Gribskov - Maarum

Transcription

Gribskov - Maarum

Indtil udskiftningen i slutningen af 1700 tallet lå der spredte landsbyer og gårde i Gribskov. Lidt inde i egebevoksningen kan man se et meget smukt og
velbevaret, dobbelt gærde fra en af disse bebyggelser, gården ”Kistrup”, som
lå inde bag diget. Gården blev nedlagt allerede i starten af 1700 tallet. Den var
en af de mange bebyggelser, der måtte give plads for Frederiksborgstutteriet
og det militære rytteris krav på jord. Nye gærder blev opsat for at hegne arealerne. De skulle holde skovens vildt og gårdenes husdyr ude fra de dyrkede
marker. I Gribskov er sporene efter 20 gårde og landsbyer, huse, gærder og
marker bevaret i skovbunden. De er nu fredet som fortidsminder.
H. Æbletræs-projektet
Skovdistriktet har i 1998 udplantet ca. 150 æble- og pæretræer langs de mest
benyttede vandretursruter i den nordvestlige del af Gribskov. Tanken er, at
træerne med deres frugter skal forsøde skovturen for skovens gæster samt
være et kosttilskud til skovens dyreliv.
Der er brugt 7 forskellige æblesorter og 2 pæresorter, som alle findes i de
to demonstrationsplantninger på P-pladsen ved Mårumhus. Her er ligeledes
skilte med en kort beskrivelse af den enkelte sorts historie og kendetegn samt
nogle generelle oplysninger om projektet.
I. Grønnekilde
Ifølge overleveringen skal denne kilde have fået sit navn af, at munkene fra
Esrum Kloster i sin tid vaskede de fattiges fødder i kilden for at vise deres ydmyghed. Det skete hvert år på Skærtorsdag eller ”det grønnes dag”. Man
mener desuden, at kildens vand skal være brugt som lægemiddel i munketiden.
Det siges også, at en af skovens berygtede krybskytter, ”Jens Omgang” her
blev overrasket af skovfogeden. For ikke at blive taget med geværet i hånden,
stak han det ind i brinken og nu løber kilden ud af bøsseløbet ! Vandet fra
kilden er rent og godt om end med en smule jernsmag (fra geværløbet?).
M. Flådeegene
Denne egebevoksning er sået i 1813 på tidligere agerjord, som nok har hørt
til Trustrup landsby (se næste punkt). I årene efter at englænderne i 1807
havde taget den danske flåde, anlagde man mange egebevoksninger for at
skaffe træ til opbygning af en ny flåde. Disse træer har nu den rette størrelse til
skibsbygning, og selv om flåden er gået over til andre byggematerialer, bliver
de store egestammer faktisk igen anvendt til skibsbygning. Denne og andre
flådeegsbevoksninger skal bevares så længe som muligt men udtyndingstræ
er blevet brugt til renoveringen af fregatten ”Jylland” og til bygning af hollandske rekonstruktioner af historiske træskibe.
N. Trustrup-mindestenen
Den lille skovlandsby ”Truestrup” omtales første gang i forbindelse med, at en
af gårdene bliver testamenteret til Æbelholt kloster, og bestod af 4 gårde og
et par huse. Beboerne har ernæret sig ved agerbrug og husdyrhold på nogle
indgærdede agre omkring landsbyen. Man har suppleret landbruget med kul
svidning og salg af trækul.
Når man tænker på, hvor mange skader vildtet forvoldte på agrene, er det
forståeligt, at husholdningen blev suppleret med vildt nedlagt i skoven, selv
om dette ikke var helt lovligt! I forbindelse med udskiftningen i slutningen af
1700-tallet blev landsbyens gårde tilbudt erstatningsjord uden for skoven, og
i 1790 flyttede den sidste gårdejer, Niels Jensen, ud af skoven. I 1912 rejste
efterkommere af den omtalte Niels Jensen ”Trustrup-mindestenen” som et
minde om den forsvundne landsby og dens beboere. De fire gårdtomter kan
stadig findes i terrænet, ligesom landsbyens gadekær, flere brønde og nogle af
gærderne.
Velkommen til Gribskov - Maarum
Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Gribskov er med
sine 5.500 ha den næststørste af vore gamle skove. Esrum Sø er med
sine i alt 1.736 ha Danmarks næststørste sø. Denne folder omhandler den
nordvestlige del af Gribskov, og sammen med folderne nr. 05, 69 og 79
dækker de hele skoven.
Vandreture. På kortet er med gult afmærket fire turforslag på henholdsvis 4,0, 2,2, 4,5 og 2,5 km med udgangspunkt fra fire forskellige parkeringspladser. Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven kan man tilrettelægge sin egen rute til en eller flere af de beskrevne lokaliteter.
Grillpladser og primitiv overnatningsplads. I skoven er der en del
steder etableret grillpladser med borde og grillsteder til fri afbenyttelse.
Nær Hvidekilde findes en afmærket, primitiv overnatningsplads, hvor
man frit kan overnatte i telt og tænde bål.
Hunde. Hunde er velkomne, men kun i snor. Følgende skove i og omkring Gribskov er hundeskove, hvor hunden må gå løs, når den er under
kontrol: Esrum Lund (folder 69, Gribskov, Esrum sø), Nødebo Holt og
Tyvekrogen (folder 79, Gribskov, Nødebo) og Selskov (folder 05, Gribskov, Gribsø).
Handicapegnethed. Strækninger egnede til kørestolsbrug er mærket på
kortet med lilla. I folder nr. 69. Gribskov, Esrum Sø er vist et stort antal
strækninger egnede til kørestolsbrug.
