magasinet 2015

Transcription

magasinet 2015

ALT
OM DIN HUND
OG KATS SUNDHED
- ET MAGASIN
FRA DIN DYREKLINIK
OM DIT FAMILIEDYR
VELKOMMEN
VELKOMMEN
INDHOLDSFORTEGNELSE
GIV KVALITET TILBAGE . . . . . . . . . .
3
TANDSYGDOMME . . . . . . . . . . . .
28
DIN DYRLÆGE OG VETERINÆRSYGE- .
30
4
TANDPLEJE AF DIN HUND OG KAT .
PLEJERSKE ER DIT DYRS BEDSTE VENNER . .
5
HJERTEORM HOS HUND .
NÅR DIT DYR BLIVER INDLAGT.. .
6
- DEN SNIGENDE DRÆBER .
.
.
.
....OG NÅR DIT DYR KOMMER HJEM .
.
.
.
.
.
.
.
.
. 8
ALTERNATIVE DYRLÆGER . . . . . . . . .
DYR PÅ NETTET .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
10
. 12
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
32
.
.
.
.
.
.
.
32
ERNÆRING AF HUND OG KAT .
.
.
.
.
.
.
34
KATTENS 9 LIV . . . . . . . . . . . . .
FAKTA OM LOPPER OG FLÅTER .
.
.
.
.
.
36
. 38
HJÆLP TIL GADEDYRENE . . . . . . . . .
14
BEHANDLING AF HUNDE OG KATTE . . . . .
40
VALG AF FAMILIEDYR .
16
MED LOPPER OG FLÅTER . . . . . . . . .
40
STERILISATION OG KASTRATION . . . . . .
18
HVORFOR VIRKER LOPPEKUREN IKKE... .
.
.
42
REJSE MED DYR .
20
FLÅTBÅRNE SYGDOMME .
.
.
44
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
HVORFOR GIVE FLÅTERNE LOV TIL AT BIDE? .
HUNDEFORSIKRING – EN FORSIKRING
TIL DIN BEDSTE VEN .
.
.
.
.
. 22
HVORFOR SKAL HUNDEN VACCINERES? . . .
26
46
DET SIDSTE FARVEL TIL DIT FAMILIEDYR . . .
48
EFTER DØDEN .
50
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
GIV KVALITET TILBAGE
TIL DIT FAMILIEDYR
.
Alt om din hund og kats
Ansvarshavende redaktør:
ISSN 1601 - 7935
sundhed
Mogens Hansen
Oplag : 50.000
Prepress:
Vi takker de annoncører og sponsorer,
som har været med til at gøre dette magasin muligt:
ADA´s Kæledyrskrematorium
Alm. Brand Dyreforsikring
Bayer Animal Health
IDEXX
MSD Animal Health
Jørgen Kruuse A/S
Merial Norden
Novartis Animal health
Royal Canin
Virbac Danmark
10. udgave Marts 2015
ALT
OM DIN HUND
OG KATS SUNDHED
1W Multimedia
Stolbjergvej 23
3070 Snekkersten
Tlf. +45 2021 3344
www.1w.dk
Tryk:
KLS Grafisk Hus
Jernholmen 42 A
2650 Hvidovre
- ET MAGASIN
FRA DIN DYREKLINIK
OM DIT FAMILIEDYR
FOTOGRAF: CARINA FISCHER,
2
ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED
Annoncer og artikler:
Mogens Hansen
Nordkystens Dyrehospital
Fabriksvej 10
3000 Helsingør
tlf. +45 49 20 30 16
[email protected]
Familiedyr i dag giver deres ejere meget livskvalitet. Man ved
med sikkerhed, at de virker beroligende og afstressende. De giver indhold i ens hverdag, og de accepterer og elsker deres ejer
ubetinget. Man kommer ud og motionere, hvis man har en hund.
Denne livskvalitet kan næsten ikke gøres op i værdi for de fleste
dyreejere. Men alligevel ser man mange dyreejere, som søger
den billigste kvalitet til deres dyr. Der købes det billigste foder,
og man søger den billigste dyrlæge i lokalområdet eller på nettet i den tro, at foder og dyrlæger er ens, uanset pris. Og er der
et billigere foder/dyrlæge næste gang, ja så tager man da det.
Vores familiedyr er levende væsener, som er meget afhængige
af vores pasning, og vi bør give den kvalitet tilbage, som de
giver os. Dyrefoder er ikke bare dyrefoder, og i dag er der stor
forskel i dyrlægers arbejde, service og ikke mindst kvalitet. I
stedet for at fokusere på prisen, så bør man fokusere på kvalitet
i valg af ens dyrlæge. Kig på dyrlægens hjemmeside, indretning,
ISO 9001 certificering, anmeldelser samt service og kvalitet, når
du vælger din dyrlæge. Og har du valgt en dyrlæge ud fra disse
kriterier, så kan dyrlægen også vejlede dig om det rette foder til
dit dyr. Ved at vælge dyrlæge på denne måde, ja så giver du den
kvalitet tilbage til dit dyr, som den har fortjent!
God fornøjelse med læsningen!
Dyrlæge Mogens Hansen, redaktør
3
DIT DYRS BEDSTE VENNER
DIT DYRS BEDSTE VENNER
eftersyn finder dyrlægen ofte tilstande,
som ved rettidig indgriben kan behandles,
således at dyret ikke får varige og måske
livsfarlige lidelser. Tandlidelser kan nævnes som en tilstand, som kan medføre
dyrets død. Ved dybtliggende rodbetændelser, som ejeren hyppigt ikke er opmærksom på, kan der blive ført bakterier
fra mundhulen til bl.a. hjertet og nyrer,
og medføre hjerte- og nyresvigt. Derfor er
det vigtigt for dit dyrs sundhed, at der bliver foretaget jævnlige sundheds eftersyn.
Disse eftersyn kan hos ældre dyr suppleres
med blodprøver og hjerteundersøgelse.
Et udstyrsstykke
Hvad du ikke ser, når du kommer til et
sundhedseftersyn hos din dyrlæge, er alt
det udstyr, som selve klinikken ofte har.
Her er en liste over bare noget af det udstyr, som mange har i dag:
Digitalt røntgenudstyr, hvor man ser
billedet på en skærm efter ganske få
sekunder. Dette sparer tid, og er også
mere skånsomt for dyret, da det skal
være kortere tid på røntgenbordet.
Avanceret laboratorieudstyr, hvor
ejeren får besked på mange blod- og
urinprøver på kort tid, således at en
korrekt behandling kan sættes i gang
hurtigt
Moderne tandplejeudstyr, hvor dyrlæger i dag kan behandle komplicerede
tandlidelser
”Kikkert” udstyr, hvor man har mulighed for at undersøge og operere
gennem disse ”skoper”. Man kan bl.a.
undersøge og operere ledlidelser, mavetarmlidelser samt bughulelidelser.
Man kan også sterilisere tævehunde
på denne måde.
Avanceret operationsudstyr, hvor der
DIN DYRLÆGE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKE ER DIT DYRS BEDSTE VENNER
DYREEJERE HAR I DAG DERES DYR SOM ET KÆRT FAMILIEMEDLEM. DERFOR VIL DE
OGSÅ GØRE DET BEDST MULIGE FOR DERES FAMILIEDYR. OG HVORFOR SÅ IKKE
BRUGE DIN DYREKLINIK, HVOR PERSONALET HAR DEN HØJESTE UDDANNELSE OG
Brug din dyreklinik!
Din dyrlæge har den suverænt højeste
uddannelse i Danmark indenfor fodring,
pleje, sundhed og sygdom, ligesom danske veterinærsygeplejersker har godt tre
års uddannelse i dyrs sundhed og fodring.
Og de beskæftiger sig kun med dit dyrs
sundhed og pleje! Hvis du køber foder i
et supermarked eller en dyrehandel, skal
du tænke på, at i supermarkedet får du
oplysning om foderet af en 17-årig skoleelev, og i dyrehandelen er der ingen krav
om uddannelse af butikspersonalet. Tænk
på tilsvarende situation, hvis du skulle
have din bil til service!
Hvorfor ikke bruge din
dyreklinik som totalløsning?
Ja, hvorfor ikke bare bruge ét sted, når
det drejer sig om dit dyr? Du kan på din
4
dyreklinik altid få den bedste service, når
det drejer sig om dit dyrs velfærd. Bare
for lige at nævne nogle få af de mange
tilbud, som din dyrlæge og veterinærsygeplejerske kan tilbyde i dag:
Grundig vejledning inden anskaffelse
af dit nye familiedyr
Hvalpe- og killingeaftener
Hjælp og vejledning i alle spørgsmål,
der berører dit familiedyr, som forsikring, rejser, pension, pasning og pleje
Sundhedseftersyn
Senioreftersyn af gamle dyr
Tandeftersyn
Adfærdsbehandling og hundetræning
Genoptræning og fysioterapi efter
operationer
Alternativ behandling, bl.a. goldtreat, homøopati og akupunktur
Grundig vejledning og salg af kvali-
tetsfoder
Professionel fodringstilpasning gennem hele dyrets liv
Vægtkontrol med tilpasning af foder
Vejledning og salg af mange produkter
til familiedyr, bl.a. loppemidler, badning og pelspleje, tilskudsfoder
Meget ofte kan din dyrlæge, ved dette
forebyggende arbejde, hindre, at dit dyr
bliver sygt senere i livet. Derfor bliver
det stadigt vigtigere for dit dyrs velfærd,
at man som ansvarlig dyreejer benytter
sig af disse tilbud.
Hvorfor er det nødvendigt med
et sundhedseftersyn hvert år?
Mange sygdomstilfælde kunne have været
undgået, hvis man som ansvarlig dyreejer
sørgede for, at ens dyr fik et sundhedseftersyn mindst en gang årligt. Under disse
ISO dyrlægen
Gennem mange år har mange dyreklinikker og -hospitaler haft en godkendelsesordning under Den Danske Dyrlægeforening, som var en intern kvalitetskontrol.
Denne blev i 2012 erstattet af en ISO 9001
godkendelse, hvor det norske firma Veritas foretager selve godkendelsen. Og Danmark er det første land i verden, som fik
denne godkendelse. Den stiller meget store krav til de klinikker, som har tilmeldt
sig ordningen. Det vigtigste i ordningen
er, at patienter og klienter kan stole på,
at klinikken følger procedurer, som giver
en tryghed og sikkerhed for både klienter
og patienter. At klinikken ”gør hvad de siger, og siger hvad de gør”. Man kan læse
mere på www.isodyrlaegen.dk
Er det ikke dyrt at
gå til dyrlæge?
Det er klart, at en dyreklinik, som skal
leve op til disse krav, har store omkostninger til både indretning, udstyr, personale og kursusaktiviteter alt sammen til
gavn for dit dyr. Men det medfører også,
at det kan være dyrt at besøge en dyreklinik. Mange dyreejere bliver chokeret
over en dyrlægeregning, men glemmer, at
der inde bagved konsultationsrummet er
udstyr for måske flere millioner kroner.
Og for øvrigt er 20% af regningsbeløbet
moms! I dag er der en del klinikker, som
tilbyder en sundhedspakke, hvor man for
et fast månedligt beløb får en række ydelser, som f.eks. sundhedseftersyn, vaccinationer, konsultationer I forbindelse med
sygdom, tandeftersyn, loppebehandling,
kloklip og andre ydelser. Ved derudover at
tegne en sygekasse, som ikke koster mere
end tre pakker cigaretter om måneden,
kan man også sikre sig mod udgifter ved
sygdom og tilskadekomst. Derved behøver
man aldrig at vælge den billigste løsning,
men kan trygt vælge den klinik, hvor man
får den bedste service og behandling.
Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen
Foto: © Fotolia
EKSPERTISE I DANMARK INDENFOR DIT FAMILIEDYRS SUNDHED, ERNÆRING OG PLEJE?
kan foretages komplicerede operationer som f.eks ryglidelser, knoglebrud
og brysthuleoperationer.
Ultralyd-, MR- og CT scannere er meget kompliceret (læs:dyrt) udstyr,
hvor en del klinikker i dag har ultralydsscannere, som er gode til organ og
hjerteundersøgelser, mens meget få
hospitaler i dag har CT- og MR scannere. CT- og MR scannere sætter i
dag en ny standard for, hvad man kan
diagnosticere hos vores dyr.
Overvågningsudstyr er en ekstra sikkerhed for, at dit dyr har en sikker bedøvelse. Dette udstyr kan bl.a. måle
hjerterytme, respiration, blodtryk
samt iltmætning.
Anæstesiudstyret på mange klinikker er det samme, som man bruger
på menneskehospitaler, og på de klinikker, hvor man bruger dette udstyr
sammen med overvågningsudstyr, er
der en stor sikkerhed for dit dyr.
Der er i dag meget udstyr til genoptræning efter behandling og operationer. Således bruger man tit ”waterwalker”, som er et løbebånd under
vand. Der er også som noget nyt laserterapimaskiner, som kan nedsætte
inflammation og smerter og fremme
heling.
Og her skal man også tænke på, at personalet har gennemgået specialkurser og efteruddannelse for at kunne betjene dette
apparatur, således at dit dyr er I så sikre
hænder som muligt.
5
INDLÆGGELSE
INDLÆGGELSE
NÅR DIT DYR BLIVER INDLAGT..
omgivelser, så i alle de tilfælde, hvor det
er forsvarligt, bliver dyret sendt hjem.
Hvad sker der under
indlæggelsen?
DEN SVÆRESTE STUND FOR MANGE DYREEJERE OPSTÅR, NÅR MAN SKAL AFLEVERE SIT
Denne periode er forbundet med store
spekulationer hos ejeren. Bliver ens dyr
behandlet ordentligt, er bedøvelsen sikker nok, og gør det ondt? Der er derfor
mange dyreklinikker, som i dag viser dyreejerne rundt på klinikken, så man har
set lokalerne, hvor dyret skal være. Dette
beroliger mange dyreejere, som tit ikke
forestiller sig, hvor meget en dyreklinik i
dag ligner et menneskehospital. Når ejeren går ud af klinikken, vil dyret blive sat
i et bur i et opvarmet lokale, indtil undersøgelsen eller bedøvelsen skal foretages.
DYR PÅ DYREKLINIKKEN TIL BEDØVELSE OG MÅSKE OPERATION. PÅ DE NÆSTE SIDER
VIL VI PRØVE AT FORKLARE, HVAD DER SKER, EFTER DU HAR FORLADT KLINIKKEN
Det kan være svært for mange dyreejere
at forstå, at man bliver nødt til at indlægge dyret for mange ting,
hvor det ikke er nødvendigt
hos mennesker. Men her skal
man tænke på, at dyrene
ikke forstår, hvad der sker
med dem, og selv tandrensninger og røntgenundersøgelser kan være
meget
stressende
for
dyrene, hvis man ikke bedøver dem. Men det kan også
dreje sig om sygdom,
hvor din dyrlæge vurderer, at det for dyrets
skyld er nødvendigt at
indlægge det. Der kan
være tale om, at man skal
tage blodprøver, røntgenbilleder, labor atorieprøver
eller foretage andre undersøgelser for at stille
en diagnose. Herefter
vil man så vurdere,
om dyret kan komme
hjem med behandling i hjemmet, eller om det
6
skal have behandling enten medicinsk eller operativt på klinikken. Dyrlægen vil
inden indlæggelsen fortælle, hvad der
skal foregå, og her vil der samtidig blive
aftalt, hvilke undersøgelser og behandlinger, der kan blive tale om.
Hvordan foregår indlæggelsen?
Hvis det ikke drejer sig om akut sygdom,
vil der hyppigt blive lavet en aftale om, at
man møder op om morgenen på klinikken
med sit dyr, der er fastet og (for hundenes vedkommende) velluftet. Hvis dyret
skal i bedøvelse, vil der blive foretaget
en vejning og en hjerte-/lungeundersøgelse. Denne undersøgelse vil i mange
tilfælde blive suppleret med en blod- og
urinundersøgelse, hvis dette er aftalt på
forhånd. Disse undersøgelser foretages
for at sikre den mest optimale behandling
og bedøvelse af netop dit dyr. Herefter
vil man hyppigt give en indsprøjtning med
lidt beroligende. Dette gøres for dels at
berolige dyret, som jo er stresset over de
nye omgivelser, og dels for at gøre selve
bedøvelsen mere sikker. Mange dyreejere
er meget nervøse for deres dyr, når de
bliver indlagt, og dette er man bevidst
om på klinikken. Man har derfor de fleste
steder en telefontid, hvor man kan ringe
og spørge om, hvordan det går med ens
dyr. Typisk vil dit dyr komme hjem samme
dag, som det blev indlagt. Dyret bliver
nemlig mindre stresset og hurtigere
rask ved at være i dets vante
Hvordan foregår en bedøvelse?
Foto: © Fotolia
Hvorfor skal mit dyr indlægges?
ligesom dyret vil blive holdt varm under
bedøvelsen, hvilket især er vigtigt ved
små familiedyr, som nemt bliver underafkølet under bedøvelse.
Når dyret bliver bedøvet, foretages det
som regel fuldstændig som på et menneskehospital. Først gives en indsprøjtning
direkte i en blodåre. Dette bevirker, at
dyret falder i søvn indenfor få øjeblikke.
Derefter foretages en intubering, hvor der
føres en gummislange (tubus) ned i dyrets
luftrør. Denne tubus kobles så til et avanceret bedøvelsesudstyr, hvor man meget
nøjagtigt kan tilføre ilt og bedøvelsesmiddel til dyret under hele operationen.
Under hele bedøvelsen vil der foregå en
monitorering af dyrets vitale funktioner
såsom iltmætning, vejrtrækning, puls og
andre vigtige funktioner, således at bedøvelsen bliver ligeså sikker som på et menneskehospital. Derudover vil der hyppigt
i forbindelse med bedøvelsen blive givet
væske for at forhindre udtørring af dyret,
Hvorfor skal mit dyr bedøves
til en lille undersøgelse?
Man bedøver dyr af flere årsager, end man
bedøver mennesker. Årsagen til dette er,
at mange undersøgelser og behandlinger
er nærmest umulige at foretage, hvis
dyret ikke er bedøvet. Her kan nævnes
tandbehandlinger, ørerensning og rønt
genundersøgelser. Dyrene kan ikke forstå,
hvad der sker, og man kan jo ikke fortælle dem, at det ikke er farligt. Samtidig
vil disse undersøgelser og behandlinger
stresse dem meget, og der kan også være
unødvendig smerte forbundet med behandlingerne. Og da bedøvelse i dag er
meget sikker, er det bedre at lade dyret
sove under indlæggelsen end at påføre
det unødig stress og smerte.
Jamen, er der ikke en risiko
ved en bedøvelse og operation?
Jo, der er intet i denne verden, som er
sikkert, og der er naturligvis en risiko.
Men denne risiko kan gøres meget mindre,
ved at din dyreklinik lever op til følgende:
En ordentlig undersøgelse af dit dyr
inden bedøvelse med en sundhedsundersøgelse og en blodprøve
En bedøvelse med det rigtige udstyr
som nævnt ovenfor
En grundig overvågning af alle livsvigtige funktioner under bedøvelsen
Højtuddannet personale med efteruddannelse i bedøvelse og overvågning
En dygtig kirurg med stor erfaring
Separat operationsstue med høje krav
til sterile forhold
Gode
opvågningsforhold
En ISO 9001 certificering af klinikken giver en
yderligere sikkerhed, da der
her er meget strenge krav til
sikkerhed og procedurer
Hvis du stiller disse krav til din dyreklinik,
så får du også den bedste sikkerhed. Men
igen hænger tingene sammen. Denne service er ikke gratis, alt dette koster penge,
mange penge, og man får altså ikke en
Rolls Royce til samme pris som en Fiat. Så
det er i sidste ende dig som ansvarlig dyreejer, som bestemmer, hvilken sikkerhed
du ønsker for dit dyr.
Hvordan foregår en operation?
Operationerne bliver naturligvis foretaget
under helt sterile forhold. Din hund bliver barberet på området for operationen,
hvorefter operationsstedet bliver rengjort, således at det er sterilt. Dyrlægen
opererer derefter i sterilt operationsudstyr fuldstændigt ligesom på menneskehospitalerne. Der er steril afdækning på
operationsområdet, og dyrlægen har steril
operationsdragt, handsker, hue og maske
på. Alle instrumenter er naturligvis også
sterile. Under operationen overvåger veterinærsygeplejersken, at dit dyr trækker vejret normalt, og at alle værdier på
