Hallo, hører du overhovedet efter?

Hallo, hører du overhovedet efter?
En socialkonstruktionistisk undersøgelse af smartphonens indflydelse på ansigt-til-ansigt
relationen
1
Psykologi – K2 projekt
Roskilde Universitet
Vejleder: Charlotte Grum
Skrevet af: Jonathan Tete Mensa-Annan
Studienr: 42122
45 sider a 47.049 tegn
Afleveret: 16.12.13
2
ABSTRACT
The goal of this project is to answer the following thesis statement: How does the use of smartphone
have an influence on people’s face-to-face relation when being together with friends or family? In
order to clarify my thesis statement I also ask the following questions: To which degree has my
informant’s smartphones been integrated into their socials lives? What impact does the use of
smartphones have on my informant experience of presence, when they are engaged in a face-to-face
relation with either friends or family? My inspiration for writing this project is rooted in the fact
that smartphones undeniably mean a lot for many people in, which has produced a series of critical
articles that argue people are getting increasingly more attached to the digital world and
subsequently more detached from the physical. I set out to answer the aforementioned thesis
statement with a theoretical foundation based on social constructionism and Erving Goffman’s
concepts of the territories of self.
3
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 6
Videnskabsteori ................................................................................................................................................. 8
Socialkonstruktionismen i projektet .......................................................................................................... 8
Metode overvejelser .......................................................................................................................................... 9
Kvalitative interview ..................................................................................................................................... 9
Praksis ......................................................................................................................................................... 10
Analysestrategi ................................................................................................................................................ 11
Analyse ............................................................................................................................................................ 12
I hvilken grad er informanternes brug af deres smartphone blevet integreret i deres sociale liv? .............. 12
En forlængelse af klør fem ...................................................................................................................... 12
Hylsteret .................................................................................................................................................. 13
Delkonklusion.............................................................................................................................................. 14
Hvilken indflydelse har brugen af smartphones på informanternes oplevelse af tilstedeværelse i ansigt-tilansigt relationen med deres venner og families? ......................................................................................... 15
Bag fantomvæggen findes samtalereservatet........................................................................................... 15
Det personlige rum .................................................................................................................................. 16
Delkonklusion.............................................................................................................................................. 17
Diskussion ....................................................................................................................................................... 18
Kritisk selvrefleksion....................................................................................................................................... 19
Projektets metode .................................................................................................................................... 19
Projektet teori .......................................................................................................................................... 19
Projekts empiri......................................................................................................................................... 19
Konklusion ...................................................................................................................................................... 20
Perspektivering ................................................................................................................................................ 21
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 22
Bøger ........................................................................................................................................................... 22
Artikler ........................................................................................................................................................ 22
4
Hjemmesider................................................................................................................................................ 23
Bilag 1 ............................................................................................................................................................. 24
Bilag 2 ............................................................................................................................................................. 31
Bilag 3 ............................................................................................................................................................. 40
5
Indledning
Når du læser dette har du den garanteret i din lomme eller din taske. Hvis ikke den befinder sig ét af de to
steder, er det måske fordi den ligger på bordet foran dig. Mest sandsynligt er det, at den kan findes inden for
en radius af tre meter fra hvor du befinder dig. Jeg snakker om din smartphone1 eller mobiltelefon. Vi har
dem med os overalt og altid inden for armslængde. De seneste mange år er vi blevet mere og mere afhængige
af dem. I 2012 viser det sig således, at over halvdelen af danskerne mellem 15 og 70 år ejer en smartphone
(Wieland 2012: 26). Vores smartphone holder os tæt forbundet med vores sociale netværk. Man kan lidt
kækt sige, at vi har alle vores venner i lommen. De sociale medier, med Facebook som indehaveren af flest
aktive brugere (The Guardian 2013), er altid tilgængelige, så længe man kan komme på nettet.
Stoppede man fire tilfældige danskere på gaden, ville tre af dem tilkendegive, at de brugte internettet dagligt.
I en undersøgelse, foretaget af TNS Gallup, fremgår det, at 60 % går på nettet med deres mobil. Den samme
undersøgelse viste, at dét danskerne bruger deres tid på er Facebook, YouTube og Google (Andreasen og
Svenningsen 2012: 22). Med en så stor udbredelse blandt den generelle befolkning, må det have en form for
indflydelse på menneskers hverdagsliv. Forfatteren Jonathan Foer (Foer 2013) er bekymret og argumenterer
for, at menneskers brug af smartphones afstedkommer en langsom stagnation af evnen til at føle empati.
Argumentet beror på, at man i det offentlige rum blot kan ignorere andre, der kunne have behov for hjælp,
ved blot at fordybe sig i sin telefon (Ibid.). Han mener, at der er en tendens til, at folk søger tilflugt i den
virtuelle virkelighed for ikke at skulle forholde sig til ens umiddelbarhed. I takt med, at teknologien har gjort
det nemmere for mennesker at kommunikere med hinanden, frygter Foer, at jo mindre vi skal yde for at
kommunikere desto mindre følelsesmæssigt investerede er vi (Ibid.). Foer (Ibid.) frygter således, at vi
udvikler os til at være mindre opmærksomme på vores egne og andres behov, men mere fokuserede på det,
der sker på en 4.3” tommer skærm. Foers betragtninger er interessante, men det er vigtigt at pointere, at han
taler ud fra personlige oplevelser og således ikke har funderet hans bekymring på baggrund af empiri. Foer er
ikke den eneste, der ytrer sin bekymring om menneskers brug af smartphones og de sociale medier.
Ifølge Ph.d. i sociale medier Timme Bisgaard Munks artikel (2013), er vi blevet så fokuserede på, hvordan vi
fremstiller os selv på de sociale medier, at det fjerner fokus for dem vi er sammen med. Folk beskæftiger sig
i stigende grad med at få bekræftelse på henholdsvis Instagram2 og Facebook3 (Ibid.). Men det sker ikke
uden at det har sin pris: ”For at være social på de sociale medier kræves det, at du er asocial andre
steder4.”. Artiklen er endnu et eksempel på, at der er tendens til, at mennesker lever deres liv igennem en
smartphone. Nybagte mødre oplever de første minutter med deres nyfødte børn bag skærmen af deres iPhone
1
Smartphonen er en avanceret udgave af mobiltelefonen, som f.eks. en iPhone eller den mere erhvervsorienterede Blackberry
(Winther 2009: 48).
2
Instagram er en mobil applikation, hvor man kan tage billeder som man deler til dem der følger en (Politiken 2013).
3
Facebook er et socialt medie, hvor man kan kommunikere med sine venner (Tække 2010: 129/130 og Tække & Jensen 2013: 9).
4
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/iphone-i-familien. Sidst set d. 15-12-13.
6
5 (Munk 2013). Tendensen er øjensynligt, at mennesker er ved at gøre hinanden til statister i deres liv og
ikke længere er opmærksomme på hinanden. Munk argumenterer for, at det tilsyneladende handler mindre
om at være til stede i nuet, eftersom det er blevet udskiftet med en konstant jagt efter det perfekte
billedmoment, som skal deles med resten af cyberspace (Ibid.). Hans frygt er, at vi kun kan opleve og være i
verden gennem en kameralinse – spørgsmålet er så, hvilken værdi denne oplevelse reelt har? Er vi blot ved at
udvikle en ny form for socialsamvær eller er vi langsomt ved at distancere os fra hinanden i vores stræben
efter et medieret samvær?
Ansporet af ovenstående finder jeg det interessant at undersøge nærmere, hvordan unge menneskers brug af
smartphones har indflydelse på deres sociale samvær – mere præcist, hvordan brugen har betydning for
ansigt-til-ansigt relationen5. Er vi ved at udvikle os til at være mindre opmærksomme på det, der sker
omkring? Er brugen af smartphones i udpræget grad ved at hæmme vores sociale evner? Ovenstående undren
har jeg valgt at gøre til genstandsfelt for nærværende undersøgelse og vil forfølges i form af nedenstående
problemformulering.
Hvordan har brugen af smartphones betydning for menneskers ansigt-til-ansigt
relation med venner og familie?
Arbejdsspørgsmål:

I hvilken grad er informanternes brug af deres smartphone blevet integreret i deres sociale liv?

Hvilken indflydelse har brugen af smartphones på informanternes oplevelse af tilstedeværelse i
ansigt-til-ansigt relationen med deres venner og familie?
5
Ikke at forveksle med det teoretiske begreb ansigt-til-ansigt interaktion. I projektet anvendes der en mere commonsense forståelse,
hvor ansigt-til-ansigt relation dækker over at to mennesker er sammen ansigt til ansigt .
7
Videnskabsteori
I denne opgave forsøger jeg at tilegne mig viden om, hvordan brugen af smartphones har betydning for
menneskers ansigt-til-ansigt relation med venner og familie. I løbet af projektet vil jeg indtage et
socialkonstruktionistisk udgangspunkt, når jeg indsamler og analyserer empirien. Jeg anlægger et
socialkonstruktionistisk udgangspunkt fordi jeg er af den overbevisning, at menneskers virkelighed delvist er
skabt gennem social aktivitet, som når to mennesker mødes ansigt-til-ansigt (Brinkmann 2007: 412). Når jeg
skriver, at menneskers virkelighed delvist er skabt gennem social aktivitet, er det fordi jeg skelner mellem
menneskeskabte og ikke-menneskabte naturprocesser som eksempelvis menneskers fordøjelsessystem, der
følger fysiske og kemiske lovmæssigheder uanset om vi har opdaget dem eller ej (Brinkmann 2007: 413).
Jeg lægger således vægt på relationerne mellem mennesker og den forhandling, der forekommer i den
kommunikative interaktion (Christensen 2011: 72). Således distancerer jeg mit projekt fra en
konstruktivistisk forståelse af individet som en selvstændig person, der opbygger en verdensforståelse i sit
eget sind, hvilket afstedkommer, at menneskers forståelse af verden forklares på baggrund af mentale
repræsentationer (Brinkmann 2007: 415).
Socialkonstruktionismen er en retning, som spænder bredt og dækker over mange forskellige traditioner,
derfor har jeg set det nødvendigt at afgrænse mit projekt. Jeg er bevidst om denne mangfoldighed og har
taget et bevidst valg om at benytte den variation, der tjener mit undersøgelsesformål bedst.
Socialkonstruktionismen i projektet
I socialkonstruktionistisk regi er viden i konstant forandring (Rasborg 2004: 354). Dette projekt skriver sig
ind i denne konstante forandring, idet opblomstringen af nye digitale medier og udviklingen af
mobiltelefonen i disse år radikalt ændrer vores kommunikations- og interaktionsformer (Castells 2006). Jeg
er bevidst om, at mit projekt ikke producerer universel viden om brugen af smartphones, men blot giver et
kontekstafhængigt og tidsafgrænset billede af, hvordan tingene ser ud i et afgrænset omfang. Dog har jeg på
sinde med dette projekt, at kunne belyse om et objekt, som smartphonen, i praksis har betydning for ansigttil-ansigt relationen mellem mennesker. Projektets erkendelsesinteresse beror således på at kunne belyse om
forståelsen af ansigt-til-ansigt relationen er ved at nedbrydes og derfor muligvis bør revurderes (Brinkmann
2007: 414).
I mine bestræbelser på at forfølge ovenstående ambition har jeg derfor valgt at tage udgangspunkt i den
canadiske sociologs Erving Goffmans begreb om selvets territorier, eftersom jeg har en forventning om at
kunne belyse, hvordan samspillet mellem to mennesker forekommer. Jeg finder det relevant for
undersøgelsen at benytte Goffman, da hans teoretiske virke illustrerer, hvordan mennesker i relationer og
interaktioner anvender betydnings- og symbolsystemer (Brinkmann 2007: 421). Med Goffman anlægger jeg
således et mikroperspektiv over mit genstandsfelt fordi jeg vælger at fokusere på ansigt-til-ansigt relationen
8
(Ibid.). Med spørgsmålet om materialitet har jeg valgt at se bort fra eksempelvis franske Bruno Latour og
hans aktør-netværk-teori, hvori han argumenterer for, at teknologier og materialitet bør tilskrives samme
forklaringskraft, som mennesker, for sociale processer (Brinkmann 2007: 423). I stedet supplerer jeg med
kultursociologen Ida Wentzel Winther, da hun i praksis har vist, hvordan man kan anvende Goffmans
begreber om selvets territorier i relation til smartphonen som materialitet. Da mit genstandsfelt i høj grad
handler om et teknologisk objekt, er det relevant at kunne forklare, hvorledes den som materialitet er
medkonstruerende for informanternes sociale liv (Brinkmann 2007: 421 og Winther 2007: 54). Grundet
størrelsen af nærværende undersøgelse er jeg nødsaget til at afgrænse mig fra at undersøge problemstillingen
et i socialkonstruktionistisk historisk makroperspektiv, hvortil fokus i stedet havde været på udviklingen af
telefonens betydning for mennesker og dens indflydelse på selvet. Derfor vælger jeg kort i perspektiveringen
at præsentere, hvordan det historiske makroperspektiv havde været relevant for undersøgelsen, i form af den
amerikanske psykolog Kenneth J. Gergens tænkning.
Metode overvejelser
I nedenstående afsnit vil jeg redegøre for projektets metodiske refleksioner.
Kvalitative interview
I mine bestræbelser på at få viden om, hvordan informanternes brug af smartphones har betydning for deres
ansigt-til-ansigt relation, mener jeg, at det vil være fordelagtigt at gøre brug af en metode, hvis formål er at
skabe indsigt i menneskers oplevelser, holdninger og livshistorier (Polkinghorne 2005: 142). Derfor vil jeg
benytte kvalitative interviews hvilket, ifølge Tanggaard og Brinkmann (2010: 29), anses for at være det mest
udbredte redskab indenfor den kvalitative forskning. I samme ombæring vælger jeg at se bort fra en
objektivistisk tilgang til mit emne, hvor man ville bruge standardiserede forskningsprocedurer som surveys i
ens empiriindsamling (Järvinen 2005: 28).
Før jeg giver mig i kast med at interviewe informanterne har jeg gjort mig bevidst om, i overensstemmelse
med mit videnskabsteoretiske afsæt, at interviewsituationen ikke må betragtes som en neutral teknik,
hvorigennem der kan tilegnes upåvirkede svar fra respondenten (Tanggaard & Brinkmann 2010: 30 og MikMeyer & Järvinen 2005: 10). Som mennesker konstitueres vi i samspillet og i de kommunikative
udvekslinger med hinanden, og som forsker er jeg således aktivt med til at påvirke den fortælling der
produceres (Mik-Meyer & Järvinen 2005: 11/16). Derfor skal jeg være opmærksom på, at formuleringen af
mine spørgsmål afstedkommer bestemte svar og derfor skal formålet med interviewet være klarlagt for
informanterne, for at undgå misforståelser og manipulation (Tanggaard & Brinkmann 2010: 30).
I forlængelse af det videnskabsteoretiske udgangspunkt er jeg bevidst om ikke at stræbe efter at kunne
afdække en direkte og uformidlet adgang til informanternes subjektive meninger og oplevelser, som man
9
ville gøre det i en fænomenologisk inspireret undersøgelse (Järvinen 2005: 28). Jeg anser i stedet det
kvalitative interview som en sammenkomst mellem to forudsætninger, holdninger og interesser, hvorfor
resultatet heraf er min og informanternes fælles bud på en række sandsynlige forståelser af verden
(Silverman 2003 i Järvinen 2005: 29). Den mening, jeg og informanterne producerer, kan således kun
bestemmes som følge af den definitionsproces, der forekommer i vores fælles samspil (Blumer 1969 i
Järvinen 2005: 39). I undersøgelsen betragter jeg derfor meninger og betydninger som proces frem for en
stabilitet. I modsætning til et naturalistisk udgangspunkt, hvor mening er et individuelt fænomen forankret i
et subjekt, mener jeg, at mening er socialt forankret i en specifik kontekst (Järvinen 2005: 39).
Praksis
I praksis agter jeg at udføre semistrukturerede interviews. Det gør jeg for at undgå en for låst interviewguide,
hvor der skal være plads til at følge op på informantens svar. Det er vigtigt, at jeg forholder mig aktivt
lyttende overfor informanterne, hvilket det semistrukturerede interview tilgodeser (Tanggaard & Brinkmann:
38).
Alle interviews er optaget med en mobilenhed som lydoptager, hvilket har den fordel, at jeg kan koncentrere
mig om interviewets emne frem for at tage noter undervejs (Kvale & Brinkmann 2011: 200-201). Inspireret
af min metodevejleder Allan Westerling samt Kvale og Brinkmann (Kvale & Brinkmann 2011: 89) valgte
jeg, før interviewene, at sende en refleksionsopgave (Bilag 4) til informanterne. Det gjorde jeg i håb om, at
den viden vi producerede ville være velreflekteret. Refleksionsopgaven fungerede i praksis som et informeret
samtykke, hvori informanterne fik idé om projekts formål og erkendelsesinteresse (Kvale & Brinkmann
2011: 89). Jeg har valgt at anonymisere informanterne for at sikre, at deres udsagn ikke kan spores tilbage til
dem. Informanterne bliver refereret til som Mia, Ida og Mads. Efter interviewene transskriberede jeg
interviewene, for at have de nøjagtige meninger fra interviewet samlet (Kvale & Brinkmann 2011: 202-203).
