Læs mere i Illustreret Videnskab Historie

Transcription

Læs mere i Illustreret Videnskab Historie
Den kolde krig
Den kolde krigs
at m galninge
Det må fejres!
Den amerikanske vice-admiral William
Blandy (tv.) og hans hustru fejrer de
første atomprøvesprængninger i 1946.
I de følgende 50 år når USA at testsprænge over 1.000 kernevåben.
Getty images & getty/aop
Russerne testede atomarsenalet på kasakhstanske
steppefolk, og amerikanerne ville grave en ny Panamakanal med et bombardement af brintbomber. Den kolde
krigs generaler elskede deres atomvåben, der på få år
blev forvandlet fra dommedagsvåben til yndlingslegetøj.
mere end 2.000 bomber har rystet jorden.
Videnskabsmænd ville bombe Månen.
Så tæt var verden på udslettelse.
Af kasper schlie & Niels-Peter Granzow Busch
Historie 4 • 2014
45
2.000 eksplosioner
rystede jorden
Den kolde krig
John Wayne indspilled
e
film i radioaktivt støv
bridgeman
Vragene af de
blev bombet skibe, som
fortsat i havei 1946, lig ger
t ved Bikini.
Skønt med fjerne
republikker
Testområdet Semipalatinsk var på
størrelse med Fyn og er i dag et af
de mest forurenede steder i verden.
spl/scanpix & corbis/polfoto
Steppefolk fik atomvanviddet at mærke
Både amerikanerne og
Fremad
briterne besluttede i
drenge!
1950'erne at lade deres egne soldater teste effekten
af radioaktivt nedfaldsmateriale.
Briterne udførte bl.a. atomprøvesprængninger i Australien.
“Flere venner mistede tænderne og håret", berettede en
soldat efter en sprængning ved
Australiens Montebello-øer, hvor
skibe blev beordret til at sejle
gennem testområdet. Andre blev
beordret til at rulle rundt i nedfaldsstøvet for at teste, hvilke
uniformer der beskyttede bedst.
Soldater i
tusindvis fik
konstateret
kræft pga. radioaktivt nedfald.
ap/polfoto
Mens amerikanerne bombede løs på Bikini-øerne, valgte
ærkefjenden Sovjet at teste atomvåben på Kasakhstans
stepper.­Ifølge Kreml var testområdet Semipalatinsk ubeboet.
Det syntes de omkring 200.000 lokale nok var lidt af en overdrivelse, men de blev aldrig spurgt. Mellem 1949 og 1989 blev
496 kernevåben detoneret i Semipalatinsk. Når det regnede efter
eksplosionerne, fik lokalbefolkningen røde plamager på huden.
Selv i dag fødes et ud af 20 børn i området med svære deformiteter.
Soldaterne blev
testrotter spl/scanpix
Sovjets Zar-bombe
Sprængkraft
50 megatons
Vægt
27 tons
Længde
8 meter
Vægt af faldskærm
800 kilo
Så behøver vi
slet ikke sigte
Monsterbombe var 3.300 gange
kraftigere end Hiroshima
I 1961 besluttede russerne sig for at bygge og teste en brintbombe, der skulle overgå alle
tidligere våben. Eksplosions-kraften fra den gigantiske bombe er aldrig siden blevet overgået.
E
t gigantisk lysglimt sås på himmelen nord for polarcirklen om morgenen den 30. oktober 1961. Straks efter
rejste en frådende paddehattesky sig
næsten 60 km i vejret. Få minutter efter
splintredes vinduerne i landsbyer i Nordnorge – 900 km væk – af en trykbølge,
som rullede tre gange rundt om Jorden.
Sovjetunionen havde netop detoneret
historiens største bombe – zar-bomben.
Med en sprængkraft på 10 gange samtlige bomber kastet under 2. verdenskrig
var bomben kulminationen på
Sovjetunionens­og USA's kapløb om at
bygge­den største bombe.
De to supermagter havde længe
været plaget af tanken om, at en stor
del af deres bombefly ville blive skudt
ned undervejs mod fjendeland. Russerne besluttede derfor, at de fly, som
slap igennem, skulle have maksimal
våbenkraft. Oprindeligt havde Sovjet
50 Mt
satset på en bombe med en sprængkraft på 100 megatons – 6.600 gange
Hiroshima-bomben. Undervejs ændrede
de dog planen, da mængden af radio40 Mt
ativt nedfald efter testen
ville blive for stor. Desuden anede ingen,
20 kt
om Jorden overho15 kt
vedet kunne holde
til eksplosionen.