Ridestier. Der findes et ridestinet for hele Gribskov. Ridestierne er anlagt dels som en service for rytterne og dels i visse områder at adskille
skovens forskellige brugergrupper til alles fordel. Trafikadskillelse betyder, at ridning er forbudt på den regionale amtslige cykelrute 33
(markeret med blå skilte), som løber gennem hele Gribskov. Der er dog
de fleste steder etableret ridesti langs cykelruten.
J. Hvidekilde
Kildens historie kan føres tilbage til Middelalderen, hvor Esrum Kloster dannede midtpunkt for Nordsjællands befolkning. Efter sagnet døbte munkene
her hvert år alle de syndere og hedenske kulsviere, der havde fundet et hjem i
klosteret. Det var skik, at dåben skulle finde sted i påskeugen, eller ”den hvide
uge”, og deraf har kilden fået sit navn. Et andet sagn fortæller, at så længe
Hvidekilde løber, vil der være fred i landet.
Naturvejlederne på Naturstyrelsen, Nordsjælland arrangerer ture og giver
råd og vejledning i forbindelse med aktiviteter.
Gribskov - Maarum administreres af Naturstyrelsen, Nordsjælland.
Find flere oplysninger på www.nst.dk.
K. Flyvermindestenen
Denne mindesten er i 1945 rejst til minde
om et engelsk jagerfly, som her styrtede ned
den 30. september 1944. Flyet var på en
mission over dansk område, da det ramte
nogle høje graner og styrtede ned. De to
besætningsmedlemmer omkom og blev ført
bort af den tyske besættelsesmagt.
L. Jættestuen
Jættestue fra yngre stenalder. Gravkammeret
er ovalt med udgang mod øst og har 10 bæresten bevaret. Midt i kammeret ligger en stor
stenblok, som formodentlig er en nedskredet
dæksten. Bemærk den meget smukke skov
abild, som vokser midt på højen. Umiddelbart vest for jættestuen findes to runddysser,
hvoraf den ene er meget nedbrudt.
Gribskov - Maarum
Skovens hjortevildt
I Gribskov er der mulighed for at se alle fire danske hjortearter fritlevende.
Råvildt er den mindste art og har levet her lige så længe, der har været skov.
Dåvildt blev i Middelalderen indført til Danmark og Gribskov fra Lilleasien, og
skoven har i dag Danmarks største fritlevende bestand på 600-800 dyr. Gribskov er derfor udpeget som “Dåvildtkerneområde”, hvilket betyder, at der tages
særligt hensyn til at bevare en god og sund bestand, bl.a. ved en fornuftig vinterfodring og en nøje afpasset afskydning. Dåvildt er noget større end råvildt
og kendes på et hvidt spejl med en sort stribe i hver side. Sammen med den
sorte hale danner striberne tallet 111. Sikavildt, der stammer fra Østasien, blev
indført ca.1920. En lille bestand på ca. 50 dyr findes i de tætteste grantykninger midt i skoven, men de ses kun sjældent. Kronvildt, som er større end de
andre arter, er en oprindelig dansk art og forekommer sporadisk i Gribskov.
Vandreture nr. 48
Serien ”Vandreture” er foldere over udvalgte
naturområder, som bl.a. fås på biblioteker og
turistbureauer eller hentes på Naturstyrelsens
hjemmeside www.nst.dk.
www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000
048-2015. Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Forsidefoto: Anne Johannisson. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Rosendahls a/s. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 5041 0457
G. Fortidsminder
Gribskov - Maarum
TOKKEKØB HEGN
GRÆSTED
Gribskov - Maarum
251
227
223
205
Signaturforklaring:
200 m
300 m
J. Hvidekilde
Kildens historie kan føres tilbage til Middelalderen, hvor Esrum Kloster dannede midtpunkt for Nordsjællands befolkning. Efter sagnet døbte munkene
her hvert år alle de syndere og hedenske kulsviere, der havde fundet et hjem i
klosteret. Det var skik, at dåben skulle finde sted i påskeugen, eller ”den hvide
uge”, og deraf har kilden fået sit navn. Et andet sagn fortæller, at så længe
Hvidekilde løber, vil der være fred i landet.
Jernbanestationer/trinbræt
K. Flyvermindestenen
end råvildt og kendes på et hvidt spejl med en sort stribe i hver side. Sammen
Frøplantage
med den sorte hale F.
danner
striberne tallet 111. Sikavildt, der stammer fra
Langs
vejenEn
ses
stor, yngre
bevoksning
af rødgran,
Østasien, blev indført
ca.1920.
lilleenbestand
på ca.
50 dyr findes
i de tæt-plantet i 1983. Træerer ipodninger,
som
fra mangeKronvildt,
udvalgte,som
særligt smukke rødgrateste grantykninger ne
midt
skoven, men
destammer
ses kun sjældent.
nerarter,
fra overalt
i landet. Plantningen
anvendes
som af
frøplantage
til produktion
er større end de andre
er en oprindelig
dansk art og
forekommer
og til
af granfrø
af særlig
strejfende fra bestanden
i Tisvilde
Hegn.god kvalitet.
Parkering
www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000
C. Toggerup Enghave
J. Bøgedyrkning
E. Store Selbæksmose
G. Flådeegene og naturskovsstrategien
De store, skorpede ege er gamle. De blev plantet ca. 10 år efter at englænderne
erobrede den danske flåde i 1807. Der måtte plantes mange egetræer for at sikre
forsyningerne til fremtidens skibe. Nu er træerne klar til brug, men linieskibenes
tid er forbi. Skibene ville i øvrigt være blevet ganske dyrebare i materialer, for
et linieskib krævede 2.000 fuldvoksne ege, og i dag indbringer en stor, fejlfri
eg over 30.000 kr.
Siden 1994 har bevoksningen været udlagt som urørt skov under naturskovsstrategien. Denne strategi er udarbejdet af Naturstyrelsen med det formål
at sikre danske skove, som er selvgroede og efterkommere af den oprindelige
naturskov. Alene for Gribskov er knap 1200 hektar eller 20% af arealet udpeget
under strategien. Et stort antal forskellige dyre- og plantearter er knyttet til disse
skovområder.