I selve analysen vil citater fra transskriptionerne være skrevet om til skriftsprog for at øge forståelsen (Kvale
& Brinkmann 2011: 209).
I behandlingen af empirien strukturerede jeg transskriptionerne efter farvekoder i bestemte temaer, som
stemte overens med projektets arbejdsspørgsmål. De forskellige temaer er med til at danne grundlag for
analyseafsnittet. Informanterne befinder sig i aldersgruppen 24-27 år, fælles dem er, at de alle er i gang med
at færdiggøre en længere videregående uddannelse. Jeg har valgt at fokusere på denne målgruppe eftersom
en Gallup undersøgelse foretaget af DR, har vist, at de 15-29 årige købte flest smartphones i 2012 – og
bruger omkring 75 minutter på andet end at tale i telefon om dagen (Wieland 2012: 26).
10
Analysestrategi
Følgende analyse vil være inddelt i to afsnit, som er struktureret tematisk i overensstemmelse med projektets
arbejdsspørgsmål.
I første del af analysen har jeg valgt at fokusere på, i hvilken grad informanternes brug af smartphones er
blevet integreret i deres sociale liv. Her agter jeg at belyse denne problemstilling med inspiration fra
Winthers forståelse af mobilen som genstand og Goffmans teoretiske begreb om selvets territorier. I anden
del af analysen belyser jeg, hvilken indflydelse brugen af smartphones har på informanternes oplevelse af
tilstedeværelse i ansigt-til-ansigt relationen med deres venner og familie. I denne del af analysen vil jeg især
belyse, hvordan informanterne italesætter oplevelsen af deres egen, men ligeledes andres tilstedeværelse i en
ansigt-til-ansigt relation. Til at belyse denne problematik vil jeg gøre brug af Winthers antagelse om at unges
tilgængelighed indebærer et potentielt fravær. I dette afsnit vil jeg ligeledes benytte Goffmans begreber om
selvets territorier, hvilket skal være med til at belyse hvad der sker i praksis, når informanterne bruger deres
smartphone, når de er sammen med andre. Således benytter jeg Goffmans teori og Winthers antagelser for at
forstå informanternes udsagn i sammenhæng med de konkrete oplevelser deres udsagn er forankret i. I
analysen vil jeg løbende inddrage og uddybe både Goffmans teori og Winthers antagelser. Dette gør jeg for
at skabe en dynamisk analyse, samt af hensyn til undersøgelsens størrelse.
11
Analyse
I hvilken grad er informanternes brug af deres smartphone blevet integreret i
deres sociale liv?
I samme stil som jeg indledte dette projekt, vil fokus for denne del af analysen beskæftige sig med den
genstand de fleste mennesker har på sig eller inden for rækkevidde. Før jeg kan give et kvalificeret svar på, i
hvilken grad informanternes brug af smartphones er blevet en integreret del af deres sociale liv, må jeg først
skildre den bagvedliggende proces, der kan være årsag til, at informanterne bruger deres smartphones som en
fast bestanddel af deres sociale liv. Globalt set er der aldrig blevet kommunikeret i så høj grad som tilfældet
er nu. Hele tiden har vi mulighed for at kommunikere med andre mennesker, der er online mobilt eller på
større netværk som Facebook (Winther 2007: 50). Fra at have været en luksusegenskab, som kun de rige
havde adgang til, er det at have en mobil, og dermed kommunikationsmuligheder, blevet en fast bestanddel
af de fleste menneskers liv (Castells 2006). Med udgangspunkt i den spansk-amerikanske sociolog Manuel
Castells tanker, argumenterer Winther (2007: 51) for, at smartphonen med sin avancerede teknologi ikke kun
er teknik. Hun mener, at smartphonen tillader en anden form for autonomi for det enkelte menneske, men
samtidigt forbinder den også mennesker på tværs af tid og rum (Ibid., Winther 2009: 48).
En forlængelse af klør fem
Det faktum, at rigtig mange mennesker har en smartphone, og således er forbundet med hinanden, har
afstedkommet, at smartphonen altid er lige ved hånden. Man kan sågar snakke om, at smartphonen er blevet:
”an extention of the hand” (Winther 2007: 55). Ifølge Winther har de finske forskere Oksman og Rautiainen
påvist, hvorledes ungdommen i Finland omtaler deres smartphone som en forlængelse af deres hånd
(Oksman og Rautianen 2003, i Winther 2007). Da jeg interviewede informanterne, bad jeg dem skitsere
deres morgen-, eftermiddag- og aftenrutiner, det gjorde jeg i et forsøg på at få indblik i, hvor stor en
bestanddel af deres sociale liv smartphonen er blevet (Bilag 4). Alle informanterne nævnte, at det første de
gjorde om morgenen, var at slukke vækkeuret på deres smartphone. Udover at være blevet til en del af deres
søvnrytme havde smartphonen også betydning for, hvordan informanten Mia blev vækket ved hjælp af
displayets lys (Bilag 3 02:49). Hvor Winther (Ibid.) argumenterer for, at smartphonen kan optræde som en
forlængelse af armen, vil jeg påstå, at den ikke kun fungerer som en fysik bestanddel af kroppen, men i
tilfældet med Mia, ligeledes er med til at regulere hendes fysiske behov i form af søvn. Hun fortæller
hvorledes smartphonen monitorerer hendes søvnrytme6:
6
Mia benytter en applikation som måler, hvor meget hun bevæger sig i løbet af natten. Hun bestemmer at den skal vække hende
indenfor et interval af tyve minutter, når den vurderer at hun bevæger sig for meget (Bilag 3).
12
”Det er blevet så naturlig del af en selv, at man skal reflektere aktivt at man skal lægge den fra fordi den er
så nem og man har den altid med sig, det er så nemt at tage den”. (Bilag 3 15:34)
Winther (2007: 59) argumenterer for, at smartphonen kan siges at være groet ind i kroppen som en protese,
her italesætter Mia, at hendes smartphone er blevet en integreret del af hende selv. Hvor en protese benyttes
når man er bevidst og vågen, viser Mia, at smartphonen ligeledes gør sig gældende når hun sover. Min pointe
er, at smartphonen ikke blot har betydning i vores vågne tilstand, men også når vi sover. Endvidere viser
Mias udsagn, at smartphonen muligvis fungerer mere aktivt end blot en protese, da den aktivt vækker hende,
når dens funktion vurderer, at det er passende (Bilag 3 15:34). Dermed vil jeg påstå, at Mia har internaliseret
teknikken i sin krop i både vågen og sovende tilstand. Mia beskrev, at hendes smartphone er en så naturlig
del af hende, at hun aktivt skal reflektere over, at hun sidder med den i hånden (Bilag 3). Den er altid
tilgængelig og nem at få fat på, så det er først når hun bevidst tænker over, at hun sidder med den i hånden, at
hun bliver bevidst om den. Ida fortæller, at hendes finger nærmest autonomt kører op og ned af hendes
smartphones display, hvilket hun beskriver som en automatik og naturlig ting (Bilag 1 04:53). Det, at bruge
smartphonen, som det første om morgenen udtrykkes her af både Mia og Ida, som selvfølgeligheder og en
naturlig handling. Mads giver ligeledes udtryk for, at heller ikke han har magt over, hvorfor han ser på sin
telefon, det er blevet til en rutine som han ikke er bevidst om, at han udfører, før han er i færd med den
(Bilag 2 29:35).
Hylsteret
Det er ikke kun om morgenen, at smartphonen bliver brugt, Mia nævner, hvordan hun bruger sin smartphone
som del af hendes badeværelsesrutine, på arbejdet i pauserne og når hun skal underholdes. For Mia er hendes
smartphone blevet en så integreret del af hendes liv, at den har erstattet andre redskaber som vaterpas, indgår
i madlavningen og fungerer som lommelygte (Bilag 3 12:09). Med Erving Goffmans bog ”Relations in
Public” fra 1971 understreger og præciserer han, at der forekommer orden og struktur i sociale situationer,
når mennesker mødes ansigt-til-ansigt (Goffman 1971: preface xi-xii). Her er tale om, at der udvikler sig en
orden, hvori mennesker indordner sig i en række sociale samfærdselsregler, som regulerer hvordan man
opfører sig over for hinanden. Disse regler mener Winther (2007: 57) er i opbrud, som følge af menneskers
omgang med smartphonen. Reglerne brydes eftersom, at smartphonens integration i informanternes sociale
liv betyder, at de fysisk er til stede, men altid potentielt fraværende (Ibid.). Smartphonen muliggør, at de kan
være online med andre, som de ikke er fysisk kontakt med. Ida nævner, at hendes brug af smartphonen
skyldes hendes tidligere kæreste, han brugte meget tid på sin smartphone, hvilket afstedkom at han tjekkede
den ofte og efterlod hende alene (Bilag 1 03:56). For at kompensere for det manglende nærvær fra den
tidligere kæreste gjorde hun det samme og dermed søgte nærvær andetsteds fra.
Når informanterne indgår i ansigt-til-ansigt relationer bevæger de sig på tværs af og i andres territorier
(Goffman 1971: 28). Goffman har formuleret en teori om, hvordan selvets territorier blandt andet er
13
geografisk bestemte, men også er knyttet til personen (Goffman 1971: 29). Her finder jeg især hans
forståelse af menneskets territorie som et hylster interessant. Jeg er bevidst om, at han opererer med syv
andre territorier7, men i denne kontekst finder jeg det mest relevant at fokusere på hylsteret. Hylsteret
omfatter menneskets krop og er den mest intime af de otte territorier han opererer med (Goffman 1971: 38).
Hylsteret kan forstås som huden, der dækker informanternes krop eller det tøj, der dækker deres hud (Ibid.). I
denne forstand kan hylsteret opfattes som en afsluttet genstand, men i kraft af informanternes udtalelser
mener jeg, at informanterne har fået en ekstra gevækst i form af deres smartphone, som forlænger deres
krops rækkevidde.
Delkonklusion
Hvordan er brugen af smartphones så blevet integreret i informanternes sociale liv? Jeg vil mene, at
informanternes sociale liv ikke blot findes der, hvor deres kroppe er fysisk forankret. informanternes sociale
liv er digitalt medieret og adgangen dertil findes få centimeter fra dem ved siden af deres hovedpude.
Smartphonen muliggør, at Mia, Ida og Mads altid kan komme i kontakt med deres venner eller familie og
endda meget hurtigt eftersom deres smartphones stort set aldrig forlader deres side, den er blevet en del af
deres kropslige hylster. Winther (2007: 59) argumenterer for, at smartphonen er en protese, hertil mener jeg,
at protese ikke favner den aktive rolle smartphonen spiller i informanternes liv – eksemplificeret ved Mia
(Bilag 3 15:34). Ligeledes har informanternes udtalelser påvist, at deres brug af smartphonen ofte sker
ubevidst og der kræves aktiv refleksion over brugen, hvilket jeg anser for at være et tankevækkende tegn på,
hvor integreret smartphonen er blevet.
Winther har foretaget et observationsstudie, hvori hun har observeret hvordan unge i en ungdomsinstitution
bruger deres mobiler og hvordan det påvirker det fysiske rum de er, således konkluderer hun, at de unge har
internaliseret teknikken i kroppen (Winther 2007: 54-58). Jeg har ikke foretaget nogle observationer af
informanterne, men ifølge de kvalitative interviews jeg har foretaget mener jeg, at informanterne bruger
deres smartphones på samme facon som Winthers empiri viser. Forskellen er dog, at informanterne nævner,
hvordan smartphonen ligeledes har fået betydning for forskelligartede kontekster og ikke blot deres sociale
liv, da den har indflydelse på deres søvn, madlavning, arbejde og husholdningsarbejde. Min påstand er
derfor, at smartphonen ikke blot er integreret i informanternes sociale liv, men har betydning for alle de
kontekster de befinder sig i, fordi den er blevet en del af deres kropslige hylster. Yderligere undersøgelser og
et større empirisk grundlag vil måske kunne påvise, at Goffmans forståelse af de sociale samfærdselsregler
ikke nødvendigvis er opbrud, men har fået en ny dimension eftersom smartphonen er blevet en del af vores
krop og derfor har betydning for vores ansigt-til-ansigt relation.
7
Det personlige rum, båsen, hylsteret, brugsrummet, rækkefølgen, besiddelsesterritoriet, informationsreservatet og
samtalereservatet (Goffman 1971: 29-40).
14
Hvilken indflydelse har brugen af smartphones på informanternes oplevelse af
tilstedeværelse i ansigt-til-ansigt relationen med deres venner og families?
Winther (2007: 52) fremsætter den påstand, at på en og samme tid er mennesker frit svævende og konkret
placeret. Genstandsfeltet for hendes teoretiske ståsted beror på en undersøgelse af, hvordan mennesker på en
og samme tid danner et direkte og medieret nærvær, der samtidigt indebærer et konstant potentielt fravær
(Ibid.). Det er denne flygtige form for nærvær og tilgængelighed jeg i dette analyseafsnit vil forsøge at
belyse.
Spørgsmålet er om smartphonen dermed har gjort informanterne mindre tilgængelige, hvilket muligvis har
en betydning for dem de er sammen med? Derfor vil jeg, med hjælp fra Goffmans begreb om selvets
territorier, forsøge at beskrive informanternes opfattelse af tilstedeværelse i ansigt-til-ansigt relationen med
deres venner eller familie. I denne kontekst finder jeg det relevant at benytte Goffmans begreb om selvets
territorier eftersom begrebet tager højde for, at en persons territorie kan krænkes og overskrides, når man
indgår i et samvær med andre mennesker (Goffman 1971: 44). Goffman skelner mellem tre overordnede
territorier, hvor den første type territorie kaldes faste territorier (Goffman 1971: 29). Et fast territorie
indebærer en geografisk afmærkning, som et hus eller en matrikel (Ibid.). I informanternes tilfælde ville det
være Mias arbejdsplads eller Mads’ forældres hus. Dermed er de faste territorier stedsligt og rumligt
forankrede. Den anden type territorie er den situationelle, som er en del af noget inventar (Ibid.). På Mias
arbejdsplads er det på bordet i kantinen, hvor der holdes pause eller bussædet som Ida benytter, når hun
bruger offentlig transport. Her er således tale om et territorie, der kan indtages for senere at forlades igen.
Den sidste type territorie kaldes den egocentriske og karakteriseres ved at individet bringer dette territorie
med sig (Ibid.). I min undersøgelseskontekst er alle førnævnte territorier relevant, eftersom smartphonen er
den genstand informanterne bringer med sig uanset, hvilken kontekst de befinder sig i. Udover disse tre
overordnede territorier arbejder Goffman med yderligere otte territorielle begreber, men som nævnt tidligere
i analysen vælger jeg blot at fokusere på de typer territorier som er relevante for nærværende opgave og
stemmer overens med empirien. Derfor vil jeg specifikt koncentrere mig om at udfolde Goffmans begreber
om samtalereservatet og det personlige rum samt Winthers antagelse om fantomvæggen.
Bag fantomvæggen findes samtalereservatet
Da Mia forklarede, hvordan en almindelig hverdag for hende forløb, beskrev hun en situation fra hendes
arbejdsplads jeg fandt interessant. Hun beskrev, hvordan hun i frikvarterene, på den skole hun arbejder,
kunne finde på at bruge sin smartphone for at undgå at indlede en samtale med en kollega, som hun enten
fandt uinteressant eller kedelig (Bilag 3 03:34). I stedet for at skulle indgå i en samtale med en uinteressant
person søgte hun tilflugt i hendes smartphone, hun opstillede det jeg vil kalde en fantomvæg. En fantomvæg
i det her tilfælde er et begreb Winther (Duerr 1997 i Winther 2007: 56) kommer frem til på baggrund af
antropologen Hans-Peter Duerrs arbejde med peruvianske indianere. Winther (Ibid.) beretter om, hvordan
15
Duerrs studier har vist, at de peruvianske indianere ved hjælp af et bortvendt blik eller ryg skabte en
intimsfære, hvilket afstedkom, at man kunne være ene iblandt mange. Som jeg har påvist i det forrige afsnit
er man grundet smartphonen altid tilgængelig, den er indgroet i kroppen, hvilket betyder, at Mia i frikvarteret
kan veksle mellem at være direkte eller medieret nærværende og tilgængelig for sine kollegaer. I det her
konkrete eksempel er Mias nærvær medieret væk fra hendes lokalitet. Ved hjælp af hendes smartphone har
Mia etableret en fantomvæg, hvori hun ikke ønsker et samvær med dem, der omgiver hende, således er hun
ene i en kontekst, hvor der er flere mennesker samlet. I dette konkrete eksempel etablerer Mia et territorielt
samtalereservat som betyder, at Mia selv kan bestemme, hvem hun har lyst til at indgå i en samtale med og
hvornår den kan finde sted (Goffman 1971: 40). Når Mia, Ida og Mads har sin smartphone med sig, betyder
det, at de potentielt kan skabe sig et frirum eller opstille en fantomvæg uanset, hvilken kontekst de befinder
sig i (Winther 2007: 59). Ida beskriver ligeledes, hvordan et offentligt rum, som en busstur, bliver gjort
privat idet hun forsvinder ind bag sin fantomvæg, da hun ynder at bruge sin smartphone oftest, når hun
benytter offentlig transport (Bilag 1 13:32).
