1. De 5 landsbyer Ruten fører jer igennem 5 smukke gamle

Transcription

1. De 5 landsbyer Ruten fører jer igennem 5 smukke gamle
1. De 5 landsbyer
Ruten fører jer igennem 5 smukke gamle landsbyer: Gl. Lejre, Kornerup,
Kattinge, Herslev og Gevninge
Længde: 17 km, heraf 10 km cykelsti langs vej, 6 km mindre landeveje,
hvoraf Kornerup-Kattinge strækningen er forholdsvis smal og kan være noget
trafikeret, 1 km på grusvej.
Rute: Lejre St. ad Orehøjvej til Gl. lejre, ved indkørslen til Gl. Lejre drejes til
højre (Nationalrute 4 og 6 følges herfra til Kornerup) til Ravnshøjgård, herfra
til venstre gennem Kornerup, videre mod Kattinge, i Kattinge til venstre mod
Herslev, gennem Herslev mod Trællerup / Gevninge (følg Fjordstien rute 40
fra Herslev til Lindenborgvej), igennem Gevninge landsby, til højre ved landevejen (LIndenborgvej), ved næste lyskryds til venstre mod Lejre St.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Enkelte større stigninger (ved Ravnshøjgård og før Kornerup), også egnet for familier, dog kan strækningen Kornerup-Kattinge være noget trafikeret og er smal.
Rutens vejkvalitet: Hovedsagelig på asfalt, kun strækningen fra Gl. Lejre til
Ravnshøjgård er grusvej.
2. Å-turen - langs Lavringe og Tokkerup Å
Ruten følger på lange strækninger ganske tæt de to åer: Lavringe og
Tokkerup med muligheder for gode naturoplevelser.
Længde: 15 km, heraf 4 km cykelsti langs vej, 4,5 km mindre landeveje
(hvoraf de sidste 2 km indtil Allerslev er forholdsvis smal og kan være noget
trafikeret), 6,5 km på fast grusvej.
Rute: Lejre St., over for Dagli´Brugsen i Bygaden cykles ad stien ned til Lavringe Å, efter at have passeret åen drejes til højre og stien følges ud til Ringsted landevejen, hvor man drejer til højre mod Osted. I Osted følger man hovedvejen til, der vises af mod Osted Hestehave ad Hestehavevej. Efter det
sidste hus i den bebyggelse, der udgår fra Hovedvejen på Hestehavevej, drejes til højre ad en grussti. Stien følger Tokkerup Å indtil Osager, hvor man
drejer til højre ad Hvalsøvej, for kort efter at dreje til venstre mod Tokkerup ad
Tokkerupvej. Kør gennem Tokkerup og derefter ved det første kryds drejes til
højre ad Bispegårdsvej mod Allerslev. I Allerslev ved T-krydset køres til venstre ad Lejrevej mod stationen.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Én større stigninger (ad Ringstedvejen
op mod Osted), også egnet for familier, dog kan de sidste 2 km af turen ind
mod Allerslev være noget trafikeret og er smal.
Rutens vejkvalitet: 6,5 km grussti/- vej, der har overflade af faststampet
grus, resten asfalt
3. Panoramarute 1
På denne rute er der flere flotte panoramaer - ved Kisserup, mellem Kirke Såby og Abbetved og Ledreborg Allé
Længde: 21 km, heraf 1 km cykelsti langs vej, 16 km mindre landeveje
(hvoraf Bispegårdsvej fra Lejrevej til krydset mod Kisserup, er forholdsvis
smal og kan være noget trafikeret), 4 km skov- og grusvej.
Rute: Lejre St. mod Hvalsø ad Bispegårdsvej. Ved krydset, hvor der vises af
mod Kisserup, drejes mod Kisserup. I Kisserup drejes til højre mod Kirke Såby, følg vejen til Kirke Såby. I Kirke Såby drejes til højre ad Samsøvej mod
Abbetved. Ruten fører ned i en dyb dal; efter at være kommet op af dalen
kommer en grusvej til højre, Gevninge Overdrev. Her drejer man nedad, kort
efter drejer man igen til højre og kommer ind i Slorup Skov. Følg skovvejen til
man når frem til en større grusvej, Skottehusvej. Drej til venstre ad grusvejen.
