En ANT-analyse af styrketræning af ældre

En ANT-analyse af styrketræning af ældre
Emil O. W. Kirkegaard
0. Introduktion
Den følgende opgave består af flere dele. I Sektion 1 diskuteres Aktør-Netværk-Teori
ud fra en teoretisk vinkel. I Sektion 2 introduceres læseren til det både den teoretiske
og praktiske del af styrketræning for ældre. Herefter i Sektion 3 følger en beskrivelse af
styrketræning for ældre i et træningscenter i Viborg og mine analyser af nogle aspekter
af det. I Sektion 4 kommer jeg med nogle generelle bemærkninger og opsummerer.
1. Hvad er ANT? - Teoretisk diskussion
Aktør-Netværk-Teori (ANT) blev udviklet af sociologerne Michel Callon, Bruno Latour
og John Law til at undersøge hvilken mennesker og ikke-mennesker indgår i netværk
sammen (Latour 1988a; Callon 1986; Law 1986). Latour kan nok siges at være
hovedpersonen bag teorien og han har udgivet et stort antal udgivelser om emnet
gennem tiden. Da han også fornyligt har skrevet en lærebog om emnet (Latour, 2005),
så har jeg valgt at primært tage udgangspunkt i hans udlægning af ANT. Det ville være
for stort et arbejde at diskutere hvordan andre forfattere har udlagt det og hvordan de
indbyrdes er uenige eller lægger vægt på forskellige dele. Dog er Olesen og Kroustrup
(2007) også anvendt da den er opgivet til pensum.
ANT har dog også gået under en del andre navne gennem tiden og selv i Latours
lærebog fra 2005, kan han ikke bestemme sig for hvilket navn han vil bruge. Han skriver:
To clarify, I will call the first approach ‘sociology of the social’ and the
second ‘sociology of associations’ (I wish I could use ‘associology’). I know
this is very unfair to the many nuances of the social sciences l have thus lumped
together, but this is acceptable for an introduction which has to be very precise
on the unfamiliar arguments it chooses to describe as it sketches the well-known
terrain. I may be forgiven for this roughness because there exist many excellent
introductions for the sociology of the social but none, to my knowledge, for this
small subfield of social theory that has been called—by the way, what is it to be
called? Alas, the historical name is ‘actor-network-theory’, a name that is so
awkward, so confusing, so meaningless that it deserves to be kept. If the
author, for instance, of a travel guide is free to propose new comments on the
land he has chosen to present, he is certainly not free to change its most
common name since the easiest signpost is the best—after all, the origin of the
word ‘America’ is even more awkward. I was ready to drop this label for more
elaborate ones like ‘sociology of translation’, ‘actant-rhyzome
ontology’, ‘sociology of innovation’, and so on, until someone pointed out to
me that the acronym A.N.T. was perfectly fit for a blind, myopic, workaholic, trailsniffing, and collective traveler. An ant writing for other ants, this fits my project
very well! Ideally, the word sociology should work best, but it cannot be used
before its two components—what is social and what is a science—have been
somewhat revamped. As this book unfolds, I will use it more and more often
though, reserving the expression ‘sociology of the social’ to designate the
repertoire to which other social scientists, in my view, limit themselves too
readily. (Latour, 2005, s. 20; mine fremhævelser; fodnoter fjerner)
Udover at bruge fem forskellige termer for det samme felt, så er passagen også typisk
for resten af bogen. Latour vælger bevidst at bruge et term som skaber forvirring, og
mener endda det er en grund til at bruge det term - en ræsonnering som minder én om
Alice i Eventyrland og andet litterært nonsens. Passagen viser også hvordan Latour
anvender termer fra andre akademiske felter tilsyneladende uden at tænke så meget
videre over deres betydning. “actant” er fra semiotik fra aktant-modellen til at analysere
historier med (de fleste har lært det i folkeskolen). “rhyzome” er en stavefejl af “rhizome”,
et term fra botanik som refererer til en bestemt slags rødder som fx ses i asparges.
“ontologi” er fra filosofi hvor der refererer til teorier om hvilke grundliggende ting verden
består af. Endeligt, så ser vi en selvmodsigelse som Latour tilsyneladende ikke har
opdaget. Man kan ikke samtidig være blind og nærsynet (myopic).
Som er typisk for visse filosoffer (primært dem i kontinental filosofi-traditionen, fx Hegel),
så er deres skrivemåde så forvirrende at man har meget svært ved at finde ud af hvad
de egentlig prøver at sige. Latour (2005) har selv problemer med at forklare hvad ANT
helt reelt går ud på. Andre som omtaler ANT skriver lignende ting. Fx skriver Cressman:
Actor-Network Theory (ANT) is notoriously difficult to summarize, define
or explain. There are a number of reasons for this, not least of which is ANT’s
unrelenting attack on the categories and concepts that have been part of Western
thought for centuries. [ca. 1 sides tekst med forskellige citater om ANT] ANT is
both intriguing and frustrating for this type of exercise. Intriguing because of the
potential for re-thinking taken for granted ideas that are problematized through
such a radical approach. It is frustrating because ANT cannot be reduced, once
and for all, to a catch-all theory that can be universally applied. In other words,
one person’s use, or reading, of ANT may differ considerably from others.
[Cressman, 2009, min fremhævning]
Mange af bogens sider bruges til at argumentere for fejlene ved normal sociologi (som
han kalder for “sociology of the social”), særligt teorier som har med (sociale) klasser og
andre sociale strukturer at gøre, og hvordan ANT skulle være bedre i stand til at beskrive
verden. Der er ingen matematik i bogen.
Et meget sigende kapitel af Latour (2005) er en dialog som findes ca. midt i bogen
(sidste kapitel af del 1). Det er en samtale mellem en professor og en studerende. Den
studerende er kommet for at få hjælp til hvordan man skal anvende ANT på det data han
har indsamlet. Professoren er tilsyneladende Latour selv, og han svarer som man ville
forvente: uklart, afvigende og spøgende, selv på direkte spørgsmål. Latour lader I dette
kapitel til at udlægge ANT ikke så meget som et framework man kan fortolke data man
har indsamlet i, men mere som en metode. Metoden består tilsyneladende i en slags
naiv empirisme, hvor formålet er at observere situationer og beskrive dem meget nøje
uden at forsøge at fortolke dem ind i et større system (”If I were you, I would abstain from
frameworks altogether. Just describe the state of affairs at hand.”, Latour, 2005, s. 144).
I andre dele af bogen lader ANT dog til at omhandle helt andre ting, så det er svært
at vide hvad man skal tænke om det. På s. 10 lægger Latour vægt på at i ANT ikke
begrænser man sig kun til menneskelige (eller sentiente) aktører/aktanter (bruges i ofte
i flæng, men nogle gange bruges de forskelligt, Olesen og Kroustrup (2007)). Men hvad
betyder ”aktør” og ”aktant” indenfor ANT? Latour giver selv flere indbyrdes inkonsistente
eller helt eller delvist uforståelige definitioner:
An ‘actor’ in the hyphenated expression actor-network is not the source of an
action but the moving target of a vast array of entities swarming toward it. To
retrieve its multiplicity, the simplest solution is to reactivate the metaphors implied
in the word actor that I have used so far as an unproblematic placeholder.
(Latour, 2005, s. 46)
And yet they do. The main reason why objects had no chance to play any role
before was not only due to the definition of the social used by sociologists, but
also to the very definition of actors and agencies most often chosen. If action
is limited a priori to what ‘intentional’, ‘meaningful’ humans do, it is hard to see
how a hammer, a basket, a door closer, a cat, a rug, a mug, a list, or a tag could
act. They might exist in the domain of ‘material’ ‘causal’ relations, but not in
the ‘reflexive’ ‘symbolic’ domain of social relations. By contrast, if we stick to
our decision to start from the controversies about actors and agencies,
then any thing that does modify a state of affairs by making a difference is
an actor—or, if it has no figuration yet, an actant. Thus, the questions to ask
about any agent are simply the following: Does it make a difference in the course
of some other agent’s action or not? Is there some trial that allows someone to
detect this difference? (Latour, 2005, s. 71)
Det bliver ikke klarere hvis man ser på hans andre værker:
We use actant to mean anything that acts and actor to mean what is made the
source of an action. This is a semiotician’s definition that is not limited to humans
and has no relation whatsoever to the sociological definition of an actor by
opposition to mere behavior. For a semiotician, the act of attributing ‘‘incrt force’’
[sic] to a hinge or the act of attributing it ‘‘personality’’ are comparable in principle
and should be studied symmetrically. (Latour, 1992, s. 177)
"What is an actor? Any element which bends space around itself, makes others
elements dependent upon upon itself and translates their will into a language of
its own. An actor makes changes in the set of elements and concepts habitually
used to describe the social and the natural worlds." (Latour & Callon 1981, s.
286)
Hvis man ser tænker på den sidste definition ovenfor, så kræves det at elementet bøjer
rummet omkring sig. Hvis det skal forstås bogstaveligt, så betyder det at elementet skal
have en masse (jf. generel relativitetsteori). Dette krav findes ikke i de andre definitioner,
hvor det kun kræves at de skal være ‘kilden til handling’ (uklart). En abstrakt ide som
ikke har nogen masse kan godt være ‘kilden til handling’ (en ideologi fx), men den
kan ikke bøje rummet omkring sig da den ikke findes på noget bestemt sted (for en
introduktion til konceptet, se fx Rosen, 2014). Såfremt at det skal forstås figurativt, så er
det uklart hvad det skal betyde.
Hvis man ser på definition #1 og #3, så ser man at actor både er kilden til handling og
ikke er kilden til handling.
En mere klar formulering ville måske være at en aktør/aktant er en node i et netværk, og
at disse kan bestå af alle typer af objekter så længe de indgår i et netværk med andre
ting. Det er sådan jeg forstår hans brug af termet.
Teorien er en del af andet sociologisk, filosofisk pseudovidenskab man typisk finder
på humaniorauddannelserne. Groft sagt, så kunne man måske opsummere den
slags tænkning som bestående af rent sludder, misforståelser af videnskab (primært
relativitetsteorierne, kvantemekanik og avanceret matematik som topologi), udmærkede
ideer pakket ind i besværligt sprog, og åbenlyst forkerte ideer (Sokal and Bricmont,
1999; Sokal 2008). Hvor meget der falder under hver kategori kommer an på hvilken
forfatter og hvilket værk der præcis er tale om.
Som et eksempel på misforståelser af videnskab, se Latour (1988b) for en 42
siders artikel baseret på hans misforståelser af relativitetsteori (Latour’s behandling
diskuteres af bl.a. Huth, 2000). Latour (2005) indeholder måske en 20-30 referencer til
relativitetsteori, hvoraf næsten alle er så uklare at en fysiker ikke ville kunne genkende
teorien. Det skal dog siges at hvis man sammenligner Latour med visse andre, så er
Latour ikke blandt de værste. Latour (2005) afviser selv en stærk relativistisk forståelse
af hans værker:
S [student]: I have to say that I’m lost here. We have been taught that there are
two types of sociology, the interpretative and the objectivist. Surely you don’t
want to say you are of the objectivist type?
P [professor]: You bet I am! Yes, by all means.
S: You? But we have been told you were something of a relativist! You have
been quoted as saying that even the natural sciences are not objective. Surely
you are for interpretative sociology, for viewpoints, multiplicity of standpoints and
all that.
P: I have no real sympathy for interpretative sociologies. No. On the contrary, I
firmly believe that sciences are objective—what else could they be? They’re all
about objects, no? What I have said is simply that objects might look a bit more
complicated, folded, multiple, complex, and entangled than what the ‘objectivist’,
as you say, would like them to be. (Latour, 2005, p. 144)
Latour lader med vilje til at misforstå hvad “objective” betyder, men det er uklart om det
skal forstås som endnu en ordleg eller der er noget dybere formål med det.
For at opsummere, så er min forståelse af ANT, at det er både en metodologisk vinkel
om at man skal betragte de elementer, menneskelige eller ej, som indgår i netværk som
unikke (ikke-udskiftelige, heterogene) og at det derfor er forkert at forsøge at sætte data
ind i faste sociologiske rammer som typisk gøres i normal sociologi. Samtidig, så handler
det om at studere hvordan disse elementer indgår i netværk/relationer med hinanden.
Det hele skal foregå meget beskrivende. Det er ud fra denne udlægning af Latour (2005)
jeg har skrevet min opgave.
2. Hvorfor bør ældre styrketræne?
Før man forsøger at anvende svært forståelige sociologiske teorier på et emne, så skal
man være sikker på at forstå emnet, noget som den typiske sociolog og filosof på dette
område ikke formår (for en gennemgang, se Sokal og Bricmont, 1999). Derfor følger der
i dette afsnit en grundig beskrivelse af emnet.
Når man bliver ældre så forfalder kroppen. Processen med forfald starter ca. i alderen
20-30, altså lige efter at man er færdigvokset. Processen er dog langsom indtil man
når ca. 60-års alderen, hvor der sker en acceleration i forfaldet. Forfaldet af kroppen
er helt generel og ses både mentalt og fysisk. Mentalt ses det ved at reaktionstiderne
bliver langsommere og ens evne til at sætte sig ind i nye ting bliver markant dårligere.
Dog er evnen til at anvende ideer man allerede har lært, fx ens ordforråd, resistent
mod aldringsprocessen (Deary, 2001). Fysisk ses det ved at muskelmassen mindskes,
særligt hvis de ikke bruges. Det betyder naturligvis at man bliver svagere med alderen
(Klarlund og Andersen, 2011).
Da mennesker går på to ben, så kræver det en konstant balance at holde sig oprejst og
ikke vælte. I takt med man bliver ældre bliver det i højere grad svært at bevæge sig på to
ben. Det skyldes i særdeleshed at musklerne bliver svagere.
Når yngre mennesker falder, så kommer de som regel ikke så meget til skade
(hudafskrabninger og lign.). Det skyldes at de for det første når at reagere og derfor kan
nå at sætte fra. Når man sætter fra, så betyder det at man ikke falder så langt og dermed
ikke når at få en høj fart (accelerationen skyldes tyngdekraften). For det andet betyder
deres relative stærke muskler, at de ikke brækker fx armen som de tager fra med. Sidst,
så betyder den relativt høje muskelstyrke at de godt selv kan komme op og stå igen.
Hos ældre er det lige omvendt. Deres relativt langsommere reaktionstid betyder at de
ikke i så høj grad når at tage fra når de falder. Det betyder at de rammer jorden eller
gulvet med en højere hastighed. Deres relativt svagere muskler betyder at hvis de når at
tage fra, så har det en mindre effekt. Og hvis de er faldet, kan det være svært at komme
op igen, især hvis der ikke er noget man kan tage fat i. Endvidere, så virker en større
muskelmasse som en støddæmper som sidder uden på knoglerne.
Oven i alt det ovenstående, så har ældre også relativt svagere knogler, som derfor
kræver et mindre stød for at brække (Cranney, 2007).
Når ældre falder og kommer til skade, så sker det nogle gange at de brækker hoften. Det
er potentielt fatalt, da ældre også har en dårligere evne til at hele efter en skade. Typisk
dør ca. 20-35% af de ældre inden for 1 år efter at have brækket hoften blandt andet på
grund af komplikationer følgende en operation og dårlig evne til at hele (Goldacre, 2002).
Derfor er det yderst kritisk at man undgår hoftebrud.
Årsagerne (blandt flere) til problemet er nævnt ovenfor: 1) dårlig reaktionsevne, 2) svage
muskler, 3) svage knogler, 4) dårlig helingsevne. (1) og (4) kan ikke behandles så nemt.
(2) og (3) hænger nøje sammen. (3) kan måske modvirkes mod kosttilskud (calcium og
vitamin D) men evidensen for dette er inkonsistent (Moyer, 2013). (2) kan behandles
med styrketræning som vedligeholder (fordi det forfalder automatisk med alderen) og
genopbygger muskelmassen i kroppen (Saval, 2014; Larsen, 2013; Fitatorone 1994;
Caserotti, 2005).
3. Hvordan foregår styrketræningen: Et case study fra Viborg
Jens Bjerrekær (herefter bare Jens) leder Viborg Hallen (http://viborghallen.dk/) som er
et træningscenter. I træningscentret findes over 80 forskellige styrketræningsmaskiner.
Grunden til det høje antal er at man ønsker at have maskiner som kan bruges til alle
større muskelgrupper. Da der findes ca. 20 hovedmuskelgrupper i kroppen, og disse har
4 sider, så kræves der altså 80 (20*4) forskellige maskiner. Som eksempel kan nævnes
brystmuskelgruppen, som kan trænes på inder-, ydersiden, top og bund.
Nogle svagelige ældre får deres personlige træning betalt af kommunen, mens andre
kommer og betaler selv. For hver ældre planlægges et individuelt træningsforløb således
at man kan træne netop de muskelgrupper som den ældre har brug for. Det kan fx
være i forbindelse med en mindre skade på en muskelgruppe som man forsøger at
genoptræne. I andre tilfælde er det genoptræning efter en blodprop eller hjerneblødning.
Ældretræningen i Viborg Hallen (kaldes også “Seniortræning”) har allerede én gang
været emne for en empirisk undersøgelse. Den pensionerede læge Per Saval, som selv
er deltager på det lille friske hold, har lavet et studie med både kvalitative og kvantitative
dele (Saval, 2014). Studiet foregik over et halvt år. Per har talt med de (andre) ældre
om deres erfaringer med træningen; om hvad der har været godt og skidt. Derudover
har han blandt andet målt deres styrke før træningen begyndte og ved slutningen af
studiet (kvantitativt). Der var store forøgelser i muskelstyrken hos de ældre: i gennemsnit
var styrken i den store lårmuskel steget 150%, i den brede rygmuskel 133% og i
mavemusklerne 50%. Han fandt at de ældre generelt var glade for det og kunne mærke
forbedringerne i deres hverdag (kvalitativt).
