ENDELIGE OPGAVE BACHELOR mandag d 12-1-2015

Transcription

ENDELIGE OPGAVE BACHELOR mandag d 12-1-2015
2015
Børn & seksualitet
Children and sexuality
Eva Lassen pf11s052
Nadia Hansen pf11s028
Louise Aarkrogh pf11s036
University College Sjælland.
Pædagog Uddannelsen
Vejleder: Sirid A Laursen
Anslag: 76.527
UCSJ SJÆLLAND
12-01-2015
University College Sjælland
Bachelor
Eva Lassen pf11s052
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Bekræftelse i forbindelse med prøveafholdelse
Undertegnede bekræfter hermed at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp:
Opgavens titel:
Børn & seksualitet
Children and sexuality
Underskrifter:
Eva Lasse pf11s052
Nadia Hansen pf11s028
Louise Aarkrogh pf11s036
Dato:
12/1 2015
Bekræftelsen afleveres på studiekontoret samtidig med, at opgaven afleveres.
Uddrag af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af 27/06/2012
§ 18. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en
opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven.
Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har
udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til
uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for
bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen den studerende fra prøven.
Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at
besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2.
1
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Problemformulering .......................................................................................................................................... 4
Emneafgrænsning .............................................................................................................................................. 4
Metode ............................................................................................................................................................... 4
Empirisk metodeafsnit ....................................................................................................................................... 5
Sigmund Freuds psykoanalytiske teori: (EL) .................................................................................................... 6
Freuds teori om barnets udvikling (EL) ............................................................................................................ 9
Børns seksualitet af Anna Louise Stevnhøj: (NH) .......................................................................................... 11
Grænser af Anne Louise Stevnhøj (NH) ......................................................................................................... 15
Samfundets syn på børn, nøgenhed og seksualitet. (LAA) ............................................................................. 15
Børnekulturer af Thore Langfeldt.................................................................................................................... 18
WHO skriver ................................................................................................................................................... 18
Doktorleg undersøgelsen - rapport af Anna Louise Stevnhøj og Søren Gundelach ........................................ 19
Grib chancen – tal med dit barn om sex og seksualitet af Birgit Dagmar Johansen (LAA) ............................ 20
Analyse, diskussion og refleksion ................................................................................................................... 22
Konklusion. ..................................................................................................................................................... 32
Perspektivering ................................................................................................................................................ 33
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 34
Bilag 1. Interview med leder i Børnehuset Sofiehuset Nykøbing ................................................................... 36
Bilag 2. Interview med pædagog i Børnehaven Sofiehuset Nykøbing ............................................................ 52
Bilag 3 Empiri ................................................................................................................................................. 63
Bilag 4 samarbejdsaftale.................................................................................................................................. 64
2
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Indledning
Seksualitet er noget vi alle er født med og vil følge os til den dag vi dør, store som små, unge som
gamle. Seksualitet er i din personlighed i den du er, hvor sex er en handling. Det afspejler sig i,
hvordan man er som menneske og hvordan man ser andre mennesker, holdning til ens egen krop,
sanselighed og sanser. Seksualitet er og vil altid være en del af os, vores historie og kultur. Tilbage i
70érne var seksualitet ikke noget pinligt og dengang måtte børn godt få ting at vide, mens vi i dag er
meget skræmte og faktisk gemmer sandheden væk og pakker det ind, når tingene skal forklares til
børn. Når vi snakker børn og seksualitet, har man stadig et billede af et tabu. Vores forestillinger
omkring børns seksualitet og decideret nøgenhed har ændret sig inden for det seneste stykke tid.
Der har været sager omkring grove seksuelle overgreb mod børn, og det har gjort at forældre ofte
tænker negativt, når vi snakker om børn og seksualitet. Alt dette hysteri er endt ud i at beskytte
børnene mod de overgreb ved at fjerne seksuelle lege, eller gøre dem forbudt og lave regler for hvor
meget “bar” man må være. Sigmund Freud skrev for mange år siden om børns nysgerrighed og lyst,
men vi kan stadig ikke rigtig forholde os til det, eller vi ved ikke, hvordan vi skal.
Vi har en tendens til at snakke om det negative i forhold til børns seksualitet, såsom misbrug,
overgreb og krænkelser, i stedet for at tale om den sunde seksualitet og almindelige seksuelle
udvikling hos barnet.
Vi har derfor valgt, at vi i denne opgave skal have et fokusområde, som er børn og seksualitet i
alderen 3-5 år, da vi mener, at dette emne er en vigtig del af barnets udvikling, og at vi har fået
indtrykket af, at det er et tabubelagt emne og oftest bliver nævnt i en negativ sammenhæng i forhold
til overgreb, misbrug og krænkelser. Vi har derfor valgt at bruge opgaven til at undersøge emnet
nærmere og belyse de positive og nødvendige elementer inden for området. Vi har i forbindelse
med opgaven valgt at tage ud og lave to interviews, et med en leder og et med en pædagog i samme
3
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
institution for at få et billede af, hvordan de mener, der skal tages hånd om emnet, hvordan de
arbejder med emnet i dagligdagen, og hvad de har oplevet i institutionen. Vi har desuden valgt at
kigge på Sigmund Freud i forhold til barnets udvikling, og Anna Louise Stevnhøj i forhold til
barnets seksuelle udvikling og Birgitte Dagmar Johansen i forhold til, hvordan man som pædagog
kan styrke barnets seksuelle udvikling.
Vi har derfor valgt at belyse emnet med en problemformulering der lyder
Problemformulering
Hvad er børneseksualitet og hvorfor betragtes børns seksuelle lege som en udfordring i
pædagogiskpraksis i daginstitutionerne?
Emneafgrænsning
Vi har valgt at begrænse emnet til børns seksuelle udvikling, da børnenes seksualitet har mange
forskellige grene, som vi kunne berøre i opgaven. Dette har vi gjort ved ikke at komme ind på
pædofili, seksuelle overgreb og krænkelser af børn.
Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i den positive vinkel på emnet, da dette hurtigt bliver
overset og glemt.
Metode
Vi har i denne opgave valgt at skrive om børneseksualitet, derfor har vi valgt at bruge Sigmund
Freud til at beskrive barnets udvikling, da han brugte mange år på at udvikle hans teorier om børns
udvikling og menneskets personlighedsmodel. Freud er grundlægger af det psykologiske syn på
mennesket som vi har i dag (Espen, 2008). Vi er opmærksomme på, at Freud teori er af ældre dato,
derfor har vi også valgt at bruge Anna Louise Stevnhøjs (Stevnhøj, 2005) teori til at kigge på det
mere moderne syn på barnets seksualitet. Hun har bl.a. lavet forskningsprojekt (Stenhøj &
Gundlach 2011) omkring doktorlege, hvor hun blandt andet har undersøgt, hvordan daginstitutioner
håndterer og arbejder med børns seksualitet.
4
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Hun er en af de få nyere teoretikere, som har at lavet pædagogisk materiale som er brugbart både
for pædagoger og forældre. Vi har bl.a. også valgt at tage udgangspunkt i hendes teorier, da hun
beskriver forskellen mellem børns og voksnes seksualitet, dette er den grundlæggende kerne i vores
opgave og er derfor relevant at undersøge nærmere.
Birgit Dagmar Johansen (Johansen, 1998) er sexolog og psykolog. Hun har valgt at kigge på emnet
børn og seksualitet og har i den forbindelse lavet en bog, som hedder ´´Grib chancen´´. I denne bog
nævner hun blandt andet, hvordan fagpersoner ville kunne arbejde med børns nysgerrighed indenfor
seksualitet, og hvordan man som voksne skal gribe det an. Vi har derfor valgt at bruge hendes bog
til at henvise og belyse, hvordan vi mener, det kan bruges i praksis og hvorfor vi voksne, som
fagpersoner bør tage hånd om det, når et barn henvender sig.
I opgaven har vi været inde og kigge nærmere på Verdenssundhedsorganisation WHO’s definition
af seksualitet, fordi det at have en seksualitet er en menneskerettighed, og at det også omhandler det
hele syn på det at have det godt med sig selv, det mener vi er vigtigt i forhold til, at det kan
understøtte barnets seksualitet, da de har lov til at udforske og være nysgerrige.
Undervejs i opgaven har vi bl.a. været inde og kigge på hvad samfundets holdninger til børns
seksualitet, og hvordan den kommer til udtryk, dette har vi undersøgt ved på ved hjælp af artikler og
en dokumentar, der hedder Nærkontakt - Nøgenhed Nej tak ( Dr2, 2014). Herunder har vi også
været inde og kigge på børnekultur i institutionerne ved hjælp af Thore Langfeldt, da han giver et
godt billede af, hvordan den kultur der er i institutionen påvirker børns seksualitet.
Empirisk metodeafsnit
Vi har i denne opgave brugt en iagttagelse fra Eva´s tredje praktik i Sofiehuset, hvor hun har lavet
iagttagelser af børnene og brugt dem til at skrive en observation. Iagttagelsen, som vi har brugt i
opgaven, har Eva været deltagende observatør. Dette vil sige at hun har haft to roller, den ene hvor
hun har iagttaget, hvad der skete og den anden rolle, hvor hun deltog aktiv i observationen. (Brønd
& Nielsen 2008) Metoden er en god måde at undersøge nærmere, hvordan forløbet er gået, da man
kan få en god fornemmelse for at afdække de nonverbale signaler, som ellers ikke ville blive italesat
(Brønd & Nielsen 2008.) Hun har valgt at bruge denne metode til observation, da den giver et bedre
alvidende perspektiv af situationen. Vi mener, at den empiriske metode kan være med til at
5
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
tydeliggøre den problemstilling, som vi har valgt at skrive om i opgaven om det pædagogiske
arbejde og børneseksualitet.
Vi har forbindelse med opgaven valgt at lave et interview med en leder og en pædagog omkring
dette emne, i denne forbindelse valgte vi et kvalitativt interview (Kvale) da det emne vi har valgt at
undersøge, kan være svært at måle og iagttage handlinger ud fra.
Sigmund Freuds psykoanalytiske teori: (EL)
Freud (Espen, 2008) beskriver den menneskelige psyke ud fra de processer og fænomener ud fra tre
synsvinkler den tropiske, den økonomiske og den dynamiske. Disse synsvinkler mener Freud
(Espen, 2008) indgår på tværs og side om side af hinanden til at skabe en helhed i menneskets
psyke, som ikke kan skilles fra hinanden. Vi har i denne opgave valgt, at tage udgangspunkt i den
ene af hans synsvinkler, som er den dynamiske synsvinkel.
Den dynamiske synsvinkel
I denne synsvinkel beskriver Freud (Espen, 2008) at menneskets personlighed er opdelt i flere dele,
og hvordan disse dele hele tiden udveksler hinanden. I denne udveksling af dele af personligheden
foregår, der samtidig en udveksling af energi som at berøre, hvordan resten af menneskets adfærd
er. F.eks. ved at et menneske har nogle psykiske bekymringer, hvor det skal bruge meget energi på
at bearbejde og forstå, her kan adfærden være at personen virker meget træt både psykisk og fysisk.
Dette sker ved at man ifølge Freud (Espen, 2008) koncentrerer det meste af sin energi på problemet
og derfor ikke overlader meget energi til resten af kroppen, og når problemet er løst og bearbejdet,
vil energien frigives til de rette dele af kroppen og psyken. Freud (Espen, 2008) bruger disse tre
synsvinkler til at beskrive menneskets psykiske liv og til at forklare, hvordan menneskets
individuelle personlighed er, og hvorfor det handler, som det gør. I Freuds (Espen, 2008)
psykoanalytiske teori antages det, at det er den underbevidste del af personligheden, som i høj grad
styrer, hvad mennesket foretager sig og handler ud fra. Freud mener, at en anden vigtig påvirkning i
det psykiske liv er de oplevelser, som vi har erfaret tidligere i livet, disse erfaringer kan gå ind og
påvirke vores adfærd, fantasi og drømme og derved mener Freud heller ikke, at vi har nogle
tilfældige drømme eller fantasier.
6
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Personlighedsmodellen
Under Freuds (Espen, 2008) mangeårige arbejde med menneskets hjerne og personligheder har han
beskrevet mennesket i forskellige modeller. Han er kommet frem til en model, som er sammen sat
af tre punkter, som beskriver det individuelle menneskes personlighed og handlemønster. Det er
ifølge Freud individuelt fra menneske til menneske, hvordan personlighedsmodellen ser ud og hos
nogle mennesker vil alle tre punkter fungere i en balance og der vil blive vekslet i mellem alle tre
punkter i personlighedsmodellen, som er med til at skabe et harmonisk menneske. Personligheds
modellen kan ifølge Freud (Espen, 2008) bruges til at se om personen er styret af sine drifter, behov
eller hans plads i samfundet eller om der er en harmonisk sammenhæng i mellem dem.
Det’et (id)
Freud (Espen, 2008) mener at Det’et er den del af personligheden som alle mennesker er født med,
da det er den del af personligheden, hvor ens behov, drifter og impulser ligger i, denne del af
personligheden er ubevidst. Det’et er ifølge Freud (Espen, 2008) styret af lystprincippet, hvor man
udtrykker et ønske om lystfølelse, og hvor man vil ønsker at undgå smerte og ulyst. Denne del af
personligheden er ikke styret af fornuft og logik, men et behov for øjeblikkelig tilfredsstillelse af
ens drifter og impulser, og hvis ikke disse drifter og impulser bliver tilfredsstillet med det sammen
kan der opstå en spændingstilstand f. eks et barn der er sulten og ikke får mad begynder at græde.
Det er ifølge Freud (Espen, 2008) igennem disse spændingstilstande, at man lærer, at der er behov
for at udvikle sig, da det kun er nogle spændingstilstande, der kan afhjælpes ved brug af de
reflekser, som man er født med. Igennem spændingstilstande opnår man erfaringer i forhold til,
hvordan man opnår en tilfredsstillelses af ens drifter og behov, denne proces bliver kaldt
7
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
primærprocessen af Freud (Espen, 2008). Ved at man har opnået denne primærproces kan man ved
kommende spændingstilstande bruge sine erfaringer til at formindske spændingen og finde den
givende løsning på tilstanden. Det’et er ifølge Freud (Espen, 2008) den ulogiske og ufornuftige del
af personligheden, som udtrykker vores lyster og drifter. Hos nogle mennesker er det Det’et som er
den dominerende del af personligheden, dette kan ses ved at nogle menneskers handlinger er
domineret af ufornuft f.eks. når man mister besindelsen eller smider hæmningerne i forhold til hvad
normen siger.
Jeg´et (ego)
Jeg’et er ifølge Freud (Espen, 2008) den del af personligheden, hvor man forholder sig til omverden
på en bevidst måde, som er med til, at man danner en ny struktur og ikke kun handler ud fra Det’et.
Jeg´et´s funktion i personligheden er ifølge Freud at styre menneskets handlinger på en
hensigtsmæssig måde ud fra personens fornuft og viljemæssige side. Den vigtigste del af Jeg´et´s
formål er at opfylde de impulser og drifter som Det’et indeholder på en realistisk måde i forhold til
omverdenens normer. I Jeg’et handler det om at tilpasse sig omverdenen, hvor man udskifter
lystprincipperne med realitetsprincipper hvor der bliver taget hensyn til omverden når drifterne og
impulserne i Det’et skal tilfredsstillelse. Lystprincipperne (Espen, 2008) er stadigvæk til stede i
personligheden, men det er Jeg’et der styrer, hvordan ønsket om lyst skal opnås, da man er nød til at
tage hensyn til, hvor man er, hvem der er i nærheden, og hvordan lysten kommer til udtryk, og der
ved giver en mere hensigtsmæssig adfærd. Disse realitetsprincipper funger ifølge Freud (Espen,
2008) ved hjælp af en proces, som han kalder den sekundærproces. Freud mener at den
sekundærproces er der hvor mennesket udtrykker sig igennem sin tænkning, sprog, og hvordan man
løser problemerne, som kan opstå, når mennesket skal opnå tilfredsstillelse. Jeg’et er i modsætning
til Det’et, der hvor man forvalter kravene fra omverden i sammenhæng med ens egne drifter.
Overjeg´et (superego)
Freud (Espen, 2008) mener at Overjeg’et er den del af personligheden, der er styret af
samvittigheden. Det er Overjeg’et der iagttager, styrer og truer Jeg’et til at handle ud fra de normer
8
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
og regler, som mennesket har lært igennem sin barndom af sine forældre. Overjeg’et har som
funktion at fremvise de idealer, som Jeg’et ønsker at leve efter på baggrund af forældrenes og
samfundet normer og værdier. Det er særligt forældrenes eget overjeg, som går ind og påvirker,
hvordan barnets overjeg bliver igennem den opdragelse som, børnene får igennem barndommen.
Mange af de indre konflikter, som mennesket kan komme ud for igennem livet, er på baggrund af
en dialog mellem Det’et og Overjeg’et, hvor begge sider af personligheden vil styre Jeg’et. Disse
konflikter kan ifølge Freud (Espen, 2008) komme til udtryk i Jeg’et ved, at det enten har lyttet til
Det’et og opfyldt sine lyster og får dårlig samvittighed for at have opfyldt lysterne, eller at man har
lyttet efter Overjeg’et og undertrykt sine lyster og får skyldfølelse over det. Overjeg’et forgår som
Det’et som en del af det underbevidste og vi tænker ikke i situationen, at vores handlinger er styret
af vores samvittighed. Overjeg’et foregår som et etisk princip som handler ud fra hvad samfundet,
forældre og det enkelte individ finder moralske og rigtig.
Freud (Espen, 2008) mener, at mennesket har en harmonisk udvikling af personligheden, når det er i
stand til at forvalte både Det’et og Overjeg’et på samme tid. Dette kan være en lang kamp for
mennesket, da mennesket gerne vil opflyde sine lyster og drifter, som Det’et indeholder, men
samtidige også vil overholde de moralske regler som Overjeg’et indeholder.
Freuds teori om barnets udvikling (EL)
Freuds (Espen, 2008) teori har haft stor betydning for, hvordan vi ser på barnets udvikling i dag.
