Jysk børneforsorg Fredehjem - Foreningen Jysk Børneforsorg

Transcription

Jysk børneforsorg
Fredehjem
Årsskrift 2015
Jysk børneforsorg/Fredehjem
Indhold
Jysk børneforsorg/Fredehjem har som formål at
udøve pædagogisk og støttende arbejde for svagtstillede børn, unge og familier på et folkekirkeligt og folkeligt grundlag. Formålet realiseres gennem drift af
mere end 20 tilknyttede institutioner, der samarbejder med offentlige myndigheder. Derudover oprettes
og drives en række socialpædagogiske alternativer
og projekter med inddragelse af frivillige.
Noget om fællesskaber
Klub MOVE - agent for
et godt ungdomsliv
10-11
En halvmarathon
med rygsæk på
12-13
Foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem
Jysk børneforsorg/Fredehjem er, som navnet antyder,
en sammenslutning af to foreninger: Jysk børneforsorg, der er grundlagt i 1906 af Ellen Schepelern
under navnet Kvindehjælpen og Fredehjem oprettet
samme år af pastor Jørgen Chr. Berthelsen.
Redaktion
Sekretariat
Marie Nyegaard (ansv. redaktør)
[email protected]
Lars Bundgaard
Ellengården · Bethesdavej 81 · 8200 Aarhus N
Årsskrift 2015
Tlf. 8616 7699
[email protected]
Fotos
Marie Nyegaard
Private udlån
www.jyskborneforsorg.dk
Et liv med mange fællesskaber
Hilsen fra Tamara
Inklusion i børnehøjde
3
4-6
7
8-9
Fællesskab, en
forudsætning for arbejdet
14
Forandring i forstandergruppen
15
Christian Bjerg på
Opholdsstedet Fjorden
16
Gitte Brandenburg Carlsen
på Havmågen
17
Birgit Larsen på ElevKollegiet
18
Lone Buus på Nørresø Børnepension
19
Produktion
Følg os på Facebook:
Lise Rughave på Basen
20
dimenzions.dk
Grethe Albinus på Familiebo
21
Skrevet i vand og hugget i sten
22-23
Karsten Torst Pedersen - bogudgivelse 24
Vi har brug for din støtte
Glimt 2015
25
26-29
Sekretariat og hovedbestyrelse
30
Institutionsfortegnelse
31
Fællesskaber
Noget om fællesskaber
Fællesskaber, det at være en del af noget, giver livskvalitet og er et værn
mod ensomhed og social marginalisering. For mennesker i en sårbar
livssituation kan det være svært at finde og blive en del af positive fællesskaber.
Af Marie Nyegaard
I foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem udføres socialt arbejde i et
værdibaseret fællesskab, som har mere end 100 års historie at bygge
på. Som folkelig og folkekirkelig forening har vi en særlig opgave i at
bringe sårbare mennesker og ressourcer i civilsamfundet nærmere hinanden, så der også kan blive en plads til det medmenneske, der har
brug for ekstra hensyntagen for at kunne blive en del af samfundets
forpligtende fællesskab. Det faglige pædagogiske arbejde er helt centralt og en forudsætning for, at de, der har helt særlige behov, kan
komme nærmere et selvstændigt liv i gode rammer. Men vi samarbejder også med frivillige, fordi de kan give noget andet og ekstra som en
vej til positive netværk og samhørighed i lokale fællesskaber. Heldigvis
er der mange, der ønsker at være noget for nogen, og som bruger deres
fritid og engagement til den personlige relation med en eller flere
beboere, i projekter og i fritidsaktiviteter. Disse fællesskaber giver os en
forståelse af hinanden og en grobund for et liv med mange muligheder.
Ikke dermed sagt, at fællesskaber altid er idyl og harmoni. Der skal
investeres og vedligeholdes.
2015 har været et år med stor aktivitet i foreningen og rundt omkring
på arbejdsstederne. Der har igen i år været mange stjernestunder,
mange store begivenheder og mange små gode historier fra hverdagen.
Vi har kun plads til en lille del af alt dette i årsskriftet, hvor vi i år har
valgt at fortælle noget om fællesskaber.
God læselyst
3
Randers Bo- og Erhvervstræning
Et liv med mange
fællesskaber
ungdomsforening tilknyttet Ligeværd, som fremmer et aktivt fritidsliv
for unge med særlige behov. Derudover har han sammen med Tue - en
frivillig på Randers Bo- og Erhvervstræning - stiftet en løbeklub, som
han også er formand for. Drømmen er at udvide løbeklubben til en
motionsklub, hvor man kan invitere og motivere hinanden via
Facebook.
Det gode liv består af de samme grundlæggende elementer, uanset hvem
eller hvordan man er: værdighed, social retfærdighed, gode relationer og
ikke mindst det at være noget for andre. Det er noget af det, der gør livet
værd at leve. Det kan unge og frivillige fra Randers Bo- og
Erhvervstræning fortælle meget om.
”Der er mange, der gerne vil motionere, men ikke lige kommer af sted.
Hvis man ser på Facebook, at nogen man kender skal i svømmehallen
eller ud på en gåtur, kan det måske være lettere, hvis man kan følges
ad”, siger Martin.
Af Marie Nyegaard
Martin er en ung mand, der har travlt med rigtig mange ting. Ud over
jobbet i Bauhaus er han engageret i personaleforeningen, foreningsarbejde, løbeklub og fester. Godt nok har han både diagnosen ADD og
Tourettes Syndrom, er tilkendt førtidspension og har gennem en
årrække haft behov for bostøtte gennem Randers Bo- og
Erhvervstræning. Men alt det ser man ikke, hvis man ikke lige ved det.
Det er et usynligt handicap, som Martin selv betegner det.
Selvom han på grund af sine diagnoser har fået tilkendt førtidspension,
var det for Martin en utrolig stor sejr, da han kunne underskrive
ansættelseskontrakten på sit skånejob i Bauhaus. Martin synes selv, at
han arbejder lidt langsomt indimellem. Men heldigvis accepterer kollegaerne det fuldt ud. Når bare de lige får forklaret, at det skyldes hans
usynlige handicap. Martin presser da også gerne sig selv til at klare
alle sine 20 ugentlige timer: ”Hvis man ikke presser sig selv, kommer
man ikke fremad - og så begynder det måske at gå tilbage for én i stedet for”, mener Martin.
Selvom han har det lidt svært med at være sammen med mange mennesker på én gang, gør han meget for at være en del af fællesskabet
med sine 20 kollegaer. Han har tilrettelagt arbejdstiden, så han er med
til frokostpausen, han engagerer sig i personaleforeningens bestyrelse
og tager med kollegaerne til bowlingaften og en tur på værtshus bagefter. Martins engagement rækker også ud over arbejdspladsen. Han er
formand for UFL-Randers. UFL står for Unge for Ligeværd og er en
4
Rikkes verden
Rikke er en ung kvinde med et godt job i en daginstitution. Hun arbejder i køkkenet og er ansat i et flexjob. På arbejdet har hun et godt fællesskab med kollegaerne. De er meget sociale og ses også i fritiden.
Ellers bruger hun fritiden sammen med sine veninder. En af dem hedder Hannah, og hende har hun mødt gennem Randers Bo- og
Erhvervstræning, hvor Hannah har været frivillig de sidste to år.
Rikke bor i egen lejlighed, men har både været internt og eksternt tilknyttet Randers Bo- og Erhvervstræning. For nylig blev hun valgt til
næstformand i UFL-Randers og er med i festudvalget. Her har hun
været med til at arrangere tyrolerfest for 38 gæster. Festen blev holdt i
klublokalerne på Randers Bo- og Erhvervstræning. Alle var klædt ud,
og festen bød på mad, diskotek og et ”selfiehjørne”, hvor man kunne
tage billeder af sig selv i tyrolertøj.
At være sammen om noget
Tue og Hannah
Både Rikke og Martin elsker temafester og vil gerne arrangere flere af
dem. Gerne med udklædning: ”Man lærer mange nye at kende til de
fester, fordi man er mere afslappet, når alle er klædt ud. Så er man
sammen om noget, og alle ser næsten ens ud – og man kommer til at
grine af sig selv og af de andre”, forklarer Martin. De er også enige om,
at det er godt at være med til Havefest - en musikfestival, som Randers
Bo- og Erhvervstræning har arrangeret de sidste tre år sammen med
ElevKollegiet og Det Ny Havredal, og hvor alle UFL klubberne er inviteret med. Havefest foregår i ElevKollegiets have, og her kan amatørbands komme og optræde. Der er god mad og mange sjove aktiviteter i
løbet af dagen, og det hele sluttes af med en koncert med et kendt band.
”Det er hyggeligt, og så møder man nogle andre unge fra for eksempel
Havredal eller Silkeborg. Det er rart at møde andre, der har nogle af de
samme ting at slås med som en selv”, siger Martin.
Lattertårer blæses langs kinderne og ind i ørene, mens høje træer, forlystelser i strålende klare farver og familier med trækvogne og køletasker
suser forbi i et hysterisk tempo og glider sammen i en befriende latterkrampe. Stemningen, de andre unges uforbeholdne hvin og skrig, hver
deres helt særlige måde at være på og den vilde rutsjebanetur får det til
at boble af livsglæde inde i Tue, der i dag bruger en fridag fra jobbet som
tømrer for at være i Djurs Sommerland sammen med unge fra Randers
Bo- og Erhvervstræning. ”Det er godt nok længe siden, jeg har grinet så
meget af nærmest ingenting. Jeg kan ikke huske hvornår”, smiler Tue
ved tanken om den sommerdag.
De frivillige er unge, man ellers ikke havde mødt
Rikke og Martin glæder sig over, at der findes mennesker som Tue,
Hannah og de andre frivillige, som engagerer sig i deres liv. De ser dem
som nogle unge, de ellers ikke ville havde mødt, men som de har fået
mulighed for at blive kammerater eller ligefrem veninde med. De synes
også, det giver noget ekstra, at det er nogen på deres egen alder, og at de
kan snakke afslappet med dem om alt muligt. De fornemmer også, at det
giver noget begge veje. Som Martin udtrykker det: ”Jeg ved, at Tue og
Hannah også kan have svært ved at komme af sted og få trænet. Så er
det nemmere, når de har en aftale og ved, at nogen venter på dem”.
FAKTA
Randers Bo- og Erhvervstræning tilbyder bostøtte og
erhvervsstøtte i interne og eksterne boliger, STU forløb, klub og sociale aktiviteter for unge med generelle
eller specifikke indlæringsvanskeligheder samt støtte
i startboliger.
Tue Gindesgaard bor i Randers og har været frivillig i Randers Bo- og
Erhvervstræning i halvandet år. Han fandt gennem kulturhuset
Underværket frem til, at Randers Bo – og Erhvervstræning søgte frivillige til at arrangere fritidsaktiviteter for unge i eksterne boliger. Tue
har sammen med de unge arrangeret fodboldturneringer, udflugter og
en sommerhustur i Vrist, hvor de var af sted en weekend uden pædagoger. Han har også været med de unge på Mallorca, og hver mandag
løber han med en lille løbeklub.
At få besøg af Hannah
I en lejlighed i Randers sidder to unge fyre foran hver deres computerskærm. Computerspillet er den verden, der lettest udfylder tiden, når de
ikke er på arbejde eller sammen med pædagogerne fra Randers Bo- og
Erhvervstræning. Tiden forsvinder ind i spillet, og tanken om at lave
mad eller tage sig tid til at sidde sammen ved spisebordet dukker ikke
op. Bortset fra når Hannah skal komme til madklub. Så slukkes skærmene, og de husker at købe ind og være klar til at lave mad og hyggesnakke.
