Ølkogte revelsben m/barbecue sauce
Transcription
Ølkogte revelsben m/barbecue sauce
CHARLOTTESKOLEN - Charlottegårdsvej 1 - 2640 Hedehusene Telefon 43 35 23 40 Fax: 43 35 23 46 Email: [email protected] www.charlotte-skolen.skoleintra.dk Principper for Skole / Hjem Samarbejde Definition: Principperne har til formål at leve op til den til enhver tid gældende Lov om Folkeskolen, hvor uddrag heraf definerer: §1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene, at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. I tillæg hertil lægger Charlotteskolen vægt på at den enkelte elev har en tryg hverdag i et læringsmiljø, hvor der er en naturlig sammenhæng mellem skole og hjem til gavn for elevens læring og trivsel §2. Stk. 3: Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Med det menes, at skole/hjem samarbejdet bygger på ønsket om en ligeværdig dialog, baseret på åbenhed og gensidig respekt mellem skole og hjem. Og vi mener også, at dette opnås via vedvarende fokus på hjemmets inddragelse. Der stilles i den forbindelse krav til både skolens og hjemmets medvirken. Der henvises i øvrigt til Charlotteskolens ”velkomstbrev”, som udleveres ved skolestart samt kan hentes på kontoret / skolens hjemmeside. Principbeskrivelse: De mere formelle og praktiske rammer for opnåelse de ønskede mål omkring dialog, åbenhed og gensidig respekt omfatter således: Skole/Hjem samtaler: På hvert klassetrin holdes to skole/hjem-/evalueringssamtaler om året af 20 min. varighed pr. elev. Klasseteamet og forældrene kan i særlige tilfælde vurdere at eleven ikke skal deltage i begge skole/hjemsamtaler. Skole/hjem-samtalen skal tage udgangspunkt i elevplanen, som indeholder de faglige, personlige og sociale mål for den kommende periode. Elevplanen sendes med eleven hjem senest en uge inden samtalen: Før skole/hjemsamtalerne/evalueringssamtalerne gennemfører klasseteamet en evaluering af den enkelte elev. Evalueringen tilpasses det enkelte klassetrin. Evalueringen skal indeholde en vurdering af elevens faglige udvikling og udbytte set i forhold til: o elevens egne evner og indsats o fælles mål, trinmål og slutmål o fagene på klassetrinnet o de afholdte test Desuden skal evalueringen indeholde en vurdering af elevens sociale trivsel og udvikling. Resultatet af evalueringssamtalen – herunder de nye mål for den kommende periode nedskrives i elevplanen som gennemgås med eleven På 8.og 9. klassetrin udleveres standpunktsblade i fagene samt udtalelse i idræt tre gange årligt. Forældremødet: På hvert klassetrin holdes to klasseforældremøder om året. Det første forældremøde i klasserne på skoleåret holdes typisk i august/september måned på 4 fastlagte dage, hvor ledelsen / Skolebestyrelsen vil være til rådighed i nødvendigt omfang. Det andet CHARLOTTESKOLEN - Charlottegårdsvej 1 - 2640 Hedehusene Telefon 43 35 23 40 Fax: 43 35 23 46 Email: [email protected] www.charlotte-skolen.skoleintra.dk forældremøde afholdes typisk i foråret medmindre andet aftales mellem klasseteamet og klassen forældreråd. Klasseteamet udsender (elektronisk) i senest 1 uge inden forældremøderne et forslag til dagsorden, udarbejdet af klassens forældreråd og klasseteamet i fællesskab. Der skal være plads til forældrepunkter på dagsordenen og mulighed for, at alle forældre kan foreslå yderligere dagsordenspunkter. På forældremødet skal klassens sociale liv og samarbejde altid drøftes og derfor sættes på som punkt på dagsordenen. Klasseteamet publicerer via forældreintra, før årets første forældremøde, skriftlige årsplaner til forældrene og orienterer løbende om væsentlige ændringer heri bl.a. i nyhedsbrevene. På det første forældremøde i det nye skoleår drøftes og fastlægges desuden indholdet i det kommende års skole/hjem-samarbejde, herunder skole/hjem-samtaler samt forslag til sociale arrangementer. Punkterne sættes på dagsordenen. Inden forældremødet i klassen modtager forældrene en skriftlig (elektronisk) orientering om skoleårets planlægning, herunder overordnede, skriftlige, faglige årsplaner, aktivitetskalender og plan for elevevalueringer. Nye fag og nye lærere introduceres ved et forældremøde for klassen. Klasseteamet og klassens forældreråd kan vælge at arrangere et forældremøde som et temamøde med deltagelse af f.eks. udefrakommende fagpersoner samt evt. elever. Øvrig information / kommunikation / samarbejde mellem skole og hjem: Nyhedsbreve: Skoleledelsen opdaterer løbende hjemmesiden med nyheder herunder redegørelse for udviklingen på skolen. Skoleledelsen udsender desuden mindst 4 gange årligt, via forældreintra, skriftlige nyhedsbreve til alle hjem. Forældreintra: Klasseteamet giver mindst én gang om måneden, via forældreintra, skriftlig information til hjemmet om klassens arbejde, herunder præsentation af emner/temaer, aktiviteter ud af huset, klassens sociale liv etc. Elevintra: Den respektive faglærer er ansvarlig for, at der dagligt opdateres med kendte lektier så langt frem i tiden som muligt. Forældres inddragelse i undervisningen Forældre skal, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, inddrages i klassens daglige arbejde. Hermed menes at den enkelte forældre allerede i 0. klasse, udfylder dokumentet til ”forældrebanken” (Se bilag). Skemaet skal revideres årligt ved skolestart. Forældre har mulighed for at overvære undervisningen efter aftale med læreren. Kontaktbogen Kontaktbogen skal altid medbringes af eleven da den bruges som den daglige meddelelsesform mellem forældre/elev og klasselærer/-team. Kontaktbogen kan, hvor det er hensigtsmæssigt erstattes af mail. Klasseteamets deltagelse ved arrangementer To repræsentanter fra klasseteamet deltager i et årligt socialt arrangement som arrangeres i samarbejde med klassens forældreråd. Evaluering / Revidering: CHARLOTTESKOLEN - Charlottegårdsvej 1 - 2640 Hedehusene Telefon 43 35 23 40 Fax: 43 35 23 46 Email: [email protected] www.charlotte-skolen.skoleintra.dk Nærværende princip evalueres og revideres i Skolebestyrelsen hvert andet år. Næste evaluering / revidering skal foretages primo 2015. Godkendt i skolebestyrelsen den 27. februar 2013.