Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015

Transcription

Lokalhistorisk Forening for
Tølløse Egnen. 2015
Juleafslutning i Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen
Torsdag den 10. december holdt Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen juleafslutning med et
foredrag om ’Historiske ændringer i kristendommens 2000-årige historie’ ved Allan Ibsen, præst ved
baptistkirken i Tølløse.
Der er tale om fire markante vendepunkter i kirkens historie og hver gang med hen ved 500 års
mellemrum.
Omkring år 500 - overgang til
Middelalderen
På trods af undertrykkelse og
forfølgelse spredte den ældste kristne
tro sig som en steppebrand over
Europa, Nordafrika og Mellemøsten.
Kejser Konstantin anerkendte
kristendommen som statsreligion i 312,
og derved ophørte forfølgelserne og
kirken blev en del af statsapparatet.
Centralt for Romerrigets fald står
barbarernes fremrykning i det fjerde
årh. Det medførte vold, ødelæggelse og
økonomisk nedgang. Det moralske og
sædelige forfald, der også var med til at
præge antikkens sidste århundreder,
spredte sig til kirkens hierarki. Den
store kirkefader, Augustin ønskede at styrke kirkens autoritet mod de fremrykkende barbarer og med
hans læresætninger mistede kirken en del af de første kristnes milde menneskesyn. Efter Augustins
lære var alle bærere af arvesynden, også det nyfødte barn, og Evas døtre var pr. definition urene.
Kvinder blev underlagt en række restriktioner, som kom til at præge kvindesynet helt ind i vor
tidsalder. Biblens ord blev erklæret til at være den absolutte sandhed og kun én version af teksterne
kunne godkendes.
I 529 stiftede Benedikt af Nurcia den første munkeorden – benediktinerne - i klosteret på
MonteCassino. Indtil da havde fromme mænd og kvinder, der søgte fred og stilhed til fordybelse i
troen, mest levet som eremitter i ørknen. Benedikt fastlagde en række strenge regler for
klosterfællesskabet, som kom til at præge munkevæsenet gennem hele Middelalderen. Munke og
nonner levede i et fællesskab af bøn og arbejde. Det var de velfungerende klostre, der bar kirken frem
til 1100-tallet. De var med til at sprede troen nordpå. Kristus var hyrden og læreren.
Korstogene og det store Skisma. I 1064 opgav den romerske kirke og kirken i Byzans at nå til
enighed om en række væsentlige spørgsmål, herunder kirkesproget græsk eller latin, Helligåndens
natur, brug af gæret eller ugæret brød ved altergang. Blandt ledelsen for den romersk-katolske kirke
herskede kaos: på et vist tidspunkt var der tre paver på en gang! Ikke alle klostre levede op til
Benedikts strenge regler og nye munkeordener blev stiftet, herunder Cistercienserne, som strammede
klosterreglerne, og Franciskanerne, der prædikede fattigdom. Enhver afvigelse fra den katolske kirkes
læresætninger blev forfulgt med Inkvisition , heriblandt katharerne i Sydfrankrig, som nægtede at
anerkende pavens autoritet. Også forskere, navnlig Copernicus og Galilei måtte opgive overfor trusler
fra kirkens side. Læren om arvesynden prægede de troendes menneskesyn. Med korstogene forsøgte
paverne at styrke troen. Deltagelse i et korstog var ensbetydende med livslang syndsforladelse!
Helvede blev afbildet i kirkerne som advarsel mod et syndigt liv. Store krucifikser med den lidende
Jesus dominerede foran alteret. Kirkens og klostrenes store rigdomme stammer fra et system, der
1
kaldes aflad, hvor man for penge kunne købe syndsforladelse. Man skænkede gods og penge for at
sikre sig en plads i himlen.
Reformationen. I 1500-tallet kom der et nyt gennembrud med en række reformatoriske bevægelser,
som søgte tilbage til det nye testamente og den oprindelige kristendom. Heriblandt kan nævnes
anabaptister, calvinister, mennonitter, huguenotter og ikke mindst lutheraner, der støttede sig til de 15
teser, som Martin Luther havde opslået på kirkedøren i Wittenberg i 1517. For mange protestantiske
vækkelser var troen et spørgsmål om den enkeltes personlige fordybelse, hvilket var ensbetydende
med en afvisning af den katolske kirkes autoritet. Man ville selv læse religiøse skrifter og biblen, som
ved Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i midten af 1400-tallet var blevet lettere tilgængelig
for de få, der kunne læse. Biblen blev oversat og kirkesproget i den protestantiske kirke var fremover
det lokale sprog og ikke uforståelig latin.
Konstantinopels fald den 29. maj 1453 betragtes som slutningen på Middelalderen og begyndelsen på
Renæssancen – genfødelsen i antikkens naturvidenskaber og filosofi. Den førte en række lærde fra
Byzans til Vesteuropa, og de medbragte antikkens skrifter om astronomi, matematik og fysik.
På det verdslige plan skete der afgørende fremskridt indenfor skibskonstruktion, som i høj grad
udvidede europæernes aktionsradius: det var karavellen, en ny skibstype, som kunne transportere langt
flere mænd og gods end Middelalderens kogger. Joannes Regiomontanus (matematiker og astronom –
ærkebiskop af Mainz) udarbejdede tabeller for solhøjden, som gjorde det muligt at bestemme, på
hvilken breddegrad man befandt sig. Nu behøvede man ikke længere at sejle langs med kysten, men
kunne begive sig ud på langfart til Den Nye Verden. Vejen blev derved åbnet for erobring og
opdagelse.
I Rationalismens tidsalder blev videnskaberne mere og mere afgørende for menneskesynet. Kirken
kunne ikke længere standse offentliggørelse af forskningsresultater. I 1900-tallet var det Darwins bog
om Arternes oprindelse, som for de kristne, der tog biblens skabelsesberetning bogstaveligt, var en
direkte gudsfornægtelse og uacceptabel. For andre var den svaret på mange spørgsmål.
Det 21. århundrede
En ny grundlæggende ændring synes nu at være i fuld gang. Kirken står ved en korsvej: den kan vælge
at tilpasse sig den moderne virkelighed, eller den kan holde fast ved det gamle og forskanse sig bag en
mur mod omverdenen. It-revolutionen har åbnet en hel ny verden både indenfor forskning, men også
hvad angår menneskelige relationer. Det er ikke længere læresætninger fra kirken, men handlinger
folk søger. Magt og tro har ikke noget med hinanden at gøre. Man søger tilbage til de gamle kristne
værdier. Statistikerne viser at kirken er i tilbagegang i USA og Vesteuropa. Til gengæld vokser den i
Asien og Afrika.
Rammen om foredraget var historien om ræven og tigeren. En mand finder på sin tur i skoven en
velnæret ræv, der har mistet to poter. Ræven bliver tre gange om dagen fodret af en tiger og den viser
ingen frygt for det store rovdyr. For manden er denne tillid et Guds mirakel og han får den idé, at han
selv vil vise den samme tillid og opleve et nyt Guds mirakel. Han skjuler sig bag et træ og venter, men
forgæves: tigeren kommer ikke hen til ham med mad, og han spørger Gud hvorfor? Svaret lød: Du
skal være ikke som en ræv, men som en tiger. Du skal ikke bare sidde og vente, men du skal handle
anstændigt og hjælpe din næste.
Efter pausen med glögg og æbleskiver var der tid til spørgsmål. Et af dem var: Hvad er vi på vej hen til
og hvad skal vi råde vores børn? Hvordan kan troen forliges med den moderne forskning?
Mennesket er skabt af stjernestøv fra det store Big Bang, hvor universet blev skabt, men hvem eller
hvad satte det i gang? Allan Ibsen citerede i den sammenhæng skabelsesberetningens ord: ‘… og Gud
så det var godt.’ Gud skabte ikke en perfekt verden, men en verden, der kunne udvikle sig.
referant: Marina
2
Pressemeddelelse/referat:
Lørdag den 28. november dannede kiosk området i Super Brugsen Tølløse rammen om en stand, hvor
bestyrelsesmedlemmer fra Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen fortalte om foreningen og
foreningens aktiviteter for det kommende år. Året 2015 har været præget af mange dødsfald blandt
foreningens medlemmer og for første gang i mange år er foreningens medlemstal vigende.
Som noget nyt kunne interesserede personer købe et flot gavekort, en gave ide, som samtidig gav
medlemskab i foreningen hele 2016.
De uddelte foldere viste foreningens aktiviteter det kommende år.