Hannah Wiese er konsulent i et rejsebureau og har boet i Randers i 2 år.
Da hun flyttede til byen, følte hun, at hun havde et overskud i hverdagen
og gerne ville give noget til andre. Via portalen frivilligjob.dk fandt hun
frem til Randers Bo- og Erhvervstræning, hvor de søgte en frivillig til en
madklub. Siden har det bredt sig til flere unge og flere aktiviteter, ligesom for Tue. De føler begge, at alle på Randers Bo-og Erhvervstræning
har taget godt imod dem som frivillige, at de har stor frihed til at være
sammen med de unge på deres måde, og de altid har mulighed for at få
sparring fra pædagogerne, hvis noget bliver svært.
5
Et ligeværdigt og befriende fællesskab
De frivillige tilbyder noget ekstra
Hannah og Tue oplever ikke, at der er den store forskel på, hvad de laver
med de unge fra Randers Bo- og Erhvervstræning, og hvad de laver med
deres øvrige omgangskreds. De går også i byen og holder fester med de
unge, fordi det er en stor del af deres liv, som det er for de fleste unge.
Kim Blach Pedersen, der er forstander på Randers Bo- og
Erhvervstræning, er imponeret over, hvad de frivillige betyder for de
unge: ”De frivillige har en involvering i en grad, vi ikke kunne have forestillet os. De tilbyder noget ekstra og noget andet, hvor der ikke er krav
eller handleplaner”, fortæller Kim og indrømmer, at det i starten virkede
lidt farligt at inddrage frivillige; ” Men vi skal også passe på med ikke at
holde for meget i hånden. Det har vist sig, at de unge, vi har her, faktisk
kan mere socialt, end vi troede, og så er der sket noget, jeg ikke havde
forestillet mig kunne ske. Der er dukket venskaber op”, fortæller han.
”Det er næsten sjovere at gå i byen med de unge her end med sine egne
venner”, mener Tue. Og Hannah er helt enig: ”De er dem de er, og med
de problemer de har, så forsøger de alligevel at være positive og glade. De
er gode til at fortælle, hvis de har det svært, og gode til at rumme hinanden. Det er vi andre måske ikke så gode til i vores omgangskredse. Det
er befriende at være i det fællesskab, hvor vi måske også kan give lidt
mere slip på os selv og ikke behøver tænke på at være perfekte hele
tiden”, siger Hannah.
Tue og Hannah får ofte nogle helt andre input og perspektiver fra de
unge. De diskuterer mange ting med dem - og er sjældent enige. De ved
godt, at de ikke kan være noget for alle de unge i Randers Bo- og
Erhvervstræning. Når der indimellem ikke er så mange, der møder op til
en aktivitet, fokuserer de på, at det alligevel er en rigtig god oplevelse for
nogle få, og det at muligheden er der måske kan inspirere nogen til at
være med på et senere tidspunkt. Bare det at kende nogen, man ellers
ikke ville have mødt, har betydning, mener Hannah og giver et eksempel: ”En af de unge arbejder i nærheden af min arbejdsplads. Når han går
forbi vores kontor, vinker jeg altid til ham. Nu er mine kollegaer også
begyndt at vinke og hilse. Også når jeg ikke er der”.
Veninder og løbekammerater
Det betyder rigtig meget for Tue at have en fast løbemakker for at få træningen passet. Selvom løbekammeraten Martin bliver meget træt efter
at have været på arbejde, så er han klar til at løbe hver eneste mandag.
Ofte er de bare de to, men nogen gange løber Rikke og Hannah også med.
Hannah svømmer og løber også med nogle af de unge kvinder i Randers
Bo- og Erhvervstræning. Eller mødes med dem en søndag eftermiddag,
går i biografen eller på café. Ligesom med hendes andre veninder.
Ingen af de to kan forestille sig, at de ikke skulle fortsætte med at være
frivillige, for så ville de komme til at savne de unge og de venskaber, de
har bygget op.
6
Rikke, Tue, Martin og Hannah er et stærkt firkløver, der giver
hinanden opbakning til et aktivt og socialt fritidsliv.
Hilsen fra Tamara
forskellige livsfærdigheder som madlavning, indkøb, økonomi og støtte dem i at
begå sig i almindelige fællesskaber.
Om at inkludere unge med særlige behov
Mit navn er Tamara. Jeg er 23 år og kommer fra
Slovenien. Jeg studerer special- og rehabiliteringspædagogik ved det Pædagogiske Fakultet i
Ljubljana. I august 2015 kom jeg til Randers i et 3
måneders praktikophold ved Randers Bo- og
Erhvervstræning. Grunden til, at jeg kom til
Danmark, var min interesse for det danske skoleog støttesystem for mennesker med særlige behov.
Da jeg kom til Randers Bo- og Erhvervstræning,
var jeg i starten en lille smule forvirret. Jeg
kunne ikke forstå, hvordan stedet arbejdede.
Efter nogle uger fandt jeg dog ud af, at man i
Danmark støtter unge mennesker med forskellige handicap eller diagnoser til at komme i job på
en almindelig arbejdsplads. Noget, vi ikke tilbyder i Slovenien. Et vigtigt punkt er for mig at se
at støtte udsatte mennesker til inklusion på arbejdsmarkedet. De sidste par år har inklusion været et diskussionsemne i Slovenien - ligesom
i mange andre lande. Efter min mening er det en menneskeret at blive
helt og fuldt inkluderet i lokalsamfundet. Men jeg ved også, at det kan
være en udfordring for lokalsamfundet.
Under mit praktikophold i Randers har jeg spurgt nogle af de unge,
hvad det vigtigste i livet er for dem. De har svaret, at det er at være
uafhængig af andre, at have egen lejlighed og et job, de kan lide. Alle
deres svar viser, hvad inklusion handler om. I Randers Bo- og
Erhvervstræning prøver de at lære unge mennesker, hvordan de kan
leve et selvstændigt liv, hvordan man finder en lejlighed og bor selv,
hvordan man finder og passer et job og så videre. Vejlederne prøver at
give de unge mennesker redskaber, de kan bruge resten af livet. Dette
er et stort skridt på vejen mod et selvstændigt liv. Som jeg ser det, realiserer Randers Bo- og Erhvervstræning inklusion i lokalsamfundet ved
at hjælpe unge med særlige behov til at finde job og ved at lære dem
Det vigtigste jeg har lært ved at arbejde i
Randers er, at det mest betydningsfulde i
livet er at føle selvværd, at føle sig som en
del af samfundet og at føle sig succesfuld i
sit liv. Derfor bliver vejlederne i Randers
Bo- og Erhvervstræning nødt til at vide
meget om de unge mennesker, arbejde med
den enkelte, kende deres ønsker og evner
og hjælpe dem med at finde et mål, som
betyder noget for hver enkelt. Hvis noget
er særlig vigtigt for dig, så vil du også være
motiveret og arbejde hårdt på at opnå det.
De unge, som modtager botræning i enten
Adelgade eller Strømmen under Randers
Bo- og Erhvervstræning, bor sammen med
andre unge, der også har forskellige udfordringer i deres liv. På den måde finder de
ud af, at de ikke er de eneste, der har problemer og udfordringer. De kan lære meget
af hinanden. Vi har allesammen prøvet at have problemer og udfordringer i livet. Jeg tror, at det er meget vigtigt at have mennesker omkring
sig, som man kan stole på. I bofællesskaberne får de unge venner, og de
har rollemodeller, som kan hjælpe dem, hvis de har brug for det, og der
er altid nogen at snakke med. At bo her er deres trygge base, hvor de
kan få lov at være sig selv. Jeg er meget begejstret for, at bofællesskaberne også inkluderer unge uden særlige behov (red. støttebeboere). På
den en side kan unge med særlige behov lære af støttebeboernes erfaringer, og på den anden side fremmes mulighederne for inklusion.
Til sidst vil jeg meget gerne have lov til at takke forstander Kim Blach
Pedersen, som gav mig denne utrolige mulighed for at arbejde som
praktikant i Danmark. Også en stor tak til alle vejlederne, som har
lært mig rigtig meget, og ikke mindst til de unge, som har taget godt
imod mig.
Mange hilsner Tamara Donaj
7
Riisvangens Børnehus
Inklusion i børnehøjde
lige deltagelsesbaner”, siger Birthe og giver
et eksempel:
En 3-årig dreng har sin nye legetøjsmotorsav med
i børnehave. Den kan både lyse og sige som en rigtig motorsav. Perfekt til at lege træfældning på
legepladsen. En anden dreng på kun 14 måneder
får øje på motorsaven og vil gerne være med i
legen. En konflikt er under opsejling. Derfor spørger pædagogen den 3-årige, om han har lyst til at
vise den mindre dreng, hvordan man trykker på
knappen, der får motorsaven til at lyse, blinke og
larme. ”At se den lille dreng lyse op, da han med
hjælp finder knappen og trykker på den, er fantastisk. Men det er næsten endnu bedre at se den
ældste dreng være stolt over at have hjulpet en
anden med ind i legen”. fortæller Birthe
Vestergaard, pædagogisk leder i Riisvangens
Børnehus, og uddyber: ”den lille dreng får en rollemodel. Den store får en chance for at se ud over
sig selv og øve sig i at være noget for en anden”.
”Hvis vi har morgensamling, og der er et
barn, som har det svært med at sidde meget
tæt på andre, så sørger vi for, at der er mulighed for, at dette barn får plads omkring sig og
ikke bliver uroligt. Vi laver samlingens
ramme om i stedet for at lave barnet om. For
os er det at arbejde med inklusion”, fortæller
Birthe.
I Børnehuset findes der mange mindre fællesskaber på kryds og tværs af aldersgrupper
og stuer, hvilket giver flere muligheder for, at
det enkelte barns ressourcer kan komme i
spil. ”Det er et boost for barnets selvværd at
kunne være med. Men det forpligter også, for
de skal bidrage med det, de kan”, siger
Birthe.
Af Marie Nyegaard
Birthe er i sit daglige arbejde med vuggestue- og
børnehavebørn meget optaget af at skabe rammerne for inkluderende fællesskaber, som er
afgørende for det enkelte barns læring og sociale udvikling. Birthe definerer et inkluderende
fællesskab som et fællesskab, hvor barnet føler
sig set, får inspiration via positive rollemodeller,
får passende udfordringer og de basale behov
opfyldt. Børn er meget forskellige og har forskellige måder at deltage i fællesskaber på. Derfor
er der ikke så mange faste regler i huset ud fra
en hypotese om, at regler får mange børn til at
blive ”forkerte”. ”Vi definerer nogle rammer, og
inden for disse sikrer vi, at børnene har forskel-
8
Birthe Vestergaard er pædagogisk
leder i Riisvangens Børnehus,
som sammen med Ellengårdens
Børnehus udgør Dagtilbuddet
Riisvangen. Thorkild Hjøllund er
leder for det samlede tilbud, som er
en selvejende daginstitution under
Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Dagtilbuddet Riisvangens
afdelinger ligger begge i det
nordlige Aarhus.