måleinstrumenterne er normale. Samtidig
overvåges bedøvelsesapparaturet, således
at dit dyr får lige præcis den mængde ilt
og bedøvelsesmiddel, som den har brug
for. En operation kan tage alt fra få minutter til mange timer. Efter operationen vil
der være konstant opsyn med dyret, indtil
det er helt vågent. Der vil i langt de fleste
tilfælde blive givet smertestillende medicin efter behandlinger og operationer.
Får jeg ordentlig besked,
når jeg henter mit dyr?
Ved udleveringen vil du blive informeret
om de undersøgelser og evt. operation,
der er foretaget. Der vil blive aftalt en
tid til kontrol og evt. fjernelse af operationstråde eller kontrol af såret, hvis det
er blevet limet, og der vil blive informeret om behandlingen i hjemmet. Og efter
denne samtale med din dyrlæge om alle
de praktiske ting, så kommer tidspunktet,
som både ejer og dyr har ventet på. Nemlig
genforeningen efter den lange adskillelse.
7
HJEMSENDELSE
HJEMSENDELSE
....OG NÅR DIT DYR KOMMER HJEM
VÆRET INDLAGT TIL UNDERSØGELSER OG MÅSKE BEDØVELSE OG OPERATION
Hvad skal jeg være
forberedt på?
Dit dyr vil være mere eller mindre påvirket af bedøvelsen alt efter dyrets alder, race og helbredstilstand. Derudover
vil også bedøvelsens type og længde og
operationen/ undersøgelsens art være af
betydning. Du kan dog forvente, at dit
dyr vil sove meget det første døgn. Derudover kan der forekomme små rystelser
af hele kroppen. Her bør man sørge for,
at dyret holdes varmt, da kropstemperaturen typisk falder lidt i forbindelse med
en bedøvelse. Det er normalt, at den går
usikkert på benene. I mange tilfælde
Foto: © Fotolia
MANGE DYREEJERE ER USIKRE PÅ BEHANDLINGEN AF DERES DYR, EFTER DET HAR
er et lille område på forbenene blevet
barberet. Her er indsprøjtning af bedøvelsesmiddel foretaget, og hvis det var
aftalt på forhånd, kan det være, at der
er udtaget en blodprøve før bedøvelsen
for at undersøge dit dyrs sundhedstilstand. Pelsen vokser normalt ud i løbet
af 6-8 uger, og dette gælder naturligvis
også, hvis dyret er barberet andre steder, f.eks. ved operation. Måske har dit
dyr haft en gummislange i halsen i forbindelse med bedøvelsen. Dette kan give en
meget for forbindingen, skal dyreklinikken kontaktes.
Hvordan kan jeg bedst
Mit dyr har fået
hjælpe derhjemme?
tandbehandling, hvad skal
Her er det vigtigt, at dit dyr får så meget
fred og ro som muligt og ligger i varme
omgivelser. Berolig dyret ved dit nærvær,
men undgå, at andre dyr og især børn
kommer til at forstyrre eller ophidse det.
Det første døgn må hunde normalt ikke
komme ud uden snor, da de kan være usikre på benene, og katte må ikke komme ud
overhovedet. Derefter er det individuelt,
hvornår de må få mere frihed, og det vil
din dyrlæge informere dig om.
jeg være opmærksom på?
Du skal altid kontakte
Hvad med operationssår
dyreklinikken, hvis:
og forbindinger?
dit dyr får feber
der er opkastninger
der er blødning fra operationssåret eller andre
steder
vejrtrækningen bliver
besværet
dit dyr bliver unaturligt
sløvt eller ikke
vil rejse sig
ikke vil spise eller
drikke efter 24 timer
har smerter
der kommer betændelse
fra operationssår
operationssåret er gået
mere eller mindre op
du er i tvivl om noget!
8
forbigående irritation i form af tør hoste
i et par dage.
Hvis dit dyr er blevet opereret, vil der
være et operationssår. Du skal dagligt
se efter, at såret ser pænt og tørt ud,
og at stingene er hele. Forsøg at undgå,
at dit dyr slikker eller bider i såret. Det
kan forsinke helingen og i værste tilfælde
medføre, at såret springer op. Du bliver
måske nødt til at sætte krave på dyret for
at undgå dette. I stedet for krave, som
kan være ubehageligt for dyret, kan man i
dag få et sårmiddel lavet af naturprodukter, som holder såret rent. Samtidig indeholder det produkter, som smager ubehageligt for dyret, og derved nedsætter
risikoen for, at dyret slikker i såret. Man
kan også få diverse specialsyede forbindinger, som kan sættes på såret. Det kan
hyppigt anbefales at lægge en ispose eller
lignende på såret for at undgå hævelser.
Normalt fjerner man stingene (operationstrådene) efter ca. 10 dage. Det er meget vigtigt, at forbindinger og gipsbandager holdes tørre. Under luftning anvendes
en plasticpose eller en special-sok (kan
købes hos din dyrlæge) over bandage og
forbindinger på poter og ben, men husk
at fjerne plastikposen igen, når I har gået
tur. Katte med krave, forbindinger og
bandage må ikke komme ud! Det er også
vigtigt, at dyret bliver holdt i ro og ikke
bider i forbindingen. Hvis forbindingen eller gipsen bliver våd/beskadiget, begynder at lugte, eller dyret bliver sløvt, får
feber og måske interesserer sig unormalt
Du bør give opblødt foder i 3-4 dage, hvis
dit dyr har fået tandbehandling, især hvis
der er foretaget tandoperationer. Hvis
der er blevet fjernet tandsten, kan du
forebygge nye belægninger ved at fodre
med specialfoder fra din dyrlæge, ved at
børste tænder og ved at lade dit dyr bide
i gnaveben eller tyggeben. Efter tandbehandlinger kan der være en let forbigående blødning fra tandkødet, og dette er
normalt i et par dage. Ved længerevarende blødning skal du kontakte din dyrlæge.
Der kan også være tale om fjernelse af
tænder. Her vil du hyppigt skulle give
smertestillende medicin og antibiotika
Hvad må jeg give at spise…
og hvad med motion?
I langt de fleste tilfælde er det godt at
give dyret et godt og velsmagende foder
samme dag. Din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske kan anbefale et foder, som
er specielt godt til brug efter operationer
og indlæggelser. Alt efter dit dyrs sygdom
og behandling vil der derefter kunne blive
tale om at fodre med specielle sammensatte sygdomsfoder. Det anbefales, at du
holder dit dyr helt i ro de første 24 timer
efter hjemkomst, medmindre du har fået
andet at vide. Derefter er omfanget af
motionen afhængig af, hvilken behandling
dyret har fået.
Hvad med smerter?
Man er i dag meget opmærksom på smertens indflydelse på dyrene. Smerter kan
forsinke heling og medføre længere rekonvalescenstid. Derfor er det vigtigt
at behandle smerter efter en operation.
Som regel har dyret fået smertebehandling i forbindelse med indlæggelsen, men
der kan blive tale om videre behandling i
hjemmet. Din dyreklinik vil også i denne
situation være din og dit dyrs bedste ven.
9
10
A LT E R N AT I V B E H A N D L I N G
A LT E R N AT I V B E H A N D L I N G
ALTERNATIVE DYRLÆGER
meget tynde nåle, som man bruger. Man
kan yderligere forstærke virkningen med
manipulation af nålene, strøm samt varme. Man kan også indføre væsker eller
metaller i punkterne. Det mest kendte
er indførelse af guldstumper, også kaldet
guldakupunktur.
DETTE UDTRYK SKAL ABSOLUT SES POSITIVT, DA DET MERE ER DEN BEHANDLING,
SOM DE TILBYDER DIT DYR, SOM ER ALTERNATIVT
Guldbehandling
Siden -80’erne har man brugt guldbehandling som alternativ behandling af smertefulde ledlidelser. I starten hed det guldakupunktur, da man mente, at virkningen
primært var en stimulering af akupunkturpunkterne ud fra kinesisk filosofi. Dette
beror på, at smerte er en yin tilstand, og
guld er ekstremt yang, således at man fik
en oprettelse af tilstanden til neutral. De
nyeste forskningsresultater har vist, at
det mere er en frigivelse af guldioner, som
har virkningen på leddene, og derfor er
det vigtigere, at guldimplantaterne kommer tæt på leddet, hvor det skal virke.
Der er i dag et produkt, hvor en meget
tynd guldline er viklet som garnnøgle.
Dette giver en ekstrem stor overflade og
derfor frigivelse af mange guldioner, og en
bedre virkning. Denne behandling kendes i
dag som Goldtreat, og en række dyrlæger
er godkendt til denne type af behandling.
LASERBEHANDLING AF HUND
Pas på useriøse
behandlere og sælgere
Når man ser på den alternative behandling af dyr, så er der desværre også mange
useriøse behandlere og sælgere indenfor
dette område. Sælgere af naturmedicin,
som ingen virkning har, samt uuddannede
behandlere, som tilbyder behandling, som
i bedste tilfælde ikke virker og i værste
tilfælde medfører yderligere skade. Derfor er det vigtigt, at man henvender sig
til sagkyndige og uddannede behandlere,
og her er dyrlæger og veterinærsygeplejersker den gruppe, som har den bedste
uddannelse samt ekspertise vedr. behandling af dit dyr.
Hvad er alternativ behandling?
Alternativ behandling er det modsatte af
konventionel behandling, hvor man bruger almindelig registreret medicin samt
behandling for at helbrede sygdomme.
Ofte er konventionel behandling baseret
på behandling af den specifikke sygdom
eller symptom, hvor mange alternative
behandlinger er mere holistiske, det vil
sige en afbalancering og behandling af
hele organismen, hvor man stimulerer
dyrets eget immunsystem til at bekæmpe
sygdomme. Fordelene ved alternativ behandling er mange, men en af de vigtigste
er, at der ikke er bivirkninger. Dette forudsætter dog, at man bruger godkendte
og gennemprøvede produkter og behandlinger fra behandlere eller firmaer, som
har den fornødne uddannelse og erfaring.
Hvornår kan man bruge
alternativ behandling?
I det øjeblik at din dyrlæge har stillet en
diagnose, så kan man i de fleste tilfælde
iværksætte en alternativ behandlingsplan,
evt. sammen med en medicinsk og/eller
kirurgisk behandling, da behandlingen jo
ofte går ud på at stimulere dyrets eget immunsystem og dermed helbredelse.
Laserbehandling
Der er i dag mange dyrlæger, som har mulighed for at behandle med lasere. Laser
virker ved at give varme og energi til området, således at blodgennemstrømningen øges samt at cellerne frigiver diverse
stoffer, som øger helingen i området.
Med de nyeste klasse 4 laserapparater
er behandlingen blevet meget bedre, og
behandlingen kan i dag bruges i alle til-
Hvilke alternative
behandlinger findes i dag?
Det er svært at liste alle de muligheder,
som eksisterer, men her er de mest kendte:
Akupunktur
Guldbehandling (Goldtreat)
Laserbehandling
Homøopatisk behandling
Massage
Ostepati
Kiropraktik
Fysioterapi
Mange forskellige former for tilskud/
foder
Akupunktur
Dette er en meget gammel kinesisk behandlingsmetode, hvor man med tynde
nåle stimulerer punkter i kroppen, således at den naturlige balance rettes op.
Dette beskrives i Kina som balancen mellem yin og yang. Denne behandling tolereres af langt de fleste dyr, da det er
FOTOS : MSD ANIMAL HEALTH
Foto: © Mogens Hansen
Gennem de sidste mange år er der kommet
flere og flere alternative behandlingsmuligheder for både dyr og mennesker, og
dyrlægerne har taget disse muligheder
hurtigere til sig, end man har indenfor
humanmedicinen. Dette har selvfølgelig
en del med lovgivningen at gøre, hvor der
er meget strengere regler for humanmedicinen end for veterinærmedicinen.
TEKST : DYRLÆGE MOGENS HANSEN
Mange muligheder i dag
fælde, hvor man ønsker en bedre heling,
nedsat hævelse og smerte samt hurtigere
helbredelse.
Homøopatisk behandling
Dette er en gammel tysk behandlingsmetode, som har udbredelse i hele verden
i dag. I Indien er det den mest accepterede alternative behandling, og den er så
udbredt, at der de fleste steder er flere
gruppe er, at alle behandlingerne er
”hands on”. Det vil sige, at man på forskellig måde og med forskellig indgangsvinkel bruger direkte manipulation af dyret med henblik på at lindre eller helbrede
forskellige former for muskel-, led- og
knoglelidelser. Det er kun kiropraktik uddannelsen, som er beskyttet, da det kun
er dyrlæger, som har taget en langvarig
uddannelse, som kan kalde sig veterinær
kiropraktor. Alle de andre benævnelser
kan alle smykke sig med, men her må ens
sunde fornuft tages i brug, nå man skal
vælge en behandler. Generelt skal man
tale med sin dyrlæge om dette, da det er
dyrlægen, som stiller diagnoserne, og som
kender de forskellige behandlingsformer,
og ellers kan dyrlægen henvise til behandlere, som har den fornødne erfaring.
Tilskud og foder
AKUPUNKTUR PÅ KAT
homeøpatiske læger end almindelige læger. Behandlingen er baseret på, at man
i munden indgiver fortyndede opløsninger
af stoffer, som i koncentreret form giver
de samme symptomer, som dyret har. Lidt
efter ”Med ondt skal ondt fordrives”. Dette er ofte en langvarig behandling, som
hele tiden skal vurderes. Der er enkelte
dyrlæger, som udfører disse behandlinger.
Kiropraktik, fysioterapi,
osteopati og massage
Der er i dag et utal af alternative produkter på markedet, og det kan være en
jungle at finde rundt i det. Igen kan din
dyrlæge vejlede dig med foder og kosttilskud, hvis dit dyr har behov for dette.
Ofte er det ledproblemer, mavelidelser og
hudproblemer, som medfører, at man skal
have specielt foder og tilskud, men alle
former for sygdomme kan medføre, at dyret skal på specialfoder og/eller tilskud.
Hvor kan jeg få nærmere
oplysninger om alt dette?
Dansk selskab for Veterinær Kiropraktik
www.dsvk.dk
Tema om alternativ behandling på
Netdyredoktor www.netdyredoktor.dk
Foreningen for Integreret
Veterinærmedicin www.fivm.dk
Grunden til, at disse bliver sat i samme
GOLDTREAT (GULDBEHANDLING) PÅ HOFTELED HUND
11
12
DYR PÅ NETTET
INTERNETTET ER KOMMET FOR AT BLIVE, OG PÅ DYREKLINIKKERNE OPLEVER VI
HYPPIGT, AT VORES KLIENTER HAR VÆRET INDE OG FINDE ARTIKLER OM DERES
DYRS SYGDOMME. DETTE STILLER STØRRE KRAV TIL KLINIKKERNE OG DERMED
MERE DIALOG MED KLIENTERNE, HVILKET ER EN POSITIV UDVIKLING
Der har aldrig været så meget information
i verden, som vi oplever i dag. Informationsmængden er nærmest uendelig, og det
kan være svært som almindelig menneske
at vurdere vigtigheden og lødigheden af
denne information. Denne artikel er ment
som en lille hjælp til at finde nogle gode
internetsider om hunde og katte og deres
pleje og sundhed.
Alment om vores
hunde og katte
Den største internetportal i Norden i dag
vedr. vores hunde og kattes sundhed er
www.netdyredoktor.dk. Her kan man få
oplysninger om alle sundhedsmæssige
forhold samt adfærdsbehandling og – træning. Portalen har et stort hold af dyrlæger og adfærdsterapeuter tilknyttet,
som løbende opdaterer de mange tusinde
artikler. Andre gode sider om hunde er
www.dansk-kennel-klub.dk og www.hundeinfo.dk og for kattenes vedkommende
www.kat.dk. Disse sider indeholder mange links til relaterede emner. Derudover
har de fleste dyrlæger i dag egen hjemmeside, hvor der er mange vigtige informationer at få.
Anskaffelse
af
hund
og
kat
Her vil det være rart at vide noget om racerne og deres kendetegn. For hundenes
vedkommende finder man dette bl.a. på
www.hundeleksikon.dk. Her kan man tage
tests for at finde ud af, om man matcher
en bestemt hunderace. Derudover indeholder denne hjemmeside mange gode
artikler og links. Hvis man ønsker at læse
mere om katte, så er der gode links på
www.kat.dk ellers er racerne godt beskrevet på www.dyrenes-beskyttelse.dk
Firmaer
Mange veterinære firmaer har gode oplysninger til dyreejere. Således har foderfirmaer samt firmaer, som fremstiller
loppeog flåtmidler nogle rigtig gode informationshjemmesider.
Merial www.merial.dk
Novartis www.novartis.dk
Bayer www.animalhealth.bayer.dk
ADA’s Kæledyrskrematorium
www.adakrem.dk
Alm. Brand Forsikring
Rejse
med
hund
og
kat
Her er den absolut bedste side
www.foedevarestyrelsen.dk, som er fødevarestyrelsens officielle side. Denne bliver også opdateret hurtigt, når der kommer nye regler.
www.almbrand.dk
MSD www.msd.dk
Royal Canin www.royalcanin.dk
Virbac www.virbac.dk
IDEXX www.idexx.dk
Hjælpeorganisationer
Facebook, Twitter og
andre sociale medier
Rigtig mange dyrlæger bruger i dag Facebook som medie til at give gode oplevelser
videre til deres klienter. Det bruges også
til at give vigtig information videre omkring nyheder om familiedyrs sundhed og
pleje samt om nye tiltag og arrangementer på klinikken. Der er også enkelte dyrlæger, som benytter sig af blogg indlæg.
Mange hjælpeorganisationer for herreløse
hunde og katte samt for vanrøgtede eller
mishandlede dyr har hjemmesider, som
beskriver deres arbejde, og hvor man kan
blive medlem eller støtte på anden vis.
www.dyrenes-beskyttelse.dk
www.kattens-vaern.dk
www.dyrefondet.dk
www.wspa.dk
Foto: © Fotolia
mens foreninger som www.dsos.dk og
www.wspa-international.org støtter
gadedyrprojekter i hele verden.
13
14
GADEHUNDE
GADEHUNDE
HJÆLP TIL GADEDYRENE
I SNART MANGE ÅR HAR DYRENES SOS OG DYRLÆGE MOGENS HANSEN
ARBEJDET MED GADEHUNDE OG KATTE I UDLANDET. DETTE ARBEJDE ER AF
MANGE ÅRSAGER VIGTIGT
Hvorfor er det vigtigt?
færre infektioner og sygedage. Det vil
også føre til færre trafikuheld og andre
hunderelaterede uheld.
Hvad er Dyrenes SOS mål?
Vores målsætning er at støtte ABC projekter rundt om i verden. Disse projekter
har som formål at etablere kontrollerede
gadehundebestande. Dette opnås ved, at
ca. 70 % af alle hunde i området er neutraliserede, vaccinerede og ID mærkede.
Samtidig skal lokalbefolkningen så passe
og fodre de hunde.
Hvordan foregår arbejdet?
renes SOS kontaktes af en organisation i
udlandet, som har brug for hjælp, eller at
vi selv kontakter en organisation. Herefter kontaktes interesserede dyrlæger og
veterinærsygeplejersker, som melder sig
til projektet. På selve stedet arbejdes der
