økonomi - Tårnby Kommune

Transcription

økonomi - Tårnby Kommune
TÅRNBY KOMMUNE
Åbent referat
til
Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato:
Mandag den 23. marts 2015
Mødetidspunkt: 15:00
Mødelokale:
215, Mødelokale
Medlemmer:
Einer Lyduch, Elise Andersen, Frants Nielsen, Heidi
Ladegaard, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Paw
Karslund, Vibeke Rasmussen, Winnie Sørensen (i stedet
for Brian Franklin)
Afbud:
Paw Karslund
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden
Side
1.
Dagsorden ...................................................................................................2
2.
Meddelelser..................................................................................................3
3.
Rapportering fra Tårnby Musikuge 2014 ...........................................................5
4.
Ansøgning fra Crossroad Gospel om kommunalt driftstilskud for året 2015. ..........6
5.
Ansøgning om tilskud til teaterforestilling for børn .............................................7
6.
Transporttilskud til ældrebowlingklubben Senior Strike.......................................9
7.
Tilskud til Tårnby Kommunes kulturnat "Stjerner i Natten fredag den 22. maj
2015" ........................................................................................................10
8.
Serviceområdet Folkebiblioteker - forslag til servicemål 2016. ...........................12
9.
Ny aftale vedrørende udlejning af lokaler til Fabrikken - Produktionsskolen i
Tårnby.......................................................................................................14
10.
Ugandaskoven. Etablering af junglesti som del af udelæringsområde..................16
11.
Retablering af sandstranden på Kastrup Strandpark .........................................19
12.
Eventuelt ...................................................................................................21
Bilagsoversigt .....................................................................................................22
1
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
1.
Dagsorden
Åben sag
Sagsnr.:
14/38325
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Godkendelse af dagsorden til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 23.3.2015
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At dagsorden til udvalgets møde den 23.3.2015 godkendes
/SHJ
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt.
2
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
2.
Meddelelser
Åben sag
Sagsnr.:
14/38325
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
a.
Kastrupgårdsamlingens Venner Nyhedsbrev 2 - februar 2015
b.
Arrangementsprogram Tårnby Kommunebiblioteker, marts 2015
c.
Månedsstatistik 2015-januar, Tårnby Kommunebiblioteker
d.
Månedsstatistik 2015-februar, Tårnby Kommunebiblioteker
e.
Kastrup Bio, program 29.01-11.03 2015-03-06
f.
Glemmer Du, nr.1 2015
g.
Glemmer Du, nr.2 2015
h.
Indbydelse Spræl i Havnen 2015
i.
Nyhedsbrev, Februar er børnenes måned på Kulturzonen
j.
Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
k.
Invitation til Kulturministeriets konference om kommunale arkitekturpolitikker 26. marts
2015
l.
Brev fra Kulturministeren vedr. vision for folkeoplysning og kommunernes rolle
m.
Invitation til konference for kulturudvalg - KulturMetropolØresund
n.
Invitation til DGI konference om gadeidræt, New Moves 10. april 2015
o.
New Moves- Gadekultur, oplægsholdere
p.
Brev til DFKI kommuner december 2014
q.
Dansk Handicapidræt - Årsberetning 2014
r.
Regnskab 2014 - Dansk Handicapidræt, Den Fælles Kommunale Idrætspulje
s.
Budget 2015 - Dansk Handicapidræt, Den Kommunale Idrætspulje
t.
Nyhedsbrev, marts 2015, Ta´fat om dansen
3
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At punkterne a - t tages til efterretning
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Kastrupgårdsamlingens Venner Nyhedsbrev 2 - februar 2015
2 Åben Arrangementsprogram Tårnby Kommunebiblioteker, marts 2015
3 Åben Månedsstatistik 2015-januar, Tårnby Kommunebiblioteker
4 Åben Månedsstatistik 2015-februar, Tårnby Kommunebiblioteker
5 Åben Kastrup Bio, program 29.01-11.03-2015
6 Åben Glemmer Du nr1-2015
7 Åben Glemmer Du nr.2-2015
8 Åben Indbydelse Spræl i Havnen 2015
9 Åben Nyhedsbrev, Februar er børnenes måned på Kulturzonen
10 Åben Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
11 Åben Invitation til Kulturministeriets konference om kommunale
arkitekturpolitikker 26. marts 2015
12 Åben Brev fra Kulturministeren vedr. vision for folkeoplysningen og
kommunernes rolle.
13 Åben Invitation til konference for kulturudvalg - KulturMetropolØresund
14 Åben Invitation til DGI konference om gadeidræt, 10. april 2015
15 Åben New Moves- Gadekultur, oplægsholdere
16 Åben Brev til DFKI kommuner december 2014
17 Åben Dansk Handicapidræt -Årsberetning 2014
18 Åben Regnskab 2014 - Dansk Handicapidræt, Den Fælles Kommunale
Idrætspulje
19 Åben Budget 2015 -Dansk Handicapidræt, Den Kommunale Idrætspulje
20 Åben Nyhedsbrev, marts 2015, Ta´ fat om dansen.pdf
49660/15
47441/15
49683/15
54503/15
47443/15
13446/15
47445/15
11912/15
17654/15
46694/15
45088/15
49868/15
8126/15
37025/15
45092/15
46063/15
13836/15
13843/15
13845/15
53748/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt i det bibliotekschefen prøver at få et eksternt oplæg vedr. 10, Folkebibliotekernes
samfundsøkonomiske værdi, på næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget.
4
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
3.
Rapportering fra Tårnby Musikuge 2014
Åben sag
Sagsnr.:
15/8183
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Fra Tårnby Kommunebiblioteker er modtaget en kort rapport samt regnskab for Tårnby
Musikuge.
Musikugen blev afviklet i uge 45, i et samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker,
Kulturzonen og AOF Amager.
Det er arrangørernes vurdering at der som helhed var tale om et godt nyskabende
initiativ til glæde for mange borgere i Tårnby Kommune.
Det er samtidig vurderingen, at afholdelsen af en musikuge hvert andet år, vil være et
rimeligt niveau.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Udvalget har på mødet den 16. juni 2014 bevilget et tilskud på 30.000 kr. til Musikugen.
Kulturzonen og Tårnby Kommunebiblioteker bidrog ligeledes med ca. 30.000 kr.
eksklusive arbejdskraft. Hertil kommer AOF-arrangementerne.
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At afrapportering og regnskab tages til efterretning
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Rapport vedr. Tårnby Musikuge 2014
2 Åben Program Tårnby Musikuge 2014
53856/15
53871/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt idet det understreges, at der er tale om en afrapportering og ikke et regnskab.
5
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
4.
Ansøgning fra Crossroad Gospel om kommunalt driftstilskud
for året 2015.
Åben sag
Sagsnr.:
15/1271
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Vedlagt fremsendes ansøgning fra det lokale gospelkor Crossroad Gospel om kommunalt
driftstilskud for året 2015.
Crossroad Gospel holder til i Korsvejskirken og har ca. 50 aktive medlemmer. Koret
optræder mange forskellige steder i og udenfor Tårnby Kommune.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Gospelkoret modtog for første gang driftstilskud i 2013 på samme niveau, som
Tårnbykoret har modtaget i mange år. Gospelkoret har modtaget tilskud til
medfinansiering af lydudstyr og ens skjorter, når koret optræder.
ØKONOMI
Koret kom i 2013 ud med et driftsunderskud på 4.234,04 kr. og en bankformue på
21.516,22 kr. Regnskab 2014 er ikke færdigt og ikke godkendt på generalforsamling.
Et tilskud på 5.000 kr. – som i 2014 – kan afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle
institutioner” i 2015.
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At ansøgningen fra Crossroad Gospel imødekommes med et driftstilskud for 2015
på 5.000 kr. Udgiften afholdes i 2015 over kontoen ”Tilskud til kulturelle
institutioner”.
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Ansøgning om drifttilskud 2015 fra Crossroad Gospel.docx
2 Åben Regnskab 2013 fra Crossroad Gospel.pdf
8133/15
8145/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt.
6
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
5.
Ansøgning om tilskud til teaterforestilling for børn
Åben sag
Sagsnr.:
15/6024
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
UNDERSKOVEN, er en stedsspecifik teaterforestilling, der bliver skabt af Teaterforeningen
GLiMT i samarbejde med Tårnby Naturskole, Tårnby Kommunebiblioteker, Pædagogisk
Udviklingscenter og Amager Skovhjælpere
Samarbejdspartnerne omkring dette projekt ønsker at præsentere Kalvebod Fælled på en
ny måde, med en kunstnerisk dimension, gennem den stedsspecifikke, fysiske
teaterforestilling UNDERSKOVEN af Teaterforeningen GLiMT. I kraft af samarbejdet
udbydes denne oplevelse til skoler og fritidsinstitutioner i Tårnby Kommune, samt for et
offentligt publikum.
UNDERSKOVEN foregår i naturen som en vandreforestilling i Naturpark Amager, hvor
publikum guides fra Naturcenter Amager ud i Pinseskoven.
For at kunne tilbyde forestillingerne gratis til Tårnby Kommunes skoler og institutioner
ansøger Tårnby Kommunebiblioteker hermed om 25.000 kr. idet Tårnby
Kommunebiblioteker selv bidrager med 10.000 kr.
For en kommunal udgift på i alt 35.000 kr. vil der kunne købes 12 forestillinger af 60
børnebilletter, og ca. 700 børn vil kunne se forestillingen.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Glimt ønsker dels at give børnepublikummet en oplevelse ud over det sædvanlige, men
også i det hele taget at skabe noget nyt i Naturpark Amager, hvor publikum fra nær og
fjern vil opleve dette fantastiske område, der er så tæt på byen.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst.
Spilleperiode: 26. maj – 20. juni 2015, 36 dags- og aftenforestillinger med 60
publikumspladser.
ØKONOMI
Et tilskud på 25.000 kr. kan afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle institutioner”
7
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur og Fritidsudvalget:
1. At ansøgningen fra Tårnby Kommunebiblioteker imødekommes med et tilskud på
25.000 kr. Udgiften afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle institutioner”
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Forestillingen Underskoven.docx
40123/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt.
8
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
6.
Transporttilskud til ældrebowlingklubben Senior Strike.
Åben sag
Sagsnr.:
15/2214
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Vedhæftet fremsendes ansøgning fra Bowlingklubben Senior Strike – som er en
ældrebowlingklub hjemmehørende i Tårnby Kommune – om et transporttilskud til et
årligt tilbagevendende ældrebowlingtræf i Odense – i år fredag den 27. marts 2015. ca.
45 ældre bowlingspillere plejer at deltage i turen.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Foreningen har de sidste 10 år modtaget tilskud til nævnte formål. I 2014 var tilskuddet
på 5.000 kr. Kommunens tilskudsordning til foreningslivet giver ikke mulighed for tilskud
til pensionisters deltagelse i idrætsaktiviteter.
ØKONOMI
Regnskabet for året 2014 kommer til at vise et underskud på 5.591 kr. hvilket bevirker
at foreningens likvide beholdning falder til 7.041 kr. Regnskabet er endnu ikke
underskrevet af revisorerne.
Et transporttilskud på 5.000 kr. kan i 2015 afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle
institutioner.”
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At ansøgningen om transporttilskud på 5.000 kr. til Senior Strike imødekommes.
2. At en udgift på maks. 5.000 kr. kan afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle
institutioner” i 2015.
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Ansøgning om tilskud til bustransport.pdf
2 Åben Regnskab 2014, Bowlingklubben Senior Strike.pdf
13024/15
13029/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt idet forvaltningen indhenter oplysninger om klubbens medlemssammensætning,
tårnby-borgere/undenbys.
9
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
7.
Tilskud til Tårnby Kommunes kulturnat "Stjerner i Natten
fredag den 22. maj 2015"
Åben sag
Sagsnr.:
15/2068
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
En række af Tårnbys undervisnings- og kulturinstitutioner har gennem flere år i
samarbejde med interesserede foreninger skabt en samlet begivenhed for Tårnby
Kommunes borgere: Stjerner i Natten på Naturskolens område med aktiviteter, der
henvender sig til både børn, unge og voksne. Konceptet har vist sig holdbart såvel i godt
som i mindre godt vejr, og alle de tidligere år er det lykkedes at skabe en række gode
oplevelser for et bredt udsnit af kommunens borgere. Vi ønsker derfor endnu engang at
søge Kultur- og Fritidsudvalget om støtte til at gennemføre en Stjerner i Natten på
Kalvebod Fælled. En lang række kulturelle og naturbaserede aktiviteter, der både giver
mulighed for aktiv deltagelse, lærerige oplevelser og behagelig underholdning.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Aftenens aktiviteter finder sted fra kl. 17-22. I tidsrummet 17-21 henvender mange
aktiviteter sig til børnefamilier og unge, og senere på aftenen fokuseres mere på unge og
vokse. Arrangørgruppen forventer et deltagerantal på omkring 2000-4000 mennesker i
løbet af aftenen. Stjerner i natten er et åbent arrangement med fri entre og fri adgang
for såvel Tårnbys egne borgere som for andre interesserede, der ønsker at opleve, hvad
Tårnby Kommune kan byde på indenfor kulturområdet. Langt de fleste aktiviteter tager
udgangspunkt i ideer fra de medvirkende institutioner og foreninger. Til disse aktiviteter
bidrager institutionerne selv med personale, materialer o.lign, og dækker øvrige udgifter
i nødvendigt omfang.
ØKONOMI
De samlede udgifter forventes til 76.000 kr. (samme niveau som i 2012, 2013 og 2014).
Heraf går de 48.000 kr. til PR (bannere, plakater, postkort, programmer, skiltning og
egen hjemmeside m.m.) og 28.000 kr. til workshopudgifter og materialer. Hertil kommer
at de medvirkende skoler, institutioner og foreninger m.fl. selv bidrager med både
økonomi og personale til gennemførelse af kulturnatten.
Den samlede udgift kan afholdes over driftsbudgettet i 2015 på kontoen ”Andre kulturelle
formål” i lighed med tidligere år.
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At ”Stjerner i natten” afvikles som beskrevet fredag den 22. maj 2015
10
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
2. At de samlede udgifter på 76.000 kr. afholdes over kontoen ”Andre kulturelle
formål” i 2015.
/SHJ
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt.
11
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
8.
Serviceområdet Folkebiblioteker - forslag til servicemål 2016.
Åben sag
Sagsnr.:
14/40505
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Kultur- og Fritidsudvalgets budget omfatter følgende 6 serviceområder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Rekreative områder
Fritidsfaciliteter
Havne
Folkebiblioteker
kultur
Fritidsaktiviteter
Hvert år fastlægges der politiske servicemål på hvert enkelt serviceområde.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Som led i Kultur- og Fritidsudvalgets samlede behandling af Budget 2016 fremlægger
forvaltningen de tilrettede servicemål for serviceområdet folkebiblioteker som
udgangspunkt for en første drøftelse af eventuelle justeringer af målene i 2016.
Serviceområdet folkebiblioteker omfatter følgende:
1.
2.
3.
4.
5.
Tårnby Kommunes Folkebiblioteker: Hovedbiblioteket og Vestamager Bibliotek
Stads- og Lokalarkivet
Tårnby Kommunes Hjemmeside
Digital Borgerservice
Kulturhuset Kastrup Bio
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At forslag til politiske servicemål 2016 på serviceområdet Folkebiblioteker
præsenteres, og sættes på dagsorden med samtlige serviceområder til aprilmødet med henblik på drøftelse. Herunder forelægges ligeledes en kort definition
på ”Målsætning”, ”Resultatkrav og ”Opfølgning”
2. At udvalget endeligt fastlægger servicemålet Folkebiblioteker 2016 på
budgetmødet 11. maj 2015.
12
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og
Lokalarkivet samt Kastrup Bio.
2 Åben Servicemål 2016 på serviceområdet Folkebiblioteker.docx
33871/14
39888/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt.
13
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
9.
Ny aftale vedrørende udlejning af lokaler til Fabrikken Produktionsskolen i Tårnby
Åben sag
Sagsnr.:
15/5068
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Fabrikken/Produktionsskolen i Tårnby ønsker at leje et mødelokale, det tidligere
spillercafeteria samt adgang til kantineområde i Travbanehallen.
Se forslag til lejeaftale på bilag 1
Tegning der viser de nævnte lokaler på bilag 2
Den ændrede brug af lokalerne vurderes ikke at ville være til gene for de øvrige
benyttere af hallerne.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Fabrikken/Produktionsskolen i Tårnby lejer p.t. køkkenfaciliteter i Travbanehallen til 6000
kr. pr. måned eksklusive juli måned. Se aftalen på bilag 3.
ØKONOMI
Lejen i forbindelse med den nye aftale fastsættes til 6000 kr. om måneden.
Der betales ikke leje i juli måned hvor hallen er lukket.
Lejeindtægten forslås i lighed med lejeindtægten vedr. leje af køkkenet i Travbanehallen
overført til konto ……, Fritidsfaciliteter til dækning af øget vedligehold, strøm, varme m.v.
INDSTILLING
Børne- og kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og fritidsudvalget
1. At aftalen vedr. udlejning af mødelokale, tidligere spillercafeteria og adgang til
kantineområde i Travbanehallen til Fabrikken/Produktionsskolen i Tårnby
godkendes for så vidt angår den ændrede brug
2. At sagen videresendes med anbefaling til Økonomiudvalget med henblik på
godkendelse af aftalen samt anvendelse af indtægten som beskrevet
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Aftale vedr.udleje af mødelokale, tidligere spillercafeteria og adgang
33161/15
14
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
til kantineområde i Travbanehallen
2 Åben Tegning vedr. aftalen i bilag 1
3 Åben Aftale vedr. leje af køkkenet i Travbanehallen
34954/15
35260/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget.
15
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
10.
Ugandaskoven. Etablering af junglesti som del af
udelæringsområde.
Åben sag
Sagsnr.:
14/9256
Sagsansvarlig: cra.tf
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Som en del af de forskellige tiltag til styrkelse af udeundervisningen af Tårnby
Kommunes børn og unge foreslås etableret en junglesti i Ugandaskovens sydøstlige
område.
Teknisk Forvaltning har i samarbejde med bl.a. Tårnby Naturskole og lærere og elever
fra Tårnby Kommunes Ungdomsskole set på muligheden for at etablere en junglesti i
Ugandaskoven.
Teknisk Forvaltning har indhentet tilbud på etablering af stien og indstiller hermed, at der
gives tilladelse til etablering af en junglesti samt at der afsættes økonomi til projektet.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
For at forbedre mulighederne for udeundervisningen af Tårnby Kommunes børn og unge
samt til forbedring af paddernes levevilkår, flora og fauna i Ugandaskoven, blev der i
perioden 2009 - 2011 etableret et vandhul til padderne i Ugandaskovens nordvestlige
ende samt en lysning i skovens sydøstlige ende. Efterfølgende er der blevet opsat flere
borde-bænkesæt og placeret bålplads, til bl.a. undervisningsbrug for skoler, institutioner
og foreningers aktiviteter i skoven.
I 2013 blev Tårnby Kommune kåret som Årets Friluftskommune, bl.a. på baggrund af de
mange tiltag og tværgående initiativer på undervisningsområdet indenfor miljø og natur.
I den anledning modtog Tårnby Kommune en pris på 250.000 kr. og en del af prisen er
gået til opsætning af naturvejlederskilte i skoven ved hhv. paddesøen og i lysningen.
Naturvejlederskiltene er i samme stil som de naturvejlederskilte, der er opsat på
Kalvebod Fælled og er etableret med et lille tag der kan give læ for skoletasker i
regnvejr.
Som et nyt tiltag til understøtning af undervisningen foreslås etableret en junglesti, der
særligt styrker idræts- og legemulighederne og børnenes oplevelser i skoven.
Junglestien, der skal passe ind i skovmiljøet foreslås etableret af elementer som bl.a.
forskellige balancebomme, trædestubbe, trædesten, abegrotte, og forhindringer til at
klatre over eller kravle under. Forslaget udbygger børnenes motoriske og
indlæringsmæssige aktivitetsmuligheder og er samtidig et rekreativt tilbud til skovens
øvrige besøgende.
Det indstilles, at junglestien etableres omtrent fra Ugandaskovens midte og hen mod den
sydøstlige ende ved lysningen i skoven.
Der henvises til vedlagte kort over Ugandaskoven, vejledende billeder af de foreslåede
junglestielementer og overslagspriser, indhentet fra entreprenører.
16
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
LOVGRUNDLAG
Der skal søges byggetilladelse og landzonetilladelse gennem Teknisk Forvaltning.
Ifølge Bekendtgørelse af Lov om Skove, § 11, stk. 2.2, må der ikke etableres bygninger,
anlæg eller terrænændres eller andet, med mindre det er spejderhytter, skovbørnehaver
eller lignende byggeri, der særligt tilgodeser børn og unges friluftsliv.
Teknisk Forvaltning tolker en junglesti, som beskrevet i bilagene, som værende et anlæg,
der tilgodeser børn og unges friluftsliv, men har informeret Naturstyrelsen om projektet
og anmodet om bemærkninger.
Naturstyrelsen har ingen bemærkninger til projektet.
ØKONOMI
Teknisk Forvaltning har indhentet tilbud fra Amager Skovhjælpere til levering og
montering af forholdsvis nemme ting, samt fra legepladsfirmaet Stenlille Hegn og
Legepladsudstyr til etablering af mere krævende junglestielementer, hvortil der stilles
større krav, jf. Dansk Standard for Legepladssikkerhed.
Mindre junglestielementer som balancestammer og lignende bygget af Amager
Skovhjælpere til en samlet pris på 39.950 kr. ekskl. moms kan etableres over nogle år i
det omfang, der er midler hertil på budgettet på Teknisk Forvaltnings konto for
entreprenør- og håndværkerydelser. Det samme gælder for reparation og vedligehold af
disse.
Større elementer, som eksempelvis abegrotte og forskellige mere udfordrende
balancebroer, -bomme og forhindringer kan ikke umiddelbart etableres og finansieres
over Teknisk Forvaltnings driftskonto for entreprenør- og håndværkerydelser, fordi det
hen over en længere årrække vil tage ressourcer fra kontoens mere brede pleje- og
vedligeholdelsesformål på naturområderne. Der er givet en samlet overslagspris fra
Stenlille Hegn- og Legepladsudstyr på de mere anlægsmæssigt krævende klatre- og
balanceredskaber: Samlet kr. 111.500 ekskl. moms.
Teknisk Forvaltning indstiller, at de større junglesti-redskaber på samlet kr. 111.500.
finansieres gennem anvisning fra på Kultur- og Fritidsforvaltningens budget, samt at
beløbet overføres til Teknisk Forvaltnings gartnerbudget for almindelig drift og pleje af
det grønne område, Ugandaskoven.
INDSTILLING
Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og
Fritidsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,
1. at forslaget til etablering af junglesti i Ugandaskoven godkendes.
2. at de mindre balance- og klatreredskaber finansieres over Teknisk Forvaltnings
pleje- og vedligeholdelseskonti for entreprenør- og håndværkerydelser hen over
en årrække.
3. at der på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbudget søges afsat 115.000 kr. til
etablering af junglestiens større elementer som f.eks. balancebomme og
balancebroer, abegrotte og klatreforhindringer i 2016.
/BGR
17
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at
Indstillingen tiltrædes idet sagen fremsendes til efterretning for Økonomiudvalget
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Oversigtskort Ugandaskoven august 2012.pdf
2 Åben Junglesti. overslagspriser fra Amager Skovhjælpere
3 Åben Junglesti. Overslagspriser fra Steenlille Hegn og Legepladsudstyr
iflg. aftale.doc
4 Åben Junglesti. Forslag til elementliste.
5 Åben Junglesti-placering.jpg
55123/14
144327/14
144326/14
117392/14
178569/14
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget til efterretning.
18
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
11.
Retablering af sandstranden på Kastrup Strandpark
Åben sag
Sagsnr.:
15/5158
Sagsansvarlig: rka.tf
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
RESUMÉ
Teknisk Forvaltning har konstateret, at der mangler en væsentlig del af sandstranden
ved Kastrup Strandpark efter stormen Bodil. Det drejer sig om den sydligste del af
sandstranden fra lystbådehavnen og op til badebroen til Søbadet, hvor der mangler
mellem 7-15 m af sandstrandens i bredde.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
Ud fra Teknisk Forvaltnings opgørelse over manglende sandstrand (se bilag) vurderes
det, at der skal tilkøres 1.200 m3 nyt strandsand. Teknisk Forvaltning kan ved egen
arbejdskraft udjævne sandet.
Teknisk Forvaltning forventer, at det vil være nødvendigt at afmontere en del af
badebroen, for at give plads til maskinerne på området, der skal udlægge sandet.
Broen retableres naturligvis straks efter, at arbejdet er færdigt.
ØKONOMI
Budgettet forventes som følgende:



