KirKeBlAd - Vinderslev Sogn
Transcription
KirKeBlAd - Vinderslev Sogn
Hinge-Vinderslev Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord der udgår af Guds mund. (Matt. 4,4) KIRKEBLAD 32. årgang • september • oktober • november 2015 • Nr. 4 Forventninger Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene, som under kors med ærlig hu troen og dåben forene; var vi på jord ej mer end to, bygge dog ville han og bo hos os i hele sin vælde. DDS 323, v. 3, N.F.S. Grundtvig Når billedet af forårets konfirmander lyser op i det kirkeblad, du sidder med i hånden, har det flere gode grunde for sig. Først og sidst handler det om, at vi som kirke skal være taknemmelige. Uendeligt taknemmelige for, at unge mennesker har lyst til at bruge deres tid på at lære om kristendommen og tale om livet, troen og tvivlen. Det er blevet sagt, at kristendommen aldrig er mere end en generation fra at uddø, og det er næppe forkert. Hvis ikke der til stadighed er nye generationer, der i dåben træder ind i det kristne fællesskab og efterfølgende vil bruge deres tid på at tage del i det kirkelige liv, kan kirken hurtigt blive en meget tom bygning, der alene vidner om noget, der var en gang. Kirken er nemlig aldrig bare mursten, men med Grundtvigs ord bygget af levende stene – og den slags sten skal til stadighed fornys. Derfor er det også en gave for os alle, hver gang et nyt hold konfirmander træder ind igennem kirkedøren. Selv om deadlines for kirkeblade ikke altid passer specielt godt sammen med konfirmationsdage, skal årets konfirmander derfor heller ikke snydes for at få plads, de fortjener. Tværtimod kan billedet af dem en smuk majdag for nogle måneder nu også minde os om, at et nyt hold konfirmander samtidig med, at dette kirkeblad forhåbentligt lander i postkassen, står over for at skulle begynde. Så igen er der grund til at glæde sig. Samtidig peger billedet af konfirmanderne på et grundlæggende forhold i vores tilværelse. Som konfirmand og nok ikke i mindre grad som forældre til et af de håbefulde unge mennesker, er der nok i hvert fald en følelse, der går igen – forventning. Forventninger til dagen, til festen, til gaverne og ikke mindst til fremtiden. Når man står dér foran kirken, i det fine nye festtøj, er det som om, at verden ligger åben; som om alle livets muligheder bare ligger foran én; lige klar til at blive grebet. Og det gør de måske også. Forventninger er egentlig noget underligt noget. Vi kan være tilbøjelige til at leve som om, det kun er fremtiden, der gælder. Vores fokus rettes mod alt det, vi skal nå, og mod alt det, vi gør os forhåbninger om kan ske. Vi lægger planer, håber det bedste og forventer en masse. I morgen bliver, tror vi, i det mindste bedre end i dag. I morgen begynder vi vores nye liv, og så skal alt blive anderledes. Alt efter temperament kan man betragte dette forhold som udtryk for ukuelig optimisme eller dyb naivitet. I en vis optik vidner det således om mod og livslyst. Men på samme tid kan det også tolkes som manglende realitetssans og måske endda virkelighedsflugt. For inderst inde ved vi det godt. I morgen bliver sjældent anderledes end i dag. Vi hænger alt for tit fast i de samme mønstre, og frem for at Forventningsfulde konfirmander i Vinderslev Kirke, d. 3. maj 2015 -2- der sker noget nyt, er vi tilbøjelige til at gentage vores egne fejltagelser. Uanset hvordan det måtte være med vores liv og de forventninger, vi gør os, er der imidlertid et sted, hvor vi kan vende os hén uden at skulle stå til regnskab for, hvordan det mon måtte være gået med alle vores store planer, ambitioner og mål. Stillet over for Guds ord kommer det nemlig aldrig an på, hvad vi har med, hvordan det