Når man når frem til asfaltvejen ved golfbanen, fortsættes lige ud, forbi Ledreborg Slot, nedad Ledreborg Allè. Ved krydset hvor vejen til Gevninge/Lejre
krydser alléen drejes til højre og ved lyskrydset drejes til venstre mod stationen i Lejre.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Forholdsvis krævende. Flere større
stigninger (op mod Kisserup og op mod Abbetved. Vejen gennem Slorup
Skov er ret så bakket), Skottehusvej har mange stigninger og fald. Der er også stejle nedkørsler mellem Kirke Såby og Abbetved og ad Ledreborg Allé.
Rutens vejkvalitet: Hovedsagelig på asfalt, strækningen fra Abbetved gennem Slorup Skov er ret ujævn, Skottehusvej er en vej belagt med løs grus og
småsten.
4. Panoramarute 2
På denne rute er der flere flotte panoramaer: mellem Lejre St. og Kattinge, mellem Kattinge og Herslev Havn og mellem Gevninge og Lejre St.
Længde: 17 km, heraf 8 km cykelsti langs vej, 9 km ad mindre landeveje,
hvoraf Kornerup-Kattinge strækningen er forholdsvis smal og kan være noget
trafikeret.
Rute: Lejre St. ad Blæsenborgvej til Ledreborg Allè kort efter til venstre mod
Kornerup, gennem Kornerup, videre mod Kattinge, i Kattinge fortsættes mod
Bognæs. Lidt efter Kattinge støder man på Fjordruten, der følges til igennem
Gevninge. Drej til højre ved hovedvejen, Lindenborgvej, derefter ved næste
lyskryds til venstre mod Lejre St.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Enkelte større stigninger (ved Ravnshøjgård og før Kornerup), også egnet for familier, dog kan strækningen Kornerup-Kattinge være noget trafikeret og er smal.
Rutens vejkvalitet: Asfalt, en kortere strækning ved Herslev Havn ad markvej med fast overflade
5. Historierute
På denne rute foretager man en rejse gennem danmarkshistorien - turen
fører forbi en jættestue, bronzealderhøje, en gravhøj fra Jernalderen, en
skibssætning fra Vikingetiden, en bro og allé fra 1700-tallet, en gammel
landsby med gadekær, en middelalderkirke mm.
Længde: 13 km, heraf 9 km cykelsti langs vej, 3 km ad mindre veje og 1 km
ad grusvej.
Rute Lejre St. ad Orehøjvej til Gl. lejre, ved indkørslen til Gl. Lejre drejes til
højre, Nationalrute 4 og 6 følges herfra til Ravnshøjgård, her drejes til højre
ad Ravnshøjvej til Ledreborg Allé. Ved alléen drejes til højre stands straks
efter ved broen over Kornerup Å for at bese Maglebro fra o. 1750. Kør tilbage
op ad alléen. Drej til højre mod Glim, i Glim drejes til højre forbi gadekær og
kirke ud mod landvejen, Ringstedvej. Ved Ringstedvej drejes til højre. I Øm
ved lyskrydset drejes til højre fortsæt ad Klostergårdsvej ud af Øm mod Lejre
St., undervejs passeres stikvejen til Øm Jættestue, der er et besøg værd jættestuen er én af de bedst bevarede i Danmark - medbring lommelygte. I
Lejre køres ad Flædevadsvej ind til stationen.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Enkelte større stigninger (ved Ravnshøjgård og op ad alléen), også egnet for familier.
Rutens vejkvalitet: Asfalt, en kortere strækning mellem Gl. Lejre og Ravnshøjgård løs grusvej.
6. Fjordruten - langs Lejre Vig
På denne rute veksler turen mellem besøg i smukke landsbyer - nogle
med havne - og gennem et herregårdslandskab.
Længde: 20 km, heraf 7 km cykelsti/cykelstribe langs vej, 13 km ad mindre
landeveje.