Thorkild Hjøllund, der er stedets dagtilbudsleder, understreger det pædagogiske grundlag: ”Vi hjælper børnene på vej til at kunne
invitere andre med i legen, så de til sidst gør
det helt af sig selv. Det er dér, inklusion vokser frem og opstår, helt nede i de små lavpraktiske tiltag i hverdagen”. Det hjælper
også børnene til at inkludere hinanden, at
pædagogerne siger: ”Han øver sig i at lade
være med at slå” i stedet for ”han slår hele
tiden”. Det handler om at fremme forståelsen
for, hvorfor barnet gør, som det gør. I
Dagtilbuddet er grundtanken, at børn (og
voksne) gør det rigtige, hvis de kan. ”Den
empati og forståelse skal vi også hele tiden
arbejde med i personalegruppen og hjælpe
hinanden med at styrke. Vi kan altid gøre det
bedre, og vi skal altid være nysgerrige”,
mener Birthe.
Riisvangens Børnehus
Har du hilst på et andet barn i dag?
Den nye skolereform og politikken på daginstitutionsområdet har
skabt en ny forventning til forældre om, at de skal være mere aktive
deltagere i børns læring og sociale udvikling. Kerneopgaven i daginstitutionen forplanter sig i højere grad ud til forældrene og giver daginstitutionerne en opgave med at styrke forældrenes blik for de sociale fællesskaber, deres børn indgår i. Som noget nyt arbejder Riisvangens
Børnehus med at etablere
netværksgrupper for nye
forældre i vuggestuen. Her
kan de på fyraftensmøder
få sparring om barnets
udvikling fra pædagoger og
fra hinanden. På møderne
kan forældrene også fortælle om deres eget barn.
”Så om et par år, når børnene kommer hjem og fortæller, at Carl skubber henne i
børnehaven, så ved forældrene noget om Carl og vil
have en helt anden forståelse for, at Carl kan have
nogle særlige behov, og de
vil måske foreslå at invitere Carl med hjem en dag”,
forklarer Birthe.
Thorkild og Birthe er
bevidste om, at selvom børnehusene er små, så er det
alligevel vigtigt at styrke
forældrenes kendskab til
hinanden. Fordi det er lettere at lave legeaftaler, hvis man ved, hvad de
andre forældre hedder, ligesom man har mere lyst til at deltage i fællesspisning, hvis man kender de andre. Dermed er det også vigtigt for
børnene og deres relationer.
For de ældste børns forældre er der hvert efterår et møde om overgangen til skolen, hvor de igen kan styrke deres fællesskab og få sparring.
Til mødet kommer en tidligere forældre, der nu har et barn i skole, og
fortæller, hvordan det har været, og hvad man skal være opmærksom
på. Overgangen fra børnehave til skole virker voldsom for mange forældre. ”Alle børn kan ikke altid det samme på samme tid i forhold til de
mange læreplaner og udviklingsmål, man skal arbejde med i en daginstitution i dag. Det vigtigste er, at de får med sig, hvordan man indgår
i sociale fællesskaber. Det kan man som forældre hjælpe hinanden
med”, mener Birthe.
Google is my friend
Netværksgrupperne rammer et behov hos forældrene. Aldrig har der været så
megen viden om børneopdragelse til rådighed - i
bøger og online. Og aldrig
har familiefællesskaberne
været så små og geografisk
spredte. Formidlingen fra
den tidligere generation om
forældrerollen har ændret
sig. Bedsteforældre i dag
går selv på arbejde og har
ikke samme tid til at give
viden videre. Den udvikling
er tydelig for Thorkild, når
han ser tilbage på de mere
end 30 år, han har været
ansat i Dagtilbuddet.
I Ellengårdens Børnehus
vil forældrene også gerne
mødes i grupper. De efterspørger netværk, der kan erstatte mødregruppen, som mange har fundet god støtte i. Det er ifølge Thorkild nyt, at forældrene ønsker den
tætte kontakt med hinanden og søger sparring fra fagpersoner på
spørgsmål til barnets udvikling. De vil gerne vejledes i, hvad de skal
gøre, og hvad der forventes: ”Vi kan støtte dem i, at de gør det rigtige,
og at børn er meget forskellige. Og hjælpe dem til at skabe netværk
med hinanden”, siger Thorkild.
9
Klub MOVE
Klub MOVE - agent for et godt ungdomsliv
“Det bedste er, at vi sammen bestemmer, hvad vi skal lave”, siger Oliver på
17 år. Han er en af de unge i den nystartede Klub MOVE i Horsens, og selvom han kun har været i gang i nogle få uger, er han glad for sin frivillige
agent Thomas. Oliver var spændt på, om ”de voksne” skulle bestemme det
hele, men i Klub MOVE er det den unge og agenten, der sammen fastlægger den unges mission. Altså, hvad målet er med at komme i Klub MOVE.
For Olivers vedkommende er målet klart: at komme i Søværnet.
Af Rikke Mayland og Anne Hjortkjær
Klub MOVE er et 3-årigt projekt under Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Et forebyggende tilbud til sårbare unge i Horsens, der bliver henvist af
Ungerådgivningen i Horsens Kommune. Dermed er Klub MOVE også
en del af et tæt samarbejde kommunen og foreningen imellem, som
skal bringe civilsamfundet i spil som en vej til at inkludere sårbare
unge i lokale fællesskaber. De unge kommer med vidt forskellige baggrunde, men fælles for dem er, at de er mellem 12 og 18 år og har forskellige udfordringer i hverdagen - derhjemme, i skolen eller blandt
jævnaldrende kammerater. I Klub MOVE vil man gerne styrke de
unges selvtillid og tro på egne evner, lære dem at opbygge positive netværk og begå sig i livet. En proces, der skal bygges op i trin.
Kan effekten af frivilligt
socialt arbejde måles?
Klub MOVE havde projektstart 1. maj 2015 med
ansættelsen af projektkoordinator Anne Hjortkjær.
Den første tid blev brugt på at udforme og planlægge Klub MOVE i samarbejde med Ramböll
Management samt at udvikle en række måleredskaber. Projektet er støttet med midler fra Socialog Indenrigsministeriet over en 3-årig periode som
en del af den såkaldte NGO-pulje med 7 andre projekter på det sociale område. Ramböll Management
er med i hele projektperioden og skal medvirke til
at opsamle viden og data, beskrive struktur og
metode, men også for at indsamle viden om samarbejdet mellem ngo’er og kommuner.
Én ting ad gangen
“Det er jo nok mig, der har prioriteret, hvad vi skal lave”, fortæller
Olivers agent Thomas på 25 år. “Vi tager én ting ad gangen”. I Klub
MOVE er der mange muligheder for aktiviteter, og det er op til den
unge og agenten at aftale, hvornår de mødes, og hvad de skal lave. Ved
det første møde aftales en mission, som udstikker retningen for aktiviteterne. Missionen kan handle om at klare sig bedre i skolen, få bedre
sociale kompetencer eller noget helt tredje. Ofte hænger tingene sammen.
Oliver vil gerne i Søværnet, og dermed er Thomas, der selv har en fortid i Forsvaret, det perfekte match. Oliver synes, det er godt, der er
nogen, der skubber på, hvis man ikke er så socialt anlagt: “Så ender
man ikke med at sidde derhjemme hele dagen og spille computer”.
10
Anne Hjortkjær
Klub MOVE
Deres første trin er, at Oliver skal skrive nogle gode jobansøgninger og
tale med potentielle arbejdspladser, så han kan få erfaring og noget på
CV’et.
Tillidsfulde relationer og ærlighed
Thomas og Oliver har indtil videre haft nogle gode snakke og en gåtur i
silende regnvejr. Den dag lød beskeden fra Thomas: “Huden er vandtæt,
lad os komme af sted”. Thomas synes, det har været nemt at komme i
gang med at være agent, fordi Oliver har været meget motiveret og åben
lige fra begyndelsen. De lægger begge vægt på ærlighed og på, at de kan
stole på hinanden. “Så er jeg også nødt til at være åben og snakke om de
problemer, der kan være i mit liv”, fortæller Thomas. Næste trin i deres
fælles strategi er at komme i gang med at træne sammen. Den tillidsfulde relation til en voksen er kernen i arbejdet i Klub MOVE. Derfor bliver
de frivillige agenter løbende klædt på til opgaven med sparring og korte
kursusforløb.
Klub MOVE er noget ekstra
Det tætte samarbejde med Horsens Kommune begynder, når
Ungerådgivningen henviser en ung til Klub MOVE. Et forløb i Klub
MOVE ses altid som et supplement til kommunens øvrige indsats og ikke
en erstatning. Den unge og familien vælger selv, om de ønsker et forløb i
MOVE. Én gang om måneden hjælpes den unge og den frivillige agent
ad med at udfylde et elektronisk spørgeskema, hvor den unge kan følge
de små trin i sin udvikling og justere arbejdet med at nå missionen.
At prøve grænser af
For Oliver og Thomas er spørgeskemaet et godt værktøj; Thomas lærer
Oliver bedre at kende, og sammen kan de følge udviklingen i Olivers
hverdag og trivsel. “Det giver virkelig noget at se Oliver udvikle sig, selv
på så kort tid”, fortæller Thomas. Han er glad for at være frivillig agent
og glæder sig til at fortsætte med at vejlede og hjælpe Oliver med at nå
målene. De er enige om, at det er vigtigt at prøve grænser af og har derfor aftalt at tage med næste gang, søsterprojektet, Projekt MOVE i
Horsens inviterer til rollespil. Oliver ser frem til at se den tidligere soldat få prøvet sine grænser af med kostume, gummivåben og magiske formularer.
Klub MOVE er også klubaftener, fællesspisninger, gruppesamtaler og
sommerlejr for alle de tilknyttede unge og deres agenter. Oliver og
Thomas glæder sig til at kunne komme ud blandt andre unge og hygge
sig med madlavning, film og aktiviteter. Men det vigtigste er deres egen
mission: at blive klar til indkaldelsen til Forsvarets Dag.
11
Jobkollegiet
En halvmarathon med rygsæk på…
På Jobkollegiet i Brabrand bor unge med særlige behov. Her bliver de
støttet til at opnå en så selvstændig voksentilværelse som muligt. Det
sker gennem botræning, fritidstræning og erhvervstræning. Andreas har
Når de mange tusinde løbere krydser målstregen søndag den 19. juni 2016
ved Aarhus City Halvmarathon, så er der mindst en af dem, der løber med
en rygsæk. Og selvom den er usynlig, så vejer den tungt på skuldrene af den
19-årige Andreas, som i store dele af sit liv ikke har haft nogen at stole på.
Af Mette Rask Mikkelsen
Andreas blev anbragt på en institution som 12-årig. Han ville selv
ønske, at han var blevet anbragt noget tidligere. ”For så havde der været
nogen, som kunne have passet på mig, og jeg kunne have haft en normal
barndom”, siger Andreas. Derfor er Andreas meget motiveret for at få en
”normal ungdom”, og for ham betyder en normal ungdom blandt andet
at gennemføre en halvmarathon. Selvom han blev anbragt som 12-årig,
har han stadig kontakt til sin mor og bonusfar. Han har også lidt kontakt til sin biologiske far og i øjeblikket meget begrænset kontakt til sin
lillebror, som er anbragt i plejefamilie, men som han ønsker at fortælle
højt, at han savner hver dag. Det kan til tider være meget svært at være
en ung dreng, der gerne vil gøre det så godt og samtidig frigøre sig fra
sine forældre og forfølge sine egne drømme.
Drømmen trækker motivation til botræningen
Andreas har ikke været vant til, at nogen tror på ham eller at få fysisk
opbakning ved sportsaktiviteter. Han har aldrig prøvet at få noget, som
andre måske tager for givet. Nemlig at få opbakning til sine drømme.