gik os, eller om vi nu er lykkedes med vores liv. Faktisk kan man måske sige, at vi i troen på Gud som vores skaber og frelser møder det eneste sted, hvor der ikke er forventninger til, at noget skal udvikle sig, vokse og blive langt bedre i morgen, end det var i dag. For i kristendommen er det hele allerede sket. Det skete for to tusinde år siden, da Gud selv blev menneske, døde på korset og opstod for vores skyld. Det er den fortælling, som Gud viser os hen til, og det er den, vi kan leve vores liv på. Derfor kan det også være på sin plads at tage alle vores forventninger op til revision og sætte parentes om dem. Ikke fordi vores liv ikke betyder noget. For det gør det da - både for os selv, og i hvert fald for de mennesker, som vi har fået lov til at leve det sammen med. Men fordi den egentlige historie om vores liv aldrig er summen af, hvordan det går os. Den virkelige historie om os er, at vi i dåben er blevet Guds egne børn, og at vi derfor har fået lov til at tro på, at vores liv er godt, meningsfuldt og værdifuldt. Ikke fordi vi er specielt gode, særligt vellykkede eller gør noget specielt fortjenstfuldt. Men fordi vi har fået livet skænket af den gode Gud selv, og vi derfor må leve det i troen på, at han altid er med os - uanset om vi så også lige får opfyldt vores drømme og indfriet alle vores forventninger. Søren Peter Samtale med præsten Nye tider, nye skikke Det personlige møde mellem mennesker betyder uendeligt meget. Jeg skal derfor minde om, at jeg gerne tager på hjemmebesøg. Anledningerne kan være mange. Både sygdom og død; og barnedåb og ægteskab er faser i livet, der i manges bevidsthed naturligt kalder på præstens nærvær. Men jeg kommer også gerne på besøg for en samtale om livet og troen, uden at der er større ydre anledninger hertil. Derfor hører jeg gerne, hvis du har behov for et besøg, eller hvis du kender én, der har. Det har tidligere været tradition i sognene, at navnene på de sognebørn, der er døde i det forgangne år, er blevet læst op ved nytårsgudstjenesten d. 1. januar. I år vil vi i stedet mindes dem, der i løbet af 2015 er gået bort, i forbindelse med gudstjenesterne Alle Helgen, søndag, d. 1. november. Samtidig vil gudstjenesterne, der på Alle Helgen i både Vinderslev og Hinge er henlagt til om eftermiddagen, være en anledning til at samles om det kristne opstandelseshåb. Fordi Guds virkelighed altid er større end vores, er døden ikke det sidste ord, der er at sige. Om vi lever eller dør har vi derfor det samme sted: I den levende Guds hånd. Søren Peter -3- Grundlag for menighedsrådets beslutning om nedrivning og byggeri af ny præstegård Den gamle præstegård fra 1889 har nu stået tom i næsten et år. Menighedsrådene i Hinge og Vinderslev har sammen med provstiudvalget skullet tage nogle vigtige beslutninger omkring den. Et overslag viser, at en restaurering vil koste over 4 millioner. Dette har provstiudvalget klart afvist at acceptere, og man har derfor bedt os om at bygge nyt i stedet for. Silkeborg Kommune har givet grønt lys for dette. Præstegården ser jo præsentabel ud, og menighedsrådene havde gerne set den bevaret. Når vi ser nærmere efter, viser det sig, at murene er kompakte. Vægge, gulve og lofter er slet ikke isoleret, som lovgivningen forlanger i dag. Det vil medføre, at der skal efterisoleres overalt, og at alle gulve skal tages op og isoleres fra bunden. Det er tanken, at der skal laves jordvarme, der vil bringe varmeudgiften til boligen ned på et acceptabelt niveau. Vi kan ikke længere tage ansvaret for den meget store udgift til opvarmning af præstegården. Ovenstående er grunden til, at vi besluttede at bygge nyt. Vi ønsker at fremtidssikre på flere