fra morgen til aften, hvor man nærmest
på samlebånd opererer, vaccinerer og ID mærker hundene. Man er i hold, hvor der
er et hold, som undersøger, bedøver og
gør hundene klar til operation. Så er der
et operationshold, som kun opererer, og
derefter er der så et team, som ID – mærker, vaccinerer, efterbehandler og observerer hundene, mens de vågner.
Er arbejdet helt frivilligt?
Ja, der er ingen på holdene, som får løn.
Faktisk betaler alle deltagere selv for rejsen, ophold samt forplejning, da de organisationer, som vi arbejder for, også er
baseret på frivillig hjælp, og derfor ikke
har mange midler. Ofte tager vi selv udstyr og materialer med, som vi ofte kan få
sponseret af diverse firmaer.
Jamen, hvad går pengene,
som Dyrenes SOS får ind fra
deres medlemmer så til?
Dyrenes SOS er en forholdsvis lille organisation med få midler, og derfor skal deres
penge på nuværende tidspunkt ikke gå til
rejseudgifter og lignende udgifter. Så pengene går direkte til hjælp til seriøse organisationer, som arbejder med gadedyr.
Og disse organisationer er udvalgt efter
meget omhyggelige kriterier, så vi er sikre
på, at pengene bliver brugt bedst muligt.
enten kan hjælpe os ved lokale arrangementer eller direkte med administrativt
arbejde.
Hvordan kan jeg hjælpe?
Du kan på vores hjemmeside www.dsos.dk
støtte os på forskellig vis. Hvis du har et
firma, så kan du også støtte. Læs mere på
hjemmesiden. Du kan besøge os på Facebook. Hvis du har tid til overs, så kan du
tilmelde dig som frivillig, således at du
Et projekt starter typisk ved, enten at Dy-
Tekst:
Dyrlæge
Mogens Hansen
TEKST:
SONJA
KARAOGLAN
FOTO: AGRIA DYREFORSIKRING
Foto: © Mogens Hansen
Ved at sterilisere/kastrere samt vaccinere hundene nedsætter man risikoen
væsentligt for smitte af mange sygdomme
til mennesker. Her tænkes specielt på
rabies, som årligt slår mange mennesker
ihjel over hele verden. Alene i Indien dør
der hvert år mere end 30.000 mennesker
af rabies, og det er det officielle tal,
man regner med op til 3-4 gange flere.
Her skal også tænkes på, at der desværre
er en kæmpe overrepræsentation af børn
i dette tal, da de er de mest udsatte
for hundebid. Derudover vil den mindre
mængde hvalpe og dermed også voksne
hunde føre til færre hundebid og dermed
15
16
FAMILIEDYR
FAMILIEDYR
VALG AF FAMILIEDYR
ANSKAFFELSE AF ET FAMILIEDYR BØR ALTID VÆRE VELOVERVEJET, ELLERS RISIKERER MAN AT FÅ MANGE SKUFFELSER OG PROBLEMER FREMFOR MANGE GLÆDER.
MAN SKAL IKKE VÆLGE ET DYR UDFRA UDSEENDE ALENE. VÆLG UDFRA KENDSKAB
TIL DYRETS TEMPERAMENT OG PSYKE, OG FÅ EVENTUELT EN SAGKYNDIG (DYRLÆGE ELLER HUNDE-/KATTEKONSULENT) TIL AT HJÆLPE JER I VALGET
NÅR DET SÅ ER SAGT, OG MAN HAR TÆNKT DET HELE GRUNDIGT IGENNEM, SÅ
KOMMER SPØRGSMÅLET - SKAL MAN VÆLGE HUND ELLER KAT, OG HVILKEN RACE?
Når man vælger hund, skal man ikke se
på anskaffelsesprisen, for det er en mindre væsentlig del i forhold til udgifterne
gennem de næste 12-14 år. En blandingshund er tit billigere end en raceren hund,
men til gengæld ved man ikke, hvordan
hunden udvikler sig, og tit er opdræt af
blandingshvalpe uden den store kontrol,
og man kan risikere at købe en hund med
fejl og sygdomme. En raceren hund har
man en større sikkerhed for, hvordan hunden vil udvikle sig, og gennem Dansk Kennel Klub kan man få meget information
om valg af hund samt en hvalpeliste med
den eller de racer, som I måtte være interesseret i. Men hvilken race skal man nu
vælge? Her skal man tage mange faktorer
i betragtning. Jeres boligforhold og økonomi (stor hund = meget plads og dyrt),
interesse i pelspleje, er hunden motionskrævende, er der børn i
familien, vil man have en
hvalp eller en voksen hund, en tæve eller hanhund, og skal man bruge hunden
til noget specielt. Og ikke mindst - passer
hundens temperament og psyke til jeres
familie.
Ud at kigge
Hvis man har besluttet sig for en blandingshund, kan man kontakte nogle af de
mange formidlingshjem for hunde, der
eksisterer. Man kan finde dem i den Blå
Avis, og her er der også tit annoncer fra
private, der har hunde og katte til salg.
Der er også internater, der har herreløse
hunde og katte. Hvis det er racerene hunde, som man ønsker, kan man tage på en
hundeudstilling og se på hundene og tale
med udstillerne, som jo er opdrættere.
Derefter kan man tage ud til nogle kenneler og se på hvalpe. Og her er der et par
gode råd, uanset om man kigger på racerene hvalpe eller blandingshvalpe. Der
skal være pænt og rent, hvor hvalpene
er. Hvalpene skal være livlige og nysgerrige og komme hen til jer. De skal være
tillidsfulde og må ikke være angste eller
sky. Det er en stor fordel, hvis man kan
komme til at se faderen og moderen, da
det giver et indtryk af, hvordan hvalpene
vil udvikle sig fysisk og psykisk. Man skal
også føle sig velkommen og kunne stille
spørgsmål. Og man skal aldrig føle sig forpligtet til at købe, hvis man ikke er sikker
i sin sag.
Hvor er der hjælp at hente?
Foto: © Fotolia
Valg af hund
Hvis man er meget usikker på, om man
kan bedømme en hvalp, eller i det hele
taget er usikker på, hvilken hund man vil
have, så er der hjælp at hente. Din dyrlæge kan altid give jer information om
de enkelte hunderacer samt også om de
sygdomsmæssige og psykiske problemer,
der kan være. Han kan vejlede om de adfærdsmæssige aspekter i valget af hund,
eller han kan henvise enten til andre dyrlæger, som har specialiseret sig i adfærd,
eller til hundeorganisationer, der har tilknyttet hundeadfærdskonsulenter. Her
kan nævnes Dansk Kennel Klub og Dansk
Civil Hundeførerforening.
Når hunden er valgt
Dette er et vigtigt tidspunkt. Sørg for
at få en aftale om, at I ønsker, at jeres
egen dyrlæge kigger på hunden, inden
handelen afsluttes. Hvis I
har mulighed for det,
vil det også være
godt at få en adfærdskonsulent til at
vurdere hvalpen, inden I køber den. Det
virker måske som en masse besvær, men
gør det! Alt for mange hunde har skiftet
hjem eller blevet aflivet, og der er grædt
mange tårer, fordi man ikke tog sig den
tid, der skulle til.
die, for der er mange spørgsmål allerede
nu. Vi har talt om sundhedseftersynet,
inden I købte dyret, og allerede her kan
man tale om alle de andre ting. Den rigtige fodring, forsikringer, mærkning, registrering, ormekur, vaccinationer, tilbehør, hundetræning og meget andet.
Valg af kat
Hvad koster det?
Her gælder de samme regler som hos hundene. Man finder de almindelige katte de
samme type steder som hundene, og her
kan Kattens Værn være en stor hjælp. Der
er katteinternater spredt over hele landet, og her kan din dyrlæge vejlede dig.
Hvis man ønsker en raceren kat, kan man
henvende sig til Dansk Racekatte klub og
her få oplysninger om de enkelte racer og
killingelister.
Dette afhænger naturligvis meget af dyrets størrelse og foderets kvalitet. Fodringsmæssigt skal man regne med fra 2,til 50,- pr. dag. Derudover er der udgifter
til det materielle ting til dyret (kurv, legetøj, line, halsbånd, kradsebræt osv).
Her sætter kun fantasien grænser.
Og her er der mange, som stopper med
at regne. Men der er også udgifter til det
årlige sundhedseftersyn hos dyrlægen,
hvor dyret også bliver vaccineret. Der
er udgifter til forsikringer, både ansvar
(ikke kat) og sygeforsikring, mærkning og
registrering, eventuelt klipning og trimning samt hundetræning. Og her skal man
regne med ca. 100,- - 500,- pr.
måned til disse ydelser.
Ved dyrets hjemkomst
Det er vigtigt at have forberedt det
hele inden hjemkomsten. I kan kontakte jeres dyrlæge allerede på dette sta-
17
18
NEUTRALISATION
NEUTRALISATION
STERILISATION OG KASTRATION
Der vil ikke udvikles kræft eller betændelse i æggestokke, livmoder og
testikler
Blærehalslidelser (prostata) hos handyrene vil blive meget sjældne
Løbetiderne med blødning, adfærdsændring og konstant overvågning for at
undgå uønsket parring undgås
Nervøs drægtighed med mælk i mælkekirtlerne og adfærdsændringer undgås
Dyret bliver mere rolig og mindre
stresset og tit knyttet mere til hjemmet og familien
Dyret lever længere og har en bedre
livskvalitet, hvor de ikke er under påvirkning af deres kønshormoner rent
adfærdsmæssigt
LANGT DE FLESTE KATTEEJERE VÆLGER I DAG AT LADE DERES KAT NEUTRALISERE,
HVILKET VIL SIGE, AT MAN FJERNER DERES KØNSKIRTLER, NEMLIG ÆGGESTOKKENE HOS HUNKATTENE OG TESTIKLERNE HOS HANKATTE. DETTE ER IKKE SÅ ALMINDELIGT HOS HUNDENE
Hvad er en neutralisation?
Ved en neutralisation afbrydes den normale løbetid/sædproduktion hos dyrene.
Dette kan gøres enten permanent eller
midlertidig. Midlertidig afbrydelse foretages hos hundyrene typisk medicinsk
med hormonbehandling, som gives som
indsprøjtning hver 5. måned. Den medicinske afbrydelse har den fordel, at man
senere kan avle på dyrene. Til gengæld
er der større risiko for forskellige organlidelser, især i kønsorganerne. Hos han-
dyrene benyttes disse muligheder yderst
sjældent. Permanent afbrydelse er det,
som vi i daglig tale kalder en kastration
hos handyrene og en sterilisation hos
hundyrene. Ved en kastration fjernes
operativt begge testikler, og ved en sterilisation fjernes typisk både æggestokke,
æggeleder og livmoder.
Hvornår skal man lade
sit dyr neutralisere?
I Danmark er den almindelige holdning,
at sterilisation/kastration foretages, når
dyret er kønsmodent, typisk i 7-10 måneders alderen, men der er intet til hinder
for, at indgrebet kan foretages helt ned til
7-8 ugers alderen. Tidlige neutraliseringer
foretages i andre lande, og undersøgelser
viser, at der ikke er problemer forbundet
med dette. Tværtimod falder risikoen for
f.eks. brystkræft væsentligt ved tidlige
sterilisationer, ligesom det er et mindre
indgreb med meget færre komplikationer. Så tidspunktet kan frit vælges efter
7 ugers alderen, men afgørelsen om det
rette tidspunkt for en neutralisering må
ske i tæt dialog med dyrlægen. På din dyreklinik kan de hjælpe dig med gode råd.
Hvad er fordelene ved
permanent neutralisation
De fleste fordele hænger sammen med, at
man fjerner nogle af dyrenes naturlige adfærdsmønstre, som er uhensigtsmæssige i
et moderne samfund med mange dyr tæt
sammen, og hvor man ikke tillader parring
mellem dyrene.
Dette vil give sig udtryk i:
Man slipper for hvalpe/killinger
Risikoen for brystkræft nedsættes væsentligt ved tidlig sterilisation. Alle
hundyr har ca. 25 % risiko for i løbet af
deres levetid at udvikle kræft i mælkekirtlerne. Denne risiko nedsættes til
mindre end 8 %, hvis man steriliserer
før 2. løbetid, og helt ned til under 1 %,
hvis man steriliserer, før dyret har haft
sin første løbetid.
Hvad er ulemperne ved
Foto: © Fotolia
Og dette medfører desværre, at mange
hunde, især tævehunde, får alvorlige
sygdomme og adfærdsmæssige problemer
relateret til kønshormonproduktionen.
Man hører tit hundeejere sige, at det er
da unaturligt at få sin hund neutraliseret.
Ja, men så lad da hundene løbe frit rundt
og parre sig, som naturen (læs : deres
hormoner) fortæller, at de skal gøre. Hvis
man fratager hundene denne naturlige
adfærd, så bør man neutralisere sin hund.
neutralisation?
Større risiko for overvægt, hvilket kan
medføre øget risiko for sukkersyge,
urinvejssten, problemer med led,
hjerte og luftveje samt øget risiko for
kræft.
Knoglerne i lemmerne vokser i længere tid, hvilket medfører større dyr
Ikke mulighed for avl senere
Hos en mindre del af de steriliserede
tævehunde kan ses urininkontinens.
Hos katte, især hankatte, kan der ses
tendens til urinvejssten.
Fordelene ved at sterilisere - længere levetid, bedre livskvalitet, nedsat risiko for
at få kræft o.s.v. – overvejer langt disse
få bivirkninger.
Hvordan kan jeg forebygge
disse ulemper?
Man skal sørge for at fodre med et
foder, som dels nedsætter risikoen
for overvægt og dels forebygger risikoen for urinvejssten. Din dyreklinik
har specielt fuldfoder, som er udviklet til dette brug. Almindeligt billigt
foder, som ikke tager hensyn til disse
forhold, øger tværtimod risikoen for
disse lidelser.
Derudover skal man sørge for god aktivering af dyrene og for hundenes vedkommende sørge for god motionering.
Ved inkontinens hos tævehundene findes der medicinsk behandling
Er der alternativ til
neutralisering?
Mange hundeejere synes ikke om, at deres hund skal have foretaget et operativt
indgreb, når der ikke er sygdom til stede,
og i disse tilfælde kan man foretage en
medicinsk behandling, som svarer til en
sterilisation eller kastration.
Tævehundene kan få P-sprøjter, som
er et hormon, der blokerer for løbetiden i en kortere periode, ca 5 måneder. Det kan ikke anbefales at bruge
disse produkter over en længere periode, da der er en del bivirkninger
forbundet med brugen.
Hanhundene kan i dag få et implantat under huden, som giver en kemisk
kastration. Dette kan være en stor
fordel, hvis man ønsker at bruge hanhunden til avl senere, da virkningen
er midlertidig, 6-12 måneder alt efter type af implantat. Der kan være
mange årsager til, at man overvejer
en kastration af en hanhund, både
sygdomsmæssige og adfærdsmæssige,
og her kan det også være en stor fordel at teste, om en kastration vil have
effekt, ved først at prøve en kemisk
kastration. Hvis der er god effekt af
behandlingen, kan man gentage den
eller foretage en operativ kastration.
Implantatet har ikke så stor indvirkning på forstørret prostata hos hanhundene, men i disse tilfælde findes
der et andet præparat, som kan bruges med god effekt.
19
20
REJSE MED DYR
REJSE MED DYR
Hvordan skal jeg forholde
Hvad med mad og vand?
…og kulden?
mig som dyreejer?
Hvis din hund er vant til mange typer
foder og kan tåle det, så er der ikke store
problemer. De fleste europæiske lande
fører de anerkendte mærker såsom Royal
Canin, Hill’s, Specific og Eukanuba. Men
hvis dit dyr er på specialkost som følge af
sygdom, overvægt eller alder, så kan det i
nogle lande være svært at finde foderet.
Og så kan man bruge kostbar ferietid
på dette! Det kan derfor være bedre at
medtage foder til ferien hjemmefra, hvis
man har plads til det. Vandkvaliteten kan
være varierende i landene, derfor bør
du kun give dit dyr vand fra flaske, da
diarre hos en hund i en bil kan medføre
en uforglemmelig oplevelse! Husk også
transportabel vand- og madskål.
Det er blevet mere almindeligt at have
sit dyr med på skiferie. Her skal man
være opmærksom på, at hunde kan
få poteproblemer i sne/is. Derfor bør
man have potevoks eller lignende med.
Man skal også være opmærksom på,
at hundene kan få dårlig mave, hvis de
spiser meget sne.
Det bedste, som du kan gøre, er at kontakte
din dyreklinik i god tid inden afrejse.
Kender du din rejserute på forhånd, så
kan man på dyreklinikken lægge en plan
for vaccinationer, mærkning, blodprøver,
ormekur og meget andet. Og så er det en
god ide at gå ind på Fødevarestyrelsens
hjemmeside www.fvst.dk, hvor du kan
læse reglerne vedr. rejse med hund og kat.
REJSE MED DYR
Du skal kontakte din
dyreklinik hvis...
DET KRÆVER NØJE PLANLÆGNING, HVIS MAN
Du planlægger en rejse med din hund
eller kat.
Du vil have tryghed omkring hele papirsiden af rejsen. Din dyreklinik kender til de nødvendige attester.
Du skal have dit dyr vaccineret mod
rabies eller andre sygdomme.
Du skal have dyret chipmærket
Du skal have udtaget blodprøve til bestemmelse af rabiesantistoffer.
Du skal have lavet en sundhedsattest
før udrejse.
Du skal have rådgivning om ormekure,
loppemidler og evt. flåtmidler.
I DAG ØNSKER AT REJSE MED SIT FAMILIEDYR. OGSÅ HER KAN MAN KONTAKTE SIN
DYRLÆGE FOR AT FÅ INFORMATION
Man bør overveje grundigt, om det er
bedre for dyret at blive hjemme. Mange
hunde vil have det fint med transport i
bil, tog eller fly, hvor katte generelt har
det dårligt med transport. Og man skal
gøre sig klart, at det bliver en ferie på
dyrenes præmisser, hvis man tager dem
med. Der er mange praktiske forhold at
tage hensyn til både før afrejse og på
selve feriestedet. Det må ikke blive en
stressende oplevelse for dyr og ejer. Og
der findes mange gode dyrepensioner i
Danmark, hvis man da ikke vælger at lade
venner eller familie passe dyrene. Men
når det er sagt, så kan man med grundig
forberedelse få en pragtfuld ferie for
både dyr og ejer.
Kan det lade sig gøre?
Ja, og det er nemmere i dag end i sidste
årtusinde. Reglerne er lempet meget
i Europa. Før havde alle lande deres
egne regler, således at hvis man skulle
rundt i Europa, så skulle man tit have
10 forskellige attester med, som skulle
underskrives og stemples. Og for svenske
dyreejere var det nærmest umuligt før i
tiden, da der var strenge karantæneregler.
I dag har man et pas, som er gyldigt i hele
EU. Men ingen regel uden undtagelse.
chip. Dyr, som er mærket med en let
læselig øretatovering før 3. juli 2011,
vil også kunne rejse gyldigt.
Dyret skal være vaccineret mod rabies
mindst 21 dage før udrejse. Vaccinationsintervallet er i dag hvert 3. år.
Dyret skal have sit eget pas. Dette pas
udstedes på din dyreklinik, og vil fra
28. dec. 2014 være af en ny type.
Og undtagelserne…..?
I dag er der meget få undtagelser fra disse regler. Norge og Finland forlanger stadig ormekur inden indrejse, og England,
Irland og Malta forlanger både ormekur
