Lyseng camp 2012 indbydelse.pptx

Transcription

institut for idræt og ernæring
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
DGI Playground
Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien
for børn og unge i udsatte boligområder
Oktober 2012
Martin Treumer Gregersen
Annette Michelsen la Cour
Sine Agergaard
DGI Playground
Slutevaluering af idrætsaktiviteter i ferien for børn og unge i udsatte boligområder --- Oktober 2012
Tak til Kulturministeriet for støtte til
denne eksterne evaluering af
indsatsen DGI Playground.
DGI Playground
Indholdsfortegnelse
RESUME ............................................................................................................................. 6
ENGLISH SUMMARY ......................................................................................................... 9
FORORD ........................................................................................................................... 12
DEL I: BAGGRUND .......................................................................................................... 13
KAPITEL 1: INDLEDNING ................................................................................................ 13
KAPITEL 2: BESKRIVELSE AF DGI PLAYGROUND ..................................................... 16
2.1 Mål for indsatsen ...................................................................................................................................................... 16
2.2 Indsatsens målgrupper ............................................................................................................................................. 17
2.3 Intern organisering ................................................................................................................................................... 17
2.4 Boligområder i indsatsen ......................................................................................................................................... 20
2.4.1 Viby Syd ............................................................................................................................................................. 20
2.4.2 Randers Nordby .................................................................................................................................................. 21
2.4.3 Bispehaven .......................................................................................................................................................... 21
2.4.4 Husum ................................................................................................................................................................. 22
2.4.5 Urbanplanen ........................................................................................................................................................ 23
2.4.6 Høje Gladsaxe ..................................................................................................................................................... 23
2.5 Udviklingen af indsatsen .......................................................................................................................................... 24
2.5.1 Kontingentbetaling og medlemsregistrering ....................................................................................................... 24
2.5.2 Stævnegebyr........................................................................................................................................................ 25
2.5.3 SMS-kommunikation .......................................................................................................................................... 26
2.5.4 DGI Playground og Københavns Kommune ...................................................................................................... 26
2.5.5 Fra aktivitetsdeltagelse til uddannelse ................................................................................................................ 27
KAPITEL 3: METODE OG MATERIALE........................................................................... 28
3.1 Udbuds- og evalueringsopgave ................................................................................................................................ 28
3.2 Evalueringsdesign og programteori ........................................................................................................................ 29
3.3 Evalueringsmetoder .................................................................................................................................................. 32
3.3.1 Kvalitative metoder............................................................................................................................................. 32
3.3.2 Kvantitativ metode .............................................................................................................................................. 36
3.4 Validitet ..................................................................................................................................................................... 37
3.3.1 Kvalitativt materiale............................................................................................................................................ 37
3.3.2 Kvantitative data ................................................................................................................................................. 38
3.5 Meningskondensering og kategorisering ................................................................................................................ 39
3
DGI Playground
DEL II: KVANTITATIV ANALYSE ..................................................................................... 41
KAPITEL 4: STATISTIK OVER DGI PLAYGROUND ....................................................... 41
4.1 Aktivitetsdage og –timer .......................................................................................................................................... 41
4.2 Deltagere og fremmøder........................................................................................................................................... 42
4.3 Træneruddannelse .................................................................................................................................................... 46
Delkonklusion: kvantitativ analyse ............................................................................................................................... 47
DEL III: KVALITATIV ANALYSE ...................................................................................... 49
KAPITEL 5: AFVIKLING AF FERIEAKTIVITETERNE ..................................................... 50
5.1 Målgruppeinvolvering .............................................................................................................................................. 50
5.1.1 Målgruppe 1 (4.-9. klasse) .................................................................................................................................. 50
5.1.2 Målgruppe 2 (0.-3. klasse) .................................................................................................................................. 57
5.1.3 Målgruppe 3 (forældre til børn og unge i målgruppe 1 og 2) .............................................................................. 61
5.1.4 Målgruppe 4 (boligsociale medarbejdere, foreningsledere, SFO-personale m.v.) .............................................. 64
5.2 Tilgang til aktivitet og målgrupper ......................................................................................................................... 69
5.2.1 Foretrukne og præsenterede aktiviteter ............................................................................................................... 69
5.2.2 Tilgang til målgrupperne ..................................................................................................................................... 72
Delkonklusion: afvikling af ferieaktiviteterne .............................................................................................................. 76
KAPITEL 6: PLANLÆGNING OG SAMARBEJDE .......................................................... 79
6.1 Koordination og samarbejde i Østjylland og Storkøbenhavn .............................................................................. 80
6.1.1 Randers Nordby .................................................................................................................................................. 80
6.1.2 Viby Syd ............................................................................................................................................................. 81
6.1.3 Bispehaven .......................................................................................................................................................... 83
6.1.4 Urbanplanen ........................................................................................................................................................ 84
6.1.5 Høje Gladsaxe ..................................................................................................................................................... 87
6.1.6 Husum ................................................................................................................................................................. 88
Opsummering............................................................................................................................................................... 90
6.2 Lokale aktørers ejerskab.......................................................................................................................................... 91
6.2.1 Østjylland ............................................................................................................................................................ 91
6.2.2 Storkøbenhavn .................................................................................................................................................... 92
6.2.3 Forskellige eller sammenfaldende mål? .............................................................................................................. 94
Delkonklusion: planlægning og samarbejde ................................................................................................................ 96
4
DGI Playground
DEL IV: DISKUSSION, KONKLUSION OG ANBEFALINGER ......................................... 99
KAPITEL 7: INDSATSENS VIRKNING OG MÅL ............................................................. 99
7.1. Beskæftigelse: Organiseret idrætsaktivitet i ferieperioder ................................................................................ 100
7.2. Socialisering: Kendskab til medlems- og deltagerprincipper ............................................................................ 103
7.3. Kapacitetsopbygning: Lokal forankring ............................................................................................................. 105
7.4. Partnerskaber: Samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører ................................................................. 107
KAPITEL 8: KONKLUSION ............................................................................................ 111
KAPITEL 9. ANBEFALINGER ........................................................................................ 114
9.1. Anbefalinger ang. afvikling af aktiviteter: .......................................................................................................... 114
9.2. Anbefalinger ang. samarbejde:............................................................................................................................. 115
LITTERATURLISTE ........................................................................................................ 117
5
DGI Playground
Resume
Baggrunden for indsatsen, DGI Playground, er Kulturministeriets udbud af midler til: ”projekt for
samarbejde med idrætsforeninger i udsatte områder.” De knap 2.8 mio.kr. blev uddelt som følge af
regeringens handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt
unge. Særligt initiativ nr. 16 nævner behovet for at etablere idrætstilbud for børn og unge i udsatte
boligområder i ferieperioder samt at styrke samarbejdet mellem frivillige organisationer og andre
lokale aktører i udvalgte områder for at støtte udsatte børns og unges deltagelse i fritidsaktiviteter.
Midlerne blev tildelt DGI Playground, der var en 3-årig indsats, som blev afviklet i
sommerferieperioden i 2010, 2011 og 2012, suppleret af aktiviteter i påsken 2011 og 2012.
Indsatsen er blevet afviklet i 3 udsatte boligområder i Østjylland (Viby Syd, Randers Nordby og
Bispehaven) og 3 udsatte boligområder i Storkøbenhavn (Husum, Høje Gladsaxe, Urbanplanen).
Projektejerne er DGI Østjylland og DGI Storkøbenhavn, mens de lokale samarbejdspartere har
været boligsociale organisationer, idræts-, ungdoms- og kulturforeninger, samt børne- og
ungdomsinstitutioner. De primære målgrupper for indsatsen har været børn i 0.-3. klasses alderen
samt børn og unge i 4.-9. klasses alderen, mens de sekundære målgrupper har været forældre til
disse børn og unge, samt lokale samarbejdspartnere, der bl.a. er blevet involveret med henblik på at
rekruttere og fastholde de primære målgrupper.
I den eksterne evaluering af indsatsen er virkningsevaluering valgt som evalueringsdesign, hvilket
betyder, at både proces og virkning (effekt) af indsatsen er blevet undersøgt. Det sker ud fra en
programteori, der afkræfter eller bekræfter forestillinger om effekter af indsatsen på hhv. deltagerog institutionsniveau. Ydermere har der været benyttet såvel kvantitative som kvalitative metoder i
evalueringen.
Evalueringen viser, at de kvantitative målsætninger i forhold til aktivitetsdage og -timer samt
deltagelse og fremmøder er nået på overbevisende vis, selv om det i mindre grad er lykkedes at
involvere de ældste børn og unge (13-16 årige). I det sidste projektår (2012) er der iværksat tiltag
for at involvere unge fra områderne i en instruktøruddannelse. Dette er lykkedes i højere grad i
Storkøbenhavn end i Østjylland. Derudover viser den kvantitative analyse, at der har deltaget
markant flere drenge (65%) end piger (35%) i DGI Playground.
6
DGI Playground
Den kvalitative analyse viser, at det er lykkes at involvere børn (i alderen 6-12 år), og det har været
trygt for dem (og deres forældre), at der afvikles voksenstyrede og kvalificerede idrætstilbud i
bolignære områder. I de områder, hvor involverede foreninger har forsøgt at rekruttere børn og unge
til aktiviteter uden for områderne og ud over ferieperioder, kommer der en række barrierer til syne i
form af få ressourcer og lille mobilitet. Indsatsen er i mindre grad lykkedes med at rekruttere og
fastholde unge i 13-16 års alderen, bl.a. fordi aktiviteterne for unge ikke er blevet tydeligt adskilt fra
aktiviteterne for børn. Evalueringen peger på, at lokale relationer til aktører, der har kendskab til
områdernes unge og som de unge kender i forvejen, er særligt vigtigt i forhold til denne målgruppe.
Dertil har det fungeret godt at kombinere instruktører med idrætsfaglig indsigt og medarbejdere fra
boligsociale organisationer og klubber med specialpædagogisk indsigt i målgrupperne.
Forældrene er kun i lille grad blevet involveret i indsatsen, der ikke primært har været rettet mod
dem. De fremstår som medvidende, men usynlige i indsatsen. DGI Playground har dermed ikke
fuldt ud afsøgt mulighederne for at involvere forældre, som fremstår centrale, hvis områdernes børn
og unges deltagelse i idrætstilbud skal række ud over ferieperioder og tilbud i de bolignære
områder. Indsatsen har i højere grad involveret en række lokale samarbejdspartnere i form af
boligsociale organisationer, børne- og ungdomsinstitutioner og foreninger.
Evalueringen viser store variationer i planlægningen af og samarbejdet om DGI Playground mellem
de seks boligområder. I alle områder er det lykkedes projektejerne at identificere mindst en central
lokal samarbejdspartner, der i de fleste tilfælde har været boligsociale organisationer og/eller
ungdomsklubber. I Østjylland har der været få foreninger i områderne, hvilket har vanskeliggjort
samarbejdet, mens der i Storkøbenhavn har vist sig at være et større tværsektorielt samarbejde,
hvilket bl.a. skyldes et allerede etableret samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører i
områderne samt DGI Playgrounds samarbejde med Københavns Kommunes projekt ’FerieCamp’.
Evalueringen viser således, at indsatsen i større eller mindre grad er lykkedes med at udvikle og
understøtte tværsektorielt samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører i de udvalgte områder.
Evalueringen peger på, at der i områderne har været behov for en lokal koordinator, som er
gennemgående i såvel planlægning som afvikling af aktiviteterne. Dertil kommer, at ejerskabet hos
lokale aktører (særligt i Østjylland) kan styrkes, hvilket hænger sammen med mulighederne for, at
foreninger, boligsociale organisationer, ungdomsklubber etc. får opfyldt deres mål i tilknytning til
projektet. En fremtidig forankring af projektet synes i højere grad muligt i områder med et etableret
tværsektorielt samarbejde, samt eksplicitte samarbejdsaftaler om midler og mål.
7
DGI Playground
Evalueringen munder ud i en diskussion af (fire) virkninger af indsatsen og deres tilknytning til det
overordnede mål om at forebygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. For det
første har indsatsen skabt organiseret aktivitet i ferien for børn og unge i udsatte boligområder,
hvilket har bidraget til ro og positive fortællinger i området. For det andet har indsatsen bidraget til
at give de involverede børn og unge kendskab til principper for det at deltage i idræt så som det at
indgå i fællesskaber (hold), hvor der gælder specifikke regler for aktiviteten. For det tredje er der i
nogen grad sket en lokal forankring af idrætstilbud for børn og unge i områderne, hvilket kan ses
som et bidrag til kapacitetsopbygning i områderne. For det fjerde er der udviklet et samarbejde
mellem offentlige og frivillige aktører i områderne, som også fremadrettet kan danne
baggrund/platform for lignende tiltag.
Evalueringen opstiller afslutningsvis en række anbefalinger dels i forhold til afvikling af
idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder og dels for samarbejdet derom. Det anbefales,
at der fortsat tilbydes aktiviteter for børn og unge i bolignære områder og det på baggrund af de
erfaringer og det samarbejde, som er under udvikling som følge af indsatsen. Dertil bør der udvikles
særlige indsatser for at fremme involvering af unge i 13-16 års alderen samt de hidtil mindre
involverede piger og forældre i områderne. Derudover anbefales en lokal kapacitetsopbygning dels
personlig i form af at uddanne unge og voksne fra områderne som instruktører og dels institutionel i
form af opbygning af idrætsnetværk/foreninger i de områder, hvor der ikke er sådanne.
8
DGI Playground
English summary
The basis for the initiative DGI Playground is the Ministry of Culture’s support of funds to
“projects for cooperation with sports clubs in vulnerable communities.” The nearly 2.8 million
crones were distributed in connection with the government’s action plan to prevent extremist views
and radicalisation among young people. Especially initiative no. 16 mentions the need of
establishing sports opportunities for children and young people in vulnerable neighbourhoods
during holiday periods as well as strengthening the cooperation between voluntary organisations
and other local stakeholders in selected areas to support vulnerable children and young people’s
participation in spare time activities.
Funds were allocated to the project DGI Playground which was a 3-year effort that took place
during the summer holidays in 2010, 2011 and 2012 and also supplemented by activities during
Easter 2011 and 2012. The project took place in six socially vulnerable communities in Eastern
Jutland and the greater Copenhagen area. The project organisers were DGI Østjylland (East Jutland)
and DGI Storkøbenhavn (greater Copenhagen area) and the local collaborators were social housing
organisations, sports clubs, and children and youth institutions (youth clubs, drop-in centre, beforeand after-school programs etc.). The primary target groups for the initiative were children in
kindergarten to 3rd grade and children and adolescents in 4th to 9th grade, while the secondary target
groups were the parents of these children and adolescents as well as the local partners that were
involved in the project with the purpose of recruiting and retaining the primary target groups.
In the external evaluation of the DGI Playground project, realistic evaluation has been selected as
the evaluation design, which means that both process and outcome (effect) of the intervention has
been examined. The investigation is based on a program theory that invalidates or validates ideas
about the effects of the project on both participation and institutional level. Furthermore, both
quantitative and qualitative methods of evaluation have been employed.
The evaluation shows that the quantitative objectives regarding the amount of activity days and
hours, as well as participation and frequency, has been met to a great extent, although in regards to
the older children and adolescents (13-16 year olds) the results were less successful. In addition the
quantitative analysis showed that significantly more boys (65%) than girls (35%) participated in the
9
DGI Playground
DGI Playground project. In the last year of the project (2012) steps were taken to involve the young
people from the communities by introducing an instructor education. This initiative has not been as
successful in East Jutland as it has been in the greater Copenhagen area.
The qualitative analysis shows that the project is very successful in involving children in the 6-12
year age group, and that it has been reassuring for them (and their parents) that there has been
qualified sports activities run by adults close to their housing areas. In the areas where the involved
sports clubs have tried to recruit children and adolescents from outside the area and outside of the
holiday periods, a number of barriers appeared such as few resources and limited mobility. The
effort has been less successful in regards to recruiting and retaining young people in the 13-16 year
age group, partly because the activities for young people (Flow) were not clearly separated from
activities for children (Camp). The evaluation indicates that the local relationship with stakeholders,
who know the youth communities beforehand (and whom is known to the youth community) is
particularly important in relation to this target group. Thus, the combination of instructors with
sport knowledge, residential social workers and club employees with special educational
approaches to the target group worked well.
Parents are only to a small extent involved in the project which was not directed at them primarily.
They appear informed, but otherwise invisible in the project. Thus DGI Playground has not fully
explored the possibilities of involving parents who appear central if their children's participation in
spare time activities is to be made more permanent in sports clubs. Instead, the project involved a
large number of local partners such as social housing organisations, children and youth institutions
and sports clubs.
The evaluation of the planning and cooperation on DGI Playground shows large variations between
the six neighbourhoods. In all community areas the project organisers managed to identify at least
one key local partner that in most cases were social housing organisations and youth clubs. In East
Jutland there were relatively few clubs in the areas which made the cooperation difficult, while the
Copenhagen area turned out to become a major cross sectorial cooperation partly due to an already
well-established cooperation between the public and voluntary stakeholders in the communities and
partly due to the DGI Playground project’s cooperation with the Copenhagen municipality project
“FerieCamp” (Eng.: Vacation Camp). The evaluation thereby shows that the project has managed
both to a greater or lesser extent to develop and support cross sectorial collaboration between the
public and voluntary stakeholders in the selected community areas.
10
DGI Playground
The evaluation indicates that the communities need a local coordinator who is part of both the
planning and implementation of activities. In addition, the feeling of ownership of the project
among local stakeholders seems to be strongly related to the possibility for sports clubs, social
housing organisations, and youth clubs etc. to find their goals fulfilled within the frame of the
project. A future founding of the project seems more possible in communities with already
established cross sectorial collaboration and explicit collaboration agreements on means and ends.
The evaluation concludes with a discussion of (four) effects of the project and their connection with
the overall goals of preventing extremist views and radicalisation among young people. First, the
project has created organised activity in holidays for children and young people in vulnerable
communities which have contributed to a calmer atmosphere and positive stories in the area.
Second, the project has helped the involved children and young people become aware of principles
for the participation in sports such as engaging in fellowships and following specific limits for the
activity. Third, the local presence of sports opportunities for children and young people in the areas
has to some extent contributed to capacity strengthening in the areas. Fourth, collaboration has been
developed between the public and voluntary stakeholders in communities, something which also in
the future can serve as background and platform for similar projects.
The evaluation finishes with a series of recommendations in relation to the establishment of sports
opportunities for children and young people in vulnerable areas, and in relation to the cooperation in
the process. It is recommended that there is to be offered activities continuously for children and
young people in vulnerable areas in the light of the experience and the cooperation that has been
developed as a result of the project. In addition, special efforts should be developed in order to
promote the involvement of young people in the 13-16 year age group, the involvement of girls, and
an increased involvement of or support to the parents in the communities. Furthermore, it is
recommended to continue local capacity strengthening both in the form of training young people
and adults from the communities to become instructors and in institutional terms by building up
sport networks and clubs in areas where they do not exist.
11
DGI Playground
Forord
Tak til alle som har bidraget til evalueringen, herunder en særlig tak til Rikke Lambertz-Nilssen
Hjort, som tog sig af det primære arbejde med at udarbejde delevalueringen efter det første
projektår. En tak også til vores flittige studentermedhjælpere Charlotte Renneberg og Jeppe
Jørgensen, som har transskriberet interviews, samt forskningsfuldmægtige ved Institut for Idræt og
Ernæring, Marianne Brandt-Hansen og Rikke Schou Jeppesen, som har læst korrektur på rapporten.
Tak til DGI Storkøbenhavn og DGI Østjylland for samarbejdet. Det har været spændende at indgå i
denne procesevaluering med Jer, hvor vi (og I) løbende har haft mulighed for at blive stadig klogere
på centrale udfordringer ved at udvikle idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder.
Sidst men ikke mindst, tak til alle de mange børn, unge og voksne (forældre, instruktører,
foreningsledere, projektmedarbejdere, klubpersonale, boligsociale medarbejdere m.fl.). Tak for at vi
har måttet tage Jeres tid og ikke mindst få indblik i Jeres hverdag.
Martin T. Gregersen, Annette Michelsen la Cour og Sine Agergaard
12
DGI Playground
DEL I: BAGGRUND
Kapitel 1: Indledning
I foråret 2010 afgav DGI Storkøbenhavn og DGI Østjylland tilbud på Kulturministeriets udbud af
midler til: ”projekt for samarbejde med idrætsforeninger i udsatte boligområder.” Disse midler på
knap 2,8 mio. kr. blev uddelt på baggrund af regeringens handlingsplan om forebyggelse af
ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Særligt initiativ nr. 16 nævner behovet for
at etablere idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder i ferieperioder, samt at styrke
samarbejdet mellem frivillige organisationer og andre lokale aktører i udvalgte områder for at støtte
såkaldte udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter (Regeringen, 2009).
Indsatsen fik navnet DGI Playground og blev afviklet i sommerferieperioden i 2010, 2011 og 2012,
suppleret af aktiviteter i påsken 2011 og 2012. I 2010 blev DGI Playground afviklet i områderne
Husum, Høje Gladsaxe, Randers Nordby og Viby Syd, mens Bispehaven og Urbanplanen også
deltog i 2011 og 2012.
I forbindelse med udbuddet har DGI Storkøbenhavn og DGI Østjylland, bestilt en ekstern
evaluering. Denne foretages af et evalueringsteam bestående af videnskabelig medhjælper og
cand.pæd.ant. Martin T. Gregersen, Aarhus Universitet, adjunkt, ph.d., Annette Michelsen la Cour,
Syddansk Universitet, Esbjerg, og lektor, ph.d., Sine Agergaard fra Institut for Idræt, Københavns
Universitet, som har været leder af evalueringen.
Evalueringen falder i 2 dele – en delevaluering efter det første års aktiviteter (2010) og en samlet
slutevaluering i 2012. Dertil kommer, at der har været udarbejdet en intern evalueringsrapport over
aktiviteterne i 2011.
Hele evalueringstemaet har bidraget til slutrapporten, som består af ni kapitler, der falder i fire
overordnede dele bestående af: baggrund i form af beskrivelser af projektet og evalueringen (del I),
kvantitativ analyse (del II), kvalitativ analyse (del III), og diskussion, konklusion og anbefalinger
(del IV).
13
DGI Playground
Del I: Baggrund
I kapitel 1 beskrives DGI Playground i overordnede træk, samt hvorledes rapporten er opbygget.
I kapitel 2 følger en mere specifik beskrivelse af de forskellige dele af DGI Playground bestående af
mål for indsatsen, dens målgrupper, interne organisering og involverede boligområder (Viby Syd,
Randers Nordby, Bispehaven, Husum, Urbanplanen, Høje Gladsaxe). Dertil beskrives markante
træk ved udviklingen af DGI Playground, herunder relevante justeringer i indsatsen.
I kapitel 3 beskrives rapportens metoder og materialet, der danner baggrund for evalueringen. Dette
kapitel indbefatter en beskrivelse af udbuds- og evalueringsopgaven, en redegørelse for
evalueringsdesignet,
en
kort
skitsering
af
de
anvendte
evalueringsmetoder
(herunder
feltobservationer, etnografiske interviews, fokusgruppeinterviews, statiske opgørelser), en
diskussion af det kvalitative og kvantitative materiale, samt en beskrivelse af den valgte
analysestrategi.
Del II: Kvantitativ analyse
Kapitel 4 består af en gennemgang af statistiske opgørelser over antal aktivitetsdage og -timer,
gennemsnitligt fremmøde pr. deltager og fremmøder i alt, antal deltagere med angivelse af
deltagernes alder og køn, samt angivelse af antal uddannelsesdage og –timer. Kapitlet vil have
fokus på deltagelse og aktiviteter i DGI Playground i det tredje og sidste projektår (2012), men vil
også præsentere opgørelser over, hvorvidt indsatsen har nået sine kvantitative mål gennem den
samlede projektperiode.
Del III: Kvalitativ analyse
Kapitel 5 koncentrer sig om afviklingen af ferieaktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder
og sætter fokus på de elementer, vi har været særlig opmærksomme på i afviklingen deraf; nemlig
1) hvordan DGI Playground har været organiseret i forhold til at opnå målgruppeinvolvering, og 2)
hvilken tilgang DGI Playground har haft til afviklingen af aktiviteter og til målgrupperne. Kapitel 6 fokuserer på indsatsen med at fremme samarbejdet i organisering af fritidsaktiviteter for
børn og unge i udsatte boligområder. Her vil analysen igen være fokuseret omkring elementer vi har
identificeret som centrale for samarbejdet om DGI Playground; nemlig: 1) lokal koordinering og
14
DGI Playground
forventningsafstemning, og 2) styrkelse af lokalt ejerskab. Da, der er store forskelle mellem de
enkelte områder, vil vi for hvert område gennemgå planlægningen af og samarbejdet om DGI
Playground for siden at komme med mere generelle vurderinger om barrierer og muligheder for at
forankre afviklingen af fritidstilbud i ferieperioder og samarbejdet derom. Gennemgående i den kvalitative analyse vil der være fokus på såvel barrierer som muligheder for
indsatsen, som har vist sig undervejs i projektperioden. Analysen vil således dels sætte fokus på de
erfaringer, der er gjort gennem projektperioden, dels være orienteret mod at vurdere den afsluttende
indsats i 2012. Dermed peger analysen også frem mod en diskussion af virkninger af projektet, og
hvorvidt indsatsen har nået sine mål (del IV). Del IV: Diskussion, konklusion og anbefalinger
Kapitel 7 vil forme sig som en diskussion af DGI Playgrounds virkning med henblik på at diskutere
udsigterne til, at indsatser som denne kan bidrage til at forebygge radikalisering og ekstremisme i
udsatte boligområder. Diskussionen er struktureret omkring de aspekter ved indsatsens virkning,
som vi også har identificeret i programteorien; nemlig: 1) organiseret idrætsaktivitet i ferieperioder,
2) kendskab til medlems- og deltagerprincippet, 3) lokal forankring og 4) samarbejde mellem
offentlige og frivillige aktører.
Kapitel 8 konkluderer, på baggrund af de forskellige analyser, hvorvidt og hvordan indsatsen har
nået sine mål; dels de kvantitative mål der allerede blev opstillet i udbudsmaterialet, og dels de
kvalitative mål der er blevet præciseret undervejs i procesevalueringen.
Kapitel 9 består af en række anbefalinger til afviklingen af og samarbejdet om idrætsprojekter i
udsatte boligområder.
15
DGI Playground
Kapitel 2: Beskrivelse af DGI Playground
Dette kapitel beskriver indledningsvist målet for indsatsen og dens målgrupper samt interne
organisering. Herefter beskrives de seks socialt udsatte boligområder, hvor DGI Playground har
været afviklet, for at skabe en kontekstbaseret forståelse for, hvilke særlige muligheder og barrierer
der findes i de enkelte områder i forhold til at nå målsætningen. Derudover beskrives hvorledes
indsatsen har udviklet og justeret sine aktiviteter gennem projektperioden.
2.1 Mål for indsatsen
Som nævnt henter DGI Playground baggrund i regeringens handlingsplan: ’En fælles og tryg
fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge’
(Regeringen, 2009). Her er det særligt initiativ nr. 16, der danner baggrund for bevillingen til en
indsats, der kan etablere idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder i ferieperioder.
Samtidig retter initiativet sit fokus på at styrke samarbejdet mellem frivillige idrætsorganisationer
og andre lokale aktører i udvalgte områder.
I DGI Storkøbenhavn og DGI Østjyllands tilbudsmateriale for DGI Playground formulerer de en
række kvantitative mål, som garanterer minimum 1.360 aktive børn og unge, 7.967 fremmøder, 540
aktivitetsdage og 2.280 aktivitetstimer fordelt på de tre år, som projektet løber over (DGI
Storkøbenhavn & DGI Østjylland, 2010).
Dertil kommer, at DGI Storkøbenhavn og DGI Østjylland i udbudsmaterialet formulerer en række
planer for, hvordan de vil tilbyde børn og unge fra udsatte boligområder et kvalificeret fritidstilbud i
sommerperioden, fordelt over en 3-årig periode, samt hvordan de vil samarbejde med relevante
lokale aktører derom.
Disse kvalitative mål for afviklingen af ferieaktiviteter og samarbejdet derom er gennem
projektperioden blevet stadig bedre præciseret (uddybes i afsnit 3.2.). I forhold til afviklingen af
aktiviteter har målet været dels at skabe organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge i udsatte
boligområder i ferieperioder, dels at rekruttere og fastholde børn og unge som deltagere i indsatsen
(altså give dem kendskab til principper for at deltage i idræt og være del af idrætsfællesskaber). I
16
DGI Playground
forhold til samarbejdet om idrætstilbud i udsatte boligområder har det kvalitative mål været at
arbejde hen imod et samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører i udsatte boligområder og at
etablere en lokal forankring af idrætsaktiviteter for områdernes børn og unge i ferieperioder (DGI
Storkøbenhavn & DGI Østjylland 2010 og årlige møder med projektejere).
2.2 Indsatsens målgrupper
DGI Storkøbenhavn og Østjylland lister i tilbudsmaterialet følgende fire målgrupper for indsatsen,
hvor målgruppe 1 og 2 er de primære, mens målgruppe 3 og 4 involveres med henblik på at
rekruttere og fastholde målgruppe 1 og 2:
Målgruppe 1:
Børn og unge i alderen 4.-9. klasse
Målgruppe 2:
Børn i alderen 0.-3. klasse
Målgruppe 3:
Forældre til børn og unge i ovenstående målgrupper
Målgruppe 4:
Boligsociale medarbejdere, foreningsledere, SFO-personale etc. (lokale
samarbejdspartnere)
Indsatsens hovedaktiviteter er beskrevet som Flow og Camp aktiviteter for henholdsvis målgruppe 1
og 2, og begreberne Flow og Camp benyttes af DGI Playground for at symbolisere, hvilken
aldersgruppe der er fokus på i de specifikke aktivitetstilbud. Playground Camps er idrætsaktiviteter
for børn i alderen 0.-3. klasse. Camp’en løber over en uge; som udgangspunkt i tidsrummet fra kl. 9
til 15. En camp kan både have en særlig profil, fx en fodboldskole eller et bredere program med
flere forskellige idrætsaktiviteter. Playground Flows er idrætsaktiviteter for børn og unge i alderen
4.-9. klasse. Flow er daglige aktivitetsmoduler, der som udgangspunkt er placeret i tidsrummet fra
kl. 15 til 18. De primære aktiviteter er fodbold, herunder street soccer, samt volleyball, kampsport,
ropeskipping og dans m.v. (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland, 2010).
2.3 Intern organisering
Organiseringen af DGI Playground har været opdelt mellem to projektteams ved henholdsvis DGI
Østjylland og DGI Storkøbenhavn, der hver især har varetaget tre områder i deres landsdel.
Projektlederen i DGI Storkøbenhavn var Ida Nyhuus Kristoffersen, mens projektlederen i DGI
17
DGI Playground
Østjylland var Kian Mejdal. Projektlederne stod for planlægning og organisering af aktiviteter, samt
kontakt til lokale samarbejdspartnere etc. i henholdsvis Husum, Høje Gladsaxe og Urbanplanen
(Storkøbenhavn) og Viby Syd, Randers Nordby og Bispehaven (Østjylland).
De to projektteams ansatte hvert år en head coach til hvert enkelt område. Head coaches blev ansat i
sommerferieperioden og fungerede da som bindeled mellem projektteamet og de lokale
samarbejdspartnere. De seks head coaches havde i aktivitetsperioden den daglige kontakt til
instruktører på de planlagte Camp og Flow aktiviteter og involverede samarbejdspartnere. Den
enkelte head coach var ansvarlig for rekruttering af deltagere til DGI Playground, dog i tæt
samarbejde med instruktører og samarbejdspartnere, og indgik desuden også ofte selv som
instruktør på både Camp og/eller Flow aktiviteter. Head coach var ligeledes ansvarlig for
registrering af deltagere i deres område. Af tilbudsmaterialet fremgår det desuden, at head coach
skulle bistå i at skabe synlighed omkring aktiviteterne i boligområderne og bidrage til forankringen
af aktiviteterne (DGI Storkøbenhavn & Østjylland, 2010).
