Kirkens Korshær i Holstebro søger en medarbejder til varmestuen
Transcription
Kirkens Korshær i Holstebro søger en medarbejder til varmestuen
Kirkens Korshær i Holstebro søger en medarbejder til varmestuen. Til vores varmestue i Holstebro søger vi en medarbejder til en fuldtidsstilling snarest muligt eller senest 1. juni 2015. Stillingen er tidsbegrænset på 5 måneder. Varmestuen er et værested for hjemløse, misbrugere og psykisk syge. I Varmestuen kan man komme anonymt og uden, at der stilles krav om behandling. Derudover kan man få dækket basale behov som mad og socialt samvær. Vi tilbyder også hjælp med kontakt til myndigheder, læge osv.. Vi søger en assistent, der: Fleksibelt og kreativt kan samarbejde med brugere, frivillige og lønnede medarbejdere. Fordomsfrit kan arbejde med mennesker, som har store sociale og personlige problemer. Kan rumme mennesker med store sociale og personlige problemer. Har lyst til at arbejde under ustrukturerede former. Kan holde hovedet koldt i turbulente situationer. Er robust, har personligt overskud og sans for humor. Ikke går af vejen for alsidigt praktisk arbejde. Er engageret og fleksibel. Har en relevant uddannelse og gerne med erfaring indenfor området. Kan arbejde ud fra Kirkens Korshærs kristne livs- og menneskesyn. Er medlem af Den Danske Folkekirke. Vi kan tilbyde: En selvstændig stilling med mulighed for at sætte personligt præg på sit arbejdsfelt. En arbejdsplads med stor fællesskabsfølelse. En anderledes arbejdsplads, som både er krævende og givende. En arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens. Løn efter Kirkens Korshærs regulativ. Nærmere oplysninger om stillingen fås hos korshærsleder Linda Hatfeldt på telefon 97 41 02 52 daglig mellem 10.00 og 14.00. Ansøgningsfrist senest lørdag den 25. april kl. 12.00. Ansættelsessamtaler onsdag den 29. april 2015. Skriftlig ansøgning sendes til Kirkens Korshær Nygade 14, 7500 Holstebro eller E-mail: [email protected] Kirkens Korshær er en frivillig, social og folkekirkelig hjælpeorganisation. Kirkens Korshær hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark - særligt mennesker med liv præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. Kirkens Korshær har omkring 400 ansatte og 8000 frivillige medarbejdere. Arbejdet drives for midler fra indsamling og genbrugsbutikker samt støtte fra stat og kommuner. Kirkens Korshærs samlede omsætning var i 2013 på ca. 258 mio. kr. Se yderligere oplysninger om organisationen på www.kirkenskorshaer.dk