10 kt
I stedet byggede
Sovjet en bombe
**5 kt
med den halve
sprængkraft. Det 27
tons tunge kernevåben
blev smidt ud fra et fly i en
*10 Mt
faldskærm og detonerede i fire
kilometers højde. Eksplosionen var så
kraftig, at flyet blev kastet ud i 800 meter frit fald, selv om det var 32 km væk.
Zar-bomben fik
USA's kraftigste
bombe, Bravo, til
at ligne en nytårsraket og Hiroshimabomben til at ligne
en våd tændstik.
Zar-bomben
corbis/polfoto
Atombomben Baker blev
detoneret 27 m under
havets overflade ud for
Bikinis kyst.
Den russiske zar-bombes energi kom fra
brint-isotoper, der blev smeltet sammen
af en atombombe.
Bravo
Velkommen til
atom-øerne
Da filmstjernen John Wayn
ei
1956 spillede den mongols
ke
krigsherre Djengis Khan i
filmen “The Conqueror”,
Selvblev scenerne optaget
lysende
i Snow Canyon i
mongolkonge
Utah. Ørkenstøvet
var imidlertid fyldt med
radioaktivt nedfald fra en
prøvesprængning i området
året
før. Sammenhængen er ald
rig
bevist, men John Wayne dø
de af
lungekræft i 1979, og hele
91 ud
af filmholdets 220 medlemm
er
udviklede­samme sygdom.
Mike
og rotter, så de radioaktive effekter af
et angreb på en flåde kunne studeres.
I juli 1946 kunne bikini-stammens høvding se på, mens først atombomben
Able og siden Baker sendte gigantiske
søjler af kogende, radioaktivt vand
kilometer op i atmosfæren. Ni skibe
sank, mens øerne blev overdænget
med radioaktivt nedfald.
Frem til 1958 nåede USA at bombe
Bikini-øerne 23 gange og de nærliggende Marshall-øer 44 gange. Bombernes samlede kraft svarede til over
7.000 Hiroshima-bomber. Øerne er
i dag fortsat ubeboede.
Trinity
En søndag eftermiddag i februar 1946
samlede USA's militær-guvernør Ben
Wyatt stammefolket på de små Bikiniøer i Stillehavet. Wyatt havde ét
spørgsmål: Ville de 167 øboere lade
sig evakuere i en kortere periode, så
USA kunne teste atomvåben på stedet
“til gavn for menneskeheden”? Efter
en tænkepause indvilligede de forvirrede øboere, der ikke havde stort
begreb om USA's dommedagsvåben.
Mens bikini-folket blev flyttet, sejlede amerikanerne 95 udtjente krigsskibe ud til de paradisiske øer. I skibene placerede de 5.400 grise, geder
Hiroshima
Tropisk paradis blev bombet 67 gange
Mellem 1945 og 1998 fore
tog atommagterne flere
end 2.000 atomprøvespræn
gninger. Giganteksplosionerne spredte mill
ioner af tons radioaktiv t
materiale ud over ørkener,
stepper og verdenshave.
*Mt = megatons TNT-sprængkraft **kt = kilotons TNT-sprængkraft
Dommedagskapløbet
Fra 2. verdenskrigs afslutning og frem til
Sovjetunionens opløsning var verden vidne
til historiens mest intensive våbenkapløb.
USA detonerer
sin første atombombe, Trinity, i New
Mexico i 1945. Sovjet
følger trop i 1949.
Den første brintbombe udvikles i 1952 af
amerikanerne­
. I almindelige atombomber udløses
energien ved at spalte atomer (fission). Brintbomben
derimod­fungerer­ved at sammensmelte brint-isotoper
(fusion) ved hjælp af en indbygget atombombe.
Russerne udvikler i 1950'erne et
“dødemands-system”. Systemet sørger
for automatisk at affyre tusinder af missiler
med kernevåben mod mål i USA i tilfælde af,
at politikerne i Kreml er blevet udslettet.
