Foredragsprogram for Folkeuniversitet og Helsingør Aftenskole
Transcription
Foredragsprogram for Folkeuniversitet og Helsingør Aftenskole
FOREDRAGSPROGRAM EFTERÅR OG FORÅR 2015-16 Folkeuniversitetet i samarbejde med DOF Helsingør Aftenskole Velkommen til sæson 2015-16 I dette katalog findes en oversigt over foredrag og særarrangementer i Helsingør Aftenskole og Helsingør Folkeuniversitet i sæson 2015-2016. I et særskilt katalog findes en oversigt alene over kurser i DOF Helsingør Aftenskole. Helsingør Aftenskole og Helsingør Folkeuniversitet har særskilte hjemmesider. Man kan via Helsingør Aftenskoles hjemmeside let komme videre også til Helsingør Folkeuniversitet. Via disse hjemmesider kan man også tilmelde sig. Helsingør Aftenskole og Helsingør Folkeuniversitet Værftet, Allégade 4, st., 3000 Helsingør www.helsingor-aftenskole,dk , www.helsingor-folkeuniversitet.dk e-mail Aftenskolen: [email protected] e-mail Folkeuniversitetet: [email protected] Tlf. 49212525 Kontortid: Mandag og onsdag kl. 10.00-14.00 Helsingør Folkeuniversitet Folkeuniversitetet er grundlagt i 1898 med det formål at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater. Der er folkeuniversiteter i de store universitetsbyer, hvor der samarbejdes direkte med universiteterne, og så er der ca. 85 folkeuniversitetskomiteer over det ganske land, lokalt forankret og styret. Helsingør Folkeuniversitet er sådan en komite. Bag Helsingør Folkeuniversitet står repræsentanter for uddannelses- og kulturinstitutioner i Helsingør. Lektor Gorm Tortzen, Københavns Universitet, er fungerende formand; styrelsen tæller videre repræsentanter for Helsingør Gymnasium, Espergærde Gymnasium, Helsingør Museer og Biblioteker, Domkirken og Den internationale Højskole. Helsingør Aftenskole er sekretariat for Folkeuniversitetet. Daglig leder er Poul Erik Kandrup. 2 Verdenslitteratur – set fra en kvindelig synsvinkel Dette kursus ledes af kvindelige litterater, og på programmet er hvert år dels litteratur, der allerede er kanoniseret som verdenslitteratur, dels litteratur, der er blevet berømmet, og som måske vil vise sig at ”holde”. Igen i år vil fokus være på såvel det nære som det fjerne. Forskelle i kultur, historisk bevidsthed, erindring og identitet vil være nogle af de omdrejningspunkter, der vil blive debatteret. Vi byder ”veteranerne” velkommen tilbage og ser også meget gerne nye deltagere i denne litteraturkreds, som gennem en længere årrække har arbejdet sig gennem en ganske imponerende mængde god litteratur, ny blandet med det bedste af det ældre. Eneste forudsætning er, at romanerne skal læses undervejs. Efterårssemester 2015 23.09 30.09 28.10 Marianne Larsen Elena Ferrante: Min geniale veninde Ruth Ozeki: Tidens væsen Fjordor Dostojevskij: Forbrydelse og straf 11.11 25.11 02.12 Jytte Larsen Kjel Westö: Luftspejling 38 Stefan Zweig: Verden af i går Camilla Christensen: Mere ved jeg ikke Forårssemester 2016 13.01 27.01 10.02 Kirsten Holst Petersen Ole Korneliussen: En spytklat på kinden Ole Korneliussen: Saltstøtten Kim Leine: Afgrunden 02.03 16.03 30.03 Marianne Larsen Georges Perec: Livet, en brugsanvisning (Obs 646 s.) Patrick Modiano: Askeblomster Julian Barnes: Puls 157001 Onsdag 17.00-18.45 Helsingør Aftenskole, Værftet Pris kr. 1080 3 At forstå er ikke at tilgive - Et møde med Robert Fischermann Ved Robert Fischermann Vi indbyder til et møde med Robert Fischermann, som I 2014 år udgav bogen ”At forstå er ikke at tilgive”, en dansk kz-overlevers livslange rejse. Robert Fischermann, som har boet i Israel siden 1960’erne, beretter om sin tid som kz-fange, og nok så meget om, hvordan man overlever tiden derefter. Og om tro, og om tilgivelse. Robert Fischermann blev sammen med sin mor og 2 yngre søskende taget af Gestapo i oktober 1943 og ført til Theresienstadt. Da de kom hjem, fik de at vide, at faderen Robert Fischermann og en ældre bror, som undslap arrestationen, var druknet ud for Snekkersten på vej til Sverige, mens søster Fanny havde reddet sig i land og blev efterfølgende reddet over til Sverige. Mange skoleklasser i Helsingør har mødt Fanny Fischerman og hørt hendes historie. Fischermann-familien måtte begynde forfra i 1945, men i midten af 1960’erne besluttede Robert Fischerman at forlade Danmark med sin kone og børn og emigrere til Israel. Siden er der kommet børnebørn til, og de taler ikke dansk og kender kun meget lidt til deres bedstefars historie. Den skulle fortælles nu, og det er der kommet en meget stærk, bevægende beretning ud af – som nok så meget handler om at kunne overleve i tiden derefter, om det svære eller umulige i at tro på en gud, der tillader drabet på millioner af uskyldige børn og om det umulige krav om at kunne tilgive det utilgivelige. Robert Fischermann er med sin kone i Danmark en uge i oktober, indbudt af Gilleleje kirke – hvor han taler den 8. oktober – og Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet, som indgår i Auschwitz-gruppen i Helsingør. Robert Fischermann taler i Helsingør d. 10. oktober. Gennemføres i samarbejde med Skt. Vincents katolske kirke. Alle er velkomne, der er gratis adgang, men vi beder om forudgående tilmelding. 