At en skov er urørt vil sige, at naturen her vil få lov til at udvikle sig uden
menneskelig indgriben. Det vil i løbet af ganske få hundrede år give et meget
spændende skovbillede med gamle træer og døde træer i forfald. Det døde ved
vil skabe levesteder for mange truede insekter, svampe m.m. Andre arealer er
udlagt til plukhugst, dvs. at arealet altid skal være skovdækket og foryngelse
af skoven skal ske ved naturligt frøfald, i modsætning til plantning. Ligeledes
tilstræbes at bevoksningerne skal bestå af en blanding af mange hovedsageligt
danske løvtræer i alle aldre, og der på arealet skal være store træer, der skal
blive stående til naturlig henfald/forrådnelse.
Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Området er
statsejet og administreres af Naturstyrelsen. Gribskov er med sine 5.600
ha den næststørste af vore gamle skove. Esrum Sø er med sine i alt 1.736
ha Danmarks næststørste sø. Det er enestående at have et så storladent
naturområde i det tætbebyggede Nordsjælland og tæt på hovedstadsområdet, og som kan nås via gode offentlige og private transportmuligheder.
Storheden og de afvekslende forhold giver mange og varierede oplevelsesmuligheder - f.eks. en familietur til nogle af de gamle kulturminder
eller en stille vandretur i skovens dyb. Folderen omhandler den sydvestlige del af Gribskov. De tre øvrige foldere om Gribskov (nr. 48, 69 og 79)
dækker sammen med denne folder hele skoven.
Vandreture. På kortet er med gult afmærket to ture på henholdsvis 3 og 6
km med udgangspunkt fra P-pladsen ved Enghavehus. Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven kan man tilrettelægge sin egen rute til en eller
flere af de beskrevne lokaliteter. Bemærk også de to afstikkere til engsøerne på hhv. 3 km og 4 km retur.
Grillpladser og primitiv overnatning. I skoven er der etableret grillpladser
med borde og grillsteder til fri afbenyttelse. Nær Pøleå findes en afmærket
primitiv overnatningsplads, hvor man frit kan overnatte i telt og tænde bål.
Hesten kan sættes i hegningen ved åen.
Hunde. Hunde er velkomne, men kun i snor. Følgende skove i og omkring
Gribskov er hundeskove, hvor hunden må gå løs, når den er under kontrol:
Selskov og Tyvekrogen (denne folder), Esrum Lund (folder nr. 69), og
Nødebo Holt (folder nr. 79) og Præstevang (nr. 18).
kortet med lilla. Ruten er asfalteret, men følger terrænet. I folder 69, Gribskov, Esrum Sø er vist et stort antal strækninger egnede til kørestolsbrug.
Ridestier. Der findes et sammenhængende ridestinet for hele Gribskov.
Naturvejledning. Naturvejlederne tilknyttet Gribskov arrangerer ture
og står til rådighed med forslag og ideer til aktiviteter. Læs mere på
www.nst.dk.
H. Frederik II’s Kanal
Siden Middelalderen er der gravet kanaler ind til Frederiksborg Slotssø. Kanalerne ledte vandet til søen fra åer, bække og skovsøer i området nord og syd
for Hillerød. Den længste kanal, der blev påbegyndt i 1576, startede helt oppe
ved Store Gribsø.
Afmærkede ruter
Handicap ruter
Vandkraft var den tids energikilde, og Frederik II var villig til at betale store summer for at holde Slotsmøllen i gang og for at få vand til slottets fiskedamme og
vaskeri. Jordarbejdet har været kolossalt, og skovlen var eneste redskab! Måske
var arbejdskraften ikke så dyr endda, for svenske krigsfanger deltog – deraf navnet ”Svenskegrøften”. Ved foden af Fruebjerg må de have haft problemer med
konstruktionen, for mosen nedenfor har afløb i Pøleå, blot 1 km mod vest. Kanalen måtte anlægges et stykke oppe på selve skråningen, hvor den iøjnefaldende
jordvold sørgede for, at vandet ikke kom på afveje og endte ude i Arresø.
Vandudbyttet har næppe været stort. Faldet er ringe, og meget vand er sivet
ned i jorden. Muligvis var der kun vand i perioder, f.eks. om foråret. Denne store
kanal var kun en del af et større netværk af kanaler og damme, som til stadighed
blev forbedret og udbygget gennem Middelalderen for at drive den tids højteknologiske fremstillingsvirksomhed: Vandmøllen. Kanalen kan tydeligt følges
hele vejen ved foden af Fruebjerg – den er et af de mest markante fortidsminder
i Gribskov.
Gribskov administreres af Naturstyrelsen, Nordsjælland.
L. Solbjerg Engsø og Strødam Engsø
De to engsøer ligger ved cykelrute 32 og er etableret som led i planen for at
mindske indholdet af næringsstoffer, der føres med Pøleåens vand til Arresø.
Søerne er lavet i hhv. 1993 og 1996. Begge søer har et rigt fugleliv, som kan ses
fra stien og fra fugletårnet ved Strødam Engsø.
I september samles et stort antal gæs ved søerne og både fiskeørn og havørn
er jævnlige gæster.
I. Fruebjerg
Her, 65 m oppe, er der en storslået udsigt ud over landskabet med Arresø i det
fjerne. Fra 1896 til 1935 var Fruebjerg rammen om de store, nationale Fruebjergmøder skabt af Holger Begtrup, der grundlagde Frederiksborg Højskole i Hillerød
– den nuværende Grundtvigs Højskole. Han kom fra Askov med Grundtvig og
Hostrup som ballast og samlede tusindvis at tilhørere her på ”Nordsjællands
Skamlingsbanke” under de grønne bøgekroner. Møderne har i nyere tid været
”genoplivet”.