Den mest sofistikerede angrebsplan i militærhistorien
udvikles af USA i 1960. Single Integrated Operational
Plan (SIOP) har til formål at forvandle hele den kommunistiske verden til en ruinhob på 24 timer ved hjælp af atombombefly og missiler. Ca. 1. mia. mennesker forventes dræbt.
Under Cuba-krisen i 1962 er Sovjet og USA tættere på en atomkrig
end nogensinde­før under den kolde krig.
Historie 4 • 2014
47
Forskere ville bombe
bjergkæder og månen
national nuclear security administration
Den kolde krig
Prøvespræng
efterlod et 100 ningen Sedan
med en diametm dybt krater
er på 390 m.
I 1962 afprøvede Edward Teller
og hans folk en a-bombes graveegenskaber i Nevada-ørkenen og
blæste derved millioner af tons
radioaktivt sand op i atmosfæren.
corbis/polfoto
I dag er Chagan-søen i
Kasakhstan­fortsat stærkt
forurenet­af radioaktivitet.
tahar dar
Sidste mand i vandet
er en tøsedreng
Russerne skabte 100 m dyb atomsø
Inspireret af USA forsøgte også
Sovjetunionen sig med civile anvendelser af a-våben. Ligesom amerikanerne satsede Sovjet indledningsvis på at udnytte a-bombernes uovertrufne graveegenskaber.
Traditionen tro var det Kasakhstan, som måtte lægge jord til
størstedelen af de russiske eksperimenter. For at teste bombernes
muligheder besluttede chefen for
Sovjets atomprogram, Efrim Slavskiy, i 1965 at sprænge et gigantisk
hul i Chagan-flodens udtørrede leje
Frem med
støvsugeren!
Bomber skulle grave Panamakanal
for at skabe en sø. Den 140 kilotons kraftige bombe sprængte et
100 m dybt hul med en diameter
på 400 m. Hullet blev efterfølgende
fyldt op af grundvandet: “Vandet i
den kunstige sø, skabt af en atombombe, er ufarligt for mennesker",
lød det i en propagandafilm, hvor
borgerne kunne se Slavskiy svømme rundt i det radioaktive vand.
I alt nåede russerne i årene fra
1965 til 1989 at detonere 116
kernevåben i forbindelse med civile
anlægs- og forskningsprojekter.
Sovjets succesrige Sputnikprojekt
fik amerikanerne til at overveje at
affyre en brintbombe mod Månen.
getty images
Fysikeren Edward Teller satte sig i spidsen for et usædvanligt projekt, som skulle udnytte­kernevåbnenes
kræfter til civile anlægsprojekter. I teorien var ideen god, men viste sig i praksis at være en buldrende fiasko.
E
fter en række monstrøse prøvesprængninger indså USA's forsvar i
slutningen af 1950'erne, at atombombeprogrammet havde stærkt brug for positiv
omtale. Med brintbombens fader, fysikeren Edward Teller, i spidsen blev projekt
“Plovskær” derfor indledt. Projektet
havde til formål at bruge a-våbnenes
frygtindgydende kræfter til mere fredelige
formål. Den noble tanke førte imidlertid
til en lang række bizarre forsøg.
Tellers ideer var vilde og mangfoldige:
Han foreslog at bruge brintbomber til olieog gasudvinding, til at ændre floders løb
og til at bortsprænge hele bjerge, så nye
I 1967 har Warszawapagt-landene fire
millioner tropper til rådighed, hvis den
kolde krig bliver varm. Nato har 2,6 mio. mand.
48
Historie 4 • 2014
motorveje kunne anlægges. Det vildeste,
fysikeren foreslog, var at grave en ny
Panamakanal­ved hjælp 302 brintbomber – en idé, Panamas regering høfligt,
men bestemt afslog. Mere succes havde
Teller med en plan om at sprænge en
kunstig havn i Alaska. En række af delstatens politikere støttede varmt ideen,
der dog til sidst måtte opgives, fordi
lokal-befolkningen protesterede højlydt.
USA's mest forurenende sprængning
I forbindelse med projektet udførte Edward Teller og hans folk en række prøvesprængninger. En af de største – Sedan
Et amerikansk fly med fire brintbomber om bord styrter ned ved
Thule i Grønland i 1968. Mange grønlændere og danskere bliver syge efter den
farlige oprydning på indlandsisen.