Freud beskriver i sin teori, hvordan barnets udvikling foregår i forskellige faser. Freud (Espen,
2008) mener, at mennesket har en seksualitet fra fødselen af, men at den ikke skal forbindes med
den seksualitet, som voksne har. Den seksualitet som man er født med skal ses, som en lystfølelse,
som udvikler sig igennem faserne i livet. Freud´s faser (Espen, 2008) er ikke nogle der udskifter
hinanden, men knytter sig til hinanden og når barnet gennem går disse faser i livet udvikler barnet
sig fra en barneseksualitet til en voksenseksualitet. De første faser i barnets liv kalder Freud for
primærnarcissistiske, fordi barnet kun er opmærksomt på sig selv og sin egen krop, og hvad der er
rart for den, hvor den i faserne efter bliver opmærksom på omverdenen og retter sin kærlighed til
andre, som Freud kalder objektkærlighed (Espen, 2008).
9
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Den anale fase (ca.1½-3år)
Freud (Espen, 2008) bruger udtrykket den anale fase her, fordi det er her barnet begynder at gå på
toilettet og viser sin interesse for selv at gå på toilettet, og når andre er på toilettet. I denne fase
mener Freud at barnet kan opnå lyst ved at aflevere eller tilbageholde sin afføring og urin, og at
barnet opnår en hvis form for selvtillid ved sin præstation. Freud (Espen, 2008) beskriver i denne
fase at nogle børn kan føle sig frustrerede over de krav, som de møder her, f.eks. at barnet skal blive
renligt.
Den ødipale fase (3-5år) (falliske fase)
Den fase bliver omtalt på 2 måder den falliske fase (Espen, 2008), fordi det er i denne fase, barnet
er nysgerrig om sine kønsorganer og hvordan livet opstår, hvad der sker undervejs, og hvordan man
dør. Denne fase bliver dog mest omtalt som den ødipale fase, som er den fase, hvor barnet begynder
sin dannelse af kønsidentiteten. Det er i denne fase barnet finder sit første kærlighedsobjekt, som er
moderen, da moderen tilfredsstiller barnets basale behov som mad, drikke og kærlighed. Drengene
ønsker i denne fase, at have eneret over moderen, og kan derfor se faren som konkurrent og derved
kan der opstå gnidninger mellem barnet og faren. Disse gnidninger kan skabe en angstfølelse hos
barnet, da barnet ikke ønsker at miste farens kærlighed. I denne fase (Espen, 2008) begynder
børnene at efterligne den forælder, som man har samme køn som, da barnet ønsker at opnå samme
kærlighed til den anden forælder, som den efterlignende forældre har. Barnet begynder at
identificere sig med den forælder af samme køn og ønsker at blive som den. Denne identificering
kan ifølge Freud(Espen, 2008) skabe nogle ambivalente følelser hos barnet i forhold til forældrene,
da barnet ønsker at være som den, men også er jaloux over at faren har moderen, og at moderen har
faren.
10
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Børns seksualitet af Anna Louise Stevnhøj: (NH)
Man har altid haft en tendens til at tro på, at seksualitet er noget børnene lærer af de voksne i løbet
af opvæksten, men dette er man blevet meget klogere på gennem tiden, ved at man har fundet ud af
langt mere omkring barnets udvikling. Trods man er blevet klogere, tror mange stadig, at der er
noget galt, når børn viser nysgerrighed omkring seksuelle interesser, og mange ender med at
forveksle voksnes seksualitet med børns, og det må ikke ske. ”Børns seksualitet er slet ikke som det
vi voksne går og forestiller os, det er langt mere sanseligt og målet er ikke at opnå tilfredsstillelse
og ophidselse, men at få en sanseoplevelse, hvor noget føles rart og dejligt. De oplever noget
behageligt, lidt som når man får massage og bliver aet/nusset. ”(Stevnhøj 2014)
Barnet bliver født med en ubevidst seksualitet, og man kan sige at barnet har nogle elementer som,
allerede er der, men som også udvikles gennem livet, og det er det, som har stor betydning for det
voksnes menneskes seksualitet. Hvis man konstant bliver mødt med vrede, skam og afsky hver
gang man udforsker og viser seksuelle følelser, kan det have konsekvenser ved, at man som voksen
får et forvrænget billede af sig selv, hvem man er og ens seksualitet. Men det kan man lægge fokus
på at ændre ved at man som forældre / fagperson / voksen sørger for at opdrage barnet til, at man er
åben omkring seksualitet og ved at forme en kultur, som tillader at være nysgerrig, så vil der være
større mulighed for, at man som barn får udviklet en sund seksualitet.
Det 3-6 årige barns seksualitet (Stevnhøj 2014):
• Begynder eventuelt selv bevidst at fremkalde de dejlige fornemmelser ved at stimulere sig selv.
Det kan være med fingrene, en pude, op ad et møbel eller lignende.
• Det eksperimenterer og undersøger de seksuelle fornemmelser og kropsdele sammen med
jævnaldrende, hvor der indgår seksuelle elementer, hvor man f.eks. leger læge og rører ved
hinanden.
• Spænding og ophidselse knyttes sammen med gode kropslige oplevelser. (Stevnhøj 2014)
Vi ved ikke helt konkret hvordan vores seksuelle udvikling agerer. Men vi ved barnet er født med
seksualitet, og selvom man som menneske ikke får seksuelle påvirkninger udefra, så mister man
ikke lysten(Stevnhøj 2014). Man kan sige vi er født med barnlig seksualitet, som senere udvikles i
11
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
puberteten. Det er meningen vi skal være seksuelt interesserede og nysgerrige, da sex er med til at
føre vores art og eksistens videre, så det må ligge helt inde i generne hos os. Barnet eksperimenterer
og udforsker sig selv og andre og her arbejder barnet ubevidst på at udvikle sine grænser, behov
osv. På samme måde som vi udvikler os ved andre kompetencer for at kunne fungere som
menneske.
Onani
Helt tilbage i 1720 blev der skrevet bog om hvor farligt onani var for børn. Man vidste ikke hvem
forfatteren var. 1755 kom den schweiziske læge Tissot (Samuel Tissot (1728-97)) med ny viden, og
han fortalte, hvor direkte livsfarligt onani var for børn, og han mente det fremkaldte sindssyge,
dårlig vækst m.m. Så man sørgede for at børn ikke kunne komme til at onanere ved at lave specielle
handsker og bandager. Hvis børnene blev opdaget i at onanere blev de straffet(Stevnhøj 2014).
Specielt i England var det rigtig galt, man endte med at fjerne klitoris på småpiger, som rørte ved
sig selv. Det var et direkte skræmmebillede man havde af seksualitet hos børn dengang. Sigmund
Freud udarbejde sine teorier omkring at seksualitet er medfødt hos barnet, men det tog tid før hans
teorier blev accepterede og blev anerkendt
Vi skal helt frem til 1960-70’erne før der sker noget(Stevnhøj 2014). Her opstår fri sex før
ægteskabet, p-piller og fri abort. WHO kom også frem og i 1980 skrev de en rapport omkring at
”alle børn har ret til seksualitet og til fordomsfriopdragelse og masturbation og seksuel leg er sunde
og normale aktiviteter.” (Stevnhøj 2014 s. 8)
Børnehavebarnet og onani
Når barnet når tre til fire år, så kan det ske at de onanerer åbenlyst. Her bliver man nødt til at gribe
ind, men på en god måde skal man fortælle barnet, at det er noget, som man foretager sig i enrum.
Mange tror de ikke må gribe ind, men det skal man(Stevnhøj, 2005). Det er vigtigt man lærer barnet
om blufærdighed og grænser, da de børn og voksne omkring barnet kan reagere negativt på det. Der
er visse sociale hensyn man skal tage, og man skal indordne sig. Man skal lære barnet, at når man
får lyst til at pille ved sine kønsorganer eller andet, så det noget man gør, når man er alene, da det
ikke er noget man behøver vise til alle mennesker. Men det er vigtigt, at hvis man opdager et barn
12
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
røre ved sig selv, at man anerkender det ved at fortælle at man godt kan forstå at barnet synes, det er
dejligt og rart, men at det er når man er alene, man gør det (Stevnhøj, 2005).
Seksuelle lege
De fleste børn undersøger og leger seksuelle lege med jævnaldrende børn. Vi ved faktisk ikke ret
meget ellers, men vi bygger erfaringer og viden på observationer og iagttagelser fra voksne. Her er
det meget nyt at læger og psykologer er begyndt at kigge på normal seksuel adfærd(Stevnhøj,
2005). Det er nemlig vigtigt at kunne kende forskel på normale og ikke-normale seksuelle lege. I
givet fald ville det kunne få betydning ved, at man ved at kigge på adfærden kommer frem til om, at
barnet har været udsat for noget grænseoverskridende eller direkte overgreb. Men selvom et barn
vækker opsigt omkring anden adfærd, behøver det ikke have noget at sige, men det er godt at lægge
mærke til det, og være opmærksom på det. Det er ikke kun det at voksne begår overgreb på børn,
men det at børn kan risikere at begå overgreb på andre børn, ved f.eks. at overskride hinandens
grænser i lege(Stevnhøj, 2005).
Disse seksuelle lege børn leger kan f.eks. være bollelege, numselege, doktorlege og andet som det,
at børnene viser deres kønsorganer frem. Børnene leger det ikke fordi de tænker over det, men de
leger det på baggrund af at de f.eks. leger far, mor og børn eller sygehus og her skal de undersøge
hinanden og pille. Børn kan også lege det med bamser eller dukker, hvor de lægger bamserne
ovenpå hinanden, når de skal ”bolle”. Det er helt naturligt, at de udforsker ved disse lege, og det har
intet med den seksualitet, som vi voksne kender til. Børnene er faktisk slet ikke klar over, at det kan
lyde som voksen seksualitet, når de kommer med alle de perverse ord som f.eks. boller, sex,
tissemand osv. Her er det vigtigt, at man som voksen ikke går ind og tager børnenes frirum fra dem,
ved at lægge voksenseksualitet for meget over på dem og give legene anden betydning, end det har
for dem
Der er nogle tommelfingerregler man kan gå efter, når man kigger på seksuelle lege og om at det er
normal adfærd(Stevnhøj, 2005):
• Legen foregår mellem ligeværdige, jævnaldrende børn, der også leger med hinanden i øvrigt. De
finder altså ikke kun sammen omkring denne form for leg, de er venner og der er ikke skæve
magtforhold.
13
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
• Legen er frivillig for alle parter. Børnene vil typisk være røde i hovederne og let fnisende, og de er
ikke pågående overfor hinanden.
• Legen er spontan, og den foregår i en positiv atmosfære af nysgerrighed og opdagelseslyst. Den
seksuelle adfærd er begrænset, hvad angår type og hyppighed og børnene holder (midlertidigt) inde
med legen, hvis en voksen siger de skal. s. 19
Men selvom man går ud fra disse ovenstående ting, så er der ingen facitliste og intet er helt rigtigt
og forkert. Man skal bruge sin sunde fornuft. Når barnet er 2-5 år er det helt normalt at det er f.eks.
er nysgerrig omkring at røre ved familiemedlemmers bryster, at tage tøjet af, at udforske hinanden,
at vise numser og kønsdele frem, at børnegruppen synes det er sjovt at sige frække ord og at virke
nysgerrig omkring køn og sex(Stevnhøj, 2005).
Seksualitet i pædagogisk praksis
Seksualitet i sammenhæng med børn, har altid været et meget skrøbeligt og ømt punkt, og især når
det handler om forældresamarbejde i en institution, da alle har forskellige holdninger og er vokset
op i måske forskellige kulturer. Dette kan skabe gnidninger i forhold til pædagogerne, hvis man
ikke har ens regler i ”huset”. Mange forældre kan blive skræmte ved at deres lille barn kommer
hjem og fortæller om noget seksuelt i forhold til en leg, og så starter mistanken omkring overgreb.
Her er det vigtigt at vi som pædagoger får snakket omkring grænser og holdninger, så vi alle
handler ens omkring emnet. Det er også vigtigt man tager problemerne op og ikke bare ignorerer
dem, men viser at man kan snakke åbent omkring det, for opstår der først konflikter og rygter, så
kan det svært at få et ordentligt forældresamarbejde (Stevnhøj, 2005). Udover det er det vigtigt
barnet ikke bliver mødt af voksne som alle handler forskelligt, og der opstår forskellige reaktioner.
Det vigtigste er man er åben omkring det, hvor man kan forholde sig til hinandens grænser. Når en
institution har en decideret handleplan til at tackle, hvis sådan nogle problematikker opstår, så kan
det skabe en vis tryghed og åbenhed hos forældrene. Dette gør at de ved, at personalet har viden og
kendskab til emnet og er forberedte i situationer, når det opstår. Udover det, er det vigtigt, at
personalegruppen får udvidet deres viden og hele tiden udvikler sig i praksis, såfremt man lærer
noget nyt. Men selvom man laver handleplaner, som man skal følge, så kan der opstå situationer,
14
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
hvor man måske ikke kommer til at reagere helt på den måde, som er planlagt, da vi som sagt alle er
forskellige(Stevnhøj, 2005).
Grænser af Anne Louise Stevnhøj (NH)
Når børn er omkring tre og fire, så er de godt klar over at der er forskel på mor og far og drenge og
piger, og er her i gang med at udforske deres eget køn (Stevnhøj 2011). Mange forældre har deres
børn med sig i bad, men når børnene begynder at spørge om de må røre, så er det svært for mange
forældre. Man skal mærke efter, hvor ens grænser går (Stevnhøj 2011) . Her har man faktisk lov til
at sige, nej det har jeg ikke lyst til, og der bør ikke være yderligere forklaring på det overfor barnet.
Det er derimod godt at vise barnet, man har grænser og sådan er det bare, på den måde lærer de selv
at blive kropsbevidste og om selv at finde ud af hvor deres egne grænser går. Det er derfor godt at
fortælle barnet, at der er intet galt i at sige fra eller sige nej (Stevnhøj 2011). Når vi kommer ind på
voksnes sexliv, så er det godt ikke at involvere barnet i det, men at lære barnet at når de f.eks. skal
have fat i mor og far, mens de ligger i soveværelset, så skal man banke på inden, det er her sundt for
børnene at lære, at voksne har noget sammen, men som barnet en dag selv vil opleve senere. Det
kan være helt almindeligt, at et barn spørger mor om hun har lyst til at bolle, hvor mor så må svare
nej, og at det ikke er noget små børn gør, men kun voksne og det er kun mor og far der gør sådan
noget. Det er vigtigt man lærer sit barn ja-nej-følelser ved, at det har lov til at sige fra og man ikke
skal gøre nogen andre noget, de ikke kan lide. Her er det også vigtigt barnet får at vide det godt må
stritte i mod, hvis dets grænser bliver brudt og der sker noget, det ikke bryder sig om (Stevnhøj
2011).
Samfundets syn på børn, nøgenhed og seksualitet. (LAA)
Hvis man ser på medierne i dagens Danmark opdager man hurtigt at børn, seksualitet og nøgenhed
nærmest er forbudt at nævne i en og samme sætning, og hvis det bliver nævnt, er der kun en ting det
kan handle om, det er overfald, pædofili og krænkelser.
Men sådan hænger verden bare ikke sammen.
15
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
”jeg har omtrent 1000 nøgenbilleder af børn på min computer… Af mine egne børn” Sådan lægger
tv-værten Mikkel Munch-Fals op til programmet ’Nærkontakt – nej tak på DRTV’ (DR2, 2014).
Som forældre har man et køligt begær til sine børn, ikke et erotisk men et begær til sine børn, og de
fleste forældre kender følelsen af, man har lyst til at ”spise” sit barn, når de kommer ud efter et
langt varmt karbad. ”Jeg føler næsten jeg løber en stor risiko ved at sige sådan.” Siger Mikkel
Munch-Fals, da han beskriver sin trang til at tage billeder af sine børn, når de er nøgne(DR2, 2014).
For børn, nøgenhed og seksualitet får tankerne hen på de grusomme sager som Brønderslev-sagen,
Fritzel-sagen, og alle de andre uhyggelige sager, som der desværre kan forekomme. Alt dette er de
negative sider af børn, nøgenhed og seksualitet, men virkeligheden er jo en hel anden, hvis man
dykker lidt ned. Mikkel Munch-Fals har i sit program besøg af en række gæster, som er med til at
debattere på dette emne om børn og nøgenhed, og i den forbindelse har han blandt andet besøg af
Louise Mørup Sonne, Louise er redaktør på ’Vores børn’, og har i den forbindelse haft skrevet om
en leg hun leger med hendes søn (DR2, 2014). Legen bliver kaldt ormen og solsorten. Hånden på
moderen er solsorten og ormen er barnets tissemand, i den forbindelse fortalte moderen, at dette var
en leg de ofte legede sammen og kunne grine meget over, dog blev dette indlæg delt og
kommenteret mange gange, en helt almindelig og uskyldig leg mellem mor og barn, blev pustet op
og gjort til noget traumatisk, noget forkert og forbudt. Moren, Louise Sonne blev udstillet som
pædofil og klam kælling dårlig mor m.m. Hendes hensigt havde aldrig været at skabe et problem,
men flere dele af Danmarks kommenterede på de forskellige opslag på medierne og gav klart udtryk
for, at dette var langt over stregen (DR2, 2014).
Nøgenhed er blevet forbudt, og er noget forskrækkeligt noget, selv medierne skærer det væk, at
poste et nøgenbillede på fx Facebook giver karantæne fra mediet, og billedet vil blive slettet med
det samme.
Tom Ese er kunstfotograf og har fotograferet den nøgne barnekrop, han har brugt blandt andet sin
søn. Værten Mikkel spørger om, hvorfor hans søn er fotograferet nøgen, hvor Tom blandt andet
fortæller, at det var det, som var det der faldt ham ind, da han skulle tage billederne, billederne
skulle fortælle en historie som ikke krævede, at han skulle have tøj på for at opnå dette(DR2, 2014).
Flere af familie og bekendte udtalte dog, da de så billederne, at dette kunne man ikke fremvise,
netop kun fordi barnet var nøgent. Tom ser deres svar, som frygten for det uvisse. Man ved jo ikke,
hvem der kommer til at se dette billede, eller hvem der får fat i det, tænk nu hvis en pædofil
16
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
kommer til at se dette billede. Dette frygter Tom dog ikke selv, og ønsker ikke at bruge sine kræfter
på at frygte noget, som måske kan ske. Dog oplevede Tom (DR2, 2014) selv mediernes had, da han
havde lagt billederne på Facebook. Igen var mange af kommentarerne ligesom til Louise Sonne
udmønstret i, at han var pædofil, og at det ikke var normalt, hvad har du gang i.
Else Marie Buch Lander er forsker på Aarhus universitet, hun forsker blandt andet i, frygt for
seksuelle overgreb på børn & må vi lege doktorlege (DR2, 2014).
