Herluf Trolle Nyt Sep-Okt-2015
Transcription
Herluf Trolle Nyt Sep-Okt-2015
Nyhedsbrev for Broderloge nr. 12 Herluf Trolle Redaktion - Ansv.h. OM Ole Nielsen - Peter Poulsen - Sept./okt. 2015 HERLUF TROLLE NYT Resumé September: 1. Sept.: Efter en dejlig sommer med mange gode arrangementer i logeregi, indledte vi efterårssæsonen med både positive og negative tildragelser. Ved vort første møde fejrede vi alle brødres dag. Vi holdt mindestund for vore afdøde brødre Eks Skatmester Knud Toftvad og Eks Storrepræsentant Kaj Søgaard, der desværre begge afgik ved døden før sommerferien. Aftenen bød i øvrigt på en stafet ved broder Jan René Pedersen, der fortalte om sit arbejde med reparationer og vedligeholdelse af anlæg i den danske afdeling af det verdensomspændende firma ”Lonza”. Firmaet har hovedkontor i Schweitz og beskæftiger på verdensplan ca. 9.800 mennesker, og som er førende indenfor dyrkning og behandling af tang til medicinske, farmaceutiske, kemiske og biologiske produkter, samt celleudvinding til stivelsesprodukter der bl.a. bruges i en række fødevarer, f. eks marmelader. Dyrkningen af tang foregår ved Chiles Stillehavskyst. 8. Sept.: Vi indledte aftenen med at byde Brian Poulsens velkommen i logesalen som genoptaget broder. På grund af de dødsfald der har overgået vor loge før sommerferien, har broder formand for enkeudvalget Ole Stig Sørensen været nødt til at ommøblere kontaktleddene til vore enker. Enkerne har valgt kontaktled med følgende sammensætning: Allis Grønnow broder Ejvind Jensen, Bodil Toftvad broder Jørgen Luttermann, Birte Søgaard broder Jørn Haaber Christiansen, Marga Christiansen broder Jørn Haaber Christiansen, Ulla Helles broder Ole Stig Sørensen, Edith Jensen broder eks skatmester Aage Halling, Else Strøh Jensen broder eksmester Torben Strøh Jensen, Anna Knudsen broder eks undermester Jørgen Nielsen. Vore nyindviede brødre med proponenter. Fra venstre: Brødrene Storrpr. Kenn Commeroeu, Michael Fønss Møller, Storrepr. Hans-Erik Maegaard og Henrik Holm. 15. Sept.: Var en travl aften. Efter et flot og vel gennemført gradearbejde blev to nye brødre, broder Henrik Holm og broder Michael Fønss Møller indviet. Vi havde 8 gæstende brødre som fik en særlig velkomst. Gæsterne havde fundet vej til Næstved dels for at overvære vort gradearbejde, dels som brødre til vore overførte brødre fra logen i Slagelse. Br Storrepræsentant Hans-Erik Maegaard deltog som proponent for broder Henrik Holm og broder John Gaba var rejst med, idet han selv er nyindviet, og her fik lejlighed til at overvære ceremonien. . Begge er brødre i loge 34 Dannebrog i Holstebro. Foruden indvielsen af de to nye brødre, bød aftenen på en smuk og vel gennemført overflytning af brødrene eksmester Torben Strøh Jensen og Eksskatmester Torben Møller Sørensen fra Concordia i Slagelse. De gæstende brødre fra Concordia var broder Eks Distriktsdeputeret storsire Ole Kjær, broder Eks Storrepræsentant John Kristensen i sin egenskab af proponent for broder Torben Strøh Jensen, broder Sekretær Peter Andersen, broder Niels Møller og broder Frank Rasmussen. Endelig var aftenens sidste gæst broder Martin Bank Jørgensen fra loge 22 Niels Juel, der også gerne ville overvære vore ceremonier. Vi har fået en meddelelse fra Canton Caminus nr. 3, hvori det blev oplyst at broder eksskatmester Benny Hansen var blevet indrulleret på Cantons møde fredag d. 11/9 2015. Broder overmester og brødrene ønskede broder eksskatmester Benny Hansen tillykke med indrulleringen. 