Tilkørsel af strandsand (0/2) på sættevogn inkl. råstofafgift: 1200 m3 x 209 kr.=
250.800 kr.
Leje af maskiner i ca. 4 dage = 16.000 kr.
Af- og genmontering af badebro, så der kan køres ind med maskiner, der skal
udlægge strandsand 15.000 kr.
Der søges en anlægsbevilling på 285.000 kr. for retablering af sandstranden på
bevillingsniveau 00.28.20.
Teknisk Forvaltning kan ikke anvise kompenserende besparelser indenfor Kultur- og
Fritidsudvalgets område.
PÅTEGNING
Økonomi- og Planlægningsafdelingen fremsender til Økonomiudvalget, idet ovenstående
ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.
INDSTILLING
Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget,
1. at der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 285.000 kr. til retablering af
sandstranden i Kastrup Strandpark.
19
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
/BGR
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,
1. at sagen tages til efterretning
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Registrering af kystlinje d. 5.2.2015
33712/15
BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 04-03-2015
Tiltrådt. Den fremtidige sikring af sandstranden må afholdes indenfor eksisterende
budget.
Fremsendes til orientering for Kultur- og Fritidsudvalget.
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Tiltrådt.
20
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
12.
Eventuelt
Åben sag
Sagsnr.:
14/38325
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Paw Karslund
INDSTILLING
/SHJ
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 23-03-2015
Winnie Sørensen erindrede om, at der frist for indsendelse af ændringsforslag til
”Målsætninger og resultatkrav” på de 6 serviceområder den 1. april. Drøftelse på Kulturog Fritidsudvalgsmødet den 13. april.
Mail til bibliotekschefen.
Winnie Sørensen fortalte, at den første operaforevisning i Kulturhuset Kastrup Bio blev
gennemført med succes, 65-70 gæster. – Til operaen Carmen, den 25 marts, er der
næsten udsolgt i Bio 2.
Konferencen på Nationalmuseet om nye samarbejder mellem folkeskolen og biblioteket
blev kort drøftet.
Bibliotekschefen fortalte, at Tårnby Kommunebiblioteker i forbindelse med et ERAMUSprojekt får besøg af 2 slovenske bibliotekarer i 14 dage i begyndelsen af maj.
Bibliotekschefen fortalte, at Tårnby Kommunebibliotekers forslag til Trendspotterprojekt
(koordinering af de kommunale info-skærme) i forbindelse med Danmarks
Biblioteksforenings Årsmøde ikke er blevet udvalgt til præsentation.
Bibliotekschefen orienterede om baggrunden for prisen for et måltid mad i Kulturzonens
café. – Og at der i forbindelse med det kommende budgetmøde vil blive foreslået en
justering. Dette forslag vil fremgå af takstbladet.
På opfordring fra Jan R. Jakobsen bliver der checket op på stolene i Foreningscentret
Postkassen.
21
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
Bilagsoversigt
2.
Meddelelser
1.
Kastrupgårdsamlingens Venner Nyhedsbrev 2 - februar 2015 (49660/15)
2.
Arrangementsprogram Tårnby Kommunebiblioteker, marts 2015 (47441/15)
3.
Månedsstatistik 2015-januar, Tårnby Kommunebiblioteker (49683/15)
4.
Månedsstatistik 2015-februar, Tårnby Kommunebiblioteker (54503/15)
5.
Kastrup Bio, program 29.01-11.03-2015 (47443/15)
6.
Glemmer Du nr1-2015 (13446/15)
7.
Glemmer Du nr.2-2015 (47445/15)
8.
Indbydelse Spræl i Havnen 2015 (11912/15)
9.
Nyhedsbrev, Februar er børnenes måned på Kulturzonen (17654/15)
10. Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (46694/15)
11. Invitation til Kulturministeriets konference om kommunale arkitekturpolitikker 26.
marts 2015 (45088/15)
12. Brev fra Kulturministeren vedr. vision for folkeoplysningen og kommunernes rolle.
(49868/15)
13. Invitation til konference for kulturudvalg - KulturMetropolØresund (8126/15)
14. Invitation til DGI konference om gadeidræt, 10. april 2015 (37025/15)
15. New Moves- Gadekultur, oplægsholdere (45092/15)
16. Brev til DFKI kommuner december 2014 (46063/15)
17. Dansk Handicapidræt -Årsberetning 2014 (13836/15)
18. Regnskab 2014 - Dansk Handicapidræt, Den Fælles Kommunale Idrætspulje
(13843/15)
19. Budget 2015 -Dansk Handicapidræt, Den Kommunale Idrætspulje (13845/15)
20. Nyhedsbrev, marts 2015, Ta´ fat om dansen.pdf (53748/15)
3.
Rapportering fra Tårnby Musikuge 2014
1.
Rapport vedr. Tårnby Musikuge 2014 (53856/15)
2.
Program Tårnby Musikuge 2014 (53871/15)
4.
Ansøgning fra Crossroad Gospel om kommunalt driftstilskud for året 2015.
1.
Ansøgning om drifttilskud 2015 fra Crossroad Gospel.docx (8133/15)
2.
Regnskab 2013 fra Crossroad Gospel.pdf (8145/15)
5.
Ansøgning om tilskud til teaterforestilling for børn
1.
Forestillingen Underskoven.docx (40123/15)
6.
Transporttilskud til ældrebowlingklubben Senior Strike.
1.
Ansøgning om tilskud til bustransport.pdf (13024/15)
2.
Regnskab 2014, Bowlingklubben Senior Strike.pdf (13029/15)
8.
Serviceområdet Folkebiblioteker - forslag til servicemål 2016.
1.
Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt
Kastrup Bio. (33871/14)
2.
Servicemål 2016 på serviceområdet Folkebiblioteker.docx (39888/15)
9.
Ny aftale vedrørende udlejning af lokaler til Fabrikken - Produktionsskolen i Tårnby
1.
Aftale vedr.udleje af mødelokale, tidligere spillercafeteria og adgang til kantineområde
i Travbanehallen (33161/15)
2.
Tegning vedr. aftalen i bilag 1 (34954/15)
22
Kultur- og Fritidsudvalget d.23-03-2015
3.
Aftale vedr. leje af køkkenet i Travbanehallen (35260/15)
10.
Ugandaskoven. Etablering af junglesti som del af udelæringsområde.
1.
Oversigtskort Ugandaskoven august 2012.pdf (55123/14)
2.
Junglesti. overslagspriser fra Amager Skovhjælpere (144327/14)
3.
Junglesti. Overslagspriser fra Steenlille Hegn og Legepladsudstyr iflg. aftale.doc
(144326/14)
4.
Junglesti. Forslag til elementliste. (117392/14)
5.
Junglesti-placering.jpg (178569/14)
11.
Retablering af sandstranden på Kastrup Strandpark
1.
Registrering af kystlinje d. 5.2.2015 (33712/15)
23
Bilag: 2.1. Kastrupgårdsamlingens Venner Nyhedsbrev 2 - februar 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 49660/15
Kastrupgårdsamlingens Venner
Nyhedsbrev nr. 2 - februar 2015
Dørene åbnes en time før til udlevering af
medlemskort for 2015.
Årets særtrykskunstner vil være til stede til at
præsentere årets særtryk efter generalforsamlingen.
For en sikkerheds skyld, vil vi igen bede jer
huske at medbringe medlemskortet for 2014,
idet kortet skal afleveres ved modtagelse af
særtrykket.
I pausen venter en kop kaffe og et lille stykke
chokolade i Cafeén, og efter kaffepausen er salen igen klar til musikalsk underholdning.
Så er vi 'på gaden' igen med lidt nyt fra foreningen, og denne gang med en invitation til Kastrupgårdsamlingens 1. udstillingsskift i år.
Invitation til fernisering
Kastrupgårdsamlingen inviterer dig som medlem af Kastrupgårdsamlingens Venner
til åbning af udstillingen
Peter Carlsen
Reality-maleri
onsdag den 4. marts 2015,
kl. 19.00
Omvisning for Vennerne i den aktuelle Peter Carlsens udstilling
Onsdag den 8. april 2015, kl. 19.00
v/museumsleder Mette Mansa
Udstillingen vises indtil 7. juni 2015.
Peter Carlsen (f.1955) er både mand og kunstner for værker, der hudfletter vores samtid på
satirisk vis.
Ofte kobler han en klassisk komposition fra
kendte værker i kunsthistorien med en aktuel
samfundskritik.
Udstillingen på Kastrupgårdsamlingen kommer
til at bestå af både ældre, men også helt nye
værker skabt til selve udstillingen.
Der er gratis adgang, men husk telefonisk tilmelding til Kastrupgårdsamlingen på
telefon 32 51 51 80.
Caféaften på Kastrupgårdsamlingen
v/kunsthistoriker Birgitte Zacho,
torsdag den 23. april 2015, kl. 19.00
NB. Udstillingsplakaten udleveres kvit og frit til
foreningens medlemmer til ferniseringen, men
kun ved forevisning af medlemskortet.
Vi glæder os til at byde velkommen til Birgitte
Zacho, som i anledning af, at det i år er 100 år
siden kvinderne i Danmark fik valgret, vil tage
os med til et historisk vue på kvindeportrætter
fra guldalderen.
Kommende arrangementer:
Birgitte Zacho har mange års erfaring med levende og medrivende
formidling, og er efterspurgt som foredragsholder i hele landet.
Besøget i tusindkunstneren
Bjørn Winblads Hus i Lyngby
torsdag den 26. februar 2015,
kl. 13.00, med mødetid kl.12.30
Turen er overtegnet, og Inger Maibom glæder
sig til at byde velkommen til de 40 tilmeldte.
Vi tillader os venligst at minde om, at din tilmelding er bindende. Er du forhindret i at deltage,
så meddel det straks til Inger Maibom gerne
SMS til telefon 2240 0811, så Inger kan nå at
glæde en fra ventelisten.
Så godt som ethvert
dansk museum kan
fremvise et portræt af
en strikkende kvinde.
Birgitte Zacho
I første halvdel af 1800-tallet skulle kvinden
passe hjemmet, håndarbejdet og børnene.
Først et halvt århundrede senere begynder kvinderne for alvor at tilkæmpe sig mulighed for
udfoldelse af deres eget professionelle virke.
Kastrupgårdsamlingens Venners
generalforsamling i Stakladen,
Vi udbyder 50 billetter til caféaftenen, og de
kan købes efter "først til mølleprincippet" til en
pris af kr. 50,00 incl. kaffe og kage i pausen, på
Kastrupgårdsamlingen - i åbningstiden - fra
torsdag den 5. marts.
mandag den 9. marts , kl. 19.30
Indkaldelse og dagsorden er udsendt med sidste
nyhedsbrev.
Marianne Bytoft
side 1
Siden sidst:
deltagere et særtryk af Vartovbogen 2000, som
netop omhandler Haugen Sørensens malerier.
Arrangementet i Vartov den 15. januar 2015
Også den kulinariske del af arrangementet var
upåklagelig: et dejlig stort krus kaffe og hjemmebagt kage. Vi sluttede af med at synge en del
af vinterens sange fra Højskolesangbogen, hvortil Jakob Buverød akkompagnerede.
Vejret kunne dårligt være mere vådt og trist, da
en stor flok venner mødtes i Vartov, men indenfor var der lunt og godt!
Jeg syntes at fornemme en stor glæde for fællessangen og nævnte, at vi i venneforeningen
har tanker om i cafeen at arrangere sangaftener
med fokus på årstidens sange. Håber at dette
tiltag vil vinde genklang blandt medlemmerne.
I den forbindelse vil jeg også gerne slå et slag
for Vartovs solhvervs-arrangement, Maratonsang, som finder sted på årets længste dag. Her
er gården fra tidlig morgen til solnedgang fyldt
til bristepunktet af sangglade folk. Man møder
bare op. Og det fortryder man ikke!
Vi blev bænket i kirken, og her blev vi holdt i
ånde den næste time af Thorstein Balle, der
trods barhovedet havde hele tre eller rettere fire
kasketter på. Én for Grundtvigsk Forum, én for
Grundtvig-selskabet, én for Grundtvigakademiet, hvor han var ansat i forbindelse med
digitaliseringen af Grundtvigs samlede værker,
og endelig én for Vartov Valgmenighed.
Det er sjældent, man bliver præsenteret for så
veloplagt, helstøbt, indsigtsfuldt og veldisponeret et foredrag. Der var absolut lydhørhed blandt
tilhørerne, og jeg vil ikke tøve med at kalde det
en fremragende indføring i Vartovs og ikke
mindst Grundtvigs virke. Jeg er sikker på, at
mange ikke er 'færdige' med Vartov og Grundtvig, men løbende vil holde sig ajour på
http://www.grundtvig.dk/
NinnaFeldvoss
Foredraget på Tårnby Kommunes
Hovedbibliotek - Thomas Kluge om
sin kunst - onsdag den 18. februar
Det var et velbesøgt foredrag, som var kommet i
stand i samarbejde med Hovedbiblioteket.
Efter salg af 120 billetter måtte der meldes alt
udsolgt.
Bygningskomplekset Vartov har en omfattende
historie, der strækker sig over snart 300 år.
Det har bl.a. fungeret som farveri (deraf navnet
på Farvergade), tugthus, hospital, observatorium for Thycho Brahe, anneks til Københavns
Rådhus og er nu i Grundtvigsk Forums eje. Har
været gennem flere gennemgribende restaureringer. Rummer i dag flere børnehaver, fritidshjem, kollegium, Vartov Kirke, mødelokaler samt
ca.40 lejere, hvis virke er foreneligt med
Grundtvigsk Forums idégrundlag.
Thomas Kluge mødte op med sin baret (som
han var blevet bedt om ?) og indfriede til fulde
vores forventninger. Som en moderne Rembrandt leverede han et fremragende foredrag.
Vi fik indblik i billedernes tilblivelse, udvikling og
hans inspiration, og hvordan han ser sig selv i
sin samtid med sin tilsyneladende gammeldags
malemåde, som trækker tråde tilbage til barokken.
Vi fik mange eksempler på farven sort, og fik
gennemforklaret mange af hans værker, og interessante forløb i forbindelse med værkerne.
Den meget veloplagte Thomas Kluge måtte runde af da klokken faretruende nærmede sig
22.00. Han høstede stort bifald fra publikum.
Husk, at du kan se fotoreportager fra ture, arrangementer samt nyhedsbreve m.v. på vores
hjemmeside www.kastrupgaardvenner.dk
Efter denne berigende oplevelse gik vi til store
sal, et meget smukt lokale, som i forbindelse
med Vartovs seneste og omfattende istandsættelse blev udsmykket med
Arne Haugen Sørensens malerier, der ikke lader
nogen uberørt! Thorstein Balle gav en fin introduktion til malerierne, og i tilgift modtog alle
Næste nyhedsbrev
udsendes til medlemmerne primo juni 2015.
side 2
Bilag: 2.2. Arrangementsprogram Tårnby Kommunebiblioteker, marts 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 47441/15
MARTS 2015
Arrangementer på biblioteket
Filmklubber – for de 8-13 årige
Bibliotekets filmklubber inviterer indenfor til hygge, popcorn og gode film.
Hovedbiblioteket
For de 8-10 årige: Onsdag den 4. marts kl. 16.00
For de 11-13 årige: Onsdag den 25. marts kl. 16.00
Vestamager Bibliotek
For de 8-10 årige: Mandag den 2. marts kl. 16.00
For de 11-13 årige: Mandag den 30. marts kl. 16.00
Følg programmet på www.taarnbybib.dk, hvor du også kan printe gratis billetter.
I morgen stopper jeg - Foredrag ved Anja Fonseca
om liv med bulimi
Mandag den 2. marts kl. 19.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 60 kr. via www.aof.dk
Oplev Anja Fonseca, kendt tv-meteorolog og vejrvært ved DR, fortælle sin personlige historie.
Hun er aktuel med bogen ”I morgen stopper jeg”, hvor hun for første gang afslører, at hun i
17 år har lidt af spiseforstyrrelsen bulimi.
Foredraget arrangeres i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker.
Erindringscafé
Der er altid noget at fejre - så lad os lave en lille fest!
Tirsdag den 3. marts kl. 14.30-16.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Lad os komme i feststemning sammen, når vi deler minder og måske endda inspirerer hinanden til at indføre nye ideer og traditioner til de fester der ligger forude. Vi gi’r en kop kaffe el. te
til at løfte stemningen. Medbring gerne billeder og andet der kan illustrere din historie.
P6 Beatklub om Pink Floyds “THE WALL”
Tirsdag den 3. marts kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Foredrag ved Thomas Ulrik Larsen. Denne aften er helliget historien om et af rockens store
mesterværker, The Wall, af den britiske gruppe Pink Floyd.
Dokumentarfilmklubben Tårnby Dox
Har du hang til dokumentarfilm? Og har du lyst til at dele gode filmoplevelser med andre?
Så byder vi dig velkommen til Tårnby Hovedbiblioteks nye dokumentarfilmklub.
Vi ser udvalgte dokumentarfilm og åbner op for diskussioner om vigtige emner i samfundet,
om historiens gang, om særlige eller usædvanlige menneskelige forhold.
KZ-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film
Onsdag den 4. marts kl. 16.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Den glemte dokumentar om KZ-lejrene under 2. Verdenskrig, som Alfred Hitchcock var med
til at arbejde på. Den storpolitiske udvikling og den kolde krigs begyndelse betød, at filmen
blev gemt og glemt. Først nu - 70 år senere - er filmen færdiggjort.
Øvrige film i Tårnby Dox:
1. april: Drone
6. maj: Så meget godt i vente
3. juni: Krigerne fra Nord
Vi ses den første onsdag i måneden fra marts til juni.
Tårnby Kommunebiblioteker
taarnbybib.dk
Mennesket bag smilet - Foredrag om Victor Borge
Torsdag den 5. marts kl. 14.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Forfatter og journalist Jacob Wendt Jensen fortæller historien om den verdensberømte
entertainer Victor Borge. Foredraget krydres med filmklip.
Beat & Brøl - electronica for 3-8 årige
Lørdag den 7. marts kl. 10.00 / Vestamager Bibliotek / Billetpris 20 kr.
Beat & Brøl er musikforestilling for de yngste og barnlige sjæle der elsker dyr, dans, leg,
musik og den gode fortælling. Varighed: 1 time
Film: Min dal – tilbage til Limfjorden
Tirsdag den 10. marts kl. 11.00 & 14.00 / Vestamager Bibliotek / Gratis billetter
I sommeren 2008 rejste Hans Edvard Nørregård-Nielsen med skonnerten Mira gennem
Limfjorden. Fra Thyborøn i vest til Hals i øst. Formålet med turen var at samle stof sammen
til et stort bogværk, en kærlighedserklæring til fjorden. Varighed: 58 minutter
Litteraturcafé
Tirsdag den 10. marts kl. 15.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Mangler du tips og inspiration til gode læseoplevelser? Bibliotekarerne fortæller om et udvalg
af sæsonens nyheder og andre læseværdige bøger - romaner, krimier og fagbøger.
Strikkecafé
Onsdag den 11. & 25. marts kl. 16.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
Har du lyst til at strikke eller hækle, og har du lyst til at mødes med andre og få inspiration,
så kom og deltag i strikkecaféen. Vi mødes onsdage i ulige uger.
Spirituel hverdagsledelse - Foredrag ved Lorena Plæhn
Onsdag den 11. marts kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Hvordan bevarer man begge ben på jorden og lever et almindeligt liv, når man er dybt spirituel og tror på engle, ånder og guider? Kom og hør psykoterapeut og spirituel mentor Lorena
Plæhn fortælle om, hvordan hun kan være spirituel og samtidig arbejde med dybe personlige
og/eller smertefulde temaer. Se mere på: www.lorenas.dk
Arrangementet afholdes af Lorena Plæhn i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker.
Som at dø - Henning Jensen om depression
Torsdag den 12. marts kl. 19.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 60 kr. via www.aof.dk
Skuespilleren Henning Jensens foredrag om angst og depression tager udgangspunkt i hans
personlige oplevelser med sygdommen. Henning Jensen fortæller ærligt om sit eget
sygdomsforløb og giver et positivt bud på, hvordan sygdommen kan overkommes.
Foredraget afholdes i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker.
Mød din aftenskole - AOF amager inviterer til ”elevernes dag”
Lørdag den 14. marts kl. 9.30 - 14.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
Der vil være sang, musik, dans og motion til glade rytmer, og de kreative fag vil være til
stede med udstillinger af elevarbejder. Detaljeret program for dagen vil kunne ses på
www.aof-amager.dk ca. 8 dage før.
Forfatterworkshop ved Sarah Engell
Lørdag den 14. marts og søndag den 15. marts kl. 10.00 / Tårnby Hovedbibliotek /
Tilmelding via AOF-Amager. Billetpris 450 kr. Kurset er et intensivt weekendkursus, som
sætter skub i dit bogprojekt, så du efterfølgende kan arbejde videre på egen hånd.
Kurset udbydes i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker.
Nikolaj Nørlund solo
Søndag den 15. marts kl. 14.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Nikolaj Nørlund har været producer og igangsætter af væsentlige projekter. Han er heller
aldrig bleg for at stille op alene med sin guitar og sin stemme og give et bud på egne sange.
Det gør han på en turné i foråret 2015, der også lægger vejen forbi Tårnby Bibliotek.
Fine frisurer og flot makeup til festen - for børn fra 12 år
Mandag den 16. marts kl. 15.30-18.00 / Vestamager Bibliotek / Gratis billetter
Kom og få professionelle tip til frisure og makeup af frisør Helle Marker, Myhair Coiffure, og
makeupartist Kristine Estoft, Matas. De vil vise dig, hvordan du bliver klar til konfirmationen
eller andre festlige begivenheder.
Hvis du har lyst til at prøve at få sat dit hår og lagt en makeup, så skal du bestille en gratis
billet. Hvis du bare vil lytte og se på, er du velkommen til bare at komme forbi uden billet.
Litteraturcafé
Tirsdag den 17. marts kl. 15.00 / Vestamager Bibliotek / Gratis billetter
Mangler du tips og inspiration til gode læseoplevelser? I Litteraturcafeen er der kaffe og te
på kanden, mens bibliotekarerne fortæller om et udvalg af sæsonens nyheder og andre
læseværdige bøger - romaner, krimier og fagbøger.
Bela Bártok - Klassisk lytteklub ved cand. mag. Palle Andkjær Olsen
Tirsdag den 17. marts kl. 15.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Symfoniske værker fra det 20. århundrede. Dette er det andet foredrag i rækken af nyere
symfonier. Denne gang handler det om Béla Bártok og hans værk, Koncert for orkester.
Værket, som han ikke kalder en symfoni, men "et symfonilignende værk", er både inspireret af
folkemusikken og af værker komponeret mange år tidligere.
Akvarelcafé
Onsdag den 18. marts kl. 10.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
Måske maler du allerede eller har lyst til at prøve i selskab med andre. I akvarelcaféen er du
velkommen, uanset om du er nybegynder eller godt i gang.
Kom med ind i den aldrende hjerne. Ar og skrump - gør det noget?
Foredrag ved Ellen Garde
Onsdag den 18. marts kl. 19.00 / Vestamager Bibliotek / Billetter 60 kr. via www.aof.dk
Et langt og aktivt liv giver kun mening hvis vi sørger for at pleje hjernen. Med detaljerede
billeder får du indblik i, hvad synlige aldersforandringer betyder for hjernens funktion og den
nyeste viden om, hvordan du får mest muligt ud af din fantastiske hjerne - uanset alder.
Ellen Garde er læge, phd. og ansat ved MR-forskningssektion.
Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker og AOF Amager.
Genbrugsguld - Byt til nyt
Lørdag den 21. marts kl. 11.00-13.00 / Vestamager Bibliotek / Fri adgang
Hvis du har tøj, tasker, sko, bælter eller lignende liggende, som du ikke længere bruger, så
kom forbi på biblioteket og byt til noget nyt. Børnetøj som dit barn er blevet for stort til er også
velkomment. Vi har kaffe og te på kanden.
Hos Andersen - teater for de 3-99 årige
ved Teatret Fyren og Flammen
Lørdag den 21. marts kl. 11.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 20 kr.
Kom og oplev en buket af H.C. Andersens eventyr, fortalt i billeder, tekst og dans for de små.
En mand kommer forbi med sin fortællevogn. På vognen står et hus fyldt med låger, billeder
og alle mulige ting. Kun én voksen pr. barn. Varighed: 40 minutter
Babymassage - for forældre og babyer fra 2 måneder
Mandag den 23. marts kl. 10.00 & 11.15 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 20 kr.
Kom ned på biblioteket til en hyggelig stund med din baby, når sundhedsplejerske Kirsten
Bendix, fra Tårnby Kommunes Sundhedspleje vejleder i babymassage.
Forældrene bedes medbringe et håndklæde eller dyne, som barnet kan ligge på.
Varighed: 1 time
Tårnby Kommunebiblioteker
taarnbybib.dk
Da fortiden pludselig var i telefonen - Foredrag ved Henrik Qvortrup
Mandag den 23. marts kl. 19.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 60 kr. via www.aof.dk
En personlig beretning fra manden, der kom til at personificere SE og HØR-skandalen.
Han fortæller, hvordan hans professionelle tilværelse fra den ene dag til den anden blev vendt
på hovedet - og om at smage sin egen medicin. Henrik Qvortrup er tidligere politisk redaktør
på TV2 og chefredaktør for Se & Hør, spindoktor samt politisk kommentator.
Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker og AOF Amager.
Åben læsekreds på Vestamager Bibliotek
Tirsdag den 24. marts kl. 16.00 / Vestamager Bibliotek / Fri adgang - uden billetter.
Har du lyst til at mødes med andre til hyggelig snak om bøger, så er du velkommen i
Vestamager Biblioteks læsekreds. Den 24. marts skal vi snakke om M.L. Stedmans roman
"Lyset i havet". Bogen kan hentes på Vestamager Bibliotek eller på Hovedbiblioteket i Info.
Oplevelser med mandestrip - Foredrag ved Lars Mundi
Onsdag den 25. marts kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Et frisk pust til dig, som synes dit parforhold skal have lidt ekstra, eller en af dine veninder
skal have en sjov oplevelse. Lars giver nogle tips og fortæller om oplevelser fra de 6 år
som stripper, han har samlet i "Stripperens lille håndbog"
Arrangementet afholdes af Lars Mundi i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker.
Syng dig glad – Sangeftermiddag ved Marianne Kragh
Mandag den 30. marts kl. 16.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Bliver du også i godt humør af at synge, og kan du lide at synge sammen med andre?
På programmet er årstidens højskolesange, revyviser og minder fra den danske sangskat.
Marianne Kragh vælger de indledende sange, men der er masser af plads til sangønsker
fra deltagerne.
Oversigten for april måneds arrangementer kan hentes fra den 20. marts.
Du kan desuden se oversigt over arrangementerne under ”Det sker på biblioteket”
på www.taarnbybib.dk.
Nyhed
Køb billetter
online på
taarnbybib.dk
Billetbestilling
Billetter købes / bestilles online på taarnbybib.dk eller ved personligt fremmøde på
et af Tårnby Kommunes biblioteker.
Ved arrangementer, der afholdes af AOF i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker købes billetter på tlf. 32 51 14 95 eller via www.aof-amager.dk.
For alle arrangementer gælder at resterende billetter sælges ved indgangen.
Din idé - sammen med os
Kan du spille, synge, danse eller noget helt fjerde, eller ved du noget om et emne, som du
gerne vil dele med andre, så har du nu muligheden for at lave et offentligt tilgængeligt
arrangement i form af f.eks. en opvisning, et foredrag eller en workshop sammen med
biblioteket. Vi kalder det Levende Rum. Både foreninger og privatpersoner er velkomne.
Har du lyst til at lave et arrangement eller vil du bare høre mere om mulighederne, kan du
kontakte os på tlf. 3246 0578 eller [email protected]
Tårnby HOVEDBIBLIOTEK Kamillevej 10, 2770 Kastrup
Tlf. 32 46 05 20, [email protected]
Tårnby Kommunebiblioteker
Vestamager Bibliotek
Ugandavej 111, 2770 Kastrup
Tlf. 32 53 54 99, [email protected]
taarnbybib.dk
Bilag: 2.3. Månedsstatistik 2015-januar, Tårnby Kommunebiblioteker
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 49683/15
BEMÆRKNINGER TIL STATISTIKKEN
Alle biblioteker har haft en forrygende januar hvis
man ser i KPI indexet. Der har været livlig trafik
på hjemmesiderne. Det afspejler sig dog ikke i de
andre parametre.
Kort om andre emner:
Abonnenter på Nyhedsbreve i 2014
STATISTIK JANUAR 2015
TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER
MÅNEDSSTATISTIK
JANUAR 2015
UDLÅNSSTATISTIK
Januar
%
Jan.-
%
Fornyelser over
nettet
19.611
-22,1
19.611
-22,1
HB
30.616
-9,7
30.616
-9,7
7.110
-2,5
7.110
-2,5
57.337
-13,6
57.337
-13,6
VB *
I ALT
BESØGSSTATISTIK
HB
Januar
%
VB
%
33.394
-4,6
4.351
*
Heraf lørdage
4.322
31,0
710
*
Heraf søndage
2.507
-6,6
33.394
-4,6
Jan. -
---
* ingen besøgsstatistik fra Vestamager Bibliotek i 1. kvt 2014
Procent = afvigelse i forhold til samme periode året før
HB = Hovedbiblioteket
VB = Vestamager Bibliotek
4.351
---
**
MÅNEDSSTATISTIK
JANUAR 2015
KORT OM ANDRE EMNER
ABONNENTER PÅ NYHEDSBREVE I 2014
antal abonnenter
Bibliotekets nyhedsbrev udkommer 12 x årligt ”Glemmer DU”
Lokalhistorisk tidsskrift udkommer 6 x årligt
Kursuskatalog - digital læring udkommer 2 x årligt 779
273
379
I alt 1.431
HJEMMESIDESTATISTIK
KPI index
Sidevisninger
Besøg
Besøgende
Sider pr.
besøg
Besøg pr.
1000 indb
Ændring i
%.
København
2.048.775
465.779
298.987
4,4
804
10,71 %
**Lyngby-Tårbæk
136.058
31.929
19.240
4,26
583
30,7 %
*Tårnby
109.032
24.336
14.759
4,48
572
20,57 %
Dragør
28.610
4.786
2.049
5,98
343
22,37 %
* nr. 10 på kpi
**bibliotek tættest på Tårnby
Åbningstider
HOVEDBIBLIOTEKET
Mandag-torsdag 9-20, fredag 9-17,
lørdag 9-15, søndag 9-15 ( 1.9-30.4.)
Tårnby Kommunebiblioteker
Kamillevej 10 , 2770 Kastrup
Tlf. 32 46 05 00
taarnbybib.dk
VESTAMAGER BIBLIOTEK
Mandag – torsdag 10-19, fredag 10-17,
lørdag 10-14
Bilag: 2.4. Månedsstatistik 2015-februar, Tårnby Kommunebiblioteker
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 54503/15
BEMÆRKNINGER TIL STATISTIKKEN
Tårnby er i denne måned nummer 6 på KPI
indexet.
Fornyelser via nettet er en del lavere i december.
Det gælder i øvrigt for hele landet - se KPI
indexet.
Kort om andre emner:
Coding Pirates
Bibliotekets 3D-printer
STATISTIK FEBRUAR 2015
TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER
MÅNEDSSTATISTIK
FEBRUAR 2015
UDLÅNSSTATISTIK
Februar
%
Jan.-feb.
%
Fornyelser over
nettet
19.696
-23,3
39.307
-22,7
HB
28.192
-7,1
58.808
-8,4
VB *
6.582
-2,1
13.692
-2,3
I ALT
54.470
-13,2
111.807
-13,4
BESØGSSTATISTIK
HB
Februar
%
VB
%
31.881
5,5
3.625
*
Heraf lørdage
3.127
0,2
442
*
Heraf søndage
3.509
54,8
65.275
0,1
Jan. - feb.
---
* ingen besøgsstatistik fra Vestamager Bibliotek i 1. kvt 2014
derfor kan der ikke lavet % beregning
Procent = afvigelse i forhold til samme periode året før
HB = Hovedbiblioteket
VB = Vestamager Bibliotek
7.976
---
**
MÅNEDSSTATISTIK
FEBRUAR 2015
KORT OM ANDRE EMNER
CODING PIRATES
Coding Pirates startede i foråret 2014 på IT-universitetet som et
fritidstilbud til børn og unge i alderen 7-17 år, hvor de kan styrke deres
IT-kreativitet og bl.a. lære at programmere.
I september 2014 startede endnu et hold på Tårnby Hovedbibliotek
i et samarbejde mellem Coding Pirates og biblioteket. Børnene
mødes hver torsdag kl. 17-19 og har valgt sig ind på et af to spor:
Python, som er et tekstbaseret programmeringssprog og hvor
alt foregår på computeren, og Lego Mindstorms, der er et visuelt
programmeringssprog, hvor det, man programmerer på computeren,
overføres til Legorobotter og afprøves på dem.
Vil du vide mere om Coding Pirates på biblioteket, så skriv til
Marianne Pedersen på [email protected]
HJEMMESIDESTATISTIK
KPI index
Sidevisninger
Besøg
Besøgende
Sider pr.
besøg
Besøg pr.
1000 indb
Ændring i
%.
København
1.887.761
424.509
273.626
4,45
733
-7,86 %
**Frederiksberg
302.592
62.468
37.466
4,84
604
-7,34 %
*Tårnby
104.636
24.313
14.727
4,3
572
-4,03 %
Dragør
23.771
4.281
1.853
5,55
306
-16,91 %
* nr. 6 på kpi
**bibliotek tættest på Tårnby
Bibliotekets 3D-printer
Åbningstider
HOVEDBIBLIOTEKET
Mandag-torsdag 9-20, fredag 9-17,
lørdag 9-15, søndag 9-15 ( 1.9-30.4.)
Tårnby Kommunebiblioteker
Kamillevej 10 , 2770 Kastrup
Tlf. 32 46 05 00
taarnbybib.dk
VESTAMAGER BIBLIOTEK
Mandag – torsdag 10-19, fredag 10-17,
lørdag 10-14
Bilag: 2.5. Kastrup Bio, program 29.01-11.03-2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 47443/15
EN FILM
ERIK CLAU
Kom og mød
Erik Clausen!
SEN
AF ERIK CL
AUSEN
MENNESK
BODIL JØ
RGENSEN
BLIVER S ER
PIST
Erik Clausen kommer på besøg og
drikker en øl i foyeren, inden
han oppe på scenen i bio 1 holder
”talkshow” om sit liv og film.
Alt dette før forpremieren på hans nyeste film:
MENNESKER BLIVER SPIST
Forpremiere 23/2 kl. 20.00
Billetpris inkl. håndbajer (eller sodavand) kr. 75,Vi glæder os til at se jer og Erik!
Kulturhuset
BABYBIO
TIRSDAGE KL. 11.00
(biografen åbner kl. 10.00)
3/2:
17/2:
24/2:
3/3:
THE IMITATION GAME
FIFTY SHADES OF GREY
MÆND OG HØNS
MENNESKER BLIVER SPIST med dansk undertekst
KastrupBIO
29/1 - 11/3 2015
Læs mere om BABYBIO på www.kastrupbio.dk
TIRSDAGSBIO
tirsdage kl. 10.30 (biografen åbner kl. 10.00).
3/2:
THE IMITATION GAME
17/2:
FIFTY SHADES OF GREY
24/2:
STEPPEULVEN
3/3:
MENNESKER BLIVER SPIST med dansk undertekst
For dig der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag.
©
©
A ll
Ri
ght
Ka
st
ru
p
A /S
F ilm
Bi
o,
b
io
2
P. S. Der er lift op til salen, så trappen er ingen hindring!
man kan købe billet helt til kampstart kl. 00.30!
Vi sælger popcorn, slik og drikkevarer under hele kampen.
Kom og gå på nettet
Har du prøvet vores internetpc’ere i foyeren? Du er velkommen til at
kigge forbi og surfe en tur ganske gratis.
Vi glæder os til at se dig!
ite
Un
©
nt e
dI
ti
r na
o na
c tu
l Pi
res
THE WORLD’S MOST SPECTACULAR OPERA EVENT OF 2014
Åbningstid
Mandag - fredag fra kl. 16.30 til sidste film starter
Puccinis opera fra havnen i Sydney:
Vises 25/2 kl. 18.00.
I pausen serveres et glas cava
Lørdag - søndag fra kl. 13.00 til sidste film starter
©
Lørdage, søndage og helligdage samt i skolernes ferier (eksklusive
sommerferien) vil udvidet åbningstid kunne forekomme.
Ved udvidet åbningstid åbner huset 30 min. før første film starter.
Su
s an
ne
Me
r tz
TH
EW
OR
LD
’S M
OS
TS
Opera Australia's
Hiromi Omura
Biblioteket viser deres nye
3D-printere frem i foyeren
10/2 + 11/2 kl. 17.00. Man kan stille spørgsmål og se
printerne starte på printning af 3D-objekter, inden vi
viser THE IMITATION GAME, som handler om
konstruktionen af ”computeren”, der brød Enigma
koden under 2. Verdenskrig. Efter filmen vil det være
muligt at se de færdige 3D-print.
Billetpris kr. 75,- Børnebillet (til og med 12 år) kr. 60,10-turs rabatkort kr. 550,- (hver billet betaler for en billet op til kr. 65,-)
RO
PE
RA
EV
EN
TO
F2
01
4
©
Ope
Hiro ra Au
mi
st
Om ralia
ura 's
©
Tillæg ved 3D film kr. 20,Der kan forekomme tillæg ved helaftensfilm og Danmarkspremierer.
Gavekort udstedes på valgfrit beløb og pakkes fint ind.
Gavekort og billetter kan også købes på
www.kastrupbio.dk og Tårnby Hovedbibliotek.
Kulturhuset KastrupBIO
Kastrupvej 270
2770 Kastrup
Telefon 32 50 55 07
www.kastrupbio.dk
CT
AC
U
LA
Billetpriser og rabatkort
Oplev 3D-printere
i foyeren 10/2 + 11/2
fra kl. 17.00
PE
©
Ka
st
ru
Ka
I Bvio,inte
p
bio
st
ru
p
Bi
o,
f
e
Tw
nt i
Ce
eth
oy
er
r f e r ie n
n
/ 2) åb
(7 - 15
er
d ag
vi al l e
nt u
ry
Fox
1.30!
e k l . 1 i s n ey
©
D
1
BILLETTER: www.kastrupbio.dk / 32 50 55 07
Kulturhuset KastrupBIO filmprogram
29/1 - 11/3 2015
OLE
DET MAGISKE HUS – 2D, dansk tale
31/1 – 1/2: kl. 15.15
fr. u. 7
LUND
KIRKEGAARDS
ALBERT
MADS MIKKELSEN, DAVID DENCIK,
NIKOLAJ LIE KAAS, SØREN MALLING, NICOLAS BRO
SKREVET OG INSTRUERET AF ANDERS THOMAS JENSEN
EN CHANCE TIL
29/1 – 4/2: kl. 18.00
7 – 8/2:
kl. 17.30
9 – 11/2: kl. 20.00
16 – 18/2: kl. 18.15
t. o. 15
Visningerne 2 – 4/2 og 16 – 18/2 er
med danske undertekster
MÆND OG HØNS
5 – 24/2: kl. 20.30
25/2:
kl. 20.45
RE
REMIE
FORP
t. o. 15
21 – 22/2: kl. 15.30
MAN VÆLGER IKKE SELV SIN FAMILIE
26 – 27/2: kl.
28/2 – 1/3:kl.
2 – 4/3:
kl.
7 – 8/3:
kl.
NAT PÅ MUSEET:
GRAVKAMMERETS HEMMELIGHED
5 – 15/2: kl. 18.15
fr. u. 7
/ FOXD/ANMARK
FOXDANMARK
17.00
13.00 + 15.00 + 17.00
17.00
13.30 + 15.30
/ FOXDANMARK
© 2014 Twentieth Century Fox Film Corporation. All Rights Reserved.
TILHØRER FOX. KUN TIL PROMOTION. SALG, KOPIERING ELLER ANDEN OVERFØRSEL AF DETTE MATERIALE ER STRENGT FORBUDT.
EN FILM AF ERIK CLAUSEN
LÆRKE
PADDINGTON, dansk tale
31/1 – 1/2: kl. 13.00
7 – 15/2: kl. 13.00
RASMUS
ZLATKO
THE IMITATION GAME
29/1 – 4/2: kl. 20.15
5 – 8/2:
kl. 20.00
9 – 11/2: kl. 17.30
FRA SKABERNE AF
OG
VI
TA L E R
DA N S
K
VISES I
FRA SKABERNE AF
©2014 Disney
OG
VI
TA L E R
DA N S
K
MIN SØSTERS BØRN
OG GULDGRAVERNE
5 – 6/2:
kl. 17.30
7 – 8/2:
kl. 12.00 + 15.15 + 16.15
9/2:
kl. 15.15 + 16.15
10 – 15/2: kl. 12.00 + 15.15 + 16.15
21 – 22/2: kl. 13.30 + 16.15
28/2 – 1/3:kl. 13.30
7 – 8/3:
kl. 14.00
fr. u. 7
t. o. 15
AF MAGNUS GERTTEN OG STEFAN BERG
MENNESKER BLIVER SPIST
BLIVER SPIST
RE
REMIE
– med besøg af Erik Clausen
23/2:
kl. 20.00
NOGLE GANGE SKAL DU LANGT
VÆK FØR DU FINDER HJEM
26 – 27/2: kl. 18.45
28/2 – 1/3:kl. 15.45 + 18.45
2 – 4/3:
kl. 18.45
5 – 8/3:
kl. 20.00
9 – 11/3: kl. 17.45
t. f. a.
Visningerne 28/2 - 1/3 kl. 15.45 og
2 – 8/3 er med danske undertekster
OG
t. o. 11
BIG HERO 6 – 2D, dansk tale
29 – 30/1: kl. 17.30
31/1 – 1/2: kl. 13.30 + 17.30
2 – 4/2:
kl. 17.30
7 – 15/2: kl. 14.00
21 – 22/2: kl. 14.00
fr. u. 7
BIG HERO 6 3D dansk tale
31/1 – 1/2: kl. 15.45
fr. u. 7
FIFTY SHADES
OF GREY
FIFTY SHADES OF GREY
12 – 22/2: kl. 17.30 + 20.00
23/2:
kl. 17.30
24 – 25/2: kl. 17.30 + 20.00
26/2 – 4/3:kl. 18.00
5 – 8/3:
kl. 17.30
KINGSMAN: THE SECRET SERVICE
26/2 – 8/3:kl. 20.30
9 – 11/3: kl. 20.00
t. o. 15
F R A I N S T R U K T Ø R E N A F X-MEN: FIRST CLASS
/FoxDanmark
/FoxDanmark
© 2015 Twentieth Century Fox Film Corporation. All Rights Reserved.
© 2015 Twentieth Century Fox Film Corporation. All Rights Reserved.
WHIPLASH
5 – 8/3:
kl. 18.00
t. o. 11
/SONYDANMARK
VISES I
UNIKT PORTRÆT AF EN UNG IDEALIST
BODIL JØRGENSEN
MENNESKER
FORP
2 x 50
AMERICAN SNIPER
29/1 – 4/2: kl. 19.45
ERIK CLAUSEN
LONE
WINTHER BOTOFT BURIC HERTZ
Doxbio:
BJÖRN AFZELIUS: TUSEN BITAR
4/2:
kl. 17.30
STEPPEULVEN
19 – 24/2: kl. 18.15
26/2 – 4/3:kl. 21.00
FRA DEN OSCAR®-NOMINEREDE INSTRUKTØR AF
‘BRENDAN OG HEMMELIGHEDERNES BOG’
SANGEN FRA HAVET – dansk tale
7 – 8/3:
kl. 16.00
fr. u. 7
t. o. 15
2 x 70
Billetbestilling på www.kastrupbio.dk / tlf. 32 50 55 07. Se husets åbningstider på bagsiden. Ret til ændringer forbeholdes.
Bilag: 2.6. Glemmer Du nr1-2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 13446/15
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT
JANUAR/FEBRUAR 2015
PLYSSEN I KASTRUP
Produktion af plys og kultur
NUMMER 1 / 2015
FORSIDE:
Svaledugen fra Carl Flensburg & Sebbelov som Carl Olesen fra Plyssen
tegnede skitsen til. Et bevis for et ekstraordinært samarbejde mellem to
tekstilfabrikker i Kastrup.
KILDER
Christensen, L. Brahe: Carl Flensburg & Sebbelov. Et dansk Linnedvæveri gennem 75 Aar. 1879 – 11.
Januar – 1954. 1954.
Hoff, Niels: Københavns omegn som virkeplads for industri. I: Tidsskrift for Industri 1954. Side 14-23.
Wieth-Knudsen, Bodil: Dampvæv – massevæv. Maskinernes folkelige tekstiler. I: Paludan, Charlotte og
Bodil Wieth-Knudsen: Damask og drejl. Borgens Forlag 1989.
Wieth-Knudsen, Bodil: Carl Flensburg & Sebbelov. Produktion og design 1900-1914. I: Fabrik og Bolig.
Det industrielle miljø i Danmark. Nr. 2, 2000.
Vestberg, Jens: C. Olesen. I: Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi. 2011.
A461 Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik
Jensen, Otto: Dansk Tekstilarbejderforbund gennem et halvt Aarhundrede. Udgivet af Dansk Tekstilarbejderforbund. København 1935.
Christensen, Lars K.: Det moderne arbejde. Kulturelle og institutionelle forandringer af arbejdet i den
danske tekstilindustri 1895-1940. Ph.d. afhandling 1998.
COPYRIGHT
Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalarkiv og en anden
institution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden
tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og
Lokalarkiv.
© Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2015
For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver.
Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du
mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte [email protected]
HVIS DU VIL VIDE MERE:
Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på www.taarnbybib.dk
Tidsskriftet Glemmer Du er udgivet af:
© Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet
ISSN 1397-5412
Redigeret af: Lone Palm Larsen
Layout: Anne Petersen
Dette Glemmer Du er nr. 200 i rækken.
Arkivet tager fat på tekstilindustriens historie med udgangspunkt i Plyssen.
Mærkeligt nok var Carl Flensburg & Sebbelov, der også var en tekstilfabrik, meget involveret i opstarten af Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik. På
trods af at de to firmaer skulle være konkurrenter, var de nærmere hinandens
nærmeste samarbejdspartner.
Bygningen er registreret i Nationalmuseets Industri database og er en af de
sidste bygninger fra det industrielle Kastrup.
Det er en meget vigtig historie, Kastrup er nemlig det næstældste industriområde uden for København. Sammen med resten af Amager er Kastrup også
det område med flest fabrikker og flest ansatte i industrien i Københavns
omegn, da Danmark bliver industrialiseret fra 1850 til 1900.
Kastrup havde altså engang både den næstældste og den største industri uden
for København.
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
PLYSSEN I KASTRUP
Produktion af plys og kultur
Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik set i fugleperspektiv.
Tegningen blev brugt til firmaets logo omkring 1930'erne.
Foto: Stads- og Lokalarkivet, B2042
3
PLYSSEN I KASTRUP
INDUSTRIEN
VED KASTRUP
4
Kastrup er det næstældste industriområde i Københavns
omegnskommuner.
Med
Fortlings mange industrier
og med andre virksomheder,
der fulgte efter, blev Kastrup
kun overgået af Mølleåens industrier – kaldet industriens
vugge. I Kastrup var der glasværk, syrefabrik, gødningsfabrik og bryggeri. Senere kom
mange andre virksomheder
til. Ikke mindst blev tekstilindustrien tiltrukket af Kastrup.
Byen var et industrisamfund i
vækst.
Det var billigere at slå sig ned
uden for København end i
hovedstaden. Billigere fabriksgrunde, bedre udvidelsesmuligheder og billigere arbejdskraft. Det lønmæssige skyldes,
at der ikke var så mange muligheder for at få andet arbejde, som der var i København.
På mange måder var Kastrup
ideelt – billigere, tæt ved afsætningen i København og
tæt ved transportmulighederne i form af en havn. Al større
transport foregik ved hjælp af
skibe før 1900. Senere, da Amagerbanen kom i 1907, åbnede
det yderligere mulighederne
for at få transporteret varer
til og fra fabrikkerne. Enkelte
virksomheder havde lige frem
spor ind på grunden.
I 1872 havde Amager, dengang hvor Amagerbro hørte
til Tårnby, flere industrivirksomheder og flere beskæftigede end de øvrige tilstødende
områder til København. Undersøgelsen blev foretaget af
historikeren Richard Willerslev i 1954. Og det satte bl.a.
Kastrup på kortet over, hvor
industriens gennembrud fandt
sted.
TEKSTIL I KASTRUP
Vævningen var ved at forsvinde som håndværk med små
håndvæve. I stedet blev det til
en tekstilindustri med store
vævemaskiner i store fabrikshaller. Det var en udvikling,
der var startet i Frankrig og
England, efter jacquardmaskinen var opfundet af franskmanden Jacquard i 1802. Også
i Danmark begyndte de mekaniske væve at vinde indpas
fra omkring 1850'erne. Tit
startede de store manufakturhandlere af tekstiler med også
at producere på deres eget væveri. Så manufakturhandleren
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
Fabrikant Carl Flensburgs båd Joy. Det var en dampbåd, som Carl
Flensburg selv havde bygget. Her sejler han med et selskab.
Han brugte også båden til at sejle maskinerne fra fabrikken på Christianshavn til Kastrup. Det skete gennem kanalerne og havnen, derefter langs
Amagers kyst og hen til en landingsbro i Kastrup, der dengang var forsynet
med kran og skinner, så maskinerne let kunne køres ind i den nyindrettede
tekstilfabrik. Tidligere havde skinnerne været brugt af saltværket.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B5116
solgte ikke kun indkøbte hvidevarer fra andres fabrikker,
men fik også specialfremstillet
produkter til videresalg.
Det er her, at starten til tekstilindustrien i Kastrup begynder.
I starten af 1870'erne var manufakturhandler C. S. Flensburg også i gang med sit eget
lille mekaniske væveri med
omtrent 20 væve. På fabrikken
på Christianshavn i baggården
til Ovengaden oven Vandet
nr. 10 blev der vævet håndklæder og viskestykker. Det,
han ikke selv kunne sælge i sin
egen forretning, blev solgt til
grosserer Valdemar Sebbelov.
Hans forretning solgte ellers
5
PLYSSEN I KASTRUP
6
klædevarer og møbelstoffer –
især fra tyske og engelske firmaer.
Da C. S. Flensburg døde, overtog hans ældste søn, Christian,
både forretningen og vævefabrikken. Efter tre år gik firmaet fallit. For at redde nogle
af de penge Valdemar Sebbelov havde lånt til Flensburg,
indgik han et samarbejde om
væveriet med en yngre søn af
C. S. Flensburg. Hans navn
var Carl Flensburg. Det nye
firma startede den 11. januar
1879 og kom til at hedde Carl
Flensburg & Sebbelov. Carl,
som var uddannet mekaniker
og var teknisk begavet blev
værkfører på væveriet. Valdemar varetog det øvrige af
forretningen. Langsomt blev
virksomheden bygget op igen.
Blandt andet blev der investeret i jacquardvæve til at væve
fine duge og servietter på. I
1881 blev pladsen for trang
på Christianshavn. Det nedlagte Kastrup Saltværk blev
købt og ombygget til væveri.
Både byggematerialer og alle
vævemaskinerne blev fragtet
i Carl Flensburgs dampbåd
Joy, da fabrikken stod færdig
i efteråret 1882. Der hørte en
bådebro med skinner til det
tidligere saltværk, og det viste sig nyttigt til transporten
af vævene. Dermed kom produktionen i gang i Kastrup.
De mange udenlandske rejser
og det store pres med at få virksomheden til at give overskud
tærede på Valdemar Sebbelov.
I 1892 blev Valdemar så syg, at
han overlod ledelsen til Holger
Sebbelov, som var hans nevø.
Han blev så kompagnon i 1897,
da farbroderen døde. Formentlig blev Holger valgt som efterfølger, da han var ældre end
Valdemars søn, Otto. Desuden
havde Holger været ansat i firmaet, siden han var knapt 15 år.
Holgers far og dermed Valdemars bror hed Ferdinand.
Han var godsforvalter, og han
havde ingenting at gøre med
tekstilbranchen. Det var Valdemars søn, sønnesøn og oldebørn, der var tilknyttet tekstilindustrien og Kastrup. Og
selvfølgelig Holger Sebbelov.
CARL FLENSBURG
Fabrikant Carl Carsten Flensburg var født den 20. juni
1850. Han var mekaniker og
havde stor viden og interesse
for det tekniske. Arkivet har
hans store samling af fotogra-
fier, som han har taget omkring år 1900. Han var yngste
søn af C. S. Flensburg, der
startede væveriet på Christianshavn. Carl Flensburg var
grundlægger af det nye væveri,
der afløste det fallerede. Han
var medindehaver til sin død
den 10. juni 1944.
VALDEMAR SEBBELOV
Grosserer Jørgen Valdemar
Sebbelov blev født den 1. november 1835 og havde en for-
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
På kortet kan Carstensminde ses, det var Carl Flensburgs søn, bygningen
blev opkaldt efter. Der kan ses store bygninger på begge sider af Saltværksvej med de to væverier på hver deres hjørne.
Kort: Målebordsblade 1842-1899. Geodatastyrelsen.
retning med klædevarer og
møbelstoffer. Han solgte det,
som C. S. Flensburg ikke solgte af hvidevarer. Han rekonstruerede væveriet på Christianshavn og startede det nye
firma Carl Flensburg & Sebbelov i 1879, således at nogle
af de penge, han havde lånt til
det krakkede væveri, kunne
vindes tilbage. Han blev syg i
1892, hvorefter nevøen Holger
Sebbelov blev sat ind som leder. Valdemar var medejer til
sin død i 1897.
7
Tegning fra før C. Olesen købte grunden til højre, formentlig omkring
1890, hvor Carl Flensburg og Sebbelov ejede hele komplekset.
Illustration: Prisliste fra 1890 gengivet i: Christensen, L. Brahe: Carl
Flensburg & Sebbelov. Et dansk Linnedvæveri gennem 75 Aar.
1879 – 11. Januar – 1954. 1954. Side 11.
PLYSSEN I KASTRUP
CARL OLESEN
8
Det fulde navn var Carl Ludvig Ivar Olesen. Han var manden bag Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik – kaldet Plyssen.
Han var født den 16. juli 1863
i København. Han kom i lære
på et stort bomuldsspinderi i
Odense, hvor han fik en handelsuddannelse. Carl Olesen
videreuddannede sig i et københavnsk engros firma, S.
Seidelin, der bl.a. solgte hvidevarer og tæpper. Han stod især
for indkøb i firmaet. Seidelin
var et meget stort firma, og
det har helt sikkert været en
inspiration for den unge mand
at se, hvor vidt et firma kunne
drives.
C. Olesen grundlagde sit eget
firma den 1. september 1892.
Han var da 29 år gammel. Her
handlede han med møbelstoffer, gardiner, kjolestoffer, tæpper og linoleum som hovedartikler. Det blev senere også
til hvidevarer. I 1896 blev C.
Levysohn kompagnon.
Carl Olesen havde store drømme, og han fik dem ført ud i
livet på ganske kort tid. En
af dem var at producere sine
egne plysstoffer.
Faktisk blev det Carl Flensburg
& Sebbelov, der stillede en
grund til rådighed for C. Olesens ambition om en plysfabrik.
De byggede endog fabrikken
for C. Olesen, hvorefter Dansk
Plyds- og Møbelstoffabrik begyndte i 1897. Det var en lidt
talt den 12. marts 1897. En
arbejdsuge var dengang på
54 timer. Lønnen til de fire
vævere lå på mellem 12 og
20 kr. for en uge. De var akkordlønnet, derfor kunne der
være stor forskel i lønnen. Der
skulle i 1897 være 11 væve i alt
på Plyssen.
C. Olesen blev et aktieselskab
i starten af 1903. Grunden og
bygningerne blev købt til den
25. juni 1903 og var således
ikke længere ejet af Carl Flensburg & Sebbelov.
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
vanskelig start. I de første år
manglede der mandskab, som
vidste noget om plysvævning.
Der var desuden en mindre
strejke på Plyssen i det store
lockout-år 1899, men som
ifølge et jubilæumsskrift fra
1935 for Dansk Tekstilarbejderforbund ikke blev støttet af
forbundet, da strejken skyldtes
en medarbejders grove ord
overfor direktøren, hvorefter
denne blev fyret, og de øvrige
ansatte begyndte at strejke.
Den første ugeløn blev udbe-
Dansk Plyds- og Møbelstof Fabrik. Maskinerne hvor indlæsning af hulkort
til jacquardvævene foregik. Fotograferet i ca. 1925-1930. På bagsiden af
fotografiet står Amager Strandvej 350 vævesal 3.
Fotograf: Rading, Nybrogade 32 (Hjørnet af Frederiksholms Kanal).
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3266
9
PLYSSEN I KASTRUP
Den øverste ledelse af C. Olesen A/S bestemte over de tilknyttede virksomheder, og
Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik var en af dem. Plyssen
havde en væveribestyrer, som
styrede den daglige drift, men
det var stadigvæk Carl Olesen,
der foretog mange af indkøbene og som rejste rundt i Europa for at forhandle indkøbene.
Han måtte derfor også være
velbevandret i flere sprog.
Otto Sebbelov var den første
bestyrer af Dansk Plyds- og
Møbelstoffabrik. Han blev
født i 1872.
10
Da han fyldte 60 år i 1932, var
han stadigvæk fabriksbestyrer.
Otto Sebbelov døde i 1939.
Derefter blev det dr. phil. Ed.
Saerens, som blev født den 1.
december 1896, der overtog
styringen af fabrikken. Han
var i alle tilfælde driftsbestyrer i 1941. Efter ham fortsatte
Poul Ole Olsen, som blev født
den 16. januar 1917.
Carl Olesens drøm var at sælge
egne varer og egne mønstre.
Han ville gerne betjene sine
kunder og skabe noget nyt og
bedre. C. Olesen skabte den
første plysfabrik i Danmark.
Dansk Plyds- og Møbelstof Fabrik. Plysvævene i gang på fabrikken.
Fotograferet i ca. 1925-1930.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3267
JACQUARDMASKINEN
Det var ikke ufarligt at gøre
vævearbejdet hurtigere. I 1802
opfandt silkevæveren J.M. Jacquard en væv, der blev styret med
hulkort. Den hurtige væv blev
udbredt til Frankrig og England
kort tid efter. Nogle vævere var
bange for at miste deres arbejde
og gik til angreb på vævemaskinerne. De blev kaldt maskinstormere. Der var endog et overfald
på opfinderen selv.
I stedet for at vippe skytten op
og ned ved at tælle og se efter
mønstret, udvalgte og løftede
hulkortene de rigtige tråde, så
skytten kunne køres lige igennem, på den måde blev processen hurtigere.
Maskinen skabte ikke færre vævere, men flere. Desuden blev
det vævede mere detaljeret, og
mange flere mennesker fik råd
til det. Lige siden jacquardmaskinen blev opfundet, er
produktionen af klæde flyttet
derhen, hvor der er rigelig arbejdskraft og lønnen er mindst.
KONKURRENTER OG
VENNER
I princippet burde de to væverier Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik og Carl Flensburg &
Sebbelov være konkurrenter,
men de to firmaer var i form
af deres direktører Holger Sebbelov og Carl Olesen venner.
De havde mange lighedspunkter. De var begge i 1892 blevet
ledere af en tekstilvirksomhed.
Begge da de var i slutningen af
20'erne, hvilket dengang var
yngre mænd. De var så unge,
at de faktisk ikke havde stemmeret. C. Olesen blev en af de
største kunder hos Carl Flensburg & Sebbelov.
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
I 1906 blev den første jacquardvæv købt til Dansk
Plyds- og Møbelstoffabrik.
Det kan ses i forsikringsprotokollen for Plyssen.
Holger Sebbelov og Carl Olesen havde stor indflydelse på
hinandens succes. I første
omgang fik Plyssen lov til at
etablere sig på Carl Flensburg
& Sebbelovs store industrigrund, indtil Plyssen fik rigtigt
gang i produktionen og dermed købte grunden. Senere
blev der også udvekslet ideer,
og man undlod at sende tilbud
fordi nabovirksomheden havde budt ind. Der var også en
stilletiende aftale om ikke at
gå ind på hinandens områder,
således at det kun var Plyssen,
11
PLYSSEN I KASTRUP
12
der producerede opskåret møbelstof, og Carl Flensburg &
Sebbelov der havde en produktion af det glatte stof.
De to ugifte herrer havde
desuden det til fælles, at deres virksomhed var deres et
og alt. På mange måder var
de også forgangsmænd inden
for tekstilindustrien i forhold
til de ansattes arbejdsforhold.
De formåede begge at holde
deres virksomhed i gang længe efter at mange andre tekstilvirksomheder havde lukket
på grund af de billigere varer
fra udlandet. Ofte tog de på
forretningsrejse sammen. De
stod tillige for indkøb til deres virksomheder. De skabte
mange kontakter i udlandet og
fandt inspiration til deres produkterne her.
At Carl Olesen forestod næsten alle indkøb, kom også
frem under 1. Verdenskrig,
hvor han rejste rundt i krigsførerde og krigsramte lande for
at få råvarer, så produktionen
og salget i Danmark kunne
fortsætte. Derfor måtte han
den 3. november 1915 erklære til Det Britiske Konsulat i
København, at varerne fra et
firma i Manchester kun ville
blive solgt eller brugt i Dan-
mark – og ikke blive eksporteret eller forarbejdet til fordel
for et land som Storbritannien
var i krig med.
Deres familier og firmaernes
ledelser var desuden tæt forbundne, således at Holgers
nevø, Otto, blev fabriksbestyrer på Plyssen og Ottos søn,
Henning, blev direktør efter
Holger på Carl Flensburg &
Sebbelov.
De to virksomheder afholdt
også et fælles arrangement
tirsdag den 27. september
1927 for Detaillist-sektionens
medlemmer i Manufakturhandlerforeningen. Det var
ganske vist efter Carl Olesens
død i marts 1927, men ideen
kan jo være opstået inden.
Delegationen blev kørt fra
København til Kastrup i biler. Der blev efter rundvisningerne på de to fabrikker budt
på vin, kransekage og cigarer
i Plyssens fabrikskontorer af
den nye direktør James Løve.
Kl. 16 blev bød selskabet budt
på kaffe og cigarer på Hammers Restaurant i det tidligere
krudttårnshus ved lufthavnen. De så to store turistflyvemaskiner fra henholdsvis
Göteborg og Amsterdam for-
SVALEDUGEN
Det tætte samarbejde blev også
udmøntet i smukke duge. C.
Olesen hjalp med designet til
den meget populære svaledug
Svaledugen som den er gengivet
på bogomslaget i anledning af
Carl Flensburg & Sebbelovs 75 års
jubilæum.
Kilde: Christensen, L. Brahe: Carl
Flensburg & Sebbelov. Et dansk
Linnedvæveri gennem 75 Aar. 1879
– 11. Januar – 1954. Udgivet 1954.
fra Carl Flensburg & Sebbelov.
Hans eneste berømmelse i
den sag er, at hans initialer
C.O., er fundet som ophavsmand til designet, som senere
blev rentegnet i Tyskland af
en mønstertegner. Det er tekstilforskeren fra Nationalmuseet Bodil Wieth-Knudsen,
der i 1989 får trukket C. Olesens talent frem og også hans
usædvanlige samarbejde med
tekstilvæveriet Carl Flensburg
& Sebbelov. Hun havde bl.a.
interviewet den sidste direktør
for Carl Flensburg & Sebbelov – nemlig Henning Sebbelov. En del materiale fra Carl
Flensburg & Sebbelov blev
afleveret til Nationalmuseet
blandt andet mønsterbøger fra
firmaet. Her fremgår det, at
det ofte er C.O. der har skitseret mønsteret til den pågældende dug.
Borten består af svaler flyvende over vand med siv og
derover en kant med træer
med skyer i baggrunden. Selve
midten af dugen består udelukkende af flyvende svaler,
som kan ses fra alle sider.
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
uden træningen af den store
vandflyver. Kl. 18 skulle selskabet tilbage til København
til soupér i foreningens lokaler. De blev kørt i biler hyret
af Plyssen. Begivenheden blev
refereret den 1. oktober 1927
formentlig i Manufakturhandlerforeningens blad.
13
PLYSSEN I KASTRUP
C. OLESEN A/S
FORANDRES
14
James Løve blev meddirektør
i aktieselskabet fra 1. januar
1917 sammen med Carl Olesen
og Carl Levysohn. Sidstnævnte havde været med i firmaet
fra begyndelsen i 1892 og forsatte indtil sin død i 1922. Carl
Olesen døde den 20. marts
1927. Hans helbred havde været svigtende et stykke tid inden. Firmaets internationale
forbindelser skulle også have
besked om stifterens død, der
blev skrevet breve på engelsk,
tysk og fransk.
Efter Carl Olesens død i 1927
fortsatte James Løve som enedirektør. Han vedblev med
den linje, der var udstukket
under stifterens tid. Han fortsatte indtil september 1944.
Rygter om James Løve gjorde,
at han ikke ønskede at blive
som direktør. Han havde da
været direktør i over 25 år,
hvilket er ret usædvanligt. Det
vides ikke, hvad rygterne gik
på, men Løve fortalte om det i
et interview til Børsen den 28.
august 1944. I 1946 ville Løve
have været i firmaet i 50 år.
HOLGER SEBBELOV
Holger Sebbelov blev født den
26. februar 1866. Han blev
ansat i Carl Flensburg & Sebbelov i 1880, da var han 14 år.
Han blev cand. polyt. og havde fået en tekstileksamen efter
sin ingeniøreksamen.
I 1892 blev han prokurist, da
hans farbror blev syg, og han
blev medindehaver fra 1897 til
sin død den 1. februar 1950.
Efter ham overtog Henning
Sebbelov – han var et barnebarn til Valdemar Sebbelov,
som oprindeligt stiftede Carl
Flensburg & Sebbelov. Ringen
var sluttet.
Holger Sebbelov boede på Vodroffsvej 37, 2. th. på Frederiksberg ved folketællingen i
1925. Han boede altså ikke på
fabrikken eller i Kastrup.
OTTO SEBBELOV