måder. Og vi ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for, at vi kan få en engageret præstefamilie, der ønsker at gøre noget for vores sognebørn, både små og store! Oprindelig var tanken, at der skulle nyt tag på i 2014. Det gamle skifertag har ligget i rigtig mange år, og der er utætheder samt råd i spær mm. Inde i huset er der skillevægge, der skal flyttes for at lave huset tidssvarende til en ny præstefamilie. Noget af charmen ved den gamle præstegård er jo omgivelserne. Disse vil naturligvis blive bevaret – altså gårdspladsen, haven og lunden – som de er. Og vi vil naturligvis sørge for, at den nye bygning bliver opført, så den falder naturligt ind i omgivelserne i harmoni med Khuset, så det hele kommer til at passe sammen. Vi ønsker, at begge sognes beboere og folkekirkemedlemmer må få det allerbedste ud af deres kirkeskattekroner, og det vil vi i menighedsrådene gøre vores bedste for! Hinge og Vinderslev Menighedsråd Embedet passes I uge 37, hvor jeg er på efteruddannelse, og i uge 42, hvor jeg holder efterårsferie med børn og frue, passes embedet af Klaus Møberg fra Kjellerup. Det er dermed Klaus, der kan træffes på tlf. 24885333 eller mail [email protected], som har evt. kirkelige handlinger i disse uger. Frede Møller har takket ja til at tage søndagens gudstjenester. Det skylder vi ham stor tak for. -4- Søren Peter Nyt fra Hinge Fra menighedsrådet i Hinge: Tak til en trofast medarbejder Efter næsten 33 år som graver og kirketjener ved Hinge Kirke har Niels Blichfeldt valgt at gå på pension. Niels Blichfeldt blev ansat d. 1. januar 1983 og fratræder d. 31. oktober i år. Niels Blichfeldt har gennem alle årene passet kirke og kirkegård til stor tilfredshed for os alle, og vi har været glade for det gode samarbejde med menighedsråd og kirkebetjening. Niels Blichfeldts altid venlige og imødekommende væsen har gjort ham vellidt af såvel kirkegængere og kirkens øvrige betjening som besøgende på den altid velplejede kirkegård. Niels Blichfeldt har ferie til gode, hvorfor han sidste gang medvirker ved gudstjenesten den 27. september. Han har dog lovet at pynte til høstgudstjenesten, og vi glæder os til at se den altid kreative pyntning endnu en gang. Vi ønsker Niels Blichfeldt og hans familie alt godt i deres nye tilværelse og takker for det gode samarbejde gennem årene. Hinge menighedsråd Høstgudstjeneste Koncert udsat Koncerten med Per Rasmus Møller fra Grenaa er desværre udsat pga. sygdom. Men vi holder fast ved tidspunktet og holder derfor en sangog musikgudstjeneste søndag d. 20. september kl. 19.00. Vel mødt! Søndag d. 4/10 kl. 10.30 er der børne- og familievenlig høstgudstjeneste i Hinge Kirke. Kirken vil være festligt pyntet, og vi vil gerne opfordre sognets børn til at komme med havens frugt og grønt. Det bliver rigtig festligt! Efterfølgende vil der være auktion over det medbragte til fordel for det kirkelige arbejde i sognet. Børnene fra MOK-klubben deltager i gudstjenesten, ligesom Gia og Filip Gade bidrager med musikalske indslag. Efterfølgende er der kirkefrokost i K-huset. Alle er velkomne også hér. Der er ikke tilmelding til kirkefrokosten. -5- Børnegudstjeneste Børnegudstjenester er en festlig anledning til at mødes i kirken. Onsdag d. 28/10 er muligheden der igen. Vi begynder kl. 17.30 i Hinge Kirke. Efter en kort gudstjeneste spiser vi sammen i K-huset. Efter fællesspisningen er der aktiviteter i og omkring MOKKEN. Børn i alle aldre, familier og i øvrigt alle, der har lyst, er meget velkommen. Forårets børnegudstjeneste og sjov i MOKKEN bød på gode timer for børn og voksne. Sogneaften med fortællingen i centrum Torsdag d. 8/10 kl. 19.00 får vi besøg af Flemming Kloster