22. Sept.: Også denne aften havde vi fået gæster, det var fem brødre fra loge nr. 76 Asger Ryg. Vi fik her hilst på Storrepræsentant Poul Erik Madsen, eksmester Jørgen Sparring, eksundermester Ernst Jensen, Steen Bløss Frederiksen, og Niels Trustrup . 29. Sept.: Indledningsvis fik Broder eksmester Kurt Henckel ritualmæssigt tildelt eksmester stjernen, og igen havde vi en aften hvor vor gradestab kom på arbejde. Det var brødrene Jan Herup Nielsen og Ole Einicke der blev forfremmet til venskabsgraden ved et flot ved vort ritual. Fra venstre broder Eksmester Kurt Henckel, Broder Overmester Ole Nielsen, Broder Jan Heerup Nielsen og broder Ole Einicke Vor nyindviede broder Henrik Holm, har fået ”ny proponent”, idet broder indre vagt Jesper Scheel Eriksen har påtaget sig denne opgave i det daglige. Det skyldes den geografisk store afstand der er mellem hans rigtige proponent Henrik Maegaard, der er hjemmehørende i Holstebro, og vor broder der bor i Karrebæksminde. Oktober: 6. oktober: Vore ledsagere er inviteret med til denne aften, og det betyder at vi holder et kort møde, hvorefter vi skal høre et foredrag af Karen Ulrik Petersen fra ”Githabais venner”. Det er en humanitær forening, hjemmehørende i Sandved, og som blev dannet i 2005 af Ulrik Petersens børn og familie. Formålet er at støtte børn i Kenya, primært South Kinangop og skolen Githabai Primary School som centrum. Finansiering og opbygning er sket med hjælp og inspiration fra venner og bekendte. Foreningen har direkte kontakt til skolen uden fordyrende mellemled og kostbar administration. Skolen ligger på randen af Rift Valley ved Naivasha ca. 140 km fra hovedstaden Nairobi, i et landbrugsområde med små og udpinte jordlodder, hvor der primært dyrkes grøntsager til videresalg og til at brødføde familierne. Hovedafgrøderne er majs og kartofler, og kårene er trange. En del folk er aids-ramte, dødeligheden stor, og derfor må et stigende antal bedsteforældre tage sig af forældreløse børnebørn og her er der ikke råd til uddannelse. Githabais venner er involverede i 5 projekter, hvoraf et enkeltstående projekt er afsluttet. De resterende 4 løbende projekter, et drikkevandsprojekt, et skoleprojekt, et sundhedsprojekt og et videreuddannelseprojekt er godt i gang, men deres fortsættelse afhænger helt at den fremtidige økonomiske støtte fra medlemmer og sponsorer. Det er disse emner vi skal høre mere om denne aften. I det selskabelige vil pianisten Martin Valsted spille hyggemusik medens vi nyder kalvestegen. Aftenens menu er: Kalvesteg med ovngrøntsager og dessert Serveringshold: Der er fremmed servering denne aften, men alle skal være med til oprydningen Denne dag kaldes Broderus dag. På denne dato i 1742 fødtes den danske digter Johan Herman Wessel, storebror til matematikeren og kartografen Caspar Wessel. Han skrev et gravskrift over sig selv, som lyder således: Han aad og drak, var aldrig glad Hans Støvlehæle gik han skæve. Han ingen Ting bestille gad. Til sidst han gad ej heller leve. og om sin bror Caspar Wessel skrev han: Han tegner Landkort og læser Loven, Han er saa flittig som jeg er doven. 