Januar: Foredrag ved fmd. for Holbæk Arkæologiklub Lone Fasmer: Møllerne i Elverdamsdalen.
Februar: Etnolog Max Pedersen: De glemte danske udvandrere til Holland.
Marts: Lokalhistorisk quiz ved arkivleder Inge-Lis-Madsen.
April: Brugsuddeler Kjeld Jensen, Super Brugsen Tølløse: Fra bydreng til direktør.
Maj: Guidet tur i Andelslandsbyen Nyvang ved Inge Vestermarken.
Juni: Byvandring i Gl. Tølløse ved arkivleder Inge-Lis-Madsen.
September: Bustur til Nordisk Film i Valby samt guidet tur Københavns havn nord – syd.
Oktober: Ingeniør Jakob Bjerre, Tølløse: Thule, en amerikansk base på dansk/grønlandsk jord.
November: Magister Mette Grundel: Bødlen, natmændene, rakkerne og kæltringerne.
December: Julemøde med Sognepræst Therese Nielsen Gl. Tølløse.
Rigtig mange lagde vejen forbi foreningens stand, og mange lovede senere, efter læsningen af
foreningens oplysningsfolder, at overveje et evt. medlemskab, kun 2 personer meldte sig ind på dagen.
M.v.h.
Sv. Aage Jørgensen
Fmd. LFFTE
3
Referat fra ”Arkivernes Dag 2015”
Den 14. november holdt Tølløse Lokalarkiv åbent hus med en plancheudstilling og andre ting, som
relaterede sig til dagens emne ”Børn og børneliv i den gamle
Tølløse Kommune”. 110 personer besøgte udstillingen og
rigtig mange kunne nikke genkendende til de mange billeder på
plancherne – et gensyn med barndommen og ungdommen i billeder
og tekst. Jørgen Fredslund havde en særdeles flot udstilling i 2
montre, som viste ting og sager, der relaterede sig til dagens emne.
Bestyrelsen fra Lokalhistorisk Forening bistod arkivleder Inge –
Lis Madsen med dagens afvikling og traktementet, som bestod af
kaffe/te og en rigtig lækker æblekage.
Det lidt mindre fremmøde, i forhold til de 120 besøgende på
Arkivernes dag 2014, skyldtes nok i en vis udstrækning, at
Midtsjællands Folkeblad ikke som beregnet fik bragt en foromtale
af arrangementet i bladet.
Efter arrangementets lukning blev der i lokalarkivet trukket lod i en
gættekonkurrence relateret til
plancheudstillingen. 68 af de
besøgende personer deltog i
konkurrencen.
Vindere blev Gerda Eriksen og Bent
Petersen. Gevinster; bøgerne ”Da Tølløse
var besat” og ”Trampestier på Tadre”.
Referent
Svend Aage Kejlskov Jørgensen
4
Pigerne på Sprogø
Hen ved 100 medlemmer og interesserede var mødt op, da Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen
havde indbudt til Carsten Egø Nielsens foredrag om ’Pigerne på Sprogø’.
Det blev en aften, der gav stof til eftertanke. Allerede selve
titlen, hvor kvinderne, som blev anbragt på Sprogø i perioden
fra 1923 til 1961, betegnes som ’piger, siger meget om den
retsløshed, som i alt ca. 500 kvinder oplevede. I realiteten var
der kun i få tilfælde tale om piger. De fleste var over 18,
hvilket nu ville have betydet, at de var myndige med ret til
selvbestemmelse. Men Carsten Egø Nielsen understregede, at
selve beslutningen om oprettelsen af Kvindehjemmet på
Sprogø må ses ud fra datidens præmisser, og ikke gennem
vores moderne briller. Det var den røde tråd i hans foredrag,
som hverken var fordømmende eller dømte, men skildrede
et stykke kvindehistorie.
De Kellerske Aandsvageanstalter var en nyskabelse. De var
et privat initiativ, der skulle sikre åndssvage ordentlig pleje.
Alternativet var, at familierne beholdt den åndssvage hjem hos sig selv, hvor de ofte levede under
kummerlige, for ikke at sige umenneskelige forhold.
Christian Keller, som efterfulgte sin far, stifteren Johan Keller,
som overlæge og leder for De Kellerske Aandssvageanstalter,
oprettede i 1911 Mandeanstalten på Livø for antisociale,
kriminelle åndssvage mænd. Efter krigen gjorde han en ihærdig
indsats for at få lov til at oprette en lignende anstalt for kvinder.
Det lå i tidens ånd at beskæftige sig med racehygiejne og
socialhygiejne – disse tanker var ikke var tabu i et Europa, hvor
regeringerne ubesværet havde sendt flere mio. raske unge
mænd i skyttegravene. De ’sunde fattige’ skulle hjælpes, men de ’usunde fattige’ skulle helst
forhindres i at få for mange børn. Befolkningen måtte sikres mod såkaldte ’minusindivider’, afkom af
ringe kvalitet! Keller definerede ’pigerne’ som ’let åndssvage kvinder, hvis erotik frembyder en
væsentlig fare i det frie samfund for udbredelse af kønssygdomme’.
Det lykkedes Christian Keller at få overdraget Sprogø til formålet og den 1. august 1923 kom de første
kvinder til øen. Hovedparten var indsat på foranledning af
offentligheden. De var vurderet seksuelt løsagtige, og uegnet
til egentlig straf på grund af svag begavelse og dårlig moral.
Når man læser de breve, som nogle af kvinderne har sendt til
overlægen eller forstanderinden, er det klart, at flere af dem
har været fejlanbragt. Disse breve er velskrevne og mange af
nutidens skoleelever ville ikke kunne leve op til standarden.
Nogle har haft temperament og har gjort oprør, andre har
affundet sig med situationen og har bestræbt sig på at komme
i familiepleje eller få lov til at gifte sig.
5
Det var belønningen for godt opførsel. Så længe de var i familiepleje, var de stadigvæk under
forstanderindens opsyn. Carsten Egø Nielsen fremhævede nogle uddrag af journaler, som hver på sin
vis illustrerede disse kvindeskæbner. En kvinde beder om hjælp til at få ordnet sine tænder og at få
briller. Hun er i familiepleje og har svært ved at tygge og synet svigter. Svaret kendes ikke. En anden,
som var straffet, lover i sit brev bod og bedring: ‘Kære plejemor, jeg skal nok opføre mig ordentlig
fremover!’ Flere kvinder blev nogle få år på øen, men en enkelt blev der i fulde 38 år indtil lukningen
og ville helst bare være blevet på øen ’for at passe køerne’. Det var den værste dag i hendes liv, da
køerne blev hentet.
Kvindehjemmet overtog i 1923 forvaltergården og de bygninger, som indtil da havde stået til rådighed
til overnatning på øen i dårligt vejr. Senere blev der bygget nye bygninger efter en ildspåsættelse.
Kvindernes hverdag var ikke ret meget anderledes end for unge mennesker på landet, bortset fra, at de
ikke kunne forlade øen. De havde ret til 8 dages ferie, som de tilbragte i Friheden, en bygning, som
oprindelig havde været karantænestation. Her kunne de være sig selv og de havde tilladelse til at ryge
og drikke kaffe! De drev landbruget med en kvindelig forvalter, Dagmar Kristensen og derefter Ursula
Ahlefeldt-Laurvig. Kvindehjemmet skulle helst være selvforsynende. Ellers var de beskæftiget i
husholdningen, i vævestuen eller systuen. De havde de samme pligter som unge på landet. Og en vis
frihed, i det mindste i sammenligning med livet på en af de store åndssvageanstalter. Der var plads til
44 kvinder, men i 1937 var der overbelægning. Overlægen – efter Christian Keller blev det H.O.
Wildenskov – var enerådende, men forstanderinden var hans nære samarbejdspartner. Hun kendte jo
kvinderne og var deres ’plejemor’.
I 1929 vedtoges Lov om adgang til sterilisation – det var den første racehygiejniske lov i Europa.
Nogle år senere blev denne lov yderligere strammet i Aandssvageloven. Det er navnlig disse love, der
har givet Sprogø et dårligt ry i vores tid. Carsten Egø Nielsen skønnede, at omkring 20 % af de i alt ca.
500 kvinder på Sprogø var blevet steriliseret.
Var Sprogø en skandale eller har det gjort gavn?
