Læs hele reportagen i Fagligt Forsvar side 13

Transcription

Læs hele reportagen i Fagligt Forsvar side 13
NR. 3 · EFTERÅR 2015
krav og test
8 Overenskomst
13 Fysiske
Forhandlinger brudt sammen
Reportage fra test i Oksbøl
TEMA Soldater og straf
16 5
Om Krigen og militært straffesystem
3
Fælles
indkvartering
HBU: Kvinder
og mænd på
samme stue 24
kandidater
til LO
toppost 28
Indhold
4 Siden sidst
16 8 Overenskomst
Forhandlinger brudt sammen
10 Du hører fra os næste år
s.10
På sjette år venter Jonas på
svar på sin arbejdsskadesag
13 Fysiske test
Sådan klarede centerstab
HKIC sig
5 TEMA
Soldater og straf
Om filmen Krigen, militær
straffelov og disciplinarlov
22 Ny minister garanterer
Ikke flere besparelser under
dette forlig
24 Fælles indkvartering
HBU: kvinder og mænd
på samme stue
26 Morten fik 28.000
tilbage i løn
Hold øje med lønsedler
og arbejdstid
28 Valg til LO-formandspost
Hvem kan forhandle,
samle og sælge LO?
32 Flere fejlmeldinger
ønskes
s.26
Fortæl om fejl og
forslag til materiel
34 Kort nyt
36 Er flagdagen stadig
relevant?
s.22
Udgiver: Hærens Konstabel- og Korporalforening
Forbundet: 33 93 65 22
A-kasse og bogholderi: 86 82 61 88
Ansvarshavende redaktør: Forbundsformand Flemming Vinther
Journalistisk redaktør: Tine Nørholtz, [email protected], 61 22 02 57
Forsidefoto: Astrid Dalum
Design og produktion: Datagraf Communications
2 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
s.16
Redaktionen er afsluttet: 23. september 2015.
Næste nummer: Udkommer december 2015
Meld flytning: HKKF, Borgergade 101A, 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 61 88
Bortset fra lederen er de enkelte artikler, kommentarer mv. i
bladet ikke nødvendigvis udtryk for HKKFs officielle holdninger.
Lederen
Hæren i tal
!
250
reklamationer
over materiel
i 2014 s.32
23 %
søger ud af
forsvaret
s.6
314
HBU’er
startede i
Skive i august s.24
Mænd: 261
Kvinder: 53
Skuffende
og uforståeligt
Med baggrund i forsvarsforliget fra 2013
har forsvaret besluttet ikke længere at anvende kontrakter med ret til civiluddannelse
eller kontrakter, som fører til tjenestemandsansættelse. Begge dele er værdsatte elementer i rekruttering og fastholdelse af konstabelgruppen.
Når arbejdsgiver tager så vidtrækkende
beslutninger, skulle man tro, at de havde
tænkt over, hvad de ville sætte i stedet for,
før forhandlingerne med HKKF om ny overenskomst og kontrakter. Men nej.
Ikke en eneste gang er temaer som rekruttering, fastholdelse eller udvikling af hærens
konstabler og korporaler blevet rejste af vores arbejdsgiver under forhandlingerne.
Til gengæld har vi mange gange hørt om
fleksibilitet (læs: kontraktfastsættelse uden
indblanding af HKKF), forenkling, at der ikke
er nogen penge, og at forsvaret ikke vil forpligte sig i forhold til uddannelse til alle – det
vil sige, man er villig til at drøfte alt muligt,
men man vil ikke love noget som helst.
I en tid hvor andre arbejdsgivere overvejer, hvordan man kan rekruttere og fastholde
medarbejdere med de rigtige kompetencer,
er det skuffende og uforståeligt, at dette
overhovedet ikke optager vores arbejdsgiver!
Og det er lige så uforståeligt, at de kan
forestille sig, at vi skulle betale for ændringer, som deres beslutninger udløser.
Det er forsvaret, som suverænt – og uden
så meget som at drøfte konsekvenserne med
os – har besluttet at stoppe med at anvende
civiluddannelse og tjenestemandsansættelser.
At træffe så vidtgående beslutninger i en
politisk aftale (forsvarsforliget) og efterfølgende gå til forhandlingsbordet med en ide
om, at de nye kontrakter - som forsvaret
ønsker - skal finansieres ved, at vi forringer
vilkårene for nuværende eller kommende
kollegaer, det er ikke bare uforståeligt, det er
faktisk en fornærmelse mod vores aftalesystem.
HKKF ved, at vi lever i en politisk styret
virksomhed, og det accepterer vi. Vi bidrager
endda til at implementere de politiske aftaler, så ulemperne for vores medlemmer minimeres, uagtet at vi ofte har svært ved at se
det geniale i de politiske beslutninger.
Vi ved, at vi ofte bare må leve med de
forringelser, man fra politisk side beslutter.
Men derfra og så til
at forestille sig, at vi
skal betale for dem
Man er villig
med lønkroner, det er til at drøfte alt
længere, end HKKF
muligt, men
nogen sinde kommer man vil ikke
til at bevæge sig!
love noget
Jeg håber inderligt, som helst
at vores arbejdsgiver
kommer til fornuft,
og at vi ved overenskomstforhandlingerne i
2018 møder en mere visionær og ambitiøs
modpart.
Ellers er jeg slemt bange
for, at fremtiden for
konstabelgruppen i
hæren ser dyster ud.
Flemming Vinther
Forbundsformand
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 3
SIDEN SIDST
FOTO: KIM VIBE MICHELSEN
Skydeøvelse under Red Lion II
Aftale om honorering
under deltagelse i
aktiviteter i udlandet
De faglige organisationer
HOD, CS og HKKF og Forsvarsministeriets Personalestyrelse har indgået en aftale
om honorering under delta-
Hvornår
dækker aftalen?
Det særlige ved aktivitet—
erne er, at de kombinerer
øvelse og daglig tjeneste
i en længere periode væk
fra det normale tjenestested i Danmark.
Den nye aftalte honorering dækker de perioder, hvor der ikke er tale
om øvelse.
Øvelsesperioder samt
forskydning til og fra aktiviteten er ikke dækket af
aftalen og afregnes efter
normale vilkår/satser.
4 gelse i aktiviteter i udlandet,
som i form og indhold svarer til aktiviteterne Red Lion
I/Red Knight 2014/Branch
Training 2014 (NATO As-
surance Measures, kapacitetsopbygning mv.). Aftalen
sikrer, at honorering under
aktiviteterne svarer til honorering ved øvelse.
Hvorfor skelne
Hvad gives
mellem øvelse og honoreringen for?
ikke-øvelse?
Med aftalen får medarbejderne en komSelv om aftalen betyder, at ikke-øvelses­
perioder afregnes som
øvelse i forhold til arbejdstid og ydelser, vil
der i øvelsesfri perioder
være tale om daglig
tjeneste. Det betyder,
at personellet aftrædes, at kosten er som
under daglig tjeneste,
og at arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelse følges.
FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
pensation for de særlige vilkår, som ofte
vil gøre sig gældende, fx begrænsninger
i bevægelsesfrihed, velfærdsfaciliteter
og andre ulemper forbundet med den
geografiske placering.
Samtidig sikrer aftalen en enkel
registrering af arbejdstid, da al tid under
aktiviteterne registreres som øvelse.
Dette er muligt, fordi aftalen indebærer,
at honoreringen for perioder uden øvelse svarer til honorering ved øvelse.
Aftalen gælder fra den 19. august
2015 og dækker derfor også personellet,
som deltager på Red Lion II i Letland.
Jeg er rigtig glad for, at
det er lykkedes at få en
god aftale på plads, og vil
gerne kvittere for godt
samarbejde på begge
sider af bordet. Det har
været vigtigt for os alle at
kunne ­fortælle om aftalen forud for Red Lion II,
og det ­lykkedes heldigvis
FLEMMING VINTHER,
FORMAND FOR HKKF
Chefgruppen
Chefgruppen honoreres i form af
et fast vederlag pr.
dag, og registrering af arbejdstid
skal ske som hidtil
(dvs. øvelse, hvor
der er øvelse, og
tjeneste i øvrige
perioder).
Red Lion I
HKKF, CS og HOD har
med Forsvarsministeriets Personalestyrelse
aftalt at se på den
samlede honorering for
dem, der var af sted på
Red Lion I. Dette arbejde er i gang og foregår
i tæt samarbejde parterne imellem.
55Læs mere
Læs hele aftalen på hkkf.dk
FOTO: CECILIE MONGGAARD
Tillidsrepræsentant Henrik Bording (th) viser
­HKKFs næstformand Michael T. Jensen rundt.
Medlemmer
i Letland glade
for aftalen
Medalje for
International
Tjeneste
1948-2009
Medaljen udde­
les til over 30.000
­veteraner. Frem til
30. oktober kan du
søge medaljen og
tilmelde dig medalje­
arrangementer i hele
landet på forsvaret.dk
Tekst og foto: Morten Fredslund
14. og 15. september var HKKFs næstformand
Michael T. Jensen på besøg hos Red Lion II i
Letland. Her fortalte han medlemmer fra 4.
panserinfanterikompagni fra Jydske Dragonregiment om den nye aftale for honorering og
registrering af arbejdstid og så på medlemmernes arbejdsforhold:
”Aftalen blev taget rigtig godt imod, og
det er vi selvfølgelig glade for. Det har været
en fantastisk tur, og det er utrolig positivt at
møde medlemmerne i de omgivelser, de arbejder i. Det er vigtigt at
få sat billeder på, så
vi fremadrettet kan
drøfte disse øvelser
derhjemme”, siger
Læs mere om besøget i
­Michael T. Jensen.
Letland på hkkf.dk
Flagdagen i København blev i år indledt med en særlig
parade for godt 50 veteraner, der har været udsendt i
perioden 1948-2009. De fik som de første overrakt den
nyslåede ”Medalje for International Tjeneste 1948–2009”.
Fagligt Forsvar har talt med tre af dem:
55Læs mere
FOTO: CECILIE MONGGAARD
Indendørs er kasernen i Adazi godt nedslidt. Sol­
daterne har selv bygget stativer til våbendepot
og sko, så tingene ikke ligger på gulvet.
FOTO: CECILIE MONGGAARD
Mange foretrækker at blive på kasernen i friti­
den, for eksempel til at slag RISK.
”Det var på høje
tid. Vi har været
udsendt mange
gange, og indtil i
dag er der ingen
af mine medaljer,
som er givet af forsvaret eller vores
fædreland for det".
”Det er rigtig fint at
­blive værdsat, og det
var en god fornemmelse at være sammen
med de andre veteraner. Jeg blev næsten
helt rørt, da de fremmødte klappede af os".
Korporal Per Fox Niel­
Overkonstabel Bir­ sen fra Livgarden var
ger Milling Eriksen udsendt første gang
på Cypern i 1985-86.
fra HKIC i Oksbøl
”Det er altid rart at få anerkendelse.
Jeg synes, det er fint at anerkende
de veteraner, der har været udsendt
for år tilbage. Man kunne godt have
brugt pengene på noget andet,
men jeg er sikker på, at man finder
penge til de ting andre steder".
Bjarne Frandsen, aftrådt til civil
efter knap 40 år som overkonstabel
ved Livgarden og felthospitalet.
Han har været udsendt til Kosovo,
Irak og seks gange Cypern
Forsvaret med til Copenhagen Pride
Det at have retten og friheden
til at være den, man vil, er
nogle af de samme værdier,
som forsvaret kæmper for.
Chefen for Forsvarsakademiet, kontre­admiral Niels
Wang, der som den første officielle repræsentant fra
forsvaret deltog ved Copenhagen Pride 2015.
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 5
SIDEN SIDST
Tilfredsheden
falder i forsvaret
Ifølge den nyeste HR-måling er 68 pct. af
de ansatte i forsvaret tilfredse med deres
job mod 81 pct. i den første måling, der blev
gennemført i foråret 2013.
Knap halvdelen (48 pct.) føler sig motiveret i deres arbejde, og hver fjerde (23 pct.)
søger aktuelt job udenfor forsvaret.
89 pct. er tilfredse med kollegerne. Det er
den suværene topscorer og har som det eneste været uændret i alle fire målinger.
I bunden skiller tilfredshed med løn sig lige
så suverænt ud – kun 14 pct. svarer, at de er
tilfredse med deres løn.
Målingen bekræfter, at der er travlt i forsvaret. Næsten hver fjerde (22 pct.) svarer,
at de har været stressede i de seneste
4 uger. Godt hver tredje (34 pct.) mener,
at arbejdet går ud over deres privatliv, og hver
fjerde (25 pct.) fortæller, at de ikke når alle
arbejdsopgaver.
HR-målingen er foretaget blandt alle
ansatte indenfor forsvarsministeriets område og bygger på 4.077 besvarelser, hvilket
svarer til 38 pct. af de ansatte. Tilfredshed,
motivation og fastholdelse er markant lavest
for ansatte under Værnsfælles Forsvarskommando.
Kun 18 pct. i M100-gruppen har besvaret
undersøgelsen.
Faldende tilfredshed
Tilfredse
med deres
job · 2013
81%
Tilfredse
med deres
job · 2015
68%
FOTO: POLFOTO
Konkret ser jeg, at den nuværende dybde og bredde samt
udholdenhed i bemanding og
udrustning af det danske forsvars strukturer som udfordret
Tidligere forsvarschef og chef for NATOs
militærkomite general Knud Bartels i et brev til
forsvarsministeren den 26. juni 2015
6 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
Dyrt at spare
på arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet står til at skulle
spare 77 mio. kr. om året fra
2017. Samtidig viser en under­
søgelse fra LO, at dårligt arbejdsmiljø koster samfundet mellem
60 og 80 mia. kroner om året.
Arbejdstilsynet mangler
77 mio. kr. om året fra 2017
Dårligt arbejdsmiljø koster
60 mia. kr. om året
Arbejdstilsynet
mangler 77
millioner
En midlertidig bevilling på 77
millioner kroner til Arbejdstilsynet løber ud i 2017. HKKF
opfordrer politikerne til at
finde pengene i de kommende
finanslovsforhandlinger. Ellers
vil det betyde dårligere tilsyn
med arbejdsmiljøet – også i
hæren.
”De medlemmer, som bliver
syge af dårligt arbejdsmiljø,
betaler en høj pris, og også for
samfundet er det dyrt. Desværre er det nogle gange først, når
Arbejdstilsynet har været på
besøg, at problemer med arbejdsmiljøet i hæren bliver løst.
Derfor vil det også ramme HKKFs medlemmer, hvis Arbejdstilsynet mister 77 millioner
kroner om året, og jeg vil kraftigt opfordrer politikerne til at
finde pengene i de kommende
finanslovsforhandlinger, så
Arbejdstilsynet som minimum
kan fastholde det niveau, vi
kender i dag", siger Kurt Brantner, forbundssekretær i HKKF.
DINGO 2 HD
The next generation of APC





6 user nations rely on DINGO 2
proven life saver for dozens of soldiers
more than 16 variants for different missions
based on a Mercedes-Benz Unimog (U5000) chassis
highest level of protection in its class
PROTECTS YOUR MISSION | www.kmweg.com |
Overenskomst
Overenskomstforhandlingerne
brudt sammen
HKKFs forhandlinger
med forsvarets ledelse om
en ny overenskomst for
konstabel- og korporalgruppen er brudt sammen.