Poulsen. Flemming Kloster Poulsen, der er præst i Randers, er en dygtig og erfaren fortæller, der om nogen formår at gribe og fange sine tilhørere. Arrangementet er fælles med beboerforeningen og foregår i Nørskovlund Forsamlingshus. Der er, af hensyn til kaffen, tilmelding til Svend Erik Laursen ssenest d. 5/10 på tlf. 27 29 24 59. Kaffen koster 50 kr. Brændesalg fra Præstegårdsskoven Der er masser af godt brænde til salg fra Hinge Præstegårdsskov. Brændesalget varetages af Svend Niær Kristensen, Taskebjergvej 35, Hinge, tlf. 8688 6633 / 2944 6479 -6 2- KFUM og KFUK i Hinge Arrangementer Filmaften mandag d. 19/10 kl. 19.00. Adventsmøde mandag d. 16/11 kl. 19.30. Julefrokost fredag d. 4/12 kl. 18.00. Alle arrangementer er i K-huset i Hinge. Om foreningens aktiviteter MOK-klubben Klubben mødes hver onsdag kl. 18.30 – 20.00 i MOKKEN, - huset på Tingskrivervej 28a. Her foregår alle slags aktiviteter, som f.eks. go-cart løb, krea-værksteder, søaktiviteter, bål og hygge m.m. Igen i år er vi utrolig heldige både at have unge friske og lidt ældre og mere erfarne ledere, og det tænker vi er et rigtig godt grundlag for en god, tryg og spændende sæson. Klubbens hovedformål er: 1. At lave et godt og hyggeligt klubmiljø for skolebørn – hvor de kan møde de andre børn fra lokalområdet. Men børn andre steder fra, er selvfølgelig også meget velkomne. 2. At få fortalt de basale bibelske historier på en nutidig og nærværende måde. Også kaldt dåbsoplæring. Bibelstudiegrupper Her mødes vi i mindre grupper af ca. ti personer, hvor vi diskuterer emner og bibeltekster på livet løs. Formålet er at vi ved fælles hjælp prøver at blive klogere på, hvad kristendommen og bibelen vil sige os i 2015. Hvis I ønsker at få mere at vide om grupperne, kan Bjarne Jacobsen kontaktes på 3027 6331. Der er altid plads til flere. Voksenprogram Her er alle typer af programpunkter for voksne. Formålet kan være: 1. Rent socialt at være sammen med andre voksen, hvor vi oplever og arrangerer forskellige ting. 2. I et større fællesskab have programpunkter, der på en eller anden måde belyser eller arbejder med, hvad kristendommen kan sige os i dag. Hvis du ønsker at vide mere om voksenprogrammet eller foreningen generelt, kan du kontakte formanden Dorte Hougaard Madsen på 6021 4408 Alle er meget velkomne! Hvis I ønsker at høre mere om klubben kan Birgit Laursen kontaktes på 2082 4353 -7- Vinderslev Fra menighedsrådet i Vinderslev Høstgudstjeneste Siden sidst har vi fået en ny kirkesangerafløser i stedet for Dorthea Nedergård. Det er Heidi Lystbech Nørgaard fra Hammerum, som vi byder rigtig meget velkommen til arbejdet. Heidi har adskillige års erfaring som kirkesanger fra bl.a. Vium, så vi ser frem til, at hun fremover også vil hjælpe os i Vinderslev Kirke. Samtidig vil vi gerne orientere om, at vi planlægger en ændring af det sydøstlige hjørne af den "nye kirkegård” i form af en såkaldt skovkirkegård. Skovkirkegården vil blive udformet med lidt større træer og beplantning omkring, da vi ikke tror vi får behov for almindelige gravpladser dér. Søndag d. 27. september kl. 10.30 fejrer vi ikke alene høstgudstjeneste i Vinderslev Kirke. Vi har også glæden af at indvie vores nye fane, der er skænket af Danmarkssamfundet til Børnehjørnet og Juniorsjov i Vinderslev. Begge børneklubber, spejderne og Gia og Filip Gade medvirker til gudstjenesten. Det bliver derfor helt sikkert en meget festlig dag, hvor alle – store som små – er mere end velkomne. Efterfølgende er der kirkefrokost i sognehuset. Overrækkelse af Børnehjørnets og Juniorsjovs nye fane i Aarhus Domkirke, Valdemarsdag d. 15. juni Konfirmander Årets konfirmandundervisning begynder tirsdag d. 8. september. Hér