Figur 1: Organisationsdiagram (modificeret fra DGI Storkøbenhavn & Østjylland, 2010).
18
DGI Playground
I styregruppen for DGI Playground sidder: specialkonsulent Sune Friis Karup (senere
ekspeditionssekretær, Rosa Cedermark) fra Kulturministeriet, chefkonsulent Ilir Shkoza fra DGI
Inklusion,
konsulent
Boligforeningernes
Tage
Jensen
Landsforening,
(senere
konsulent,
fuldmægtig
Ditte
Kristoffer
Rønde
Rejnholdt
Møller)
Rudolfsen
fra
fra
Integrationsministeriet, vicedirektør Ingelise Dam fra Gladsaxe Kommune, souschef Marlene Bjerre
fra DGI Østjylland, og projektchef Charlotte Bach Thomassen fra DGI Storkøbenhavn.
Evalueringsteamet har gennem projektperioden været i kontakt med souschef Marlene Bjerre og
projektleder Kian Mejdal (fra DGI Østjylland) samt projektchef Charlotte Bach Thomassen og
projektleder Ida Nyhuus Kristoffersen (fra DGI Storkøbenhavn) om udviklingen af indsatsen og om
fastsættelse og justeringer af programteorien. 1
Udover de seks head coaches, varetog en gruppe instruktører de daglige Camp aktiviteter for børn i
alderen 0.-3. klasse og Flow aktiviteter for børn og unge i alderen 4.-9. klasse. Ifølge DGI
Storkøbenhavn & Østjylland har det været intentionen at sammensætte erfarne DGI instruktører
med bred faglig viden om idrætsaktiviteter med lokale foreningsinstruktører, som har kendskab til
børn og unge i de specifikke områder (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland, 2010). På denne
måde har DGI Storkøbenhavn & Østjylland ønsket at facilitere en gensidig læring og synergieffekt
mellem de to typer af instruktører. Instruktørerne har selv været ansvarlige for planlægning og
udførelse af aktiviteter i et givent tidsrum og er blevet aflønnet gennem deres forening eller
individuelt.
Gennem projektperioden har flere personer varetaget roller i den interne organisation, men
grundlæggende har der (særligt på ledelsesniveau) været en stor kontinuitet, som bl.a. har betydet,
at det i større grad har været muligt at opbygge et netværk i de forskellige områder samt at bygge
videre på erfaringer fra år til år. Dette havde været svært, hvis der havde været en stor udskiftning i
organisationen (personalegruppen) gennem projektperioden.
1
Programteorien er det centrale redskab i virkningsevaluering, som har været det anvendte design (jf. afsnit 3.2).
19
DGI Playground
2.4 Boligområder i indsatsen
DGI Playground er, som tidligere beskrevet, blevet afviklet i seks socialt udsatte boligområder i
hhv. Østjylland (Bispehaven og Viby Syd i Aarhus og Randers Nordby) og i Storkøbenhavn
(Urbanplanen, Husum og Høje Gladsaxe). Områderne har flere fællestræk, men adskiller sig også
fra hinanden på mange punkter. Nedenfor beskrives de enkelte områder mere specifikt.
2.4.1 Viby Syd
Viby Syd er et boligområde i det sydvestlige Aarhus, som er blandt de fattigste bydele i Aarhus
Kommune. Den procentvise andel af befolkningen uden for arbejdsmarkedet var i 2011 40,8 % mod
17,4 % i Aarhus kommune som helhed. 2 Når beboerne i området får en ændret livssituation med
højere indkomst til følge, er der en tendens til, at de forlader området og bosætter sig i, for dem,
mere attraktive bydele i Aarhus (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland, 2010).
Omkring 2/3 af beboerne i Rosenhøj, hvor DGI Playground primært er blevet afviklet, er af anden
etnisk baggrund end dansk, mens det gælder for knapt halvdelen i de to andre boligområder i Viby
Syd, nemlig Kjærslund og Søndervangen. Samlet har 56,1 % af befolkningen i Viby Syd etnisk
minoritetsbaggrund. 3 Andelen af børn og unge i Viby Syd ligger over gennemsnittet for Aarhus, og
af disse er knapt halvdelen fra hjem med en enlig forsøger. Der bor i alt knapt 6.000 borgere i
området. Knap 70 % af disse bor i alment boligbyggeri, mens hovedparten af de resterende bor i
ejerbolig (ibid.).
Området er kendetegnet ved at have et meget begrænset frivilligt foreningsliv, ligesom børn og
unge i området sjældent deltager i fritidsaktiviteter uden for deres nærmiljø (ibid.). I området er der
dog flere idrætsfaciliteter bestående af en multibane, streetfodbold- og basketballbane, grønne
arealer (fodboldbane), legepladser, danselokaler etc. samt Klubben Rosenhøjs faciliteter, som DGI
Playground har benyttet sig af, udover flere af de nævnte idrætsfaciliteter i området.
2
Oplysninger trukket fra Aarhus Kommunes integrationsbarometer: http://www.aarhus.dk/da/politik/Politikker-ogplaner/Mangfoldighed/Integrationspolitik/Integrationsbarometer/Bosaetning/Indikator-1.aspx (hentet 28/10 2012).
3
20
DGI Playground
2.4.2 Randers Nordby
Randers Nordby har en geografisk beliggenhed på ca. 3 km fra det, der kan betegnes som Randers
bymidte. Området består af knap 1.400 husstande, hvor en stor del er placeret i det, der går under
navnet Jennumparken, hvilket er et almennyttigt boligområde. I 2008 var der 3.963 borgere i
boligområdet (ibid.).
I Randers Nordby er 29 % af befolkningen under 18 år, mens den tilsvarende andel for hele Randers
er 22,2 %. 17,5 % af husstandene er beboet af enlige med børn, hvor andelen i det øvrige Randers er
5,5 %. Andelen af indvandrere og efterkommere er på 31,1 % for Nordbyen og på 5,1 % i Randers
som helhed. Skævheden gør dig også gældende ved, at i Nordbyen er 43,6 % i arbejdsstyrken,
hvorimod den tilsvarende andel er 63,9 % for hele kommunen (Randers Kommune 2010).
I området er der flere idrætsfaciliteter bestående af en multibane, græsarealer, street fodbold- og
basketballbane, samt ”Byggerens” (lokal fritidsklub) faciliteter. DGI Playground har haft adgang til
og benyttet sig af alle disse faciliteter. Aktivitetsområdet Nordre Fælled ligger tæt på, og her ligger
også Langvang Idrætscenter og Atletikstadion. Denne facilitet huser foreningerne Randers KFUM
og Randers Freja Atletik og Triatlon. De fleste DGI Playground aktiviteter er blevet afholdt i
boligområdet Jennumparken nær den centrale lokale samarbejdspartner, Bysekretariatet 4, mens der
i én af sommerferieugerne i 2011 og 2012 også blev afholdt aktiviteter i boligområdet Vangdalen.
2.4.3 Bispehaven
Bispehaven er et boligområde fordelt over 830 boliger beliggende i Aarhus Vest. Her bor 2.371
mennesker, hvoraf 35 % er børn og unge under 18 år. 5 Langt størstedelen af områdets børn og unge
har indvandrerbaggrund. 66,9 % af befolkningen som helhed har anden etnisk baggrund end dansk. 6
Ydermere stod 43,7 % af områdets beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet i 2011. 7
4
For yderligere lokale samarbejdspartnere i Randers Nordby se afsnit 6.1.1.
http://vestnyt.mediajungle.dk/2012/10/02/bispehaven-rimer-stadig-pa-ghetto/ (hentet den 12/10-2012).
6
7
5
21
DGI Playground
Bispehaven er i år 2012 at finde på regeringens ghettoliste, som er baseret på specifikke
udregninger om andelen af beboere udenfor arbejdsstyrken og med etnisk minoritetsbaggrund, samt
antallet af lovovertrædelser i området. 8 Af indsatsens øvrige boligområder er også Urbanplanen
(Hørgården) at finde på ghettolisten.
I området ligger Trivselshuset, som er et beboerhus, der er omdrejningspunktet for det boligsociale
arbejde i området. Trivselshuset har også været omdrejningspunktet for DGI Playground, ligesom
indsatsen har benyttet Ellekærskolens faciliteter, et græsareal (højbanen) og en relativ nyanlagt
multibane i området. Indsatsen er primært blevet afviklet på højbanen og på multibanen, med
mindre vejret har været dårligt, så aktiviteterne i stedet er blevet flyttet ind i Trivselshuset eller i
andre lokaler i boligområdet.
2.4.4 Husum
Husum ligger i det nordvestlige København. Kvarterets kerne består af Frederikssundsvej, som er
en af de store indfaldsveje til København. Frederikssundsvej er Husums centrum og heromkring er
de fleste af bydelens offentlige institutioner og store boligområder koncentreret (ibid.).
Husum, med boligblokkene Voldparken, Gadelandet og Husumvænge, er karakteriseret af alment
boligbyggeri. Der bor ca. 9.040 mennesker i Husum, hvor antallet af børn og unge under 18 år er
3,5 % højere end i København som helhed. Området er kendetegnet ved at have en høj andel af
beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Beskæftigelsesfrekvensen er i Tingbjerg/Husum på
54,1 %, mens den for København under ét er 70,7 %. Endvidere er der markant færre, som oplever
sig trygge i området (Københavns Kommune 2012). 9
8
Ghettolisten er resultatet af et boligforlig fra 2010. Boligforliget blev indgået mellem regeringen og DF. Den revideres
én gang årligt. De tre kriterier for ghettolisten er: 1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
overstiger 50 pct, 2. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct.
(gennemsnit for de seneste 4 år), 3. Antal dømte, for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover, overstiger 270 tilfælde i gennemsnit for de seneste 4 år
(Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012).
9
Om dagen oplever 77,1 % i Tingbjerg/Husum sig trygge mod 93,2 % i hele København. I aften- og nattetimerne
oplever 40,2 % sig trygge, mod 64,6 % i hele København (Københavns Kommune, 2012).
22
DGI Playground
Mellem boligblokkene i området er der grønne græsarealer, hvor DGI Playground primært er blevet
afviklet. Derudover er der blevet afviklet aktiviteter på en nærliggende streetfodboldbane, i et
lydstudie indrettet i en tidligere skolebygning og i en gymnastiksal i en af lokalområdets skoler.
2.4.5 Urbanplanen
Urbanplanen er et område på Amager, der huser over 5.000 beboere, fordelt på 2.386 lejemål i fem
selvstændige afdelinger, hhv. Hørgården, Remisevænget Øst, Vest og Nord samt Dyvekevænget.
Hørgården står på regeringens ghettoliste og på Københavns Kommunes liste over udsatte
boligområder.
I Urbanplanen er 38,2 % af beboerne uden tilknytning til arbejdsmarkedet og uden formel
uddannelse. 49 % af alle beboere er af anden etnisk baggrund end dansk, og i forhold til
Københavns Kommune som helhed, er der i Urbanplanen langt flere børn og unge mellem 7 og 17
år (Pedersen, 2010). En aldersgruppe der også udgør DGI Playgrounds primære målgruppe.
Urbanplanen og særligt boligområdet Hørgården ligger tæt på Amager Fælled. Midt i Urbanplanen
befinder der sig to bemandede legepladser, ”Bondegården” og ”Byggeren”, som udgør centrale
børne- og ungefaciliteter i området. Der findes flere forskellige idrætsfaciliteter i området såsom
multi- og asfaltbaner, legepladser, græsarealer, og de fleste af disse faciliteter er blevet benyttet af
DGI Playground.
2.4.6 Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe er et afgrænset område i Gladsaxe Kommune, der består af syv markante højhuse og
en række lavere boligblokke mod vest, et indkøbscenter i det tilhørende punkthus, samt institutioner
i form af skoler, SFOer og klubber mod øst. Højhusene ligger tilbagetrukket på store grønne arealer
tæt på Utterslev mose (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland 2010).
Alderssammensætningen i området svarer til resten af Gladsaxe Kommunes, der er kendetegnet ved
at være en kommune med en forholdsvis stor andel almene boliger. I selve Høje Gladsaxe er der
relativt flere enlige forsørgere, førtidspensionister, og personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet,
23
DGI Playground
samt markant flere beboere med anden etnisk baggrund end dansk end i kommunen i øvrigt. I 2008
var der i boligområdet 3.992 borgere (ibid.).
I området har 36,4 % af beboerne over 15 år en anden etnisk baggrund end dansk mod 12,4 % i
kommunen som helhed. 10 Boligblokkene består af knap 2.000 lejligheder, fordelt over 5 forskellige
almene boligselskaber. Gladsaxevej afgrænser Høje Gladsaxe mod nord. På den anden side af
Gladsaxevej findes Gladsaxes største sportsfacilitet, Gladsaxe Sportscenter med svømmehal, boldog gymnastikhaller samt skøjtebane. Vejen fremstår som en grænse for beboerne og meget få af
børnene fra Høje Gladsaxe krydser vejen for at gå til fritidsaktiviteter i de eksisterende klubber.
Mod syd afgrænses Høje Gladsaxe af Hareskovmotorvejen.
I området er der flere idrætsfaciliteter, såsom græsarealer, streetbane, gymnastiksal og legepladser,
som alle er blevet benyttet til DGI Playground. Aktiviteterne er blandt andet blevet afviklet på det
grønne græsareal, som ligger foran boligblokkene.
2.5 Udviklingen af indsatsen
I 2010 blev DGI Playground afviklet i Husum, Høje Gladsaxe, Randers Nordby og Viby Syd,
hvilket var de områder, som var skitseret i tilbuddet til Ministeriet (DGI Storkøbenhavn &
Østjylland, 2010). I 2011 og 2012 blev aktiviteterne udvidet til også at omfatte Bispehaven i Aarhus
og Urbanplanen i København.
2.5.1 Kontingentbetaling og medlemsregistrering
I det første projektår (2010) skulle deltagerne i udgangspunktet betale 50 kr. i kontingent for deres
deltagelse, hvad enten det var til Camp eller Flow aktiviteter. Kontingentet sikrede et års deltagelse.
Som et synligt bevis på kontingentbetalingen og medlemskabet i DGI Playground fik deltagerne
udleveret et medlemskort (Id-kort med navn og logo) med det gennemgående grafiske layout for
DGI Playground. Kortet skulle også give deltagerne oplevelsen af at være en del af et fællesskab og
10
Kilde: Boligsocial helhedsplan Høje Gladsaxe (2008).
24
DGI Playground
skabe en ”Player” identitet som det udtrykkes i tilbudsmaterialet (DGI Storkøbenhavn & DGI
Østjylland 2010).
I udgangspunktet blev kontingentbetaling kun indført i Husum og i Høje Gladsaxe, mens det var
gratis i Randers Nordby og i Viby Syd. 11 For få tilmeldinger i 2010 til DGI Playground i Husum og
i Høje Gladsaxe gjorde, at styregruppen besluttede at gøre al deltagelse i DGI Playground gratis
også i disse områder. Deltagelse udløste det første år det førnævnte medlemskort med navn og logo.
I 2011 og 2012 fik alle deltagere et armbånd med forskellig farve, alt afhængig af om de var med i
Camp (grøn) eller Flow (blå), ligesom de også fik en T-shirt.
2.5.2 Stævnegebyr
Forsøget med at indføre kontingentbetaling for at deltage i DGI Playground blev opgivet de
efterfølgende år. Til gengæld blev der i 2011 afviklet to stævnedage i hvert af områderne, hvor
deltagerne skulle tilmelde sig holdvis, og der blev afkrævet et mindre stævnegebyr for deres
deltagelse. Dette initiativ med at opkræve gebyr for stævnedeltagelse blev helt opgivet det tredje og
sidste projektår.
Forsøget med at indføre brugerbetaling for at deltage i DGI Playground eller blot nogle af
aktiviteterne blev opgivet, fordi det bl.a. medførte, at der kom færre deltagere, og at der i nogle af
områderne opstod konflikter om afviklingen af stævnerne. Deltagerne synes at forbinde deres
deltagerbetaling med forventninger til anseelige præmier m.v. Desuden syntes der at være såvel
behov som forventning om, at aktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder er gratis. Et
vilkår, som bl.a. fokusgruppeinterviewene med de lokale aktører bekræftede.
I DGI Storkøbenhavn og Østjyllands perspektiv kan forsøgene med at indføre brugerbetaling og
medlemsregistrering ses som tiltag rettet mod en socialisering af områdets børn og unge, til de
vilkår som gælder i foreningsidræt. Børnene skulle lære, at det koster noget at gå til idræt, og at idet
man registrerer sig træder ind i et fællesskab. Betalingen var dog også et forsøg på at forebygge, at
11
Aktiviteterne blev gratis i Randers, fordi Bysekretariatet mente, at der ikke skulle være brugerbetaling. Derfor betalte
de et mindre beløb, som en slags godtgørelse for, at områdets børn og unge kunne være med. Aktiviteterne i Viby Syd
blev også gjort gratis, da alle andre sommerferieaktiviteter i området netop var det, og havde været det de foregående år.
25
DGI Playground
indsatser som DGI Playground virker konkurrenceforvridende i forhold til idrætsforeninger i eller
omkring områderne.
2.5.3 SMS-kommunikation
Gennem projektperioden forsøgte DGI Playground at kommunikere om aktiviteterne via SMSbeskeder til de enkelte Camp deltageres forældre og direkte til Flow deltagerne. Denne
kommunikationsmetode blev dog ikke benyttet det tredje og sidste år i Østjylland.
SMS-kommunikation blev benyttet for at give deltagerne løbende information om aktiviteternes
indholds- og formmæssige elementer. DGI Playground har dog erfaret, at det var svært at få oplyst
deltagernes og forældrenes mobilnumre, at der var mange udgåede numre og/eller manglende
reaktioner på henvendelser, så det ville kræve en målrettet indsats at udvikle denne
kommunikationsform.
2.5.4 DGI Playground og Københavns Kommune
Efter det første projektår valgte DGI Storkøbenhavn i 2011 at indlede et samarbejde om
ferieaktiviteter i socialt udsatte boligområder med Integration & Fritid under Kultur- og
Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Københavns Kommune fik i 2011 midler til at lave
ferieaktiviteter i udsatte boligområder. Forvaltningen havde tidligere afholdt ferieaktiviteter på ydre
Nørrebro og i Tingbjerg. Efter et indledende møde mellem DGI Storkøbenhavn og Københavns
Kommune, Integration og Fritid, blev det besluttet at indlede et samarbejde og koordinere indsatsen
i de to sammenfaldende boligområder, nemlig Hørgården (Urbanplanen) og Husum.
Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn fastlagde en ramme for, hvorledes projekterne
kunne sammentænkes og derved forpligte sig overfor hinanden. I Husum og Urbanplanen kaldte
man ferieaktiviteterne FerieCamp frem for DGI Playground 12 og head coach blev i stedet til Campkoordinator. Derudover betød det bl.a., at DGI Playground og Københavns Kommune lavede fælles
plakater, hjemmesider etc., og der blev foretaget fælles registreringer af deltagelse og aktivitetsdage
12
I rapporten bruger vi dog generelt navnet DGI Playground om indsatsen, men det kan forekomme, at
interviewpersonerne taler om FerieCamp i stedet for DGI Playground.
26
DGI Playground
og –timer, samt indgået en aftale om en fælles indsats i forhold til at involvere og understøtte lokale
idrætsforeninger gennem projektperioden. 13
DGI-Storkøbenhavn har i 2012 særligt koncentreret sig om udviklingen af træneruddannelse for
unge i områderne og kurser for aktivitetsudbydere og camp-koordinatorer, mens Københavns
Kommune har koncentreret sig om rekruttering af aktivitetsudbydere og involvering af
samarbejdspartnere (klubber, væresteder, boligforeninger etc.). Dette samarbejde mellem
Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn fortsætter frem til 2014.
2.5.5 Fra aktivitetsdeltagelse til uddannelse
De ældste i målgruppe 1 på 13-16 år har igennem projektperioden ikke deltaget i DGI Playground i
særligt stort omfang. For at rette op på dette forhold besluttede styregruppen for projektet i 2012 at
indføre et alternativt tilbud til denne målgruppe. Intentionen var hermed at få unge til at deltage i
kortere kurser og uddannelsesforløb som idrætsinstruktører og efterfølgende bidrage til afviklingen
af DGI Playground.
Der blev i 2012 etableret en træneruddannelse for den ældste del af målgruppe 1, bl.a. i samarbejde
med andre DGI-projekter, fx Underground, iGuide og Idræt+. 14 Forløbet bestod af tre
uddannelsesdage med et både praktisk og teoretisk indhold, efterfulgt af nogle ”warm-up” dage,
hvor de unge fik mulighed for at prøve at være (hjælpe)instruktører. Formålet med warm-up-dagene
var også at skabe opmærksomhed omkring de kommende sommeraktiviteter i de forskellige
områder. Nogle af de unge, som gennemgik uddannelsesforløbet, fik tilbudt at blive lønnede
instruktører i sommerferieperioden.
I det næste kapitel følger beskrivelser af evalueringsteamets valg af evalueringsdesign og –metoder.
13
Kilde: Samarbejdsaftale om ferieaktiviteter i 2011-2014 mellem FerieCamp i Integration & Fritid i Københavns
Kommune og DGI Storkøbenhavn (København Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen).
14
For mere information om DGIs projekter se http://www.dgi.dk/OmDGI/Projekter.aspx (hentet den 21/10-2012).
27
DGI Playground
Kapitel 3: Metode og materiale
I kapitlet redegøres for evalueringsopgaven, det valgte evalueringsdesign: virkningsevaluering og
den opstillede programteori. Herefter beskrives de valgte evalueringsmetoder bestående af
feltobservationer, etnografiske interviews, fokusgruppeinterviews samt arbejdet med kvantitativt
materiale og diverse dokumenter (logbog, referater, programmer etc.). I forlængelse af dette
diskuteres
evalueringsmetodernes
styrker
og
svagheder.
Derudover
præsenteres
den
analysestrategiske tilgang til behandling af materialet.
3.1 Udbuds- og evalueringsopgave
Af udbudsmaterialet fremgår, at evalueringen af indsatsen som minimum skal indeholde to
elementer bestående af 1) en delevaluering med status for afholdelse af det første års aktiviteter og
2) en slutevaluering af det samlede projekt.
Evalueringen skal mere specifikt:
• Afdække, om de igangsatte projekter har indfriet deres mål
• Identificere, hvilke barrierer der har været for projekterne undervejs i projektperioden
• Kortlægge, hvordan projekterne er organiseret, og hvordan samarbejdet med det frivillige
foreningsliv og øvrige interessenter er blevet sikret
• Beskrive, hvordan og i hvilket omfang operatøren har sikret sig målgruppens deltagelse i
projekterne
• Identificere, hvordan og i hvilket omfang forankring af projekterne er blevet sikret
• Give anbefalinger til, hvordan fremtidige idrætsprojekter kan etableres i udsatte
boligområder
• Komme med forslag til eventuelle justeringer af det samlede projekt.
28
DGI Playground
Evalueringsteamet har i løbet af projektperioden udarbejdet tre evalueringsrapporter inklusiv
nærværende slutevaluering. De første to er delevalueringer af det første og andet projektår. 15 Begge
delevalueringer har indeholdt oplysninger om dels målgruppeinvolvering i afviklingen af
aktiviteterne, dels samarbejde om organisering og forankring af projektet. Slutevalueringsrapporten
indeholder den samlede vurdering af, hvilke barrierer og muligheder der har været for indsatsen
undervejs i processen, såvel som en vurdering af, hvorvidt de igangsatte projekter (aktiviteter) har
indfriet deres mål, samt anbefalinger til brug i fremtidige idrætsprojekter i udsatte boligområder.
Som følge af udviklingen af indsatsen og de erhvervede erfaringer gennem projektperioden har
evalueringsteamet efter hvert projektår justeret programteorien i dialog med styregruppen.
Evalueringsopgaven har grundlæggende ikke ændret sig, men fokus for evalueringen har udviklet
sig undervejs i projektperioden på baggrund af konkrete erfaringer med indsatsen. Det har bl.a.
betydet, at evalueringsteamet i 2011 og 2012 også har fulgt påskeaktiviteter, samt de nye
uddannelsesforløb for unge i 2012. Dertil kommer, at evaluatorer og projektejere i samarbejde har
udviklet brugen af logbogsoptegnelser til at følge indsatsens udvikling gennem et projektår.
I det følgende redegøres for evalueringsteamets valg af evalueringsdesign, og hvordan opstillingen
af en programteori har fungeret som et yderst centralt redskab i denne komplekse
evalueringsopgave.
3.2 Evalueringsdesign og programteori
Evaluering er i den klassiske evalueringsforskers Evert Vedungs definition en systematisk
retrospektiv vurdering af en (offentlig) indsats, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske
handlingssituationer (Vedung, 1991). Evalueringer vil således altid være tilbageskuende og
normative i deres vurdering af en given indsats. Evaluering er desuden bundet til krav om viden og
indsigt i det praksisfelt, der skal evalueres (Borgnakke, 2008, s. 13).
15
Delevalueringen fra 2011 har kun været til intern brug, men har dog medvirket til, at programteorien for evalueringen
er blevet præciseret i dialog med projektejerne.
29
DGI Playground
Mere specifikt kan en evaluering være ekstern eller intern, summativ eller formativ og proces- eller
produktorienteret (ibid., s. 11). Til de forskellige evalueringsstrategier eksisterer der en række
modeller, der kan anvendes til en given evalueringsopgave.
I evalueringen af DGI Playground er virkningsevaluering valgt som evalueringsdesign.
Virkningsevaluering er en evalueringsmodel, der inddrager processen under afviklingen af en given
indsats i forskelligartede kontekster, tidsrum og med specifikke aktører, samtidig med at den
fastholder fokus på virkningen af en given indsats. Formålet med denne evalueringsmodel er
således, at den tilstræber at bygge bro mellem evalueringens grundbegreber om proces og produkt
(ibid., s. 32).
Denne evalueringsmodel er desuden valgt, idet den tager udgangspunkt i tydeliggjorte og eksplicitte
forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. Disse forestillinger kaldes en
”programteori”. En programteori giver hermed en forklaring på, hvordan en indsats omsættes til
resultater. I en virkningsevaluering indgår både ”virkning”, i betydningen ”effekten”, og ”at virke”,
dvs. en proces. Virkningsevaluering bygger således bro mellem praksisser og effekter. Det centrale
spørgsmål i en virkningsevaluering bliver: Hvad virker for hvem, hvordan, hvornår og under hvilke
betingelser? Derfor handler denne virkningsevaluering om at bekræfte, afkræfte eller udvikle
programteorien – alt sammen med henblik på en løbende forbedring af indsatsen (Dahler-Larsen,
2009).
Følgende programteori afspejler de centrale elementer i indsatsen og er udviklet gennem dialog med
projektejere og via delevalueringer af DGI Playground i 2010 og 2011. Programteorien er således
justeret gennem projektperioden. Derved har det været muligt at opstille en stadig mere detaljeret
programteori rettet mod konkrete indsatsområder (præstationer).
Figur 2: Programteori inden projektstart, 2010.
30
DGI Playground
Figur 3: Programteori, 2012.
I ovenstående figur er de mest centrale forestillinger skitseret om DGI Playground, som indsatsen
tog form i 2012. Faserne i projektet er opdelt fra indsats, proces, præstation til virkning og mål.
Indsatsen former sig desuden sådan, at det gennem de forskellige faser giver det mening at skelne
mellem henholdsvis et deltagerog institutionsniveau.
Indsatsen er primært rettet mod børn og unge i socialt udsatte boligområder (sekundært mod
forældre og lokale samarbejdspartnere). Processen indbefatter dels afholdelse af Camp og Flow
aktiviteter for børn og unge i udvalgte områder (deltagerniveau), dels planlægning og samarbejde
mellem projektets forskellige aktører bestående af DGI som ledende organisation af projektet og
lokale samarbejdspartnere bestående af idrætsforeninger, boligorganisationer, børne- og
ungdomsinstitutioner etc. (institutionsniveau).
31
DGI Playground
I figuren er der med afsæt i de forrige års evalueringer fastlagt en række præstationer, som er i
fokus ved evalueringen. På deltagerniveauet handler det om målgruppeinvolvering, om organisering
af tid og rum for DGI Playground, om tiltag med medlemsregistrering og deltagerbetaling (2010 og
2011), samt tilgang til aktiviteterne og målgrupperne. Disse præstationer skal føre til virkningen af
indsatsen, der på deltagersiden er rettet mod at involvere børn og unge i organiseret fritidsaktivitet i
ferieperioden og at give disse børn og unge kendskab til principper for deltagelse i idræt.
På institutionssiden er indsatsens præstationer rettet mod lokal koordinering og forventningsafstemning mellem de involverede samarbejdspartnere, samt styrkelse af lokale aktørers ejerskab.
Forventningen er her, at virkningen er en lokal forankring af idrætsaktiviteter i ferieperioder og et
styrket samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører i området.
I udbudsmaterialet ligger der desuden en forventning om, at indsatsen bidrager til det mere
overordnede mål om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering blandt børn og unge i socialt
udsatte boligområder. Alt sammen en teoretisk forventning som evalueringen skal bidrage til at
bekræfte, afkræfte og ikke mindst udvikle større forståelse af barrierer og muligheder for at nå i
forhold til de specifikke kontekster og aktører, der har været involveret i indsatsen.
3.3 Evalueringsmetoder
Evalueringsteamet har valgt flere forskellige metoder til at indsamle materiale til evalueringen. Det
giver os mulighed for at validere det overblik, der indsamles gennem kvantitativ registrering, med
den indsigt, som fremkommer gennem forskellige former for kvalitative metoder, såsom interviews,
observationer og dokumentanalyse. Metoder og materiale kan således indbyrdes forholdes til
hinanden i en triangulering, der kan bidrage til at kvalificere vores samlede viden om indsatsen.
3.3.1 Kvalitative metoder
Af kvalitative forskningsmetoder har vi valgt at benytte os af feltobservationer, etnografiske
interviews, fokusgruppeinterviews og dokumentanalyse.
32
DGI Playground
Formålet med at anvende en række kvalitative metoder har været at:
• få en fornemmelse for den daglige praksis med afviklingen af DGI Playground
(feltobservationer),
• få indsigt i de involverede børn og unges (primære målgruppers) oplevelser af indsatsen
(etnografiske interviews),
• samle viden om, de forskellige projektmedarbejdere og samarbejdspartneres erfaringer
med afviklingen af indsatsen og samarbejdet derom (fokusgruppeinterviews),
• supplere med informationer fra relevante dokumenter (fx programmer, kursusmateriale,
samarbejdsaftaler, styregruppereferater og i 2012 også logbogsoptegnelser fra projektteams
i Østjylland og Storkøbenhavn).
Feltobservationer
Der har været foretaget feltbesøg i alle boligområder i forbindelse med såvel påske- som
sommeraktiviteter. Feltbesøgene fandt sted på dage, hvor der dels var aktiviteter for børn i 0.-3.
klasse (Camp), dels aktiviteter for børn og unge i 4.-9. klasse (Flow). Derudover besøgte
evaluatorerne i 2012 de områder, hvor der blev afholdt uddannelsesdage i forbindelse med disse
forløb. Ved feltbesøgene er der blevet udført såvel observationer som interviews (se nedenfor).
Fokus for observationerne har været afviklingen af aktiviteterne og interaktionen mellem deltagere
(børn og unge) eller kursister (på træneruddannelser) og instruktørerne både før, under og efter
aktiviteterne. Observationerne blev foretaget ud fra en observationsguide, hvor centrale temaer i
programteorien, såsom målgruppeinvolvering og organisering af aktiviteter udgjorde de elementer
som evaluatorerne var særligt opmærksomme på ved feltbesøgene.