Else Marie har været med til at lave en undersøgelse inde for den voksne pædofilifrygt, som der er
blandt andet i institutioner. Dette har blandt andet vist sig, i 58 % af institutionerne er der lavet
retningslinjer for personalets omgang med børene (DR2, 2014). Dette er som grundlag for at
beskytte børnene mod overgreb, men er i sidste ende ligeså meget for at beskytte personalet mod
falske anklager. Der er institutioner, hvor man ikke må være alene med børnene, have dem på
skødet og hvis de skal, så skal de sidde med begge ben ud til den ene side, nogle steder er det kun
mandlige pædagoger, der ikke må have børn på skødet, døren skal være åben, når man skifter ble,
eller man skal være flere om det, og man må ikke give kram, når man trøster et barn. Men en ting er
hvad vi voksne skal indrette os efter, børnene har også fået retningslinjer, de skal passe, dette
gælder deres tøj og deres seksuelt betonede lege(doktorlege, numselege, mor, far & børn lege).
Deres tøj har også fået en betydning, børn må ikke være nøgne i en institution, der er regler for,
hvor man må klæde om og skifte tøj. Der er dog forskel fra institution til institution, når vi taler om
deres numse/doktorlege(DR2, 2014). Nogle steder er der det deciderede forbud, mens der andre
steder er særregler for hvordan de må lege dem. Visse steder skal de have tøj på, andre må de kun
fra maven og op, eller man må gerne kigge, men man må ikke røre hinanden. Else-Marie (DR2,
2014) udtaler blandt andet, at disse lege blev før i tiden omtalt, som noget ganske harmløst hvor i
dag, bliver børnene overvåget hele tiden og har ikke den samme mulighed for den private leg. Den
voksne vished til seksualitet bliver tvunget ned over børns uskyldige lege, og bliver fremstillet som
noget forbudt, dette sker fordi voksne glemmer, at børn er seksuelle væsner bare på et barnligt plan.
De voksne er for uvidende omkring den barnlige seksualitet og uskyld. Frygten for pædofile har
bevæget sig i børnehøjden, så det børnene laver barn og barn imellem, også føles som en forkert og
mistænkelig ting. Børn får et forkert syn på kroppen og nøgenhed, de kommer til at føle skam og
ubehag, hvis ikke de får lov at udforske og lege med deres nysgerrighed for kroppen. Børn er blevet
”farlige” deres kroppe er blevet seksualiserede og voksne kan i sidste ende frygte at røre ved et
17
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
barn, hvis frygten bliver stor nok, kommer barnet til at miste en masse kærlighed, omsorg og
kontakt til de voksne, hvis dette sker(DR2, 2014).
Børnekulturer af Thore Langfeldt
Børn har også en kultur, hvor de voksne ikke er en del af det (Langfelt, 1986). Det er helt
almindeligt, at børn danner subkulturer med hinanden. Mest er det drenge/drenge og piger/piger,
men det kan også være blandede grupper. Før i tiden havde børn meget mere tid for sig selv, men i
dag tyder det på at børnene har mistet noget af deres egen kultur/tid, fordi vi voksne har travlt med
at overvåge. Børn er i institution hele dagen fra de er små til, når de begynder i skole osv. Der er
meget fritid, hvor børnenes alene tid bliver skubbet væk fra dem. Vi ved meget lidt omkring
børnenes behov, og det er bekymrende, at vi skubber deres børnekultur væk fra dem (Langfelt,
1986). Man de fleste af os ville kunne huske, hvordan det var dengang man var lille, når der var
voksne tilstede, man opførte sig jo ofte anderledes, end når man var alene med kammerater og
sådan vil det ofte være. Thore Lange mener, at man skal have lov til at være sig selv. I dag prøver
børnene stadig på at skabe privatliv, og det ”at få lov til at udforske hinandens seksualitet, må være
en menneskerettighed for alle børn.” (Langfelt, 1986, s. 77) Det er i disse subkulturer med børnene,
at de lærer seksualitet og reaktionerne hos sig selv, og andre, og her lære de også, at det er noget, de
skal holde for sig selv og ikke vise frem til alle. Det er vigtigt børnene ikke bliver straffet for at
udforske, for der kan opstå skyldfølelse og skam. Vi som fagpersoner og voksne bør være med til at
sørge for, børnene kan få privatliv og får lov at være i fred nogle gange. Denne børnekultur er
enormt vigtig for barnet, og er med til at styrke dets udvikling (Langfelt, 1986).
WHO skriver
I 1980 skrev verdenssundhedsorganisationen WHO:
”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et
aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.
18
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og
endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men
behøver ikke at være det.
Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og
intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er
lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel.
Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor
mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse
være en basal menneskeret.” (T. LANGFELDT & M. PORTER (1986): SEXUALITY AND
FAMILY PLANNING. REPORT OF AF CONSULTATION AND RESEARCH FINDINGS.
WHO.)
Doktorleg undersøgelsen - rapport af Anna Louise Stevnhøj og Søren
Gundelach
Der er blevet lavet en undersøgelse ”Doktorleg i børnehaven” (Stevnhøj & Gundlach 2011) som er
foretaget af konsulentvirksomheden Udviklingsforum. Undersøgelsen er blevet lavet på baggrund af
normalområdet, og der er blevet sendt et elektronisk spørgeskema på mail ud til 1.156
børnehaveledere i hele Danmark. Undersøgelsen er blevet lavet for at angive de adfærdsformer, de
har oplevet i institutionen, og hvordan de har reageret i praksis og vurderet det. Der er kommet
besvarelser fra 382 børnehaveledere. Der er blevet fortalt at institutionen er anonym, og at lederen
bliver spurgt, som den fagperson, som de er. Undersøgelsen (Stevnhøj & Gundlach 2011) blev først
sendt ud til kommunerne, og de skulle så være med til at sende det videre til børnehaverne. Her
kunne børnehavelederne selv vælge, om de ville være med i undersøgelsen, men kommunerne var
bange for konsekvenserne af spørgeskemaet efterfølgende. ”De var bange for, at emnet ville
tiltrække opmærksomhed. Tænk, hvis det bliver en sag i medierne, sagde de meget ligeud.
Kommunerne var helt klart bange for at piske en stemning op eller få konflikter. Man er så bange
for konsekvenserne af at anerkende børns seksualitet. Men det forsvinder jo ikke ved, at vi tysser
det ned” siger Anna Louise Stevnhøj (Stevnhøj & Gundlach 2011).
19
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
I undersøgelsen viser det at hver femte danske børnehaveleder viser at leg og adfærd, som involvere
numser, nøgenhed og kønsorganer ofte ender ud i diskussioner med forældre og mere end seks af 10
børnehaveledere har inden for det seneste år drøftet emnet med forældre. Halvdelen af
børnehavelederne fortæller, at de har oplevet nogle ting, hvor institutionens holdninger til emnet er
kommet i klemme i forhold til, hvordan forældrenes synspunkter er. Dette viser meget tydeligt at
forældre er meget begrænsede i forhold til pædagogerne omkring de seksuelle lege. Der er faktisk
en leder, som udtaler sig om, at det er helt fjernt for forældrene, når deres barn er nysgerrigt
omkring egne og de andre børns kønsdele, som om at det ikke bør ske. (Stevnhøj & Gundlach
2011).
Man kan også i besvarelserne se at det ikke kun er forældre, som kan være usikre på seksuelle lege,
men også ledere er nervøse for ting såsom overgreb og krænkelser. 61 % af børnehaverne fortæller
at de har deciderede regler omkring det, ved at børnene skal beholde tøjet på og ikke må lege
numselege og andre seksuelle lege (Stevnhøj & Gundlach 2011).
Grib chancen – tal med dit barn om sex og seksualitet af Birgit Dagmar
Johansen (LAA)
Vi har i bogen ”Grib Chancen” af Birgit Dagmar (Johansen, 1998) kigget på nogle råd som er lavet
til fagpersoner og forældre, i forhold til hvordan de evt. kan tackle børneseksualitet. Vi har lavet en
lille opsamling på de ting, som vi har fundet brugbare i forhold til vores emne.
Først og fremmest er det vigtigt at man som pædagoger ikke er bange for at snakke med børnene
omkring seksualitet. Børn lærer ved at gøre og ikke ved at høre, derfor er det vigtigt, at man
udtrykker, hvad seksualitet er igennem ens handlinger overfor ens medmennesker og en selv. Dette
kan komme til syne gennem kærlighed, omsorg, følelser, nærvær, nærhed og respekt. Hvis man
ikke allerede mens barnet er lille snakker omkring disse følelser, kan de gå hen og have men, yderst
negativ indvirkning på barnets unge/voksne liv. Barnet ville kunne opleve ubehag og frygt ved at
tale om disse emner i teenageårene og vil i denne forbindelse kunne blive udsat for seksuel
mobning. Det er derfor vigtigt, at man har en positiv og livsglad holdning til seksuelle spørgsmål,
når barnet henvender sig. Hvis man som pædagog opdager, at man har svært ved at formidle eller
snakke omkring sex og seksualitet med et barm, skyldes det sikkert egen usikkerhed omkring sex.
20
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Det er derfor meget vigtigt, at man får afklaret sin egen viden og følelser omkring emnet, for at
kunne formidle det videre på en positiv måde. Det er vigtigt, at man sørger viden, evt. ved at læse,
se film og snakke med venner og familie omkring dette emne. Hvis man undervejs stadig føler
ubehag omkring disse samtaler vil det kunne hjælpe, hvis man tager en samtale med en sexolog
(Johansen, 1998). Det er vigtigt egne forhold er på plads, inden man kan formidle det videre på en
positiv måde til barnet.
Børn kommer igennem forskellige faser igennem deres opvækst. Børn leger seksuelle lege, de
undersøger både dem selv, og andre børns køn. Dette betyder ikke, at man som voksen skal frygte
for homo eller heteroseksualitet hos barnet, barnet leger af nysgerrighed. Både piger og drenge
klæder sig ud i modsatte køns tøj, tager sminke på, tager farfars pibe eller mosters kjole på. Dette
gør de ikke, fordi de er transvestitter, men for at afprøve og se hvordan deres medmennesker
reagerer. Det kan være legekammeraten, eller mor og far, barnet aflæser deres måde at reagere på.
For barnet er det bare noget vi leger.(Johansen, 1998)
Børns seksualitet er ikke noget, de behøver at dele med andre og de søger ikke en seksuel nydelse.
De ønsker ikke opnå en orgasme eller anden form for erotisk spænding. Børn lever i nuet, de
følelser/nydelser som de får, for de har ikke en evne til at forstå, at det skulle blive bedre. Hvis et
barn udsættes for tidlig seksualitet udefra, kan barnet være blevet seksuelt overstimuleret og
seksualiteten vil i den lange ende ikke hænge sammen med den personlighed, som barnet har. Børns
udvikling afspejler sig i de voksnes sagte og usagte ord og handlinger. De har en evne til at opfange
signaler, selvom de ikke har et sprog, de kan fornemme handling, holdning og følelser hos de
mennesker, de er omgivet af. Dette vil vise sig i deres første leveår, samtidig vil barnet få evne og
viden til kommunikation om sex og tilegne sig viden og informationer omkring emnet, dette gør sig
gældende for hvert alderstrin og vil udvikle barnet til at få en sund og stabil tilgang til dem selv,
deres personlighed, identitet og seksualitet. Deres evne til at kunne forestille sig, hvordan en følelse
eller en handling kan føles bedre eller værre om et minut, eller om en dag eller en uge, kan barnet
ikke forholde sig til. Dette gør sig også gældende, når vi snakker omkring deres seksualitet. Vi som
voksne ved, at hvis vi bliver ved med at eksempelvis at onanere vil nydelsen og følelsen blive større
og bedre, hvis vi bliver ved, hvor et barn ikke er i stand til at forestille sig, at det skulle kunne blive
bedre, da følelsen er NU og ikke om 3 minutter.
21
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
På baggrund af disse råd, som vi har opsamlet fra bogen (Johansen, 1998), er vi kommet frem til at
det er vigtigt at pædagogen har et positivt synspunkt og ikke lader sig skræmme af spørgsmål fra
børnene omkring seksualitet. Hvis et barn spørger omkring seksualitet, skal man som pædagog være
åben og opmærksom på barnet, det er vigtig at barnet føler sig hørt og respekteret i samtalen med
den voksne, så de ikke føler, at det de kommer med til de voksne er forkert eller forbudt.
(Johansen, 1998)
Analyse, diskussion og refleksion
Analyse af Sigmund Freuds psykoanalytiske teori
Ifølge Freud er, indeholder pigens hjerne også disse tre synsvinkler, som arbejder på tværs af pigens
hjerne og sammen side om side, som er med til at skabe hende som helhed, ham mener ikke at disse
synsvinkler kan skilles fra hinanden. Vi har valgt kun at bruge den ene af hans synsvinkler til at
kigge nærmere på pigen på, og det er den dynamiske synsvinkel. Denne synsvinkel beskriver ifølge
Freud at pigens personlighed er delt i flere forskellige dele, som hele tiden udveksles med hinanden.
Freud mener, at når dele af pigens personlighed udveksles, foregår der samtidig en udveksling af
energi, som har betydning for pigen som helhed. Det kan f.eks. ”Det var tydeligt for pædagogerne
at se, hvornår pigen onanerede, da pigen rystede med benene og så forpustet ud”(Bilag 3) her kan
man se at pigen bruger en masse energi, så hun bliver helt forpustet og den energi som hun bruger
her er taget fra en anden del af pigens krop. Her mener Freud, at pigen koncentrerer det meste af sin
energi på denne handling, og derfor kan hun virke forpustet, og når hun har fået bearbejdet denne
handling, vil hendes energi frigives til de rette dele af kroppen. Freud mener, at det er pigens
underbevidste del af hendes personlighed, som i høj grad styrer, hvad hun foretager sig og handler
ud fra. Dette kan ses ved denne handling ”Pædagogerne ser pigen onanere, når de skal have
frokost eller bare sidder ved bordet”(Bilag 3) da det ikke er en handling som man normalt vil
forbinde med at skulle spise frokost, derfor kan det ifølge Freud være en handling, som hendes
underbevidsthed får hende til at gøre. Freud mener, at pigen handler ud fra de oplevelser som hun
har erfaret sig i hendes liv tidligere, det kunne være hun havde erfaret, at det var en rar fornemmelse
hun fik, når hun onanerede, da det er hendes erfaringer, der påvirker hendes adfærd og hendes
handlinger ifølge Freud.
22
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Freuds Personlighedsmodel i forhold til pigen
Ifølge Freud kan man arbejde ud fra en model med tre punkter til at beskrive det individuelle
menneskes personlighed og handlemønster på. Denne model kan man ifølge Freud bruge til hvor
harmonisk et menneske er, ud fra hvor man mener ud fra de tre punkter. Vi kan ifølge Freud bruge
denne model til at kigge på, hvordan pigens personlighed og handlemønster udfolder sig. De tre
punkter som pigens personlighed består af er ifølge Freud Det’et, Jeget og Overjeget. Det’et er den
del af pigens personlighed, som er medfødt, det er her alle hendes basale behov er, og hvor man er
styret af sine drifter og impulser. Denne del af pigens personlighed er ifølge Freud ubevidst og den
er ikke handlinger, som pigen gør i bevidsthed, men er en del af hendes natur.
Dette kan man se ved, ”Pædagogerne ser pigen onanere, når de skal have frokost eller bare sidder
ved bordet. Det var tydeligt for pædagogerne, at se hvornår pigen onanerede, da pigen rystede med
benene og så forpustet ud”.(Bilag3 ) Da det ikke er en bevidst handlig, som man normalt laver, når
man skal sidde og spise frokost med andre børn og voksne. Her handler pigen ifølge Freud ud fra
lystprincippet, det er noget, som giver hende en lystfølelse, som er rar for pigen. Denne handling er
ikke styret af hendes fornuft eller logik, men af et behov som hun har i forhold til at få tilfredsstillet
sine fysiske drifter lige nu og her. Ved at pigen reagerer efter sine impulser og drifter i denne
sammenhæng oplever hun ikke, at der opstår nogle spændingstilstande, som kan være med til at
pigen udvikler sig på dette område, da Freud mener at det er i gennem spændingstilstande, at pigen
vil udvikle sine evner og erfaringer til at forholde sig til, hvordan hun tilfredsstiller sine behov. Der
ved danner pigen ifølge Freud ikke, det man kalder primærprocessen, der er erfaringer som pigen
kunne havde projekteret over til andre spændingstilstande, som pigen ellers kunne have formindsket
ved, at hun havde lært primærprocessen. Freud mener, at man kan se at nogle mennesker er styret af
Det’et ved at deres handlinger er domineret af ufornuftige handlinger i forhold til hvad normerne
siger. Dette kan man ifølge Freud mene, at pigen også gør ved, ”Pædagogerne ser pigen onanere
når de skal have frokost eller bare sidder ved bordet”.(Bilag 3) Da dette ikke er en fornuftig
handling i forhold til hvad institutionens og samfundets norm normalt er.
Jeg´et er ifølge Freud den del af pigens personlighed, som forholder sig til omverdenen og er den
bevidste del af hendes personlighed. Pigens Jeg´et har ifølge Freud til formål at styre Detét og
Overjeg´et så hendes handlinger bliver hensigtsmæssige i forhold til den omverden, som hun lever i.
Det er Jeg´et som skal tilpasse pigens handlinger i forhold til de lyster og drifter, som pigen har i
23
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
forhold til institutionens og samfundets normer. Det er pigens Jeg´et der skal finde en mellemvej i
mellem pigens lystprincipper og hendes realitetsprincipper, så der både tages hensyn til hendes
behov og samtidig tager hensyn til omverdenen. Freud mener, at når pigen danner sig
realitetsprincipper til at fungere som virkemiddel til, at pigens behov og drifter kommer til udtryk
på en mere hensigtsmæssig måde. Denne proces, som pigen er igennem, når hun danner sig realitets
principper, kalder Freud for den sekundære proces.