157017 Lørdag den 10. oktober kl. 15.00 Skt. Vincents katolske kirke Nygade 8B, Helsingør Gratis – men tilmelding forudsættes 4 Nordsjælland, du er hovedlandet - Om landliggere og litterater Ved Jan Horn Petersen Hovedlandet, nej ikke helt, men man må ikke overse, at Nordsjællands lyksaligheder har tiltrukket overordentlig mange kunstnere. Den historie har lektor Jan Horn Petersen sat sig for at berette i en kommende bog, Landliggere og litterater. Martin Andersen Nexø Da kongemagten efter reformationen samler det meste af jorden i Nordsjælland, starter fortællingen om landskabets rekreative potentiale med slotte, kongeveje og landskabelige herligheder. I løbet af 1700-tallet får embedsadelen og det bedre borgerskab også øjnene op for herlighederne, og der opføres en lang række lystejendomme i nærheden af hovedstaden. På disse ejendomme blomstrer den ofte romantiske havekultur og tilmed den tidlige romantiske digtning, f.eks. på Hellebækgård. I kølvandet på disse tiltag bevæger de kreative lag, malere, forfattere og andre sig i stigende grad ud i det nordsjællandske landskab og i løbet af 1800-tallet også ud langs kysten. Denne udvikling hænger også sammen med transportrevolutionen og andre karakteristiske træk i den Holger Drachmann moderne udvikling, herunder begreberne ferie og fritid. En lang række mere eller mindre kendte forfattere har beskrevet forskellige sider af landliggerlivet, heriblandt Herman Bang og Holger Drachmann. I tiden omkring 1900 er der desuden en tendens til at en række forfattere slår sig ned i Nordsjælland, men har en motivkreds, der er knyttet til udviklingen i storbylivet, eller andet. Det gælder f.eks. Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø. Andre forfattere inddrager forskelige sider af livet i Nordsjælland i motivkredsen, f.eks. Knud Sønderby og Hans Scherfig. Frank Jæger beskriver livet i købstaden Helsingør og i nyeste tid findes biografiske skildringer med relation til området Frank Jæger (Troels Kløvedal) og i de seneste år har en række krimiforfattere (f.eks. Lars Kjædegaard) også anvendt landskabet og kulturen i motivkredsen. 151014 Tirsdag den 27. oktober kl. 19.00-21.00 Espergærde Bibliotek 5 Pris kr. 75 inkl. forfriskninger Eckersberg – den smukke løgn Ved Christian Schnettler Maleren C.W. Eckersberg bliver fejret med en stor udstilling, der åbner på Statens Museum for Kunst d. 8. oktober. Udstillingen hedder – provokerende, kunne man mene – Eckersberg – en smuk løgn. Godt nok malede Eckersberg som en af de første også den almindelige hverdag, men den var retoucheret og iscenesat, Eckersberg: Udsigt gennem tre buer i og det frastødende og uskønne blev holdt Colosseums tredje stokværk, 1815/16. udenfor. Lektor Christian Schnettler, som i en menneske- Statens Museum for Kunst alder har arbejdet med billedkunst og litteratur, vil over 2 aftener præsentere Eckersbergs værk og levnedsforløb og efterfølgende indbyde til et guidet besøg på udstillingen. Kunstmuseet præsenterer Eckersberg som dansk malerkunsts fader og en vild pioner i sin tid, kendt for sine imponerende kompositioner, der indrammer særligt visuelt stærke udsnit af verden: ”[han] forsøger at kontrollere en kaotisk verden ved at skabe næsten perfekte miniverdener.” Eckersberg var professor på Kunstakademiet i perioden 1818 - 1853 og påvirkede dermed en hel kongerække af malere, de mest kendte er vel Christen Købke, Constantin Hansen, Vilhelm Marstrand og Martinus Rørbye. På kurset præsenteres en lang række af Eckersbergs værker; han var myreflittig, så der er mange at tage af. Han vil blive sat ind i en historisk sammenhæng, så vi forstår hans forudsætninger i dansk kunst, og vi vil se nogle eksempler på, hvordan han påvirkede sine elever og gennem billederne se nogle af hans grundsætninger. Vi vil også se nogle eksempler på malere, der tog afstand fra Eckersbergs meget virkelighedsnære kunstopfattelse 151013 Onsdage den 28. oktober og den 4. november kl. 19.00 Marienlyst Slot Ekskursion den 11. november (nærmere om tid m.v. på kurset) Pris kr. 150 (deltagerne betaler selv transport og entre til museet) 6 Folkeafstemning om EU-retsforbeholdet – Hvad er baggrunden? Ved Lisbet Christoffersen Inden jul skal vi, efter det oplyste , til folkeafstemning om Danmarks retsforbehold i den Europæiske Union. Retsforbeholdet er en af de 4 undtagelser fra EU-samarbejdet, der indgik i Edinburgh-aftalen fra 1993 mellem Danmark og EU efter det danske nej til Maastricht-traktaten. Retsforbeholdet betyder bl.a., at vi fremover ikke kan være med i det overstatslige politisamarbejde, men udelukker os også fra den fælles asylpolitik. Et flertal i Folketinget ønsker nu, at vi i stedet får mulighed for at hoppe ind i samarbejdet på de enkelt-områder, hvor Folketinget mener, det er vigtigt, at Danmark er med – f.eks. politisamarbejdet. Men sagen skal ud til folkeafstemning. Vi skal kaste et kort blik på samtlige forbehold, men koncentrere opmærksomheden om det retsforbehold, vi skal til folkeafstemning om. Hvorfor tog vi forbehold over for det retlige samarbejde? Hvor er Danmark ikke med og hvad vil man gerne have sikkert grundlag for. Hvorfor kan vi ikke længere indgå i politisamarbejdet? Skal vi også have fælles europæisk strafferet? Og familieret? Og endelig: Hvorfor folkeafstemning og hvilke andre modeller kan tænkes? De politiske partier er delte. Deres materialer op til folkeafstemningen vil argumentere tydeligt enten for eller imod. Altså et ja eller et nej. Kan vi mon få en lidt mere nøgtern præsentation af problemstillingen? Det agter professor ved institut for samfund og globalisering, Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, at give. Hun underviser til daglig samfundsvidenskabsstuderende i EU-ret og vil trække hovedprincipper og hovedudfordringer op omkring den forestående folkeafstemning. 157019 Torsdag den 29. oktober kl. 19.00-21.00 Borupgårdskolen Gratis, men tilmelding nødvendig 7 1 Gurre – fra pøl til paradis Ved Jan Rosiek Der er dejligt i Gurre, men selv når Gurre tager sig allerbedst ud, fristes man til at sige, at det alligevel kan undre, at netop den lokalitet og netop det slot, som i den grad vidner ”om vore forfædres nøisomhed” og som vi kun kender som en ruin, har fået så stærk en placering i vores nationale identitet. Det er litteraturens skyld, påviser Jan Rosiek i sin Jan Rosiek fine lille bog, Danmark, Gurre og stranden, steder i dansk litteratur, hvor Gurre er den ene ”hovedperson”. (U-Press, 2015) Det er fra litteraturen, vi har fået helt bestemte forestillinger om vores nationale identitet - og her er Gurre et stjerneeksempel! Jan Rosiek, der er professor i dansk på Københavns Universitet, præsenterer sit foredrag således: Gurre er kendt overalt i den musikalske verden, fordi Arnold Schönberg for ca. 100 år siden satte musik til J.P. Jacobsens Gurresange. (Som Helsingør Folkeuniversitet markerede i Gurre kirke). Men Jacobsen er ikke den eneste danske forfatter, der har skrevet om Gurre og sagnene om kong Valdemar og hans elskerinde Tove. De dukker op mange gange i dansk litteratur, særlig talrigt i sidste halvdel af det nittende århundrede. Foredraget følger Gurres udvikling fra mose, sump, søle (den oprindelige betydning) igennem de litterære højdepunkter hos Johan Ludvig Heiberg, H.C. Andersen, J.P. Jacobsen og Holger Drachmann frem til nutidens Gurre, der tiltænkes en prominent plads i den planlagte nationalpark "Kongernes Nordsjælland". Vi skal se, hvorledes forfatterne, med skiftende held, forsøger at forvandle det geografiske rum til et nationalt, kulturelt og eksistentielt vigtigt sted. Når det går højest, drejer det sig om kampen mellem politisk magt, erotisk hengivelse og sjælens frelse, som det viser sig i den genkommende henvisning til Valdemar, der gerne opgiver Paradis, hvis han blot havde Gurre - og Tove. Gennemføres i samarbejde med Gurre Kirke og Gurre Beboerforening (Se også foredrag: Nordsjælland, du er hovedlandet) 151012 Lørdag den 7. november kl. 15.00-17.00 Gurre Kirke, Gurre Pris kr. 75 inkl. forfriskninger 8 Da skolen blev alles… Ved Ning de Coninch-Smith, Lisa Rosén Rasmussen & Iben Vyff I 2014 markerede folkeskolen sin 200-års fødselsdag, eller i hvert fald 200-året for Almueskole-loven af 1814. Det skete bl.a. med et større værk om folkeskolens historie, Dansk Skolehistorie, hvis 5. og afsluttende bind udkom i juni 2015. Værket, alle 5 bind, har fået en meget fin modtagelse. Vi har indbudt værkets hovedredaktører, Ning de Coninch-Smith og Lisa Rosén Rasmussen samt medforfatter på 5. bind, vores egen Iben Vyff (Museumsinspektør på Bymuseet) til at præsentere værket i Helsingør. De vil redegøre for hovedlinjerne i den lange historie og sætte særlig fokus på temaet i det afsluttende bind, at skolen nu er blevet alles, og at der ikke mere er én slags folkeskole, men mange slags, decentralt udformet og kommunalt styret, trods et overordentligt stort antal retningslinjer fra undervisningsministeriet. Mødet arrangeres i samarbejde med Danmarks Lærerforenings Helsingør-afdeling, og formanden for kommunens børne- og uddannelsesudvalg, Christian Holm Donatzky (R) vil også være med. Aftenens hovedformål er at få værket og den overordnede historie præsenteret, men vi håber, at den efterfølgende dialog vil bidrage til at sætte de lokale erfaringer i et større perspektiv. Der er gratis adgang til mødet, men vi beder om forudgående tilmelding af hensyn til det praktiske arrangement. 