Møde med din sagsbehandler Side 15 - ADHD

Transcription

Netværksforløb for unge
Side 6
ADHD
MAGASINET
NUMMER 3
Læs om Kærlighed i
Kaos (®) på
Side 19
Frivilligdag 2015
Side 28
Møde med din
sagsbehandler
Side 15
JUNI 2015
LEDEREN
Frivillighed
JETTE MYGLEGAARD,
FORMAND
ANNONCETEGNING
Dansk Blad Service ApS
Vestergade 11 A,
5540 Ullerslev, tlf. 7070 1225
kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00
[email protected]
– hvortil alle spørgsmål vedr.
annoncer bedes rettet.
UDGIVET AF
ADHD-foreningen
Pakhusgården 50
5000 Odense C
Tlf.: 7021 5055
CVRnr: 12771975
E-mail: [email protected]
www.adhd.dk
REDAKTØR
Anja Jakobsen
Redaktionen modtager gerne artikler
til bladet på mail: [email protected]
Artiklerne i bladet står for forfatternes
egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt
materiale og til at publicere det på
ADHD-foreningens hjemmeside: www.
adhd.dk
I maj måned havde jeg den store fornøjelse at tilbringe en hel dag med ADHD-foreningens mange
frivillige. Det var for mig en stor drøm, der gik i
opfyldelse. At samle de mange forskellige frivillige
og give den viden de efterspørger, samtidig med at
der var tid og rum til at nyde det store fællesskab,
som også er meget højt prioriteret, blev endelig
en mulighed.
Det var en særlig fornøjelse at høre, hvordan de
enkeltes oplevelser af at have gjort en forskel for et
andet menneske, en mor, et barn, en sagsbehandler
eller en hel familie, var omdrejningspunktet i mange
af de samtaler, jeg fik mulighed for at deltage i - eller
bare fik med i lyden af de mange intense stemmer
dagen igennem.
Der var frivillige kursusledere, cafébestyrere, KIKpiloter, forældretrænere, bestyrelsesmedlemmer,
frivillige fra På Line med ADHD, fra sommerlejr og
unge-camp. En skøn samling af de mange forskellige frivillige, der hver især yder et stort arbejde
for vores fælles sag.
Det frivillige arbejde giver mening
Det helt særlige var at lytte mig til, at alle oplevede,
at deres indsats havde fået afgørende betydning
for det enkelte menneske eller den gruppe af mennesker, de havde mødt i deres frivillige arbejde.
Og endelig - at glæden ved at have gjort en
forskel for andre, var det, der drev dem videre i
deres frivillige arbejde. Jeg genkender følelsen bl.a.
fra da jeg mødte en voksen mand, der i en sen
alder havde fået konstateret ADHD. Da jeg viste
ham vores folder ”Voksne med ADHD”, sagde han,
at han havde set den hos en psykolog, og at det
var, da han læste den, han præcis forstod, hvad det
betød at have ADHD.
Det gav bare så meget mening, og det gav mig
lyst og kræfter til at fortsætte mit frivillige arbejde.
Det er ret heldigt, at det forholder sig sådan med
frivilligt arbejde, da betydningen af det frivillige
arbejde ikke, hverken kan eller skal, gøres op i kroner og ører.
Gjorde vi det, ville begrebet frivilligt arbejde forsvinde. Masser af mennesker ville ikke få mulighed
for at få den medmenneskelige hjælp og støtte,
vi hver især ved, har haft så stor betydning for de
mennesker, der har krydset vores vej.
Der er et stort behov for frivilligt arbejde
Og jeg hørte på frivilligdagen, at det var gældende
for alle uanset hvilken form for frivilligt arbejde,
der blev udført. Så her er der noget helt unikt at
bygge videre på. Det er mit ønske, at vi over tid får
mulighed for at gøre denne mødeplads for frivillige til en tilbagevendende begivenhed, og at vi
fremadrettet vil skabe endnu flere muligheder for
at yde en frivillig indsats i ADHD-foreningen. Der
er et stort behov for indsatser.
Familierne
En af de frivillige indsatser er rettet mod familier, og
netop derfor var det også en stor glæde, at frivilligdagen kunne efterfølges af en familiedag. For første
gang afholdt vi i samme weekend en familiedag,
hvor forældre kunne komme og få viden, samtidig
med at børn i alle aldre var optagede af hinanden og
ny læring. Alt sammen med udgangspunkt i ADHD.
Jeg er stolt af det arbejde, vores dygtige frivillige
leverer i ADHD-foreningen og særlig stolt af, at vi i
den nærmeste tid kan præsentere resultater, bygget på indsatser fra frivillige, der er effektmålt af SFI.
Læs mere om vores danske forældretræningsprogram, KIK (Kærlighed i
Kaos ®) på side 19 her i ADHD Magasinet.
IN D HO L D S F O R T EG NEL S E
TRYK
Glumsø Bogtrykkeri A/S
ISSN 1604-1186
Oplag: 7100
DEADLINE for blad nr. 4/2015
30. juni 2015.
Udkommer august.
Netværksforløb for unge
Side 6
ADHD
MAGASINET
NUMMER 3
Læs om Kærlighed i
Kaos (®) på
Side 19
Frivilligdag 2015
Side 28
Lederen......................................................................................Side 3
Direktørens klumme....................................................Side 19
Nyligt løsladt.........................................................................Side 4
Temadage for efterskoler........................................Side 21
Netværksforløb for unge............................................Side 6
Uddannelse der du’r.....................................................Side 23
Man har et ansvar..............................................................Side 8
Vi er her for medlemmerne...................................Side 24
Livet med ADHD..............................................................Side 11
Frivilligdag 2015..............................................................Side 28
KIK-Kassen.............................................................................Side 13
ADHD og kriminalitet.................................................Side 31
Socialrådgiverens side ..............................................Side 15
Medlemstilbud.................................................................Side 33
ADHD på pulsen...............................................................Side 17
Mød ADHD-foreningens lokalafdelinger....Side 35
JUNI 2015
Møde med din
sagsbehandler
Side 15
Forsidefoto:
Kærlighed i Kaos ®
3
Nyligt løsladt med ADHD
- ER DER EN PLAN?
nærværende og fokuseret, ” fortæller hun. For Tove er der ingen tvivl
om, at strukturen og de faste rammer gjorde en stor forskel, og at
det fik nogle hidtil usynlige resurser frem i Magnus.
AF JETTE MYGLEGAARD
FORMAND I ADHD-FORENINGEN
Kan et fængselsophold blive starten på et
bedre liv? Kan rehabilitering lykkes, så arbejdet med livsstil, struktur og håndtering af
ADHD under fængselsopholdet giver resultater efter løsladelse? Er indsatsen økonomisk
i et samfundsmæssigt perspektiv? Er der en
plan for resocialiseringen?
Magnus på 25 har for nyligt overstået et fængselsophold. Når han
fortæller om det, bliver man først positivt overrasket. For ham betød
opholdet og fængslets indsats, at han fik øje på sine egne ressourcer,
fik en tro på en god fremtid med en velfungerende hverdag med
styr på sin ADHD. Men desværre havnede han i et tomrum, da han
havde afsonet sin straf.
Magnus har svært ved at overskue
konsekvenserne af sine handlinger
Magnus har som sagt ADHD. Det er ikke i sig selv grunden til at han
er kriminel, men det har gjort hans ungdomstid svær. Og ADHD
spiller en stor rolle i hans kamp for at komme videre. ADHD er en
medfødt udviklingsforstyrrelse og giver udfordringer omkring
koncentration, aktivitet og impulsivitet. For mennesker med ADHD
er det særligt vigtigt med klare og faste strukturer og de har typisk
vanskeligt ved at lægge planer og ved at omstille sig. Magnus ’
ADHD kommer til udtryk i, at han har vanskeligt ved at koncentrere
sig, han er hyperaktiv, rastløs og impulsiv. Den gør det også svært
for ham at organisere sig og at overskue konsekvenserne af sine
handlinger. For Magnus har det været svært at blive voksen og
tage ansvar for sit eget liv. Hvor forældrene i børne- og ungelivet
bedre kunne støtte ham, er han nu på egen hånd over for krav om
selvforvaltning, planlægning og overblik.
Strukturen og faste rammer i fængslet gjorde en forskel
For Magnus var opholdet i fængslet godt, fordi han oplevede det
som en blanding af efterskole og produktionsskole. Dagen havde
en fast struktur med vækning, måltider og arbejde. ”Derfor var det
på en måde et fint ophold, ” fortæller Magnus. De faste rammer
betød også, at der kom styr på hans medicin. Tove, som er mor til
Magnus, kunne tydeligt mærke forskellen. ”Det var en helt anden
dreng, som kom på besøg, mens han var indsat. Han var langt mere
4
Arbejdet i fængslet er en del af resocialiseringen
I fængslet bruges arbejde som en del af resocialiseringen, der skal
ruste de indsatte til livet efter endt afsoning. Magnus har meget
lidt og spredt arbejdserfaring. Nu kom han i praktik i en virksomhed,
og det gik godt. Magnus blomstrede op og fandt sig godt til rette i
arbejdsfællesskabet. Og på praktikpladsen var de så glade for ham,
at de efter praktikken ansatte ham i et vikariat. De ville gerne have
fastansat ham, hvis de havde haft arbejde til ham.
Under praktikopholdet fik Magnus en oplevelse af succes og
tilegnede sig nogle rutiner for dagligdagen. Naturligt nok havde
han et ønske om at fastholde denne udvikling. Han bad derfor om
hjælp til at få styr på sin boligsituation og økonomi i god tid, for
ikke at stå med det alene ved løsladelsen. Men selvom der var snak
om, hvad der skulle til, blev det aldrig helt konkret, og der blev ikke
handlet. Så Magnus blev løsladt uden bolig, penge eller medicin og
uden en plan. Han var på bar bund og flyttede ind hos en fætter.
Alle de rutiner, som Magnus havde opbygget under afsoningen,
faldt sammen i de usikre rammer.
Magnus stod alene i kampen om fodfæste i livet
Løsladelsen betød også, at Magnus var nødt til at starte forfra hos
en psykiater, for at få medicin. Dvs. ny henvisning og ventetid, så
han i en periode, hvor han skulle omstille sig til sit nye liv, tillige
skulle undvære sin medicin. Han startede også forfra hos kommunen
med en ny sagsbehandler, som forsøgte at samle op på den forriges
indsats. Magnus følte han stod alene i kampen for at få fodfæste i
livet uden for murene.
Tanken om rehabilitering er god, men det skal gøres rigtigt.
”Det virker som en dårlig investering, når man løslader mennesker
uden nogen form for opfølgning eller hjælp til etablering. Nu var
der jo netop gjort en indsats i fængslet, og så er det spildte resurser, når man ikke følger op og bygger videre på det, ” siger Tove.
Hun efterlyser, at man havde snakket med Magnus om fremtiden,
og at der var blevet sat mere i gang tidligere. ”Hvis man ikke har
familie, som man kan gå til, er det jo naturligt at vende tilbage til
det kendte miljø, ” siger hun.
Mange unge med ADHD er overladt til en usikker fremtid
Magnus’ historie er desværre ikke unik. ADHD-foreningen møder
jævnligt frustrerede pårørende, som fortæller om, hvordan unge
med ADHD er overladt til en usikker fremtid efter endt afsoning.
Det vidner om et ærgerligt spild af resurser i form af tid, penge og
menneskeligt potentiale og kalder på refleksion over den manglende
sammenhæng i vores offentlige systemer. Problematikken begrænser sig naturligvis ikke til mennesker med ADHD, men da de ofte
har svært ved at planlægge og organisere rammes de ekstra hårdt.
Hvem har ansvaret?
Man spørger sig selv: Hvem har ansvaret for at tage det lange seje
træk? Svaret er nok desværre: ingen – ud over Magnus selv. Og
med ADHD er det tungt at påtage sig det ansvar på egen hånd. Der
burde være mere samarbejde mellem parterne; mellem Magnus og
hans sagsbehandlere, mellem sagsbehandlerne indbyrdes, mellem
psykiatere involverede i hans behandling og også med de pårørende.
En løsladelse bør forberedes
Kriminalforsorgen er en del af vores samfund, og de indsatte er
også borgere. Lad os tage mennesker og deres potentiale alvorligt, og støtte dem i positiv udvikling, som er til fælles bedste.