Chr. Keller kaldte Kvindehjemmet ’en samfundsmæssig nødvendighed’. Set i forhold til antallet af
kvinder, der blev anbragt på øen, har den samfundsmæssige og racehygiejniske effekt været næsten
nul. Måske har den haft en vis generel opdragende effekt i den bredere befolkning? Man kunne altid
true en uvorn ung pige med ’ Du kommer til Sprogø!’
Den sidste overlæge, Annalise Dupont og forsorgschef N.E. Bank Mikkelsen arbejdede for at lukke
Kvindehjemmet. Formålsparagrafferne var da dybt forældede og opfyldte ikke til nutidens lægelige,
sociale og pædagogiske behov.
6
Vurdering af antikviteter.
Torsdag aften den 8. oktober mødte 60 personer frem til sæsonens
første foredrag i Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen i
Aktivitetshuset Tølløse.
Foredragsholder var tidligere museumsinspektør og mangeårig chef
for Sorø Amts Museum, forfatter og historiker Helge Torm. Aftenen
startede med et lysbilledforedrag om
husholdningsredskaber/køkkentøj og service i metal, kobber,
messing, tin og sølv fra middelalderen til 1900- tallet. Kobberet
skaffede man i stor udstrækning fra Norge og det var meget
brugt fra middelalderen og frem til 1850 – 60 – det tidspunkt
hvor åbne ildsteder blev afløst af komfurer. Redskaber i
kobber var fortinnet på stege og kogefladerne for at
forhindre afsmitning af kobber til fødevarerne.
Messing var også meget benyttet i første halvdel af 1800tallet, men helt tilbage til 1600-tallet brugte man korte
lysestager i messing, disse stager blev længere og længere som man kom op i tiden.
Brugsting af tin blev ikke regnet for så meget, men var brugbart på grund af den glatte overflade.
Et specielt lågkrus i tin blev produceret på et støberi i Holbæk som den eneste af sin art i Danmark.
Brugsgenstande i sølv er altid i en legering med kobber, da
sølv i sig selv er blødt. Et kvalitetsstempel var 3 tårnet sølv,
som kun blev produceret i Københavnsområdet stemplet af
en møntguardein. I provinsen blev der også produceret
brugsgenstande i kvalitetssølv og her stemplet ved lokale
mestre.
En stor del af de fremmødte personer havde medbragt gamle
ting fra gemmerne, porcelæn, tin, sølv, kobber, messing og en
hel del malerier. Helge Torm vurderede disse ting, deres
herkomst, historie og alder samt for visse af de medbragte
genstande deres værdi, men henviste også flere ting til en
vurdering hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Rent
kulturhistorisk blev det en meget givende aften.
M.v.h.
Sv. Aage K. Jørgensen
Fmd. LFFTE
7
Det Store The selskab den 6. september:
Referat fra Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens deltagelse i Det Store The selskab den 6.
september på Holbæk Museum:
Foreningen var repræsenteret med et bord / the / kage
af Kirsten, Vivian og Sigrid.
Teen der blev serveret var af mærket Cool Mint, som
flere kom tilbage for at smage en gang til.
Kagen var en chokolade kage suppleret med fedtebrød
og knækbrød.
44 foreninger m.v. deltog i museets 105 års fødselsdag,
om morgenen havde det regnet voldsomt, men da
publikum strømmede ind af porten kl. 12.00, var det
blæsende solskin, men koldt, damerne frøs faktisk om
fingrene. Deltagerantallet var ikke endeligt opgjort ved
arrangementets afslutning, men et gæt var, mindst
samme antal som sidste år. Salget af foldere/hæfter/bøger begrænsede sig til 2 stk. Dengang vi var os
selv – 1 stk. remisehæfte og 1 stk. gl. medlemsblad.
Referent
Sv. Aage Jørgensen
8
Den årlige udflugt i år til Langeland:
Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens årlige
store busudflugt d. 5. september gik til Skovsgaard på
Langeland. På grund af den store tilmelding til turen,
67 prs. Måtte en minibus foruden den store bus tages
i brug. Sv. Aage Jørgensen var guide på den store bus
og Preben Lousdal på den lille bus. De fortalte
udførligt om de egne og historiske steder, som lå på
ruten til Langeland, som gik via Danmarks største
sten ”Damestenen” ved Hesselager til et mindre
ophold ved havnen i Lundeborg, derefter til Skovsgaard Gods på Langeland, som var hovedmålet for
turen. Vi blev modtaget af en meget kompetent guide, Marianne Krag, som fortalte om godset som
frøken Ellen Fuglede overdrog til Danmarks Naturfond i 1979. Ellen havde i mange år boet alene på
godset sammen med en masse katte, men hendes hjerte bankede også for naturen og Skovsgaards
gamle traditioner, så hun mente, at ved denne overdragelse af Skovsgaard, at godset for eftertiden ville
blive et sted hvor naturen vægtedes meget højt. Rundvisningen startede i hovedbygningen opført i
1887, siden da er intet ændret – bygningen har hverken indlagt vand eller varme, og herskabets toilet
er et – om end pænt – dog ganske almindeligt das,
placeret midt i bygningen med en skakt ned til
kælderetagen! Vand til herskabets badekar skulle
hentes ude og varmes op i kælderetagen, bæres op
til herskabsetagen ved håndkraft for senere igen at
blive tømt ved håndkraft. El findes kun i få rum på
herskabets etage nødtvungent installeret under
krigen, da petroleum blev en mangelvare.
Tjenestefolkene boede i små rum i kælderen med
cement gulv side om side med det store køkken og
forrådsrum samt et bur til fjerkræ, dog var der i
flere af de små rum en lille kakkelovn til
opvarmning og sammen med de mange store kakkelovne på herskabsetagen, var det noget af et job at
holde huset opvarmet om vinteren. Rundvisningen afsluttedes i og omkring driftsbygningerne hvor
Marianne Krag fortalte om driften af godset, som er 100 % økologisk drevet uden brug af
kunstgødning og sprøjtemidler. Markskiftet består af veksling mellem korn, bælgplanter og
kløvergræs. Godsets at jorde egner sig fortrinligt til kreatur afgræsning på enge, marker og overdrev.
Godsets besætning af gamle husdyrracer i Danmark stammer fra et landbrug på Agersø og ejes af
familien Bentzon, der har specialiseret sig i bevarelsen af gamle danske husdyrracer. Efter en
udemærket økologisk frokost, havde deltagerne lejlighed til at besøge stedets mange museer,
Hestevognsmuseet, Skovbrugsmuseet, Karetmagerværkstedet, Skovsgaard Naturformidling, Traktor –
og maskinudstillingen m.m. alt samme uhyre interessant og
flot sat op. Slutteligt kørte selskabet til Rudkøbing for en
times byvandring, før det gik hjem over til Ugerløse og
Tølløse. Vejret viste sig fra sin pæneste side, selvom der
denne dag var kraftig bygeregn over det meste af Danmark.
Referent
Sv. Aage Kejlskov Jørgensen
9
Den Døde Bane - på sporet af Midtbanen
Der var rift om de sidste pladser, da Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen den 13. juni inviterede
medlemmerne til en bustur på sporet af Midtbanen. Midtsjælland viste sig fra sin smukkeste side, da
bussen under Ole Munk Plums kyndige vejledning fulgte den nu næsten helt forsvundne bane. Nogle
steder kan man endnu se de gamle broer, andre steder rager jernbanedæmningen op i landskabet som
en skovbevokset vold, eller danner jernbanegraven et markant ar. De fleste steder er det kun de solide
stationsbygninger, som med deres enkle karakteristiske jernbanearkitektur fortsat vækker
opmærksomhed. På nær Ringsted station, som indenfor med sit flotte kasseloft viser, at De Danske
Statsbaner den gang godt kunne bygge smukt, er de for længst gået over på private hænder, og den
mest ydmyge station, Oldgaard, er nu udbygget til en fornem lystejendom. Ole Munk Plum havde
udarbejdet et flot hæfte, som gjorde det muligt for deltagerne at følge ruten i landskabet ad de små og
snoede midtsjællandske veje.
Historien om Midtbanen er lidt af en
tragedie, som nutidens politikere
måske burde tage ved lære af. Det
tog 9 år at bygge Midtbanen, som
også går under navnet ”Den døde
bane”. Karakteristisk ved den nye
bane var de mange over- og
underføringer af hensyn til den
tiltagende biltrafik.
Den skulle udgå fra
Karrebæksminde og slutte til
jernbanen i Hillerød og derved
skabe forbindelsen til Helsingør. Så
langt kom man desværre ikke.