151010 Torsdag den 12. november kl. 19.00 Borupgårdskolen Gratis, men tilmelding nødvendig 9 Alle 5 bind af Dansk Skolehistorie Shakespeare sæson 2015-16 Ved lektor Anne Kristensen Festivaler og særlige jubilæumsmarkeringer giver ofte nye deltagere en mulighed for at være med. Når det gælder Shakespeare, er det særlig prisværdigt. Og også vi, som har udbudt gennemgang af Shakespeares dramatiske værker de seneste 15 år, er glade for den opmærksom, Shakespeare får i 2016, hvor hele verden, og også i særlig grad Helsingør, markerer 400-året for hans død! Heldigvis er der i Helsingør så seriøse kræfter bag den satsning, at vi intet behøver at frygte. Snarere tværtimod. Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet fortsætter ufortrødent, nu på 16. år, gennemgangen af Shakespeares dramatiske værker. Vi overkommer hele 3 værker i denne sæson og er dermed et godt stykke over halvvejen mod den afsluttende 37. forestilling. Der er dog fortsat ikke andet end gode forestillinger at tage af, og nye deltagere kan sagtens få plads. Det er, som i alle de foregående år, lektor Anne Kristensen, der gennemgår forestillingen, almindeligvis over 3 på hinanden følgende lørdage (i efteråret dog 4, da vi skal nå Henry IV, 1 &2). Vi benytter oftest Niels Brunses nye oversættelser og masser af billeder, videoklip m.v. indgår i præsentationen. På de følgende sider gives en introduktion til Shakespeares historiske skuespil, og efterfølgende præsenteres efterårets og forårets forestillinger. Fra venstre: Richard II spillet af Ben Whishaw, Henry IV spillet af Jeremy Irons og Henry V spillet af Tom Hiddleston 10 Shakespeare sæson 2015-16 Shakespeares historiske skuespil Uneasy lies the head that wears a crown Under overskriften HISTORIES i Shakespeares samlede værker finder man 10 skuespil om engelske konger. De fire mest berømte af disse er en serie på fire, som samlet kaldes Henriaden. Henriaden består af Richard II, Henry IV første og anden del, og Henry V. Shakespeare skrev Henriaden i årene 1596 til 1599 – altså efter Romeo og Julie og før Hamlet. De fire fantastiske skuespil er skrevet som en serie. Der refereres frem og tilbage mellem stykkerne, og handlingen i de første forudsættes bekendt, når man læser de senere. Det syndefald, som vi er vidne til i Richard II, kaster lange skygger ind over de følgende kongers styre. Stykkerne spejler den bekymring, der var i England i Elizabeth den Førstes sidste år – hvem skal overtage tronen efter den barnløse dronning? Lige siden Vilhelm Erobreren havde engelske konger arvet kronen i lige linje fra fædre eller bedstefædre. Richard II, som var barnløs, blev den sidste af disse legitime arvinger. Henry Bolingbroke, den største af feudalherrerne under Richard, tog magten fra Richard ved et kup og blev kronet som Henry IV. I mange år herefter var der uro omkring kronen – oprør i Scotland, Wales og Nordengland – og senere også Rosekrigene. Shakespeare fandt materialet til sine historiske stykker hos det 16. århundredes store krønikeskrivere Edward Hall og Raphael Holinshed. Som altid forholder han sig ret frit til sine forlæg, forkorter tidsskemaer, strammer handlingen. De berømteste slag og hovedpersoner har han naturligvis på plads, men han manipulerer med alder og relationer, hvor det passer til hans pointer. I disse stykker tilføjer Shakespeare genren det historiske skuespil en helt ny dimension: Det engelske folkeliv. Frem for alt Falstaff og hans venner. 