Rute: Fra Lyndby følges Fjordstien til Sæby, kør forbi gadekæret i Sæby mod
Gershøj. Fra Gershøj køres mod Krabbesholm. Ved Krabbesholm drejes til
venstre mod Holtensminde og videre til Sæby. I Sæby køres forbi gadekæret
til kirken, herfra drejes til venstre mod Kirke Hyllinge, 500 meter længere
fremme drejes til venstre mod Store Karleby. I Store Karleby drejes til venstre
mod Lyndby.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Ingen stigninger af betydning, også egnet for familier, dog kan strækningen Sæby - Gershøj være noget trafikeret af
sommerhustrafik.
Rutens vejkvalitet: Asfalt,.
1.”Udkantslejre”
Rundtur til Lejre Kommunes ”udkant” (set med udgangspunkt i Hvalsø): Lyndby,
Sæby, Kirke Hyllinge, Rye
Længde: 42 km
”Udkanten” er defineret som området nord for motorvejen og vest for Lejre Vig.
For at komme dertil køres fra Hvalsø Skole til højre til rundkørslen, drejer til venstre
forbi apoteket og ved byskiltet til venstre ad Ravnbjergvej til Kisserup og derfra ad
Skullerupvej (forbi ruinen af et nedlagt teglværk med ringovn, som ikke længere er
tilgængelig) til Kirke Saaby og derfra mod højre ad Brobjergvej til Abbedved, som
ligger i en dal med stejle stigninger ned- og opad. Turen fortsætter til Gevninge,
hvor Holbækmotorvejen krydses (bro) og der drejes til venstre ad Lan-devejen (rute
155, med cykelsti) forbi Lindenborg Kro og nedad til Borrevejle Skov, hvor der i bunden af dalen ad en cykelsti drejes til højre mod Lyndby. På Hornsherredvej fortsættes langs Lejre Vig (med pragtfuld blik på fjorden og Roskilde Domkirke i baggrunden) over Lyndby Strand til Sæby og derfra videre til venstre ad Sæbyvej til Kirke Hyllinge. Omkring byen følges på et kort stykke ad en cykelsti den stærk befærdede rute 53 for ved kirken at dreje til venstre ad Vintappervej og Nordre Ryevej til Rye,
krydse Munkholmvejen og fortsætte ad Torkilstrupvej, hvor Holbækmotorvejen
krydses igen og ”udkanten” forlades. Ligeud ad Egevej (forbi Kirke Saaby) og Bjergskovvej når vi Nørre Hvalsø, hvor vi i et farligt kryds (kig på stopskiltet: der står
”stop” og nedenunder ”og” og tidligere fortsatte den uautoriserede tekst med ”kys”.
dvs. ”stop og kys”) drejer til venstre ad Holbækvej, forbi Hvalsø Rådhus ned ad bakken til rundkørslen, jernbane-viadukten, ind på Hovedgaden og slutter ved skolen
igen.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Bortset fra vejen omkring Abbetved er sværhedsgraden moderat og kan også bruges af børnefamilier, dog skal der visse steder
passes lidt på pga. trafik og manglende cykelsti. Det er et afvekslende landskab som
er mest interessant.
Rutens vejkvalitet: Udelukket asfalteret vej, delvis med cykelsti.
2. Hvor skal vi bade: Herslev!
Rundtur: Kisserup, Kirke Saaby, Gevninge, Svogerslev, Herslev, Gevninge, Lejre,
Kisserp, Hvalsø
Længde: 44 km
Der køres fra Hvalsø Skole til højre til rundkørslen, drejer til venstre forbi apoteket
og ved byskiltet til venstre ad Ravnbjergvej til Kisserup og derfra ad Skullerupvej
(forbi ruinen af et nedlagt teglværk med ringovn, som ikke længere er tilgængelig) til
Kirke Saaby og derfra mod højre ad Brobjergvej til Abbedved, som ligger i en dal
med stejle stigninger ned- og opad. Turen fortsætter til Gevninge, hvor Holbækmotorvejen krydses (bro) og der drejes til højre ad Landevejen (rute 155, med cykelsti) til Svogerslev. Inden Svogerslev drejes der dog til højre retning Kornerup og Kattinge, og over landevejsbroen køres videre ind til Svogerslev. I bymidten drejes til
venstre og fortsættes ad Kongemarksvej forbi Svogerslev Sø og Store Kattinge Sø til
Kattinge og derfra ad Kattingevej til Herslev. Her drejes efter et lille stykke gennem
byen til højre ind ad Herslev Strandvej til Lystbådehavnen og badestranden med Blå
Flag (og et toilet!).
