Rønne Havn A/S

Transcription

Rønne Havn A/S

Særlige arbejdsbeskrivelse (SA)
SA
01.09.2014
SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE
For udførelse af samtlige entrepriser vedrørende
ENFAMILIEHUS TIL FORMANDEN FOR INATSISARTUT
tnt nuuk a/s
INUPLAN A/S
postbox 189, 3900 Nuuk
postbox 1024 3900 Nuuk
Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
Særlig arbejdsbeskrivelse
Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE
I
Indledning ……………………………………………………………….
I/ 1 - 1
II
Tegningsfortegnelse……………………………………………………
II/1 - 1
III
Forundersøgelser……………………………………………………….
III/1 - 1
1.
Almindelige betingelser for alle fag……………………………………
1/1 - 8
3.
Udgravning, udsprængning og jordarbejde………………………….
3/1 - 7
4.
Terrænbefæstelsesarbejde…………………………………………….
4/1 - 3
6A.
Kloakarbejde…………………………..………………………………...
6A/1 - 5
6B.
Vandledningsarbejde…………………………………………………...
6B/1 - 5
7.
Beton- og jernbetonarbejde…………………………………………….
7/1 - 9
8.
Murerarbejde……………………………………………………………..
8/1 - 5
9.
Tømrerarbejde……………………………………………………………
9/1 - 12
10.
Tagdækningsarbejde……………………………………………………
10/1 - 3
11.
Snedkerarbejde………………………………………………………….
11/1 - 9
13.
Blikkenslagerarbejde…………………………………………………….
13/1 - 1
14.
Smedearbejde……………………………………………………………
14/1 - 5
15.
Gulvbelægningsarbejde…………………………………………………
15/1 - 2
16.
Malerarbejde……………………………………………………………..
16/1 - 12
18.
Indvendige spildevandsledninger………………………………………
18/1 - 5
19.
Koldt- og varmtvandsinstallationer og sanitet…………………………
19/1 - 9
20.
Varmeinstallationer………………………………………………………
20/1 - 10
21.
Ventilationsanlæg………………………………………………………..
21/1 - 4
23.
Isolering af tekniske installationer………………………………………
23/1 - 4
26.
El-installationer……………………………………………………………
26/1 - 11
Enfamiliehus til Formanden for Inatsisartut
I
side 1 af 1
Kap I, Indledning
INDLEDNING
OPGAVEN
Nærværende projekt omfatter opførelse at nyt repræsentationshus til formanden for
Inatsisartut. Bygningen opføres på stedet hvor den tidligere bolig lå på Karl Lundsvej i
Nuuk. Bygningen opføres i 2 etager med adgang til stueetage fra vej. Stueetagen
rummer bygningens primære funktioner; opholdsstue, spisestue, køkken. Kontor og
diverse birum. Underetagen rummer bygningens mere private rum; soveværelser og
birum.
Til bygningen hører to udhuse i terræn samt to terrasser; en adgangsterrasse foran
bygningens hovedadgangsdør samt en terrasse mod fjorden med udsigt over fjord og
mod Nordlandet.
Arealer:
Strueetage
133,0 m²
Underetage
133,0 m²
I alt:
266,0 m²
Herudover:
Udhuse
Terrasser
7,1 + 12,4 m²
19,5 m²
40,9 + 19,6 m²
60,5 m²
side 1 af 1
Kap III, Forundersøgelser
II
TEGNINGSFORTEGNELSE
Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af tegningslister for de
enkelte fag.
Arkitekttegninger,
tnt nuuk a/s
Ingeniørtegninger, terræn og konstruktioner
INUPLAN A/S
Ingeniørtegninger, ventilation & VVS-installationer
INUPLAN A/S
Ingeniørtegninger, el-installatoner
INUPLAN A/S
III
FORUNDERSØGELSER
III.1
TIDLIGERE FORUNDERSØGELSER
III.1.1
Orienterende forundersøgelse
side 1 af 1
Kap III, Forundersøgelser
Der er i forbindelse med opgaven anvendt digitalt kortmateriale fra Asiaq/Nukissiorfiit.
Ud fra disse kort er de aktuelle ledningstracéer og terræn digitaliseret, således at det
både bliver muligt at optimere sti- og ledningsforløb og indpasse det i terrænet på en
fornuftig måde.
III.1.2
Generelt forundersøgelse
Der er ikke udført anlægsbestemte forundersøgelser forud for nærværende opgave.
III.1.3
Funderingsforhold
Området er i dag udgravet til fast fjeld med løsjord langs kanten af byggegruben.
Bygningen funderes direkte på udsprængt fjeld.
Ledningsanlæg samt olietank og brønde lægges i terræn i hhv. udgravet og
udsprængte ledningsgrave.
side 1 af 8
Kap 1, Almindelige betingelser
1.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG
1.1.
ARBEJDETS OMFANG
1.1.1.
Byggeopgaven
Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne
arbejder.
1.1.2.
Projektet
Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen.
SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt
henregnes under det pågældende fag.
Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed,
selv om den kun er angivet ét sted.
1.2.
1.2.1.
ARBEJDSGRUNDLAG
Gældende bestemmelser
Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en
førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende:
1.
De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter.
2.
Byggeledelsens ordrer.
3.
Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver.
4.
Betingelser gældende i henhold til særlig aftale.
Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette.
1.2.2.
1.2.2.1.
Forskrifter

Grønlands Bygningsreglement af 2006.

Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og
anlægsstyrelsen, 1. udgave, september 1996.

Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser.

Nuna Tek´s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, + 1. udg.
1988.

Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske
installationer, 2. udgave 1995.

GTO´s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983.

Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983.

Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland, 3. udgave,
december 2002.
Dansk Ingeniørforenings normer:

DIF’s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984.
1.2.2.2.
side 2 af 8

Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på konstruktioner,
DS 409, 1. udgave juni 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave
juni 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave
marts 1984.

DIF´s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2.
udgave 1983.

DIF´s retningslinier for fremstilling af vibreret beton.

Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave
april 1983.

Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave
november 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift
PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974.

DIF’s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994.

DIF’s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989.

DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991.

DIF’s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981.

DIF’s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS 428,
2. udgave 1986.

DIF’s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg. maj
1984.

DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, marts
1976.

DIF`s norm NP-153-N, ventilation.

Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave.
SBI-anvisninger:

SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton".

SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton".

SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997.

SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990.

SBI-anvisning 171 ”Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner”. 1.
udgave, 1991.

SBI-anvisning 200, Vådrum, 1. udgave , 2001.

SBI-anvisning 228 ”Asbest i bygninger”. 1. udgave, 2010

SBI-anvisning 205 ”Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst”. 1.
udgave 2003
1.2.2.3.
side 3 af 8
SBI-rapport:

SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg.
Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående forskrifter.
Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale med
tilsynet.
1.2.3.
Mål og vægt
Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller
fremgår af selve betegnelsen.
1.3.
1.3.1.
MATERIALER
Kvalitet
Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af
kvalitet svarende til gode handelsvarer.
Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet.
1.3.2.
Navngivne materialer
eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes
som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som fabrikat..." eller ved
"som katalog nr. .."
For angivelser "som", ”eller dermed ligestillet” gælder i alle tilfælde, at anvendelse af
andet materiale kun kan ske
1.3.3.

hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af det
beskrevne og

bygherrens tilsyn godkendelse opnås.
Standardiserede materialer
Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards
forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i
arbejdsgrundlaget givne specifikationer.
1.4.
1.4.1.
ARBEJDETS UDFØRELSE
Kvalitet
Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af
dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses
håndværksarbejde.
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og
betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes forskrifter, når
sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende.
Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes.
Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at
leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må arbejdet ikke
iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er læst og forstået af de,
som er implicerede i udførelsen af arbejdet.
side 4 af 8
Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte
arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå
entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos
tilsynet.
Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre m.v. skal
kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke
som fastgørelse til underlaget.
For Nuuk skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Q = 1,6 kN/m2.
1.4.2.
Beskyttelsesforanstaltninger
Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af
naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler.
F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring,
varme og kulde.
De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan indtræffe.
For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i
henhold til "Vinterforholdsregler ved Anlægs- og Byggearbejder" af juli 1973.
Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres.
Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke
beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder.
Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde
skaderne.
Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag.
1.4.3.
Huller
Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal etablering og efterfølgende lukning af
huller for installationsfremføring i allerede opførte konstruktioner udføres af den
entreprenør som skal anvende dem. Lukning af huller skal ske håndværksmæssigt
korrekt samt under hensyntagen til eventuelle brandkrav for konstruktionen.
1.4.4.
Efterreparationer
Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer.
1.4.5.
Service i afhjælpningsperioden
For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af
nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i
vedligeholdelsesvejledninger.
Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte
komponenter skal dette ydes, inkl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden udgift for
bygherren.
1.4.6.
Renholdelse
Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand.
Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne.
1.4.7.
Afdækning og afskærmning
Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger
til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og omgivelser.
1.4.8.
side 5 af 8
Rengøring og oprydning
Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og bygninger i
ryddelig og overskuelig orden.
Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables.
Der må ikke foretages nogen form for afbrænding.
1.4.9.
Stillads
Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse af egne
arbejder.
1.5.
SÆRLIGT OM KVALITETSSIKRING
Udføres i henhold til krav i særlige betingelser og udbudskontrolplaner.
Intet arbejde er afsluttet før kvalitetssikringsdokumenterne og evt. afvigerrapporter er
forelagt og godkendt hos tilsynet.
1.5.1.
Modtagekontrol
Ved levering på byggepladsen vurderes materialerne visuelt for synlige tegn på vand
og fugt. Ved tegn på kondens fjernes emballagen for nærmere kontrol af materialerne.
Stikprøvevise fugtmålinger i henhold til kontrolplaner. Resultater sammenholdes med
krav.
1.5.2.
Under lagring
Der foretages løbende målinger af oplagret materiale, jf. udbudskontrolplanen.
Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret.
1.5.3.
Før indbygning
Resultater af målinger skal foretages og vurderes, før materialer indbygges. Typisk vil
måling af træfugt med indstiksmåler være relevant, og det kan i forbindelse med
målingen vurderes, om fugtniveauet overholder kravet til maksimalt fugtindhold.
Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret.
1.5.4.
Før lukning
Resultater af målinger skal foreligge, før konstruktioner lukkes. Målinger føres til
journal, som stilles i byggepladskontoret.
1.5.5.
Samlet fugtforløb
Som dokumentation for fugtforholdene i byggeriets udførelsesfase samles
fugtmålingerne, f.eks. i form af fugtkontrolskemaer. I en samlet vurdering af
fugtforholdene anføres, hvis der har været fugtrelaterede afvigelser eller problemer
under udførelsen, om opretning er færdigmeldt og om der er eventuelle
nødvendige/aftalte kontrolmålinger efter aflevering.
Den udførende skal være speciel opmærksom på følgende fugtforhold:

Ved opstart fremlægges entreprenørens plan for fugthåndtering. Denne tager
udgangspunkt i projektmaterialets fugtstrategiplan, som også omfatter
byggepladsforhold.

Beredskab, hvis uheldet er ude, og der sker fugtskade, aftales ved opstart.
side 6 af 8

Kontrol og dokumentation af fugtindhold i materialer under hele byggeprocessen,
dvs fra fabrik, under transport, ved modtagelse, under oplagring, ved indbygning
og ved lukning af konstruktionen. Måleresultater noteres og arkiveres tilgængeligt
på pladsen.

Løbende vurdering af fugtforhold og udførelse af korrigerende handling ved
overtrædelse af krav.

Eventuel udførelse af udtørring.
1.5.6.
Dokumentation ved afslutning af byggeriet
1.5.7.
Tidspunkt
Fugtmålinger tages løbende i byggeriet, så der hverken indbygges våde materialer,
eller at disse under byggeriet har været opfugtet til et niveau, der har betydet, at der er
sket skimmelsvampevækst. Foretages der kun målinger inden konstruktionerne lukkes,
er der ingen sikkerhed for, at der ikke gemmer sig større mængder døde
skimmelsvampe i konstruktionerne, hvilket kan betyde begrænsninger i byggeriets
anvendelse.
1.5.8.
Måling
Af dokumentationen skal det tydeligt fremgå hvor, ved hvilken temperatur og hvornår
samt af hvem, med hvilken type instrument og med hvilket resultat, der er foretaget
fugtmålinger.
Det kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med målingerne også at notere vejrforhold,
især hvis det drejer sig om nedbørsperioder i forhold til interimsafdækninger.
Dårligt vejr er ingen undskyldning for en dårlig overdækning. Oplysningerne kan
derimod være med til at lette tolkningen af resultaterne og dermed en eventuel
årsagsafklaring.
1.5.9.
1.5.10.
Dokumentation

Ved aflevering skal det kontrolleres at:

Det almindelige KS-materiale afleveres herunder dokumentation af fugtforhold

At fugtforholdene ikke overstiger kravene, hvis det er tilfældet, skal det betragtes
som en mangel og fremgå af mangellisten
”Som udført” tegninger
Hvor der efter aftale med byggeledelsen aftales ændring af projektet har entreprenøren
pligt til at rette tegninger og SA således, at disse svarer til det udførte arbejde (”som
udført”). Anlægget betragtes ikke som afleveret før rettede tegninger er fremsendt til
byggeledelsen.
Rettelserne påføres projekttegninger med håndtegning således, at det klart og entydigt
fremgår hvori ændringen består.
1.6.
SÆRLIGT OM ARBEJDSMILJØ
Entreprenøren er forpligtiget til at gøre sig bekendt med og efterleve indholdet i Plan for
sikkerhed og sundhed som er vedlagt udbudsmaterialet.
1.6.1.
side 7 af 8
Indretning af byggepladsen
Byggepladsen skal være ordentligt planlagt og indrettet, så arbejdet kan foregå
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer bl.a., at der skal være god
plads, gode adgangsforhold samt orden og ryddelighed på pladsen.
1.6.2.
Plan for indretning og adgangsveje
Der skal være sikre adgangsveje og flugtveje, og der skal være orden og ryddelighed
på pladsen.
Materialer skal være oplagret på en god og forsvarlig måde, og affald skal fjernes med
det samme.
1.6.3.
Vinterforanstaltninger
I vinterhalvåret - fra 1. oktober til 31. marts - er der særlige krav til byggepladsens
indretning.
Der skal være snerydningsmateriel på pladsen, og de ansatte skal beskyttes mod
dårligt vejr, fx med inddækninger eller læskærme på råhuse og stilladser. Længere tids
arbejde ved fx bukkebord eller gevindskæremaskine bør foregå i et skur eller i et telt.
1.6.4.
Arbejde på tage
Ved arbejde på flade tage med en hældning på under 15 grader, og hvor tagkanten er
mere end 3,5 meter over terræn, skal der normalt opsættes rækværker langs
tagkanten. Ved arbejde på skrå tage skal der være en afskærmning, som med
sikkerhed kan standse en person, som skrider ned ad taget. Der skal endvidere være
sikring mod indvendig nedstyrtning, hvis der er mere end to meters fald.
1.6.5.
Rækværker og afdækning
Hvis arbejdsdæk, stilladsgulve, gangbroer og lignende er mere end 2 meter over
terræn, skal der opsættes et rækværk eller anden afspærring.
Hvis underlaget er farligt, skal der opsættes rækværk – også ved højder under 2 meter.
Åbne facader og huller i dæk skal altid afdækkes.
1.6.6.
Krybekældre, loftsrum og brønde
Arbejde i krybekældre, loftsrum, skunkrum og lignende sker ofte i dårlige
arbejdsstillinger, ligesom man kan blive udsat for støv, dårlig luft og risiko for
klaustrofobi. Derfor må man ikke arbejde for længe ad gangen i disse områder, og der
skal være adgang til ventilation eller åndedrætsværn. Ved arbejde i brønde skal der
altid være vagtmand, og man skal bruge hjelm og livline. Kun personer med en særlig
instruktion må arbejde i kloakrør.
1.6.7.
Ild ved el og svejsning
’Varmt arbejde’ som svejsning, lodning, tørring og lignende giver risiko for brand, hvis
man bruger værktøjet forkert, eller hvis man ikke afskærmer brandbart materiale.
1.6.8.
side 8 af 8
Svejsning og skæring
Svejse-, lodde- og skærerøg indeholder skadelige gasser og tung metaller, som skal
fjernes med udsugningsanlæg. Brug altid svejsehjelm, håndskærm eller svejsebriller
med det rigtige filterglas. Beskyt ilt- og gasflasker mod stød, slag og varme.
1.6.9.
El og belysning
El-installationen på byggepladsen skal opfylde alle krav i Stærkstrømsbekendtgørelsen.
Kabler og forlængerledninger skal beskyttes mod skader. Belysningen på
byggepladsen skal være så god, at arbejdet kan foregå sikkert. Ved gravearbejde skal
man sikre sig mod at beskadige nedgravede kabler. Ved arbejde i nærheden af
luftledninger skal sikkerhedsafstanden overholdes.
1.6.10.
Gravearbejde
Gravearbejde bør altid ledes og overvåges af en erfaren person.
Arbejdet bør planlægges grundigt, så man på forhånd ved om der fx er ledninger og rør
under overfladen, om der skal bruges afstivning eller gravekasse, og hvordan
adgangsvejene skal udformes.
1.6.11.
1.6.12.
Særligt farligt arbejde

Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned
eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers
art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser.

Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og
materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol.

Arbejde i nærheden af højspændingsledninger.

Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde.

Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer.

Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.
APV
Entreprenøren skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) for arbejdsopgaverne, hvor
der bl.a. skal beskrives hvorledes, at man vil tilrettelægge arbejdet således, at
ovennævnte arbejdsmiljøpåvirkninger reduceres mest muligt.
Bygherrens sikkerhedskoordinator skal have en kopi af APV’erne senest 3 uger før
opgaven skal opstartes.
side 1 af 7
Kap 3, Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde
3.
UDGRAVNINGS-, UDSPRÆNGNINGS- OG JORDARBEJDE
3.1.
ARBEJDETS OMFANG
3.1.1.
Arbejdet omfatter
al udgravning, udsprængning og jordarbejde for samtlige i nærværende beskrivelse og
på tilhørende tegninger viste arbejder, herunder:

Afsætning

Afrømning, udgravning og udsprængning for bygning, terrænanlæg, olietank og
ledningsanlæg (vand-, kloak-, el- og teleledninger) samt fundamenter.

Tilfyldning i ledningsgrave og påfyldning for terrænregulering.

Tilfyldning omkring olietank.

Tilfyldning i krybekælder.

Tilfyldning langs bygning.

Renselag i beton til gabioner.

Tilfyldning omkring brønde

Betonomstøbning omkring brønde

Etablering af drænledning.

Retablering af terræn inklusiv reetablering af ledningsgrave, hvor der pågår arbejder i nærheden og over disse.
Under dette fagafsnit ansøges der ligeledes om de nødvendige opgravningstilladelser
ved Kommuneqarfik Sermersooq.
3.2.
3.2.1.
MATERIALER
Materiale til tilfyldning
Skal være grove ikke frostfarlige materialer uden indhold af organiske dele. Stenmaterialer skal være stærke uforvitrede vejrfaste, frostbestandige samt slidstærke bjergarter.
Materialet skal altid være filterstabilt over for det omgivende materiale. Om nødvendigt
må tilfyldningen udføres i lag af materialer med forskellig kornkurve. Alternativt kan der
benyttes en fiberdug.
Kriteriet for opfyldelse af kravet til filterstabilitet mod en finkornet underbund anses for
overholdt, såfremt df,15 : db,85  5. df,15 angiver kornstørrelsen (mm) i opfyldningsmaterialet, under hvilken 15% af materialet ligger. db,85 angiver kornstørrelsen (mm) i underbundsmaterialet under hvilken 85% af materialet ligger. I ledningsgrave skal der benyttes fiberdug.
Største tilladelige stenstørrelse er 125 mm i ledningsgrave. Langs fundamenter er største tilladelige stenstørrelse 200 mm. Øvrige steder er den største tilladelige stenstørrelse 400 mm, hvor andet ikke er krævet.
Stenstørrelse er middeltallet af stenenes tre dimensioner. Disse findes som største
længde og største bredde vinkelret herpå og endelig tykkelsen vinkelret på begge.
side 2 af 7
Ved lagvis opfyldning må stenenes største længde dog højst være 75% af lagtykkelsen
i det aktuelle lag af fyld.
Det skal understreges at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. stenstørrelse skal
afpasses efter hinanden jvf. senere punkter i nærværende afsnit.
Til tætning af det øverste sprængstens bærelag for opfyldning benyttes der mindre
sprængsten.
3.2.2.
Beskyttelses- og udjævningslag
Grusmateriale til beskyttelse af vand og kloakledninger skal have en sortering som angivet på figur 4.12.1 og 4.12.2 ”Sigtekurve for udjævnings- og beskyttelseslag” i ”Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland”, 4. udg. 2005..
På strækninger hvor der er risiko for materialevandring langs ledningsgraven, dvs. på
stræk hvor hældningen er på 100‰ eller derover, udføres udjævnings- og beskyttelseslaget af skærver i fraktionen 8-32 mm.
Sandmaterialet til beskyttelse af el- og telekabler skal have en max. kornstørrelse på 3
mm.
3.2.3.
Skærver
Til opfyld i krybekælder skal være i fraktion 8/32 mm.
3.2.4.
Filterdug
Skal være som fibertex type F25 eller tilsvarende.
3.2.5.
Knuseros
Består af velgraduerede materialer 0-110 mm.
3.2.6.
Betonomstøbning omkring brønde
Omkring brøndkarm og topringe på den ene betonbrønd udenfor befæstet areal udstøbes der armeret betonplade (type 1:2:3) i dimensionen 1200x1200x150 mm. Omkring
alle plastbrønde udstøbes der armeret beton (type 1:2:3) i dimensionen
1200x1200x150 mm.
3.2.7.
Drænledning
Drænrør skal være som Wavin´s drænrørsystem ø80 med kokosfilter.
3.2.8.
Rørsamling af drænledning
Drænledninger samles med PVC samlemuffer fra Wavin.
3.2.9.
Modtagekontrol
Alle materialer til permanent indbygning, kontrolleres. Det kontrolleres, at materialerne
er leveret i rette omfang og kvalitet iht. projektets forskrifter og at materialerne ikke er
beskadigede eller på anden måde fejlbehæftede.
3.3.
3.3.1.
side 3 af 7
Afsætning og opmåling
Afsætning sker i henhold til tegningsmaterialet.
Al afsætning og opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt før arbejdets påbegyndelse, ligesom afsætningen skal sikres solidt og varigt for at undgå fejl
i udførelsen.
Entreprenøren skal forud for arbejdets påbegyndelse aflevere en opmålingstegning
med et nivellement til byggeledelsens godkendelse. Opmålingstegningen skal danne
grundlag for evt. mængdeafregnede ydelser og derfor angive koter til eksisterende terræn, og når der under udgravning træffes fjeld skal opmålingstegningen suppleres med
fjeldspejlskoter.
3.3.2.
Afsætning af arbejdsarealer
Arbejdsarealer herunder arealer for depoter afsættes og afmærkes, således at grænse
mellem arbejdsarealer og arealer, der ikke må beskadiges er klar og tydelig. Disse afmærkninger skal vedligeholdes i hele arbejdsperioden.
3.3.3.
Arbejdets tilrettelæggelse
påhviler entreprenøren, ligesom denne alene har ansvaret for arbejdets rigtige udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget.
3.3.4.
Afrømning af muld og vegetationslag
foretages inden afgravning, udsprængning eller påfyldning. Vegetationsjorden oplægges i depot.
Inden jord- sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten,
vandreblokke, køkken- og skarnmøddinger m.v.
3.3.5.
Ledninger, kabler m.v.
Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, udgravninger,
fundamenter og bygværker, som er direkte synlige, vist på tegninger eller kendt på anden måde, ikke beskadiges under arbejdets udførelse.
Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal Nukissiorfiits godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt tilfælde.
Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands godkendelse
af de trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde.
Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, gamle fundamenter m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer bestemmelse om dispositioner
i denne anledning.
I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger og kabler
kun er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. beskadigelser af
eksisterende anlæg.
3.3.6.
Eksisterende byggegrube
Hovedparten af byggefeltet består af frit fjeldspejl. Dog kan der forekomme udgravning
langs siderne af bygningen.
3.3.7.
side 4 af 7
Udgravning
Der udgraves for fundamenter, krybekælder, ledningsanlæg, olietank samt for terrænbelægninger iht. tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er nødvendigt for
arbejdets gennemførelse.
For fundamenter udgraves til der mødes fjeld.
3.3.8.
Udsprængning
Der udsprænges i nødvendigt omfang for krybekælder, ledninger samt for fundamenter
iht. tegninger. Ved sprængning tæt på eksisterende bebyggelse, skal arbejdet tilrettelægges således, at der bliver mindst mulig gene for beboere og mindst mulig risiko for
beskadigelse af bygningerne.
Udsprængningen tilrettelægges ligeledes, så det udsprængte materiale i videst omfang
kan indbygges i de øvrige terrænanlæg.
Bygningen funderes på fast fjeld. Er fjeldoverfladen ikke fast bortsprænges først dårlige
partier ligesom løstsiddende og løst liggende dele fjernes.
I samråd med tilsynet skal fundamenternes stabilitet sikres, hvilket kan ske ved af
sprængning af skrånende fjeld under fundamenter, således at hældningen ikke er større end 1:3. Hvor disse af sprængninger udføres skal der af hensyn til betonarbejdet tilstræbes tilnærmelsesvis vandret overflade evt. ved udsprængning i terrasser.
Det kontrolleres, at der ikke findes vandsamlende lunker. Hvis disse forefindes, udsprænges der for etablering af dræn eller lunker opfyldes med lunkebeton.
3.3.9.
Generelt vedr. sprængningsarbejdet
Forud for arbejdets påbegyndelse skal der udarbejdes bore-, lade- og tændplaner. Disse skal forelægges tilsynet forinden borearbejdets påbegyndelse. En påtegning af tilsynet, fratager ikke entreprenøren nogen del af ansvaret for arbejdets udførelse.
Sprængningsarbejdet skal tilrettelægges og udføres så de indvundne sprængsten kan
indgå som tilfyldningsmateriale.
Forskrifter for indførsel, udførsel, transport, opbevaring, salg, overdragelse og anvendelse af eksplosive stoffer, af Hjemmestyrets Bekendtgørelse 16 af 16. juli 2007.
Sprængningsarbejdet skal udføres efter anvisninger udgivet af Dansk Spræng-teknisk
Forening.
I udsprængte områder skal alt tilbagestående fjelds afrensede overflader ligge med tolerancer + 5/-30 cm i forhold til de i tegningsmaterialet angivne koter.
Sprængningsarbejdet planlægges og udføres i øvrigt således, at der opnås en jævn
slutkontur i udsprængningernes sider.
Al udsprængningen skal udføres med tilstrækkelig afdækning, således at stenslag og
”flyers” undgås.
Ved udsprængningsarbejder i nærheden af eksisterende bygninger, bygværker og ledninger udføres der forsigtig sprængning.
3.3.10.
Oplagring og fjernelse af fyld
Midlertidig oplagring af genanvendeligt fyld fra udgravningerne og ved udsprængningerne, der ikke direkte indbygges i påfyldningerne, sker i depot efter byggeledelsens
anvisninger.
Overskydende fyld fjernes til plads anvist af byggeledelsen.
Det skal gøres opmærksom på at færdselsloven samt ”Bekendtgørelse nr. 140 af 27.
marts 1979 om køretøjers dimensioner, akseltryk og totalvægt i Grønland” skal overholdes.
3.3.11.
side 5 af 7
Vandlænsning
Under arbejdet skal ledningsgrave og arbejdspladsen tørholdes, for at undgå opblødning af jordlag i funderingsniveau.
3.3.12.
Afstivning
af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, ligesom
arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse
nr. 589 af juni 2001, samt nr. 395 af 24. juni 1986, for Grønland om arbejdets udførelse.
3.3.13.
Afslutning af udgravning og udsprængning
Når udgravning og udsprængning er afsluttet, skal dette meddeles tilsynet for at besigtigelse kan finde sted, før arbejdet fortsættes.
3.3.14.
Tilfyldning for bygninger og fundamenter
Der tilfyldes langs fundamenter med sprængsten iht. tegningsmaterialet. Alternativt kan
der benyttes bæredygtigt veldrænende ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og ikkefrosne materialer, jvf. pkt. 3.2.
Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige styrke.
Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm og max. stenstørrelse
på 20 cm, og hvert lag komprimeres omhyggeligt, før næste lag påføres.
I krybekælderen tilfyldes der til de angivne koter i tegningsmaterialet med henblik på
tørholdelse af krybekælderen. Der etableres fald mod dybdepunkt i henhold til tegningsmaterialet.
Herudover tilfyldes forsænkninger og huller i krybekælderbund i den udstrækning, det
er nødvendigt for at undgå vandsamlinger.
3.3.15.
Påfyldning
Der påfyldes for terrænregulering. Det aktuelle niveau for påfyldning afpasses efter befæstelsens samlede tykkelse.
Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten. Påfyldning til planum (underside sprængstensbærelag) kan alternativt udføres med vejlgraduerede grove materialer fra udgravninger i fraktionerne sten, grus og sand, såfremt disse ikke er
siltholdige.
Al påfyldning udføres ved udlægning af fyldmaterialer i lag, hvis tykkelse afpasses efter
det valgte komprimeringsmateriel. Vedr. stenstørrelse, lagtykkelse og komprimering, se
nedenfor.
Øverst afsluttes påfyldningen med et sprængstenslag, afsluttet med topfyldning med
skærver.
Over sprængstensbærelagets overflade udlægges der et lag knuseros, som reguleres
og komprimeres.
Opfyldte skråninger udføres med hældning 1:1,5, hvor intet andet er angivet. Overfladen udføres ved udlægning af sprængsten, så der opnåes en jævn og ensartet overflade. Udlægning og afretning forudsættes udført med maskine.
Sprængstensopfyldning: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede, tolerance
+0/-50 mm.
Knuseros: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede – tolerance +10/-30 mm
Skråninger: Kontrolleres med skråningsmåler eller vaterpas og kontrolleres for jævnhed.
3.3.16.
side 6 af 7
Tilfyldning, ledningsgrave og olietank
Ledningsgravens bund afrettes med et min. 15 cm tykt lag afretningssand. Før udlægning af sandlaget lægges en bane filterdug i ledningsgravens fulde bredde. Afretningslaget komprimeres med pladevibrator.
Ledningerne skal, hvor intet andet er angivet, omgives af beskyttelseslag mindst iht.
tegninger. Inden komprimering af beskyttelseslag, skal det sikres, at der opnås friktion
mellem fiberdug og rørgravens sider.
Filterdugen udlægges rundt om udjævnings- og beskyttelseslaget med mindst 300 mm
overlæg i såvel længde som tværsamlinger. Hvor der jvf. ovenstående sker ændringer i
udjævnings- og beskyttelseslagets kornkurve adskilles materialerne ligeledes af filterdug.
Der tilfyldes omkring eksisterende brønd med samme slags materialer som i beskyttelseslaget.
Ved udskiftning af blød bund anvendes skærver. Omkring og indtil 20 cm over top af
ledning tilfyldes med groft sand eller grus, der håndstampes (min. 15 kg) 3 gange.
Den resterende tilfyldning sker med egnede materialer af sand, grus og/eller stenfraktioner. Lagtykkelsen må højst være 30 cm og der udføres omhyggelig komprimering efter hvert lag. Stenstørrelsen for evt. sprængsten max. 2/3 af lagtykkelsen, dog maks.
125 mm. Påfyldningen skal ske i lag, der følger terrænets fremtidige overflade.
3.3.17.
Tilfyldning og komprimering, generelt
Tilfyldning udføres i lag, hvor tykkelse afhænger af det benyttede komprimeringsmateriel.
Det er entreprenørens ansvar at udføre komprimering af alle indbyggede materialer, således at skadelige sætninger ikke opstår.
Lagtykkelse for de enkelte lag bestemmes ud fra det af entreprenørens valgte komprimeringsmateriel, påfyldningshøjde og de aktuelle stenstørrelser.
Nedenstående tabel angiver kombinationer, som erfaringsmæssigt giver gode resultater.
Vibrationsplade min.
egenvægt
Lagtykkelse max.
Stenstørrelser
Antal overkørsler
Kg
cm
cm
Stk.
400
30
20
4
600
60
40
4
Envalset Vibrationstromle min. statisk
linielast
Lagtykkelse
Stenstørrelser
Antal overkørsler
t/m
cm
cm
Stk.
2,5
60
40
6
Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets påbegyndelse indhentes godkendelse herfor.
Overdreven komprimering medfører knusning af overfladen og dermed indbygning af
frostfarligt materiale. Overdreven komprimering ved udlægning af sprængsten på finkornet underbund kan forårsage en opblødning/oppumpning af fintkornet materiale i
bundsikringslaget.
3.3.18.
side 7 af 7
Retablering
Alt terræn berørt ved opgavens udførelse skal retableres efter arbejdets færdiggørelse.
Retableringen skal foretages svarende til terrænets oprindelige beskaffenhed.
Opgaven omfatter endvidere retablering af bærelag på veje samt grusbelægninger /
grøfter / skråningssikringer hvor eksisterende anlæg berøres af arbejder udført under
nærværende opgave.
3.3.19.
Oprydning
Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet, og
eventuel bortkørsel af overskydende materialer.
4.
TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDE
4.1.
ARBEJDETS OMFANG
4.1.1.
side 1 af 3
Kap 4, Terrænbefæstelsesarbejde
Arbejdet omfatter
Alle befæstelsesarbejder, i omfang, som vist på tegningerne og nedenfor beskrevet,
herunder i det væsentlige:
4.2.
4.2.1.