Freud mener, at pigen danner sit overjeg i gennem barndommen, og at den er den del af pigens
personlighed og handlemønster, som er styret af pigens samvittighed. Denne del af personligheden
de normer og regler, som pigen lærer af sine forældre og det pædagogiske personale, som pigen er
omringet af i sin dagligdag. Dette kan man se ved at, ”Der er blevet indkaldt til samtale med
forældrene og en sundhedsplejerske”(Bilag 3), da forældrene ikke helt har vidst, hvordan de skulle
tackle pigens adfærd, og ikke har ment at hendes adfærd har fulgt de normer, som de selv har. Her
kan man ifølge Freud se, at det er forældrene, der går ind og påvirker, hvordan de syntes at pigens
adfærd skal være, og sundhedsplejersken går ind op fortæller hvordan, de skal få hendes adfærd til
at være ud fra samfundets værdier og normer. Freud mener at pigen kan komme ud for en masse
indre konflikter, når hun skal lære at få overjeget og Det’et til at fungere på en hensigtsmæssig
måde, så de begge bliver tilfredsstillede. Konflikterne kan ifølge Freud komme til udtryk ved at
pigen handler på de lyster, som Det’et har ved, at hun onanerer i fuld offentlighed, og at overjeget
her giver hende dårlig samvittighed over hendes handlinger. Og da pigen ikke har dannet sig et
overjeg endnu, kan dette også komme til udtryk ved, at de voksne her under pædagogerne giver
udtryk for, at det er noget forkert, ved at give hende dårlig samvittighed. Freud mener, at hvis pigen
skal have en harmonisk udvikling af personligheden, skal hun lære at bruge sit Jeg’et til at forvalte
Det’et og Overjeg’et på en måde, så de begge bliver tilfredsstillede.
Freuds Personlighedsmodellen i forhold til medhjælperen.
I empirien møder vi medhjælperen, hvis vi skal kigge på hende i forhold til Freuds Personligheds
model kan man ikke beskrive hendes Det’et så fyldestgørende, da det ikke kommer til udtryk for,
hvordan hendes drifter er, hvor hendes Jeg’et og Overjeg’et kommer bedre til udtryk. Medhjælperen
bruger sit Jeg’et til at til at styre sit Det’et og Overjeg’et på en hensigtsmæssig måde i forhold til
medhjælperens fornuft. ”Medhjælperen fortæller også, at hvis ikke det havde været, fordi at den
24
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
studerende havde overtalt hende til at deltage i samtalen, havde hun ikke selv valgt at gå ned og
deltage”. (Bilag 3) Her kan man ifølge Freud se at medhjælperen handler ud fra hvad omverdenens
normer er, og at hun bruger Jeg’et til at tilpasse sig til de forventninger, der er til hende i stedet for
at lytte til hendes Det’et, som fortæller hende, at det ikke er noget hun har lyst til at deltage i. Her
har medhjælperne på baggrund af Freud handlet ud fra sine realitetsprincipper ved at hun har taget
hensyn til omverdenen frem for sine egne drifter og impulser. Men selv om medhjælperen handler
ud fra sine realitetsprincipper, er hendes lystprincipper stadigvæk til stede i hendes personlighed,
dette udtrykker hun ved, at hun forklarer, at hun ikke havde lyst til at deltage i mødet. Her har
medhjælperen ifølge Freud været i det han kalder den sekundære proces, da hun har valgt at forvalte
kravene fra omverdenen i forhold til hvad hendes egne drifter har sagt, og at hun har løst det
problem, der opstod i forhold til, hvad omverdenen forventede og hvad Det´et fortalte hun skulle
gøre.
Ifølge Freud er medhjælperens overjeg dannet igennem hendes barndom, og da overjeget er dannet
ud fra hvad man har fået af vide af ens forældre og det samfund, som man er vokset op i.
Pædagogens Overjeg har til opgave at styre de værdier og idealer, som hun ønsker, at hun og andre
skal leve efter. Dette kan man se ved ”Pædagogerne opfattede, det som et problem for pigen, da det
skete hver gang hun satte sig på en stol”(Bilag 3) det er hendes overjeg der fortæller, at det ikke er
samfundsmæssigt korrekt, at pigen sidder og onanerer, hver gang hun sætter sig. Det er noget som
medhjælperen har lært igennem sin barndom er forkert, og at det ikke er noget, som man gør i fuld
offentlighed, og hendes overjeg fortæller hende, at det er noget, som hun skal se som et problem, og
derved bruge sit Jeg´et til at løse det. Overjeget vil gerne have, at medhjælperen går ind opdrager på
pigen, så det ikke er noget, som hun gør i fuld offentlighed. Medhjælperens overjeg er styret af,
hvad hun har lært er samfundet, hendes forældre og hvad hun finder moralsk rigtigt, og dette kan
ses ud fra de handlinger og tanker, som hun gør sig. Ifølge Freud er det medhjælperen, der skal
hjælpe pigen med at danne sig et overjeg, så det passer til hvad samfundet og institutionen finder
moralsk rigtigt, og lære hende hvordan hendes drifter og impulser skal komme til udtryk på en
hensigtsmæssig måde i forhold til, hvad pigens omverden mener er hensigtsmæssigt korrekt.
Freuds teori om barnets udvikling
Freud mener, at pigens udvikling foregår i forskellige faser, og at hun fra sin fødsel er udstyret med
en seksualitet. Pigens seksualitet i barneårene skal ifølge Freud ikke forbindes med den seksualitet,
25
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
som voksne har, men en lystfølelse, som udvikler sig igennem de faser af livet, som pigen skal
igennem. Freud mener ikke, at pigens forskellige faser er noget som løbende udskifter hinanden,
men noget som knytter sig til de faser, som pigen har i forvejen, som er med til at pigen udvikler sin
barneseksualitet til voksenseksualitet. Man kan ifølge Freud kalde de første faser af pigens liv for
de primærnarcissistiske, fordi hendes opmærksomhed er på hende selv, og hvad hun syntes er rart,
men når pigen løbende kommer igennem de forskellige faser, går hendes opmærksomhed videre til
omverdenen, og de personer som hun har omkring sig, og hun vil senere rette sin kærlighed mod
andre, som Freud kalder objektkærlighed. Pigen er ifølge Freud i gang med en udvikling fra den
anale fase videre til den ødipale fase. Dette kan ses ved at pigen i denne alder skal lære at gå på
toilettet, som ses ved, at sundhedsplejersken foreslår ”hvilke forslag sundhedsplejersken kom med
f.eks. at smide bleen.”(Bilag 3). Denne handling mener Freud kan være med til at give pigen
selvtillid, hvis det er noget, som hun har succes med, men det kan også være med til at pigen bliver
frustreret ved de nye krav om renlighed, som bliver stillet til pigen. Man kan ifølge Freud se at
pigen er ved at skifte over i den ødipale fase, da hun er opmærksom på, hvilken følelse som der
opstår ved hendes kønsorganer, og at det er en handling, som hun fortager sig igen ”da det skete
hver gang hun satte sig på en stol.” (Bilag 3) I denne fase vil pigen ifølge Freud finde sit første
kærlighedsobjekt, som er moderen, da det er moderen som tilfredsstiller pigens basale behov, som
mad og drikke og kærlighed. Freud mener at pigen i denne fase vil begynde at efterligne og
identificere sig med den forælder, som har samme køn som hende, her vil det være moren, dette vil
pigen gøre, fordi hun gerne vil opnå den sammen kærlighed af faren som moren får. Denne
handling kan ifølge Freud skabe nogle ambivalente følelser hos pigen, da der kan opstå følelser,
som jalousi over at moren har faren, og at det er noget som pigen også ønsker at opnå.
Analyse af interview med leder
Fokus på børneseksualitet
I begge interviews har vi spurgt nysgerrigt ind omkring børneseksualitet, og om det er noget de
snakker åbent omkring. Her opdagede vi, at der var meget forskel på leder og pædagog i samme
institution, da lederen havde en meget åben tilgang til emnet, mens pædagogen tillagde det meget
voksenseksualitet, ved at bruge ord som at børnene skulle tilfredsstille sig selv. Børnene er slet ikke
klar over, at der kommer en nydelse, de lever i nuet og de kan bare mærke, at det er rart nu.
26
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Pædagogen lagde emnet over på skolen og mente lidt, at det var noget de måtte tage hånd om, når
børnene startede i skolen. Lidt som om, at seksualitet slet ikke fandt sted i 3-6 års alderen, men først
skulle håndteres i skolealderen.
Forskellighed
Vi er alle forskellige og agerer forskelligt i situationer, det er vi også kommet frem til i vores
interview. Blandt andet opdagede vi, at den erfarne leder/pædagog var åben og synes brydeprojekter
var rigtigt godt at bruge i hverdagen, da man tog fat om hinanden og fik rørt ved hinanden på en
anden måde. Mens pædagogen var mere lukket og fastholdt i, at seksualitet og seksuelle lege var
noget der skulle foregå derhjemme og ikke i institutionen, da det jo var offentligt. Ved hjælp af
interviews har vi jo erfaret, at det også kommer an på hvilken tid pædagogen er fra, altså om
personen selv er vokset op med meget frihed i hjemmet, f.eks. nøgenhed i haven osv. Hvorimod
pædagogen, som ikke har været ligeså længe på arbejdsmarkedet har et helt andet billede af hvad
børneseksualitet er og tilgangen til det, grundet mediernes påvirkning udefra, da det har været
meget oppe de seneste år. Som sagt er vi alle forskellige mennesker, og vores opfattelse af
samfundet og vores holdninger vil aldrig være helt ens uanset hvad.
---Vi har interviewet en leder og her kunne man tydeligt mærke, at hun havde kendskab til emnet, da
hun også har været pædagog i 36 år, som hun fortæller i interviewet.
”Nej det har vi ikke. Det er en naturlig del af det og det vil være individuelt hvor børnene står
henne, og hvordan der får dem til at handle som de gør. Øhm.. og det er vi nødt til at kigge på i de
situationer der er.”(Bilag 1, spørgsmål 9) Lederen fortæller, at de ingen politik eller handleplan har
i forhold til børneseksualitet, og at hun mener, det er individuelt, hvordan børnene er. Her mener
Anna Louise, at det ville være godt hvis man havde fælles regler i huset for, hvordan man tackler de
situationer. Det er her vigtigt at barnet bliver mødt af voksne som handler ens. Udover det er godt
for institutionen, er det også godt for forældresamarbejdet, da det at man er åben skaber en vis
tryghed. Vi som studerende, har jo tænkt meget over, hvorfor det er man ikke laver en politik. Hun
bruger den der med, at det er individuelt, hvor børnene står henne, men det er det vel også når det
kommer til sprog, motorik eller andre kompetencer, som vi skal sørge for at udvikle børnene med?
”Det ved jeg ikke, altså det har altid været der, det vil altid være der og det skal altid være der! Øh.
27
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Men det jeg tænker, er nok de unge mennesker som jo er forældre i dag har en tendens til at blive
meget forskrækkede synes jeg.”(Bilag 1, spørgsmål 13) Som Anna Louise skriver, så har
børneseksualitet særligt en tendens til at blive forbundet med voksenseksualitet, og det kommer til
syne ved at forældrene bliver forskrækkede, når de oplever eller hører noget. Udover det virker så
fjernt for forældre, så får de det ofte til at hænge sammen med krænkelser, misbrug og overgreb, da
det er de negative ting, man mest hører om i medierne. Vi er blevet bange for nøgenhed.
”Men ellers altså, så er det, som det altid har været og som det altid vil være, at de naturlige drifter
styrer engang i mellem, og så er man nødt til at fortælle de børn, hvor går grænser og hvad gør
man her, og hvad gør man derhjemme. Sæt de der grænser i samråd med forældrene.”(Bilag 1,
spørgsmål 16) Anna Louise skriver, at børn er naturligt nysgerrige og udforskende overfor
seksualitet og sådan vil det altid være, og det er en del af deres naturlige udvikling, men det er
vigtigt at lære ens børn at sætte grænser og ja-nej-følelser. Som fagperson og forældre er man nødt
til at fortælle barnet, at det er okay at sige fra, når der er noget man ikke kan lide, så man på den
måde får et sundt forhold til grænser. Lederen fortæller, at de har en åben dialog med forældre, hvis
de oplever noget markant eller forældrene kommer til dem, hvis de har oplevet noget hjemme, som
pædagogerne skal være opmærksomme på. Anna Louise mener, det er rigtig vigtigt, at der er
åbenhed omkring det, på den måde kan man komme denne forskrækkelse til livs, netop ved at tale
om det. ”Nogle gange kan man jo, ser man syner eller er det sådan, ser du det samme som mig eller
har du lagt mærke til at engang i mellem at hun glider ind i sig selv eller hvad er det der sker og så
prøver vi selvfølgelig at hjælpe hinanden i forhold til hvad kunne man så gøre i de her konkrete
situationer for ligesom at hjælpe barnet videre på en fornuftig måde. Så jo det synes jeg.”(Bilag 1,
spørgsmål 20) Det er også vigtigt, man som fagpersoner bruger hinanden til at drøfte, hvad man
oplever og på den måde sparre hinandens erfaringer. På den måde udvikles ens basisviden også, og
man lærer hele tiden noget nyt, i forhold til at kunne tackle tingene på andre måder. Så det er vigtigt
pædagogerne bruger hinanden. ”Altså og stederne bliver jo indrettet åbent, vores institutioner
bliver jo indrettet åbent, der er jo ikke et sted hvor børnene kan have 5 min for sig selv, vel.. det
skal jo så være ude i buskadset på legepladsen et sted, eller et eller andet. Så man bliver jo i den
grad overvåget hele tiden, så det er sgu heller ikke nemt for barnet at have 5 min for sig
selv.”(Bilag 1, spørgsmål 22) Barnet i dag bliver overvåget hele tiden, og har ikke den tid for sig
selv, som det måske kan have brug for. Thore Langfeldt mener, at det er vigtigt for børnene, at de
også er private. Børn danner subkulturer. I dag er børn overvåget og i institution hele dagen, så
28
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
deres egen kultur bliver sat til side. Det er vigtigt børnene er alene sammen, for her lærer de om
hinanden uden, at vi voksne tillægger dem nogle egenskaber og begreber. Hvis barnet her mister sin
frihed ved, at man som den voksne går ind og styrer, undertrykker det en slags vrede mod den
voksne. Det er barnets ret at have privatliv, så det skal vi gå ind og lægge vægt på, for bedst muligt
at kunne få udviklet barnet. ”… jeg skal da være ærlig og sige, når jeg har set sådan et barn
tidligere i forløbet, har været i gang med at undersøge sig selv og så sagt: ved du hvad, nu stopper
du lige, og nu skal du gå ud og vaske fingre og det som du vil hygge dig med, skal du gøre
derhjemme. Så jeg har jo også været med til at flytte det. Jeg har jo også ud fra den her
samfundsnorm, som der er sagt til barnet, med at det kan godt være du hygger dig, men du kommer
lige til at pakke det sammen, og det er noget du kommer til at klare alene”(Bilag 1, spørgsmål 24)
Her kan man sige at hun som pædagog ikke har støttet barnet i dets udforskning. Anna Louise
beskriver, at man skal anerkende barnet og møde det hvor det er, ved at forklare at ”Jeg kan godt
forstå at det er dejligt, men..”, så man ikke får gjort det til noget forbudt og farligt, for det er her
barnet kan ende med at få et forvrænget billede af sin krop og seksualitet. Man skal som fagperson
sørge for, at det at udforske og være nysgerrig, er noget, man kan snakke om åbent. Pædagogen
lærer her også barnet de sociale samfundsnormer, ved at det ikke er noget man viser offentligt, men
det er noget privat man har for sig selv.
”Og det er i hvert fald noget af det jeg selv har taget med til efterretning, hvor jeg sagde: du skal
gemme det til du kommer hjem, hvor jeg tænker.. ahhh, du kunne jo bare gå på badeværelset og
gøre det her færdigt og så kan du komme når du er klar. Den drejning har jeg ikke haft på det før
nu, og jeg tænker det er egentlig ærgerligt for det har måske været med til at fastholde det mønster,
der så er her.”(Bilag 1, spørgsmål 28) Her reflekterede lederen over praksis og kom faktisk frem
til, at hun kunne have tacklet det anderledes. Det at vi som studerende sætter spørgsmålstegn ved
det, gør at hun faktisk tænker andre alternativer. For ved, at hun nu siger at barnet skal gøre det
færdigt på badeværelset, viser også at det ikke er forbudt, men barnet får lov til at fortsætte til det er
klar. ”Jeg kan huske, jeg selv blev en smule chokeret i den institution, jeg var i. Der var sådan en
hems, netop med de her puder og her var nogle knægte, der havde været oppe og lege. Og pudderne
var splittet i atomer, så kan i lige gå op og rydde op. Det kunne de godt, og pludselig er der meget
meget stille, og så hov hvad fanden sker der, og jeg havde nær tabt næse og mund, da jeg så den
ene dreng suttede på den anden drengs tissemand. Og ah for søren, det skal du ikke, og hvor han
siger: det gør min mor da på min far?”(Bilag 1, spørgsmål 32) Det er som Anna Louise skriver, at
29
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
man reagerer forskelligt i forhold til situationen, og man handler måske ikke altid hensigtsmæssigt.
Men her går pædagogen ind og hjælper barnet med at sætte grænser ved at sige til drengen, det skal
han ikke. Lederen mente, det var helt uskyldigt, da ingen led overlast eller blev krænket i
situationen, men oftest bliver man som menneske chokeret, men hun forklarer, at ved at tælle til 10
og få overblik over det der sker, kan faktisk gøre at det hele stopper af sig selv.
Analyse af interviews med leder og pædagog
Ifølge Birgit Dagmar Johansen er børneseksualitet en meget naturlig del af opvæksten, og det er
noget alle bliver født med.
Vi har derfor valgt at kigge lidt med Birgit Dagmar Johansens briller på, for at se hvad vores leder
og pædagog mener i vores to interviews. `` Jamen, det er jo en naturlig del af os, så der er jo ikke
så meget at sige til det altså. Det skal jo være der, sådan er det. Og det vigtigste er jo at få et
fornuftigt forhold til det, så man ikke laver nogen skader eller gør det til noget farligt, eller noget
forkert. Det ville jo være det værste, der kunne ske for barnet``.(bilag 1. spørgsmål 6) Her har vi
spurgt om pædagogens egen holdning i forhold til børneseksualitet, og hvor man kan se at ligesom
Birgit Dagmar Johansen, så mener lederen, at det er en naturlig del af barnet. Lederen kommer også
ind på, at det er vigtigt man ikke går hen og gør det til en forbudt eller forkert ting overfor barnet.
