læs om svaler her

Svaler
I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale
(Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget sjældent
klippesvale (Ptyonoprogne rupestris) (Syd/Mellemeuropa).
På verdensplan er der ca. 80 svalearter. De tre arter der yngler i Danmark hører til en underfamilie
(Hirundininae), som er opsplittet i to grupper, den ene Riparia, hvortil digesvalen hører og den anden
Hirundo hvortil bysvalen og landsvalen hører. Riparia arterne yngler alle i huller hvorimod Hirundo arterne
bygger reder.
Data for svaler og mursejler
Art
Vægt (g) Længde (cm)
Vingelængde (cm) Vingefang (cm) Ældste**
Digesvale
12--15
12
10,7
27-29
10+
Landsvale
18-20
17-19*
12,5-12,7
32-35
16+
Bysvale
17-19
12,5
11,1
26-29
15
Mursejler
31-56
16-17
16,4-18
42-48
21+
* Voksne fugle, heraf hale 7 cm. Ungfugle er mindre på grund af kortere hale (2 cm)
**Ringmærkede fugle
***2014 DOF, egne estimater ud fra optællingsindex
# YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst
Ynglebestand
(par)***
10000
230000
35000
10-15000
Status#
YT/TG alm.
YT/TG alm.
YT/TG alm.
YT/TG alm.
Bestandsændringer:
Desværre er specielt digesvaler gået meget tilbage siden midten af 1970erne, og der er måske kun 10-20%
af bestanden tilbage. Det er sket over det meste af Vesteuropa, hvorimod de østeuropæiske bestande ikke
synes at være påvirkede. Årsagen skal sandsynligvis søges i vinterkvarteret. De vesteuropæiske digesvaler
overvintrer i den vestafrikanske Sahelzone, der i perioden har været udsat for tørke. De østligere ynglende
digesvaler overvintrer i Østafrika, og har haft bedre forhold i vinterkvarteret. Landsvalen er også gået
tilbage i samme periode, om end knap så markant. Til gengæld gik den voldsomt ned fra 1960erne til ind i
1970erne, i den periode hvor landbruget ændrede struktur, og mange af de små brug blev nedlagt (se
levesteder). Landsvalen er således et eksempel på hvorledes forholdene i yngleområdet kan påvirke
bestandene, hos digesvalen har det sandsynligvis været forhold i vinterkvarteret. Bysvalen ser ud til at
holde en nogenlunde stabil bestand.
Træk:
Alle tre arter er langdistancetrækkere, som overvintrer i Afrika. Alle tre arter yngler også nord for Danmark
og i træktiden, både forår og efterår, besøges Danmark af mange trækgæster. Om foråret ankommer de
første svaler i slutningen af april. Tilbagetrækket til vinterkvarteret begynder allerede i slutningen af juli og
kulminerer i slutningen af august/begyndelsen af september. Der ses dog stadigvæk fugle i midten af
oktober. Enkelte efternølende landsvaler ses helt hen i november.
Hvornår ses svalerne i Danmark:
Nedenstående tabel angiver hvornår de tre svalearter kan ses i Danmark. De mørkeste nuancer angiver når
de ses almindeligt, lysere når de aftager i hyppighed. Enkelte fugle ses uden or de angivne rammer men da
mest på træklokaliteter.
Svaler
Digesvale
Landsvale
Bysvale
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
1
Juli
August
September
Oktober
November
December
Levesteder (habitat)
Digesvale:
Åbent land og kyst.
Digesvalerne yngler i kolonier, og som nævnt ovenfor i huller, som de udgraver i fritlagte grus og
lerskrænter. Ofte kan man se at redehullerne følger de blødere lag som er lettest at udgrave. Det vil typisk
være i grusgrave og i klinter langs kysterne, oftest højt men selv få meters høje brinker kan benyttes.
Typisk ynglelokalitet for digesvale i klint ved kysten med de fouragerende svaler. Gedser Odde. Til højre ses de udgravede redehuller
Bysvale:
Bebyggede områder.