Befæstelse for terrænregulering.

Påfyldning med knuseros på topfyldt sprængstensbærelag.

Skråningssikring af påfyldnings- og afgravningsskråninger.

Muld og græssåning, nyanlæg og retablering.

Etablering af fliser ved indgangsparti og bagindgang

Etablering af gabioner.

Etablering af betontrin.

Asfaltering af ledningsgrave.
MATERIALER
Alle stenmaterialer
Skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter.
4.2.2.
Grusbefæstede arealer
Udføres ved udlægning og komprimering af mekanisk stabilt grus 0/32 mm. Lagtykkelse 80 mm.
4.2.3.
Knuseros
Som underlag for befæstede arealer og stabilt grus, udføres af knuste velgraduerede
materialer 0 - 110 mm.
4.2.4.
Gabioner
skal være som galvaniserede Monotec gabioner med maskestørrelse 10x10 cm. Gabionernes bredde skal være 30 cm. For højde og længde se arkitekttegninger. Tråde skal
være zinkbelagte.
Gabionsfyldning med mindre sprængsten svarende til ”overløbere” eller skærver i fraktionen fra 110-150 mm. Mellem gabioner monteres Y20 armeringsstål pr. 1,5 meter.
4.2.5.
Fliser
Skal være som IBF, type Trendline - 40x40x4 cm, sort.
4.2.6.
Kantsten
Skal væres som IBF fortovskantsten, type Lige kantsten i format 7x30x100 cm.
4.2.7.
side 2 af 3
Betontrin
Udvendige betontrin leveres som færdigstøbt fra fabrik, som Dalton. Betontrinene afsluttes med fliser med samme specifikation som pkt. 4.2.5. Stigning er 185 mm og
grund er 280 mm, inkl. fliser. Bredde er 1,2 m.
4.2.8.
Fugesand
Sand til nedfejning mellem betonfliser skal være fugesand som Stedalsø fugesand.
4.2.9.
Skråningssikring
Skråningssikring af afgravede skråninger uden vandpåvirkninger udføres med udvalgte
sprængsten i dimension 40 cm ± 10 cm.
4.2.10.
Muld
Skal være bedst egnet forhåndenværende muld eller muldholdigt fyld.
4.2.11.
Græsfrø og gødning
Græsfrø skal være som Dæhnfeldt Rødsvingel type Svalbard.
Gødning skal være NPK.
4.2.12.
Asfalt
til befæstelse af omlagt vej og over ledningsgraveparkerings skal være asfaltbeton 120
kg/m2.
4.3.
4.3.1.
Afsætning
Arbejdet omfatter afsætning ud fra tegninger. Sikring af denne afsætning påhviler entreprenøren.
4.3.2.
Udlægning af stabilt grus
Stabilt grus udlægges i en tykkelse, så det i færdigkomprimeret stand bliver af den forskrevne tykkelse.
Afvigelse fra en 6 m retskede må ikke overstige ± 2 cm på det færdige gruslag.
Komprimeringen foretages ved minimum 4 passager med en envalset vibrationstromle
med statisk linielast på 2,5 tons pr. m eller alternativt 4 overkørsler med en pladevibrator på 350 kg (statisk vægt).
Komprimering af stabilt grus på arealer tættere end 1 meter fra fundamenter, må kun
ske med mindre pladevibrator.
4.3.3.
Skråningssikring
Afgravede, såvel som påfyldte skråninger sikres ved, at den færdigt regulerede skråning beklædes med muld og græssås og gødes. På sprængstensskråninger fejes muld
ind imellem stenene i overfladen, og der pålægges ca. 10 cm muld iht. tegninger.
4.3.4.
Græssåning og gødskning
Der sås græs på alle arealer, hvorpå der er udlagt muld, ca. 3 kg. pr. 100 m2. Jordoverfladen bearbejdes let med en korttandet rive, således at frøet dækkes af jord. Der gødes med ca. 6 kg pr. 100 m2. Gødning udstrøs når græsset er kommet frem.
4.3.5.
side 3 af 3
Betontrin i terræn
Betontrappe monteres efter leverandørens anvisning.
4.3.6.
Gabioner
udlægges på velafrettet komprimeret grus- eller stenbærelag samt 50 mm rensebeton.
Boksene udlægges i 2 lag, hvor 2. lag forskydes med 1,5 meter.
Første lag udlægges og sammenbindes med tilstødende boks i hjørner, ligesom der udføres en sammenbinding af 2 modstående sider for at undgå udbuling. Denne sammenbinding udføres først når halvdelen af boksen er fyldt. Sammenbindingen udføres
med 2,7 mm galvaniseret tråd, og føres rundt om en maske – alt i henhold til leverandørens anvisninger. Efter fyldning af 1. lag lukkes boksene, og derpå udlægges 2. lags
bokse, som bindes til det underliggende lag og derefter de øvrige lag indtil den rette
opbygning er nået.
4.3.7.
Asfalt
Der etableres asfaltbelægning ved ledningsgrave som krydser asfalterede vej- og parkeringsanlæg. Asfaltkvalitet og udlægning som kvalitet leveret fra Kommuneqarfik Sermersooq.
4.3.8.
Retablering af terrænbefæstelser
Eksisterende terrænbefæstelser som berøres af arbejderne retableres.
6A.
KLOAKARBEJDER
6A.1.
ARBEJDETS OMFANG
6A.1.1.
side 1 af 5
Kap 6A, Kloakarbejder
Arbejdet omfatter
Udførelse af den på tegningerne viste kloakstikledning i terræn fra tilslutning til eksisterende brønd til indvendige afløbsledninger under ny bygning.
Ledningsanlægget omfatter i hovedtræk følgende:

Udhugning og tilstøbning i eksisterende kloakbrønd, herunder etablering af
banket.

Kloakstikledning, gravitation- og trykledning

Etablering af pumpebrønd

Etablering af spulebrønd
Hvor andet ikke er nævnt følges "Anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland" udarbejdet af GTO af september 1983.
6A.2.
MATERIALER
Alle materialer til permanent indbygning, kontrolleres. Det kontrolleres at materialerne
er leveret i rette omfang og kvalitet iht. projektets forskrifter og at materialerne ikke er
beskadigede eller på anden måde fejlbehæftede.
KS-dokumentation: Resultatet af ovennævnte kontrol dokumenteres.
6A.2.1.
VA-godkendelse
Alle materialer og komponenter skal være VA-godkendte med mindre det pågældende
produkt er undtaget godkendelsesordningen ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser herom.
Hvor intet andet er anført følges DIF norm DS 430 "Norm for fleksible ledninger af plast
i jord " og DS 455 "Norm for tæthed af afløbssystemer i jord".
6A.2.2.
Kloakledninger
Kloakledningsanlægget opbygges af præisolerede rørlængder.
Medierør skal være PE-rør ø110 med påsvejste samlemuffer i tryktrin 4 som fabrikat
ISO PLUS eller LR industri (Løgstørrør), alternativt tilsvarende rør beregnet for samling
med el-svejsemuffer.
Præisolerede PE-rør opskummes fra fabrik i et ø200 mm kapperør PE efter DS 2129
PN 2,5. Polyurethanskummet skal have en rumvægt på minimum 60 kg/m³ og trykstyrke 1-2 kg/cm².
Der tilsluttes til eksisterende nedgangsbrønd i beton ved påboring i niveau med bundløbet.
6A.2.3.
side 2 af 5
Pumpeledning
Medierør skal være PE-rør ø63 mm og kapperør ø180 mm med samme specifikationer
som øvrige præisolerede kloakledninger.
Tracerør:
Rør for elfrostsikring er 4 stk. tracerør med hhv. 2 stk. 18x1,0 mm Cu-rør til varmekabler og 2 stk. 20x2 mm PE-rør til koldkabler med indlagte trækketråde fastgjort til medierør ab fabrik med varmefordelende system kl. 11 og kl. 1 og PE-rør placeres kl. 6. Tracerrør med trækketråde er monteret på såvel lige rør som på præisolerede fittings.
Varmefordelingssystem mellem tracerør og medierør er alutape ringtape type RPPI 903
eller lign.
6A.2.4.
Pumpebrønd
Skal være som Grundfos PE standard brønd, type PUST.30.S.A.PE.SEG i dimensionen ø820/600x3000 mm. Pumpebrønden skal leveres med flydedæksel med tilhørende
flydende karm. Se specifikation for brøndkarme og dæksler.
6A.2.5.
Samling af medierør
Samlinger af lige rør og formstykker udføres med elektrosvejsemuffer som fabr. Glynwed type Frialen.
6A.2.6.
Isoleringsskåle, samlinger
Ved samlinger af præisolerede rør benyttes der polystyrenrørskåle af vandskyende
kvalitet, min. 30 kg/m3, i 2 lag.
Rørskåle leveres i overlængde og tilskæres på stedet, så de passer til samlingerne.
6A.2.7.
Samling af PE-kappe
Ved samling af PE kapper på præisolerede rør benyttes der krympe-/skydemuffe af PE
som fabrikat Løgstor Industri.
Hvor det ikke er muligt at anvende krympemuffe over polystyrolrørskåle, kan der efter
aftale med tilsynet, anvendes Bituthene.
Krympemuffer påkrympes med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt
uden luftlommer.
Påkrympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet.
6A.2.8.
Spulebrønd
Der skal benyttes Ø600 mm inspektionsbrønd af plast, som Wavin, komplet med bundløb, korrugeret opføringsrør, pakning og flydedæksel med tilhørende flydende karm.
6A.2.9.
Endekapper
Overalt hvor præisolerede rør afsluttes ved tilslutning til brønde påsvejses der, til beskyttelse af PUR isoleringen, endekapper på kapperør og medierør som fabr. Reychem
”Endcaps”.
6A.2.10.
Brøndkarme og dæksler
Brønddæksel skal være kørebanedæksel for 40 tons belastning som Brdr. Dahl CITY-N
med tilhørende flydende karm.
Dæksler skal leveres med blyanslag eller med gummipakning, der sikrer mod ”klapren”
og risiko for brud. Dæksler skal være sikret med lås, således at de ikke kan åbnes uden
brug af værktøj.
6A.2.11.
side 3 af 5
Rørkoblinger
Ved tilslutninger af kloakstikledning til eksisterende betonbrønd benyttes der rørkoblinger som fabr. Forsheda type F910.
6A.2.12.
Betonomstøbning omkring plastbrønde
Omkring brøndkarme og topringe på brønde i udstøbes der armeret betonplade (type
1:2:3) i dimensionen 1200x1200x150 mm. Udføres under jordarbejdet.
6A.3.
6A.3.1.
Transport, håndtering og oplagring af rør
Rørene skal transporteres, håndteres og oplagres efter fabrikantens anvisning. Rørene
skal afskærmes således, at de ikke udsættes for direkte sollys. Rør der er skadet eller
deformeret (f.eks. bananformet) kasseres.
6A.3.2.
Samling af PE-rør
udføres efter fabrikantens anvisninger med elektrosvejsemuffer af mandskab der har
praktisk erfaring i udførelse heraf.
Specielt skal nedenstående instruktioner for udførelse af en elektrosvejsesamling nøje
følges.
Overfladerne skal være helt tørre og rene ved samlingen. Svejsning må ikke foretages i
tilfælde, hvor samlingen vil komme i kontakt med vand under svejseprocessen, eller
hvor der kan opstå tryk i røret under svejseprocessen.
Samlemuffer og T-stykker:
1) Skær røret vinkelret af og fjern alle grater.
2) Anbring formstykket - uden at fjerne beskyttelsesemballagen - langs med rørene og
således, at formstykkets midte er placeret ud for rørendernes sammenstødningspunkt.
3) Brug en speedmarker eller lignende til afmærkning på rørene af formstykkets
længde + 20 mm i hver ende.
4) Afskrab hele røroverfladen fra det mærkede punkt til rørenden. Gentag samme
procedure for den anden rørende.
5) Hvor det er muligt, er det lettest at foretage afskrabningen ved at dreje røret og
skrabe ovenfra. Såfremt dette ikke er muligt, bør afskrabningen begynde fra rørets
underside.
6) Når begge rør er afskrabet, bør man undgå tilsmudsning af overfladerne f.eks. ved
at trække en ren plastpose over hver rørende.
7) Fjern formstykkets emballage og skub formstykkets ene muffepart ind over en af
rørenderne til der opnås kontakt med centerstoppet. Afmærk indstikningsdybden på
røret. Indsæt på samme vis det andet rør og afmærk ligeledes indstikningsdybden.
8) Enhver bevægelse af samlingen under svejseprocessen skal undgås. Der skal altid
anvendes fikseringsklemmer i tilfælde af anvendelse af rør, der leveres i spoler. Det
tilrådes - men er ikke altid nødvendigt - at anvende fikseringsklemmer ved samlinger på rør leveret i lige længder.
9) Fjern de røde beskyttelseshætter over formstykkets elektriske tilslutningsstik og tilslut svejsekablerne fra kontrolenheden.
side 4 af 5
10) Kontroller opvarmnings- og køletiden, som angivet på formstykket.
11) Tænd for kontrolenheden ved at dreje den røde knap mod uret. Indtast det antal
sekunder, der er angivet som svejsetiden. Kontrollér på digitaldisplayet at den korrekte tid er indtastet. Tryk derefter på startknappen. Digitaldisplayets indtastede
værdi reduceres efterhånden som svejsetiden forløber.
12) Når svejsetiden er udløbet på displayet, vil der være trængt smeltet materiale ud i
indikeringshullerne, der befinder sig på formstykket umiddelbart ved siden af hvert
tilslutningsstik.
13) Fjern svejsekablerne. Lad samlingen i ro under den afkølingstid, som er angivet på
formstykket. Såvel opvarmnings- som afkølingstiderne skal følge anvisningerne.
BEMÆRK: Tidskompensationen for variable omgivelsestemperaturer er ikke påkrævet
inden for temperaturområdet -20 ºC til + 40 ºC.
KS-dokumentation: Det kontrolleres, at svejsningen er udført i henhold til leverandørens anvisnger. Resultatet af ovennævnte kontrol dokumenteres ved udskrift fra svejseapparatur, eller tilsvarende dokumentation.
6A.3.3.
Rørafslutninger
Hvor præisolerede rør tilsluttes brønd påsvejses der til beskyttelse af PUR isoleringen,
endekappe. Kappen skal anbringes således at der netop er plads til medierørets korrekte tilslutning til brøndbunde ved anvendelse af Forsheda F910 påboringstætning.
Kloakstikledningen føres ind i krybekælderen til den angivne kote til overgang indvendige afløbsledninger samt påsvejst endcap. Røret forsynes med gummilabyrint ved gennemføring i udsparing i fundament, som tilstøbes.
6A.3.4.
Tilslutning til brønde
Hvor rør tilsluttes eksisterende brøndbund sker dette ved boring med diamantbor i den
korrekte dimension svarende til Forsheda. Der må forinden foretages fornøden borthugning af tørbeton der omslutter brøndstenene i bunden af brønden, for at få korrekt
lodret flade forinden montage af Forsheda-pakningen.
Banketten skal fremstå med galt overflade.
6A.3.5.
Samling af kapperør
Isolering udføres med rørskåle med forskudte samlinger som fuldtapes.
Samling af ledningens kappe udføres ved at skydemuffen anbringes og der påkrympes
manchetter med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt uden luftlommer.
Afgreninger for stikledninger isoleres når varmekabler på stikledninger er udført.
KS-dokumentation: Det kontrolleres, at samlingen er isoleret, samt at krympemuffen
slutter tæt til kapperør. Kontrollen dokumenteres ved kontrolskema, som kan attesteres
af tilsynet.
6A.3.6.
Tæthedsprøvning
Ledning og brønd skal tæthedsprøves iht. DS 455.
Prøvninger af ledninger skal foregå efter udførelsen af rørsamlinger og før isolering af
samlinger over præisolerede rør. Prøvninger af brøndene skal udføres efter samling af
alle brøndenes enkelte delelementer til og med brøndkegle og efter tilslutning af kloakledningen til brøndene.
side 5 af 5
Samlingen mellem brøndbund og ledninger skal tæthedsprøves i forbindelse med tæthedsprøvning af brønde.
Al tæthedsprøvning skal være afsluttet og evt. udbedringer af utætheder skal være tilendebragt før tilfyldning påbegyndes.
6A.3.7.
Rensning
Før kloakstikledningen afleveres, skal den være renset for urenheder af enhver art ved
gennemspuling og oprensning af tilslutnings- og spulebrøndene.
6A.3.8.
Dokumentation
KS-dokumentation: På grundlag af den udførte opmåling fra jordentreprenør dokumenteres det, at anlæggene opfylder projektets krav til placering i plan og niveau. Resultatet af opmålingerne skal være i samme koordinat- og kotesystem som gældende
for projektet.
Opmålingen dokumenteres i målerapport, som indeholder følgende data:
1. Længde af kloakledning mellem midte af bundløb
2. Fald mellem brønde
3. Ledningsdiameter
6B.
VANDLEDNINGSARBEJDER
6B.1.
ARBEJDETS OMFANG
6B.1.1.
Arbejdet omfatter
side 1 af 5
Kap 6B ,Vandledningsarbejder
Udførelse af den på tegningerne viste vandstikledning i terræn fra hovedvandledning
ved Karl Lundip Aqqutaa til overgang til indvendige brugsvandsledninger under loft i
underetage.
Hvor andet ikke er anført følges Grønlands Energiforsynings "Anvisning i projektering af
helårsvandledninger i Grønland, 4. udgave januar 2005.”
6B.1.2.
Generelle krav
Arbejdet betragtes ikke som afsluttet, før rettede indmålingstegninger er afleveret til tilsynet.
6B.2.
MATERIALER
6B.2.1.
Præisolerede rør
Ledningsanlægget opbygges af præisolerede elfrostsikrede rørlængder og præisolerede fittingsstykker.
Medierør:
Medierør skal være PE-rør, ø 40 mm, i tryktrin PN10 i henhold til DS 2119 SBC 218
kvalitet PE 80. Alle rør samles med PE elektrosvejsefittings.
Tracerør:
Rør for elfrostsikring er 4 stk. tracerør med hhv. 2 stk. 18x1,0 mm Cu-rør til varmekabler og 2 stk. 20x2 mm PE-rør til koldkabler med indlagte trækketråde fastgjort til medierør ab fabrik med varmefordelende system kl. 11 og kl. 1 og PE-rør placeres kl. 6. Tracerrør med trækketråde er monteret på såvel lige rør som på præisolerede fittings.
Varmefordelingssystem mellem tracerør og medierør er alutape ringtape type RPPI 903
eller lign.
Fittings:
Ved alle retningsændringer og afgreninger mv. anvendes præisolerede fittings med
samme specifikationer som lige rør.
Kapperør:
Kapperør skal være PE-rør, ø140 mm, med godstykkelse svarende til SDR 41.
Isolering udført på fabrik:
Skal være polyuretanskum, der opfylder kravene i DS/EN 253.
6B.2.2.
Fittingsstykker
De præfabrikerede og præisolerede fittingstykker leveres med specifikationer som lige
rør. Fittingsstykkernes medierør skal være min. tryktrin PN10.
6B.2.3.
Samlinger
Mellem PE-rør: Udføres med elektrosvejsemuffer af svejser med plastsvejsepas efter
DS 2383 USME 10. Fittings og svejseapparat skal være af samme fabrikat.
6B.2.4.
side 2 af 5
Isoleringsrørskåle, samlinger
Skal være af polyuretanskum med samme specifikationer som isolering anvendt i præisolerede rør.
6B.2.5.
Samling af PE-kappe
Udføres med krympemuffe i henhold til tegningsmaterialet.
6B.2.6.
Tape
Skal være trækfast tape, bredde min. 50 mm, type LASSOTAPE.
6B.2.7.
Bithutene
skal være som type Bitu 1000.
6B.2.8.
Endekappe
På alle rørender samt i krybekældre som angivet i tegningsmaterialet skal være fabrikat
Logstor Industri.
6B.2.9.
Stikledningsventil
skal være som DN40 AVK skydeventil med PE/PE-rør, VVS nr. 14 4808.040 (PE100PN10) med teleskopisk stikledningsgarniture. Spindel og spindelforlænger beskyttes af
eksisterende betonkegle og dæksel, som genbruges.
PE-spidsende samt afgreningsstuds på T-stykke afkortes således, at samling med
svejsemuffe til T-stykke gøres så kort som muligt.
6B.2.10.
Samling ved tilslutning til hovedvandledning
Udføres som med polystyrenblokke der tilpasses iht. tegningsmaterialet og hulrum omkring ventilen fyldes op med polystyrenpluk, så vidt muligt pakket i poser eller lignende.
Polystyrenplader klæbes sammen med tape, og der påklæbes et lag Bituthene over hele samlingen.
Isoleringsplader skal have samme specifikationer som isolering anvendt i præisolerede
rør.
6B.2.11.
Gennemføringer
Ved gennemføringer i fundament monteres gummilabyrint og ved rørender i øvrigt på
præisolerede rør monteres endekappe som angivet i tegningsmaterialet. Alt som fabrikat LR Industri.
Rør tilstøbes og der afsluttes med en elastisk fuge på 1x2 cm.
6B.3.
6B.3.1.
Rørplacering
Af tegningsmaterialet fremgår ledningssystemets geometri.
Stikledningen føres 0,5 meter ind i underetagen ved teknikrum, og føres op under loft
og afsluttes til den på VVS-tegningerne angivne kote. Der afsluttes med fri længde af
medierørsende der tillader samling med svejsemuffe til vandledninger af PE.
side 3 af 5
KS-dokumentation: Det kontrolleres, at rørgrav er klargjort og at der er plads til ledningsanlæg og ventiler.
Resultatet af ovennævnte kontrol dokumenteres.
6B.3.2.
Ledningsarbejde, generelt
Afsætning af ny ledning sker i overensstemmelse med tegningsmaterialet hvoraf ledningssystemets geometri og tracé fremgår. Knækpunkterne i anlægget er markeret på
længdeprofilet. Mellem de angivne knækpunkter skal ledningerne fremføres i lige
stræk. De på tegninger viste knæk er vejledende, hvorfor der skal påregnes tilpasning,
så den nye PE-ledning kan lægges i det nye tracé.
Mindre korrektioner kan komme på tale for at opnå en optimal ledningsføring.
Det skal sikres, at rørene ikke beskadiges ved transport og håndtering.
Defekter kan medføre senere utætheder. Dette gælder i særdeleshed kapperørsenderne, hvor samlingen skal hæfte vandtæt.
Aflæsning og nedlægning:
Aflæsning og nedlægning af rør skal ske med 150 mm brede nylonstropper, aldrig med
wire eller kæde.
Stropper placeres symmetrisk omkring rørets midte med en indbyrdes afstand på maksimum 4 m.
Rør må aldrig tippes eller kastes fra transportvogne eller lignende.
Aflægning skal ske på jævnt underlæg, så røret har størst mulig understøtningsflade.
Underlaget må ikke indeholde sten, der skal beskadige kappen.
Hvis komponenterne skal ligge i længere tid, skal de opbevares beskyttet mod direkte
sollys og vejrlig og afproppes.
Rør, der er skadet eller deformeret (bananform), og det kan godtgøres, at anvisninger
ikke er fulgt, kan blive kasseret.
Rørene må ikke stables højere end 2 m.
Det skal sikres, at der i forvejen er forberedt en jævn liggeplads på et tørt sted med de
nødvendige planker m.v. for understøtning og afstivning af rørstabel.
Krympemuffer skal opbevares køligt for at undgå at materialet krymper i utide.
Mufferne skal opbevares lodret, så de hviler på den ene ende.
Den bedste oplagringsmåde for lige rørlængder er at udlægge dem på et plant og fast
underlag af stenfrit sand. For at hindre tilsmudsning af rørenderne ved regnskyl understøttes rørende ikke på den yderste meter i begge ender. Nederste kapperør skal være
hævet mindst 0,2 m over jorden.
Ved oplagring på strøer skal de anbringes, så rørene er understøttede på ca. 10 % af
længden. Ved højere stabel anbringes strøerne tættere, eller der anvendes bredere
strøer. Gummibelægning kan være nødvendig for større rørdimensioner.
Det skal sikres at kapperørenderne ikke lider overlast under arbejdet.
6B.3.3.
Samling af PE-rør
udføres efter fabrikantens anvisninger med elektrosvejsemuffer af mandskab der har
praktisk erfaring i udførelse heraf.
Specielt skal nedenstående instruktioner for udførelse af en elektrosvejsesamling nøje
følges.
side 4 af 5
Overfladerne skal være helt tørre og rene ved samlingen. Svejsning må ikke foretages i
tilfælde, hvor samlingen vil komme i kontakt med vand under svejseprocessen, eller
hvor der kan opstå tryk i røret under svejseprocessen.
Samlemuffer og T-stykker:
1) Skær røret vinkelret af og fjern alle grater.
2) Anbring formstykket - uden at fjerne beskyttelsesemballagen - langs med rørene og
således, at formstykkets midte er placeret ud for rørendernes sammenstødningspunkt.
3) Brug en speedmarker eller lignende til afmærkning på rørene af formstykkets
længde + 20 mm i hver ende.
4) Afskrab hele røroverfladen fra det mærkede punkt til rørenden. Gentag samme
procedure for den anden rørende.
5) Hvor det er muligt, er det lettest at foretage afskrabningen ved at dreje røret og
skrabe ovenfra. Såfremt dette ikke er muligt, bør afskrabningen begynde fra rørets
underside.
6) Når begge rør er afskrabet, bør man undgå tilsmudsning af overfladerne f.eks. ved
at trække en ren plastpose over hver rørende.
7) Fjern formstykkets emballage og skub formstykkets ene muffepart ind over en af
rørenderne til der opnås kontakt med centerstoppet. Afmærk indstikningsdybden på
røret. Indsæt på samme vis det andet rør og afmærk ligeledes indstikningsdybden.
8) Enhver bevægelse af samlingen under svejseprocessen skal undgås. Der skal altid
anvendes fikseringsklemmer i tilfælde af anvendelse af rør, der leveres i spoler. Det
tilrådes - men er ikke altid nødvendigt - at anvende fikseringsklemmer ved samlinger på rør leveret i lige længder.
9) Fjern de røde beskyttelseshætter over formstykkets elektriske tilslutningsstik og tilslut svejsekablerne fra kontrolenheden.
10) Kontroller opvarmnings- og køletiden, som angivet på formstykket.
11) Tænd for kontrolenheden ved at dreje den røde knap mod uret. Indtast det antal
sekunder, der er angivet som svejsetiden. Kontrollér på digitaldisplayet at den korrekte tid er indtastet. Tryk derefter på startknappen. Digitaldisplayets indtastede
værdi reduceres efterhånden som svejsetiden forløber.
12) Når svejsetiden er udløbet på displayet, vil der være trængt smeltet materiale ud i
indikeringshullerne, der befinder sig på formstykket umiddelbart ved siden af hvert
tilslutningsstik.
13) Fjern svejsekablerne. Lad samlingen i ro under den afkølingstid, som er angivet på
formstykket. Såvel opvarmnings- som afkølingstiderne skal følge anvisningerne.
BEMÆRK: Tidskompensationen for variable omgivelsestemperaturer er ikke påkrævet
inden for temperaturområdet -20 ºC til + 40 ºC.
KS-dokumentation: Det kontrolleres, at svejsningen er udført i henhold til leverandørens anvisninger. Resultatet af ovennævnte kontrol dokumenteres ved udskrift fra svejseapparatur, eller tilsvarende dokumentation.
6B.3.4.
Trykprøvning
Inden samling af kapperør foretages trykprøvning.
Sektionsvis trykprøvning tillades, og kan i øvrigt blive nødvendig, afhængig af lokale
forhold.
side 5 af 5
Afspærring af ledningsstrækninger, der skal trykprøves, skal ske med blindflanger eller
propper, der afstives forsvarligt.
Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så
lang tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant.
Prøvetryk skal være 13 bar.
Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes så godt som muligt, og vandet skal henstå
i så lang tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant, og minimum i
et døgn. Trykket øges til prøvningstryk og vedligeholdes ved efterfyldning af vand. Inspektion kan påbegyndes 15 minutter efter nået trykniveau. Trykprøven skal have en
varighed af minimum 2 timer, og er alle samlinger ikke inspiceret indenfor denne periode, skal prøvetiden forlænges. Hvis der konstateres utætheder, skal de utætte samlinger repareres, og trykprøven gennemføres på ny som ovenfor beskrevet.
KS-dokumentation: Resultatet af ovennævnte kontrol dokumenteres ved trykprøvningsjournal, hvorpå der kvitteres for tilsynets og Nukissiorfiits overværelse af trykprøvningen.
6B.3.5.
Samling af kapperør
Efter samling og trykprøvning isoleres samlingerne med rørskåle.
Samling af ledningens kappe udføres ved at krympemuffen anbringes og påkrympes
med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt uden luftlommer.
KS-dokumentation: Det kontrolleres, at samlingen er isoleret, samt at krympemuffen
slutter tæt til kapperør. Kontrollen dokumenteres ved kontrolskema, som kan attesteres
af tilsynet og/eller Nukissiorfiit.
6B.3.6.
Isolering af stikledningsventil
Udføres med tilpassede polystyren plader, der tapes sammen og påkrympes Bituthene
type BITU 1000. Påkrympningen skal ske med jævn varme indtil der er opnået en jævn
tæt kontakt uden luftlommer og blåfarvning. Alle dele af ventiler skal være dækket af
minimum 50 mm isolering.
6B.3.7.
Indkøring
Der foretages indkøring af anlægget i samarbejde med el-entreprenøren og tilsynet.
6B.3.8.
Gennemskylning og renholdelse
Da ledningerne skal anvendes til forsyning med rent drikkevand, er det vigtigt, at alt arbejde med åbne ledningsstrækninger udføres således, at forurening af ledningerne
undgås.
Ledningerne skal derfor være omhyggeligt afproppede, således at opstuvet vand hindres i at trænge ind i ledningerne.
Specielt skal det fremhæves, at omgangen med brændstof i nærheden af åbne ledninger skal ske med yderste agtpågivenhed.
Forinden ledningen tilkobles det eksisterende ledningssystem og afleveres, skal der
ske en effektiv gennemskylning i samarbejde med Nukissiorfiit.
6B.3.9.
Rettede tegninger og indmåling
AS build tegninger skal afleveres i forbindelse med aflevering, herunder GPS-indmålt
trace (x, y, z til overside kapperør, ventiler og bøjninger).
side 1 af 9
Kap 7, Beton- og jernbetonarbejde
7.
BETON- OG JERNEBETONARBEJDER
7.1.
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1.
7.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der normalt henhører
under beton- og jernbetonarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
7.1.2.
7.2.
Arbejdet i hovedpunkter:

Fundamenter.

Dæk.

Vægge.

Bjælker.

