det første dæk er afforskallet, udvælger og afmærker man i
fællesskab et felt på ca. 10 m2, der har udseende som, efter eventuel efterbehandling,
opfylder kravene i punkt 7.3.16
Ved tvivlstilfælde i det efterfølgende arbejde i bygningen har man disse felter som
grundlag for bedømmelsen.
7.3.18.
7.3.19.
Tolerancer
a)
Vægflader må maksimalt afvige 5 mm fra lodlinjen, og hulheder, positivt og
negativt, målt ud fra en 2 meter lang retskede, må højst være 2 mm.
b)
Vægfundamenters placering må højst afvige 10 mm fra det teoretisk rigtige,
bestemt ud fra væggenes placering i forhold til modullinjer.
c)
Ingen vægdels placering må afvige mere end ± 10 mm fra den på tegningerne
viste teoretiske placering.
d)
Afstand mellem tværvægge (modulafstand) ± 10 mm.
e)
Bygningens bredde og totallængde ± 1 o/oo.
f)
Koter og etagehøjder ± 10 mm.
g)
Vægtykkelser ± 5 mm.
h)
Dæktykkelser:- 0 mm + 10 mm
Indstøbninger
a)
Ankerskinner.
b)
Beslag.
c)
Fundamentselektrode.
d)
El-installationer.
Indstøbningsdele samt beslag skal være fikserede, så deres placering fastholdes efter
anbringelse og ved udstøbning af betonen sådan, at den tilsigtede placering i
konstruktionen opnås.
side 6
7.3.20.
Huller for gennemføring af installationer
Der udspares de på tegningerne viste huller og udføres den viste ekstraarmering om
store huller.
Tilstøbningen af huller i dæk og vægge efter endt rørmontage etc., foretages af murer,
og er beskrevet udført under afsnit 8.
Huller i fundamentsvægge der er foreskreven udstøbt efter endt rørmontage foretages
af betonentreprenøren.
Ved huller i dæk med areal større end 0,1 m2, der skal tilstøbes efter endt rørmontage
etc., skal dækarmeringen føres ubrudt igennem.
Hvor armeringen klippes, og ekstraarmering ikke er angivet på tegningerne, indlægges
en ekstra armering omkring hul eller udsparing, svarende til den overklippede. Denne
armering forsynes med de nødvendige stødlængder
(armeringslængde = hulside + 2 x stødlængde).
Udsparinger i fundamenter for vand- og kloakstik tilstøbes ikke, hvor dette på
fundamentsplanerne ikke er udtrykkeligt anført.
7.3.21.
Udlægning af isolering i dækforskallingen for dæk over krybekælder, samt
opsætning af isolering mod fundamentsvægge i krybekældre.
Udlægning af isolering i dækforskallingen for dæk over etage 1 i pulterum, affaldsrum
og cykelrum, samt opsætning af isolering mod betonvægge i samme rum.
100 mm mineraluldsisolering udlægges i dækforskallingen over krybekælder i omfang
som beskrevet ovenfor. Isoleringen fastholdes af isoleringsdybler der indstøbes i
betondæk.
Der opsættes 100 mm mineraluldsisolering mod fundamentsvægge, svarende til en
pladebredde (600 mm) fra underside dækisolering. Isoleringen monteres med
isoleringdybler, der indbores i fundamentsvæggene.
Antal isoleringsdybler der skal anvendes pr. m2 er iht. leverandørens anvisninger.
7.3.22.
Ankerskinner
Der monteres ankerskinner i alle dækforkanter langs facader og gavle, samt i
betonvægge i øvrigt, hvor det fremgår af tegningsmaterialet.
7.3.23.
Elementtrapper
Udføres i henhold til tegningerne samt leverandørens anvisninger og forskrifter.
Der udføres de på tegningerne viste udsparinger i vægge for oplægning af
elementerne. Udsparingerne udstøbes efter montering af elementtrapperne.
7.3.24.
Der udføres betonkonstruktioner i terræn i omfang og udførelse, som vist på tegn. I 100
og I 201.
7.3.25.
Fugtisolering af vægge mod jord/opfyld
Efter reparation af betonstøbningen samt samtlige fundamentsvægge på den mod jord
vendende side stryges 2 gange med koldtflydende asfalt af anerkendt fabrikat.
(asfaltemulsion må ikke anvendes).
Efter første strygning skal alle flader nøje gennemgås med tilsynet, og eventuelle
reparationer
side 7
foretages. Først herefter udføres anden strygning.
Fugtisolering udføres ved vægge op til 100 mm under fremtidig tilfyldning i krybekælder
og udvendigt terræn.
7.3.26.
Fjeldbolte
Der anvendes SikaGrout 210 mørtel til forankring M16 gevindstænger i fjeld.
Borehullets diameter skal for mørtlernes vedkommende normalt være 6-12 mm større
end boltens, dels af placeringsmæssige og dels af afhærdningsmæssige hensyn.
Hullerne renses for borestøv.
Bolten placeres i dybe huller ved hjælp af maskindrevet værktøj, der samtidig med
vibrationerne befugter (primer) bolten og borehullets vægge.
Borehullets diameter skal for mørtlernes vedkommende normalt være ø40, dels af
placeringsmæssige og dels af udhærdningsmæssige hensyn. Hullerne renses for
borestøv før udstøbningen.
Der henvises i øvrigt til leverandørens datablad for SikaGrout 210 mørtel for yderligere
oplysninger vedrørende mørtelproduktet
side 1
Murerarbejde
8.
8.1.
MURERARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
8.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der normalt henhører
under murerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
8.1.2.
Arbejdet i hovedpunkter:

Isolerede afretningslag for klinke- og måttebelægninger

Støvbinding af betongulve

Vådrumsmembraner

Klinker på gulve

Fliser på vægge

Måtterammer i vindfang

Udstøbning af udsparinger samt pudsreparationer

Tilstøbninger
Arbejder i eksisterende Etape 1, 2 og 3 jf tegning A 080 – A 086:
8.2.
8.2.1.

Reparation af eksisterende klinkebelægninger

Vægfliser og gulvklinker i nye baderum

Afretningslag som underlag for gulvklinker i nye baderum

Vådrumsmembraner i nye baderum.
MATERIALER
Vand
skal være rent ferskvand, fri for bestanddele, der under nogen form kan reducere styrke
og beskaffenhed eller forårsage saltudslag.
8.2.2.
Cement til beton
Al beton skal fremstilles af rapidcement. Cementen skal opbevares tørt, beskyttet mod
regn og jordfugtighed. Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.2.3.
Grus til beton
Grus består af sand og sten. Ved sand forstås korn mindre end 4 mm. Stenenes
maksimale kornstørrelse må ikke overstige 32 mm til jernbeton og uarmerede, pudsfrie
vægge. Ved specielle tynde konstruktionsdele skal stenene være mindre. Til grovbeton
må stenenes maksimale størrelse ikke overstige 64 mm.
Grusmaterialerne skal normalt adskilles ved sigtning i en bunke sand og en bunke sten.
Bunkerne skal lagres hver for sig. Der kræves til gengæld ikke udført
kornkurveundersøgelse. Indtogtede materialer må uden sigtning anvendes som sand
side 2
Murerarbejde
henholdsvis sten, når sandet indeholder maksimalt 15% sten, og stenene indeholder
maksimalt 10% sand efter rumfang. Dette skal kontrolleres ved sigteprøve.
Sand og sten skal bestå af stærke, uforvitrede, uporøse bjergarter. Sand og sten skal
være fri for urenheder som fx. tang og humus, ler m.m.
Skærver må indeholde op til 4% stenmel.
8.2.4.
Armeringsstål
Glat armering, st. 37-2, type a i henhold til DS 411.
Karakteristisk flydespænding  235 MN/m2 for d < 16 mm.
Forankringsfaktor:
ca. 0,3
Bukkediameter:
2d for d < 12 mm
3d for d > 12 mm
Bemærk, at glat armering med d > 10 mm skal forsynes med kroge jf. DS411. I
tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen R for denne kvalitet.
Dansk kamstål, type b3 i henhold til DS 411.
Karakteristisk flydespænding  550 MN/m2.
Forankringsfaktor:
0,8
Bukkediameter:
3d for d < 12 mm
6d for d > 12 mm
I tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen Y for denne kvalitet.
8.2.5.
Bindetråd
Bindetråd skal være 1,5 mm udglødet jerntråd.
8.2.6.
Tilsætningsmidler
Fabrikatet af luftindblandingsmidlet skal godkendes af tilsynet. Der må ikke bruges
andre tilsætningsstoffer uden særlig tilladelse af tilsynet.
8.2.7.
Sand og grus
skal være rent, fri for muld, organiske bestanddele, salt, ler og lignende, samt være
med varierende kornstørrelser. Til afretningslag anvendes max. kornstørrelse 2 mm.
8.2.8.
Cement
Cement skal være Rapid-cement fra Aalborg Portland.
Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.2.9.
Saltsyre
Til afsyring skal anvendes syntetisk ren saltsyre.
8.2.10.
Fugtstandsende afdækning
Som støbeunderlag og murpap skal være Phønix tjærepap.
side 3
Murerarbejde
8.2.11.
Vådrumsmembraner
Vådrumssystem skal være MK-godkendt som smøremembransystem LIP VS 30.
Vådrumssystem udføres på alle gulve og vægge hvor der monteres klinke- og
flisebeklædning.
8.2.12.
Isoleringsmaterialer
Trykfast isoleringsmateriale som Rockwool terrænbatts i tykkelser som vist på
tegninger
8.2.13.
Gulvklinker
Klinker på gulve i baderum, personalebad, toiletter, rengøringsrum, skyllerum.
Fabrikat som EVERS, EVERSIGN ARKITEKT 297x 297 x 7 mm mat 6000 Grå,
skridsikkerhedsklasse A
Klinker i mellembygning rum 001, trapperum 002, vaskeri.
Fabrikat som EVERS, SANDSTONE 450 x 450 x10 mm 77423 Grigio, mat grå.
For beskrivelse af gulvklinker benyttet i bygning 1, se tegn. A.082 og A.083.
8.2.14.
Klinkeklæber og -fugematerialer
Skal være foreneligt med, og godkendt som del af vådrumssystemet.
Fugefarve til mørkegrå klinker er lys grå.
8.2.15.
Vægfliser
Fliser på vægge i baderum, personalebad, toiletter, rengøringsrum, skyllerum.
Fabrikat som EVERS, EVERSIGN ARKITEKT 97x 297x7 mm 9016, hvid
blank.
Fliser på vægge i køkken, tekøkken, aktivitetsrum.
Fabrikat som EVERS, EVERSIGN ARKITEKT 97x 97x7 mm 7500, grå
Sokkelfliser i baderum, personale bad, toiletter, rengøringsrum, skyllerum
Fabrikant EVERS, EVERSIGN ARKITEKT 97x 297x7 mm mat 6000 Grå.
Sokkelfliser i mellembygning rum 001, trapperum 002, vaskeri
Fabrikant EVERS, SANDSTONE 97 x 450 x10 mm 77428 Grigio, mat grå.
For beskrivelse af vægfliser benyttet i bygning 1, se tegn. A.082 og A.083.
8.2.16.
Stålrammer for gulvmåtter
Vinkelskinner 5x25x25 mm galvaniseret stål med skruehuller i vandret flange for
undersænket skruemontage til underliggende armeret pudslag. Beskrevet under
”smedearbejde” – monteres af murer.
8.2.17.
Støvbinder
Er vandglas som Sika Purigo-5S.
side 4
Murerarbejde
8.3.
8.3.1.
Generelt
Arbejdet udføres i henhold til tegninger, og i nøje overensstemmelse med fabrikantens
anvisninger.
8.3.2.
Afretningslag
I alle rum, hvori der udlægges isolerede afretningslag, udføres disse således af
overside af færdige gulvbelægninger her svarer til overside af færdige gulvbelægninger
i tilstødende rum, dog med fald i hele rummet mod gulvafløb i rum hvor der forekommer
gulvafløb.
I toiletter, forum, mellembygning, vaskeri, rengøringsrum og trapperum udføres
afretningslag til opnåelse af færdig, vandet klinkebeklædning med overside bindig med
omgivende lette gulve.
I vindfang udføres klinkebelagt felt, hvor der beregnes 22 mm forsænkning til måtte.
Afretningslag svindarmeres med Rio-net eller tilsvarende som udligningsforbindes af
elektriker.
Afretningslaget udlægges i blanding 1:3 og overfladen afrettes med retholt.
Efter afretning komprimeres ved håndkraft ved hjælp af en planke, der bruges som
stamper og trækkes på lederne.
Overfladen kontrolleres med retholt, eventuelle lunker fyldes, og der komprimeres igen,
indtil hele overfladen er plan og fri for lunker og så fast, at man kan træde på den uden
at sætte mærker.
Efter afretningen lades overfladen i ro 15-30 min, hvorefter den øverste våde slamhinde
i et millimeter-tyndt lag trækkes af overfladen med en gummiskraber.
Overfladen afrives herefter med f.eks. et murerpudsebræt, hvorefter den lades i ro en
kort tid inden glitningen, der kan udføres med stålglittebræt eller glittemaskine.
Så snart overfladen kan tåle det og senest efter et døgns forløb, skal slidlaget vandes,
og i mindst en uge skal overfladen til stadighed holdes våd, hvorefter denne afdækkes
med plastfolie i min. 2 uger for at undgå for hurtig udtørring.
Tolerancer:
Tolerance for planhed: Se under klinker.
Hvor der etableres fald mod afløb må dette på intet sted være mindre end 1%. Plane
gulvflader i rum med vandinstallationer må på intet sted have fald væk fra nærmeste
gulvafløb. Dette skal kontrolleres med vand før udførelse af klinker.
Uanset fald eller ej skal afretningen ligge i vage langs vægge.
NB! Afretningslagenes tykkelser er angivet på tegn. nr A090
8.3.3.
Vådrumssystem
Membranerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
8.3.4.
Gulvklinker
Udlægges på gulve iht. gulvplaner og rumtegninger
Klinkebelægning i vådrum oplimes og fuges i nøje overensstemmelse med anvisninger
givet af leverandør for vådrumssystem.
side 5
Murerarbejde
Ved alle tilslutninger mellem klinke på gulv og klinke på væg eller sokkel udføres
fleksibel fugetætning. Fugen udføres som vist i By og Byg anvisning 200 figur 28
eksempel B. Bemærk: Der skal anvendes sliptape bag fuge således denne alene
klæber til klinkernes kanter.
Tolerancer for færdige plane klinkegulve +/- 2mm på en 2 meter retskede. Tolerancer
for spring mellem 2 klinker er maksimum 1 mm målt lodret fra kant til kant.
Tolerancer for fald mod gulvafløb følger bestemmelserne for afretningslaget.
8.3.5.
Afdækning af klinkegulve
Klinkegulve skal afdækkes med hårde træfiberplader umiddelbart efter afsluttet
udlægning.
Afdækningen udføres af gulvlægger iht. SA afs. 15.
8.3.6.
Vægfliser
Opsættes på vægge iht. rumtegninger.
I Bo-enhedernes baderum samt i fællesbad opsættes fliser på alle 4 vægsider i fuld
rumhøjde.
I personalebad opsættes kun fliser på vægoverflader i bruseniche og på væg bag vask
og toilet.
Skårne fliser mindre end en ½ skal om muligt undgås. Fugebredden er 3 mm.
Fliselim, der påføres med tandspartel, skal opbevares frostfrit. Limen skal være frisk fra
fabrik (max. 1 år gammel). Der fuges ved rørgennemføringer og væg/gulv samt
væg/væg i hjørnesamlinger i farve som fugeprodukter.
Opsætning af vægfliser skal iøvrigt udføres i overensstemmelse med anmodninger i
SBI-anvisninger 180, Badeværelser, tungt badeværelse i ny bolig.
8.3.7.
Udføres hvor der forekommer gulvmåtter i vindfang som vist på tegn. nr. A040.
Ved fastgørelse til underlag skal placering af varmeslanger for gulvvarme i pudslag
iagttages, herunder ved valg af skruelængde.
8.3.8.
Slibning og støvbinding af betongulv
I rummene 119, 120, 121, 122, 123 og 124 afslibes betongulv til planhed +/- 3 mm på
en 2 meter retskede.
Efterfølgende påføres vandglas som arbejdes grundigt ned i overfladen med kost.
Overskydende vandglas som ikke opsuges skal aftørres omgående.
8.3.9.
Huller og indstøbninger
Murer udfører tilstøbning af alle huller og udsparinger i støbte konstruktioner efter
øvrige entreprenører, herunder indstøbning og understøbning af stål-beslag for
indvendige og udvendige trapper og ramper.
Omfang af udsparinger i betonkonstruktioner fremgår af betonkonstruktionstegninger
og tilstøbes af murer efter endt montage og/eller installationsføring.
side 1
Tømrerarbejde
9.
9.1.
TØMRERARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af SA afsnit 1.
9.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under
tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
9.1.2.
Arbejder i etape 4

Limtræskonstruktioner

Tagudhæng

Ydervægge

Dæk over bo-enheder 1.sal

Indvendige bærende træskelletvægge

Indvendige lette stålskelletvægge

Installationsskakte og rørkasser

Undergulv for gulvbelægninger

Faste gipslofter

Faste træbetonlofter

Nedhængte akustiklofter

Planker og håndliste i terrasser og gangbroer
Arbejder i eksisterende etape 1, 2 og 3
9.2.
9.2.1.

Brandsikring af gavl og tag på etape 3

Nedrivninger i forbindelse med ombygningsarbejder

Nye baderumsgulve

Nye indvendige skillevægge

Nye nedhængte lofter

Reparationer på eksisterende vægge, gulve og lofter
MATERIALER
Materialer til bærende konstruktioner
Alle materialer skal opfylde kravene i Dansk Ingeniørforenings norm for
trækonstruktioner DS 413, 4. udgave, november 1982 og Dansk Ingeniørforenings
norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983, samt alle heri angivne
rekommandationer, standarder, m.v. med de ændringer, der fremgår af nærværende
arbejdsbeskrivelse.
side 2
Tømrerarbejde
9.2.2.
Tømmer, planker, brædder og lægter
Træ til konstruktioner skal opfylde kravene til uklassificeret konstruktionstræ i henhold
til DS 413, 4. udgave 1982.
Tømmer må ikke være behæftet med vankant i større omfang, end at samlinger, beslag
og beklædninger mv. kan udføres og monteres korrekt.
Besavning skal endvidere være sådan, at der fås tilstrækkeligt brede flader til
forbindelser og beklædninger. Tømmeret skal have plane og på hinanden vinkelrette
sider uden vindskævhed samt være berørt af saven i hele sin længde og i mindst 2/3 af
sidens bredde. Tømmer skal leveres med mål svarende til Dansk Standard DS 146 og
må ikke være behæftet med bomkant i større omfang end at samlinger, beslag m.v. kan
monteres i henhold til projektet. Det skal være "ret", hvilket vil sige, at krumningen ikke
må overstige 1:400. Dog må indtil 5% af stykkerne i én leverance have en mindre, jævn
krumning i et plan på maksimalt 1:200.
Fugtighedsindholdet må ikke overstige 18% ved træets levering fra forhandler eller ved
indbygningen.
Før træ overdrages til malerbehandling, skal overfladen være fast, ren (slamfri) og tør.
9.2.3.
Høvlet træ og savskåret underlag for udv. Inddækninger m.v
Profiler fremgår af detaljetegninger
Ubenævnt træ til synlig udvendig anvendelse skal være af en kvalitet svarende til
usorteret (u/s), dvs. sorteringsklasse 1-4.
9.2.4.
Limtræ
Limtræ skal være af kvalitet L40 og leveret af virksomhed godkendt af Dansk
Ingeniørforenings Lamineringsudvalg (L-mærket).
Limtræet skal ved indbygning have et fugtindhold på 12% + 3% af tørvægten.
9.2.5.
Krydsfiner
Til bærende konstruktioner anvendes konstruktionskrydsfiner i henhold til DS 413,
pkt. 3.4 og tilhørende vejledning.
Krydsfiner skal være vandfast i kvaliteter som COFI-mærket Douglas Fir Plywood..
Plader i indv. vægge (v. vaske og radiatorer):
12 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
Plader som kantforstærkninger ved tagkanter mv, 21 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
Plader til gangbro i tagrum
21 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
De angivne kvaliteter er ved anvendelse af krydsfinér produceret i Canada. Ved
anvendelse af krydsfinér med anden oprindelse skal leverandør kunne dokumentere
som minimum tilsvarende kvalitet.
9.2.6.
Søm og skruer i konstruktioner
Skal være varmforzinkede til udvendigt brug. Der må ikke anvendes dykkere i
krydsfinér.
Hvor der ikke er foreskrevet andet, anvendes firkantede søm med karreret hoved og
længde = 2 x emnetykkelse + 25 mm.
Kamsøm skal være fa. BMF i dimension som angivet i projekt.
9.2.7.
Bolte
Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 4.6 efter DS/ISO 898-1.
side 3
Tømrerarbejde
Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsplader- og spændskiver.
9.2.8.
Gennemstiksankre
Skal være el- eller varmforzinkede eller rustfri.
Montage, herunder kantafstande, indboring, tilspændingsmoment osv. foretages i nøje
overensstemmelse med foreskrifter.
9.2.9.
Mellemlæg
Indpressede mellemlæg ved boltesamlinger skal være varmforzinkede stjernejern eller
bulldogmellemlæg med dimensioner som angivet i projektet.
9.2.10.
Beslag
Beslag er fortrinsvis de på ingeniørtegninger viste BMF sømbeslag i de angivne typer
og dimensioner.
Andre beslag skal være varmforzinkede. Stålkvalitet 37B efter DS/ISO 630.
9.2.11.
Taggennemføringer og taghætter
overdrages til tømrers opsætning fra VVS-udførende. Tømrer skal ved overdragelsen
sikre sig at alle nødvendige montageforskrifter er indeholdt i leverancen.
9.2.12.
Lim
Til indlimede bolte anvendes en 2 komponent polyurethan eller epoxylim som en af
følgende:
Sadofoss, Foss-than 2k 959 med hærder 956
Casco, Cascobond 1852 med hærder 1853
Ciba-Geigy, Araldit AW139 med hærder HV998
9.2.13.
Træimprægnering
Til imprægnering af tømmer direkte eller opklodset på/ved beton anvendes grøn
Cuprinol eller tilsvarende.
9.2.14.
Opklodsninger til konstruktioner
Brikker til opklodsning af konstruktioner kan udføres i konstruktions-krydsfinér. Alle
brikker som er i kontakt med beton skal være dyppet i træbeskyttelsesolie med
fungicider.
9.2.15.
Dampmembran
er som klar Monarfol 0,25 mm, med indstøbt armering.
9.2.16.
Varmeisoleringsmaterialer i facader, vægge og loft
Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 eller
bedre, i rulleform som Rockwool A rullebatts eller Isover 37. Dimensioner er anvist på
tegninger.
Hvor der i indvendige vægge er foreskrevet "mineraluld" kan der frit vælges mellem
ovenstående produkter.
side 4
Tømrerarbejde
9.2.17.
Varmeisoleringsmateriale ved brandskel
Til varmeisolering udfor brandskel anvendes temperaturstabil ubrændbar formstabil
isoleringsplade som Rockwool BD-60 Flexi Batts.
9.2.18.
Tråd til fastholdelse af isolering
Skal være 2 mm galvaniseret jerntråd.
9.2.19.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
9.2.20.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
9.2.21.
Fugemateriale
Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer.
9.2.22.
Vindspærre
Er overalt som Cembrit 9 mm Internit windstopper.
Samleprofiler DE-Flex 12 og 13
Skruer er DE-Flex til træ
9.2.23.
Brandisoleringsplade
Knauf Fireboard 25 mm
Anvendes som brandisolering af stålsøjler indbygget i facadevægge i mellembygningen
9.2.24.
Facadeplader, 8 mm fibercementplader
Udvendig klinkebeklædning er som Ivarsson, 10 x 190 mm Ivarplank Smooth med
farve antrazit.
Beklædning i vinduesbånd er pladebeklædning som Ivarsson Frontline Natura 8 mm i
farve hvid.
Overfladen skal være imprægneret mod saltudslag og skårne kanter skal imprægneres
fra fabrik.
Tilbehør:

Imprægneringsvæske som foreskrevet af facadepladeleverandør, til
imprægnering af pladsskårne pladekanter.

4,8 x 38 mm rustfri træskrue med fladt, rundt hoved, Torx T20 kærv med
indfarvet skruehoved, med EPDM-gummirondel, som foreskrevet af
facadepladeleverandør. Regningsmæssig udtræksstyrke for skrue i træ =
390 N