Ydermere viste de respektive head coaches evaluatorerne rundt i områderne, hvilket gav en
grundlæggende forståelse for hvilke faciliteter – forstået som fysiske rammer – der var til rådighed
for aktiviteterne. Feltbesøgene resulterede derfor i en værdifuld indsigt i afviklingen af aktiviteterne
og den specifikke kontekst, som DGI Playground foregik i.
33
DGI Playground
Etnografiske interviews
Ved feltbesøgene blev der også foretaget etnografiske interviews bestående af uformelle samtaler
primært med de involverede børn og unge. Vi henvendte os her både til dem, der deltog, og dem,
der befandt sig i periferien af deltagelse, for at få indsigt i, dels hvilke oplevelser deltagere havde af
aktiviteterne og det at være en del af DGI Playground, dels hvilke overvejelser om indsatsen der
fandtes blandt de børn og unge, som ikke deltog. Det handlede altså om at få indsigt i konkrete
oplevelser af DGI Playground fra et deltagerperspektiv.
Mere specifikt er de etnografiske interviews foretaget i grupper på 4-8 børn og unge eller ved en-tilen-samtale mellem deltager/kursist og interviewer i pauserne mellem aktiviteterne, eller når
aktiviteterne har været færdige. Det har været interviews, som i vid udstrækning har været afviklet
på interviewpersonernes præmisser, hvilket er en af forudsætningerne ved et etnografisk interview
(Spradley, 1979). Interviewene er blevet foretaget ud fra en på forhånd fastlagt interviewguide, dog
relativt løst struktureret, for dermed at give deltagerne og kursisterne mulighed for at fortælle om
deres oplevelser på egne præmisser.
Udover samtalerne med områdernes børn og unge, er der foretaget uformelle samtaler med
boligsociale medarbejdere, foreningsledere etc. for at få deres oplevelser af barrierer og muligheder
for at involvere områdernes børn og unge (særligt den ældste del af målgruppe 1).
I forbindelse med feltbesøgene i 2012 er der i alt foretaget mellem 50-75 etnografiske interviews
(fordelt over de seks områder). I 2010 er der ikke foretaget etnografiske interviews, men alene
feltbesøg, mens der i 2011 er foretaget cirka 50 etnografiske interviews. I alt er der altså gennem
projektperioden blevet foretaget mellem 100-125 etnografiske interviews.
Fokusgruppeinterviews
Efter afviklingen af DGI Playground er der hvert år gennemført fokusgruppeinterviews i de enkelte
områder med de centrale samarbejdspartnere (boligsociale medarbejdere, foreningsledere, SFOpersonale etc). Dertil kommer, at der er afviklet et fokusgruppeinterview med projektmedarbejderne
(projektleder, head coaches og så vidt muligt instruktører fra alle områder) i Østjylland og 1
34
DGI Playground
fokusgruppeinterview med de tilsvarende projektmedarbejdere i Storkøbenhavn og repræsentanter
fra Københavns Kommune. 16
Fokusgruppeinterviewet er valgt som metode, da det er en metode, hvor der relativt hurtigt kan
blive indsamlet oplysninger fra flere personer på et ret deltaljeret niveau. Samtidig kunne
interaktionen i gruppen stimulere til nuancerede udsagn samt virke som en kontrol på ekstreme
oplysninger (Rieper, 1993, s. 9). Derudover er fokusgruppeinterviewet særligt velegnet til at
producere data om mønstre og indholdsmæssige betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og
forhandlinger (Halkier, 2009, s. 10).
Mere konkret tog interviewene udgangspunkt i spørgsmål, som var blevet opstillet på baggrund af
feltbesøgene og programteorien, så der dels var fokus på informanternes erfaringer med afviklingen
af aktiviteterne, dels deres erfaringer med samarbejdet og mulighederne for forankring af
idrætstilbud i ferieperioder for områdernes børn og unge. Interviewdeltagerne blev inden
interviewstart bedt om at styre samtalen og diskussionen hen imod det, de havde oplevet som
værende de mest centrale problemstillinger. Det gav også mulighed for, at sammenholde vores og
samarbejdspartneres oplevelser af centrale muligheder og barrierer i indsatsen.
Dokumentanalyse
Udover feltobservationer og interviews har vi anvendt programmer, kursusmateriale, styregruppereferater, samt logbøger 17 som supplerende materiale i evalueringen af DGI Playgrounds afvikling
og samarbejdet derom.
Disse dokumenter har været særligt anvendelige for evalueringsteamet i forhold til at få indsigt i de
løbende ændringer af indsatsen, der er blevet foretaget af projektmedarbejdere i samarbejde med
lokale samarbejdspartnere i hvert af de seks områder. Samtidig har det for evalueringsteamet været
16
Repræsentanter fra Københavns Kommune (mere specifikt FerieCamp-teamet) blev først inddraget i
fokusgruppeinterviewene efter samarbejdet med DGI Playground var etableret.
17
Evaluator har udviklet log-bogs-metoden til en form, som gav projektteamet i hhv. Østjylland og Storkøbenhavn
mulighed for at dokumentere den løbende udvikling af planer for afvikling af projektet og samarbejdet derom.
35
DGI Playground
muligt at følge argumenterne for at justere indsatsen undervejs i projektperioden, hvilket samtidig
har givet et større indblik i de lokale betingelser, der findes for DGI Playground.
3.3.2 Kvantitativ metode
Formålet med at anvende kvantitativ metode har været at undersøge, hvorvidt DGI Playground
opfylder de opstillede (kvantificerbare) mål for antallet af aktivitetsdage og –timer, fremmøder og
deltagere gennem projektperioden. Det kvantitative materiale består af en statistisk opgørelse over
aktivitets- og deltagelsesantal for hvert af de tre projektår.
Statistisk opgørelse
Den statistiske opgørelse fokuserer i nærværende rapport på afviklingen af DGI Playground i 2012,
som desuden ses i relation til det samlede aktivitets- og deltagelsesantal for projektperioden og i
forhold til de kvantitative målsætninger.
Det kvantitative datamateriale er indsamlet og behandlet af projektmedarbejdere og derefter
udleveret til evalueringsteamet. Deltagelsen er blevet registeret ved, at instruktørerne hver dag har
noteret fremmøde og registreret nye deltagere. Udover registreringen af fremmøde, er alder og køn
også blevet noteret for bl.a. at få indblik i, hvorvidt de forskellige målgrupper er involveret. 18
18
I tilbudsmaterialet fremgik der ikke overvejelser over den kønsmæssige sammensætning af målgrupperne, og
oplysninger om køn indgik heller ikke som en del af første års kvantitative undersøgelse. Efterfølgende har DGI
Playground dog ønsket at få et overblik over antallet af deltagende drenge og piger.
36
DGI Playground
Høje Gladsaxe
X
X
X
X (11)**
Husum
X
X
X
X (23)
X (9)**
Urbanplanen
X
X
X
X (19)
X (3)
Randers Nordby
X
X
X (9)
X (4)
Bispehaven
X
X
X (16)
X (3)
Viby Syd
X
X
X (10)
X (3)
X*
medarbejdere
med (antal) projekt-
Fokusgrp. interviews
(antal deltagere)
samarbejdspartnere
Fokusgrp. Interviews
(påske/ sommer)
Etnografiske interviews
veduddannelsesdage
Feltbesøg
Flow (påske/sommer)
Feltbesøg ved Camp og
etc.)
Dokumenter (logbog
Område
Statistisk opgørelse
Tabel 1: Oversigt over indsamlet materiale i 2012.
X (4)
DGI Østjylland
X
X (4)
DGI Storkøbenhavn
X
X (8)
*) Uddannelsesdagene i Aarhus (Bispehaven og Viby Syd) blev afholdt i Bispehaven, mens de blev aflyst i Randers
Nordby grundet for få tilmeldte. Derfor er der også foretaget færre etnografiske interviews i Aarhus.
**) Interviewene i Husum blev foretaget ad to omgange med hhv. foreningsledere (4 pers.) og lokale
samarbejdspartnere (5 pers.). Det samme gjorde sig gældende i Urbanplanen med en fordeling på hhv. 3 personer og 1
person.
3.4 Validitet
I det følgende diskuteres validiteten af hhv. det kvalitative materiale og de kvantitative data. Med
andre ord, hvilken styrke har de forskellige typer af data og materiale, og hvilke svagheder er der.
3.3.1 Kvalitativt materiale
Feltbesøgene har været foretaget på strategisk udvalgte dage, hvor der var mulighed for at få et
bredt indblik i projektets afvikling i de enkelte områder. Alligevel har vi ikke tillagt observationerne
værdi i sig selv, men snarere brugt dem som baggrundsmateriale for evalueringen. Eksempelvis
bidrog feltbesøgene til at inspirere til temaer og spørgsmål, der blev taget op i det
fokusgruppeinterview, der blev afholdt i området hvert år umiddelbart efter afviklingen af DGI
37
DGI Playground
Playground. Det havde her meget stor værdi, at vi kendte lidt til hverdagen med indsatsen og havde
mødt flere af de involverede ved tidligere lejligheder.
I forbindelse med feltbesøgene blev der foretaget en række etnografiske interviews med deltagerne i
DGI Playground (2010, 2011, 2012) og kursister på uddannelsesforløb (2012). Grundet
aktiviteternes noget ustrukturerede karakter blev kvaliteten og sammenhængene af disse interviews
noget varierende. Det betød også en vis unøjagtighed i forhold til det præcise interviewantal, da
flere af de interviewede børn og unge var vanskelige at fastholde i interviewsituationen. Til
gengæld gav det indblik i deltagernes og kursisternes oplevelser i tæt sammenhæng med deres
involvering i aktiviteter.
Fokusgruppeinterviewene med samarbejdspartnerne, som blev afviklet i alle seks områder, havde
forskellig størrelse og form, hvilket bl.a. betød, at gruppernes størrelser varierede fra 1 til 8
deltagere. Inden projektstart var intentionen at samle mellem 6 og 12 interviewdeltagere, men for
evalueringsteamet viste det sig ret hurtigt at være et for ambitiøst antal. Evaluatorerne brugte mange
ressourcer på at koordinere, hvilke tidspunkter flest mulige kunne deltage, men på trods af dette
viste det sig at være vanskeligt at samle det tilstræbte antal interviewpersoner. 19 Gennem dialog
med DGI sikrede vi os dog, at de mest centrale samarbejdspartnere deltog i interviewene.
3.3.2 Kvantitative data
Den statistiske opgørelse over antallet af deltagere er afhængig af en betydelig præcision fra
instruktørerne, eftersom det har været deres opgave at registrere antal deltagere til hhv. Camp og
Flow aktiviteter. Mere specifikt registrerede instruktørerne antallet af deltagere på et papir, som de
samlede i en mappe og efterfølgende indtastede i en online database. Her kunne head coaches og
projektledere indtaste deltagerdata og registrere fremmøder online. I forbindelse med
instruktørernes registrering ved aktiviteterne har det stor betydning, hvornår de har valgt at tælle
deltagelsen - om det er fra aktivitetsstart, midte eller afslutning, da flere af aktiviteterne har oplevet
en vis grad af gennemstrømning af deltagere. Da det generelt har været overskuelige grupper må det
formodes, at det er det samlede antal, der har deltaget på et tidspunkt i aktiviteten, som instruk-
19
Nogle af de personer, som evaluatorerne kontaktede pr. mail eller telefon, svarede ikke, mens andre ikke følte, at de
havde noget at bidrage med, da de kun havde været lidt involveret i projektet.
38
DGI Playground
tørerne har registeret. Derudover er der risiko for, at nogen af deltagerne er blevet registreret som
fremmødt flere gange på en dag. Da der i Husum og i Urbanplanen har været 3 aktivitetsmoduler på
en aktivitetsdag, i modsætning til de andre områder, betyder det, at der en sandsynlighed for, at
antallet af fremmøder er betragteligt højere der. Dette vil dog blive taget i betragtning i den
kvantitative analyse.
I forbindelse med påskeaktiviteterne er der blot blevet registreret det totale antal deltagere og
fremmøder. Opgørelserne har altså ikke givet mere detaljerede oplysninger om, hvor mange Camp
og Flow deltagere der har været, ligesom deltagernes alder og køn, samt antal aktivitetsdage og –
timer ikke er blevet registreret som ved sommeraktiviteterne. Det er derfor ikke muligt at
sammenligne karakteren af deltagelsen i påsken med sommeraktiviteterne.
Gennem projektperioden 2010-2012 har vi indsamlet en stor mængde kvantitative data og
kvalitativt materiale, der på hver deres måde bidrager til at belyse DGI Playground – både med
hensyn til ”virkning” (effekt) og ”at virke” (proces). Det kvalitative materiale giver således et
indblik i deltagelsens og samarbejdets karakter og udvikling, mens de kvantitative opgørelser giver
et overblik over omfanget af aktiviteter og deltagelse gennem projektperioden og samlet set.
3.5 Meningskondensering og kategorisering
Efter fokusgruppeinterviewene var foretaget,
blev
de transskriberet
af to
forskellige
studentermedhjælpere. Transskriberingen foregik på baggrund af en manual, der angav konkrete
retningslinjer for transskriberingen, så denne fulgte en fælles strategi for behandlingen af materialet.
Da det kvalitative materiale (bestående af observationsnoter, noter med centrale udsagn fra
deltagere i etnografiske interviews og transskriptioner af fokusgruppeinterviews) var samlet, blev
det meningskondenseret i forhold til programteoriens temaer og øvrige forekommende centrale
temaer (Jf. Kvale & Brinkmann, 2009). Der blev desuden udarbejdet en skabelon, hvor temaerne (i
programteorien), centrale træk i materialet og empiriske eksempler blev beskrevet. Dette bidrog til
at skabe et overblik over det omfangsrige empiriske materiale og forberede struktureringen af
analysen inden selve rapportskrivningen.
39
DGI Playground
På baggrund af dette arbejde fastlagde vi en plan for udarbejdelse og opbygning af
evalueringsrapporten. I evalueringsrapporten er alle informanter anonymiseret under titler som
projektmedarbejder, boligsocial medarbejder, klubmedarbejder, foreningsinstruktør, foreningsleder
etc. Denne tilsløring af den enkelte informant meldte vi ud inden de enkelte interviews. Til trods for
at flere informanter ikke har ønsket anonymisering, har vi valgt at opretholde denne. Hermed kan
rapporten læses uden at forholde sig til enkeltpersoner, men i stedet de positioner den enkelte
repræsenterer.
40
DGI Playground
DEL II: KVANTITATIV ANALYSE
Kapitel 4: Statistik over DGI Playground
I dette kapitel præsenteres de statistiske opgørelser over DGI Playground i forhold til antal
aktivitetsdage og -timer, gennemsnitligt fremmøde pr. deltager og fremmøder i alt, antal Camp og
Flow deltagere med angivelse af deltagernes alder og køn, samt angivelse af antal uddannelsesdage
og -timer. Der vil både være statistiske opgørelser over dette års aktiviteter og deltagelse samt
opgørelser over hele projektperioden (2010-2012). Kapitlet afsluttes med en delkonklusion på,
hvorvidt DGI Playground har nået sine kvantitative mål.
4.1 Aktivitetsdage og –timer
I Randers Nordby, Bispehaven og Viby Syd (Østjylland) er der i 2012 blevet afholdt flere
aktivitetsdage og -timer end i Husum, Urbanplanen og Høje Gladsaxe (jf. tabel 2). Det skyldes bl.a.,
at der i Storkøbenhavn er blevet afviklet flere aktivitetsdage og -timer som uddannelsesforløb (og
praktik) for unge, der ikke indgår i nedenstående tabel.
Tabel 2: DGI Playground aktiviteter (dage/timer) i 2012.
Område
Randers Nordby
Bispehaven
Viby Syd
Husum
Urbanplanen
Høje Gladsaxe
I alt
Camp aktiviteter, Flow
aktiviteter, DGI Playground DGI Playground
dage/timer
dage/timer
aktiviteter,
aktiviteter,
I alt, dage
I alt, timer
20/60
20/60
40
120
21/67
20/59
41
126
21/69
20/60
41
129
16/62
15/30
31
92
16/64
16/32
32
96
14/39
7/21
21
60
108/361
98/262
41
206
623
DGI Playground
Tabel 3 viser, at DGI Playground har afholdt et stort antal aktivitetsdage i den samlede
projektperiode 2010-2012, der møder det garanterede i udbudsmaterialet. Med i alt 649 dage har
indsatsen endda leveret 109 dage mere end det garanterede antal aktivitetsdage på 540 dage.
Tabel 3: Samlet aktivitetsdage og -timer i projektperioden (2010-2012).
Projektår
2010
2011
2012
Påskeaktiviteter (2011 og 2012)
Træneruddannelse (2012)
DGI Playground aktiviteter,
I alt, dage
120
323
206
DGI Playground aktiviteter,
I alt, timer
586
1040,5
623
70
119,5
649
540
2439
2280
109
159
I alt
Garanteret aktivitetsdage og
–timer
Overskud ift. det garanterede
DGI Playground har også afviklet det garanterede antal aktivitetstimer på 2280 timer gennem
projektperioden. Der har været afholdt 2439 aktivitetstimer, hvilket svarer til et overskud på 159
timer. Et overskud, der hænger sammen med, at der også har været afviklet påskeaktiviteter og
træneruddannelser for unge. 2011 har været det år med signifikant flest aktivitetsdage og -timer. I
det andet projektår blev der afholdt sommeraktiviteter i 5-6 uger i alle seks boligområder, mens der
i 2010 var aktiviteter i fire boligområder fordelt over 4 uger i Østjylland og 5-6 uger i
Storkøbenhavn. I 2012 var der aktiviteter igen i seks boligområder, men kun i 3 uger. Det skyldtes,
at ramadanen indtraf i samme periode, og derfor besluttede styregruppen ikke at afholde aktiviteter
på samme tid for at tilgodese de børn og unge, der afholdt ramadan. Ydermere besluttede
styregruppen, at konvertere aktivitetsdage og -timer til træneruddannelser for målgruppe 1 i 2012.
I forhold til antallet af afviklede aktivitetsdage og -timer fordelt på de tre projektår, har DGI
Playground i vid udstrækning indfriet deres kvantitative mål.
4.2 Deltagere og fremmøder
Der har i 2012 været flest deltagere i Husum, Randers Nordby og Viby Syd, og færrest i Høje
Gladsaxe (jf. tabel 4). Viby Syd er det eneste af områderne, hvor der er flere Flow deltagere end
Camp deltagere, ellers har der været signifikant flere (mere end dobbelt så mange) Camp deltagere
42
DGI Playground
involveret i DGI Playground i det afsluttende projektår. To tredjedele af deltagerne har været
drenge i 2012.
Tabel 4: Deltagere, køn og fremmøde i 2012.
Område
Randers Nordby
Bispehaven
Viby Syd
Husum
Urbanplanen
Høje Gladsaxe
Sommer, i alt
Påske, i alt
I alt
Camp
deltagere
(ca. 6-9 år)
180
105
92
212
127
47
Flow
Antal
Køn
deltagere
deltagere i (dreng/pige)
(ca. 10-16 alt
år)
57
237
132/105
61
166
125/41
124
216
118/98
36
253
135/117
25
153
102/51
5
52
40/12
763
1077
410
1487
308
Fremmøder
Frempr. deltager, møder i alt
gns.
2,35
3,06
4,15
5,93*
10,53*
5,13
557
508
897
1501*
1612*
267
5,2*
5283
2175
7458*
652/424
*) I Husum og i Urbanplanen har der været tre aktivitetsmoduler hver dag, hvilket betyder, at hvert barn kan være
registreret som fremmødt flere gange.
Med hensyn til antallet af fremmøder er der stor forskel mellem områderne, hvilket kan skyldes en
skævhed i måden, hvorpå fremmøder er blevet registreret i to af områderne (med tre moduler pr.
aktivitetsdag i Husum og Urbanplanen). Således oplever disse områder sammen med Viby Syd et
markant større antal fremmøder end de andre tre områder, hvilket også afspejles i gennemsnitligt
antal fremmøder pr. deltager. Her har Urbanplanen dog klart flest gennemsnitligt antal fremmøder,
mens det gennemsnitlige antal fremmøder i Husum ikke er meget forskellig fra Høje Gladsaxe, der
ikke har registreret deltagerne ved tre aktivitetsmoduler pr. dag. I Østjylland har Viby Syd det
højest antal (og gennemsnit) af fremmøder efterfulgt af Bispehaven og Randers Nordby.
Tabel 5: Antal deltagere i de seks områder i projektperioden 2010-2012.
Område
Randers Nordby
Bispehaven
Viby Syd
Husum
Urbanplanen
Høje Gladsaxe
Deltagere 2010
124
163
160
137
Deltagere 2011
203
141
158
211
254
116
43
Deltagere 2012
237
166
216
253
153
52
I alt
564
307
537
624
407
305
DGI Playground
Som tabel 5 viser, har der gennem projektperioden samlet set været flest deltagere i Husum (624
deltagere) og dernæst Randers Nordby (564 deltagere) og Viby Syd (537 deltagere). Dette kan blot
konkluderes ud fra det forbehold, at der ikke blev afholdt aktiviteter i Bispehaven og i Urbanplanen
det første projektår, så det totale antal deltagere klart nok ikke er det højeste her. Det er dog
tydeligt, at der har været markant færrest deltagere i Høje Gladsaxe (305 deltagere), hvor der over
de tre projektår er registreret næsten det samme deltagelsesantal som i Bispehaven over to projektår.
Med undtagelse af Høje Gladsaxe er antallet af deltagere relativt jævnt fordelt på tværs af de seks
boligområder – særligt hvis der havde været mellem 100-150 deltagere i Bispehaven og i
Urbanplanen det første projektår.
Tabel 6: Samlet antal deltagere og fremmøder i projektperioden 2010-2012.
Projektår
2010
2011
2012
I alt
Garanteret
deltagelsesantal
og
fremmøder i alt
Overskud i forhold til
det garanterede antal
Camp
Flow
Regi.
(ca.
0.-3. (ca. 4.-9. u.
Klasse)
Klasse)
Alder
456**
604**
23
763
308
1219
912
23
Deltagere i alt
(inkl. påske)
584*
1853
1487
3924
1360
2564
Fremmøder
Fremmøder
pr. deltager, i alt
gns.
4,5
2646
4,7
8750
5,2
7458
4,8
18.854
7967
10.887
* Første projektår blev DGI Playground alene afviklet i fire områder og ikke i påsken, hvilket kan bidrage til at forklare, hvorfor der
var markant færre deltagere og fremmøder dette år.
** Det er ikke lykkedes at registrere alle deltagerne i påsken.
OBS: Deltagelse og fremmøder i træneruddannelserne er ikke talt med.
Som tabel 6 viser, har der gennem projektperioden samlet været 3.924 deltagere, hvilket næsten er
tre gange så mange deltagere end garanteret inden projektstart, hvor målsætningen var at aktivere
minimum 1360 børn og unge fordelt på tre år. Der har været 2.564 deltagere mere end garanteret.
Statistikken viser dog ikke, hvor mange af deltagerne, der er gengangere fra år til år. Selv om alle
har været gengangere, har indsatsen næsten aktiveret det ønskede antal hvert år (gennemsnitligt set).
Der har i projektperioden i alt været 18.854 fremmøder, som ca. svarer til 2,5 gange mere end
garanteret ved projektstart, hvor målsætningen var 7.967 fremmøder. Det vil altså sige 10.887
fremmøder mere end garanteret. Tabel 6 viser en lille stigning i gennemsnitligt antal fremmøder pr.
deltager fra 4,5 og 4,7 de første projektår til 5,2 fremmøder i 2012. Det viser, at DGI Playground
44
DGI Playground
tilsyneladende er blevet stadig bedre til at fastholde deltagere, i hvert fald når vurderet på det
gennemsnitlige antal af fremmøder. Med hensyn til det samlede antal deltagere og fremmøder
fordelt på de tre projektår, må det konkluderes, at DGI Playground har indfriet deres målsætning på
overbevisende vis.
Tabel 7: Deltagernes alder i 2012.
Område
Børn 3-9 år
Børn 10-12 år
Børn 13-16 år
Regi. u. alder
Randers Nordby
Bispehaven
Viby Syd
Husum
Urbanplanen
Høje Gladsaxe
136
87
100
111
46
20
72
61
90
101
81
27
29
18
24
36
25
5
0
0
2
5
1
0
I alt
500
432
137
8
Deltagernes
alder, gns.
8,8
9,2
9,4
9,6
10,3
10
9,6
Tabel 7 viser, at deltagernes alder i 2012 spænder bredt over 3-16 år. De yngste er her mindre
søskende, som har deltaget, idet de har fulgt med deres ældre søstre især. Deltagerne har i høj grad
været børn i alderen (3)6-9 år og 10-12 år, mens det er børn og unge i alderen 13-16 år, som i
mindre grad har været involveret i projektet. Med andre ord, har deltagerne i målgruppe 2 (0.-3.
klasse) og de yngste deltagere i målgruppe 1 (4.-9. klasse) været stærkt repræsenteret i DGI
Playground, mens den ældste del af målgruppe 1 har deltaget i noget mindre grad. Samtidig viser
disse tal også, at det er upræcist at fastslå, at DGI Playground slet ikke er lykkedes med at involvere
målgruppe 1 i 2012, eftersom det er de ældste i denne målgruppe som deltager i mindre grad.
Fraværet af unge (13-16 årige) har også vist sig at være et gennemgående træk ved DGI Playground
i evalueringen af de første projektår (se bl.a. Hjort & Agergaard, 2011). Ydermere viser tabellen en
relativ jævn fordeling i 2012 af deltagernes gennemsnitsalder i de seks boligområder med de
gennemsnitligt ældste deltagere i Urbanplanen og de yngste i Randers Nordby.
Tabel 8: Samlet deltagerantal i forhold til alder og køn i projektperioden 2010-2012
Projektår
2010
2011
2012
I alt
Drenge
*
730
652
Piger
*
353
422
Deltagernes alder, gns.
10,3
9,6
9,6
1382
775
9,8
* Første projektår blev deltagernes køn ikke registreret
45
DGI Playground
Tabel 8 viser, at der de to sidste år i projektperioden har deltaget flere drenge end piger i DGI
Playground. Ifølge flere af instruktørerne var det også tilfældet det første år, uden det med
sikkerhed kunne fastslås, eftersom deltagernes køn ikke blev registreret. I 2012 valgte DGI
Playground at afvikle specielle pigeaktiviteter, hvilket forklarer, hvorfor der er blevet rettet noget
op på skævvridningen i sidste projektår (jf. tabel 8). Omregnet i procentpoint er der dog samlet set
65 % drenge mod 35 % piger. Derudover viser tabellen, at den gennemsnitlige alder på deltagerne
har været relativ jævn igennem hele projektperioden på 9,8 år.
4.3 Træneruddannelse
Som nævnt har det i Østjylland været sværere at oprette det nye initiativ i 2012 i form af
træneruddannelser for unge. En fodbold- og håndboldtræneruddannelse blev aflyst i Randers
Nordby, og fodboldtræneruddannelsen i Bispehaven/Viby Syd blev udskudt, og var derfor ikke
afsluttet inden afviklingen af DGI Playground i 2012. Dermed er der blot gennemført en streetdance
uddannelse i Bispehaven og Viby Syd. Der har i alt været afholdt 4 uddannelsesdage og 18
uddannelsestimer i Østjylland. Samlet har der deltaget 17 unge jævnt fordelt med drenge og piger i
træneruddannelser i Østjylland, mens deltagernes gennemsnitlige alder på 19-20 år generelt ligger
noget over målgruppe 1.
Tabel 9: Oversigt træneruddannelser 2012.
Område
Aktivitet (praktik)
Randers Nordby
Bispehaven/
Streetdance
Viby
Syd Fodboldtræner
(Aarhus)
Husum
Capoiera
Streethåndbold
Urbanplanen
Turneringsplanlægger
Fodboldhjælpetræner
Høje Gladsaxe
Street Agent, Panna,
Fodboldturnering
I alt
Fritidsinstruktør,
Byens arena
Køn
(dreng/pige)
(5/8)
(3/1)
Deltagernes
alder, gns.
19
20
Deltagere
i alt
0
13
4**
(3/6)
(1/4)
(5/0)
16*
16
16
9
5
5
(6/0)
18
6
(2/0)
21
2
(7/0)
16
7
* Den angivne gennemsnitalder er beregnet ud fra 6 deltagere, da der ikke er oplyst alder på 3 af deltagerne.
46
Dage
I alt
0
4
Timer
i alt
0
18
12
33
5
28,5
9
40
30
119,5
DGI Playground
** Der var på forhånd tilmeldt 20 deltagere til fodboldtræneruddannelsen i Aarhus, men til første uddannelsesdag mødte der blot 4
deltagere.
I Storkøbenhavn har det været en markant større succes at afholde udannelsesforløb for unge. Der
har i alt deltaget 34 unge, hvilket er dobbelt så mange deltagere som i Østjylland. Af de 34 unge der
har deltaget i uddannelserne, har der været flest drenge og deltagernes gennemsnitlige alder
spænder her mellem 16 og 21 år, hvilket igen fortrinsvis er ældre end det indsatsen har defineret
som målgruppe 1 (4.-9. klasse). Samlet har der været afholdt 26 dage og 101,5 timer som
uddannelsesforløb i Storkøbenhavn.
Delkonklusion: kvantitativ analyse
Ud fra ovenstående tabeller og redegørelser kan det konkluderes:
1.
At de samlede kvantitative projektmål gennem projektperioden om deltagelsesantal,
fremmøder i alt, afholdte aktivitetsdage og -timer er nået – og med hensyn til
deltagelsesantal, fremmøder i alt og afholdte aktivitetsdage på overbevisende vis.
2.
At det i mindre grad er lykkedes at involvere (den ældste del af) målgruppe 1 (13-16
årige) i DGI Playground.
3.
At den gennemsnitlige alder for en DGI Playground deltager er på 9,8 år.
4.
At der har været afviklet markant flere aktivitetstimer og -dage i det andet projektår
(2011) end i det første (2010) og sidste projektår (2012), hvilket bl.a. hænger sammen
med, at der kun var sommerferieaktiviteter i fire områder i 2010, mens der var ramadan
tidligt i sommeren 2012.
5.
At der gennem projektperioden er sket en lille stigning i det gennemsnitlige antal
fremmøder pr. deltager, hvilket tyder på, at projektet er blevet stadig bedre til at
fastholde deltagerne.
6.
At der i projektperioden har været flest deltagere i Husum og færrest i Høje Gladsaxe.
47
DGI Playground
7.
At der gennem projektperioden (2011 og 2012) har deltaget væsentligt flere drenge
(65%) end piger (35%). DGI Playground synes derfor primært at involvere drenge fra
de udsatte boligområder, mens der lader til at være flere udfordringer med at involvere
pigerne.
8.
At der har været dobbelt så mange unge, som har deltaget i træneruddannelserne i
Storkøbenhavn end i Østjylland – og at de som har deltaget generelt har været ældre end
målgruppe 1.
De kvantitative opgørelser giver et overblik over omfanget af aktiviteter og deltagelse i DGI
Playground; i dette projektår og gennem projektperioden som helhed. For at udvikle større indsigt i
muligheder og barrierer for involveringen af målgrupperne i aktiviteterne og samarbejdet derom
skifter perspektivet i de næste to kapitler til kvalitativ analyse.
48
DGI Playground
Del III: KVALITATIV ANALYSE
Analysen af det kvalitative materiale er struktureret efter de temaer, som er afbildet i
programteorien. Da programteorien er justeret i forbindelse med delevalueringerne efter hvert års
afvikling af DGI Playground, er de temaer, som er skitseret i programteorien, en afbildning af de
centrale elementer vi gennem perioden har fundet i materialet (jf. figur 3).
I lighed med programteorien vil vi dele analysen op i henholdsvis afviklingen af projektet
(indsatsen med Camp og Flow aktiviteter) og etableringen af samarbejde herom (indsatsen med
koordination og planlægning).