Forhandlingerne om en ny overenskomst har været særligt vanskelige i år, fordi forsvarsforliget
fra 2013 afgjorde, at civiluddannelse fremover ikke skal være en
mulighed og dermed i realiteten
afskaffede korttidskontrakter
(K35), ligesom forliget fastsatte,
at anvendelsen af tjenestemands­
ansættelser skal ophøre.
"Vi har prøvet at finde
løsninger, men forsvaret
ved ikke, hvad de vil,
og de er ikke parate til at
påtage sig et ansvar.
Det er dybt skuffende",
siger HKKFs formand,
Flemming Vinther.
Desværre har forsvarets ledelse
ikke ønsket at imødekomme HKKF
på disse områder i et omfang, som
vi kan acceptere.
serer sig for, at det skal være let og
fleksibelt at administrere.
Vi skal ikke betale regningen
HKKF, vores medlemmer og lokale
repræsentanter har påtaget os et
kæmpe medansvar for, at forsvarsforliget har kunnet imBortfald af civiludplementeres på den bedst
dannelse er alene et
Bortfald af
civiluddannelse
mulige måde – på trods af,
udtryk for arbejdsgier alene et udat vi ikke har været enige i
vers behov. Alligevel
tryk for arbejdsHKKF: Fokus på uddannelse
alt. Men der er en grænse,
er forsvaret på intet
givers behov
og nye kontrakter
og den har vi nået nu.
tidspunkt
Forsvaret
har truffet beslutninkommet
med
selvstænHKKF har siden 2013
HKKF har siden
2013 forsøgt at
ger, som i praksis betyder, at det
dige forslag til, hvordan
forsøgt at skabe et atskabe et attrakfremover ikke vil være muligt at
man fremover vil rekruttraktivt alternativ til de
tivt alternativ til
ansætte til konstabelgruppen på
tere,
fastholde
og
udvikle
nuværende ande nuværende
ansættelser
andet end en tidsubestemt konmedarbejderne under
sættelser ud fra
trakt (K62).
ansættelsen. I stedet
to hovedkrav:
Det har HKKF aldrig bifaldet.
har
forsvaret
plukket
lidt
i
HKKFs
•
Nye
kontrakter
skal
også
Forsvaret ved
En
langtidskontrakt giver nemlig
oplæg
samt
haft
fokus
på
adminifremover
sikre
medlemmerikke hvad de
ingen
ret til uddannelse. Vælger
strative
forenklinger,
og
på
at
nye
ne
mulighed
for
uddannelse
vil, og de er
et
medlem
på langtidskontrakt at
kontrakter
ikke
må
koste
noget.
og
udvikling
–
uanset
om
ikke parate til
forlade
forsvaret,
når han er i slutDet
er
umuligt
at
indgå
en
aftaman
vælger
en
lang
eller
kort
at påtage sig et
ningen
af
20’erne,
vil han derfor
le,
når
forsvaret
ikke
ved,
hvad
de
militær
karriere.
ansvar. Det er
risikere
at
stå
helt
på
bar bund i
vil
og
er
fuldstændig
blottet
for
vi•
Nye
kontrakter
skal
være
dybt skuffende
forhold
til
det
civile
arbejdsmarsioner
i
forhold
til
konstabelgrupgennemarbejdet,
før
HKKF
FLEMMING VINTHER
ked.
er parat til at indgå en aftale. pens udvikling, men alene interes8 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
Forsvaret: Fokus på
regelforenkling og økonomi
• fået mulighed for at udvikle militære og civilrettede kompetencer.
Vi foreslår, at alle får to kompetenceafklarende samtaler i løbet af perioden. De skal følges op af en plan, der beskriver
status og mål, og der skal tilbydes uddannelser, der kan tilpasses tjenesten.
NY KORTTIDSKONTRAKT, EX 5
5 ÅR
4 MDR.
8 MDR.
HBU
HRU
6 MDR.
Mission/
beredskab
18 MDR.
UDD/
Udd./restituering
restituering
1. kompetenceafklarende
samtale
6 MDR.
Klargøring
til ny
mission
6 MDR.
12 MDR.
Mission/
Mission/
beredskab
beredskab
2. kompetenceafklarende
samtale
Ideen med forslag om ny korttidskontrakt er, at der både er tid til at have fokus på de militære opgaver og indlagt
tid til uddannelse. For at sikre, at alle får reelt tilbud om uddannelse, er der lagt op til to samtaler om kompetencer,
hvor vi foreslår, at både chefen og en civil uddannelsesinstitution deltager.
FREMTIDENS
FO R SV A R
....................
....................
....................
....................
....................
........
HKKF BERETNING 2014
Det vil også give udfordringer,
hvis alle med en langtidskontrakt
bliver i forsvaret, til de fylder
mindst 62 år. Om 10 – 20 år vil det
betyde, at gennemsnitsalderen for
en konstabel eller korporal er væsentlig højere end i dag. Forsvaret
har ikke kunnet svare på, hvad det
vil betyde for opgaveløsningen.
HKKF havde altså gerne set en
mulighed for en kortere, tidsbegrænset ansættelse. Men forsvarets krav om, at alle forbedringer
skal betales
At forbedringer
ved, at vi
til et medlem
flytter rundt
skal betales ved
forringelser for
på de nuvæet andet – det
rende midler
kommer vi aldrig
og dermed
til at medvirke til!
reelt kommer
i en situation, hvor forbedringer til
et medlem skal betales ved forringelser for et andet – det kommer vi
aldrig til at medvirke til!
Hvad nu?
Sammenbruddet i forhandlingerne
betyder, at den eksisterende over-
Ved den første kompetenceafklarende samtale er det afgørende, at soldaten bliver bibragt et realistisk billede af egne
kompetencer set i forhold til både en fortsat ansættelse i forsvaret og i forhold til de krav, der stilles på det øvrige
Allerede i den skrift­
arbejdsmarked.
Det betyder,
lige beretning
fra at:
2014
fremlagde HKKF visi­
oner
forslag
til nye i fag, hvor de på dette tidspunkt ikke er på et niveau, det svarer til 02 på
• soldater
skalogtilbydes
undervisning
kontrakter, som både
folkeskolens
karakterskala
i dansk, matematik, engelsk og IT.
imødekommer
forsva­
55Hvad betyder
det for dig
om en ved
ny overenskomst
operative
• andrerets
ønsker
og behovbehov
for uddannelse afdækkes og kan gennemføres Forhandlingerne
i den efterfølgende periode
at planog medlemmerne.
er stoppet. Det betyder, at HKKFs nu­
lægge “uddannelsesblokke”, der er integreret i tjenesten.
værende overenskomst med forsvaret
fortsætter, og at du fortsætter på den
Den sidste af de to kompetenceafklarende samtaler skal afdække soldatens
fremtid,og
nårde
korttidskontrakten
kontrakt
vilkår, du har inærmer
dag:
sig sit udløb. Der er følgende muligheder:
•Har du en K35-kontrakt, fortsætter du
på den, til du selv måtte vælge at indgå
1.enskomst
Kontraktenfortsætter,
afsluttes og at din
kontrakt
og dine
Du optjener
ret til
I dette tilfælde
blivervilkår
dele af fortsætter
den resterende tid i forsvaret (omkring et en
år) anden
brugt påkontrakt.
at opkvalificere
soldaten til
CU og bonus, som du kender det.
fuldstændig,
som dueller
kender
det
det civile arbejdsmarked
en civil
uddannelse.
i dag.
HKKFs formand Flemming
Vinther er skuffet over, at det ikke
lykkedes at få en aftale:
”Siden forsvarsforliget blev
kendt i 2013, har vi forsøgt at
finde løsninger, som både tager
højde for medlemmernes behov
og for forsvarets operative behov. Vi kunne have valgt at sætte
os hen i et hjørne og være sure
over beslutninger om personaletilpasninger, besparelser og stop
for K35-kontrakter, men vi valgte
at være konstruktive. Det er beskæmmende, at forsvarets ledelse
ikke har
været i
Sammenbruddet
i forhandlingerne
stand til
betyder, at den ekat gå kon- sisterende overensstruktivt
komst fortsætter
ind i den
dialog, som vi har rakt hånden
frem til”.
•Har du en langtidskontrakt (K60 eller
K62), fortsætter du på den, som du
FREMTIDENS FORSVAR ∙ HKKF ∙ 11
kender den.
•Har du indgået din langtidskontrakt
senest den 31. august 2014, har du
stadig mulighed for tjenestemandsan­
sættelse.
•Tegner du kontrakt med forsvaret i dag,
vil du blive tilbudt en langtidskontrakt
– en K62.
55CFU-aftalen
gælder også for dig
Takket være CFU-aftalen kan du alligevel
se frem til nogle forbedringer af dine vil­
kår frem til 2018. CFU-aftalen gælder for
alle ansatte i staten, og den sikrer blandt
andet en generel lønstigning i perioden
på 4,45 procent.
Du kan læse mere om
CFU aftalen på hkkf.dk
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 9
Arbejdsskadesager
Du hører
fra os igen
næste år
Under sin udsendelse med ISAF Hold 7 blev
Jonas Bonde Nielsen ramt af en vejsidebombe.
Seks år senere venter han stadig på at få afgjort
sin arbejdsskade. I juli sendte Jonas et personligt brev til Arbejdsskadestyrelsens direktør
Af Suzette Frovin. Foto: Emil Ryge
”I har dags dato nu udskudt sagen
med yderligere 5-6 måneder. Det vil
sige, at I skal forventet bruge over 14
måneder på at tage stilling til i for–
vejen meget udførlige speciellægeerklæringer, som I har anmodet om og
haft i hænde siden oktober 2014”.
Sådan skrev Jonas Bonde Nielsen i
juli 2015 til Arbejdsskadestyrelsens
direktør Merete Agergaard med
kopi til forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren.
”Jeg har ikke hørt fra nogen af
dem, og det er heller ikke, fordi jeg
forventer, at der kommer til at ske
det store, men jeg er simpelthen
nødt til at gøre et eller andet. Jeg
er 29 år og fuldstændig nedslidt.
Nu vil jeg bare gerne have en afgørelse, så jeg kan komme videre”,
siger Jonas.
I 2009 blev Jonas ramt af en vejDet er en helt sinds­syg sidebombe. Siden
har han haft gener
psykisk belastning
i knæ, ryg, skudre
at vente så mange år
og fod. Derudover
på en afgørelse
har Jonas behandJONAS BONDE NIELSEN
lingskrævende
10 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
PTSD. Arbejdsskadestyrelsen har
tilkendt Jonas en méngrad på 30
procent. Det er den afgørelse, Jonas har anket og afventer svar på.
Den lange ventetid
Efter Jonas blev opereret i foden
for tredje gang i sommeren 2014,
har Arbejdsskadestyrelsen udskudt
hans sag igen og igen. Senest har
Jonas fået at vide, at styrelsen vil
træffe en afgørelse i januar 2016.
Han er frustreret over sin egen sag
og over, hvordan skadede veteraner i det hele taget bliver behandlet af Arbejdsskadestyrelsen.
”Når vi sender unge soldater
ud i krig på Danmarks vegne, så
skylder vi også at behandle dem
ordentligt, hvis de kommer til skade. Det er en helt sindssyg psykisk
belastning at vente så mange år på
en afgørelse”, siger Jonas.
Også HKKF oplever, at ventetiderne er lange og procedurerne
omstændelige og automatiserede:
”Det er nærmest umuligt at
komme til at tale med et rigtigt
menneske i Arbejdsskadestyrelsen. Der er ingen, der kender ens 5
Bedre i
2016?
Siden januar
2015 har Ar­
bejdsskadesty­
relsen ansat 100
nye medarbejde­
re, der skal igen­
nem et halvt års
uddannelse for
at kunne fungere
som sagsbe­
handlere.
Til Fagbladet 3F
sagde styrel­
sens direktør i
sommer, at hun
forventer, at sty­
relsen fra januar
2016 kan træffe
flere afgørelser
og dermed brin­
ge sagsbehand­
lingstiden ned
for sager, der
ligesom Jonas’
sag indtil vide­
re har trukket i
langdrag.
Efter Jonas Bonde Nielsen forlod
forsvaret i 2012, forsøgte han at arbejde
som vagt, men det kunne hans fod
ikke holde til. Nu er han i lære som
handelselev ved Sanistål: ”Jeg har
sendt ­hundredvis af ansøgninger, og
nu er det endelig lykkedes. Jeg kan
ikke sidde og vente på den afgørelse
for evigt. Jeg skal jo også videre”.
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 11
Arbejdsskadesager
5 sag, og stort set al kommunikation
er automatiseret. Det skaber helt
klart frustrationer hos vores medlemmer”, siger Åse Lindman, jurist
i HKKF.
Forældede
speciallægeerklæringer
Jonas har for nylig modtaget endnu
et brev fra Arbejdsskadestyrelsen.
Jonas ved, at brevet er sendt automatisk, for han har allerede svaret
på spørgsmålene i en tidligere henvendelse. Samtidig er han blevet
bedt om at indsende endnu en
lægeerklæring. Det er
den 9. læge, der underSkal vi levere bedre søger Jonas, og konklusionen er hver gang
afgørelser end
tidligere, tager det den samme: Jonas har
væsentlig nedsat eri de komplicerede
hvervsevne, og hans
sager længere tid
skader er permanente.
MERETE AAGAARD
”Jeg har 14 dage til
at besvare brevet fra
Arbejdsskadestyrelsen. Bagefter får
jeg svar tilbage om, at de behandler
min sag inden for et halvt år. Hvorfor skal jeg skynde mig, hvis de
ikke har travlt – og når der er gået
et halvt år, ender de typisk med at
bede om opdaterede oplysninger,
fordi det, jeg allerede har sendt til
dem, er forældet. Det er spild af
min tid – og egentlig også af deres”, siger Jonas.
ligere, tager det i de komplicerede
ikke som en komsager længere tid”.
pensation eller
hjælp, hvis man
Økonomisk pres
er gået fra hus
og hjem, mens
I de seks år Jonas har venman venter”, si- En erstatning
tet på afgørelse i sin sag,
ger Kurt Brant­opleves ikke som har han med egne ord væner, forbundsse- en kompensa­
ret ’økonomisk på røven’.
kretær i HKKF.
Hver måned har han haft
tion eller hjælp,
Direktør i
hvis man er gået underskud på et par tuArbejdsskadesinde kroner, selvom han
fra hus og hjem,
styrelsen Meremens man venter skærer alle udgifter ind til
te Agergaard har KURT BRANTNER
benet. Han har fået udbeikke haft muligtalt en foreløbig erstathed for at lade
ning, som han har brugt
sig interviewe til denne artikel. I
til at købe et billigt hus i Holbæk.
stedet henviser hun til et interTakket være den lave husleje og
view, hun i juli gav til Fagbladet 3F. bankens goodwill har Jonas klaret
Her sagde hun:
sig igennem med skindet på næsen.
”Jeg og alle medarbejdere i
”For nogle kan det hurtigt lyde,
Arbejdsskadestyrelsen gør, hvad
som om jeg er grådig. Hey, hvad skal
vi kan for at løse opgaverne bedst
du med en million? Det er jo vildt
muligt. Jeg er pinligt bevidst om
mange penge, siger de. Men helt ærde sager, hvor folk ’hænger’ i vores ligt, erstatningen kommer jo aldrig
system i lang tid. Det er især satil at stå mål med konsekvenserne
ger, hvor folk har fået permanente
af mine skader. Hvis jeg kunne vælarbejdsskader og mistet hele eller
ge, ville jeg til enhver tid hellere
dele af deres erhvervsevne. Skal
have et normalt arbejde end at få en
vi levere bedre afgørelser end tidpose penge i hånden”, siger Jonas.