Betonkonstruktioner i terræn (4 stk. punktfundamenter for terrasse)
NORMER OG ANVISNINGER
Betonkonstruktionerne skal udføres i overensstemmelse med krav angivet i
a) DS 409: Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, 1. udgave 1982.
b) DS 410: Last på konstruktioner, 3. udgave 1982.
c) DS 411: Betonkonstruktioner, 3. udgave marts 1984.
d) Forskrifter for betonkonstruktioner 1. udgave 1996
e) BIPS A24 ”Betonoverflader - Specifikation, krav og kontrol”.
7.2.1.
Specifikationer
Betonkonstruktionerne for nærværende projekt skal leveres og udføres i
7.3.
7.3.1.
Materialekontrolklasse:
Normal
Miljøklasse:
Moderat
Sikkerhedsklasse:
Normal
MATERIALER
Betonens delmaterialer
Kravene i "Forskrifter for betonkonstruktioner" 1. udgave 1996, til betonens delmaterialer:
Cement, vand, tilslagsmaterialer, plastificerende og luftindblandende tilsætningsstoffer,
skal overholdes.
side 2 af 9
Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse.
7.3.2.
Armeringsjern
Armeringen skal leveres mærket således, at armeringens oprindelse og kvalitet fremgår.
Der anvendes følgende armeringstype:
varmvalsede ribbestål med en karakteristisk øvre flydegrænse på minimum 550 MN/m².
Armering som føres gennem fuger skal være rustfri stål.
7.3.3.
Bindetråd og afstandsholdere
må ikke være udført af materialer, som kan skade armeringen eller beton.
Afstandsholdere skal have tilstrækkelig styrke og stivhed og udformes således, at krav til
dæklag overholdes, og en effektiv omstøbning sikres. Afstandsholdere må endvidere ikke
forringe dæklagets kvalitet.
Al bindetråd skal være min. 1,5 mm udglødet.
7.3.4.
Isolering under dæk over krybekældre
som Isover 39 Terrænplade (hård batts). (Samlet isoleringstykkelse = 170 mm).
7.3.5.
Isolering mod fundamentsvægge i krybekældre
Som Isover 39 Terrænplade (hård batts) ført 600 mm ned af vægge fra underside
dækisolering. (Samlet isoleringstykkelse = 100 mm).
7.3.6.
Isolering mellem fundamenter (kantafbrydende isolering)
som Sundolitt S80. (Samlet isoleringstykkelse =145 mm).
7.3.7.
Ventilationshuller i fundamensydervægge
Aluminiumsrør og udvendig rist, farve grå, til indbygning i Ø100 huller i
fundamentsydervægge, for udluftning af krybekældre. Vedrørende omfang og placering
ventilationshuller, se fundamentsplanerne.
7.3.8.
Indstøbte bolte, profiler, beslag m.m.
skal være varmforzinkede. Bolte skal mindst være kvalitet 6.8. Stålbeslag leveres under
smedearbejdet.
7.3.9.
Fjeldankre
For fundamenter anvendes pr. maks. 1200 mm:
Der anvendes SikaGrout 210 mørtel og Y16 fjeldanker.
Fjeldbolten forankres 800 mm i sundt fjeld og 800 mm i beton, hvor intet andet på
tegningerne er angivet.
7.3.10.
Vandtætning.
Ydre fundamentvægge behandles med FOSROC MULSEAL DP til overside terræn.
7.4.
7.4.1.
side 3 af 9
Generelt
Betonarbejdet udføres og kontrolleres efter kontrolklassen: Normal kontrol, i DS 411, 3.
udgave marts 1984, samt "Forskrift for betonkonstruktioner" udarbejdet af Bygge- og
Anlægsstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, 1. udgave, september 1996, med de tilføjelser
og ændringer, der fremgår af nærværende SA.
Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse, normal kontrolklasse og normal
sikkerhedsklasse.
BETONFREMSTILLING
7.4.2.
Blandingsforhold til jernbeton
Beton type 1:2:3 anvendes såfremt andet ikke er specielt anført.
Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen.
7.4.3.
Blandingsforhold til klaplag og rensebeton
Beton type 1:4:6 anvendes til f.eks. klaplag og rensebeton.
7.4.4.
Betonkontrol
Såfremt betonen blandes på fabrik, deles betonarbejdet i mindst følgende kontrolafsnit:
a) Fundamenter.
b) Dæk
Såfremt betonen blandes på byggepladsen forøges kontrolafsnittene, til det dobbelte antal,
idet hver af ovenfor anførte kontrolafsnit skal betragtes som 2 kontrolafsnit.
Prøveudtagning skal foretages i henhold til ”Forskrift for betonkonstruktioner, 1. udgave,
september 1996”.
7.4.5.
Fundering af betonvægge.
Der funderes overalt på fjeldoverflade. De udsprængninger, der er forudsat i projektet,
fremgår af udsprængningsplanen.
Under udsprængningsarbejdet er dårlige fjeldpartier foreskrevet bortsprængt, ligesom
løstsiddende og løstliggende dele fjernes.
Hvor hældningen af fjeldet under fundamenter er større end 1:3, er desuden forlangt den
nødvendige stabilitet tilvejebragt, f.eks. ved afsprængning til vandret overflade.
Hvor fjeldet hælder mellem 1:3 og 1:10 under fundamenter, nedbores evt. ekstra fjeldbolte
udover de på tegningerne angivne, efter tilsynets skøn og anvisninger. Således kan der
f.eks. i forbindelse med et ensidigt fald 1:3 under en større del af et fundament, efter
tilsynets skøn, være behov for ekstra fjeldbolte.
side 4 af 9
Revner og lunker i fjeldbunden under fundamenter udstøbes med beton 1:4:6, så
vandansamlinger undgås.
Der udføres drænhuller 100 x 100 mm i randfundamenter placeret umiddelbart over
fjeldspejl i dettes dybdepunkter, for at hindre indespærring af evt. vand i krybekælder.
Disse huller skal overalt være placeret under overfladen af reguleret terræn i og udenfor
krybekælder. Vedr. tørholdelse af krybekælder, se tillige afsnit 3. Drænhullerne må først
tildækkes efter de er blevet efterset og godkendt af tilsynet. Dette skal koordineres i
samarbejde med terræn entreprenør.
7.4.6.
Støbning
Støbning mod frossent underlag må ikke forekomme. Støbeskel skal være rene og
vandmættede, men overfladetørre inden støbning af ny beton.
Armering, foringsrør, forankringselementer og indstøbningsdele må ikke forskubbes
eller lide overlast under vibreringen.
7.4.7.
Støbeskel
Støbeskel i ydervægge renses og udføres som vandtætte støbeskel.
7.4.8.
Betonens beskyttelse i hærdeperioden
Frie overflader skal beskyttes mod kritisk udtørring og konstruktionen som helhed mod
skadelige temperaturpåvirkninger.
7.4.9.
Støbeforskalling
Materialer der anvendes til forme, må ikke kunne skade betonen.
Behandling af forme må ikke bevirke misfarvning af synlige betonoverflader eller på
anden måde have skadelig virkning.
Alle udadgående vandrette, og lodrette synlige kanter, hvor andet ikke fremgår af
tegningsmaterialet, affases ved indlægning og trekantlister af 15+15 mm bredde i formene,
med mindre andet er angivet.
Dækforskalling udføres med pilhøjde, svarende til 1/400 x spændvidden.
Entreprenøren kan vælge at anvende systemforskaling eller forskallingsbrædder. Der må
ikke være synlige forskel på fundamentet. Hvis der anvendes forskallingsbrædder, så skal
disse placeres lodret, og der skal anvendes sammen type tømmer som beklædningen.
7.4.10.
Placering i form
Armeringen skal fastholdes på en sådan måde, at dens placering i den endelige
konstruktion er i overensstemmelse med de angivne krav. Foranstaltninger til
fastholdelse af armeringen må ikke forhindre god omstøbning af armeringen.
Armeringen skal før støbning, være uden løs rust, olie, jord, snavs, mørtel mv.
side 5 af 9
Armeringen må ikke placeres eller nedstikkes i beton, der er udtømt i form, medmindre
forsvarligheden heraf kan dokumenteres. Det skal sikres, at armeringsstængerne er
tilstrækkeligt fastholdt mod bevægelse under støbningen.
7.4.11.
Afformning
Afforskallingen skal foretages på en sådan måde og på sådant et tidspunkt, at
konstruktionen ikke beskadiges eller får større deformationer end forudsat.
Formhuller udstøbes straks efter afformningen og skal udføres vandtætte.
7.4.12.
Reparation og finish
Ved valg af materialer og udførelsesmetoder for reparation og finish skal det
dokumenteres, at krav til konstruktionens holdbarhed og funktion opretholdes.
7.4.13.
Overfladebehandling af dæk
Når betonen er udstøbt og vibreret, skal betonen beskyttes mod skadelige påvirkninger
i hærdeperioden. Der etableres udtørringsbeskyttelse af alle frie overflader så tidligt
som muligt, f.eks. ved tildækning med plast/presenning. Der må ikke anvendes en
curingmembran.
7.4.14.
Vandtætning.
Vandtætning af fundamentet skal udføres i henhold til leverandørensanvisninger.
7.4.15.
Transport og opbevaring
Transport og opbevaring af armeringsstål på arbejdsplads skal ske således, at
mærkning er tydelig og sammenblanding af dimensioner og ståltyper undgås.
Armeringen må ikke beskadiges, og den skal holdes fri for stoffer, som kan ødelægge
denne eller betonen, samt forringe vedhæftningen mellem armering og beton.
7.4.16.
Til indvendige synlige betonflader
anvendes glat forskalling i stål, finér eller lignende.
7.4.17.
Overflade for indvendige betonvægge og lofter
Overfladerne skal være færdige til maler, d.v.s. at de skal opfylde de i Malerfagligt
behandlingskatalog anførte forudsætninger, se under malerafsnittet.
Betonvægge og betonlofter der skal stå synlige påføres støvbinder til beton.
Kravet til udseende af overfladerne skal være som følger:
Overfladens karakter:
Som den fremkommer ved støbning mod glat form med enkelte væsentlige mekaniske
skrammer. Der kan forekomme flere spring i formen samt betonudbedringer udført uden
påfaldende overgange til den glatte flade.
Porestørrelse og maks. antal:
Porer over 20 mm skal være udfyldt.
Porer i størrelse 10-20 mm må forekomme med maks. 200 porer pr. 10 m² flade.
Ingen krav til porer under 10 mm.
side 6 af 9
Afsmitning:
Ingen væsentlig afsmitning. Enkelte løse sandkorn kan forekomme.
Hvis de rå betonoverflader ikke opfylder ovennævnte krav, skal de behandles ved
udsætning med cementmørtel og slibning med carborundum sten eller ved hjælp af
sandspartling, til den ønskede overflade er opnået.
7.4.18.
Udvendig synlige betonflader
støbes mod lodret forskalling, udført af tykkelseshøvlede brædder. Der støbes mod den ru
side af forskallingen.
Ikke-synlige betonflader tillades støbt mod vandret forskalling, udført af tykkelseshøvlede
brædder, eller med glat forskalling i stål, finér eller lignende.
Udfaldskrav for udvendige synlige betonoverflader: Lokal planafvigelse på ±3 mm/1 m.
Overflade skal fremtræde plan og ensartet uden misfarvninger.”
7.4.19.
Tolerancer
a)
Vægflader må maksimalt afvige 5 mm fra lodlinjen, og hulheder, positivt og
negativt, målt ud fra en 2 meter lang retskede, må højst være 2 mm.
b)
Vægfundamenters placering må højst afvige 10 mm fra det teoretisk rigtige,
bestemt ud fra væggenes placering i forhold til modullinjer.
c)
Ingen vægdels placering må afvige mere end ± 10 mm fra den på tegningerne
viste teoretiske placering.
d)
Afstand mellem tværvægge (modulafstand) ± 10 mm.
e)
Bygningens bredde og totallængde ± 1 /oo.
f)
Koter og etagehøjder ± 10 mm.
g)
Vægtykkelser ± 5 mm.
h)
Dæktykkelser:
o
- 0 mm
+ 10 mm
7.4.20.
Indstøbninger
a)
Fjeldankre
b)
Ankerbolte til tagkonstruktion/remme.
d)
Fundamentselektrode.
e)
El-installationer inkl. lysarmaturindsatser.
Indstøbningsdele samt beslag skal være fikserede, så deres placering fastholdes efter
anbringelse og ved udstøbning af betonen sådan, at den tilsigtede placering i
konstruktionen opnås.
Støbning af beton omkring ankerbolte til stålkonstruktion, må ikke udføres før
entreprenøren kontrolleret placering af bolte via opmåling. Efter støbningen skal
placering af boltene opmåles igen. Opmålingen skal indgå som en del af kvalitet
sikringen.
7.4.21.
side 7 af 9
Huller for gennemføring af installationer
Der udspares de på tegningerne viste huller og udføres den viste ekstraarmering om store
huller.
Tilstøbningen af huller i dæk og vægge efter endt rørmontage etc., foretages af murer, og
er beskrevet udført under afsnit 8.
Huller i fundamentsvægge der er foreskreven udstøbt efter endt rørmontage foretages af
betonentreprenøren.
Ved huller i dæk med areal større end 0.1 m2, der skal tilstøbes efter endt rørmontage etc.,
skal dækarmeringen føres ubrudt igennem.
Hvor armeringen klippes, og ekstraarmering ikke er angivet på tegningerne, indlægges en
ekstra armering omkring hul eller udsparing, svarende til den overklippede. Denne
armering forsynes med de nødvendige stødlængder
(armeringslængde = hulside + 2 x stødlængde).
Udsparinger i fundamenter for vand- og kloakstik tilstøbes ikke, hvor dette på
fundamentsplanerne ikke er udtrykkeligt anført.
7.4.22.
Potentialudligning af konstruktionen.
Potentialudligning er beskrevet i SA afsnit 26.
Betonentreprenør skal sikre at potentialudligningen af armeringen er blevet udført inden
betonen støbes.
7.4.23.
Udlægning af isolering i dækforskallingen for dæk over krybekælder, samt
opsætning af isolering mod fundamentsvægge i krybekældre.
170 mm terrænplade (hård batts). udlægges i dækforskallingen over krybekælder i
omfang som beskrevet ovenfor og vist på tegningerne. Isoleringen fastholdes af
isoleringsdybler der indstøbes i betondæk.
Der opsættes 100 mm terrænplade (hård batts). mod fundamentsvægge, i omgang som
beskrevet ovenfor, svarende til en pladebredde (600 mm) fra underside dækisolering.
Isoleringen monteres med isoleringsdybler, der indbores i fundamentsvægge.
Antal isoleringsdybler der skal anvendes pr. m2 er iht. leverandørens anvisninger.
7.4.24.
Betonkonstruktioner i terræn
Der udføres betonkonstruktioner i terræn i omfang og udførelse, som vist på tegningerne
inkl. terræntegningerne.
7.4.25.
Fjeldbolte
Der anvendes SikaGrout mørtel til forankring af kamstål Y16 bolte i fjeld.
side 8 af 9
Borehullets diameter skal for mørtlernes vedkommende normalt være 6-12 mm større end
boltens, dels af placeringsmæssige og dels af udhærdningsmæssige hensyn. Hullerne
renses for borestøv før udstøbningen.
Bolten tilspidses i nederste ende.
Bolten placeres i dybe huller ved hjælp af maskindrevet værktøj, der samtidig med
vibrationerne befugter (primer) bolten og borehullets vægge.
Der henvises i øvrigt til leverandørens datablad for SikaGrout 210 mørtel for yderligere
oplysninger vedrørende mørtelproduktet.
7.4.26.
Efterbehandling
Efter afformningen skal alle betonoverflader gås efter, idet alle grater afhugges, og alle
støbesår og stenreder repareres omgående.
Støbegrater afmejles omhyggeligt.
Kegleformede propper anbragt for enden af afstandsholdere fjernes og hullerne
udbedres/lukkes omhyggeligt med en passende tør cementmørtel 1:3. Udbedringerne
udføres med overflade svarende til den omkringliggende. Eventuelle mindre stenreder
ophugges med mejsel eller trykluftbor, således at armeringen ikke beskadiges. De færdige
udluftninger skal inden reparation godkendes af byggeledelsen. Udbedringerne skal ske
ved påsprøjtning eller påstøbning af beton efter byggeledelsens anvisninger.
Ved eventuelle større stenreder, som efter byggeledelsens skøn vil medføre en
uacceptabel svækkelse af konstruktionens styrke eller tæthed, kan byggeleldelsen
forlange den pågældende konstruktionsdel fjernet og ny støbning foretaget.
7.4.27.
Friskluftsventiler
Friskluftsventiler type Exhausto ULA2 monteres som angivet i leverandørens anvisninger.
Huller (ø150mm ) bores af betonentreprenøren. Placering af friskluftsventiler fremgår af
tegningerne.
Montering af udluftningsrør foretages med svag fald ud af væggen (ca. 5 promille) Hvis der
vælges iboring skal betonentreprenøren udføre dette. Efterfølgende skal rørene tætnes
mod beton/fastgøres med fugemasse. Placering af udluftningsrørene fremgår af
tegningerne.
I udluftningsrør indlægges trådnet for at mus/rotter/katte ikke skal kunne komme ind i
krybekælderne.
7.5.
KVALITETSKONTROL
7.5.1.
Tolerancer
a) Fundamenters placering må højst afvige 10 mm fra det teoretisk rigtige,
bestemt ud fra væggenes placering i forhold til modullinjer.
b) Ingen vægdels placering må afvige mere end ± 10 mm fra den på tegningerne
viste teoretiske placering.
c) Bygningens bredde og totallængde ± 1 o/oo.
side 9 af 9
d) Koter ± 10 mm.
e) Vægtykkelser ± 5 mm.
f)
Dæktykkelser: - 0 mm / + 10 mm
g) Tolerance for indstøbning af stålkonstruktion er beskrevet i SA14
7.5.2.
Overfladekrav
Krav til betonoverflader er defineret efter BIPS A24 ”Betonoverflader - Specifikation,
krav og kontrol”. Overflade for fundermenter skal overholde BO31 S-N, og dæk skal
overholde BO13 S-N.
8.
MURERARBEJDE
8.1.
ARBEJDETS OMFANG
side 1 af 5
Kap 8, Murerarbejde
8.1.1.
Arbejdet omfatter
opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der normalt henhører under
murerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
8.1.2.
 Isolerede armerede afretningslag i hele bygningen
 Vægge i porebeton
 Vådrumssystem
 Gulvklinker i baderum
 Vægfliser i baderum
 Tilstøbning af udsparinger i betonvægge og dæk
MATERIALER
GENERELT
8.1.3.
Vand
Skal være rent ferskvand, fri for bestanddele, der under nogen form kan reducere styrke
og beskaffenhed eller forårsage saltudslag.
8.1.4.
Cement til beton
Al beton skal fremstilles af rapidcement. Cementen skal opbevares tørt, beskyttet mod
regn og jordfugtighed. Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.1.5.
Grus til beton
Grus består af sand og sten. Ved sand forstås korn mindre end 4 mm. Stenenes
maksimale kornstørrelse må ikke overstige 32 mm til jernbeton og uarmerede, pudsfrie
vægge. Ved specielle tynde konstruktionsdele skal stenene være mindre. Til grovbeton
må stenenes maksimale størrelse ikke overstige 64 mm.
Grusmaterialerne skal normalt adskilles ved sigtning i en bunke sand og en bunke sten.
Bunkerne skal lagres hver for sig. Der kræves til gengæld ikke udført
kornkurveundersøgelse. Indtogtede materialer må uden sigtning anvendes som sand
henholdsvis sten, når sandet indeholder maksimalt 15% sten, og stenene indeholder
maksimalt 10% sand efter rumfang. Dette skal kontrolleres ved sigteprøve.
Sand og sten skal bestå af stærke, uforvitrede, uporøse bjergarter. Sand og sten skal
være fri for urenheder som fx. tang og humus, ler m.m.
Skærver må indeholde op til 4 % stenmel.
8.1.6.
Armeringsstål
Glat armering, st. 37-2, type a i henhold til DS 411.
side 2 af 5
Kap 8, Murerarbejde
Karakteristisk flydespænding  235 MN/m2 for d < 16 mm.
Forankringsfaktor:
ca. 0,3
Bukkediameter:
2d for d < 12 mm
3d for d > 12 mm
Bemærk, at glat armering med d > 10 mm skal forsynes med kroge jf. DS411. I
tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen R for denne kvalitet.
Dansk kamstål, type b3 i henhold til DS 411.
Karakteristisk flydespænding  550 MN/m2.
Forankringsfaktor:
0,8
Bukkediameter:
3d for d < 12 mm
6d for d > 12 mm
I tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen Y for denne kvalitet.
8.1.7.
Bindetråd
Bindetråd skal være 1,5 mm udglødet jerntråd.
8.1.8.
Tilsætningsmidler
Fabrikatet af luftindblandingsmidlet skal godkendes af tilsynet. Der må ikke bruges
andre tilsætningsstoffer uden særlig tilladelse af tilsynet.
8.1.9.
Sand og grus
skal være rent, fri for muld, organiske bestanddele, salt, ler og lignende, samt være med
varierende kornstørrelser. Til afretningslag anvendes max. kornstørrelse 2 mm.
8.1.10.
Cement
Cement skal være Rapid-cement fra Aalborg Portland.
Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.1.11.
Saltsyre
Til afsyring skal anvendes syntetisk ren saltsyre.
8.1.12.
Fugtstandsende afdækning
Som støbeunderlag og murpap skal være Phønix tjærepap.
8.1.13.
Isoleringsmaterialer
Trykfast isoleringsmateriale som Rockwool terrænbatts i tykkelser som vist på A 090
8.1.14.
Vådrumsmembraner - i rum med klinker og gulvafløb
Vådrumssystem skal være MK-godkendt som fx smøremembransystem LIP VS 30.
8.1.15.
Gulvklinker
Masterplan FL 159 i ”grey”. 300 x 600 mm
Sokkelklinke: Tilskæres af gulvklinker, 9-12 cm høj.
8.1.16.
Vægfliser
Masterplan FL 159 i ”grey”. 120 x 600 mm
8.1.17.
side 3 af 5
Kap 8, Murerarbejde
Klinkeklæber og -fugematerialer
Skal være foreneligt med klinketype og underlag.
Fugefarve er lys grå på vægge og antracitgrå i gulv samt ved sokkelklinker
8.1.18.
Tyndpuds
Som Weber.floor 4150 FineFlow, underlag primet med Weber Floor 4716 Primer.
8.1.19.
Porebeton
HH 100 mm multiplader til opmuring i forbandt med tilhørende G-lim som klæbemiddel.
8.1.20.
Hjørneskinner
Lodrette hjørneskinner ved udagående, flisebeklædte brusenichevægge som
kvartstaffliste i alu eller rustfri stål. Anvendes ligeledes ved afslutning af klinkegulve mod
trappe
8.2.
8.2.1.
Generelt
Arbejdet udføres i henhold til tegninger, og i nøje overensstemmelse med fabrikantens
anvisninger.
8.2.2.
Isolerede afretningslag
Generelt
Murer udlægger trykfast isolering på betondæk.
Afretningslag svindarmeres med Rio-net eller tilsvarende som udligningsforbindes af
elektriker. VVS-entreprenør udlægger herefter varmeslanger overalt herpå.
Afretningslaget udlægges i blanding 1:3 og overfladen afrettes med retholt.
Efter afretning komprimeres ved håndkraft ved hjælp af en planke, der bruges som
stamper og trækkes på lederne.
Overfladen kontrolleres med retholt, eventuelle lunker fyldes, og der komprimeres igen,
indtil hele overfladen er plan og fri for lunker og så fast, at man kan træde på den uden
at sætte mærker.
Efter afretningen lades overfladen i ro 15-30 min, hvorefter den øverste våde slamhinde
i et millimeter-tyndt lag trækkes af overfladen med en gummiskraber.
Overfladen afrives herefter med f.eks. et murerpudsebrædt, hvorefter den lades i ro en
kort tid inden glitningen, der kan udføres med stålglittebrædt eller glittemaskine.
Så snart overfladen kan tåle det og senest efter et døgns forløb, skal slidlaget vandes,
og i mindst en uge skal overfladen til stadighed holdes våd, hvorefter denne afdækkes
med plastfolie i min. 2 uger for at undgå for hurtig udtørring.
Tolerancer:
Tolerance for færdige afretningslags planhed: +/- 2mm på en 2 meter retskede
Badeværelse og brygges
Ved dørhul imellem rummene 0.04 og 0.01, 0.01 og 0.10 samt 1.08 og 1.09 udføres
afretningslaget i højde så færdigt gulv ved dør ligger 1 cm under gulv i tilstødende rum.
På rumtegninger er der redegjort for fald mod gulvafløb.
Gulvafløbet er lagt med overside 3 cm under gulve i øvrige rum. Der accepteres ikke
skårne klinker for etablering af fald mod gulvafløb.
side 4 af 5
Kap 8, Murerarbejde
Gulve belagt med lamelparket
Krav til afretningslagets overflade hvad glathed mv angår, aftaltes med tilsynet og
tømrer, der efterfølgende skal lægge gulvene.
8.2.3.
Porebetonvægge
Skal være 100 mm multiplader fra H+H Industri.
Tilslutning til gulv udføres som en understøbning med jordfugtig cement/grus i bl. 1:5
eller tørmørtel af samme kvalitet.
Tilslutning til betonloft udføres med fjederbeslag pr. 1,2 m. Efterfølgende fuges med
acrylfugemasse med bagstopning.
Der udføres tilstøbning med ren cementmørtel af alle udfræsede riller for el- og vvsrør.
8.2.4.
Vådrumssystem
Membranerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
Vådrumssystem udføres på gulve og vægge i alle baderum og på gulve i rum med
gulvafløb.
8.2.5.
Gulvklinker
Ved alle tilslutninger mellem klinke på gulv og sokkelklinker udføres fleksibel
fugetætning. Fugen udføres som vist i By og Byg anvisning 200 figur 28 eksempel B.
Bemærk: Der skal anvendes sliptape bag fuge således denne alene klæber til
klinkernes kanter.
Tolerancer for færdige plane klinkegulve +/- 2mm på en 2 meter retskede. Tolerancer
for spring mellem 2 klinker er maksimum 1 mm målt lodret fra kant til kant.
Klinkegulve skal afdækkes med gulvpap og hårde træfiberplader umiddelbart efter
afsluttet udlægning.
Afdækningen udføres af gulvlægger iht. afs. 15.
NB! I i rummene 0.01, 0.02, 1.01 og 1.02 udføres ikke sokkelklinker. I disse
klinkebelagte rum opsættes fodliser i træ
Sokkelklinker opsættes kun i rummene 1.08. 1.09 og 0.10
Fugebredden er 3 mm.
8.2.6.
Vægfliser i baderum
Der opsættes vægfliser i alle baderum og toiletter rum 0.04, 0.05, 0.11, 1.04 og 1.05.
Vægfliser opsættes fra gulv til loft på alle vægge i disse rum.
Skårne fliser mindre end en ½ skal om muligt undgås. Fugebredden er 3 mm.
Fliselim, der påføres med tandspartel, skal opbevares frostfrit. Limen skal være frisk fra
fabrik (max. 1 år gammel). Der fuges ved rørgennemføringer og væg/gulv samt
væg/væg i hjørnesamlinger i farve som fugeprodukter.
Opsætning af vægfliser skal iøvrigt udføres i overensstemmelse med anmodninger i
SBI-anvisninger 180, Badeværelser, tungt badeværelse i ny bolig.
Ved udadgående hjørner opsættes kvartstaffliste som hjørneafslutning.
8.2.7.
Tilstøbninger af udsparinger
Murer udfører tilstøbning af alle huller og udsparinger i støbte konstruktioner efter
øvrige arbejder.
side 5 af 5
Kap 8, Murerarbejde
Omfang af udsparinger i betonkonstruktioner fremgår af betonkonstruktionstegninger og
tilstøbes af murer efter endt montage og/eller installationsføring.
Alle udsparinger for rørgennemføringer tilstøbes efter rørmontage, hvis andet ikke er
anført. Tilstøbninger skal, med mindre andet er angivet, udføres som den bygningsdel
udsparingen er udført i. Er udsparingen der tilstøbes, udført i en brandklassificeret
bygningsdel, påhviler det murer at udføre tilstøbningen med den pågældende
klassifikation.
Synlige tilstøbninger pudses til overflade som tilstødende overflade.
9.
TØMRERARBEJDE
9.1.
ARBEJDETS OMFANG
side 1 af 12
Kap 9, Tømrerarbejde
9.1.1.
Arbejdet omfatter
tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
9.1.2.
Udvendige arbejder
Udvendige arbejder
 Tagkonstruktioner med spær og tagkrydsfinér
 Tagudhæng
 Isolering på betonvægge i facader og gavle
 Udhus
 Facadebeklædninger
 Friskluftventiler
 Krydsfinér på tage
 Opklodsede gangbroer i tagrum
 Terrassekonstruktioner, rækværker og belægninger
Indvendige arbejder
 Indvendige forsatsvægge med skydedøre
 Skillevægge halv- og overvæg i gipspladesystem
 Faste loftkonstruktioner
 Nedhængte lofter
 Lægning af lamelparketgulve
 Trappe og håndliste
9.2.
MATERIALER
GENERELT
9.2.1.
Materialer til bærende konstruktioner
Alle materialer skal opfylde kravene i Dansk Ingeniørforenings norm for
trækonstruktioner DS 413, 4. udgave, november 1982 og Dansk Ingeniørforenings norm
for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983, samt alle heri angivne
side 2 af 12
rekommandationer, standarder, m.v. med de ændringer, der fremgår af nærværende
arbejdsbeskrivelse.
9.2.2.
Tømmer, planker, brædder og lægter
Træ til konstruktioner skal opfylde kravene til uklassificeret konstruktionstræ i henhold til
DS 413.
Besavning skal endvidere være sådan, at der fås tilstrækkeligt brede flader til
forbindelser og beklædninger. Tømmeret skal have plane og på hinanden vinkelrette
sider uden vindskævhed samt være berørt af saven i hele sin længde og i mindst 2/3 af
sidens bredde. Tømmer skal leveres med mål svarende til Dansk Standard DS 146 og
må ikke være behæftet med bomkant i større omfang end at samlinger, beslag m.v. kan
monteres i henhold til projektet. Det skal være "ret", hvilket vil sige, at krumningen ikke
må overstige 1:400. Dog må indtil 5% af stykkerne i én leverance have en mindre, jævn
krumning i et plan på maksimalt 1:200.
Fugtighedsindholdet må ikke overstige 18% ved træets levering fra forhandler eller ved
indbygningen.
Før træ overdrages til malerbehandling, skal overfladen være fast, ren (slamfri) og tør.
Træ til placering udendørs eller i uopvarmede rum skal ved og
efterindbygning/konstruktionslukning have et fugtindhold på max. 12 % af tørvægten.
9.2.3.
Høvlet træ og savskåret underlag for udv. inddækninger m.v
Profiler fremgår af detaljetegninger. er dimensionsangivet i henhold til ~DS~1002, 2.
udgave. Til placering i opvarmede rum skal træet have et fugtindhold på 9 +/- 3 %
Ubenævnt træ til synlig udvendig anvendelse skal være af en kvalitet svarende til
usorteret (u/s), dvs. sorteringsklasse 1-4.
9.2.4.
Limtræ
Limtræ skal være af kvalitet L40 og leveret af virksomhed godkendt af Dansk
Ingeniørforenings Lamineringsudvalg (L-mærket).
Limtræet skal ved indbygning have et fugtindhold på 12% + 3% af tørvægten.
9.2.5.
Kerto træ
Skal være iht. Moelvens standarder, type S iht. tegningerne.
9.2.6.
Krydsfiner
Til bærende konstruktioner anvendes konstruktionskrydsfiner i henhold til DS 413,
pkt. 3.4 og tilhørende vejledning.
Krydsfiner skal være vandfast i kvaliteter som COFI-mærket Douglas Fir Plywood.
Plader i indv. vægge
12 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
Krydsfiner for gangbro i tagrum skal være 16 mm krydsfiner.
Tagplader og halvtage:
21 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
med fer og not på pladernes langside, pladeformat 2440 x 1220 mm. Tagpladerne skal
være forsynet med 1 lag fabrikspåklæbet asfaltpap som Phønix PF 2000, fuldklæbet
med Phønix varmeklæber.
De angivne kvaliteter er ved anvendelse af krydsfinér produceret i Canada. Ved
anvendelse af krydsfinér med anden oprindelse skal leverandør kunne dokumentere
som minimum tilsvarende kvalitet.
9.2.7.
side 3 af 12
Søm og skruer i konstruktioner
Skal være varmforzinkede til udvendigt brug. Der må ikke anvendes dykkere i
krydsfinér.
Hvor der ikke er foreskrevet andet, anvendes firkantede søm med karreret hoved og
længde = 2 x emnetykkelse + 25 mm.
Kamsøm skal være fa. BMF i dimension som angivet i projekt.
9.2.8.
Bolte
Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 4.6 efter DS/ISO 990.1.
Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsplader- og spændskiver.
Jordahlbolte er T-bolte type JH M12 i kvalitet 8.8 fra Universal Fastgørelse A/S.
9.2.9.
Gennemstiksankre
Skal være el- og eller varmforzinkede.
Montage, herunder kantafstande, indboring, tilspændingsmoment osv. foretages i nøje
overensstemmelse med forskrifter.
9.2.10.
Mellemlæg
Indpressede mellemlæg ved boltesamlinger skal være varmforzinkede stjernejern eller
bulldogmellemlæg med dimensioner som angivet i projektet.
9.2.11.
Beslag
Beslag er fortrinsvis de på ingeniørtegninger viste BMF sømbeslag i de angivne typer
og dimensioner.
Andre beslag skal være varmforzinkede. Stålkvalitet 37B efter DS/ISO 630.
9.2.12.
Taggennemføringer og taghætter
Herunder også forstærktningprofiler overdrages til tømrers opsætning fra VVSudførende. Tømrer skal ved overdragelsen sikre sig at alle nødvendige
montageforskrifter er indeholdt i leverancen.
9.2.13.
Lim
Til indlimede bolte anvendes en 2 komponent polyurethan eller epoxylim som en af
følgende:
 Sadofoss, Foss-than 2k 959 med hærder 956
 Casco, Cascobond 1852 med hærder 1853
 Ciba-Geigy, Araldit AW139 med hærder HV998
9.2.14.
Træimprægnering
Til imprægnering af tømmer direkte eller opklodset på/ved beton anvendes egnet
produkt fx GORI eller Flügger
9.2.15.
Opklodsninger til konstruktioner
Brikker til opklodsning af konstruktioner, spær, remme, bjælker, stolper og under bolte,
kan udføres i vandfast konstruktionskrydsfinér eller asfaltpap. Alle brikker som er i
kontakt med beton skal være dyppet i træbeskyttelsesolie med fungicider.
9.2.16.
side 4 af 12
Murpap
Til mellemlæg mellem remme og beton anvendes murpap, kvalitet mindst som PF2000.
9.2.17.
Dampmembran
Dafa Dampspærrefolie Alifoil. Der benyttes Dafa Airstop samlede system herunder:
Omkring vinduer, døre og andre gennemføringer i facaden benyttes DAFA AirStop
system med tapening.
9.2.18.
Isoleringssystem på facader og gavle
Rockwool REDAir FLEXSYSTEM:
Batts:
Flexsystem 200RW
Betonskruer:
Flexsystem C200
Friktionsplader:
Flexsystem FP
Planke:
Flexsystem LVL-Planke
9.2.19.
Varmeisoleringsmaterialer i vægge og loft
Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 eller
bedre, i rulleform som Rockwool A rullebatts eller Isover 37. Dimensioner er anvist på
tegninger.
Hvor der i indvendige vægge er foreskrevet "mineraluld" kan der frit vælges mellem
ovenstående produkter.
9.2.20.
Varmeisoleringsmaterialer på fundamenter, dækundersider og i varmt tag
Er beskrevet, leveret og opsat under andre entrepriser
9.2.21.
Varmeisoleringsmateriale ved brandskel
Til varmeisolering udfor brandskel anvendes temperaturstabil ubrændbar formstabil
isoleringsplade som Rockwool BD-60 Flexi Batts.
9.2.22.
Tråd til fastholdelse af isolering
Skal være 2 mm galvaniseret jerntråd.
9.2.23.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
9.2.24.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
9.2.25.
Fugemateriale
Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer.
9.2.26.
Vindspærre
På udhus som Cembrit 9 mm Windstopper Extreme.
Samleprofiler DE-Flex 12 og 13
Skruer er DE-Flex til opsætning på træunderlag.
9.2.27.
side 5 af 12
Facadepladebeklædning
Canadisk ceder 431 1x4” fra med V-spor og båndsavet bagside. Leverandør ”Moelven”.
Opsættes lodret. Opsættes med rustfri ringsøm A4
9.2.28.
Fibercementplader
Til opsætning under terrasse:
9.2.29.
Cembrit Plan 8 mm kulør ”Flint”
Vandnæser og inddækninger omkring vinduer, mv.
Profilskæres i cedertræ som øvrig facadebeklædning. Udføres iht detaljetegninger.
9.2.30.
Tagudhæng
Iht. detaljetegninger; der udføres profilskårne underlag for aluinddækninger. Synlige
skruer er i rustfri stål.
9.2.31.
Snefangsrør
Som ”Expo-Net” 32 mm med sømkant.
9.2.32.
Friskluftventiler
ULA-1-C fra Lindab. Med udvendig rist i plast med kobberkappe. 2 stk i facade ved
bryggers, rum 1.09
9.2.33.
Stålskelet til indvendige pladevægge
Alle skinner mod omgivende bygningsdele skal være i dimension som angivet på
tegninger og med præmonteret 4 mm polyethen som Gyproc type SKP, samt
forstærkningslægter hvor dette er angivet. Alternativt benyttes tilsvarende
skeletkonstruktionssystem, der opfylder de i projektet stillede krav til vægbredder, samt
brandmæssige og akustiske krav.
Rigler/stolper, hjørnestolper, forstærkningsstolper og øvrige dele til skelet skal være fra
samme sortiment som de valgte skinner.
Det indbyggede system skal opfylde de stillede brandmæssige og akustiske krav.
Punkter omfatter, udover skillevægge, halvvæg i køkken og overvæg imellem vindfang
og hall.
9.2.34.
Gipskarton på vægge
Til indvendige vægge og indvendig beklædning af facadevægge anvendes 13 mm
gipskarton med forsænket kant til spartling, som hhv. almindelig gipslade Gyproc GEE
13 ErgoLite, brandgips Gyproc GFE 15 Protect F Ergo, robust gipsplade Gyproc GRE
13 Robust Ergo eller dermed ligestillet.
Til vægflader der vender mod toiletrum, forrum til toiletter, samt teknikrum anvendes
vådrumsplade som Gyproc Robust Vådrumsplade GRIE 13 eller dermed ligestillet.
Alle gipsplader skal være DIM-mærkede.
Punkter omfatter, udover skillevægge, halvvæg i køkken og overvæg imellem vindfang
og hall.
9.2.35.
Afslutningsprofiler
Ved alle udadgående hjørner udføres galvaniseret hjørnebeskyttelsesprofil til spartling
som Gyproc HS 29 eller dermed ligestillet.
side 6 af 12
Ved alle pladekanter som vil fremstå synlige med fugesamling til anden bygningsdel
udføres galvaniseret kantskinne til spartling som Gyproc eller dermed ligestillet.
9.2.36.
Lofter generelt
Typer, forekomster samt opsætningsprincipper fremgår af loftplaner og
normalkonstruktionstegning.
Lofter i stueetage opsættes på 45 x45 / 21 x 95 mm underlag. Bemærk indbyggede
armaturer for belysning iht belysningsplaner
Lofter i undertage opsættes på 45 x 45 mm lægter langs vægge / 21 x 95 aspredt
forskalling med fornøden nedstropning
9.2.37.
Lamelparketgulve
Junckers Ask Sonate parket (3-stavs), 14 mm med fer og not langs alle sider (LayLock).
Lim iht fabrikantens anvisninger. Lægges på fugtspærre af 0,2 mm PE-folie og gulvpap
min 500 g/m².
Parketgulvet leveres færdiglakeret med:
Grundbehandling: 4 lag UV-hærdende grunder
Topforsegling: 2 lag UV-hærdende Top Coat lak, Ultramat
9.2.38.
Indvendig trappe
Leveres af / er beskrevet under smedentreprisen til tømrers montage.
Trapper leveres fra producent med vanger, trin, reposer, underlag for træbelægning,
værn med udfyldning og håndlister.
9.2.39.
Udvendige terrasser og trapper
Materialer iht. bygningsdels-og ingeniørtegninger. Leveres under smedearbejder til
tømrers montage. Terrassebelægning er 1” x 4 ” Termowood terrassebrædder lagt med
glat overside. Synlig skruemontage – ingen træpropper.
9.2.40.
Materialer i øvrigt
Som ikke er beskrevet i ovenstående, men er nævnt i forbindelse med arbejdets
udførelse, på tegninger eller forekommer nødvendige for opnåelse af det foreskrevne
endelige resultat, leveres også i tømrerentreprisen og skal svare til gode handelsvarer
fra anerkendte fabrikker.
9.3.
9.3.1.
Generelt
Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og i henhold til tegninger, beskrivelse og
DS 413.
Det skal påses, at de bestræbelser, der ved planlægningen er udvist for at få bygningen
tæt, bliver efterkommet ved overlæg af membraner, stopning og fugning m.m. Hvor
gennembrydning af membran er nødvendig, tætnes der omhyggeligt med tape.
9.3.2.
Afsætning og opmærkning
af koter og systemlinjer udføres af hovedentreprenøren til brug for samtlige fagarbejder.
side 7 af 12
Opmærkningen udføres ved tydelig påmaling af undergulve, søjler og vægge.
Under tømrerarbejderne sørges for alle nødvendige afmærkninger og hulafsætninger i
beton for eget arbejde. Indstøbninger er beskrevet under betonarbejdet og udføres
under betonarbejderne
9.3.3.
Tegninger og mål
Skal udføres Arbejdet udføres efter detaljetegninger.
Dimensioner gælder det færdigt bearbejdede træ
9.3.4.
Mål
Eventuelle afvigelser fra eller uoverensstemmelser mellem tegninger skal meddeles
tilsynet til afgørelse
9.3.5.
Materialerne skal snarest efter losningen bringes under tag eller presenning,
omhyggeligt stablet og opklodset.
Snedkerelementer, færdigmalede fra fabrik, må særligt beskyttes mod skader af enhver
art.
9.3.6.
Afstivning i byggeperioden
Træet skal være nøjagtigt høvlet og kehlet, fuldstændig plant og ret.
Alle synlige flader og kehlinger skal være glatte og uden ujævnheder, oprifter eller
andre beskadigelser.
Hvor ikke andet er foreskrevet, skal alt arbejde være udført til maling.
9.3.7.
Trækonstruktioner
Skal udføres i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413.
Tømreren er ansvarlig for konstruktionens forsvarlige afstivning/afsværtning under
arbejdets udførelse.
9.3.8.
Træsamlinger
Samlinger skal udføres således, at forbindelserne bliver tætte og effektive.
Alle beslag, der hindrer en plan beklædning, nedstemmes i konstruktionen.
Ved samlinger skal berøringsflader være plane. Stød udføres således, at
konstruktionsdele ikke svækkes. Boltesamlinger skal overalt passe stramt om boltene.
9.3.9.
Afretning af tømmer
Alt tømmer afrettes på sider, der skal beklædes eller forskalles.
9.3.10.
Sømforbindelser
Udføres som angivet i DS 413.
Sømplaceringen skal være omhyggelig og i nøje overensstemmelse med tegningerne
for at undgå revnedannelser i træet.
Hvor intet andet er angivet, skal sømbeslag udsømmes fuldt ud med ks 40/40.
9.3.11.
side 8 af 12
Bolteforbindelser
Alle boltesamlinger udføres med stram tilpasning, og der efterspændes, når udtørring
har fundet sted.
Ved indpressede mellemlæg skal sammenpresningen foretages med specialværktøj til
tæt sammenpresning af træet og må ikke foretages med den for boltesamlingen
nødvendige bolt.
9.3.12.
Franske skruer
Der skal forbores for skruen i hele dens længde.
For skaftet forbores med bordiameter lig skaftets diameter. For gevindlængden forbores
med bordiameter lig 0,7 gange skaftets diameter.
Skruen skal skrues i det for gevindlængden borede hul med nøgle, ikke ved inddrivning
med hammer.
Sæbe eller andet ikke-oliebaseret smøremiddel, der ikke skader træet, kan anvendes
på skruen eller i hullet for at lette montagen.
9.3.13.
Indlimede bolte
Udføres i henhold til pjecen Indlimede Bolte fra Træbranchens Oplysningsråd, 1.
udgave, 1987. Alle limede samlinger udføres på fabrik af leverandøren inden levering.
Til indlimede gevindstænger benyttes epoxy eller polyurethan lim med
indlimningslængder som anført på ingeniørtegninger.
9.3.14.
Stålbeslag
Stålbeslag skal svejses på fabrik af svejsere med certifikat til svejsning i det
pågældende materiale og de pågældende dimensioner.
Samtlige svejsesømme skal lukkes.
9.3.15.
Efterreparationer
Alle efterreparationer i tømrerarbejdet udføres af tømrer, også efter andre håndværkere.
Bolteforbindelser m.v. skal i bygge- og garantiperioden med mellemrum efterses og
efterspændes efterhånden som træet tørrer ud.
9.3.16.
Bindingsværk
Stolpeplaceringerne på tegningerne er retningsgivende for udførelsen af de viste ind- og
udvendige overfladers afslutninger mod sokkel, tagudhæng, gulv og loft samt ind- og
udadgående hjørneløsninger.
Tømmeret skal være i så hele stykker som muligt, og alle stykker skal have mindst 2
fastgørelser.
9.3.17.
Facadeventiler
Krybekælderudluftninger: Ø100 runde aluminiumsriste med tilhørende rør.
Krybekælderventiler opsættes i iht. facadetegninger og ing. samt leverandørens
forskrifter.
9.3.18.
Tagkonstruktioner
Udføres i henhold til ingeniør og arkitekttegninger.
9.3.19.
side 9 af 12
Tagudhæng
Udføres iht. detaljetegninger der i plansnit og lodrette snit redegør for udhængenes
opbygning og beklædning.
Ender beklædes med faconskåret fibercementplader som facadebeklædning.
9.3.20.
Tagplader
Alle tagflader, undtagen tag karnap, beklædes med krydsfinerstagplader med
fabrikspåbrændt underpap og med fer og not på langsider.
9.3.21.
Tagbeklædning
Udføres i henhold til tegninger og nedenstående opbygning samt materialeleverandørenes tekniske arbejdsanvisninger, se desuden SA afsnit 10. Tagbeklædning.
Kantafslutninger fremgår af ingeniør-og arkitekttegninger.
Inddækninger af tagkanter udføres i profiler iht. tegninger og i samråd med den
entreprenør der udfører henholdsvis tagarbejdet.
Fastgørelse og samlinger skal udføres forskriftsmæssigt og således at sømning ikke
bliver synlig.
Alle stød foretages på min. 80 mm underlag og øverste lag skæres i smig i hjørner
Alle flader, der skal papbeklædes, skal forstryges.
Efter beklædning med krydsfinerstagplader og kanter strimles med pap over alle
samlinger. Der strimles med pap over stålinddækninger af tagfod, kanter og stern.
Der henvises i øvrigt til afsnit 10, Tagarbejder
9.3.22.
Varmeisolering med mineraluld
Isoleringen tilpasses overalt omhyggeligt, således at samlinger og tilslutninger mod
andre materialer bliver tætte.
Tildannelsen af isoleringsmaterialet skal ske med et skærende værktøj. Materialet skal
have 1-2% større bredde/længde end det mellemrum, hvori det skal indsættes.
Hvor isoleringen ligger i flere lag, skal samlingerne forskydes for hinanden.
Fastholdelse af mineraluld udføres med jerntråd pr. 300 mm. Fx brandbatts foran
lejlighedsskel.
Isolering af krybekældrene udføres af betonentreprenøren (se afsnit 07, beton- og
jernbetonarbejder)
9.3.23.
Vindspærre
Anvendes på udhus
Internit Windstopper opsættes med skrueafstand i henhold til leverandørens
anvisninger. Plader som beskadiges under eller efter opsætning må ikke søges
repareret men skal udskiftes med nye plader.
Alle pladekanter ved stød som ved huller og afslutninger skal beskyttes med de
foreskrevne profiler. Alle steder hvor en samling mellem profil og plade vender en
åbning opad skal der limfuges mellem plade og profil.
Profiler skrues til plader og underlag efter leverandørens anvisninger.
9.3.24.
side 10 af 12
Dampspærre
Ved opsætning af dampmembran skal det påses, at der udføres tapede og klemte
samlinger overalt. Ved vindues- og døråbninger føres dampmembran ud i lysninger, så
den danner underlag for senere fugning. Det samme gælder ved øvrige tilstødninger.
Det påhviler entreprenøren at følge anvisninger for Dafa system Airstop og
dokumentere at udførelsen er foretaget efter leverandørens anvisninger således at
systemgarantien på 25 år kan opnås.
9.3.25.
Stopning
Overalt mellem trækonstruktioner stoppes tæt og fast fra begge sider med fugefilt.
9.3.26.
Fugning
Udføres overalt, hvor det er vist i projektet samt, hvor man normalt foretager fugning for
at forhindre vandindtrængning og luftgennemgang.
Før fugning foretages, primes underlaget, og der monteres fugeunderlag i passende
dimension. Den indvendige fuge skal slutte tæt til membran og konstruktioner.
9.3.27.
Facadeopbygning
Generelle krav til facader
Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet
etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved
gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. Prøvning af luftskifte sker på grundlag
af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af
luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af
ventilator.
Isolerede facader opbygges efter Rockwool REDAir FLEXSYSTEM samt afsluttes med
facadebeklædning med cedertræ der står lodret.