Kapitel 5 koncentrer sig således om afviklingen af ferieaktiviteter for børn og unge i udsatte
boligområder og sætter fokus på de elementer, som vi har haft særlig opmærksomhed på; nemlig 1)
hvordan DGI Playground har været organiseret i forhold til at nå målgruppeinvolvering, og 2)
hvilken tilgang DGI Playground har haft til målgrupperne og afviklingen af aktiviteter. Kapitel 6 fokuserer derimod på indsatsen med at fremme samarbejdet om fritidsaktiviteter for børn
og unge i udsatte boligområder. Her vil analysen igen være struktureret, så vi behandler de centrale
elementer for planlægning af og samarbejde om DGI Playground, vi har identificeret i
programteorien nemlig; 1) lokal koordinering og forventningsafstemning, og 2) styrkelse af lokalt
ejerskab.
Da der er store forskelle mellem de enkelte områder, vil vi for hvert område gennemgå koordination
og samarbejdet om DGI Playground, for siden at komme med mere generelle vurderinger af
barrierer og muligheder for at forankre fritidstilbud i ferieperioder og samarbejdet herom.
Gennemgående i hele analysen vil der være fokus på at fremhæve såvel barrierer som muligheder
for projektet, som har vist sig undervejs i projektperioden. Analysen vil således dels sætte fokus på
de erfaringer, der er gjort gennem projektperioden, dels være orienteret mod at vurdere den
afsluttende indsats i 2012. Dermed peger analysen også frem mod en diskussion af projektet
virkning, og hvorvidt projektet har nået sine mål (del IV).
49
DGI Playground
Kapitel 5: Afvikling af ferieaktiviteterne
5.1 Målgruppeinvolvering
DGI Playground retter sig som nævnt mod 4 målgrupper: 1) børn og unge i 4.-9. klasse, 2) børn i 0.3. klasse, 3) forældre til disse børn og unge, samt 4) lokale samarbejdspartnere beskrevet som
boligsociale medarbejdere, foreningsledere og SFO-personale m.v. i tilbudsmaterialet (DGI
Storkøbenhavn & Østjylland, 2010). I møder med projektejerne er det blevet præciseret, at børn og
unge i udsatte boligområder er de primære målgrupper, mens forældre og lokale samarbejdspartnere
betragtes som grupper, hvorigennem indsatsen kan nå områdets børn og unge.
I den følgende analyse vil fokus være på centrale muligheder og barrierer for at involvere de enkelte
målgrupper (én for én). Samtidig vil analysen vise, at indsatser med idrætsaktiviteter i ferieperioder
for børn og unge i udsatte boligområder med fordel kan betragtes som tiltag der må spænde over
flere aldersgrupper og involvere alle relevante partnere i lokalområdet.
Gennem den kvantitative analyse er der allerede blevet tegnet et billede af, i hvilket omfang børn og
unge (målgruppe 1 og 2) har været involveret i projektet. Den kvalitative analyse kan give indblik i,
hvilke muligheder og barrierer, der har vist sig undervejs i projektet netop med at involvere disse
målgrupper, samt ikke mindst med at etablere relationer til forældre og lokale samarbejdspartnere i
områderne.
I den kvalitative analyse af disse forhold identificeres en række centrale elementer, som har
betydning, når det handler om at engagere børn og unge fra udsatte boligområder i fritidsaktiviteter.
Således peger den detaljerede kvalitative analyse på nogle af de mange spændingsfelter som
idrætstilbud for børn og unge i disse områder står over for.
5.1.1 Målgruppe 1 (4.-9. klasse)
Som det fremgår af den kvantitative data, er der markant forskel mellem involveringen af den
yngste og ældste del af målgruppe 1. De 10-12 årige har været godt repræsenteret, mens det ikke i
50
DGI Playground
samme grad har været tilfældet med de 13-16 årige. De 13-16 årige har deltaget i mindre grad i alle
områder, viser det kvantitative materiale (jf. tabel 7).
Udfordringerne med at rekruttere målgruppe 1 viste sig allerede efter 1. projektår i 2010, hvor det
bl.a. blev anbefalet, at adskille Camp og Flow-aktiviteterne tydeligt i tid og rum, så de foregik
forskellige steder og i forskellige tidsrum som hhv. formiddag for børnene i målgruppe 2 og sen
eftermiddag/aften for børn og unge i målgruppe 1. Selv efter justerede og målrettede tiltag i forhold
til karakteren af aktiviteterne, er det i langt de fleste områder ikke lykkedes at involvere de ældste i
målgruppen i DGI Playground.
Som årsager til fraværet af den ældste del af målgruppen for de såkaldte Flow aktiviteter peger det
kvalitative materiale på: 1) sammenblandingen af aldersgrupper (og køn), 2) aktiviteternes karakter
(prestige), og 3) manglen på/betydningen af relationer til lokale aktører i aktiviteterne.
Barrierer; manglende adskillelse (alder og køn)
Om end et af de bedste bud på aktiviteter for (drengene i) denne målgruppe har været fodbold, har
denne aktivitet alligevel ikke altid kunnet tiltrække de ældste.
”Det har været rigtig svært, at få fat i denne her målgruppe (…) I hvert fald til fodbold.
Der er det svært at få de helt store med, op til 16 år. Jeg tror ikke, vi har haft nogen ældre
end 13-14 år med til fodbold, og så er der nogle enkelte, der har været med til at spille
kamp.” (Foreningsinstruktør, Randers, Østjylland)
En klubmedarbejder i Husum udpeger det store aldersspænd som en barriere. Det skaber uro og
dårlige betingelser for de yngre og små deltagere, og det får de store deltagere til at trække sig:
”Det med fodbold. Altså sidste gang havde vi adskilt de små og de store, små formiddag og
store eftermiddag. Men denne gang havde vi blandet det. De små de græder, de sparker
”skal de ud?” nej de bliver. Næste gang vil det fungere bedre, hvis vi skiller dem ad.”
(Klubmedarbejder, Husum, Storkøbenhavn).
51
DGI Playground
Camp og Flow aktiviteterne er blevet organiseret på forskellige måder gennem perioden. I det 2.
projektår forsøgte DGI Playground i højere grad end i det 1. projektår, at adskille Camp og Flow
aktiviteterne, mens man i det 3. og sidste projektår ser ud til at have accepteret vanskelighederne
derved.
”Og vi havde også det problem med, at vi havde ikke ret mange, der kun deltog til en af
tingene. Vi havde ikke ret meget med det der Flow, der var over 13 år, jeg tror egentlig slet
ikke, vi havde nogen. Så de fleste var – dem der deltog til Camp, de deltog også i Flow, så
der kunne være nogle til Flow.” (Projektmedarbejder, Østjylland)
Instruktørerne har haft svært ved at sige nej til de mange interesserede børn, som gerne ville være
med i aktiviteterne for de ældre børn og unge, hvor der ofte manglede deltagere. Den store succes
med involvering af områdernes børn kan på sin vis ses som en barriere i sig selv for involveringen
af målgruppe 1. DGI Playground blev dermed en indsats overvejende for børn i alderen 6-12 år.
Problemet ved den manglende adskillelse mellem Camp og Flow aktiviteter lader ikke alene til at
være aldersforskellen, men også det at indsatsen og den konkrete aktivitet dermed bliver forbundet
med andet end den prestige, specielt de ældste drenge ønsker at være forbundet med.
”Det var heller ikke særligt prestigefyldt at spille med, det opdagede vi. At så kom der jo
nogen, og vi var jo nødt til at mikse dem med andre. Så hvis vi havde nogen, der var
kommet lidt op i årene. Nogen 13-14-15 år altså så, hvis der kom en pige på en ti år
derefter, så sagde vi selvfølgelig ja til pigen. Og hvis der var andre på samme alder, så
smuttede
de
med
det
samme.
Det
var
slet
ikke
dem.
Altså
skulle
stå
der.”(Foreningsinstruktør Urbanplanen, Storkøbenhavn)
I tilfældet ovenfor søger instruktøren at inkludere nye deltagere uden at skelne mellem alder og køn.
I DGI Playground har der generelt (med baggrund i DGIs værdisæt og kursusmateriale) været
arbejdet med, at instruktørerne anlagde en inkluderende tilgang. Dette er imidlertid ikke lige til i
meget sammensatte grupper, hvor inklusion af nogen kan føre til eksklusion af andre. Således kan
inklusion betragtes i sammenhæng med eksklusion som et spekter af forskellige personers
engagements- og deltagelsesgrader (MacDonald, Pang, Knez, Nelson & McCuaig, 2012).
52
DGI Playground
Kun i enkelte tilfælde blandt andet i Husum har rap-aktiviteter tiltrukket en større gruppe af den
ældste del af målgruppe 1. Starten var tilsyneladende svær for en aktivitet, der er så anderledes end
fodbold, som ellers er populært blandt unge drenge.
”Foreningen havde med rap-aktiviteter svært ved at komme med i projektet,
– ”herude
spillede man fodbold”, fik vi at vide, men alfahannerne har alligevel været tiltrukket af
rap-aktiviteterne og fået de andre med. Altså man tør jo ikke skille sig ud, området er jo så
lille og gud nåde og trøste dem, der ikke er gode til fodbold, så har man sgu et problem.”
(Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn)
Der synes yderligere at være elementer af social kontrol i rekrutteringsprocessen til de ovennævnte
aktiviteter. De toneangivende drenge styrer de andre, og det har en afgørende indflydelse på antallet
af deltagende i aktiviteter, og på hvad man deltager i. Dette vilkår kan tilsyneladende påvirkes, hvis
man bruger de erfaringer, DGI Playground har erhvervet gennem indsatsen.
I eksemplet ovenfor har aldersgruppen op til 15 år deltaget, men kun fordi denne forening valgte en
bevidst strategi med konsekvent at fastholde en aldersgrænse, der udelukker alle under 12 år, trods
pres fra de yngste børn. Dertil kommer, at rap-workshoppen blev afviklet i et afgrænset rum. Sidst
men ikke mindst, så virkede det at deltage i rap-musikvideoer m.v. til at være prestigefyldt særligt
blandt drengene i den ældste del af målgruppen.
Mange af drengene vil i modsætning til pigerne slet ikke deltage i aktiviteter sammen med deres
yngre søskende, og de ældste drenge bliver helt væk fra aktiviteter, der har yngre deltagere. For de
store søstre, der skal passe deres yngre søskende betyder opdelingen mellem Camp og Flowaktiviteter i princippet, at begge parter ikke kan deltage samtidig.
Som en klubmedarbejder fra Viby forklarer som svar på spørgsmålet om, hvorfor der er markant
færre piger end drenge, der deltager i DGI Playground:
”Jeg tror desværre, de har mange andre pligter. De skal tage sig af de mindre søskende.
Og det er tit pigerne, der får den tjans. Desværre. Og så holder det jo bare dem fra nogle
ting, som de måske gerne ville deltage i, men som de ikke kan deltage i.”
(Klubmedarbejder, Viby, Østjylland)
53
DGI Playground
I DGI Playground har man dog søgt at rumme pigerne og deres mindre søskende, hvilket har
fungeret bedst, når aktiviteterne fortrinsvis henvender sig til piger:
”Vi har faktisk haft en del små her, fordi de store piger har taget deres små søskende med,
de har prøvet det nogle år, og så har de villet have deres små søskende med.”
Andre instruktører har dog også oplevet interesse fra pigernes side i at deltage i ikke typiske
pigeidrætter:
”Og vi har også oplevet, at selv når piger syntes, det var for voldsomt, blev de grebet af
det, og syntes det var okay.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
Det ser ud til, at der må arbejdes med såvel at adskille som integrere efter blandt andet alder og køn
for at involvere såvel piger som drenge fra målgruppe 1. Dertil kommer, at det forekommer relevant
at arbejde med at udvikle forståelse af, hvordan indsatser som DGI Playground kan fremme en
inkluderende tilgang til og mellem børn og unge i udsatte boligområder samtidig med, at de
forekommende eksklusionsprocesser identificeres og bearbejdes.
Muligheder; relationer til lokale instruktører og uddannelsesforløb
Som svar på vores spørgsmål om, hvad der skal til for at tiltrække den ældste del af målgruppe 1,
peger de lokale samarbejdspartnere på betydningen af relationer, betydningen af at de unge kender
aktørerne og betydningen af vedholdenhed fra arrangørernes side. Relationer, forstået som det at
være et kendt ansigt i området, optræder som forudsætninger for rekruttering og fastholdelse af
områdets unge. Denne forudsætning har været til stede i alle tre projektår, og i det omfang, det er
lykkedes at rekruttere lokale voksne, som er kendte af deltagerne, har det forbedret mulighederne
for at skabe involvering af de ældste deltagere.
”Vi kan ikke tiltrække de store, de 13-15årige. De kommer, hvis de kender den voksne – en
fra Værestedet eller her fra Rådgivningen, hvis vi laver aftaler og følger op, men det her
med, at der kommer en udefra fra en forening, de ikke kender, – de søger det ikke. De store
søger det ikke, medmindre de kender og har en relation til den voksne. Og alligevel skal vi
54
DGI Playground
som relationspersoner stadig sende SMS’er og arbejde for det.” (Boligsocial medarbejder,
Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn)
Også i Østjylland peges der på betydningen af at have lokale kontakter i området.
”Man kan lette arbejdet hvis man havde en gatekeeper, eller en eller anden fra området,
eller nogen der er med oppe, der siger god for det… klubfolk eller andre der er aktive i
området. Altså, det er bare sværere, hvis man kommer udefra, hvis man ikke har en kontakt
til området i forvejen.” (Boligsocial medarbejder, Viby, Østjylland)
Det at være et kendt ansigt og have en langvarig relation til målgruppen nævnes som det, der gør
forskellen i forhold til områdets børn og unge. Herunder dukker også muligheden op for at uddanne
nogle af de lokale unge, som allerede har disse kontakter:
”Og der vil jeg sige, at når det sker [at få involveret lokale unge i et opsøgende netværk,
red.], så er man nået rigtig langt. Fordi de har en anden kontakt, de her unge piger, som
kender de her områder. De har en helt anden kontakt til ungerne, end vi kan gøre det.”
(Projektmedarbejder, Østjylland)
I 2012 har projektmedarbejderne arbejdet målrettet med at etablere kurser for lokale unge, som
eventuelt kunne fungere efterfølgende som instruktører i DGI Playground. Rekrutteringen til
træneruddannelsen har dog været vanskelig.
I Østjylland har der næsten ingen interesse været for træneruddannelserne med undtagelse af kurset
i streetdance i Bispehaven, hvor der har været 13 deltagere. Fodbolduddannelsen i Aarhus blev
udskudt, mens uddannelserne som fodboldinstruktør og håndboldinstruktør blev aflyst i Randers.
Logbogen over projektets udvikling i Østjylland vidner om de mange tiltag, der er forsøgt og
udfordringerne med at rekruttere unge til uddannelsesforløbene:
”Ved kick-off-arrangementet slår instruktørerne fra Idræt+ et slag for vores
uddannelsesaktiviteter, men desværre møder der ikke ret mange mennesker op i forhold til
vores forhåbninger. Især kommer der ikke ret mange unge, selvom programmet indeholder
forskellige aktiviteter for netop dem, fx fodbold, dans og musik med et par lokale
DJs/bands.” (Logbog 30. marts 2012, Østjylland)
55
DGI Playground
Trods opslag, kommunikation via Facebook og forsøg på at involvere deltagernes egne netværker
var det relativt få uddannelsesaktiviteter, der kom i gang. Dermed blev det vanskeligt at få baseret
aktiviteterne i DGI Playground på instruktører med lokale relationer.
I Storkøbenhavn var der i Urbanplanen særligt gode erfaringer med at involvere lokale unge, efter
de havde vænnet sig til deres rolle i DGI Playground, og samarbejdet derom var blevet etableret. I
Høje Gladsaxe har der været afviklet uddannelsesaktiviteter for fritidsinstruktører, der bor i
området. Det har styrket indsatsen ved at give de unge relevante redskaber til deres arbejde med at
organisere idrætsaktiviteter. Lignende uddannelsesforløb har også været gennemført i Husum.
Ydermere viste det sig her vellykket at rekruttere unge fra et nærliggende gymnasium. Der var 8
deltagere på uddannelsen som capoeira-instruktører, mens én af disse deltog som instruktør i påsken
2012.
Tilbuddet om en træneruddannelse forekommer attraktivt for unge, når de er optaget af den
specifikke aktivitet (fx fodbold, håndbold, capoeria etc.), har interesse for at arbejde med (udsatte)
børn og unge, ønsker point på deres cv, samt evt. kunne få løn for at deltage i uddannelsen (som
tilsyneladende var en barriere i Randers Nordby). De fortrinsvis ressourcestærke unge, der er blevet
rekrutteret til uddannelserne, har mange andre gøremål samtidig med at de tilsyneladende
planlægger fra time til time. Det kan derfor være svært at etablere deciderede udannelsesforløb og
få opfyldt forventninger i indsatsen om, at de unge senere skal indgå som instruktører i DGI
Playground.
I de områder, hvor der har været lokalt samarbejde om at rekruttere og støtte tilknytningen af de
unge, har det været et vellykket tiltag i 2012 gennem uddannelsesforløb at involvere den ældste del
af målgruppe 1 (om end de der blev uddannet egentlig er ældre jf. tabel 9). De steder, hvor
uddannelsesaktiviteterne ikke tager udgangspunkt i en igangværende aktivitet i området, og der
rekrutteredes unge uden tilknytning til områderne, er indsatsen mere uklar. Samtidig kan det
diskuteres, hvorvidt disse uddannelsesforløb egentligt involverer såkaldte udsatte børn og unge. Det
lader til, at uddannelsesforløbene overvejende har været fulgt af ressourcestærke unge (typisk
gymnasieelever), der kan blive rollemodeller for områdets børn, men som også kan tænkes at
fraflytte områderne i nær fremtid i forbindelse med videre uddannelse. En problemstilling vi vil
vende tilbage til i diskussionen, der skelner mellem personlig og institutionel kapacitetsopbygning.
56
DGI Playground
5.1.2 Målgruppe 2 (0.-3. klasse)
Som det fremgår af den kvantitative data har DGI Playground haft deltagelse af en meget
sammensat aldersgruppe af deltagere fra 3-16 år. 20 Aldersgruppen, der rummer målgruppe 2 (0.-3.
klasse), har været godt repræsenteret i DGI Playground (jf. tabel 7). De udfordringer, der følger
med den aldersmæssigt meget sammensatte gruppe, har vi allerede berørt. Her skal det handle om
muligheder og barrierer i forhold til involveringen af børn i 0.-3. klasses alderen.
I tilbudsmaterialet for DGI Playground fremgår det, at den personlige tilstedeværelse i lokalområdet
gør det nemmere at opbygge tillid og skabe aktivitet (DGI Storkøbenhavn & DGI Østjylland, 2010).
Dette er ikke usandt, men det egentlige vilkår i denne erkendelse er, at medmindre idrætsaktiviteter
placeres i faciliteter inde i de udvalgte områder, kan der ikke opbygges tillid og skabes aktivitet i
nævneværdigt omfang.
Muligheder; trygt og bolignært
Det generelle billede er, at allerede i det første projektår havde DGI Playground succes med at
rekruttere børn i aldersgruppen 0.-3.-klasse, også selv om projektmedarbejderne ikke havde nået at
lave store tiltag med at reklamere for projektet gennem skoler, klubber m.v. Ligeledes har indsatsen
ikke haft behov for at benytte sig af den planlagte SMS-kommunikation med forældre, i hvert fald
ikke for at rekruttere det lovede deltagerantal i målgruppen. 21
At dømme ud fra de etnografiske interviews lader det til, at områdets børn i løbet af de to-tre
projektår har etableret et kendskab til DGI Playground, og mange af dem er gengangere, så de (og
deres forældre) har været glade for tilbuddet i ferieperioden. Børnene siger blandt andet følgende:
20
Grunden til, at der er børn ned til 3-års alderen i deltagergruppen, er at mindre søskende udenfor målgrupperne har
fået lov at deltage i aktiviteterne sammen med ældre søskende.
21
SMS-kommunikation kunne også have været brugt til at orientere forældrene om projektet, invitere dem til
fællesarrangementer og oplyse om idrætstilbud for deres børn og unge i og udenfor området. DGI Playground har dog
allerede erfaret, at det var svært at få oplyst forældrenes mobilnumre, at der var mange udgåede numre og/eller
manglende reaktioner på henvendelser, så det kræver en målrettet indsats, hvori forældrene betragtes som en primær
målgruppe.
57
DGI Playground
”.. det er en god idé, fordi så har man da noget at lave.” (Etnografiske interviews med
børn, Østjylland)
”De [forældre] synes, det er godt, at jeg laver noget udenfor, for jeg er tit meget hjemme.”
(Etnografiske interviews med børn, Storkøbenhavn)
”Ja, de [forældre] siger, det er godt, så jeg ikke keder mig derhjemme.” (Etnografiske
interviews med børn, Østjylland )
”De [forældre] ved ikke så meget om det, men de er glade for at jeg er ude at lave noget.”
(Etnografiske interviews med børn, Østjylland )
”De siger ikke noget. De er ligeglade med, hvad jeg er med til.” (Etnografiske interviews
med børn, Østjylland)
”De [forældre] siger det er godt, fordi derhjemme spiller jeg kun Playstation.”
(Etnografiske interviews med børn, Østjylland)
”Nogen gange SKAL jeg gå udenfor.” (Etnografiske interviews med børn, Storkøbenhavn)
Sammenlignet med involvering af målgruppe 1, er det således i målgruppe 2 mere tilfældige forhold
som forældrenes opfordring/krav, børnenes større eller mindre kedsomhed og vejret, der ser ud til at
have påvirket graden af deltagelse.
”Der var ikke så mange fremmødte, og i forhold til 2011 ude i Bispehaven, oplevede jeg,
der var større aktivitet sidste år, hvor jeg var instruktør, og vejret var heller ikke så godt –
i forhold til sidste år – og det har en kæmpe betydning for deltagelse og hvilke aktiviteter
vi kan lave.” (Projektmedarbejder, Østjylland)
Dertil kommer det, at det tilsyneladende varierer fra år til år, hvor mange fra området, der er
bortrejst i ferieperioden, samtidig med det også har varieret, hvornår i ferieperioden DGI
Playground aktiviteterne er afholdt. Uden det er muligt at få oplyst det præcise antal af bortrejste,
giver nogle af de lokale aktører bud, der rækker helt op til 60 %. 22 Påsken og efterårsferien vurderes
22
Estimat hentet fra interview med samarbejdspartnere i Randers Nordby, 2012.
58
DGI Playground
derfor til at være de ferieperioder, hvor flest børn og unge er hjemme og derfor de perioder, hvor
der er bedst mulighed for at skabe en bred rekruttering.
DGI Playgrounds tilstedeværelse i ferieperioder i boligområderne gør det muligt at involvere en stor
del af områdets børn (og unge). Dertil kommer, at den tillid deltagerne opbygger til DGI
Playground og de foreningsinstruktører, der er involverede deri, gør det muligt for områdets børn og
unge at stifte bekendtskab med aktiviteter og personer uden for området. At skulle bevæge sig ud af
områderne for at deltage i idræt udfordrer dog trygheden, som - især i de mindre klasser - er en helt
afgørende præmis for børn og unges fritidsaktiviteter. En tryghed, der har været hjulpet på vej af det
faktum, at DGI Playground har været gennemført i bolignære områder; i kendte områder for såvel
forældre som børn.
Barrierer; geografiske, sociale og mentale grænser
De store veje, der ofte afgrænser udsatte boligområder, er på en gang geografiske, sociale og
mentale barrierer. En større kvantitativ undersøgelse har vist, at børn med etnisk
minoritetsbaggrund i mindre grad bevæger sig udenfor deres eget boligområde set i forhold til
etnisk danske børn (Agergaard, 2008). Det samme træk ser vi gøre sig gældende i tilknytning til
denne indsats, når det handler om mulighederne for, at børn og unge ikke kun deltager i DGI
Playground, men også bruger dette som et afsæt for at deltage i idrætstilbud udenfor området.
I Høje Gladsaxe lader det til at være som en konsekvens af geografiske grænser, at områdernes børn
(og unge) ikke kommer i det lokale sportscenter, men grænser mellem sociale grupperinger og de
enkelte personers følelser af tilhør og identitet medvirker også til at mindske mobiliteten. En
instruktør, der selv bor i Høje Gladsaxe, siger således:
”Altså jeg oplever meget klart, at den vej, der går lige derude, – det er en grænse. Vejen
skærer en grænse, selv om det er gå-afstand til Gladsaxes sportscenter, det er fem
minutter….” (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn)
Hans vurdering bakkes op af den boligsociale medarbejder i Høje Gladsaxe, der samstemmende
siger:
59
DGI Playground
”Et meget godt eksempel er, at vi havde et boldbur på denne side af vejen, som der blev
spillet bold i altid. Men så blev det lukket, fordi der var simpelthen for meget larm, det lå
lige op ad en af boligkarreerne. Så flyttede man det lige over på den anden side af vejen,
altså det tager tre minutter at gå derover – det har stået tomt lige siden.” (Boligsocial
medarbejder, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn)
Instruktører fra forskellige foreninger på Amager bekræfter, at det er svært at ’lokke’ børn og unge
ud af området. Selv om foreningerne har kendskab til denne udfordring og er bevidst strategiske i
forhold til at overvinde den i deres tilgang til rekruttering, forbliver det en barriere:
”Men når det gælder; altså på dagen man skal af sted til træning og sådan noget, så er det
altid svært. Fordi så er de der, hvor de er. Altså i deres kvarter. Og de bevæger sig
sjældent ud. Vi havde for nogle år siden, vi prøvede at få fra [….]skolen, nogle af børnene
derude fra… At få dem ud i en rigtig [..]klub, og nogen, der tog med og også store drenge,
og voksne der tog med. Fulgte dem og sådan noget. Nogen spillede i et stykke tid, men det
var få af dem.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
Udsagnet ovenfor indikerer, at det er svært at rekruttere børn og unge til områder (og aktiviteter),
der kræver, at de overskrider en eller flere af de nævnte grænser. Samtidig viser citatet, at det er
instruktørens ønske, at rekruttere områdets børn og unge til ”rigtig” idræt, der foregår i en forening.
I områder i såvel Østjylland som Storkøbenhavn peges der også på, at der kan være grænser mellem
endda nærtliggende boligområder. DGI Playground har forsøgt at få områdernes børn og unge til at
krydse nogle af disse grænser ved forskellige events, og i områder som Husum er det tilsyneladende
lykkedes i nogen grad at få børn og unge fra et nærtliggende udsat boligområde (Tingbjerg) til at
deltage i DGI Playground.
Mange børn og unge giver i de etnografiske interviews udtryk for, at de går til idræt, men dette
lader til overvejende at have karakter af at deltage i diverse projekter snarere end langvarige
foreningsmedlemskaber. DGI Playgrounds aktiviteter i udsatte boligområder i ferieperioderne udgør
formentlig en enestående mulighed for at introducere områdets børn og unge til organiserede
idrætsaktiviteter med uddannede instruktører fra lokale foreninger. Børn og unges deltagelse i
fritidsaktiviteter såvel i ferieperioder som udover disse skal dog også ses i forbindelse med
involveringen af deres forældre.
60
DGI Playground
5.1.3 Målgruppe 3 (forældre til børn og unge i målgruppe 1 og 2)
Som allerede nævnt, ser DGI Playground ikke forældrene som en primær målgruppe, og det er uden
involvering af forældrene relativt hurtigt lykkes at få mange børn og unge (i hvert fald op til 12 år)
til at møde frem til aktiviteterne. Det har således ikke været relationerne til forældrene, der har
været i fokus for projektmedarbejderne, om end de har været i dialog med de forældre, som de har
mødt i områderne.
Muligheder: medvidende og evt. deltagende forældre
Forældrene optræder således sjældent som direkte involverede i projektet, men som billigende
overfor og glade for, at der er organiseret aktiviteter for deres børn i områderne. Uden at have et
specifikt kendskab til projektet kender de DGI Playground fra dets daglige tilstedeværelse i
områderne i ferieperioderne gennem flere år, og de er trygge ved at lade deres børn at deltage.
De lokale instruktører bekræfter, at forældrene syntes, at det er trygt at sende deres børn ned til
dem. Børnene svarer også alle bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt deres forældre ved, hvor
de befinder sig, når de deltager i DGI Playground. De svarer bl.a. følgende på spørgsmålet om, hvad
deres forældre siger til, at de deltager:
”Ja, de ved jeg her. Altså, de ved ikke, jeg er med i det der [DGI Playground], men de ved
jeg er på multibanen.” (Etnografisk interviews med børn, Østjylland)
”Mine forældre synes, at det er rigtig godt, at jeg går udenfor og går til andre steder.”
(Etnografiske interviews med børn, Østjylland)
”Min mor synes, det er godt, at jeg dyrker sådan lidt sport og er sammen med vennerne.”
(Etnografiske interviews med børn, Storkøbenhavn)
”Min mor synes, det er godt, at jeg er med.” (Etnografiske interviews med børn,
Storkøbenhavn)
Børnene bekræfter altså, at forældrene synes indsatsen er positiv, men at DGI Playground ikke
nødvendigvis adskiller sig væsentligt fra andre former for organiserede eller selvorganiserede
61
DGI Playground
fritidsaktiviteter, som foregår i lokalområdet. Ikke desto mindre blev faciliteterne, hvor der blev
afviklet DGI Playground, i mange af områderne til samlingspunkter; Her kunne børn møde andre
børn, hvis de ville have nogen at lege med. I et enkelt område har DGI Playground forsøgt at gå
andre veje ved at inddrage forældrene mere aktivt. I Husum er der i samarbejde med
forældregrupper organiseret fælles madlavning og madpakkeuddeling til de deltagende med succes.
I Urbanplanen synes enkelte forældre også at have været deltagende i forhold til at få deres børn til
at starte i en idrætsforening efterfølgende:
”Vores positive oplevelse i den forbindelse, det er, at vi har haft et samarbejde med
forældre her på Amager. Og de har haft sendt to etniske børn ned til os. Og den ene af
dem, han havde sin far med de tre første gange og så ikke siden. Og den anden havde
moderen med et par gange. Ja, de [forældrene] var med. Barnet havde snakket så meget
om det, så hankede mor op i de små søskende og de store søskende. Men altså det var ikke,
fordi man kunne tale meget med hende. Altså.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen,
Storkøbenhavn)
I de tilfælde, hvor områdets børn og unge bliver involveret i idrætsaktiviteter, som forældrene
kender evt. fra deres hjemlande, lader der til at være større grad af deltagelse fra forældrene, og det
forekommer lettere også for pigerne at deltage i boldspil som cricket og volleyball.
”Klart, selv for pigerne – altså, i Pakistan er cricket meget en mandesport og bliver
behandlet som sådan – men den er kendt. Og det vil sige, at hvis man som pige kommer og
siger ’Jeg vil godt spille cricket’, så kan det godt lade sige gøre. Hvis du som pige kommer
og siger ’Jeg vil godt spille håndbold eller volleyball’, så er det er svært salg i nogle
kulturer i hvert fald”. (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn)
”Altså, der er nogle af de mellemøstlige lande som også har volleyball-kultur, Iran f.eks.
spiller
rigtig
meget
volleyball,…
jeg
har
fuldstændig
samme
historie.”
(Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn)
De lokale foreningsinstruktører mener generelt, at forældrene udmærket er klar over, hvad deres
børn laver, at de i vid udstrækning bakker børnenes deltagelse i DGI Playground op hjemme, men at
familierne har begrænsede ressourcer til at understøtte deltagelsen ved selv at være fysisk til stede.