På tilbagevejen til Herslev laves en lille afstikker mod venstre til Herslev Bryghus og
gårdbutik på Bognæsvej før der køres lige igennem byen mod Gevninge. Lige før byen drejer cykelstien til højre forbi skolen og idrætspladsen og ender ved Gevninge
by, som er et besøg værd både for det gamle bymiljøs (stråtækkede gårdidyller) og
spisefaciliteternes skyld. Ved DaligBrugsen køres et lille stykke til høje på landevejen
for så at dreje til venstre ad Orehøjvej mod Gammel Lejre. Her har vi en række iøjnefaldende eller historisk interessante stops (Lejre Museum, Kongegården, gallerie,
keramisk værksted), og inden Lejre drejes til højre ad Ledreborg Allé til Ledreborg
Slot med dens storartede park- og haveanlæg. Fra slottet køres videre ad Slangealléen til Sagnlandet (tidl. Lejre Forsøgscenter) med seværdighederne i et stort park-
anlæg samt en turistinformation. For både Gammel Lejre, Ledreborg slot og park
som Sagnlandet gælder, at man skal have rigtig god tid for at få fuld udbytte af besøget. Denne cykeltur kan her kun anses for at være en appetitvækker.
Tilbage, Ledreborg Allé krydses, og derfra via Røgerupskov til Kisserupvej ved jernebaneviadukten, derfra til højre ad en snørklet Hanehøjvej til Kisserup. Krathuse og
Buske til Hvalsø og udgangs-punktet skolen.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Bortset fra vejen omkring Abbetved er sværhedsgraden moderat og kan også bruges af børnefamilier, dog skal der visse steder
passes lidt på pga. trafik og manglende cykelsti. Det er et afvekslende landskab, bademuligheden og ”det historiske Lejre” er det mest interessant.
Rutens vejkvalitet: Bortset fra et stykke skovsti ved Røgerup Skov asfalteret vej, kun
delvist med cykelsti.
3. En bakket udfordring
Med udgangspunkt ved Hvalsø Station tages en ca. 3 timer lang tur til byens vestlige omegn i Holbæk kommune: Maglegårdsø og Brorfelde
Længde: 48 km
Turen starter ved Hvalsø station og følger Tølløsevejen til venstre til Sonnerupgård
(Hotel med mødefaciliteter og fine parkomgivelse samt golfbane, fortsætter via
Dumpedalen med et nedlagt gartneri i bunden til Soderup, krydser Soderupvej og
fortsætter ligeud ad Åstrupvej til godset Åstrup, en markant rød herregård i bunden
af Elverdamsåen. Via Åstrupvejens dejlige linde-træsallé kommer man til landevejen
til Holbæk, som følges et lille stykke mod venstre indtil Elverdamskroen, hvor der
drejes til venstre og når Kvarmløse/Tølløse. Undervejs køres op ad bakke forbi det
nedlagte Schulstad Bageri, som p.t. huser Image Toys.
Vi kører gennem Tølløse til Gl. Tølløse, hvor vi standser ved den røde Tølløse Kirke,
inden det går videre mod højre via Ingegårdsvej til Tjørnede, hvor der drejes til højre
i retning mod Algestrup. Det går op ad en meget udfordrende stigning, hvor der på
toppen drejes til venstre ad Maglesøvej mod Maglesøen. På en meget kuperet vej,
forbi en imponerende grusgrav, nås efter en endnu stejl bakke en parkeringsplads
(med et sæson- og weekendåbent traktørsted og adgang til toilet) højt over Maglesøen, som byder på en rigtig god udblik mod syd over søen. Hermed er ca. halvdelen
af turen fuldført. Man kan vælge at lade cyklen stå på parkeringspladsen og gå ad en
lang stejl skrænt (med trapper af jernbanesveller (?)) til selve søen og tage en afvekslingsrig gåtur omkring søen (ca. 2½ km), under hvilken man også kan bade i det
meget rene vand.