6
267
Vandreture nr. 5
Gribskov, Gribsø
www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000
Saltrup st.
E55
16
E47
16
69 Esrum Sø
19
Gribskov - Gribsø
ej
gv
kro
lte
Sa
Velkommen til Gribskov, Gribsø
K. Rødedam
Rødedam fungerede som yngledam for karper til kongehuset frem til slutningen
af 1700-tallet. Da karpeproduktionen ophørte, voksede dammen til, og blev
mose. Den blev senere drænet og plantet til med rødgran. Granerne blev skovet
i 2006 og grøfterne lukket så vandet steg. Om Rødedam forbliver delvis sø eller
igen bliver mose, vil tiden vise. Rødedam er kun et af de mange vådområder
i Gribskov, som i disse år genopstår, når grøfter lukkes. Det er besluttet at
genskabe skovens tidligere vådområder, medmindre der er specielle hensyn,
der taler imod.
Grillhytte
Gribskov - Esrum Sø
251
www.nst.dk • Tlf.: 7254 3000
48 Maarum
Det store bøgeområde mellem Fruebjerg og Helsingevej hører til de flotteste i
Gribskov. Bøgene blev plantet i perioden 1860-90. De har nu nået modenhed,
og naturlig foryngelse (selvsåning) af bøg er de fleste steder på vej. Bøgene på
selve Fruebjerg og vest herfor er langt ældre, antagelig fra selvforyngelser
omkring 1820. Dele af området er udlagt som urørt skov (jf. pkt. F).
Bålplads
D. Nydam
Vandreture nr. 69
Gribskov - Esrum Sø
TOKKEKØB HEGN
Primitiv overnatningsplads
Mellem de yngre bøge ses resterne af et gammelt jorddige, som følger skovvejen. Diget har været skellet mellem to gårde Tibberup og Strøgård. Gribskovs
gamle bebyggelser er for længst nedlagt, men digerne og sporene efter husene,
markerne og kulmilepladserne er stadig bevaret i skoven – små undselige
mindesmærker fra skovbøndernes tid.
500 m
E. Esrum Kanal, træksti
Turen langs kanalen ned til Esrum Sø går ad den gamle træksti, der blev
Skovens hjortevildt
Jættestue fra yngre stenalder. Gravkammeret
er ovalt med udgang mod øst og har 10 bæresten bevaret. Midt i kammeret ligger en stor
stenblok, som formodentlig er en nedskredet
dæksten. Bemærk den meget smukke skovabild, som vokser midt på højen. Umiddelbart vest for jættestuen findes to runddysser,
hvoraf den ene er meget nedbrudt.
Store Selbæksmose har tidligere været drevet med høslæt, hvor omegnens
bønder høstede hø til foder. I 1966 blev området afvandet og tilplantet med
rødgran, som så mange andre enge og moser i Gribskov er blevet det siden
1800-tallet for at øge træproduktionen. Denne udvikling bliver nu vendt. Mange
af de tidligere vådområder bliver genetableret til gavn for områdernes dyre- og
planteliv. Rødgranerne i Store Selbæksmose blev fjernet i 1999. Det er nu
besluttet, at området skal have lov til at udvikle sig frit, og det vil antagelig ret
hurtigt vokse til med selvsået el, birk og pil.
kan man tilrettelægge sin rute til en eller flere af de beskrevne lokaliteter.
Grillpladser og primitiv overnatningsplads. Flere steder langs søbredden er indrettet grillpladser til fri afbenyttelse. Pladserne er markeret på
kortet og kan ikke reserveres. I Snevret skov findes en afmærket, primitiv
overnatningsplads, hvor man frit kan overnatte i telt og tænde bål.
Hunde: Hunde er velkomne, men kun i snor. I Esrum Lund er der
en hundeskov, hvor hunden må gå løs, når den er under kontrol.
Lystfiskeri i Esrum Sø. Lystfiskere kan løse fiskekort og leje både ved
Skipperhuset i Fredensborg. Der kan fanges aborre, gedder, brasen, suder,
ål og skaller.
Færgesejlads. Efter forudgående aftale med færgefarten ved Skipperhuset i Fredensborg arrangeres sejlture med mindre færge på søen,
blandt andet til anløbsbroen ved Kongens Bøge.
Handicapegnethed. Flere strækninger er egnet til kørestolsbrug. De er
markeret på kortet med lilla. Vejene er asfalterede, men følger terrænet.
En 1,5 km lang handicapegnet sti er etableret med udgangspunkt i
P-pladsen ved Esrum Møllegård.
Offentlig transport. Busrute 331 fra Helsinge/Helsingør stopper i Esrum.
Ridestier. Der findes et sammenhængende ridestinet for hele Gribskov.
Ridestierne er anlagt som en service for rytterne og med det formål i visse områder at adskille skovens forskellige brugergrupper til alles fordel.
Naturvejledning. Naturvejlederne på Naturstyrelsen Nordsjælland arrangerer
ture og giver råd og vejledning i forbindelse med aktiviteter.
Gribskov - Esrum Sø administreres af Naturstyrelsen, Nordsjælland.
Resterne
naturområder, som bl.a. fås på biblioteker
og af Stampemøllen
brugt affor
de at
heste,
som
brændeprammene
op ad kanalen. Omridset af
I Gribskov er der mulighed
se alle
firetrak
danske
hjortearter fritlevende.
denart
gamle
kanal
ses
terrænet.
for bevoksningen
Råvildt er den mindste
og har
levet
hertydeligt
lige såi længe,
derKarakteristisk
har været skov.
langs kanalen
mange benvedbuske,
kendes på deres særprægede
Dåvildt blev i Middelalderen
indførtertildeDanmark
og Gribskov frasom
Lilleasien,
ogstørste
orangefritlevende
frugter ogbestand
bladenespåkraftige
høstfarver.