Otto Sebbelov var den første væveribestyrer af Dansk
Plyds- og Møbelstoffabrik.
Han blev født den 21. oktober 1872 og var eneste søn af
Valdemar Sebbelov, som var
medstifter af Carl Flensburg &
Sebbelov. Otto Sebbelov blev
gift i 1896 med Nelly Marchen
Hansen født den 2. april 1872
i Tårnby. I 1901 havde de to
børn boende på Kastrupgård
sammen med dem. Jørgen der
blev født den 16. februar 1897
og Henning der blev født den
9. august 1898. Henning overtog ledelsen af Carl Flensburg
& Sebbelov efter Holger Sebbelovs død i 1950. Otto Sebbelov døde den 1. juli 1939.
I 1903 fik Otto Sebbelov,
den første fabriksbestyrer på
Plyssen, opført en villa med
adressen Amager Strandvej
364-368. Senere blev det til
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
På matr. nr. 1 dg på hjørnet af
Engmarken og Amager Strandvej
lå Otto Sebbelovs villa. På kortet
ses også den bro, Flensburg & Sebbelov benyttede, da de skulle flytte
alt med dampbåden Joy fra Christianshavn for derefter at køre det på
skinner på broen ind til fabrikken.
Kort: Matrikelkort Kastrup By
1898-1940. Geodatastyrelsen.
Engmarken 2. Grunden var
oprindeligt en del af arealet,
Carl Flensburg & Sebbelov
havde købt til fabrikken. I
1933 købte Carl Flensburg &
Sebbelov det tilbage og brugte
villaen til funktionærbolig. I
1954 blev den store villa bygget om til to lejligheder på
hver tre værelser.
Bygningen er revet ned. Nu
ligger Vævergården på villagrunden og på resten af Carl
Flensburg & Sebbelovs grund.
På hjørnet af Engmarken og Amager Strandvej byggede driftsleder
cand.polyt. Otto Sebbelov en villa
i 1903 til sin familie. Det var den
lokale murermester Peter Christoffer Lapain, der stod for byggeriet.
Før hed Engmarken Fannys Allé.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto:
Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3899
15
På Amager Strandvej på hjørnet af Engmarken ses Otto Sebbelovs villa
i 1974. Da var villaen opdelt i to lejligheder på tre værelser hver. Bagved
huset ses Carl Flensburg & Sebbelovs vævesale og fabrik. På den anden side
af Saltværksvej – længst til højre på Amager Strandvej – ligger Plyssen.
I 1974 blev Carl Flensburg & Sebbelov revet ned.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3503
PLYSSEN I KASTRUP
VIRKSOMHEDEN
UDBYGGES
16
I 1927 havde Plyssen 110
væve og beskæftigede 180
arbejdere. Produktionen gik
for en stor del til England og
dets kolonier – et paradoks,
da England var et meget tekstilproducerende land. Det var
en meget moderne og mekaniseret fabrik, hvor hver væv
havde sin egen motor. Væverne var specielt uddannet til
netop den væv, de stod ved, og
ofte havde de ansættelse længe
i virksomheden. Plyssen sørgede for bedre arbejdsforhold
end så mange andre steder for
at holde på arbejdskraften,
fordi den flotte kvalitet afhang af arbejdernes formåen.
Det var derfor ikke i firmaets
interesse hele tiden at skifte
arbejdsstyrken ud med billigere arbejdere, da det tog tid
før end væver eller væverske
opnåede de kvalifikationer,
der satte kvaliteten i top.
Plyssen var et populært sted at
arbejde. Der kunne være ansat
flere fra samme familie. Rigtigt
mange var ansat i mange år og
opnåede at holde jubilæum.
I 1917 blev der oprettet en
pensionsfond for firmaets personale. Anledningen var virksomhedens 25 års jubilæum.
I sit testamente betænkte Carl
Olesen både sine mange søskende og deres familier, men
fik også oprettet to legater på
hver 425.000 kr. – ét til unge
handelsmænds uddannelse og
ét til personalet ved C. Olesen
A/S.
Der var også åbnet et marketenderi i 1941, som ledelsen
gav til arbejderne. Desuden
var der julegratialer, som firmaet gav til personalet. I 1941
var der en julegave til medarbejdere – dem over 18 år fik
25 kr., og dem under 18 år fik
15 kr. Desuden fik alle en ekstra dagløn til nytår. Den var
udregnet efter deres gennemsnitsløn, da meget af vævearbejdet var akkordarbejde.
Ved firmaet C. Olesens 50 års
jubilæum i 1942 blev det fremhævet af tillidsrepræsentanten,
at arbejderne havde opnået
nogle særlige goder som andre
tekstilarbejdere ikke havde.
Det var oprettelsen af en sygehjælpekasse, hvor firmaet betalte det halve af kontingentet og hele administrationen.
Arbejderne havde dog i stedet
ønsket at få delvis løn under
sygdom. Desuden nævntes
også, at fabrikken var en af de
første, der frivilligt gav arbejderne ferie med løn.
Under 2. Verdenskrig var produktionen nedsat på grund af
varemangel. Arbejderne kørte
derfor på en ordning, der fordelte arbejdet blandt de ansatte. Det betød, at der til tider
kun var arbejde i 17-18 timer
om ugen – og dermed også
kun løn for den tid. Men lidt
løn var trods alt bedre end ingen. Da råvarerne kom tilbage
efter krigen, blev de tidligere
medarbejdere genansat, og de
andre gik igen op i tid. Det
blev til opgangstider, og Plyssen blev igen udvidet.
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
ARBEJDSFORHOLD
FABRIKSBYGNINGERNE
På tegningen fra en prisliste
fra Carl Flensburg & Sebbelov i 1890 ses, at der allerede
var bygget på begge sider af
Saltværksvej. I 1897-1898 var
17
PLYSSEN I KASTRUP
der allerede bygget tre længer med shedtage. Ifølge Carl
Flensburg & Sebbelovs jubilæumsbog blev det bygget til
C. Olesens fabrik. På et opslag fra Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik opfordres unge
kvinder i Kastrup til at lære
plysvævning. Opslaget er fra
ca. 1897, da et stempel afslører virksomhedens adresse til
Østergade. Der blev reklameret med gode arbejdsforhold
så som moderne, lyse og luftige lokaler med centralvarme.
Der blev tilmed lovet en god
løn på 2,20-2,75 kr. om dagen
for en dygtig væverske. Det
18
var ret mange penge for en
kvinde at tjene.
Dengang var forskellen mellem kvinder og mænds løn meget stor – også selvom det var
det samme arbejde, de udførte.
Fabrikken blev udvidet og
udvidet med mange flere vævesal med shedtag og med en
ny kontorbygning, som var
færdig i 1900. Adressen var
Saltværksvej 2. I 1948-1949
blev bygningen, der huser Udstillingscentret Plyssen, bygget. Efter krigens varemangel,
hvor næsten alt byggeri gik i
stå, blev der med Marshallhjælpen og prioriteringen af
Industrien langs Amager Strandvej som det så ud en vinterdag i 1960. Fra
venstre lå fabrikkerne Flensburg & Sebbelov, Plyssen, Kemisk Industri m.m.
Fotograf: Viggo Iversen. Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4302
EN STOR FAMILIE
Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik var delvis patriarkalsk
opbygget ligesom mange andre virksomheder omkring
år 1900. Det indebar bl.a. at
virksomheden tog sig af medarbejderne på alle måder. Der
blev sørget for pension, ture
og et legat som de ansatte kunne søge. Der var tillige mange
traditioner som f.eks. virksomhedens skovture.
Det var også næsten i hele
C. Olesens levetid ham, der
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
fabriksbyggeri mulighed for
at udvide på Plyssen. Den nye
bygning blev besøgt af daværende finansminister H.C.
Hansen.
Omkring 1957-1958 blev der
bygget en hal i beton uden om
nogle af de gamle vævesale.
Her var det ikke nødvendigt
med de smukke gamle jernpiller til at understøtte taget med.
Derfor kunne vævene placeres mere hensigtsmæssigt, og
pladsen i fabrikshallen kunne
bedre udnyttes.
Morgenkaffe i marketenderiet for Plyssens personale ved indvielsen i juni
1941. Marketenderiet var et af de mange personalegoder på Plyssen. Selve
indvielsen fandt sted i et ryddet arbejdslokale, da samtlige medarbejdere
ikke kunne være i marketenderiet på en gang.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B128
19
foretog alle indkøb til fabrikken. Ligesom han i høj grad
også var med til at sætte præg
på designet. Med andre ord
en herre, der i høj grad vidste
bedst selv.
Sammenlignet med glasværket
var fabrikken ikke særlig patriarkalsk, da der hverken var tilknyttet boliger, en skole eller
indkøbsmuligheder. Dog var
der et marketenderi fra 1941.
Der var i alle tilfælde en vis
form for filantropi på Plyssen.
ARBEJDSKRAFTEN
PLYSSEN I KASTRUP
Vævearbejde er traditionelt set
kvindernes arbejde. Sådan var
20
det på gårdene og husmandsstederne, dengang hvor det
meste var hjemmeproduceret.
På fabrikkerne blev det sådan,
at mændene ofte var opsynsmænd og formænd eller foretog det meget fine vævearbejde. Kvinderne udførte den
mere almindelige vævning. I
folketællingen fra 1901 blev
i alt 40 nævnt som enten arbejdende på væverierne eller
med erhverv som væver eller
væverske. Af disse var der en
overvægt af kvinder, så der var
24 kvinder og 16 mænd. Tallene er formentlig et minimum,
da der godt kan være nogle, der
ikke er blevet registreret rigtigt.
Pudsestuen på Plyssen, hvor alle tæpperne blev tjekket og ordnet.
Fotograferet i ca. 1932-1935.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3269
Kvinderne blev primært sat til
at pudse produkterne, dvs. at
tjekke dem for fejl og derefter
rette disse, så de blev klar til
salg.
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
Efterhånden blev der ansat
flere mænd på fabrikken. Det
kan bl.a. ses af fotografier af
de ansatte på skovturene og
andre begivenheder.
Personalet på Plyssen blev fotograferet i 1935. Billedet er det allerførst registrerede foto i arkivet.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1
På billedet ses:
Ludvig Møller, Else, F.Streit, Køcks, Åge Frederiksen, Robert Møller, Oswald Jensen, Ejnar Valter, Knud Staltes, Pedersen, Emil Johnsen,
Georg Bergmand, David Friese, Gunnar Ekstrøm, Svend Nielsen, Gerhart
Mortensen, Rudy Lemann, Kaj Glad, Ejnar Frandsen, Richard Lauridsen,
Bodil Lind, Boisen, Rigmor Larsen, Poul Olsen, Sarens, Karl Wilhelm,
Peter Petersen, Gertrud Johansen, Nielsen, Arthur Scok, Hansine Frandsen, Anton Josefsen, Henning Frederiksen, Fanny Jensen, Knud Schäfer,
Theoli Sørensen, Jensen, Valden, Ruth, Hjørdis Samuelsen, Anna Petersen,
Brøgger, Martha Johansen, Vally, Peter Svendsen, Peter Hansen, Poul Lund,
Wilhelm, Germandsen, Fru Larsen, Dora West, Ingeborg Brøyer, Zita Andersen, Edit Frederiksen, Lilly Gerster, Nina Adamsen, Vognmand Jakobsen, Ebba Blad, Katrine Haack, Oda, Hanson, Tulle Haack, Anna Pedersen,
Etla Streit, Edith Larsen, Agnes Frederiksen, Lyse Edith, Lyse Elly. Og der
er mange flere med på fotografiet.
Kender du nogen på billedet, så kontakt arkivet.
21
PLYSSEN I KASTRUP
BØRN PÅ FABRIK
22
I tekstilindustrien generelt blev
der også brugt en del børn til
arbejdet. Loven fra 1873 forbød børn at arbejde på fabrik, når de var under 10 år.
Desuden måtte skolebørn på
mellem 10 og 14 år ikke have
fabriksarbejde i mere end seks
timer om dagen og kun i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 20.
Loven fra 1901 satte alderen
op fra 10 til 12 år.
Så slemt ser det dog ikke ud
i Kastrup i folketællingen fra
1901. På vævefabrikkerne i
Kastrup var de yngste 16 år,
dvs. de var gået ud af skolen.
En del af disse stod i lære. Sådan var det langt fra på alle
tekstilfabrikker. Heller ikke
alle fabrikker i Kastrup var så
fremsynede. Begrænsningerne
af børnearbejde betød en stor
forandring f.eks. på Kastrup
Glasværk, som før 1901 brugte mellem 25 og 30 % børn af
den samlede arbejdsstyrke.
Der var også begrænsninger
på, hvor meget de unge mellem
14 og 18 år måtte arbejde. Ikke
mere end 10 timer i døgnet og
kun mellem kl. 6 og kl. 20, det
var loven fra 1901, der havde
forbedret både antallet af timer,
og hvornår arbejdstiden måtte
På Dansk Plyds- og Møbelstoffabriks
Væveri ses nogle ungarbejdere omkring 1940. Det er muligvis Åge Frederiksen nr. 1, Gerhard Mortensen nr.
2 og Svend Nielsson nr. 4 fra venstre i
første række.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv,
B1868
ligge. Argumenterne for, at
børnene skulle have lov til at
arbejde, var de samme dengang, som man bruger i dag,
hvor børnearbejde er tilladt.
Familien kunne ikke overleve
uden børnenes indtægt. Det,
der skete, da børnearbejde
blev forbudt i Danmark, var
derimod noget helt andet, end
at familien ikke kunne overleve. I stedet steg lønnen for
forældrene, da børnene ikke
længere pressede lønnen ned.
Til disse arbejdstider kunne
der ofte lægges en times transport til. Omkring år 1900 var
det altid til fods. Det gjaldt
børn, unge og voksne. Kvinder
og børns gåafstand var kortere
end mændenes. Det skyldtes,
at kvinderne i frokostpausen
kunne gå hjem for at se til de
børn, der var hjemme, mens
hun arbejdede. Skolebørnene
skulle helst også kunne nå
hen til skolen i en fart. Det
var derfor en nødvendighed
at virksomheder, der brugte
megen kvindelig arbejdskraft
ikke lå for langt væk fra boligområderne. Afstanden mellem
hjem og arbejde betød, at det
var mest fordelagtigt at arbejde
på Amager, hvis man boede i
Kastrup. Det blev yderligere
besværligt, da mange veje ofte
blot var et hjulspor. Dog var
veje som Amager Strandvej,
Amager Landevej og Kirkevej
belagt med skærver og nogle
steder med brosten. Kirkevej
hedder nu Englandsvej.
Rigmor Larsen fra gården Ved
Diget 26-28 kom i kontorlære på
Plyssen. Fotoet er fra maj 1937.
Foto: Stads- og Lokalarkivet
KÆRLIGHEDEN PÅ
PLYSSEN
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
TRANSPORT
TIL ARBEJDET
På en stor arbejdsplads som
Plyssen med mange kvinder
og mænd ansat var der en fin
chance for at finde kærligheden. Det skete for Rigmor
Larsen. Hun kom fra gården
Ved Diget 26-28 og var datter
af Bernhard Larsen og Bodil
Geertsen. Rigmor kom i lære
på kontoret på Plyssen. Hun
mødte her varemester Knud
Egede Schäfer. Han havde ansvaret for pudsestuen og de ca.
30-40 damer, der arbejdede
her. Afdelingen sørgede for, at
varerne var i orden inden salg,
dvs. hæftede ender, rettede fejl
og rensede pletter.
23
PLYSSEN I KASTRUP
Fra venstre ses den kommende
fabriksdirektør for Plyssen, Poul
Ole Olsen, varemester Knud Egede
Schäfer og Rigmor Larsen fra kontoret
på Plyssen. Fotoet er taget i haven
ved Plyssen i 1937.
Foto: Stads- og Lokalarkivet
24
At være på kontor blev ofte
anset for at være finere end
at være ved en maskine, det
er nok derfor, at Rigmor har
drukket kaffe med den kommende fabriksdirektør og
varemesteren i haven i 1937.
Det er sikkert sådan Rigmor
og Knud har mødt hinanden.
Den 4. juli 1942 blev de gift.
KASTRUP TÆPPET
Der skete til stadighed en nyudvikling af produkter. En af
de største landvindinger var
Kastrup tæppetøj. Der blev
i 1932 udviklet et nyt tæppe,
der formentlig blev det første
masseproducerede væg til væg
tæppe. Tæpperne kunne nemlig sys sammen til et stort tæppe og kunne ”tilpasses alle forskellige gulvstørrelser”. Citatet
er fra avisen Dagens Nyheder
den 27. oktober 1932.
Opfinderen var hr. Krauspe,
og det var ikke mindst måden,
det skulle væves på. Det var
en krydsning mellem Præstegårdstæpperne, som er vendetæpper og dobbeltvævede tæpper, og Brysselertæpper, som
var tæpper med kort, uopskåret luv.
En anden nytænkning var ud
fra de såkaldte præstegårdstæpper, der var stribede og
fladvævede uden nogen form
for luv. Det var arkitekt Jakob
E. Bang, der tegnede det første af Plyssens Kastrup Tæpper. Disse tofarvede tæpper
kunne vendes, da både for- og
bagside var pæne. Mønstrene,
der var mørke på den ene side,
blev lyse på den anden side.
Tæpperne blev en kæmpe
succes. Fabrikken måtte have
skiftehold for at følge med
efterspørgslen. I starten af
1930'erne, hvor arbejdsløsheden ellers var høj, var det fantastisk med en virksomhed,
der skulle ansætte flere frem
for at fyre.
COTIL - KVALITETSPRODUKTER
I 1957 indførte fabrikken Cotil-varemærket. Det var en kollektion af tæpper, møbelstoffer, gardiner og plaider tegnet
og farvebestemt af en række
kunstnere. Det var topkvalitet og topdesign til opgangstiderne i 1950’ere. Af kunstnere
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
Dansk Plyds- og Møbelstof Fabrik. Efterbehandling. Den kunne bestå af
mange forskellige processer, efterse for løse ender, stivelse og andre overfladebehandlinger. Appretur. Fotograferet i ca. 1925-1930.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3268
var bl.a. et oldebarn til Valdemar Sebbelov – nemlig Hanne
Sebbelov. Hun designede i øvrigt både til Plyssen og til Carl
Flensburg & Sebbelov. Endnu
engang blev de to virksomheders historie vævet sammen.
Det blev et fantastisk eventyr
for Plyssen.
I 1970’erne mærkede fabrikken for alvor den store udenlandske konkurrence, hvor
arbejderne var under arbejdsforhold, som de danske vævere aldrig havde været udsat
for. Under disse konkurrencevilkår kunne Dansk Plyds- og
25
PLYSSEN I KASTRUP
26
Fabrikshallerne og Plyssens hovedbygning set fra Søvang Allé 23 engang i
1960’erne.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B 1870
Møbelstoffabrik ikke overleve.
I 1976 lukkede Plyssen.
Endnu en industrihistorie var
slut i Kastrup.
Tårnby Kommune købte herefter grunden og fabrikken –
og dermed begyndte en hel ny
historie.
EFTERLYSNING
Hvis du har arbejdet på Plyssen, må du meget gerne kontakte arkivet, så vi kan skrive
din historie ned. Har du oplysninger eller fotografier om
dit arbejde på en af Kastrups
tekstilfabrikker, er du også
meget velkommen.
Der er ikke mange kulturtiltag
tilbage fra dengang, hvor København var Kulturby i 1996.
I Tårnby kan vi bryste os af, at
Udstillingscentret Plyssen er
en af de tilbageværende.
Ikke nok med, at Udstillingscentret er en succes baseret på
frivillige for frivillige, så er der
endda lange ventelister for at
komme til at udstille sine værker og historier.
Udstillingscentret bliver som
sagt drevet af frivillige. Der er
to vagter ad gangen – næsten
hver eneste lørdag og søndag
året rundt er der åbent.
Plyssen har et besøgstal på
3.000-3.500 om året. Et tal,
der godt kan vække misundelse på en del mindre museer.
I Forslag til Tårnby Kommunes Kommuneplan 2014
- 2026 fremhæves fabrikskomplekset Plyssens kulturhistoriske bevaringsværdi. Plyssen
fortæller nemlig en vigtig historie om Kastrups industri i
starten af det forrige århundrede. Vævefabrikken med de
flotte shedtage er et symbol
på en driftig industrihistorie i
Kastrup og på en vision om liv
i gamle bygninger, som Tårnby kan være stolt af.
GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2015
UDSTILLINGSCENTRET PLYSSEN
Kastrup tæppe udført af Jacob
E. Bang i 1932, og produceret på
Plyssen.
27
Et flot industrimonument,
der er fuld af liv.
Fotograf: Lone Palm Larsen,
Tårnby Stads- og Lokalarkiv
VI HAR ÅBENT
Mandag - torsdag
kl. 9 - 20
Fredag
kl. 9 - 17
Lørdag
kl. 9 - 15
Søndag 1. september - 30. april kl. 9 - 15
STADS- OG LOKALARKIVET HAR
UDSTILLINGER PÅ
Kastrupgårdsamlingen
MIDT PÅ AMAGER & KASTRUPGLAS
Tirsdag - søndag kl. 14 - 17
Onsdag kl. 14 - 20
Plyssen på Amager Strandvej 350
PERMANENTE &
SKIFTENDE UDSTILLINGER
Lørdag og søndag
kl. 13 - 16
TÅRNBY STADS- OG LOKALARKIV
Kamillevej 10, 2770 Kastrup
Tlf. 32 46 05 00 ● Mail: [email protected] ● www.taarnbybib.dk
oplag: nr. 1 2015/ 1.800 stk.
HENVENDELSE
& ÅBNINGSTIDER
Hvis du har billeder, oplysninger eller
andet af lokalhistorisk interesse, så
henvend dig til Stads- og Lokalarkivet.
Bilag: 2.7. Glemmer Du nr.2-2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 47445/15
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT
MARTS/APRIL 2015
DA ALLE FIK EN STEMME
Grundloven af 1915
NUMMER 2 / 2015
FORSIDE:
Folkeholdet på en gård fik først fuld stemmeret fra 1915. For mange tjenestefolk har det sikkert været svært at søge om at komme på listen over
de stemmeberettigede, når de samtidigt skulle bo sammen med ejeren
af gården. I alle tilfælde tog det lang tid førend tjenestefolkene tog deres
stemmeret til sig.
Løjtegård med folkehold fra ca. 1910. Kastanjetræet, der blev plantet i
anledning af ejerens ene søns fødsels i 1889, står der stadigvæk.
Foto: Stads- og Lokalarkivet
KILDER
Madsen, Kirsten: Kommunen i front. Tårnby Kommune fra 1904 til 1921: Historien om lokaldemokratiet
og beboerne. Kandidatspeciale 2006. Lokalsamlingen.
Larsen, Henrik: Alberti Katastrofen. Politisk Revy 1996.
Tårnby Kommune, Sognerådet, Forhandlingsprotokol 1905-1911, KA 1, Æ 14, løbenr. 2.
Tårnby Kommune, Social- og Sundhedsforvaltning, Fattigforsorg,
Hovedbog for fattigforsørgelse 1896-1927, KA4, Æ3003, R42/1.
Vejviser fra Amager Birk for 1915-1916.
Tårnby Politis Historie. Tårnby Politi 1985. (L 35.6)
Sognerådsvalg før 1917. Glemmer Du nr. 4, 1997.
Kastrup Glasværk - 2. del. Glemmer Du nr. 1, 2003.
To jubilæer: Hovedbiblioteket på Kamillevej 25 år og Kvindernes kommunale valgret 100 år.
Glemmer Du nr. 2, 2008.
COPYRIGHT
Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalarkiv og en anden institution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden tilladelse.
Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og Lokalarkiv.
© Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2015
For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver. Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du mener,
der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte [email protected]
HVIS DU VIL VIDE MERE:
Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på www.taarnbybib.dk
Tidsskriftet Glemmer Du er udgivet af:
© Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet
ISSN 1397-5412
Redigeret af: Lone Palm Larsen
Layout: Anne Petersen
For 100 år siden blev Grundloven ændret. Det betød, at demokratiet reelt
blev indført i Danmark – 66 år efter Grundloven var vedtaget. Inden da var
det først og fremmest rige og jordejere, der sad med magten. De demokratiske
rettigheder g jaldt kun mænd, der havde fod under eget bord, ikke skyldte skat
eller havde modtaget fattighjælp. Kun de havde stemmeret og kunne vælges.
De syv F’er havde ikke stemmeret. Det blev fruentimmer, fjolser, fanger, fattige, fallenter, fremmede og folkehold kaldt i folkemunde. Dertil var der jo
aldersprivilegiet, som for Landstinget i starten betød, at kun mænd over 40 år
kunne vælge og vælges – nogle blev oven i købet udpeget af kongen og således
slet ikke valgt.
I 1915 fik kvinder og tjenestefolk stemmeret til folketinget og landstinget.
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
DA ALLE FIK EN STEMME
Grundloven af 1915
Efter sognerådsmødet på Kastruplund. Det er dog ikke alle herrerne, der
har siddet i sognerådet. Den politiske situation er dog nok blevet diskuteret
efter mødet. Fra venstre ses Mikkel Jacobsen fra Kastrupgård, gårdejer
Peter Fischer, gårdejer Svend Hansen fra Østergaard i Tømmerup, gårdejer
Peter Thønnesen fra Skottegården, skoleinspektør P.J. Petersen og tømrermester Marius Westh.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1929
3
DA ALLE FIK EN STEMME
FRA LANDLIG TIL
BYMÆSSIG
4
Tårnby Kommune var under
forandring. Den bymæssige
udvikling i Sundbyerne havde
allerede medført, at Tårnby
var blevet reduceret i areal og
indbyggertal, da Sundby Kommune blev selvstændig i 1895
for derefter i 1902 at blive indlemmet i Københavns Kommune. Byudviklingen fortsatte.
Med oprettelsen af Tårnby
Villaby begyndte det egentlige
forstadsmiljø at komme til
landkommunen. Det medførte
også en hel anden sammensætning af borgerne – fra hovedsageligt at være bønder, jordejere
og ansatte ved landbruget til at
blive til flere og flere ufaglærte
og faglærte arbejdere.
Ved folketællingen i 1906
var indbyggerne ifølge Amager Avis den 18. februar 1906
spredt på følgende landsbyer
og områder således:
Byer Indbyggere Procent
Kastrup
1.928
47 %
Tårnby Villaby 526
13 %
Tårnby
583
14 %
Maglebylille
398
10 %
Tømmerup
359
9%
Ullerup
296
7%
I alt
4.090 100 %
Det var i Kastrup industrierne
lå, og det var her arbejderne
boede. Næsten halvdelen af
kommunens beboere boede
her. Befolkningsvæksten skete
ved at der kom tilflyttere.
Sådan så det ud for alle kommunerne rundt om København. Hovedstaden var magnet for de landarbejdere, som
ikke længere kunne leve af
at sælge deres arbejdskraft til
bønder og andre landbrugere.
Det skete også for de omkringliggende kommuner. De
forskellige levevilkår betød
også forskelligt syn på, hvordan kommunens penge skulle
bruges, og hvem der skulle betale det.
KAMPEN OM MAGTEN
Også i Tårnby foregik en økonomisk kamp om magten
mellem arbejdere og bønder.
Som en del af denne kamp
blev Sundby udskilt i 1895
som selvstændig kommune.
Ejede man ikke jord eller sin
bolig, betalte man dengang
heller ikke skat. Der var derfor
kun det samme antal jordejere
til at betale for skoler, fattighjælp, veje m.v., selvom Tårnby Kommune hele tiden fik
Indtil sognerådsvalget i 1908
bestod sognerådet i Tårnby
Kommune af syv medlemmer.
Sognerådets medlemmer var
valgt på to forskellige måder.
Fire medlemmer blev valgt direkte af den femtedel af kommunens mandlige skatteydere,
der var højst beskattede. De
var valgt af de rigere borgere,
og de var den særligt privilegerede del af sognerådet.
De øvrige tre medlemmer blev
valgt blandt alle mænd i kommunen, der var 25 år – uanset
deres indkomst og dermed
skat. Der var dog en lang række betingelser, der skulle være
opfyldt inden. Denne gruppe
skulle der stemmes til den 24.
november 1904.
De var valgt for seks år, men
de to grupper var på valg skiftevis hvert tredje år. Det sørgede for kontinuitet i sognerådet, så opgaver og viden blev
videregivet til de næste, der
blev valgt.
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
flere borgere. Først fra 1903
betalte alle skat af deres indtægt. At udskille det industrielle Kastrup – med de mange
jordløse industriarbejdere –
fra resten af kommunen blev
også forsøgt. Dog uden held.
Der var også en politisk kamp
mellem de socialistiske og socialdemokratiske arbejdere og
højre og venstre folk på den
anden side. Det første skridt
til denne forandring skete
med udstykningen og opførelsen af Tårnby Villaby. Her
flyttede mange selvbevidste og
bedrestillede arbejdere ind og
ændrede sammensætningen
af befolkningen. Ejerne af de
store huse lejede en etage ud
og fik på den måde råd til at
bo i eget hus.
DE PRIVILEGEREDE
MÆND
Både de opstillede til valget og
de stemmeberettigede skulle
opfylde en række krav. Manden skulle være ustraffet, han
skulle have danske indfødsret,
have egen husstand, dvs. han
måtte ikke indgå i en anden
husstand ved f.eks. at være
tjenestekarl på en gård. Han
skulle have boet i kommunen
i et år, han skulle have betalt
sin skat, og han måtte ikke
have modtaget fattighjælp eller anden offentlig hjælp. Desuden skulle han selv sørge for
at søge om at blive optaget på
valglisten.
5
DA ALLE FIK EN STEMME
6
I Sognerådets Forhandlingsprotokol for 1905-1911 blev
farver H. Svendsen, Kastrup,
den 5. januar 1909 eftergivet
sin skattegæld, som stammede
fra et kvartal fra 1905/1906 og
to kvartaler 1906/1907. Det
vides ikke hvorfor. Det betød,
at han ikke af den grund mistede sin stemmeret.
Det er muligvis Henrik Marius Svendsen i Kastrup. Han
blev født i 1855 i Løgstør, blev
gift i 1878 og flyttede til København ca. 1881, hvor to af
hans døtre er født. Han flyttede til Kastrup i 1884.
I 1890 er han opført som farversvend og høker, hvor han
boede i Kastrupgade, i Fleckensteins hus, sammen med
sin familie og en tjenestepige.
Fleckensteins hus er i Vej- og
ejendomsregister for Tårnby
Sogn 1918 opført på Kastruplundgade 11, matrikelnummer
1cd af Kastrup.
I 1901 var han også farver og
boede i huset kaldet Tilfredsheden, dengang hed gaden
Nordre Bygade. Tilfredsheden
var ejet af Christian Petersen
og havde matrikelnummer 5l
af Kastrup. Henrik Svendsen
arbejdede da på Carl Flensburg
& Sebbelovs dampvæveri.
Niels Peter Nielsen blev født i 1871
og døde i 1948. Han blev folketingsmedlem og sognerådsformand i
Tårnby i 18 år. Fotograferet i 1915
– hvor valgretten aldrig havde været
bredere i Danmark.
Foto: Stads- og Lokalarkivet, B2320
PORTRÆT AF
N. P. NIELSEN
En af de nyvalgte i 1904 ved
sognerådsvalget var typograf
Niels Peter Nielsen. Han flyttede til Tårnby Villaby i 1903.
Han var da 32 år og var typograf. Som 16-årig havde han
været involveret i genvalget af
Peter Holm i Københavns 5.
kreds, og var meget politisk
aktiv for socialdemokratiet.
PORTRÆT AF
P. C. THØNNESEN
Peter C. Thønnesen var en af de
store gårdmænd i Kastrup. Han
var valgt ind i sognerådet som en
af de fire, der var valgt af den rige
del af de stemmeberettigede.
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
Han meldte sig ind i den lokale vælgerforening for Socialdemokratiet. De øvrige to,
der blev valgt ved sognerådsvalget i 1904, var også socialdemokrater. Det blev fejret
på Ny Kro, der lå på Amager
Landevej. Der var stadigvæk
et flertal på fire gårdmænd og
virksomhedsejere, valgt af en
femtedel af de rigeste i Tårnby.
De havde den reelle magt i
sognerådet.
Foruden kommunalpolitiker
var Niels P. Nielsen også medlem af folketinget. Første gang
valgt ved et suppleringsvalg i
1916, overtog Niels Emil Hyllers plads. Nielsen sad til 1918,
derefter blev han valgt igen –
fra 1920 og indtil 1943.
Fra 1917 blev Niels Peter Nielsen sognerådsformand, og det
var han til 1935, hvorefter han
valgte at overlade posten til
Richardt Jacobsen. N.P. Nielsen blev dog valgperioden ud.
Gårdejer Peter Thønnesen fra Skottegården ses her foran gården, der i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt
for Kompagnigården. Ejendommen
Tilfredshed ligger bagved gården.
Navnet Skottegården kan spores helt
tilbage til starten af 1800-tallet, og
oprindelsen til navnet er stadigvæk
ukendt. Fotograferet omkring år 1900
sandsynligvis mens han var sognerådsformand.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1580
Peter Thønnesen har af to
omgange været sognerådsformand, første gang var fra 1899
til 1902. Fra 1909 til april 1911
var gårdmand Peter C. Thønnesen sognerådsformand. Han
var fra listen: Tårnby Sogns
7
DA ALLE FIK EN STEMME
af 1800-tallet. Det vides ikke,
hvorfra navnet stammer. På
gården boede han, ifølge folketællingen 1901, med hustruen og deres børn. En af
hans døtre boede der også
med sin mand og deres nyfødte barn. Derudover boede
den 65-årige Lars Cornelius
Jansen på Skottegården. Han
levede af sin formue. Desuden
var der en tjenestekarl på 19
år og en tjenestepige på 21 år.
Det har formentligt kun været
Peter C. Thønnesen, der har
haft stemmeret i 1901.
8
Johannes Larsen var restauratør på
Havnecafeen – også kaldet Tutten.
Han var sognerådsformand fra 19021905. Dengang lå sognerådsvalget i
marts, og de valgte trådte først ind i
april. Nu bliver kommunalpolitikerne
valgt i november og indtræder i januar.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Stads- og Lokalarkivet
kommunale Forening af 1908.
Han udtrådte af sognerådet i
utide pga. svigtende helbred –
han var da 60 år.
Han var ejer af gården, der blev
kaldet Skottegården. Det navn
havde gården haft siden starten
VALG FØR I TIDEN
Glasmager Kaj Olsen fortalte
følgende om stemmeafgivelsen
ved et sognerådsvalg i 1902.
Den omtalte sognerådsformand, restauratør Johannes
Larsen var medlem af sognerådet fra 1899-1905 og formand fra 1902-1905:
”Min far fortalte mig, at da
han i sin ungdom kom til Kastrup, havde de konservative
og venstre flertal her i kommunen. Den daværende sognerådsformand var restauratøren
fra Havnecafeen på Kastrup
Havn, Johannes Larsen. Valget til sognerådet foregik som
gårdejere og erhvervsfolk,
der sad i sognerådet. Så måske foregik valget alligevel på
denne måde. Et reelt alternativ
kom der først med opførelsen
af Tårnby Villaby, og de arbejdere, der flyttede ind der. Ved
kommunevalget i 1904 blev
der valgt tre socialdemokrater ind. Dette jordskredsvalg
rystede bønderne og fabrikanterne m.v. så meget, at de
stiftede en forening, der skulle
modsvare socialdemokratiet.
Den blev kaldt for Tårnby
Sogns kommunale Forening
af 1908. Den skulle repræsentere både det industrielle
Kastrup og det opland som
landsbyerne udgjorde. Gårdejer Peter C. Thønnesen blev
valgt til kasserer i foreningen.
En af foreningens mål var at
øve de demokratiske processer, derfor afholdt kommunalforeningen prøvevalg, hvor
afstemningen kunne foregå
hemmeligt i et afskærmet rum.
Det skete, inden det gik løs
ved kommunalvalget i 1909.
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
følger: Sognerådsformanden
sad ved et bord i valglokalet
med valglisten. Efterhånden
som vælgerne kom frem til
bordet, spurgte formanden,
hvem de ville stemme på, og
så svarede man ved at sige
navnet på kandidaten eller
partiet, hvorefter formanden
satte krydset.
Nu var forholdet det, at fiskerne tjente flest penge i sommerhalvåret, vinteren gav jo ikke
så mange muligheder for dette
erhverv. I den kolde tid fordrev
fiskerne megen tid i “Tutten",
som havnecafeen også kaldtes.
Men det kostede penge, og her
kneb det på denne årstid.
Når nu fiskerne, mødte op for
at stemme, så kiggede sognerådsformanden, Johannes
Larsen, på dem på en ganske
særlig måde. Herefter blev de
spurgt, hvor krydset skulle
sættes, og svaret blev naturligvis: “Ved dig!". Vælgeren fik
et venligt nik, og den kedelige
vinterperiode var reddet!”
Forhåbentligt må det være husket tidsmæssigt forkert. Der
var nemlig ved lov indført
hemmelige og skriftlige valg
allerede i 1901.
Der var endnu ikke et magtfuldt alternativ til de store
VALGLOVEN FRA 1908
Den nye lov fra den 20. april
1908 om et mere demokratisk
valgt sogneråd blev vedtaget.
9
DA ALLE FIK EN STEMME
Dem, der betalte mest i skat,
havde ikke længere en særlig
fordel til flertallet i sognerådet. Desuden fik kvinder
og tjenestefolk stemmeret til
sognerådet. Der var dog stadigvæk begrænsninger, hvor
skatterestancer og modtagelse
af fattighjælp afskar mange
småkårsfolk fra at stemme.
Desuden skulle de stemmeberettigede have boet to år i
kommunen, hvilket nok for-
10
hindrede mange tjenestefolk i
at stemme, når de tog arbejde
på en ny gård, som måske lå i
en anden kommune.
For Tårnby betød det også, at
sognerådet havde fået lov til at
udvide antallet af medlemmer
fra syv til ni.
Ved sognerådsvalget i 1909
var det omkring 300, der stod
til at miste deres stemmeret –
bare alene fordi de skyldte i
skat. Tallene beskriver Kirsten
Nogle af de nye vælgere fra Tårnby Villaby. Her ses familien Petersen i
deres hjem på Ambra Allé 38. Ambra Allé hed før Enigheds Allé.
Fra venstre: Ebba, Kristine, Helga, Oscar og Morten Petersen.
På bordet ses en visitkortskål til fotografier samt fotoalbums.
Foto: Stads- og Lokalarkivet, B3926
DE SYV F’ER
Fruentimmer, fjolser, fanger,
fattige, fallenter, fremmede
og folkehold er dem, der bliver kaldet de syv F’er. Det var
dem, der ikke havde stemmeret
og ikke var valgbare. For kvinderne var der sket en gradvis
indlemmelse i de politiske processer med valgret til menighedsråd i 1903, til værgeråd i
1905 og til hjælpekasser i 1907.
Hjælpekasserne var til værdigt
trængende, som midlertidigt
havde brug for engangshjælp
på grund af sygdom, arbejdsløshed eller lignende.
Endelig blev det vedtaget i
1908, at kvinderne fik valgret
til de kommunale råd. Med
grundlovsændringen i 1915 fik
kvinderne stemmeret til folketinget og landstinget, og det
gjorde tjenestefolk også. Fra
at være en lille andel af befolkningen, der havde stemmeret,
blev det nu til en bredere del.
Der var dog stadigvæk mange,
der ikke havde stemmeret.
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
Madsen i Kommunen i Front
sammen med en række af de
øvrige tal fra valgene.
Hvis manden ikke betalte sin
skat, mistede hans kone også
sin stemmeret. Inden valget
formåede 136 personer at betale deres skattegæld og blev
derfor optaget på valglisten.
Men 233 vælgere fik ikke betalt – og de kunne ikke stemme i 1909. En del af grunden
var, fordi skatteopkræverne
var fem til seks kvartaler bagud med at opkræve skatten.
Det var således store summer
for småkårsfolk at betale på en
gang. Det hjalp åbenbart ikke,
at der allerede i 1907 var bevilliget penge til en skatteopkræver specielt for Tårnby Villaby.
FRUENTIMMER
Kvinder kunne godt eje og
drive store gårde, men de måtte ikke stemme. Det var forbeholdt mændene. Kvindernes
stemmeret blev gentagne gange taget op af fremskridtsvenlige politikere, men hver gang
faldt forslaget.
Første gang, kvinderne brugte deres stemmeret til kommunalvalget, var tirsdag den
9. marts 1909. Til valgmødet i Tømmerup var der ikke
mange kvinder, hvorimod
der til mødet i Kastrup var
mange kvinder. Først i 1933
sad jordemoder Karen Sofie
11
DA ALLE FIK EN STEMME
Rasmussen i sognerådet for
Socialdemokratiet. Det gjorde
hun indtil 1. januar 1937, hvorefter hun udtrådte på grund
af sygdom. Sognerådet bestod
derefter igen kun af mænd –
indtil 1946. Efter 2. Verdenskrig blev hele tre kvinder valgt
ind i sognerådet.
Ifølge Amager Bladet i 1911
blev der til hjælpekassen indvalgt tre husmødre i bestyrelsen. Det var en tredjedel af
12
bestyrelsen. I Vejviser fra Amager Birk for 1915-1916 sad ni
medlemmer for Tårnby Sogn.
Fra Kastrup var valgt: arbejdsmand P. Steffensen (formand),
enkefru Laura Larsen, fru Henriette Olsen, skoleinspektør P.
J. Petersen, gårdejer Crilles
Tønnesen og arbejder Søren
Hansen. Fra Tårnby Villaby:
fru Emma Andersen.
Fra Tømmerup: gårdejer P. Jørgensen og jordbruger J. Lind.
Løjtegård med folkehold fra ca. 1900. Kastanjetræet, der blev plantet i
anledning af ejerens ene søns fødsels i 1889, står der stadigvæk. Det har
formentlig været før 1. Verdenskrig, da gårdene normalt blev fotograferet
sammen med soldaterne fra Sikringsstyrken. Hvis fotografiet er fra omkring 1900, er det muligvis to sønner af Breit, der står med henholdsvis
landmålerredskabet og cyklen.
Foto: Stads- og Lokalarkivet
væsentligt mindre i løn end
mændene. Ofte var det kvinder, der var gift med en socialdemokrat, der ville være medlem, så kontingentet skulle
ikke afskrække familien fra at
melde begge ind.
FOLKEHOLD
På Løjtegård var det ifølge
folketællingen fra 1911 den
63-årige ejere Frederik Breit,
som blev opført som landbruger, og hans 22-årige søn,
som var opført som landmand.
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
Til Folketinget gik kvinderne
for første gang til valgurnerne
mandag den 22. april 1918.
Kvinderne var ikke engang
med i de politiske foreninger
før 1908. Ved en ekstraordinær generalforsamling i Socialdemokratiets vælgerforening den 10. juli 1908 blev
det besluttet, at kvinder også
kunne optages som medlemmer. Det blev vedtaget, at
kvinder kun skulle betale 20
øre i kvartalet mod mændenes 50 øre. Forskellen giver
god mening, da kvinder fik
Gerda Bang-Jørgensen malker en ko i Dirch Jansens gård i Store Magleby
ca. 1915-1920. Som kvinde og tjenestepige har hun muligvis kunne stemme.
Hvis hun da ellers opfyldte de andre kriterier – var hun f.eks. gammel nok.
Foto: Stads- og Lokalarkivet, B4568
13
DA ALLE FIK EN STEMME
14
Der var ansat en 32-årig forvalter Eriksen, en 45-årig husbestyrerinde, en 24-årig stuepige, en 48-årig kokkepige,
en 26-årig svensk forkarl, en
21-årig tjenestekarl, en 19-årig
tjenestekarl og en 22-årig tjenestekarl. Af alle disse var det
kun ejeren af Løjtegård, der
havde stemmeret til landstinget og folketinget inden 1915.
Det er muligt, at husbestyrerinden og kokkepigen havde
stemmeret til sognerådet i
1909, da de både havde boet i
sognet i mere end et år og var
over 30 år. Kravet var så, at de
selv skulle lade sig registrere
som vælgere.
De fleste tjenestefolk havde
ikke søgt om at blive optaget
på valglisten. Det skulle den
stemmeberettigede selv sørge
for. I 1909 var der kun seks
bondekarle på valglisten.
For mange tjenestefolk har
det sikkert været svært at søge
om at komme på valglisten,
når de samtidigt skulle bo i
samme hushold med ejeren
af gården. Gårdejeren havde
i mange tilfælde andre interesser end dem, der tjente på
gården. I alle tilfælde tog det
lang tid førend tjenestefolkene tog deres stemmeret til sig
og fik en valgdeltagelse som
andre befolkningsgrupper.
Postbud Madsen står ved Carl Flensburg
& Sebbelovs væveri omkring 1900.
Foruden sit arbejde ved postvæsenet,
var han også stenslager. Da han døde,
måtte hans enke søge fattighjælp i
regnskabsåret 1908-1909. Hun startede
med et fast månedligt beløb på 10 kr.
og lidt ekstra til kul og til julen, men
dyrtiden i slutningen af 1. Verdenskrig
ses tydeligt af det forhøjede beløb,
hun modtog i regnskabsåret 1916-1917.
Det var, inden socialdemokratiet fik
flertallet i sognerådet. Fattighjælpen
til familien Madsen blev ikke eftergivet, og enken har altså ikke kunnet
stemme.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Stads- og Lokalarkivet, B5119
Fattiggården blev brugt til de
mennesker, der ikke kunne forsørge sig selv, f.eks. hvis de var
syge, forældreløse eller ældre.
Der var dog begrænset plads
i fattighuset, så en del fik fattighjælp til at klare deres egen
husholdning.
Fattighjælpen
var tit ikke til at leve af, så der
skulle tit arbejdes ved siden af.
Eksempler fra 1901 viser, at en
fattighjælpsmodtager arbejdede ved Carl Flensburg & Sebbelovs væveri, en var indbinderske ved Kastrup Glasværk
og en tredje havde forefaldende
arbejde.
Langt de fleste, der i folketællingen fra 1901 nævnes som
fattige, var kvinder på mellem
60 og 80 år.
At modtage fattighjælp havde
store konsekvenser. Først og
fremmest så røg stemmeretten.
Først når fattighjælpen var betalt tilbage eller eftergivet, fik
familien stemmeretten tilbage.
I protokollen for fattigvæsenet fra 1896 til 1927 var dem,
der fik eftergivet hjælpen typisk de personer, der havde
fået hjælpen i en begrænset
periode, og fordi de havde
været på sygehuset.
Der var derfor stor brug for
privat hjælp, som ikke havde de
politiske konsekvenser. De fattiges kasse – senere kaldet hjælpekassen – var en af måderne.
Ganske vist skulle ansøgerne
tjekkes for, om de havde egen
skyld i deres skæbne, og om de
var værdigt trængende, hvilket
i sig selv var meget vanærende.
Men med denne hjælp havde
familien en større chance for
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
FATTIGE
En skærvehugger ved sit arbejde i
Kastrup – han blev fotograferet omkring år 1900. Bemærk at træerne ikke
har blade, så det har ikke været varmt
i vejret. Fotografiet er taget omkring
år 1900.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Stads- og Lokalarkivet, B4580
15
DA ALLE FIK EN STEMME
16
at rejse sig igen – uden de degraderende bivirkninger, som
fulgte med fattighjælpen.
Ifølge Amager Bladet fra 1911
havde hjælpekassen i årets løb
udbetalt penge og givet naturalier til omkring 70 personer. Pengene på i alt 2.500 kr.
stammede fra Tårnby Kommune, fra diverse skatter og
fra entréindtægter ved dilettantkomedier. Det var kommunerne, der selv bestemte,
hvordan hjælpekassen skulle
organiseres.
Der var også en del legater for
fattige og hjemløse i Tårnby.
En del af disse blev administreret af sognepræsten ved Tårnby
Kirke og af menighedsrådet.
Det var sognepræsten Poul
Vibæk, og han sad i øvrigt i
sognerådet fra 1. april 1917 til
31. marts 1929.
Først med Grundloven fra
1953 fik modtagere af fattighjælp mulighed for at stemme.
Ellers var det kun, hvis de havde fået eftergivet fattighjælpen
eller havde tilbagebetalt den, at
de kunne stemme.
Skævben Johan fra Tårnby Fattiggård var en af dem, der ikke ved
datidens hårde fysiske arbejde kunne
brødføde sig selv. Han modtog fattighjælp og havde altså ikke stemmeret.
Udgifterne til hans ophold på Tårnby
Fattiggård blev nøje skrevet ned og
ført i protokollen. Det hed sig, at han
foruden tjente lidt ved at synge for
folk – 2 øre pr. vers.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Stads- og Lokalarkivet, B1924
FATTIGDOMSGRÆNSEN
Selvom der var en indtægt, var
det ikke altid nok til at brødføde en familie. Det er ikke svært
at forestille sig, at en stenslager
Flensburg fotografi viser det
hårde arbejdsliv for en skærvehugger. Manden kunne måske
være stenslåer Niels Nielsen
født den 17. april 1840 i Sverige. Han kom til Tårnby 1876
og boede i 1901 som ugift logerende i C. M. Larsens ejendom - kaldet den nordlige
husrække i Alleen. Han havde
alderen, som passer til billedet
af den arbejdende skærvehugger bag sin læskærm. Som
logerende har han ikke haft
stemmeret. Det er heller ikke
sikkert, at han har søgt om
dansk indfødsret – en yderligere betingelse for at kunne
stemme.
Der var tre andre stenslagere
i folketællingen 1901. Det var
postbuddet Madsen og to af
hans sønner, som dog står
opført som for tiden arbejdsløse. De boede i øvrigt alle tre
sammen også i den nordlige
husrække i Alleen, men ikke
som logerende.
AFTÆGT ELLER
FATTIGGÅRDEN
Aftægt var tidligere tiders ældreforsorg. Ældre beboere
betingede sig gennem en kontrakt at blive boende på gården eller i huset, når de afgav
stedet til en ny generation. Det
var ofte en søn eller datter, der
overtog. Alligevel var det nødvendigt at skrive meget præcist,
under hvilke forhold de ældre
på gården skulle bo, spise og
køres til kirke samt meget andet. I en presset situation kun-
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
nok ikke har haft det bedst betalte job. Mange gange har det
også været nødvendigt med
flere jobs, og at hele familien
arbejdede for at holde fattigdommen fra døren.
Fisker Thyge Nielsen og hans svigerdatter Wilhelmine, født Lund, ses
på fotografiet sammen med hendes
børn. Pigen yderst til højre er ukendt.
Fotograferet omkring år 1900.
Fotografi: Carl Flensburg.
Foto: Stads- og Lokalarkivet, B4609
17
DA ALLE FIK EN STEMME
18
ne de nye måske spare på de
ældres forplejning eller sætte
dem til hårdt arbejde, hvis ikke
de var bundet af en aftale.
Fisker Thyge Nielsen havde
sikkert en sådan aftale, da
han var på aftægt hos sin søn
og svigerdatter omkring år
1900. Thyge var født i 1815 og
havde været en tur i Amerika,
hvorefter han kom til Kastrup
i 1847 ifølge folketællingen
1901. Han var enkemand, tidligere fisker og nu var han på
aftægt. Hele familien boede
på matrikel 30e af Maglebylille. Familien bestod af sønnen Oskar Nielsen født 1868
og svigerdatteren Vilhelmine
Marie Lund født 1870. De
blev gift i 1890 og havde i 1901
fire børn født mellem 1891 og
1899. Oskar var fisker som sin
far og blev højst sandsynligt
kaldt Ouscher. Vilhelmine var
ud af en fiskerfamilie i Kastrup
ifølge folketællingen 1890.
For dem, der ikke havde muligheder for at tegne en aftægtskontrakt, var udsigten højst
sandsynligt fattiggården, fattighjælp eller at arbejde hårdt
til den ældre faldt død om.
Først med alderdomsunderstøttelsen i 1891 var det muligt
for værdigt trængende 60-åri-
ge, som ikke havde modtaget
fattighjælp, været løsgængere
(dvs. boligløse) eller tiggere at
modtage hjælp fra sognerådet.
Muligheden for at opnå alderdomsunderstøttelse afholdt
mange fra at søge fattighjælp,
selvom de virkelig havde behovet. Alderdomsunderstøttelse kunne altså kun opnås,
hvis personen ikke tidligere
havde ligget samfundet til last.
Eksempelvis fik Hans Johansen alderdomsunderstøttelse
ifølge folketællingen fra 1901.
Her står han registreret med
følgende oplysninger:
Hans Johansen var født i Kastrup i 1828. Han var nu enkemand og husfader. Han levede af at være fisker og ved
at modtage alderdomsunderstøttelse. Han var en del af
husstandsnummer 51 i folketællingen fra 1901. Adressen
var Mellemvejen på matrikel
2e af Kastrup. Boligen ejedes
af skibstømrer Hans Christian
Larsen født i 1852.
FJOLSER
Hvis ikke familien kunne tage
sig af et familiemedlem, der
var handicappet, var der kun
én mulighed, det var fattig-
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
Frokost på Kastruplund omkring 1900. Fra venstre sidder inspektør Anton Johnsen fra Kastrup Glasværk, ubekendt, ubekendt og stående er det
inspektør Otto Rosenkilde fra Svovlsyrefabrikken. På den anden side af
bordet fra højre sidder skoleinspektør A.C. Poulsen, købmand Vilhelm
Hansen, tømrermester Marius West og brygmester Martin Larsen.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B484
hjælp eller fattiggården – også
til tider kaldet fattighuset. Det
gjaldt både psykiske og fysiske
handicaps.
Kastrup Glasværks inspektør
Anton Johnsen kom til Kastrup i 1864 fra et andet glasværk, Mylenberg Glasværk i
Rold sogn i Aalborg Amt. I
1860 var han forvalter dér. Han
blev gift i 1865 med Marie, som
også var fra Randers.
I folketællingen fra 1880 be-
stod familien Johnsen af forældrene og børnene Viggo
på 13 år, Axel på 12 år, Anna
på 10 år og Henriette på 5 år.
Desuden hørte Antons ugifte
søster Henriette Wilhelmine
på 44 år og en tjenestepige
Camilla Hagen på 23 år også
med til husholdet. Adressen
var Alleen 50 i Kastrup.
Da Axel var 28 år i 1896, blev
han på sognets regning, sendt
på en sindssygeanstalt.
19
Og fra 1897 lød udgiften på
fast fire kvartaler indtil 1921.
Axel Johnsen var en af dem,
der ikke fik stemmeret i 1915.
De umyndiggjorte kunne ikke
stemme.
Inspektør Johnsen var i øvrigt
selv meget interesseret og forstående over for glasværksarbejdernes brug for hjælp ved
sygdom og andet.
DA ALLE FIK EN STEMME
FANGER
20
Det er ikke mange spor, fanger sætter sig i de kommunale
arkiver. Fanger med mindre
straffe blev sendt på arbejdsanstalter. Det kunne f.eks.
være betleri, beruselse eller
løsgængeri, dvs. at være tigger,
dranker eller hjemløs, kunne
resultere i en straf. Fattigvæsenet i den kommune, hvor den
dømte hørte til, skulle betale
udgifterne.
Om Laurits Rudolf Nielsen
har været egentligt straffet er
ikke fastslået, men der var indtil flere regninger fra politiet
til Tårnby Kommune. Nogle
af disse opkrævninger omhandlede, at han blev ledsaget
af politiet til arbejdsanstalten.
I 1903-1904 optrådte de første udgifter på ham. Det blev
til mange gange på forsørgelsesanstalter. Fra 1908 til 1914
var der hvert år regninger fra
Korsør Arbejdsanstalt, og fra
Sundholm Arbejdsanstalt fra
1914 til 1921. Det kan ses i en
protokol over fattigvæsenet
fra 1896 til 1927.
I sognerådets forhandlingsprotokol blev der den 1. november 1910 for lukkede døre
behandlet en henvendelse fra
inspektøren for Korsør Arbejdsanstalt angående Laurits.
Hvis Tårnby ville bidrage med
Politibetjentene Peter Andersen og
Hans Andersen på Kastruplund for
at få sig en kop kaffe og formentlig
en hvidtøl. Dengang drak alle hvidtøl
frem for drikkevand fra hanen. Det var
nemlig meget renere og uden mulige
kolibakterier.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3665
Amager Birks politi til huse
på C. M. Larsens Allé 19. Der
var lokum i gården, og vandet skulle hentes fra en brønd
i gården. Den eneste måde at
varme vandet på var på kakkelovnen. Der har derfor været god grund til at købe kaffe
og en let øl i Kastruplund.
Her var der et personale på tre,
hvor Hans Andersen var daglig leder indtil 1921. Desuden
var Peter Andersen betjent –
han blev kaldt sorte. Ifølge folketællingen 1901 boede Peter
Andersen på Alleen i Kastrup.
Han var født i 1862 i Tistrup
sogn. Hans Andersen har formentlig ikke boet i Tårnby.
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
tøj til Laurits, så ville det blive
forsøgt at sende ham på en
Tysklandsrejse. Det ville sognerådet forsøge, idet de betingede sig, at anstalten ville påtage sig ansvaret for at få ham
af sted. Det lykkedes dog ikke
at sende ham ud af landet for
udgifterne til hans ophold på
anstalten forsatte længe efter.
Laurits Rudolf Nielsen var en
af dem, der ikke fik stemmeret i 1915. De umyndiggjorte
kunne ikke stemme.
I 1901 var der 16 mænd dømt til
strafarbejde på Korsør Arbejdsanstalt. I 1920 nedlagdes anstalten. På straffeanstalterne var der
pryglestraf helt frem til 1930.
En af politiets mange opgaver
var som sagt at ledsage til arbejds- og straffeanstalterne.
Også politiet ved Amager Birk
har haft lignende slags opgaver. I regnskabsåret 1907-1908
fik betjent Andersen 4 kr. i
forbindelse med vejmand O.
Olsens hustrus indlæggelse på
amtssygehuset.
Før Sundbyerne blev indlemmet i København i 1902 lå
politistationen i Kurlandsgade. Der var Hans Andersen
overbetjent, og han var leder
for fire til fem betjente. Han
blev kaldt røde. Efter 1902 fik
FALLENTER
For at kunne stemme, skulle
manden være myndig, men
han skulle også være værdig
og ikke ligge under for en anden mands vilje. Derfor skulle
han være økonomisk uafhængig. Det var argumenterne for,
hvem der kunne stemme og
stille op til valg – dengang i
demokratiets begyndelse. Det
var også en måde at bevare
magtforholdene, som de var.
Svovlsyrefabrikkens første ejer
Carl Alberti, storebror til den
21
DA ALLE FIK EN STEMME
22
berygtede Peter Adler Alberti,
der kastede Danmark ud i en
årelang bank- og boligkrise i
1908, skabte sin egen lille skandale i Kastrup. Carl Alberti,
født i 1848, var den ældste
søn af venstrepolitikeren Carl
Christian Alberti født 1814. Et
dynasti af selvbevidste bønder,
der i fire generationer havde
kaldt den førstefødte for Christian Carl. Sønnen Carl blev
uddannet cand.pharm. i 1873.
Han anlagde fabrikskomplekset til produktion af svovlsyre.
Kort efter ændrede han sit firma til et aktieselskab. Der var
slet ikke de penge i selskabet,
som Carl Alberti havde påstået. Fabrikkens produkter var
for ringe, og den producerede
ikke nok. Han gik konkurs og
flygtede til Sydamerika i 1877.
I 1895 tog han sit eget liv.
Carl og Peter havde også en søster, Sophie Alberti, født i 1846.
Hun var en berømt forkæmper
for kvinders ret til at stemme.
Hun blev hædret for sin indsats
og var ikke med i nogen økonomiske skandaler.
Var manden gået konkurs, kunne han ikke stemme. Carl Alberti boede ikke ved sin fabrik
i Kastrup, så det var i et andet
sogn, han ikke kunne stemme.
FREMMEDE
Hvis ikke man havde indfødsret, havde man heller ikke
stemmeret. Mange arbejdere
i Kastrup f.eks. på glasværket
og tekstilfabrikkerne havde
udenlandsk arbejdskraft – flest
svenske og tyske arbejdere.
Først når de indvandrede havde
fået indfødsret, havde de stemmeret. Også på gårdene rundt
om i Tårnby Kommune var der
en del svenske tjenestepiger.
Ernst Heinrich Queck født
i Dortmund i Tyskland kom
til Danmark i 1893. Han blev
glaspuster på Kastrup Glasværk. Han fik dansk indfødsret
efter loven den 3. marts 1914.
Fra nu af kunne han stemme.
Ernst Heinrich Queck havde
da boet over 20 år i Danmark.
Desuden var der også kriteriet om bopæl i kommunen
i mindst to år. Selvom den
stemmeberettigede
havde
dansk indfødsret, så var man
”fremmed” i kommunen, og
man havde ingen mulighed
for at stemme, før end de to år
var gået.
Det forhindrede eksempelvis
præsten ved Tårnby Kirke,
Poul Vibæk, i at stemme i
marts 1909, da han ikke havde boet to år i kommunen.
i slutningen af tyverne, hvilket
dengang var yngre mænd.
De var så unge, at de faktisk
ikke havde stemmeret.
1849-1915: 30 år
1915-1953: 25 år for folketingsvalg og 35 år for landstingsvalg
1953-1961: 23 år
1961-1971: 21 år
1971-1978: 20 år
Siden 1978: 18 år
GLEMMER DU | NUMMER 2| MARTS/APRIL 2015
Han blev sognepræst den 22.
maj 1907. Han var ellers opstillet for Kommunalforeningen, der repræsenterede det
tidligere sogneråds interesser.
Det var først og fremmest de
velhavende bønder, virksomhedsejere og andre borgerligt
sindede, der var medlemmer.
Ved kommunevalget i 1909
havde omkring 150 ikke boet
i kommunen i de to år, der
var krav om, så de kunne ikke
stemme.
ALDER
Også alderen var afgørende
for , om en mand havde stemmeret eller ej. Han kunne vælges, når han var yngre, men
kunne ikke stemme selv før
end han var 30 år. Eksempelvis kunne to driftige fabriksejere i Kastrup ikke stemme,
dengang de stiftede deres virksomhed.
Holger Sebbelov fra Carl Flensburg & Sebbelov væveri og Carl
Olesen fra Dansk Plyds- og
Møbelstoffabrik havde mange
lighedspunkter – foruden det
at de ejede et væveri i Kastrup
på Saltværksvej. De var begge
blevet ledere i 1892 af en tekstilvirksomhed. De to herrer var
Glasmager Ernst Heinrich Queck, født i
1872 i Dortmund, var rejst til Danmark i
1893. Han søgte og fik dansk indfødsret
i 1914. Han var en af mange tyske glasarbejdere på Kastrup Glasværk. Han er her
fotograferet omkring 1920-25.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4455
23
Familien Queck i deres stue i Glasmagerboligerne på Alderdomsvej i 1912.
Glaspuster Ernst Queck var indvandret fra Tyskland. Han havde boet i Danmark
siden 1893. Han fik dansk indfødsret efter loven 3. marts 1914. Forrest sidder Erna,
derefter sidder Elsa, Ernst og Vilhelmine, som kom fra Bøhmen. De hørte alle til
familien Queck.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4449
VI HAR ÅBENT
Mandag - torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag 1. september - 30. april kl.
kl.
kl.
kl.
9 - 20
9 - 17
9 - 15
9 - 15
STADS- OG LOKALARKIVET HAR
UDSTILLINGER PÅ
Kastrupgårdsamlingen
MIDT PÅ AMAGER & KASTRUPGLAS
Tirsdag - søndag kl. 14 - 17
Onsdag kl. 14 - 20
Plyssen på Amager Strandvej 350
PERMANENTE &
SKIFTENDE UDSTILLINGER
Lørdag og søndag kl. 13 - 16
TÅRNBY STADS- OG LOKALARKIV
Kamillevej 10, 2770 Kastrup
Tlf. 32 46 05 00 ● Mail: [email protected] ● www.taarnbybib.dk
oplag: nr. 2 2015/ 1.800 stk.
HENVENDELSE & ÅBNINGSTIDER
Hvis du har billeder, oplysninger eller andet
af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til
Stads- og Lokalarkivet.
Bilag: 2.8. Indbydelse Spræl i Havnen 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 11912/15
INVITATION!
DS
Ø
UN
R ES
e
ndv
a
r
t
j
Lørdag d. 12. september 2015
ejen
v
t
s
Ky
VE J
TO R
O
M
Kastrup Digevej
SPRÆL I HAVNEN
v
s Tø
e
l
l
i
Cr
rS
e
ag
nd
a
r
t
evej
t
Skøj
øjt
n en
rs
Stati
o
KASTRUP METRO
e
Ob
l le
sA
h
oc
tK
plu
u
r
t
Kas
de
a
g
nd
plu
V
t
ige
D
Ved
ed
ru p
Kast
u