Hurtigere afgørelser
HKKF har i årevis presset på for
at få sat sagsbehandlingstiden
ned og oplever jævnligt, at medlemmer ikke orker at kæmpe mod
systemet, fordi sagsbehandlingen
trækker i langdrag. Folk bliver ikke
holdt skadesløse, mens sagen behandles, så når afgørelsen lader vente på
sig, ender mange i
Det er nærmest
­umuligt at komme til økonomisk kaos.
”Folk må have
at tale med et rigtigt
ret
til en ordentlig
menneske i Arbejdsog
relativt
hurtig
skadestyrelsen. Der
sagsbehandling,
så
er ingen, der kender
de
ikke
risikerer
at
ens sag, og stort
ende
i
økonomisk
set al kommunikation
ruin, mens de venter
er automatiseret
på en afgørelse. En
ÅSE LINDMAN
erstatning opleves
12 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
Arbejdsskade­
styrelsen har
tilkendt Jonas
Bonde Nielsen
en méngrad
på 30 procent.
Det har Jonas
anket. Sene­
ste besked fra
styrelsen lød,
at man forven­
ter at træffe
en afgørelse i
januar 2016.
Reportage: Fysiske test
I løbet af ugen
var i alt 78 per­
soner fra cen­
terstaben ved
HKIC igennem
de fysiske test.
To tredjedele
bestod, den
sidste tredjedel
skal nu have lagt
en plan og op
til en ny test.
Husk
at trække
vejret
Testlederens råd om at huske at trække vejret
runger igen og igen, da centerstaben ved HKIC
bliver testet i de nye fysiske basiskrav. Flere ser
ud til at have god brug for netop det råd, mens
de kæmper for at holde de sidste sekunder.
Tekst og foto: Lis Issa
Der er hektisk aktivitet i idrætshallen i Oksbøl. Centerstaben ved
Hærens Kamp- og Ildstøttecenter
(HKIC) skal testes i de nye fysiske
basiskrav. 10 personer ad gangen
skal først igennem coretestens 8
øvelser i hallen og derefter ud i terrænet og løbetestes. Det er første gang,
Et mikropas
­stjæler ikke mere de skal igennem testen,
og nu skal det vise sig,
tid end at ryge
om de kan stå distancen.
en cigaret. Så
De første 10 gør sig
selvfølgelig er
klar,
mens testlederen
der plads til det
gennemgår
forløbet og
OLE TANG
reglerne:
Der er ingen opvarmning til coretesten, den skal man altid være
parat til. Ved hver øvelse demonstreres den korrekte stilling først.
Der gives kun en advarsel, derefter
udgår man. Men selv om man udgår af en øvelse, bør man gennemføre resten for at finde ud af, hvor
meget man kan.
Træk vejret og hold
hovedet i ro
Første øvelse er rygplanke. Den er
åbenlyst svær for mange. Testlederen retter på flere og giver gode
råd til alle: "Husk at trække vejret.
Kom, kom, kom. Hold hovedet i ro.
Og husk at trække vejret".
En enkelt må give op efter 90
sekunder. Resten kæmper sig igennem.
Næste øvelse er 90-graders
mave. Testlederen demonstrerer
og instruerer: Ret ryg, vinklen på
90 grader skal holdes. Også her
kæmpes med positionen. De færreste ville slippe gennem nåleøjet,
hvis de 90 grader blev kontrolleret
med en vinkelmåler. Det gør de
heldigvis ikke, og testlederens øjne
lader alle slippe igennem.
Så gælder det højre og venstre
sidebro og derefter højre og venstre rygbro. Kroppene ryster, ansigterne er røde. Testlederen giver
igen råd: "Hold ud, hold ud. Træk
vejret. Det er normalt at ryste.
Kom, kom, kom. Og husk at trække vejret".
En enkelt eller to må give op på
hver af øvelserne. Nogle er langt
5
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 13
Reportage: Fysiske test
5 fra målet, andre må give op i sekunderne, før tiden er gået.
Favoritøvelsen: Træk til bryst
Alle fortsætter, og næste øvelse er
træk til bryst. Den frygter ingen.
To træk på niveau 1 og fire træk
på niveau 2. Alle slipper igennem,
men ikke uden advarsler. Kroppen
skal være helt strakt, og
armene skal være helt
strakte mellem øvelserAlle har for et
ne. Selv om det er en klar
år siden fået at
favorit, har flere undervide, hvordan de
skal træne. Nogle vurderet sværhedsgraden.
vælger så ikke at
Fremme ved sidste
træne så seriøst,
øvelse
– lunges med 20
som de burde, og
kg
belastning
– venter en
det viser sig ved
overraskelse.
Den
sandsådan en test
sæk,
deltagerne
plejer
at
JAN KAWAUCHI
træne med, er erstattet af
en rygsæk, der er lastet med 20 kg.
HKIC råder ikke over de fem sandsække, der skal bruges, så derfor er
rygsækkene taget i brug.
Det kommer bag på de fleste, at
vægtfordelingen føles så anderledes. Allerede ved de første lunges
er der usikkerhed, og to mister balancen og tumler bagover. De kom-
mer op igen og fortsætter, men lidt
efter må den ene udgå.
Den vigtige opvarmning
Coretesten er overstået, og der er
10 minutters pause før løbetesten.
Testlederen forklarer, at det er vigtigt at bruge tiden til opvarmning,
gerne med indlagt sprint. Syren
skal ud af kroppen efter coretesten, og det sker kun ved opvarmning.
Nogle tager rådet til sig og går
i gang med opvarmning udenfor.
Andre har tilsyneladende mere behov for at slappe af og satser på, at
de har bedre af at hvile sig og samle kræfter inden løbetesten.
Det viser sig hurtigt, at flere
burde have lyttet til rådet om opvarmning. Løbetesten bliver sværere end forudset for de fleste, og
et par må udgå undervejs.
En aha-oplevelse
Seniorsergent Jan Kawauchi er leder af uddannelsesstøtteelementet
og idrætsbefalingsmand, og han
har haft ansvaret for at gennemføre testen. Trods den høje dumpeprocent er han tilfreds:
"Alle har for et år siden fået at
vide, hvordan de skal træne. Nogle
vælger så ikke at træne så seriøst,
som de burde, og det viser sig ved
sådan en test. Nu har de så fået
mulighed for at finde ud af, hvad
de skal arbejde med, inden de skal
gennemføre testen igen".
Han understreger, at det ikke
har ansættelsesmæssige konsekvenser at dumpe testen: "Denne
gang får de mulighed for at gå op
til testen en gang til. Hvis de stadig
ikke klarer den, har vi jo en overgangsperiode frem til 2018, som
betyder, at de kan vælge at gå op
til den gamle prøve, og den kan
de som regel bestå", siger Jan Kawauchi,
Chefen var også selv gennem
testen: ”Det var en aha-oplevelse
for kroppen. Næste dag kunne jeg
godt mærke, at det var noget sværere at komme ud af bilen og op af
stolen. Men jeg bestod da".
Klart mønster i svære øvelser
Christina Hedegård er militær
fysisk træningsvejleder i FSU i region Sydjylland og fungerede som
testleder ved HKIC. Hun ser et
Jørgen Ottosen, 56 år, forsyningshjælper
Hvad synes du
om testen?
Hvordan tror du, testen
kommer til at gå?
Den er en udfordring, særligt
for sådan nogle som os, der
har levet hele vores liv i
støttestrukturen. Man skal
helst træne kontinuerligt
for at leve op til kravene, og
det kniber det noget med i
hverdagen.
Jeg frygter løbetesten på
grund af ryggen. Jeg får
smerter, når jeg løber, og
det stråler ned i benene.
Coretesten er også en
udfordring, for den belaster
også ryggen ret hårdt.
Men jeg vil prøve at bide
tænderne sammen, og så må
vi se, hvordan det går.
Har du trænet
op til testen?
Jeg har været med i nogle
træningsforløb, som vores
fysiske træner organiserer,
og jeg træner da også selv.
Jeg synes, jeg har gjort, hvad
jeg kan, men jeg kæmper
med en rygskade. Jeg blev
opereret for den i 2012 og
har haft en god periode, men
det er kommet tilbage igen i
det sidste års tid.
14 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
EFTER TESTEN:
Hvordan gik det så?
Jeg bestod! Man kan komme
langt på vilje. Men det var
hårdt, og jeg var usikker til
det sidste på, om jeg kom i
mål. Men det gjorde jeg, og
jeg er glad.
klart mønster i, hvilke øvelser der
er svære.
"Særlig sidebro er svær, der
falder mange fra. Og lunges giver
problemer i forhold til løbetesten
bagefter. Mange undervurderer
betydningen af at varme op og få
syren ud af benene. Men nu er vi i
gang, og folk har fået en øjenåbner.
De er blevet bevidste om, hvad de
skal gå hjem og træne", siger hun.
Træn fra morgenstunden
Ole Tang er presseofficer og uddannet testleder. Han understreger, at det er chefens ansvar, at
medarbejderne bliver testet en
gang om året. Men det er medarbejdernes eget ansvar, at de kan
bestå testen. Han mener, at der
altid vil være tid til at kunne træne
til testen i arbejdstiden.
"Et mikropas stjæler ikke mere
tid end at ryge en cigaret. Så selvfølgelig er der plads til det. Jeg vil
opfordre til, at man i enhederne
laver små daglige træningspas. Det
fungerer bedst om morgenen, for
hvis man skubber det hen på dagen, bliver man let grebet af noget
andet", siger han.
Ole Tang er helt klar over, at
nogle kolleger har det svært med
testen. Det gælder særligt dem,
der har skader, og dem, der er
overvægtige. Men ingen skal frygte
testen: "De, der ikke består, skal
have en handleplan, så de realistisk
kan bestå inden for et nærmere
angivet tidsrum. Og det bør alle
kunne, hvis de træner op til det",
siger han.
De, der ikke består,
skal have en
handleplan, så
de realistisk kan
bestå inden for
et nærmere
angivet tidsrum
55Om testen
For at leve op til basiskravene skal du bestå
en coretest og en løbetest.
Coretesten
har 8 øvelser.
I parentes er angivet antal sekunder
eller gentagelser for niveau 1 (50-59 år)
og niveau 2 (op til 49 år):
• Rygplanke
• 90-graders mave
• Træk til bryst
• Sidebro venstre
• Sidebro højre
• Rygbro venstre
• Rygbro højre
• Lunges 20 kg
(105 sek, 120 sek)
(75 sek, 90 sek)
(2 gent, 4 gent)
(60 sek, 75 sek)
(60 sek, 75 sek)
(30 sek, 45 sek)
(30 sek, 45 sek)
(20 stk, 30 stk)
Løbetesten er på 12 minutter,
hvor du skal løbe:
OLE TANG
• Under 35 år: 2.400 meter
• 35-49 år: 2.200 meter
• 50-59 år mand: 2.000 meter
• 50-59 år kvinde: 1.800 meter
De nye krav blev indført 1. januar 2015,
og alle skal igennem en årlig test, hvor de som
minimum skal leve op til basiskravene.
55Læs mere
Læs mere om
øvelser og regler
i Fagligt Forsvar
nr. 5, 2014
Der er en overgangsperiode på 3 år, 2015-2018,
hvor der er mulighed for at gå op til testen efter
de gamle krav, hvis man dumper til de nye.
Helle Ejby, 35 år, lastvognsmekaniker
Rune Lærke, 24 år, forsyningsmedhjælper
Hvad synes du
om den nye test?
ningsapp, og så har vi prøvet
selve øvelserne.
Hvad synes du
om den nye test?
Hvordan tror du, testen
kommer til at gå?
Øvelserne er hårde. Det kræver meget at bestå prøven,
og jo ældre man bliver, des
sværere er det. Og vi render
jo ikke rundt ude i felten og
bruger muskelgrupperne i
hverdagen. Men vi har vidst
det siden januar, så vi har haft
godt tid til at træne.
Hvordan tror du, testen
kommer til at gå?
Jeg håber bare at kunne bestå.
Jeg har haft en arbejdsskade,
som jeg prøver at træne mig
op fra. Det går o.k., men jeg er
tilfreds med bare at bestå.
EFTER TESTEN:
Løbetesten er fin, det er meget
det samme som tidligere. Core­
testen er hårdere end den gamle
– den skal man træne op til, selv
som ung. Men det er fair nok,
det er jo kun ens egen skyld, hvis
man ikke holder formen ved lige.
Det gik rigtig fint. Jeg klarede
det hele, så jeg er glad.
Har du trænet
op til testen?
Har du trænet
op til testen?
Vi laver øvelser på værkstedet hver anden dag. Jeg har
fundet øvelser i en bog til at
træne specielt coretræning,
og vi har kørt to programmer.
Det er vi tre, der har hygget
os med. Vi laver cirkeltræning
en time to gange om ugen og
løbetræner en til to gange. Vi
har også brugt FSU’s træ-
Jeg tror, den går godt. Jeg er i
hvert fald godt forberedt.
Hvordan gik det så?
Jeg træner både løbetræning
og styrketræning. Det er stort
set kun individuelt, men engang
imellem er der fælles løb om
fredagen. Jeg kunne godt ønske
mig flere og bedre træningsfaciliteter. Når der er mange elever,
som det tit er tilfældet i Oksbøl,
kan det være umuligt at komme
til i idrætshallen, og så kan det
være svært at holde en rutine i
gang.
EFTER TESTEN:
Hvordan gik det så?
Jeg bestod det hele, så det gik
faktisk udmærket. Bedre end jeg
havde ventet. Men det var hårdt.
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 15
5 TEMA Soldater og straf
Den 10. september havde Krigen
premiere. Filmen handler om de
dilemmaer, soldater står over for.
I temaet her sætter vi fokus
på det dilemma, der handler
om, at man i krig træffer be­
slutninger, som både kan få
­konsekvenser i øjeblikket og i
en efterfølgende retssag.
På de næste sider kan du møde to soldater, som medvirker i Krigen. Du får
også instruktørens svar på, om filmen er
­inspireret af virkelige begiven­heder.
Endelig får du får en kort indføring i
­militær straffe- og disciplinarlov,
og hvad dine rettigheder er – for hvad
hvis det var dig, som kom til afhøring
hos auditørerne eller fik en tiltale?
Krigen
Pilou Asbæk i midten spiller hovedrollen
i Krigen. Til venstre er det Martin Tamm
Andersen, der spiller Michael og til højre
Christian Pedersen, som spiller signal­
mand.
16 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
KRIGEN havde premiere den 10. september.
Fagligt Forsvar mødte to af de
medvirkende soldater til en snak om
filmens mange dilemmaer.
Af Tine Nørholtz
FOTO: SCENEBILLEDE FRA FILMEN
har været med til at sikre, at Krigen
”Filmen rejser de her dilemmaer
kommer tæt på en ”rigtig soldaterom
at
være
udsendt,
at
blive
efAnmelderne har givet Krigen
virkelighed”:
terladt
derhjemme,
og
om
de
valg,
mellem 4 og 5 stjerner og roser
den især for at bringe publikum
”Vi har et specielt kodesprog i
man tager, når man er af sted".
tæt på virkeligheden som
forsvaret. Hvis man ikke rigtig kan
Ordene er Christian Pedersens
udsendt soldat og for at rejse
tale det, bliver det tydeligt for folk,
og beskriver, hvad der er på spil i
dilemmaer, som publikum selv
som kan sproget, at man taler ved
Krigen.