Valg af første observation
Da opgaven kræver at man laver mindst 3 observationer og 3 interviews, så tænkte
jeg at det i første omgang var godt at starte med en neutral (ikke-deltager) observation
uden at læse noget særligt om emnet på forhånd. Denne indgangsvinkel stemmer
godt overens med anbefalingerne på området. Fx skriver Atkinson og Hammersley
(1998, pp. 110-111) at “A strong emphasis on exploring the nature of a particular
social phenomenon, rather than setting out to test hypotheses about them.”. Ligeledes
taler Kristiansen og Krogstrup (1999) om fordelene ved ustrukturerede observationer
i naturlige omgivelser, nemlig at “Jo mere standardiseret observationsguiden er,
des snævrere bliver „synsvinklen".” (s. 48). Olesen og Kroustrup udtrykker lignende
holdninger når de skriver:
Forskeren skal med andre ord afstå fra at på forhånd at inddele verden i regioner
eller genstandsfelter. I stedet for at fokusere på en veldefineret, homogen verden
vil ANT-forskerne studere dannelsen af heterogene netværk, hvor aktører af
enhver tænkelig art indgår i indbyrdes alliancer for at opnå nogle resultater, de
kan tilslutte sig og have gavn af. (s. 72)
Efter at jeg havde lavet min første observation, ville jeg så planlægge hvordan de
resterende observationer og intereviews skulle foregå.
Første observation
Observationen bestod i at jeg tog toget til Viborg (jeg bor i Århus) en tidlig morgen
fredag den 7. November, 2014. Jeg valgte at hurtigt gå i gang med at lave den første
observation i stedet for at vente til den sidste uge eller to før opgaven skulle afleveres,
da jeg gerne ville have tid til at tænke over hvordan de resterende observationer og
interviews skulle tilrettelægges.
Jeg havde aftalt at mødes med Jens kl. ca. 09:35 da styrketræningen for den første
ældre skulle begynde den dag. Jeg lavede ingen optagelser af samtalerne, da meningen
var at det skulle foregå så normalt som muligt (i overensstemmelse med de teoretiske
anbefalinger i fx Flick, 2014).
Da jeg ankom hilste jeg på Jens og den ældre dame, Ida på 88, som var mødt op.
Derefter gik vi ind i hallen hvor maskinerne står. Først gik turen over til to
motionsmaskiner, en til overkroppen (arme) og en til underkroppen (ben). Selvom
formålet med træningen er at styrke musklerne, så er det vigtigt at varme op først. Det
skyldes at man uden opvarmning risikerer at få en muskelskade. Muskelskader, som
alle andre skader, tager længere tid at hele hos de ældre. Derfor er det særligt vigtigt at
undgå disse. Af den årsag brugte Ida 20 minutter på at varme op: 10 minutter på hver
maskine.
Under opvarmningen talte jeg sammen med Ida og Jens. Hun ville meget gerne fortælle
om sine børn og børnebørn og hvad de lavede. Derudover ville hun gerne vide hvad
jeg læste og gerne ville lave, og hvor jeg er fra osv. Med Jens talte jeg om hvordan
maskinerne virkede, hvilke informationer man kunne se på panelet (omdrejninger per
sekund, distance, m.v.), og generelt om formålet med opvarmningen (forklaret ovenfor).
Efter opvarmningen gik det egentlige træningsforløb i gang. Ida skulle gennem 16
maskiner (diskuteres nærmere i Sektion 3) som dækker det meste af kroppen. Før Ida
brugte maskinen, lagde jeg mærke til at Jens indstillede maskinen så den passede til
hende. Grunden til at indstille dem er at vægten på maskinen skal tilpasses personen,
da forskellige ældre, og mennesker generelt, ikke er lige stærke. Desuden skal den
tilpasses kropsdimensioner. Træningen bestod således i at Ida lavede 8-12 gentagelser
på en maskine, hvorefter at hun gik over til den næste maskine (analyseret nærmere i
Sektion 3).
Da træningen var færdig drak jeg te og talte med Ida, og så kørte hun hjem. Herefter
talte jeg med Jens om projektet og tog et tog hjem. Det hele varede et par timer.
Planlægning af anden observation
Generelt var min opfattelse at første observation var gået fint og ikke havde
påvirket træningsprocessen i betydeligt omfang. Jeg brugte tiden på at tænke på
forskellige måder man kunne tænke ANT-teoretisk om ældretræningen og fandt flere
indgangsvinkler. Disse ville jeg så specifikt samle data ind til i mine senere observationer
(jf. “focused observation” i Flick, 2014).
Anden observation og interviews med Ellen Ruth, Flemming og Jens
Næste observation foregik den 5. januar 2015. Tidspunktet blev valgt da jeg havde travlt
med andre ting i jul og nytårsperioden og da opgaven skal afleveres den 12. januar, så
skulle det helst ikke ligge for fjernt i hukommelsen. Ugen før opgaven skulle afleveres
virkede derfor som et naturligt valg.
Efter at være ankommet til Viborg Hallen kl. ca. 10:30 hilste jeg på Jens og sætte
mine ting op (bærbar computer, taske, tablet, jakke). Derefter gang jeg i gang med at
arbejde på opgaven da jeg havde Jens til rådighed til at spørge om ting jeg ikke vidste
(fx alle deltagernes navne og aldre). Jeg befandt mig i Viborg Hallen hele dagen og
fulgte alle de ældre som kom ind og modtog træning. Jeg brugte også tiden på at starte
optegningen af hallens maskiner samt oversigten over alle personerne i studiet (Sektion
3.1).
Da Ellen Ruth kom ind kl ca. 11:10 lavede jeg et interview med hende.Transskriptionen
af det kan læses i Bilag A. Ellen Ruth er særlig vigtig for projektet da hun har været
meget aktiv i aviserne og i kontakten til politikere. Som med andet lokalpolitik, så der er
forskellige mennesker og politiske instanser som har forskellige mål og interesser. Der
er flere leverandører som gerne vil stå for træningen af ældre, og de konkurrerer således
om at få kommunen til at sende de ældre hen til sig. Det går ikke altid godt da de
forskellige leverandører ikke udbyder de samme services. De fleste andre leverandører
har ikke et stort antal styrketræningsmaskiner til rådighed og deres træning består
således mere i kondi, elastik eller funktionel træning som man kan lave uden brug af
styrketræningsmaskiner. Det betyder derfor at de ældre ikke modtager styrketræning
vha. styrketræningsmaskiner som forskningen viser er så gavnlig for dem (se Sektion 2).
Ellen Ruth har været flittig i sin kontakt med medier og har godt kendskab til en politiker
som over længere tid som har fulgt hendes træning og som taler styrketræningens sag
(Mette Nielsen fra S).
Efter vores interview, så trænede Ellen Ruth som sædvanligt. Hendes træningstur
blev dog blevet lidt forkortet da vi har brugt noget af tiden på interviewet. Jeg følger
Ellen Ruth og Jens rundt i hallens mens jeg taler med dem. Da træningen kræver at
man ‘holder tungen lige i munden’, så taler jeg mest med Jens mens at Ellen Ruth lytter
med. Efter træningen, bliver Ellen Ruth hentet af Flextaxa og jeg sætter mig til at arbejde
videre på min opgave.
Senere på dagen lidt før kl. 16 kommer Flemming ind. Før træningen begynder starter
jeg mit interview med ham og Jens. Jeg fortsætter interviewet mens han træner ved
at følge efter Jens og ham. Derved laver jeg et dobbeltinterview. Da træningen slutter
stopper jeg interviewet. Det er således muligt at følge hele træningen igennem ved at
læse eller høre interviewet.
Efter at Flemming er taget hjem arbejder jeg videre i måske en time og tager det næste
tog hjem.
Tredje observation
Tredje observation foregik d. 7. januar. Som ved de andre gang, så fulgte jeg de ældres
gang gennem træningen. Jeg lavede ingen optagelser denne dag. TIl gengæld så fulgte
jeg træningen ved at selv tage de fleste af de øvelser som de ældre måtte igennem, dog
med en vægt som var udfordrende for mig. Jeg har aldrig styrketrænet med maskiner
før, så det var en ny oplevelse. I teoretisk øjemed er dette en slags deltagerobservation
(Flick, 2014, kapitel 17), hvor jeg tidligere havde nøjes med at observere og snakke med
de ældre. I dag var jeg selv en ‘ældre’.
Denne dag fulgte jeg også gruppen af friske ældre som selv står og betaler for deres
træning. Deres træning er anderledes end den for de svage ældre på flere områder: 1)
i stedet for jens, så er det Per Saval som er træner, 2) de træner flere ad gangen, og 3)
de ikke alene styrketræner, men laver Qigong. Qigong er en kinesisk praksis med en rig
historie som er en blanding af meditation og fysiske øvelser.
Mange af samtalerne om dagen omhandlede de netop udkomne artikler i lokalavisen
samt at udfaldet af en vigtig beslutning i kommunen var faldet ud til styrketræningens
favør. Det blev desværre nogle gange overskygget af samtaler om terrorangrebet i
Frankrig på satire-avisen Charlie Hebdo.
Efter at den sidste ældre var færdig tog jeg ikke hjem. I stedet blev jeg helt ind til om
aftenen kl ca. 22-23. Jeg brugte tiden på at arbejde på mine netværksanalyser. Særligt
optegningen af alle hallens maskiner tog lang tid.
Fjerde observation
Fredag d. 9. januar tog jeg en sidste gang til Viborg. Jeg tog toget tidligt om morgenen kl.
ca. 06:50 således at jeg kunne være i Viborg når den første træning gik i gang kl. 08:00.
Ligesom de andre dage, så fulgte jeg de ældre og Jens rundt i hallen mens jeg talte
med dem. Ligesom onsdag, så fulgte deltog jeg selv i træningen sammen med de ældre
(deltagerobservation).
Jeg brugte de sidste samtaler med de ældre til at få detaljer på plads som jeg skulle
bruge til mine netværksanalyser. Efter den sidste ældre havde været igennem og jeg
havde fået de oplysninger fra Jens jeg skulle bruge, så tog jeg toget hjem. Jeg tog hjem
ca. kl. 15.
Netværksanalyser
If. min forståelse af hvad ANT går ud på (se Sektion 1), så går det ud på at se på
hvordan mennesker og ikke-mennesker indgår i relationer/netværk til hinanden, og
hvordan disse netværk ændres dynamisk. I undervisningen blev der også nogle
gange tegnet netværk på tavlen, så min forståelse lader til at stemme overens med
underviserens.
Man kunne godt analysere netværkene kun i ord, men efter min mening gør det tingene
langt mere overskueligt hvis netværkene illustreres grafisk. Det har jeg gjort ved hjælp af
Google Drawings. For de mindre illustrationer har jeg indsat dem i teksten, men de store
illustrationer findes i bilagene.
Der er mange forskellige netværk og relationer man kunne se på i forbindelse med
ældretræningen. Der er flere vinkler end dem jeg har medtaget, men plads og
tidsbegrænsninger gjorde det ikke muligt at medtage alle.
Oversigt over personer
I mine beskrivelser af observationerne ovenfor har jeg omtalt både en gruppe friske og
en gruppe svage ældre uden at komme nærmere ind på hvor mange eller hvem der
var i disse grupper. Det bliver der rodet bod på i dette afsnit. I Figur 1 ses et grafisk
illustration af de personer jeg primært har talt med i mine observationer og interviews.
Jens har den centrale rolle som træner han har således en relation til alle personerne.
Derefter kan de ældre inddeles i to grupper som nævnt: den svage gruppe i den stiplede
boks til venstre, og den friske gruppe i den stiplede boks til højre. Den friske gruppe kan
endvidere inddeles i to: et stort og et lille hold. Det store hold består af ca. 30 ældre som
træner sammen. Dog er det ikke altid alle som møder op, så holdet er som regel kun ca.
25. Jeg har ikke observeret det store hold af friske ældre og derfor er den kun nævnt på
illustrationen som en samlet kasse.
Den lille hold friske ældre ses foroven til højre. Da Per Saval fungerer som træner
(særligt for Qigong) for det lille hold friske ældre, så har han også relationer til hver af de
andre på hans hold.
Som nævnt i anden observation, så har Ellen Ruth været flittig i sin kontakt med en
politiker og medier. Da jeg ikke har talt med politikere eller medier, så indgår de kun som
en diffus gruppe på illustrationen. Da Per og Jens også har enten været medvirkende
flere gange, eller skrevet artikler til medierne, så har de ligeledes en relation til medierpolitikere-gruppen.
Det skal siges, at jeg ikke har medtaget alle personer jeg har talt med på illustrationen.
Det skyldes at det ville blive for uoverskueligt samt at nogle af personerne havde en
relativ perifer relation til min opgave. Som eksempel, så har jeg talt med nogle andre
brugere af Viborg Hallen som ingen relation havde til ældretræningen.
Figur 1 - Oversigt over personer i ældretræningen.
3.1. Oversigt over maskiner og træningsruter
Selve træningen foregår i en stor hal hvor der er et stort antal styrketræningsmaskiner.
Jeg har tegnet et kort som ca. viser hvordan maskinerne og andre redskaber er placeret
i forhold til hinanden. Det ses på figuren i bilag D1. Listen med maskinerne navne og de
muskelgrupper de træner ses i bilag D2. Det er ikke nogen helt simpel opgave at lave
et kort over alle maskinerne/redskaberne. Det skyldes at det ikke er til at sige for en
udenforstående om et redskab skal inkluderes ellers ej. Derudover, så hvis man kommer
til at overse et redskab, så bliver nummereringen brudt (det samme ville ske hvis der
kom en ny maskine til). Det ses med maskinerne 90-94 på figuren.
Alle personer har individuelt tilrettelagte ruter (som nævnt i Sektion 3). Disse tilpasses
løbende hvis der opstår et behov. Et behov kan fx skyldes en ømhed i en bestemt
muskel (fx pga. et fald eller et mindre uheld), som derfor skal modvirkes. Af den grund
kan man ikke bare vise en oversigt over én rute, men man kan vise nogle typisk ruter og
forklare hvordan de kan variere.
Ruterne er selvfølgelig ikke tilfældige. De planlægges ud fra at man ikke skal bruge flere
maskiner som træner den samme muskelgruppe på samme måde, og at man helst skal
nå de fleste store og vigtige muskelgrupper. Mange af de ældre har problemer med at gå
og derfor træner alle eller næsten alle benmusklerne på flere måder.
Det er muligt at illustrere hvordan ruterne ser ud ved at tegne dem på oversigten over
maskinerne. Det har jeg gjort for 2 ruter. Det ses i bilag E1 og E2. Bilag E3 har en liste
over maskinerne som ses på ruterne. Det er ruterne for Ellen Ruth og Cato. Cato indgår
ikke i studiet, men se omtalen i Viborg Stifts Folkeblad. Ruterne for Ellen Ruth og Cato
minder om dem for de andre, så de kan godt tages som typiske eksempler.
En af de begrænsende faktorer ved hvor mange maskiner en ældre kan nå på en
træningssession er hvor hurtigt de kan bevæge sig mellem maskinerne. I det øjemed er
det en fordel hvis man skal bevæge sig kortest muligt. Hvis man ser på Ellen Ruths rute
(februar 2012), så ser man generelt at der ikke er brugt unødvendig tid på at gå frem og
tilbage. Ruten er dog næppe optimal mht. at minimere afstanden. Hvis man havde et
præcist kort over maskinernes placering til skala (mit er hverken præcist eller til skala),
så kunne man ved hjælp af avanceret matematik/programmering finde de optimale
ruter hvad angår længde. Det er ligger dog udenfor denne opgave at foretage en sådan
analyse.
Det bør også nævnes at rutens længde ikke er den eneste faktor. En anden faktor er at
man færdiggør en stor muskelgruppe før man går til den næste. Hvis man ser på Ellen
Ruths træning, så ser man at ruten er baseret på at træne muskelgrupperne og ikke
afstanden som sådan.
Sidst bør det også nævnes at de to ovenstående relativt nemt kan kombineres. Det
skyldes at maskinerne er placeret således at de maskiner som træner muskler tæt på
hinanden generelt står ved siden af hinanden. Det betyder at der undgås spildtid. Det er
noget man bør notere sig hvis man skulle indrette et nyt træningscenter, fx i forbindelse
med opstart af styrketræning i en anden kommune. Hvis man har et træningscenter hvor
maskinerne ikke er placeret efter muskelgrupper, så ville det formentlig være en god ide
at flytte rundt på dem så træningen kan foregå optimalt.
3.2. Opsætning af maskiner i gruppen af svage ældre
Det er muligt at gå lidt mere i detaljer end analysen set i den ovenstående sektion.
Ældre i den svage gruppe har ofte problemer med at gå eller sidder i kørestol. De skal
derfor have hjælp til at bevæge sig fra maskine til maskine. For dem som går dårligt, så
er det stadig en god ide hvis træneren følger med, så der ikke sker uheld i forbindelse
med at bevæge sig fra maskine til maskine. Mange af de ældre har svært ved at sætte
sig helt rigtigt på maskinen og komme af den igen. Samtidig skal de have hjælp til at
opsætte maskinen. Det kan fx være fordi at de ikke husker så godt. Af disse grunde er
det nødvendigt med personlig træning for ældre i denne gruppe.
Det kan analyseres ned til 3 handlinger som gentages indtil træningen er ovre:
1. Træneren hjælper den ældre hen til maskinen.
2. Træneren hjælper den ældre på plads og opsætter maskinen og giver løbende
respons på træningen.
3. Træneren hjælper den ældre af maskinen.
4. Hvis der er flere øvelser tilbage, så gentag fra (1), ellers slut.
Figur 2 viser en grafisk repræsentation af de tre handlinger.
Figur 2 - Relationer mellem træner, svag ældre og maskine
3.3. Transport til og fra træning
Et helt andet aspekt af træningen er transporten frem og tilbage til Viborg Hallen, også
her er der stor forskel på de ældre og på de to grupper.
I den svage gruppe foregår transporten således:
●
Kirstine, hendes mand kører hende, 1-1.5 km
●
Ida, kører selv i bil, 5 km.
●
Bent, datter henter og bringer
●
Ellen Ruth, Flextaxa
●
Annelise, Flextaxa
●
Arne, får lift af en bekendt
●
Flemming, kører selv
●
Bodil, Flextaxa
●
Ane-Grethe, Flextaxa
Den friske gruppe (lille hold)
●
Bent, kører selv, 5 km
●
Gerda, cykler fra Hald Ege
●
Svend, går, cykler eller konen kører (kommer an på vejret)
●
Kirsten, går selv
●
Hilda, kører selv
●
Per, kører selv
Der bliver altså gjort flittigt brug af Flextaxa, men også venner og familie hjælper til.
Alle ældre rejser alene da de ikke bor ved siden af hinanden og fordi de har forskellige
træningstidspunkter. De fleste ældre kommer ikke langvejs fra.