EPDM-fugebånd på underlag af træ 45x58 mm trælister for
klinkebeklædning og 22x58 mm trælister for pladebeklædning
side 5
Tømrerarbejde
9.2.25.
Stålskelet til indvendige pladevægge
Alle skinner mod omgivende bygningsdele skal være i dimension som angivet på
tegninger og med præmonteret 4 mm polyethen som Gyproc type SKP eller Danogips
type SKP.
Rigler/stolper, hjørnestolper, forstærkningsstolper og øvrige dele til skelet skal være fra
samme sortiment som de valgte skinner.
9.2.26.
Gipskarton på vægge
Til indvendige vægge og indvendig beklædning af facadevægge anvendes 2 lag 13 mm
gipskarton med forsænket kant til spartling, som Gyproc Normal GN 13 eller Danogips
13/1200 A1
Til vægflader der vender mod toiletrum, forrum til toiletter og samt teknikrum anvendes
vådrumsplade som Gyproc Robust Vådrumsplade GRIE 13 eller Danogips 13/900 H1.
Brandgips 15 mm type F1 ved eksisterende gavl i linie 19, hvor denne ændres til
brandvæg
9.2.27.
Afslutningsprofiler
Ved alle udadgående hjørner udføres galvaniseret hjørnebeskyttelsesprofil til spartling
som Gyproc HS 29 eller Danogips HSK. Bemærk at dette tillige er gældende ved
vinduer i lette facadevægge, idet der ikke efterfølgende opsættes indfatninger i træ.
Ved alle pladekanter som vil fremstå synlige med fugesamling til anden bygningsdel
udføres galvaniseret kantskinne til spartling som Gyproc eller Danogips KS13.
9.2.28.
Indvendig bærende træskillevæg, jf. vægtype A
Dobbelt træskelletvæg med min lyd- og brandkrav på 52dB, BD90
9.2.29.
Indvendig ikke bærende stålskelletvæg, jf. vægtype B
Dobbelt stålskelletvæg med min lyd- og brandkrav på 52dB, BD90
9.2.30.
Enkeltsidet gipsskillevægge iht tegning A 090 og A 091
9.2.31.
Lofter generelt
Typer, forekomster samt opsætningsprincipper fremgår af loftplaner tegn. nr. A.041A.044.
9.2.32.
Akustiklofter
Som Ecophon Focus Ds. For pladestørrelser og omfang, se loftsplaner.
Lofter monteres med Connect vinkelkant langs vægge.
9.2.33.
Træbetonlofter
25 mm Troldtekt Akustik Plus med 40mm isolering på bagsiden , grå natur, fin struktur
(1,5 mm spån), 600x1200 mm
Fast montering på 45 x 95 brædder med indfarvede montage skruer. Plader tilskæres
og der udføres 5 mm skyggenot langs alle kanter.
side 6
Tømrerarbejde
9.2.34.
Fast gipsloft
Glat fast 2 x 13 mm gipspladeloft til malerbehandling.
9.2.35.
Gulvstrøer til lette gulve
Er finérlaminerede styrkeklasse L40 som Kerto Gulvstrø 40x39 mm. Der skal regnes
strøafstand max. 400 mm samt ekstra strø langs alle rums vægge.
Leverandør: Moelven Danmark A/S, www.moelven.dk
9.2.36.
Opklodsninger til lette gulve
Brikker til opklodsning af gulvstrøer skal udføres som bløde brikker ca. 120 x 120mm
som sammenlimet 12-15 mm blød træfiberplade og 12 mm konstruktions krydsfinér,
dyppet i træbeskyttelsesolie med fungicider. Ovenpå bløde brikker kan anvendes hårde
kiler.
Der skal regnes opklodsningsafstand på max. 440 mm.
9.2.37.
Gulvplader til linoleumsbelægninger
Omfang iht. gulvplaner A 040.
Gulvplader er 22 mm gulvspånplade til udlægning som bærende undergulv med fast fér
og not på alle 4 sider til sammenlimning ved lægning, som Spaandex Gulv V20.
Leverandør: Novopan træindustri A-S, www.novopan.dk
9.2.38.
9.2.39.
Terrasser og gangbroer
Underlag for gangplanker
95x95mm høvlet fyrretræ
Gangplanker
45x117 mm rettet og høvlet fyrretræ
Stålsløjfe
5x30mm (kun på terrasse)
Håndliste på værn
40x60 mm formskåret håndliste i Jatoba
Materialer i øvrigt
Som ikke er beskrevet i ovenstående, men er nævnt i forbindelse med arbejdets
udførelse eller forekommer nødvendige for opnåelse af det foreskrevne endelige
resultat, leveres også i tømrerentreprisen og skal svare til gode handelsvarer fra
anerkendte fabrikker.
9.3.
9.3.1.
Alment
Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og i henhold til tegninger, beskrivelse og
DS 413.
Det skal påses, at de bestræbelser, der ved planlægningen er udvist for at få bygningen
tæt, bliver efterkommet ved overlæg af membraner, stopning og fugning m.m. Hvor
gennembrydning af membran er nødvendig, tætnes der omhyggeligt med tape.
9.3.2.
Afsætning og opmærkning
af koter og systemlinier udføres af tømrerentreprenøren til brug for samtlige
fagarbejder.
Opmærkningen udføres ved tydelig påmaling af undergulve, søjler og vægge.
side 7
Tømrerarbejde
Tømreren sørger for alle nødvendige afmærkninger og hulafsætninger i beton for eget
arbejde. Indstøbninger er beskrevet under betonarbejdet og udføres af
betonentreprenøren.
9.3.3.
Generelle krav til facader
Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet
etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved
gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. Prøvning af luftskifte sker på grundlag
af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af
luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af
ventilator.
9.3.4.
Trækonstruktioner
Skal udføres i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413.
Tømreren er ansvarlig for konstruktionens forsvarlige afstivning/afsværtning under
arbejdets udførelse.
9.3.5.
Træsamlinger
Samlinger skal udføres således, at forbindelserne bliver tætte og effektive.
Alle beslag, der hindrer en plan beklædning, nedstemmes i konstruktionen.
Ved samlinger skal berøringsflader være plane. Stød udføres således, at
konstruktionsdele ikke svækkes. Boltesamlinger skal overalt passe stramt om boltene.
9.3.6.
Afretning af tømmer
Alt tømmer afrettes på sider, der skal beklædes eller forskalles.
9.3.7.
Bindingsværk
De på tegningerne viste stolpeplaceringer er retningsgivende for udførelsen af de viste
ind- og udvendige overfladers afslutninger mod sokkel, tagudhæng, gulv og loft samt
ind- og udadgående hjørneløsninger.
Tømmeret skal være i så hele stykker som muligt, og alle stykker skal have mindst 2
fastgørelser.
9.3.8.
Sømforbindelser
Udføres som angivet i DS 413.
Sømplaceringen skal være omhyggelig og i nøje overensstemmelse med tegningerne
for at undgå revnedannelser i træet.
Hvor intet andet er angivet, skal sømbeslag udsømmes fuldt ud med ks 40/40.
9.3.9.
Bolteforbindelser
Alle boltesamlinger udføres med stram tilpasning, og der efterspændes, når udtørring
har fundet sted.
Ved indpressede mellemlæg skal sammenpresningen foretages med specialværktøj til
tæt sammenpresning af træet og må ikke foretages med den for boltesamlingen
nødvendige bolt.
9.3.10.
Franske skruer
Der skal forbores for skruen i hele dens længde.
side 8
Tømrerarbejde
For skaftet forbores med bordiameter lig skaftets diameter. For gevindlængden forbores
med bordiameter lig 0,7 gange skaftets diameter.
Skruen skal skrues i det for gevindlængden borede hul med nøgle, ikke ved inddrivning
med hammer.
Sæbe eller andet ikke-oliebaseret smøremiddel, der ikke skader træet, kan anvendes
på skruen eller i hullet for at lette montagen.
9.3.11.
Indlimede bolte
Udføres i henhold til pjecen Indlimede Bolte fra Træbranchens Oplysningsråd, 1.
udgave, 1987. Alle limede samlinger udføres på fabrik af leverandøren inden levering.
Til indlimede gevindstænger benyttes epoxy eller polyurethan lim med
indlimningslængder som anført på ingeniørtegninger.
9.3.12.
Stålbeslag
Stålbeslag skal svejses på fabrik af svejsere med certifikat til svejsning i det
pågældende materiale og de pågældende dimensioner. Samtlige svejsesømme skal
lukkes.
9.3.13.
Isolering med mineraluld
Isoleringen tilpasses overalt omhyggeligt, således at samlinger og tilslutninger mod
andre materialer bliver tætte.
Tildannelsen af isoleringsmaterialet skal ske med et skærende værktøj. Materialet skal
have 1-2% større bredde/længde end det mellemrum, hvori det skal indsættes.
Hvor isoleringen ligger i flere lag, skal samlingerne forskydes for hinanden.
Fastholdelse af mineraluld udføres med jerntråd pr. 300 mm.
9.3.14.
Vindskærm
Windstopper opsættes med skrueafstand i henhold til leverandørens anvisninger.
Plader som beskadiges under eller efter opsætning må ikke søges repareret men skal
udskiftes med nye plader.
Alle pladekanter ved stød som ved huller og afslutninger skal beskyttes med de
foreskrevne profiler. Alle steder hvor en samling mellem profil og plade vender en
åbning opad skal der limfuges mellem plade og profil.
Profiler skrues til plader og underlag efter leverandørens anvisninger.
9.3.15.
Stopning
Overalt mellem trækonstruktioner stoppes tæt og fast fra begge sider med fugefilt.
9.3.16.
Fugning
Udføres overalt, hvor det er vist i projektet samt, hvor man normalt foretager fugning for
at forhindre vandindtrængning og luftgennemgang.
Før fugning foretages, primes underlaget, og der monteres fugeunderlag i passende
dimension. Den indvendige fuge skal slutte tæt til membran og konstruktioner.
9.3.17.
Dampmembran
Ved opsætning af dampmembran skal det påses, at der udføres klemte samlinger
overalt. Ved vindues- og døråbninger føres dampmembran ud i lysninger, så den
danner underlag for senere fugning. Det samme gælder ved øvrige tilstødninger.
side 9
Tømrerarbejde
9.3.18.
Facadeplader
Underlaget skal danne en plan anlægsflade for facadeplader og det skal kontrolleres at
alle søm- eller skruehoveder er undersænkede.
Der monteres EPDM-fugebånd på alt underlag af træ. Fastgørelse af fugebånd tjener
kun som en midlertidig fiksering indtil facadeplader er monteret og kan udføres med
galvaniserede eller rustfri hæfteklammer eller søm, i bunden af fugebåndet (ikke over
vulster). Det skal sikres at fugebåndet ligger tæt og plant til træunderlaget.
Der anvendes 100 eller 120 mm bredt EPDM-fugebånd til underlag for pladestød og 60
mm bredt EPDM-fugebånd til mellemunderstøtninger.
Til indvendige og udvendige hjørner anvendes 150 mm bredt EPDM-fugebånd.
Indbygning af fugebånd skal ske i henhold til leverandørens anvisninger
Forarbejdning af facadeplader
Plader skal i videst muligt omfang leveres skåret på fixmål fra fabrik, således at
forarbejdning på byggeplads minimeres. Pladekanter skåret på byggeplads skal
imprægneres iht. leverandørens anvisninger.
Alt skære- og borestøv skal fjernes fra plader umiddelbart efter forarbejdning med en
blød børste eller klud. Fugtigt støv på pladerne skal undgås og må under ingen
omstændigheder tørre ind på pladen, da det kan føre til misfarvning og ødelæggelse af
overfladen.
Montering af facadeplader
For at minimere variationer i den færdige overflade skal der så vidt det er muligt
anvendes plader fra samme leverance på det enkelte facadefelt.
Facadeplader monteres med den af leverandøren foreskrevne skrue, med
kantafstande, skrueafstande og placering af skruer i henhold til leverandørens
anvisninger.
Rengøring af facadeplader
Det indskærpes at pladeleverandørens forskrifter for håndtering af skære- og borestøv
følges nøje.
Plader skal rengøres samme dag de er monteret, og der skal udføres en slutrengøring
af hele pladearealet inden aflevering.
Plader med støv eller kalkslør på overfladen vil ikke blive accepteret, og vil blive
forlangt rengjort eller udskiftet.
9.3.19.
Vandnæser og inddækninger omkring vinduer m.v
Leveres iht. SA afs. 13 blikkenslager, monteres af tømrer.
Inddækninger udføres i bukket 2mm pulverlakeret aluminium i samme farve som
facadebeklædningen, der tildannes efter prøver på tilhørende træprofiler. Tømrer
monterer inddækninger med rustfri syrefaste skruer.
9.3.20.
Gipspladevægge
Opsætning af gipskarton udføres i henhold til tegningsmaterialet og leverandørens
anvisninger. Synligt paplag skal være glat, helt og uden oprivninger og skader af nogen
art.
Rækkefølge for pladernes opsætning skal ske efter samråd med installationsudførende.
På alle synlige kanter og hjørner udføres de beskrevne beskyttelsesprofiler.
side 10
Tømrerarbejde
Tolerance for den færdige vægflades planhed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt.
Tolerance for synlige kantafslutningers rethed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt.
Samlet tolerance for afvigelser fra lodret er 5 mm udmålt lodret fra væggens bund til
top.
Alle vægflader afleveres til maler for ilægning af strimler, spartling og maling.
Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til
tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden
gipspladevæg, betonvæg, betonsøjle eller et gipspladeloft udfører maler acrylfuge max.
4 mm, og hvor en gipspladevæg støder et snedkerparti udfører snedker synlig fuge.
Grænsedragning mellem tømrers og malers arbejde vedr. de færdige overflader
fastlægges til at følge retningslinierne i publikationen "Hvor går grænsen" 2. udgave
2003, Dansk Byggeri, Malerfagets Oplysningsråd, Gyproc og Danogips.
De i ovenstående publikation viste retningslinier for affasning af kortkanter mm. skal
følges.
9.3.21.
Underlag for installationer m.v.
Tømrer udfører diverse løsholter, underlag og pladeforstærkninger i vægge for
fastgørelse af døre, vinduer, sanitet, installationer m.v. Arbejdet skal tilrettelægges i
samarbejde med de relevante fagentreprenører.
9.3.22.
Indvendig væg om spindeltrappe
Udføres som Danogips eller Gyproc systemvæg med stålskellet og
gipspladebeklædning.. Montering af plader på buet indvendig side udføres iht
leverandørens anvisninger for montering af gipsplader på buet underlag.
9.3.23.
Indvendig bærende træskelletvæg, vægtype A
Udføres på 1. sal mellem bo-enheder og gang og skal overholde lyd- og brandkrav til
lejlighedsskel . Omfang fremgår af etageplaner og snit. Konstruktion fremgår af tegning
A 090, A 091 og A 092
Væggene udføres som dobbeltvæg med forskudte stolper og 2 pladelag på hver side.
På den ene vægside monteres 12 mm konstruktionskrydsfiner.
NB! På vægflader mod vådrum anvendes vådrumsplade.
9.3.24.
Udføres i omfang som angivet på etageplaner og i konstruktion som angivet på tegning
A 090 og A 091
9.3.25.
Terrasser og gangbroer
Udføres i omfang som angivet på gangbrotegninger a 063- A 065
Omfatter udlægning af gangplanker inkl. underlag på alle udvendige terrasser og
gangbroer.
På opholdsterrasse med underliggende beboelse og vaskeri udføres brandsikring af
undersiden ved montering af stålsløjfe i samlingen af gangplankerne.
Endvidere udførelse af håndliste i træ på alle værn.
Den bærende stålkonstruktion udføres under SA afsnit 14 smedearbejde.
side 11
Tømrerarbejde
9.3.26.
Dæk over bo-enheder 1.sal
Udføres som isoleret træbjælkelag over bo-enheder på 1. sal.
Ved konstruktionsopbygning skal det sikres at brand og lydkrav til lejlighedsskel kan
overholdes
9.3.27.
Gangbro i tagrum
Udlægges i de 3 tagrum på overside bjælkelag som underlag for
ventilationsinstallationer. Gangbroen udlægges i 2 finerpladers bredde i hele
tagrummets længde.
9.3.28.
Træbetonlofter
Udføres i h.t loftplaner samt leverandørens montagevejledning.
Pladerne opsættes med gennemgående skruemontage i underlaget.
Ved stød mod bygningsdele skæres kanter med rene og rette snitflader, og åbne fuger
skal fremstå med ens og max 5 mm afstand til tilstødende bygningsdel.
Det skal påses, at leverandørens anvisninger vedr. håndtering, opbevaring og
montering nøje følges, idet forkert behandling kan medføre senere drys fra loftpladerne.
Tømrer skal udføre hultagning for ventilationsarmaturer og øvrige installationer der ikke
er forberedt fra leverandør. Hultagningen skal ske i samråd med installationsudførende.
Ved huller hvori monteres materiel med dækkapper må hullets kant ikke være synlig
efter montage af materiellet. Ved hultagning til materiel uden dækkapper skal kanter
fremstå med rene snit og med ens afstand på max 5 mm til materiellet.
9.3.29.
Akustiklofter
Opsætningen skal følge leverandørs anvisninger, specielt hvad nedstropningers antal
og fordeling af disse angår.
Hvor der i lofter udskæres for armaturer, udføres forstærkninger for disses ophæng. Fx
i form af tilskårne brædder udlagt på loftsystemets bæreskinner.
9.3.30.
Pladegulve til linoleumsbelægning
Før gulvarbejder indledes skal entreprenøren af egen drift sikre sig at de nødvendige
forudsætninger er til stede - herunder at bygningen er tør og varm. Opvarmning til over
30°C må ikke finde sted.
Der udlægges PE-dug på betondæk, hvor der efterfølgende udlægges pladegulve.
Strøer udlægges med max. afstand på 400 mm og med understøtning pr. 440 mm.
Langs vægge til 600 mm fra væg udføres supplerende strøer til max. afstand af 220
mm. Afstand mellem væg og første strø må ikke overstige 80 mm.
Strøers understøtninger er med blød brik nederst og der må ikke sømmes i den bløde
del af brikkerne. Under brikker udlægges asfaltpap til aflastning af dampmembran. Ved
strøsamlinger skal der udføres ekstra understøtning.
Ved dørsteder skal strøer føres ubrudt igennem. Hvis strøernes placering ikke tillader,
at de kan føres ubrudt igennem døråbninger, skal der her udlægges 1 m lange ekstra
strøer gående ca. 400 mm ind i hvert rum, således at der i hver døråbning er mindst 3
understøtninger for gulvplade.
Der udlægges 50 mm mineraluldsisolering mellem strøer.
Gulvplader udlægges i henhold til leverandørens anvisninger. Alle samlinger skal være
med fer og not og alle samlinger skal limes. Pladerne udlægges i forbandt på tværs af
side 12
Tømrerarbejde
strøer eller bjælker og skrues til disse med undersænkede skruer. Forsænkning for
skruer er minimum ½ mm og max 1½ mm.
Fugtindholdet i strøer og plader må højst være 12-14% ved udlægningen
Efter limsamlingernes afhærdning skal tømrer slibe alle samlinger for splint og
overskydende lim.
Tolerancer for gulvpladernes planhed efter lægning er +/- 2 mm på en 2 meter retholt.
Tolerancer for gulvpladernes afvigelse fra vandret er 4 mm målt på en vilkårligt udlagt 2
meter retholt. Forud for lægningen skal tømrer opmåle det betondæk som overtages.
Hvis der konstateres afvigelser fra vandret som gør det uhensigtsmæssigt at opretholde
bestemmelse om tolerance til vandret skal tømrer uopholdeligt kontakte bygherrens
tilsyn for aftale om eventuelle ændringer.
9.3.31.
Brandsikring af gavl og tag på etape 3
Jf tegning A 014 og A 021 udføres brandsikring af gavl og tag på eteksisterende etape
3 hvor ny mellembygning bygges sammen med eksisterende bygning.
Eksisterende bræddebeklædning og tagudhæng nedtages i gavlens fulde bredde
Der opbygges ny væg i stålskellet udfyldt med temperaturstabil mineraluld og beklædt
med gipsplader. .
Uden for mellembygningen føres væggen op til underside eksisterende tagflade og i
mellembygningen føres væggen op til underside af ny tagkonstruktion.
Uden for mellembygningen monteres afstandslister og ny brandtryk impregneret
bræddebeklædning.
I eksisterende bygnings tagrum udføres brandsikring af hele den tagflade der vender
mod nybygningen. Sikringen foretages ved montering af temperaturstabil mineraluld på
underside tagplade samt montering af gipsplader.
9.3.32.
Nedrivninger i forbindelse med ombygningsarbejder i etape 1+2+3
Jf tegning A 082 – A 086 foretages nedrivning af vægge, hultagning til nye
dørplaceringer samt optagning af gulvplader for etablering af nye baderumsgulve.
9.3.33.
Nye baderumsgulve i etape 1+2
Jf tegning A 082 – A 086 udføres underlag for etablering af pudslag til klinkegulve i nye
baderum.
9.3.34.
Nye indvendige skillevægge i etape 1+2+3
Jf tegning A 082 – A 086 udføres nye skillevægge og lukning af dørhuller i eksisterende
vægge
9.3.35.
Nye nedhængte lofter i etape 1+2
Jf tegning A 082 – A 086 udføres nye nedhængte lofter
9.3.36.
Reparationer på eksisterende vægge, gulve og lofter i etape 1+2+3
Jf tegning A 082 – A 086 udføres reparation på eksisterende overflader berørt af
ombygninger.
9.3.37.
Huller, udskæringer m. m. i lette konstruktioner.
Udføres af den entreprenør for hvis arbejde, der skal udføres huller eller udskæringer.
side 13
Tømrerarbejde
NB! Tømrer udfører huller for el- og vvs-armaturer i loftplader
9.3.38.
Efterreparationer
Alle efterreparationer i tømrerarbejdet udføres af tømrer, også efter andre
håndværkere. Bolteforbindelser m.v. skal i bygge- og garantiperioden med mellemrum
efterses og efterspændes efterhånden som træet tørrer ud.
side 1
Tagdækningsarbejde
10.
10.1.
TAGDÆKNINGSARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
10.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der normalt henhører under
tagarbejdets fuldstændige færdiggørelse.
10.1.2.
Arbejdet i hovedpunkter

Tagtrapezplader

Tagisoleringsarbejder

2-lags tagpapdækning

Inddækninger omkring taggennemføringer
Arbejdet omfatter alle leverancer og arbejdsydelser som er nødvendige for at de i
denne beskrivelse omtalte og på tegninger viste arbejder kan færdiggøres fuldstændigt
og korrekt. Alle biydelser, som hører med til arbejdets færdiggørelse er omfattet, uanset
om de ikke er direkte nævnt eller vist.
10.2.
10.2.1.
MATERIALER
Forskrifter
Dansk Ingeniørforenings Norm for Tyndpladekonstruktioner DS446, 2. udgave sept.
1984, incl. seneste normtillæg og DS 1063.1 Tagdækningsmaterialer
Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, lagring,
beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse mv. skal overholdes.
A/S Phønix anvisninger og forskrifter for papdækning i Grønland skal følges.
10.2.2.
Højprofilstålplader
Over nybygningen anvendes højprofilplader som Muncholm type EM-100R/825 med
tykkelsen t = 1,13 mm.
Over mellembygningen anvendes højprofilplader som Muncholm type EM-45/900 med
tykkelsen t = 1,13 mm.
For fastgørelse af højprofilstålpladerne anvendes de til underlaget egnet selvskærend
skruer, dog skal der forbores for skruer med underlag af træ.
Forslag til skruer er angivet på tegningerne, men leverandøren kan levere de til
underlaget egnet skruer med forelæggelse inde levering hos rådgiveren.
Tilsvarende skal der leveres boreskruer som BS 4,8x19 mm som skrues i pladerne pr.
500 mm ved overlap.
Ved hultagning/udveksling for f.eks. ventilationsgennemføringer anvendes de fra
leverandøren angivne standardløsninger for forstærkning samt udvekslinger. Endvidere
anvendes de af VVS-entreprenøren leverede udvekslinger som angivet på tegningerne
samt afsnit 21.
side 2
Tagdækningsarbejde
Leverandøren foretager alle beregninger af fastgørelsesbeslag, deres placeringer,
afstande, samt anvise lægningsmetode for trapezplader, kantforstærkninger mv.
Ved beregningen anvendes et karakteristisk vindhastighedstryk på 1,60 kN/m2 .
10.2.3.
Tyndplader i øvrigt
Galvaniseret 2 mm stålplade, stålkvalitet S355
Der leveres og monteres indskud og bukkede vinkler ved alle vederlag, grater,
kantafslutninger og vægtilslutninger:
10.2.4.
Dampspærre
Mellem isolerings underlag og toplag som: Rockwool Rocktæt dampspærre
10.2.5.
Tagisoleringsmateriale
På alle tagflader, som Rockwool Hardrock Energy 2- lags løsning med:
10.2.6.
•
180 mm Hardrock Energy - toplag
•
70 mm Hardrock Stålunderlag Energy - underlag
Fasthold af tagisolering
Til fasthold af såvel hardrock Plus Coatede toplag samt Hardrock Stålunderlag Energy
underlag anvendes som eksempelvis ISO-TAK PS 4.8 skruer med ISO-TAK Plus 48-3N
med tre tænder.
10.2.7.
Tagpap
Underpap som Phønix PF 3500 SBS, sort, banebredde 600 mm.
Overpap som Phønix PF 5000 SBS, sort, banebredde 600 mm.
10.2.8.
Forstærkningspap
Skal være Phønix PF 2500
10.2.9.
Klæber
Skal være Phønix varmeklæber.
10.2.10.
Strimling
Til strimling af samlinger i tagplader anvendes svejseunderpap PF 3500 SBS, tykkelse:
3 mm og bredde: 140 mm.
10.2.11.
Opbevaring af tagpap
Skal ske på overdækket lagerplads, så det sikres, at pappen holdes tør.
Rullerne skal stå på et plant underlag med max. 2 ruller over hinanden med x-finer eller
lignende som trykfordeling.
Et døgn inden pappen skal bruges, skal den opbevares i et varmt rum.
10.2.12.
Fugematerialer
Phønix tagfugemasse.
side 3
Tagdækningsarbejde
10.2.13.
Kantinddækninger på tagafslutningr
Phønix udførelse til Grønland, 1 mm aluminium med imprægneret klæbeflanger.
Samlinger stødes over samlestykker.
10.2.14.
Garanti
Entreprenøren skal yde minimum 10 års garanti for papdækningens tæthed og
holdbarhed.
10.3.
10.3.1.
UDFØRELSE
Varmttagskonstruktioner generelt
Leverandørerne af den samlede tagopbygning skal foretage alle beregninger af
dimensioner på fastgørelsesbeslag i underlaget, placering og afstande, samt anvise
lægningsmetode for trapez-tagplader, kantforstærkninger, tagisolering og tagpap.
Leverandørerne skal levere og anvise inddækninger og tætninger således at
tagkonstruktionen efter udførelse er tæt for indtrængning af enhver form for vand, vind
og sne.
10.3.2.
Højprofilstålplader
Montering samt oplægning og lægning af højprofilstålpladerne foretages efter
leverandørens anvisninger og foreskrifter.
I montagefasen udgør højprofilet en arbejdspladsform, der skal være så stærk, at
pladen ikke bukker, når man går på den.
Der udskæres i trapezpladen for ovenlys. Langs den udskårne kant udføres
kantforstærkninger.
10.3.3.
Lydisolering over skillevægge
Over skillevægge, og i en afstand på 0,5 m til begge sider af væggen, udfyldes
bølgebund og bølgetop med formstykker af Rockwool. Isoleringen fastholdes på
undersiden med tyndplade popnittet til underside trapezplade.
10.3.4.
Dampspærre på højprofilstålplade
Udlægges mellem det nederste og øverste lag tagisolering, med min 100 mm overlæg
der tapes. Dampspærren overside er mærket med Klasse 1 dampspærre. Den
mærkede overside skal ved udlægningen vende opad.
Samlingerne mellem dampspærrens baner skal udføres lufttætte og i øvrigt iht. TOR’s
anvisninger samt leverandørens forskrifter.
10.3.5.
Tagisolering
Isoleringspladerne udlægges helt tæt sammen og forskydes i forhold til hinanden.
Forskydningen skal foretages på pladernes korte led.
På stålunderlag udlægges langsiden på pladerne vinkelret på stålpladernes profilering.
Ved tag med stålunderlag, udfyldes bølgebunde og bølgetoppe over ydervægge med
mineraluldsisolering i en bredde på 75 cm målt fra yderside af ydervæg (svarende til en
pladebredde).
side 4
Tagdækningsarbejde
10.3.6.
Fastgørelse af tagisolering
Tagisoleringen fastgøres mekanisk ned i underlaget sammen med tagdækningen.
Til fasthold anvendes eksempelvis ISO-TAK selvskærende skruer.
De benyttede befæstigelsessystemer, skal være godkendt til formålet og forelagt
rådgiver inden udførelse.
Skiverne, som anvendes, skal være min 40mm i diameter og der skal være
teleskopskiver med en frigang på min 30mm, -dog max 50 % af isoleringens tykkelse.
Leverandøren af fastgørelser skal levere beregninger af antal og placering af
fastgørelser iht. DS 409/410. Fastgørelser skal udføres i henhold til anvisninger fra
leverandøren og Rockwool samt iht. DS409/410 og TOR.
10.3.7.
Tagpap
Underpappen fastgøres mekanisk og med overlæg iht. Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland.
Der udføres inddækninger ved taghætter, tagfod/stern og øvrige taggennemføringer.
Overpappen udlægges med min. 80 mm overlæg, vinkelret på tagfod og fuldsvejses til
underpappen.
Der må ikke forekomme samlinger i de enkelte tagbaner.
Der må ikke dannes sorte spor af tjære på tagfladen ved arbejdets udførelse.
Hele tagpapdækningen udføres nøje i overensstemmelse med Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland.
10.3.8.
Strimling
Skal svejses på underpappen på alle tagflader.
10.3.9.
Forstærkningspap
Udføres ved inddækninger af afkasthætter og ved spring i tagflader.
10.3.10.
Kanter og inddækninger
Inden overpap pålægges udføres alle tagprofiler og inddækninger. Profiler skal stødes
over samlestykker.
10.3.11.
Montage af taggennemføringer og hætter
Tagdækker udskærer huller i tagisolering og opbygger det fornødne underlag for
korrekt fastgørelse af taggennemføringer.
VVS-udførende opsætter taghætter og tagdækker udfører inddækninger , modfaldskiler
mv.
10.3.12.
Fugning
Ved samlingsdetaljer udføres tætning med fugemasse.
10.3.13.
Asfaltspild
På synlige forkanter af tagfod skal afrenses
side 1
Snedkerarbejde
11.
11.1.
SNEDKERARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
11.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger beskrevne ydelser til
opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under
snedkerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
11.1.2.

Vinduer

Ovenlysvinduer

Udvendige døre og glaspartier

Indvendige døre

Indvendige glaspartier

Lemme til krybekælder

Lemme til tagrum

Røglem i trapperum

Indfatninger og tilsætninger

Vindueshylder og gardinkasser

Håndlister på gange og gelændere/værn

Akustikfelter på overvægge

Fast inventar
11.2.
11.2.1.