Her
følger
vi
kompagnichemå tage stilling til.
siden af”, siger Martin, og Christifen Claus, der under en mission i
Afghanistan beordrer luftstøtte, da an fortsætter: ”Men man kan også
gøre tingene for komplicerede
han og hans mænd bliver fanget i
og bruge for
en fælde. Kort efter
mange forkorbliver Claus sendt
hjem til Danmark
Soldater gør det jo ikke, telser, så den
almene biotiltalt for at være
fordi de synes, det er
grafgænger
skyld i, at otte civile sjovt. De gør det, fordi
ikke forstår
er blevet dræbt un- det er deres arbejde
det. Så det er
der luftangrebet.
MARTIN TAMM ANDERSEN
en balance”.
Som publikum er
Balancen
vi med hele vejen:
handler også om at skabe en virkeDerhjemme, hvor børnene reagelighed på film, der er genkendelig
rer på, at far er udsendt. I Afghafor de mange tusinde soldater, der
nistan når beslutninger tages. Og i
har været udsendt til Afghanistan:
retssalen, hvor detaljer nærstude”Nu er vi jo en del soldater med
res og vidneudsagn kan afgøre, om
i filmen, som alle har været af sted
Claus skal dømmes eller ej.
på forskellige hold. Vi fandt ret
Tæt på virkeligheden
hurtigt ud af, at bare i vores lille
gruppe var der rigtig mange forSkuespilleren Pilou
skellige virkeligheder: Hvordan boAsbæk er hovedpersoede man, hvordan gjorde man ting
nen
Claus,
og
han
spilDet er bare en familiepå Hold 2, Hold 8 og Hold 12? Så
ler
sammen
med
flere
far fra Køge, der har
samtidig med, at det her er et draprofessionelle
soldater.
et anderledes job. Du
ma, måtte vi sørge for, at det blev
Fagligt
Forsvar
møder
tager uniform på, når
bredt genkendeligt. Det håber vi
to
af
dem,
Christian
du går på arbejde, og
virkelig, vi er kommet i mål med”,
Pedersen
og
Martin
du tager den af, når du
siger Martin.
Tamm
Andersen,
få
går hjem. Du er stadig
Samtidig håber de, at folk kan
uger
før
filmens
preden samme person
blive
klogere på, hvad det vil sige
miere.
Begge
har
været
CHRISTIAN PEDERSEN
at være soldat.
udsendt flere gange og
Kaptajn Martin
Tamm Andersen,
35 år.
• Spiller Michael
• Har været udsendt på KFOR 4,
Irak 3 og 7, ISAF 10
• Arbejder stadig
i hæren og er klar
til endnu en udsendelse, hvis det
rigtige kommer
­Seniorsergent
Christian
­Pedersen, 33 år.
• Spiller signalmand
• Har været
udsendt på Irak
Hold 7, ISAF 4
og ISAF 10
• Er på CU
(civiluddannelse)
5 Sådan kom de tæt på virkeligheden
● Der medvirker både skuespillere og professionelle soldater i filmen
● Christian og Martin har bl.a. haft skuespillerne på tre dages øvelse, hvor de
var på skydebane, sov i terrænet og prøvede andre soldaterfærdigheder
● Martin har været konsulent på manuskriptet
● Forsvaret har hjulpet med materiel
● Forud for filmen ligger et stort researcharbejde, hvor instruktøren bl.a.
har talt med veteraner, pårørende, en auditør og en forsvarsadvokat
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 17
5 TEMA Soldater og straf
FOTO: SCENEBILLEDE FRA FILMEN
Krigen sætter også fokus på pårørende og soldatens dilemma med at være bortrejst:
"Jeg tudede efter fem minutter, da jeg så filmen. Jeg synes, den var hård – især at
følge konen derhjemme. Der fik man sgu’ lidt dårlig samvittighed over, hvad man har
hevet sin egen igennem", siger Christian Pedersen
Christian: ”Der er altid tre
spørgsmål, folk stiller, når man
fortæller, at man er soldat: Har du
slået nogen ihjel? Hvad fik du at
spise? Og hvor sov I henne? Når du
så går lidt dybere i samtalen, så oplever
Der er altid tre spørgsjeg tit, at folk
mål, folk stiller, når man
siger: Jeg anefortæller, at man er solde slet ikke,
dat: Har du slået nogen
det var sådan,
ihjel? Hvad fik du at spidet hang samse? Og hvor sov I henne?
men”.
Christian Pedersen
Martin: ”Filmen viser, at det er
mennesker bag uniformen. De har
så et meget særligt job, men i virkeligheden er det mennesker ligesom alle andre”.
Christian: ”Det er bare en familiefar fra Køge, der har et anderledes job. Du tager uniform på, når
du går på arbejde, og du tager den
af, når du går hjem. Du er stadig
den samme person”.
De svære valg
Krigen sætter fingeren dér, hvor
55Apachesagen
55Compound 91
I 2011 blev en dansk konstabel
dræbt, da han trådte på en IED
under en fodpatrulje i Helmand,
og fire soldater blev såret. Eksplosionen skete i Compound 91.
Auditørerne tiltaler delingsføreren for i strid med en mundtlig givet befaling ikke at have
forhindret, at delingen gik ind
i Compound 91 og for at have
undladt at trække gruppen ud
igen.
I retten forklarer kompagnichefen, der skulle have givet
befalingen, at han har givet en
18 det gør ondt. Det kan også være en
fordel, mener Christian:
”Jeg tror, den fortæller de historier, som drengene ikke selv kan
fortælle til deres pårørende. Der er
nogen, der vil blive ramt af filmen.
Men jeg tror også, det kan være en
hjælp. Der er ikke nogen, der før
har fået lov til at se, hvordan det
her foregår, og hvor meget vi kæmper for at holde hinanden i live”.
Det dilemma, Fagligt Forsvar
fokuserer på, handler om de valg,
soldater træffer i krig, som kan få
konsekvenser – også i en retssag.
Martin: ”Dilemmaet handler om
de valg, man under pres skal træffe
– faktisk for at overleve. Kan man
sætte sig ind i, hvad det kræver at
tage den beslutning i øjeblikket?
Og hvad er det for et mandat, vi
har soldater i krig på? Giver det
overhovedet mening at granske
sådan en beslutning ud fra en form
for objektivt retssystem? For det er
jo ikke de vilkår, man opererer på
som soldat. Samtidig har man selvfølgelig et ansvar som soldat, der
kan forvalte vold og bomber, krudt
og kugler. Der er nogle dilemmaer der, som er sindssygt svære at
begribe”.
Ikke desto mindre er det dilemmaer, vi også kender fra virkelighedens verden. Krigen fik redaktionen på Fagligt Forsvar til især at
hensigtserklæring om ikke at gå
ind i området – og altså ikke en
mundtlig befaling.
Ud af 19 vidner i retten husker
kun én soldat, at Compound 91
var befalet som forbudt område.
Andre afviste eller oplyste, at de
ikke kunne huske, at de under
tidligere afhøringer havde forklaret, at de havde hørt, at compoundet var ”out of bounds”.
Retten frifandt delingsføreren,
da det ikke var bevist, at han
havde fået en mundtlig befaling
om ikke at gå ind i Compound 91.
FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
I 2011 giver en dansk kompagnichef i Afghanistan ordre til, at
en britisk kamphelikopter affyrer et missil mod fire afghanere,
som vurderes at placere en
improviseret sprængladning. En
bliver dræbt, og to bliver såret.
Efterfølgende bliver kompagnichefen tiltalt for at have "udvist pligtforsømmelse af særlig
grov karakter begået under
væbnet konflikt". Det kan efter
militær straffelov koste op til
tre års ubetinget fængsel.
Retten afviser den militære
anklagemyndigheds krav om,
at domsmændene på forhånd
skal sikkerhedsgodkendes, før
de må se hemmeligstemplet
bevismateriale. Efterfølgende
nægter det britiske forsvarsministerium at udlevere videomateriale i sagen.
Forsvarets Auditørkorps
opgiver sagen, og kompagnichefen bliver dermed hverken
dømt eller frikendt.
Efter sagen sagde flere soldater, at de ville handle ligesom kompagnichefen.
Filmen viser, at
det er mennesker,
der er bag uniformen. De har så et
meget særligt job
med nogle ­særlige
konsekvenser, men
i virkeligheden er
det mennesker
­ligesom alle andre
Martin Tamm
­Andersen
tænke på to sager fra Afghanistan:
Compound 91 og Apachesagen (se
faktabokse).
Begge sager fik stor medieopmærksomhed og endte med henholdsvis frifindelse og at tiltalen
blev frafaldet. Direkte adspurgt,
om filmen refererer til Compound
91, er svaret nej.
Martin: ”Det har været vigtigt
for os ikke at gøre det til en konkret sag. Alle de sager, der har
været, er jo referencer til det her.
Men filmen handler mere om dilemmaet om beslutningen og beslutningens konsekvenser. Og det
har i hvert fald ikke været meningen at pege fingre ad nogen”.
Filmen peger ikke fingre. Den
viser, hvordan det er at være udsendt og lader publikum selv tage
stilling.
Martin: ”Filmen viser, at der er
nogen, som yder en indsats under
meget svære vilkår, og de gør det,
fordi de er et værktøj for staten.
Soldater gør det jo ikke, fordi de
synes, det er sjovt. De gør det,
fordi det er deres arbejde. Og staten gør det, fordi den har et formål
med det. Men det er jo ikke soldaterne, der beslutter, hvor man skal
hen, og hvad målet er. Det er rent
faktisk politikerne.
Og så kan man være politisk
enig eller uenig i de situationer,
det fører til. Men soldaten passer
sådan set bare sit arbejde. Og den
anerkendelse synes jeg også, jeg
oplever mere og mere i Danmark”.
Interview med
instruktør
Tobias Lindholm
Tobias Lindholm
har tidligere
instrueret
Ka­pringen og R.
Af Tine Nørholtz
Hvorfor har du
lavet filmen?
Jeg synes, at diskussioner
om for eller imod krig er
irrelevante, når vi snakker
Afghanistan og Irak. Beslutningen er truffet i et
demokrati, og så må vi leve
med den. For mig er det
vigtigere at sætte mig ind
i, hvad der skete, og hvad
er det for mennesker, der
har været af sted.
Og så interesserer det
ledelsesmæssige dilemma
i at skulle træffe beslutninger om liv og død mig: risikoen for at vælge forkert
og for at blive retsforfulgt
for det i det demokrati,
der har sendt en af sted for
at løse opgaven.
Refererer filmen til
virkelighedens sager?
Jeg læste et interview med
en officer, der var på vej til
sin anden udsendelse til
Afghanistan. Han var ikke
bange for at blive slået
ihjel. Han var bange for
at blive retsforfulgt. Det
udtalte han på baggrund
af det, som i folkemunde
hedder Apachesagen. Så
den var en form for udgangspunkt. Men jeg har
bevidst ikke villet filmatisere en virkelig begivenhed, for den kan jeg aldrig
komme i nærheden af
sandheden af.
Kan du forstå, at
nogen vil tænke på
virkelighedens sager?
Jeg har arbejdet meget
sammen med Kristian
Kirk, som var auditør på
Apachesagen, og Torben
Koch, som var forsvarsadvokat. Den logik, de to har
indført mig i, refererer
selvfølgelig til deres virkelighed og derfor også til de
her sager. Men det her er
fiktion. Der er ingen af de
mænd, som er direkte kopieret fra virkeligheden.
Jeg kom til at tænke
på Compound
91-sagen, især fordi
vidneforklaringerne
er så afgørende …
Det har jeg faktisk ikke
tænkt på, men det er klart,
at det er en sag, hvor Torben Koch og Kristian Kirk
stod over for hinanden.
Vi lod vidneforklaringer
være afgørende, fordi at
hvis man ser på soldaters
træning, så handler det om
at passe på hinanden. Skal
man så også passe på hinanden i en retssal? Moralsk
kan jeg ikke forsvare det.
Men jeg har svært ved at
forestille mig selv ikke at
gøre det.
tidligere. Hvis vi er i stand
til at lave den bevægelse
med publikum, så har vi
vist kompleksiteten i soldaternes arbejde.
Er soldaterne
så helte?
Filmen er ikke en blind
hyldest. Der er jo masser
af drengene, der begår fejl
og masser af problemer.
Ideen er at sige: Ja, der
er problemer, men er det
problemer, jeg kan sætte
mig ind? Og hvis jeg kan
sætte mig ind i det, kan
jeg jo ikke fordømme det.
Det indbyder forhåbentlig
til dialog i stedet for debat
om rigtigt og forkert.
Og hvad havde du forestillet dig? Man sender
folk i krig. Selvfølgelig
sker der fejl og grusomme
ting, og det er vi nødt til
at omfavne. Dermed ikke
sagt, at der ikke må falde
straf, hvis der er sket noget. Men i høj grad sagt, at
man i hvert fald er nødt til
at forstå det og ikke bare
fordømme det
Hvad vil du gerne
opnå med filmen?
Hvad håber du,
HKKFs medlemmer
får ud af filmen?
Mit ønske var at lave så
skarpt et dilemma, så vi –
mens hovedpersonen er
i situationen – hepper på
ham og tænker: ’Ja, gør
det nu, vi skal have Lasse
ud’. Når vi så ser konsekvenserne, så vender vi os
pludselig mod os selv og
vores egne refleksioner fra
Der er nogle familier, for
hvem det her har været
virkelighed, som har svært
ved at tale om det. Jeg
håber, at denne her film
kan være en invitation til
at tale om det. Fordi man
pludselig kan referere til
en film i stedet for at referere til sin egen oplevelse.
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 19
5 TEMA Soldater og straf
Hvad
hvis
det var
dig?
Her kan du læse
om de særlige
regler, der gælder
for dig som soldat
55Tre systemer for overtrædelse af regler
DET CIVILE SYSTEM fungerer for soldater
som for alle andre: Bryder du Danmarks
love, kan politiet efterforske, og i sidste
ende kan du blive stillet for en civil dommer.
En dom i det civile system kan få konsekvens for din sikkerhedsgodkendelse og
dermed for din ansættelse i forsvaret.
DET MILITÆRE SYSTEM tager sig af sager,
hvor militært personel overtræder militær
straffelov. Her behandler auditørkorpset sagen. De er en uafhængig myndighed, som også
tager sig af civile sager, der sker i forbindelse
med tjenesten. Sagen, der skildres i filmen
Krigen, behandles i det militære system.
DET DISCIPLINÆRE SYSTEM tager sig af
pligtforsømmelser, hvor der er grund til en
sanktion, men ikke er hjemmel til en straf.
Her kan ledelsen give dig en sanktion. Du kan
altid klage over sanktionen, og i sidste instans
kan du få prøvet din klage foran en uafhængig
dommer, uanset størrelsen på din sanktion.
55Det må soldater ikke
55Det siger disciplinarloven
Den militære straffe- og disciplinarlov gælder, hvis du
overtræder en række militære pligter, for eksempel:
Du kan få en disciplinær sanktion,
hvis der ”af disciplinære grunde” er
behov for en sanktion, men ikke er
hjemmel til eller behov for en straf.
Sanktionen fremgår ikke af din straffeattest.