samt behandling mod ektoparasitter.
Hvad med uden for EU?
Der er en række lande, som accepterer
EU passet. Men der er igen undtagelser.
Schweiz, som vi jo betragter som et
ærke
e uropæisk land, er ikke med i EU,
og selvom de accepterer EU passet i store
træk, så accepterer de for eksempel ikke,
at rabiesvaccinationen i dag gælder i 3 år
i EU. De vil have årlig revaccination mod
rabies for at tillade indrejse. Skal man til
Østeuropa og mere eksotiske lande, kan
der være mere specielle regler. Her bør
man kontakte dels dyrlægen og dels det
pågældende lands ambassade i Danmark
eller den danske ambassade/konsulat i
det land, som man skal rejse til.
Hvad er reglerne da i EU?
For at rejse i EU, er der følgende
grundregler, som er gældende:
Dyret skal være mærket med mikro-
Hvordan skal jeg
transportere dyret?
Inden for Europa er den mest almindelige
transport bilen. Der er fordele og ulemper:
Fordelene:
Det er en nem transportmåde.
Man bestemmer selv pauser, hvor hunden kan luftes og tilbydes vand.
Man er tæt på hunden og kan observere den under hele rejsen.
Ulemperne:
Hvis bilen ikke har aircondition eller
klimaanlæg, bliver der i sommerperioden meget varmt bagest i bilen. Dette
kan være et problem ved feriekøer
Ved parkering kan der selv i gråvejr
blive meget varmt i bilen
Specielt større hunde har ofte for lidt
plads på grund af megen bagage.
Mange lande forlanger adskillelse mellem dyr og fører i form af gitter eller
bur. Der er ingen tvivl om, at den bedste løsning er et bur. Sørg for, at det
er stort nok til, at hunden eller katten
kan ligge frit samt kunne vende sig.
Man kan også vælge at tage toget. Her
skal man følge de respektive togselskabers
politik i de enkelte lande. Der er en del
lande, hvor det ikke er tilladt at medtage
dyr i togene, så man bør kontakte DSB i
god tid inden afrejse.
Ved længere distancer typisk uden for
Europa vælger de fleste at tage flyet. Her
skal man kontakte flyselskabet i god tid,
da der kan være stor forskel i deres politik
for dyretransport. De generelle regler
er, at mindre dyr kan være i kabinen,
mens større dyr skal være i specielle
transportkasser i lastrummet.
Har man farlige sygdomme
i andre lande?
Foto: © Fotolia
Skal man tage dyret med?
Der er mange sygdomme, som man skal være
opmærksom på, når man rejser, og man
skal faktisk ikke længere væk end Danmark
og Bornholm, før man har meget alvorlige
sygdomme, som overføres med flåter. Og i
de mere sydlige og varme lande kan flåterne
overføre alvorlige sygdomme, som f.eks
babesiose. Babesia er en encellet parasit,
som ødelægger de røde blodlegemer, og
dette medfører dyrets død. Det er også i
de varme lande, at stikmyg kan overføre de
meget farlige sygdomme tropisk hjerteorm
og leishmaniose. Leishmaniose kan også
forårsage alvorlig sygdom hos mennesker.
Endelig er der rævens dværgbændelorm,
som ikke forårsager sygdom hos dyrene,
men kan forårsage alvorlig og livstruende
sygdom hos mennesker.
Hvad kan man gøre for at
undgå disse sygdomme?
Der findes i dag mange effektive midler,
som man kan bruge forebyggende mod
flåter, lopper, orm og stikmyg. Her bør
man tage en samtale med dyrlægen for at
få den bedste vejledning.
Hvordan skal jeg forholde
mig på hotellet eller
campingpladsen?
Selvom mange i dag bor i mobile homes eller
egne feriehuse, så er der stadig mange,
som bor på pensionater og hoteller. Man
bør hjemmefra have forhørt sig, om man
kan have hunde og katte med på stedet.
Og her er der stor forskel på landene. I
Frankrig er der ingen problemer, hvor i
Italien kan der være store problemer med
at finde et sted, som accepterer dyr. Og på
feriestedet skal man lufte sin hund i snor
og tage efterladenskaber op. Egentlig ikke
nødvendigt at gøre opmærksom på, for
dette gør man naturligvis også hjemme i
Danmark! Man skal også være opmærksom
på lokale regler såsom hunde på stranden.
Hvad med varmen?
Varme er godt, for meget varme er
dræbende. Hvert år er der dyreejere,
som lader deres dyr være alene i en varm
bil, og hvor det ender med dyrets død.
Og tit undskylder dyreejerne sig med,
at vinduet stod lidt på klem/ der var
skygge, da vi gik fra bilen. Solen flytter
sig, skyerne forsvinder, og selvom det er
overskyet, og vinduet står på klem, så
kan temperaturen på en varm sommerdag
nemt komme over 70 grader på bagsædet
i en bil. Derfor er det bandlyst at lade
sit dyr være alene i en bil om sommeren.
Og på stranden bør man have en parasol
med både til sig selv og til hunden. Og
selvfølgelig også vand.
Hvad med dyrlægehjælp?
De fleste europæiske lande har gode
dyreklinikker med et højt fagligt niveau.
Man bør finde adressen på den nærmeste
dyreklinik på internettet allerede inden
afrejsen. Hvis man rejser meget rundt i
bil, så bør man have flere dyreklinikker på
ruten. Man bør også have telefonnummeret
og mailadresse på ens egen dyreklinik, så
man kan ringe eller maile, hvis der opstår
problemer. En nødhjælpskasse med det
mest nødvendige udstyr, så man kan klare
småsår og lignende, er en god ide.
Min hund/kat er løbet bort
i Venedig, hvad gør jeg?
Da det er obligatorisk med mærkning
ved rejse i udlandet, så vil dyret ved
indfangning blive scannet for at se,
om der er en mikrochip, hvis den ikke
er øremærket. Det er derfor en god
ide hjemmefra at sørge for, at ens
mobilnummer opgives ved registreringen
af chippen i det danske hunde- /
katteregister. Derudover skal der være et
halsbånd på dyret med ens mobilnummer.
Man skal også kontakte politiet i området.
HUSK!
Behandle mod bændelorm
Behandle mod flåter, lopper og stikmyg
Checke telefon og mail på egen dyreklinik
Checke adresser på lokale dyreklinikker
Sørge for halsbånd med mobilnummer
med landekode
Sørge for pas og andre papirer
Sørge for vand, foder og skåle
Checke hoteller med OK til husdyr
Have nødhjælpskasse med
21
22
FORSIKRING
FORSIKRING
HUNDEFORSIKRING – EN FORSIKRING TIL
DIN BEDSTE VEN
Hvad bør du undersøge,
inden du vælger forsikring?
Undersøg, om sygeforsikringen dækker i hele din hunds levetid, eller den
udløber, når din hund bliver gammel?
Gælder der særlige regler for nogen
racer? Er der f.eks. begrænset dækning på netop din hunds race?
Dækker forsikringen receptpligtig medicin?
Hvor meget skal du selv betale af regningen, hvis din hund bliver syg?
Kan du selv skræddersy forsikringen
efter dine ønsker og behov? Så du ikke
skal betale for dækninger, du ikke har
behov for.
I MANGE HJEM ER HUNDEN SOM ET EKSTRA FAMILIEMEDLEM. DERFOR FORTJENER
DEN OGSÅ AT VÆRE GODT FORSIKRET, HVIS DEN SKULLE BLIVE SYG ELLER KOMME
TIL SKADE. MED EN HUNDEFORSIKRING KAN DU PASSE GODT PÅ DIN HUND, SÅ DU
IKKE BEHØVER AT BEKYMRE DIG OM ØKONOMIEN, HVIS DIN HUND FÅR BRUG FOR
EN DYRLÆGE
En ansvarsforsikring
Sygeforsikring til din hund
er lovpligtig
Det kan være en rigtig god ide at sygeforsikre din hund. Bliver din hund syg,
kan det desværre hurtigt blive dyrt. Og
mange hundeejere undervurderer ofte,
hvor meget det rent faktisk koster, hvis
hunden skal behandles, f.eks. fordi den
brækker benet eller bliver syg. Derfor
kan det være godt givet ud at udvide den
lovpligtige forsikring med en sygeforsikring, så det ikke er økonomiske overvejelser, der afgør, om hunden skal aflives
eller behandles. Brækker din hund benet
eller ødelægger den f.eks. korsbåndet i
en leg, kan behandlingen hurtigt løbe op
i 25.000 kr. Et beløb der, når det kommer
Er du hundeejer, er det lovpligtigt at
have en ansvarsforsikring til din hund.
Ansvarsforsikringen dækker, hvis din hund
gør skade på andre mennesker eller deres
ting, herunder andre hunde. Er din hund
ikke ansvarsforsikret, risikerer du at skulle betale for de skader, din hund kan blive
ansvarlig for. Ansvarsforsikringen kan du
oprette, så snart du er blevet hundeejer,
så den dækker fra første dag, hunden er
din. Deltager du i konkurrencer og hundetræning med din hund, kan du udvide
ansvarsforsikringen, så den også dækker
ansvarsskader i de situationer.
uventet, kan ødelægge et helt almindeligt budget. Vær opmærksom på, at når
du står i en skadesituation, er det altid en
god ide at kontakte dit forsikringsselskab
for at høre, hvordan din hund er dækket
i forhold til den behandling, din dyrlæge
anbefaler. Som udgangspunkt dækker en
sygeforsikring din hund ved diagnostiske
undersøgelser, dyrlægebehandling og pleje og medicin i tilfælde af sygdom eller
skade. Tag altid en snak med dit forsikringsselskab om dine behov for forsikring,
og hvordan du ønsker at sammensætte
forsikringen til netop din hund.
Skal du have din hund
med på ferie?
Det er vigtigt, at hunden er forsikret korrekt, når den er derhjemme. Men husk
også at undersøge, hvordan du skal forholde dig, hvis du skal rejse med din
hund. Skal hunden med til f.eks. Sverige
eller ferien sydpå, er det vigtigt at tjekke
de forskellige regler, der er i det land,
du rejser til eller igennem. I Sverige er
der f.eks. en række regler, der skal være
overholdt, før du kan tage din hund med
ind i landet. Og i hele EU skal din hund
have et kæledyrspas, hvis den skal med
på rejsen. Husk også at tjekke reglerne
hos det enkelte flyselskab, hvis du planlægger at tage din hund med på flyrejsen.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.
foedevarestyrelsen.dk) kan du læse om
reglerne for at rejse med din hund.
Lad os forsikre
din bedste ven
Tekst: Dorte Frydenlund
Foto: © Alm. Brand
Alm Brand
Forsikring
23
24
REJSE
Rejser du uden din hund, og skal den i
stedet passes af f.eks. et familiemedlem
eller en god ven, er det vigtigt at tjekke
med dit forsikringsselskab, hvordan din
hund og hundepasseren er dækket, mens
den passes. Der kan nemlig gælde andre
vilkår, når din hund i en længere periode
opholder sig på en anden adresse end din.
10 ting din hund kan
blive syg af at spise
Hunden er menneskets bedste ven, men
der er forskel på, hvad mennesker og hunde kan tåle at spise. Hvad der er ganske
ufarligt for mennesker, kan overraskende
nok være livsfarligt for din hund. Derfor
er der en række fødevarer, som du bør
undgå til din hund. Ring altid til dyrlægen, hvis din hund har spist noget mistænkeligt. Her er en række af de ting, din
hund ikke bør spise:
Chokolade indeholder stoffet theobromine, som hunden kan dø af, hvis den
spiser det i større mængder. Jo mørkere chokoladen er, desto farligere er
den. 30 gram chokolade er nok til at
slå en hund på 15 kilo ihjel.
REJSE
Rosiner og vindruer kan give hunden
alvorlige nyreproblemer, som kan føre
til nyresvigt og dermed være dødelige. Den giftige dosis kan være alt
fra én enkelt til otte rosiner eller
vindruer pr. kilo kropsvægt. Ikke alle
hunde bliver syge, nogle kan sagtens
spise rosiner og vindruer uden at blive
syge. Andre hunde kan dø af ganske
små mængder.
Nødder, særligt valnødder og macadamianødder, er giftige for hunde. Har
din hund spist nødder, kan det føre
til alt lige fra opkast til lammelser og
død.
Løg og løgplanter, også blomsterløg, – indeholder giftstoffer, der kan
ødelægge hundens røde blodlegemer
og give pludselig blodmangel og vejrtrækningsproblemer
Avocado indeholder stoffet persin,
der kan være meget giftigt for hunde.
Stoffet kan give akut celledød i hjertemuskulaturen og i mælkekirtlerne.
Æblekerner, kirsebærsten, blommekerner og abrikossten indeholder giftstoffet cyanid. Nogle få æblekerner
gør ingen skade, men hvis hunden går
i gang med at spise mange nedfaldsblommer eller kirsebær, kan det blive
en dødelig affære.
Sukkerstoffet xylitol, der bl.a. findes
i slik, kan få hundens blodsukkerniveau til at falde pludseligt. Hunden
kan begynde at kaste op, ryste, blive
sløv og i alvorlige tilfælde få kramper
og blive bevidstløs.
Tomater og tomatplanter kan forgifte
hunden. Symptomerne er savlen, besværet vejrtrækning, kolik, opkastning, diarre eller forstoppelse.
Alkohol påvirker hunden på samme
måde som mennesker - bare kraftigere, fordi de fleste hunde er mindre
end os. Selv små mængder øl eller alkohol kan derfor få hunden til at kaste
op.
Kaffe og te indeholder koffein, som
påvirker hundens centralnervesystem
og hjerte. Hunden kan blive rastløs,
få hjerteproblemer, muskelsitren og
kaste op. Vær opmærksom på, at der
også er koffein i kaffegrums, cola og
energidrikke.
Tekst: Dorte Frydenlund
Foto: © Alm. Brand
Alm Brand
Forsikring
Pas godt på
din logrende ven
25
26
VACCINATION
VACCINATION
HVORFOR SKAL HUNDEN VACCINERES?
3-4 ugers interval, indtil hvalpen er ca. 12
uger gammel. Når hvalpen er basisvaccineret, skal den revaccineres med 1-3 års
interval afhængig af hvilke sygdomme,
den skal være beskyttet imod.
VED HJÆLP AF VACCINATION BESKYTTES HUNDE MOD SYGDOMME,
DER ELLERS KAN HAVE ET ALVORLIGT, ENDDA DØDELIGT
ELLER I BEDSTE FALD BLOT GENERENDE FORLØB
Du beskytter ikke
kun din egen hund
Ved vaccination beskytter man ikke
kun sin egen hund mod sygdom, man
hindrer også spredning af sygdom til
andre hunde.
Hundesyge
Hundesyge skyldes et virus. Hundesygevirus smitter hund, ræv, væsel, fritte, mink
og skunk. Sygdommen rammer især hvalpe
og unghunde. Sygdomstegn er feber, øjenog næseflåd, hoste, opkast, diarré og evt.
kramper. Dødeligheden hos ikke-vaccinerede hunde er høj. Hunde, som overlever
hundesyge, er ofte så medtagede, at de
må aflives. Hundesyge smitter direkte fra
hund til hund.
Kennelhoste
Kennelhoste er en fællesbetegnelse for
forskellige infektioner i hundens luftveje.
De to mest almindelige årsager til kennelhoste er bakterien Bordetella bronshiseptica og parainfluenzavirus. Kennelhoste
rammer hunde i alle aldre. Risikoen for at
blive smittet er størst, hvor mange hunde er samlet, f.eks. kenneler, pensioner,
træningspladser og udstillinger. Sygdomstegn er tør hoste, let feber og opkastning af slim. I nogle tilfælde ses øjen- og
næseflåd. Sygdommen er oftest mild og
selvbegrænsende, men kan udvikle sig til
bronchitis og lungebetændelse. Smitte
sker direkte fra hund til hund. Kennelhoste er meget udbredt. Vacciner mod kennelhoste består enten af en indsprøjtning
mod parainfluenza eller en næsevaccine
mod både Bordetella bronchiseptica og
parainfluenza.
Parvovirusdiarré
Parvovirusdiarré skyldes et virus, som kan
smitte hunde og katte. Sygdommen rammer især hvalpe og unghunde. Sygdomstegn er nedstemthed, blodig diarré og opkastninger. Dødeligheden blandt hunde,
der ikke hurtigt får dyrlægehjælp, er høj.
Parvovirus smitter direkte fra hund til
hund, og via virus i smittede hundes afføring. Parvovirus er udbredt i Danmark.
Smitsom leverbetændelse
Hundens livsstil afgør
vaccinationsprogrammet
er det naturligt i samråd med dyrlægen
at afgøre, hvilke vaccinationer netop din
hund har brug for. Rabiesvaccination og
EU kæledyrspas er et krav fra myndighederne ved rejse over landegrænserne.
Rabies
Rabies (hundegalskab) skyldes rabiesvirus. Virus kan smitte alle varmblodede
dyr. Virus smitter direkte fra dyr til dyr
ved bid. Efter smitte angribes nervesystemet. Sygdomstegn er kramper og ændret
adfærd. Sygdommen er dødelig. Rabies
hos dyr og mennesker er et stort problem
i mange lande, f.eks. i det østlige Europa,
i Afrika og Indien. Vaccination mod rabies
kræves for hunde, der skal rejse.
Leptospirose
Leptospirose skyldes en bakterie. Sygdommen rammer hunde i alle aldre. Sygdomstegn er feber, nedstemthed, opkast,
bugsmerter og blødninger. Bakterier udskilles i smittede gnaveres urin, og bakterien overlever i våde og fugtige områder,
eksempelvis søer og åer, hvorfra hunde
kan smittes.
Hvornår skal hvalpen
vaccineres?
Generelt anbefales tidlig vaccination af
hvalpe, så de kan komme ud blandt andre hunde og mennesker og sikres en god
socialisering. Herefter revaccineres med
Fotos: © MSD Animal Health
Hundevacciner inddeles i kernevacciner
og tillægsvacciner. Kernevacciner beskytter mod hundesyge, parvovirusdiarré og
smitsom leverbetændelse, der alle kan
være dødelige. Beskyttelse mod disse sygdomme er relevant for alle hunde og bør
derfor gives til alle danske hunde.
Tillægsvacciner beskytter mod leptospirose, kennelhoste, rabies (hundegalskab)
og andre sygdomme. Tillægsvacciner gives
til hunde, der har behov for det. Hunde
lever i dag under vidt forskellige forhold.
Nogle hunde møder mange andre hunde
på konkurrencebaner, i parker og på træningspladser. Andre hunde færdes meget i
det fri og bader gerne i søer og åer. Det
er de færreste hunde, der aldrig møder
andre hunde, eller aldrig færdes steder,
hvor der også kommer andre hunde. Den
enkelte hunds behov for vaccination afhænger af livsstil og eventuelle rejseplaner. Ved det årlige sundhedseftersyn
Smitsom
leverbetændelse
(hepatitis)
skyldes et virus. Sygdommen rammer især
unghunde. Sygdomstegn er feber, nedstemthed, appetitløshed, opkastninger,
blødninger og evt. gulsot.
27
28
TÆNDER
TÆNDER
TANDSYGDOMME
Special dyrlæge
i tandsygdomme
Jens Ruhnau
MERE END HALVDELEN AF ALLE HUNDE OG KATTE HAR SYGDOMME I MUNDHULEN,
SOM BØR BEHANDLES. HAR DU TJEKKET DIT KÆLEDYR?
Det er vigtigt at få mundhulen på hunde og
katte kontrolleret hos dyrlægen jævnligt.
Mere end halvdelen af alle hunde og katte
har problemer i mundhulen. De kan gå omkring uden at blive opdaget fordi dyrene