– foregik i Nevada-ørkenen i 1962, hvor
en a-bombe blev detoneret dybt i undergrunden. Resultatet blev et imponerende,
100 m dybt hul – og at 12 millioner tons
sand blev blæst fire kilometer op i atmosfæren. I de efterfølgende uger regnede
det radioaktive sand ned over en række
af USA's delstater. Sedan-testen anses
i dag for at være den mest forurenende
atomprøvesprængning i USA's historie.
I alt nåede Teller og hans folk at foretage 27 prøvesprængninger. Det lykkedes
faktisk videnskabsmanden at udvinde
naturgas i New Mexico, men produktet
var så radioaktivt, at ingen ville købe det.
Et atombevæbnet, russisk jagerfly
lander i 1969 uantastet på en
base i USA, fordi soldaterne i luftforsvaret er på stoffer. Piloten på flyet viser sig til
alt held at være en cubansk afhopper.
Hvorfor har ingen
tænkt på det før?
Amerikanerne ville bombe Månen
I 1957 lykkedes det Sovjetunionen at
sende den første menneskeskabte
genstand i kredsløb om Jorden – satellitten Sputnik 1. Amerikanerne følte sig
ydmygede og besluttede som modtræk
at detonere en brintbombe på Månen.
Bomben skulle være så kraftig,
at lysglimtet fra eksplosionen kunne
I 1979 viser USA's radarsystem NORAD, at
hundreder af russiske missiler er på vej.
I sidste øjeblik indser en tekniker, at det er falsk alarm.
Han har ved en fejl sat et træningsprogram med et
teoretisk­, russisk angrebsscenarie i computeren.
ses fra Jorden og dermed styrke den
amerikanske befolknings moral. Planen
– kaldet A119 – blev dog skrottet af
hensyn til fremtidige månelandinger og
risikoen for uheld. Forskere havde bl.a.
påpeget, at Månens tyngdefelt kunne
slynge bomben tilbage mod Jorden,
hvis missilet ankom i en skæv vinkel.
Præsident Reagan annoncerer
sit “Star Wars-projekt” i
1983. Med det såkaldte SDI-system
vil USA skyde angribende missiler ned
med laserstråler fra satellitter.
Under den kolde krig konkur
rerer USA og Sovjet så
intenst, at forskerne får frie
tøjler til at udtænke de
mest vanvittige planer. Nog
le opfindelser kan dræbe
millioner, mens andre skal
imponere hele verden.
Alle ville bo under jo
rden
Både USA og Sovjet var godt
forberedte på at gemme deres
politiske
elite af vejen i tilfælde af ato
mkrig.
Russerne gravede tunneler
fra parlamentet og 10 km ud til det
underjordiske RamenkiSkråt op
med
kompleks, der kunne huse
resten­ af
ca. 4.000 mennesker.
folket
Amerikanerne ville længere
væk og byggede en gigantis
k
bunker under et hotel i West
Virginia.
Bunkeren kunne huse og brø
dføde
kongressen i to måneder.
Missilbussen skulle
udslette byer på stribe
I 1970 blev amerikanerne klar
over, at russerne snart ville overhale dem i våbenkapløbet. I stedet
for at producere endnu flere dyre
langdistancemissiler fik de en lys
idé: Det ville være billigere at
transportere flere sprænghoveder
i samme missil, en såkaldt MIRV.
“Missilbussen” kunne affyres
fra land eller hav med op til 14
atom-sprænghoveder om bord.
Når missilet nåede ud i rummet,
kunne sprænghovederne ét efter
ét sendes mod mål i Sovjet.
MIRV var et drømmevåben for
begge supermagter, fordi de under
nedrustningsaftalerne kun havde
skrevet under på at begrænse
antallet af missiler og bombefly –
ikke antallet af sprænghoveder.
Jo flere, jo bedre
MIRV kunne sende 14
sprænghoveder mod
Jorden fra rummet.
us army/smdc & getty/aop
I 1985 har Sovjetunionen over 45.000 kernevåben liggende på lager­
, mens amerikanerne
råder over ca. 25.000.
Historie 4 • 2014
49
Så tæt har verden
været på dommedag
Den kolde krig
Løbsk atommissil fløj til Brasilien
Hvordan
slukker man?