Den strengeste disciplinære
sanktion er en bøde. Den gives kun
ved alvorligere forseelser, eller hvis
en forseelse gentager sig. Typisk
udløser disciplinarsager en irettesættelse fra din chef, eller du kan
blive pålagt arbejde og efterøvelse
i en del af fritiden. Små og banale
forsømmelser skal ikke behandles
som disciplinære sager, men bør
afgøres med en mundtlig påtale. Hvis du som underordnet …
•Ikke efterkommer en tjenstlig ordre eller efter­kommer
ordren på en klart utilfredsstillende måde
•Krænker en foranstående eller vagt (respektstridig
opførsel)
Hvis du som sideordnet …
•Krænker sideordnet
•Forstyrrer den offentlige orden eller viser dig
påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer og
viser, at du hører til forsvaret
Hvis du som vagt …
•Tilsidesætter pligter som vagt
•Bevirker at ting, der hører til det militære forsvar,
bortkommer, ødelægges eller beskadiges
Øvrige særlige forseelser
•Beruselse og narkotika i tjenesten
•Mytteri
•Forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed
•Forbrydelser under væbnet konflikt (plyndring,
overtrædelse af internationale konventioner)
20 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
Sagens gang
Alle kan skriftligt indberette tilsidesættelse af militære pligter til
disciplinarchefen.
Bliver du indberettet, indkalder
chefen dig til afhøring. Du skal have
oplyst, hvad indberetningen drejer
sig om, og chefen skal føre et notat
over afhøringen. Du har ret, men
ikke pligt til at udtale dig, og du har
ret til at tage en bisidder med.
Afgørelsen skal på skrift redegøre for de faktiske omstændigheder i
sagen. Du kan klage over afgørelsen
til disciplinarchefen inden 14 dage.
Så skal disciplinarchefen gennemføre ny procedure og træffe en ny
afgørelse.
Nægter du fortsat at tage imod
sanktionen, går din sag videre til
Disciplinarnævnet. Nævnet er et
uvildigt udvalg og består af en byretsdommer, en repræsentant fra
forsvaret og en fra den relevante
personelgruppe, fx en repræsentant
fra HKKF.
Det koster ikke noget at få din
sag behandlet i nævnet, og nævnet
kan ikke give dig en strengere sanktion end den, du allerede er blevet
pålagt. Hvis du er uenig i nævnets
afgørelse, kan du efterfølgende få
din sag prøvet ved de civile domstole.
Eksempler på sager fra Auditørkorpsets Årsberetning 2014
Retten idømte en konstabel en bøde
på 3.500 kr. for i Camp Dannevirke at
have efterladt sit gevær uden opsyn.
Undlod at efterkomme
ordre om at deltage
i skydeøvelse
En konstabel vedtog en bøde på
2.500 kr. for overtrædelse af militær
straffelov, idet han på en skydebane
i Afghanistan undlod at efterkomme
en tjenstlig ordre fra sin overordnede, der gentagne gange forgæves
beordrede ham til at deltage i en
skydeøvelse.
Mødte påvirket til tjeneste
ved vagtkompagniet
En garder blev idømt en bøde på
2.500 kr. for på en kaserne efter
forudgående indtagelse af alkohol at
være mødt til tjeneste i en tilstand,
hvor han ikke på fuldt forsvarlig måde
kunne varetage sin tjeneste.
Synligt beruset på
restaurant iført uniform
En konstabel iført uniform udviste
generende adfærd over for personalet
på en restaurant. Han vedtog en bøde
på 1.500 kr.
Hashjoint på kaserne
En værnepligtig vedtog en bøde på
2.000 kr. for at have besiddet 1 gram
hash på sin belægningsstue
Forsætlig udeblivelse
En konstabel foretog en urigtig syge­
melding, hvorefter han tog på en
ferierejse af en uges varighed, hvor­
efter han vendte tilbage til enheden
og raskmeldte sig. Han vedtog en
bøde på 2.500 kr.
Udeblivelse fra
første mødedag
En mand blev straffet med fængsel i
20 dage for i to tilfælde ikke at være
mødt op på første indkaldelsesdag til
Hærens Basisuddannelse, hvortil han
i begge tilfælde var lovligt indkaldt.
Han var fire gange tidligere straffet
for tilsvarende udeblivelser, senest
med en bøde på 2.800 kr. ved dom af
14. oktober 2013.
908
nye sager
i 2014
I 2014 oprettede auditørerne 908
straffesager,
som enten
var militære
straffesager
eller overtrædelse af
almindelig
straffe- og
særlovgivning begået
af soldater i
tjeneste.
Sergents krænkelse af
underordnet på kaserne
En sergent vedtog en bøde på 2.000
kr. for groft at have krænket en underordnet, idet han tog halsgreb på
en konstabel, som væltede omkuld,
hvorefter sergenten tog et nyt halsgreb på konstablen.
55Militær straffelov
Sager, der er grove, som kan medføre
alvorlige konsekvenser, eller hvor der
er handlet med forsæt eller udvist
grov uagtsomhed, behandles som
militære straffesager.
Her er det forsvarets auditører,
som undersøger sagen, og som eventuelt rejser sigtelse og senere tiltale.
I sidste ende er det domstolen, der
afgør straffesagerne.
Et typisk sagsforløb
1. Auditører undersøger en sag
Auditørerne bestemmer selv, hvilke
sager de vil undersøge. De kan få
kendskab til sager via medier, forsvaret, indberetninger, eller de kan
modtage en anmeldelse, som de så
undersøger.
En undersøgelse behøver ikke betyde, at der er begået noget strafbart.
Den skal klarlægge, hvad der er sket.
2. Auditørerne rejser sigtelse
Viser undersøgelsen, at der måske er
begået noget strafbart, vil auditørerne så hurtigt som muligt rejse sigtelse. Det betyder stadig ikke, at der er
begået noget forkert, men det giver
den sigtede nogle rettigheder som
adgang til advokat og ret til ikke at
udtale sig, mens auditørerne afslutter
undersøgelsen.
3. Auditørerne frafalder eller
rejser tiltale
Vurderer auditørerne, at der er begået
noget strafbart, rejser de tiltale. Vurderer de, at der ikke er begået noget
strafbart, frafalder de sigtelsen.
Endelig kan auditørerne vurdere,
at der er sket noget ulovligt, men
at straffen ikke kan blive større
end bøde. I de tilfælde gives et
bødeforlæg. Erklærer den sigtede
sig skyldig, ender sagen med bøden.
Ellers afgøres sagen i retten.
Få hjælp
hos HKKF
Bliver du involveret i en sag, kan du til enhver
tid få vejledning hos HKKF. Det gælder både
disciplinar­sager og militære straffesager.
Din tillids­­repræsentant eller en af HKKFs
konsulenter kan gå med
dig som bisidder, hvis
du skal til afhøring hos
auditørerne eller drøfte
en ­disciplinarsag.
Bliver der rejst sigtelse imod dig, kan
HKKF evt. hjælpe
med advokat­bistand.
4. Sagen kommer for retten
Det er domstolen, som afgør, om der
er begået noget strafbart.
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 21
KILDE: FORSVARETS AUDITØRKORPS, ÅRSBERETNING 2014
Efterladt gevær uden opsyn
Interview
M I N I S T E RG A R A N T I T I L H K K F:
Ikke flere
besparelser
frem til 2017
Forsvarsminister Carl Holst betragter
personalet som forsvarets rygrad og
garanterer, at forsvaret ikke udsættes
for flere besparelser i
forligsperioden.
Tekst og foto: Morten Fredslund
”Kan jeg betragte det som en garanti
fra din side?”
”Ja. De to-procents besparelser,
som de offentlig styrelser skal finde i deres budget, gælder ikke for
forsvaret”.
Garantien for, at forsvaret ikke
skal aflevere flere penge til den
fælles kasse, kommer fra Carl
Holst, da Fagligt Forsvar besøger
ham få måneder
efter, han blev udJeg vil gerne, at man nævnt til forsvarsminister. Den 45-årige
betragter mig som
forsvarets talsmand Venstre-politiker har
haft travlt, siden han
22 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
satte sig på ministertaburetten den
28. juni. Sjældent har medierne
haft så stort fokus på forsvarets robusthed og personellets ve og vel.
”Jeg vidste, at forsvaret er midt
i en svær omstilling som konsekvens af det seneste forlig, hvor
en del medarbejdere flyttes rundt,
samtidig med at man skal finde besparelser på støttestrukturen. En
af mine allerførste gerninger var
derfor at indkalde repræsentanterne fra forsvarets faglige organisationer for at danne mig et overblik
over den situation, som personellet befinder sig i. Personellet er
rygraden i forsvaret, og en god og
tæt dialog med de faglige organisationer anser jeg som uhyre vigtig”,
siger Carl Holst.
Hans møde med HKKF og de
øvrige faglige organisationer resulterede i, at der skal udarbejdes
et dokument, der giver en oversigt
over konkrete udfordringer i forhold til fastholdelse af personalet.
Er tro mod forliget
Carl Holst vil til enhver tid stå fast
på, at Danmark har et godt forsvar
i forhold til de penge, der er sat af.
”Der har været fokus på, om der
skal afsættes flere penge til forsvaret eller ej. Men her må jeg blot
konstatere, at der er et forlig, som
kører frem til 2017, som jeg som
minister bliver nødt til at være tro
imod. Den megen omtale af, at forsvaret mangler penge, kan desværre nemt få det til at fremstå, som
om vi har et forsvar, der ikke fungerer. Men det er ikke det, jeg ser,
get i forhold til indkøb af nye pans- vores samarbejdspartnere. Samtiog det er derfor ikke fair over for
rede mandskabsvogne, og at vi skal dig er der hele debatten omkring
personellet. Og det er heller ikke
forholde os til situationen omkring NATO-landenes 2-procent-forpligdet, jeg hører, når jeg taler med
tigelse, og jeg tror, at der generelt
artilleriet, der blev udskudt. Jeg
vores udenlandske samarbejdser meget stor fokus på,
har et stærkt fokus
partnere, der roser de danske solat forsvarsudgifterne
på, at de anskaffelser
daters indsats til skyerne. Blandt
ikke falder yderligere”,
dem den amerikanske forsvarschef bliver gennemført
Der skal også
siger Carl Holst.
hurtigst muligt. Det
og den amerikanske ambassadør”,
skabes resulskal falde på plads af tater – og det
siger Carl Holst og tilføjer:
”Du er forsvarets øverste
den simple grund, at gælder også,
”Omvendt skal man heller ikke
meget af materiellet når det handler chef. Hvordan vil du gerne
lade det være en sovepude, og
have, at personellet ser dig
allerede burde være
derfor er jeg også lydhør over for
om materiel­
de udfordringer, som forsvaret står leveret”, siger Carl
anskaffelserne som leder?”
”Jeg vil gerne, at man
Holst.
over for. Debatten må ikke blive
betragter mig som forMed den store
sort-hvid – der vil altid være nuansvarets talsmand. Jeg føler, jeg har
cer. Og det er klart, at når man skal mediefokus på forsvarets robusten forpligtigelse til at være ham,
hed er det oplagt at få ministerens
gennemføre besparelser som dem
der står op for forsvaret. Og jeg
syn på fremtidens forsvar.
i det indeværende forlig, ja, så har
håber meget, at man i forsvaret vil
det også konsekvenbetragte mig som en politisk chef,
”Vil bevillingerne blive
ser, der er mindre
der gør jobbet 100 procent med
øget
ved
næste
forlig?”
behagelige”.
Jeg tror, at
den tilgang, at jeg værner om, for”Nu
skal
jeg
vægte
mine
der generelt
Lytter til
svarer og udvikler det forsvar, der
ord
på
en
guldvægt,
er meget stor
høj som lav
skal forsvare Danmark. Og selv om
fordi
mit
mål
er
et
bredt
­fokus på, at
jeg ikke selv har aftjent værnepligt
forlig.
Et
bredt
forlig
Carl Holst har for
forsvarsudgif(på grund af en rygskade, red.), ja,
med
mange
partier
bag
nylig besøgt en rækterne ikke falså har jeg aftjent min politiske værer
vigtigt,
da
det
sikrer
ke tjenestesteder og
der yderligere
nepligt og lært, at der ikke blot skal
stabiliteten, hvis nogle
været i Kuwait og
holdes taler i den politiske proces.
skulle få den tanke, at
Irak. Umiddelbart
Der skal også skabes resultater – og
efter flagdagen besøgte han danske der midtvejs i perioden er plads
det gælder også, når det handler
til besparelser. Når det er sagt,
soldater i Afghanistan:
om materielanskaffelserne”, siger
er der ingen tvivl om, at danske
”Som folkevalgt minister er det
Carl Holst.
soldater er meget efterspurgte af
vigtigt, at jeg ikke kun læner mig
op ad notater og input fra ledelsen.
Det er vigtig for mig at komme
rundt, og jeg lytter til alle, høj som
lav. Og det glæder mig, at der er
ingen soldat, som jeg har talt med,
som ikke har været stolt og loyal
over for forsvaret. Dermed ikke
sagt, at alt er fryd og gammen. Der
er blandt andet usikkerhed om,
hvad der sker i forhold til anskaffelse af det materiel, som er blevet
udskudt”.
Han afliver rygter om, at penge
Som folkevalgt
afsat til materiel i hæren og søvær­minister er det vigtigt,
net kan gå til indkøb af nye jagerat jeg ikke kun læner
fly, og bedyrer, at der snart vil ske
mig op ad notater
fremskridt i forhold til materielanog input fra ledelsen.
skaffelser i hæren.
Det er vigtig for mig
Stærkt fokus på
manglende materiel
at komme rundt,
og jeg lytter til alle
”Jeg vil gerne understrege, at der
skal ske noget i forhold indkøb af
lastvogne for 1,25 milliarder kroner, der er allerede ved at ske noF A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 23
HBU: Fælles indkvartering
Sammenholdet er bedre, når
I Skive bor to piger og to drenge sammen på stuerne.
Da 314 nye HBU’er mødte op ved
­Ingeniørregimentet i Skive den
1. august, var noget ikke, som det
­plejede: For første gang i ­hærens
­historie blev piger og drenge ­ind­kvarteret på fælles belægningsstuer.
Af Lis Issa. Foto: Astrid Dalum
I juli udgik en besked fra hærstaben til Ingeniørregimentet i Skive
og Trænregimentet i Aalborg om at
iværksætte fælles indkvartering for
dem, som skulle starte på Hærens
Basisuddannelse (HBU) 1. august.
Formålet er at fjerne fokus fra
forskelle mellem kønnene og at øge
antallet af kvinder i hæren. Men
virker det? Og hvad siger HBU’erne
til det? Fagligt Forsvar har været i
Skive for at finde svarene.
Det virkede Det var grænseoverskridende
grænseI bygning 21 møder vi Kathrine
Lund Andersen, Sofie Sand Nieloverskrisen, Nichlas Lunde og Marcus de
dende for
Neergaard Rosendal, der gæstfrit
eksempel
åbner døren til stue 110, som nu
i forhold
huser to piger og to drenge.
til omDa de mødte op den 1. august,
klædning
SOFIE
24 var det kun Kathrine, der havde
hørt, at de skulle bo på fælles stuer.
FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
Der startede 53 kvinder og 261 mænd på Hærens
Hun syntes, det
styrke. Den holdning deles
var fedt. For de
af værelseskammeraterne:
andre kom det
”Det er bedre at bo
Når vi er sammen
som en overblandet.
Der kan gå for
med pigerne,
raskelse. Nichmeget
drengehørm
i det,
­viser vi en bedre
las og Marcus
hvis
man
kun
er
sammen
side af os selv
tænkte, at det
med drenge, og når vi er
NICHLAS
var sikkert fint
sammen med pigerne, viser
nok, men for
vi en bedre side af os selv.