Her ville Birgit Dagmar Johansen bl.a. fortælle at hvis man går hen og gør selve handlingen af
seksualitet forkert eller forbudt, kan det give barnet et forkert indblik i seksualitet og give barnet
traumer i deres voksne leveår. `` jamen at vi selvfølgelig er opmærksomme på det som alt andet i
hverdagen, åhm på samme niveau, som alle de andre, det er ligeså vigtigt, som alle de andre ting vi
skal være obs. på at have fokus på altså, åhmm ja.`` (Bilag 2. spørgsmål 3) Her har vi spurgt ind til
pædagogens personlige holdning omkring børneseksualitet, og ligesom Birgit Dagmar Johansen,
forklare hun at det er noget de er opmærksom på i hverdagen. Her ville Birgit Dagmar Johansen
mene, at det ikke er nok man bare er opmærksom på dette emne, hun ville råde pædagogen til evt. at
snakke med børnene omkring emnet, specielt hvis der er en bestemt situation, så barnet føler sig set
og hørt på en respektfuld måde og ikke føler sig nedgjort. ``Ja, joo det er det lidt, altså selvfølgelig
er vi obs. her i huset på, hvordan vi reagerer, når vi skifter og hjælper børnene og sådan nogle ting.
Men der er jo ikke særregler for om man er en mand eller en dame, kan jo alle sammen krænke,
hvis vi når dertil.
30
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Nogle af toiletterne ved du jo selv Eva, er der lukket døre ved, hvor det er en mands toiletter, åhm
der er ikke forskel åhm og jeg plejer at sige til dem, at nogle børn jo ønsker døren er lukket, og der
er ikke privatliv, når man går i daginstitution, når man går på toilettet, så jeg plejer simpelthen, at
sige til dem, at hvis de gerne vil ha lukket døren, det er også okay, men jeg stiller mig ude på den
anden side og venter, og du kalder, når du er klar og døren er åben, når jeg hjælper med at tørre.
For det er 2 sekunder forældrene eller andre ser et øjebliksbillede, jaa. Så men det er simpelthen
sådan, og de må gerne have privatliv, som vi også siger til forældrene, men det foregår hjemme``
(Bilag 2. Spørgsmål. 4) Her har vi spurgt pædagogen om regler i huset, hvor hun nok ifølge Birgit
Dagmar Johansen tænker lidt for meget over deres måder at gøre tingene på. Birgit Dagmar
Johansen mener at børn lærer ved at gøre, og hvis man som pædagog lærer børn, at der ikke er
noget privatliv, når man f.eks. skal på WC, hvor har man så privatliv henne? Pædagogen
understeger dog at det er vigtigt at forklare børnene at visse ting gør man derhjemme, mens andre
ting gør man i børnehaven. ``Det ved jeg ikke, altså det har altid været der, det vil altid være der og
det skal altid være der! Øh. Men det jeg tænker, er nok de unge mennesker som jo er forældre i dag
har en tendens til at blive meget forskrækket synes jeg. Øhm og det hænger sammen med egne
opvækstvilkår, det ved jeg ikke, men det virker, som om det bliver meget fremmedgjort og det synes
jeg er synd, for pokker det er jo grunden til vi har ungerne, det er jo at vi selv har erfaret og ført os
frem og fundet frem til hvordan det skal foregå``. (Bilag 1. Spørgsmål 13) Her har vi spurgt, om
lederen synes, der har været nogle ændringer omkring børneseksualitet, mens hun har været i faget.
Birgit Dagmar Johansen ville nok mene, at det hænger sammen med, at de unge forældre er usikre i
deres egen seksualitet. Hvis man som voksen har svært ved at snakke/forstå seksualitet hos børn
og/eller andre, kan det skyldes ens egen usikkerhed. Det er også vigtigt for at kunne formidle
budskabet videre til børnene på en positiv måde, ellers vil det blive til noget negativt og forkert.
`` Og der tager vi jo også løbende en snak med forældrene, nogle kan jo godt komme og sige, aarh
hvordan og hvorledes ikke. Men det er okay når man er ved at smide bleen det er okay man finder
ud af, at man ser anderledes ud eller og at der er forskel på at være dreng og pige og sådan nogle
ting. Det skal de også have lov til, de skal bare ikke gå over i den anden grøft``. (Bilag 2.
spørgsmål. 11) Her forklarer pædagogen, at de snakker med forældrene, hvis et barn udviser en
seksualitet, dette vil ifølge Birgit Dagmar Johansen være en positiv tilgang, både for forældre, men
også for barnet. Hvis forældrene får en positiv og god tilgang til, at deres børn har en seksualitet, så
kan det være nemmere for dem at formidle det til deres børn, hvis de har spørgsmål omkring dette
31
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
emne. Birgit Dagmar mener, at samtalen mellem barn og voksen er en vigtig faktor for at børnene
får en sund seksualitet og ikke kommer til at føle sig krænket. ``Det sidste eksempel er vel de to små
drenge, som er blevet bortvist fra en skole her i en uge, fordi de har vist deres tissemænd til en pige,
altså jeg tænker der er nogen, der har tilegnet de her drenge nogle motiver, som de ikke har, for der
er jo ikke tale om nogen der krænker.`` (Bilag 1. Spørgsmål 14.)
Børns syn på seksualitet er ikke lig voksenseksualitet. Det er forkert at bortvise de to drenge og
fortælle dem det er forkert på denne måde. Børnene skal have en anerkendende tilgang ligesom os
voksne, og hvis der er forkert, det de har gjort, bør man tale med dem, snakke med dem, og forklare
dem, hvor ens personlige grænse er i forhold til, hvad man gør offentligt. Samtale med respekt og
forklaring på emnet, så de forstår, det er forkert at gøre i visse sammenhænge, men ikke så forkert,
at det er forbudt og farligt. Den positive tilgang til emnet er altafgørende for det enkelte barn i den
enkelte situation.
Konklusion.
Vi vil ud fra vores praktiske observationer og vores kvalitative interviews konkludere på vores
problemformulering som er: Hvad er børneseksualitet & hvorfor betragtes børns seksuelle lege som
en udfordring i pædagogiskpraksis i daginstitution? Vi har fundet frem til at børneseksualitet er en
del af barnets normale udvikling, og at børneseksualitet kommer til udtryk ved, at barnet lærer de
dele af kroppen, som giver nogle rare fornemmelser i barnet. Det kan f.eks. være, det at barnet
bliver nusset på kinden af sin mor, får et kram af en ven eller finder nydelse i at røre ved sine egne
kønsorganer. Denne seksuelle udvikling er noget der sker med barnet i eget selskab, men også noget
som barnet kan opleve i selskab med andre uden, at det skal tabu belægges. Vi vil konkludere at det
er en naturlig del af barnets udvikling, og at det er noget, som barnet bliver født med. Det er helt
naturligt, når barnet udforsker og er seksuelt nysgerrig, da det er en drift. Vi har igennem vore
undersøgelser af emnet set nærmere på, hvorfor det kan være en udfordring i pædagogisk praksis og
fundet frem, at en del af de udfordringen som er omkring børneseksualitet er at man har tendens til
at tillægge børn voksen-egenskaber i forhold til seksualitet og at deres seksualitet tit bliver
sammenlignet med voksen seksualitet, og at man derfor hurtigt får tanken om overgreb når der
bliver snakket børn og seksualitet. Vi har fundet frem til at nogle af pædagogerne i dagligdagen, kan
32
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
føle det som grænseoverskridende, når børnene leger deres seksuelle lege i institutionen, og at de
ikke altid ved, hvordan de skal forholde sig til det. Vi vil derfor konkludere at det vil være en god
ide at man i personalegruppen i institutionen snakker åbent og ærligt om seksualitet og finder nogle
fælles guide linjer, på om der er noget som man syntes er okay og hvordan man skal forholde sig til
det når børnene leger seksuelle lege. Dette kan være med til at personalet står bedre når
situationerne opstår og at børnene får det samme at vide fra alt personalet. Vi mener, at det er
vigtigt for børnene at vi er bevidste om hvordan vi tackler situationen når den opstår i pædagogisk
praksis i dagligdagen i institutionen. Her har vi blandt andet lagt vægt på samtalen mellem barn og
voksen, når der opstår en seksuel handling hos et barn. Da det er vigtigt, at man som pædagog og
voksen i samtale med barnet har en positiv indgangsvinkel til barnet og den handling, som barnet
har fortaget sig, så barnet føler sig respekteret, set og hørt på en acceptabel måde, uden at barnet
føler sig krænket og får dårlig samvittighed over den handling, som barnet har udført i institutionen.
Perspektivering
Vi har undervejs i vores arbejde med opgaven, tænkt over at Anna Louise Stevnhøj og Birgit D
Johansen ligger meget op af hinanden og har meget det samme synspunkt i forhold til
børneseksualitet, derfor har vi overvejet om det havde været relevant at finde en anden teoretiker,
som havde et mere kritisk syn på børneseksualitet. Vi har undret os over, at der er så ensporet syn
på børneseksualitet i medierne, og hvordan det kan være, og om der er noget, som vi kan gøre for at
skabe en mere bred og åben tilgang til børneseksualitet. Vi har undervejs snakket om den udvikling,
der har været i institutionerne i forhold til det privatliv som børnene har i dagtimerne, når de er i
daginstitution, hvor der før i tiden har været små kroge, hvor de har kunnet være i fred fra de
voksne, hvor i dag i daginstitutionerne primært er bygget, så de har store åbne rum, hvor børnene
ikke kan være private. Når man kigger på daginstitutionernes synspunkt, har det undret os at der
ingen retningslinjer eller fast bestemte retningslinjer for, hvordan pædagogerne skal forholde sig til,
når et barn udviser seksualitet i institutionen. Vi har tænkt over, om det ville være en konstruktiv
ide, at pædagogerne skulle have mere viden omkring børneseksualitet, og hvordan de skal forholde
sig til, at børn udviser deres seksualitet i institutionen, sådan så pædagogerne er mere forberedt og
ikke bliver skræmt og overreagerer overfor børnene når det sker.
33
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Litteraturliste
Jerlang Espen, Udviklingspsykologiske teorier 4.udgave 2 oplag, hans Reitzel Forlag 2008
Kapitel 2. Sigmund Freuds Psykoanalytiske teori, Af Ann Joy Jonassen og Suzanne Ringsted
(Espen, 2008)
Johansen Birgit, Grib Chancen: Tal med dit barn om sex og seksualitet, L & R Fakta, 1998
(Johansen, 1998)
Langfeldt Thore: Det må du godt! Om børns seksualitet. Mallings 1986. (Langfelt, 1986)
Stevnhøj, Anna Louise: Børn og seksualitet – om børns seksuelle udvikling, adfærd og leg samt om
seksuelle overgreb til professionelle og forældre. Børns vilkår 2005, 1 udgave, 1 oplag (Stevnhøj,
2005)
Stevnhøj, Anna Louise: Børn og seksualitet - om børns seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle
overgreb og om pædagogisk praksis. Børns vilkår 2011, 3 reviderede udgave. ( Stevnhøj 2011)
Stevnhøj, Anna Louise: Må vi lege doktor? Håndbog i børns seksualitet, 2014, 1udgave, 1 oplag,
Fadl´s Forlag (Stevnhøj 2014)
Websider:
Brønd, Christa & Nielsen, Anna Porse , Future Experience marts (2008)
http://fronter.com/cvusj/links/files.phtml/1776030932$178653310$/Arkiv/5.+Semester/04.+Special
isering/Videnskabsteori+og+metodekursus++uge+43/Kursets+litteratur+/Antropologiske+metoder+Future+Experience.pdf Set d.15/12 2014
(Børnd & Nilsen 2008)
DR 2, 4/12 2014, TV Udsendelse
http://www.dr.dk/tv/se/naerkontakt/naerkontakt-noegenhed-nej-tak-2 Set d. 10/12 2014 (Dr 2,
2014)
34
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Gaardmand, Nola Grace, 21 maj 2011 , Atikel Information
http://www.information.dk/268666 set d. 05/12-2014 (Gaardmand 2011)
Kvale, Steinar :
http://fronter.com/cvusj/links/files.phtml/1776030932$178653310$/Arkiv/5.+Semester/04.+Special
isering/Videnskabsteori+og+metodekursus++uge+43/Kursets+litteratur+/Kvale_prcent_2C+Steinar+kap.+6+Tematisering+og+design+af+en+i
nterviewunders_prcent_F8gelse.pdf
Dato: 15/12 2014 (Kvale)
Stevnhøj, Anna Louise & Gundelach,Søren, UdviklingsForum, Rapport af doktorleg. Doktorleg i
børnehaven -Kortlægning af børnehavebørns seksuelle lege og adfærd samt samarbejdet med
forældre Marts 2011
http://www.boernogseksualitet.dk/upl/9435/DOKTORLEGIBRNEHAVEN.pdf set d. 03/12-2014
(Stevnhøj & Gundlach 2011)
Bilag:
Bilag 1 interview af Leder (Bilag 1)
Bilag 2 interview af Pædagog (Bilag 2)
Bilag 3 Empiri
35
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Bilag 1. Interview med leder i Børnehuset Sofiehuset Nykøbing
Først en kort introduktion til emnet og hvad det omhandler:
1. Jeg vil starte med at høre dig om hvor længe du har arbejdet indenfor faget?
-Uhh.. Det er jo mange år, 36 år vel efterhånden.. Hehe, så det er da blevet til lidt.
2.Så du har godt kendskab til området?
-Ja og her de sidste år, i Sofiehuset.
3.Det var jo så mit næste spørgsmål.. er du uddannet pædagog eller?
-Ja, det er jeg.
4.Så du har både været på gulvet og sådan..
-Ja det var starten, ikke så længe, men ja..
5.Har du været på gulvet mens du har været her?
36
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
-Nej, slet ikke..
6.Så vil vi høre om hvad din personlige tilgang er i forhold til børneseksualitet?
-Jamen, det er jo en naturlig del af os, så der er jo ikke så meget at sige til det altså. Det skal jo være
der, sådan er det. Og det vigtigste er jo at få et fornuftigt forhold til det så man ikke laver nogen
skader eller gør det til noget farligt eller noget forkert. Det ville jo være det værste der kunne ske for
barnet.
7. Og det er vel også din professionelle tilgang eller holdning til det?
-Ja afgjort.. Afgjort..
8.Er børneseksualitet noget du lægger mærke til i dagligdagen?
-Næ, det er det faktisk ikke. Jeg er jo netop ikke på gulvet, så når jeg høre om noget, så er det fordi
det er markant altså. Og når jeg tænker tilbage på de her 5-6 år efterhånden, som sådan er gået her i
Sofiehuset, så tror jeg ikke engang det har været så markant at vi har været nødt til at handle på det.
9.Har i nogen politik i forhold til når børn de udvikler det?
-Nej det har vi ikke. Det er en naturlig del af det og det vil være individuelt hvor børnene står henne
og hvordan der får dem til at handle som de gør. Øhm.. og det er vi nødt til at kigge på i de
situationer der er.
10.Ja.. har i nogen holdning i forhold til mandlige pædagoger?
-Ikke kontra kvindelige. Det er det samme man får at vide, når man starter.
11.Hvad med skiftepolitik? Lukkede og åbne døre f.eks.?
37
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
-Der er slet ikke døre, så det er så dejligt nemt. Men altså man skal jo altid og det mener jeg
generelt huske på at det er jo et øjebliksbillede man signalere og .. øhm man skal både passe på
barnet, men også på sig selv som fagperson, men til gengæld skal man heller ikke blive så
forskrækket at man overhovedet ikke tør røre ved børnene. For det er jo næsten noget af det værste,
som kunne ske, det er hvis kontakten den ryger altså også den fysisk kropslige, for den er jo en gang
hamrende nødvendig!
12.Ja det er jo vigtigt at børnene mærker den daglige kontakt fra de voksne af.
-Præcis og derfor så hilser jeg det utroligt velkommen, når en af pædagoger går i gang med et
brydeprojekt, for altså der får man jo virkelig lov til at tage fat i hinanden, både på godt og ondt og
mærke hinanden, ligger og roder rundt på madrassen – super super godt.
13. Synes du der har været en ændring i forhold til synspunktet omkring børneseksualitet mens du
har været i faget?
-Det ved jeg ikke, altså det har altid været der, det vil altid være der og det skal altid være der! Øh.
Men det jeg tænker, er nok de unge mennesker som jo er forældre i dag har en tildens til at blive
meget forskrækket synes jeg. Øhm og det hænger sammen med egen opvækstvilkår det ved jeg
ikke, men det virker som om det bliver meget fremmegjort og det synes jeg er synd, for pokker det
er jo grunden til vi har ungerne, det er jo at vi selv har erfaret og føret os frem og fundet frem til
hvordan det skal foregå.
14. Ja, det synes jeg du har noget ret i.. og det bare sjovt, kontra hvor det har været før i tiden og
hvordan det er nu?
- Hehe, ja hvis man tænker på de glade 60’er, hvor hippierne og alle deres lejre og det her hvor man
jo havde fri sex og hvad ved jeg. Det er jo lige i den ene grøft kontra den anden nu, hvor den virker
så forskrækket. Det sidste eksempel er vel de to små drenge, som er blevet bortvist fra en skole her i
en uge, fordi de har vist deres tissemænd til en pige, altså jeg tænker der er nogen, der har tilegnet
de her drenge nogle motiver som de ikke har, for der er jo ikke tale om nogen der krænker.
38
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
15.Men hvad er så din konkrete holdning til denne sag? Er det forkert at de er blevet bortvist eller
tænker du man skulle have håndteret det på en anden måde eller?
-Jeg synes i hvert fald man er med til at gøre en forskrækkelse for sin kropslighed og sin seksualitet.
Jeg synes ikke det er i orden at man som otte-årig drenge står og viser sig frem som sådan offentligt,
men at de to måske har haft et eller andet sammen. Altså de knægte kan jo finde på alt i forhold til,
hvis er størst og det skal der være og sådan tænker drenge og sådan tror jeg sgu også mænd tænker.
Mænd er jo bare drenge, der er blevet lidt ældre, og det skal man huske. Hvor kvinder og piger
måske er sådan mere, uh .. ad.. hvor ulækkert altså og tager måske lidt afstand fra det, hvor drenge
måske har en mere tilgængelighed med lige ud af landevejen, det er en tissemand og det er det.
Come on, hvad farligt er der i det?
16.Synes i at i bliver påvirket af medierne?
- Det kan jo ikke undgås, og hele den blæst der har været, og vi skal jo også reagere på det, men det
har jo netop været i forhold til misbrug og pædofili ikke altså. Det skal vi selvfølgelig reagere på.
