Den politiske vinkel
Transcription
Den politiske vinkel
Den politiske Her er to, som ikke lægger fingrene imellem. Af Steffen Larsen Den korte, kontante form egner sig egentlig til politiske udsagn, men i det store og hele handler disse små bøger, man kan komme ned i livets brændekasse, om hverdagen, familie, venner, skole og mig selv. Her er to fortællere som går planken ud, når det handler om at forbinde den store verden med den personlige. I begge tilfælde handler det om at skyde på hinanden. Drenge alias mænd Jakob Fälling er født i 1972. Han er uddannet i filosofi og geografi på RUC. Før han debuterede som skønlitterær forfatter, har han været medfortæller på forskellige fagbøger. 34 Jakob Fälling holder til midt i en krigszone. Sådan ser der i hvert fald ud i maj midt inde i Roskilde, hvor gaderne hedder Rabalderstræde, Bifaldet eller Basgangen, og hvor bulldozere kaster rundt med jordbunker, mens små gule mænd hopper rundt imellem jordhuller og ruiner af tidligere industri. Det er kommunen, der rykker, og Festivalen, der ser til fra sin musiksky. Rabalderstræde lever op til sit navn. Og her i noget pavillonagtigt kontorfællesskab sidder forfatteren til Blindskud og drømmer om at blive rigtig forfatter og ikke bare en, som sætter ord på andres oplevelser. Blindskud er Jakob Fällings første bog i helt eget regi. Førhen har han været medfortæller på bøger om tatoveringer, musik, krigsskader og – allersenest – om drengefællesskab på Herlufsholm Kostskole. Der er en linje i hans historier – drenge alias mænd. • Hvad er meningen? - Er det ikke sådan, at børn i vore dage læser lidt dårligere, end da jeg var barn, men de er mere modne? Derfor skæres lix’en lidt ned, mens sværhedsgraden i de menneskelige problemstillinger skal lidt op. • Jo. Nye vilkår - Og det er interessant, synes jeg, at der er et nyt behov, en ny platform. • Så derfor gik du i gang med Blindskud? - Jeg snakkede med forlaget, og de ville godt have noget, der behandlede problemet krig. Det har været stort for mig at debutere som skønlitterær forfatter. - Jeg har jo skrevet faglige bøger, og når jeg ser på, hvad de har drejet sig om, har de handlet rigtig meget om mænd og mandeliv og identitet og det at finde sig selv. • Så pengene passer? - Ja, egentlig går der en meget fin linje op til den her bog. • Hvordan vil du karakterisere den? - Det er noget med at beskrive de nye vilkår for at være mand og fungere i forbindelse med samfundet. Eller blive til som mand... e vinkel • Du er også voldsomt ude efter de håndsky forældre? - Det er nok i første omgang en voldsom bredside imod min egen generation. Jeg mener ikke, at håbet for den moderne mand er at finde i min generation. - Jeg synes, der er langt flere drengeidentiteter til rådighed nu, end der var i min ungdom. Og der er langt større tolerance for, at man kan være dreng på mange forskellige måder. ”Småt brændba rt” - Hvis jeg selv skal være så flad at komme med et budskab, så er det nærmest, at jeg godt vil give plads til, at den skabende, digteriske, sprogligt kloge dreng også har en plads, men at han trives fint ved siden af den rå og krigeriske bror, og at de sider i os selv får lov til at være der. Kan vise sin overbevisning Krig sætter fokus på tabuer • Det mener du? - Ja! Jeg og min mandegeneration har lært rigtig meget af kvindeoprøret. Men kvinderne har også taget noget. De har sejret os ihjel på vores mandighed. - Vi har ligesom fået kombineret vores egen fjerne far i lænestolen med den kastrerede, bløde mand – og det giver os et kæmpestort felt af ting, vi ikke kan tage stilling til. • Men de vil jo så gerne have modstand, de kvinder? - Ja, men på en måde er det ret fedt, at de ikke får det. • Derfor er det altså nødvendigt at gå i krig? - Det vil jeg ikke sige, men vi kan slet ikke finde ud af at håndtere, at der er nogle mandlige sider, som er rå og brutale, og som godt kan gå sammen med, at man er et menneske med et rigt følelsesliv. Så jeg synes, at krigen sætter fokus på rigtig mange tabuer imellem os som mennesker og vores kønsroller. • Det kan også godt virke, som om både du og Sanne Søndergaard (Hell Man, red.) er nået til den konklusion, at manderollen er så forstenet, at krigen nærmest er den eneste måde at bryde den på? • Men historiens soldat er jo også følsom? - Ja, og sådan er det netop, fordi de soldater, som jeg har mødt mange af, er meget re- Bogen Blindskud fortæller om Sebastian, der er kommet hjem fra Afghanistan og nu murer sig inde i kælderen med computerspil og hash. Mor og far er handlingslammede, som så mange andre forældre i moderne dansk børnelitteratur. Nu kommer lillebror Niklas til at skyde en medspiller i øjet under en gang hardball, og der er brug for en handlekraftig storebror. Historien er fuld af sandheder/klicheer om drenges adfærd og handlingsmønster. Den store verden rammer den lille verden. Det er interessant, hvorledes Blindskud supplerer Sanne Søndergaards store, kloge ungdomsroman Hell Man. Og der er også forbindelse til en anden småt brændbart nemlig Far, fare krigsmand af Mette Emilieanna Bruun. 35