Første etape var hovedbanen Næstved - Ringsted, som blev anlagt som dobbeltspor og skulle aflaste
Sydbanen fra Roskilde til Vordingborg. Anden etape var Ringsted – Hvalsø, som nok er den
smukkeste strækning, og derefter Hvalsø - Frederikssund med bro over Roskilde fjord. Nogle få
hundrede tusind 1930-kroner kunne have færdiggjort forbindelsen til Hillerød, som var den sidste og
afgørende del af projektet. Navnlig for de mindre kommuner i Horns herred havde udgifterne til banen
været en belastning (40.000 kr. pr. banemil), og de sagsøgte staten efter banens nedlæggelse. De tabte
ved Højesteret!
Midtbanen er et af de mest tragiske kapitler i dansk trafikhistorie. Havde man gjort projektet færdigt
efter den oprindelige plan ville Midtsjælland have haft en fin infrastruktur, som kunne have fremmet
udviklingen. Nu opgav man lige før man var ved vejs ende, og skrottede den store investering.
Broklappen fra Frederikssundbroen endte i Aalborg og de stærke jernbaneskinner, som kunne tage en
vægt på 45 kg/m skinner, blev taget op og genbrugt andre steder. Man turde i 1936 ikke satse på
fremtiden, hvilket minder meget om den aktuelle situation for Høng-Tølløse banen, hvor manglende
fornyelse af skinnerne på en enkel strækning risikerer at blive afgørende for hele banens fremtid.
Historien er der for at vi kan tage ved lære af den, men den politiske hukommelse er desværre ofte
meget kort.
Se Midtbanen tur hæfte Link
10
Våbenmuseet på Egholm
Hvad skulle vi gøre uden begejstrede samlere? Vi ville hurtigt miste en del af vores historie. Hvem kan
huske, at Livgarden havde en afdeling til hest? Den blev nedlagt i 1868!
Den 8. maj besøgte medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen Egholm gods, hvor de
blev vist rundt i Våbenmuseet, som nu åbnes ikke kun for grupper, men også for den enkelte
besøgende.
Da Ole Falck for 20 år siden købte Egholm, bestod det af store smukke bygninger med kun 30 ha
jordtilliggende. Nu er det igen et velfungerende gods med over 800 ha jordtilliggende og et museum,
som rummer hans våbensamling. I den store lade er der bygget et særligt rum, hvor der er lavet en
spændende udstilling af våben, køretøjer, uniformer og alt muligt i tilknytning dertil. Alene historien
om opbygning af dette 700 m2 store, sikrede ’våbenskab’ er værd at høre. Museet er en voksen mands
virkeliggørelse af en drengedrøm og det lader befriende hånt om moderne udstillingspraksis med få
udstillede genstande og alenlange tekster på plancher. Her er montrer fyldte med spændende ting at se
på. Og moderne audioteknologi vil snart blive indført, så man kan gå rundt i sit eget tempo og lytte til
forklaringerne.
På en rundvisning, der varede halvanden time, fortalte Ole Falck både underholdende og alvorlige
historier om sin samling. For de våbeninteresserede var der utroligt meget at se på, og nogle kunne
genkende våbnene fra deres egen tid som værnepligtige. For andre deltagere, der måske er knap så
fokuseret på våben, var det navnlig historierne bag de enkelte genstande og beretningen om, hvordan
han ene mand i over halvtreds år havde kunnet samle alle disse våben og objekter, som repræsenterer
et stykke historie, vi ikke må glemme.
Samlingen fra Anden Verdenskrig er stor og omfattende. Den rækker fra en komplet indrettet lille
bunkers hentet fra Jyllands Atlanterhavsvold til bittesmå trekantede stoftelte, som minesøgere satte
hen over de miner, de havde lokaliseret, men endnu ikke havde sprængt. Der er feltmarskal Rommels
særudgave af en terrængående motorcykel til Ørkenkrigen. Pragtstykket er en særlig fane, som Hitler
lod fremstille til sin skrædder. Der fandtes kun et eksemplar, som amerikanske soldater reddede ud af
resterne af Hitlers bunkers i Berlin.
I afsnittet om modstandsbevægelsen er der bl.a. udstillet containere, som blev nedkastet til
modstandsgrupperne. På den store samling plakater fra krigens tid man kan læse
samarbejdsregeringens henvendelser til befolkningen.
I et mindre ’Western’ afsnit er der en komplet Wells Fargo postvogn, et sherifkontor og en samling
pragtvåben og bæltespænder, der er alt hvad en westernfan kan ønske sig. I øvrigt er der ved siden af
museet indrettet en westernsaloon til publikum. Desuden er der er en stor samling jagtvåben og
jagtudstyr, inklusive krybskyttens snedige skydevåben.
Rundvisningen sluttede med, at Ole Falck tog nogle mere særprægede våben frem og viste hvordan de
var indrettede, heriblandt et krucifiks, som var et skydevåben, en italiensk præst fået til selvforsvar.
Rundvisningen blev afsluttet med en kop kaffe m.m. og Ole Falck fortalte om sine planer for en
udvidelse af museet
med en kampvogn
han havde fået hjem
fra Rusland og et F35 Drakenfly.
Alt i alt et museum,
som medlemmerne
af Lokalhistorisk
Forening ikke blev
færdige med på ét
besøg.
11
Referat fra Dansk Lokalhistorisk Forenings årsmøde på Hotel Blicher i Ry 10 – 12. april 2015:
Sigrid og Sv. Aage Jørgensen repræsenterede Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen ved
årsmødet,
hvor DLF formand Aase Windeballe bød velkommen, og kursusleder Helge Torm gav praktiske
oplysninger for afviklingen af mødet. Et halvt hundrede mennesker deltog fra foreninger, som
geografisk dækkede hele landet, Bornholm, Sjælland, Fyn, Sønderjylland, Midtjylland og Nordjylland.
Fredag aften vare der billedforedrag ved museumsinspektør Linda Petersen, Østfyns Museer, om:
”Den danske kirkegårds historie og gravminderegistrering”.
L.P. fortalte, at udviklingen i tidernes løb har været noget forskelligt om det
Er by kirker eller landsby kirker. Oprindeligt var kirkegårdene indhegnet med mur, men senere opstod
der flere steder assistens kirkegårde. L.P. fortalte om rigmands gravsteder og begravelser i selve
kirken, som blev forbudt i 1805, om oprettelsen af kirkegårdsprotokoller ”hvem ligger hvor?”
Ligbrænding i Danmark blev indført og vedtaget ved lov i 1892, og efterhånden blev der ansat fast
personale ved kirkerne. Dagens Danmark – det nyeste er QR – koder på gravstenene, så kan man
direkte aflæse begivenheder og andet vedr. den gravlagtes liv på sin mobil.
Lørdag formiddag i sol - 18 gr. varme var der udflugt med bus med første mål Himmelbjerget. Ud
over udsigten findes der her flere mindesten for bl.a. Anton Frederik Tscherning rigsdagsmand for
Holbæk Amt 1849 – 1866.
Børnevennen Leopold Budde født i Holbæk i 1836 og et egetræ plantet i 1915 i anledning af
kvindernes valgret.
Det blev også til et kort besøg på Them Kirkegård, hvor der også er flere forskellige mindesten bl.a.
for 1864 og 1’ verdenskrig. Egnen mellem Ry og Them var i mange år centrum for
træskoproduktionen i Danmark, og der var en vis velstand på disse egne.
Vores altvidende guide på busturen var fhv. postmester Preben Strange Silkeborg, som på en flot
bustur rundt i
Silkeborg fortalte om de forskellige bygninger af historisk og nutidig karakter, samt om byens mere
eller mindre berømte personer. Byen store flotte kirkegård blev også besøgt, her ligger mange af byens
kendte personer begravet bl.a. gravmælet for Silkeborgs stifter og dennes familie, papir- fabrikant
Michael Drewsen. Men også den mangeårige bladredaktør for Silkeborg avis indtil 1899 Hans Simon
Sørensen har et imponerende familiegravsted. Også en øl handler har en flot gravsten, noget større end
en overlæges, hvis sten står lige i nærheden. På vej tilbage til Ry kørte vi forbi Ulvedalen, hvor den
sidste jagt på ulve fandt sted i 1729. Måske vender denne jagt tilbage!