Alle i gruppen af friske ældre kan selv, enten fordi de bor så tæt på at de kan gå/cykle,
eller fordi de stadig har deres kørekort.
Blandt dem som ikke kan selv (gå eller køre bil/cykel), så betyder det at en anden er
nødt til at træde til og det kan anses som et netværk med den ekstra person (eller de,
hvis flere inddrages).
Rent konkret betyder det i praksis at hvis man ville skalere projektet op, så bør man se
på at optimere transportprocessen. Det kan ske ved at ældre som bor tæt på hinanden
får hjælp på skift fra deres pårørende: ulige uger ældre 1’s pårørende, lige uger ældre
2’s pårørende. Eller det kan ske ved samkørsel med Flextaxa. Det er også muligt at
ældre som kan køre selv kan hente og bringe ældre som ikke kan. Det er noget man skal
være opmærksom på.
En af de ældre får sin datter til at køre sig. Datteren bruger en del tid på at sidde i
forhallen og vente på at sin far er færdig. Hun medbringer dog materiale fra sit arbejde
så hun kan arbejde i mellemtiden. Det er noget man bør overveje om kunne gøres for
andre ældre også. Der er strøm og internet i forhallen, så familiemedlemmer eller venner
som kan arbejde fra en bærbar kan godt arbejde mens at de venter. Jeg gjorde selv
flittigt brug af denne mulighed i de perioder hvor der ikke var ældre inde og træne.
Det er værd at bemærke at når man har med Flextaxa (også kaldet Flextur) at gøre,
så kræver det en vis fleksibilitet hos træneren. Det skyldes at Flextaxa kører relativt
upræcist. På deres hjemmeside skriver de at “Du bliver hentet mellem 5 minutter før og
20 minutter efter det aftalte tidspunkt.”
3.4. Gruppetræning i den lille gruppe for friske ældre
Som nævnt tidligere, så laver det lille friske hold ikke kun styrketræning, men også
Qigong. Det foregår ved at holdet efter at have færdiggjort deres ruter i hovedhallen, går
nedenunder til en af karatesalene (kaldes en dojo). Derinde er der skumgummiunderlag
på det meste af gulvet. Man kan se rummet ved at se på billederne fra nogle af
karatestævnerne som bliver afholdt i samme rum. Figur 3 viser en oversigt over hvordan
Qigong foregår.
Figur 3 - Oversigt over Qigongtræningen
Træningen foregår således ved at instruktøren (Per) fortæller og demonstrerer hvilke
bevægelser der skal laves og at de andre kopierer hans bevægelser. Per fortæller
samtidig om formålet med øvelserne. Da Qigong involverer meditationsagtige elementer,
så er det nødvendigt med en instruktør som fortæller deltagerne hvad de skal tænke på.
Instruktionerne tager afsæt i traditionel kinesisk medicin.
Jeg observerede Qigong to gange og de to episoder var meget lig hinanden. I det første
tilfælde så jeg dog kun en del af forløbet. I vores interview efter Qigong den anden gang
nævnte en af deltagerne (Kirsten) at jeg burde have deltaget. Set i bakspejlet havde hun
ret i at jeg burde have deltaget også, da jeg således ville have både en ikke-deltager og
en deltager observation (jf. Flick, 2014).
4. Generelle bemærkninger og opsummering
Selvom formålet med mit studie ikke specifikt var at undersøge styrketræningens
hjælpsomme effekter hos de ældre (som Per Savals tidligere studie, se Saval, 2014),
så kunne jeg lige så godt bruge mine interviews og mange samtaler med de ældre til
at spørge ind til emnet. Hvis man ønsker sig en forståelse for hvordan styrketræning
foregår og hvad de ældre synes om det, så kan man med fordel læse mine interviews i
bilagene (A-C). Der fremgår mange små ting i disse som ikke ellers er nævnt i teksten.
Særligt interessant for mig var det at vide hvordan styrketræningen havde gjort en
praktisk forskel i hverdagen hos de ældre. Det er et emne som ofte er nævnt (også i
aviserne, fx Viborg Stifts Folkeblad, lørdag d. 20. november, 2010). Det er vigtigt at
dem som træffer beslutninger forstår det som de tager beslutninger om. Det gælder
også styrketræning. Det kan nemt blive lidt abstrakt og fjernt når der tages politiske
beslutninger, og derfor ville det være godt hvis man havde et sted hvor man kunne læse
om konkrete forskelle styrketræning har gjort for ældre som har deltaget i det. Det kan
man nu i min opgave, så på den måde håber jeg at jeg har bidraget positivt til fremtiden.
Den kritiske læser har måske bemærket at jeg ikke har gjort meget brug af avanceret
terminologi fra Latours værker. Det skyldes at jeg ikke har fundet dem nødvendige og
jeg skriver efter princippet om at hvis et avanceret/langt ord er unødvendigt, så undlad at
bruge det (Orwell, 1946).
Opsummering
Jeg her undersøgt styrketræning for ældre i Viborg Hallen. Det har jeg gjort ved både
ikke-deltager og deltagerobservation, samt interviews med både ældre og træner. Mine
tre interviews har jeg transskriberet så de hurtigt kan læses af nysgerrige. Derefter har
jeg analyseret mine data i forskellige netværksanalyser løst baseret på Aktør-NetværkTeori i den version Latour fremsætter (særligt hans 2005 bog). Mine netværksanalyser
har jeg suppleret med grafiske illustrationer som gør det nemmere at danne sig et
overblik. Derudover har jeg lavet en række bemærkninger som kan være brugbare
såfremt at man ønsker at starte et lignende projekt eller at udvide et eksisterende.
Referencer
Atkinson, P. and Hammersley, M. (1998) “Ethnography and Participant Observation”, in
N. Denzin and Y.S. Lincoln (eds), Strategies o f Qualitative Inquiry. London: SAGE.
Callon, M., & Latour, B. (1981). Unscrewing the big Leviathan: how actors macrostructure reality and how sociologists help them to do so. Advances in social theory and
methodology: toward an integration of microand macro-sociologies, 277-303.
Callon, M. (1986). ‘Some elements of a sociology of translation domestication of the
scallops and the fishermen of St Brieux Bay’, in Power, Action and Belief. A New
Sociology of Knowledge? (ed. Law, J.), 196–229.
Caserotti, P. (2005). Assessment of mechanical muscle function in the elderly:
Methodological and functional aspects, effects of training. PHD thesis. Center of
applied and clinical exercise sciences ACES, Institute of sports science and clinical
biomechanics, Faculty of health science, University of Southern Denmark 2005
Chomsky, N. (1957). Syntactic Structures. The Hague/Paris: Mouton
Cranney, A., Jamal, S. A., Tsang, J. F., Josse, R. G., & Leslie, W. D. (2007). Low bone
mineral density and fracture burden in postmenopausal women. Canadian Medical
Association Journal, 177(6), 575-580.
Cressman, D. (2009). A Brief Overview of Actor-Network Theory: Punctualization,
Heterogeneous Engineering & Translation. ACT Lab/Centre for Policy Research on
Science & Technology (CPROST), School of Communication, Simon Fraser University.
http://blogs.sfu.ca/departments/cprost/wp-content/uploads/2012/08/0901.pdf
Deadman, P. (2014). A Brief History of Qigong. Journal of Chinese Medicine, 105, June
2014.
Deary, I. J. (2001). Intelligence: A very short introduction. Oxford University Press.
Fiatarone, M. A., O'Neill, E. F., Ryan, N. D., Clements, K. M., Solares, G. R., Nelson,
M. E., ... & Evans, W. J. (1994). Exercise training and nutritional supplementation for
physical frailty in very elderly people. New England Journal of Medicine, 330(25), 17691775.
Flick, U. (2014). An introduction to qualitative research. Sage.
Goldacre, M. J., Roberts, S. E., & Yeates, D. (2002). Mortality after admission to hospital
with fractured neck of femur: database study. Bmj, 325(7369), 868-869.
Huth, J. (2000). Latour’s Relativity. In Koertge, N. (Ed.). (2000). A house built on sand:
Exposing postmodernist myths about science. New York: Oxford University Press.
Olesen, F. og Kroustrup, J. (2007.) ANT - Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk. I
Jensen, C. B., Lauritsen, P., & Olesen, F. Introduktion til STS. Hans Reitzel.
Orwell, G. (1946). Politics and the English Language. Horizon, April 1946.
Klarlund, B. og Andersen, L. B. (2011). Fysisk aktivitet - hånd om forebyggelse og
behandling. Sundhedsstyrelsen. http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/BOFO/
FysiskAktivitet/FysiskAktivitetHaandbog.pdf
Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K (1999). “Observationsmetoden og dens former”.
Deltagende Observation – introduktion til en forskningsmetodik.. Hans Reitzels Forlag,
København
Larsen, A. H. (2007). Styrketræning og ældre. Power point til undervisningsbrug.
http://www.weightlifting.dk/da/Breddeudvalg/Vaegtloeftning%20og%20sundhed/
~/media/Baseline_site/Breddeudvalg/Vaegtloeftning%20og%20sundhed/
styrketrning%20og%20ldrer.ashx
Latour, B. (1988a). The Pasteurization of France. Cambridge, Mass.: Harvard University
Press.
Latour, B. (1988b). ‘A Relativist Account of Einstein’s Relativity’, Social Studies of
Science, 18: 3–44.
Latour, B. (1992). Where are the missing masses? The sociology of a few mundane
artifacts. InShaping technology/building society, eds. WE Bijker, and J. Law, 225-258.
Latour, Bruno (1999). “On Recalling ANT,” in Law and Hassard, eds., Actor-Network
Theory and After. Oxford: Blackwell Publishers, pp. 15-26.
Latour, B. (2005). Reassembling the Social: An Introduction to Actor-Network-Theory.
Oxford: Oxford UP.
Lee, M. S., Oh, B., & Ernst, E. (2011). Qigong for healthcare: an overview of systematic
reviews. JRSM short reports, 2(2), 7.
Moyer, V. A. (2013). Vitamin D and calcium supplementation to prevent fractures in
adults: US Preventive Services Task Force recommendation statement. Annals of
internal medicine, 158(9), 691-696.
Law, J. (1986b). ‘On the Methods of Long-Distance Control: Vessels, Navigation and the
Portuguese Route to India’, in Power, Action and Belief. A New Sociology of Knowledge?
(ed. Law, J.) Keele: Sociological Review Monograph, 234–263.
Rosen, G. (2014). "Abstract Objects", in The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Fall
2014 Edition), Edward N. Zalta (ed.), URL = <http://plato.stanford.edu/archives/fall2014/
entries/abstract-objects/>.
Saval, P. (2014). 80+ i Viborg: En evaluering af 12 deltageres forløb efter ½ år.
Sokal, A., & Bricmont, J. (1999). Fashionable nonsense: Postmodern intellectuals' abuse
of science. Macmillan.
Sokal, A. (2008). Beyond the hoax: Science, philosophy and culture. Oxford University
Press.
Bilag A - Interview med Ellen Ruth
Det er et interview med Ellen Ruth (ER), 90 år, som er en del af den svage gruppe. Hun
sidder i kørestol og har gråt hår. Man kan se billeder af hende i avisen (se tidligere links).
Hele optagelsen varer ca. 40 minutter, hvoraf en god del tid blev brugt på at tale om
andre ting end styrketræning. Nedenfor er min transskribering, bortset fra de sidste ca.
10 minutter som mest var mig der talte i stedet for Ellen som talte.
--E: Test test, yes. Så, så skulle den gerne optage når vi snakker. Øhm. Ja. Kan du
fortælle os hvem du er?
ER: Ja, jeg er en gammel kone på 90 som hele livet har været den flinke pige i klassen
fordi det var vi jo opdraget til. Opfør dig så andre mennesker kan være tjent med dig.
Det var jo ordren når man sku ud i verden. Og det har jeg så levet indtil 2011. Jeg
har været ansat i statenstjeneste. Og været trafikassistent hos DSB og skrevet under
på at overholde landets love og i øvrigt gøre som man fik ordre til. Og jeg har været
ansvarshavende ved DSB. Også under anden verdenskrig og det var ikke spor sjovt for
en pige. Men hvis ikk jeg havde haft min uniform så var det jo nok blevet endnu værre.
Men det overlevede jeg så også, men jeg var fuldstændig klar over efter fredsslutningen
at der sku jeg væk fra DSB. Og så blev jeg ansat som i administrationen i politiet. Og der
var jeg så indtil jeg tog min afsked efter at have indgået ægteskab, og på det tidspunkt
var man jo vant til at man havde en kone derhjemme. Som kunne sørge for osse og
kaffe når manden kom hjem. Så der gik jeg ud af drift igen. Og så var jeg hjemmegående
og så hertil.
(Forstyrrelse fordi en person kommer ind i rummet, 30 sekunder)
E: Den optager, det er fordi det er et interview vi er ved at lave.
A: Så skal jeg nok tie stille
ER: Men det er hygligt fordi det er mine veninder som osse går til træning herude, de ka
bar selv. Jeg ka ikke selv.
E: Ja, der er både friske og svage hold.
ER: Der er jo nemlig alle mulige slags …
A: Du er så blevet dygtig. Du skal jo huske at fortælle hvad du gjorde dengang vi havde
jubilæum hvor du gik ned af trappen.
ER: Ih de godeste. Mind mig ikke om det. Jeg var ved at dø af skræk.
A: Du gik selv ned 26 trin ned.
ER: Og jeg har aldrig nogensinde på en trappe siden.
A: Og så da du sku op, så sir du til Per Saval: Per du skal lige gå bag ved mig sårn jeg
ikke falder ned. Og så gik du 26 trin op.
ER: Ej, jeg blev hevet op. Af to hjælpsomme arme.
A: Det er lige meget.
ER: Siden jeg blev syg har jeg aldrig gået på trapper.
A: Se Ellen hun er jo vild med karate.
ER: Jaja.
A: Og karateungerne og de er så søde og de står der småog de bukker og er så søde og
så høflige og
ER: De taler japansk.
A: Ja de gør.
E: Konnichiwa [こんにちは “goddag/god eftermiddag” på japansk]
A: Det er nemlig rigtigt. Og så fik du os til din føsdag hvad var det at du fik? Der fik du
karatetøj.
ER: Jamen du godeste hvor der står mit navn på og al verdens ting. Og det var min
træner som sørgede for det. Ja det er så fornemt.
A: Er du fra Folkebladet? [en lokalavis]
E: Nej nej, jeg er fra universitetet.
A: Det er et studie.
ER: Det er en studerende fra Århus.
A: Det ska ik kom mig til skade. Han skal nok blie til noget igo.
ER: Bestemt.
A: Kan I hyg jer.
ER: Ja og det er damen som passer blomster her.
E: Nå
A: Ja, vi har hver vores igos.
ER: Hjælper til.
E: Jeres lille niche.
A: Ja det er en niche, ja.
ER: Nu blev jeg slået ud af det her. Hvor kom vi til?
E: Du var blevet hjemmegående hustru.
ER: Ja, det var jeg. Men så døde min mand. Vi flyttede her, vi boede i Aalborg.
E: Han døde tidligt eller?
ER: Så flyttede vi her ned pga. min interesse for historie og slægtsforskning
E: Nå ja, det er rigtigt.
ER: Og så var min mand jo praktisk og han sagde: Vi kan liså godt flytte til Viborg for det
er jo ikke sikkert at vi ka blive ved med at køre i bil til Viborg.
E: Hvor boede I før?
ER: Vi boede i Aalborg og der var han ansat i FS MIDT [?] og efter pensionen flyttede
vi så herned. Jo men at min mands helbred var ikke så godt og han døde så i 2003
og så var jeg alene og meget alene sådan set. Og flyttede ind i noget mindre som jeg
sådan syntes at jeg bedre overskue end det hus vi havde. Og så kom jeg til at bo i en af
kommunens ældreboliger efter hjemmehjælpens råd og det befandt jeg mig os godt ved,
men helbredet var jo ik hvad det havde været. Det havde været en hård omgang at blive
alene pludselig og det hele, og jeg var på det nærmeste ved at opgi, så kom jeg til ved et
tilfælde -- og det er igen det her med tilfælde -- og det er det vi kommer til der er vigtigt.
Jeg kom til at rydde op i et chatek med gamle avisudklip jeg havde det med at klippe ud
af avisen hvis jeg ikke havde tid til at læse det. Og det bestod af et billede af en herre der
stod ved siden af en dame i kørestol og et interview med samme Jens Bjerrekær som
jeg på det tidspunkt overhovedet ikke kendte. Jeg var blevet erklæret færdigbehandlet
ved kommunen og jeg havde ikke balance i kroppen og jeg havde ikke balance i hovedet
og jeg havde været alvorligt syg nær på at dø. Men af en eller anden grund levede
jeg så videre og så var jeg tre måneder [senere] overleveret til -- hvad hedder det -- til
kommnunalgenoptræning på et plejehjem. Da der var gået tre måneder.
E: Hvad bestod den genoptræning i?
ER: Ja den i overhovedet jeg kan huske fx en ting. Det tog mig fire dage at sidde ved en
rampe i min kørestol og rejse mig op. Så dårlig var jeg på det tidspunkt. Det er sådan det
jeg mest husker intensiteten af hvor lidt jeg kunne. Men så havde jeg på fornemmelsen
vi blev jo testet og testet og forløbig havde jeg jo så fået lov til at blive der og pludselig
blev jeg bange for at jeg ik kom derfra. Og så ville jeg hjem og se om jeg overhovedet
boede mere, jeg havde nøglen, og jeg overhovedet boede der mere eller jeg os havde
solgt lejligheden. Og jeg kom hjem og de advarede mig meget imod det for det var første
fryglig dyrt og for det andet så ville det nok slet ikke være rart for mig at se igen. Men
jeg insisterede, og min søn kom og stod i døren og tog imod mig der jeg kom hjem og
jeg boede der stadigvæk og han havde boet der i et næsten et halvt år og jeg havde
overhovedet ikke opdaget at han boede i Viborg. Han kom fra Aalborg og havde flyttet
alle sine arbejdsopgaver -- næsten alle sine arbejdsopgaver -- så han kunne klare dem
fra Viborg.
Og så blev jeg klar over at jeg ville hjem og jeg sagde rent ud til dem at hvis jeg skal dø,
så vil jeg hjem og dø. Og det var vældig dramatisk men jeg kom hjem og så begyndte
hverdagen jo derhjemme og det varede jo ikke så længe før jeg fik at vide at nu sku
jeg til at anstrenge mig for at fungere i mit liv for nu var kommunens kvote ved at være
opbrugt.