62
DGI Playground
Barrierer; ressourcer og usynlighed
Flere af de lokale foreningsinstruktører karakteriserer forældrene som økonomisk pressede og som
nogen, der har begrænsede tidsmæssige og økonomiske ressourcer at bidrage med i forhold til deres
børns fritidsaktiviteter. Fædrene arbejder om eftermiddagen og om aftenen, mødrene har andre
søskende at passe på, hvorved opbakningen til de enkelte børns og unges idrætsaktiviteter
vanskeliggøres:
”De kommer ikke, når de inviterer, ud af 40 invitationer, kommer 4, selvom de bare skal
komme og hygge sig og får mad. De er så pressede i hverdagen og har så få ressourcer, så
måske skal man komme til dem. Store familier, faren arbejder eftermiddag/aften, og
moderen kan ikke forlade de mindre søskende.” (Klubmedarbejder, Urbanplanen,
Storkøbenhavn)
Den generelle erfaring er, at ganske få forældre viser sig under aktiviteten. De forældre, der dukker
op ved aktiviteterne, forhører sig måske kort til projektet eller kommer for at aflevere deres børn.
”Men vi har jo ingen kontakt til forældrene, lige som sidste år … Jeg oplevede en mor
komme med et barn som blev afleveret til os, som om vi var pædagoger, og mor skulle
hvile inden hun skulle videre, og så kom hun tilbage og hentede og spurgte om det gik
godt, og sådan noget.” (Projektmedarbejder, Østjylland)
Der er forskellige udlægninger i materialet angående betydningen af, at mange forældre ikke viser
sig fysisk.
”Nogle forældre kommer. Men det er et fåtal af dem, ikke? Fordi når vi så løb ud på
græsmarken, så stod de oppe i vinduerne og kiggede ned. Der stod flere, ikke? De er
trygge nok, og det de har set, det var også godt nok.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen,
Storkøbenhavn)
Forældrenes usynlighed fremstår på den ene side som en medvidende usynlighed og på den anden
side som et fravær af opbakning til deres børn og unges fritidsaktiviteter. Instruktøren fra en lokal
idrætsklub nær Husum beskriver sine erfaringer med, hvordan det i høj grad er børn og unge selv,
som må følge op på en eventuel idrætsinteresse.
63
DGI Playground
” … Jeg har også den der opfattelse, at når man taler med dem… for at et barn skal møde
op næste mandag nede i min [….]klub, så skal det være helt ekstremt vigtigt, fordi hun skal
SELV stå op, hun skal SELV pakke sin taske og skal selv vandre hele vejen derned, der er
nul hjælp nogen steder fra.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn)
Foreningsinstruktørens afsluttende kommentar vidner om, at der i området ikke findes en ordning
som Foreningsguiderne, der er grupper af frivillige, som vejleder og guider børn og unge med
minoritetsbaggrund – (og deres forældre) til deltagelse i foreningslivet. 23 Det er ikke overraskende
de færreste forældre, der har et kendskab til relevante offentlige eller frivillige aktører på
idrætsområdet som DGI eller DGI Playground for den sags skyld.
”Jeg har også haft møder, eller forældre der har kommet og spurgt ’Hvad er det der DGI
for noget?’. Altså, det er det altså ikke alle der ved – så stærkt et brand som DGI – hvad
er. Og så Playground. DGI – hvad er det?” (Boligsocial medarbejder, Viby Syd,
Østjylland)
I tilfældet ovenfor har en boligsocial medarbejder påtaget sig opgaven med at formidle kendskab til
idrætstilbud til forældre, som har vist interesse derfor. Involveringen af forældrene forekommer som
en option, som ikke har været muligt fuldt ud at udfolde i DGI Playground, men som ikke desto
mindre fremstår yderst afgørende for deres børn og unges fritidsaktiviteter; især hvis denne skal
række ud over ferieperioden.
5.1.4 Målgruppe 4 (boligsociale medarbejdere, foreningsledere, SFO-personale m.v.)
Etableringen af samarbejde om DGI Playground med forskellige lokale samarbejdspartnere
beskrives mere indgående i kapitel 6. I dette afsnit behandles betydningen af involveringen af
boligsociale medarbejdere, foreningsinstruktører, SFO-personale m.v. med henblik på at involvere
områdets børn og unge.
23
Indsatsen Foreningsguiderne har eksisteret siden 2003, og er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Flygtningehjælp og
Integration & Fritid, Københavns Kommune samt Frederiksberg Kommune. DGI Storkøbenhavn har også været
involveret i opstarten af denne indsats i samarbejde med de andre aktører.
64
DGI Playground
Involveringen af målgruppe 4 har styrket projektet, da både de boligsociale medarbejdere og
medarbejdere i ungdoms/fritidsklubber har bidraget med værdifuld lokal viden om områderne og
målgrupperne. Disse aktører har haft de relationer til områdets beboere, som DGI har haft brug for.
Uden deres medvirken til at skabe tryghed, positiv opmærksomhed og kontakt til såvel forældre
som børn og unge ville DGI Playground have haft svært ved at skabe så stor involvering af
områdets børn og unge, som det har været tilfældet.
Særligt i Østjylland har de boligsociale medarbejdere og klubmedarbejdere spillet en central rolle.
Det hænger sammen med, at der her har været færre lokale idrætsforeninger involveret i
sammenligning med Storkøbenhavn, hvor DGI Playground har samarbejdet med Københavns
Kommune og dermed fået adgang til flere frivillige og mere eller mindre offentlige
samarbejdspartnere. I alle områder er det et generelt billede, at det har været svært at involvere
veletablerede foreninger, der allerede har mange medlemmer og har svært ved at finde (frivillige)
ressourcer til (og interesse for) at udbyde idræt for børn og unge fra udsatte boligområder.
Muligheder; nicheidrætsforeninger og indflytning i områderne
Et muligt potentiale i forhold til at udvikle idrætstilbud for børn og unge i udsatte områder er
foreninger, hvis aktivitetsudbud udgør nicher, der henvender sig til afgrænsede grupper og er
relativt lidt udbredte og kendte i befolkningen.
I Høje Gladsaxe har den lokale fodboldklub HGI deltaget i 2010 og den nærtliggende klub
Gladsaxe Hero i 2011, men trods målrettede forsøg på at inddrage dem yderligere er det ikke
lykkedes. Her er det foreninger for knapt så kendte idrætsgrene som cricket og volleyball, der har
udbudt aktiviteter, dog kun i 2012. I Husum og Urbanplanen er billedet det samme, her er det
deciderede nicheidrætsforeninger for rugby, floorball, capoeira, cheerleading og fægtning, der har
udbudt aktiviteter.
I Østjylland har der været etableret en række tiltag med at involvere lokale idrætsforeninger. I
Randers Nordby har DGI Playground gennem hele perioden samarbejdet med Randers KFUM
(fodbold), som generelt set mangler unge i afdelingen, men ellers har det primært været mindre
sportsgrene som amerikansk fodbold, basket og skak, der har været involveret. I Viby Syd, hvor der
65
DGI Playground
er få idrætsforeninger, har DGI Playground også forsøgt sig med nicheidrætter som cheerleading,
hip hop m.v. I Bispehaven har den nærtliggende lokale fodboldforening været involveret et år, og
ellers er det blevet andre DGI projekter, som har udgjort samarbejdspartnere for DGI Playground.
Nicheidrætsforeninger har en større motivation end de veletablerede foreninger for at rekruttere
børn og unge, bl.a. for at blive kendte i områderne.
”Men altså for klubbens vedkommende, så er det jo mest det her med faktisk at komme ud
og promovere sporten. Fordi klubben har ingen kultur for at have ungdomsarbejde. Så det
var det største skridt for klubben, det var at få taget sig sammen, og så begynde at få
kontakt med børn.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
Foreninger, der er pressede som følge af lav lokal medlemstilslutning, har set det at udbyde
aktiviteter i udsatte områder som en mulighed for at styrke deres lokale forankring. Der er
imidlertid også en række barrierer forbundet til denne involvering, da mange nicheidrætsforeninger
er beliggende uden for områderne og dermed ofte virker som et forbigående tilbud (for områdets
børn og unge, samt lokale klubber og institutioner).
Enkelte idrætsforeninger har lettere ved at rekruttere deltagere, blandt andet fordi foreningerne har
henlagt træningen til faciliteter i området. Cricket (Høje Gladsaxe og Urbanplanen) har en fast
deltagerskare særligt blandt de pakistanske børn og unge, der er bosiddende i områderne. Der hvor
børn og unge fra udsatte boligområder deltager i foreninger er det resultatet af en bevidst satsning
igennem en årrække; som i Høje Gladsaxe.
”Vi har flyttet cricketaktiviteterne ind i Høje Gladsaxe med stor succes. Der er ikke andet
end grønne områder, hvor man kan lave sport og lige på den anden side (af Gladsaxevej,
red.) er der sportsfaciliteter, men det at flytte klubbens aktiviteter ind i Høje Gladsaxe har
været det, der skulle til.” (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn)
En lignende satsning overvejes af rugbyklubben i Urbanplanen, der dog er skeptisk, fordi der
allerede er de lokale fodbold- og håndboldforeninger. Instruktøren beskriver det sådan:
”Ja, altså man kan godt lave aktiviteten her, og så sige at her, der var en klub, som så var
en afdeling af [foreningen]. Men jeg tror helt sikkert, at fordi der er fodboldklubben her,
der er en håndboldklub her og der er Partnerskabet og der er Bondegården, der er
66
DGI Playground
Byggeren. Der er masser af tilbud, ikke?” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen,
Storkøbenhavn)
I citatet ovenfor får vi indtryk af, at der er konkurrence om børn og unge i udsatte områder, da der
er flere centrale idræts- og fritidstilbud allerede. I forhold til DGI Playground er udfordringen her
særligt at involvere lokale samarbejdspartnere på en måde, så samarbejdet ikke bliver en belastning,
men nærmere et forstærket idræts- og fritidstilbud for børn og unge i udsatte boligområder.
Barrierer; aflastning og belastning
Hvis idrætsforeninger involverer sig i udsatte områder, kan de blive inspireret til at igangsætte nye
aktiviteter og måske endda flytte nogle af disse ind i områderne, men det kan også være med til tage
de sidste ressourcer fra frivilligt drevne foreninger. Der viser sig således en spændvidde mellem
aflastning og belastning, for de der involverer sig i indsatsen.
I Bispehaven peger de boligsociale medarbejdere på, at DGI Playground fungerer som en mulighed
for, at de lokale kan puste ud og lade udefrakommende lave aktiviteter for områdets børn og unge.
”Altså, det er den erfaring, der optræder i denne her; det er godt for ungerne, og nogle
andre folk, men det er også godt for de ansatte herude. Fordi, hvis vi får skabt det der rum,
til at der er nogen, der kan komme og lave noget. Så kan vi trække vejret lidt imens. Og de
kommer med en energi, fordi de har hentet det fra deres eget projekt.” (Klubmedarbejder,
Bispehaven, Østjylland)
Så udefrakommende foreningsinstruktører kan aflaste de, der allerede er involveret i området og
tilføre idrætstilbud for børn og unge i udsatte områder. Det er dog en balancegang, da aflastning af
enkelte partnere i et samarbejde kan føre til belastning af andre.
Det fremgår af de fokusgruppeinterviews med samarbejdspartnere i hvert område, som
evaluatorerne har gennemført hvert år, at mange idrætsforeninger er blevet ”skuffede” over deres
udbytte af at deltage i DGI Playground. De har forventet, at DGI Playground kunne være med til at
skaffe dem nye medlemmer, og har også delt brochurer ud om deres foreninger m.v., men det har
været meget svært at få områdernes børn og unge til efterfølgende at komme til deres lokale
foreninger. Dette kan forklare det store frafald af foreninger som samarbejdspartnere gennem årene
67
DGI Playground
bl.a. i Østjylland, men samtidig har DGI Playground gennem projektperioden bevidst også fravalgt
foreninger, hvis deres aktiviteter ikke oplevede betragtelig tilslutning.
Citatet nedenfor bærer præg af, at den lokale idrætsforening tilsyneladende har sat sig et mål om
medlemsrekruttering, der går udover DGI Playgrounds umiddelbare mål om at skabe aktivitet for
børn og unge i udsatte boligområder i ferieperioder.
”Og i år prøvede vi endda, sidste år syntes vi ikke [foreningen] fik noget overhovedet ud af
det, så i år havde [foreningen] faktisk nogle flyers med, som vi delte ud den sidste dag... Så
der har vi sådan prøvet lidt, men derudover har der ikke været noget (…) vi kunne få nogle
medlemmer ud af det, fordi vi har jo faktisk stillet instruktører til rådighed, derinde og alt
muligt, fordi at vi fra DGI fik at vide, at vi kunne få noget ud af det.” (Foreningsleder,
Randers Nordby, Østjylland)
Det springende punkt her er, at det at udbyde aktiviteter i sig selv sjældent har interesse for lokale
idrætsforeninger, som ofte er drevet af frivillige (og skiftende) personer, der ikke er tilgængelige i
ferieperioder. 24
”Jamen, der har blandt andet været skiftende ungdomsformand, eller sådan omrokeringer
i deres foreninger, som gør at de har været svære at kommunikere med. Og mange af de
her foreninger er jo også i sådan et, hvad kan man kalde det, undtagelsestilstand – fordi
det afhænger meget af, hvilke unge mennesker, der kommer og spiller fodbold, eller hvad
det nu er de gør. Altså plus hvad det er for nogle, man kan godt sige, at der er nogle
udfordringer, ikke? Nogle ekstra udfordringer for nogle af de foreninger i de her udsatte
boligområder, ikke?” (Klubmedarbejder, Bispehaven, Østjylland)
Det at deltage i at afvikle idrætstilbud i udsatte områder kræver ressourcer udover den daglige
foreningsdrift. Der er stor variation i, hvordan idrætsforeninger organiserer sig i dag, men generelt
er idrætsforeninger orienteret mod at organisere specifikke idrætsaktiviteter for mere eller mindre
24
Foreningsledere og instruktører har ikke været lønnet for at deltage i planlægningsmøder, kurser, evalueringsmøder
etc. I selve afviklingen af DGI Playground fik alle instruktører løn eller alternativt tilfaldt deres løn foreningen.
68
DGI Playground
etablerede interessefællesskaber. 25 Der fremstår således en række udfordringer for idrætsforeninger,
når det handler om at henvende sig til og/eller inkludere nye målgrupper (Boeskov & Ilkjær, 2005).
Til forskel fra de fleste idrætsforeninger er boligsociale organisationer og ungdoms/fritidsklubber
drevet af ansatte og har til opgave netop at arbejde med at aktivere børn og unge i områderne.
Interessesammenfaldet i forhold til aktivitet og målgrupper med DGI Playground kan forklare, at de
primære samarbejdspartnere i alle områder er blevet boligsociale organisationer og klubber.
5.2 Tilgang til aktivitet og målgrupper
I afviklingen af DGI Playground har et centralt fokus for projektejere såvel som evaluatorer været
målgruppeinvolvering, hvorigennem indsatsen primært er rettet mod at skabe deltagelse og
aktivitet. I denne anden del af kapitel 5 skal vi se på undervisningsdelen i DGI Playground; hvilken
tilgang indsatsen og dens instruktører har haft til afviklingen af aktiviteterne og til målgrupperne.
Dette med henblik på i analysen af indsatsens virkning at vurdere, hvad det er for en (implicit)
socialisering hos målgrupperne der søges opnået gennem projektet.
5.2.1 Foretrukne og præsenterede aktiviteter
Fodbold har været den foretrukne aktivitet, ligesom danseaktiviteter har været populære særligt
blandt pigerne. En række andre aktiviteter har været udbudt og har gjort det muligt at rekruttere
bredere, end hvis det havde været fodbold udelukkende. Dette har givet deltagerne mulighed for at
stifte bekendtskab med små lokale såvel som udefrakommende idrætsforeninger (måske med tilbud
inden for nye idrætsgrene), der derigennem er blevet synlige i områderne.
25
Denne variation er beskrevet som en spændvidde mellem velfærdsforeninger, som er rettet mod nye målgrupper og i
stigende grad er service- og markedsorienterede (og evt. har en professionel administration) på den ene side, og
civilsamfundsforeninger, der er rettet mod eksisterende medlemmer og foreningens etablerede aktiviteter på den anden
side (Bjerregaard, Nielsen & Ottesen, 2009, s. 33).
69
DGI Playground
Muligheder; større idrætsbevidsthed?
Generelt tillægges henholdsvis fodbold og dans stor betydning i forhold til at rekruttere store
deltagergrupper. Dans efterspørges af flere af de interviewede piger, og må derfor betragtes som
den aktivitet, der nok har størst potentiale i forhold til at rekruttere piger. Der har dog ikke i DGI
Playground været arbejdet eksplicit med kønsadskillelse og imødekommelse af krav til faciliteter og
omklædning.
”Så tror jeg egentlig hellere, at de vil danse i en hal. Selv når der er drenge til stede. Men
ellers var aktiviteten ikke for piger, men selve aktiviteten tilkalder mest piger. Som dans
f.eks. og fodbold tilkalder mest, som sagt, flest drenge.” (Klubmedarbejder, Bispehaven,
Østjylland)
Fodbold er den store rekrutteringsmagnet, der kan være svær for andre aktiviteter at konkurrere
med. En instruktør fra Urbanplanen siger:
”Og de kom så med nogle medlemmer, nogle instruktører, og der var altså fuld fart på.
Ingen problemer. De væltede ind, når der var fodbold- det gjorde der. Altså vi kunne se, de
kom vrimlende. Og nogle af dem havde været nede at spille rugby. Så skulle de hjem, for
de skulle være klar. Så havde vi da et hold også. Som dagen efter kom og var klar. Men så
skulle de så spille i sådan noget, man havde lavet noget internt mod Nørrebro. Mod
Urbanplanen. Og de skulle så spille noget fodbold herude. Og noget fra FerieCampen på
Nørrebro, tror jeg. Og så spillede de internt. Og det var jo et stort hit. De skulle forberede,
så de kunne ikke spille rugby og hvis de nu blev skadet. Og det var sådan meget, ikke?”
(Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
Fodbold er ikke til at komme udenom, hvis der skal skabes deltagelse i større stil. Generelt vurderes
det dog positivt, at der har været så mange forskelligartede tilbud. Selv om børn og unge prioriterer
fodbold og andre sportsgrene, som de i forvejen kender, bliver de i DGI Playground præsenteret for
mange mindre kendte idrætsgrene, hvilket kan ses som tiltag mod at udvide deres billede af, hvad
idræt er. Fægtning var en af de sportsgrene, der både tiltrak og fastholdt mange børn. Instruktøren
siger således:
70
DGI Playground
”Når de kommer ind til mig og prøver at fægte, så opdager de at der findes andet end
fodbold, så projektet er med til at udvide deres bevidsthed om, hvad sport er.”
Områdets børn og unge får altså tilsyneladende en øget bevidsthed om mulige idrætsaktiviteter, der
udbydes i eller udenfor området. Som allerede nævnt kan indflytning af nogle af disse nicheidrætter
i områderne bidrage til at ændre idrætstilbuddet i udsatte boligområder. Når idrætsaktiviteterne og
deres instruktører ikke har eller udvikler en relation til området, virker disse tilbud nærmere som
forbipasserende indslag godt nok med orientering om nye idrætsaktiviteter, men i høj grad også som
underholdning med aktiviteter, som områdets børn og unge næppe fortsat vil udvikle tilknytning til.
Barrierer; shopping og cruising?
I beskrivelserne af den måde aktiviteterne har været formidlet til målgrupperne, nævnes der
gentagne gange shopping, hvor deltagerne udvælger sig de aktiviteter, de helst vil deltage i, og
cruising, hvor deltagerne bevæger sig mellem aktiviteterne uden at blive fastholdt i nogen af dem.
Disse fænomener gør sig tilsyneladende specielt gældende i starten af hver ferieperiode. Det
forklares som en konsekvens af udbuddets størrelse: når mange aktiviteter foregår på én gang,
opstår der blandt deltagerne en cruising rundt mellem de forskellige aktiviteter, hvor deltagerne
skifter aktivitet ofte. Især pigerne nævnes, når der tales om cruising og shopping:
”Men altså der er også nogle mere stille børn, eller nogle der bare slet ikke kan lide den
sportsaktivitet, der lige er den dag ik…. – ligesom at de måske lige gider pigeklub som vi
lige kører- .. så det gør, at de kan shoppe lidt rundt…. Det gør i hvert fald, at udbuddet har
været meget større herude.” (Boligsocial medarbejder, Viby Syd, Østjylland)
Det at shoppe rundt eller cruise betragtes ikke som noget negativt, blot som en konsekvens af
aktivitetsmængden og samtidig som en mulighed for de børn, der ikke umiddelbart lader sig fange
af idrætsaktiviteter.
Det lader til, at der efter en periode med cruising er sket det, at nogle af pigerne og de unge i
målgruppe 1, har ladet sig rekruttere til bestemte aktiviteter, der dog alle har været udbudt i relativt
kortvarige forløb. Hvor stort frafaldet eventuelt er pga. denne cruising, og hvordan mulighederne er
71
DGI Playground
for at fastholde børn og unge i idrætstilbud, der rækker ud over sommerferieperioder, er dog ikke
muligt at vurdere på baggrund af denne indsats.
”(…..) de (børn) kan godt lide at komme, tilmeldingen er ikke eksisterende, det er ikke
noget, de vil tilmelde sig til, men når der sker noget, så kommer de ud. Og så vil de gerne
være med. Det er også rigtig svært i mine erfaringer, at holde dem i aktivitet i hele de tre
timer – eller to timer eller hvad det er. Der er nogle, som går og kommer og den slags ting.
Ja, generelt, men sikke en interesse i sport og i at gå ud og være aktiv. Om der er interesse
i foreninger, det tvivler jeg på.” (Boligsocial medarbejder Randers, Østjylland)
Som citatet ovenfor antyder, deltager mange børn og unge spontant i idræt, når der sker noget i
boligområderne, men er ellers tilbøjelige til at komme og gå fra aktiviteterne. En større kvantitativ
undersøgelse har således vist, at mange børn og unge i et såkaldt ghettoiseret område dyrker
uorganiseret idræt, men at etniske minoritetsunge (særligt piger) i mindre grad end etniske danske
børn deltager i regi af idrætsforeninger (Agergaard, 2008). 26
Når cruising her umiddelbart fremstilles som en barriere, er det fordi DGI Playground vurderes på
de implicitte forventninger om socialisering, der indgår i indsatsen, og på indsatsens evne til at
fastholde børn og unge i en afgrænset aktivitet og skabe interesse for at involvere sig i denne
aktivitet også ud over ferieperioder.
5.2.2 Tilgang til målgrupperne
I instruktørernes beskrivelse af deres afvikling af DGI Playground fremgår en række træk ved,
hvordan børn og unge i udsatte områder søges socialiseret gennem indsatsen. Som det vil fremgå
nedenfor optræder der forventninger til områdernes børn og unge som virker til at bekræfte
udbredte sociale kategorier om målgrupperne. Videre beskriver dette afsnit dog også, hvordan
26
Denne tilgang til idræt blandt børn og unge i udsatte boligområder er således alene problematisk i et
inklusionsperspektiv, mens der ikke umiddelbart er et sundhedsargument for, at børn og unge i udsatte boligområder
skal involveres i organiseret idrætsaktivitet (om end deltagelse i organiseret idræt blandt børn og unge kan være
forebyggende mod fysisk inaktivitet og social isolation i voksenalderen). Undersøgelser med accelerometermålinger
underbygger, at børn med etnisk minoritetsbaggrund dyrker lige så meget fysisk aktivitet i hverdagen som etnisk danske
børn (Nielsen, forthcoming).
72
DGI Playground
instruktørerne ofte formår at balancere mellem en idrætsfaglig og specialpædagogisk tilgang i deres
undervisning med mulighed for netop at påvirke målgrupperne på nye måder.
Barrierer: Forventninger og kategorier
Når instruktørerne beskriver aktiviteterne, optræder der forventninger om, at områdernes børn og
unge gennem DGI Playground kan socialiseres til at følge de principper, der gælder for deltagere i
foreninger. Instruktørernes afvigelses- og normalitetsbegreber er her knyttet til udbredte kategorier
for, hvordan børn og unge fra udsatte boligområder opfører sig set i modsætning til deres egne
foreningsmedlemmer. Samtidig giver instruktørerne (særligt fra nicheidrætsforeninger) eksempler
på, hvordan de har været i stand til at udvikle (danne) børn med særlige behov i deres foreninger.
En foreningsinstruktør udtrykker sin forventning til målgrupperne således:
”Hos mig lærer de helt sikkert at indordne sig, for det har de virkelig svært ved i starten.
Det med struktur det er de slet ikke vant til, og det er helt kaotisk i starten. Men de er helt
klart bedre rustet til at starte i en klub efter den uge med [xxx] og mig.”
(Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn)
Instruktøren møder her deltagerne på samme måde som under den almindelige træning i foreningen
og lægger vægt på, at børn og unge fra udsatte boligområder må tilpasse sig dertil.
Andre foreninger, herunder flere af nicheidrætsforeninger, har erfaring med det, som den
ungdomsansvarlige i den ene forening selv kalder ”umulige” børn. I deres karakteristik af
”umulige” børn indgår forestillingen om, at det er børn, der har en diagnose, og når de i deres
nicheidræt møder dem, skyldes det, at disse børn er blevet smidt ud af alle andre foreninger.
Instruktøren fra en anden lokal forening genkender fremstillingen og præciserer:
”Det er lige fra DAMP-børn til dem som er blevet smidt ud af de andre klubber.”
(Instruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
En tredje instruktør understreger foreningens rummelighed og evne til at få det bedste ud af børn
med særlige behov:
73
DGI Playground
”Men vi har haft rigtig mange DAMP-børn. Nogle er gode til sport, og nogle er ikke gode
til sport, ikke? Men de fleste gange, der har altid været åbent for dem i hvert fald.”
(Instruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
Flere nicheidrætsforeninger har således anlagt en inkluderende tilgang til såkaldte særlige
målgrupper, idet deres rekrutteringsstrategi har været at tilpasse sig og bruge dette vilkår til at få
medlemmer.
I de større og mere etablerede idrætsforeninger kan man også finde instruktører, der er drevet af et
særligt socialt engagement overfor at arbejde med børn og unge med særlige behov.
”Men en stor del af vores instruktørers grund til at gå ind i det her, det er jo netop også
det her med, at det rent faktisk flytter nogen på det menneskelige plan. Altså, det er jo
noget af det, der gør det fedt ved at være instruktør, det er når man kan se at det rykker.
(Interviewer: ”Simpelthen et engagement i mennesket?” ) ”Klart ik’… og især for nogen
herude der er svage, fordi der kan vi se, at dem kan vi rykke meget.” (Foreningsinstruktør,
Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn)
Den ovenfor omtalte motivation for at flytte nogen på det menneskelige plan hænger godt sammen
med det begreb om folkelig dannelse, som har været en central del af DGIs historie og værdisæt
(Agergaard, 2004).
Lige så meget som instruktørernes (kategoriserende) forventninger til områdernes børn og unge kan
ses som en barriere for indsatsen, lige så meget kan idrætsinstruktørernes engagement skabe nye
muligheder. Det vil særligt fremgå i kombinationen af en idrætsmæssig og specialpædagogisk
tilgang til målgrupperne nedenfor.
Muligheder: Balance mellem det idrætsfaglige og det specialpædagogiske
DGI Playground hviler ikke på enten en idrætsfaglig eller en specialpædagogisk tilgang. De
undervisningsmetoder, der er blevet anvendt i gennemførelsen af DGI Playground, afspejler en
tilpasning til de udfordringer, der har været i de forskellige områder og en balance mellem de
forskellige partneres tilgange, deltagernes ønsker og de handlemuligheder, som har været givet i
74
DGI Playground
konteksten. Netop samarbejdet mellem instruktører med idrætsfaglighed og engagement for idræt
og lokale aktører med specialpædagogisk indsigt har fungeret godt.
Fra DGI Playgrounds side har den oprindelige idé været relativt uproblematisk, nemlig at skabe
aktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder og give dem lyst til at deltage i idræt. I flere
tilfælde har de foreningsinstruktører, som har stået for DGI Playground, givet udtryk for at de ikke
har været tilstrækkelig forberedte på, at de ikke blot kunne stå som formidlere af idrætsaktiviteter,
men at der også er specialpædagogiske udfordringer knyttet til at arbejde med særlige målgrupper. 27
Gennem samarbejdet med lokale samarbejdspartnere har DGI Playground dog fået mulighed for at
kombinere den idrætsorienterede tilgang med en mere specialpædagogisk tilgang til de involverede
børn og unge.
Udsagn fra flere af områderne tyder på, at en del instruktører og lokale samarbejdspartnere har
erkendt, at det ikke alene er indlæringen af idrætsfærdigheder, men også socialt samvær om
idrætsaktiviteter, som projektet er rettet mod.
”Jeg blev en lille smule overrasket i starten, – for som sagt har jeg kun kendskab til DBU’s
fodboldskoler, – hvor jeg har tænkt ’Ok, spiller vi bare kamp og laver nogle skud på mål’
og sådan noget. Men efterhånden så fandt jeg ud af at det virkede sgu. Det er ikke fordi de
SKAL blive bedre til fodbold på den måde, det er ligeså meget for at aktivere dem og få
dem til at hygge sig, og få dem til at have det socialt godt sammen… Og det, synes jeg,
fungerede rigtig godt. Så for mig har det været det sociale aspekt, der har fyldt mest.”
(Klubmedarbejder Viby, Østjylland)
Ikke desto mindre kan foreningsinstruktører bruge deres idrætsfaglighed til at skabe respekt i
situationer, der spidser til.
27
Inden aktivitetsperioden i sommerferien har der alle år været indkaldt til et informationsmøde, som alle instruktører
skulle deltage i. Her blev de informeret om, hvad DGI Playground var, og fik informationer om, hvordan de skulle
agere som instruktører og repræsentanter for DGI Playground. Dertil kom, at de blev informeret om områderne og de
særlige udfordringer, der kan være i at arbejde med børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, samt fik gode
ideer til afvikling af sjove aktiviteter. Gennem projektperioden fik informationsmøderne/opstartskurserne mere og mere
et socialpædagogisk indhold, eftersom det viste sig at være nødvendigt for at kunne forberede instruktørerne bedst
muligt på at afholde aktiviteter i de udsatte boligområder.
75
DGI Playground
”Man får hurtigt et øje til, man kan næsten se, hvem der bestemmer i en gruppe. Og så
tager man ham ud til noget speciel-træning. Tackle-træning eller noget andet noget, ikke?
Så han kan mærke, at det er sport, – det er alvor. Så bliver de som regel lidt tavse bagefter.
Når de ligesom ikke kan styre det hele. Og der er det så balancegangen at få ham med, få
ham tændt, få ham med i det, hvis han går med i det, jamen så er de der. Og så bliver det
godt.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
Det idrætsfaglige ser ud til at blive vigtigere i takt med alderen af deltagerne. Instruktørernes egne
idrætsfaglige kompetencer bliver her vigtige i forhold til at rekruttere og fastholde deltagerne, men
de er også vigtige i forhold til at skabe respekt. Således ser det ud til, at forholdet til de involverede
børn og unge hjælpes på vej af respekten omkring instruktørernes idrætsfaglige kompetencer – er
man teknisk god, så har man mindre brug for specialpædagogiske redskaber.
Denne boligsociale medarbejder i Høje Gladsaxe peger dog på balancegangen mellem det
idrætsfaglige og specialpædagogiske i tilgangen til målgrupperne:
”Jeg tror det der med begge dele – høj faglighed og så imødekommenhed. Jeg tror det
handler rigtig meget om at være imødekommende, når man kommer. Det der med at vise
ungerne, at de er velkomne. Og så tror jeg, at det handler om sportslige evner. Fordi jeg
ved, at når vi har lavet noget, hvor folk er dygtige til det, de laver, så hopper de unge med,
for så synes de, det er sejt og ej, han er god ham der og kan det her.” (Boligsocial
medarbejder, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn)
Så balancegangen lader til at gå mellem at vise indsigt og kompetencer inden for en idræt på den
ene side og indsigt i særlige udfordringer hos og gerne også lokalt kendskab til målgruppen på den
anden side.