Isolering fastholdes med LVL LVL-Plankerne opsættes lodret pr. maks 500
mm vandret målt.

LVL-Plankerne skrues med FLEXSYSTEM C200 skruer. Iskrues beton pr.
maks 400 mm

Der forbores efter Rockwools anvisninger.

Vandrette afstandslister opsættes pr. 1000 mm lodret målt. Udadgående
hjørnesamlinger sammes med mindst 2 stk. kamsøm CNA4,0x50 i
endetræet.

Afstandslisterne sømmes over krydsningerne med LVL-Plankerne med
mindst 5 stk. CNA2,8x60 kamsøm.
Ved montering af vinduer anvendes Rockwool RedAir Link som består af hårdt
højkomprimerede Rockwool stenuldsplader og specialbeslag til samling af hjørner og
for påsætning til betonbagvæg. For opsætning og montering slal Rockwool foreskrifter
samt monteringsvejledninger følges nøje.
Entreprenøren skal kontakte Rockwool for at indhente monteringsmanualer samt
vejledninger for opsætning og montering af FLEX- og LINKSYSTEMET, herunder også
kontakte Rockwools facadespecialist for at sikre at facadeopbygningen for eventuelle
enklere specifikationer.
Uisolerede facader og gavl på udhus er tømmerkonstruktion, vindspærre, afstandslister
og lodret cedertræsbeklædning:
9.3.28.
side 11 af 12

Vandrette afstandslister opsættes pr. 1000 mm lodret. Afstandslisterne
sømmes over krydsningerne med LVL-Plankerne med mindst 5 stk.
CNA2,8x60 kamsøm . Udadgående hjørnesamlinger sammes med mindst 2
stk. Kamsøm CNA4,0x50 i endetræet.

Facadebeklædningen sømmes med 1 stk. rustfri RIngsøm A4 2,8x63 mm
over de vandrette afstandslister.
Underlag for udvendig facadepladebeklædning
Underlaget skal danne en plan anlægsflade for facadeplader og det skal kontrolleres at
alle søm- eller skruehoveder er undersænkede.
9.3.29.
Facadebeklædning
Cedertræsbrædder opsættes lodret med 1 stk rustfrit ringsøm A4 (2,8x63 mm) pr.
krydspunkt bræt/vandret afstandsliste. Sømprincip og placering aftales med fagtilsynet
før igangsætning af arbejdet.
9.3.30.
Opklodsede gangbroer i tagrum
Udføres af 16 mm krydsfinerplader oplagt på underlag 2 lag krydslagt 45 x 145 mm
tømmer. Gangbroers størrelse er vist på snittegninger.
9.3.31.
Udvendig terrasse
Udføres som vist på tegning. Eternitloft under terrasse og som afvanding imellem 175 x
175 mm planker, udføres iht pladeleverandørens anvisninger til montage i træunderlag
med synlige skruer indfarvede
Terrassebrædder skrues til træunderlag med rustfri stålskruer A4; 2 stk pr
planke/understøtning. Skruer er fladhovedede med torxkærv. Skruehoveder
planforsænkes.
Lægning af bærebjælker samt terrassebrædder foretages som vist på tegningerne.
9.3.32.
Skillevægge i gipspladesystem
Top- og bundskinner fastgøres til dæk med sømpløkke 6x35mm pr 200mm, iht. det
valgte gipssystem og leverandørens anvisninger.
Opsætning af gipskarton udføres i henhold til tegningsmaterialet og leverandørens
anvisninger. Synligt paplag skal være glat, helt og uden oprivninger og skader af nogen
art.
Rækkefølge for pladernes opsætning skal ske efter samråd med installationsudførende.
På alle synlige kanter og hjørner udføres de beskrevne beskyttelsesprofiler.
Tolerance for den færdige vægflades planhed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt.
Tolerance for synlige kantafslutningers rethed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt.
Samlet tolerance for afvigelser fra lodret er 5 mm udmålt lodret fra væggens bund til
top.
Alle vægflader afleveres til maler for ilægning af strimler, spartling og maling.
Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til
tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden
gipspladevæg, betonvæg eller betonsøjle udfører maler acrylfuge max. 4 mm, og hvor
en gipspladevæg støder et snedkerparti udfører snedker synlig fuge.
side 12 af 12
Grænsedragning mellem tømrers og malers arbejde vedr. de færdige overflader
fastlægges til at følge retningslinierne i publikationen "Hvor går grænsen" 2. udgave
2003, Dansk Byggeri, Malerfagets Oplysningsråd, Gyproc og Danogips.
De i ovenstående publikation viste retningslinier for affasning af kortkanter mm. skal
følges.
9.3.33.
Lofter
Udføres iht til ”Normalkonstruktionstegnig”. Bemærk placering og indbygningprincipper
for spots og lysskinner. Placeringer fremgår af belysningsplaner og
indbygningsprincipper følger armaturleverandørens anvisninger herfor.
9.3.34.
Lægning af lamelparketgulve
Før lægning af lamelparket, foretages kontrol af undergulvets planhed og restfugtighed
Planhed skal overholde de i afsnit 8 stillede krav. Restfugtighed må være CM< 2%
Fugtspærre udlægges i baner med overlap på min 200 mm. Fugtspærre føres op ad
vægge til afskæring ved montage af fodlister.
Gulvpap stødes tæt.
Lægning af lamelparketgulve skal nøje følge Junckers anvisninger.
Straks efter færdiglægning, udlægges der gulvafdækning som beskrevet under afsnit
15.
9.3.35.
Underlag for installationer m.v.
Tømrer udfører diverse løsholter, underlag og pladeforstærkninger i vægge for
fastgørelse af døre, vinduer, sanitet, installationer m.v. Arbejdet skal tilrettelægges i
samarbejde med de relevante fagentreprenører.
9.3.36.
Huller, udskæringer mm. i lette konstruktioner
Udføres af den entreprenør for hvis arbejde, der skal udføres huller eller udskæringer.
NB! Tømrer udfører huller for el- og vvs-armaturer i loftplader.
9.3.37.
Indvendige trappe
Tømrer monterer den indvendige trappe der leveres som samlet system til opsætning.
Der benyttes de af producenten foreskrevne fastgørelser til tilstødende bygningsdele.
Der nedfældes træbelægning i trinbakker. Disse er leveret med underlags for
lamelparket. Træbelægninger faconskæres tæt således at gulvets stave følger
trinforkanter på alle trin. Limes til underlag med egnet lim.
9.3.38.
Efterraparationer
Udføres såvel efter egne, som øvrige entreprenørers arbejder i nødvendigt omfang og i
flere omgange, såfremt dette måtte kræves.
Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes
10.
TAGDÆKNINGSARBEJDE
10.1.
ARBEJDETS OMFANG
side 1 af 3
Kap 10, Tagdækningsarbejde
10.1.1.
Arbejdet omfatter
under tagarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
10.1.2.