11 Shakespeare sæson 2015-16 Henry IV, 1 & 2 Ved lektor Anne Kristensen Første del Henry IV er ikke nogen lykkelig konge. Altid nager det ham, at han tog kronen fra en salvede konge, Richard II. Måske bestilte han også den lejemorder, der dræbte Richard. Hans første beslutning som nykronet konge bliver at planlægge en pilgrimsfærd til Jerusalem for at sone denne brøde. Men denne rejse bliver aldrig til noget. Kongen får nemlig travlt med at bekæmpe det oprør, som iværksættes af netop de feudalherrer, der hjalp ham til tronen – jarlen af Northumberland og hans iltre søn Hotspur, som sammen med waliseren Glendower, vil tage magten i England. Hotspur repræsenterer kampgejst og ære. Hans modsætning er Henry IV’s søn Hal, som til kongens store sorg ikke opfører sig som kongesøn og kriger. Hal finder vi i knejperne i Eastcheap, hvor han i Falstaff har fundet en anden far. Falstaff er den eneste af Shakespeares skikkelser, der er lige så berømt som Hamlet. Falstaff er skabt ud fra mange forbilleder. Han er karnevalskongen, som regerer i verden på hovedet. Han er indbegrebet af mange af de 7 dødssynder – som for eksempel grådighed, liderlighed og dovenskab - som Shakespeares publikum kendte fra moraliteterne. Han er den storpralende soldat fra commedia delle’arte, og snylteren samme sted fra. Han har hofnarrens frihed og kan sætte spørgsmålstegn ved autoriteternes idealer. ”Hvad er det her ære for noget?” spørger han midt på ærens mark. 12 Shakespeare sæson 2015-16 Henry IV, 1 & 2 Ved lektor Anne Kristensen Anden del I Henry IV, anden del, giver Shakespeare os endnu et blik ind i den engelske folkesjæl. Denne gang ude på landet, hvor vi møder fredsdommerne Silence og Shadow, et par vennesæle ældre herrer som sidder og ser livet passere revy foran dem – blandt andet ser de Falstaff komme forbi med den lille hær af vakkelvorne soldater, han har rekrutteret. Nu skal der nemlig føres krig. Der er stadig oprørstrusler i England, og de skal knuses.Hal har lagt sit vilde liv bag sig og kæmper på sin fars side. Henry IV er syg. På sit dødsleje forsones han med sin søn. Hal skal krones. Det er nu, han vælger at forkaste sin ven og reservefar. Da Falstaff vil hylde ham i kroningsoptoget, knuser Hal hans hjerte: ”I know you not, old man.” 151003 Lørdage den 14., 21., 28 november og den 5. december kl. 11.00-13.00 Espergærde Gymnasium Pris kr. 275 Falstaff 13 Shakespeare sæson 2015-16 Henry V Ved lektor Anne Kristensen Hvordan kan man vise berømte historiske slag mellem store hære på en lillebitte træscene? Hvordan kunne Shakespeares publikum, som sad (og mange stod) omkring den lille tribune-agtige scene i det nyopførte GLOBE-teater, forestille sig de engelske og franske hære i voldsomme sammenstød? ”Brug alle fantasiens kræfter!” siger Prologus i Henry V. Lawrence Olivier som Henry V Prologus var måske Shakespeare selv, og prologen indeholder selve princippet i Shakespeare-teatrets scenografi: Den tomme scene. Skuespillerne taler kulisserne frem, publikum arbejder med og ser det hele for deres indre blik. I Henry V skal de se slaget ved Agincourt, hvor en engelsk hær besejrer en meget større fransk styrke. Og de skal høre den tale, som den engelske konge holder for sin hær for at give dem kræfterne til den sejr. Henry V har lagt sin fortid i knejperne bag sig. Hans tidligere venner er som fremmede for ham. Falstaff er død. Hal knuste hans hjerte – Hal knuste den side af sig selv og blev Henry V. Skyggerne fra faderens mord på den retmæssige konge, Richard II, ligger stadig og ulmer. Hvordan kan faderens brøde sones? Og hvordan kan adelen forhindres i oprør? Måske ved at vinde de gamle franske besiddelser tilbage. Det gør han – og for at stadfæste sejren, frier han i en fortryllende scene til den franske prinsesse Catherine. 151004 Lørdage den 20, og 27. februar og 5 marts 2016. kl. 11.00-13.00 Espergærde Gymnasium Pris kr. 250 14 Etnobotanik – og den glemte medicin i de vilde danske planter Ved Jens Soelberg For nogle år siden indbød Folkeuniversitetet til en vegetarisk-gastronomisk cykeltur udgående fra Hornbæk med det formål at finde gode – i dag underkendte – spiselige afgrøder i Hornbæk plantage. Der var mange. Hvordan er det så med lægeplanterne? Lige så underkendt, mener kuratoren for NaturMedicinsk Museum, botanikeren Jens Soelberg. I 1672 var der mere end 460 anerkendte medicinplanter i Danmark, i 1972 var der kun 46. Men er der noget, vi har mistet ved at Lægeplanter glemme dem? NaturMedicinsk Museum har undersøgt de mange danske lægeplanter farmakologisk og konstateret, at de sandelig blev brugt med fornuft. Hvorfor er de så blevet glemt hos os, og bør vi gå videre og søge at genopdage de forsvundne kulturers værdifulde viden om naturen? Jens Soelberg tager os med på en rejse tilbage i vores egen fortid og også til den transatlantiske slavehandels 2 mindre kendte aktører; De vidende vilde og de videbegærlige hvide. Gå i øvrigt ind på NaturMedicinsk Museums hjemmeside og få nærmere oplysninger, især hvis du ikke i forvejen vidste så meget om dette usædvanlige museum. Gennemføres i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening Helsingør. 