Delkonklusion: afvikling af ferieaktiviteterne
Gennem kapitlet har vi peget på en række muligheder og barrierer ved afviklingen af DGI
Playground; dels i forhold til involvering af indsatsens fire målgrupper og dels i forhold til den
tilgang til målgrupperne, som kommer til udtryk særligt hos instruktørerne. Afslutningsvis følger
her en række af de mest centrale træk ved den kvalitative analyse af afviklingen af DGI Playground.
76
DGI Playground
1.
Det er lykkes at involvere børn (målgruppe 2) i de udsatte områder, og i løbet af de tre
år projektet har eksisteret, er det blevet trygt for dem (og deres forældre) at deltage i
voksenstyrede aktiviteter i de bolignære områder, mens det synes sværere at få børn (og
unge) til at involvere sig i fritidsaktiviteter uden for deres boligområder. Dette
understreger vigtigheden af at udvikle lokale idrætstilbud.
2.
Den del af målgruppe 1, der er 13-16 år, har været sværere at rekruttere og fastholde.
Evalueringen peger på, at aktiviteter for denne gruppe skal være særskilte og varetages
af personer, de unge har kendskab til og modsat. Det at uddanne lokale unge som
instruktører kan være en vej til at skabe nye forbilleder i områderne. Dette ses bl.a. i de
tilfælde, hvor det er lykkes at rekruttere unge med tilknytning til områderne.
3.
Forældre (målgruppe 3) er kun i lille grad blevet involveret (måske fordi det hurtigt er
lykkes projektet at involvere børn fra områderne, og DGI Playground ikke har anset
forældrene som vejen til at rekruttere unge i 13-16 års alderen). Materialet peger
generelt på, at forældrene er tilfredse og medvidende i forhold til deres børns deltagelse
i DGI Playground, men ”usynlige” ved aktiviteterne. De områder, hvor der har været
lavet tiltag med at involvere forældre, har det fungeret godt, og der er åbnet for en
dialog med forældre om deres børn og unges deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter
også ud over ferieperioder.
4.
Boligsociale medarbejdere, foreningsledere og SFO-personale m.v. (målgruppe 4) er
blevet involveret i alle områder; dog i varierende grad. I Østjylland har det generelt
været svært at involvere lokale foreninger, hvis der findes sådanne. Det har været en
klar styrke i Storkøbenhavn, at samarbejdet blandt andet med FerieCamp (Københavns
Kommune) har givet kontakt til endnu flere foreninger (aktivitetsudbydere) og lokale
samarbejdspartnere, samt at andre DGI projekter (Underground og iGuide) allerede har
netværk i samme områder. Særligt nicheidrætsforeninger har set DGI Playground som
en mulighed for at blive synlige i områderne og rekruttere medlemmer.
5.
Den klart mest populære aktivitet blandt især drenge er fodbold, mens pigerne viser
interesse for dans, cheerleading m.v. Især fodbold giver mange udtryk for at gå til i
forvejen, dog ofte uden det fremstår som langvarig deltagelse i en idrætsforening. DGI
77
DGI Playground
Playground forsøger dels at tilbyde de foretrukne aktiviteter, dels at præsentere et
bredere aktivitetsudbud bl.a. gennem involvering af nicheidrætsforeninger.
6.
Projektet har i deres tilgang til målgrupperne kunnet kombinere instruktører med indsigt
og kompetencer i idræt og lokale personer med specialpædagogisk indsigt og
tilknytning til målgrupperne. Især i Storkøbenhavn har dette skabt synergi mellem de
involverede, der således har ladet sig inspirere af hinanden til at afprøve og udvikle nye
samarbejdsmetoder af boligsocial og idrætslig art.
78
DGI Playground
Kapitel 6: Planlægning og samarbejde
I regeringens handlingsplan, der danner baggrund for udbuddet til det, der blev DGI Playground,
fremgår det i Initiativ 16: Samarbejde med idrætsforeninger i de udsatte boligområder:
”For at sætte fokus på foreningsdeltagelse i de udsatte boligområder vil regeringen
understøtte en styrkelse af samarbejdet mellem de frivillige idrætsorganisationer og andre
lokale aktører (kommuner, politi, samt andre lokale myndigheder og foreninger) i udvalgte
områder for at støtte de udsatte børns og unges deltagelse i fritidsaktiviteter.”
(Regeringen, 2009, s. 22)
Styrkelse af det lokale samarbejde i udsatte boligområder kan ses som et mål i sig selv med DGI
Playground. Imidlertid skal vi se, at samarbejdet mellem frivillige og offentlige aktører ikke altid er
lige til, da de opererer ud fra forskellige samfundsmæssige rationaler med henholdsvis private og
statslige (velfærdspolitiske) interesser, og dermed også har forskellige mål for deres involvering i
indsatsen.
Det vil også fremgå, at der langt fra i alle udsatte boligområder allerede findes lokale
idrætsforeninger, der kan deltage i et sådant samarbejde, fordi de enten mangler frivillige, i forvejen
har tilstrækkeligt med medlemmer og/eller ikke har interesse i eller ressourcer til at være med i en
velfærdspolitisk indsats, der ydermere afvikles i ferieperioder. Netop fraværet af lokale
idrætsforeninger er et kendetegn for samarbejdet om DGI Playground i flere af de udvalgte
boligområder i Østjylland, som heller ikke har haft et samarbejde som i Storkøbenhavn med
Københavns Kommune til at give adgang til flere lokale samarbejdspartnere og foreninger.
Derudover er der forskellige forhold i de enkelte boligområder (jf. afsnit 2.4), som gør, at vi i
indeværende kapitel først behandler områderne hver for sig i en analyse af særlige muligheder og
barrierer ved koordination og samarbejdet der, for derefter at diskutere de mere generelle
problematikker med bl.a. at styrke de lokale aktørers ejerskab i forhold til indsatsen. Afslutningsvist
opsamles kapitlets hovedpointer i en delkonklusion omkring udviklingen af samarbejde, som har
været den centrale indsats på institutionsniveau (jf. figur 3).
79
DGI Playground
6.1 Koordination og samarbejde i Østjylland og Storkøbenhavn
6.1.1 Randers Nordby
Randers Nordby i Østjylland har i 2012 haft det mest omfattende samarbejde med lokale
idrætsforeninger; nemlig Randers Danseforening, Randers KFUM og Dansk Skoleskak (hvortil
kommer, at der i de tidligere år har været involverede fra fx Randers Thunder AFC, Randers
Cimbria og Randers Freja Atletik og Triatlon).
I Randers Nordby var der ikke andre ferieaktiviteter end DGI Playground, og aktiviteterne blev
primært styret af boligsociale medarbejdere i Bysekretariatet, som også ansatte unge hjælpere fra
Fritidstjansen. 28 Denne projektmodel har formentlig været en vigtig årsag til, at samarbejdet i selve
aktivitetsperioden er forløbet relativt ukompliceret. Ydermere har head coach i området haft et tæt
samarbejde med Bysekretariatet og været meget involveret i afviklingen af aktiviteterne både som
organisator og instruktør, hvilket også er en del af forklaringen på, at koordineringen forløb relativt
uproblematisk.
I planlægningsfasen var der derimod ikke overensstemmelse mellem de rammer som DGI
Playground fastlagde for indsatsen, og det som Bysekretariatet ønskede med deres bidrag, hvilket
en af de boligsociale medarbejdere her giver udtryk for:
”Der var mange ting, som var oppe i luften, når man er i gang med at komme med ideer.
Så er det svært bare at bruge en hel masse energi på at få ideer, som ikke bliver til noget
til sidst. Så bliver man lidt ”okay, vi gør det som I vil, så. Fordi det skal I alligevel – og I
har nogle rammer, som I skal arbejde under. Vi har nogle ideer om, hvad vi kunne tænke
os, men det er ikke os der bestemmer.” (Boligsocial medarbejder Randers Nordby,
Østjylland)
28
Fritidstjansen er et tilbud, som Bysekretariatet har etableret for de såkaldte ressourcestærke unge i området, som gerne
vil have et arbejde. Bysekretariatet kobler disse unge på et tilbud i området. Der har været to fra Fritidstjansen med som
hjælpeinstruktører ved sommerferieaktiviteterne i 2011 og 2012, hvor de begge år har været aflønnet af Bysekretariatet.
Det har været en stor hjælp for instruktørerne, da Fritidstjanserne kunne hjælpe med det praktiske og i forvejen kendte
mange af områdets børn, hvilket både gjorde det lettere at rekruttere deltagere og ikke mindst registrere deltagere.
80
DGI Playground
Udsagnet viser, hvorledes den boligsociale medarbejder ikke mener, at deres interesse i projektet
blev indtænkt i DGI Playgrounds tiltag. I planlægningsfasen opstod der yderligere en barriere for
samarbejdet, eftersom de lokale samarbejdspartnere i Randers Nordby ikke var i stand til at
rekruttere deltagere til de uddannelser, som var iværksat i år. Der viser sig dog også forskellige
forventninger til indholdet af en sådan uddannelse, hvor DGI Playground er rettet mod at uddanne
unge som foreningsledere, mens Bysekretariatet havde andre idéer til indholdet af uddannelsen.
Bysekretariatet så det også som helt afgørende, at de unge blev lønnet for at deltage i uddannelsen,
men måtte acceptere, at sådan var praksis ikke hos DGI.
I dette samarbejde har DGI Playground altså fastholdt det frivillige rationale for det lokale
foreningsliv, mens Bysekretariatet nærmere tænker med offentlige rationaler og betragter unge som
en særlig målgruppe, der skal kompenseres for at deltage i kurser. Et møde mellem det offentlige og
det frivillige, som vi skal vende tilbage til, har været en gennemgående udfordring, men også en
mulighed, der er fulgt med afviklingen af DGI Playground.
6.1.2 Viby Syd
I Viby Syd har der været et tæt samarbejde mellem DGI Playground og øvrige ferieaktiviteter i
området, der primært har været organiseret af ungdomsklubben Rosenhøj, mens det boligsociale
Lejlighedsprojekt også har været involveret i koordineringen. Viby Syd IF (VSI), som er en lokal
idrætsforening, har været søgt involveret, men de har kun i lille grad været i stand til at matche de
professionelle partnere og deltage i planlægningsmøder m.v. Derimod har Aarhus Hip Hop
Performance og Aarhus Street Soccer været involveret i indsatsen ved primært at stille instruktører
til rådighed for at afvikle aktiviteter.
I Viby Syd har der været mange andre aktiviteter, der er blevet afviklet samtidig med DGI
Playground, dvs. der har været et stort aktivitetstilbud for områdets børn og unge. Disse mange
aktivitetstilbud kan risikere at skabe udfordringer med at fastholde de deltagende børn og unge i en
aktivitet. Ifølge de lokale aktører, synes det ikke at være tilfældet, da de i planlægningen har sikret,
at der ikke har været lignende idrætsaktiviteter på samme tid som DGI Playground. Efterfølgende
efterlyser flere af de lokale aktører dog, at de kunne bruge hinanden bedre, da de har nogle af de
samme udfordringer bl.a. med at rekruttere unge i 13-16 års alderen. Følgende udsagn vidner om, at
samarbejdet mellem de forskellige aktører i indsatsen endnu ikke er fuldt udviklet.
81
DGI Playground
”Jeg tænker i hvert fald, at man kunne godt tænke hinanden tættere ind i forhold til, at
man egentlig har et fælles mål. Jeg synes ikke man har brugt så meget energi i
planlægningsfasen fra DGI’s side, på åbent at sige ’Vi har en udfordring med at tiltrække
den her aldersgruppe – hvad gør vi?’. Vi sidder også lidt med den samme udfordring, ik,
men kunne man tænke noget sammen, eller snakke lidt mere om det. Og det synes jeg ikke
rigtig man har gjort.” (Klubmedarbejder, Viby Syd, Østjylland)
I Viby Syd kunne samarbejdet mellem DGI Playground og de lokale aktører tilsyneladende have
været udviklet mere. Ikke desto mindre fremstår det som om der generelt har været en god
koordination af samarbejdet i området i kraft af en boligsocial medarbejder, der har fungeret som
mellemled i kommunikationen mellem DGI og de lokale partnere. En af projektmedarbejderne
fremhæver her den pågældende persons indsats.
”[…] har jo gjort et kæmpestort stykke arbejde og man kan virkelig mærke, at [x] er
bindeleddet mellem personalet på den fritidsklub der er derude, og så DGI Playground
DGI som kommer udefra. Og det bindeled mangler måske lidt i Bispehaven.”
(Projektmedarbejder, Østjylland)
Andetsteds betegnes samme person som en ”puppet master”, hvilket beskrives for os som en person
der trækker i trådene til de forskellige aktører og dermed kan få planlægningen af indsatsen til at
fungere. 29 Det er også i afviklingen af de daglige aktiviteter, at en sådan person (”puppet master”)
fremgår som central for indsatsen og for sammenhængen mellem de mange aktivitetstilbud i
området og de forskellige partnere, der har været involveret deri.
Mødet mellem forskellige typer af aktører, der alle tager del i at organisere ferieaktiviteter
fremhæves som et udbytte i sig selv ved samarbejdet i Viby Syd. Dette gives der her udtryk for af
en klubmedarbejder fra området:
”Sommerferieaktiviteter er et fællesprojekt, og man ser nogen lave noget andet end det
man er vant til, og samarbejde [skaber] relationer. Og se ’Nå men de er fra DGI
29
Analogien til en puppet master (dukkefører) bruges ellers ofte med politiske konnotationer for en person der bruger
sin kontrol til at styre andre. Her er der dog snarere tale om en subtil form for styring der sker ved, at de enkelte aktører
regulerer deres tiltag i forhold til en overordnet koordineret indsats.
82
DGI Playground
Playground, og de kommer faktisk herind og henter deres ting, og snakker med os og
sidder og drikker en kop kaffe’, vi kender hinanden. Altså, det giver også det der med, at så
snakker de sammen med de andre, og at hvis vi så lige laver noget lort, eller hvad det nu er
– eller godt – altså, det tror jeg også betyder noget, at de kan se, der er noget
sammenhængskraft mellem de forskellige, så det ikke er noget, der kører for sig selv.”
(Klubmedarbejder Viby Syd, Østjylland)
DGI Playground ser altså ud til i Viby Syd området at have bidraget til at udvikle et lokalt
samarbejde om ferietilbud til børn og unge i udsatte boligområder. Denne virkning af projektet skal
vi vurdere mere overordnet i næste kapitel.
6.1.3 Bispehaven
Bispehaven er det område, der senest er blevet en del af DGI Playground i Østjylland. Både i 2011
og i år har der været udfordringer med at identificere relevante samarbejdspartnere i området. I
2011 var den lokale idrætsforening Fuglebakken KFUM, Gadefodbold.dk, DGI Østjylland
Håndbold og Aarhus Hip Hop Performance involveret, mens der i indeværende år blot har været
deltagelse af Aarhus Street Soccer og Aarhus Hip Hop Performance.
Omdrejningspunktet for samarbejdet har været Trivselshuset, som er et samlingspunkt for det
boligsociale arbejde i Bispehaven, og som også har tilknyttet institutioner som ungdomsklub og
sundhedscafe m.v. Det har dog været vanskeligt for DGI Playground at finde en relevant
kontaktperson i Bispehaven. Det lykkedes delvist, fordi en koordinator for et andet projekt i
området er gået ind i samarbejdet. Det har dog kun været i forbindelse med planlægning af
aktiviteterne og ikke i selve aktivitetsfasen i ferieperioderne. Her har det vist sig at være nødvendigt
med en gennemgående koordinator i forhold til de mange forskellige udfordringer, der er forbundet
med det at afholde aktiviteter i socialt udsatte boligområder. Ydermere har organisationen blandt
personalet i Trivselshuset og i Klubben (som midlertidigt arbejder sammen om at yde en boligsocial
indsats i området) ikke været på plads, hvilket har medført en del forvirring.
”Så er der samarbejdspartnerne i Bispehaven, Trivselshuset. Og så under det, så er der så
projektkoordinatoren, og så er der nogle af de der drenge, unge mænd, som er ansat i
83
DGI Playground
Trivselshuset, og så er der en medarbejder, som er leder og også med i klubben. Det er
sådan meget blandet og lidt forvirrende.” (Projektmedarbejder, Østjylland)
DGI Playground har i andre områder oplevet, at lokale samarbejdspartnere har været parate til at
deltage i koordinering af aktiviteterne for til gengæld at få idrætsaktiviteter til området i
ferieperioder. Det har været noget vanskeligere at få afviklingen af indsatsen planlagt i Bispehaven,
som en af DGIs projektmedarbejdere her giver udtryk for:
”I Bispehaven var det virkelig tough og svært at trumfe igennem i forhold til de lokale
aktører – det var virkelig svært og få dem til at forstå, at vi havde nogle ting vi skulle nå og
vi skulle bruge nogle lokaler og vi skulle bruge nogen ting.” (Projektmedarbejder,
Østjylland)
Om
processen
med
at
etablere et
samarbejde med
lokale samarbejdspartnere siger
projektkoordinatoren, der gik ind og hjalp med at formidle DGI Playgrounds ønsker til lokale
aktører:
”Altså det kræver lang tids forarbejde at komme herud fordi, uden at skulle blande mig for
meget i, hvad I har gang i, jamen så er I også bare, i området her, der er der også mange,
som er indover, her til dagligt, ikke? Som skal snakke sammen, og det tager tid.” (Lokal
projektkoordinator, Bispehaven, Østjylland)
I Bispehaven har vi set udfordringerne ved den oppefra definerede proces, hvor der udvikles en
politisk plan, afsættes penge i et udbud og etableres en indsats. DGI Playground bliver her udfordret
i mødet med et af de områder, som er genstandsfelt for disse initiativer. Interessant kunne det have
været, hvis indsatsen først og fremmest havde været rettet mod at etablere et samarbejde mellem
aktører i området, for at disse derefter sammen skulle udvikle konceptet for idrætsaktiviteter i
ferieperioder, så dette havde været tilpasset til og forankret i det lokale område. Omvendt kan dette
også medføre en række udfordringer i forhold til at sikre, at indsatsen når en overordnet
målsætning.
6.1.4 Urbanplanen
I Urbanplanen i Storkøbenhavn har der været mange idrætsforeninger involveret i indsatsen.
Samarbejdet har overordnet været etableret mellem DGI Playground og projekt FerieCamp,
84
DGI Playground
Integration & Fritid, Københavns Kommune, mens lokale samarbejdspartnere har været
Partnerskabet, værestedet Garagen, værestedet Jokeren, samt de allerede nævnte bemandede
legepladser, Bonderen og Byggeren. Derudover har DGI projekterne Idræt+, iGuide og DGI
Underground bidraget til træneruddannelserne. Yderligere har følgende foreninger været involveret:
Hafnia Floorball, CSR Nanok, Kurdisk Ungdomsforening, AFUK Foreningen Ørkenfortet,
Nørrebro
Cricket
Club,
Global
Kidz,
Ghetto
Gourmet,
Amager
Kyokushin
Karate,
Rollespilsfabrikken, Amager SK, Sounougal, Zerum, KBH Sportstacking Klub, Amager Kung Fu
skole, Amager Judo, Nørrebro Fægteklub, KTK Trampolin, Olympic Amager Fodboldklub m.fl.
Instruktøren fra en idrætsforening beliggende uden for Urbanplanen, beskriver hvordan deres
deltagelse i DGI Playground har været med til at starte et samarbejde med børne- og
ungdomsinstitutioner i Urbanplanen:
”Jeg gik simpelthen ned til Bondegården og ned til Byggeren – institutionen her på stedet
– og sagde: ”Hvad så? Har I noget imod?” ”Nej”. Og nu har vi allerede fået etableret
nogle besøg med datoer på, hvor de kommer ned nu. Det er så blevet etableret ud fra
FerieCamp. … Og nu har vi snakket om at lave sådan en lille satellitklub. Fordi vi må
komme til dem, når de ikke kommer til os.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen,
Storkøbenhavn)
Foreningen har her brugt DGI Playground, som et afsæt til at organisere træninger i Urbanplanen
for dermed at overvinde den barriere i mobilitet, der kan fremstå i forhold til at få børn og unge til
at bevæge sig ud af området. Gennem et vellykket samarbejde med klubpædagogerne i ”Bonderen”
og ”Byggeren” får foreningen mulighed for at etablere sig som en form for lokal forening.
De kontakter, der etableres ved hjælp af indsatsen, kan dog også skabe konkurrence, hvis der er for
mange foreninger, der gerne vil samarbejde med de samme lokale institutioner. Dette kan i sidste
ende føre til, at der opstår konkurrence om områdernes børn og unge, hvorved man risikerer, at
ingen af foreningerne lykkes at etablere sig i området, hvilket påpeges af træneren nedenfor:
”Vi havde også kontakt med Byggeren, vi var der den ene uge også. Vi har også haft andre
klubber ude mod Amagerbrogade. Men den risiko, der er, det er, hvis vi alle sammen gør
det. Så bliver det bare: mandag, tirsdag, onsdag, torsdag – fire forskellige sportsgrene. Så
tror jeg, at det bliver for meget.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
85
DGI Playground
Projektmedarbejdere fra DGI Playground understreger dog, at der har været et særligt godt
samarbejde mellem lokale aktører i Urbanplanen. Det er værd at lægge mærke til, fordi
Urbanplanen ikke har været med i projektet lige så længe som flere af de andre boligområder, og
der således ikke har været et længere tidsforløb til at opbygge samarbejdsrelationer i området. Det
har med andre ord lykkedes indsatsen på relativt kort tid (dog med hjælp fra projektet FerieCamp)
at få etableret et samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører.
Nedenfor beskriver en projektmedarbejder, hvordan der er skabt sammenhæng mellem dele af DGI
Playground og et boligsocialt og offentligt projekt.
”Og så har vi afviklet sammen med deres [foreningens] instruktør og pædagogen, som
arbejder i klubben. Det er lidt en sammensmeltning af vores projekt og et projekt
Urbanplanens boligsociale medarbejder har søgt penge til igennem SSP. Så sådan har det
være skruet sammen på Amager.” (Projektmedarbejder, DGI, Storkøbenhavn)
Et vellykket samarbejde kræver dog, at udfordringerne konfronteres i opstartsfasen. Alle
samarbejdspartnere har skullet vænne sig til formen og rollen som samarbejdspartner, hvilket et
uddrag fra logbogen fra Storkøbenhavn viser:
”Jeg
[DGI-medarbejderen]
har
kørt
et
eventkursusforløb
med
deres
[lokal
samarbejdspartners] drenge i vinterferien, og vi havde forventet pædagogisk opbakning
fra de ansatte, men det fik vi ikke. Vi bliver klar over, at det er vigtigt med meget klare
aftaler. Vi snakker om, hvordan vi kan få inddraget de ansatte fra [samarbejdspartner]
mere i forhold til uddannelsesforløbet op til påske. Den boligsociale medarbejder påpeger,
at de ikke er vant til at arbejde med projekter, og det er en læringsproces. Et af målene
med samarbejdet er bl.a. at få dem til selv at ansøge om at deltage på FerieCamp
elektronisk. Vi sender et aftalepapir til alle parter, hvor opgavefordelingen er beskrevet.”
(Logbog 23/2, 2012, DGI, Storkøbenhavn)
På trods af enkelte eksempler på samarbejdsvanskeligheder i planlægnings- og opstartsfasen i
Urbanplanen, synes samarbejdet mellem de mange lokale aktører og DGI Playground at have
fungeret tilfredsstillende for alle parter. Det skyldes ikke mindst en stærk boligsocial indsats i
området og et stort udbud af lokale foreninger, som har involveret sig i indsatsen.
86
DGI Playground
6.1.5 Høje Gladsaxe
I Høje Gladsaxe i Storkøbenhavn var der, allerede inden DGI Playground startede, organiseret
idrætsaktiviteter inden for rammerne af den lokale boligforening og de lokale foreninger. Det betød,
at der var et allerede etableret samarbejde mellem idrætsforeninger, boligsociale organisationer
samt ungdomsklubber, som DGI Playground kunne benytte til at afholde ferieaktiviteter i området.
De centrale samarbejdspartnere har været den boligsociale indsats Beboerrådgivningen, unge fra
Beboerrådgivningens ”Rugekasse”, 30 en klub og et fritidshjem, samt foreningerne AB Cricket og
Lyngby-Gladsaxe Volleyklub. Der har også været tilbud om parkour-aktiviteter, ligesom der er
blevet opstillet en legetøjscontainer bemandet med lokalt uddannede unge fritidsinstruktører.
Gladsaxe Hero (fodboldklub) er ligesom Gladsaxe Håndboldklub forsøgt inddraget. Det er tidligere
lykkedes at involvere fodboldklubben samt Gladsaxe Softball og Gladsaxe Taekwondo, men ikke i
det afsluttende projektår (2012).
I planlægningen af DGI Playground har idrætsforeningerne generelt været centrale i samarbejdet,
mens det har taget tid at udvikle samarbejdet med ikke-idrætslige lokale samarbejdspartnere, som
logbogen fra Storkøbenhavn her giver et eksempel på:
”Mødet planlagt d. 20. februar bliver aflyst pr. telefon et par dage før. Vi aftaler et nyt
møde. Den boligsociale medarbejder i Høje Gladsaxe havde ikke inviteret de relevante
klubmedarbejdere mm. Vi bliver enige om at tage første møde alene, dog med træneren fra
[central lokal idrætsforening], og så siden hen indkalde klubber mm.” (Logbog 20.februar
2012, Storkøbenhavn)
Klubmedarbejdere og etablerede idrætsforeninger bidrog ikke i lige så høj grad til DGI Playground i
Høje Gladsaxe som nogle af de mindre, lokale foreninger. Således fremgår det af logbogen
eksempelvis, hvordan det ikke er gennem klubmedarbejdere og den populære lokale fodboldklub, at
der kan rekrutteres deltagere til de nye uddannelsesforløb under DGI Playground:
30
Et uddannelsesinitiativ i Høje Gladsaxe, der har kørt i flere år med fokus på at uddanne ressourcestærke lokale unge
til at organisere fritidsaktiviteter for områdets børn.
87
DGI Playground
”Klubmedarbejderen har ikke fået rekrutteret de unge, vi prøver sammen at få fat på dem,
de kommer ned forbi. To er meget interesserede, men kun en af dem kan komme første
gang. Jeg har ikke hørt fra Gladsaxe Hero. Så det ender med kun at være de unge fra Høje
Gladsaxe, der deltager.” (Logbog 11.april, 2012: DGI, Storkøbenhavn)
Planlægning og samarbejdet mellem de lokale aktører og DGI Playground er forløbet relativt
uproblematisk i området, på trods af variation i hvilke af de lokale foreninger der har været villige
(og haft ressourcerne) til at bidrage til projektet. Særligt AB Cricket kan fremhæves som en stærk
samarbejdspartner i området, eftersom foreningen allerede har aktiviteter for børn og unge i
området og har været med i indsatsen gennem hele projektperioden.
6.1.6 Husum
Husum er det område, hvor der har været flest samarbejdspartnere involveret i indsatsen. Her har de
overordnede samarbejdspartnere igen været DGI Storkøbenhavn og FerieCamp, Integration &
Fritid, Københavns Kommune, hvortil kommer Områdefornyelsen Husum under Teknik og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, og motionsindsatsen Klar, Parat, Husum under
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. I området har de involverede været Energicenter Voldparken,
Satellit 10A, Husum Klub (ungdomsklub), Tingbjerg Sekretariatet og Husum bibliotek. Derudover
har DGI projekterne Idræt+, iGuide og DGI Underground bidraget til træneruddannelserne. En
række foreninger har ligeledes været involveret i projektet i årenes løb herunder Livsbanen,
håndboldklubben IF Stadion, Rockets Cheerleading, ABC-cykling, Football de Calle, Nørrebro
Fægteklub, Capoeira Molungos, ISA Tingbjerg, Copenhagen Cricket Club, Ghetto Gourmet, Dans
med Joy, 7ART, Brønshøj Boldklub, Urban Disc Unity, Capoeira Sul Bahia m.fl.
DGI Playground har udviklet indsatsen her i samarbejde med ressourcestærke lokale foreninger, for
hvem projektet har skabt muligheder for en forstærket indsats i området. En foreningsleder, som har
haft en klar bevæggrund for at deltage og har været involveret allerede i idéudviklingen, siger:
”Og det var sådan set min og DGIs ide at lave et projekt herude. Fordi vi stod uden
ungdomsmedlemmer overhovedet efter vi var flyttet ovre fra Tingbjerg. Vi havde i mange,
mange år en kæmpe ungdomsafdeling, som var smadret fuldstændigt efter alle
skænderierne.” (Foreningsleder, Husum, Storkøbenhavn)
88
DGI Playground
Samtidig har der også været en del udfordringer i samarbejdet mellem disse mange forskellige
aktører uden der (nødvendigvis) synes at være en sammenhæng mellem, at et stort antal
samarbejdspartnere skaber barrierer for samarbejde.
I Husum har der været flere eksempler på, at aftaler mellem DGI Playground og lokale
idrætsforeninger ikke overholdes. I de følgende uddrag af logbogen fra projektteam Storkøbenhavn,
gives eksempler på, at det har haft konsekvenser for afviklingen af aktiviteter:
”Medarbejderen fra Klar, Parat, Husum og jeg vælger at udsætte kursusstart en uge fra d.
8. marts til d. 15. marts, da vi er blevet forsinket pga. vores venten på foreningsaktøren.”
(Logbog 2. marts 2012, DGI, Storkøbenhavn)
I Husum efterlyser såvel foreningsaktører som boligsociale medarbejdere en gennemgående
koordinator i planlægnings- og afviklingsfasen, eftersom de mange aktiviteter har betydet mange
aktører og et stort behov for kommunikation, som i flere tilfælde ikke syntes at fungere uden
problemer. Generelt giver de lokale aktører dog udtryk for, at samarbejdet har fungeret, men at der
med jævne mellemrum er opstået forvirring omkring organisering, lokaler etc., hvilket en
gennemgående lokal ”puppet master” sandsynligvis ville have kunnet forhindre. Ligeledes ville de
mange lokale aktører i større grad kunne have brugt deres ressourcer på at afvikle aktiviteter frem
for at koordinere disse.
I Husum har der også været en stor udskiftning hos nogen af de involverede samarbejdspartnere,
hvilket har svækket samarbejdet om DGI Playground. Det har besværliggjort koordinering og
logistikken om aktiviteterne. Der har desuden været særlige problemer med områdets børn og unge
i perioden, hvilket gjorde det svært for de lokale samarbejdspartnere at frigøre ressourcer til at
bidrage til DGI Playground:
”En medarbejder fra 18+ indsatsen er blevet overfaldet af en af de unge, klubben er lukket
af sammen årsag. Medarbejdere fra Husum er stresset over situationen, så vi ender med at
sidde og snakke om situationen, og bliver enige om at udskyde planlægningen til et andet
tidspunkt.” (Logbog 27. marts, 2012, DGI, Storkøbenhavn)
89
DGI Playground
Citatet ovenfor vidner om, at indsigt i det enkelte område og de aktuelle lokale problemstillinger er
helt afgørende for at forstå de muligheder og barrierer, der kan være for samarbejdet om at etablere
idrætstilbud for områdets børn og unge.
I Husum har der tilsyneladende været udfordringer i planlægning af DGI Playground og
samarbejdet mellem projektmedarbejdere og lokale aktører. Det synes blandt andet, at skyldes
mangel på en gennemgående lokal ”puppet master” gennem såvel planlægning som afvikling.
Personalegennemtræk blandt både boligsociale og projektmedarbejdere er dog nok en
grundlæggende udfordring ved offentlige og frivillige partnerskaber, som vi vil vurdere mere
overordnet i næste kapitel.