Strimling

Udlægning af overpap

Indskud, kanter mv
NB! Tagkrydsfinér leveres og opsættes med påbrændt underpap
10.2.
MATERIALER
GENERELT
10.2.1.
Forskrifter
Dansk Ingeniørforenings Norm for Tyndpladekonstruktioner DS446, 2. udgave sept.
1984 inkl. seneste normtillæg og DS 1063.1 Tagdækningsmaterialer
Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, lagring,
beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse mv. skal overholdes.
A/S Phønix ”Monteringsvejledning Polartag, juni 2012 ver. 1.0” for papdækning i
Grønland skal følges.
10.2.2.
Tagpap
Underpap som Phønix PF 3500 SBS, sort, banebredde 600 mm (tagkrydsfinér leveres
og opsættes med påbrændt underpap
Strimling som Phønix PF 3500 SBS, bredde 140 mm
Overpap som Phønix PF 5000 SBS, sort, banebredde 600 mm.
10.2.3.
Tyndplader
Galvaniseret 1mm stålplade, stålkvalitet S355, med mindst 275g zink pr m2
dobbeltside.
Der leveres og monteres bukkede vinkler ved skotrender og spring.
10.2.4.
Forstærkningspap
Skal være Phønix PF 2500
10.2.5.
side 2 af 3
Klæber
Skal være Phønix varmeklæber.
10.2.6.
Opbevaring af tagpap
Skal ske på overdækket lagerplads, så det sikres, at pappen holdes tør.
Rullerne skal stå på et plant underlag med max. 2 ruller over hinanden med x-finer eller
lignende som trykfordeling.
Et døgn inden pappen skal bruges, skal den opbevares i et varmt rum.
10.2.7.
Fugematerialer
Phønix tagfugemasse.
10.2.8.
Garanti
Entreprenøren skal yde minimum 10 års garanti for papdækningens tæthed og
holdbarhed.
10.3.
10.3.1.
Generelt
anvisninger.
10.3.2.
Tyndplader
Tyndplader der har kontakt til tagplader ved spring og skotrender mv leveres og
monteres under tagarbejder,
10.3.3.
Hultagning og inddækninger omkring taggennemføringer
Tømrer udskærer for taghætter. VVS-udførende opsætter taghætter og tagdækker
udfører inddækninger.
10.3.4.
Tagpap på tagkrydsfinér
Overpappen udlægges med min 80 mm overlæg, vinkelret på tagfod og fuldsvejses til
underpappen.
Der må ikke dannes sorte spor af tjære på tagfladen ved arbejdets udførelse.
10.3.5.
Vandleder over døre
Over udvendige døre etableres vandledere over døre.
Vandlederne udføres med trapezliste påsvejst overpap, som vist i Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland, ”Polartag 2012 – Tagdækning i Grønland”, pp. 11.
Vandlederens bredde er dørbredden + 30cm til hver side.
10.3.6.
Strimling
Skal svejses på underpappen på alle tagflader.
10.3.7.
side 3 af 3
Forstærkningspap
Udføres ved inddækninger af afkasthætter og ved spring i tagflader.
10.3.8.
Kanter og inddækninger
Inden overpap pålægges udføres alle tagprofiler og inddækninger. Profiler skal stødes
over samlestykker.
10.3.9.
Fugning
Ved samlingsdetaljer udføres tætning med fugemasse.
10.3.10.
Asfaltspild
På synlige forkanter af tagfod skal afrenses.
11.
SNEDKERARBEJDE
11.1.
ARBEJDETS OMFANG
side 1 af 9
Kap 11, Snedkerarbejde
11.1.1.
Arbejdet omfatter
tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
11.1.2.
 Udvendige træ-/aluvinduer
 Udvendige døre og lemme
 Indvendige døre og lemme
 Fast inventar
 Tilsætninger og fodlister
 Håndliste og glas på terrasseværn
 Håndliste ved indvendig trappe
 Postkasse
11.2.
MATERIALER
GENERELT
11.2.1.
Materialer til snedkerarbejdet
Til alt snedkerarbejde skal for fyrretræs vedkommende anvendes træ efter DS/R 1030,
standardklasse II. Træet skal være lufttørret og senere tørret på tørrestue.
Fyrretræ anvendes, hvor intet andet er nævnt.
Træet skal være nøjagtigt høvlet og kehlet fuldstændig plant og alle profilerede karme,
rammer og lignende kontrakehles i samlinger.
Der anvendes træ i så store længder, at unødvendige og skadelige samlinger undgås.
Træets fugtindhold ved indbygning må ikke overstige en fugtprocent på 9 +/÷ 3.
Meget store og/eller løstsiddende knaster, harpikslommer, synlige revner, oprifter og
kutterslag må ikke forekomme.
11.2.2.
Snedkermaterialer skal snarest efter losning bringes under tag eller presenning,
omhyggeligt stablet og opklodset.
Materialer til snedkerarbejde, der skal stå blankt, skal særligt beskyttes mod
beskadigelse af enhver art.
11.2.3.
side 2 af 9
MDF-plader
Til tilsætninger og inddækninger mv. skal være MDF (medium Density Fiberboard)
kvalitet Sylvapan K-plade, anvendelsesklasse 2, kvalitetsklasse EN 622-5. HLS i de
angivne tykkelser.
Alle synlige kanter udføres med afrunding Ø2 mm
Fabrikat: Junkers industrier A/S.
11.2.4.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
11.2.5.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
11.2.6.
Fugemateriale
Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer.
11.2.7.
Beslag
Alt snedkerarbejde forsynes med beslag af god kvalitet i gangbare typer og i forsvarlig
styrke.
Alle udvendige beslag skal være varmtforzinkede eller parkeriserede. Småbeslag af jern
skal være blødstøbte.
Alt forniklet eller forkromet beslag skal være af metal. Beslag fremstillet af legeringer af
hvidbronze må ikke kunne oxydere.
Fabriksfremstillede snedkerelementer skal, hvor intet andet er nævnt, være forsynet
med fabrikkens standardbeslag, idet entreprenøren bærer det fulde ansvar for, at de
anvendte beslag er egnede til det pågældende formål.
11.2.8.
Søm
Hvor intet andet er nævnt, anvendes firkantede stifter eller søm med forsænket, karreret
hoved og tilsvarende dykker i en til den pågældende anvendelse forsvarlige dimension.
Stifter i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
11.2.9.
Skruer
Skruer til samlinger og til fastgørelse af beslag skal være i dertil afpassede dimensioner.
Skruer i samlinger i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes skruer af tilsvarende materialer og
behandlet ligesom det pågældende beslag.
11.2.10.
Lim
Til alt "blankt" arbejde, der skal behandles eller lakeres, anvendes ren snedkerlim, der
ikke må indeholde fedt eller syre.
Til alt udvendigt arbejde anvendes CASCOFEN 1701.
Til øvrigt arbejde anvendes kunstharpikslim.
11.2.11.
Generelle krav til vinduer og facadepartier
Vinduesfacader, vinduer og udvendige døre skal som udgangspunkt nærværende krav:
side 3 af 9
For lufttæthed klassificeres vinduesfacader i henhold til EN 12007 og testes i henhold til
EN 1026, min. +900 Pa / ÷ 600 Pa.
For vandtæthed klassificeres vinduesfacaderne i henhold til EN12208 og testes i
henhold til EN 1027, min. 1.500Pa
For vindbelastning klassificeres vinduesfacader i henhold til EN 12210 og testes i
henhold til EN 12211, min. ± 1.200 Pa statisk, ± Pa stød, max. udbøjning < 1/300H.
11.2.12.
Vinduer i træ / alu
Som VELFAC 200 Energy med 3 lags glas og dobbelt tætning.
Vinduer leveres i hovedgeometri som angivet på vinduesoversigten
Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier hvad angår partiernes
befæstigelse til underlaget, partiernes statiske egenskaber og eftervise at vinduerne
lever op de krav der stilles til disse i i SA-afnit 1 og 11. Leverandøren anviser overfor
entreprenøren hvorledes sammenbygning af sammenstillede partier skal udføres.
Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk
vindtryk som angivet i kapitel 1.
Vinduer udføres uden lysningsnot.
Alle vinduer leveres med type 50-800 påforing under bundkarm og et ekstra
tætningsbånd.
Overfladebehandling alu: Pulverlakering min. 80 my med forudgående kromatering.
Kulør RAL 7011
Kulør rammetræ RAL 9010
11.2.13.
Beslåning, vinduer
Skal være dimensioneret til svær belastning - institutionsbrug.
Eventuelt synlige beslagdele skal overfladebehandles som omgivende ramme.
Greb skal udføres som termisk greb af kompositmateriale, fabriksstandard.
Alle gående vinduer udføres med udskyder og 2 stk hvide PN-sikringsbeslag.
11.2.14.
Glas
Ruder skal være 3-lags termoruder med specifikationer som vist på vinduesoversigt
Udover de i partierne isatte glas skal der til driftsherre afleveres en ekstra rude pr.
rudeformat/type.
Solreflekterende glas træ/aluvinduer af type som vist på vinduesoversigt. Isættes alle
vinduer i syd- og vestvendte facader/gavle.
Glas i ruder skal udover dette leve op til de på vinduesoversigterne angivne specielle
krav for personsikkerhed.
De på vinduesoversigten markerede partier forsynes med sikkerhedsglas som
hærdet/lamineret. Der kan ikke anvendes glas med synlige tråde.
11.2.15.
Montagevejledninger, -materialer og beregninger
Med vinduer leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for vinduernes
fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger.
11.2.16.
side 4 af 9
Glasisætningsmateriale
Skal udføres med EPDM tætninger som i deres beskaffenhed, mål og udformning skal
modsvare anvendelsesformålet. De skal kunne bibeholde deres elasticitet, specielt
hvad angår trækpåvirkninger, ved alle forekommende temperaturer.
Falsgrund mellem termoruderne tætnes med selvklæbende butylfolie betrukket med
aluminium.
11.2.17.
Udvendige dørpartier
D1
VELFAC system 600 glasrammedør som vist på vindues- og døroversigt. Dørene
sammenbygges med glasidepartier system VELFAC 200 Energy, hvorfor karmdybder
skal samstemmes. Samlingsprincip anvises af leverandør.
Glas som i vinduer.
Dørpartierne skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk
vindtryk som angivet i kapitel 1.
Til dørpartileverancen hører alle montagebeslag mv. samt skinner til fastgørelse af
tilsætninger mv.
Overfladebehandling alu: Pulverlakering min. 80 my med forudgående kromatering.
Kulør RAL 7011
Kulør rammetræ RAL 9010
11.2.18.
Udhusdøre
D2
Snedkerfremstillede, hængslede, uisolerede dørpartier i 50 x 100 mm dørkarme.
Dørramme beklædes med cedertræ som øvrig udvendig beklædning
Hængsler er som øvrige udvendige døre (3 stk på hver). Låsekasser og greb er
beskrevet under andet punkt.
Der udføres sideparti og overparti til D2 iht tegninng A 019. Disse udføres i karme som
D2
11.2.19.
Indvendige døre og skydedørspartier
D3-D7, D8-D10
Karme udføres i træ i dybde svarende til tilstødende vægge (teoretisk mål + 5 mm).
Dog udføres dørkarme i væg linie B og C i stueetagen med tilsætning som vist på
detaljetegninger. Vægge er her 270 mm tykke. Se detalje V04
Dørplader er massive/glatte trædøre uklassificerede mht lyd og brand.
Dørplader, karme og glaslister leveres færdigmalede fra fabrik i farver i henhold til
farveoversigt.
Dørpartier udføres så de som samlet parti lever op til de på tegningerne angivne krav
vedr. lyd, personsikkerhed og brand.
Døre der sidder i overgangen mellem to belægninger (eks. fliser og linoleum) leveres
med bundskinne 5 mm x 50 mm rustfrit stål som afleveres til montage af udførende for
gulvbelægninger.
side 5 af 9
Indvendige døre leveres uden bundstykker
Leverandør som Swedoor/ Jeld-Wen.
Skydedøre leveres som samlet parti til indbygning iht detalje V04. Skydedøre leveres
med dørhanke og stop på skinne.
Kulører på karme er RAL 9010
Kulører på dørblade er RAL 7011
Leverandør som Swedoor/ Jeld-Wen.
11.2.20.
Indvendige glasdørparti D11
Skandi-Bo system ID-31
Helglasvæg med helglasskydedør
Glastykkelse 10 mm
11.2.21.
Loftlemme L1
Fabr. Timberflex med indbygget saxestige i aluminium. Størrelse angivet på vindues- og
døroversigt
Leveret med låge til maling.
U-maks 0,62 [W/m2K]
11.2.22.
Krybekælderlem L2
Isoleret snedkerfremstillet hængslet lem med karm og ramme og dobbelt tætning.
Størrelse angivet på vindues- og døroversigt
U-maks1,0 [W/m2K]
11.2.23.
Inspektionslem L3
Som indvendige hængslede døre dog med overflade på dørblad mod værelse som glat
MDF-plade til maling. Størrelse angivet på vindues- og døroversigt
11.2.24.
Dørstop
Alle døre skal leveres med en dørstopper, udført som en rustfri stålcylinder, 75 mm lang
med sort gummianslag, med roset og montage uden synlige skruer, der kan benyttes
både til gulv- og vægmontering, som Carl F, nr. 09385102079.
11.2.25.
Montagevejledninger, -materialer og beregninger
Med dørpartierne leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for
fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger.
11.2.26.
Reparationsmaling
I alle dør- og vinduesleverancer skal der medsendes et sæt reparationsmaling i kulør
som det pågældende dør- eller vindueselement.
11.2.27.
Beslag og befæstigelser mod tilstødende bygningsdele
Rustfrit stål iht. DS 412. Aluminium iht. DS 419. Varmforzinket stål efter DS/ISO 1459,
1460 og 1461
Rustfrie stålskruer A4.
11.2.28.
side 6 af 9
Låsekasser, beslåning, greb og øvrig besætning
Greb på udvendige og indvendige hængslede døre: Carl F 2000, Gøteborg med runde
rosetter, nøgleskilte, vridere og toiletdørsbesætninger.
Dørhanke på skydedøre (begge dørsider): Ø14 mm 125 mm lige model D-Line RS. Carl
F nr: 14401102125 monteret med rustfri bøsningsskruer
 D1
Udvendige indgangsdøre
Låsekasser er VELFAC standardudstyr
Cylindere er RUKO Garant Plus i rustfri look
Dørlukkere: Dorma TS-93
 D2
Udhusdøre
Låsekasser er som D1
Cylindere er RUKO Garant Plus i rustfri look
 D3, D4, D5, D6 og D7
Indvendige hængslede mellemdøre
Låsekasse: Ruko 565 med tilhørende slutblik
Toiletdørsbesætninger på døre til toiletter og badeværelser
Nøgleskilte (rosetter) på øvrige
 D8, D9 og D10
Skydedørspartier uden lås
Dørhanke beskrevet under andet punkt
 D11
Leveres med beslåning som fabriksstandard
 Lemme L1 og L2
Loft- og gulvlemme
Leveres med fabriksbeslåning uden cylindere
 L3
Leveres med låsekasse Ruko 565 med tilhørende slutblik
Intet greb eller cylinder. Åbnes med Bygningsnøgle/døråbner
Roset herfor
Indtil bygningens aflevering monteres midlertidige cylindere i yderdøre.
side 7 af 9
Snedkeren er ansvarlig for nøgler til dørene.
Nøgler skal opbevares under arbejdets gang, og må ikke udleveres til anden person
uden tilladelse fra byggeledelsen.
NB: Nøgler til D1, D2 og postkasse er identiske.
11.2.29.
Fodlister af træ
Overalt leveres og opsættes specialfodlister i profil som vist op på detaljetegning L01.
Fodlister matlakeres til at matche lamelparket i kulør og glans
11.2.30.
Tilsætninger
Indvendige om vinduer, ovenlys og yderdøre skal være 15 mm Sylvapan MDF.
11.2.31.
Håndlister på terrasseværn
Ved udvendigt rækværk på terrasse udføres i Jatoba eller Iroko.
Udføres iht. tegningsmateriale og påskrues nedefra.
11.2.32.
Glas i terrasseværn
Udføres i 10 mm hærdet/laminet kantpoleret klart glas. Glasklemmer er i rustfri stål
11.2.33.
Fast inventar
Topliste og kantpanel på halvvæg i køkken udføres i asketræ.
Alt fast inventar er beskrevet på tegningerne A013-A018
Stålbord i bryggers er som vist på tegning. Fabrikat som ”Bordpladefabrikken” Basic.
Tilhørende stålknægte til vægmontage.
11.2.34.
Postkasser
MEFA Topaz (842) Kobber. Cylinder er RUKO Garant Plus i rustfri look
11.3.
11.3.1.
Generelt
anvisninger.
11.3.2.
Tegninger og mål
Arbejdet udføres efter detailtegninger. Dimensioner gælder det færdigt bearbejdede
træ.
11.3.3.
Samlinger og gehringer
Alle samlinger udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Således skal modsvarende
flader ved stød, fugninger, pløjninger, tapninger, sinkninger og andre samlinger ligge
tæt mod hinanden.
Ved alle gehringer skal de sammenløbende profiler passes nøje mod hinanden.
11.3.4.
side 8 af 9
Snedkertræ
Ved arbejdets aflevering skal alle synlige flader og kehlinger være glatte, uden
ujævnheder, oprifter eller andre beskadigelser. Snedkertræet skal overalt være pudset
glat med sandpapir - kanter skal være brækket, og fladerne skal fremstå uden
kutterslag.
11.3.5.
Spånplade, krydsfinér og MDF
Efter tildannelse og montage skal pladens synlige overflade være glat. Tydelige porer,
oprivninger, slagmærker og lign. må ikke forekomme. Søm fra montage skal være
dykket og skruer være undersænket. Pladerne skal være uden skader i hjørner og
kanter, og uden oprivninger af kanter efter tilskæring.
11.3.6.
Maskinarbejde
Der skal tages hensyn til det større svind end normalt forårsaget af tørt klima i
Grønland.
11.3.7.
Beslåning
Beslåning udføres omhyggeligt og på fagmæssig måde.
Nedladning af beslag skal være nøjagtig i plan med træet.
Montering af beslag i bygningen, såsom påsætning af greb, knager, skilte m.v. skal ske
efter malerarbejdets udførelse.
11.3.8.
Udvendige vinduer og døre
Monteres iht. leverandørens anvisning og tegningsmaterialet.
Der opsættes tilsætninger og inddækninger udvendigt og indvendigt som angivet på
tegninger.
Karme fastgøres med skruer gennem forborede, undersænkede huller. Huller lukkes
med plastpropper i karmens farve.
Leverandøren skal foretage alle beregninger og anvisninger af fastgørelser for vinduer
og døre.
Karakteristisk vindtryk til beregninger fremgår af SA afsnit 1.
11.3.9.
Stopning og fugning
Omkring alle udvendige døre og vinduer stoppes fast og tæt fra begge sider. Stopning
afsluttes med fugeunderlag i passende dimension. Forud for fugning primes underlaget i
fornødent omfang. Der fuges indvendigt og udvendigt omkring udvendige døre og
vinduer. Fugen skal slutte helt tæt til membran og karme. Forskrifter fra leverandør skal
nøje følges, således at fugen bliver glat, regelmæssig og i rette dimension.
11.3.10.
Indvendige døre og glaspartier
Monteres i henhold til leverandørens anvisninger og tegningsmaterialet.
Karmhuller lukkes med plastpropper i karmens farve.
Bemærk, at der stoppes om alle partier og udføres synlige fuger i henhold til
detaljetegninger.
D11 stiller særlige krav til montage, hvorfor leverandørens anvisninger for
skinnemontage mv nøje skal følges.
11.3.11.
side 9 af 9
Tilsætninger og fodlister
Fodlister, tilsætninger afleveres til maler for grundbehandling.
Fodlister opsættes i alle rum med trægulve og i følgende klinkebelagte rum: 0.01, 0.02,
1.01 og 1.02 Monteres med forsænkede skruer til væg og montagelim. Fodlister er
umalede, hvorfor udførelsen aftales med fagtilsynet inden påbegyndelsen.
11.3.12.
Fast inventar
Alt vist og beskrevet inventar opsættes iht. tegninger, hvor elementerne er beskrevet
samt i henhold til fabrikantens anvisninger.
Skabene samles efter fabrikantens anvisninger.
Skabe og bordplader er færdigbehandlede fra fabrik, hvorfor der skal tages særligt
hensyn hertil. Dele med beskadigede overflader skal udskiftes.
Stålbordplader med vulst monteres i siliconefuge mod væg og bordplade.
Ved skabe udføres tilsætninger. Tilsætningerne lægges i fugemasse.
Stålborde med vaske monteres under snedkerentreprisen. Armaturer for brugsvand
leveres og monteres af andre fag.
11.3.13.
Efterreparationer
Der udføres efterreparationer på snedkerarbejdet efter såvel egne som øvrige
entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang, og om fornødent i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
11.3.14.
Efterpasning
Efterpasninger ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende udstrækning:
Svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning end 3 mm, skal afhjælpes ved
efterkiling af karmen.
Rammestykker med gennemgående sprækker skal udskiftes.
Ved svind i gulv/vægkonstruktion, der giver luft under fodlister større end 3 mm,
opsættes fejelister.
Alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst, skal fastgøres.
11.3.15.
Håndliste og glas i terasse
Monteres iht til tegning. Træhåndliste olieres og påskrues nedefra med rustfrie
stålskruer
11.3.16.
Postkasse
Opsættes på facade ved indgangsdør.
13.
BLIKKENSLAGERARBEJDE
13.1.
ARBEJDETS OMFANG
side 1 af 1
Kap 13, Blikkenslagerarbejde
13.1.1.
Arbejdet omfatter
under blikkenslagerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
13.2.
13.2.1.

Tagkanter, fodblik, kapsler i aluminium

Indskud i RheinZink ved facadebeklædninger
MATERIALER
Aluminium
Udføres i 2 mm aluminium i de på profiloversiger viste størrelser og udformninger.
Profiler pulverlakeres på alle sider i kulør RAL 7011.
13.2.2.
Rheinzink
Til udførelse af indskudskinner iht profiloversigt. Kulør og type er underordet da
profilerne monteres skjulte.
13.2.3.
Samlemuffer
Til længdestød imellem profiler leveres samlemuffer i materiale som pågældende profilLængde 20 cm NB!: samlemuffer er ligeledes pulverlakerede for at imødegå
afsmitninger på cedertræ.
13.3.
13.3.1.
Profiler i aluminium
Profiler afleveres til tømrers montage. Leverance omfatter primære profiler samt
samlemuffer mv
14.
SMEDEARBEJDE
14.1.
ARBEJDETS OMFANG
side 1 af 5
Kap 14, Smedearbejder
14.1.1.
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder omfattende samtlige
leverancer og ydelser for smedearbejder i forbindelse med nybygning.
14.1.2.
14.2.
14.2.1.

Smedebeslag

Stål i terrassekonstruktioner

Indvendig trappe

Skraberist ved hoveddør
NORMER OG SPECIFIKATIONER
Normer
Stålkonstruktionerne skal udføres i overensstemmelse med krav angivet i
DS 409: Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, 1. udgave 1982.
DS 410: Last på konstruktioner, 3. udgave 1982.
DS 412: Stålkonstruktioner, 2. udgave 1983.
14.2.2.
Specifikationer
Stålkonstruktionerne for nærværende projekt skal leveres og udføres i
14.3.
14.3.1.
Materialekontrolklasse:
Normal
Sikkerhedsklasse:
Normal
MATERIALER
Stål, generelt
Som konstruktionsmateriale skal anvendes stål i henhold til DS 412, materialegruppe I,
der opfylder kravene i DS/EN 10025.
Plader, valsede profiler og runde rør (generelt)
t ≤ 40 mm
S235 JR G2
40 < t ≤ 140 mm
side 2 af 5
S235 J0
Plader, valsede profiler og runde rør (hvor specificeret S355)
t ≤ 15 mm
S235 J0
15 < t ≤ 45 mm
S235 J2 G3
45 < t ≤ 90 mm
S235 K2 G3
Stålet skal være fri for overfladefejl. Tæringer som følge af rustangreb må max. udvise
rustgrad B efter ISO 8503-1. Slaggeindeslutninger, revner, lagdeling, buler mm, der er
skadelig for konstruktionens fremstilling, anvendelse og styrke må ikke forefindes.
Stål, der under og efter forarbejdningen viser sig, at være af utilfredsstillende
beskaffenhed til givne formål, må ikke anvendes.
Der henvises til DS/EN 10163-1 og DS/EN 10163-2 vedrørende overfladekvalitet,
fjernelse af eventuelle fejl.
Svejsematerialets flydespænding skal mindst være lig med grundmaterialet.
Valset stangstål, HEB profiler, pladejern og beslagtyper skal være i kvalitetsklasse
S235 JRG2 og RHS-profiler S355 J2H i henhold til DS/EN 10025.
14.3.2.
Bolte
Boltetyper og boltekvaliteter skal ved konstruktionsamlinger være som følger, hvor intet
andet er nævnt.
14.3.3.
Slipbolte
Friktionsbolte
Ankerbolte
Klasse (DS/EN 20898)
8.8
10.9
8.8
Sekskantskruer
ISO 7412 – 8.8
ISO 6914 – 10.9
-
Sekskantmøtrikker
ISO 4775 – 8
ISO 6915 – 10
ISO 4775 – 8
Skiver
ISO 7415
ISO 6916
ISO 7415
Systemleverance af ståltrappe
Systemleverancen omfatter:

Indvendig trappe og håndliste
Trappen udføres som ”lukket” kasse med trin, stødtrin og trinforkanter i
overfladebehandlet fladstål. Trin ilægges trinlyddæmpende underlag for færdig
gulvbelægning. Trappen udføres med skjult montage til vægge/gulv/dæk.
Trappen er en systemleverance, og indebærer leverandørens færdigprojektering, samt
alle materialer, montagedele og arbejder til fuld færdiggørelse. Ansvar for samlet
produkt og indbygning føres til entreprenør.
Håndliste skal være Ø40 mm rundstål med afrundede ender. Opsættes på konsoller i
rustfri stål med skjult montage.
Entreprenør skal fremlægge projektmateriale i form af produktionstegninger, prøver,
mv- til de projekterendes kommentering.
Træbelægninger på indvendig trappe leveres og ilægges af tømrer.
Trapper skal opfylde følgende som minimum efter DS 409, 1. udgave juni 1982 samt
DS 410, 3. udgave juni 1982, nyttelast på bygninger.
14.3.4.
side 3 af 5
Korrosionsbeskyttelse generelt
Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DIF´s anvisning for
"Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner", NP-154-R, 1 udgave, febr. 1982.
14.3.5.
Varmforsinkning
Udvendige stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes ved varmforzinkning i henhold til
korrosionsklasse C3.
14.3.6.
Pulverlakering af stål
Stål på indvendig trappe og håndliste skal udføres med pulverlakering min. 80 my med
forudgående kromatering. Kulør RAL 9010.
14.3.7.
Skraberist
Udvendig skraberist ved hoveddør er som Weland og Sønner A/S, type ”A-rist” med
tykkelse 20 mm og maskestørrelse 11x 33 mm i varmforzinket stål. Mål fremgår at
stueetageplan. Risten lægges direkte på flisebelægning og langs frie sider monteres 20
x 50 mm trekantet aluprofil til udligning af niveauforskel.
14.4.
14.4.1.
Generelt
Entreprenøren har ansvaret for, at de leverede materialer er i overensstemmelse med
de specificerede krav. Endvidere, at svejse- og montagearbejdet udføres i henhold til
de foreliggende planer gældende for arbejdet.
Ved udsendelse af materialer til montagepladsen i Grønland skal der tages de
nødvendige forholdsregler for at sikre, at materialerne ikke beskadiges.
14.4.2.
Boltesamlinger
Boltesamlinger udføres i overensstemmelse med DS 412.
Medmindre andet er angivet på tegningerne er samlinger udført med slipbolte og
ankerbolte..
Alle boltesamlinger udføres med skive under såvel hoved som møtrik.
Huldiameter skal være 1,0 mm større end bolten for bolte under 18 mm, og 1,5 mm
større for bolte på 18 mm og større.
Gevindlængde i hulrandsarealet på en plade med tykkelse t, må ikke overskride t/2,5
for 2-snitsforbindelser og t/5 for 1-snitsforbindelser.
Bolte skal minimum være så lange at de stikker t/2 udover møtrikken.
Medmindre andet er angivet på tegningerne skal bolte forspændtes til følgende
aksialkraft/(moment):
Slipbolte
Friktionsbolte
Ankerbolte
M12
35 kN / (80 Nm)
-
-
M16
70 kN / (210 Nm)
110 kN / (275 Nm)
-
M20
100 kN / /380 Nm)
170 kN / (475 Nm)
20 kN / (75 Nm)
M24
150 kN / (680 Nm)
245 kN / (890 Nm)
20 kN / (75 Nm)
side 4 af 5
De angivne momenter er kun vejledende og angivet svarende til let olierede bolte.
Entreprenøren må selv verificere at den specificerede forspændingskraft opnås.
Den angivne forspændingskraft må ikke overskrides, og ved aflevering må
forspændingskraften ikke være mindre end 30% af den angivne forspændingskraft.
Fritktionssamlinger
Kontaktflader i friktionssamlinger, såvel flader mellem plader indbyrdes, som mellem
plader og underlagsskiver må ikke males og skal rense int. DS 412, afsnit 7.4.6 – 7.4.9
umiddelbart før tilspænding.
Ankerbolte
Gevindende af ankerbolte og møtrikker inkl. kontaktfladen mellem skiver og møtrikker
skal smøres med et smøremiddel, der indeholder MoS2.
Ankerbolte må ikke tilspændes ved temperaturer under -5 °C.
Endelig tilspænding af ankerbolte må tidligst udføres 8 dage efter af fodpladen er
understøbt.
Ankerbolte skal forsynes med kontramøtrik.
14.4.3.
Svejsesamlinger
Alle svejsesømme skal udføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i
henhold til sømklasse B, efter DS 412.
Alle svejsesømme skal udføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i
henhold til sømklasse B, efter DS 412.
Al svejsning udføres ved elektrisk lysbuesvejsning.
Kantsømme udføres flade eller konkave med korrekt a-mål.
Samtlige svejsesømme skal lukkes.
Hvor dimension på udkap/aflastningshuller, der er angivet, ikke er målsat på
tegningerne, fastlægges denne som følger:
t < 10 mm
R = 25 mm
10 ≤ t < 15 mm
R = 30 mm
15 ≤ t < 20 mm
R = 35 mm
20 ≤ t
R = 40 mm
Maksimal tilladt luft ved svejsning af plader vinkelret på plader er 1/5 x a-mål lokalt.
Svejsefuger tildannes i øvrigt med rigtigt gab og hældninger svarende til den anvendte
nedsmeltningsmetode.
Fugerne skal være fri for rustdannelser, maling m.m. Reparationer af svejsefejl skal udføres ved opmejsling eller -fugning af de defekte dele
efterfulgt af eftersvejsning.
Uregelmæssigheder i og på pladeoverfladerne hidrørende fra svejsning (svejsestænk,
slaggerester mv.) skal fjernes.
Svejsearbejdet skal udføres af folk, som har certifikat i henhold til gældende dansk
standard.
14.4.4.
side 5 af 5
Montageforhold
Stålkonstruktioner skal monteres således, at de på tegningerne angivne hovedmål på
stålkonstruktionerne overholdes i henhold til tolerancekravene.
Det må påses, samlingernes anlægsflader er nøjagtig plane, passer nøje sammen og
er uden urenheder såsom snavs, olie, fedt, mv. Enhver skade, som eventuelt er opstået
i anlægsfladerne skal omhyggeligt udbedres.
Bolte, møtrikker og underlagsskiver skal være let olierede samt helt fri for rust og andre
urenheder. Der anvendes underlagsskiver under møtrik og boltehoved. Bolte skal
monteres fra samme side i alle samlinger.
Rumlig stabilitet af bygningskonstruktionerne er først etableret efter montage af
samtlige elementer, herunder afstivningsgitre, understøtning og indstøbning af
søjlefodpunkter.
Svejsning udover det på tegningerne anviste, må under montagen kun foretages med
byggeledelsens godkendelse.
Der må ikke foretages ændringer i materialekvaliteter, materialedimensioner, mål eller udformning i øvrigt uden byggeledelsens skriftlige godkendelse
14.4.5.
Beskyttelse af stålkonstruktioner
Entreprenøren skal indtil arbejdet er afleveret, beskytte stålkonstruktioner mod
deformationer og beskadigelse af overfladebehandlingen.
Udbedring af skader må kun ske efter aftale med byggeledelsen og de beskadiget dele
kan forlanges kasseret.
Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet foretages,
iht. NP-154-R, pkt. 3.3.3.8 Montageskader.
Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet ved
varmforzinket, foretages, iht DS/EN ISO 12944.
14.4.6.
Arbejdstegninger
Leverandørerne skal fremsende arbejdstegninger af stålkonstruktionerne til bygherres
tilsyn, min. 10 arbejdsdage før produktion start.
14.4.7.
Indvendig trappe og håndliste
Udføres iht. tegning A 021. Produktionstegninger udført af leverandør udarbejdes i
dialog med arkitekt.
14.4.8.
Udvendig terrasse
Udføres iht. tegninger. Glas i udvendige rækværker leveres og monteres af snedker.
15.
GULVBELÆGNINGSARBEJDE
15.1.
ARBEJDETS OMFANG
side 1 af 2
Kap 15, Gulvarbejde
15.1.1.
Arbejdet omfatter
under gulvarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
15.2.
15.2.1.

Gulvskinner under døre ved overgange i gulvbelægninger

Vinkelskinner ved konvektorgrave

Gulvafdækninger
MATERIALER
Gulvskinner
Til udførelse under døre hvor der forekommer belægningsskift (klinker/lamelparket) er 5
mm x 50 mm, poleret rustfrit stål til montage med undersænkede rustfri skruer.
Skinnerne leveres af snedker.
15.2.2.
Vinkelskinner
15 x 15 mm vinkelskinne omkring konvektorgrave i fællesrum.
15.2.3.
Gulvafdækningsmaterialer
Gulvafdækningsmaterialer skal være 3,2 mm hård oliehærdet træfiberplade udlagt på
gulvpap.
15.3.
15.3.1.
Generelt
anvisninger.
15.3.2.
Generelt
Gulventreprenøren skal godkende gulvunderlagets tilstand, før arbejdets
påbegyndelse, og skal i den forbindelse foretage nødvendige fugtmålinger i gulvet,
således at han på grundlag af disse kan påtage sig det fulde ansvar for sin egen
entreprises konditionsmæssige udførelse.
side 2 af 2
Kap 15, Gulvarbejde
Enhver belægning skal efter klæbning nedtromles med en gummibelagt tromle med
vægt min. 70 kg.
Gulvbelægningerne skal lægges, før fodlisterne opsættes af snedkeren.
I øvrigt gælder, at fabrikantens lægningsanvisninger nøje skal følges for de enkelte
produkter.
15.3.3.
Stålskinner
Monteres under døre hvor der forekommer belægningsskift samt ved vinkelskinner
omkring konvektorgrave.
Skinnerne skæres ned i trægulvet og fastgøres med undersænkede rustfri stålskruer.
15.3.4.
Rengøring
Belægninger renses for pletter, limrester, støv og lign. straks efter udlægning på en
sådan måde, at der ikke efterlades skjolder.
Affald og overskudsmaterialer fra egne arbejder bortkøres.
15.3.5.
Afdækninger
Alle gulve afdækkes umiddelbart efter lægning og afhærdning af klinkefuge med kraftigt
gulvpap, der tapes fast til underlaget. På gulvpap udlægges 3,2 mm masonitplader. Alle
samlinger tapes.
Afdækning af klinkegulve og trægulve skal koordineres med øvrige arbejder
(murer/tømrer) således at gulve kan afdækkes umiddelbart efter færdiggørelse.
Afdækning skal løbende vedligeholdes frem til slutrengøringen igangsættes af maler
iht. afs. 16.
15.3.6.
Vedligeholdelse
Gulventreprenøren skal ved arbejdets aflevering sørge for, at der i alle rengøringsrum
opsættes rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for gulvbelægningerne.
Vejledningen skal være på grønlandsk og dansk.
16.
MALERARBEJDE
16.1.
ARBEJDETS OMFANG
side 1 af 12
Kap 16, Malerarbejde
16.1.1.
Arbejdet omfatter
under malerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
16.1.2.
malerbehandling af:

Gipspladebeklædte skillevægge og påforingsvægge

Betonvægge

Betonlofter

Indvendigt træværk, tilsætninger og fodlister

Indvendige synlige vand- og varmerør

Udlægning af acrylfuger, væg/væg, væg/loft, væg/fodlister

Reparation af bygningsdele der leveres færdigbehandlede

Slutrengøring
NB! Udvendige malerbehandlinger forekommer ikke
16.2.
MATERIALER
GENERELT
16.2.1.
Materialer, generelt
Materialerne skal være lys-, vand-, kalk- og olieægte og svarende til normer for
malervarer, udarbejdet af De Danske Maleres Forsøgsstation og Brancheforeningen for
Lak- og Farveindustrien.
Entreprisen skal udføres med fabriksfremstillede materialer og i nøje
overensstemmelse med leverandørens angivelser. De i beskrivelsen anførte materialer
af bestemt fabrikat angiver type og kvalitetsniveau.
Vandbaserede materialer skal under transport og ophold på byggepladsen sikres
effektivt mod frost. Frostskadede materialer skal straks fjernes fra byggepladsen
16.2.2.
Mærkning
Alle materialer skal være mærket Svanemærket eller sidestillet samt Astma- og
Allergiforbundets ”Den blå krans” – eller sidestillet. Hvor det valgte produkt ikke er
kompatibelt med MBK-anvisninger (eksempelvis hvor der anføres Acrylplast i disse), er
side 2 af 12
det op til malerentreprenøren at fremlægge alternative behandlingsmetoder afhængig
af de foreslåede produkter.
16.2.3.
Kvalitetsprøver
Forud for hver behandlingstype kan bygherrens tilsyn forlange en prøve afsat. Prøvens
omfang og placering aftales med tilsynet. Når prøven er gennemtør udfører maleren
tapeprøve og afsmitningskontrol under tilsynets overværelse. Når prøven er godkendt
daner den norm for behandlingstypens udførelse.
16.2.4.
Farveprøver
Farver er oplyst i særligt farveskema.
I tilbuddet skal være indeholdt afsætning af farveprøver for hver farve i omfang ca. 1 m²
16.2.5.
Stillads
Nødvendige stilladser for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.2.6.
Arbejdslys
Nødvendigt arbejdslys for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.3.
16.3.1.
Generelt
anvisninger.
16.3.2.
Almene anvisninger og krav
Forlangte prøveudførelser og afsætning af passende kulørprøver foretages og indstilles
til godkendelse.
De foreskrevne materialer, behandling, udfalds- og godkendte prøveudførelser
beskriver tilsammen det ønskede resultat.
Malerentreprenøren skal forebygge stænkpletter af maling m.v. på facader,
belægninger, elementer og udstyr med færdigbehandlet overflade etc. ved fornøden
tildækning, således at forurening og beskadigelse under malerentreprisens
gennemførelse undgås.
Malerentreprenøren skal etablere den for arbejdets upåklagelige udførelse fornødne
kunstige belysning på hvert arbejdssted.
16.3.3.
Behandling, generelt
Før nogen grunding eller anden påstrygning påbegyndes, skal pågældende overflade
være ren og tør. Efter hver behandling skal der gives tilstrækkelig tid til tørring.
Den færdige behandling skal være fast, fri for fede kanter og ensartet uden knopper og
ujævnheder. Træværk må ikke uden forbehold grundes, hvis fugtighedsindholdet
overstiger 15%.
Alt tømrer- og snedkerarbejde, der skal malerbehandles, skal grundes inden
opsætning. Grundingen skal foretages indendørs i opvarmet rum
Malerarbejde må ikke udføres ved temperaturer lavere end +100 C.
16.3.4.
side 3 af 12
Tildækninger
Malerentreprenøren er pligtig til udover, hvad der er fastsat i "Almindelige
bestemmelser for alle fag", at udføre reparationer efter andre håndværkere samt
almindeligt forekommende malerreparationer. Reparationer efter kontrol af
udfaldskravenes overholdelse skal udføres for malers egen regning. Reparationer skal
udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
16.3.5.
Materialeoplag, affald
Det påhviler malerentreprenøren selv at sørge for passende materialeoplag på
byggepladsen. Malevarerester og lign. må ikke tømmes i bygningens afløb, men skal
samles i beholdere og fjernes fra byggepladsen, ligesom malerentreprenøren er
ansvarlig for skader som følge af spild af malervarer og lign.
Materialer som spildes på terræn skal ufortrødent fjernes og bortskaffes.
16.3.6.
Slutrengøring
Malerpletter og stænk fjernes overalt. Maling fjernes fra faller, rigler og lignende
bevægelige beslagdele.
Alle plakater og mærkater fjernes undtaget de mærkater på døre og vinduer som
angiver en sikkerhedsklassifikation eller er en fastmonteret vejledning i anvendelse og
vedligeholdelse.
Rengøring foretages umiddelbart inden byggeriets aflevering, og omfatter rengøring af
alle overflader, herunder rengøring af malede flader, sanitetsudstyr, gulve, skabe,
bordplader, inventar m.v. samt polering af alle glasflader.
Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige
de pågældende bygningsdele eller udstyr.
16.3.7.
Udlægning af acrylfuger
Alle steder hvor to malerbehandlede bygningsoverflader mødes, og hvor snedker ikke
udlægger synlig fuge, skal maler udføre acrylfuge op til 4mm bred.
Fuge udlægges om nødvendigt ad 2 eller flere omgange for opnåelse af fuldstændig
tæthed i samlingen og nøjagtigt, skarpt stød.
16.3.8.
Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet
Maler udfører reparationer hvor det er påkrævet efter transport og montage.
I tilbuddet skal være indeholdt et samlet omfang svarende til en mindre pletreparation
på hver bygningsdel, hvor fx. et dørsæt incl. karm og dørplade regnes som een
bygningsdel.
16.3.9.
Efterreparationer
Udføres såvel efter egne som øvrige entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang og
eventuelt i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke kan ses, men heller ikke savnes.
16.3.10.
Betonvægge
Omfatter alle synlige betonvægge i boligens to etager
side 4 af 12
MBK V 2652
16.3.11.
Betonlofter
Omfatter synlige betonlofter i boligens underetage
MBK V 1136
16.3.12.
Lette gipspladevægge
Lette gipspladebeklædte skillevægge og påforingsvægge:
MBK V 2878.
16.3.13.
Gipspladelofter
Omfatter alle lofter i bygningens stueetage og nedhængte lofter i underetagen
MBK V 1228
16.3.14.
Tilsætninger og andet snedkertræ
Indfatninger og tilsætninger, samt alt øvrigt nyt snedkertræ malerbehandles iht. MBK V
4178.
16.3.15.
Fodlister
Fodlister i asketræ leveres af snedker til malers 1.gangs behandling. Efterbehandles
efter snedkers montage. Lakeres i lød og glans som gulv.
16.3.16.
Synlige rør
Synlige kobberrør malerbehandles iht. MBK V 7002. Omfang af nye rør iht. VVS
tegninger.
Synlige stålrør malerbehandles iht. MBK V 7048. Omfang af nye rør iht. VVS tegninger.
16.3.17.
Udlægning af acrylfuger
Acrylfuger udføres som beskrevet generelt under SA 9.2 Materialer og SA 9.3
Udførelse.
16.3.18.
Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet
Reparationer på færdigmalede bygningsdele udføres som beskrevet generelt under SA
9.2 Materialer og SA 9.3 Udførelse.
16.3.19.
Slutrengøring
Malerpletter og stænk fjernes overalt. Maling fjernes fra faller, rigler og lignende
bevægelige beslagdele.
Alle plakater og mærkater fjernes undtaget de mærkater på døre og vinduer som
angiver en sikkerhedsklassifikation eller er en fastmonteret vejledning i anvendelse og
vedligeholdelse.
Rengøring foretages umiddelbart inden byggeriets aflevering, og omfatter rengøring af
alle overflader, herunder rengøring af malede flader, sanitetsudstyr, gulve, skabe,
bordplader, inventar m.v. samt polering af alle glasflader.
side 5 af 12
Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige
de pågældende bygningsdele eller udstyr.
16.3.20.
side 6 af 12
Betonvægge
MBK-EDB
Nybehandling
April 2003
Vægge
Blad nr. V 2652
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Beton, pladsstøbt, glat form BPS-BO 34
II Æstetiske og middel funktionelle krav
Dækket, lukket, glat og jævn flade
Plastvægmaling på filt/væv
00-1
Forudsætninger
Reference: BPS-publikation 24, 1989 - specifikation BO 34.
Glat til ru pladsstøbt betonflade med udbedringer som ensartet filtset flade, hvor
tapetopsætning (med tilfredsstillende resultat) kræver spartling eller hvor
malebehandling uden porer og med ensartet udseende kræver omfattende spartling.
Toppe og grater er fjernet. Revner, spor, søm-, prop- og clampshuller er udfyldt. Lokal
planhedsafvigelse ±1 mm. Generelt ±3 mm/1 m. Ved samlinger ±5 mm/1 m jævnt
stigende/faldende. Porer op til 20 mm i diameter. For porer mellem 10-20 mm dog max
50 stk. pr. 10 m². Porer er ikke i ansamlinger. Hvidtør overflade. Ingen væsentlig
afsmitning. Sammenhængsstyrke min. 0,8 MPa.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning og Trækprøve
Behandlingsanvisning
- slibning
- 2 gange pletspartling med sandspartelmasse
- 2 gange fuldspartling med sandspartelmasse
- filtsning/slibning
- grunding med plastgrunder/alkydgrunder, vandig
- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv): som mikrolit
- 1 gang plastvævfylder
- 2 gange plastvægmaling, glans:10
Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1
Afsmitning: Afsmitning, kl. 6-10
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx kontor, korridor og opholdsrum, med middel
æstetiske og middel funktionelle krav. Planhed bestemmes af specifikationer til
underlaget.
Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 510). Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg. Fås i udgave med særlig lav emission.
Ved kritisk sidelys, valg af effektvirkning eller særlig kulør, kan ekstra behandling være
nødvendig.
16.3.21.
side 7 af 12
Betonloft
Nybehandling
Marts 2008
MBK
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
III
Lofter
Blad nr. V 1136
Betonelement, Glat formside, BO 28
- Bips A24
Æstetiske og høje funktionelle krav
Acrylplastvægmaling
00-1
00-4 Cementspartelmasse
Forudsætninger
Skærpet krav: Hvidtør overflade
Reference: Bips Publikation A24, 2007. Form/Glat/Vandret støbt (Bundform). Der kan
forekomme enkelte væsentlige mekaniske skrammer samt udbedringer uden
påfaldende overgange til den glatte flade. Planhed generelt, maks. ± 3 mm. Lokalt
maks. -2 mm / + 0,3 mm. Lokale planhedsafvigelser > 0,3 mm kan forekomme med
maks. 2 stk. pr. 10 m². Spring ved indstøbningsdele maks. 5 mm; ved samling af plade
maks. 3 mm; ved konsoller o.l. maks. 4 mm. De nævnte spring forekommer ikke
generelt. Porer over 20 mm er udfyldt. Porer 10-20 mm må forekomme med maks. 10
pr. 10 m². Porer 5-10 mm må forekomme med maks. 50 pr. 10 m². Intet krav til porer
under 5 mm. Overfladen er uden væsentlig afsmitning. Løse sandkorn kan forekomme.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Trækprøve
- slibning
- 2 gange pletspartling med cementspartelmasse
- 2 gange fuldspartling med cementspartelmasse
- filtsning
- grunding med plastgrunder
- 2 gange acrylplastvægmaling, glans: 5
Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-1
Egenskaber
Behandling til lofter i rum med risiko for kortvarig kondensdannelse, fx baderum og
institutionskøkken. Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle.
Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed
afhænger af kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin.
Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig.
Planhed bestemmes af specifikationer til underlaget.
16.3.22.
side 8 af 12
Gipspladevægge
Omfatter alle skille-/og påforingsvægge i alle 4 bygninger
MBK-EDB
Nybehandling
April 2003
Vægge
Blad nr. V 2878
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade, forsænket kant til spartling
III Æstetiske og høje funktionelle krav
Acrylplastvægmaling på filt/væv
00-1
Forudsætninger
Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret
kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket,
men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være
glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med
beskyttelsesprofiler.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning
- spartling af samlinger og ilægning af strimmel samt spartling af profiler og skruehuller,
udføres efter den pågældende gipspladeleverandørs anvisning
- slibning af spartlede flader
- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv):som mikrolit
- 1 gang plastvævfylder
- 3 gange acrylplastvægmaling, glans:10
Behandling af pladevægge i toiletter, rengøringsrum og ved køkkener udføres som for
øvrige pladevægge, men med afsluttende acrylplastmaling i glans 40.
Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og
trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav. Planhed bestemmes af
specifikationer til underlaget.
Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som
afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin.
Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.
16.3.23.
side 9 af 12
Gipspladelofter
Omfatter faste gipslofter i alle rum i bygning 3
MBK-EDB
Nybehandling
Februar 1999
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade, forsænket kant til spartling
II Æstetiske og middel funktionelle krav
Dækket, lukket, udfyldt og struktureret flade
Plastvægmaling på kridering
00-1
Lofter
Blad nr. V 1228
Forudsætninger
Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret
kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket,
men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være
glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med
beskyttelsesprofiler.
- 1 gang spartling af samlinger og ilægning af strimmel
- 2 gange spartling af samlinger og 2 gange pletspartling af skruehuller med
spartelmasse
- slibning af spartlede flader
- 1 gang plastkridering i svær konsistens
- rulning til ensartet struktur
- 2 gange plastvægmaling, glans:5
Egenskaber
Behandling til lofter og overvægge i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor.
Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 510). Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg.
Fås i udgave med særlig lav emission.
16.3.24.
side 10 af 12
Snedkertræ
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Nybehandling
April 2004
III
Træværk, indvendig
Blad nr. V 4178
Træ, fyr, massiv, høvlet, kl. J2
Æstetiske og høje funktionelle krav
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Trækvalitet: Klasse J2, DS/EN 942
Flader skal være rene, uden ujævnhed fra overfladeopfugtning og uden misfarvning fra
biologisk angreb, samt glatte (uden skader fra maskinbearbejdning og skæmmende
kutterslag). Samlinger og stød skal være tætte og i plan uden skæmmende slibespor.
Knaster over 2 mm, knasthuller og harpikslommer må ikke forekomme. Propning er
tilladt. Revner må ikke forekomme.
Skærpet krav: Fugtighed 6-10 vægt%.
Vejl. prøvemetode: Træfugtighed
- grunding med plastalkydgrundmaling
- 1 gang pletspartling med acrylplastspartelmasse
- 2 gange fuldspartling med acrylplastspartelmasse
- 1 gang plastmellemmaling
- 3 gange plastemalje, glans:40
Isolering/shellakering, kitning, mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
NB: Grunding på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt:
- Fodlister Grundes på alle flader og kanter inden opsætning
Afsmitning: Afsmitning, kl. 10
Egenskaber
Behandling til tørre rum med æstetiske og høje funktionelle krav.
Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed.
Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe
smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af
vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk
side 11 af 12
Varmtvalsede stålrør
Nybehandling
Juni 2005
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Metal
Blad nr. V 7048
Stål, varmvalset · rør/profiler
C1 Meget lav korrosiv påvirkning, indvendig
Dækket og lukket flade
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Varmvalset stål (sort stål), med glødeskal og/eller rust.
Overfladen må max. udvise rustgrad B, DS/ISO 8501-1. Der må ikke forekomme
delamineringer, mærker fra værktøj eller synligt pakmateriale.
- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af
grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand
- rensning for løs glødeskal til St 3, DS/ISO 8501-1
- rustangreb slibes til rent metal
- 3 gange plastgrundmaling, rusthindrende
Mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
Tør lagtykkelse: Min. 100µm
Vedhæftning: Krydssnit-tapeprøve, kl. 3A
Egenskaber
Behandling til rør og profiler - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx
boliger, kontorer og institutioner. Hvis det korrosive miljø ved udførelsen er højere, bør
der vælges anden anvisning.
Plastemalje har sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. Er
ikke gulnende. Har ringe smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed. Er
slidstærk. Enkel genbehandling.
16.3.25.
side 12 af 12
Rør i kobber / rødgods
Nybehandling
Juni 2005
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Metal
Blad nr. V 7002
Kobber/rødgods · rør
C1 Meget lav korrosiv påvirkning, indvendig
Dækket, lukket og glat flade
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Overfladen skal være glat, fri for revner, grater, skæmmende skrammer, mærker fra
værktøj og synligt pakmateriale.
- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af
grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand
- overfladen slibes til vedhæftning (ensartet ruhed)
- 2 gange acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende
Mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
Tør lagtykkelse: Min. 80µm
Vedhæftning: Krydssnit-tapeprøve, kl. 3A
Egenskaber
Behandling til rør - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx boliger, kontorer
og institutioner. Hvis det korrosive miljø ved udførelsen er højere, bør der vælges anden
anvisning.
Acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende for at hindre grønligt gennemslag.
Plastemalje har sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. Er
ikke gulnende. Har ringe smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed. Er
slidstærk. Enkel genbehandling.
side 1 af 5
Kap 18, Indvendige spildevandsledninger
18.
INDVENDIGE SPILDEVANDSLEDNINGER
18.1.
ARBEJDETS OMFANG
18.1.1.
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder omfattende samtlige
leverancer og ydelser for indvendig spildevandsinstallationer i forbindelse med
opførelse af formanden for inatsisartuts repræsentationsbolig.
18.1.2.
Arbejdet omfatter i hovetræk følgende:
Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det
fuldt driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder.
18.1.3.
Arbejdsgrundlag
Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder:
18.1.4.

Nærværende SA med til tilhørende tegninger.

DIF's "Norm for afløbsinstallationer" DS 432, 2.udgave 1994 med tilhørende
kommentarer.

DIF's "Norm for afløbsledninger af stift PVC i bygninger", 1.udgave 1969.

SBI-anvisning 185, 2. udgave, afløbsinstallationer.
Hulafsætninger og huller
Det henhører under et andet fagområde at afsætte og udføre de på betontegningerne
vist huller og udsparinger samt tilstøbning efter endt rørmontage.
Ved rørgennemføringer i betonkonstruktioner for vægge for hvilke der ikke er afsat
huller og udsparinger henhører det under nærværende fagområde at bore huller for
gennemføringer af rør.
Det henhører ligeledes under nærværende fagafsnit at bore i betonkonstruktioner for
fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVSkomponenter.
Rørlæggeren må selv bore huller for rør i alle lette vægge, samt sørge for
efterreparationer ved disse rørgennemføringer.
18.2.
18.2.1.
side 2 af 5
MATERIALER
Følgende forkortelser er anvendt
VVS = Rørforeningens kataloger.
18.2.2.
Afløbsrør og faconstykker af PE til indvendig spildevandsledninger
Frit ophængt i kælder og på etagerne skal være som fabrikat Geberit VVS nr. 184011 1841 , samlet med El-muffe svejsning. I etagegennemføringer hvor den udvendig
diameter på faldstammen er større end 89 mm skal der anvendes brandbøsninger
eller brandtape
18.2.3.
Rensestykker
Skal være som
18.2.4.
VVS nr. 15 0747
Bæringer
Afløbsledninger i krybekælder ophænges under dæk, med rør ophængningssystem
som fabrikat Flamco type BSA VVS nr. 01 8542.xxx med m 8 mm gevindstænge.
Maksimal bæringsafstand er 10 x diameter på afløbsledningen.
Fritliggende plastledninger på gulve og i installationsskakt understøttes af rørbærere af
plast som
18.2.5.
Kondensafløb fra ventilationsanlæg
Udføres som angivet i tegningsmaterialet med PE ø40 plastrør, der tilsluttes lugtlås.
VVS nr. 17 6931.
18.2.6.
Afløb fra vaskemaskine og tærretumbler
Tilsluttes vandlås under køkkenvask
18.2.7.
Gulvafløb
skal være fabrikat BLÜCHER med lodret afgang og sideindløb til gulve med
smøremembran
VVS nr. 15 3585.313
Gulvafløb forsynes med indbygningsvandlås type multi
VVS nr. 15 3415.566
I bryggers skal det være fabrikat BLÜCHER med lodret afgang (40 mm)
VVS nr. 15 3333.110
Til brusenicher skal være Unidrain type Highline mod tre vægge med en længde på
1000 mm.
VVS nr. 15 5000.110.
Med trævlesi
VVS nr. 15 5028.610
Lodret udløbshus Ø75
VVS nr. 15 5014.613
Ramme
VVS nr. 15 5040.112
Panel
VVS nr. 15 5041.100
18.2.8.
side 3 af 5
Afløb til håndvaske
Geberit designvandlås
VVS nr. 75 0400.532
Samlet med Karfakobling
I badeværelse 0.04 skal det være lige rør gennem gasbetonvæg VVS nr. 75 0354.032
18.2.9.
I pladevægge skal det være
VVS nr. 75 0352.932
I betonvægge skal det være
VVS nr. 75 0352.632
Afløb fra køkkenvaske
skal være af fabrikat Geberit VVS nr. 18 8947.050 rumsparemodel, forsynet med
tilslutningsmulighed for opvaskemaskine. Der leveres under andre fagarbejder sammen
med køkkenvasken afløbsdel for sammenkobling af dobbelt vaske.
I vaskerum skal vandlås forsynes med dobbelt slangeforskruning VVS nr. 18 8963.030
18.2.10.
Lugtlås
Ved kondensafløb fra ventilationsanlæg skal være som fabrikat Wavin,
18.2.11.
type Hepvo
VVS nr. 186650.040
med lige overgang
VVS nr. 186652.040
Drypkop
Skal være Geberit
18.2.12.
VVS nr. 693471.000
Kondensafløb fra ventilationsanlæg
Udføres som angivet i tegningsmaterialet med flexrør der tilsluttes lugtlås.
I bygning 1 samles med ø40 mm PE-rør som føres til gulvafløb.
18.2.13.
Taghætte for faldstammeudluftning over tag (bygning 1)
udføres af zinkplade, der foroven føres 50 mm ned i faldstammen og forneden forsynes
med krave til inddækning i tagniveau og med den aktuelle taghældning. Inddækningen
skal være lakeret sort.
18.3.
18.3.1.
Ledningsarbejde generelt
Defekter kan medføre senere utætheder.
Underlaget må ikke indeholde sten, der skal beskadige rør.
18.3.2.
Liggende dele
af afløbsledningerne placeres som angivet på tegningerne og med det forlangte fald.
Hvor der ikke er angivet noget fald påses det, at faldet er min. 20 ‰.
side 4 af 5
Afløbsledninger indstøbt i afretningslag og lagt under trægulve skal, hvor intet andet er
nævnt lægges med min. 15 ‰ fald.
18.3.3.
Placering
Ledningsføringer til sanitetsgenstande m.v. placeres som angivet på tegningerne og
med vandrette muffer og skåle.
Ledningsføringer til sanitetsgenstande, gulvafløb m.v. placeres som angivet på
tegningerne og med vandrette muffer og skåle.
Højder på gulvafløb må afsættes i h.t. arkitekt- og ingeniørtegninger, således at det
foreskrevne fald mod gulvafløb opnås.
18.3.4.
Afkortning og samling af afløbsrør
skal udføres i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisning og de tilhørende VAgodkendelser. Det skal bemærkes, at formstykker ikke må afkortes.
18.3.5.
Installationsfremføring
Rensestykker placeres, hvor det under arbejdets udførelse skulle vise sig
hensigtsmæssigt for let og effektiv rensning af afløbsledningerne.
18.3.6.
Bæringer
Hovedafløbsledning og sidegrene ophænges med max. 1,5 m mellem bæringerne. I
øvrigt i henhold til rørfabrikantens anvisninger.
Der skal ved alle retningsændringer anbringes bæring, dette gælder ved både
vandrette og lodrette retningsændringer.
18.3.7.
Udluftning af afløbssystem
Udluftning af afløbssystemet udføres med åben udluftning over tag som vist på
tegningerne.
Overtræksrør for faldrør over tag udføres af zink- eller aluplade, der foroven fores 50
mm ned i røret og forneden forsynes med krave til inddækning samt påbrænding af
overpap. Kraven skal have samme hældning som taget for påbrænding af overpap.
18.3.8.
Gulvafløb m.m.
Gulvafløb og vandlås på afløb fra vaskemaskinerne afsættes i samarbejde med
tømreren og mureren, således at højden svarer til overkant færdigt gulv, når der er
taget højde for fald m.v.
18.3.9.
Overgang til andre rør
Overgang til andre rør udføres omhyggeligt og med reduktioner og overgangs-stykker
specielt beregnet for den enkelte tilslutningsgenstand. Ved overgang/tilslutning til
installationsgenstande må der om nødvendigt fremstilles specielle overgangsstykker.
18.3.10.
Tæthedsprøve
Byggeledelsen/tilsynet kan forlange materialer og ledninger prøvet for ydre og indre
tryk, samt for vandtæthed som foreskrevet i normerne.
side 5 af 5
Når en ledningsstrækning er færdigmonteret, fyldes rørene op med vand til overkant af
dæk, idet samleledningen afproppes.
Eventuelle utætheder udbedres, og der foretages fornyet tæthedsprøve. Nævnte cyklus
fortsættes, til der er opnået fuldstændig tæthed. Det er en forudsætning for prøvens
godkendelse, at afløbssystemet er fuldt færdigmonteret med alle opstropninger.
Tæthedsprøvninger skal overværes af tilsynet.
18.3.11.
Renholdelse
Åbne ender af systemet skal holdes midlertidigt lukket under arbejdets gang, og ved
arbejdets aflevering skal hele systemet udskylles og renses for fremmedlegemer af
enhver art.
Under arbejdets gang fjernes alle riste fra gulvafløb, og disse holdes midlertidigt
lukkede. Ristene skal ved afleveringen være fuldstændig rene.
Til afpropning skal anvendes plastpropper eller lignende. Isoleringsmateriale må under
ingen omstændigheder anvendes.
18.3.12.
Aflevering
Der skal til afleveringen af anlægget leveres revideret tegninger ”som udført”
De fuldt færdig og idriftsværende anlæg skal demonstreres for bygherren eller dennes
repræsentant.
Der ud over skal der levers 3 sæt drift- og vedligeholdelse manualer..
side 1 af 9
Kap 19, Koldt- og varmtvandsinstallationer samt sanitet
19.
KOLDT- OG VARMTVANDSINSTALLATION SAMT SANITET
19.1.
ARBEJDETS OMFANG
19.1.1.
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder, omfattende samtlige
leverancer og ydelser for sanitetsgenstande med tilhørende brugsvands installationer i
forbindelse med opførelse af formanden for inatsisartuts repræsentationsbolig.
19.1.2.
Arbejdet omfatter i hovetræk følgende:
19.1.3.
Arbejdsgrundlag
19.1.4.

Nærværende SA med til tilhørende tegninger.

Dansk Ingeniørforenings "Norm for vandinstallationer". DS 439 seneste
udgave.

SBI-anvisning 165, vandinstallationer.
Hulafsætninger
vist huller og udsparinger samt tilstøbning efter endt rørmontage.
Ved rørgennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og
udsparinger henhører det under nærværende fagområde at bore huller for
gennemføringer af rør.
Det henhører ligeledes under nærværende fagafsnit at bore i betonkonstruktioner for
Rørlæggeren må endvidere selv bore huller for rør i lette vægge, samt sørge for
efterreparationer ved disse rørgennemføringer.
19.2.
MATERIALER
19.2.1.
VVS = Rørforeningens kataloger.
19.2.2.
Kobberrør
Anvendes til hovedrør, fordelerrør, stigstrenge og afgreninger til fordelerarrangementer.
Skal være hårde sømløse kobberrør
VVS nr. 04 0102.
Kobberrør kan samles ved lodning eller med pres fittings i kobber.
19.2.3.
side 2 af 9
Loddefittings
Skal være trukne fittings som fabrikat Bänninger.
19.2.4.
Vandledning i krybekælder
Udføres i samme dimension og samme materialer som vandstik, se i SA-afsnit 06B.
19.2.5.
19.2.6.
Loddemetal
skal være sølvholdigt
VVS nr. 04 3212.000
med tilhørende flusmiddel
VVS nr. 04 3219.000
Pex rør i rør system
Rør i vægge og gulve udføres med fabrikat Wavin (rør i rør) Tomrør, Pex-medierør og
vinkelkoblinger. Til koblingsdåser skal anvendes pladevægstilbehør
PEX-rør 15 mm indlagt i tomrør skal være som
VVS nr. 08 7367.715
Til bruser i det store badeværelse anvendes PEX-rør 18 mm indlagt i tomrør
VVS nr. 08 7367.718
19.2.7.
Dobbelt koblingsdåse skal være som
VVS nr. 08 7281.785
Enkelt koblingsdåse skal være som
VVS nr. 08 7281.77x
Der skal anvendes tætningsmembran
VVS nr. 08 7289.790
I gulve anvendes bukkefix for tomrør
VVS nr. 08 7251.520
Fordelerarrangement
Se SA-afsnit 20.
19.2.8.
Pakgarn
for gevindsamlinger skal være prima heglet hør.
19.2.9.
Paksalve
for gevindsamlinger skal være fabr. UNIPAK.
19.2.10.
Særlige fittings
af rødgods eller messing, der anvendes ved overgang fra kobberrør til ventiler m.v.,
skal være som fabrikat Bänninger.
19.2.11.
Bøsninger og rosetter
Ved etageadskillelse anvendes præisolerede bøsningssæt som Karfa PAK-bøsning
med dækskål for betongulv og i længde tilpasset etageadskillelsens samlede tykkelse.
19.2.12.
Rørbærere
Der anvendes fællesbæring med øvrige installationer fabrikat FLAMCO
rørophængningssystem type BSA til ophængning i hovedføringsveje under dæk i
side 3 af 9
Montage skinnerne til fastgørelses af rørbærerne fastgøres under betondæk med
gevindstænger gennem dækket op i betonen.
I skabe anvendes rørbærere af rødgods
VVS nr. 04 2835.
For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes
rørbærere
VVS nr. 01 6534
med forlængerstykker
VVS nr. 01 6535
og plastindlæg af PE
VVS nr. 01 6578.
Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”.
19.2.13.
Ventiler og haner m.m.
Der anvendes overalt ventiler for tryktrin 10.
Hvor intet andet er opgivet er armaturet i dimension som ledningen.
19.2.14.
Ballofix kuglehaner.
Som overgang til alle blandingsbatterier ved vaske benyttes der PIPEFIX omløbere
samt Ballofix kuglehaner med håndtag.
Før varmtvandstilslutning til køkkenvask i rum 1.10 og vaskerum 0.10 skal være med
tilslutning
VVS nr. 744416.004
Koldtvandstilslutning i køkken rum 1.10 og vaskerum 0.10 skal være med mulighed for
tilslutning af slangevinde
VVS nr. 74 4426.023
Før og med tilslutning for opvaske- og vaskemaskine
VVS nr. 74 3840.304
Afgange til vaske og opvaskemaskiner forsynes med vandsikring fabrikat waterblock
VVS nr. 73 9111.004
Vandstilslutning i til øvrige vaske skal være
Øvrige skal være
VVS nr. 743825.304
VVS nr. 74 3572.304
Mellem koblingsdåser i væg og bagplade i køkkenskabe monteres mel-lemlægsplade
der sikre at kuglehaner med roset har et fast underlag at blive spændt op mod.
For montering af kuglehaner med roset på koblingsdåser i toiletrum, skal der udføres
en prøveopsætning i et toiletrum. Udførelsen skal godkendes af tilsynet inden
opsætning kan foretages i bygningens øvrige rum.
19.2.15.
Slangevinde
Skal være NOHA Husbrandpost (25 meter slange)
19.2.16.
VVS nr. 39 9209.204.
Kontraventiler
Skal være
i dimension svarende til rør ventilen indbygges i.
VVS nr. 43 0331
19.2.17.
side 4 af 9
Afspærringsventiler
Skal være
i dimension svarende til rør ventilen indbygges i.
19.2.18.
VVS nr. 418012
Sikkerhedsventil
Skal være fjederbelastet og afblæsning ved 6 bar
19.2.19.
VVS nr. 432219.8 10
Vandmåler
Hovedvandmåler er fabrikat Kamstrup med mulighed for fjernaflæsning. Målerne har en
byggelængde på 190 mm og rekvireres hos Nukissiorfiit, display for målerne placeres
efter tilsynets anvisning.
19.2.20.
Magnetventil
Skal være fabrikat Danfoss, type EV220B
VVS nr. 470362.010
Spolen skal være type BE, clip-on, 230 V
VVS nr. 470401.120
Til magnetventilen skal leveres Float Switch 7030, fabrikat MJK
VVS nr. 470401.120
Til magnetventilen leveres en timer der sikrer magnetventilen kan blive motioneret.
19.2.21.
Varmtvandsbeholder
Skal være fabrikat Scanboiler, smartline ACV 130 liter.
19.2.22.
Cirkulationspumper
Skal være, type Alpha 25-40 N 180.
19.2.23.
Termostatisk cirkulationsventil
Skal være fabrikat TA, type TA-THERM
VVS nr. 406881.004
Indstilles til 45º C
19.2.24.
Armaturer
Blandingsbatterier, aftapningshaner og lignende skal være i forkromet udførelse og
have forkromningen i et tæt og ensartet lag uden blærer og afskalninger.
19.2.25.
Sanitet
Håndvaske, blandingsbatterier etc. er angivet i sanitetsfortegnelsen. Alle
sanitetsgenstande skal være uden ridser, revner og blærer eller misfarvninger, og de
skal ved afleveringen være rensede for både snavs og påklistret papir.
Fortegnelse over sanitet
Stort badeværelse 0.04
Bundventil
2. stk.
VVS nr. 74 7073.010
Blandingsbatteri, Hans Grohe
2 stk.
VVS nr. 70 2112.004
side 5 af 9
Brusearmatur Hansgrohe Raindance AIR
VVS nr. 73 6367.304
Håndbruser, Hansgrohe
VVS nr. 73 8469.104
Bruseslange, Hansgrohe
VVS nr. 73 8110.004
Bruseholder, Hansgrohe
VVS nr. 73 8862.004
Med Hans Grohe Axor Stack
VVS nr. 72 2525.004
Og Indbygningsdel
VVS nr. 72 7598.036
Forhængsstang 1000 mm
VVS nr. 72 7210.000
Vægflanger
2. stk.
VVS nr. 72 7221.000
Springringe
VVS nr. 77 7425.000
Badeforhæng
VVS nr. 77 7441.120
Kloset Ifö Sign Art hængetoiletskål 6775
VVS nr. 61 3002.000
Toiletsæde m. soft closing
VVS nr. 61 4546.300
Indbygningscisterne lav model, fabrikat Ifö
VVS nr. 61 6943.000
Modul til gulvmontage, fabrikat Ifö
VVS nr. 61 6924.100
Med forstærkningsprofil
VVS nr. 61 6932.413
cisterneholder
VVS nr. 61 6932.416
Betjeningsplade, fabrikat Ifö
VVS nr. 61 6907.200
Toiletpapirsholder, Alterna
VVS nr. 79 6000.109
Reserve toiletpapirsholder, Damixa
VVS nr. 77 6551.100
Madamestativ
Håndklædekroge
vare nr. 46692010
4 stk.
VVS nr. 79 6000.211
Spejl i mål som på arkitekttegning
Spejlholdere
VVS nr. 77 1792.000
Lille badeværelse 0.11
Bundventil
VVS nr. 74 7073.010
VVS nr. 70 2112.004
Brusesæt, Hansgrohe Croma 100
VVS nr. 72 2382.864
Hjørneforhængsstænger
VVS nr. 72 7242.000
Badeforhæng
VVS nr. 77 7441.090
Kloset i toiletter: Ifö Sign Art hængetoiletskål 6775
VVS nr. 61 3002.000
VVS nr. 61 4546.300
Indbygningscisterne lav model, fabrikat Ifö
VVS nr. 61 6901.000
Modul til gulvmontage, fabrikat Ifö
VVS nr. 61 6924.100
Med forstærkningsprofil
VVS nr. 61 6932.413
cisterneholder
VVS nr. 61 6932.416
VVS nr. 61 6907.200
VVS nr. 79 6000.109
VVS nr. 77 6551.100
Madamestativ
Håndklædekroge
vare nr. 46692010
2 stk.
VVS nr. 79 6000.211
Spejlholdere
VVS nr. 77 1792.000
side 6 af 9
Der leveres nødvendige overgange til tilslutningsstykker
Toilet 1.04
Håndvask, fabrikat Duravit
VVS nr. 62 6614.000
med bundventil
VVS nr. 74 7073.010
VVS nr. 70 2112.004
Kloset i toiletter: Ifö Sign Art hængetoiletskål 6775
VVS nr. 61 3002.000
VVS nr. 61 4546.300
Indbygningscisterne høj model, fabrikat Ifö
VVS nr. 61 6901.100
VVS nr. 61 6907.204
VVS nr. 79 6000.109
VVS nr. 77 6551.100
Madamestativ
Håndklædekroge
vare nr. 46692010
2 stk.
VVS nr. 79 6000.211
Spejlholdere
VVS nr. 77 1792.000
Der leveres nødvendige overgange til tilslutningsstykker
Handicaptoilet 1.05
Håndvask, fabrikat Duravit
VVS nr. 62 6614.000
med bundventil
VVS nr. 74 7073.010
VVS nr. 70 2112.004
Handicapkloset, Ifö VITALIS
VVS nr. 61 2998.000
Toiletstøtte med ben, fabrikat Pressalit
VVS nr. 61 5722.410
Toiletsæde, Pressalit
VVS nr. 61 5038.000
Toiletstøtter, Pressalit
VVS nr. 61 5819.000
m. toiletpapirsholder
VVS nr. 61 5801.850
Indbygningscisterne høj model, fabrikat Ifö
VVS nr. 61 6901.100
VVS nr. 61 6907.204
VVS nr. 77 6551.100
Madamestativ
Håndklædekroge
vare nr. 46692010
2 stk.
VVS nr. 79 6000.211
Spejlholdere
VVS nr. 77 1792.000
Vaskerum 0.10
Blandingsbatteri, Hansgrohe med udtræksbruser
VVS nr. 70 5856.004
Bryggers 1.09
Blandingsbatteri, Hansgrohe med udtræksbruser
VVS nr. 70 5856.004
Køkken 1.10
Blandingsbatteri skal være GROHE Red Duo Armatur med Kombi-vandvarmer krom i 8
l.
side 7 af 9
Til vandvarmeren skal leveres kulfilter til 3000 l samt et ekstra kulfilter.
19.3.
19.3.1.
Ledningsarbejde generelt
Defekter kan medføre senere utætheder.
Underlaget må ikke indeholde sten, der skal beskadige rør.
19.3.2.
Arbejdets kvalitet
Alt rør- og sanitetsmontage skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt.
Rørplacering:
Hvor flere rør følger hinanden, skal de lægges parallelt og i nøje overensstemmelse
med tegningerne.
Før trækning af rør påbegyndes, kræves at entreprenøren gennem skitser (evt.
optegning på de relevante vægge/lofter) redegør for, hvorledes han havde tænkt sig at
føre rørene, og at byggeledelsens accept herfor indhentes.
Der skal herved tages hensyn til placering af øvrige rør og installationsgenstande.
Der skal desuden tages hensyn til, at rør sikres mulighed for ekspansion ved
længdeudvidelse der sker ved opvarmning.
19.3.3.
Rosetter
Rosetflangerne fastklæbes på de pågældende anlægsflader.
19.3.4.
Bæringer
Alle kobberrør ophænges med max. afstand 1,5 m.
19.3.5.
Samling af kobberrør med loddefittings
Afskæring af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning.
Efter afskæring skal alle grater såvel udv. som indv. fjernes.
For at opnå den bedst mulige kvalitet af lodningen, skal der foretages kalibrering. Den
nødv. tolerance er 0,1 - 0,2 mm mellem rørende og fittingsmuffe.
Der benyttes kalibreringsværktøj VVS nr. 043110. Ligeledes skal rørenden være
absolut cirkulær. Forinden lodning skal rørende og muffe rengøres med ståluld.
Der må ikke anvendes smergellærred.
Alle retningsændringer på synlige rør udføres med loddefittings/bøjninger og vinkler.
19.3.6.
Særlige fittings
Ved overgang fra rør til ventiler anvendes overgangsnipler fabrikat BÄNNINGER.
19.3.7.
side 8 af 9
Rør i vægge
For at undgå at rørene slår mod indvendige side af væggene når der tappes, omvikles
rørene med rockwoolmåtte i ca. 20cm længde pr. 100 cm.
Den udvendige diameter efter omviklingen med måtten skal være så stor, at rør med
måtten fastklemmes imellem gipspladerne. Måtten fastgøres til rørene ved omvikling
med ståltråd.
I gipsvægge må kun udføres samlinger mellem rør og armatur, dvs. der må ikke
udføres længdesamlinger, afgreninger m.v.
19.3.8.
Alle ventiler, aftapningshaner m.v.
Skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug heraf og med plads for fuld
betjeningsmanøvre.
19.3.9.
Gennemskyldning
Rørsystemet udskylles for rust, snavs og andre fremmedlegemer med min. 60°C varmt
vand.
19.3.10.
Underlag
For vægmontering af sanitetsgenstande m.v. leveres og montres af anden entreprenør.
19.3.11.
Sanitetsvarer, generelt
Sanitetsvarerne skal opsættes på forsvarlig og håndværksmæssig korrekt måde, idet
der drages omsorg for, at disse overalt sikres solid ophængning og understøtning.
19.3.12.
Placering og opsætning
Klosetter, vaske og toiletpapirholdere m.v. monteres i.h.t. arkitekttegninger og tilsynets
anvisninger.
19.3.13.
Armaturer
Må ikke bære mærker af det anvendte værktøj.
19.3.14.
Montering af rørkrave
Foretages for alle rørgennemføringer i Lofter/tag for tæthed af dampspærre i øvrigt.
Hvis der ikke opnås tæthed som krævet med 1,5 l/s pr. m² skal entreprenøren ved
utæthed selv foretage de nødvendige tiltag for at dette kan opnås.
19.3.15.
Prøvning
Når installationen er færdigmonteret og vandpåfyldt skal ledningen udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så lang tid, at vandtemperaturen under prøvningen
kan regnes konstant.
Prøvetryk skal være 10 bar.
Trykket skal uden pumpning forblive konstant i 15 min., men under alle
omstændigheder i så lang tid, at alle samlinger kan inspiceres. Hvis trykket ikke holder,
side 9 af 9
eller der på anden måde konstateres utætheder, skal de utætte samlinger repareres, og
trykprøven gentages.
Trykprøvningen må om fornødent foretages etapevis.
19.3.16.
Indregulering
Det færdigisolerede varmtvandsanlæg indreguleres som angivet i tegningsmaterialet
således, at temperaturen ved det yderste tapsted ikke er mere end 5o C under
temperaturen i varmtvandsbeholderen, når der ikke tappes på anlægget.
Inden afleveringen kontrollerer entreprenøren, at denne temperatur er til stede ved
yderste tappested.
19.3.17.
Aflevering
Der skal til afleveringen af anlægget leveres revideret tegninger ”som udført”
De fuldt færdig og idriftsværende anlæg skal demonstreres for bygherren eller dennes
repræsentant.
Der ud over skal der levers 3 sæt drift- og vedligeholdelse manualer.
Repræsentationshus til formanden for Inatsisartut
20.
VARMEINSTALLATIONER
20.1.
ARBEJDETS OMFANG
side 1 af 10
Kap 20, Varmeinstallationer
20.1.01
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder, for udførelse af
varmeanlæg i forbindelse med opførelse af Repræsentationshus til Formanden for
Inatsisartut.
20.1.02
20.1.03
Arbejdsgrundlag
20.1.04