Buskens hårde,
og skoven har i daglyserøde
Danmarks
600-800
dyr.
hvide ved
har“Dåvildtkerneområde”,
været anvendt til drejerarbejde,
deraf navnet.
Vil man høre natGribskov er derfor udpeget
som
hvilket betyder,
at
tergalen
et godt
der tages særligt hensyn
til ati forsommeren,
bevare en god er
ogkanalstien
sund bestand,
bl.a.sted.
ved Ved
en kanalens udløb i søen
ligger
dennøje
tidligere
pramførerbolig
Sølyst, er
som
nu er
i privat eje.
fornuftig vinterfodring
og en
afpasset
afskydning. Dåvildt
noget
større
Udsigtstårn
L. Jættestuen
Siden 1996 er Nydam blevet slået og høet fjernet fra engen. Det har betydet
mere end en fordobling af plantearter og dermed en rig og spændende flora.
Det er Strøgårdsvang Høslætslaug, et frivilligt laug, der hvert år omkring 1. juli
slår engen med le og sætter høet i hæs. Senere slæbes det tørre hø ud. Nyd
den smukke eng, men undgå at gå ud i juni, så græsset ikke trædes ned før
høslettet.
ca. 13,5 km. med start fra parkeringspladsen ved Helsingør - FrederiksGribskov
- Maarum
værksvejen (Landevej 205). Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven
tilbage til søen. Ligeledes passeres resterne af Stampemøllen, hvor et vandhjul
K. administreres
Jagt og forstyrrelsesfrit
Gribskov - Maarum
af Naturstyrelsen,område
Nordsjælland.
udnyttede kraften i kanalens vand i en krudtmølle, anlagt under krigen mod Find flere oplysninger
Området
der er skraveret på kortet er udpeget til forstyrrlsesfrit område, især
på www.nst.dk.
England 1807-14. Senere blev møllen omdannet til valkeri til filtning (valkning)
for hjortevildtet. Der er opsat to platforme ved P-pladsen ved Gillelejevej.
af militærklæde. Også sliberi har der været, og en stor smuk slibesten ligger
Herfra kan man betragte de dyr, der trækker ud af skoven for at græsse på de
Gribskov - Maarum
Vandreture nr. 48
stadig på stedet.
åbne arealer.
Denne mindesten er i 1945 rejst til minde
om et engelsk jagerfly, som her styrtede ned
den 30. september 1944. Flyet var på en
mission over dansk område, da det ramte
nogle høje graner og styrtede ned. De to
besætningsmedlemmer omkom og blev ført
bort af den tyske besættelsesmagt.
Stedet har navn efter gården Toggerup, der lå godt et par hundrede meter
nordvest for Store Gribsø. I Enghaven blev der gravet kildekalk, som findes
i store mængder et par meter nede. Bønderne brugte det til kalkning af landbrugsjorden, og noget blev også anvendt i skoven. Den gamle kalkgrav var helt
tilgroet, men i 1985 blev den igen lavet til en lille sø til glæde for både dyr og
mennesker. Vandet bliver presset direkte op af jorden. Det er kalkrigt og helt
frit for forurening. Engen udenfor afgræsses med kreaturer.
Gribskov med Esrum Sø er dele af det tidligere krongods. Gribskov er
med sine 5.600 ha den næststørste af vore gamle skove. Esrum Sø er
med sine i alt 1.736 ha Danmarks næststørste sø. Denne folder omhandler den nordøstlige del af Gribskov og sammen med folderne nr. 05, 48
og 79 om Gribskov dækker de hele skoven.
Vandretur. På kortet er med gult afmærket en vandretur på op til
på foranledning
Christian
som derved
kunneeratmed
forøge faldhøjden ved
Gribskov med Esrum
Sø er dele afafdet
tidligereIV,krongods.
Gribskov
Mølle. af vore gamle skove. Esrum Sø er med
sine 5.500 ha denEsrum
næststørste
sine i alt 1.736 ha Danmarks næststørste sø. Denne folder omhandler den
H. Vangene
nordvestlige del af Gribskov, og sammen med folderne nr. 05, 69 og 79
Stednavnene Blå Port og Sand Port antyder, at vi nu er i de tidligere stutteridækker de hele skoven.
vange. Fra Chr.IV’s tid blev Esrum Klosters ladegård benyttet til opstaldning
Vandreture. På kortet
er fra
meddet
gult
afmærket
fire turforslag
på henholdsaf heste
kongelige
stutteri.
Om sommeren
græssede hestene i de
vis 4,0, 2,2, 4,5 og
2,5 kmstutterivange
med udgangspunkt
fra fire
forskellige
parkesåkaldte
i Gribskov.
Vangene
var indhegnede
græsningsområringspladser. Vedder
hjælp
og træer,
vejstenene
i skoven
kan manaftilrettemedaffåkortet
spredte
som lå
langs bredden
Esrum Sø. I begyndelsen
lægge sin egen rute
til en eller
flere
af de
beskrevne
af forrige
århund
rede
blev
stutterietlokaliteter.
afviklet, og vangene blev indtaget til
skovdrift. Disse vanges navne bruges endnu som stednavne og er fra nord til
Grillpladser og primitiv overnatningsplads. I skoven er der en del
syd: Krogdalsvangen, Munkevangen, Tumlingevangen, Fendrikvangen, (og
steder etableret grillpladser med borde og grillsteder til fri afbenyttelse.
udenfor kortet) Gravervangen og Pibervangen.