E: En kvote?
ER: Ja, det kalder jeg det. Men altså det beløb de ville ofre på mig. Kort og godt.
E: Nå, ja, det har de selvfølgelig.
ER: Og så kom den jo osse på et tidspunkt at fra nu af hed det selvtræning på et
tidspunkt hvor jeg hverken havde balance i kroppen eller i hovedet. Og så er vi hjemme.
Og så er det at jeg finder det her avisudklip og så tænkte jeg den mand må jeg snakke
med på en eller anden måde. Jeg ville fortryde det hele mit liv hvis ikke jeg får snakket
med ham for der må være noget som kommunen ikke vil fortælle mig.
E: Eller ikke vidste.
ER: Ja, eller ikke vidste, men jeg var gammel sportspige og jeg vidste udemærket godt
at muskulaturen var halvdød eller næsten død på et tidspunkt og det havde jeg brug for.
Men der var ingen som kunne oplyse mig om hvor man kunne få sådan noget at vide
i Viborg. Det var der så i Vestager. Og så sov jeg på det et par døgn og så tænkte jeg
bare han ikke taler ned til dig og bare han er venlig og ikke straks skynder sig at sige
hvor gammel jeg er og hvis han så bare behandler mig som han jo altså gjorde så er
jeg glad, og så får jeg fred i sjælen. Og da der gik to dage så var det en fredag og så
ringede jeg og tænkte nu må det briste eller bære. Der lød så en venlig stemme “Hej det
er Jens”. Og jeg sagde jo hvem jeg var og jeg var tudsegammel sagde jeg, og jeg havde
set den her annonce i avisen og jeg ville høre hvordan, og jeg havde været fryglig syg.
Jamen kom da herud så kan vi tale om det, sagde han. Så sagde jeg “hvornår må jeg
komme inden jeg fortyder det?” Og så sagde han at hvis det passede mig på mandag,
så kunne jeg bare komme, og så kunne vi snakke om det. Og jeg fik en tid og jeg kom
om mandagen og manden var venlig og han talte ikke ned til mig og vi snakkede jo en
hel del om tingene. Og så sagde han at vi kan da prøve at se hvad dine muskler kan
klare.
Og så har jeg været her hver mandag siden og det var 2000 og så kommer vi til 11.
Hver mandag siden på egen regning og risiko. Det var fuldstændig uden om læge og
alverdens ting. For det her kom ik dem ved og det har så udviklet sig på den her måde
og det er jo ikke bare det at jeg har fået en hel masse kræfter igen. Den her [kørestolen]
kommer jeg ikke af med igen, det tror jeg ikke, men jeg har stort kørekort til den, så
jeg passer mit hjem selv og har ikke andet hjælp fra kommunen end at der kommer en
sygeplejerske og tæller medicin op til mig hver 14 dag hvis hun husker det
E: Hun husker det ikke altid eller?
ER: Ja, det går osse på bedste beskående [?] i alle kommunale instanser. Det er jo
sandheden. Og alle er lige ulyklige og alle er lige nervøse og alle aner ikke hvad fagre
nye verden blir til. Og det er både personale og ofre. Og der er vi så i dag. Men det
første jo til at jeg kom til at tænke på. Det kan ikke være rigtigt at jeg er det eneste
menneske i Viborg der er i den situation og får den form for hjælp, og kan få den form for
hjælp. Og så er det jo så gået siden og så har vi kæmpet og Jens Bjerrekær har jo altså
forandret min verden så fuldstændig. Jeg må nok ikke sige at han har reddet mit men,
men han har reddet min tilværelse fuldstændigt. Fordi det er jo ikke bare kroppen, men
osse noget oppe i hovedet. Pludselig så begynder man jo at ku bruge hovedet osse og
ikke bare træne kroppen. Og det er sådan en foræring man får ovenikøbet.
Og så er det jo gået siden både det ene og det andet. Vi kom i forbindelse med
politikerne som ku se det her var noget særligt og det var det Jens var ved at forklare dig
med den det kommunale. Det er så blevet misforstået og så var der ballade i kommunen,
men det er ikke min sag at fortælle om det. Men her er jeg jo så, og så længe jeg
overhovedet kan hænge sammen, så er det jo det som tegner min hverdag.
Der viste sig jo ret hurtigt at være nogle som læste den avis hvis jeg fortalte om hvad der
var sket herude og lagde navn til. Så kom der jo en lille flok viborgensere og omegn som
havde læst den avis, og så har der været en mere eller mindre interesse for hvad der
foregår herude. Der er sket noget stadigvæk med mit helbred men jeg har mærket en
interesse både på sygehuset og indenfor hjemmehjælpen og på alle instanser. Hvem er
hun? Hvem i alverden er det menneske?
Så sent som for et år siden var jeg igen indlagt til en undersøgelse på sygehuset på
neurologisk for det var hovedet som havde taget mest skade. Det var i den venstre
hjernehalvdel, og det var Jenses. Den havde afdeling var vågen nok og jeg vidste
godt hvad der var sket. Og der kom der pludselig en dame og sagde “kan du kende
mig?” Og jeg sad jo der, og det var som en genopblusning af mit dårlige helbred og
jeg skulle tænke mig meget om. Og det kunne jeg jo så ikke. “Kan du ikke huske mig
fra 13?” [etage? stue?]. Det var første gang jeg blev indlagt, og det var dengang man
blev genoptrænet på sygehuset før man blev sendt hjem. Og så sagde hun “Kan du
slet ikke huske hvad der skete?” Så måtte jeg jo til at tænke. Og så sagde jeg at der
var noget med at jeg skulle både nedad med hovedet og opad. Og så vidste jeg at det
var en frygtelig dag de havde tilmeldt mig, og det slap først op da jeg kom i seng og fik
ilt. Og så sagde hun “Så er det jo dig”. Det var mig som ordnede alt det der som var så
forfærdeligt. Og så snakkede vi om det [styrketræningen]. Og så var der jo interesse for
det på sygehuset
Og det samme har jeg så mødt i næste instans hvor kommunen fik overdraget
hjemmehjælpen. Der var så osse nogen som skulle komme og se om det virkelig var mig
som var levende. Og det er jo miraklet at man har kunnet følge det og været interesseret
i den form for genoplivning jeg har været udsat for. Og det er jo så min historie som den
er i dag. Og da er jeg en glad gammel kone.
E: Til min opgave, udover bare at forstå situationen, så skal jeg kikke på at de relationer
der er mellem de forskellige mennesker. Fx, du bor i Viborg nu (ER: ja). Og du kører
herind selv eller du får hjælp?
ER: Nej, handikap[kørsel]. Men kommunen har kun råd til at lave handikapkørsel en
gang om ugen. For ellers skal vi betale 5 kroner mere for at være på flextur.
E: Nåa ja, det var det flextaxa bus et eller andet.
ER: Ja, det tjener de jo en masse penge ved.
E: Det er fordi min opgave går ud på kortlægge alle de her forbindelser som er. Fx så
kikker jeg jo på at der er et hold for de svage ældre som ikke ku træne selv (ER: Ja) og
et for de friske ældre som godt ku træne selv (ER: Ja). Den måde man ville gå ind og kik
på det er at gå ind og se at de friske de kommer jo bare og træner, og så tager de afsted
igen. De har ikke brug for hjælp. Mens at de svage de som regel træner i små gruppe -nok ikke flere end 3 så vidt jeg husker -- sammen med Jens ik?.
ER: Ja, det er den kommunale. Men den træning som Jens Bjerrekær foretager, der er
han jo nærværende hele tiden og vi kan jo ikke færdes og klare maskinerne derinde,
men vi kan orn [ordne] dem! Vi kan gøre det vi får besked på. Og det gør vi med stor
iver tror jeg nok alle sammen. Det er jeg ikke alene om. Og det har jo for mig været
den kæmpestore oplevelse at jeg har fået lov til i min alder pludselig at blive voksen
hehe. Altså at gøre hvad der passer mig, og så få det anerkendt på det tidspunkt af
kommunen. Og nu prøver man jo så at kassere os hvis man kan komme afsted med det
fordi favre nye verden [embedsværket på kommunen] vil jo helst selv styre det hele, og
har fuldstændigt glemt at politikerne de er valgt vil at hjælpe os og ikke til at nedgøre os
og bestemme over os. Så er magten der, og den blir på en eller anden måde læset over
på de her, dem der skriver, alle de her regnedrenge. Så får de jo en magt forærende.
Som jo ikke er sund. For det er jo ikke meningen. De skal jo bare gøre det politikerne
ber dem om, og så er det altid nemmest at begynde i den nedre ende. Altså den billigste
ende for hvis der så ikke blir gjort vrøvl så kører vi den derfra. Men ellers tar vi noget
vrøvl og så hæver vi den lidt og så mingelere [omfordeler?] vi med pengene. Sådan er
det for mig at se, og jeg har oplevet krigstider før.
Når man har levet i næsten 100 år, så ved man godt at historien går frem og tilbage. Den
gentager sig.
E: Den der ikke lærer af historien er dømt til at gentage den, som er det kendte citat fra
en indisk filosof. [https://en.wikiquote.org/wiki/George_Santayana]
ER: Jamen, det er da rigtigt, og vi bestiller ikke andet og det har vi gjort i århundreder og
nu må man pludselig slet ikke skrive historien mere. Nu er det kun fremtiden. Nu lukker
man af for fortiden. Bare så længe vi bestemmer, så er der ikke noget med at tænke
baglæns for gamle mennesker tænker jo al tid baglæns.
E: Der er jo ikke så meget at tænke frem til.
ER: Nej, det er der jo ikke, og det tænker man ikke så meget på. Orv, det var en lang
historie. Men det var jo osse et langt liv. Og på en eller anden måde, så synes jeg jo at
når man er så heldig at man har bevaret en klar hukommelse, så har man altså pligt til
at fortælle. For vi er jo flere som har taget krisetider uden at brokke os det mindste. Det
hjalp jo heller ikke at brokke os, men vi kendte ikke til det. Vi gjorde hvad vi skulle og
pludselig så er vi et land med brokhoveder der skal ha deres vilje, alle sammen, og vi
vænner vores børn til det at de bare ka brok sig for så får de deres vilje, for så har far og
mor fred for de har ikke tid til at spekulere på. Det er en køn kop te du er ung i.
E: Ja, men man behøver jo ikke at blive boende her.
ER: Nej, men det er jo det ganske land, og den ganske verden.
E: Ikke alle lande, men ja.
ER: Nej, men for der er jo mange som har haft det svært i lang tid og som kæmper for
at få det bedre. Og det er jo sådan nogle som skal redde verden. Og så må vi se. For så
længe penge de dirigerer verden, så blir det ikke godt at leve.
E: Vi kommer i hvert fald ikke udenom penge.
ER: Nej, det gør man ikke. Men vi har osse, nej jeg vil ikke sige at jeg har levet i den
tid hvor man har levet i den tid hvor man betalte tiende til hermanden for at få lov til at
knokle for ham.
E: Tiende? Jeg troede det var til kirken? [https://da.wikipedia.org/wiki/Tiende, det var til
kirken]
ER: Nej nej. En tiendedel af væksten [på marken?]. Siger ordet ikke lidt sig selv? Man
betalte en 10. del af det man avlede, det fik herremanden. Og bonden gik til hoveri
hos herremanden til gengæld. Det var tider. Men man kendte jo ikke til andet. Men så
kommer jo de her revolutioner, og så gjorde bønderne oprør.
E: Mange år siden.
ER: Ja, men det er ikke uinteressant at kende det. Heller ikke for I unge.
E: Unge? hehe
ER: Ja, men er jo da din verden.
E: Hvis man tænker over at jeg har levet ca. ⅓ af mit liv hvis man tager mænds
forventede levealder. Så er jeg jo ikke så ung.
ER: Orv jo, bestemt. Altså i mine øjne er det jo jer der skal bygge landet videre. Og
det vil jeg osse ønske her held og lyk med. Men fortiden kommer jo igen, historien vil
forfølge jer alligevel. Og det kan ikke nyt noget at I fornægter den. At der er en fortid. For
uden den kan I overhovedet ikke byg noget.... Nu kører jeg træt inden jeg overhovedet
får begyndt at træne. Det her det kom bag på mig.
E: Så må du jo håbe at kroppen stadig er klar og at kun hjernen er træt.
ER: Nej nej, det skal Jens nok sørge for. Ja ja, han kan godt det der med at
kommandere. Og det nyder jeg vældig. Men jeg har aldrig drevet til noget indenfor
sportsverdenen fordi jeg flyttede så meget rundt. Men det er derfra jeg har haft min viden
om hvordan man kan opbygge sine kræfter. Og det har jeg fået lov til at opleve i min
høje alderdom. Men det er jo kamp til stregen og vi kæmper jo stadig.
E: Forhåbentligt så kan vi jo blive ved med at hjælpe folk med styrketræning og måske få
det mere udbredt til resten af landet. Det er jo selvfølgelig hele formålet.
ER: Ja, det må det være. For det er da det eneste som kan redde verden. Det kan penge
ikke, kun. For hvis ikke vi får kræfterne, osse de fysiske kræfter. Det er ikke nok bare at
kunne regne den ud. Det er rivegalt, jeg fortaler mig jo fuldstændig. Det kom bag på mig.
E: Gamle mennesker de snakker når man interviewer. Jeg har osse snakket med ham
den gamle mand på 90, hvad hedder han?
ER: Ja, der er en på 97.
E: Ja, hvad er det han hedder?
ER: Arne
E: Arne, ja.
Jens: Han er blevet 98 nu.
E: 98, ja. Han fortæller os altid historier om den dag tyskerne kom og tog præsterne. Det
havde jeg ikke hørt om før han sagde det.
ER: Jamen det er rigtigt. Vi har jo alle sammen vores erindringer med os. Men det er jo
heller ikke dem som kan bære fremtiden. Det er slet ikke på den måde. Men man skal
huske at onde- og urotider kommer tilbage til os alle sammen.
E: Hvilket årti du har levet var det bedste?
ER: Ha
E: Man hører jo altid folk tilbage på de glade 80ere eller et eller andet. Men hvilken årti
var det bedste?
ER: Nej, det var det slet ik for der gik vi fuldstændig fra snøvsen, og der tænkte vi at vi
skulle i hvert fald sørge for at vores børn fik det bedre end vi havde haft det. For vi havde
en ungdom hvor det hele gik i smadder og derfor tænkte vi jo først og fremmest på vores
børn, at de skulle have en uddannelse så de komme ud i verden, og det kom de jo så os.
Og så ved jeg ikke om de er blevet klogere af det.
Hvis vi nu går helt ned i dybden og tænker på at det er jorden vi lever i, den jord vi bor
på, og den klode som vi er i færd med at ødelæg. Den skal brødføde verdens befolkning.
Vi kan jo ikke leve af bare fidusser og…
E: Tænker du på global opvarmning eller hvad tænker du på?
ER: Jeg tænker på det hele, men det evner jeg jo ikke. haha
E: Der er mange ting.
ER: Ja det er der.
E: Der har osse været succes for engang der snakkede man om ozonhulsproblemet.
Kan du huske det?
ER: Ja det kan jeg.
E: Med freon gas og CFC-gasser. Men så har man forbudt dem, og nu er ozonhullet
så fjernet sig igen, eller lukket sig, undtagen under sydpolen og nordpolen. [Freon var
markedsnavnet på en CFC-gas, som blev brugt fx i køleskabe https://en.wikipedia.org/
wiki/Chlorofluorocarbon]
ER: Hvad er det de har fundet oppe i Frederikshavn som de er ved at bore ned til, som
de har solgt? Hvad er det det hedder?
E: Du tænker på skifergas.
ER: Ja, rigtigt. Altså hvor farligt det er.
E: Det ved jeg ikke.
ER: Nu har man fundet den her lille…
E: Penge
ER: Ja ja, og nu tror man at det er den som har startet jorden som har skabt det hele.
Så bliver jeg svimmel og så lader jeg vær med at tænke mere. Men sådan fantaserede
man jo osse i oldtiden. Man skrev runer eller skrev tegninger på klipperne inden man
overhovedet ku finde ud af noget. Og da krybdyrene fandt op på jorden.
E: Jeg tror ikke de var krybdyr dengang.
ER: Jo, nej, men når man tænker på starten hvor det hele var vand.
E: Ja, så kom der nogle dyr op på jorden.
ER: Ja, alligatorer eller hvad de hed. De første dyr. Den hjerne har vi stadigvæk.
E: Jeg tror det er lidt mere kompliceret end det.
ER: Ja, men den er jo ik blevet større den hjerne vi har fået.
E: Vores? Jo, vi har den største hjerne ifht. kropsstørrelsen.
[resten af samtalen handler ikke om noget relevant for opgaven]
Bilag B - Interview med Flemming og Jens
Samtalen er optaget mandag d. 5. januar og varer ca. 50 minutter. Tilstede er primært
Emil (E), Flemming (F), og Jens (J).
(der var lidt snak forud)
E: Vi har bare snakket om at Flemming
F: Ja
E: lige er begyndt i Viborg Hallen til træning
F: Ja
E: Efter at være blevet henvist efter han var i gang 12 uger et andet sted
F: Ja
E: Hvor du cyklede
F: Ja
E: Og hvad lavede du ellers?
F: Jeg cyklede og jeg havde da osse noget med benene, styrkening, men det har jeg
osse her. Der er meget mere her, og jeg prøver, og jeg tror at det er godt, men ellers
så ville jeg jo heller ikke blive ved. Og jeg har hørt om det her, og at det var så godt
hernede. Der er mange hernede jeg kender som har gået hernede og siger at det er alle
tiders. Det er ikke ligegyldigt hvor man kommer hen.
E: Nej, for det er jo det du har brug for når du er blevet gammel og dine muskler er
forfaldt.
F: Det er fordi jeg går for dårligt.
E: Så blir det farligt hvis man falder.
F: Ja det er det. Hvis jeg falder så kan jeg dårligt komme op igen.
E: Ja, det er endnu værre hvis du brækker hoften.
F: Ja, det skal man jo os pas på med. Man kan jo sagtens komme ned, det er altid værre
at komme op. Det er det det kniver med, at komme op på benene. For mine kræfter i
armene, de er sådan set gode nok. Men jeg har fået et nyt knæ og det har hjulpen godt.