Det personlige rum
Det personlige rum som begreber har ligheder med begrebet om en fantomvæg, eftersom informanterne
etablerer en zone omkring sig for således at opnå et midlertidigt situationsafhængigt reservat, hvori den
enkelte befinder sig i centrum af reservatet (Goffman 1971: 29). Denne handling, hvor man vender sig ind
mod sig selv og signalerer til andre, at man ikke er fuldkommen tilgængelig, sker ved at man kigger på
displayet på sin smartphone eller bruger den aktivt. Alle informanterne har oplevet at sidde i situationer, hvor
vedkommende de har været sammen med har brugt deres smartphone og derfor optrådt fraværende. Ida
beskriver en sådan situation således:
”Jeg har en veninde, der skal lægge billeder op på Instagram. Hun bruger virkelig lang tid på at tage
billeder. Så det kan godt tage en halv kop kaffe, før at hun har fået et perfekt billede... Og hendes telefon den
ligger på bordet” (Bilag 1 15:52).
I situationen hvor Ida er sammen med sin veninde på en café, påvirkes hun af venindens utilgængelighed og
fravær i den tid, hvor veninden forsøger at dokumentere den begivenhed de deler. Veninden bruger
smartphonen til at træde ind i et personligt rum, uden Ida, hvilket bevirker, at de to deler den samme fysiske
tilstedeværelse, men veninden er utilgængelig for Ida. Som Winther (2007:56) forklarer, er Idas veninde
potentielt fraværende i al den tid hendes smartphone ligger på bordet, fordi den hele tiden muliggør, at
hendes nærvær og tilgængelighed sendes væk fra den fysiske lokalitet. Ida forklarede at situationen med
veninden i grunden er et spørgsmål om at: ” Man er sammen også selvom man ikke er sammen.” (Bilag 1
18:31). I dette citat udtrykker Ida eksplicit, at hendes egen og veninders tilgængelighed og nærvær konstant
kan medieres væk og dermed er de altid potentielt fraværende. Videre i interviewet lader det til, at denne
betingelse har hun accepteret og hun siger sig heller ikke for god til selv at have medieret hendes
16
tilgængelighed og nærvær væk i en ansigt-til-ansigt relation. Mads nævner, hvordan hans brug af
smartphonen er blevet påtalt af hans familie og en veninde (Bilag 3 14:56). Mads har selv siddet i nogle
situationer, hvor han er trådt ind i sit personlige rum og har opstillet sin fantomvæg imens han har siddet ved
spisebordet hos sin familie eller har været sammen med en veninde. Påtalen er kommet fordi dem han har
været sammen med, har stillet et krav om hans tilgængelighed og nærvær, hvilket også har betydet, at han
har udtrykt dårlig samvittighed over sin handling ved at benævne sin ageren asocial8 (Ibid.). Dog indikerer
han, på samme vis som Ida og Mia, at når de er sammen med andre jævnaldrene som bruger sin smartphone i
samme stil som dem selv, er det mere legitimt at fordele sin tilgængelighed og nærvær mellem den fysiske
lokalitet og den medierede fordi man selv gør det og dermed forstår reglerne. Jeg mener derfor, at alt efter,
hvem og hvilken kontekst Ida, Mia og Mads indgår i afgør, hvor legitimt det er at prioritere sin
tilgængelighed i enten det fysiske eller medierede nærvær. Ydermere virker det som om, at de eksisterende
sociale omgangsformer bliver udfordret af nye måder at være sammen på, men at de bliver forhandlet lokalt
(Winther 2007: 68).
Delkonklusion
På baggrund af ovenstående kan jeg således udlede, at det er konteksten og de personer, som informationerne
er sammen med, der er bestemmende for hvor legitimt det er at fordele sin tilgængelighed i enten et fysisk
eller medieret nærvær. I ovenstående har jeg ligeledes argumenteret for, at der en tilbøjelighed til at
informanterne accepterer et potentielt fravær, når de indgår i en ansigt-til-ansigt relation med deres venner.
Er Ida, Mads og Mia ude offentligt bliver det italesat som mere illegitimt at mediere sit nærvær væk, end
hvis de befandt sig hjemme i privaten, fordi forventningen til modpartens tilgængelighed og nærvær er større
i det offentlige rum, som eksempelvis Mias cafebesøg. Derimod fortalte alle informanterne, at en måde at
håndtere modpartens medierede fravær, var at bruge smartphonen selv. Der er tilfælde, hvor det kan være
direkte forstyrrende, hvis informanterne fører en samtale og vedkommende virker uvedkommende og
utilgængelig. Graden af irritation afhænger af, hvilken kontekst informanten befandt sig i og hvilke personer
de var sammen med. Ifølge Mads har han selv prøvet at være den skyldige, som har været fraværende og det
har afstedkommet skyldfølelser, hvilket han betegner som værende asocialt. Ved at bruge begreber som
fantomvæg og det personlige rum, har jeg vist, hvad informanterne aktivt gør når de brugte deres
smartphones. Denne handling signalerede, at informanten eller vedkommende de var sammen med, vendte
sig ind mod sig selv, hvilket afstedkom irritation hvis de befandt sig i en ansigt-til-ansigt relation. Dog har
informanterne udtrykt, at de håndterer denne handling ved veksle deres fysiske nærvær med det medierede.
8
Asocial: uden hensyn til andre; fx om adfærd, der strider mod alment udbredte sociale normer. (www.denstoredanske.dk set d. 1412-2013).
17
Diskussion
Winthers antagelser og udsagn er baseret på hendes feltstudier i en ungdomsklub, hvori hun undersøgte
hvordan smartphonen indgik i det sociale rum og de unges brug af den (Winther 2007: 54). Hendes
observationer er forløbet i en periode på fire måneder. På baggrund af hendes observationer argumenterer
Winther for, at de unge bruger deres smartphones i en så hyppig grad, at de er groet ind i kroppen (Winther
2007: 67). Hermed kan man diskutere om de unge på 12-17, som benytter klubben, bruger deres smartphones
på samme vis i andre kontekster og dermed er så indgroet som det pointeres. I analysen nævner
informanterne, hvordan deres smartphones indgår i alt fra at monitorere deres søvn, underholdning,
madlavning og arbejde. Spørgsmålet er, om de unge bruger deres smartphone i samme stil, når de er hjemme
hos deres forældre eller når de dyrker fysisk aktivitet som eksempelvis svømning. En klar fordel ved at
benytte observationsstudier beror på metodens procesfokus, hvori man som forsker kan få et indblik i de
sociale handlingers forankring (Mik-Meyer & Järvinen 2005: 118). Winther (2007: 68) kommer frem til, at
smartphonen er indgroet i hendes observeredes kroppe, hvilket har betydning for den kontekst de er
observeret i. Selvom Winther supplerer hendes observationer med interviews af de unge, kan man diskutere
om hendes genstandsfelt og metodiske fremgangsmåde gør hende blind for de andre kontekster hendes
observerede også befinder sig i.
Som jeg har beskrevet i indledningen, udspringer min erkendelsesinteresse blandt andet på baggrund af to
artikler, som udviser bekymring for de konsekvenser brugen af smartphones medfører for mennesker. Hertil
nævner forfatteren Foer (2013), at mennesker gradvist mister evnen til at føle empati for andre fordi man
investerer mere tid i det virtuelle liv end i det virkelige liv. Ydermere mener Munk (2013), at vi er så opsatte
på at fremstille os selv på de sociale medier, hvilket i høj grad sker ved hjælp af smartphones, at det fjerner
fokus fra dem man er sammen med. På baggrund af undersøgelsen mener jeg, at førnævnte holdninger,
selvom de ikke er empirisk og teoretisk funderet, godt kan diskuteres i forhold til de empiriske data. I
analyseafsnittet fremgår det, at informanterne italesætter, at det er irriterende, hvis den de snakker med retter
sin opmærksomhed mod sin smartphone, men at denne irritation imødegås med enten en påtale af
vedkommen eller at de træder ind bag deres egen fantomvæg. Informanterne har, alt afhængigt af hvilken
kontekst de indgår i, udtrykt at de enten accepterer, at modpartens tilgængelighed i en ansigt-til-ansigt
relation indebærer et potentiale om fraværende nærvær og at de selv er underlagt den præmis. Jeg vil derfor
mene, at man kan diskutere hvor alvorlige tingenes tilstand er. Dog er undersøgelsen ikke foretaget i en
repræsentativ størrelsesorden, ikke desto mindre har jeg belyst, at problemstillingen bør anskues mere
nuanceret end Foer og Munks udlægning. Slutteligt vil jeg mene, i overensstemmelse med empirien, at der
muligvis er tale om en udvikling af en smartphone etikette, som endnu ikke er fastlagt eftersom teknologien
historisk set stadig er relativ ung.
18
Kritisk selvrefleksion
Nedenstående afsnit har til formål at præsentere mine refleksioner over den valgte teori og metode, samt
hvilken betydning disse har haft for undersøgelsens resultat.
Projektets metode
I nærværende projekt har jeg benyttet mig af kvalitative interviews fremfor eksempelvis surveys. Dette
gjorde jeg med et ønske om at kunne tilegne mig et indblik i, hvordan informanterne beskrev smartphonens
betydning for ansigt-til-ansigt relationen med deres venner og familie. Med det kvalitative interview vil den
viden jeg får adgang til være et produkt af det samspil jeg har med informanterne. Her kunne et
observationsstudie have suppleret undersøgelsen, eftersom det centrale aspekt ved denne metodiske tilgang,
interesserer sig for samspillet mellem mennesker og den kontekst samspillet forekommer i (Mik-Meyer &
Järvinen 2005: 98). Således ville jeg eksempelvis kunne få indblik i, hvordan informanterne benytter deres
smartphones, når de på café med en ven eller veninde.
Projektet teori
Erving Goffmans teori om selvets territorier og dertilhørende begreber danner grundlag for undersøgelsens
udgangspunkt. Denne tilgang er inspireret af kultursociologen Winthers tilgang, hvilket betyder, at Goffmans
begreber i forvejen er blevet fortolket. Eftersom det teoretiske grundlag først blev fastlagt sent i
skriveprocessen føler jeg ikke, at anvendelsen af Goffmans begreber er så selvstændig som den kunne have
været, hvis jeg havde fastlagt teorien tidligere. Jeg er således bevidst om, at min anvendelse af Goffman
derfor kan indeholde blinde vinkler og at jeg muligvis kunne have brugt andre facetter af Goffmans store
begrebsapparat, som passede til projektets problemstilling. Ikke desto mindre har jeg forsøgt at argumentere
for, hvordan Goffman er relevant i undersøgelsens kontekst og i analysen vist, hvordan min anvendelse er
divergerende i forhold til Winthers.
Projekts empiri
I projektet er de informanter jeg har interviewet demografisk grafisk lig mig selv. Jeg valgte at fokusere på
denne gruppe unge ud fra en statistisk antagelse om, at unge mellem 24-27 med stor sandsynlighed havde en
smartphone og derfor i en vis grad måtte have erfaringer med den. Havde jeg haft mere tid, og et format der
tillod et større empirisk materiale, ville jeg have interviewet personer i andre aldersgrupper, personer uden
smartphones og uden akademisk baggrund for bedre at kunne belyse forskelle og ligheder. Som nævnt
ovenfor ændrede mit forskningsdesign sig løbende og empirien blev indhentet forholdsvis tidligt i processen,
derfor er jeg også forbeholden for, at informanternes udtalelser og den viden vi producerede sammen ikke
var helt forenelig med hvordan projektet udviklede sig. Jeg erkender, at forskningsdesignet er styrende for
den empiri jeg endte med og har derfor været nødsaget til at se bort fra nogle mængder empiri.
19
Konklusion
I nærværende undersøgelse efterstræbte jeg at besvare hvordan brugen af smartphones har betydning for
menneskers ansigt-til-ansigt relation med venner og familie. Først og fremmest analyserede jeg, hvordan
smartphonen som materialitet er blevet integreret i informanternes sociale liv. Her kom jeg frem til, at
informanternes sociale liv ikke kun er socialt forankret, men ligeledes digitalt medieret. I praksis betyder det,
at informanterne, i overført betydning, bærer rundt på deres sociale liv i lommen eller tasken. De har altid
mulighed for at komme i kontakt med deres venner eller familie via smartphonen. Ved at bruge Goffmans
antagelser om selvets territorier og derved begrebet om hylsteret har jeg således påvist, at smartphonen
fungerer som et kropsligt hylster eftersom informanterne italesatte, hvordan de har den med sig næsten
overalt. Ydermere berettede informanterne om, at brugen af deres smartphone var blevet sædvane eller rutine
i en sådan grad, at det krævede refleksion over det, de lavede, før de blev bevidste om det. I undersøgelsen er
jeg inspireret af Winthers observationsstudier om, hvordan unge i ungdomsklub bruger smartphones, hvori
hun konkluderer, at de unge har internaliseret teknologien i deres kroppe (Winther 2007/2009). I de
empiriske fund er jeg kommet frem til samme konklusion, at informanterne også har internaliseret
smartphonen i kroppen. Men hvor Winthers empiri kun er forankret i en ungdomsklub, konkluderer jeg, at
informanternes smartphones er blevet en del af deres kropslige hylster og derfor ikke kun har betydning for
deres sociale liv, men alle de kontekster de end må befinde sig i.
Endvidere har jeg i undersøgelsen belyst, hvilken indflydelse smartphones har for informanternes oplevelse
af tilstedeværelse i en ansigt-til-ansigt relation med venner eller familie. I indledningen af undersøgelsen
redegjorde jeg for Foers og Munks holdninger til, hvordan brugen af smartphones har negativ indflydelse på
menneskers sociale samvær og evne til at relatere til hinanden. I undersøgelsen kan jeg konkludere, at
informanterne ikke italesætter en oplevelse, hvori de føler, at vedkommende de er sammen er mere
interesseret i sin smartphone. Informanterne giver udtryk for irritation, hvis vennernes eller familiens
tilstedeværelse midlertidigt bliver optaget af smartphonen. En vigtig pointe heri beror på, at ingen af
informanterne berettede, at de havde oplevet, at smartphonen havde så stor betydning for en ansigt-til-ansigt
relationen, at denne blev ødelagt. Derimod beskrev informanterne, hvordan de håndterede, at venner eller
familie trådte i deres personlige rum ved at gøre det sammen. Dermed kan jeg konstatere, at eftersom
smartphonen er indgroet i informanternes kroppe har den betydning for alle de kontekster de befinder sig i.
Derfor vil der altid være en mulighed for, at informanterne eller deres venners og familiemedlemmers
tilgængelighed indebærer et potentielt fravær. Ydermere kan jeg konkludere, at konteksten man befinder sig i
og vedkommende informanterne er sammen med har betydning for, hvor legitimt det er at fordele sin
tilgængelighed og nærvær mellem den fysiske lokalitet og den medierede. Tendensen er, at det er mere
legitimt at være momentvis fraværende når informanterne er sammen med venner, da de selv gør det og er
indforstået med denne betingelse end hvis de er sammen med deres familie.
20
Perspektivering
Med udgangspunkt i nærværende undersøgelses resultater, vil jeg her fremlægge, hvordan mine resultater
kan bruges til at foretage yderligere undersøgelser og give et bud på hvilke problemstillinger der kan
forfølges.
En væsentlig hovedpointe i undersøgelsen har været at afdække, hvilken indflydelse brugen af smartphones
har på informanternes oplevelse af tilgængelighed i en ansigt-til-ansigt relation med deres venner og familie.