Spi
e
Niss
s
n
t
n ge
æ
ev
n s Vej
Alleen
n
de
d
o
l
ds
G
Kastrup
n
rke
a
m
Eng
k
lS
e
m
am
ej
dv
arken
m
v
Sko
j
ksve
r
æ
v
Salt
Femøren
Der er således alle muligheder for at profilere sin forening/klub
uanset om man er ude efter nye medlemmer, nye ledere eller blot vil
vise frem hvad man kan.
S
g Alle
n
a
v
Sø
o vvej
Den Blå Planet ligger lige midt i det hele og med en Metro tæt på er
der basis for en masse publikummer - også dem som ikke finder der
ned af sig selv.
a
Am
r
ge
ej
v
nd
a
r
t
Ha
k r o g en
Vi har fået stillet lokaler i Bryggergården til rådighed, således at de
foreninger, der har behov for indenddørs faciliteter har mulighed for at
rykke indendørs.
vn
a
H
Sk
Foreningerne der bor i havnen spænder fra nord til syd, så vi forestiller
os en ”Blæksprutte rute” som løber hele vejen, med tre store torv langs
ruten, hvor der vil være masser af aktiviteter fra de mange foreninger,
spise- og drikkemuligheder fra de lokale restauratører og ikke mindst
optræden af forskellig slags.
I alle tre havne vil der foregå ting på vandet, og en række eksterne
både og skibe vil lægge til havn og invitere ombord.
rk
a
p
d
Stran
p
tru
s
Ka
NORD
Efter to omgange med Spræl i Byen rykker vi teltpælene op og rykker ned til havnen og det våde element. Og forvandler arrangementet
til ”Spræl i Havnen” i stedet for! Derfor inviteres alle kommunens
foreninger til at deltage i dette super event, som markerer overgangen
fra sommer til efterår!
lle
ns A
e
s
nne
Am
SYD
ej
Am
rS
e
g
a
MIDT
A
ds
r
å
Søg
r
lme
He
INFO-MØDE
TILMELDING
Tilmelding skal selvfølgelig først ske, når man har taget
beslutning herom. Mød op til info-mødet og hør hvad der
ligger bag af tanker, og hvad andre har planer om at byde ind
med, og vend det så med jeres bestyrelse eller bagland. Og
vend gerne tilbage med opklarende spørgsmål inden I tager
beslutningen.
I må dog meget gerne give en tilkendegivelse om hvorvidt
I kommer til info-mødet d. 2. februar og antal deltagere, så
KMY har en chance for at forberede sig!
Tilmelding og spørgsmål omkring møde og arrangementet
kan altid stiles til sekretæren på Fælleskontoret på
[email protected]
eller
3250 5290.
ØKONOMI
Vi holder et informationsmøde
mandag d. 2. februar kl. 1800
hos KMY, som holder til på Kastrup Strandpark 17 – 19.
Frem til selve dagen afholder vi
et møde cirka en gang om måneden, så alle hele tiden bliver opdateret og vi får afklaret diverse
spørgsmål i takt med at de opstår.
Møderne afholdes på skift blandt
havneforeningerne.
AKTIVITETER
Kommunens Initiativpulje har
bevilget kr. 80.000,- til arrangementet.
Ideen er at den enkelte forening
afholder egne udgifter, mens
”fælleskassen” betaler alt det
andet, herunder annoncering, el
scene, lys, renovation og hvad der
ellers kræves af logistikken.
Hvad skal der ske - og hvad kan vi byde ind med? Det er bare med at
gå i tænkeboks, og få gang i de gode ideer!
Udgifter til evt. eksterne aktører
som koster penge, vil ligeledes
blive afholdt af arrangementet.
Der bliver lejet nogle hoppepuder til at placere et par gode steder, og
de lokale restauratører, Kastrup Strandpark, Kystens Perle, Havnehytten og Meyers Køkken på Den Blå Planet bliver inddraget med henblik
på et godt Spræl i Havnen tilbud til dagen!
Vi involverer en række andre aktører som kan være med til at gøre arrangementet spændende, herunder en række skibe/både man ikke ser
til hverdag.
Der bliver lavet et trykt program, så man kan både byde ind med aktiviteter der varer hele dagen, og ting/happenings/sceneoptræden som
finder sted f.eks. kl. 1100 og 1500.
www.spraelihavnen.dk
Bilag: 2.9. Nyhedsbrev, Februar er børnenes måned på Kulturzonen
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 17654/15
Februar er børnenes måned på Kulturzonen. Her kan du både slå katten af
tønden, få gratis fastelavnsboller og komme til cafékoncert, hvor de yngste
musikskoleelever optræder. Læs mere herunder.
Fastelavn
Lørdag den 21. februar kl. 10.00-16.00 - Gratis entré (men husk tilmelding)
Det er igen i år tid til, at mariehøner og Ninja Turtles, feer og supermænd skal mødes over cremede
fastelavnsboller og fyldte tønder. Kulturzonen gentager succesen fra sidste år og holder fastelavn med
gratis fastelavnsboller til de udklædte børn, tøndeslagning og ikke mindst ansigtsmaling - så man kan give
sit fastelavnskostume et ekstra pift.
Arrangementet er gratis, men for at vi kan vide, hvor mange fastelavnsboller vi skal have klar, bedes I
tilmelde jer på [email protected]
Læs mere på www.kulturzonen.net
Cafékoncert
Tosrdag den 26. februar kl. 19.00
Til denne Cafékoncert er vi stolte over at kunne præsentere nogle af Tårnby Musikskoles dygtige elever.
Denne aften vil det være de mindste hold, der præsenterer, hvad de har lært - og måske får man også en
forsmag på den årlige børneforestilling fremført af Musik og Eventyr. Derudover vil Musikkarrusellen og
Musikværkstedet spille for os.
Caféen vil være åben og der vil være mulighed for at købe kaffe og kage og sodavand.
Facebook
Hvis du giver Kulturzonen et "synes godt om" på facebook, så er du sikker på at blive
opdateret, som en af de første, med ugens menu, arrangementer, koncerter mm.
klik ind på: www.facebook.com/kulturzonen
Copyright © 2015 Kulturzonen, All rights reserved.
Kulturzonen er hele Tårnbys kulturhus, der også rummer Tårnby musikskole. Kulturzonen er for alle med
interesse for musik, dans, teater og events. Det er gratis at deltage i alle vores workshops. Du modtager dette
nyhedsbrev, da du tidligere har været i kontakt med os.
Our mailing address is:
Kulturzonen
Nøragersmindevej 90
Dragør 2791
Denmark
Add us to your address book
unsubscribe from this list
update subscription preferences
Bilag: 2.10. Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 46694/15
Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
Udarbejdet af Copenhagen Economics
for Tænketanken Fremtidens Biblioteker
med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker
og Danmarks Biblioteksforening
Forfattere:
Christian Jervelund, Partner
Anders Oskar Kjøller-Hansen, Economist
Jossi Steen-Knudsen, Economist
Johanne Jørgensen, Analyst
www.fremtidensbiblioteker.dk
Forord
De danske folkebiblioteker løfter mange samfundsmæssige opgaver på lokalt og nationalt
plan, og der er ingen tvivl om, at mange danskere opfatter bibliotekerne som et betydende
bidrag til vores samfund.
Men i de fleste undersøgelser måles bibliotekernes bidrag ofte ud fra brugertilfredshed og
antal af udlånte bøger. Interessante og relevante faktorer men langt fra fyldestgørende,
hvis vi vil blive klogere på, hvordan vi værdisætter bibliotekernes samfundsmæssige rolle
og betydning- ikke mindst som velfærdsinstitution.
Det er baggrunden for, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker har bedt Copenhagen Economics om, at vurdere folkebibliotekernes samfundsøkonomiske betydning. Undersøgelsen er
den første af sin art, som værdisætter folkebiblioteket i kroner og ører og i forhold til BNP.
Undersøgelsen ”Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi” har til formål at styrke bibliotekernes handlings- og udviklingsmuligheder i arbejdet med at tydeliggøre deres samfundsmæssige rolle. Ikke nødvendigvis som en selvstændig størrelse, men som medskaber i at løfte
nogle af velfærdssamfundets kerneopgaver. Undersøgelsen dokumenterer på overbevisende
vis bibliotekernes styrker og potentialer, men danner også grundlag for en debat om, bibliotekernes fremtidige rolle, hvad deres primære opgaver skal være, og hvad de skal måles på.
Der eksisterer allerede en ISO-standard (ISO-16439) for at vurdere bibliotekers samfundsøkonomiske betydning. Bibliotekers værdisætning kan anskues gennem én eller flere
analyser: 1) Værdi for brugerne/ikke-brugere; 2) effekt på økonomien gn. kompetenceløft
og 3) bibliotekernes rolle som arbejdsgiver (lønsum, der beskattes) og indkøber af fx bøger,
rengøring mv. Vi har valgt at fokusere på analyse 1 og 2, da den tredje analyse gælder for
alle offentlige institutioner og private virksomheder.
Undersøgelsen er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje og Danmarks Biblioteksforening. Tænketanken Fremtidens Biblioteker vil herudover særligt takke en meget aktiv
arbejdsgruppe for deres indsats og bidrag til undersøgelsen. Arbejdsgruppen har bestået
af May-Britt Diechmann, Varde Bibliotek; Isabella Gothen, Roskilde Bibliotekerne; Morten
Skovvang Jensen, Center for Kultur og Fritid i Hørsholm; Steffen Nissen, Odense Centralbibliotek; Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne; Nanna Kahn-Rasmussen, IVA; Jonna
Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen og Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening.
Vi håber, at den mangfoldighed af viden, som undersøgelsen bidrager med, vil blive anvendt både internt i biblioteksverdenen og eksternt som afsæt til en vigtig debat om kulturen og kulturens bidrag til velfærdssamfundet.
God læselyst!
Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Christian Jervelund, Copenhagen Economics
3
Indholdsfortegnelse
Forord
3
Sammenfatning
9
1
Det kulturelle og sociale bidrag
13
1.1
Ikke-brugere
13
1.2
Betalingsvillighed
14
1.3
Kulturelle bidrag
16
1.4
Sociale bidrag
18
1.5
Opsummering
19
2
Uddannelsesbidrag
20
2.1
Læsefærdigheder
20
2.2
Uddannelsesniveau
23
2.3
Produktivitet
25
2.4
Samfundsøkonomi
26
2.5
Opsummering
28
3Digitaliseringsbidrag
29
3.1
Digitalisering
29
3.2
Samfundsøkonomi
30
3.3
Opsummering
36
4
Fremtidige bidrag?
37
4.1
Informationsarkitektur
37
4.2
Den næste Skype
40
4.3
Opsummering
41
Litteraturliste
42
5
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Oversigt over tabeller
Tabel 1 Studier som inddrager ikke-brugsværdi
16
Tabel 2 Hvor får børn der fritidslæser deres bøger fra?
27
Oversigt over bokse
6
Boks 1 Befolkningen tillægger bibliotekerne stor betydning
22
Boks 2 Beregning af samfundsøkonomisk effekt
28
Boks 3 Strukturering af information bliver vigtigere
37
Boks 4 Potentialet i bibliotekarernes stærke kompetencer
i informationsarkitektur høstes i private virksomheder
38
Boks 5 Eksempler på undervisningsforløb for skoleelever
39
Boks 6 Eksempel på betydning af bøger for innovation
41
Oversigt over figurer
Figur 1 Værdisætning af Det Kongelige Teater
13
Figur 2 Ikke-brugere mener biblioteker er vigtige
14
Figur 3 Motivation for værdiangivelse af biblioteket
15
Figur 4 Kulturudbud i Danmark med og uden biblioteker
17
Figur 5 Antal besøg og udlånte bøger
19
Figur 6 Sammenhæng mellem læselyst og læseevner
20
Figur 7 Læseglade børn låner bøger på biblioteket
21
Figur 8 Bibliotekernes udlån til børn
22
Figur 9 Sammenhæng mellem læseevner og
uddannelsesniveau
23
Figur 10 Benyttelse af biblioteker og uddannelsesniveau
24
Figur 11 Sammenhængen mellem uddannelse og årsindkomst
25
Figur 12 Det samfundsmæssige afkast af uddannelse
26
Figur 13 Bibliotekernes bidrag til gevinster ved digitalisering
30
Figur 14 Store gevinster ved digitalisering af marginale borgere
32
Figur 15 Omkostninger ved almindelig post vs. e-post
33
Figur 16 Medarbejder tidsforbrug ved betjening af borgere
34
Figur 17 Pris ved betaling af indbetalingskort
35
Figur 18 Tidsbesparelse ved besøg på borger.dk
36
Figur 19 Fordeling af beskæftigelse for nyuddannede
bibliotekarer på sektorer
38
7
Hard facts. Clear stories.
Sammenfatning
Folkebibliotekernes traditionelle rolle er under forandring. Fra tidligere at repræsentere en
unik adgang til viden er biblioteker i dag én blandt mange vidensleverandører på et hav af
platforme.
Uden sin traditionelle rolle som ’vidensbank’ oplever bibliotekerne, at det bliver sværere at
forsvare sin samfundsøkonomiske berettigelse. Det medfører et stadigt voksende behov
for at demonstrere værdien for samfundet.
Forståelsen af bibliotekernes samlede værdiskabelse i Danmark er relativt begrænset. Vi
ved, at mere end 36 mio. danskere årligt besøger biblioteket, og dermed gør det til landets
mest besøgte kulturinstitution. Vi ved også, at de knap 500 biblioteker sikrer danskere
landet over en forholdsvis nem adgang til bibliotekerne og deres tilbud. Men ét er aktivitet
– det kan vi måle – noget andet er værdi. Her er vores viden indtil nu meget sparsom.
Værdi gennem kulturelle og sociale bidrag
I denne analyse sætter vi tal på folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag. Vi vurderer,
at borgerne værdsætter bibliotekerne svarende til, at de tilsammen er villige til at betale op
i mod 4 mia. kroner om året for at have dem. Det er betydeligt mere end de 2½ mia. kroner
de i dag betaler for bibliotekerne over skatten.
Årsagen til den høje betalingsvillighed er, at bibliotekerne løfter en betydelig opgave som
kulturel-, social- og læringsinstitution. Det tillægger borgerne høj værdi, som de er villige til
at betale for.
Men værdien i befolkningen opstår ikke kun, når den enkelte borger selv anvender bibliotekets ydelser til fx at låne bøger eller musik. Den enkelte tillægger det også værdi, at andre
anvender bibliotekets ydelser. Vi finder det underbygget i adskillige studier, at ’ikke-brugere’ af biblioteket er villige til at betale for at have biblioteket, selvom de altså ikke selv
direkte bruger det. Det har en værdi for dem, at de kunne anvende bibliotekerne, hvis de
ville, at andre har glæde af bibliotekerne og at bibliotekerne har en kulturbærende og social
funktion.
Som kulturbærer sikrer bibliotekerne, at danskerne har nem og gratis adgang til litteratur,
musik, foredrag, kurser, m.m. Det betyder, at mere bliver læst end uden biblioteker og bibliotekernes fokus på at udvælge også smal kvalitetslitteratur betyder, at mere smalt bliver
tilbudt og læst end uden.
9
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Bibliotekerne spiller også en rolle ved at udligne mulighederne for, at være en aktiv borger
på tværs af sociale og økonomiske skel. Personer med lav indkomst og lav uddannelse
bruger oftere end andre biblioteket som mødested. Ligeledes bruger minoritetsgrupper
biblioteket på flere måder end ikke minoritetsgrupper – blandt andet som fysisk mødested. Bibliotekets rolle som socialt centrum giver sig blandt andet til udtryk ved, at antallet
af besøgende på bibliotekerne har udviklet sig stabilt de senere år på trods af, at antallet af
fysiske udlån er faldet. Det afspejler, at bibliotekernes ’fysiske rum’ har værdi ud-over selve
udlånet af fx bøger og musik.
Af de 4 mia. kroner borgerne er villige til at betale for bibliotekernes ydelser, vurderer vi, at
det kun er godt halvdelen – 60 procent – som skyldes den direkte glæde af selv at benytte
biblioteket. Resten skyldes andres glæde og den kulturbærende og sociale funktion.
At folk har nytte af, og er villige til, at betale for andres brug kan virke overraskende, men
er ikke et usædvanligt fænomen. Det samme gælder for naturområder såsom åer, skove og
parker, og for andre kulturområder fx scenekunsten. Som bærer af kultur og sociale relationer indskriver bibliotekerne sig i rækken af institutioner som fx DR og Det Kongelige Teater,
hvis samfundsværdi knytter sig ikke alene til den enkeltes direkte brug, men til en bredere
sammenkittende funktion.
Værdi gennem læsning
Denne ’betalingsvillighedstilgang’ afspejler imidlertid slet ikke den sande samfundsøkonomiske værdi af bibliotekerne. Vi har beregnet, at bibliotekerne skaber værdi for formenligt
helt op imod 2 mia. kroner af Bruttonationalproduktet (BNP) om året ved, at styrke primært børns læsefærdigheder. Det svarer til 0,1 procent af BNP.
Her er altså tale om en værdi, som ikke afspejler en ’nytte og glæde’ i befolkningen gennem det kulturelle og sociale, som var de 4 mia. kroner fra før, men helt konkret, at bibliotekerne bidrager til, at øge velstanden i samfundet, som er hvad BNP udtrykker.
Bibliotekerne gennemfører nemlig en række aktiviteter, der bidrager til at øge børns læselyst, herunder – og meget vigtigt – også i fritiden. Gennem stimulering af læsefærdigheder finder vi, at bibliotekerne øger sandsynligheden for, at det enkelte barn i sidste ende
uddanner sig videre end ellers. Mere uddannelse hæver det generelle uddannelsesniveau
i Danmark, som vi ved fører til højere produktivitet og lønninger. Det øger BNP. Vi finder
endda et vist belæg for, at bibliotekernes indsats for at styrke læsningen, kan virke som en
modvægt hos børn, der kommer fra hjem, hvor læsning ikke er en del af dagligdagen. Med
andre ord kan bibliotekernes indsats for at styrke læsningen hos børn være med til at bryde
en negativ social arv.
Gevinsten på 2 mia. kroner mere velstand årligt synes betragteligt. Især i lyset af, at det
ikke er vores opfattelse, at denne indsats er ’dyrket til perfektion’ i de enkelte biblioteker.
Resultatet er snarere et positivt udslag af grundydelsen om at levere et litteraturudvalg
10
og samarbejde med skolerne. Det indikerer, at bibliotekerne vil kunne forfine deres tilbud
og dermed stimulere børns læselyst mere, end det er tilfældet i dag med endnu højere
BNP-effekt til følge. Et oplagt sted at starte kunne være samarbejdet med skolerne.
Som et kuriosum til effekten fra bedre læsefærdigheder, kan bibliotekerne måske også
virke som inkubator for fremtidens topiværksættere. Den mulighed for fordybelse og dyb
specialisering i et emne eller en interesse som bibliotekerne tilbyder, kan være det, der er
med til at forme grundlæggeren af det næste Skype eller Microsoft.
Værdi gennem digital omstilling
Endelig finder vi, at biblioteker er med til at accelerere den digitale omstilling i samfundet. Det skaber værdi gennem offentlige og private besparelser. Bibliotekernes bidrag til
digitalisering udspringer af de 48.000 danskere, som årligt får opgraderet deres digitale
kompetencer på bibliotekerne. Det accelererer og smidiggør omstillingen til et mere digitalt
samfund, hvilket både giver offentlige besparelser og private gevinster svarende til mellem 100 og 200 mio. kroner årligt. Dette tal er behæftet med betydelig usikkerhed, og kan
være større. Blandt andet dækker tallet ikke over værdien af den 1/2 million borgere, der
får individuel hjælp og anvender bibliotekernes IT-cafeer samt de virksomheder, som også
modtager hjælp til digitale opgaver på bibliotekerne.
Hvis bibliotekerne skal øge sin samfundsværdi gennem digital omstilling, kan det ske ved
at tage fat i de borgere, der har allersværest ved det; og som uden bibliotekernes hjælp,
ikke vil formå at omstille sig. Vi finder nemlig, at den gruppe borgere vil forsinke udfasningen af de offentlige ikke-digitale løsninger, som i mange år vil løbe side om side med de
nye digitale løsninger. Det er nemlig ikke sådan, at det offentlige kan udfase ikke-digitale
løsninger i takt med, at borgerne lærer at kommunikere digitalt med det offentlige. Det er
snarere sådan, at ikke-digitale systemer først kan lukkes helt ned – hvorved de store besparelser indtræffer – når ’alle’ borgere har omstillet sig til digital kommunikation. Hvorvidt
bibliotekerne har fat i netop de borgere med størst omstillingsudfordringer ved vi faktisk
ikke, men der er formentlig forbedringsmuligheder, da bibliotekerne i dag ikke systematisk
målretter deres tilbud denne gruppe. Et første skridt kunne være systematisk at målrette
indsatsen mod gruppen med de største udfordringer.
På trods af, at besparelsen tælles i ’hundrede millioner’ er det et spørgsmål værd, om
bibliotekerne fremover er de rigtige til at løse omstillingsopgaven? Bibliotekerne har et
godt udgangspunkt for, at løse opgaven gennem sit fintmaskede filialnet på 500 biblioteker spredt over hele landet, der giver let adgang for borgere og virksomheder, der har brug
for hjælp. Det er formentlig også en af de væsentlige årsager til, at Digitaliseringsstyrelsen
og Erhvervsstyrelsen har udpeget bibliotekerne som samarbejdspartnere til den digitale omstilling. Men høj kvalitet i undervisning og rådgivning følger ikke automatisk af en
stærk fysisk tilstedeværelse. Det kræver kompetencer, som helt umiddelbart betragtet,
ikke nødvendigvis følger af klassiske ’biblioteks-kernekompetencer’. Vi har ikke belæg for
at konkludere, at bibliotekerne fremover vil levere en ydelse til hjælp til digital omstilling,
11
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
som andre kunne levere bedre eller billigere; virksomheder, institutioner eller myndigheder
med et DNA, der ligger tættere på den relevante kunnen end bibliotekernes. Men det er en
relevant diskussion at tage i lyset af det store spørgsmål i disse år om, hvad bibliotekernes
kernekompetence egentligt er, og hvilke ydelser den fremover bør give sig udslag i.
Samlet set
Vi finder altså, at borgernes betalingsvillighed for bibliotekerne er på op i mod 4 mia.
kroner. Eftersom borgerne i dag betaler 2½ mia. kroner årligt over skatterne, skaber bibliotekerne mere nytte end de koster. Men derudover øger bibliotekerne årligt velstanden i
samfundet målt ved BNP med 2 mia. kroner gennem en styrkelse af børns læsefærdigheder, der betyder, at flere vil tage en længere uddannelse end ellers.
De 4 mia. kroner indgår reelt set ikke i BNP, da det er et udtryk for borgernes værdisætning af bibliotekerne. Men hvis man et øjeblik betragtede de 4 mia. kroner som BNP, fordi
beløbet netop afspejler værdien for borgerne, kan man sige, at bibliotekernes samfundsøkonomiske betydning er på ~6 mia. kroner af BNP årligt (4 mia. kroner plus 2 mia.; hertil
kommer besparelserne fra digitalisering).
For at gøre dette tal større viser vores analyser, at bibliotekerne bør overveje at dyrke de
kulturelle og sociale ydelser endnu mere. Det kunne være at optimere værdien af det ’fysiske rum’. Her er bibliotekerne i forvejen stærke. Derudover synes der at ligge et betydeligt
potentiale ved at styrke læselyst- og uddannelseskanalen yderligere.
Fællestrækket for disse to – kultur/social og læselyst/uddannelse – er, at de ligger tæt op
ad de klassiske bibliotekarkompetencer.
Hvis vi ekstrapolerer videre ad det spor, at fremtidens biblioteker fokuserer på ydelser, der
udspringer af bibliotekarernes kernekompetencer, så falder vores fokus på den enorme
mængde information som dagens digitale samfund producerer. Snarere end at kunne finde
information, er der i dag efterspørgsel efter dem, der evner at finde frem til den rigtige
information. Dette kræver strukturering af information og effektiv opbygning af databaser
og søgefunktioner, som er nogle af kernekompetencerne hos bibliotekarer. Det viser sig
blandt andet ved, at private virksomheder, der ansætter kandidater fra Informationsvidenskabsuddannelsen (den tidligere bibliotekaruddannelse) benytter dem til at udføre den
slags opgaver. Det understreger, at der er en reel markedsværdi forbundet med kompetencer inden for ’informationsarkitektur’, ellers ville private virksomheder ikke have dem
ansat. Faktisk er omkring en fjerdedel af de nye Informationsvidenskabsuddannede i dag
ansat i private virksomheder.
Bibliotekerne kunne muligvis i højere grad end i dag udnytte disse kompetencer til at skabe
værdi for borgere og virksomheder. Mange biblioteker tilbyder i dag virksomheder ydelser,
der skaber værdi gennem informationsarkitektur og informationssøgning. Men vi vurderer,
at de fleste af disse tilbud har potentiale til at blive skærpet og blive stærkere forankret i
bibliotekerne.
12
Kapitel 1
1 Det kulturelle og sociale bidrag
I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag gennem dets
kulturelle og sociale betydning.
1.1Ikke-brugere
For at beregne bibliotekernes sociale og kulturelle værdi, er det vigtigt først at forstå, for
hvem bibliotekerne skaber værdi. Det er nemlig ikke kun brugerne af biblioteksydelser, der
er villige til at betale for bibliotekernes eksistens. Også ikke-brugere sætter i bogstavelig
forstand pris på biblioteker.
Det er en egenskab, som er helt central for værdisætningen af biblioteker. Biblioteker har
denne egenskab tilfælles med andre kulturinstitutioner såsom teatre, museer og nationale
monumenter. Men også mere abstrakte fænomener som offentlige skove, vadehavet og
Møns Klint deler dette træk. Grundlæggende er årsagen, at vi har at gøre med noget, der
berører os alle sammen, også selvom vi ikke bruger, oplever eller tænker på det ofte. Alligevel mener vi, at det er vigtigt, at det er til stede og at andre har glæde af det. Netop dét
gælder om biblioteker og spiller en afgørende rolle, når den kulturelle og sociale værdi skal
opgøres.
Et godt dansk eksempel på denne ’altruistiske’ betragtning er værdisætningen af Det Kongelige Teater. I en rundspørge blandt knap 2.000 danske skattebetalere, kom 82 procent af
den samlede betalingsvillighed fra borgere, som ikke selv brugte teatret, jf. Figur 1. At langt
den største betalingsvillighed kommer fra ikke-brugere afspejler, at man godt kan have
glæde af en kulturinstitution uden selv at bruge den.
Figur 1 Værdisætning af Det Kongelige Teater
Procent
100
90
82
80
70
60
50
40
30
20
18
10
0
Brugere
Ikke-brugere
Note: Rundspørge blandt 1.843 danske skattebetalere
Kilde: Bille Hansen (1996), Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater
13
Kapitel 1
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Det samme gælder som sagt for biblioteker: Vi sætter pris på, at andre bruger biblioteket.
Det indikerer forskningsresultater fra Danmark, Sverige og Norge. Spørger man folk om de
mener, at biblioteket er vigtigt svarer de ’ja’. Spørger man derefter om de bruger det, svarer
mange ’nej’. Det afslører, at der findes en stor gruppe som mener, at biblioteket er vigtigt,
på trods af, at de ikke selv bruger det. I Danmark, Sverige og Norge gælder det for henholdsvis 32, 28 og 36 procent af befolkningen, jf. Figur 2.
Figur 2 Ikke-brugere mener biblioteker er vigtige
Ikkebrugere
32%
Brugere
68%
Ikkebrugere
28%
Brugere
72%
Ikkebrugere
36%
Brugere
64%
Kilde: Moos-Bjerre (2014) Fremtidens Biblioteker, Hoglund (1999) Bibliotekens Värde, Reppen (1998) Bruk av folkebibliotek 1998
Vi kan altså samlet konkludere, at ikke-brugernes betalingsvillighed er helt central i værdisætningen af biblioteker. Det betyder, at den samlede værdi af biblioteker ikke kan findes
ved blot at fokusere på antallet af besøgende, udlånte bøger eller tilsvarende mål. Alle sådanne tilgange ignorerer værdien hos ikke-brugerne og undervurderer dermed den samlede
værdi. I stedet bør ikke-brugerne inkluderes i analysen.
1.2Betalingsvillighed
Der findes ingen danske studier, der estimerer værdien for brugere og ikke-brugere af de
danske biblioteker. Og det har ikke været fokus i denne rapport at gennemføre en egen
såkaldt betalingsvillighedsanalyse. Imidlertid eksisterer der et omfattende norsk studie,
som har værdisat det norske Folkebibliotek og kortlagt motivationen bag værdiangivelsen1.
Et relevant resultat er, at kun godt halvdelen af bibliotekernes værdi – 60 procent – skyldes
den direkte glæde vi har af at bruge biblioteket, jf. Figur 3. Resten skyldes andres glæde og
den kulturbærende og sociale funktion.
1 Aabø (2004) ”The Value of Public Libraries”
14
Figur 3 Motivation for værdiangivelse af biblioteket
Procent af bibliotekernes værdi
100
90
80
70
Kulturelle, sociale og samfundsmæssige årsager: 23
Andres brug: 16
60
50
40
30
20
Min egen og min
families mulighed
for brug: 60
10
0
Kilde: Aabø (2004) ”The Value of Public Libraries”
Figur 3 viser ganske tydeligt, at værdien af biblioteker ikke blot stammer fra nytten hos de
personer, der ofte låner bøger og musik. Også de personer, der sjældent benytter bibliotekerne sætter stor pris på bibliotekerne. Kulturelle og sociale forhold er hovedårsagen til, at
40 procent af bibliotekernes værdi skal findes hos ikke-brugere. Konkret peger adspurgte
individer på tre betydningsfulde roller, som biblioteket spiller på kulturområdet 2:
1. Rollen som formidler af kultur og viden
2. Rollen som beskytter af kulturarven
3. Rollen som motor for den generelle udvikling af kreativitet og social sammenhæng
Hertil kommer det sociale forhold, at altruisme i sig selv spiller en rolle. Vi borgere glædes
ved, at andre oplever glæde. Ofte er værdien her fra knyttet til de svageste i samfundet og
baserer sig på kerneværdier, som at skabe gratis og lige muligheder for alle.
2 Usherwoord (2002) ”Demonstrating impact through qualitative research. Performance and Metrics, 3”.
Kerslake and Kinnel (1997) ”The social impact of public libraries: A literary review. Boston Spa: British Library Innovation centre”
15
Kapitel 1
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Målt i kroner og øre vurderer vi, at de danske borgere er villige til at betale 3-4 mia. kroner i
skat for bibliotekerne. Det tal er baseret på det norske studie og forudsætter derfor implicit, at danskere og nordmænd værdsætter biblioteket i lige høj grad. Vi vurderer umiddelbart, at resultatet er robust i forhold til Danmark. Det understøttes af nærmest identiske
opfattelser blandt ikke-brugere af værdien af biblioteket, jf. Figur 2. Udover betydeligt
sammenfald i samfundsmodel og kulturel baggrund, kan vigtige resultater fra den norske
analyse genfindes i andre analyser, fx at ikke-brugere af diverse kulturelle institutioner
værdisætter dem ganske højt, jf. Tabel 1. Ingen har dog gået så grundigt til værks som den
norske analyse.
Tabel 1 Studier som inddrager ikke-brugsværdi
Kulturinstitution
Studie
Land
Ikke-brugsværdi
St. Louis Public Library
Holt et al. (1999)
USA
Behov for biblioteksydelser fra fattige, børn
og lokalmiljøet
Lincoln Cathedral
Pollicino and Maddison (2001)
UK
Kulturarv og dannelse
Durham Cathedral
Willis (1993)
UK
Bevaringsværdi
Teatro Colon
Roche Riviera (1998)
Argentina
Bevaringsværdi, dannelse, kulturarv, prestige
Det Kongelige Teater
Bille Hansen (1997)
Denmark
Kulturarv, dannelse, andenhåndsforbrug, prestige
Museer
Martin (1994)
Canada
Kulturarv, bevaringsværdi, options-værdi
National TV
Papandrea (1999)
Australien
Nationalstolthed, bedre forståelse for landet
og befolkningens livsstil
Kilde: Aabø (2004) ”The Value of Public Libraries”
Ved at oversætte den norske analyses resultater til Danmark, finder vi, at en gennemsnitlig
dansk husholdning er villig til at betale mellem 1.100 og 1.600 kroner årligt i skat for bibliotekers ydelser. Opskaleres det tal med antallet af danske husholdninger fås de 3-4 mia.
kroner.
Af dette samfundsbidrag stammer 40 procent – svarende til mellem 1,2 og 1,6 mia. kroner –
direkte fra bibliotekernes kulturelle og sociale effekter.
1.3 Kulturelle bidrag
Fordi danskere både værdsætter selv at læse bøger og værdsætter at andre læser bøger,
er den samlede værdi pr. læst bog større end værdien for læseren selv. Men når vi er nede i
boghandelen, tager vi kun højde for vores egen værdi, når vi overvejer at købe en bog. Fra et
samfundsøkonomisk perspektiv er det et problem, fordi det fører til for få købte og læste
bøger – for lidt kultur – i forhold til det samfundsmæssigt optimale.
16
Eksempelvis vil en bog til 100 kroner ikke blive købt af et individ med en betalingsvillighed
på 90 kroner. Hvis resten af Danmark (ikke-brugerne) til sammen værdisætter, at denne
bog bliver læst, med mere end 10 kroner, vil det være samfundsøkonomisk optimalt, at
bogen blev købt og læst.
Men resten af Danmark er ikke med hos boghandleren og kan derfor ikke eksekvere deres
betalingsvillighed. Derfor vil der i et hypotetisk Danmark uden biblioteker blive købt og
læst for få bøger i forhold til det samfundsmæssigt optimale.
I økonomiske termer betyder det, at biblioteket – med dets gratis udlån – løser markedsfejlen, der opstår i et ureguleret marked. Markedsfejlen opstår idet et privat bogmarked ikke
understøtter ikke-brugernes betalingsvillighed. Men det gør bibliotekerne ved at levere
’gratis kultur’.
Ovenfor så vi, at ikke-brugere forklarer deres betalingsvillighed, ved at pege på bibliotekernes rolle som formidler af kultur og viden og som beskytter af kulturarven. En lavpraktisk
fortolkning af disse udsagn lyder, at værdien i høj grad stammer fra mængden af kultur der
vides, nydes og udbydes i Danmark. Som ingen anden institution øger biblioteket mængden af kultur i Danmark. Det sker endda på kvalificeret vis; et ekspertudvalg bestemmer
hvad der står på hylderne, så resultatet bliver et balanceret udvalg af mainstream og mere
smalkulturelle tilbud. I denne kontekst skal smal kultur forstås som resultatet af en professionel kulturudvælgelse.
Det betyder, at et Danmark uden biblioteker vil være et mere kulturfattigt Danmark. Den
pointe har vi forsøgt at illustrere i Figur 4, hvor bøger repræsenterer kultur og højden på
bogstablen repræsenterer mængden.
Figur 4 Kulturudbud i Danmark med og uden biblioteker
Uden biblioteker
Smalkultur
Mainstream
Med biblioteker
Smalkultur
Smalkultur
Mainstream
Smalkultur
Kilde: Copenhagen Economics
17
Kapitel 1
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
1.4 Sociale bidrag
Biblioteket som mødested spiller en betydelig rolle, ved at udligne mulighederne for at
være en aktiv borger på tværs af sociale og økonomiske forskelle 3. Det er illustreret ved en
positiv sammenhæng mellem lav indkomst og lav uddannelse og brug af biblioteket som
mødested, hvilket flere studier finder.
Konkret gælder det, at gruppen af nydanskere oftere bruger biblioteket end befolkningen
som helhed. Faktisk besøger 36 procent af nydanskerne bibliotekerne mindst én dag om
måneden eller oftere, mens det samme gælder for 25 procent af den samlede befolkning.
Det svarer til en besøgsgrad næsten halvanden gang så stor. Disse tal er fra 2012, og samme tendens var gældende i 20044. Det virker altså som et robust resultat.
Et tilsvarende billede tegner sig i andre skandinaviske lande, hvor individer med anden kulturel og sproglig baggrund anvender biblioteket på flere måder end resten af befolkninge5.
Omvendt benytter nydanskere i mindre omfang kunst- og kulturtilbud som teater, museer
og koncerter. Blandt kulturinstitutionerne er bibliotekerne altså særlig gode til at tiltrække
nydanskere.
De primære årsager til nydanskernes højere biblioteksanvendelse er ikke lån af bøger, musik eller lydbøger. Det er heller ikke foredrag og musikarrangementer. På alle disse områder
er nydanskerne faktisk mindre aktive end den resterende del af befolkningen. Årsagen
til den større besøgshyppighed er derimod primært drevet af to forhold: Brugen af bibliotekets faciliteter, såsom aviser, kopimaskine og pc’er, og ’andre ting’, såsom at komme,
fordi det er et rart sted at være og i forbindelse med møder. Seks procent angiver årsagen
’kommer for at mødes med andre’ (fx i cafe og til sociale arrangementer), hvilket er dobbelt
så mange som for resten af befolkningen 6.
Selvom det bestemt ikke er den eneste årsag til besøg, er der noget der tyder på, at biblioteket har en tiltrækningskraft som følge af at være et trygt og inkluderende rum. Det
gælder især nydanskere og nok i højere grad den del af befolkningen med lav indkomst
og lav uddannelse. Derved skaber biblioteket altså sammenhængskraft ved, at fremme
integration og give plads til de dårligst stillede. Samtidig understøtter ovenstående sammenhænge et behov for biblioteket som fysisk rum og mødested, som ikke kan opgøres i
udlånte bøger. Det bekræfter et konstant besøgstal trods fald i udlån jf. Figur 5.
18
3
4
5
6
Aabø, S., Audunson, R. & Vårheim, A. (2010) ”How do public libraries function as meeting places?”
Kulturministeriet (2012) ”Danskernes kulturvaner ”
Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) ”Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark: en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter”
Kulturministeriet (2012) ”Danskernes kulturvaner”
Figur 5 Antal besøg og udlånte bøger
Mio.
37
36
36,0
36,0
35
34
33
32
32,3
31
3,7 mio.
30
(11,5 procent)
29
28,5
28
2009
2010
Udlån af bøger
2011
2012
2013
Besøgstal
Kilde: Danmarks Statistik
Lokalbefolkningen i Oslo – både brugere og ikke-brugere – lægger i et fokusgruppeinterview vægt på bibliotekets rolle som mødeplads, som integrationsarena, som samhørighedsfremmende og som stedsudvikler, der kan bidrage til at udvikle den lokale identitet 7.
I et litteraturstudie af bibliotekets rolle i skabelsen af social kapital konkluderes det, at der
er stor tillid til biblioteket som samfundsmæssig institution, samt at biblioteket udgør et
unikt mødested for alle, og at biblioteket spiller en betydelig rolle i dannelsen af social kapital – både for den enkelte medborger, mere kollektivt, institutionelt og på områdeniveau 8.
I et citat fra en engelsk undersøgelse lyder det: ”Selvom en bruger ikke nødvendigvis snakker med nogen under et biblioteksbesøg, kan følelsen af fællesskab stadig være stærk, og
opbygge en fornemmelse af solidaritet og det at høre hjemme” 9.
1.5Opsummering
Med dets mange kulturtilbud og sociale arrangementer løfter biblioteket en betydelig
opgave på kultur- og socialområdet. Vi har i dette kapitel karakteriseret effekterne fra et
økonomisk perspektiv.
Samlet finder vi, at bibliotekerne bidrager med hvad der svarer til 3-4 mia. kroner fra sociale og kulturelle effekter. Denne værdi afspejler ikke kun folks egen mulighed for at anvende
bibliotekets ydelser, men også værdien fra ikke-brugeres og folks generelle opfattelse af
bibliotekernes kulturelle og sociale værdi for samfundet.
7 Audunson and Aabø (2013) ”Biblioteket som motor i å skape lokalsamfunn med sammenhengskraft i en flerkulturell storbykontekst”
8 Nagel Delica (2013) ”!Biblioteker og social kapital”
9 Goulding (2005) ”A community forum: UK public libraries as meeting places”
19
Kapitel 2
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
2Uddannelsesbidrag
I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag fra øget uddannelsesniveau.
2.1Læsefærdigheder
Børn der læser i deres fritid er dygtigere læsere end børn, der aldrig læser i deres fritid.
Sammenhængen er markant og veldokumenteret i PISA-undersøgelser i både Danmark,
Norden og OECD-landene generelt 10. PISA-testen måler børns læsefærdigheder på en skala
fra 0-1.000 point, som placerer børnene på forskellige læseniveauer.
PISA-undersøgelsen viser, at danske elever med stor læselyst læser betydeligt bedre end
danske elever med lille læselyst, jf. Figur 6. Størstedelen af de elever der scorer lavest
på læseskalaen – læseniveau 1 og 2 – er elever med mindre læselyst end gennemsnittet.
Omvendt er størstedelen af de elever der scorer højest – læseniveau 4, 5 og 6 – elever med
større læselyst end gennemsnittet. Blandt de elever der scorer allerhøjst – læseniveau 5 og
6 – findes ikke én elev med læselyst under gennemsnittet.
Figur 6 Sammenhæng mellem læselyst og læseevner
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Niveau 4
Niveau 5
Læseniveau (fra lav til høj)
Mindre læselyst end gennemsnit
Større læselyst end gennemsnit
Note: Niveau 1 dækker over niveau 1 a og under. Niveau 5 inkluderer også Niveau 6, som dog udgør under en procent af eleverne.
Kilde: PISA (2009) ”Danske unge i en international sammenligning”
10 PISA (2009) ”Danske unge i en international sammenligning”
20
Elever der læser minimum en halv time om dagen scorer i gennemsnit 47 point højere end
elever, der ikke læser i deres fritid (hhv. 512 og 465 point). Denne forskel i læsefærdigheder
er statistisk signifikant og afspejler, at fritidslæsning hænger tæt sammen med en væsentlig forbedring af børns læseevner.
Biblioteker står for en væsentlig del af denne fritidslæsning. I Danmark læser langt de fleste børn ofte eller sommetider. Og langt størstedelen af de børn, låner bøger på biblioteket,
jf. Figur 7. På landsplan svarer det til, at 470.000 læseaktive børn i alderen 7-15 år hvert år
får læsestof fra biblioteket.
Figur 7 Læseglade børn låner bøger på biblioteket
Procent
100
90
80
94
85
78
90
81
70
70
60
50
40
30
20
10
0
7-9 år
Andel børn der læser ofte eller sommetider
10-12 år
13-15 år
Andel børn der læser ofte eller sommetider
og låner bøger på biblioteket
Kilde: Copenhagen Economics baseret på ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 og 2012”
Bibliotekernes udlån af bøger til børn er således, et væsentligt bidrag til børns fritidslæsning. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de 5-9-årige lånte over 1 mio. biblioteksbøger i
2013, mens de 10-14-årige lånte knap 2 mio. bøger, jf. Figur 8. Det svarer til, at 5-9 årige i
gennemsnit låner 3 biblioteksbøger om året, og tilsvarende 6 bøger for de 10-14 årige. Dette
er en gennemsnitsbetragtning som inkluderer alle børn i aldersgruppen. Der vil således
være nogle som aldrig låner bøger på biblioteket, og nogle børn som låner langt over 3-6
bøger om året.
21
Kapitel 2
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Figur 8 Bibliotekernes udlån til børn
Mio.
2,5
1,9
2,0
1,5
1,1
1,0
0,5
0,0
5-9 år
10-14 år
Kilde: Danmarks Statistik
Spørger man danskerne selv er der ingen tvivl om, at de tillægger biblioteket en betydning
for udviklingen af deres læseevne og sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse, jf.
Boks 1.
Boks 1 Befolkningen tillægger bibliotekerne stor betydning
Danmarks befolkning mener selv, at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i at give børn og voksne læsefærdigheder samt hjælper dem til at gennemføre en uddannelse.
Dette er blevet påvist i adskillige undersøgelser som Moos-Bjerre har foretaget for biblioteksforeningen. Moos-Bjerre har gennemført omfattende kvalitative interviews der påviser at:
•
•
93 procent af befolkningen vurderer, at biblioteket bidrager til børns læselyst. Herudover me-
ner 76 procent af befolkningen, at biblioteket bidrager positivt til at få folk til at læse generelt og 51 procent har direkte selv oplevet at biblioteket har givet dem lyst til at læse. Dette er særligt udtalt blandt den yngre og ældre del af befolkningen, hvor 58 procent af de 15-19 årige og 64 procent blandt folk over 70 år har oplevet at biblioteket har givet dem læselyst.
74 procent af befolkningen mener, at biblioteket har hjulpet dem i skole- eller uddannelses-
mæssig henseende og 36 procent af befolkningen vurderer, at biblioteket direkte har haft
betydning for gennemførelsen af uddannelsen. Dette er særligt udtalt for folk med en gymna-
sial, mellemlang eller videregående uddannelse, samt de yngre aldersgrupper hvor 62 procent af de 15-19 årige og 64 procent af de 20-29 årige påpeger, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse.
Kilde: Moos-Bjerre (2014) ”Fremtidens Biblioteker” samt Moos-Bjerre (2011) ”Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011”
Samlet finder vi altså, at fritidslæsning øger elevers læsefærdigheder og at biblioteker står
for en væsentlig del af denne fritidslæsning. Det betyder, at bibliotekerne bidrager til at
øge danske børns læsefærdigheder. Det resultat bygger vi videre på i næste afsnit, hvor vi
kigger på netop læsefærdigheder og sammenhængen med uddannelsesniveau.
22
2.2Uddannelsesniveau
Gode læsefærdigheder øger sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse. Kun 5
procent af de elever med de dårligste læsefærdigheder som 15-årig (niveau 1), var i gang
med, eller havde fuldført, en lang videregående uddannelse som 27-årig. Omvendt havde
56 procent af de elever med de bedste læsefærdigheder (niveau 5 og 6) påbegyndt eller
fuldført en lang videregående uddannelse som 27-årig, jf. Figur 9.
Ser vi på sandsynligheden for, at have grundskolen som højest fuldførte uddannelse, tegner der sig tydeligt et tilsvarende mønster. Godt halvdelen af de elever der scorer ringest på
læseskalaen (niveau 1) stopper under eller lige efter folkeskolen. Kun 1 procent af de, der
scorer højest stopper efter folkeskolen.
Figur 9 Sammenhæng mellem læseevner og uddannelsesniveau
Procent
60
50
56
52
38
40
30
22
20
10
5
11
11
7
4
0
Niveau 1
Niveau 2
Grundskole er højeste uddannelsesniveau
Niveau 3
1
Niveau 4
Niveau 5
LVU er højeste uddannelsesniveau
Note: LVU = Lang videregående uddannelse
Kilde: SFI (2014) ”Fra 15 til 27 år – PISA 2000-eleverne i 2011/2012”
Da gode læsefærdigheder til dels stammer fra biblioteket, kan man også forvente en positiv sammenhæng mellem biblioteksbrug som barn og uddannelsesniveau som voksen.
Netop denne sammenhæng bekræfter en undersøgelse foretaget af Moos-Bjerre for
Tænketanken Fremtidens Biblioteker ”Bibliotekernes uddannelseseffekt’: Børn der bruger
bibliotekerne har en større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse senere i livet,
jf. Figur 10. Blandt danskere med en lang videregående uddannelse er 88 procent enige i,
at de i høj grad anvendte biblioteket som børn, mens andelen er 71 procent for de, som kun
har gennemført grundskolen.
23
Kapitel 2
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Figur 10 Benyttelse af biblioteker og uddannelsesniveau
Procent
100
80
60
40
20
0
Grundskole
Erhvervsuddannelse
Kort
uddannelse
Enig i at have brugt biblioteker i høj grad
Gymnasial
uddannelse
Mellemlang
uddannelse
Lang
uddannelse
Uenig i at have brugt biblioteker i høj grad
Note: Meget enig og enig er sammenlagt i gruppen enig. Uenig og meget uenig er sammenlagt i gruppen uenig
Kilde: Moos-Bjerre for Tænketanken Fremtidens Biblioteker: Bibliotekernes uddannelseseffekt (2014)
Med udgangspunkt i resultaterne fra ovenstående figur har Moos-Bjerre i 2014 udført en
statistisk analyse, der forsøger at isolere effekten af brug af biblioteker på uddannelsesniveau. For selvom interviews viser en tydelig positiv sammenhæng mellem brug af biblioteker som barn og en højere uddannelse som voksen, betyder det ikke nødvendigvis, at der er
en direkte årsagssammenhæng – det kunne være, at de børn, der ofte bruger bibliotekerne
kommer fra hjem med højtuddannede forældre, som så er årsagen til at barnet får en højere uddannelse. I analysen kontrollerer Moos-Bjerre netop for forældrenes uddannelse samt
individets køn og alder og konkluderer, at biblioteksbrug har en statistisk signifikant positiv effekt på uddannelsesniveauet. Det giver umiddelbart mening, da mere læsning uanset
årsag, øger sandsynligheden for at få en længere uddannelse. Konkret finder Moos-Bjerre,
at det at være biblioteksbruger som barn øger sandsynligheden for at tage en uddannelse
efter folkeskolen med 7-9 procent.
Resultaterne fra Moos-Bjerre giver en vigtig pejling, og understreger, at biblioteker – gennem bidraget til øgede læsefærdigheder – er med til at øge uddannelsesniveauet i Danmark. Og fordi der er kontrolleret for forældrenes uddannelse betyder det, at biblioteker
kan være med til at bryde den sociale arv.
24
2.3Produktivitet
Høj uddannelse giver et stort samfundsøkonomisk afkast. Årsagen er, at flere højtuddannede betyder flere højproduktive beskæftigede, hvilket fører til en samlet produktivitetsstigning i Danmark.
Produktivitetsgevinsten kan anskues gennem lønninger. Højere produktivitet ved vi fører
til højere lønninger. Folk med længere uddannelse har i gennemsnit højere lønninger, jf.
Figur 11. I gennemsnit tjener en person med lang videregående uddannelse 575.000 kroner
årligt, mens en erhvervsuddannet tjener 314.000 kroner årligt. Den højtuddannede tjener
altså i gennemsnit 83 procent mere, hvilket afspejler et betydeligt afkast af uddannelse.
Figur 11 Sammenhængen mellem uddannelse og årsindkomst
Kr. (1000)
800
700
600
500
83%
400
300
200
20%
314
575
20%
376
377
Kort
uddannelse
Mellemlang
uddannelse
100
0
Erhvervsuddannelse
Lang
uddannelse
Note: Årsløn i 2011
Kilde: Danmarks Statistik
Figur 11 illustrerer en sammenhæng baseret på tal fra Danmarks Statistik. Sammenhængen indikerer en positiv effekt, men en stor del af differencen er også forklaret af evner. I
gennemsnit vil dygtige og arbejdsomme individer nemlig tjene mere uanset hvilken uddannelse de har.
I en analyse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd isoleres effekten af uddannelse på
løn. Dermed opnås den isolerede samfundsøkonomiske effekt fra uddannelse. Analysen
viser, et samfundsøkonomisk afkast på 7 mio. kroner set over en livstid for en enkelt person af en lang videregående uddannelse, jf. Figur 12. Til sammenligning er afkastet 2,1 mio.
kroner for en erhvervsuddannelse. Begge dele udtrykker merafkastet i forhold til grundskole og viser den store betydning af uddannelse på samfundsøkonomien.
25
Kapitel 2
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Figur 12 Det samfundsmæssige afkast af uddannelse
Kr. (mio.)
8
7,0
7
6
5
4
3
2
2,1
2,4
2,9
1
0
Erhvervsuddannelse
Kort
uddannelse
Mellemlang
uddannelse
Lang
uddannelse
Note: Det samfundsmæssige afkast er fundet ved at opveje udgiften til uddannelse med det afkast samfundet får i form af f.eks. skattebeta-
ling, sammenlignet med folk der ikke har anden uddannelse end grundskolen, over et livsforløb.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006)
Ovenstående tal er centrale, når vi skal vurdere bibliotekernes samfundsøkonomiske bidrag. Ved at øge det generelle uddannelsesniveau bidrager bibliotekerne til positive samfundsøkonomiske effekter. I næste afsnit sætter vi kroner og øre på dette bidrag.
2.4Samfundsøkonomi
Vi har nu etableret tre centrale sammenhænge, som samlet set implicerer, at bibliotekerne
skaber samfundsøkonomisk værdi gennem uddannelse:
1. Biblioteker øger børns læsefærdigheder
2. Bedre læsefærdigheder fører til uddannelsesniveau
3. Høje uddannelse resulterer i en større samfundsøkonomisk gevinst
Lægger vi de tre effekter sammen kan vi få et tal for bibliotekernes samfundsøkonomiske
effekt gennem uddannelse i kroner og øre. Mens effekt 2 og 3 er kvantificeret i studier og
derfor forholdsvis simpel at sætte i beregningsmæssig kontekst, er vi nødt til at foretage
en vigtig antagelse i forhold til effekt 1.
En central antagelse er nemlig, præcis hvor stor en andel af fritidslæsningen, der skyldes
bibliotekerne. Udfordringen er, at ingen undersøgelser vi kender til har opgjort dette tal. Vi
ved, at børn og unge låner mellem 1-2 mio. bøger om året på bibliotekerne baseret på tal fra
Danmarks Statistik, jf. Figur 8. Samtidig ved vi fra kulturvaneundersøgelsen, at mellem 7890 procent af børn og unge sommetider læser i deres fritid, jf. Figur 7. Ideelt set vil vi gerne
26
vide, hvor meget af denne fritidslæsning, der kommer fra materialer lånt på bibliotekerne eller læsning inspireret af bibliotekerne 11.
Den undersøgelse som er tættest på, at indeholde dette tal er Trine Bille m.fl. (2004),
der har spurgt de børn og unge der fritidslæser, hvor de får deres bøger fra. Undersøgelsen viser, at 89 procent af de som fritidslæser sommetider låner bøger på biblioteket og
30 procent har forældre som låner bøger på biblioteket til dem, jf. Tabel 2.
Tabel 2 Hvor får børn der fritidslæser deres bøger fra?
Svarmuligheder
Procent
De låner dem på biblioteket
89%
Forældrene låner dem på biblioteket
30%
Låner bøger fra kammerater
22%
Køber selv bøger
48%
Får bøger i gave
82%
Andet
25%
Note: Da respondenterne har haft mulighed for at afkrydse flere svar kategorier er summen over 100%. Respondenterne har svaret på om de sommetider gør en eller flere følgende ting. Aldersgruppen er 7-15 årige
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Trine Bille, m.fl. (2004)
Samtidig viser undersøgelsen, at børn får deres bøger flere forskellige steder fra. Ud over
biblioteker køber de selv bøger, får bøger i gave og låner dem hos kammerater. Ser man
på den andel af svar, der angiver biblioteket som kilde til fritidslæsning, og sætter det i
forhold til totalen svarer det til at 40 procent af fritidslæsningen skyldes bibliotekerne.
Beregningen af de 40 procent forudsætter en ensartet kvantitativ fordeling mellem de
forskellige svarkategorier. Ligesådan er ikke alle typer af fritidslæsning inkluderet i tabellen. Af begge årsager ligger der en vis usikkerhed i beregningen af de 40 procent. Vi halverer derfor andelen af fritidslæsning der kan henføres til bibliotekerne til 20 procent i den
faktiske samfundsøkonomiske beregning. Det vurderer vi er en konservativ antagelse.
PISA (2009) har påvist, at fritidslæsning øger børns læsefærdigheder, og at en væsentlig
andel af denne fritidslæsning er fra biblioteksbøger. Baseret på denne forudsætning kan
vi udregne effekten af biblioteksdrevet fritidslæsning på uddannelsesniveau ved hjælp
af AKF-studiet, der viste at bedre læsefærdigheder øger sandsynligheden for uddannelse. Sammenkobles dette med det samfundsmæssige afkast af uddannelse fås et
estimat af, hvor meget bibliotekerne bidrager til uddannelse. Beregningen er forklaret
step by step i Boks 2.
11 Fx hvis bibliotekaren anbefaler at læse en hjemmeside e.lign.
27
Kapitel 2
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Boks 2 Beregning af samfundsøkonomisk effekt
Beregningen step-for-step:
1. Vi tager udgangspunkt i, at fritidslæsning øger OECD elevers læsefærdigheder med 47
point for de 67 procent der fritidslæser, ifølge en PISA undersøgelse i 2009. I Danmark kan
en væsentlig del af denne læsning tilskrives bøger lånt på bibliotekerne. En dansk undersø-
gelse af børn og unges kulturvaner i 2004 12 viser at mellem 78-94 procent af unge mellem
7-15 år sommetider læser i fritiden. På den baggrund finder vi det rimeligt at antage, at
danske unges fritidslæsning er på niveau med OECD’s gennemsnit på 67 procent. Dette vurderes at være en konservativ antagelse.
2.Dernæst benytter vi, at AKF har estimeret sammenhængen mellem læsefærdigheder og sandsynligheden for uddannelse. AKF finder at en stigning i læsefærdighederne på 1 point øger sandsynligheden for uddannelse med 0,4 procent.
3.Herefter omregnes sandsynligheden for uddannelse til et beløb i kroner og øre. Dette gøres på baggrund af tal fra AE rådet. AE rådet har påvist, at det samfundsmæssige afkast af
uddannelse er minimum 2,1 mio. kroner per person. 2,1 mio. kroner er det samfundsmæs-
sige afkast ved en erhvervsuddannelse, og vi har valgt dette, som et nedre skøn for det
gennemsnitlige samfundsmæssige afkast af uddannelse.
4.Ved at sammenkoble alle disse undersøgelser fås en samlet effekt på 2 mia. kroner årligt. Sammenkoblingen består i, at beregne det samfundsøkonomiske bidrag gennem mersand-
synligheden for at tage en uddannelse som stammer fra bibliotekerne. Det samfundsøko nomiske bidrag af bibliotekernes uddannelseseffekt for det enkelte individ, forekommer
over et helt livsforløb. Bibliotekerne giver hver ungdomsårgang et samfundsmæssigt af kast igennem uddannelseseffekten, og da alle årgange på arbejdsmarkedet har fået dette bidrag fra bibliotekerne, samtidig med at, der hvert år kommer en ny årgang, bliver effekten årlig.
Kilde: Copenhagen Economics
2.5Opsummering
Samlet finder vi, at bibliotekerne bidrager med 2 mia. kroner årligt gennem produktivitetsgevinster fra højere uddannelse. Bidraget er et resultat af tre på hinanden følgende
effekter: For det første bidrager bibliotekerne til at øge børns læsefærdigheder. Dernæst
øger bedre læsefærdigheder sandsynligheden for, at tage en uddannelse. Endelig betyder højere uddannelse højere produktivitet og dermed en positiv samfundsøkonomisk
effekt. Udregner vi den kvantitative effekt skridt for skridt ender vi med 2 mia. kroner.
12 Trine Bille, m.fl. (2004) ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964”
28
Kapitel 3
3Digitaliseringsbidrag
I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag til øget digitalisering i samfundet.
3.1Digitalisering
Der er betydelige samfundsgevinster forbundet med øget digitalisering. Digitalisering
giver borgere og virksomheder nye og mere effektive muligheder for at kommunikere med
myndigheder og med hinanden. I et økonomisk perspektiv bidrager det overordnet med to
positive effekter: Offentlige besparelser og privatøkonomiske gevinster. Gevinsterne er så
betydelige, at man i Danmark har oprettet en styrelse, Digitaliseringsstyrelsen, alene med
det formål at øge digitaliseringen i samfundet.
De offentlige besparelser kommer af færre administrative omkostninger. Det gælder i
særdelshed personaleomkostninger, men også direkte produktionsomkostninger som fx
porto ved forsendelse af fysiske breve. Besparelserne optræder på områder, hvor borgeren,
som alternativ til at møde fysisk op på borgerservice, kan anvende digital selvbetjening på
borger.dk.
Eksempelvis koster en anmeldelse af flytning op til 30 gange så meget, når borgerne møder op personligt på borgerservice, i forhold til når de betjener sig selv på nettet. Ligesådan
koster det 100 kroner for det offentlige at behandle en blanket på papir, mens prisen er 5
kroner, hvis borgeren i stedet har udfyldt en elektronisk blanket.
Digitaliseringsstyrelsen vurderer samlet, at overgangen til e-post og digital kommunikation mellem myndigheder og borgere giver en offentlig besparelse på ca. 1 mia. kroner om
året 13.
Oven i det kommer de privatøkonomiske gevinster i form af tidsbesparelser og færre udgifter for borgere i forbindelse med kommunikation med myndigheder, banker og lignende.
At nå målet om besparelser på 1 mia. kroner om året kræver en betydelig indsats. Mens
Digitaliseringsstyrelsen har en målsætning om, at 80 procent af alle henvendelser til myndigheder foregår digitalt i 2015 var andelen imidlertid kun 40 procent i 2012. Hvis målsætningen skal opnås, skal den digitale kommunikation altså fordobles i perioden fra 2012 til
2015. Her spiller bibliotekerne en rolle som digital katalysator.
13 Ramböll (2010) ”Business Case, Digitalisering af offentlige breve og dokumenter”
29
Kapitel 3
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
3.2Samfundsøkonomi
Bibliotekerne bidrager til at høste både offentlige besparelser og private gevinster ved øget
digitalisering. Gennem kurser i digitale redskaber giver biblioteker borgere mulighed for at
træne deres digitale kompetencer. Det letter omstillingen til det digitale samfund.
Samlet hjælper bibliotekerne årligt ca. 48.000 borgere til at udvikle nødvendige digitale
kompetencer gennem kurser. Det svarer til 1,1 procent af de danske borgere over 18 år 14.
Vi vurderer, at det væsentligste økonomiske bidrag fra biblioteker gennem digitalisering
foregår via fire kanaler.
1.
2.
3.
4.
Offentlige besparelser ved overgangen til e-post
Offentlige besparelser ved digital selvbetjening
Privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank
Privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid ved digital selvbetjening
Opgør vi effekten af bibliotekernes bidrag til digitalisering gennem disse fire kanaler for
48.000 borgere, der gennemgår kurserne i et enkelt år, finder vi en samlet samfundsøkonomisk værdi på ca. 45 mio. kroner, jf. Figur 13.
Figur 13 Bibliotekernes bidrag til gevinster ved digitalisering
Kr. (mio)
50
45
45
40
35
30
25
20
20
15
11
10
9
5
5
0
Overgang til
e-post
Digital
selvbetjening
Offentlige besparelser
Digitale
bankbetalinger
Sparet tid ved
digital selvbetjening
Privatøkonomiske gevinster
Sum
I alt
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Finansministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, Odense Kom-mune, Randers Kommune, DTU Transport
30
14 Copenhagen Economics baseret på data fra Danmarks Statistik, Københavns, Roskilde og Odense Kommuner, data for 2012 og 2013. Bereg-
ningen er baseret på faktisk statistik for kursusdeltagelse i de tre kommuner og skaleret til resten af landet på baggrund af data fra Dan-
marks Statistik.
Samfundsgevinsterne relateret til disse kursister vil imidlertid også eksistere året efter.
Ligesom der vil være kursister året før, som året efter stadig har glæde af kurset og dermed bidrager til samfundsværdien. Værdien på de 45 mio. kr. er altså kun et udtryk for
den årlige værdi for én enkelt årgang kursister, mens den samlede årlige værdi er noget
større som følge af denne ”sneboldeffekt” fra tidligere kursistkuld.
For at sætte kroner og øre på den samlede årlige værdi, er det nødvendigt at estimere
størrelsen af denne sneboldeffekt. Hvis én årgang kursister genererer 45 mio. kr. i værdi
i år 1, vil samme årgang i princippet også genere 45 mio. kr. i år 2. Altså 45 mio. kr. i besparelser årligt fra blot én årgang. I år 2 hvor 2 årgange kursister har været i gennem vil
besparelsen så løbe op i 90 mio. kr. 135 mio. kr. i år 3 osv.
Det forudsætter dog, at sneboldeffekten aldrig dør ud, svarende til at disse kursister
aldrig havde lært de samme kompetencer på anden vis. Det er en urealistisk antagelse,
da man må formode, at kursisterne på et eller andet tidspunkt vil tillære sig et mål af
digitale kompetencer selv uden bibliotekernes kurser, som følge af det generelle fokus
på digitalisering i samfundet. Det vil muligvis ske langsommere, end det gør gennem
deltagelse på kurserne, hvilket betyder at bibliotekernes bidrag først og fremmest skal
ses som en acceleration af den digitale omstilling. Sneboldeffekten vil altså på et givet
tidspunkt dø ud.
Der eksisterer ingen evidens for præcis hvor lang tid sneboldeffekten varer. Bibliotekerne
begyndte, at udbyde kurser i digitale redskaber og særligt digital selvbetjening, NemID
mv. i større omfang i 201115. Det betyder, at kurserne har løbet i 3-4 år. Hvis vi antager, at
sneboldeffekten varer 3-4 år, svarende til at kursisterne efter 3-4 år alligevel vil have tillært sig kompetencerne, så opnår vi en samlet årlig effekt på ca. 150-200 mio. kr.
Beregningerne til hver af de fire gevinster er baseret på en gennemsnitsbetragtning.
Det vil imidlertid typisk være sådan, at de store besparelser opstår, når man flytter de
marginale borgere fra et system til et andet, og derfor ikke skal holde væsentlige dele af
to systemerne kørende på samme tid. Det betyder, at besparelserne indledningsvist vil
være mindre end gennemsnittet og til sidst markant større.
Det fænomen understøttes af Digitaliseringsstyrelsens business case-model for overgangen til digital post. Modellen viser, at besparelserne stiger betydeligt ved høje
niveauer af dækningsgraden. At få de sidste 20 procent flyttet giver en samlet besparelse på 1,5 mia. kroner årligt, mens de midterste 20 procent sparer det offentlige for 0,25
mia. kroner. Besparelserne er altså over seks gange større for de sidste 20 procent, jf.
Figur 14.
15 København Kommunes Biblioteker og Roskilde Bibliotekerne. Det skal dog nævnes, at bibliotekerne aktivt har understøttet de offentlige selvbetjeningsløsninger siden borger.dk’s start i 2007, og at bibliotekerne har udbudt forskellige IT kurser siden internettet holdt sit indtog i Danmark i sidste halvdel af 1990’erne
31
Kapitel 3
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Figur 14 Store gevinster ved digitalisering af marginale borgere
Kr. (mio)
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
0
10
20
30
40
50
60
70
80
85
90
Dækningsgrad
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Digitaliseringsstyrelsens model til opgørelsen af besparelserne ved digitalisering af post
Hvis bibliotekernes hjælp og kurser netop flytter de marginale borgeres digitale kompetencer, vil bibliotekernes bidrag være større end i vores beregninger. De 45 mio. kroner
kan derfor betragtes som et konservativt skøn. Og viser samtidig, at bibliotekerne opnår
større samfundsøkonomisk effekt af kurserne jo bedre de formår at tiltrække de borgere
der har sværest ved den digitale omstilling.
Herudover er der en række andre årsager til, at vi mener vores skøn for digitaliseringsbidraget er konservativt. Bibliotekerne yder også individuel hjælp til borgere gennem fx
IT-caféer samt til virksomheder og foreninger. Andre opgørelser af brugen af bibliotekernes hjælp til digitalisering viser, at der over tid er en betydelig andel af danskerne der har
fået hjælp på bibliotekerne. Således svarer 13 procent af de adspurgte i en undersøgelse
fra 2014, at de har fået hjælp til at bruge digitale tjenester på bibliotekerne, svarende til
ca. til 500.000 borgere16. Derudover er der, over de seneste to år ydet hjælp til virksomheder og foreninger ca. 15.000 gange. Disse bidrag er ikke værdisat i denne rapport.
I det følgende beskriver vi beregningen af hver af de fire gevinster i detaljer.
1. Offentlige besparelser ved overgangen til e-post
I Danmark sender offentlige myndigheder årligt 126 mio. breve til borgere og virksomheder 17. Finansministeriet har vurderet, at myndigheder i gennemsnit kan spare ca.
6 kroner pr. masseforsendelse og ca. 20 kroner pr. enkeltforsendelse ved overgang til
digital post, jf. Figur 15.
16 Moos-Bjerre Analyse (2014) – Danmarks Biblioteksforenings opinionsmåling 2014
17Digitaliseringsstyrelsen
32
Figur 15 Omkostninger ved almindelig post vs. e-post
Kr.
25
21
20
15
10
7
5
1
0
Enkelt
Masse
Almindelig post
E-post
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Digitaliseringsstyrelsen
Besparelsen ved e-post indtræder kun, hvis borgere gnidningsfrit er i stand til at overgå
til digital post. Behov for ekstra assistance, såsom telefonisk hjælp, vil udhule besparingspotentialet.
Ca. 1,1 procent af befolkningen, svarende til 48.000 borgere, får årligt hjælp til udvikling
af digitale kompetencer gennem bibliotekerne. Bibliotekernes bidrag til offentlige besparelser ved overgangen til e-post kan dermed udregnes til at være ca. 20 mio. kroner.
2.Offentlige besparelser ved digital selvbetjening
Bibliotekernes kurser i digitale kompetencer betyder, at borgere skal have færre interaktioner med myndigheder (telefonisk og borgerservice). Heri ligger også en besparelse for
det offentlige.
Traditionel borgerkontakt er tidskrævende. Betjening af fysiske besøg og telefonisk kontakt med borgerservice tager i gennemsnit henholdsvis 12 minutter og 0,43 sekunder, jf.
Figur 16. Ved at hjælpe 48.000 borgere årligt er bibliotekerne med til, at reducere både
antallet af betjeninger og den gennemsnitlige betjeningstid.
33
Kapitel 3
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Figur 16 Medarbejder tidsforbrug ved betjening af borgere
Minutter
14
12
12
10
8
6
4
1
2
0
Borgerservice
Telefonisk
Kilde: Odense og Roskilde Kommune
Vi beregner effekten af, at der gennemsnitligt reduceres tre fysiske besøg om året for
hver af de borgere, der har fået hjælp. Vi antager, at borgerne stadig vil have behov for
én telefonisk kontakt med borgerservice. Det svarer til en besparelse på ca. 29.000 timer
af medarbejdernes tid. Det er et konservativt skøn, idet danske borgere, der ikke bruger
digitale løsninger, kan forventes at have markant mere kontakt med det offentlige end tre
fysiske besøg og én telefonisk kontakt. Omregnet ved standard timepriser svarer det til,
at bibliotekerne bidrager med ca. 11 mio. kroner gennem offentlige besparelser ved digital
selvbetjening.
3.Privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank
I 2012 blev 30 procent af alle indbetalingskort betalt på enten posthuse eller i banker 18.
I gennemsnit koster betalinger i banken 40 kroner, mens betalinger digitalt kun koster 2
kroner, jf. Figur 17. Med opkvalificeringen af digitale kompetencer er biblioteker med til at
reducere antallet af betalinger med indbetalingskort og giver dermed et direkte bidrag til
privatøkonomiske gevinster.
18 SAS (2012)
34
Figur 17 Pris ved betaling af indbetalingskort
Kr.
45
40
40
30
25
20
15
10
5
2
0
I banken
Netbank
Kilde: Danske Bank
Hvis bibliotekernes hjælp til digital selvbetjening reducerer antallet af fysiske indbetalinger
for de borgere der har fået hjælp, svarende til, at de betaler som en gennemsnitlig borger
(70 procent digitale indbetalinger) vil det medføre et fald i betalinger på et posthus eller
bank med yderligere 0,7 procentpoint. Det svarer til, at borgere betaler ca. 270.000 færre
indbetalingskort på posthuse eller i banker. Det betyder, at hver person der har været på
bibliotekernes digitale kurser, i gennemsnit betaler seks indbetalingskort færre ved kassen
i banker eller posthuse. Den samlede besparelse for de omfattede personer er dermed 9
mio. kroner i et enkelt år.
Der er i denne beregning ikke taget højde for tidsbesparelser forbundet med betalinger i
netbank, hvilket betyder at estimatet sandsynligvis er et underkants skøn.
4.Privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid ved digital selvbetjening
En væsentlig gevinst ved digital selvbetjening er den komfort der er for borgere ved, at de
kan ordne informationsudveksling med myndigheder hjemmefra. Når borgere betjener sig
selv online, eller betaler regninger via netbank i stedet for på posthus eller i bank, sparer de
– i tillæg til direkte udgifter – tid. Dels i form af transport, dels i form af ventetid, jf. Figur 18.
35
Kapitel 3
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Figur 18 Tidsbesparelse ved besøg på borger.dk