Før det gik det dårligt og havde det af pommern til med det knæ, men siden jeg har fået
det nye knæ, det har virkelig hjulpen. Det er helt sikkert. Jeg går med rollator derhjemme
hele tiden. Ja, ikke inde i huset, der gør jeg ikke. Bare jeg går så jeg kan holde ved
noget, så kan jeg gå. Og så kan jeg osse rejse mig hvis jeg har nogle kræfter i armene.
Og det hjælper jo godt. Så.
E: Det er jo godt at høre.
F: Ja, men min rollator, den skubber jeg. Jeg går hver dag udenfor med rollatoren. Går
en lille tur, så det. Man skal jo holde sig i træning. Man skal passe ik at komme til at
sidde ned, man skal holde sig i træning, og det er det jeg er ude på og derfor vil jeg osse
prøve at blive ved med det her, med det træning her.
E: Hvor gammel er du nu?
F: Jeg er 84. Jeg blir 85 her i april, hvis jeg lever så længe, hehe.
E: Det gør du nok.
F: Hehe, det ved man jo ikke.
E: Hvis du ikke er ved at dø af et eller andet lige nu af et eller andet akut, så dør du nok
ikke. Man ved aldrig om der er et hjertestop. Det er seføli ikke til at forudse.
F: Det ville være dejligt hvis det skete. Hehe. Bare det vil gå hurtigt, jeg har slet ikke
noget tilovers.
E: Så man skal ikke til at dø af et eller lungekræft.
F: Nej, det ku sku være lidt træls. Hvis man skulle til at være en grøntsag, uha, det ville
være frygtligt. Det er da helt sikkert. Men jeg vil håbe på at sove hen.
E: Ja, det er den alle vil ha.
F: Ja, sårn er det jo. Men jeg har jo heller ikke ret meget til gode, hehe.
E: Men, det her træningsforløb hvad forventer du så? Forventer at blive stærkere i arme
og ben formentlig?
F: Ja, og bedre at ku gå.
E: Bedre at ka gå, ja. Og måske gå uden støtte.
F: Ja.
E: Det er der jo mange af de andre som har ku træne sig til. Det tar tid.
F: Jaja, jeg kan osse gå selv men jeg kan ikke holde ud til det. Det er osse for min alder,
det er klart. De skal heller ikke lave mig til 18-årig. Det kan ikke lade sig gøre.
E: Hvad hed hende den 91-årige som var her tidligere? Har du snakket med hende? [F:
nej] Hun cykler herind og hun er 91.
F: Ja, sårn er det.
E: Så man tænker lidt, hvis hun kan cykle, så kan du nok os træne dig til at gå, ik?
F: Nå jo, ja. Altså når jeg går, så vil jeg gerne ha rollatoren. Altså inde, der går det
godt for da går jeg så jeg ka gå og holde ved noget. Men når jeg er ude så vil jeg ha
rollatoren. Nu har jeg os en elektriksk rollator.
E: Nå, det vidste jeg ikke fandtes, men det gør det nok.
F: Nej, men altså en rollator at gå med. Blir man så træt, så kan man sætte sig ned.
E: Hvordan kommer du herind?
F: Jeg kører selv i bil.
E: Du kører selv i bil. Det er fordi at den slags analyse jeg skal lave det hedder
netværksanalyse, og det jeg skal kik på, er hvilke mennesker er der i det her program.
Vi har en træner, og en læge, og nogle forskellige holde. Der er nogle for de friske, dem
som godt kan træne selv, de som dig. Så er der osse et hold for de svage, som ska ha
Jens til at hjælpe dem. Så..
J: Skal vi kast os ud i det Flemming?
(gålyde)
E: Skal han osse ha benene eller?
J: Nej, vi går bare herover, så kaster vi os ud i det. I styrketræningen her. Til venstre her.
E: Nå går der vel ikke mange år, Jens, før de selv skal i gang med det her eller?
J: Jeg er da i gang, ellers kunne jeg ik. Du har aldrig set mig træne kørestolsbrugerne,
dem løfter jeg jo rundt på. De er jo lamme, de kan jo ikke bevæge sig rundt. Og så kan
det være at du ku se. Nej, dem træner jeg tirsdag og torsdag, de er her kl 12 til 13. Og
så træner jeg mandag og fredag nogle andre nogle som kommer fra nabokommunen,
Vesthimmerlands kommune. De er alle sammen, du ved, blevet kørt ned af spritbillister
som ganske unge.
E: Nå, ja, det er træls.
J: De ved så at de er havnet i en kørestol resten af livet, og der er kvinder ikke så
skravlede som mænd. Mændene de har haft nemmere ved at have ondt af sig selv. Af
kvinder, så siger de “satans osse at skæbnen har været hård ved mig, men nu skal jeg
være her resten af livet, så lad mig få noget positivt ud af det.”, og det gør de så.
E: Så træner de en masse armmuskler, så de ka [køre kørestolen]
J: Og, vi ka osse lave benmuskler. Nede på det der elmaskiner nede i enden, der er små
elmotorer som bevæger deres ben, så de ikke visner helt væk.
(larmelyde fra opsætning af maskine)
J (til F): Sådan. Når du er sådan en erfaren kortspiller så ska man ik spilde om penge
med dig Flemming.
F: Jo, det vil jeg da helst, ellers så er det ikke noget ved, så går det over i pjat.
J: Men så ender det med at du røver alle folks penge, eller er der nogen som ka tæve
dig? Der er osse noget der hedder held, men så langt sigt så er der jo ik kun det.
(støj)
F: Man ska jo osse ha kortene.
(møder en anden person i hallen)
J: Lise[?] når du er derfra ude ved Vejrumbro-området, ka du så ik husk den tidligere
kømand, dengang fra du var en lille pige i Vejrumbro?
L: Ik så godt igen.
J: Ik så godt igen.
F: Hvor var du en lille pige?
L: Hvor jeg var en lille pige? Det er mange år siden jeg har været lille, men Vejrumbro.
Mine forældre de bor over på Korreborg
F: Nå i Korreborg, jaja.
J: Men så kender du da Lises far og mor, gør du ik?
F: Joo, det gør jeg nok.
(støj fra opsætning og bevægelse)
E: Jeg har lagt mærke til at dem på det friske hold er betydeligt klarere i hovedet end
dem på det svage hold, end Arne og Ida.
J: Ja, øh, det ka os nogle gange har lidt med hørelsen at gøre.
E: Ja
J: Nu fx med Arne, det er rigtigt nok, han vil ha svært ved det. Så siger man “okay
Arne, nu laver vi det vi plejer at lave herinde”. Han vil ha svært ved det. Det der
med korttidshukommelsen, igos. Men han kan fx huske. Han kom en dag her i …
oktober, jeg tror det var den 21. oktober, nej det var sku den 28. august dengang
tyskerne under besættelsen stormede ind på de danske kasserne og tog militæret, og
afbevæbnede dem. Det ku han huske at det var en søndag og det regnede og hans
gamle gymnastiklærer som lå på Nyborgkasserne. Han fik skudt sit halve hoved af, og
han bevægede sig endnu da de slæbte ham bort. Det ku han huske.
Men man så spørger ham, “Du Arne, hvis det var i 43, hvor mange år er det siden?” Det
kan han ikke regne ud.
E: Fordi han ikke ved hvad år det er.
J: Ja. Sårn er det. Det er osse derfor, du ved, han fik taget sit kørtkort på et tidspunkt.
Det er fordi når de kommer med her og nu spørgsmål. Du ved godt lægerne, de siger
“Her tegn en urskive, og sæt den store og den lille viser på”. Og det kniver det os nogle
gange med. Det ved jeg fra min egen far. Han ku lige klare det da han var 92 ik, men så
gik han ik op da han var 93 for at bevare kørtkortet. Nu havde der været sidste salgsdato
på det igos. Han behøvede jo heller ikke bil eller kørtkort til noget når han boede der
hvor han boede. Det er jo derfor vi har det der med korttidshukommelsen.
E: Psykologerne de kalder den der evne til at lave sådan en hurtig tænkning her i nuet,
den kalder de for flydende intelligens. Den falder hurtigt med alderen.
J: Okay. Det er fordi deres test den siger at der i starten der snik-snakker de, så siger de
“Bord stol og avis”, og så spørger de efter ordene 20 minutter senere “hvad var det at jeg
sagde for 20. minutter siden?” Og så kan de ikke. Og så kan de fange folk der igos på
det.
F: Det kniver det gern med. hehe
J: Men altså, der er seføli os forskel på om Arne han skal køre over Rådshuspladsen
eller at køre herfra og så hjem hvor han bor igos
E: Det er mere stressende at køre rundt i København
J: Ja, men du ved når man hører om de der … geistfahrer, spøgelsesbillister på
motorvejen, så er det jo nogle gange [ældre] eller nogle der er berusede.
E: Eller nogen der er spøgefulde.
Laver I alle sammen 6 øvelser eller?
J: Altså vi har jo 20 hovedmuskelgrupper…
E: Nej men jeg mente repetationer.
J: Det er mellem 8 og 12. Det er de hvide muskelfiber, de er mest aktive der. Og da det
gælder om styrke og arbejde mere muskelmasse, så er det de hvide muskelfiber vi ska
ha fat i. Så mellem 8 og 12 repetationer, og så prøver du at køre så tungt du kan. Det vil
sige det øjeblik Flemming ubesværet kan lave 12, så næste gang [kommer der] en klods
mere på.
E: Og så tilbage til 8 repetationer
J: Ja, så ryger det seføli ned når det er blevet tungere. Så mangler vi kun til [til Flemming
der træner]
E: Ude i skoven, i Riis Skov, der er der de der maskiner de har stilt ud, men dem kan
man ikke indstille på med vægte eller noget. Men det jeg så har tænkt, at hvis jeg bruger
begge hænder, så bliver det for nemt, så er det bare konditræning.
J: Ja
E: Men hvis jeg kun bruger 1 arm, så kan jeg huske lige lave 6 eller 7. Det er svært at
hive så meget ned… du skal løfte din egen vægt.
J: Eller du kan tage en vægtvest på og så stoppe flere eller færre klodser i så du selv blir
tungere.
E: Ja, jeg har tænkt på at måske løbe rundt med sådan en, så man forbrænder noget
ekstra energi.
J: Jeg har faktisk en her, den ligger et eller andet sted, det skal jeg lige vise dig. Du ved
måske hvordan de ser ud?
E: Nej, jeg har hørt om dem.
J: [til Flemming] så lægger du lige maven på her, og så kører du hele vejen op og nedad.
(larm fra træning, 1 minuts pause i talen)
E: Nu snakkede vi om at man havde brugt styrketræning til at bekæmpe overvægt hos
små børn. Overvægt det er jo et noget større problem hos ældre, ældre har højere BMI
J: Jaae (utydeligt 10 sekunder) dengang da jeg begyndte i 2001 der var det en ny ting,
og da lægehjælpen [?], Viborg kommunes børnelæge og så begyndte alle at sige “Åh
ik for tung, og det kan børn jo ik og så videre”, og så året efter kom der et studie som
sagde, at det der med at de skal være 14 år, det var simpelthen bare et spørgsmål om at
få de små børn ud, fordi de skræmmer et mere købedygtigt publikum væk
E: De 20-årige
J: De ska osse ha mere supervision. (uklart) “Gå lige ned og klæd om og så starter vi”.
De var et kvarter om at tage sokker på og sko af. Alting det var slow. Det var ikke en
tilfældighed at de var blevet sådan der. Det største problem dengang -- vi lærte altså os
noget ved at arbejde med dem -- det var at mange af dem som var mest runde, det var
dem fra skilsmisse familier. Og der var et hold bedsteforældre på hver side som forsøgte
at lokke børnene over med slik.
E: Ja, jeg kan godt se den
J: Det var måske selv unge i 40erne eller 50erne og de ku ik se at, at der var noget
skadeligt i det
E: Der var ikke så mange der var overvægtige dengang
J: Nej (uklar) … [til Flemming] og så svinger du benene op der, ja, nemlig ja, og så
begynder vi…
Og så læger her, Per Saval, han vil være rigtig pædagogisk, fordi på det tidspunkt
der var det kommet frem i fjernsynet at fx der der nuggets som McDonalds har, der er
affaldskød der er pyttet i noget friture. Og så sagde han “Hvad er der egentlig i en cola
i en kasserolle og varmede den op, og så var det meningen at når vandet var væk, så
lå der det der klister i bunden, og så ville børnene sige “bvadr””. Sårn var det slet ik.
De var.. fingeren ned og så skulle de alle sammen lige.. mmm… så det havde den stik
modsatte effekt. Såe, du ka tro det var virklig en øjenåbner hele vejen. Der var ikke
noget tilfældigt der.
Og det center der i hjernen der der får os til at føle tilfredsstillelse af sukker det helt ligger
tæt på det center hvor narkomaner de blir påvirkede
E: Det er det samme center, hvad hedder det på dansk… belønningssystemet. det er
svært at gøre noget ved.
J: [til Flemming] det var godt, så bliv lige siddende et øjeblik, så stiller jeg lige den næste.
E: har du fået pulsen op? [til Flemming, han er i gang med opvarmningen]
(opsætning af maskine)
J: Er du klar?
F: Ja
J: Godt, så trykker du. Og strækker ikke knæene helt ud og holder lige. Jep, og køre
tilbage langsomt.. og så stopper du lige.. lidt længere lidt længere lidt længere, og der
holder du den stille og så frem igen. Pas på du ikke overstrækker…
E: Det kan være at du ved det her Jens. Hvad er den optimale vinkel i knæene for
bænkpres?
J: Ja det kommer meget an på hvad du vil opnå af det. Du kan måske nemmest få svaret
hvis jeg viser dig de andre benpressere os. Denne hers force er det lette adgangsforhold
og..
E: Ja, men det var ikke maskinen jeg mente. Jeg mente, hvis vi kikker på alle de vinkler
han ka ha her, hvad for en af dem kan mennesker trykke højst ved?
J: Ja, det er faktisk sådan squash eller sådan, at knæet skal flugte med midten af låret
der. Går du længere ned endnu. Fx hvis jeg laver en knæbøjning herude og så går ned
til midten af lårene så det er i vatter med knæet, så har du det optimale. Fordi du kan
godt få mere muskelmasse i knæene hvis du kommer dybere ned, men så begynder
man at at trække lidt på, og så kan knæet altså osse blie for slidt. Og det er faktisk ens
med de krav der er til folk der laver styrkeløft som konkurrencesport, at når de laver
en sådan knæbøjning, så er det at så skal du ned til vandret, ved midten af låret der.
Så sidder der sådan en og måler der. Og så er der, du ved, enten rødt flag eller grønt
flag, om det er godkendt. Så gir det dig optimal muskel og styrketilvækst på forsiden af
lårene, den fire-hovede-benstrækker quadriceps uden at knæet blir for slidt.
[til Flemming] Det er bare i orden så må du køre den helt tilbage. Nu har vi så lavet alle
6 for benene her, så skal vi lige hen til gåmaskinen. Vi skal lige træne mens vi er mest
varme og du kan så få lange skridt. Du er forbløffende smidig på ydre- og inderside. Nej,
der er ikke mange mænd der så smidig i din alder. … Godt, så skal du have fødderne
lige midt på pladen der. Jep, og så den venstre os… så holder du ved bøjlen foran dig
… godt, så kommer jeg lige over og trykker på starteren her… sådan så kører du og jeg
vil se lange skridt nu… ja, du må gerne overdrive der, stræk helt ud. Sådan er det tit hvis
man kan have lidt balanceudfordringer, så blir skridtene lidt mindre igos, så strammer det
til og det er derfor denne her er udviklet. Det er rigtig lange skridt der kan strækkes ud
der.
Og til forskel fra et løbebånd, så kommer der jo bump og stød hver gang man sætter
foden. det gør der ikke her kan du se, for fortorvet følger med nedenunder. så det er
rigtig skeletskånsomt
Så må du godt begynde at sætte tempoet op, se du laver en hastighed der på 1.2 , man
kan godt se at den stiger lidt, ja ja, nu kommer det, 1.9… vi skal op over 2… godt… lidt
hurtigere endnu Flemming… Det er fint, hvis du kan holde det der 2.5.. or nu er du helt
oppe på 3 så fint igen behøver det heller ik fordi så kan du ikke klare så lang tid .. ja …
fortsæt… det var det første minut … vi tager lige et til … (træningslyde) … det er fint, så
må du godt stop der, så blir du lige stående i 2 sekunder, så bipper den, og så låser den
af sikkerhedsmæssige grunde … (biip) fint! … så kommer du med mig her, så skal vi ha
noget kåretræning her … sådan ja … så skal du se, så skal vi lige over og sidde i den
her… så træner du… … så træner du rygstrækkere her yes … fødderne op på der og så
helt tilbage med bagdelen og så må du godt tage hagen ind og … og så kører du bagud
uden at du bruger armene det skal være med de muskler heromme … jep og så kører du
langsomt frem … hurtig bagud … og så langsomt frem og husk at holde hagen inde så
du krummer fint omme bagi … det var bedre…
E: Er det den samme muskelgruppe man træner når man laver de der rygløft eller hvad
de hedder?
J: Ja, den hedder erector spinae du kan se at den den er der og den hedder på dansk
mange ting såe… lige rygmuskler, rygstrækkere, korsryggen eller lænderyggen, det er
den samme ting de snakker om. Havde du været slagter eller husmor så havde du sagt
fileen det er det den er..
E: Det er mange kilo det der, eller hvad?
J: Ja, det er kilo. Det er en italiensk maskine.
E: Ja, men ved aldrig om det pludseligt er nogle af de der andre nogen.
J: Ja hvis det er amerikanske maskiner, så er det jo pounds
E: Jeg skulle lige til at kalde dem libs (J: haha), jeg kan ikke gøre for at de har givet dem
sådan en åndssvag forkortelse
J: Nej, det er rigtigt. .. Er det ikke et eller andet med at det er liber eller liberia
E: Ja, det er fordi at de har taget forkortelsen fra det latinske ord, og så brugt den for det
engelske ord. Det kan jeg altså ikke forstå.
J: Det er sjovt med der der enheder…. hvis du er tankstation som jeg har været i
England og USA, så er en gallon ikke det samme.
E: Nej der er både UK og US gallon.. ja.. det er uvidenskabeligt.