Opsummering
DGI Playground i Storkøbenhavn har haft væsentligt anderledes forudsætninger for planlægning og
organisering af aktiviteter end Østjylland, idet der generelt har været flere foreninger og lokale
samarbejdspartnere at rekruttere til planlægning og samarbejde om ferieaktiviteter for områdernes
børn og unge.
DGI Playground har i de tre områder i Storkøbenhavn bidraget til en tværsektoriel
samarbejdsplatform mellem offentlige og frivillige aktører, hvilket i nogle tilfælde som i Høje
Gladsaxe forekommer som allerede etableret forud for projektperioden. DGI Playgrounds
samarbejde med Københavns Kommunes FerieCamp-aktiviteter (efter første projektår) bidrog
ligeledes til øget tværsektorielt samarbejde i Urbanplanen og Husum. Dette har ikke været muligt i
samme omfang i Østjylland, hvor DGI Playground i vid udstrækning har været nødsaget til at
forsøge at etablere en samarbejdsplatform selv, endda i boligområder, hvor der i forvejen har været
få lokale foreninger og af dem der har været, har kun få haft ressourcer til at medvirke i projektet.
Samarbejdserfaringerne fra både Storkøbenhavn og Østjylland viser, at det tager tid at opbygge
forpligtende relationer mellem de forskellige aktører. Erfaringerne viser også, at aktørerne efter
noget, der kunne kaldes en indkøringsperiode, alle ser samarbejdet som en mulighed for at udvikle
deres eget projekt, og at forskellige rationaler tilsyneladende kan trives samtidig i projektet.
90
DGI Playground
I både Storkøbenhavn og Østjylland er der store forskelle mellem områderne, hvad angår
planlægning og samarbejde og derfor også, hvilke barrierer og muligheder det har medført for DGI
Playground. Der har været områder, hvor der i flere år har været et samarbejde mellem boligsociale
medarbejdere, lokale unge og lokale foreninger, som utvivlsomt har lettet gennemførelsen af
indsatsen. Der har dog også været områder, hvor det modsatte har været tilfældet, hvilket har
betydet, at det har været vanskeligt for DGI Playground at identificere en eller flere centrale lokale
sparringspartnere for indsatsen.
Ud over etableringen af samarbejde mellem DGI Playground og lokale samarbejdspartnere, har
indsatsen også været rettet mod at styrke de lokale aktørers ejerskab. Dette med henblik på, at sikre
en forankring af samarbejdet om at afvikle idrætstilbud for børn og unge i de forskellige områder.
6.2 Lokale aktørers ejerskab
I de følgende afsnit diskuteres, hvorvidt DGI Playground har formået at styrke de lokale aktørers
ejerskab, samt om disse aktører fra henholdsvis Storkøbenhavn og Østjylland har oplevet DGI
Playground – som havende forskellige eller sammenfaldende mål med deres egne målsætninger.
Dette med henblik på at vurdere, hvorvidt projektet har bidraget til at forankre et lokalt samarbejde
om idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder.
6.2.1 Østjylland
Der er bred enighed hos de lokale aktører (bestående af boligsociale medarbejdere, forenings- og
klubmedlemmer, SFO personale etc.) i Østjylland om, at de ikke føler et ejerskab for DGI
Playground. Det hænger også sammen med de allerede beskrevne udfordringer i forhold til at
etablere samarbejde omkring indsatsen med færre lokale samarbejdspartnere; særligt færre
idrætsforeninger.
En repræsentant fra en af de involverede foreninger beskriver manglen på ressourcer i de lokale
foreninger, særligt i ferieperioderne, som en af grundene til deres manglende ejerskab. På
spørgsmålet om, hvorvidt DGI Playground er blevet foreningens projekt, lyder svaret:
91
DGI Playground
”Hvis jeg skal være ærlig – så nej. Men jeg synes ikke det er… jeg synes ikke
nødvendigvis, at det er DGI Playgrounds skyld. Altså, der synes jeg, at idrætsforeninger
har lige så stor andel i det. Altså, de har simpelthen ikke formået at ride med på denne her
bølge, og engagere sig nok i den mulighed, der har været. De har også noget at se til, hvor
mange folk der egentlig sidder og løser et kæmpe stykke arbejde til daglig. Og jeg tror
simpelthen – nu er det sommer, nu har vi en mulighed for at få et break her – og så har
man simpelthen ikke orket at skulle være på hele sommeren også. Og man har simpelthen
ikke været gode nok til at deltage i de møder, som så har været indkaldt til.”
(Foreningsleder, Viby Syd, Østjylland)
Blandt de boligsociale medarbejdere i Randers Nordby peger man på, at foreningernes svigtende
interesse i særligt projektets tredje år kan betragtes som et udtryk for manglende ejerskab. En
manglende følelse af, at projektet er sammenfaldende med deres interesser og mål; i mange
foreningers tilfælde, at rekruttere nye medlemmer:
”Men de var ikke med. Jeg tror, det har været sværere, at få foreninger med i år, end det
var sidste år. Så jeg prøver lidt, min fornemmelse er lidt, at de måske ikke føler, de har fået
nok ud af det.” (Boligsocial medarbejder, Randers Nordby, Østjylland)
Projektmedarbejdere fra Østjylland forklarer, hvorfor der generelt har været få lokale foreninger
med i projektet særligt i det sidste projektår, med at kvalifikationerne hos nogle af foreningernes
instruktører har været for dårlige. Derudover skyldtes den manglende foreningsinvolvering, dels at
de få foreninger der har været, ikke har haft ressourcer til at deltage, dels at foreningerne ikke har
lykkedes med at rekruttere medlemmer til deres foreninger de foregående år. Kombinationen af
disse elementer synes at kunne forklare, hvorfor der ikke umiddelbart synes at være sikret ejerskab
blandt de lokale aktører i Østjylland.
6.2.2 Storkøbenhavn
I Storkøbenhavn synes der, modsat i Østjylland, at være bred enighed om, at de lokale
samarbejdspartnere har udviklet ejerskab over indsatsen. Lokale aktører i Husum, Høje Gladsaxe og
Urbanplanen mener, at DGI Playground har gjort en forskel i områderne, og bidraget til
beskæftigelse af områdets børn og unge (en virkning af projektet vi vil vurdere nærmere i kapitel 7).
92
DGI Playground
De lokale foreninger bliver i kraft af projektet synlige og kendte i områderne, og generelt siger
foreningsaktørerne, at projektet er ”deres”, som følgende to udsagn fra foreningsinstruktører i
Husum illustrerer:
”Efterhånden er det vores projekt, det tror jeg godt at vi kan sige…” (Foreningsinstruktør,
Husum, Storkøbenhavn)
”Absolut føler jeg et ejerskab over det.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn)
En repræsentant fra en idrætsforening i Husum, der har været med til at udvikle de første
projektidéer, udtrykker også et klart ejerskab over DGI Playground, endda et ejerskab for at etablere
idrætstilbud for områdets børn og unge, der rækker ud over indsatser som DGI Playground og
FerieCamp:
”Altså, vi har jo været med før der overhovedet var noget der hed FerieCamp, vi har været
med hele vejen. Og hvor jeg tænker – jo, vi er en del af hele set-up’et her. Og vi er også en
af dem, der bliver bedt om at være til stede, når det er, ikke?” (Foreningsinstruktør,
Husum, Storkøbenhavn)
En anden veletableret idrætsforening fra Høje Gladsaxe føler imidlertid ikke, at indsatsen er deres,
da foreningen gennem flere år har haft deres egne projekter og lignende aktiviteter, som har
fungeret fint uden DGI Playground.
Selv om deltagelsen i DGI Playground ikke har bidraget til at rekruttere medlemmer, har
foreningerne generelt set kunnet bruge opgaven til at fremme andre formål, hvilket også giver
ejerskab. Træneren fra en nicheidrætsforening argumenterer for dette i det følgende:
”Altså for vores vedkommende, så var det jo noget med min baggrundsviden, at målet ikke
var at skaffe medlemmer, men målet var at blive set herude. Så kan man så sige, at vi har
haft en bagtanke om at få set vores egne medlemmer i aktion med dem, ikke? Og det har jo
faktisk været meget velfungerende, fordi de er jo blevet set, og de har lært noget af det.
Dem som der var med.” (Foreningsinstruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
93
DGI Playground
I de lokale samarbejdspartneres beskrivelser af deres ejerskab eller ej, fremstår et centralt element
deri at være spørgsmålet om, hvorvidt de lokale aktører har følt, at de har haft sammenfaldende eller
forskellige mål i forhold til DGI Playground.
6.2.3 Forskellige eller sammenfaldende mål?
Ud fra interviewene med de forskellige lokale aktører synes der enten at være tale om, at
foreningerne deler mål med DGI Playground, eller at foreningerne har et andet mål end indsatsens.
Det er ikke nødvendigvis en forudsætning for et godt samarbejde og en forankring af projektet, at
de involverede organisationer har samme mål, men dog, at deres mål til en vis grad er forenelige i
indsatsen.
At der er forskellige mål skyldes, at samarbejdet foregår på tværs af sektorer med forskellige
rationaler. De boligsociale aktører har villet yde en social indsats for områdets børn og unge og
skabe ro i områderne. De frivillige aktører har villet skabe synlighed omkring deres aktiviteter,
forbedre grundlaget for at rekruttere og fastholde medlemmer, og træne deres (unge) instruktører.
I de områder, hvor begge grupper af aktører har fået opfyldt deres mål eller indfriet deres
forventninger, fremstår det samarbejde som er etableret om DGI Playground som et samarbejde
fyldt med muligheder. I de områder, hvor den ene eller anden aktørs mål ikke er blevet indfriet
(eller hvor målene er uforenelige), bliver DGI Playground en barriere, fordi involveringen kræver
kræfter, der tages fra andre foreningsindsatser eller andre boligsociale/pædagogiske indsatser.
Gennem projektperioden har der blandt instruktørerne, head coaches og andre projektmedarbejdere
været meget lidt diskussion af, hvad målet med DGI Playground har været. Således oplever de
forskellige lokale samarbejdspartnere heller ikke, at der har været kommunikeret om målet med
DGI Playground:
”... jeg synes heller ikke det er noget man har gjort så meget ud af at melde ud. Ligesom vi
heller ikke melder ud hvad vores mål er med sommerferieaktiviteterne.” (Boligsocial
medarbejder, Viby Syd, Østjylland)
Som citatet ovenfor antyder, er det de færreste gange, at et konkret samarbejde fører til
kommunikation om forskellige og fælles mål. Det sker næppe med mindre samarbejdet formaliseres
94
DGI Playground
som et partnerskab, hvilket vi i diskussionen vil vende tilbage til har været tilfældet mellem DGI
Playground og Københavns Kommune som overordnede samarbejdspartnere i Husum og
Urbanplanen.
Dette forhold til trods, er de lokale foreningsinstruktører umiddelbart også i stand til at svare på,
hvad deres mål har været:
”Vores mål? Det kan jeg hurtigt sige; vores mål det har simpelthen været at få flere
medlemmer. Det har været at få bygget bro mellem Tingbjerg, Brønshøj og Husum. Og få
en blanding af børn fra de tre bydele.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn)
En instruktør i en anden forening i samme område følger op:
”Det har vores mål også været, med cheerleading. Vi ville gerne have nogle flere
medlemmer. Men som sagt, det er lidt svært at få dem. Men så synes jeg, at vi skulle
arbejde lidt mere på, at få det blandet. For vi er næsten kun danskere, der går til
cheerleading.” (Foreningsinstruktør, Husum, Storkøbenhavn)
Foreningernes ultimative mål om medlemsrekruttering synes svært at imødekomme i projektet,
mens de foreninger (som nicheidrætsforeninger) der blot ønsker synlighed eller lokale kontakter
oplever et sammenfald mellem egne og DGI Playgrounds mål.
Til sammenligning oplever DGI Playground og de boligsociale organisationer og lokale børne- og
ungdomsinstitutioner ofte et interessesammenfald. Deres mål med at involvere sig i ferieaktiviteter
er typisk, at yde en indsats for at beskæftige områdets børn og unge, som ellers vil være overladt til
kedsomhed, eller adfærd som opleves problematisk for områdernes øvrige beboere. En medarbejder
for en ungdomsklub beskriver således umiddelbart målet med DGI Playground sådan:
”Og det er, at man laver de aktiviteter for børnene og ungerne herude i området.
Simpelthen at beskæftige sig med et eller andet, eller ikke bare et eller andet, men
beskæftige sig med noget i sommerferieperioden, så de har det at bruge deres energi på.”
(klubmedarbejder, Bispehaven, Østjylland)
95
DGI Playground
Med denne målsætning (der falder fint i tråd med DGI Playgrounds) oplever klubmedarbejderen fra
Bispehaven, at forskellige mål godt kan sameksistere, så længe der er en høj grad af interessesammenfald.
”..det er jo ligegyldigt om, DGI Playground har et ønske om at udbrede kendskabet til
foreninger, eller hverve medlemmer eller hvad det nu end er. Fordi det, der også sker, er,
at det støtter mig i måske indfrielsen af mine mål, og at det i hvert fald gør noget rigtig
godt for de unge, der er her. Så om vi har fælles mål eller ikke, er sådan set ikke så vigtigt,
så længe de bare ikke stritter imod hinanden.” (klubmedarbejder, Bispehaven, Østjylland)
Der lader altså til at være mulighed for at opfylde flere mål med DGI Playground. Det er dog ikke
alle mål, der har fået samme opmærksomhed. De boligsociale organisationer, børne- og
ungdomsinstitutioner og de to projektteams i Østjylland og Storkøbenhavn har i særlig grad arbejdet
hen imod den overordnede målsætning om at beskæftige områdernes børn og unge i ferieperioder.
Flere af de involverede idrætsforeninger giver udtryk for, at deres mål for at indgå i samarbejdet om
DGI Playground er at rekruttere medlemmer. Indsatsen giver muligheder for at rumme dette mål,
idet foreningsinstruktører underviser områdernes børn og unge, og der etableres kontakter til
relevante lokale samarbejdspartnere. I analysen af samarbejdet fremgår det dog, at særligt i
Østjylland oplever mange af de idrætsforeninger, som har været involveret, ikke, at deres mål bliver
opfyldt gennem DGI Playground, og de udvikler dermed heller ikke ejerskab for indsatsen.
Delkonklusion: planlægning og samarbejde
Her vil vi kort udpege de overordnede træk ved samarbejdet om at planlægge og afvikle DGI
Playground. Som analysen antyder, er der dog store variationer mellem de forskellige boligområder.
Nedenfor følger en udpegning af generelle træk i materialet.
1.
I alle områder (dog med særlige udfordringer i Bispehaven) er det lykkes DGI
Playground at identificere mindst en central lokal samarbejdspartner. Det har i langt de
fleste tilfælde været boligsociale organisationer og/eller ungdomsklubber, som allerede
arbejder med områdets børn og unge på måder, der umiddelbart kan forenes med
indsatsen.
96
DGI Playground
2.
I Østjylland har der været få frivillige aktører i områderne, hvilket har vanskeliggjort
samarbejdet lokalt om indsatsen, og lagt et pres på de boligsociale aktører og ikke
mindst på DGI Playground i forhold til at afvikle indsatsen. På trods af det, har
samarbejdet om afviklingen af DGI Playground fungeret takket være boligsociale
aktører (i særligt Viby Syd og Randers Nordby) og medarbejdere på relaterede projekter
(i Bispehaven).
3.
I Storkøbenhavn har der i kraft af et allerede igangværende samarbejde mellem
offentlige og frivillige aktører i Høje Gladsaxe, samt ikke mindst samarbejdet med
Københavns Kommune i Husum og Urbanplanen været mange samarbejdspartnere;
både i form af idrætsforeninger, boligsociale organisationer, ungdomsklubber etc. DGI
Playground har her haft stor succes med at udvikle og understøtte et tværsektorielt
samarbejde om idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder.
4.
Evalueringen viser et behov i flere områder (især hvor der er mange partnere i
samarbejdet) for en ”puppet-master.” 31 En koordinator, der kan være omdrejningspunkt
for samarbejdet med såvel planlægning som afvikling af DGI Playground. En mulighed
kunne være, at ansætte head coach ikke blot i sommerferieperioden, men også til at
udvikle lokale samarbejdsrelationer og koordinere planlægningen af indsatsen i de
enkelte områder.
5.
I de områder (i Østjylland), hvor det har været svært at involvere lokale foreninger, og
hvor de involverede foreninger ikke har følt, at de fik opfyldt deres mål mht.
medlemsrekruttering, er der ikke udviklet ejerskab for indsatsen og dermed ikke udsigt
til videre samarbejde.
6.
I de områder (i Storkøbenhavn), hvor der er et solidt tværsektorielt samarbejde (der
endda i tilfælde har været inddraget i udviklingen af DGI Playground) er der opnået
ejerskab for indsatsen blandt aktørerne. Muligheden for, at der fremover udbydes
31
Vi bruger det engelske begreb her, som blev anvendt af vore informanter. Betydningen her er således en koordinator,
der bruger ord og handlinger til at trække i trådene i forhold til de involverede aktører, så de handler på måder der er
relevante for indsatsen. Her er altså ikke tale om en dukkefører der med simpel tvang reducerer de involverede til
marionetter.
97
DGI Playground
ferieaktiviteter i områderne synes her allerede forankret hos centrale frivillige og
offentlige aktører i Høje Gladsaxe, mens Københavns Kommune og DGIStorkøbenhavn i første omgang kører initiativet videre i Husum og Urbanplanen.
7.
I forhold til ejerskab for indsatsen har det stor betydning, om de forskellige
samarbejdspartnere føler, at deres mål kan indfries gennem DGI Playground.
Idrætsforeningerne har generelt svært ved, at nå målet om rekruttering af nye
medlemmer, men har dog i de fleste tilfælde opnået synlighed og kontakter, hvilket
særligt
er
relevant
for
nicheidrætsforeninger
i
Storkøbenhavn.
Boligsociale
organisationer og ungdomsinstitutioner i områderne har mål om at beskæftige områdets
børn og unge, som i højere grad er sammenfaldende med DGI Playgrounds.
8.
Evalueringen viser, at samarbejdspartnere kan have forskellige mål, så længe der ikke
opleves direkte modstrid mellem disse eller helt manglende indfrielse af den ene parts
mål og forventninger til udbytte af deltagelse. Det er derfor anbefalelsesværdigt at
arbejde hen imod en større tydelighed omkring mål og midler blandt de involverede i en
lignende indsats, så der kan ske en egentlig forventningsafstemning blandt aktørerne.
98
DGI Playground
Del IV: Diskussion, konklusion og anbefalinger
Kapitel 7: Indsatsens virkning og mål
Kapitel 7 diskuterer indsatsens virkning på både deltagerog institutionsniveau med baggrund i
programteorien. For det første ved at se på, hvordan organiseringen af ferieaktiviteter har involveret
de forskellige målgrupper og hvilke principper der har været formidlet til deltagerne. For det andet
ved at vurdere, hvorvidt der er etableret et samarbejde mellem relevante partnere og en lokal
forankring af indsatsen. Samtidig vil vi diskutere, hvorvidt DGI Playgrounds virkning kan forbindes
til det mere overordnede mål for bevillingen nemlig at forebygge ekstremisme og radikalisering
blandt børn og unge i udsatte boligområder (jf. programteori).
Vurderingen af indsatsens virkning og mål vil ske i fire temaer, som hver har et uddybende
spørgsmål tilknyttet der vil blive besvaret i de kommende afsnit:
1. Beskæftigelse (afsnit 7.1.): Hvorvidt har DGI Playground udbudt organiseret
idrætsaktivitet for børn og unge i udsatte områder og dermed bidraget til at beskæftige
børn og unge der ellers lader til at være overladt til kedsomhed og selvorganisering?
2. Socialisering (afsnit 7.2.): Hvorvidt har DGI Playground givet deltagerne kendskab til
principper for det at deltage i idræt/være medlem af foreninger, som på et mere
langsigtet plan kunne føre til deltagelse i civile sammenslutninger?
3. Kapacitetsopbygning (afsnit 7.3.): Hvorvidt er der gennem DGI Playground sket en lokal
forankring af idrætstilbud i ferieperioder i udsatte områder, og dertil en kapacitetsopbygning der kan bidrage til fremtidige idrætstilbud for børn og unge i områderne?
4. Partnerskab (afsnit 7.4.): Hvorvidt er der gennem DGI Playground udviklet et samarbejde
mellem frivillige og offentlige aktører i de udvalgte boligområder som fortsat kan have
betydning for børn og unges fritidsliv i områderne?
99
DGI Playground
Samlet set er det vores opgave her at diskutere forestillinger om, at idrætstilbud for børn og unge
kan bidrage på forskellig vis til at forebygge ekstremisme og radikalisering i udsatte boligområder
(jf. Regeringen, 2009). Mulighederne og barriererne for at indfri et sådant mål i sig selv må dog
vurderes ud fra en langt række øvrige variabler i et større samfundsmæssigt perspektiv, og det er
dermed for komplekst til at kunne afdække gennem evaluering af denne indsats alene. Dertil
kommer, at vurderingen af den samlede effekt af forebyggelsesprojekter som DGI Playground
kræver langt mere longituditionelle studier end denne projektevaluering kan tilbyde. Ikke desto
mindre vil alene det at tydeliggøre og diskutere forestillinger om indsatsens virkning og mål være
oplysende i forhold til at vurdere DGI Playground bidrag til idrætstilbud i udsatte boligområder og
hvordan tilbud eller indsatser af denne type kan styrkes.
7.1. Beskæftigelse 32: Organiseret idrætsaktivitet i ferieperioder
DGI Playground er først og fremmest rettet mod at skabe ferieaktiviteter for børn og unge i de
udvalgte boligområder. Vores kvantitative analyse indikerer, at dette i høj grad er lykkedes særligt i
forhold til børn i alderen 6-12 år. Yderligere uddyber den kvalitative analyse (bl.a. de etnografiske
interviews med børn og unge i områderne), at DGI Playground er et meget velkomment tiltag i form
af organiserede, voksenstyrede og kvalificerede fritidstilbud til børn og unge i områderne i
ferieperioder, der ellers lader til at være præget af kedsomhed og selvorganisering.
Forestillingen er således, at projektet virker set med den kriminalpræventive tankegang om, at børn
og unge, der ikke har noget at tage sig til og hænger ud i boligområderne, udviser negativ adfærd og
skaber utilfredshed og utryghed blandt beboerne i øvrigt. 33 Vores kvalitative analyse bekræfter
denne forestilling. Camp målgruppen bliver beskæftiget med aktiviteter i en tryg og bolignær
ramme, hvilket skaber ro og tillid blandt såvel børn og forældre, mens Flow målgruppens deltagelse
i DGI Playground kan være en mulighed for at engagere sig i organiserede aktiviteter udbudt af
idrætsforeninger, som eventuelt også kan give de unge adgang til nye sociale fællesskaber.
32
Med begrebet beskæftigelse er fokus ikke på et erhvervsmæssigt engagement, men derimod på fritidsbeskæftigelse.
For et eksempel på denne tankegang se Helhedsplanen: ”Indsats overfor børn og unge i alderen 7-23 år og deres
familier i Husum.” (www.aab.dk/ref.aspx?id=3900, hentet 20/10 2012).
33
100
DGI Playground
Interviews med de lokale samarbejdspartnere giver en række indikationer på, at indsatsen har
bidraget til at beskæftige områdernes børn og unge. For så vidt at områdets børn og unge deltager i
indsatsen (og det er de særligt udsatte grupper som deltager) har indsatsen afværget negativ adfærd i
områderne:
”Der er den største succes ved det. At der har været aktiviteter for dem. Jeg tror ikke, det
har været så meget med, at de er blevet lært noget om foreningslivet, eller at de er blevet
forankrede eller sådan noget. Men at der har været noget for dem, at de har kunnet give
sig til noget, at sommerferien ikke bare har været 'vi hænger ud på gadehjørnerne'. Også
nogle af de lidt ældre. De har været med til at spille fodbold, de kunnet nok godt have
fundet på noget andet, hvis der ikke havde været Playground. Så det tror jeg helt sikkert er
succesen.” (foreningsleder, Viby Syd, Østjylland)
Elementet af beskæftigelse går igen i boligområderne i Storkøbenhavn:
”Men vi gør så det, at vi holder dem så beskæftiget, at de ikke laver noget andet i de
uger…. Og jeg havde en diskussion også, vi snakkede om det der med at holde det i
slutningen af perioden i stedet for i starten af den, fordi i starten er der penge, overskud,
slap af, men i de sidste tre uger, der er der ikke flere penge – vi har været på ferie, vi har
været det ene og det andet, ikke? Og det er der, at de så går og der skal nogle tilbud til
dem der, ikke? Hvor at FerieCampen, den kan have den funktion, ikke? I stedet for, at de
går rundt og laver alt muligt – men det er selvfølgelig meget afgrænset. Det er kun lige de
tre uger – 14 dage det foregår, ikke?” (Instruktør, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
Ovenfor peger instruktøren på en grundlæggende præmis ved indsatsers som DGI Playground
nemlig, at de foregår i afgrænsede tidsperioder. I 2012 har projektperioden været særligt kort og
placeret tidligt i sommerferieperioden på grund af ramadan. DGI Playgrounds virkning i form af at
beskæftige børn og unge i udsatte områder er således begrænset på grund af indsatsperioden. Det er
midlertidigt et centralt træk ved hele projektkulturen, der både kan være en fornyende kraft, men
også en kraft der svækker den permanente og langsigtede virkning (Jensen, 2009).
Materialet indikerer, at et mere langvarigt engagement i idræt kan bidrage til, at børn og unge fra
udsatte boligområder udvikler nye forbilleder og indgår i alternative fællesskaber, end de der
umiddelbart er tilgængelige i boligområdet.
101
DGI Playground
”Det vigtigste er, at de kan se, at der er et alternativ til at stå og hænge i centret, det
behøves ikke nødvendigvis at være den vej, jeg går, fordi jeg har en anden etnisk baggrund
eller noget, der er altså ligesom andre døre, der åbner sig for mig, og hvis jeg kan agere i
det her værdisæt, jeg har fået, så kan det godt være at min hudfarve er lidt anderledes, men
jeg bliver taget imod som om, at jeg hører til her. Altså de spillere, vi får ind, kan være de
værste bavianer. Altså vi har de værste eksempler på nogle, som helt klart kunne ende galt,
når vi får dem ind, men hvis de bliver i sporten, så det her budskab med ”hvis du skal være
her, så er der nogle regler du skal følge” det går altså rimelig rent ind.” (Foreningsinstruktør, Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn)
Imidlertid har det ikke direkte været et indsatsområde fra DGI Playgrounds side at bruge
ferieaktiviteter til at motivere områdets børn og unge til at blive medlemmer af idrætsforeninger.
Det har måske været en implicit forhåbning ved at involvere lokale idrætsforeninger i afviklingen af
indsatsen, men ifølge DGIs tilbudsmateriale er der alene fokus på afviklingen af ferieaktiviteter og
ikke de mulige forbindelser, der kan etableres til mere langvarig deltagelse i idræt (DGI
Storkøbenhavn & Østjylland, 2010).
Nedenfor giver en projektmedarbejder et alternativt bud på, hvordan DGI Playgrounds virkning i
form af at beskæftige børn og unge i organiseret fritidsaktivitet i ferieperioder kan have virket i de
udvalgte områder:
”Jeg tror det har betydet at – i hvert fald det jeg hører, nu hører jeg det på et lidt andet
niveau end de gør jo, med samarbejdspartnerne – at det giver sådan lidt en ro, at der sker
noget. For det sætter gang i den, og så er der måske de færre til at lave ballade og hvad
hulen de går rundt og laver. Selv om vi jo ikke har fat i de ældre, så giver det alligevel lidt
en ro.” (Projektmedarbejder, Østjylland)
DGI Playground bidrager altså (i det mindste i projektperioden) til at skabe ro og tryghed blandt
børn (og forældre) i området. I områder som Viby Syd og Urbanplanen tales der om, at indsatsen
har været med til at fremme ”den gode fortælling” om områderne; at de ikke kun er præget af
negativ adfærd, men er områder, hvor børn og unge er beskæftiget med idræt, der måske mere end
noget andet anses som en positiv fritidsaktivitet.
102
DGI Playground
Det er ikke muligt gennem evalueringen at vurdere, hvad områdernes børn og unge ville have lavet,
hvis DGI Playground ikke havde været der. De etnografiske interviews med børnene tyder på, at der
foregår en del selvorganiseret idræt i områderne, og at der allerede forud for DGI Playground på
nær i Randers Nordby har været andre ferietilbud for børn og unge. DGI Playground er således én
spiller blandt mange i forhold til børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder. Ikke desto mindre
har DGI Playground haft succes med at tilbyde organiseret idrætsaktivitet for børn og unge i udsatte
boligområder forestået af personer med såvel idrætsfaglig som specialpædagogisk indsigt. Indsatsen
har således med sin inkluderende tilgang til målgrupperne og i sit brede aktivitetsvalg, såvel på
form og indhold, været et væsentligt bidrag til ferieaktiviteter i de udvalgte boligområder.
7.2. Socialisering: Kendskab til medlems- og deltagerprincipper
Til trods for at indsatsen alene har fokus på aktiviteter som målet i sig selv, er der flere ting i
materialet, som indikerer en anden forestilling og et (større) potentiale i DGI Playgrounds virkning.
Det fremgår bl.a. i involveringen af lokale foreninger i afviklingen af DGI Playground og i
instruktørernes tilgang til målgrupperne, at muligheden for at give børn og unge kendskab til
deltagerprincipper og medlemskab i idrætsforeninger (og dermed føre til deres deltagelse i
demokratisk funderede civile sammenslutninger) har været et mere implicit mål.
Forestillingen om, at indsatsen ikke alene udbyder aktiviteter, men også bidrager til at socialisere
børn og unge i udsatte boligområder med bestemte principper for medlemskab i idrætsfællesskaber
fremgik særligt ved projektstart. Her var den oprindelige idé fra DGI Playgrounds side, at det at
deltage i aktiviteterne skulle koste et mindre beløb og udløse et medlemskort. Det indikerer et ønske
om at socialisere; lære børnene at deltagelse i organiserede idrætsaktiviteter koster penge og er
forbundet med medlemsregistrering, samtidig med at DGI Playground ikke ville stå i konkurrence
med sine lokale foreninger ved at tilbyde gratis aktiviteter, når det ellers koster penge at være
medlem af idrætsforeninger.
I vores kvalitative analyse (særligt afsnit 5.2.), så vi også, at instruktørerne i deres tilgang til
målgrupperne forventer, at der sker en vis grad af indlæring af regler, koder og disciplin i forhold til
at deltage i idrætsaktiviteter bundet op på mere overordnede værdier, som fair play, socialt
fællesskab og respekt. Den overvejende socialt inkluderende tilgang til idræt bliver således tydeligt
præsenteret for målgrupperne i flere af områderne:
103
DGI Playground
”Jeg synes bare at den måde man prøver at lave hold – samarbejde på fodboldbanen – og
forskellige ting, det bærer meget præg at man spiller for sjov skyld og fællesskabets skyld.