Nær Hvidekilde findes en afmærket, primitiv overnatningsplads, hvor
Hver vang var omgivet af stengærder med risgærder ovenpå, og vejene
man frit kan overnatte i telt og tænde bål.
blev afspærret med porte, hvis navne endnu benyttes. I hver vang græssede
Hunde. Hunde erheste
velkomne,
men kunfarve.
i snor.
skove
i og omaf en bestemt
TilFølgende
at passe på
hestene
var i hver vang ansat en
kring Gribskov ervangemand.
hundeskove,Dehvor
hunden må gåsom
løs, inår
er under
4 skovløberhuse,
dagden
ligger
langs Esrum sø, er opført,
kontrol: Esrum Lund
69, Gribskov,
Esrum
sø),
hvor(folder
vangemændenes
huse
forhen
lå. Nødebo Holt og
Tyvekrogen (folder 79, Gribskov, Nødebo) og Selskov (folder 05, Gribskov, Gribsø). I. Midtlinien og vangegærder
Her passeres grænsen mellem Munkevang og Tumlingevangen. Det gamle
stengærde ses tydeligst på vestsiden af vejen. Medens Søvejen følger terkortet med lilla. I folder nr. 69. Gribskov, Esrum Sø er vist et stort antal
rænets og kystens kurver, løber Midtlinien som trukket efter en lineal. Sandstrækninger egnede til kørestolsbrug.
D. Esrum kanal og Væltningen
synligvis er den anlagt som jagtvej efter Kongens ordre. I matriklen fra 1681
Her ses resterne af den (nu udtørrede) kanal, som i begyndelsen af 1800-Ridestier. Der findes
kaldesetden
Kongevejen
og Gribskov.
var antagelig
ridestinet
for hele
Ridenyanlagt.
stierne er antallet blev gravet fra Esrum Sø til Dronningmølle ved Kattegat for at lette lagt dels som en service for rytterne og dels i visse områder at adskille
transporten af brænde fra Gribskov til hovedstaden.
J. Pengestenen
skovens forskellige
brugergrupper til alles fordel. Trafikadskillelse beDet var i Snevret Skov, man omlastede brændet fra den øvre til den nedre
midtvejs
afmærkede
vandretur
et sving
tyder, at ridning Ca.
er forbudt
påslår
denden
regionale
amtslige
cykelrute
33 ind om den store ”pengekanal. Omladningen fandt sted ad en slidske, Væltningen, som brændet blev
sten”.
Det som
siges,løber
at skovarbejderne
i sin tid mødte
og modtog deres løn
(markeret med blå
skilte),
gennem hele Gribskov.
Der eropdog
kuret ned ad. Stedet ses endnu, som et ca. 4 m dybt krater, i hvis bund den
af en kollega,
havde
hentet pengene for sine kammerater. På et kort fra
de fleste steder etableret
ridestider
langs
cykelruten.
nedre kanal starter sin færd mod Dronningmølle.
1793 hed området pengesletten. I 1908 blev der gravet efter en formodet
Naturvejlederne på Naturstyrelsen, Nordsjælland arrangerer ture og giver
Inden man når Væltningen passeres Storedam og Vendedam. Sidstnævnte
skjult skat under stenen.
blev sandsynligvis brugt, når de tømte pramme skulle drejes rundt før turenråd og vejledning i forbindelse med aktiviteter.
Den lille skovlandsby ”Truestrup” omtales første gang i forbindelse med, at en
af gårdene bliver testamenteret til Æbelholt kloster, og bestod af 4 gårde og
et par huse. Beboerne har ernæret sig ved agerbrug og husdyrhold på nogle
indgærdede agre omkring landsbyen. Man har suppleret landbruget med kulsvidning og salg af trækul.
Når man tænker på, hvor mange skader vildtet forvoldte på agrene, er det
forståeligt, at husholdningen blev suppleret med vildt nedlagt i skoven, selv
om dette ikke var helt lovligt! I forbindelse med udskiftningen i slutningen af
1700-tallet blev landsbyens gårde tilbudt erstatningsjord uden for skoven, og
i 1790 flyttede den sidste gårdejer, Niels Jensen, ud af skoven. I 1912 rejste
efterkommere af den omtalte Niels Jensen ”Trustrup-mindestenen” som et
minde om den forsvundne landsby og dens beboere. De fire gårdtomter kan
stadig findes i terrænet, ligesom landsbyens gadekær, flere brønde og nogle af
gærderne.
069-2015. Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole . Forsidefoto: Tobias Markussen. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Rosendahls a/s. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 5041 0457
Grusgrav
Velkommen til Gribskov - Esrum Sø
Ved sluseværket reguleres vandstanden i Esrum Sø. Åens forløb herfra og til
Velkommen
til Gribskov - Maarum
Esrum Mølle er ikke oprindelig. Det blev gravet i begyndelsen af 1600-tallet
Udsigtspunkt
I. Grønnekilde
Ifølge overleveringen skal denne kilde have fået sit navn af, at munkene fra
Esrum Kloster i sin tid vaskede de fattiges fødder i kilden for at vise deres ydmyghed. Det skete hvert år på Skærtorsdag eller ”det grønnes dag”. Man
mener desuden, at kildens vand skal være brugt som lægemiddel i munketiden.
Det siges også, at en af skovens berygtede krybskytter, ”Jens Omgang” her
blev overrasket af skovfogeden. For ikke at blive taget med geværet i hånden,
stak han det ind i brinken og nu løber kilden ud af bøsseløbet ! Vandet fra
kilden er rent og godt om end med en smule jernsmag (fra geværløbet?).
F. De små diger langs Havrebakkevej
400 m
N. Trustrup-mindestenen
Kildevæld
Gravhøj
Skovdistriktet har i 1998 udplantet ca. 150 æble- og pæretræer langs de mest
benyttede vandretursruter i den nordvestlige del af Gribskov. Tanken er, at
træerne med deres frugter skal forsøde skovturen for skovens gæster samt
være et kosttilskud til skovens dyreliv.