I mit videnskabsteoretiske afsnit redegjorde jeg for, at undersøgelsen indtog et mikroperspektiv idet
undersøgelsens genstandsfelt var ansigt-til-ansigt relationer. Skulle man derimod fortsætte undersøgelsen og
se nærmere på opgavens overordnede problemstilling i et større historisk makroperspektiv, finder jeg det
relevant at inddrage den amerikanske psykolog Kenneth J. Gergen. Jeg mener, at Gergen ville være relevant
eftersom han behandler, hvordan brugen af mobiltelefonen har indflydelses på ansigt-til-ansigt relationen i
hans artikel: ”Cell Phone Technology and the Challenge of Absent Presence” fra 2002. Heri behandler han
mobiltelefoniens historiske udvikling og hvordan denne har betydet, at mennesker befinder sig i en tilstand
af fraværende nærvær (Gergen 2002: 1). Gergens påstand er, at desto mere vi lever vores liv virtuelt og
dermed tillader, at den fraværende nærvær gør indtog i menneskers liv, desto større er risikoen for at ansigttil-ansigt relationer mister deres betydning (Gergen 2002: 5). I forhold til undersøgelsens empiriske materiale
ser jeg det relevant at bruge Gergens begreb om horisontale og vertikale forhold som betegnelserne for, hvor
intimt et forhold er (Ibid.). Ifølge Gergen (Ibid.) er den gængse opfattelse, at desto mere værdifuldt et forhold
er, jo mere intimt vil forholdet da være. I denne kontekst er der tale om partnere, familiemedlemmer og
barndomsvenner – disse forhold er vertikale. Modsat betegner han kollegaer og bekendte som horisontalt
placerede. Ydermere nævner han, at de forhold, som befinder sig på den vertikale linje kræver
opmærksomhed, engagement og en indsats for at vedligeholde (Ibid.). Med dette begrebsapparat
argumenterer Gergen for, at det fraværende nærvær er med til at skabe en udvikling mod forhold der har
flere horisontale aspekter end vertikale og således er mere overfladiske (Gergen 2002: 6). På baggrund af
førnævnte begreber og perspektiver mener jeg, at Gergens tilgang ville kunne afdække om informanternes
brug af smartphones har betydning for værdien af deres forhold til venner og familie.
21
Litteraturliste
Bøger
Brinkmann, Svend 2007:” Socialkonstruktionisme og diskurs psykologi”. I: Klassisk og moderne psykologisk
teori. Red, Karpatschof, Benny & Katzenelson, Boje. København. Hans Reitzels Forlag 2. udgave, kap. 21 s.
412-431.
Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene 2010. Interviewet: Samtalen som forskningsmetode i Svend
Brinkmann & Lene Tanggaard (red.) Kvalitative metoder. Hans Reitzels Forlag. København, s. 29-54.
Goffman, Erving 1971:”The Territories of Self”. I: Relations in Public: Microstudies of Public Order. New
York: Basic Books 1971.
Järvinen, Margaretha & Nanna Mik-Meyer 2006: ” Observationer i en interaktionistisk begrebsramme” og ”
Interview i en interaktionistisk begrebsramme”. I: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv:
interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag.
Kvale, Steiner & Brinkmann, Svend 2011: ”Transskription af interview”. i: InterView - Introduktion til et
håndværk. 2. udgave, 4. oplag. Hans Reitzels Forlag 2009.
Rasborg, Klaus 2004: “Socialkonstruktivismer i klassisk og moderne sociologi”, i red. Fuglsang, Lars &
Olsen, Poul B. 2004: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag, 2. udgave 2004,
kap. 10, s. 349-388.
Tække, Jesper & Jensen, Linaa Jakob 2013:”Indledning: Facebook i den danske hverdag – fra socialt
netværk til metateori”. I: Facebook. Fra socialt netværk til metateori. 1. udgave. Samfundslitteratur.
Artikler
Andreasen, Carsten & Svenningsen 2012:” Nye tjenester og platforme udvider netbrugen”. I. DR
Medieudvikling 2012.
Castells, Manuel 2006:” Masseindividuelle medier”. I: www.turbulens.net. Turbulens #9, november 2006.
Gergen, Kenneth J. 2002: “Cell Phone Technology and the Challenge of Absent Presence”. Swarthmore
College.
Polkinghorne, D. E. 2005.” Language and meaning: Data collection in qualitative research.”.
I: The Journal of Counseling Psychology, 52(2). 137-145.
22
Tække, Jesper 2010: “Facebook - et netværk i fællesskabet“, MedieKultur, vol. 2010 nr. 49, s. 123 - 136.
Wieland, Lyng Jakob 2012:” Danskerne surfer på deres smartphones som aldrig før”. I. DR Medieudvikling.
Winther, Ida Wentzel 2007:”Tilgængelig, nærværende og potentiel fraværende: Om unges mobiltelefoni”.
I: Dansk Sociologi, Vol. 18, Nr. 2, 2007, s. 49-71.
Winther, Ida Wentzel 2009:” Mellem tilstedevær og fravær: om unges brug af mobiltelefoner”.
I: Ungdomsforskning, Nr. 3 & 4, 2009, s. 47-56.
Hjemmesider
Foer, Safran Jonathan 2013:” How Not to Be Alone”
http://www.nytimes.com/2013/06/09/opinion/sunday/how-not-to-be-alone.html?pagewanted=all&_r=4&.
Sidst set d. 15-12-2013.
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/asa%C3%A5/asocial?highlight=asocial Sidst set d. 14-12-2013.
http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE1942341/her-er-raadene-der-goer-dig-til-mester-paainstagram/ sidst set d. 15-12-2013
Kasteler, Jordan 2010: “How Social Media is Influencing Your Behavior”. http://searchengineland.com/howsocial-media-is-influencing-your-behavior-40615. Sidst set d. 15-12-2013.
Munk, Bisgaard Timme 2013: ”iPhone i familien – Hokus pokus, din iPhone er i fokus”.
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/iphone-i-familien. Sidst set d. 15-12-13
The Guardian 2013 - http://www.theguardian.com/technology/2013/may/01/facebook-loses-10m-visitors-us.
Sidst set d. 15-12-13
23
Bilag 1
Interviewer: Tak fordi du vil deltage. #00:00:05-3#
Ida: Selv tak. #00:00:05-1#
Interviewer: Det her kommer til at foregå anonymt. Du bliver optaget på en diktafon. Og
anonymiteten kommer til at foregå således at jeg kommer til at sløre dit navn. Du kan ikke
blive hængt op på det. Jeg kommer til at transskribere det og det kommer kun til at være
mig der skal se og skal bruge det der kommer ud af det her interview. Men jeg tænker at
du meget gerne lige må starte med at beskrive dig selv kort, hvem du er: alder, civilstatus,
arbejde og faglig baggrund. #00:00:38-7#
Ida: Jamen jeg hedder Ida og jeg er 25. Jeg arbejder i en tøjbutik og så læser jeg på RUC,
hvor jeg læser psykologi og kultur og sprogmødestudier jeg har et semester tilbage før
specialet. Så snart voksen. #00:00:58-4#
Interviewer: Snart voksen. #00:00:56-6#
Ida: Snart voksen, ja. #00:01:02-0#
Interviewer: Ida hvis du kan prøve at ligesom fortælle, hvad der for dig er en almindelig
dag i løbet af ugen. Hvis du sådan prøver, hvad det er for nogle rutiner du har. Hvis du
starter med at beskrive din morgen, eftermiddag og aften. Og i og med at du er studerende
er jeg selvfølgelig med på at dagen godt kan variere meget, men prøv at tænke på de
faste rutiner du har. Hvis du vil prøve at beskrive sådan en dag. #00:01:30-2#
Ida: Ja. Jamen altså. Når jeg vågner, så er det telefonen der er der først. Hvor det ene og
det andet bliver tjekket. Og så er det jo morgenmad. og Lige nu har jeg været lidt
sygemeldt med min arm, fordi den er blevet opereret. Så der går meget af morgenen med
at træne på den eller anden måde med det og så er der lidt arbejde. Og så træning igen.
Så, altså mine dage er meget stille og rolige. Der er meget træning. Så er der meget tid til
at sidde med sin telefon. Ja. Men der er ikke rigtig nogen rutiner, fordi så er der lidt
sygemeldning og så er der lidt kaffehygge med min mor. Så lige nu er der ikke rigtig nogen
fast, hverdag. #00:02:21-5#
Interviewer: Når du siger, at det er telefonen er det første du tjekker, hvad tjekker du på
din telefon? #00:02:29-6#
Ida: Jamen for det første, så bruger jeg den som mit vækkeur. Så allerede der har jeg den
i hånden. Og så rækkefølgen varierer lidt, men de ting der ligesom bliver tjekket det er
Facebook og Instagram og DRs nyhedsapp og min mail. Det er sådan, det er egentlig
noget af det første og noget af det sidste på dagen. Der bliver, der lidt bliver fundet frem
der. #00:02:54-2#
24
Interviewer: Og det er så varierende? #00:02:56-0#
Ida: Ja det er lige, hvilken en der har lyst til at komme først. Men det er primært de fire, der
ihvertfald bliver brugt der om morgenen og om aftenen. #00:03:04-8#
Interviewer: Så er det for at holde dig orienteret med hvad der sker eller? #00:03:09-0#
Ida: Ja, måske så er det egentlig mere nysgerrighed og det er også, altså, jeg tror måske
egentlig også det er blevet en dårlig vane. Fra, ja, min ekskæreste der var meget inde for
de sociale medier der skulle tjekkes hele tiden. Og så, når han gjorde det så kunne jeg
ligeså godt også gøre det og så har den egentlig bare siddet ved. Og så i og med jeg har
så meget tid lige nu og her, så er det bare nemt lige at se hvad der sker, hvad folk de
laver. Jeg kan tit godt blive sådan lidt, hvorfor er det at det er vigtigt. Altså der er gået 8-9
timer siden du tjekkede det sidst, verden går ikke under på Facebook eller Instagram fordi
du ikke har tjekket i den tid. Men ja, det sidder bare lidt i fingrene at man lige skal ind på
den app. Og den ligge på forsiden. Altså ja. #00:03:56-5#
Interviewer: Så den er nem tilgængelig? #00:03:54-7#
Ida: Den er meget nem tilgængelig. #00:03:58-8#
Interviewer: Når du er på Facebook, hvad er det så du holder dig orienteret om. Du siger
du er nysgerrig for at se hvad der sker. Hvad er det du er nysgerrig efter? #00:04:06-3#
Ida: Jamen. Jeg ved ikke om det, det er bare når. Hvad putter folk op altså. Det er ikke
rigtig noget jeg brug til noget. Det er bare. Jo hvis der er en eller anden god artikel eller en
eller anden haha virkelig sjov video. Så tjekker jeg det. Ellers kører jeg bare ned af
statusopdateringen til jeg når til det punkt, hvor jeg har stoppet sidst ikke. Altså og så er
det sådan det. Og mange af gangene jamen så, fem minutter efter har jeg egentlig ikke
nogen ide om hvad det er jeg har læst. Så er det bare fingeren der kører lige ned af
skærmen og så er det bare fordi det skal jeg lidt gøre, men det er ikke noget der sådan
sætter sig fast eller. Wow hvor var det synd for hende eller hvad skete der lige der. Det var
bare, sådan en vane agtigt. #00:04:53-9#
Interviewer: Og statusopdateringerne, var det hvad andre folk i din omgangskreds lægger
op? #00:04:59-1#
Ida: Ja. Lige præcis. #00:05:04-3#
Interviewer: Kan du så prøve at beskrive hvordan når du vil i kontakt med din familie og
skal arrangere et eller andet eller bare høre hvordan det går. Hvordan kontakter du dem
så? #00:05:16-7#
Ida: Det kommer lidt an på, hvem det er og hvilken lejlighed. Ja, det er lidt svært. Altås jeg
skulle sende fødselsdagsinvitationer ud til en masse piger og der blev det på Facebook,
men jeg skulle sende fødselsdagsinvitationer ud til min hele familie og der havde jeg
siddet og lavet håndlavet invitationer. Men altså, når jeg skal kontakte nogen så er det
oftest sms, tror jeg. Og så, medmindre det er nogen man ved, ikke har smartphones så er
25
det på Facebook. Fordi så kan man følge, hvis det er mange på en gang, kan man følge
alles svar i stedet for. Hvor det er på sms der kræver det ligesom at alle har en iphone
eller den samme slags telefon, for at alle svarene kommer ind i den samme smstråd. Og
så tænke jeg at det er nemmere på Facebook, hvis man skal have flere med. Så det er
sådan lidt taktisk, hvem skal man have fat i. #00:06:17-3#
Interviewer: Det er, hvad kan man sige. Det er arrangementet altså, det man skal deltage i
som har betydning for hvad du gør og også hvem. #00:06:25-3#
Ida: Ja og meget hvem. Altså netop også hvis det er sådan er familie så får de en
privatbesked på sms eller jeg ringer til dem, fordi de ikke er på Facebook, men også fordi
jeg tror at min mormor ville sidde og tænke at det ville være mærkelig at få en
gruppebesked "hej alle sammen" eller et eller andet. Ja det er meget afhængigt af både
hvem det er og hvad det er. Ja. Altså f.eks., det glemte jeg at sige. Jeg er også
projektleder, på et projekt hos RedBarnet ungdom. Og når jeg skal have fat i folk, min
frivillige gruppe der. Der er det meget på Facebook. Fordi ja, fordi folk har den ene og den
anden telefon. Og der kan tagge folk så der popper et eller andet op, du skal lige se det
her. Så der er det kun Facebook til det. #00:07:24-1#
Interviewer: Så når det venner, altså din vennekreds. Kan man så sige at det oftere er
Facebook du benytter dig af, fremfor sms'er? eller igen er det også styret af hvilket
arrangement, hvis du skal have fat i flere. #00:07:41-7#
Ida: Ja, altså. Ja, det er det. Hvis jeg skal have fat i flere, så er det nok oftest nemmeste at
putte det på Facebook. Men også hvis man ved at der er nogen som ikke har Facebook og
så ikke tjekker det, så er det også nemmere at sende en privat besked. Der er der større
sandsynlighed for at man får svar på ikke. Men ja, det der mønster det er lidt svært helt at
afdække synes jeg. #00:08:06-1#
Interviewer: Hvis du nu f.eks. som du sagde, skulle invitere dine veninder til fødselsdag
hvis du så tænker på, hvordan ville du have gjort det for 5 år tilbage. Da Facebook ikke var
lige så stort. #00:08:19-2#
Ida: Jamen der ville det nok have været en sms besked, kunne jeg godt forestille mig.
Altså, det kunne også have godt have været et rigtigt brev, jeg har altid godt kunne lide at
sidde og lave kort og rigtige breve og hygge. Så det kunne det også godt have været, alt
efter hvad tiden lige havde været på det tidspunkt. Hvor meget tid jeg havde haft.
#00:08:36-3#
Interviewer: Hvis du kort skulle prøve at beskrive hvad et socialt medie er, hvordan ville du
så gøre det? #00:08:43-4#
Ida: Jamen det er et sted hvor man kan kontakte mange, som ikke nødvendigvis er lige
omkring en. Facebook, der kan man jo f.eks. have venner fra man var ude og rejse fra det
ene eller det andet tidspunkt og det er ikke nogen man ser. Det er bare en fælles platform
agtig. Og hvordan man bruger det, det er sådan lidt. Ja et socialt medie er, folk der har
adgang til det samme. Men altså. Ja det bliver mest holdt på det sociale. Det er ikke en-tilen interaktion sådan face-to-face, det kan det selvføligelig godt være, men det er mest
26
bare sådan kæmpe stor platform, hvor at alle kan smide et eller andet ind. #00:09:30-2#
Interviewer: Og kan du sådan lige kort nævne, hvad for nogle af de sociale medier du
benytter dig mest af. #00:09:35-1#
Ida: Facebook og Instagram. Ja. #00:09:39-6#
Interviewer: Hvorfor er det lige dem #00:09:37-9#
Ida: Altså ja, det er et godt spørgsmål. Twitter har aldrig rigtig lige fanget mig. Men
Facebook det fik jeg, helt tilbage efter gymnasiet, da jeg skulle ud og rejse. Fordi det var
en god måde lige at holde kontakt på derhjemme. Så den her egentlig bare hængt ved.
Jeg synes ikke jeg bruger den så meget til andet end at tjekke. Det ikke hver eller hver
anden dag jeg selv lægger noget op. Hvorimod Instagram er blevet sådan lidt mere. Ja,
jeg ved det ikke, den er lidt mere hyggelig og uformel på en eller anden måde fordi det
bare er billeder. Man kan selvfølgelig godt skrive noget, men at det er sådan lidt
stemningsbilleder det synes jeg egentlig er meget hyggeligt. Hvor Facebook der er det
mere sådan, det lyder lidt grimt. Men sådan lidt snage lidt og hej hvad har folk lige på
hjertet. Hvor at Instagram det er sådan altså, så får man lige et hyggeligt billede fra et eller
andet sted. På den måde følger man også med i folks liv. Jeg synes bare, jeg kan ikke helt
forklare det, men jeg synes bare det er mere uformelt og mere sådan hyggeligt lige at
tjekke Instagram. #00:10:50-3#
Interviewer: Når du så bruger de sociale medier. Hvilken, teknologi benytter du det
igennem er det som oftest, din telefon, bærbar eller computer. #00:11:04-6#
Ida: Det er. Jamen det er nærmest 90 procent af tiden så er det min telefon. #00:11:09-4#
Interviewer: Din telefon. #00:11:07-7#
Ida: Ja. Altså nu har jeg både Ipad og Iphone og Mac computer. Og computeren står
egentlig ret meget stille, når den ikke er i gang med at blive skrevet på projekt. Altså,
telefonen den har jeg bare på mig hele tiden, så det er. Det er virkelig mest telefonen der
bliver brugt til det ene og det andet. Også fordi der kan man have det hele. Man kan ikke
have Instagram, på computeren. Ihvertfald ikke hvad jeg ved af. Men ja. Der er det hele
bare samlet. I sin egen små mapper. Ja. #00:11:46-4#
Interviewer: Når du siger, at du har telefonen på dig hele tiden, så det vil sige så kan du
også hele tiden være på? #00:11:52-3#
Ida: Det kan man jo i princippet. Men altså det synes jeg ikke at jeg er. Altså, det er ikke
sådan at når jeg siger hele tiden. Så er det ikke som om at jeg sidder, jeg har den heller
ikke i hånden nu her. Men den er hele tiden indenfor sådan overskuelig rækkevidde. Og
man kan hele tiden, hvis man får en mail så popper den op på telefonen så man kan tjekke
den der, man skal ikke først til at tænde computeren og altså så går den lige lidt langsomt.