Vi laver ikke nogen… altså vi laver ikke for mange konkurrencer, hvor det handler om at
være bedst, det er kun for det sjoves skyld at man laver det. Det kunne jeg tydeligt se, at vi
gjorde det for at have det sjovt.” (Projektmedarbejder, Østjylland)
Så der sker tilsyneladende en formidling af specifikke principper for deltagelse i idræt, men igen har
projektperioden været begrænset, og der har været et bredt udbud af aktiviteter i flere af områderne,
så det ikke har været muligt (og påkrævet), at fastholde målgrupperne i aktiviteterne. Således siger
en af de lokale samarbejdspartnere:
”Det med at tilmelde sig noget, og så komme og komme regelmæssigt til noget, det tror jeg
ikke er en del af det, de har lært fra det. Det tror jeg ikke.” (Boligsocial medarbejder
Randers Nordby, Østjylland)
Hvis virkningen ikke er opnået gennem DGI Playground i sig selv, så må forestillingen om
muligheden for at give områdernes børn og unge kendskab til principper for deltagelse i idræt og
eventuelt medlemskab af idrætsforeninger vurderes ud fra indsatsens sammenhæng med andre
aktiviteter i områderne. En boligsocial medarbejder i Høje Gladsaxe fortæller, at de igennem en
årrække har haft fokus på netop indlæringen af koder for medlemskab af en idrætsforening:
”Vores unge skal lære de der koder [regler der indgår i en fodboldkamp red.], tidligere
havde de en rå tone, og der var myter såvel som sandheder omkring, hvordan de spillede,
men det har vi arbejdet på igennem årene.” (Boligsocial medarbejder, Høje Gladsaxe,
Storkøbenhavn)
Dermed kan DGI Playground i sit samarbejde med lokale samarbejdspartnere være med til at
forstærke allerede eksisterende indsatser i forhold til, at give børn og unge fra områderne kendskab
til udbredte principper for deltagelse i idræt og fritidsaktiviteter.
Muligheden for at rekruttere målgrupperne af børn og unge til idrætsforeninger må dog ses i forhold
til de specifikke vilkår, der gælder i et udsat boligområde. Begrænsninger i økonomi, netværk i og
udenfor området, mobilitet og ressourcer (i bred forstand) gør det svært at bane vejen for, at børn og
unge kommer hele vejen til de lokale eller nærtliggende idrætsforeninger. Hertil kommer, at der i
104
DGI Playground
eller nær området skal være foreninger, som har interesser i og kompetencer til at arbejde med børn
og unge, som måske ikke i udgangspunktet er socialiserede til idræt gennem deres familier og
øvrige netværk. Denne lokale tilstedeværelse skal vi se videre på i næste afsnit.
7.3. Kapacitetsopbygning: Lokal forankring
I forhold til indsatsen på institutionsniveau er det spørgsmålet her, hvilken mulig virkning der følger
med DGI Playgrounds tiltag med at fremme koordinering og samarbejde om idrætstilbud i
ferieperioder i de udvalgte områder. Her vil vi særligt sætte fokus på, om der i forlængelse af tiltag
med at fremme lokale aktørers ejerskab (afsnit 6.2.) sker en lokal forankring af organiseringen af
idrætstilbud i ferieperioder i de udsatte områder. DGI Playgrounds virkning kan således her være, at
bidrage til en institutionel kapacitetsopbygning i forhold til fremtidige idrætstilbud for børn og unge
i områderne.
Kapacitetsopbygningen hviler her på to forudsætninger. Den ene er, at der i områderne findes
kapaciteter, altså institutioner og aktører, omkring hvilke samarbejdet kan opbygges. Den anden
forudsætning er, at disse kan og vil involveres i samarbejdet. I de områder, hvor der har været
relevante samarbejdspartnere i form af boligsociale organisationer og lokale (eller indflyttende)
idrætsforeninger har organiseringen af idrætstilbud for børn og unge i ferieperioderne kunnet
forankres lokalt i området, og der er i langt de fleste tilfælde sket en kapacitetsopbygning omkring
samarbejdet i kraft af DGI Playgrounds tilførsel af ressourcer.
Det er særligt i Storkøbenhavn, hvor samarbejdet med Københavns Kommune har bidraget til at
identificere relevante samarbejdspartnere i form af såvel boligsociale organisationer som
idrætsforeninger. Her ser DGI Playground ud til at have bidraget til kapacitetsopbygning for
fremtidige udbud af idrætsaktiviteter i områderne. Som nævnt i afsnit 6.2. føler flere af de
involverede samarbejdspartnere ejerskab af projektet. På spørgsmålet, om de kan køre idrætstilbud i
ferieperioder uden DGI, svarer de bekræftende.
”Kan det her køre uden DGI? Det burde det jo, vi ku' i realiteten godt selv køre det, men
det var rart at have DGI med til at hjælpe. Det ku' være godt at have en ghettoblaster, der
spillede så blev der lidt Camp og fest over det, og det skabte en super stemning.”
(Klubpædagog, Urbanplanen, Storkøbenhavn)
105
DGI Playground
I Østjylland har de lokale samarbejdspartnere ikke i samme grad udviklet ejerskab over projektet,
og de er også oftest tøvende overfor, om de selv er i stand til at køre projektet videre:
”… vi er i gang med at gøre det, men man kunne også godt gøre brug af DGI Playground i
den proces – være med til at skubbe på… ”Godt nu holder vi… vi har gjort de her
erfaringer, har I mulighed for at fortsætte det? Hvordan forstiller I Jer, I kunne gøre det?”
(Boligsocial medarbejder, Viby Syd, Østjylland)
Denne tøven i forhold til videre at udbyde idrætsaktiviteter i ferieperioder skyldes også, at der særligt i det afsluttende projektår - i flere af områderne i Østjylland ikke har været idrætsforeninger
involveret, der kan stille med instruktører. Flere af klubpædagogerne giver udtryk for at kunne
udbyde mere eller mindre organiseret fodbold, mens det større aktivitetsudbud, som DGI
Playground har præsenteret og ikke mindst de idrætsfaglige kompetencer, vil mangle.
I de tilfælde (som i Østjylland), hvor der ikke er så mange lokale samarbejdspartnere at forankre
indsatsen hos, er der særligt brug for kapacitetsopbygning. En mulighed her kunne være, at uddanne
de lokale unge, som kunne blive områdets fremtidige idrætsinstruktører.
”Jeg synes, at hvis vi skulle gøre det næste år også, så kunne jeg virkelig tænke mig også
noget i form af, hvordan kan vi træne nogle lokale op til at være dem som udbyder de der
træningsdage. Fordi når det ikke er så fagligt, i forhold til, hvad de laver, hvis det handler
om at sjippe og lave lidt fodboldturneringer. Så, skal det være foreninger, det er jo dejligt,
hvis foreninger kan komme, så kan vi jo inddrage dem på en anden måde, og måske [få]
nogle lokale til at gøre det.” (Boligsocial medarbejder, Randers Nordby, Østjylland)
Det at opbygge kapacitet i et område kan både være rettet mod organisationer og enkeltpersoner. En
indsats mod lokal kapacitetsopbygning er sårbar, hvis den udelukkende rettes mod enkeltpersoner
(jf. Agergaard & Michelsen la Cour, 2011). Kapacitetsopbygning der udelukkende rettes mod
enkeltpersoner, er personbåren og kan forsvinde med personen, eksempelvis hvis de unge rejser til
andre områder og starter på nyt arbejde eller videregående uddannelser, hvilket jo ofte er tilfældet
for (de ressourcestærke) i den aldersgruppe.
For at indsatser som DGI Playground kan forankres, og dermed have en virkning på idrætstilbuddet
i områderne ud over projektperioden, kræver det en institutionel kapacitetsopbygning bundet til de
106
DGI Playground
organisationer, der allerede er til stede i området, eller de der kommer udefra og er villige til at
involvere sig i lokalområdet. Hvis der ikke er relevante idrætsforeninger i områderne, og målet
stadig er at fremme udbuddet af idrætsaktiviteter i området, kræver det en indsats med at opbygge
lokale interessesammenslutninger om idræt eksempelvis med basis i områdets voksne befolkning.
7.4. Partnerskaber: Samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører
En sidste forestilling om DGI Playgrounds virkning, som vi vil afsøge her, er, hvorvidt der er
udviklet et samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører i de udvalgte boligområder som også
fremadrettet kan have betydning for børn og unges fritidsliv i områderne. I kapitel 6 har vi allerede
berørt muligheder og barrierer for samarbejdet om DGI Playground i de forskellige boligområder
og landsdele. Her vil vi søge, at vurdere samarbejdet mellem DGI Playground og øvrige frivillige
og mere eller mindre offentlige aktører 34 i et partnerskabsperspektiv.
DGI Playground er i modsætning til mange aktuelle idrætsprojekter ikke baseret på et decideret
partnerskab mellem typisk en offentlig og en frivillig organisation (Høyer Kruse et al., 2008). Der
er dog ikke absolutte skillelinjer mellem det som benævnes netværk, samarbejde og partnerskab,
der spænder fra lav til høj kompleksitet og større eller mindre grad af integration mellem forskellige
partnere (Hjære, 2005). Det centrale er dog, at institutioner fra forskellige sektorer kombinerer deres
ressourcer og kompetencer for at udvikle (nye) sociale aktiviteter (ibid., s. 12). Denne teoretiske
definition tjener her til at diskutere, hvordan det samarbejde, der har udviklet sig om DGI
Playground har virket, og hvorvidt målet om at fremme samarbejdet om idrætstilbud i udsatte
boligområder (i første omgang i ferieperioder) er nået.
På mange måder har samarbejdet om DGI Playground netop fungeret som et offentligt-frivilligt
samarbejde, hvor DGI Storkøbenhavn og DGI Østjylland og i nogle områder deres lokale
idrætsforeninger eller øvrige foreninger har udgjort den frivillige part, mens boligsociale
organisationer og ungdomsklubber m.v. har udgjort den mere eller mindre offentlige part. I alle
områder har det netop fungeret sådan, at DGI Playground og typisk en stærk boligsocial
34
De involverede boligsociale organisationer er oftest etableret på projektmidler baseret på tilskud fra såvel den lokale
boligafdeling som Landsbyggefonden, samt fra offentlige midler. Så grænsen mellem frivillig, offentlig og privat er
ikke absolut.
107
DGI Playground
projektorganisation og/eller ungdomsklub har kunnet tilføre forskellige ressourcer og kompetencer
og sammen har udbudt ferieaktiviteter på en måde, så det er kommet alle partnere til gavn.
Den store forskel i indsatsen er, at DGI Storkøbenhavn har samarbejdet med Københavns
Kommune på en måde, så samarbejdet i høj grad har taget karakter af et partnerskab. Nogle af de
basale forudsætninger for offentlige-frivillige partnerskaber har således været opfyldt i form af: 1)
tilstedeværelse af forskellige ressourcer, eksempelvis i form af kontakter til institutioner og aktører
henholdsvis i foreninger og ungdomsinstitutioner m.v., 2) ejerskab hos de enkelte aktører, og 3)
oplevelser af ligeværdigt samarbejde og anerkendelse for deres forskelligartede indsats (HøyerKruse et al, 2008). Dertil kommer, at gennem de to projektår (2011-2012), som samarbejdet mellem
DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune har fungeret, er der løbende sket en afklaring af
indbyrdes forventninger og roller. 35 Disse forskellige roller i samarbejdet (partnerskabet) har været
nedfældet i skriftlige aftaler og der har været klarlagt procedurer og opsamlinger. Alt sammen
forhold som indgår i de løbende justeringer som hører succesfulde partnerskaber til (ibid.).
Når alt dette har betydning i forhold til at vurdere DGI Playgrounds virkning i form af at skabe
samarbejde om idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder, er det fordi, at det peger på en
speciel succesfuld måde at opbygge samarbejde baseret på et interessesammenfald og på en
konstruktiv udnyttelse af de forskelligartede kompetencer og ressourcer, som partnerne byder ind
med. Dermed ikke sagt, at offentlige-frivillige partnerskaber altid er måden, hvorpå enkeltstående
projekter kommer til at virke og nå deres mål. Det er langt fra tilfældet, da opgavefordelingen i
mange partnerskaber forbliver uafklaret og uden reel synergieffekt. I dette tilfælde har samarbejdet i
Storkøbenhavn dog været eksemplarisk.
Samarbejdet i Østjylland har i vid udstrækning også været medvirkende til at skabe idrætstilbud for
børn og unge i de udvalgte boligområder. Her har det specielt været gennem samarbejde mellem
DGI Østjylland og boligsociale organisationer eller ungdomsklubber i områderne, at det er lykkes at
skabe koordinering og samarbejde om ferieaktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder.
Imidlertid kunne det, at der direkte blev etableret et partnerskab som i Storkøbenhavn, med
35
Eksempelvis er rollefordelingen i samarbejdet justeret mellem 2011 og 2012, så DGI Storkøbenhavn og Københavns
Kommune tydeligere fokuserede på det de hver især havde særlige kompetencer i; nemlig kontakt til foreninger og
træneruddannelse og kurser for DGI Storkøbenhavns vedkommende og organiseringen af FerieCamp (DGI Playground)
i samarbejde med lokale aktører for Københavns Kommunes vedkommende.
108
DGI Playground
afklaring af forventninger og roller, samt skriftlige aftaler og procedurer til følge, måske også have
været en fordel for samarbejdet om DGI Playground i Østjylland. I Østjylland eksisterer der ingen
skriftlige aftaler om de ressourcer, som de forskellige involverer i indsatsen og målet derved.
Projektteamet i Østjylland har prioriteret at tage ud i områderne for at mødes med de lokale og
kommunale samarbejdspartnere, hvilket har bidraget til at involvere relevante samarbejdspartnere,
men måske ikke til at formalisere samarbejdet om indsatsen.
Et eksempel på, at der ikke har været en hel klar opgavefordeling, manglende ejerskab og
oplevelser af manglende anerkendelse for den enkeltes bidrag fremgår i tilfældet, hvor der skulle
udvikles træneruddannelser i Østjylland. Dette tiltag kom i høj grad til at tilhøre DGI Playground og
ikke de lokale samarbejdspartnere i Østjylland. Som tidligere nævnt udspillede der sig i Randers
Nordby også et møde mellem forskellige rationaler, hvor den boligsociale organisation ønskede, at
de lokale unge skulle lønnes under træneruddannelsen, mens DGI Østjylland fastholdt, at de unge
skulle deltage uden aflønning. Et møde mellem et frivilligt og professionelt rationale, der viser, at
det sjældent er enighed, der kendetegner partnerskaber.
I Storkøbenhavn lader det til, at opgaverne med at udvikle uddannelsesforløb for unge i høj grad har
været uddelegeret til lokale institutioner, og at de har delegeret arbejdsopgaver videre til deres unge.
En klubpædagog fra Urbanplanen blev meget positivt overrasket over den effekt, det havde, at give
lokale unge ansvar og involvere dem som turneringsledere (efter et kort uddannelsesforløb), og
påpeger i den sammenhæng, at når man er tæt på grupper af udsatte unge, kan man blive ”blind”
overfor andre måder at se dem på.
Denne erfaring med at skifte perspektiv til ens samarbejdspartner (her de frivilliges optik på unge
som et potentiale for organisering i idræt) er også en positiv virkning af samarbejdet om DGI
Playground. En erfaring, der har udviklet nye perspektiver både for de unge og for medarbejderne i
de lokale institutionstilbud. I den sammenhæng peger en boligsocial medarbejder fra Urbanplanen
også på, at samarbejdet om DGI Playground har medført, at lokale pædagogiske institutioner
ændrer syn på de unge, og på de hidtil anvendte metoder i det pædagogiske arbejde med de unge.
”Det interessante i det her, det er jo at det er parallelle læringsprocesser… Altså vi
oplever, at de unge de blomstrer og kan meget mere, end vi tror, men det forandrer faktisk
også tænkningen i mange af de her væresteder.” (Boligsocial medarbejder, Urbanplanen,
Storkøbenhavn)
109
DGI Playground
I citatet ovenfor synes det tværinstitutionelle samarbejde mellem det offentlige og frivillige altså i
vid udstrækning at have fungeret til gensidig inspiration og med synergieffekter til følge. Dermed
har DGI Playground ikke kun virket ved at skabe samarbejde om ferieaktiviteter i en afgrænset
periode, men der er også skabt grobund for udveksling og fremtidige samarbejdsmuligheder mellem
de lokale aktører som forud for DGI Playground ikke har haft kendskab til hinandens forskellige
tilgange, ressourcer og kompetencer.
110
DGI Playground
Kapitel 8: Konklusion
Nedenfor følger en samlet konklusion på, hvorvidt og hvordan DGI Playground har nået sine mål,
dels de kvantitative mål der allerede blev opstillet i udbudsmaterialet, dels de kvalitative mål der er
blevet præciseret undervejs i procesevalueringen.
1.
De samlede kvantitative projektmål gennem projektperioden om deltagelsesantal,
fremmøder i alt, afholdte aktivitetsdage og -timer er nået, og med hensyn til
deltagelsesantal, fremmøder i alt og afholdte aktivitetsdage er målene nået på
overbevisende vis.
2.
Det er lykkes at involvere børnene fra målgruppe 2 (0.-3. kl.) i de udsatte områder, og i
løbet af de tre år er det blevet trygt for dem (og deres forældre) at deltage i aktiviteter i
de bolignære områder. Det har været sværere (og ikke et eksplicit mål) at forbinde de
involverede børn og unge til idrætsaktiviteter, der foregår uden for områderne og ud
over ferieperioderne.
3.
Det er i mindre grad lykkedes at involvere målgruppe 1 (4.-9. kl.) i DGI Playground
gennem projektperioden. Det har særligt været svært at rekruttere den ældste del af
målgruppen, mens den yngre del (op til 12 år) havde en involvering som er
sammenlignelig med målgruppe 2. Målrettede og særskilte aktiviteter for de 13-16 årige
og relationer til personer i lokalområdet som har kendskab til de unge har stor betydning
for udsigterne til at involvere denne del af målgruppen.
4.
Gennem projektperioden har der deltaget flere drenge (65%) end piger (35%). Der har
været afprøvet tiltag med at udbyde særlige pigeaktiviteter i 2012, men det ser ud til, at
der må arbejdes på såvel adskillelse som integration af køn og aldersgrupper for at få
flere piger til at deltage.
5.
Der har været dobbelt så mange unge (egentligt ældre end målgruppe 1; 16-21 årige),
som har deltaget i træneruddannelserne i Storkøbenhavn end i Østjylland. Disse
uddannelser har bidraget til at involvere (især ressourcestærke) unge som (hjælpe)111
DGI Playground
instruktører i områderne. Tiltaget virker dog bedst integreret i indsatsen, når deltagerne
er rekrutteret lokalt og der udvikles længere forløb for deres involvering i idræt i udsatte
områder, understøttet af lokale aktører.
6.
Forældre (målgruppe 3) er kun i lille grad blevet involveret (måske fordi det hurtigt er
lykkedes indsatsen at involvere børn fra områderne, og DGI Playground ikke har anset
forældrene som vejen til at rekruttere unge i 13-16 års alderen). Evalueringen peger på
uudfoldede muligheder og barrierer i forhold til at inddrage, oplyse og støtte forældre i
at fremme deres børn og unges fritidsaktiviteter også ud over ferieperioder.
7.
Boligsociale medarbejdere, foreningsledere og SFO-personale m.v. (målgruppe 4) er
blevet involveret i varierende grad i de forskellige områder. I Østjylland har det generelt
været svært at involvere lokale foreninger, hvis der findes sådanne. Det har været en
styrke i Storkøbenhavn, at samarbejdet med FerieCamp (Københavns Kommune) har
givet kontakt til flere foreninger (aktivitetsudbydere) og lokale samarbejdspartnere.
8.
Det har fungeret godt, når der har været en kombination af lokale og udefrakommende
personer tilknyttet indsatsen, som derved har kunnet bevæge sig i spændvidden mellem
en idrætsfaglig og specialpædagogisk tilgang til målgrupperne.
9.
I alle områder (dog med særlige udfordringer i Bispehaven) er det lykkes DGI
Playground at identificere mindst en central lokal samarbejdspartner. Denne har i langt
de fleste tilfælde været boligsociale organisationer og/eller ungdomsklubber, som oftest
allerede arbejder med områdets børn og unge. Herved har der været et
interessesammenfald med DGI Playground og muligheder for at bruge partneres
forskellige ressourcer og kompetencer i indsatsen.
10.
I de områder (i Østjylland), hvor det har været svært at involvere lokale foreninger, og
de involverede ikke har følt, at de fik opfyldt deres mål om især medlemsrekruttering
gennem projektperioden, er der ikke udviklet ejerskab af indsatsen, og det er uklart,
hvorvidt og hvordan lignende tilbud vil kunne køre videre.
11.
I de områder (i Storkøbenhavn), hvor der er et solidt tværsektorielt samarbejde (der
endda i tilfælde har været inddraget i udviklingen af DGI Playground) er der udviklet
112
DGI Playground
ejerskab for projektet. Muligheden for, at der også fremover udbydes ferieaktiviteter i
områderne synes her allerede forankret hos centrale frivillige og offentlige aktører i
Høje Gladsaxe, mens Københavns kommune (og DGI Storkøbenhavn) kører initiativet
videre i Husum og Urbanplanen til 2014.
12.
Evalueringen viser, at samarbejdspartnerne i nogen grad har haft forskellige mål, men
dette ikke har været en hindring, så længe der ikke opleves direkte modstrid mellem
disse eller helt manglende indfrielse af den ene parts mål (hvilket har været tilfældet for
flere idrætsforeninger). Det synes anbefalelsesværdigt at arbejde hen imod en større
tydelighed omkring mål og midler blandt de involverede i en lignende indsats for
dermed kontinuerligt at kunne tilpasse sine indsatser og forventninger om udbytte i
forhold til hinanden.
113
DGI Playground
Kapitel 9. Anbefalinger
Ifølge udbudsmaterialet ønskes anbefalinger til, hvordan fremtidige idrætsprojekter kan etableres i
udsatte boligområder på baggrund af en evaluering af indsatsen. Nedenfor opstilles evaluatorernes
anbefalinger til henholdsvis afviklingen af og samarbejdet om idrætsprojekter i udsatte
boligområder.
9.1. Anbefalinger ang. afvikling af aktiviteter:
1.
Idrætsaktiviteter i ferieperioder i udsatte områder bør fortsat udbydes, og det baseret
på deltagernes tillid til indsatsens afvikling i deres bolignære områder og på det lokale
samarbejde, der er etableret om DGI Playground gennem projektperioden. Indsatsen
skal ikke kun dække afgrænsede perioder i sommerferien, men gerne også påske- og
efterårsferier.
2.
Der kan med fordel ske en tydeligere tilkobling af indsatser/projekter, der understøtter,
at børn og unge fra udsatte boligområder deltager i organiserede idrætsaktiviteter ud
over ferieperioden. Her kan der evt. gøres brug af sidste periode i sommerferien til at
rekruttere deltagere til en ny sæson i diverse idrætsforeninger.
3.
Det kræver en særlig indsats at involvere unge i områderne, hvor der må etableres
særskilte projekter for denne målgruppe (adskilt i tid og rum) og tæt samarbejde med
lokale aktører, der har kendskab til målgruppen, og som målgruppen kender.
4.
Der er behov for mere grundlæggende indsigt i (viden om) inklusions- og eksklusionsprocesser blandt børn og unge i udsatte boligområder samt de specifikke muligheder
og barrierer, der er på spil; særligt i forhold til pigers deltagelse i idrætstilbud.
5.
Der bør udvikles indsatser, der er tydeligere i deres fokus på og/eller yder en særskilt
indsats for at involvere og støtte forældre i fremtidige projekter, idet forældrene
forekommer centrale for deres børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter.
114
DGI Playground
6.
Kombinationen af idrætsforeninger, boligsociale organisationer og børne- og
ungdomsinstitutioner er anbefalelsesværdig i forhold til at spænde mellem forskellige
kompetencer og tilgange til børn og unge i udsatte boligområder.
9.2. Anbefalinger ang. samarbejde:
7.
Det er anbefalelsesværdigt, at der lokalt ansættes en koordinator (head coach/puppet
master), der koordinerer såvel planlægningen som afviklingen af ferieaktiviteter for
børn og unge i udvalgte boligområder. En central del af arbejdet vil her også bestå i
at udvikle de lokale samarbejdspartneres involvering i indsatsen.
8.
I de udsatte boligområder, hvor der ikke er idrætsforeninger, bør der ydes en særlig
indsats for at identificere foreninger, der er interesserede i at flytte ind i områderne
og bidrage til at udbyde idrætstilbud for områdernes børn og unge. En anden (mere
langsigtet) mulighed er, at udvikle lokalt funderede sammenslutninger omkring idræt
i områderne; eventuelt ved at tage afsæt i beboerforeninger eller lignende.
9.
En lokal kapacitetsopbygning er vigtig og bør bestå af to dele. For det første en
personlig kvalificering af unge og voksne (evt. forældre), der har interesse for idræt.
(Her skal man dog være klar over, at der især blandt de ressourcestærke unge kan ske
en fraflytning fra området.) For det andet en institutionel kapacitetsopbygning af
lokale organisationer, der kan spænde mellem det idrætslige og specialpædagogiske.
10.
Institutionelt
kan
forankringen
ske
ved
etablering
af
en
tværsektoriel
samarbejdsplatform i de enkelte områder, der kan give mulighed for fortsat
samarbejde om fritidstilbud for børn og unge i udsatte områder, samt synergieffekter
i form af at kombinere perspektiver og arbejdsmetoder i forhold til målgrupperne.
11.
Fremtidige idrætsprojekter i udsatte områder bør overveje at afsætte lønmidler til
foreningsledere og instruktører (der ikke har været lønnet andet, end når de afvikler
aktiviteter). De vil dermed kunne deltage i møder rettet mod planlægning, afvikling
og evaluering af indsatser som DGI Playground på samme vilkår som deres lønnede
samarbejdspartnere.
115
DGI Playground
12.
Det er anbefalelsesværdigt at udvikle samarbejde om indsatser som denne med
højere grad af skriftlig formalisering af aftaler, om de forskellige partners midler og
mål m.v.
116
DGI Playground
Litteraturliste
Agergaard, S. (2011): Development and appropriation of an integration policy for sport: how
Danish sports clubs have become arenas for ethnic integration. International Journal of
Sport Policy and Politics, 3(3): 341-353.
Agergaard. S. (2008): Unges idrætsdeltagelse og integration i idrætsforeninger i Århus Vest.
København: Idrættens analyseinstitut.
Agergaard, S. (2004): Folkelighed som ørehænger; fra beskyttet diskurs til flydende betegner. I:
Mette Krogh Christensen & Gitte Wickman Hansen (red.): Krop og kompetence. (s. 3146). København: FADL's Forlag.
Agergaard, S., & Michelsen la Cour, A. (2011): Sporttrack: Evaluering af projekt for
lederuddannelse af etniske minoritetsunge til det aarhusianske idræts- og foreningsliv.
Institut for Idræt, Københavns Universitet, København.
Bjerregaard, J. Nielsen, G., & Ottesen, L. (2009): Trænere i den frivillige idræt – personlige
projekter og velfærdsopgaver. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Boeskov, S., & Ilkjær, T. (2005): Integration og det frivillige foreningsliv. En undersøgelse af
barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk
baggrund. København: Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Boligforeningen 3B Fællesbestyrelsen Høje Gladsaxe (2007): Boligsocial helhedsplan, Høje
Gladsaxe.
Borgnakke, K. (2008): Evalueringsstrategier – i den pædagogiske kontekst. I: Borgnakke, K. (red.):
Evalueringens spændingsfelter. Kbh.: Klim, s. 9-66.
Dahler-Larsen, P. (2009): Opskrift på virkningsevaluering. I: Peter Dahler-Larsen & Hanne
Kathrine Krogstrup (red.): Nye Veje i Evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. (s.
51-79). København: Academica.
DGI Storkøbenhavn & Østjylland (2010): Tilbudsmateriale DGI Playground. Aarhus & København
[ikke offentliggjort dokument].
FSB (2009): Indsats overfor børn og unge i alderen 7-23 år og deres familier i Husum. Hentet 25.
oktober 2012 fra http://www.kk.dk/eDoc/Socialudvalget/20-082007%2012.00.00/Dagsorden/04-09-2007%2014.16.28/Husum%20-%20helhedsplan.pdf
Gladsaxe Kommune (2008): Dagsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde nr. 10.
Bilag 63A: Høje Gladsaxe. Boligsocial helhedsplan. Hentet d. 29. oktober fra
117
DGI Playground
http://www2.gladsaxe.dk/byraad/kommweb.nsf/allMD/79108E504D49C4DDC12574FB00
058A34?opendocument.
Halkier, B. (2009): Fokusgrupper. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Hjort, R. L.-N., & Agergaard, S. (2011): Playground. Del-evaluering af projekt for samarbejde med
idrætsforeninger i udsatte boligområder. København: Institut for Idræt.
Hjære, M. (2005): Partnerskaber – på vej mod en ny samarbejdskultur? Rapport fra et følgestudie
af tre partnerskaber mellem offentlige og frivillige organisationer. Odense: Center for
frivilligt socialt arbejde.
Høyer-Kruse, J., Thøgersen, M., Støckel, J.T., & Ibsen, B. (2008): Offentlige-frivillige
partnerskaber omkring børn og fysisk aktivitet. Movements 8. Odense: Institut for Idræt og
Biomekanik, Syddansk Universitet.
Jensen, A.F. (2009): Projektsamfundet. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): InterView – introduktion til et håndværk. København: Hans
Reitzels Forlag.
Københavns Kommune (2012): Husum-Tingbjerg Udviklingsplan. Online udgivelse hentet 29.
oktober 2012 fra http://www.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/~/media/
B751F149415B4E70822333F2D1052BBF.ashx
Københavns Kommune (u.å.): Samarbejdsaftale om ferieaktiviteter i 2011-2014 mellem FerieCamp
i Integration & Fritid i Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn. [Internt dokument
fra Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, del af evalueringsmateriale].
Launsø, L., & Rieper, O. (2005): Forskning om og med mennesker – forskningstyper og
forskningsmetoder i samfundsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck.
Macdonald, D., Pang, B., Knez, K., Nelson, A., & McCuaig, L. (2012): The Will For Inclusion:
Bothering the Inclusion/Exclusion Discourses of Sport. I: Dagkas, S., & Armour, C. (red.):
Inclusion and Exclusion Through Youth Sport. (s. 9-23). New York: Routledge.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2012): Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1.
oktober 2012. Online udgivelse. Hentet 29. oktober 2012 fra http://www.mbbl.dk/sites/
mbbl.omega.oitudv.dk/files/dokumenter/Almbo/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraader
_pr_1_okt_2012.pdf
Nielsen, G. (forthcoming): The Usual Suspects. Daglig fysisk aktivitet og idrætsdeltagelse blandt
børn med anden etnisk baggrund end dansk. I: Agergaard, S., & Bonde, H. (red.):
118
DGI Playground
Integration gennem kroppen. Idræt, etnicitet og velfærdspolitik. København: Museum
Tusculanums Forlag.
Pedersen, M. (red.) (2010): Beboerundersøgelse i Urbanplanen 2010 – 6 års indsats i Partnerskab.
Udgivet af Partnerskabet.
Randers Kommune (2010): Helhedsplan for Nordbyen 2009-2013. Online udgivelse hentet 29.
oktober 2012 fra: http://bysekretariatet.dk/UserFiles/file/Helhedsplan%20-%20marts%
202010.pdf
Regeringen (2009): En fælles og tryg fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske
holdninger og radikalisering blandt unge. Online udgivelse hentet 24. oktober 2012 fra
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4443E64E-3DEA-49B2-8E19B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf.
Rieper, O. (1993): Gruppeinterview i praksis brug af fokusgruppeinterview i evalueringsforskning.
København: AKF.
Spradley, J.P. (1979): The Ethnographic Interview. New York: Holt, Rinehart and Winston.
Vedung, E. (1991): Utvärding i politik och förvaltning. Lund: Studentlitteratur.
119

Lyseng camp 2012 indbydelse.pptx

Transcription

Similar documents

CUP 7000 - EGIF badminton

Tønder Egnens Mini-Mix 11/12

ÅBNING AF FORTUNEN ØST HALLEN

København – DGI-Byen - Ingerslevsgade Bornholm – Rønne Havn

Avlerkatalog - Midt- og Vestsjællands Kaniner

Folder recycling møbler

Kajak Instruktør: Frank O. Hansen Oplev havet ved Bjørnø fra Kajak

Også i år sker der en mindre reducering i elevtallet, hvilket har

Eksempel på disposition