Sofie kom det som lidt af et chok:
Vi taler nok pænere og tager os lidt
”Det virkede grænseoverskrimere sammen”, siger Nichlas.
dende for eksempel i forhold til
Og det smitter af på hele delinomklædning. Så jeg blev lidt chogen, at der ikke er det samme skel
keret, men tænkte, at så må vi jo
mellem piger og drenge. ”Vi går
finde ud af det”.
meget alene sammen med drengeDe enkelte værelser skulle selv
ne. Jeg synes, det er en stor fordel.
aftale reglerne, så den første aften
Pigerne skiller sig ikke ud, og det er
talte de om, hvordan de skulle ind- en styrke. Den enerette sig med hinanden. De aftalte
ste forskel er, at vi
blandt andet, at hvis døren til bafår udleveret en
deværelset er lukket, så går man
sports-bh”, griikke ind. På den måde blev proble- ner Kathrine.
met med omklædning løst fra start.
”Vi hjælper
hinanden og
Sammenholdet er bedre
bruger vores
forskellige komDa Fagligt Forsvar er på besøg, er
petencer. Ude i
der gået en måned af HBU-tiden.
Pigerne skildet virkelige liv
Nu virker det som den naturligste
ler sig ikke
er vi jo vant til,
ting i verden, at piger og drenge
ud, og det er
at det er meget
bor sammen. Sofies forbehold er
en styrke
blandet, så det
for længst væk, og i dag ser hun
KATHRINE
virker helt naden fælles indkvartering som en
piger og drenge bor sammen
Basisuddannelse i Skive 1. august.
turligt, at vi også er det her”, siger
Marcus.
Kort varsel
Oberstløjtnant Susanne Skov er
chef for 2. ammunitionsrydningsbataljon og dermed øverste chef
for de to HBU-kompagnier, der
startede 1. august. Hun blev bekendt med beslutningen om fælles
indkvartering, en måneds tid før
de 314 HBU’er mødte ind den 1.
august. ”Det var med kort varsel,
men vi nåede da at få det med i
velkomstskrivelsen”, fortæller
hun.
Af de 314 nye HBU’er var 53
kvinder og 261 mænd. Derfor var
første overvejelse, hvordan man
blander kønnene, når kvinderne
udgør så lille en andel. Her studerede hun resultaterne fra Norge,
der har haft positive erfaringer
med fælles indkvartering i flere år:
”En af erfaringerne fra Norge er,
at der skal være minimum to kvinder på stuen. Vi har fire-sengs-stuer, så umiddelbart er det meget
sårbart, for hvad gør vi, hvis en af
pigerne falder fra?”
Beslutningen blev at overlade
løsningen til HBU’erne selv. Så
Både chefer og HBU'er oplever, at den fælles indkvartering giver et stærkt sammenhold.
hvis en af stuens beboere falder
fra, spørger kompagnichefen, om
de tilbageværende ønsker at blive
sammen, eller om de vil splitte op
og fordeles på andre stuer.
De sætter selv reglerne
Indtil nu har ingen valgt at splitte
op. Og netop det med at overlade
reglerne til HBU’erne selv har været helt centralt i orienteringen til
befalingsmændene, fortæller kaptajn Jesper Lentz, der er chef for
6. HBU-kompagni. Heller ikke han
har oplevet negative reaktioner,
hverken fra HBU’er eller førere.
”Det er blevet blæst mere op og
gjort mere problematisk, end det
er. Vi har taget det stille og roligt,
og det er gået fint”, siger han og
fortæller, at han allerede registrerede en positiv effekt, første gang
holdet var ude at overnatte: ”Det
var helt tydeligt, at alle hjælper
alle, og at de er meget opmærksomme på hinanden”.
Drengene synes også
det er fedt
Susanne Skov understreger, at det
ikke kun handler om pigerne – det
er også vigtigt at være opmærk-
som på drengene: ”De giver udtryk
for, at de synes, det er fedt. Jeg er
sikker på, at det betyder meget for
tonen, og det er en generel erfaDen fælles indkvartering, at nogle mænd tager sig mere ring gælder dem, der
startede på Hærens
sammen, når der er kvinder i nærBasisuddannelse (HBU)
heden”.
1. august 2015 ved
Hun har især iagttaget to konIngeniørregimentet og
sekvenser af den fælles indkvarteTrænregimentet.
Baseret på erfaring: ”De skal bruge lidt mere tid
til at klæde om nu. Og så er der en ringerne fra de to
regimenter er det henhelt fantastisk skabsorden i forsigten at udvide ordhold til, hvad vi plejer at se”.
ningen til yderligere to
Indtil nu har frafaldet blandt
regimenter i 2016.
Ordningen er blandt
pigerne hverken været højere elandet inspireret af
ler lavere end normalt. De piger,
positive norske erfader har opsagt
ringer med fælles indderes kontrakt
kvartering af kvinder
før tid, er alle
og mænd på samme
belægningsstuer.
blevet spurgt,
hvad de synes
om den fælles
indkvartering.
Ingen har nævnt
det som en faktor eller givet
Ude i det virkelige liv er
udtryk for utilvi jo vant til, at det er
fredshed med
meget blandet, så det
det, fortæller
virker helt naturligt, at
Susanne Skov.
vi også er det her
55Fakta
MARCUS
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 25
Tjek på lønnen
”Jeg har da lært
at holde øje med
mine lønsedler …”
Da Morten Søby Johansen kom hjem fra udsendelse til
Afghanistan, fik han ikke sine optjente 2/7-dage udbetalt
– de blev i stedet brugt til at dække over et minus på hans
merarbejdssaldo. Men den går ikke. Efter at HKKF gik ind
i sagen, fik Morten tilbagebetalt næsten 28.000 kroner.
Tekst og foto: Lars Bo Axelholm
”Det kan godt virke ind­
viklet og kompliceret at
forstå sine løn- og ar­
bejdstidssedler, og det
er nok også forklaringen
på, at jeg ikke opdagede
fejlen med det samme”,
fortæller Morten Søby
Johansen, der først op­
dagede en fejl på sin løn­
seddel, da han kom på et
kursus om arbejdstid.
”Jeg tror, at jeg nok er nøjagtig
lige som størstedelen af alle andre
konstabler. Vi bruger ikke så meget
energi på at tjekke vores lønsedler,
for vi går jo ud fra, at tingene er i
orden. Men nu har jeg lært, at man
er nødt til at tjekke, at tingene er i
orden”.
Sådan siger Morten Søby Johansen, der i dag arbejder som
kontorhjælper på kommandokontoret ved stabskompagniet, 2. bataljon ved Den Kongelige Livgarde.
Da Fagligt Forsvar møder ham i
august 2015, fortæller Morten, at
han selv kun opdagede en fejl på
en af sine egne lønsedler fra 2013,
fordi han kom på kursus i arbejdstidsregler:
”På kurset skulle vi lære, hvordan man administrerer arbejdstid,
og så tænkte jeg, at jeg lige så godt
kunne tjekke mine egne opgørelser. Da jeg så viste mine sedler til
underviseren, var beskeden klar:
Dét, de har lavet, er fy-fy”.
Problemets kerne
Morten var udsendt til Afghanistan
på Hold 15 og returnerede til Danmark i sommeren 2013. Under sin
26 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
udsendelse havde han optjent 2/7dage, der også kaldes FN-dage.
Men Morten havde samtidig et
gammelt minus på sin merarbejdssaldo på 150 timer. Et minus, der
var opstået på grund af planlagt
afvikling af merarbejde, som var
oparbejdet hos kollegerne før Mortens ansættelse. Morten blev altså
før udsendelsen sendt på tvungen
afspadsering, selv om han ikke havde optjent timerne, og derfor oparbejdede han et minus. Et minus,
der blev stående, indtil Morten
kom tilbage fra Afghanistan.
Efter hjemkomsten skulle Mortens minus inddækkes, og derfor
valgte kommandokontoret at trække i Mortens optjente 2/7-dage
– vel at mærke uden at aftale det
med Morten. Derved opstod fejlen.
Kommandokontoret måtte ikke
trække Mortens 2/7-dage, uden
det var aftalt med ham. Men Morten studsede altså ikke selv over
fremgangsmåden, før han kom på
kursus.
”Da jeg opdagede fejlen, kunne
jeg ikke gå til min chef for at tale
om problemet, fordi han var udsendt på det tidspunkt. Og jeg turde ikke vente, til han kom tilbage,
for jeg var bange for, at en eventuel
sag måske kunne blive forældet. Og
jeg var måske også lidt utålmodig,
det var jo en pæn sum penge, det
handlede om. Så derfor tog jeg relativt hurtig kontakt til HKKF”.
Hos HKKF blev Morten i første
omgang rådet til at tale med sin
Da jeg så viste
mine sedler til
underviseren,
var beskeden
klar: Dét, de har
lavet, er fy-fy
desværre ikke er
lokale kontormedhjælper
enestående:
for at få en forklaring på,
”Jeg oplever
hvorfor han var blevet
desværre
typisk
modregnet i sine 2/7MORTEN SØBY
sager, hvor komdage. På kontoret var der ­JOHANSEN
mandokontoret
forståelse for Mortens
glemmer nogle af
spørgsmål, men den lokale kontormedhjælper kunne ikke de generelle regler om, hvad man
skal aftale med den enkelte. I Morføre dagene tilbage.
tens sag glemte de, at man ikke
Derfor valgte Morten at sende
bare kan trække i 2/7-dage uden en
sine papirer til sin fællestillidsrepræsentant, der sendte sagen vide- udtrykkelig aftale”, siger hun og
fortsætter:
re til HKKF.
”Og så oplever jeg desværre, at
”Så gik der faktisk kun lidt over
vores medlemmer løber panden
en måned, før jeg blev kontaktet
mod en mur, og at vi hos HKKF
af Gittemay Petersen fra HKKF,
bliver nødt til at komme ind over.
der fortalte mig, at jeg havde fået
Selv om denne type sager jo bedst
medhold hos Forsvarsministeriets
løses lokalt”.
Personalestyrelse, og at jeg ville få
”Den lektie, jeg har lært, er i
tilbageført pengene”, siger Morten
hvert fald, at du skal gemme dine
og fortsætter:
løn- og arbejdstidssedler. Og så
”Det er jo ikke, fordi jeg mener,
skal du sørge for at forstå, hvad
at man altid skal inddrage sin fagdet er, der sker på sedlerne, når
forening. Bare fordi jeg er uenig
tallene springer op og ned. Hvis du
med mit lokale kommandokontor,
ikke forstår det, så spørg din koner det jo ikke sikkert, at jeg skal
have ret. Men det skal være fair. Og tormedhjælper. Og hvis du synes,
hvis du er uenig med din arbejdsgi- der er noget helt galt, så tal med
ver, må du tale med fagforeningen. din tillidsmand og fagforeningen”,
Jeg synes jo kun, det er godt, at der siger Morten Søby Johansen.
Samme budskab kommer fra
også er en organisation som HKKF,
Gittemay Petersen:
der står bag dig og bakker dig op,
”Gå ned og spørg på kommannår der er komplicerede problemer,
dokontoret, hvis der er noget, du
som kan være svære at gennemikke forstår. Hvis du stadig mener,
skue og løse alene”.
der er noget galt, så tal med din
Ikke enestående
tillidsrepræsentant. Og hvis I ikke
kan finde frem til en løsning, så er
Hos HKKF fortæller aftale- og
vi klar til at assistere”, siger Gitteforhandlingskonsulent Gittemay
may Petersen.
Petersen, at sager som Mortens
Jeg oplever
­desværre
­typisk sager,
hvor kommandokontoret glemmer
nogle af de
generelle
­regler om,
hvad man skal
aftale med
den enkelte
GITTEMAY ­PETERSEN
55Sådan kontrollerer du, at du får den løn, du har krav på
Find din
lønseddel i e-Boks
Din lønseddel bliver sendt
direkte til din e-Boks som
en pdf-fil, som du let kan
udskrive. Du bør kontrollere
din lønseddel hver måned:
gå til www.e-boks.dk og log
på med dit NemID.
Hold styr på
dine timer
Skriv ned, hvor mange
timer du har været på
øvelse, på vagt, på
arbejde om natten eller
i weekenden og hold øje
med, om du får de ydelser
og fridage, som du har ret
til efterfølgende.
Tjek tillæg,
pension og bonus
Hold øje med, om du får det beløb
udbetalt, som du havde regnet
med. Gør du ikke det, bør du
undersøge hvorfor. Når der er fejl
på lønsedlen, er det ofte, fordi alle
tillæg eller pensionsindbetalinger
ikke er registreret. Væn dig derfor
til at se, om dine tillæg er med.
Spørg, hvis
du er i tvivl
Der er flere, du kan spørge, hvis
du er i tvivl, om din lønseddel er
korrekt. Tag din lønseddel med og
spørg på kommandokontoret. Din
tillidsrepræsentant eller HKKFs
konsulent Gittemay Petersen er også
klar med råd og vejledning. Ring 33
43 21 62 eller skriv til [email protected]
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 27
Hvem vil være den bedste LO-formand?
Den 25.-27. oktober skal LO-kongressen
vælger en ny formand som efterfølger til
Harald Børsting, der går på pension.
LO’s nuværende næstformand Lizette
Risgaard og HKKFs formand Flemming
Vinther er p.t. de eneste kandidater,
efter at HK’s formand Kim Simonsen
trak sig som kandidat umiddelbart før
Fagligt Forsvar gik i trykken.
Fagligt Forsvar har bedt Peter Mose om
hans bud på, hvilke krav den nye formand
bør leve op til og bedt kandidaterne svare på,
hvordan de vil leve op til kravene. Såvel analyse som svar er skrevet før Kim Simonsens
beslutning om ikke længere at være kandidat.
Tre
ledelseskrav til
ny LOformand
Kandidaterne
til posten som
LO-formand har
mødtes til flere
debatter over
hele landet. Her
er det fra Folke­
mødet 2015.
FOTO: TINE NØRHOLTZ
28 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
Analyse af Peter Mose, HEGELUND & MOSE
Forfatteren og
rådgiveren Peter
Mose er partner i
Hegelund & Mose,
der råd­giver om
strategisk kom­
munikation og
ind­flydelse. Sam­
men med Susanne
Hegelund er han
forfatter til bøger­
ne ”Håndbog for
statsministre, ”Ja­
vel, hr. minister”
og ”Lobby­istens
lommebog”. Se
hegelundmose.dk
Harald Børstings afløser som
LO-formand skal kunne tre ting
for at blive en succes: Han eller
hun skal både demonstrere leder–
evner som resultatmager, samler
og sælger. Den første store eksamen bliver de kommende trepartsforhandlinger.
Resultatmageren: Det er ganske
enkelt et ledelseskrav, uanset hvem
der får posten, at vedkommende
er en dreven forhandler, der ikke
gentager Børstings nederlag – de
forliste trepartsforhandlinger i
2012 – men evner at bide sig fast i
bordkanten og denne gang hente et
resultat hjem, når Løkke-regerin-
Hvordan vil du som
LO-formand sikre resultater ved forhandlingsbordet, og hvorfor
er du den bedste til at
få resultater i hus?
Vi skal starte med at erkende, at den måde, vi har
gjort det på i de seneste
54 år, formand
mange år, ikke har været
for HK
god nok. Den nye formand
skal have mandat til at sikre
fornyelse.