1’ Møde lørdag eftermiddag: Foredrag ved suppleant til DLF bestyrelsen, historiker Erik
Christensen Bangsbo Museum og Arkiv, ”gravsteder omkring Frederikshavn omhandlende
besættelsen og de nærmeste år der efter”.
Den tyske tilstedeværelse under besættelsen var særdeles massiv i Nordjylland og 1200 tyskere er
begravet i området. Af 17 000 tyske flygtninge omkom 243, af dem var 100 børn. 55 allierede flyvere
er begravet i området, det samme er et større antal danske frihedskæmpere. Efter krigen blev tyske
soldater sat til at rydde miner i Frederikshavn området, det kostede 24 livet i perioden 5/5 1945 til 19/6
1946. Tyske soldater blev begravet under trækors med 6 navne på – først i 1962 blev disse trækors
udskiftet med stenkors (granit).
Også suppleant til bestyrelsen i DLF Erik Nørr fra Hist. Samfund Sønderjylland havde et mindre
foredrag med titlen ”lærere og skoleelever på kirkegården” Kan man altid stole på, at der står på
gravstenene, er de rene sandheder ” ikke altid”
2’ møde lørdag eftermiddag: Et aktiveret foreningsliv – hvordan?
Oplæg ved hhv. Arne Fogt, fmd. for Gladsaxe Lokalhistoriske Forening, og Jesper Vang Hansen, fmd.
for Bornholms Historiske Samfund om folkemødet på Bornholm.
12
Arne Fogt fortalte om den rivende udvikling, der havde været i Lokalhistorisk Forening Gladsaxe i de
7 år, han havde været formand - fra 300 medlemmer til ca. 900 medlemmer, hvordan gør man det?
Først og fremmest ildsjæle – en formand der trækker i trådene uden at blande sig for meget, synlighed,
samarbejde med andre foreninger, lobby arbejde, fodre dagspressen mindst en gang om måneden
(synlighed), medlemsblade 2 gange om året i høj kvalitet, som kun fortæller om arrangementerne, en
lokalhistorisk bog årligt kun med artikler af lokalhistorisk karakter, som ved en årlig begivenhed bliver
lanceret med fri bar og massiv omtale (ved den lejlighed plejede 50 – 60 prs. at melde sig ind i
foreningen og kommunen køber et antal bøger til gaver ved bl.a. ældre borgers mærkedage, tilflyttere
og
andet. Man holder jubilæum hver 5 år, betaler ½ delen af udgifterne ved busudflugter, mødes med
kommunens kulturchef/udvalg mindst en gang om året (lobby) – resultat - et kommunalt tilskud på
50.000 kr. om året. Der var dog bred enighed i forsamlingen om, at det hele er lidt lettere, når det
drejer sig om en kommune på lidt under 70.000 indbyggere, og denne kommune kun skal forholde sig
til 1 lokalhistorisk forening.
Jesper Vang Hansen inviterede DLF til at holde årsmødet på Bornholm i 2016 og fortalte samtidig at
Bornholms Historiske Samfund har 700 medlemmer, men kan kun trække ca. 35 prs til den årlige
generalforsamling, og at Bornholm med et faldende befolkningstal til nu lidt under 40.000 prs. gør, at
kommunekassen stort set er lukket for alle former for tilskud, samtidig er der stor mangel på ildsjæle
til at forestå foreningens drift. Der er på Bornholm dog også en håndfuld lokalarkiver, som i snit har en
støttekreds på 50 – 60 prs.
3’ møde lørdag eftermiddag ”Generalforsamling”
DLF formand Aase Windeballe aflagde beretning med at fortælle at DLF er i rolig gænge med samme
medlemstal som sidste år, men der findes mange foreninger derude, som ikke er medlemmer af DLF,
dem vil bestyrelsen bestræbe sig på at få ind i folden i det kommende år. Hun fortalte om det gode
samarbejde med DHF/SLA og fortalte, at der endnu ikke var tiltrådt en konsul i stedet for Peter
Korsgaard, som afgik ved sidste GF.
Kasserer Verner Hansen aflagde regnskab for 2014 og budget for 2015. Regnskab 2014 viste et
overskud på 25.263,00 kr. og budgettet for 2015 et overskud på 12.225,00 kr. Kontingentet for
kommende år blev fastsat uforandret. Der var genvalg til alle på valg! Under eventuelt var der en kort
debat om DLF’s hjemmeside, som der er stor utilfredshed med, formanden lovede, at der snarest vil
ske forbedringer/ajourføring af siden. Senere var der festmiddag, nogle kaldte det gourmet/middag,
måske fordi tjenerne stod og messede en lang remse om, hvad der lå på tallerknerne, personligt er jeg
mere til den gode bondekost, vi fik serveret ved årsmøderne på Dalum Landbrugsskole.
Lørdag aften: Underholdning v/skuespiller og historiefortæller Inger Marie Madsen Århus. ”Tine” af
Herman Bang.
Kanonerne tordner, byen brænder, og alt bliver vendt op og ned i den unge Tines liv. Inger Marie
Madsen fortalte uddrag af ”Tine”, den mesterlige roman om krigen i 1864 – og det gjorde hun uden
manuskript i små 2 timer – kun med en lille pause (hun må have en klæbehjerne). Aftenen sluttede
med hyggeligt samvær, ostebord og vin.
Søndag formiddag 1’ foredrag ved magister i kunsthistorie Karin Kryger, p.t. nationalmuseet:
”identitet og mindesmærker”. Kryger har i en menneskealder forsket i mindesmærker og gravminder
som kulturhistorisk udtryk for dansk identitet. Religion starter der hvor mennesket beskæftiger sig
mere med liget en det er strengt nødvendigt for en begravelse. I 1987 startede man registreringen af
bevaringsværdier. Gravminder og monomenter må ikke fjernes fra kirkegården, de skal dog ikke
vedligeholdes, men skal tænkes ind i kirkegårdens helhedsplan (f.eks. museumshave). Gravmælernes
identitet var i gl. tid meget informative. Identitetstyper: Individuelle, slægt, grupper, geografisk og
lands identitet. Nye tider: QR – kode på gravstedet.
Søndag formiddag 2’ foredrag: v/kirkegårdsleder Jens Dejgaard Jensen ”Administrationen af de
kulturhistoriske værdier på kirkegårdene – bevaring set med ejer øjne” Kirkegården minder os om
13
livets skrøbelighed (husk du skal dø) og tegner et realistisk billede af, hvad det er at være menneske.
Som kirkegårdsleder skal man have fokus på, hvad der rør sig i tiden, hvad vil folk have? Men
historien følger også med dødens haver og dødens sten, så kirkegården må også godt være levende
med spor til fortiden. En gravsten er familiens ejendom, så når et gravsted nedlægges, kan stenen
hjemtages – hvis ikke, er stenen kirkens ejendom, som den kan disponere over. Nogle kirker har stort
set udliciteret pasningen af kirkegården, J.D.J. mente, at det skal man kun gøre ved ekstra store
opgaver.
På Silkeborg kirkegård ligger der 300 tyskere begravet bl.a. fordi det tyske hovedkvarter, for den
militære ledelse i Danmark under besættelsen, lå i Silkeborg fra d. 5. november1943 til d. 6. juni 1945.
Jens Dejgård Jensen som også er med i bestyrelsen Foreningen for Kirkegårdskultur (kasserer) sluttede
sit foredrag med at sige, at kirkegården skal være et godt alternativ til den omsiggribende
askespredning på havet!
Himmelbjerget
Himmelbjerget Tscherning
Himmelbjerget Budde
Himmelbjerget egetræ
1915 kvindernes valgret
Silkeborg Kirke Drewsen
Gravsten øl handler
Gravsten redaktør
Sørensen
Referent
Sv. Aage Kejlskov Jørgensen
14
Skuespiller Inger Marie Madsen
Rejse i Holland, Sydengland, Devon, Cornwall og den engelske riviera ”i fortid og nutid”.
45 personer var mødt frem til Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens foredragsaften d. 9. april i
Aktivitetshuset Tølløse.
Aftenens programsatte foredrag med marinehistoriker Johnny Balsved, Havnsø var blevet aflyst pga.
sygdom – i stedet trådte foreningens formand, Svend Aage Kejlskov Jørgensen til med et foredrag
med udgangspunkt i en busrejse arrangeret af Landboforeningen Gefion i 2014 til de ovennævnte
steder. Turen omfattede også et besøg på en engelsk farm nord for London. Foredraget blev
understøttet af et righoldigt billedmateriale.