Indvendige døre

Indfatninger og tilsætninger

Vindueshylder og gardinkasser

Fast inventar
MATERIALER
Materialer til snedkerarbejdet
Til alt snedkerarbejde skal for fyrretræs vedkommende anvendes træ efter DS/R 1030,
standardklasse II. Træet skal være lufttørret og senere tørret på tørrestue.
Fyrretræ anvendes, hvor intet andet er nævnt.
Træet skal være nøjagtigt høvlet og kehlet fuldstændig plant og alle profilerede karme,
rammer og lignende kontrakehles i samlinger.
Der anvendes træ i så store længder, at unødvendige og skadelige samlinger undgås.
Træets fugtindhold ved indbygning må ikke overstige en fugtprocent på 9 +/÷ 3.
side 2
Snedkerarbejde
Meget store og/eller løstsiddende knaster, harpikslommer, synlige revner, oprifter og
kutterslag må ikke forekomme.
11.2.2.
Transport og opbevaring
Snedkermaterialer skal snarest efter losning bringes under tag eller presenning,
omhyggeligt stablet og opklodset.
Materialer til snedkerarbejde, der skal stå blankt, skal særligt beskyttes mod
beskadigelse af enhver art.
11.2.3.
MDF-plader
Til tilsætninger, vinduesplader og inddækninger mv. skal være MDF (medium Density
Fiberboard) kvalitet Sylvapan K-plade, anvendelsesklasse 2, kvalitetsklasse EN 622-5.
HLS i de angivne tykkelser.
Alle synlige kanter udføres med kantlister.
Fabrikat: Junkers industrier A/S.
11.2.4.
Spånplader
Spånplader skal være Spåndex med glat overflade, i de angivne typer og tykkelser. Alle
synlige kanter udføres med kantlister. Spånplader må ikke indeholde formaldehyd.
Fabrikat: NOVOPAN Træindustri A/S.
11.2.5.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
11.2.6.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
11.2.7.
Fugemateriale
Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer.
11.2.8.
Beslag
Alt snedkerarbejde forsynes med beslag af god kvalitet i gangbare typer og i forsvarlig
styrke.
Alle udvendige beslag skal være varmtforzinkede eller parkeriserede. Småbeslag af
jern skal være blødstøbte.
Alt forniklet eller forkromet beslag skal være af metal. Beslag fremstillet af legeringer af
hvidbronze må ikke kunne oxydere.
Fabriksfremstillede snedkerelementer skal, hvor intet andet er nævnt, være forsynet
med fabrikkens standardbeslag, idet entreprenøren bærer det fulde ansvar for, at de
anvendte beslag er egnede til det pågældende formål.
11.2.9.
Søm
Hvor intet andet er nævnt, anvendes firkantede stifter eller søm med forsænket,
karreret hoved og tilsvarende dykker i en til den pågældende anvendelse forsvarlige
dimension. Stifter i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
side 3
Snedkerarbejde
11.2.10.
Skruer
Skruer til samlinger og til fastgørelse af beslag skal være i dertil afpassede
dimensioner. Skruer i samlinger i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes skruer af tilsvarende materialer og
behandlet ligesom det pågældende beslag.
11.2.11.
Lim
Til alt "blankt" arbejde, der skal behandles eller lakeres, anvendes ren snedkerlim, der
ikke må indeholde fedt eller syre.
Til alt udvendigt arbejde anvendes CASCOFEN 1701.
Til øvrigt arbejde anvendes kunstharpikslim.
11.2.12.
Generelle krav til vinduer og vinduessfacader
Vinduesfacader, vinduer og udvendige døre skal som udgangspunkt opfylde kravene
beskrevet af VinduesIndustrien i ”Tekniske bestemmelser 7. udgave, rev. 1. december
2008”.
For lufttæthed klassificeres vinduesfacader i henhold til DS/12207, ved et gennemsnit
af måling ved over- og undertryk på 1.600 Pa
For vandtæthed klassificeres vinduesfacaderne i henhold til DS/EN12208, ved et
overtryk på 1.600Pa
Tæthedsprøvning skal udføres i henhold til DS/EN 1026 for lufttæthed og DS/EN 1027
for vandtæthed.
11.2.13.
Beslåning, vinduer
Skal være dimensioneret til svær belastning - institutionsbrug.
Eventuelt synlige beslagdele skal overfladebehandles som omgivende ramme.
Greb skal udføres i matslebet aluminium. Fabriksstandard.
11.2.14.
Glas
Ruder skal være 3-lags termoruder med argonfyldning og en blød
lavemissionsbelægning eller tilsvarende til opfyldelse af minimum varmeisolerende
egenskab: U værdi = 1,0 W/m2K. Afstandsprofil/spacer mellem glas skal være med lav
kuldebro som "warmedge".
Glas i ruder skal udover dette leve op til de på tegningerne angivne specielle krav for
personsikkerhed
Udover de i partierne isatte glas skal der til driftherre afleveres en ekstra rude pr.
rudeformat/type
De på facadetegninger markerede partier forsynes med sikkerhedsglas som
hærdet/lamineret.
11.2.15.
Udvendige vinduer V1-V10
Som VELFAC type 200i
Vinduespartier med faste og gående rammer med 90mm karm, Rammedimensioner
samt formater som angivet på vinduesoversigt tegn. nr. A 050
Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier samt partiernes
befæstigelse til underlaget og samling af partier som skal samles på byggeplads.
side 4
Snedkerarbejde
Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk
vindtryk som angivet i kapitel 1.
Vinduer udføres med type 3 fals (til 15mm indfatninger), type 50-800 påforing under
bundkarm og et ekstra tætningsbånd.
Der benyttes Velfac montagebeslag til fastgørelse af vinduet i sider, top og bund.
11.2.16.
Udvendige dørpartier UD1-UD3
Leverandør som SCHÜCO system FW50+HI.iht tegning A 051
Kuldebroisolerede aluminiumprofiler og tilhørende komponenter Evt.
profilforstærkninger udføres skjult i profilhulkammer.
Alle tilslutninger udføres med EPDM dug som vind og vandspærre.
Gående dørrammer udført med specialkarm for indbygning i facadesystemet leveres
med motoropluk og tryk for åbning. Føringsvej og kabling fra dør til tryk, samt
tilslutning, udføres af elektriker.
Leverandøren skal dimensionere de samlede partier samt partiernes befæstigelse til
underlaget og samling af partier som skal samles på byggeplads.
Dørpartierne skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk
Til dørpartileverancen hører alle montagebeslag mv. samt skinner til fastgørelse af
tilsætninger mv.
Overfladebehandling
Pulverlakering min. 80 my med forudgående kromatering.
Samtlige udvendige døre forsynes med karmoverføringer.
11.2.17.
Ovenlysvinduer OV1-OV4 og UD1-UD3
Leverandør som SCHÜCO system FW50+HI.iht tegning A 050
Kuldebroisolerede aluminiumprofiler og tilhørende komponenter Evt.
profilforstærkninger udføres skjult i profilhulkammer.
Alle tilslutninger udføres med EPDM dug som vind og vandspærre.
Gående vinduesrammer udført med specialkarm for indbygning i facadesystemet
leveres med motoropluk og tryk for åbning. Føringsvej og kabling fra vindue til tryk,
samt tilslutning, udføres af elektriker.
Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier samt partiernes
befæstigelse til underlaget og samling af partier som skal samles på byggeplads.
Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk
Til vinduesleverancen hører alle montagebeslag mv. samt skinner til fastgørelse af
tilsætninger mv.
Overfladebehandling: Pulverlakering min. 80 my med forudgående kromatering.
11.2.18.
Indvendige glaspartier V13-V15
Leverandør som Swedoor iht tegning A 050
Runde vinduespartier med faste rammer, i formater som angivet på vinduesoversigt .
Karme udføres i træ i dybde svarende til tilstødende vægge (teoretisk mål + 5 mm).
Vinduer udføres med brandklassifikation som angivet på brandplaner, tegn. A.015.
side 5
Snedkerarbejde
11.2.19.
Indvendige glaspartier V11-V12, V16-V17
Vinduespartier med faste rammer, i formater, som angivet på vinduesoversigt.
Vinduer udføres med brandklassifikation som angivet på brandplaner, tegn. A.015.
11.2.20.
Indvendige massivdøre D1, D7, D9-D11, D13, D15, D17, D18
Dørplader er massive trædøre.
Dørplader og karme leveres færdigmalede fra fabrik i farver i henhold til farveoversigt.
Dørplader og rammer udføres så de som samlet parti lever op til de på tegningerne
angivne krav vedr. lyd og brand.
Alle dørplader udføres med sparkeplade i rustfrit stål.
Døre for hvilke der stilles brandklassifikationskrav medleveres bundskinne 5x50mm
rustfrit stål som afleveres til udførende for gulvbelægninger.
Alle klassificerede døre skal være mærket.
11.2.21.
Indvendige døre og glaspartier D4-D6, D8, D12, D14, D16
Leverandør som Swedoor iht tegning A 051Karme udføres som produktstandard
Dørplader er glasrammedøre
Dørplader, karme og glaslister leveres færdigmalede fra fabrik..
Glas, dørplader og rammer udføres så de som samlet parti lever op til de på
tegningerne angivne krav vedr. lyd, personsikkerhed og brand.
Døre for hvilke der stilles brandklassifikationskrav medleveres bundskinne 5x50mm
rustfrit stål som afleveres til udførende for gulvbelægninger.
Alle klassificerede døre skal være mærket.
11.2.22.
Indvendige skydedøre D2, D3, D19
D19 er udepåliggende skydedør med indfatninger på to sider. D2 + D3 indbygges i
væg, jf. normalkonstruktion væg type F.
Dørplader er massive trædøre.
Dørplader og karme leveres færdigmalede fra fabrik i farver i henhold til farveoversigt.
Alle dørplader udføres med sparkeplade i rustfrit stål.
Ved D3 skal loftskinne for loftlift skal føres gennem topkarm, jf. tegninger for
loftliftsystem.
11.2.23.
Dørpumper
Som system Dorma TS93.
Til enkeltfløjede døre benyttes Dorma TS93 N.
Til enkeltfløjede døre med ABDL benyttes Dorma TS93 EMF.
side 6
Snedkerarbejde
Til dobbeltfløjede døre benyttes Dorma TS93 GSR.
Til dobbeltfløjede døre med ABDL benyttes Dorma TS93 GSR-EMF.
Omfang:
Alle udv. døre og indv. brandklassificerede døre, undtaget døre mærket ”M” på
brandplan A015.
Under el-entreprisen leveres, monteres og tilsluttes lukketryk, inkl. føring og kabling, til
ABDL-døre.
11.2.24.
Dørstop
Alle døre udføres med dørstop i rustfrit stål og sort gummi som Carl F
11.2.25.
Reparationsmaling
I alle dør- og vinduesleverancer skal der medsendes et sæt reparationsmaling i kulør
som det pågældende dør- eller vindueselement.
11.2.26.
Beslag og befæstigelser mod tilstødende bygningsdele
Rustfrit stål iht. DS 412. Aluminium iht. DS 419. Varmforzinket stål efter DS/ISO 1459,
1460 og 1461
Rustfrie stålskruer A4.
11.2.27.
Røgudluftningslem L1
Som Lumex RRL, karmindermål 1000 x 1000, karmhøjde 500, med hvælvet PCkanalplastplade.
Under elentreprisen leveres og monteres udløsningstryk ved brandcentrale (?), samt
åbnetryk umiddelbart ved røgoplukket, samt føringsveje, kabling og tilslutning for
samme.
Ovenlyset skal være godkendt iht. DS/EN 12101-2.
11.2.28.
Inspektionslemme L2-L4
Skal være i format som angivet på tegn. nr A051.
Fabrikat :
som Daloc
Type:
Pulverlakede uisolerede ståldøre
Karm:
Stålkarm
Brandklasse.: BD-30
Overflade:
Pulverlakeret stål
Greb og besætning i rustfrit stål. Lemmene forsynes med selvlukkende hængsler.
11.2.29.
Nøgler og cylindere
Cylindere og nøgler udføres i låsesystem
Låsekasser er som RUKO Evolution (til både alm døre og smalprofildøre)
Cylindere er som RUKO system dp+
Elslutblik i omfang som beskrevet i EL-ingeniørprojekt
Indtil bygningens aflevering monteres midlertidige cylindere i yderdøre.
side 7
Snedkerarbejde
Snedkeren er ansvarlig for nøgler til dørene.
Nøgler skal opbevares under arbejdets gang, og må ikke udleveres til anden person
uden tilladelse fra byggeledelsen.
Før ordring af endelige cylindre vil bygherre udlevere nøgleskema.
Der leveres 3 nøgler med mærke til hver dør.
11.2.30.
Greb og besætninger
System CARL. F 2000 type ”Gøteborg” med langskilte
Dørhanke på udv. og indv. vindfagsdøre er som D-line, højde 600 mm
11.2.31.
Fodlister af træ
er 15 x 56 mm, fyrretræsprofil til maling.
11.2.32.
Tilsætninger
Indvendige om vinduer, ovenlys og yderdøre skal være 15 mm Sylvapan MDF.
11.2.33.
Håndlister på indvendige trappeværn
Ved udvendige og indvendige trapper (med undtagelse af spindeltrappe)– udføres i
Jatoba eller Iroko
Udføres iht tegningsmateriale og påskrues nedefra.
11.2.34.
Fast inventar som HTH
Der leveres og monteres fast inventar i omfang og udførelse som vist på tegn. nr. A076
Alle faste bordplader leveres med vaske isat og alle armaturer for brugsvand leveres og
monteres under andre entrepriser.
Fabrikat skal være som HTH, model XD Concept sort Eg på hvide låger
Følgende kravspecifikationer skal være opfyldt:
Korpus:
Hvid korpus opbygget i 16 mm spånplade belagt med slidstærk, rengørings- og
miljøvenlig melamin.
Alle høj- og underskabssider i hyldeskabe skal være forsynet med med
kombinationshuller med 3.2 cm. afstand, der muliggør individuel placering af hylder og
inventardele.
Synlige udvendig korbussider er laminatbelagt .
Forkanter i slidstærkt kunststofmateriale (ABS)
Bagbeklædning i 3mm lakeret træfiberplade.
Alt plademateriale skal overholder skandinaviske og tyske miljønormer.
Hængsler, greb m.m.
Hængsler med selvlukkende clip-on hængsel meden åbningsvinkel på 110° og skal
kunne justeres i tre retninger med ”Soft-luk” funktion.
Låge og skuffe-bøjlegreb bredde 128 mm, udført i mat stål som HTH shape
Skuffer:
Skuffer med enkeltsidede metalsider og 1,6 cm kraftig bund og gennemtestet
rulleudtræk på metalskinne forsynet med stop. Skufferne skal være godkendt til 25 kg
Skabslåger:
side 8
Snedkerarbejde
Skabslåger i 1,9 cm højtrykslaminatbelagtplade. Lågen er kantet med en 9,0 mm skrå
skjult massiv trækantliste.
Alle trækanterne er overfladebehandlet med slidstærk lak..
Aflåselige skabe leveres med Ruko-lås
Bordplader:
Rustfri 30mm stålbordplader med isvejst vask med rustfri stålgavle.
Bordpladekanter udføres med svagt affaset kant.
11.2.35.
Fast inventar som ERFA Inventarfabrik
Der leveres og monteres fast inventar i omfang og udførelse som vist på tegn. nr. A076
Garderobe i rum 107 og rum 206
Enkelt garderobestativ på ben.
Pulverlakeret stel i farven i RAL 9010
Bøjlestang, hattehylde og taskerist i galvaniseret stål.
11.2.36.
Personalegarderobe som BLIKA G-41-3055
Der leveres og monteres fast inventar i farve og type som eksisterende
personalegarderobeskabe i omfang og udførelse som vist på tegn. nr. A076
11.2.37.
Fast inventar i eksisterende bygning
Der leveres og monteres fast inventar i omfang og udførelse som vist på tegn. nr. A082,
A083, A084 og A085
11.2.38.
Gardinkasser
Der monteres gardinkasser langs alle vinduesfacader. Omfang og placering fremgår af
etageplaner, og loftplaner.
Geometri og monteringsbeslag som vist på tegning A 092
11.2.39.
Vinduesplader
Der monteres vinduesplader langs alle vinduesfacader. Omfang og placering fremgår af
etageplaner.
11.2.40.
Håndlister på gange
Der monteres håndliste på væg i den ene side af alle gangarealer. Omfang og
placering fremgår af etageplaner.
33x167 mm lamineret planke med afrundet overkant. Håndlisten leveres fra fabrik i
færdige afpassede stykker og med færdig malet overflade.
11.2.41.
Akustikfelter på overvægge 1.sal
Som Ecophon Wall Panel A, 40 mm beklædt med glasfibervæv (texona)
Pladerne leveres i mål 1200x1200mm med tilhørende kant og montageskinner.
Der leveres 12 stk. til individuel opsætning i hvet af de 3 gangarealer (i alt 36 stk).
Pladerne leveres i 4 forskellige farver
side 9
Snedkerarbejde
11.3.
11.3.1.
UDFØRELSE
Tegninger og mål
Arbejdet udføres efter detailtegninger. Dimensioner gælder det færdigt bearbejdede
træ.
11.3.2.
Samlinger og gehringer
Alle samlinger udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Således skal modsvarende
flader ved stød, fugninger, pløjninger, tapninger, sinkninger og andre samlinger ligge
tæt mod hinanden.
Ved alle gehringer skal de sammenløbende profiler passes nøje mod hinanden.
11.3.3.
Snedkertræ
Ved arbejdets aflevering skal alle synlige flader og kehlinger være glatte, uden
ujævnheder, oprifter eller andre beskadigelser. Snedkertræet skal overalt være pudset
glat med sandpapir - kanter skal være brækket, og fladerne skal fremstå uden
kutterslag.
11.3.4.
Spånplade, Krydsfinér og MDF
Efter tildannelse og montage skal pladens synlige overflade være glat. Tydelige porer,
oprivninger, slagmærker og lign. må ikke forekomme. Søm fra montage skal være
dykket og skruer være undersænket. Pladerne skal være uden skader i hjørner og
kanter, og uden oprivninger af kanter efter tilskæring.
11.3.5.
Maskinarbejde
Der skal tages hensyn til det større svind end normalt forårsaget af tørt klima i
Grønland.
11.3.6.
Beslåning
Beslåning udføres omhyggeligt og på fagmæssig måde.
Nedladning af beslag skal være nøjagtig i plan med træet.
Montering af beslag i bygningen, såsom påsætning af greb, knager, skilte m.v. skal ske
efter malerarbejdets udførelse.
11.3.7.
Udvendige vinduer og døre
Monteres iht leverandørens anvisning og tegningsmaterialet.
Der opsættes tilsætninger og inddækninger udvendigt og indvendigt som angivet på
tegninger.
Karme fastgøres med skruer gennem forborede, undersænkede huller. Huller lukkes
med plastpropper i karmens farve.
Leverandøren skal foretage alle beregninger og anvisninger af fastgørelser, samt
levere og anvise inddækninger og tætninger således at vinduerne efter indbygning er
tætte for indtrængning af enhver form for vand, vind og sne.
side 10
Snedkerarbejde
Leverandøren skal udarbejde monteringsdetaljer til brug for entreprenørens montage.
Disse detaljer samt produktionstegninger skal fremsendes til de projekterendes
gennemsyn inden produktionen igangsættes.
Karakteristisk vindtryk til beregninger fremgår af SA afsnit 1.
11.3.8.
Stopning og fugning
Omkring alle udvendige døre og vinduer stoppes fast og tæt fra begge sider. Stopning
afsluttes med fugeunderlag i passende dimension. Forud for fugning primes underlaget
i fornødent omfang. Der fuges indvendigt og udvendigt omkring udvendige døre og
vinduer. Fugen skal slutte helt tæt til membran og karme. Forskrifter fra leverandør skal
nøje følges, således at fugen bliver glat, regelmæssig og i rette dimension.
11.3.9.
Indvendige døre og glaspartier
Monteres i henhold til leverandørens anvisninger og tegningsmaterialet.
Karmhuller lukkes med plastpropper i karmens farve.
Bemærk at der stoppes om alle partier og udføres synlige fuger i henhold til
detaljetegninger. Ved brandklassificerede døre skal stopning udføres til opfyldelse af
brandkrav.
11.3.10.
Dørstoppere
Monteres ved alle udvendige og indvendige døre til fastgøring på gulv eller væg.
Placering aftales med bygherrens tilsyn.
11.3.11.
Fodlister
Fodlister og tilsætninger afleveres til maler for grundbehandling.
Fodlister opsættes iht. tegninger i alle rum undtaget rum hvor der udføres klinkegulve.
Monteres med forsænkede skruer til spartling.
11.3.12.
Fast inventar
Alt vist og beskrevet inventar opsættes iht. tegninger, hvor elementerne er beskrevet
samt i henhold til fabrikantens anvisninger.
Skabene samles efter fabrikantens anvisninger.
Skabe og bordplader er færdigbehandlede fra fabrik, hvorfor der skal tages særligt
hensyn hertil. Dele med beskadigede overflader skal udskiftes.
Ved skabe udføres tilsætninger. Tilsætningerne lægges i fugemasse.
Armaturer for brugsvand leveres og monteres af andre fag.
11.3.13.
Akustikfelter på overvægge 1.sal
Opsættes på betonovervæg i hver af de 3 gangarealer på 1. sal.
Pladerne monteres iht leverandørens anvisninger
11.3.14.
Indvendige synlige fuger
Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til
tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden
gipspladevæg eller et gipspladeloft udfører maler acrylfuge max. 4mm, og hvor et
snedkerparti støder til en omgivende bygningsdel og hvor væg støder til synlige dele af
limtræskonstruktioner udfører snedker synlig fuge.
side 11
Snedkerarbejde
11.3.15.
Efterreparationer
Der udføres efterreparationer på snedkerarbejdet efter såvel egne som øvrige
entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang, og om fornødent i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
11.3.16.
Efterpasning
Efterpasninger ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende udstrækning:
Svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning end 3 mm, skal afhjælpes ved
efterkiling af karmen.
Rammestykker med gennemgående sprækker skal udskiftes.
Ved svind i gulv/vægkonstruktion, der giver luft under fodlister større end 3 mm,
opsættes fejelister.
Alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst, skal fastgøres.
side 1
Glarmesterarbejde
12.
GLARMESTERARBEJDE
Forekommer ikke.
Glasarbejder ved vinduer og døre er beskrevet under snedkerarbejdet.
side 1
Blikkenslagerarbejde
13.
13.1.
BLIKKENSLAGERARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
13.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tegninger viste ydelser til opnåelse af de
foreskrevne resultater samt alt, hvad der normalt henhører under blikkenslagerarbejdet
for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
13.1.2.
13.2.
13.2.1.

Inddækninger af vandnæser på facade

Kraver og inddækninger på tag

Løskanter og indskud på facader og tag
MATERIALER
Aluminium
Inddækninger – profiler fremgår af detaljetegninger – bukkes i 2,0 mm aluminium.
Inddækninger pulverlakeres
Samlemuffer udføres dog i tykkelse 0,5 mm
13.2.2.
Forzinket stålplade
Skal være stålplade i tykkelse som angivet på tegninger. Pladen skal være bukket før
den varmtforzinkes til klasse B.
Anvendes ved skjulte indskud i tag og facader samt ved overgange imellem disse.
13.2.3.
Søm og skruer
skal være rustfrit stål med skruehoveder indfarvet som det emne der skrues i.
13.3.
UDFØRELSE
13.3.1.
Inddækninger
Inddækningsprofiler afleveres til tømreren som tildanner i længde og monterer.
Udføres iht detaljetegninger; A091 og A092.
Udføres som inddækning af vandnæser på vinduer og døre, indskud og løskanter i
overgange mellem tag og facade. Inddækningen fastgøres med rustfri stålskruer.
Længdesamlinger skal stødes over underlag/samlemuffe.
side 1
Smedearbejde
14.
14.1.
SMEDEARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
14.1.1.
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende
tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der
normalt henhører under smedearbejdets fuldstændige færdiggørelse.
14.1.2.
14.2.
14.2.1.

Indvendig spindeltrappe

Rækværker på indvendige trapper

Rækværker på udvendige terrasser, gangbroer og støttemure

Stålkonstruktion i udvendige terrasser og gangbroer

Gitterrist i udvendig gangbro

Måtterammer i vindfang

Stolper i stål placeret i mellembygningen

Stålbeslag
MATERIALER
Generelt
Entreprenøren har ansvaret for, at de leverede materialer er i overensstemmelse med
de specificerede krav. Endvidere, at svejse- og montagearbejdet udføres i henhold til
de foreliggende planer gældende for arbejdet.
Ved udsendelse af materialer til montagepladsen i Grønland skal der tages de
nødvendige forholdsregler for at sikre, at materialerne ikke beskadiges.
14.2.2.
Stål
Som konstruktionsmateriale skal anvendes stål i henhold til DS 412, materialegruppe I,
der opfylder kravene i DS/EN 10025.
Stålet skal være svejselig med hensyn til den anvendte svejsemetode.
Alt stål skal leveres med certifikat efter DS/EN 10204 eller andet certifikat der mindst
modsvarer dette.
Prøvningsomfanget skal mindst svare til omfanget i DS/EN 10025.
Stålet skal være fri for overfladefejl. Tæringer som følge af rustangreb må max. udvise
rustgrad B efter ISO 8503-1. Slaggeindeslutninger, revner, lagdeling, buler mm, der er
skadelig for konstruktionens fremstilling, anvendelse og styrke må ikke forefindes.
Stål, der under og efter forarbejdningen viser sig, at være af utilfredsstillende
beskaffenhed til givne formål, må ikke anvendes.
Der henvises til DS/EN 10163-1 og DS/EN 10163-2 vedrørende overfladekvalitet,
fjernelse af eventuelle fejl.
side 2
Smedearbejde
Svejsematerialets flydespænding skal mindst være lig med grundmaterialet.
14.2.3.
Stålkvalitet
Valset stangstål, bjælker, profiler, plader skal være i kvalitetklasse Fe 360 B for
indvendigt placerede stålkonstruktioner og beslagtyper, og kvalitetsklasse Fe 360 C for
udvendigt placerede stålkonstruktioner, begge kvalitetsklasser i henhold til DS/EN
10025.
14.3.
14.3.1.
UDFØRELSE
Svejsning
Alle svejsesømme skal udføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i
henhold til sømklasse B, efter DS 412.
Svejsesømme udføres i videst muligt omfang kontinuerligt om pladekanter. Radius for
aflastningshuller er 25 mm.
Reparationer af svejsefejl skal udføres ved opmejsling eller -fugning af de defekte dele
efterfulgt af eftersvejsning.
Uregelmæssigheder i og på pladeoverfladerne hidrørende fra svejsning (svejsestænk,
slaggerester mv.) skal fjernes.
Svejsearbejdet skal udføres af folk, som har certifikat i henhold til gældende dansk
standard.
14.3.2.
Overfladebehandling af stål
Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DIF´s anvisning for
"Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner", NP-154-R, udgave, febr. 1982.
Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes ved varmforzinkning i henhold til
korrosionsklasse 3.
14.3.3.
Pulverlakering af stål
Stål på indvendige trapper og værn skal udføres med Pulverlakering min. 80 my med
forudgående kromatering. Kulør RAL 7039
14.3.4.
Montage
Stålkonstruktioner skal monteres således, at de på tegningerne angivne hovedmål på
stålkonstruktionerne overholdes i henhold til tolerancekravene.
Det må påses, samlingernes anlægsflader er nøjagtig plane, passer nøje sammen og
er uden urenheder såsom snavs, olie, fedt, mv. Enhver skade, som eventuelt er opstået
i anlægsfladerne skal omhyggeligt udbedres. Bolte, møtrikker og underlagsskiver skal
være let olierede samt helt fri for rust og andre urenheder. Der anvendes
underlagsskiver under møtrik.
14.3.5.
Beskyttelse af stålkonstruktioner
Entreprenøren skal indtil arbejdet er afleveret, beskytte stålkonstruktioner mod
deformationer og beskadigelse af overfladebehandlingen.
Udbedring af skader må kun ske efter aftale med byggeledelsen og de beskadiget dele
kan forlanges kasseret.
side 3
Smedearbejde
Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet ved
varmforzinkning, foretages, iht NP-154-R, pkt. 3.3.3.8 Montageskader.
14.3.6.
Stål i udvendige gangbroer og rækværker
Udføres som vist på tegn. A 063, 064 og 065
Alt stål korrisionsbeskyttes med varmforzinkning for udvendig brug.
Vanger og værn udføres som sammensvejste elementer i bredde svarende til 2 stk.
værn.
14.3.7.
Gitterrist i udvendig gangbro
Udføres I niche ved hovedindgang som vist på tegn. A 063, 064 og 065
Risten udføres med maskevidde 25x50 mm med tilhørende ramme for nedsænkning i
niveau med gangplanker.
14.3.8.
Stålsøjler i mellembygning til etape 3
Til bæring af langsgående limtræsdragere mellem etape 4 og mellembygning.
Fremgår af tegning A 014 samt I 222-0.
Søjlerne korrisionsbeskyttes til indvendig brug.
14.3.9.
Udvendige værn ved mellembygning
Udføres som vist på tegn. nr. A 066 for nedstøbning i beton.
Stålhåndlister forsynes med skruehuller Ø 7 mm pr 25 cm for montage af træhåndliste.
14.3.10.
Værn på indvendig betontrappe fabr. DALTON
Værn er beskrevet på tegn. A 061 som DALTON, type X1 – med pulverlakeret
overflade
14.3.11.
Indvendig spindeltrappe
Udføres som vist på tegning nr. A 062
Trinbakker leveres med underkonstruktion for linoleumsbelægning.
Stål korrisionbeskyttes og pulverlakeres.
14.3.12.
Udføres i omfang som vist på tegning A 040 samt A 091 og A 092
Vinkelskinner 5 x 25 x 25 mm galvaniseret stål med skruehuller i vandret flange for
undersænket skruemontage til underliggende armeret pudslag.
Vinkeljernsramme leveres til mures nedstøbning.
14.3.13.
Beslagtyper
For samling og montering af limtræs- og trækonstruktioner fremgår af Ingeniørtegning
side 1
Gulvbelægningsarbejde
15.
15.1.
GULVBELÆGNINGSARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit nævnte, og på tilhørende tegninger viste,
nødvendige ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der
normalt henhører under gulvbelægningsarbejdet for arbejdernes fuldstændige
færdiggørelse.
15.1.1.

Linoleumsbelægninger på pladegulve

Linoleumsbelægning på trin og repos på indvendige trapper

Montering af gulvskinner

Lamelmåtter i vindfang

Gulvafdækninger på færdiglagte gulve
15.2.
15.2.1.

Ny linoleumsbelæg i ombyggede arealer

Montering af gulvskinner

Gulvafdækninger på færdiglagte gulve
MATERIALER
Linoleum til linoleumsbelagte gulve
Marmoleum Farve Real 3136, concrete, 2,5 mm
Marmoleum, Farve Real 3137, slate grey, 2,5 mm
Leverandør: DLW Armstrong
Typer og forekomst fremgår af tegn. nr. A040
Linoleumsbelægninger til etape 1, 2 & 3: som eksisterende i kulør, type og tykkelse
15.2.2.
Lim til belægninger
skal leveres af GSO-leverandør medlem og være foreneligt med såvel underlag som
belægning.
15.2.3.
Svejsetråd
er som DLW smeltetråd i farve som belægningen.
15.2.4.
Spartelmaterialer
Spartelmasse skal være stærkt bindende til underlaget og brudfast mod almindelig
færdsel.
Entreprenøren har det fulde ansvar for, at den anvendte spartelmasse er den til det
pågældende arbejde bedst egnede.
side 2
Gulvbelægningsfabrikantens anvisninger skal nøje følges.
15.2.5.
Gulvskinner
Til udførelse under brandklassificerede døre er 5x50 mm poleret rustfrit stål til montage
med undersænkede rustfri skruer. Skinnerne leveres af snedker.
15.2.6.
Måtte i vindfang.
Som KÅBE KOMBI TEKSTIL. Udlægges i stålrammer (lagt af murer). Tykkelse = 22
mm
15.2.7.
Gulvafdækningsmaterialer
Gulvafdækningsmaterialer skal være 3,2 mm hård oliehærdet træfiberplade
15.3.
15.3.1.
UDFØRELSE
Generelt
Arbejdet skal udføres af faguddannede folk og ledes og kontrolleres af fagkyndig
arbejdsleder.
Gulventreprenøren skal godkende gulvunderlagets tilstand, før arbejdets
påbegyndelse, og skal i den forbindelse foretage nødvendige fugtmålinger i gulvet,
således at han på grundlag af disse kan påtage sig det fulde ansvar for sin egen
entreprises konditionsmæssige udførelse.
Enhver belægning skal efter klæbning nedtromles med en gummibelagt tromle med
vægt min. 70 kg.
Gulvbelægningerne skal lægges, før fodlisterne opsættes af snedkeren.
Iøvrigt gælder, at fabrikantens lægningsanvisninger nøje skal følges for de enkelte
produkter.
15.3.2.
Spartling af gulve
Gulvene spartles i fornødent omfang for opnåelse udfaldskrav for belægningen. Inden
spartling påbegyndes, skal underlaget forstryges med egnet primer, støvbinder eller
lign.
Spartling udføres med spartelbrædt således, at den danner en absolut plan flade uden
ujævnheder.
Efter udtørring slibes overfladen, så den er fri for grater, overgange o.s.v.
Såfremt den færdige spartling maskinslibes, skal der primes før klæbning af belægning.
Øvrige gulve må kun spartles efter aftale med bygherrens tilsyn. Skruehuller må aldrig
spartles.
Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper
15.3.3.
Lægning af gulvbelægninger
Forud for lægning kontrolleres underlagets evne for opnåelse af de stillede udfaldskrav.
Alle belægninger skal lægges iht. leverandørens lægningsvejledninger. Læggeretninger
skal aftales med bygherrens tilsyn.
Belægningerne skal opbevares i opvarmet rum (min. +180) og skal udrulles i tilpas god
tid forinden klæbning, så en tilstrækkelig akklimatisering er opnået.
side 3
Samlinger og hængefolder belastes i fornødent omfang til klæbemidlet er fuldstændig
afbundet, og spor af klæbemiddel i samlinger o.s.v. fjernes straks efter klæbningen på
en sådan måde, at den anvendte rensevæske ikke trænger ned og ødelægger
klæbestoffets bindeevne.
Inden aflevering af arbejdet renses belægningen for eventuelle pletter på en sådan
måde, at der ikke efterlades skjolder.
Udfaldskrav:
Belægningen skal fremtræde som glat, plan, jævn og sammenhængende overflade
uden skyggedannende forskydninger. Svejsninger skal ligge fuldstændigt bindig med
belægningen.
Tolerance for planhed skal overholde følgende krav:
+/- 1 mm på en 2 meter retholdt
+/- 0,3 mm på en 25 cm retholdt
Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper.
15.3.4.
Stålskinner
Monteres under døre uden dørtrin i.h.t. døroversigt.
Skinnerne skæres ned i gulvbelægningerne og fastgøres med undersænkede rustfri
stålskruer. Gulvbelægning fritskæres til ca. 4 mm fuge hvori der udføres svejsning med
smeltetråd.
15.3.5.
Rengøring
Belægninger renses for pletter, limrester, støv og lign. straks efter udlægning på en
sådan måde, at der ikke efterlades skjolder.
Affald og overskudsmaterialer fra egne arbejder bortkøres.
15.3.6.
Afsluttende arbejder
Linoleumbelægningen eftergås med følgende behandling:
Afvaskning med vaskeplejemiddel.
Overfladebehandling med voks (polish).
Evt. kanter og flader, der har sluppet underlaget, limes.
15.3.7.
Afdækninger
Alle gulve, afdækkes umiddelbart efter lægning med 3,2 mm masonitplader. Alle
samlinger tapes.
Afdækning af klinkegulve skal koordineres med murer således at gulve kan afdækkes
umiddelbart efter færdiggørelse.
Afdækning skal løbende vedligeholdes frem til slutrengøringen igangsættes af maler
iht. afs. 16.
15.3.8.
Vedligeholdelse
Gulventreprenøren skal ved arbejdets aflevering sørge for, at der i alle rengøringsrum
opsættes rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for gulvbelægningerne.
Vejledningen skal være på grønlandsk og dansk.
side 4
15.3.9.
Overskudsrester
Rester i formater større end 500 mm på mindste led afleveres til driftsherren til brug for
kommende småreparationer.
15.3.10.
Særligt for gulvarbejder i eksisterende bygninger
Eksisterende belægning fjernes.
Før ny linoleumsbelægning udlægges, eftergås undergulv for lunker og limrester der
skønnes at være af en størrelse der påvirker det færdige gulvs kvalitet. Specielt hvor
eksisterende væg fjernes og undergulv retableres af tømrer, skal man være
opmærksom på dette.
Undergulv skibes og efterspartles i fornødent omfang før udlægning af linoleum.
side 1
Malerarbejde
16.
16.1.
MALERARBEJDE
ARBEJDETS OMFANG
16.1.1.
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende
tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der
normalt henhører under malerarbejdets fuldstændige færdiggørelse.
16.1.2.
Nybygning
Arbejdet omfatter i hovedtræk indvendigt malerarbejde af:
16.1.3.

Udvendigt træværk


Stålkonstruktioner

Gipsvægge

Betonvægge, dragere og søjler

Beton- og giplofter, friser mv.

Tilsætninger, lister og inddækninger samt andet snedkertræ opsat til maling

Synlige rør

Udlægning af acrylfuger

Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet

Gulve i teknik og depotrum

Slutrengøring
Eksisterende bygninger 1 + 2 + 3
Arbejdet omfatter i hovedtræk indvendig malerarbejde i områder berørt af ombygning
og/eller udskiftning af løst inventar:

Nye og eksisterende vægge

Nye og eksisterende lofter

Nye og eksisterende fodlister og andet snedkertræ

Synlige rør



Slutrengøring
side 2
Malerarbejde
16.2.
16.2.1.
MATERIALER
Materialer, generelt
Materialerne skal være lys-, vand-, kalk- og olieægte og svarende til normer for
malervarer, udarbejdet af De Danske Maleres Forsøgsstation og Brancheforeningen for
Lak- og Farveindustrien.
Entreprisen skal udføres med fabriksfremstillede materialer og i nøje
overensstemmelse med leverandørens angivelser. De i beskrivelsen anførte materialer
af bestemt fabrikat angiver type og kvalitetsniveau.
Vandbaserede materialer skal under transport og ophold på byggepladsen sikres
effektivt mod frost. Frostskadede materialer skal straks fjernes fra byggepladsen.
16.2.2.
Kvalitetsprøver
Forud for hver behandlingstype kan bygherrens tilsyn forlange en prøve afsat. Prøvens
omfang og placering aftales med tilsynet. Når prøven er gennemtør udfører maleren
tapeprøve og afsmitningskontrol under tilsynets overværelse. Når prøven er godkendt
daner den norm for behandlingstypens udførelse.
16.2.3.
Farveprøver
Farver der ikke er beskrevet i nærværende, vil blive oplyst senere i et særligt
farveskema.
I tilbuddet skal være indeholdt anvendelse af
- 5 forskellige farver til indvendige vægge,
- 5 forskellige farver til indvendigt træværk
I tilbuddet skal være indeholdt afsætning af farveprøve for hver farve i omfang ca. 1 m²
pr. farve samt korrektion af halvdelen af de angivne farver efter udførelse af prøve.
Bemærk at farveprøver ikke er normgivende for behandlingernes kvalitet.
16.2.4.
Stillads
Nødvendige stilladser for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.2.5.
Arbejdslys
Nødvendigt arbejdslys for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.3.
16.3.1.
UDFØRELSE
Almene anvisninger og krav
Forlangte prøveudførelser og afsætning af passende kulørprøver foretages og indstilles
til godkendelse.
De foreskrevne materialer, behandling, udfalds- og godkendte prøveudførelser
beskriver tilsammen det ønskede resultat.
Malerentreprenøren skal forebygge stænkpletter af maling m.v. på facader,
belægninger, elementer og udstyr med færdigbehandlet overflade etc. ved fornøden
tildækning, således at forurening og beskadigelse under malerentreprisens
gennemførelse undgås.
side 3
Malerarbejde
Malerentreprenøren skal etablere den for arbejdets upåklagelige udførelse fornødne
kunstige belysning på hvert arbejdssted.
16.3.2.
Behandling, generelt
Før nogen grunding eller anden påstrygning påbegyndes, skal pågældende overflade
være ren og tør. Efter hver behandling skal der gives tilstrækkelig tid til tørring.
Den færdige behandling skal være fast, fri for fede kanter og ensartet uden knopper og
ujævnheder. Træværk må ikke uden forbehold grundes, hvis fugtighedsindholdet
overstiger 15%.
Alt tømrer- og snedkerarbejde, der skal malerbehandles, skal grundes inden
opsætning. Grundingen skal foretages indendørs i opvarmet rum
Malerarbejde må ikke udføres ved temperaturer lavere end +100 C.
16.3.3.
Tildækninger
Malerentreprenøren er pligtig til udover, hvad der er fastsat i "Almindelige
bestemmelser for alle fag", at udføre reparationer efter andre håndværkere samt
almindeligt forekommende malerreparationer. Reparationer efter kontrol af
udfaldskravenes overholdelse skal udføres for malers egen regning. Reparationer skal
udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
16.3.4.
Materialeoplag, affald
Det påhviler malerentreprenøren selv at sørge for passende materialeoplag på
byggepladsen. Malevarerester og lign. må ikke tømmes i bygningens afløb, men skal
samles i beholdere og fjernes fra byggepladsen, ligesom malerentreprenøren er
ansvarlig for skader som følge af spild af malervarer og lign.
Materialer som spildes på terræn skal ufortrødent fjernes og bortskaffes.
16.3.5.
Slutrengøring
Malerpletter og stænk fjernes overalt. Maling fjernes fra faller, rigler og lignende
bevægelige beslagdele.
Alle plakater og mærkater fjernes undtaget de mærkater på døre og vinduer som
angiver en sikkerhedsklassifikation eller er en fastmonteret vejledning i anvendelse og
vedligeholdelse.
Rengøring foretages umiddelbart inden byggeriets aflevering, og omfatter rengøring af
alle overflader, herunder rengøring af malede flader, sanitetsudstyr, gulve, skabe,
bordplader, inventar m.v. samt polering af alle glasflader.
Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige
de pågældende bygningsdele eller udstyr.
16.3.6.
Alle steder hvor to malerbehandlede bygningsoverflader mødes, og hvor snedker ikke
udlægger synlig fuge, skal maler udføre acrylfuge op til 4mm bred.
Fuge udlægges om nødvendigt ad 2 eller flere omgange for opnåelse af fuldstændig
tæthed i samlingen og nøjagtigt, skarpt stød.
16.3.7.
Maler udfører reparationer hvor det er påkrævet efter transport og montage.
side 4
Malerarbejde
I tilbuddet skal være indeholdt et samlet omfang svarende til 2 mindre pletreparation på
hver bygningsdel, hvor fx. et dørsæt incl.karm og dørplade regnes som een
bygningsdel.
16.3.8.
Efterreparationer
Udføres såvel efter egne som øvrige entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang og
eventuelt i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke kan ses, men heller ikke savnes.
16.4.
16.4.1.
MBK BEHANDLINGSFORESKRIFTER
Omfatter synlig del af limtræskonstruktion i nybygning
MBK-EDB
Nybehandling
April 2004
Byggemateriale
Funktionsklasse I
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Træværk, indvendig
Blad nr. V 4244
Limtræ, konstruktion
Ingen sær. æstetiske og/eller funkt. krav
Ensartet, lukket og glat flade
Plastlak
00-1
Forudsætninger
Flader skal være rene og glatte (uden ujævnhed fra overfladeopfugtning, uden skader
fra maskinbearbejdning og uden meget synlige kutterslag). Svagt bølget flade og netop
synlige spring imellem de enkelte lameller må forekomme. Barkringsknaster,
harpikslommer og udbedringer må forekomme i mindre omfang. Rådknaster og
knasthuller må ikke forekomme. Revner i træ eller limfuge max. bredde 1,0 mm og
længde 30% af emnet, men lille overskridelse i visse lameller må forekomme.
Samlinger skal være tætte og i plan. Fugtighed 9-15 vægt%.
Vejl. prøvemetode: Træfugtighed
Behandlingsanvisning
- kitning
- 2 gange plastlak, transparent: Glans 40
Mellemslibning og afstøvning er indeholdt
NB: Behandling på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt:_____
Afsmitning: Afsmitning, kl. 8-10
Egenskaber
Behandling til tørre sekundære rum eller hvor bygningsdelen er uden særlige
funktionelle krav. Gennemslag fra knaster kan forekomme.
Plastlak, pigmenteret giver en transparent/gennemsigtig, halvmat film. Har rimelig
slidstyrke og rengørlighed ved anvendelse på indendørs træværk. Begrænset
vandbestandighed.
Findes i udgave med acryldispersion alene samt i udgave med UV-filter, med voks og
med pigmentering.
side 5
Malerarbejde
16.4.2.
Betonvægge, søjler og dragere
Omfatter alle synlige betonoverflader på vægge, søjler, dragere og dækforkanter.
MBK-EDB
Nybehandling
April 2003
Vægge
Blad nr. V 2652
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Beton, pladsstøbt, glat form BPS-BO 34
II Æstetiske og middel funktionelle krav
Dækket, lukket, glat og jævn flade
Plastvægmaling på filt/væv
00-1
Forudsætninger
Reference: BPS-publikation 24, 1989 - specifikation BO 34.
Glat til ru pladsstøbt betonflade med udbedringer som ensartet filtset flade, hvor
tapetopsætning (med tilfredsstillende resultat) kræver spartling eller hvor
malebehandling uden porer og med ensartet udseende kræver omfattende spartling.
Toppe og grater er fjernet. Revner, spor, søm-, prop- og clampshuller er udfyldt. Lokal
planhedsafvigelse ±1 mm. Generelt ±3 mm/1 m. Ved samlinger ±5 mm/1 m jævnt
stigende/faldende. Porer op til 20 mm i diameter. For porer mellem 10-20 mm dog max
50 stk. pr. 10 m². Porer er ikke i ansamlinger. Hvidtør overflade. Ingen væsentlig
afsmitning. Sammenhængsstyrke min. 0,8 MPa.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning og Trækprøve
- slibning
- 2 gange pletspartling med sandspartelmasse
- 2 gange fuldspartling med sandspartelmasse
- filtsning/slibning
- grunding med plastgrunder/alkydgrunder, vandig
- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv): som mikrolit
- 1 gang plastvævfylder
- 2 gange plastvægmaling, glans:10
Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx kontor, korridor og opholdsrum, med middel
æstetiske og middel funktionelle krav. Planhed bestemmes af specifikationer til
underlaget.
Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 510). Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg. Fås i udgave med særlig lav emission.
Ved kritisk sidelys, valg af effektvirkning eller særlig kulør, kan ekstra behandling være
nødvendig.
side 6
Malerarbejde
16.4.3.
Betonlofter
Omfatter lofter i rum hvor der ikke er foreskrevet nedhængt loft iht tegning A041-A044
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Nybehandling
Februar 1999
II
Lofter
Blad nr. V 1132
Beton, pladsstøbt, glat form BPS-BO 19
Æstetiske og middel funktionelle krav
Plastvægmaling
00-1
Forudsætninger
Reference: BPS-publikation 24, 1989 - specifikation BO 19.
Glat betonflade med udbedringer som ensartet filtset flade uden påfaldende overgange.
Filtsespor må ikke ses ved tapettest. Toppe og grater er fjernet. Revner, spor, søm-,
prop- og clampshuller er udfyldt. Lokal planhedsafvigelse på +0,2 til -1 mm. Generelt ±3
mm/1 m. Ved samlinger ±5 mm/1 m. Porer op til 5 mm i diameter. Porer mellem 2-5 mm
dog max 200 pr. 10 m². Porer er ikke i ansamlinger. Hvidtør overflade. Ingen væsentlig
afsmitning. Sammenhængsstyrke min. 0,8 MPa.
Suppl. krav: Samlinger skal stå med skrå kant og fyldt fuge.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Trækprøve
- 2 gange pletspartling med sandspartelmasse
- 1 gang fuldspartling med sandspartelmasse
- filtsning/slibning
- grunding med plastgrunder
Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-1
Egenskaber
Behandling til lofter i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor.
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg.
Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig.
Fås i udgave med særlig lav emission.
side 7
Malerarbejde
16.4.4.
Gipspladevægge
Omfatter alle forekomster af vægge, overvægge og vægpåforinger med overflade af
gipspladebeklædning.
MBK-EDB
Nybehandling
April 2003
Vægge
Blad nr. V 2878
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade, forsænket kant til spartling
III Æstetiske og høje funktionelle krav
Acrylplastvægmaling på filt/væv
00-1
Forudsætninger
Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret
kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket,
men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være
glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med
beskyttelsesprofiler.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning
- spartling af samlinger og ilægning af strimmel samt spartling af profiler og skruehuller,
udføres efter den pågældende gipspladeleverandørs anvisning
- slibning af spartlede flader
- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv):som mikrolit
- 1 gang plastvævfylder
- 3 gange acrylplastvægmaling, glans:10
Behandling af pladevægge i toiletter, rengøringsrum og ved køkkener udføres som for
øvrige pladevægge, men med afsluttende acrylplastmaling i glans 40.
Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og
trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav. Planhed bestemmes af
specifikationer til underlaget.
Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som
afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin.
Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.
side 8
Malerarbejde
16.4.5.
Vægge i eksisterende bygninger
Omfatter alle vægge i rum hvor der er foretaget ombygning eller udskiftning af inventar
MBK-EDB
Vedligehold
April 2003
Byggemateriale
III
Funktionsklasse
Nuværende behandling
Tilstand og behov
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Vægge
Blad nr. V 2879C
Gipsplade
Æstetiske og høje funktionelle krav
Acrylplastvægmaling på filt/væv
C: Almindeligt vedligehold
Acrylplastvægmaling
00-1
Forudsætninger
Overfladen er:
stort set intakt (enkelte små huller/revner),
fastsiddende og bæredygtig,
uden væsentlig afsmitning,
uden misfarvning,
let tilsmudset.
C-anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve·Krydssnit
- vask
- udgipsning
- reparation af revnet filt/væv
- 2 gange acrylplastvægmaling, glans: 10
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og
trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav.
Behandling C viser et rettidigt vedligehold med samme kulør.
Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som
afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin.
Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.
side 9
Malerarbejde
16.4.6.
Gipspladelofter
Omfatter faste gipslofter i rum hvor der ikke er foreskrevet nedhængt akustikloft iht
tegning A040-A044
MBK-EDB
Nybehandling
Februar 1999
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade, forsænket kant til spartling
Dækket, lukket, udfyldt og struktureret flade
Plastvægmaling på kridering
00-1
Lofter
Blad nr. V 1228
Forudsætninger
Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret
kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket,
men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være
glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med
beskyttelsesprofiler.
- 1 gang spartling af samlinger og ilægning af strimmel
- 2 gange spartling af samlinger og 2 gange pletspartling af skruehuller med
spartelmasse
- slibning af spartlede flader
- 1 gang plastkridering i svær konsistens
- rulning til ensartet struktur
Egenskaber
Behandling til lofter og overvægge i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor.
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg.
side 10
Malerarbejde
16.4.7.
Lofter i eksisterende bygninger
Omfatter alle faste gipspladelofter i rum hvor der er foretaget ombygning
MBK-EDB
Vedligehold
Februar 1999
Lofter
Blad nr. V 1229C
Byggemateriale
Funktionsklasse
Tilstand og behov
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade
Plastvægmaling på kridering
Dækket, lukket, udfyldt og struktureret flade
Plastvægmaling
00-1
Forudsætninger
Overfladen er:
stort set intakt (enkelte små huller/revner),
uden misfarvning,
let tilsmudset.
C-anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve
- vask
- udgipsning
Egenskaber
Behandling til lofter og overvægge i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor.
Behandling C viser et rettidigt vedligehold med samme kulør.
Plastvægmaling er diffusionsåben. Overfladen er mat (glans 5-10). Egenskaber som
afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af kvalitet, kulør og glans.
side 11
Malerarbejde
16.4.8.
Snedkertræ
Omfatter fodlister, indfatninger og tilsætninger, samt alt øvrigt snedkertræ.
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Nybehandling
April 2004
III
Blad nr. V 4178
Træ, fyr, massiv, høvlet, kl. J2
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Trækvalitet: Klasse J2, DS/EN 942
Flader skal være rene, uden ujævnhed fra overfladeopfugtning og uden misfarvning fra
biologisk angreb, samt glatte (uden skader fra maskinbearbejdning og skæmmende
kutterslag). Samlinger og stød skal være tætte og i plan uden skæmmende slibespor.
Knaster over 2 mm, knasthuller og harpikslommer må ikke forekomme. Propning er
tilladt. Revner må ikke forekomme.
Skærpet krav: Fugtighed 6-10 vægt%.
Vejl. prøvemetode: Træfugtighed
- grunding med plastalkydgrundmaling
- 1 gang pletspartling med acrylplastspartelmasse
- 2 gange fuldspartling med acrylplastspartelmasse
- 1 gang plastmellemmaling
- 3 gange plastemalje, glans:40
Isolering/shellakering, kitning, mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
NB: Grunding på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt:
- Fodlister Grundes på alle flader og kanter inden opsætning
Afsmitning: Afsmitning, kl. 10
Egenskaber
Behandling til tørre rum med æstetiske og høje funktionelle krav.
Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed.
Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe
smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af
vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk
side 12
Malerarbejde
16.4.9.
Snedkertræ i eksisterende bygning
Omfatter fodlister, indfatninger og tilsætninger, samt øvrigt snedkertræ i rum berørt af
ombygning.
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Tilstand og behov
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Vedligehold
April 2004
III
Blad nr. V 4179C
Træ, massivt, høvlet
Plastemalje
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Overfladen er:
stort set intakt (slidt, enkelte små huller/revner),
uden gennemslag fra knaster,
tilsmudset.
Anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve·Knivprøve
- vask og slibning
- pletspartling med acrylplastspartelmasse
- pletning med plastemalje
- 2 gang plastemalje, glans:40
Mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
Egenskaber
Behandling til tørre rum hvor bygningsdelen har høje æstetiske eller funktionelle krav.
Behandlingen anvendes ved almindeligt rettidigt vedligehold med samme kulør.
Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed.
Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe
smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af
vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk.
side 13
Malerarbejde
16.4.10.
Varmtvalsede stålrør
Omfatter alle synlige vand og varmerør
Nybehandling
Juni 2005
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Metal
Blad nr. V 7048
Stål, varmvalset · rør/profiler
C1 Meget lav korrosiv påvirkning, indvendig
Dækket og lukket flade
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Varmvalset stål (sort stål), med glødeskal og/eller rust.
Overfladen må max. udvise rustgrad B, DS/ISO 8501-1. Der må ikke forekomme
delamineringer, mærker fra værktøj eller synligt pakmateriale.
- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af
grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand
- rensning for løs glødeskal til St 3, DS/ISO 8501-1
- rustangreb slibes til rent metal
- 3 gange plastgrundmaling, rusthindrende
Tør lagtykkelse: Min. 100µm
Vedhæftning: Krydssnit-tapeprøve, kl. 3A
Egenskaber
Behandling til rør og profiler - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx
boliger, kontorer og institutioner. Hvis det korrosive miljø ved udførelsen er højere, bør
der vælges anden anvisning.
Plastemalje har sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. Er
ikke gulnende. Har ringe smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed. Er
slidstærk. Enkel genbehandling.
side 14
Malerarbejde
16.4.11.
Varmtvalsede stålrør i eksisterende bygning
Omfatter alle synlige vand- og varmerør samt radiatorer i rum der er berørt af
ombygning eller udskiftning af inventar
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Tilstand og behov
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Vedligehold
Juni 2005
C1
Metal
Blad nr. V 7049C
Stål · rør/profiler
Meget lav korrosiv påvirkning, indvendig
Plastemalje
Dækket og lukket flade
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Overfladen er:
stort set intakt (slidt og enkelte ridser),
uden rust,
tilsmudset.
Vejl. prøvemetoder: Klima·Tilstand·Afsmitning·Krydssnit-tapeprøve·Lagtykkelse
- vask og slibning
- pletning med plastemalje
Tør lagtykkelse: Min. 100µm (heraf tidligere beh. = 40µm)
Egenskaber
Behandling til rør og profiler - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx
boliger, kontorer og institutioner.
side 15
Malerarbejde
16.4.12.
Rør i kobber / rødgods
Omfatter alle synlige vand og varmerør
Nybehandling
Juni 2005
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Metal
Blad nr. V 7002
Kobber/rødgods · rør
Dækket, lukket og glat flade
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Overfladen skal være glat, fri for revner, grater, skæmmende skrammer, mærker fra
værktøj og synligt pakmateriale.
- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af
grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand
- overfladen slibes til vedhæftning (ensartet ruhed)
- 2 gange acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende
Egenskaber
Behandling til rør - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx boliger, kontorer
og institutioner. Hvis det korrosive miljø ved udførelsen er højere, bør der vælges anden
anvisning.
Acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende for at hindre grønligt gennemslag.
side 16
Malerarbejde
16.4.13.
Rør i kobber / rødgods i eksisterende bygning
Omfatter alle synlige vand og varmerør i rum der er berørt af ombygning
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Tilstand og behov
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Vedligehold
Juni 2005
Metal
Blad nr. V 7003C
Kobber/rødgods · rør
Plastemalje
Dækket, lukket og glat flade
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Overfladen er:
stort set intakt (slidt),
med pletvis ir,
tilsmudset.
Vejl. prøvemetoder: Klima·Tilstand·Afsmitning·Krydssnit-tapeprøve·Lagtykkelse
- vask og slibning
- rensning for ir
- 2 gange pletning med acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende
Egenskaber
Behandling til rør - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx boliger, kontorer
og institutioner.
side 1
Indvendige spildevandsledninger
18.
18.1.
18.1.1.
INDVENDIGE SPILDEVANDSLEDNINGER
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder fra installationsgenstande til udvendig eksisterende 1 m nedgangsbrønd inkl. tilslutning til brønd samt
ændringsarbejder i forbindelse med nyindretning af etape I og II.
Arbejdet omfattende samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af
det fulde driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder.
Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende:
Etape I:

Demontering samt afpropning af afløbsinstallationer for rengøringsvask i
forbindelse nedlæggelse af eksisterende pedelværksted.

Etablering af afløbsinstallationer i forbindelse med indretning af bad/toilet for rum
142.b.

Etablering af afløbsinstallationer i forbindelse med indretning af bad/toilet for rum
440.b.
Etape II:

Demontering af afløbsinstallationer samt levering og montering af
afløbsinstallationer i forbindelse med demontering af samt herunder ekstern
afløbsledning fra vaskemaskiner samt centrifuger i rum 542.
Etape IV:

Etablering af nyt spildevandsanlæg i form af fællessystem for sort og gråt
spildevand fra nye klosetter, håndvaske, udslagsvaske, gulvafløb og
køkkenvaske m.m. via faldstammer samt nedført i krybekælder og jord til
eksisterende 1 m nedgangsbrønd på hovedkloak ved Ringvejen. Afløbssystemet
udluftes via vacuumventiler.
18.1.2.
Arbejdsgrundlag
Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder:

Nærværende SA med til tilhørende tegninger.

DIF's "Norm for afløbsinstallationer" DS 432, 1.udgave 1974 med tilhørende
kommentarer.
18.1.3.

DIF´s "Norm for afløbsledninger af stift PVC i bygninger", 1. udgave 1969.

SBI-anvisning 185, 2. udgave, afløbsinstallationer.
Hulafsætninger
Alle hulafsætninger i betonkonstruktioner foretages under betonarbejdet.
I udsparinger i betonkonstruktioner skal der påregnes overklipning og bøjning af
gennemgående jern i det omfang, de gennemgående rør m.v. nødvendiggør dette. Af
hensyn til den senere udstødning klippes jern således, at de kun giver den absolut
nødvendige plads for anbringelse af de nævnte rør m.v.
side 2
Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for
fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVSkomponenter.
Entreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge, samt sørge
for efterreparationer ved disse rørgennemføringer.
I etage- og tagadskillelse foretages der opmærkning for gennemføringer under dette
arbejde, medens huller og efterfølgende efterreparationer udføres under
tømrerarbejdet.
For at fremme arbejdets gennemførelse, har VVS-entreprenøren pligt til, sammen med
betonentreprenøren, at gennemgå projektet for eventuelle manglende huller, således at
disse kan afsættes af VVS-entreprenøren i god tid forinden betonstøbningen udføres,
med fuldt ansvar for rigtig afsætning. Herefter udføres evt. manglende huller af VVSentreprenøren.
18.1.4.
Prøvning
Spildevandsledninger udføres efter MA-systemet.
Byggeledelsen/tilsynet kan forlange materialerne og ledningerne prøvet for ydre og
undre tryk samt for vandtæthed som foreskrevet i normerne.
18.1.5.
Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejder er:
18.2.
18.2.1.
a.
Selve gennembrydningerne og lukning af de opmærkede huller.
b.
Efterreparationer efter andre entreprenørens arbejder.
c.
Isoleringsarbejdet.
d.
Malerarbejdet
e.
El-arbejdet.
f.
Afløbsinstallationer under afsnit 19.
MATERIALER
Følgende forkortelser er anvendt
VVS = Rørforeningens kataloger.
18.2.2.
Støbejernsrør og faconstykker
frit ophængt i krybekældre samt under betondæk og i etagerne skal være støbejernsrør
MA-system, VVS nr. 15.0632-15.0853.
18.2.3.
Samling af støbejernsrør MA-system
Til samling af afløbsrør anvendes jetkoblinger som VVS nr. 15.0681 samt VVS nr.
15.0685.
Ved overgang til afløbsrør af plast anvendes endvidere JET støttebøsning VVS nr.
15.0781 samt VVS nr. 15.0782.
18.2.4.
PP-rør og fittings
Skal være som VVS nr. 18.6014/18.6017
T-stykke som VVS nr. 18.6491.110
side 3
Grenrør som VVS nr. 18.6380..075/18.6380.108
Reduktionsstykke som VVS nr. 18.6500.108
Bøjninger som VVS nr. 18.6113.110
Ved overgang PVC samt vaskemaskiner samt centrifuge anvendes flexrør.
18.2.5.
Bæringer
Afløbsledninger, der ophænges under etageadskillelser, ophænges generelt i 6 mm
rundjernsstropper, rørbøjler, jernskrue, ekspansionsbolte eller øjeskruer. (Alt
galvaniseret).
Hvor afløbsledninger ligger separat, sker ophængning med ekspansionsbolte og
øjeskrue.
Bæringer for PP-rør skal være som Müpro skinnekonsol VVS nr. 01.8372.048.
Afløbsledninger i krybekælder ophænges under dæk, med rør ophængningssystem
som fabrikat Flamco type BSA VVS nr. 01 8542.xxx med m 8 mm gevindstænger.Maksimal bæringsafstand er 10 x diameter på afløbsledningen.
18.2.6.
Gulvafløb
Afløbsskål med ramme og overrist for betongulve/flisebelægning
VVS nr. 15.3485.113
Afløbsskål med ramme og overrist for betongulve/flisebelægning med side indløb VVS
nr. 15.3485.313
Alle gulvafløb leveres med vandlås
18.2.7.
Vandlås på afløb fra vaskemaskiner/centrifuge samt gulvrist i køkken
Skal være
18.2.8.
VVS nr. 15.3415.526
VVS nr. 15.0851.100
Afløbskoblinger
Anvendes generelt hvor afløb føres ind i væg.
Koblinger som ved overgang fra vandlås under vaske til indføring i væg skal være som
fabrikat Karfa GV-afløbskobling for gipsvægge
18.2.9.
VVS nr. 75.0356.050
Rensestykker
Skal være
VVS nr. 15.0747.---
I dimension som tilstødende ledning, hvorpå de er placeret.
18.2.10.
Overgangsstykker
Overgange fra ledningssystemet til installationsgenstande eller andre
enkeltkomponenter i systemet udføres med mengeringssæt svarende til genstanden
eller PVC-overgangsstykker eller andre VA-godkendte overgangsnipler, manchetter og
lignende.
18.2.11.
Propper
Propper skal være af støbejern.
Propper til lukning af systemet under byggeriets gennemførelse tillades udført i plast.
18.2.12.
Lugtlås
Ved kondensafløb fra ventilationsanlæg samt ved overløb fra sikkerhedsventil ved
lukket varmefladekreds udføres med fabrikat Wavin type Hepvo VVS nr. 18.6650.032
side 4
med lige overgang VVS nr. 18.6652.032.
Ved overgang fra overløb fra sikkerhedsventil påmonteres 10 cm langt PE-rør indføring
af overløb.
18.2.13.
Kondensafløb fra ventilationsanlæg
Udføres som angivet i tegningsmaterialet med PE Ø50 plastrør, der tilsluttes lugtlås.
18.2.14.
Taghætte for faldstammeudluftning over tag
udføres af zinkplade, der foroven føres 50 mm ned i faldstammen og forneden forsynes
med krave til inddækning i tagniveau og med den aktuelle taghældning. Inddækningen
skal være lakeres sort.
18.2.15.
Rørkrave
Ved passager af dæk og lofter, damspærre m.m. anvendes rørkrave som Dafa
Universal rørkrave type 260 og 345 samt 520 for alle rør.
18.3.
18.3.1.
Ledningsarbejde generelt
Det skal sikres, at rørene ikke beskadiges ved transport og håndtering.
Defekter kan medføre senere utætheder.
Aflægning skal ske på jævnt underlæg, så røret har størst mulig understøtningsflade.
Underlaget må ikke indeholde sten, der skal beskadige rør.
18.3.2.
Liggende dele
af hovedsystemet og sidegrene placeres som angivet på tegningerne og med det
forlangte fald. De angivne koter på rør skal nøje overholdes.
Det skal påses, at fald på hovedledningen større end 110 mm er min. 15 ‰, og at fald
på sidegrene er min. 20 ‰.
18.3.3.
Placering
Ledningsføringer til sanitetsgenstande, gulvafløb m.v. placeres som angivet på
tegningerne og med vandrette muffer og skåle.
Højder på gulvafløb må afsættes ud fra den på bygningstegninger angivne
gulvkonstruktion, således at fald mod gulvafløb kan opnås.
18.3.4.
Afkortning og samling af afløbsrør
skal udføres i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisning og de tilhørende VAgodkendelser. Det skal bemærkes, at formstykker ikke må afkortes.
18.3.5.
Bæringer
Afløbsledning og sidegrene ophænges med max. 1,5 m mellem bæringerne. Der skal
ved alle retningsændringer anbringes bæring, dette gælder ved både vandrette og
lodrette retningsændringer.
Lodrette faldstammer i installationsskakte fastholdes med max. 1,5 m mellem bæringer,
og ved etagegennemføringer samt ved retningsændringer.
side 5
18.3.6.
Udluftning af afløbssystem
Udluftning af afløbssystemet udføres med åben udluftning over tag. Der skal
medleveres taginddækning.
18.3.7.
Overgang til andre rør m.v.
Overgang til andre rør udføres omhyggeligt og med reduktioner og overgangsstykker
specielt beregnet for den enkelte tilslutningsgenstand. Ved overgang/tilslutning til
installationsgenstande må der om nødvendigt fremstilles specielle overgangstykker.
18.3.8.
Installationsfremføring
Rensestykker placeres, hvor det under arbejdets udførelse skulle vise sig
hensigtsmæssigt for let og effektiv rensning af afløbsledningerne.
18.3.9.
Gulvafløb m.m.
Gulvafløb og vandlås på afløb fra vaskemaskinerne og centrifugerne afsættes i
samarbejde med tømreren og mureren, således at højden svarer til overkant færdigt
gulv, når der er taget højde for fald m.v.
Hvor installationsgenstande tilsluttes gulvafløb skal det ske i sideindløb, og ikke
anvendte sideindløb afproppes.
18.3.10.
Montering af rørkrave
Foretages for alle rørgennemføringer i dæk. Lofter/tag samt ydervægge for at tætne
mod radon og tæthed af dampspærre ivrigt. Hvis der ikke opnås tætned som krævet
med 1,5 l/s pr. m² skal entreprenøren ved utæthed selv foretage de nødvendige for at
dette kan opnås.
18.3.11.
Tæthedsprøve
Byggeledelsen/tilsynet kan forlange materialer og ledninger prøvet for ydre og indre
tryk, samt for vandtæthed som foreskrevet i normerne.
Når en ledningsstrækning er færdigmonteret, fyldes rørene op med vand til overkant af
dæk, idet samleledningen afproppes.
Eventuelle utætheder udbedres, og der foretages fornyet tæthedsprøve. Nævnte cyklus
fortsættes, til der er opnået fuldstændig tæthed. Det er en forudsætning for prøvens
godkendelse, at afløbssystemet er fuldt færdigmonteret med alle opstropninger.
Tæthedsprøvninger overværes af tilsynet.
18.3.12.
Renholdelse
Åbne ender af systemet skal holdes midlertidigt lukket under arbejdets gang, og ved
arbejdets aflevering skal hele systemet udskylles og renses for fremmedlegemer af
enhver art.
Under arbejdets gang fjernes alle riste fra gulvafløb, og disse holdes midlertidigt
lukkede. Ristene skal ved afleveringen være fuldstændig rene.
Til afpropning skal anvendes plastpropper eller lignende. Isoleringsmateriale må under
ingen omstændigheder anvendes.
side 1
Koldt- og varmtvandsinstallation og sanietet
19.
19.1.
19.1.1.
KOLDT- OG VARMTVANDSINSTALLATION OG SANITET
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for koldt- og
varmtvandsinstallationer samt sanitet.
Arbejdet omfattende samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det
fulde driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder.
I det væsentlige omfatter arbejdet:
Etape I:

Demontering af vandinstallation samt vask for ændring af nuværende
pedelværksted til ny bo-enhed, rum 142, 142.a og 142.b samt 440, 440.a og
440.b.

Etablering af ny vandinstallationer inkl. sanitet i forbindelse med indretning af
bad/toilet for rum 142.b og 440.b.
Etape II:

Demontering af eksisterende vandinstallation for flytning af vaskemaskiner,
udslagsvask centrifuger m.m. rum 542.
Etape IV:

Levering samt opsætning af ny vandinstallation i ny bygning.

Levering og opsætning af vandledning mellem fyrrum etape I og bolierrum etape
IV.

Levering samt opsætning af nye sanitetsgenstande, spejle, knagerækker m.v.

Samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det fuldt
driftsklare og afprøvede anlæg inkl. efterreparationer efter egne arbejder.
Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det
fuldt driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder.
19.1.2.
Arbejdsgrundlag
Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder :
19.1.3.


DIF´s "Norm for vandinstallationer", DS 439, 2. udgave august 1989.