Så man kan jo godt være på hele tiden, det synes jeg ikke at jeg er. Det er 3-4 gange om
dagen at der bliver tjekket eller sådan ja. #00:12:29-4#
27
Interviewer: Hvis du lige tænker over det også i forbindelse med de der refleksion opgave,
som jeg har bedt dig om at tænke lidt over. Er der så nogle situationer, hvor du bruger din
telefon eller de sociale medier mere end andre. Er der nogle bestemte kontekster du er i.
#00:12:57-5#
Ida: Jeg bruger den rigtig meget i bussen. Nu kører jeg rigtig meget i bus, fordi jeg ikke
kan cykle. Og jamen, jeg kan sagtens sidde og hører musik. Men så er den jo så fantastisk
at den kan alt muligt andet på samme tid. Så i bussen bruger jeg rigtig meget tid, nærmest
størstedelen af tiden på det ene eller det andet. Om det er at tjekke mails eller om det er
Facebook eller Instagram eller sidde og spille et eller andet spil. Men altså, størstedelen af
en bustur er det faktisk telefonen, så har man fået det tjekket der. Når man så kommer
hjem kan man lave noget andet synes jeg. #00:13:32-8#
Interviewer: Hvad med når du er sammen med andre #00:13:36-6#
Ida: Det kommer lidt an på igen hvem. Altså, hvis jeg sidder sammen min mormor. Så er
min telefon meget langt væk. Det ved jeg ikke om er sådan noget respekt eller fordi hun
ikke rigtig selv kan sætte sig ind i det. Men hvis jeg sidder sammen med enten bare min
mor eller en veninde eller et andet så kan jeg sagtens tjekke et eller andet og især, hvis
der kommer en mail eller et andet. Så tjekker jeg med det samme, og især hvis de også
laver et eller andet, hvis de så lige nogen der ringer til dem, nå men så kan jeg lige bruge
tiden på lige at. Og så nogle gange så er det der, hvor det bliver lidt unødvendigt, fordi jeg
tjekkede det for en time siden, der er nok ikke sket så meget nyt siden da. Men jo, jeg kan
godt bruge den når man er sammen med andre også. #00:14:24-1#
Interviewer: Men igen, det er som du siger, stadig afhængigt af hvem man er sammen
med og hvilken situation. #00:14:29-1#
Ida: Ja. #00:14:29-1#
Interviewer: Hvis du nu f.eks. var på cafe med en veninde. Hvordan ville du så bruge den
der. #00:14:38-3#
Ida: Jamen, altså. Jeg tror at jeg umiddelbart, så ville den mest ligge i min lomme eller et
eller andet. Jeg har ikke behov for at den skal ligge på bordet. Men så skulle da være, hvis
man skulle tage et billede til Instagram og sige se vi hygger lige eller lækker frokost eller et
eller andet. Og så ville den blive lagt ned igen agtigt. #00:14:59-5#
Interviewer: Så ville det være for at dele den oplevelse som i har. #00:15:01-2#
Ida: Ja. #00:14:59-4#
Interviewer: Har du selv oplevet at være sammen med nogen, i en lignende situation eller
andet. Enten med venner eller familie hvor vedkommende har brugt sin telefon, hvor du
har bemærket at det var sket over længere tid. #00:15:17-0#
Ida: Altså jeg har især en veninde, studie veninde. Der skal altså også virkelig lægges op
på instagram. Men det er også, så bliver det. Hun bruger virkelig lang tid på at tage de der
28
billeder, så det kan godt tage en halv kop kaffe nærmest før at hun har fået et perfekt
billede. Og hvilke hashtags der lige skal på og alt muligt ikke. Og hendes telefon den så på
bordet "Nej nu kom der lige et like, nej kom der lige et til like" altså sådan. Så på den
måde, så ja. Men jeg vil ikke sige at det er noget der irriterer mig, fordi det er sådan jamen
sådan er det bare agtigt. #00:15:52-3#
Interviewer: Så det accepterer du bare #00:15:54-4#
Ida: Ja. Altså jeg har ikke synes, jeg har befundet mig i en situation hvor jeg har tænkt
arhh kom nu læg den væk. Og det kan et eller andet sted godt være at jeg selv har siddet
og gjort sådan noget uden at tænke over det. Det tror jeg ikke lige, men det er ikke noget
der irriterer mig. Det ville irritere mig, hvis, nu er vi en lidt stor familie. Med en masse
halvsøskende og alt sådan noget og der har især en af dem hun har tit telefonen så sidder
den i skødet på hende når vi sidder og spiser, og det er så sjældent at vi alle sammen er
sammen. Så der kan jeg godt blive sådan lidt, arhh er det virkelig nødvendigt. Men ikke
nok til at jeg ville være sådan, nu lægger du den væk, der er vi voksne alle sammen så
hvis hun har brug for at sidde med den, så må hun jo gøre det. Altså hvis ikke at det er
nemt nok at snakke med os. Men det er sådan den eneste situation. Og så jo, hvis det er
til sådan en stor fødselsdagsmiddag eller er i biografen eller et eller andet. Der er det
måske ikke nødvendigt, ihvertfald ikke under filmen. Men altså, hvis det er at jeg endelig
skulle gå hen og blive irriteret over sådan noget, så ville det være meget kortvarigt. Det må
de jo om. #00:17:08-7#
Interviewer: Du har næsten været lidt inde på det, mit næste spørgsmål er. Hvis du tænker
over hvordan det at smartphones fylder så meget i øjeblikket. Kan du sætte ord på
hvordan det har betydning for hvordan du er sammen dine venner i første omgang.
#00:17:29-9#
Ida: Jamen altså. Man er sammen også selvom man ikke er sammen. Fordi at man netop
hele tiden kan lægge billeder op eller se lige hvad jeg lavede igår. Så på den måde er der
måske mindre at catche op når man så rent faktisk ses. Fordi hvis jeg skal fortælle, så
gjorde jeg det her og her forleden dag jamen det ved jeg godt fordi det lagde du på
Instagram. Altså så kan man selvfølgelig uddybe det, men så på den måde påvirker det
selvfølgelig men i og med at. Jeg tror at hele min vennekreds er på de sociale medier på
den ene eller den anden måde og det fylder i deres liv. Så er det egentlig bare blevet
acceptabelt og jamen så skal man da lige snapchatte sammen. Ja egentlig er det meget
sjældent at jeg bruger den fordi jeg synes det er lidt irriterende. Den er på min telefon, men
jeg tror måske jeg har sendt fire afsted eller sådan noget i al den tid jeg har haft den. Og,
men at man skal lige Instagramme sammen så bliver det på en eller anden måde også
noget man har sammen. #00:18:31-7#
Interviewer: Kan du lige prøve kort at forklare, hvad det indebærer når du siger
Instagramme sammen. #00:18:33-0#
Ida: Jamen så f.eks. jeg har i biografen med min veninde i sidste uge. Og så skulle vi da
lige have taget et billede sammen. Vi er i biografen agtig. Altså så på den måde lægger vi
det også op sådan så vores andre fælles veninde kan se, så var vi lige der. Og hey var
den god og sådan noget. Og ja så kommer der lidt en samtale på det. Men ja, Instagram
29
jeg synes bare at så tager man lige et billede af en kop kaffe eller af noget sammen et eller
andet ikke. Så på den måde bliver det en oplevelse man har sammen som man lægger op
og deler med andre. #00:19:08-9#
Interviewer: Kan man sige at det er lidt ligesom at det er en måde at dele minder på.
#00:19:13-9#
Ida: Ja det synes jeg godt. Altså det synes jeg godt uden at det behøves at være en lang
roman, om hvad der lige var der skete. Men det var bare lige et sneakpeak af en god aften
eller en lækker frokost. Eller fed ferie. Eller et eller andet. Ja. #00:19:30-3#
Interviewer: Og det samme spørgsmål, bare igen i forhold til din familie. Har det haft
nogen betydning for hvordan du er sammen med din familie. #00:19:36-1#
Ida: Altså. Nej fordi når jeg er sammen med min familie bruger jeg det ikke så meget. Som
når jeg er sammen med mine venner og veninder. Fordi der er mange fra min familie, der
ikke f.eks. har instagram. Jeg kan godt en enkelt gang finde på at lægge et billede op, hvis
vi alle sammen er samlet, til familiemiddag eller et eller andet. Men det er ikke noget, at de
ser. Fordi de er ikke er på det medie. Så kunne jeg lægge det op på Facebook, men så
altså. Ja. Det ved jeg ikke. Efterhånden meget sjældent at jeg lægger billeder op på
Facebook, det er mere Instagram. Så på den måde så synes jeg ikke det påvirker mig
med min familie. Nej. #00:20:16-2#
Interviewer: Tænker du. Nu har du selv lidt nævnt det. Men er der nogle fordele og
ulemper ved den måde det har betydning for den måde dine venner bruger de sociale
medier på. Og også jeres brug af smartphones. Er der nogle fordele og ulemper ved det. I
forhold til hvad det var førhen#00:20:34-6#
Ida: Jamen altså fordelen er vel at man kan, man kan meget nemmere kan dele sine
interesser. Altså hvis man læser en eller anden artikel som på en eller anden måde rør en,
så kan man lægge den op. Og få flere måske til at tænke over den. Og man kan gøre det
hele tiden, med sin telefon ikke. Ulempe er vel at man hele tiden kan gøre, fordi man sin
telefon. SÅ det netop er så. Jeg tror, jeg som sagt tænker ikke så meget over det, hvis der
sidder en og er igang med at lægge et eller andet op fordi det kunne ligeså godt være mig
selv. Så det er sådan altså, det er lidt et svært spørgsmål synes jeg. Det er ikke rigtig
noget jeg har tænkt over. Jeg tror at det både er en fordel og ulempe at det er så
tilgængeligt. Så det er vel lidt, hvordan man tager det. #00:21:27-5#
Interviewer: Altså mit næste spørgsmål var så også om du har oplevet om der var, altså
det man kalde upassende smartphone adfærd. Men du har selv været lidt inde på det, det
er ikke noget du vil lade dig gå på af. Så meget. #00:21:43-5#
Ida: Nej, altså. Med mindre at det kommer til det punkt hvor man sidder og snakker med
en, der virkelig er inde i boble. Hvor man slet ikke kan få kontakt til vedkommende. Der
ville jeg godt kunne gå hen og blive lidt småirriteret og smække lidt med dørene. Men det
er så en anden sag. Men altså, så må man lige som sige, prøv og hør jeg skal lige have
ordnet det her eller et eller andet. Hvis det bliver så meget, at man nærmest ikke kan
abstrahere fra hvad der sker rundt om en, men at det bare at nu er man bare på det ene
30
eller det andet medie og det er der jeg er, så er alt andet ligegyldigt. Så ville jeg synes at
det blev irriterende, men det er heldigvis at det er på det laveste niveau at jeg oplever det.
#00:22:22-2#
Interviewer: Så det ville være, hvis vedkommende du var sammen ikke kunne fordele sin
opmærksomhed. #00:22:27-9#
Ida: Ja, altså. Det er ikke sådan at jeg skal have vedkommendes ubegrænsede
opmærksomhed det er slet ikke det. Men at hvis man sidder og prøver at have en samtale,
hvor at. Okay vi starter med at have en samtale og lige pludselig så er der noget der er så
meget mere interessant end hvad jeg siger, det kan der sagtens være, men at
vedkommende slet ikke ligesom hører at jeg siger noget, at det bare er sådan (laver lala
lyde) agtigt ikke. Så ville jeg nok blive rimelig irriteret, men det sker heldigvis ikke så tit. Så
det. #00:22:59-7#
Interviewer: Så det ville kunne siges at være upassende adfærd. #00:23:03-9#
Ida: Ja, det vil jeg sige. Og så igen alt efter hvilket sted man sidder. Hvis man sidder
hjemme i sin egen stue, så kan man lidt bedre komme ud over det, men hvis man sidder
på en restaurant og virkelig ikke kan snakke med vedkommende så, så er det nok rigtig
upassende. Vil jeg sige. Ja. #00:23:19-7#
Interviewer: Jamen altså, det var egentlig mit sidste spørgsmål. Så jeg har egentlig ikke så
meget mere. Hvis der er noget du synes du mangler at få sagt, eller et eller andet du
gerne vil tilføje. Eller noget du har tænkt over. #00:23:37-4#
Ida: Næ. Jeg synes det er et spændende emne, fordi det netop fylder så meget uden at
man måske et eller andet sted er opmærksom på hvor meget det egentlig fylder ikke.
Også fordi på mig er det bare blevet en vane at tjekke det ene og det andet og. For som
sagt ikke rigtig noget ud af det, det er bare noget jeg skal bare gøre agtigt. Så jeg synes
det er super spændende at få tænkt over. Men ellers så tror jeg ikke at der er noget.
#00:24:06-8#
Bilag 2
Interviewer: Jeg vil gerne sige tak fordi du gider at deltage i interviewet. Og så vil jeg kort lige fortælle dig,
at interviewet bliver transskriberet og optaget på en diktafon først, men jeg har tænkt mig at anonymisere dig
så der er ikke noget af det du siger, som kommer videre. Alt stamdata og lignende vil blive lavet om. Så det
kan ikke føres tilbage til dig. Det første jeg godt kunne tænke mig det var at hvis du lige kort startede med at
beskrive, hvem du er. Meget kort - alder, civilstatus, arbejde og faglig baggrund. #00:00:42-5#
Mads: Jeg er 25 og læser ude på IT-universitet, hvor jeg læser e-business. Og samtidig arbejder jeg i TDC
med noget hjemmeside. Og jeg er single og har en.. Ja det er vel mig. #00:01:02-2#
Interviewer: Så kunne jeg godt tænke mig, hvis du starter med at fortælle om. Hvis du tænker på en helt
almindelig ugedag i din hverdag. Hvis du så tænker på de rutiner der, hvis du så prøver at beskrive rutiner for
om morgenen, eftermiddagen og aftenen. Bare generelt og også i forhold til, hvordan du gebærder dig.
31
#00:01:31-2#
Mads: Okay ja. Jamen så nogle rutiner jeg har om morgenen det er at drikke mælk, men først og fremmest
slukker jeg vækkeuret på min telefon. Og derfra skal jeg have noget at spise og ud af døren. Jeg bruger en
halv time på at gøre mig klar. Og der er ca. tyve minutter til en halv time til arbejde. Til studie der cykler jeg
og når jeg er der så arbejder jeg og holder pause. Til frokost, der får jeg noget mad enten har jeg lavet
madpakke ellers så køber jeg noget i kantinen. Ellers så kører jeg hjem. Aften, spiser aftensmad hen af kl.
syv, otte stykker og slapper af for en omkring otte ni. Ellers så træner jeg hver anden dag, hvis ikke jeg ellers
så løber jeg og det gør jeg typisk næsten fem gange om ugen, men når der er travlt med skolen bliver det
anderledes. Men jeg plejer at have noget for hånden, når jeg tager fra arbejde og skal hjem og studere. Løber
en tur, træner og vender tilbage til at læse. #00:02:37-1#
Interviewer: Nu siger du at når du står op om morgenen, du slukker dit vækkeur på din telefon. Så det vil
sige at det første, er det korrekt forstået at det første du gør det er at du har din telefon i hånden? #00:02:487#
Mads: Ja #00:02:49-5#
Interviewer: Lægger du den så fra dig, derefter og så fortsætter eller bruger du din telefon til andet? Der når
du står op om morgenen? #00:02:57-0#
Mads: Jeg er nok på Facebook. I hvertfald inden at jeg går ud af døren. Og måske også på min mail. Men jeg
er på Facebook, det er jeg inde i sengen ellers så er det noget jeg gør ret tideligt, måske inden jeg spiser
morgenmad. Så har jeg telefonen i lommen og mens jeg står og laver morgenmad så sidder jeg og roder med
den. Det er typisk Facebook. #00:03:21-5#
Interviewer: Hvad med om aftenen? Før du går i seng? #00:03:25-4#
Mads: Med telefonen? #00:03:27-0#
Interviewer: Ja. #00:03:26-5#
Mads: Ja der bruger den. Jeg har som regel en computer foran øjnene eller fjernsynet eller min telefon. Men
min telefon den har jeg lige i de fem minutter eller tre minutter hvor jeg bare lige tager den og laver noget på
Facebook eller går ind og læser på netter eller Twitter, Instagram eller noget andet. Det er lige i en kort pause
så lægger jeg den fra mig igen. Men jeg gør det bare ret hyppigt, hvis der er noget jeg ikke synes er
spændende på computeren. #00:03:57-0#
Interviewer: Så veksler du? #00:03:56-2#
Mads: Ja det kan blive det man kalder overspringshandlinger. #00:04:00-2#
Interviewer: Ja. Kan du prøve at beskrive, hvis du f.eks. arrangeret noget med dine venner eller bare
generelt når du skal kontakte dem. Hvordan du gør det? Hvad du bruger? #00:04:17-0#
Mads: Jamen jeg ringer typisk. Og nogen af mine venner har jeg meget kontakt med på Facebook. Nogen af
mine venner kontakter jeg på Facebook og nogen kontakter jeg på sms og nogen ringer jeg til. Og det er
nogle forskellige typer. Jeg har også nogen, der ikke synes det der med kontakt på Facebook ikke er så fedt.