Nærværende SA med tilhørende tegninger.

DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave,
marts 1986.

DS 469 ”Varmeanlæg med vand som varmebærende medium” af 1991 med
tilhørende tillæg 1 af 2002 og tillæg 2 af 2007.

Dansk Ingeniørforenings ”Almindelige betingelser for udførelse af
varmeanlæg”, 2. udgave, marts 1976 med undtagelse af afsnit 1, ”Generelle
bestemmelser”.

Grønlands Arbejdstilsyns forskrifter ”ufyrede varmtvandsanlæg”, forskrift nr.
58, 2. udgave 1975.

Dansk Ingeniørforenings norm for ”Norm for trykbærende anlæg”, DS 458,
NP-184.

Nuna-Tek´s anvisning i indregulering af varmeanlæg 1988.
Huller
viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt rørmontage.
Ved rørgennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og
udsparinger henhører det under nærværende fagområde at opmærke og bore huller for
gennemføring af rør.
I udsparinger i betonkonstruktioner skal der påregnes overklipning og bøjning af
gennemgående jern i det omfang, de gennemgående rør m.v. nødvendiggør dette. Af
hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut
nødvendige plads for anbringelse af de nævnte rør m.v.
Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for
side 2 af 10
Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore nye huller i betonkonstruktioner
(dæk og vægge) for gennemføringen af varmerør i eksisterende bygninger (B-903 samt
B-1201)
20.1.05
Varmeanlæggets opbygning
Bygningerne opvarmes med varme fra en oliefyret kedel i bryggers.
Konvektorerne er dimensioneret for tf 80 ºC - tr 60 ºC.
Gulvvarmeanlægget er dimensioneret for tf 44 ºC - tr 39 ºC.
Varmtvandsbeholder er dimensioneret for tf 75 ºC - tr 55 ºC.
Varmeforsyningen i bygningen fordeles ud til fordelerrør for konvektorer, shunte for
gulvvarme samt vekslere for ventilationsvarmeflader, via rør ophængt under dæk i
underetage og i skakt bag toiletter og bad.
Varmeforsyningen fra shunte og fordelerrør fordeles ud til gulvvarme og konvektorer via
pex rør i afretningslag på etagerne.
Gulvvarmeanlægget og konvektorer reguleres efter rumtemperaturen via
rumtermostater ophængt i hver rum.
Kedel forsynes med vejrkompensering.
Fremløbstemperatur 50 ºC ved 20 ºC ude
Fremløbstemperatur 80 ºC ved -20 ºC ude
Gulvvarme forsynes med vejrkompensering.
Fremløbstemperatur 28 ºC ved 20 ºC ude
Fremløbstemperatur 44 ºC ved -20 ºC ude
Beregningsforudsætning af varmeforbruget er baseret på følgende temperaturer:
Udetemperatur
- 20 °C (dimensionerende udetemperatur)
Opholdsrum
+20 °C
Beregnet varmebehov for bygningerne:
Varmebehovet til opvarmning af bygningen er beregnet til: 10,5 kW
Varmebehovet til opvarmning af varmt brugsvand er beregnet til: 6 kW
Varmebehovet til opvarmning af ventilationsluft brugsvand er beregnet til: 2 kW
I alt 14,5 kW
20.2
MATERIALER
20.2.01
VVS nr. = Rørforeningens kataloger.
20.2.02
Rør
Hovedforsynings-, stigrør og koblingsledninger frem til fordelerarrangement skal være
middelsvære, sømløse sorte gevindrør som VVS nr. 02 1001. Rør mindre en DN 50
samles med gevindsamlinger. Stålrør større end eller lig DN 50 samles med
svejsninger.
20.2.03
side 3 af 10
Pex rør i rør system
Som koblingsledninger mellem fordelingsrør og konvektorer skal være som fabrikat
Wavin (rør i rør) Tomrør, Pex-medierør
VVS nr. 08 7367.715
Ved retningsændringer på 90o anvendes bukkefix for tomrør
VVS nr. 08 7251.520
Pex rør indstøbt til gulvvarme
Skal være som fabrikat Wavin GV rør PE-RT 20 mm rør
VVS nr. 08 7401.720
Med Ø20 mm montageskinner
VVS nr. 33 9239.020
Skinnerne fastgøres til isoleringen med plastkramper
20.2.04
Fordelerarrangement for varme og brugsvand
Skal være fabrikat Wavin
Fordelerarrangement skal indeholde nødvendige antal fordelerrør med
ophængningssæt, ventiler og overgange til forsyning af de på plantegninger viste
tapsteder tilgange for koldt- og varmt brugsvand samt for varme til radiatorer og
gulvvarmekredse.
Tilslutning til fordelerarrangementerne fremgår af plan- og diagramtegningerne.
Fordelerunits til gulvvarme skal være bestykket med gulvvarmeshunt, trådløs styreboks
for temperaturstyring af forskellige rum, kuglehaner for både vand og varme, og aftap
og påfyldning.
Skakt til Fordelerunit FDU,B har dybden 250 mm.
Skab til fordelerunit FDU,C har målene 575x575x600 mm.
Del-Komponenter som indgår til gulvvarmestyring, kontakt:(Lasse Christensen,
[email protected]).
-
Gulvvarmestyring: Wavin AHC 9000 Styreenhed,VVS nr. 466330.216
-
Vejrkompensering
-
Rum og Telestat fortrådet, VVS nr. 466331.334
-
Ekstern Antenne
-
Shunt: Speciel model tilpasset projektet
-
Med Alpha 2L 15-50 pumpe
-
Manifol med automatisk luftudlader.
-
Afspærringsventiler og termometer på til- og afgang til unit.
20.2.05
side 4 af 10
Fittings
Til gevindrør anvendes blødstøbte sorte +GF+ eller +SA+ randfittings med strøm. På
radiatorstik dog uden strøm.
På kobberrør skal være trukne fittings som Bänninger.
20.2.06
Svejsetilsatsmaterialet
skal afpasses efter grundmaterialet og opfylde kravene i DS 317 og 318.
20.2.07
Loddemetal.
skal være sølvholdigt
med tilhørende flusmiddel
20.2.08
VVS nr. 04 3212.000
VVS nr. 04 3219.000
Pakgarn
Skal være prima heglet hør.
20.2.09
Paksalve
Til varmeanlæg skal være UNIPAK
20.2.10
Bøsninger og rosetter
Hvor rør passerer betondæk anvendes
PAK rosetbøsningssæt som VVS nr. 01 5486.
20.2.11
Rørbærere
Der anvendes fællesbæring i hovedføringsveje i krybekælder som fabrikat FLAMCO
rørophængningssystem type BSA. Montageskinnerne ophænges under isoleringen og
fastgjort i betondækket med M10 gevindstænger.
For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes
rørbærere
med forlængerstykker
og plastindlæg af PE
VVS nr. 01 6534
VVS nr. 01 6535
Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”.
20.2.12
Ventiler og haner m.m.
Hvor intet andet er anført, skal disse være i dimension som de tilstødende ledninger.
20.2.13
Afspærringsventiler
Monteret i fast rørsystem i sorte rør skal være som
I dimension som den pågældende ledning.
VVS nr. 41 8012
20.2.24
Automatisk luftudlader
Skal være som
20.2.14
VVS nr. 44 7023.003.
Luftskruer
Skal være som
20.2.15
side 5 af 10
VVS nr. 40 5501
Strengreguleringsventil
Skal være fabrikat TA, type STAD
VVS nr. 40 6965
Dimensionsstørrelsen skal være en mindre end røret ventilen er monteret i.
20.2.16
Snavssamler
Skal være som
20.2.17
VVS nr. 44 9110
Brandslukker
I teknikrum:
leveres og opsættes 1. stk. 5 kg CO2 slukker med vægbeslag samt et Falck
brandtæppe i rør 1800x1200 mm med beslag og ophængt på væg.
20.2.18
Varmeveksler for glucolkreds til varmeflader
Skal være som fabrikat Alfa Laval med følgende konditioner:
Varmekreds: FV/VR 70/40
Glycolkreds: FV/VR 60/30 Vand med glucol til -25 oC
Effekt 2,5 KW
Veksler leveres med isoleringskappe.
20.2.19
Reguleringsventil til forvarmefladekreds
Skal være som
20.2.20
Termometer
Skal være som
20.2.21
VVS nr. 40 5160.004.
VVS nr. 48 0470.004
Ekspansionsbeholder
Skal være 2L, 0,5 bar som
VVS nr. 370872.2.02
20.2.22
side 6 af 10
Magnetventil
Til forvarmeflade for ventilationsaggregat Skal være som
Danfoss type EV210B
VVS nr. 47 0303.102.
Spole til magnetventil Type BE230AS
VVS nr. 47 0401.120.
Ved aktivering fra automatik skal ventilen åbne.
20.2.23
Samlesæt for ekspansionsbeholder
Skal være som fabrikat Pneumatex 2,5 bar sikkerhedsventil
VVS nr. 37 1103.330
Der leveres en 3 l plast opsamlingsdunk til overløb fra sikkerhedsventilen.
20.2.24
Cirkulationspumper
P2 og P3 skal være fabrikat Grundfos type Alpha 15-40
Pumper skal leveres med isolationssæt
20.2.25
Konvektorer
Skal være fabrikat Meinertz. Type Convec Klimapaneler som serieforbindes iht.
planerne.
Typer og længder fremgår af planerne.
Varmeslanger mellem konvektorer isoleres med 20 mm rørskåle.
Med riste I farven aluminium.
Klimapaneler skal have rumtermostat, spændingsforsyning og reguleringsventil.
20.2.26
side 7 af 10
Frostsikringsvæske
Efter gennemskyldning af de færdige anlæg, fyldes varmekredsene til
ventilationsaggregat med en blanding af vand/glykol opblandet til frostsikring til - 25 ºC.
20.2.27
Oliefyr
Skal være fabrikat VIESSMANN, type Vitoladens 300-W
Med ydelse 12,9/19,3 kW og 3” røgrør
Kedlen er forsynet med vejrkompensering, indbygget pumpe og 3-vejsventil
Til kedlen skal leveres med
20.2.28
-
Montageramme med ekspansionsbeholder, fastgørelseselementer,
armaturerpåfyldnings, sikkeerhedsventil, tømningshane og
isoleringslister.
-
Installationstilbehør med beholderføler samt forbindelsesrør
Olieinstallationer
Olietank til nedgravning skal være 1500 l som, fabrikat Kingspan
Til tank skal leveres kombineret tankalarm/niveaumåler fabrikat Roug type Ocio
Niveaumåler. Enheden skal have overgang til kobberrør som føres ned i olietanken.
Som ekstraudstyr leveres leveres påfyldningsstuds 2”
og tankgennemføring til 10 mm kobberrør.
Derudover skal tanken forsynes med følgende udstyr iht. tegningerne
Kontraventil
Smelteventil
Oliefilter
Armerede olieslanger
Olieaflufter/flowkontrol
20.2.29
VVS nr. 36 8781.100
Skorsten
Til oliefyr levers skorsten som multi 50,fabrikat Metalbestos
Skorstenen placeres som vist på plantegning, fra teknikrum til skakt og op gennem tag.
Rørføring mellem skorsten og fyr udføres i sorte røgrør 3”
VVS nr. 31 84 xx xxx
Skorstenen udføres i størrelse 3” 80/180 mm VVS nr. 31 74 xx xxx
Taggennemføringen udføres med tag-styr, taginddækning og skorstenshætte.
Skorstenen udføres som vist på snittegning. Skorsten fastgøres til tag med bardun-sæt.
Alle udvendige dele leveres sortlakeret fra fabrik.
20.3
20.3.01
Rør
side 8 af 10
Alt rørarbejde skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. Rørene skal være
lige, og alle gevind skæres lige op i såvel retning som længde og dybde.
Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse
spåner skal fjernes
20.3.02
Oplægning af rør
Rørene oplægges i lige flugter, idet der tages hensyn til udluftning og aftapning. Rørene
lægges sædvanligvis parallelt med vægge, og hvor flere rør ligger ved siden af
hinanden ved loft, skal disse være parallelle og med centerlinje i samme plan. Der skal
ved rørenes indbyrdes afstand tages hensyn til fornøden arbejdsplads for isolering.
Alle rør skal sikres fri ekspansionsmulighed.
Ingen rørledning må isoleres, før den er trykprøvet og godkendt af byggeledelsen.
20.3.03
Bæringer
Alle rør ophænges med max. afstand 1,5 m + 20xDN målt i m, f.eks. DN 25 afstand 2
m.
20.3.04
Gevindsamlinger
skal anvendes til samling af alle gevindrør. Alle gevind skæres lige op i såvel retning
som længde og dybde.
Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse
spåner skal fjernes.
Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen.
Overflødigt pakgarn og grater fra brugen af værktøj fjernes overalt, hvor ledninger ikke
isoleres eller er synlige.
20.3.05
Konvekorer
Inden afretningslaget støbes skal der afsættes udsparinger i størrelse iht. fabrikantens
anvisninger. Udsparingerne skal forberedes med kabelføring, fortrådning og varmerør
for serieforbindelse mellem konvektorerne.
20.3.06
Ventilers placering
Alle ventiler, aftapninger m.m. skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem
brug heraf og med plads for fuld betjeningsmanøvre.
Radiatorventiler monteres i henhold til fabrikantens forskrifter.
Rør og armaturer fastgøres forsvarligt med rørbærere.
20.3.07
side 9 af 10
Bøsninger
Hvor rørledninger passerer etageadskillelser, vægge m.m., anbringes bøsninger, som
beskrevet. Rosetter og dækskåle limes til overflade.
20.3.08
Unioner
Der monteres unioner ved afspærringsventiler for eventuelt senere udskiftning.
20.3.09
Trykprøvning af centralvarmeinstallation
Når installationerne er færdigmonteret, og der har været varme på, skal der trykprøves
med 6 bar, og evt. utætheder skal pakkes om. Kedel undtages for trykprøve.
Efter prøvningen skal rørsystemet udskylles grundigt for rust, snavs og andre
fremmedlegemer og atter fyldes til brug.
Udskylningen skal udføres systematisk på en sådan måde, at hver enkelt radiator
gennemskylles for sig.
I frostvejr tæthedsprøves med 1 atm luft, herunder skal alle samlinger afsæbes til
konstatering af utætheder.
Tæthedsprøven skal senere efterfølges af en trykprøve med vand ved det foreskrevne
tryk.
20.3.10
Forindstilling
Entreprenøren foretager de på diagrammet foreskrevne forindstillinger af
radiatortermostatventilerne og strengreguleringsventiler.
20.3.11
Indregulering
Udover ovennævnte forindstillinger skal entreprenøren, når anlægget er færdigt og i
normal drift, foretage finjustering af termostatventilerne og strengreguleringsventiler.
Indregulering af anlægget må ikke udføres, førend samtlige arbejder i bygningen er helt
afsluttet, og håndværkerne har forladt denne.
Med kontakttermometer aflæses frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer.
Tallene noteres i skema. Efter sammenligning af differenstemperaturerne foretages
finjustering, idet det anbefales ikke at justere med mere end højst en delstreng ad
gangen.
Efter justeringen ventes et døgn, hvorefter differenstemperaturen atter aflæses og
yderligere justering foretages. Som endeligt resultat vil kunne godkendes afvigelser på
ca. +/- 20 % af gennemsnittet.
Vejrkompensatoren indstilles som angivet under afsnit 20.1.05.
For ovennævnte indreguleringer udfærdiges der målerapport som afleveres til tilsynet.
20.3.12
Tilslutning og varmepåsætning
Ved varmepåsætning skal dette udføres således, at temperaturstigningen ikke sker
hurtigere end 30 °C pr. time.
20.3.13
side 10 af 10
Frostvæske på varmeflade kredse
Anlæggene tilsættes anti-frostvæske således, at anlægget er sikret ned til
- 25 ºC.
20.3.14
Rengøring til maling
Ved uisolerede rør skal fjernes alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen
af rørtænger og andet værktøj.
20.3.15
Aflevering
Rapport over de udførte målinger på varmeanlægget skal afleveres til byggeledelsen.
Målerapporten skal indeholde:
Endelig frem- og returtemperatur på alle varmeovne og gulvvarmekredse.
Endelige forindstillinger af radiatorventiler.
Endelige forindstillinger af strengreguleringsventiler.
Endelige indstillinger af fremløbstemperatur i afhængighed af ude temperaturen.
Endelig indstillinger af alle pumper.
Endelig skal der leveres ”as built” tegninger, udført med håndtegning
på projekttegningerne.
De fuldt færdig og idriftsatte anlæg skal demonstreres for bygherren eller dennes
repræsentant.
Der ud over skal der leveres 5 sæt drift- og vedligeholdelse manualer.
side 1 af 4
Kap 21, Ventilationsanlæg
21
VENTILATIONSANLÆG
21.1
ARBEJDETS OMFANG
21.1.1
Arbejdet omfatter
alle de i nærværende SA og på tilhørende tegninger viste ydelser for etablering af
ventilation i forbindelse med opførelse af Repræsentationshus til Formanden for
Inatsisartut.
21.1.2
Huller til kanalgennemføringer
Det henhører under nærværende fagafsnit at bore i betonkonstruktioner for fastgørelse af
ekspansionsbolte m.v. til ophængning af kanaler og øvrige komponenter. Montøren må
ligeledes selv bore huller for kanaler i lette vægge, samt sørge for efterreparationer ved
disse kanalgennemføringer.
21.1.3
Indregulering, igangsætning og instruktion.
Der skal foretages indregulering og igangsætning af anlæggene med demonstration for
bygherren eller dennes repræsentant i betjening af anlæggene.
Endvidere skal der udarbejdes afleveringsrapport samt drifts- og vedligeholdelsesinstruktion for anlæggene.
21.1.4
Arbejdsgrundlag.
Næstefter nærværende SA gælder Dansk Ingeniørforenings "Norm for ventilationsanlæg"
og "Almindelige betingelser for udførelse af automatiske reguleringssystemer".
Tæthedskrav.
Anlægget skal opfylde normens krav om tæthed efter tæthedsklasse B.
Krav til maks. lydtrykniveau.
Anlægget skal opfylde normens krav til maksimale lydtrykniveauer, tabel V2.3.
Tolerancer for volumenstrømme
skal være i overensstemmelse med normens vejledning, tabel V2.5.
21.1.5
Anlægsbeskrivelse
Boligen ventileres med komfortventilation med indblæsning og udsugning.
Anlægget består af en kompakt ventilationsunit indeholdende indblæsnings og
udsugningsventilatorer, modstrømsveksler (varmegenvinding), filtre og automatik. Der
medleveres forvarmeflade og efter varmeflader for henholdsvis sikring mod tilisning af
modstrømsveksleren og for at sikre den ønskede indblæsningstemperatur.
Der udsuges fra badeværelser, toiletter, vaskerum og stue og der indblæses i alle
soveværelse, køkken, kontor og stue. Indtag og afkast fra ventilationsanlæg er ført over
tag. Køkken er forsynet med en variabelt udsugning fra emfang tilkoblet en ekstern motor i
loftsrum med afkast over tag.
21.2
21.2.1
side 2 af 4
MATERIALER
Ventilationsaggregater
skal være fabrikat Nilan type Comfort 300.
Automatik
Aggregaterne leveres med elektronisk styring Nilan CTS 602 styring for vandbåret for- og
eftervarmeflade. Med options print nr. 239938 VVS nr. 358940.300 for signal om afisning,
Cirkulationspumpe og magnetventil tilsluttes 220 V’s kontakt R11, på optionsprintet.
Kontakt person hos Henrik Nørgård.
Tilbehør:



Ekstra 2 sæt luftfiltre for indtag og afkast.
2 stk. Vandvarmeflader Comf 250-300 Top ø 160
Der medleveres 1 stk. motorventil MV1 (Kvs 0,25) til vandvarmeflade.
21.2.2
Emfang
Skal være fabrikat Eico type Siena P90 N EM.
Til emfanget følger ekstern motor.
21.2.3
Cirkulære kanaler
Skal være af fabrikat Lindab type LindabSafe SR, med dimensioner som angivet på
ventilationsdiagrammerne.
21.2.4
Samlinger
Samlinger af cirkulære kanaler skal foretages med nipler af fabrikat Lindab, type NPU,
og samlinger af formstykker foretages med muffer af fabrikat Lindab, type MF.
21.2.5
Montagebøjler og bånd
skal være som fabrikat Lindab type UV 40 og type FB 40.
21.2.6
Kontrolventiler
For udsugning:
I toilet/bad skal være fabrikat Lindab type AIRY med frontplade AIRYFP BOW og i stue
type URH. Kontrolventiler skal være i dimension som den kanal ventilen er monteret i.
Der medleveres og monteres bajonetfatning type VG.
For Indblæsning:
I soveværelser og kontor skal være fabrikat Lindab type AIRY med frontplade AIRYFP
BOW,
I stue og køkken skal være type URH
Kontrolventiler leveres i dimension og som den kanal ventilen er monteret i. Der medleveres og monteres bajonetfatning type VG.
21.2.7
Indreguleringsspjæld
skal være som fabrikat Lindab type DIRU.
21.2.8
side 3 af 4
Lyddæmpere
Skal være som fabrikat Lindab type SLU.
Udføres med indvendig dimension Ø d som tilstødende kanal og med længde som
angivet på diagrammertegning.
21.2.9
Taggennemføring
skal være fabrikat Lindab type GISOL-200-300-35° malet fra fabrikken i sort udvendig.
Den indvendige kanal udføres i perforeret hulplade og filt således at der opnås lyddæmpning i taggennemføringen. Taghætte til afkast fra udsugning til emfang skal være
dimension GISOL-150-200-35°.
21.2.10
Taghætte
skal være fabrikat Exhausto type VHL-S (malet sort fra fabrikken) i dimension svarende
til taggennemføringen.
21.3
21.3.1
Arbejdet skal udføres
således, at anlæggene med sikkerhed kan præstere de angivne luftmængder m.v. samt
overholde det i pkt. 21.1.04 anførte lydkriterie. Ventilator og kanaler skal forsynes med
svingningsdæmpere i fornødent omfang.
Det maksimale tilladelige lydniveau forårsaget af ventilation i:
Køkken:
35 Lpa dB
Badeværelse: 35 Lpa dB
Soverum
30 Lpa dB
21.3.2
Samling af spiralfalsede kanaler
udføres som nævnt ovenstående med nippel- eller muffesamling med pålidelige dobbelte gummitætninger. Hvor der forekommer samlinger uden gummitætninger, skal der
tætnes med klæbende elastisk fugemasse og dækkes med selvklæbende, lufttæt tape.
21.3.3
Lyddæmpende foranstaltninger
På diagrammet er angivet placering af lyddæmpere. Der må for overholdelse af de
stillede lydkrav om nødvendigt suppleres med lydsluser ved ventilator, spjæld etc. samt
lyddæmpning i kanaler ud over det på tegninger angivet.
21.3.4
Ophængning af kanaler
Kanalerne ophænges i pr. max. 2 meter. Der skal ved ophængningen tages fornødent
hensyn til øvrige installationer og lette konstruktioner. Kanalerne skal ophænges i lige
vandrette flugter.
21.3.5
Tæthedsprøve
Kanalsystemets tæthed skal opfylde kravene i DS 447, således at der ikke transporteres unødig luft.
Tæthedsprøven skal udføres så tidligt, at det er muligt at udbedre konstaterede mangler
uden at demontere bygningsdele.
Der tæthedsprøves en delstrækning ad gangen fra luftafkast til anemostat. Tæthedsprøve skal finde sted i overværelse af tilsynet, der tilkaldes i rimelig tid forinden. Tilsynet
skal udpege den strækning, som skal tæthedsprøves.
Alt prøvemateriale skal stilles til rådighed og betjenes af nærværende entreprenør.
side 4 af 4
Vedrørende bedømmelse af målinger henvises til Nuna-Tek's anvisning nr. 4 af 1988.
21.3.6
Aflevering af ventilationsanlæg
Der skal foretages en demonstration af anlæggets funktion for bygherren der viser
anlæggets korrekte funktion.
Der skal ligeledes foretages en indregulering af luftmængderne og disse indstillinger
skal indføres i et skema med angivelse af indstillingerne for den korrekte luftmængde.
side 1 af 4
Kap 23, Isolering af tekniske installationer
23.
ISOLERING AF TEKNISKE INSTALLATIONER
23.1.
ARBEJDETS OMFANG
23.1.1.
Arbejdet omfatter
Isolering af:
23.1.2.

Faldstammeudluftning i tagrum.

Alle koldt- og varmtvandsledninger ophængt over nedhængte lofter, i skabe,
skakter samt teknikrum.

Alle varmeledninger ophængt over nedhængte lofter, i skabe, skakter,
teknikrum samt alt varmeforsyning til varmeflader i loftsrum.