Minutter
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
40
30
10
Transporttid
Ventetid
Samlet
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Odense Kommune, Roskilde Kommune, Randers Kommune og DTU Transport
Med udgangspunkt i de 48.000 danskere der får hjælp til digital selvbetjening årligt, har
vi opgjort tidsbesparelserne fra vente- og betjeningstid på borgerservice og i telefon, samt
transport til borgerservice. Vi antager, at der for de pågældende borgere stadig vil være
behov for ét fysisk besøg om året, da ikke alle services er digitaliseret. Samlet finder vi, at
den gennemsnitlige tidsbesparelse er 80 minutter pr. person om året, for hver af de 48.000
borgere. Omregnes det til et samlet tal i kroner og øre, svarer det til en privatøkonomisk
gevinst på ca. 5 mio. kroner.
3.3Opsummering
Bibliotekerne hjælper årligt ca. 48.000 borgere med at forbedre deres digitale kompetencer
gennem kursusdeltagelse. Det accelererer og smidiggør omstillingen til et mere digitalt
samfund, som resulterer i en nemmere og mere effektiv kommunikation mellem borgere
og myndigheder.
Samlet finder vi, at bibliotekerne skaber værdi for 150-200 mio. kroner årligt ved deres bidrag til den digitale omstilling. Det bidrag kommer fra fire effekter: Offentlige besparelser
ved overgangen til e-post, offentlige besparelser ved digital selvbetjening, privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank og privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid
ved digital selvbetjening.
Vi vurderer, at dette estimat er konservativt. Udover selve deltagelsen på kurser yder bibliotekerne også individuel hjælp til både borgere og virksomheder. Dette vil trække i retning
af et højere bidrag fra øget digitalisering.
36
Kapitel 4
4 Fremtidige bidrag?
I de foregående kapitaler har vi sat tal på en række konkrete – og forventede – samfundsøkonomiske effekter af bibliotekerne. I forbindelse med de analyser og beregninger faldt vi
imidlertid over en række effekter, der kom lidt uventet, som er svære at sætte tal på, men
som ikke desto mindre kan være betydelige.
4.1Informationsarkitektur
I dagens digitale samfund, hvor uoverskuelige mængder af information er til rådighed bygger en række nye og succesfulde forretningsmodeller på evnen til at finde frem til den helt
rigtige information. Eksempler er Facebook, Amazon og Nemlig.com, der optimerer kundetilbud baseret på viden om tidligere købsmønstre. ’Big data’ bliver det ofte kaldt, når man
referer til den værdiskabelse som viden om fx forbrugsmønstre baseret på store mængder
data kan give anledning til.
Indsamling, struktur og overblik over al den information er helt centrale ord i den kontekst
og er på mange måder kernekompetencer hos bibliotekarer.
Boks 3 Strukturering af information bliver vigtigere
”Every two days now the human race creates as much information as we did from the
dawn of civilisation until 2003. That’s about five exobytes of data a day, for those of
you keeping score. The challenge becomes, not finding that scarce plant growing in the
desert, but finding a specific plant growing in a jungle. We are going to need help
navigating that information to find the thing we actually need.“
Eric Schmidt, tidligere CEO i Google
Kilde: The Guardian (2013)
Bibliotekarer har i dag stærke kompetencer i forhold til strukturering af information, system design, opbygning af databaser og design af søgemaskine funktioner. Det viser sig fx
ved at private virksomheder i høj grad ansætter uddannede bibliotekarer til at udføre disse
typer af opgaver, se eksempler på næste side. Faktisk bliver 27 procent af de bibliotekaruddannede ansat i private virksomheder, jf. Figur 19.
37
Kapitel 4
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Figur 19 Fordeling af beskæftigelse for nyuddannede bibliotekarer på sektorer
Procent
100
90
Privat: 27
80
70
60
Stat, region, anden: 25
50
40
Kommune: 48
30
20
10
0
Kilde: Københavns Universitet, Data fra dimittendundersøgelsen 2013 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)
Boks 4 Potentialet i bibliotekarernes stærke kompetencer i infor-
mationsarkitektur høstes i private virksomheder
Novo Nordisk
Herning Bibliotek/Infogate
Devoteam
Novo Nordisk har blandt andet
bibliotekarer ansat til at arbejde
med ”Competitive Information”, hvor bibliotekarer arbejder
sammen med naturvidenskabelige analytikere om at være
opdaterede på og have let adgang
til information om konkurrenters
produktudvikling.
Infogate er en selvstændig enhed
forankret i Herning Kommune, der
bliver hyret af virksomheder til at
hjælpe med informationssøgning.
Bibliotekarerne skaber værdi for
virksomheder ved at udnytte en
kernekompetence hos bibliotekarer. Nemlig en struktureret tilgang
til informationssøgning.
Devoteam leverer IT-løsninger til
private virksomheder og offentlige
institutioner, og ansætter bibliotekarer til at håndtere kunders udfordringer i forhold til information
management.
Bibliotekarerne anvender deres
kompetencer til at sikre højeste
kvalitet og troværdighed af den
informationen de indhenter om
konkurrenters udvikling af nye
lægemidler og produkter. Desuden
sørger de for at viden om konkurrenters udvikling af nye lægemidler er struktureret og let at søge i
for videnskabelige analytikere.
Infogate hjælper på denne måde
deres kunder med at sikre en
høj effektivitet og kvalitet i
tilvejebringelsen af information.
Infogate hjælper blandt andet
virksomheder der søger information om eksportmarkeder, men
også ved opstart af nye projekter i
kommunale forvaltninger.
Kilde: Interview med bibliotekarer ansat i de tre organisationer
38
Det drejer sig blandt andet om informationsstrategier, elektronisk
sags- og dokumenthåndtering,
records management, opbygning af databaser med de rigtige
kategorier og implementering af
søgemaskinefunktioner der sikre
høj kvalitet af information og at
det rigtige materiale kan findes
frem effektivt når der brug for det.
Er der et yderligere potentiale i disse kompetencer?
Traditionelt har bibliotekerne fungeret som vidensbank, hvor borgere kunne få adgang til
viden og kultur, og dermed brugt disse kompetencer til, at strukturere informationen fysisk
på biblioteker. Med opblomstringen af internettet har bibliotekerne også opbygget digitale
vidensbanker. Spørgsmålet er, om der med hastigt stigende mængder af information ligger
et uudnyttet potentiale i nye services som bibliotekerne kunne tilbyde borgerere, virksomheder og offentlige institutioner? Nye services kunne fx være informationssøgninger for
kommunale forvaltninger og undervisning af skoleelever og studerende i effektiv informationssøgning.
Dette ses så småt rundt omkring i landet blandt andet på Gentofte, Fredensborg og Aarhus
bibliotekerne, men kan helt givet optimeres og professionaliseres, jf. Boks 5.
Boks 5 Eksempler på undervisningsforløb for skoleelever
Fredensborg Bibliotekerne – Mediekompetence og information literacy på skemaet
Fredensborg bibliotekerne sætter fokus på digitale kompetencer for udskolingen gennem
et undervisningsforløb, der sætter eleverne i stand til, at håndtere forskellige digitale platforme og medier på en sikker og hensigtsmæssig måde. Projektet er et samarbejde mellem
alle kommunens skoler og folkebibliotekerne og Skolen i Virkeligheden. Udviklingsarbejdet
er sket i et tæt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekarer. Der er udviklet en helhedsindsats med tre spor; undervisningsforløb for eleverne, undervisning af lærer og udarbejdelse
af undervisningsmateriale, som lærerne kan gøre brug af i deres undervisning med fokus på
informationssøgning og kildekritik. Undervisningen til eleverne varetages af både lærere,
skole- og folkebibliotekarer.
Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune – Undervisnings- og læringsforløb
Projektet består af fire forskellige undervisningsforløb for skoleklasser. Det første forløb er en
introduktion til informationssøgning for folkeskolernes 8. klasser. Eleverne får kendskab til
bibliotekets databaser og introduceres til forskellige søgeteknikker. Gennem praktisk handson undervisning finder eleverne artikler i forskellige databaser og introduceres til kildekritik.
Det andet forløb er biblioteksorientering for skolernes 5. klasser. Eleverne præsenteres for bibliotekets tilbud som reference i forbindelse med projekter og fritidsinteresser og som socialt
mødested. Eleverne introduceres til bibliotekets fysiske materialer og hjemmesiden. De løser
opgaver i biblioteket. Forløbet afsluttes med en introduktion til Palles Gavebod og en booktalk om nyere ungdomsbøger.
Det tredje forløb er en introduktion af e-reolen til folkeskolernes 6. klasser. Eleverne præsenteres for e-reolens skøn- og faglitterære titler, som kan lånes og læses direkte på elevens pc,
tablet eller smartphone. Igen er der fokus på ”hands on”-undervisning, så eleverne selv får lov
at søge i e-reolen.
Det fjerde forløb er for folkeskolernes 2. klasser og giver tips og tricks til den første læsning.
Eleverne præsenteres for børnebibliotekets materialer og børnebiblioteket som et socialt
mødested. Eleverne introduceres til børnebibliotekets fysiske materialer, bibliotekets opstillingssystem og præsenteres for gode børnebøger.
Kilde: Fredensborg Bibliotekerne og Lokalbibliotekerne i Århus Kommune.
39
Kapitel 4
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
4.2 Den næste Skype
Et kendetegn ved skaberne af nogle af de største IT forretningssuccesser er, at de alle som
børn har levet sig ind i en fantasifuld verden, hvor gode idéer blev belønnet og alt var muligt. En af kanalerne var bøger.
Bibliotekets karakteristika (åbent, trygt, stille, imødekommende personale) skaber et frirum, hvor børn og voksne kan hengive sig til, de verdener de finder mest interessante. Låne
verdenerne med hjem, eller lade dem udspille sig på biblioteket.
Biblioteket har som ‘rum’ positive dannelses- og opdragelseseffekter. Rammerne er trygge
og rummet er neutralt, det er inkluderende og man kan få hjælp efter behov. Alle rum
har en stedsidentitet, som påvirker besøgende og på biblioteket er emnefeltet ‘viden og
dannelse’. Der er en almen accept af bibliotekets rolle og en forståelse af den forventede
adfærd. Adfærden er reproducerende – vi ved hvordan, vi skal opføre os, når vi kommer ind
på biblioteket. Der er stille-zoner og folk der fordyber sig. Der er andre end dig selv til stede,
man skal tage hensyn. Men man føler sig velkommen – selvom det er gratis i pengetermer
kunne det ‘koste’ noget på andre områder. Samlet betyder det, at biblioteket – udover at
have bøger osv. – er et rum, der danner og opdrager.
Biblioteket kan her igennem give et frirum, hvor fantasi og interesseudvikling som barn
kan føre til kreativitet og innovation som stor. Den mulighed for at fordybe sig og specialiserer sig inden for et specifikt emne kan have betydning for udviklingen af fremtidens
store forretningssuccesser. Det er i hvert fald den historie Malcolm Gladwell fortæller i sin
berømte bog ”Outliers”. Her er tesen, at man for at blive virkelig succesfuld, tidligt i sit liv
skal bruge 10.000 timer på at mestre et område og at dette, hvis man er heldig senere viser
sig at være et af de vigtigste områder for økonomisk udvikling. Arkeeksemplet i Malcom
Gladwells bog er Bill Gates, der brugte en stor del af sin barndom og ungdom på at programmere 19.
Ideen er, at man ikke skal styre enere, men i stedet give dem et rum, der giver dem et nyt
perspektiv på tilværelsen. Det er netop det bibliotekerne gør, ved at skabe et fysisk rum,
hvor ”supernørder” har plads til at udvikle deres egenskaber. De bliver ikke sociale tilfælde,
men i stedet enere, såsom superprogrammører, der kan udvikle den næste Skype.
19 Gladwell (2008)
40
Boks 6 Strukturering af information bliver vigtigere
”I was in China in 2007, at the first party-approved science fiction and fantasy convention
in Chinese history. And at one point I took a top official aside and asked him why?
SF had been disapproved of for a long time. What had changed?
It’s simple, he told me. The Chinese were brilliant at making things if other people brought
them the plans. But they did not innovate and they did not invent. They did not imagine.
So they sent a delegation to the US, to Apple, to Microsoft, to Google, and they asked the
people there who were inventing the future about themselves. And they found that all of
them had read science fiction when they were boys or girls.
Fiction can show you a different world. It can take you somewhere you’ve never been.
Once you’ve visited other worlds, like those who ate fairy fruit, you can never be entirely
content with the world that you grew up in. Discontent is a good thing: discontented
people can modify and improve their worlds, leave them better, leave them different.“
Neil Gaiman, Science Fiction forfatter
Kilde: Neil Gaiman, Science Fiction forfatter
Samlet set er pointen, at bibliotekerne er med til, at fremme specialisering ved at være et
frirum, hvor sindet får ro og tanker frit kan flyde. For andre er det et sted, hvor koncentrationen topper og ideerne spirer.
Mens nogle gennem fiktion vil finde på nye løsninger, vil andre finde, udvikle og dyrke
deres interesser. Biblioteket er et frirum, der giver nogle rammer, hvor der er ro til at læse.
Denne form for ro kan bidrage til udvikling af kreativitet og innovation, der skaber værdi
på mange planer. For individet, for fællesskabet og for samfundet. Gennem familiehygge,
teaterstykker og ingeniørløsninger, der giver konkrete økonomiske gevinster.
4.3Opsummering
Vi har i dette kapitel beskrevet en række interessante effekter og vinkler, hvorigennem
bibliotekerne skaber værdi for samfundet. Disse effekter er ikke i sig selv værdisat. Vi
mener dog stadig at de er så interessante, at de er værd at tage med i bibliotekernes videre
arbejde med, at udvikle deres bidrag til samfundet. Og selvom disse effekter i sig selv ikke
er værdisat er de til dels fanget i kapitel ét om de kulturelle og sociale effekter, hvor en del
af borgernes værdisætning netop kommer gennem bibliotekernes sociale bidrag.
41
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Litteraturliste
Aabø (2004) “The Value of Public Libraries”
Aabø, S., Audunson, R. & Vårheim, A. (2010) “How do public libraries function as meeting places?”
AE Rådet (2006) ”Økonomiske Tendenser 2006”, rapport
AKF (2007) ”Læsefærdigheder, Arbejdsmarked og Indkomst”, wor-
king paper
Audunson and Aabø (2013) ”Biblioteket som motor i å skape lokal
samfunn med sammenhengskraft i en flerkulturell storbykon
tekst”
Bille Hansen (1996) ”Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater”
Bille et al. (2004) ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004”
Gladwell (2008) ”Outliers – The Story of Success”
Goulding (2005) “A community forum: UK public libraries as meeting places”
Hoglund (1999) ”Bibliotekens Värde”
Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) ”Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark: en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og ind-
dragelse af de etniske minoriteter”
Kerslake and Kinnel (1997) ”The social impact of public libraries: A literary review
Moos-Bjerre (2014) ”Fremtidens Biblioteker”
Moos-Bjerre (2011) ”Danskernes holdning til bibliotekerne 2011”
Moos-Bjerre for Tænketanken Fremtidens Biblioteker (2014) ”Biblio-
tekernes uddannelseseffekt”
Nagel Delica (2013) ”Biblioteker og social kapital”
PISA (2009) ”Danske unge i en international sammenligning” Bind 1 – resultatrapport
Ramböll (2010) ”Business Case, Digitalisering af offentlige breve og dokumenter”
Reppen (1998) ”Bruk av folkebibliotek 1998”
SFI (2014) ”Fra 15 til 27 år - PISA 2000-ELEVERNE I 2011/12”, rapport
The Guardian (2013) ”Neil Gaiman: Why our future depends on libra-
ries, reading and daydreaming”, artikel
Trine Bille, m.fl. (2004) ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964”, rapport
Usherwood (2002) “Demonstrating impact through qualitative re-
search”
42
Tænketanken Fremtidens Biblioteker
skaber viden og debat om bibliotekernes rolle
i fremtidens velfærds- og videnssamfund
www.fremtidensbiblioteker.dk
Bilag: 2.11. Invitation til Kulturministeriets konference om kommunale
arkitekturpolitikker 26. marts 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 45088/15
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
INVITATION
TIL KULTURMINISTERIETS KONFERENCE
ARKITEKTUR OG DEMOKRATI - KOMMUNALE ARKITEKTURPOLITIKKER
Kulturminister Marianne Jelved indbyder til konference om kommunale arkitekturpolitikker og uddeling af kulturministerens arkitekturpris.
Torsdag den 26. marts 2015 kl. 10.00-16.30 i
Kulturstyrelsen, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V.
Konferencen er den første af 3 konferencer som opfølgning på regeringens
arkitekturpolitik ”Mennesker i Centrum”, som blev lanceret i foråret 2014.
Arkitektur sætter rammerne for vores liv, og præger os med sine værdier og idealer.
Kommunerne har stor betydning for arkitekturudviklingen i Danmark. Derfor
opfordrer regeringen alle kommuner til at tænke arkitekturen ind i deres udvikling.
Konferencen lægger op til dialog og debat om de fordele, der er ved at arbejde med en
kommunal arkitekturpolitik. Hvordan kan den bruges? Hvad kan en arkitekturpolitik
indeholde? Hvilke udfordringer er der forbundet med arbejdet? Som afslutning på
konferencen uddeler kulturministeren sin arkitekturpris for bedste kommunale
arkitekturpolitik.
Foruden kommuner er repræsentanter fra arkitekturstandens organisationer og
relevante ministerier m.fl. inviteret til konferencen. Yderligere oplysninger om
konferencen ses på Kulturministeriets hjemmeside.
Frist for tilmelding til konferencen er 12. marts 2015.
Tilmelding sker via Kulturstyrelsens hjemmeside.
Der er et begrænset antal pladser på konferencen.
Dok nr. 2569563
Bilag: 2.12. Brev fra Kulturministeren vedr. vision for folkeoplysningen og
kommunernes rolle.
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 49868/15
Bilag: 2.13. Invitation til konference for kulturudvalg - KulturMetropolØresund
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 8126/15
KulturMetropolØresund
Sekretariatet
Hold-An Vej 7
2750 Ballerup
Politisk konference for kulturudvalg
i Kulturmetropolen
Kære kulturudvalgsmedlemmer i Kulturmetropolen,
Det er mig en fornøjelse, at invitere jer til konference om kulturaftalens fremtid:
Torsdag d. 26. marts 2015 kl. 16.30- 20.30
Vi er gået ind i kulturaftalens sidste år, og den politiske styregruppe for KulturMetropolØresund
har besluttet at undersøge, hvordan samarbejdet kan videreudvikles hen mod kulturaftalens 10årige vision. Resultaterne af den nuværende kulturaftale kan allerede aflæses rundt omkring i
regionen i stort som småt. Vi kan se, at kvaliteten af borgernes oplevelser øges, og at den
kulturelle infrastruktur bliver bedre med hver ny opgave, vi løser sammen. Nu er det vigtigt at vi,
som beslutningstagere i kulturregionen, taler om hvordan vi fremtidssikrer de gode erfaringer, og
skaber de bedste betingelser for det fortsatte fælles arbejde.
Det bliver en aften med inspirerende oplæg og politisk debat, hvor vi får mulighed for at se
hinanden i øjnene, og få en snak om vores aftale. På programmet er blandt andet ekspertoplæg
om fordelene ved det langsigtede, tværkommunale samarbejde, samt inspiration og erfaringer fra
andre danske kulturaftaler. Vi skal diskutere, hvordan vi kan sikre, at borgerne i kulturmetropolen
også i fremtiden oplever sammenhæng og værdi. Desuden får vi en opdatering på det aktuelle
arbejde med udviklingen af den kommende kulturaftale 2016- 2019: Kulturmetropol Copenhagen.
En fuldstændig dagsorden og sted for konferencen følger, når vi har alle bekræftelser på plads. I
mellemtiden er fristen for tilmelding d. 13. februar 2015 – tilmelding sker til sekretariatet for
KulturMetropolØresund: [email protected]
Jeg glæder mig til en dag i samarbejdets tegn!
Med venlig hilsen
Tom Schiermer Nielsen
politisk formand for KulturMetropolØresund
kulturudvalgsformand i Ballerup kommune
Bilag: 2.14. Invitation til DGI konference om gadeidræt, 10. april 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 37025/15
Kære Tom
Vi afholder New Moves konference om gadefrivillighed i Øksnehallen d. 10 april, og er glade for at byde
de seneste bekræftede oplægsholdere velkommen. (Marianne Jelved, Kulturminister, Carl Christian
Ebbesen, Kultur- og Fritidsborgmester, KK, Per Schulze, Realdania, Steve Larosiliere, Stoked, New
York)
Se mere på hjemmesiden�
Mange hilsner DGI, Cefu, TrygFonden, BL, Frivilligrådet og DIF
Dette arrangement administreres med Conference Manager
Bilag: 2.15. New Moves- Gadekultur, oplægsholdere
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 45092/15
Fra: New Moves [mailto:[email protected]]
Sendt: 26. februar 2015 14:18
Til: Kommunen
Emne: New Moves - Gadekultur som demokratisk forbillede
GADEKULTUR SOM DEMOKRATISK
FORBILLEDE
Vi har nu fået nye bekræftelser af oplægsholdere til New Moves. Konferencen
tegner til at blive en historisk sammenkomst af politikere, praktikere,
entreprenører og gadekulturelle legender.
Temeaet er ”gadefrivillighedens” rolle i forhold til de udfordringer og muligheder
vores samfund står overfor? F.eks. byplanlægning, inklusion, sundhed,
uddannelse, kreativ tænkning og samfundsengagement.
Partnerne D�GI�, TrygF�onden�, Cef�u�, DIF��, B�L
�og Frivill�igrådet�� står bag konferencen og glæder sig til at åbne dørene til
Øksnehallen den 10. april 2015 fra kl. 9.30 - 16.00.
Info om New Moves og tilmelding via link: Klik her�
Listen af præsentationer
Marianne Jelved
Kulturminister, R, og medlem af Folketinget siden 1987. Tidligere
Økonomimister, leder af Det Radikale Venstre. Kulturminister siden 2012.
Marianne Jelved holder oplæg på workshoppen "Folkeoplysning og gadesport"
samt paneldebat.
Per Schulze
Programchef for Realdanias program ’Rum for alle’, som har fokus på at udvikle
samfundets fysiske rammer, så bygninger og udendørsarealer gennem deres
form og funktion er med til at sikre og fremme et inkluderende, socialt og
kulturelt mangfoldigt samfund, hvor der er plads til alle og fokus på borgernes
fysiske og mentale sundhed. Per er forhenværende planchef for Lokale og
Anlægsfonden.
Oplægsholder på workshoppen "Inddragelse i byrummet".
Steve Larosiliere
Grundlægger og præsident for Stoked, en amerikansk organisation med
kontorer i New York og LA, som ved hjælp af aktionsport (snowboard og
surfing), mentorordninger og ’efter skole’ programmer styrker unge til at blive
succesfulde ledere i deres community.
Oplægsholder på workshoppen "Stoked, New York inspiration"
Søren Møller
Formand for DGI siden 2001. Søren Møller mener, DGI står stærkt i
idrætsbilledet, og han brænder for at forløse de mange muligheder til gavn for
foreningslivet. Udover formandsposten i DGI er han også bestyrelsesmedlem i
Danske Spil og formand for DGI-huse & haller.
Oplægsholder på workshoppen 'Folkeoplysning og gadesport'.
Carl Christian Ebbesen
Kultur- og Fritidsborgmester i Københavns Kommune siden d. 1. januar 2014.
Carl Christian har siden 2001 været medlem af Københavns
borgerrepræsentation. Han har ansvaret for byens biblioteker, kulturhuse,
borgerservicecentre og en håndfuld museer, og det er hans mål at give
københavnerne flere og bedre tilbud på idræts- og kulturområdet.
Oplægsholder på workshoppen "Folkeoplysning og gadesport"
Maja Pilgaard
Forskningsleder og ph.d. i sundhedsvidenskab fra Institut for Idræt og
Biomekanik ved Syddansk Universitet. Maja er Ansvarlig for forskning og
analyser hos Idan (Idrættens Analyseinstitut), og arbejder med analyser med
afsæt i danskernes idrætsvaner.
Oplægsholder på hovedscenen.
Sine Agergaard
Aarhus Universitet. Lektor for Institut for Folkesundhed og Idræt. Sine har en
Ph.d.-grad fra Humanistisk Fakultet, Aarhus Universitet. Sines
forskningsområder er blandt andet ’idræt og integration’ og ’ Rum, krop og
socialisering; omgivelsers betydning for fysisk aktivitet og inklusion.’
Oplægsholder på workshoppen "Pigernes potentiale som gadefrivillige"
Rasmus B. Andersen
Creative Director, Architect og Urban Planner. Leder af Active City
Transformation (ACT), der er en rådgivende og udviklende design praksis, der
fokuserer på byens offentlige rum og den måde vi bruger dem på. ACT
specialiserer sig i integration af sociale, kulturelle og fysiske aktiviteter i det
byggende miljø indenfor alle design områder, og omfanget af deres
projektkompetencer spænder bredt.
Oplægsholder på workshoppen "Inddragelse i byrummet"
Mikkel Rugaard
Direktør, designer og partner i StreetMovement. Mikkel er uddannet Cand.
Arch. & Industrial Designer. Mikkel er medlem af arbejdsgruppen bag den
nationale platform GADEIDRÆT. Mikkel arbejder for bedre forhold for
selvorganiserede aktiviteter.
Deltager i paneldebatten.
Jeppe Skovgaard
BA fra handelshøjskolen, yogalærer, parkourunderviser, acroyogalærer,
slackliner og barfodsløber som lever af at inspirere og udvikle
bevægelsesfællesskaber i hele verden. For ham er bevægelse den mest direkte
vej til at overkomme adskillelsen og opleve nærhed i byrummet.
Oplægsholder på workshoppen "Inddragelse i byrummet"
Anne Lene Sand
Ph.d. fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Anne Lene
forsvarede i juni 2014 ph.d.-afhandlingen ”Matrikelløse rum – en undersøgelse
af selvorganiserede måder at bruge byen på.” Anne Lene har en bred viden om
former for organisering og frivilligt initiativ i det urbane rum.
Oplægsholder på workshoppen "Gadefrivillighed - Ny viden", oplægget
'Matrikelløse rum' omhandler de unges selvorganiserede måder at bruge byen
på.
Klaus Eskelund
Ph.d. og ansat som postdoc på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk
Universitet. Klaus forsker inden for området Bevægelse, Kultur og Samfund.
Oplægsholder på workshoppen "Gadefrivillighed - Ny viden".
Rasmus Lolholm
Initiativtager til Dsk8u. Rasmus har været en stor del af dansk
skateboardkultur i årtier, og har været blandt de allerbedste. Derudover har
Rasmus blandt andet arrangereret Skate Day, Kongeflippet & Bowl Tour.
Oplægsholder på hovedscenen.
Signe Gammelgård
Initiativtager til City Girlz Street Soccer, en dansk organisation der arrangerer
og danner ramme for pigefodbolden i København på gadeplan. Yderligere
fokuserer organisationen på at udvikle kompetencer hos de voksne som
arbejder med unge. Oplægsholder på workshoppen "Pigernes særlige potentiale
som gadefrivillige".
Maria Holmstrøm
Initiativtager til City Girlz Street Soccer, en dansk organisation der arrangerer
og danner ramme for pigefodbolden i København på gadeplan. Yderligere
fokuserer organisationen på at udvikle kompetencer hos de voksne som
arbejder med unge. Oplægsholder på workshoppen "Pigernes særlige potentiale
som gadefrivillige".
Ole Steen Hansen
Konsulent i Kultur- og Fritid, Fredericia Kommune og en af drivkræfterne bag de
seneres års udvikling af Fredericias byrum mod involverende aktivt og
engagerende for ikke mindst unge borgere. Desuden idemand
bag "Gamemakers", som har bygget faciliteten "De Orange Haller" op som et
gadefrivilligt forum. Oplæg på Speeddating.
Kristoffer Liicht
Medstifter af Copenhagen Panna House som er et landsdækkende community
for street-fodbold med udspring i det internationale miljø omkring "panna", og
som er en af de første foreninger i Danmark stiftet direkte af spillere og
udøvere på feltet. Oplæg på speeddating.
Suell Osmani
Landstræner på DGI's street-landshold og medstifter af Panna House som er et
landsdækkende community for street-fodbold med udsrping i det internationale
miljø omkring "panna", og som er en af de første forninger i Danmark stiftet
direkte af spillere og udøvere på feltet. Oplæg på speeddating.
Rune Hansen
Formand for Amager SK, som er en etableret håndboldforening, der de senere
år har udviklet flere nye tiltag i forholdet mellem selvorganiseret idræt og
gængse folkeoplysende rammer af foreningslivet. Oplæg på workshoppen
"Deltagelse, empowerment og inklusion".
Andreas Tang Brock
Formand for Move Copenhagenm, som gennem tre år har etableret sig som
toneangivende forum for moderne bevægelseskultur i fysisk ramme af en årlig
festival på Refshaleøen i København, samt idemager og entrprenør på slackline
og bevægelseskultur i DK generelt. Deltager i paneldebatten.
Alexander Vissing
Iværksættter på freestyle ski og snowboard-feltet i hovedstaden og drikraft bag
Underground Jib Arena, som er midlertidig skirampe på Frederiksberg båret af
overskyende sne fra den nærliggende kunstige skøjtebane. Oplæg på
Speedating.
Bo Ejstrup
Daglig leder af Hal 12, som er Roskildes centrale scene for skateboarding og
mangeårig drivkraft bag det midtsjællandske skateboardmiljø. Oplæg på
Speeddating.
Morten Graff
Projektleder på Idræt+ og FUTS, som begge er facilitatoriske rammer for både
ressourcestærke og -svage unge i Danmarks boligområder med fokus på
foreningsdannelse, empowerment, events, rollemodel og aktivitetsskabelse.
Oplæg på Speeddating.
Jeppe Vöge Jensen
Formand for Danske Freestyle Cyklister, som er en forening for freestyle
cykling, BMX, dirt jump mv. og toneangivende i dette danske community.
Desuden koordindator på Trail Crew, som gennem uddannelse, sparring og
organisationstræning faciliterer nybegyndere og udbredelse af sporten i
Danmark. Oplægsholder på Speeddating.
Minna Væver
Projektleder på HappyMoves, der gennem ungetræning har til formål at
engagere 100.000 unge danskere frem mod 2020, og som gennem ugentlige
træninger indenfor en bred vifte af udendørs sportsaktiviteter engagerer unge i
sommermånederne. Oplægsholder på Speeddating.
Lars Munck
Medstifter af Danish Football Freestyle Community, som er en nystiftet forening
omkring freestyle-fodbold. Foreningen er nationalt samlingspunkt for det hastigt
voksende freestyle community og via progressive organisatoriske greb er blevet
central i hele skandinaviens freestyle-scene. Oplægsholder på Speedating.
Simon Atli
Medstifter af Danish Football Freestyle Community, som er en nystiftet forening
omkring freestyle-fodbold. Foreningen er nationalt samlingspunkt for det hastigt
voksende freestyle community og via progressive organisatoriske greb er blevet
central i hele skandinaviens freestyle-scene. Oplægsholder på Speedating.
Søren Boysen
Grundlægger af Syndikatet Skateboarding, som gennem en årrække har udført
formaliserede træninger i skateboard for at imødekomme gruppen af unge, som
ønsker rammer omkring læring og indføring i skateboarding. Oplægsholder på
Speedating.
Maya Casier
Initiativtager til Danish Freestyle Chicks, der fungerer som samlingspunkt for
kvindelige freestyle-ski og snowaordkørere i Danmark, der med udgangspunkt i
klare online fora og kulturel affiliance har båret piger frem som gruppe i det
danske undergrounds-skimiljø. Oplægsholder på Speedating.
Anni Hansen
Projektleder på Skateducate, der formaliserer læringsperspektiverne i
skateboarding, og arbejder målrettet for sikring af inkluderende skatemiljø i
Danmark. Oplægsholder på Speedating.
Peter Gorm Hansen
Leder af Børn Unge Sport - Settlementet (BUS). Settlementet er en
erhvervsdrivende fond, som bygger på frivilligt socialt arbejde, og har arbejdet
med gadeidræt og idrætscontainere gennem de sidste 20 år. BUS hjælper med
de pædagogiske og idrætsmæssige rammer for børn og unge på Vesterbro.
Oplægsholder på Speeddating
Dette arrangement administreres med Conference Manager
Gør dig selv en online tjeneste - sig farvel til køer, ventetoner og åbningstider og goddag til digital
selvbetjening.
På www.borger.dk og www.taarnby.dk har du adgang til digital selvbetjening
Bilag: 2.16. Brev til DFKI kommuner december 2014
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 46063/15
Skiklubben Hareskov
V/Formand Steen Rath
Poppel Alle 14, 3500 Værløse
( +45 31 40 00 49
* [email protected]
: www.hareski.dk
14. december 2014
Til Kommunerne i Den Fælles Kommunale Idrætspulje (DFKI), Børne og Ungdomsforvaltningerne
CC: Ole Ansbjerg, DHIF
Jeg vil på vegne af Skiklubben Hareskov, Handicapudvalget, takke kommunerne i DFKI for den
økonomiske støtte, som vi har modtaget i 2014 til Projektet SKILØB FOR ALLE, Børn og unge med
fysisk handicap eller udviklingshandicap.
Projektet er kommet godt i gang. Vi er ved at integrere børn og unge med særlige behov og
deres familier i skiklubbens aktiviteter ligesom det første udstyr i form af sitski og krykski er
købt. Alle interesserede kan på skiklubbens hjemmeside, www.hareski.dk, læse mere om både
projektet og de tilbud, som det muliggør.
Vores allerstørste udfordring lige nu og her er faktisk, hvornår vi får frostvejr, så snekanonerne
kan sættes i gang på Valåsen på nordsiden af Hallandsåsen. Valåsen er Skiklubben Hareskovs
”hjemmebane” til eftermiddags- og aftenski alle fredage i januar – marts, når blot det er
frostvejr. Valåsen er derfor også det sted, hvor vi først og fremmest håber at kunne introducere
SKILØB FOR ALLE i den kommende sæson. Men vi har flere planlagte skiture, hvor det vil være
muligt at afprøve både udstyr, instruktion og deltagelse i klublivet.
Jeg har til orientering vedhæftet to pjecer og en flyer, som Handicapudvalget har udarbejdet.
Handicapudvalget håber selvfølgelig at rette vedkommende i de enkelte kommuner vil formidle
vores tilbud og muligheder videre til familier med børn og unge, for hvem tilbuddet kan være
relevant. Enten fordi familien i forvejen er skiløbere, eller fordi det kan være en mulighed for
fælles familieaktivitet i frisk luft og smuk natur.
Med venlig hilsen
Anne Gram, Tovholder, Skiklubben Hareskov, Handicapudvalget
Medlem af/member of Danmarksk-Skiforbund (DSKIF) under Dansk Idrætsforbund (DIF) og Fédération International de Ski (FIS)
Ønskes yderligere oplysninger om projektet kan følgende kontaktes:
Projektleder:
Anne Gram,
Tlf. 23729107
Mail: [email protected]
Instruktør:
Visti Lindemann,
Tlf. 30240730
Mail: [email protected]
Kontaktperson til Udviklingshandicappede
Britta Andersen
Tlf. 20661785
Mail: [email protected]
Kontaktperson til Fysisk Handicappede
Ulrik Nyvold
Tlf. 40187527
Mail: [email protected]
Skiklubben Hareskov, Forretningesfører/ Business Manager
Sten Skjoldborg
Tlf. 31400049
Mail: [email protected]
Medlem af/member of Danmarksk-Skiforbund (DSKIF) under Dansk Idrætsforbund (DIF) og Fédération International de Ski (FIS)
Bilag: 2.17. Dansk Handicapidræt -Årsberetning 2014
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 13836/15
Kære alle kommuner i Den Fælles Kommunale Idrætspulje
Godt Nytår.
DFKI kan godt mærke at den nye skolereform er trådt i kraft – der er således flere og flere projekter der
udnytter det tættere samarbejde med skole og fritidshjem hvilket man umiddelbart kun kan være glad for.
Set ud fra vores bord er der større sammenhæng, hvilket alt andet lige må komme flere børn og unge til
glæde. Den Fælles Kommunale Idrætspulje får flere og flere henvendelser hvilket fremover betyder at vi
skal være skarpere i prioritering af ansøgningerne således at vi kan støtte flest mulige projekter rundt
omkring i de 14 medlemskommuner.
Aktiviteter:
Løb i Gentofte
Dette projekt stoppede i foråret uden den store succes. Opbakningen lokalt var ikke tilstrækkelig til at sørge
for at et min. af børn deltog. Det er afgørende ar der er lokale kræfter i et projekt i sær i opstartsfasen.
Kunstskøjteløb i Gentofte
Dette projekt kører rigtig godt – stor søgning og godt samarbejde med Gentofte Skøjteløber Forening. Har
afholdt flere opvisninger i samarbejde med skøjteløberforeningen. At projektet kører så relativt godt
skyldes ikke mindst forælder Anna Frejlev som har lagt et stor stykke arbejde i projektet og som allerede nu
har taget fat i overgangen til almindelig klubtilbud i Gentofte Skøjteløberforening når projektet udløber
foråret 2015.
Para - badminton Høje Tåstrup
Til trods for et stort arbejde med at synliggøre projektet både blandt specialskoler, gennem Hornbæk og
PTU er det ikke lykkedes at gøre projektet til en succes. Dette kan undre, i det badminton er en meget stor
og udbredt idrætsgren i Danmark. Det kan dog ændre sig i det badminton nu er blevet en Paralympisk
disciplin fra 2020.
Skydning i Ballerup Skytteforening
Til trods for et stort arbejde er det ikke lykkedes at gøre tilbuddet til en succes for personer med handicap.
Vi har således prøvet at trække folk til fra PTU og Hornbæk samt yderligere forsøgt os med specialskolerne
efter et indslag i tv-sporten hvor det blev bevist at specielt børn med ADHD bliver langt bedre til at fokusere
i deres hverdag gennem skydning. Dette overvejer vi at give endnu en chance grundet ovenævnte. Det skal
kunne lade sig gøre.
Vallensbæk Kano og Kajak
Der arbejdes hårdt med dette projekt, men det er ikke nemt, i og med at det kræves at man kan svømme
350meter før man må sætte sig i en kajak. Der er dog kommet enkelte deltagere, men der forventes flere i
løbet af foråret og sommeren 2015. En af de ansvarlige har endvidere været ramt af stress hvilket ikke har
fremmet projektet.
Ski Hareskov
Nyt spændende projekt som er startet op her i efteråret. Det henvender sig både til børn og unge med
fysisk- og udviklingshandicap. Hareskov Skiklub er en meget seriøs klub der gør en stor PR indsats her i
projektets begyndelse. Formålet er at få flere børn og unge med funktionsnedsættelser til at stå på ski
I første omgang på Valåsen i Sverige sammen mede deres familier igennem weekendture
Vinteren igennem.
Ole Ansbjerg • DHIF•Team Øst • Idrættens Hus • DK-2605 Brøndby • Tlf. 2946
5014http://www.dhif.dk • E-mail: [email protected]
Projekt Leg og bevægelse i Gladsaxe
I begyndelsen af året valgte vi at støtte et pilotprojekt i GIF Gymnastik som gik ud på leg og
bevægelsesaktiviteter i Gyngemosehallen for børn med særlige behov. Det var en relativ
Kort projektperiode men meget intensiv der havde til formål at inkludere børn med ADHD og autisme
i det almindelige idrætsliv. Fra og med sæsonen 2014/15 etableres nu et fast tilbud i GIF Gymnastik til
målgruppen.
Jonstrup basket
I forsommeren 2014 fik vi en henvendelse fra Jonstrup basket. De havde kigget nærmere på deres
formålsparagraf hvor der stod at de tilbød basket for alle. En ildsjæl i bestyrelsen tog derfor fat i DHIF og
DGI og satte sig for at lave et hold for udviklingshandicappede børn og unge. De er nu oppe på 6 børn
hvilket er ret imponerende også eftersom dette har været prøvet før uden held. Vi forventer at støtte
holdet de næste 2år fremover så de rigtig kan få strukturerne på plads.
Høje Tåstrup Gymnastik
Dette projekt forsøger dels at indsluse børn i almindelig idrætsforening og dels et hold med
udviklingshæmmede der ikke kan indsluses individuelt på et almindelig hold i en ordinær forening, men på
sigt kan indsluses som hold i TIK Gymnastik. Det er endvidere et samarbejde mellem TIK Tåstrup og
Børneterapien i Høje-Tåstrup.
Det bliver spændende at følge.
Rødovre Idrætsforeningen Espelunden
Idrætsforeningen er kommet godt i gang med Karate og Dans der er 8-10 børn på hvert hold og projektet er
ved at tage form som en idrætsforening. Stort engagement blandt forældrene i den nye bestyrelse.
Sportsskole
Der var 45børn på den 4dages sportsskole i Glostrup hvilket var tilfredsstillende. Hovedparten af børnene
foretrak fodbold og dans mens en mindre del deltog i Kampsport. Når der alt andet lige ikke er flere børn og
unge skyldes det transport og personale udfordringer. Når børn og unge skal ud af deres vante fritidstilbud
kræves der en del ekstra resurser som mange speciel fritidshjem har svært ved at finde. Når vi allivel tror
på flere børn og unge i 2015 vil deltage skyldes det at vi intensiverer kontakten med speciel fritidshjem
fremadrettet i forbindelse med successen på Skovmoseskolens fritidstilbud som flere kontakter os omkring.
De børn og unge som frekventerer sportsskolen er rigtig glade for den. I 2015 vil sportsskolen igen komme
til at ligge i uge 28 fra 6-9juli.
Vild med Sport
Foregik igen i år i Vallensbæk Idrætscenter søndag d.5oktober. Der var ca. 45 registrerede børn og unge til
stede, nogle færre end sidste år, men alle havde en god og meget intens dag, hvor PL-bronzevender i
bordtennis Peter Rosenmeier spillede bordtennis med mange af de fremmødte.
Igen i år blev arrangementet gennemført i samarbejde med Sport for Brains under Helene Elsass Center
hvilket er meget udbytterigt for begge parter. I 2015 er arrangementet sat til 30.august også i Vallensbæk
Idrætscenter.
Tom Nielsen
Fmd. Kultur- og Fritidsudvalget
Ballerup kommune
Henning Elmelund
Kultur- og fritidschef
Rødovre Kommune
Ole Ansbjerg
Idrætskonsulent
DHIF
Ole Ansbjerg • DHIF•Team Øst • Idrættens Hus • DK-2605 Brøndby • Tlf. 2946 5014
http://www.dhif.dk • E-mail: [email protected]
Bilag: 2.18. Regnskab 2014 - Dansk Handicapidræt, Den Fælles Kommunale
Idrætspulje
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 13843/15
Regnskab Den Fælles Kommunale Idrætspulje 2014
Indtægter:
Indbetalt af kommunerne 2014 ...............................................
274.560
Indtægter i alt ..................................................................
274.560
Udgifter:
Kunstskøjteløb .......................................................................
Løbeprojekt i Gentofte ............................................................
Idrætsdag (Vild med sport).....................................................
Rulleskøjteløb ........................................................................
Gladsaxe Projekt ADHD ..........................................................
Rødovre Floorball Club............................................................
Sportsskole i Glostrup .............................................................
Høje Tåstrup Gymnastik .........................................................
Para-Badminton Høje Tåstrup .................................................
Skydning Ballerup ..................................................................
Vallensbæk Kano og Kajak ......................................................
Idrætsforening Espelunden .....................................................
Ski Hareskoven ......................................................................
Jonstrup Basketball ................................................................
Udgifter til PR/Kommunikation/Møder ......................................
Administration DHIF ...............................................................
Udgifter i alt:...................................................................................
30.800
900
22.458
4.200
46.463
8.000
36.329
21.000
11.714
9.316
35.066
36.498
53.000
5.123
42.395
25.428
388.690
Udgifter i alt ....................................................................
388.690
Resultat ...........................................................................
-114.130
Balance:
Aktiver
Konto DHIF............................................................................
388.745
Aktiver i alt .......................................................................
388.745
Passiver
Restpuljemidler 2013..............................................................
Resultat 2014 ........................................................................
502.875
-114.130
Passiver i alt .....................................................................
388.745
Ole Ansbjerg • DHIF•Team Øst • Idrættens Hus • DK-2605 Brøndby • Tlf. 2946 5014
www.dhif.dk • E-mail: [email protected]
Regnskabet er en del af DHIF`s officielle regnskab og revideret af statsautoriseret revisor
Brøndby d.1. februar 2015
Ole Ansbjerg
Niels Christiansen
Idrætskonsulent
Direktør
Idrættens Hus • DK-2605 Brøndby • Tlf. 4326 2626 • Fax 4326 2470 • CVR.Nr. 44301318
http://www.dhif.dk • E-mail: [email protected]
Bilag: 2.19. Budget 2015 -Dansk Handicapidræt, Den Kommunale Idrætspulje
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 13845/15
Budget Den Fælles Kommunale Idrætspulje 2015
Budgetforslag:
Udgifter til PR/Kommunikation/Møder – fast udgift ...................
Vild med sport (Fast udgift). ...................................................
Sportsskole i Glostrup (Fast udgift). .........................................
Kunstskøjteløb (Besparelse kr. 20.000). ...................................
Vallensbæk Kano og Kajak (2015/2016)...................................
Idrætsforening Espelunden (2015/2016)..................................
Ski Hareskoven ......................................................................
Jonstrup Basketball ................................................................
Administration DHIF ...............................................................
Udgifter i alt:...................................................................................
45.000
25.000
60.000
60.000
37.000
30.000
53.000
15.000
23.000
348.000
Udgifter i alt .............................................................................
348.000
Der var ved årets indgang kr. 478.000,00 i vores kasse. Der er forbrugt ca. kr. 388.000,00 hvilket
er lidt under hvad vi budgetterede i 2014 (kr. 410.000,00)
Kassebeholdning pt. er kr. 388.745,00
Ole Ansbjerg • DHIF•Team Øst • Idrættens Hus • DK-2605 Brøndby • Tlf. 2946 5014
www.dhif.dk • E-mail: [email protected]
Bilag: 2.20. Nyhedsbrev, marts 2015, Ta´ fat om dansen.pdf
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 53748/15
Fra: Ta fat om dansen! [mailto:[email protected]] På vegne af Ta fat om
dansen!
Sendt: 11. marts 2015 06:12
Til: LISBORG, TOM
Emne: Ta' fat om dansen - Nyhedsbrev marts 2015
Se nyhedsbrevet i din browser
Nyhedsbrev - Marts 2015
TA' FAT OM DANSEN - NYHEDSBREV
Kære læser
Velkommen til det fjerde nummer af "Ta' fat om dansens" nyhedsbrev. Her kan du blandt
andet læse om "Årets dans 2015", og om den store tilslutning til dans for seniorer i både
Dansehallerne og Dansefyrtårn København og Brøndby. Læs også om, hvordan der i disse uger
danses på fynske skoler, og om hvilke tre byer, som Lokale- og Anlægsfonden valgte til
opførelse af dansesteder.
SE "ÅRETS DANS 2015"
VIS OS DIN "ÅRETS DANS 2015"
Så er videoen til "Årets dans 2015" klar. Se
Vi vil rigtig gerne se din "Årets dans 2015".
dansen, der er udviklet af Thomas
Derfor vil vi opfordre alle - skoleklasser,
Eisenhardt fra Aaben Dans i Roskilde, og gå
arbejdspladser, foreninger, privatpersoner
på opdagelse i den. "Årets dans 2015" har
m.m. - til at deltage i "Årets dans 2015"
fået titlen "Game Step", og den er bygget op
konkurrencen. Upload en film med jeres
som et computerspil med tre forskellige
version af dansen til You Tube eller Vimeo
levels. Se "Årets dans 2015" her og dans
og vind billetter til en danseforestilling. Se
med
mere om konkurrencen her
GLADE SENIORER TIL
"TA' FAT OM DANSEN"
FORMIDDAGSDANS
INDTAGER FYNSKE SKOLER
Dansehallernes formiddagsdans for seniorer
De næste to uger indtager "Ta' fat om
fortsætter med at være en succes. Ved den
dansen" de fynske skoler. Det sker når 500
anden formiddags-dansant den 26. februar
elever fra 1.-3. klasse i Faaborg-
var hele 25 danseglade seniorer mødt
Midtfyn Kommune skal igennem en
op. Næste gang er den 12. marts, og her er
danseworkshop. Her vil de sammen med
der fokus på swing. Læs mere her
professionelle dansere mærke dansen på
deres egen krop. Læs mere her
KANONSTART FOR "DANS MED
TRE BYER UDVALGT TIL
DIN NABO" I KØBENHAVN
UDVIKLING AF DANSEPLADSER
Efter det første informationsmøde blev
Lokale- og Anlægsfonden har udvalgt de tre
Dansefyrtårn København &
byer, hvor der skal opføres en danseplads.
Brøndby bestormet med tilmeldinger til
De heldige byer blev Holstebro, Fredericia
deres "Dans med din nabo" projekt for
og Kolding. Det forventes, at
seniorer. Projektet kulminerer med en
dansepladserne indvies i løbet
visning i Operaen den 3. maj. Læs mere
af foråret 2016 i de tre byer. Læs mere her
her
STATUSRAPPORT FOR "TA' FAT
RAPPORT OM "BIOLOGIEN
OM DANSEN" - EFTERÅR 2014
DANSER" - EFTERÅR 2014
Den første statusrapport for "Ta' fat om
I efteråret 2014 gennemførte Dansefyrtårn
dansen" projektet er nu klar. Den
København og Brøndby projektet "Biologien
viser blandt andet, at 1.230 deltog og
danser" på seks skoler. Nu er rapporten
4.750 så på de danseaktiviteter der blev
klar, og her kan man læse alt om det
afviklet i efteråret 2014. Download
spændende projekt, og de resultater, man
rapporten og læs mere
nåede på skolerne , hvor 298 elever
om resultaterne. Læs mere her
deltog. Læs mere her
ØVRIGE AKTIVITETER HOS DANSEHALLERNE
Et forår fuld af scenedans
I Dansehallerne er der tryk på scenerne, og forårets
forestillinger byder på oplevelser fra både ind- og udland.
Oplev blandt andet fysisk performance med det danske
kompagni Mute Comp, premiere på Tumult med tidligere
reumert-vinder recoil performance Group, magisk dans fra
Frankrig og Holland i dobbeltforestillingen Ellipses &
Bokko og meget mere. Læs mere her
Dansetid siger "Smile"
Sitet Dansetid har føjet endnu en film til rækken af
dansefilm, der kan bruges til inspiration, når der skal
danses i skolerne. Denne gang handler det om at se én,
som man synes, det er interessant at kigge på. Gruppen
Panamah har lavet en dans, hvor man går rundt og kigger
på hinanden og tjekker hinanden ud, som hvis man var på
en undergrundsstation, et center eller andet offentligt sted.
Læs mere
Fotos: Lars Nybøll, Vahid Evazzadeh, Peter Halskov m.fl.
Facebook
Hjemmeside
Email
Dansehallerne • Pasteursvej 20 • DK-1799 Kbh V (scenerne) / Dansehallerne Aarhus • Frederiks Allé 20B • 8000
Aarhus C
Har du spørgsmål om Dansehallerne eller kommentarer til nyhedsbrevet, så send en mail til os.
Afmeld nyhedsbrev
Bilag: 3.1. Rapport vedr. Tårnby Musikuge 2014
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 53856/15
Tårnby Musikuge 2014 – en kort rapport.
Tårnby Musikuge – et samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker, Kulturzonen og AOF
Amager - blev
som planlagt afviklet i uge 45 fra mandag d. 3. – søndag d. 9. november med 21 koncerter og
musikarrangementer på Tårnby Bibliotek, Vestamager Bibliotek, Kulturzonen og et enkelt i 3F’s sal
hos AOF
på Saltværksvej.
Musikugen præsenterede en bred palet af musikgenrer fra folkemusik og fællessang over ny og
gammel
rockmusik til jazz, swing, bossa nova og klassisk korsang, og arrangementerne havde i alt 802
gæster.
Ugens hovednavn, Børnejazz med Tom McEwan og Hugo Rasmussen, havde 115 gæster. De
resterende 687
besøg fordelte sig pænt på ugens øvrige arrangementer, som alle blev besøgt.
Der blev solgt billetter til 30 kr. til en del af arrangementerne i kommunalt regi.
AOF stod selv for Bob Dylan-arrangementet.
AOF og 3F stod for ”bespisningsdelen” af arrangementet med Kaditterkadet i lokalerne på
Saltværksvej.
Vi vil uden tøven betegne Tårnby Musikuge 2014 som en succes, både qua besøgstallet men også
på grund
af de mange positive tilkendegivelser, vi modtog fra musikugens gæster i løbet af ugen.
På vegne af arbejdsgruppen vedr. Tårnby Musikuge, Laura Michelsen, januar 2015.
Det er efterfølgende ledelsesmæssigt på Tårnby Kommunebiblioteker blevet besluttet, at Tårnby
Musikuge søges gentaget i 2016.
Bilag: 3.2. Program Tårnby Musikuge 2014
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 53871/15
Tårnby Kommune
musikugen er arrangeret af
tårnby kommune i samarbejde med
tårnby kommunebiblioteker,
kulturzonen og aof amager.
Program for Tårnby Musikuge
mandag 3. november - søndag 9. november
Læs mere på www.taarnby.dk
Musikuge 45-2014.indd 1
06-10-2014 11:02:05
Oversigt - Tårnby Musikuge
MANDAG 3.11 TIRSDAG 4.11
Kl. 9.30 - 10.00
Hovedbiblioteket
Kl. 9.30 - 10.00
Hovedbiblioteket
v. Marianne Kragh
v. Marianne Kragh
Syng dig
morgenfrisk
ONSDAG 5.11
TORSDAG 6.11
Kl. 9.30 - 10.00
Hovedbiblioteket
Kl. 9.30 - 10.00
Hovedbiblioteket
Syng dig
morgenfrisk
Syng dig
morgenfrisk
Syng dig
morgenfrisk
Kl. 12.15 - 14.15
Hovedbiblioteket
Kl. 18.30 – 21.00
3F Saltværksvej
Kl. 17.00 – 19.00
Hovedbiblioteket
Kl. 16.00 - 17.30
Kulturzonen
Foredrag
v. Palle Andkjær
med Kaditterkadat
Klassiske
tophits
Kl. 19.00 – 21.00
Hovedbiblioteket
Slagtøjskoncert
v. Marianne Kragh
v. Marianne Kragh
Syng med
aften
Fyraftensjazz
Syng dig glad
Kl. 19.00 – 21.00
Hovedbiblioteket
Kl. 19.00 – 21.00
Vestamager
Bibliotek
Kl. 19.30 – 22.00
Hovedbiblioteket
P6 Beat Klub
om The Cure
Aleksander Wnuk
og Phantom Duo
v. Marianne Kragh
med All Swing &
Bossa
Kastrupløverne
BandDylan
Koncert/foredrag
AOF
Irsk folkemusik
Kl. 19.15 - 20.30
Kulturzonen
HOT Åben
orkesterprøve
HarmoniOrkestret i
Tårnby
Musikuge 45-2014.indd 2
06-10-2014 11:02:06
1
FREDAG 7.11
LØRDAG 8.11
SØNDAG 9.11
Kl. 9.30 - 10.00
Hovedbiblioteket
Kl. 11.00 – 12.00
Hovedbiblioteket
Kl. 13.00 – 14.00
Hovedbiblioteket
Syng dig
morgenfrisk
The Marimbas
Nordlys koret
Kl. 17.00 – 19.00
Hovedbiblioteket
Kl. 12.00 – 14.00
Vestamager
Bibliotek
Kl. 14.00 – 16.00
Kulturzonen
fra Musikskolen
fra Musikskolen
v. Marianne Kragh
Fyraftensjazz
med Nina Raaschou
kvartet
Klondike
krøniker
Sange om
Vestamager
René Madsen med
guitar
Børnejazz
Koncert
med Tom McEwan og
Hugo Rasmussen.
Kl. 13.00 – 15.00
Hovedbiblioteket
Koncert med
Zebra among
suits
Kl. 13.30 - 15.30
Kulturzonen
Bordinghus
spillemænd
3
Musikuge 45-2014.indd 3
06-10-2014 11:02:07
Mandag den 3. – fredag den 7. november kl. 9.30 - 10.00
Hovedbiblioteket
Syng dig morgenfrisk
Vi synger dagen i gang hver morgen i musikugen med Marianne
Kragh ved flyglet. Marianne er korleder og musikpædagog og akkompagnerer også ved bibliotekets sangeftermiddage. Alle er velkomne,
og der er naturligvis morgenkaffe til morgensangen.
Husk at en dag der begynder med sang, bliver en god dag.
Fri entré
Mandag den 3. november kl. 12.15 - 14.15
Hovedbiblioteket
Klassiske tophits
Hvad er klassisk musik, og kan man lave en klassisk top 10?
De fleste af os har nok en idé om, hvad klassisk musik er. Men hvad
er det egentlig, hvis man skal svare mere præcist på spørgsmålet?
Og giver det overhovedet mening at tale om top 10 eller om en rangordning af musik i det hele taget?
Med udgangspunkt i disse spørgsmål vil cand. mag. i musik og forfatter bl.a. til to musikbøger, Palle Andkjær Olsen, i et spændende
og afvekslende musikforedrag præsentere og kommentere en række
klassiske tophits, og give os et begavet bud på, hvad klassisk musik
egentlig er.
Entré: 30 kr.
4
Musikuge 45-2014.indd 4
06-10-2014 11:02:08
Mandag den 3. november kl. 19.00
Hovedbiblioteket
Slagtøjskoncert
med Aleksander Wnuk og Phantom Duo
En anderledes spændende og fængende klassisk musikoplevelse
med unge musikere fra Det Kgl. Danske Musik-konservatorium. Der
spilles værker af bl.a. J.S. Bach, G. Gershwin, S. Sciarrino, A. Koppel, P. Nørgård, G. Aperghis på trommer, xylofon, marimba og andet
percussion. 'Phantom Duo' er en nyetableret dansk/polsk slagtøjsduo. Aleksander Wnuk er en ung solomusiker med skarp fokus på
den kontemporære klassiske musik.
Fri entré
Tirsdag den 4. november kl. 19.15 - 20.30
Kulturzonen
HOT – åben orkesterprøve
Nu får du en unik mulighed for at opleve et stort harmoniorkester helt
tæt på, når HOT (HarmoniOrkestret i Tårnby) inviterer indenfor til
orkesterprøve. HOT består af messingblæsere, træblæsere og slagtøj, medlemmerne er alle musikskoleelever på fortsætterniveau og
orkestret spiller mange koncerter både i Danmark og i udlandet.
Fri entré
5
Musikuge 45-2014.indd 5
06-10-2014 11:02:09
Tirsdag den 4. november kl. 18.30
3F Saltværksvej 68
Syng med aften –
med Kaditterkadat
Kom og syng med på udvalgte sange fra Arbejdersangbogen, og oplev lidt af stemningen fra dengang, hvor sang og musik var en vigtig
og naturlig del af arbejderbevægelsen.
KaditterKadat er den lokale Kastrupduo Pia de Vos og Jens Lassen.
Duoen har altid haft et nært forhold til arbejderbevægelsen og glæder
sig til at synge arbejdersange med os. Vi starter kl. 18.30 med et par
gode stykker smørrebrød og kl. 19.00 går Kaditterkadat på scenen og
sætter gang i fællessangen.
Prisen inkluderer smørrebrød, men ikke drikkevarer.
Entré: 130 kr.
Billetter købes vis AOF
Tirsdag den 4. november kl. 19.00
Hovedbiblioteket
P6 Beat Klub:
The Cure
Ved indgangen til ’80erne var britiske The Cure med til at definere en
ny tids musik med deres dystre og minimalistiske postpunk. Anders
Reuss, musiker og journalist medbringer en stak vinylplader til aftenens foredrag, og fortæller historien om The Cure fra 1979 og frem til
i dag med udgangspunkt i gruppens pladeproduktion.
Efter foredraget er der quiz med præmier.
Entré: 30 kr.
6
Musikuge 45-2014.indd 6
06-10-2014 11:02:10
Onsdag den 5. november kl. 17.00 - 19.00
Hovedbiblioteket
Fyraftensjazz
med All Swing & Bossa
Læg vejen forbi biblioteket efter arbejde og kom helt ned i gear med
swingende melodisk jazz og bossa nova, leveret af Jørgen Schaarup
på guitar og Ole Schmidt på tenorsax. Tilsammen er de All Swing &
Bossa, og så har de oven i købet et par nordiske folkeviser i ærmet
også. Vi sælger øl og vand til jazz’en.
Fri entré
Onsdag den 5. november kl. 19.00
Vestamager Bibliotek
Koncert med
Kastrupløverne
”Whiskey in the jar”, ”Danny Boy”, ”Cockles and mussels”. Disse og
mange flere skønne irske og skotske folkesange kan du nyde, når
Kastrupløverne gæster Vestamager Bibliotek med hele otte musikere
og sangere, der spiller harmonika, violin, mandolin, fløjte, guitar og
banjo. Sangene krydrer de med lidt fortællinger om den keltiske kulturs særheder og dens dramatiske historie.
PS. Man må gerne synge med på sangene. Vi sælger øl og vand til
koncerten. Entré: 30 kr.
7
Musikuge 45-2014.indd 7
06-10-2014 11:02:11
Torsdag den 6. november kl. 16.00 - 17.30
Kulturzonen
Syng dig glad
på Kulturzonen
Bliver du også i godt humør af at synge, og kan du lide at synge sammen med andre? Så kom til sangeftermiddag på Kulturzonen.
Korleder og musikpædagog Marianne Kragh, som også akkompagnerer ved bibliotekets sangeftermiddage, har sammensat et program
af årstidens højskolesange, revyviser og minder fra den danske sangskat.
Vi serverer kaffe og te til sangen. Alle er velkomne.
Fri entré
Torsdag den 6. november kl. 19.30
Hovedbiblioteket
Bob Dylan – In love
BandDylan fortolker en række af Dylans bedste kærlighedssange og
sange fra hans religiøse periode i slutningen af 70'erne. Den musikalske session krydres med historier om rocklegenden, men også med
bandets oplevelser med det Dylan'ske univers.
BandDylan er: Michael Christophersen, vocal/guitar, Keld Holse,
trommer/kor samt Bjarne Hansen, bas/kor.
Vi sælger øl og vand til koncerten.
Entré: 80 kr. Billetter købes via AOF
8
Musikuge 45-2014.indd 8
06-10-2014 11:02:12
Fredag den 7. november kl. 17.00 - 19.00
Hovedbiblioteket
Fyraftensjazz med
Nina Raaschou Kvartet
Jazzstandards, ballader, blues og bossa. Vokalen er i centrum med
nerve, nærvær og egen fortolkning, og swinger sammen med klaver
- og guitar improvisationer, når Nina Raaschou Kvartet gæster Hovedbiblioteket til behagelig fyraftensjazz. Repertoiret spænder bredt
fra egne arrangementer af kendte numre som Fly me to the moon og
The girl from Ipanema til mindre kendte som, Round midnight og All
the things you are. Nina Raaschou kvartet er: Nina Raaschou, vokal,
Arne Jensen, klaver, Henning Jantzen, Bas, og Per Karlsson, guitar.
Vi sælger øl og vand til koncerten.
Fri entré
Lørdag den 8. november kl. 11.00
Hovedbiblioteket
The Marimbas
Kulturzonens marimbaorkester spiller et bredt udvalg af genrer fra
klassiske numre over populærmusikken og til latin-genren.
Marimbaen er et afrikansk/latinamerikansk tasteinstrument, der
bringer minder om solskin og varme. På repertoiret er bl.a.
The Happy Samba og Lambada.
Fri entré
9
Musikuge 45-2014.indd 9
06-10-2014 11:02:14
Lørdag den 8. november kl. 12.00
Vestamager Bibliotek
Klondike Krøniker
– sange om Vestamager
Musiker og sangskriver René Madsen spiller og synger om skæve eksistenser og mærkelige hændelser i "gamle dage" på Vestamager.
Strandgården var engang et kludetæppe af sommerhuse, tilfældigt
opførte rønner og huse udsat for underlige knopskydninger. Hele området var beboet af børnerige familier og landsbytosser. Men også af
masser af ærligt arbejdende tilflyttere, Et fællestræk ved Strandgårdens tilflyttere var, at de ofte ikke havde rod i det gamle Amager.
René Madsens sange er en skøn blanding af folkemusik og almindelig rytmisk musik. Ind imellem sangene fortæller René også et par
muntre anekdoter om vores Vestamager.
Fri entré
Lørdag den 8. november kl. 13.30 - 15.30
Kulturzonen
Bordinghus Spillemænd
Orkestret blev stiftet i 1977. Første besætning var klaver, mundharpe og
violin. Der kom hurtigt flere instrumenter til og genren var typisk dansk
spillemands musik – deraf navnet.I dag har vi ikke glemt denne tradition,
men repertoiret har ændret sig en del, og vi leverer en god og veloplagt
blanding af bl.a. Amagersange, sømandssange og folkesange, John
Mogensen, Svend Gyldmark og Sinatra.
Fri entré
10
Musikuge 45-2014.indd 10
06-10-2014 11:02:15
Lørdag den 8. november kl. 13.00
Hovedbiblioteket
Koncert med
Zebra Among Suits
Selvskreven pop-rock med benene solidt plantet i 90’erne, hjertet i
70’erne og dansesko så nye at de stadig klemmer lidt om hovene.
Det er velsmurt med trommer, bas, guitar, synth og sangerinde; lyden
spænder vidt, fra det forsigtige og melankolske til det maskinelle og
skramlede.
At være en Zebra Among Suits er en følelse, ikke en zoologisk naturkatastrofe. Det er når man står i sin mest stribede festkjole og opdager at alle andre kom i marineblå jakkesæt; det er når man griner højt,
mens alle andre smiler indforstået.
Fri entré
Søndag den 9. november kl. 13.00 - 14.00
Hovedbiblioteket
Nordlyskoret
Kom og hør et veletableret og ambitiøst kor pt. bestående af 10 kvindelige sangere. Koret dirigeres af Jens Trygve Dreijer, som er uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut og har mange års erfaring med
sangundervisning og korledelse.
Koret har et bredt repertoire af rytmisk såvel som klassiske sange,
men som korets navn antyder er vores kerne nyere og traditionel nordisk musik. Klangen er smuk, fyldig, klar, lys og nordisk.
Fri entré
11
Musikuge 45-2014.indd 11
06-10-2014 11:02:15
Søndag den 9. november kl. 14.00
Kulturzonen
Børnejazz koncert
med Tom McEwan feat. Hugo Rasmussen
Gennem generationer har Tom McEwan underholdt børnene på sin
fantastiske musikalske og charmerende måde. Denne dag inviterer
Tom McEwan og trioen på en musikalsk verdensomsejling.
Den specielle gæst denne dag er ingen ringere end dansk jazz’
grand old man Hugo Rasmussen. Hugo, hvis imponerende CV tæller de største jazz verdensstjerner. Når Hugo folder sig ud får Tom
McEwan kamp til stregen i skøre påfund og højt humør.
Tom McEwan: Percussion, sang og fortælling
Jesper Løvdal: Saxofon, fløjte og klarinet
Hugo Rasmussen: Kontrabas
Entré: 30 kr.
Adresser:
Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10
Vestamager Bibliotek, Ugandavej 111,
Kulturzonen, Nøragersmindevej 90
AOF og 3F, Saltværksvej 68
12
Musikuge 45-2014.indd 12
Billetter kan købes på www.taarnbybib.dk eller www.kulturzonen.net
samt på bibliotekerne eller hos AOF.
06-10-2014 11:02:15
Bilag: 4.1. Ansøgning om drifttilskud 2015 fra Crossroad Gospel.docx
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 8133/15
Til Tårnby Kommune fritids og kulturforvaltningen/udvalget.
Kastrup d. 11/1 2015.
Kære Jens Lauridsen.
Crossroad Gospel er en forening hjemhørende i Tårnby kommune i Korsvejskirken 2770 Kastrup.
Koret kunne i september 2014 fejre deres 10 års jubilæum. Koret tæller ca. 50 mennesker, der er vidt
forskellige i alder, beskæftigelses situation, politiske samt religiøse overbevisning.
Vores værdigrundlag er at skabe fællesskab omkring sangglæde og videreformidle denne livsglæde, samt
dygtiggøre os musikalsk.
Vi har optrådt mange steder bl.a. i Roskilde Domkirke, I Tivoli såvel i koncertsalen samt på plænen, på
Bakken og haft diverse koncert arrangementer. Vi har i tidens løb samarbejdet med diverse kendte
kunstnere fra ind og udland og samarbejder med kor fra andre kommuner.
Vores samarbejdspartnere er AOF, Korsvejskirken samt Tårnby Kommune.
Vi vil endnu engang venligst anmode om tilskud til driften.
Venlig hilsen
Winnie Johansson
Alleen 73 3 tv 2770 Kastrup
26 82 85 85 / [email protected]
Bilag: 4.2. Regnskab 2013 fra Crossroad Gospel.pdf
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 8145/15
Bilag: 5.1. Forestillingen Underskoven.docx
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 40123/15
| Forestillinger | Undervisning | Kalender | Om GLiMT | Facebook | Presse | Kontakt | Billetter |
| ENGLISH |
FORESTILLINGER: UNDERSKOVEN
"En ung pige bliver kastet ud i et magisk parallelunivers. En verden af spind
– drømmespind og mareridtspind – hvor hun må se sig selv i øjnene for at
kunne redde sin far.
Spilleperiode: 26. maj – 20. juni, 2015.
Sat i scene i et af Københavnsområdets smukkeste naturområder, Naturpark Amager,
er Underskoven en visuel og skarp fortælling om det at gro som menneske, tilsat
luftakrobatik, dans og lyd.
I jagten på at finde sin far der er forsvundet i Underskoven, følger vi en ung piges
indre og ydre udfordringer, hendes udvikling og historien om menneskelivet og dets
mange lag.
På rejsen møder vi forskellige væsener og personer, der hører hjemme i
Underskoven, og langsomt finder vi, og pigen selv, ud af, at Underskoven er hendes
underbevidsthed, spindene hendes egne drømme og mareridt, og væsenerne dele af
hende selv.
Men er den unge pige modig nok til at konfrontere sin underbevidsthed? Og finder
hun mon nogensinde sin far
MEDVIRKENDE
Ide og
iscenesættelse/
GLiMT
Instruktør/
Lars Gregersen
Performere/
Lars Gregersen
Camila Sarrazin
Hanne Raffnsøe
Henriette Groth
+ to fysiske performere
Scenografi og
kostume/
Camila Sarrazin
Musik og lyd/
Hanne Raffnsøe &
Henriette Groth
PR og produktion/
Mette Hornbek
[email protected]
"Underskoven". Foto Lars Gregersen.
Samarbejdspartnere/
Tårnby Naturskole
Tårnby Bibliotek
Pædagogisk
Udviklingscenter
Amager Skovhjælpere
Støtte/
Forestillingen er støttet
af Kunstrådets
Projektstøtteudvalg for
Scenekunst &
Bikubenfonden
Links:
Hjemmeside:
Presseklip:
Videoer:
Facebook side:
Facebook gruppe:
http://www.glimt.info
http://glimt.info/dk/dk_pr_presse.html
https://vimeo.com/channels/glimt
http://www.facebook.com/glimt.info
http://www.facebook.com/groups/glimt.info
Bilag: 6.1. Ansøgning om tilskud til bustransport.pdf
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 13024/15
Bilag: 6.2. Regnskab 2014, Bowlingklubben Senior Strike.pdf
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 13029/15
Bilag: 8.1. Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og
Lokalarkivet samt Kastrup Bio.
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 33871/14
Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio
Formål og indhold
Bibliotekets overordnede målsætning m.m. bygger på bestemmelserne i den til enhver tid
gældende Bibliotekslov: Citat fra formålsparagraffen:
§ 1 "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille
bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende
materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier".
Biblioteksvæsenet varetager driften af Tårnby Kommunes folkebiblioteker med Hovedbiblioteket,
Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet, Tårnby Kommunes hjemmeside, Digital
Borgerservice og Kastrup Bio.
Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling er placeret på Tårnby Hovedbibliotek:
Servicering af Kultur- og Fritidsudvalget, administration af de eksterne institutioner
Kastrupgårdsamlingen, Kulturzonen og Tårnby Naturskole samt af kultur-, fritids- og
idrætsområdet generelt.
Visionen for Tårnby Kommunebiblioteker blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 13.
december 2011 og lyder således:
”Levende rum – vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne”.
På såvel Tårnby Hovedbibliotek som på Vestamager Bibliotek er der udlån af bøger, tidsskrifter,
av-materialer og musik ligesom bibliotekerne giver adgang til og formidler informationsressourcer
på Internettet. Tårnby Kommunebiblioteker er kommunens åbne mødested, hvor
værestedsfunktionen er varieret og inspirerende.
Det er målsætningen, med udgangspunkt i de politisk vedtagne mål og rammer, at udvikle Tårnby
Kommunebiblioteker i et tæt samspil med borgerne.
Bibliotekerne i Tårnby Kommune skal give borgerne mulighed for:
