Derfor er han ret nervøs for de nye følelser, som lige nu rammer ham.
For nu forsøger personalet på Jobkollegiet, hvor han bor, at støtte ham
i at træne til at gennemføre løbet. De tror på, at han kan, hvis han vil
det. Andreas fik lysten til at løbe på institutionen Solbrinken og fik der
prøvet kræfter med forskellige løb på 5-7 km. Andreas elsker sport og
fysisk udfoldelse og har en god kropsforståelse til mange forskellige
sportsgrene. Da Andreas blev 18 år, kunne han ikke længere bo på
Solbrinken, som ellers var en tryg base. Han flyttede derfor på
Jobkollegiet 1. januar 2015.
12
Team Andreas: Mette, Andreas og Rasmus
i sine første 10 måneder på Jobkollegiet haft meget svært ved at opretholde motivation for botræningen. Det er især vanskeligt for ham at forstå, hvorfor oprydning, rengøring, madlavning og egen hygiejne er vigtig.
Andreas er en fremragende kok, når han vil det, men det at lægge nyt
sengetøj på og se, hvorfor det er nødvendigt, er langt fra lige så naturligt.
Det var heller ikke nemt for ham at flytte. De nye omgivelser og de
mange nye omsorgspersoner var i starten meget skræmmende. Derfor
gav han også flere gange udtryk for, at han gerne ville flytte. Især var
tanken om et værelse hjemme hos sin mor og bonusfar tillokkende og
tryg. Andreas er dog rigtig glad for, at han blev boende: ”Fordi jeg stoler
på nogen igen, og fordi jeg kan mærke, at nogen holder af mig - både
pædagoger og bofæller, og fordi jeg gerne vil have en normal ungdom”,
forklarer han.
Jobkollegiet
drømmen til at blive til virkelighed har kontaktpersonerne valgt at
aftale rammer og forudsætninger, så alle bakker op om projektet - både
leder, kollegaer, løbeklub og de andre beboere på Jobkollegiet. Selvom
de andre unge på Jobkollegiet ikke har en drøm om at gennemføre en
halvmarathon, gjorde bofællerne et stort indtryk på Andreas, da de gav
ham billetten til løbet i fødselsdagsgave. For her lovede alle bofællerne,
at de selvfølgelig vil heppe på ham med store bannere og ikke mindst
verbalt bakke ham op i træningen og på hans vej for at nå over målstregen. Og måske Andreas kan være med til at inspirere de andre sårbare unge til at gå efter deres drømme?
Alle beboere og medarbejdere på Jobkollegiet deltager
i Marselisløbet - med træningsprogram, T-shirts og
præmieoverrækkelse for flest træningspas.
Andreas har meget svært ved at hive sig selv op til at få det beskidte
tøj i vasketøjskurven og slikpapiret i skraldespanden. Det er langt
nemmere for ham at tage løbeskoene på - og efterfølgende lægge det
svedige træningstøj til vask. Derfor har Jobkollegiet ændret kurs i tilgangen til botræningen. Nu er bevægelse centrum for den pædagogiske
tilgang til at få Andreas til at opnå motivation for gode rutiner. Også ud
over løbetræningen. For eksempel skal løbetøjet lægges i vasketøjskurven og ikke på gulvet, når han kommer hjem fra en løbetur, ligesom et
bad følger efter ethvert træningspas.
De små sejre er vigtigst
Målstregen er en bonus og vil være en kæmpe milepæl for Andreas,
men ikke succeskriteriet i sig selv rent pædagogisk. Det er de små sejre
på vejen til målstregen, Jobkollegiet vil have fokus på. Hvor der er vilje,
er der vej. Og når viljen er størst gennem fysisk udfoldelse, er det pædagogiske greb at møde Andreas dér og håbe, at energien spredes som
ringe i vandet til andre områder i hans tilværelse. Og hvis bare
Andreas opnår nogle små sejre på vej til det officielle mål, kan det
måske lette bare lidt i den tunge bagage, Andreas bærer rundt på.
Fortællinger, der forpligter
Opbakning og fællesskab er en forudsætning
Det kræver ikke kun noget af Andreas at gennemføre en halvmarathon. Hele personalegruppen er nødt til at bakke op om projektet, så det
ikke kun er kontaktpersonen Mette, der skal løbe sammen med ham
19. juni. Fælles opbakning på Jobkollegiet betyder, at flere i personalegruppen har indvilliget i at ville trække i løbeskoene eller som minimum hoppe på cyklen, så træningen ikke bliver for personafhængig og
for skrøbelig.
Én gang om ugen træner Andreas i en helt almindelig løbeklub og har
et fællesskab med andre løbere. Klubben er en stor støtte og har taget
medansvar for træningen til den kommende halvmarathon. For at få
Andreas føler også, at der er noget større på spil, nu hvor han
er stået frem i Jysk børneforsorg/Fredehjems årsskrift. At stå
frem og få sat ord på i forhold til ”hvem er jeg” og fortælle højt,
at ”jeg vil kæmpe for at få en normal ungdom”, betyder nemlig noget. Nu er der endnu en kontrakt. Den er bare ikke skrevet under, men skrevet ned, publiceret og udgivet.
Følg med på www.facebook.com/jyskborneforsorg og find ud
af, hvordan det kommer til at gå, når Andreas og hans kontaktperson, Mette løber Aarhus City Halvmarathon.
13
Hovedbestyrelsens formand
Fællesskab, en
forudsætning for arbejdet
Fællesskaber har helt tilbage i tiden været en vigtig forudsætning for arbejdet i Jysk børneforsorg/Fredehjem. Havde vi ikke været i stand til at
løfte i flok, være fælles med andre om at ville arbejdet for sårbare børn, unge og familier, havde det
ikke ladet sig gøre. Fællesskabet skal vi værne om,
men vi skal også give plads til forskellighed og
huske, at et af foreningens særkender er mangfoldighed. Vi er ikke en forening, der sætter ting i skabeloner.
Introdag
Vi har igen i år haft Introdag for nye medarbejdere og frivillige i foreningen. Også
med det formål at skærpe bevidstheden om,
at den enkelte og arbejdsstederne er en del
af noget større, nemlig en værdi- og kulturbåren forening, der skriver historie tilbage
til 1906. Netop foreningens overordnede
værdigrundlag, der hviler på det folkekirkelige, og foreningens ubrudte historie gennem 109 år er med til at give samhørighed.
Medarbejder- og bestyrelsestræf
Igen i år var det en god oplevelse at være til
medarbejder- og bestyrelsestræf på
Rødding Højskole. Det har værdi at være
sammen et døgn på kryds og tværs af foreningen, at mødes, udveksle erfaringer og
Af Jette Hansen, formand for hovedbestyrelsen
få snakket med andre. En helt speciel oplevelse fik vi med os ved afslutningsforedra“Foreningens overordnede
get af Pelle Sandstrak: ”Mr. Tourette og
Som I vil læse i dette årsskrift, har vi budt velkomværdigrundlag hviler på det
men til mange nye forstandere, som vi håber vil
jeg”. Pelle førte os ind i oplevelsen af at
folkekirkelige, og foreningens
komme til at føle sig som en del af fællesskabet og
være barn og ung med diagnosen tourettes
ubrudte historie gennem 109 år
betydningsfulde for foreningen. Heldigvis har vi en
syndrom. Han kom med mange pointer,
er med til at give samhørighed”.
gruppe af gode ”gamle forstandere”, som vægter
men betydningen af at møde mennesker,
betydningen af at være fælles. De tager godt imod og
der så ham som et medmenneske, blev
er hjælpsomme over for de nye.
udslagsgivende for ham for dannelsen af et holdbart selvbillede. De var
Fællesskaber viser sig heldigvis på mange fronter, men det store fælles- ”forbandede nærværende” de to mennesker, som blev så betydningsfulde
for Pelle, og begreberne: værdighed, enkelthed, nærhed og ydmyghed blev
skab ligger i foreningen.
bærende. Vi ved, at de menneskelige møder er betydningsfulde, og i foreningen er der mange børn, unge og voksne, der har brug for at blive mødt
Dialogmøder
med værdighed i tillidsforhold.
Vi har i år på forskellig vis arbejdet på at styrke fællesskabet i Jysk børneforsorg/Fredehjem. Vi har afholdt dialogmøder mellem lokalbestyrelses- Andre former for fællesskaber
medlemmer og hovedbestyrelsen, blandt andet med ønsket om også at lade Seniorklubben i Jysk børneforsorg/Fredehjem har i år holdt 10 års jubilæde forskellige bestyrelser mødes med mulighed for at hente erfaringer hos um, et bevis på en gruppe, der fortsat er en del af fællesskabet.
hinanden og samarbejde på tværs. Det har været gode dage med betyd- Vi har øget foreningens medlemstal betragteligt. Ja, vi er i et stort fællesningsfulde udsagn.
skab, men der er plads til flere medlemmer. Måske kan vi alle gøre mere
for at være ambassadører for foreningen med de værdier, vi er fælles om og
det gode arbejde, der udføres på de mange arbejdssteder.
14
Forstanderkavalkade
Forandring i
forstandergruppen
Det forgangne år har indebåret et usædvanligt antal forstanderskift i foreningen. Med de forstanderskift, der er på vej, bliver det godt og vel en
tredjedel af foreningens forstandere, der er nye. Der er imidlertid fortsat
en tradition for lange funktionsperioder for foreningens forstandere, og de
mange skift skal ses som et generationsskifte. Der skal herfra lyde et velkommen til de nye ledere i foreningen. Tilsvarende har vi måttet sige farvel til ganske mange i forstandergruppen gennem det seneste år.
Forstandere, som alle har haft en lang og markant karriere i foreningen.
Af Lars Bundgaard
Finn Bonnichsen på Nørresø Børnepension
Lettest var det nok at sige farvel til Finn Bonnichsen på Nørresø
Børnepension, selvom han i en årrække har været en markant og dygtig leder af dette sted. Finn Bonnichsen er i stedet nu tiltrådt som konsulent i foreningen.
Anni og Ole Glarkrog på Havmågen
Anni og Ole Glarkrogs farvel til Havmågen er ikke mindre markant.
Opholdsstedet Havmågen i Løkken er skabt med udgangspunkt i Anni
og Ole Glarkrogs idéer og tanker, så det er et meget betydningsfuldt
skift, der er sket på Havmågen, nu hvor Anni og Ole har valgt at stoppe efter 16 års lederskab.
Kirsten Pedersen på Familiebo
På Familiebo i Vejle har vi måttet sige farvel til Kirsten Pedersen, der
nu er ansat i Billund Kommune. På mange måder var Kirsten
Familiebo, og hun har sat et personligt præg i udviklingen af stedet.
Kirsten blev ansat som pædagog i den lille børnehave, som Familiebo
oprettede i starten af 1990´erne, og hun nåede en række forskellige
opgaver på Familiebo, idet hun overgik til familiearbejdet.
Helle Odder på Basen
En personlig tragedie var årsag til, at Helle Odder valgte at skifte spor,
og derfor har vi også været igennem et følelsesladet farvel på Basen i
Thisted. Ikke mindst Helle Odders humor, gåpåmod og udadvendthed
har haft stor betydning for Basens udvikling, og både hjemme på Basen
og i relationen til kommuner og brugere samt i foreningen og i forstandergruppen var Helle en person, der skabte optimisme og livsmod.