13. oktober: Det bliver igen en stor logeaften, idet vi skal overvære tildeling af eksmesterstjerne til broder eksmester Torben Strøh Jensen, og senere forfremmelse til Kærlighedsgraden af brødrene John Odgaard Ottesen og Michael Wendel. Aftenens menu er: Lun ret – smørrebrød og ost. Serveringshold: Hold 4: Lars Notkin, Michael Wendel (skal have afløser) og 2 hjælpetropper Denne dag kaldes Angelus dag. Angelus skulle være en munk som led martyrdøden og blev spist af kannibaler i Afrika omkring år 1050. I 1660 blev enevælden indført i Danmark under Frederik d III. 20. oktober: Efter det almindelige møde skal vi stifte bekendtskab med Jolanta Plepaite der holder aftenens foredrag. Jolanta Plepaite kom fra 9 år siden fra Litauen til Danmark som emigrant, som hun selv udtrykker det. Vi der kender hende og ser hende ikke som emigrant, men som fuldt integreret i det danske samfund. Straks da hun kom til Danmark fik hun arbejde som frisør i Østergade, men allerede efter 8 måneder ville hun have sit eget, og har siden da været selvstændig frisør i Næstved. Jolanta har meget på hjerte. Hun kan fortælle om livet i Litauen: Dagligdagen, kærlighed og omsorg for familien, kampen for en værdig tilværelse, humor, frygt, korruption, nøjsomhed, religion. Frisørforretningen har lokale i den gamle Kvægtorvsbygning Men hendes foredrag handler i høj grad også om tiden i Danmark som ”emigrant”. Og den glæde hun har haft ved at komme til Danmark. Hun har oplevet Danmark og danskere og ser på os på en, for os, helt uventet måde. Alt hviler på hendes altid kloge og positive livssyn. Aftenens menu er: Enebærgryde med bagt kartoffelmos og dessert Serveringshold: Hold 1: Kenneth Fjellerad, John Odgaard Ottesen og 2 hjælpetropper Denne dag kaldes Felicianus dag I 1728 udbrød den stor brand i København, der ødelagde mere end en trediedel af byens huse. 25. oktober: De fire Odd Fellow loger i Næstved der tidligere kaldte sig ”Julekoncertudvalget”, der tidligere fandt sted i Sct. Peders Kirke. Udvalget kalder sig nu ”Det Fælles Koncertudvalg” men står stadig som arrangør, nu af en ”Efterårskoncert”. Koncerten afholdes søndag den 25. oktober kl. 16.00 i Herlufsholm hallen. Billetprisen er kr. 130,- pr. stk. og overskuddet går til menighedsplejen i Næstved og omegn. Billetterne kan købes i vore egne loger via udvalgsmedlemmerne før hvert logemøde, eller kan bestilles hos broder Jørn Haaber Christiansen, loge nr. 12 Herluf Trolle på tlf. 20 71 98 98. eller mail: [email protected]. Der er udsendt en indbydelse om arrangementet, men for fuldstændighedens skyld skal vi her oplyse hvem vi skal høre på koncerten. Det bliver De Tre Kongelige tenorer, med John Venning i spidsen og operasanger og skuespiller Dorthe Elsebeth Larsen. Tenorerne er kendt for med deres fantastiske sangstemmer og et dejligt glimt i øjet at fremføre arier fra verdens opera- og operetteskat. De Tre Tenorer har selv foreslået, at der denne gang skulle en sopran med, og valget faldt, som skrevet, på operasanger og skuespiller Dorthe Elsebeth Larsen. Hun er uddannet på Det Kgl. Teater og har sunget i New York, Washington DC og Italien. Fra vort lokalområde medvirker desuden Skt. Peders Kirkes Pigekor under ledelse af Organist Christian Kampmann Larsen, samt pianisten Marcus Bernack Larsen. Denne dag kaldes Crispinus dag Crispinus var en kristen skomager der prædikede i Frankrig indtil han sammen med sin broder blev martyrdræbt. I 1881 fødtes maleren Pablo Picasso. 27 oktober: Aftenen byder på et almindeligt møde og et referat fra distriktsmødet. Men den store oplevelse bliver tildelingen af 25 års hæderstegn til to af vore brødre, nemlig Carlo Olsen og broder Ejner Jensen. Aftenens menu er: Baconbøf med stegte kartofler og salat - dessert Serveringshold: Hold 2: Jan René Pedersen, Finn Jakobsen og 2 hjælpetropper Denne dag kaldes Sems dag Ordet ”Sem” betyder ”navn”. Han var den ældste af Noahs tre sønner, og hans efterkommere er kaldt ”semitterne” (1. mosebog 10, 21-31). I svensk kalender er dagens navn Sabina. Andre Loge og Ordensaktiviteter Torsdag den 15. oktober, kl. 19,30. Næste Møde i lejr nr. 9 ”De Tre Hjørnesten i ordensbygningen i Næstved. 