Det er nødvendigt med mere helhedstænkning og -ansvar. Så der
bør være en plan og en opfølgning på denne. Der bør udpeges en
ansvarlig koordinator, som kender den unge og sikrer overgangen.
En løsladelse bør forberedes bedre og tidligere. Og man skal huske,
at ADHD giver konkrete vanskeligheder, og at man måske har brug
for lidt mere hjælp. Mere viden om ADHD i fængsler, kommuner
og andre instanser, som møder de unge på deres vej vil i mange
situationer give den nødvendige forståelse for behovet for hjælp
hos en som Magnus.
ADHD og kriminalitet
Læs om ADHD og kriminalitet på ADHD-foreningens hjemmeside www.adhd.dk/Livet med ADHD/ ADHD og risikobetonet
adfærd. og på side 31 her i Magasinet.
Er der en plan?
Så er der en plan? Det ser desværre ikke rigtig ud til det! Og det er
trist for Magnus og for alle omkring ham. Men Magnus er trods alt
rimelig heldig. Han har en stærk familie og han har på eget initiativ
klaret at finde et job hos en bekendt. Men hvad med alle de andre
som Magnus? Rundt i landet i kommuner og kriminalforsorg sidder medarbejdere, som gør rigtigt meget og kun vil det bedste.
Men deres indsats går tabt, når der ikke er en overordnet plan og
opfølgning, der kan spare den løsladte, dennes familie og samfundet
generelt for en del bekymringer og givetvis også penge i form af
bedre fastholdelse i en lovlydig tilværelse.
Magnus og Tove er fiktive navne,
men ADHD-foreningen kender deres identitet.
ADHD-foreningen anbefaler, at der bør fokuseres på:
• Mere viden til fagfolk (i kriminalforsorg, politi, sociale tilbud
til udsatte, misbrugsbehandlere osv.).
• Viden og mestringstræning til udsatte mennesker med
ADHD og til indsatte.
• Udredning og efterfølgende behandling.
• Inddragelse af netværk og dannelse af konstruktivt netværk
(erfaringsudveksling, sparring).
•Støtte/mentor-ordninger.
5
Jeg er blevet meget mere
AF TINE HEDEGAARD
UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN
Karina er 28 år, hun fik diagnosen ADHD i
2013, men har altid kæmpet med udfordringer. Hun følte sig anderledes, og at det
kun var hendes mor, som forstod hende.
Moderen døde desværre, og Karinas liv var
præget af stridigheder, misforståelser og en
følelse af at være uønsket i familien. Hendes
far og søskende havde svært ved at forstå
hendes vanskeligheder.
Hvorfor ville hun nogle gange gerne være midtpunkt og andre
gange bare trække sig? Hvorfor blev hun så nemt vred eller ked af
det? Hvorfor kunne hun ikke bare tage sig sammen?
Familien så hende som skrøbelig, som én der skulle passes på –
på grund af savnet efter moderen. Karina selv følte, at relationen
til familien var svær:
idé i hovedet om, at
Jeg havde fået sådan en
til, så de nok ikke havde
familien havde nok at se
. Sådan en dum tanke.
tid til mig. Det havde jeg
I dag ser livet lysere ud. Der sker nye ting i Karinas liv, og hun har
overskud til selv at gå ud og undersøge ting og være social med
fx veninder. Hun er begyndt i aktivering 4 dage om ugen, har fået
en mentor, og hun har fået mod på også at arbejde med de ting i
hendes liv, som er svære.
Vigtigst af alt har hun nu fået et meget bedre forhold til sin
familie, både til sin far, sine søskende – men også fætre, kusiner,
tanter og onkler. Tanken om at familien ikke har tid til hende, har
hun kastet langt væk.
Netværket i spil
Én af grundene er den netværksrådslagning, som hun har deltaget
i gennem ADHD-foreningens projekt ”Netværket i spil”.
t
ig mod på livet. I stede
(Rådslagningen) gav m
vde været sort i sort, så
for at det hele bare ha
for enden af tunnelvar der lige pludselig lys
den onde tanke med at
len. Jeg fandt ud af, at
til mig, den skulle jeg
familien – de har ikke tid
bare smide langt væk.
6
Karinas sagsbehandler præsenterede hende for idéen om rådslagning. Karina slog straks til, for hun følte at problemerne i familien
tog al hendes energi. Da Karina havde sagt ja til rådslagningen,
kom en samordner på besøg hos hende. Sammen lavede de nogle
spørgsmål, som beskrev de udfordringer, Karina gerne ville have
netværket til at diskutere.
Hun formulerede bl.a. nogle spørgsmål omkring at holde lejligheden i orden. Et andet spørgsmål handlede om, hvordan familiesammenkomster kunne foregå på en bedre måde for hende.
Herefter talte samordneren og Karina om, hvem der skulle med.
Karina har en stor familie, og hun ville gerne have alle med, men
hun kunne godt se, at det ville blive for meget. Samordneren hjalp
hende med at udvælge de relevante personer i familienetværket og
sikrede dermed, at der var nogle med både fra hendes fars og mors
side.
Efter Karina og samordneren havde talt sig frem til deltagere
og spørgsmål, tog samordneren ud for at tale med alle dem, som
Karina gerne ville have med. Samordnerens opgave var at fortælle
dem om rådslagningen, spørgsmålene og at Karina gerne ville have
deres hjælp.
Karina var lidt nervøs; ville de nu sige ja? Hun var bekymret for, at
tidligere konflikter ville betyde, at de ikke havde lyst. Men heldigvis
var det slet ikke sådan, og opbakningen gjorde Karina utroligt glad:
flere
… jeg fik tilbagemeldinger på at flere og
over,
havde sagt ja, og jeg blev helt overvældet
ror
at de ville støtte op om det. … og min lilleb
… han gjorde alt for at få fri den dag.
me?
Der var ikke noget med, hvorfor skal jeg kom
far
min
Næ næ han kom! Alle var med. Selv
var med.”
Rådslagningsmødet
Selve rådslagningsmødet begyndte med information om ADHD,
og om hvordan Karinas ADHD kommer til udtryk. Efter det satte
familien sig ned med spørgsmålene og gik i gang med snakken. Det
blev lidt hårdt. Alle var nysgerrige på Karina og hendes ADHD, og
der var mange ting i fortiden, som familien aldrig havde fået talt
om. Information om ADHD og Karina havde desuden sat en masse
tanker i gang hos familien.
Samordneren trådte til
Derfor blev der stillet mange spørgsmål, og Karina følte, at hun hele
tiden skulle forklare sig. Ordstyreren, som Karina havde valgt, kunne
heller ikke styre det. Til sidst kunne Karina ikke mere, men heldigvis
trådte samordneren til. Hun kom simpelthen ind og styrede det
social
. Hvor
… det møde var bare positivt på positivt
første
fra
de bare kunne se en kæmpe udvikling
d af
til andet møde, jeg blev helt høj. Jeg græ
det
glæde. De – i stedet for at se mig både som
man
sorte får og også at jeg var sådan en, som
, der
skulle passe på – så de lige pludselig en pige
r til
ede
havde udviklet sig meget bare på tre mån
være
selv at tage initiativ til nogle ting, og selv
ude og undersøge nogle ting.
hele, og lige pludselig blev det til en samtale, som betød, at de fik
udrettet en masse.
Rådslagningen har betydet meget for Karina
For Karina har rådslagningen betydet meget. Hun har fundet ud af,
at hendes nære familie gerne vil hende og har tid til hende. Hun
er altid velkommen hjemme hos sin far, og forholdet til hendes to
søstre og lillebror er blevet meget bedre. Stridighederne, de mange
spørgsmål og den manglende forståelse for hendes reaktioner er
erstattet med en ny forståelse for, hvorfor Karina gør som hun gør.
g for
Nu behøver jeg bare sige: Jeg har lige bru
else
vær
t
ege
en pause. … og nu har jeg fået mit
nd. Og
hos dem, så nu kan jeg trække mig deri
lunte
de stiller ikke spørgsmål mere, når min
usbliver kort. Det er blevet mere hygge end disk
nden.
sionsweekend. Fordi vi giver plads til hina
får at
Nu glæder jeg mig til at komme hjem, og
hjem.
vide, at de glæder sig også til jeg kommer
Forståelsen spreder sig som ringe i vandet
Forbedringen i forholdet til faren og hendes søskende har betydet
meget, for hun kunne mærke, at hun efterhånden trak sig mere
og mere ind i sig selv for hver gang, der havde været en konflikt.
Men også forholdet til den større familie er blevet bedre. De forstår hendes behov bedre nu, hendes faster har engageret sig i, at
Karina fik det rigtige aktiveringstilbud, og forståelsen spreder sig
som ringe i vandet.
Karina oplever nu, at deltagerne i rådslagningen deler deres nye
forståelse med resten af familien – og Karina bliver nu mødt på en
helt anden måde hos onkler, tanter, fætre og kusiner. Hun ved, at
de støtter hende, tænker på hende og at hun altid kan tage kontakt,
hvis hun får brug for dem.
Karina har fået mere overskud
Personligt oplever hun nu, at hun har mere overskud, hun er meget
mindre træt og har fået mod på nye ting. Sorgen over moderen
fylder ikke på samme måde længere, for hun ved, at der er flere, som
forstår hende. Hun føler, at familien ser på hende på en ny måde, og
da Karina og hendes familie holdt opfølgningsmøde tre måneder
efter rådslagningen, var det overvældende positivt.
Karina ved, at der stadig er ting at arbejde med, og der bliver
også noget at tale om, når der igen skal være opfølgningsmøde i
juni. Men der er sket ting i hendes liv, som ikke ville være sket uden
rådslagningen. Karina synes, det er et fedt projekt, og hun er sikker
på, at en rådslagning også vil kunne hjælpe andre unge med ADHD.
Selv er hun bare spændt på, hvad fremtiden har at byde på.
Faktaboks om netværksforløb
Netværksforløbet er et gratis tilbud til unge med ADHD
i region Midt og Sydjylland. Netværksforløb består af en
rådslagning og to opfølgningsmøder, som tager udgangspunkt i den unges ønsker og udfordringer, og deltagerne i
rådslagningen er netværket (familie og venner).
Du kan læse mere på www.adhd.dk/voresarbejde/udviklingsprojekter/netværketispil eller kontakte Tine Hedegaard, på
[email protected] eller mobil 5372 9904.
7
”Man har et ansvar for,
at ting kan ændre sig”
AF ANNA FURBO REWITZ,
UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG
PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS
Velkommen tilbage til tredje del af interviewet med Jan Englund. Sidste gang sluttede
vi der, hvor Jan og Suzanne besluttede sig
for at blive sammen og arbejde sammen om
familiens udfordringer.
”Ved en række af tilfældigheder endte jeg med at stå over for
et nyt job. Og der gik det pludselig op for mig: Jeg har ikke lyst til
at arbejde så hårdt mere. Det er skidt for mig, og det er skidt for
min familie. Jeg trådte godt nok ti år tilbage arbejdsmæssigt, men
jeg kom ind i et job, hvor jeg var på forkant i stedet for på bagkant.
Det har givet en kæmpe ro, at jeg har været så kvalificeret, at jeg
ikke har skullet presse mig selv for at bevise, at jeg var god nok”.
”Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Nu havde jeg kørt
på kanten og ud over i 20 år, og jeg ville ikke mere. Det behøvede
jeg ikke mere, indså jeg, og jeg ville ikke byde min familie det mere.
Nu behøvede jeg ikke længere at skulle præstere minimum 100%
for ikke at falde igennem”.
Jan: ”Da vi begyndte at tage fat omkring Victorias udfordringer, der
satte vi benhårdt ind alle steder. Gennem en kontakt i Stockholm
fik vi fat i en terapeut i København, som vi valgte selv at betale for,
så hun kunne komme i vores hjem og fortælle os, hvad vi skulle
gøre, når det hele var et stort kaos. Vi tog også fat i kommunen,
som fandeme ikke er særlig let – det er meget, meget hårdt at
arbejde med det store apparat. Men der blev sat gang i en støtte i
børnehaven, selvom vi ikke havde en diagnose endnu”.
Viljen til at ville
”Man har et ansvar for, at ting kan ændre sig. Det ansvar må man
ikke lægge fra sig, for andre kan ikke komme og gøre det for en.
Det er møghårdt at skulle gå ind og konfrontere sig selv med, at
man rent faktisk har fejlet i rigtig mange sammenhænge. Der tror
jeg, der er mange, der skubber det fra sig, fordi det gør for ondt at
påtage sig den del. At fortælle sig selv, at det ikke har været okay.