i efteråret vil jeg undervise konfirmanderne fra Vinderslev i Kjellerup Kirkecenter sammen med nogle af de andre børn fra Kjellerup Skole. Jeg tror på, at det er en god løsning både for konfirmanderne, der derved kan opleve flere sider af det kirkelige liv, og for os præster, der jo får mulighed for at samarbejde. Samtidig åbnes der op for, at vores konfirmander får mulighed for at deltage i konfirmandweekend i weekenden 3.4. oktober, ligesom det er planen, at de først i det nye år skal deltage i Konfirmandevent i Viborg sammen med konfirmander fra hele Viborg Stift. Hvordan forårets undervisning vil forløbe, vil blive afklaret senere. Selve konfirmationen ligger derimod fast. Det er som allerede annonceret søndag d. 24/4 kl. 10.00 fra Vinderslev Kirke. Alle konfirmandfamilier skulle, når kirkebladet er ude, have modtaget nærmere besked omkring undervisning mv., men måtte der være en enkelt, der ikke har fået information, ikke har fået sig meldt til, eller som måtte være i tvivl om, hvorvidt konfirmationsforberedelsen er værd at bruge sin tid på, hører jeg meget gerne. -8 2- Søren Peter Arrangementer i Vinderslev Sogn Tirsdag d. 1. september kl. 19.30 Møde i Vinderslev Missionshus v/missionær Bjarne Lindgren Christensen, Ringkøbing Tirsdag d. 8. september kl. 14.30 Eftermiddagsmøde i Vinderslev Missionshus v/missionær Jørgen Bloch, Randers Tirsdag d. 8. september kl. 19.30 Samtalemøde i Mausing-kredsen hos Edith Eriksen, Tøndborgvej 43 - Markus kap. 1 Onsdag d. 9. september kl. 19.30 Samtalemøde i Brokhus-kredsen hos Tove og Johannes Lauritsen, Haugevej 38 - Johs. kap. 16 Tirsdag d. 15. september kl. 19.30 IM's fødselsdagsfest i Vinderslev Missionshus v/ missionær Henri Alex Jensen, Silkeborg Tirsdag d. 22. september kl. 19.30 Høstfest i Vinderslev Missionshus v/missionær Christen Peter Olesen, Ejstrupholm Mandag d. 28. september kl. 19.30 Ethioperkreds hos Vita og Svend Erik Pedersen, Oustrupvej 22 Tirsdag d. 6. oktober kl. 19.30 Møde i Vinderslev Missionshus v/Anne Marie Najbjerg og Helle Frølund, Vinderslev - "Giv det største til de mindste - en kirkelig udfordring" Torsdag d. 8. oktober kl. 19.00 Menighedsrådsmøde hos Birgit Thomsen, Vinderslevvej 19 Mandag d. 26. oktober kl. 19.30 Ethioperkreds hos Emma Sørensen, Anemonevej 4 Tirsdag d. 27. oktober kl. 19.30 Møde i Vinderslev Missionshus v/tidl. missionær Henning Sørensen, Videbæk Torsdag d. 5. november kl. 19.30 Samtalemøde i Brokhus-kredsen hos Agnethe Jensen, Tulipanvej 9 - Johs. kap. 18 Mandag d. 9. november kl. 14.30 Eftermiddagsmøde i Vinderslev Missionshus v/missionær Preben Sørensen, Viborg Tirsdag d. 10. november kl. 19.30 Samtalemøde i Mausing-kredsen hos Alise og Uffe Hansen, Hesselskovvej 11 - Markus kap. 3 Torsdag d. 12. november kl. 19.30 Sogneaften i Vinderslev Sognehus v/biskop Steen Skovsgaard, Mariboer er Tirsdag d. 17. november kl. 19.30 Promissio-møde (tidl. navn Dansk Ethioper Mission) i Vinderslev Missionshus v/netværkskoordinator Lotte Birch Carlsen, Herning - "Den barmhjertige samaritaner og mig" Torsdag d. 19. november kl. 19.00 Menighedsrådsmøde hos Søren Holm, Mausing Skolevej 12 Tirsdag d. 24. november kl. 19.30 Soldatervennefest i Vinderslev Missionshus v/soldaterhjemslederpar Anna og Allan Schrøder, Kølvrå Tirsdag d. 13. oktober kl. 19.30 Samtalemøde i Mausing-kredsen hos Elly og Jens Stenholt, Mausingvej 39 - Markus kap. 2 Torsdag d. 15. oktober kl. 19.30 Samtalemøde i Brokhus-kredsen hos Lissy og Børge Stenholt, Liljevej 41 - Johs. kap. 17 Tirsdag d. 20. oktober kl. 19.30 Møde i Vinderslev Missionshus v/pastor emer. Johannes Christoffersen, Åbyhøj -2 9- Næste kirkeblad Det nye kirkeårs første kirkeblad udkommer