Kim sælger nyere brugte biler
Transcription
Kim sælger nyere brugte biler
8 Lørdag 18. april 2015 Vejle Amts Folkeblad | Fredericia Dagblad bil Kim sælger nyere brugte biler 31-årig har stablet en ganske fornuftig forretning på benene i udkanten af Hedensted, hvor der årligt kører tæt på 200 biler gennem butikken Der er både Audi, Volvoog BMW i Kim Almindes garage men der er også koreanske og franske modeller i flokken. Umiddelbart er der ikke nogle mærker, som Kim Alminde ikke vil pille ved. FOTO: JESPER WERGE Af Jesper Werge [email protected] Der står ikke noget gigantisk bilhus i stål og glas bag, og der sidder heller ikke modelsmukke receptionister klar ved indgangen. Og den geografiske placering i en afkrog af Hedensteds nordøstlige udkant kommer næppe til at levere særligt mange strøgkunder. Men det gør nu ikke så meget, for så længe selve varerne er i orden, så skal kunderne nok sørge for at sprede budskabet. Avisens journalist er taget en tur til Ndr. Fabriksvej i Hedensted, hvor Kim Alminde Automobiler har indrettet sig i en fin lys hal i nummer 8. Der er tale om en enmandsvirksomhed, og derfor kan det da også være nødvendigt lige at kontakte indehaveren, inden man tager turen til 8722. - Jeg er jo kun mig selv, og derfor kan jeg ikke konsekvent være her i den almindelige åbningstid. Men jeg er til gengæld yderst fleksibel, og stiller gerne op på mindre normale tidspunkter, hvis jeg ellers kan få det til at fungere i forhold til kalenderen, fortæller Kim Alminde. Fokus på selve handlen I udstillingen, der er holdt ganske enkel, lys og overskuelig, står der lige nu godt 15 biler, men ialt har den 31-årige bilsælger i et sted mellem 25 og 30 biler på lagerlisten. - Der er nogle, som er på vej til klargøring, og der er enkelte, som først er på vej hertil. Endelig har jeg lidt stående uden for, påpeger Kim Alminde, der ikke selv har nogen mekanisk tilgang til køretøjerne. - Jeg har valgt at outsource både mekanisk og kosmetisk klargøring, og så koncentrerer jeg mig i stedet om det, som jeg kan finde ud af. Og det er at købe og sælge biler, understreger han. Kim Alminde anslår, at det nok er i knap halvdelen af handlerne, at der indgår en byttebil. Og han har endnu ikke oplevet en byttebil, som han ikke har taget imod. Organiseret tryghed - Nej, det husker jeg ikke. Det er klart, at man kan komme ud for nogle modeller, som jeg vil få svært ved at sælge igen herfra, fordi jeg helst ikke vil ned og sælge de helt billige biler, da de enten er meget gamle, har kørt meget langt eller er i dårlig forfatning. Men så er der andre muligheder, fortæller Kim Alminde, der selv er bosat med konen og to børn inde i Hedensted. Typisk er de brugte biler hos Kim Alminde Automobiler sjældent mere end syvotte år gamle, og kilometertallet skal helst holdes et godt stykke under 200.000. Prismæssigt ligger hovedparten af bilerne i lejet fra 70.000 til 200.000. - Det betyder jo ikke, at der ikke ind imellem er biler, som stikker lidt af prismæssigt, men så er det typisk også helt særlige modeller eller varianter, understreger indehaveren, der eksempelvis lige har solgt en Honda Civic i den særlige Rudgave. Import af gode modeller Kim Alminde Automobiler der snart har eksisteret i to år - er netop blevet medlem Autobranchen Danmark, og det er med til at give kunder- ne en endnu større grad af tryghed. - Det har også den fordel, at jeg kan tilbyde nogle meget attraktive forsikringsløsninger, hvor man eksempelvis kan blive helårsforsikret for under 3000 kroner, fortæller Kim Alminde. Han er netop ved at skifte finansieringsselskab til Santander, som er en af de største spillere på markedet - og det giver også mulighed for at få bilen finansieret til en ganske rimelig rente. Endelig har bilsælgeren fået Skats ord for, at han må selvanmelde registreringsafgiften, og det har blandt andet betydet, at der nu - og med fordel - kan hentes køretøjer syd for grænsen. - Det har været noget af en langsommelig proces, men nu kan jeg importere biler, der er købt i Tyskland. Fordelen for mig, og dermed også for kunden, er, at jeg ikke behøver have så meget kapital bundet i mit lager af biler. Desuden giver det også mulighed for at hente nogle veludstyrede modeller hjem, fortæller Kim Alminde. Mercedes har været til numerolog Mercedes M-klasse skifter navn til GLE og får et lille facelift Af Jens Overgaard/ Dagbladenes Bureau En af de lidt tungere Mercedes-drenge får nu et lidt lettere look. M-klasse SUV’en får nemlig et midtvejsfacelift med ny front og bagende, så den er tættere på mærkets nye designstil, mens den skifter navn til GLE for at matche den nye navngivning, hvor SUV’erne får en betegnelse, der knytter sig til den tilsvarende personvognsfamilie, her altså E-klassen. Den let foryngede GLE blev vist sammen med den Den faceliftede Mercedes M- Klasse h edder nu GLE, og den kommer også som hybrid. Forbruget er på papiret 30,3 km/l. PR FOTO Den nye GLE Coupé lanceres lige s om den mere kantede model i to AMG-versioner på 557 hk eller 585 hk. FOTO: MERCEDES-BENZ helt nye og mere bidske Coupé-variant på New York Motor Show, tæt på et af de helt store markeder for modellen, der opererer i en størrelse, som matcher en hverdagsbil for mange amerikanske familier. Med op- matisk nødbremse med fodgængergenkendelse, parkeringsrobot, 360 graders kamera og advarsel mod blinde vinkler og utilsigtet vognbaneskift. Den megen fokus på sikkerhedsudstyr forhindrede graderingen følger nye sikkerhedssystemer som sidevindsassistent og ”Collision prevention assist”, der bremser ved truende sammenstød. Dette kan kombineres med adaptiv fartpilot, auto- dog ikke Mercedes i at gøre opmærksom på, at der nu er hele to topmotoriseringer at vælge imellem, nemlig GLE 63 AMG 4Matic og GLE 63 S 4Matic, der byder på henholdsvis 557 hk og 585 hk. Det er noget, som batter i et felt af konkurrenter fra BMW X5 over Volvo XC90 til Range Rover Sport og Porsche Cayenne. Mange danskere vil være mere opmærksomme på den snusfornuftige basismotor i 250d-modellen med 204 diesel hk. Ny er også plug-in hybriden GLE 500e 4Matic, der leverer 245 hk fra V6-benzinmotoren, som går i spænd med en elmotor på 166 hk og leverer en systemydelse på 442 hk. Den klarer på papiret 30,3 km/l. Den nye navneopdeling betyder følgende for SUVmodellerne; GLA forbliver uændret, GLK bliver til GLC, M-klasse bliver til GLE, GL bliver til GLS, mens den klassiske Geländewagen uændret hedder G-klasse. Mercedes har ikke offentliggjort prisen på GLE.