Men ellers altså, så er det som det altid har været og som det altid vil være, at de naturlige drifter
styrer engang i mellem og så er man nødt til at fortælle de børn, hvor går grænser og hvad gør man
her og hvad gør man derhjemme. Sæt de der grænser i samråd med forældrene. Sådan vil det altid
være. Men det da klart at jeg tror måske pressen påvirker vores forældregruppe mere og de vil
højest sandsynligt være med til at stille nogle andre krav til os og så er det jo op til os at holde
jordforbindelsen og sige: ved i hvad? Det er sådan set en af årsagerne til vi stadig er her. Det er at
der er nogen der har fundet ud af det og fået lov til at øve sig, ikke at man laver overgreb aldrig,
men at man får lov til at finde sin seksualitet i en yderst seksualitetsforskrækket verden.
17.Det er vigtigt ja! Har i en åben dialog med forældrene i forhold til børneseksualitet?
-Ja, det har vi. Altså i det øjeblik, der er et barn der begynder at udvise en.. hvad skal man sige, en
sådan grad af interesse for sig selv, at det bliver et problem i forhold til kammeraterne og i forhold
til at man skiller sig meget ud og måske ikke rigtig kan styre det. Så snakker vi med forældrene om
39
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
det. Nogle gange kan det også være forældrene som tager fat i os og siger: har i lagt mærke til at
ligeså snart at hun sætter sig ned, så rider hun på sin hæl? Eller et eller andet. At hun har fundet ud
af at tilfredsstille sig selv sådan. Næ, det havde vi faktisk ikke set, men vi prøver da at holde lidt øje
og snakker med hende om at det gemmer vi lige lidt.
18. Er der nogen fagpersoner i kan søge viden fra?
- Vi har altid vores sundhedsplejerske vi kan ty til og kommer det ud i ekstremer, det har vi ikke
været ude i, men vi har jo vores netværk, vi har vores psykologer og andre vi kan trække på hvis vi
synes det bliver nødvendigt. Men der har vi slet heller aldrig været i nærheden af.
19. Hvor har i viden fra, er det bare basisviden eller er det noget i har været inde og kigge på?
-Det er basisviden og så skal du regne med at nogen af os vi er jo nogen garvede folk i faget og vi
har jo trods alt hørt og set lidt undervejs i vores karriere og det er jo primært det. Altså og så en ting
jeg synes er vigtig at have med, det er den her sunde fornuft ikke altså, og så i forhold til os selv,
hvor går grænsen. Altså lad være med at være så kropsforskrækket, men samtidig heller ikke
acceptere overgreb, den her hårdfine grænse hvor går grænsen.. og det synes jeg. Det ikke som
sådan noget der har været debatteret, jo i perioder hvor vi har haft det her meget ekstreme, har det jo
været op og fylde en del. Der har vi også haft fagperson ind som kunne rådgive os, men som os
kunne rådgive forældrene i forhold til hvad gør man. Og får sat nogen grænser, så er naturlige så
man samtidig kan holde fast i den udvikling, der skal til for barnet, så det her ikke bliver noget der
er forbudt eller noget der er grimt. Det er sådan set det.
20. Jeg kan næsten høre at det er noget i tager op i forhold til personalet og snakker åbent om?
-Ja altså det er det. Nogle gange kan man jo, ser man syner eller er det sådan, ser du det samme som
mig eller har du lagt mærke til at engang i mellem at hun glider ind i sig selv eller hvad er det der
sker og så prøver vi selvfølgelig at hjælpe hinanden i forhold til hvad kunne man så gøre i de her
konkrete situationer for ligesom at hjælpe barnet videre på en fornuftig måde. Så jo det synes jeg.
40
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Det er jo dejligt at høre!
-Afgjort.
21.Hvordan synes du børneseksualiteten bliver betragtet i samfundet?
-Jamen jeg synes jo den bliver fremmegjort. Altså man glemmer jo, lige i den her sammenhæng, så
glemmer man jo faktisk sine rødder. Hehe, hvor er det vi kommer fra? Og hvordan er det sådan vi
ligesom har ageret og hvordan er vi selv nået hertil hvor vi er, det har man lykkelig fortrængt. Øhm.
Og det er jo en skam, for det man jo altid kan starte med det er jo hvordan pokker var det, altså for
der sidder jo ikke en af os ude i verden som ikke har prøvet at eksperimentere, for hvordan pokker
skulle vi ellers komme videre altså. Det er jo, sådan er det jo, det er jo en drift. Det er jo en naturlig
del af menneskeheden så, der synes jeg man måske gemmer noget af det væk. Og hvorfor man gør
det, det skal jeg ikke kunne sige, men altså jeg tænker der er da også mange mennesker som har
fuld knald på med en karriere og der kan man jo godt engang imellem høre, der er godt gang i de
her sexologer som har deres klinikker og parterapi, de skyder op alle vegne, og alt muligt andet. Så
noget tyder jo på at der er et problem, sådan dybest set i forhold til at forholde sig til sig selv og sine
følelser og sin seksualitet. Så det værste vi kan gøre er da at pakke rygsækken negativt allerede nu,
ved at gøre det til et tabu.
22. Tror du det bliver sværere for pædagoger og forældre at snakke med deres børn om det her med
seksualitet, hvis de ikke selv sådan er helt på plads med deres egen seksualitet, føler sig tryg ved
deres egen seksualitet måske i forhold til deres partner. Om det afspejler sig på den måde, så
børnene måske reagere på det.
- Det kunne man godt forestille sig, det ville jo være nærliggende bare at svare ja. Men et eller andet
sted så kender vi da os godt selv, at hvis man er usikker på nogle ting, så har man svært ved at gå
helhjertet ind for det, ikk.. og måske svare på nogle af de spørgsmål som børnene stiller eller måske
forholde sig til nogle af de reaktioner som børnene kommer med, fordi man jo måske som forældre
synes, ej det er jo.. jeg er offentlig ansat og mit barn kan ikke te sig sådan, hvad fanden er det for
noget. Han gør det både i vuggestue og børnehave og man føler sig pinligt berørt ved det. Og det er
jo fordi det er gemt godt af vejen i dag. Og som jeg siger, et eller andet sted hvis jeg kigger tilbage
41
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
på min lange karriere i dagtilbud, så kan jeg da godt synes at det bliver da skjult mere og mere, for
vi ser jo mindre og mindre. Altså og stederne bliver jo indrettet åbent, vores institutioner bliver jo
indrettet åbent, der er jo ikke et sted hvor børnene kan have 5 min for sig selv, vel.. det skal jo så
være ude i busskadet på legepladsen et sted, eller et eller andet. Så man bliver jo i den grad
overvåget hele tiden, så det er sgu heller ikke nemt for barnet at have 5 min for sig selv.
23. Vi snakkede faktisk om det for ikke ret lang tid siden, os der har gået i daginstitution for længe
siden, kan da huske at vi havde da puderum og sådan nogle ting, hvor man kunne være alene.
- Prøv og hør, det har vi ikke engang..
Og så må de heller ikke være der selv.
-Nej..
24. Der hvor jeg var, skulle der være en voksen..
- Ja det er jo lige præcis fordi man er usikker på, hvordan pokker gør man når de jo først begynder
at undersøge hinanden og sig selv. Så det er da helt sikkert en misforstået drejning i forhold til den
opvækst der nu engang har været, hvor det er blevet så meget overvågning så der jo ikke rigtig er
mulighed for at eksperimentere og undersøge sig selv. Og jeg skal da være ærlig og sige, når jeg har
set sådan et barn tidligere i forløbet, har været i gang med at undersøge sig selv og så sagt: ved du
hvad, nu stopper du lige, og nu skal du gå ud og vaske fingre og det som du vil hygge dig med, skal
du gøre derhjemme. Så jeg har jo også været med til at flytte det. Jeg har jo også udfra den her
samfundsnorm som der er sagt til barnet, med at det kan godt være du hygger dig, men du kommer
lige til at pakke det sammen og det er noget du kommer til at klare alene, for hvis jeg gør det til,
hvis jeg siger det er okay det her, så ved jeg udmærket hvad der sker. For det første vil der være
nogle børn, der har svært ved at styre deres seksualitet, hvis man bare kan gå med hænderne i
bukserne hele tiden, det duer jo heller ikke. Det er jo med at finde den der balance, med hvor bliver
det naturligt og hvor høre det til og hvor høre det ikke til. Øhm, og det har så været ude fra bedste
overbevisning at vi har ageret ud fra det rigtig mange år.
42
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
25. Men det nok også i samspil med at du siger, der er ikke disse private zoner, hvor de kan gøre
det, for hvis de havde haft det, så havde det jo ikke været et problem på samme måde, hvis man kan
sige sådan.
-Nej.
26. Der er forskel på om man skal sidde og kigge på det, og så at det er noget de gør, hvor man
egentlig ikke er klar over det.
- Ja, ja.. og jeg mens ikke, for et eller andet sted burde der være plads til begge dele, ikke.. øhm,
men jeg tænker bare på, nogle af de situationer jeg kan huske tilbage på i min gamle karriere, der
har måske været 3-4 stykker, hvor vi har moret os kosteligt en morgen, hvor der er kommet en ind
og har sagt: min mor og far har bollet i nat! Altså for så har de jo stået der og hvor mor står der, ja
altså.. men det er eddermame længe siden at der har stået et barn og sagt sådan. Og det kan man jo
tolke både negativt og positivt, hvis man vil. Det er igen, det bliver mere gemt afvejen i forhold til
seksualitet. Og alligevel kan vi jo høre, når ungerne bliver lidt ældre, hvis de søger på nettet, så er
der jo meget voldsom hård porno nemt tilgængeligt på nettet for de her drenge og os piger for den
her sags skyld. Men jeg tænker bare, et eller andet sted er det jo en skam, der ikke er nogen blød
mellemvej indtil da, hvor man får lov til lidt forsigtigt at sidde sammen med en ude i busken og føle
sig lidt frem og hvor det bliver sådan noget meget råt og hårdt og tænker det er jo også med til at
fremmedgøre nogle ting. Skal det være sådan? Er det den opdragelse man får?
27. Det giver jo også et unaturligt indbillede i hvordan det virkelig foregår.
-Lige præcis. Fordi hvor bliver det der bløde og intime og rare af.
28. Men det kan jeg kun give dig ret i. Så tænkte vi på om du havde en ide om hvordan vi som
pædagoger kan vende synet på børneseksualitet i samfundet?
- Men det er jo igen ved ikke at fremmedgøre det når det er der. Altså igen som vi siger, vi kan ikke
acceptere at et barn på stuen sidder og onanere, det går ikke. Og det gør det ikke samfundsmæssigt.
Men vi kan fortælle barnet at vi godt kan forstå at det er dejligt, men at det bliver nødt til at vente
og hvis det ikke kan vente, så må det lige gå ud på toilettet og gøre det færdigt. Så man giver det
43
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
plads til at gøre det her færdigt, som det har gang i. Uden at tage afstand, men at det bare ikke høre
til i et fællesskab at det ikke er de normer vi sætter, at det høre dit privatliv til og det ikke er alle du
skal invitere ind i det, det er ikke hele børnegruppen du skal invitere ind i det. Det synes jeg er
vigtigt. Og det er i hvert fald noget af det jeg selv har taget med til efterretning, hvor jeg sagde: du
skal gemme det til du kommer hjem, hvor jeg tænker.. ahhh, du kunne jo bare gå på badeværelset
og gøre det her færdigt og så kan du komme når du er klar. Den drejning har jeg ikke haft på det før
nu, og jeg tænker det er egentlig ærgeligt for det har måske været med til at fastholde det mønster
der så er her. Men jeg tænker, det er jo ikke for sent, vi kan jo altid gøre noget, nu sidder der tre
friske unge mennesker her, som er godt i gang med at kigge på de her ting og jeg synes det er et
fantastisk godt emne i har taget op!
29. Altså vi har jo fået at vide at det var et farligt emne at komme indover.
- Men det behøver det jo ikke at være.
30. Nej og vi vælger at tage det på en mere positiv måde, i stedet for bare at vælge at kigge på
overgreb og den mere negative måde.
- Lige præcis. Og jeg tænker vi skal passe på med ikke at overfortolke, ligeså snart der bliver sagt
seksualitet, så ah så er man helt oppe. Men hvorfor det? Jeg håber da vi alle sammen sidder med en
eller anden rigtig dejlig følelse, når man snakker seksualitet. Det er da der vi skulle hen.
Og det er jo ikke seksualitet, når det er børn, der er følelser, sanser og det man bliver kærtegnet
pænt på skuldreren og det er jo så uskyldigt.
-
Nemlig.
31. Det er fordi de tilegner dem voksen seksualitet.
-Det er fordi vi voksne tillægger dem nogle hensigter som de jo måske slet ikke har.
44
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
32. Det har de ikke, de tænker slet ikke over det. Og den følelse de har, er slet ikke med henblik på
at få den nydelse som de voksne får, de er slet ikke klar over at de kan få en større nydelse hvis de
fortsætter.
- Nej det tror jeg du har ret i. Jeg kan huske jeg selv blev en smule chokeret i den institution jeg var
i. Der var sådan en hems, netop med de her puder og her var nogle knægte der havde været oppe og
lege. Og pudderne var splittet i atomer, så kan i lige gå op og rydde op. Det kunne de godt, og
pludselig er der meget meget stille og så hov hvad fanden sker der og jeg havde nær tabt næse og
mund, da jeg så den ene dreng suttede på den anden drengs tissemand. Og ah for søren, det skal du
ikke og hvor han siger: det gør min mor da på min far? Ja den er ikke sådan umiddelbart til at stikke
i vel, ah og der er gode råd sgu dyre, for man bliver sådan lidt chokeret, når man får det lige i
ansigtet. Men samtidig så er det så uskyldigt, for hersens gud, hvis mor kan så kan jeg da også! Et
eller andet sted, så er det der med ikke at tillægge det hensigter og vi ved vi er erfaringssøgende og
erfaringsdannende på så mange andre punkter, men alligevel har vi det så pokkers svært, når det
handler om seksualitet. Jeg er ikke sikker på jeg landede den her på nogen som helst
hensigtsmæssig måde, fordi jeg selv blev sådan lidt uh.. ved lige at få den der syn, som jeg bestemt
ikke synes var okay. Men når man sådan efterrationalisere på det, og især drengens totale klarhed
med, at det der var da ikke noget. Altså han var helt på det rene med at det var da så naturligt, som
det kunne være.
33. Det er jo også i princippet bare en anden måde at lege mor, far og børn på.
-Ja, det er det. Sådan kan man sagtens vende den.
34. Men det er jo ikke det syn man har som voksen, fordi vi tænker straks overgreb og sådan.
-Vi har så travlt med at lære at børnene hvordan det er at gå på arbejde og det ved de jo ikke. For
der er aldrig nogen der gider være faren, for han skal gå på arbejde, så ved man sgu ikke hvad man
skal lave og så sidder man der. Man vil hellere være hund, for den er der da! Jamen altså du har da
fuldstænding ret, for det er da også en måde at forholde sig til familierelationerne på. Og finde ud af
hvad er min rolle i det her. Men det er det er med at undgå forskrækkelsen, når man står i de der
meget intime situationer, som det jo er. Og bagefter kan man være ved at bide tungen af sig selv
45
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
fordi man jo bare på et eller andet niveau får ødelagt det der. Og måske får det landet
uhensigtsmæssigt, så de unger får nogle halvkedelige erfaringer med sig.
35. Som måske kunne udspille sig i de to otte årige drenge, hvis de måske havde haft mulighed for i
deres yngre år at få lov, men fået at vide at det måske kun er noget man gør på toilettet eller på
værelset.
-Jeg tænker så meget, nu ser i sikkert og morgentv og youtube osv. Omkring alle de her indere, der
har en helt uhyggelig tilgang til seksualitet og kvinders seksualitet og hvor det er de her store
gruppevoldtægter, hvor der køre de her youtube videoer hvor de her piger sloges med de her
overfaldsmænd i bussen, og der var ingen der gjorde noget som helst for at hjælpe de her piger, på
trods af at de ved de dør af de her voldtægter, som står på i flere timer. De slog og sparkede og der
var nogen der video optog det, men sgu ikke nogen, der hjalp dem. Men det lykkedes dem virkelig,
for de ville jo tage tøjet af i bussen, altså i Indien og der er jo tusindvis af mennesker i en bus. Øhm,
den der forkvaklet mentalitet, hvad er det for noget. Nu springer vi lige lidt, kommer lidt rundt
omkring. Men jeg tænker der er da en kulturkløft i forhold til det her er da helt okay. Og det er vi jo
godt klar over nu, tidligere har myndighederne bare vendt det blinde øje til, det har jo så os kostet
på.
Men sådan er det tit med kvinder, de bliver set ned på i flere kulturer.
-Men det er jo en anden opgave, men yderst interessant også.
36. Jeg tror vi er kommet igennem.. jo jeg har et sidste spørgsmål. Hvad tror du at vi kan gøre som
nyuddannede pædagoger vil gøre at vi er parate til at stå i disse situationer?
-Jamen jeg ved ikke, hvor parat man kan være, men et godt råd, når man står der, tæl til 10. Fordi
det er simpelthen det her med at få tid til at tænke sig om og ikke bare synes, vi er så hurtige til at
skal sige og gøre noget eller gribe ind i en situation, lad være. Nogen gange, altså nu tænker jeg lige
i den her situation hvor der er en eller anden seksuel udfoldelse i forhold til et barn eller to børn, og
det ikke er noget der eskalerer, hvor der er en der er ked af det eller noget, men kan man se at det er
her er i en eller anden form for samhørighed, det her.. nu kan jeg jo så tage det med de to drenge,
46
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
hvor den ene suttede på den andens tissemand, de havde ikke et problem med det, det var mig der
havde et problem med det. Og havde jeg talt til 10 og fået lov til at reflektere eller gidet mig selv
lov til at reflektere, for jeg kunne have taget alt den tid jeg ville, men det gjorde jeg ikke. Til lige at
stikke en finger i jorden og sige hvad er situationen her, hvad er det der sker her, er der nogen der
lider overlast i det her, nej der er nogen der har det rigtig rigtig fint lige nu. Nu lukker i den her på
en stille og rolig måde og så har du prøvet ligesom din mor og det er fint, og nu skal i ikke lege det
mere nu. Og så kan jeg jo kun gætte, for de to var jo bedste kammerater så jeg er da sikker på det
har de prøvet igen. Det må de også gerne, det er jo en del af deres udvikling, ved at finde ud af
hvem de er, men der var ingen af dem, der så ud til at lide overlast. Det vil være min påstand. Så det
er derfor, hvis man lige giver sig selv lov til at tænke, i stedet for bare.. øh stoop!!! Det er man
meget tilbøjelig til, altså forhelvede man, hvad er det lige der sker. Men måske lige, lande den stille
og roligt, jeg kan godt se i hygger jer rigtig meget, men det går bare ikke her. Det er ikke her i skal
gøre det sådan. Og i hvert fald bevar roen, for får vi de her hysteriske toner med indover, så er det
da først rigtig galt. Eller den der hårde voldsomme, det kommer til at virke så hårdt i den der
intimesfære, der er opstået imellem dem.