Men at der har været en årsag til, at man har gjort det, det skal man
have med, for ikke at have den dårlige samvittighed. Diagnosen er
med til, at jeg kan acceptere det, der er sket”.
”Vi har været meget åbne over for børnehaven, og vi har fået
fantastisk hjælp af dem derovre. Så en af de bedste ting, vi har gjort,
og som jeg kun kan anbefale andre at gøre, det er at være åben.
Åbenhed, åbenhed, åbenhed til alle dem, som man har med at gøre”.
”Men hvis jeg ikke havde fået diagnosen, tror jeg slet ikke, jeg
havde arbejdet med mig selv omkring de ting. Jeg tror ikke på, at
jeg ville have været det sted, jeg er i dag, hvis jeg ikke havde fået
den diagnose, hvis Victoria ikke havde fået den diagnose”.
Kost og træning
”Vi ændrede også hendes kost, hvor vi tog mælk, gluten og sukker
væk, og så startede vi på et træningsprogram ud fra noget, der hedder Doman princippet. Det kørte vi i halvandet år, hvor vi trænede
2-3 timer med hende om dagen. Det var benhårdt, men det gjorde
bare noget godt. Det var faktisk ufattelig hårdt og utroligt, at vi
kom igennem det, men lige derfra har det kørt den rigtige vej med
hende. Skolen har vi været åbne overfor hele vejen igennem, og vi
får så meget tilbage derfra”.
”Den målrettethed og arbejdsindsats, som jeg har haft hele mit
liv på de ikke-følelsesmæssige ting, den har jeg for en stor del fået
flyttet over på det følelsesmæssige. Der er kommet det skift til
den modsatte side af stregen. Jeg har tidligere altid kunnet finde
undskyldninger for, hvorfor det var alle andre, der var forkert på
den. Set i bakspejlet var det én lang flugt fra ansvar og fra ting, jeg
ville flygte fra. Jeg har to tidligere forhold, som jeg begge forlod
fra den ene dag til den anden, og hvor det lykkedes mig ikke at
reflektere over det. I begge forhold har jeg svigtet nogle personer i
så stor en grad, at det har haft en indflydelse på mange ting i deres
liv efterfølgende. Det er noget af det, jeg er allermest ked af den
dag i dag. Jeg kan ikke lave det om, men jeg har haft en snak med
dem om det, efter jeg fik konstateret ADHD, hvilket har sat meget
på plads for dem”.
”Da Victoria fik sin diagnose, var det en god ting for os. For okay,
så starter vi. For vi var så vældig forvirrede, vi anede ikke, hvad der
foregik. Det sætter rigtig mange ting på plads. Vi blev selvfølgelig
vældig kede af det, for man får jo også et chok. En diagnose! Vi
håbede jo hele tiden, at der var nogen, der ville sige, at det nok
skulle forsvinde. Men nu vidste vi, hvad vi havde med at gøre. Og vi
gjorde nu sammen alle de her ting, der kun handlede om familien”.
Nyt job
”Jeg arbejdede bare stadig til kl. 4 om natten og stod op igen kl. 6. Jeg
havde mit drømmejob på det tidspunkt, men jeg arbejdede for tre”.
8
Er tæt på mål
”Den dag jeg tog mit tøj og gik fra Zanne, der kan jeg også tydeligt
huske, at jeg ville det faktisk ikke. Jeg ville ikke gå. Men jeg kunne
ikke lade være. Jeg vidste godt, det ikke var det rigtige. Men der
var nogle kræfter inde i min krop og mit hoved, som var så stærke,
at jeg var nødt til at gøre det. Jeg kunne ikke blive. Det er sådan
noget, man skal kæmpe imod. For bagefter, når man popper ud af
sin boble, så bliver man jo gjort opmærksom på sin dårlige adfærd
igen og igen. Så i stedet for at bruge en masse energi på at benægte
og ødelægge sine relationer, så er man nødt til at blive bevist om
sit ansvar, selvom det er en stor smerte. Så man kan arbejde med
sig selv”.
”Det gælder om at lade være med at gøre det, man føler trang
til. Det er det, jeg har arbejdet med de sidste 2-3 år for at nå derhen,
hvor jeg er i dag. Det er godt nok en kamp. Men jeg er nået så langt
nu, at jeg vil sige, at jeg er tæt på at være i mål. Man bliver aldrig helt
færdig, men jo mere, man arbejder med det, desto mere bliver det en
naturlig del af ens reaktionsmønster ikke at gøre ”de forkerte ting”.
”I dag kan vi sagtens diskutere, og man skal da også have lov
at komme hjem og være ond i sulet og skælde ud. Men forskellen
er, at jeg ikke eksploderer længere. Selvom vi har konflikter, så er
vores forhold ikke længere på spil hver gang. Jeg går ikke længere
amok og råber højt overhovedet i nærheden af, hvad jeg har gjort
tidligere. Nu kan jeg være uenig med Zanne, uden at der farer en
raket i mig, selvom jeg kunne få lyst til det”.
”Det har selvfølgelig også betydet noget, at Zanne har været
rigtig dygtig og god til at kommunikere til mig og håndtere mig
på en anden måde. Hun har også gjort et kæmpe stykke arbejde
for at få det til at lykkes. Men jeg var nødt til at gribe i egen barm.
For ansvaret for at ændre på mig, det har jeg ikke kunnet placere
andre steder end hos mig”.
Råd til andre
”Jeg vil gerne give nogle råd til folk, der kæmper den kamp, jeg har
kæmpet. Man har nogle ting indvendigt, som man skal knække koden
på for at kunne udvikle sig. Men du er også nødt til at finde en eller
anden tryghed eller comfort zone, hvor du passer på dig selv. For
hvis du også begynder at bebrejde dig selv, så er det fandeme svært”.
”Jeg vil ønske, jeg kan trænge igennem til folk, så de også mærker og forstår, at det faktisk er vigtigt. For det hjælper at være
ærlig over for dig selv, også selvom det gør ondt – for mig er det
egentlig det afgørende for, hvordan man kan komme videre. Jeg
vil gerne fortælle folk, at det er lige præcis det lille nåleøje, du skal
igennem, for ellers så kommer du ikke videre som person. For så vil
du altid kunne finde undskyldninger om, hvorfor det er alle andre,
der er gal på den”.
Arbejdet starter først efter diagnosen
”Diagnosen var vendepunktet for mig. Men når den kommer, så skal
du være i stand til at acceptere, at du faktisk har fucked up i 40 år
for at sige det lige ud. At mange af de ting, der ligger på rygraden
eller i hjernen som naturlige reaktioner på en helvedes masse, du
har gjort igennem al den tid, dem skal du bare starte med at bryde.
Og den del er fandeme svær”.
”Det er det arbejde, som er det hårde. Den erkendelse af, at man
faktisk har svigtet og været en idiot og forspildt nogle ting, men
samtidig også, at det ikke har været med vilje – at få skilt de to ting
ad, så du på den ene side erkender, at der skal arbejdes med nogle
ting og på den anden side ved, at du faktisk ikke selv har været
herre over det. For der er nogle mekanismer inde i hjernen, som er
stærkere end du selv kan styre nogle gange. Men du skal erkende,
at det ikke har været spor godt, og nu skal der altså tages fat”.
”Diagnosen hjalp mig til at få nogle ting på plads, og så først der
startede arbejdet. Det er det budskab, jeg gerne vil plante i folk”.
Vi håber, at du har været glad for at læse historien om Jans liv og
familie. Send os meget gerne en kommentar på [email protected]
9
Det er en helt naturlig problemstilling, da ADHD jo også har indflydelse på, hvordan du indgår socialt. Blandt andet er det svært at have
opmærksomhed på, hvordan andre har det, samtidig med at der er
en interaktion. Det kan betyde, at du ikke opdager, hvis din adfærd
forstyrrer dine kollegaer. Du kan kompensere for dette, ved at bede
dem sige til, hvis din adfærd er forstyrrende. Så får du får mulighed
for at tilrette. Dine kollegaers almene adfærd vil også let forstyrre
dig. Blandt andet smalltalk, som de jo bruger til at slappe af med.
Smalltalk sikrer, at dybere eller mere komplicerede/konfliktfyldte
meninger kan undgås.
Denne form for samtale er næsten umulig for et menneske med
ADHD, og det vil trætte dig voldsomt, hvis du forsøger at deltage
i samtalen. Du kan i stedet håndtere det ved at længe dig tilbage,
lytte til dine kollegaer, samt komme med små tilkendegivelser eller
nik, for at de har en oplevelse af, at du er med i samtalen.
I direkte samarbejde med de andre, kan du blive udfordret, hvis
der tales om andet, end det I arbejder med. Det er vigtigt, du forklarer, at du har svært ved det. Forklar også at du godt ved, at det
er forstyrrende for dem. Derfor vil du gerne have mulighed for at
arbejde alene, hvor det kan lade sig gøre. Du kan med fordel finde
en social kompetent og stærk person internt på arbejdspladsen som
mentor, der kan forklare dig om de andres socialitet, så du bliver i
stand til at udvikle metoder der passer til dem - og til din egen ADHD.
Konklusion: Der er forskellige typer af socialitet. Med ADHD er
det en udfordring at forstå og acceptere de andres socialitet, samt
at udvikle metoder, der gør det muligt at have en ADHD-socialitet
op af den almene socialitet.
M ADH
Jeg er en kvinde på 42 år, der har ADHD, og arbejder i en dagligvarebutik. Jeg har det godt med selve arbejdet, men har det svært med
det sociale med de andre ansatte (mest kvinder). Min chef har sagt,
at jeg er nødt til at gøre noget ved det, for ellers kan jeg ikke blive...
Har du spørgsmål til
”Livet med ADHD”?
GO
RIKKE OG JAN HAVE ODGAARD BESVARER HER
SPØRGSMÅL OM LIVET MED ADHD.
BEGGE HAR STOR ERFARING FRA DET FAGPROFESSIONELLE ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG
VOKSNE MED ADHD IGENNEM DERES FIRMA
JHO CONSULT. DE HAR SELV ADHD, OG TILSAMMEN HAR DE TRE BØRN MED ADHD OG ANDEN
KOMORBIDITET
SPØR
D
Livet med ADHD
Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have Odgaard på mail:
[email protected]
Vi bringer udvalgte spørgsmål i denne spalte.
Venlig hilsen ADHD-foreningen
En mor skriver og spørger, om vi tror hendes søn med ADHD ville
kunne klare et efterskoleophold.
Vi kender jo ikke din søns konkrete udfordringer i forholdet til hans
ADHD. Men vi har haft kontakt med mange unge med ADHD, der
har haft et godt efterskoleophold. Både i vores behandlingspraksis
og ved supervisioner af fagpersonale på efterskoler.
Som det første kræver det, at din søn er åben omkring sin ADHD,
og har forståelse for, hvilke udfordringer det giver. Det er også
vigtigt, at I finder en efterskole, der har gode erfaringer med at
have unge med ADHD, så de kender nogle af disse udfordringer.
Din søn skal have mod til at gøre tingene på andre måder end
andre, og derved skille sig lidt ud.
Eksempel:
• Holde nogle pauser alene.
• Tage høreværn på i timerne/pauserne.
• Indgå i andre særlige aftaler omkring samvær med andre i fritiden
og på værelset.
• Han skal vide noget om, og kunne håndtere eventuelle konflikter
på en god ADHD-tilrettet måde, eller indgå konstruktivt i at lære
det før han starter.
• Vi kan også anbefale at læse ”Livet med ADHD” i ADHD-Magasinet,
nr. 3 2014, vedrørende skolestart.
Konklusion: ADHD og efterskole kan fint kombineres. Det kan
endda være en fordel, da det kan være medvirkende til at udvikle
en selvstændighed, der er svær at udvikle derhjemme. Det kræver
blot at skolen og den unge er med på, at der skal samarbejdes åbent
og ærligt omkring at sikre, at det bliver en succes.
11
Om sociale kompetencer
AF ANNA FURBO REWITZ,
UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG
PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS
Børn med ADHD har som oftest sværere ved de sociale kompetencer end andre børn. ADHD-symptomerne forsinker og forstyrrer
udviklingen af evnerne til at hæmme sine impulser samt forstå og
følge de sociale spilleregler. Forældre kan hjælpe børnene ved at
træne og støtte dem i at håndtere udfordringerne.