Atomshow over Hawaii
ndbyggerne på Hawaii blev mødt med
et forunderligt syn på nattehimlen den
9. juli, 1962. Det var skyet over stillehavsøen, men pludseligt tonede en
stærkt lysende sol frem i det fjerne. Lyskuglen gik hurtigt fra hvid, til grøn, til lilla,
indtil horisonten antog en rød farve, der
strakte sig ud i alle verdenshjørner, mens
hvide regnbuer skar hen over himmelen.
Øboerne hallucinerede ikke, og lyset
skyldtes ikke, at rumvæsener var på vej
for at overtage Jorden. Årsagen var langt
mere skræmmende: USA havde netop
detoneret den første brintbombe i rummet, og resultet overgik langt, hvad selv
amerikanerne havde forventet. Starfish
Prime, som projektet blev kaldt, havde
så katastrofale konsekvenser, at
amerikanerne aldrig igen turde teste
så kraftige kernevåben i rummet.
Los alamos national Laboratory & getty/aop
ge deres interkontinentale missiler ved at
detonere en atombombe i rummet. Selv
havde de detoneret mindre atombomber
højt oppe i atmosfæren, men uden afgørende resultat. Derfor besluttede de i
stedet at sende en brintbombe med en
sprængkraft på 1,4 megatons TNT op
over Jorden og detonere den i 400 kilometers højde. Herefter brød helvede løs.
Udover det frygtindgydende lysshow
skabte bomben nemlig et enormt
elektromagnetisk “pulsslag” – en pludselig udladning af energi og gammastråler,
som var mange gange kraftigere end
forventet. Den elektriske bølge ødelagde
en tredjedel af alle satellitter, der kredsede om Jorden på det tidspunkt – både
russiske og amerikanske. Selv 1.500
kilometer væk, på Hawaii,
gik gadelys og radioer ud.
De stærkt fortørnede
russere krævede kort efter
et forbud mod yderligere
sprængninger i rummet.
To år efter Sovjetunionens opløsning i 1991 indgår
USA og Rusland den såkaldte START II-traktat, som
pålægger begge lande at nedbringe både antallet af missiler og atomsprænghoveder i deres gigantiske arsenaler.
Næsten­50 års atombombefrygt er omsider ovre.
Klokken var 18.30 den 18. september 1980,
da en tekniker i den amerikanske stat Arkansas
tabte en topnøgle ned i en atomsilo. Siloen indeholdt et
Titan II-missil, hvis brændstoftank
topnøglen slog hul på. BrændstofVed eksplo
atomsiloensionen blev
dampene eksploderede og
tunge luger s 740 tons
blæste missilets sprænghoved
blæst væk.
70 m op i luften. Bomben
landede 30 m uden for områdets hegn, men blev til alt held
ikke udløst: Den var kraftigere
end alle bomber brugt under
2. verdenskrig tilsammen.
Hovsa!
34 atomvåben på havets bund
Den kolde krigs værste missilVi henter bombegrne
ubåds-ulykke skete i 1986, da den
en anden da
russiske atomubåd K-219 sank i
Atlanterhavet. En luge var ikke lukket ordentligt, og
havvand fossede ind til et atommissil, der eksploderede. Tre mand døde, men mareridtet var ikke
slut. Nu begyndte ubådens atomreaktor at koge
over, og en soldat ofrede sit liv, da han manuelt
fjernede brændselsstavene. Mandskabet nåede
ud, inden ubåden sank med 34 sprænghoveder.
Det skulle
prøves
Fra 1945 og frem til i dag har verden lagt land, vand
og luft til over 2.000 atomprøvesprængninger. USA
har detoneret 1.054 atom- og brintbomber, mens russerne
har testet 715 bomber. Blandt de øvrige atommagter står
Frankrig for det største antal med over 200 sprængninger.
Topnøgle slog hul på atommissil
Den russiske missilubåd K-219
sank på 6.000 meters dybde.
11 kernevåben
er aldrig blevet
fundet efter amerikanske
ulykker, mens det
russiske tal er over 40.
Mellem 1945 og 1990 producerede USA over 70.000
kernevåben fordelt på 65 forskellige typer. I samme
periode byggede amerikanerne 67.500 missiler til at fremføre
atomvåben samt 4.680 bombefly. I dag har USA omkring
10.000 kernevåben tilbage i arsenalet.