Der er brugt 7 forskellige æblesorter og 2 pæresorter, som alle findes i de
to demonstrationsplantninger på P-pladsen ved Mårumhus. Her er ligeledes
skilte med en kort beskrivelse af den enkelte sorts historie og kendetegn samt
nogle generelle oplysninger om projektet.
079-2015 Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Forsidefoto: Anne Johannisson. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Rosendahls a/s. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 5041 0457
1 ha
G. Esrum Å ved Fiskebro
M. Flådeegene
Denne egebevoksning er sået i 1813 på tidligere agerjord, som nok har hørt
til Trustrup landsby (se næste punkt). I årene efter at englænderne i 1807
havde taget den danske flåde, anlagde man mange egebevoksninger for at
skaffe træ til opbygning af en ny flåde. Disse træer har nu den rette størrelse til
skibsbygning, og selv om flåden er gået over til andre byggematerialer, bliver
de store egestammer faktisk igen anvendt til skibsbygning. Denne og andre
flådeegsbevoksninger skal bevares så længe som muligt men udtyndingstræ
er blevet brugt til renoveringen af fregatten ”Jylland” og til bygning af hollandske rekonstruktioner af historiske træskibe.
H. Æbletræs-projektet
Vandløb
Dige
G. Fortidsminder
Indtil udskiftningen i slutningen af 1700 tallet lå der spredte landsbyer og gårde i Gribskov. Lidt inde i egebevoksningen kan man se et meget smukt og
velbevaret, dobbelt gærde fra en af disse bebyggelser, gården ”Kistrup”, som
lå inde bag diget. Gården blev nedlagt allerede i starten af 1700 tallet. Den var
en af de mange bebyggelser, der måtte give plads for Frederiksborgstutteriet
og det militære rytteris krav på jord. Nye gærder blev opsat for at hegne arealerne. De skulle holde skovens vildt og gårdenes husdyr ude fra de dyrkede
marker. I Gribskov er sporene efter 20 gårde og landsbyer, huse, gærder og
marker bevaret i skovbunden. De er nu fredet som fortidsminder.
205
Boserupvej
Jernbane
Offentlig vej
Skovvej motorkørsel forbudt
Sti
Løvskov
Nåleskov
Eng
Mose
Overdrev, græs
Marker
Sø, hav
Bebygget område
Statsejet ejendom
Fire foldere dækker Gribskov
Gribskov - Nødebo
Boserup
hus
Komose
05 Gribsø
Boserupvej
Vildedamshus
TOKKEKØB HEGN
79 Nødebo
ej
belv
Kob
evej
nbakk
Skide
ej
ev
ild
ek
Or
A
Vildedamsvej
dtl
ini
ev
Haragerhus
ej
j
Bonneviesve
Stenv
ejen
Gammelvangsvej
B
Mårumlund
u
Tingh
Harager Hegn
vej
Hønsemose
Mi
Maglemose
C
up
Saltr
Midtlinievej
Sobækvej
Bjørstrup
hus
j
Husebyve
svej
251
Rytte
mose
Gåsehus
Mårum
Station
205
Tinghussøen
vej
jerg
F
MÅRUM
G
Stutterivej
neb
Rav
E
205
D
Gantekrogssø
Kis
ej
tru
Bolandsv
Me
Nældemose
Mårum
hus
pv
ej
llem
vej
Gammeldam
j
ve
j
ve
vej
ge
Müllers
bø
en
j
ho
Ny
Egevej
I
Hertugdal
.7.v
ej
ev
l
Pæ
ej
Hvide
kilde
j
sve
Erik
N
j
sve
Erik
ej
Kalvehavevej
sv
rev
rd
ve
J
ej
vev
eha
Kalv
Bu
O
Gadekæret
sø
rre
Duemosehus
Trustrupstenen
Bu
j
ve
sø
rre
Borgen
osevej
j
Mu
ve
Maglem
lte
b
Fr.d
Grævlinge
bakke
ej
Svinesti mose
Tørv
ev
Tue
vej
ej
Grønne
kilde
Bure
Sø
gv
lm
or
sve
Fr
øk
K
arb
Højmoselyng
Gl
Lille
Hessemose
Rørmose
St
ej
Gribskov
lejren
Store
Hessemose
Storkevad
trinbræt
eri
Bolands
hus
utt
levej
dd
erl
od
sve
j
Bare
mose
Baremosev
EJLSTRUP
Duemose
trinbræt
ræ
tekr
tesko
Sk
Gan
Plan
Pælevej
Vandreture. På kortet er med gult afmærket fire turforslag med
udgangspunkt fra fire forskellige parkeringspladser:
Tur 1. (4,0 km). Udgangspunkt fra P-plads ved Vildedamshus.
Tur 2. ( 2,2 km). Udgangspunkt fra P-plads ved Tinghussøen.
Tur 3. ( 4,5 km). Udgangspunkt fra P-plads ved Mårumhus.
Tur 4. ( 2,5 km). Udgangspunkt fra P-plads ved Duemosehus.
Folderens tekst omhandler udvalgte lokaliteter i tilknytning til
vandreturene.Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven kan man
tilrettelægge sin egen rute.
ogs
vej
H
se
mo
g
Ta
ve
Multebjerg
j
M
L
jen
rve
Hæ
Fuglesanghus
Pæ
Amaliest
ej
lev
ien
Bopladsvej
ej
usv
Gederyggev
ej
j
j
ve
ba
Ha
vre
svej
eldam
sv
Stutterive
j
bs sp or
øn
Gr
ne
vej
Eng
Madsvej
T jør n ega
et
vred
Sten
gevej
Kettin
d
lle
He
R
Asfaltfabrik
Siverts bo
mvej
. ve
j
hav
ej
eve
j
sv
Bomvej
Tø
Området er i år 2000 udlagt som urørt skov i henhold tilSkallerød
naturskovsstrategien.rveDenne
mo
s
strategi er udarbejdet af Naturstyrelsen med det formål atSmørsten
sikre danske skove, somevejer
selvgroede og efterkommere af den oprindelige naturskov. Alene for Gribskov er knap
Bomvstrategien.