SBI-anvisning 165 vandinstallationer.
Huller
Det henhører under et andet fagområde at afsætte og udføre de på betontegningerne
viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt rørmontage.
Ved rørgennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og
udsparinger henhører det under nærværende fagområde at opmærke og bore huller for
gennemføring af rør.
side 2
hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut
Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for
fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVSkomponenter.
Alle gennemføringer med pex-rør i hul betondæk der gennembryder brandsektions
adskillelser skal brandsikres med brandpasta eller tilsvarende på begge sider af dækgennemføringen.
Ved gennemføring i massivt betondæk med tykkelse over 150 mm kan op til 6 stk. Ø 32
mm plastrør med individuelle borede huller i betonnem udføres uden brandsikring men
skal dog fuges så gennemføringen er lufttætte.
Alle gennemføringer med pex-rør i brandbeskyttende vægge ved stålkonstruktioner
skal brandsikres med brandpasta eller tilsvarende i gennemføringen.
Entreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge.
Efterreparationer ved disse rørgennemføringer udføres under andet fagafsnit.
19.1.4.
Anlæggets opbygning
Det varme brugsvand er tilsluttet ladeveksler samt varmtvandsbeholder. I nyt boilerrum,
rum 121 i nybygningen.
På det varme brugsvand er hovedledninger og stigestrenge udført med cirkulation.
19.2.
19.2.1.
MATERIALER
19.2.2.
Nedenstående kvalitetsfordringer
Til de anvendte materialer gælder overalt.
19.2.3.
Byggeledelsen
Kan forlange materialerne prøvet for ydre og indre tryk og for vandtæthed som foreskrevet
i normerne.
19.2.4.
Kobberrør
anvendes til brugsvandsledninger overalt i vandinstallationen.
Hårde kobberrør skal være hårde sømløse kobberrør VVS nr. 040102.
19.1.01
Pex rør i rør system
Anvendes generelt som koblingsledninger mellem fordelingssystemet og de enkelt
tapsteder med føring i vægge og gulve. Pex rør i rør system skal være som fabrikat
Wirsbro med tomrør, Pex-medierør og vinkelkoblinger:
PEX-rør 15 mm indlagt i tomrør skal være
VVS nr. 08.7220.115
Dobbelt koblingsdåse model II skal være
VVS nr. 08.7269.115
Der skal anvendes tætningsmanchet (gipsvægge) VVS nr. 08.7279.190
I gulve anvendes bukkefix for tomrør
side 3
VVS nr. 08.7251.125
Bukkefix for pexrør 15 mm
VVS nr. 08.7251.115
Overgang fra koblingsdåse til armatur anvendes
19.2.5.
forkromet tilgangsstykke med afspærring
VVS nr. 72.8627.104
Vægrosetter
VVS nr. 72.8906.004
Overgangsnipler til kobberrør som
VVS nr. 04.5160.xxx
Forsyningsledning i krybekælderen etape I, III og IV
Koldtvandsforsyning:
Forsyningsledningen opbygges i sin helhed af præisolerede elfrostsikret rørlængder som
fabrikat Løgstør Rør og præisolerede fittingsstykker.
Medierør:
Udføres i henhold til tegningsmaterialet i ø50 mm PE-rør. Alle rør samles med
elektrosvejsefittings.
PE medierør skal være udført til tryktrin 10 og være PE100 med en SDR værdi større end
eller lig med 17 efter DS 2119, SBC 218.
Isolering:
Isolering af rørene foretages med polyuretanskum med en rumvægt på min. 60 kg/m³ og
en trykstyrke 1-2 kg/cm². Rørene isoleres i hele længden bortset fra de yderste 200 mm i
hver ende.
Trækrør:
2 stk. trækkerør i kobber for elfrostsikring i kabler samt 2 stk. for følerkabler skal være
runde i PE med en min. indvendig diameter på 2x18x1,0 mm henholdsvis 2x16 mm med
indlagt trækketråd. Trækkerørerne skal være forsynet med et varmefordelingssystem i
form af formbukket plade eller alutape som ringtape type RPPI 903. Rør for følerkabler
skal placeres 180° forskudt for rør for elfrostsikring.
Hvor ledningen ligger synligt under mellembygningen mellenm etape I og III anvendes
Spiro-kappe.
Beskyttelseskappe:
For præisolerede rør udføres af ø125 mm PE, i henhold til DS 2182 2. udgave september
1987, tryktrin 2,5 ato.
Polyuretanskum:
Mellem rør og PE-kappe skal være af en sådan kvalitet, at den er velegnet i det aktuelle
anlæg. Endvidere må kvaliteten ikke forringes væsentligt over en længere årrække.
Struktur: Isoleringsmaterialet skal efter udstøbningen have en ensartet porestruktur,
skummet må ikke være skørt, og efter udstøbningen må der ikke forefindes luftlommer
eller massive ansamlinger i det udstøbte materiale.
Rumvægt: Rumvægten skal være min. 60 kg/m³ og må i rørets længderetning højst
variere 5-10 %. I tværretningen skal rumvægten være så ensartet som muligt, og det
tættere lag langs kappe og produktrør skal have en minimal tykkelse.
19.2.6.
Diverse komponenter og faconstykker på forsyningsledningen
Såsom bøjninger, afgreninger, m.m. skal færdigfremstilles på fabrik inden udsendelse,
således at der på byggepladsen kun skal udføres samlinger af lige rørlængder og/eller
faconstykker. Inden udførelsen skal arbejdstegninger, målskitser m.m. fra rørfabrikanten
forelægges de projekterende eller dennes repræsentant til udtalelse
side 4
19.2.7.
Tilkobling til eksist. forsyningsledning
Foretages med dertil egnede fittings.
19.2.8.
Loddefittings
Skal være efter DIN 2857-2863.
19.2.9.
Loddemetal
skal være sølvholdigt som VVS nr. 043212.000 med tilhørende flusmiddel som VVS nr.
043219.000.
19.2.10.
Særlige fittings
af rødgods eller messing med loddemuffe og forskruning eller gevind, de anvendes ved
overgang fra kobberrør til ventiler m.v., skal være efter DIN 2864-2868.
19.2.11.
Pakgarn
Pakgarn til gevindsamlinger skal være jutefri prima heglet hør.
19.2.12.
Paksalve
Paksalve til gevindsamlinger skal være fabr. UNIPAK.
19.2.13.
Bøsninger og rosetter/dækskåle
Hvor rør passerer vægge anvendes "Karfa rosetbøsning som VVS nr. 01.5503 med
tilhørende dækkappe.
Hvor rør passerer loftsflader samt skabssider og væg til installationsskakt, benyttes der
rosetter VVS nr. 01.5233.
Ved etageadskillelser anvendes KARFA præisoleret-bøsningssæt som
VVS nr. 01.5484.1xx.
Omkring bøsninger tætnes der med fugemasse, fabrikat SIKA, type Sikafinish HM.
19.2.14.
Rørbærere
Der anvendes fællesbæring med øvrige installationer fabrikat FLAMCO
rørophængningssystem type BSA til ophængning i hovedføringsveje under dæk i
krybekælder.
Montage skinnerne til fastgørelses af rørbærerne fastgøres under betondæk med
gevindstænger gennem dækket op i betonen.
Hvor rør føres uisolerede og synlige på vægge samt i skabe anvendes rørbærere af
rødgods
VVS nr. 04.2835.
Steder hvor rør føres skjult i vægge må der anvendes rørbærere af
Plast
VVS nr. 04.2830.
For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes
rørbærere
VVS nr. 01.6534
med forlængerstykker
VVS nr. 01.6535
og plastindlæg af PE
VVS nr. 01.6578.
Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”
19.2.15.
Indlæg i rørbærer og rørbøjler af jern
Indlæg i rørbærere som VVS nr. 016578 eller i øvrigt som Ikas type "NO-BELL".
side 5
19.2.16.
Expandetter
Skruer til opsætning af rørbærere på lette vægge.
19.2.17.
Ventiler og haner m.m.
Der anvendes overalt ventiler for tryktrin 10.
Hvor intet andet er anført, skal disse være i dimension som de tilstødende ledninger.
19.2.18.
Sædeventiler med aftap
Skal være VVS nr. 412434.
19.2.19.
Sædeventiler
I øvrigt skal være VVS nr. 412204.
19.2.20.
Kuglehaner
Før alle vaske m.v. benyttes kuglehaner fabr. Ballofix VVS nr. 743520. Ved køkkenvaske
og håndvaske monteres disse med PIPEFIX omløbere.
19.2.21.
Afspæringsventiler
Skal være VVS nr. 418013.
19.2.22.
Strengreguleringsventiler
På varmtvandscirkulationsledning skal være fabr. TA type STAD, VVS nr. 406966. Der
skal medleveres isoleringskapper.
19.2.23.
Bundhaner
I lejligheder skal være VVS nr. 407101.002. Der anvendes på begge sider typer med
slutmuffe i S og kæde VVS nr. 407139.
19.2.24.
Kontraventil
Kontraventiler skal være VVS nr. 430331. I forbindelse med kontraventiler skal monteres
unioner for evt. senere udskiftning
19.2.25.
Brandposte
Type 1:
skal være fabrikat NOHA type 3A (790 x 790 x 135 mm indbygningsskab i farven hvid)
med 25 m ¾” slange og automatventil
VVS nr. 39.9246.286
19.2.26.
Brandtæpper (opsættes i Te-køkken, rum 135 og i opholdsstuen, rum 205)
Brandtæpper af glaslærred skal være som fabr. H. Meisner-Jensen nr. 10.540 med hylster
for brandtæppe nr. 10.547 eller tilsvarende.
19.2.27.
Armaturer
Blandingsbatterier, aftapningshaner og lignende skal være i forkromet udførelse og have
forkromningen i et tæt og ensartet lag uden blærer og afskalninger.
side 6
19.2.28.
Sanitet
Håndvaske, blandingsbatterier etc. er angivet i sanitetsfortegnelsen. Alle
sanitetsgenstande skal være uden ridser, revner og blærer eller misfarvninger, og de skal
ved afleveringen være rensede for både snavs og påklistret papir.
19.2.29.
Fortegnelse over sanitetsvarer og armaturer
Håndvaske, blandingsbatterier etc. er angivet i sanitetsfortegnelsen. Alle
sanitetsgenstande skal være uden ridser, revner og blærer eller misfarvninger, og de skal
ved afleveringen være rensede for både snavs og påklistret papir. Alle blandingsbatterier
skal være med keramiske skiver.
Bo-enheder:
Etape I, Etape II og Etape IV:
Etape I:
Rum 142.b
Etape I:
Rum 440.b
Vandkloset, IFØ Sign Toilet 6862
1 stk.
VVS nr. 60.1030.200
Klosetsæde, Pressalitt Sign
1 stk.
VVS nr. 61.4987.000
Der anvendes multifix tilslutningsstykker til afløbssystemet
Koblingsledning
1 stk.
VVS nr. 74.4768.125
Toiletstøtte til fast mont., opklappelig Pressalit
1 sæt
VVS nr. 61.5811.500
Papirholder til toiletstøtte, Pressalit
1 stk.
VVS nr. 61.5801.850
Håndvask IFØ Sign håndvask 7362
1 stk.
VVS nr. 63.3012.000
Støtteflader
1 sæt
Håndvaskebatteri, Børma Handi med
80 mm køllegreb og inkl. bundventil
1 stk
VVS nr. 70.1728.114
forkromet med plasthåndtag
2 stk.
VVS nr.
Pipefix
2 stk.
Forkromet pungvandlås
1 stk.
VVS nr. 75.0001.010
Forkromet 32 mm vinkelløbende afløbsrør
1 stk.
VVS nr. 75.0231.010
Overgangsstykke
1 stk.
VVS nr.
Forkromet roset
1 stk.
VVS nr. 75.0335.010
1 stk.
VVS nr.
med 80 mm køllegreb
1 stk.
VVS nr. 72.5808.114
Bruserslange, hvid, længde 1500 mm
1 stk.
VVS nr. 73.8082.220
Perlespray håndbruser, hvid
1 stk.
VVS nr. 73.8472.004
Damixa forkromet glidestang, 900 mm
1 stk.
VVS nr. 73.7642.000
2 stk.
VVS nr.
Tilgangsstykker
2 stk.
VVS nr. 72 8431.004
Spejl indmuret 897 x 897 mm
1 stk.
Børma A10 krogsæt krom
2 stk.
VVS nr. 77.5072.104
Børma Sæbeholder med magnet, krom
1 stk.
VVS nr. 77.4672.104
Pressalit Håndgreb 60 mm, hvide, RT102000
1 stk.
VVS nr. 77.7565.300
Ballofix kuglehaner,
74.3522.
17.0266.
Overgang til afløbsrør udføres
med reduktionsrør
17.0161.
Børma Handi bruser batterikrop
74.3522.
side 7
Børma A10 Reservepapirholder krom
1 stk.
VVS nr. 77.6350.104
IFÖ Keramag by Ifö porcelænshylde
1 stk.
VVS nr. 77.2203.100
Bo-enheder:
Etape I, Etape II og Etape IV:
Etape IV:
Plan stueetagen:
Rum 126, 128, 130, 132, 137, 139 (6 rum)
Plan 1. sal:
Rum 216, 218, 220, 222, 223, 225, 227, 229, 231, 233, 235, 237 (12 rum)
1 stk.
VVS nr. 60.1030.200
1 stk.
VVS nr. 61.4987.000
Koblingsledning
1 stk.
VVS nr. 74.4768.125
1 sæt
VVS nr. 61.5811.500
1 stk.
VVS nr. 61.5801.850
Håndvask IFØ håndvask
1 stk.
VVS nr. 63.6803.100
Bæring, Defa bæringer passende
for 240 og 260 mm
1 sæt
1 stk
VVS nr. 70.1728.114
2 stk.
VVS nr.
Pipefix
2 stk.
1 stk.
VVS nr. 75.0001.010
1 stk.
VVS nr. 75.0231.010
Overgangsstykke
1 stk.
VVS nr.
Forkromet roset
1 stk.
VVS nr. 75.0335.010
1 stk.
VVS nr.
1 stk.
VVS nr. 72.5808.114
1 stk.
VVS nr. 73.8082.220
1 stk.
VVS nr. 73.8472.004
1 stk.
VVS nr. 73.7642.000
2 stk.
VVS nr.
Tilgangsstykker
2 stk.
VVS nr. 72 8431.004
1 stk.
2 stk.
VVS nr. 77.5072.104
1 stk.
VVS nr. 77.4672.104
Pressalit Håndgreb 60 mm, hvide, RT102000
1 stk.
VVS nr. 77.7565.300
1 stk.
VVS nr. 77.6350.104
IFÖ Keramag by Ifö porcelænshylde
1 stk.
VVS nr. 77.2203.100
74.3522.
17.0266.
med reduktionsrør
17.0161.
74.3522.
side 8
Handicaptoiletter:
Etape IV:
Plan stueetagen:
Rum 108
Plan 1. sal:
Rum 242, 243 (2 rum)
1 stk.
VVS nr. 60.1030.200
1 stk.
VVS nr. 61.4987.000
1 sæt
VVS nr. 61.5811.500
1 stk.
VVS nr. 61.5801.850
Koblingsledning
1 stk.
VVS nr. 74.4768.125
Håndvask IFØ håndvask
1 stk.
VVS nr. 63.6803.100
for 240 og 260 mm
1 sæt
1 stk.
VVS nr. 70.1728.114
2 stk.
VVS nr.
Pipefix
2 stk.
1 stk.
VVS nr. 75.0001.010
1 stk.
VVS nr. 75.0231.010
Overgangsstykke
1 stk.
VVS nr.
Forkromet roset
1 stk.
VVS nr. 75.0335.010
med reduktionsrør
1 stk.
VVS nr.
1 stk.
2 stk.
VVS nr. 77.5072.104
1 stk.
VVS nr. 77.4672.104
1 stk.
VVS nr. 77.6350.104
1. stk.
VVS nr.
1 stk.
VVS nr. 70.1728.114
2 stk.
VVS nr.
Pipefix
2 stk.
1 stk.
VVS nr. 75.0001.010
1 stk.
VVS nr. 75.0231.010
74.3522.
17.0266.
17.0161.
Tekøkken, ophold:
Etape IV:
Plan stueetagen:
Rum 135
Plan 1. sal:
Rum 210 (2 stk.)
Køkkenvask leveres og opsættes af snedker.
Børma Standard Handi, Køkkenarmatur
70.5608.114
74.3522.
side 9
Overgangsstykke
1 stk.
VVS nr.
17.0266.
Forkromet roset
1 stk.
VVS nr. 75.0335.010
1 stk.
VVS nr.
1 stk.
VVS nr. 60.3000.000
IFØ installationssystem
1 stk.
VVS nr. 61.6901.100
IFØ trykknap med dobbeltskyl
1 stk.
VVS nr. 61.6907.214
Håndvask Keramag håndvask
1 stk.
VVS nr. 62.3040.000
med reduktionsrør
17.0161.
WC/Bad:
Etape IV:
Plan stueetagen:
Rum 113, 114, 115, 116 (4 rum)
for 240 mm
1 sæt
Håndvaskebatteri, Ceraplan med bundventil
1 stk.
VVS nr. 70.2063.104
4 stk.
VVS nr.
Pipefix
4 stk.
2 stk.
VVS nr. 75.0001.010
2 stk.
VVS nr. 75.0231.010
Overgangsstykke
2 stk.
VVS nr.
Forkromet roset
2 stk.
VVS nr. 75.0335.010
med reduktionsrør
2 stk.
VVS nr.
Brusearmatur, Ceraplan
1 stk.
VVS nr. 72.7120.104
1 stk.
VVS nr. 73.8203.004
1 stk.
VVS nr. 73.8472.004
1 stk.
VVS nr. 73.7642.000
2 stk.
VVS nr.
Tilgangsstykker
2 stk.
VVS nr. 72.8431.004
74.3522.
17.0266.
17.0161.
74.3522.
Bruserforhæng leveres som løst inventar.
Ophæng for forhæng inkl. kroge, hvid
IKEA deka Stålwire inkl. klemmer, forniklet art. nr. 200.793.42
Baderum:
Etape IV:
Plan 1. sal:
Rum 207
Vask og bord se snedkerarbejdet.
Blandingsbatteri for håndvask, Børma
1 stk.
VVS nr. 70.1722.104
2 stk.
VVS nr.
1 stk.
VVS nr. 75.0001.010
Afløbsrør som Geberit
1 sæt
74.3522.
side 10
Overgangsstykke
1 stk.
VVS nr.
17.0266.
1 stk.
VVS nr.
17.0161.
1 stk.
VVS nr. 72.5808.114
1 stk.
VVS nr. 73.8203.004
1 stk.
VVS nr. 73.8472.004
1 stk.
VVS nr. 73.7642.000
2 stk.
VVS nr.
Tilgangsstykker
2 stk.
VVS nr. 72.8431.004
med reduktionsrør
74.3522.
Bruserforhæng leveres som løst inventar.
IKEA deka Stålwire inkl. klemmer, forniklet art. nr. 200.793.42
Skyllerum:
Etape IV:
Plan 1. sal:
Rum 212
Vask og bord se snedkerarbejdet.
Blandingsbatteri for håndvask, Børma
1 stk.
VVS nr. 70.1722.104
2 stk.
VVS nr.
1 stk.
VVS nr. 75.0001.010
Afløbsrør som Geberit
1 sæt
Overgangsstykke
1 stk.
VVS nr.
17.0266.
1 stk.
VVS nr.
17.0161.
IFÖ Rengøringsvask m. Støtteliste på forkant
1 stk.
VVS nr. 69.2734.000
Børma batterikrop med B-krydsgreb
1 stk.
VVS nr. 72.5832.104
Børma-S-udløbstud, 150 mm
1 stk.
VVS nr. 72.8000.150
2 stk.
VVS nr.
Tilgangsstykker
2 stk.
VVS nr. 72.8431.004
Bundventil
1 stk.
VVS nr.
Vandlås universal, PEH, grå
1 stk.
VVS nr. 18.8852.000
med reduktionsrør
1 stk.
VVS nr.
17.0161.
Afløbskobling, forkromet
1 stk.
VVS nr.
75.0349.
74.3522.
med reduktionsrør
Rengøringsrum:
Etape IV:
Plan 1. sal:
Rum 209
74.3522.
74.7111.
Værksted rum 120:
Etape IV:
side 11
Køkkenvask leveres og opsættes af snedker.
Børma Standard Handi, Køkkenarmatur
1. stk.
VVS nr.
70.5608.114
1 stk.
VVS nr. 70.1728.114
2 stk.
VVS nr.
Pipefix
2 stk.
1 stk.
VVS nr. 75.0001.010
1 stk.
VVS nr. 75.0231.010
Overgangsstykke
1 stk.
VVS nr.
Forkromet roset
1 stk.
VVS nr. 75.0335.010
1 stk.
VVS nr.
Børma batterikrop med B-krydsgreb
1 stk.
VVS nr. 72.5832.104
Børma-S-udløbstud, 150 mm
1 stk.
VVS nr. 72.8000.150
2 stk.
VVS nr.
Tilgangsstykker
2 stk.
VVS nr. 72.8431.004
Bundventil
1 stk.
VVS nr.
Vandlås universal, PEH, grå
1 stk.
VVS nr. 18.8852.000
med reduktionsrør
1 stk.
VVS nr.
17.0161.
Afløbskobling, forkromet
1 stk.
VVS nr.
75.0349.
74.3522.
17.0266.
med reduktionsrør
17.0161.
Vaskeri rum 125:
Etape IV:
Vask, bord leveres og opsættes af snedker.
74.3522.
74.7111.
Afløbsrør se afsnit 18.
Ventiler skal være kontraventiler samt afspærringsventiler for vaskemaskinerne.
19.2.30.
Rørkrave
19.3.
19.3.1.
Arbejdets kvalitet
Alt rør- og sanitetsmontage skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt.
19.3.2.
Armaturer
Må ikke bære mærker fra det anvendte værktøj. Ved montering kan krydsning af de tynde
tilgangsrør være nødvendigt; der skal altid komme varmt vand ved betjening af venstre
greb.
side 12
19.3.3.
Rørplacering:
Hvor flere rør følger hinanden, skal de lægges parallelt og i nøje overensstemmelse med
tegningerne.
Før trækning af rør påbegyndes, kræves at entreprenøren gennem skitser (evt. optegning
på de relevante vægge/lofter) redegør for, hvorledes han havde tænkt sig at føre rørene,
og at byggeledelsens accept herfor indhentes.
Der skal herved tages hensyn til placering af øvrige rør og installationsgenstande.
Der skal desuden tages hensyn til at rør sikres mulighed for ekspansion ved
længdeudvidelse der sker ved opvarmning.
19.3.4.
Rosetter
Rosetflangerne fastklæbes på de pågældende anlægsflader.
19.3.5.
Bæringer
Alle kobberrør ophænges med max. afstand 1 m.
Under ophængningsarbejdet må der drages omsorg for kobberrørenes fri
ekspansionsmuligheder.
Rørbærere til rør på vægge skal anbringes på en sådan måde, at de ikke udsættes for tryk
ved rørenes ekspansion.
Hvor vand- og varmeledninger følges i krybekælder, skal de ophænges i fællesrørbærere
efter de angivne koter.
Hvor der anvendes fællesrørbærere for kobberrør og gevindrør, gælde de for kobberrør
foreskrevne maksimale afstande.
19.3.6.
Rør i vægge
For at undgå at rørene slår mod indvendige side af væggene når der tappes, omvikles
rørene med rockwoolmåtte i ca. 20cm længde pr. 100 cm.
Den udvendige diameter efter omviklingen med måtten skal være så stor, at rør med
måtten fastklemmes imellem gipspladerne. Måtten fastgøres til rørene ved omvikling
med ståltråd.
I gipsvægge må kun udføres samlinger mellem rør og armatur, dvs. der må ikke
udføres længdesamlinger, afgreninger m.v.
19.3.7.
Ekspansion
Kobberrørs aksiale ekspansion er ca. 1½ gang så stor som ved stålrør, og dette skal der
tages fornødent hensyn til ved rørenes placering og ophængning.
Rørene skal i alle rørbærere og bøsninger kunne bevæge sig frit, og dette gælder for såvel
lodrette som vandrette rørstrenge.
Alle afgreninger skal anbringes i tilstrækkelig afstand fra faste genstande (vægge o.a.), så
hovedgrenen ikke kommer i spænd ved den aksiale ekspansion.
19.3.8.
Bøsninger
Hvor rørledninger passerer vægge og gulve, anbringes de nævnte bøsninger.
19.3.9.
Isoleringsstrimler
Der skal i alle bæringer af jern for kobberrør indlægges "NO-BELL" mellem rør og
rørholder, således at der intet sted er direkte forbindelse mellem jern og kobber.
side 13
19.3.10.
Gevindsamlinger
Skal udføres omhyggeligt med pakgarn og paksalve efter afgratning og rejfning af
rørender og skrues helt sammen.
19.3.11.
Samling af kobberrør med loddefittings
Afskæring af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning.
Efter afskæring skal alle grater såvel udvendig som indvendig fjernes.
For at opnå den bedst mulige kvalitet af lodningen, skal der foretages kalibrering. Den
nødv. tolerance er 0,1 - 0,2 mm mellem rørende og fittingsmuffe. Der benyttes
kalibreringsværktøj VVS nr. 043110.
Ligeledes skal rørenden være absolut cirkulær.
Forinden lodning skal rørende og muffe rengøres med ståluld. Der må ikke anvendes
smergellærred.
Alle retningsændringer på synlige rør udføres med loddefittings/bøjninger og vinkler.
Ved tilslutning til faste installationer skal dette ske med pipefix. Dog tilsluttes klosettet med
tilslutningsslange.
Med hensyn til isolering af præisoleret rørsamlinger se afsnit 23.
19.3.12.
Alle ventiler, aftapningshaner m.v.
Skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug heraf og med plads for fuld
betjeningsmanøvre.
19.3.13.
Toiletskåle
Monteres med vandret overside ved opklodsning med blyplade og fæstnes til gulv med
2½" forkromede skruer med linseformede hoveder og blyskiver. Derefter understoppes
skålens sokkel hele vejen rundt med elastisk fugemasse.
Klosetskålen monteres vandret med 50 mm mellem færdig væg og cisternens bagside.
19.3.14.
Sanitetsvarer, generelt
Sanitetsvarerne skal opsættes på forsvarlig og håndværksmæssig korrekt måde, idet der
drages omsorg for, at disse overalt sikres solid ophængning og understøtning.
19.3.15.
Håndvaske
Monteres på underlag der monteres af tømreren og muren.
19.3.16.
Sanitetsudstyr
Omfattende spejle, toiletpapirholder og kroge m.v. opsættes på vægge i højde og afstand
fra sanitetsgenstande som vist på detailtegninger.
19.3.17.
Armaturer
Må ikke bære mærker af det anvendte værktøj.
19.3.18.
Skilt
Der opsættes på passende sted i hvert toiletrum et plastskilt som GTO-form 297 (str. Ca.
110x150 mm). Skiltet fastgøres med 4 skruer.
side 14
19.3.19.
Vaskemaskiner og opvaskemaskine
Der tilsluttes koldt og varmt vand som vist på tegningerne.
I centralvaskeri udføres samlerør for vaskemaskiner samt centrifuge som vist på
tegningerne. Samlerøret tilsluttes afløbsinstallationer, fremført under pkt.18, ved at røret
føres ned i afløbet, hvor risten tildannes.
19.3.20.
Badeværelsestilbehør
Toiletpapirholder og kroge m.v. monteres i h.t. arkitekttegninger og tilsynets
anvisninger.
19.3.21.
Gennemskylning
Rørsystemet udskylles for rust, snavs og andre fremmedlegemer. Endvidere renses
samtlige tudfiltre på armaturer.
19.3.22.
Brandskabe
Brandskabe ophænges som vist på plantegningerne i en højde på 1000 mm fra færdigt
gulv til underkant brandskab. Skabene ophænges med solide fastgørelsesmidler og om
nødvendigt må det aftales med tømrer at udføre forstærkning for ophængene.
19.3.23.
Brandtæpper
2 stk. brandtæpper ophænges i tilberedningskøkken som vist på tegningerne. Endelig
placering aftales med tilsynet.
19.3.24.
Underlag
For vægmontering af sanitetsgenstande m.v. leveres og montres af anden entreprenør.
19.3.25.
dette kan opnås.
19.3.26.
Rengøring til maling
Ved uisolerede rør skal alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen af
rørtænger og andet værktøj fjernes.
Overflødigt tin og flussmiddel skal fjernes.
19.3.27.
Rengøring i øvrigt
Rørsystemet udskylles for rust, snavs og andre fremmedlegemer med min. 60 C varmt
vand.
19.3.28.
Prøvning
Når vandinstallationerne er færdigmonteret, skal de trykprøves for 10 ato vandtryk, og alle
utætheder udbedres.
I frostvejr tæthedsprøves med 1 ato luft, og alle samlinger afsæbes forkonstatering af
utætheder. Tæthedsprøven skal efterfølges af en trykprøve.
Utætte ventiler skal efterspændes eller pakkes om.
side 15
Trykprøvningen må om fornødent foretages etapevis.
Under trykprøven skal sikkerhedsventiler og cisterne være afspærret, da disse
komponenter ikke tåler det høje tryk.
19.3.29.
Indregulering
For at sikre afbalanceret cirkulation af det varme vand skal strengreguleringsventilen
indstilles, således at temperaturfaldet fra varmtvandsbeholder til indreguleringsventiler på
alle kredse er ens og max. 8° C. Ved indreguleringen må der ikke tappes fra anlægget.
Afvigelser på temperaturfaldet må ikke overstige ± 10 %.
Efter indreguleringen skal der afleveres 1 stk. tegning påført:
1.
Samtlige forindstillinger.
2.
Samtlige temperaturer ved indreguleringsventilerne, målt med
kontakttermometer.
Fremløbstemperatur fra varmtvandsbeholder
Forslag til støtteflade med påsvejste montagebolte M12 til håndvask type Ifø Sign 7362:
Forslag til støtteflade med påsvejste montagebolte M12 til håndvask type Keramag 4U:
side 16
c/c vægbolte 270-290 mm
side 1
Varmeinstallation
20.
VARMEINSTALLATION
20.1.
ARBEJDETS OMFANG
20.1.1.
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA og på tilhørende tegninger viste varmeinstallationer, omfattende
samtlige leverancer og ydelser for opnåelse af det færdige anlæg.
Arbejdet omfattende samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af
det fulde driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder.
Etape I:

Etablering af varmeinstallation i forbindelse med indretning af bad/toilet for rum
142.b og 440.b.

Indregulering af radiator i rum 142, 142.b samt 440 og 440.b.

Frakobling, demontering og fjernelse af eksisterende kedler, oliefyre samt
skorstene i fyrrum.

Levering samt montering og installering af nye kedler, oliefyre samt skorstene i
fyrrum.

Tilkobling af de nye kedler til eksisterende olieanlæg.

Indregulering af kedelanlæg.
Etape II:

Intet.
Etape IV:

Etablering af nyt centralvandsanlæg i etape IV med tilslutning samt levering og
montering af nyt blandeanlæg i nyt boilerrum 121 samt fremføring af
forsyningsledninger fra fyrrum i etape I til etape IV - boilerrum.

20.1.2.
Indregulering af centralvarmeanlægget for etape IV.
Arbejdet omfatter
Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder :


DIF´s "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg”, 2. udgave marts
1976.

Grønlands Arbejdstilsyns forskrifter ”Fyrede varmtvandsanlæg” forskrift nr.43, 3.
udgave 1988