Oppe igen køres til venstre videre ad Maglesøvejen mod Igelsø, men undervejs stadses ved markmose Bjerg, hvor man mod højre går op ad en lille stigning med et markeret udsigtspunkt med blik mod nord i retning af Holbæk. Tilbage på vejen drejes i
Igelsø til venstre ad en noget trafikeret vej (uden cykelsti!) i retning mod Sorø, men
kun for et lille stykke, så drejes der til venstre igen, mod Brorfelde. Vejen følges i
retning mod Tjørnede, men efter et kort stykke drejes til venstre igen mod observatoriet ad Observatør Gyldenkersvej. Observatoriet, som tidligere tilhørte Københavns Universitet, er dog p.t. lukket, men udsigten (dog uden stjernekikkert) fra dette høje sted er udmærket.
Fra observatoriet går vejen tilbage til Tølløse og Hvalsø. På Sofieholmvej, på en stejl
skrænt med vinmarker, nås godset Sofieholm, og over Tjørnede og Ingegårdsvej til
højre nås igen Gl. Tølløse. Ad cykelstien forbi den røde kirke når vi lyskrydset i Tølløse, hvor vi når et indkøbscenter med Fakta, Netto, Super Brugsen og Aldi. Vi fortsætter til Tølløse station, dreje til højre i retning mod Soderup og via en ny omfartsvej
(desværre uden cykelsti) når vi til venstre vejen til Tingerup, som følges indtil Åsen
drejer til venstre mod Hvalsø. På Åsen kører vi via den gamle Ringstedbanevia-dukt
til Tjørneager i Hvalsø og når via Kræmmerhallen til den nye cykel- og gangsti under
banen til udgangspunktet for turen på Hvalsø station.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Turen er meget afvekslingsrig, men pga. mange
stigninger også udfordrende. Jeg vil ikke anbefale den for børnefamilier.
Rutens vejkvalitet: Overalt asfalterede veje, men ikke mange strækninger med cykelstier. Bortset fra et lille stykke på rute 57 ved Igelsø er trafikken moderat eller
ufarlig pga. cykelsti.
4. En tur i Bidstrup Skovene
Med start ved Hvalsø skole køres mod Teletårnet, igennem Ravnsholte Skov til
Gyldenløveshøj og Skjoldnæsholm, videre mod Mortenstrup, Avnstrup Modtagecenter, Avnsø og Valborup, og slutter i Hvalsø igen.
Længde: ca. 20 km
Fra skolen køres til høje ad Hovedgaden til rundkørslen, der køres mod Osted, forbi
apoteket og derefter til højre ad Skovvejen. Denne følges til udkanten af byen videre
forbi parkeringspladsen ved indgangen til skoven (obs. stenhuggerarbejder over for
Skovhuset). Skovvejen følges ind i skoven, men ved første vej til højre køres ad
Søndersøvej ned til Dårehulen, hvor der drejes til venstre ad Grusgravsvej. Ved næste vejkryds drejes til venstre ad Skrå Lerbjergvej, som slutter ved Teletårnet. Her
drejes til venstre ad Skrædderhusvej, siden til højre ad Skovvej indtil Kedelvej, som
følges til højre fobi Helvedes kedlen, et meget dybt og imponerende ishul fra sidste
istid. Ved enden af vejen følges en lille skovsti til højre, fortsætter ligeud til et vejkryds, hvor der drejes til højre. Efter et lille stykke drejes til venstre og turen går forbi Gyldenløveshøj, Sjællands højeste bakke, som i sin tid af godsejeren blev forhøjet
med flere meter, hvilket tydeligt kan ses i terrænet. Nu går det meget stejlt nedad
(der anbefales at skubbe cyklen) til et vejkryds, hvor der drejes til venstre indtil næste kryds, hvor der drejes til højre, forbi en golfbane til næste kryds, hvor der ved
nogle huse dreje til højre, hvor vejen ender på Skjoldenæsvej kort inden godset og
kususcenter Skjoldnæsholm. Denne vej følges (retning venstre ved næstekryds) til
Mortenstrupvej til venstre, igennem Mortenstrup Skov til byen Mortenstrup, hvor
der igen drejes til venstre og drejes fra til højre ved Overdrevsvej. Et stykke længere
igennem Avnstrup Skov drejes til højre ad Kildevej (opkaldt efter Mortenstrup Kilde)
til næste vejkryds, hvor der drejes til venstre og efter et lille stykke igen til venstre –
og man ender på den åbne slette. Hvor Avnstrup Modtagecenters høje røde bygnin-
ger, tidligere et plejehospital for psykisk syge, dukker op. Vejen fører forbi centret til
et vejkryds, hvor der drejes til højre indtil man møder Nordre Sanatorievej, som følges til venstre indtil Savværksvej, hvor der ved næste kryds drejes til højre ad Hundemosevej, som i et meget spids kryds ender i Avnsøvej, som så følges mod venstre.