USA udførte sin sidste atomprøvesprængning i september
1992. Testen havde betegnelsen
Dividerog foregik i delstaten
Nevada­s ørken­.
ap/polfoto
Små atombomber var ikke nok
Amerikanerne havde i en årrække spekuleret på, om russerne ville kunne ødelæg-
Mens bombeflyet blev knust
mod jorden, dalede den ene
af de to bomber ned i faldskærm. Kun en enkelt sikring
forhindrede katastrofen.
Selv sovjetlederen Nikita Krusjtjov syntes, at
amerikanernes­eksperiment var for vanvittigt, og
krævede forbud mod prøvesprængninger i rummet.
I 1962 detonerede USA for første gang en brintbombe i rummet og udløste
en så ødelæggende eksplosion, at en tredjedel af alle satellitter blev ødelagt.
I
Pletskud
Præsident glemte atom
-udløs
eren
Den amerikanske præsiden
t skal altid have den
såkaldte “atomfodbold” me
d sig. Det er
Jeg
en
tas
ke
,­
so
m
ind
eh
older udstyr til at
troede,
du havde give USA's hærledelse grønt
lys til at
den!
indlede atomkrig. Under for
handlinger
i Paris i 1975 glemte præsid
ent Ford
og hans folk imidlertid den
vitale taske i flyet
og fandt først senere ud af,
at ingen havde
taget den med. For at bruge
udstyret er det dog
heldigvis nødvendigt med en
kode.
Arkansas times
getty/aop
Snark-missilet kunne flyve
10.000 km, bevæbnet med
kernevåben. Det havde dog
svære styreproblemer.
Eksperter kalder det “den alvorligste ulykke i militærhistorien”. Som en del af USA's permanente forsvar under
den kolde krig havde landet bombefly i luften 24 timer i
døgnet – alle bevæbnet med kernevåben. Det var et af
disse fly, der den 24. januar 1961 styrtede brændende til
jorden i North Carolina efter en mislykket genoptankning
i luften. Inden da havde to Mark-39 brintbomber – hver
med en sprængkraft på fire megatons, svarende til fire
millioner tons TNT-sprængstof – løsnet sig fra flyet.
Det ene våben ramte jorden med 1.100 km/t. og pløjede
sig 23 m ned i jorden uden at detonere. Det andet dalede
ned i en faldskærm, men var langt farligere. Bomben havde
fire sikringer, som skulle forhindre utilsigtede detonationer,
men tre af dem svigtede. Det var blot én lille sikring til nogle
få dollars, der forhindrede en eksplosion, der var 260 gange
kraftigere end den, der ramte Hiroshima. Først i 2013 blev
det afsløret, hvor tæt USA havde været på katastrofen.
corbis/polfoto & U.S. air force
USA var sekunder fra
at udslette North Carolina
USA's første langdistancemissil, kaldet Snark, var flot og
futuristisk, men også komplet umuligt at styre. Det ramte
i gennemsnit 30 km ved siden af sit mål ved alle test. Helt
galt gik det for et Snark-missil, der i 1957 havde en planlagt
flyverute fra det sydlige Florida til Costa Rica.
Det knaldrøde atommissil nåede sit mål, men fortsatte
derefter ufortrødent sydpå. Våbeneksperterne i USA forsøgte desperat at få missilet til at selvdestruere, men
intet skete. På radaren kunne de blot se til, mens
våbnet drejede vestpå mod Columbia. Til
sidst løb Snark'en tør for brændstof
og faldt ned i Brasiliens regnskov.
“Ups!” er det sidste, nogen
ønsker at høre, hvis de
arbejder med verdens mest
dødbringende våben.
Men fejl, uheld og idioti bra
gte under den kolde krig
igen og igen verden tæt på
den ultimative katastrofe.
Læs mere
Rudolph Herzog: A Short History of Nuclear Folly, Melville
House, 2013 Richard Rhodes: Arsenals of Folly, Simon &
Schuster, 2007 Eric Schlosser: Command and Control, Allen
Lane, 2013
Se en interaktiv grafik over samtlige
HistorieNET historienet.dk/atom
kernevåben-eksplosioner i historien:

Similar documents