omkring d. 1. december. Der er deadline til bladet fredag d. 23. oktober. Materiale må meget gerne sendes til [email protected]. Aftengudstjeneste Minikonfirmander Som kirke har vi en forpligtigelse til at tilbyde gudstjenester på forskellige tidspunkter, så mennesker, der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at gå i kirke søndag formiddag, også kan få lejlighed til at høre budskabet om Guds kærlighed til os mennesker. Hér i efteråret prøver vi derfor at fejre gudstjeneste en helt almindelig hverdagsaften, torsdag d. 17/9. Gudstjenesten vil med lidt flere læsninger, ingen prædiken og tid til bøn og refleksion have et lidt andet præg end den traditionelle søndagsgudstjeneste. Alle er meget velkommen! Snart vil kirken og sognehuset myldre med minikonfirmander. Undervisningen, der er for børn i 3. klasse, begynder i år onsdag d. 23. september og løber frem til slutningen af november, hvor vi slutter af med en festlig børnegudstjeneste med luciaoptog onsdag d. 25. november kl. 17.00. Hér er hele familien meget velkommen – både til gudstjenesten og til den efterfølgende fællesspisning, som kirken er vært for. Alle onsdage begynder vi lige efter skoletid, kl. 14, og fortsætter til kl. 16. Undervejs får børnene lidt at spise og drikke. Men først og fremmest skal vi høre historier om Gud, tale om tro og gå på opdagelse i kirken, tårnet og kapellet. Det er Helle Frølund og Søren Peter Villadsen, der står for minikonfirmanderne. Undervejs får vi måske hjælp af andre, men det er i hvert fald en af os, som I kan kontakte, hvis I har lyst til at høre mere om minikonfirmandforløbet. Helle træffes på 51 89 05 74 og Søren Peter på 30 24 15 58. PS.: Juniorsjov starter op igen til december. Sogneaften med biskop Steen Skovsgaard Efterårets sogneaften byder på besøg af biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falster Stift. Vel mødt i sognehuset torsdag d. 12/11 kl. 19.30. Helle og Søren Peter i Velkommen J Ø H R E NET N R Ø B Hver tirsdag kl. 16.15 - 17.30 i Vinderslev Sognehus. For alle børn fra 3 år og opefter. Forældre er altid velkommen til at Børnehjørnet være med. Vi starter med lidt frugt og saft. Derefter synger og leger vi. Vi hører små fortællinger fra Bibelen, maler, klipper og klistrer. Sidste tirsdag i hver måned slutter vi af med fællesspisning. Ledere er: Anne Marie Vejen Najbjerg, tlf.nr. 86 88 97 77 og Helle Braüner Frølund, tlf.nr. 51 89 05 74 - 10 - er tilsluttet Børnehjørnet er tilsluttet: Døbte 9/8 20/6 20/6 20/6 20/6 20/6 20/6 20/6 14/6 Kirkelig vejviser Lina Klitgaard Kristensen Luka Frederiksen Petrovic Filip Frederiksen Petrovic Sara Frederiksen Petrovic Hjalte Damgaard Hansen Karla Elisabeth de la Roi Asp Alberte Marie Würtz Jensen Bastian Møller Holger Bang Vester Larsen Sognepræst Søren Peter Villadsen, Østergårdsvej 30, 8410 Rønde Tlf.: 30 24 15 58 Mail: [email protected] Træffes efter aftale. Mandag er fridag Hinge Sogn Hjemmeside: www.hingesogn.dk Kirkesanger Knud Erik Nebel, Nørskovlundvej 68, 8643 Ans By. Tlf. 86 88 61 98 Begravede/bisatte Vinderslev 7/8 Bente Würtz, Vinderslev, født 1950 15/5Elin Sanny Vangede Krogsgaard, Vinderslev, født 1952 6/5 Vera Johansen Krogh, Sjørslev, født 1951 Hinge 21/5Else Kirstine Bøgild, Kjellerup, født 1936 Vielser/velsignelser Vinderslev 20/6Ulla Petrovic og Miroslav Petrovic, Vinderslev (velsignelse) 20/6Jeanette Rasmussen og Kasper Damgaard Hansen, Vinderslev (vielse) 16/5Mette Meldgaard Elkjær og Allan Olesen, Pederstrup (vielse) 28/3Jonvør Christiansen og Filip Broe Bjerregaard Kristensen, Silkeborg (vielse) Hinge 15/8Vicki Kjøge og Stefan Pierre Jensen, Nørskovlund (velsignelse) Organist Organist Anne-Mette