skjuler deres symptomer. Sygdommene giver anledning til både smerter og betændelse. De kan sprede sig til andre steder i
kroppen og medføre livstruende tilstande.
tænderne. Mælketænderne kommer til at
sidde i vejen for de blivende tænder, som
så vokser frem på en forkert plads. Derfor
bør de tilbageholdte mælketænder fjernes operativt. Mælketænderne bør falde
ud når hunden/katten er 4-7 måneder.
Jeg vil derfor anbefale en kontrol af tænderne og biddet på hunde, når de er mellem seks og otte måneder.
Tilbageholdte mælketænder
Fejlbid
Især hos små hunderacer ser man tit, at
mælketænderne ikke falder ud. Hos katte
ses det sjældent. Det er oftest hjørne-
En kontrol af hundes tænder og bid, når
de er godt et halvt år vil også afsløre fejlstillede tænder i tide til at man kan nå at
behandle disse sygdomme bedst muligt.
Fejlbid ses hyppigt hos hunde, men næsten aldrig hos katte. Den mest almindelige fejl, som kræver behandling, er når
underkæbens hjørnetænder vokser op i
ganen. Hjørnetænderne kan afkortes og
rodbehandles, så de ikke længere generer. I dag får flere og flere hunde dog reguleret deres tænder med bøjler, skinner
og elastikker, så det ikke længere er nødvendigt at afkorte tænderne. Behandling
af fejlbid kræver speciel kompetence og
bør henvises til specialister for at blive
opereret.
Når sundt er sjovt...
Tandkødsbetændelse
Tandkødsbetændelse er den mest almindelige sygdom hos hunde og katte.
Ubehandlet tandkødsbetændelse vil ofte
udvikle sig til parodontose og derefter
infektion omkring rødderne og i kæben.
Når hunde og katte bedøves for tandrensning, er det derfor vigtigt at undersøge
hver enkelt tand for parodontose. Dette gøres med tandrøntgen og måling af
tandkødslommer. Tandkødsbetændelsen
og den videre udvikling af sygdommen
kan forhindres ved daglig tandbørstning
på både hunde og katte. Dyrlægen kan
give råd og vejledning til valg af tandbørster og tandpasta. Dårlig lugt fra munden
Naturlige tyggeben
til din hund
hos hunde og katte skyldes næsten altid
tandkødsbetændelse og parodontose.
Knækkede tænder
Den daglige tandbørstning giver også mulighed for tidligt at opdage knækkede
tænder. Knækkede tænder som opdages i
tide kan bevares i stedet for at man behøver at operere dem ud. Hvis en tand
knækker så der er hul til tandnerven, er
det nødvendigt at rodbehandle den hvis
den skal bevares. Rodbehandlinger er
også en type operation, der kræver at
dyrlægen har speciel kompetence. Fortænder og hjørnetænder knækker oftest
ved udefra kommende skader, leg eller
slagsmål. De store kindtænder knækker
oftest som en tyggeskade. Især hunde som
tygger i hårde ting som f.eks. knogler, risikerer at knække de store kindtænder,
rovtænderne.
Tandresorptioner (TR)
TR er en sygdom, der ofte rammer katte,
men sjældent hunde. Faktisk har omkring
halvdelen af alle katte TR. Tænder angrebet af TR kan give anledning til smerter. Eneste mulighed for behandling er
operativ fjernelse af de angrebne tænder. Derfor bør alle katte kontrolleres for
TR mindst én gang årligt. Der findes desværre ingen effektiv forebyggelse af TR.
Enkelt indhold
– enkel at holde af
WHIMZEES har 6 naturlige,
funktionelle ingredienser og ingen
kunstige tilsætningsstoffer,
farver, aromaer, konserveringsmidler,
GMO’er, gluten eller kød.
Desuden har de et højt fiberindhold
og et lavtkalorie- og sukkerindhold.
Råvarerne i WHIMZEES
er godkendt til humant brug.
TILBAGEHOLDT MÆLKEHJØRNETAND. MÆLKETANDEN ER DEN TYNDE LANGE, MENS DEN BLIVENDE HJØRNETAND, SOM ER BRE-
KNÆKKET HJØRNETAND. BEMÆRK AT DEN KNÆKKEDE STUMP
DERE, ER PÅ VEJ FREM.
AF KRONEN SIDDER STADIG FAST, GEMT I LÆBEN ØVERST I
Mød
familien...
Scan koden og
se videoen
NATURLIG · GLUTENFRI · VEGETABILSK
Læs mere på www.kruuse.com eller kontakt KRUUSE på tlf.: 72 14 14 14
18854 Whimzees add_DK_2015.indd 1
Tekst: Jens Ruhnau, Specialdyrlæge
Fotos: © Jens Ruhnau, Specialdyrlæge
BILLEDET.
TYPISK FEJLBID. UNDERKÆBENS HJØRNETAND VOKSER OP I
KAT MED TYDELIG TANDRESORPTION (TR) I DEN FORRESTE
KNÆKKEDE TÆNDER KAN FORSTÆRKES MED EN KRONE. HER
GANEN
KINDTAND I UNDERKÆBEN
ER EN KNÆKKET HJØRNETAND FORSTÆRKET MED EN METALKRONE FREMSTILLET AF GULD OG PALLADIUM.
27/01/15 12.34
29
30
TANDPLEJE
TANDPLEJE
TANDPLEJE AF DIN HUND OG KAT
DEN MEST ALMINDELIGE SYGDOM HOS HUNDE OG KATTE ER TANDKØDSBETÆN-
plak fjernes dagligt. Man anbefaler derfor tandbørstning
én gang dagligt på både hunde og katte. For hunde og
katte er tandbørstning ikke en naturlig adfærd og derfor
noget, der skal tillæres. Hunde har generelt lettere ved at
acceptere tandbørstningen end katte, men undersøgelser
viser, at de fleste dyr kan lære at acceptere den daglige
tandbørstning, hvis man som ejer vil yde en indsats i indlæringsfasen.
DELSE. MAN REGNER MED, AT CIRKA TO UD AF TRE VOKSNE DYR HAR TANDKØDSBETÆNDELSE I EN GRAD, DER BETEGNES SOM BEHANDLINGSKRÆVENDE
Hvordan gør jeg... ?
Jeg anbefaler, at den daglige tandbørstning tilvænnes
langsomt, så man starter med kortvarigt at børste ydersiden af kindtænderne. Senere udvides tandbørstningen
til også at omfatte hjørnetænder og fortænder og sidst
indersiden af tænderne. Bakterier og plak dannes både på
ydersiden og på indersiden af tænderne.
Jeg anbefaler, at man anvender tandpasta, da indholdet af
slibemiddel øger effekten af den mekaniske rensning ved
tandbørstning. Der findes tandpasta specielt udviklet til
hunde og katte. De er uden fluor og tilsat en smag, som
dyrene synes om.
For mange af disse patienter er en egentlig
operation dog ikke nødvendig. Betændelsen kan behandles og kontrolleres med en
grundig tandpleje på dyrene derhjemme.
Tandkødsbetændelse er alvorlig
Ubehandlet tandkødsbetændelse udvikler
sig til betændelse i de omkringliggende
TANDSTEN OG EN LET TANDKØDSBETÆNDELSE
andre væv. Det angriber kæbeknoglen,
tandrødderne og de ligamenter, der holder tænderne fast i kæben. Herved opstår
parodontose. Selvom parodontose er en
kronisk sygdom, kan udviklingen kontrolleres med grundig tandpleje derhjemme,
ligesom tilfældet er for tandkødsbetændelsen.
Den vigtigste parameter i forebyggelsen
og behandlingen af tandkødsbetændelse
og parodontose er den mekaniske oprensning, som fjerner den bakterieholdige
plak på tændernes overflade. Mest effektiv er tandbørstning. For at hindre udviklingen af betændelse, bør den skadelige
2-HOVEDET TANDBØRSTE TIL HUNDE. VELEGNET NÅR HUNDEN HAR VÆNNET SIG TIL DEN DAGLIGE TANDBØRSTNING
Tandbørstning er vigtigt
Tekst: Jens Ruhnau, Specialdyrlæge, Dipl.EVDC
Foto: © Jens Ruhnau, Specialdyrlæge, Dipl.EVDC og Dyrlæge Mogens Hansen
Tørkost som tandbehandling
Forskellige typer tørkost har også vist at have en effekt
på dannelsen af tandsten. En metode er, at foderkuglen er
mere sej, og tyggetænderne derfor arbejder sig længere
ned i kuglen, inden den knuses. Herved opnås en bedre
mekanisk rensning af tænderne. En anden metode er at
behandle overfladen på foderkuglen med polyfosfat. Dette frigives i munden og gør det mere vanskeligt for plakken at sætte sig fast på tænderne.
Forebyggelse af
tandplak og tandsten
Godbidder kan også hjælpe !
Der findes også godbidder og tyggepinde, som har en gavnlig effekt på sundheden i mundhulen. Primært virker de
ved den mekaniske rensning af tyggetænderne, som dyrene opnår, når de ligger og gnaver på de pågældende
tyggeting.
Virker produkterne ?
Problemet er desværre, at mange produkter påkalder sig
en effekt uden at have dokumentation for virkningen.
Derfor er dannet et uafhængigt råd; Veterinary Oral Health Council (VOHC). I VOHC sidder en række specialister,
som bedømmer forskellige produkter. De produkter, som
kan fremlægge ordentlig videnskabelig dokumentation for
den effekt, som de påberåber sig, tildeles ”VOHC Seal ®
of Acceptance”. De må så trykke dette segl på deres produkter.
Helt generelt skal tyggepinde, godbidder og additiver til
f.eks. drikkevandet dog ses som et supplement til daglig
tandbørstning, som beviseligt har større effekt på sundheden i mundhulen end noget andet.
Nemt og enkelt
HVER DAG
www.virbac.dk
Spørg dyrlægen
31
32
HJERTEORM
HJERTEORM
HJERTEORM HOS HUND
- DEN SNIGENDE DRÆBER
FRANSK HJERTEORM (ANGIOSTRONGYLUS VASORUM) HAR VÆRET KENDT
I DANMARK I ÅREVIS. ALLIGEVEL DØR DER HVERT ÅR ADSKILLIGE HUNDE I
DANMARK, FORDI INFEKTIONEN IKKE OPDAGES I TIDE
Overskriften lyder voldsom, men ikke
desto mindre kan det være den triste
skæbne, hvis din hund bliver smittet med
hjerteorm, og det ikke opdages i tide.
Fransk hjerteorm er en lille parasit, der
lever i højre side af hjertet samt de store
arterier, der går fra hjertet til lungerne.
Selve parasitten er ikke større end få mm,
men smittede hunde vil have myriader
vokser. Symptomerne kommer snigende,
for oftest er der ikke så stor parasitbyrde
i starten, men efterhånden kommer flere
og flere orm til, der fylder blodkarrene
op. Det farlige ved denne parasit er, at
symptomerne er så utroligt uspecifikke,
og derfor ofte kan forveksles med andre
og langt mere harmløse sygdomme.
vigtigt at udelukke fransk hjerteorm, hvis
din hund begynder at udvise nogen af
ovennævnte symptomer. Ikke mindst fordi overlevelseschancerne er størst, hvis
infektionen opdages tidligt i forløbet.
Fransk hjerteorm behandles med medicin
(ormemiddel), og perioden efter ormene
er døde af medicinen, til de er udskilt af
kroppen er altid kritisk, for her cirkulerer
fransk hjerteorm på. Den ene metode
kaldes Baermann, hvor man isolerer laverne i afføringen. Det foregår ved, at
du som hundeejer skal samle en klump
afføring op tre dage i træk, som efterfølgende indleveres til dyrlægen. Enten
udfører de selv analysen, eller de sender
den ind til et laboratorium. Der går 1-2
dage fra indleveringen, til du har svar,
altså i alt 5 dage fra du beslutter at få din
hund undersøgt. Udfordringen kan være,
at personalet på dyreklinikken skal være
ret øvede for at kunne skelne helt tyde-
ligt mellem larver fra fransk hjerteorm
og eksempelvis almindelig lungeorm eller
andre orm, der kan udskilles i afføringen.
Typning af ormen er meget vigtig, for hvor
nøje man overvåger hunden under den efterfølgende behandling.
Blodtest for fransk hjerteorm
En anden mulighed er, at man kan diagnosticere fransk hjerteorm på baggrund
af en blodprøve og testen Angiodetect.
Her kan din dyrlæge testen hunden, mens
du venter, og svaret er klar i løbet af 10-
15 minutter. Den test kan hjælpe med at
udelukke eller påvise fransk hjerteorm
hos din hund. Det kan være før en operation, hvor det er risikobetonet ved forøget blødningstendens, hvis din hund er
dårlig, hvis du har flere hunde sammen
- eller du bare ikke har lyst til at samle
afføring op og vente de dage, det tager.
Nogle hundeejere vælger også at få deres
hund testet fast en gang om året, fordi de
ved, de bor i et høj-risiko område, eller
fordi hunden tidligere har været smittet.
Nu er der en hurtig og simpel
test for hjertelungeorm
Snak med din dyrlæge og få din
hund tjekket for smittefare
Symptomerne på
fransk hjerteorm
Træthed
Hoste
Åndenød
Opkast
Manglende ædelyst
Vægttab
Øget blødningstendens og dermed
blødning fra forskellige steder på
kroppen
Kollaps og symptomer fra centralnerve systemet
Symptomer som hoste, åndenød og træthed kan meget nemt forveksles med en
lang række andre sygdomme, herunder
kennelhoste, dårligt hjerte, rævens lungeorm (crenosoma vulpis), astmatisk
bronkitis og mange flere. Det er derfor
døde orm rundt i blodbanen som en række
små eller større blodpropper.
Hvor i landet er
smitterisikoen størst?
Vi ved efterhånden, at parasitten kan findes i stort set alle områder af Danmark.
Risikoen for smitte er markant større i
Hovedstadsområdet og Nordsjælland,
men hunde med fransk hjerteorm er også
fundet i både Jylland og på Fyn, så det
er ikke sådan, at nogen områder er helt
fri for infektionen. Jo mere vi mennesker
rejser rundt med vores kæledyr, jo mere
smitte flytter vi også med os.
Hvordan påvises
fransk hjerteorm?
Der er overordnet to måder at påvise
Tekst: Dyrlæge Hanne Friis
Foto: © Idexx
af dem liggende i deres blodkar. Problemet med ormene er, at de vil tilstopppe
blodkarrene, og når de dør, frigives de til
blodbanen som en blodprop. Det kan være
fatalt, hvis store mængder orm dør samtidigt, men også infektion over lang tid kan
give store systemiske følgevirkninger med
bløderlignende symptomer.
Smitten sker via en såkaldt mellemvært,
nemlig snegle. De seneste vintre har været varme, fugtige og frostfattige. Alt
sammen noget, som giver god overlevelse
for snegle og andre hvirvelløse dyr. Hunden spiser enten selve sneglen, når den
roder i jorden, eller kommer til at indtage
snegleslim, hvorved den også får parasitten i sig. Her rejser parasitterne gennem
tarmkanalen via blodbanen og op til hjertet og lungerne, hvor de etablerer sig og
1501017-0115-DK
1501017-0115-DK Ad Angio Final.indd 1
26-01-15 11:54
33
34
ERNÆRING
ERNÆRING
ERNÆRING AF HUND OG KAT
Stivelsen er betegnelsen for energilagring i planterne.
Denne energilagring sker, når solens stråler rammer grønkornene i planterne. Stivelse er opbygget af glukosemolekyler, og når glukosen optages i tarmen, vil dette give
blodsukker, hvilket er en energikilde, som alle celler i
kroppen kan udnytte. For hjernen er det endda den eneste energikilde, som den kan bruge. Hunde og katte er
utrolig gode til at optage stivelse. Der snakkes meget om,
at korn ikke er godt for hunden og katten, hvilket er meget uforståeligt. Der findes ingen undersøgelser, der viser
dette, og som sagt udnytter de stivelsen utrolig godt. Jeg
tror, det hænger sammen med, at vi sammenligner hunde
og katte med os mennesker. Når vi mennesker fjerner kulhydrater fra vores mad, så fjerner vi ud over stivelse og
fibre også sukker eller stødt melis (slik, sodavand, kage,
forarbejdede madvarer). Lige præcist dette forarbejdede
melis indeholder fruktose, som i kroppen omdannes til
fedt, og denne form for sukker spiser vi mennesker utrolig
store mængder af. Men det gør vores dyr ikke. Derfor ser
vi ikke den samme gavnlige effekt hos hunde og katte som
på mennesker, fordi vi mennesker spiser så meget af den
”usynlige” og meget koncentrerede sukker. Vi hører også,
at korn skulle give allergi, og det vil jeg også vurdere som
en skrøne. Ser vi på udviklingen af foderallergi, vil 9 ud
af 10 udvikle allergi overfor kød.
I DE SENESTE 20 ÅR ER
DER BLEVET FORSKET
UTROLIG MEGET OMKRING ERNÆRING AF
HUNDEN OG KATTEN. DER
ER OGSÅ SKET EN STOR
FORANDRING MED VORES
KÆLEDYR. DER ER IDAG
UDVIKLET MANGE NYE
HUNDE OG KATTERACER
OG VORES KÆLEDYR ER
I DAG EN MEGET MERE
FORANKRET DEL AF FAMILIEN, NÆSTEN PÅ LIGE
FOD MED DE ANDRE
FAMILIEMEDLEMMER
For 20 år siden snakkede vi meget om at
vores kæledyr er kødædere, og det vil jeg
gerne prøve at ændre til, at vores kæledyr er protein spisere. Protein er en vigtig
del af kød, men i dag har vi mange andre
proteinkilder, hvilket giver os mulighed
for at sammensætte foderet til hunde og
katte meget mere præcist. Protein består
af 22 byggesten, kaldet aminosyrer, hvoraf
10 er essentielle for hund, og 11 er det
for kat. Ved essentiel menes, at hvis disse
ikke er i deres mad, vil de få mangelsygdomme. Vi kigger i dag mere på aminosyre
sammensætningen af proteinkilderne.
Dette giver os mulighed for at sammensætte et foder med flere proteinkilder for
at ramme det korrekte forhold imellem
aminosyrer i foderet. Dette er årsagen til,
at proteinkilderne ikke altid står først i
ingredienslisten, da vi fordeler proteinet
ud på flere kilder. Vi kigger også på udnyttelsen (optagelighed) af proteinkilderne
for at sikre, at hunden og katten udnytter
foderet maksimalt. Dette har bl.a. gjort,
at vi også bruger vegetabilske proteinkilder, da disse ofte er meget letoptagelige
for hunden og katten, men derudover endvidere har en rigtig god aminosyre sammensætning. Protein bliver i tarmen nedbrudt til aminosyrer, og disse aminosyrer
er identiske, uanset de kommer fra vegetabilsk protein eller animalsk protein. Et
kvalitetsfoder sikrer optimal
optagelse af proteinkilderne.
tarmen. Fibre har derved en positiv effekt
på udnyttelsen af foderet.
Fedt
Kulhydrater
Under gruppen kulhydrater indgår både fibre og stivelse. Fibre
er den bestanddel af planter,
som hunde og kattes fordøjelsessystem ikke kan nedbryde.
Dog vil der være nogle bakterier i
tarmen, der nedbryder nogle af dem
– de kaldes for gæringsdygtige fibre.
Disse gæringsdygtige fibre kan laves
om til energi i tyktarmen og kan være
energi både for mælkesyrebakterierne
i tarmen, men også være energi for
tarmcellerne. Tarmcellerne er det
hurtigst voksende væv i kroppen.
De ikke-gæringsdygtige fibre
kan ikke nedbrydes i tarmen,
men de har 2 vigtige funktioner. De kan give fylde i mavesækken, hvilket kan hjælpe
på at give mæthed, og så
vil de give modstand i tarmen, så indholdet i tarmen
bliver bedre blandet med
enzymerne. Enzymer klipper foderet i stykker nede i
Tekst: Dyrlæge Jakob Lassen, Royal Canin Danmark
Foto: © Royal Canin
Protein
Fedt er meget vigtigt i foderet, men ligesom for os mennesker skal vi ikke give vores kæledyr for meget. Præcis
som for protein findes der nogle fedtsyrer, der er essentielle for hundene og kattene. Det er Omega-3 og