157016 Onsdag den 18. november 19.00-21.00 Marienlyst Slot Pris kr. 100 15 Historien om Israel – og naboen Palæstina Ved journalist Hanne Foighel Hanne Foighel har arbejdet som journalist med base i Tel Aviv i mere end 25 år. Mange vil kende hende fra P1 og Deadline. Vi har bedt Hanne Foighel afholde et mini-seminar om Israel og naboen Palæstina lørdag d. 21. november kl. 14.15-18.00. Hanne Foighel Det kan være komplekst at forstå den moderne jødiske stat og ikke mindst den langvarige konflikt. Det er (mindst) 100 år siden, konflikten begyndte, 66 år siden Israel blev en stat, 20 år siden Osloaftalen blev underskrevet, men hvor går vejen mod fred? Hanne Foighel vil stille skarpt på den aktuelle udvikling i vejen mod fred i Israel og Palæstina. Hun lover ingen enkle svar eller hurtige løsninger. Hun lover til gengæld, at alle efter foredraget vil være forvirrede på et nyt, højere og mere oplyst niveau. Og der vil blive rigelig tid til spørgsmål! Foredraget falder i to dele: Inden eftermiddagspausen med kaffe/te vil Hanne Foighel gå tilbage til konfliktens begyndelse og derefter arbejde sig op til nutiden med fokus på fredsprocessen. Hun vil ikke mindst belyse, hvorfor det er så svært for parterne at blive enige. Efter pausen vil Hanne Foighel sætte fokus på det israelske samfund og Israels kultur: Hvordan skaber man på mindre end et halvt århundrede en stat ud af immigranter fra over 150 lande med hver deres sprog og baggrund? Og hvordan påvirker den stadige strøm af immigranter israelsk politik? 151011 Lørdag d. 21. november kl. 14.15 – 18.00 Helsingør Gymnasium, Helsingør Pris kr. 50, inkl. forfriskninger (studerende gratis) Israel-Palæstina flag 16 Hannah Arendts filosofi – At tænke uden gelænder Ved Claus Christoffersen I fortsættelse af seneste sæsons velbesøgte foredragsrække med Steffen Støvring om 4 eksistenstænkere indbyder vi til en efterårs-temaeftermiddag med Claus Christoffersen, som i flere år har arbejdet med Hannah Arendts tænkning: ”At tænke uden gelænder”. Denne tankevækkende formulering af den tysk-jødisk-amerikanske filosof Hannah Arendt viser, hvorfor hun er en af de største moderne tænkere. I et århundrede, hvor tænkningen var låst fast i ideologiernes spændetrøje, tænkte Arendt selvstændigt og på tværs. Derfor har hun bevaret sin aktualitet. Hannah Arendt Hun er den første, der viser, hvorfor det overdrevne fokus på arbejde og forbrug formindsker den menneskelige tilværelse, og det er hende, der formulerer tanken om ”ondskabens banalitet” i forbindelse med retssagen mod Adolf Eichmann. Og på baggrund af hendes egne erfaringer som jøde i Tyskland er det Arendt, der formulerer tanken om pluralismens nødvendighed – om at forskellige mennesker skal kunne leve sammen i et fælles samfund. Hun er på alle måder en usædvanlig tænker, der kan gøre os klogere på vores egen tid. 157015 Lørdag den 28. november 14.15- 18.00 Marienlyst Slot Pris kr. 200 inkl. forfriskninger Studerende gratis 17 Platon Ved Gorm Tortzen og Ivar Gjørup De seneste 6 år har en gruppe ihærdige Platon-læsere mødtes i alt 26 aftener for at blive præsenteret for den nye totaloversættelse af Platons samlede værker i 6 bind. Oversættelsen er afsluttet, men så kan man ikke uden videre stoppe! Nu kan vi gå mere i dybden med dialogerne, og så indbyde helt nye deltagere til også at være med. Det er værkets hovedredaktør Gorm Tortzen, der står for gennemgangen over 4 aftener, og vi runder af ved at lade en af oversætterne, Ivar Gjørup, præsentere sin nye bog, Platons gåde. Platon Det bliver en af Platons livligste dialoger, Protagoras, vi præsenterer. En veloplagt og meget ironisk Sokrates diskuterer med samtidens vel største sofist, Protagoras, hvordan man bør uddanne sig til at blive en god samfundsborger, og hvad det egentlig vil sige. Anledningen er, at en ganske ung mand, Hippokrates, har bedt Sokrates om at introducere ham til den berømte lærer, der påstår, at han underviser i samfundssind eller samfundsfag. Den unge mand bliver hurtigt koblet ud af selve diskussionen, men står (sammen med læseren) og lytter til debatten, som bølger frem og tilbage i en blanding af mytefortælling og skarpe meningsudvekslinger. Dialogen ender som så ofte i en Platondialog med vildrede på højere niveau – alle går klogere derfra, end da de kom, men Platon lader Hippokrates følges med Sokrates. Teksten, der er oversat af David Bloch og Adam Schwartz, står i Platons Samlede Værker bind III, s. 293-378. Den er endvidere udgivet i Platon i udvalg bind III. Sidstnævnte vil kunne købes gennem Folkeuniversitetet til nedsat pris. Oplyses ved tilmelding. 