I Danmark lever bysvalen op til sit navn, som den mest urbane af vore svalearter, og er hos os stort set
udelukkende tilknyttet menneskelig beboelse. Den anbringer sin rede under tagudhæng på huse og
bygninger, helt ind i de større byer. Den oprindelige yngleplads er klipper, som også benyttes i
middelhavsområdet. Bysvalen er som digesvalen typisk kolonirugende.
Bysvalereder under udhæng. Forskellige bygningsstadier, fra nyligt påbegyndte til reder med store unger. Yderst til højre samles materiale til rede.
Landsvale:
Åbent land.
Som bysvalen er landsvalen i stor udstrækning tilknyttet kulturlandskabet, særligt landbruget, og optræder
i mere landlige omgivelser end bysvalen. Den foretrækker at bygge reden indendørs (blev tidligere kaldt
forstuesvale), f.eks. i stalde, lader og åbne bygninger i landskabet (den har indtaget mange af fugletårnene,
der er dukket op de senere år). Flere par kan godt bygge rede samme sted men den er ikke så udpræget
koloniruger som de to andre arter.
2
Landsvalereder i fugletårn
Føde:
For alle tre arters vedkommende består føden af luftplankton, hvilket hovedsagligt vil sige flyvende
insekter. By og digesvale mest små og mellemstore byttedyr, hvor landsvalen også tager større bytte som
bier og sommerfugle
Identifikation:
Ud over at de tre svaler kan forveksles indbyrdes, er det kun mursejlere der kan skabe rigtig tvivl om
artsbestemmelsen. Af de tre arter er digesvalen den mindste, og landsvalen den største. De har alle tre
tydeligt kløftede haler, og landssvalen har desuden forlængede ydre halefjer, og den synes derfor noget
større en de to andre.
De flyver alle tre meget adræt med skarpe sving, glid, dyk og pludselige stop.
Feltkendetegn for svaler og mursejler i flugt
Underside
Hale og vinge
Hale, kort kløftet, mørk. Vinge
trekantet, inderst fylder den næsten
Bysvale Mørk med tydelig hvid overgump
Ensartet hvid
hele kropslængden
Hale, kort kløftet, mørk. Vinge
trekantet, inderst fylder den næsten
Digesvale Ensartet gråbrun, lysere end by og landsvale Hvid men med brunligt brystbånd
hele kropslængden
Kløftet, lang med forlængede ydre fjer
(ungfugle har ikke forlængede fjer).
Hvidt > inderst på halen. Vingen
Landsvale Ensartet mørk
Hvid med skarp kant til mørk strube
trekantet, inderst fylder den næsten
Kort kløftet, holdes ofte samlet.
Vingen er smal seglformet. Inderst
Ensartet mørk med lysere strube, som ses i fylder den kun halvdelen af
godt lys
kropslængden
Mursejler Ensartet mørk
Art
Overside
Generelt indtryk
Kompakt og kontrastrig
Spinkel uden stor kontrast
Lang, elegant, strømliniet
Cigar med lange smalle
seglformede vinger. Større end
svalerne
Landsvale. Mørk overside metallisk blåskinnende, håndsvingfjer dog matte. Rød pande og strube. Lys underside skarpt markeret mod den mørke
strube. Hvide pletter yderst på halefjerene. Kløftet hale med forlængede ydre halefjer.
3
Bysvale. To (tre)farvet overside. Ryggen mørk metallisk blåskinnende og svingfjer og vingedækfjer brune. Tydelig hvid overgump i kontrast til brun
kløftet hale og mørke ryg. Lys underside med lys strube. Virker mere kompakt end landsvalen. Fuglen til venstre tydeligt slidt efter første kuld.
Digesvale. Oversiden ensfarvet brun. Undersiden med lyst bryst og strube, adskilt af smalt brunt brystbånd. Vingeundersider brune. Tydeligt kløftet
hale. Virker spinklere en de to andre arter.