Vedr. Tyskland fortalte Sv. Aage om Fugleflugtslinjen, som allerede var på tale i 1863, men først med
den tyske besættelse af Danmark blev påbegyndt i 1941, men stoppet i 1943. Først i 1963 blev den
nuværende forbindelse Rødby - Putgarden åbnet.
Allerede i 1921 blev den første motorvejslignende strækning åbnet i Tyskland ved Berlin, men den
første egentlige motorvej blev indviet i 1932 imellem Køln og Bonn af overborgmesteren i Køln
Konrad Adenauer. Kort efter, i 1933, begyndte nazisterne ved deres magtovertagelse at etablere
’Reichsautobahnen’ over hele Tyskland.
Efter en overnatning i Holland tæt på byen Enschede gik turen dagen efter forbi Arnhem, som specielt
er kendt for ”Operation Market Garden”, hvor englænderne i september 1944 med faldskærmstropper
forsøgte at besætte broen over Rhinen, et forsøg der mislykkedes med store tab af mandskab og
materiel. I Holland blev det også til en sejltur på kanalerne i Hollands grønne hjerte, og et besøg i
Delft, hvor den verdensberømte fajance stel Delft Blue bliver produceret. Bybilledet præges også i
særdeleshed af den store Nieuwe Kerk fra ca. 1496, her er gravlagt 46 medlemmer af det hollandske
kongehus (senest prinsesse tidl. dronning Juliana og hendes mand, prins Bernhard).
Turen gik videre mod Rotterdam, som støder op til provinsen Zeeland,
som danner deltaet for floderne Schelde, Maas og Rhinen. I dette delta
er der ud mod Nordsøen gennem mange år opført dæmninger og sluser
for at forhindre de store oversvømmelser, som i tidligere tider har
præget området. Rotterdam ses på lang afstand på grund af mange nye
og særdeles høje bygninger, heraf mange med en spændende
arkitektur.
Rotterdam er den eneste gamle by i Holland med et moderne centrum. Det skyldes et tysk
bombardement af byen den 14. maj 1940 hvor 2,6 km2 af byens centrum og havn blev udslettet og 8 –
900 mennesker omkom. En bred kanal forbinder Rotterdam med Nordsøen over en strækning på godt
20 km til Hoek Van Holland. På hele strækningen er der kraner, containere, utallige petrokemiske
industrier, enorme arealer med væksthuse. I åbningen til den lange indsejling til Rotterdam er der store
svingbare sluseporte, som kan lukkes ved storm/højvande, så man
derved forhindrer oversvømmelser af de bagvedliggende
landområder. Den videre vej mod England gik om natten med
færge til Harwich.
Vel ankommet Harwich gik turen til en farm nord for London
”Bromly Barn Farm”. Farmen driftsleder Karl Juhl, som er af
dansk afstamning. tog imod med Dannebrog hejst, samtidig med
han var vært ved et traktement af kaffe, te, vand og en mængde af
kager og kiks af forskellig slags. Farmen er udelukkende et
planteavlsbrug på 800 ha, og Karl Juhl fortalte indgående om
farmens drift, fremvist farmens store maskinpark. De besøgende
15
fik også lejlighed til at se et forsøg med store nye maskiner, som var til afprøvning på en mark.
Turen fortsatte videre rundt om London syd på til Winchester den gamle konge by i Hampshire, hvor
den danske vikingekonge Knud den Store var konge fra 1016 til 1035. Han ligger begravet i
Winchester Cathedral, det samme er den kendte romanforfatter Jane Austen. Efter en overnatning ved
Winchester fortsatte turen forbi Woolston, hvor fabrikken der producerede de berømte Spitfire fly lå.
Flyet fik sin ”finest hour” sommeren og høsten 1940, da flyet fik en central rolle i forsvaret af De
britiske Øer under ” slaget om Storbritannien”. Efter krigen modtog det danske luftvåben 41 stk.
Spitfire fly, som var i aktiv tjeneste indtil 1955. Forbi Stonehenge i fotoafstand uden at gøre holdt til
Den engelske riviera/Devon med byen Torquay. Badebyen Torquay har siden 1800 tallet været en af
Englands mest mondæne
badebyer og har stadigvæk
et strøg af elegance over
sig. Frokosten blev
indtaget på en 1 stjernes
Michelin restaurant, før det
blev tid til at kikke sig om i
byen med havnen og den
subtropiske stemning med
byens mange palmer, som
blev indført af den
opdagelsesrejsende James
Cook i 1700 tallet.
Forfatteren Agatha Christie
er født i Torquay og
hendes senere hjem lå i den
nærliggende by Greenway.
Også ”Halløj på
badehotellet” foregik i
Torquay med den gale
hotelejer Basil Fawlty, men det var et fiktivt hotel. Serien blev optaget andetsteds.
Efter besøget blev kursen sat mod byen Newton Abbot ikke så lang fra Torquay, hvor vi skulle bo lidt
uden for byen på Passage House Hotel. Næste dag gik turen til ”Eden Projekt” som ligger i Cornwall.
Eden Projekt blev grundlagt i 2001 i en stor tidligere lergrav. Projektet består primært af verdens
største tropiske drivhus med over 1000 forskellige planter i en 50m høj, 110m bred og 240m lang
kuppel. Et mindre af slagsen har middelhavsagtigt klima, og ude i det fri vrimler det med planter.
Senere på dagen kørte vi til Polperro, en lille by med pragtfuld beliggende ude ved kysten ikke langt
fra Eden Projekt. I Polperro er det let at tage et trin tilbage i tiden i denne nærmest uspolerede fiskerby.
Husene klynger sig op af de stejle klippesider, der omgiver den hyggelige havn. Næste dag kørte vi til
Paignton syd for Torquay for at køre ned langs kysten med damptog, før vi sejlede over Dartfloden til
Dartmouth, hvor vores bus ventede på os for at køre os syd på til kysten ad særdeles smalle veje. Vi
kom til Blackpool Sands og Slapton, et område, som blev brugt til øvelsesterræn i forberedelsen af
invasionen i Normandiet. Civilbefolkningen var evakueret, men en militær landgangsøvelse d. 28/4
gik grueligt galt. Øvelsen fandt sted om natten, og det lykkede tyske motortorpedobåde fra Cherbourg
at sænke nogle af de amerikanske landgangsfartøjer, andre uheld, bla.” friendly fire” gjorde, at 946
soldater og marinere omkom over 4 x så mange som under landgangen ved Utah Beach den 6. juni
1944. Det var en meget pinlig episode, som i årtier delvist blev hemmeligholdt. Øvelsens tab blev lagt
sammen med tabene ved invasionen af Normandiet.
16
Dagen sluttede i regnvejr med sejlads på Dartfloden fra Dartmouth til byen Totnes. Den efterfølgende
dag kørte vi til den prisbelønnede ”Heligan Garden” i Cornwall, undervejs observerede vi den store
forskel på flod og ebbe, som kan være op til 8m. Heligan Garden er også kendt som Lost Garden,
verdens største rododendron findes her samt tropiske planter, køkkenhaver og et væld af farverige
blomster er spredt ud over det gigantiske område, der udgør Heligan. Stedet omfatter også en
fantastisk jungle dybest nede i graven, oprindelig en gigantisk lergrav/kløft, utroligt at tropiske planter
kan gro her i det fri. Hjemturen gik over Dartmoor National Park et landskab som veksler mellem
granitformationer – kendt som ”tors” – lyngklædte hede strækninger og græsarealer, hvor den lokale
ponyrace og de græssende får holder til. Området er på 953 km2 inkl. et meget stort militært
øvelsesområde.
Næste dag startede hjemturen mod Danmark via Bath, London til Harwich. I kurbyen Bath findes
byens enestående romerske bade. Badene blev etableret for 2000 år siden, men senere glemt, da der
blev bygget oven på badene for igen i 1800 tallet at fritlægge de gamle bade, så det i dag på en rundtur
er muligt, på en helt fantastisk måde, at danne sig et indtryk af hvordan romerne havde indrettet sig.
Det syder, sprøjter og damper, når det mineralholdige vand strømmer ud af hullet i væggen, for
temperaturen fra den varme kilde ligger konstant på 46 gr. C. kilden har fungeret som sådan i tusinder
år, men først romerne forstod til fulde at udnytte kilden. Efter frokosten fortsatte turen forbi det
kongelige residensslot Windsor Castle – syd om London til Harwich.