Conni Hagensen i Café Husrum
Det forløbne år har også indebåret et farvel til Conni Hagensen som
leder af Café Husrum. I 2014 blev Conni sygemeldt med en alvorlig
sygdom. Heldigvis er Conni raskmeldt igen, men har valgt at prioritere sit liv anderledes, og det har betydet et farvel til Café Husrum. Conni
overtog ledelsen af projektet i en situation, hvor der var behov for ganske mange forandringer. I kraft af Connis personlighed udviklede hun
Café Husrum til noget helt særligt.
Morten Sophus Clausen på ElevKollegiet
Jacobina og Hans Dahl
på Opholdsstedet Fjorden
Og som om dette ikke er nok, så har vi også måttet sige farvel til
Morten Sophus Clausen som leder af ElevKollegiet i Aarhus. Med sin
markante psykologfaglighed har Morten haft stor betydning for arbejdet på ElevKollegiet, som han har formået at forandre med både et godt
resultat og en for alle parter god proces. Kravet om døgnberedskab har
imidlertid fået Morten til at sige stop, og han er nu på vej ad nye spor,
som han brænder for, nemlig unge med ondt i livet og svære vilkår.
Da foreningen oprettede Fjorden i år 2000, blev Jacobina Dahl opfordret af foreningen til at ansøge. Opholdsstedet er i høj grad blevet præget af den tilgang, Jacobina og Hans Dahl har haft til arbejdet med sårbare børn og unge. Nu har Jacobina og Hans valgt andre veje, og
Fjorden går ind i en ny æra med en del forandringer, men noget af det
grundstof, som specielt Jacobina har lagt i Fjorden, forbliver.
Endnu engang velkommen til de mange nye ledere. Der ligger spændende og udfordrende dage foran jer. Og endnu engang tak til de ledere, vi har måttet sige farvel til i årets løb. I vil ikke blive glemt, og i en
kulturorganisation som Jysk børneforsorg/Fredehjem vil jeres fodaftryk blive stående.
15
Christian Bjerg
på Opholdsstedet Fjorden
Christian er uddannet landmand og har drevet
eget landbrug sammen med hustruen frem til
2007. Som helt ung var Christian i tvivl, om han
skulle være landmand eller pædagog. Så da karrieren inden for landbrug var afsluttet, virkede det
oplagt at søge det pædagogiske felt. I første omgang
blev han ansat på institutionen Skovhuset, et sted
for svært udfordrede børn med forskellige diagnoser. Her viste det sig hurtigt, at Christian havde
talent for at arbejde med børn og unge med vanskeligheder, og han lærte rigtig meget om det pædagogiske arbejde - i en form for mesterlære. Herefter
nåede Christian at være ansat to andre steder med
samme målgruppe, indtil han opdagede den ledige
forstanderstilling på Opholdsstedet Fjorden og
blev ansat her. Christian har taget sin hustru, Tove
med til Fjorden, hvor de begge bor og arbejder. Tove
har også taget det pædagogiske felt til sig og har
ligeledes erfaring med arbejdet fra opholdssteder.
vi begge to kan lide. Vi har arbejdet sammen i mange år og er gode til at give
plads til hinanden”, fortæller Christian.
“Christian og Tove Bjerg blev
begge ansat på Fjorden ved
Lemvig den 1. juni 2015. Fjorden
er et opholdssted med plads
til 7 børn i alderen 5-14 år.
Af Marie Nyegaard
“Vi tror på, at man kan nå langt med
børnene på et mindre sted”
Fjordens størrelse med kun få børn og få voksne var afgørende for, at
Christian og Tove søgte stillingerne. De havde et ønske om at fortsætte med at arbejde med målgruppen - men på et mindre sted og med
færre voksne omkring børnene. De muligheder var fuldt ud til stede på
Fjorden. Og at skulle bo og arbejde samme sted er ikke noget, der
afskrækker et tidligere landmandspar.
”Når man arbejder så meget, som vi gør, så er det kun en fordel, at man
lige får set hinanden i løbet af dagen. Vi arbejder jo sammen om noget,
16
Ud over Christian og Tove er der tre
ansatte på Fjorden. Der er et godt og tæt
samarbejde med medarbejdere og bestyrelse, og når stedet ikke er større, kan
man reagere hurtigt og ændre kurs, hvis
det er nødvendigt. Christian ønsker, at
Fjorden skal være et sted, hvor man sætter klare mål for det enkelte barn - mål,
som passer til den enkeltes evner og
udfordringer. At arbejde med fast struktur og forudsigelighed har en god effekt
på børnene. Der skal ikke være alt for
meget program ud over den almindelige
skolegang. Børnene har et stort behov for
ro. Denne tilgang er blevet godt modtaget
af både børn og medarbejdere på Fjorden.
Forældresamarbejdet er også et vigtigt
fokus. Christian ønsker, at de på Fjorden
altid skal vise forældrene, at de er velkomne i huset, hjælpe dem til at
være de bedst mulige forældre og støtte dem i at leve med den store frustration, det er ikke selv at kunne have deres børn hjemme.
Ordentlighed og det at Jysk børneforsorg/Fredehjem har en lang
historie med mange medarbejdere, der har været med i mange år, fik
Christian og Tove til at tænke, at Fjorden og foreningen måtte være et
godt sted. Frihed under ansvar og ordentlighed er vigtige værdier for
Christian.
Fritiden for Christian og Tove er begrænset til hver anden
weekend, hvor de lader op i deres sommerhus i Vedersø. Her
nyder de at slappe af og være sociale med venner, de 3 voksne
børn og 2 børnebørn.
Havmågen
Gitte Brandenburg Carlsen på
Havmågen
Gitte har - som hun selv beskriver det - en sammensat erhvervsmæssig baggrund. Oprindelig er hun
uddannet ergoterapeut og har arbejdet nogle år
inden for psykiatrien. De seneste 18 år har hun
været selvstændig og udført opgaver som konsulent,
underviser, supervisor og terapeut inden for sundhedssektoren. Sideløbende har hun gennemført en
lang række af efteruddannelser, blandt andet som
psykoterapeut, hvor hun især har fokuseret på en
kropsorienteret tilgang. For Gitte var det et ”kæmpestort skridt” at gå fra at være selvstændig til at være
ansat. Hun var sådan set ikke på udkig efter en fast
stilling, da en god ven opfordrede hende til at søge
stillingen som forstander på Havmågen ved Løkken.
Men der var alligevel noget omkring stedet, der var
helt i tråd med det, hun i forvejen arbejdede med, og
som vakte hendes nysgerrighed.
Gitte Brandenburg Carlsen tiltrådte stillingen som forstander på
Havmågen ved Løkken 1. maj 2015.
Havmågen er et opholdssted for
børn i alderen 9-17 år med massive
følelsesmæssige, adfærdsmæssige
og sociale vanskeligheder.
Af Marie Nyegaard
udarbejdet en udviklingsplan for sig selv.
Planen hænger synligt i personalerummet, så alle kan følge med i, hvor langt
hun er nået med sine mål om at lære stedet at kende, skabe relationer og udvikle
tilbuddet. I den rækkefølge. Overalt hvor
det er muligt, søger Gitte at inddrage
medarbejderne og uddelegere opgaver for
at udnytte alle ressourcer på stedet. Om
sin ledelsesstil fortæller Gitte: ”Jeg er
autentisk og ikke bange for at sige det,
hvis jeg har begået en fejl. Man kan
regne med, at jeg gør det, jeg siger, jeg
gør. Og så er jeg meget rørt over, at mine
medarbejdere har indstillet mig til at
være årets leder i Nordjylland.”
Gitte har en vision om, at Havmågen skal
være kendt som et sted, hvor sårbare børn
kan udvikle sig og blive livsduelige. Og at
den empati og anerkendelse, som alle medarbejdere på Havmågen arbejder ud fra,
virkelig kan mærkes. På sigt kunne Gitte
drømme om, at den faglige viden, der er
opbygget på Havmågen, kunne gøre gavn
og være hjælpsom for andre steder - i form af kurser og konsulentopgaver
eller måske ligefrem forskning.
Relationer og værdien af at løfte i flok
Gitte er hurtigt kommet til at føle stor glæde ved arbejdet som forstander.
Hun føler, at medarbejderne har taget godt imod hende, selvom hun ikke
kom med ledererfaring fra et lignende opholdssted i rygsækken. ”Jeg er
god til det med relationer, og det er lykkedes rigtig godt, synes jeg. Både i
kontakten med børnene og medarbejderne”, fortæller Gitte og fortsætter;
”Det er bestemt udfordrende at arbejde med børnene på Havmågen. De
lukker ikke bare nye mennesker ind, medmindre man er meget tillidsvækkende. Gitte går selv med ind i den pædagogiske opgave og er ikke
bange for at sætte sig ned på gulvet og lege med Lego med en 18-årig
dreng, hvis det er vejen til kontakt. ”Her kommer min erfaring med at
arbejde med kontakt og kommunikation mig virkelig til gode”, siger Gitte.
For at komme godt fra start har Gitte sammen med medarbejderne
I Jysk børneforsorg/Fredehjem mærker Gitte sig som en del af noget
større, og hun har fået meget godt ud af at møde de andre forstandere.
I foreningen og på Havmågen har hun oplevet værdien af at løfte i flok,
og at det vigtigste er at være sammen om fælles mål og opgave.
Gitte bor på en nedlagt skole i Hellum med sin mand, der er
it-konsulent, psykoterapeut og fotograf. Hjemme finder Gitte
sit fundament og får god sparring på pædagogiske temaer.
Ellers holder hun af at gå ture i naturen og have besøg af den
voksne datter, som er bosat i Norge.
17
ElevKollegiet
Birgit Larsen på ElevKollegiet
Som at komme til en anden verden
Birgit har været ansat som socialpædagog og afdelingsleder på døgninstitutionen Oustrup-lund i 22 år
og har opbygget sin faglige baggrund i Viborg Amt og
senere Region Midt. Samtidig har hun gennemført
en række efteruddannelser som familieterapeut,
supervisor samt moduler på diplomuddannelsen i
ledelse. I 5 år havde Birgit desuden egen virksomhed
med terapi- og supervisionsforløb ved siden af jobbet.
Af Marie Nyegaard
Nye forstandere
I størstedelen af de år Birgit var på Oustruplund,
var hun en del af ledelsen. Stedet gav hende frie
rammer til at starte nye projekter i et tæt samarbejde med Silkeborg Kommune. Hun var også
med, både da institutionen udviklede sig fra 40 til
200 ansatte og tilbage til 40 igen. ”Det har været
lærerigt, men absolut sjovest da vi ansatte nye
hver anden dag”, fortæller Birgit.
Birgit blev konstitueret forstander
på ElevKollegiet 15. maj 2015 og
fastansat i stillingen pr. 1. oktober.
ElevKollegiet ved Lystrup er et
botilbud for unge voksne, der har
behov for botræning, jobtræning
og social færdighedstræning.
Efter mange omstruktureringer, effektiviseringer og ledelsesområder,
der bare blev større og større, fik Birgit lyst til at prøve noget andet.
Hun søgte og blev ansat i en lederstilling i Vejle Kommune. En stilling,
der primært var administrativ, hvilket gjorde, at hun inden for et år var
klar over, at det ikke var det rigtige match. Derfor sagde hun op uden
at have et andet job. Kort tid efter blev hun kontaktet af Lars
Bundgaard og spurgt, om hun ville være konstitueret forstander på
ElevKollegiet i 3 måneder. Birgit kendte ikke ElevKollegiet. Hun havde
hørt om Jysk børneforsorg/Fredehjem, men ikke haft anledning til at
overveje at søge arbejde inden for foreningen. Konstitueringen blev til
en fastansættelse, og det er Birgit godt tilfreds med: ”Det virker som en
solid og sund organisation, der gør tingene på en ordentlig måde.