Fri og lige adgang til at benytte bibliotekets tilbud
At deltage i caféer afholdt af bibliotekets personale, f.eks.: litteratur-, musik- og strikkecafé
Kulturelle oplevelser som udstillinger, koncerter, teater, foredrag, film, forfatter- og
debatarrangementer
Medvirke til og deltage i brugerdrevne arrangementer
At blive undervist af bibliotekets personale i IT kompetencer, borger.dk og andre digitale
services
Borgere der ikke har mulighed for at komme på bibliotekerne kan blive undervist
hjemme og evt. i en periode låne en pc og neværksforbindelse
Lån af bøger, lydbøger, tidsskrifter, spil og film
Lån af musik og noder
Læsning af aviser, tidsskrifter, pjecer og forbrugeroplysning
Benyttelse af studiearbejdspladser og mødelokaler
Spille spil, høre musik og se film
Information fra kommune og stat
Internetadgang fra publikumsmaskiner samt trådløst netværk
At benytte de digitale informationsressourcer: Internettet generelt, Bibliotekernes Netmusik,
Netbibliotekerne og diverse databaser
Download af netmusik, netlydbøger og e-bøger
Information om og formidling af kommunale og offentlige selvbetjeningsløsninger
33871-14_v1_Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio..DOC
Side 1