Udfordringerne giver konflikter
Du er sikkert rigeligt bekendt med, at mange sociale situationer er
en udfordring for dit barn med ADHD. Der kan fx være svært at holde
bordskik, at tage ture ved spil og leg, at bevare roen, være stille eller
aflæse kropssprog. Samværet med jer forældre, barnets søskende,
kammerater, lærere og pædagoger bliver måske præget af en del
konflikter pga. barnets udfordringer med det sociale.
Børn gør det godt hvis de kan
Som forældre kan I hjælpe jeres barn ved at have øje for de ADHDvanskeligheder og eventuelle tillægsvanskeligheder, der ligger bag
den uhensigtsmæssige adfærd. Så kan I bedre håndtere adfærden
med en rolig og kærlig viden om, at der var noget, der var svært,
og så gik det altså galt.
Det er en stor udfordring for forældre ikke at skælde ud og
reagere negativt, når barnet med ADHD skaber uro og konflikter
omkring sig. Men det er jo hverken for sjov eller med overlæg. Så
forældrene må prøve at reagere i overensstemmelse med den viden.
For som vi siger: ”Børn gør det godt, hvis de kan”.
Tips til træning af de sociale kompetencer
Med denne viden i baghovedet, nogle pædagogiske tips på rygraden
og kærligheden i hjertet, er det muligt at støtte og træne sit barn
i de sociale kompetencer med et minimum af skældud. Viden om
ADHD-symptomer og kærligheden har I allerede, så her kommer
nogle pædagogiske tips, som I måske ikke har fået før:
Flyt tre mønter hver dag
Vær opmærksom på hvor meget dit barn faktisk prøver at ”opføre
sig ordenligt” og leve op til folks forventninger. Læg mærke til hans/
hendes anstrengelser, sæt ord på det, du ser, og anerkend/ros både
de små successer og forsøgene på at lykkes.
Læg tre mønter i din ene lomme. Når du har husket at rose dit
barn, flytter du en mønt til den anden lomme. Sørg for at flytte alle
tre mønter hver dag.
Skriv små sedler
Det kan også være en god idé at skrive små sedler med ros, hvis dit
barn kan læse. Børn elsker at finde en lille lap med et positivt budskab om, hvor godt de har klaret sig, eller hvor søde de har været,
på hovedpuden, i gummiskoen eller madkassen. En gammeldags
seddel med mors eller fars håndskrift og måske en tegning er bare
federe end en SMS.
Brug ommere
Når dit barn kommer med en lidt uheldig bemærkning eller handling,
så bed om en ommer. Det kan fx være, at han får sagt noget, der
kan gøre en anden ked af det, eller han får handlet lidt for hurtigt. I
stedet for at irettesætte på den traditionelle måde, så beder du ham
stille og roligt om at prøve igen. ”Rasmus, jeg vil gerne bede om en
ommer på din handling overfor Jakob, da du gerne ville have ham
til at rykke sig lidt. Vi spoler lige filmen lidt tilbage og ser, hvordan
du kan spørge ham”.
Nogle gange må man bede barnet om fx at gå op ad trappen
eller ud ad døren igen. Børnene ser det ofte som en sjov leg og vil
gerne benytte sig af den nye chance for at oprette stemningen eller
situationen, frem for at få skæld ud eller være på kant med nogen.
Leg strategisk
Det er også altid en god idé at træne de sociale kompetencer sammen med børnene i form af leg eller decideret rollespil. Fx ved at
sige: ”Sophie, nu leger vi, at vi skal ud og spise på en fin restaurant.
Jeg er barnet, og jeg har aldrig været på en fin restaurant før, så
jeg ved ikke, hvordan man gør sådan et sted. Du er moren, og du
skal sige, hvad jeg gør forkert, og hvad jeg skal gøre i stedet for”.
Lad barnet føre an og korrigér diskret, hvis barnet skælder dig
for meget ud eller ikke kan finde ud af, hvad hun skal foreslå dig at
gøre. Mor dig i dit stille sind over barnets forargelse, når du vipper
på stolen og tørrer næse i dugen.
Kommentarer og forslag til KiK-kassen modtages meget gerne på
[email protected]
13
Socialrådgiverens side
GODE RÅD TIL ET GODT MØDE MED DIN SAGSBEHANDLER
KONTAKT ADHD-FORENINGENS
SOCIALRÅDGIVER, KIRSTEN NØRGAARD:
TELEFON 53 72 99 08
TIRSDAG: 14.00-18.30
TORSDAG OG FREDAG: 9.00-14.00
MAIL: [email protected]
På møder kommer mange vigtige informationer. Det gør der også, når du skal til møde
med din sagsbehandler. Et godt råd er, at
du skriver ned, spørger ind, beder om at få
det repeteret og tag evt. en bisidder med.
Lav en liste over spørgsmål
Før du tager til mødet, kan du forberede dig ved at skrive en liste over
de ting, som du vil spørge om. Det er en god idé, for under mødet
kan du godt glemme noget, som du havde tænkt på hjemmefra.
Måske kender sagsbehandleren ikke til ADHD
Det er også værd at forberede en beskrivelse af dig eller dit barns
funktionsnedsættelse. Du kan ikke være sikker på, at sagsbehandleren
kender til ADHD og de vanskeligheder, det kan give.
Skriv bare ned under mødet, så du husker det hele
Det er en god idé at skrive støttemulighederne ned under samtalen.
Lige når de bliver sagt, kan du måske godt huske dem, men når du
kommer hjem, kan de være glemt. Der kommer mange informationer under et møde, og så er det godt at have noget på skrift efter
mødet til at hjælpe hukommelsen på vej.
Hvis der skal involveres flere offentlige personer i en støtteordning, er det vigtigt, at du får deres navne og telefonnumre. Du kan
også bede om at få oplyst, hvem der er koordinator, og hvem der
kan kontaktes, hvis der sker noget uforudset.
Spørg, spørg og spørg
Det er vigtigt, du har forstået, hvad det er, sagsbehandleren fortæller
dig. Derfor må du hellere spørge én gang for meget end én gang
Forbered mødet
med sagsbehandleren, skriv ned og tag din dagsorden med.
• Lav en kort beskrivelse af, hvordan din ADHD påvirker dig.
• Skal der ansøges om noget, så lav en skriftlig ansøgning.
• Medbring dokumentation for at fremme sagsbehandlingstiden.
• Kommunen skal fastsatte en tidsfrist for sagsbehandlingen.
• Kommunen er forpligtet til at anskaffe dokumentation og
sikre, at sagen er tilstrækkelig belyst.
for lidt. Så stil derfor meget gerne uddybende spørgsmål både til
de muligheder, du selv har fundet, men også til de muligheder,
sagsbehandleren måske nævner.
Repetér til slut
Inden I slutter mødet kan du bede om, at I kort repeterer, hvad mødet
har omhandlet og hvilke aftaler, der er indgået. På den måde får du
et overblik over aftalerne.
Du kan også bede om at få tilsendt et referat.
Tag evt. en bisidder med
Det er altid en mulighed at tage en bisidder med til mødet. Det kan
være godt med ekstra hjælp til at huske, hvad der bliver sagt. Og
efter mødet kan du vende mødet med din bisidder.
Du bestemmer selv, hvem din bisidder skal være. Det kan være
en god ven, et familiemedlem eller en helt tredje.
I ADHD-foreningens ADHD-guide, kan du få inspiration til at
lave din egen ADHD-profil, som du kan have med til mødet.
Find guiden i webshoppen, hvorfra den også kan downloades.
Tag evt. en ven med
eller optag samtalen på mobil (oplys, hvis du optager).
Fortæl hvad din ADHD betyder for din måde at kommunikere på.
Bed sagsbehandleren tale roligt og give plads til pauser.
Stop lange forklaringer og fagsprog – bare spørg ind.
Sikre dig, at I tager et punkt ad gangen.
Din sagsbehandler skal hjælpe dig - ud fra de muligheder,
der findes inden for lovgivningen.
Bed sagsbehandleren resumére op til slut og evt. lave et
skriftligt referat.
Opfølgning på jeres aftaler – få et opkald eller en sms.
Der er altid en mulighed for at få hjælp til fx forberedelse til
et vigtigt møde. Ring eller skriv til ADHD-foreningens socialrådgiver Kirsten Nørgaard på telefon 5372 9908 eller mail:
[email protected]
15
ADHD på PULSEN
ADHD er ligeså gennemgribende for den
enkelte, som pulsens slag er for os alle. Det
er en del af alt, men banker ikke altid med
samme styrke. Som et menneskes puls
ændrer styrken af ADHD sig i relation til de
mennesker og situationer, som den enkelte
indgår i. Og ligesom et menneskes puls gennem træning bliver mindre hektisk under
spidsbelastninger, kan et menneske med
ADHD træne sin egen mestring, så ADHD’en
kommer bedre under kontrol.
Så i år sætter vi fagfolk fra hele landet stævne til konference med
overskriften ’ADHD på pulsen’. Over to dage har vi sammensat et
stærkt program med et højt fagligt niveau. Når vi slår dørene op,
er det med professor George DuPaul fra Pennsylvania i USA som
åbningsforelæser. Det ser vi meget frem til.
George DuPaul
George DuPaul er professor og Ph.d. i skolepsykologi ved Lehigh
University. Hans primære forskningsinteresse er behandling af mennesker med ADHD og relaterede adfærdsvanskeligheder. Og han
har mange års erfaring med at arbejde med psykosocial behandling
af ADHD. Det overordnede mål med psykosocial behandling er at
forbedre symptomer samt øge den faglige og sociale funktion.
Det kan være alt fra træning af forældre til et barn med ADHD til
konkrete metoder til brug i klasseværelset.
På konferencen vil han komme med sin vurdering og erfaring i
forhold til, hvilke psykosociale interventioner der virker bedst, og
hvordan man kan anvende dem i praksis.
Professor George DuPaul er en af de helt store i verden, når det
kommer til ADHD i skolen. Særlig er han kendt for systematisk
at arbejde med mellemtrinet i forhold til at træne eleverne. Han
arbejder med adfærdsmæssige strategier og med skolen/lærerens
tilrettelæggelse af den faglige støtte, så eleven får størst muligt
udbytte. Men han har også fokus på, hvordan man helt konkret
arbejder med at forbedre skolehjemsamarbejdet, og hvordan man
træner eleven i selvregulering og selvvurdering. Til dette har han
udviklet konkrete metoder og har uddannet utallige skolepsykologer
verden over i disse metoder. George DuPaul har desuden udgivet
flere bøger om emnet.
George DuPaul
- ADHD-foreningens konference 2015 3.-4. september 2015, Hotel Comwell Kolding
Så det skal nok blive interessant at høre hans oplæg. Og ud over
George DuPaul har vi også en lang række andre eksperter fra ind- og
udland på programmet. Så der bliver noget for enhver smag.
Se mere om konferencen, om oplæg, oplægsholdere og andet
på vores hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig.
ADHD-foreningens konference
ADHD-foreningen arrangerer hvert år en konference målrettet alle de mange professionelle på ADHD-området. Det
kan være sagsbehandleren på jobcenteret, pædagogen i
fritidsklubben, UU-vejlederen eller en helt fjerde. Altså alle
de folk som du, som er berørt af ADHD, kommer i kontakt
med. Konferencen er målrettet professionelle, men alle er
naturligvis velkomne.
Vi vil gerne være flere
Vi vil gerne være flere på konferencen. Ofte hører vi, at der mangler
viden om ADHD i kommunen, på skolen, på arbejdspladserne og i
alle mulige andre sammenhænge. Og konferencen er et godt tilbud
om netop viden på et højt fagligt niveau.
Hjælp os med at fylde stolene
Hjælp os med at fylde stolene på årets konference. Fortæl om den
til dit barns lærer, din egen sagsbehandler eller hvem du nu lige ser
omkring dig, som kan have brug for at få ny og opdateret viden om
ADHD. Jo flere der deltager, desto mere viden om ADHD vil der være
derude i hverdagen hos jer, hvor det virkelig gælder.
Læs mere om konferencens program og alt det praktiske på
www.adhd.dk/konference
Tak for hjælpen og fortsat god dag.
17
DIREKTØRENS
KLUMME
CAMILLA LOUISE LYDIKSEN,
DIREKTØR
Kære medlemmer
ADHD-foreningen har udviklet forældretræningsprogrammet Kærlighed i Kaos®, fordi vi oplever et stort behov for hjælp hos vores
familier med ADHD. Barnets ADHD-symptomer forsinker og forstyrrer den almindelige udvikling af impulskontrol, eksekutive funktioner,
sociale kompetencer osv., hvilket påvirker barnets adfærd på stort
set alle områder af barnets livsførelse.