Oppe fra vejen ses Avnsøen dybt nede, og et lille stykke længere kan man ogsø ad
en stejl vej mod højre køre ned til selve søen. Her står der nogle bænke, et stort
bord og om sommeren også lidt legeredskaber. Der er en badebro, hvorfra man kan
tage en dukkert i det rene vand. Op ad skænten igen, kør til højre og til højre igen op
og ned til et kryds, hvor det lige ud fører til en stor landbrugsmæssig udnyttet lysning i skoven (Valborup, hvor f.eks. Filminstruktøren Ole Malling bor i den gamle
skovriddergård). Vi følger Skovvejen (bl.a. forbi et pragtfuldt gammelt egetræ i højre
side) til den parkeringsplads turen startede og videre ind til Hvalsø by og slutter ved
skolen.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Turen er meget afvekslingsrig med mange små,
men ikke særlig udfordrende. Den kan fint anbefale for børnefamilier.
Rutens vejkvalitet: Bortset fra vej op til skoven i Hvalsø køres der næsten overalt på
skovveje (bortset fra Skjoldnæsholm til Mortenstrup). På landevejene er biltrafikken
moderat, i skoven møder man ud over enkelte cyklister mest motionister og af og til
også ryttere. Pas på ved lavtstående sol: i lysninger bliver man overrasket af solskinnet og blændet og kan derfor havne i et vejhul!
5. På vej mod Ringsted
Med start ved Hvalsø skole køres mod Smidstrup, videre gennem Bistrupskovene
forbi Skjoldnæsholm mod Jystrup mod Haraldsted Sø og Haraldsted og igennem
landbrugslandskabet tilbage over Skee og Stestrup.
Længde: 33 km
Fra skolen køres mod højre ad Hovedgaden til rundkørslen, som krydses, op ad bakken på Ny Ringstedvej, næste rundkørsel krydses også, ned ad bakke og til venstre
opad bakke på Stavnsbjergvej forbi Smidstrup på en bakket Hoppeolden til Skjoldnæsvej, som følges mod venstre forbi godset, kursusstedet og golfcentret Skjoldnæsholm indtil Jystrup. Herfra køres der ad små bakkede landeveje og afvekslende
landskab (Nebsmøllevej, Møllebjergvej) til Valsømagle og videre langs Haraldsted Sø
til Haraldsted. Her drejes til højre og det bakkede, varierede landskab følges til Skee
og via Stestrupvej videre til Stestrup, hvor man så støder på rute 255 Hvalsøvej.
Denne følges over Tingerup og Smidstrup til Hvalsø.
Rutens sværhedsgrad/målgruppe: Turen er meget afvekslingsrig med skov, landbrugsland og småbakker. Den kan principielt køres af alle, også børnefamilier, dog
med indskrænkninger (se nedenfor).
Rutens vejkvalitet: Der køres på asfalterede landeveje uden cykelstier. Fra Smidstrup og indtil Stestrup er der ingen større udfordringer, men stykket fra Halsø til
Stavnsbjergvej og så igen fra Stestrup til Hvalsø er kraftig trafikeret og efter min mening direkte farlig for uøvede cyklister – og især børn. Man skal i hvert fald være
meget påpasselig, hvis man har børn med på turen.
Cykeltur fra Ejby, 4070 Kirke Hyllinge, over Gershøj, Lyndby, Lille Karleby, Rye og
tilbage til Ejby.