Så kan jeg godt, så får jeg nogle bare sms tilbage. Men der kontakter jeg gennem telefon. Jeg kan fandme
ikke huske, hvornår jeg nogensinde har gået forbi en dør, uanmeldt, uden at jeg har ringet eller skrevet på
telefonen. Det kan jeg ikke huske. #00:04:49-9#
32
Interviewer: Kan du. Nu siger du, at der nogen der foretrækker det ene fremfor det andet. Er det. Kan du
prøve at beskrive, hvordan de venner er i forhold til hinanden? Er der noget som er karakteristisk. Er det
nogen du har mødt bestemte steder fra eller hvordan kan man placere dem? #00:05:10-6#
Mads: Ja det kan man godt sige, at dem jeg skriver med på Facebook er faktisk dem fra RUC. Jeg har læst
derude. Dem skriver jeg med på Facebook. Sms og ringer det er mine gamle venner. Dem har jeg kontakt
med på telefon. Det har jeg selvfølgelig også den anden vej, men der er ikke meget på Facebook. Så er det
mere sjov og ballade. Så sender jeg noget, men der et ikke sådan at vi aftaler noget. Sender et link. Men ikke
en aftale om at vi skal ses. Det ringer jeg om og sms om. #00:05:46-0#
Interviewer: Hvorfor tror du, at det forholder sig sådan? #00:05:46-0#
Mads: Det ved jeg ikke? Jeg tror ikke det er noget jeg har valgt. Jeg tror bare det er kommet derind i. Og det
er også fordi, måske mange af dem jeg har læst med de sidder foran en computer hele dagen. Og så gør jeg
det igennem der, det er måske lidt hurtigere end at skrive en sms. Hvor at dem jeg kender fra gamle dage,
enten er håndværkere eller andet. Og så har jeg bare en god der også læser på RUC. Fra min barndomsby. Og
han, han er også på Facebook, men det er bare sjov og ballade vi bruger det til. Der ringer vi sammen og det
gør vi ret tit i løbet af en uge. Men jeg tror det må være der for, det er mit gæt at computeren står lige foran
dem. Og at det er hurtigere og nemmere. Og hvis jeg skulle vælge så vil jeg også hellere skrive sammen med
folk på min computer end min telefon, hvis det er en længere besked. #00:06:41-9#
Interviewer: Hvad med når du så skal have fat i familie? Hvordan får du fat i dem? #00:06:49-0#
Mads: Der ringer jeg, men min farmor hun skulle komme på Facebook. Hun er ret gammel, hun er ved at
være halvfems. Årh, det ved jeg ikke femogfirs må hun være. Og der er der de seneste gange har der været
kusine/fætter fødselsdag er vi blevet inviteret over Facebook via en fællesbesked. Min søster har lige gjort
det med hendes drenge også. Jeg har aldrig oplevet det før, men det er sket de tre gange hvor vi har gjort det
der over. Ellers er det telefon, jeg ringer til min mor. Men en gang i mellem kan hun godt finde på at skrive
på Facebook. Det er lidt digital forvirring, at det er kommet ind i familien, fordi sådan er det og nu gør vi det.
Hvor det for mig ikke betyder noget om det er på Facebook. #00:07:38-1#
Interviewer: Men det er en meget god blanding af, at man godt kan ringe, men samtidig når der er
familiesammenkomst så bliver det også engang imellem inviteret på Facebook. #00:07:47-7#
Mads: Ja det gør der. Altså det er ikke de der begivenheder (funktion på Facebook), men bare beskeder.
#00:07:51-9#
Interviewer: Okay, på den måde. #00:07:50-2#
Mads: Med tråde. #00:07:55-0#
Interviewer: Man kan lave begivenheder, men det kommer som en besked eller som en tråd. #00:07:57-6#
Mads: Ja, det kommer som en tråd. De har ikke lavet sådan en event. #00:08:01-2#
Interviewer: Nej okay. #00:08:01-2#
Mads: Som kommer oppe i hjørnet. #00:08:03-1#
Interviewer: Du har været lidt inde på det, i forhold til hvordan du. Eller hvorfor med den vennekreds der er
33
på RUC. Der snakker du med dem på computer. Og de gamle er mere med telefon. Hvis du tænker tilbage på
hvordan det var for eksempel for fem år siden. I forhold til hvordan det er nu. Hvordan ville du så have fået
fat på dine venner? #00:08:37-8#
Mads: Ja der havde det jo nok været, dengang har det været sms og ring. Der er jo ikke noget. Jeg har
ihvertfald ikke haft en smartphone, det har der ikke været. Så der har jeg ringet eller skrevet beskeder. Heller
ikke der, har jeg fundet på at banke på og bare komme op. Der har jeg ringet. #00:09:02-7#
Interviewer: Hvis du skulle prøve og beskrive et socialt medie til en person, som ikke ved hvad det er.
Hvordan ville du så gøre det? #00:09:11-0#
Mads: Jeg ville kalde det en platform, hvor man kunne kommunikere sammen. Direkte med hinanden og
samtidig også til flere på engang. Et socialt medier er blevet mere og mere efterhånden så det er ikke kun
kommunikation med hinanden, hvor det handler om at snakke med hinanden. Det er også institutioner og
virksomheder der begynder at kommunikere ud. Så det er en ny måde at. Det er et nyt område at snakke
sammen på. Det er et nyt marked og det er ny fælles sfære kan man sige og en ny måde at være sammen på
og lave aftaler. Ja det er sgu svært lige at definere det. Ja, noget i den stil. #00:10:07-3#
Interviewer: Kan du også lige beskrive hvilke sociale medier som du benytter dig af mest og hvorfor du gør
det? #00:10:15-7#
Mads: Ja. Facebook er mest inde på selvom det er blevet mindre. Fordi jeg har fået Instagram, hvor jeg også
kigger. Men der mangler lidt, der er ikke nok. Til når jeg har været Instagram igennem, så gør jeg lige to
gange med tommelfingeren så har jeg set alt hvad der var. Ellers har jeg Twitter også, det synes jeg også er
meget sjovt. Men det bruger jeg mest sådan fagligt. Der følger jeg nogen, som skriver noget om det jeg
interesserer mig for på studiet og arbejde. Og så finder jeg artikler derigennem. Men Facebook det bruger jeg
som meget socialt, der ligger jeg sjove billeder og sådan noget. Det bruger jeg ikke på Instagram. #00:10:563#
Interviewer: Og så det næste spørgsmål, men du har allerede været lidt inde på det. Altså hvilke et af de
sociale medier benytter du dig mindst af? #00:11:03-2#
Mads: Det er LinkedIn. Ja, hvis ikke også det er Twitter engang imellem. Engang imellem så bliver jeg lige
glad for Twitter fordi så finder jeg nogen jeg synes der er sjove at følge og så skriver de et eller andet jeg lige
kan bruge. Men så andre gange så lægger jeg det på hylden. Så LinkedIn eller Twitter. #00:11:19-5#
Interviewer: Når du så endelig er på de sociale medier. Hvordan får du adgang til dem, sker det igennem din
telefon, computer/bærbar eller tablet? Eller hvordan sker det oftest. #00:11:36-4#
Mads: Telefon oftest er jeg på Facebook. Men når jeg start computeren så det få gange at Facebooken ikke
er det første jeg starter når jeg åbner browseren. Så kommer jeg derind. Det sidder nærmest i fingrene på mig
at skrive Face og så gå ned og trykke enter. #00:11:52-2#
Interviewer: Hvis du lige kort tænker over de situationer eller kontekster du er i, hvor du bruger din
smartphone og de sociale medier mere fremfor andre. Kan du identificere dem for andre, er der nogen
situationer hvor du tænker - Okay hey bruger jeg dem rigtig tit? #00:12:12-1#
Mads: Jamen det er, den der lille et minuts afstikker. Hvor man sidder med noget på computeren går måske i
stå og så inden at jeg når at tænke løsninger så har jeg allerede telefonen fremme og er på Facebook. Og så
vender jeg tilbage og tænker løsninger. Så det er det der, hvor der sker et skift i mine tanker at nu stoppede
det jeg var igang med agtigt og nu skal jeg til at tage et valg om et eller andet. Og frem for at tage valget med
det samme så (.... kan ikke høres) og så vender jeg tilbage. Så det er, når der lige er en pause. Jeg tjekker den
inden jeg cykler og jeg har den oppe af lommen, når jeg er steget af min cykel, når jeg kigger på den igen.
34
#00:12:58-4#
Interviewer: Når du så bruger den i en pause eller du sagde tidligere som en overspringshandling. Hvad er
det du søger, hvad er det du tjekker, når du så kigger på Facebook.? #00:13:11-9#
Mads: Jeg er blevet bedre til at bare gå på nettet, men man kan sige hvis det er Facebook jeg går på så er der
mange gange hvor jeg tænker. Så er der kommet et opslag og der er kommet en eller anden baby på, som
ingenting siger mig. Fra en gammel barndomsveninde som jeg ikke har snakket med i fem år. Og så er det
det. Og jeg udemærket godt, at når jeg gør det igen ti minutter efter så er der ikke kommet noget nyt på. Så er
det bare det. Det er bare rart tror jeg. Det er sådan en trygheds ting. Jeg ved det sgu ikke. #00:13:36-6#
Interviewer: Så det er mere bare blevet eller kan man sige at det er blevet en rutine? #00:13:43-3#
Mads: Ja #00:13:43-3#
Interviewer: Mere end at det er søgen efter noget nyt? #00:13:49-0#
Mads: Det er en rutine. Det er klart en rutine. Det er ikke et valg jeg bevidst træffer tror jeg. Det sker bare.
Det kommer bare ind. Så er det det jeg gør. Så det er ikke noget, hvor jeg siger uh nu har jeg lyst til at gå på
min telefon. Det er jeg allerede igang med før jeg tænker, ej hvor hyggeligt. #00:14:07-7#
Interviewer: Er der nogen forskel på om du er alene eller sammen med andre, altså alt efter hvor du tjekker?
Har det nogen betydning? #00:14:14-7#
Mads: Det vil jeg fandme gerne sige ja til, men jeg tror sgu det er løgn. Fordi det er blevet ret slemt. Og har
også fået skældud af nogen man har snakket med. Især ens familie. Og jeg kan egentlig godt forstå det, fordi
jeg synes faktisk at det er psykopat asocialt at sidde med sin telefon og kigge på den. Og det er et sekundt,
men når der sidder andre mennesker så bør man da snakke med dem. Men altså jeg synes også alligevel, som
jeg har sagt med min mor. Når jeg besøger dem, så er jeg fri. Så hvis vi bare er os så er det okay. Hvis vi
sidder hele familien så har jeg telefonen i lommen, den kommer ikke op til bordet. Så kommer den måske op
og ligge, men jeg kigger ikke på den. #00:14:56-0#
Interviewer: Nu har du næsten foregrebet mit næste spørgsmål. Men du nævner selv, at du har allerede fået
skældud for det. Kan du prøve at forklare hvilken situation det var i. #00:15:07-6#
Mads: Ja det havde været i flere forskellige. Hvis jeg har skrevet med nogen. Så føler jeg en pligt til at jeg
skal svare igen agtigt. Hvis jeg får en sms, den vibrer, den laver en lyd. Nu er der noget. #00:15:24-5#
Interviewer: Så det når du modtager en sms, så er du ikke nødvendigvis på Facebook? #00:15:27-2#
Mads: Nej det kan også være på Facebook. Det kan det også. Men det er mere bare det at de ser jeg sidder
med den og kigger på den. Hvad laver du ikke? Jamen ja, jeg er lige inde og tjekke et eller andet eller inde og
skrive med nogen. Kunne du ikke lige være her? Og sidste gang var det min søster, hun er meget imod det,
der var det hende der sagde: Telefonen, den har vi ikke når vi spiser. Og det var også rigtig nok, det synes jeg
også er fair nok. #00:15:49-2#
Interviewer: Hvilken situation var det? #00:15:52-3#
Mads: Det var hjemme hos mine forældre, det var bare os. Hvor jeg bare måske prøvede at forsvare mig selv
lidt. Med at jeg synes egentligt også at det var forkert Vi sad bare vores familie og spiste og jeg var bare på
35
lige hurtigt. Jeg tror jeg havde fået en besked og så skulle jeg se hvad det var. Ikke når vi spiser, siger hun så.
Det blev sådan lidt, jeg blev sådan lidt trodsig. Når vi er her, så slapper jeg af, så jeg har også fri, så jeg må
godt. Så brugte jeg en undskyldning for at jeg godt måtte, men jeg vidste udemærket godt med mig selv at
det var ikke særlig høfligt. At kigge på telefonen, når vi sidder og spiser. Så der burde den ikke være
fremme. Ellers har jeg også hørt det fra en veninde jeg så, som synes at det var irriterende. #00:16:35-0#
Interviewer: En veninde, fordi du var sammen med hende? #00:16:35-4#
Mads: Ja præcis, jeg var sammen med hende. Hvorfor skulle jeg så kigge på min telefon. Og det er. Jeg
prøver at lade den ligge, når den ligger derovre og er sort. Men hvis der lige sker et eller andet og det kan
være alt fra ligegyldige ting. Jeg får sådan en reminder når Netto avisen kommer. Men bare at den blinker så
er jeg ovre at se hvad det handler om. Jeg kan ikke sidde og kigge væk, fordi så ved jeg at jeg har det inde i
hovedet. Det er sket et eller andet, jeg skal lige på et eller andet tidspunkt have tjekket hvad det var.
#00:16:59-5#
Interviewer: Så det kan blive svært at abstrahere fra? #00:17:04-7#
Mads: Ja det kan det. #00:17:06-4#
Interviewer: Har du oplevet. Nu har du selv været den der sad med telefonen fremme, hvor det er blevet
påtalt. Men har du oplevet det omvendte. Altså hvor du har været sammen med nogen, hvor de har siddet
fremme med deres telefon, hvor du ligesom har tænkt. Det kunne godt være at det var rart at du havde mere
af deres opmærksomhed - enten med venner eller familie? #00:17:32-6#
Mads: Jeg tror faktisk ikke at jeg har haft det sådan at jeg bliver stødt det. Nok fordi jeg nok ved at jeg har
selv måske et overforbrug. Jeg ved ikke om det er hvad jeg skal kalde det, men jeg bruger den meget. Så jeg
har forståelse for, hvorfor andre gør det. Men jeg synes faktisk ikke at jeg har været ude for med nogen, hvor
jeg har tænkt at det er irriterende, de har altid være tilstede nok. Og så er det måske nok bare blevet sagt nej.
Jeg er ikke blevet sur over det. Man kan sige igår var jeg i byen med mine venner og der var en af mine
venner der skrev med en pige eller der var vi på et tidspunkt, hvor vi bare var ham og mig. Og der var det
sådan, hvor man tænker nu skriver han med hende. Så man kunne jo godt bare sidde og snakke, man kunne
jo godt bare skrive på et andet tidspunkt. Nu kunne vi jo godt lige snakke, når vi bare var os to og når vi så
var tre så var det fint nok. Men min løsning, blev så bare selv at tage telefonen op selv og så gå på Facebook
agtigt. Det blev ikke så surt, så gør jeg det bare selv. #00:18:30-5#
Interviewer: Så du tolker det lidt som, hvis han må så er det også tilladt for dig. #00:18:38-3#
Mads: Ja, så er det et passende tidspunkt at gøre det på. Jeg ved ikke om det er okay, men han gør det så gør
jeg det også. Det var en fornemmelse hvor jeg sad og han sad og er igang og jeg sad og kiggede ud og tænkte
hvad skal jeg så lave. Så kiggede jeg rundt et par gange og så havde jeg telefonen oppe. #00:19:01-2#
Interviewer: Kan du prøve at beskrive, hvordan har smartphones eller sociale medier haft en betydning for
hvordan du er sammen med dine venner og også din familie. #00:19:14-3#
Mads: Mine venner og familie ved. Jeg ved meget om dem igennem de sociale medier. Jeg ved hvad det sker
i deres liv igennem det. Hvis ikke jeg havde de sociale medier og jeg opførte mig som jeg gør nu. Ville jeg
vide meget lidt. Tror jeg fordi at de ligger op hvad de laver. Min brors kæreste lægger noget op med, hvad de
laver og han laver og så ved jeg hvad de laver. Og det gør måske, at jeg på samme måde føler, at jeg er i
kontakt med min bror, men jeg er ikke i kontakt med ham. Det er ikke så tit jeg snakker med ham. Ikke lige
så meget som det var engang. Men det er ikke så tit vi snakker i telefon. Men jeg føler ikke, at ham har jeg
slet ikke set på en måde. Der kan ihvertfald gå længere tid før jeg tænker, okay nu skal vi snakke sammen.