Villadsen, Kjellerup Graver Niels Blichfeldt, Gl. Kongevej 47, 8643 Ans By. Tlf. 86 88 60 76. Menighedsrådsformand Svend Erik Laursen, Illervej 21, Astrup, 8620 Kjellerup. Tlf. 27 29 24 59. Kasserer Gerda Hjorth, Taskebjergvej 35, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 66 33. Kirkeværge Godtfred Appel, Gl. Dalsgårdsvej 6, Hingeballe, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 63 43. Vinderslev Sogn Sognehuset, tlf. 86 88 81 91 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.vinderslevsogn.dk Kirkesanger Finn Najbjerg, Krokusvej 15, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 97 77 Afløsere: Uffe Hansen, Heidi Lystbech Nørgaard. Organist Anne Mette Villadsen, Kjellerup. Graver Morten Bitsch, Oustrupvej 19, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 81 91 Mobil: 29 40 81 91 Menighedsrådsformand Johannes Lauritsen, Haugevej 38, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 84 45 Kasserer Martin Poulsen, Charlottenlundvej 26, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 86 71 17. Kirkeværge Søren Vindum Holm, Mausing Skolevej 12 8620 Kjellerup, Tlf. 86 88 82 24. --11 2 -- G U D ST J ENESTER Hinge Vinderslev Præst 10:30 (nadver) 9:00 Søren Peter 13/9. 15. søndag efter trinitatis 9:00 10:30 (nadver) Skriftemål kl. 10.15 Frede Møller Bemærk 17/9. Aftengudstjeneste --- 19:00 Kirkekaffe. Søren Peter Aftengudstjeneste i Vinderslev. 20/9. 16. søndag efter trinitatis 19:00 Kirkekaffe 10:30 (nadver) Søren Peter Musikgudstjeneste i Hinge. 27/9. 7. søndag efter trinitatis 9:00 10:30 (nadver) Høstgudstjeneste med offergang. Søren Peter Høstgudstjeneste og indvielse af fane. Gia og Filip Gade og spejderne medvirker. Efterfølgende kirkefrokost (pris 25 kr.). Offergang: Høstoffer. 4/10. 8. søndag efter trinitatis 10:30 (nadver) Høstgudstjeneste med offergang. 9:00 Søren Peter Høstgudstjeneste med deltagelse af børneklubber samt Gia og Filip Gade. Efterfølgende kirkefrokost i K-huset. Offergang: Høstoffer. 11/10. 9. søndag efter trinitatis 9:00 10:30 Søren Peter 18/10. 20. søndag efter trinitatis 9:00 10:30 (nadver), skriftemål kl. 10.15 Frede Møller 25/10. 21. søndag efter trinitatis 10:30 (nadver) 9:00 (degnetjeneste). Kirkekaffe. Finn Najbjerg / Søren Peter Menighedsmøde i Vinderslev ifm. kirkekaffen efter gudstjenesten. Vintertid begynderw 28/10. Børne- og familiegudstjeneste 17:30 --- Søren Peter Børne- og familiegudstjeneste i samarbejde med KFUM og K. Efterfølgende spisning og aktiviteter i og omkring Mokken. Alle Helgen-gudstjeneste. 1/11. Alle Helgen 17:00 (nadver) 15:00 (nadver) Søren Peter 8/11. 23. søndag efter trinitatis 9:00 Kirkekaffe 10:30 (nadver) Søren Peter 15/11. 24. søndag efter trinitatis 10:30 (nadver) 9:00 Offergang. Kirkekaffe Frede Møller 22/11. Sidste søndag i kirkeåret Ingen gudstjeneste 10:30 (nadver) Søren Peter 25/11. Børne- og familiegudstjeneste --- 17:00 Søren Peter 29/11. Første søndag i advent 10:30 (nadver) 9:00 Søren Peter 6/12. Anden søndag i advent 9:00 Kirkekaffe 19:00 julekoncert med kirkekaffe Søren Peter Gudstjenester på Malmhøj Gudstjenesterne på Malmhøj er også for andre ældre, der kunne have lyst til at være med. Kørsel for beboere i Vinderslev kan arrangeres ved henv. til Lissi og Børge Stenholt, tlf.: 86 88 82 58. Offergang: Indre Mission i Danmark Afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander. Efterfølgende fællesspisning i sognehuset. Torsdag d. 3/9 kl. 15.00 Søren Peter Torsdag d. 1/10 kl. 15.00 Søren Peter Torsdag d. 5/11 kl. 15.00 Søren Peter Torsdag d. 3/12 kl. 15.00 Karen Marie Onsdag d. 23/12 kl. 15.00 Søren Peter Sats & tryk: GD Gruppen, Kjellerup, 8662 3321 Dag 6/9. 14. søndag efter trinitatis