J: Yes, så snupper du den … godt …
E: Det havde vi os herhjemme før .. vi havde osse en masse af de her enheder før..
tomme
J: Ja og favne og mil … og en dansk mil det er 7 km men en svensk mil er 10 km. så
danske og svenske mil det er noget andet.
E: Der er osse sømil
J: Ja, det er så lissom en knob. Det er 1.852
E: Der er os… så har vi tønder land
J: Ja
E: Der er vist osse en anden en end tønder land… hektar
J: Og så krydser du fødderne hernede under… den har du.
E: Men jeg ved ikke med hektar, er det 100m gange 100m eller hvad? hektar det er da
noget med 100 ik?
J: Det er et godt spørgsmål. Jeg havde engang en onkel -- han lever ikke længere -- han
havde en bondegård nede i noget der hedder Ølsted mellem .. lidt for tæt på, lidt mere
lodret, lidt mere lodret, så kører du mod højre, den vej… ja du trækker hurtigt over og
langsomt tilbage … og hans bondegård der mellem Vejle og Horsens den var 80 tønder.
Og jeg var i ydrekrogene. det var i 50erne der var jeg landet i efterårsferien og hjalp med
at tage kartofler op og roer og alt sådan noget der.. og det syntes jeg var knokkestort
men det er vist ikke særligt stort alligevel i dag efter at de der gårde og sådan noget er
blevet slået sammen.
Lidt længere over og så… hurtigt med højre … ja det er fint.
E: Hvis man nu er ude i trafikken og skal lave en hurtig drejning for at undvige, hvilken
muskelgruppe bruger det så?
J: I armene?
E: Ja
J: Jamen det er både skuldre og arme når du sidder i bilen og sele og låst osv. ik så er
der jo ik noget ben. der kan være lidt korre [?] lidt der, det kan være. og den (uklart) .. så
kan du ik lade være med at hælde, der bruger du faktisk den der quadratus lomborum,
den der firkantede-lændemuskel som vi trænede dernede.
E: Det er fordi at jeg tænkte på at hvis vi skulle forsøge at lave en lidt mere videnskabelig
test om folk skal beholde kørekortet eller ej, så skal vi jo både have reaktionstid men
osse om de har tilstrækkeligt styrke i de rigtige grupper og dem må vi ku lave en måling
på på en eller anden måde.
J: Og så osse syn og hørelse.
E: Ja selføli, jaja. men dem tester de forhåbentlig allerede, ik?
J: Det gør de.
E: Så de har gjort et eller andet rigtigt.
J: Og jeg øh -- så kører du mod venstre -- jeg har faktisk fra helt gamle dage da jeg
boede i Århus, da havde jeg faktisk erhvervskørekort og øh det bevarer jeg -- hov, nej
langsom, hurtig over mod mig nu, kom -E+J: og så langsom tilbage, nemlig ja
E: Det er selføli omvendt af før
J: Nemlig ja.. og den muskelgrupper vi træner her det er den skråmavemuskel, der er en
i hver side …
Jo, så hver 5. år så skal jeg hen til lægen der og have lavet sådan en test der. og det de
tester udover syn og hørelse, så er det om jeg kan klemme. jeg har aldrig rigtigt fundet
ud af hvorfor. så har lægen sådan en. tag omkring der.
E: Klemma om rattet?
J: Jamen jeg ved ikke rigtigt. Når man kan køre mod betaling så man skal holde ekstra
hårdt i rettet eller. hehe. det har jeg aldrig forstået. men så klemmer jeg selføli
(utydeligt)
E: Hvis du kører en bil der ikke har serverstyring, så skal du jo hive lidt i det
J: Det tror jeg nu nok alle biler har i dag, men det kan godt være at det står i cirkulæret at
det skal man kunne…
E: Det er ikke til at sige, der er så mang regler…
J: Jeg kan huske da jeg var ung så fortalte min far mig at han havde opgivet sin
motorkørt, så sagde jeg at så måtte du hellere holde det andet ved lige…
Så mangler du kun en til Flemming, så er vi færdige. … sådan. det er godt. Hvordan er
det nu, når du er over 80, så skal du op til det der kørehalløj
F: Ja, jo… Det koster penge
E: Ja, 600 fik jeg at vide.
F: Ja, det er lidt forskelligt efter hvor det er.
E: Det er godt nok en pengemaskine der vil noget. 600 kroner per ældre hvert år.
J: Der er flere der har talt for at grænsen den med 70 skal sættes op til 75 og sådan
noget nu … flere og flere blir jo ældre og sådan noget nu ik….
Og så spænder du maven og køre hele vejen ned… hele vejen ned og røre benene… ja
du mangler lidt endnu… der ned til (trykker på Flemming) og så op igen
F: Jajaja
J: ja og så brug 4 sekunder til at komme op: 1 kasseøl 2 kasseøl 3 kasseøl 4 kasseøl
stop og så hurtig ned 1 2 stoppe og så tæller du 1 kasseøl 2 kasseøl 3 kasseøl 4
kasseøl ned det er tempoet….
E: Så er det… det er mange kilo det der.
J: Det er det. Det er så en amerikansk maskine så det er pounds.
E: Nå, så er det ikke så mange kilo. .. så skal vi dividere med 2 eller sådan noget ik
J: Jo
E: Lad mig se, 80 der, så det er 40 kilo, så er det selføli meget. så det er … lidt under en
halv kropsvægt.
J: Nej, det er øh 25 kilo der omkring. 50 pounds.
E: Der er mere end 50 der. Der er 90 … 10+20+50
J: Nej det er den øverste der er 10 og så 20 og så …
E: Nå, jeg lagde dem sammen
J: Sådan så kører du op. … Så må du godt køre op. Så er den så snedig indstillet at du
godt må komme og og så lige få en puster inden vi går videre til den næste.. så hvor den
næste er 70 så kan du se så har du 55 60 65 og så tag (uklart) og hop ned så der er luft
til at vi kan komme yderligere.. ja du ved, vi startede med 15, så det er da hurtigt siden
december du er kommet op her.
E: Ja hvis du startede på 15 og er på 50 nu, så er det gået hurtig ja
J: Ja det er gået rigtig hurtigt
F: Jamen jeg sku osse så træt men det kan du ikke forstå
J: Det er jo forudsætningen for at du skal øge det er jo at vi øger til din grænse. det er
min hovedpine at holde regnskab med det
F: Hva for noget?
J: Jamen hvor din maksgrænse ligger henne… og udover det så hvis man skal følge en
fremmedgående kurve, så er der osse dagsform.. der er bare nogle dage hvor man er
mere holdt end andre… godt så sænker du armene nedenunder… yes.. og så skal have
vi have skuldrene ind mellem her… godt… så sætter jeg den her ned over lårerne og
løsninger op, og så kører du ned… og så kører du hurtigt over mod højre kom
E: Har du skrevet alle tallene ned for hvad de startede på og sådan noget?
J: Jaja
E: For du sagde at du havde det hele i hovedet.. men hvis du er lissom Julius så har du
sikkert sådan en tendens til at skrive alting ned
J: Jaja, men jeg har skrevet det ned
E: Så kan man jo se på statistik over det
J: Det kan du tro
E: Og se stigningen over tiden.. det er sikkert flere 100% i nogle tilfælde
J: Det er det nemlig der når man starter, så skal man ikke starte for vildt, for det ville
være katastrofalt med en skade eller et eller andet
E: Det er lissom at starte med at læse bøger, noget jeg har trænet mig selv til. jeg
startede med at læse 10 bøger om året og jeg læste 82 sidste år… altså faglitteratur ik.
jeg har ik talt det andet… nu vi jo se om jeg kommer over det i år.
J: så ned til venstre her … og så kører du mod venstre …
E: Det kan være at jeg skal prøve at tage det på torsdag så, for at se hvad det er du går
igennem… alle de her vægtøvelser
J: Jamen altså der er det der formiddagshold. der er mange på hvis du skal rundt og
spørge dem om nogle ting, det kunne da være sjovt… hvis du snakker højt for de andre
det er sådan noget individuelt træning
E: Ja, men jeg tror at jeg har rigeligt med materiale hvis jeg både har dem der var her i
dag
J: Ja på det hold der til Gung Høj?
E: ja og Flemming her, og så har jeg Arne og Ida, som jeg har snakket med før jo
J: de kommer i morgen og på fredag kommer de
Se så har du trænet og du har opvarmet og du har været benene igennem og du
har været korre igennem, så nu skal du til overkroppen, vi mangler kun overkroppen
Flemming .. det kører jo fint, det er det der er nemmest .. det er selføli relativt lige tungt
igo men
E: og Flemming tænker “det kan du sagtens sige når du står der” … og ikke laver noget
J: Så skal du med mig her denne vej, så skal vi over og trække lidt her… yes… jeg skal
nok sørge for at du kommer rettidigt derop
F: Nå jaja, det går nok
J: så de ikke begynder at blande kortene før du får taget ordentlig af
F: jaja, men når jeg går herfra, så kører jeg lige ud til min datter, der får jeg jo kaffe .. det
er først halv 6 jeg skal være der
J: Nååå ok
F: og derfor.. klokken kvart i fem der kan jeg få min mad ved min datter .. min pige, men
kvart i fem, eller fem, så er det altid klar, så jeg kan nå at spise.. jeg skal være dernede
halv 6
J: det er jo smart organiseret der ja … godt.. så skal du ned og sidde i denne her …
sådan… så skal vi lige have stillet på så det passer i belastningen… du siger 94 (?) her
… og så skal vi lige se herovre … så tager du den her i den venstre … og tar denne her
i den højre .. yes.. og så trækker du lige ned til skuldrene, kører lige ned, og så langsom
op og så roterer vi dem, og du doserer roteringen hele vejen op, og der strækker du ud
og trækker rask ned, kom… lige akkurat ja…
E: Hvad gør roteringen?
J: ja, det er mindre slidsomt for skuldrene … de mest almindelige det er der hvor du har
en stang, det kan du osse lave noget med .. men der hvor du roterer der ik, det er altså
suverænt .. det er nærmest en slags blanding af maskine og frivægt det her … den er
der osse mange kørestolsbrugere der er rigtig glade ved .. den der den kan man jo fjerne
og så kan man køre en kørestol der ind under der, så kan de virkelig træne meget.
E: ja ja ja det er smart
J: De kan så ikke gribe og holde om den der hvis det nu er halsen der er brækket, så får
de sådan nogle kroge i hænderne som gør at de alligevel kan holde fat
E: Der går ikke mange år før man kan fikse brækket ryg, medicinsk
J: jeg har læst om det
E: man havde lige gjort det med en, var det en mus?
J. dem der har brækket ryggen de hedder paraplebtikere, de er knap så dårlige som
tetraplebtikerne, de har fx gribefunktion...
sådan, nu kan du snart se enden på det Flemming. nu skal du op og stå og så skal
vi helt over i den anden ende og så skal vi over og lave robevægelser herovre … tre
øvelser til så kalder kaffen
E: det må være en meget god kaffe at se frem til
(latter)
F: Der får jeg os en dram til
J: sådan… og jeps.. så sætter du maven imod og fødderne på pedalerne. trykker
dem ned, tar ved håndtagene, så blir du ved at læner dig fremover og så trækker du
håndtagene ind til dig… der der stopper du og så den anden vej .. trækker en gang til
trækker resten ind til dig … bliv ved at læne dig frem der … og så lige en enkel til .. det
var godt, så må du sæt dem på plads
E: og den er os på kilo eller?
J: det er…. en amerikansk maskine os, der står hverken pund eller kilo, det er bare klods
nummer 1,2,3,
E: ok, jeg antog bare at de vejede 1 kilo hver
J: nej det kan du dælme tro, de er tungere sådan en der … da snakker vi -- den er ik
så tyk igen -- der snakker vi i hvert fald 20 kilo der, der er meget på … det er os en stor
muskel… rhomboideus der så den (?) ryg
E: det er ik så smart de er på forskellige enheder og den der har slet ikke nogen enhed
J: nej men hvis du skulle sikre dig helt det samme så skulle du vælge en fabrikant til
det hele .. men det er ikke alle frabrikanter der er lige gode. her der er redskaber der er
stykket sammen fra 8 forskellige lande
E: ku vi ik bare sætte klistermærker på dem?
J: jao, så sku man skille dem ad og lægge dem op [på en vægt] og det vil ik ha noget
formål. folk er jo interesseret i at sige nu kan jeg køre med 4.5 klods ik, og den dag jeg
kan køre med 5 så har jeg et fremskridt, så det kan det sagtens bruge til at måle.
E: jojo, som ordinal data der der er det fint
J: fordi du må regne med når det er med maskinvægte og ikke frivægt. der hvor det er
helt eksakt det er dem Lise sidder med derovre … 12 kilo håndvægte … her har det
noget at gøre med [fx] hvor meget olie er der nede i bunden der? … hvad er friktionen?
sådan, så skal du prøve at komme herop… så skal vi over i den røde stol
F: den der?
J: ja … med ryggen til, jep … godt og så fødderne ind under der … og så trykker du
nedad … er du klar?
F: med armen?
J: ja og så langsomt bagud ja og så kører du langsomt op og så resten nedefter … du
må godt læne dig bagud… allerbedst hvis du kan kikke op i loftet … prøv en gang til,
nemlig ja … så tar jeg.. så kører du den bare helt op .. så mangler vi kun 1 øvelse … den
er nede ved døren
E: orv så er du heldig
F: ellers så skal han til at bære mig
J: og du kan se tiden den holder vi fint der
F: jaja
J: vi er ved at være oppe på et højt øvelsestempo
E: det er en skam vi ikke har noget sammenligningsdata for hvordan det går med de
andre leverandører noget styrketræning, de må ha noget data for deres ældre os
J: ja … så skal du sidde med ryggen til
E: jeg går ud fra at de måler et eller andet, men det gør de måske ik
J: jamen det er gået meget på mode. nu er det så kommet frem at minimumskrav er en
styrketræningsmaskine. og det er jo så lidt grotesk at skulle træne hele kroppen… er du
klar? så trykker du på stangen
E: så skal det være en meget god styrketræningsmaskine
fulge de må ha en rigtig stærk muskel af den type der… det er den de bruger til at slå
med vingerne
J: det er rigtig ja… og endnu mere denne der fordi denne der bryst en der er så serratus
eller den savtakkede brystmuskel … og det her det er pectoralis, det er den store af
dem, det er den man skrubber frem med. den hedder osse buttery på engelsk
E: bruger man den til den svømning som er opkaldt efter den?
J: øj, sådan… njaj ikke nødvendigvis, der bruger du osse meget den forreste skulder når
du skal ha armene op og så bruger du latissimus når du trækker dig gennem vandet
E: den har slet ikke nogen enheder på eller hva … jo… nej… de hedder simpelthen
bogstaver, ok … så nu har vi prøvet det hele, nogle der bare har tal, nogle der bare har
bogstaver, og så er der kilo og pound.
J: den der Nautulus jeg har her, det var dem der opfandt hamhjulet [?] i sin tid, altså det
der hjul de kører rundt om som ikke er rundt men fordeles det således at modstanden er
meget ensartet i hele bevægelsen. det var faktisk Nautilus som startede det og i dag der
har alle det. næsten alle
E: så det var din 4. gang Flemming?
J: skal du ha en øh?
F: hva sir du?
E: var det din 4. gang?
F: ja, det var vist 4. gang var det ik.. ja det var
J: arrrrroo hvis det ikke er 5.
F: det kan det godt være
J: du startede den 6. december og så kom der de der helligdage, jeg tror det er 5.
gang… så det går frem med 7-mile skridt… vil du lige ha en kop kaffe eller har du tid til
det eller skal jeg følge dig ud til bilen med det samme?
F: det behøves ikke, jeg kan sagtens finde der ud. den står lige udenfor
J: gør den det? ja ok, det er godt nok… på torsdag når du kommer, så er det jo den 1.
torsdag i en måned og holder der er før dig -- det der med friske ældre -- vi har altid
noget teori så jeg er som regel færdig mellem 11 og kvart over 11, så når du kommer der
omkring det tidspunkt så kan du bare lige sidde på en stol , så liså snart jeg har gjort mig
færdig så tar jeg dig under armen og så går vi ind og træner på livet løs
F: jaja, det er i orden
J: det er bar i orden
F: ja for det hjælper heller ikke at jeg kommer før tiden vel
J: nej det kan ikke betale sig for jeg er først færdig der mellem 11 og kvart over 11
E: så kan jeg sluk min optager.. den har osse optaget i 45 minutter
F: var der mere du ville [spørge om]?
J: ja men jeg regner med at vi kommer endnu længere op efterhånden som de gamle de
blir fler, så får vi endnu mere…Flemming blir bedre og bedre, og så blir det hårdere og
hårdere men så kan vi inkorporere endnu flere muskler i det her .. så målet det er sådan
en 20 øvelser ik hvor vi er oppe nu her … vi er oppe på 15 nu så det er ikk så dårligt
F: nå
E: hvor mange var da du startede?
J: jamen der kørte vi bare lidt ben alene der … så kørte vi 2 for hver af de 3 områder, så
da kørte vi 6
E: så 6 til 14…
J: ja til 15 ja
E: så 6 til 15, det er jo en tredobling … sådan rundt [regnet]
F: ja jo
E: så det er jo store fremskridt
F: det er det ja
E: så det tyder på at de store fremskridt du har gjort med vægt derinde ik og antal
maskiner at du os ku lave store fremskridt på andre områder såsom at du ku kom til at
gå uden hjælp og os uden ubehag ik .. ja det ville jo være en stor gevinst
F: ja men jeg synes at der er ikke noget med.. jeg synes det går godt alt sammen …
det eneste der er det er at jeg er så træt … det er noget forfærdelig noget … man kan
ingenting holde til mere. man er sku så træt. jeg er altid træt. men det er der ikke noget
at gøre ved
J: ja men du gør allerede noget ved det. du sørger for at du kommer i bedre form .. og
det er fint nok at du er utålmodigt at det her skal gå hurtigt og sådan noget, for det viser
jo at du er sulten for at der skal ske noget
F: nå jo, det var jo det jeg sagde til dig.. så sagde du “tror du så at du kan” og så siger
jeg “hvis jeg siger at jeg vil prøve altså. jeg vil jo gøre noget for at .. det er jo ikke for sjov
skyld” jeg gør jeg noget fordi at jeg mener at det noget man får noget ud af og det skal
blive bedre .. for altså når jeg går derhjemme der bruger jeg ikke rollator eller nogen ting
men da går jeg så jeg kan altid holde ved noget
J: give fat i en dørkam eller sådan noget
F: ja og bordet og reolen og sårn og der går jeg og passer på for der er nogen som siger
“du ska ha din rollator med ind”, og så siger jeg “nej for jeg skal have det sådan at mine
kræfter er gode nok“.. altså jeg kan let komme ned og så er det at det kniver med at
komme op men bare så jeg har det så jeg komme til noget med armene så kan jeg nok
få mig op.. så går det jo, men ellers så. for ellers så går jeg gerne en tur hver dag ude
med rollatoren.. går en tur. for hvis man sætter sig hen så kommer man til at sidde og så
går det galt. man skal jo træne, man skal selv gøre noget for at… ellers så hjælper det jo
ikk
J: den dag er ikke langt væk hvor du siger “jeg kan enli godt li det når det kommer til
stykket”
F: hva for noget?