Omega-6 fedtsyrerne. Omega-3 får vi fra fiskeolie, og
Omega-6 får vi fra vegetabilske olier, som boragoolie og
sojaolie. Fedt indeholder 2,5 gang mere energi end både
protein og stivelse. Derfor vil fedtet have den største
betydning for energiindholdet i foderet. Vi er begyndt
generelt at sænke fedtindholdet i foderet til hunde og
katte, da vi ser mange overvægtige dyr. Dette skyldes
ændringer i deres energibehov, der generelt falder. Vores kæledyr er ikke så aktive længere, kæledyr i lejligheder, flere kæledyr bliver steriliseret og kastreret mm.
Kan din hund suge
maven ind?
Kan din kat suge
maven ind?
Foder
Denne store viden omkring forandringerne i vores hundes
og kattes behov i dag gør, at vi i dag har udviklet mange
specialiserede produkter til hund og kat. Vi har i dag udviklet foder til forskellige størrelser af hunde og katte,
da vi ved, at stofskiftet og behovene er forskellige fra
en 4 kg hund og en 50 kg hund. Vi ved, at en hvalp eller
killing har et helt andet protein og energibehov end en
seniorkat eller hund. Hvis katten lever i en lejlighed, vil
dens tilværelse være meget forskelligt fra katten, der
bor på landet. F. eks. vil indekatten soignere sig mere,
med øget risiko for hårboller, og den vil være meget
mindre aktiv. Vi kender endvidere til de ernæringsmæssige forskelle, der er på en Labrador og en Boxer, hvilket
har gjort det muligt at udvikle et foder til disse racer.
Ekstra kilo har ingen godt af!
DET SKAL VÆRE LET AT VÆRE HUND OG KAT!
Royal Canin - styrker hundens og kattens karakter
35
36
FODRING
FODRING
KATTENS 9 LIV
ca. 30 %. Samtidig har de en tendens til at være mindre aktive,
og deres appetit øges. Dette gør, at overvægt er en meget stor
risiko for disse katte. Derfor er det vigtigt at fodre katten efter
dette ved at give et foder specielt tilpasset steriliserede og
kastrerede katte. Foderet vil være lavere i energi og have en
mere mættende effekt. Sterilisation og kastration øger risikoen
for, at katten udvikler urinsten, derfor er foderet til den voksne
kat sammensat til at forebygge dette.
VI HØRER TIT OM KATTENS 9 LIV, FORDI KATTEN ISÆR TIDLIGERE LEVEDE ET MEGET UDSAT LIV MED MANGE FARER OG TRUSLER, OG
SOM DE PÅ MIRAKULØS VIS HAR OVERLEVET ET UTAL AF GANGE. VI KAN OGSÅ
DELE KATTENS LIV OP I 9 FASER
Det er i fostertilværelsen, at livet bliver
skabt inde i hunkatten. Specielt for katten er, at hunkatten først får ægløsning,
når hun bliver parret, hvilket også gør det
mere sikkert, at parringen vil give killinger.
Dette er meget forskelligt fra hunde, hvor
vi må håbe, at parringen sker omkring ægløsningstidspunktet. Når æg og sædcelle
har fundet hinanden, vil fosteret blive dannet, hvilket hos katten tager ca. 9 uger. I
denne periode er fosteret meget afhængig
af, hvad hunkatten spiser, således at hun
får nok byggesten til, at fosteret kan dannes. Det er ligeledes vigtigt, at hun spiser
nok til, at hun kan bygge sine fedtdepoter
op, hvilket skal sikre mængden og kvaliteten af hunkattens mælkeproduktion. I de
første 6 uger af drægtigheden bliver fosteret dannet, hvilket vil sige, at alle organer
udvikles. I de sidste 3 uger vil killingen primært vokse, og 75 % af killingens størrelses
vækst sker i de sidste 3 uger.
Kattens 2. liv – Fødsel
til fravænning
Når killingen fødes, er den dybt afhængig af
sin mor, da den er blind og ikke kan bevæge
sig. I de første 4 uger er moderens mælk
killingens eneste ernæring, og modermælken er meget energiholdigt. Derved får killingerne dækket deres meget store behov,
for selvom de er små, så vokser de hurtigt.
Nogle gange får hunkatten mange killinger,
Kattens 3. liv – Fravænning
og killingetid
Fravænning kaldes den periode, hvor killingerne skal til at lære at gå fra flydende
kost (modermælk) til fast føde (killingefoder). Denne fase er meget udfordrende, da
killingernes tarmsystem skal vænne sig til
at få en hel ny slags mad. Samtidig er killingernes mavesæk ikke særlig stor, så de
kan ikke spise særlig store portioner, men
derimod spise rigtig mange gange i løbet af
dagen. Oven i dette begynder killingernes
vækst for alvor at tage fart, så deres energibehov er utrolig stort i denne periode.
Derfor er killingefoder til fravænningsfasen
utrolig højt i energi, for netop at dække
dette store behov, givet som mange meget
små portioner. En anden utrolig udfordrende ting, der sker, er, at når den bliver 12
uger gammel, så er den blevet gammel nok
til at få et nyt hjem. Denne overgang er en
stor udfordring for killingen, da den skal
tage afsked med sin mor og søskende. Den
kommer til et nyt hjem, hvor den møder
Ikke alle katte bliver steriliseret og kastreret, hvilket gør, at
de bevarer deres søgen efter en mage, således at de bevæger
sig længere væk fra deres hjem. De vil ofte også jage mere og
have et højere stofskifte, hvilket gør, at de skal have et mere
energiholdigt foder.
nye bakterier, vira og måske andre kæledyr. Alt dette kan være meget stressende
for killingen, og ofte har killingerne i denne periode en øger risiko for tynd mave.
Dette vil ofte rette sig, når den er kommet
på plads i det nye hjem. Det er også i denne periode, at killingen skal vaccineres,
hvilket skal stimulere deres immunforsvar,
som ikke er færdigudviklet. Killingen vil
modtage 2 vaccinationer med 4 ugers mellemrum. Killingefoderet er meget letoptageligt for at mindske risikoen for diarre,
og derudover øges antioxidanterne for at
stimulere killingens immunforsvar.
Kattens 7. liv – Den modne alder (7-12år)
Kattens 4. liv – Puberteten
Killingen går i puberteten ca. 6 mdr. gammel, og dette kan gøre, at den skifter
fuldstændig karakter. Hankatten vil nu i
gang med at afmærke dens territorium
med urin, hvilket kan være udenfor, men
også sagtens være indenfor. Hankattens
penis vender bagud, hvilket gør, at den
kan afmærke lodrette flader op i 30-40
cm. højde, og hans urin er meget kraftigt
lugtende, så man opdager hurtigt, hvis den
markerer møbler, vægge mm. Hunkatten
går i løbetid, og det kan faktisk gøre, at
den mjaver meget, og nogle vil nærmest
opfatte det som skrig, og da katten er et
natdyr, vil det ofte forgår om natten. Hunkatten kommer i løbetid hver 3. uge. Hvis
ikke at man vil have killinger, vil man ofte
vælge at få katten kastreret/steriliseret,
hvilket vil løse begge disse udfordringer.
Kattens 5. liv –
Steriliseret/kastreret
Der er mange positive sider ved at få sin
kat steriliseret eller kastreret. Den bliver
mere social, da behovet for at søge en
mage forsvinder, hvilket gør, at den bliver
mere kælen og en større del af familien.
Der er dog også nogle ricisi, der øges. Når
vi fjerner kønshormonerne, vil det reducere energi omsætningen i kroppen med
Et slankt kæledyr
er et sundt kæledyr
Når katte bliver ældre, begynder det at blive nødvendigt at
forebygge nogle af de lidelser, de vil møde senere i deres liv, da
de i dag bliver væsentlig ældre. Vi skal støtte deres nyrer ved
at sænke fosfor indholdet i foderet og derfor proteinindholdet,
øge omega-3 fedtsyrerne og øge mængden af antioxidanter. De
har endvidere en stor risiko for at udvikle gigt, hvor glucosamin
og chondroitin vil hjælpe med at reparere nogle af de bruskskader, som vi ser i udviklingen af gigt. De har stadig en risiko for at
blive overvægtige, så foderet skal stadig være specielt udviklet
til den steriliserede og kastrerede kat.
1 EXTRA KG PÅ ET KÆLEDYR VIRKER IKKE SOM MEGET
MEN LAD OS SAMMENLIGNE
MED MENNESKET
(for et menneske på 65 kg)
Kattens 8. liv – Senior (over 12 år)
Tekst: Dyrlæge Jakob Lassen, Royal Canin Danmark
Foto: © Royal Canin
Kattens 1. liv - Fostertilværelsen
eller hendes
mælkeproduktion er ikke
tilstrækkelig, og så bliver
vi som ejere nødt til at
supplere
med
modermælkserstatning
– specielt lavet
til at dække
killingernes behov.
Moderen slikker killingerne
meget, for det gør dem trygge, men det vil også stimulere killingerne
til at tisse mere. Når killingerne er ca. 14
dage gamle, åbnes deres øjne, og de begynder langsomt at kunne skelne ting og får
et overblik over den meget store verden,
de er ankommet i. Mælketænderne bryder
frem, når killingerne er ca. 3 uger gamle,
og nu begynder de også at være mobile og
bevæge rundt ved egen kraft.
Kattens 6. liv- Intakt
Nu er katten nået frem til at kunne nyde sit otium. Det var
fra naturens side nok ikke meningen, at katten skulle blive så
gammel, i dag ser vi oftere katte i alderen 15-20 år, hvilken
gør, at vi ser flere ”slidskader” på seniorkatten. Lige som den
modne kat skal vi stadig prøve at støtte nyrerene, nu reducerer
vi yderligere mængden af fosfor og protein, mens omega-3 fedtsyrerne øges. Ledbeskyttelsen skruer vi yderligere op for ved at
øge mængden af glucosamin og chondroitin og ekstra tilsætte
et ekstrakt af grønmusling (kendt som GLM). Hos katte kan vi
med alderen se tegn på demens (katten ændrer søvnrytme,
mjaver uden egentlig grund, virker forvirret, bliver aggressiv
overfor ejeren mm.). Derfor øger vi mængden af antioxidanter,
samtidig med at vi skruer op for mængden af L-tryptofan, en
aminosyre (byggesten i protein), som i hjernen omdannes til
serotonin, som er hjernens eget beroligende hormon. Vi bliver
også nødt til at give den gamle kat noget mere energi, da deres
evne til at udnytte energien falder, og derved har de en risiko
for at tabe sig, hvis ikke foderets energiindhold øges.
4
for en
KG KAT
+1KG
=
+
16KG
for en
10 KG HUND
+1KG
=
+
7KG
for en
25 KG HUND
+1KG
=
+
3KG
Kattens 9. liv – Sygdom
Det sidste liv er de sygdomme, som vi ser hos katte. I dag er
der veterinært mange muligheder for at diagnosticere og behandle sygdomme hos katte. Diæter spiller også en vigtig rolle
i denne behandling. Der findes sygdomsdiæter til: Overvægt,
sukkersyge, allergi, mave-tarmlidelser, leverlidelser, nyrelidelser, urinvejslidelser, stress, ledlidelser og tandlidelser. Spørg
din dyrlæge eller veterinærsygeplejeske til råds omkring muligheder for at støtte din kats sygdom med en diæt.
Royal Canin - styrker hundens og kattens karakter
37
38
LOPPER OG FLÅTER
LOPPER OG FLÅTER
FAKTA OM LOPPER OG FLÅTER
Hvad er en skovflåt?
Der findes en række forskellige flåtarter,
men i Norden er skovflåten (Ixodes ricinus) den art, der volder størst problemer.
En flåt er ikke et insekt, men en mide i
familie med edderkoppen. Det er kun
hunnen, som suger blod.
LOPPER OG FLÅTER ER
DE MEST ALMINDELIGE
PARASITTER HOS VORES
HUNDE OG KATTE. DE
KAN MEDFØRE KLØE OG
ALLERGISKE REAKTIONER,
Hvordan er skovflåtens cyklus?
LIGESOM FLÅTERNE ER
Flåten gennemgår fire forskellige stadier:
Ægstadiet: En voksen hunflåt kan lægge
mere end 2.000 æg, som i løbet af 14 dage
vil klækkes til larver.
Larvestadiet: Larven bider sig fast på små
gnavere og suger blod 2-3 dage. Udvikling
til nymfe tager normalt et år. Det er mu-
BÆRERE AF FLERE FARLIGE
SYGDOMME. HER ER LIDT
FAKTA OM DE 2 PARASITTER
Loppen er et blodsugende insekt og den
mest udbredte parasit hos vores hunde og
katte. Og de er umulige at udrydde helt.
I naturen er loppesæsonen på sit højeste
i sensommeren og efteråret, og derfor
lider ubehandlede hunde og katte med
loppeallergi ekstra meget i den periode.
Naturen udgør nemlig et ukontrolleret
smittereservoir, og man må forvente, at
alle dyr, som færdes meget ude, bringer
lopper med hjem. Der findes mere end
2.000 loppearter i hele verden. Hundeog katteloppen har en del fælles træk,
og ofte er det katteloppen, man finder
på hunde. Ca. 95% af de beskrevne arter
lever på pattedyr og kun ca. 5% på fugle.
Men ved at forstå deres livscyklus kan
man gøre meget for at undgå loppeangreb
på ens hund og kat
Hvordan er loppernes livscyklus?
Loppernes livscyklus er delt op i 4 dele.
Loppen starter som æg, der bliver lagt i
pelsen på hunden eller katten af hunloppen, efter at hun har suget blod fra sit
værtsdyr. Og her er lopperne ret specifikke. En hunde – eller katteloppe kan
ikke formere sig, hvis den har suget blod
fra f.eks. et menneske. Men kattelopper kan formere sig på hundeblod, og en
hundeloppe kan også formere sig efter et
måltid på en kat. Og næsten alle lopper
på hundene er faktisk kattelopper. Under
de rette betingelser kan en enkelt hunloppe formere sig til 20.000 voksne lopper i
løbet af 2 måneder. Loppens sindrige livscyklus er afhængig af både fugt og varme.
Efter parring lægges dagligt op mod 50
æg i pelsen. Æggene drysser ned på gulvet/jorden, og ligger i omgivelserne, indtil de klækkes til sultne larver. Larverne
lever af organisk materiale i omgivelserne
herunder hudskæl og ekskrementer fra de
voksne lopper. Larverne spiser endvidere
bændelormeæg, som senere kan overføres til hunde og katte. Larven spinder
en kokon, hvori den omdannes til næste
stadie, nemlig puppen. Larverne er 2-5
mm lange og behårede. Puppen omdannes derefter til den voksne loppe, som
dog stadig befinder sig inde i kokonen.
Udviklingshastigheden inde i kokonen afhænger af temperatur og luftfugtighed. I
omgivelserne kan der ligge titusindvis af
færdigudviklede lopper i beskyttende ko-
koner, som venter på, at et værtsdyr er
indenfor rækkevidde. Sultne nyklækkede
lopper springer på enten hund eller kat
kort tid efter, at de er klækket. De lever
i pelsen, hvor de suger blod ved at stikke
en sugesnabel ind i huden.
Hvordan ser jeg, at mit
dyr har lopper?
Et af de tydeligste symptomer på et loppeangreb er kløe på ryggen ved haleroden.
Her kan man i mange tilfælde se lopperne
løbe rundt (ja, de springer faktisk ikke,
når de er på dyret) som små 1.5 - 3.0 mm
lange brunligsorte dyr på huden. Men det,
man hyppigst ser, er loppeeskrementerne
som små brunlige sandskorn. Og hvis man
er i tvivl, kan man prøve at tage disse korn
over på et vådt stykke vat. Bliver der rødligt omkring kornene, så er det loppeeskrementer, som jo for en stor del består af
blod. Mange familiedyr er rimeligt upåvirket af lopperne, men en stadig større del
får loppeallergi, og dette kan være meget
ubehageligt. Dyrene kan få store sår på
hele kroppen, og især på ryggen, af at klø
og bide sig. Når lopperne bider, afsondres
der spyt i sårene, og det er dette spyt,
Foto: © Novartis
Hvad er lopper?
Prac-tic spot-on opløsning til hunde Aktivt stof
pyriprol. Indikationer: Behandling og fore-byggelse
af loppeog flåtinfestationer hos hunde. Effekten
holder i 4 uger. Kontraindikationer: Ikke til hvalpe
under 8 uger eller hunde under 2 kg. Bør ikke
anvendes ved overfølsomhed over for
indholdsstoffer samt syge eller rekonvalescente dyr.
Bør ikke anvendes til katte og kaniner. Bør ikke
anvendes under drægtighed eller diegivning.
Bivirkninger og advarsler: Meget sjældne: Hudkløe,
pelsforandringer, inflammation i huden, hudrødme,
pelstab, misfarvning af pelsen og fedtet udseende af
pelsen. Manglende koordinering og kramper.
Sløvhed. Opkastning og diarré. Savlen kan
forekomme kortvarigt, hvis hunden kommer til at
slikke på påføringssstedet umiddelbart efter
behandling. Hunde bør ikke bades eller indsæbes
inden for 48 timer inden og 24 timer efter
behandling. Undgå at produktet kommer i kontakt
med hundens øjne. Applikeres på et område, hvor
hunden ikke kan slikke det af. Før applikationsstedet
er tørt bør kontakt med det behandlede område
undgås og børn bør ikke lege med dyret. Alle hunde
i husstanden bør behandles. Som hovedregel vil
flåter falde af dyret inden for 24 til 48 timer efter
smitte uden at have indtaget blod. Det kan dog
være, at enkelte flåter bliver siddende. Af samme
årsag kan det ikke udelukkes, at der kan ske
overførsel
af
smitsomme
sygdomme.
Opløsningsmidlet i Prac-tic kan misfarve visse
materialer. Lad applikationsstedet tørre før kontakt
med f.eks læder og behandlede overflader.
Dosering: 1 pipette Prac-tic til meget små hunde
(56,25 mg) til hunde fra 2 – 4,5 kg, 1 pipette Prac-tic
til små hunde (137,5 mg) til hunde fra 4,5 – 11 kg, 1
pipette Prac-tic til mellemstore hunde (275 mg) til
hunde fra 11 – 22 kg og 1 pipette Prac-tic til store
hunde (625 mg) til hunde fra 22 - 50 kg. Til hund over
50 kg anvendes den rette kombination af pipetter.
Pyriprol dræber lopper inden for 24 timer og flåter
inden for 48 timer efter behandling. I minimum 4
uger efter behandling dræbes de voksne lopper
inden de lægger æg. Da Prac-tic fuldstændig
stopper ægproduktionen, bryder det loppens
livscyklus. Pakningsstørrelser: Karton med 3 pipetter.
Læs endvidere oplysningerne i indlægssedlen og på
pakningen. TEKSTEN ER OMSKREVET OG FORKORTET
I FORHOLD TIL DET GODKENDTE PRODUKTRESUME.
PRODUKTRESUMEET
KAN
VEDERLAGSFRIT
REKVIRERES FRA ELANCO.
Forhandles af: Elanco Animal Health, Lyskær 6 3E, 2.
tv., 2730 Herlev. Tlf. 45 26 60 60
sene, som huser borrelia-bakterien.
Nymfestadiet: Nymferne kravler op på et
græsstrå og venter på, at et menneske eller
dyr kommer forbi. Igen bider de sig fast nu
i 3-4 dage, hvor de suger endnu et blodmåltid. Når de er mætte, slipper de deres tag
i værtsdyret, falder ned i vegetationen og
gennemgår udviklingen til voksen flåt.
Voksenstadiet: Den voksne hunflåt finder
et værtsdyr, hvor den bider sig fast. Umiddelbart efter at den har bidt sig fast, begynder parringen, hvis der er en hanflåt i