Der er ofte et højt konfliktniveau i hjemmet med mange kampe
omkring de daglige krav og rutiner, skolegang og lektier, samvær
med søskende og jævnaldrende, sociale arrangementer osv. Forældrene er frustrerede og udmattede, føler sig afmægtige og kede
af det. Børnene oplever mange nederlag og har dårligt selvværd.
Der er flere skilsmisser og flere sociale problemer i familierne, og
85% af børnene har mindst én tillægsdiagnose. Vi ved, at kun 19%
af børn med ADHD begynder på en ungdomsuddannelse, og en
undersøgelse fra SFI har vist, at 11-årige med ADHD har 50 gange
lavere odds end andre børn for at have en god ven.
Vi ved fra forskning, at forældretræning er en effektiv indsats,
og vi ved, at der mangler alternativer til medicin – især for børn
under 6, som ikke anbefales medicinsk behandling. Mange forældre
bryder sig ikke om at give deres børn medicin, mange børn bryder
sig ikke om at tage piller, og der er også en del bivirkninger på søvn,
appetit m.m. De nationale, kliniske retningslinjer på ADHD-området
anbefaler netop en øget brug af psykosocial intervention som supplement til den medicinske behandling.
Vi er i ADHD-foreningen meget optagede af tidligt at starte på
forebyggelse af nogle af de vanskeligheder, vi ser hos børn og familier
med ADHD, og vi har stor tiltro til forældrenes egne kompetencer
og handlemuligheder som barnets nærmeste omsorgspersoner. Vi
ønsker derfor at facilitere forældres egen tidlige og forebyggende
indsats i hjemmet ved at give dem et rum for tilegnelse af viden,
fælles forståelse, nye redskaber og sparring med ligesindede.
Der manglede et dansk udviklet forældretræningsprogram, og
der manglede et program målrettet ADHD. De etablerede forældretræningsprogrammer fra udlandet er desuden meget dyre i licenser,
lønomkostninger og certificeringer, og er derfor forholdsvis svære
og langsomme at udbrede. Vi har valgt at inddrage civilsamfundet
i opgaven og baserer derfor undervisningen på frivillige med en
professionel baggrund. Det gør programmet billigere og smidigere,
og vi tror samtidig på, at det personlige engagement bag frivillig
undervisning af denne karakter har en positiv betydning for forældrenes tilmelding, gennemførelse og udbytte.
Vi mener desuden, at et ikke-kommunalt tilbud i foreningsregi
tiltaler forældrene og får udbredt indsatsen til familier, som ellers
ikke ville få hjælp – i hvert fald ikke før senere, når børnene og
problemerne er blevet større og sværere at håndtere.
ADHD-foreningen har udviklet forældretræningsprogrammet Kærlighed i Kaos®,
fordi vi oplever et stort behov for hjælp
hos vores familier med ADHD.
19
Temadage for efterskoler
AF LOUISE HÜBERTZ POULSEN,
KANDIDAT I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI OG
UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN
”Det har betydet større forståelse for vores elever
med de her vanskeligheder...- og en øget arbejdsgejst fordi at vi, selv med små skridt, hurtigt har
set en positiv forandring” – (efterskolelærer)
I marts måned afholdt ADHD-foreningen 3 temadage for efterskoler, hvor lærere og andre ansatte fra i alt 13 efterskoler deltog. Vi
ønskede at udbrede viden og pædagogiske redskaber i forhold til
at skabe inkluderende fællesskaber, indsamlet via projektet ADHDinkluderende klubber, til flere steder hvor unge med ADHD kunne
få gavn af dem.
Og efterskolerne har stor interesse i at skabe fællesskaber for
alle. En særlig del af det at være på efterskole er netop, at de unge
er der 24/7. Det er derfor afgørende, at alle trives i de fællesskaber
der er omkring det, at skulle bo sammen med andre unge, som, i
hvert fald for et års tid, nærmest bliver ens familie – og det med alt
hvad dertil hører af sammenhold, hensyn og aktiviteter.
Jeg vil gerne dele to af de dilemmaer, jeg oplevede optog efterskolerne på temadagene.
1. Når vi bruger ekstra tid på én elev, går den jo fra nogle andre…
Elever med ADHD kan have massive overbliksvanskeligheder. I den
forbindelse var budskabet i mit oplæg, at de har et større behov
for, at uskrevne regler og forventninger er visuelt tydelige. Det kan
eksempelvis være at rengøring af værelset eller at dagens plan, skal
sættes i system. Det er for nogen simpelthen en nødvendighed
for at kunne få gennemført det, man skal. Mange steder er der en
forventning om at det lærer eleverne nok hen af vejen. Men man
kan, forsimplet, sige at unge med ADHD bruger rigtig meget (hjernemæssig) energi på at forsøge at navigere i det kaos de oplever,
når forventninger og opgaver ikke er tydelige. Og det efterlader
ikke meget energi til f.eks. at være social med de andre.
Det behøver ikke at være et særhensyn. Mange elever trives
godt med at vide, hvad dagens plan er eller hvad der helt konkret
forventes når man f.eks. skal gøre rent i huset. Man hjælper derfor
flere elever ved at overveje, hvor tydelige forskellige forventninger
på vores efterskole egentlig er.
”Når vi bruger disse redskaber, profiterer andre elever faktisk
også af dem.”
2. Viden er forudsætning for forståelse…
Et andet dilemma som blev bragt op af de deltagende efterskolelærere er, at forældre og unge, som har en diagnose eller andre særlige
behov, ikke altid informerer skolen om det, når de starter. Måske
er det et brændende ønske om at starte på en frisk, der ligger bag.
Ønsket om, at det ikke skal være ADHD´en der skal gå forrest ind
i det nye skoleår, men Rasmus. Især, hvis man tidligere er blevet
mødt med misforståelse eller mistillid i forhold til at have ADHD.
Men er du ung og overvejer efterskole eller er du forælder til en
ung, der skal afsted?
-Så er opfordringen klar, i hvert fald fra de efterskolelærere der
deltog på temadagene: Det er afgørende at de voksne omkring
Rasmus kender til hans ADHD, hvis de skal give ham de bedste
forudsætninger for et godt efterskoleår. Når lærerne ved, at det er
Rasmus´ ADHD der gør, at han ind imellem reagerer anderledes end
de andre, så har de også en anden mulighed for at forstå og støtte
ham der, hvor det er nødvendigt.
Er du efterskolelærer
og vil du vide mere?
På temadagene for efterskoler fik alle deltagere udleveret et metodekatalog, som indeholder viden om ADHD og
vejledning i at anvende den kollegiale samarbejdsmodel,
forandringscirklen.
Du kan downloade kataloget på www.adhd.dk under vores
arbejde/udviklingsprojekter/ADHD-inkluderende klubber/links
ADHD-foreningen tilbyder også både oplæg, undervisning
og pædagogisk vejledning til fagfolk.
Kontakt: Tlf. 7021 5055.
21
MAGASI
ENINGEN
2015
gasinet
kursus ma
Download
ADHD-FOR
er”
rsuskalend
under ”ku
k
.d
d
h
d
.a
på www
KURSUNSET
21
Teenageliv med ADHD
Er du forældre til en teenager, og har du brug for at lære, hvordan du kan støtte din teenager med ADHD, så er dette kursus
noget for dig. Du bliver bedre klædt på til at forstå og støtte
dit teenagebarn og til at arbejde konstruktivt sammen med
ham/hende om et godt ungdomsliv med ADHD.
Tilmelding og program: www.adhd.dk/kurser
Teenageliv med ADHD
Kursus nr. 11-15, 26.-27. september 2015, Fyn
Konflikthåndtering
Har dit barn fået diagnosen ADHD
og ved du ikke nok om, hvad det vil sige for din familie og for
fremtiden?
Så er kurset her, som giver dig en grundig indføring i basisviden om ADHD – viden som alle familier med børn med ADHD
bør have for at kunne arbejde konstruktivt med at støtte op
om barnet på en måde, som også er med til at sikre en positiv
udvikling for hele familien.
Kurset er for forældre til børn og unge, der har fået diagnosen
ADHD, og familiens netværk er også velkommen.
Tilmelding og program: www.adhd.dk/kurser
Ny diagnosticeret, basiskursus for forældre
Kursus nr. 10-15, 19.-20. september, Jylland
Bestil et skræddersyet kursus eller oplæg om ADHD
Hos ADHD-foreningen kan I bestille et kursus eller oplæg, der er
tilpasset lige præcis de behov, som I har i jeres hverdag. Og vi
holder det naturligvis gerne på jeres arbejdsplads, så omkostningerne kan holdes nede. Lad os tage en uforpligtende snak, så vi i
fællesskab kan afdække, hvilke behov I har, og hvordan vi bedst kan
imødekomme dette.
For mere information kontakt uddannelseskoordinator Betina
Mozart på tlf. 5372 9900 eller skriv til: [email protected]
22
Der gives ingen lette løs
ninger til at løse konflikter.
Var
det let, gjorde I det nok
allerede!
Dette kursus er for jer
, der
gerne vil have mere ind
sigt i,
hvad konflikter er, hvord
an de
opstår, og hvordan I som
familie kan arbejde på at hånd
tere
dem konstruktivt.
Kursets mål er at hjælpe
jer med at forstå og hå
ndtere jeres
konflikter, så I selv i dagli
gdagen bagefter er klæ
dt på til det
lange, svære træk med
at løse dem.
Tilmelding og program:
www.adhd.dk/kurser
Konflikthåndtering 1+2
Kursus nr. 17-15, 28/8-30
/8-2015 + 24/10-25/10 20
15, Fyn
Dette kursus forløber ov
er to weekender og svarer
til Konflikthåndtering 1 og Konflikt
håndtering 2.
?
e
Vil du vide mer
seskoorkontakt uddannel
r
le
el
er
rs
ku
k/
.d
Ta´ et kig på adhd
7021 5055 adhd.dk - telefon
@
bm
t:
ar
oz
M
a
dinator Betin
5372 9900.
Uddannelse der du’r
At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle
mennesker. Viden og forståelse er den bedste forebyggende indsats, så man
kan arbejde konstruktivt med udfordringerne frem for at blive lagt ned af
dem. For mange mennesker kan det, at deltage på det rette kursus være
den ting, der ændrer hverdagen fra besværlig til overskuelig. Tag derfor et
kig i ADHD-foreningens kursusmagasin. Kurserne er målrettet forældre til
børn med ADHD, familienetværket, søskende, voksne med ADHD og ikke
mindst fagfolk.
Kommende kurser i 2015
Emne
Forældre og familienetværket
Styrk din forældrerolle Målgruppe
Forældre til børn med ADHD 3.-4. oktober i alderen 3-12 år
Fyn
12-15
Teenageliv med ADHD
Forældre til teenagere
med ADHD
Fyn
11-15
Nydiagnosticeret, basiskursus for forældre
Forældre til børn og unge, 19.-20. september der har fået diagnosen ADHD.
Netværket er velkommen.
Jylland
10-15
28.-30. august
Fyn
17-15
21.-22. november
Fyn 19-15
Konflikthåndtering
Forældre til både små og
Modul 1+2
store børn med ADHD.
Familienetværket er
velkommen.
Konflikthåndering Forældre til både små og
Modul 3 store børn med ADHD.
Familienetværket er
velkommen
Dato
26. -27. september Sted
Kursus nr.
Familier
Stærkere samarbejde i familier
med ADHD
Familier med ADHD
(børn med ADHD 12-18 år)
30. okt. – 1. nov.
Fyn
14-15
Voksne
Styrk parforholdet
Forældre i familier
med ADHD
7.-8. november
Jylland
15-15
Tilmelding
Du kan tilmelde dig på hjemmesiden: www.
adhd.dk under menupunktet kurser eller
anvende QR-koden her:
Økonomisk støtte
Har du spørgsmål til ansøgning om
økonomisk støtte for at kunne deltage
i kurserne, er du velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten
Nørgaard på tlf.: 5372 9908 eller mail:
[email protected]
Mere info
Se mere info om uddannelse på ADHD-foreningens hjemmeside: www.adhd.dk eller
kontakt uddannelseskoordinator Betina
Mozart på mail: [email protected] - telefon
7021 5055 –5372 9900.