Mursejler til sammenligning. Både overside og underside er mørke. Struben er lys. Vinger lange smalle og seglformede. Mursejleren har samme
længde som landsvalen men den kløftede hale, som ofte holdes samlet, har ikke forlængede halefjer, så reelt er mursejleren større og den har også
noget større vingefang (42-48 cm mod landsvalens 32-35 cm). Mursejleren tilbringer, bortset fra rugningen, al tiden i luften, så det man ser er det
perfekte flydesign. Læg mærke til at ¾ af vingelængden udgøres af hånden (håndsvingfjerene) og at vingerne inderst kun fylder ca. ½ delen af
kropslængden.
Art
Ryg, nakke og overgump
Feltkendetegn siddende fugle
Bryst, bug, hale og strube
Mørk metallisk blåglinsende, vinger brunlige
matte. Den hvide overgump ses undertiden Hvid, fra strube til undergump. Halen
igennem de folded vingespidser
mørk, kløftet. Hos siddende fugle er
Bysvale (håndsvingfjerene)
kløften undertiden svær at se
Undergump, bug, strube og nederste del af
bryst hvid (knap så skinnende som hos
bysvalen). Brunligt bånd på øverste del af
Gråbrun, vingerne og halen lidt mørkere
brystet. Hale mørk, kløften ikke udtalt hos
Digesvale end ryg, nakke og overgump
siddende fugle
Hoved, øje, næb og ben
Ligner voksne fugle men
mattere i farverne. De hvide
områder knap skinnende og
med lyse brunmelerede kanter.
Som voksne fugle men
Isse gråbrun som ryg, svag lys
oversidens fjer har lyse kanter
pandeblis.Kind gråbrun. Lys hagestribe (ses ofte hos ungfugle). De lyse
der går om i nakken. Øjet er mørkt.
områder en anelse mørkere
Kort mørkt næb og korte mørke ben
end hos voksne
Som voksne fugle men
mattere, også pandeblis og
Undergump, bug og nederste del af bryst Isse samme mørke blåligt
strube der er creme til
lyst, undertiden creme til rødligt farvet. De metalglinsende farve som ryg. Rød
brungult. Undersiden derimod
Mørk metallisk blåglinsensde, dog ikke så forlængede ydre halefjer ses tydeligt.
pandeblis. Kind mørk, nærmest sort.
lysere hvid end hos voksne
blå i gløden som bysvale også overgump og Mørkt bånd på den øverste del af brystet Øjet mørkt. Kort mørkt næb. Korte
fugle. Halen uden forlængede
der grænser til den røde strube
mørke ben
ydre fjer
Landsvale nakke er mørke
4
Isse og pande mørkt blåglinsende som
ryg. Kind mørk. Lys hagestribe. Øjet
mørkt. Kort mørkt næb. Korte ben
med fjerklædte tarser (hvide)
Ungfugle
De tre svalearter set fra ryggen, til venstre landsvale, voksen hun (korte forlængede ydre halefjer). Stort set ensfarvet mørk metallisk glinsende,
kun håndsvingfjerene er matte. I midten bysvale med ligeledes metallisk glinsende ryg men med matte brune vinger og den hvide overgump ses. Til
højre digesvale med brunlig ryg. Svingfjer og hale lidt mørkere.
De tre svaler set fra siden. Landsvale med den røde pandeblis, røde strube og mørke bånd over den øverste del af brystet, den lyse underside. De
forlængede halefjer, den metallisk glinsende overside og de mattere håndsvingfjer. Isse og hoved metallisk glinsende som ryggen. Bysvalen i midten
med den metallisk glinsende ryg, nakke og isse. De brune vinger, den helt lyse underside og strube og specielt for bysvalen de fjerklædte tarser.
Digesvalen til højre med brun overside lyse underside og strube samt brunt brystbånd forrest på brystet (ses dog ikke på billedet)
Til venstre landsvale med lys bug og bryst med skarp grænse til den mørke strube. Rød strubeplet og pande. Bysvalen i midten med helt lys underside
og mørk pande og isse. Endeligt digesvalen til højre med lyst bryst og bug men med brunt bånd hen over forbrystet.
.
5