Længde: 26 km
Kommer du i bil og har cyklen med, så sæt bilen på Bramsnæsvihallens parkeringsplads. Begynd din cykeltur ved at køre af Hal-vejen til rundkørslen. Drej nordpå af
cykelstien mod Kirke Hyllinge. Første spændende sted er Stenstrøningen. Den kommer du til når du inden længe kører over Ejby Å . Lige efter åen ligger gården Espehøj som sælger årstiden friske frugt og grønt – både egne og andres gode produkter.
Kør videre nord på mod Kirke Hyllinge og besøg evt. kirken.
Fortsæt igen nord på. Efter kirken, umiddelbart efter ejendommen Elverdamsvej
292, skal du se til højre – der har du den flotteste udsigt over Roskilde Fjord, hvor
både Roskilde domkirke og Karas energitårn – vor tids katedral - kan ses.
Stadig følger man cykelstien – men det er muligt at handle i Kirke Hyllinge hvis man
har behov for det.
Idet man har passeret sidste hus i Kirke Hyllinge kan man til højre se en del af banedæmningen fra den Sjællandske midtbane som gik op igennem Hornsherred. Der er
stadig en fin stationsbygning i Kirke Hyllinge og en Stationsvej.
Kør videre nord på mod Skibby, forbi Biltris, og drej til højre af Krabbesholmvej mod
Gershøj. Her er ikke cykelsti.
Nu kommer du forbi Krabbesholm – meget velholdte og smukke bygninger. Fortsæt
af vejen mod Gershøj. Måske ser du nogle af de flotte, sorte fasaner som findes her.
Inden længe dukker den smukkeste udsigt op – et smukt kig ud over Roskilde Fjord.
Fortsæt til Gershøj og endnu en dejlig udsigt dukker op med Gershøj Kirke som en
del af billedet.
Også ved Gershøj kirke er det muligt at benytte toilettet.
Følg vejen til højre og drej til venstre af Gershøj Havnevej – en lidt stejl, men smuk
lille vej ned til havnen og Gershøj kro. På kroen er det muligt at få et godt måltid
mad. Kør tilbage af Gershøj Havnevej og fortsæt til venstre af vejen mod Sæby.
På venstre hånd, inden du forlader Gershøj, kommer du til en parkeringsplads med
tilhørende toiletbygning og et stort areal som strækker sig ned til fjorden. Her er det
tilladt at overnatte i telt.
Fortsæt til Sæby. Sæby har været brugt i forbindelse med filmoptagelser – senest
ved optagelsen af ”Vildbassen” i 1994. Kør højre om gadekæret, forbi den gamle
skole, som indtil nu har været lokalarkiv, sno dig gennem de små gader og kør hen til
Sæby Kirke. Læg mærke til den smukke gamle præstegård. Kør rundt om kirken og
følg cykelstien tilbage i byen. Følg cykelskiltene mod Roskilde. Adskillige fine kig er
der ud på Roskilde fjord mens du cykler mod Lyndby.
Ca 2,5 km fra Sæby ser du på venstre hånd Maritimt forsøgscenter.
Nu kommer du til Lyndby Kirke, som ligger smukt ved fjorden.
Kør ganske lidt tilbage mod Sæby og drej til venstre mod Kirke Hyllinge. Se den
smukke udsigt til højre når de sidste huse er passeret.
Når du kommer til Lille Karleby drejer du til venstre af Tværvej mod Jenslev. Nyd den
lille, smalle vej som snor sig gennem landskabet. Her er ikke cykelsti.
Hold til venstre ud af Jenslev mod Rye. Når du kommer til en T-vej holder du endnu
engang til venstre mod Rye. Også ved Rye kirke er det muligt at benytte toilettet.
Se evt. kirken og fortsæt mod Ejby.
Efter 26 km og 5 kirker er du tilbage ved Statoil i Ejby. Drej til venstre mod Holbæk
og når du kommer til rundkørslen drejer du til venstre og kommer snart tilbage til
din bil.
Rutens kvalitet: Det meste af ruten går ad cykelstier – hvor der ikke er cykelsti er
det på meget små veje, uden mange biler. Turen er for alle – også børnefamilier, da
der er mulighed for pauser og indkøb.