Tilbage til Holland: Alt i Holland er så utrolig velholdt specielt i forhold til
England, men en af grundene kan være, at der bor så frygtelig mange
mennesker på et areal lidt mindre end Danmark. Med 16,5 mio. indbyggere
og en befolkningstæthed på 488/km2 er Holland Europas tættest befolkede
land. Vi kørte igennem Randstad Holland, som omfatter Amsterdam, Haag,
Rotterdam, Utrecht, også kaldet Hesteskoen. Her bor 7,5 mio. indbyggere.
Disse byer bindes sammen af en tæt infrastruktur, men er stadigvæk
selvstændige byer. Hesteskoens kun 20 km brede sydøst vendte åbning fører
ind i Randstad Hollands ”grønne hjerte”, der er et vigtigt nærrekreativt
område.
Sluttelig fortalte Svend Aage om den sidste krigsvinter 1944/45 hvor
halvdelen af Holland stadigvæk var tysk besat område, og hvor der i denne
vinter var en katastrofal mangel på alt! mad, brændsel, tøj og fodtøj. Man
regner med at ca. 15.000 hollændere døde af sult denne vinter, før befrielsen også kom til det nordlige
og vestlige Holland samme dag som i Danmark den 5. maj 1945.
Turens tekniske arrangør var Ditto Rejser ved Jens Thunn
Ide’ mand fra Gefion var Niels Jensen Skimmede.
Næstformand Marina Wijngaard bidrog til foredraget med oplysninger om den nederlandske hærs
håbløse forsvar mod tyskerne og den ubetingede overgivelse den 15. maj 1940. Hendes familie havde
boet i Rotterdam under krigen. Hun kunne derfor fortælle om, hvordan hendes familie havde haft
under og efter den tyske besættelse. Hun beskrev fysiske og navnlig psykiske traumer, som folk, der
har oplevet krigen som ganske unge, nu i en høj alder lider under. Først i de senere år er man for alvor
begyndt at forske i disse følgevirkninger af Anden Verdenskrig.
Referent
17
Der var mødt godt 60 personer frem til
Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens
generalforsamling i Aktivitetshuset torsdag aften.
Niels Jensen skimmede blev for 13. år i træk valgt
som dirigent og styrede som sædvanlig myndigt
forsamlingen igennem dagsordenen.
På bestyrelsens vegne aflagde foreningens
formand Svend Aage Kejlskov Jørgensen
foreningens årsberetning for 2014 med at
konstatere, at foreningen var i god gænge med en
lille fremgang i medlemstallet fra 321 til 326
personer ultimo 2014. Opbakningen til
foreningens arrangementer og udflugter har været
særdeles stor i årets løb, hvor der har været afholdt 7 mødeaftener med gennemsnitlig 75 deltagere.
Foreningen aflagde sit 3’ besøg inden for 3 år på Aastrup Kloster, hvor Henrik Wedell-Wedellsborg
viste rundt. Den årlige travetur gik til Skuldelev Ås. I juni besøgte foreningens medlemmer Dragsholm
Slot og Vognmuseet i tilknytning til slottet. Begge steder med en guidede rundvisning. Efterårets
busudflugt gik til Christiansfeld, Genforenings- og Grænsemuseet afsluttende med et besøg på
Skamlingsbanken. Foreningen har sammen med Tølløse Lokalforum aftalt med Holbæk Kommunes
skovfoged i Nederskoven Gert Malmgren, hvordan stien i skoven ”Spor i Landskabet” skal
reetableres. Også Tysingestien, som foreningen i 2005 sammen med bl.a. daværende Tølløse
Kommune fik etableret, har foreningen kikket på og vurderet, at der skal sættes nye oplysningstavler
op, disse er bestilt og vil blive etableret i foråret.
Også stien Pilevej til Plantagevænget har foreningen været med ind over sammen med
Grundejerforeningen Plantagevænget og Holbæk Kommune. Efter aftale med brugeren af
landbrugsarealet er der opsat nye afmærkningspæle for at stien ikke beskadiges ved driften af de
tilstødende landbrugsarealer.
Bestyrelsen havde den 22. november en PR-stand i Super-Brugsens cafe-område hvilket gav 7 nye
medlemmer, og en oplysningsfolder om foreningen er delt rundt forskellige steder i lokalområdet.
Den store opbakning til foreningens aktiviteter kan direkte aflæses i det flotte regnskab, som kasserer
Erik Lausen aflagde. Regnskabet viste et overskud på godt 18.000 kr. opnået ved en stram
økonomistyring og et år, hvor det lykkedes at skaffe foredragsholdere til rimelige honorarer.
Under valg til bestyrelsen var der genvalg til Marina Wijngaard, Kirsten Lousdal og Erik Lausen.
Suppleant Vivian Pihl blev genvalgt. På revisorposten afgik Henrik Schmidt i stedet blev Poul
Andersen valgt. Revisorsuppleant Kaj Aage Jensen blev genvalgt.
Efter kaffepausen deltog medlemmerne i den meget populære lokalhistoriske holdquiz ledet af
arkivleder Inge – Lis Madsen, Tølløse Lokalarkiv. Et hold på 6 havde 26 rigtige ud af 30
lokalhistoriske spørgsmål fra perioden 1884 til 2003.
Slutteligt konstituerede bestyrelsen sig.
Formand: Svend Aage Kejlskov Jørgensen
Næstformand: Marina Wijngaard
Kasserer: Erik Lausen
Sekretær: Eigil Piil Petersen
Referent
18
Onsdag eftermiddag den 18. februar holdt brugerrådet i Aktivitetshuset Tølløse åbent hus for at
udbrede kendskabet til husets mange tilbud. Alle aktiviteter, som foregår i huset var repræsenteret med
repræsentanter for 18 foreninger m.v. som i en eller anden udstrækning bruger huset til forskellige
aktiviteter som f.eks. Visiteret dagcenter, foredrag, banko, IT/IPAD undervisning, kreativt værksted,
gymnastik, dans og sang.
Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen bruger huset til foredrag og havde en stand med billede
fremvisning på pc af huse og bygninger i Den Gamle Tølløse Kommune, som har lokalhistorisk
interesse. Lokalhistoriske bøger og tidsskrifter. Standen blev passet af bestyrelsesmedlemmerne,
Marina Wijngaard,
Kirsten Lousdal, Eigil Piil
Petersen og Sv. Aage
Jørgensen.
Irenes Sangkor,
Baggårdens Bolcher og
Preben Lousdal på
harmonika sørgede for det
musiske indslag, hvilket
sammen med et godt
traktement gav en god
stemning i de 2½ time
arrangementet varede, og
rigtig mange sang med på
de mange ørehængende
melodier, nogle fik sig
endda en svingom. Ud
over aktørerne benyttede rigtig mange mennesker lejligheden til at besøge Aktivitetshuset
Referent
Sv. Aage Jørgensen
19
Godt 70 personer var mødt frem til Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens aftenmøde torsdag den
12. februar for at høre formanden for Nordvestsjællands Feltartilleriforening pens. major Frede
Didriksen fortælle om Holbæk Kasernes historie. Frede Didriksen startede foredraget med at beklage,
at det ikke var PowerPoint understøttet, men det ville være lidt mærkeligt, hvis det var, fordi han var
fritaget for digital post fra det offentlige.
Frede Didriksens karriere startede ved Fynske livregiment i Odense efterfulgt af officersskole på
Frederiksberg Slot - et skoleophold, som Didriksen var glad for bortset fra undervisningen i geometri.
Det skulle senere vise sig, at han blev uddannet som artilleriofficer, som sådan er geometri en meget
væsentlig lære i denne funktion. Da Frede Didriksen i 1970 efter endt uddannelse skulle vælge
tjenestested, kunne han vælge mellem København, Vordingborg og Holbæk – det blev Holbæk. Senere
vekslende med tjeneste i Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarskommandoen i Vedbæk
I 1800-tallet var der på forskellige tidspunkter militær i og omkring Holbæk hvor husejere, store som
små, godser, købmænd og gårde var forpligtede til at indkvartere soldater og heste i stor udstrækning.