20.1.3.
GE´s projekteringsvejledning af december 1993.
Hulafsætninger
Alle hulafsætninger og tilstøbninger i betonkonstruktioner i foretages af
betonentreprenøren efter hulplan under betonarbejdet.
side 2
Varmeinstallation
hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut
Hugning og boring i betonkonstruktioner for fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til
ophængning af rør og øvrige VVS-komponenter hører under VVS-arbejdet.
Arbejdet omfatter ligeledes boring og skæring af huller for rør i lette vægge og
etageadskillelser, samt sørge for efterreparationer ved disse rørgennemføringer.
For at fremme arbejdets gennemførelse, har VVS-entreprenøren pligt til, sammen med
betonentreprenøren, at gennemgå projektet for eventuelle manglende huller, således at
disse kan afsættes af VVS-entreprenøren i god tid forinden betonstøbningen udføres,
med fuldt ansvar for rigtig afsætning. Herefter udføres evt. manglende huller af VVSentreprenøren.
20.1.4.
Beregning
Varmeanlægget er dimensioneret ved VF/VR = 80/60°C med udetemperatur på –20°C.
Ydelsen er følgende for hele alderdomshjemmet:
- Opvarmning og varmt brugsvand 259 kW
- Kedeltab
41 kW
- Ledningstab
13 kW
I alt
20.1.5.
344 kW
Varmeanlæggets opbygning
Nybygningen forsynes med varme fra et oliefyret kedelanlæg i placeret i fyrrum i etape
I.
Fra kedelanlæg og frem til nyt boilerrum i rum 121, nybygningen fremføres frem- og
returledning til blandeanlæg der forsyner nybygningen med opspædt kedelvand med
hovedføring over nedhængte lofter over gange og toiletter.
Bygningens varmeanlæg er udført som et to-strengsanlæg med vendt retur tildels.
Brugsvandstemperaturen til radiatorerne reguleres automatisk i afhængighed af
udetemperaturen.
Radiatorerne er forsynet med termostatventiler til at kompensere for uens solindfald
m.v.
Forsyningsledningerne udføres i præisolerede ledninger med kappe i PE.
20.2.
20.2.1.
MATERIALER
20.2.2.
Nedenstående kvalitetsfordringer
Til de anvendte materialer gælder overalt.
20.2.3.
Byggeledelsen
Kan forlange materialerne prøvet for tryk og vandtæthed som foreskrevet i normerne.
20.2.4.
Rør til varmeledninger
Hårde kobberrør skal være VVS nr. 04.0102.
side 3
Varmeinstallation
Gevindrør anvendes øvrige steder i installationen.
Forsyningsledninger er præisoleres kobberrør med ø125 mm kapperør i PE TN 4,4.
20.2.5.
PUR-isolerede forsyningsledninger
skal opfylde samtlige krav i DS 2178, 2179, 2180 og 2182.
Polyurenthanskummet (PUR) skal være med en middelmassefylde i rørtværsnit på 80
kg/m³, og i øvrigt i henhold til DS 2178 og DS 2180.
Længderne skal tilpasses projektet, men der tilstræbes anvendt 6 meters rørlængder.
Medierør skal være højfrekvenssvejste (længdesvejste) stålrør efter DIN 17100/1626.3,
StE 37.2 eller RF 02 20 23. Dimensioner som angivet i tegningsmaterialet.
Fittings skal være efter DIN 1629, StE 37.2.
PE-Kappen skal være PE-HD rør PE100 ø560x8,8 mm.
Medierørets centrering i kappen skal opfylde fjernvarmenormen DS 2181.
Hvor rørene ligger frit under mellembygning mellem etape I og III skal kappen være i
spiro.
Der medleveres materialer for isolering af samlinger med rørskåle, folie, tape og kappe
samt manchetter, påsmøring af spændingsudligningslag og samling af PE-muffer.
Det præisolerede rør udføres som faststøbt rørsystem (fastrørssystem).
20.2.6.
PEX-rør
Som fab. Uponor, type Wirsbo-combiPEX Q&E RIR PLUS, i dimensioner som angivet i
tegningsmateriale. Rørene skal være i PN 10 samt kunne klare temperaturer på min. 95
°C. Der skal medleveres tomrør til samtlige rør.
20.2.7.
Pex rør i rør system
Alle ledninger fra fordelere som føres skjult i vægge og gulve udføres med PEX rør i
trække rør system som fabrikat Wavin Pex-one rør R-I-R VVS nr. 08.7367.712.
20.2.8.
20.2.9.
20.2.10.
Fordelerrør ved overgang til gulvvarme PEX-rør
Skal for 2 kredse være som
VVS nr. 04.6867.202
Skal for 4 kredse være som
VVS nr. 04.6867.204
Hver fordelerrør monteres med aftapning og udluftning
VVS nr. 04.6268.716
Radiatoropføringer for PEX-rør
Skal være som UPONOR radiatoropføringer i sæt med
hvidt dækrør og 2 rosetter.
Der benyttes endvidere UPONOR plastbukkefix som
VVS nr. 08.7255.145
VVS nr. 08.7255.125
med afstandsklodser
VVS nr. 08.7255.105
Fittings
Til samling af kobberrør skal anvendes loddefittings som fabr. Banninger.
20.2.11.
Særlige fittings
Ved overgang fra kobberrør til f.eks. ventiler, studse m.v. skal anvendes særlige fittings
af rødgods eller messing. Der anvendes fortrinsvis fabr. Banninger.
side 4
Varmeinstallation
20.2.12.
Pakgarn
Til pakning af gevindsamlinger skal benyttes jutefri primaheglet hør som VVS nr.
27.1301.
20.2.13.
Paksalve
Der anvendes paksalve af fabr. Uni-Pak som VVS nr. 27.1351.
20.2.14.
Loddemetal
Loddemetal til varmeinstallationer i bygning skal være som VVS nr. 04.3212.000
20.2.15.
Flussmiddel
Flussmiddel til varmeinstallationer i bygning skal være som VVS nr. 04.3220.000
20.2.16.
Luftpotter
Luftpotter skal overalt udføres som en excentrisk rørudvidelse på min. 1xdn og med en
længde på min. 2,5xdn. Luftpotter forsynes med luftskrue til nøglebetjening.
20.2.17.
Bæringer
For uisolerede kobberrør på væg skal være som VVS nr. 04.2835 fabrikat Bänninger.
For ophængning under dæk i etape I, III og IV anvendes de på tegningerne viste
fællesbæringer.
Stropper skal være 6 mm rundjern og rørbøjler som VVS nr. 01.6933 samt jernskruer
som VVS nr. 01.6996.
Fællesbæringer udføres i hovedføringsvej for brugsvands- og centralvarmeledninger i
dimensioner som vist på tegningerne. Fællesbæringer udføres med vinkeljern fastgjort i
spærfod samt gulvbjælker og underside betondæk i I og III etape med franske skruer,
ekspansionsbolte eller lignende. Rør ophænges med pendulbæringer for spærfod og
for gulvbjælker som angivet på tegningerne.
Der anvendes PVC tape som mellemlæg mellem rørbøjle og rør. Enkelte
pendulbæringer ophænges i øjeskruer.
I fyrrum anvendes smedede vinkeljernsbæringer på væg.
20.2.18.
Bøsninger og dækskåle
Ved lette vægge anvendes " Karfa"-rosetbøsninger som VVS nr. 01.5503
Etagebøsninger skal være "Pak"-bøsninger som VVS nr. 01.5486.
I dæk over krybekælder anvendes "Karfa"-flexbøsninger som VVS nr. 01.6121.
20.2.19.
Afspærringsventiler
Skal være VVS nr. 41.8013.
20.2.20.
På varmtvandscirkulationsledning skal være fabr. TA type STAD, VVS nr. 40.6966. Der
skal medleveres isoleringskapper.
side 5
Varmeinstallation
20.2.21.
Radiatorer
Radiatorer skal være fabr. Thor radiatorer serie C6 i størrelse og dimensioner som vist
på tegningerne. Radiatorerne skal alle være forsynet fra fabrik med indbygningsventil
(med/for forindstilling), prop og luftskrue. Ventilsystem som angivet på tegningerne.
Radiatorerne skal være leveret med montagesæt (vægbærring, skruer og plugs) i
standardudførelse eller, hvis dette af hensyn til de øvrige forhold er nødvendigt, med
specialbæringer og i antal svarende til leverandørens anvisninger.
Radiatorerne leveres malet fra fabrik i farven hvid RAL 9010.
Varmeanlægget opbygges i princip som to-strengs med omvendt retur med DUOforskuening Eura – hvilket vil sige, at der skal medleveres CE-forskueninger samt
forskueninger Cu/(ALU)-PEX.
Som termostat anvendes Danfoss Termostat type 013G5025 m/indbygget føler.
Der skal medleveres Spray/lakstift for udbedring af mindre lakskader i pulverlakeringen.
20.2.22.
Bundhaner
På radiatorer og i installationsvægge anvendes VVS nr. 40.5702.
20.2.23.
Radiatorforskruninger
Skal være VVS nr. 40.5000/01.
20.2.24.
Termostatiske radiatorventiler
Skal være fabr. DANFOSS som følger:
20.2.25.
Ventil RA-N
VVS nr.
40.3202.---
Følerelement
VVS nr. 40.3222.000
Luftsskruer på radiatorer
Skal være VVS nr. 40.5524.003
20.2.26.
Luftskruer på rør, luftpotter
skal være VVS nr. 40.5501.003
20.2.27.
Cirkulationspumpe
Anlægscirkulationspumpe for etape III skal være fabr. Grundfos type UPE-25-80-180
med 1x230 V.
20.2.28.
20.2.29.
Termometre
Termometre skal være fabr. Rüeger type EASZ som
VVS nr. 48.0661.030
Med dykrørslomme 95 mm som
VVS nr. 48.0678.034
Pumpeshunt arrangement
Cirkulationspumpe P1 skal være fabrikat Grundfos, type Magma 32-120FN
Motorventil 3-vejs VMV 30-32 Kvs = 10,0
VVS nr. 46.1054.110
Motortype AMV 100
VVS nr. 46.0947.433
Vejrkompensator fabrikat Danfoss type ECL 200
VVS nr. 46.0944.200
med programpakke P30
VVS nr. 46.0944.830
20.2.30.
Udeføler type ESMT
side 6
Varmeinstallation
VVS nr. 46.0945.210
Fremløbsføler dykrørs ESMU
VVS nr. 46.0945.482
Dykrørslomme
VVS nr. 46.1110.390
Varmeledende pasta
VVS nr. 47.2128.114
Sikkerhedsarrangement
Sikkerhedsventil med sluttryk på 2,5 bar med 2 sikkerhedsventil
som
20.2.31.
Snavssamler
Snavssamler skal være fabr. Spirax som
20.2.32.
VVS nr. 37.1093.330
VVS nr.
44.9602.---
Skal være son fabrikat TA, type STAD
VVS nr. 40.6965.00x
Dimension og forindstilling fremgår af diagramtegninger for
varmeanlægget. Ventilerne skal leveres med standard
isoleringsskåle
VVS nr. 40.6969.xxx
20.2.33.
Kontraventil
Skal være som
20.2.34.
VVS nr. 43.0331.00x
Temporatorventil
Skal være som fabrikat Danfoss type AVTB 20 (30-100 °C)VVS nr. 45.1010.326
20.2.35.
Automatisk luftudlader
Skal være som
20.2.36.
VVS nr. 44.7023.003
Varmtvandsbeholder
Skal være som Akva Therm LV-ladevekslersystem fra Danfoss-Redan.
20.2.37.
Kedel
Skal være som Ferolli GN4 N11 på hver 250 kW. Kedlerne skal leveres med
kedelshunt samt inddækninger og sokler der hæver kedlerne ca. 200 mm over færdig
gulv.
20.2.38.
Oliefyr
Skal være som Riello RL type 28 højtryksoliefyre
20.2.39.
VVS nr. 36.3613.135
Skorsten
Skal være fabrikat Grameta sektionsskorsten type NG 61, isoleret stålskorsten med
indv. diameter 250 mm og en samlet højde på ca. 5,5 meter målt fra center røgrør på
kedlen til top af skorstenen.
Skorsten føres isoleret gennem loft og tag med centerlinje ca. 665 mm over gulv i
fyrrum til center røgrør.
Skorstenen føres lodret op på indervæg/skillevæg med afstand fra indervæg/skillevæg
til centerlinje skorsten på 270 mm.
side 7
Varmeinstallation
Skorsten afsluttes min. 0,80 meter over det højeste punkt på taget.
Nedenstående er angivet elementoversigt der som minimum ønskes anvendt.
Derudover sammenstykkes skorsten af nødvendige elementer for at opnå den geometri
for skorsten der fremgår af tegningsmaterialet.
 Isoleret T-stykke 900 ved kedel.
 Isoleret vandret og bøjninger på røgrør.
 Skorsten vælges således at skorsten samles af så få lige længder som mulig.
 Renselåge
 Vægkonsol
I forbindelse med afgang fra kedel etableres trækstabilisator.
Skorsten forsynes med skorstenshætte mod vindnedslag.
Skorstensleverandøren skal levere beslag for fastgørelse af skorsten der sikre at
skorsten er tilstrækkelig understøtte og fastgjort. Forslag skal fremsendes til de
projekterende for kommentering. Endvidere skal der være hul for at kunne tage
røggasmåling.
Skorstensleverandøren skal medlevere taginddækning for tagpap for taghældningen på
de eksisterende tage, spændebånd, dampspærremembran og loftkrave.
Entreprenøren skal inden bestilling af taginddækningen selv kontrollere taghældningen.
20.2.40.
Frostsikring
Skal være frostvæske for centralvarmeanlæg opblandet til -30° C.
20.2.41.
Rørkrave
20.3.
20.3.1.
Rør
Alt rørarbejde skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. Rørene skal være lige,
og alle gevind skæres lige op i såvel retning som længde og dybde.
Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse
spåner skal fjernes.
Afskæring af kobberrør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning og
alle grater og løse spåner skal fjernes.
20.3.2.
Oplægning af rør
Rørene oplægges i lige flugter, idet der tages hensyn til udluftning og aftapning. Rørene
lægges sædvanligvis parallelt med vægge, og hvor flere rør ligger ved siden af hinanden
ved loft, skal disse være parallelle og med centerlinie i samme plan. Hvor der er udført
detailtegninger følges disse.
Der skal ved rørenes indbyrdes afstand tages hensyn til fornøden arbejdsplads for
isolering.
Ingen rørledning må isoleres, før den er trykprøvet og godkendt af byggeledelsen.
side 8
Varmeinstallation
Alle rør skal sikres fri ekspansionsmulighed.
20.3.3.
Bæringer
Alle rør ophænges med max. afstand 1,5 m + 20xDN målt i m, f.eks. DN 25 afstand 2 m,
kobberrør dog max. 1,0 m.
I øvrigt anbringes bæringer i et sådant omfang, at alle rør er solidt fastholdt og
understøttet, således at der ikke kan opstå vibrationer i rørene og uacceptabelt store
spændinger.
20.3.4.
Gevindsamlinger
Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen.
Overflødigt pakgarn og grater fra brugen af værktøj fjernes overalt, hvor ledninger ikke
isoleres eller er synlige.
20.3.5.
Samling af kobberrør med loddefittings
Afskæring af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning. Efter
afskæring skal alle grater såvel udvendig som indvendig fjernes. For at opnå den bedst
mulige kvalitet af lodningen, skal der foretages kalibrering. Den nødvendige tolerance er
0,1-0,2 mm mellem rørende og fittingsmuffe der benyttes Bänninger kalibreringsværktøj
nr. 4956, ligeledes skal rørenden være absolut cirkulær.
Forinden lodning skal rørende og muffe rengøres med ståluld der må ikke anvendes
smergellærred.
Alle dimensioner udføres med loddefittings (bøjninger og vinkeller)
For at undgå unødig beskadigelse af præisolerede rør må samling kun ske ved
afgreninger.
20.3.6.
Samling af PE-kapperør
Efter godkendt tryk- og tæthedsprøve foretages der muffesamlinger på PE-rør.
Forinden opskumning af samlingerne skal der gennemføres en tæthedsprøve af
samlingerne med luft. Der prøves med 0,5 ato luft, og samlingerne eftergås med
sæbevand. Ved utæthed kasseres samlingen. Først, når tilsynet har godkendt
samlingerne, må der skummes med PUR-skum efter fabrikantens anvisninger.
20.3.7.
Ventilers placering
Alle ventiler, aftapninger m.m. skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug
heraf og med plads for fuld betjeningsmanøvre. Radiatorventiler monteres i henhold til
fabrikantens forskrifter.
Rør og armaturer fastgøres forsvarligt med rørbærere.
20.3.8.
Bøsninger
Hvor rørledninger passerer vægge, etageadskillelser m.m., anbringes bøsninger, som
beskrevet. Rosetbøsninger limes til væg.
20.3.9.
Radiatorer
Ophænges i standardbæringer som fastholdes til væg med franske skruer i de af tømreren
monterede løsholter.
side 9
Varmeinstallation
Ovnene forbindes med metalforskruninger til ledningerne, og de skal hænges vandret og
med fuld betjeningsfrihed for ovnventiler, luftskruer m.m.
Forinden malingen skal overflødigt pakgarn ved forskruninger m.m., urenheder samt
fabrikantens plompe fjernes af VVS-entreprenøren.
Radiatorer ophænges i højde som angivet på tegningerne over færdigt gulv.
20.3.10.
Trykprøvning
Når installationerne er færdigmonteret, og der har været varme på, skal der trykprøves
med 6 bar, utætheder skal passes om.
Efter prøvningen skal rørsystemet udskylles grundigt for rust, snavs og andre
fremmedlegemer og atter fyldes til brug.
Udskylningen skal udføres systematisk på en sådan måde, at hver enkelt radiator
gennemskylles for sig.
I frostvejr tæthedsprøves med 1 ato luft, herunder skal alle samlinger afsæbes til
konstatering af utætheder.
Tæthedsprøven skal senere efterfølges af en trykprøve med vand.
20.3.11.
Forindstilling
Entreprenøren foretager de på diagrammet samt de i bilaget foreskrevne forindstillinger af
radiatortermostatventilerne.
20.3.12.
Indregulering
Entreprenøren skal foretage indregulering af det færdige varmeanlæg med forindstilling af
samtlige strengreguleringsventiler og radiatorventiler til de på tegningerne viste værdier,
der dog er vejledende.
Entreprenøren skal foretage målinger på samtlige strengreguleringsventiler til de angivne
vandmængder er opnået.
Samtlige færdigmålinger skal rapporteres som angivet i SA pkt. 20.3.14.
Udover ovennævnte forindstillinger skal entreprenøren, når anlægget er færdigt og i
normal drift, foretage finjustering af termostatventilerne.
Indregulering af anlægget må ikke udføres, førend samtlige entrepriser i bygningen er helt
afsluttet, og håndværkerne har forladt denne.
Med kontakttermometer aflæses frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer. Tallene
noteres i skema. Efter sammenligning af differenstemperaturerne foretages finjustering,
idet det anbefales ikke at justere med mere end højst een delstreng ad gangen.
Efter justeringen ventes et døgn, hvorefter differenstemperaturen atter aflæses og
yderligere justering foretages. Som endeligt resultat vil kunne godkendes afvigelser på ca.
+/- 20 % af gennemsnittet.
Herefter udføres en rumtepmeraturjustering. Termostatdelen påmonteres radiatorventiler
og indstilles på 3 svarende til 20° C.
side 10
Varmeinstallation
Fremløbstemperatur og udetemperatur kontrolleres.
Dernæst ventes et døgn, inden rumtemperaturerne kontrolleres (20° C). Såfremt
rumtemperaturen er for lav i et enkelt rum, foretages en finjustering på det pågældende
rums radiatorventil. Såfremt rumtemperaturerne er for lave i en lejlighed, finjusteres på
reguleringsventil i installationsvæg således, at gennemstrømningen øgens med 0,1 l/min.
Cyklusen gentages, indtil temperaturniveauet er 20±1° C.
Alt ovenstående indregulering skal foregå uden trafik af øvrige håndværkere,
entreprenører m.m. i den enkelte lejlighed.
20.3.13.
Tilslutning og varmepåsætning
Ved varmepåsætning skal dette udføres således, at temperaturstigningen ikke sker
hurtigere end 30° C pr. time.
20.3.14.
dette kan opnås.
20.3.15.
Rengøring
Ved isolerede rør skal fjernes alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen af
rørtænger og andet værktøj.
20.3.16.
Aflevering
Rapport for indsætning i Drifts- og Vedligeholdelsesinstruks over de udførte målinger på
radiatoranlæg skal afleveres til byggeledelsen senest ved afholdelse af aflevering af
opgaven.
Målerapporten skal indeholde:
1. Endelig frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer.
2. Tegninger og diagrammer fra projektet med angivelse af endelige
forindstillingsværdier på radiatorer og konvektorer samt endelige forinstillingsværdier
(herunder også tryk over ventilen, vandmængden samt kv-værdier) på samtlige
strengreguleringsventiler på hele varmenalægget.
3. Datoangivelse af alle målinger.
side 1
Ventilationsanlæg
21.
VENTILATIONSANLÆG
21.1.
ARBEJDETS OMFANG
21.1.1.
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter de i nærværende SA med tilhørende tegninger beskrevne ydelser.
Etape I:

Etablering af og ændring af udsugningsanlæg dækkende nye bo-enheder, rum
142.b og 440.b.
Etape IV:

Anlæg 1: Komfortventilation i Nybygning dækkende boenhederne, opholdsrum,
rum 205, kontor, rum 241, vagt rum 240 samt gange i stue-/1.salsetage.

Anlæg 2: Komfortventilation i Nybygning dækkende pedel, værksted, depot,
vaskeri, garderobe, linnedrum, garderobe, handicaptoiletter, bad, skyllerum,
aktivitetsrum samt træningsrum og gange i underetagen.

Taghætter og taginddækninger for emhætter.

Indregulering af ventilationsanlæg.
Dokumentation omfattende:
21.1.2.
-
Indreguleringsrapport.
-
Oprettede tegninger (as built).
-
Driftsvejledning inkl. leverandøranvisninger og brochurer, 5 stk. i alt.
-
Instruktion af brugerens personale i betjening af anlæggene.
Huller til kanalgennemføringer
Det henhører under et andet fagområde at afsætte og udføre de på betontegningerne
viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt kanalmontage.
Ved gennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og
udsparinger henhører det under nærværende fagområde at bore huller for
gennemføring af kanalerne. Dette er gældende for huller mindre end ø125 mm.
gennemgående jern i det omfang, de gennemgående kanal m.v. nødvendiggør dette.
Af hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut
Det påhviler ventilationsentreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for
fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af kanaler og øvrige komponenter.
Ventilationsentreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge,
samt sørge for efterreparationer ved disse rørgennemføringer.
21.1.3.
Indregulering, igangsætning og instruktion
Der skal foretages indregulering og igangsætning af samtlige anlæg med
demonstrations for bygherren eller dennes repræsentant i betjening af anlæggene.
side 2
Ventilationsanlæg
Endvidere skal der udarbejdes afleveringsrapport samt drifts- og vedligeholdelsesinstruktion for anlægget.
21.1.4.
Arbejdsgrundlag
Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder:


Dansk Ingeniørforenings "Norm for ventilationsanlæg" DS 447, 2. udg.DIF´s.

"Almindelige betingelser for udførelse af automatiske reguleringssystemer" DS
430, 1. udg.

"Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg" DS 428, udg.2.
Tæthedskrav:
Anlægget skal opfylde normens krav om tæthed efter tæthedsklasse B.
Krav til maks. lydtryksniveau:
Anlægget skal opfylde normens krav til maksimale lydtryksniveauer, tabel V2.3.
Se SA-pkt. 21.3.1.
Tolerancer for volumenstrømme
Skal være i overensstemmelse med normens vejledning, tabel V2.5.
21.1.5.
Grænseflader

Elektriske komponenter nævnt i nærværende afsnit leveres og monteres under
denne entreprise, men tilsluttes af el-entreprenøren.

Elentreprenør leverer og monterer emhætter med indbygget ventilator.
Nærværende entreprenør udfører aftrækskanal og taghætte inkl. gennemføringer.

Taggennemføringer og taghætter monteres af nærværende VVS-entreprenør.

Sugearme til procesudsugningsanlæg leveres af anden entreprenør (inventar) men
monteres af nærværende VVS-entreprenør.

Comfortanlæg forsynes ventilationsvarmeflader med separat varmeveksler og
frostsikres med glykol.

Levering og montering af procesudsugningsanlæg inkl. taginddækning samt
taghætte til fysiklokale.
21.1.6.
Grænseflade mellem automatik, styring og el-installationer

Aggregater leveres med færdigmonteret automatikkomponenter og tilhørende
automatiktavler med betjeningspanel på fronten. Automatiktavler monteres i samme
rum som aggregater.

Nærværende entreprenør leverer automatiktavler og automatikkomponenter.

Elentreprenør monterer tavler og eltilslutninger af tavler samt forbinder
installationerne mellem tavler og aggregater/komponenter inkl. føringsveje.

Ventilationsentreprenør leverer og monterer regulatorer, tryktransducer, slanger
m.m. Elentreprenør udfører elektriske installationer.

Elentreprenør udfører elektriske installationer i tilslutning og styring af
udsugningsanlæg.
21.1.7.
Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejde er:
side 3
Ventilationsanlæg
21.1.8.

Emhætter.

Levering af kemikalieskabe, og stinkskab.

Elektriske installationer og tilslutninger.

Malerarbejde.
Anlægsbeskrivelse
Anlæg nr. 1, komfortventilation
Anlægget er et avanceret centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding dækkende
bo-enhederne, opholdsrum 135, rum 205, kontor, rum 241, vagt rum 240 samt gange i
stue-/1.salsetage til udsugning samt indblæsning.
Anlægget er behovsstyret, således at udsugning hele tiden tilpasses det aktuelle
behov. Den filtrerede og opvarmede indblæsningsluft er konstant på grundventilation.
Herved sikres minimalt energiforbrug samtidig med høj komfort.
Ventilationsanlægget sikrer optimal komfort og godt indeklima med konstant
luftfornyelse hele døgnet. Desuden kan systemet manuelt behovsstyres til forceret
udsugning via emhætten i rum 135.
Ventilationen foretages med et luftbehandlingsaggregat med varmegenvinding
monteret i tagrum på 1. sal og tilsluttet sidegrene og lodrette udsugnings- og
indblæsningskanaler. Indtag og afkast ført over tag.
Aggregatet er trinløst regulerbart og styres af luftbehandlingsautomatik med
konstanttrykregulering.
Automatikken indstilles således at der kan opnås følgende drift:

Anlægget er i drift hele døgnet.

Indblæsningstemperaturen er konstant 200C (kan justeres på aggregatet)

Indblæsnings- og udsugningsventilatorens omdrejningstal reguleres trinløst efter et
konstant tryk/undertryk i hoved indblæsnings-/udsugningskanalen.
Temperaturkurve for aggregat indstilles med 100 % ydelse ved udetemperatur > 120 C og
60 % ydelse ved udetemperatur < -150 C.
Ved TOUCH-panel placeret i nærhed af aggregatet i tagrummet vil der være mulighed
for daglig justering mellem forskellige forudindstillede driftsniveauer.
Aggregatet er forsynet med lukkespjæld, filtre, krydspladeveksler, varmeflade,
ventilatorer og lyddæmpere.
Ventilationsanlæggets automatik er indbygget i aggregatet.
Anlægget opbygges efter Exhausto’s Boligventialtion EBV 2004
Indblæsningstemperaturen styres efter en temperatur på 21° C i udsugningskanalen.
Indblæsningstemperatur begrænses dog til min. 15° C.
Indblæsningsventilatoren styres efter et konstant tryk i indblæsningskanalen og
udsugningsventilatoren styres som slave af indblæsningsventilatoren.
Luftmængder angivet på ventilationsdiagram svare til 100 %.
Anlæg nr. 2, komfortventilation
Anlægget er et avanceret centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding dækkende
pedel, værksted, depot, vaskeri, garderobe, linnedrum, garderobe, handicaptoiletter,
bad, skyllerum, aktivitetsrum samt træningsrum og gange i underetagen.
Anlægget er behovsstyret, således at udsugning hele tiden tilpasses det aktuelle
behov. Den filtrerede og opvarmede indblæsningsluft er konstant på grundventilation.
Herved sikres minimalt energiforbrug samtidig med høj komfort.
side 4
Ventilationsanlæg
Ventilationsanlægget sikrer optimal komfort og godt indeklima med konstant
luftfornyelse hele døgnet. Desuden kan systemet manuelt behovsstyres til forceret
udsugning via emhætterne i rum 210 samt zonespjældene for aktivitetsrum samt
træningsrum styres via en CO2/temperaturføler.
Ventilationen foretages med et luftbehandlingsaggregat med varmegenvinding
monteret i boilerrum 121 i stuen og tilsluttet sidegrene og lodrette udsugnings- og
indblæsningskanaler. Indtag og afkast ført over tag.
Aggregatet er trinløst regulerbart og styres af luftbehandlingsautomatik med
konstanttrykregulering.
Automatikken indstilles således at der kan opnås følgende drift:

Anlægget er i drift hele døgnet.

Indblæsningstemperaturen er konstant 200C (kan justeres på aggregatet)

Indblæsnings- og udsugningsventilatorens omdrejningstal reguleres trinløst efter et
konstant tryk/undertryk i hoved indblæsnings-/udsugningskanalen.
Temperaturkurve for aggregat indstilles med 100 % ydelse ved udetemperatur > 120 C og
60 % ydelse ved udetemperatur < -150 C.
Ved TOUCH-panel placeret i nærhed af aggregatet i tagrummet vil der være mulighed
for daglig justering mellem forskellige forudindstillede driftniveauer.
Aggregatet er forsynet med lukkespjæld, filtre, krydspladeveksler, varmeflade,
ventilatorer og lyddæmpere.
Ventilationsanlæggets automatik er indbygget i aggregatet.
Anlægget opbygges efter Exhausto’s Boligventialtion EBV 2004
Indblæsningstemperaturen styres efter en temperatur på 21° C i udsugningskanalen.
Indblæsningstemperatur begrænses dog til min. 15° C.
Indblæsningsventilatoren styres efter et konstant tryk i indblæsningskanalen og
udsugningsventilatoren styres som slave af indblæsningsventilatoren.
Luftmængder angivet på ventilationsdiagram svare til 100 %.
21.2.
21.2.1.
MATERIALER
Ventilationsaggregater
Anlæg nr. 1, komfortventilation i nybygning (2.096-2.338 m3/h)
skal være som fabrikat Exhausto type VEX 150HL- FC -2-W.
Studse placeres som angivet på diagramtegning SAMT:
2.2A, 1.2B, 2.1B, 1.1A.
Aggregatet leveres med:
Kassettefiltre indblæsning F5
Kassettefiltre udsugning F5
HCW vandvarmeflade
MVM modulerende motorventil M6.2 (KVs=4,0)
Brandtermostat BT 40
Lukkespjæld med springretur på indtag LSR500x60024 (M1)
Lukkespjæld med springretur på afkast LSR500x60024 (M2)
Montagesokkel for VEX 150
Der medleveres ekstra 2 sæt kassettefiltre for henholdsvis indblæsning og udsugning.
side 5
Ventilationsanlæg
Automatik VEX 100 serie med følgende tilbehør:
Display-panel EON-DISPLAY-8
TOUCH-panel EON-TOUCH-6
Trykføler til konstantrykregulering type PRESSURE
Tilisningsdetektering via måling af tryktab over krydspladeveksleren.
Aggregatet leveres med standard temperaturføler i indblæsnings- og
udsugningsstudse.
Anlæg nr. 2, komfortventilation i Læreværelse og klasseværelser i bygning 7
(1.854-2.334 m³/h)
skal være som fabrikat Exhausto type VEX 160HR-FC-1-W.
2.2A, 1.2A, 2.1A, 1.1A.
Studse placeres som angivet på diagramtegning.
Aggregatet leveres med:
Kassettefiltre indblæsning F5
Kassettefiltre udsugning F5
HCW vandvarmeflade
MVM modulerende motorventil M6.3 (Kvs=2,5)
(M1)Lukkespjæld med springretur på indtag LS50024
(M2)Lukkespjæld med springretur på afkast LS50024
Montagesokkel for VEX 160
Der medleveres ekstra 2 sæt kassettefiltre for henholdsvis indblæsning og udsugning.
Automatik VEX 100 serie med følgende tilbehør:
Display-panel EON-DISPLAY-8
TOUCH-panel EON-TOUCH-6
Trykføler til konstantrykregulering type PRESSURE
Tilisningsdetektering via måling af tryktab over krydspladeveksleren.
Tilslutning udføres ved el-entreprisen.
21.2.2.
Fleksible forbindeslse
Ventilationsaggregat forsynes med fleksibel forbindelse på til- og afgang, der er som
fabrikat Lindab type FLEX50M.
21.2.3.
Kontrolventiler
Udsugningsarmaturer skal være som LindabComfort kontrolventiler type KSU 100.
21.2.4.
Indblæsningsarmaturer
Rum 125
Skal være som fabrikat Lindab type RGS-3-825-160
Rum 205
Rund rist som fabrikat Lindab type UASV 200
side 6
Ventilationsanlæg
21.2.5.
Udsugningsarmaturer
Rum 125
Rund rist som fabrikat Lindab type UASV160
Rum 205
Rund rist som fabrikat Lindab type UASV 200
21.2.6.
Lyddæmpere
Skal være som LindabSilencer SLU i foreløbige dimensioner som vist på tegningerne.
Dimensionering af lyddæmper ved aggregater og lyddæmper ved zonespjæld udføres
af Lindab således, at de anførte lydkrav som minimum kan overholdes.
Længder af lyddæmper skal fastlægges ved en beregning. Længder tegnet på
plantegninger er kun vejledende
21.2.7.
Kanaler og fittings
skal være af fabrikat Lindab.
Cirkulære kanaler type SR, med dimensioner som angivet på tegninger.
Rektangulære kanaler type LKR, med dimension som angivet på tegninger.
21.2.8.
Præisolerede cirkulære kanaler
Skal være af fabrikat Lindab type LindabIsol , SRI, med indvendige og udvendige
dimensioner ( Ød / Ø D ) som angivet på ventilationsdiagrammet.
21.2.9.
Samlinger
Samlinger af cirkulære kanaler skal foretages med nipler af fabrikat Lindabsafe, type
NPU, og samlinger af formstykker foretages med muffer af fabrikat Lindabsafe, type
MF.
På præisolerede kanaler anvendes tilsvarende type NPUI og MFI.
Rektangulære kanaler samles med samleskinner fabrikat Lindab, type LS.
21.2.10.
Rensedæksler
Som LindabSafe KCU (anvendes kun på kanaler type LindabSafe).
21.2.11.
Endebunde
Som LindabSafe ESUI og type EPFH, med dimension som angivet på ventilationsdiagrammet.
21.2.12.
Motorspjælde
Motorspjæld for afkast på tørretumblere skal være som TROX type TVJ i mål som
tilstødende kanaler.
Motorspjæld indblæsning på anlæg 2 i depotrum 124 skal være som TROX type TVR i
mål som tilstødende kanaler.
21.2.13.
Bæringer
Kanaler ophænges i tagrum i ophængningsbøjler og fastgøres til spær med stropper af
R6 og skruer.
side 7
Ventilationsanlæg
Synlige kanaler fastgøres til nærliggende synlige spær med montagebøjler som Lindab
type FA.
skal være som fabrikat Lindab type UV 40 og type FB 40 for cirkulære kanaler.
For rektangulære kanaler Lindab ophængningssystem Type OS/OJ.
21.2.14.
Trykfordelingsbokse
Trykudligningsbokse med rist som Lindab type VBA
I rum 135 VBA 2-500-220 med rist type F20-500-150
I rum 302 VBA 2-500-220 med rist type F20-0-500-150
I rum 303 VBA 1-500-220 med rist type F20-0-500-150
Trykudligningsbokse i boenheder stuen, garderobe rum 110:
Som Lindab type MBA 1-100-125 med loftarmatur CRL 125
Trykudligningsbokse i gangene rum 102, 193, 194:
Som Lindab type MBA 1-125-125 med loftarmatur CRL 125
WB skal være med indadvendt kobling
Trykudligningsbokse i boenheder 1.sal:
Som Lindab type WB 400-150 med vægarmatur PR1
Installatøren skal sikre sig, at der er overensstemmelse mellem ovennævnte to
installationsgenstande.
21.2.15.
Ventilationshætter
Indtagshætter fra indsugning på tag udføres som Lindab type VHL-S (sort)
rilsanbelægning i størrelse og dimension som angivet på tegningerne.
Indtag skal udføres som Lindab´s monteringsforskrift 1 for lammelhætte type VHL,
hvilket betyder at kanaldimensionerne skal øges med en dimension umiddelbart under
taggennemføringen, dog ikke større en angivet på diagrammet for
ventilationsanlæggene.
Afkastshætter fra udsugning på tag udføres som Lindab jethætte type HL-S (sort)
rilsanbelægning i størrelse og dimension som angivet på tegningerne.
Afkast skal udføres som Lindab´s monteringsforskrift 1 for lammelhætte type VHL,
hvilket betyder at kanaldimensionerne skal øges med en dimension umiddelbart under
taggennemføringen, dog ikke større en angivet på diagrammet for
ventilationsanlæggene.
21.2.16.
Taggennemføring
Spærbeslag for ophæng og fastgørelse af kanaler og taggennemføringer der
gennembryder tagflader skal være som Lindab SBG beslag som nittes fast på
undersiden af højprofilpladerne.
21.2.17.
Spærbeslag
Taggennemføringer skal være som Lindab type GISOL i størrelse og dimension som
angivet på tegningerne. Installatøren skal sikre sig, at inddækningerne følger de
aktuelle taghældninger vist og angivet på tegningerne.
21.2.18.
Emhætter
Emhætte er som Exhausto type Contrast ESL 135SE i rustfri udgave.
side 8
Ventilationsanlæg
21.2.19.
Slangeklemme
Skal være som Lindab type TKS slangeklemme med fastmonteret lås. Anvendes også
på fleksible slanger for tørretumblere.
21.2.20.
Lyddæmpere
Cirkulære lyddæmpere:
I teknikrum og tagrum skal være som fabrikat Lindab type SLU.
dimensionering af lyddæmper ved aggregater og lyddæmper ved kontrolventiler m.m.
udføres af Lindab således, at de anførte lydkrav som minimum kan overholdes.
Længder af lyddæmper skal fastlægges ved en beregning. Længder tegnet på
plantegninger er kun vejledende.
21.2.21.
Endebund
skal være af fabrikat Lindab, type EPFH, med dimension som angivet på
ventilationsdiagrammet.
21.2.22.
Kondensafløb
Fra ventilationsaggregatet tilsluttes lugtlås på afløbsledning som angivet i
tegningsmaterialet.
21.2.23.
Bøsninger
Hvor kanaler passerer vægge, indlægges bøsninger af en dimension sværere plade
end kanalerne. Bøsningerne fastholdes med pånittede ankre.
Mellem kanal og bøsning tætnes med Rockwool fugebånd.
Ved samtlige synlige væggennemføringer fuges med elastisk fugemasse mellem kanal
og væg.
21.2.24.
Termometre
Monteres på alle til- og afgange på ventilationsaggregatet og skal være VVS nr.
480663.074.
21.2.25.
Mærkning
Aggregat skal mærkes tydeligt med skilte som i klar tekst oplyser om komponentnavn,
luftmængder m.v. og hvilke lokaler aggregatet betjener.
Mærkningen skal være af et sådant omfang, at en udenforstående let skal kunne
orienteres om anlæggets funktion.
Alle komponenter skal mærkes med tydelige skilte som i klar tekst oplyser om
komponentnavn, anlægsnummer, luftmængder m.v., og hvilke lokaler anlægget
betjener.
Mærkningen skal være af en sådan omfatning at en udenforstående let skal kunne
orienteres om funktionerne i teknikrummet/tagrummene.
side 9
Ventilationsanlæg
21.3.
21.3.1.
Arbejdets skal udførelse
Således, at anlægget med sikkerhed kan præstere de angivne luftmængder m.v. samt
overholde det i pkt. 21.1.04 lydkriterie. Ventilatorer og kanaler skal forsynes med
svingningsdæmpere i fornødent omfang.
Der er følgende krav til de maksimale lydtryksniveauer fra ventilationsanlæg i:
21.3.2.
Toiletrum:
35 dB LpA
Opholdsrum:
30 dB LpA
Køkkener:
40 dB LpA
Samling af spiralfalsede kanaler
udføres som nævnt under materialer med nippel- eller muffesamling med pålidelige
dobbelte gummitætninger for cirkulære kanaler samt med samleskinner for
rektangulære kanaler. Hvor der forekommer samlinger uden gummitætninger, skal der
tætnes med klæbende elastisk fugemasse og dækkes med selvklæbende, lufttæt tape.
21.3.3.
Lyddæmpende foranstaltninger
På diagrammet er angivet placering af lyddæmpere. Der må for overholdelse af de
stillede lydkrav om nødvendigt suppleres med lydsluser ved ventilatorer etc. De på
tegningerne viste lyddæmpere er kun vejledende.
21.3.4.
Kanaler m.v.
Dimensioner skal være som angivet på tegningerne. Der kan anvendes andre
dimensioner, når tværsnitsarealet bibeholdes, såfremt det ikke er til hindring for andre
installationer. Kanalerne må ikke tilskrues med sekskantskruer grundet reduktion i
støjniveauet. Tilsynet skal kassere arbejder udført med skruer direkte på kanalerne.
21.3.5.
Ophængning af kanaler
Kanalerne ophænges i pr. max. 2 meter. Der skal ved ophængningen tages fornødent
hensyn til øvrige installationer og lette konstruktioner, herunder bæringer m.v.
kanalerne skal ophænges i lige vandrette og lodrette flugter.
Taggennemføringer skal fastgøres til profiltagplader med galv-stålbeslag.
21.3.6.
Afkasthætter
Afkasthætter placeres i henhold til tegningerne. Montering samt inddækning skal iøvrigt
foretages efter fabrikantens anvisninger.
21.3.7.
Ventilatorer
Ventilatorer, tagventilatorer anbringes i henhold til tegningerne og monteres i henhold til
fabrikantens anvisninger.
21.3.8.
Udsugningsarmaturer
Armaturer for udsugning fra fællesrum (opholdsstue samt kombinationsrum) placeres i
væg med medleverede fastgørelsesbeslag m.m.
Armaturer for udsugning fra toiletter placere i nedhængte lofter. Kanalsystemets studse
afsluttes 30 mm under gipsbekeklædningen under spærene og disse forbindes til
side 10
Ventilationsanlæg
bajonetfatning type VG for udsugningsarmaturerne med fleksible slanger fastgjort med
spændbånd. Udsugningsarmaturerne skrues op i bajonetfatningen.
21.3.9.
Indreguleringsspjæld
Skal placeres således, at en korrekt indregulering kan foretages svarende til de
krævede luftmængder.
21.3.10.
Ophængning af emhætter
Foretages efter leverandørens anvisninger samt forskrifter. Tilslutning samt
ophængning af armaturer i emhætter foretages af elentreprenøren.
21.3.11.
Indreguleringsspjæld
Der monteres indregulringsspjæld på alle afgreninger. De på tegningerne viste
lydspjæld er kun vejledende.
21.3.12.
Måleblænde
Der monteres måleblænde på hovedafgreningerne for indregulering og måling af
volumenstrømme. De på tegningerne viste måleblænder er kun vejledende.
21.3.13.
Tæthedsprøve
Skal udføres så tidligt, at det er muligt at udbedre konstaterede mangler uden at
demontere bygningsdele.
Der tæthedsprøves en delstrækning ad gangen. Tæthedsprøven skal finde sted i
overværelse af tilsynet, der tilkaldes i rimelig tid forinden.
Tilsynet skal udpege den strækning, som skal tæthedsprøves.
Alt prøvemateriale skal stilles til rådighed og betjenes af nærværende entreprenør.
Vedrørende bedømmelse af målinger henvises til Nuna-Tek´s anvisning nr. 4 af 1988.
21.3.14.
Aflevering af ventilationsanlæg
Samtlige anlæg skal afprøves og indreguleres efter færdiggørelsen, så de forlangte
luftmængder og lydniveauer ved de betjente rum svarer til de projekterede.
a)
Luftmængder:
Indregulering af luftmængder skal foretages efter "proportionalmetoden",
således som denne er beskrevet i Nuna-Tek´s anvisning nr. 4 af 1988.
Til brug for ovennævnte indregulering er anlæggene forsynet med nødvendige
måleblænder for henholdsvis relative og absolutte målinger.
b)
Lydmålinger:
Entreprenøren skal dokumentere krævede lydniveauer overholdt ved måling
udført efter stikprøvevis udvælgelse. Samtlige målinger skal om fornødent
foretages om natten for minimering af evt. baggrundsstøjniveauer.
Der forbeholdes ret til at kræve ændringer i anlæggene på entreprenørens
regning, såfremt ovennævnte stikprøvemålinger udviser uacceptable
måleværdier.
side 11
Ventilationsanlæg
c)
Automatik:
Indregulering og afprøvning af automatik udføres i henhold til leverandørens
beskrivelse.
d)
Afleveringsprotokol og målerapport:
Skal have følgende indhold:
1.
Et sæt komplette, rettede detailtegninger af anlæggene.
Fast indstillede reguleringsspjæld skal være angivet.
2.
Et sæt projekttegninger med målte luftmængder, anlæggenes kapacitet
og lydforhold.
3.
Oversigt over indstillingsværdier på termostater, brandtermostater o.s.v.
Der udføres kontrol af målerapporten, som angivet i SBI-rapport 63 "Klargøring af
ventilationsanlæg".
e)
Drifts- og vedligeholdelsesinstruktion:
med følgende indhold for alle ventilationsanlæg inkl. automatik:
1.
Beskrivelse af anlæg med angivelse af placering og udformning.
2.
Beskrivelse af styring med angivelse af indstillingsparametre.
3.
Beskrivelse af typiske fejlmuligheder og deres afhjælpning.
4.
Tjekliste for systematisk gennemgang af samtlige anlæg med angivelse
af indgreb i anlæg og komponenter ved
5.
a.
Dagligt eftersyn.
b.
Ugentligt eftersyn.
c.
Månedligt eftersyn.
d.
Årligt eftersyn.
Komponentfortegnelse med brochurer, reservedelslister og angivelse af
forhandler.
6.
Relevante tegningsbilag.
Nævnte instruks - på dansk - skal udleveres i 3 eksemplarer ved aflevering af
anlæggene.
side 1
Isolering af tekniske installationer
23.
23.1.
23.1.1.
ISOLERING AF TEKNISKE INSTALLATIONER
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter
udførelse af isolering af de på tegningerne viste og i de følgende beskrevne
installationer:
Arbejdet består i isolering af:
Etape I:

Isolering af varmtvands- og centralvarmerør over nedhængt lofter

Isolering af koldtvandsledning over nedhængt lofter.

Isolering af ventilationsledning fra tagrum til rum 440.
Etape II:

Isolering af varmtvands- og centralvarmerør over nedhængt lofter

Isolering af koldtvandsledning over nedhængt lofter.

Isolering af ventilationsledning fra tagrum til rum 142 samt berørte
ventilationsledninger/-kanaler i tagrum
Etape IV:

Isolering af varmtvands- og centralvarmerør over nedhængt lofter og skakter
samt i bolierrum.

Isolering af koldtvandsledning over nedhængt loft skakter samt i bolierrum.

Isolering af afløbsrør i krybekælder.

Synlige berørte og nye rør i fyrrum etape I.

Samlinger på præisolerede varme- og vandledninger fra fyrrum etape I,
krybekældere under etape I og III samt mellembygning til indføring i rum
121.
Synlige vand- og varmeledninger i de enkelte boenheder, opholdsstue, aktivitetsrum,
træningsrum m.m. isoleres ikke.
23.1.2.
Isoleringskrav
Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med: "Termisk isolering af tekniske
installationer, 2 udgave april 1995", udgivet af Grønlands Hjemmestyre.
23.1.3.
Funktionskrav
Isolering af tekniske installationer skal sikre kolde rør mod kondens i opvarmede rum,
mod frost i uopvarmede rum, krybekældre og jord. Isoleringen skal sikre varme rør mod
unødigt varmetab i opvarmede rum og mod frost i uopvarmede rum.
Isolering af ventilationskanaler skal dels hindre kondens i uopvarmede rum og mod
brandspredning via kanalsystemet.
side 2
23.2.
23.2.1.
MATERIALER
Mineraluldsmåtte 2
anvendes til isolering af varme-, varmtvandsledninger og varmtvandscirkulationsledninger i bygning.
23.2.2.
Lamelmåtte
anvendes til isolering af varme-, varmtvandsledninger og varmtvandscirkulationsledninger i bygning.
23.2.3.
Dampspærre
Uden på isolerede koldtvandsledninger skal være Alu-Iso kraftpapir VVS nr. 49.1214.
23.2.4.
Fleksible rørskåle
Skal være som 24 mm rørskåle VVS. nr. 49.8260.
23.2.5.
Plastfolie
skal være lysegrå PVC-isoleringsfolie, tykkelse 0,5 mm som
VVS nr. 49.0340.050, og lysegrå PVC-tape.
Der skal anvendes plastnitter VVS nr. 49.0341.000
23.2.6.
Svejsebøjninger
skal være som VVS nr. 49.0370.
23.2.7.
Tape
til plastfolie skal være lysegrå PVC-tape som VVS nr. 49.0402.302.
23.2.8.
Lim
til plastfolie skal være som VVS nr. 06.1700.001.
til fleksible rørskåle skal være som VVS nr. 49.8268
23.2.9.
Pap
uden på isolerede rør skal være brunt vægpap ca. 350 g/m2.
23.2.10.
Lærred
skal være prima jutefri kløtzellærred af ren hør.
23.2.11.
PVC-kappe
skal være som ISOGENOPAK i farven grå. Der skal anvendes en til egnet lim.
23.2.12.
Klisterpulver
er tørklister i pakker af fabrikat "Blanose" VVS nr. 49.0855.
23.2.13.
Bindetråd
skal være galvaniseret eller fortinnet, udglødet jern-tråd.
side 3
23.2.14.
Asfaltpap
skal have en vægt på ca. 600 gram pr. m2.
23.2.15.
Kobbertråd
skal være blød tråd nr. 25.
23.2.16.
Isoleringskapper
Anvendes på ventiler med indstillinger som strengreguleringsventiler skal være som
VVS nr. 40.6969.
23.2.17.
Afslutningsbånd
Messingbånd til rør over 2" med to riller og til rør herunder med 1 rille.
23.2.18.
Rørmærkningstape
skal som Flowcodes af vinyl selvklæbende farvede efter DS 134/735 som VVS nr.
49.2238 til 49.2249.
23.3.
23.3.1.
23.3.2.
Isoleringstykkelser
a.
Koldtvandsledning isoleres med 2x25 mm.
b.
Varmtbrugsvand- og brugsvandcirkulationsledninger isoleres med 2x25 mm
c.
Varmerør isoleres med 2x25 mm
d.
Kondensisolering af ventilationskanaler med 40 mm.
e.
Isolering af afløbsledninger med 40 mm.
f.
Ventilationskanaler type Safe samt reparationer isoleres med 25 mm (Anlæg
1) og 50 mm (Anlæg 2)
g.
Præisolerede rør foretages kun isolering af samlinger i hold til afsnit 6.
Isoleringens opbygning
(nævnt indefra).
Koldtvandsledninger ikke synligt over nedhængte loft
1.
2.
3.
4.
5.
Mineraluldsmåtte
Jerntråd i spiral.
Dampspærre.
Asfaltpap.
Kobbertråd i ringe.
Koldtvandsledninger i kedelcentral
1.
2.
3.
4.
5.
Mineraluldsmåtte
Jerntråd i spiral.
Dampspærre
Pap.
Lærred.
side 4
Varmtvandsledninger og varmerør ikke synligt over nedhængt loft
1.
2.
3.
4.
Lamelmåtte
Jerntråd i spiral.
Asfaltpap.
Varmtvandsledninger i ventilationsteknikrum:
1.
2.
3.
4.
Lamelmåtte
Jerntråd i spiral.
Pap.
Lærred.
Ventilationskanaler i ventilationsteknikrum
1.
2.
3.
4.
5.
Mineraluldsmåtte
Jerntråd i spiral.
Pap
Lærred.
Isogenopak anvendes hvor ventilationskanalerne krydser gange.
Varme- og brugsvands samt afløbsledninger i installationsskakt:
1.
Fleksibel rørisolering der limes
Afløbsledninger i kælder
1.
2.
3.
4.
23.3.3.
Mineraluldsmåtte
Jerntråd i spiral.
Asfaltpap.
Arbejdets påbegyndelse
Isolering af ledninger må ikke foretages, før de pågældende ledninger er
trykprøvet/tæthedsprøvet.
23.3.4.
Rørledningernes overflade
renses, inden isoleringen pålægges. Måtterne tilskæres, så de støder stump mod
hinanden på langs og på tværs.
Længdesamlinger lægges på oversiden af røret og parallelt med rørets midterlinje.
23.3.5.
Måtternes pålægges
i den foreskrevne tykkelse og fastsnøres med bindetråde, hvor der maximum er en 8 10 cm mellem omgangene.
Hvor der anvendes måtter i 2 lag, må der ikke forekomme gennemgående fuger men
forskudte samlinger.
23.3.6.
PVC-isoleringsfolie pålægges
samles med plastnitter efter fabrikantens anvisninger.
Samtlige samlinger limes og der påføres tape.
PVC-isoleringsfolien skal ligge glat, fast og tæt til underlaget.
side 5
23.3.7.
Svejsebøjninger
skal udføres ved samtlige retningsændringer for isolerede ledninger der er påført PVCisoleringsfolie. Samlinger limes og tapes.
23.3.8.
Vægpap pålægges
med rigeligt overlæg både i længde- og tværretning. Pappet skal danne en fast og
cirkulær overflade.
23.3.9.
Asfaltpap pålægges
med rigeligt overlæg både i længde- og tværretning og skal danne en fast og cirkulær
overflade.
Pappet besnøres særligt omhyggeligt med tråd lagt i ringe med en indbyrdes afstand af
max. 20 cm. Der må ikke anvendes spiralsnøring.
23.3.10.
Lærredsbevikling
Isoleringen afsluttes med lærredsbevikling pålagt spiralformet med minimum 1,5 cm
overlæg. Lærredet skal ligge glat, fast og tæt til underlaget. Efter pålægningen
overstryges lærredet med klister, til det er helt gennemtrukket.
23.3.11.
Isogenopak
Pålægning af isogenopak foretages efter leverandørens anvisning for forskrifter.
23.3.12.
Isoleringsafslutning ved vægge m.m.
Hvor rørisolationen afbrydes ved væggennemføringer m.m., afbrydes denne ca. 10 mm
herfra. Isoleringen afsluttes her med fastsnøret aluminium manchet.
Ved bøjninger, afgreninger, studse m.m. udføres isolationen som for lige
rørstrækninger. Ved rørbærere, termometre, skalaer på ventiler m.m. må der foretages
særlig tilpasning.
Det må påses, at pap og lærred ikke kommer i direkte berøring med varme metaldele.
For afløbsledninger i krybekælder isoleres tæt til underside af dækkonstruktion.
23.3.13.
Samling på præisolerede rør
Efter samling og trykprøvning isoleres samlingerne med skydemuffe og der påkrympes
manchetter med jævn varme, indtil der er opnået en jævn kontakt uden luftlommer og
herefter rysteskum efter fabrikantens anvisninger.
På krympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet.
Udstøbningshullet lukkes ved enten popnitning af en dækselsplade eller ved
påkrympning af en ekstra manchet hen over huller.
23.3.14.
Ventiler, målere m.v.
isoleres som rør, idet det påses, at isoleringen overlapper rørisoleringen med min. 50
mm på begge sider. Dog isoleres indstillingsskala, ventilspindel m.v. ikke, således at
alle installationsgenstande bevarer deres fulde funktion.
For strengreguleringsventilerne anvendes de til ventilen standardisoleringskapper. For
øvrige ventiler m.m. anvendes isoleringsskåle som VVS nr. 49 9210-17.
side 6
23.3.15.
Efterreparationer
også efter andre håndværkere, skal foretages i det omfang, det måtte være nødvendigt.
Samtlige beholdere for rysteskum samt overskydende materialer, rester, skum tabt i
krybekælder, påsat på underside isolering af dæk, fundamenter m.m skal fjernes
forsvarligt.
23.3.16.
Rørmærkning
Der udføres rørmærkning i fyrrum, efter ledninger er færdig isoleret og evt. malet.
Rørmærkningen udføres således, at der ved alle til- og afgange fra blandeanlæg,
beholdere m.v. monteres mærkning. Ved alle væg- og dækgennemføringer monteres
mærkning på begge sider. Rørmærkaterne skal bære tekst eks. brugsvand koldt,
brugsvand cirkulation m.v. Pile skal overalt vende i vandstrømmens retning.
side 18
El-installationer
26
EL-INSTALLATIONER - INUPLAN
26.1
ARBEJDETS OMFANG
26.1.1
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter de i nærværende beskrivelse med tilhørende tegninger specificerede
installationer inkl. alle arbejder og leverancer, kun med udeladelse af sådanne, der
udtrykkeligt er krævet udført eller leveret af andre. Endvidere afprøvning, udførelse af
kontrolmålinger, samt demonstration af anlæggets virkemåde for bygherrens
repræsentanter.
I hovedtræk omfatter arbejdet følgende:

Lysinstallation

Kraftinstallation

Maskinelt udstyr

Elevatorinstallation

Kørestolslift/sengelift

Loftliftinstallationer

Svagstrømsinstallation

Brandalarmanlæg

Ombygning i eksisterende bygninger

El-frostsikring af omlagt hovedvandledning
Tegninger og beskrivelse komplementerer hinanden, således at komponenter, som er
nævnt i beskrivelsen, men ikke vist på tegninger eller omvendt, er indeholdt i
entreprisen.
Under arbejdet hører alle leverancer, arbejdsydelser, hjælpeforanstaltninger, materiel
og lign., der er nødvendige for at udføre arbejdet fagligt korrekt, selvom det ikke
udtrykkeligt er nævnt i denne beskrivelse eller vist på tegninger. ER der på tegninger og
i beskrivelsen vist to forskellige løsninger skal dyreste løsning indregnes.
El entreprenøren skal i garantiåret udføre fuld service på alle anlæg. Efter arbejdets
endelige færdiggørelse og godkendelse skal entreprenøren fremsende el tegninger,
hvor installationsændringer i forhold til det oprindelige projekt er indtegnet.
Til drift- og vedligeholdelsesvejledning leveres 4 eksemplarer af brochurer og
diagrammer m.v.
DET pålægges entreprenøren inden tilbudsgivningen, at gennemgå det samlede
projektmateriale, for i tide at kunne indhente supplerende oplysninger vedrørende
arbejdets omfang og leverancer, som er af afgørende betydning for det afgivne tilbud.
Entreprenøren kan således ikke senere påberåbe sig ukendskab til entreprisens
omfang.
26.1.2
Udenfor entreprisen
Levering af VVS-komponenter, automatikkomponenter og inventar i henhold til øvrige
afsnit.
side 18
El-installationer
26.2
26.2.1
LOVE, NORMER M.V.
Generelt
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med tegninger og beskrivelse.
I tvivlstilfælde skal nærmere instruks indhentes hos byggeledelsen.
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser,
herunder skal fremhæves:

Fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg Grønland(FBSG).

Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer i Grønland (SBG6).

Fællesregulativet (FR) samt grønlandsk tillæg til FR.

Anvisning i udførelse af el-frostsikring af rørledninger i Grønland.

Grønlands Bygningsreglement.

DBI vejledninger (ABA-anlæg).

Basisbeskrivelse for el arbejder, udgivet af FRI og ELFO

Nærværende arbejdsbeskrivelse.

Byggeledelsens anvisninger.
Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette.
26.3
26.3.1
AUTORISATION
Generelt
El-entreprenøren skal være autoriseret af Grønlands El-myndighed, til arbejder i
Grønland.
Arbejdet skal udføres af fuldt uddannede elektrikere, evt. med hjælp fra lærlinge.
Det påhviler installatøren at føre et indgående og sagkyndigt mestertilsyn, ligesom det
er en betingelse at arbejdet ledes og overvåges af installatøren eller af en fuldt
kvalificeret overmontør.
26.4
26.4.1
ANMELDELSER, FÆRDIGMELDINGER M.V.
Generelt
Udfærdigelse og fremsendelse af installationstilladelse m.v. samt udførelse af prøver
der er nødvendige for entreprisens gennemførelse, hører under denne entreprise.
Forannævnte anmeldelser o.l. udleveres til byggeledelsen i kopi.
Alle udgifter og gebyrer der ikke direkte er afkrævet af bygherren, er indeholdt i
entreprisen.
26.5
26.5.1
KVALITETSSIKRING
Generelt
El entreprenøren skal udfærdige dokumentation for udført kvalitetssikringsarbejde, på
niveau som anbefalet i cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder.
side 18
El-installationer
Entreprenøren skal i forbindelse med accept, forelægge oplæg til
kvalitetssikringsmanual for byggeledelsen. Der gælder følgende:

Kvalitetssikringsmanualen skal løbende under entreprisens udførelse attesteres af
entreprenøren.

Kvalitetssikringsmanualen skal medbringes til alle byggemøder samt fremvises til
byggeledelsen ved forlangende.

Kvalitetssikringsmanualen afleveres efter arbejdets færdiggørelse i 2 eksemplarer
til bygherren.
26.5.2
Ekstrabeskyttelse
I kvalitetssikringsmanualen skal der som minimum indgå flg. kontrolpunkter:
26.6
26.6.1

Visuel kontrol af installation

Afprøvning af testknap.

Afprøvning med HPFI- tester.
MATERIALER
Generelt
Materialer der ikke i arbejdsgrundlaget er specificeret med norm eller kvalitetsniveau,
skal være af en kvalitet svarende til god handelsvare, samt af anerkendt fabrikat.
Alt stærkstrømsmateriel skal være CE mærket, registreret eller typegodkendt af
DEMKO i henhold til SBG
Alle materialer og komponenter skal være nye og fejlfrie og passe til de forhold,
hvorunder de anbringes.
Specificerede materialer, betegnet ved fabrikat, datablad eller typebetegnelse, skal
anvendes efter tilbudsdagen. Bygherren kan dog senere tage stilling til entreprenørens
ændringsforslag, men har ret til, uden nærmere redegørelse, at afvise
ændringsforslaget.
Ledningsmateriel og kabler skal, hvis ikke andet er angivet, være som fabrikat NKT
halogenfri.
26.7
26.7.1
TEGNINGSMATERIALET
Generelt
Hvor der af entreprenøren udføres installationsarbejde, der ikke direkte er angivet i det
udsendte tegningsmateriale, eller hvis der under arbejdets udførelse aftales
nødvendige ændringer af projektmaterialet, skal entreprenøren fortløbende fremkomme
med oplysninger, tegninger, skitser og lignende til brug ved udarbejdelse af endeligt
tegningsmateriale. Dette skal være gjort før fremsendelse af slutopgørelse.
De på tegningerne anvendte symboler og betegnelser er anvendt efter gældende
standard DS/EN 60 617. Symboler specielt oprettet for denne opgave er angivet i
signaturforklaringen på de enkelte tegninger.
Plantegningerne visende elinstallationer er principielle, derfor påhviler det
entreprenøren grundigt at gennemgå det samlede projektmateriale således at fejl
undgås.
side 18
El-installationer
Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden således, at en anvisning har gyldighed,
selv om den kun er angivet et sted.
Ved placering af afslutningsmateriel skal el tegningerne sammenholdes med
arkitekttegninger, samt med øvrige ingeniørtegninger for at fastsætte den endelige
placering.
En entreprise betragtes ikke som afsluttet, før rettede tegninger er afleveret til
byggeledelsen.
Det skal nøje iagttages, at eventuelle ændringer i installationernes udførelse bliver
påført de udsendte tegninger, og straks efter arbejdets afslutning afleveres et sæt
rettede tegninger til byggeledelsen.
26.7.2
Bygningsmæssige forhold
Der henvises til arkitekttegninger og SA.
26.8
26.8.1
Generelle bemærkninger
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med tegninger og beskrivelse. Hvor
tegninger, beskrivelse m.m. ikke yder tilstrækkelig vejledning til enkelte arbejders
udførelse, eller noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå entreprenøren uklart,
skal denne i tide indhente instruks hos byggeledelsen.
Entreprenøren har pligt til at holde sig underrettet om arbejdets gang og skal fremme sit
arbejde på en sådan måde, at det ikke forsinker andre entreprenører.
Ved arbejder der inddrager andre fagentrepriser, er det el entreprenøren der selv
sørger for koordinering med øvrige entreprenører.
En entreprise betragtes ikke som afsluttet før al dokumentation er afleveret.
26.8.2
Riller, afsætninger og huller
El entreprenøren afsætter og udfører selv alle huller og afsætninger.
Hvor udsparinger eller gennemføringer er særlig vanskelig, f.eks. i sarte overflader,
bærende konstruktionsdele o.l., skal byggeledelsen rådspørges.
Entreprenøren bærer det fulde ansvar for, at alle afsætninger og gennemføringer
udføres og placeres korrekt.
26.8.3
Lukning og gennemføringer
Ved arbejdets afslutning skal alle kabelgennemføringer være tætnet med certificeret
produkt, som FireSafe produkt, i henhold til leverandørens anvisninger.
Hvor kablerne føres gennem brandvægge samt etageadskillelser skal brandtætnes
således væggens klassifikation opretholdes.
Verificering af korrekt udført brandtætning skal dokumenteres med foto og placering i El
entreprenørens as built dokumentation.
Hvor der anvendes brandposer til tætning, skal disse gennemføringer yderligere tætnes
med brandpasta, i henhold til systemleverandørens anvisninger, på hver side af
gennemføringen.
side 18
El-installationer
26.9
MÆRKNING
26.9.1 Generelt
Der foretages opmærkning af alle tavler, pumper, afslutningsmateriel m.v., med
angivelse af tavlenummer og strømvejsnummer i øvrigt skal SBG6 og
Fællesregulativets krav til opmærkning være overholdt.
Opmærkning af afslutningsmateriel gælder ikke for lysinstallationer.
26.10
26.10.1
KABEL- OG LEDNINGSFØRING
Kabler i terræn
Hvor kabler skal føres i terræn, skal disse fremføres i T-179 halvrør. Bunden af
halvrøret skal fuldsvejses og overdelen skal fastgøres forsvarligt, f.eks. med ½´ ”bandit” bånd. Hvor halvrør føres på fjeld, skal dette fastboltes hertil.
Hvor der nedgraves kabler i terræn skal dette godkendes af de respektive
myndigheder/ institutioner.
26.10.2
Installationer i kabelbakker/kabelstiger samt installationskanaler
Kabelbakker skal overholde SBG 6 med hensyn til adskillelse mellem svagstærkstrømsinstallationer.
Kabelbakker/kabelstiger og ophængningsbeslag skal være galvaniserede, og skal
opsættes så kabler kan ilægges fra min. én side.
Hvor ovenstående installation etableres, skal installationerne leveres og monteres
komplet med div. beslag, indsatse, aflastninger, bæringer-/ophængningsbeslag og
tilsvarende.
Hvor el-entreprenøren udfører svejsning på føringsveje, skal kvaliteten svare til
certifikatsvejsning
El-entreprenør udfører/borer selv huller for gennemføring af kabler og kordinere for
ønskede udsparinger med beton-entreprenøren.
26.10.3
Installationer generelt i bygning
Hvor intet andet er nævnt udføres generelt normaltæt skjult kabel- og rørinstallation,
dog ikke i loft-, boiler-, tavle- og depotrum.
Hvor der af konstruktionsmæssige årsager ikke kan udføres skjult installation tillades
der udført synlig installation med fladkabel eller udført som installation i
installationskanaler (dog efter nærmere aftale med byggeledelsen).
El-entreprenøren vurderer selv hvilke muligheder der ønskes benyttet til fremføring af
kabler i de enkelte installationer.
Respekt afstand mellem svagstrømskabler og stærkstrømskabler skal være i henhold til
leverandørens anvisninger. Entreprenøren skal nøje koordinere sin føring af kabler med
andre entreprenørers installationer, specielt VVS og ventilations føringer.
Installationer i vægge og lofter skal fremføres på den varme side af dampspærre.
Hvor ledninger er nødsaget til at passerer dampspærre, skal der anvendes
dampspærre krave som DAFA universal kabelkrave.
side 18
El-installationer
Dampspærre må ikke beskadiges. Hvis det alligevel sker, påhviler det El entreprenøren
at reparere denne. Det skal koordineres med tømrerentreprenøren, hvor installationer
kan fremføres.
Hvor der fremføres installationer i murværk skal disse fremføres i rør.
26.11
26.11.1
AFSLUTNINGSMATERIEL
Generelt
Hvor intet andet er nævnt aftales højder med byggeledelsen.
Det skal indskærpes, at montering af dåser m.v. skal ske med brug af alle de af
fabrikantens anbefalede beslag o.l. Dette gælder specielt forfradåser.
Nødvendige trempler for opsætning af dåser armaturer m.m. leveres og opsættes af el
entreprenøren.
26.11.2
Afslutningsmateriel ved normaltæt installation
Hvor intet andet er anført, anvendes følgende materiel:
Som afbryder og stikkontakter m.v. anvendes fabr. LK FUGA serie 102D, farve hvid
med 63 mm ramme på tilhørende dåser.
Som lampeudtag anvendes fabr. LK Fuga serie 102D, 50 x 50 udtag med 63 mm
ramme i farven hvid på tilhørende dåser.
Som kraftstikkontakter anvendes CEE stikkontakter med afbryder.
26.11.3
Afslutningsmateriel ved stænktæt installation
Hvor intet andet er anført, anvendes der følgende materiel:
Afbrydere og stikkontakter er fabr. LK type Opus73, på tilhørende dåser.
Forgreningsdåser og udtag er fabr. LK type universaldåse.
Alle forgreningsdåser skal være forsynet med indlæg.
Som kraftstikkontakter anvendes CEE stikkontakter med afbryder.
26.12
26.12.1
DEMONTERING
Generelt
Byggeledelsen anviser depot til demonterede materialer og udstyr. Når demonteringen
er afsluttet vurderes i hvilket omfang materialer og udstyr skal genanvendes. El
entreprenøren sørger for bortskaffelse af materialer m.v. der ikke ønskes i depot.
Hvor bygningsdele nedrives, skal eksisterende elinstallationer fjernes. Installation skal
fjernes til nærmeste blivende forgreningssted. Vedr. nedrivning se arkitektens planer.
Ombygning / demontering af elinstallationer er vist på tegningerne eller beskrevet under
de enkelte områder.
Hvor elinstallationer ændres i eksisterende. bygningsdele, skal installationer der ikke er
i brug fjernes. Dette gælder kabler, ledninger i rør og afbrydermateriel. Skjult
rørinstallation (rør og dåser i f.eks. murværk og beton) fjernes ikke.
side 18
El-installationer
26.12.2
Flytning/genanvendelse af eksisterende vaskerimaskiner
Følgende eksisterende vaskerimaskiner fra nedlagt vaskeri skal genanvendes og
opstilles i det nye vaskeri i nybygningen:
3 stk. industrivaskemaskine Nyborg Type Elektronic med tilhørende sokkel.
2 stk. industritørretumbler Nyborg type 270T og Nyborg Type 210T.
2 stk. Centrifuger Nyborg Type He 39 og Nyborg Type C240.
26.13
26.13.1
ELFORSYNING
Generelt
Der etableres ny 125A afgang i eksisterende hovedforsyningstavle T1 depotrum 151
bygning I etape. Der fremføres et stk. 4x95 mm² NOIK-AL-S fra ny afgang til ny
forsyningstavle T1.3 i tavlerum 122 i stuen i nybygning IV etape.
Kablet fremføres, i kabelbakke i krybekælder og mellem bygningerne i
kabelbeskyttelsesstål type T 179, sammen med VVS installationerne.
26.14
TAVLER
26.14.1
Generelt
Tavler monteres og leveres med komponenter i komplet tilstand, som anvist i
respektive tavleskemaer.
Tavlerne skal være med rækkeklemmer for styrestrømsledninger og sikringer. Tavlerne
skal opfylde kravene for beskyttelse mod indirekte berøring i henhold til SR.
Indvendig i tavlen skal hver komponent afmærkes eller tekstes, så tilhørsforholdet klart
fremgår af afmærkningen.
Der gælder desuden følgende:
26.14.2

Tavlerne skal være forsynet med nødvendige kabelfelter.

Tavlerne skal udføres med udvidelsesmulighed på min. 20 %.