37.Det kommer til at virke forkert. Sådan ”det må du ikke”.
-Ja det bliver meget forbudt. Og det kan man jo sige, det er jo dybest set også mit budskab i den her
situation, at det er det. Men jeg acceptere at du er som du er og du har forsøgt dig med din
seksualitet i det her, det er sådan set det jeg tænker må være udgangspunktet.
Så tæl til 10 og tænk at de ikke har samme tankegang som dig.
-Simpelthen. Og kan du lige lande den med, jeg kan godt se at i har det rigtig rart, men det skal vi
ikke her.
38. Så anerkendelse i at det er sjovt og hyggeligt. Men at vi skal finde et andet sted.
- Ja, det høre sig selv, når man er sig selv eller sammen med nogen man er trygge ved. Og nu er det
ikke ude i forældre og ekstremer eller noget som helst. Jeg hørte den ene morgen, der var en eller
anden psykolog der var indenover, der blev jo snakket så meget om de her to otte årige drenge, og
47
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
der var en mor der her på en facebookside havde skrevet at hun havde en leg med sin to årig dreng,
den der med solsorten. Hørte i det? Og regnormen..
Ja det har vi hørt.
-Og hvor andre forældre ud på facebook siden haglede hende sønder og sammen, men hvor
psykologen sagde, nej for søren da. Det er jo en super god leg i forhold til den der kropslige
bevidsthed, der skal være og i forhold til at det jo ikke er seksuelt betinget fordi at en mor gør sit
barn kropsbevidst. Og hvor går grænsen, det er det der er så uhyggeligt svært. Men ja jeg håber da
hun trods alt har fortsat på trods af alle de der besynderlige.. det blev hun i hvert fald opfordret til af
psykologen.
39.Det virkede også sådan at hun valgte at trække sin historie tilbage og så kunne hun fortsætte
legen i fred. I forhold til historien med de to drenge du fortalte, er det en situation hvor i har
forældre med inden over?
-Ja! Ja, og igen det her, det er svært at snakke med forældre om det. Og jeg ved os, når jeg siger til
mor, at Mikkels svar var jo at mor kan og så kan jeg også. Så kigger man lidt væk og bliver lidt
forlegen, men ikke desto mindre jamen så er det bare sådan. Så det er da lidt svært, og andre gange
kan også sådan: jamen altså de to sammen og det er os bare, ligeså snart man vender ryggen til så,
nå ja..
Så ved forældrene det ja.
-Ja de ved det godt. De accepterede det så længe der ikke er nogen der har det skidt med det. Og det
er jo så deres ansvar at følge op på det når det så sker.
Bare der var lidt flere forældre, der tænkte sådan.
-Ja. Det har du fuldstændig ret i. Det er noget mærkeligt noget, jeg kan heller ikke lade være med at
tænke på .. ja ved godt jeg tager jeres tid..
Vi har masser af tid, vi har afsat hele dagen.
48
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
-Men alle de her skolepiger som ikke vil gå i bad efter gymnastik. Er det ikke utroligt, at man er så
bange for at vise sin krop frem og at man er så bange for samværet med andre nøgne mennesker.
Altså hvad er det andet end at vaske sig.
Men det er jo igen samfundet syn på at alting skal være perfekt. Det kan man jo se på reklamer på
bussen. Børnene ser jo busser med silikonepatter på, det må de godt se. Men alt andet nej. Noget så
simpelt som børnetv, hvor der bliver sagt en sætning. Det er i pyrus, nu det ikke lige seksualitet,
men han siger noget med hvis jeg har spist for meget risengrød, så kan jeg bare stikke en finger i
halsen, for så er der plads til noget mere. Hvor der er forældre der har været inde og sige han
henviser til spiseforstyrrelser.
-Ja det er lige præcis de ting der sker. Alting eksilerer og så finder man lige en ting og så køre det.
Ligesom Bubber, jeg ved ikke om i har set det klip med i snurre snup, hvor han viser en nøgen
mand frem foran alle børnene. Og han har tattoveret det meste af sin krop og det skal de se. Hvis det
var sket i dag man. Nej de må jo ikke se en nøgen mand på tv.
- Nej altså der er jo en far, der kan finde på at politianmelde 6 vinterbadere, fordi de går på stranden
og nøgenbader, jeg ved ikke om de var specielt vinterbadere. Men hvor de går på stranden ikk, så
forhelvede kig den anden vej, hvis du vil blive foraget så kan du godt blive det. Det ingen sag. Det
er sådan lidt det her, hvor går grænsen. Der er sgu nogen der køre derud af, og synes alting er da
ganske forforfærdeligt. Så kan man sådan lige der må da være et eller andet der peger tilbage også,
for det behøver det jo ikke at være.
Også i forhold til i mange svømmehaller, der har de jo valgt at lave familieomklædningsrum for at
børnene ikke skal stå og se på andre nøgne mennesker.
-Jeg kan da huske når vi kom i svømmehallen med børnene, hvor vi var nødt til at tage drengene
med ind, men det må man jo heller ikke mere.
Ja det er noget med hvis man er 5 eller 7, så må man ikke.
-Jamen for fanden altså, hvad skal vi gøre når der ikke er nogen mænd i institutionen altså.
Ja det må vi jo heller ikke have altså. Hehe.
49
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
-Nej det er jo ikke fordi vi ikke må have dem, men de søger det ikke og jeg kan sgu da godt forstå
dem. Så bøvlet som det kan blive.
Jeg har hørt fra mange pædagogstuderende at de ikke vælger det område, da der altid er den frygt.
Hvis man har et barn på skødet.
-Det er sørgeligt, ja. Vi mangler bare de der mænd til at slås med de der knægte, og det kan godt
være man kommer til at tage en i mellem skridtet, men hvad så, det gør de andre børn jo også på
hinanden. Jeg tænker hersens gud.
De har også brug for et forbillede, der er nogen børn som ikke har en far eller en mandelig
forbillede.
-Helt sikkert.
Men der er jo meget stor forskel i daginstitutioner på hvordan man er, vi var i en institution i maribo
for et års tid siden. Her havde de gnubbetræ decideret til det som børnene brugte og havde
bandehjørne. Havde meget åben tilgang til tingene.
-Fantastisk.
Men de havde meget åben politik omkring det. Og snakkede os meget med forældre om seksualitet.
Fordi de havde haft flere situationer, ikke alvorlige men mange hvor børn onanerede. Så det havde
de haft behov for og grunden til de havde lavet det der gnubbetræ ude på legepladsen.
-Men et eller andet sted skal man måske også vende det om og sige de har jo haft en hel gruppe af
normale børn ikke. Hvor jeg godt kan blive lidt forskrækket over, vi ser sgu ikke noget. Altså der
bliver jeg sådan lidt.
Prøv og tænk når de bliver ældre og skal udforske så har de slet ingen forståelse for det. Det kan
faktisk ende med at have rigtig negativ indvirkning på deres seksualitet.
-Ja det bliver dem der engang skal passe os andre, når vi bliver gamle. Men man skal bare huske på
at de her naturlige drifter forsvinder jo ikke. Så der kan man jo få problemstillingen i den anden ene,
hvor det nærmest føles som overgreb for dem måske, hvis ældre mennesker har en seksualitet. Der
bliver jo hele tiden båret ved til bålet ikke. Det er en meget spændende diskussion vi kan komme
ind på.
50
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
40.Vi har jo også været ude hvor vi blev mødt af en mur. Jeg vil sige de snakker om det i
personalegruppen, det ved jeg, har været derude, hvis der er noget konkret der udspiller sig med et
barn de skal være obs på, ellers er det bestemt ikke noget man snakker om. Det er bestemt ikke
noget man er åben omkring i forhold til at snakke med børnene om. Der er det mere sådan, så
stopper vi lige her og finder på noget andet. Der er ikke nogen anerkendelse i det. Så det var lidt en
mur at møde, for det var der tydeligt. Vi havde nogle drengebørn som sad og gyngede hvor de sagde
det kildede i tissemanden. Og de her ting og bruger meget de her ord, fordi det er lidt ældre børn.
Det er ikke noget som de ser som en lidt mere positiv ting, hvis man kan sige det sådan. Om det er
noget de føler sig skræmt over og ikke har nok viden omkring. Vi har snakket meget om det. Vi har
ikke fået undervisning i det, vi har kun haft en dags kursus. Vi ved så at 3. semester de får et
længerevarigt semester omkring det. Men dem jeg kender som er blevet uddannet indenfor de sidste
år har aldrig haft undervisning i det. Og det er jo egentlig ret problematisk for os som nyuddannede
pædagoger, for vi vil jo møde det i hverdagen. Men vi lære ikke hvordan vi skal håndtere det og
hvis man ikke har en form for indblik og personlig holdning til det, så ligesom hende den
studerende der fra ekstra bladet, hvor hun havde set de der drenge vise tissemand. Hun vidste ikke
hvordan hun skulle håndtere det. Hun vidste ikke hvordan, da hun ikke havde baggrundsviden fra
skolen af eller noget.
-Ja og der er det jo nogen gange at man jo også skal huske på at vi kommer med hver vores rygsæk i
forhold til hvad er vi for nogen personer og hvordan håndtere vi de her ting. Og for mit eget
vedkommende er jeg meget hurtig til at afbryde, men det der tæl nu lige til 10 altså. Den der
kunstpause kan faktisk gøre mange ting, den kan faktisk nå at gøre at børnene stopper af sig selv. Så
der bliver en naturlig pause og naturlig måde at stoppe børnene på. Frem for når man kommer
buldrende med stop og råber op. Men det er sgu svært, for det vil blive håndteret forskelligt, ligeså
forskelligt som der er personale rundt omkring. Og man kan jo sagtens lave nogen retningslinjer,
med hvordan tænker vi at vi vil handle i den her situation, men fakta er hvad sker der når du står der
rent faktisk. Men som jeg siger når vi ser det i det som vi gør, så er det primært i den uskyldige
ende. Det er ikke så udbredt. Men forældre kan synes det er slemt, for sådan en lille nuttet pige med
hårspænder og hårsløjfer skal ikke have en seksualitet, det skal hun bare ikke. Hun skal ikke være
51
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
bevidst om at det kilder i tissekonen, når hun glider på sin hæl. Men det er hun og gudskelov for
det!
41.Tænker du det er problematisk at daginstitutioner ikke får tillagt en slags handleplan eller
retningslinjer omkring det her ligesom man gør med alle andre ting. Madplaner osv. Der er jo ingen
overordnet.
-Men så kan man sige der er vel nogle etiske spilleregler, og dem er vi jo med til selv at bringe på
banen ved selv at sige hvor går mine personlige grænser. Og det er ligesom det der vil være
omdrejningspunktet i det her, og jeg tror det kan være rigtig svært at lovgive, der har man jo for
ekstremerne og når det går galt. Der er der jo en lovgivning på området og vi har en
underretningspligt hvis vi ser noget som tangere noget svært. Så i forhold til det der er lystbetonet
og barnet selv der udforsker sin seksualitet, der vil jeg godt nok sige at jeg synes at det vil være
skrækkeligt hvis der skulle en lovgivning indover, for det kan man ikke. Det kan man ikke, men
man kan tænke det positivt ind som et led i barnets udvikling og nu siger i selv, at i får de her en
dags kurser og forløb, hvor i bliver mere bevidste om det. Så man ikke står og bliver hammer
forskrækket når man står i det. Det synes jeg er en fin måde at forberede nye pædagoger på, det er
også en del af den virkelighed der er. Og så som jeg siger, så har vi næsten allerede støvsuget
rummene for hver eneste krog, alt er jo overvåget, der er jo ingen jordisk chance for at gøre noget.
Ikke i sådan et nybyggeri som vi sidder i her, så skal vi ud i de gamle institutioner, med mange
sjove små rum.
Bilag 2. Interview med pædagog i Børnehaven Sofiehuset Nykøbing
1.Jeg vil starte med at høre dig om hvor længe du har arbejdet inden for faget?
-Jamen, det har jeg jo siden jeg blev færdig uddannet i 2001. Sommeren 2011.
52
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
2.Har du været her hele tiden?
-Nej, jeg har været her i 5 år. Men har været i daginstitutioner altså, børnehave regi eller og SFO
regi. Ja begge dele
3.Hvad er din personlige tilgang til Børne seksualitet?
-Jamen at vi selvfølgelig er opmærksom på det som alt andet i hverdagen, åhm på samme niveau
som alle de andre, det er ligeså vigtigt som alle de andre ting vi skal være obs på at have fokus på
altså, åhmm ja.
4.Og det er vel også din professionelle holdning, ikke?
-Ja, joo det er det lidt, altså selvfølgelig er vi obs her i huset på hvordan vi reagere når vi skifter og
hjælper børnene og sådan nogle ting. Men der er jo ikke sær regler for om man er en mand eller en
dame, kan jo alle sammen krænke hvis vi når dertil.
Lige præcis, det er meget rart at høre der ikke er forskel.
-Ja, og altså jeg laver ikke forskel på om jeg har studerende eller det kan både være fra seminaret
eller også være fra folkeskoler hvor jeg vejleder for nogle ting, hvor jeg så siger, der er ikke forskel
på hvem vi er om vi er mand eller dame, de for samme regler og retningslinjer af vide når de skal
skifte, og nogle af toiletterne ved du jo selv Eva, er der lukket døre ved, hvor det er en mands
toiletter, åhm der er ikke forskel åhm og jeg plejer at sige til dem at nogle børn ønsker jo den er
lukket og der er ikke privatliv når man går i daginstitution man går på toilettet, så jeg plejer
simpelhent at sige til dem, at hvis de gerne vil ha lukket døren, det er også okay, men jeg stiller mig
ude på den anden side og venter og du kalder når du er klar og døren er åben når jeg hjælper med at
tørre. For det er 2 sekunder forældrene eller andre ser et øjebliksbillede, jaa. Så men det er
simpelhelt sådan og de må gerne have privatliv som vi også siger til forældrene men det foregår
hjemme.
5.Åhm, er børneseksualitet noget du lægger mærke til i hverdagen?
53
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
-Ja det er det jo i underbevidstheden, det er jo ikke fordi jeg går med de briller på og holder øje
specifikt med det, men det kan der jo være hvis der er nogle børn vi skal være obs på i forhold til
det. Åhm, det er jo ikke noget vi hr været ret meget plaget af her og når man har været, altså det jo
ikke noget vi har haft. Vi har selvfølgelig haft fokus på det, men det har ikke været nogle af de
problematikker vi har stået med ret meget her.
Åhm, nogle gange er der jo nogle som har det med at tilfredsstille sig selv sådan, det har vi ikke pt.
Men så er vi selvfølgelig obs på de børn hvis det er det, åh og har snak med forældrene og hele
tiden åben med forældrene og gå i dialog med forældrene om alt hvad der foregår. Åh og det kan jo
være forældrene skal have hjælpe til en samtale hos en psykolog, eller hvad det kan være vi er
tilknyttet ikke. Men ellers vi jeg så sige jeg lægger mærke til det, men det ikke sådan at jeg går og
holder øje med hvad, åhm vi har lige haft en dreng som lige er blevet operaret ik godt, fordi at, åh
noget i forhold til det med forhuden og sådan nogle ting ik, jamen der har vi da været obs på at han
ikke skal, altså…. Men han vil jo rigtig gerne vise det frem, for det er jo en stor del af det der er sket
og være obs på det er okay at vise det fordi det er et formål med det han gør, selvfølgelig skal han jo
ikke stå og hive tissemanden frem når der er nogle andre.
6.Mener du at i har nogle politik i forhold til børneseksualitet? Har i nogle retningslinjer?
-Nej ikke andet end at vi er jo folk som har været på kursus i at håndtere svære forældre samtaler og
det gik på at dække alkohol hvis det var det man opdagede eller misbrug ik godt.
Men jeg vil sige det andet er jo det sammen. Så vi har ikke sådan dissideret, hvad kan man sige, en
køreplan eller noget liggende på skrift på den møde, men helt klart så er vi obs på det jo vi har jo fat
i forældrene med det samme og er ikke bleg for at hive dem ind til en samtale og spørger ind til
tingende, hvis der er noget der undre os eller vi selv synes noget ser mystisk ud, ik. Ja.
Og det er jo fordi vi ikke har haft de voldsomme problemer Eva, så vi har jo ikke haft tænkt at det
har været nødvendigt.
7.Men jeg tror også det er de færreste der har retningslinjer, det er i hver fald hvad vi er kommet
frem til.
54
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
-Nej, men jeg tænker sådan lidt, at helt klart så ville jeg bruge køreplanen som vi jo griber an i
forhold til svære samtaler og misbrug og alt muligt andet hvis der er noget der.
8.Når ja, nu glemte jeg nok at sige fra starten af, det er ikke overgrab og sådan noget vi snakker om
i opgaven, det er det positive synspunkt på deres udvikling.
-Ja, ja okay,
9.Så det er mere den vej rundt, for jeg ved godt at spørgsmålene godt kan lidt..
-Ja, okay, for jeg tænkte nemlig at det var den anden vej rundt,
10.Nej, nej det er det ikke.
-Nej
11.Det er for at få den positive vinkel af det og hvad vi kan gøre for at hjælpe det, ikke.
-Og der tager vi jo også løbende snak med forældrene, nogle kan jo godt komme og sige, aarh
hvordan og hvorledes ik. Men det er okay når man er ved at smide bleen det er okay man finder ud
af at man ser anderledes ud eller og at der er forskel på at være dreng og pige og sådan nogle ting.
Det skal de også have lov til de skal bare ikke gå over i den anden grøft.
Nej.
-Men de skal selvfølgelig have lov til at kigge på sig selv og sådan nogle ting.
Men hvor vi så siger, det skal de så måske ikke gøre ude på vores toilet, så hvis du skal undersøge
noget nærmere, så bliver i nødt til at gøre det der hjemme. Og der har jeg haft nogle snakke med
forældrene, hvor de har sagt, jamen der har jeg sagt til mit barn at det gør vi ude på badeværelset.