Ordentlighed betyder meget for mig som menneske og som leder.
Foreningen har gode værdier, en god ånd og giver mig fornemmelsen af
at være landet et godt sted”, siger Birgit.
18
ElevKollegiet er et spændende arbejdssted for Birgit, der kender til målgruppen, men oplever alt andet som meget
anderledes. I mange år har Birgit for
eksempel været vant til at kunne trække
på en HR-afdeling, og at der er udarbejdet koncepter og skabeloner for enhver
opgave. ”Her skal jeg sætte mig ind i alt
fra kloakering til valg af sæbedispensere.
Det gør jo, at det aldrig bliver kedeligt
eller ensformigt. Det er meget anderledes, at der ikke er det, der ligner et koncept, men at jeg selv skal starte fra bar
bund - hvilket er godt, men også udfordrende”, siger Birgit.
Faglig skarphed og plads til ”grin”
Birgit oplever, at ElevKollegiets medarbejdere er dygtige til at arbejde med botræning og relationer. Det er et vigtigt og godt
fundament at bygge videre på. Birgit
ønsker dog også at inddrage andre metoder, som vil være relevante for at sikre de
unges udvikling og trivsel. Dokumentationsarbejde fylder også meget og
kræver større og større organisering. Birgit ser ElevKollegiet som et
holdbart tilbud, der også vil være brug for i fremtiden. Hun ser en mulighed for, at stedet kan udvides med to ekstra pladser, og at der kan udvikles et egentligt udslusningstilbud. Noget, hun gerne vil gøre i samarbejde med Aarhus Kommune. Og så har Birgit at helt klart mål for arbejdspladsen: ”Det skal være sjovt at gå på arbejde, når det fylder så meget i
vores tilværelse. Jeg mener, der skal være gang i grineriet og i humoren
på arbejdspladsen. Det er jeg gerne garant for”.
Birgit bor i Ikast. Hun nyder en mental pause under bilturen
til og fra arbejde. Hun bruger sin fritid enten i Skagen eller på
Fanø – og meget gerne på en golfbane.
Nørresø Børnepension
Lone Buus på
Lone er oprindelig uddannet socialrådgiver og har
arbejdet mange år inden for børne- og familieområdet i Viborg Kommune. Senere har hun haft stillinger som pædagogisk konsulent, som familiebehandler og har været ansat som fagkoordinator i forebyggelsesafdelingen i Vesthimmerlands Kommune. Her
arbejdede hun primært med forebyggende dagforanstaltningstilbud i en afdeling, hun også blev leder
for.
deres familier. ”Det er virkelig givende fagligt og personligt at komme tættere på det,
hjertet egentlig banker for. Den nærhed
giver også meget til ledelsesfunktionen.
Man kan se effekten af det, man gør, med
det samme”, siger Lone. Lone føler nærmest, at hun har boet på Nørresø
Børnepension de første 3 måneder af sin
ansættelse. Der har været meget at sætte
sig ind i og få overblik over. Næste arbejdspunkt bliver at få godt gang i samarbejdet
om børnene udadtil.
Lone går også efter et samarbejde med det
politiske niveau og efter at opsøge samarbejde med flere kommuner. Hun har blik
Af Marie Nyegaard
for, at anbringelsesområdet politisk set er
Lone tiltrådte stillingen som forstorm-ombrust i disse år. Derfor mener
stander 1. august 2015.
Fra 2010 har Lone været ansat som fagkonsulent på
hun også, at bo- og opholdssteder i endnu
Nørresø Børnepension i Viborg
det fondsejede opholdssted, Kanonen i Hinnerup
højere grad må åbne vinduerne ud mod
med ansvar for visitation og kvalitetssikring. På
er et botilbud med plads til
verden, tage nye strømninger ind og være
Kanonen havde hun et tæt samarbejde med kommui dialog om, hvad kommunerne efterspør8 børn, der har behov for en
ner om udvikling af de tilbud, der blev efterspurgt.
ger. Det vil Lone arbejde videre med baselængerevarende anbringelse.
Den faglige rygsæk er sideløbende hermed blevet
ret på det solide fundament og den stærke
fyldt godt op med efteruddannelser. Lone har gennemført en 2-årig super- kultur, Nørresø Børnepension er bygget på. Konkret vil Lone gerne styrvisoruddannelse, hun har både en konsulent- og en lederuddannelse ke netværksarbejde og den helhedsorienterede indsats om det enkelte
inden for de systemiske og narrative metoder samt en uddannelse som barn, så der også arbejdes med rammer og relationer omkring barnet
supervisor for plejefamilier. Lone brænder for ledelse og for at skabe gode uden for bostedet. For Lone er det vigtigt, at børnene og de unge rustes
rammer for arbejdet med sårbare børn og familier. I de år hun arbejdede til at komme ud i verden og stå på egne ben. Derfor skal forældre, netpå Kanonen, vidste hun, at hun på et tidspunkt ville tilbage til ledelses- værk, skole og fritidsliv også på banen. Lone har allerede oplevet, at det
feltet. Forstanderstillingen på Nørresø Børnepension var netop sådan en at være en del af en større helhed i Jysk børneforsorg/Fredhjem har stor
stilling, hvor hun kunne bringe både faglige og ledelsesmæssige kompe- betydning. ”Det er vigtigt i det her arbejde, at man ikke er en lille isoletencer i spil. Lone var efter et besøg på Nørresø Børnepension og efter at ret ø. Her er vi en del af en større helhed. Værdierne i foreningen gør, at
have læst om foreningen ikke i tvivl om, at forstanderstillingen var noget jeg føler, jeg nu er kommet hjem”, fortæller Lone.
for hende. Det er hun stadig ikke i tvivl om.
Tæt på det, hjertet banker for
Som forstander på Nørresø Børnepension oplever Lone i sit daglige arbejde en anderledes nærhed til behandlingsmiljøet, end hun tidligere har
været vant til. Stedets størrelse gør, at hun kommer tæt på børnene og
Lone bor med sin familie i Skals. Tiden er rigelig fyldt op. Men
er der lidt fritid, bliver den brugt i selskab med familien, de
store børn og venner. Lone henter god energi ved at høre musik
og gå til koncerter.
19
Basen
Lise Rughave på Basen
Oprindelig var Lise klinikassistent på en tandlægeklinik. Men så besluttede hun sig for at blive uddannet lærer, fordi hun gerne ville noget med unge mennesker og musik. Siden 2006 har hun arbejdet inden
for specialområdet. Først med centerklasser, og senere var hun med til at oprette og udvikle et nyt tilbud
for autister i Thisted Kommune. Et tilbud, der hurtigt voksede fra 14 til mere end 40 elever.
Ledelsesfunktioner begyndte at melde sig for Lise i
2011, som afdelingskoordinator og senere konstitueret afdelingsleder.
Af Marie Nyegaard
Lise Rughave tiltrådte stillingen
som forstander på Basen i Thisted
1. august 2015. Basen er et dagog
botilbud for unge mellem 16 og
25 år med autisme, ADHD eller
andre psykiatriske lidelser.
Igennem sit tidligere arbejde med autister har Lise
haft et godt kendskab til Basen, hvor hun så, der blev
udført et godt stykke arbejde. Derfor var hun meget
interesseret, da hun så stillingen som forstander på
Basen slået op. Hun lægger ikke skjul på, at hun
føler sig utrolig heldig med, at hun blev valgt til stillingen. ”Med forstanderstillingen på Basen følger
også et udviklingsarbejde”, fortæller Lise: ”Målgruppen skal snævres mere
ind til primært at være unge med autisme og ADHD”. Det er også et stort
ønske fra personalet, som er specialiserede i netop disse målgrupper. At få
lov til at stå i spidsen for dette udviklingsarbejde var meget tiltrækkende
for Lise. ”Tænk at få lov til det to gange i sin karriere! Det er jo fantastisk”,
siger Lise.
Selv om meget er anderledes sammenlignet med Lises tidligere stillinger,
giver hun alligevel udtryk for, at hun har det, som om hun er kommet
hjem. Lise nyder at være tæt på de unge i hverdagen, og kombinationen af
arbejdet med at opbygge og brande Basen på en ny måde og samtidig lave
bostøtte i lejligheden onsdag aften passer godt til Lises temperament.
Ny start for Basen
Lise havde en forventning om, at det første, hun skulle arbejde med, var en
ny virksomhedsplan for Basen. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke var
20
noget, man bare sådan lige kommer i mål
med. Der er mange delmål på vejen, men
visionen er hun ikke i tvivl om. Lise ønsker
sig, at Basen i fremtiden bliver et større
sted. Gerne med et dagtilbud for de unge,
der sidder hjemme og har brug for at
komme i gang. Hun drømmer om at kunne
rumme forskellige tilbud med forskellige
grader af struktur. Lise har også et mål om
at opnå et tættere samarbejde med ordinære uddannelsessteder og ad den vej hjælpe
nogle unge til at få adgang til nogle af de
muligheder, andre unge har, og skabe
mulighed for, at de i højere grad kan inkluderes
i
almindelige
fællesskaber.
Relationerne til samarbejdspartnere bliver
et meget vigtigt udviklingspunkt, når først
Basen har vokset sig en smule større. Og
her synes Lise, at de allerede er godt på vej.
At vide, der altid er
nogen at ringe til
Som ny forstander har Lise oplevet det
positivt at finde ud af, at hun er en del af en
stor organisation, hvor man hjælper hinanden, og hvor ting kan lade sig gøre. ”Det er da dejligt at vide, at man kan
ringe rundt og få hjælp til at komme videre. Det er en kæmpe fordel at
have en bredt sammensat bestyrelse, som man ved, man kan trække på.
Alene tanken gør, at man føler sig tryg”.
Lise er mor til tre og bor i Nykøbing. Hun holder af at løbetræne og læse, når hun ikke lige sidder på et fodboldstadion eller
kører et af sine børn til håndbold. Ellers går fritiden med at
læse til de forskellige fag på diplomuddannelsen i ledelse.
Tidligere har Lise brugt sin fritid på musik og har spillet i
band. Hun håber, den del vender tilbage, når børnene er større.
Familiebo
Grethe Albinus på Familiebo
Grethe har opnået en meget bred erfaring inden for
det pædagogiske felt, siden hun blev færdiguddannet socialpædagog i 1991. Hun har blandt andet
fulgt vuggestuebørn indtage livet i daginstitution,
rummet marginaliserede unge og misbrugere i
døgnregi, været omkring opsøgende arbejde på
gadeplan og arbejdet med børn med multiple funktionsnedsættelser. Senest har hun været leder af
SFOen på Englyst Skolen i Vejle Kommune.
Af Marie Nyegaard
nyt at sætte sig ind i både på Familiebo og
i Jysk børneforsorg/Fredehjem. For
Grethe er opgaven dog den samme rent
ledelsesmæssigt: ”Ledelse handler om at
kunne sætte en velfungerende ramme, så
medarbejderne kan gøre det, de er begejstrede for og gode til at gøre” siger Grethe.
Vi siger tingene, som de er
Grethe er meget imponeret over medarbejderne på Familiebo. Hun oplever, at alle
har en høj faglighed, og at ordentlighed og
åbenhed er de grundlæggende værdier.