Ved forsvarsloven af 1909 blev det besluttet
at opføre en række nye kaserner på Sjælland i
Ringsted, Slagelse, Vordingborg og Holbæk. I Holbæk var der en folkeafstemning om
kasernebyggeriet, da kommunen skulle bidrage med et væsentligt beløb til opførslen af den 1,2
millioner dyre kaserne, hvoraf staten kun betalte 700.000 kr. 3/4 af de stemmeberettigede stemte for,
da man mente - med god grund, at kasernen ville blive et stort plus for byens næringsliv. Holbæk
Kaserne stod færdig i 1913 og den nordlige del af kasernen ”fodfolkskasernen” blev bemandet med en
bataljon fra Fredericia og en bataljon fra Viborg. I 1914 blev den søndre del af kasernen
”artillerikasernen” taget i brug af mandskab fra Bådsmandsstrædets Kaserne. De 2 kaserner havde hver
deres kostforplejning, indtil en ny fælles kostforplejning blev opført i 1939.
På fælleden øst for Holbæk blev der i 1945 opført en baraklejr ”Sofielundlejren” som bestod af
bygninger opført til Den danske brigade i Sverige i 1944, men nedtaget og flyttet til Holbæk. Lejren
(kasernen) var i brug indtil 1976 hvor lejren blev revet ned. I 1951 – 1952 blev et nyt stort
garageanlæg opført, men i 1982 forlod regimentet kasernen og blev lagt sammen med regimentet på
Sjælsmark Kaserne.
20
På den efterladte kaserne havde hjemmeværnet i mange år til huse, men er nu fraflyttet. På dele af
kasernen er der nu indrettet boliger og en del kommunale enheder holder til på området bl.a.
Frivilligcentret, Kulturkasernen m.v.
Artillerikasernen bliver brugt af Socialtilsyn Øst og flere foreninger f.eks. Holbæk Garderforeningen,
Nordvestsjællands Feltartilleriforening og Holbæk Marineforening m.fl.
En hel del tidligere artillerister var mødt frem for at høre Frede Didriksens foredrag, hvilket afstedkom
en livlig debat om forholdene på kasernen bl.a. under den kolde krig, hvor beredskabet krævede at
50 % af mandskabet til enhver tid opholdt sig på kasernen. Om raketbatteriet Honest John, som
sammen med den store 203mm haubitser ved et angreb fra Warszawapagten kunne udstyres med
atomsprængladninger, som godt nok ikke fandtes på dansk grund i fredstid.
Murens fald i 1989 har fundamentalt ændret forsvarets opbygning ikke mindst hærens kanoner, som
nu skal være deployer bare dvs. skal være af en beskaffenhed, så de kan løftes og flyttes med
helikopter. I forhold til under den kolde krig er antallet af kanoner i hæren voldsomt indskrænket.
Under den kolde krig havde bare regimentet i Holbæk sammenlagt 100 kanoner. Da Frede Didriksen
startede i forsvaret bestod hæren af 22 regimenter, hvoraf kun ganske få er tilbage. 25 000 prs. blev
indkaldt årligt til en 18 måneders militær tjenestetid, hvor der i dag bliver indkaldt under 5000 prs. nu
med 4 måneders tjenestetid. De faste officerer i hæren var generelt glade for de mange
reserveofficerer, som i perioder vedligeholdte deres militære uddannelse i hæren, hvilket til tider
lettede dagligdagen på en behagelig måde for det faste personel.
Fremtiden for de mange soldaterforeninger i Danmark ser sort ud, da tilgangen til foreningerne bliver
mindre og mindre. Forsvaret er i dag, i modsætning til tidligere tider, mandskabsmæssigt særdeles
decimeret.
Referent
21
Torsdag aften d. 8. januar var 50 personer
mødt frem i Aktivitetshuset Tølløse, hvor
Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen
havde inviteret skolelærer, cand.scient.adm.
Solvej Pedersen, St. Merløse fortælle over
emnet ” Frivillighed i historisk og nutidigt
perspektiv ”
Solvej Pedersen, der er 60 år, er født i
Vestjylland i den lille landsby Sdr. Vium ca.
15 km fra Ringkøbing. Hendes forældre ejede
et husmandssted. Ud over arbejdet i landbruget var hendes forældre særdeles aktive
foreningsmennesker. Da forældrene fejrede deres sølvbryllup, konstaterede Solvejs far, at han
var formand for 13 foreninger. Forældrenes engagement i foreningslivet var også meget
motiverende for Solvej, som efterhånden som hun voksede op deltog aktivt foreningslivet.
Hun siger selv, at hun fik en opdragelse i en folkelig verden, hvor hun specielt var glad for
arbejdet i 4H, som var meget udbredt på landet i 60’erne. Dog kunne hendes ønske om at lære
og spille på klaver ikke imødekommes, fordi det kostede en del penge, og penge var ikke
noget man ruttede med i hjemmet. Sognet var et afholdssogn, som nærmest var tørlagt for
alkoholiske drikke. Til mange af de forskellige former for fester i forsamlingshuset blev der
selvfølgelig ikke udskænket noget med et indhold af alkohol, et problem for mange af de
unge, som – og det gjaldt også de mere hellige-, løste problemet ved at indtage øl og spiritus
fra lommelærker uden for forsamlingshuset, i bilerne og bag buske eller kørte til Ringkøbing
for at more sig. Ved at deltage i et mangfoldigt foreningsliv lærte Solvej at tage ansvar for sig
selv og andre, hvilket også kom til at præge hende senere i livet. Fyldt 20 år flyttede hun til
Sjælland – til Tølløse, hvor hun boede i 20 år, før hun flyttede til St. Merløse i 1995. Ud over
arbejdet som skolelærer har interessen altid været stor for håndbold både som træner og leder
på alle poster bortset fra kasserer posten i håndboldklubben Smut BG i St. Merløse i en
periode på godt 30 år.
I det historiske perspektiv fortalte
Solvej om frivillighed gennem
tiderne. Frivillige foreninger fik et
bo ost med grundloven i 1849. Nu
kunne man frit danne foreninger fra
andelsbevægelsen til
højskolebevægelsen og
gymnastikforeningerne. På landet,
for 150 år siden, var det tit den
lokale skolelærer eller aktive
bønder, der var drivkraften til de
forskellige foreningsdannelser. I
dag arbejder ca. 43 % af Danmarks befolkning med en eller anden form for frivillighed, men
mange, specielt blandt dem over 45, er ”Tordenskjolds soldater”, som har prøvet alt inden for
det frivillige arbejde. Blandt de højt uddannede personer er 51 % frivillige – blandt dem med
en lavere uddannelse er 26 % frivillige.
Sundhed og motion er uhyre væsentlige: vi skal være bevidste om at bruge vores krop, styrke
musklerne og holde vægten nede bl.a. for at undgå livstilssygdomme. Det er der mange, der
har problemer med, ikke mindst unge mænd i aldersgruppen 18 – 30 år med en overvægt af
lavt uddannede. Rigtig mange dovner og sløver dagen væk, deres sociale kontakter foregår
mest via de sociale medier, hvilket for manges vedkommende fører til en asocial indstilling til
22
livet. Spørgsmålet er – skal disse isolerede borgere tvinges i aktivitet, skal der indbygges
motionskrav for at modtage offentlige midler?
Solvej Pedersen har siddet i Holbæk Byråd i 1 år, hvor hun har en plads i Kultur- og
Fritidsudvalget. Hun er lidt bekymret for, hvordan frivillighed i kommunalt regi hen ad vejen
vil udvikle sig, men det er jo meget oppe i tiden. Der mangler i hvert fald ikke
frivillighedskonsulenter og koordinatorer. Efter Solvejs mening er der grænser for
brugbarheden af frivillighed i kommunalt regi, hvor det i værste fald kan føre til nedskæringer
i børneinstitutionerne og på ældreområdet, men under alle omstændigheder skal det være
sjovt og motiverende at være frivillig.
Slutteligt, bl.a. afledt af spørgsmål fra forsamlingen, fortalte Solvej, hvordan det er at være
nyvalgt til et byråd uden at have en lang politisk baggrund. Solvej gav udtryk for, at hun det
første ¾ år i byrådet nok har været lidt naiv og lige skulle vænne sig til og lære at blive
egoistisk og magtsyg, for det er sådan lokalpolitik også er. Hierarkiet trives i bedste
velgående, antallet af personlige stemmer tæller voldsomt på vægtskålen, hvad det angår
ligger Solvej på en 8’ plads hos socialdemokraterne dvs. noget nede på ranglisten.
Referent: Svend Aage Kejlskov Jørgensen
23

Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015

Transcription

Similar documents

Storslåede sjællændere i Holbæk

medl-2002 - Brande Historie

Nyhedsbrev februar 2013 - Historisk Samfund for Sydøstjylland

Bøger om Sprogø - Middelfart pensionistforening