#00:20:03-3#
36
Interviewer: Så du er ihvertfald blevet med din bror og med din familie hører jeg dig sige at du er blevet
forbundet med dem på en anden måde. #00:20:17-0#
Mads: Jeg tror ikke at jeg føler at vi har et tættere bånd. #00:20:21-5#
Interviewer: Nej #00:20:21-5#
Mads: Men jeg føler at jeg ved hvad der sker. Og jeg ved ikke om jeg synes det er er en god ting. Jeg tror
bare at. Jamen det gør jeg. Jeg ved hvad der foregår. Jeg ved at de laver hus hjemme hos min søster og jeg
ved også hvad mine venner laver. Jeg så lige at du var derude og er du kommet igang med at træne igen?
Hvad er det for noget, har du slået fingeren eller sådan noget? Så ved jeg det. Altså fødselsdage. Det står
oppe i hjørnet så skriver jeg tillykke. Det er virkelig få mennesker jeg kan deres fødselsdagsdatoen på. Så det
er sådan en ting det gør mig mere opmærksom på de tinge jeg burde vide, ved at snakke med folk. Men det
gør jeg dog ikke så der bruger jeg bare det der. #00:21:02-1#
Interviewer: Så man kan sige, det jeg hører dig sige er. At du er bedre orienteret. Er det også gældende for
hvordan, med hensyn til dine venner. Føler du dig ligeså orienteret hvad de laver? #00:21:19-9#
Mads: Ja de tætteste. Det er også dem der bruger det. Jeg har mange venner som ikke bruger det så meget.
Så nej der ved jeg ikke så meget, de skriver ikke så meget. Der er mange gange jeg møder nogen, hvor det er
lang tid siden, hvor man siger hej men ikke er i kontakt og hold da kæft man jeg så lige at du var ude. Det er
kun succeshistorien der ligger på Facebook det er de færreste mennesker der siger at det går dårligt. Så man
ved jo ikke rigtigt det hele. Men venner jo, os venner. Det kan blive en måde at få et samtale emne. Oj jeg så
lige at du forresten lagde det der op. Så får man lidt, det er som om at man ved noget om en andens liv. Uden
at få det at vide af ham. Men at han bare har givet tilladelse til at det må jeg godt se på Facebook.
#00:22:08-3#
Interviewer: Som jeg også hører dig sige, at det er en måde hvorpå du kan holde ig orienteret, men det
afhænger af at dem du følger også aktivt bruger det. Fordi at hvis de ikke gør det, jamen så er der ikke noget
at vide. #00:22:30-9#
Mads: Nej, det er lige præcis. Så ved jeg ikke hvad de laver. Og det er sådan nogle håndværker drenge jeg
møder ude i byen. Og så snakker vi ikke. Og det er jo sådan set fint nok. Men der ved jeg ikke nok. Men det
er heller ikke noget der rør mig, fordi vi ser ikke hinanden så tit. Det er ikke nogen jeg ser privat, jeg møder
dem bare i byen og så har vi det hyggeligt. Dem jeg snakker med dem har jeg også kontakt til over telefon,
men uden Facebook ville der være nogle ting jeg ikke vidste det er jeg ret sikker på. Og måske nogle ting jeg
ikke kan huske fordi der kommer noget visuelt på. Så snakker jeg i telefon og det bliver forklaret så kan det
måske nok være noget man glemmer. Men har jeg set billedet af det så det hængende eller noget på skrift.
#00:23:25-9#
Interviewer: Kan du nævne den her betydning de sociale medier har haft. Føler du at der nogen fordele og
ulemper ved den betydning. #00:23:40-8#
Mads: Altså lige nu synes jeg selv at det lyder ret skræmmende når jeg sidder og forklarer det. Jeg synes
ikke at det lyder så fedt. At det gennem skærmen jeg oplever mine venner. Det kunne da være federe hvis jeg
så dem agtigt. Men det har jeg ikke tid til. Jeg har ikke tid til at se dem alle sammen. Jeg tror jeg har 300
venner på Facebook og jeg ser jo ikke 300 mennesker. Og der er sikkert 100 mennesker jeg burde se, sikkert
flere. Dem snakker jeg jo ikke med. #00:24:07-9#
Interviewer: Hvorfor synes du ikke at det er fedt at du opelver det igennem skærmen? Er det fordi du går
glip af noget? #00:24:13-1#
Mads: Det bliver bare et liv igennem de sociale medier. De sociale medier bliver bare det sociale aspekt at
37
dit liv og det skal man bare passe på med bliver for meget, når man ikke kan mødes og løbe en tur. Og man
synes det er nok at vide, hvad de andre laver uden at være i kontakt med dem. Det skal man passe på med.
Men altså det er jo også i værste tilfælde, men alligevel jeg kan godt tænke tanken. At det kunne være et
problemet, som nogen måske rammer. Og sikkert også dele af mig der rammer. At jeg tænker jamen så har
jeg set dem, men mine venner tænker at vi hører aldrig fra dig. #00:24:53-2#
Interviewer: Okay så du tænker fordi man kan følge med og holde sig orienteret. Så kan det betyde at så
tager man måske ikke den kontakt som man burde? #00:25:00-3#
Mads: Ja præcis. Fordi jeg glemmer det måske lidt, da jeg jo godt ved hvad han laver. Så du får ikke den
tanke i løbet af dagen. Gad vide hvordan det går med ham. Jeg har en ven der hedder Simon, som er flyttet til
Svendborg som jeg ikke har set længe. Ham ringer jeg til engang imellem, men jeg har ikke snakket med
ham længe. Så jeg har ellers tænkt at jeg skal ringe til ham, han er flyttet sammen med sin kæreste. Det har
jeg set over Facebook. Lige nu har han besøg af sin bror og en ven. Så derfor har jeg ikke ringet til ham her i
weekenden. Det ved jeg jo derigennem. Men det er ikke noget han har fortalt mig. #00:25:37-8#
Interviewer: Men det sådan nogle ting der kunne afholde dig. Fordi nu ved du det jamen så tænker du, så
behøver jeg ikke lige at ringe fordi det måske forstyrrer. #00:25:46-9#
Mads: Jeg tror jeg ville ringe mere så. #00:25:47-6#
Interviewer: Hvis du ikke vidste det? #00:25:47-7#
Mads: Ja, så ville jeg tænke gad vide hvad der sker. Og så ville jeg også blive meget overrasket hvis han
fortalte alt det der er sket, som jeg har set på Facebook. #00:25:58-4#
Interviewer: Kan du prøve lige hurtigt sætte nogle ord på, hvad du synes og føler ville være det man kalder
upassende smartphone adfærd. Hvad ville være upassende, du har lidt været inde på det. F.eks. når du
sammen med venner eller din veninde. Hvad ville være upassende? #00:26:28-2#
Mads: Jamen det ville være typen, der sad nonstop. Der sad hele tiden og sad og snakkede med mig og
kiggede i skærmen og han gjorde det i halv time, men ti minutter er måske også for meget. Men det er aldrig
ti minutter mine venner gør det, det er altid et par minutter. Det er også det jeg selv gør, jeg sidder ikke
konstant. Og så lægger jeg den og så tager jeg den op. Hvis nu vi sad og snakkede sammen og vi kiggede
hinanden i øjnene og han så lige pludselig tager telefonen op og begynder at kigge på den og snakker videre.
Det ville jeg nok blive berørt af, der ville jeg nok tænke okay. Hvad skete der agtigt. Men det oplever jeg
ikke, det ville være upassende. At det bryder en midt i noget. #00:27:21-0#
Interviewer: Er det også gældende når du sammen med familie. #00:27:25-8#
Mads: Ja. Det er det. Der er jeg nok problemet i min familie, det er nok mig der siddet mest med min
telefon. Mig og min bror måske. Min bror bruger den. Jeg mener jo selv at jeg tjekker min mail og bruger
den også til Twitter fordi jeg følger nogen der er fagligt vigtige. Men jeg læser ikke artiklen, jeg ser den bare
og tænker nå det er spændende det skal jeg lige huske. Så favoriserer jeg den, men jeg er den der er værst i
familien. Så det synes jeg egentlig også at jeg prøver at lægge fra mig. Og så sige, hvis jeg har kontakt til
nogen at jeg lige er til noget familie noget, så kontakter jeg dig senere. Det er jeg blevet bedre til, det har jeg
gjort flere gange. Men det er også en dårlig vane. Det er noget jeg har fået fra barn af. At man tager telefonen
når den ringer. Min mor var typen der løb igennem hele huset for at nå telefonen, når den ringer. Det har jeg,
den der med når nogen ringer så skal jeg huske at ringe tilbage. Og jeg får dårlig samvittighed hvis jeg ikke
38
ringer tilbage eller glemmer det, men det gør jeg godt nok heller ikke særlig tit. #00:28:24-3#
Interviewer: Du har faktisk selv været lidt inde på det. I forhold til hvis du er sammen med venner er du
begyndt at tænke på, nu siger du selv. Måde hvorpå du kan imødekomme upassende smartphone adfærd. Er
det noget du er blevet mere opmærksom på, at lægge den væk. #00:28:53-2#
Mads: Ja det er det. Det er sjovt nok når jeg har telefonen, at jeg tænker nu skal du ikke sidde med den mere
agtigt. Det er ikke noget der stopper mig for at tage den op. Jeg har den oppe og kigger på den og tænker det
er ikke okay. Men det er blevet her på det seneste. Det er både af kontakt fra den veninde og måske også
noget familie. Og så også ja, jeg bruger den meget. Nogen gang kan jeg ikke sidde og se fjernsyn uden at
sidde og kigge på min telefon. Kunne jeg ikke bare se nyhederne, hvor svært kan det være. Det synes jeg, det
er lidt den der, hvor svært kan det være altså. Du kan sgu da forhelvede se fjernsyn uden at se på din telefon.
Lav en ting ad gangen. #00:29:35-8#
Interviewer: Hvorfor tror du at du er begyndt at tage de her skridt. #00:29:39-7#
Mads: Det er det vel på en måde fordi det. Jeg ved ikke om det skræmmer mig, men jeg synes bare det er
forkert. Jeg synes ikke at det. Hvis ikke du kan holde fokus på noget så bliver du sgu stresset tror jeg. Så
ryger der lidt noget godt, hvis du bare skal have 10 ting kørende over det hele så kan du ikke have fokus på
en ting og bare få det bedste ud af det. #00:30:11-3#
Interviewer: Men du siger også at det er forkert. Hvad er det du synes der er forkert? #00:30:16-0#
Mads: Jamen jeg ved ikke om det er. Det ved jeg ikke, det er en følelse jeg har, hvor jeg synes det er for
meget. Jeg er udemærket klar over at mit mobilforbrug er for meget og det er også noget med at kigge i en
skærm hele dagen. Og så komme hjem og se fjernsyn, efter jeg har siddet på computeren hele dagen på
arbejde eller studiet. Og kigger i en skærm på telefonen. Så det skræmmer mig lidt det der med, at man
bruger virkelig meget tid på at leve igennem en skærm. Altså det er 95 procent af min dag, hvis ikke det er
mere. Det tror jeg skræmmer mig, fordi det er jo ikke. Der burde være andre ting, der burde være andet så det
er sådan nogle ting der gør at jeg synes det er sjovt at løbe. At jeg kommer ud og laver noget andet. Men det
skræmmer mig, at jeg synes. Det er ikke rigtigt, jeg ved ikke hvordan det er bare den følelse af at det er
forkert. Jeg ved ikke hvad det kommer af, ikke at jeg tror jegbliver stresset af det. Men der må bare være
nogle andre ting end det. #00:31:34-2#
Interviewer: Jeg har faktisk ikke flere spørgsmål på nuværende tidspunkt. Jeg ved ikke om du har et eller
andet du vil følge op på. Nu gav jeg dig nogle refleksionsopgaver, som du bare skulle tænke over. Jeg ved
ikke om der er noget på baggrund af det som du er kommet til at tænke over. #00:31:58-8#
Mads: Jeg sad og kiggede på det igen i dag. Fordi jeg tænkte på første gang jeg kiggede på det. Og tænkte
faktisk at det kunne være sjovt at skrive ned, men det er så meget og det er så kort. Så få gange at det ville
jeg ikke få gjort. Men jeg tænker på det, at jeg har kigget på den inden jeg sætter mig op på min cykel og
cykler og jeg kigger på den igen, når jeg står af igen. Jeg har den oppe af lommen, på en eller anden måde og
det kan godt være at det ikke er Facebook men det kan godt være det er internettet jeg går på. Der er ikke
langt fra parkere min cykel til jeg kommer op på ITU eller YOUSEE, hvor der går jeg kigger, hvis vejret er
godt. Jeg ved ikke hvad jeg tjekker, men jeg tjekker et eller andet. Så det gør jeg. Så det har sat mine tanker
igang, at det er virkelig meget at jeg bruger den. Også fordi på arbejde har jeg også skulle med min mobil og
lave arbejde så der har den bare været en del af det. Så har jeg lader med til, så er den plugget til. Virkelig
meget af dagen går med det. Der var noget med at kontakte nogen, om der var nogle bestemte jeg
kontaktede. Og der var jo dem på RUC. Det havde jeg tænkt at med dem der er kontakten typisk på
Facebook og det er sgu nok fordi man sidder ved computeren hverdag. Men det er det ikke med alle de andre
jeg kender. Men det kommer nok derhen af, nu ser jeg min familie allerede gør det, så tænker jeg hvor
fanden stopper det henne? #00:33:46-3#
39
Bilag 3
Interviewer: Tak fordi du gad at medvirke. #00:00:09-5#
Mia: Selv tak #00:00:10-7#
Interviewer: Til mit interview. Det kommer til at foregå sådan, at jeg optager så jeg kan bruge det
fremadrette og så vil jeg transskribere det. Men når jeg transskribere det så har jeg tænkt mig
anonymisere det. Så dem der så skal læse, det bliver ikke mange, vil ikke vide hvem du er.
#00:00:31-6#
Mia: Det er fint. #00:00:31-3#
Interviewer: Ganske kort må du meget gerne lige introducere dig selv. Altså alder, civilstatus,
arbejde og faglig baggrund. #00:00:51-1#
Mia: Ja, jamen jeg hedder Mia og er 26, jeg læser organisations psykologi på RUC på 9. semester.