Tag for eksempel trepartsforhandlingerne
i
art før
lb
Umidde
2012, hvor
vi
var
ude
ad
yk
tr
ki
rsvar gi
Fagligt Fodøren,
før forhandlingerne
monsen, at
Si
im
K
e
lt
de
kom i gang. Detathandler
ken, med
ndid til LO-­
ka
sig somvære
enige og
n 22.
han t­ rækker om atha
dehave
rsdag når
n ti
da
,
mandatet
i
orden,
man
en
st
po
ds
fil:
ro
-p
forman
ok
bo
ce Stærke
sinadFadøren.
påind
går
v
re
sk
r
be
m
­septe
mandater er nøglen til
m
at stille op so
15LO.
succes
uar 20for
br
fe
i
g
je
i
rd
fo
,
”Jeg valgte
bedre
en i LO
postvære
dsskal
rmanVi
ste
ig
gt
vi
kandidat til fo til at
it
udpege
de
rigtige
M
.
gbevægelsen
skabe
ville forny fa dagsordener,
lave
at alliancer
kandidat var
ation.
projekt somog
turde slå
i
bordet.
dorganisFor
r en ny hovedet
her
for]
[…
grundlaget fo mig handler
e.
l sted
ag er nu tiom,
hvorvidt
Det grundlmandsvalg
at
t
lg
va
i dagmere af det
jeghave
vi rskal
Derfor ha
ur til poidatom
nd
ka
it
samme,
eller
vi skal
m
e
trækk
and”
rm
fo
vores fællesskab.
som LO
sten forny
Jeg har forhandlet mange
overenskomster over tid og
står i spidsen for et forbund
Kim
Simonsen
gen engang efter nytår indkalder til
forhandlinger om en hel buffet af
samfundsløsninger.
Ellers vil den danske model
kollapse. Beskæftigelsesminister
Jørn Neergaard Larsen lagde – i
et interview i dagbladet Politiken
20. august – ikke fingrene imellem,
hvis det ikke lykkes LO-formanden
at lande en trepartsaftale sammen
med den borgerlige regering og
arbejdsgiverne.
”Hvis vi ikke evner det, vil den
danske model kollapse ad åre. Så
vil det blive offentlig regulering,
der tager over”, sagde ministeren
og kom derefter med en udstrakt
med medlemsfremgang.
Jeg ved, hvordan man laver
resultater, og jeg er ikke
bange for at udstikke en
retning og bringe mig selv
i spil.
Hvordan vil du samle
fagbevægelsen med de
forskellige interesser
og markante forbund,
der er i LO, og sikre
opbakning til de forhandlinger og aftaler,
du som formand skal
stå i spidsen for?
Jeg vil samle fagbevægelsen ved lytte og involvere
på en ny måde, men jeg
vil også tage lederskab og
vise retning. Formandens
opgave er at gøre plads
til alle. De store må aldrig
tryne de små. Gennem hele
mit liv har jeg kæmpet for
nærdemokratiet i fagbevægelsen – alle skal høres, og
alle skal respekteres. Selv
i de enkelte forbund er der
jo forskellige interesser i
spil. Respekt for forskelligheder er et vigtigt kodeord,
men det kræver også en
formand, der tør tage lederskabet. Fællesskabet
hånd til fagbevægelsen. ”Et af mine
mål er at forhindre det”.
Neergaard hader lækager
På mange fronter er Neergaard Larsen godt nyt for fagbevægelsen, når
det nu ikke kunne blive en socialdemokrat, der fik ministerposten. Som
gammel DA-topfigur har han en dyb
indsigt i og respekt for det aftalesystem – den danske model – fagbevægelsen betragter som arvesølvet.
Sidder Neergaard selv for regeringsbordenden af trepartsforhandlingerne i 2016, vil en ny LO-formand
møde en driftssikker modpart, som
kender tænkningen i organisations-
kommer før den enkelte.
Det er vel – når alt kommer
til alt – min opskrift på at få
enderne til at mødes.
Hvordan ser du din
rolle som LO-formand
i forhold til at profilere
LO i medierne? Hvordan vil du fx skabe opmærksomhed og sympati og være med til at
præge, hvad danskerne
taler om?
Sandheden er, at LO gennem de sidste mange år er
blevet mere og mere usynlig. Igen et eksempel på, at
der er brug for fornyelse.
Vi har nok ikke vænnet os
til, at man i dag selv skal
spille ud. Vi skal aktivt
ændre samfundet ved selv
at sætte lønmodtagernes
dagsorden. Vi skal agere
med meget mere selvtillid.
Vi repræsenterer dem,
der står op om morgenen
og skaber det Danmark,
vi kender. Vi har så meget
ret til at tage ordet. I mine
øjne skal vi ud i en helt
ny offensiv. LO har mistet
taletid, fordi vi de seneste
år har glemt at lytte på de
berømte vandrør. Vi skal
kunne meget mere end at
sige NEJ. Vi skal mere end
bare forsvare noget, der
er der i forvejen. Vi skal
bidrage til at skabe flere
og bedre arbejdspladser og
dermed tryghed for lønmodtagerne. Det handler
ikke om at tage telefonen,
når den ringer. Det handler
om selv at tage telefonen
og bidrage med de gode
ideer. På den måde kommer
vi tilbage på landkortet
som både en samfundsbevarende og en samfundsudviklende faktor. Det er
dér, vi skal hen.
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 29
Ny formand
Det er
ganske enkelt
et ledelseskrav
[…] at vedkommende er
en dreven
forhandler
verdenen – både på arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden.
Neergaard ved, hvem blandt
fagforeningsformændene – ingen
nævnt, ingen glemt – der undervejs
kan finde på at lække vigtige papirer til pressen og dermed forplumre forhandlingsfremskridtene. Og
hvis der er noget, han hader, så er
det lækager. En kommende LO-formand skal med andre ord ikke blot
være resultatmager. Han eller
hun skal evne at holde styr på
sine tropper lige til det sidste.
Det kræver beherskelsen af
endnu en lederevne: Formanden
skal være en samlende figur, som
Hvordan vil du som LOformand sikre resultater ved forhandlingsbordet, og hvorfor er
du den bedste til at få
resultater i hus?
Lizette
Riesgaard
55 år, næst­
formand for LO
Ved først og fremmest at
sikre stærke mandater fra
LO’s medlemsforbund, før
vi går ind i forhandlingslokalet. Sådan har jeg gjort
det indtil nu og med tillid,
sund skepsis og respekt for
forskelligheder skabt gode
resultater.
Resultater skabes i
­fællesskab – ingen kan
nemlig gøre det alene – og
de bygger på fælles prioriteringer af, hvad der er vigtigt for alle parter. Samtidig
er jeg ikke i tvivl om, at de
næste år kommer til at byde
på hårde forhandlinger
med både arbejdsgivere og
regering, og derfor bliver
der brug for en samlende
LO-formand. Sådan én er
jeg.
Hvordan vil du samle
fagbevægelsen med de
forskellige interesser
og markante forbund,
der er i LO, og sikre op30 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
kan favne over en stribe magtfulde alfahan-forbundsformænd, der
er store egoer og spænder over
vidt forskellige interesser: Lige
fra FOA’s Dennis Kristensen med
hans offentligt ansatte kvinder
over 3F’s Per Christensen med
hans ufaglærte mænd i industrien
til Claus Jensen og hans selvbevidste smede i Dansk Metal.
Møder med risiko for
dårlig stemning
Læg dertil den ekstra ledelsesudfordring, det vil være, hvis en
skuffet formandskandidat Kim Simonsen må rykke tilbage i HK-for-
bakning til de forhandlinger og aftaler, du
som formand skal stå i
spidsen for?
Jeg er overbevist om, at
LO og fagbevægelsen har
brug for en formand, der er
fællesskabets vogter. Det
skal være en samler, som
kan forene forbundene,
store som mindre, og en
formand, som kan forene
ledelsen i hovedorganisationen. Alt for meget tid er
brugt på interne uenigheder
og stridigheder. Det vil jeg
gøre op med. Vi skal samles
om at skabe flere resultater.
Jeg vil skabe langt større
synlighed om LO-fagbevægelsen, styrke kampen mod
social dumping, arbejde for
større lighed og ordentlige job til alle. Derudover
består min opgave i at understøtte forbundene, store
som små, offentlige som
private, i deres opgaveløsninger, det er vigtigt.
Jeg har mere end 25
års erfaring med fagligt
arbejde. Blandt andet har
jeg været formand for den
største enkeltfagforening
i 7 år, næstformand for
mandsstolen i tilfælde af at have
tabt. En så akavet situation vil næppe gøre det lettere for enten Lizette
Risgaard eller Flemming Vinther
– de to andre formandskandidater
– at skulle håndtere de interne taktikmøder i fagbevægelsen – nu med
Simonsen på slæb.
En samler lader sig ikke selv styre
af sit eget ego, men evner at lytte til
synspunkter og argumenter. Og så
slå til, når toget er ved at køre: ”Det
her er det bedste, vi kan opnå over
for regeringen. Vi får jo selv noget for
vores indrømmelser. Gå ud og sælg
forbedringerne til jeres bagland”.
Så langt nåede LO aldrig i 2012.
LO Hovedstaden og er nu
næstformand i LO på 8. år.
Jeg har et stærkt landsdækkende netværk både
i fagbevægelsen, blandt
arbejdsgivere og politikere.
De, som kender mig, ved,
at jeg er god til at samle,
skabe resultater og til at
engagere folk. Jeg lytter,
men jeg er ikke bange at
skære igennem, jeg er ikke
bange for konflikter. Frem
for alt kommer fællesskabet
først.
Hvordan ser du din
rolle som LO-formand
i forhold til at profilere
LO i medierne? Hvordan vil du fx skabe opmærksomhed og sympati og være med til at
præge, hvad danskerne
taler om?
Først og fremmest skal LO
være tilgængelig – hele
tiden. Derfor vil det også
være sådan, at jeg stiller
mig til rådighed. Dét med at
skabe opmærksomhed har
jeg senest hen over sommeren bevist, at jeg kan.
Der har været rigtigt megen
sympati og opmærksomhed
ift. Ryanair-sagen. Den har
været på alles læber og på
en for fagbevægelsen meget positiv måde.
Jeg vil mene, at jeg –
hvis kongressen vælger mig
– på den ene side skal være
’bølgebryderen’, der tager
vores fælles slag i offentligheden – uanset om det er en
positiv eller knap så heldig
sag, vi har, der skal drøftes.
På den anden side skal jeg
være samleren, som sikrer,
at forbundene mener sig
repræsenteret og inddraget, så vi står samlet om en
fælles dagsorden.
En mere lavpraktisk opgave, jeg vil kaste mig over
som ny formand, vil netop
være at løfte kommunikationsindsatsen. Vi har
haft gode erfaringer med
OK-kampagnen, som jeg
stod i spidsen for, da vi startede op. TR-topmøderne er
der forhåbentlig også nogle
af jer HKKF-tillidsvalgte,
som har deltaget i. Det har
været og er en god indsats,
men vi kan blive endnu bedre på den kommunikative
side, også på de elektroniske platforme.
Formanden
skal være en
samlende figur, som
kan favne over en
stribe magtfulde
alfahan-forbundsformænd
Forhandlingerne med finansminister Bjarne Corydon om at øge arbejdstiden nåede i realiteten aldrig i gang, før de
blev afblæst. Til stor forbløffelse,
ikke mindst i regeringskontorerne,
ønskede af alle Dansk Metal – der
ellers har tradition for at være resultatsøgende – ikke at være med.
Det kan skyldes den uheldige
omstændighed, at Metal stod midt
i et formandsskifte, og at den afgående formand ikke længere havde
sin naturlige autoritet. Men det
handlede også om en LO-formand,
der ikke evnede at være samler.
Formanden skal
være god i medierne
Det tredje ledelseskrav er, at
­ ørstings afløser skal være en velB
kommunikerende sælger. Det vil
sige kunne profilere LO udadtil
på tidsvarende vis i den moderne
medievirkelighed: Fagbevægelsen
skal blive bedre til at definere, hvad
danskerne taler om. Siden trepartsforliset i 2012 har der mediemæssigt været relativt stille omkring
LO, lige indtil konflikten med
Ryanair eskalerede og kulminerede
i en vellykket LO-kampagne.
At der kom en så klassisk, rendyrket kapitalist flyvende ind over
Hvordan vil du som
LO-formand sikre re­
sultater ved forhandlingsbordet, og hvorfor
er du den bedste til at
få resultater i hus?
Flemming
Vinther
52 år, formand
for HKKF
Forhandlingen er dér,
hvor du tjener din løn som
formand. Forskellen på en
god og en dårlig formand
viser sig, når der opstår
en mulighed, man ikke har
forberedt. I det sekund tør
jeg hugge til.
Jeg har den nødvendige
erfaring og råstyrke. Og jeg
kan balancen mellem at
være bevidst om mit mandat og samtidig forstå, hvor
modparten vil hen.
Det nemmeste er at sige,
’her er mine krav, og alt
andet er udelukket’. Men så
er du ikke forhandler. Det
er du heller ikke, hvis modparten afviser dine krav, og
du så siger ’o.k., så er jeg
tilfreds med ingenting’.
Forhandleren er den,
som ved: Hvad skal jeg
have med, og hvor kan jeg
give køb? For du laver ingen aftaler uden at handle.
Hvordan vil du samle
fagbevægelsen med de
forskellige interesser
og markante forbund,
der er i LO, og sikre
opbakning til de forhandlinger og aftaler,
du som formand skal
stå i spidsen for?
Vejen til sammenhold er
dialog. Det lyder kedeligt,
og alle siger det. Men det
virker!
Jeg vil hellere have diskussionen undervejs, end
når vi skal stemme. I dag
finder vi i LO en vej, men
processen kan blive bedre.
Det er her, vi bliver udfordret – ikke mindst sammen
med FTF.
Medicinen er den samme, og som topforhandler
i staten har jeg vist, at jeg
kan samle. Alle inddrages
i de store beslutninger. Og
rører vi hjerteblod i enkelte
forbund, taler vi fortroligt
og ærligt om det.
De samtaler er ikke altid
sjove, men jeg tager dem.
Hvordan skulle det ellers
fungere? Er du ikke blevet
inddraget undervejs, hvordan kan jeg så forlange, at
du er loyal over for resul-
landet var en ren gave til LO. Så
heldig kan en ny LO-formand ikke
regne med at være. Virkeligheden
på det danske arbejdsmarked
er ofte mindre sort-hvid.
Børstings
Ikke desto mindre gælafløser skal
der det om offensivt at
være en velkom­
kunne spotte de mærkemunikerende
sager, der virkelig kan give
sælger
opmærksomhed og skabe
sympati. Det vil således være
dårligt nyt for fagbevægelsen
med en defensiv formand, der
blot reagerer på de dagsordener,
andre lobbyister sætter. Så taber
et i forvejen trængt LO yderligere
terræn.
tatet?
Betyder det, at hvis jeg
bliver valgt, så vil Claus,
Dennis og alle de andre sidde i skøn forbrødring? Nej,
men jeg vil skabe en fælles
forståelse for, hvorfor vi
gør, som vi gør.
Og så må jeg være ærlig og sige, at der også vil
være ting, vi ikke kan blive
enige om. Det er vilkårene i
et fællesskab.
Hvordan ser du din
rolle som LO-formand
i forhold til at profilere
LO i medierne? Hvordan vil du fx skabe opmærksomhed og sympati og være med til at
præge, hvad danskerne
taler om?
LO skal levere overblik
og fakta, og jeg vil sætte
de vigtige dagsordener.