J: at ku li det, at bruge kroppen. det ka godt være at du kommer til at holde af det. det
kan osse være at det mest er resultatet du kan li. men den der anstrengelse der ligger i
det, den er jeg måske ikke så vild med
(Jens’ telefon ringer)
F: nej jeg tror nok at det hjælper
E: ja, det viser forskningen. man har lavet forskning i træning her for at se om det virker.
du kan tage en gruppe ældre og så sætte halvdelen til at lave styrketræning og de anden
halvdel til at lave konditræning, eller du kan lave tre grupper: en der ikke laver noget,
en der laver konditræner og en der laver styrketræning.. og så kan du kik på de samme
ældre måske om 12 uger og så måle deres styrke.. benpres og alt muligt .. og så kan du
se at der er kommet en stor forskel.
F: og her går de jo det hele igennem. det er både ben og arme. det ka du godt se
E: ja det er meget gennemgribende herinde.
F: ja det er det jeg mener. jeg tror det er godt
E: ja, jeg har aldrig set så mange maskiner før.
F: nej, det kan jeg godt forstå. for da jeg gik deroppe hvor jeg fik 12 gange, de havde
ikke nær så mange maskiner. men deroppe der cyklede jeg, hernede der bruger jeg
armene, jeg ved ikke.
E: det er jo kun opvarmningen
F: det er opvarmningen det kommer an på.
E: og kun 10 minutter
F: jaja om man gør det i armene eller benene det kan nok være ligemeget tænker jeg
E: nogle af dem fra det svage hold de gør begge dele
F: nå
E: så både cykler de med armene og så benene bagefter, så har de varmet begge dele
op. men grunden til at man laver opvarmningen er jo at undgå en fiberskade ik
F: jaja, det er klart
E: sådan en skade den tar længere tid om at heles når man er ældre. så det er bedst
overhovedet ikke at få skaderne. det er bedre at forebygge end at helbrede
F: (griner) ja, det er klart. sådan er det… nå jeg må se at kom ud og få min kaffe
E: ja, den drikker ikke sig selv
F: hva sir du?
E: nej nej, det gør den ik… hej hej
Bilag C - Interview med det lille friske ældrehold
Optagelsen er lavet onsdag d. 7. januar. Tilstede er Bent (B), Emil (E), Jens (J), Gerda
(G), Svend (S), Kirsten (K)
Siden at det er en flerpersonsoptagelse, så er det lidt svært når der er flere der taler
samtidig. Når det sker, så har jeg forsøgt at holde talestrømmene adskilte og sat dem
efter hinanden på en måde hvor de giver mest mening for læseren.
(der var snak forinden)
B: Så vi kan godt [begynde]... when an old man have to go… har du ik set den?
E: Jojo…
B: (uklart) driving misses stacy hehehehe
E: Når en mand skal så skal en mand …. den store badedag ik… når en mand skal så
skal en mand
B: When an old man have to go… sådan sagde han dengang han gik ud af [lydfejl]
hehehe
E: Den optager … det det enli går ud på her, min opgave, er at jeg skal kik på eller
observere nogle ældre, og så skal jeg kik på de relationer I har til hinanden og hvordan
I kommer herned og om I kender hinanden indbyrdes udenfor træningen eller om I kun
kender hinanden gennem træningen… det er sådan set det
B: vi kender hinanden gennem træningen
E: men det er fordi at der er nogle som kører sammen herind eller bruger den samme
Flextaxa
B: jeg tror den eneste som kører sammen det er Hilda eller [uklart],
J: Ja
B: det tror jeg ellers så … for Gerda hun kommer cyklende
E: ja, det ved jeg godt. det er meget imponerende
B: og han [dvs. Svend som sidder til venstre for Bent] kommer gående eller cyklende,
det er lissom hans kone som bestemmer. er det ikke sårn?
S: jo
(latter)
B: jeg kommer ude fra det sydlige så jeg kører
E: hvorhenne fra?
B: jeg kommer ude fra gl. Århusvej…
E: gl. Århusvej …
B: Rindsholm
E: ja, jeg ved godt hvor det er
B: og Gerda her hun bor så halvvejs inde, så hvis det er sårn at hun vil med hjem så
kører hun med mig
S: Hilda
B: hva?
S: Hilda
B: ja Hilda, undskyld
S: Gerda cykler
B: Hilda og Hulda, ja… det er Gerda der cykler det er rigtigt
E: jeg kommer fra Almind af så det er tæt på Rindsholm
B: nå jaja jaja stammer du derude fra?
E: ja
B: aha .. du har ikke noget med beholderfabrikken at gøre derude vel?
E: nejnej, men den er der stadigvæk tror jeg
B: den er der stadigvæk jaja okay
E: Almindværket er det ikke det det hedder?
B: Almindværk
E: ja nå ja, der er ikke bestemt artikel på … man vi kan os lave en helt normal snak
(utydelig) … om hvornår I startede på det her og
B: jamen så er det ca. et år siden .. det sir Svend
S: det var sidste år … sidste år første januar
B: nå okay
S: der startede [jeg?] i hvert fald
B: jamen det er nok samme tid jeg er startet. det er ikke noget jeg har bidt mærke i
hvornår jeg startede.
E: jeg ka os spørge Jens… han har jo [datoerne]... han skriver alting ned … han har os
sendt mig noget data … og så om hvad der fik jer til at starte til det her styrketræning i
stedet for konditræning eller man gør alt muligt
B: jamen det var jo fordi at man startede noget her med de ældre over 80 … og vi sku
lissom snak med vores læge om trænge til sådan noget genoptræning eller muskulatur
eller sådan noget og det er jo en måde at holde os rask på lidt længere men det er os lidt
dyrere for samfundet seføli, så var det bedre vi døde noget før, (uklart)
(latter)
E: ja jeg har tænkt på den vinkel
B: så men altså det var min grund til at gå ned og starte fordi jeg har døjet med min ryg
altid
E: er den så blevet bedre nu eller?
B: ja, og mine skuldre har jeg døjet med. det var sårn at jeg ku vågne om natten fordi
at jeg kom til at læg forkert på skuldrene og det er meget meget meget bedre så… jeg
fortsætter fordi at jeg er nødt til at forsætte
E: efter at kommunen er stoppet med at bidrage så vidt jeg har forstået
B: ja fordi jeg har den spinal stenose
E: og hvad er det?
B: ja det er altså hvor at der ikke er plads i rygsøjlen til nerverne. og det vil sige at hvis
det er sådan at … det går ned i benene ved mig .. og jeg har simpelthen fået at vide
af Søren Fruensgaard i Silkeborg som er ret kendt og rygekspert at jeg skal holde mig
gående så lang tid som jeg overhovedet kan og den dag jeg ik ka holde mig gående
længere så vil han operere mig
E: ja
B: men altså jeg har det bedre at ku gå (støj og anden samtale) [ældreholdet] så det har
været stor hjælp for mig
E: ja, det er jo en af de ting man skal kik på med det her, når vi laver sådan nogle
interviews, kvalitativt… hvis og i så fald hvordan man kan mærke at tingene er blevet
bedre efter træningen. fx nogen de har gangbesvær. og så når de har fået mere styrke i
benene så ka du gå hurtigere eller de ka gå op ad trapper selv eller sådan nogle ting. det
er sådan nogle ting vi ska kom ind på
B: ja.. men hvis vi går… jeg blev opereret i år… i 2011 blev jeg opereret for
tyktarmskræft … og det har jo ik noget med det at gøre og det kom jeg rimelig hurtig
over… jeg fik pose på og 14 dage så var jeg ovre det… men hvis vi går 6 år… jeg
har haft en lejlighed i Florida… jeg tog aldrig derover uden krykker. og jeg har gået til
behandling derovre for blokader og alt muligt. det gjorde jeg i 5-6 år. der døjede jeg og
havde blokader og kunne ingenting og sku være på krykker og alt sådan noget … og i
dag har jeg det for så vidt… nu laver jeg så os… jeg bruger næsten en time hver morgen
når jeg står op. inden at jeg kan gå ud af mit værelse fordi det skal jeg gøre.
E: og hvad bruger du den time på?
B: jamen jeg bruger den på at gøre min krop fleksibel. og jeg skal ha sådan at hvis jeg
ikke kan stå med strakte ben, og røre gulvet med min kno, så ved jeg så har jeg ikke
arbejdet nok. jeg har forskellige øvelser, dem ved jeg dem skal jeg arbejde igennem hver
morgen. så sætter jeg mig på gulvet og spiser min morgenmad.
E: på gulvet?
B: ja for hvis det er sådan at jeg ik ka.. det ben ik ka lig strakt ud på gulvet og heller
ik kan være herinde uden at der går kramper i det. hvis jeg ik ka det, så ka jeg ik gå
ud i min bil og køre. så hvis jeg fx skal herned så vil jeg holde et stykke herude på gl.
Århusvej og være nødt til at gå ud af bilen og så brække ryggen tilbage et par gange
inden at jeg ka køre videre… nå kører jeg så med automatgear så det er en fordel. det
er der hvor jeg har været de sidst 3 år tror jeg… hvis jeg er den som skal køre over på
golfbanen, så ka jeg godt risikere at sku stop 2 gange for jeg kan ik sidde i bilen… det
går simpelthen ind i benet hernede og foden sover og alt sådan noget… så er det dig
Svend
S: jamen det er slet ikke så banalt. (latter) nej, da jeg begyndte på det her så er det fordi
at sidste år der havde jeg en periode hvor jeg havde så ulidelige smerter i den ene side,
jeg blev scannet på sygehuset og fik at vide at hvis det skulle blive bedre, så var det en
hofteoperation. så læste jeg noget om at man måske ku afvirke det ved at styrketræne
og det startede jeg så på sidste år her i januar måned. og det viste det sig osse at det
kunne. i dag er jeg stort set smertefri.
E: så du er trappet ned på medicin og eller du var vel på smertestillende før
S: ja
B: jeg fik os tilbudt en ny hofte herude af ham der hedder Jørgen Østergaard. kendt kirug
herude på Viborg sygehus. jeg var derude til undersøgelse og så sagde han, jeg ka ik
gøre noget ved dig. men så sagde han at jeg ka gi dig en ny hoft. og så sagde han at jeg
ik havde brug for en ny hoft.
E: hva koster sådan en hofte der? er det ikke lidt dyrt at gå og (snak på samme tid) [bare
give dem væk til højre og venstre]
B: jamen jeg har noget i hoften os. fordi jeg har noget i hoften osse … men altså så
lang tid jeg ka holde mig gående, så holder jeg mig gående. .. men det er os derfor at
jeg styrketræner, det er fordi at den dag min underkrop ik ka mer, jamen så er det mine
arme jeg ska… (latter)
E: og så er de allerede stærke og klar
B: ja, det er ideen i det. være forberedt.
E: og med hvad andre ting i hverdagen hvis man skal løfte et eller andet derhjemme
eller.. der skulle jo gern ku være en effekt…
B: derhjemme?... jeg ka ik bruge en kost
E: du ka ik bruge en kost?
B: nej og hvis det er sådan at jeg støvsuger, så skal jeg ned og ligge på maven og ha
ryggen brækket tilbage flere gange. eller osse så støvsuger jeg ved at sidde på en stol.
E: ja det er ik så godt
B: nej
(latter)
S: nu om stunder kan du jo få en robotstøvsuger, så skal du kun tryk på knappen
E: nå ja, så ka den køre rundt
B: nej dem kender jeg fra (uklart) og de er ingenting værd
(Gerda kommer)
E: ja bare tag en stol og sæt dig ned (til Gerda)
K: farvel
E: du må os godt være med hvis du vil
K: hva laver I?
B: vi snakker
E: vi sidder sådan set bare og snakker om hvordan det har [gået] med det her forløb i
har været i gang med. om man ka mærke det hjermme og…
K: er I færdige?
B: han vil gerne interview de unge damer
S: Bent blir jo aldrig færdig
(latter)
(K trækker stol hen)
K: nå det er jer
G: det går på tur
B: men altså i dag når jeg går i bad, så kan jeg stå og vask mig selv på ryggen. det ku
jeg slet ik før.
E: før du startede på det her nede
B: nej det ku jeg ik da. det ku jeg bestemt ikke. men der er altså noget med det
nedenunder, Qigong. det har noget med det at gøre. altså mine skuldre og…
E: det virker sådan rent træningsmæssigt som en slags syretræning når I står og holder
hænderne oppe i lang tid. men det ved han [Jens] vel sikkert mere om.
J: hvordan gik det med din nye veninde?
K: hun sku lige. det er fordi hun har en anden ordning med et hold. det vil hun gerne ud
af.
J: det vil hun ud af
K: hun vil gerne ja, jeg håber på at hun kommer for hun har sådan brug for det.
J: gjorde I ik hva I ku for at skræmme hende væk
(latter og 2 samtaler)
K: nej, vi gjorde bar [som vi plejer?]
J: det var dejligt… jeg går lige ind til Annelise der.
E: og du havde travlt ik? [til K]
K: narj, jamen…
E: fordi så ka vi jo tag dig
K: jeg er nysgerrig
E: det er fordi det har primært været den ældre herrer herovre der har talt
B: det er Bent
E: Bent, Bent og Svend og Kirsten og...
B: Gerda
(lidt navneforvirring, udeladt)
K: men det er utroligt hvis du vil høre… da jeg startede her, der kunne jeg næsten ikke
røre den her arm. overhovedet. der har været hul derind og jeg har et metalstykke
stående her så den er ikke så bevægelig som den anden og det gjorde skide ondt når
han han… men så efterhånden så blev jeg skældt ud af ham der sad deroppe [Jens] for
jeg ville ikke mer, med maskinerne, jeg ku ik det her, jeg ku ik ryk det ud, men så fortalte
han mig hvor meget det hjalp og det var lige meget om jeg ku li det eller ej, for det hjalp.
så tænkte jeg, det er der noget om så jeg må hellere klø på… og det er utroligt som det
har gjort godt altså… og når vi tager den der afslapning bagefter… så det tager lidt tid
det der med at man begynder at bruge kroppens dele til at flytte armene med i stedet for
at bruge armene tyngde og muskler… det er jeg blevet bedre til, det kan jeg mærke.
G: men bare det at du får dem flyttet det hjælper da os.
K: jaja
G: det var da godt nok at du gjorde det.
E: og som jeg startede med at spørge de andre og det ska jeg os huske at spørge jer
om. hvornår i startede til det her og i så fald hvorfor.
G: ja altså hvorfor.. det kan jeg ik engang husk. jeg ka altså ikke husk mere.
(latter)
E: nej...
S: det er en menneskealder siden at du er startet.
G: hvabehar?
S: det er en menneskealder siden at du er startet.
G: ja…
(latter)
G: men mon ik det er et par år siden.
K: jeg startede i september og så kom jeg til skade og så kunne jeg ikke være her i 3
uger fordi jeg havde gips på og så hoppede jeg på igen…. og det er ganske kort tid at
det er blevet så godt, det syns jeg.
E: hvordan kom du til skade, det var venstre arm eller?
K: det var fordi jeg var ude og cykle ude på landet og så var er et hjulspor og så det der
var i midten det var alt for højt så pedallen fik fat i det der var i midten, så jeg brækkede
ikke knoglen her i albuen men det var et dybt hul ind til alle knogledelene. og det var
taget 100 år [at hele]. 100 år. sådan ca.
(latter)
E: ganske præcist, 100 år
(mere latter)
E: og så snakkede vi om… før du startede til træningsforløbet, om du havde nogle
problemer derhjemme som du nu efter træningen selv ku løse. fx, som han nævnte, at
ku vaske sig selv på ryggen, eller løfte ting du ikke selv ku før. nogle ting i de her…
G: men begge skuldre dem har jeg brækket. (latter)
K: jeg er blevet meget mere mobil med armene, men det vil altid være noget af et
handikap når der er sådan noget jern indeni igo. ja, det ved jeg ik. men det er da blevet
meget bedre. og en ting der er blevet bedre er at for 5 år siden i Italien er jeg kommet til
skade ved at jeg faldt, fordi der var nogle der kaldte på mig deroppe (peger opad) og så
så jeg ikke derned (peger nedad hvor hun går) vel, og så røg jeg lige på [røven] og så
var det at jeg ødelagde min arm her. og så var der osse noget med balancen i kroppen
og det er blevet meget bedre. jeg er ikke så bange for at gå og falde for jeg ka mærke at
jeg har balance i kroppen.
S(?): ja det er osse rigtigt, det tror jeg osse at vi alle sammen føler at vi får bedre
balance
K: nå har i osse oplevet det?
B: ja men får bedre balance… af en eller anden grund
E: jeg tror, jeg har tænkt lidt over det med balancen nemlig… en af de grunde til at jeg
tror at styrketræning virker på balancen, tænker jeg, nu er jeg ikke fysiolog eller læge,
det er fordi at nu går vi mennesker jo på 2 ben, og vi skal sådan set balancere og det gør
vi osse med vores fødder, og fordi at tyngdekraften er her så vil vi hele tiden stå og sveje
i en eller anden retning, og der er kroppen så nødt til at sveje den modsatte retning.
og det betyder så at du hele tiden skal stå og lave nogle små bevægelser, og de små
bevægelser kræver self. at du har styrke nok til at gøre det. så du ikke får overvægt og
begynder at falde mod en side… jeg ved ikke om det er den rigtige forklaring.
K: jo men ved du hvad, når man så laver de her øvelser i Qigong eller hvad pokker det
hedder, så kan man pludselig nå det sted hvor man ik ryster mere hvor man ik skal
bevæge sig spor og man står dødstille.