Og ved siden af er jeg lærervikar. Og så bor jeg sammen med min kæreste som jeg har været
kæreste med i 7 år. #00:01:08-3#
Interviewer: Hvis du lige kort tænker over det, vil du så prøve at beskrive en almindelig ugedag for
dig ser ud. Hvis du starter med hvordan din morgen, eftermiddag og aften ser ud. Hvis du tænker på
de rutiner du har. #00:01:28-8#
Mia: Ja. Det er meget forskellige, hvordan min uge ser ud fordi at jeg har et meget, hvad kan man
sige. Jeg arbejder meget sporadisk. Jeg har ikke bestemte ugedage hvor jeg arbejder, det er om jeg
bliver kaldt på arbejde. Så på den måde er det svært at sige om at der er noget. Der er ikke så meget
rutine i det. Men de ting jeg så gør, når jeg står op. Det første jeg gør er at kigge på min telefon. Og
det er egentlig primært for at kunne holde mig vågen, bare det at få lidt lys i hovedet gør det lidt
nemmere. Og så plejer jeg faktisk, at læse nyheder alt efter hvor træt jeg er, hvor mange nyheder jeg
læser så læser jeg både, DR og BT og mails. Og så plejer det som regel at få mig ud af sengen fordi
jeg får lidt lyst i hovedet. Så går jeg ud på badeværelset og gør mig klar, tænder for podcast gør jeg
altid. Hører Monte Carlo. Og så går jeg ud af døren og så tager bussen på arbejde. Og nogen gange
hører jeg musik ellers sidder jeg og underholder mig selv evt. ser hvad for nogle lektioner jeg har
fået og hvad jeg skal forberede. Så arbejder jeg. Tager jeg hjem, så sidder jeg også lidt og dimser
med min telefon. Det er tit når der er pauser at jeg sidder og dimser med den. #00:02:49-3#
Interviewer: Pauser, hvad tænker du på der? #00:02:51-3#
Mia: Jamen både når der er frikvarter. #00:02:54-0#
Interviewer: Frikvarter, på arbejdspladsen? #00:02:52-0#
Mia: Ja, enten hvis det er nogen kedelige ved det bord som jeg sidder ved så behøver jeg ikke tale
med dem. Eller indlede en samtale med dem, så kan jeg bare sidde og lege med min telefon og læse
nyheder. Eller lave et eller andet. Ja. Når jeg så kommer hjem så læser jeg tit i forhold til projekt
eller skolearbejder. Ser fjernsyn, laver mad eller køber ind. Og så om aftenen så hører jeg podcasts
40
igen når jeg tager make-up af. Jeg hører altid podcasts når jeg på badeværelset. #00:03:34-3#
Interviewer: Kan du lige hurtigt forklare hvad en podcast er? #00:03:37-0#
Mia: Jamen det er. De radioprogrammer der er f.eks. på DR. Dem kan så gå ind og downloade og
så gemmer de sig på telefonen og så hører jeg dem i løbet af dagen. En Podcast varer typisk
halvanden time og så tænder jeg den når jeg ved at jeg skal ud på badeværelset selv når jeg bare
skal børste tænder. #00:04:00-2#
Interviewer: Når du for eksempel skal i kontakt med eller kommunikere med din kæreste eller din
venner eller familie. Hvordan foretrækker du så at komme i kontakt med dem? #00:04:10-4#
Mia: Det kommer an på hvem det er og hvad beskeden er. Altså hvis det er sådan noget jeg er fem
minutter forsinket eller gider du købe ost med hjem. Så er det som regel over sms. Ellers så plejer
jeg at ringe. Det kommer også an på, hvor lang tid man har. Har jeg lang tid til at tale med
vedkommende eller skal jeg bare give et eller andet videre så er det sms. #00:04:32-9#
Interviewer: Okay. Så det er situationen og beskeden der afgøre hvordan du kommunikere med din
kæreste, venner eller familie. #00:04:44-2#
Mia: Ja det vil jeg sige. #00:04:44-2#
Interviewer: Så har du egentlig også lidt svaret på mit næste spørgsmål. Er der forskel på, hvordan
du kommunikere med din familie. Eller hvordan du kommer i kontakt med din familie og din
kæreste. Når du sådan tænker over hvis vi nu f.eks. hopper 5 år tilbage i tiden. Eller endda 10 år
tilbage i tiden. Kan du lige på siddende fod, kan du komme i tanke om hvordan du kommer i
kontakt med dine venner og familie eller din kæreste. Om det har ændret sig, om det var anderledes
dengang. #00:05:26-3#
Mia: Altså jeg tror man brugte sms meget mere. Det var sådan noget med tusind sms om måneden
tror jeg. Og det blev nok også gjort nemmere af at man kunne skrive uden at kigge dengang. Fordi
der var taster på og ikke en sådan en glasskærm. Så man kunne også sidde og skrive i timerne. Det
var lige da jeg startede i gymnasiet så der sad man jo også bare og skrev beskeder i timerne det er
svære nu. Så gør man det åbenlyst, men det er fordi alle gør det, nu er det lidt mere accepteret at
gøre det i virkeligheden. Jeg tror heller ikke at jeg ringede så meget, det var mest nok til mine
forældre. Hvad jeg sådan lige husker. #00:06:10-5#
Interviewer: Det at telefonen har haft et fysisk tastatur til at være blevet touchscreen, som det jo
hedder, har betydning for hvordan du kontakter? #00:06:24-3#
Mia: Det er måske også mere nyt dengang, før i tiden kunne man jo godt ringe til hinanden. Det jo
ikke nyt, men det der med at skrive beskeder er jo forholdsvis nyt. Og jeg har også haft
mobiltelefoner siden jeg var, hvad fanden var jeg da jeg fik den første? 11-12 år eller sådan noget,
tror jeg. Så jeg tror at sms var ret stort dengang. Fordi det ligesom var noget helt nyt. #00:06:49-9#
Interviewer: Hvis du nu tænker på, når jeg siger et socialt medie. Hvad mener du det er, hvis du
skulle definere det over for en der er uforstående. #00:07:04-3#
41
Mia: Jamen så ville jeg måske tage udgangspunkt i Facebook som er det mest udbredte. Det er en
platform hvor man kan skrive til hinanden og lægge billeder op og kommenterer og like og poke og
lave arrangementer. Og chatte med hinanden. Ja. #00:07:27-0#
Interviewer: I forhold til, nu nævner du selv Facebook. Hvordan synes du det adskiller jeg sig fra
andre medier #00:07:32-3#
Mia: Jeg tror det er måske det sociale medie der har flest funktioner i forhold til mange af de andre.
Så er der også instagram, men det har primært kun den funktion at man tager billeder og Twitter det
er jo kun at skrive korte beskeder. Der er ikke lige så mange funktioner, som der er på Facebook.
#00:07:58-1#
Interviewer: Nu nævner du selv to yderligere sociale medier. Hvilken en af dem benytter du dig
mest af. #00:08:03-4#
Mia: Jeg bruger ikke nogen af dem. #00:08:05-9#
Interviewer: Du bruger ikke nogen af dem? #00:08:05-9#
Mia: Nej ingen. De eneste sociale medier jeg bruger er LinkedIn. Og det er kun promovering i
forhold til job. Hvis jeg havde mit drømmejob, så ville jeg aldrig gide bruge det. #00:08:18-7#
Interviewer: Så ville du aldrig gide bruge LinkedIn? #00:08:22-2#
Mia: Nej aldrig gide bruge det. #00:08:23-6#
Interviewer: Kan du forklare årsagen til hvorfor du ikke bruger de sociale medier. #00:08:28-1#
Mia: Det er egentlig ikke fordi jeg er sådan en Facebook hader, jeg er ikke sådan en antiFacebook
som nogen måske er. Det er ikke sådan en bølge jeg er hoppet med på. Jeg kan bare. Jeg synes det
er en kæmpe tidsrøver. Og jeg synes også at det bliver meget selvpromovering og hvad hedder det.
Se mig og se hvad jeg kan. Så bliver det også ligegyldigt. Hej jeg har bagt en kage. Eller jeg har
løbet 12 km. den information er ligegyldig for mig den gider jeg ikke bruge til noget. Det er
selvfølgelig også virkelig mange smarte ting. Man kan lave arrangementer og inviterer folk og de så
kan svare med det samme det synes jeg er helt vildt smart og det er også rigtig smart, hvis man har
mange venner i udlandet. Men det har jeg ikke, jeg har en veninde i udlandet. Så synes jeg også at
det bliver lidt kunstigt at folk viser kun de gode sider af sig selv på Facebook. #00:09:37-6#
Interviewer: Nu lagde jeg mærke til at det du sagde det bliver en tidsrøver. Hvad tænker du at det
vil stjæle tid fra? #00:09:46-1#
Mia: Alt muligt andet. Jeg synes det er pisse irriterende hvis: "Jeg skal lige lave en opdatering på
Facebook" eller ikke kun på telefonen, men også på computeren, hvis vi sidder og skal arbejde at
folk sådan går på Facebook i stedet for. For at skrive ting som tit er ligegyldige og jeg synes tit at
debatten på inde på Facebook, nu har jeg jo læst nogen af de debatter der inde på Facebook, at det
tager en drejning af at det bliver sådan dumt og ubegavet. At have en mening bare for at have en
mening, jeg synes det er spild af tid. Og så ved jeg også godt at der er to scenarier, hvis jeg havde
en Facebook. Enten ville jeg aldrig nogen sinde gide at gå ind på den eller uploade billeder eller
42
også ville det tage alt min tid og så ville jeg blive lidt afhængig af det. #00:10:32-3#
Interviewer: Så det jeg hører dig sige, når det kommer til at tage tid. Så nævnte du at det ville tage
tid for at man er sammen med folk. #00:10:40-3#
Mia: Det synes jeg også. #00:10:44-7#
Interviewer: Når du så bruger din telefon. Hvad for nogle. Du nævnte det lidt i starten selv, i
forbindelse med dine rutiner. Hvad er det så du bruger den til. #00:10:59-1#
Mia: Jeg bruger den til at ringe og skrive. Men selvfølgelig, så læser jeg rigtig mange nyheder på
den. Og jeg. Jeg tager billeder med den. Jeg kan rigtig godt lide at tage billeder med den. Og det er
fedt altid at have et kamera ved hånden. Og jeg kan også godt lide det at mine billeder det ikke bare
er til Snapchat, Instagram eller Facebook. Det er til mig selv. Jeg gider. Jeg lægger dem op på min
computer, jeg gider ikke som sådan vise dem til rigtig mange andre. Kun hvis det lige er et eller
andet sjovt jeg lige vil vise dem. Så hører jeg rigtig meget podcast. Jeg bruger den til gps, når jeg
skal lave mad, jeg skriver eksamensoplæg på den nogen gange, hvis jeg får nogle tanker. Jeg har
også brugt den til diktafon, under interviews. Jeg har også engang brugt den som vaterpas. Så
bruger jeg den også nogen gange som lommelygte, hvis der er mørkt. Ja mange forskellige ting.
#00:12:09-0#
Interviewer: Mange praktiske ting. #00:12:10-8#
Mia: Ja jeg bruger den også når jeg kører bil. Så sætter jeg den på bluetooth, så jeg kan tale når jeg
kører. #00:12:16-0#
Interviewer: Så den bliver håndfri? #00:12:16-2#
Mia: Ja #00:12:18-9#
Interviewer: Nu har du selv nævnt det lidt. Når du tænker på, når du bruger din telefon. Er der så
nogle bestemte kontekster du tænker, hvor du bruger den oftere end andre. #00:12:30-1#
Mia: Jamen det er når jeg i bad. Og når jeg er ude på badeværelset så er den altid tændt. Og hvis jeg
ikke lige har den på mig, så henter jeg den. Så går jeg ikke bare i bad, så henter jeg den. Så jeg kan
høre podcasts eller musik eller. Hov det glemte jeg at sige, jeg bruger den faktisk også hvis jeg ikke
kan sove så sætter jeg podcast på, hvor jeg sætter en timer på til jeg står op og 45 min. og så ved jeg
at jeg er faldet i søvn inden da. #00:13:02-3#
Interviewer: Så det du siger er, at du bruger den oftest når du er alene. Du benytter den ikke når du
er sammen med andre eller hvordan? #00:13:08-4#
Mia: Jo det gør jeg også. Men det er mest som underholdning til mig selv. #00:13:22-6#
Interviewer: Har du oplevet situationer, hvor du er sammen med venner, familie eller kæreste. At
de så også bruger telefonen, deres smartphone har den fremme har den fremme længere tid ad
gangen. Du nævnte også selv tidligere at Facebook kan stjæle noget tid. Er det et scenarie du kan
genkende? #00:13:48-3#
43
Mia: Ja helt sikkert. #00:13:50-7#
Interviewer: Og hvis du kan det, kan du så prøve at beskrive hvad du så tænker om det. Hvis du
ligesom har lagt mærke til det. #00:13:56-6#
Mia: Ja altså jeg tror at både mig og min kæreste er ret gode bruge den også når vi er hjemme. Og
han bruger den rigtig meget også. Han skriver mails. Han er selvstændig. Så det er det første han
tjekker om morgenen og det er også det sidste han tjekker om aftenen mails. Også nogen gange om
natten faktisk. Og nogen gange når vi så endelig er kommet i seng, så kobler man også af på en eller
anden måde ved bare at ligge med den telefon i hånden og ligge lave et eller andet ligegyldigt og
også nogen lidt useriøst spille quizbattle. Men så har vi også aftalt, at når vi kommer ind i seng så
skal den lægges væk. Fordi den ligger lige ved hovedpuden. Jeg har også den der sleep cycle på, det
er sådan et specielt vækkeur. Kender du den. #00:14:41-7#
Interviewer: Nej det ved jeg ikke hvad er? #00:14:41-7#
Mia: Det er sådan en. Det er ikke fordi jeg går så meget op i det, den måler hvornår jeg falder i
søvn og så kan jeg sætte den til at vække mig indenfor et interval af tyve minutter og så vækker den
mig når jeg bevæger mig allermest. Fordi så tænker den, at så er jeg mest vågen der. Så den ligger
jo lige ved siden af min hovedpude og så er det jo nemt bare at tage den. Og man skal jo nogen
gange. Det er blevet så naturlig del af en selv, at man skal reflektere aktivt at man skal lægge den
fra fordi den er så nem og man har den altid med sig, det er så nemt at tage den. Og tit tager jeg
også mig selv i at have den og så sidde og tænke underhold mig nu, underhold mig, underhold mig.
Men jeg ved godt, at den ikke kan underholde mig, det er mig der skal underholde mig selv via den.
#00:15:34-6#
Interviewer: Nu hvor du siger, at det lyder lidt som om at I har nogen ideer om hvordan i skal være
sammen med den og hvornår i skal lægge den fra jer. Kan du sådan, hvis du tænker tilbage i tiden.
Kan du se at det har ændret sig i takt med at i bruger dem mere i forhold til i starten af jeres forhold.
#00:16:06-3#
Mia: Ja helt sikkert. Nu har vi jo været sammen i mange år. Så man kan ligesom følge en
teknologisk udvikling igennem vores forhold. Altså førhen var det underholdningen der kom til en,
altså sms og opkald. Nu er det jo apps, hvor du selv kan gå ind og opsøge den der underholdning.
Og det er jo klart, at det er ihvertfald den største ændring tænker jeg. Og som sagt, det bliver rigtig
meget en vane, det der med selv at opsøge den der underholdning man kan få via telefonen i stedet
for nogen gange bare at tale sammen. Det er også derfor at vi lægger dem væk, fordi nu skal vi også
tale sammen i stedet for. Men det kan selvfølgelige også. Den kan samtidigt også være sådan et
samlingspunkt, jeg synes tit f.eks. hvis jeg er hjemme hos min far og der er en stor middag, hvor
resten af min familie også er der så er det sådan lidt:" Hey har I set den her video" eller prøv lige at
se det her eller har i set den her app hvor man kan lave et eller andet åndssvagt. Altså den kan også
sagtens være et samlingspunkt. Men den kan også distrahere. #00:17:09-5#
Interviewer: Nu nævner du selv lidt af. Jeg kom til at tænke på tidligere, hvor den ikke fyldte så
meget. Føler du så i forhold til nu, at i taler mindre sammen? Kan man stille det sådan op?
#00:17:28-1#
44
Mia: Det er svært at stille sådan op, fordi der er også sket rigtig meget. Og vi har hver især fået
mere travlt. Så det har jo også en indflydelse på hvordan vi taler sammen. Men. Det sgu svært at
sige. Det er ihvertfald ikke noget jeg tænker over som sådan. #00:17:51-9#
Interviewer: Du har sådan været inde på nogle af de som jeg ville spørge om. I forbindelse med når
du udfører din hverdag. Hvis der sker ting i løbet af din hverdag som du gerne vil dele med din
kæreste eller venner, hvordan prøver du så at opfange det moment, bruger du din smartphone til det.
#00:18:40-7#
Mia: Ja så skriver jeg som regel en sms, hvis det er virkelig sjovt eller virkelig særligt så kunne jeg
også godt finde på at tage et billede og sende det. Men så er det som regel noget internt altså en eller
anden joke vi har kørende med et eller andet og så tager jeg et billede af det og så sender det. Eller
også så ringer jeg. #00:19:03-5#
Interviewer: Så du har ikke, har du tænkt over at når du oplever ting så dokumenterer du dem
anderledes end førhen. #00:19:09-4#
Mia: Ja, fordi jeg har et kamera med. Men som sagt, så går den dokumentation som regel til mig
selv. Altså det er ikke så tit jeg sender et af de billeder og siger hey se lige det her, det ser sjovt ud.
Og det er som regel også kun til en person. Det er ikke sådan en der går ud til et større forum. Men
det er klart, at fordi jeg kan tage billeder af det så. Det ændre sig at jeg kan dokumenterer det jeg ser
ikke. #00:19:40-0#
Interviewer: Jeg tænker på, nu hvor du siger at du ikke er en del af Facebook. Og du har selv
nævnt også, at det er der mange sociale arrangementer er. Har du nogensinde følt at du går glip af
noget, hvis man kan sige det sådan. #00:20:07-4#
Mia: Jeg er udemærket godt klar over, at fordi jeg ikke er på Facebook så fravælger jeg også nogle
ting. Og jeg ved også godt at jeg tit for invitationer senere end andre, men det har jeg det egentlig
okay med. Det generer mig ikke og det er det der følger med ved ikke at have Facebook. Og det har
jeg det helt okay med. #00:20:29-9#
Interviewer: Så du er godt klar over at det har nogle. #00:20:32-7#
Mia: Jeg er godt klar over at jeg ikke er en del af at være på Facebook og ja det fylder rigtig meget i
mange menneskers liv. Og selvfølgelig er der nogle arrangementer som jeg går glip af. Men hvis
folk rigtig gerne vil have mig med, så plejer de at ringe til mig. Og jeg bliver ikke sur, hvis jeg ikke
bliver inviteret fordi så ved jeg at så er det fordi jeg ikke er der og ikke fordi de ikke vil have mig
med og det er okay, det har jeg det helt okay med. #00:21:06-1#
Interviewer: Så har jeg ikke mere, du skal have tak. #00:21:09-0#
Mia: Det var så lidt. #00:21:09-0#
45