Det gør han eller hende på badeværelset. Ja, der hjemme. Ikke i Sofiehuset hvor vi sidder og vi er
fælles på toilettet og der er 5 andre børn samtidig eller hvad det kan være. For så får vi lige
pludselig lavet en kultur ik. Og der går vi simpelhelt ind og støtter og vejleder de forældre og siger
55
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
og råder dem til at sige, jeg vil gerne have, det er helt okay i siger det sådan, men så husk nu at sige,
at det gør vi der hjemme. Fordi at der er forskel på at være hjemme og her. Vi er offentlige, ikke.
Jo.
-Ja
12.Synes du at der er blevet ændret synspunkt på børns seksualitet igennem tiden?
- I bølger synes jeg det kommer op i medierne også kommer det jo via fagblade og studier osv ik.
Jeg tror ikke der er, altså at det er anderledes end til har været før hen. Jeg tror sådan set bare det er
i perioder hvor man har tingene oppe at vende og det der så bliver snakket om i medierne bliver
også det man får koblet på inden uddannelse eller sit arbejde ik.
Jo.
-Åh og i fagbladet og sådan nogle ting, ellers tror jeg ikke der er. Jeg tænker det har jo været der
altid og det vil det blive ved med at være, ik.
Jo.
-Men selvfølgelig er det jo at børn er blevet mere, hvad skal man sige? Forældrene lægger mere og
mere over på os ansatte og på personalet i hverdagen. Åhm, hvor jeg tror man snakkede måske om
tingende på sammen måde førhen med forældrene vel, men vi er ikke blege for at tage en samtale
med forældrene uanset hvad det omhandler, altså alt er jo for at vi skal finde det bedste muligt for
barnet.
13. Føler i jer godt nok rustet til at snakke med forældrene i forhold til børneseksualitet?
-Ja det synes jeg faktisk vi er. Vi gør jo rigtig meget og bruger vores tværfaglig samarbejdspartner,
vores psykolog, ik.
Hvor vi inddrager og vi har jo ergo og talepædagoger vi tager jo med ind hvor vi synes, og der er
det jo ofte i den her situation være psykologen vi har koblet på i forhold til dannelsesfasen og kende
sig selv ik. Og der gør vi rigtig meget brug af ham. Åhm og gør rigtig meget brug af ham både til os
56
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
som personale hvis der kan være noget vi observere på stuen og vi kan være i tvivl om, eller bare
har brug for at vende en situation. Åhm man vi gør også brug af ham i forhold til at koble ham på
forældrene, til en samtale til forældrene. Og det er oftes ikke noget der foregår her, det foregår på
PVC hvor han har sine lokaler og sådan nogle ting, det kan også forekomme her, men nogle gange
er det at jo større børnene er, er det ikke smart det er her, fordi, hvorfor skal de ind og snakke. Der
er det faktisk bedre at, at de er hos os. Fordi at, altså hvis det er forældrene der skal subvision
deltager vi ikke og det er ikke altid, altså vi får selvfølgelig en opfyldning af enden forældrene eller,
og det behøver ikke kun at være seksualitet det kan også være små hverdagsproblemer, men
hvordan takler jeg lige den her derhjemme eller sengetider eller hvad det kan være af konflikter og
der vil jeg sige at der har vores samarbejde har fået, der synes jeg vinklen har taget en drejning, ik.
Men det er ikke dissideret i forhold til seksualitet det kan være hvad som helst.
14.Det da dejligt at høre at i.
-Ja, det bruger vi meget og jeg har faktisk inde for de sidste par måneder haft 2 sager inde på stuen,
hos mig. Hvor jeg har koblet ham på og sagt det har forældrene brug for det her.
Hvor den ene sagde det skal absolut ikke være her for det var en større pige som snart skal i skole,
hvor jeg siger, hun ville bemærke at i kommer og tager en snak her. Og hvorfor skal i snakke.
Hvorimod ham den anden, lille på 3 han tror jeg ikke ville bide så meget mærke i det og jeg sagde
at det må i selv vurdere hvor i vil snakke henne, det vil jeg ikke blande mig i. Men vi stiller hus til
rådighed og mødelokale så de kan bruge det her hvis de synes det er det, der er mest trygt for
forældrene. Jeg tror psykologen er ligeglad hvor det er, men det kan måske være forældrene der har
en tryghedsbase her. Nogle beder også os om at deltage, men oftest gør vi det ikke, fordi jeg synes
de skal have lov til og fortælle deres frustrationer og deres syns på sagen der hjemme, det behøver
jeg ikke at være en del af. Jeg skal nok blive informeret hvis der er noget jeg skal lave om på eller
tage højde for i min hverdag med barnet her. Oftest er det jo problemer derhjemme på
hjemmefronten hvor jeg så siger det er ikke mig, der er vi meget bevidste om at sige er det noget
der er præget af hvordan i har problemer i hjemmet eller er I, i tvivl om noget der hjemme, så er det
jer der tager den, så behøver vi ikke at være en del af det, fordi helt klart hvis det var noget her oppe
også, så blev de indkaldt her også var det her også var vi med, ik.
57
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
15.Hvis i oplever at et barn har seksuel adfærd, er det så noget i tager op på stuen eller
personalegruppen og snakker om?
-Først og fremmest på stuen. På vores stuemøder og hvad vi nu har. Elleres så ryger det jo op
afdelingsvis på teammødet, som vi køre i, her i huset. Er det noget der er mere udbredt som alle skal
vide så bliver det også taget på personalemødet men vi starter med at tage den på stuen og med
ledelsen. Også bliver den ellers koblet på teammøderne tænker jeg, så har vi jo det her kollegiale
refleksion og der vil man kunne tage sådan en ting op også for at sige, er det os på stuen der ser
spøgelser eller er der noget eller hvad kan vi gøre ¨, for ligesom at få vendt den og få flere
synsvinkler på, ik. Også arbejder vi jo meget med SMTT modellen og med den der GUSA model
der ligger i forhold til guldborgsund, og bruger de to og putter og kunne putte sådan en situation ind
i sådan en, for at få det bedre perspektiv på. Åhm, personalemøde er mere hvis vi skal have breder
viden på eller hvis vi har brug for at få informeret hvis der er noget vi skal obs på med et barn, ik.
Men så det måske mere over i den anden del så det kan være den negative vinkel man får på, frem
for den positive, ik. Så længe det er positivt så synes jeg det er okay at man udforsker og undersøger
men når vi når over i den anden, hvor det kan være et spørgsmål om at tilfredsstille sig selv så
synes jeg måske at vi skal være obs på at, så alle ved for det kan ligeså godt foregår på legepladsen
om når nogle har pause eller om eftermiddagen hvor vi lukker ned og er samlet og der synes jeg det
er vigtigt at hele huset, eller om morgen, har sammen holdning åhm og ved at det barn måske ikke
skal have lov til at gå ind i den her hule bag tæpperne kunne det måske være. Ellers tager vi det ikke
op på den møde, så er det mere i forhold til information. Vi har heller ikke så mange møder herude
Eva, det er nok også derfor at det er udmeldingen herfra kontra i snakkede med en hvor der var,
nogle køre jo med personalemøde 1 gang om måneden, det gør vi jo ikke mere. Så er det jo
teammøderne og der ville det være der.
16.Hvordan ville du have håndteret siturtioen med de 2, 8 årige drenge der viste tissemænd til en
pige, ville du have gjort det anderledes, de er jo blevet bortvist?
-Altså jeg har ikke, kender ikke til den sag i dybden vil jeg sige vel, jeg ved kun lige kort de der
overskrifter. Jeg tænker måske at det med at bortvise, det måske er lidt voldsomt. Men ud melbart,
58
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
men kan jeg ikke den sag der ligger bag, det tænker jeg måske er lige voldsomt nok. Åhm, for jeg
vender den sådan og siger, hvad får man ud af og bortvise den i en uge? Eller var det ikke en uge
eller sådan noget?
Jo.
-Men hvor jeg tænker hvad får man ud af det? Hvor jeg så tænker, bliver det bedre når de så
kommer tilbage? Hvor jeg sådan tænker at der skal man måske ind og have en snak med, på en
skole der er da en Ht lære og en vejleder den vej igennem havde jeg måske grebet an. Havde det
været her, havde jeg måske også tænkt jamen, hvad så?
Altså vi havde jo diktionen lidt på stuen eller snakken, fordi det var der at vores barn kom tilbage
efter han var blevet opereret, hvor min kollega så siger til mig, jamen skal han så også hjem, sendes
hjem fordi han har vist? Åhm nej, hvor kommer den fra siger jeg så? Jamen i medierne, sådan og
sådan. Hvor jeg så siger, jamen det synes jeg måske er noget mærkeligt noget. Åhm der må vi da
have snakken, åhm jaer, når ja, det kunne hun selvfølgelig godt se. Ik, hvor jeg så tænker jeg tror
ikke vi får noget ud af, at sige til ham, fordi når han kommer hjem, han havde været væk en hel uge
på grund af behandling eller hvad skal man sige, operationen og smerterne bagefter. Og jeg tænker
nu kommer han tilbage efter 14 dage i stedet for en uge, jamen så vil han jo stadigvæk. Og der tog
jeg simpelhelt snakken med forældrene og så, sagde i skal bare vide at han har gjort det her, og det
tror jeg simpelhelt er fordi at det er nyt og han selv åhm, også havde han faktisk ondt når han skulle
af med sit urin. Og der tog jeg simpelhelt også og ringede forældrene op og sagde den anden dag,
om han var, altså om han ikke blev smertedækket længere af Panodil eller hvad de havde. Jamen det
havde han ikke været i flere dag. Jamen han siger bare han har ondt, han skal tisse og det reagere
jeg på. Åh og siger så, i og ingen af jer. Altså han bliver hentet senere end vi er her, den dag om
eftermiddagen og jeg synes måske ikke de skal gå hjem åhm, det bryder jeg mig ikke om.
Så derfor valgte jeg simpelhelt at ringe dem op, og når jamen det var da glade ved at jeg kontakt, så
sagde jeg, jeg kender ikke noget til selve sygdomsforløbet hvad i har gjort, jeg synes bare i skal
være obs på at han faktisk holder sig tilbage og ikke har lyst til at gå på toilettet og skal tis.
Og det synes jeg måske, og på den måde, så er vi jo obs på hvordan og hvorledes, ik. Også det der
med, selvfølgelig har vist den frem og sådan nogle ting. Men mor gik meget op i hele tiden skulle se
og spørger til det i forhold til infektion, og alt muligtid andet, hvor jeg måske siger, måske man
59
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
skulle overveje man kun skulle kigge på det om morgen når man stod op og om anden når man
skulle i bad eller ha nattøj på eller hvad ved jeg ik, så det ikke var sådan noget hele dagen man blev
bedt om, for det føre selvfølgelig også med, altså for ham var det jo naturligt, ik.
For ham var det jo ikke.
17.Nej, det er jo klart for når han skal vise det til mor, så skal han jo også vise det til de voksne i
børnehaven for det er jo den der holder øje.
-Ja, lige præcis, ja. Og derfor havde vi ligesom den der snak og det kunne hun måske endelig godt
se. Det bare sådan så vi er obs på at. For jeg tror faktisk ikke han havde vist det her, åh selvfølgelig
synes han det var interessant og blev selvfølgelig set og hørt ved den, men jeg tror ikke han havde
de andre tanker bag som de her, måske den her sag havde haft i skolen, ik. Der har måske ligget
noget andet bag uden at vide det, for er ikke gået ud i den. Men jeg havde måske ikke grebet den an
ved at sende dem hjem, Eva. I en uge, men det kan være der ligger noget til grunde for det, det ved
jeg ikke. Aner det ikke, jeg har ikke gået nærmere ind i den sag.
18.Det virker ikke til, at det var sådan andet, åh.
-Nej.
19.Det var 2 drenge der havde hygget sig, også havde de vist også havde der været en veninde også
havde de vist tissemand til hende. Så det virker ikke til at der ligger noget bag på den måde.
-Når på den møde, nej okay.
Hvor jeg så tænker at det er jo meget naturligt i forhold til deres alder.
20.Ja, fordi de var jo 8.
-Og hvor jeg så tænker de begynder at blive teenager. Ik altså.
60
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Der har man måske overreageret, hvis du spørg mig. Men jaer. Jeg havde nok ikke valgt det Eva
.
21.Føler du at i bliver påvirket af medierne i forhold til jeres arbejde?
-Ja det gør vi jo i omfang til i forhold til den møde vi simpelhelt gør når vi får nye personer, men at
være obs på hvordan vi skifter og hjælper børn på toilettet og i det hele taget hjælper dem. Jeg
synes ikke at vi åh, har gjort det sådan at, vi har jo ikke så mange mænd her men, når vi har dem
indover, at de må også gerne sidde med børnene på skødet og sådan nogle ting, det er slet ikke det.
Men selvfølgelig på den måde bliver man da påvirket eller ik påvirket, men bliver i hver fald mindet
om at vi skal have fokus på nogle ting og have nogle retningslinjer som gør at vi ikke kommer i
klemme, uanset om vi er mand eller dame. Åhm også når det er oppe og vende i bølgerne igen så
bliver vi jo mindet om at hov, hvordan er det lige vi reager over for børnene i hverdagen. Åhm
ellers så synes jeg ikke. For det kommer jo op og ned i perioder.
Så bliver er lagt lidt låg på også er det noget andet vi snakker om. Så er det motorikken det kan
være de har oppe at vende, eller det her med de socialt udsatte familier også næste gang så, jaer. Så
på den måde synes jeg ikke at vi tænker, det har gjort at vi i forhold til den måde vi reagere på med
børnene, når vi skifter og hjælper dem på toilettet, ik.
22.Hvordan synes du børneseksualitet bliver betragtet i samfundet?
-Jamen jeg synes egentlig at det bliver okay. Jeg synes egentlig også at de er på skolerne er gode til
tidligt at have det indover. Åhm, det snakker vi jo ikke om på den måde her. Her snakker vi om
hvordan kroppen er opbygget og der er forskel på drenge og piger, det er sådan det perspektiv vi har
på her. Hvor jeg tænker, jeg synes faktisk de er gode til i skolen at begynde at snakke om, end
tidligere end bare da vi andre gik i skole og have fokus på det, ik.
Og at det ikke bare er et tabu. Åhm og at de også har været hurtigere til at dele dem i skolen, når de
har idræt og sådan nogle ting, i forhold til og bade og, men det er jo sådan generelt alle steder men
sådan har. En hvis alder i svømmehallen må de komme med ind, drengene hos pigerne og omvendt
og sådan nogle ting. Altså på den møde synes jeg da egentlig man har kig på det, ik. Det kræver så
også at man er nødt til at sammensætte så der er en idrætslære af begge køn ellers kan det jo ikke
61
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
hænge sammen. Alt det har vi jo slet ikke her. De problematikker står vi jo ikke med, da vi ikke har
idræt og på den møde. Men ellers så synes jeg da sådan måske, ja, man har været okay til at tage
hånd om det synes jeg.
23.Synes du der er noget vi skal gøre, for at hjælpe børneseksualitet vider, i forhold til samfundets
syn på det?
-Jamen jeg tænker sådan. Men kan jo altså, ude når man er ude i praktikker, når i er fra seminaret
eller os selv som ansatte kan jo have emne ting med, om kroppen og kroppens opbygning eller hvad
det nu kan være. Hvordan ser vi ud. Når de kommer og siger: min far har en tissemand eller hvad
ved jeg, jamen så sig jamen det har han, fordi der er forskel. Men så tænker jeg lidt, vi kan ikke
gøre mere i den her aldersgruppe, så tænker jeg mere det er SFO der vil begynde og sætte en indsats
ind på de der unge steder. Altså jeg tænker der er vel heller ingen grund til at skabe problemerne.
De er ikke bevidst om det endnu. Og jeg synes vi her i huset tager snakken når børnene kommer og
siger noget, ik. Nu er det jo efterhånden mange år siden jeg har arbejdet i SFO, nu har jeg arbejdet
her i 5 år, men jeg tænker at skolen varetager det fint, det fornemmer jeg i hvert fald der hvor mine
egne går i skole, og jeg synes der er snak om at, så det tror jeg egentlig. Jeg tænker at vi selvfølgelig
kan være med til at i talesætte tingene og på den måde kan vi være med til at påvirke det, til en
positiv retning, ik.
Og have fokus på tingene i hverdagen, ellers så tænker jeg den lægger når de bliver ældre. I skolen,
hvor man kan køre nogle emne ting. Ellers så tag den som den kommer.
62
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
Bilag 3 Empiri
Empiri:
En pige 2,10 år er lige kommet op fra vuggestue af og op i børnehaven. Pædagogerne i børnehaven
er blevet informeret af vuggestuen om, at pigen onanerer i institutionen og hjemmet. Der er blevet
indkaldt til samtale med forældrene og en sundhedsplejerske. Pædagogerne ser pigen onanere, når
de skal have frokost eller bare sidder ved bordet. Det var tydeligt for pædagogerne at se, hvornår
pigen onanerede, da pigen rystede med benene og så forpustet ud. Pædagogerne opfattede det som
et problem for pigen, da det skete hver gang hun satte sig på en stol. Den dag da sundhedsplejersken
kom for at afholde samtalen med institutionen, var det kun medhjælperen og den studerende, der
var på stuen. De snakker om, at der kom sundhedsplejerske, og at det var vuggestuen, som havde
møde med hende og forældrene. Hvilket den studerende syntes var fjollet, da pigen ikke var i
vuggestuen mere, den studerende vælger derfor at foreslå medhjælperen, at hun skal tage med til
mødet. Medhjælperen fortæller den studerende at hun syntes at det var meget, grænseoverskridende.
Den studerende forklarer medhjælperen, hvorfor hun syntes, at hun skal tage til dette møde, og
hvorfor den studerende ikke skal, og får til sidst overbevist hende om at tage med til mødet.
Medhjælperen tager til møde, og kommer tilbage på stuen, og forklarer meget kort til den
studerende, om hvad de har snakket om i forhold til, hvad der skulle ske med pigen og hvilke
forslag sundhedsplejersken kom med f.eks. at smide bleen. Medhjælperen fortæller også, at hvis
ikke det havde været fordi, at den studerende havde overtalt hende til at deltage i samtalen, havde
hun ikke selv valgt at gå ned og deltage.
63
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
Bilag 4 samarbejdsaftale
64
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
65
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036
University College Sjælland
Eva Lassen pf11s052
Bachelor
Nadia Hansen pf11s028
66
12-01-2015
Louise Aarkrogh pf11s036