Udbringning af bøger, musik m.m. til ældre/handicappede
At abonnere på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde
På kommunens plejehjem: Oplæsning og andre relevante aktiviteter
At bruge bibliotekets fysiske rammer som et mødested
Løbende at deltage i udviklingen af bibliotekstilbuddet
Bibliotekerne samarbejder med og servicerer alle relevante institutioner, skoler, faggrupper og
foreninger, såvel i biblioteket som ud af huset. Desuden betjenes Tårnby Gymnasium via en
betjeningsaftale med Tårnby Kommune. Der arbejdes i stigende omfang med aktive partnerskaber,
f.eks. i forhold til AOF, Stjerner i natten, Sundhedsugen, Kulturzonen etc.
Stads- og Lokalarkivet drives med selvstændigt budget som en stadig mere integreret del af
Tårnby Kommunebiblioteker med henblik på en optimal udnyttelse af arkivets potentiale.
Kastrup Bio drives som en del af Tårnby Kommunebiblioteker.
Kastrup Bio er kommunens lokale kulturbiograf med to sale med henholdsvis 352 pladser (heraf 2
kørestolspladser) og 105 pladser (heraf 1 kørestolsplads). Der vises film hele året rundt.
Kastrup Bio er også hjemsted for den lokale teaterforening Amagerteatret, som afvikler
teaterforestillinger og en årlig familieforestilling. Desuden afvikler skoler m.fl. musik-, teater- og
musicalarrangementer. Biografen har "Babybio" og ”Tirsdagsbio”. Tirsdagsbio viser en film fra det
aktuelle program for dem, der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. For kommunens ældre
borgere er der et ekstra tilbud, nemlig Lisbeth-klubben, der er en pensionistfilmklub under
Pensionisternes Samvirke. Kastrup Bio deltager i Med Skolen i Biografen, som er et projekt under
Det Danske Filminstitut. For kommunens børnehaver er der institutionsbio.
I foyeren er der café samt avis- og tidsskriftshold ligesom 3 pc’ere på nettet kan anvendes i
kulturbiografens åbningstid.
Kastrup Bios to sale og faciliteter kan efter aftale lånes af kommunens forvaltninger og institutioner
og lejes af virksomheder og private.
Politiske visioner og mål
Det er Kommunens overordnede mål, at Tårnby Kommunebiblioteker med udgangspunkt i
borgernes behov og samfunds- og medieudviklingen skal være en udviklingsorienteret, dynamisk
og synlig virksomhed. Der skal være kvalitet og aktualitet i udvalget og præsentationen af digitale
og fysiske materialer. Kulturelle arrangementer, undervisning og udstillinger er en vigtig del af
virksomheden.
Borgerne inddrages i stigende omfang i udviklingen af biblioteksvirksomheden.
Tårnby Kommunebiblioteker skal samarbejde med lokale foreninger, institutioner, enkelte borgere
m.v. om kulturelle arrangementer med henblik på at styrke et sammenhængende og aktivt kulturliv
i kommunen.
Der arbejdes fortsat med en ændring og udvikling af ”vagtbegrebet”, den måde personalet
møder borgerne på. Dette sker for at skaffe resurser til de stadigt flere målrettede aktiviteter
som læring, arrangementsvirksomhed og aktiv formidling, dels for generelt at kvalificere
borgerne og biblioteket både i og udenfor biblioteksrummet.
Der henvises endvidere til Vision for Tårnby Kommunebiblioteker godkendt af Kultur- og
Fritidsudvalget ultimo 2011.
33871-14_v1_Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio..DOC
Side 2
Udviklingen af Kastrup Bio vil i 2015 ske med udgangspunkt i den nye Lov om film med
tilhørende bekendtgørelse, begge med virkning pr. 1. januar 2015.
Med placeringen af Kultur og Fritid i biblioteksregi er det hensigten at styrke det samlede
område.
Målsætninger og resultatkrav