Om tryghed og fleksibilitet.
Om EU-dommere fra Grækenland og Portugal er de
rigtige til at vurdere danske
arbejdsmarkedsregler. Om
deleøkonomi, dagpenge,
trepart og uddannelse.
Jeg vil være "lønmodtagernes detektor", som
punkterer forkerte billeder
af lønmodtagere som dovne, forkælede og griske.
Når det er nødvendigt, vil
jeg hoppe ud af rollen som
politiker og aftalemager og
vise, at jeg er pissesur på
medlemmers vegne. Og så
arbejder jeg selvfølgelig på
at finde løsninger bagefter.
Hvis man ikke har lyst til at
tage telefonen kl. kvart i
kvalme om morgenen eller
sent om aftenen, skal man
ikke tage jobbet.
Selvfølgelig får LO tid i
pressen, men det handler
ikke kun om antal ord eller minutter. Jeg gør mig
umage for at tale, så medlemmerne kan se, at det
handler om dem.
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 31
Materiel: Fejl og forbedringer
Sidste år modtog hun omkring
250 reklamationer over materiel
via Fiin. Antallet har været svagt
stigende de senere år, og FMI er
interesseret i, at alle, der oplever
fejl ved materiellet, udfylder en
reklamation.
”I forhold til forsvarets leverandører er det vigtigt for os at kunne
dokumentere de fejl, som brugeren
selv oplever. Det er stort set den
eneste måde, vi kan få rettet fejl–
ene på og tage erfaringerne med.
Enten i forhold til at sikre, at de
rigtige informationer om materiellet når helt ud til soldaten, eller
når vi køber ind næste gang”, siger
Susanne Freltofte og understreger,
at der kan være lokale bestemmelser for reklamationer ved soldatens myndighed, som hver enkelt i
så fald skal følge.
Flere fejl­
meldinger
kan betyde
bedre
materiel
Mange kontakter HKKF
Både forsvaret og HKKF ønsker mere
fokus på soldatens egne fejlmeldinger af
materiel. På sigt kan det betyde materiel,
uniformer og grej af bedre kvalitet.
Af Morten Fredslund
32 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse (FMI), og fortsætter: ”Hvis man både vil anmelde
en fejl og komme med forslag til
forbedringer, behøver man kun at
udfylde reklamationsskemaet”.
FOTO: MORTEN FREDSLUND
Hvis dine støvler er for smalle, går
op i limningen, eller hjelmremmen
brister, har du selv mulighed for at
indrapportere fejlen via et link på
forsvarets intranet, Fiin.
Det vil sende din besked direkte til den rette
person og øge chancen for,
Hvis man både
at fejlen bliver rettet hurvil anmelde en
tigt. På længere sigt kan
fejl og komme
din besked betyde, at hæmed forslag til
rens materiel, grej og uniforbedringer,
form får et kvalitetsløft.
behøver man
Det er budskabet fra
kun at udfylde
forsvaret
og HKKF, som
reklamationsopfordrer
alle til både at
skemaet
anmelde
fejl
og komme
SUSANNE FRELTOFTE
med gode forslag. Før foregik det i systemet MMR,
Materielfaglig Melding og Reklamation.
”I dag kalder vi det slet og ret
for en reklamation”, fortæller Susanne Freltofte, kvalitetschef ved
Jo flere soldater, der
giver direkte feedback
og udfylder reklamationsskemaet, desto færre frustra­tioner bliver
der at læsse af på vores
­depotmedarbejder
JENS KOFOED
Opdager du en fejl ved en udleveret genstand, kan du få den byttet på depotet. Men hvis du ikke
indberetter fejlen, risikerer du, at
samme fejl opstår igen og igen.
Indberetter du fejlen, giver
du forsvaret mulighed for at løse
problemet. Måske kan forsvaret
få leverandøren til at rette fejlen.
Måske kan forsvaret købe et tilsvarende produkt fra en anden leverandør.
”Ved at udfylde formularen, så
snart du opdager en fejl på materiellet, bliver der taget hånd om
sagen langt hurtigere, end hvis du
blot melder fejlen til din chef eller
til depotarbejderen, hvor du bytter materiellet til noget nyt”, siger
forbundssekretær i HKKF Kurt
Brantner.
Han fortæller, at HKKF får
mange henvendelser om fejl og
mangler på materiel, som FMI ikke
kender til, når han rejser sagen dér.
”Det er vigtigt, at FMI får den
nødvendige viden, så fejlene kan
rettes hurtigst muligt. Ud over at
fejl kan være enormt dyre for forsvaret, så er det også frustrerende,
når ting går i stykker eller ikke
lever op til forventningerne. Når
du indberetter fejlen via skemaet
på Fiin, får du også afløb for nogle
FOTO: ANDERS BROHUS
Ved at udfylde for­
mularen, så snart du
opdager en fejl, bliver
der taget hånd om
sagen langt hurtigere,
end hvis du blot melder
fejlen til din chef eller
til depot­arbejderen
KURT BRANTNER
af dine frustrationer”, siger Kurt
Brantner.
Den direkte vej
De lokale depoter er underlagt
Forsvarets Forsyning, Depot og
Distribution, FDD. Her ser man
også gerne, at flere soldater benytter reklamationsformularen på Fiin
– gerne med hjælp fra FDD-medarbejderne på det lokale depot.
”Jo flere soldater, der giver direkte feedback og udfylder reklamationsskemaet, desto færre frustrationer bliver der at læsse af på
vores depotmedarbejder på stedet,
som jo ikke har nogen indflydelse
på materiellets tilstand eller kvalitet”, siger chefen for FDD, oberst
Jens Kofoed.
For år tilbage tog han initiativ til en mere direkte vej, når en
MMR-melding skulle sendes fra
brugeren – soldaten – til den konkrete sagsbehandler ved Materielog Indkøbsstyrelsen.
”Hvis den konkrete sagsbehandler ved FMI, kapacitetsmanageren,
skal få kendskab til den konkrete
fejl og være i stand til at tage action
på sagen, er det vigtigt, at fejlmeldingen ikke ligger og cykler rundt
i systemet i flere måneder. Derfor
bliver reklamationen nu sendt elektronisk direkte fra den Fiin-maskine, soldaten benytter, til den relevante medarbejder ved FMI. Og det
vil vi gerne, at flere soldater benytter sig af, da det samtidig danner
grundlag for, at vi kan forbedre os”,
siger Jens Kofoed.
Plakaten bliver hængt op på forsvarets depoter for at fortælle dig om
muligheden for at sende din reklamation og forslag direkte til FMI.
55Om FDD
553 muligheder
FDD omfatter blandt andet
Lager Danmark, der administrerer
350.000 af forsvarets 800.000
lagernumre. FDDs 650 ansatte er
fordelt på 60 adresser, som blandt
andet omfatter forsvarets mange
depoter, hvor der i den kommende
tid bliver ophængt plakater med
praktisk information om, hvordan
du skal håndtere en reklamation.
•Udfyld reklamationen på
Fiin under Viden om –
Materiel – Reklamationer
•Udfyld skemaet sammen
med depotmedarbejderen
•Udfyld skemaet på
print og aflever til
depotmedarbejderen
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 33
KORT NYT
Hærens Konstabelog Korporalforening
Kronprinsensgade 8
1114 København K
33 93 65 22
[email protected]
www.hkkf.dk
Hold styr på dine timer
Man- torsdag
08.30-15.30
Fredag
09.30-15.30
Sammen med Fagligt Forsvar får du denne
gang HKKF-kalenderen for 2016. Men hvorfor sender din fagforening en trykt kalender
til dig, når du sikkert allerede bruger en
digital?
Det gør vi, fordi HKKFs kalender har særlige kolonner, som gør det nemt for dig at
holde styr på de timer, du skal have ekstra
HKKF Livlinen
29 45 40 06
[email protected]
ydelser og tillæg for. Uanset om du bruger
kalenderen eller et andet system, bør du
skrive op, hvor mange timer du er på øvelse,
vagt, på arbejde om natten eller i weekenden og kontrollere, om det stemmer overens
med det antal timer, der er opgjort på din
lønseddel. Stemmer det ikke overens, bør du
gå til kommandokontoret.
A-kasse og
medlemsregister
Borgergade 101 A
8600 Silkeborg
86 82 61 88
[email protected]
www.hkkf.dk > a-kasse
HKKF Fonde
Kronprinsensgade 8
1114 København K
21 27 00 14
[email protected]
www.hkkffonde.dk
Man- tirsdag
09.00-14.00
Onsdag Lukket
Torsdag
09.00-17.00
Fredag
09.30-14.00
146471 HKKF_kalender_2016_omslag.indd 1
Repræsentantskabsmøde 2015
34 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5
31/08/15 14.54
Peter
TaksøeJensen skal
få styr på
forsvars- og
udenrigs­
politikken
Peter TaksøeJensen skal stå
i spidsen for
regeringens
udredning af
dansk udenrigspolitik og med Lars
Løkke Rasmussens ord skabe
”de bedst mulige rammer for
en stærk og sammenhængende dansk udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og handelspolitik” og give sit bud på
”et samlet strategisk bud på,
hvilke kerneopgaver Danmark
kan og skal løse uden for
landets grænser”.
Peter Taksøe-Jensen er
tidligere ambassadør i USA og
har været ansat i Udenrigsministeriet siden 1988. Hans
udredning skal ligge klar senest 1. maj 2016 og skal indgå
i grundlaget for kommende
forhandlinger om et nyt forsvarsforlig fra 2017 og ”en ny
udviklingspolitisk strategi”.
FOTO: PETER GRUNDWALD
FOTO: ANDERS BROHUS
DEN 11. NOVEMBER
samles tillidsrepræsentanter til HKKFs repræsentantskabsmøde
og a-kassens generalforsamling. Her stemmer dine tillidsvalgte blandt andet om HKKFs beretning
om året, der er gået, og fokuspunkter det kommende år. Har du spørgsmål, du gerne vil have rejst,
så tal med din tillidsrepræsentant før mødet. Billedet er fra repræsentantskabsmødet 2014.
2016
Navne
FOTO: ALL OVER PRESS
Medlem af HKKF i 40 år
1. SEPTEMBER
Peter Smed
1. DECEMBER
Christian Hans Lohmann, HKKF klub ST/TGR
Michael Nielsjørgen Lorentzen,
HKKF Landsklub FES
Niels Otto Hermansen, HKKF Klub ST/HKIC
Flemming Kim Plætner Nørgaard,
HKKF Landsklub FPS
Erling Christensen, HKKF Landsklub FMI
Lov om hviletid
gælder stadig i hæren
CS, HOD og Forsvaret har indgået en ny aftale om
honorering af operative vagter i Beredskabsstyrelsen
og om nedsættelse af hviletid under vagter.
Aftalen har ingen betydning for HKKFs medlemmer
”HKKF får flere spørgsmål om, hvorvidt aftalen berører dem, men den gælder
alene for ansatte i Beredskabsstyrelsen. Reglerne for vagttjeneste i hæren er fortsat fuldstændig, som du kender dem. Det vil blandt
andet sige, at du stadig skal have 11 timers
hvile inden for en periode af 24 timer”, siger
Læs mere om vagt og
forbundssekretær Kurt Brantner.
hviletid på hkkf.dk
5 Læs mere
Medlem af HKKF i 25 år
1. OKTOBER
Jesper Rasmus Hansen, HKKF klub 2 LOGBTN/TRR
1. NOVEMBER
Hans Henrik Schæffer West, HKKF Landsklub FES
1. DECEMBER
Son Lee Simonsen, HKKF Landsklub Hjemmeværnet
Nye fællestillidsrepræsenanter
1 LOGBTN/TRR
Henrik Johansen
FES
Jørgen Toftegaard Resentved
III/UDDBTN/LG
David K. Rønhøj
Nye tillidsrepræsentanter
1 LOGBTN/ TRR/ 4/5 HBUKMP
Chano Buchardt
Må forsvaret læse
dine private e-mail?
1LOGBTN/TRR/ 2SANKMP
Stella Marie Sejr
Forsvaret ridser nu reglerne op for, hvor meget de må
kigge i dine private mail. Det sker på baggrund af en
principiel dom, afsagt ved Højesteret i februar 2015.
Retningslinjerne er klare:
•E-mail og dokumenter på myndighedernes systemer og udstyr betragtes som arbejdsrelaterede, og
derfor har forsvaret adgang til dem.
•Er e-mail og dokumenter mærket
”privat” eller gemt i private mapper
på computeren, betragtes de ikke
som arbejdsrelaterede, og gennemsyn af dem vil normalt kun kunne
finde sted efter samtykke fra dig.
•Er der en konkret mistanke om
­uberettiget eller ulovlig brug af
myndighedernes systemer og/­eller
udstyr, kan en gennemgang af
­private mails finde sted.
IIOPKBTN/GHR/2.LOPKESK
Jens Christian Adolphsen
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland
Tina Lundgreen
2.CISBTN/TGR/CISOC
Dan Jørgensen
VFK-KBH
Lars Lindkilde
KONSTKMP/3 IGBTN
Peter Neesgaard Villadsen
55Læs mere
3IGBTN/IGR/STAB
Niels Peter Vrou Nielsen
Du kan læse mere på hkkf.dk
F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 35
Skal vi bevare
flagdagen?
Den 5. september i år var det 7. gang, der blev gennemført n
­ ational
­flagdag for Danmarks udsendte. Men selv om hæren har færre ­udsendte end tidligere, er flagdagen populær i mange kommuner – flere
end 70 kommuner markerede dagen med lokale arrangementer.
Tekst og foto: Morten Fredslund
Fagligt Forsvar har spurgt tre medlemmer, der var med i årets parade
på Christiansborg Slotsplads, om deres syn på flagdagen.
OKS-1 Simon Kongshøj
Telegrafregimentet.
Senest udsendt på
Resolute Support Mission
Hold 1 til Kabul.
”Flagdagen er en rigtig fin ting,
og jeg både tror og håber, at
man bliver ved med at markere
dagen, så længe vi har udsendt
soldater. Måske ikke i den
samme struktur om 20 år, men
jeg tror, at flagdagen er kommet
for at blive i en eller anden form.
Jeg tror, det er vigtig for den
civile opbakning til forsvaret, at
vi synliggør os, som vi gør i dag”.
OKS-1 Anna
Gardehusarregimentets
opklaringseskadron,
Bornholm. Udsendt til
Movement Support Team,
Kabul.
”Det er godt, at der bliver
gjort opmærksom på, at vi har
soldater udsendt til verdens
brændpunkter. Det er jo ikke
hver dag, vi er i nyhederne.
Jeg kom hjem i februar,
og flagdagen er også en god
måde at mødes med kollegerne
fra missionen til et hyggeligt
gensyn. Måske bliver det i
mindre skala ude i fremtiden,
men traditionen er vigtig at
holde fast ved”.
OKS-1 Martin Y. Jensen
Jydske Dragonregiment.
Senest udsendt til Kosovo
Hold 31A.
”Flagdagen er i høj grad værd
at bevare. Især for at mindes.
Jeg var udsendt på Hold 6 til
Afghanistan, hvor jeg mistede et
par gode kammerater, som jeg
også mindes en dag som i dag.
Især derfor er flagdagen noget,
vi skal holde fast ved. Også
lokalt, hvor fokus på veteraner
gerne må blive bredt ud – som
i USA, hvor der er et helt andet
fokus på hjemvendte soldater”.
Ændringer
vedr. abonnement
ring venligst
8682 6188
vvva