nærheden. Efter parringen øger hunnen sin
kropsvægt flere hundrede gange i løbet af
de 8-12 dage, hvor hun suger blod. Hunnen
slipper sit tag, når hun har suget tilstrækkeligt blod og falder af. Næste forår lægger
hun tusindvis af æg. Hele livscyklus kan således tage 3-5 år for en hunflåt.
Skovflåten skal bruge 3 værtsdyr for at
gennemføre sin livscyklus. Det er disse
værtsdyr, der fungerer som smitteresorvoir for udbredelsen af de flåtbårne sygdomme.
1. vært er ofte mus eller småfugle. Det er
ved dette blodmåltid, at flåten inficeres
med bakterien borrelia. Det vurderes, at
Hvordan opdager
man skovflåten?
De fleste flåtbid giver anledning til lidt
kløe og irritation omkring bidstedet. Selve identifikationen af flåten volder ingen
problemer. Rødme og udslæt omkring flåtbid samt feber og ubehag skal tages alvorligt, da det kan være tegn på en infektion
overført af flåten.
En Loppekur der virker
DRÆBER
LOPPER
INDEN FOR
24 TIMER
DRÆBER
FLÅTER
INDEN FOR
48 TIMER
DK PRAC AD ALT OM DIN HUND.indd 1
90% af alle mus er inficerede med borrelia.
2. vært er ofte lidt større, f.eks. pindsvin, fasan, hare eller egern.
3. vært er større pattedyr, f.eks. råvildt,
hunde, katte eller måske mennesker. En
meget stor del af vores råvildt er potentielt
inficerede med sygdomme som borrelia,
anaplasma og flåtoverført hjernebetændelse (TBE), Flåtens livscyklus er afhængig
af varme temperaturer og høj fugtighed.
Normalt tager udviklingen fra æg til voksen 3 år. Flåterne er specielt følsomme for
udtørring, og derfor er deres naturlige levesteder områder med høj fugtighed. Frost
spiller en mindre rolle. Ved temperaturer
under 9 minusgrader foregår udviklingen
langsommere, men de dør ikke.
NOCACPRA00007/02.2015
som dyrene reagerer overfor. I mange tilfælde er man nødt til udover en loppebekæmpelse at behandle sit dyr mod denne
allergitilstand med forskellig medicin, salver og bade. Lopper kan i nogle tilfælde
angribe mennesker og bide mange steder.
Dette giver nogle irriterende kløende små
røde sår, men hvis det er nogen trøst, så
kan loppen som sagt ikke formere sig af
menneskeblod.
02/03/15 11.04
39
40
ca. 24 timer. Æggene drysser af på hundens og kattens opholdssteder, hvor de
udvikler sig videre. Flåter er langsommere, og de bruger det første døgns tid
på at sætte sig godt fast på hunden eller
katten. Flåterne suger derefter blod, og
de voksne hunflåter svulmer op til ærtstørrelse i løbet af en lille uge, hvorefter de falder af og lægger deres æg.
BEHANDLING AF HUNDE OG KATTE
MED LOPPER OG FLÅTER
Hvis man vil lopperne til livs hurtigst muligt, er det derfor vigtigt
STØRRELSES FORHOLD MELLEM EN SKOVFLÅT, DER
IKKE HAR SUGET BLOD, OG EN, DER HAR SUGET BLOD
Det kan være svært at få overblikket og
vælge den rigtige løsning for ens hund
eller kat, da der findes ganske mange
forskellige midler til behandling af dyr
med lopper og flåter.
ikke kun at behandle alle dyrene
kun findes til hunde. De fleste hunde
kan godt lide smagen, og det gør det let
at behandle hunden, da den for det meste spiser tyggetabletten helt frivilligt.
Effekten af tyggetabletterne kan ikke
vaskes af, så hundene kan både svømme
og vaskes med shampoo uden risiko for
at effekten nedsættes. Der findes tyggetabletter mod lopper og flåter, der
virker i henholdsvis 1 eller 3 måneder.
Da mange ejere har svært ved at huske
at give behandlingen hver måned, kan
det være en fordel at vælge et produkt
med lang tids effekt.
i hjemmet, men også at være ekstra flittig med rengøringen. Støvsug
KATTELOPPE
grundigt, og forsegl støvsugerposen i en lukket plasticpose, før den
smides ud. Vask hundens og kattens
tæpper – også dem i bilen og garagen, hvis katten har en soveplads
der, og andre tæpper/linned, som
OM SKOVFLÅTEN
Skovflåten er den mest almindelige
flåt i Danmark. Skovflåten kan suge
blod på mange forskellige dyr i naturen; f.eks. mus, råvildt, fugle,
dyret jævnligt har kontakt med ved
loppebehandlingen
af
hjemmets
dyr uafbrudt i mindst 3 måneder
hunde og mennesker angribes ofte.
Mange valgmuligheder
Skovflåten
Midlerne mod lopper og flåter fås i
mange varianter og sælges under mange
navne. Der findes forskellige tabletter
og tyggetabletter, spot-ons, halsbånd,
loppeshampoo og spray. Nogle produkter findes til både hund og kat, mens
andre kun er til hunde og kan være giftige for katte. De fleste kender spot-on
midlerne, som man drypper på hundens
eller kattens hud, typisk i nakken eller
langs ryggen på større hunde. Spot-on
midlerne kan virke mod lopper eller
både lopper og flåter. De fleste virker
en måneds tid, men mange af dem mister effekt, hvis hunden svømmer ofte
eller vaskes med shampoo, sådan som
det er tilfældet for rigtig mange udstillingshunde og jagthunde.
kølige,
lidt fugtige omgivelser og findes
vidt udbredt i naturen, ikke kun i
skove, men også i parker og haver.
Skovflåten kan overføre sygdomme
som borreliose og anaplasmose
Lopper og/eller flåter
MED AT HAVE HUND ELLER KAT. LOPPER GIVER KLØE OG HUDPROBLEMER, OG
FLÅTER KAN OVERFØRE SYGDOMME, SÅ BEGGE PARASITTER ER UØNSKEDE
GÆSTER PÅ DYRENE OG I HJEMMET
FOTOS: © COLOURBOX OG PRIVAT
LOPPER OG FLÅTER ER TO MEGET ALMINDELIGE PARASITTER, DER OFTE FØLGER
TEKST: DYRLÆGE MOGENS HANSEN
Mulighederne er mange, når hunden eller katten skal behandles mod lopper og
flåter. Nogle midler virker kun mod lopper, andre mod både lopper og flåter.
Alle hunde og katte kan få lopper uanset
livsstil, da lopper og deres forstadier er
vidt udbredt. Hunde og katte, der færdes meget ude, især i skov, buskads,
krat og langt græs, kan desuden få flåter. Lopper suger blod få minutter efter,
at de er hoppet på en hund eller kat,
og de begynder at lægge deres æg efter
LOPPE PÅ BÅDE HUNDE OG KATTE
høj temperatur. Fortsæt derudover
pindsvin og harer, men også katte,
foretrækker
KATTELOPPEN ER DEN MEST UDBREDTE
Nye tiltag
Et af de nyeste tiltag inden for loppeog flåtmidler er tyggetabletter, som dog
Flåt
Udbredelse i Europa
Skovflåt,
Ixodes ricinus
Aktiv sæson
Recept eller håndkøb
Mange af loppe/flåtbekæmpelsesmidlerne kan købes i håndkøb, mens andre
er på recept. Fælles for alle nye midler
med nye aktive indholdsstoffer er, at de
skal være på recept i mindst 5 år.
Spørg på din dyreklinik
De fleste dyreklinikker tilbyder og kender de forskellige behandlingsformer.
Spørg dem til råds, de kan hjælpe dig
med at finde frem til den behandlingsmåde, der fungerer nemt og hensigtsmæssigt for både dig og din hund.
HVIS DU ER UHELDIG AT FÅ
LOPPER I HJEMMET
Voksne lopper lever på hunden
eller katten. I dyrets omgivelser,
f.eks. i hundekurven, møbler, tæpper, sengetøj og mellem gulvbrædderne, finder man loppeæg, larver
og pupper, der med tiden udvikles
til nye voksne lopper
Værtsdyr
Levesteder
Den mest almindelige Forår, sommer og
Mus, råvildt, fugle,
Foretrækker kølige,
flåt i Norden. Findes
pindsvin, harer, katte, lidt fugtige områder i
efterår
også i det meste af
hunde, mennesker
skove, haver og andre
det øvrige Europa.
m.fl.
naturområder
41
42
LOPPER
LOPPER
HVORFOR VIRKER LOPPEKUREN IKKE...
Deling af pipetter mellem flere dyr
Vask af dyret efter behandling
HUNDE- OG KATTEEJERE ER IND IMELLEM UDE FOR, AT DER ER LOPPER PÅ DERES
Hvordan undgår jeg
DYR, PÅ TRODS AF AT DE HAR BEHANDLET DYRENE MED DE LOPPEMIDLER, SOM
disse problemer?
Behandle med effektivt loppemiddel i
mindst 4 sammenhængende måneder
og gerne hele året
Behandle med de rette intervaller som
anbefalet af producenten af midlet.
Skriv behandlingsdatoerne ned i en
notesbog.
Alle dyr i husholdningen skal behandles.
Også ude katten som aldrig kløer sig.
Grundig støvsugning er vigtig. Smid
FINDES PÅ MARKEDET. I LANGT DE FLESTE TILFÆLDE ER DET IKKE LOPPEMIDLET,
SOM ER PROBLEMET!
stort antal umodne stadier. Pupper
kan overleve i miljøet i meget lang
tid. Og det er loppesæson hele året!
Det anbefales at forebygge hele året.
For lange behandlingsintervaller
Ikke alle dyr i huset behandles
Ingen behandling af omgivelser
Påførelse af midlet i pels og ikke i huden.
Massering af huden efter påføring.
Forkert pipette størrelse
støvsugerposen ud.
Vask alle hundeog kattetæpper på
mindst 60 grader.
Midlerne skal ned på huden og ikke i
pelsen.
Undgå at massere midlet ind
Vælg altid den rigtige pipette i forhold til vægten.
Ikke dele pipetterne mellem flere dyr
Ingen vask af dyret mindst 2 døgn
efter behandling
Og husk...
Vær klar over, at der kan ses
nyklækkede lopper de første par
måneder efter behandling. Vær
tålmodig, det tager tid at løse
svære loppeproblemer
Loppeproblemer er et voksende problem.
Årsagerne til dette er flere, men bl.a.
miljøforandringer bidrager til, at man
kan opleve flere lopper generelt set end
tidligere. Det er derfor vigtigt at give
korrekt rådgivning omkring behandling og
forebyggelse af loppeangreb. I tilfælde
hvor dyreejeren ikke kan kontrollere loppeproblemet, kan det være ekstra vigtigt
at vide, hvad der foregår.
Kan det være resistens
overfor midlerne?
Det er vigtigt at gøre klart, at der ikke er
påvist resistens mod de moderne loppemidler. De testes kontinuerligt for effekt
og sikkerhed, og der er ingen tegn på, at
effekten ikke lever op til kravene.
Hvor kan man som dyreejer
få ordentlig information
om behandling?
Hvis man køber loppemidlerne i supermarkedet, apoteket eller dyrehandleren,
så er det meget ofte uden ordentlig information om behandlingen. På din dyreklinik kan du få grundig information om
behandling og faldgruber. Hvis man skal
kontrollere loppeproblemet hjemme, er
det vigtigt, at man har basisviden omkring
loppens biologi, og kender de generelle
anbefalinger for behandling.
Jeg ser lopper på mit dyr
efter behandling. Hvorfor?
Det er ikke unormalt, at man kan se lopper på sit dyr, selv om behandlingen er
startet. De umodne stadier klækker kontinuerligt og vil springe på hunden eller
katten – men de vil dø indenfor et døgn.
Man skal tænke på, at det tager noget tid,
før hele populationen er klækket, og derfor skal man væbne sig med tålmodighed.
Man kan ikke få loppens cyklus til at gå
hurtigere. Det tager mellem 2-6 måneder
at løse et markant loppeproblem.
Hvad er årsagerne til
dårlig effekt så?
Erfaringsmæssigt er der følgende hovedårsager til kroniske loppeproblemer:
For kort behandlingstid. Et stort loppeproblem tager gennemsnitligt 2-6
måneder at løse helt. Dette skyldes,
at hjemmemiljøet er smittet med et
Foto: © Merial
UNDGÅ ET
LOPPECIRKUS!
Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer:
behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at
hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling
af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere
yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre
dyr end målarterne. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml.
OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen)
samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan
voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved
gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden
efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder,
hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske
FL/DK/173/02.14 RELEVANS.NET
6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S. www.frontlinecombo.dk
43
44
FLÅTER
FLÅTER
FLÅTBÅRNE SYGDOMME
SKOVFLÅTEN, SOM VIL BLIVE MERE UDBREDT I DANMARK MED VORES MILDE
VINTRE OG VARME SOMRE, ER BÆRER AF NOGLE MEGET FARLIGE SYGDOMME,
SOM KAN ANGRIBE BÅDE MENNESKER OG DYR
Hos hunde ses især:
Influenzalignende symptomer såsom
feber og træthed
Svært ved at rejse sig
Appetitløshed
Ledbetændelser
Hjertebetændelse
Neurologiske symptomer
Man kan I dag vaccinere mod denne farlige sygdom. Dette er en god forebyggelse
for hunde, som færdes meget I naturen,
og som hyppigt får flåter på sig. Det bør
være et supplement til forebyggende
behandling mod flåter I form af spot-on
dråber, tabletter eller halsbånd. Sygdommen kan have meget alvorlige følger hos
mennesker, såsom lammelser, meningitis
og hjerteproblemer. Det skønnes, at flere
tusinde mennesker hvert år smittes. Opdages smitten i tide, kan man behandle
med antibiotika
sted. Men det er kun et spørgsmål om tid,
før parasitten er etableret I Danmark. Klimaet ændrer sig, således at både parasit
samt dens værter har bedre betingelser.
Derudover giver den store bevægelse med
hunde over grænserne, både I forbindelse
med ferie samt den store import af hunde
fra sydlige og eksotiske områder, meget
store risiko for spredning af disse før så
eksotiske sygdomme. Sygdommen giver I
de akutte tilfælde symptomer som:
Feber
Appetitløshed
Blodmangel
Mørkfarvet urin
Gulfarvning af slimhinder
Forstørret milt
I mere kroniske tilfælde er det uspecifikke symptomer som lidt feber, appetitløshed og nedstemthed, der viser sig, og her
kan det være svært at stille diagnosen.
der risiko for, at vores
Anaplasma (Ehrlichia)
Rickettsia (plettyfus) udslæt
familiedyr kan få I dag?
Dette er en mikroorganisme, som kan forårsage samme symptomer som Borrelia
af forskelligt udseende
Hvordan opdager
man skovflåten?
De fleste flåtbid giver anledning til lidt
kløe og irritation omkring bidstedet.
Selve identifikationen af flåten volder ingen problemer. Rødme og udslæt omkring
flåtbid samt feber og ubehag skal tages
alvorligt, da det kan være tegn på en infektion overført af flåten.
Kan en skovflåt være farlig?
Da skovflåten kan overføre meget alvorlige sygdomme, skal man sørge for at fjerne eller endnu bedre forebygge angreb af
flåter. Flåter er den artropode, som overfører den største variation af sygdomme
såsom bakterier, rickettsiae, protozoa og
vira. De sygdomme, som vi ser i Skandinavien, er Borrelia, Anaplasma (Ehrlichia),
Babesia, Rickettsia samt TBE
forkortelse fo Tick Borne Encephalitis.
Symptomerne er lidt de samme som andre
flåtoverbårne sygdomme, feber, mathed
og appetitløshed. Dette kan udvikle sig
til langvarige eller varige men som lammelser, aggression og andre skader på nervesystemet. I få tilfælde kan det medføre
døden. Sygdommen er først påvist på Bornholm, men TBE er nu påvist i andre dele
af Danmark hos råvildtet, og det er nok
kun et spørgsmål om tid, før også der ses
tilfælde hos personer i resten af Danmark.
I modsætning til de andre sygdomme, der
overføres med skovflåten, smitter TBE i
det øjeblik, som flåten bider. De andre
sygdomme overføres først efter 12 - 48 timer. Derfor er det vigtigt at fjerne flåten
hurtigst muligt eller bruge afskrækkende
midler, som hindrer, at flåten sætter sig
fast. Der er ingen behandling mod sygdommen, men der er en vaccine til mennesker
mod denne virus, som man i risikoområder
kan vaccinere udsatte personer med som
f.eks. skovarbejdere og jægere.
Borrelia
Denne bakterie giver sygdommen Borreliose, som også kaldes Lyme Disease. Op
mod hver tredje skovflåt i Danmark huser den farlige bakterie Borrelia, som kan
overføres, når den suger blod fra et menneske eller dyr. 24 timer efter at skovflåten har bidt sig fast, vil bakterien kunne
vandre fra skovflåtens spytkirtler over i
blodet og give sygdom.
Babesia
Denne parasite, som giver sygdommen babesiose, er nært beslægtet med parasitgruppen Plasmodium, som giver malaria.
De tilfælde, som man har set I Danmark
indtil nu, har været importerede tilfælde,
hvor hundene enten er blevet importeret
fra eller har været på ferie I de lande,
hvor parasitten har sit normale tilholds-
Dette er en anden mikroorganisme, som i
Danmark kun er påvist på Bornholm. Hos
mennesker kan den forårsage pludselige
dødsfald som følge af hjerteforstyrrelser.
Der er ikke påvist sygdom hos dyr som
følge af denne sygdom.
TBE
TBE er en farlig virus, som kan overføres
af skovflåten og medføre en betændelse
i hjernen og hjernehinderne. TBD er en
Foto: © Merial
Hvilke sygdomme er
Hvad gælder generelt for disse
sygdomme?
Symptomerne er meget ens og kan I princippet ligne enhver form for infektionssygdom. Feber, nedstemthed og appetitløshed er generelle symptomer. Derudover
kommer der symptomer fra de områder af
kroppen, som parasitterne angriber:
Blodet – blodmangel, gulfarvede slimhinder, mørkfarvet urin, besværet og
hurtig respiration, slaphed
Nervesystemet – aggression, depression, usikker gang, lammelser og kramper
Leddene – ledsmerter, haltheder og hævelser I led
Diagnosemæssigt er det svært at skelne sygdommene dels fra andre infektionssygdommen, men også fra hinanden. Dyrlægen er
oftest nødt til at tage diverse laboratorieprøver. Dette kan være almindelige blod- og
urinprøver, men også mere specialiserede
prøver. Der findes I dag specielle prøver, som
kan påvise den enkelte type infection, men
disse er ikke altid 100 % sikre. Der kan også
blive tale om at tage prøver fra leddene og
nervesystemet. Behandlingsmæssigt er der
forskel, da der er tale om forskellige parasitgrupper. Der er både bakterier, virus samt
andre former, og behandlingen er derfor meget forskellig. Generelt skal der behandles
symptommæssigt med understøttende behandling og pleje. Derudover kan man bruge
medicin, som virker mod den parasit, som
forårsager symptomerne. Og derfor er det
vigtigt at have stillet den rette diagnose.