At yde høj service til brugerne

At inddrage brugere såvel som ikke brugere i udviklingen af bibliotekstilbuddet

At gøre bibliotekets mangeartede tilbud mere synlige både ved en målrettet pr. og
kommunikationsindsats, information på bibliotekerne, i Kastrup Bio, på øvrige relevante
institutioner på hjemmesiden og ved kontakt til den lokale presse

Eksponere lokalarkivfunktionen på Hovedbiblioteket og Vestamager Bibliotek

Fortsat at udnytte potentialet i den organisatoriske kobling mellem Kastrup Bio og Tårnby
Kommunebiblioteker

At servicere kommunens foreninger og borgere med gode mødefaciliteter

At bidrage til et passende antal af de nationale digitale bibliotekstjenester:
BiblioteksVagten, Pallesgavebord, Litteratursiden m.v.

At udvikle en velfungerende Digital Borgerservice i biblioteksregi i samarbejde med
Rådhuset

Tårnby Kommunebiblioteker skal være kompetencemæssigt ajour med it-udviklingen
med henblik på aktuel, kvalificeret undervisning af og formidling for borgerne

At udvikle Tårnby Kommunes hjemmeside med hensyn til layout og indhold i samarbejde
med Rådhuset

At udvikle biblioteket som en dynamisk og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø

I 2015 bliver Tårnby Kommunebiblioteker og skolebiblioteker del af et fælles
nationalt bibliotekssystem efter et Kombit-udbud i 2013

Stads- og Lokalarkivet udvikles fortsat som en integreret del af Tårnby Kommunebiblioteker
med fælles åbningstid, betjening, registrering, udstillinger m.m.

Stads- og Lokalarkivets virksomhed sikrer, at Tårnby Kommune har et velordnet arkiv, der
lever op til kravene i såvel Arkivloven som Persondataloven

Der skal kontinuerligt arbejdes med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling i
forhold til opgaven

Kastrup Bio skal fortsat være premierebiograf og vise de nyeste film samtidig med at
biografen som kulturhus rummer mange andre aktiviteter.
33871-14_v1_Servicemål 2015 på serviceområdet Folkebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet samt Kastrup Bio..DOC
Side 3
Bilag: 8.2. Servicemål 2016 på serviceområdet Folkebiblioteker.docx
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 39888/15
Serviceområdet Folkebiblioteker.
Kultur- og Fritidsudvalget
Forslag budget 2016-
Formål og indhold
Serviceområdet Folkebiblioteker indeholder Tårnby Kommunebiblioteker (TKB) samt Kulturhuset
Kastrup Bio og Stads- og Lokalarkivet, der begge drives som integrerede institutioner fra Tårnby
Hovedbibliotek.
Biblioteksvæsenet varetager driften af Tårnby Kommunes folkebiblioteker med Hovedbiblioteket,
Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet, Tårnby Kommunes hjemmeside, Digital
Borgerservice og Kulturhuset Kastrup Bio.
Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, som er en del af Børne- og Kulturforvaltninen, er
placeret på Tårnby Hovedbibliotek: Servicering af Kultur- og Fritidsudvalget samt en række
underunderudvalg, administration af de eksterne institutioner Kastrupgårdsamlingen, Kulturzonen
og Tårnby Naturskole samt af kultur-, fritids- og idrætsområdet generelt.
Tårnby Kommunebibliotekers overordnede målsætning bygger på bestemmelserne i
biblioteksloven. Citat fra formålsparagraffen:
§ 1 "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille
bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende
materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier".
Visionen for TKB blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 13. december 2011 og lyder
således:
”Levende rum – vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne”.
På såvel Tårnby Hovedbibliotek som på Vestamager Bibliotek er der udlån af bøger, tidsskrifter,
av-materialer og musik ligesom bibliotekerne giver adgang til og formidler informationsressourcer
på Internettet. Tårnby Kommunebiblioteker er kommunens åbne mødested, hvor
værestedsfunktionen er varieret og inspirerende.
Det er målsætningen, med udgangspunkt i de politisk vedtagne mål og rammer, at udvikle Tårnby
Kommunebiblioteker med borgerne som aktive medskabere.
Bibliotekerne i Tårnby Kommune skal give borgerne mulighed for:
 Fri og lige adgang til at benytte bibliotekets tilbud
 At deltage i caféer afholdt af bibliotekets personale, f.eks.: litteratur-, musik- og strikkecafé
 Kulturelle oplevelser som udstillinger, koncerter, børneteater, foredrag, film, forfatter- og
debatarrangementer
 At medvirke til og deltage i brugerdrevne arrangementer og andre aktiviteter
 At blive undervist af bibliotekets personale i IT kompetencer, borger.dk og andre digitale
services
 Digital læring i eget hjem. Et særligt tilbud til borgere i Tårnby Kommune der ikke selv kan
komme på biblioteket
 At låne bøger, lydbøger, tidsskrifter, spil og film
1














At låne musik og noder
At læse aviser, tidsskrifter, pjecer og få forbrugeroplysning
At benytte studiearbejdspladser og mødelokaler
Spille spil, høre musik og se film
Information fra kommune og stat
Internetadgang fra publikumsmaskiner samt trådløst netværk
At benytte de digitale informationsressourcer: Internettet generelt, Bibliotekernes Netmusik,
Netbibliotekerne og diverse databaser
Download af netmusik, netlydbøger og e-bøger
Information om og formidling af kommunale og offentlige selvbetjeningsløsninger
Udbringning af bøger, musik m.m. til ældre/handicappede
At abonnere på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde
På kommunens plejehjem: Oplæsning, udlån og andre relevante aktiviteter
At bruge bibliotekets fysiske rammer som et mødested
Løbende at deltage i udviklingen af bibliotekstilbuddet
TKB samarbejder med og servicerer alle relevante institutioner, skoler, faggrupper og foreninger,
såvel i biblioteket som ud af huset. Der arbejdes i stigende omfang med aktive partnerskaber,
f.eks. i forhold til AOF, Coding Pirates, Stjerner i natten, Sundhedsugen etc. – I 2016 vil der forsat
blive arbejdet med, i samspil med skolerne og forvaltningen, at skabe biblioteksaktiviteter relateret
til Folkeskolereformen.
Stads- og Lokalarkivet drives med selvstændigt budget som en stadigt mere integreret del af
Tårnby Kommunebiblioteker med henblik på en optimal udnyttelse af arkivets potentiale.
Kulturhuset Kastrup Bio drives som en del af Tårnby Kommunebiblioteker.
Kulturhuset Kastrup Bio er kommunens lokale kulturhus og biograf med to sale med henholdsvis
352 pladser (heraf 2 kørestolspladser) og 105 pladser (heraf 1 kørestolsplads). Der vises film og
laves andre kulturelle aktiviteter hele året rundt.
Kulturhuset Kastrup Bio er hjemsted for den lokale teaterforening Amagerteatret, som afvikler
teaterforestillinger og en årlig familieforestilling. Desuden afvikler skoler m.fl. musik-, teater- og
musicalarrangementer. Huset har "Babybio" og ”Tirsdagsbio”. Tirsdagsbio viser en film fra det
aktuelle program for dem, der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. For kommunens ældre
borgere er der et ekstra tilbud, nemlig Lisbeth-klubben, der er en pensionistfilmklub under
Pensionisternes Samvirke. Kulturhuset Kastrup Bio deltager i Med Skolen i Biografen, som er et
projekt under Det Danske Filminstitut. For kommunens børnehaver er der institutionsbio:
Krokodillebio – med børnehaven i biografen.
Kulturhuset Kastrup Bios to sale og øvrige faciliteter kan efter aftale lånes af kommunens
forvaltninger og institutioner og lejes af virksomheder og private.
Politiske visioner og mål
Det er Kommunens overordnede mål, at Tårnby Kommunebiblioteker med udgangspunkt i
borgernes behov og samfunds- og medieudviklingen skal være en udviklingsorienteret, dynamisk
og synlig virksomhed. Der skal være kvalitet og aktualitet i udvalget og præsentationen af digitale
2
og fysiske materialer. Kulturelle arrangementer, undervisning og udstillinger er en vigtig del af
virksomheden.
Tårnby Kommunebibliotekers vision: ”Levende rum - Vi skaber kultur, viden og læring sammen
med borgerne” fastholdes i indeværende byrådsperiode i det visionen i løbet af 2016 og 2017
suppleres med 5 strategiske indsatsområder.
TKB skal samarbejde med lokale foreninger, institutioner, enkelte borgere m.v. om kulturelle
arrangementer med henblik på at styrke et sammenhængende og aktivt kulturliv i kommunen.
I Tårnby Kommune møder bibliotekspersonalet borgeren proaktivt og imødekommende med blik
for den enkelte borgeres muligheder for at bidrage til løsningen af den konkrete opgave. Borgerne
inddrages i stigende omfang i udviklingen af biblioteksvirksomheden. Dette sker for at kvalificere
borgerne og biblioteket både i og udenfor biblioteksrummet, men også for at skaffe resurser til de
stadigt flere målrettede aktiviteter som læring, arrangementsvirksomhed og nye
formidlingsaktiviteter.
Med placeringen af Kultur og Fritid i biblioteksregi er det hensigten at styrke det samlede område
Kulturhuset Kastrup Bio skal imødekomme lokalområdets biografbehov med et varieret filmudbud,
der også inkluderer visning af de nyeste film. Huset skal også rumme en lang række øvrige
kulturelle aktiviteter, således at huset som helhed giver et bredt kulturtilbud til Tårnbys borgere i
alle aldre.
Målsætninger og resultatkrav
Målsætning
TKB´s vision suppleres med
strategiske indsatsområder
Inddrage brugere såvel som
ikke brugere i udviklingen af
bibliotekstilbuddet
Resultatkrav
3-5 strategiske indsatsområder
formuleres
Minimum 10 ”Levende rum”
arrangementer årligt
Opfølgning
Kultur- og Fritidsudvalget
Indretningen på Tårnby
Hovedbibliotek
justeres/ændres i henhold til
udviklingen
TKB´s nyhedsbrev skal endnu
bredere ud
Anvendelsen af subsites under
taarnby.dk skal optimeres
Der foretages en konkret
ændring senest medio 2016
Kultur- og Fritidsudvalget
Antallet af abonnenter øges
med 10 procent
Relevante institutioner uden
for taarnby.dk indkaldes til et
møde med henblik på at
afklare mulighederne i et
subsite
Beretning og statistik
3
Beretning og statistik
Kultur- og Fritidsudvalget
Samarbejdet om Info-skærme i
Tårnby Kommune fortsættes
Antallet af deltagere i
samarbejdet øges med 2
Der skrives en artikel til
fagpressen om samarbejdet
Ultimo 2016 skal TKB´s
hjemmeside være indfaset
fuldstændigt i DDB-CMS
Mindst på linje med
kommunens gennemsnit
Der fokuseres på værdien af et
godt samarbejde ved mindst 1
personalemøde
Beretning og statistik
Der udarbejdes et notat med
listningen af relevante
projekter til iværksættelse
Børne- og Kulturforvaltningen
og Kultur- og Fritidsudvalget
Der etableres mulighed for 3Dmodellering (tegning), 3D-print,
Storprint, billebehandling m.v.
på Tårnby Hovedbibliotek
Beretning og statistik
Cirkulationstallet øges med 5
procent
Beretning og statistik
Mængden af digitalt
tilgængeligt materiale øges
med 15 procent
Beretning og statistik
Gennemføres hver 14. dag
faciliteret af personale
Gennemsnitligt min. 8
deltagere pr. gang
Beretning og statistik
Højtlæsning for børn i
biblioteksrummet
Der læses op på VB og HB,
begge steder én gang om
ugen i gennemsnit.
Der læses op hver dag i
december måned
Beretning og statistik
Udvikling af
biblioteksorientering i
samarbejde med PUC og
skolerne
Mindst ¾ af kommunens 1.
klasser skal på
biblioteksbesøg før
sommerferien: Kick til
sommerlæsningen
Beretning og statistik
Brætspilsklub for store børn
10 medlemmer på HB og 8
medlemmer på VB
Minimum 10 klasser kommer
Beretning og statistik
Danskernes Digitale Bibliotek
Potentialet skal udnyttes
Udvikle biblioteket som en
dynamisk og attraktiv
arbejdsplads
med et godt arbejdsmiljø
Udvidet samarbejde mellem
Tårnby Kommunebiblioteker
og PUC/de enkelte PLC´er
med udgangspunkt i nyt fælles
bibliotekssystem
Etablering af ”Makerspace”
som skal understøtte de
relationelle muligheder i
biblioteksrummet og santidig
stille ny teknologi til rådighed
for borgerne
Faglitteraturen skal være
opdateret og relevant for
borgerne
Stads- og Lokalarkivet,
lokalarkivfunktionen.
Tilgængeligheden skal øges
ved digitalisering
IT-café for større børn, hjælp til
selvhjælp
Der skal fortsat være et
4
Beretning og statistik
APV og trivselsundersøgelse
hver 3. år
Kultur og Fritid
Beretning og statistik
samarbejde med Tårnby
Gymnasium
Stads- og Lokalarkivet udvikles
fortsat som en integreret del af
Tårnby Kommunebiblioteker.
Stads- og Lokalarkivets
virksomhed sikrer, at Tårnby
Kommune har et velordnet
arkiv
Kulturhuset Kastrup Bio
Tilbud til kommunens
dagsinstitutioner (børn 3 - 6
år): Krokodillebio - med
børnehaven i biografen
Kulturhuset Kastrup Bio
Tilbud til skolerne: Med Skolen
i Biografen
Kulturhuset Kastrup Bio
Formiddagstilbud til forældre
på barsel og borgere med:
BABYBIO og TIRSDAGSBIO
Kulturhus Kastrup Bio
Mulighed for at læse i
filmlitteratur og spille brætspil i
foyeren. Der laves i den
forbindelse arrangementer
sammen med biblioteket.
på besøg på Tårnby
Hovedbibliotek til
biblioteksorientering
6 numre af ”Glemmer du”
3 nye lokale udstillinger årligt
samt minimum 4
erindringscafeer
Arkiverne lever op til kravene i
såvel Arkivloven
som Persondataloven
2 sæsoner pr. år. Hver sæson
min. 2 biografture pr.
aldersgruppe (3- 4 år og 5 - 6
år). Materiale for sæsonerne
udsendes på mail til
institutionerne senest 1 måned
før sæsonstart
10 film pr. skoleår fordelt på
hhv. indskoling, mellemtrin og
udskoling. Programmet sendes
til skolerne via UCC og mail
Der afvikles BABYBIO og
TIRSDAGSBIO min. 26 gange
pr. år. Filmene er fra det
aktuelle program
Min. 3 arrangementer pr. år.
JL, den 20. februar 2015.
5
Beretning og statistik
Beretning og statistik
Kastrup Bio udsender
evalueringsmail til
institutionerne efter hver
sæson. Rapport til Kultur og
Fritid samt Danske
Børnefilmklubber
Der evalueres årligt med de
øvrige omegnsbiografer som
også deltager i Med Skolen i
Biografen. Rapport til Kultur og
Fritid
Intern evaluering. Rapport til
Kultur og Fritid
Intern evaluering. Rapport til
Kultur og Fritid
Bilag: 9.1. Aftale vedr.udleje af mødelokale, tidligere spillercafeteria og adgang
til kantineområde i Travbanehallen
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 33161/15
Tårnby Kommune
Kultur og Fritid
Aftale mellem Fabrikken – produktionsskolen i Tårnby og Tårnby Kommune om leje af mødelokale,
tidligere spillercafeteria og adgang til kantineområde.
1.
a.
Fabrikken kan benytte mødelokalet (25 m2) ved Tårnby Håndboldklubs kontor, tegningen, bilag 1.
Mandage-fredage i tidsrummet 7.45-15.30.
Efter endt benyttelse skal bordende aftørres, stole sættes op under bordene og gulvet fejes.
b.
Fabrikken kan benytte lokalet (det gamle spillercafeteria 43 m2) der ligger i forbindelse med
køkkenet, som de allerede anvender. Se tegningen bilag 1.
Benyttelsen gælder også det eksisterende inventar. Hvis Fabrikken køber supplerende inventar
eller ønsker at opsætte tavler etc. skal det ske efter forudgående aftale ned Leder Jørgen Panduro.
Efter endt benyttelse skal bordene aftørres, stole sættes op under bordene og gulvet fejes.
c.
Fabrikken kan benytte kantineområdet, ca. 130 kvadratmeter, til daglig spisning i tidsrummet
10.00-14.00.
Fabrikken er bekendt med og accepterer, at skoleelever dagligt passerer frem og tilbage i
gangarealet ved kantineområdet i forbindelse med benyttelse af de to haller.
Benyttelsen gælder også det eksisterende inventar. Hvis Fabrikken køber supplerende inventar
eller ønsker at opsætte tavler etc. skal det ske efter forudgående aftale med Leder Jørgen
Panduro.
Efter endt benyttelse skal bordende aftørres, stole sættes op under bordene og gulvet fejes.
d.
Benyttelsen a, b + c er inklusive varme, strøm, rengøring og åbne-, lukke- slukkefunktion.
2.
Forsikring.
Tårnby Kommune er selvforsikrende. Fabrikken er derfor selv ansvarlig for forsikring af effekter der
opbevares eller medbringes.
Fabrikken er erstatningspligtig i forhold til eventuelle ødelæggelser forårsaget af Fabrikkens brug
af lokalerne.
3.
Daglig kontaktperson er Teknisk Serviceleder Henrik Lauritzen og hallens øvrige personale.
Anvisninger fra personalet skal følges.
4.
Der kan forekomme enkelte aflysninger på grund af større idrætsarrangementer i hallen. Disse vil
blive meddelt i så god tid som muligt. Der bliver ikke givet økonomisk kompensation i forbindelse
med aflysninger.
5.
Nærværende ”Tillægsaftale II” til brugsaftalen træder i kraft pr. 1. august 2015.
Lejen udgør 6000 kr. mdl. som indbetales månedligt forud på Tårnby Kommunes konto i Bank
Nordic 6505 3050331007 mrk. leje af kantine/mødelokaler Travbanehallen
Der betales ikke leje i juli måned hvor hallen er lukket.
6.
Tillæg II til brugsaftalen kan opsiges skriftligt af begge parter med 6 måneders varsel.
Ovenstående vilkår tiltrædes af Fabrikken og Tårnby Kommune
Den????
Fabrikken, Birgitte Koch
JL, den 21. februar 2015.
Tårnby Kommune
Bilag: 9.2. Tegning vedr. aftalen i bilag 1
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 34954/15
Bilag: 9.3. Aftale vedr. leje af køkkenet i Travbanehallen
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 35260/15
Bilag: 10.1. Oversigtskort Ugandaskoven august 2012.pdf
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 55123/14
Bilag: 10.2. Junglesti. overslagspriser fra Amager Skovhjælpere
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 144327/14
Amager 17. august 2014
Tårnby Kommune
Lisbeth Ranløv
Div. elementer til jungelsti.
Liggende afbarkede træer -
7000,- ( afhængig af sort, transport, osv.)
Korte, tykke træstammer -
3000,-
Trædesten -
3500,-
Trædestubbe -
5500,-
Poppelstammer liggende -
4000,-
Balancebom a bcde-
1200,2400,3500,1200,6400,-
Balanceplanke eg 2m Grøft -
Pris excl. Moms.
750,1500,-
Bilag: 10.3. Junglesti. Overslagspriser fra Steenlille Hegn og Legepladsudstyr
iflg. aftale.doc
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 144326/14
Stenlille Hegn & Legepladsudstyr ApS
Reg.nr. 24334
Banevænget 7 - Postboks 41 - 4295 Stenlille
Telf. 57 80 44 52 - Fax 57 80 56 65
Taarnby Kommune
Rådhuset
2770 Kastrup
Att. Lisbeth Ranløv
[email protected]
11-8-2014
Overslagspriser Junglesti
Balancegang
Kompliceret balancebom
Klatrenet
Kolbøttestativ
Abegrotte
Balancebro
Balancetov
Forhindring ( 1 stk. incl. Flis)
Prisoverslag i alt
Alle priser er excl. moms
Med venlig hilsen
Stenlille hegn &
legepladsudstyr ApS
Per Hvid-Jacobsen
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
12.300.00
12.200.00
11.600.00
3.000.00
48.000.00
9.800.00
4.800.00
9.800.00
111.500.00
Bilag: 10.4. Junglesti. Forslag til elementliste.
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 117392/14
Junglesti. Forslag til elementliste samt vejledende pris. August 2014.
Referencefoto
Elementbeskrivelse og pris
Liggende afbarkede træer.
Børnene kan kravle på et par af disse liggende, afbarkede
træstammer.
Krav:
2 stk. Træerne skal være i god, sund kvalitet og uden råd.
Træerne skal have meget brede grenvinkler for at undgå
børnene kan komme i klemme.
Træerne skal være uden splinter og ruhed. Enderne på
grenene skal være større end 12 cm. Træ af lærk, eg og
robinie holder bedst, så disse træsorter foretrækkes, hvis
muligt.
Placering:
Højde over jordniveau: Max 1 meter. Der må ikke ligge sten
eller andet hårdt under træerne og de må ikke kunne trille
eller vippe.
Prisoverslag, kr.: 7.000 kr. afhængigt af træsort.
Korte, tykke træstammer.
Børnene kan kravle på nogle af disse liggende, afbarkede
træstammer.
Krav:
2 stk. Træerne skal være i god, sund kvalitet og uden råd.
Træerne skal have meget brede grenvinkler for at undgå
børnene kan komme i klemme.
Træerne skal være uden splinter. Enderne på grenene skal
være større end 12 cm. Træ af lærk, eg og robinie holder
bedst, så disse træsorter foretrækkes, hvis muligt.
Placering:
Højde over jordniveau: Max 1 meter. Der må ikke ligge sten
eller andet hårdt under træerne og de må ikke kunne trille
eller vippe.
Prisoverslag, kr.: 3.000. afhængigt af træsort.
1
Trædesten.
Træning af balance.
Krav og placering:
15 - 25 store, runde marksten med diameter på mellem 27 og
40 cm placeres som sti med passende og varieret træde
afstand på 15 - 40 cm mellem stenene.
Stenene graves lidt ned i terræn, så de ligger fast. Den
fladeste side skal vende opad.
Tårnby Kommunes Materielgård har muligvis egnede sten til
rådighed.
Prisoverslag, kr.: 3.500 kr.
Trædestubbe.
Træning af balance.
Krav og placering:
20 - 25 Træstubbe af 40 - 100 cm. længde og med diametre
på mellem 22 og 50 cm. anvendes.
Træstubbene placeres lodret med varieret trædeafstand på
mellem 0 - 40 cm. Træ af eg og robinie holder bedst, så
disse træsorter foretrækkes, hvis muligt. Endvidere må de
gerne placeres således, at det der var nærmest den øverste
ende af træet vendes nedad.
Træstubbenes ene ende graves godt ned i terræn således, at
en mindst lige så stor del af stubbene er under jorden, som
over jorden og stubbene står godt fast. Trædefladen og
kanter skal være fri for splinter og skarpe kanter.
Prisoverslag, kr.: 5.500 kr.
Liggende stammer af poppel til at kravle over og under.
Krav og placering
Ca. 2 meter lange poppelstammer med 50-60 cm. bredde.
I stil med dem på junglestien ved Naturskolen.
Ligesom junglestien ved Naturskolen, skal det sikres at
poppelstammerne ikke kan trille under leg og mase børnene.
Dette kan måske gøres ved poppelstammerne sikres med
sten i siderne til at forankre dem. Den poppelstamme der er
beregnet til at man skal kravle under, skal placeres et sted,
hvor der ikke virker til at blive sumpet efter regnvejr.
2
Prisoverslag, kr.: 4.000 kr.
Balancebomme af forskellig udformning.
Krav
Etablering af forskelligt udformede balancebomme som
eksempelvis vist på disse 5 billeder her til højre. Vejledende
diameter på træstammer: Varierende mellem 20 og 30 cm.
Andre forslag modtages gerne.
Placering
Balancebommene skal være under 95 centimeter høje og det
skal sikres at disse ikke står og vipper eller kan falde fra
hinanden.
Prisoverslag, kr.:
Balancebom, type A: 1.200 kr.
Balancebom, type B: 2.400 kr.
Balancebom, type C: 3.500 kr.
Balancebom, type D: 1.200. kr.
3
Balancebom, type E: 6.400 kr.
Balanceplanke hen over grøft
Krav og placering
Etablering/udgravning af en få meter lang og op til 40 cm dyb
grøft på vandlidende areal, så der kan samle sig vand i
grøften.
En kraftig egeplanke, gerne med bark på siderne placeres
hen over grøften.
En egeplanke udlægges ligeledes over eventuelle grøfter
nær ved junglestien.
Prisoverslag, egeplanke kr.: 750 kr.
Evt. udgravning af grøft, 2m: 1.500 kr.
Balancegang på reb med forstærket stålwirekerne hen
over grøft.
Levering og montering af balancegang.
Krav
Billederne her til er fra et gammel, stprt set udtjent
balanceredskab. Broen er etableret med et stålvireforstærket,
stramt udspændt reb til at gå på og to reb uden stålwire i
siderne til at holde på imens man balancerer hen over en
grøft. Rebenes farver skal være naturfarvede eller sorte.
Billederne illustrerer princippet for balancebroen, men det
skal sikres, at klatre/legeredskabet etableres således, at det
kan overholde gældende Dansk Standards regler for
legepladser og så børnene ikke kan få fingre i klemme.
Placering
Redskabet kan etableres hen over en eksistrerende grøft.
Hvis der ikke er en grøft på lokaliteten, etableres en lavning/
grøft under redskabet, så det bliver mere udfordrende at
balancere over. Placeres i forlængelse af/komposition med
trædestubbe og balancebomme.
4
Prisoverslag, kr.: 12.300 kr.
En lidt kompliceret balancebom.
Krav
Etablering af en gruppe sammenhængende balancebomme
af skæve robiniastammer, i stil med billedet her til højre.
Vejledende diameter på træstammer til at klatre på:
Varierende mellem 20 og 30 cm. Stammer skal være
afrundende og uden skarpe kanter og splinter, samt skal
overholde de gældende Dansk Standard regler for
legepladssikkerhed.
Placering
Balancebommene skal være under 95 centimeter høje og det
skal sikres at disse ikke står og vipper eller kan falde fra
hinanden.
Prisoverslag, kr.: 12.200 kr.
Klatrenet.
Krav
Legenet og træ stammer skal være afrundende og uden
skarpe kanter og splinter, samt skal overholde Dansk
Standards regler for legepladssikkerhed. Max højde på
legeredskab 60 cm. Rebenes farver skal være naturfarvede
eller sorte.
Placering
Placeres i forlængelse af/komposition med trædestubbe og
balancebomme.
Prisoverslag, kr.: 11.200 kr.
Kolbøttestativ.
Krav
Robiniastolper og rustfrie stålrør på 28 mm. Legeredskabet
skal overholde gældende Dansk Standards regler for
legepladssikkerhed.
Placering
Rør placeres 80 og 90 cm over jorden.
Prisoverslag, kr.: 3.000 kr.
5
Abegrotte.
Krav
Samme type og etableringsmetode som i Tårnby Kommunes
Bypark.
Placering
Ved Junglesti
Prisoverslag, kr.: 48.000 kr.
Balancebro.
Krav
Broen bygges af robiniastammer og med stålwireforstærkede
reb eller kæder. Billedet illustrerer princippet for
balancebroen, men denne må gerne være længere. Rebenes
farver skal være naturfarvede eller sorte. Det skal sikres, at
balancebroen etableres således, at den overholdr gældende
Dansk Standards regler for legepladser og så børnene ikke
kan få fingre i klemme.
Placering
Placeres i forlængelse af/komposition med trædestubbe og
balancebomme.
Prisoverslag, kr.: 9.800 kr.
Balancetov.
Krav
Balancetov er etableret imellem robiniastammer. Det øverste
reb skal være uden stålwireforstærkning og det nederste reb
med stålwireforstærkning. Rebenes farver skal være
naturfarvede eller sorte. Legeredskabet skal overholde
gældende Dansk Standards regler for legepladser.
Placering
Placeres i forlængelse af/komposition med bl.a. trædestubbe
og balancebomme.
Prisoverslag, kr.: 4.800 kr.
6
Forhindring.
Krav
Trekantede forhindringer bygget af hhv. robinia eller
egeplanker og reb i stil med det, der er vist på billederne til
venstre. Billederne er fra et gammel balanceredskab.
Rebene skal være på begge sider af legeredskabet og uden
stålwireforstærkning. Reb skal være i naturfarve eller sort.
Træplanker skal være afrundende og uden skarpe kanter og
splinter eller klemfælder for anoraksnore og fingre.
Legeredskabet skal bære max 95 cm højt og overholde
gældende Dansk Standards regler for legepladser. Der skal
udlægges barkflis under legeredskabet.
Placering
Placeres i forlængelse af/komposition med øvrige
legeredskaber. Legeredskabet skal bære max 95 cm højt og
overholde gældende Dansk Standards regler for legepladser.
Der skal udlægges barkflis under legeredskabet.
Prisoverslag, kr.: 9.800 kr. incl. Barkflis.
7
Bilag: 10.5. Junglesti-placering.jpg
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 178569/14
Bilag: 11.1. Registrering af kystlinje d. 5.2.2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 23. marts 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 33712/15