Samtidig er medarbejderne ikke bange for
forandringer og har taget varmt imod
Grethe som ny forstander. For Grethe er
det vigtigt, at man kan sige tingene, som
de er, for at det skal lykkes at skabe udvikling sammen. Både for familierne og for
stedet.
Samværet med mennesker, uanset hvem de er, er for
Grethe Albinus tiltrådte stillingen
Grethe altid præget af ærbødighed og en grundopsom forstander for Familiebo
fattelse af, at alle mennesker har noget på hjerte.
i
Vejle den 1. september 2015.
”Det skal man være med til at sikre får sin plads”,
Familiebo er et socialpædagogisk
mener Grethe. Både pædagogik og ledelse har fyldt
helt fra arbejdslivets begyndelse. Inden Grethe
opholdssted for socialt eller
En chance for en ny fortælling
havde færdiggjort sin uddannelse på seminariet,
psykisk sårbare børnefamilier.
Grethes vision for Familiebo er at være
blev hun opfordret til at søge en stilling som leder af
med til at sikre, at det gode socialpædagoen gadecafé med opsøgende arbejde. Det blev hendes
giske arbejde med de sårbare familier kan
første stilling. Her blev der sået et frø til, at ledelse som fag også var en forsætte. ”Det kræver nogle forandringer, for at det kan lykkes. Der sker
vej for Grethe, der siden har taget flere efteruddannelser i faget ledelse.
store forandringer i kommunerne, også på familieområdet. Så min vigtig-
Motivationen er at være med dér,
hvor noget er mere væsentligt end andet
I tidligere stillinger har Grethe været i kontakt med Familiebo som samarbejdspartner og blev med det samme begejstret for det specialiserede
familiearbejde, der foregik på stedet. Da hun opdagede, at Familiebo
søgte ny forstander, var hun derfor ikke i tvivl om, at hun skulle søge stillingen: ”Jeg søger efter at være dér, hvor noget er mere væsentligt end
andet. Familiebo udfolder et arbejde, der for mig at se er mere væsentligt
end andet, og det vil jeg gerne være en del af og bidrage til”, fortæller
Grethe. At blive forstander på Familiebo er selvsagt meget anderledes for
Grethe i sammenligning med den stilling, hun kommer fra. Fra offentlig
til selvejende og fra en stor personalegruppe til en mindre. Der er meget
ste opgave er at blive ved med at kunne tilpasse Familiebo til de behov,
der er i kommunerne. Det faglige arbejde er så godt her og giver de sårbare familier ”en chance for en ny fortælling”, som er grundsætningen for
vores arbejde. Vi skal være dygtige til at udvikle og tilpasse tilbuddet, hvis
vi skal blive ved med at leve op til kommunernes behov. Og det skal vi. ”
Grethe bor med sin mand i Vejle. I fritiden er familien højt prioriteret med 4 små børnebørn, som de nyder at være sammen med.
Familien er engageret i det kirkelige miljø, og derudover har
musik og sang stor betydning for Grethe.
21
Generalsektretæren mener
Skrevet i vand og
hugget i sten
dannet et par nye foreninger i de dage, hvor
opmærksomheden omkring Rødby og Padborg
var stærkest).
Der er ingen grund til at pege fingre af fænomenet, for oprindeligt bygger det på et ægte og
ærligt engagement - måske lige bortset fra dem,
der gør det for at komme i medierne.
Omskiftelighed og forandring er kendetegnende for det moderne samfund.
Bare dette lille konkrete eksempel: Den gennemsnitlige levetid for en virksomhed i USA var for
20 år siden ca. 15 år. Nu er det faldet til det
halve, 7,5 år. Dette fænomen findes også herhjemme, og det findes ikke kun blandt virksomheder, men også i den offentlige sektor, herunder
også sociale institutioner. Man kunne ligefrem
tale om en særlig form for halveringstid.
Fænomenet findes i høj grad også blandt organisationer og foreninger i Danmark. Vi oplever
også i disse år en fremvækst af nye foreninger og
organisationer på det sociale område. Det er
grundlæggende positivt, fordi det hermed også
kanaliserer civilsamfundets optagethed, engagement og ressourcer. Men det rummer også en fare
eller en risiko for, at engagementet i bestemte
problemstillinger blusser op og forsvinder igen,
også selvom problemerne stadig er der.
Af Lars Bundgaard, generalsekretær
Men omskiftelighed i engagement, opmærksomhed og mediedækning rummer ganske
betydelige problemer for det sociale arbejde hvad enten det nu gælder flygtninge, udsatte
familier, omsorgssvigtede børn, psykisk syge
osv. For selvom opmærksomheden skifter, foreninger og organisationer ændrer sig, bliver
nedlagt eller lagt sammen for at tilpasse sig det
stadige krav om forandring, så er de grundlæggende sociale udfordringer om ikke stabile så
stadig eksisterende og udfordrer til handling.
Måske ikke så gammeldags endda
“Man så ikke plakater eller biler fra
Jysk børneforsorg/Fredehjem i Rødby
og Padborg i de dage, medierne
fokuserede på disse lokaliteter, men
det betyder bestemt ikke, at foreningen ikke er engageret i at hjælpe
udsatte flygtninge og deres børn”
I bil til Rødby eller Padborg
For nogle uger siden var der en strøm af biler på vej til Padborg og til
Rødby. Engagerede danskere ville ned og tage imod flygtninge og bringe
dem videre, eventuelt til Sverige. Nogle af dagene var der kø af biler og
ikke flygtninge nok. Flygtninge ankommer stadig til Padborg og til Rødby,
men antallet af danske bilister, der kører derned for at hente dem, er
svundet voldsomt ind, hvis det da ikke er helt ophørt! (Der blev i øvrigt
22
Ikke så få har gennem årene påpeget, at foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem godt kan
virke lidt ”gammeldags”. Den har nu eksisteret
i godt 109 år, og foreningens navn er der heller
ikke så få, der synes virker temmelig ”støvet”.
Men foreningen kan noget, som mange af de nye
og mere moderne organisationer har svært ved nemlig fastholde et vedvarende og stabilt engagement og målbevidsthed.
Man så ikke plakater eller biler fra Jysk børneforsorg/Fredehjem i Rødby og Padborg i de dage, medierne fokuserede på
disse lokaliteter, men det betyder bestemt ikke, at foreningen ikke er
engageret i at hjælpe udsatte flygtninge og deres børn - og det uanset,
hvor i verden de kommer fra. Foreningen har i mange år arbejdet med at
hjælpe flygtninge og indvandrere, og vedrørende uledsagede flygtningebørn har foreningen indtil for nylig haft et integrationsforløb i Viborg for
24 uledsagede flygtningedrenge fra Afghanistan. Lige nu har vi syriske
uledsagede flygtningebørn boende.
Generalsektretæren mener
Jysk børneforsorg/Fredehjem arbejder på at hjælpe udsatte udviklingshæmmede, sentudviklede, omsorgssvigtede, psykisk syge, misbrugere
m.fl., uanset om det måtte være ”moderne” eller ej. Selvfølgelig er vi
også afhængige af de økonomiske svingninger, der følger af den omskiftelige medieopmærksomhed, men hvis vi kigger over en længere årrække, er det karakteristisk med det vedvarende og stabile arbejde på
vores steder.
Et håndslag, der bed sig fast
Da den økonomiske krise ramte kommunernes sociale budgetter i
2007/2008, oplevede vi i foreningen et markant fald i kommunernes
brug af foreningens tilbud, fordi man selv ønskede at samle opgaverne
i kommunerne. Vi holdt på det tidspunkt et forstandermøde og efterfølgende hovedbestyrelsesmøde, hvor vi gav hinanden håndslag på at
hjælpe hinanden på tværs i foreningen med henblik på at undgå nedlæggelser af foreningens selvejende institutioner som følge af korterevarende konjunkturændringer.
Selvom man aldrig skal sige aldrig, kan vi nu konstatere, at alle foreningens selvejende institutioner dengang også eksisterer i dag - nogle
har foretaget nogle større eller mindre forandringer internt, men
grundlæggende løser de fortsat den opgave, de er sat i verden til.
Vand eller sten
Overskriften skal ikke tages al for bogstavelig. Der er behov for såvel
det omskiftelige som det vedvarende.
Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det i disse moderne DJØF
- og mediefokuserede tider i stigende grad bliver vanskeligere at være
placeret i det traditions- og kulturbundne lange og stabile engagement.
En forening som Jysk børneforsorg/Fredehjem har tidligere været præget af, at foreningens ”kernetropper” af frivillige bestyrelsesmedlemmer havde et om ikke livslangt dog så mange års engagement i foreningen. Det er ikke helt så enkelt længere at rekruttere yngre bestyrelsesmedlemmer, der fastholder deres tilknytning og engagement i en forening som vores.
Selvom vi dog ikke hugger i sten i foreningen, så er vores arbejde præget af så lange linjer, at vi i hvert fald ikke skriver i vand.
23
Bogudgivelse
Karsten Torst Pedersen - bogudgivelse
Foreningen udgiver i december 2015 en bog om tidligere forstander
Karsten Torst Pedersens liv og virke for mennesker med handicap.
Karsten er født i 1933 og opvokset på Solbakken, hvortil han i 1972
modvilligt vendte tilbage, først som forstander for ungdomsafdelingen
og senere som forstander for hele Solbakken.
Karsten Torst Pedersen fik sin første bil i 1968 og har kørt uden at
skramme andre biler til trods for, at han uden arme må styre bilen med
fødderne. I glat føre gik det dog galt engang, og hans bil endte på taget.
Da Falck nåede frem, kiggede den første falckredder ind gennem sideruden og råbte til kollegaerne: "Der er noget galt, han har mistet en
arm." Men så kiggede han én gang til og udbrød: "Nå, er det dig."
Karsten Torst Pedersen var i næsten 30 år forstander for Solbakken og
har været rollemodel og inspirator for et utal af børn og forældre. Bogen
fortæller om hans opvækst, KFUM-spejderarbejdet, Pindstrup Centret
og naturligvis årene på Solbakken. Freelancejournalist Bent
Ulrikkeholm har i et års tid arbejdet på bogen, der kan købes på foreningens sekretariat eller bestilles på [email protected] Bogen koster 150 kr. + forsendelse.
24
Støtte til foreningen
Vi har brug for din støtte
BLIV MEDLEM
Som medlem af Jysk børneforsorg/Fredehjem har du stor betydning for foreningens arbejde og fællesskab om den fortsatte udvikling af nye tilbud.
Hvis du ikke allerede er medlem, er du derfor meget velkommen til at
melde dig ind. Som medlem får du samtidig mulighed for at følge vores
arbejde for vanskeligt stillede børn, unge og familier på vores 25 selvejende institutioner samt de mange udviklingsprojekter, Jysk børneforsorg/Fredehjem løbende er involveret i, via informationsmateriale og
arrangementer. Det koster 100 kr. pr. år at være medlem af Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Du kan blive medlem via vores hjemmeside: www.jyskborneforsorg.dk
- eller du kan sende en mail, med dine kontaktoplysninger til
[email protected]
Kontingent - kr. 100
kan nu også betales via
MobilePay til 91 60 35 96
Husk også at sende os en mail med
dine kontaktoplysninger
Følg med på Facebook
Du kan være med i vores online fællesskab ved at følge foreningen på
Facebook. Her deler vi de gode historier fra hverdagen, annoncerer ledige
stillinger og inviterer til arrangementer.