157018 Mandag den 11. januar – 8. februar 2016 kl. 19.00 Helsingør Gymnasium Pris kr. 300 inkl. forfriskninger (studerende gratis) 18 Jubelåret 2016 – og Jubelårsvandringen i Det andet Rom Ved Bonnie Hegner og Claus Glunk Pave Frans har proklameret, at 2016 skal være et ekstraordinært jubelår - for barmhjertigheden. Verdens tilstand taget i betragtning kan beslutningen næppe siges at være overflødig (Se yderligere på nettet under Jubelår). Historien om jubelårene og forberedelserne til det snarest kommende år arbejder lektorerne Bonnie Hegner og Claus Glunk med til en bogudgivelse, og de vil tilføje nyt materiale Pave Frans under et studieophold på det danske Akademi i Rom i efteråret 2015. I et samarbejde med Sct. Vincent, Helsingørs Katolske kirke, indbyder vi til en kulturhistorisk eftermiddag om jubelår og pilgrimsvandringer. Den 8. december 2015 åbnes den hellige dør, først i Peterskirken og dernæst i de tre øvrige store pilgrimskirker, Pauluskirken, Laterankirken og Santa Maria Maggiore, og der forventes millioner af pilgrimme i løbet af året, som vil vandre pilgrimsruten og opnå jubelårsaflad for dårlige vaner, handlinger og konsekvenserne heraf. Vi vil i løbet af denne eftermiddag få sat såvel historiske, kirkehistoriske som kulturhistoriske perspektiver på jubelårstraditionen og –vandringen, og bl.a. undersøge: Hvor stammer den fra, og hvordan har den udviklet sig? Hvilken kirkepolitisk betydning har traditionen haft? Hvilken indflydelse har jubelårene haft på byen Roms udvikling? Hvilke seværdigheder møder man på vandringen? (Medlemmer af menigheden i Skt. Vincents kirke kan tilmelde sig direkte til kirken) 151015 Lørdag den 13. februar kl. 15.00-17.30 Skt. Vincents katolske kirke, Nygade 8B, Helsingør Pris kr. 75. inkl. forfriskninger Bonnie Hegner og Claus Glunk 19 Fra Mathilde til Benedikte Grundlovsjubilæet Kvinderne og valgretten - i Danmark og i Helsingør - og lidt om mænd, der hjalp. Vi fejrer grundlovsjubilæum i 2015. I 100 år har nu også den største halvdel af befolkningen haft ret til at stemme. Det holdt imidlertid hårdt og kampen for den lige ret begyndte allerede i 1848. Den lange historie vil vi se nærmere på i løbet af 4 aftener i Mathilde Fibiger efteråret 2015, også i et internationalt perspektiv, og der er store fortællinger at berette om meget initiativrige kvinder, og også nogle få mænd – mens vi kun vil give bagstræberiet lidt plads. Det fyldte rigeligt dengang. Og så vil vi se på, hvad der lokalt skete i Helsingør-området. Vi begynder historien med Mathilde (Fibiger), forfatter og første kvindelige telegrafist i Helsingør og runder af med Benedikte (Kiær), Helsingørs første kvindelige borgmester. 7.10 Kvindens manglende ligestilling sættes under debat i litteraturen Ved lektor Marianne Just I begyndelsen af 1800-tallet begyndte kvindelige forfattere at skrive om kvinder, der var utilfredse med ikke at have indflydelse på deres liv uden for hjemmet. I Danmark vakte den kun 20-årige Mathilde Fibiger (1830-72) skandale med romanen Clara Raphael – Tolv Breve, hvor hun hævdede kvindens pligt til at lære sig selv at kende og ret til at blive taget alvorligt. Der tegnes et billede af kvindelige forfatteres situation i en tid, hvor kravet om kvinders stemmeret så småt begyndte at dukke op. 21.10 Den internationale debat om valgretten – og den lange politiske kamp i Danmark Ved seniorforsker Jytte Larsen, KVINFO Jytte Larsen vil knytte den internationale valgretskamp til den danske debat om ligestillingen, under mændenes grundlov. Det er ikke mindst historien om Dansk Kvindesamfund og den stærke Gyrithe Lemche og de mange kvinder, der sluttede op bag hende, og om de dygtige politiske manøvrer over for et modvilligt rigsdagsflertal. Samt om den drevne taktiker Fredrik Bajer. 20 Benedikte Kiær 28.10 Kvindelig Læseforening Ved forfatter og bibliotekar Helle Hvenegård-Lassen Kvindelig Læseforening blev stiftet i 1871 og betragtes med rette som en af grundpillerne i dansk ligestillingshistorie. Her fik kvinder adgang til alsidig læsning samt mulighed for at læse den nyeste skønlitteratur. Her var også danske og udenlandske aviser og tidsskrifter. Desuden blev der afholdt diskussioner og indbudt til foredrag. Helle Hvenegård-Lassen har skrevet det store værk om Læseforeningen, Et andet hjem. Foreningens første formand var Charlotte Stein, f. Unna, fra Helsingør. 