1. høvedsmand Louis Markvardsen afgiver beretning fra Fællesrådets årsmøde. Aftenens øvrige indhold bliver et foredrag ved tidligere politiker Peter Duetoft, under titlen ”Ordenen i det moderne samfund” Koncert i Odense Den humanitære fond, oprettet af Odd Fellow logerne i Odense har sendt en invitation til en koncert i Odense, søndag d.1. november kl. 14.00. Underholdning bliver som sædvanlig i topklasse med et superaktuelt orkester. Det er Helge Engelbrechts 11 mands orkester Neighbours & Friends og i år suppleret med skuespillerinden og sangerinden Trine Gadeberg, som vi selv har haft glæden af at høre ved sidste års julekoncert i Næstved. Hun har i øvrigt medvirket i opsætningen af ”The Sound of Music”, samt diverse optrædener i revyer, ligesom hun har deltaget i Dansk Melodigrandprix. Herluf Trolle & Birgitte Gjøe Den 14. januar 2016 kan vi endelig se resultatet af vor donation til Herlufholm Skole og Gods. Donationen er en delvis dækning af beløbet til bronzestøbning af den figur af Herluf Trolle og Birgitte Gjøe som tidligere har prydet plænen mellem skolen og Susåen. Den var udskåret af et udgået træ, og af træfiguren er der fremstillet en støbeform som så er sendt til en bronzestøber i Italien. Skolen har meddelt os, at indvielsen, efter planen skal ske på Herluf Trolles 500 års fødselsdag altså d. 14. januar 2016. Placeringen bliver på ”Den røde Plads” foran rektors kontor. Vi får en invitation til indvielsen, og vi har modtaget et takkebrev. Vejledning for proponenter En ny vejledning for proponenter er blevet udarbejdet og vi har modtaget nogle eksemplarer. Brødre der ønsker at læse om proponentens opgaver, kan låne et eksemplar af broder sekretær, eller læse den på vor hjemmeside, hvor broder webmaster vil lægge et elektronisk eksemplar ind. Morsomme ”bøffer” fra landets aviser I skolen lærer vi det jo ikke Ifølge B.T. boede den dræbte dansker i København, hvor han studerede HA. Han var taget til Cuba en måneds tid for at lære dansk Politiken. På den måde rækker de jo længere Det kan lyde af meget, men er ganske normalt for korttids-udstationerede, hvis man arbejder med professionelt mandskab. Det gør Red Barnet blandt andet for at sikre, at pengene ikke lander de steder hvor flygtningene har brug for dem. Generalsekretær for Red Barnet Hornist med for meget mundvand 16.00: Præstevang Kirke, Hillerød: Kgl. Kapelmusicus Eyvind Frandsen på vandhorn og Elsebeth Heinesen orgel Koncertannonce Hjemmefra uden morgenmad ”Det er en god idé, der nu er tabt på gulvet” sagde Ungbos formand Torben Bach og kiggede brødflovt over på journalisterne Poiltiken Mærkedage Oktober 16. Torben Johansen……………………………………Guldbryllup 16. Jakob Brandt.…………………………………………….. 40 år 22. Kenn Commerou ………………………………………… 60 år 23. Carlo Olsen…..………………………………25 års hæderstegn 23. Ejnar Jensen………..………………………..25 års hæderstegn Logens bowlingklub… Logens bowlingklub kører for fuldt blus i bowlinghallen. Bent Jørgensens sæsonrekord fra sidste sæson 196 point, scoret torsdag d. 2. oktober 2014, holder stadig Der er endnu plads til et par raske brødre som kunne tænke sig at være med. Vi spiller hver torsdag, kl. 11.00 – 12.00, og mødes et kvarter før. Pris for deltagelse, er 150.- kr, pr. md.. Formand Jørgen Luttermann kan kontaktes på telefon: 55 72 75 07 eller mobiltelefon: 20 85 51 67. eller på mail: [email protected]