Nyhedsbrev
Alle kan abonnere på vores nyhedsbrev, hvor vi 4 gange om året fortæller
nyt fra foreningen og dens mange
arbejdssteder.
Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet
på www.jyskborneforsorg.dk
Man er altid velkommen til at kontakte sekretariatet med ideer og indlæg til vores nyhedsstrøm. Vi deler
gerne din historie.
Skriv til:
Speed-dating
[email protected]
25
Glimt 2015
Solbakken fyldte 75 år
Solbakkens 75 års jubilæum blev
fejret d. 23. oktober i selskab med
150 gæster på Diakonhøjskolen.
Ud over musik, flotte taler og
festlig stemning bød dagen også
på en god mulighed for at få indsigt i Solbakkens arbejde gennem
årene og møde nogle af de mange
mennesker, som har haft deres
liv på de forskellige afdelinger.
Generalforsamling 2015
Brabrand Kirkes sognegård dannede lørdag d. 6.
juni 2015 ramme for foreningens årlige generalforsamling. Ud over generalforsamlingens dagsorden bød dagen på et flot oplæg rundt om arbejdet på Jobkollegiet. Beboere, pårørende, medarbejdere og frivillige gav tilsammen deltagerne et
inspirerende indblik i livet for unge udviklingshæmmede på Jobkollegiet i Brabrand.
§§§§
26
Glimt 2015
Marselisløbet
Antallet af friske motionister i foreningen stiger år for år. Både beboere, frivillige, medarbejdere og seniorer havde sidste søndag i august et
par gode timer sammen med fuld
fart på løbe/gå ruterne og hyggeligt
samvær i foreningens telt, hvor der
blev serveret lidt at styrke sig på før
og efter løbet. Som noget nyt stod
Projekt MOVE fra Horsens for aktiviteter omkring teltet - en succes, vi
vender tilbage med næste år.
27
Glimt 2015
Seniorklubben fyldte 10 år
Dialog på tværs af bestyrelser
I 2015 har hovedbestyrelsen inviteret
alle medlemmer af foreningens lokale
bestyrelser til dialogmøder af tre
omgange. Temaerne på møderne har
været foreningens kerneværdier,
historie og særkende. Deltagerne har
haft mange gode drøftelser - alt fra
ansvarsområder til muligheder for at
inddrage frivillige og ønsker om et
styrket samarbejde på tværs af institutionerne. Dialogen blev hver gang
fulgt dygtigt på vej af foreningens
næstformand og forstander for Diakonhøjskolen, Jens Maibom Pedersen.
28
Stort tillykke med 10 års jubilæet til foreningens aktive Seniorklub. Den 21. maj blev
jubilæet fejret på bedste vis med hyggeligt samvær, taler, sange - og pindemadder. I anledning af jubilæet har Jysk børneforsorg/Fredehjem udgivet et lille jubilæumshæfte, hvori
medlemmer af Seniorklubben fortæller om deres arbejdsliv i foreningen. En række personlige fortællinger, der giver stof til eftertanke om, hvad der gør det gode arbejdsliv. Hæftet
kan læses på www.jyskborneforsorg.dk eller hentes på foreningens sekretariat.
Glimt 2015
Fællesskab og inspiration
på Rødding Højskole
Det traditionsrige medarbejder- og bestyrelsesstævne
9.-10. oktober trak endnu en gang fulde huse på
Rødding Højskole. Stævnet bød på et oplevelsesrigt
døgn med tre levende foredrag om at leve med forskellige diagnoser. Vickie Haick Nielsen fra Horsens
fortalte om, hvordan hendes liv har været præget af
diagnosen ADD, og hvordan hun i dag via støtte fra
blandt andet Ude-Bo er kommet godt i gang med en
uddannelse på bachelor niveau. Forfatter og skuespiller, Pelle Sandstrak fra Sverige, gav en forrygende
humoristisk og rørende oplevelse af sin opvækst og
ungdom med tics og tvangshandlinger. Fællesskabet
på tværs af foreningens mange arbejdssteder blev
også udlevet til fulde med både dans og fællessang og tid til mange gode snakke.
29
Sekretariat:
Hovedbestyrelse:
Ellengården
Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N
Tlf. 8616 7699
Mail: [email protected]
www.jyskborneforsorg.dk
Formand
Jette Hansen
Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby
Tlf. 6539 1838, mobil 4074 9339
Generalsekretær
Lars Bundgaard, mobil 4054 3692
Næstformand
Jens Maibom Pedersen
Lyseng Allé 17, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 3023, mobil 6065 1872
Forretningsfører
Pia Thomasen, mobil 4054 3691
Organisationskonsulent
Marie Nyegaard, mobil 6086 5092
Konsulent
Finn Bonnichsen, mobil 4095 2058
Økonomi:
Hanne Vestergaard
Louise Lopdrup
Lykke Trolle Friis
Sekretær
Susanne Borup Nielsen
30
Aksel Holst Nielsen
Holmstrupgårdsvej 192, 8210 Aarhus V
Tlf. 8682 7811, mobil 4032 1675
Lars Mandrup
Skæringvej 18, 8520 Lystrup
Mobil 2810 8240
Knud-Erik Bager Jensen
Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 0325, mobil 2331 2825
Ellen Østergaard
Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 8600 Silkeborg
Tlf. 8684 6906, mobil 2684 6906
Poul Jørgensen
Elmevej 9, 8450 Hammel
Mobil 3069 2201
Mette Lindhardt
Bredgade 97, 9490 Pandrup
Tlf. 6092 8999
Karen Brix Roed
Hobrovej 308, 8920 Randers NV
Mobil 2149 0209
Lene Tanggaard
Filosofgangen 1, 8240 Risskov
Mobil 4078 1200
Hans Skou
Grumstolsvej 63, 8270 Højbjerg
Mobil: 4011 1533
Poul E. Rasmussen
Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals
Tlf. 7441 5614
Forstanderrepræsentant
Flemming Lehm - Solbakken
Randlevvej 4A, 8300 Odder
Tlf. 8780 2760, mobil 2078 6731
Medarbejderrepræsentant
Lone Svenningsen · Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3310, mobil 3024 4818
Medarbejderrepræsentant
Jane Eggers Hørving · Elmelund
Kastet 13, 7700 Thisted
Tlf. 9791 2423, mobil 2184 7017
Institutionsfortegnelse
Døgninstitutionen Birkebakken
Tlf. 8713 3310
www.birkebakken.eu
Forstander: Mona Engelbrecht
Formand: Lars Mandrup
Bofællesskabet Birkedalen
Tlf. 8713 3327
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bofællesskabet Birkebo
Tlf. 8713 3323
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bo/Skole/Job
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
Tlf. 8680 4522
www.boskolejob.dk
Forstander: Jelva Fiskbæk
Formand: Ellen Østergaard
Bo- og Jobuddannelsen Horsens
Nørrebrogade 9, 8700 Horsens
Tlf. 7560 1020
www.boogjobuddannelsen.dk
Leder: Jeanettte Hjarsbæk
Formand: Aksel Sabroe
Café Husrum
Karupvej 6, 1. sal, 8000 Aarhus C
Tlf. 4054 2278
Konst. ledere: Merete Sønderstrup og
Kulu Petersen
Formand: Ruth Wegeberg
Dagtilbuddet Riisvangen
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Aarhus N
Tlf. 8713 8041
Leder: Thorkild Hjøllund
Formand: Jacob Fogh Korterød
Bostedet Ellengården
Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N
Tlf. 8940 1050
Forstander: Jacob Thiesen
Formand: Jacob Holm
Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
Tlf. 9899 0136
www.havmaagen-loekken.dk
Forstander: Gitte Brandenburg Carlsen
Formand: Annelise Søndengaard
Borgmesterbakken
Borgmesterbakken 24
8700 Horsens
Tlf. 4445 1525
www.borgmesterbakken.dk
Forstander: Henrik Pedersen
Formand: Hanne Henriksen
Havredal Praktiske Uddannelser
Ulvedalsvej 30-34, 7470 Karup
Tlf. 8666 2268
www.havredal.dk
Forstander: Poul Erik Clausen
Formand: Jens Maibom Pedersen
Elmelund
Tlf. 9791 2423
www.elmelund-jbf.dk
Forstander: Alice Andersen
Formand: Verner Jensen
ElevKollegiet
Høvej 35, Elev, 8200 Aarhus N
Tlf. 8622 9008
www.elevkollegiet.dk
Forstander: Birgit Larsen
Formand: Joan Fuglsang
Familiebo
Jellingvej 4, 7100 Vejle
Tlf. 7582 1646
www.familiebo.dk
Forstander: Grethe Albinus
Formand: Peter A. Haahr
Holmstrupgård
- socialpsykiatri for unge
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Tlf. 7847 8600
www.holmstrupgaard.dk
Forstander: Knud Byskov
Formand: Jette Hansen
Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig
Tlf. 9781 0933
www.opholdsstedetfjorden.dk
Forstander: Christian Bjerg
Formand: Ib Rønn
Gødvad Efterskole
Stavangervej 2, 8600 Silkeborg
Tlf. 8682 0811
www.goed.dk
Forstander: Jacob Thorning
Formand: Knud-Erik Bager Jensen
Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg
Tlf. 8662 0588
Forstander: Lone Buus
Formand: Marianne Koch
Strømmen 5C, 8960 Randers SØ
Tlf. 8640 5544
www.boogerhvervstraening.dk
www.mentornetvaerket.dk
Forstander: Kim Blach Pedersen
Formand: Karen Brix Roed
Jobkollegiet
Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand
Tlf. 8616 0211
www.jobkollegiet.dk
Forstander: Sanne Thybo
Formand: Esben Andersen
Solbakken
Randlevvej 4a, 8300 Odder
Tlf. 8780 2760
www.solbakkensnet.dk
Forstander: Flemming Lehm
Formand: Poul Jørgensen
Solbakkens Rådgivningscenter
for Bevægelseshandicap
Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg
Tlf. 8739 6400
Tilknyttet Solbakken
Basen i Thisted
Tlf. 9618 3300
www.basen-thisted.dk
Forstander: Lise Rughave
Formand: Wagner Fonseca
Jysk børneforsorg/
Fredehjems øvrige
projekter
Café Cool
Klostergade 37, 8000 Århus C
(Kloster Caféens lokaler)
Projektansvarlig: Marie Nyegaard
Mobil 6086 5092
Boligselskaber tilknyttet
Jysk børneforsorg/
Fredehjem:
Boligselskabet Birkebo
Formand: Lars Mandrup
Boligselskabet Birkedalen
Formand: Henning Møller
Boligselskabet Nørre Allé 22
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Formand: Verner Jensen
Bogruppen Adelgade
Adelgade 12, 8900 Randers
Formand: Karen Brix Roed
Ellenbo
Bethesdavej 83-95, 8200 Aarhus N
Ude-Bo
Fabrikvej 11A, 1., 8700 Horsens
Tlf. 7560 1402
www.udebo.dk
Forstander: Britta Schmidt
Formand: David Stenvang
31

Jysk børneforsorg Fredehjem - Foreningen Jysk Børneforsorg

Transcription

Similar documents

Valle Hansen - Startboliger Jan Kaad Jensen

Årsskrift 2012 - Foreningen Jysk Børneforsorg

Stillingsbeskrivelse – forstander

Fra pedel til forstander

Indbydelse til 25 års jubilæum Invitation til

Inspiration til jeres debat