4.11 Helsingørs første kvinder i politik Ved cand.mag. Bodil Strandgaard Schau Med valglovene af 1908 og 1915 er kvindernes vej til byråd, Folketing og Landsting formelt banet. Men hvordan så virkeligheden ud i Helsingør i perioden 1908-1924? Det har Bodil Schau fundet svar på ved at gennemgå de originale valgbøger og byrådsprotokoller samt Helsingør Dagblad. Vi skal se på de første byrådskvinder i Helsingør og de første kvinder, der kandiderede til Folketinget. Hvem var de, hvad var deres sociale baggrund? Lørdag d. 14.11 kl. 15.00. Festeftermiddag I anledning af grundlovsjubilæet Vi afslutter foredragsrækken med sang, musik og taler. Helsingørs første kvindelige borgmester Benedikte Kiær vil tale om at være kvindelig politiker i dag, og vi skal møde andre af byens kvindelige ledere. Festtalerne holdes af forfatterne Maria Helleberg og Lars Kjædegaard, begge Helsingør. Udførligt program fra medio september. De 4 foredrag afholdes i Skibsklarerergården, Strandgade 91, onsdage kl. 19.00. Festeftermiddagen afholdes i Helsingør. Se også vores hjemmeside. Hele programmet koordineres af Marianne Just og Bodil Strandgaard Schau 151030 7.10, 21.10, 28.10. 4.11 og 14.11 Skibsklarerergården, Strandgade 91, m.m. Pris kr. 150 for alle 5 arrangementer 21 Lars Kjædegaard Maria Helleberg Vitruvius: Om arkitektur Ved lektor Henrik Fich Den antikke arkitektur og byplanlægning byggede på en række grundprincipper, som har haft en dominerende indflydelse i Vestens kulturhistorie – helt op til vore dage. Disse principper har arkitekten Vitruv (eller Vitruvius) behandlet i sit store værk – ”Om Arkitektur”, tilegnet kejser Augustus - som tilmed er den eneste bevarede samlede fremstilling om antikkens arkitektur. Også derfor har værket fået klassikerstatus. Da teksten blev genfundet i 1400-tallet blev den forsynet med illustrationer – og talrige udgaver fulgte på flere sprog. Nu udsender Syddansk Universitetsforlag en ny-oversættelse – fra latin – af værket, som vi har den glæde at kunne præsentere over 5 aftener i foråret 2016, på Marienlyst Slot. Og det bliver værkets redaktører og oversættere, der står for præsentationen, Henrik Fich, Jacob Isager, Karen Dreyer Jørgensen og Jørgen Martin Hansen. Arkitekturen må iflg. Vitruvius finde sin inspiration i naturen, hvor holdbarhed og brugbarhed leder til skønhed; de rette proportioner findes i det velskabte menneskelegeme. Leonardo da Vincis ikoniske tegning af manden, der rummes i såvel en cirkel som et kvadrat bygger direkte på Vitruvius grundsætninger. Præsentationen omfatter i alt 5 foredrag, som afholdes på Marienlyst slot i foråret 2016. Datoer vil blive meddelt på vores hjemmeside primo november 2015, når værket forventeligt udkommer. 157019 Livsfortællinger og livshistorier I sæson 2015-16 indbyder vil til 2 kursusforløb om livsfortællinger og livshistorier, ledet af Mette Thornval og Iben Danielsen, begge journalistuddannede og med erfaringer fra skiveværksteder. I kursus livsfortællinger vil du arbejde med din egen historie med tilknytning til Helsingør, om din familie, din arbejdsplads eller om at komme til byen udefra. Din fortælling vil vi kunne optage på video for at præsentere den for flygtninge og indvandrere i Helsingør. Kursus livshistorier er et skrivekursus, hvor du indbydes til at arbejde med oplevelser i livet, som ikke må glemmes og/eller som du har behov for at bearbejde og få ”sat struktur” på. Du vil lære en række teknikker om, hvordan du fortæller en god historie om den gode historie, måske fra en anden indgangsvinkel. Nærmere om kurserne indhold, samt tid og sted, kan læses på vores hjemmeside fra medio september 2015. 22 Marinbiologisk Sektion i Helsingør Ved Professor Lasse Riemann Øresundsakvariet er et velkendt og meget yndet udflugtsmål for især børnefamilier i Helsingør-området. De fleste ved sikkert også, at der sker noget i bygningen bag ved. Her ligger en forskningsinstitution, Marinbiologisk Sektion (tidl. Marinbiologisk Laboratorium), som er en del af Biologisk Institut under Københavns Universitet. Den oprindelige bygning, som tidligere havde opbevaret tyske torpedoer under krigen, blev skænket af Helsingør kommune i 1958 og siden udvidet, og i foråret 2016 kan man indvie både ombygninger og helt nye afdelinger i Marinbiologisk Sektion. Det finder vi er en god anledning til at aflægge forskningsinstitutionen et besøg. Professor Lasse Riemann m.fl. vil vise huset frem og orientere om de mange forskningsprojekter, der arbejdes med – internationalt såvel som nationalt. Nærmere oplysninger om tid og program vil kunne læses på vores hjemmeside primo 2016. Marinbiologisk Sektion i Helsingør 23 - De åbnede ballet - De fejrer bedriften (Se side 20-21) Helsingør Aftenskole og Helsingør Folkeuniversitet Værftet, Allégade 4, st., 3000 Helsingør www.helsingor-aftenskole,dk , www.helsingor-folkeuniversitet.dk e-mail Aftenskolen: [email protected] e-mail Folkeuniversitetet: [email protected] Tlf. 49212525 Kontortid: Mandag og onsdag kl. 10.00-14.00