B: det er rigtig… der er et eller andet der som jeg heller ik ka gi en forklaring på.
E: og nu har vi primært hørt hende snakke så ku det være at du måske osse havde lidt
med forbederinger. nu var du self. en meget sporty type
G: narj, er jeg det?
(latter)
G: jeg havde brækket begge skuldrene og jeg brækkede den ene mens jeg gik her, og
der hjalp per mig med hvad jeg sku gør. jeg sku ik være alt for voldsom med armene og
derfor ka jeg heller ik så meget med dem som jeg ka med benene for dem bruger jeg
hver dag
(latter)
K: jeg syns os det er sjovt Gerda, for i starten når man ska slås med alt det der gør ondt,
så går man herfra og ka næsten ik træk vejret. altså det gør så ondt når man rører alle
de ømme og så lige pluslig, så gør det sku ik ondt mer
(latter)
G: det er rigtig
(samtidig)
B: det med balance er noget sjovt noget. når jeg har lært min nevøer at løbe på skøjter,
så har jeg altid givet dem noget i hænderne. for hvis du har noget i hænderne, så falder
du ikke bagover. det er lissom at du har et eller andet at gribe fat i. balance er noget
mærkelig noget.
G: når jeg skynder mig at stå op om morgen, så ka jeg godt lige være halvsvimmel .. og
så tar jeg det med ro fordi jeg har jo trapper nedenfor for at komme op.
(latter)
E: det er jo så fordi at blodet løber væk... [fra hovedet]
G: det er jo ik så godt at jeg vælter derned
E: nejnej, det gør min lillebror os og han er faldt ned af trapperne nogle gange
G: er han det?
E: ja, det er så fordi at han ska stå op tidligt og han er gået for sent i seng og så ska han
skynde sig at stå op for ellers ka han ik nå bussen. og så op med det samme og så ned
og gå ad trapperne og så øøøh..
(latter)
E: han er faldt ned en eller to gange … og det var sådan en stigeagtig en der var før…
man han kom ik til skade
B: nå okay
E: unge mennesker de går ik så nemt i stykker
B: de sir jo for ældre mennesker der er det en fordel hvis der er en trap i huset. for så gå
du op og ned af trapperne og det er altså en styrke
G: det er det da, jeg har tre trapper. jeg har tre etager og kælder.
S: syns du det er en fordel?
G: nej det er da ikke en fordel, jo på en måde det er. man kommer til at gå derop.
S: [så lad os] nøjes med at sige at det er en god foranstaltning
(på samme tid)
B: så havde han bygget et hus herovre og der sku der være trapper i, for så på hans
gamle dage så sku han bruge de trapper hver dag og på den måde blive holdt i form
(latter)
E: uheldigvis, så jeg har kikket lidt på forskningen med trapper, og selvom du får en
smule træning af trappegåning derhjemme ik, men det er ikke nok for det betyder at der
er en risiko som du blir udsat for ofte, at falde på trapperne, så man kan faktisk se at de
ældre som har trapper derhjemme de kommer oftere til skade og har hoftebrud, så den
træningseffekt den er ikke stor nok
S: (utydeligt på samme tid)
B: nå ok
G: men jeg tar en bakke og går derop og spiser min morgenmad og når jeg har spist den
så går jeg ned igen, og så tænker jeg at hvis nu du falder, så smider du bare bakken
fordi hvad jeg skal ellers gøre, jeg ska jo holde ved
S: så er det for sent hvis du er faldet
G: hva
S: så er det for sent hvis du er faldet
G: jamen jeg ka jo godt mærke sådan… det ska være inden… men så ka det være at jeg
falder i bakken… det må vi ik håbe
(latter)
B: det ka man
S: ja det ska det
K: ska vi beskrive det vi laver her? Qigong og … ska vi beskrive det?
E: den er sådan set ikke med, men vi nu alligevel har snakket om den, så ka vi liså godt
tag den med
K: syns du ik det er spændende?
E: jeg havde ik hørt om det før i hvert fald
G: jeg tror ik det er for dem der ser på, der er det ik spændende.
(latter)
E: en masse mennesker der står og…
B: der er noget psykologisk i det osse ved at du bruger din muskulatur så langsomt fordi
det er lissom de kommer halvvejs i en trance mere eller mindre
K: det gir en særlig energi, dernede ik, det ka du da mærke.
E: nu var jeg så ik [med]... jeg kikkede kun
B: nej men du ka se det på de andre ik, det er lige som om at du koncentrerer dig mere
og lærer de der bevægelser
S: første gang man ser det, der syns man det ser fandme temlig tåbeligt ud
(latter)
B: Svend, du var ikke den eneste. jeg sagde til mig selv “det der, det gør du ik”. dengang
du gjorde det 2 gange, så sagde jeg “det holder du op med. det gider du altså ik det der.
men så i dag der har jeg altså set hvad det gør ik. så det er fuldstændig rigtigt det ser
tåbelig ud.
G: da jeg så da jeg så han gjorde det der, så tænkte jeg “nå han har os gået til ballet”
(latter)
B: jeg tror det er når man blir 80, nej det er måske før den tid, så får man en seddel fra
kommunen om de ka komme og hjælpe dig med et eller andet.
E: nå ja, sådan en hjemmehjælp…
B: ja, og der tilhører jeg Overlund… og så ringede jeg til hende -- det er 3 år siden -- ved
du hvad, hvis du gerne vil vide hvordan jeg har det så ka du komme ud og tage mig op
af sengen om morgenen. hvornår begynder du på arbejde? det gjorde hun kl. 8. jamen
så kør ud til mig, så ka du være ude ved mig kl. kvart over 8. dengang hun havde set
hva jeg sku igennem, så sagde hun “det ka ik pas” “det ka ik pas og så når du er færdig
med det, så er du i god…. det ka ik pas”. jeg ka ik gå om morgenen, jeg er lissom en
spastiker. det er ik engang løgn. du ka tro hun er overbevist da. hvordan fortæller du folk
sådan noget? uden de selv ser det?
E: det ved jeg ik
K: du sku ha været med til at selv lave de der øvelser
B: jeg har det sådan at hvis jeg ska tag toiletpapiret herovre [den ene side] når jeg har
været på toilet om morgenen, så ska jeg kravl derfra.
E: hvorfor det?
S: hvorfor flytter du det så ik over til den anden side?
B: derfor står det herovre
det har jeg os. det står derovre. jeg har sat det på en stol derovre
(latter)
K: ha det godt
G: i lige måde
B: ved du hvad altså, nogle af os vi har det altså ikke sjovt. vi ved at lige pluslig så er det
færdig. så er det en blokade. godt nok. har du fået nok?
E: bortset lige fra det med netværktingen
K: jeg har et nytårsfortsæt, Bent
B: jeg hedder Bent, han hedder Svend
K. ved i hvad? jeg vil håbe… at jeg vil ha et nytårsfortsæt og det er at vi får sat lyde på
de der øvelser. jeg vil gerne have et ÅÅÅÅMMM… jeg vil gerne ha de der lyde…
(latter)
B: så sig det, så sig det. det ka da være ligegyldigt. det ka jeg da osse leve med.
K: det har jeg sagt.
B: fordi vi ved det gør godt
(mere latter)
E: lige et sidste spørgsmål før du går… når du kommer herned hvornår kommer du så
herned?
K: jeg går
E: du går herned. går du sammen med nogle eller bare dig selv?
K: jeg går bare mig selv, og så møder jeg måske nogen, men jeg går bare
E: nå ok… det var bare det.
K: hej
E: og du [Gerda] cykler det ved vi.
og du [Svend] går eller køres…
S: går… i al almindelighed
E: går
B: eller kører hvis det er dårlig vejr
E: hvis det er … ja hvis konen vil.
(latter)
E: du har måske ikke selv kørekort længere?
S: jojo
G: det har jeg da os
B: hun vil ik ha at han falder… på vejen herned og det er derfor… er det ikke derfor
Svend?... det er når det er glat hun vil ikke risikere at du falder.
(latter)
S: jo
G: ej jeg var så gal, min datter hun kom sårn og tog min nøgle.
S: ja det var meget fornuftigt.
G: nå og så sagde hun “nu ska du ik køre mer mor” og det var fordi at… jeg har en …
min datters svigermor … og hun sku køre over til mig fra Kjellerup og da hun kører ind
i Birgittelyst der kører hun ind i en bil… og jeg stod og ventede på hun for vi sku ned til
Djursland til min datter… nå så blev der ringet om jeg kendte en der hedder Inger Larsen
… jamen det gør jeg, jeg står og venter på hende, vi ska til Djursland. og hun sku kom
her kl. 9. men det gør hun ik sagde hunså. hun er kommet på sygehuset for hun er kørt
ind i en bil… og det
(en chauffør fra Flextaxa kommer for at hente Annelise)
G: men hun ka næsten ikke gå endnu og nu er det 2 år side
E: hvem?
G: hende der jeg siger som kørte galt
E: nå ja
G: så kommer jeg ind på sygehuset og falckmanden siger “var det dig hun sku hente?”
ja det var det. jamen så havde du ikke stået her hvis du havde været med. så havde jeg
været død på stedet for den var fuldstændig klappet sammen på den side, så der var
jeg heldig… nå så kom min datter der og tog min bil. hun tog nøglen ik og kørte og så
farvel.. farvel sagde jeg så, jeg stod og gloede efter den. og jeg var ærgerlig over det
på en måde. men det ku jeg godt se og hun kørte med den. og tænk så kørte hun den
ud til skrot og fik 10 kroner for den. og det var en SAAB og den var ikke mere end 6 år
gammel og der var ikke noget i vejen med den og jeg havde lige været inde og få en ny
[?] på…
S: det er din datter der er noget i vejen med.
(latter)
G: det er det, det er det.
E: den ku hun ha solgt for flere penge.
G: ja men så var jeg ved…
B: sårn en datter ville jeg nægte at se
G: hvabehar?
B: ja sårn en datter vill jeg nægte at se… at stjæle din bil.
G: hun stjal den da ik.
B: nej men hun forbød dig at køre i den
G: ja og der var ikke spor skræmmer i den eller rust eller noget og jeg var så irriteret på
hende… men det ville jeg ikke vise for jeg ville da ik være uvenner med hende.
S: du ska være din datter taknemlig for at hun befriede dig fra det køretøj.
(25 minutter; resten af optagelsen har ikke noget med emnet at gøre)
Bilag D2 - Liste med maskinernes navne og de muskelgrupper de træner
Listen er sammensat ved at Jens og jeg gik fra maskine til maskine (eller andet
træningsredskab) og matchede dem mod det kort jeg havde tegnet forinden.
Redskabs
-ID
Navn på redskab
Muskelgruppe
(latin)
Muskelgruppe
(dansk)
1
Abdominal
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
2
Life Circuit
Abdominal
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
3
Crunch Machine
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
4
Lower Abdominal
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
5
Lateral Trainer
Quadratus
Lumborum
Firkantetlændemusk
el
6
Lower Abdominal
Trainer
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
7
Abdominal Shaper
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
8
Butterfly
Serratus
Skrå bryst
9
Super Pull Over
Pectoralis
Bryst
10
Super Pull Over
Pectoralis
Bryst
11
Reverse Pull Over
Pectoralis
Bryst
12
Incline Pec Deck
Pectoralis
Bryst
13
Dobbelt Chest
Pectoralis
Bryst
14
Dobbelt Chest
Pectoralis
Bryst
15
Bench Bress in
Multimachine
Pectoralis/
Deltoideus/Triceps
Bryst/Skulder/
Tre-hovedetarmstrækker
16
Rotate Torso
Classic
Obliquus
Skrå mave
17
AB Crunch
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
18
Rotary Torso
Obliquus
Skrå mave
19
Double Shoulder
Deltoideus Anterior/
Medialis
Front/midt skulder
20
Rear Delt
Deltoideus
Posterior/
Trapezius/Serratus
Bagskulder/
Hættemuskel/Skrå
bryst
21
Double Shoulder
Deltoideus Anterior/
Medialis
Front/midt skulder
22
Shrug Machine
Trapezius
Hættemuskel
23
Internal External
Rotation
Supraspinatus
Rotatorkuffen
24
Four Way Neck
Sterno Cleido
Halsmuskel
25
FT 360
Mange
26
Bendit
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
27
Bendit
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
28
Stretch Machine
Udstrækning
29
Cross-Trainer
Kredsløb
30
Exertainment
Kredsløb
31
Lateral Flexion
Quadratus
Lumborum
Firkantetlændemusk
el
32
Hyperextension
Erectos Spinae
Lænd
33
Lumbal Trainer
Erectos Spinae
Lænd
34
Lower Back
Machine
Erectos Spinae
Lænd
35
Gluteus Machine
Gluteus
Balder
36
Lower Back Range
of Motion
Erectos Spinae
Lænd
37
Prone Leg Raise
Gluteus
Balder
38
Sky Walker
Kredsløb
39
Stairmaster
Kredsløb
40
PROstepper
Kredsløb
41
Recumbent Bike
Kredsløb
42
Top XT
Kredsløb
43
Treadmill
Kredsløb
44
Life Row
Kredsløb
45
Crossrobics
Muskeludholdenhed
46
Cable Smith
47
Cable Cross
Mange
48
Cable Cross
Classic
Mange
49
Multi-Triceps
Triceps
Tre-hovedetarmstrækker
50
Triceps Extension
Triceps
Tre-hovedet-
Quadriceps /
Pectoralis
Fire-hovedetlårstrækker / Bryst
armstrækker
51
Dips Press
Triceps/Pectoralis
Tre-hovedetarmstrækker/Bryst
52
Arm Curl Machine
Biceps
To-hovedetarmbøjer
53
Biceps Machine
Biceps
To-hovedetarmbøjer
54
Biceps Machine
Biceps
To-hovedetarmbøjer
55
BO Rows
Rhomboideus
Savtakket ryg
56
Leg Extension
Quadriceps
Fire-hovedetlårstrækker
57
Leg Extension
Classic
Quadriceps
Fire-hovedetlårstrækker
58
Gluteus Kick
Gluteus
Balder
59
Adductors
Adductor
Lår inderside
60
Hip Abduction
Tensor Fascie
Latae
Lår yderside
61
Incline Calf Raise
Gastrocnemius
Tvillingemuskel
62
Standing Calf Raise Gastrocnemius
Tvillingemuskel
63
Seated Calf Raise
Soleus
Flyndermuskel
64
Prone Leg Curl
Biceps Femoris
Lår bagside
65
Prone Leg Curl
Classic
Biceps Femoris
Lår bagside
66
Body Extension
Gluteus
Balder
67
Horizontal Leg
Press
Quadriceps
Fire-hovedetlårstrækker
68
Abductors
Tensor Fascie
Latae
Lår yderside
69
Multi Hip
Adductor
Lår inderside
70
Hip Adduction
Adductor
Lår inderside
71
Seated Leg Curl
Biceps Femoris
Lår bagside
72
Seated Leg Press
Quadriceps
Fire-hovedetlårstrækker
73
Standing One Leg
Curl
Biceps Femoris
Lår bagside
74
Dorsi-Bar Rows
Latissimus Dorsi/
Rhomboideus
Skrå ryg/Savtakket
ryg
75
Rack
Latissimus Dorsi
Skrå ryg
76
Stauffer Leg
Quadriceps
Fire-hovedetlårstrækker
77
Stauffer skrå læn
Quadratus
Lumborum
Firkantetlændemusk
el
78
Stauffer balder
Gluteus
Balder
79
Stauffer lige læn
Erectos Spinae
Lænd
80
Stauffer mave
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
81
Stauffer hofte
Illiopsuas
Hoftebøjer
82
Lats Press Down
Latissimus Dorsi
Skrå ryg
83
Lats Press Down
Classic
Latissimus Dorsi
Skrå ryg
84
Lats Pull Down
Latissimus Dorsi
Skrå ryg
85
Lats Pull Down
Classic
Latissimus Dorsi
Skrå ryg
86
Rowing Back
Rhomboideus
Savtakket ryg
87
Seated Row
Rhomboideus
Savtakket ryg
88
Weight Assisted
Chin-Up/Dip
Latissimus Dorsi/
Pectoralis
Skrå ryg/Bryst
89
Long Pulley Rows
Rhomboideus
Savtakket ryg
90
Underarm Machine
Bracialis
Underarm
91
Seated Calf
Soleus
Flyndermuskel
92
Incline Leg Press
Quadriceps
Fire-hovedetlårstrækker
93
Abdominal Isolator
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
94
Upper Abdominal
Rectus Abdominis
Lige mavemuskel
95
Anterior Stretch
Quadriceps
Fire-hovedetlårstrækker
96
Posterior Stretch
Biceps Femoris
Lår bagside
CY1:5
Life Cycle 9500HR
Kredsløb
Bilag E3 - Liste over maskinerne som bliver brugt på Ellen Ruth og Catos ruter
Ellen Ruths rute ser således ud (februar 2012):
Maskine#
Maskine-ID
Ellens Ruths rute
1
42
Top XT
2
71
Seated Leg Curl
3
72
Seated Leg Press
4
70
Hip Adduction
5
91
Seated Calf
6
58
Gluteus Kick
7
84
Lats Pull Down
8
87
Seated Row
9
12
Incline Pec Deck
10
22
Shrug Machine
11
19
Double Shoulder
12
20
Rear Delt
13
51
Dips Press
14
52
Arm Curl Machine
15
18
Rotary Torso
16
17
AB Crunch
17
31
Lateral Flexion
18
36
Lower Back Range of
Motion
Listen over maskiner på Catos rute ses nedenfor.
Maskine#
Maskine
-ID
Catos rute
1
41
Recumbent Bike
2
42
Top XT
3
71
Seated Leg Curl
4
67
Horizontal Leg Press
5
66
Body Extension
6
59
Adductors
7
68
Abductors
8
69
Multi Hip
9
61
Incline Calf Raise
10
91
Seated Calf
11
25
FT 360
12
87
Seated Row
13
12
Incline Pec Deck
14
22
Shrug Machine
15
19
Double Shoulder
16
20
Rear Delt
17
24
Four Way Neck
18
50
Triceps Extension
19
52
Arm Curl Machine
20
90
Underarm Machine
21
18
Rotary Torso
22
17
AB Crunch
23
4
Lower Abdominal
24
36
Lower Back Range of
Motion
25
31
Lateral Flexion
26
40
PROstepper
27
95
Anterior Stretch
28
96
Posterior Stretch