Ventilationsaggregat samt alle ventilationskanaler i loftsrum.
Isoleringskrav
Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med: "Termisk isolering af tekniske
installationer, 2 udgave april 1995", udgivet af Grønlands Hjemmestyre.
23.2.
23.2.1.
MATERIALER
Mineraluldsmåtte type 2
anvendes til isolering af koldtvands- samt afløbsledninger.
23.2.2.
Lamelmåtte
Anvendes til isolering af varmeledninger og ventilationskanaler.
23.2.3.
Dampspærre
Uden på isolerede koldtvandsledninger skal være Alu-Iso kraftpapir VVS nr. 491214.
23.2.4.
Fleksible rørskåle
Skal være som 24 mm rørskåle VVS. Nr. 49 8260.
23.2.5.
Lim
til fleksible rørskåle skal være som VVS nr. 498268
23.2.6.
Pap
uden på isolerede rør skal være brunt vægpap ca. 350 g/m2.
23.2.7.
Lærred
skal være prima jutefri kløtzellærred af ren hør.
23.2.8.
Klisterpulver
Isoleringsklæber til fastgørelse af isolering til fedtudskiller
er tørklister i pakker af fabrikat "Blanose" VVS nr. 490855.
23.2.9.
side 2 af 4
Bindetråd
skal være galvaniseret eller fortinnet, udglødet jerntråd.
23.2.10.
Asfaltpap
Uden på ventilationskanaler i tagrum skal have en vægt på ca. 600 gram pr. m2.
23.2.11.
Kobbertråd
skal være blød tråd nr. 25.
23.2.12.
Isoleringskapper
Anvendes på ventiler med indstillinger som strengreguleringsventiler skal være som
VVS nr. 406969.
23.2.13.
Rørmærkningstape
skal som Flowcodes af vinyl selvklæbende farvede efter DS 134/735 som VVS nr.
492238 til 492249.
23.3.
23.3.1.
23.3.2.
Isoleringstykkelse
a)
Brugsvandsledninger i teknikrum isoleres med 2x25 mm.
b)
Varmerør isoleres med 2x25 mm i teknik- og loftsrum
c)
Alle vand og varmerør i skakte og under loft isoleres med 20 mm universal
rørskåle samlet med Alu-tape.
d)
Ventilationskanaler og aggregat i tagrum isoleres med 2x30 mm
Isoleringens opbygning
Koldtvandsledninger i teknikrum
1.
Mineraluldsmåtte.
2.
Jerntråd i spiral.
3.
Dampspærre.
4.
Pap.
5.
Lærred.
Varmeledninger i teknikrum
1.
Lamelmåtte.
2.
Jerntråd i spiral.
3.
Pap.
4.
Lærred
Varmeledninger i loftsrum
1.
Mineraluldsmåtte
2.
Jerntråd i spiral
3.
Asfaltpap
4.
Kobbertråd i ringe
side 3 af 4
Isolering af brugsvands- samt varmeledninger installationsskakt
1.
Universalrørskåle med aluarmering
2.
Alutapede samlinger
Ventilationskanaler i tagrum:
23.3.3.
1.
Lamelmåtte/indstribatts
2.
Jerntråd i spiral.
3.
asfaltpap.
4.
kobbertråd i ringe
Arbejdets påbegyndelse
Isolering af ledninger må ikke foretages, før de pågældende ledninger er tætheds- eller
trykprøvet.
23.3.4.
Rørledningers overflade
renses, inden isoleringen pålægges. Måtterne tilskæres, så de støder stump mod
hinanden på langs og på tværs.
Længdesamlinger lægges på oversiden af røret og parallelt med rørets midterlinie.
23.3.5.
Måtterne pålægges
i den foreskrevne tykkelse og fastsnøres med bindetråde, hvor der maximum er en
afstand på 8-10 cm mellem omgangene.
Hvis der anvendes måtter i 2 lag, må der ikke forekomme gennemgående fuger.
23.3.6.
Vægpap pålægges
Med rigeligt overlæg i både længde- og tværretning. Pappet skal danne en fast og
cirkulær overflade.
23.3.7.
Lærredsbevikling
Isoleringen afsluttes med lærredsbevikling pålagt spiralformet med minimum 1,5 cm
overlæg. Lærredet skal ligge glat, fast og tæt til underlaget. Efter pålægningen
overstryges lærredet med klister, til det er helt gennemtrukket.
23.3.8.
Asfaltpap pålægges
med rigeligt overlæg både i længde- og tværretning og skal danne en fast og cirkulær
overflade.
Pappet besnøres særligt omhyggeligt med tråd lagt i ringe med en indbyrdes afstand af
max. 20 cm. Der må ikke anvendes spiralsnøring.
23.3.9.
side 4 af 4
Isoleringens afslutning
Hvor rørisoleringen afbrydes ved væggennemføringer m.m. afbrydes denne ca. 10 mm
herfra. Isoleringen afsluttes her med fastsnøret aluminium manchet.
Ved bøjninger, afgreninger, studse m.m. udføres isolationen som for lige
rørstrækninger. Ved rørbærere, termometre, skalaer på ventiler m.m. må der foretages
særlig tilpasning.
Det må påses, at pap eller lærred ikke kommer direkte i berøring med varme metaldele.
Isoleringen opsættes på tre sider af de lodrette kanaler og på firesider hvor kanalerne
ligger vandret.
23.3.10.
Ventiler, målere m.v.
Isoleres som rør, idet det påses, at isoleringen overlapper rørisoleringen med min. 50
mm på begge sider. Dog isoleres ventiler med indstillingsskalaer med isoleringskapper,
således at alle installationsgenstande bevarer deres fulde funktion.
23.3.11.
Alu-Brandmåtte på ventilation
Leverandørens/fabrikantens anvisninger om montering skal følges. Alle stød sys led
vindselstråd, sniftes eller tilsvarende.
23.3.12.
Efterreparationer
også efter andre håndværkere, skal foretages i det omfang, det måtte være nødvendigt.
23.3.13.
Rørmærkning
Der foretages rørmærkning pr. 10 m i teknikrum samt ved alle afgreninger og ventiler.
Ved væg-/ loftgennemføringer monteres mærkning på begge sider. Pile skal overalt
vende i strømretningen.
Rørmærkningen udføres, efter ledningerne er færdig isolerede og evt. malet.
26.
ELINSTALLATIONER 26.1.
ARBEJDETS OMFANG Side 1 af 11
Kap 26, Elinstallationer
Alle i nærværende SA afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste arbejder. Endvidere afprøvning, udførelse af kontrolmålinger, dokumentation samt demonstrationer af anlæggets virkemåde for bygherrens repræsentanter. Der udeladeles kun arbejder, der udtrykkeligt er beskrevet udført eller leveret under andet SA afsnit. Arbejdet omfatter i hovedtræk levering, installation og eventuel programmering af 26.1.1.
a.
Stikledning b.
Jordingsanlæg med udligningsforbindelser c.
Hovedtavle d.
Lysinstallation e.
Kraftinstallation f.
Belysningsarmaturer g.
Svagstrømsinstallationer h.
Belysningsarmaturer i.
Elektriske installationer for ventilation og VVS‐installationer j.
Elfrostsikring vandstikledning k.
Elfrostsikring trykledning kloak l.
Maskinelt udstyr Almindelige bestemmelser Fremgår af afsnit 1. 26.1.2.
Autorisation El‐installatøren skal være autoriseret af Grønlands El‐myndighed, til arbejder i Grønland. 26.1.3.
Anmeldelser Alle anmeldelser til elforsyningsselskabet og Tele foretages under dette SA afsnit i det omfang, og efter de procedurer, som kræves af de respektive myndigheder. Afgifter i forbindelse med tilmeldinger afholdes af bygherren. 26.1.4.
Tegningsmateriale De på tegningerne anvendte symboler og betegnelser er anvendt efter gældende standard DS/EN 60 617. Symboler specielt oprettet for denne opgave er angivet i signaturforklaringen på de enkelte tegninger. Udført arbejde ud over det beskrevne, eller ændringer i installationer i forhold til det beskrevne, dokumenteres med ”som udført” dokumentation, der accepteres håndtegnede skitser. Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
26.2.
Side 2 af 11
MATERIALER Tegningsmaterialet viser komponenter og type. Hvor fabrikant og type ikke fremgår af symbol liste eller dette SA afsnit benyttes materiel af god handelskvalitet. 26.2.1.
Kabel og føring Ledningsmateriel og kabler skal være som fabrikat NKT halogenfri. Dampspærre krave som DAFA universal kabelkrave. 26.2.2.
Kabler i terræn. Hvor kabler skal føres i terræn, skal disse fremføres i T‐179 halvrør. Bunden af halvrøret skal fuldsvejses og overdelen skal fastgøres forsvarligt, f.eks. med ½´ ”band‐ it” bånd. Hvor halvrør føres på fjeld, skal dette fastboltes hertil. Hvor der nedgraves kabler i terræn skal dette godkendes af de respektive myndigheder/ institutioner. 26.2.3.
Installationer generelt i bygning Hvor intet andet er nævnt udføres generelt normaltæt skjult kabel‐ og rørinstallation, dog ikke i loft og udhuse, samt krybekælder. Hvor der af konstruktionsmæssige årsager ikke kan udføres skjult installation tillades der udført synlig installation med fladkabel eller udført som installation i installationskanaler (dog efter nærmere aftale med byggeledelsen). El‐entreprenøren vurderer selv hvilke muligheder der ønskes benyttet til fremføring af kabler i de enkelte installationer. Respekt afstand mellem svagstrømskabler og stærkstrømskabler skal være i henhold til leverandørens anvisninger. Entreprenøren skal nøje koordinere sin føring af kabler med andre entreprenørers installationer, specielt VVS og ventilations føringer. Installationer i vægge og lofter skal fremføres på den varme side af dampspærre. Hvor ledninger er nødsaget til at passerer dampspærre, skal der anvendes dampspærre krave som DAFA universal kabelkrave. Dampspærre må ikke beskadiges. Hvis det alligevel sker, påhviler det El entreprenøren at reparere denne. Det skal koordineres med tømrerentreprenøren, hvor installationer kan fremføres. 26.2.4.
Hvor der fremføres installationer i murværk skal disse fremføres i rør 26.2.5.
Afslutningsmateriel Hvor andet ikke er nævnt i tegningsmaterialet anvendes planforsinket afslutningsmateriel i hvid som LK FUGA med 63 mm rammer. Der skal genetelt anvendes LK afslutningsmateriel med tilhørende LK dåser/ underlag Stænktæt materiel, som: Opus 73. 26.2.6.
Mærkning Se mærkningskrav for tavle i tavletegningens BPS skema. Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
26.2.7.
Side 3 af 11
Levering og montering af hovedtavle Hovedtavle T1.1 skal være pladekapslede. Tegninger med BPS skema beskriver yderligere krav og materialer. Der skal inkluderes alle materialer til den fuldstændige installation (sikringer, skuffer, klemmer, bolte, beslag, resopalskilte, kabelsko etc.). 26.2.8.
Levering og installation af lysinstallation Etableres i henhold til plantegninger. Typer på særlige komponenter fremgår af signaturliste på tegning. 26.2.9.
Levering og installation af kraftinstallation Etableres i henhold til plantegninger. Typer på særlige komponenter fremgår af signaturliste på tegning. 26.2.10.
Levering og opsætning af belysningsanlæg Belysningsarmaturer ses af tegningsmaterialet. Signaturer på plantegninger henviser til signaturlisten på tegningen. Der skal inkluderes alle tilhørende materialer for ophængning af armaturer herunder lyskilder m.m. 26.2.11.
Levering og installation af data og telefon Fra krydsfelt i indbygget tavle under boligens eltavle, fremføres der et stk. PDS kabel til hvert telefonstik i boligen, installationen skal udføres som PDS installation KAT.6 uden skærm. 26.2.12.
Levering og installation af maskinelt udstyr køkken (1.10) stueplan 1 stk. Køle/fryseskab KFN 37452 iDE 1 stk. Induktionskogeplade Miele KM 6387 1 stk. Indbygningsovn Miele H 6660 BP 1 stk. Mikrobølgeovn til indbygning Miele M 6262 TC 1 stk. Integreret opvaskemaskine Miele G 6100 SCi Vaskerum (0.10) underetage 26.3.
26.3.1.
1 stk. Frontbetjent vaskemaskine Miele W 5825 1 stk. Kondenstørretumblere Miele T 8823 C ARBEJDES UDFØRELSE Mærkning Tilgangskabler markeres i tavle og ved første tilslutningspunkt med nummer og tilhørsforhold. Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
26.3.2.
Side 4 af 11
Huller og gennemføringer Installatøren afsætter og udfører selv alle huller og gennemføringer for egne installationer. Huller der ikke er afsat skal bores. Ved arbejdets afslutning skal alle berørte gennemføringer være tætnet så bygningsdelens klassifikation imod brand, lyd og vandgennemtrængning ikke er forringet. Se SBG6 § 527.2 og 527.3 for supplerende krav. Der udføres brandtætning af kabelgennemføringen svarende til mindst bygningsdelens brandklassifikation. 26.3.3.
Kabel og ledningsføring Installation udføres som synlig installation over nedhængt lofter og som skjult installation øvrige steder, undtagen hvor der på tegninger eller i dette SA afsnit er angivet andet. Alle kabler og tilledninger skal være aflastet mod træk med egnet og godkendt aflastning. Alle føringer i gulv opbygning og beton konstruktion skal ske i rør. Rør føres så det er muligt at trække nye kabler eller ledninger i efterfølgende. I lette skillevægge bruges kabel. Ved gennemføringer i stål rækler beskyttes kablet mekanisk. Der må ikke være beskadigelser på kabelkapperne. Bøjningsradius skal være overholdt, oplægning og fastgørelse skal være i.h.t. SA og producentens anvisninger. Dampspærre må kun gennembrydes hvor alternativ føringsvej ikke er mulig. Gennembrydes dampspærre benyttes dampspærre krave. Kabler til svagstrøm og stærkstrøm skal holdes adskilte. 26.3.4.
Levering, og udførelse af jordingsanlæg med udligningsforbindelser Der udføres fundaments elektrode jævnfør SBG6 i bygningen. Sløjfe for tilslutnings og åbning i ring, ses af tegningsmaterialet. Fra sløjfe til hovedjordskinne i tavle trækkes 10mm². I baderum skal der etableres lokale supplerende udligningsforbindelser. Alle til bygningerne indkomne metal rør udlignes tættest muligt på indføring, jævnfør SBG6. Der udføres potentialeudligning jævnfør SBG6 §413.1.2. Det er et krav at alle metalliske rørledninger og skorsten, stålkonstruktion, ventilationssystemer, metalliske føringsveje og hovedarmering i betonkonstruktion udlignes. 26.3.5.
Indstøbninger, Riller og afsætninger Installatøren skal nøje gennemgå projektmaterialet, således at omfanget af installationsmateriel, der skal indstøbes, er kendt. Særlig opmærksomhed skal henledes på indstøbninger hvor inventar placeres i umiddelbar nærhed. El‐installatøren placerer i samarbejde med beton‐entreprenøren nødvendige komponenter eller udstøbningsklodser og tilhørende rørforbindelser, og sikrer at disse ikke beskadiges under udførsel af støbearbejdet. Dåsen skal sidde i lod, og forkanten af dåsen skal flugte med betonvæggen. Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
Side 5 af 11
Der skal trappe (1.03) indmures dåse for monteres af lamper, disse skal fordeles jævnt i trappens fulde højde, lampen skal være placeret i midten af et trin og sidder ca. 300 mm over trinnet målt til underkant. El‐installatøren alene er ansvarlig for komponenternes korrekte placering. Det skal indskærpes, at efterfølgende arbejder i beton på grund af manglende eller forkert placerede komponenter, kun må udføres efter samråd med byggeledelsen, for herigennem at fastslå placering af armering, udfaldskrav til overflade samt at andre krav, som byggeledelsen måtte kræve til arbejder i færdige betonflader, opfyldes. Riller og afsætninger i vægge og gulve, hvor installationen føres skjult, udføres af el‐installatøren. El‐installatøren sørger for, at rør og dåser er forsvarligt fastgjort inden pudsningen. 26.3.6.
Levering og installation af stikledning Stikledning til hovedtavlen sluttes eksisterende kabelskab K0110 i terræn. Tilslutning, samt levering og etablering af rørføring i terræn for stikledninger skal være indeholdt i entreprisen. 26.3.7.
Levering og montering af hovedtavle Fordelingstavler opsættes jævnfør fabrikantens anvisninger. I god tid før tavlerne sættes i produktion skal der fremsendes dokumentation iht. tavlespecifikationsskemaer for kommentering, til bygherrens tilsyn. Tegninger skal indeholde alle viste komponenter inkl. mærkning. Tavle udføres med separat PE skinne. Ydelsen for tavler skal omfatte tavlen leveret, opsat, testet og monteret fuldt færdig til brug inkl. alle til opgaven hørende til – og afgående ledningstilslutninger. Ved aflevering skal opdaterede tavletegninger være placeret i lomme/holder på væg, og elektronisk udgave sendt til byggeledelsen. 26.3.8.
Levering og installation af lysinstallation Se krav for kableføring 26.3.3, der skal følges. Afbrydere placeres generelt horisontalt 15 mm fra dør hul og vertikalt 1100 mm o.f.g. Dette gælder hvor andet ikke er nævnt på tegninger og i dette SA afsnit, eller hvor inventar kommer i konflikt med afbryder placering. Ved tvivl indhentes oplysninger hos byggeledelsen. Forsyning til lys kan ses af tavletegning. Placering af armaturerne er vist principielt. Endelig placering af lampeudtag og armaturer skal koordineres med arkitektens loftplaner. I tvivlstilfælde aftales placeringen med byggeledelsen. Alle detektorer skal testes for at sikre de er indstillet korrekt, og der skal ske finjustering. Alle nødvendige trempler m.m. for fastgørelse af dåser armaturer m.m. skal være indeholdt. 26.3.9.
Udvendig belysning Alt udvendig belysning styres af et 230 V skumringsrelæ fra Servodan (41‐047), som placeres diskret på nordside af bygning ca. 2,5 m over færdigt terræn. Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
26.3.10.
Side 6 af 11
Levering og opsætning af belysningsarmaturer Belysningsarmaturer monteres i henhold til fabrikantens anvisninger. Armaturer monteres iht. Armaturliste på de respektive plantegninger, hvis andet ikke er specificeret. Placering af armaturerne er vist principielt. Endelig placering af lampeudtag og armaturer skal koordineres med arkitektens loftplaner, der også er påført el‐tegningerne. I tvivlstilfælde aftales placeringen med byggeledelsen. Alle nødvendige trempler m.m. for fastgørelse af belysningsarmaturer m.m. skal være indeholdt. Ophængningshøjder og princip for opsætning, montering og fremføring af tilledning skal godkendes at tilsynet. Udskæringer for indbygningsarmaturer udføres af anden entreprenør. El‐entreprenøren sørger for opmærkning af armaturer og huldiameter. Der er el‐entreprenørens ansvar at hullerne bliver etableret de rigtige steder og med den rigtige størrelse. 26.3.11.
Levering og installation af kraftinstallation Se krav for kableføring 26.3.3, der skal følges. Tavle bestykningsliste viser hvilke grupper der forsyner de respektive rum. Placering af stik og afbrydere over bordplader og under overskabe/hylder skal nøje koordineres med arkitektens opstalter. Alle nødvendige trempler m.m. for fastgørelse af dåser m.m. skal være indeholdt. 26.3.12.
Levering og installation af installation for pumpebrønd. Se krav for kableføring 26.3.3, der skal følges. Der udføres installation for pumpebrønd, installationen tilsluttes tavle opsat i udhus. Styretavlen med automatik, samt niveauafbrydere leveres under anden entreprise, der skal opsættes alarmblink på udvendig på væg udhus, der indikerer fejl på pumpeanlægget, eller høj vandstand i brønden, ved fejl skal magnetventil for vand lukke. 26.3.13.
Levering og installation af data og telefon Tele NPT punkt opsættes i indbygget tavle, der er placeret under eltavlen i rum 1.09 (bryggers)‐ Der fremføres 1 stk. PDS kabler kat 6 u. skærm fra krydsfelt til udtag for telefon. I telefon afsluttes PDS kabler i Fuga UTP stik. Entreprenøren skal udarbejde en oversigtsplan over de enkelte tilslutningers nummer og placering. Oversigtsplanen placeres i racket. Entreprenøren skal ved aflevering vedlægge målerapport, der dokumenterer at anlægget lever op til de angivne krav og værdier. Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
26.3.14.
Side 7 af 11
Levering og installering af TV/FM‐antenneanlæg Der udføres antenneanlæg i bygningen med modtagefaciliteter for alle tv kanaler og radio der kan modtages i Nuuk herunder VHF‐, UHF‐ og L‐båndet samt FM. Antenner og hovedstationen placeres i loftrum ved ventilationsanlægget, den nøjagtige placering aftales under arbejdets udførelse. Der etableres antenneudtag antal og placering fremgår af plantegningerne. Alle antenneudtag skal være slut dåser med SAT. Der skal udføres målerapport hvor signalniveauerne på antenneudtagene skal være henholdsvis TV min. 63 dBµV og max. 78 dBµV og FM min. 53 dBµV og max. 68 dBµV. Målerapporten indgår i kvalitetssikringsmappen. 26.3.15.
Levering og installering af AIA‐anlæg Komponenter ses af tegningsmaterialet. Signaturer på plantegninge henviser til signaturlisten på tegningen. Der skal inkluderes alle tilhørende materialer for montering af komponenter. Udvendig sirene monteres i højde på 2,20 meter over færdigt terræn. AIA betjeningspanel monteres i højde på 1,6 m til overkant o.f.g. Der skal afleveres: 5 stk. Fjernbetjeninger for iconnect G2, hvid, EL4714 3 stk. AIA G2 iconnect manuler på dansk Entreprenøren skal sørge for at en sagkyndig person giver drift personalet den nødvendige indlæring i at bruge anlægget. 26.3.16.
Elektriske installationer for ventilation og VVS installationer Der udføres elektrisk installation for samtlige elektriske VVS og ventilationskomponenter. Komponenterne tilsluttes elektrisk. Komponenterne leveres under.VVS‐ og ventilationsentreprisen. Rumtermostater og fjernbetjeningsudstyr opsættes mekanisk under elarbejdet. Der skal under el‐entreprisen afsættes tid til i samarbejde med VVS ‐ og ventilations installatøren, at afprøve og indkører de af entreprisen berørte anlæg. El‐installatøren skal nøje gennemgå VVS‐projektet for indhentelse af samtlige detaljer for udførelsen, og komponentplacering således at alle ydelser er indregnet i tilbuddet. Der skal etableres sikkerhedsafbrydere foran ventilationsanlæg, cirkulationspumper og transformatorer. Nødvendige svagstrøms, og stærkstrømskabler samt evt. transformere for VVS installationer leveres under denne entreprise. Kabel typer og dimensioner skal etableres i henhold til fabrikantens oplysninger. Der skal anvendes skærmede kabler fra styrerkomponenter til central og mellem styrekomponenter indbyrdes. Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
26.3.17.
Side 8 af 11
Levering og installering af antifrostsikringsanlæg El‐frostsikring af vandstikledning ca. 20m Der udføres el‐frostsikring af vandstikledning med DMIH varmekabler. Der levere to stk. DMIH varmekabler konstantan, som monteres i tracérør indstøbt i isoleringen i den præisolerede vandledning ca. 20 meter. Anlægger skal i normalstilling kører med begge kabler i drift. Driften af varmekablerne styres via en M93 automatik, der er placeret i udhus. Følerne placeres ligeledes i indstøbte tresserrør efter aftale med byggeledelsen. Entreprenøren skal sikre at varmekablerne har en længde, således at de kan omvikles stikledningsventilen på hovedvandledningen så ventilen ligeledes er el‐frostsikret. Arbejdet skal godkendes af byggeledelsen før samlinger og ventilen isoleres. Arbejdet skal udføres i henhold til Nukissiorfiit’s anvisninger i udførelse af el‐frostsikring af helårsvandledninger. El‐frostsikring af trykledning kloak ca. 70m Der udføres el‐frostsikring af trykledning kloak med DMIH varmekabler. Der levere to stk. DMIH varmekabler messing, som monteres i tracérør indstøbt i isoleringen i den præisolerede trykledning kloak ca. 70 meter. Anlægger skal i normalstilling kører med begge kabler i drift. Driften af varmekablerne styres via en M93 automatik, der er placeret i udhus. Følerne placeres ligeledes i indstøbte tresserrør efter aftale med byggeledelsen. Entreprenøren skal sikre at varmekablerne har en længde, således at de kan omvikles stikledningsventilen på hovedvandledningen så ventilen ligeledes er el‐frostsikret. Arbejdet skal godkendes af byggeledelsen før samlinger og ventilen isoleres. Arbejdet skal udføres i henhold til Nukissiorfiit’s anvisninger i udførelse af el‐frostsikring af helårsvandledninger. El‐frostsikring af pumpebrønd. Der udføres el‐frostsikring af pumpebrønd med selvregulerende varmekabel: DPH10 (DEVI) 10w/m. Varmekablet vikles rundt om brønden på den nederste del, og 1 meter op, afstanden mellem viklingerne skal være 10 cm. Alt varmekablet skal fastgøres med varmefordelende tape. Der opsættes afbryder for varmekablet ved siden af tavlen for pumpestyringen i udhuset, afbryderen skal være med lys, der viser at varmekablet er i drift. 26.3.18.
Levering og installation af maskinelt udstyr Alt maskinelt udstyr leves, handles, tilsluttes og finjusteres under denne entreprise. Alle komponenter skal være justeret i lod og fastgjort hvor det er nødvendigt. Placering af forsyning til maskinelt udstyr skal nøje undersøges ved leverandør, installationstegninger, og på arkitektens opstalter. Det skal sikres at placering af forsyningspunkt ikke konflikter med installation af det maskinelle udstyr, og i øvrigt er fornuftigt placeret for service og tilslutning. Alle til ledninger skal være tilstrækkeligt aflastet for træk. Alle apparater som har tilledning med schuco stik skal udskiftes til dansk stikprop med jordben. Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
Side 9 af 11
El‐entreprenøren skal i samarbejde med inventarleverandøren montere låger på de integrerede køleskabe og opvaskemaskiner. Der er el‐entreprenørens ansvar at lågerne sidder korrekt. 26.4.
AFSLUTTENDE ARBEJDER. Generelt skal det afsluttende arbejde, herunder eftersyn og afprøvning, efterleve anvisningerne i SBG6 kap. 61. 26.4.1.
Kabler. Der skal udføres målerapport over isolationsmålinger for alle isolerede kabler, idet der anvendes egnet og godkendt spændingsprøveapparat. 26.4.2.
PDS Der udføres målerapport på alle installationer (det enkelte PDS kabel) som dokumenteres og isættes KS mappe. Der må ikke være fejl i målerapporterne. 26.4.3.
Elektriske installationer og anlæg. Installation og anlæg kontrolleres. Der udføres installations‐ og idriftsætningsrapport over alle installationer og anlæg, hvor funktioner og specifikationer afprøves og verificeres i testrapport med resultat. 26.4.4.
Jordingsanlæg. Jordingsanlæg gennemgås og der udføres målerapport. Der udføres funktionskontrol og test af HPFI‐relæer. 26.4.5.
Dokumentation Alt dokumentation skal være byggeledelsen i hænde inden aflevering. As built dokumentation accepteres som rødrettede tegninger, der tydeligt viser ændringer og kabelføring. Alt Dokumentation inkl. Kvalitetssikringsmappe, tavle tegninger, as built tegninger mv., skal afleveres både i tryk og sendes elektronisk til byggeledelsen. Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
Side 10 af 11
Armaturliste Type.: Fabrikat og type: Varenr. Bemærkninger 1 MONO LED WW A ‐ Deltalight D223114102A Facade 2 BLN 70 ‐ PROFILE W ‐ Deltalight D3850000W Over vask BLN 70 ‐ END CAP W D3850301W BLN 70 ‐ INSIDE CLIP D3851401 BLN ‐ LED ARRAY DOWN 2 x 8W EV D38561022ED1 BLN ‐ LED ARRAY DOWN 4 x 8W EV D38561042ED1 MINIGRID IN 1 REO 2733‐9 W‐B ‐ Deltalight D2027429123W‐B I loft 3 Maxi Jolly 1‐10 & Push 350mA/40W‐700mA/50W TCI122414 4 MINIGRID IN TRIMLESS 1 REO 273 ‐ Deltalight D2027329123W‐B I loft CONCRETE PACK MGIT 1 D202719601 Maxi Jolly 1‐10 & Push 350mA/40W‐700mA/50W TCI122414 5 MINIGRID IN 2 REO 2733‐9 W‐B ‐ Deltalight D2027429223W‐B I loft Maxi jolly US Dali 350mA‐25W/700mA‐50W TCI122413 Synkroniserings kabel 1,5 meter TCI485720512 5000mm+4500mm+2500mm = 12.000mm WLS ‐ PROFILE SBL ANO D3580000SBLANO Udvendig belysning WLS ‐ END CAP SET ANO D3580301ANO stenvæg LEDFLEX OUT FP WW ‐ Custom.made D300916302 DC 150W/24V VST TCI122754 HELI 1 SCREEN LED WW White ‐ Deltalight D2020412W CONCRETE BOX 115 D2023198 Væg på trappe 6 7 DC Micro Jolly 1‐10V+Push 24V 6W/350mA TCI122426 Trappe 1.03 Loft ved trappe Solide Edge Profile 2000mm x 2 pcs standard pack. ‐ Deltalight LVE25A‐200‐R1 Vector V10S L2005mm 24V/DC/13W/M 2600K/CRI+88 LV10S‐CBA2005‐C1CDA MV 1DC 120W/24V VSTR Push/1‐10V TCI122730 Brus 0.05 Covelighting brus Solide Edge Profile 2000mm x 1 pcs ‐ Deltalight LVE25A‐200‐R1‐1PCS Vector V10S L2005mm 24V/DC/7W/M 2600K/CRI+88 LV10S‐CBA2005C1GDA Vector V10 Rotationsmounting / 20 pcs LV10S‐MA620‐R1 DC 50W/24V VST TCI122752 Badeværelse 0.11 Covelighting brus Solide Edge Profile 2000mm x 1 pcs LVE25A‐200‐R1‐1PCS Vector V10S L2005mm 24V/DC/13W/M 2600K/CRI+88 LV10S‐CBA2005‐C1CDA DC 50W/24V VST TCI122752 8 Fortsætter på næste side Enfamiliehus til formanden for Inatsisartut
Side 11 af 11
Type.: Fabrikat og type: Varenr. Bemærkninger Profil under overskabe 2 x 600mm=1200mm Under overskab FTL25 F ‐ PROFILE SBL W ‐ Deltalight D3820000W FTL25 F ‐ END CAP SET W D3820301W NL ‐ FIXATION SET (10 pcs) D3640611 LEDFLEX IN FP HW D300915303 Jolly 1‐10V+Ps 15‐25W/350‐700mA/36V/10‐24V/9‐20W TCI122420 Profil over vask køkken 3000mm Over vask FTL25 F ‐ PROFILE SBL W ‐ Deltalight D3820000W FTL25 F ‐ END CAP SET W D3820301W NL ‐ FIXATION SET (10 pcs) D3640611 LEDFLEX IN FP HW D300915303 DC 50W/24V VST TCI122752 Neptun E27, hvid ‐ Solarlight 57 05155 423807 Udhus loft Kugle plast 57 05155 421902 LED lyskilde 9 10 Funktion beskrivelse LED belysning. Drivere, transformere, Dali enheder m.m. placeres i skab rum 0.01 (Gang i underetage) undtagen for led belysning under overskabe samt bord ved køkkenvask i rum 1.10 (Køkken) her placeres Drivere, transformere, Dali enheder m.m. i overskabe/skabe. LED belysning i rum 1.01 (Vindfang), 1.02 (Hall), 0.01 (Gang), 0.02 (Gang) tænder ved hjælp af tilstedeværelses sensorer, efter 5 minutter uden aktivering dæmpes lyset til 30 %, efter yderligere 20 minutter slukkes lyset helt. LED belysning i rum 1.06 (Stue), 1.10 (Køkken), 1.11 (Spisestue), 0.06 – 0.08 – 0.12 (Værelser) tænder ved hjælp af trykkontakter, samt reguleres op og ned ved hjælp af samme trykkontakter. LED belysning i rum 1.04, 1.05 (Toiletter), rum 0.07, 0.09, 0.13 (Walkincloset) tænder og slukker ved hjælp af tilstedeværelses sensorer, efter 5 minutter uden aktivering slukkes lyset. Underlys i rum 1.10 (køkken) tændes, og slukkes ved hjælp af en‐polet afbryder. LED belysning i rum 1.08 (Garderobe), 1.09 (Bryggers), 0.04 (Badeværelse), 0.10 (Vaskerum), 0.11 (Badeværelse) tændes, og slukkes ved hjælp af en‐polet afbryder. Udvendig LED belysning tænder og slukker ved hjælp af skumringsrelæ.

Rønne Havn A/S

Transcription

Similar documents

Velkommen til Ramsø - Ramsø Lokalhistoriske Forening ::

Se de tilmeldte hold i 2011 her.

Resiblock Resifix Commercial fugesand – hæmmer ukrudtsvækst og

Vurderingsrapport og elsynsrapport

Sælg BørnS VilkårS SkraBelodder 2015

Stridigheder om hegn og skel!

Nice Klassifikation - 10. udgave

Det brev kan du læse her - Nørrebrogade 9

Andelsforeningen Elmebo Røde Mellemvej 152