1200 hektar eller 20% af arealet udpeget under
Den “urørte” skov bærer her
ej
stadig kraftigt præg af den tidligere intensive skovdrift. Ved den seneste hugst er der
efterladt en del træ i skovbunden ligesom grøfterne på arealet er kastet til for at skabe en
højere vandstand. Begge dele forbedrer mulighederne for et rigere plante og dyreliv. Nu
j overladt til naturen selv, og det bliver spændende at følge det i fremtiden !
er arealet eså
æk
Sids
vej
Den h
ej
ev
j
ve
ds
an
ien
leb
g
Nø
Fre
d erik
ej
lev
n
eli
err
j
Kong
j
Pæ
e
elv
erh
Sv
li g
he
ds
s
Sk
j
ve
sø
mm
eve
kilde
Bræn
demo
sevej
Fruebjergvej
Fregatvej
ej
ib
Gr
Ka
ing
Hels
eå
vej
m vandførende grøft gennem
Kildemosesøen er skabt i 1994 ved opstemning afBoen
Frue
en lavning, hvor der før stod
en
gammel
granbevoksning.
Der indfandtbjerg
sig hurtigt et rigt
Strøgaardsvang
Flådefugleliv. Hvinand yngler her i opsatte redekasser.
Frue
egene
gv
jer
eb
Fru
F. Den urørte skov
Enghavehus
Sdr.Gribsø
ng
Indtil de sidste landsbyer
i skoven blev udskiftet i slutningen af 1700 tallet, blev Mårum
trinbræt
Enghave vebrugt
af skovbønderne som “enghave”, hvor man dels høstede hø til vinterj
fodring af husdyrene og dels skaffede brændsel og hegnsmaterialer ved stævning (nedskæring) af træerne. Efter stævningen skød træerne igen fra stubbene ogSøren
dannede de
Kirkegaards
karakteristiske flerstammede
elle- og hasseltrunter, som man ser i enghaven.
sten
Store
Enghaven søges nu bragt tilbage til sit oprindelige
udseende med græseng på de
Varde
Gribsø
Stjernen
ej
laveste vpartier
og højbundsholme med spredte store træer og de oprindelige
buske, såev
a
Lille
gh
somEntjørn,
benved, skovabild, hyld og hassel. Rødelle-trunterne,
der
stadig
bærer præg
Grib sø
ej
af tidligere tiders stævning, skal drives som stævningsskov. iaResultatet
forventes at blive
sv
El
et meget varieret kultur/naturområde, med stor værdi for plante
og dyreliv.
s
Han
Pøl
ten
sve
j
C. Kildemosen
Kulsvire
stenen
vej
r
Kæ
Ornevej
De storeSvandsog flotte lærketræer stammer fra 1776. De blev plantet som del af et storstilet
Holmev
projekt ledet
som
i 1763 blev hentet
mose af den tyske forstmand Johann Georg von Langen,
ej
Vej
til Danmark for at hjælpe med at forbedre
landets dengang forsømte og forhuggede
skove. Det højeste og flotteste af lærketræerne (36 m) er markeret med en gul malet ring
Nydam
omkring stammen. Det er stamfader til de første krydsninger
(hybrider) mellem arterne
d. 9
Europæisk Lærk og Japansk Lærk. IStore
1935 indsamlede forstgenetikeren Syrach Larsen
Selbæks
pollen fra træet og bestøvede japanske
moselærketræer i Arboretet i Hørsholm med det. Den
derved fremkomne hybridlærk viste sig at være modstandsdygtig overfor den farlige sygdom lærkekræft og var desuden mere hurtigtvoksendeMog
or bedre formet end forældrene.
skovport
e
øft
Gr
Ndr.Gribsø
kk
B. Tinghuslærkene
j
sve
ve
se
E. Mårum
Enghave
Gribsø
mo
te
Ved den idylliske
Skovdam Sø er der borde, bænke og grillpladser og et græsareal med søvej
Ornev
ib
ej
.Gr
spredte egetræer
egnet til ophold og leg.
Ndr
t
Sank
Krageru
pvej
æ
ion
Stutterivej
gsvej
Fuglsan
ej
A. Skovdam Sø
m
Ko
ikat
mun
ærvej
Tv
Gantekrogssøen blev i 1943 etableret på en tidligere skoveng ved opstemning af en
stærkt vandførende bæk. Vandet fra søen, som stammer fra skovens grøftesystemer,
ledes videre til Tinghussøen (udgravet i 1969) og derfra videre til Pøleåen og Arresø.
Ordet. ”Gribskov” indeholder den gamle danske betegnelse grib, der f.eks. i ”gribsjord”
angiver et areal, som ikke ejes af nogen bestemt, altså oprindelig en art fællesskov. Den-venskegrøften
S
Age
foged vej
rnskoven.
k u le
ne vandretursfolder er én af de fireSkov
foldere,
der dækker hele
v
Fa
br
ik
j
ve
Bak
v
ko
D. Tinghussøen og Gantekrogssøen
Solbjerg Engsø
Tibberuphus
stre
Ve
Søndre
keh
ibs
Gr
Gribskov - Maarum
ej
sv
na
An
Vej
Dr.Ingrids
Købe
nh
Sandskreds
sø
Kagerup
station
KAGERUP
avnerv
ej
Hærvejen
Maglemose
Bom

Gribskov - Maarum

Transcription

Similar documents

RevisorPosten Web-3-2014

E:\Den store Vision Københavnertunnelen Oversigtskort 140213

Læs mere om Klosterfabrikken

Gribskov - Gribsø