For alle ovenstående sygdomme gælder det,
at hunde og katte er mindre følsomme og
sjældnere får symptomer på disse sygdomme i forhold til mennesker.
Kan man gøre noget
for at forebygge?
i skov og krat, bringer ofte flåter med
hjem. Tæt kontakt med dyrene øger risikoen for, at flåterne bider sig fast på
menneskene i stedet. Det anbefales ofte
at tage lyst tøj på i skoven, da flåter lettere erkendes på den lyse baggrund. Imidlertid har det vist sig, at risikoen for at
få en flåt på sig er 21 gange højere, hvis
man er iklædt lyst tøj i forhold til mørkt.
Hvis man opdager skovflåter på sig selv,
eller på ens husdyr, som regel på de tyndhudede steder, bør skovflåten straks fjernes. Man skal ikke bruge de gamle husråd
med at nulre eller klemme fast om skovflåten. Man risikerer bare at presse bakterierne fra skovflåten over i dyrets blod.
Ligeledes risikerer man ved indsmøring af
skovflåten i diverse ting som æter, sprit
eller margarine, at skovflåten »brækker«
sig, og derved fører parasitterne ind i blodet. Det er heller ikke særligt lækkert at
tænke på. Der findes i dag flere forskellige tægetænger i handelen. Det absolut
mest effektive er at behandle med medikamenter, som ligeledes virker på lopper.
Der findes i dag en række produkter, som
er effektive. Der findes som omtalt i borreliaafsnittet også en meget effektiv vaccine mod borreliose, hvor hunden så er
beskyttet mod denne farlige sygdom. Kontakt din dyreklinik for at få ordentlig råd
og vejledning om alle disse muligheder.
Både dyr og mennesker har stor risiko for
at få flåter på sig i løbet af foråret og
sommeren. Dyr, som bevæger sig meget
45
46
FLÅTER
FLÅTER
det til at forebygge. Den afvisende effekt i
nogle produkter gør det muligt at gardere
sig mod hundens møde med flåterne.
NÅR TEMPERATUREN ER OVER FEM GRADER, BLIVER
FLÅTERNE AKTIVE OG VIL FORSØGE AT SPRINGE PÅ
Gener for hunden
DIN HUND I DET HØJE GRÆS. MEN DEN LILLE
I klinikken oplever Line Kaare Engelharth ofte følgerne af flåternes angreb:
– Hunde reagerer forskelligt på flåterne.
Normale symptomer er kløe, hævelse
og rødmen. Men det kan også være muskelsmerter, halthed eller feber. Disse
symptomer ses hos hunde, som kan være
inficeret med Borrelia eller Anaplasma.
En blodprøve og flere undersøgelser skal
afgøre, om hunden evt. er blevet smittet
med bakterierne. Den kan være svær at
opdage, da en del hunde har antistoffer
mod eksempelvis borrelia, som stammer
fra et tidligere angreb.
BLODMIDE FÅR IKKE HELD MED SIT FOREHAVENDE,
NÅR HUNDEN ER BLEVET BEHANDLET MED ET
FLÅT-AFVISENDE LÆGEMIDDEL SOM EKSEMPELVIS
KAN VÆRE ET SPOT-ON MIDDEL I HÅNDKØB
Hot-foot effekt
fra disse parasitter og almindeligt ubehag
for hunden i dens møde med eksempelvis
flåten.
i fugtige områder i skov, eng, krat, parker
og villahaver.
Vær på vagt
Flåterne kommer
Flåterne er i fremmarch i Danmark. Det
skyldes især de højere temperaturer fra
global opvarmning, en øget vildtbestand og
et ændret landbrug med et stigende antal
brakmarker. Det giver gunstige levevilkår
for flåterne, der især ynder at opholde sig
Dyrlæge Line Kaare Engelharth fra Byens
Dyreklinik i Taastrup anbefaler hundeejere
at være på vagt overfor flåterne: – Forebyggelse er den bedste behandling. Vi vurderer situationen grundigt for at finde ud
af, om der skal et spot-on håndkøbsmiddel,
et receptpligtigt hundehalsbånd eller an-
Farlige sygdomme
Hvis hunden har fået Borreliose, skal den
behandles med antibiotika efter anvisning fra dyrlægen. Ofte ses et resultat
af behandlingen i løbet af et døgn, men
den skal fortsætte længere endnu, inden
man kan konstatere, at hunden er fri for
Tekst: Kommunikationsrådgiver Henrik Lindberg
Fotos: © Bayer Animal Health
Hemmeligheden bag de flåt-afvisende
spot-on lægemidler er stoffet permethrin. Stoffet fremkalder en brændende
følelse på flåtens fødder. Denne såkaldte
hot-foot effekt afviser og dræber flåterne
i fire uger efter behandling med spot-on
produktet. Stoffet permethrin har også en
afvisende effekt overfor myg, sandfluer og
stikfluer. Dermed mindskes risikoen for de
smitsomme sygdomme, der kan overføres
sygdommen. Fx kan der gå flere måneder,
inden en eventuelt lammelse af ansigtsnerven forsvinder.
i udemiljøet og de potentielt farlige følgesygdomme taler for at give hunden en
forebyggende behandling i flåtsæsonen.
Udover borreliabaktien kan danske flåter
indeholde det farlige flavavirus, der giver
anledning til TBE (Tick-borne encephalitis), som kaldes europæisk hjernebetændelse. Det kan overføres af flåten til
mennesker med ubehagelige symptomer. I
Sverige er der registreret hunde med TBE,
men sygdommen er endnu ikke diagnosticeret i Danmark. Det stigende antal flåter
Det mindsker risikoen for en lang række
gener og kan fjerne dine bekymringer som
hundeejer, slutter dyrlæge Line Kaare Engelharth fra Byens Dyreklinik i Taastrup.
Undgå
flåtbid
beskyt mod
lopper
FLÅTER • LOPPER • MYG
PELSLUS • SANDFLUER • ALM. STikFLUER
Gør noget ved sagen
Det er altid en god idé at kontakte din lokale dyrlæge om forebyggelse og behandling af flåter og andre parasitter.
bayvantic® Vet. spot-on, opløsning til
hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid
og 500 mg permethrin). indikationer: Til
behandling og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis, Ctenocephalides canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. Én behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes som en del af behandlings-strategien ved loppebetinget
allergisk dermatit. Til behandling af pelslus (Trichodectes canis). Præparatet
har en vedvarende acaricid og repellerende virkning mod flåtangreb (Rhipicephalus sanguineus, Ixodes ricinus i 4 uger og Dermacentor reticulatus i 3
uger). Flåter, som allerede er på hunden, dræbes ikke med sikkerhed inden
for 2 dage efter behandling, men kan forblive på hunden. Det anbefales at
fjerne disse flåter, inden behandling foretages, så de forhindres i at fæstne
sig og suge blod. En behandling har repellerende („anti-blodsugende“) virkning på sandfluer (Phlebotomus papatasi i 2 uger og Phlebotomus perniciosus
i 3 uger), på myg (Aedes aegypti i 2 uger og Culex pipiens i 4 uger) og på
almindelige stikfluer (Stomoxys calcitrans) i 4 uger. dosering: Kun til brug
på huden. 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; 10-25
kg: 1 pipette a 2,5 ml; 25-40 kg: 1 pipette a 4,0 ml. Til hunde på over 40 kg
bruges en passende kombination af pipetter. kontraindikationer: Må ikke
anvendes til katte, da det er særdeles giftigt for dem og kan være livsfarligt på
grund af kattes særlige fysiologi og manglende evne til at metabolisere visse
stoffer inklusive permethrin. For at forhindre at katte ved et uheld bliver udsat
for præparatet, bør behandlede hunde holdes væk fra katte indtil påføringsstedet er tørt. Katte må ikke slikke på den behandlede hunds påføringssted.
Søg straks dyrlæge hvis dette sker. Hvalpe under 7 uger og 1,5 kg bør ikke
behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive
stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne. bivirkninger: I meget sjældne
tilfælde kan der hos hunde ses forbigående hudreaktioner (såsom øget lokal
kløe, kradsen og gniden, alopecia (hårtab), og rødmen på applikationsstedet)
og sløvhed. Hundene kan vise adfærdsændring (uro, rastløshed, piben eller
de ruller sig), mave-tarm symptomer (opkastning, diarré, øget savlen, eller
nedsat appetit) og neurologiske reaktioner så som ustabile bevægelser og
spjætten hvis hunden er følsom overfor permethrin. Symptomerne er normalt
forbigående og kræver ingen behandling. drægtighed og diegivning: Kan
anvendes under drægtighed og laktation. forsigtighedsregler: Undgå at
pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden. Tillad
ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Tillad under ingen omstændigheder at behandlede hunde får adgang til nogen form for overfladevand i
mindst 48 timer efter påføringen, da præparatet er skadeligt for organismer i
vandet. særlige forsigtighedsregler: Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Nyligt behandlede
dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Opløsningsmidlet i Bayvantic® Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom
plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre inden
kontakt med disse materialer tillades. Udlevering: HV. pakninger: Bayvantic®
Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml – 1,0 ml – 2,5 ml – 4,0 ml. For yderligere
information læs indlægssedlen. indehaver af markedsføringstilladelse:
Bayer Animal Health GmbH, Leverkusen, Tyskland. Teksten er omskrevet og/
eller forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumè
dateret 01/11/2014. Produktresumeet
kan vederlagsfrit rekvireres fra Bayer
HealthCare, Animal Health Division,
Tel. 4523 5000, [email protected],
www.bayvantic.dk. December 2014.
DK1501P27
HVORFOR GIVE FLÅTERNE LOV TIL AT BIDE?
47
48
SIDSTE FARVEL
SIDSTE FARVEL
DET SIDSTE FARVEL TIL DIT FAMILIEDYR
HUNDE- OG KATTEEJERE VIL FORMENTLIG FØR ELLER SIDEN STÅ I EN SITUATION,
HVOR MAN SKAL TAGE DEN SVÆRE BESLUTNING AT KONTAKTE SIN DYRLÆGE FOR
AT LADE SIT KÆLEDYR SOVE IND. DENNE AFGØRELSE ER IKKE NEM, DA DER ER
MANGE FØLELSER INVOLVERET, OG MEGET OFTE MÅ DYRLÆGEN HJÆLPE EJEREN
TIL AT TAGE BESLUTNINGEN
Mange beslutter at få kæledyret aflivet,
når de selv eller dyrlægen vurderer, at det
ikke længere har en livskvalitet, som man
kan sige god for. Når man gennem årene
har haft mange gode oplevelser sammen
med sit familiedyr, er det naturligvis en
svær beslutning. Men uanset hvor svært
det end må være, bør du tænke på, at en
aflivning måske er det bedste for dit familiedyr. En aflivning hos dyrlægen foregår
i dag på en meget human måde, hvor den
sover roligt ind uden angst eller smerte.
Når beslutningen er taget…..
For at sikre bedst mulig ro omkring aflivningen bør du aftale grundigt med din
dyrlæge eller veterinærsygeplejersken,
hvad der skal ske både før og efter aflivningen. Derefter bliver der aftalt en tid,
hvor aflivningen skal foregå. Du kan overveje, hvorvidt aflivningen skal foregå på
klinikken eller i dets vante omgivelser. En
del klinikker har et stillerum, som ofte er
indrettet mere hjemligt, og hvor man kan
tage en værdig afsked med sit dyr. De fleste vælger at være med til aflivningen for
at støtte den og få sagt ordentligt farvel.
Det kan være hårdt at tage den beslutning,
men kan man klare det, vil man opleve, at
en aflivning er uden dramatik og en meget
værdig måde at afslutte livet på. Døden er
alt andet lige en naturlig del af livet.
Husk børnene
Dyrlægen vil i samråd med ejeren beslutte, om der skal gives en beroligende
indsprøjtning før aflivningen. Efter denne
indsprøjtning vil der gå ca. 10 minutter,
før familiedyret er helt afslappet. Herefter injiceres et kraftigt sovemiddel. Den
bliver hurtigt bevidstløs, og vejrtrækning
og hjerteaktivitet ophører inden for få
minutter. Processen foregår helt uden
smerte eller ubehag for familiedyret mere nænsomt kan det ikke gøres. Du får
herefter mulighed for et sidste farvel til
et kært familiemedlem, og her er det kun
naturligt at lade følelserne få frit løb.
Familiedyret har ofte en meget central
rolle for barnet, og derfor ønsker forældrene at skåne barnet mest muligt. Man
kan imidlertid ikke skåne barnet for virkeligheden, at det nu er tid til afsked
med en god ven. Det er vigtigt at inddrage barnet så meget så muligt i processen,
dog uden at barnet sidder tilbage med en
følelse af at have ansvar for beslutningen. Jo større barnet er, jo mere forstår
de naturligvis. Hvis barnet føler, at beslutningen er taget hen over hovedet på
det, vil det måske bebrejde forældrene
det i lang tid. Barnet har måske i svære
perioder brugt dyret som en tæt og for-
trolig ven – den man har fortalt alt til,
og som har trøstet en, når ”alle andre
var dumme”. Derfor er det en god idé,
at familien tager samlet på klinikken og
drøfter tingene igennem med dyrlægen.
Det er ikke nødvendigvis en god ide, at
børn overværer selve aflivningen, men de
vil ofte gerne sige farvel før og evt. efter aflivningen. At børn er så meget med
i forløbet som muligt, er gavnligt for den
sorg proces, der nødvendigvis følger med,
når vi mister nogen, som vi holder af. Til
mange forældres overraskelse håndterer
børn ofte situationen bedre end forventet. Dyrlægen står gerne til rådighed med
råd og vejledning i den enkelte situation.
Tekst: Anders Oxholm og dyrlæge Mogens Hansen
Foto: © Fotolia
Den svære beslutning
Selve aflivningen
49
50
SIDSTE REJSE
SIDSTE REJSE
EFTER DØDEN
NÅR DEN SVÆRE AFSKED ER TAGET, SÅ SKAL MAN BESLUTTE, HVAD DER SKAL SKE
MED ENS FAMILIEDYR. I DAG ER DER FLERE MULIGHEDER, SOM VI HER VIL GØRE
REDE FOR
noget med i kisten, som betyder meget
for dem. Det kunne være et halsbånd,
legetøj, blomster eller et afskedsbrev.
Dette kan også have en stor betydning for
børnene. På krematoriet vil ens familiedyr blive kremeret i sin kiste med disse
ting i. Kisterne er forsynet med et sugende underlag af cellstof, som er nedbrydeligt, hvis kisten benyttes ved en hjemme
begravelse.
henholdsvis porcelæn og glas. Der findes
mange unikke smykker at vælge imellem,
smykke efter sit familiedyr er en separat kremering naturligvis nødvendig, men
hvis du ikke ønsker en urne, kan denne
fravælges. Smykker lavet af porcelæn
brændes ved 1300°C og er derfor meget
robuste. Smykker lavet af glas varmes op
til ca. 840°, hvor de formes til perler. Din
klinik kan vise dig sortimentet af smykker,
urner og gravsten.
Smykker
Når vi mister en, som vi holder af, står
vi tilbage med et tomrum og et savn. Et
smykke med lidt aske fra det mistede
familiedyr giver os et varmt minde tæt
på kroppen. I dag laves der smykker af
Fælleskremering
I dag vælger de fleste en fælleskremering
(brænding), hvor familiedyret afhentes af
en særlig vogn, som udelukkende transporterer familiedyr på værdig måde fra
klinikker i hele landet til krematoriet.
Efter endt kremering bliver asken fra dy-
rene kørt til et depot, som det kræves af
myndighederne. Det er I dag blevet mere
og mere almindeligt, at ejeren ønsker urnekremering af sit familiedyr. Her kremeres dyret separat i en speciel ovn.
Urnekremering
Et alternativ til at begrave sit familiedyr
eller blot tage afsked på klinikken er en
urnekremering. Her kan man vælge imellem en urne, som kan graves ned i lighed med det, som vi gør med mennesker.
Dette sker ofte hjemme i haven, men kan
også foregå på en mindegravplads for kæledyr. I dag kan der også bestilles en mindesten, så man kan mindes sin kære hver
gang man i haven. En anden mulighed er
at vælge en glaseret urne, som placeres
som et synligt minde i hjemmet. På urnen
kan man at få skrevet en mindetekst af en
dygtig porcelænsmaler med f.eks. bladguld eller sort skrift (kun på hvide urner).
Nogle får blot skrevet kæledyrets navn,
og andre vælger en kombination med en
dato eller mindetekst.
Kister
I dag benytter flere og flere af landets
klinikker en miljøvenlig kiste udført i
hvidt pap. Kisterne findes i flere størrelser, så der findes en til netop dit kæledyr.
Disse kister er velegnede, når man ønsker
en smuk ramme om afskeden på klinikken.
Flere og flere klinikker benytter kisterne
til de familiedyr, som skal urnekremeres.
Klienten har mulighed for at give dyret
Det sidste farvel
til dit kæledyr
• Landsdækkende service
• Mere end 25 års erfaring
Tekst: Anders Oxholm
Foto: © Fotolia.com og Adas Kæledyrskrematorium
Typisk har klienten under den indledende
samtale med dyrlægen eller veterinær sygeplejersken fået talt igennem, hvad der
skal ske efter aflivningen. Der er i princippet 3 måder, som man kan tage afsked
på: De mindre familiedyr kan begraves i
haven, men de skal begraves 100 cm nede
i jorden. Det kræves dog, at man minimum er 100 meter fra nærmeste vandløb eller vandboring for ikke at skabe en
forurening af vores vandløb eller drikkevand. Hvis familiedyret ikke graves langt
nok ned, risikerer du dels lugtgener, men
også at en ræv eller naboens hund graver
det op.
så du kan få netop det, som passer bedst
til dig. Du kan vælge imellem halskæder,
øreringe eller armbånd. Der er smykker,
som er unisex, så der er noget til både
mænd og kvinder. For at kunne få et
• Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne
• Mindetekst skrevet på urnen
Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I [email protected] I www.adakrem.dk
51
DogMaze
Foderlabyrinten, der udfordrer og stimulerer
din hund, mens den spiser
aze
M
g
Do s i 2 er
få rels
r
stø
Scan koden og
se videoen
BUSTER DogMaze Mini <10 kg · BUSTER DogMaze >10 kg
www.kruuse.com
Developed by

magasinet 2015

Transcription

Similar documents

Velkommen til Telling Hundepension Vi glæder os til at byde jer og

Førstehjælp til hunden

Kontrakt på pasningsaftale af hund

Lejligheden – Thomas Boberg

Priser for grundmoduler og møder pr. 4. marts 2013

Lokalbladet (Grønærten) december 2014/januar 2015

3 ting du ikke vidste om katte

TF - en tikkende bombe - Dansk Siameser & Orientaler Ring

Fakta om flåter