Se også kurser for 2015 i Kursus Magasin 2015, som kan findes på adhd.dk under ”kursuskalender” eller i ADHD Magasinet nr. 4/2014
23
Vi er her for me
ADHD-foreningen repræsenterer i d
har i det forgange år arbejdet målret
Dette er dog ikke lykkedes, men det
eksisterende medlemmer længere, h
services og indsatser svarer mål m
For at forstå medlemmerne bedre og sikre, at indsatse
indgående opkald til vores Rådgivning i forhold t
og i målgrupper, altså hvem kontakt
ADHD-foreningens Rådgivning bliver flittigt brugt
i 3 hverdage om ugen, og der er of
Der har i 2014 været 1.037 telefoniske henven
• Ud af samtlige henvendelser ses, at ca. en tredje
• Henvendelser fra voksne med ADHD og d
• Henvendelser fra forældre til voksne børn (over 1
• Rådgivningen modtager også henvendelser fra andre
Der var i 2014 en stigning af henvendelser vedr. problem
af den nye skolereform med længere skoledage og ænd
det svært i forhold til forandringer, flere vil ik
Inklusionsproblematikken fylder meget, og sama
og PPR gør sig ofte gældende. Afbrudte udd
misbrug og andre psykiske sygdomme er hovedp
og i henvendelserne fra forældre t
24
edlemmerne
dag ca. 6.200 medlemmer, og
ttet for at få flere medlemmer.
t er lykkedes at fastholde vores
hvilket andet lige må betyde, at
med forventninger og ønsker.
en rettes i den rigtige retning, registreres alle
til temaer. Altså hvad ringes der ind om,
ter os for råd og vejledning.
t. Der er åbent for telefonisk henvendelse
fte kø på telefonsvareren.
ndelser og 1.024 henvendelser på mail.
edel er fra forældre med børn op til 18 år
deres pårørende er vokset markant
18 år) fylder over en fjerdedel af alle opkald
fagfolk, som udgør 7% af alle henvendelserne.
mer med skole/PPR. Dette skyldtes indføringen
drede undervisningsforløb. Børn med ADHD har
kke i skole og andre mistrives i skolen.
arbejdsvanskeligheder imellem forældre
dannelses– og beskæftigelsesforløb,
problematikker hos de voksne med ADHD
til unge og voksne børn...
25
26
27
Frivilligdag 2015
De frivillige lytter interesseret.
AF NICHOLAS CARON,
FRIVILLIGKONSULENT I ADHD-FORENINGEN
Den 9. maj var over 90 frivillige, oplægsholdere og medarbejdere samlet på Brandbjerg
højskole for at lære nyt og fejre sig selv og
hinanden i fællesskabets ånd.
Som noget nyt blev der i år afholdt en frivilligdag, hvor alle ADHDforeningens frivillige var inviteret til en dag fyldt med spændende
oplæg, workshops og muligheder for at udveksle erfaringer.
Dagen og aftenen skulle vise sig at være præget af meget engagerede frivillige og en glad og positiv stemning, hvor alle var interesserede i at lære både nyt og nye mennesker at kende.
Formand Jette Myglegaard indledte dagen
Efter fælles morgenmad indledte formand i ADHD-foreningen Jette
Myglegaard dagen med at byde velkommen, hvorefter det faglige
program startede med et fælles oplæg om ADHD og relationsarbejde.
Efter oplægget kunne deltagerne vælge, hvilke workshops de ville
deltage i, og sideløbende med dette blev der afholdt formandsmøde.
I løbet af dagen var der to runder af workshops og yderligere et
fællesoplæg, og selvom dagens sidste fællesoplæg blev aflyst med
kort varsel, lykkedes det med programændringer at præsentere et
andet fællesoplæg fyldt med information og viden, som deltagerne
kunne tage med hjem.
28
Danni Elmo synger og spiller
Der var mange forskellige emner
Emnerne der blev taget op i løbet af dagen var meget forskellige,
og for at nævne et par, så var der f.eks. en introduktion til ADHDforeningen, en workshop om støttemuligheder for personer og
familier med ADHD og ” Den nyeste forskning om ADHD”.
Efter formandsmødet, workshops og endnu et spændende fælles oplæg sluttede den faglige del af dagen med overrækkelse af
Aalykkeprisen, som i år gik til Niels Hass, som er frivillig i Vestsjællands lokalafdeling.
ADHD-foreningens ambassadør sang og spillede
Om aftenen var der spisning, og ADHD-foreningens ambassadør
Danni Elmo havde virkelig god kontakt med publikum, da han sang
og spillede guitar, og derved leverede en dejlig afslutning på en
fantastisk dag med engagerede og glade frivillige og medarbejdere.
Læs mere på www.adhd.dk om ADHD-foreningens frivillige,
lokalafdelingerne og hvilke muligheder du som frivillig har
for at støtte op om mennesker med ADHD og deres familier.
Niels Hass modtager Aalykkeprisen 2015
Aalykkeprisen, som de sidste år er blevet uddelt på ADHD-foreningens konference, var i år flyttet til frivilligdagen. Modtageren
af Aalykkeprisen er i år Niels Hass, som er en garvet frivillig, der
gennem snart to årtier har været medlem af foreningen og
arbejdet for sagen og de mennesker, som er berørt af ADHD.
Stort til lykke til Niels Hass. Herunder kan du læse formand Jette
Myglegaards overrækkelsestale:
ADHD-foreningen har indstiftet Aalykkeprisen, som en anerkendelse af mennesker, som gør noget ud over det sædvanlige
for ADHD-sagen.
Det har været virkelig dejligt at læse om mennesker, som er
blevet indstillet til at modtage dette års pris. Det er mennesker,
som brænder for at hjælpe andre, for at perspektivere debatten
og for at skabe overskud i livet for dem, der kæmper med ADHD,
hvad enten de er professionelle, frivillige eller folk, der er med til
at sætte dagsordenen i medierne.
Efter intense overvejelser er det besluttet, at Aalykkeprisen i
år går til en mand, som har et stort gå-på-mod, og hvis hjerte har
banket for sagen gennem rigtig mange år. Han er altid parat til
at stille op enten på det organisatoriske plan eller mere praktisk
ved arrangementer. Hans store viden og erfaring inden for ADHD
afspejler sig i mødet med især borgere med ADHD, men også alle
andre, som ønsker at blive klogere på området.
Kære Niels
Du har aldrig været bange for at involvere dig i ADHD-foreningen.
Du er bestyrelsesmedlem i Vestsjælland, med i regionsrådet og
medlem af Hovedbestyrelsen. Det virker som om næsten ingen
opgave er for stor eller for lille for dig.
Du er f.eks. med, når der skal slås et slag for ADHD-sagen, både
i foreningen og ude omkring i f.eks. kommunen; Du stiller troligt op
på messer for at fortælle om livet med ADHD. På Kalundborgmessen
flytter du til Kalundborg i den weekend messen varer og er med fra
opsætning fredag, til der pakkes sammen søndag. Du er den gennemgående mand. Du er også involveret i mange andre aktiviteter,
f.eks. ydede du en stor indsats på efterårslejren.
Niels, du ligger stor vægt på at hjælpe andre. Du har besvaret
mange henvendelser, og tager gerne ud og hjælper folk videre i deres
liv. Derfor tøvede du heller ikke, da du fik muligheden for at være
KIK pilot. Og det samme gjorde sig gældende, da muligheden for
at lave en café i Stenlille dukkede op. Du startede caféen og driver
den. Og da Socialstyrelsen havde brug for en moden mand til at
fortælle sin historie – så var du klar.
Dit engagement har en positiv afsmittende effekt på dine omgivelser, hvilket viser sig tydeligt i dit foreningsarbejde, og du har altid
noget vigtigt, du lige skal fortælle. Du er åben og imødekommende,
og du skaber en munter og uhøjtidelig stemning omkring sig.
Men Niels, du er også skarp og aldrig bleg for at åbne munden
og holde os andre på sporet. Det er ikke altid let – så tak også for
at være med til at holde fokus – også i de situationer, når det er
mindre populært. Som jeg ofte har sagt til dig, Niels - udvikling
kræver opposition, og du er garant for, at jeg aldrig glemmer,
hvem vi er her for.
Så derfor, Niels, denne lille anerkendelse af en stor indsats. Du har
gennem tiden gjort en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker,
og vi er sikre på, at flere kommer til fremover. Dit engagement og
store hjerte smitter.
Tak for det.
29
ADHD og kriminalitet
Mennesker med ADHD er overrepræsenteret
i statistiske opgørelser over kriminalitet, og
det er til stor bekymring for alle parter.
Mennesker med ADHD optræder hyppigere i kriminelle sammenhænge end den gennemsnitlige dansker gør. Det skyldes, at de
kan have et stort behov for spænding, de kan have svært ved at
gennemskue konsekvenserne af deres handlinger, og de er ofte
impulsive. Derudover har mennesker med ADHD ofte en meget
veludviklet retfærdighedssans, som gør, at man står frem og holder
på sit, også når det måske er smartest at trække sig.
Dette kan især give problemer i kontakten til myndigheder og
autoriteter.
ADHD kan ikke undskylde for kriminalitet
Det er vigtigt her at huske, at ADHD ikke kan undskylde for kriminalitet. Men det kan forklare, hvorfor unge og voksne med ADHD
ofte er overrepræsenterede i statistikkerne. Og hvis man kan forstå,
hvori den enkeltes udfordring består, er det desuden lettere og
mere effektivt at forebygge.
Det er ikke i alle typer af kriminalitet, at mennesker med ADHD
er overrepræsenterede. Typisk er det de mere impulsive typer af
kriminalitet, som mennesker med ADHD bliver dømt for. Det kan
f.eks. være gadeuorden, trafikforseelser og voldsepisoder, ikke så
meget økonomisk kriminalitet eller grove overtrædelser som mord
og røverier.
Det sociale fællesskab omkring kriminelle handlinger
Mange mennesker med ADHD oplever, at det er vanskeligt at begå
sig socialt og indgå i fællesskaber. De har derfor ofte en del nederlag
bag sig og føler sig udenfor og anderledes end de andre. Men de har
samme behov for social anerkendelse som alle andre. Det kan gøre,
at de opsøger alternative sociale fællesskaber, som ikke stiller så
høje krav og som måske direkte anerkender, at de er gode til noget,
at de har en vigtig rolle i kraft af grænseløs adfærd.
Vi ved, at mennesker med ADHD er impulsive og kan have svært
ved at stoppe op og overveje, om det man er i gang med nu også
er en god idé, og om det kan få uønskede konsekvenser. Så kan det
være vanskeligt at holde fast i de fornuftige valg. Det gør mennesker med ADHD til lette ofre for fællesskabets udfordringer, og
de kan derfor være nemme at lokke til at gøre ulovlige handlinger.
Forebyg
Det er vanskeligt at sige, hvad der skal til for at forebygge en kriminel løbebane. Men vi ved noget om, hvilke faktorer i det omgi-
vende sociale miljø, der kan have en beskyttende effekt for børn
og unge med ADHD. Herunder er nogle faktorer, som man ved, har
betydning. Det er et godt sted at starte. Der vil selvfølgelig være
forhold, som er svære at påvirke, men hvis man har mulighed for at
arbejde med dem, vil den unge være bedre klædt på til at undvige
en karriere som kriminel.
Positive voksne omkring sig
Mennesker med ADHD har ofte en del negativ kontakt med voksne,
hvor de bliver skældt ud og irettesat hele tiden. Men det er vigtigt,
at man anerkender deres indsats – også når det ikke altid lykkes.
Gennem positive relationer kan man påvirke mere end gennem
de negative.
Sociale relationer, der kan virke forebyggende
Der er også nogle mere relationelt betingede faktorer, som har
indflydelse, på hvorvidt et menneske med ADHD er udsat i forhold
til kriminalitet. Også her giver det god mening at sætte ind forebyggende.
Accept og anerkendelse fra jævnaldrende
En ting er hvad mor og far siger – noget helt andet er hvad kammaraterne siger. Det er vigtigt at føle sig accepteret og anerkendt
blandt jævnaldrende. Det kan f.eks. være opmuntring i forbindelse
med en fritidsaktivitet, som man er god til. Det kan også være
godt at sikre, at jævnaldrende har den fornødne viden til at kunne
acceptere de udfordringer, ADHD giver.
Støt de sunde interesser og fællesskaber
Et aktivt fritidsliv eller en rigtig god ven kan forebygge mange
problemer. Støt op om det og dyrk det i den grad, det er muligt.