Tavler skal mærkes med fabrikat og identifikationsdata
Forsyningstavle i tavlerum 122
Entreprenøren skal levere og montere forsyningstavle T1.3 i tavlerum 122. Tavlen skal
være pladekapslet for montering på gulv med dobbeltisoleret tilgangsfelt og skinner
som type TABULA.
Bestykning skal være i henhold til Tavleskema E 550-0, og overholde gældende normer
og krav.
Tavletegninger sendes til den projekterende for kommentering inden produktion.
side 18
El-installationer
26.15
EKSTRABESKYTTELSE
26.15.1 Generelt
Til sikring mod, at der ved isolationsfejl kan opstå farlige berøringsspændinger på
brugsgenstandes steldele skal installationerne udføres med ekstrabeskyttelse.
Denne ekstrabeskyttelse udføres med HPFI-afbryder i henhold til SBG6.
Efter installationens udførelse skal ekstrabeskyttelsen afprøves i overensstemmelse
med SBG6.
Beskyttelsesleder skal fremføres overalt i installationen.
26.15.2
Beskyttelseselektrode
Der udføres fundaments elektrode i henhold til gældende vejledning.
Elektroderne udføres med 1x50mm² blank kobber, der nedlægges i hele
randfundamentet i nybygningen som en åben ring og med en sløjfe for tilslutning.
Enderne afsluttes over jord, fastgjort til fundament, og må ikke røre hinanden. Sløjfen
skal ligeledes afsluttes over jord. Fra sløjfen trækkes 1G35 mm² Cu beskyttelsesleder
til hovedjordskinnen i forsyningstavle T1.3.
Opmærksomheden henledes specielt på SBG-6 kap. 54.
26.16
26.16.1
UDLIGNINGSFORBINDELSE
Generelt
På et centralt sted, hvor nye rør kommer ind i bygning, anbringes en bøjle, omkring
hver enkelt rørledning. Dette gælder også ventilationsrør.
Som bøjle anvendes der fabr. DanDelektron type RTL.
Fra udligningsforbindelse fremføres der til tavlens hovedjordskinne 1 stk. 1G10mm².
Eventuelle isoleringsled i rørsystemerne i bygningen skal overkobles med en
skinneforbindelse. Hvor de nævnte forbindelser etableres anbringes advarselsskilte
med dansk og grønlandsk tekst i h.t. Fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg i
Grønland.
26.16.2
Supplerende udligningsforbindelser
I baderum, omklædningsrum og tilstødende bad og toiletter udføres der lokale
supplerende udligningsforbindelser i henhold til SBG-6 kap. 705.413.1.6. Metalliske
vand, varme og afløbsrør samt metalindlæg i ikke isolerende gulv, forbindes til den
supplerende udligningsforbindelse. Der udføres net i gulv som opbygges af
varmforzinket jerntråd med en diameter på 1.2 mm og en maske størrelse på højst 100
mm. Nettet skal dække gulvets areal, dog ikke mere end 20 cm. fra væggene.
Udligningsforbindelser opmærkes i henhold til SBG-6 Kap 54 afsnit 542.4.3.
26.17
26.17.1
LYSINSTALLATION
Generelt
Installation skal udføres i henhold til tegningsmateriale og denne SA.
Installation fremføres i henhold til punktet KABEL- OG LEDNINGSFØRING.
side 18
El-installationer
Afbrydere og stikkontakter ved døre placeres hvor intet andet er nævnt 110cm over
færdigt gulv til overkant af øverste afbryder.
Afstand fra dørhul til midte af afbryder er hvor intet andet er nævnt 10cm.
Stikkontakter over køkkenbord placeres 110 cm o. f. gulv til overkant, disse skal dog
tilpasses flisemønsteret.
Hvor der ikke er fast monterede belysningsarmaturer skal der overalt anvendes
lampeudtag.
26.17.2
Lysstyring af belysningsanlæg
Beskrivelse af lysstyring i de forskellige rum fremgår af skema bilag A.
26.17.3
Loftrum
Der udføres installation for lys og stikkontakter i henhold til tegningsmaterialet.
Installationen udføres stænktæt.
26.17.4
Krybekælder
Der udføres installation for lys og stikkontakter i henhold til tegningsmaterialet.
Installationen udføres stænktæt.
26.17.5
Udvendig belysning
Der udføres lys udvendig på bygningen i henhold til tegningsmateriellet. Lyset styres
over ur og skumringsrelæ. Uret og skumringsrelæet indbygges i tavle T 1.3 og
lysføleren placeres uden på bygningen efter nærmere aftale med byggeledelsen.
26.17.6
Belysningsarmaturer
Der leveres og monteres de på tegninger beskrevet armaturer.
Entreprenøren leverer alle de af fabrikanten og byggeledelsen anviste beslag, trempler
m.v., for opsætning af armaturerne.
Placeringen af armaturer er vist principielt. Endelig placering skal aftales med
byggeledelsen.
26.17.7
Lyskilder
26.17.8
Nødbelysning
Der etableres flugtvejs- og panikbelysning i henhold til tegningsmaterialet.
Nødbelysningsarmaturerne skal være konstant lysende og derfor tilsluttes nærmeste
konstant fase, samt være forsynet med indbygget nødstrømsforsyning der kan
opretholde den nødvendige belysningsstyrke i 30 minutter.
Som panikbelysning leveres de i henhold til tegningsmaterielet lysarmaturer angivet
NØD, med indbygget nødstrømsforsyning der kan opretholde den nødvendige
belysningsstyrke på min. 1 lux i 30 minutter.
26.18
26.18.1
KRAFTINSTALLATION
Generelt
Installationen skal udføres i henhold til tegningsmateriale og denne SA.
side 18
El-installationer
Installationen fremføres i henhold til punktet KABEL- OG LEDNINGSFØRING.
26.18.2
Kabelbakker
Der leveres og opsættes kabelbakker i henhold til plantegningerne. Kabelbakker over
nedhængt loft i gangarealerne skal være 50-400, øvrige steder tilpasses størrelsen
efter behov og føringen efter de bygningsmæssige forhold. Alle kabelbakker skal
forsynes med skillespor for henholdsvis stærkstrøms- og svagstrømskabler.
26.18.3
Installationskanal
Der leveres og opsættes installationskanal i henhold til plantegningerne.
Installationskanal opsættes på væg og under vinduer. Der skal anvendes formstykker i
hjørner.
26.18.4
Varmeanlæg i boilerrum 121
Der udføres installation for varmeanlæg i boiler rum 121 i henhold til tegningsmaterialet.
Elektrikeren tilslutter alle elektriske VVS komponenter herunder cirkulationspumper
med vider leveret og monteret af anden entreprenør og tilsluttes af elektrikeren.
26.18.5
Ventilationsanlæg i boilerrum 121
Entreprenøren skal levere og montere et stk. sikkerhedsafbryder, tilslutte alle elektriske
forbindelser til ventilationsanlæg VEX 160 i boilerrum 121 (anlæg 2), samt montere og
tilslutte tilhørende EON-DISPLAY. Anlægget leveres og monteres af VVS-/ventilationsentreprenøren.
For at sikre at alle komponenter tilsluttes og fungere korrekt skal el-entreprenøren nøje
sætte sig ind i ventilationsprojektet i samarbejde med VVS-/ventilationsentreprenøren
inden arbejdet påbegyndes. I tvivlstilfælde konsulteres byggeledelsen.
26.18.6
Ventilationsanlæg i tagrum
forbindelser til ventilationsanlæg VEX 150 i tagrum (anlæg 1), samt montere og tilslutte
tilhørende EON-DISPLAY. Anlægget leveres og monteres af VVS-/ventilationsentreprenøren.
For at sikre at alle komponenter tilsluttes og fungere korrekt skal el-entreprenøren nøje
sætte sig ind i ventilationsprojektet i samarbejde med VVS-/ventilationsentreprenøren
inden arbejdet påbegyndes. I tvivlstilfælde konsulteres byggeledelsen.
26.18.7
Vaskeri maskiner
Der udføres stænktæt elinstallationer for vaskerimaskiner i vaskeri 125 i henhold til
tegningsmaterialet. Udstyr der genanvendes eller leveret af anden entreprenør tilsluttes
af elektrikeren.
26.18.8
Elfrostsikring af vandledning mellem etape I og IV
Der udføres elfrostsikring af brugsvandkoldt i krybekælder og terræn mellem
varmecentralen i bygning etape I til boilerrum i ny bygning etape IV ca. 105m. Der
anvendes M93 styring der indbygges i forsyningstavle T1.3 i tavlerum 122.
Pålægning samt tilslutning af varmekablerne udføres i henhold til NUKISSIORFIIT
”ANVISNING I UDFØRELSE AF ELFROSTSIKRING AF RØRLEDNINGER I
GRØNLAND”.
side 18
El-installationer
26.18.9
Tilslutning af automatiske døråbner
Elektrikeren skal etablere 230V elforsyning og tilslutte inkl. føring og kabling til
automatiske døråbner der leveres og monteres af tømmer på dobbeltdøre ved
mellemgang 001 og vindfang 201. Entreprenøren levere tryk for døråbner som OPUS
74 med graveret tekst ”DØR”. Placering af tryk fremgår af tegningsmaterialet.
26.18.10
Tilslutning af Brandventilation
Elektrikeren skal etablere 230V elforsyning og tilslutte inkl. føring og kabling af alle
elektriske komponenter til brandventilation i gang 202, 203, 204 samt trapperum 214.
Alle komponenter leveres af tømmer samen med vinduer og røglem. Entreprenøren
skal levere tryk til brandventilation der placeres i henhold til plantegninger. Montering af
øvrige komponenter udføres i samarbejde med tømrer. Tilslutning af komponenterne
skal nøje udføres i henhold til fabrikantens anvisninger.
26.18.11
Tilslutning af drænpumpe
forbindelser i forbindelse med etablering af drænpumpe i pumpesump under
mellemgang 001. Placering af sikkerhedsafbryder aftales under arbejdets udførelse.
26.19
26.19.1
MASKINELT UDSTYR
Generelt
Der leveres og installeres følgende maskilt udstyr:
1 stk. bækkenvasker Ken BWD 733
3 stk. industrivaskemaskiner Nortec EC Hydros SW7 med tilhørende sokkel (højde ca.
20 cm)
2 stk. industritørretumbler Nortec model T9
1 stk. glaskeramik kogeplader AEG model HK634030FB
1 stk. indbygningsovn AEG model BP8314021M
2 stk. opvaskemaskiner AEG F67032W0P
3 stk. køleskabe SKD71800F0
2 stk. fryseskab AEG AGN71800F0
26.20
26.20.1
ELEVATOR-/LIFTINSTALLATION
Generelt
Der leveres, opstilles og idriftsættes den i nærværende beskrivelse specificerede
sengeelevator samt kørestol-/sengelift fuldt færdig til brug.
Elevatoren opstilles i den elevatorskakt 213 centralt i bygningskærnen i nybygningen
etape IV og forsynes med tre stop, et stop i stueetagen et i 1. salsplan og et stop i 2.
salsplan.
Elevatoren skal udføres i overensstemmelse med de gældende love og
bekendtgørelser herunder EFA’s standardbetingelser vedr. betingelser for levering og
montering af elevatorer.
Arbejdet skal udføres af en autoriseret montør godkendt af de respektive myndigheder
herunder Arbejdstilsynet.
side 18
El-installationer
Før arbejdet påbegyndes skal entreprenøren af byggeledelsen have godkendt
arbejdstegninger af elevatoranlægget herunder de tilhørende bygningsmæssige
tilpasninger.
Entreprenøren skal foretage alle nødvendige anmeldelser til og fremskaffe attest for
besigtigelse og faldprøver m.m. fra Arbejdstilsynet samt opfylde EFA’s
standardbetingelser pkt. 6.2 som omfatter lovpligtigt månedlig eftersyn i garantiåret.
26.20.2
Sengeelevator type Omega MEC2 2610
Elevatortype:
MEC2 2610/3
Lasteevne:
26 Personer eller 2000 kg.
Hastighed:
1,00 M/sek.
Løftehøjde:
6300 mm.
Antal stop:
3
Tophøjde:
4000 mm.
Grubedybde:
1300 mm.
Kabinemål:
1500x2700x2200 mm.
Kabine design:
Slebet og børstet rustfrit stål paneller.
Håndliste i en side og fenderlister på 3 sider.
Skaktmål:
2350x3100 mm. BxD.
Døre:
1300x2100 mm. BxH.
Udførelse i slebet og børstet rustfrit stål.
Udføres med brandklassificering krav EI 60 jf. DS/EN 81-58.
Antal starter:
120/time.
Spænding:
3x400V.
Strøm:
28 A.
Motor effekt:
20 kW.
Elektrikeren fremfører og tilslutter elforsyningen fra tavlen T1.3 tavlerum 122 samt
montere og tilslutter alle elektriske komponenter i samarbejde med montøren.
26.20.3
Kørestolslift/sengelift
Lifttype:
Kalea Flexa Mille A4.
Lasteevne:
1000 Kg.
Hastighed:
0,15 M/sek.
Løftehøjde:
2275 mm.
Antal stop:
2
Tophøjde:
2600 mm.
Grubedybde:
200 mm.
Platforms mål:
1405x2480 mm. BxD.
Døre:
Hængslede døre 1300x2100 mm.
Med automatik.
Glasfyldninger i dørene.
side 18
El-installationer
Udvendig skaktmål: 1850x2600 mm. BxD.
Styring:
Alm. Trykknapstyring på udvendig kald.
Indvendig trykknap dødmandsbetjening.
Farve:
RAL 9010
Belysning:
LED belysning.
Spænding:
3x400 V.
Strøm:
16 A.
Elektrikeren fremfører og tilslutter elforsyningen fra tavlen T1.3 tavlerum 122 samt
montere og tilslutter alle elektriske komponenter i samarbejde med montøren.
26.21
LOFTLIFTSYSTEM
Der leveres og monteres Guldmanns GH3 loftliftsystemer fuld færdig klar til drifts med
tilhørende dokumentation.
Loftliftsystemet indeholder følgende:
18 stk. dobbelte rumdækkende skinnesystemer med kombi-låse mellem
værelse og bad i de enkelte bo-enheder i nybygningen. Se tegning E 540-0
Guldmann 01-A.
1 stk. enkelt rumdækkende skinnesystem med enkelt kombi-lås mellem bad
rum 207 og toilet rum 243. Se tegning E 540-0 Guldmann 02-A.
19 stk. loftmonterede personløfter, type GH3 løftemodul inkl. ophængsbøjle.
Hele Guldmanns sortiment af løftesejl skal kunne anvendes.
El-entreprenøren skal sikre at der er den nødvendige elforsyning til alle ladestationer,
skiftespor og kombi-låse.
Entreprenøren skal i samarbejde med tømreentreprisen sikre sig at der er etableres de
nødvendige forstærkninger i loft og væge til ophæng af skinnesystemerne i henhold til
Guldmanns anvisninger. Endvidere skal entreprenøren sikre at alle øvrige
bygningsmæssige tilpasninger bliver udført så som udskæringer i dørkarme m.v.
Før aflevering skal hele systemet testet med den maksimale belastning i overværelse
af bygherrens repræsentant.
26.22
26.22.1
SVAGSTRØMSINSTALLATIONER
Generelt
Installationer skal udføres i henhold til tegningsmateriale og denne SA. Installationen
skal i henhold til punktet KABEL- OG LEDNINGSFØRING.
26.22.2
EDB/telefoninstallationer
Der udføres EDB/telefoninstallationer som PDS kategori 6 installation i h.t.
tegningsmaterialet.
Alt materiel vedrørende EDB/telefoninstallation leveres under nærværende entreprise.
Alle EDB/telefonstik skal monteres på i panelunderlag i bo-enhederne og på
installationskanaler ved siden af almindelige stikkontakter.
side 18
El-installationer
Alle PDS kabler monteres i patchpanelerne og i PDS stik, og der udføres målerapport
for hvert enkelt telefonstik som skal opfylde kategori 6 normer.
Patchpanelerne skal være i kategori 6 udførelse og skal i antal svare til de i tegning
afsatte EDB/telefonstik.
Fra eksisterende telefoncentral og telekrydsfelt i tavlerum 151 etape I, fremføres og
monteres et 50 PARS telekabel til tavlerum 122 i ny bygning IV i bunden af krydsfelt i
RJ-45 stik der anvendes som NTP punkt. Kablet tilsluttes stik og paneler i krydsfelt
skabet. Der skal regnes med et færdigmonteret panel med 24 stik. Tilslutning af kablet i
tavlerum 151 aftales i forbindelse med arbejdets udførelse.
Krydsfelt består af 19” rack, som er fælles for EDB og telefon. Placering af krydsfelt
fremgår af tegningsmaterialet.
Der leveres og installeres desuden 3 stk. 230V rackpaneler med hver 5 EDB 230V stik i
krydsfeltet. Al aktiv udstyr er bygherreleverance.
Krydsfeltskabet er 19” rack med låsbare glaslåger som vægrack. Krydsfeltskabet er
1000mm i højden og bestykkes med min. 3x24 patchpaneler med tilhørende stik.
26.22.3
Antenneanlæg
Eksisterende hovedstation, i tavlerum 151 bygning etape 1, POLYCOMPACT APM1000 udbygges med DVB-T modul til K23 i henhold til tegning E 580-0.
Eksisterende antenner K8 og K10-12 i loftrum i bygning etape I nedtages og
bortskaffes. Der leveres og monteres ny antenne til modtagelse af Teles DVB-T signal
på kanal 23 som tilsluttes hovedstationen.
Der etableres fordelingsnet i nybygningen etape IV der tilsluttes hovedstationen. Nettet
skal bestående af et stk. bredbåndsforstærker 45-862 MHz samt fordeler til at
distribuere signalet til de enkelte antennestik. Antal og placering af stik fremgår af
tegningsmaterialet.
Efter arbejdet færdiggørelse udarbejdes en målerapport, som skal godkendes af
byggeledelsen. Entreprenøren skal sikre sig at signalerne, de målte værdier, overholder
følgende værdier:
For TV min. 60 dBuV max. 84 dBuV
For Radio min. 52 dBuV max. 80 dBuV
Der etableres to nye afgange i hovedstationen til nye bo-enheder i etape I i henhold til
tegning E 580-0.
26.22.4
Patientkaldeanlæg
Der etableres patientkaldeanlæg i henhold til tegningsmaterialet. Anlægget er et
trådløst kaldeanlæg fabrikat TeleAlarm. Udover vægapparatet Ncall N46 type TARM305FI, trækkontakter og rumlampe i henhold til plantegningerne, skal entreprenøren
levere et hovedapparat type TA-RM0020FI samt to slaveenheder type TA-RM021FI.
Hovedapparatet placeres i vagt/kontor 1. salsplan, den ene slaveenhed i vagtrum
stueplan og den anden slaveenhed i linnedrum 1. salsplan.
Der skal leveres og monteres 230V/24VDC strømforsyning der tilsluttes
vægapparaterne. Strømforsyning samt antal vægapparater der tilsluttes den enkelte
strømforsyning udføres efter leverandørens anvisninger. Den nøjagtige placering af
strømforsyningerne aftales under arbejdets udførelse.
side 18
El-installationer
26.22.5
Teleslyngeanlæg
Der forberedes for etablering af teleslyngeanlæg i ophold rum 135 stueplan og ophold
rum 205 i 1. salsplan. Der udlægges 1x2,5 mm2 kabel (teleslyngen) undergulvet langs
alle ydervæge i begge rum. Teleslyngen udlægges som en åben ring der hvor enderne
afsluttes med 0,5 meter lange tampe i en marinedåse mærket ”Teleslynge”. Den
endelige placering af dåsen aftales under arbejdets udførelse.
26.23
26.23.1
BRANDMELDEANLÆG
Generelt
Der skal etableres et nyt fuldt udbygget ABA-anlæg i henhold til ”forskrifter for
Automatiske brandalarmanlæg” udarbejdet af Dansk Brandteknisk Institut. Anlægget
skal leveres fuldstændig færdig klar til drift med tilhørende dokumentation.
Anlægget skal være fabrikat Siemens Sinteso adresser bare detektorer og tryk. Antal,
type samt placeringen fremgår af tegningsmaterialet. Anlægget og Centralskabet skal
leveres fult udbygget tilpasset bygningens størrelse. Centralskabet placeres i
mellemgang 001 i henhold til plantegning.
Centralskabet skal levere med batteri back-up for mindst 72 timer og være forsynet
med skab for gruppekort. Der etableres 230V elforsyning fra selvstændig gruppe i tavle
T1.3 tavlerum 122 til centralskabet. Ligeledes skal der etableres batteri back-up til
dørholdemagneterne.
Der etableres alarmoverførelse fra centralskabet til brandstationen via eksisterende
brandalarmcentral i bygning etape 1.
Installationen udføres som skjult rør/kabelinstallation, idet svagstrømssporet i
kabelbakkesystem benyttes. Yderlige kabeltræk sker i skillevæge og over nedhængte
lofter.
Desuden skal brandalarmanlægget varetage funktioner som aktivering af akustiske
alarmgivere varslingsanlæg og automatisk branddørlukningsanlæg. Varslingsanlæg og
ADBL-anlægget integreres i brandalarmcentralen og udføres i henhold til forskrift 024
og 231 udarbejdet af Dansk Brandteknisk Institut. Entreprenøren skal sikre sig at alle
nødvendige komponenter herunder afbryder og batteri backup for dørholder
(dørpumpe) er med leveret.
Anlægget afleveres inkl. gruppekort, som skal være af en udformning, der kan
godkendes af den stedlige brandmyndighed.
Antal samt placering af melder på plantegningerne er vejledende, det endelige antal og
placeringer skal fastlægges af leverandøren. Den endelige gruppeopdeling udføres i
forbindelse med programmering af centralen og udarbejdelse af gruppekort som skal
godkendes af projekt rådgiveren inden arbejdet igangsættes.
Efter installationernes afslutning skal entreprenøren i samråd med byggeledelsen
foretage afprøvning af anlægget samt foretage funktionskontrol af de i anlægget
indgående komponenter.
26.23.2
Tilpasning af anlæg i eksisterende bygninger
Eksisterende installationer i I, II og III etape tilpasses de nye forhold i forbindelse med
ombygningen i henhold til tegningsmaterialet.
Eksisterende gruppekort over I, II og III etape skal rettes til efter de nye forhold.
side 18
El-installationer
Efter installationernes afslutning skal entreprenøren i samråd med byggeledelsen
foretage afprøvning af anlægget samt foretage funktionskontrol af de i anlægget
indgående komponenter.
26.24
26.24.1
OMBYGNING AF ETAPE 1, 2 OG 3
Generelt
Der udføres elinstallationer i forbindelse med ombygningen af I, II og III etape i henhold
til tegningsmateriale og denne SA, ligeledes skal entreprenøren påregne at
eksisterende installationer m.v. skal flyttes/omlægges således at de tilpasses de nye
forhold mest muligt. Se i øvrigt pkt. 26.12 DEMONTERING.
Entreprenøren skal endvidere påregne elektrikerarbejder som følge af uforudsete
ændring af eksisterende elinstallationer i forbindelse med ny- og ombygningsarbejder.
26.24.2
Fryserum i depot 347 bygning III etape
Der leveres, opstilles og idriftsættes den i nærværende beskrivelse specificerede
fryserum med fordamper og fryseaggregatet fuldt færdig til brug. Arbejdet skal udføres
af en autoriseret kølemontør.
Nyt fryserum opstilles i depot 347 i nybygningen III etape og monteres i henhold til
plantegninger, leverandørens montagevejledning samt gældende love og normer.
Fryserummet skal bestå af GRAM Commercial køle-fryseellementer med følgende
specifikation:
-
Udvendige mål
H2100xB2100xD4200 mm.
-
Isoleringstykkelse
ISO 100 mm, K 0,25W/m².
-
Rumtemperatur
-18°
-
Døråbninger pr. dag
50
-
Indbringning pr. dag (ikke indfrysning) 200kg ved -10°
-
Rummets omgivelsestemperatur
25°
-
Omgivelse ved kompressor
mellem -5° og +10° placeret i krybekælder
-
Kølekapacitetsbehov
1580 Watt ved -25°
Endvidere forsynes fryserummet med fordamper fabrikat Friga-Bohn type MRE
250C/1791 Watt samt belysning i henhold til fabrikantens anvisning, lovpligtig alarm og
nødstop.
Der monteres et Ø 32 mm afløbsrør der føres langs væg gennem gulvet og tilsluttes
nærmeste afløbsledning i krybekælderen. Afløbsrøret afsluttes 1 m over gulv i
fryserummet.
Som fryseaggregatet leveres og tilsluttes et kompressoraggregat med en kuldeydelse
på1728 Watt ved -25°
Aggregatet placeres i krybekælderen under køkkendepotet og monteres på en hylde
der fastgøres forsvarligt 0,5 m over terræn på betonfundament. Den endelig placering
aftales med byggeledelsen.
Entreprenøren skal sikre sig at alle tilhørende komponenter der ikke fremgår af
ovennævnte leveres og monteres så som styretavle, kølerør (max. 15m), termostater,
sikkerhedsafbryder, slanger m.v.
side 18
El-installationer
Fryserummet forsynes med standart hylder langs væge i henhold til fabrikantens
anvisning.
26.24.3
Omlægning af eksisterende hovedvandledning samt flytning af høj- og
lavspændingskabler
Eksisterende hovedvandledning skal omlægges i henhold til terræn og ledningsplan I
100-0. Eksisterende el-frostanlæg nr. 49 skal derfor opdeles i tre separate anlæg. Et
anlæg 49-1 på ca. 47m nord for bygningen fra ventilbrønd 38. Et anlæg 49-2 på ca.
50m øst for bygningen fra ventilbrønd 38 til Hawle ventil og et anlæg 49-3 på ca. 85m
syd for bygningen fra Hawle ventil.
Der leveres og opstilles et nyt flexi-Line teknikskab ved det nuværende tavleanlæg 49,
der demonteres og bortskaffes. Teknikskabet bestykkes med et stk. målerfelt og tre stk.
el-froststyringer M93 med tilhørende transformatorer. Eksisterende elforsyning
genanvendes og tilsluttes den nye tavle.
De eksisterende messing varmekabler på vandledningerne anlæg 49-1 og 49-2
genanvendes og transformator- og varmekabelkoblingerne tilpasse de nye
varmekabellængder. Der skal regnes med 8-12W/m. Der monteres og tilsluttes 2 stk.
nye følere på hvert af anlæggene, endelige placering aftales under arbejdets udførelse.
Der etableres nyt anlæg 49-2 på det nye stykke vandledning. Der skal pålægges to stk.
messing varmekabler samt 2 stk. følere på vandledningen der tilsluttes ny styring M89 i
teknikskab. Transformator- og varmekabelkoblingerne skal regnes til 8-12W/m.
I forbindelse omlægningen af eksisterende hovedvandledningen mellem ventilbrønd 38
og ny Hawle ventil, skal entreprenøren sikre alle eksisterende høj- og
lavspændingskabler samt øvrige elkabler herunder telekabler i terræn som
fremkommer i samme trace.
Når kablerne er frilagt skal eksisterende beskyttelsesstål besigtiges af byggeledelsen,
for at få afklaret hvor meget stål der eventuelt skal udskiftes i forbindelse med flytning
af kablerne i henhold til tegning I 100.
NB! Der må ikke foretages gravearbejder langs med højspændingskabler uden aftale
med Nukissiorfiit.
side 18
El-installationer
26.24.4
LYSSTYRING I DE FORSKELLIG RUM
Stueetage
Rum Rum
nr.
Navn
119
Pedel
Styring
Bemærkninger
Komponenter
stk
41-351 Dim 0-10V +77-921
On afb- Off sens+afb
Dæmper til 20 %
efter 2min.
Sluk efter 10 min
Dæmper til 20 %
efter 2min.
Sluk efter 10 min
41351
77-921
1
41351
41-922
1
41400
1
41400
1
41400
41350
2
1
120
Værkste
d
41-351 Dim 0-10V + 41-922
On afb., Off sens+afb.
121
Boilerrum
Tavlerum
Depot
Vaskeri
41-400 On sens+afb., OFF
sens+afb.
41-400 On-Off sens+afb
41-350 DALI m Dagslysstyring
DIM afb. - ON afb., Off sens+Afb
110
Garderobe
41-800 On-Off sens+afb.
Microbølge holder tændt
41-800
1
111
112
113
114
115
116
117
109
Depot
Depot
WC/bad
WC/bad
WC/bad
WC/bad
Reng.
Linnedrum
HC/WC
41-400
41-400
41-400
41-400
41-400
41-400
41-400
41-400
1
1
1
1
1
1
1
1
41-400 overstyrer fasen til
kroneafbryder, så lys kun kan
aktivers ved registrering af
bevægelse, og automatisk slukkes
hvis bruger glemmer at slukke lyset
efter sig.
Som 108
41-400
1
41-400
1
DIM afb. - ON afb., Off sens + afb.
LED Lysstrimmel under
overskabene tændes på 1 polet
afbryder. Trafo til LED placeres
over nedhængt loft
Switch Dim. som bo enhederne
41-350
1
122
123
125
108
107
135
Garderobe
Ophold
136
Vagt
Dæmper til 20 %
efter 2min.
Sluk efter 10 min
side 18
El-installationer
1. sal
Rum
nr.
240
241
Rum
Navn
Vagt
Kontor
205
Ophold
206
242
Garderobe
HC/WC
243
207
208
HC/WC
Bad
Trappe
209
210
Reng.
Te
Køkken
211
Linnedrum
2. sal
Rum Rum
nr.
Navn
302
Aktivitetsrum
303
Træning
rum
Styring
Komponenter
stk
41-350
1
41-350
3
41-400
1
41-400 overstyrer fasen til
kroneafbryder, så lys kun kan
aktivers ved registrering af
bevægelse, og automatisk slukkes
hvis bruger glemmer at slukke lyset
efter sig.
Som 242
Armatur med indbygget sensor og
nødlys
41-400
1
41-400
41-400
1
1
41-400
41-400
1
1
41-400
1
Komponenter
stk
41-350
1
41-350
1
Switch Dim. som bo enhederne
DIM afb. - ON afb., Off sens + afb.
41-350 DALI med dagslysstyring
DIM afb.- ON afb. Off sens + afb.
Styring
41-350 ON-Off sens + afb.
dagslysafhængig
41-350 ON-Off sens + afb.
dagslysafhængig
Bemærkninger
Dæmper til 20 %
efter 2min.
Sluk efter 10 min
Bemærkninger
side 18
El-installationer
Fælles adgangsveje styring placeres i hovedtavle
Jævnfør SBG kapitel 804.
Rum Rum
Styring
nr.
Navn
001
MelDagslysafhængig aktivering af
lembelysningen via sensor.
gang
Ved utilstrækkelig dagslys, og ingen
bevægelse aktiveres lyset på 15%.
Bevægelse aktiveres lyset til nødvendigt
belysningsniveau jævnfør DS
belysningskrav
105
Vind41-350
fang
Dagslysafhængig aktivering af
belysningen via sensor i to zoner.
Ved utilstrækkelig dagslys, og ingen
bevægelse aktiveres lyset på 15%.
Bevægelse aktiveres lyset til nødvendigt
belysningskrav
201
VindSom 105
fang
102
Gang
Aktiveres ved bevægelse til nødvendigt
belysningskrav. Bemærk dette skal
justeres/indreguleres af entreprenør.
Efter 2 min dæmpes lyset til 50 %.
Efter 5 min dæmpes lyset til 15 %
Slukkes i nattetimerne af ur
103
Gang
Som 102
104
Gang
Som 102
202
Gang
Som 102 + dagslysafhængig
203
Gang
204
Gang
106,
214
301
Trappeløb
ON-OFF Sensor
Hovedstrømmen trækkes over relæ for at
opfylde kravene til fællesadgangsveje
med to grupper
Bemærkninger
Ur er fælles for
styringerne i
fælles
adgangsveje.
I nattetimerne 220630 slukker lyset
helt ned, og
aktiveres kun på
sensor
Komponenter
78050 (0-10V styring)
78983 (power pack)
43-197 lyssensor
41-440 PIR
1
1
1
1
41-350
1
41-350
1
78050 (0-10V styring)
78983 (power pack)
41-272 PIR
41-440(24V 360° PIR)
UR
43-197 lyssensor
1
1
4
2
1
1
78050 (0-10V styring)
78983 (power pack)
41-272 (PIR)
41-440(24V 360° PIR)
(UR)
78050 (0-10V styring)
78983 (power pack)
41-272 (PIR)
43-197 lyssensor
(UR)
78050 (0-10V styring)
78983 (power pack)
43-197 lyssensor
41-272 (PIR)
(UR)
78050 (0-10V styring)
78983 (power pack)
43-197 lyssensor
41-272 (PIR)
(UR)
78050 (0-10V styring)
78983 (power pack)
43-197 lyssensor
41-272 (PIR)
(UR)
36-080 (styring tavle)
41-272 PIR
Hovedstrømsrelæ
1
1
3
1
1
1
3
1
1
1
1
4
1
1
1
4
1
1
1
4
1
5
1
side 18
El-installationer
26.24.5
TEKØKKENER
Alle stikkontakter i køkkener for fastmontering af brugsgenstanden skal være med sidejord Schuko.
På undersiden af overskabene ind mod vægen opsættes trippel opus stikkontakter i henhold til
tegningsmaterialet. I mellem stikkontakterne monteres lys under overskabe. For arkitektonisk krav
udføres lyset ved aluminiumsprofil med låg hvori der monters LED Lysstrip på 15W/m.
Aluminiumsprofilen tilpasses op imod stikkontakt og monteres fuldt ud under denne entreprise.
Lysstrip tilslutningen sker via trafo der fastmonteres over nedsænket loft. Der inddækkes mellem
overskabe og nedhængt loft hvor tilslutningsledningerne kan føres.
Aluminiumsprofil vælges som fabrikatet ViborgLED profil type 5 med låg varenummer ACC01130 og
ACC01131.
LED strip vælges som ViborgLED Venalux-HID 15W/m varenummer: LED710-W. trafo af godkvalitet
benyttes til forsyning

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer

Transcription

Similar documents

Aalborg Portland Miljøredegørelse 2013

Vedtægter - Landsforeningen af Menighedsråd

Folder om separering af regnvand og spildevand

Pulje 2 – Danske Aktier