I forhold til særligt unge og unge voksne med ADHD er det
allervigtigste, at man holder fast i relationen for en hver pris. Det
kan være meget svært at være vidne til, at en man holder af ikke
formår at tage gode beslutninger for deres liv. Men ved at insistere
på at holde kontakten uanset hvad, giver man en livline som kan
blive holdepunktet i et ellers kaotiske liv.
Læs mere om ADHD og kriminalitet på www.adhd.dk under menupunktet ”Livet med ADHD”.
31
Overlevelsesguider
ADHD-foreningens webshop
kan nu tilbyde en
ny ”overlevelsesguide” til teenagere og unge
med ADHD.
EN OVERLEVELSESGUIDE
FOR TEENAGERE OG UNGE
MED ADHD
AF ANNE SKOV JENSEN
Bogen hjælper på en overskuelig måde med at organisere skole,
familie og arbejde og med at tage hånd om pligter og projekter.
Og forfatterens fokus er hele tiden på, at man ikke er alene, og
at rigtig meget sagtens kan lade sig gøre på trods af ADHD’en.
Hun kommer bl.a. med gode råd om, hvordan man bedst kan
opnå det, man gerne vil, og hvordan man bedst kan lytte til andre.
Hun giver også gode idéer til, hvordan man kan planlægge frem i
tiden, og hvordan man kan bevare fokus på en opgave nu og her.
I bogen finder du tjeklister, faktabokse og mange brugbare
råd om, hvordan du kan organisere din hverdag.
Pris kr. 235,- inkl. forsendelse.
En overlevelsesguide for børn
med ADHD af
John F. Taylor
Overlevelsesguiden er
børnenes egen bog, der
hjælper dem med at få
mere styr på hverdagen.
Bogen er fyldt med gode
råd, quizzer (som bare er
for sjov – man får heldigvis ikke karakterer for
dem), huskelister, strategier og aktiviteter. Alt
sammen er det med til
at give barnet en større
forståelse for diagnosen og effektive måder at håndtere den på.
Bogen indeholder bl.a. kapitlerne:
• Hvad er ADHD?
• At få hjælp til ADHD.
• Livet derhjemme.
• Seks måder til at klare sig godt i skolen.
• Syv måder at få og beholde venner.
• Otte måder at håndtere stærke følelser på.
Pris kr. 235,- inkl. forsendelse.
TILBUD I ADHD-FORENINGENS WEBSHOP
Ved køb af begge bøger, samlet pris kr. 425,Tilbuddet gælder i en begrænset periode.
Medlemstilbud
Ring til en advokar t
2015 åbne
I løbet af forår/sommer
r et nyt medlemsADHD-foreningen op fo
t at ringe til en
tilbud. Det bliver mulig
jledning.
advokat og få gratis ve
or du kan læse
Følg med på adhd.dk, hv
tilbud og om, hvilke
e
tt
de
om
e
er
m
et
eg
m
ing til.
emner du kan få vejledn
Få rabat på
forskellige events
I øjeblikket har du mulig
hed for at komme i
BonBon land med 30-3
5% rabat, eller besøge København Zoo med
10% rabat.
Se nærmere beskrivelse
r af de enkelte
events på adhd.dk
33
Mød ADHD-foreningens
lokalafdelinger
AF NICHOLAS CARON,
FRIVILLIGKONSULENT I ADHD-FORENINGEN
Kender du ADHD-foreningens frivillige eller
de lokale tilbud til dig og din familie? Hvis
ikke, så får du nu muligheden for at læse
om de frivillige og nogle af de mange lokale
tilbud til dig. ADHD-foreningen sætter i den
nærmeste fremtid fokus på vores engagerede
og dygtige lokalafdelinger. Det gør vi med en
serie af små portrætter fra lokalafdelingerne.
Lokalafdelingerne består alle af frivillige, der yder en stor indsats
for medlemmer og mennesker med ADHD.
Vi starter med ADHD-foreningen - Lokalafdeling Sydjylland, hvor
vi møder Dorte Vistesen, som er nyvalgt formand. Dorte har været
næstformand de sidste 4 år og har fungeret som formand siden
august. Dorte bor i Lunderskov sammen med manden Kasper og
børnene Matilde på 14 år og Sebastian på 16 år.
næsten kun er negative
- Jeg er træt af, at der
edierne. Jeg vil gerne
historier om ADHD i m
at se de ressourcer, der
hjælpe folk lokalt til også
af de positive historier.
er i ADHD og høre nogle
de gode historier skal
Den positive omtale og
vores omverden til at
være med til at hjælpe
ge og voksne med ADHD
forstå, at både børn, un
i skolen, fritiden og på
sagtens kan få en plads
s på kun de negative
arbejdsmarkedet. Foku
res børn.
historier hjælper ikke vo
Dorte har altid været involveret i frivilligt arbejde
Dorte har altid været involveret i frivilligt arbejde. Hun kan nærmest
ikke huske, at hun ikke på den ene eller anden måde har været frivillig, enten i skolebestyrelser, sportsforeninger, lokalråd eller andet.
Måske skyldes det store engagement indflydelsen fra forældrene.
Dorte kommer nemlig fra et hjem, hvor begge forældre var frivillige.
Siden 2007, hvor Dortes søn Sebastian fik diagnosen ADHD, har
hun været medlem af ADHD-foreningen, hvor hun hurtigt gik ind
i lokalafdelingens bestyrelse.
ADHD-foreningen bety- At være frivillig i netop
en har adgang til den
der også, at jeg hele tid
g på området, som jeg
nyeste viden og forsknin
jeg får i den grad også
kan bruge i hverdagen. Så
villig. Som formand får
en masse tilbage som fri
tte det organisatoriske
jeg mulighed for at udny
ig ind, jeg har. Jeg går
talent, som jeg bilder m
skal planlægges, og så
gerne foran, når noget
i
være den, der sorterer
øver jeg mig stadig i at
r
ke forslag og idéer, de
alle de mange fantastis
engageret en bestyrelse
udvikles, når man har så
som vi har i Sydjylland.
Sebastian, Dortes søn, er nu er på efterskole og har efterhånden
godt styr på livet med ADHD. Dorte har derfor det nødvendige
overskud til at engagere sig og dele sine erfaringer som mor til en
dreng med ADHD. Og i ADHD-foreningen - Lokalafdeling Sydjylland
kan Dorte se, hun er med til at gøre en forskel.
Tilbud fra Sydjylland
ADHD-foreningen - Lokalafdeling Sydjylland har en række af tilbud
til mennesker med ADHD og deres pårørende, og i skrivende stund
har bestyrelsen netop afviklet tre foredrag om ADHD generelt. Her
deltog både børn, unge, forældre, bedsteforældre, mennesker med
ADHD og deres pårørende. Disse møder skal nu følges op med en
række forskellige workshops med særligt fokus som f.eks. ”Konfliktløsning og anerkende kommunikation”, ”Den unge som leder” og
”Unge og voksne, parforhold og omverden i spil”.
Lokalafdelingen dækker et stort område fra Aabenraa til Vejle og
Esbjerg til Kolding, og er derfor altid på jagt efter frivillige.
høver at være i bestyDet er ikke sådan man be
lk, der gerne vil hjælpe
relsen. Det vi søger er fo
vi kan have tilbud flere
til ved aktiviteter - så
dag. F.eks. er vi meget
steder i området end i
netværksgrupper rundt
interesseret i at lave flere
ug for nogle lokale, som
omkring, men vi har br
tovholder, så bestyrelsen
vil være med til at være
den almindelige drift
kan koncentrere sig om
og idégenerering.
Du kan læse mere om lokalafdelingen, netværksgrupperne
og aktiviteterne på http://adhd.dk/lokalafdelinger/sydjylland/
eller på Facebook.
35
Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger
Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i
dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.
BORNHOLM
REGION HOVEDSTADEN
SE UNDER STORKØBENHAVN
FYN
REGION SYDDANMARK
FORMAND: LISE LOTTE NIELSEN
LILLESKOVVEJ 50, TOMMERUP ST., 5690 TOMMERUP
E-MAIL: [email protected]
Kalender for 2015
22. august Sommertur. Indbydelse følger.
27. oktober Kursus med Dorte Damm. Indbydelse følger.
November Bowling. Indbydelse følger.
Tjek ind på www.adhd.dk og søg under lokalafdelinger - find Fyn.
Tjek kalender og se hvad der sker. Der er også gang i netværksgrupperne. Venlig hilsen bestyrelsen
REGION SJÆLLAND
LOLLAND, GULDBORGSUND OG VORDINGBORG
FORMAND CHANIE SUSANNA DYBDAHL
KÆRSTRUPVEJ 1 . 4960 HOLEBY . TLF. 6017 9454
Hold øje med vores hjemmeside www.adhd-lgv.dk
og facebookgruppe, som løbende bliver opdateret
med nye arrangementer, information og materialer.
Vi driver bl.a. tre caféer, som du kan læse mere om
på vores hjemmeside under café, eller på vores
facebookgruppe.
REGION MIDTJYLLAND
MIDT-VESTJYLLAND
FORMAND: LENETTE LUNDSGAARD HANSEN
FREDENSLUNDVEJ 3, 7880 VIBORG, TLF. 5121 0236
Café i Silkeborg
Er du voksen med ADHD – eller pårørende til en voksen med ADHD?
Så kom og besøg vores ADHD-café.
Tid og sted: Den første onsdag i hver måned, kl. 18.30-20.30, Frivillig
Center og Selvhjælp Silkeborg, Østergade 9, 1. sal, 8600 Silkeborg
www.selvhjaelpsilkeborg.dk
Venlig hilsen Bestyrelsen
MIDT-ØSTJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
FORMAND: SØREN ZASTROW
KIRSTINELYSTVEJ 15, 8300 ODDER
Bowling
Tid og sted: 13. september, kl. 10.30-14.00, Bowl & Fun,
Skanderborgvej 226, 8260 Viby J.
ADHD Hjælpemiddelmesse
Vejen til en lettere hverdag med ADHD.
Tid og sted: 19. september, kl. 10-15, Auditoriet, Psykiatrisk Hospital,
Skovagervej 2, 8240 Risskov.
37
➾
Foredrag for forældre til voksne børn med ADHD
Oplægsholder: John Zeuten.
Tid og sted: Lørdag den 31. oktober 2015, nærmere flg.
Aabybro
Tid og sted: Sidste onsdag i hver måned, kl. 19-21, Solsikken Toftevej 2.
Basisviden til forældre til børn og unge med ADHD og ADD
Tid og sted: Lørdag den 7. november 2015.
Hadsund
Tid og sted: 18. maj, 11. juni, kl. 19-21, Aalborgvej 17a.
Kontakt:
Hanne: [email protected], tlf.: 2291 6001 / 9858 9114.
Vivi: [email protected], tlf.: 4296 8984 / 9857 5087.
Husk at melde afbud hvis I ikke kommer.
Der udsendes brev til alle medlemmer med nærmere informationer
om arrangementerne.
Facebook
Vær med på Facebook: ADHD Midt-ØstJylland.
NORDJYLLAND
REGION NORDJYLLAND
FORMAND: ALEX JUNKER PEDERSEN
TRYVEJ 30 . 9320 HJALLERUP . TLF. 2218 0055
Netværksgrupper
ADHD/ADD netværksgruppe på Mors
Tid og sted: 27. august, 24. september, 29. oktober, kl. 19-21, Morsø
Folkebibliotek, Lokale 1, Holgersgade, Nykøbing Mors.
Juni: Sommerfest, og hele familien er inviteret. Vi opholder os
udendørs, så husk påklædning efter vejret.
Tid og sted: Lørdag den 22. juni kl. 10-16, Idrætsanlægget, Åvej 25,
9400 Nr. Sundby.
Pris: Børn 0-10 år Gratis - Børn 11-18 år 40 kr. - Voksne 80 kr.
Forplejning inklusiv i prisen.
Tilmelding: Senest 14. juni på adhd.dk under lokalafdeling Nordjylland
28. november: Juleafslutning med spisning og pakkespil. Børnene
deltager.
Forældregrupper
Hjallerup
Tid og sted: 1. onsdag i hver måned, kl. 19-21, Hjallerup Skole, lokale
30.
Har du gode idéer til nye arrangementer?
Vi vil gerne høre vore medlemmers ønsker om eventuelle arrangementer.
Kontakt os: [email protected] eller telefon 2218 0055.
Er du interesseret i at starte en gruppe op?
Er du interesseret i at starte en gruppe op, hvor du kan mødes med
andre i samme situation?
Så hører vi gerne fra dig: [email protected] eller telefon 2218 0055.
NORDSJÆLLAND
REGION HOVEDSTADEN
FORMAND: DORTHE NIELSEN
FASANVÆNGET 452, 2980 KOKKEDAL, TLF. 5299 2902
Oplysninger om aktiviteter, se hjemmesiden.
Læs meget mere om lokalafdelingernes aktiviteter på www.ADHD.dk under lokalafdelinger
39
NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS
REGION SJÆLLAND
FORMAND: JEANETTE LARSEN
TOKSVÆRD BYGADE 41, 4684 HOLMEGAARD, TLF. 9153 5976
Vi har afholdt ekstraordinær generalforsamling og byder velkommen
til vores nye formand, Jeanette Larsen. Vi glæder os til samarbejdet.
Oplysninger om aktiviteter, se hjemmesiden. Vi arbejder på spændende foredrag til efteråret.
REGION HOVEDSTADEN
STORKØBENHAVN (INCL. BORNHOLM)
FORMAND: CHARLOTTE HJORTH
NYGÅRDTERRASSERNE 292 D, 3250 FARUM, TLF. 2578 8090
WEB: ADHD.DK/LOKALAFDELINGER/STORKOEBENHAVN
Find os på Facebook
Søg: ADHD Foreningen Storkøbenhavn.
Alle interesserede er velkomne i vores gruppe på Facebook, hvor vi
løbende orienterer om aktiviteter i Storkøbenhavn og på Bornholm
og andre relevante tilbud til mennesker med ADHD.
SYDJYLLAND
REGION SYDDANMARK
FORMAND: DORTE M. VISTESEN
EGEVÆNGET 50, 6640 LUNDERSKOV, TLF. 61 44 04 92
Arrangementer med stor tilslutning
Vi har netop afholdt tre velbesøgte arrangementer, og vi er nu i
gang med at planlægge workshops med emnerne: Børn og unge
som ledere, Unge og voksne, Parforhold og omverden i spil, konflikthåndtering.
Arrangementerne starter op i september måned, så hold øje med
hjemmesiden.
Facebook
Find os på Facebook (Sydjylland). Her er der plads til debat, spørgsmål og svar, og her vil vi også informere om aktiviteter og andre
aktuelle nyheder.
Netværksgruppe / Caféer
Vi har startet netværksgrupper op i samarbejde med Frivillig Kolding for forældre og for børn og unge. Læs mere på hjemmesiden.
Har du en idé til et arrangement, eller lyst til at give en hånd med?
Så kontakt os gerne på mail: [email protected]
Da vi er en stor afdeling har vi brug for rigtig mange kontaktpersoner i hele området.
SØNDERBORG
REGION SYDDANMARK
FORMAND: NIELS J. SMEDEGAARD
MIDTKOBBEL 22 . 6440 AUGUSTENBORG . TLF. 3082 6400
VIGTIGT - vil du modtage nyheder om vores arrangementer? Så
tilmeld dig vores nyhedsbrev på http://adhd.dk/lokalafdelinger/
soenderborg/
Vi sender ikke længere nyheder direkte til dig via din mailadresse,
men via nyhedsbrevet.
Generalforsamling
Den 26. februar 2015 holdt vi generalforsamling. Britt Gram og Pia
Devantier udtrådte efter lang tids tro tjeneste. Vi vil gerne takke
begge for deres store indsats for foreningen.
41
➾
På generalforsamlingen blev følgende nye medlemmer valgt ind i
bestyrelsen: Linda Dejgaard Frederiksen, Ulla Stølting Dankert og
Bjørn Grigoleit.
Læs mere om vores kurser på hjemmesiden www.adhd.dk og følg
os på Facebookgruppen: ADHD foreningen Vestsjælland.
Yderligere oplysninger: [email protected]
Konstituering
Den 9. april konstituerede bestyrelsen sig på følgende måde:
Formand: Niels Johanneson Smedegaard.
Næstformand: Joan Vedel Andersen.
Kasserer: Linda Dejgaard Frederiksen.
Sekretær: Minna Hallberg.
Menige bestyrelsesmedlemmer: Ulla Stølting Dankert og Bjørn
Grigoleit.
Caféer
Kom og mød andre med ADHD eller andre, som har ADHD tæt
inde på livet. Her har du mulighed for at udveksle erfaringer med
ligestillede. Gratis entré, kaffe og te.
Den Grønne Diamant?
Vi holder måske medlemsdøgn på naturskolen ”Den Grønne Diamant” den 20. juni. Hvis det er lykkedes os at booke os ind efter
deadline for ADHD Magasinet, kan du læse mere på vores facebookside, på vores hjemmeside eller i nyhedsbrevet.
Kultur- og idrætsnat i Sønderborg
Vi deltager igen i år på Sønderborgs Kultur- og Idrætsnat. Det bliver
fredag den 21. august.
Tjek ind på www.adhd.dk og søg under lokalafdelinger - find Sønderborg. Her vil du finde igangværende aktiviteter.
VESTSJÆLLAND
REGION SJÆLLAND
FORMAND: LISBETH GAARDE KOFOED
MØLLEBÆKVEJ 5, 4560 VIG
TEAMS – træning af førskolebørn med ADHD
Helle Vibholm, distriktssygeplejerske i ADHD klinikken, Holbæk,
fortæller og laver øvelser fra forskningsprojektet ”TEAMS”. TEAMS
er lege, fysisk aktivitet og stimulering. Legene er sammensat, så de
stimulerer de dele af barnets hjerne, som er påvirkede ved ADHD.
Sideløbende modtager forældrene undervisning og pædagogisk
vejledning.
Målgruppe: Forældre med førskolebørn og voksne, der arbejder med
børn i alderen 3 til 6 år.
Tid og sted: Lørdag den 20. juni 2015 kl. 13 til 16 i Stenlille Kulturhus.
Pris: Medlemmer: 5o kr. pr. person, ikke-medlemmer 100 kr.
Tilmelding: På hjemmesiden eller mail: [email protected]
Kampsport og ADHD
Kom og prøv selv: karate og meditation.
Tid og sted: Lørdag den. 22. august 2015 kl. 13-16, Nr. Asmindrup skole.
Målgruppe: Børn fra 7 år og opefter.
Underviser: Viktor Træholt - som socialpædagog inden for specialområdet, har han brugt karate og Tai Chi til at skabe ro på indersiden.
Viktor mener, at ved den rette mængde fysiske aktivitet og de rette
rammer, kan man skrue markant ned for medicinering, måske helt
blive medicinfri.
Sundhedsdag i Holbæk
Mød os på Sundhedsdagen i Holbæk den 20. juni 2015 - hvor vi har
en stand.
Holbæk
Tid: 1. hverdagstorsdag i måneden kl. 19.00-21.30.
Sted: Børne- og ungdomspsykiatriens lokaler, Birkevænget 3, st.,4300
Holbæk.
Facebook: ADHD Café i Holbæk.
Stenlille
Tid: 2. torsdag i måneden kl. 19.00-22.00.
Sted: Stenlille kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille (Parkering
bag huset).
Facebook: ADHD cafeen Stenlille.
Kalundborg
Tid: 1. hverdagsmandag i hver måned kl. 19-21.
Sted: Medborgerhuset, Bredgade 32, 4400 Kalundborg (Parkering
bag huset).
Facebook: ADHD-Cafe Kalundborg.
REGION SJÆLLAND
ØSTSJÆLLAND
FORMAND: BRIAN MØRCH
BORREVÆNGET 4 . 2680 SOLRØD STRAND . TLF. 2714 0045
Caféaftener
Tid: Den sidste torsdag i hver måned, kl. 19.30.
Sted: Kornerups Vænge 9. (Psykinfo´s lokaler), Roskilde.
Tilmelding ikke nødvendig. Vi glæder os til at se nye ansigter.
Hold øje med vores hjemmeside for flere arrangementer på
www.adhd.dk under lokalafdelinger.
Mød os på facebook
Søg på ADHD-foreningen på
facebook, så dukker både side
og gruppe op.
Første skridt til forståelse
er viden og accept
Derfor udvikler ADHD-foreningen mange
kurser. Tag et kig på kursustilbuddene
www.adhd.dk under kurser, eller kontakt
ADHD-foreningens uddannelseskonsulent
på tlf. 7021 5055 eller mail [email protected]
43
ADHD-FORENINGENS
HOVEDBESTYRELSE
L O K A L A F D E L I N G E R
REGION HOVEDSTADEN
Nordsjælland
Formand Dorthe Nielsen
Fasanvænget 452
2980 Kokkedal
Tlf. 5299 2902
[email protected]
Storkøbenhavn (incl. Bornholm)
Formand Charlotte Hjorth
Nygårdterrasserne 292 D
3520 Farum
Tlf. 2578 8090
[email protected]
REGION SJÆLLAND
Lolland, Guldborgsund
og Vordingborg
Formand Chanie Susanna Dybdahl
Kærstrupvej 1
4960 Holeby
Tlf. 6017 9454
[email protected]
Næstved, Fakse og Stevns
Formand Jeanette Larsen
Toksværd Bygade 41
4684 Holmegaard
Tlf. 9153 5976
[email protected]
REGION MIDTJYLLAND
Vestsjælland
Formand Lisbeth Gaarde Kofoed
Møllebækvej 5
4560 Vig
[email protected]
Østsjælland
Formand Brian Mørch
Borrevænget 4
2680 Solrød Strand
Tlf. 2714 0045
[email protected]
REGION SYDDANMARK
Fyn
Formand Lise Lotte Nielsen
Lilleskovvej 50
Tommerup St.
5690 Tommerup
[email protected]
Midt-Vestjylland
Formand Lenette Lundsgaard Hansen
Fredenslundvej 3
7880 Vildbjerg
Tlf. 5121 0236
[email protected]
Midt-Østjylland
Formand Søren Zastrow
Kirstinelystvej 15
8300 Odder
[email protected]
REGION NORDJYLLAND
Nordjylland
Formand Alex Junker Pedersen
Tryvej 30
9320 Hjallerup
Tlf. 2218 0055
[email protected]
JETTE MYGLEGAARD
JAN HØJ SØRENSEN
Henriette Irminger Sonne
Trish Nymark
Rikke Daugaard Christensen
Anette Troelsen
Dorte M. Vistesen
Ann Barbara Birkmand
Tina Vaarning
Lisbeth Gaarde Kofoed
Alex Junker Pedersen
Jenny Bohr
Erik Pedersen
Dorte Damm
ADHD-FORENINGENS
FORMANDSKAB
Formand Jette Myglegaard
Næstformand Jan Høj Sørensen
SEKRETARIAT:
ADHD-foreningen
Pakhusgården 50
5000 Odense C
Tlf. 70 21 50 55
Mail: [email protected]
www.adhd.dk
Mandag, onsdag, torsdag og
fredag kl. 9-12 og 12.30-14
Tirsdag 10-12 og 12.30-14
Sydjylland
Formand Dorte M. Vistesen
Egevænget 50
6640 Lunderskov
Tlf. 6144 0492
[email protected]
RÅDGIVNING:
Socialrådgiver Kirsten Nørgaard.
Tlf. 5372 9908
Tirsdag kl. 14-18.30
Torsdag-fredag kl. 9-14
Mail: [email protected]
Sønderborg
Formand Niels J. Smedegaard
Midtkobbel 22
6440 Augustenborg
Tlf. 3082 6400
[email protected]
ADHD STÅR FOR
Attention Deficit Hyperactivity
Disorder. Diagnosen findes i det
amerikanske diagnosesystem
DSM-IV. ADHD indebærer, at der
er afvigelser inden for områderne opmærksomhed, aktivitet
og impulsivitet.
45

Møde med din sagsbehandler Side 15 - ADHD

Transcription

Similar documents

ADHD hos unge - Børnelægeklinikken Brønderslev v/Karen Tilma

PLAZA PUNKTAFVANDINGSRIST - GH-Form

PASNINGSVEJLEDNING - DEGU -

Lise Skov Pedersen slides - moving

Min mand må virkelig elske mig, ellers var han gået fra mig for længst.

CONNERS-serien 2014 voksne.indd

Krumsoe10folderweb - Krumsø Fri

Artikel - Lotte Kaspersen

Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD)